Museumsgården var fyldt med musik, kaffe og kage, godt humør og en flot tale, da den i går husede Roskilde Museums Grundlovsfejring. Dette års dygtige Grundlovstaler var RUCs rektor Hanne Leth Andersen, og hendes tale kan du læse her

Ved at fejre Danmarks Grundlov fejrer vi demokratiet og fællesskabet. Vi er her i dag, fordi vi ved, det er vigtigt. Grundloven sætter rammen for nogle af de mest grundlæggende værdier og rettigheder, vi siden 1849 som samfund har værnet om: personlig frihed, ytringsfrihed, lighed og undervisning.

For demokrati bygger på oplyste borgere, eller dannelse, siger vi, og tænker på vores kulturelle arvegods, på Grundtvig og Kold, på folkehøjskolerne og på folkeskolen. Vores demokrati bygger på fællesskaber og tro på, at den enkelte har betydning i fællesskabet. Og at fællesskabet forstår forbindelsen til vores omverden, kultur og natur, til det sted vi bor og er afhængige af.

Vi er privilegerede her i Roskilde. Her har vi kulturskatte af høj karat, og her er Skjoldungelandet og vikingefortiden, fjorden og alt det grønne. Det var også Grundtvigs tilgang: at besynge naturen og vise hvor forbundne vi er med den, både bonden og den lærde, som i ”Er lyset for de lærde blot” fra 1839. Det handler om nationalfølelse og om naturforståelse. Jeg forstår Grundtvigs salmer som del af en grøn dannelse. Ligesom andre af den tids store digtere, som vi skal synge i dag, som Jeppe Aakjær og Johannes Jørgensen, der besynger den nære natur, fx i ”Nu lyser løv i lunde” med frugtblomster og det rige grønne felt.

Men i dag er vi mindre forbundne med naturen. Og naturen lider under, at udviklingen har handlet om noget andet, om vækst, effektivisering og menneskers egen behagelighed. Fjordene dør ud, arterne forsvinder så hurtigt at videnskaben taler om den 6. masseuddøen; der er plastik i alting, også i nyfødte børn, og det er symptomatisk, at mange af os ikke længere kender navnene på blomster og træer. Over et par generationer har vi mistet viden om dyrkningskulturer, om opbevaring af grøntsager hen over vinteren, og vi har erstattet syltning og egnsretter med konserveringsmidler, færdigretter og jordbær midt om vinteren. Moderne dannelse handler også om at genopbygge al den højt specialiserede viden om natur, husholdning og god sparsommelighed, der gik tabt mellem vores forældres og bedsteforældres generation og i dag. Og heldigvis er mange unge i fuld gang med netop det. I deres uddannelse og i deres adfærd.

For de – og vi – mærker, at fællesskabet også handler om naturen. Og om at genopdage relationen til naturen. Og det kan være svært blot at udtrykke gennem CO2-beregninger. Der skal noget mere til. Nærhed for eksempel. Forfatteren Emmy Laura Perez Fjalland viser i sin bog ”Almanak”, en bevægelse gennem årets landskaber, hvordan fornemmelsen af steder og nærhed til naturen kan være en vej til at beskytte den. Hun viser os landskaber, blomster og vejrlig. Poetisk, erfaringsbaseret og videnskabeligt, fra forårsjævndøgn til vinter med krager og blåmejser, med hellige moser og lupinlandskaber. Fjallands pointe er, at det er nemmere at forstå steder og naturnærhed end CO2-beregninger, som let bliver meget abstrakte, og som de lærde skændes om, uden at vi ændrer adfærd. Og så beskriver hun natur og menneske, så vi mærker det, ligesom Grundtvig, Aakjær og Jørgensen.

Fællesskabet er også et grundlæggende demokratisk sindelag – og det er også udfordret af kriser og polarisering. Hvordan bevarer vi en stærk vilje til at bidrage til samfundet sammen, lytte til andres holdninger og sætte os ind i deres tilgange. Det er fundamentet for, at vi kan løse de store udfordringer.

Og det er netop kernen i undervisning og uddannelse. Vi har ansvar for at give børn og unge de bedste forudsætninger for, at de kan bidrage til en grøn og demokratisk samfundsudvikling, at de kan få redskaber til at modgå de udfordringer, de står over for. De møder en verden, hvor man ikke kan stole på det, man hører, eller det, man ser. Hvor kunstig intelligens i forskellige teknologier overhaler store dele af menneskehedens særegne evner og egenskaber.

Uddannelse er centralt for, at vi kan forstå konflikter og analysere deres årsager. Det er centralt for, at vi kan genfinde naturen, og for at vi kan udvikle mere bæredygtige produktionsmetoder, og tage stilling til, hvordan vi skal bruge kunstig intelligens, så den understøtter menneskers liv og udvikling. Og uddannelse til fremtiden, det handler både om at kunne bruge moderne teknologi og om at udvikle stærke menneskelige egenskaber som selvstændighed, kritisk tænkning, samarbejde – og handlekraft.

Heldigvis er uddannelsestraditionen i Danmark stærk og lighedsorienteret, fra Grundtvig og Kold, nærmest som et værdigrundlag der lever i os. Men der er brug for at værne om den.

For uddannelse har fået del i den styring og effektivisering, der er blevet gennemført i de offentlige systemer siden 90’erne, med mere konkurrence og økonomiske incitamenter til offentlige institutioner. I kender mange af redskaberne: taxameter-finansiering, kontraktstyring, måling og evaluering.

Udviklingen fandt sted i mange lande samtidig, også i lande, der ligesom Danmark hidtil havde foretrukket en mere social uddannelsesmodel – som fx Holland og Sverige.

Det var målet med uddannelse, der ændrede sig. I stedet for at se det som et offentligt gode, som en kapital til udvikling af samfundet, begyndte man i staten at se uddannelse som en investering. Det kom i den politiske sammenhæng til at handle om udbytte i form af arbejdsudbud, lønkroner og skatteindbetalinger. En værdifuld uddannelse giver høj skattebetaling til velfærdssamfundet. Det er jo logisk nok i et samfund, hvor vi som borgere forventer service og støtte på rigtig mange områder.

Og samtidig skulle uddannelse styres, så det passede til behovene i samfundet. Altså de behov man kendte, også selvom man diskuterede, om ikke man skulle kigge fremad, efter fremtidens behov.

Endelig omfattede styringen en standardisering af målene med uddannelse, fra grundskolen og frem. Der skulle være nationale tests, trinmål og kompetencemål. I USA hed det i 2001 No Child Left Behind og den lov var baseret på standardiserede læringsmål for alle elever. Den etablerede et rating-system for skoler og lærere baseret på elevernes præstationer i standardiserede tests. Resultatet var, at eleverne brugte mere tid på at lave tests og mindre tid på at lære noget, der ikke var pålagt af staten. Og lærerne brugte meget mere tid på at sikre sig, at eleverne kunne det de skulle til eksamen. For det var det, de blev målt på.

