ARKIV

Artikler artikler

FRIHEDENS SOL OVER ROSKILDE

FRIHEDENS SOL OVER ROSKILDE

De fleste danskere har et sæt sort-hvide billeder, der dukker frem på nethinden, når talen falder på besættelsestiden. Mange af billederne stammer fra de første besættelsesfilm og ugerevyer, der henover sommeren 1945 løb over lærredet. De første film var mindre lokale produktioner, hvilket Frihedens sol over Roskilde er et eksempel på. Her gik byens sparrekassedirektør Knud Henker rundt og filmede og registrerede den glædesfyldte, men også kaotiske tid, der udspillede sig i Roskilde på befrielsesdagen og ugerne derefter.

læs mere
TID TIL AT MINDES OG HYLDE FRIHEDEN

TID TIL AT MINDES OG HYLDE FRIHEDEN

Når vi i aften sætter lys i vinduerne, er det for at mindes Befrielsen. Samtidig minder vi med lyset hinanden om, hvor flygtig friheden kan være, og hvor vigtigt det er aldrig at tage den for givet. Den historiske aften markeres med arrangementet Alsang i Roskilde Livestream, hvor vi mindes og synger for friheden sammen hver for sig. Mindebegivenheder som den er sammen med fysiske mindesmærker med til at fastholde vores erindringer om dem, der kæmpede for friheden.

læs mere
KRISER KALDER PÅ SAMFUNDSSIND OG OPFINDSOMHED

KRISER KALDER PÅ SAMFUNDSSIND OG OPFINDSOMHED

Ordet samfundssind, som vi bruger så meget i disse uger, trækker tråde tilbage til besættelsestidens Danmark. Og selv om der er en verden til forskel på at være midt i en verdenskrig og at bekæmpe en pandemi, så er der også fællestræk. Kriser kræver afsavn i dagligdagen og kalder på samfundssind og opfindsomhed. Men hvor hverdagslivet under besættelsen især bød på materielle afsavn, er det i dag de sociale afsavn vi må leve med.

læs mere
TOILETPAPIRET, DER SKREV SIG IND I HISTORIEN

TOILETPAPIRET, DER SKREV SIG IND I HISTORIEN

Kan du huske, da vi alle sammen talte om hamstring af toiletpapir i krisens første dage? Det føles måske allerede som længe siden nu, men historien om toiletpapiret er historien om, at helt almindelige hverdagsting kan ”træde i karakter” og være med til at forme vores oplevelse af historiens udvikling – i dag såvel som for hundrede år siden.

læs mere
VÅBNENE KOMMER – HILSNER TIL GRETHE OG JULIANE…

VÅBNENE KOMMER – HILSNER TIL GRETHE OG JULIANE…

’Så sad vi der og ventede på Grethe.’ Og det var det, de gjorde. En modstandsgruppe, Borup-holdet, sad i Bidstrup-skovene nær Roskilde i september 1944 og ventede på Grethe. Grethe var det kodeord, de havde hørt i radioen og navnet på den våbenmodtagelse, som de nu sad og ventede på ved Gyldenløveshøj, Sjællands højeste punkt. Våbennedkastningerne foregik også andre steder på Sjælland. De startede i 1943, og i disse dage for 75 år siden foregik en af de sidste våbenmodtagelser under kodeordet Juliane nær Hove i Nordsjælland.

læs mere
NÅR ARKÆOLOGEN ARBEJDER HJEMMEFRA

NÅR ARKÆOLOGEN ARBEJDER HJEMMEFRA

Ligesom mange danskere i øjeblikket er de fleste af ROMUs medarbejdere sendt hjem for at arbejde. Det gælder også flere af museets arkæologer. Men kan man overhovedet arbejde hjemmefra, når man er arkæolog? Det korte svar er ja! Faktisk kan skrivebordsarkæologien slet ikke undværes. Arkæolog Nadja M.K. Mortensen fortæller om arbejdet ude og inde og inviterer dig indenfor i hjemmekontoret.

læs mere
TIL KAMP MOD DET LEVENDE SMUDS

TIL KAMP MOD DET LEVENDE SMUDS

I disse dage kæmper vi en indædt kamp mod den nye usynlige fjende COVID-19. En hård kamp, der bl.a. sætter vores rengørings- og hygiejne kundskaber på prøve. Og det er ikke første gang, at det usynlige levende smuds har stået højt på fjendelisten ude i de danske hjem.

læs mere
UKENDT KIRKE MIDT I BYEN? – HER FÅR DU SPORENE

UKENDT KIRKE MIDT I BYEN? – HER FÅR DU SPORENE

Hvis myndighedernes forholdsregler tillader det, så gå en tur på Gråbrødre kirkegård i Roskilde, og lad tankerne flyve tilbage til middelalderen. Dengang lå her et munkekloster med en klosterkirke. Men der er tegn på, at der måske, allerede inden gråbrødrene kom til stedet, lå en endnu ældre kirke. Holder det stik, kan vi føje endnu en kirke til den lange liste over kirker i middelalderens Roskilde. Læs her hvilke tegn, der peger på det – så har du lidt at tænke over på din gåtur.

læs mere
HER INDLEDTES MODSTANDSKAMPEN

HER INDLEDTES MODSTANDSKAMPEN

Det er i dag 80 år siden d. 9. april 1940, at de første tyske soldater kørte ind på Stændertorvet i Roskilde. Men samme dag indledtes også den danske modstandskamp, hvilket en mindeplade på ydermuren af den nedlagte Roskilde Kaserne fortæller om.

læs mere
SPANIERE GØR OPRØR MED RÅBEN OG SKUD I ROSKILDE!

SPANIERE GØR OPRØR MED RÅBEN OG SKUD I ROSKILDE!

Med den aktuelle corona-pandemi er den spanske syge, som hærgede Danmark og resten af verden for godt 100 år siden, i dag blevet en relevant reference for de fleste danskere. En mere ukendt reference til den dansk-spanske relation findes dog her i Roskilde, hvor et spansk oprør brød ud i 1808.

læs mere
ROMU GENNEMFØRER SPAREPLAN TIL OVER TRE MILLIONER

ROMU GENNEMFØRER SPAREPLAN TIL OVER TRE MILLIONER

Ingen hjælpepakker har vist sig at kunne bruges for museumsorganisationen ROMU, som derfor har taget konsekvensen og i dag gennemført en omfattende mængde af besparelser – med opbakning fra tillidsfolk og samarbejdsudvalg. Det sker, samtidig med at organisationen i vid udstrækning omstiller sin formidling til digitale indsatser.

læs mere
X
post-8437

Roskilde brænder! – ny spotudstilling åbner 18. juni på Roskilde Museum

BEGIVENHED

Roskilde brænder! – ny spotudstilling åbner 18. juni på Roskilde Museum

 

20.03.2024

Branden på Lindenborg kro i 1967. Foto: Gorm Grove

I anledningen af Roskilde Brandvæsens 150 års jubilæum åbner spot-udstillingen ’Roskilde brænder!’ 18. juni i den gamle brandstation, som i dag huser Roskilde Museum.

Glæd dig til, i udstillingen og på sommerens byvandringer, at få indblik i de store by-brande, der hærgede Roskilde i byens ældste historie – og se hvordan brandvæsnet har udviklet sig fra sin oprettelse i 1874 frem til i dag.

Du kan komme tæt på brandmændenes dramatiske historie om indsatser ved store brande, som du måske selv kan huske: branden i Roskilde Domkirke i 1968 og Solum-branden i 2021. Hele sommeren er der aktiviteter for børn og nysgerrige voksne.

Grundet den store interesse for det forrige foredrag afholder vi nu endnu et foredrag, det finder sted 2. septemeber 19-21.

Her holder beredskabsdirektør Lars Robétjé foredraget ’Domkirken brænder!’ – om branden i Roskilde Domkirke i 1968. Omkring 250 mand deltog i slukningen af branden, herunder pensioneret vicebrandinspektør Ebbe Bødker. Under foredraget deler han sine personlige beretninger og minder om branden og om livet på brandstationen.

Foredraget udbydes i samarbejde med Roskilde Museumsforening.

Det finder sted den 18. juni kl. 19-21 på Roskilde Museum.

Læs mere og køb billet her

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV 
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I DIN INDBAKKE

post-2255

Lützhøfts Købmandsgaard tager en bid Roskilde-historie med til København

BEGIVENHED

Lützhøfts Købmandsgaard tager en bid Roskilde-historie med til København

Af Lene Steinbeck

09.03.2023

Et museum er langt fra kun udstillede genstande. Det ved museumsinspektør Jakob Caspersen, der vil gøre sit for, at den autentiske stemning fra Lützhøfts Købmandsgaard følger med ind på standen til Historiske Dage. Her kan man besøge butikken til en snak om det gode købmandskab, de historisk korrekte varer, og hvad man ellers kan vende over en købmandsdisk. Foto: Martin Harvøe Kristensen/ROMU

I marts åbner Lützhøfts Købmandsgaard for en kort bemærkning en filial i hovedstaden. Det lille Roskilde-museum er nemlig for første gang med, når festivalen Historiske Dage bliver afviklet i Øksnehallen den 18.-19. marts. Her kan historieinteresserede fra hele landet få et indblik i livet bag disken i Roskildes gamle købmandsgård for 100 år siden.

En mobil købmandsdisk, et klingende kasseapparat, bunker af bolsjer og al den stemning, der overhovedet kan opdrives. Sådan lyder pakkelisten, når Lützhøfts Købmandsgård i marts tager på et lille, udenbys weekendophold. Museet skal deltage ved Historiske Dage i København, og her kommer festivalens besøgende til at kunne opleve en fuldt udstyret købmandsbutik med historisk korrekte varer fra 1920’ernes Roskilde.

”Kommiserne står klar bag disken til at demonstrere det gamle købmandshåndværk, mens vi fortæller gode historier om varerne, butikken og livet på Købmandsgården for 100 år siden. Der er smagsprøver på snapse og likører, som var populære på den tid, og man kan købe bolsjer i håndfoldede kræmmerhuse, som bliver vejet på en gammeldags vægt og slået ind på et gammelt kasseapparat. Vi indretter vores stand, så den minder så meget som muligt om butikken hjemme i Roskilde,” fortæller Jakob Caspersen, der er museumsinspektør i den gamle købmandsgård, som er et besøgssted under museumskoncernen ROMU.

En bid af Roskildes historie

Festivalen samler over en weekend en række kulturinstitutioner, der beskæftiger sig med historie, og på fem scener afvikles hele weekenden et program med samtaler og oplæg fra blandt andet forfattere, historikere og journalister. Det er første gang, Købmandsgården deltager på festivalen. Men det er lidt en drøm, der går i opfyldelse, når museet tager en del af Roskildes historie med rundt på turné.

”Vi har den her dejlige købmandsdisk på hjul, og den vil vi gerne bruge meget mere. Det her er en oplagt mulighed for at lave en sjov og anderledes stand. Jeg tror ikke, at de andre museer på samme måde kan tage så stor en del af deres udstillingsoplevelse med på festivalen. Vi håber, det kan være med til at skabe opmærksomhed om os selv som et lille museum, men også om Roskilde, og hvad den som by har tilbyde for historiske interesserede,” siger Jakob Carstensen.

Museet i Ringstedgade holder lukket den 17. og 18. marts for at gøre klar og lave pop up-butik i København. Kan man ikke undvære sine bolsjer og sin likør, er der råd for det: Tag en tur på Historiske Dage og oplev en lille bid af Roskildes historie i helt nye rammer.

Det er Folkeuniversitetet i Aarhus, Emdrup og Herning, der står bag Historiske Dage. Festivalen afvikles i Øksnehallen den 18.-19. marts. Man kan se programmet og købe billet på www.historiskedage.dk

post-6205

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

BEGIVENHED

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

26.05.2023

Et historisk teaterstykke udspiller sig på gårdspladsen et par gange i løbet af dagen, når Gl. Kongsgård fejrer begyndelsen på en ny sæson. Foto: ROMU

Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.

Gamle håndværk får et særligt fokus ved årets åbning. Her kan gæsterne opleve boder med salg af håndværksvarer og demonstration af b.la. plantefarvning, pilefletning, hørproduktion, båndvævning og produktion af strådyr.

”Der vil også være mulighed for at prøve kræfter med at slå med le og støbe sit eget lys. Så børnene kan få sig en sjov dag med gamle lege, og alle kan prøve lykken i en omgang hønsebingo. Det plejer at være ganske underholdende!” fortæller Maja Kvamm, der arbejder på Lejre Museum.

Gl. Kongsgaard er en fæstegård fra 1700-tallet, der ligger i hjertet af Gl. Lejre. Gårdens frivillige havehold, der hele sommeren holder gården åben med salg af kaffe og kage, vil vise rundt i den gamle gård med de smukke møbler og fortælle om den historiske have, som står med originale planter fra 1800-tallet. Hele dagen akkompagneres af lystig spillemandsmusik og et par gange vil et historisk teaterstykke udspille sig på gårdspladsen.

Lejre Museumsforening står for salg af sandwich, mens Gl. Kongsgårds frivillige sælger lækre kager og kaffe med på-tår.

Tag en dag ud af kalenderen og kom til en hyggelig sommerdag i Gl. Lejre.

