En god nyhed, som nogle har ventet på i næsten tre årtier, viste sig at have stor gennemslagskraft. Mandag den 2. december bragte stort set alle de største medier i Danmark historien om, at Roskilde Domkirke får et nyt verdensarvscenter.

29 års venten er slut. Roskilde Domkirke, der i 1995 blev optaget på UNESCO’s verdensarvsliste, kan nu snart leve op til forpligtelsen om at formidle historien om den umistelige verdensarv i et formidlingscenter med høj kvalitet, fine udstillinger og tidssvarende faciliteter for publikum. Og det var en nyhed, der vakte genklang i Danmark, da den blev præsenteret på et pressemøde i Roskildes ikoniske Kongelige Palæ lige ved siden af Roskilde Domkirke.

Blandt andet DR og TV 2 var mødt op for at dække pressemødet med nyheder og indslag til deres radio- og tv-programflader. Samtidig med, at visionerne for det kommende verdensarvscenter blev præsenteret for den fremmødte presse og de særligt inviterede gæster, udsendte Ritzaus Bureau kl. 10 en pressemeddelelse. Den blev samlet op i flere af de store landsdækkende medier; Politiken, Berlingske, Jyllands-Posten og BT bragte nyheden, lige som tv2.dk og dr.dk fortalte deres online-besøgende, at der er et nyt verdensarvscenter på vej.

Lettet over beliggenheden

På TV2 i magasinet News & Co talte mandagens panel, der bestod af politisk kommentator Noa Redington, journalist Ulla Terkelsen og direktør Morten Thomsen Højsgaard, ROMU, der skal være operatør på etableringen af verdensarvscentret, om dagens nyhed. Og den vakte begejstring hos Noa Redington, der helt enkelt reagerede på nyheden med: ”Jeg er solgt! Jeg er på.”

Panelets anden deltager, Ulla Terkelsen, fortalte, at hun ikke bryder sig om, når der bliver opført store, moderne tilbygninger til gamle attraktioner, fordi man skal formidle bygningens historie. Derfor var hun glad for udmeldingen om, at verdensarvscentret skal etableres i dele af Det Kongelige Palæ, som skal istandsættes med nænsom hånd.

”Jeg synes, det vigtige er, at det bliver et smukt hus, så man ikke ødelægger totaloplevelsen af at træde tilbage i fortiden. Det er jeg meget, meget lettet over.”

Som afrunding blev direktøren bedt om at sige helt kort, hvad det nye projekt handler om:

”Det er, at gæsterne vil forstå, hvordan hele Danmarks sammenhængskraft er lige præcis inde i den kirke,” sagde Morten Thomsen Højsgaard.

Interessant samspil mellem fredede bygninger

På Kristeligt Dagblad indledte kulturjournalist Morten Mikkelsen sin historie med at sætte rammen for, hvor stor dagens nyhed er med indledningen: ”Stonehenge har et. Akropolis har et. Jellingstenene har et. Så selvfølgelig skal der også være et formidlingscenter i forbindelse med Roskilde Domkirke.”

Weekendavisens Pernille Steensgaard skrev: ”Tillykke til Roskilde, der har samlet 125 millioner kroner til at fortælle historien om byens pragtfulde domkirke, gravkirke for kongeslægten og UNESCO verdensarv siden 1995.” Efterfølgende opfordrede hun læserne til at sende bud på et poetisk eller kunstnerisk navn til verdensarvscentret.

Pressemødet blev afholdt i Det Kongelige Palæ i lokaler, hvor verdensarvscentret skal etableres. Til stede var også Berlingskes kunst- og arkitekturredaktør, Holger Dahl. I en artikel beskrev han begejstringen over det kommende center og slog netop ned på beliggenheden lige ved siden af Roskilde Domkirke:

”Palæet blev tegnet af superarkitekten Lauritz de Thurah i 1733, så allerede der vil der være mulighed for et interessant samspil mellem to fredede bygninger (…) Der er ingen tvivl om, at placeringen er interessant, og at den fredede barokbygning, Det Kongelige Palæ, med dets små rum, der ikke kan ændres, vil tilbyde arkitekterne og udstillingsdesignerne et interessant benspænd, så forhåbentlig er der grund til at glæde sig til 2028, når det hele efter planen er færdigt. Mit råd til det kommende Verdensarvscenter vil derfor (som altid) være: Stol på stoffet! Virkeligheden er og bliver det mest interessante.”

De lokale og regionale medier var også på pletten. P4 København, der interviewede Roskildes borgmester Tomas Breddam og kulturminister Jakob Engel-Schmidt, bragte historien i både deres nyhedsflade og i P4 Eftermiddag. Samme P4 havde på dagen også et længere interview med bestyrelsesformand Morten Langager fra Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke. Og mandag aften kunne seerne af TV2 Kosmopol med billeder fra pressemødet så også opleve det hele på nært hold.

På bladsiden dækkede Sjællandske Medier sagen tæt og bragte en række artikler, der udover at præsentere nyheden blandt andet skrev om den lange proces med at gøre verdensarvscentret til en realitet, og hvad andre kan lære af den. Roskilde Avis satte kulturministerens besøg i domkirkebyen på forsiden og konkluderede: ”Længe ventet kæmpeprojekt får luft under vingerne”.

Også Billed-Bladet fangede tidligt nyheden om finansieringen af Verdensarvscentret. Bladet hæfter sig især ved donationen fra Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond og skriver: ”Tager man et kig på listen over de beløb, der er blevet doneret, skiller særligt ét projekt sig ud. Anlægsfonden Formidlingscenter, (Kulturarven Roskilde Domkirke) modtager således hele 500.000 kroner, hvilket er 300.000 mere, end dem der modtager det næsthøjeste beløb. Det er sjældent, at fonden donerer et så stort beløb til et projekt”.

Store lykønskninger på sociale medier

Den brede dækning af Verdensarvscentret i de mange trykte og traditionelle medier blev suppleret af adskillige digitale og sociale medier, hvor nyheden også var ude midt på formiddagen mandag, med tusindvis af eksponeringer og hundredvis af kommentarer til følge.

Christine Antorini, forperson for Den danske UNESCO-nationalkommission, skrev for eksempel i en digital tråd: ”Kæmpe stort tillykke – det vil vi alle få stor glæde af, når Verdensarvscentret står klar” og den tidligere radikale kulturminister, Elsebeth Gerner Nielsen stemte i: ”Tillykke! Så godt, at det lykkedes.”

Flere iagttagere fra det politiske og kulturelle Danmark roser det gode samarbejde, som i sidste ende har været afgørende for succesen sammen med projektets vigtighed og relevans. Fra folketingsmedlem og erhvervsordfører for Venstre, Louise S. Elholm, lyder det: ”Jeg er så glad for, at det lykkedes. Så vigtigt at fortælle om vores fælles kulturarv”.

Formanden for Verdensarvsudvalget ved Roskilde Domkirke og næstformand for menighedsrådet kommenterer også på de digitale flader: ”At der nu kommer et verdensarvscenter, er en fantastisk nyhed. Det giver en unik mulighed for at for alvor formidle betydningen af verdensarven til børn, unge og voksne, så verdensarven også lever i kommende generationer. Vi kan formidle det unikke i, at vi har verdensarv lige midt i Roskilde By og være stolte af det.”

Generelt fylder begejstringen. De høje forventninger ledsages også af kommentarer med bekymring for, om adgangen til handicappede vil være god nok i de historiske bygninger, og en ærgrelse over, at man skal vente fire år på at besøge det nye verdensarvscenter. Andre kunne godt have ønsket sig endnu mere plads til formidling og faciliteter end de cirka 1.100 kvadratmeter, der nu skal skabes. Men fælles er en stor interesse for og glæde over, at der sker markante tiltag med verdensarven ved Roskilde Domkirke.

Et projekt med mange partnere

Projektet bygger på et meget stort og bredt samarbejde med blandt andet donorer, der har sikret finansieringen til det nye verdensarvscenter. A.P. Møller Fonden, som med en donation på 60 millioner er den største bidragsyder, lagde nyheden på deres hjemmeside med et citat fra Fondens formand. Hos Augustinus Fonden, der støtter projektet med 25 millioner kroner, kunne man også læse en flot artikel med billeder, citater og fakta. Roskilde Kommune, der ligeledes giver 25 millioner til etableringen, lagde også en nyhed på hjemmesiden med billeder af kulturminister Jakob Engel-Schmidt under et tv-interview med DR i Palægårdens smukke rammer.

Derudover støtter Kulturministeriet – med forbehold for Folketingets endelige godkendelse – med 10 millioner kr. i anlægsstøtte og yderligere 10 millioner kr. i driftsstøtte over en 5-årig periode. Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond støtter med 500.000 kroner, hvilket er blandt de største bevillinger i fondens historie. Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke bidrager selv med 6 millioner kr.

Roskilde Domkirke blev optaget på UNESCO’s verdensarvsliste i 1995, og siden – i næsten 30 år – har der været et ønske om at styrke formidlingen af Domkirken. Den drøm kan med finansieringen på plads nu realiseres. Det nye verdensarvscenter skal etableres i Det Kongelige Palæ i Roskilde og forventes at åbne i 2028.

Det er Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke med formand Morten Langager i spidsen, der er bygherre, mens ROMU, der har Morten Thomsen Højsgaard som direktør og Lena Bruun Jensen som projektleder, er operatør og ansvarlig for projektet.

Læs mere om verdensarvscentret ved Roskilde Domkirke på verdensarvscenter.dk

Fakta:

Roskilde Domkirke Verdensarvscenter skal formidle historien om Roskilde Domkirke som UNESCO Verdensarv. Det nye verdensarvscenter skal ligge i dele af bygningskomplekset Det Kongelige Palæ lige ved siden af Roskilde Domkirke. Den centrale beliggenhed – med den ikoniske arkitekt Lauritz de Thurahs indgangsport direkte ud mod Roskildes livlige Stændertorv – giver det nye verdensarvscenter en nøglerolle med at binde Roskildes kulturhistoriske miljø omkring Domkirken sammen. Det forventes, at det nye verdensarvscenter kan slå dørene op i løbet af 2028.

Realiseringen af verdensarvscentret er sikret med støtte fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal med 60 mio. kr. og Augustinus Fonden med 25 mio. kr. Roskilde Kommune har bidraget med 25 mio. kr. Kulturministeriet bidrager – med forbehold for Folketingets endelige godkendelse – med 10 mio. kr. i anlægsstøtte og yderligere 10 mio. kr. i driftsstøtte over en 5-årig periode. Projektet er desuden støttet af Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond med 500.000 kroner, og Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke bidrager selv med 6 mio. kr.

Læs mere på verdensarvscenter.dk

En glædens dag for Roskilde, for Danmark og for hele verden. Det var kongstanken, der satte tydelige præg på stemningen i Det Kongelige Palæ på dagen, hvor det blev offentliggjort, at finansieringen til et nyt verdensarvscenter for Roskilde Domkirke er på plads.

Allerede fra den tidlige morgenstund mandag den 2. december sitrede det i Lauritz de Thurahs ikoniske gule bygningskompleks, det barokke Kongelige Palæ midt i Roskilde. Palæet, der har knap 300 år på bagen, dannede i al sin aldrende charme rammen om en glædelig nyhed, som skulle afsløres på et pressemøde for særligt inviterede. Da gæsterne begyndte at myldre ind i garderoben, faldt vinterfrakker og halstørklæder, og forventningsfulde smil blev afsløret.

Til at byde velkommen og slå fast, hvor monumental dagens nyhed var, gik Morten Thomsen Højsgaard, direktør i Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke bag mikrofonen.

”I 29 år har vi i Roskilde og ved Roskilde Domkirke ventet på dagen i dag. Så lang tid er det nemlig siden, at den majestætiske og monumentale Domkirke blev udnævnt til UNESCO Verdensarv. Et af de umistelige steder, som vi ikke kan undvære på denne klode, så vigtig er den”, sagde direktør Morten Thomsen Højsgaard i sin velkomst og lagde op til, at tilhørerne nu skulle høre om projektet og om byens, statens og kirkens forhold til den kongelige gravkirke.

Det er den unikke arkitektur og status som kongelig gravkirke, der i 1995 sikrede Domkirken en plads på UNESCO’s verdensarvsliste. Siden har der været ønske om at formidle Domkirkens historie bedre og for flere. Nu er ventetiden slut, og det var tydeligt at mærke på den vidtløftige og spændte stemning i Det Kongelige Palæ.

”Vi er samlet i dag for at fejre, at det nu bliver muligt at fortælle historien om Roskilde Domkirke på en endnu bedre måde og for endnu flere mennesker. Som formand for Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke er det mig en meget, meget stor fornøjelse at sige følgende: Roskilde Domkirke får et verdensarvscenter,” proklamerede formanden for Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke, Morten Langager, hvorefter klapsalver, store smil og forløsning spredte sig i rummet.

Landets nye samlingspunkt

Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke bliver bygherre på verdensarvscenteret, mens museumsorganisationen ROMU er operatør og ledelsesansvarlig. Fondsorganisationen har rejst over 125 millioner kroner til at styrke formidlingen i og omkring Roskilde Domkirke, og Morten Langager benyttede lejligheden til at rette en hjertelig tak mod donorerne. Derefter præsenterede han visionerne for det kommende besøgscenter, som med dagens store nyhed nu kan realiseres.

”Jeg glæder mig til at forvandle drømme til realiteter sammen med jer, der står her i lokalet, og sammen med alle de dygtige mennesker, der arbejder for den her sag. Vi står op skuldrene af folk, der kom før os – og vi arbejder med noget, der skal gives videre til næste generationer. Med verdensarvscentret får vores land et nyt samlingspunkt. Det synes vi i bestyrelsen er værd at råbe hurra for: Længe leve verdensarv, længe leve verdensarvscentret,” sagde Morten Langager og udbragte sammen med hele forsamlingen et trefoldigt hurra, der rungede i palæets højloftede lokaler.

Herefter fik Roskildes borgmester, Tomas Breddam, ordet.

”Jeg er stolt, ydmyg og ufattelig glad over, at vi kan fortælle om dette verdensarvsvidunder til alle vores borgere, til Danmark – ja til hele verden. Jeg kan næsten ikke vente, til det bliver 2028,” lød det blandt andet fra en tydeligt glad borgmester.

Bred politisk opbakning

Det nye verdensarvscenter skal etableres i dele af Det Kongelige Palæ – Lauritz de Thurahs barokke bygningskompleks, hvor også mandagens pressemøde og fejring af nyheden blev afholdt.

”Det er på alle måder formidabelt at være her i dag og sammen med jer fejre, at vi nu – langt om længe – får et verdensarvscenter her i Roskilde. Domkirken har enorm betydning, ikke bare for Roskilde, men for Danmark. I virkeligheden tror jeg, at det er de færreste danskere, der gør sig det klart, at der her i byen ligger noget, der er lige så betydningsfuldt som Pyramiderne og Den Kinesiske Mur. Domkirken er underformidlet. Det laver vi om på i dag,” sagde kulturminister Jakob Engel-Schmidt i sin tale.

Tre af hans politiske kollegaer var også mødt op for at fejre den gode nyhed. Susie Jessen fra Danmarksdemokraterne glæder sig til at kunne tage sine børn med i verdensarvscentret.

”Når man oplever danmarkshistorien gennem kirker, så ved man også, at man står på et fundament, som er vigtigt at kende for at finde ud af, hvem man er. Jeg er fuld af glæde over Danmarks fremtid, når vi ser det her projekt,” sagde Susie Jessen.

De konservatives kulturordfører Birgitte Bergman er også overbevist om, at det nye verdensarvscenter har stor betydning for os alle sammen.

”Hvis ikke vi fornyer den kultur, vi står på, og formidler den på en ny måde, så tror jeg, vi mister nogen undervejs. Vi skal forny for at bevare. Jeg synes, det er en fantastisk dag. Tillykke til jer og til os alle.”

Zenia Stampe, kulturordfører for De Radikale, er opvokset i Roskilde, og på trods af sine ideologiske ståsteder har Domkirken haft stor betydning for Zenia Stampe:

”Jeg er opvokset i et meget venstreorienteret hjem. Jeg er ikke døbt, jeg var ikke medlem af folkekirken, senere blev jeg republikaner – men jeg var så pavestolt af at bo på den side af Clermontgade, der hørte til Roskilde Domkirke. Selv om jeg stadig ikke er døbt og principielt er republikaner, har jeg altid været ekstremt optaget af kirker og af vores kongehus’ historie.”

Hun glæder sig over, at den verdenskulturarv, der har været hendes og byens lokalmiljø, nu bliver åbnet for alle.

Samarbejde på tværs af kulturinstitutioner

Verdensarvscentret forventes at åbne i Det Kongelige Palæ i 2028. ”Den helt perfekte bygning til det helt perfekte formål”, lød det fra formanden for menighedsrådet ved Roskilde Domsogn, Bjarne Hald. Han glæder sig over, at Domkirken, som ikke bare er verdensarv, men også aktiv sognekirke, nu får et besøgscenter.