Formålet med national standardisering er at sikre kvalitet og effektivitet. Men det udvikler ikke helstøbte, demokratiske borgere, der kan møde fremtidens udfordringer med nysgerrighed, kreativitet og handlekraft.

Det er et problem, fordi uddannelse i høj grad handler om dem, der tager den, om borgerne i samfundet, om hvordan vi skaber det gode samfund, med social tryghed, gensidig forståelse og mulighed for at tackle de store udfordringer med klima, miljø, krig og ulighed.

Det handler både om de mere praktiske og de mere akademiske uddannelser. God almen dannelse handler om, at alle skal have mere af hinandens viden, praksis og forståelse. Studerende der arbejder med dyrkningsmetoder, kan også lære poesi, politisk økonomi og psykologi. Studerende der arbejder med international politik eller datalogi, skal ikke kun have næsen i bøgerne, de skal også have hænderne i jorden!

Vi er ikke hinandens modsætninger, vi er hinandens forudsætninger.

Højskolen forbliver idealet. Og det universitet vi har i baghaven, her i Roskilde, det har også fat i noget. Samarbejde og tværfaglighed mellem forskere fra forskellige felter, studerende, og virksomheder, institutioner eller NGO’er – alle kan vi lære af hinanden. Jeg er ikke i tvivl om, at vi skal have endnu mere fat i den bevidsthed og i det konkrete samarbejde. På RUC kan vi mærke gløden, både hos forskerne og de studerende og hos jer, vi deler sted og nærhed med. Gennem vores samarbejde og tværfaglighed, kan vi byde ind med relevante spørgsmål og analyser og veje til svar, når det gælder udfordringer i relation til natur, teknologi og mennesker – til gavn for samfundet. Både i forhold til det nære, det lokale, og til hele den sjællandske region. Det er derfor Roskilde Universitet i dag forstår sig som Sjællands Universitet. Det ligger i vores DNA at deltage i samfundet uden for campus, at forbinde os med virkelighedens udfordringer.

Jeg vil gerne give jer et par yderligere eksempler på, hvordan visionære uddannelser og nytænkende studerende kan gøre en forskel i samfundet. To fra udlandet, og et fra Lejre.

Det første er fra Paris. Her arbejder det nye Learning Planet Institute med tværfaglige uddannelser med biovidenskab og samfundsvidenskab, læring og digitale teknologier. Det bygger på citizen science, kollektiv intelligens og kunstig intelligens (AI). Den røde tråd i uddannelserne er målene for bæredygtig udvikling (SDG’erne) og stærk studenterinddragelse. Her taler man om planetar dannelse.

Det andet eksempel er New School i New York. New School er privat eliteuniversitet, kendt for progressiv uddannelse på tværs af Design og performance, samfundsvidenskab og humaniora. Praksis og teori sammen. Kunst og videnskab forenet. Her ser vi udvikling af uddannelser i Byøkologi og Miljøretfærdighed, og intensivt projektarbejde med virkelige problemer plus en stærk dosis praktisk erfaring gennem praktikmuligheder i hele New York City.

Det er sådan nogle institutioner over hele verden, vi på Roskilde Universitet arbejder sammen med, for hele tiden at give vores studerende de bedste muligheder for at få udsyn og forståelse for den verden, vi lever i.

Et af de seneste års tiltag på RUC handler om samarbejde med kommuner i hele Region Sjælland, mellem uddannelser og kommunale enheder eller erhvervsfora. Jeg har valgt et eksempel fra Lejre Kommune. De samarbejder med kandidatuddannelserne i dansk, filosofi og historie.

I forbindelse med semesteropstart holdt tre konsulenter fra Lejre Kommune oplæg for de studerende med inspiration til deres projektarbejde. De arbejder med klassiske humanistiske metoder, og en gruppe studerende undersøgte, hvordan selve den kropslige oplevelse i kontakten med kommunen kan styrke den enkelte borger. De fandt, at der var stort potentiale i at lave nye og bredere beskrivelser, som rækker ud over den ressourcestærke borger og kan imødekomme splittelser og dårlig dialog. De fik tilbudt praktikpladser i kommunen straks efter.

Jeg kunne også nævne eksempler fra uddannelser som ”bæredygtig omstilling” eller ”miljøvidenskab”, ”tværfaglige sundhedsstudier” og samarbejder med Roskilde, Guldborgsund og Holbæk, men jeg vil samtidig netop gerne minde om, at de kulturbærende fag også kan være med til bidrage til vores måde at forvalte samfund og natur.

Det er vigtigt, at vi har stærke uddannelses- og kulturinstitutioner i Roskilde og i Region Sjælland. Vi har brug for dem, og brug for hinanden for at værne om fællesskabet, og det der samler os.

Tak fordi I har lyttet,Hanne og fordi vi har mulighed for at bruge denne her særlige demokratidag til at tale om fællesskabet og forbundetheden mellem kultur, natur, uddannelse og samfund her i Roskilde, med udsyn til Sjællandsregionen og det internationale samfund, og med taknemmelighed for Danmarks Riges Grundlov.

Vanen tro fejrer ROMU, at vi i Danmark løser vores stridigheder med pennen og ordet. I år kan man være med til fejring af Grundlovsdag på Roskilde Museum og i Lejre, hvor Lejre Museum står for et arrangement ved de gamle skibssætninger. Årets taler kommer blandt andet til at handle om at navigere i en verden i forandring.  

Man kan i disse tider knap tænde for fjernsynet eller radioen uden at blive konfronteret med en verden, hvor ufred, konflikter og magtbegær truer det frie valg og demokratiet. Her i Danmark er vi enige om at bruge mere fredelige metoder og kan i år fejre Grundlovens 175-års fødselsdag. Traditionen tro stemmer ROMU i fejringen. I år ved to arrangementer med fællessang og perspektivrige taler, som både priser fortiden og taler ind i nutiden og fremtiden.

Roskilde Museum fylder den stemningsfulde gårdhave med fejring og fællessang, akkompagneret af guitarist og sanger Nikolaj Muldkjær. Det plejer at tiltrække mange mennesker, som kommer for at synge fra højskolesangbogen og høre årets grundlovstale. I år holdes den af rektor for RUC, Hanne Leth Andersen.

