Den gamle skibssætning tæt ved Lejre Museum, beliggende i Gl. Lejres smukke kulturlandskab, var kulisse til en skøn Grundlovsdagsfejring. Her var både fællessang, kaffe og kage, godt humør og en flot tale, der blev afholdt af Tobias Mortensen, historiker & leder af Lejre Bibliotek & Arkiv. Hans tale kan du læse her.

Det er en historisk tid vi lever i. 2024. En brydningstid i en omskiftelig verden, hvor grundlæggende spørgsmål om frihed, demokratiets holdbarhed og troen på fremtiden, er blevet mere aktuelle end i flere årtier.

Selv om verdenssituationen sagtens kan give anledning til mange bekymringer, så kan netop Grundlovsfest-dagen give os et perspektiv; for den udvikling som vi ser nu, står historisk set ikke alene. Begivenheden for 175 år siden, med underskrivelsen af Grundloven den 5. juni 1849, var født ud af urolige og usikre tider. Nogen vil nok ligefrem påstå, at innovation og fremskridt ofte ligger lige i krisens kølvand, og at det netop ligger dybt i menneskets natur at være både tilpasningsdygtigt og søge mod de bedste løsninger for fællesskabet.

Hvorvidt det altid gælder, kan man nok godt diskutere. Men intentionen og tankegangen bag Grundloven, lever og består stadig den dag i dag. Og den er stærkt forankret i vores liv, og forsyner os med helt grundlæggende rettigheder i vores hverdag; for eksempel når vi dyrker vores religiøse overbevisning. Men også hvis vi netop ikke ønsker at tilhøre en religion. Det er når vi deltager som foreningsfrivillige, eller nyder godt af de mange fantastiske foreninger, der findes i Danmark. Og helt afgørende for vores liv er det når vi går til valg for at stemme, eller når vi ytrer vores tanker.

Selv om det kan virke som selvfølgeligheder, er det langt fra tilfældet. På den menneskelige tidslinje, udgør den frihed vi oplever i dag, kun et splitsekund. Som et lille fragment, og som resultat af den historiske udvikling.

Der tegnes ofte et billede af, at det var kongen, Frederik den 7., og folket som i samarbejde fandt fremtidens demokrati. Men som det så ofte er med historie, er begivenhedernes gang mere nuancerede. Bag Grundlovens hvidpigmenterede pergaments-sider, gemmer der sig en tid fyldt med konflikter. Grundloven er skabt i skyggen af en usikker, ustabil og turbulent periode i den europæiske historie. 1840’erne var præget af krise og social nød. Kulminationen kom i februar 1848, og blev til blodig opstand i de parisiske gader, rettet imod monarkiet.

Martsrevolutionerne bølgede igennem Europa – Frederik den 7. stod med en brændende platform – det var på tide at gøre noget for at undgå fysisk konflikt.

De revolutionære tilstande udeblev, da Frederik den 7. kom bevægelsen i møde ved at udnævne Martsministeriet i 1848. Ministeriets opgave blev at skabe rammerne for udarbejdelsen af en ny forfatning, det første skridt hen mod en demokratisk stat.

Resultatet blev Grundloven som endeligt markerede overgangen fra enevælde til indskrænket monarki, og dermed en styreform, der var mere demokratisk. Dog uden at være den form for demokrati, som vi kender i dag.

Men vigtigst var at bevægelsen nu var igangsat, og at folkets kontrakt med den siddende magt blev anerkendt og underskrevet. Dermed var brodden, i form af det dybfølte ønske om opgør mod centraliseringen af magten, nu fjernet.

Ligheden for alle befolkningsgrupper i samfundet var dog ikke en del af den oprindelige Grundlovs ordlyd. For demokratiet var begrænset til at omfatte: ”… uberygtede mænd over 30 år med egen husstand, som ikke modtog eller havde modtaget fattighjælp…”.[i]

Det svarede i 1849 til ca. 15 pct. af befolkningen.[ii] De resterende 85% af befolkningen var ikke en del af det nyoprettede demokratiske fællesskab. Dengang talte man om de 7 f’er;

Fruentimmere, Folkehold, Fattiglemmer, Fjolser, Forbrydere, Fallenter og Fremmede.[iii]

Men intet forbliver statisk i et samfund, der hele tiden ændrer sig, heller ikke Grundloven. Måske er Grundloven ligefrem det historiske dokument, der stærkest har formet vores land. Da den politiske situation allerede i 1848, balancerede på en knivsæg, blev arbejdet med Grundloven, nemlig tungen på vægtskålen. I Syddanmark lurede oprøret nemlig; Det Slesvig-holstenske oprør blev udløst af, at man fra dansk side netop inkluderede Slesvig i den nye Grundlov. Det udløste Treårskrigen.

De ændringer der er sket siden 1849 havde dramatisk effekt på samfundet. Først i 1863, med endnu et dansk forsøg på at indlemme Slesvig i Grundloven; Tyskland blandede sig i 1864, og Danmark tabte den 2. slesvigske krig. I 1915 fik kvinder (fruentimmere) og tjenestefolk (Folkehold) grundlovssikret stemmeret, først her har vi så et reelt demokrati.

I 1953, blev tokammersystemet med Landsting og Folketing afskaffet, og kvindelige tronarvinger blev ligestillet med mænd. Helt konkret betød det jo som bekendt, at Dronning Margrethe nu kunne blive regent og dronning efter sin far, Kong Frederik 9.

Her i Lejre var de første år med en ny Grundlov også historiske. Her startede traditionen med Grundlovsfester tidligt. Den første grundlovsfest blev nemlig fejret i 1851.

For 173 år siden i 1851, præcis her ved skibssætningen i Lejre, stod ingen ringere end Grundtvig. Selv om det også dengang handlede om at fejre Grundlovens tilblivelse, var tiden en anden, og krisen dengang, var som vi lige hørte – det slesvigske spørgsmål.

Faktisk var Grundtvigs tale fra 1851, en kombineret mindetale for Slaget ved Isted, Danmarkshistoriens største salg, som fandt sted året før, og så 2-året for Grundlovens underskrivelse. [iv]

For Grundtvig skilte besøget til Lejre sig ud. I hans egen beskrivelse af dagen skriver Grundtvig, at der var noget: ”…frit og livligt, udvidet og kiækt…”,[v] ved netop festen i Lejre. Han bemærkede i øvrigt at kønsfordelingen mellem de 8000 tilskuere var fifty-fifty.

Grundtvig var i samtiden en meget eftertragtet taler, og blev sikkert opfordret til at deltage i mange lignende begivenheder. Men at det blev til et ja til Lejre, er ikke overraskende. Muligheden for at kombinere Grundlovsfejringen, og 1-årsdagen for Slaget ved Isted, midt i det vigtigste mytologiske landskab for den nationale fortælling, var for ham en nationalromantisk lækkerbisken, som passede perfekt i Grundtvigs verdensbillede, og i periodens voksende nationale identitets-forståelse.

Grundtvig fremhævede selv den direkte naturlige forbindelse ved festen i Lejre, og oldtidens heltesagn, da han bemærkede en ung landsoldat fra Slaget ved Isted, der bar Dannebrog. Det var for ham et symbol på nye heltegerninger, der hvilede smukt i udsigten til de oldgamle ”…Kæmpehøie…”.[vi] I midten af 1800-tallet mente man i øvrigt at skibssætningen, som vi står her midt i – var resterne af sagnkongen Rolf Krakes borg.

Deltagelse i festen kostede 8 skilling, og overskuddet fra festen, skulle gå til sårede, kvæstede og efterladte efter treårskrigen i 1848-1851. [vii]

Og en lille note til ROMU. Jeg tillader mig lige at læse et par ord fra datidens aviser om rammesætningen for den første grundlovsfest, måske til fremtidig inspiration; Folkefesten dengang var jo et heldagsarrangement. Langs vejene ved Kornerup og Lejre var blomsterudsmykkede æresporte. Gravhøjene var udsmykket med Dannebrogsflag, der var telte med mad og drikke, og dertil var der indrettet danseplads. Aftenen blev sluttet af med et festfyrværkeri.[viii]

Og det passede Grundtvig fint at være til folkefest blandt folket, væk fra den arrogante elite i København. Som Grundtvig selv beskrev rejsen: ”… fra Kiøbenhavn til Folket i det Grønne…”.[ix] En vending der nærmest kunne bruges i dag om Lejre Kommunes attraktive landskab. Og for Grundtvig var det vigtigt at fremstå som landfolkets mand, og hans København-bashing var nådesløs, som han sagde til festen i Lejre:

”… Landet har Vorherre skabt, men Kiøbenhavn, og alle saadanne store Kiøbstæder, dem har Kræmmerne skabt…” [x]

Og så står vi jo her midt i gamle Lejre. Det sagnomspundne Lejre. Omgivet af mere end 1000 års nordiske fortællinger om; Kong Skjold, Rolf Krake, Helge og Roar, Ragnar Lodbrog, Harald Hildetand – alle sagnkongerne fra Lejre. Også kaldet Skjoldungerne, efter stamfaren Kong Skjold.

Det måske vigtigste og mest grundlæggende litterære værk i den vestlige kultur, er det angelsaksiske digt fra vikingetid – Bjovulf, som også fortæller om en skjoldungekonge, nemlig Roar. Selv om håndskriftet som Bjovulf er overleveret i er helt tilbage fra vikingetiden, så udspiller historien i Bjovulf sig i 500-tallet, på samme tid hvor Lejre for alvor træder ind i historien, som en afgørende lokalitet.

Og det var selvfølgelig Grundtvig, der i tællelysets skær, kæmpede sig igennem de oldengelske vers, og skabte verdens første oversættelse af det vigtige digt til et moderne sprog allerede i 1820.

Grundtvigs store forfatterskab om det nordiske åndsliv og mytologi er et helt unikt bidrag til Danmarkshistorien og dengang et vigtigt oplysningsprojekt til danskerne om deres egen kulturarv, for netop at skabe fundamentet for en fælles national identitet. En så markant indsats, at han nu også selv er blevet en del af mytologien.

Men hvad kan vi i dag lærer af Grundloven?

I dag er bekymringen især rettet imod totalitære styreformer, som ikke så sjældent er hurtige til at bruge teknologi til deres nepotistiske dagsordener. AI er det næste store teknologiske kvantespring, men også en demokratisk udfordring. For med udviklingen følger en automatisering af tanker, idéer og værdier. Og her bliver det vigtigere end nogensinde før, at den samme kritiske tænkning og ånd for fællesskabets bedste, som Grundloven blev skabt i, også er til stede, når vi benytter os af de nye teknologier.

Selv om vi her i dag fejrer Grundloven gennem det talte ord, så er det jo netop den skrevne ord, som har gjort det hele muligt – for i Grundlovens linjer, findes det som binder ord til handling og konsekvens. Før de nedskrevne love, var det op til kyndige lovsigemænd at memorere lovene. Og det er heldigt for nutidens lovkyndige, at de ikke skal huske, fx ordlyden i den sidste finanslov, som fylder ca. 500 sider, og dertil bemærkningerne på 2.500 sider.[xi]

Siden Gutenberg udbredte trykpressen i midten af 1450’erne, ja, siden de norrøne sagaskrivere i 1150’erne beskrev sagnkongerne i Lejre, har den skrevne bog været fundamentet for oplysningen – demokratiets og frihedens vigtigste talerør. Fra blodige kongesagaer over Grundlovens paragraffer til modstandsbevægelsens illegale pamfletter – man skal ikke undervurdere ordets magt, når det omsættes til handling, berettiget kritik og skabelse af fælles identitet.

Nu står jeg også her i dag som leder af bibliotekerne og arkivet i Lejre Kommune. Det er ligger i vores grundlov – nemlig biblioteksloven – at vi hver dag skal:

”… Fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger… til rådighed…” [xii]

På bibliotekerne arbejder vi først og fremmest med hverdagsdemokratiet og nærhedsdemokratiet. Hvor man som borger i Lejre Kommune hver dag kan deltage i samtalen, gå på opdagelse og bliver oplyst i den litterære verden, tilegne sig den viden som fører til uddannelse og et bedre liv, eller deltage aktivt i de frivillige fællesskaber, der skaber værdi, indhold og glæde for andre. Vores fem biblioteker har åbent 16 timer hver dag, hele året rundt. For vi skal tilgængelig-gøre og ikke begrænse tilgangen til den demokratiske deltagelse gennem viden.

