I efterkrigstiden oplevede lokalbefolkningen i Jægerspris en ganske særlig sommer, hvor uventede venskaber opstod med sovjetiske flygtninge. Frederikssund Museum, Færgegården, og Parkteatret – Frederikssund kommunes egnsteater samarbejder i år om en rørende og opløftende historie med lokalt snit og stort perspektiv.   

Sommeren 1945 var mindeværdig: Fem års tysk besættelse var overstået, og Danmark havde vundet friheden. Men i Jægerspris skete der noget magisk i månederne efter, at tyskerne var besejret. 1700 sovjetiske flygtninge kom til byen, og i løbet af få måneder vendte de op og ned på hverdagen og på lokalsamfundet. 

Den historie bliver foldet ud i et samarbejde mellem to kulturinstitutioner i Frederikssund, nemlig Færgegården og Parkteatret, der lancerer henholdsvis en udstilling og en forestilling, begge med titlen ’Legetøjsmagerne’.

Titlen henviser til de sovjetiske flygtninge, der ankom til Jægersprislejren kort efter befrielsen. Flygtningene var hovedsageligt krigsfanger, der var blevet taget i Tyskland, men der var også kvinder og børn, som var blevet taget til fange af de tyske besættere og brugt som tvangsarbejdere.

Med stor kreativitet og fingerfærdighed begyndte de en lille produktion, både for at få tiden til at gå og for at spæde lidt til deres sparsomme lommepenge. De skabte legetøj og husflid som små skrin og cigaretetuier af alt, hvad de kunne få fingrene i – fra stoleben til bagbeklædningen af en kommode. Det blev blandt andet til flotte fly, kampvogne, krokodiller, slanger og hestevogne med en detaljegrad, som de lokale børn huskede i årevis efter.

Legetøj og arrangementer skabte venskaber

En del af legetøjet er endt i Færgegårdens samlinger, og den gamle historie dukker nu op til overfladen i museets spotudstilling ’Legetøjsmagerne – de korte venskaber sommer’. Her kan man opleve legetøjet og høre historierne bag. Blandt andet kan man læse om en ni-årig dreng, der erhvervede en flyvemaskine for 20 cigaretter, 10 æg og fem kroner. Pengene havde han selv, men æg og cigaretter tiltuskede han sig fra familiemedlemmer.

”Legetøjet er det eneste, vi har tilbage fra den sommer, som satte dybe spor i lokalsamfundet. Man levede jo med rationering og i en mangelsituation lige efter krigens afslutning, men lokalsamfundet tog imod flygtningene med åbne arme. De inviterede på kaffe og søndagsmiddage, mens flygtningene til gengæld lavede arrangementer i lejrene for lokalsamfundet. Der opstod varme og tætte venskaber, som vendte op og ned på hverdagen og på det lille samfund,” fortæller museumsinspektør på Færgegården, Line Jandoria Jørgensen, der står bag udstillingen.

Der vil også være flere beretninger fra lokalbefolkningens oplevelse af den særlige sommer. Men det er ikke det eneste sted, man kan fordybe sig i det utraditionelle møde.

Lokal historie med bredt perspektiv

Parkteatret i Frederikssund sætter historien på plakaten i et samarbejde med museet. Det er en historie, som længe har rumsteret hos teaterleder Karen Nielsen.

”Præmissen, når vi laver teater, er tit med afsæt i en lokal historie, der har relevans for mennesker i dag. Det kan vi virkelig med den her historie, som jo handler om at tage imod fremmede, der kommer hertil med en anden kultur, og alligevel munder det ud i fine venskaber.”

Men også de store følelser er på spil. Lige så pludseligt, som de var dukket op, forsvandt de sovjetiske gæster igen. Da sommeren var forbi, blev de sendt tilbage til Sovjetunionen og ud af de lokales liv for altid. Og den del af historien rummer nogle vigtige pointer, fortæller Karen Nielsen:

”Rundt omkring i verden ser vi venskaber blive klippet over af krige og ufred. Virksomheder mister kontakten, fordi samarbejder bliver besværliggjort. Efter invasionen af Ukraine blev al teatersamarbejde med Rusland stoppet. Jeg kan godt forstå, hvorfor man sanktionerer. Men det er også menneskelig kontakt, der bliver brudt af en politisk dagsorden. Det synes jeg er en vigtig historie at fortælle lige nu.”

På trods af, at de sovjetiske flygtninge udvekslede kontaktoplysninger med deres nye venner fra Jægerspris, hørte man aldrig fra dem igen. Ingen ved, hvad der skete med flygtningene efter, at de forlod Danmark. Men deres historie lever videre og kommer i år altså både på museum og på de skrå brædder.

Publikumsrekorder, fantastiske fund, store nyheder og stærke udstillinger. Traditionen tro samler ROMU trådene i et årsskrift, der giver en overflyvning over 2024. Et år, der på mange parametre peger på en museumsorganisation med vind i sejlene. 