”I min grundlovstale vil jeg bl.a. tale om den vigtige rolle skolen, uddannelserne og kulturlivet spiller for demokratiet og den offentlige samtale. Det er afgørende, at vi giver de unge de bedste forudsætninger for at bidrage til en demokratisk samfundsudvikling i en verden, der deler og skaber konflikt så mange steder. De skal kunne navigere i en verden, hvor kunstig intelligens vinder indpas, og man ikke længere altid kan stole på det, man hører eller ser. Det store og helt centrale spørgsmål er: hvordan uddanner – og danner – vi til en fremtid, vi ikke kender, og som byder på udfordringer, hvad enten det drejer sig om den praktiske eller den akademiske vej,” siger Hanne Leth Andersen.

Også ROMU’s direktør, Morten Thomsen Højsgaard, ser uddannelse som en hjørnesten i demokratiet, og at institutioner som RUC fortsat vil være et af vores stærkeste kort på hånden i bestræbelserne for, at vi også om mange år kan fejre demokratiet.

”Det er en stor glæde, at Hanne Leth Andersen har sagt ja til at holde talen. Roskilde er en universitetsby med et levende forskningsmiljø, som RUC er en meget stærk eksponent for. Det er helt utroligt vigtigt, også for demokratiet, at unge mennesker søger viden og uddanner sig. Derfor er det fantastisk, at få en rektor, som repræsenterer den viden, uddannelse og forskning, til at tale for os på demokratiets festdag,” siger Morten Thomsen Højsgaard.

Fortid, nutid og fremtid mødes i Lejre

Lejre Museum fejrer Grundlovsdag ved skibssætningen i Gl. Lejre. Programmet starter kl. 10, hvor der er kaffe og kage til de første halvtreds gæster. Derefter kan man høre Grundlovstalen, som i år holdes af historiker Tobias Mortensen, der er leder af Lejre Bibliotek og Arkiv.

”Det er en stor ære for mig at skulle holde Grundlovstalen – og så lige her i Lejre, som er så vigtig en historisk lokalitet i vores Danmarkshistorie. Det er ingen hemmelighed, at jeg som middelalderhistoriker altid har interesseret mig for den spirende nationalfortælling, hvor Lejre står helt centralt. Så først og fremmest er jeg beæret – men der er også en vis ærefrygt forbundet med opgaven. Det var jo her, at Grundtvig holdt sin tale for 173 år siden, så da kan man virkelig tale om historiens vingesus.”

N.F.S Grundtvig stod i 1851 som taler ved selvsamme skibssætning i Lejre. Grundlovsfesterne blev indledningsvist afholdt her, men flyttede senere til Herthadalen tæt ved Gl. Lejre. Området har altså en lang historisk tradition for politiske folkefester. Og de er vigtigere end nogensinde, fortæller Tobias Mortensen:

”Der er et helt grundlæggende pres på de ting, vi tager for givet, og som Grundloven repræsenterer. Derfor er jeg glad for at være en del af den her tradition med at fejre folkestyret.”

Efter talen er der fællessang ved musiker Niels Muldkjær, og Morten Thomsen Højsgaard håber på vanlig stor tilslutning. I en tid, hvor krige og konflikter rydder sendefladerne, er grundlovsfejringen nemlig en kærkommen påmindelse.

”Vi lever i en tid med store udfordringer, men vi har meget at være glade for herhjemme. Det skal vi huske, også når tonen kan blive en kende skrap. Vi har fredelige valg, vi har både nationalt, regionalt og lokalt demokrati. Og når vi kan samle tusindvis af mennesker til en Grundlovsdags-fejring, er det et klart symbol på bred folkelig opbakning. Det skaber i den grad glæde og optimisme, og det ser jeg meget frem til at være en del af og bidrage til,” siger han.

Både på Roskilde Museum og ved skibssætningerne i Lejre er det gratis at deltage.

Grundlovsfejring på Roskilde Museum:

Program:

12:30-12:45: Udskænkning af kaffe og kage til de første halvtreds deltagere

12:45-13:00: Grundlovstale

13:00-13:30: Fællessang med akkompagnement

Tid, pris og sted

Tid: 5. juni 2024, kl. 12:30-13:30

Pris: Gratis

Sted: Museumsgården, Roskilde Museum, Sankt Ols Stræde 3, 4000 Roskilde

Grundlovsfejring i Lejre:

Program:

10.00: Udskænkning af kaffe og kage til de første halvtreds.

10.15: Grundlovstale ved Tobias Mortensen.

10.30-11.00: Fællessang ved Nikolaj Muldkjær

Tid, pris og sted

Tid: 5. juni 2024, kl. 10.00-11.00

Pris: Gratis

Sted: Skibssætningen i Gl. Lejre. Følg grusstien fra parkeringspladsen ved Lejre Museum, Orehøjvej 4B, 4320 Lejre.

Museumsgården var fyldt med musik, kaffe og kage, godt humør og en flot tale, da den i går husede Roskilde Museums Grundlovsfejring. Dette års dygtige Grundlovstaler var RUCs rektor Hanne Leth Andersen, og hendes tale kan du læse her

Ved at fejre Danmarks Grundlov fejrer vi demokratiet og fællesskabet. Vi er her i dag, fordi vi ved, det er vigtigt. Grundloven sætter rammen for nogle af de mest grundlæggende værdier og rettigheder, vi siden 1849 som samfund har værnet om: personlig frihed, ytringsfrihed, lighed og undervisning.

For demokrati bygger på oplyste borgere, eller dannelse, siger vi, og tænker på vores kulturelle arvegods, på Grundtvig og Kold, på folkehøjskolerne og på folkeskolen. Vores demokrati bygger på fællesskaber og tro på, at den enkelte har betydning i fællesskabet. Og at fællesskabet forstår forbindelsen til vores omverden, kultur og natur, til det sted vi bor og er afhængige af.

Vi er privilegerede her i Roskilde. Her har vi kulturskatte af høj karat, og her er Skjoldungelandet og vikingefortiden, fjorden og alt det grønne. Det var også Grundtvigs tilgang: at besynge naturen og vise hvor forbundne vi er med den, både bonden og den lærde, som i ”Er lyset for de lærde blot” fra 1839. Det handler om nationalfølelse og om naturforståelse. Jeg forstår Grundtvigs salmer som del af en grøn dannelse. Ligesom andre af den tids store digtere, som vi skal synge i dag, som Jeppe Aakjær og Johannes Jørgensen, der besynger den nære natur, fx i ”Nu lyser løv i lunde” med frugtblomster og det rige grønne felt.

Men i dag er vi mindre forbundne med naturen. Og naturen lider under, at udviklingen har handlet om noget andet, om vækst, effektivisering og menneskers egen behagelighed. Fjordene dør ud, arterne forsvinder så hurtigt at videnskaben taler om den 6. masseuddøen; der er plastik i alting, også i nyfødte børn, og det er symptomatisk, at mange af os ikke længere kender navnene på blomster og træer. Over et par generationer har vi mistet viden om dyrkningskulturer, om opbevaring af grøntsager hen over vinteren, og vi har erstattet syltning og egnsretter med konserveringsmidler, færdigretter og jordbær midt om vinteren. Moderne dannelse handler også om at genopbygge al den højt specialiserede viden om natur, husholdning og god sparsommelighed, der gik tabt mellem vores forældres og bedsteforældres generation og i dag. Og heldigvis er mange unge i fuld gang med netop det. I deres uddannelse og i deres adfærd.

