Der blev nærstuderet, diskuteret, snakket og lyttet, da det endelig blev offentliggjort, hvem der skal skabe Roskilde Domkirke Verdensarvscenter. Ved afsløringen kunne de inviterede se de første planer for det kommende besøgscenter og høre både dommernes begrundelse for valget og en repræsentant fra vinderholdet fortælle lidt om den store opgave, der venter.

Der er plads til en opløftet stemning i de højloftede lokaler i Det Kongelige Palæ i Roskilde. Og det blev til fulde udnyttet, da vinderen af en konkurrence om at skabe Roskilde Domkirke Verdensarvscenter blev offentliggjort torsdag den 5. februar.

Fire hold havde deltaget i konkurrencen om nænsomt at omdanne dele af Lauritz de Thurahs smukke palæ, som i 2028 skal genopstå som nutidigt besøgscenter.

Med et glas bobler i den ene hånd og kransekage i den anden gik gæsterne nysgerrigt rundt blandt de fire konkurrenceforslag, der var udstillet i dagens anledning. Der blev diskuteret, peget og nærstuderet, for det er første gang, at konkrete planer for Roskilde Domkirke Verdensarvscenter ser dagens lys.

Direktør i ROMU, Morten Thomsen Højsgaard, tog mikrofonen for at udløse spændingen.

”Det er en glædens og en stolthedens dag. Kold udenfor, men med varme indeni. Jeg glæder mig til nu at sige: Tillykke til Cobe arkitekter med underrådgiverne Arcgency, restaureringseksperterne fra Drachmann Arkitekter, ingeniørerne fra Artelia og landskabsarkitekt Niels Mellergaard. Der må gerne klappes.”

Og det blev der.

Et godt og modigt projekt

Et blik hen over de fire konkurrenceforslag, som i øjeblikket kan ses udstillet på Roskilde Museum, viser stor kreativitet i løsningerne, men også massiv respekt for de store fodspor, arkitekterne skal træde i. Lauritz de Thurah, som tegnede og fik opført Det Kongelige Palæ i 1730’erne, var en af barokkens mest fremtrædende danske arkitekter. Derfor er bygningerne i dag fredet. En vigtig del af konkurrenceoplægget var netop at finde balancen mellem bevaring og fornyelse, restaurering og udvikling.

Næste taler var Poul Schülein, arkitekt og fagdommer med erfaring i restaurering, der fik mikrofonen for at begrunde dommernes valg. Han indledte med at fortælle om opgavens kompleksitet – men også at rose beslutningen om, at verdensarvscenteret netop skal ligge i de Thurahs ikoniske bygninger.

”Jeg synes det er rigtig, rigtig godt og modigt at man har valgt de her lokaliteter til at lave et UNESCO verdensarvscenter. I stedet for at lave en nybygning, genanvender man nogle af de bygninger, som har så høj arkitektonisk kvalitet, og som er enestående for Danmark – bygninger fra syttenhundredetallet, som kan bruges igen og igen.”

Kig til domkirkens spir

Herefter lavede Poul Schülein nogle nedslag i Cobes projektforslag, som især udmærkede sig ved et godt flow – altså, at der bliver et naturligt forløb gennem bygningerne, som fremover skal rumme alt fra billetsalg og butik, til café og selvfølgelig udstillinger. Alt sammen tilføjelser, som det 300 år gamle hus af gode grunde ikke er født med.

Cobe har ifølge dommerne følsomt og elegant løst opgaven med at give de fredede bygninger et nødvendigt løft. Men også med dristige forslag, som udfordrede både dommerne og sandsynligvis også Slots- og Kulturstyrelsen, der ejer bygningerne. Blandt andet foreslår arkitekterne et hul i loftet i bygningens vestlænge, så man inde fra udstillingerne kan se direkte op på domkirkens spir.

”En af grundene til, at vi valgte Cobe-gruppens projekt er at vi har tillid til, at de i den gruppe har de rigtige restaureringsfaglige og moderne indsigter i, hvordan man kan prøve at provokere lidt, så det her hus også kommer til at være et nutidigt hus,” fortalte Poul Schülein, der understregede, at det ikke er nok at overbevise dommerne – fredningsmyndighederne har sidste ord i alle ændringer.

Sitren af ydmyghed og respekt

Endelig var det tid til at høre fra vinderne, og Dan Stubbergaard, arkitekt og stifter af Cobe, trådte frem.

”At vinde arkitektkonkurrencer er jo fantastisk. Vi går jo ind i sådan et rum, hvor vi arbejder, vi diskuterer, og vi sidder til sent ud på natten. Der er stress, og vi er trætte – og så er det der med at vinde jo fuldstændig fantastisk. Men nogle projekter er helt særlige at vinde, og det her er helt unikt. Vi sitrer af ydmyghed og respekt, men også af glæde,” lød det fra Dan Stubbergaard.

”Vi skal etablere et sted, som jo skal formidle noget af det allervigtigste, vi har i kongeriget: Vores fælles historie og vores kollektive hukommelse. Det forbinder os på tværs af generationer, så det handler også om at skabe et sted, hvor vi mennesker kan opleve noget ganske særligt sammen. Og det tror jeg er rigtig vigtigt, måske især lige nu i den tid, vi befinder os i.”

Han understregede, at vinderforslaget er resultatet af et samarbejde mellem firmaer med forskellige fagligheder. Cobe vinder opgaven med Arcgency, Drachmann Arkitekter, Artelia og Niels Mellergaard.

”På vegne af hele holdet vil jeg gerne sige tusind, tusind tak. Vi lover jer, at vi skal gøre os umage,” sluttede Dan Stubbergaard og bad holdet træde frem til dagens længste klapsalve.

Med spændingen udløst kunne de inviterede gæster igen dykke ned i de fire konkurrenceforslag. Denne gang med en idé om, hvad der forbliver tanker på en planche og hvad der nu skal arbejdes på at realisere. 