Det er endnu engang blevet tid til et kig ind i maskinrummet på museumsorganisationen ROMU, der med årsskriftet for 2024 ser tilbage på det forgangne år. Og det viser særdeles positive takter: For femte år i træk går et stigende antal gæster ind og ud ad dørene på besøgsstederne i ROMU’s fire dækningskommuner. Hele to ROMU-fund optræder på Slots- og Kulturstyrelsens Top 10 over årets væsentligste fund, og fagpersonalet har frembragt rekord-meget fagfællebedømt forskning, fortæller direktør for ROMU, Morten Thomsen Højsgaard:

”Det blev også året, hvor det efter knap 30 års tilløb lykkedes at finde fuld finansiering til et verdensarvscenter for Roskilde Domkirke med ROMU som operatør og ledelsesansvarlig. På Lejre Museum fik vi besøg af den danske astronaut Andreas Mogensen, og vi indviede museets nye foredragssal. I arkæologien, i den daglige drift, i de publikumsrettede aktiviteter og i det vigtige fondsarbejde var 2024 et fantastisk år for os, og jeg stolt af medarbejderne og det, de har præsteret.”

Tid til fordybelse

Årsskriftet består af en række spændende og forskelligartede baggrundsartikler, der har det tilfælles, at de giver et godt indblik i alle organisationens fagområder. Det byder på et kig i kulissen til udstillingerne ’The Good Life’- på Danmarks Rockmuseum og ’Roskilde brænder!’ på Roskilde Museum. Man kan blive klogere på et nyt samarbejde mellem ROMU og Professionshøjskolen Absalon om at styrke historieundervisning, og en artikel går tæt på GRASP Vidensfestival – Roskilde Festivals kloge lillesøster, der for alvor fik fodfæste i 2024.

”Vi er en organisation med mange fagligheder, som genererer rigtig meget viden. Noget giver mening at formidle gennem udstillinger, via foredrag eller på vores sociale medier. Årsskriftet er en god måde at få det hele samlet i ét fysisk format – også det, der ikke lige umiddelbart passer ind via de andre formidlingstiltag,” fortæller Julie Nielsen, der er arkæologisk chef på ROMU og har været en af redaktørerne på årsskriftet.

”Et godt eksempel herpå er opgraderingen af den nye foredragssal på Lejre Museum, som vi selvfølgelig både har indviet og fejret fysisk ved en reception. Men hvordan er processen egentlig foregået fra de første tanker blev gjort for omtrent fem år siden, over benspænd som corona og energikrise til nye krav om bæredygtighed? Her giver årsskriftet plads til, at vi kommer et stik dybere i historierne og giver mulighed for en anden form for fordybelse. Det er god en måde at vise vores bredde spændvidde som museumsorganisation.”

Verden med nye øjne

Ud over Julie Nielsen har Stine Blegvad og Isabella No’omi Fuglø haft redaktørkasketterne på og samlet historier, fundet skribenter og skabt en rød tråd gennem årsskriftet. I år er det gennemgående tema renæssance. Ordet, der betyder genfødsel, indkapsler nemlig på fineste vis året, der er gået.

”At se den samme verden med nye øjne, at opdage noget nyt ved det eksisterende, at se noget vissent blomstre op på ny, det giver lyst til og mod på fremtiden – og den følelse det skinner igennem mange steder i ROMU’s arbejde”, siger museumsdirektøren og fortsætter:

”Når rekordmange børn og unge kommer og besøger vores udstillinger og andre tilbud, så begynder de at forstå sig selv som borgere og ser deres hverdag i et nyt lys. Når man i en ny og sammenbragt kommune som Egedal ser den fælles historie tilbage til oldtiden, så bliver det sted, man bor, vedkommende på en dybere måde end før. Og på den måde bidrager ROMU igen og igen til, at mennesker genopdager kulturen og ser sig selv i et nyt lys”, fortæller Morten Thomsen Højsgaard.

Årsskriftet kan købes på romu.dk og i museumsbutikker på ROMU’s besøgssteder fra 5. juni til 149 kroner. På udgivelsesdagen fås den til en særpris på 100 kroner på Roskilde Museum.

For nylig modtog arkæologer på Frederikssund Museum en vildsvinekæbe fundet af en privatperson. Kæben stammer helt fra stenalderen og afslører spor efter et 6.500 år gammelt ritual, som kan ses fra den 13. juni i museets nye spotudstilling ’Vildsvinekæben på pælen’.

Den har gemt på en hemmelighed i tusindvis af år.

Det gik op for arkæologerne på Frederikssund Museum, Færgegården, da de tidligere på året fik overdraget et enestående fund fra en privatperson i området.

Et fund, som efter nærmere undersøgelser har vist sig at være netop den puslespilsbrik, de i årevis har manglet – nemlig en vildsvine-underkæbe med en enestående forhistorie, der går 6.500 år tilbage i Danmarkshistorien.

Altafgørende detalje

Underkæben fra vildsvinet stammer med andre ord helt tilbage fra jægerstenalderen.