For de – og vi – mærker, at fællesskabet også handler om naturen. Og om at genopdage relationen til naturen. Og det kan være svært blot at udtrykke gennem CO2-beregninger. Der skal noget mere til. Nærhed for eksempel. Forfatteren Emmy Laura Perez Fjalland viser i sin bog ”Almanak”, en bevægelse gennem årets landskaber, hvordan fornemmelsen af steder og nærhed til naturen kan være en vej til at beskytte den. Hun viser os landskaber, blomster og vejrlig. Poetisk, erfaringsbaseret og videnskabeligt, fra forårsjævndøgn til vinter med krager og blåmejser, med hellige moser og lupinlandskaber. Fjallands pointe er, at det er nemmere at forstå steder og naturnærhed end CO2-beregninger, som let bliver meget abstrakte, og som de lærde skændes om, uden at vi ændrer adfærd. Og så beskriver hun natur og menneske, så vi mærker det, ligesom Grundtvig, Aakjær og Jørgensen.

Fællesskabet er også et grundlæggende demokratisk sindelag – og det er også udfordret af kriser og polarisering. Hvordan bevarer vi en stærk vilje til at bidrage til samfundet sammen, lytte til andres holdninger og sætte os ind i deres tilgange. Det er fundamentet for, at vi kan løse de store udfordringer.

Og det er netop kernen i undervisning og uddannelse. Vi har ansvar for at give børn og unge de bedste forudsætninger for, at de kan bidrage til en grøn og demokratisk samfundsudvikling, at de kan få redskaber til at modgå de udfordringer, de står over for. De møder en verden, hvor man ikke kan stole på det, man hører, eller det, man ser. Hvor kunstig intelligens i forskellige teknologier overhaler store dele af menneskehedens særegne evner og egenskaber.

Uddannelse er centralt for, at vi kan forstå konflikter og analysere deres årsager. Det er centralt for, at vi kan genfinde naturen, og for at vi kan udvikle mere bæredygtige produktionsmetoder, og tage stilling til, hvordan vi skal bruge kunstig intelligens, så den understøtter menneskers liv og udvikling. Og uddannelse til fremtiden, det handler både om at kunne bruge moderne teknologi og om at udvikle stærke menneskelige egenskaber som selvstændighed, kritisk tænkning, samarbejde – og handlekraft.

Heldigvis er uddannelsestraditionen i Danmark stærk og lighedsorienteret, fra Grundtvig og Kold, nærmest som et værdigrundlag der lever i os. Men der er brug for at værne om den.

For uddannelse har fået del i den styring og effektivisering, der er blevet gennemført i de offentlige systemer siden 90’erne, med mere konkurrence og økonomiske incitamenter til offentlige institutioner. I kender mange af redskaberne: taxameter-finansiering, kontraktstyring, måling og evaluering.

Udviklingen fandt sted i mange lande samtidig, også i lande, der ligesom Danmark hidtil havde foretrukket en mere social uddannelsesmodel – som fx Holland og Sverige.

Det var målet med uddannelse, der ændrede sig. I stedet for at se det som et offentligt gode, som en kapital til udvikling af samfundet, begyndte man i staten at se uddannelse som en investering. Det kom i den politiske sammenhæng til at handle om udbytte i form af arbejdsudbud, lønkroner og skatteindbetalinger. En værdifuld uddannelse giver høj skattebetaling til velfærdssamfundet. Det er jo logisk nok i et samfund, hvor vi som borgere forventer service og støtte på rigtig mange områder.

Og samtidig skulle uddannelse styres, så det passede til behovene i samfundet. Altså de behov man kendte, også selvom man diskuterede, om ikke man skulle kigge fremad, efter fremtidens behov.

Endelig omfattede styringen en standardisering af målene med uddannelse, fra grundskolen og frem. Der skulle være nationale tests, trinmål og kompetencemål. I USA hed det i 2001 No Child Left Behind og den lov var baseret på standardiserede læringsmål for alle elever. Den etablerede et rating-system for skoler og lærere baseret på elevernes præstationer i standardiserede tests. Resultatet var, at eleverne brugte mere tid på at lave tests og mindre tid på at lære noget, der ikke var pålagt af staten. Og lærerne brugte meget mere tid på at sikre sig, at eleverne kunne det de skulle til eksamen. For det var det, de blev målt på.

Formålet med national standardisering er at sikre kvalitet og effektivitet. Men det udvikler ikke helstøbte, demokratiske borgere, der kan møde fremtidens udfordringer med nysgerrighed, kreativitet og handlekraft.

Det er et problem, fordi uddannelse i høj grad handler om dem, der tager den, om borgerne i samfundet, om hvordan vi skaber det gode samfund, med social tryghed, gensidig forståelse og mulighed for at tackle de store udfordringer med klima, miljø, krig og ulighed.

Det handler både om de mere praktiske og de mere akademiske uddannelser. God almen dannelse handler om, at alle skal have mere af hinandens viden, praksis og forståelse. Studerende der arbejder med dyrkningsmetoder, kan også lære poesi, politisk økonomi og psykologi. Studerende der arbejder med international politik eller datalogi, skal ikke kun have næsen i bøgerne, de skal også have hænderne i jorden!

Vi er ikke hinandens modsætninger, vi er hinandens forudsætninger.

Højskolen forbliver idealet. Og det universitet vi har i baghaven, her i Roskilde, det har også fat i noget. Samarbejde og tværfaglighed mellem forskere fra forskellige felter, studerende, og virksomheder, institutioner eller NGO’er – alle kan vi lære af hinanden. Jeg er ikke i tvivl om, at vi skal have endnu mere fat i den bevidsthed og i det konkrete samarbejde. På RUC kan vi mærke gløden, både hos forskerne og de studerende og hos jer, vi deler sted og nærhed med. Gennem vores samarbejde og tværfaglighed, kan vi byde ind med relevante spørgsmål og analyser og veje til svar, når det gælder udfordringer i relation til natur, teknologi og mennesker – til gavn for samfundet. Både i forhold til det nære, det lokale, og til hele den sjællandske region. Det er derfor Roskilde Universitet i dag forstår sig som Sjællands Universitet. Det ligger i vores DNA at deltage i samfundet uden for campus, at forbinde os med virkelighedens udfordringer.