”Vi er stolte af det unikke samspil, vi har med verdensarven. Med et verdensarvscenter bliver der mere plads til på en gang at udfolde kirkens liv og til at være det historiske vingesus for Roskilde, som vi også er,” lød det fra Bjarne Hald.

Samspillet videreføres i den grad. Udover at rumme udstillinger og formidling, skal Det Kongelige Palæ fortsat være base for Roskilde Stift og for biskop Ulla Thorbjørn Hansen.

”Det kommende verdensarvscenter er et udtryk for samarbejde og netværk på tværs af kulturinstitutionerne. Jeg glæder mig til sammen med centret at være fælles om både Roskilde Domkirke og Roskilde Palæ. Vi får et rigtig tæt naboskab med fortsat bispebolig og kontor i østfløjen og stiftsadministration på førstesalen. Verdensarvscentret bliver endnu en aktør, der åbner dørene til Roskilde Domkirkes historie,” lød det fra biskoppen, der var sidste taler på programmet.

Herefter var der kaffe og lidt sødt til, mens gæsterne gik rundt og fordøjede dagens glædelige nyhed med hinanden. På væggen kørte en film, der er optaget i forbindelse med Christian 9.s begravelse i 1906. Her ses kongens begravelsesfølge forlade Det Kongelige Palæ. Kvinder i sorte sørgedragter og mænd med ekstravagante fjer i hovedbeklædningen trådte ud af den selvsamme dør, som dagens gæster 118 år senere trådte ind ad. Denne gang i mere muntre omstændigheder: Snart skal døren være ankomst for gæster i det kommende verdensarvscenter for Roskilde Domkirke.

Fakta:

Roskilde Domkirke Verdensarvscenter skal formidle historien om Roskilde Domkirke som UNESCO Verdensarv. Det nye verdensarvscenter skal ligge i dele af bygningskomplekset Det Kongelige Palæ lige ved siden af Roskilde Domkirke. Den centrale beliggenhed – med den ikoniske arkitekt Lauritz de Thurahs indgangsport direkte ud mod Roskildes livlige Stændertorv – giver det nye verdensarvscenter en nøglerolle med at binde Roskildes kulturhistoriske miljø omkring Domkirken sammen. Det forventes, at det nye verdensarvscenter kan slå dørene op i løbet af 2028.

Realiseringen af verdensarvscentret er sikret med støtte fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal med 60 mio. kr. og Augustinus Fonden med 25 mio. kr. Roskilde Kommune har bidraget med 25 mio. kr. Kulturministeriet bidrager – med forbehold for Folketingets endelige godkendelse – med 10 mio. kr. i anlægsstøtte og yderligere 10 mio. kr. i driftsstøtte over en 5-årig periode. Projektet er desuden støttet af Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond med 500.000 kroner, og Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke bidrager selv med 6 mio. kr.

Læs mere på verdensarvscenter.dk

Med donationer på over 125 millioner i ryggen er der nu grønt lys til et besøgscenter lige ved den ikoniske Roskilde Domkirke, der er på UNESCO’s Verdensarvsliste. 

Og om få år kan lokale og besøgende fra hele verden blive endnu klogere på den kongelige gravkirkes 1000-årige historie, når et nyt verdensarvscenter slår dørene op.

Det er realiteten, efter at finansieringen til projektet er faldet på plads med store donationer fra først og fremmest A.P. Møller Fonden, Augustinus Fonden, Roskilde Kommune og Kulturministeriet. Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond har med en bevilling også bidraget til projektet.

Bag projektet står Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke.

A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal er med en donation på 60 millioner kroner den største bidragsyder.

”Fonden ønsker at bidrage til en stærkere formidling af den enestående fortælling om Roskilde Domkirkes 1000-årige Danmarkshistorie i værdige, smukke og attraktive rammer”, siger formand for A.P. Møller Fonden, Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla.  

Også Augustinus Fonden bidrager til besøgscentret med en donation på 25 millioner kroner.

”Det er meget glædeligt, at der med det nye verdensarvscenter bliver skabt en nutidig ramme for formidlingen af det storslåede historiske monument. Det giver alle mulighed for at få en dybere og mere kvalificeret forståelse af, at vores fælles nationale kulturarv også er verdensarv,” siger Frank Rechendorff Møller, adm. direktør i Augustinus Fonden. 

En samlende faktor for byens historiske miljø

Det nye verdensarvscenter skal ligge i dele af det store barokkompleks, Det Kongelige Palæ, midt i Roskilde. Med stor respekt for de historiske bygninger skal flere dele af Det Kongelige Palæ indrettes med udstillinger, der formidler historien om Roskilde Domkirke som UNESCO verdensarv. Derudover supplerer det kommende besøgssted Domkirken med moderne faciliteter som café, butik og undervisningsmiljø.

”Det er svært at skjule begejstringen og stoltheden i dag. Det kommende verdensarvscenter bliver en samlende faktor for hele det kulturhistoriske miljø omkring Domkirken til glæde for både byens borgere og turister. At det ovenikøbet kan placeres i de dele af det smukke Kongelige Palæ, der vender ud mod byen og ind mod Domkirken, er intet mindre end en helt optimal løsning,” fortæller Roskildes borgmester, Tomas Breddam.

Med erklæringen om en bevilling, der både dækker anlægsudgifter og giver driftsstøtte til verdensarvscentret de første fem år efter åbningen, har kulturministeren banet vej for, at verdensarvscentret får en solid og sikker start.

“Roskilde Domkirke er med sin historie og arkitektur helt unik dansk kulturarv og verdensarv. Derfor skal turister og lokale besøgende naturligvis have adgang til en tidssvarende formidling, der gør det tydeligt, hvor enestående og universel en betydning, Domkirken har for dansk arkitektur og historie. Det er utroligt glædeligt, at det er lykkedes at samle så mange kræfter om at oprette det nye verdensarvscenter, så ikke alene Domkirkens tårne rager højt op, men fortællingen om Domkirken også kommer til at gøre det,” siger kulturminister Jakob Engel-Schmidt.

For Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke, som er bygherre på projektet, er nyheden selvsagt også skelsættende.

”Det er en glædens dag! Med verdensarvscentret ved Roskilde Domkirke vil mennesker fra hele verden få øjnene op for, hvor rig en kulturarv, vi har i Danmark, med banebrydende håndværk, rig arkitektur og med kongelige historier af ypperste klasse. Vi er taknemlige over for de bevillingsgivere, som har gjort dette projekt muligt,” siger bestyrelsesformand i Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke, Morten Langager.

Levende kirke i kulturmiljø

I Roskilde Domsogn har menighedsrådet i flere årtier ønsket sig et besøgscenter, så glæden er stor nu, hvor det tegner til at blive til virkelighed.

“Det er en drøm, der går i opfyldelse. Som en aktiv og levende sognekirke er vi stolte af det unikke samspil, vi har med verdensarven. Med besøgscentret bliver der mere plads til på én gang at udfolde kirkelivet og at være et historisk vingesus i Roskilde”, siger Bjarne Hald, der er formand for menighedsrådet ved Roskilde Domsogn.

Operatør og ansvarlig for projektet er museumsorganisationen ROMU med direktør Morten Thomsen Højsgaard i spidsen og Lena Bruun Jensen som projektleder.

”Roskilde Domkirke er et kulturhistorisk mesterværk og et nationalt klenodie. Med Verdensarvscentret bliver det muligt at åbne flere døre til den fælles kulturarv, der forener os. Så fra hjertet tak til alle, der har hjulpet og nu vil samarbejde yderligere om at løse denne enormt væsentlige opgave for vores samfund”, udtaler Morten Thomsen Højsgaard.

Kontakt:

Lena Bruun Jensen, projektleder Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke

Tlf.: 5359 1966, lenabj@romu.dk

Sara Peuron-Berg, Formidlingsansvarlig i Roskilde Domkirke

Tlf.: 2012 1981, sap@roskildedomkirke.dk

Fotos og videomateriale i høj opløsning kan hentes på www.verdensarvscenter.dk

Fakta:

Roskilde Domkirke Verdensarvscenter skal formidle historien om Roskilde Domkirke som UNESCO Verdensarv. Det nye verdensarvscenter skal ligge i dele af bygningskomplekset Det Kongelige Palæ lige ved siden af Roskilde Domkirke. Den centrale beliggenhed – med den ikoniske arkitekt Lauritz de Thurahs indgangsport direkte ud mod Roskildes livlige Stændertorv – giver det nye verdensarvscenter en nøglerolle med at binde Roskildes kulturhistoriske miljø omkring Domkirken sammen. Både inde i bygningerne og udenfor er visionen at skabe nye byrum i tidssvarende rammer med en solid historisk klangbund. Blandt andet inddrages palæhaven, så den dels i sig selv er en oplevelse og en oase midt i byen, dels genskaber en fysisk forbindelse mellem Domkirken og Det Kongelige Palæ. Verdensarvscentret vil også kunne tilbyde bedre tilgængelighed for bevægelseshæmmede mennesker.

Realiseringen af verdensarvscentret er sikret med støtte fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal med 60 mio. kr. og Augustinus Fonden med 25 mio. kr. Roskilde Kommune har bidraget med 25 mio. kr. Kulturministeriet bidrager – med forbehold for Folketingets endelige godkendelse – med 10 mio. kr. i anlægsstøtte og yderligere 10 mio. kr. i driftsstøtte over en 5-årig periode. Projektet er desuden støttet af Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond med 500.000 kroner, hvilket er blandt de største bevillinger i fondens historie. Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke, der selv har bidraget med 6 mio. kr., forventer, at det nye verdensarvscenter kan slå dørene op i løbet af 2028.

Roskilde Domkirke, der er kongelig gravkirke, er opført af teglsten omkring år 1200 som afløser for en mindre frådstenskirke på samme sted. I 1995 blev Domkirken optaget på UNESCO’s Verdensarvsliste. De to kriterier, som ligger til grund for udvælgelsen, er den tidlige brug af teglsten på et kirkebyggeri i gotisk stil samt den gennemslagskraft, som Domkirkens status som kongelig gravkirke har haft på monumentets arkitektoniske og stilmæssige udtryk. Formidlingen i det nye verdensarvscenter vil i høj grad afspejle udvælgelseskriterierne i udstillingerne.

Det Kongelige Palæ har siden opførelsen i 1700-tallet haft flere funktioner; som kongelig residens, skole, museum, hjemsted for færdselspolitiet, kreativt rum for flere kunstnere – og siden 1922 også som administrativt knudepunkt for Roskilde Stiftskontor og bispebolig. Den funktion fortsætter som et stærkt symbol på samspillet mellem kongemagt og kirkeliv på tværs af tid.

Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke, der har Morten Langager som bestyrelsesformand, står for at etablere verdensarvscentret ved Roskilde Domkirke. I bestyrelsen for fonden sidder i øvrigt repræsentanter for Roskilde Domsogn, Roskilde Kommune, Nationalmuseet, samt flere eksperter i kommunikation, bygningsdrift og projektudvikling.

Til at lede arbejdet med verdensarvscentret antog projektet i 2021 museumsorganisationen ROMU med direktør Morten Thomsen Højsgaard i spidsen som operatør og ansvarlig.

Arbejdet med at udvikle verdensarvscentret bygger desuden på et omfattende og velfungerende samarbejde mellem flere institutioner. Udstillingerne om de kongelige gravmonumenter skabes i samarbejde med Kongernes Samling. Projektet udgør en studiecase for Kulturens Analyseinstitut. En tæt dialog gennem flere år med fredningsmyndighederne har bidraget til, at projektet i videst muligt omfang understøtter bygningernes historiske værdier med så høj grad af genanvendelse som muligt.

Det nye verdensarvscenter forventes at åbne i løbet af 2028 efter udbud og under forudsætning af endelige godkendelser fra myndigheder.

Læs mere på verdensarvscenter.dk

Fra første til sidste dag bød 2023 på store forandringer, ændrede omstændigheder, nye beslutninger, vilde rejser og store fund, fortæller museumsdirektør i denne introduktion til årsskrift fra museumsorganisationen ROMU.

På årets sidste dag. På den allersidste aften. Da familie og venner stod klar med velkomstdrinken. Mens fjernsynet kørte, som traditionerne byder det.

Da kom overraskelsen.

Hendes Majestæt Dronningen meddelte den 31. december 2023 klokken lidt over 18 i sin tv-transmitterede nytårstale til nationen, at hun havde besluttet sig for at abdicere og overdrage ansvaret til sin søn.

Det var – og det skulle blive – nye tider i Kongeriget Danmark. En epoke på over et halvt århundrede med samme monark på tronen var på vej mod sin afslutning. Kong Frederik 10. og dronning Mary var på vej mod en ny begyndelse i deres gerning, i deres liv, i deres roller som forbundne og forpligtede forbilleder for folket.

Ord skaber, hvad de nævner. Det sagte kan ikke være usagt. Så da først beskeden var givet nytårsaften, var overdragelsen af ansvaret sådan set allerede i gang.

Et tronskifte var sat i værk. Samtidig blev der sat en hegnspæl i danmarkshistorien af den slags, som fremtiden vil inddele mangt og meget efter. Der vil være en tid før, en tid under og en tid efter,
at dronning Margrethe 2. var regent i Danmark.

Verden som sådan ændrede sig i virkeligheden ikke ret meget fra klokken lidt i 18 til klokken kvart over 18 nytårsaften. Men mentalt og i borgernes bevidsthed gjorde det kvarter en verden til forskel.
Pludselig stod det klart, at vi havde flyttet os.

Fra en verden uden internet ved tiltrædelsen i begyndelsen af 1970’erne til en tid i dag med kunstig intelligens, techgiganter og world wide web.

Fra et samfund uden fri abort til en tid med p-piller, meget mere ligestilling og MeToo.

Fra et land med monopol hos DR til en tid med konkurrence om opmærksomheden i mediefladen og på utallige andre fronter.

Fra et Danmark uden for EF og et neutralt Sverige til en situation med stadig tættere bånd mellem Danmark og Europa og med svenskerne på vej ind i NATO.

Listen kunne meget let forlænges. Men pointen står allerede fast: Med tronskiftet har vi fået et nyt årstal, en ny anledning, et nyt prisme, hvorigennem vi kan se på tiden og verden og nationen og vores egen hverdag der, hvor vi nu engang har hjemme.

”Du er kvinde. Jeg er mand. Du maler. Jeg motionerer. Du graver efter fund fra fortiden. Jeg gravede mig ned for ikke at blive opdaget i min tid i forsvaret. Du skaber billeder. Jeg danner makkerskaber. Du svinger den fine pensel. Jeg kom under den store bjælke. Du mestrer ordet. Jeg mangler det af og til. Du er til klassisk. Jeg er til rock”, sagde den daværende kronprins i sin tale til sin mor, da dronningens 50-års regentjubilæum blev fejret i 2022. Vi bladrer således ikke bare om til næste side i bogen om Danmark.

Vi begynder på et nyt kapitel, når vi går fra 2023 til 2024.

PERSONLIGE FORTÆLLINGER I TID OG RUM

2023 vil for altid blive husket i Danmark for det, der skete på årets sidste
dag.

Men året har budt på meget andet, der også har sat sig spor, og som også har betydning, der rækker vidt omkring.

På årets allerførste dag den 1. januar 2023 døde den folkekære journalist og forfatter Lise Nørgaard i en alder af 105 år. Hun kom til verden i 1917 i Roskilde, hvor hun fik sin opdragelse, sin skolegang, sin uddannelse, sine første arbejdsår, sin egen bolig, sin egen familie.

Da nyheden om Lise Nørgaards dødsfald nåede ud til danskerne, gjorde det stort indtryk, ikke mindst i Roskilde, hvor statuen i bronze på Algade
blev et samlingspunkt for mange.

En mindevandring, som ROMU arrangerede sammen med Roskilde Kommune og byens øvrige kulturinstitutioner, opnåede bred opbakning og måtte anmeldes som demonstration for at kunne blive gennemført.

Hele året igennem kunne borgere skrive hilsner med personlige fortællinger om Lise Nørgaard i forbindelse med en portrætudstilling på Roskilde Museum til ære for en af byens mest kendte og indflydelsesrige personligheder fra det 20. århundrede.

”Du har betydet meget for mig og mit liv, som forganger for aldrig at give op”, skrev en gæst, der underskrev sig Majbritt.

”Lise er mit livs Emma Gad. Og tak for det”, skrev en anonym gæst.

”Kære Lise. Tak for alt, hvad du har givet os alle sammen. Det tager vi med os, og derfor er du her stadig”, skrev journalist og foredragsholder Cecilie Frøkjær og bidrog dermed til den store samling af kommentarer, der nu indgår i Roskilde Museums arkiv som dokumentation for eftertiden.