Så fremtiden er lys. Nærhedsdemokratiet og fællesskaber opblomstrer overalt. Vi vil hinanden. Vi har tillid til hinanden. Og det er netop den tillid, som er brændstof i nærhedsdemokratiet, og det er den tillid, vi arbejder med i vores bibliotek og arkiv, hvor borgere på tværs af sted og alder mødes. Det er vigtigere end nogensinde før, i en verden hvor skærmen er det fortrukne spejl. Men vi skal spejle os i den aktive samtale i fællesskabet. Og vi skal altid øve os i at gribe ud efter dem som famler efter de fysiske fællesskaber.

Lad mig slutte af med en lille opfordring til alle jer fremmødte i dag. Lad os sammen hylde fællesskabet.

Lad os sammen hylde hverdagsdemokratiet.

JEG ØNSKER ALLE EN GLÆDELIG GRUNDLOVSDAG!

[i] Grundtvig, N.F.S. (1851) “ Folke-Festen ved Leire.” i Danskeren et Ugeblad, bind 4, s. 483-491, København; her efter udgaven i Grundtvigs Værker, udg. af Center for Grundtvigforskning ved Aarhus Universitet (www.grundtvigsværker.dk).

[ii] Grundtvig, N.F.S. (1851) “ Folke-Festen ved Leire.” s. 483.

[iii] Grundtvig, N.F.S. (1851) “ Folke-Festen ved Leire.” s. 483.

[iv] Almuevennen 21. juli 1851, s. 232.

[v] Fædrelandet 29. juli 1851, s. 1, Almuevennen 21. juli 1851, s. 232 & Hansen, Hans-Ole (1988) Herthadalen I Lejre. Lejre. s. 7.

[vi] Grundtvig, N.F.S. (1851) “ Folke-Festen ved Leire.” s. 486.

[vii] Grundtvig, N.F.S. (1851) “ Folke-Festen ved Leire.” s. 487.

[viii] https://www.ft.dk/da/folkestyret/folketinget/finansloven (2.juni 2024).

[ix] Biblioteksloven, kap. 1 § 1.: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2013/100 .

Museumsgården var fyldt med musik, kaffe og kage, godt humør og en flot tale, da den i går husede Roskilde Museums Grundlovsfejring. Dette års dygtige Grundlovstaler var RUCs rektor Hanne Leth Andersen, og hendes tale kan du læse her

Ved at fejre Danmarks Grundlov fejrer vi demokratiet og fællesskabet. Vi er her i dag, fordi vi ved, det er vigtigt. Grundloven sætter rammen for nogle af de mest grundlæggende værdier og rettigheder, vi siden 1849 som samfund har værnet om: personlig frihed, ytringsfrihed, lighed og undervisning.

For demokrati bygger på oplyste borgere, eller dannelse, siger vi, og tænker på vores kulturelle arvegods, på Grundtvig og Kold, på folkehøjskolerne og på folkeskolen. Vores demokrati bygger på fællesskaber og tro på, at den enkelte har betydning i fællesskabet. Og at fællesskabet forstår forbindelsen til vores omverden, kultur og natur, til det sted vi bor og er afhængige af.

Vi er privilegerede her i Roskilde. Her har vi kulturskatte af høj karat, og her er Skjoldungelandet og vikingefortiden, fjorden og alt det grønne. Det var også Grundtvigs tilgang: at besynge naturen og vise hvor forbundne vi er med den, både bonden og den lærde, som i ”Er lyset for de lærde blot” fra 1839. Det handler om nationalfølelse og om naturforståelse. Jeg forstår Grundtvigs salmer som del af en grøn dannelse. Ligesom andre af den tids store digtere, som vi skal synge i dag, som Jeppe Aakjær og Johannes Jørgensen, der besynger den nære natur, fx i ”Nu lyser løv i lunde” med frugtblomster og det rige grønne felt.

Men i dag er vi mindre forbundne med naturen. Og naturen lider under, at udviklingen har handlet om noget andet, om vækst, effektivisering og menneskers egen behagelighed. Fjordene dør ud, arterne forsvinder så hurtigt at videnskaben taler om den 6. masseuddøen; der er plastik i alting, også i nyfødte børn, og det er symptomatisk, at mange af os ikke længere kender navnene på blomster og træer. Over et par generationer har vi mistet viden om dyrkningskulturer, om opbevaring af grøntsager hen over vinteren, og vi har erstattet syltning og egnsretter med konserveringsmidler, færdigretter og jordbær midt om vinteren. Moderne dannelse handler også om at genopbygge al den højt specialiserede viden om natur, husholdning og god sparsommelighed, der gik tabt mellem vores forældres og bedsteforældres generation og i dag. Og heldigvis er mange unge i fuld gang med netop det. I deres uddannelse og i deres adfærd.

For de – og vi – mærker, at fællesskabet også handler om naturen. Og om at genopdage relationen til naturen. Og det kan være svært blot at udtrykke gennem CO2-beregninger. Der skal noget mere til. Nærhed for eksempel. Forfatteren Emmy Laura Perez Fjalland viser i sin bog ”Almanak”, en bevægelse gennem årets landskaber, hvordan fornemmelsen af steder og nærhed til naturen kan være en vej til at beskytte den. Hun viser os landskaber, blomster og vejrlig. Poetisk, erfaringsbaseret og videnskabeligt, fra forårsjævndøgn til vinter med krager og blåmejser, med hellige moser og lupinlandskaber. Fjallands pointe er, at det er nemmere at forstå steder og naturnærhed end CO2-beregninger, som let bliver meget abstrakte, og som de lærde skændes om, uden at vi ændrer adfærd. Og så beskriver hun natur og menneske, så vi mærker det, ligesom Grundtvig, Aakjær og Jørgensen.

Fællesskabet er også et grundlæggende demokratisk sindelag – og det er også udfordret af kriser og polarisering. Hvordan bevarer vi en stærk vilje til at bidrage til samfundet sammen, lytte til andres holdninger og sætte os ind i deres tilgange. Det er fundamentet for, at vi kan løse de store udfordringer.

Og det er netop kernen i undervisning og uddannelse. Vi har ansvar for at give børn og unge de bedste forudsætninger for, at de kan bidrage til en grøn og demokratisk samfundsudvikling, at de kan få redskaber til at modgå de udfordringer, de står over for. De møder en verden, hvor man ikke kan stole på det, man hører, eller det, man ser. Hvor kunstig intelligens i forskellige teknologier overhaler store dele af menneskehedens særegne evner og egenskaber.

Uddannelse er centralt for, at vi kan forstå konflikter og analysere deres årsager. Det er centralt for, at vi kan genfinde naturen, og for at vi kan udvikle mere bæredygtige produktionsmetoder, og tage stilling til, hvordan vi skal bruge kunstig intelligens, så den understøtter menneskers liv og udvikling. Og uddannelse til fremtiden, det handler både om at kunne bruge moderne teknologi og om at udvikle stærke menneskelige egenskaber som selvstændighed, kritisk tænkning, samarbejde – og handlekraft.

Heldigvis er uddannelsestraditionen i Danmark stærk og lighedsorienteret, fra Grundtvig og Kold, nærmest som et værdigrundlag der lever i os. Men der er brug for at værne om den.

For uddannelse har fået del i den styring og effektivisering, der er blevet gennemført i de offentlige systemer siden 90’erne, med mere konkurrence og økonomiske incitamenter til offentlige institutioner. I kender mange af redskaberne: taxameter-finansiering, kontraktstyring, måling og evaluering.

Udviklingen fandt sted i mange lande samtidig, også i lande, der ligesom Danmark hidtil havde foretrukket en mere social uddannelsesmodel – som fx Holland og Sverige.

Det var målet med uddannelse, der ændrede sig. I stedet for at se det som et offentligt gode, som en kapital til udvikling af samfundet, begyndte man i staten at se uddannelse som en investering. Det kom i den politiske sammenhæng til at handle om udbytte i form af arbejdsudbud, lønkroner og skatteindbetalinger. En værdifuld uddannelse giver høj skattebetaling til velfærdssamfundet. Det er jo logisk nok i et samfund, hvor vi som borgere forventer service og støtte på rigtig mange områder.

Og samtidig skulle uddannelse styres, så det passede til behovene i samfundet. Altså de behov man kendte, også selvom man diskuterede, om ikke man skulle kigge fremad, efter fremtidens behov.

Endelig omfattede styringen en standardisering af målene med uddannelse, fra grundskolen og frem. Der skulle være nationale tests, trinmål og kompetencemål. I USA hed det i 2001 No Child Left Behind og den lov var baseret på standardiserede læringsmål for alle elever. Den etablerede et rating-system for skoler og lærere baseret på elevernes præstationer i standardiserede tests. Resultatet var, at eleverne brugte mere tid på at lave tests og mindre tid på at lære noget, der ikke var pålagt af staten. Og lærerne brugte meget mere tid på at sikre sig, at eleverne kunne det de skulle til eksamen. For det var det, de blev målt på.

Formålet med national standardisering er at sikre kvalitet og effektivitet. Men det udvikler ikke helstøbte, demokratiske borgere, der kan møde fremtidens udfordringer med nysgerrighed, kreativitet og handlekraft.

Det er et problem, fordi uddannelse i høj grad handler om dem, der tager den, om borgerne i samfundet, om hvordan vi skaber det gode samfund, med social tryghed, gensidig forståelse og mulighed for at tackle de store udfordringer med klima, miljø, krig og ulighed.

Det handler både om de mere praktiske og de mere akademiske uddannelser. God almen dannelse handler om, at alle skal have mere af hinandens viden, praksis og forståelse. Studerende der arbejder med dyrkningsmetoder, kan også lære poesi, politisk økonomi og psykologi. Studerende der arbejder med international politik eller datalogi, skal ikke kun have næsen i bøgerne, de skal også have hænderne i jorden!

Vi er ikke hinandens modsætninger, vi er hinandens forudsætninger.

Højskolen forbliver idealet. Og det universitet vi har i baghaven, her i Roskilde, det har også fat i noget. Samarbejde og tværfaglighed mellem forskere fra forskellige felter, studerende, og virksomheder, institutioner eller NGO’er – alle kan vi lære af hinanden. Jeg er ikke i tvivl om, at vi skal have endnu mere fat i den bevidsthed og i det konkrete samarbejde. På RUC kan vi mærke gløden, både hos forskerne og de studerende og hos jer, vi deler sted og nærhed med. Gennem vores samarbejde og tværfaglighed, kan vi byde ind med relevante spørgsmål og analyser og veje til svar, når det gælder udfordringer i relation til natur, teknologi og mennesker – til gavn for samfundet. Både i forhold til det nære, det lokale, og til hele den sjællandske region. Det er derfor Roskilde Universitet i dag forstår sig som Sjællands Universitet. Det ligger i vores DNA at deltage i samfundet uden for campus, at forbinde os med virkelighedens udfordringer.

Jeg vil gerne give jer et par yderligere eksempler på, hvordan visionære uddannelser og nytænkende studerende kan gøre en forskel i samfundet. To fra udlandet, og et fra Lejre.

Det første er fra Paris. Her arbejder det nye Learning Planet Institute med tværfaglige uddannelser med biovidenskab og samfundsvidenskab, læring og digitale teknologier. Det bygger på citizen science, kollektiv intelligens og kunstig intelligens (AI). Den røde tråd i uddannelserne er målene for bæredygtig udvikling (SDG’erne) og stærk studenterinddragelse. Her taler man om planetar dannelse.

Det andet eksempel er New School i New York. New School er privat eliteuniversitet, kendt for progressiv uddannelse på tværs af Design og performance, samfundsvidenskab og humaniora. Praksis og teori sammen. Kunst og videnskab forenet. Her ser vi udvikling af uddannelser i Byøkologi og Miljøretfærdighed, og intensivt projektarbejde med virkelige problemer plus en stærk dosis praktisk erfaring gennem praktikmuligheder i hele New York City.

