Roskilde brænder! – Roskilde Museum hylder brandvæsnet og mindes byens brande

13.06.2024

I spotudstillingen ’Roskilde brænder!’ bliver branden i Roskilde Domkirke i 1968 mindet med et rigt fotomateriale, avisartikler og dokumentaroptagelser. Foto: Roskilde Domkirkes Arkiv

Med spotudstillingen ’Roskilde brænder!’ og byvandringer fejrer Roskilde Museum det lokale brandvæsen, der fylder 150 år i 2024. Kom tæt på byens brande og brandfolkenes indsatser. Mærk museumsbygningens fortid som brandstation.

Brand er ofte forbundet med svidende røg, tab og tristesse. Men når spotudstillingen ’Roskilde brænder!’ åbner på Roskilde Museum den 18. juni, er anledningen heldigvis mere festlig:

”Udstillingen er en del af fejringen af Roskilde Brandvæsen, der fylder 150 år i 2024. Gennem fotos, dokumentarfilmklip, nyt og gammelt brandmateriel sætter vi spot på Roskilde Brandvæsens vigtige rolle i byens historie,” siger museumsinspektør ved Roskilde Museum Dorthe Godsk Larsen.

Derudover kan besøgende glæde sig til byvandringer om Roskildes brande og de mindste kan tage brandhjelmen på og selv slukke brand i museets børneområde. Åbningsdagen for udstillingen markeres med foredrag om branden i Roskilde Domkirke i 1968.

Det vakte opsigt, og folk stimlede sammen på Stændertorvet, da Roskilde Domkirke brændte i 1968. Nu mindes branden og brandfolkenes indsats i spotudstillingen ‘Roskilde brænder’ på Roskilde Museum. Foto: Roskilde Arkiverne

Fra brandstation til museumsbygning

Spotudstillingen sætter et særligt fokus på bygningen i Sankt Ols Stræde, der i dag rummer Roskilde Museum. Her lå nemlig Roskilde Brandstation fra 1909 og frem til 1984.

”Mange husker stationens centrale placering i byen; den fortælling er oplagt at gøre til en del af besøget på Roskilde Museum,” uddyber Dorthe Godsk Larsen.

Fra den 23. juni og sommeren over får et helt særligt køretøj plads som en del af udstillingsoplevelsen. Da vender drejestigen ”S.1.”, som brandinspektøren anskaffede i 1937, nemlig for en tid ”hjem” til den gamle brandstation. Den vil holde i museumsgården, der engang var ramme om brandøvelser og klargøring af brandmateriel. Drejestigen er en af Danmarks ældst bevarede og vedligeholdes i dag af Roskilde Stigeholdere.

Mange voksne og ældre roskildensere husker brandstationen i Sankt Ols Stræde, som i årene 1909 – 1984 havde til huse i en af de bygninger, der i dag rummer Roskilde Museum. Foto: Gorm Grove

Brandmuseum genopstår

Da museumsbygningen husede Roskilde Brandstation, lå her et lille brandmuseum med materiale, som brandmændene selv havde samlet gennem årene – materiale, som museet nu har lånt af brandstationen, så det igen kommer frem i lyset.

”Et rigtigt godt og tæt samarbejde med og lån af materiale af Roskilde Brandvæsen, Roskilde Stigeholdere og tidligere vicebrandinspektør Ebbe Bødker danner grundlag for udstillingen. Det glæder os som museum, at de har gemt og indsamlet så meget fint materiale, så vi kan fortælle deres historie,” siger Dorthe Godsk Larsen.

Fra 23. juni til og med 1. uge af september kan den originale brandbil, drejestigen ”S.1.” fra 1937, opleves i gården på Roskilde Museum som en del af spotudstillingen ”Roskilde brænder!” Det er foreningen Roskilde Stigeholdere, som vedligeholder og passer på det flotte køretøj, der kendes fra den årlige juletræstænding på Stændertorvet. Foto: Gorm Grove

Borgervæbningen holdt udkig efter brande

Udstillingen giver også et indblik i tiden før vedtægten i 1874, der banede vejen for brandvæsnet: I 1700-tallet var det borgervæbningen, der slukkede brandene i byen.

”Borgervæbningen havde mange opgaver, der omhandlede byens beredskab, herunder at slukke brande og holde udkig efter ildspåsættelse. Den var en stor del af gadebilledet: Når dens medlemmer spillede det nye år ind på deres trommer, gik de parade i deres flotte uniformer,” fortæller Julie Borg Jensen, der er udstillingsassistent på ’Roskilde Brænder!’

Hun opfordrer museumsgæsterne til også at besøge tårnet i Sankt Laurentius på Stændertorvet og se den store klokke, der blev brugt som brandalarm fra middelalderen og frem til 1933.

Det lille brandmuseum lavet af brandmændene i anledningen af brandvæsnets 100 års jubilæum i 1974 i den gamle brandstation genopstår i ny form i udstillingen Roskilde brænder! Foto: Gorm Grove

Domkirkebranden er aktuel

I spotudstillingen kan gæsterne komme tæt på branden i Roskilde Domkirke i 1968.

”I lyset af den nylige brand i Børsen i København står domkirkebranden særligt stærkt i folks bevidsthed. Mange lokale drager parallel mellem de to brande. Spotudstillingen åbner med et foredrag om domkirkebranden, og i udstillingen mindes vi den med et rigt fotomateriale og sjældne dokumentarfilmoptagelser,” røber Dorthe Godsk Larsen.

Spotudstillingen ’Roskilde brænder!’ åbner tirsdag den 18. juni på Roskilde Museum.

Med brandstationen på Sankt Ols Stræde fik brandfolkene helt nyt udstyr. Her ses deres første brandbil, Trianglen, som de indkøbte for 100 år siden, i 1924. Foto: Roskilde Brandvæsen.

Lützhøfts Købmandsgaard tager en bid Roskilde-historie med til København

Af Lene Steinbeck

09.03.2023

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

26.05.2023

Et historisk teaterstykke udspiller sig på gårdspladsen et par gange i løbet af dagen, når Gl. Kongsgård fejrer begyndelsen på en ny sæson. Foto: ROMU

Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.

Gamle håndværk får et særligt fokus ved årets åbning. Her kan gæsterne opleve boder med salg af håndværksvarer og demonstration af b.la. plantefarvning, pilefletning, hørproduktion, båndvævning og produktion af strådyr.

”Der vil også være mulighed for at prøve kræfter med at slå med le og støbe sit eget lys. Så børnene kan få sig en sjov dag med gamle lege, og alle kan prøve lykken i en omgang hønsebingo. Det plejer at være ganske underholdende!” fortæller Maja Kvamm, der arbejder på Lejre Museum.

Gl. Kongsgaard er en fæstegård fra 1700-tallet, der ligger i hjertet af Gl. Lejre. Gårdens frivillige havehold, der hele sommeren holder gården åben med salg af kaffe og kage, vil vise rundt i den gamle gård med de smukke møbler og fortælle om den historiske have, som står med originale planter fra 1800-tallet. Hele dagen akkompagneres af lystig spillemandsmusik og et par gange vil et historisk teaterstykke udspille sig på gårdspladsen.