Der er stadig noget tid til, at Roskilde Domkirke Verdensarvscenter slår dørene op for gæster i 2028. Men i kulisserne sker der hele tiden noget, og nu inviteres alle til et kig ind i maskinrummet. I hele februar kan du på Roskilde Museum se skitserne til de første planer for verdensarvscenteret, og i uge 9 inviterer vi på to guidede rundvisninger i palæet og en status på projektet.

Endelig kan sløret løftes for de første konkrete planer for Det Kongelige Palæ, der i fremtiden også skal huse Roskilde Domkirke Verdensarvscenter. Det er nemlig blevet offentliggjort, at arkitektfirmaet Cobe med underrådgivere har vundet konkurrencen om at omdanne de fredede bygninger til nutidig besøgssted. Det betyder også, at vi nu kan vise det vindende holds forslag til, hvordan verdensarvscenteret skal se ud.

Roskilde Domkirke Verdensarvscenter bliver ikke bare byens nye udstillingssted, hvor Domkirkens historie skal formidles. Med en transformation af portbygningen og Palæhaven vil byens historiske centrum samtidig få et nyt samlingssted med cafe, butik og et helt nyt, grønt byrum, der binder miljøet omkring Domkirken og Stændertorvet sammen.

Cobes vinderforslag vil sammen med de tre øvrige forslag blive udstillet på Roskilde Museum resten af februar. Det er gratis at komme ind og se den midlertidige udstilling.

Kom på guidet rundvisning i palæet
I uge 9 inviterer vi til to arrangementer, hvor du kan få en guidet tur i palæet og en status på projektet – og måske en fornemmelse af, hvad det nye verdensarvscenter kommer til at betyde for byen.

Det foregår:

• Tirsdag den 24. februar kl. 10-11 v/ Morten Thomsen Højsgaard, direktør for ROMU
• Torsdag den 26. februar kl. 15-16 v/ Lena Bruun Jensen, projektchef for Roskilde Domkirke Verdensarvscenter

Mødested er på Roskilde Museum, hvor de fire konkurrenceforslag inklusiv vinderforslaget kan ses.

Efterfølgende går turen over til Det Kongelige Palæ og rundt i nogle af de lokaler, der i fremtiden skal huse Roskilde Domkirke Verdensarvscenter. Undervejs vil henholdsvis Morten Thomsen Højsgaard og Lena Bruun Jensen fortælle om arbejdet med at skabe det nye besøgssted. Arrangementet har en varighed af en times tid. Det er gratis at deltage, men kræver tilmelding via billetto.

Roskilde Domkirke Verdensarvscenter forventes at åbne i 2028. Bygherre er fondsorganisationen bag kulturarv Roskilde Domkirke med museumsorganisationen ROMU som operatør og ledelsesansvarlig. Det Kongelige Palæ skal også fortsat rumme biskoppens bolig og administrationen for Roskilde Stift.

Læs mere om vinderforslaget.

Læs mere og følg tilblivelsen af Roskilde Domkirke Verdensarvscenter på www.verdensarvscenter.dk

Det bliver arkitektfirmaet Cobe, der over de næste år skal stå i spidsen for at transformere dele af Det Kongelige Palæ til verdensarvscenter for Roskilde Domkirke. Cobe med underrådgivere vandt konkurrencen med et forslag, der nænsomt omdanner de historiske, barokke bygninger til moderne besøgscenter.

En vigtig milepæl er nået på vejen mod at skabe Roskilde Domkirke Verdensarvscenter: Det er netop blevet offentliggjort, at arkitektfirmaet Cobe med underrådgivere har vundet konkurrencen om at transformere dele af Det Kongelige Palæ til et ambitiøst besøgscenter frem mod åbningen i 2028.

Vestfløjen i Lauritz de Thurahs barokke bygningskompleks fra 1730’erne skal sammen med hovedbygningens stueetage indrettes til udstillingsrum, mens portbygningen omdannes til ankomstområde med blandt andet billetsalg, butik og caféområde. Cobe leverede ifølge et enigt dommerpanel det mest overbevisende forslag med en stærk vision om en samlet løsning for et komplet verdensarvscenter.

En meningsfuld opgave

Mens bygningerne indvendigt vil gennemgå nænsomme, men synlige forandringer, vil palæets ydre i store træk fremstå som i dag. Dog skal Palæhaven omdannes til et nyt, grønt byrum. For at styrke forbindelsen mellem palæet og Roskilde Domkirke lægger Cobe op til at skabe adgang gennem muren omkring haven – en øvelse, der samtidig vil være med til at skabe et godt flow og sammenhæng i Roskildes historiske bymidte omkring Domkirken.

”Det er en opgave, som Cobe går til med stolthed og ydmyghed,” fortæller arkitekt og stifter af Cobe, Dan Stubbergaard og fortsætter:

“At arbejde med vores fælles verdensarv er en af arkitektfagets mest meningsfulde opgaver – og et stort ansvar. Vores ambition er at sikre, at Roskilde Domkirke forbliver relevant, som et sted med enestående værdi for både nutidige og fremtidige generationer. Vi ønsker at skabe et levende verdensarvscenter, der bliver en aktiv del af byens hverdag og kulturelle liv, med Roskilde Domkirke som naturligt omdrejningspunkt. Et verdensarvscenter, der forener de historiske, fredede rammer med nutidige muligheder og samtidig styrker forståelsen for, deltagelsen i og kendskabet til vores fælles historie.”

Cobe får rollen som ansvarlig rådgiver og skal sammen med underrådgiverne Arcgency ApS, Drachmann Arkitekter, Artelia A/S og landskabsarkitekt Niels Mellergaard stå for bygningstransformationen frem mod åbningen i 2028.

Palæet i en ny rolle

Udover Cobe deltog AART architects, ERIK Arkitekter og Rønnow Arkitekter A/S. Ifølge fagdommer Poul Schülein, arkitekt med erfaring inden for fredning, afleverede alle fire hold stærke forslag, der understregede de gode muligheder for at anvende bygningen på andre måder, end den oprindeligt var tænkt.

