Ét år efter patient nul: ROMU har sikret historien om corona-krisen for eftertiden
27.02.2021
Af Niels Hein
Under corona-krisen har både arbejde og socialt liv foregået digitalt. Det har været en udfordring for museets arbejde med at indsamle genstande fra borgernes hverdag. Illustration: Trine Sejthen /ROMU
Lige siden corona-pandemien ramte Danmark, har ROMU’s samlingsmedarbejdere arbejdet ihærdigt med at indsamle lokale genstande og fortællinger om krisen. Det har ikke været uden udfordringer.
Mange forbinder lokalmuseer med montre fyldt med arkæologiske genstande og beretninger fra livet i gamle dage. Men en vigtig del af museerne arbejde er også konstant at indsamle genstande og historier fra vores egen tid:
“Vi er meget opmærksomme på at indsamle materiale fra samtiden, for en dag at kunne sætte det i spil i vores formidling og i vores forskning,” siger Laura Maria Schütze, museumsinspektør for nyere tid på ROMU.
Laura arbejder med at sikre, at store og små begivenheder i Roskilde, Frederikssund og Lejre bliver bevaret for eftertiden, og engang imellem skal der reageres hurtigt:
“Vi har flere gange måttet rykke ud med kort varsel, for eksempel da Stormen Bodil ramte Roskilde Fjord i 2013, hvor vi indsamlede fotos, øjenvidneberetninger og børnetegninger. Nogle gange er det mindre indsamlinger. Da Hansen Is for eksempel valgte at ændre navnet på isen ‘Eskimo’ til ‘O’Payo’, sørgede vi for at indsamle en række isskilte, plakater og isbokse med det gamle navn,” siger Laura Maria Schütze.
Den 27. februar 2020 indtraf en begivenhed, som fik både lokal og national betydning. En roskildenser blev som den første dansker konstateret smittet med corona-virus efter en skiferie i Norditalien og blev kendt i hele Danmark som patient nul. Epidemien var kommet til landet, og museet gjorde sig klar til at indsamle materiale fra Roskilde, Frederikssund og Lejre:
“Vi vidste, at vi skulle dokumentere, hvordan krisen påvirkede hverdagen, men vi ville også fokusere på hverdagens nye helte. Det var selvfølgelig sundhedspersonalet, men også de oversete helte – buschaufføren, postbuddet og kassemedarbejderen,” siger Laura Maria Schütze.
En krise uden fysiske genstande
Museet efterlyste både beretninger og genstande i medierne og tog selv kontakt til lokale institutioner og firmaer. Men museets medarbejder stødte på flere udfordringer:
“Der var mange, som gerne ville hjælpe, men af sikkerheds- og sundhedsmæssige årsager kunne de ikke altid mødes eller overlevere genstande. Og vi stødte også på en række etiske overvejelser. Kunne vi komme til at påvirke situationen og måske ligefrem forværre den, ved for eksempel at forstyrre sygeplejersken i en travl og stresset hverdag? Det var vigtige overvejelser,” siger Laura Maria Schütze.
Det lykkedes museet at indsamle en række fortællinger fra almindelige borgere og hverdagens helte. Men indsamlingen af genstande var noget sværere:
“Bortset fra mundbind og håndsprit er corona-krisen jo karakteriseret ved at være genstandsløs. Folk er ikke kommet hinanden ved, som de plejer, men holdt afstand, og både arbejde og det sociale liv er foregået digitalt – og hvordan indsamler vi det?” spørger Laura Maria Schütze.
Særligt fokus på lokal historie og hvordan krisen påvirker religion
Selvom corona-krisen har påvirket hele samfundet, vidste museet, at de måtte fokusere deres indsamlingsarbejde:
“Som lokalmuseum er det vores opgave at indsamle beretninger og genstande som havde en klar forbindelse til de tre kommuner, som ROMU dækker, nemlig Lejre, Frederikssund og Roskilde” siger Laura Maria Schütze.
Samtidig har ROMU haft et særligt fokus på det religiøse liv under corona:
“Vi har allerede et forskningsprojekt om levende religion i Roskilde, så det var naturligt også at kigge på, hvordan corona-epidemien har ramt det religiøse liv, fx omkring påsken, ramadanen og julen. Så vi har blandt andet lavet interviews med ansatte i den katolske kirke, folkekirkerne og den tyrkisk moske,” siger Laura Maria Schütze.