Lise Nørgaards liv fra 1917 til 2023 vil for mange også markere en periode, ikke bare i Roskildes, men i hele Danmarks historie. Hun blev født midt under 1. Verdenskrig, og hun døde, mens Ruslands krig mod Ukraine
rasede. Hun bidrog til at ændre kønsrollerne og synet på flere sociale forhold i Danmark.

Og så skabte hun særligt via tv-serien ”Matador” med fiktionens virkemidler et tidsbillede og et sindbillede på livet i provinsbyen Korsbæk, der i mellemkrigsårene og under 2. Verdenskrig hvirvles ind i den ene menneskelige og samfundsmæssige udviklingshistorie efter den anden.

Lise Nørgaard gjorde flere generationer interesserede i det 20. århundredes historie i Danmark. Med skarp iagttagelsesevne så hun nye tider komme, og hun bidrog selv til at forme og iscenesætte tiden med et væld af kreative talenter. Det er unikt og samtidig utrolig genkendeligt, eksemplarisk og alment.

I en af de første artikler i dette årsskrift fra museumsorganisationen ROMU kædes Lise Nørgaards personlige livshistorie sammen med astronauten Andreas Mogensens rumrejse. I august 2023 tiltrak Mogensen verdens og Danmarks opmærksomhed via sit livs opgave med missionen mod Den Internationale Rumstation.

Med sig havde Andreas Mogensen bl.a. en kopi af Odin-figuren fra Lejre sammen med andre eksempler på kulturskatte med stor betydning for kongerigets udvikling. Det var – og det er – nye tider med en dansker i rummet, som i en koordineret indsats med ROMU og andre museer benytter anledningen til at slå et slag for forhistoriens betydning til den brede befolkning.

ÅRSSKRIFT MED FLERE NYE SIDER AF HISTORIEN

Lise Nørgaard og Andreas Mogensen er langtfra de eneste, der repræsenterer noget epokegørende, noget nyt, noget afgørende i årsskriftet for 2023 fra ROMU. I hver eneste artikel er der nyt at hente, nyt at forstå, nyt at tilføje til den kulturhistorie, som ROMU er sat i verden for at tage vare på.

I Lene Steinbecks artikel om de såkaldte museumshackere får vi historien om, hvordan ROMU i et flerårigt projekt har genopfundet selve museumsbegrebet og skabt udstillinger og tiltag på nye måder og sammen med nye mennesker. For eksempel en 8.-klasse, der viser, hvor og hvordan de finder ny musik. Eller med et andet eksempel en tv-vært som Clement Kjersgaard, der har skabt en ny talkfestival og en ny måde at gå på museum på sammen med ROMU.

”Vi har jo nogle kilder, som lever og har en erindring, som vi kan mødes om”, siger Clement Kjersgaard om det nye projekt, hvor stjerneartister foran et livepublikum på hele Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK, fortæller deres livshistorie, som samtidig er et stykke dansk musik- og samtidshistorie. Han uddyber:

”Når jeg interviewer Annisette, sidder der blandt publikum folk, som har fulgt hende i 60 år og er en del af den løbende samtale. Og når vi interviewer yngre generationer af musikere, så starter vi en samtale, som kan fortsætte de næste mange år. Så vi bygger bro i alle retninger – både til fortiden, nutiden og fremtiden”.

Der er nogle, som fordomsfuldt tror, at museer er støvede eller stillestående. Kommer man i kontakt med et af de ti besøgssteder i ROMU, opdager man en dynamisk og innovativ tilgang, som betyder, at intet støv får lov til at lægge sig.

Nye udstillinger inddrager eksistentielle vinkler på nutidens brændende spørgsmål såsom håbet og frygten i en tid med krig. Det uddyber Dorthe Godsk Larsen i sin artikel om Roskildes historie i krigenes skygge i det 20. århundrede.

Nye produkter opfindes i en lind strøm. Og et af dem er den såkaldte Dom Øl, som udgår fra den i øvrigt nyligt istandsatte Lützhøfts Købmandsgaard i hjertet af Roskilde. Det skriver Jakob Caspersen meget mere om i sin artikel i årsskriftet.

En ny gennemillustreret bog til turister om konger og dronninger i Roskilde Domkirke siden Harald Blåtands dage gør et stykke verdensarv og et nationalt klenodie tilgængeligt for meget brede målgrupper. Det beretter Sara Peuron-Berg om.

Nye metoder med georadar-undersøgelser finder spor i fortidens mægtige landskaber ved Lejre. Det fortæller Ole Thirup Kastholm, Julie Nielsen og Arne Anderson Stamnes om i deres bidrag.

Derudover vælter det frem med nye og undertiden vilde fund fra oldtiden, når detektorførere og fagarkæologer i Roskilde, Frederikssund, Lejre og Egedal Kommuner går i felten. Med tidens nye fremgangsmåder udgør arkæologien en stadig mere fascinerende kilde til ny indsigt og mere udsyn, hvad angår oldtidens samfund og menneskeliv. Det hjælper arkæologerne Cille Krause, Marion Ree, Emil Winther Struve, Christian Dedenroth-Schou, Palle Østergaard Sørensen og Nadja M.K. Mortensen os med at forstå med eksempler og overblik i flere forskellige bidrag til årsskriftet.

Emil Winther Struve kommer i sin artikel om det overraskende og særegne fund af en såkaldt tapkile ved Jørlunde med en særlig arkæologisk opfordring til at holde øjnene særdeles åbne og kigge ned i stedet for op for at finde nyt:

”På storbyferie lyder mantraet ”kig op!” for ikke at gå glip af arkitektoniske detaljer på gamle bygninger med spændende historier”, skriver Emil og fortsætter: ”Ude i landskabet er det oftest også udsigter og horisonter, som drager. Omvendt kunne man opfordre til et ”kig ned!”, hvis man på samme måde er draget af at finde spændende historier fra fortiden på turene i det fri. Hold øjnene åbne. Den næste historie gemmer sig endnu derude i en ved første øjekast undseelig, gråbrun sten”.

STIGENDE INTERESSE HOS BRUGERNE

Det er med god grund, at dronning Margrethe 2. siden studietiden har holdt fast i en tårnhøj interesse for det arkæologiske område. Det er hun bestemt ikke ene om. For bag gråbrune farver kan store skatte gemme sig.

På Frederikssund Museum Færgegården åbnede ROMU i 2023 en spotudstilling med rige detektorfund fra Hornsherred. Udstillingen med titlen ”Manden med ørnehjelmen” blev bredt omtalt og førte til en fornem stigning i antallet af gæster i udstillingerne på museet.

ROMU fik i 2023 i det hele taget flere gæster end året før. Aldrig har der været så mange børn og unge på de ti besøgssteder, som samlet opnåede et besøgstal på 220.874.

At verden forandrer sig omkring ROMU, kan aflæses på flere andre måder, end at tronen skifter, og at en rummission optager os. Det er en trend i hele samfundet, at den trykte presse får stadig vanskeligere vilkår med færre udgivelser, færre mennesker og færre sider til følge. Dette slog også igennem for ROMU, som blev omtalt i færre artikler i pressen i 2023 end året før.

Til gengæld steg den digitale udbredelse for museumsorganisationen ganske betragteligt med flere visninger og besøgende på web, flere brugere af sociale medier og markant flere modtagere af nyhedsbreve end tidligere. Det er nye tider, også hvad angår museumsorganisationens måde at komme i kontakt med sine brugere på.

Den digitale transformation i verden og den nye tids sociale medier præger også ROMU. Men et stort mål er og bliver uforandret: Vi ønsker i ROMU at gøre kulturarven inden for vores ansvarsområde tilgængelig for stadig flere borgere gennem møder med autentiske genstande på fysiske besøgssteder.

MUSEERNES NYE TIDER

I slutningen af 2023 godkendte bestyrelsen for ROMU en ny strategi for museumsorganisationen, der gælder for de næste fem år. Netop det fysiske besøg og mødet med autentiske arkæologiske og historiske genstande er et nøglepunkt i strategien.

”Dit besøg forandrer dig – og verden”, lyder visionen. Vi ønsker i ROMU gennem vores arbejde at gøre en forskel, at påvirke og gerne forandre vores besøgende og brugere.

I ROMU tror vi på, at det er hamrende vigtigt for samfundet, at museerne bevarer, åbner og udbreder kulturarv.

Også derfor ønsker vi i ROMU på tværs af generationer og på et solidt fagligt grundlag at give stadig flere borgere mulighed for at møde fortiden i nutiden for sammen at kunne forme en bedre fremtid.

Det er store ord, som giver mening, når de i det daglige omsættes til konkrete møder med borgere og konkret arbejde med at indsamle, registrere, bevare, forske, formidle, forvalte og administrere kulturarv.

I 2023 kom en arbejdsgruppe med mandat fra kulturministeren og rege ringen med et forslag til en ny museumsreform. Forslaget har skabt stor debat om, hvad fremtiden vil indebære, især for de statsanerkendte museer i Danmark, som også er den kategori, ROMU hører til.

ROMU har igennem de senere år udviklet sig til at blive en af de større museumsenheder i landet med en samling fordelt på to magasiner med i alt over 200.000 genstande, med over 100 ansatte på kontrakt, med ansvar for mere end 220.000 gæster, med en årlig omsætning på tæt ved 50 millioner kroner, med kulturhistorisk ansvar for både arkæologi og nyere tid i fire kommuner, med tilsyn med fredede fortidsminder i ti kommuner, med ledelsesansvar for og arbejde med verdensarv ved Roskilde Domkirke, dertil med en landsdækkende opgave med populærmusikkens kulturarv.

Det er meget væsentligt for ROMU, at der i så kompleks og stor en organisation med højt specialiserede indsatser, der udføres på vegne af hele samfundet, er ro omkring økonomien og statslig og offentlig opbakning til det virke, der udfoldes.

I skrivende stund er der ikke klarhed over, hvad museumsreformen vil indebære af nye tider omkring de statslige rammer for landets museer og for ROMU som en statsanerkendt kulturhistorisk museumsorganisation.

Men det er sikkert og vist, at vi ufortrødent med afsæt i den nye strategi fortsætter vores arbejde med fortiden i nutiden med fast overbevisning om, at det bidrager til, at vi sammen kan forme en bedre, en mere oplyst og en rigere fremtid.

Også i 2023 har vi kun kunnet udføre vores virke som følge af velvillig støtte og opbakning fra en meget bred og meget trofast vifte af fonde, foreninger og andre bevillingsgivere, hvoraf flere fremhæves på en særlig takkeliste her i årsskriftet.

Årsskriftet for 2023 vidner med sine eksempler om den enorme dedikation, som topprofessionelle kolleger lægger i deres arbejde dag efter dag, år efter år. Nogle år står i traditionernes og gentagelsernes tegn. Andre år er, som 2023, kendetegnet ved større eller usædvanlige mængder af brud, forandringer, skift i tid, i rum, i metoder, i materialer, i måden at organisere sig på.

I 2023 flyttede vi fra første til sidste dag historiske hegnspæle med ord, med handlinger, med rejser, med beslutninger og med nye omstændigheder eller forhold, der bare indtraf.

”Nye tider” er således i flere henseender den helt rigtige overskrift på årsskriftet om det epokegørende 2023 fra ROMU. Indholdet er dygtigt udvalgt og nøje kvalitetssikret af redaktørerne, Nadja M.K. Mortensen og Lars Kjølhede Christensen.

Rigtig god læselyst!

En god nyhed, som nogle har ventet på i næsten tre årtier, viste sig at have stor gennemslagskraft. Mandag den 2. december bragte stort set alle de største medier i Danmark historien om, at Roskilde Domkirke får et nyt verdensarvscenter.

29 års venten er slut. Roskilde Domkirke, der i 1995 blev optaget på UNESCO’s verdensarvsliste, kan nu snart leve op til forpligtelsen om at formidle historien om den umistelige verdensarv i et formidlingscenter med høj kvalitet, fine udstillinger og tidssvarende faciliteter for publikum. Og det var en nyhed, der vakte genklang i Danmark, da den blev præsenteret på et pressemøde i Roskildes ikoniske Kongelige Palæ lige ved siden af Roskilde Domkirke.

Blandt andet DR og TV 2 var mødt op for at dække pressemødet med nyheder og indslag til deres radio- og tv-programflader. Samtidig med, at visionerne for det kommende verdensarvscenter blev præsenteret for den fremmødte presse og de særligt inviterede gæster, udsendte Ritzaus Bureau kl. 10 en pressemeddelelse. Den blev samlet op i flere af de store landsdækkende medier; Politiken, Berlingske, Jyllands-Posten og BT bragte nyheden, lige som tv2.dk og dr.dk fortalte deres online-besøgende, at der er et nyt verdensarvscenter på vej.

Lettet over beliggenheden

På TV2 i magasinet News & Co talte mandagens panel, der bestod af politisk kommentator Noa Redington, journalist Ulla Terkelsen og direktør Morten Thomsen Højsgaard, ROMU, der skal være operatør på etableringen af verdensarvscentret, om dagens nyhed. Og den vakte begejstring hos Noa Redington, der helt enkelt reagerede på nyheden med: ”Jeg er solgt! Jeg er på.”

Panelets anden deltager, Ulla Terkelsen, fortalte, at hun ikke bryder sig om, når der bliver opført store, moderne tilbygninger til gamle attraktioner, fordi man skal formidle bygningens historie. Derfor var hun glad for udmeldingen om, at verdensarvscentret skal etableres i dele af Det Kongelige Palæ, som skal istandsættes med nænsom hånd.

”Jeg synes, det vigtige er, at det bliver et smukt hus, så man ikke ødelægger totaloplevelsen af at træde tilbage i fortiden. Det er jeg meget, meget lettet over.”

Som afrunding blev direktøren bedt om at sige helt kort, hvad det nye projekt handler om:

”Det er, at gæsterne vil forstå, hvordan hele Danmarks sammenhængskraft er lige præcis inde i den kirke,” sagde Morten Thomsen Højsgaard.

Interessant samspil mellem fredede bygninger

På Kristeligt Dagblad indledte kulturjournalist Morten Mikkelsen sin historie med at sætte rammen for, hvor stor dagens nyhed er med indledningen: ”Stonehenge har et. Akropolis har et. Jellingstenene har et. Så selvfølgelig skal der også være et formidlingscenter i forbindelse med Roskilde Domkirke.”

Weekendavisens Pernille Steensgaard skrev: ”Tillykke til Roskilde, der har samlet 125 millioner kroner til at fortælle historien om byens pragtfulde domkirke, gravkirke for kongeslægten og UNESCO verdensarv siden 1995.” Efterfølgende opfordrede hun læserne til at sende bud på et poetisk eller kunstnerisk navn til verdensarvscentret.

Pressemødet blev afholdt i Det Kongelige Palæ i lokaler, hvor verdensarvscentret skal etableres. Til stede var også Berlingskes kunst- og arkitekturredaktør, Holger Dahl. I en artikel beskrev han begejstringen over det kommende center og slog netop ned på beliggenheden lige ved siden af Roskilde Domkirke:

”Palæet blev tegnet af superarkitekten Lauritz de Thurah i 1733, så allerede der vil der være mulighed for et interessant samspil mellem to fredede bygninger (…) Der er ingen tvivl om, at placeringen er interessant, og at den fredede barokbygning, Det Kongelige Palæ, med dets små rum, der ikke kan ændres, vil tilbyde arkitekterne og udstillingsdesignerne et interessant benspænd, så forhåbentlig er der grund til at glæde sig til 2028, når det hele efter planen er færdigt. Mit råd til det kommende Verdensarvscenter vil derfor (som altid) være: Stol på stoffet! Virkeligheden er og bliver det mest interessante.”

De lokale og regionale medier var også på pletten. P4 København, der interviewede Roskildes borgmester Tomas Breddam og kulturminister Jakob Engel-Schmidt, bragte historien i både deres nyhedsflade og i P4 Eftermiddag. Samme P4 havde på dagen også et længere interview med bestyrelsesformand Morten Langager fra Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke. Og mandag aften kunne seerne af TV2 Kosmopol med billeder fra pressemødet så også opleve det hele på nært hold.

På bladsiden dækkede Sjællandske Medier sagen tæt og bragte en række artikler, der udover at præsentere nyheden blandt andet skrev om den lange proces med at gøre verdensarvscentret til en realitet, og hvad andre kan lære af den. Roskilde Avis satte kulturministerens besøg i domkirkebyen på forsiden og konkluderede: ”Længe ventet kæmpeprojekt får luft under vingerne”.

Også Billed-Bladet fangede tidligt nyheden om finansieringen af Verdensarvscentret. Bladet hæfter sig især ved donationen fra Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond og skriver: ”Tager man et kig på listen over de beløb, der er blevet doneret, skiller særligt ét projekt sig ud. Anlægsfonden Formidlingscenter, (Kulturarven Roskilde Domkirke) modtager således hele 500.000 kroner, hvilket er 300.000 mere, end dem der modtager det næsthøjeste beløb. Det er sjældent, at fonden donerer et så stort beløb til et projekt”.