Den har stadigvæk sine drabelige kindtænder og er blevet omhyggeligt gennemboret i midten, hvilket gør det muligt at sætte den fast på en pæl. En detalje, som kunne virke ligegyldig – men som blev noget af en øjenåbner for arkæologerne, da de fik den i hænderne:

“Det er den første gennemborede vildsvinekæbe, vi kender til i den danske museumsverden, så det er et enestående fund. Derudover er den velbevaret, og fordi den er uden tegn på slitage, kan man udelukke, at den har været brugt som redskab eller våben,” siger Line Jandoria Jørgensen, museumsinspektør på Frederikssund Museum, Færgegården.

En vigtig del af fødekæden

Den hemmelighedsfulde underkæbe stammer med al sandsynlighed fra et vildsvin, som det er lykkedes Ertebøllekulturens jægere at indfange for godt 6.500 år siden. Dengang levede der vildsvin i Danmarks skove, og deres kød holdt jægerfolket i live gennem de strenge vinterperioder.

Men lige netop dette vildsvin skulle ikke blot brødføde stammens familie, forklarer Line Jandoria Jørgensen. Den skulle i stedet tjene et højere formål.

“Jagt var afgørende for stammens overlevelse i jægerstenalderen, og derfor vurderer vi på baggrund af gennemboringen, at vildsvinekæben her er blevet brugt som en del af et ritual, der skulle sikre fremtidig jagtlykke ved at sætte kæben på en pæl og placere det i jorden nær kysten.”

Den manglende puslespilsbrik

Hvordan stammens ritual helt præcist har set ud dengang, kan museets arkæologer kun gisne om. Til gengæld har fundet af vildsvinekæben fået flere brikker til at falde på plads, når det gælder andre centrale fund fra museets samling.

“Vi kunne straks genkende den type gennemboring fra to andre genstande i vores samling, to hjortetakker fra samme tidsperiode. På grund af gennemboringen er hjortetakkerne hidtil blevet opfattet som en slags spidsvåben. Men de er samtidig smukt dekorerede, så det er meget sandsynligt, at de i virkeligheden ligesom vildsvinekæben er fremstillet til rituelt brug i stedet,” siger Line Jandoria Jørgensen, museumsinspektør på Frederikssund Museum, Færgegården.

Den største af de to dekorerede hjortetakker er blevet fundet af en sportsdykker, som det lykkedes at nå ned til den allerdybeste del af Roskilde Fjord. Her stødte dykkeren ved rent held på kronhjortetakken, som har hvilet der siden stenalderen, hvor området var dækket af en sø med et kraftigt, underjordisk kildevæld.

De to ornamenterede hjortetakker fra samlingen bliver nu sammen med det nye vildsvinefund en del af den kommende spot-udstilling ‘Vildsvinekæben på pælen – stenalderens rituelle verden’, som åbner den 13. juni.

FAKTA:

Fundene fra stenalderen kan ses i ’Vildsvinekæben på pælen’ resten af sæsonen 2025 fra den 13. juni på:

Frederikssund Museum, Færgegården, Færgelundsvej 1, 3630 Jægerspris

www.frederikssundmuseum.dk

Der er arrangeret fyraftens-omvisninger om ’Vildsvinekæben på pælen’ den 18. juni, 25. juni samt 9. juli og 23. juli fra klokken 17-18.

Udstillingen åbner den 13. juni klokken 11 – for spørgsmål samt deltagelse i åbningen fra presse, kontakt venligst presseansvarlig Karina Edlund Jensen på kareje@romu.dk

Julen er tiden for refleksion, afslutninger og nye begyndelser. Når året rinder ud, står et nyt år for døren. Den mørkeste tid slutter, mens de længere og lysere dage melder deres ankomst. Skoler holder juleafslutninger, og virksomheder forbereder sig på en bølge af udsalg og sæsonens nye varer.

Også i ROMU markerer julen på én gang afslutninger og nye begyndelser. Julemarkederne, juleudstillingerne, juletræssalg og julehandelen i museumsbutikkerne udgør årets sidste store indsatser, der åbner og udbreder kulturarven for vores besøgende. Efter juleferien venter en ny sæson med spændende udstillinger og innovative programmer for borgerne.

I en videre forstand har hele år 2024 været præget af markante afslutninger og nye tider for museumsorganisationen med de ti besøgssteder omkring den smukke Roskilde Fjord.

Fra drøm til virkelighed med rumfornemmelse

Efter mange års arbejde lykkedes det ved årets afslutning, med ROMU i en ledende rolle, at samle 126,5 millioner kroner til et nyt formidlingscenter ved Roskilde Domkirke. Siden 1995 har domkirken været på UNESCO’s prestigefyldte liste over verdensarv. Dermed er mere end 29 års forventningsfuldt arbejde med at udvikle og skaffe midler til et ambitiøst verdensarvscenter nu afsluttet. På et pressemøde den 2. december i Det Kongelige Palæ blev planerne for det nye projekt præsenteret, og det har nu samlet bred opbakning. Fasen med fundraising er ovre, og vi ser frem til fire års nyt arbejde med formgivning og udførelse i et bredt og stærkt samarbejde i og omkring domkirkebyen.