Jeg vil gerne give jer et par yderligere eksempler på, hvordan visionære uddannelser og nytænkende studerende kan gøre en forskel i samfundet. To fra udlandet, og et fra Lejre.

Det første er fra Paris. Her arbejder det nye Learning Planet Institute med tværfaglige uddannelser med biovidenskab og samfundsvidenskab, læring og digitale teknologier. Det bygger på citizen science, kollektiv intelligens og kunstig intelligens (AI). Den røde tråd i uddannelserne er målene for bæredygtig udvikling (SDG’erne) og stærk studenterinddragelse. Her taler man om planetar dannelse.

Det andet eksempel er New School i New York. New School er privat eliteuniversitet, kendt for progressiv uddannelse på tværs af Design og performance, samfundsvidenskab og humaniora. Praksis og teori sammen. Kunst og videnskab forenet. Her ser vi udvikling af uddannelser i Byøkologi og Miljøretfærdighed, og intensivt projektarbejde med virkelige problemer plus en stærk dosis praktisk erfaring gennem praktikmuligheder i hele New York City.

Det er sådan nogle institutioner over hele verden, vi på Roskilde Universitet arbejder sammen med, for hele tiden at give vores studerende de bedste muligheder for at få udsyn og forståelse for den verden, vi lever i.

Et af de seneste års tiltag på RUC handler om samarbejde med kommuner i hele Region Sjælland, mellem uddannelser og kommunale enheder eller erhvervsfora. Jeg har valgt et eksempel fra Lejre Kommune. De samarbejder med kandidatuddannelserne i dansk, filosofi og historie.

I forbindelse med semesteropstart holdt tre konsulenter fra Lejre Kommune oplæg for de studerende med inspiration til deres projektarbejde. De arbejder med klassiske humanistiske metoder, og en gruppe studerende undersøgte, hvordan selve den kropslige oplevelse i kontakten med kommunen kan styrke den enkelte borger. De fandt, at der var stort potentiale i at lave nye og bredere beskrivelser, som rækker ud over den ressourcestærke borger og kan imødekomme splittelser og dårlig dialog. De fik tilbudt praktikpladser i kommunen straks efter.

Jeg kunne også nævne eksempler fra uddannelser som ”bæredygtig omstilling” eller ”miljøvidenskab”, ”tværfaglige sundhedsstudier” og samarbejder med Roskilde, Guldborgsund og Holbæk, men jeg vil samtidig netop gerne minde om, at de kulturbærende fag også kan være med til bidrage til vores måde at forvalte samfund og natur.

Det er vigtigt, at vi har stærke uddannelses- og kulturinstitutioner i Roskilde og i Region Sjælland. Vi har brug for dem, og brug for hinanden for at værne om fællesskabet, og det der samler os.

Tak fordi I har lyttet,Hanne og fordi vi har mulighed for at bruge denne her særlige demokratidag til at tale om fællesskabet og forbundetheden mellem kultur, natur, uddannelse og samfund her i Roskilde, med udsyn til Sjællandsregionen og det internationale samfund, og med taknemmelighed for Danmarks Riges Grundlov.

Vanen tro fejrer ROMU, at vi i Danmark løser vores stridigheder med pennen og ordet. I år kan man være med til fejring af Grundlovsdag på Roskilde Museum og i Lejre, hvor Lejre Museum står for et arrangement ved de gamle skibssætninger. Årets taler kommer blandt andet til at handle om at navigere i en verden i forandring.  

Man kan i disse tider knap tænde for fjernsynet eller radioen uden at blive konfronteret med en verden, hvor ufred, konflikter og magtbegær truer det frie valg og demokratiet. Her i Danmark er vi enige om at bruge mere fredelige metoder og kan i år fejre Grundlovens 175-års fødselsdag. Traditionen tro stemmer ROMU i fejringen. I år ved to arrangementer med fællessang og perspektivrige taler, som både priser fortiden og taler ind i nutiden og fremtiden.

Roskilde Museum fylder den stemningsfulde gårdhave med fejring og fællessang, akkompagneret af guitarist og sanger Nikolaj Muldkjær. Det plejer at tiltrække mange mennesker, som kommer for at synge fra højskolesangbogen og høre årets grundlovstale. I år holdes den af rektor for RUC, Hanne Leth Andersen.

”I min grundlovstale vil jeg bl.a. tale om den vigtige rolle skolen, uddannelserne og kulturlivet spiller for demokratiet og den offentlige samtale. Det er afgørende, at vi giver de unge de bedste forudsætninger for at bidrage til en demokratisk samfundsudvikling i en verden, der deler og skaber konflikt så mange steder. De skal kunne navigere i en verden, hvor kunstig intelligens vinder indpas, og man ikke længere altid kan stole på det, man hører eller ser. Det store og helt centrale spørgsmål er: hvordan uddanner – og danner – vi til en fremtid, vi ikke kender, og som byder på udfordringer, hvad enten det drejer sig om den praktiske eller den akademiske vej,” siger Hanne Leth Andersen.

Også ROMU’s direktør, Morten Thomsen Højsgaard, ser uddannelse som en hjørnesten i demokratiet, og at institutioner som RUC fortsat vil være et af vores stærkeste kort på hånden i bestræbelserne for, at vi også om mange år kan fejre demokratiet.

”Det er en stor glæde, at Hanne Leth Andersen har sagt ja til at holde talen. Roskilde er en universitetsby med et levende forskningsmiljø, som RUC er en meget stærk eksponent for. Det er helt utroligt vigtigt, også for demokratiet, at unge mennesker søger viden og uddanner sig. Derfor er det fantastisk, at få en rektor, som repræsenterer den viden, uddannelse og forskning, til at tale for os på demokratiets festdag,” siger Morten Thomsen Højsgaard.

Fortid, nutid og fremtid mødes i Lejre

Lejre Museum fejrer Grundlovsdag ved skibssætningen i Gl. Lejre. Programmet starter kl. 10, hvor der er kaffe og kage til de første halvtreds gæster. Derefter kan man høre Grundlovstalen, som i år holdes af historiker Tobias Mortensen, der er leder af Lejre Bibliotek og Arkiv.

”Det er en stor ære for mig at skulle holde Grundlovstalen – og så lige her i Lejre, som er så vigtig en historisk lokalitet i vores Danmarkshistorie. Det er ingen hemmelighed, at jeg som middelalderhistoriker altid har interesseret mig for den spirende nationalfortælling, hvor Lejre står helt centralt. Så først og fremmest er jeg beæret – men der er også en vis ærefrygt forbundet med opgaven. Det var jo her, at Grundtvig holdt sin tale for 173 år siden, så da kan man virkelig tale om historiens vingesus.”