”Vi glæder os alle sammen til at tage imod nye som gamle gæster til årets hyggelige sæsonåbning, og vi håber at gæsterne har lyst til at komme igen henover sommeren”, fortæller Else Kristiansen og Vivian Møller, der begge er medlemmer af det frivillige havehold.

Gl. Kongsgaard holder i sommersæsonen åbent torsdage og søndage kl. 13-16 i juni, juli og august med gratis adgang til det smukke stuehus og salg af kaffe og kage.

Tid, pris og sted

4. juni 2023, kl. 11:00-16:00

Gratis

Gl. Kongsgård, Orehøjvej 12, 4320 Lejre

OBS. Vær opmærksom på, at renoveringen af broen over Holbækmotorvejen (dvs. på Orehøjvej ved Gevninge) kan have betydning for din rute til Gl. Kongsgaard.

Vild med sagnkonger, vikinger og jernalderarkæologi? Skal du være med til at få Lejre tilbage i danmarkshistorien?
Så skal du tilmelde dig Lejre Museums nyhedsbrev, hvor du månedligt vil modtage artikler, nyheder og spændende historier.

FLERE NYHEDER OG ARTIKLER FRA LEJRE MUSEUM

Grundlovsdag på Lejre Museum

Grundlovsdag på Lejre Museum

På Grundlovsdag den 5. juni inviterer Roskilde Museum til hyggeligt samvær og fællessang, hvor vi med historiefortællinger og nærværet til Roskilde by omfavner grundloven gennem tale fra ROMUs direktør Morten Thomsen Højsgaard og musik akkompagneret af Line Rosenlund.

læs mere
LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

Ved du, hvor Harald Hildetand eftersigende er begravet? Eller kender du historien om gudinden Nerthus i Herthadalen? Lejreområdets naturskønne landskab er sprængfyldt med fascinerende historier – og hele sommeren kan du høre nogen af dem, når Lejre Museum i samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske forening og lokale lodsejere inviterer på gratis historiske vandreture i lejreområdet.

læs mere
[{ _i=”0″ _address=”4.0.0.0″ /]

post-16647

De frivillige giver møllen liv. Møllen giver igen med grin, venskaber og kaffe

BEGIVENHED

De frivillige giver møllen liv. Møllen giver igen med grin, venskaber og kaffe

Af: Lene Steinbeck

D. 07.09.2022

Det sociale er for mange en vigtig del af det at være frivillig. Det gør sig også gældende på Skenkelsø Mølle Museum, hvor kaffen er varm og selskabet godt. Foto: Lene Steinbeck

Der er brug for flere og gerne yngre kræfter, hvis Egedals driftige frivilligkorps skal fremtidssikres. Derfor håber kommunen, at flere vil vie pensionisttilværelsen til frivillighed. Det er nemlig ikke kun spændende at lære om lokalområdets historie – der er også en social gevinst at hente.

Kaffen ryger fra de hvide porcelænskopper hele vejen rundt om det gamle bord i stuen på Skenkelsø Mølle Museum. Det er en tirsdag formiddag i august, og et uformelt møde går stille og roligt i gang. Der er ingen dagsorden og ingen talerække.


”Vi vender bare hele verdenssituationen. Og så griner vi en del,” lyder forklaringen på, hvad de snakker om.


Hver tirsdag mødes de frivillige for at vende de reparationsopgaver, der melder sig på en gammel vindmølle fra 1891, og de arrangementer, der udgør en stor del af formidlingen af møllen. Lige om hjørnet venter det årlige høstmarked. Der bliver diskuteret, om møllen skal investere i en saftpresser, som kan presse de besøgendes medbragte æbler til juice. Og har nogen mon en ide til at få fingrene i en container, som kommunen ikke kan hjælpe med at skaffe?


Der er nok at se til for de frivillige i Egedal Kommune. Udover på Skenkelsø Mølle er der også brug for hænder på lokalarkiverne i Ølstykke, Stenløse og Ledøje-Smørum, ligesom de tre tidligere kommuners historiske foreninger er storforbrugere af frivillige. Alle tre steder oplever de, at aldersgennemsnittet i korpset af frivillige efterhånden er højt.


”Vi har heldigvis rigtig mange frivillige, og dem er vi meget glade for. Men vi vil da gerne have flere. Det handler blandt andet om at få nogle nye kræfter ind, så vi kan få overleveret viden – for eksempel om, hvordan mølledriften på Skenkelsø Mølle foregår. Man kan se på det som en form for mesterlære, hvor der helst skal være nogen at give stafetten videre til,” siger Rolf Kjær-Hansen, der er leder af Arkiv og Museer i Egedal Kommune.

Gert Christensen er relativt ny som frivillig på Skenkelsø Mølle. Han har set for mange gå ned med flaget, når arbejdslivet går på hæld. Derfor søgte han fællesskabet som frivillig. Foto: Lene Steinbeck


Det sociale er en vigtig faktor

På sigtekornet er især folk på vej ud af arbejdsmarkedet. En tjans som frivillig kan nemlig være meningsfyldt indhold til en nyerhvervet tilværelse som pensionist. Det er det i hvert fald for Gert Christensen. Han sidder for bordenden i stuen på Skenkelsø Mølle Museum, hvor han er med som frivillig for fjerde eller femte gang, regner han sig frem til.

”Min primære årsag til at være frivillig er det sociale. Jeg har set mange gå helt i hundene, når de går på pension. Der sker ikke en skid. Jeg kan ikke bare sidde i et hjørne derhjemme, så bliver det lynhurtigt kedeligt. Der skal ske et eller andet,” fortæller Gert Christensen.

Før han blev pensioneret, havde han en hverdag som taxavognmand, hvor han i 26 år mødte nye mennesker hver dag. Da arbejdslivet sluttede, hjalp han i nogle år sin søn i den lokale Rema 1000. Men derefter skulle Gert finde på noget andet at bruge tiden på.

At det lige blev på Skenkelsø, at han slår sine pensionistfolder, skyldes til dels, at hans kone allerede var frivillig på møllen. Men den gamle mølle gør også opmærksom på sig selv.   

”Når jeg er gået forbi og har kigget mod møllen, så har jeg da været fascineret af det gamle maskineri. Tænk på det store arbejde, der blev lagt i den for mange år siden – og den virker stadig. Så møllen trak da også i mig,” lyder det fra Gert Christensen.

 

Frivillighed er for alle

Det er et kæmpe plus for kommunen, at folk som Gert Christensen søger et nyt fællesskab, når kollegaer ikke længere er en del af hverdagen.

”Frivillighed er vigtigt for lokalsamfundet såvel som for den enkelte. Jeg plejer at kalde det “limen”, det der binder os sammen. De frivillige er hele grunden til, at vi så aktivt kan formidle Egedals kulturhistorie. De støtter de få ansatte, vi har, og de løfter en kæmpe opgave,” siger Egedals kulturudvalgsformand, Charlotte Haagendrup (C), der dog også håber, at de endnu yngre vil være frivillige på kulturområdet.

”Sportsverdenen er jo rigtig god til at tiltrække børnefamilier, hvor forældrene er frivillige som trænere, til kampe og så videre. Men der er jo ikke nødvendigvis kamp hver lørdag. Vi skal på kulturområdet også bruge frivillige, og her tænker jeg, at jo tidligere, vi får vakt interesse for området, jo flere i alle alderslag vil vi kunne tiltrække.”

Er man interesseret i at blive frivillig, kan man kontakte Rolf Kjær-Hansen, leder af Arkiv og Museum i Egedal Kommune, på mobilnummer 2271 4777 eller e-mail Rolf.Kjaer-Hansen@egekom.dk

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

Ingen resultater fundet

Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.

post-16597

Fra Camera Obscura til digital revolution: Oplev kameraets historie på Skenkelsø Mølle

BEGIVENHED

Fra Camera Obscura til digital revolution: Oplev kameraets historie på Skenkelsø Mølle

Af: Lene Steinbeck

D. 29.08.2022

Preben Christensen er frivillig på Skenkelsø Mølle og fotograferer jævnligt arrangementer og hverdagen på møllen. Nu har han også lavet en udstilling om kameraets historie, som han selv giver guidede rundvisninger i. Foto: Lene Steinbeck.

På Skenkelsø Mølle Museum kan man gennem gamle kameraer, billeder og film få en lidt anderledes fortælling om Egedal. En udstilling viser kameraets udvikling, men også for eksempel hvem der havde råd til at rejse på ferier og komme hjem med nyt til fotoalbummet.

For de fleste er det bare et greb i lommen, når konfirmanden eller den nye hundehvalp skal foreviges. Vores telefoner er efterhånden udstyret med så gode kameraer, at nuværende og kommende generationer hverken kender til at skifte en filmrulle eller til ventetiden efter at en film bliver afleveret hos fotohandleren til man endelig kan se de billeder, man har taget.

Men for at nå hertil har kameraet, som så mange andre opfindelser, gennemgået et væld af stadier. Dem kan man lige nu opleve på udstillingen ”Kameraets evolution” på Skenkelsø Mølle Museum.

Det er en af møllens faste frivillige, Preben Christensen, der sammen med sin søn Rasmus Mogensen har fået udstillingen i stand. Museet havde brug for noget, der måske især kunne interessere det mandlige publikum.

”Det er primært kvindelige indslag, vi har her. Vi udstiller kniplinger, fine duge og andre former for håndarbejde, som de lavede på gårdene i gamle dage. Så opstod ideen om, at kameraer fra gamle dage måtte kunne tiltrække nogle mænd,” fortæller Preben Christensen.

En række gamle bælg-kameraer fra 1915-1949. Dem vil nogle måske genkende fra gamle film. Foto: Lene Steinbeck.

Ølstykke set gennem en kameralinse

Han begyndte at lede i arkiver og gemmer efter alt, hvad der havde med kameraer at gøre: Fotoapparater fra forskellige perioder, filmkassetter, lysmålere, blitz og selvfølgelig både film og billeder. Det blev hurtigt til en del, og selv om næsten alle fotoapparaterne er blevet indleveret fra det gamle Ølstykke kommune, er det endt med at blive en omfangsrig samling fra de første papkameraer over bælgkameraerne og til de nyere spejlreflekskameraer.

Det gav Preben Christensen masser af muligheder – men også nogle dilemmaer.

”Jeg havde en ide om, at jeg ville fortælle historien om kameraet. Og hvor starter den? Det måtte jeg undersøge. Når man begynder på der, så får man hele tiden nye ideer, og nye verdner åbner sig. Det skete så mange gange, at jeg var nødt til at sætte grænser. Der er jo også en begrænsning i pladsen her på museet.”

Hans rundvisning i udstillingen begynder med Camera Obscura, et optisk apparat, der kan projicere et billede op på en skærm. Det er forløberen for det moderne kamera, der modsat Camera Obscura’et har den store fordel, at det kan fastholde motivet. Og motivet er selvfølgelig en lige så stor del af fortællingen om kameraet, som selve teknologien er det. De fortæller nemlig både historier fra gamle dage om, hvordan mennesker, mode, gader og stræder så ud, men også om, hvem der havde råd til at tage billeder.

På en væg i udstillingen har Preben Christensen illustreret netop det. Her hænger skolefotos fra begyndelsen af 1900-tallet, billeder fra en lokal – og, må man antage, velstående – families strøgtur til en større by, fra arbejderklassens hverdag med tørvegravning til en formuende families to-måneders rejse til de norske fjelde.

Næsten alle kameraerne og billederne er gennem tiden indleveret fra det, der før kommunesammenlægningen, hed Ølstykke kommune. Foto: Lene Steinbeck.

God hjælp til udstillingen

Materialet var omfattende, så Preben Christensen fik både hjælp af sin søn og fra en del af de andre frivillige. Der var billeder, der skulle printes, lærreder skulle sys, og så skulle der indrettes et lille mørkekammer, så man kan få en fornemmelse af, hvordan man fremkalder film. Det har været en lang proces, der begyndte allerede inden corona. Men nu er udstillingen godt i gang, og Preben Christensen giver gerne guidede ture til interesserede besøgende.

Hans egen historie med fotografering begyndte sidste i 1960’erne, da en bekendt skulle af med sit gamle spejlreflekskamera. Det købte Preben Christensen.

”Så fandt jeg ud af, at det der med at tage billeder, det var jeg faktisk god til. Derfra blev interessen bare større og større. Jeg prøvede mig frem med kameraerne og legede i mørkekammeret. Det var super spændende, synes jeg.”

De mange år bag kameraet har givet ham en rolle som den, der fotografisk dokumenterer mølledage, høstmarkeder og andre arrangementer. Men også små film om Skenkelsø Mølle er på hans opgaveliste. For efterhånden er der kun få tilbage, der kender møllens funktioner helt til bunds. Og det er jo det, kameraet kan: Det indkapsler og gemmer til evigheden.

Udstillingen ”Kameraets evolution” kan ses på Skenkelsø Mølle Museum sidste gang til 1. oktober. Museets åbningstider er tirsdage kl. 9-12 og torsdage 9-14. Derudover den første lørdag i måneden kl. 10-14

Det ældste kamera i udstillingen er produceret i Tyskland i 1919 og var simpelt, billigt og dermed til at få fingrene i for også almindelige familier. Foto: Lene Steinbeck.

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

Ingen resultater fundet

Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.

post-16511

KOM OG LAV VILD MAD PÅ SKENKELSØ MØLLE

BEGIVENHED

Kom og lav vild mad på Skenkelsø Mølle

Sidste år blev Arkæologisk Værksted afholdt på Smørum Gl. Skole. I år er det Ganløse Lokalarkiv, der lægger hus og jord til de unge amatørarkæologer. Foto: Egedal Arkiver og Museum.