Selvom fredningsforholdene er styrende for projektet, er Cobe i høj grad lykkedes med at skabe et funktionsskifte, der netop rammer balancen mellem transformation og restaurering, fortæller Poul Schülein:

”Cobe leverede det mest helstøbte og robuste forslag, som styrker bygningens arkitektoniske kvalitet ved at bruge det eksisterende. For eksempel i portbygningen, hvor man fritlægger de gamle lofter, men tilføjer en modernitet, der taler sammen med de originale træk. De besøgende vil opleve at komme ind i en nytænkning af et barokt anlæg og få fornemmelsen af, hvad noget, som er bygget for længe siden, med nogle justeringer kan tilbyde i dag. Det er vildt – og meget bæredygtigt, at de kvaliteter fra fortiden kan genanvendes igen og igen.”

Glæde over milepæl

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt ser frem til, at det nye verdensarvscenter snart begynder at tage form:

”Det er utrolig glædeligt, at verdensarvscenteret nu er kommet et afgørende skridt videre. Nu kan man få et bedre indtryk af de oplevelser, der venter om et par år. Roskilde Domkirke har en helt unik rolle i danmarkshistorien, der ligesom Domkirkens spir hæver sig højt over byen og fjordlandskabet. Domkirken giver et enestående overblik over danmarkshistorien og 800 års europæisk arkitekturhistorie.”

Også hos Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke glæder man sig over, at projektet nu kan gå ind i næste fase.

”Det her er en vigtig milepæl i forhold til vores ambitioner om at opføre et verdensarvscenter i verdensklasse i forbindelse med Roskilde Domkirke. Vi får i Cobe en solid samarbejdspartner, som er med til at sikre, at verdensarvscenteret i Lauritz de Thurahs palæ bliver imødekommende, varmt og rummeligt for gæster fra både ind- og udland. Vi glæder os meget til sammen med Cobe at skabe en ny oase i byen,” siger bestyrelsesformand Morten Langager.

Udstillinger udbydes til foråret

Roskilde Domkirke kom i 1995 på UNESCO’s Verdensarvsliste på grund af sin enestående arkitektur og betydning. Siden udpegelsen har det været et ønske at styrke formidlingen om kirkens historie. Et ønske, der nu er på vej til at blive opfyldt med åbningen af verdensarvscenteret i 2028.

Opgaven med at transformere dele af Lauritz de Thurahs barokke bygningskompleks var i 2025 i udbud, og fire hold blev i oktober prækvalificeret i konkurrencen. De fire hold var:

• AART architects med underrådgiverne VMB Arkitekter A/S, LYTT Architecture A/S, ABC Rådgivende Ingeniører og AART architects East
• Cobe A/S med underrådgiverne Arcgency ApS, Drachmann Arkitekter, Artelia A/S og Niels Mellergaard
• ERIK Arkitekter med underrådgiverne Reiulf Ramstad Arkitekter, VITA ingeniører og BOGL
• Rønnow Arkitekter A/S med underrådgiverne CUBO Arkitekter, EKJ Rådgivende Ingeniører, DETBLÅ, NORRØN og Eduard Troelsgård Rådgivende Ingeniører

Alle fire forslag vil blive udstillet med offentlig adgang på Roskilde Museum, Sankt Ols Stræde 3 i Roskilde, resten af februar.

Til foråret vil endnu en konkurrence blive udbudt vedrørende opgaven med at skabe udstillingerne.

Formidlingen i det nye verdensarvscenter vil i høj grad afspejle de to kriterier, som ligger til grund for kirkens udpegelse til UNESCO Verdensarv: den tidlige brug af teglsten på et kirkebyggeri i gotisk stil samt den gennemslagskraft, som Domkirkens status som kongelig gravkirke har haft på monumentets arkitektoniske og stilmæssige udtryk.

Flotte donationer banede vejen

Det er staten, der ejer Det Kongelige Palæ, som er en fredet bygning. Bygningstransformationen kræver dels respekt for palæets historiske betydning, dels en forståelse for en tidssvarende besøgsoplevelse.

Hele projektet med at skabe rammer for og indhold til Roskilde Domkirke Verdensarvscenter er sikret med støtte fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, som støtter med 60 millioner kroner, mens Augustinus Fonden giver 25 millioner kroner.

Roskilde Kommune har bidraget med 25 millioner kroner, og Kulturministeriet støtter med 10 millioner kroner i anlægsstøtte og yderligere 10 millioner kroner i driftsstøtte over en femårig periode.

Projektet er desuden støttet af Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond med 500.000 kroner, og Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke bidrager selv med 6 millioner kroner.

Bauherr er bygherrerådgiver, mens operatør og ansvarlig for projektet er den statsanerkendte museumsorganisation ROMU med direktør Morten Thomsen Højsgaard i spidsen og Lena Bruun Jensen som projektchef.

Roskilde Domkirke Verdensarvscenter forventes at åbne i 2028 under forudsætning af endelige godkendelser fra myndigheder.

Det Kongelige Palæ vil ud over Verdensarvscenteret også fortsat rumme biskoppens bolig og administrationen for Roskilde Stift.

Læs mere og følg tilblivelsen af Roskilde Domkirke Verdensarvscenter på www.verdensarvscenter.dk

Titlen er ”Kongelige begravelser”, men fejringen af bogen var alt andet end sørgelig. Bogreceptionen i Det Kongelige Palæ bød blandt andet på et smukt traktement med royalt islæt og stærke ord om naboen, Roskilde Domkirke, der i centrum for de kongelige begravelser er en vigtig påmindelse om, at der også er et i morgen.