Store lykønskninger på sociale medier

Den brede dækning af Verdensarvscentret i de mange trykte og traditionelle medier blev suppleret af adskillige digitale og sociale medier, hvor nyheden også var ude midt på formiddagen mandag, med tusindvis af eksponeringer og hundredvis af kommentarer til følge.

Christine Antorini, forperson for Den danske UNESCO-nationalkommission, skrev for eksempel i en digital tråd: ”Kæmpe stort tillykke – det vil vi alle få stor glæde af, når Verdensarvscentret står klar” og den tidligere radikale kulturminister, Elsebeth Gerner Nielsen stemte i: ”Tillykke! Så godt, at det lykkedes.”

Flere iagttagere fra det politiske og kulturelle Danmark roser det gode samarbejde, som i sidste ende har været afgørende for succesen sammen med projektets vigtighed og relevans. Fra folketingsmedlem og erhvervsordfører for Venstre, Louise S. Elholm, lyder det: ”Jeg er så glad for, at det lykkedes. Så vigtigt at fortælle om vores fælles kulturarv”.

Formanden for Verdensarvsudvalget ved Roskilde Domkirke og næstformand for menighedsrådet kommenterer også på de digitale flader: ”At der nu kommer et verdensarvscenter, er en fantastisk nyhed. Det giver en unik mulighed for at for alvor formidle betydningen af verdensarven til børn, unge og voksne, så verdensarven også lever i kommende generationer. Vi kan formidle det unikke i, at vi har verdensarv lige midt i Roskilde By og være stolte af det.”

Generelt fylder begejstringen. De høje forventninger ledsages også af kommentarer med bekymring for, om adgangen til handicappede vil være god nok i de historiske bygninger, og en ærgrelse over, at man skal vente fire år på at besøge det nye verdensarvscenter. Andre kunne godt have ønsket sig endnu mere plads til formidling og faciliteter end de cirka 1.100 kvadratmeter, der nu skal skabes. Men fælles er en stor interesse for og glæde over, at der sker markante tiltag med verdensarven ved Roskilde Domkirke.

Et projekt med mange partnere

Projektet bygger på et meget stort og bredt samarbejde med blandt andet donorer, der har sikret finansieringen til det nye verdensarvscenter. A.P. Møller Fonden, som med en donation på 60 millioner er den største bidragsyder, lagde nyheden på deres hjemmeside med et citat fra Fondens formand. Hos Augustinus Fonden, der støtter projektet med 25 millioner kroner, kunne man også læse en flot artikel med billeder, citater og fakta. Roskilde Kommune, der ligeledes giver 25 millioner til etableringen, lagde også en nyhed på hjemmesiden med billeder af kulturminister Jakob Engel-Schmidt under et tv-interview med DR i Palægårdens smukke rammer.

Derudover støtter Kulturministeriet – med forbehold for Folketingets endelige godkendelse – med 10 millioner kr. i anlægsstøtte og yderligere 10 millioner kr. i driftsstøtte over en 5-årig periode. Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond støtter med 500.000 kroner, hvilket er blandt de største bevillinger i fondens historie. Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke bidrager selv med 6 millioner kr.

Roskilde Domkirke blev optaget på UNESCO’s verdensarvsliste i 1995, og siden – i næsten 30 år – har der været et ønske om at styrke formidlingen af Domkirken. Den drøm kan med finansieringen på plads nu realiseres. Det nye verdensarvscenter skal etableres i Det Kongelige Palæ i Roskilde og forventes at åbne i 2028.

Det er Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke med formand Morten Langager i spidsen, der er bygherre, mens ROMU, der har Morten Thomsen Højsgaard som direktør og Lena Bruun Jensen som projektleder, er operatør og ansvarlig for projektet.

Læs mere om verdensarvscentret ved Roskilde Domkirke på verdensarvscenter.dk

Fakta:

Roskilde Domkirke Verdensarvscenter skal formidle historien om Roskilde Domkirke som UNESCO Verdensarv. Det nye verdensarvscenter skal ligge i dele af bygningskomplekset Det Kongelige Palæ lige ved siden af Roskilde Domkirke. Den centrale beliggenhed – med den ikoniske arkitekt Lauritz de Thurahs indgangsport direkte ud mod Roskildes livlige Stændertorv – giver det nye verdensarvscenter en nøglerolle med at binde Roskildes kulturhistoriske miljø omkring Domkirken sammen. Det forventes, at det nye verdensarvscenter kan slå dørene op i løbet af 2028.

Realiseringen af verdensarvscentret er sikret med støtte fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal med 60 mio. kr. og Augustinus Fonden med 25 mio. kr. Roskilde Kommune har bidraget med 25 mio. kr. Kulturministeriet bidrager – med forbehold for Folketingets endelige godkendelse – med 10 mio. kr. i anlægsstøtte og yderligere 10 mio. kr. i driftsstøtte over en 5-årig periode. Projektet er desuden støttet af Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond med 500.000 kroner, og Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke bidrager selv med 6 mio. kr.

Læs mere på verdensarvscenter.dk

En glædens dag for Roskilde, for Danmark og for hele verden. Det var kongstanken, der satte tydelige præg på stemningen i Det Kongelige Palæ på dagen, hvor det blev offentliggjort, at finansieringen til et nyt verdensarvscenter for Roskilde Domkirke er på plads.

Allerede fra den tidlige morgenstund mandag den 2. december sitrede det i Lauritz de Thurahs ikoniske gule bygningskompleks, det barokke Kongelige Palæ midt i Roskilde. Palæet, der har knap 300 år på bagen, dannede i al sin aldrende charme rammen om en glædelig nyhed, som skulle afsløres på et pressemøde for særligt inviterede. Da gæsterne begyndte at myldre ind i garderoben, faldt vinterfrakker og halstørklæder, og forventningsfulde smil blev afsløret.

Til at byde velkommen og slå fast, hvor monumental dagens nyhed var, gik Morten Thomsen Højsgaard, direktør i Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke bag mikrofonen.

”I 29 år har vi i Roskilde og ved Roskilde Domkirke ventet på dagen i dag. Så lang tid er det nemlig siden, at den majestætiske og monumentale Domkirke blev udnævnt til UNESCO Verdensarv. Et af de umistelige steder, som vi ikke kan undvære på denne klode, så vigtig er den”, sagde direktør Morten Thomsen Højsgaard i sin velkomst og lagde op til, at tilhørerne nu skulle høre om projektet og om byens, statens og kirkens forhold til den kongelige gravkirke.

Det er den unikke arkitektur og status som kongelig gravkirke, der i 1995 sikrede Domkirken en plads på UNESCO’s verdensarvsliste. Siden har der været ønske om at formidle Domkirkens historie bedre og for flere. Nu er ventetiden slut, og det var tydeligt at mærke på den vidtløftige og spændte stemning i Det Kongelige Palæ.

”Vi er samlet i dag for at fejre, at det nu bliver muligt at fortælle historien om Roskilde Domkirke på en endnu bedre måde og for endnu flere mennesker. Som formand for Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke er det mig en meget, meget stor fornøjelse at sige følgende: Roskilde Domkirke får et verdensarvscenter,” proklamerede formanden for Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke, Morten Langager, hvorefter klapsalver, store smil og forløsning spredte sig i rummet.

Landets nye samlingspunkt

Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke bliver bygherre på verdensarvscenteret, mens museumsorganisationen ROMU er operatør og ledelsesansvarlig. Fondsorganisationen har rejst over 125 millioner kroner til at styrke formidlingen i og omkring Roskilde Domkirke, og Morten Langager benyttede lejligheden til at rette en hjertelig tak mod donorerne. Derefter præsenterede han visionerne for det kommende besøgscenter, som med dagens store nyhed nu kan realiseres.

”Jeg glæder mig til at forvandle drømme til realiteter sammen med jer, der står her i lokalet, og sammen med alle de dygtige mennesker, der arbejder for den her sag. Vi står op skuldrene af folk, der kom før os – og vi arbejder med noget, der skal gives videre til næste generationer. Med verdensarvscentret får vores land et nyt samlingspunkt. Det synes vi i bestyrelsen er værd at råbe hurra for: Længe leve verdensarv, længe leve verdensarvscentret,” sagde Morten Langager og udbragte sammen med hele forsamlingen et trefoldigt hurra, der rungede i palæets højloftede lokaler.

Herefter fik Roskildes borgmester, Tomas Breddam, ordet.

”Jeg er stolt, ydmyg og ufattelig glad over, at vi kan fortælle om dette verdensarvsvidunder til alle vores borgere, til Danmark – ja til hele verden. Jeg kan næsten ikke vente, til det bliver 2028,” lød det blandt andet fra en tydeligt glad borgmester.

Bred politisk opbakning

Det nye verdensarvscenter skal etableres i dele af Det Kongelige Palæ – Lauritz de Thurahs barokke bygningskompleks, hvor også mandagens pressemøde og fejring af nyheden blev afholdt.

”Det er på alle måder formidabelt at være her i dag og sammen med jer fejre, at vi nu – langt om længe – får et verdensarvscenter her i Roskilde. Domkirken har enorm betydning, ikke bare for Roskilde, men for Danmark. I virkeligheden tror jeg, at det er de færreste danskere, der gør sig det klart, at der her i byen ligger noget, der er lige så betydningsfuldt som Pyramiderne og Den Kinesiske Mur. Domkirken er underformidlet. Det laver vi om på i dag,” sagde kulturminister Jakob Engel-Schmidt i sin tale.

Tre af hans politiske kollegaer var også mødt op for at fejre den gode nyhed. Susie Jessen fra Danmarksdemokraterne glæder sig til at kunne tage sine børn med i verdensarvscentret.

”Når man oplever danmarkshistorien gennem kirker, så ved man også, at man står på et fundament, som er vigtigt at kende for at finde ud af, hvem man er. Jeg er fuld af glæde over Danmarks fremtid, når vi ser det her projekt,” sagde Susie Jessen.

De konservatives kulturordfører Birgitte Bergman er også overbevist om, at det nye verdensarvscenter har stor betydning for os alle sammen.

”Hvis ikke vi fornyer den kultur, vi står på, og formidler den på en ny måde, så tror jeg, vi mister nogen undervejs. Vi skal forny for at bevare. Jeg synes, det er en fantastisk dag. Tillykke til jer og til os alle.”

Zenia Stampe, kulturordfører for De Radikale, er opvokset i Roskilde, og på trods af sine ideologiske ståsteder har Domkirken haft stor betydning for Zenia Stampe:

”Jeg er opvokset i et meget venstreorienteret hjem. Jeg er ikke døbt, jeg var ikke medlem af folkekirken, senere blev jeg republikaner – men jeg var så pavestolt af at bo på den side af Clermontgade, der hørte til Roskilde Domkirke. Selv om jeg stadig ikke er døbt og principielt er republikaner, har jeg altid været ekstremt optaget af kirker og af vores kongehus’ historie.”

Hun glæder sig over, at den verdenskulturarv, der har været hendes og byens lokalmiljø, nu bliver åbnet for alle.

Samarbejde på tværs af kulturinstitutioner

Verdensarvscentret forventes at åbne i Det Kongelige Palæ i 2028. ”Den helt perfekte bygning til det helt perfekte formål”, lød det fra formanden for menighedsrådet ved Roskilde Domsogn, Bjarne Hald. Han glæder sig over, at Domkirken, som ikke bare er verdensarv, men også aktiv sognekirke, nu får et besøgscenter.

”Vi er stolte af det unikke samspil, vi har med verdensarven. Med et verdensarvscenter bliver der mere plads til på en gang at udfolde kirkens liv og til at være det historiske vingesus for Roskilde, som vi også er,” lød det fra Bjarne Hald.

Samspillet videreføres i den grad. Udover at rumme udstillinger og formidling, skal Det Kongelige Palæ fortsat være base for Roskilde Stift og for biskop Ulla Thorbjørn Hansen.

”Det kommende verdensarvscenter er et udtryk for samarbejde og netværk på tværs af kulturinstitutionerne. Jeg glæder mig til sammen med centret at være fælles om både Roskilde Domkirke og Roskilde Palæ. Vi får et rigtig tæt naboskab med fortsat bispebolig og kontor i østfløjen og stiftsadministration på førstesalen. Verdensarvscentret bliver endnu en aktør, der åbner dørene til Roskilde Domkirkes historie,” lød det fra biskoppen, der var sidste taler på programmet.

Herefter var der kaffe og lidt sødt til, mens gæsterne gik rundt og fordøjede dagens glædelige nyhed med hinanden. På væggen kørte en film, der er optaget i forbindelse med Christian 9.s begravelse i 1906. Her ses kongens begravelsesfølge forlade Det Kongelige Palæ. Kvinder i sorte sørgedragter og mænd med ekstravagante fjer i hovedbeklædningen trådte ud af den selvsamme dør, som dagens gæster 118 år senere trådte ind ad. Denne gang i mere muntre omstændigheder: Snart skal døren være ankomst for gæster i det kommende verdensarvscenter for Roskilde Domkirke.

Fakta:

Roskilde Domkirke Verdensarvscenter skal formidle historien om Roskilde Domkirke som UNESCO Verdensarv. Det nye verdensarvscenter skal ligge i dele af bygningskomplekset Det Kongelige Palæ lige ved siden af Roskilde Domkirke. Den centrale beliggenhed – med den ikoniske arkitekt Lauritz de Thurahs indgangsport direkte ud mod Roskildes livlige Stændertorv – giver det nye verdensarvscenter en nøglerolle med at binde Roskildes kulturhistoriske miljø omkring Domkirken sammen. Det forventes, at det nye verdensarvscenter kan slå dørene op i løbet af 2028.

Realiseringen af verdensarvscentret er sikret med støtte fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal med 60 mio. kr. og Augustinus Fonden med 25 mio. kr. Roskilde Kommune har bidraget med 25 mio. kr. Kulturministeriet bidrager – med forbehold for Folketingets endelige godkendelse – med 10 mio. kr. i anlægsstøtte og yderligere 10 mio. kr. i driftsstøtte over en 5-årig periode. Projektet er desuden støttet af Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond med 500.000 kroner, og Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke bidrager selv med 6 mio. kr.

Læs mere på verdensarvscenter.dk

Med donationer på over 125 millioner i ryggen er der nu grønt lys til et besøgscenter lige ved den ikoniske Roskilde Domkirke, der er på UNESCO’s Verdensarvsliste. 

Og om få år kan lokale og besøgende fra hele verden blive endnu klogere på den kongelige gravkirkes 1000-årige historie, når et nyt verdensarvscenter slår dørene op.

Det er realiteten, efter at finansieringen til projektet er faldet på plads med store donationer fra først og fremmest A.P. Møller Fonden, Augustinus Fonden, Roskilde Kommune og Kulturministeriet. Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond har med en bevilling også bidraget til projektet.

Bag projektet står Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke.

A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal er med en donation på 60 millioner kroner den største bidragsyder.

”Fonden ønsker at bidrage til en stærkere formidling af den enestående fortælling om Roskilde Domkirkes 1000-årige Danmarkshistorie i værdige, smukke og attraktive rammer”, siger formand for A.P. Møller Fonden, Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla.  

Også Augustinus Fonden bidrager til besøgscentret med en donation på 25 millioner kroner.

”Det er meget glædeligt, at der med det nye verdensarvscenter bliver skabt en nutidig ramme for formidlingen af det storslåede historiske monument. Det giver alle mulighed for at få en dybere og mere kvalificeret forståelse af, at vores fælles nationale kulturarv også er verdensarv,” siger Frank Rechendorff Møller, adm. direktør i Augustinus Fonden. 

En samlende faktor for byens historiske miljø

Det nye verdensarvscenter skal ligge i dele af det store barokkompleks, Det Kongelige Palæ, midt i Roskilde. Med stor respekt for de historiske bygninger skal flere dele af Det Kongelige Palæ indrettes med udstillinger, der formidler historien om Roskilde Domkirke som UNESCO verdensarv. Derudover supplerer det kommende besøgssted Domkirken med moderne faciliteter som café, butik og undervisningsmiljø.

”Det er svært at skjule begejstringen og stoltheden i dag. Det kommende verdensarvscenter bliver en samlende faktor for hele det kulturhistoriske miljø omkring Domkirken til glæde for både byens borgere og turister. At det ovenikøbet kan placeres i de dele af det smukke Kongelige Palæ, der vender ud mod byen og ind mod Domkirken, er intet mindre end en helt optimal løsning,” fortæller Roskildes borgmester, Tomas Breddam.

Med erklæringen om en bevilling, der både dækker anlægsudgifter og giver driftsstøtte til verdensarvscentret de første fem år efter åbningen, har kulturministeren banet vej for, at verdensarvscentret får en solid og sikker start.