Det er sådan nogle institutioner over hele verden, vi på Roskilde Universitet arbejder sammen med, for hele tiden at give vores studerende de bedste muligheder for at få udsyn og forståelse for den verden, vi lever i.

Et af de seneste års tiltag på RUC handler om samarbejde med kommuner i hele Region Sjælland, mellem uddannelser og kommunale enheder eller erhvervsfora. Jeg har valgt et eksempel fra Lejre Kommune. De samarbejder med kandidatuddannelserne i dansk, filosofi og historie.

I forbindelse med semesteropstart holdt tre konsulenter fra Lejre Kommune oplæg for de studerende med inspiration til deres projektarbejde. De arbejder med klassiske humanistiske metoder, og en gruppe studerende undersøgte, hvordan selve den kropslige oplevelse i kontakten med kommunen kan styrke den enkelte borger. De fandt, at der var stort potentiale i at lave nye og bredere beskrivelser, som rækker ud over den ressourcestærke borger og kan imødekomme splittelser og dårlig dialog. De fik tilbudt praktikpladser i kommunen straks efter.

Jeg kunne også nævne eksempler fra uddannelser som ”bæredygtig omstilling” eller ”miljøvidenskab”, ”tværfaglige sundhedsstudier” og samarbejder med Roskilde, Guldborgsund og Holbæk, men jeg vil samtidig netop gerne minde om, at de kulturbærende fag også kan være med til bidrage til vores måde at forvalte samfund og natur.

Det er vigtigt, at vi har stærke uddannelses- og kulturinstitutioner i Roskilde og i Region Sjælland. Vi har brug for dem, og brug for hinanden for at værne om fællesskabet, og det der samler os.

Tak fordi I har lyttet,Hanne og fordi vi har mulighed for at bruge denne her særlige demokratidag til at tale om fællesskabet og forbundetheden mellem kultur, natur, uddannelse og samfund her i Roskilde, med udsyn til Sjællandsregionen og det internationale samfund, og med taknemmelighed for Danmarks Riges Grundlov.

Vanen tro fejrer ROMU, at vi i Danmark løser vores stridigheder med pennen og ordet. I år kan man være med til fejring af Grundlovsdag på Roskilde Museum og i Lejre, hvor Lejre Museum står for et arrangement ved de gamle skibssætninger. Årets taler kommer blandt andet til at handle om at navigere i en verden i forandring.  

Man kan i disse tider knap tænde for fjernsynet eller radioen uden at blive konfronteret med en verden, hvor ufred, konflikter og magtbegær truer det frie valg og demokratiet. Her i Danmark er vi enige om at bruge mere fredelige metoder og kan i år fejre Grundlovens 175-års fødselsdag. Traditionen tro stemmer ROMU i fejringen. I år ved to arrangementer med fællessang og perspektivrige taler, som både priser fortiden og taler ind i nutiden og fremtiden.

Roskilde Museum fylder den stemningsfulde gårdhave med fejring og fællessang, akkompagneret af guitarist og sanger Nikolaj Muldkjær. Det plejer at tiltrække mange mennesker, som kommer for at synge fra højskolesangbogen og høre årets grundlovstale. I år holdes den af rektor for RUC, Hanne Leth Andersen.

”I min grundlovstale vil jeg bl.a. tale om den vigtige rolle skolen, uddannelserne og kulturlivet spiller for demokratiet og den offentlige samtale. Det er afgørende, at vi giver de unge de bedste forudsætninger for at bidrage til en demokratisk samfundsudvikling i en verden, der deler og skaber konflikt så mange steder. De skal kunne navigere i en verden, hvor kunstig intelligens vinder indpas, og man ikke længere altid kan stole på det, man hører eller ser. Det store og helt centrale spørgsmål er: hvordan uddanner – og danner – vi til en fremtid, vi ikke kender, og som byder på udfordringer, hvad enten det drejer sig om den praktiske eller den akademiske vej,” siger Hanne Leth Andersen.

Også ROMU’s direktør, Morten Thomsen Højsgaard, ser uddannelse som en hjørnesten i demokratiet, og at institutioner som RUC fortsat vil være et af vores stærkeste kort på hånden i bestræbelserne for, at vi også om mange år kan fejre demokratiet.

”Det er en stor glæde, at Hanne Leth Andersen har sagt ja til at holde talen. Roskilde er en universitetsby med et levende forskningsmiljø, som RUC er en meget stærk eksponent for. Det er helt utroligt vigtigt, også for demokratiet, at unge mennesker søger viden og uddanner sig. Derfor er det fantastisk, at få en rektor, som repræsenterer den viden, uddannelse og forskning, til at tale for os på demokratiets festdag,” siger Morten Thomsen Højsgaard.

Fortid, nutid og fremtid mødes i Lejre

Lejre Museum fejrer Grundlovsdag ved skibssætningen i Gl. Lejre. Programmet starter kl. 10, hvor der er kaffe og kage til de første halvtreds gæster. Derefter kan man høre Grundlovstalen, som i år holdes af historiker Tobias Mortensen, der er leder af Lejre Bibliotek og Arkiv.

”Det er en stor ære for mig at skulle holde Grundlovstalen – og så lige her i Lejre, som er så vigtig en historisk lokalitet i vores Danmarkshistorie. Det er ingen hemmelighed, at jeg som middelalderhistoriker altid har interesseret mig for den spirende nationalfortælling, hvor Lejre står helt centralt. Så først og fremmest er jeg beæret – men der er også en vis ærefrygt forbundet med opgaven. Det var jo her, at Grundtvig holdt sin tale for 173 år siden, så da kan man virkelig tale om historiens vingesus.”

N.F.S Grundtvig stod i 1851 som taler ved selvsamme skibssætning i Lejre. Grundlovsfesterne blev indledningsvist afholdt her, men flyttede senere til Herthadalen tæt ved Gl. Lejre. Området har altså en lang historisk tradition for politiske folkefester. Og de er vigtigere end nogensinde, fortæller Tobias Mortensen:

”Der er et helt grundlæggende pres på de ting, vi tager for givet, og som Grundloven repræsenterer. Derfor er jeg glad for at være en del af den her tradition med at fejre folkestyret.”

Efter talen er der fællessang ved musiker Niels Muldkjær, og Morten Thomsen Højsgaard håber på vanlig stor tilslutning. I en tid, hvor krige og konflikter rydder sendefladerne, er grundlovsfejringen nemlig en kærkommen påmindelse.

”Vi lever i en tid med store udfordringer, men vi har meget at være glade for herhjemme. Det skal vi huske, også når tonen kan blive en kende skrap. Vi har fredelige valg, vi har både nationalt, regionalt og lokalt demokrati. Og når vi kan samle tusindvis af mennesker til en Grundlovsdags-fejring, er det et klart symbol på bred folkelig opbakning. Det skaber i den grad glæde og optimisme, og det ser jeg meget frem til at være en del af og bidrage til,” siger han.

Både på Roskilde Museum og ved skibssætningerne i Lejre er det gratis at deltage.

Grundlovsfejring på Roskilde Museum:

Program:

12:30-12:45: Udskænkning af kaffe og kage til de første halvtreds deltagere

12:45-13:00: Grundlovstale

13:00-13:30: Fællessang med akkompagnement

Tid, pris og sted

Tid: 5. juni 2024, kl. 12:30-13:30

Pris: Gratis

Sted: Museumsgården, Roskilde Museum, Sankt Ols Stræde 3, 4000 Roskilde

Grundlovsfejring i Lejre:

Program:

10.00: Udskænkning af kaffe og kage til de første halvtreds.

10.15: Grundlovstale ved Tobias Mortensen.

10.30-11.00: Fællessang ved Nikolaj Muldkjær

Tid, pris og sted

Tid: 5. juni 2024, kl. 10.00-11.00

Pris: Gratis

Sted: Skibssætningen i Gl. Lejre. Følg grusstien fra parkeringspladsen ved Lejre Museum, Orehøjvej 4B, 4320 Lejre.

Den gamle skibssætning tæt ved Lejre Museum, beliggende i Gl. Lejres smukke kulturlandskab, var kulisse til en skøn Grundlovsdagsfejring. Her var både fællessang, kaffe og kage, godt humør og en flot tale, der blev afholdt af Tobias Mortensen, historiker & leder af Lejre Bibliotek & Arkiv. Hans tale kan du læse her.

Det er en historisk tid vi lever i. 2024. En brydningstid i en omskiftelig verden, hvor grundlæggende spørgsmål om frihed, demokratiets holdbarhed og troen på fremtiden, er blevet mere aktuelle end i flere årtier.

Selv om verdenssituationen sagtens kan give anledning til mange bekymringer, så kan netop Grundlovsfest-dagen give os et perspektiv; for den udvikling som vi ser nu, står historisk set ikke alene. Begivenheden for 175 år siden, med underskrivelsen af Grundloven den 5. juni 1849, var født ud af urolige og usikre tider. Nogen vil nok ligefrem påstå, at innovation og fremskridt ofte ligger lige i krisens kølvand, og at det netop ligger dybt i menneskets natur at være både tilpasningsdygtigt og søge mod de bedste løsninger for fællesskabet.

Hvorvidt det altid gælder, kan man nok godt diskutere. Men intentionen og tankegangen bag Grundloven, lever og består stadig den dag i dag. Og den er stærkt forankret i vores liv, og forsyner os med helt grundlæggende rettigheder i vores hverdag; for eksempel når vi dyrker vores religiøse overbevisning. Men også hvis vi netop ikke ønsker at tilhøre en religion. Det er når vi deltager som foreningsfrivillige, eller nyder godt af de mange fantastiske foreninger, der findes i Danmark. Og helt afgørende for vores liv er det når vi går til valg for at stemme, eller når vi ytrer vores tanker.

Selv om det kan virke som selvfølgeligheder, er det langt fra tilfældet. På den menneskelige tidslinje, udgør den frihed vi oplever i dag, kun et splitsekund. Som et lille fragment, og som resultat af den historiske udvikling.

Der tegnes ofte et billede af, at det var kongen, Frederik den 7., og folket som i samarbejde fandt fremtidens demokrati. Men som det så ofte er med historie, er begivenhedernes gang mere nuancerede. Bag Grundlovens hvidpigmenterede pergaments-sider, gemmer der sig en tid fyldt med konflikter. Grundloven er skabt i skyggen af en usikker, ustabil og turbulent periode i den europæiske historie. 1840’erne var præget af krise og social nød. Kulminationen kom i februar 1848, og blev til blodig opstand i de parisiske gader, rettet imod monarkiet.

Martsrevolutionerne bølgede igennem Europa – Frederik den 7. stod med en brændende platform – det var på tide at gøre noget for at undgå fysisk konflikt.

De revolutionære tilstande udeblev, da Frederik den 7. kom bevægelsen i møde ved at udnævne Martsministeriet i 1848. Ministeriets opgave blev at skabe rammerne for udarbejdelsen af en ny forfatning, det første skridt hen mod en demokratisk stat.

Resultatet blev Grundloven som endeligt markerede overgangen fra enevælde til indskrænket monarki, og dermed en styreform, der var mere demokratisk. Dog uden at være den form for demokrati, som vi kender i dag.

Men vigtigst var at bevægelsen nu var igangsat, og at folkets kontrakt med den siddende magt blev anerkendt og underskrevet. Dermed var brodden, i form af det dybfølte ønske om opgør mod centraliseringen af magten, nu fjernet.