Det er svært ikke at lade øjnene glide rundt i krogene i Det Kongelige Palæ – monarkiets residens i forbindelse med blandt andet kongelige begravelser i Roskilde Domkirke. Måske strejfer ens blik dét sted, hvor en Frederik eller en Christian engang for længe siden lod øjnene finde hvile med tankerne på den store opgave, der lå forude. Et farvel til én konge betød goddag til en anden: En tronfølger blev til en regent. Begravelsen markerede overgangen.

Onsdag den 19. november udkom bogen ’Kongelige begravelser’ af ROMU-forsker Laura Maria Schütze – en bog om netop kongelige begravelser i Roskilde Domkirke. I sin forskning bag bogen gennemgår Schütze 1000 års ritualer og skikke omkring monarkiets vigtigste tradition. Det er blevet til en bog, som for første gang samler de kongelige begravelser, fra Harald Blåtand til i dag. I anledningen af udgivelsen blev der afholdt reception i Det Kongelige Palæ i Roskilde.

”Det føles meget rigtigt at stå i netop det her rum og præsentere bogen, fordi Det Kongelige Palæ i den grad har spillet en rolle i de ceremonier, jeg beskriver i bogen,” fortalte Laura Maria Schütze, der er museumsinspektør i ROMU.

Pyramideformede chokoladeglæder

Palæet ved siden af Roskilde Domkirke er tegnet af arkitekten Lauritz de Thurah og opført i 1730’erne. Udover at være opholdssted for de kongelige, blev Det Kongelige Palæ brugt til at traktere gæster. For eksempel i forbindelse med Frederik 5.s begravelse i 1766.

”Efter bisættelsen gik man over i palæet, hvor vi befinder os lige nu, og så holdt man et overdådigt taffel efter devisen ’jo større, des bedre’. Det gjaldt især desserterne, der var formet efter kongens bygningsværker – Frederikskirken, Frederiks Tyske Kirke og Frederikshospitalet. Men også pyramiden fra hans castrum doloris gik igen på kagebordet,” fortalte Laura Maria Schütze, mens billeder fra bogen dukkede op på en storskærm bag hende.

Et af dem viste Frederik 5.s castrum doloris – en skik, hvor den kongelige kiste bliver stillet til offentligt skue inden begravelsen.

”Pyramiden var netop et symbol på udødelighed og den evige enevælde. Det var en meget gennemført begravelse, og den her måde at bruge kagekunsten til at iscenesætte kongemagten er ganske enkelt imponerende. Derfor er det selvfølgelig passende, at vi i dag serverer pyramideformede chokolader,” sagde hun med henvisning til dagens kagebord, der altså var en lille hilsen til fortiden.

Der er også en dag i morgen

Laura Maria Schütze har arbejdet med sit forskningsprojekt om de kongelige begravelsesritualer i seks år. Undervejs har hun fået faglig sparring, blandt andet af kongelig ordenshistoriograf, lektor Jes Fabricius Møller. Han deltog i receptionen, hvor han sagde et par ord og lykønskede den nyslåede forfatter.

”Din bog har to temaer, som langsomt er gået op for mig,” sagde Jes Fabricius Møller.

”Det ene er begrebet succession – altså, efterfølgelsen. Det er et vigtigt politisk begreb, ikke kun for monarkier og enevældige, men for samfundet. Det er vigtigt, at vi ved, at der kommer noget efter os. Hvis man ikke anerkender successionen, anerkender man heller ikke, at der er en fremtid. For monarkiets vedkommende er successionen begravelsen. Derfor er Roskilde Domkirke en vigtig påmindelse om, at der også er et i morgen, ” sagde han.

Folkets essentielle deltagelse

Som kongelige gravkirke er Roskilde Domkirke hvilested for omkring 40 konger og dronninger fra vikingetiden til i dag. Hver af dem er begravet i henhold til de kongelige traditioner. Et gennemgående fællestræk, som Laura Maria Schütze har sat fokus på i bogen, er folkets rolle i afskeden med deres regent. Det var det andet tema, som Jes Fabricius Møller fremhævede:

”Du peger så rigtigt på noget, som slet ikke har været så tydelig for mig før. Nemlig, at begravelsen kun kan fungere som en institution, hvis der er deltagelse. Det fantastiske ved ordet deltagelse er, at det jo ikke alene betyder, at folk er der. De er der ikke som tilskuere – de er der som deltagere. Og som deltager til en begravelse viser man sin medfølelse og ja, sin deltagelse. Så tak for den her bog. Jeg synes, den er vigtig,” sluttede han.

Efter talerne blev der snacket, skålet og snakket mens mørket sænkede sig over palæet. Dog kun i én forstand. Palæet går en lysende fremtid i møde med transformationen til verdensarvscenter, som skal formidle historien om Roskilde Domkirke som verdensarv. Blandt andet på baggrund af den forskning, som Laura Maria Schütze har frembragt, og som blev fejret på helt det rigtige sted: Det Kongelige Palæ, nærmeste nabo til Danmarks kongelige gravkirke, Roskilde Domkirke.

Kongelige begravelser er udkommet på Gads Forlag.

Den fagfællebedømte bog er skrevet af ph.d. i religionssociologi, museumsinspektør ved ROMU i Roskilde og ekstern forsker ved Københavns Universitet, Laura Maria Schütze.

Forskningen, som ligger til grund for bogen, er støttet af VELUX FONDEN, Fonden til Støtte af Kulturhistorisk Forskning og Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke.

Den bliver samtidig en del af forskningsfundamentet under Roskilde Domkirke Verdensarvscenter, der med planlagt åbning i 2028 skal fortælle historien om Roskilde Domkirke som verdensarv.

Læs mere: Ny bog: ROMU-forsker gransker 1000 års kongelige begravelsestraditioner

Kongelige begravelser af Laura Maria Schütze
Udkommer på Gads Forlag den 19. november 2025
ISBN: 9788712077886
Antal sider: 320, pris: 349,95 kr.
OBS! Særpris 325,- kr. i butikken på Roskilde Museum og i ROMU webshop

Der blev nærstuderet, diskuteret, snakket og lyttet, da det endelig blev offentliggjort, hvem der skal skabe Roskilde Domkirke Verdensarvscenter. Ved afsløringen kunne de inviterede se de første planer for det kommende besøgscenter og høre både dommernes begrundelse for valget og en repræsentant fra vinderholdet fortælle lidt om den store opgave, der venter.