“Roskilde Domkirke er med sin historie og arkitektur helt unik dansk kulturarv og verdensarv. Derfor skal turister og lokale besøgende naturligvis have adgang til en tidssvarende formidling, der gør det tydeligt, hvor enestående og universel en betydning, Domkirken har for dansk arkitektur og historie. Det er utroligt glædeligt, at det er lykkedes at samle så mange kræfter om at oprette det nye verdensarvscenter, så ikke alene Domkirkens tårne rager højt op, men fortællingen om Domkirken også kommer til at gøre det,” siger kulturminister Jakob Engel-Schmidt.

For Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke, som er bygherre på projektet, er nyheden selvsagt også skelsættende.

”Det er en glædens dag! Med verdensarvscentret ved Roskilde Domkirke vil mennesker fra hele verden få øjnene op for, hvor rig en kulturarv, vi har i Danmark, med banebrydende håndværk, rig arkitektur og med kongelige historier af ypperste klasse. Vi er taknemlige over for de bevillingsgivere, som har gjort dette projekt muligt,” siger bestyrelsesformand i Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke, Morten Langager.

Levende kirke i kulturmiljø

I Roskilde Domsogn har menighedsrådet i flere årtier ønsket sig et besøgscenter, så glæden er stor nu, hvor det tegner til at blive til virkelighed.

“Det er en drøm, der går i opfyldelse. Som en aktiv og levende sognekirke er vi stolte af det unikke samspil, vi har med verdensarven. Med besøgscentret bliver der mere plads til på én gang at udfolde kirkelivet og at være et historisk vingesus i Roskilde”, siger Bjarne Hald, der er formand for menighedsrådet ved Roskilde Domsogn.

Operatør og ansvarlig for projektet er museumsorganisationen ROMU med direktør Morten Thomsen Højsgaard i spidsen og Lena Bruun Jensen som projektleder.

”Roskilde Domkirke er et kulturhistorisk mesterværk og et nationalt klenodie. Med Verdensarvscentret bliver det muligt at åbne flere døre til den fælles kulturarv, der forener os. Så fra hjertet tak til alle, der har hjulpet og nu vil samarbejde yderligere om at løse denne enormt væsentlige opgave for vores samfund”, udtaler Morten Thomsen Højsgaard.

Kontakt:

Lena Bruun Jensen, projektleder Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke

Tlf.: 5359 1966, lenabj@romu.dk

Sara Peuron-Berg, Formidlingsansvarlig i Roskilde Domkirke

Tlf.: 2012 1981, sap@roskildedomkirke.dk

Fotos og videomateriale i høj opløsning kan hentes på www.verdensarvscenter.dk

Fakta:

Roskilde Domkirke Verdensarvscenter skal formidle historien om Roskilde Domkirke som UNESCO Verdensarv. Det nye verdensarvscenter skal ligge i dele af bygningskomplekset Det Kongelige Palæ lige ved siden af Roskilde Domkirke. Den centrale beliggenhed – med den ikoniske arkitekt Lauritz de Thurahs indgangsport direkte ud mod Roskildes livlige Stændertorv – giver det nye verdensarvscenter en nøglerolle med at binde Roskildes kulturhistoriske miljø omkring Domkirken sammen. Både inde i bygningerne og udenfor er visionen at skabe nye byrum i tidssvarende rammer med en solid historisk klangbund. Blandt andet inddrages palæhaven, så den dels i sig selv er en oplevelse og en oase midt i byen, dels genskaber en fysisk forbindelse mellem Domkirken og Det Kongelige Palæ. Verdensarvscentret vil også kunne tilbyde bedre tilgængelighed for bevægelseshæmmede mennesker.

Realiseringen af verdensarvscentret er sikret med støtte fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal med 60 mio. kr. og Augustinus Fonden med 25 mio. kr. Roskilde Kommune har bidraget med 25 mio. kr. Kulturministeriet bidrager – med forbehold for Folketingets endelige godkendelse – med 10 mio. kr. i anlægsstøtte og yderligere 10 mio. kr. i driftsstøtte over en 5-årig periode. Projektet er desuden støttet af Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond med 500.000 kroner, hvilket er blandt de største bevillinger i fondens historie. Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke, der selv har bidraget med 6 mio. kr., forventer, at det nye verdensarvscenter kan slå dørene op i løbet af 2028.

Roskilde Domkirke, der er kongelig gravkirke, er opført af teglsten omkring år 1200 som afløser for en mindre frådstenskirke på samme sted. I 1995 blev Domkirken optaget på UNESCO’s Verdensarvsliste. De to kriterier, som ligger til grund for udvælgelsen, er den tidlige brug af teglsten på et kirkebyggeri i gotisk stil samt den gennemslagskraft, som Domkirkens status som kongelig gravkirke har haft på monumentets arkitektoniske og stilmæssige udtryk. Formidlingen i det nye verdensarvscenter vil i høj grad afspejle udvælgelseskriterierne i udstillingerne.

Det Kongelige Palæ har siden opførelsen i 1700-tallet haft flere funktioner; som kongelig residens, skole, museum, hjemsted for færdselspolitiet, kreativt rum for flere kunstnere – og siden 1922 også som administrativt knudepunkt for Roskilde Stiftskontor og bispebolig. Den funktion fortsætter som et stærkt symbol på samspillet mellem kongemagt og kirkeliv på tværs af tid.

Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke, der har Morten Langager som bestyrelsesformand, står for at etablere verdensarvscentret ved Roskilde Domkirke. I bestyrelsen for fonden sidder i øvrigt repræsentanter for Roskilde Domsogn, Roskilde Kommune, Nationalmuseet, samt flere eksperter i kommunikation, bygningsdrift og projektudvikling.

Til at lede arbejdet med verdensarvscentret antog projektet i 2021 museumsorganisationen ROMU med direktør Morten Thomsen Højsgaard i spidsen som operatør og ansvarlig.

Arbejdet med at udvikle verdensarvscentret bygger desuden på et omfattende og velfungerende samarbejde mellem flere institutioner. Udstillingerne om de kongelige gravmonumenter skabes i samarbejde med Kongernes Samling. Projektet udgør en studiecase for Kulturens Analyseinstitut. En tæt dialog gennem flere år med fredningsmyndighederne har bidraget til, at projektet i videst muligt omfang understøtter bygningernes historiske værdier med så høj grad af genanvendelse som muligt.

Det nye verdensarvscenter forventes at åbne i løbet af 2028 efter udbud og under forudsætning af endelige godkendelser fra myndigheder.

Læs mere på verdensarvscenter.dk

Fra første til sidste dag bød 2023 på store forandringer, ændrede omstændigheder, nye beslutninger, vilde rejser og store fund, fortæller museumsdirektør i denne introduktion til årsskrift fra museumsorganisationen ROMU.

På årets sidste dag. På den allersidste aften. Da familie og venner stod klar med velkomstdrinken. Mens fjernsynet kørte, som traditionerne byder det.

Da kom overraskelsen.

Hendes Majestæt Dronningen meddelte den 31. december 2023 klokken lidt over 18 i sin tv-transmitterede nytårstale til nationen, at hun havde besluttet sig for at abdicere og overdrage ansvaret til sin søn.

Det var – og det skulle blive – nye tider i Kongeriget Danmark. En epoke på over et halvt århundrede med samme monark på tronen var på vej mod sin afslutning. Kong Frederik 10. og dronning Mary var på vej mod en ny begyndelse i deres gerning, i deres liv, i deres roller som forbundne og forpligtede forbilleder for folket.

Ord skaber, hvad de nævner. Det sagte kan ikke være usagt. Så da først beskeden var givet nytårsaften, var overdragelsen af ansvaret sådan set allerede i gang.

Et tronskifte var sat i værk. Samtidig blev der sat en hegnspæl i danmarkshistorien af den slags, som fremtiden vil inddele mangt og meget efter. Der vil være en tid før, en tid under og en tid efter,
at dronning Margrethe 2. var regent i Danmark.

Verden som sådan ændrede sig i virkeligheden ikke ret meget fra klokken lidt i 18 til klokken kvart over 18 nytårsaften. Men mentalt og i borgernes bevidsthed gjorde det kvarter en verden til forskel.
Pludselig stod det klart, at vi havde flyttet os.

Fra en verden uden internet ved tiltrædelsen i begyndelsen af 1970’erne til en tid i dag med kunstig intelligens, techgiganter og world wide web.

Fra et samfund uden fri abort til en tid med p-piller, meget mere ligestilling og MeToo.

Fra et land med monopol hos DR til en tid med konkurrence om opmærksomheden i mediefladen og på utallige andre fronter.

Fra et Danmark uden for EF og et neutralt Sverige til en situation med stadig tættere bånd mellem Danmark og Europa og med svenskerne på vej ind i NATO.

Listen kunne meget let forlænges. Men pointen står allerede fast: Med tronskiftet har vi fået et nyt årstal, en ny anledning, et nyt prisme, hvorigennem vi kan se på tiden og verden og nationen og vores egen hverdag der, hvor vi nu engang har hjemme.

”Du er kvinde. Jeg er mand. Du maler. Jeg motionerer. Du graver efter fund fra fortiden. Jeg gravede mig ned for ikke at blive opdaget i min tid i forsvaret. Du skaber billeder. Jeg danner makkerskaber. Du svinger den fine pensel. Jeg kom under den store bjælke. Du mestrer ordet. Jeg mangler det af og til. Du er til klassisk. Jeg er til rock”, sagde den daværende kronprins i sin tale til sin mor, da dronningens 50-års regentjubilæum blev fejret i 2022. Vi bladrer således ikke bare om til næste side i bogen om Danmark.

Vi begynder på et nyt kapitel, når vi går fra 2023 til 2024.

PERSONLIGE FORTÆLLINGER I TID OG RUM

2023 vil for altid blive husket i Danmark for det, der skete på årets sidste
dag.

Men året har budt på meget andet, der også har sat sig spor, og som også har betydning, der rækker vidt omkring.

På årets allerførste dag den 1. januar 2023 døde den folkekære journalist og forfatter Lise Nørgaard i en alder af 105 år. Hun kom til verden i 1917 i Roskilde, hvor hun fik sin opdragelse, sin skolegang, sin uddannelse, sine første arbejdsår, sin egen bolig, sin egen familie.

Da nyheden om Lise Nørgaards dødsfald nåede ud til danskerne, gjorde det stort indtryk, ikke mindst i Roskilde, hvor statuen i bronze på Algade
blev et samlingspunkt for mange.

En mindevandring, som ROMU arrangerede sammen med Roskilde Kommune og byens øvrige kulturinstitutioner, opnåede bred opbakning og måtte anmeldes som demonstration for at kunne blive gennemført.

Hele året igennem kunne borgere skrive hilsner med personlige fortællinger om Lise Nørgaard i forbindelse med en portrætudstilling på Roskilde Museum til ære for en af byens mest kendte og indflydelsesrige personligheder fra det 20. århundrede.

”Du har betydet meget for mig og mit liv, som forganger for aldrig at give op”, skrev en gæst, der underskrev sig Majbritt.

”Lise er mit livs Emma Gad. Og tak for det”, skrev en anonym gæst.

”Kære Lise. Tak for alt, hvad du har givet os alle sammen. Det tager vi med os, og derfor er du her stadig”, skrev journalist og foredragsholder Cecilie Frøkjær og bidrog dermed til den store samling af kommentarer, der nu indgår i Roskilde Museums arkiv som dokumentation for eftertiden.

Lise Nørgaards liv fra 1917 til 2023 vil for mange også markere en periode, ikke bare i Roskildes, men i hele Danmarks historie. Hun blev født midt under 1. Verdenskrig, og hun døde, mens Ruslands krig mod Ukraine
rasede. Hun bidrog til at ændre kønsrollerne og synet på flere sociale forhold i Danmark.

Og så skabte hun særligt via tv-serien ”Matador” med fiktionens virkemidler et tidsbillede og et sindbillede på livet i provinsbyen Korsbæk, der i mellemkrigsårene og under 2. Verdenskrig hvirvles ind i den ene menneskelige og samfundsmæssige udviklingshistorie efter den anden.

Lise Nørgaard gjorde flere generationer interesserede i det 20. århundredes historie i Danmark. Med skarp iagttagelsesevne så hun nye tider komme, og hun bidrog selv til at forme og iscenesætte tiden med et væld af kreative talenter. Det er unikt og samtidig utrolig genkendeligt, eksemplarisk og alment.

I en af de første artikler i dette årsskrift fra museumsorganisationen ROMU kædes Lise Nørgaards personlige livshistorie sammen med astronauten Andreas Mogensens rumrejse. I august 2023 tiltrak Mogensen verdens og Danmarks opmærksomhed via sit livs opgave med missionen mod Den Internationale Rumstation.

Med sig havde Andreas Mogensen bl.a. en kopi af Odin-figuren fra Lejre sammen med andre eksempler på kulturskatte med stor betydning for kongerigets udvikling. Det var – og det er – nye tider med en dansker i rummet, som i en koordineret indsats med ROMU og andre museer benytter anledningen til at slå et slag for forhistoriens betydning til den brede befolkning.

ÅRSSKRIFT MED FLERE NYE SIDER AF HISTORIEN

Lise Nørgaard og Andreas Mogensen er langtfra de eneste, der repræsenterer noget epokegørende, noget nyt, noget afgørende i årsskriftet for 2023 fra ROMU. I hver eneste artikel er der nyt at hente, nyt at forstå, nyt at tilføje til den kulturhistorie, som ROMU er sat i verden for at tage vare på.

I Lene Steinbecks artikel om de såkaldte museumshackere får vi historien om, hvordan ROMU i et flerårigt projekt har genopfundet selve museumsbegrebet og skabt udstillinger og tiltag på nye måder og sammen med nye mennesker. For eksempel en 8.-klasse, der viser, hvor og hvordan de finder ny musik. Eller med et andet eksempel en tv-vært som Clement Kjersgaard, der har skabt en ny talkfestival og en ny måde at gå på museum på sammen med ROMU.

”Vi har jo nogle kilder, som lever og har en erindring, som vi kan mødes om”, siger Clement Kjersgaard om det nye projekt, hvor stjerneartister foran et livepublikum på hele Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK, fortæller deres livshistorie, som samtidig er et stykke dansk musik- og samtidshistorie. Han uddyber:

”Når jeg interviewer Annisette, sidder der blandt publikum folk, som har fulgt hende i 60 år og er en del af den løbende samtale. Og når vi interviewer yngre generationer af musikere, så starter vi en samtale, som kan fortsætte de næste mange år. Så vi bygger bro i alle retninger – både til fortiden, nutiden og fremtiden”.

Der er nogle, som fordomsfuldt tror, at museer er støvede eller stillestående. Kommer man i kontakt med et af de ti besøgssteder i ROMU, opdager man en dynamisk og innovativ tilgang, som betyder, at intet støv får lov til at lægge sig.

Nye udstillinger inddrager eksistentielle vinkler på nutidens brændende spørgsmål såsom håbet og frygten i en tid med krig. Det uddyber Dorthe Godsk Larsen i sin artikel om Roskildes historie i krigenes skygge i det 20. århundrede.

Nye produkter opfindes i en lind strøm. Og et af dem er den såkaldte Dom Øl, som udgår fra den i øvrigt nyligt istandsatte Lützhøfts Købmandsgaard i hjertet af Roskilde. Det skriver Jakob Caspersen meget mere om i sin artikel i årsskriftet.

En ny gennemillustreret bog til turister om konger og dronninger i Roskilde Domkirke siden Harald Blåtands dage gør et stykke verdensarv og et nationalt klenodie tilgængeligt for meget brede målgrupper. Det beretter Sara Peuron-Berg om.

Nye metoder med georadar-undersøgelser finder spor i fortidens mægtige landskaber ved Lejre. Det fortæller Ole Thirup Kastholm, Julie Nielsen og Arne Anderson Stamnes om i deres bidrag.

Derudover vælter det frem med nye og undertiden vilde fund fra oldtiden, når detektorførere og fagarkæologer i Roskilde, Frederikssund, Lejre og Egedal Kommuner går i felten. Med tidens nye fremgangsmåder udgør arkæologien en stadig mere fascinerende kilde til ny indsigt og mere udsyn, hvad angår oldtidens samfund og menneskeliv. Det hjælper arkæologerne Cille Krause, Marion Ree, Emil Winther Struve, Christian Dedenroth-Schou, Palle Østergaard Sørensen og Nadja M.K. Mortensen os med at forstå med eksempler og overblik i flere forskellige bidrag til årsskriftet.

Emil Winther Struve kommer i sin artikel om det overraskende og særegne fund af en såkaldt tapkile ved Jørlunde med en særlig arkæologisk opfordring til at holde øjnene særdeles åbne og kigge ned i stedet for op for at finde nyt:

”På storbyferie lyder mantraet ”kig op!” for ikke at gå glip af arkitektoniske detaljer på gamle bygninger med spændende historier”, skriver Emil og fortsætter: ”Ude i landskabet er det oftest også udsigter og horisonter, som drager. Omvendt kunne man opfordre til et ”kig ned!”, hvis man på samme måde er draget af at finde spændende historier fra fortiden på turene i det fri. Hold øjnene åbne. Den næste historie gemmer sig endnu derude i en ved første øjekast undseelig, gråbrun sten”.