Ligheden for alle befolkningsgrupper i samfundet var dog ikke en del af den oprindelige Grundlovs ordlyd. For demokratiet var begrænset til at omfatte: ”… uberygtede mænd over 30 år med egen husstand, som ikke modtog eller havde modtaget fattighjælp…”.[i]

Det svarede i 1849 til ca. 15 pct. af befolkningen.[ii] De resterende 85% af befolkningen var ikke en del af det nyoprettede demokratiske fællesskab. Dengang talte man om de 7 f’er;

Fruentimmere, Folkehold, Fattiglemmer, Fjolser, Forbrydere, Fallenter og Fremmede.[iii]

Men intet forbliver statisk i et samfund, der hele tiden ændrer sig, heller ikke Grundloven. Måske er Grundloven ligefrem det historiske dokument, der stærkest har formet vores land. Da den politiske situation allerede i 1848, balancerede på en knivsæg, blev arbejdet med Grundloven, nemlig tungen på vægtskålen. I Syddanmark lurede oprøret nemlig; Det Slesvig-holstenske oprør blev udløst af, at man fra dansk side netop inkluderede Slesvig i den nye Grundlov. Det udløste Treårskrigen.

De ændringer der er sket siden 1849 havde dramatisk effekt på samfundet. Først i 1863, med endnu et dansk forsøg på at indlemme Slesvig i Grundloven; Tyskland blandede sig i 1864, og Danmark tabte den 2. slesvigske krig. I 1915 fik kvinder (fruentimmere) og tjenestefolk (Folkehold) grundlovssikret stemmeret, først her har vi så et reelt demokrati.

I 1953, blev tokammersystemet med Landsting og Folketing afskaffet, og kvindelige tronarvinger blev ligestillet med mænd. Helt konkret betød det jo som bekendt, at Dronning Margrethe nu kunne blive regent og dronning efter sin far, Kong Frederik 9.

Her i Lejre var de første år med en ny Grundlov også historiske. Her startede traditionen med Grundlovsfester tidligt. Den første grundlovsfest blev nemlig fejret i 1851.

For 173 år siden i 1851, præcis her ved skibssætningen i Lejre, stod ingen ringere end Grundtvig. Selv om det også dengang handlede om at fejre Grundlovens tilblivelse, var tiden en anden, og krisen dengang, var som vi lige hørte – det slesvigske spørgsmål.

Faktisk var Grundtvigs tale fra 1851, en kombineret mindetale for Slaget ved Isted, Danmarkshistoriens største salg, som fandt sted året før, og så 2-året for Grundlovens underskrivelse. [iv]

For Grundtvig skilte besøget til Lejre sig ud. I hans egen beskrivelse af dagen skriver Grundtvig, at der var noget: ”…frit og livligt, udvidet og kiækt…”,[v] ved netop festen i Lejre. Han bemærkede i øvrigt at kønsfordelingen mellem de 8000 tilskuere var fifty-fifty.

Grundtvig var i samtiden en meget eftertragtet taler, og blev sikkert opfordret til at deltage i mange lignende begivenheder. Men at det blev til et ja til Lejre, er ikke overraskende. Muligheden for at kombinere Grundlovsfejringen, og 1-årsdagen for Slaget ved Isted, midt i det vigtigste mytologiske landskab for den nationale fortælling, var for ham en nationalromantisk lækkerbisken, som passede perfekt i Grundtvigs verdensbillede, og i periodens voksende nationale identitets-forståelse.

Grundtvig fremhævede selv den direkte naturlige forbindelse ved festen i Lejre, og oldtidens heltesagn, da han bemærkede en ung landsoldat fra Slaget ved Isted, der bar Dannebrog. Det var for ham et symbol på nye heltegerninger, der hvilede smukt i udsigten til de oldgamle ”…Kæmpehøie…”.[vi] I midten af 1800-tallet mente man i øvrigt at skibssætningen, som vi står her midt i – var resterne af sagnkongen Rolf Krakes borg.

Deltagelse i festen kostede 8 skilling, og overskuddet fra festen, skulle gå til sårede, kvæstede og efterladte efter treårskrigen i 1848-1851. [vii]

Og en lille note til ROMU. Jeg tillader mig lige at læse et par ord fra datidens aviser om rammesætningen for den første grundlovsfest, måske til fremtidig inspiration; Folkefesten dengang var jo et heldagsarrangement. Langs vejene ved Kornerup og Lejre var blomsterudsmykkede æresporte. Gravhøjene var udsmykket med Dannebrogsflag, der var telte med mad og drikke, og dertil var der indrettet danseplads. Aftenen blev sluttet af med et festfyrværkeri.[viii]

Og det passede Grundtvig fint at være til folkefest blandt folket, væk fra den arrogante elite i København. Som Grundtvig selv beskrev rejsen: ”… fra Kiøbenhavn til Folket i det Grønne…”.[ix] En vending der nærmest kunne bruges i dag om Lejre Kommunes attraktive landskab. Og for Grundtvig var det vigtigt at fremstå som landfolkets mand, og hans København-bashing var nådesløs, som han sagde til festen i Lejre:

”… Landet har Vorherre skabt, men Kiøbenhavn, og alle saadanne store Kiøbstæder, dem har Kræmmerne skabt…” [x]

Og så står vi jo her midt i gamle Lejre. Det sagnomspundne Lejre. Omgivet af mere end 1000 års nordiske fortællinger om; Kong Skjold, Rolf Krake, Helge og Roar, Ragnar Lodbrog, Harald Hildetand – alle sagnkongerne fra Lejre. Også kaldet Skjoldungerne, efter stamfaren Kong Skjold.

Det måske vigtigste og mest grundlæggende litterære værk i den vestlige kultur, er det angelsaksiske digt fra vikingetid – Bjovulf, som også fortæller om en skjoldungekonge, nemlig Roar. Selv om håndskriftet som Bjovulf er overleveret i er helt tilbage fra vikingetiden, så udspiller historien i Bjovulf sig i 500-tallet, på samme tid hvor Lejre for alvor træder ind i historien, som en afgørende lokalitet.

Og det var selvfølgelig Grundtvig, der i tællelysets skær, kæmpede sig igennem de oldengelske vers, og skabte verdens første oversættelse af det vigtige digt til et moderne sprog allerede i 1820.

Grundtvigs store forfatterskab om det nordiske åndsliv og mytologi er et helt unikt bidrag til Danmarkshistorien og dengang et vigtigt oplysningsprojekt til danskerne om deres egen kulturarv, for netop at skabe fundamentet for en fælles national identitet. En så markant indsats, at han nu også selv er blevet en del af mytologien.

Men hvad kan vi i dag lærer af Grundloven?

I dag er bekymringen især rettet imod totalitære styreformer, som ikke så sjældent er hurtige til at bruge teknologi til deres nepotistiske dagsordener. AI er det næste store teknologiske kvantespring, men også en demokratisk udfordring. For med udviklingen følger en automatisering af tanker, idéer og værdier. Og her bliver det vigtigere end nogensinde før, at den samme kritiske tænkning og ånd for fællesskabets bedste, som Grundloven blev skabt i, også er til stede, når vi benytter os af de nye teknologier.

Selv om vi her i dag fejrer Grundloven gennem det talte ord, så er det jo netop den skrevne ord, som har gjort det hele muligt – for i Grundlovens linjer, findes det som binder ord til handling og konsekvens. Før de nedskrevne love, var det op til kyndige lovsigemænd at memorere lovene. Og det er heldigt for nutidens lovkyndige, at de ikke skal huske, fx ordlyden i den sidste finanslov, som fylder ca. 500 sider, og dertil bemærkningerne på 2.500 sider.[xi]

Siden Gutenberg udbredte trykpressen i midten af 1450’erne, ja, siden de norrøne sagaskrivere i 1150’erne beskrev sagnkongerne i Lejre, har den skrevne bog været fundamentet for oplysningen – demokratiets og frihedens vigtigste talerør. Fra blodige kongesagaer over Grundlovens paragraffer til modstandsbevægelsens illegale pamfletter – man skal ikke undervurdere ordets magt, når det omsættes til handling, berettiget kritik og skabelse af fælles identitet.

Nu står jeg også her i dag som leder af bibliotekerne og arkivet i Lejre Kommune. Det er ligger i vores grundlov – nemlig biblioteksloven – at vi hver dag skal:

”… Fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger… til rådighed…” [xii]

På bibliotekerne arbejder vi først og fremmest med hverdagsdemokratiet og nærhedsdemokratiet. Hvor man som borger i Lejre Kommune hver dag kan deltage i samtalen, gå på opdagelse og bliver oplyst i den litterære verden, tilegne sig den viden som fører til uddannelse og et bedre liv, eller deltage aktivt i de frivillige fællesskaber, der skaber værdi, indhold og glæde for andre. Vores fem biblioteker har åbent 16 timer hver dag, hele året rundt. For vi skal tilgængelig-gøre og ikke begrænse tilgangen til den demokratiske deltagelse gennem viden.

Så fremtiden er lys. Nærhedsdemokratiet og fællesskaber opblomstrer overalt. Vi vil hinanden. Vi har tillid til hinanden. Og det er netop den tillid, som er brændstof i nærhedsdemokratiet, og det er den tillid, vi arbejder med i vores bibliotek og arkiv, hvor borgere på tværs af sted og alder mødes. Det er vigtigere end nogensinde før, i en verden hvor skærmen er det fortrukne spejl. Men vi skal spejle os i den aktive samtale i fællesskabet. Og vi skal altid øve os i at gribe ud efter dem som famler efter de fysiske fællesskaber.

Lad mig slutte af med en lille opfordring til alle jer fremmødte i dag. Lad os sammen hylde fællesskabet.

Lad os sammen hylde hverdagsdemokratiet.

JEG ØNSKER ALLE EN GLÆDELIG GRUNDLOVSDAG!

[i] Grundtvig, N.F.S. (1851) “ Folke-Festen ved Leire.” i Danskeren et Ugeblad, bind 4, s. 483-491, København; her efter udgaven i Grundtvigs Værker, udg. af Center for Grundtvigforskning ved Aarhus Universitet (www.grundtvigsværker.dk).

[ii] Grundtvig, N.F.S. (1851) “ Folke-Festen ved Leire.” s. 483.

[iii] Grundtvig, N.F.S. (1851) “ Folke-Festen ved Leire.” s. 483.

[iv] Almuevennen 21. juli 1851, s. 232.

[v] Fædrelandet 29. juli 1851, s. 1, Almuevennen 21. juli 1851, s. 232 & Hansen, Hans-Ole (1988) Herthadalen I Lejre. Lejre. s. 7.

[vi] Grundtvig, N.F.S. (1851) “ Folke-Festen ved Leire.” s. 486.

[vii] Grundtvig, N.F.S. (1851) “ Folke-Festen ved Leire.” s. 487.

[viii] https://www.ft.dk/da/folkestyret/folketinget/finansloven (2.juni 2024).

[ix] Biblioteksloven, kap. 1 § 1.: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2013/100 .

Museumsgården var fyldt med musik, kaffe og kage, godt humør og en flot tale, da den i går husede Roskilde Museums Grundlovsfejring. Dette års dygtige Grundlovstaler var RUCs rektor Hanne Leth Andersen, og hendes tale kan du læse her

Ved at fejre Danmarks Grundlov fejrer vi demokratiet og fællesskabet. Vi er her i dag, fordi vi ved, det er vigtigt. Grundloven sætter rammen for nogle af de mest grundlæggende værdier og rettigheder, vi siden 1849 som samfund har værnet om: personlig frihed, ytringsfrihed, lighed og undervisning.

For demokrati bygger på oplyste borgere, eller dannelse, siger vi, og tænker på vores kulturelle arvegods, på Grundtvig og Kold, på folkehøjskolerne og på folkeskolen. Vores demokrati bygger på fællesskaber og tro på, at den enkelte har betydning i fællesskabet. Og at fællesskabet forstår forbindelsen til vores omverden, kultur og natur, til det sted vi bor og er afhængige af.

Vi er privilegerede her i Roskilde. Her har vi kulturskatte af høj karat, og her er Skjoldungelandet og vikingefortiden, fjorden og alt det grønne. Det var også Grundtvigs tilgang: at besynge naturen og vise hvor forbundne vi er med den, både bonden og den lærde, som i ”Er lyset for de lærde blot” fra 1839. Det handler om nationalfølelse og om naturforståelse. Jeg forstår Grundtvigs salmer som del af en grøn dannelse. Ligesom andre af den tids store digtere, som vi skal synge i dag, som Jeppe Aakjær og Johannes Jørgensen, der besynger den nære natur, fx i ”Nu lyser løv i lunde” med frugtblomster og det rige grønne felt.