Der er plads til en opløftet stemning i de højloftede lokaler i Det Kongelige Palæ i Roskilde. Og det blev til fulde udnyttet, da vinderen af en konkurrence om at skabe Roskilde Domkirke Verdensarvscenter blev offentliggjort torsdag den 5. februar.

Fire hold havde deltaget i konkurrencen om nænsomt at omdanne dele af Lauritz de Thurahs smukke palæ, som i 2028 skal genopstå som nutidigt besøgscenter.

Med et glas bobler i den ene hånd og kransekage i den anden gik gæsterne nysgerrigt rundt blandt de fire konkurrenceforslag, der var udstillet i dagens anledning. Der blev diskuteret, peget og nærstuderet, for det er første gang, at konkrete planer for Roskilde Domkirke Verdensarvscenter ser dagens lys.

Direktør i ROMU, Morten Thomsen Højsgaard, tog mikrofonen for at udløse spændingen.

”Det er en glædens og en stolthedens dag. Kold udenfor, men med varme indeni. Jeg glæder mig til nu at sige: Tillykke til Cobe arkitekter med underrådgiverne Arcgency, restaureringseksperterne fra Drachmann Arkitekter, ingeniørerne fra Artelia og landskabsarkitekt Niels Mellergaard. Der må gerne klappes.”

Og det blev der.

Et godt og modigt projekt

Et blik hen over de fire konkurrenceforslag, som i øjeblikket kan ses udstillet på Roskilde Museum, viser stor kreativitet i løsningerne, men også massiv respekt for de store fodspor, arkitekterne skal træde i. Lauritz de Thurah, som tegnede og fik opført Det Kongelige Palæ i 1730’erne, var en af barokkens mest fremtrædende danske arkitekter. Derfor er bygningerne i dag fredet. En vigtig del af konkurrenceoplægget var netop at finde balancen mellem bevaring og fornyelse, restaurering og udvikling.

Næste taler var Poul Schülein, arkitekt og fagdommer med erfaring i restaurering, der fik mikrofonen for at begrunde dommernes valg. Han indledte med at fortælle om opgavens kompleksitet – men også at rose beslutningen om, at verdensarvscenteret netop skal ligge i de Thurahs ikoniske bygninger.

”Jeg synes det er rigtig, rigtig godt og modigt at man har valgt de her lokaliteter til at lave et UNESCO verdensarvscenter. I stedet for at lave en nybygning, genanvender man nogle af de bygninger, som har så høj arkitektonisk kvalitet, og som er enestående for Danmark – bygninger fra syttenhundredetallet, som kan bruges igen og igen.”

Kig til domkirkens spir

Herefter lavede Poul Schülein nogle nedslag i Cobes projektforslag, som især udmærkede sig ved et godt flow – altså, at der bliver et naturligt forløb gennem bygningerne, som fremover skal rumme alt fra billetsalg og butik, til café og selvfølgelig udstillinger. Alt sammen tilføjelser, som det 300 år gamle hus af gode grunde ikke er født med.

Cobe har ifølge dommerne følsomt og elegant løst opgaven med at give de fredede bygninger et nødvendigt løft. Men også med dristige forslag, som udfordrede både dommerne og sandsynligvis også Slots- og Kulturstyrelsen, der ejer bygningerne. Blandt andet foreslår arkitekterne et hul i loftet i bygningens vestlænge, så man inde fra udstillingerne kan se direkte op på domkirkens spir.

”En af grundene til, at vi valgte Cobe-gruppens projekt er at vi har tillid til, at de i den gruppe har de rigtige restaureringsfaglige og moderne indsigter i, hvordan man kan prøve at provokere lidt, så det her hus også kommer til at være et nutidigt hus,” fortalte Poul Schülein, der understregede, at det ikke er nok at overbevise dommerne – fredningsmyndighederne har sidste ord i alle ændringer.

Sitren af ydmyghed og respekt

Endelig var det tid til at høre fra vinderne, og Dan Stubbergaard, arkitekt og stifter af Cobe, trådte frem.

”At vinde arkitektkonkurrencer er jo fantastisk. Vi går jo ind i sådan et rum, hvor vi arbejder, vi diskuterer, og vi sidder til sent ud på natten. Der er stress, og vi er trætte – og så er det der med at vinde jo fuldstændig fantastisk. Men nogle projekter er helt særlige at vinde, og det her er helt unikt. Vi sitrer af ydmyghed og respekt, men også af glæde,” lød det fra Dan Stubbergaard.

”Vi skal etablere et sted, som jo skal formidle noget af det allervigtigste, vi har i kongeriget: Vores fælles historie og vores kollektive hukommelse. Det forbinder os på tværs af generationer, så det handler også om at skabe et sted, hvor vi mennesker kan opleve noget ganske særligt sammen. Og det tror jeg er rigtig vigtigt, måske især lige nu i den tid, vi befinder os i.”

Han understregede, at vinderforslaget er resultatet af et samarbejde mellem firmaer med forskellige fagligheder. Cobe vinder opgaven med Arcgency, Drachmann Arkitekter, Artelia og Niels Mellergaard.

”På vegne af hele holdet vil jeg gerne sige tusind, tusind tak. Vi lover jer, at vi skal gøre os umage,” sluttede Dan Stubbergaard og bad holdet træde frem til dagens længste klapsalve.

Med spændingen udløst kunne de inviterede gæster igen dykke ned i de fire konkurrenceforslag. Denne gang med en idé om, hvad der forbliver tanker på en planche og hvad der nu skal arbejdes på at realisere. 