Flere andre store og langvarige projekter er også blevet realiseret i 2024. Årtiers drømme om en større foredragssal og bedre faciliteter på Lejre Museum er blevet indfriet. Med astronaut Andreas Mogensen som gæstetaler kunne ROMU i slutningen af oktober indvie en ny, funktionel foredragssal, samt en skolestue og et nyt køkken. Disse forbedringer giver os mulighed for at imødekomme endnu flere brugerbehov i årene, der kommer.

Store forskningsindsatser i mål

Resultaterne af årtiers arkæologiske undersøgelser ved Stålmosegård i Vindinge, lige uden for Roskilde, blev også offentliggjort i 2024 i et anerkendt referenceværk på 526 rigt illustrerede sider. Museumsinspektør emerita Mette Høj, som har været den drivende kraft i projektet, kunne dermed krone sin lange karriere i museumsorganisationen med en udgivelse, der også markerer starten på en serie med yderligere to værker om jernalderens Vindinge.

Arkæolog Jens Winther Johannsen afsluttede i 2024 sit ph.d.-projekt om bronzealderens begyndelse, baseret på et righoldigt materiale fra området omkring Roskilde Fjord. Afhandlingen består af en række faglige artikler, der vil blive offentliggjort i nogle af de mest anerkendte internationale tidsskrifter inden for feltet. Dette lover godt for vores fremtidige forskningsindsatser.

Konservator Camilla Bastholm afsluttede også sit ph.d.-studium med fokus på skimmelsvamp i magasinerne på 11 forskellige museer i Danmark. Hendes afhandling blev forsvaret med stor anerkendelse på Nationalmuseet, og den opfordrer til yderligere studier inden for dette relevante og ofte oversete emne.

Så kom museumsreformen i hus

År 2024 vil i den danske museumsbranche især blive husket for museumsreformen. Med et omfattende politisk forlig blev adskillige års bestræbelser omsat til en aftale, der fundamentalt ændrer rammerne for de statsanerkendte museer, herunder ROMU. Med en årlig omsætning på tæt ved 50 millioner kroner, over 100 ansatte på kontrakt og mere end 160.000 gæster ind og ud ad dørene, også i 2024, hører ROMU til blandt den største tredjedel af landets museer.

Økonomisk set tyder bilagsmaterialet på, at ROMU vil bevare sine tildelinger af statsmidler efter reformen. I forhold til prestige og anerkendelse har vi nået en vigtig milepæl med vores samlinger, som nu er vurderet som værende af national relevans. Dette skyldes især vores genstande fra Lejres rige kulturarv og det indsamlede materiale om dansk rockhistorie. Sammen med Vikingeskibsmuseet er ROMU det eneste kulturhistoriske museum i den sjællandske region med en så høj kategorisering.

Vi ønsker naturligvis at nå endnu højere op i fremtiden, men vi er stolte af den anerkendelse, vi har opnået, som efter reformen ligger på niveau med H.C. Andersens Hus i Odense og Københavns Museum.

Museer husker på traditioner

Tiden op til jul og nytår er en særligt god anledning til at reflektere over det forgangne år og se fremad. For museer såvel som for familier, enkeltpersoner og venner. Hvad har været det største, der er sket for dig i år? Hvad drømmer du om i det kommende år?

For mange er et besøg på et museum en oplevelse, der skiller sig ud. Den hyggelige stemning til Sankt Hans på Færgegården eller til plantemarked ved Tadre Mølle. Den charmerende atmosfære, mens man ventede med børnene på hestevognen i Lützhøfts Købmandsgård. Den sjove tur med skolen til rockmuseet, iført udklædning som popstjerne. Den stolte følelse som borger ved at stå ved en åben arkæologisk udgravning i Egedal, i Vindinge eller i Vinge. Eller måske oplevelsen af at komme helt tæt på den velpolerede veteran-brandbil, der var udstillet i museumsgården på Roskilde Museum.

Juleaften og i juledagene står tiden næsten stille. Der er en form for hul i tiden lige der, hvor meget slutter og meget nyt er lige ved at begynde. Ganske symbolsk danses der i ring omkring juletræet. Og lige så slående handler de fleste julesalmer og julesange om glæde, om kærlighed, om drømme, om håb. For det er netop i denne tid, vi finder glæden ved traditioner og ved hinanden.

Mere end nogen anden tid på året trykker samfundet på ”standby” i julen. Mens vi venter og leder efter balancen mellem det, der slutter, og det nye, der snart skal begynde.

Med disse juletanker ønsker jeg de tusindvis af gæster fra ROMUs ti besøgssteder en højtid fyldt med ro, fred og tid til nærvær.

Museerne husker på traditionerne og bringer historien til live. I en tid med opbrud og uro tilbyder museerne rum til ro og eftertanke, oplysende oplevelser og samvær.

Tak for hvert besøg. Tak til alle, der har støttet og bakket op om arbejdet med den kulturarv, som forener os. Tak for alt, der endte godt. Og på hjerteligt gensyn til nye og spændende begyndelser med museerne for både børn og voksne i 2025.

GLÆDELIG JUL OG RIGTIG GODT NYTÅR!

