jul 9, 2024 | Artikler, Begivenhed, Nyheder, Roskilde
Sæt dig til rette, og bliv revet med af de seks stumfilm, som Lützhøfts Købmandsgaard viser over sommeren. Røde scenetæpper, sprød klavermusik og bolsjer i kræmmerhuse sætter stemningen, som den var i en af Roskildes første biografer.
apr 29, 2024 | Årbøger, Forskning
Fra første til sidste dag bød 2023 på store forandringer, ændrede omstændigheder, nye beslutninger, vilde rejser og store fund, fortæller museumsdirektør i denne introduktion til årsskrift fra museumsorganisationen ROMU.
apr 17, 2024 | Årbøger, Artikler, Nyheder
Vanen tro gør museumsorganisationen ROMU status over det forgangne år. I seneste udgave af årbogen, der i år har fået titlen ’Nye tider’, kan man blandt andet læse om udstillinger, arkæologiske pilotprojekter og om andre højdepunkter fra 2023, som blandt andet har budt på et prominent farvel, en gudefigur i rummet og en genfødt øl. Årbogen kan købes fra og med 18. april.
apr 12, 2024 | Artikler, Begivenhed, Roskilde
Roskilde Domkirke, Vikingeskibsmuseet i Roskilde og Håndværksmuseet vil sammen vise både traditionelt værktøj og håndelag frem, når tusindvis af nysgerrige unge og kommende håndværkere i næste uge besøger Dyreskuepladsen i Roskilde til DM i Skills.
apr 29, 2020 | Artikler, Nyheder
Kan du huske, da vi alle sammen talte om hamstring af toiletpapir i krisens første dage? Det føles måske allerede som længe siden nu, men historien om toiletpapiret er historien om, at helt almindelige hverdagsting kan ”træde i karakter” og være med til at forme vores oplevelse af historiens udvikling – i dag såvel som for hundrede år siden.
BEGIVENHED
13.06.2024
I spotudstillingen ’Roskilde brænder!’ bliver branden i Roskilde Domkirke i 1968 mindet med et rigt fotomateriale, avisartikler og dokumentaroptagelser. Foto: Roskilde Domkirkes Arkiv
Med spotudstillingen ’Roskilde brænder!’ og byvandringer fejrer Roskilde Museum det lokale brandvæsen, der fylder 150 år i 2024. Kom tæt på byens brande og brandfolkenes indsatser. Mærk museumsbygningens fortid som brandstation.
Brand er ofte forbundet med svidende røg, tab og tristesse. Men når spotudstillingen ’Roskilde brænder!’ åbner på Roskilde Museum den 18. juni, er anledningen heldigvis mere festlig:
”Udstillingen er en del af fejringen af Roskilde Brandvæsen, der fylder 150 år i 2024. Gennem fotos, dokumentarfilmklip, nyt og gammelt brandmateriel sætter vi spot på Roskilde Brandvæsens vigtige rolle i byens historie,” siger museumsinspektør ved Roskilde Museum Dorthe Godsk Larsen.
Derudover kan besøgende glæde sig til byvandringer om Roskildes brande og de mindste kan tage brandhjelmen på og selv slukke brand i museets børneområde. Åbningsdagen for udstillingen markeres med foredrag om branden i Roskilde Domkirke i 1968.
Det vakte opsigt, og folk stimlede sammen på Stændertorvet, da Roskilde Domkirke brændte i 1968. Nu mindes branden og brandfolkenes indsats i spotudstillingen ‘Roskilde brænder’ på Roskilde Museum. Foto: Roskilde Arkiverne
Fra brandstation til museumsbygning
Spotudstillingen sætter et særligt fokus på bygningen i Sankt Ols Stræde, der i dag rummer Roskilde Museum. Her lå nemlig Roskilde Brandstation fra 1909 og frem til 1984.
”Mange husker stationens centrale placering i byen; den fortælling er oplagt at gøre til en del af besøget på Roskilde Museum,” uddyber Dorthe Godsk Larsen.