N.F.S Grundtvig stod i 1851 som taler ved selvsamme skibssætning i Lejre. Grundlovsfesterne blev indledningsvist afholdt her, men flyttede senere til Herthadalen tæt ved Gl. Lejre. Området har altså en lang historisk tradition for politiske folkefester. Og de er vigtigere end nogensinde, fortæller Tobias Mortensen:

”Der er et helt grundlæggende pres på de ting, vi tager for givet, og som Grundloven repræsenterer. Derfor er jeg glad for at være en del af den her tradition med at fejre folkestyret.”

Efter talen er der fællessang ved musiker Niels Muldkjær, og Morten Thomsen Højsgaard håber på vanlig stor tilslutning. I en tid, hvor krige og konflikter rydder sendefladerne, er grundlovsfejringen nemlig en kærkommen påmindelse.

”Vi lever i en tid med store udfordringer, men vi har meget at være glade for herhjemme. Det skal vi huske, også når tonen kan blive en kende skrap. Vi har fredelige valg, vi har både nationalt, regionalt og lokalt demokrati. Og når vi kan samle tusindvis af mennesker til en Grundlovsdags-fejring, er det et klart symbol på bred folkelig opbakning. Det skaber i den grad glæde og optimisme, og det ser jeg meget frem til at være en del af og bidrage til,” siger han.

Både på Roskilde Museum og ved skibssætningerne i Lejre er det gratis at deltage.

Grundlovsfejring på Roskilde Museum:

Program:

12:30-12:45: Udskænkning af kaffe og kage til de første halvtreds deltagere

12:45-13:00: Grundlovstale

13:00-13:30: Fællessang med akkompagnement

Tid, pris og sted

Tid: 5. juni 2024, kl. 12:30-13:30

Pris: Gratis

Sted: Museumsgården, Roskilde Museum, Sankt Ols Stræde 3, 4000 Roskilde

Grundlovsfejring i Lejre:

Program:

10.00: Udskænkning af kaffe og kage til de første halvtreds.

10.15: Grundlovstale ved Tobias Mortensen.

10.30-11.00: Fællessang ved Nikolaj Muldkjær

Tid, pris og sted

Tid: 5. juni 2024, kl. 10.00-11.00

Pris: Gratis

Sted: Skibssætningen i Gl. Lejre. Følg grusstien fra parkeringspladsen ved Lejre Museum, Orehøjvej 4B, 4320 Lejre.

Museumsgården var fyldt med musik, kaffe og kage, godt humør og en flot tale, da den i går husede Roskilde Museums Grundlovsfejring. Dette års dygtige Grundlovstaler var RUCs rektor Hanne Leth Andersen, og hendes tale kan du læse her

Ved at fejre Danmarks Grundlov fejrer vi demokratiet og fællesskabet. Vi er her i dag, fordi vi ved, det er vigtigt. Grundloven sætter rammen for nogle af de mest grundlæggende værdier og rettigheder, vi siden 1849 som samfund har værnet om: personlig frihed, ytringsfrihed, lighed og undervisning.

For demokrati bygger på oplyste borgere, eller dannelse, siger vi, og tænker på vores kulturelle arvegods, på Grundtvig og Kold, på folkehøjskolerne og på folkeskolen. Vores demokrati bygger på fællesskaber og tro på, at den enkelte har betydning i fællesskabet. Og at fællesskabet forstår forbindelsen til vores omverden, kultur og natur, til det sted vi bor og er afhængige af.

Vi er privilegerede her i Roskilde. Her har vi kulturskatte af høj karat, og her er Skjoldungelandet og vikingefortiden, fjorden og alt det grønne. Det var også Grundtvigs tilgang: at besynge naturen og vise hvor forbundne vi er med den, både bonden og den lærde, som i ”Er lyset for de lærde blot” fra 1839. Det handler om nationalfølelse og om naturforståelse. Jeg forstår Grundtvigs salmer som del af en grøn dannelse. Ligesom andre af den tids store digtere, som vi skal synge i dag, som Jeppe Aakjær og Johannes Jørgensen, der besynger den nære natur, fx i ”Nu lyser løv i lunde” med frugtblomster og det rige grønne felt.

Men i dag er vi mindre forbundne med naturen. Og naturen lider under, at udviklingen har handlet om noget andet, om vækst, effektivisering og menneskers egen behagelighed. Fjordene dør ud, arterne forsvinder så hurtigt at videnskaben taler om den 6. masseuddøen; der er plastik i alting, også i nyfødte børn, og det er symptomatisk, at mange af os ikke længere kender navnene på blomster og træer. Over et par generationer har vi mistet viden om dyrkningskulturer, om opbevaring af grøntsager hen over vinteren, og vi har erstattet syltning og egnsretter med konserveringsmidler, færdigretter og jordbær midt om vinteren. Moderne dannelse handler også om at genopbygge al den højt specialiserede viden om natur, husholdning og god sparsommelighed, der gik tabt mellem vores forældres og bedsteforældres generation og i dag. Og heldigvis er mange unge i fuld gang med netop det. I deres uddannelse og i deres adfærd.

For de – og vi – mærker, at fællesskabet også handler om naturen. Og om at genopdage relationen til naturen. Og det kan være svært blot at udtrykke gennem CO2-beregninger. Der skal noget mere til. Nærhed for eksempel. Forfatteren Emmy Laura Perez Fjalland viser i sin bog ”Almanak”, en bevægelse gennem årets landskaber, hvordan fornemmelsen af steder og nærhed til naturen kan være en vej til at beskytte den. Hun viser os landskaber, blomster og vejrlig. Poetisk, erfaringsbaseret og videnskabeligt, fra forårsjævndøgn til vinter med krager og blåmejser, med hellige moser og lupinlandskaber. Fjallands pointe er, at det er nemmere at forstå steder og naturnærhed end CO2-beregninger, som let bliver meget abstrakte, og som de lærde skændes om, uden at vi ændrer adfærd. Og så beskriver hun natur og menneske, så vi mærker det, ligesom Grundtvig, Aakjær og Jørgensen.

Fællesskabet er også et grundlæggende demokratisk sindelag – og det er også udfordret af kriser og polarisering. Hvordan bevarer vi en stærk vilje til at bidrage til samfundet sammen, lytte til andres holdninger og sætte os ind i deres tilgange. Det er fundamentet for, at vi kan løse de store udfordringer.

Og det er netop kernen i undervisning og uddannelse. Vi har ansvar for at give børn og unge de bedste forudsætninger for, at de kan bidrage til en grøn og demokratisk samfundsudvikling, at de kan få redskaber til at modgå de udfordringer, de står over for. De møder en verden, hvor man ikke kan stole på det, man hører, eller det, man ser. Hvor kunstig intelligens i forskellige teknologier overhaler store dele af menneskehedens særegne evner og egenskaber.