I efterkrigstiden oplevede lokalbefolkningen i Jægerspris en ganske særlig sommer, hvor uventede venskaber opstod med sovjetiske flygtninge. Frederikssund Museum, Færgegården, og Parkteatret – Frederikssund kommunes egnsteater samarbejder i år om en rørende og opløftende historie med lokalt snit og stort perspektiv.   

Sommeren 1945 var mindeværdig: Fem års tysk besættelse var overstået, og Danmark havde vundet friheden. Men i Jægerspris skete der noget magisk i månederne efter, at tyskerne var besejret. 1700 sovjetiske flygtninge kom til byen, og i løbet af få måneder vendte de op og ned på hverdagen og på lokalsamfundet. 

Den historie bliver foldet ud i et samarbejde mellem to kulturinstitutioner i Frederikssund, nemlig Færgegården og Parkteatret, der lancerer henholdsvis en udstilling og en forestilling, begge med titlen ’Legetøjsmagerne’.

Titlen henviser til de sovjetiske flygtninge, der ankom til Jægersprislejren kort efter befrielsen. Flygtningene var hovedsageligt krigsfanger, der var blevet taget i Tyskland, men der var også kvinder og børn, som var blevet taget til fange af de tyske besættere og brugt som tvangsarbejdere.

Med stor kreativitet og fingerfærdighed begyndte de en lille produktion, både for at få tiden til at gå og for at spæde lidt til deres sparsomme lommepenge. De skabte legetøj og husflid som små skrin og cigaretetuier af alt, hvad de kunne få fingrene i – fra stoleben til bagbeklædningen af en kommode. Det blev blandt andet til flotte fly, kampvogne, krokodiller, slanger og hestevogne med en detaljegrad, som de lokale børn huskede i årevis efter.

Legetøj og arrangementer skabte venskaber

En del af legetøjet er endt i Færgegårdens samlinger, og den gamle historie dukker nu op til overfladen i museets spotudstilling ’Legetøjsmagerne – de korte venskaber sommer’. Her kan man opleve legetøjet og høre historierne bag. Blandt andet kan man læse om en ni-årig dreng, der erhvervede en flyvemaskine for 20 cigaretter, 10 æg og fem kroner. Pengene havde han selv, men æg og cigaretter tiltuskede han sig fra familiemedlemmer.

”Legetøjet er det eneste, vi har tilbage fra den sommer, som satte dybe spor i lokalsamfundet. Man levede jo med rationering og i en mangelsituation lige efter krigens afslutning, men lokalsamfundet tog imod flygtningene med åbne arme. De inviterede på kaffe og søndagsmiddage, mens flygtningene til gengæld lavede arrangementer i lejrene for lokalsamfundet. Der opstod varme og tætte venskaber, som vendte op og ned på hverdagen og på det lille samfund,” fortæller museumsinspektør på Færgegården, Line Jandoria Jørgensen, der står bag udstillingen.

Der vil også være flere beretninger fra lokalbefolkningens oplevelse af den særlige sommer. Men det er ikke det eneste sted, man kan fordybe sig i det utraditionelle møde.

Lokal historie med bredt perspektiv

Parkteatret i Frederikssund sætter historien på plakaten i et samarbejde med museet. Det er en historie, som længe har rumsteret hos teaterleder Karen Nielsen.

”Præmissen, når vi laver teater, er tit med afsæt i en lokal historie, der har relevans for mennesker i dag. Det kan vi virkelig med den her historie, som jo handler om at tage imod fremmede, der kommer hertil med en anden kultur, og alligevel munder det ud i fine venskaber.”

Men også de store følelser er på spil. Lige så pludseligt, som de var dukket op, forsvandt de sovjetiske gæster igen. Da sommeren var forbi, blev de sendt tilbage til Sovjetunionen og ud af de lokales liv for altid. Og den del af historien rummer nogle vigtige pointer, fortæller Karen Nielsen:

”Rundt omkring i verden ser vi venskaber blive klippet over af krige og ufred. Virksomheder mister kontakten, fordi samarbejder bliver besværliggjort. Efter invasionen af Ukraine blev al teatersamarbejde med Rusland stoppet. Jeg kan godt forstå, hvorfor man sanktionerer. Men det er også menneskelig kontakt, der bliver brudt af en politisk dagsorden. Det synes jeg er en vigtig historie at fortælle lige nu.”

På trods af, at de sovjetiske flygtninge udvekslede kontaktoplysninger med deres nye venner fra Jægerspris, hørte man aldrig fra dem igen. Ingen ved, hvad der skete med flygtningene efter, at de forlod Danmark. Men deres historie lever videre og kommer i år altså både på museum og på de skrå brædder.

Publikumsrekorder, fantastiske fund, store nyheder og stærke udstillinger. Traditionen tro samler ROMU trådene i et årsskrift, der giver en overflyvning over 2024. Et år, der på mange parametre peger på en museumsorganisation med vind i sejlene. 