Lejre Museumsforening står for salg af sandwich, mens Gl. Kongsgårds frivillige sælger lækre kager og kaffe med på-tår.

Tag en dag ud af kalenderen og kom til en hyggelig sommerdag i Gl. Lejre.

”Vi glæder os alle sammen til at tage imod nye som gamle gæster til årets hyggelige sæsonåbning, og vi håber at gæsterne har lyst til at komme igen henover sommeren”, fortæller Else Kristiansen og Vivian Møller, der begge er medlemmer af det frivillige havehold.

Gl. Kongsgaard holder i sommersæsonen åbent torsdage og søndage kl. 13-16 i juni, juli og august med gratis adgang til det smukke stuehus og salg af kaffe og kage.

Tid, pris og sted

4. juni 2023, kl. 11:00-16:00

Gratis

Gl. Kongsgård, Orehøjvej 12, 4320 Lejre

OBS. Vær opmærksom på, at renoveringen af broen over Holbækmotorvejen (dvs. på Orehøjvej ved Gevninge) kan have betydning for din rute til Gl. Kongsgaard.

De frivillige giver møllen liv. Møllen giver igen med grin, venskaber og kaffe

Af: Lene Steinbeck

D. 07.09.2022

Det sociale er for mange en vigtig del af det at være frivillig. Det gør sig også gældende på Skenkelsø Mølle Museum, hvor kaffen er varm og selskabet godt. Foto: Lene Steinbeck

Der er brug for flere og gerne yngre kræfter, hvis Egedals driftige frivilligkorps skal fremtidssikres. Derfor håber kommunen, at flere vil vie pensionisttilværelsen til frivillighed. Det er nemlig ikke kun spændende at lære om lokalområdets historie – der er også en social gevinst at hente.

Kaffen ryger fra de hvide porcelænskopper hele vejen rundt om det gamle bord i stuen på Skenkelsø Mølle Museum. Det er en tirsdag formiddag i august, og et uformelt møde går stille og roligt i gang. Der er ingen dagsorden og ingen talerække.

”Vi vender bare hele verdenssituationen. Og så griner vi en del,” lyder forklaringen på, hvad de snakker om.

Hver tirsdag mødes de frivillige for at vende de reparationsopgaver, der melder sig på en gammel vindmølle fra 1891, og de arrangementer, der udgør en stor del af formidlingen af møllen. Lige om hjørnet venter det årlige høstmarked. Der bliver diskuteret, om møllen skal investere i en saftpresser, som kan presse de besøgendes medbragte æbler til juice. Og har nogen mon en ide til at få fingrene i en container, som kommunen ikke kan hjælpe med at skaffe?

Der er nok at se til for de frivillige i Egedal Kommune. Udover på Skenkelsø Mølle er der også brug for hænder på lokalarkiverne i Ølstykke, Stenløse og Ledøje-Smørum, ligesom de tre tidligere kommuners historiske foreninger er storforbrugere af frivillige. Alle tre steder oplever de, at aldersgennemsnittet i korpset af frivillige efterhånden er højt.

”Vi har heldigvis rigtig mange frivillige, og dem er vi meget glade for. Men vi vil da gerne have flere. Det handler blandt andet om at få nogle nye kræfter ind, så vi kan få overleveret viden – for eksempel om, hvordan mølledriften på Skenkelsø Mølle foregår. Man kan se på det som en form for mesterlære, hvor der helst skal være nogen at give stafetten videre til,” siger Rolf Kjær-Hansen, der er leder af Arkiv og Museer i Egedal Kommune.

Gert Christensen er relativt ny som frivillig på Skenkelsø Mølle. Han har set for mange gå ned med flaget, når arbejdslivet går på hæld. Derfor søgte han fællesskabet som frivillig. Foto: Lene Steinbeck

Det sociale er en vigtig faktor

På sigtekornet er især folk på vej ud af arbejdsmarkedet. En tjans som frivillig kan nemlig være meningsfyldt indhold til en nyerhvervet tilværelse som pensionist. Det er det i hvert fald for Gert Christensen. Han sidder for bordenden i stuen på Skenkelsø Mølle Museum, hvor han er med som frivillig for fjerde eller femte gang, regner han sig frem til.

”Min primære årsag til at være frivillig er det sociale. Jeg har set mange gå helt i hundene, når de går på pension. Der sker ikke en skid. Jeg kan ikke bare sidde i et hjørne derhjemme, så bliver det lynhurtigt kedeligt. Der skal ske et eller andet,” fortæller Gert Christensen.

Før han blev pensioneret, havde han en hverdag som taxavognmand, hvor han i 26 år mødte nye mennesker hver dag. Da arbejdslivet sluttede, hjalp han i nogle år sin søn i den lokale Rema 1000. Men derefter skulle Gert finde på noget andet at bruge tiden på.

At det lige blev på Skenkelsø, at han slår sine pensionistfolder, skyldes til dels, at hans kone allerede var frivillig på møllen. Men den gamle mølle gør også opmærksom på sig selv.   

”Når jeg er gået forbi og har kigget mod møllen, så har jeg da været fascineret af det gamle maskineri. Tænk på det store arbejde, der blev lagt i den for mange år siden – og den virker stadig. Så møllen trak da også i mig,” lyder det fra Gert Christensen.

Frivillighed er for alle

Det er et kæmpe plus for kommunen, at folk som Gert Christensen søger et nyt fællesskab, når kollegaer ikke længere er en del af hverdagen.

”Frivillighed er vigtigt for lokalsamfundet såvel som for den enkelte. Jeg plejer at kalde det “limen”, det der binder os sammen. De frivillige er hele grunden til, at vi så aktivt kan formidle Egedals kulturhistorie. De støtter de få ansatte, vi har, og de løfter en kæmpe opgave,” siger Egedals kulturudvalgsformand, Charlotte Haagendrup (C), der dog også håber, at de endnu yngre vil være frivillige på kulturområdet.

”Sportsverdenen er jo rigtig god til at tiltrække børnefamilier, hvor forældrene er frivillige som trænere, til kampe og så videre. Men der er jo ikke nødvendigvis kamp hver lørdag. Vi skal på kulturområdet også bruge frivillige, og her tænker jeg, at jo tidligere, vi får vakt interesse for området, jo flere i alle alderslag vil vi kunne tiltrække.”

Er man interesseret i at blive frivillig, kan man kontakte Rolf Kjær-Hansen, leder af Arkiv og Museum i Egedal Kommune, på mobilnummer 2271 4777 eller e-mail Rolf.Kjaer-Hansen@egekom.dk

Slægtsforskere kan snart gå på opdagelse i pjæk og markarbejde

01.09.2021

Bent Thygesen ser til, mens den gamle verden møder den nye. Skoleprotokollen med 100 år på bagen skal digitaliseres, så den bliver tilgængelig online. Foto: Lene Steinbeck.