STIGENDE INTERESSE HOS BRUGERNE

Det er med god grund, at dronning Margrethe 2. siden studietiden har holdt fast i en tårnhøj interesse for det arkæologiske område. Det er hun bestemt ikke ene om. For bag gråbrune farver kan store skatte gemme sig.

På Frederikssund Museum Færgegården åbnede ROMU i 2023 en spotudstilling med rige detektorfund fra Hornsherred. Udstillingen med titlen ”Manden med ørnehjelmen” blev bredt omtalt og førte til en fornem stigning i antallet af gæster i udstillingerne på museet.

ROMU fik i 2023 i det hele taget flere gæster end året før. Aldrig har der været så mange børn og unge på de ti besøgssteder, som samlet opnåede et besøgstal på 220.874.

At verden forandrer sig omkring ROMU, kan aflæses på flere andre måder, end at tronen skifter, og at en rummission optager os. Det er en trend i hele samfundet, at den trykte presse får stadig vanskeligere vilkår med færre udgivelser, færre mennesker og færre sider til følge. Dette slog også igennem for ROMU, som blev omtalt i færre artikler i pressen i 2023 end året før.

Til gengæld steg den digitale udbredelse for museumsorganisationen ganske betragteligt med flere visninger og besøgende på web, flere brugere af sociale medier og markant flere modtagere af nyhedsbreve end tidligere. Det er nye tider, også hvad angår museumsorganisationens måde at komme i kontakt med sine brugere på.

Den digitale transformation i verden og den nye tids sociale medier præger også ROMU. Men et stort mål er og bliver uforandret: Vi ønsker i ROMU at gøre kulturarven inden for vores ansvarsområde tilgængelig for stadig flere borgere gennem møder med autentiske genstande på fysiske besøgssteder.

MUSEERNES NYE TIDER

I slutningen af 2023 godkendte bestyrelsen for ROMU en ny strategi for museumsorganisationen, der gælder for de næste fem år. Netop det fysiske besøg og mødet med autentiske arkæologiske og historiske genstande er et nøglepunkt i strategien.

”Dit besøg forandrer dig – og verden”, lyder visionen. Vi ønsker i ROMU gennem vores arbejde at gøre en forskel, at påvirke og gerne forandre vores besøgende og brugere.

I ROMU tror vi på, at det er hamrende vigtigt for samfundet, at museerne bevarer, åbner og udbreder kulturarv.

Også derfor ønsker vi i ROMU på tværs af generationer og på et solidt fagligt grundlag at give stadig flere borgere mulighed for at møde fortiden i nutiden for sammen at kunne forme en bedre fremtid.

Det er store ord, som giver mening, når de i det daglige omsættes til konkrete møder med borgere og konkret arbejde med at indsamle, registrere, bevare, forske, formidle, forvalte og administrere kulturarv.

I 2023 kom en arbejdsgruppe med mandat fra kulturministeren og rege ringen med et forslag til en ny museumsreform. Forslaget har skabt stor debat om, hvad fremtiden vil indebære, især for de statsanerkendte museer i Danmark, som også er den kategori, ROMU hører til.

ROMU har igennem de senere år udviklet sig til at blive en af de større museumsenheder i landet med en samling fordelt på to magasiner med i alt over 200.000 genstande, med over 100 ansatte på kontrakt, med ansvar for mere end 220.000 gæster, med en årlig omsætning på tæt ved 50 millioner kroner, med kulturhistorisk ansvar for både arkæologi og nyere tid i fire kommuner, med tilsyn med fredede fortidsminder i ti kommuner, med ledelsesansvar for og arbejde med verdensarv ved Roskilde Domkirke, dertil med en landsdækkende opgave med populærmusikkens kulturarv.

Det er meget væsentligt for ROMU, at der i så kompleks og stor en organisation med højt specialiserede indsatser, der udføres på vegne af hele samfundet, er ro omkring økonomien og statslig og offentlig opbakning til det virke, der udfoldes.

I skrivende stund er der ikke klarhed over, hvad museumsreformen vil indebære af nye tider omkring de statslige rammer for landets museer og for ROMU som en statsanerkendt kulturhistorisk museumsorganisation.

Men det er sikkert og vist, at vi ufortrødent med afsæt i den nye strategi fortsætter vores arbejde med fortiden i nutiden med fast overbevisning om, at det bidrager til, at vi sammen kan forme en bedre, en mere oplyst og en rigere fremtid.

Også i 2023 har vi kun kunnet udføre vores virke som følge af velvillig støtte og opbakning fra en meget bred og meget trofast vifte af fonde, foreninger og andre bevillingsgivere, hvoraf flere fremhæves på en særlig takkeliste her i årsskriftet.

Årsskriftet for 2023 vidner med sine eksempler om den enorme dedikation, som topprofessionelle kolleger lægger i deres arbejde dag efter dag, år efter år. Nogle år står i traditionernes og gentagelsernes tegn. Andre år er, som 2023, kendetegnet ved større eller usædvanlige mængder af brud, forandringer, skift i tid, i rum, i metoder, i materialer, i måden at organisere sig på.

I 2023 flyttede vi fra første til sidste dag historiske hegnspæle med ord, med handlinger, med rejser, med beslutninger og med nye omstændigheder eller forhold, der bare indtraf.

”Nye tider” er således i flere henseender den helt rigtige overskrift på årsskriftet om det epokegørende 2023 fra ROMU. Indholdet er dygtigt udvalgt og nøje kvalitetssikret af redaktørerne, Nadja M.K. Mortensen og Lars Kjølhede Christensen.

Rigtig god læselyst!

En god nyhed, som nogle har ventet på i næsten tre årtier, viste sig at have stor gennemslagskraft. Mandag den 2. december bragte stort set alle de største medier i Danmark historien om, at Roskilde Domkirke får et nyt verdensarvscenter.

29 års venten er slut. Roskilde Domkirke, der i 1995 blev optaget på UNESCO’s verdensarvsliste, kan nu snart leve op til forpligtelsen om at formidle historien om den umistelige verdensarv i et formidlingscenter med høj kvalitet, fine udstillinger og tidssvarende faciliteter for publikum. Og det var en nyhed, der vakte genklang i Danmark, da den blev præsenteret på et pressemøde i Roskildes ikoniske Kongelige Palæ lige ved siden af Roskilde Domkirke.

Blandt andet DR og TV 2 var mødt op for at dække pressemødet med nyheder og indslag til deres radio- og tv-programflader. Samtidig med, at visionerne for det kommende verdensarvscenter blev præsenteret for den fremmødte presse og de særligt inviterede gæster, udsendte Ritzaus Bureau kl. 10 en pressemeddelelse. Den blev samlet op i flere af de store landsdækkende medier; Politiken, Berlingske, Jyllands-Posten og BT bragte nyheden, lige som tv2.dk og dr.dk fortalte deres online-besøgende, at der er et nyt verdensarvscenter på vej.

Lettet over beliggenheden

På TV2 i magasinet News & Co talte mandagens panel, der bestod af politisk kommentator Noa Redington, journalist Ulla Terkelsen og direktør Morten Thomsen Højsgaard, ROMU, der skal være operatør på etableringen af verdensarvscentret, om dagens nyhed. Og den vakte begejstring hos Noa Redington, der helt enkelt reagerede på nyheden med: ”Jeg er solgt! Jeg er på.”

Panelets anden deltager, Ulla Terkelsen, fortalte, at hun ikke bryder sig om, når der bliver opført store, moderne tilbygninger til gamle attraktioner, fordi man skal formidle bygningens historie. Derfor var hun glad for udmeldingen om, at verdensarvscentret skal etableres i dele af Det Kongelige Palæ, som skal istandsættes med nænsom hånd.

”Jeg synes, det vigtige er, at det bliver et smukt hus, så man ikke ødelægger totaloplevelsen af at træde tilbage i fortiden. Det er jeg meget, meget lettet over.”

Som afrunding blev direktøren bedt om at sige helt kort, hvad det nye projekt handler om:

”Det er, at gæsterne vil forstå, hvordan hele Danmarks sammenhængskraft er lige præcis inde i den kirke,” sagde Morten Thomsen Højsgaard.

Interessant samspil mellem fredede bygninger

På Kristeligt Dagblad indledte kulturjournalist Morten Mikkelsen sin historie med at sætte rammen for, hvor stor dagens nyhed er med indledningen: ”Stonehenge har et. Akropolis har et. Jellingstenene har et. Så selvfølgelig skal der også være et formidlingscenter i forbindelse med Roskilde Domkirke.”

Weekendavisens Pernille Steensgaard skrev: ”Tillykke til Roskilde, der har samlet 125 millioner kroner til at fortælle historien om byens pragtfulde domkirke, gravkirke for kongeslægten og UNESCO verdensarv siden 1995.” Efterfølgende opfordrede hun læserne til at sende bud på et poetisk eller kunstnerisk navn til verdensarvscentret.

Pressemødet blev afholdt i Det Kongelige Palæ i lokaler, hvor verdensarvscentret skal etableres. Til stede var også Berlingskes kunst- og arkitekturredaktør, Holger Dahl. I en artikel beskrev han begejstringen over det kommende center og slog netop ned på beliggenheden lige ved siden af Roskilde Domkirke:

”Palæet blev tegnet af superarkitekten Lauritz de Thurah i 1733, så allerede der vil der være mulighed for et interessant samspil mellem to fredede bygninger (…) Der er ingen tvivl om, at placeringen er interessant, og at den fredede barokbygning, Det Kongelige Palæ, med dets små rum, der ikke kan ændres, vil tilbyde arkitekterne og udstillingsdesignerne et interessant benspænd, så forhåbentlig er der grund til at glæde sig til 2028, når det hele efter planen er færdigt. Mit råd til det kommende Verdensarvscenter vil derfor (som altid) være: Stol på stoffet! Virkeligheden er og bliver det mest interessante.”

De lokale og regionale medier var også på pletten. P4 København, der interviewede Roskildes borgmester Tomas Breddam og kulturminister Jakob Engel-Schmidt, bragte historien i både deres nyhedsflade og i P4 Eftermiddag. Samme P4 havde på dagen også et længere interview med bestyrelsesformand Morten Langager fra Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke. Og mandag aften kunne seerne af TV2 Kosmopol med billeder fra pressemødet så også opleve det hele på nært hold.

På bladsiden dækkede Sjællandske Medier sagen tæt og bragte en række artikler, der udover at præsentere nyheden blandt andet skrev om den lange proces med at gøre verdensarvscentret til en realitet, og hvad andre kan lære af den. Roskilde Avis satte kulturministerens besøg i domkirkebyen på forsiden og konkluderede: ”Længe ventet kæmpeprojekt får luft under vingerne”.

Også Billed-Bladet fangede tidligt nyheden om finansieringen af Verdensarvscentret. Bladet hæfter sig især ved donationen fra Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond og skriver: ”Tager man et kig på listen over de beløb, der er blevet doneret, skiller særligt ét projekt sig ud. Anlægsfonden Formidlingscenter, (Kulturarven Roskilde Domkirke) modtager således hele 500.000 kroner, hvilket er 300.000 mere, end dem der modtager det næsthøjeste beløb. Det er sjældent, at fonden donerer et så stort beløb til et projekt”.

Store lykønskninger på sociale medier

Den brede dækning af Verdensarvscentret i de mange trykte og traditionelle medier blev suppleret af adskillige digitale og sociale medier, hvor nyheden også var ude midt på formiddagen mandag, med tusindvis af eksponeringer og hundredvis af kommentarer til følge.

Christine Antorini, forperson for Den danske UNESCO-nationalkommission, skrev for eksempel i en digital tråd: ”Kæmpe stort tillykke – det vil vi alle få stor glæde af, når Verdensarvscentret står klar” og den tidligere radikale kulturminister, Elsebeth Gerner Nielsen stemte i: ”Tillykke! Så godt, at det lykkedes.”

Flere iagttagere fra det politiske og kulturelle Danmark roser det gode samarbejde, som i sidste ende har været afgørende for succesen sammen med projektets vigtighed og relevans. Fra folketingsmedlem og erhvervsordfører for Venstre, Louise S. Elholm, lyder det: ”Jeg er så glad for, at det lykkedes. Så vigtigt at fortælle om vores fælles kulturarv”.

Formanden for Verdensarvsudvalget ved Roskilde Domkirke og næstformand for menighedsrådet kommenterer også på de digitale flader: ”At der nu kommer et verdensarvscenter, er en fantastisk nyhed. Det giver en unik mulighed for at for alvor formidle betydningen af verdensarven til børn, unge og voksne, så verdensarven også lever i kommende generationer. Vi kan formidle det unikke i, at vi har verdensarv lige midt i Roskilde By og være stolte af det.”

Generelt fylder begejstringen. De høje forventninger ledsages også af kommentarer med bekymring for, om adgangen til handicappede vil være god nok i de historiske bygninger, og en ærgrelse over, at man skal vente fire år på at besøge det nye verdensarvscenter. Andre kunne godt have ønsket sig endnu mere plads til formidling og faciliteter end de cirka 1.100 kvadratmeter, der nu skal skabes. Men fælles er en stor interesse for og glæde over, at der sker markante tiltag med verdensarven ved Roskilde Domkirke.

Et projekt med mange partnere

Projektet bygger på et meget stort og bredt samarbejde med blandt andet donorer, der har sikret finansieringen til det nye verdensarvscenter. A.P. Møller Fonden, som med en donation på 60 millioner er den største bidragsyder, lagde nyheden på deres hjemmeside med et citat fra Fondens formand. Hos Augustinus Fonden, der støtter projektet med 25 millioner kroner, kunne man også læse en flot artikel med billeder, citater og fakta. Roskilde Kommune, der ligeledes giver 25 millioner til etableringen, lagde også en nyhed på hjemmesiden med billeder af kulturminister Jakob Engel-Schmidt under et tv-interview med DR i Palægårdens smukke rammer.

Derudover støtter Kulturministeriet – med forbehold for Folketingets endelige godkendelse – med 10 millioner kr. i anlægsstøtte og yderligere 10 millioner kr. i driftsstøtte over en 5-årig periode. Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond støtter med 500.000 kroner, hvilket er blandt de største bevillinger i fondens historie. Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke bidrager selv med 6 millioner kr.

Roskilde Domkirke blev optaget på UNESCO’s verdensarvsliste i 1995, og siden – i næsten 30 år – har der været et ønske om at styrke formidlingen af Domkirken. Den drøm kan med finansieringen på plads nu realiseres. Det nye verdensarvscenter skal etableres i Det Kongelige Palæ i Roskilde og forventes at åbne i 2028.

Det er Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke med formand Morten Langager i spidsen, der er bygherre, mens ROMU, der har Morten Thomsen Højsgaard som direktør og Lena Bruun Jensen som projektleder, er operatør og ansvarlig for projektet.

Læs mere om verdensarvscentret ved Roskilde Domkirke på verdensarvscenter.dk

Fakta:

Roskilde Domkirke Verdensarvscenter skal formidle historien om Roskilde Domkirke som UNESCO Verdensarv. Det nye verdensarvscenter skal ligge i dele af bygningskomplekset Det Kongelige Palæ lige ved siden af Roskilde Domkirke. Den centrale beliggenhed – med den ikoniske arkitekt Lauritz de Thurahs indgangsport direkte ud mod Roskildes livlige Stændertorv – giver det nye verdensarvscenter en nøglerolle med at binde Roskildes kulturhistoriske miljø omkring Domkirken sammen. Det forventes, at det nye verdensarvscenter kan slå dørene op i løbet af 2028.

Realiseringen af verdensarvscentret er sikret med støtte fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal med 60 mio. kr. og Augustinus Fonden med 25 mio. kr. Roskilde Kommune har bidraget med 25 mio. kr. Kulturministeriet bidrager – med forbehold for Folketingets endelige godkendelse – med 10 mio. kr. i anlægsstøtte og yderligere 10 mio. kr. i driftsstøtte over en 5-årig periode. Projektet er desuden støttet af Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond med 500.000 kroner, og Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke bidrager selv med 6 mio. kr.

Læs mere på verdensarvscenter.dk

En glædens dag for Roskilde, for Danmark og for hele verden. Det var kongstanken, der satte tydelige præg på stemningen i Det Kongelige Palæ på dagen, hvor det blev offentliggjort, at finansieringen til et nyt verdensarvscenter for Roskilde Domkirke er på plads.

Allerede fra den tidlige morgenstund mandag den 2. december sitrede det i Lauritz de Thurahs ikoniske gule bygningskompleks, det barokke Kongelige Palæ midt i Roskilde. Palæet, der har knap 300 år på bagen, dannede i al sin aldrende charme rammen om en glædelig nyhed, som skulle afsløres på et pressemøde for særligt inviterede. Da gæsterne begyndte at myldre ind i garderoben, faldt vinterfrakker og halstørklæder, og forventningsfulde smil blev afsløret.