Men i dag er vi mindre forbundne med naturen. Og naturen lider under, at udviklingen har handlet om noget andet, om vækst, effektivisering og menneskers egen behagelighed. Fjordene dør ud, arterne forsvinder så hurtigt at videnskaben taler om den 6. masseuddøen; der er plastik i alting, også i nyfødte børn, og det er symptomatisk, at mange af os ikke længere kender navnene på blomster og træer. Over et par generationer har vi mistet viden om dyrkningskulturer, om opbevaring af grøntsager hen over vinteren, og vi har erstattet syltning og egnsretter med konserveringsmidler, færdigretter og jordbær midt om vinteren. Moderne dannelse handler også om at genopbygge al den højt specialiserede viden om natur, husholdning og god sparsommelighed, der gik tabt mellem vores forældres og bedsteforældres generation og i dag. Og heldigvis er mange unge i fuld gang med netop det. I deres uddannelse og i deres adfærd.

For de – og vi – mærker, at fællesskabet også handler om naturen. Og om at genopdage relationen til naturen. Og det kan være svært blot at udtrykke gennem CO2-beregninger. Der skal noget mere til. Nærhed for eksempel. Forfatteren Emmy Laura Perez Fjalland viser i sin bog ”Almanak”, en bevægelse gennem årets landskaber, hvordan fornemmelsen af steder og nærhed til naturen kan være en vej til at beskytte den. Hun viser os landskaber, blomster og vejrlig. Poetisk, erfaringsbaseret og videnskabeligt, fra forårsjævndøgn til vinter med krager og blåmejser, med hellige moser og lupinlandskaber. Fjallands pointe er, at det er nemmere at forstå steder og naturnærhed end CO2-beregninger, som let bliver meget abstrakte, og som de lærde skændes om, uden at vi ændrer adfærd. Og så beskriver hun natur og menneske, så vi mærker det, ligesom Grundtvig, Aakjær og Jørgensen.

Fællesskabet er også et grundlæggende demokratisk sindelag – og det er også udfordret af kriser og polarisering. Hvordan bevarer vi en stærk vilje til at bidrage til samfundet sammen, lytte til andres holdninger og sætte os ind i deres tilgange. Det er fundamentet for, at vi kan løse de store udfordringer.

Og det er netop kernen i undervisning og uddannelse. Vi har ansvar for at give børn og unge de bedste forudsætninger for, at de kan bidrage til en grøn og demokratisk samfundsudvikling, at de kan få redskaber til at modgå de udfordringer, de står over for. De møder en verden, hvor man ikke kan stole på det, man hører, eller det, man ser. Hvor kunstig intelligens i forskellige teknologier overhaler store dele af menneskehedens særegne evner og egenskaber.

Uddannelse er centralt for, at vi kan forstå konflikter og analysere deres årsager. Det er centralt for, at vi kan genfinde naturen, og for at vi kan udvikle mere bæredygtige produktionsmetoder, og tage stilling til, hvordan vi skal bruge kunstig intelligens, så den understøtter menneskers liv og udvikling. Og uddannelse til fremtiden, det handler både om at kunne bruge moderne teknologi og om at udvikle stærke menneskelige egenskaber som selvstændighed, kritisk tænkning, samarbejde – og handlekraft.

Heldigvis er uddannelsestraditionen i Danmark stærk og lighedsorienteret, fra Grundtvig og Kold, nærmest som et værdigrundlag der lever i os. Men der er brug for at værne om den.

For uddannelse har fået del i den styring og effektivisering, der er blevet gennemført i de offentlige systemer siden 90’erne, med mere konkurrence og økonomiske incitamenter til offentlige institutioner. I kender mange af redskaberne: taxameter-finansiering, kontraktstyring, måling og evaluering.

Udviklingen fandt sted i mange lande samtidig, også i lande, der ligesom Danmark hidtil havde foretrukket en mere social uddannelsesmodel – som fx Holland og Sverige.

Det var målet med uddannelse, der ændrede sig. I stedet for at se det som et offentligt gode, som en kapital til udvikling af samfundet, begyndte man i staten at se uddannelse som en investering. Det kom i den politiske sammenhæng til at handle om udbytte i form af arbejdsudbud, lønkroner og skatteindbetalinger. En værdifuld uddannelse giver høj skattebetaling til velfærdssamfundet. Det er jo logisk nok i et samfund, hvor vi som borgere forventer service og støtte på rigtig mange områder.

Og samtidig skulle uddannelse styres, så det passede til behovene i samfundet. Altså de behov man kendte, også selvom man diskuterede, om ikke man skulle kigge fremad, efter fremtidens behov.

Endelig omfattede styringen en standardisering af målene med uddannelse, fra grundskolen og frem. Der skulle være nationale tests, trinmål og kompetencemål. I USA hed det i 2001 No Child Left Behind og den lov var baseret på standardiserede læringsmål for alle elever. Den etablerede et rating-system for skoler og lærere baseret på elevernes præstationer i standardiserede tests. Resultatet var, at eleverne brugte mere tid på at lave tests og mindre tid på at lære noget, der ikke var pålagt af staten. Og lærerne brugte meget mere tid på at sikre sig, at eleverne kunne det de skulle til eksamen. For det var det, de blev målt på.

Formålet med national standardisering er at sikre kvalitet og effektivitet. Men det udvikler ikke helstøbte, demokratiske borgere, der kan møde fremtidens udfordringer med nysgerrighed, kreativitet og handlekraft.

Det er et problem, fordi uddannelse i høj grad handler om dem, der tager den, om borgerne i samfundet, om hvordan vi skaber det gode samfund, med social tryghed, gensidig forståelse og mulighed for at tackle de store udfordringer med klima, miljø, krig og ulighed.

Det handler både om de mere praktiske og de mere akademiske uddannelser. God almen dannelse handler om, at alle skal have mere af hinandens viden, praksis og forståelse. Studerende der arbejder med dyrkningsmetoder, kan også lære poesi, politisk økonomi og psykologi. Studerende der arbejder med international politik eller datalogi, skal ikke kun have næsen i bøgerne, de skal også have hænderne i jorden!

Vi er ikke hinandens modsætninger, vi er hinandens forudsætninger.

Højskolen forbliver idealet. Og det universitet vi har i baghaven, her i Roskilde, det har også fat i noget. Samarbejde og tværfaglighed mellem forskere fra forskellige felter, studerende, og virksomheder, institutioner eller NGO’er – alle kan vi lære af hinanden. Jeg er ikke i tvivl om, at vi skal have endnu mere fat i den bevidsthed og i det konkrete samarbejde. På RUC kan vi mærke gløden, både hos forskerne og de studerende og hos jer, vi deler sted og nærhed med. Gennem vores samarbejde og tværfaglighed, kan vi byde ind med relevante spørgsmål og analyser og veje til svar, når det gælder udfordringer i relation til natur, teknologi og mennesker – til gavn for samfundet. Både i forhold til det nære, det lokale, og til hele den sjællandske region. Det er derfor Roskilde Universitet i dag forstår sig som Sjællands Universitet. Det ligger i vores DNA at deltage i samfundet uden for campus, at forbinde os med virkelighedens udfordringer.

Jeg vil gerne give jer et par yderligere eksempler på, hvordan visionære uddannelser og nytænkende studerende kan gøre en forskel i samfundet. To fra udlandet, og et fra Lejre.

Det første er fra Paris. Her arbejder det nye Learning Planet Institute med tværfaglige uddannelser med biovidenskab og samfundsvidenskab, læring og digitale teknologier. Det bygger på citizen science, kollektiv intelligens og kunstig intelligens (AI). Den røde tråd i uddannelserne er målene for bæredygtig udvikling (SDG’erne) og stærk studenterinddragelse. Her taler man om planetar dannelse.

Det andet eksempel er New School i New York. New School er privat eliteuniversitet, kendt for progressiv uddannelse på tværs af Design og performance, samfundsvidenskab og humaniora. Praksis og teori sammen. Kunst og videnskab forenet. Her ser vi udvikling af uddannelser i Byøkologi og Miljøretfærdighed, og intensivt projektarbejde med virkelige problemer plus en stærk dosis praktisk erfaring gennem praktikmuligheder i hele New York City.

Det er sådan nogle institutioner over hele verden, vi på Roskilde Universitet arbejder sammen med, for hele tiden at give vores studerende de bedste muligheder for at få udsyn og forståelse for den verden, vi lever i.

Et af de seneste års tiltag på RUC handler om samarbejde med kommuner i hele Region Sjælland, mellem uddannelser og kommunale enheder eller erhvervsfora. Jeg har valgt et eksempel fra Lejre Kommune. De samarbejder med kandidatuddannelserne i dansk, filosofi og historie.

I forbindelse med semesteropstart holdt tre konsulenter fra Lejre Kommune oplæg for de studerende med inspiration til deres projektarbejde. De arbejder med klassiske humanistiske metoder, og en gruppe studerende undersøgte, hvordan selve den kropslige oplevelse i kontakten med kommunen kan styrke den enkelte borger. De fandt, at der var stort potentiale i at lave nye og bredere beskrivelser, som rækker ud over den ressourcestærke borger og kan imødekomme splittelser og dårlig dialog. De fik tilbudt praktikpladser i kommunen straks efter.

Jeg kunne også nævne eksempler fra uddannelser som ”bæredygtig omstilling” eller ”miljøvidenskab”, ”tværfaglige sundhedsstudier” og samarbejder med Roskilde, Guldborgsund og Holbæk, men jeg vil samtidig netop gerne minde om, at de kulturbærende fag også kan være med til bidrage til vores måde at forvalte samfund og natur.

Det er vigtigt, at vi har stærke uddannelses- og kulturinstitutioner i Roskilde og i Region Sjælland. Vi har brug for dem, og brug for hinanden for at værne om fællesskabet, og det der samler os.

Tak fordi I har lyttet,Hanne og fordi vi har mulighed for at bruge denne her særlige demokratidag til at tale om fællesskabet og forbundetheden mellem kultur, natur, uddannelse og samfund her i Roskilde, med udsyn til Sjællandsregionen og det internationale samfund, og med taknemmelighed for Danmarks Riges Grundlov.

Vanen tro fejrer ROMU, at vi i Danmark løser vores stridigheder med pennen og ordet. I år kan man være med til fejring af Grundlovsdag på Roskilde Museum og i Lejre, hvor Lejre Museum står for et arrangement ved de gamle skibssætninger. Årets taler kommer blandt andet til at handle om at navigere i en verden i forandring.  

Man kan i disse tider knap tænde for fjernsynet eller radioen uden at blive konfronteret med en verden, hvor ufred, konflikter og magtbegær truer det frie valg og demokratiet. Her i Danmark er vi enige om at bruge mere fredelige metoder og kan i år fejre Grundlovens 175-års fødselsdag. Traditionen tro stemmer ROMU i fejringen. I år ved to arrangementer med fællessang og perspektivrige taler, som både priser fortiden og taler ind i nutiden og fremtiden.

Roskilde Museum fylder den stemningsfulde gårdhave med fejring og fællessang, akkompagneret af guitarist og sanger Nikolaj Muldkjær. Det plejer at tiltrække mange mennesker, som kommer for at synge fra højskolesangbogen og høre årets grundlovstale. I år holdes den af rektor for RUC, Hanne Leth Andersen.

”I min grundlovstale vil jeg bl.a. tale om den vigtige rolle skolen, uddannelserne og kulturlivet spiller for demokratiet og den offentlige samtale. Det er afgørende, at vi giver de unge de bedste forudsætninger for at bidrage til en demokratisk samfundsudvikling i en verden, der deler og skaber konflikt så mange steder. De skal kunne navigere i en verden, hvor kunstig intelligens vinder indpas, og man ikke længere altid kan stole på det, man hører eller ser. Det store og helt centrale spørgsmål er: hvordan uddanner – og danner – vi til en fremtid, vi ikke kender, og som byder på udfordringer, hvad enten det drejer sig om den praktiske eller den akademiske vej,” siger Hanne Leth Andersen.

