![](https://romu.dk/wp-content/uploads/sites/21/2021/01/lysfest-billede1-lysekrone-insp-media.jpg)
Båll & Brand har to gange tidligere bidraget til en farverig stemning under Kulturstrøgets Lysfest. Her fra Byrådssalen, hvor Båll & Brand i 2020 opførte værket ’Roskilde – Past, present og future’. Foto: INSP Media
Til Lysfest 2021 bliver luften over Roskilde fyldt med lys. Kunstnerne bag den store lysinstallation over Stændertorvet har en ambition om at samle byen på afstand og at sende kulturens pulsslag gennem den nedlukkede by.
Som alle andre steder i samfundet bliver forsamlingsforbud og afstandskrav nogle af spillereglerne, når der sættes strøm til Lysfest 2021. Derfor er fejringen af lyset i år en særlig vigtig påmindelse om, at kulturen stadig lever. Det budskab har kunstnerkollektivet Båll & Brand taget til sig. De står bag værket ’Viften’ – en installation af 16 lysstråler, som projekteres udover Stændertorvet, videre over Byens hus og fortsætter hen over Roskildes hustage ud i universet.
”Det er jo en vifte, så man kan forestille sig, at den kan blæse nye vinde over os. At vi kan få skiftet luften ud. Det trænger vi til,” siger lyskunstner Martin Ersted fra Båll & Brand om at lave lyskunst i en corona-tid.
”Samtidig har vi også gerne villet skabe noget tryghed. Viften bliver som et loft, der lægger sig beskyttende hen over den åbne plads. Så kan man gå derunder og føle sig beskyttet af lyset.”
Båll og Brand har fået lov til at låne shippingfirmaet Transoceans store, åbne tagterrasse, og det er herfra, værket tager sit udgangspunkt. Hvidt lys skydes ud over Stændertorvet i 16 smalle, stråler, der ikke spreder sig som lys normalt ville gøre, men holder deres smalle baner og skaber et skulpturelt og ganske svagt bølgende tag over byen. Alt efter hvor man står, vil de arkitektoniske udtryk fra ’Viften’ opleves forskelligt.
Kunstens rolle i mørket
Det kunstneriske lyskollektiv, der til daglig huserer på Refshaleøen i København, har naturligvis i lige så høj grad som alle andre været påvirket af en verden i undtagelsestilstand.
”Vi har snakket meget om de begrænsninger, vi alle sammen ligger under for lige nu. De ting, vi har taget for givet – som fx at være sammen med gode venner – det kan vi pludselig ikke bare gøre lige nu. Naturlige eller menneskeskabte har systemerne omkring os det sidste stykke tid demonstreret, hvor delikat vores verden og eksistens er. Fremtiden virker mere usikker. Det får os til at stå tilbage med en skrøbelighed,” forklarer Martin Ersted.
Han mener, at kunsten og kulturen spiller en stor rolle som det lys i mørket, vi har brug for.
”Når vi går rundt i vores egen lille boble, er det vigtigt for os at vide, at der er et åndeligt liv omkring os. At tankerne og kunsten lever videre. Og at her trods alt også er andre mennesker. Vi er måske afskåret fra at møde dem, men så længe, vi kan mærke, at vi kan opleve noget menneskeskabt med ånd bag ved, så længe kan vi bevare fatningen. Og håbet.”
’Viften’ vil lyse over Stændertorvet den 25.-29. januar kl. 16-22. Med den rigtige sigtbarhed kan de 16 stråler ses 10-15 kilometer væk.
Ønsker du at vide mere om Lysfest 2021, kan du kontakte projektleder, Sofie Jekel på telefon, 29354110 eller sofieje@roskilde.dk eller lyskunstner Martin Ersted på telefon, 3110 5256 eller martin@martinersted.dk. Web: www.martinersted.dk.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I INDBAKKEN
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
ROMU GENNEMFØRER SPAREPLAN TIL OVER TRE MILLIONER
Ingen hjælpepakker har vist sig at kunne bruges for museumsorganisationen ROMU, som derfor har taget konsekvensen og i dag gennemført en omfattende mængde af besparelser – med opbakning fra tillidsfolk og samarbejdsudvalg. Det sker, samtidig med at organisationen i vid udstrækning omstiller sin formidling til digitale indsatser.
ROMU KLAR MED HJÆLP TIL LÆRERE OG FORÆLDRE
Museumsorganisationen ROMU lægger undervisningsmateriale ud digitalt som tilbud til lærere – og forældre, der kæmper med hjemmeundervisningen. Materialet er rettet mod bestemte trin i skolen og understøtter Folkeskolens Fælles Mål.
BÅDGRAVEN I LUFTHAVNEN
Københavns Lufthavn, som i disse dage ligger surrealistisk øde hen, står som et monument over den moderne verdens vidtforgrenede netværk. Men det er de færreste, som ved, at der for godt 1.300 år siden lå et andet monument her – lige uden for Terminal 3 – som på sin egen ensomme måde vidnede om vidtstrakte forbindelser.
MUSEER HJÆLPER SYGEHUSE – ROMU-MEDARBEJDER BAG IDEEN
En konservator hos ROMU, Camilla Jul Bastholm, har taget initiativ til at indsamle åndedrætsværn og andre værnemidler i museums- og konserveringsbranchen som bidrag til de danske myndigheders COVID-19 indsats.
MUSEUMSDIREKTØR ADVARER OM KONSEKVENS AF LANGVARIG KRISE
COVID-19 slår stadig hårdere til i det danske samfund. Også kulturinstitutioner og museer som ROMU er ramt, både på selvforståelsen, på indtjeningen og på trygheden. Krisen kalder både det bedste – og det værste frem, siger museumsdirektør, der også takker de mange forstående brugere.
HOSPITALER I MIDDELALDERENS ROSKILDE
Af arkæolog Jesper Langkilde.
I disse dage er der meget fokus på hospitalernes kapacitet. Den er heldigvis meget bedre i dag end den var i middelalderen! Når det er sagt, så var Roskilde den by, der havde de fleste og første hospitaler i middelalderens Danmark.
DET KAN VI LÆRE AF ROSKILDE SYGEN
I en tid, hvor COVID-19 breder sig også i Danmark, kan det være en god ide at tage temperaturen på fortidens sygdomsforløb. For som alt andet har også epidemier en historie, som vi mennesker kan lære noget af, vurderer museumsdirektør i denne kommentar om norovirus.
OPDATERING CORONA/COVID-19
ROMUS MUSEER LUKKER NED RESTEN AF MARTS
Roskilde Museum er medarrangør på høring om menneskerettigheder
Roskilde Museum er medarrangør på høring om menneskerettigheder
VELKOMMEN TIL NOGET NYT
Vi forbereder på museet at gøre en ekstra indsats ud af Færgegården. Vi har en ny pop up-udstilling om arkæologiske fund fra området på vej. Vi planlægger forbedret og udvidet skiltning. Og så begynder vi allerede nu at gøre mere ud af den digitale kommunikation til, fra og om Færgegården.