Uddannelse er centralt for, at vi kan forstå konflikter og analysere deres årsager. Det er centralt for, at vi kan genfinde naturen, og for at vi kan udvikle mere bæredygtige produktionsmetoder, og tage stilling til, hvordan vi skal bruge kunstig intelligens, så den understøtter menneskers liv og udvikling. Og uddannelse til fremtiden, det handler både om at kunne bruge moderne teknologi og om at udvikle stærke menneskelige egenskaber som selvstændighed, kritisk tænkning, samarbejde – og handlekraft.

Heldigvis er uddannelsestraditionen i Danmark stærk og lighedsorienteret, fra Grundtvig og Kold, nærmest som et værdigrundlag der lever i os. Men der er brug for at værne om den.

For uddannelse har fået del i den styring og effektivisering, der er blevet gennemført i de offentlige systemer siden 90’erne, med mere konkurrence og økonomiske incitamenter til offentlige institutioner. I kender mange af redskaberne: taxameter-finansiering, kontraktstyring, måling og evaluering.

Udviklingen fandt sted i mange lande samtidig, også i lande, der ligesom Danmark hidtil havde foretrukket en mere social uddannelsesmodel – som fx Holland og Sverige.

Det var målet med uddannelse, der ændrede sig. I stedet for at se det som et offentligt gode, som en kapital til udvikling af samfundet, begyndte man i staten at se uddannelse som en investering. Det kom i den politiske sammenhæng til at handle om udbytte i form af arbejdsudbud, lønkroner og skatteindbetalinger. En værdifuld uddannelse giver høj skattebetaling til velfærdssamfundet. Det er jo logisk nok i et samfund, hvor vi som borgere forventer service og støtte på rigtig mange områder.

Og samtidig skulle uddannelse styres, så det passede til behovene i samfundet. Altså de behov man kendte, også selvom man diskuterede, om ikke man skulle kigge fremad, efter fremtidens behov.

Endelig omfattede styringen en standardisering af målene med uddannelse, fra grundskolen og frem. Der skulle være nationale tests, trinmål og kompetencemål. I USA hed det i 2001 No Child Left Behind og den lov var baseret på standardiserede læringsmål for alle elever. Den etablerede et rating-system for skoler og lærere baseret på elevernes præstationer i standardiserede tests. Resultatet var, at eleverne brugte mere tid på at lave tests og mindre tid på at lære noget, der ikke var pålagt af staten. Og lærerne brugte meget mere tid på at sikre sig, at eleverne kunne det de skulle til eksamen. For det var det, de blev målt på.

Formålet med national standardisering er at sikre kvalitet og effektivitet. Men det udvikler ikke helstøbte, demokratiske borgere, der kan møde fremtidens udfordringer med nysgerrighed, kreativitet og handlekraft.

Det er et problem, fordi uddannelse i høj grad handler om dem, der tager den, om borgerne i samfundet, om hvordan vi skaber det gode samfund, med social tryghed, gensidig forståelse og mulighed for at tackle de store udfordringer med klima, miljø, krig og ulighed.

Det handler både om de mere praktiske og de mere akademiske uddannelser. God almen dannelse handler om, at alle skal have mere af hinandens viden, praksis og forståelse. Studerende der arbejder med dyrkningsmetoder, kan også lære poesi, politisk økonomi og psykologi. Studerende der arbejder med international politik eller datalogi, skal ikke kun have næsen i bøgerne, de skal også have hænderne i jorden!

Vi er ikke hinandens modsætninger, vi er hinandens forudsætninger.

Højskolen forbliver idealet. Og det universitet vi har i baghaven, her i Roskilde, det har også fat i noget. Samarbejde og tværfaglighed mellem forskere fra forskellige felter, studerende, og virksomheder, institutioner eller NGO’er – alle kan vi lære af hinanden. Jeg er ikke i tvivl om, at vi skal have endnu mere fat i den bevidsthed og i det konkrete samarbejde. På RUC kan vi mærke gløden, både hos forskerne og de studerende og hos jer, vi deler sted og nærhed med. Gennem vores samarbejde og tværfaglighed, kan vi byde ind med relevante spørgsmål og analyser og veje til svar, når det gælder udfordringer i relation til natur, teknologi og mennesker – til gavn for samfundet. Både i forhold til det nære, det lokale, og til hele den sjællandske region. Det er derfor Roskilde Universitet i dag forstår sig som Sjællands Universitet. Det ligger i vores DNA at deltage i samfundet uden for campus, at forbinde os med virkelighedens udfordringer.

Jeg vil gerne give jer et par yderligere eksempler på, hvordan visionære uddannelser og nytænkende studerende kan gøre en forskel i samfundet. To fra udlandet, og et fra Lejre.

Det første er fra Paris. Her arbejder det nye Learning Planet Institute med tværfaglige uddannelser med biovidenskab og samfundsvidenskab, læring og digitale teknologier. Det bygger på citizen science, kollektiv intelligens og kunstig intelligens (AI). Den røde tråd i uddannelserne er målene for bæredygtig udvikling (SDG’erne) og stærk studenterinddragelse. Her taler man om planetar dannelse.

Det andet eksempel er New School i New York. New School er privat eliteuniversitet, kendt for progressiv uddannelse på tværs af Design og performance, samfundsvidenskab og humaniora. Praksis og teori sammen. Kunst og videnskab forenet. Her ser vi udvikling af uddannelser i Byøkologi og Miljøretfærdighed, og intensivt projektarbejde med virkelige problemer plus en stærk dosis praktisk erfaring gennem praktikmuligheder i hele New York City.

Det er sådan nogle institutioner over hele verden, vi på Roskilde Universitet arbejder sammen med, for hele tiden at give vores studerende de bedste muligheder for at få udsyn og forståelse for den verden, vi lever i.

Et af de seneste års tiltag på RUC handler om samarbejde med kommuner i hele Region Sjælland, mellem uddannelser og kommunale enheder eller erhvervsfora. Jeg har valgt et eksempel fra Lejre Kommune. De samarbejder med kandidatuddannelserne i dansk, filosofi og historie.

I forbindelse med semesteropstart holdt tre konsulenter fra Lejre Kommune oplæg for de studerende med inspiration til deres projektarbejde. De arbejder med klassiske humanistiske metoder, og en gruppe studerende undersøgte, hvordan selve den kropslige oplevelse i kontakten med kommunen kan styrke den enkelte borger. De fandt, at der var stort potentiale i at lave nye og bredere beskrivelser, som rækker ud over den ressourcestærke borger og kan imødekomme splittelser og dårlig dialog. De fik tilbudt praktikpladser i kommunen straks efter.