Det er endnu engang blevet tid til et kig ind i maskinrummet på museumsorganisationen ROMU, der med årsskriftet for 2024 ser tilbage på det forgangne år. Og det viser særdeles positive takter: For femte år i træk går et stigende antal gæster ind og ud ad dørene på besøgsstederne i ROMU’s fire dækningskommuner. Hele to ROMU-fund optræder på Slots- og Kulturstyrelsens Top 10 over årets væsentligste fund, og fagpersonalet har frembragt rekord-meget fagfællebedømt forskning, fortæller direktør for ROMU, Morten Thomsen Højsgaard:

”Det blev også året, hvor det efter knap 30 års tilløb lykkedes at finde fuld finansiering til et verdensarvscenter for Roskilde Domkirke med ROMU som operatør og ledelsesansvarlig. På Lejre Museum fik vi besøg af den danske astronaut Andreas Mogensen, og vi indviede museets nye foredragssal. I arkæologien, i den daglige drift, i de publikumsrettede aktiviteter og i det vigtige fondsarbejde var 2024 et fantastisk år for os, og jeg stolt af medarbejderne og det, de har præsteret.”

Tid til fordybelse

Årsskriftet består af en række spændende og forskelligartede baggrundsartikler, der har det tilfælles, at de giver et godt indblik i alle organisationens fagområder. Det byder på et kig i kulissen til udstillingerne ’The Good Life’- på Danmarks Rockmuseum og ’Roskilde brænder!’ på Roskilde Museum. Man kan blive klogere på et nyt samarbejde mellem ROMU og Professionshøjskolen Absalon om at styrke historieundervisning, og en artikel går tæt på GRASP Vidensfestival – Roskilde Festivals kloge lillesøster, der for alvor fik fodfæste i 2024.

”Vi er en organisation med mange fagligheder, som genererer rigtig meget viden. Noget giver mening at formidle gennem udstillinger, via foredrag eller på vores sociale medier. Årsskriftet er en god måde at få det hele samlet i ét fysisk format – også det, der ikke lige umiddelbart passer ind via de andre formidlingstiltag,” fortæller Julie Nielsen, der er arkæologisk chef på ROMU og har været en af redaktørerne på årsskriftet.

”Et godt eksempel herpå er opgraderingen af den nye foredragssal på Lejre Museum, som vi selvfølgelig både har indviet og fejret fysisk ved en reception. Men hvordan er processen egentlig foregået fra de første tanker blev gjort for omtrent fem år siden, over benspænd som corona og energikrise til nye krav om bæredygtighed? Her giver årsskriftet plads til, at vi kommer et stik dybere i historierne og giver mulighed for en anden form for fordybelse. Det er god en måde at vise vores bredde spændvidde som museumsorganisation.”

Verden med nye øjne

Ud over Julie Nielsen har Stine Blegvad og Isabella No’omi Fuglø haft redaktørkasketterne på og samlet historier, fundet skribenter og skabt en rød tråd gennem årsskriftet. I år er det gennemgående tema renæssance. Ordet, der betyder genfødsel, indkapsler nemlig på fineste vis året, der er gået.

”At se den samme verden med nye øjne, at opdage noget nyt ved det eksisterende, at se noget vissent blomstre op på ny, det giver lyst til og mod på fremtiden – og den følelse det skinner igennem mange steder i ROMU’s arbejde”, siger museumsdirektøren og fortsætter:

”Når rekordmange børn og unge kommer og besøger vores udstillinger og andre tilbud, så begynder de at forstå sig selv som borgere og ser deres hverdag i et nyt lys. Når man i en ny og sammenbragt kommune som Egedal ser den fælles historie tilbage til oldtiden, så bliver det sted, man bor, vedkommende på en dybere måde end før. Og på den måde bidrager ROMU igen og igen til, at mennesker genopdager kulturen og ser sig selv i et nyt lys”, fortæller Morten Thomsen Højsgaard.

Årsskriftet kan købes på romu.dk og i museumsbutikker på ROMU’s besøgssteder fra 5. juni til 149 kroner. På udgivelsesdagen fås den til en særpris på 100 kroner på Roskilde Museum.

For nylig modtog arkæologer på Frederikssund Museum en vildsvinekæbe fundet af en privatperson. Kæben stammer helt fra stenalderen og afslører spor efter et 6.500 år gammelt ritual, som kan ses fra den 13. juni i museets nye spotudstilling ’Vildsvinekæben på pælen’.

Den har gemt på en hemmelighed i tusindvis af år.

Det gik op for arkæologerne på Frederikssund Museum, Færgegården, da de tidligere på året fik overdraget et enestående fund fra en privatperson i området.

Et fund, som efter nærmere undersøgelser har vist sig at være netop den puslespilsbrik, de i årevis har manglet – nemlig en vildsvine-underkæbe med en enestående forhistorie, der går 6.500 år tilbage i Danmarkshistorien.

Altafgørende detalje

Underkæben fra vildsvinet stammer med andre ord helt tilbage fra jægerstenalderen.