ROMU er selvfølgelig ikke det eneste museum, som har arbejdet med corona-krisen, og museet er med i et større netværk blandt danske museer og arkiver, hvor man udveksler ideer og erfaringer om, hvordan man kan dokumentere den samtid, vi lever i.
Du kan stadig bidrage med en fortælling eller genstand
Vil du bidrage med en fortælling, kan du udfylde ROMUs online formular (eller skrive et brev), hvor du beskriver dagligdagen, en situation eller de udfordringer, tanker og bekymringer, du står med. Det behøver ikke være en lang tekst. Send gerne et foto eller en video med.
Hvis dit bidrag er en genstand, så tag et billede og knyt en fortælling til. Når krisen er overstået, vil ROMU muligvis gerne kontakte dig for yderligere information.
Du finder online formularen her: romu.dk/coronaindsamling-paa-romu/
Du kan også sende et fysisk brev til os på adressen:
Sankt Ols Stræde 3, 4000 Roskilde
Museumskoncernen ROMU blev etableret i 2015 og udgøres i dag af besøgsstederne Roskilde Museum, Frederikssund Museum, Lejre Museum, RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur, Lützhøfts Købmandsgård, Håndværksmuseet, Sankt Laurentius, Gl. Kongsgård, Tadre Mølle og Domkirkemuseet.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
MUSEUMSDIREKTØR ADVARER OM KONSEKVENS AF LANGVARIG KRISE
COVID-19 slår stadig hårdere til i det danske samfund. Også kulturinstitutioner og museer som ROMU er ramt, både på selvforståelsen, på indtjeningen og på trygheden. Krisen kalder både det bedste – og det værste frem, siger museumsdirektør, der også takker de mange forstående brugere.
HOSPITALER I MIDDELALDERENS ROSKILDE
Af arkæolog Jesper Langkilde.
I disse dage er der meget fokus på hospitalernes kapacitet. Den er heldigvis meget bedre i dag end den var i middelalderen! Når det er sagt, så var Roskilde den by, der havde de fleste og første hospitaler i middelalderens Danmark.
DET KAN VI LÆRE AF ROSKILDE SYGEN
I en tid, hvor COVID-19 breder sig også i Danmark, kan det være en god ide at tage temperaturen på fortidens sygdomsforløb. For som alt andet har også epidemier en historie, som vi mennesker kan lære noget af, vurderer museumsdirektør i denne kommentar om norovirus.
OPDATERING CORONA/COVID-19
ROMUS MUSEER LUKKER NED RESTEN AF MARTS
Roskilde Museum er medarrangør på høring om menneskerettigheder
Roskilde Museum er medarrangør på høring om menneskerettigheder
VELKOMMEN TIL NOGET NYT
Vi forbereder på museet at gøre en ekstra indsats ud af Færgegården. Vi har en ny pop up-udstilling om arkæologiske fund fra området på vej. Vi planlægger forbedret og udvidet skiltning. Og så begynder vi allerede nu at gøre mere ud af den digitale kommunikation til, fra og om Færgegården.
Fra haver til æbleskiver: ROMU hylder sine frivillige
Ved årets nytårskur kastede de frivillige sig ud i workshops om udvikling af kompetencer og rekruttering af nye frivillige.
Roskilde Museum tilbyder gæsterne mandagsåbent og rabat i museumscaféen Freunde
En forsøgsordning, der har kørt siden efterårsferien, bliver nu gjort permanent, så Roskilde Museum holder åbent for besøgende alle ugens dage. Derudover kan man få rabat i husets café med gyldig entrebillet – og rabat på museet, hvis man er kunde i Museums Caféen Freunde.
ROMU-FUND: MARGRETE 1’S KÆLDER PÅ ÅRETS TOP 10
I 2019 dukkede en middelalderkælder op på en grund i Lille Grønnegade i Roskilde. Nogle uger efter fundet kunne ROMUs middelalderarkælog Jesper Langkilde melde, at kælderen med al sandsynlighed har tilhørt Margrete 1. Nu er fundet kommet på Slots- og kulturstyrelsens Top 10 over Årets Fund og sikrer ROMU en placering på listen for sjette år i træk.
PORTEN TIL ”SKJOLDUNGERNES KONGSGÅRD” I LEJRE FUNDET
ROMUs arkæologer har i samarbejde med Nationalmuseet fundet åbningen i det palisadeanlæg, der omkransede Gl. Lejres imponerende kongehal under optakten til og i vikingetiden. Placeringen af den cirka seks meter brede indgang understreger, at kongehallen som bygningsværk var en magtdemonstration.