I sommerferien inviterer Egedal Kommune til vild mad i børnehøjde, og børnene skal selv sanke urter, der skal bruges som smagsgiver. Derudover skal der kærnes smør og males mel som i gamle dage. Også børn med en lille arkæolog i maven kan få stillet deres nysgerrighed

Hvordan bliver korn egentlig til mel? Og hvordan kan man bruge naturens egne vilde smage og farver i madlavningen?

Det kan nysgerrige børn og deres forældre få svar på og selv prøve kræfter med i skolernes sommerferie. Sammen med Naturpark Mølleåen inviterer Egedal Kultur og Fritid til mad over bål, sankning og gammeldags madlavningsdyder på Skenkelsø Mølle.

Først skal de vilde urter og planter samles på en tur rundt i området omkring møllen.

”Jeg glæder mig til at få børnene med ud på en tur, hvor vi skal se, hvad naturen har at byde på. Samtidig skal de lære lidt om de forskellige planter og hvordan man kan bruge naturen og sanke på en fornuftig måde, så det skal nok blive både lærerigt og sjovt,” siger Mette Blæsbjerg, der er naturvejleder i Egedal Kommune.

Tilbage ved møllen skal sankegevinsterne tilberedes og smages. Blandt andet kan urterne give smag til smør, som børnene selv skal fremstille. De frivillige på Skenkelsø Mølle står nemlig klar til en lektion i at kærne smør og male mel som i gamle dage. Den gamle vindmølle er fuldt funktionsdygtig, og børnene kan prøve at male mel, som de kan bruge til at bage brød over bål.

Vild mad på møllen bliver afholdt torsdag den 30. juni kl. 11.14 og igen onsdag den 6. juli kl. 11-14. Det er for børn i alderen 6-11 år, og det er gratis at deltage. Billetter skal dog bookes på forhånd.

Book billet til torsdag den 30. juni her

Book billet til onsdag den 6. juli her

Arkæolog for en dag

Den 28. juni er der mulighed for, at hele familien kan være arkæolog for en dag. Efter en introduktion, skal metaldetektorerne luftes i området omkring Skenkelsø Mølle, hvor arrangementet foregår. Hele familien lærer, hvordan man bruger den til at finde fortidsspor under jorden. Man kan også møde en flinthugger, der fremstiller flintredskaber som i oldtiden. Og så kan man prøve at samle en krukke fra udgravningen og at slå mønt, som man gjorde det i vikingetiden.

Arkæolog for en dag afholdes tirsdag den 28. juni kl. 13-16 på Skenkelsø Mølle. Der er desværre udsolgt, men ønsker man at komme på venteliste, kan man skrive sig op via linket her.

I arkæologens værksted

I Ganløse skal fortiden graves frem. Den 5. august gentager museumsorganisationen ROMU sammen med Egedal Arkiver og Museum sidste års succes med at tilbyde Arkæologisk værksted for børn fra 5 til 12 år.

”Man kan forsøge sig med graveske i vores udgravningskasser, eller man kan gå tur i området med en metaldetektor og se, om der dukker noget op. Det, vi finder, skal vi så prøve at bestemme: Hvad kan det være, hvilket materiale er det og hvad har det været brugt til,” fortæller

Louise Dahl Christensen, museumsinspektør på ROMU med ansvar for undervisning og læring.

Indendørs kan man prøve at samle en bunke skår til en hel krukke, man kan lave en Thorshammer, og man kan fremstille lerkugler, som kan samles i perlekæder.

Arkæologisk værksted er for børn i alderen 5-12 år. Det afholdes den 5. august kl. 10-14 på Ganløse Lokalarkiv. Arrangementet er desværre udsolgt, men man kan skrive sig på venteliste via linket her.

Hele programmet til Feriesjov i Egedal kan man se på Egedal Kommunes hjemmeside.

 

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER 
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

Ingen resultater fundet

Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.

post-16489

UDSTILLING FORLÆNGET: LÜTZHØFTS KØBMANDSGÅRD FORTÆLLER ROSKILDES CIKELHISTORIE

BEGIVENHED

UDSTILLING FORLÆNGET: Lützhøfts Købmandsgaard fortæller Roskildes cikelhistorie

 

  

23.06.2022 – opdateret 08.08.2022 med ny slutdato for udstilling

 Pressemeddelelse  

 

 

En ung Lise Nørgaard var i 1947 til en temafest, fuldt ekviperet som cyklist anno 1910. Hun lånte en Velocipede og blev foreviget. Både billedet og cyklen er en del af udstillingen ’Roskilde set gennem et cykelhjul’. Fotograf ukendt.

Tour de France-feberen raser i Roskilde, og Lützhøfts Købmandsgaard er med helt fremme i feltet med spotudstillingen ’Roskilde set gennem et cykelhjul’. Her er samlet et væld af anekdoter om cykler og cyklister – og så er der mulighed for at komme i lære som cykelbud. Udstillingen er blot en af mange oplevelser, som ROMU har forberedt til tour’en

Når starten går til 2. etape af årets Tour de France, skrives et kapitel i Roskildes i forvejen lange og spændende cykelhistorie. Nogle af højdepunkterne i dén kan man opleve i spotudstillingen ’Roskilde set gennem et cykelhjul’, som inviterer indenfor på Lützhøfts Købmandsgård fra den 28. juni.

Udstillingen åbnes af Mogens Hallager (C), der er formand for Kultur- og idrætsudvalget i Roskilde og medlem af den politiske styregruppe for Tour de France Grand Départ Roskilde.

”Det er så godt, at kultur og sport bliver bundet sammen på den her måde, da Roskilde jo i høj grad er en kultur- og idrætsby. Derfor er jeg glad for, at så mange små steder også har grebet bolden. Det er jo med til at løfte hinanden, alt sammen. Jeg er specielt glad for, at ROMU her med Lützhøft er med, og jeg har store forventninger til udstillingen,” siger Mogens Hallager.

Bøffen og Bananen

På udstillingen kan man blandt andet høre om Bøffen og Bananens cykelløb fra København til Roskilde. De ville se, om en vegetar kunne slå en kødspiser. Man kan også få historien bag et fotografi med Lise Nørgaard og en gammel Velocipede, der blev forenet til en temafest.

”Lise Nørgaard ankom direkte fra et bestyrelsesmøde til temafesten – naturligvis i fuld udklædning som cyklist anno 1910. Da hun nåede frem, havde arrangørerne lånt en gammel cykel fra Roskilde Museum; et perfekt match til hendes outfit,” fortæller museumsinspektør Jakob Caspersen fra Lützhøfts Købmandsgaard.

På udstillingen kan man både se fotografiet og den nu 150 år gamle velocipede. De store jernbeslåede træhjul og den lille saddel af træ har næppe givet den store komfort.

”Da billedet blev taget, var cyklen 75 år gammel, og et levn fra en svunden tid. For velocipede-feberen døde nemlig lige så hurtigt ud, som den kom. I mellemtiden havde den moderne cykel revolutioneret ikke bare Roskilde, men snart sagt hele verden.”

Cyklen er ikke kun den rene fest. Landet over sled tusindvis af børn på ladcykler for at bringe alt fra sukkertoppe til kaffeerstatning ud fra landets købmænd. Sommeren igennem kan man prøve at træde i deres sko, og se om man kan få et bevis på, at man er et flinkt og dygtigt cikelbud. Og hvem ved – måske falder der ligefrem lidt drikkepenge af.

Storskærm og hep i Lejre

På selve etape-dagen, den 2. juli, hvor Tour-feltet cykler fra Roskilde til Nyborg, går Lützhøfts Købmandsgaard lidt mere moderne til værks og tænder for en storskærm. Her kan man se hele etapen i hyggelige omgivelser.

Men købmandsgården er ikke det eneste sted, ROMU gør sig klar til at trække i gult. Også på Lejre Museum har de fundet den store skærm frem. Tour de France-feltet suser lige forbi museet, hvor man kan være med til at heppe feltet forbi, og efterfølgende kan hele etapen ses på storskærm i museets foredragssal.

”Det er jo en festdag fuld af oplevelser, lokalfølelse og samvær med hinanden. Derfor står vi på besøgsstederne langs ruten i Roskilde og Lejre klar til at tage mod publikum med udvidede åbningstider,” fortæller Isabella No’omi Fuglø, der er fungerende formidlings- og kommunikationschef hos ROMU.

Selvom Tour de France nok denne dag løber med opmærksomheden, er der andre spændende ting på programmet på ROMUs museer.

”På Roskilde Museum kan man se håndskriftet, som nævner Roskilde for første gang, man kan lade sig opsluge af energien fra Roskilde Festival på RAGNAROCK, og på Lejre Museum kan man – ud over storskærmsarrangementet – fordybe sig i hele fortællingen om det spektakulære kongesæde på Lejre Museum,” tilføjer Isabella No’omi Fuglø.

Ekstra længe åbent på museerne

ROMUs besøgssteder på og omkring ruten holder ekstra åbent og står klar til at tage i mod museumsgæster allerede fra kl. 9 om morgenen. Hver klokketime står dygtige formidlere klar til at introducere museernes udstillinger. Det er ikke nødvendigt at bestille plads på forhånd.

Der er åbent helt til kl. 17 – og i Lützhøfts Købmandsgård til kl. 19, så der bliver mange muligheder for at få flere gode museumsoplevelser i dagens Tour de France program.

Særlige åbningstider på ROMUs besøgssteder lørdag den 2. juli:

Lejre Museum, Orehøjvej, Lejre kl. 9-17                

Lützhøfts Købmandsgård, Ringstedgade, Roskilde kl. 9-19          

Roskilde Museum, Sankt Ols Stræde, Roskilde kl. 9-17               

Ragnarock, Rabalderstræde, Musicon, Roskilde kl. 9-17         

Sankt Laurentius, Stændertorvet, Roskilde kl. 9-17        

UDSTILLING FORLÆNGET: ‘Roskilde set gennem et cykelhjul’ kan ses fra 28. juni – 3 September. Besøgende kan komme i lære som cykelbud fra åbningen til og med den 30. juli. Gratis adgang.

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER 
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

Ingen resultater fundet

Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.

post-16455

MØLLER ERIKSENS BUKSER KAN ALTID GODT LAPPES LIDT MERE

BEGIVENHED

Møller Eriksens bukser kan altid godt lappes lidt mere

Møllerens bukser har været gennem gentagne reparationer, og i årtier holdt møller Eriksen varm gennem kolde vintre. I dag ligger de i en kommodeskuffe i huset, hvor Eriksen og hans familie boede, og som i dag er en del af museet Skenkelsø Mølle. Foto: Lene Steinbeck/ROMU

Af: Lene Steinbeck

Den sidste møller på Skenkelsø mølle fylder stadig stedet med sin ånd. Møllen gemmer på finurlige historier og efterladte genstande fra en mand, der var prisbevidst og ordentlig, men også drev en mølle med plads til leg, gæster og glæde

I en kommode på Skenkelsø mølle ligger et par slidte uldne bukser. De kunne nok være sendt på pension mange gange, men reparationer vidner om, at de igen og igen har fået deres anden luft og sandsynligvis i årevis – måske årtier – har holdt møller Eriksens underkrop varm. 

”Han har nok brugt dem det meste af den tid, han var på møllen,” fortæller Lena Sørensen, der er arkivassistent på Skenkelsø Mølle. Hun har fundet bukserne frem til en snak om stedets sidste møller, Karl Johan Eriksen. Og hans bukser, der vinter efter vinter gjorde det udholdeligt at arbejde i den uopvarmede mølle. 

”De har virkelig været brugt er blevet repareret mange gange. De er lappet med forskellige syteknikker, så man kan forestille sig, at der er flere, der gennem tiden har været med til at reparere. Måske hans kone Anna og døtrene Bitten og Alice,” fortæller Lena Sørensen. 

Møller Karl Johan Eriksen overtog Skenkelsø Mølle under krigen i 1942. Han var oprindeligt sømand, men gik i land og havde arbejde på forskellige møller, inden han som 32-årig rykkede sin lille familie til Skenkelsø og overtog møllen.

Et udateret fotografi af møller Eriksen (tv) i sit hvide arbejdstøj. Han står på møllens galleri, som den ydre gangbro rundt om mølle. Herfra drejes mølles vinger, alt efter vindens retning. Foto: Lene Steinbeck/ROMU

Sparetider og ferieopsparing

At det var krigstid, satte selvfølgelig sit præg på økonomien. Bedre bliver det ikke af, at møllen allerede ved sin opførsel i 1891 var noget umoderne for sin tid. Byggestilen og teknikken var typisk i brug i midten af 1800-tallet, altså næste hundrede år inden Karl Johan Eriksen kom til. Allerede omkring år 1900 var møllererhvervet på retur, fordi konkurrencen fra industrimøller, der blev drevet af dampmaskiner, vandt frem.

Men møller Eriksen holdt ud helt til 1972. I arkiverne kan man se, at han gennem årene har haft en indtjening ved at frasælge den jord, der hørte til møllen. Og bukserne – ja, de kunne altid klare et par reparationer mere.