I et skab på Smørum gamle Skole gemmer sig en lang række guldkorn om områdets skolebørn. Lokalarkivet er i gang med at digitalisere gamle skoleprotokoller, så nysgerrige på jagt efter sin egen historie kan komme et skridt nærmere oldemor eller tipoldefars tid på skolebænken

Af Lene Steinbeck

Skannerens lysstribe glider langsomt hen under glaspladen, hvorpå den opslåede bog ligger og foretager sig intet. Efter 100 år som analog skal den nu til at være digital.

På computerskærmen ved siden af dukker snart et skan op. Af en række sirlige o’er fremgår, at stakkels Niels Hans Rasmussen på 11 år har brugt samtlige 43 skoledage i november og december 1920 på sygelejet.

Anders Martin Jacobsen har i samme periode til gengæld kun én dag med forsømmelse, og den var ganske lovlig. Den 3. november 1920 måtte skole nemlig være skole, for 11-årige Anders Martin skulle hjælpe til med roerne.

Ved computeren sidder Bent Thygesen. Han er frivillig på lokalarkivet i Ledøje-Smørum, og han sikrer sig, at de skannede sider ser ud, som de skal.

”Vi har en 50-60 skoleprotokoller fra omkring 1850 og frem til 1960, som vi skal digitalisere. De skal være forældet, før vi må offentliggøre dem, og det er de efter 50 år,” fortæller han.

Helt tæt på slægtningenes skolegang

Nu til dags bliver fravær registreret elektronisk, men man skal ikke så langt tilbage i tiden for at kunne huske kontaktbøger og navneopråb i begyndelsen af hver lektion. I disse gamle skoleprotokoller betyder en lille prik fremmøde, mens en bolle bliver sat ved sygdom og et kryds ved fravær.

”Læreren råbte børnenes navne op og satte et lille hak ved dem, der svarede og noterede på den måde elevernes forsømmelse. Der kunne være kommet en seddel fra forældrene om, at man havde været syg, eller at man skulle hjælpe til i marken. Til nogle skoler har vi også eksamensprotokollerne, så kan vi se, hvordan de klarede eksamenerne”.

Udover at være medlem af bestyrelsen i Ledøje-Smørum Historisk Forening og frivillig på arkivet, er Bent Thygesen formand for slægtshistorisk forening – og det er netop i den forbindelse, at han synes, skoleprotokollerne er en vigtig puslespilsbrik.

”Når man laver slægtsforskning, er det med at få flest mulige oplysninger om sin familie. Det er altid sjovt med billeder af gårde, fra dilettant-teater og sølvbryllupper. Men her kan man se, hvilken skole, de gik på, hvor meget fravær de havde og man kan komme tæt på dem i den periode af deres liv, hvor de gik i skole,” fortæller han.

Ledøje-Smørum lokalarkiv, som holder til i Smørum gamle Skole, har 50-60 gamle skoleprotokoller fra perioden 1850-1960. De protokoller, der er nyere, må først offentliggøres efter 50 år. Foto: Lene Steinbeck.

Kragetæer og gotisk håndskrift

Når alle protokollerne er skannet ind, bliver de lagt tilgængeligt på arkiv.dk, så man kan gå på jagt efter sine slægtninge. Det har Bent Thygesen selv haft held med:

”Jeg har siddet og kigget i bøgerne – og så fandt jeg min oldemor. Hun var i familiepleje i Ledøje og gik på Ledøje Rytterskole. Jeg fandt hende i protokollen, fra hun kom i skole i 1. klasse, til hun blev konfirmeret. Så gik hun ud af skolen for at komme ud på en gård og tjene.”

Han har stadig et stykke arbejde foran sig. Hver bog tager tre-fire timer at skanne. Og skal man nogle gange lige bruge lidt tid på at tyde, hvad der står i de gamle bøger.

”Det kan godt være lidt svært at læse. Lærerne har jo forskellige kragetæer, lige som vi andre har,” lyder det med et grin fra Bent Thygesen.

Det er ikke det eneste benspænd i skoleprotokollerne.

 ”Omkring år 1900 var de fleste gået over til at skrive med de latinske bogstaver, men før det brugte de gotisk håndskrift. Det kræver lige lidt øvelse at læse. Men når man har den, går det fint.”

På lokalarkivet har man indrettet en skoleklasse, som den så ud i gamle dage. På lærerens kateder ligger skoleprotokollen slået op, klar til navneopråb. Den røber, at vi befinder os i 4. klasse i skoleåret 1957/58. Foto: Lene Steinbeck.

ROMU samlede og hyldede de frivillige

25.08.2021

Der var hygge og højt humør, da ROMUs mange frivillige samledes på Lejre Museum til den årlige sommerfrokost. Der var både smørrebrød, kaffe og kage. Foto: Maja Kvamm.

De mange frivillige udgør en uvurderlig del af ROMUs besøgssteder. Det er dem, der sørger for, at haven ved Gammel Kongsgaard står i flor, det er dem, der svinger æbleskivepanden i Lützhøfts Købmandsgård, og de sørger for, at det gode skib Sommerflid hviler smukt i fjorden ved Frederikssund. Mandag d. 23. august samledes de til sommerfrokost på Lejre Museum

Humøret var højt, da ROMUs mange frivillige samledes til den årlige frivilligsommerfrokost. I år foregik frokosten på Lejre Museum.

Ved ankomsten var der kaffe, og frivilligkoordinator og museumsinspektør ved Lejre Museum, Isabella No’omi Fuglø bød velkommen.

De frivillige nyder i høj grad at dyrke deres passioner ved ROMUs forskellige besøgssteder – om disse så er havearbejdet, sejlads eller madlavning – og de sætter pris på de fællesskaber, som vokser ud af frivilligheden.

For eksempel siger ægteparret Leni og Kurt Kryger om deres engagement i Skibslauget Sommerflid ved Frederikssund:

”Man møder andre ligesindede, der er interesserede i både og arbejdet med dem. Det er en kæmpe verden at få indblik i, og man kommer bagom alt det, folk ikke ser. Vi har selv haft en lille jolle, men i Sommerflid er vi en del af et fællesskab omkring interessen for både”.

Leni og Kurt Kryger har nydt solskinstimerne på Sommerflid, hvilket ses på de brede smil og den solbrændte hud. Foto: Maja Kvamm.

Og netop fællesskaberne, og den menneskelige spejling i hinanden går igen, når man taler med de frivillige om deres motivation.

Anne Marie Dam, som er frivillig ved Skenkelsø Mølle i Egedal, hvor hun formidler om kornprodukter og kværner korn med børn, siger:

”Man får en anden hverdag. Efter et arbejdsliv i mange år med kollegaer får man nye forbindelser og et anderledes indhold i dagen”.

For Leni og Kurt er det Sommerflid, for Anne Marie er det samtalen med børnene – men listen over herlige aktiviteter, man kan kaste sig over som frivillig hos ROMU, er lang:
Der bages æbleskiver i Lützhøfts Købmandsgård, hvor Eva Pedersen er frivillig og er kommet så længe hun kan huske, og ved Gammel Kongsgård i Lejre blomstrer både haven og frivillighedsfællesskabet, som Tove Thorst er en del af:

”Man lærer noget om planterne af hinanden. Det er godt at være sammen om havearbejdet – og så er det sjovt at møde turister i foråret”.