Også ROMU’s direktør, Morten Thomsen Højsgaard, ser uddannelse som en hjørnesten i demokratiet, og at institutioner som RUC fortsat vil være et af vores stærkeste kort på hånden i bestræbelserne for, at vi også om mange år kan fejre demokratiet.

”Det er en stor glæde, at Hanne Leth Andersen har sagt ja til at holde talen. Roskilde er en universitetsby med et levende forskningsmiljø, som RUC er en meget stærk eksponent for. Det er helt utroligt vigtigt, også for demokratiet, at unge mennesker søger viden og uddanner sig. Derfor er det fantastisk, at få en rektor, som repræsenterer den viden, uddannelse og forskning, til at tale for os på demokratiets festdag,” siger Morten Thomsen Højsgaard.

Fortid, nutid og fremtid mødes i Lejre

Lejre Museum fejrer Grundlovsdag ved skibssætningen i Gl. Lejre. Programmet starter kl. 10, hvor der er kaffe og kage til de første halvtreds gæster. Derefter kan man høre Grundlovstalen, som i år holdes af historiker Tobias Mortensen, der er leder af Lejre Bibliotek og Arkiv.

”Det er en stor ære for mig at skulle holde Grundlovstalen – og så lige her i Lejre, som er så vigtig en historisk lokalitet i vores Danmarkshistorie. Det er ingen hemmelighed, at jeg som middelalderhistoriker altid har interesseret mig for den spirende nationalfortælling, hvor Lejre står helt centralt. Så først og fremmest er jeg beæret – men der er også en vis ærefrygt forbundet med opgaven. Det var jo her, at Grundtvig holdt sin tale for 173 år siden, så da kan man virkelig tale om historiens vingesus.”

N.F.S Grundtvig stod i 1851 som taler ved selvsamme skibssætning i Lejre. Grundlovsfesterne blev indledningsvist afholdt her, men flyttede senere til Herthadalen tæt ved Gl. Lejre. Området har altså en lang historisk tradition for politiske folkefester. Og de er vigtigere end nogensinde, fortæller Tobias Mortensen:

”Der er et helt grundlæggende pres på de ting, vi tager for givet, og som Grundloven repræsenterer. Derfor er jeg glad for at være en del af den her tradition med at fejre folkestyret.”

Efter talen er der fællessang ved musiker Niels Muldkjær, og Morten Thomsen Højsgaard håber på vanlig stor tilslutning. I en tid, hvor krige og konflikter rydder sendefladerne, er grundlovsfejringen nemlig en kærkommen påmindelse.

”Vi lever i en tid med store udfordringer, men vi har meget at være glade for herhjemme. Det skal vi huske, også når tonen kan blive en kende skrap. Vi har fredelige valg, vi har både nationalt, regionalt og lokalt demokrati. Og når vi kan samle tusindvis af mennesker til en Grundlovsdags-fejring, er det et klart symbol på bred folkelig opbakning. Det skaber i den grad glæde og optimisme, og det ser jeg meget frem til at være en del af og bidrage til,” siger han.

Både på Roskilde Museum og ved skibssætningerne i Lejre er det gratis at deltage.

Grundlovsfejring på Roskilde Museum:

Program:

12:30-12:45: Udskænkning af kaffe og kage til de første halvtreds deltagere

12:45-13:00: Grundlovstale

13:00-13:30: Fællessang med akkompagnement

Tid, pris og sted

Tid: 5. juni 2024, kl. 12:30-13:30

Pris: Gratis

Sted: Museumsgården, Roskilde Museum, Sankt Ols Stræde 3, 4000 Roskilde

Grundlovsfejring i Lejre:

Program:

10.00: Udskænkning af kaffe og kage til de første halvtreds.

10.15: Grundlovstale ved Tobias Mortensen.

10.30-11.00: Fællessang ved Nikolaj Muldkjær

Tid, pris og sted

Tid: 5. juni 2024, kl. 10.00-11.00

Pris: Gratis

Sted: Skibssætningen i Gl. Lejre. Følg grusstien fra parkeringspladsen ved Lejre Museum, Orehøjvej 4B, 4320 Lejre.

Den gamle skibssætning tæt ved Lejre Museum, beliggende i Gl. Lejres smukke kulturlandskab, var kulisse til en skøn Grundlovsdagsfejring. Her var både fællessang, kaffe og kage, godt humør og en flot tale, der blev afholdt af Tobias Mortensen, historiker & leder af Lejre Bibliotek & Arkiv. Hans tale kan du læse her.

Det er en historisk tid vi lever i. 2024. En brydningstid i en omskiftelig verden, hvor grundlæggende spørgsmål om frihed, demokratiets holdbarhed og troen på fremtiden, er blevet mere aktuelle end i flere årtier.

Selv om verdenssituationen sagtens kan give anledning til mange bekymringer, så kan netop Grundlovsfest-dagen give os et perspektiv; for den udvikling som vi ser nu, står historisk set ikke alene. Begivenheden for 175 år siden, med underskrivelsen af Grundloven den 5. juni 1849, var født ud af urolige og usikre tider. Nogen vil nok ligefrem påstå, at innovation og fremskridt ofte ligger lige i krisens kølvand, og at det netop ligger dybt i menneskets natur at være både tilpasningsdygtigt og søge mod de bedste løsninger for fællesskabet.

Hvorvidt det altid gælder, kan man nok godt diskutere. Men intentionen og tankegangen bag Grundloven, lever og består stadig den dag i dag. Og den er stærkt forankret i vores liv, og forsyner os med helt grundlæggende rettigheder i vores hverdag; for eksempel når vi dyrker vores religiøse overbevisning. Men også hvis vi netop ikke ønsker at tilhøre en religion. Det er når vi deltager som foreningsfrivillige, eller nyder godt af de mange fantastiske foreninger, der findes i Danmark. Og helt afgørende for vores liv er det når vi går til valg for at stemme, eller når vi ytrer vores tanker.

Selv om det kan virke som selvfølgeligheder, er det langt fra tilfældet. På den menneskelige tidslinje, udgør den frihed vi oplever i dag, kun et splitsekund. Som et lille fragment, og som resultat af den historiske udvikling.

Der tegnes ofte et billede af, at det var kongen, Frederik den 7., og folket som i samarbejde fandt fremtidens demokrati. Men som det så ofte er med historie, er begivenhedernes gang mere nuancerede. Bag Grundlovens hvidpigmenterede pergaments-sider, gemmer der sig en tid fyldt med konflikter. Grundloven er skabt i skyggen af en usikker, ustabil og turbulent periode i den europæiske historie. 1840’erne var præget af krise og social nød. Kulminationen kom i februar 1848, og blev til blodig opstand i de parisiske gader, rettet imod monarkiet.

Martsrevolutionerne bølgede igennem Europa – Frederik den 7. stod med en brændende platform – det var på tide at gøre noget for at undgå fysisk konflikt.

De revolutionære tilstande udeblev, da Frederik den 7. kom bevægelsen i møde ved at udnævne Martsministeriet i 1848. Ministeriets opgave blev at skabe rammerne for udarbejdelsen af en ny forfatning, det første skridt hen mod en demokratisk stat.

Resultatet blev Grundloven som endeligt markerede overgangen fra enevælde til indskrænket monarki, og dermed en styreform, der var mere demokratisk. Dog uden at være den form for demokrati, som vi kender i dag.

Men vigtigst var at bevægelsen nu var igangsat, og at folkets kontrakt med den siddende magt blev anerkendt og underskrevet. Dermed var brodden, i form af det dybfølte ønske om opgør mod centraliseringen af magten, nu fjernet.

Ligheden for alle befolkningsgrupper i samfundet var dog ikke en del af den oprindelige Grundlovs ordlyd. For demokratiet var begrænset til at omfatte: ”… uberygtede mænd over 30 år med egen husstand, som ikke modtog eller havde modtaget fattighjælp…”.[i]

Det svarede i 1849 til ca. 15 pct. af befolkningen.[ii] De resterende 85% af befolkningen var ikke en del af det nyoprettede demokratiske fællesskab. Dengang talte man om de 7 f’er;

Fruentimmere, Folkehold, Fattiglemmer, Fjolser, Forbrydere, Fallenter og Fremmede.[iii]

Men intet forbliver statisk i et samfund, der hele tiden ændrer sig, heller ikke Grundloven. Måske er Grundloven ligefrem det historiske dokument, der stærkest har formet vores land. Da den politiske situation allerede i 1848, balancerede på en knivsæg, blev arbejdet med Grundloven, nemlig tungen på vægtskålen. I Syddanmark lurede oprøret nemlig; Det Slesvig-holstenske oprør blev udløst af, at man fra dansk side netop inkluderede Slesvig i den nye Grundlov. Det udløste Treårskrigen.

De ændringer der er sket siden 1849 havde dramatisk effekt på samfundet. Først i 1863, med endnu et dansk forsøg på at indlemme Slesvig i Grundloven; Tyskland blandede sig i 1864, og Danmark tabte den 2. slesvigske krig. I 1915 fik kvinder (fruentimmere) og tjenestefolk (Folkehold) grundlovssikret stemmeret, først her har vi så et reelt demokrati.

I 1953, blev tokammersystemet med Landsting og Folketing afskaffet, og kvindelige tronarvinger blev ligestillet med mænd. Helt konkret betød det jo som bekendt, at Dronning Margrethe nu kunne blive regent og dronning efter sin far, Kong Frederik 9.

Her i Lejre var de første år med en ny Grundlov også historiske. Her startede traditionen med Grundlovsfester tidligt. Den første grundlovsfest blev nemlig fejret i 1851.

For 173 år siden i 1851, præcis her ved skibssætningen i Lejre, stod ingen ringere end Grundtvig. Selv om det også dengang handlede om at fejre Grundlovens tilblivelse, var tiden en anden, og krisen dengang, var som vi lige hørte – det slesvigske spørgsmål.

Faktisk var Grundtvigs tale fra 1851, en kombineret mindetale for Slaget ved Isted, Danmarkshistoriens største salg, som fandt sted året før, og så 2-året for Grundlovens underskrivelse. [iv]

For Grundtvig skilte besøget til Lejre sig ud. I hans egen beskrivelse af dagen skriver Grundtvig, at der var noget: ”…frit og livligt, udvidet og kiækt…”,[v] ved netop festen i Lejre. Han bemærkede i øvrigt at kønsfordelingen mellem de 8000 tilskuere var fifty-fifty.

Grundtvig var i samtiden en meget eftertragtet taler, og blev sikkert opfordret til at deltage i mange lignende begivenheder. Men at det blev til et ja til Lejre, er ikke overraskende. Muligheden for at kombinere Grundlovsfejringen, og 1-årsdagen for Slaget ved Isted, midt i det vigtigste mytologiske landskab for den nationale fortælling, var for ham en nationalromantisk lækkerbisken, som passede perfekt i Grundtvigs verdensbillede, og i periodens voksende nationale identitets-forståelse.

Grundtvig fremhævede selv den direkte naturlige forbindelse ved festen i Lejre, og oldtidens heltesagn, da han bemærkede en ung landsoldat fra Slaget ved Isted, der bar Dannebrog. Det var for ham et symbol på nye heltegerninger, der hvilede smukt i udsigten til de oldgamle ”…Kæmpehøie…”.[vi] I midten af 1800-tallet mente man i øvrigt at skibssætningen, som vi står her midt i – var resterne af sagnkongen Rolf Krakes borg.