Selvom møller Eriksen måske har måttet arbejde hårdt for at få det til at løbe rundt, har han og familien klaret sig fint. Selv en lille ferieopsparing blev det til. Måske i en lidt utraditionel sparegris, som Lena Sørensen åbner ved at lirke en sten fra møllens ene væg fri. Et lille hulrum åbenbares. 

”Herinde gemte han penge. Hans døtre har fortalt, at de kunne huske de krøllede sedler, som deres far altid fandt frem, når de skulle på ferie. De undrede sig over, hvorfor de var så krøllede, men det er først som voksne, de har fundet ud af, at det var fordi han hev dem frem herindefra,” fortæller Lena Sørensen. 

Skenkelsø Mølle er en hollandsk vindmølle, der blev opført i 1891. Den var i drift helt til 1972, hvor den blev solgt til Ølstykke Kommune. Møllen er fuldt funktionsdygtig og drives i dag som museum. Foto: Lene Steinbeck/ROMU

Hele verden kom til Skenkelsø

Døtrene har for et par år siden besøgt det gamle barndomshjem på møllen og fortalt om deres far, som de husker som varm og kærlig. På trods af sin noget utilregnelige overordnede – vinden, der fik møllens vinger til at dreje og uden varsel kunne sende Eriksen på arbejde juleaften – var der også masser af tid til leg. Lena Sørensen åbner en låge ned til slisken, som sendte de fyldte melsække direkte fra møllen og ned på en ventende hestevogn. 

”Her fik børnene lov til at rutsje ned, så der har også været tid til sjov og leg. Vi har haft besøg af lokale, der fortæller, at de som unge også har taget turen på den stejle rutsjebane,” fortæller hun. 

I det hele taget summede stedet af liv på møller Eriksens tid. Inde i møllen vidner en kegleformet træsøjle fyldt med visitkort om besøg fra blandt andet Paris, Frankfurt og Massachusetts.

”Det er fra mølleinteresserede fra hele verden, som er kommet forbi, og så har han sikkert bedt om at få deres visitkort. Jeg tror, han har haft en stor kontaktflade, allerede inden han kom til møllen. Han har jo rejst meget som sømand,” siger Lena Sørensen.

I 1972 gik Eriksen på pension og solgte møllen til Ølstykke Kommune. Men han var stadig tilknyttet møllen og dens bygninger, som han også var med til at gøre til det museum, som stedet huser i dag. Karl Johan Eriksen døde i 1987. Men på Skenkelsø Mølle lever historierne om ham i bedste velgående.

Bag en mursten i møllens væg gemte møller Eriksen familiens ferieopsparing. Først som voksne fandt hans døtre ud af, hvorfor de altid havde krøllede pengesedler med, når de skulle holde ferie. Foto: Lene Steinbeck/ROMU

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER 
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

Ingen resultater fundet

Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.

post-3000

Oplev sjove sommersøndage for hele familien på Tadre Mølle

BEGIVENHED

Oplev sjove sommersøndage for hele familien på Tadre Mølle

19.06.2023

 Foto: ROMU

Over fire søndage i juli inviterer Tadre Mølle børn og deres familier til spændende aktiviteter. Kreative naturkunstværker udformes, naturen skal udforskes og brød skal bages i den gamle stenovn.

Sommer og søndag er i hvert fald på plads. Om der også kommer sol til de, der finder vej til Tadre Mølles alsidige og hyggelige ferieaktiviteter, må tiden vise. Men næsten uanset vejret bliver der gode muligheder for at få sig en feriesøndag fyldt med fælles oplevelser på tværs af generationer ved den kulturhistoriske perle i Elverdamsdalen.

Kreativt naturværksted

På det kreative naturværksted på Tadre Mølle skal børn og deres familier slippe deres indre kunstner løs og lave flotte kunstværker af de naturmaterialer, der findes rundt om møllen.

”Kyndige krea-vejledere vil hjælpe de besøgende med at skabe smukke kreationer af naturens materialer. Kun fantasien sætter grænser, når de besøgende gennem denne kreative aktivitet kommer tæt på naturen og skaber hyggeligt samvær,” siger museumsmedarbejder Maja Kvamm.

Det kreative naturværksted finder sted den 2. juli fra klokken 12:00-15:00.

Naturdage
Hele familien er inviteret, når Tadre Mølle holder naturdag i den smukke Elverdamsdal. Kyndige naturvejleder fra Nationalpark Skjoldungernes Land vil udstyre børn og deres familier med grej til at gå på opdagelse i naturens liv omkring den gamle vandmølle.

”Den kulturhistoriske perle Tadre Mølle ligger omgivet af smuk natur i Elverdamsdalen, og denne dag er der ekstra mulighed for at komme helt tæt på det krible- krablende liv, der findes ved møllen,” siger Maja Kvamm.

Naturdage på Tadre Mølle finder sted søndag den 16. juli og 23. juli fra klokken 11:00-14:00.

Bagedag
Den, der kommer først til mølle, får først malet melet. Korn skal kværnes til mel, og brød skal bages i Tadre Mølles gamle stenovn, når der inviteres til bagedag for hele familien.

”Oplev naturens kræfter, når den gamle vandmølle forvandler korn til mel. Få hænderne i dejen og mærk de gamle traditioner på egen krop. Der vil være forskellige aktiviteter på dagen, så alle familiens medlemmer kan sætte sanserne i brug,” siger Maja Kvamm.

Bagedagen på Tadre Mølle finder sted søndag den 20. juli fra kl. 12:00-16:00.

Billetter til alle arrangementer kan købes i Møllecafeen. Børn er gratis.

    MERE INDHOLD FRA TADRE MØLLE

    Tadre Mølle kalder til Kildemarked

    Tadre Mølle kalder til Kildemarked

    Søndag den 25. juni inviterer ROMU i samarbejde med Tadre Mølles Venner til en herlig markedsdag på den gamle møllegård. Kom og vær med, når den danske sommer står i pragt, og nyd den dejlige sommerstemning i Elverdamsdalen.

    post-16647

    De frivillige giver møllen liv. Møllen giver igen med grin, venskaber og kaffe

    BEGIVENHED

    De frivillige giver møllen liv. Møllen giver igen med grin, venskaber og kaffe

    Af: Lene Steinbeck

    D. 07.09.2022

    Det sociale er for mange en vigtig del af det at være frivillig. Det gør sig også gældende på Skenkelsø Mølle Museum, hvor kaffen er varm og selskabet godt. Foto: Lene Steinbeck

    Der er brug for flere og gerne yngre kræfter, hvis Egedals driftige frivilligkorps skal fremtidssikres. Derfor håber kommunen, at flere vil vie pensionisttilværelsen til frivillighed. Det er nemlig ikke kun spændende at lære om lokalområdets historie – der er også en social gevinst at hente.

    Kaffen ryger fra de hvide porcelænskopper hele vejen rundt om det gamle bord i stuen på Skenkelsø Mølle Museum. Det er en tirsdag formiddag i august, og et uformelt møde går stille og roligt i gang. Der er ingen dagsorden og ingen talerække.


    ”Vi vender bare hele verdenssituationen. Og så griner vi en del,” lyder forklaringen på, hvad de snakker om.


    Hver tirsdag mødes de frivillige for at vende de reparationsopgaver, der melder sig på en gammel vindmølle fra 1891, og de arrangementer, der udgør en stor del af formidlingen af møllen. Lige om hjørnet venter det årlige høstmarked. Der bliver diskuteret, om møllen skal investere i en saftpresser, som kan presse de besøgendes medbragte æbler til juice. Og har nogen mon en ide til at få fingrene i en container, som kommunen ikke kan hjælpe med at skaffe?


    Der er nok at se til for de frivillige i Egedal Kommune. Udover på Skenkelsø Mølle er der også brug for hænder på lokalarkiverne i Ølstykke, Stenløse og Ledøje-Smørum, ligesom de tre tidligere kommuners historiske foreninger er storforbrugere af frivillige. Alle tre steder oplever de, at aldersgennemsnittet i korpset af frivillige efterhånden er højt.


    ”Vi har heldigvis rigtig mange frivillige, og dem er vi meget glade for. Men vi vil da gerne have flere. Det handler blandt andet om at få nogle nye kræfter ind, så vi kan få overleveret viden – for eksempel om, hvordan mølledriften på Skenkelsø Mølle foregår. Man kan se på det som en form for mesterlære, hvor der helst skal være nogen at give stafetten videre til,” siger Rolf Kjær-Hansen, der er leder af Arkiv og Museer i Egedal Kommune.

    Gert Christensen er relativt ny som frivillig på Skenkelsø Mølle. Han har set for mange gå ned med flaget, når arbejdslivet går på hæld. Derfor søgte han fællesskabet som frivillig. Foto: Lene Steinbeck


    Det sociale er en vigtig faktor

    På sigtekornet er især folk på vej ud af arbejdsmarkedet. En tjans som frivillig kan nemlig være meningsfyldt indhold til en nyerhvervet tilværelse som pensionist. Det er det i hvert fald for Gert Christensen. Han sidder for bordenden i stuen på Skenkelsø Mølle Museum, hvor han er med som frivillig for fjerde eller femte gang, regner han sig frem til.

    ”Min primære årsag til at være frivillig er det sociale. Jeg har set mange gå helt i hundene, når de går på pension. Der sker ikke en skid. Jeg kan ikke bare sidde i et hjørne derhjemme, så bliver det lynhurtigt kedeligt. Der skal ske et eller andet,” fortæller Gert Christensen.

    Før han blev pensioneret, havde han en hverdag som taxavognmand, hvor han i 26 år mødte nye mennesker hver dag. Da arbejdslivet sluttede, hjalp han i nogle år sin søn i den lokale Rema 1000. Men derefter skulle Gert finde på noget andet at bruge tiden på.

    At det lige blev på Skenkelsø, at han slår sine pensionistfolder, skyldes til dels, at hans kone allerede var frivillig på møllen. Men den gamle mølle gør også opmærksom på sig selv.   

    ”Når jeg er gået forbi og har kigget mod møllen, så har jeg da været fascineret af det gamle maskineri. Tænk på det store arbejde, der blev lagt i den for mange år siden – og den virker stadig. Så møllen trak da også i mig,” lyder det fra Gert Christensen.

     

    Frivillighed er for alle

    Det er et kæmpe plus for kommunen, at folk som Gert Christensen søger et nyt fællesskab, når kollegaer ikke længere er en del af hverdagen.

    ”Frivillighed er vigtigt for lokalsamfundet såvel som for den enkelte. Jeg plejer at kalde det “limen”, det der binder os sammen. De frivillige er hele grunden til, at vi så aktivt kan formidle Egedals kulturhistorie. De støtter de få ansatte, vi har, og de løfter en kæmpe opgave,” siger Egedals kulturudvalgsformand, Charlotte Haagendrup (C), der dog også håber, at de endnu yngre vil være frivillige på kulturområdet.

    ”Sportsverdenen er jo rigtig god til at tiltrække børnefamilier, hvor forældrene er frivillige som trænere, til kampe og så videre. Men der er jo ikke nødvendigvis kamp hver lørdag. Vi skal på kulturområdet også bruge frivillige, og her tænker jeg, at jo tidligere, vi får vakt interesse for området, jo flere i alle alderslag vil vi kunne tiltrække.”

    Er man interesseret i at blive frivillig, kan man kontakte Rolf Kjær-Hansen, leder af Arkiv og Museum i Egedal Kommune, på mobilnummer 2271 4777 eller e-mail Rolf.Kjaer-Hansen@egekom.dk

    TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
    – OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

    FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

    Ingen resultater fundet

    Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.

    post-16597

    Fra Camera Obscura til digital revolution: Oplev kameraets historie på Skenkelsø Mølle

    BEGIVENHED

    Fra Camera Obscura til digital revolution: Oplev kameraets historie på Skenkelsø Mølle

    Af: Lene Steinbeck

    D. 29.08.2022

    Preben Christensen er frivillig på Skenkelsø Mølle og fotograferer jævnligt arrangementer og hverdagen på møllen. Nu har han også lavet en udstilling om kameraets historie, som han selv giver guidede rundvisninger i. Foto: Lene Steinbeck.

    På Skenkelsø Mølle Museum kan man gennem gamle kameraer, billeder og film få en lidt anderledes fortælling om Egedal. En udstilling viser kameraets udvikling, men også for eksempel hvem der havde råd til at rejse på ferier og komme hjem med nyt til fotoalbummet.

    For de fleste er det bare et greb i lommen, når konfirmanden eller den nye hundehvalp skal foreviges. Vores telefoner er efterhånden udstyret med så gode kameraer, at nuværende og kommende generationer hverken kender til at skifte en filmrulle eller til ventetiden efter at en film bliver afleveret hos fotohandleren til man endelig kan se de billeder, man har taget.

    Men for at nå hertil har kameraet, som så mange andre opfindelser, gennemgået et væld af stadier. Dem kan man lige nu opleve på udstillingen ”Kameraets evolution” på Skenkelsø Mølle Museum.

    Det er en af møllens faste frivillige, Preben Christensen, der sammen med sin søn Rasmus Mogensen har fået udstillingen i stand. Museet havde brug for noget, der måske især kunne interessere det mandlige publikum.

    ”Det er primært kvindelige indslag, vi har her. Vi udstiller kniplinger, fine duge og andre former for håndarbejde, som de lavede på gårdene i gamle dage. Så opstod ideen om, at kameraer fra gamle dage måtte kunne tiltrække nogle mænd,” fortæller Preben Christensen.