Fra den 23. juni og sommeren over får et helt særligt køretøj plads som en del af udstillingsoplevelsen. Da vender drejestigen ”S.1.”, som brandinspektøren anskaffede i 1937, nemlig for en tid ”hjem” til den gamle brandstation. Den vil holde i museumsgården, der engang var ramme om brandøvelser og klargøring af brandmateriel. Drejestigen er en af Danmarks ældst bevarede og vedligeholdes i dag af Roskilde Stigeholdere.
Mange voksne og ældre roskildensere husker brandstationen i Sankt Ols Stræde, som i årene 1909 – 1984 havde til huse i en af de bygninger, der i dag rummer Roskilde Museum. Foto: Gorm Grove
Brandmuseum genopstår
Da museumsbygningen husede Roskilde Brandstation, lå her et lille brandmuseum med materiale, som brandmændene selv havde samlet gennem årene – materiale, som museet nu har lånt af brandstationen, så det igen kommer frem i lyset.
”Et rigtigt godt og tæt samarbejde med og lån af materiale af Roskilde Brandvæsen, Roskilde Stigeholdere og tidligere vicebrandinspektør Ebbe Bødker danner grundlag for udstillingen. Det glæder os som museum, at de har gemt og indsamlet så meget fint materiale, så vi kan fortælle deres historie,” siger Dorthe Godsk Larsen.
Fra 23. juni til og med 1. uge af september kan den originale brandbil, drejestigen ”S.1.” fra 1937, opleves i gården på Roskilde Museum som en del af spotudstillingen ”Roskilde brænder!” Det er foreningen Roskilde Stigeholdere, som vedligeholder og passer på det flotte køretøj, der kendes fra den årlige juletræstænding på Stændertorvet. Foto: Gorm Grove
Borgervæbningen holdt udkig efter brande
Udstillingen giver også et indblik i tiden før vedtægten i 1874, der banede vejen for brandvæsnet: I 1700-tallet var det borgervæbningen, der slukkede brandene i byen.
”Borgervæbningen havde mange opgaver, der omhandlede byens beredskab, herunder at slukke brande og holde udkig efter ildspåsættelse. Den var en stor del af gadebilledet: Når dens medlemmer spillede det nye år ind på deres trommer, gik de parade i deres flotte uniformer,” fortæller Julie Borg Jensen, der er udstillingsassistent på ’Roskilde Brænder!’
Hun opfordrer museumsgæsterne til også at besøge tårnet i Sankt Laurentius på Stændertorvet og se den store klokke, der blev brugt som brandalarm fra middelalderen og frem til 1933.
Det lille brandmuseum lavet af brandmændene i anledningen af brandvæsnets 100 års jubilæum i 1974 i den gamle brandstation genopstår i ny form i udstillingen Roskilde brænder! Foto: Gorm Grove
Domkirkebranden er aktuel
I spotudstillingen kan gæsterne komme tæt på branden i Roskilde Domkirke i 1968.
”I lyset af den nylige brand i Børsen i København står domkirkebranden særligt stærkt i folks bevidsthed. Mange lokale drager parallel mellem de to brande. Spotudstillingen åbner med et foredrag om domkirkebranden, og i udstillingen mindes vi den med et rigt fotomateriale og sjældne dokumentarfilmoptagelser,” røber Dorthe Godsk Larsen.
Spotudstillingen ’Roskilde brænder!’ åbner tirsdag den 18. juni på Roskilde Museum.
Med brandstationen på Sankt Ols Stræde fik brandfolkene helt nyt udstyr. Her ses deres første brandbil, Trianglen, som de indkøbte for 100 år siden, i 1924. Foto: Roskilde Brandvæsen.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I DIN INDBAKKE
BEGIVENHED
Af Lene Steinbeck
09.03.2023
Et museum er langt fra kun udstillede genstande. Det ved museumsinspektør Jakob Caspersen, der vil gøre sit for, at den autentiske stemning fra Lützhøfts Købmandsgaard følger med ind på standen til Historiske Dage. Her kan man besøge butikken til en snak om det gode købmandskab, de historisk korrekte varer, og hvad man ellers kan vende over en købmandsdisk. Foto: Martin Harvøe Kristensen/ROMU
I marts åbner Lützhøfts Købmandsgaard for en kort bemærkning en filial i hovedstaden. Det lille Roskilde-museum er nemlig for første gang med, når festivalen Historiske Dage bliver afviklet i Øksnehallen den 18.-19. marts. Her kan historieinteresserede fra hele landet få et indblik i livet bag disken i Roskildes gamle købmandsgård for 100 år siden.