Til at byde velkommen og slå fast, hvor monumental dagens nyhed var, gik Morten Thomsen Højsgaard, direktør i Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke bag mikrofonen.

”I 29 år har vi i Roskilde og ved Roskilde Domkirke ventet på dagen i dag. Så lang tid er det nemlig siden, at den majestætiske og monumentale Domkirke blev udnævnt til UNESCO Verdensarv. Et af de umistelige steder, som vi ikke kan undvære på denne klode, så vigtig er den”, sagde direktør Morten Thomsen Højsgaard i sin velkomst og lagde op til, at tilhørerne nu skulle høre om projektet og om byens, statens og kirkens forhold til den kongelige gravkirke.

Det er den unikke arkitektur og status som kongelig gravkirke, der i 1995 sikrede Domkirken en plads på UNESCO’s verdensarvsliste. Siden har der været ønske om at formidle Domkirkens historie bedre og for flere. Nu er ventetiden slut, og det var tydeligt at mærke på den vidtløftige og spændte stemning i Det Kongelige Palæ.

”Vi er samlet i dag for at fejre, at det nu bliver muligt at fortælle historien om Roskilde Domkirke på en endnu bedre måde og for endnu flere mennesker. Som formand for Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke er det mig en meget, meget stor fornøjelse at sige følgende: Roskilde Domkirke får et verdensarvscenter,” proklamerede formanden for Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke, Morten Langager, hvorefter klapsalver, store smil og forløsning spredte sig i rummet.

Landets nye samlingspunkt

Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke bliver bygherre på verdensarvscenteret, mens museumsorganisationen ROMU er operatør og ledelsesansvarlig. Fondsorganisationen har rejst over 125 millioner kroner til at styrke formidlingen i og omkring Roskilde Domkirke, og Morten Langager benyttede lejligheden til at rette en hjertelig tak mod donorerne. Derefter præsenterede han visionerne for det kommende besøgscenter, som med dagens store nyhed nu kan realiseres.

”Jeg glæder mig til at forvandle drømme til realiteter sammen med jer, der står her i lokalet, og sammen med alle de dygtige mennesker, der arbejder for den her sag. Vi står op skuldrene af folk, der kom før os – og vi arbejder med noget, der skal gives videre til næste generationer. Med verdensarvscentret får vores land et nyt samlingspunkt. Det synes vi i bestyrelsen er værd at råbe hurra for: Længe leve verdensarv, længe leve verdensarvscentret,” sagde Morten Langager og udbragte sammen med hele forsamlingen et trefoldigt hurra, der rungede i palæets højloftede lokaler.

Herefter fik Roskildes borgmester, Tomas Breddam, ordet.

”Jeg er stolt, ydmyg og ufattelig glad over, at vi kan fortælle om dette verdensarvsvidunder til alle vores borgere, til Danmark – ja til hele verden. Jeg kan næsten ikke vente, til det bliver 2028,” lød det blandt andet fra en tydeligt glad borgmester.

Bred politisk opbakning

Det nye verdensarvscenter skal etableres i dele af Det Kongelige Palæ – Lauritz de Thurahs barokke bygningskompleks, hvor også mandagens pressemøde og fejring af nyheden blev afholdt.

”Det er på alle måder formidabelt at være her i dag og sammen med jer fejre, at vi nu – langt om længe – får et verdensarvscenter her i Roskilde. Domkirken har enorm betydning, ikke bare for Roskilde, men for Danmark. I virkeligheden tror jeg, at det er de færreste danskere, der gør sig det klart, at der her i byen ligger noget, der er lige så betydningsfuldt som Pyramiderne og Den Kinesiske Mur. Domkirken er underformidlet. Det laver vi om på i dag,” sagde kulturminister Jakob Engel-Schmidt i sin tale.

Tre af hans politiske kollegaer var også mødt op for at fejre den gode nyhed. Susie Jessen fra Danmarksdemokraterne glæder sig til at kunne tage sine børn med i verdensarvscentret.

”Når man oplever danmarkshistorien gennem kirker, så ved man også, at man står på et fundament, som er vigtigt at kende for at finde ud af, hvem man er. Jeg er fuld af glæde over Danmarks fremtid, når vi ser det her projekt,” sagde Susie Jessen.

De konservatives kulturordfører Birgitte Bergman er også overbevist om, at det nye verdensarvscenter har stor betydning for os alle sammen.

”Hvis ikke vi fornyer den kultur, vi står på, og formidler den på en ny måde, så tror jeg, vi mister nogen undervejs. Vi skal forny for at bevare. Jeg synes, det er en fantastisk dag. Tillykke til jer og til os alle.”

Zenia Stampe, kulturordfører for De Radikale, er opvokset i Roskilde, og på trods af sine ideologiske ståsteder har Domkirken haft stor betydning for Zenia Stampe:

”Jeg er opvokset i et meget venstreorienteret hjem. Jeg er ikke døbt, jeg var ikke medlem af folkekirken, senere blev jeg republikaner – men jeg var så pavestolt af at bo på den side af Clermontgade, der hørte til Roskilde Domkirke. Selv om jeg stadig ikke er døbt og principielt er republikaner, har jeg altid været ekstremt optaget af kirker og af vores kongehus’ historie.”

Hun glæder sig over, at den verdenskulturarv, der har været hendes og byens lokalmiljø, nu bliver åbnet for alle.

Samarbejde på tværs af kulturinstitutioner

Verdensarvscentret forventes at åbne i Det Kongelige Palæ i 2028. ”Den helt perfekte bygning til det helt perfekte formål”, lød det fra formanden for menighedsrådet ved Roskilde Domsogn, Bjarne Hald. Han glæder sig over, at Domkirken, som ikke bare er verdensarv, men også aktiv sognekirke, nu får et besøgscenter.

”Vi er stolte af det unikke samspil, vi har med verdensarven. Med et verdensarvscenter bliver der mere plads til på en gang at udfolde kirkens liv og til at være det historiske vingesus for Roskilde, som vi også er,” lød det fra Bjarne Hald.

Samspillet videreføres i den grad. Udover at rumme udstillinger og formidling, skal Det Kongelige Palæ fortsat være base for Roskilde Stift og for biskop Ulla Thorbjørn Hansen.

”Det kommende verdensarvscenter er et udtryk for samarbejde og netværk på tværs af kulturinstitutionerne. Jeg glæder mig til sammen med centret at være fælles om både Roskilde Domkirke og Roskilde Palæ. Vi får et rigtig tæt naboskab med fortsat bispebolig og kontor i østfløjen og stiftsadministration på førstesalen. Verdensarvscentret bliver endnu en aktør, der åbner dørene til Roskilde Domkirkes historie,” lød det fra biskoppen, der var sidste taler på programmet.

Herefter var der kaffe og lidt sødt til, mens gæsterne gik rundt og fordøjede dagens glædelige nyhed med hinanden. På væggen kørte en film, der er optaget i forbindelse med Christian 9.s begravelse i 1906. Her ses kongens begravelsesfølge forlade Det Kongelige Palæ. Kvinder i sorte sørgedragter og mænd med ekstravagante fjer i hovedbeklædningen trådte ud af den selvsamme dør, som dagens gæster 118 år senere trådte ind ad. Denne gang i mere muntre omstændigheder: Snart skal døren være ankomst for gæster i det kommende verdensarvscenter for Roskilde Domkirke.

Fakta:

Roskilde Domkirke Verdensarvscenter skal formidle historien om Roskilde Domkirke som UNESCO Verdensarv. Det nye verdensarvscenter skal ligge i dele af bygningskomplekset Det Kongelige Palæ lige ved siden af Roskilde Domkirke. Den centrale beliggenhed – med den ikoniske arkitekt Lauritz de Thurahs indgangsport direkte ud mod Roskildes livlige Stændertorv – giver det nye verdensarvscenter en nøglerolle med at binde Roskildes kulturhistoriske miljø omkring Domkirken sammen. Det forventes, at det nye verdensarvscenter kan slå dørene op i løbet af 2028.

Realiseringen af verdensarvscentret er sikret med støtte fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal med 60 mio. kr. og Augustinus Fonden med 25 mio. kr. Roskilde Kommune har bidraget med 25 mio. kr. Kulturministeriet bidrager – med forbehold for Folketingets endelige godkendelse – med 10 mio. kr. i anlægsstøtte og yderligere 10 mio. kr. i driftsstøtte over en 5-årig periode. Projektet er desuden støttet af Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond med 500.000 kroner, og Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke bidrager selv med 6 mio. kr.

Læs mere på verdensarvscenter.dk

Med donationer på over 125 millioner i ryggen er der nu grønt lys til et besøgscenter lige ved den ikoniske Roskilde Domkirke, der er på UNESCO’s Verdensarvsliste. 

Og om få år kan lokale og besøgende fra hele verden blive endnu klogere på den kongelige gravkirkes 1000-årige historie, når et nyt verdensarvscenter slår dørene op.

Det er realiteten, efter at finansieringen til projektet er faldet på plads med store donationer fra først og fremmest A.P. Møller Fonden, Augustinus Fonden, Roskilde Kommune og Kulturministeriet. Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond har med en bevilling også bidraget til projektet.

Bag projektet står Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke.

A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal er med en donation på 60 millioner kroner den største bidragsyder.

”Fonden ønsker at bidrage til en stærkere formidling af den enestående fortælling om Roskilde Domkirkes 1000-årige Danmarkshistorie i værdige, smukke og attraktive rammer”, siger formand for A.P. Møller Fonden, Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla.  

Også Augustinus Fonden bidrager til besøgscentret med en donation på 25 millioner kroner.

”Det er meget glædeligt, at der med det nye verdensarvscenter bliver skabt en nutidig ramme for formidlingen af det storslåede historiske monument. Det giver alle mulighed for at få en dybere og mere kvalificeret forståelse af, at vores fælles nationale kulturarv også er verdensarv,” siger Frank Rechendorff Møller, adm. direktør i Augustinus Fonden. 

En samlende faktor for byens historiske miljø

Det nye verdensarvscenter skal ligge i dele af det store barokkompleks, Det Kongelige Palæ, midt i Roskilde. Med stor respekt for de historiske bygninger skal flere dele af Det Kongelige Palæ indrettes med udstillinger, der formidler historien om Roskilde Domkirke som UNESCO verdensarv. Derudover supplerer det kommende besøgssted Domkirken med moderne faciliteter som café, butik og undervisningsmiljø.

”Det er svært at skjule begejstringen og stoltheden i dag. Det kommende verdensarvscenter bliver en samlende faktor for hele det kulturhistoriske miljø omkring Domkirken til glæde for både byens borgere og turister. At det ovenikøbet kan placeres i de dele af det smukke Kongelige Palæ, der vender ud mod byen og ind mod Domkirken, er intet mindre end en helt optimal løsning,” fortæller Roskildes borgmester, Tomas Breddam.

Med erklæringen om en bevilling, der både dækker anlægsudgifter og giver driftsstøtte til verdensarvscentret de første fem år efter åbningen, har kulturministeren banet vej for, at verdensarvscentret får en solid og sikker start.

“Roskilde Domkirke er med sin historie og arkitektur helt unik dansk kulturarv og verdensarv. Derfor skal turister og lokale besøgende naturligvis have adgang til en tidssvarende formidling, der gør det tydeligt, hvor enestående og universel en betydning, Domkirken har for dansk arkitektur og historie. Det er utroligt glædeligt, at det er lykkedes at samle så mange kræfter om at oprette det nye verdensarvscenter, så ikke alene Domkirkens tårne rager højt op, men fortællingen om Domkirken også kommer til at gøre det,” siger kulturminister Jakob Engel-Schmidt.

For Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke, som er bygherre på projektet, er nyheden selvsagt også skelsættende.

”Det er en glædens dag! Med verdensarvscentret ved Roskilde Domkirke vil mennesker fra hele verden få øjnene op for, hvor rig en kulturarv, vi har i Danmark, med banebrydende håndværk, rig arkitektur og med kongelige historier af ypperste klasse. Vi er taknemlige over for de bevillingsgivere, som har gjort dette projekt muligt,” siger bestyrelsesformand i Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke, Morten Langager.

Levende kirke i kulturmiljø

I Roskilde Domsogn har menighedsrådet i flere årtier ønsket sig et besøgscenter, så glæden er stor nu, hvor det tegner til at blive til virkelighed.

“Det er en drøm, der går i opfyldelse. Som en aktiv og levende sognekirke er vi stolte af det unikke samspil, vi har med verdensarven. Med besøgscentret bliver der mere plads til på én gang at udfolde kirkelivet og at være et historisk vingesus i Roskilde”, siger Bjarne Hald, der er formand for menighedsrådet ved Roskilde Domsogn.

Operatør og ansvarlig for projektet er museumsorganisationen ROMU med direktør Morten Thomsen Højsgaard i spidsen og Lena Bruun Jensen som projektleder.

”Roskilde Domkirke er et kulturhistorisk mesterværk og et nationalt klenodie. Med Verdensarvscentret bliver det muligt at åbne flere døre til den fælles kulturarv, der forener os. Så fra hjertet tak til alle, der har hjulpet og nu vil samarbejde yderligere om at løse denne enormt væsentlige opgave for vores samfund”, udtaler Morten Thomsen Højsgaard.

Kontakt:

Lena Bruun Jensen, projektleder Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke

Tlf.: 5359 1966, lenabj@romu.dk

Sara Peuron-Berg, Formidlingsansvarlig i Roskilde Domkirke

Tlf.: 2012 1981, sap@roskildedomkirke.dk

Fotos og videomateriale i høj opløsning kan hentes på www.verdensarvscenter.dk

Fakta:

Roskilde Domkirke Verdensarvscenter skal formidle historien om Roskilde Domkirke som UNESCO Verdensarv. Det nye verdensarvscenter skal ligge i dele af bygningskomplekset Det Kongelige Palæ lige ved siden af Roskilde Domkirke. Den centrale beliggenhed – med den ikoniske arkitekt Lauritz de Thurahs indgangsport direkte ud mod Roskildes livlige Stændertorv – giver det nye verdensarvscenter en nøglerolle med at binde Roskildes kulturhistoriske miljø omkring Domkirken sammen. Både inde i bygningerne og udenfor er visionen at skabe nye byrum i tidssvarende rammer med en solid historisk klangbund. Blandt andet inddrages palæhaven, så den dels i sig selv er en oplevelse og en oase midt i byen, dels genskaber en fysisk forbindelse mellem Domkirken og Det Kongelige Palæ. Verdensarvscentret vil også kunne tilbyde bedre tilgængelighed for bevægelseshæmmede mennesker.

Realiseringen af verdensarvscentret er sikret med støtte fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal med 60 mio. kr. og Augustinus Fonden med 25 mio. kr. Roskilde Kommune har bidraget med 25 mio. kr. Kulturministeriet bidrager – med forbehold for Folketingets endelige godkendelse – med 10 mio. kr. i anlægsstøtte og yderligere 10 mio. kr. i driftsstøtte over en 5-årig periode. Projektet er desuden støttet af Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond med 500.000 kroner, hvilket er blandt de største bevillinger i fondens historie. Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke, der selv har bidraget med 6 mio. kr., forventer, at det nye verdensarvscenter kan slå dørene op i løbet af 2028.

Roskilde Domkirke, der er kongelig gravkirke, er opført af teglsten omkring år 1200 som afløser for en mindre frådstenskirke på samme sted. I 1995 blev Domkirken optaget på UNESCO’s Verdensarvsliste. De to kriterier, som ligger til grund for udvælgelsen, er den tidlige brug af teglsten på et kirkebyggeri i gotisk stil samt den gennemslagskraft, som Domkirkens status som kongelig gravkirke har haft på monumentets arkitektoniske og stilmæssige udtryk. Formidlingen i det nye verdensarvscenter vil i høj grad afspejle udvælgelseskriterierne i udstillingerne.

Det Kongelige Palæ har siden opførelsen i 1700-tallet haft flere funktioner; som kongelig residens, skole, museum, hjemsted for færdselspolitiet, kreativt rum for flere kunstnere – og siden 1922 også som administrativt knudepunkt for Roskilde Stiftskontor og bispebolig. Den funktion fortsætter som et stærkt symbol på samspillet mellem kongemagt og kirkeliv på tværs af tid.

Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke, der har Morten Langager som bestyrelsesformand, står for at etablere verdensarvscentret ved Roskilde Domkirke. I bestyrelsen for fonden sidder i øvrigt repræsentanter for Roskilde Domsogn, Roskilde Kommune, Nationalmuseet, samt flere eksperter i kommunikation, bygningsdrift og projektudvikling.

Til at lede arbejdet med verdensarvscentret antog projektet i 2021 museumsorganisationen ROMU med direktør Morten Thomsen Højsgaard i spidsen som operatør og ansvarlig.