Den har stadigvæk sine drabelige kindtænder og er blevet omhyggeligt gennemboret i midten, hvilket gør det muligt at sætte den fast på en pæl. En detalje, som kunne virke ligegyldig – men som blev noget af en øjenåbner for arkæologerne, da de fik den i hænderne:

“Det er den første gennemborede vildsvinekæbe, vi kender til i den danske museumsverden, så det er et enestående fund. Derudover er den velbevaret, og fordi den er uden tegn på slitage, kan man udelukke, at den har været brugt som redskab eller våben,” siger Line Jandoria Jørgensen, museumsinspektør på Frederikssund Museum, Færgegården.

En vigtig del af fødekæden

Den hemmelighedsfulde underkæbe stammer med al sandsynlighed fra et vildsvin, som det er lykkedes Ertebøllekulturens jægere at indfange for godt 6.500 år siden. Dengang levede der vildsvin i Danmarks skove, og deres kød holdt jægerfolket i live gennem de strenge vinterperioder.

Men lige netop dette vildsvin skulle ikke blot brødføde stammens familie, forklarer Line Jandoria Jørgensen. Den skulle i stedet tjene et højere formål.

“Jagt var afgørende for stammens overlevelse i jægerstenalderen, og derfor vurderer vi på baggrund af gennemboringen, at vildsvinekæben her er blevet brugt som en del af et ritual, der skulle sikre fremtidig jagtlykke ved at sætte kæben på en pæl og placere det i jorden nær kysten.”

Den manglende puslespilsbrik

Hvordan stammens ritual helt præcist har set ud dengang, kan museets arkæologer kun gisne om. Til gengæld har fundet af vildsvinekæben fået flere brikker til at falde på plads, når det gælder andre centrale fund fra museets samling.

“Vi kunne straks genkende den type gennemboring fra to andre genstande i vores samling, to hjortetakker fra samme tidsperiode. På grund af gennemboringen er hjortetakkerne hidtil blevet opfattet som en slags spidsvåben. Men de er samtidig smukt dekorerede, så det er meget sandsynligt, at de i virkeligheden ligesom vildsvinekæben er fremstillet til rituelt brug i stedet,” siger Line Jandoria Jørgensen, museumsinspektør på Frederikssund Museum, Færgegården.

Den største af de to dekorerede hjortetakker er blevet fundet af en sportsdykker, som det lykkedes at nå ned til den allerdybeste del af Roskilde Fjord. Her stødte dykkeren ved rent held på kronhjortetakken, som har hvilet der siden stenalderen, hvor området var dækket af en sø med et kraftigt, underjordisk kildevæld.

De to ornamenterede hjortetakker fra samlingen bliver nu sammen med det nye vildsvinefund en del af den kommende spot-udstilling ‘Vildsvinekæben på pælen – stenalderens rituelle verden’, som åbner den 13. juni.

FAKTA:

Fundene fra stenalderen kan ses i ’Vildsvinekæben på pælen’ resten af sæsonen 2025 fra den 13. juni på:

Frederikssund Museum, Færgegården, Færgelundsvej 1, 3630 Jægerspris

www.frederikssundmuseum.dk

Der er arrangeret fyraftens-omvisninger om ’Vildsvinekæben på pælen’ den 18. juni, 25. juni samt 9. juli og 23. juli fra klokken 17-18.

Udstillingen åbner den 13. juni klokken 11 – for spørgsmål samt deltagelse i åbningen fra presse, kontakt venligst presseansvarlig Karina Edlund Jensen på kareje@romu.dk

Julen er tiden for refleksion, afslutninger og nye begyndelser. Når året rinder ud, står et nyt år for døren. Den mørkeste tid slutter, mens de længere og lysere dage melder deres ankomst. Skoler holder juleafslutninger, og virksomheder forbereder sig på en bølge af udsalg og sæsonens nye varer.

Også i ROMU markerer julen på én gang afslutninger og nye begyndelser. Julemarkederne, juleudstillingerne, juletræssalg og julehandelen i museumsbutikkerne udgør årets sidste store indsatser, der åbner og udbreder kulturarven for vores besøgende. Efter juleferien venter en ny sæson med spændende udstillinger og innovative programmer for borgerne.

I en videre forstand har hele år 2024 været præget af markante afslutninger og nye tider for museumsorganisationen med de ti besøgssteder omkring den smukke Roskilde Fjord.

Fra drøm til virkelighed med rumfornemmelse

Efter mange års arbejde lykkedes det ved årets afslutning, med ROMU i en ledende rolle, at samle 126,5 millioner kroner til et nyt formidlingscenter ved Roskilde Domkirke. Siden 1995 har domkirken været på UNESCO’s prestigefyldte liste over verdensarv. Dermed er mere end 29 års forventningsfuldt arbejde med at udvikle og skaffe midler til et ambitiøst verdensarvscenter nu afsluttet. På et pressemøde den 2. december i Det Kongelige Palæ blev planerne for det nye projekt præsenteret, og det har nu samlet bred opbakning. Fasen med fundraising er ovre, og vi ser frem til fire års nyt arbejde med formgivning og udførelse i et bredt og stærkt samarbejde i og omkring domkirkebyen.