    En række gamle bælg-kameraer fra 1915-1949. Dem vil nogle måske genkende fra gamle film. Foto: Lene Steinbeck.

    Ølstykke set gennem en kameralinse

    Han begyndte at lede i arkiver og gemmer efter alt, hvad der havde med kameraer at gøre: Fotoapparater fra forskellige perioder, filmkassetter, lysmålere, blitz og selvfølgelig både film og billeder. Det blev hurtigt til en del, og selv om næsten alle fotoapparaterne er blevet indleveret fra det gamle Ølstykke kommune, er det endt med at blive en omfangsrig samling fra de første papkameraer over bælgkameraerne og til de nyere spejlreflekskameraer.

    Det gav Preben Christensen masser af muligheder – men også nogle dilemmaer.

    ”Jeg havde en ide om, at jeg ville fortælle historien om kameraet. Og hvor starter den? Det måtte jeg undersøge. Når man begynder på der, så får man hele tiden nye ideer, og nye verdner åbner sig. Det skete så mange gange, at jeg var nødt til at sætte grænser. Der er jo også en begrænsning i pladsen her på museet.”

    Hans rundvisning i udstillingen begynder med Camera Obscura, et optisk apparat, der kan projicere et billede op på en skærm. Det er forløberen for det moderne kamera, der modsat Camera Obscura’et har den store fordel, at det kan fastholde motivet. Og motivet er selvfølgelig en lige så stor del af fortællingen om kameraet, som selve teknologien er det. De fortæller nemlig både historier fra gamle dage om, hvordan mennesker, mode, gader og stræder så ud, men også om, hvem der havde råd til at tage billeder.

    På en væg i udstillingen har Preben Christensen illustreret netop det. Her hænger skolefotos fra begyndelsen af 1900-tallet, billeder fra en lokal – og, må man antage, velstående – families strøgtur til en større by, fra arbejderklassens hverdag med tørvegravning til en formuende families to-måneders rejse til de norske fjelde.

    Næsten alle kameraerne og billederne er gennem tiden indleveret fra det, der før kommunesammenlægningen, hed Ølstykke kommune. Foto: Lene Steinbeck.

    God hjælp til udstillingen

    Materialet var omfattende, så Preben Christensen fik både hjælp af sin søn og fra en del af de andre frivillige. Der var billeder, der skulle printes, lærreder skulle sys, og så skulle der indrettes et lille mørkekammer, så man kan få en fornemmelse af, hvordan man fremkalder film. Det har været en lang proces, der begyndte allerede inden corona. Men nu er udstillingen godt i gang, og Preben Christensen giver gerne guidede ture til interesserede besøgende.

    Hans egen historie med fotografering begyndte sidste i 1960’erne, da en bekendt skulle af med sit gamle spejlreflekskamera. Det købte Preben Christensen.

    ”Så fandt jeg ud af, at det der med at tage billeder, det var jeg faktisk god til. Derfra blev interessen bare større og større. Jeg prøvede mig frem med kameraerne og legede i mørkekammeret. Det var super spændende, synes jeg.”

    De mange år bag kameraet har givet ham en rolle som den, der fotografisk dokumenterer mølledage, høstmarkeder og andre arrangementer. Men også små film om Skenkelsø Mølle er på hans opgaveliste. For efterhånden er der kun få tilbage, der kender møllens funktioner helt til bunds. Og det er jo det, kameraet kan: Det indkapsler og gemmer til evigheden.

    Udstillingen ”Kameraets evolution” kan ses på Skenkelsø Mølle Museum sidste gang til 1. oktober. Museets åbningstider er tirsdage kl. 9-12 og torsdage 9-14. Derudover den første lørdag i måneden kl. 10-14

    Det ældste kamera i udstillingen er produceret i Tyskland i 1919 og var simpelt, billigt og dermed til at få fingrene i for også almindelige familier. Foto: Lene Steinbeck.

    TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
    – OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

    FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

    Ingen resultater fundet

    Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.

    post-16511

    KOM OG LAV VILD MAD PÅ SKENKELSØ MØLLE

    BEGIVENHED

    Kom og lav vild mad på Skenkelsø Mølle

    Sidste år blev Arkæologisk Værksted afholdt på Smørum Gl. Skole. I år er det Ganløse Lokalarkiv, der lægger hus og jord til de unge amatørarkæologer. Foto: Egedal Arkiver og Museum.

    I sommerferien inviterer Egedal Kommune til vild mad i børnehøjde, og børnene skal selv sanke urter, der skal bruges som smagsgiver. Derudover skal der kærnes smør og males mel som i gamle dage. Også børn med en lille arkæolog i maven kan få stillet deres nysgerrighed

    Hvordan bliver korn egentlig til mel? Og hvordan kan man bruge naturens egne vilde smage og farver i madlavningen?

    Det kan nysgerrige børn og deres forældre få svar på og selv prøve kræfter med i skolernes sommerferie. Sammen med Naturpark Mølleåen inviterer Egedal Kultur og Fritid til mad over bål, sankning og gammeldags madlavningsdyder på Skenkelsø Mølle.

    Først skal de vilde urter og planter samles på en tur rundt i området omkring møllen.

    ”Jeg glæder mig til at få børnene med ud på en tur, hvor vi skal se, hvad naturen har at byde på. Samtidig skal de lære lidt om de forskellige planter og hvordan man kan bruge naturen og sanke på en fornuftig måde, så det skal nok blive både lærerigt og sjovt,” siger Mette Blæsbjerg, der er naturvejleder i Egedal Kommune.

    Tilbage ved møllen skal sankegevinsterne tilberedes og smages. Blandt andet kan urterne give smag til smør, som børnene selv skal fremstille. De frivillige på Skenkelsø Mølle står nemlig klar til en lektion i at kærne smør og male mel som i gamle dage. Den gamle vindmølle er fuldt funktionsdygtig, og børnene kan prøve at male mel, som de kan bruge til at bage brød over bål.

    Vild mad på møllen bliver afholdt torsdag den 30. juni kl. 11.14 og igen onsdag den 6. juli kl. 11-14. Det er for børn i alderen 6-11 år, og det er gratis at deltage. Billetter skal dog bookes på forhånd.

    Book billet til torsdag den 30. juni her

    Book billet til onsdag den 6. juli her

    Arkæolog for en dag

    Den 28. juni er der mulighed for, at hele familien kan være arkæolog for en dag. Efter en introduktion, skal metaldetektorerne luftes i området omkring Skenkelsø Mølle, hvor arrangementet foregår. Hele familien lærer, hvordan man bruger den til at finde fortidsspor under jorden. Man kan også møde en flinthugger, der fremstiller flintredskaber som i oldtiden. Og så kan man prøve at samle en krukke fra udgravningen og at slå mønt, som man gjorde det i vikingetiden.

    Arkæolog for en dag afholdes tirsdag den 28. juni kl. 13-16 på Skenkelsø Mølle. Der er desværre udsolgt, men ønsker man at komme på venteliste, kan man skrive sig op via linket her.

    I arkæologens værksted

    I Ganløse skal fortiden graves frem. Den 5. august gentager museumsorganisationen ROMU sammen med Egedal Arkiver og Museum sidste års succes med at tilbyde Arkæologisk værksted for børn fra 5 til 12 år.

    ”Man kan forsøge sig med graveske i vores udgravningskasser, eller man kan gå tur i området med en metaldetektor og se, om der dukker noget op. Det, vi finder, skal vi så prøve at bestemme: Hvad kan det være, hvilket materiale er det og hvad har det været brugt til,” fortæller

    Louise Dahl Christensen, museumsinspektør på ROMU med ansvar for undervisning og læring.

    Indendørs kan man prøve at samle en bunke skår til en hel krukke, man kan lave en Thorshammer, og man kan fremstille lerkugler, som kan samles i perlekæder.

    Arkæologisk værksted er for børn i alderen 5-12 år. Det afholdes den 5. august kl. 10-14 på Ganløse Lokalarkiv. Arrangementet er desværre udsolgt, men man kan skrive sig på venteliste via linket her.

    Hele programmet til Feriesjov i Egedal kan man se på Egedal Kommunes hjemmeside.

     

    TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER 
    – OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

    FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

    Ingen resultater fundet

    Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.

    post-16489

    UDSTILLING FORLÆNGET: LÜTZHØFTS KØBMANDSGÅRD FORTÆLLER ROSKILDES CIKELHISTORIE

    BEGIVENHED

    UDSTILLING FORLÆNGET: Lützhøfts Købmandsgaard fortæller Roskildes cikelhistorie

     

      

    23.06.2022 – opdateret 08.08.2022 med ny slutdato for udstilling

     Pressemeddelelse  

     

     

    En ung Lise Nørgaard var i 1947 til en temafest, fuldt ekviperet som cyklist anno 1910. Hun lånte en Velocipede og blev foreviget. Både billedet og cyklen er en del af udstillingen ’Roskilde set gennem et cykelhjul’. Fotograf ukendt.

    Tour de France-feberen raser i Roskilde, og Lützhøfts Købmandsgaard er med helt fremme i feltet med spotudstillingen ’Roskilde set gennem et cykelhjul’. Her er samlet et væld af anekdoter om cykler og cyklister – og så er der mulighed for at komme i lære som cykelbud. Udstillingen er blot en af mange oplevelser, som ROMU har forberedt til tour’en

    Når starten går til 2. etape af årets Tour de France, skrives et kapitel i Roskildes i forvejen lange og spændende cykelhistorie. Nogle af højdepunkterne i dén kan man opleve i spotudstillingen ’Roskilde set gennem et cykelhjul’, som inviterer indenfor på Lützhøfts Købmandsgård fra den 28. juni.

    Udstillingen åbnes af Mogens Hallager (C), der er formand for Kultur- og idrætsudvalget i Roskilde og medlem af den politiske styregruppe for Tour de France Grand Départ Roskilde.

    ”Det er så godt, at kultur og sport bliver bundet sammen på den her måde, da Roskilde jo i høj grad er en kultur- og idrætsby. Derfor er jeg glad for, at så mange små steder også har grebet bolden. Det er jo med til at løfte hinanden, alt sammen. Jeg er specielt glad for, at ROMU her med Lützhøft er med, og jeg har store forventninger til udstillingen,” siger Mogens Hallager.

    Bøffen og Bananen

    På udstillingen kan man blandt andet høre om Bøffen og Bananens cykelløb fra København til Roskilde. De ville se, om en vegetar kunne slå en kødspiser. Man kan også få historien bag et fotografi med Lise Nørgaard og en gammel Velocipede, der blev forenet til en temafest.

    ”Lise Nørgaard ankom direkte fra et bestyrelsesmøde til temafesten – naturligvis i fuld udklædning som cyklist anno 1910. Da hun nåede frem, havde arrangørerne lånt en gammel cykel fra Roskilde Museum; et perfekt match til hendes outfit,” fortæller museumsinspektør Jakob Caspersen fra Lützhøfts Købmandsgaard.

    På udstillingen kan man både se fotografiet og den nu 150 år gamle velocipede. De store jernbeslåede træhjul og den lille saddel af træ har næppe givet den store komfort.

    ”Da billedet blev taget, var cyklen 75 år gammel, og et levn fra en svunden tid. For velocipede-feberen døde nemlig lige så hurtigt ud, som den kom. I mellemtiden havde den moderne cykel revolutioneret ikke bare Roskilde, men snart sagt hele verden.”

    Cyklen er ikke kun den rene fest. Landet over sled tusindvis af børn på ladcykler for at bringe alt fra sukkertoppe til kaffeerstatning ud fra landets købmænd. Sommeren igennem kan man prøve at træde i deres sko, og se om man kan få et bevis på, at man er et flinkt og dygtigt cikelbud. Og hvem ved – måske falder der ligefrem lidt drikkepenge af.

    Storskærm og hep i Lejre

    På selve etape-dagen, den 2. juli, hvor Tour-feltet cykler fra Roskilde til Nyborg, går Lützhøfts Købmandsgaard lidt mere moderne til værks og tænder for en storskærm. Her kan man se hele etapen i hyggelige omgivelser.

    Men købmandsgården er ikke det eneste sted, ROMU gør sig klar til at trække i gult. Også på Lejre Museum har de fundet den store skærm frem. Tour de France-feltet suser lige forbi museet, hvor man kan være med til at heppe feltet forbi, og efterfølgende kan hele etapen ses på storskærm i museets foredragssal.

    ”Det er jo en festdag fuld af oplevelser, lokalfølelse og samvær med hinanden. Derfor står vi på besøgsstederne langs ruten i Roskilde og Lejre klar til at tage mod publikum med udvidede åbningstider,” fortæller Isabella No’omi Fuglø, der er fungerende formidlings- og kommunikationschef hos ROMU.

    Selvom Tour de France nok denne dag løber med opmærksomheden, er der andre spændende ting på programmet på ROMUs museer.

    ”På Roskilde Museum kan man se håndskriftet, som nævner Roskilde for første gang, man kan lade sig opsluge af energien fra Roskilde Festival på RAGNAROCK, og på Lejre Museum kan man – ud over storskærmsarrangementet – fordybe sig i hele fortællingen om det spektakulære kongesæde på Lejre Museum,” tilføjer Isabella No’omi Fuglø.