Arbejdet med at udvikle verdensarvscentret bygger desuden på et omfattende og velfungerende samarbejde mellem flere institutioner. Udstillingerne om de kongelige gravmonumenter skabes i samarbejde med Kongernes Samling. Projektet udgør en studiecase for Kulturens Analyseinstitut. En tæt dialog gennem flere år med fredningsmyndighederne har bidraget til, at projektet i videst muligt omfang understøtter bygningernes historiske værdier med så høj grad af genanvendelse som muligt.

Det nye verdensarvscenter forventes at åbne i løbet af 2028 efter udbud og under forudsætning af endelige godkendelser fra myndigheder.

Læs mere på verdensarvscenter.dk

Fra første til sidste dag bød 2023 på store forandringer, ændrede omstændigheder, nye beslutninger, vilde rejser og store fund, fortæller museumsdirektør i denne introduktion til årsskrift fra museumsorganisationen ROMU.

På årets sidste dag. På den allersidste aften. Da familie og venner stod klar med velkomstdrinken. Mens fjernsynet kørte, som traditionerne byder det.

Da kom overraskelsen.

Hendes Majestæt Dronningen meddelte den 31. december 2023 klokken lidt over 18 i sin tv-transmitterede nytårstale til nationen, at hun havde besluttet sig for at abdicere og overdrage ansvaret til sin søn.

Det var – og det skulle blive – nye tider i Kongeriget Danmark. En epoke på over et halvt århundrede med samme monark på tronen var på vej mod sin afslutning. Kong Frederik 10. og dronning Mary var på vej mod en ny begyndelse i deres gerning, i deres liv, i deres roller som forbundne og forpligtede forbilleder for folket.

Ord skaber, hvad de nævner. Det sagte kan ikke være usagt. Så da først beskeden var givet nytårsaften, var overdragelsen af ansvaret sådan set allerede i gang.

Et tronskifte var sat i værk. Samtidig blev der sat en hegnspæl i danmarkshistorien af den slags, som fremtiden vil inddele mangt og meget efter. Der vil være en tid før, en tid under og en tid efter,
at dronning Margrethe 2. var regent i Danmark.

Verden som sådan ændrede sig i virkeligheden ikke ret meget fra klokken lidt i 18 til klokken kvart over 18 nytårsaften. Men mentalt og i borgernes bevidsthed gjorde det kvarter en verden til forskel.
Pludselig stod det klart, at vi havde flyttet os.

Fra en verden uden internet ved tiltrædelsen i begyndelsen af 1970’erne til en tid i dag med kunstig intelligens, techgiganter og world wide web.

Fra et samfund uden fri abort til en tid med p-piller, meget mere ligestilling og MeToo.

Fra et land med monopol hos DR til en tid med konkurrence om opmærksomheden i mediefladen og på utallige andre fronter.

Fra et Danmark uden for EF og et neutralt Sverige til en situation med stadig tættere bånd mellem Danmark og Europa og med svenskerne på vej ind i NATO.

Listen kunne meget let forlænges. Men pointen står allerede fast: Med tronskiftet har vi fået et nyt årstal, en ny anledning, et nyt prisme, hvorigennem vi kan se på tiden og verden og nationen og vores egen hverdag der, hvor vi nu engang har hjemme.

”Du er kvinde. Jeg er mand. Du maler. Jeg motionerer. Du graver efter fund fra fortiden. Jeg gravede mig ned for ikke at blive opdaget i min tid i forsvaret. Du skaber billeder. Jeg danner makkerskaber. Du svinger den fine pensel. Jeg kom under den store bjælke. Du mestrer ordet. Jeg mangler det af og til. Du er til klassisk. Jeg er til rock”, sagde den daværende kronprins i sin tale til sin mor, da dronningens 50-års regentjubilæum blev fejret i 2022. Vi bladrer således ikke bare om til næste side i bogen om Danmark.

Vi begynder på et nyt kapitel, når vi går fra 2023 til 2024.

PERSONLIGE FORTÆLLINGER I TID OG RUM

2023 vil for altid blive husket i Danmark for det, der skete på årets sidste
dag.

Men året har budt på meget andet, der også har sat sig spor, og som også har betydning, der rækker vidt omkring.

På årets allerførste dag den 1. januar 2023 døde den folkekære journalist og forfatter Lise Nørgaard i en alder af 105 år. Hun kom til verden i 1917 i Roskilde, hvor hun fik sin opdragelse, sin skolegang, sin uddannelse, sine første arbejdsår, sin egen bolig, sin egen familie.

Da nyheden om Lise Nørgaards dødsfald nåede ud til danskerne, gjorde det stort indtryk, ikke mindst i Roskilde, hvor statuen i bronze på Algade
blev et samlingspunkt for mange.

En mindevandring, som ROMU arrangerede sammen med Roskilde Kommune og byens øvrige kulturinstitutioner, opnåede bred opbakning og måtte anmeldes som demonstration for at kunne blive gennemført.

Hele året igennem kunne borgere skrive hilsner med personlige fortællinger om Lise Nørgaard i forbindelse med en portrætudstilling på Roskilde Museum til ære for en af byens mest kendte og indflydelsesrige personligheder fra det 20. århundrede.

”Du har betydet meget for mig og mit liv, som forganger for aldrig at give op”, skrev en gæst, der underskrev sig Majbritt.

”Lise er mit livs Emma Gad. Og tak for det”, skrev en anonym gæst.

”Kære Lise. Tak for alt, hvad du har givet os alle sammen. Det tager vi med os, og derfor er du her stadig”, skrev journalist og foredragsholder Cecilie Frøkjær og bidrog dermed til den store samling af kommentarer, der nu indgår i Roskilde Museums arkiv som dokumentation for eftertiden.

Lise Nørgaards liv fra 1917 til 2023 vil for mange også markere en periode, ikke bare i Roskildes, men i hele Danmarks historie. Hun blev født midt under 1. Verdenskrig, og hun døde, mens Ruslands krig mod Ukraine
rasede. Hun bidrog til at ændre kønsrollerne og synet på flere sociale forhold i Danmark.

Og så skabte hun særligt via tv-serien ”Matador” med fiktionens virkemidler et tidsbillede og et sindbillede på livet i provinsbyen Korsbæk, der i mellemkrigsårene og under 2. Verdenskrig hvirvles ind i den ene menneskelige og samfundsmæssige udviklingshistorie efter den anden.

Lise Nørgaard gjorde flere generationer interesserede i det 20. århundredes historie i Danmark. Med skarp iagttagelsesevne så hun nye tider komme, og hun bidrog selv til at forme og iscenesætte tiden med et væld af kreative talenter. Det er unikt og samtidig utrolig genkendeligt, eksemplarisk og alment.

I en af de første artikler i dette årsskrift fra museumsorganisationen ROMU kædes Lise Nørgaards personlige livshistorie sammen med astronauten Andreas Mogensens rumrejse. I august 2023 tiltrak Mogensen verdens og Danmarks opmærksomhed via sit livs opgave med missionen mod Den Internationale Rumstation.

Med sig havde Andreas Mogensen bl.a. en kopi af Odin-figuren fra Lejre sammen med andre eksempler på kulturskatte med stor betydning for kongerigets udvikling. Det var – og det er – nye tider med en dansker i rummet, som i en koordineret indsats med ROMU og andre museer benytter anledningen til at slå et slag for forhistoriens betydning til den brede befolkning.

ÅRSSKRIFT MED FLERE NYE SIDER AF HISTORIEN

Lise Nørgaard og Andreas Mogensen er langtfra de eneste, der repræsenterer noget epokegørende, noget nyt, noget afgørende i årsskriftet for 2023 fra ROMU. I hver eneste artikel er der nyt at hente, nyt at forstå, nyt at tilføje til den kulturhistorie, som ROMU er sat i verden for at tage vare på.

I Lene Steinbecks artikel om de såkaldte museumshackere får vi historien om, hvordan ROMU i et flerårigt projekt har genopfundet selve museumsbegrebet og skabt udstillinger og tiltag på nye måder og sammen med nye mennesker. For eksempel en 8.-klasse, der viser, hvor og hvordan de finder ny musik. Eller med et andet eksempel en tv-vært som Clement Kjersgaard, der har skabt en ny talkfestival og en ny måde at gå på museum på sammen med ROMU.

”Vi har jo nogle kilder, som lever og har en erindring, som vi kan mødes om”, siger Clement Kjersgaard om det nye projekt, hvor stjerneartister foran et livepublikum på hele Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK, fortæller deres livshistorie, som samtidig er et stykke dansk musik- og samtidshistorie. Han uddyber:

”Når jeg interviewer Annisette, sidder der blandt publikum folk, som har fulgt hende i 60 år og er en del af den løbende samtale. Og når vi interviewer yngre generationer af musikere, så starter vi en samtale, som kan fortsætte de næste mange år. Så vi bygger bro i alle retninger – både til fortiden, nutiden og fremtiden”.

Der er nogle, som fordomsfuldt tror, at museer er støvede eller stillestående. Kommer man i kontakt med et af de ti besøgssteder i ROMU, opdager man en dynamisk og innovativ tilgang, som betyder, at intet støv får lov til at lægge sig.

Nye udstillinger inddrager eksistentielle vinkler på nutidens brændende spørgsmål såsom håbet og frygten i en tid med krig. Det uddyber Dorthe Godsk Larsen i sin artikel om Roskildes historie i krigenes skygge i det 20. århundrede.

Nye produkter opfindes i en lind strøm. Og et af dem er den såkaldte Dom Øl, som udgår fra den i øvrigt nyligt istandsatte Lützhøfts Købmandsgaard i hjertet af Roskilde. Det skriver Jakob Caspersen meget mere om i sin artikel i årsskriftet.

En ny gennemillustreret bog til turister om konger og dronninger i Roskilde Domkirke siden Harald Blåtands dage gør et stykke verdensarv og et nationalt klenodie tilgængeligt for meget brede målgrupper. Det beretter Sara Peuron-Berg om.

Nye metoder med georadar-undersøgelser finder spor i fortidens mægtige landskaber ved Lejre. Det fortæller Ole Thirup Kastholm, Julie Nielsen og Arne Anderson Stamnes om i deres bidrag.

Derudover vælter det frem med nye og undertiden vilde fund fra oldtiden, når detektorførere og fagarkæologer i Roskilde, Frederikssund, Lejre og Egedal Kommuner går i felten. Med tidens nye fremgangsmåder udgør arkæologien en stadig mere fascinerende kilde til ny indsigt og mere udsyn, hvad angår oldtidens samfund og menneskeliv. Det hjælper arkæologerne Cille Krause, Marion Ree, Emil Winther Struve, Christian Dedenroth-Schou, Palle Østergaard Sørensen og Nadja M.K. Mortensen os med at forstå med eksempler og overblik i flere forskellige bidrag til årsskriftet.

Emil Winther Struve kommer i sin artikel om det overraskende og særegne fund af en såkaldt tapkile ved Jørlunde med en særlig arkæologisk opfordring til at holde øjnene særdeles åbne og kigge ned i stedet for op for at finde nyt:

”På storbyferie lyder mantraet ”kig op!” for ikke at gå glip af arkitektoniske detaljer på gamle bygninger med spændende historier”, skriver Emil og fortsætter: ”Ude i landskabet er det oftest også udsigter og horisonter, som drager. Omvendt kunne man opfordre til et ”kig ned!”, hvis man på samme måde er draget af at finde spændende historier fra fortiden på turene i det fri. Hold øjnene åbne. Den næste historie gemmer sig endnu derude i en ved første øjekast undseelig, gråbrun sten”.

STIGENDE INTERESSE HOS BRUGERNE

Det er med god grund, at dronning Margrethe 2. siden studietiden har holdt fast i en tårnhøj interesse for det arkæologiske område. Det er hun bestemt ikke ene om. For bag gråbrune farver kan store skatte gemme sig.

På Frederikssund Museum Færgegården åbnede ROMU i 2023 en spotudstilling med rige detektorfund fra Hornsherred. Udstillingen med titlen ”Manden med ørnehjelmen” blev bredt omtalt og førte til en fornem stigning i antallet af gæster i udstillingerne på museet.

ROMU fik i 2023 i det hele taget flere gæster end året før. Aldrig har der været så mange børn og unge på de ti besøgssteder, som samlet opnåede et besøgstal på 220.874.

At verden forandrer sig omkring ROMU, kan aflæses på flere andre måder, end at tronen skifter, og at en rummission optager os. Det er en trend i hele samfundet, at den trykte presse får stadig vanskeligere vilkår med færre udgivelser, færre mennesker og færre sider til følge. Dette slog også igennem for ROMU, som blev omtalt i færre artikler i pressen i 2023 end året før.

Til gengæld steg den digitale udbredelse for museumsorganisationen ganske betragteligt med flere visninger og besøgende på web, flere brugere af sociale medier og markant flere modtagere af nyhedsbreve end tidligere. Det er nye tider, også hvad angår museumsorganisationens måde at komme i kontakt med sine brugere på.

Den digitale transformation i verden og den nye tids sociale medier præger også ROMU. Men et stort mål er og bliver uforandret: Vi ønsker i ROMU at gøre kulturarven inden for vores ansvarsområde tilgængelig for stadig flere borgere gennem møder med autentiske genstande på fysiske besøgssteder.

MUSEERNES NYE TIDER

I slutningen af 2023 godkendte bestyrelsen for ROMU en ny strategi for museumsorganisationen, der gælder for de næste fem år. Netop det fysiske besøg og mødet med autentiske arkæologiske og historiske genstande er et nøglepunkt i strategien.

”Dit besøg forandrer dig – og verden”, lyder visionen. Vi ønsker i ROMU gennem vores arbejde at gøre en forskel, at påvirke og gerne forandre vores besøgende og brugere.

I ROMU tror vi på, at det er hamrende vigtigt for samfundet, at museerne bevarer, åbner og udbreder kulturarv.

Også derfor ønsker vi i ROMU på tværs af generationer og på et solidt fagligt grundlag at give stadig flere borgere mulighed for at møde fortiden i nutiden for sammen at kunne forme en bedre fremtid.

Det er store ord, som giver mening, når de i det daglige omsættes til konkrete møder med borgere og konkret arbejde med at indsamle, registrere, bevare, forske, formidle, forvalte og administrere kulturarv.

I 2023 kom en arbejdsgruppe med mandat fra kulturministeren og rege ringen med et forslag til en ny museumsreform. Forslaget har skabt stor debat om, hvad fremtiden vil indebære, især for de statsanerkendte museer i Danmark, som også er den kategori, ROMU hører til.

ROMU har igennem de senere år udviklet sig til at blive en af de større museumsenheder i landet med en samling fordelt på to magasiner med i alt over 200.000 genstande, med over 100 ansatte på kontrakt, med ansvar for mere end 220.000 gæster, med en årlig omsætning på tæt ved 50 millioner kroner, med kulturhistorisk ansvar for både arkæologi og nyere tid i fire kommuner, med tilsyn med fredede fortidsminder i ti kommuner, med ledelsesansvar for og arbejde med verdensarv ved Roskilde Domkirke, dertil med en landsdækkende opgave med populærmusikkens kulturarv.

Det er meget væsentligt for ROMU, at der i så kompleks og stor en organisation med højt specialiserede indsatser, der udføres på vegne af hele samfundet, er ro omkring økonomien og statslig og offentlig opbakning til det virke, der udfoldes.

I skrivende stund er der ikke klarhed over, hvad museumsreformen vil indebære af nye tider omkring de statslige rammer for landets museer og for ROMU som en statsanerkendt kulturhistorisk museumsorganisation.

Men det er sikkert og vist, at vi ufortrødent med afsæt i den nye strategi fortsætter vores arbejde med fortiden i nutiden med fast overbevisning om, at det bidrager til, at vi sammen kan forme en bedre, en mere oplyst og en rigere fremtid.

Også i 2023 har vi kun kunnet udføre vores virke som følge af velvillig støtte og opbakning fra en meget bred og meget trofast vifte af fonde, foreninger og andre bevillingsgivere, hvoraf flere fremhæves på en særlig takkeliste her i årsskriftet.

Årsskriftet for 2023 vidner med sine eksempler om den enorme dedikation, som topprofessionelle kolleger lægger i deres arbejde dag efter dag, år efter år. Nogle år står i traditionernes og gentagelsernes tegn. Andre år er, som 2023, kendetegnet ved større eller usædvanlige mængder af brud, forandringer, skift i tid, i rum, i metoder, i materialer, i måden at organisere sig på.

I 2023 flyttede vi fra første til sidste dag historiske hegnspæle med ord, med handlinger, med rejser, med beslutninger og med nye omstændigheder eller forhold, der bare indtraf.

”Nye tider” er således i flere henseender den helt rigtige overskrift på årsskriftet om det epokegørende 2023 fra ROMU. Indholdet er dygtigt udvalgt og nøje kvalitetssikret af redaktørerne, Nadja M.K. Mortensen og Lars Kjølhede Christensen.

Rigtig god læselyst!