Jeg kunne også nævne eksempler fra uddannelser som ”bæredygtig omstilling” eller ”miljøvidenskab”, ”tværfaglige sundhedsstudier” og samarbejder med Roskilde, Guldborgsund og Holbæk, men jeg vil samtidig netop gerne minde om, at de kulturbærende fag også kan være med til bidrage til vores måde at forvalte samfund og natur.

Det er vigtigt, at vi har stærke uddannelses- og kulturinstitutioner i Roskilde og i Region Sjælland. Vi har brug for dem, og brug for hinanden for at værne om fællesskabet, og det der samler os.

Tak fordi I har lyttet,Hanne og fordi vi har mulighed for at bruge denne her særlige demokratidag til at tale om fællesskabet og forbundetheden mellem kultur, natur, uddannelse og samfund her i Roskilde, med udsyn til Sjællandsregionen og det internationale samfund, og med taknemmelighed for Danmarks Riges Grundlov.

Vanen tro fejrer ROMU, at vi i Danmark løser vores stridigheder med pennen og ordet. I år kan man være med til fejring af Grundlovsdag på Roskilde Museum og i Lejre, hvor Lejre Museum står for et arrangement ved de gamle skibssætninger. Årets taler kommer blandt andet til at handle om at navigere i en verden i forandring.  

Man kan i disse tider knap tænde for fjernsynet eller radioen uden at blive konfronteret med en verden, hvor ufred, konflikter og magtbegær truer det frie valg og demokratiet. Her i Danmark er vi enige om at bruge mere fredelige metoder og kan i år fejre Grundlovens 175-års fødselsdag. Traditionen tro stemmer ROMU i fejringen. I år ved to arrangementer med fællessang og perspektivrige taler, som både priser fortiden og taler ind i nutiden og fremtiden.

Roskilde Museum fylder den stemningsfulde gårdhave med fejring og fællessang, akkompagneret af guitarist og sanger Nikolaj Muldkjær. Det plejer at tiltrække mange mennesker, som kommer for at synge fra højskolesangbogen og høre årets grundlovstale. I år holdes den af rektor for RUC, Hanne Leth Andersen.

”I min grundlovstale vil jeg bl.a. tale om den vigtige rolle skolen, uddannelserne og kulturlivet spiller for demokratiet og den offentlige samtale. Det er afgørende, at vi giver de unge de bedste forudsætninger for at bidrage til en demokratisk samfundsudvikling i en verden, der deler og skaber konflikt så mange steder. De skal kunne navigere i en verden, hvor kunstig intelligens vinder indpas, og man ikke længere altid kan stole på det, man hører eller ser. Det store og helt centrale spørgsmål er: hvordan uddanner – og danner – vi til en fremtid, vi ikke kender, og som byder på udfordringer, hvad enten det drejer sig om den praktiske eller den akademiske vej,” siger Hanne Leth Andersen.

Også ROMU’s direktør, Morten Thomsen Højsgaard, ser uddannelse som en hjørnesten i demokratiet, og at institutioner som RUC fortsat vil være et af vores stærkeste kort på hånden i bestræbelserne for, at vi også om mange år kan fejre demokratiet.

”Det er en stor glæde, at Hanne Leth Andersen har sagt ja til at holde talen. Roskilde er en universitetsby med et levende forskningsmiljø, som RUC er en meget stærk eksponent for. Det er helt utroligt vigtigt, også for demokratiet, at unge mennesker søger viden og uddanner sig. Derfor er det fantastisk, at få en rektor, som repræsenterer den viden, uddannelse og forskning, til at tale for os på demokratiets festdag,” siger Morten Thomsen Højsgaard.

Fortid, nutid og fremtid mødes i Lejre

Lejre Museum fejrer Grundlovsdag ved skibssætningen i Gl. Lejre. Programmet starter kl. 10, hvor der er kaffe og kage til de første halvtreds gæster. Derefter kan man høre Grundlovstalen, som i år holdes af historiker Tobias Mortensen, der er leder af Lejre Bibliotek og Arkiv.

”Det er en stor ære for mig at skulle holde Grundlovstalen – og så lige her i Lejre, som er så vigtig en historisk lokalitet i vores Danmarkshistorie. Det er ingen hemmelighed, at jeg som middelalderhistoriker altid har interesseret mig for den spirende nationalfortælling, hvor Lejre står helt centralt. Så først og fremmest er jeg beæret – men der er også en vis ærefrygt forbundet med opgaven. Det var jo her, at Grundtvig holdt sin tale for 173 år siden, så da kan man virkelig tale om historiens vingesus.”

N.F.S Grundtvig stod i 1851 som taler ved selvsamme skibssætning i Lejre. Grundlovsfesterne blev indledningsvist afholdt her, men flyttede senere til Herthadalen tæt ved Gl. Lejre. Området har altså en lang historisk tradition for politiske folkefester. Og de er vigtigere end nogensinde, fortæller Tobias Mortensen:

”Der er et helt grundlæggende pres på de ting, vi tager for givet, og som Grundloven repræsenterer. Derfor er jeg glad for at være en del af den her tradition med at fejre folkestyret.”

Efter talen er der fællessang ved musiker Niels Muldkjær, og Morten Thomsen Højsgaard håber på vanlig stor tilslutning. I en tid, hvor krige og konflikter rydder sendefladerne, er grundlovsfejringen nemlig en kærkommen påmindelse.

”Vi lever i en tid med store udfordringer, men vi har meget at være glade for herhjemme. Det skal vi huske, også når tonen kan blive en kende skrap. Vi har fredelige valg, vi har både nationalt, regionalt og lokalt demokrati. Og når vi kan samle tusindvis af mennesker til en Grundlovsdags-fejring, er det et klart symbol på bred folkelig opbakning. Det skaber i den grad glæde og optimisme, og det ser jeg meget frem til at være en del af og bidrage til,” siger han.

Både på Roskilde Museum og ved skibssætningerne i Lejre er det gratis at deltage.

Grundlovsfejring på Roskilde Museum:

Program:

12:30-12:45: Udskænkning af kaffe og kage til de første halvtreds deltagere

12:45-13:00: Grundlovstale

13:00-13:30: Fællessang med akkompagnement

Tid, pris og sted

Tid: 5. juni 2024, kl. 12:30-13:30

Pris: Gratis

Sted: Museumsgården, Roskilde Museum, Sankt Ols Stræde 3, 4000 Roskilde

Grundlovsfejring i Lejre:

Program:

10.00: Udskænkning af kaffe og kage til de første halvtreds.

10.15: Grundlovstale ved Tobias Mortensen.

10.30-11.00: Fællessang ved Nikolaj Muldkjær

Tid, pris og sted

Tid: 5. juni 2024, kl. 10.00-11.00

Pris: Gratis

Sted: Skibssætningen i Gl. Lejre. Følg grusstien fra parkeringspladsen ved Lejre Museum, Orehøjvej 4B, 4320 Lejre.