    Ekstra længe åbent på museerne

    ROMUs besøgssteder på og omkring ruten holder ekstra åbent og står klar til at tage i mod museumsgæster allerede fra kl. 9 om morgenen. Hver klokketime står dygtige formidlere klar til at introducere museernes udstillinger. Det er ikke nødvendigt at bestille plads på forhånd.

    Der er åbent helt til kl. 17 – og i Lützhøfts Købmandsgård til kl. 19, så der bliver mange muligheder for at få flere gode museumsoplevelser i dagens Tour de France program.

    Særlige åbningstider på ROMUs besøgssteder lørdag den 2. juli:

    Lejre Museum, Orehøjvej, Lejre kl. 9-17                

    Lützhøfts Købmandsgård, Ringstedgade, Roskilde kl. 9-19          

    Roskilde Museum, Sankt Ols Stræde, Roskilde kl. 9-17               

    Ragnarock, Rabalderstræde, Musicon, Roskilde kl. 9-17         

    Sankt Laurentius, Stændertorvet, Roskilde kl. 9-17        

    UDSTILLING FORLÆNGET: ‘Roskilde set gennem et cykelhjul’ kan ses fra 28. juni – 3 September. Besøgende kan komme i lære som cykelbud fra åbningen til og med den 30. juli. Gratis adgang.

    TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER 
    – OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

    FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

    Ingen resultater fundet

    Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.

    post-16455

    MØLLER ERIKSENS BUKSER KAN ALTID GODT LAPPES LIDT MERE

    BEGIVENHED

    Møller Eriksens bukser kan altid godt lappes lidt mere

    Møllerens bukser har været gennem gentagne reparationer, og i årtier holdt møller Eriksen varm gennem kolde vintre. I dag ligger de i en kommodeskuffe i huset, hvor Eriksen og hans familie boede, og som i dag er en del af museet Skenkelsø Mølle. Foto: Lene Steinbeck/ROMU

    Af: Lene Steinbeck

    Den sidste møller på Skenkelsø mølle fylder stadig stedet med sin ånd. Møllen gemmer på finurlige historier og efterladte genstande fra en mand, der var prisbevidst og ordentlig, men også drev en mølle med plads til leg, gæster og glæde

    I en kommode på Skenkelsø mølle ligger et par slidte uldne bukser. De kunne nok være sendt på pension mange gange, men reparationer vidner om, at de igen og igen har fået deres anden luft og sandsynligvis i årevis – måske årtier – har holdt møller Eriksens underkrop varm. 

    ”Han har nok brugt dem det meste af den tid, han var på møllen,” fortæller Lena Sørensen, der er arkivassistent på Skenkelsø Mølle. Hun har fundet bukserne frem til en snak om stedets sidste møller, Karl Johan Eriksen. Og hans bukser, der vinter efter vinter gjorde det udholdeligt at arbejde i den uopvarmede mølle. 

    ”De har virkelig været brugt er blevet repareret mange gange. De er lappet med forskellige syteknikker, så man kan forestille sig, at der er flere, der gennem tiden har været med til at reparere. Måske hans kone Anna og døtrene Bitten og Alice,” fortæller Lena Sørensen. 

    Møller Karl Johan Eriksen overtog Skenkelsø Mølle under krigen i 1942. Han var oprindeligt sømand, men gik i land og havde arbejde på forskellige møller, inden han som 32-årig rykkede sin lille familie til Skenkelsø og overtog møllen.

    Et udateret fotografi af møller Eriksen (tv) i sit hvide arbejdstøj. Han står på møllens galleri, som den ydre gangbro rundt om mølle. Herfra drejes mølles vinger, alt efter vindens retning. Foto: Lene Steinbeck/ROMU

    Sparetider og ferieopsparing

    At det var krigstid, satte selvfølgelig sit præg på økonomien. Bedre bliver det ikke af, at møllen allerede ved sin opførsel i 1891 var noget umoderne for sin tid. Byggestilen og teknikken var typisk i brug i midten af 1800-tallet, altså næste hundrede år inden Karl Johan Eriksen kom til. Allerede omkring år 1900 var møllererhvervet på retur, fordi konkurrencen fra industrimøller, der blev drevet af dampmaskiner, vandt frem.

    Men møller Eriksen holdt ud helt til 1972. I arkiverne kan man se, at han gennem årene har haft en indtjening ved at frasælge den jord, der hørte til møllen. Og bukserne – ja, de kunne altid klare et par reparationer mere.

    Selvom møller Eriksen måske har måttet arbejde hårdt for at få det til at løbe rundt, har han og familien klaret sig fint. Selv en lille ferieopsparing blev det til. Måske i en lidt utraditionel sparegris, som Lena Sørensen åbner ved at lirke en sten fra møllens ene væg fri. Et lille hulrum åbenbares. 

    ”Herinde gemte han penge. Hans døtre har fortalt, at de kunne huske de krøllede sedler, som deres far altid fandt frem, når de skulle på ferie. De undrede sig over, hvorfor de var så krøllede, men det er først som voksne, de har fundet ud af, at det var fordi han hev dem frem herindefra,” fortæller Lena Sørensen. 

    Skenkelsø Mølle er en hollandsk vindmølle, der blev opført i 1891. Den var i drift helt til 1972, hvor den blev solgt til Ølstykke Kommune. Møllen er fuldt funktionsdygtig og drives i dag som museum. Foto: Lene Steinbeck/ROMU

    Hele verden kom til Skenkelsø

    Døtrene har for et par år siden besøgt det gamle barndomshjem på møllen og fortalt om deres far, som de husker som varm og kærlig. På trods af sin noget utilregnelige overordnede – vinden, der fik møllens vinger til at dreje og uden varsel kunne sende Eriksen på arbejde juleaften – var der også masser af tid til leg. Lena Sørensen åbner en låge ned til slisken, som sendte de fyldte melsække direkte fra møllen og ned på en ventende hestevogn. 

    ”Her fik børnene lov til at rutsje ned, så der har også været tid til sjov og leg. Vi har haft besøg af lokale, der fortæller, at de som unge også har taget turen på den stejle rutsjebane,” fortæller hun. 

    I det hele taget summede stedet af liv på møller Eriksens tid. Inde i møllen vidner en kegleformet træsøjle fyldt med visitkort om besøg fra blandt andet Paris, Frankfurt og Massachusetts.

    ”Det er fra mølleinteresserede fra hele verden, som er kommet forbi, og så har han sikkert bedt om at få deres visitkort. Jeg tror, han har haft en stor kontaktflade, allerede inden han kom til møllen. Han har jo rejst meget som sømand,” siger Lena Sørensen.

    I 1972 gik Eriksen på pension og solgte møllen til Ølstykke Kommune. Men han var stadig tilknyttet møllen og dens bygninger, som han også var med til at gøre til det museum, som stedet huser i dag. Karl Johan Eriksen døde i 1987. Men på Skenkelsø Mølle lever historierne om ham i bedste velgående.

    Bag en mursten i møllens væg gemte møller Eriksen familiens ferieopsparing. Først som voksne fandt hans døtre ud af, hvorfor de altid havde krøllede pengesedler med, når de skulle holde ferie. Foto: Lene Steinbeck/ROMU

    TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER 
    – OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

    FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

    Ingen resultater fundet

    Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.

    post-5656

    Færgegården inviterer til sort magi og finurlige dyr i sommerferien

    BEGIVENHED

    19.06.2023

    Færgegården inviterer til sort magi og finurlige dyr i sommerferien

    Foto: Trine Sejthen, ROMU

    Alle sanser skal i brug, når Frederikssund Museum, Færgegården, inviterer børn og deres familier til at gå på opdagelse i naturen både til lands og til vands i sommerferien. I museumshaven kan man gå på jagt efter naturens magi og den ”sorte bogs” magiske trylleremse. Derudover skal fjordens dyr både røres, lugtes og smages. 

    Magiske planter og trylleformularer skal findes, når besøgende får udleveret en Sort Bog i museumsbutikken. Herefter kan de begive sig ud på jagt i museumshaven, hvor de med bogen i hånden, vil blive udfordret med fem opgaver, der skal løses, før de finder den magiske trylleremse. Løser man den sorte bogs opgaver, får man en lille belønning.

    ”En sort bog var en håndskreven magisk bog, som engang var udbredt blandt kloge koner og mænd. Bøgerne var fulde af viden om planter, naturens magi og onde væsner, og de indeholdt hemmelige opskrifter, trylleremser og gode råd til at opdage tyve, kurere sygdomme, afværge hekseri og meget mere,” fortæller vikarierende museumsinspektør Maja Kvamm, og fortsætter:

    ”Med vores sjove sommeraktivitet genopliver vi den sorte bog, og sender børn og deres familier på en spændende jagt efter magiske planter og beskyttende trylleremser i Færgegårdens eventyrlige museumshave,” siger hun.

    Ifølge Maja Kvamm gik der, særligt i 17- og 1800-tallet, rygter på Frederikssundegnen om, hvem der mon ejede sådanne sorte bøger. Folk var både bange for dem – men også nysgerrige på den store magi, bøgerne indeholdt.

    Besøg museumsbutikken på Færgegården i åbningstiden for at få udleveret alt, hvad der skal bruges. Børn kan deltage gratis i aktiviteten, mens voksne betaler almindelig entré til museet.

    Mød dyrene i fjorden

    Alle sanser får motion, når børn og deres familier skal røre, prøve, lugte, se og smage sig igennem fjordens maritime historie i sommerferien.

    Lige siden jægerstenalderen har nærheden til fjorden og dens dyreliv formet den måde, mennesker har levet, tænkt, talt, troet og spist på. I sommerferien inviterer Færgegården til hyggelige og sanselige aktiviteter i museumshaven, hvor de besøgende har rig mulighed for at udforske fjordens historie og myldrende dyreliv. Familierne kan gå på opdagelse i de mange akvarier, hvor fjordens smådyr kribler og krabler frem fra alle afkroge.

    ”Der er rejer, søpunge, krabber, rurer, sandkutlinger, tangnåle, hundestejler, brødkrummesvamp og mange flere. Man også prøve at bøde sit eget fiskegarn som i 1800-tallet, lave en vandkikkert og udforske fjordens mest gådefulde fisk: ålen. Der er også mulighed for selv at hoppe i fjorden med net og spand og fange de mange spændende smådyr,” fortæller Museumsinspektør Maja Kvamm.

    Museets formidlere fortæller i strandkanten og sørger for, at de besøgende får deres rejefangst med tilbage på museet, hvor de kan tilberede dem på gammeldags manér. Til sidst kan de konkurrere mod hinanden i årets store åledyst, hvor de prøver ålens fascinerende evner af på egen krop.

    Dagen igennem vil der blive fortalt sjove og forunderlige historier om alle dyrene.

    ”Ikke mange ved, at krabben tisser ud gennem øjnene, eller at man i 1500-tallet mente, at tangnålen kunne forudsige vejret,” siger Maja Kvamm.

    Den sorte bogs hemmeligheder
    Aktiviteten finder sted fra den 24. juni – 11. august. Åbningstiderne er tirsdag- søndag kl. 11-15.

    Mød dyrene i fjorden
    Aktiviteten foregår tirsdag, onsdag, torsdag og fredag i uge 27 og 31. Alle dage kl. 11:00-15:00. 
    Børn under 18: gratis, voksne: 50 kr. (+ billetgebyr). Tilmelding er nødvendig. Tilmelding via Billetto

    Læs flere nyheder og artikler her.

    Eller besøg Frederikssund Museum, Færgegården her.

    FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
    FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE

    FLERE ARTIKLER OG NYHEDER FRA FÆRGEGÅRDEN

    Stort detektorfund tegner ny vigtig plet på det historiske Danmarkskort

    Stort detektorfund tegner ny vigtig plet på det historiske Danmarkskort

    ”Manden med ørnehjelmen” og mere end 400 andre genstande af guld, sølv og bronze er dukket op på en mark i Hornsherred og har fået ROMUs arkæologer til at spærre øjnene op. Fundet viser, at stedet – der ikke hidtil har påkaldt sig arkæologisk opmærksomhed – har haft en stor betydning i jernalder og vikingetid. Gennem mere end 1000 år.

    læs mere

    post-16647

    De frivillige giver møllen liv. Møllen giver igen med grin, venskaber og kaffe

    BEGIVENHED

    De frivillige giver møllen liv. Møllen giver igen med grin, venskaber og kaffe

    Af: Lene Steinbeck

    D. 07.09.2022

    Det sociale er for mange en vigtig del af det at være frivillig. Det gør sig også gældende på Skenkelsø Mølle Museum, hvor kaffen er varm og selskabet godt. Foto: Lene Steinbeck

    Der er brug for flere og gerne yngre kræfter, hvis Egedals driftige frivilligkorps skal fremtidssikres. Derfor håber kommunen, at flere vil vie pensionisttilværelsen til frivillighed. Det er nemlig ikke kun spændende at lære om lokalområdets historie – der er også en social gevinst at hente.

    Kaffen ryger fra de hvide porcelænskopper hele vejen rundt om det gamle bord i stuen på Skenkelsø Mølle Museum. Det er en tirsdag formiddag i august, og et uformelt møde går stille og roligt i gang. Der er ingen dagsorden og ingen talerække.


    ”Vi vender bare hele verdenssituationen. Og så griner vi en del,” lyder forklaringen på, hvad de snakker om.