Eva Pedersen til venstre, som er frivillig i Lützhøfts Købmandsgård, hvor hun bl.a. bager æbleskiver og Tove Thorst til højre, som bidrager til at holde haven ved Gammel Kongsgård, havde en hyggelig dag på Lejre Museum. Foto: Maja Kvamm.

De frivillige glædede sig over igen at kunne samles om kulturen og det fysiske møde, og frivilligkoordinator Isabella No’omi Fuglø var også begejstret over at kunne byde dem velkommen tilbage:

”Jeg håber og tror, at vi er ude på den anden side af den værste coronakrise, og jeg bliver glad af at se de frivillige, som stadig melder sig på banen – ikke bare i deres arbejde for ROMUs besøgssteder, men også som ambassadører for museerne og for et rigt kulturliv. Vi håber sådan på et rigtigt kultur-efterår”.

Oplev sjove sommersøndage for hele familien på Tadre Mølle

19.06.2023

Over fire søndage i juli inviterer Tadre Mølle børn og deres familier til spændende aktiviteter. Kreative naturkunstværker udformes, naturen skal udforskes og brød skal bages i den gamle stenovn.

Sommer og søndag er i hvert fald på plads. Om der også kommer sol til de, der finder vej til Tadre Mølles alsidige og hyggelige ferieaktiviteter, må tiden vise. Men næsten uanset vejret bliver der gode muligheder for at få sig en feriesøndag fyldt med fælles oplevelser på tværs af generationer ved den kulturhistoriske perle i Elverdamsdalen.

Kreativt naturværksted

På det kreative naturværksted på Tadre Mølle skal børn og deres familier slippe deres indre kunstner løs og lave flotte kunstværker af de naturmaterialer, der findes rundt om møllen.

”Kyndige krea-vejledere vil hjælpe de besøgende med at skabe smukke kreationer af naturens materialer. Kun fantasien sætter grænser, når de besøgende gennem denne kreative aktivitet kommer tæt på naturen og skaber hyggeligt samvær,” siger museumsmedarbejder Maja Kvamm.

Det kreative naturværksted finder sted den 2. juli fra klokken 12:00-15:00.

Naturdage
Hele familien er inviteret, når Tadre Mølle holder naturdag i den smukke Elverdamsdal. Kyndige naturvejleder fra Nationalpark Skjoldungernes Land vil udstyre børn og deres familier med grej til at gå på opdagelse i naturens liv omkring den gamle vandmølle.

”Den kulturhistoriske perle Tadre Mølle ligger omgivet af smuk natur i Elverdamsdalen, og denne dag er der ekstra mulighed for at komme helt tæt på det krible- krablende liv, der findes ved møllen,” siger Maja Kvamm.

Naturdage på Tadre Mølle finder sted søndag den 16. juli og 23. juli fra klokken 11:00-14:00.

Bagedag
Den, der kommer først til mølle, får først malet melet. Korn skal kværnes til mel, og brød skal bages i Tadre Mølles gamle stenovn, når der inviteres til bagedag for hele familien.

”Oplev naturens kræfter, når den gamle vandmølle forvandler korn til mel. Få hænderne i dejen og mærk de gamle traditioner på egen krop. Der vil være forskellige aktiviteter på dagen, så alle familiens medlemmer kan sætte sanserne i brug,” siger Maja Kvamm.

Bagedagen på Tadre Mølle finder sted søndag den 20. juli fra kl. 12:00-16:00.

Billetter til alle arrangementer kan købes i Møllecafeen. Børn er gratis.

De frivillige giver møllen liv. Møllen giver igen med grin, venskaber og kaffe

Af: Lene Steinbeck

D. 07.09.2022

Det sociale er for mange en vigtig del af det at være frivillig. Det gør sig også gældende på Skenkelsø Mølle Museum, hvor kaffen er varm og selskabet godt. Foto: Lene Steinbeck

Der er brug for flere og gerne yngre kræfter, hvis Egedals driftige frivilligkorps skal fremtidssikres. Derfor håber kommunen, at flere vil vie pensionisttilværelsen til frivillighed. Det er nemlig ikke kun spændende at lære om lokalområdets historie – der er også en social gevinst at hente.

Kaffen ryger fra de hvide porcelænskopper hele vejen rundt om det gamle bord i stuen på Skenkelsø Mølle Museum. Det er en tirsdag formiddag i august, og et uformelt møde går stille og roligt i gang. Der er ingen dagsorden og ingen talerække.

”Vi vender bare hele verdenssituationen. Og så griner vi en del,” lyder forklaringen på, hvad de snakker om.

Hver tirsdag mødes de frivillige for at vende de reparationsopgaver, der melder sig på en gammel vindmølle fra 1891, og de arrangementer, der udgør en stor del af formidlingen af møllen. Lige om hjørnet venter det årlige høstmarked. Der bliver diskuteret, om møllen skal investere i en saftpresser, som kan presse de besøgendes medbragte æbler til juice. Og har nogen mon en ide til at få fingrene i en container, som kommunen ikke kan hjælpe med at skaffe?

Der er nok at se til for de frivillige i Egedal Kommune. Udover på Skenkelsø Mølle er der også brug for hænder på lokalarkiverne i Ølstykke, Stenløse og Ledøje-Smørum, ligesom de tre tidligere kommuners historiske foreninger er storforbrugere af frivillige. Alle tre steder oplever de, at aldersgennemsnittet i korpset af frivillige efterhånden er højt.

”Vi har heldigvis rigtig mange frivillige, og dem er vi meget glade for. Men vi vil da gerne have flere. Det handler blandt andet om at få nogle nye kræfter ind, så vi kan få overleveret viden – for eksempel om, hvordan mølledriften på Skenkelsø Mølle foregår. Man kan se på det som en form for mesterlære, hvor der helst skal være nogen at give stafetten videre til,” siger Rolf Kjær-Hansen, der er leder af Arkiv og Museer i Egedal Kommune.

Gert Christensen er relativt ny som frivillig på Skenkelsø Mølle. Han har set for mange gå ned med flaget, når arbejdslivet går på hæld. Derfor søgte han fællesskabet som frivillig. Foto: Lene Steinbeck

Det sociale er en vigtig faktor

På sigtekornet er især folk på vej ud af arbejdsmarkedet. En tjans som frivillig kan nemlig være meningsfyldt indhold til en nyerhvervet tilværelse som pensionist. Det er det i hvert fald for Gert Christensen. Han sidder for bordenden i stuen på Skenkelsø Mølle Museum, hvor han er med som frivillig for fjerde eller femte gang, regner han sig frem til.

”Min primære årsag til at være frivillig er det sociale. Jeg har set mange gå helt i hundene, når de går på pension. Der sker ikke en skid. Jeg kan ikke bare sidde i et hjørne derhjemme, så bliver det lynhurtigt kedeligt. Der skal ske et eller andet,” fortæller Gert Christensen.

Før han blev pensioneret, havde han en hverdag som taxavognmand, hvor han i 26 år mødte nye mennesker hver dag. Da arbejdslivet sluttede, hjalp han i nogle år sin søn i den lokale Rema 1000. Men derefter skulle Gert finde på noget andet at bruge tiden på.