Flere andre store og langvarige projekter er også blevet realiseret i 2024. Årtiers drømme om en større foredragssal og bedre faciliteter på Lejre Museum er blevet indfriet. Med astronaut Andreas Mogensen som gæstetaler kunne ROMU i slutningen af oktober indvie en ny, funktionel foredragssal, samt en skolestue og et nyt køkken. Disse forbedringer giver os mulighed for at imødekomme endnu flere brugerbehov i årene, der kommer.

Store forskningsindsatser i mål

Resultaterne af årtiers arkæologiske undersøgelser ved Stålmosegård i Vindinge, lige uden for Roskilde, blev også offentliggjort i 2024 i et anerkendt referenceværk på 526 rigt illustrerede sider. Museumsinspektør emerita Mette Høj, som har været den drivende kraft i projektet, kunne dermed krone sin lange karriere i museumsorganisationen med en udgivelse, der også markerer starten på en serie med yderligere to værker om jernalderens Vindinge.

Arkæolog Jens Winther Johannsen afsluttede i 2024 sit ph.d.-projekt om bronzealderens begyndelse, baseret på et righoldigt materiale fra området omkring Roskilde Fjord. Afhandlingen består af en række faglige artikler, der vil blive offentliggjort i nogle af de mest anerkendte internationale tidsskrifter inden for feltet. Dette lover godt for vores fremtidige forskningsindsatser.

Konservator Camilla Bastholm afsluttede også sit ph.d.-studium med fokus på skimmelsvamp i magasinerne på 11 forskellige museer i Danmark. Hendes afhandling blev forsvaret med stor anerkendelse på Nationalmuseet, og den opfordrer til yderligere studier inden for dette relevante og ofte oversete emne.

Så kom museumsreformen i hus

År 2024 vil i den danske museumsbranche især blive husket for museumsreformen. Med et omfattende politisk forlig blev adskillige års bestræbelser omsat til en aftale, der fundamentalt ændrer rammerne for de statsanerkendte museer, herunder ROMU. Med en årlig omsætning på tæt ved 50 millioner kroner, over 100 ansatte på kontrakt og mere end 160.000 gæster ind og ud ad dørene, også i 2024, hører ROMU til blandt den største tredjedel af landets museer.

Økonomisk set tyder bilagsmaterialet på, at ROMU vil bevare sine tildelinger af statsmidler efter reformen. I forhold til prestige og anerkendelse har vi nået en vigtig milepæl med vores samlinger, som nu er vurderet som værende af national relevans. Dette skyldes især vores genstande fra Lejres rige kulturarv og det indsamlede materiale om dansk rockhistorie. Sammen med Vikingeskibsmuseet er ROMU det eneste kulturhistoriske museum i den sjællandske region med en så høj kategorisering.

Vi ønsker naturligvis at nå endnu højere op i fremtiden, men vi er stolte af den anerkendelse, vi har opnået, som efter reformen ligger på niveau med H.C. Andersens Hus i Odense og Københavns Museum.

Museer husker på traditioner

Tiden op til jul og nytår er en særligt god anledning til at reflektere over det forgangne år og se fremad. For museer såvel som for familier, enkeltpersoner og venner. Hvad har været det største, der er sket for dig i år? Hvad drømmer du om i det kommende år?

For mange er et besøg på et museum en oplevelse, der skiller sig ud. Den hyggelige stemning til Sankt Hans på Færgegården eller til plantemarked ved Tadre Mølle. Den charmerende atmosfære, mens man ventede med børnene på hestevognen i Lützhøfts Købmandsgård. Den sjove tur med skolen til rockmuseet, iført udklædning som popstjerne. Den stolte følelse som borger ved at stå ved en åben arkæologisk udgravning i Egedal, i Vindinge eller i Vinge. Eller måske oplevelsen af at komme helt tæt på den velpolerede veteran-brandbil, der var udstillet i museumsgården på Roskilde Museum.

Juleaften og i juledagene står tiden næsten stille. Der er en form for hul i tiden lige der, hvor meget slutter og meget nyt er lige ved at begynde. Ganske symbolsk danses der i ring omkring juletræet. Og lige så slående handler de fleste julesalmer og julesange om glæde, om kærlighed, om drømme, om håb. For det er netop i denne tid, vi finder glæden ved traditioner og ved hinanden.

Mere end nogen anden tid på året trykker samfundet på ”standby” i julen. Mens vi venter og leder efter balancen mellem det, der slutter, og det nye, der snart skal begynde.

Med disse juletanker ønsker jeg de tusindvis af gæster fra ROMUs ti besøgssteder en højtid fyldt med ro, fred og tid til nærvær.

Museerne husker på traditionerne og bringer historien til live. I en tid med opbrud og uro tilbyder museerne rum til ro og eftertanke, oplysende oplevelser og samvær.

Tak for hvert besøg. Tak til alle, der har støttet og bakket op om arbejdet med den kulturarv, som forener os. Tak for alt, der endte godt. Og på hjerteligt gensyn til nye og spændende begyndelser med museerne for både børn og voksne i 2025.

GLÆDELIG JUL OG RIGTIG GODT NYTÅR!