Deltagelse i festen kostede 8 skilling, og overskuddet fra festen, skulle gå til sårede, kvæstede og efterladte efter treårskrigen i 1848-1851. [vii]

Og en lille note til ROMU. Jeg tillader mig lige at læse et par ord fra datidens aviser om rammesætningen for den første grundlovsfest, måske til fremtidig inspiration; Folkefesten dengang var jo et heldagsarrangement. Langs vejene ved Kornerup og Lejre var blomsterudsmykkede æresporte. Gravhøjene var udsmykket med Dannebrogsflag, der var telte med mad og drikke, og dertil var der indrettet danseplads. Aftenen blev sluttet af med et festfyrværkeri.[viii]

Og det passede Grundtvig fint at være til folkefest blandt folket, væk fra den arrogante elite i København. Som Grundtvig selv beskrev rejsen: ”… fra Kiøbenhavn til Folket i det Grønne…”.[ix] En vending der nærmest kunne bruges i dag om Lejre Kommunes attraktive landskab. Og for Grundtvig var det vigtigt at fremstå som landfolkets mand, og hans København-bashing var nådesløs, som han sagde til festen i Lejre:

”… Landet har Vorherre skabt, men Kiøbenhavn, og alle saadanne store Kiøbstæder, dem har Kræmmerne skabt…” [x]

Og så står vi jo her midt i gamle Lejre. Det sagnomspundne Lejre. Omgivet af mere end 1000 års nordiske fortællinger om; Kong Skjold, Rolf Krake, Helge og Roar, Ragnar Lodbrog, Harald Hildetand – alle sagnkongerne fra Lejre. Også kaldet Skjoldungerne, efter stamfaren Kong Skjold.

Det måske vigtigste og mest grundlæggende litterære værk i den vestlige kultur, er det angelsaksiske digt fra vikingetid – Bjovulf, som også fortæller om en skjoldungekonge, nemlig Roar. Selv om håndskriftet som Bjovulf er overleveret i er helt tilbage fra vikingetiden, så udspiller historien i Bjovulf sig i 500-tallet, på samme tid hvor Lejre for alvor træder ind i historien, som en afgørende lokalitet.

Og det var selvfølgelig Grundtvig, der i tællelysets skær, kæmpede sig igennem de oldengelske vers, og skabte verdens første oversættelse af det vigtige digt til et moderne sprog allerede i 1820.

Grundtvigs store forfatterskab om det nordiske åndsliv og mytologi er et helt unikt bidrag til Danmarkshistorien og dengang et vigtigt oplysningsprojekt til danskerne om deres egen kulturarv, for netop at skabe fundamentet for en fælles national identitet. En så markant indsats, at han nu også selv er blevet en del af mytologien.

Men hvad kan vi i dag lærer af Grundloven?

I dag er bekymringen især rettet imod totalitære styreformer, som ikke så sjældent er hurtige til at bruge teknologi til deres nepotistiske dagsordener. AI er det næste store teknologiske kvantespring, men også en demokratisk udfordring. For med udviklingen følger en automatisering af tanker, idéer og værdier. Og her bliver det vigtigere end nogensinde før, at den samme kritiske tænkning og ånd for fællesskabets bedste, som Grundloven blev skabt i, også er til stede, når vi benytter os af de nye teknologier.

Selv om vi her i dag fejrer Grundloven gennem det talte ord, så er det jo netop den skrevne ord, som har gjort det hele muligt – for i Grundlovens linjer, findes det som binder ord til handling og konsekvens. Før de nedskrevne love, var det op til kyndige lovsigemænd at memorere lovene. Og det er heldigt for nutidens lovkyndige, at de ikke skal huske, fx ordlyden i den sidste finanslov, som fylder ca. 500 sider, og dertil bemærkningerne på 2.500 sider.[xi]

Siden Gutenberg udbredte trykpressen i midten af 1450’erne, ja, siden de norrøne sagaskrivere i 1150’erne beskrev sagnkongerne i Lejre, har den skrevne bog været fundamentet for oplysningen – demokratiets og frihedens vigtigste talerør. Fra blodige kongesagaer over Grundlovens paragraffer til modstandsbevægelsens illegale pamfletter – man skal ikke undervurdere ordets magt, når det omsættes til handling, berettiget kritik og skabelse af fælles identitet.

Nu står jeg også her i dag som leder af bibliotekerne og arkivet i Lejre Kommune. Det er ligger i vores grundlov – nemlig biblioteksloven – at vi hver dag skal:

”… Fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger… til rådighed…” [xii]

På bibliotekerne arbejder vi først og fremmest med hverdagsdemokratiet og nærhedsdemokratiet. Hvor man som borger i Lejre Kommune hver dag kan deltage i samtalen, gå på opdagelse og bliver oplyst i den litterære verden, tilegne sig den viden som fører til uddannelse og et bedre liv, eller deltage aktivt i de frivillige fællesskaber, der skaber værdi, indhold og glæde for andre. Vores fem biblioteker har åbent 16 timer hver dag, hele året rundt. For vi skal tilgængelig-gøre og ikke begrænse tilgangen til den demokratiske deltagelse gennem viden.

Så fremtiden er lys. Nærhedsdemokratiet og fællesskaber opblomstrer overalt. Vi vil hinanden. Vi har tillid til hinanden. Og det er netop den tillid, som er brændstof i nærhedsdemokratiet, og det er den tillid, vi arbejder med i vores bibliotek og arkiv, hvor borgere på tværs af sted og alder mødes. Det er vigtigere end nogensinde før, i en verden hvor skærmen er det fortrukne spejl. Men vi skal spejle os i den aktive samtale i fællesskabet. Og vi skal altid øve os i at gribe ud efter dem som famler efter de fysiske fællesskaber.

Lad mig slutte af med en lille opfordring til alle jer fremmødte i dag. Lad os sammen hylde fællesskabet.

Lad os sammen hylde hverdagsdemokratiet.

JEG ØNSKER ALLE EN GLÆDELIG GRUNDLOVSDAG!

[i] Grundtvig, N.F.S. (1851) “ Folke-Festen ved Leire.” i Danskeren et Ugeblad, bind 4, s. 483-491, København; her efter udgaven i Grundtvigs Værker, udg. af Center for Grundtvigforskning ved Aarhus Universitet (www.grundtvigsværker.dk).

[ii] Grundtvig, N.F.S. (1851) “ Folke-Festen ved Leire.” s. 483.

[iii] Grundtvig, N.F.S. (1851) “ Folke-Festen ved Leire.” s. 483.

[iv] Almuevennen 21. juli 1851, s. 232.

[v] Fædrelandet 29. juli 1851, s. 1, Almuevennen 21. juli 1851, s. 232 & Hansen, Hans-Ole (1988) Herthadalen I Lejre. Lejre. s. 7.

[vi] Grundtvig, N.F.S. (1851) “ Folke-Festen ved Leire.” s. 486.

[vii] Grundtvig, N.F.S. (1851) “ Folke-Festen ved Leire.” s. 487.

[viii] https://www.ft.dk/da/folkestyret/folketinget/finansloven (2.juni 2024).

[ix] Biblioteksloven, kap. 1 § 1.: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2013/100 .

Museumsgården var fyldt med musik, kaffe og kage, godt humør og en flot tale, da den i går husede Roskilde Museums Grundlovsfejring. Dette års dygtige Grundlovstaler var RUCs rektor Hanne Leth Andersen, og hendes tale kan du læse her

Ved at fejre Danmarks Grundlov fejrer vi demokratiet og fællesskabet. Vi er her i dag, fordi vi ved, det er vigtigt. Grundloven sætter rammen for nogle af de mest grundlæggende værdier og rettigheder, vi siden 1849 som samfund har værnet om: personlig frihed, ytringsfrihed, lighed og undervisning.

For demokrati bygger på oplyste borgere, eller dannelse, siger vi, og tænker på vores kulturelle arvegods, på Grundtvig og Kold, på folkehøjskolerne og på folkeskolen. Vores demokrati bygger på fællesskaber og tro på, at den enkelte har betydning i fællesskabet. Og at fællesskabet forstår forbindelsen til vores omverden, kultur og natur, til det sted vi bor og er afhængige af.

Vi er privilegerede her i Roskilde. Her har vi kulturskatte af høj karat, og her er Skjoldungelandet og vikingefortiden, fjorden og alt det grønne. Det var også Grundtvigs tilgang: at besynge naturen og vise hvor forbundne vi er med den, både bonden og den lærde, som i ”Er lyset for de lærde blot” fra 1839. Det handler om nationalfølelse og om naturforståelse. Jeg forstår Grundtvigs salmer som del af en grøn dannelse. Ligesom andre af den tids store digtere, som vi skal synge i dag, som Jeppe Aakjær og Johannes Jørgensen, der besynger den nære natur, fx i ”Nu lyser løv i lunde” med frugtblomster og det rige grønne felt.

Men i dag er vi mindre forbundne med naturen. Og naturen lider under, at udviklingen har handlet om noget andet, om vækst, effektivisering og menneskers egen behagelighed. Fjordene dør ud, arterne forsvinder så hurtigt at videnskaben taler om den 6. masseuddøen; der er plastik i alting, også i nyfødte børn, og det er symptomatisk, at mange af os ikke længere kender navnene på blomster og træer. Over et par generationer har vi mistet viden om dyrkningskulturer, om opbevaring af grøntsager hen over vinteren, og vi har erstattet syltning og egnsretter med konserveringsmidler, færdigretter og jordbær midt om vinteren. Moderne dannelse handler også om at genopbygge al den højt specialiserede viden om natur, husholdning og god sparsommelighed, der gik tabt mellem vores forældres og bedsteforældres generation og i dag. Og heldigvis er mange unge i fuld gang med netop det. I deres uddannelse og i deres adfærd.

For de – og vi – mærker, at fællesskabet også handler om naturen. Og om at genopdage relationen til naturen. Og det kan være svært blot at udtrykke gennem CO2-beregninger. Der skal noget mere til. Nærhed for eksempel. Forfatteren Emmy Laura Perez Fjalland viser i sin bog ”Almanak”, en bevægelse gennem årets landskaber, hvordan fornemmelsen af steder og nærhed til naturen kan være en vej til at beskytte den. Hun viser os landskaber, blomster og vejrlig. Poetisk, erfaringsbaseret og videnskabeligt, fra forårsjævndøgn til vinter med krager og blåmejser, med hellige moser og lupinlandskaber. Fjallands pointe er, at det er nemmere at forstå steder og naturnærhed end CO2-beregninger, som let bliver meget abstrakte, og som de lærde skændes om, uden at vi ændrer adfærd. Og så beskriver hun natur og menneske, så vi mærker det, ligesom Grundtvig, Aakjær og Jørgensen.

Fællesskabet er også et grundlæggende demokratisk sindelag – og det er også udfordret af kriser og polarisering. Hvordan bevarer vi en stærk vilje til at bidrage til samfundet sammen, lytte til andres holdninger og sætte os ind i deres tilgange. Det er fundamentet for, at vi kan løse de store udfordringer.

Og det er netop kernen i undervisning og uddannelse. Vi har ansvar for at give børn og unge de bedste forudsætninger for, at de kan bidrage til en grøn og demokratisk samfundsudvikling, at de kan få redskaber til at modgå de udfordringer, de står over for. De møder en verden, hvor man ikke kan stole på det, man hører, eller det, man ser. Hvor kunstig intelligens i forskellige teknologier overhaler store dele af menneskehedens særegne evner og egenskaber.

Uddannelse er centralt for, at vi kan forstå konflikter og analysere deres årsager. Det er centralt for, at vi kan genfinde naturen, og for at vi kan udvikle mere bæredygtige produktionsmetoder, og tage stilling til, hvordan vi skal bruge kunstig intelligens, så den understøtter menneskers liv og udvikling. Og uddannelse til fremtiden, det handler både om at kunne bruge moderne teknologi og om at udvikle stærke menneskelige egenskaber som selvstændighed, kritisk tænkning, samarbejde – og handlekraft.

Heldigvis er uddannelsestraditionen i Danmark stærk og lighedsorienteret, fra Grundtvig og Kold, nærmest som et værdigrundlag der lever i os. Men der er brug for at værne om den.

For uddannelse har fået del i den styring og effektivisering, der er blevet gennemført i de offentlige systemer siden 90’erne, med mere konkurrence og økonomiske incitamenter til offentlige institutioner. I kender mange af redskaberne: taxameter-finansiering, kontraktstyring, måling og evaluering.

Udviklingen fandt sted i mange lande samtidig, også i lande, der ligesom Danmark hidtil havde foretrukket en mere social uddannelsesmodel – som fx Holland og Sverige.