    Hver tirsdag mødes de frivillige for at vende de reparationsopgaver, der melder sig på en gammel vindmølle fra 1891, og de arrangementer, der udgør en stor del af formidlingen af møllen. Lige om hjørnet venter det årlige høstmarked. Der bliver diskuteret, om møllen skal investere i en saftpresser, som kan presse de besøgendes medbragte æbler til juice. Og har nogen mon en ide til at få fingrene i en container, som kommunen ikke kan hjælpe med at skaffe?


    Der er nok at se til for de frivillige i Egedal Kommune. Udover på Skenkelsø Mølle er der også brug for hænder på lokalarkiverne i Ølstykke, Stenløse og Ledøje-Smørum, ligesom de tre tidligere kommuners historiske foreninger er storforbrugere af frivillige. Alle tre steder oplever de, at aldersgennemsnittet i korpset af frivillige efterhånden er højt.


    ”Vi har heldigvis rigtig mange frivillige, og dem er vi meget glade for. Men vi vil da gerne have flere. Det handler blandt andet om at få nogle nye kræfter ind, så vi kan få overleveret viden – for eksempel om, hvordan mølledriften på Skenkelsø Mølle foregår. Man kan se på det som en form for mesterlære, hvor der helst skal være nogen at give stafetten videre til,” siger Rolf Kjær-Hansen, der er leder af Arkiv og Museer i Egedal Kommune.

    Gert Christensen er relativt ny som frivillig på Skenkelsø Mølle. Han har set for mange gå ned med flaget, når arbejdslivet går på hæld. Derfor søgte han fællesskabet som frivillig. Foto: Lene Steinbeck


    Det sociale er en vigtig faktor

    På sigtekornet er især folk på vej ud af arbejdsmarkedet. En tjans som frivillig kan nemlig være meningsfyldt indhold til en nyerhvervet tilværelse som pensionist. Det er det i hvert fald for Gert Christensen. Han sidder for bordenden i stuen på Skenkelsø Mølle Museum, hvor han er med som frivillig for fjerde eller femte gang, regner han sig frem til.

    ”Min primære årsag til at være frivillig er det sociale. Jeg har set mange gå helt i hundene, når de går på pension. Der sker ikke en skid. Jeg kan ikke bare sidde i et hjørne derhjemme, så bliver det lynhurtigt kedeligt. Der skal ske et eller andet,” fortæller Gert Christensen.

    Før han blev pensioneret, havde han en hverdag som taxavognmand, hvor han i 26 år mødte nye mennesker hver dag. Da arbejdslivet sluttede, hjalp han i nogle år sin søn i den lokale Rema 1000. Men derefter skulle Gert finde på noget andet at bruge tiden på.

    At det lige blev på Skenkelsø, at han slår sine pensionistfolder, skyldes til dels, at hans kone allerede var frivillig på møllen. Men den gamle mølle gør også opmærksom på sig selv.   

    ”Når jeg er gået forbi og har kigget mod møllen, så har jeg da været fascineret af det gamle maskineri. Tænk på det store arbejde, der blev lagt i den for mange år siden – og den virker stadig. Så møllen trak da også i mig,” lyder det fra Gert Christensen.

     

    Frivillighed er for alle

    Det er et kæmpe plus for kommunen, at folk som Gert Christensen søger et nyt fællesskab, når kollegaer ikke længere er en del af hverdagen.

    ”Frivillighed er vigtigt for lokalsamfundet såvel som for den enkelte. Jeg plejer at kalde det “limen”, det der binder os sammen. De frivillige er hele grunden til, at vi så aktivt kan formidle Egedals kulturhistorie. De støtter de få ansatte, vi har, og de løfter en kæmpe opgave,” siger Egedals kulturudvalgsformand, Charlotte Haagendrup (C), der dog også håber, at de endnu yngre vil være frivillige på kulturområdet.

    ”Sportsverdenen er jo rigtig god til at tiltrække børnefamilier, hvor forældrene er frivillige som trænere, til kampe og så videre. Men der er jo ikke nødvendigvis kamp hver lørdag. Vi skal på kulturområdet også bruge frivillige, og her tænker jeg, at jo tidligere, vi får vakt interesse for området, jo flere i alle alderslag vil vi kunne tiltrække.”

    Er man interesseret i at blive frivillig, kan man kontakte Rolf Kjær-Hansen, leder af Arkiv og Museum i Egedal Kommune, på mobilnummer 2271 4777 eller e-mail Rolf.Kjaer-Hansen@egekom.dk

    TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
    – OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

    FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

    Ingen resultater fundet

    Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.

    post-16597

    Fra Camera Obscura til digital revolution: Oplev kameraets historie på Skenkelsø Mølle

    BEGIVENHED

    Fra Camera Obscura til digital revolution: Oplev kameraets historie på Skenkelsø Mølle

    Af: Lene Steinbeck

    D. 29.08.2022

    Preben Christensen er frivillig på Skenkelsø Mølle og fotograferer jævnligt arrangementer og hverdagen på møllen. Nu har han også lavet en udstilling om kameraets historie, som han selv giver guidede rundvisninger i. Foto: Lene Steinbeck.

    På Skenkelsø Mølle Museum kan man gennem gamle kameraer, billeder og film få en lidt anderledes fortælling om Egedal. En udstilling viser kameraets udvikling, men også for eksempel hvem der havde råd til at rejse på ferier og komme hjem med nyt til fotoalbummet.

    For de fleste er det bare et greb i lommen, når konfirmanden eller den nye hundehvalp skal foreviges. Vores telefoner er efterhånden udstyret med så gode kameraer, at nuværende og kommende generationer hverken kender til at skifte en filmrulle eller til ventetiden efter at en film bliver afleveret hos fotohandleren til man endelig kan se de billeder, man har taget.

    Men for at nå hertil har kameraet, som så mange andre opfindelser, gennemgået et væld af stadier. Dem kan man lige nu opleve på udstillingen ”Kameraets evolution” på Skenkelsø Mølle Museum.

    Det er en af møllens faste frivillige, Preben Christensen, der sammen med sin søn Rasmus Mogensen har fået udstillingen i stand. Museet havde brug for noget, der måske især kunne interessere det mandlige publikum.

    ”Det er primært kvindelige indslag, vi har her. Vi udstiller kniplinger, fine duge og andre former for håndarbejde, som de lavede på gårdene i gamle dage. Så opstod ideen om, at kameraer fra gamle dage måtte kunne tiltrække nogle mænd,” fortæller Preben Christensen.

    En række gamle bælg-kameraer fra 1915-1949. Dem vil nogle måske genkende fra gamle film. Foto: Lene Steinbeck.

    Ølstykke set gennem en kameralinse

    Han begyndte at lede i arkiver og gemmer efter alt, hvad der havde med kameraer at gøre: Fotoapparater fra forskellige perioder, filmkassetter, lysmålere, blitz og selvfølgelig både film og billeder. Det blev hurtigt til en del, og selv om næsten alle fotoapparaterne er blevet indleveret fra det gamle Ølstykke kommune, er det endt med at blive en omfangsrig samling fra de første papkameraer over bælgkameraerne og til de nyere spejlreflekskameraer.

    Det gav Preben Christensen masser af muligheder – men også nogle dilemmaer.

    ”Jeg havde en ide om, at jeg ville fortælle historien om kameraet. Og hvor starter den? Det måtte jeg undersøge. Når man begynder på der, så får man hele tiden nye ideer, og nye verdner åbner sig. Det skete så mange gange, at jeg var nødt til at sætte grænser. Der er jo også en begrænsning i pladsen her på museet.”

    Hans rundvisning i udstillingen begynder med Camera Obscura, et optisk apparat, der kan projicere et billede op på en skærm. Det er forløberen for det moderne kamera, der modsat Camera Obscura’et har den store fordel, at det kan fastholde motivet. Og motivet er selvfølgelig en lige så stor del af fortællingen om kameraet, som selve teknologien er det. De fortæller nemlig både historier fra gamle dage om, hvordan mennesker, mode, gader og stræder så ud, men også om, hvem der havde råd til at tage billeder.

    På en væg i udstillingen har Preben Christensen illustreret netop det. Her hænger skolefotos fra begyndelsen af 1900-tallet, billeder fra en lokal – og, må man antage, velstående – families strøgtur til en større by, fra arbejderklassens hverdag med tørvegravning til en formuende families to-måneders rejse til de norske fjelde.

    Næsten alle kameraerne og billederne er gennem tiden indleveret fra det, der før kommunesammenlægningen, hed Ølstykke kommune. Foto: Lene Steinbeck.

    God hjælp til udstillingen

    Materialet var omfattende, så Preben Christensen fik både hjælp af sin søn og fra en del af de andre frivillige. Der var billeder, der skulle printes, lærreder skulle sys, og så skulle der indrettes et lille mørkekammer, så man kan få en fornemmelse af, hvordan man fremkalder film. Det har været en lang proces, der begyndte allerede inden corona. Men nu er udstillingen godt i gang, og Preben Christensen giver gerne guidede ture til interesserede besøgende.

    Hans egen historie med fotografering begyndte sidste i 1960’erne, da en bekendt skulle af med sit gamle spejlreflekskamera. Det købte Preben Christensen.

    ”Så fandt jeg ud af, at det der med at tage billeder, det var jeg faktisk god til. Derfra blev interessen bare større og større. Jeg prøvede mig frem med kameraerne og legede i mørkekammeret. Det var super spændende, synes jeg.”

    De mange år bag kameraet har givet ham en rolle som den, der fotografisk dokumenterer mølledage, høstmarkeder og andre arrangementer. Men også små film om Skenkelsø Mølle er på hans opgaveliste. For efterhånden er der kun få tilbage, der kender møllens funktioner helt til bunds. Og det er jo det, kameraet kan: Det indkapsler og gemmer til evigheden.

    Udstillingen ”Kameraets evolution” kan ses på Skenkelsø Mølle Museum sidste gang til 1. oktober. Museets åbningstider er tirsdage kl. 9-12 og torsdage 9-14. Derudover den første lørdag i måneden kl. 10-14

    Det ældste kamera i udstillingen er produceret i Tyskland i 1919 og var simpelt, billigt og dermed til at få fingrene i for også almindelige familier. Foto: Lene Steinbeck.

    TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
    – OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

    FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

    Ingen resultater fundet

    Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.

    post-16511

    KOM OG LAV VILD MAD PÅ SKENKELSØ MØLLE

    BEGIVENHED

    Kom og lav vild mad på Skenkelsø Mølle

    Sidste år blev Arkæologisk Værksted afholdt på Smørum Gl. Skole. I år er det Ganløse Lokalarkiv, der lægger hus og jord til de unge amatørarkæologer. Foto: Egedal Arkiver og Museum.

    I sommerferien inviterer Egedal Kommune til vild mad i børnehøjde, og børnene skal selv sanke urter, der skal bruges som smagsgiver. Derudover skal der kærnes smør og males mel som i gamle dage. Også børn med en lille arkæolog i maven kan få stillet deres nysgerrighed

    Hvordan bliver korn egentlig til mel? Og hvordan kan man bruge naturens egne vilde smage og farver i madlavningen?

    Det kan nysgerrige børn og deres forældre få svar på og selv prøve kræfter med i skolernes sommerferie. Sammen med Naturpark Mølleåen inviterer Egedal Kultur og Fritid til mad over bål, sankning og gammeldags madlavningsdyder på Skenkelsø Mølle.

    Først skal de vilde urter og planter samles på en tur rundt i området omkring møllen.

    ”Jeg glæder mig til at få børnene med ud på en tur, hvor vi skal se, hvad naturen har at byde på. Samtidig skal de lære lidt om de forskellige planter og hvordan man kan bruge naturen og sanke på en fornuftig måde, så det skal nok blive både lærerigt og sjovt,” siger Mette Blæsbjerg, der er naturvejleder i Egedal Kommune.

    Tilbage ved møllen skal sankegevinsterne tilberedes og smages. Blandt andet kan urterne give smag til smør, som børnene selv skal fremstille. De frivillige på Skenkelsø Mølle står nemlig klar til en lektion i at kærne smør og male mel som i gamle dage. Den gamle vindmølle er fuldt funktionsdygtig, og børnene kan prøve at male mel, som de kan bruge til at bage brød over bål.

    Vild mad på møllen bliver afholdt torsdag den 30. juni kl. 11.14 og igen onsdag den 6. juli kl. 11-14. Det er for børn i alderen 6-11 år, og det er gratis at deltage. Billetter skal dog bookes på forhånd.

    Book billet til torsdag den 30. juni her

    Book billet til onsdag den 6. juli her

    Arkæolog for en dag

    Den 28. juni er der mulighed for, at hele familien kan være arkæolog for en dag. Efter en introduktion, skal metaldetektorerne luftes i området omkring Skenkelsø Mølle, hvor arrangementet foregår. Hele familien lærer, hvordan man bruger den til at finde fortidsspor under jorden. Man kan også møde en flinthugger, der fremstiller flintredskaber som i oldtiden. Og så kan man prøve at samle en krukke fra udgravningen og at slå mønt, som man gjorde det i vikingetiden.

    Arkæolog for en dag afholdes tirsdag den 28. juni kl. 13-16 på Skenkelsø Mølle. Der er desværre udsolgt, men ønsker man at komme på venteliste, kan man skrive sig op via linket her.

    I arkæologens værksted

    I Ganløse skal fortiden graves frem. Den 5. august gentager museumsorganisationen ROMU sammen med Egedal Arkiver og Museum sidste års succes med at tilbyde Arkæologisk værksted for børn fra 5 til 12 år.