Der er stadig noget tid til, at Roskilde Domkirke Verdensarvscenter slår dørene op for gæster i 2028. Men i kulisserne sker der hele tiden noget, og nu inviteres alle til et kig ind i maskinrummet. I hele februar kan du på Roskilde Museum se skitserne til de første planer for verdensarvscenteret, og i uge 9 inviterer vi på to guidede rundvisninger i palæet og en status på projektet.

Endelig kan sløret løftes for de første konkrete planer for Det Kongelige Palæ, der i fremtiden også skal huse Roskilde Domkirke Verdensarvscenter. Det er nemlig blevet offentliggjort, at arkitektfirmaet Cobe med underrådgivere har vundet konkurrencen om at omdanne de fredede bygninger til nutidig besøgssted. Det betyder også, at vi nu kan vise det vindende holds forslag til, hvordan verdensarvscenteret skal se ud.

Roskilde Domkirke Verdensarvscenter bliver ikke bare byens nye udstillingssted, hvor Domkirkens historie skal formidles. Med en transformation af portbygningen og Palæhaven vil byens historiske centrum samtidig få et nyt samlingssted med cafe, butik og et helt nyt, grønt byrum, der binder miljøet omkring Domkirken og Stændertorvet sammen.

Cobes vinderforslag vil sammen med de tre øvrige forslag blive udstillet på Roskilde Museum resten af februar. Det er gratis at komme ind og se den midlertidige udstilling.

Kom på guidet rundvisning i palæet
I uge 9 inviterer vi til to arrangementer, hvor du kan få en guidet tur i palæet og en status på projektet – og måske en fornemmelse af, hvad det nye verdensarvscenter kommer til at betyde for byen.

Det foregår:

• Tirsdag den 24. februar kl. 10-11 v/ Morten Thomsen Højsgaard, direktør for ROMU
• Torsdag den 26. februar kl. 15-16 v/ Lena Bruun Jensen, projektchef for Roskilde Domkirke Verdensarvscenter

Mødested er på Roskilde Museum, hvor de fire konkurrenceforslag inklusiv vinderforslaget kan ses.

Efterfølgende går turen over til Det Kongelige Palæ og rundt i nogle af de lokaler, der i fremtiden skal huse Roskilde Domkirke Verdensarvscenter. Undervejs vil henholdsvis Morten Thomsen Højsgaard og Lena Bruun Jensen fortælle om arbejdet med at skabe det nye besøgssted. Arrangementet har en varighed af en times tid. Det er gratis at deltage, men kræver tilmelding via billetto.

Roskilde Domkirke Verdensarvscenter forventes at åbne i 2028. Bygherre er fondsorganisationen bag kulturarv Roskilde Domkirke med museumsorganisationen ROMU som operatør og ledelsesansvarlig. Det Kongelige Palæ skal også fortsat rumme biskoppens bolig og administrationen for Roskilde Stift.

Læs mere om vinderforslaget.

Læs mere og følg tilblivelsen af Roskilde Domkirke Verdensarvscenter på www.verdensarvscenter.dk

Det bliver arkitektfirmaet Cobe, der over de næste år skal stå i spidsen for at transformere dele af Det Kongelige Palæ til verdensarvscenter for Roskilde Domkirke. Cobe med underrådgivere vandt konkurrencen med et forslag, der nænsomt omdanner de historiske, barokke bygninger til moderne besøgscenter.

En vigtig milepæl er nået på vejen mod at skabe Roskilde Domkirke Verdensarvscenter: Det er netop blevet offentliggjort, at arkitektfirmaet Cobe med underrådgivere har vundet konkurrencen om at transformere dele af Det Kongelige Palæ til et ambitiøst besøgscenter frem mod åbningen i 2028.

Vestfløjen i Lauritz de Thurahs barokke bygningskompleks fra 1730’erne skal sammen med hovedbygningens stueetage indrettes til udstillingsrum, mens portbygningen omdannes til ankomstområde med blandt andet billetsalg, butik og caféområde. Cobe leverede ifølge et enigt dommerpanel det mest overbevisende forslag med en stærk vision om en samlet løsning for et komplet verdensarvscenter.

En meningsfuld opgave

Mens bygningerne indvendigt vil gennemgå nænsomme, men synlige forandringer, vil palæets ydre i store træk fremstå som i dag. Dog skal Palæhaven omdannes til et nyt, grønt byrum. For at styrke forbindelsen mellem palæet og Roskilde Domkirke lægger Cobe op til at skabe adgang gennem muren omkring haven – en øvelse, der samtidig vil være med til at skabe et godt flow og sammenhæng i Roskildes historiske bymidte omkring Domkirken.

”Det er en opgave, som Cobe går til med stolthed og ydmyghed,” fortæller arkitekt og stifter af Cobe, Dan Stubbergaard og fortsætter:

“At arbejde med vores fælles verdensarv er en af arkitektfagets mest meningsfulde opgaver – og et stort ansvar. Vores ambition er at sikre, at Roskilde Domkirke forbliver relevant, som et sted med enestående værdi for både nutidige og fremtidige generationer. Vi ønsker at skabe et levende verdensarvscenter, der bliver en aktiv del af byens hverdag og kulturelle liv, med Roskilde Domkirke som naturligt omdrejningspunkt. Et verdensarvscenter, der forener de historiske, fredede rammer med nutidige muligheder og samtidig styrker forståelsen for, deltagelsen i og kendskabet til vores fælles historie.”

Cobe får rollen som ansvarlig rådgiver og skal sammen med underrådgiverne Arcgency ApS, Drachmann Arkitekter, Artelia A/S og landskabsarkitekt Niels Mellergaard stå for bygningstransformationen frem mod åbningen i 2028.

Palæet i en ny rolle

Udover Cobe deltog AART architects, ERIK Arkitekter og Rønnow Arkitekter A/S. Ifølge fagdommer Poul Schülein, arkitekt med erfaring inden for fredning, afleverede alle fire hold stærke forslag, der understregede de gode muligheder for at anvende bygningen på andre måder, end den oprindeligt var tænkt.