At det lige blev på Skenkelsø, at han slår sine pensionistfolder, skyldes til dels, at hans kone allerede var frivillig på møllen. Men den gamle mølle gør også opmærksom på sig selv.   

”Når jeg er gået forbi og har kigget mod møllen, så har jeg da været fascineret af det gamle maskineri. Tænk på det store arbejde, der blev lagt i den for mange år siden – og den virker stadig. Så møllen trak da også i mig,” lyder det fra Gert Christensen.

Frivillighed er for alle

Det er et kæmpe plus for kommunen, at folk som Gert Christensen søger et nyt fællesskab, når kollegaer ikke længere er en del af hverdagen.

”Frivillighed er vigtigt for lokalsamfundet såvel som for den enkelte. Jeg plejer at kalde det “limen”, det der binder os sammen. De frivillige er hele grunden til, at vi så aktivt kan formidle Egedals kulturhistorie. De støtter de få ansatte, vi har, og de løfter en kæmpe opgave,” siger Egedals kulturudvalgsformand, Charlotte Haagendrup (C), der dog også håber, at de endnu yngre vil være frivillige på kulturområdet.

”Sportsverdenen er jo rigtig god til at tiltrække børnefamilier, hvor forældrene er frivillige som trænere, til kampe og så videre. Men der er jo ikke nødvendigvis kamp hver lørdag. Vi skal på kulturområdet også bruge frivillige, og her tænker jeg, at jo tidligere, vi får vakt interesse for området, jo flere i alle alderslag vil vi kunne tiltrække.”

Er man interesseret i at blive frivillig, kan man kontakte Rolf Kjær-Hansen, leder af Arkiv og Museum i Egedal Kommune, på mobilnummer 2271 4777 eller e-mail Rolf.Kjaer-Hansen@egekom.dk

Slægtsforskere kan snart gå på opdagelse i pjæk og markarbejde

01.09.2021

Bent Thygesen ser til, mens den gamle verden møder den nye. Skoleprotokollen med 100 år på bagen skal digitaliseres, så den bliver tilgængelig online. Foto: Lene Steinbeck.

I et skab på Smørum gamle Skole gemmer sig en lang række guldkorn om områdets skolebørn. Lokalarkivet er i gang med at digitalisere gamle skoleprotokoller, så nysgerrige på jagt efter sin egen historie kan komme et skridt nærmere oldemor eller tipoldefars tid på skolebænken

Af Lene Steinbeck

Skannerens lysstribe glider langsomt hen under glaspladen, hvorpå den opslåede bog ligger og foretager sig intet. Efter 100 år som analog skal den nu til at være digital.

På computerskærmen ved siden af dukker snart et skan op. Af en række sirlige o’er fremgår, at stakkels Niels Hans Rasmussen på 11 år har brugt samtlige 43 skoledage i november og december 1920 på sygelejet.

Anders Martin Jacobsen har i samme periode til gengæld kun én dag med forsømmelse, og den var ganske lovlig. Den 3. november 1920 måtte skole nemlig være skole, for 11-årige Anders Martin skulle hjælpe til med roerne.

Ved computeren sidder Bent Thygesen. Han er frivillig på lokalarkivet i Ledøje-Smørum, og han sikrer sig, at de skannede sider ser ud, som de skal.

”Vi har en 50-60 skoleprotokoller fra omkring 1850 og frem til 1960, som vi skal digitalisere. De skal være forældet, før vi må offentliggøre dem, og det er de efter 50 år,” fortæller han.

Helt tæt på slægtningenes skolegang

Nu til dags bliver fravær registreret elektronisk, men man skal ikke så langt tilbage i tiden for at kunne huske kontaktbøger og navneopråb i begyndelsen af hver lektion. I disse gamle skoleprotokoller betyder en lille prik fremmøde, mens en bolle bliver sat ved sygdom og et kryds ved fravær.

”Læreren råbte børnenes navne op og satte et lille hak ved dem, der svarede og noterede på den måde elevernes forsømmelse. Der kunne være kommet en seddel fra forældrene om, at man havde været syg, eller at man skulle hjælpe til i marken. Til nogle skoler har vi også eksamensprotokollerne, så kan vi se, hvordan de klarede eksamenerne”.

Udover at være medlem af bestyrelsen i Ledøje-Smørum Historisk Forening og frivillig på arkivet, er Bent Thygesen formand for slægtshistorisk forening – og det er netop i den forbindelse, at han synes, skoleprotokollerne er en vigtig puslespilsbrik.

”Når man laver slægtsforskning, er det med at få flest mulige oplysninger om sin familie. Det er altid sjovt med billeder af gårde, fra dilettant-teater og sølvbryllupper. Men her kan man se, hvilken skole, de gik på, hvor meget fravær de havde og man kan komme tæt på dem i den periode af deres liv, hvor de gik i skole,” fortæller han.

Ledøje-Smørum lokalarkiv, som holder til i Smørum gamle Skole, har 50-60 gamle skoleprotokoller fra perioden 1850-1960. De protokoller, der er nyere, må først offentliggøres efter 50 år. Foto: Lene Steinbeck.

Kragetæer og gotisk håndskrift

Når alle protokollerne er skannet ind, bliver de lagt tilgængeligt på arkiv.dk, så man kan gå på jagt efter sine slægtninge. Det har Bent Thygesen selv haft held med:

”Jeg har siddet og kigget i bøgerne – og så fandt jeg min oldemor. Hun var i familiepleje i Ledøje og gik på Ledøje Rytterskole. Jeg fandt hende i protokollen, fra hun kom i skole i 1. klasse, til hun blev konfirmeret. Så gik hun ud af skolen for at komme ud på en gård og tjene.”

Han har stadig et stykke arbejde foran sig. Hver bog tager tre-fire timer at skanne. Og skal man nogle gange lige bruge lidt tid på at tyde, hvad der står i de gamle bøger.

”Det kan godt være lidt svært at læse. Lærerne har jo forskellige kragetæer, lige som vi andre har,” lyder det med et grin fra Bent Thygesen.

Det er ikke det eneste benspænd i skoleprotokollerne.

 ”Omkring år 1900 var de fleste gået over til at skrive med de latinske bogstaver, men før det brugte de gotisk håndskrift. Det kræver lige lidt øvelse at læse. Men når man har den, går det fint.”

På lokalarkivet har man indrettet en skoleklasse, som den så ud i gamle dage. På lærerens kateder ligger skoleprotokollen slået op, klar til navneopråb. Den røber, at vi befinder os i 4. klasse i skoleåret 1957/58. Foto: Lene Steinbeck.

ROMU samlede og hyldede de frivillige

25.08.2021

Der var hygge og højt humør, da ROMUs mange frivillige samledes på Lejre Museum til den årlige sommerfrokost. Der var både smørrebrød, kaffe og kage. Foto: Maja Kvamm.