    ”Man kan forsøge sig med graveske i vores udgravningskasser, eller man kan gå tur i området med en metaldetektor og se, om der dukker noget op. Det, vi finder, skal vi så prøve at bestemme: Hvad kan det være, hvilket materiale er det og hvad har det været brugt til,” fortæller

    Louise Dahl Christensen, museumsinspektør på ROMU med ansvar for undervisning og læring.

    Indendørs kan man prøve at samle en bunke skår til en hel krukke, man kan lave en Thorshammer, og man kan fremstille lerkugler, som kan samles i perlekæder.

    Arkæologisk værksted er for børn i alderen 5-12 år. Det afholdes den 5. august kl. 10-14 på Ganløse Lokalarkiv. Arrangementet er desværre udsolgt, men man kan skrive sig på venteliste via linket her.

    Hele programmet til Feriesjov i Egedal kan man se på Egedal Kommunes hjemmeside.

     

    TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER 
    – OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

    FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

    Ingen resultater fundet

    Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.

    post-16489

    UDSTILLING FORLÆNGET: LÜTZHØFTS KØBMANDSGÅRD FORTÆLLER ROSKILDES CIKELHISTORIE

    BEGIVENHED

    UDSTILLING FORLÆNGET: Lützhøfts Købmandsgaard fortæller Roskildes cikelhistorie

     

      

    23.06.2022 – opdateret 08.08.2022 med ny slutdato for udstilling

     Pressemeddelelse  

     

     

    En ung Lise Nørgaard var i 1947 til en temafest, fuldt ekviperet som cyklist anno 1910. Hun lånte en Velocipede og blev foreviget. Både billedet og cyklen er en del af udstillingen ’Roskilde set gennem et cykelhjul’. Fotograf ukendt.

    Tour de France-feberen raser i Roskilde, og Lützhøfts Købmandsgaard er med helt fremme i feltet med spotudstillingen ’Roskilde set gennem et cykelhjul’. Her er samlet et væld af anekdoter om cykler og cyklister – og så er der mulighed for at komme i lære som cykelbud. Udstillingen er blot en af mange oplevelser, som ROMU har forberedt til tour’en

    Når starten går til 2. etape af årets Tour de France, skrives et kapitel i Roskildes i forvejen lange og spændende cykelhistorie. Nogle af højdepunkterne i dén kan man opleve i spotudstillingen ’Roskilde set gennem et cykelhjul’, som inviterer indenfor på Lützhøfts Købmandsgård fra den 28. juni.

    Udstillingen åbnes af Mogens Hallager (C), der er formand for Kultur- og idrætsudvalget i Roskilde og medlem af den politiske styregruppe for Tour de France Grand Départ Roskilde.

    ”Det er så godt, at kultur og sport bliver bundet sammen på den her måde, da Roskilde jo i høj grad er en kultur- og idrætsby. Derfor er jeg glad for, at så mange små steder også har grebet bolden. Det er jo med til at løfte hinanden, alt sammen. Jeg er specielt glad for, at ROMU her med Lützhøft er med, og jeg har store forventninger til udstillingen,” siger Mogens Hallager.

    Bøffen og Bananen

    På udstillingen kan man blandt andet høre om Bøffen og Bananens cykelløb fra København til Roskilde. De ville se, om en vegetar kunne slå en kødspiser. Man kan også få historien bag et fotografi med Lise Nørgaard og en gammel Velocipede, der blev forenet til en temafest.

    ”Lise Nørgaard ankom direkte fra et bestyrelsesmøde til temafesten – naturligvis i fuld udklædning som cyklist anno 1910. Da hun nåede frem, havde arrangørerne lånt en gammel cykel fra Roskilde Museum; et perfekt match til hendes outfit,” fortæller museumsinspektør Jakob Caspersen fra Lützhøfts Købmandsgaard.

    På udstillingen kan man både se fotografiet og den nu 150 år gamle velocipede. De store jernbeslåede træhjul og den lille saddel af træ har næppe givet den store komfort.

    ”Da billedet blev taget, var cyklen 75 år gammel, og et levn fra en svunden tid. For velocipede-feberen døde nemlig lige så hurtigt ud, som den kom. I mellemtiden havde den moderne cykel revolutioneret ikke bare Roskilde, men snart sagt hele verden.”

    Cyklen er ikke kun den rene fest. Landet over sled tusindvis af børn på ladcykler for at bringe alt fra sukkertoppe til kaffeerstatning ud fra landets købmænd. Sommeren igennem kan man prøve at træde i deres sko, og se om man kan få et bevis på, at man er et flinkt og dygtigt cikelbud. Og hvem ved – måske falder der ligefrem lidt drikkepenge af.

    Storskærm og hep i Lejre

    På selve etape-dagen, den 2. juli, hvor Tour-feltet cykler fra Roskilde til Nyborg, går Lützhøfts Købmandsgaard lidt mere moderne til værks og tænder for en storskærm. Her kan man se hele etapen i hyggelige omgivelser.

    Men købmandsgården er ikke det eneste sted, ROMU gør sig klar til at trække i gult. Også på Lejre Museum har de fundet den store skærm frem. Tour de France-feltet suser lige forbi museet, hvor man kan være med til at heppe feltet forbi, og efterfølgende kan hele etapen ses på storskærm i museets foredragssal.

    ”Det er jo en festdag fuld af oplevelser, lokalfølelse og samvær med hinanden. Derfor står vi på besøgsstederne langs ruten i Roskilde og Lejre klar til at tage mod publikum med udvidede åbningstider,” fortæller Isabella No’omi Fuglø, der er fungerende formidlings- og kommunikationschef hos ROMU.

    Selvom Tour de France nok denne dag løber med opmærksomheden, er der andre spændende ting på programmet på ROMUs museer.

    ”På Roskilde Museum kan man se håndskriftet, som nævner Roskilde for første gang, man kan lade sig opsluge af energien fra Roskilde Festival på RAGNAROCK, og på Lejre Museum kan man – ud over storskærmsarrangementet – fordybe sig i hele fortællingen om det spektakulære kongesæde på Lejre Museum,” tilføjer Isabella No’omi Fuglø.

    Ekstra længe åbent på museerne

    ROMUs besøgssteder på og omkring ruten holder ekstra åbent og står klar til at tage i mod museumsgæster allerede fra kl. 9 om morgenen. Hver klokketime står dygtige formidlere klar til at introducere museernes udstillinger. Det er ikke nødvendigt at bestille plads på forhånd.

    Der er åbent helt til kl. 17 – og i Lützhøfts Købmandsgård til kl. 19, så der bliver mange muligheder for at få flere gode museumsoplevelser i dagens Tour de France program.

    Særlige åbningstider på ROMUs besøgssteder lørdag den 2. juli:

    Lejre Museum, Orehøjvej, Lejre kl. 9-17                

    Lützhøfts Købmandsgård, Ringstedgade, Roskilde kl. 9-19          

    Roskilde Museum, Sankt Ols Stræde, Roskilde kl. 9-17               

    Ragnarock, Rabalderstræde, Musicon, Roskilde kl. 9-17         

    Sankt Laurentius, Stændertorvet, Roskilde kl. 9-17        

    UDSTILLING FORLÆNGET: ‘Roskilde set gennem et cykelhjul’ kan ses fra 28. juni – 3 September. Besøgende kan komme i lære som cykelbud fra åbningen til og med den 30. juli. Gratis adgang.

    TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER 
    – OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

    FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

    Ingen resultater fundet

    Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.

    post-16455

    MØLLER ERIKSENS BUKSER KAN ALTID GODT LAPPES LIDT MERE

    BEGIVENHED

    Møller Eriksens bukser kan altid godt lappes lidt mere

    Møllerens bukser har været gennem gentagne reparationer, og i årtier holdt møller Eriksen varm gennem kolde vintre. I dag ligger de i en kommodeskuffe i huset, hvor Eriksen og hans familie boede, og som i dag er en del af museet Skenkelsø Mølle. Foto: Lene Steinbeck/ROMU

    Af: Lene Steinbeck

    Den sidste møller på Skenkelsø mølle fylder stadig stedet med sin ånd. Møllen gemmer på finurlige historier og efterladte genstande fra en mand, der var prisbevidst og ordentlig, men også drev en mølle med plads til leg, gæster og glæde

    I en kommode på Skenkelsø mølle ligger et par slidte uldne bukser. De kunne nok være sendt på pension mange gange, men reparationer vidner om, at de igen og igen har fået deres anden luft og sandsynligvis i årevis – måske årtier – har holdt møller Eriksens underkrop varm. 

    ”Han har nok brugt dem det meste af den tid, han var på møllen,” fortæller Lena Sørensen, der er arkivassistent på Skenkelsø Mølle. Hun har fundet bukserne frem til en snak om stedets sidste møller, Karl Johan Eriksen. Og hans bukser, der vinter efter vinter gjorde det udholdeligt at arbejde i den uopvarmede mølle. 

    ”De har virkelig været brugt er blevet repareret mange gange. De er lappet med forskellige syteknikker, så man kan forestille sig, at der er flere, der gennem tiden har været med til at reparere. Måske hans kone Anna og døtrene Bitten og Alice,” fortæller Lena Sørensen. 

    Møller Karl Johan Eriksen overtog Skenkelsø Mølle under krigen i 1942. Han var oprindeligt sømand, men gik i land og havde arbejde på forskellige møller, inden han som 32-årig rykkede sin lille familie til Skenkelsø og overtog møllen.

    Et udateret fotografi af møller Eriksen (tv) i sit hvide arbejdstøj. Han står på møllens galleri, som den ydre gangbro rundt om mølle. Herfra drejes mølles vinger, alt efter vindens retning. Foto: Lene Steinbeck/ROMU

    Sparetider og ferieopsparing

    At det var krigstid, satte selvfølgelig sit præg på økonomien. Bedre bliver det ikke af, at møllen allerede ved sin opførsel i 1891 var noget umoderne for sin tid. Byggestilen og teknikken var typisk i brug i midten af 1800-tallet, altså næste hundrede år inden Karl Johan Eriksen kom til. Allerede omkring år 1900 var møllererhvervet på retur, fordi konkurrencen fra industrimøller, der blev drevet af dampmaskiner, vandt frem.

    Men møller Eriksen holdt ud helt til 1972. I arkiverne kan man se, at han gennem årene har haft en indtjening ved at frasælge den jord, der hørte til møllen. Og bukserne – ja, de kunne altid klare et par reparationer mere.

    Selvom møller Eriksen måske har måttet arbejde hårdt for at få det til at løbe rundt, har han og familien klaret sig fint. Selv en lille ferieopsparing blev det til. Måske i en lidt utraditionel sparegris, som Lena Sørensen åbner ved at lirke en sten fra møllens ene væg fri. Et lille hulrum åbenbares. 

    ”Herinde gemte han penge. Hans døtre har fortalt, at de kunne huske de krøllede sedler, som deres far altid fandt frem, når de skulle på ferie. De undrede sig over, hvorfor de var så krøllede, men det er først som voksne, de har fundet ud af, at det var fordi han hev dem frem herindefra,” fortæller Lena Sørensen. 

    Skenkelsø Mølle er en hollandsk vindmølle, der blev opført i 1891. Den var i drift helt til 1972, hvor den blev solgt til Ølstykke Kommune. Møllen er fuldt funktionsdygtig og drives i dag som museum. Foto: Lene Steinbeck/ROMU

    Hele verden kom til Skenkelsø

    Døtrene har for et par år siden besøgt det gamle barndomshjem på møllen og fortalt om deres far, som de husker som varm og kærlig. På trods af sin noget utilregnelige overordnede – vinden, der fik møllens vinger til at dreje og uden varsel kunne sende Eriksen på arbejde juleaften – var der også masser af tid til leg. Lena Sørensen åbner en låge ned til slisken, som sendte de fyldte melsække direkte fra møllen og ned på en ventende hestevogn. 

    ”Her fik børnene lov til at rutsje ned, så der har også været tid til sjov og leg. Vi har haft besøg af lokale, der fortæller, at de som unge også har taget turen på den stejle rutsjebane,” fortæller hun. 

    I det hele taget summede stedet af liv på møller Eriksens tid. Inde i møllen vidner en kegleformet træsøjle fyldt med visitkort om besøg fra blandt andet Paris, Frankfurt og Massachusetts.

    ”Det er fra mølleinteresserede fra hele verden, som er kommet forbi, og så har han sikkert bedt om at få deres visitkort. Jeg tror, han har haft en stor kontaktflade, allerede inden han kom til møllen. Han har jo rejst meget som sømand,” siger Lena Sørensen.

    I 1972 gik Eriksen på pension og solgte møllen til Ølstykke Kommune. Men han var stadig tilknyttet møllen og dens bygninger, som han også var med til at gøre til det museum, som stedet huser i dag. Karl Johan Eriksen døde i 1987. Men på Skenkelsø Mølle lever historierne om ham i bedste velgående.

    Bag en mursten i møllens væg gemte møller Eriksen familiens ferieopsparing. Først som voksne fandt hans døtre ud af, hvorfor de altid havde krøllede pengesedler med, når de skulle holde ferie. Foto: Lene Steinbeck/ROMU

    TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER 
    – OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

    FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

    Ingen resultater fundet

    Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.


    post-49

    Arkæologi

    ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

    post-49

    Vores viden

    I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.