Selvom fredningsforholdene er styrende for projektet, er Cobe i høj grad lykkedes med at skabe et funktionsskifte, der netop rammer balancen mellem transformation og restaurering, fortæller Poul Schülein:

”Cobe leverede det mest helstøbte og robuste forslag, som styrker bygningens arkitektoniske kvalitet ved at bruge det eksisterende. For eksempel i portbygningen, hvor man fritlægger de gamle lofter, men tilføjer en modernitet, der taler sammen med de originale træk. De besøgende vil opleve at komme ind i en nytænkning af et barokt anlæg og få fornemmelsen af, hvad noget, som er bygget for længe siden, med nogle justeringer kan tilbyde i dag. Det er vildt – og meget bæredygtigt, at de kvaliteter fra fortiden kan genanvendes igen og igen.”

Glæde over milepæl

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt ser frem til, at det nye verdensarvscenter snart begynder at tage form:

”Det er utrolig glædeligt, at verdensarvscenteret nu er kommet et afgørende skridt videre. Nu kan man få et bedre indtryk af de oplevelser, der venter om et par år. Roskilde Domkirke har en helt unik rolle i danmarkshistorien, der ligesom Domkirkens spir hæver sig højt over byen og fjordlandskabet. Domkirken giver et enestående overblik over danmarkshistorien og 800 års europæisk arkitekturhistorie.”

Også hos Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke glæder man sig over, at projektet nu kan gå ind i næste fase.

”Det her er en vigtig milepæl i forhold til vores ambitioner om at opføre et verdensarvscenter i verdensklasse i forbindelse med Roskilde Domkirke. Vi får i Cobe en solid samarbejdspartner, som er med til at sikre, at verdensarvscenteret i Lauritz de Thurahs palæ bliver imødekommende, varmt og rummeligt for gæster fra både ind- og udland. Vi glæder os meget til sammen med Cobe at skabe en ny oase i byen,” siger bestyrelsesformand Morten Langager.

Udstillinger udbydes til foråret

Roskilde Domkirke kom i 1995 på UNESCO’s Verdensarvsliste på grund af sin enestående arkitektur og betydning. Siden udpegelsen har det været et ønske at styrke formidlingen om kirkens historie. Et ønske, der nu er på vej til at blive opfyldt med åbningen af verdensarvscenteret i 2028.

Opgaven med at transformere dele af Lauritz de Thurahs barokke bygningskompleks var i 2025 i udbud, og fire hold blev i oktober prækvalificeret i konkurrencen. De fire hold var:

• AART architects med underrådgiverne VMB Arkitekter A/S, LYTT Architecture A/S, ABC Rådgivende Ingeniører og AART architects East
• Cobe A/S med underrådgiverne Arcgency ApS, Drachmann Arkitekter, Artelia A/S og Niels Mellergaard
• ERIK Arkitekter med underrådgiverne Reiulf Ramstad Arkitekter, VITA ingeniører og BOGL
• Rønnow Arkitekter A/S med underrådgiverne CUBO Arkitekter, EKJ Rådgivende Ingeniører, DETBLÅ, NORRØN og Eduard Troelsgård Rådgivende Ingeniører

Alle fire forslag vil blive udstillet med offentlig adgang på Roskilde Museum, Sankt Ols Stræde 3 i Roskilde, resten af februar.

Til foråret vil endnu en konkurrence blive udbudt vedrørende opgaven med at skabe udstillingerne.

Formidlingen i det nye verdensarvscenter vil i høj grad afspejle de to kriterier, som ligger til grund for kirkens udpegelse til UNESCO Verdensarv: den tidlige brug af teglsten på et kirkebyggeri i gotisk stil samt den gennemslagskraft, som Domkirkens status som kongelig gravkirke har haft på monumentets arkitektoniske og stilmæssige udtryk.

Flotte donationer banede vejen

Det er staten, der ejer Det Kongelige Palæ, som er en fredet bygning. Bygningstransformationen kræver dels respekt for palæets historiske betydning, dels en forståelse for en tidssvarende besøgsoplevelse.

Hele projektet med at skabe rammer for og indhold til Roskilde Domkirke Verdensarvscenter er sikret med støtte fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, som støtter med 60 millioner kroner, mens Augustinus Fonden giver 25 millioner kroner.

Roskilde Kommune har bidraget med 25 millioner kroner, og Kulturministeriet støtter med 10 millioner kroner i anlægsstøtte og yderligere 10 millioner kroner i driftsstøtte over en femårig periode.

Projektet er desuden støttet af Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond med 500.000 kroner, og Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke bidrager selv med 6 millioner kroner.

Bauherr er bygherrerådgiver, mens operatør og ansvarlig for projektet er den statsanerkendte museumsorganisation ROMU med direktør Morten Thomsen Højsgaard i spidsen og Lena Bruun Jensen som projektchef.

Roskilde Domkirke Verdensarvscenter forventes at åbne i 2028 under forudsætning af endelige godkendelser fra myndigheder.

Det Kongelige Palæ vil ud over Verdensarvscenteret også fortsat rumme biskoppens bolig og administrationen for Roskilde Stift.

Læs mere og følg tilblivelsen af Roskilde Domkirke Verdensarvscenter på www.verdensarvscenter.dk

Titlen er ”Kongelige begravelser”, men fejringen af bogen var alt andet end sørgelig. Bogreceptionen i Det Kongelige Palæ bød blandt andet på et smukt traktement med royalt islæt og stærke ord om naboen, Roskilde Domkirke, der i centrum for de kongelige begravelser er en vigtig påmindelse om, at der også er et i morgen.