De mange frivillige udgør en uvurderlig del af ROMUs besøgssteder. Det er dem, der sørger for, at haven ved Gammel Kongsgaard står i flor, det er dem, der svinger æbleskivepanden i Lützhøfts Købmandsgård, og de sørger for, at det gode skib Sommerflid hviler smukt i fjorden ved Frederikssund. Mandag d. 23. august samledes de til sommerfrokost på Lejre Museum

Humøret var højt, da ROMUs mange frivillige samledes til den årlige frivilligsommerfrokost. I år foregik frokosten på Lejre Museum.

Ved ankomsten var der kaffe, og frivilligkoordinator og museumsinspektør ved Lejre Museum, Isabella No’omi Fuglø bød velkommen.

De frivillige nyder i høj grad at dyrke deres passioner ved ROMUs forskellige besøgssteder – om disse så er havearbejdet, sejlads eller madlavning – og de sætter pris på de fællesskaber, som vokser ud af frivilligheden.

For eksempel siger ægteparret Leni og Kurt Kryger om deres engagement i Skibslauget Sommerflid ved Frederikssund:

”Man møder andre ligesindede, der er interesserede i både og arbejdet med dem. Det er en kæmpe verden at få indblik i, og man kommer bagom alt det, folk ikke ser. Vi har selv haft en lille jolle, men i Sommerflid er vi en del af et fællesskab omkring interessen for både”.

Leni og Kurt Kryger har nydt solskinstimerne på Sommerflid, hvilket ses på de brede smil og den solbrændte hud. Foto: Maja Kvamm.

Og netop fællesskaberne, og den menneskelige spejling i hinanden går igen, når man taler med de frivillige om deres motivation.

Anne Marie Dam, som er frivillig ved Skenkelsø Mølle i Egedal, hvor hun formidler om kornprodukter og kværner korn med børn, siger:

”Man får en anden hverdag. Efter et arbejdsliv i mange år med kollegaer får man nye forbindelser og et anderledes indhold i dagen”.

For Leni og Kurt er det Sommerflid, for Anne Marie er det samtalen med børnene – men listen over herlige aktiviteter, man kan kaste sig over som frivillig hos ROMU, er lang:
Der bages æbleskiver i Lützhøfts Købmandsgård, hvor Eva Pedersen er frivillig og er kommet så længe hun kan huske, og ved Gammel Kongsgård i Lejre blomstrer både haven og frivillighedsfællesskabet, som Tove Thorst er en del af:

”Man lærer noget om planterne af hinanden. Det er godt at være sammen om havearbejdet – og så er det sjovt at møde turister i foråret”.

Eva Pedersen til venstre, som er frivillig i Lützhøfts Købmandsgård, hvor hun bl.a. bager æbleskiver og Tove Thorst til højre, som bidrager til at holde haven ved Gammel Kongsgård, havde en hyggelig dag på Lejre Museum. Foto: Maja Kvamm.

De frivillige glædede sig over igen at kunne samles om kulturen og det fysiske møde, og frivilligkoordinator Isabella No’omi Fuglø var også begejstret over at kunne byde dem velkommen tilbage:

”Jeg håber og tror, at vi er ude på den anden side af den værste coronakrise, og jeg bliver glad af at se de frivillige, som stadig melder sig på banen – ikke bare i deres arbejde for ROMUs besøgssteder, men også som ambassadører for museerne og for et rigt kulturliv. Vi håber sådan på et rigtigt kultur-efterår”.

19.06.2023

Færgegården inviterer til sort magi og finurlige dyr i sommerferien

Foto: Trine Sejthen, ROMU

Alle sanser skal i brug, når Frederikssund Museum, Færgegården, inviterer børn og deres familier til at gå på opdagelse i naturen både til lands og til vands i sommerferien. I museumshaven kan man gå på jagt efter naturens magi og den ”sorte bogs” magiske trylleremse. Derudover skal fjordens dyr både røres, lugtes og smages. 

Magiske planter og trylleformularer skal findes, når besøgende får udleveret en Sort Bog i museumsbutikken. Herefter kan de begive sig ud på jagt i museumshaven, hvor de med bogen i hånden, vil blive udfordret med fem opgaver, der skal løses, før de finder den magiske trylleremse. Løser man den sorte bogs opgaver, får man en lille belønning.

”En sort bog var en håndskreven magisk bog, som engang var udbredt blandt kloge koner og mænd. Bøgerne var fulde af viden om planter, naturens magi og onde væsner, og de indeholdt hemmelige opskrifter, trylleremser og gode råd til at opdage tyve, kurere sygdomme, afværge hekseri og meget mere,” fortæller vikarierende museumsinspektør Maja Kvamm, og fortsætter:

”Med vores sjove sommeraktivitet genopliver vi den sorte bog, og sender børn og deres familier på en spændende jagt efter magiske planter og beskyttende trylleremser i Færgegårdens eventyrlige museumshave,” siger hun.

Ifølge Maja Kvamm gik der, særligt i 17- og 1800-tallet, rygter på Frederikssundegnen om, hvem der mon ejede sådanne sorte bøger. Folk var både bange for dem – men også nysgerrige på den store magi, bøgerne indeholdt.

Besøg museumsbutikken på Færgegården i åbningstiden for at få udleveret alt, hvad der skal bruges. Børn kan deltage gratis i aktiviteten, mens voksne betaler almindelig entré til museet.

Mød dyrene i fjorden

Alle sanser får motion, når børn og deres familier skal røre, prøve, lugte, se og smage sig igennem fjordens maritime historie i sommerferien.

Lige siden jægerstenalderen har nærheden til fjorden og dens dyreliv formet den måde, mennesker har levet, tænkt, talt, troet og spist på. I sommerferien inviterer Færgegården til hyggelige og sanselige aktiviteter i museumshaven, hvor de besøgende har rig mulighed for at udforske fjordens historie og myldrende dyreliv. Familierne kan gå på opdagelse i de mange akvarier, hvor fjordens smådyr kribler og krabler frem fra alle afkroge.

”Der er rejer, søpunge, krabber, rurer, sandkutlinger, tangnåle, hundestejler, brødkrummesvamp og mange flere. Man også prøve at bøde sit eget fiskegarn som i 1800-tallet, lave en vandkikkert og udforske fjordens mest gådefulde fisk: ålen. Der er også mulighed for selv at hoppe i fjorden med net og spand og fange de mange spændende smådyr,” fortæller Museumsinspektør Maja Kvamm.

Museets formidlere fortæller i strandkanten og sørger for, at de besøgende får deres rejefangst med tilbage på museet, hvor de kan tilberede dem på gammeldags manér. Til sidst kan de konkurrere mod hinanden i årets store åledyst, hvor de prøver ålens fascinerende evner af på egen krop.

Dagen igennem vil der blive fortalt sjove og forunderlige historier om alle dyrene.

”Ikke mange ved, at krabben tisser ud gennem øjnene, eller at man i 1500-tallet mente, at tangnålen kunne forudsige vejret,” siger Maja Kvamm.

Den sorte bogs hemmeligheder
Aktiviteten finder sted fra den 24. juni – 11. august. Åbningstiderne er tirsdag- søndag kl. 11-15.