Det var målet med uddannelse, der ændrede sig. I stedet for at se det som et offentligt gode, som en kapital til udvikling af samfundet, begyndte man i staten at se uddannelse som en investering. Det kom i den politiske sammenhæng til at handle om udbytte i form af arbejdsudbud, lønkroner og skatteindbetalinger. En værdifuld uddannelse giver høj skattebetaling til velfærdssamfundet. Det er jo logisk nok i et samfund, hvor vi som borgere forventer service og støtte på rigtig mange områder.

Og samtidig skulle uddannelse styres, så det passede til behovene i samfundet. Altså de behov man kendte, også selvom man diskuterede, om ikke man skulle kigge fremad, efter fremtidens behov.

Endelig omfattede styringen en standardisering af målene med uddannelse, fra grundskolen og frem. Der skulle være nationale tests, trinmål og kompetencemål. I USA hed det i 2001 No Child Left Behind og den lov var baseret på standardiserede læringsmål for alle elever. Den etablerede et rating-system for skoler og lærere baseret på elevernes præstationer i standardiserede tests. Resultatet var, at eleverne brugte mere tid på at lave tests og mindre tid på at lære noget, der ikke var pålagt af staten. Og lærerne brugte meget mere tid på at sikre sig, at eleverne kunne det de skulle til eksamen. For det var det, de blev målt på.

Formålet med national standardisering er at sikre kvalitet og effektivitet. Men det udvikler ikke helstøbte, demokratiske borgere, der kan møde fremtidens udfordringer med nysgerrighed, kreativitet og handlekraft.

Det er et problem, fordi uddannelse i høj grad handler om dem, der tager den, om borgerne i samfundet, om hvordan vi skaber det gode samfund, med social tryghed, gensidig forståelse og mulighed for at tackle de store udfordringer med klima, miljø, krig og ulighed.

Det handler både om de mere praktiske og de mere akademiske uddannelser. God almen dannelse handler om, at alle skal have mere af hinandens viden, praksis og forståelse. Studerende der arbejder med dyrkningsmetoder, kan også lære poesi, politisk økonomi og psykologi. Studerende der arbejder med international politik eller datalogi, skal ikke kun have næsen i bøgerne, de skal også have hænderne i jorden!

Vi er ikke hinandens modsætninger, vi er hinandens forudsætninger.

Højskolen forbliver idealet. Og det universitet vi har i baghaven, her i Roskilde, det har også fat i noget. Samarbejde og tværfaglighed mellem forskere fra forskellige felter, studerende, og virksomheder, institutioner eller NGO’er – alle kan vi lære af hinanden. Jeg er ikke i tvivl om, at vi skal have endnu mere fat i den bevidsthed og i det konkrete samarbejde. På RUC kan vi mærke gløden, både hos forskerne og de studerende og hos jer, vi deler sted og nærhed med. Gennem vores samarbejde og tværfaglighed, kan vi byde ind med relevante spørgsmål og analyser og veje til svar, når det gælder udfordringer i relation til natur, teknologi og mennesker – til gavn for samfundet. Både i forhold til det nære, det lokale, og til hele den sjællandske region. Det er derfor Roskilde Universitet i dag forstår sig som Sjællands Universitet. Det ligger i vores DNA at deltage i samfundet uden for campus, at forbinde os med virkelighedens udfordringer.

Jeg vil gerne give jer et par yderligere eksempler på, hvordan visionære uddannelser og nytænkende studerende kan gøre en forskel i samfundet. To fra udlandet, og et fra Lejre.

Det første er fra Paris. Her arbejder det nye Learning Planet Institute med tværfaglige uddannelser med biovidenskab og samfundsvidenskab, læring og digitale teknologier. Det bygger på citizen science, kollektiv intelligens og kunstig intelligens (AI). Den røde tråd i uddannelserne er målene for bæredygtig udvikling (SDG’erne) og stærk studenterinddragelse. Her taler man om planetar dannelse.

Det andet eksempel er New School i New York. New School er privat eliteuniversitet, kendt for progressiv uddannelse på tværs af Design og performance, samfundsvidenskab og humaniora. Praksis og teori sammen. Kunst og videnskab forenet. Her ser vi udvikling af uddannelser i Byøkologi og Miljøretfærdighed, og intensivt projektarbejde med virkelige problemer plus en stærk dosis praktisk erfaring gennem praktikmuligheder i hele New York City.

Det er sådan nogle institutioner over hele verden, vi på Roskilde Universitet arbejder sammen med, for hele tiden at give vores studerende de bedste muligheder for at få udsyn og forståelse for den verden, vi lever i.

Et af de seneste års tiltag på RUC handler om samarbejde med kommuner i hele Region Sjælland, mellem uddannelser og kommunale enheder eller erhvervsfora. Jeg har valgt et eksempel fra Lejre Kommune. De samarbejder med kandidatuddannelserne i dansk, filosofi og historie.

I forbindelse med semesteropstart holdt tre konsulenter fra Lejre Kommune oplæg for de studerende med inspiration til deres projektarbejde. De arbejder med klassiske humanistiske metoder, og en gruppe studerende undersøgte, hvordan selve den kropslige oplevelse i kontakten med kommunen kan styrke den enkelte borger. De fandt, at der var stort potentiale i at lave nye og bredere beskrivelser, som rækker ud over den ressourcestærke borger og kan imødekomme splittelser og dårlig dialog. De fik tilbudt praktikpladser i kommunen straks efter.

Jeg kunne også nævne eksempler fra uddannelser som ”bæredygtig omstilling” eller ”miljøvidenskab”, ”tværfaglige sundhedsstudier” og samarbejder med Roskilde, Guldborgsund og Holbæk, men jeg vil samtidig netop gerne minde om, at de kulturbærende fag også kan være med til bidrage til vores måde at forvalte samfund og natur.

Det er vigtigt, at vi har stærke uddannelses- og kulturinstitutioner i Roskilde og i Region Sjælland. Vi har brug for dem, og brug for hinanden for at værne om fællesskabet, og det der samler os.

Tak fordi I har lyttet,Hanne og fordi vi har mulighed for at bruge denne her særlige demokratidag til at tale om fællesskabet og forbundetheden mellem kultur, natur, uddannelse og samfund her i Roskilde, med udsyn til Sjællandsregionen og det internationale samfund, og med taknemmelighed for Danmarks Riges Grundlov.

Vanen tro fejrer ROMU, at vi i Danmark løser vores stridigheder med pennen og ordet. I år kan man være med til fejring af Grundlovsdag på Roskilde Museum og i Lejre, hvor Lejre Museum står for et arrangement ved de gamle skibssætninger. Årets taler kommer blandt andet til at handle om at navigere i en verden i forandring.  

Man kan i disse tider knap tænde for fjernsynet eller radioen uden at blive konfronteret med en verden, hvor ufred, konflikter og magtbegær truer det frie valg og demokratiet. Her i Danmark er vi enige om at bruge mere fredelige metoder og kan i år fejre Grundlovens 175-års fødselsdag. Traditionen tro stemmer ROMU i fejringen. I år ved to arrangementer med fællessang og perspektivrige taler, som både priser fortiden og taler ind i nutiden og fremtiden.

Roskilde Museum fylder den stemningsfulde gårdhave med fejring og fællessang, akkompagneret af guitarist og sanger Nikolaj Muldkjær. Det plejer at tiltrække mange mennesker, som kommer for at synge fra højskolesangbogen og høre årets grundlovstale. I år holdes den af rektor for RUC, Hanne Leth Andersen.

”I min grundlovstale vil jeg bl.a. tale om den vigtige rolle skolen, uddannelserne og kulturlivet spiller for demokratiet og den offentlige samtale. Det er afgørende, at vi giver de unge de bedste forudsætninger for at bidrage til en demokratisk samfundsudvikling i en verden, der deler og skaber konflikt så mange steder. De skal kunne navigere i en verden, hvor kunstig intelligens vinder indpas, og man ikke længere altid kan stole på det, man hører eller ser. Det store og helt centrale spørgsmål er: hvordan uddanner – og danner – vi til en fremtid, vi ikke kender, og som byder på udfordringer, hvad enten det drejer sig om den praktiske eller den akademiske vej,” siger Hanne Leth Andersen.

Også ROMU’s direktør, Morten Thomsen Højsgaard, ser uddannelse som en hjørnesten i demokratiet, og at institutioner som RUC fortsat vil være et af vores stærkeste kort på hånden i bestræbelserne for, at vi også om mange år kan fejre demokratiet.

”Det er en stor glæde, at Hanne Leth Andersen har sagt ja til at holde talen. Roskilde er en universitetsby med et levende forskningsmiljø, som RUC er en meget stærk eksponent for. Det er helt utroligt vigtigt, også for demokratiet, at unge mennesker søger viden og uddanner sig. Derfor er det fantastisk, at få en rektor, som repræsenterer den viden, uddannelse og forskning, til at tale for os på demokratiets festdag,” siger Morten Thomsen Højsgaard.

Fortid, nutid og fremtid mødes i Lejre

Lejre Museum fejrer Grundlovsdag ved skibssætningen i Gl. Lejre. Programmet starter kl. 10, hvor der er kaffe og kage til de første halvtreds gæster. Derefter kan man høre Grundlovstalen, som i år holdes af historiker Tobias Mortensen, der er leder af Lejre Bibliotek og Arkiv.

”Det er en stor ære for mig at skulle holde Grundlovstalen – og så lige her i Lejre, som er så vigtig en historisk lokalitet i vores Danmarkshistorie. Det er ingen hemmelighed, at jeg som middelalderhistoriker altid har interesseret mig for den spirende nationalfortælling, hvor Lejre står helt centralt. Så først og fremmest er jeg beæret – men der er også en vis ærefrygt forbundet med opgaven. Det var jo her, at Grundtvig holdt sin tale for 173 år siden, så da kan man virkelig tale om historiens vingesus.”

N.F.S Grundtvig stod i 1851 som taler ved selvsamme skibssætning i Lejre. Grundlovsfesterne blev indledningsvist afholdt her, men flyttede senere til Herthadalen tæt ved Gl. Lejre. Området har altså en lang historisk tradition for politiske folkefester. Og de er vigtigere end nogensinde, fortæller Tobias Mortensen:

”Der er et helt grundlæggende pres på de ting, vi tager for givet, og som Grundloven repræsenterer. Derfor er jeg glad for at være en del af den her tradition med at fejre folkestyret.”

Efter talen er der fællessang ved musiker Niels Muldkjær, og Morten Thomsen Højsgaard håber på vanlig stor tilslutning. I en tid, hvor krige og konflikter rydder sendefladerne, er grundlovsfejringen nemlig en kærkommen påmindelse.

”Vi lever i en tid med store udfordringer, men vi har meget at være glade for herhjemme. Det skal vi huske, også når tonen kan blive en kende skrap. Vi har fredelige valg, vi har både nationalt, regionalt og lokalt demokrati. Og når vi kan samle tusindvis af mennesker til en Grundlovsdags-fejring, er det et klart symbol på bred folkelig opbakning. Det skaber i den grad glæde og optimisme, og det ser jeg meget frem til at være en del af og bidrage til,” siger han.

Både på Roskilde Museum og ved skibssætningerne i Lejre er det gratis at deltage.

Grundlovsfejring på Roskilde Museum:

Program:

12:30-12:45: Udskænkning af kaffe og kage til de første halvtreds deltagere

12:45-13:00: Grundlovstale

13:00-13:30: Fællessang med akkompagnement

Tid, pris og sted

Tid: 5. juni 2024, kl. 12:30-13:30

Pris: Gratis

Sted: Museumsgården, Roskilde Museum, Sankt Ols Stræde 3, 4000 Roskilde

Grundlovsfejring i Lejre:

Program:

10.00: Udskænkning af kaffe og kage til de første halvtreds.

10.15: Grundlovstale ved Tobias Mortensen.

10.30-11.00: Fællessang ved Nikolaj Muldkjær

Tid, pris og sted

Tid: 5. juni 2024, kl. 10.00-11.00

Pris: Gratis

Sted: Skibssætningen i Gl. Lejre. Følg grusstien fra parkeringspladsen ved Lejre Museum, Orehøjvej 4B, 4320 Lejre.