Det er svært ikke at lade øjnene glide rundt i krogene i Det Kongelige Palæ – monarkiets residens i forbindelse med blandt andet kongelige begravelser i Roskilde Domkirke. Måske strejfer ens blik dét sted, hvor en Frederik eller en Christian engang for længe siden lod øjnene finde hvile med tankerne på den store opgave, der lå forude. Et farvel til én konge betød goddag til en anden: En tronfølger blev til en regent. Begravelsen markerede overgangen.

Onsdag den 19. november udkom bogen ’Kongelige begravelser’ af ROMU-forsker Laura Maria Schütze – en bog om netop kongelige begravelser i Roskilde Domkirke. I sin forskning bag bogen gennemgår Schütze 1000 års ritualer og skikke omkring monarkiets vigtigste tradition. Det er blevet til en bog, som for første gang samler de kongelige begravelser, fra Harald Blåtand til i dag. I anledningen af udgivelsen blev der afholdt reception i Det Kongelige Palæ i Roskilde.

”Det føles meget rigtigt at stå i netop det her rum og præsentere bogen, fordi Det Kongelige Palæ i den grad har spillet en rolle i de ceremonier, jeg beskriver i bogen,” fortalte Laura Maria Schütze, der er museumsinspektør i ROMU.

Pyramideformede chokoladeglæder

Palæet ved siden af Roskilde Domkirke er tegnet af arkitekten Lauritz de Thurah og opført i 1730’erne. Udover at være opholdssted for de kongelige, blev Det Kongelige Palæ brugt til at traktere gæster. For eksempel i forbindelse med Frederik 5.s begravelse i 1766.

”Efter bisættelsen gik man over i palæet, hvor vi befinder os lige nu, og så holdt man et overdådigt taffel efter devisen ’jo større, des bedre’. Det gjaldt især desserterne, der var formet efter kongens bygningsværker – Frederikskirken, Frederiks Tyske Kirke og Frederikshospitalet. Men også pyramiden fra hans castrum doloris gik igen på kagebordet,” fortalte Laura Maria Schütze, mens billeder fra bogen dukkede op på en storskærm bag hende.

Et af dem viste Frederik 5.s castrum doloris – en skik, hvor den kongelige kiste bliver stillet til offentligt skue inden begravelsen.

”Pyramiden var netop et symbol på udødelighed og den evige enevælde. Det var en meget gennemført begravelse, og den her måde at bruge kagekunsten til at iscenesætte kongemagten er ganske enkelt imponerende. Derfor er det selvfølgelig passende, at vi i dag serverer pyramideformede chokolader,” sagde hun med henvisning til dagens kagebord, der altså var en lille hilsen til fortiden.

Der er også en dag i morgen

Laura Maria Schütze har arbejdet med sit forskningsprojekt om de kongelige begravelsesritualer i seks år. Undervejs har hun fået faglig sparring, blandt andet af kongelig ordenshistoriograf, lektor Jes Fabricius Møller. Han deltog i receptionen, hvor han sagde et par ord og lykønskede den nyslåede forfatter.

”Din bog har to temaer, som langsomt er gået op for mig,” sagde Jes Fabricius Møller.

”Det ene er begrebet succession – altså, efterfølgelsen. Det er et vigtigt politisk begreb, ikke kun for monarkier og enevældige, men for samfundet. Det er vigtigt, at vi ved, at der kommer noget efter os. Hvis man ikke anerkender successionen, anerkender man heller ikke, at der er en fremtid. For monarkiets vedkommende er successionen begravelsen. Derfor er Roskilde Domkirke en vigtig påmindelse om, at der også er et i morgen, ” sagde han.

Folkets essentielle deltagelse

Som kongelige gravkirke er Roskilde Domkirke hvilested for omkring 40 konger og dronninger fra vikingetiden til i dag. Hver af dem er begravet i henhold til de kongelige traditioner. Et gennemgående fællestræk, som Laura Maria Schütze har sat fokus på i bogen, er folkets rolle i afskeden med deres regent. Det var det andet tema, som Jes Fabricius Møller fremhævede:

”Du peger så rigtigt på noget, som slet ikke har været så tydelig for mig før. Nemlig, at begravelsen kun kan fungere som en institution, hvis der er deltagelse. Det fantastiske ved ordet deltagelse er, at det jo ikke alene betyder, at folk er der. De er der ikke som tilskuere – de er der som deltagere. Og som deltager til en begravelse viser man sin medfølelse og ja, sin deltagelse. Så tak for den her bog. Jeg synes, den er vigtig,” sluttede han.

Efter talerne blev der snacket, skålet og snakket mens mørket sænkede sig over palæet. Dog kun i én forstand. Palæet går en lysende fremtid i møde med transformationen til verdensarvscenter, som skal formidle historien om Roskilde Domkirke som verdensarv. Blandt andet på baggrund af den forskning, som Laura Maria Schütze har frembragt, og som blev fejret på helt det rigtige sted: Det Kongelige Palæ, nærmeste nabo til Danmarks kongelige gravkirke, Roskilde Domkirke.

Kongelige begravelser er udkommet på Gads Forlag.

Den fagfællebedømte bog er skrevet af ph.d. i religionssociologi, museumsinspektør ved ROMU i Roskilde og ekstern forsker ved Københavns Universitet, Laura Maria Schütze.

Forskningen, som ligger til grund for bogen, er støttet af VELUX FONDEN, Fonden til Støtte af Kulturhistorisk Forskning og Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke.

Den bliver samtidig en del af forskningsfundamentet under Roskilde Domkirke Verdensarvscenter, der med planlagt åbning i 2028 skal fortælle historien om Roskilde Domkirke som verdensarv.

Læs mere: Ny bog: ROMU-forsker gransker 1000 års kongelige begravelsestraditioner

Kongelige begravelser af Laura Maria Schütze
Udkommer på Gads Forlag den 19. november 2025
ISBN: 9788712077886
Antal sider: 320, pris: 349,95 kr.
OBS! Særpris 325,- kr. i butikken på Roskilde Museum og i ROMU webshop