Mød dyrene i fjorden
Aktiviteten foregår tirsdag, onsdag, torsdag og fredag i uge 27 og 31. Alle dage kl. 11:00-15:00. 
Børn under 18: gratis, voksne: 50 kr. (+ billetgebyr). Tilmelding er nødvendig. Tilmelding via Billetto. 

Læs flere nyheder og artikler her.

Eller besøg Frederikssund Museum, Færgegården her.

FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE

De frivillige giver møllen liv. Møllen giver igen med grin, venskaber og kaffe

Af: Lene Steinbeck

D. 07.09.2022

Det sociale er for mange en vigtig del af det at være frivillig. Det gør sig også gældende på Skenkelsø Mølle Museum, hvor kaffen er varm og selskabet godt. Foto: Lene Steinbeck

Der er brug for flere og gerne yngre kræfter, hvis Egedals driftige frivilligkorps skal fremtidssikres. Derfor håber kommunen, at flere vil vie pensionisttilværelsen til frivillighed. Det er nemlig ikke kun spændende at lære om lokalområdets historie – der er også en social gevinst at hente.

Kaffen ryger fra de hvide porcelænskopper hele vejen rundt om det gamle bord i stuen på Skenkelsø Mølle Museum. Det er en tirsdag formiddag i august, og et uformelt møde går stille og roligt i gang. Der er ingen dagsorden og ingen talerække.

”Vi vender bare hele verdenssituationen. Og så griner vi en del,” lyder forklaringen på, hvad de snakker om.

Hver tirsdag mødes de frivillige for at vende de reparationsopgaver, der melder sig på en gammel vindmølle fra 1891, og de arrangementer, der udgør en stor del af formidlingen af møllen. Lige om hjørnet venter det årlige høstmarked. Der bliver diskuteret, om møllen skal investere i en saftpresser, som kan presse de besøgendes medbragte æbler til juice. Og har nogen mon en ide til at få fingrene i en container, som kommunen ikke kan hjælpe med at skaffe?

Der er nok at se til for de frivillige i Egedal Kommune. Udover på Skenkelsø Mølle er der også brug for hænder på lokalarkiverne i Ølstykke, Stenløse og Ledøje-Smørum, ligesom de tre tidligere kommuners historiske foreninger er storforbrugere af frivillige. Alle tre steder oplever de, at aldersgennemsnittet i korpset af frivillige efterhånden er højt.

”Vi har heldigvis rigtig mange frivillige, og dem er vi meget glade for. Men vi vil da gerne have flere. Det handler blandt andet om at få nogle nye kræfter ind, så vi kan få overleveret viden – for eksempel om, hvordan mølledriften på Skenkelsø Mølle foregår. Man kan se på det som en form for mesterlære, hvor der helst skal være nogen at give stafetten videre til,” siger Rolf Kjær-Hansen, der er leder af Arkiv og Museer i Egedal Kommune.

Gert Christensen er relativt ny som frivillig på Skenkelsø Mølle. Han har set for mange gå ned med flaget, når arbejdslivet går på hæld. Derfor søgte han fællesskabet som frivillig. Foto: Lene Steinbeck

Det sociale er en vigtig faktor

På sigtekornet er især folk på vej ud af arbejdsmarkedet. En tjans som frivillig kan nemlig være meningsfyldt indhold til en nyerhvervet tilværelse som pensionist. Det er det i hvert fald for Gert Christensen. Han sidder for bordenden i stuen på Skenkelsø Mølle Museum, hvor han er med som frivillig for fjerde eller femte gang, regner han sig frem til.

”Min primære årsag til at være frivillig er det sociale. Jeg har set mange gå helt i hundene, når de går på pension. Der sker ikke en skid. Jeg kan ikke bare sidde i et hjørne derhjemme, så bliver det lynhurtigt kedeligt. Der skal ske et eller andet,” fortæller Gert Christensen.

Før han blev pensioneret, havde han en hverdag som taxavognmand, hvor han i 26 år mødte nye mennesker hver dag. Da arbejdslivet sluttede, hjalp han i nogle år sin søn i den lokale Rema 1000. Men derefter skulle Gert finde på noget andet at bruge tiden på.

At det lige blev på Skenkelsø, at han slår sine pensionistfolder, skyldes til dels, at hans kone allerede var frivillig på møllen. Men den gamle mølle gør også opmærksom på sig selv.   

”Når jeg er gået forbi og har kigget mod møllen, så har jeg da været fascineret af det gamle maskineri. Tænk på det store arbejde, der blev lagt i den for mange år siden – og den virker stadig. Så møllen trak da også i mig,” lyder det fra Gert Christensen.

Frivillighed er for alle

Det er et kæmpe plus for kommunen, at folk som Gert Christensen søger et nyt fællesskab, når kollegaer ikke længere er en del af hverdagen.

”Frivillighed er vigtigt for lokalsamfundet såvel som for den enkelte. Jeg plejer at kalde det “limen”, det der binder os sammen. De frivillige er hele grunden til, at vi så aktivt kan formidle Egedals kulturhistorie. De støtter de få ansatte, vi har, og de løfter en kæmpe opgave,” siger Egedals kulturudvalgsformand, Charlotte Haagendrup (C), der dog også håber, at de endnu yngre vil være frivillige på kulturområdet.

”Sportsverdenen er jo rigtig god til at tiltrække børnefamilier, hvor forældrene er frivillige som trænere, til kampe og så videre. Men der er jo ikke nødvendigvis kamp hver lørdag. Vi skal på kulturområdet også bruge frivillige, og her tænker jeg, at jo tidligere, vi får vakt interesse for området, jo flere i alle alderslag vil vi kunne tiltrække.”

Er man interesseret i at blive frivillig, kan man kontakte Rolf Kjær-Hansen, leder af Arkiv og Museum i Egedal Kommune, på mobilnummer 2271 4777 eller e-mail Rolf.Kjaer-Hansen@egekom.dk

Slægtsforskere kan snart gå på opdagelse i pjæk og markarbejde

01.09.2021

Bent Thygesen ser til, mens den gamle verden møder den nye. Skoleprotokollen med 100 år på bagen skal digitaliseres, så den bliver tilgængelig online. Foto: Lene Steinbeck.

I et skab på Smørum gamle Skole gemmer sig en lang række guldkorn om områdets skolebørn. Lokalarkivet er i gang med at digitalisere gamle skoleprotokoller, så nysgerrige på jagt efter sin egen historie kan komme et skridt nærmere oldemor eller tipoldefars tid på skolebænken

Af Lene Steinbeck

Skannerens lysstribe glider langsomt hen under glaspladen, hvorpå den opslåede bog ligger og foretager sig intet. Efter 100 år som analog skal den nu til at være digital.

På computerskærmen ved siden af dukker snart et skan op. Af en række sirlige o’er fremgår, at stakkels Niels Hans Rasmussen på 11 år har brugt samtlige 43 skoledage i november og december 1920 på sygelejet.

Anders Martin Jacobsen har i samme periode til gengæld kun én dag med forsømmelse, og den var ganske lovlig. Den 3. november 1920 måtte skole nemlig være skole, for 11-årige Anders Martin skulle hjælpe til med roerne.

Ved computeren sidder Bent Thygesen. Han er frivillig på lokalarkivet i Ledøje-Smørum, og han sikrer sig, at de skannede sider ser ud, som de skal.

”Vi har en 50-60 skoleprotokoller fra omkring 1850 og frem til 1960, som vi skal digitalisere. De skal være forældet, før vi må offentliggøre dem, og det er de efter 50 år,” fortæller han.

Helt tæt på slægtningenes skolegang

Nu til dags bliver fravær registreret elektronisk, men man skal ikke så langt tilbage i tiden for at kunne huske kontaktbøger og navneopråb i begyndelsen af hver lektion. I disse gamle skoleprotokoller betyder en lille prik fremmøde, mens en bolle bliver sat ved sygdom og et kryds ved fravær.

”Læreren råbte børnenes navne op og satte et lille hak ved dem, der svarede og noterede på den måde elevernes forsømmelse. Der kunne være kommet en seddel fra forældrene om, at man havde været syg, eller at man skulle hjælpe til i marken. Til nogle skoler har vi også eksamensprotokollerne, så kan vi se, hvordan de klarede eksamenerne”.

Udover at være medlem af bestyrelsen i Ledøje-Smørum Historisk Forening og frivillig på arkivet, er Bent Thygesen formand for slægtshistorisk forening – og det er netop i den forbindelse, at han synes, skoleprotokollerne er en vigtig puslespilsbrik.

”Når man laver slægtsforskning, er det med at få flest mulige oplysninger om sin familie. Det er altid sjovt med billeder af gårde, fra dilettant-teater og sølvbryllupper. Men her kan man se, hvilken skole, de gik på, hvor meget fravær de havde og man kan komme tæt på dem i den periode af deres liv, hvor de gik i skole,” fortæller han.

Ledøje-Smørum lokalarkiv, som holder til i Smørum gamle Skole, har 50-60 gamle skoleprotokoller fra perioden 1850-1960. De protokoller, der er nyere, må først offentliggøres efter 50 år. Foto: Lene Steinbeck.

Kragetæer og gotisk håndskrift

Når alle protokollerne er skannet ind, bliver de lagt tilgængeligt på arkiv.dk, så man kan gå på jagt efter sine slægtninge. Det har Bent Thygesen selv haft held med:

”Jeg har siddet og kigget i bøgerne – og så fandt jeg min oldemor. Hun var i familiepleje i Ledøje og gik på Ledøje Rytterskole. Jeg fandt hende i protokollen, fra hun kom i skole i 1. klasse, til hun blev konfirmeret. Så gik hun ud af skolen for at komme ud på en gård og tjene.”

Han har stadig et stykke arbejde foran sig. Hver bog tager tre-fire timer at skanne. Og skal man nogle gange lige bruge lidt tid på at tyde, hvad der står i de gamle bøger.

”Det kan godt være lidt svært at læse. Lærerne har jo forskellige kragetæer, lige som vi andre har,” lyder det med et grin fra Bent Thygesen.

Det er ikke det eneste benspænd i skoleprotokollerne.

 ”Omkring år 1900 var de fleste gået over til at skrive med de latinske bogstaver, men før det brugte de gotisk håndskrift. Det kræver lige lidt øvelse at læse. Men når man har den, går det fint.”

På lokalarkivet har man indrettet en skoleklasse, som den så ud i gamle dage. På lærerens kateder ligger skoleprotokollen slået op, klar til navneopråb. Den røber, at vi befinder os i 4. klasse i skoleåret 1957/58. Foto: Lene Steinbeck.

ROMU samlede og hyldede de frivillige

25.08.2021

Der var hygge og højt humør, da ROMUs mange frivillige samledes på Lejre Museum til den årlige sommerfrokost. Der var både smørrebrød, kaffe og kage. Foto: Maja Kvamm.

De mange frivillige udgør en uvurderlig del af ROMUs besøgssteder. Det er dem, der sørger for, at haven ved Gammel Kongsgaard står i flor, det er dem, der svinger æbleskivepanden i Lützhøfts Købmandsgård, og de sørger for, at det gode skib Sommerflid hviler smukt i fjorden ved Frederikssund. Mandag d. 23. august samledes de til sommerfrokost på Lejre Museum

Humøret var højt, da ROMUs mange frivillige samledes til den årlige frivilligsommerfrokost. I år foregik frokosten på Lejre Museum.

Ved ankomsten var der kaffe, og frivilligkoordinator og museumsinspektør ved Lejre Museum, Isabella No’omi Fuglø bød velkommen.

De frivillige nyder i høj grad at dyrke deres passioner ved ROMUs forskellige besøgssteder – om disse så er havearbejdet, sejlads eller madlavning – og de sætter pris på de fællesskaber, som vokser ud af frivilligheden.

For eksempel siger ægteparret Leni og Kurt Kryger om deres engagement i Skibslauget Sommerflid ved Frederikssund:

”Man møder andre ligesindede, der er interesserede i både og arbejdet med dem. Det er en kæmpe verden at få indblik i, og man kommer bagom alt det, folk ikke ser. Vi har selv haft en lille jolle, men i Sommerflid er vi en del af et fællesskab omkring interessen for både”.

Leni og Kurt Kryger har nydt solskinstimerne på Sommerflid, hvilket ses på de brede smil og den solbrændte hud. Foto: Maja Kvamm.

Og netop fællesskaberne, og den menneskelige spejling i hinanden går igen, når man taler med de frivillige om deres motivation.

Anne Marie Dam, som er frivillig ved Skenkelsø Mølle i Egedal, hvor hun formidler om kornprodukter og kværner korn med børn, siger:

”Man får en anden hverdag. Efter et arbejdsliv i mange år med kollegaer får man nye forbindelser og et anderledes indhold i dagen”.

For Leni og Kurt er det Sommerflid, for Anne Marie er det samtalen med børnene – men listen over herlige aktiviteter, man kan kaste sig over som frivillig hos ROMU, er lang:
Der bages æbleskiver i Lützhøfts Købmandsgård, hvor Eva Pedersen er frivillig og er kommet så længe hun kan huske, og ved Gammel Kongsgård i Lejre blomstrer både haven og frivillighedsfællesskabet, som Tove Thorst er en del af:

”Man lærer noget om planterne af hinanden. Det er godt at være sammen om havearbejdet – og så er det sjovt at møde turister i foråret”.

Eva Pedersen til venstre, som er frivillig i Lützhøfts Købmandsgård, hvor hun bl.a. bager æbleskiver og Tove Thorst til højre, som bidrager til at holde haven ved Gammel Kongsgård, havde en hyggelig dag på Lejre Museum. Foto: Maja Kvamm.

De frivillige glædede sig over igen at kunne samles om kulturen og det fysiske møde, og frivilligkoordinator Isabella No’omi Fuglø var også begejstret over at kunne byde dem velkommen tilbage:

”Jeg håber og tror, at vi er ude på den anden side af den værste coronakrise, og jeg bliver glad af at se de frivillige, som stadig melder sig på banen – ikke bare i deres arbejde for ROMUs besøgssteder, men også som ambassadører for museerne og for et rigt kulturliv. Vi håber sådan på et rigtigt kultur-efterår”.