En mobil købmandsdisk, et klingende kasseapparat, bunker af bolsjer og al den stemning, der overhovedet kan opdrives. Sådan lyder pakkelisten, når Lützhøfts Købmandsgård i marts tager på et lille, udenbys weekendophold. Museet skal deltage ved Historiske Dage i København, og her kommer festivalens besøgende til at kunne opleve en fuldt udstyret købmandsbutik med historisk korrekte varer fra 1920’ernes Roskilde.
”Kommiserne står klar bag disken til at demonstrere det gamle købmandshåndværk, mens vi fortæller gode historier om varerne, butikken og livet på Købmandsgården for 100 år siden. Der er smagsprøver på snapse og likører, som var populære på den tid, og man kan købe bolsjer i håndfoldede kræmmerhuse, som bliver vejet på en gammeldags vægt og slået ind på et gammelt kasseapparat. Vi indretter vores stand, så den minder så meget som muligt om butikken hjemme i Roskilde,” fortæller Jakob Caspersen, der er museumsinspektør i den gamle købmandsgård, som er et besøgssted under museumskoncernen ROMU.
En bid af Roskildes historie
Festivalen samler over en weekend en række kulturinstitutioner, der beskæftiger sig med historie, og på fem scener afvikles hele weekenden et program med samtaler og oplæg fra blandt andet forfattere, historikere og journalister. Det er første gang, Købmandsgården deltager på festivalen. Men det er lidt en drøm, der går i opfyldelse, når museet tager en del af Roskildes historie med rundt på turné.
”Vi har den her dejlige købmandsdisk på hjul, og den vil vi gerne bruge meget mere. Det her er en oplagt mulighed for at lave en sjov og anderledes stand. Jeg tror ikke, at de andre museer på samme måde kan tage så stor en del af deres udstillingsoplevelse med på festivalen. Vi håber, det kan være med til at skabe opmærksomhed om os selv som et lille museum, men også om Roskilde, og hvad den som by har tilbyde for historiske interesserede,” siger Jakob Carstensen.
Museet i Ringstedgade holder lukket den 17. og 18. marts for at gøre klar og lave pop up-butik i København. Kan man ikke undvære sine bolsjer og sin likør, er der råd for det: Tag en tur på Historiske Dage og oplev en lille bid af Roskildes historie i helt nye rammer.
Det er Folkeuniversitetet i Aarhus, Emdrup og Herning, der står bag Historiske Dage. Festivalen afvikles i Øksnehallen den 18.-19. marts. Man kan se programmet og købe billet på www.historiskedage.dk
BEGIVENHED
26.05.2023
Et historisk teaterstykke udspiller sig på gårdspladsen et par gange i løbet af dagen, når Gl. Kongsgård fejrer begyndelsen på en ny sæson. Foto: ROMU
Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.
Gamle håndværk får et særligt fokus ved årets åbning. Her kan gæsterne opleve boder med salg af håndværksvarer og demonstration af b.la. plantefarvning, pilefletning, hørproduktion, båndvævning og produktion af strådyr.
”Der vil også være mulighed for at prøve kræfter med at slå med le og støbe sit eget lys. Så børnene kan få sig en sjov dag med gamle lege, og alle kan prøve lykken i en omgang hønsebingo. Det plejer at være ganske underholdende!” fortæller Maja Kvamm, der arbejder på Lejre Museum.
Gl. Kongsgaard er en fæstegård fra 1700-tallet, der ligger i hjertet af Gl. Lejre. Gårdens frivillige havehold, der hele sommeren holder gården åben med salg af kaffe og kage, vil vise rundt i den gamle gård med de smukke møbler og fortælle om den historiske have, som står med originale planter fra 1800-tallet. Hele dagen akkompagneres af lystig spillemandsmusik og et par gange vil et historisk teaterstykke udspille sig på gårdspladsen.
Lejre Museumsforening står for salg af sandwich, mens Gl. Kongsgårds frivillige sælger lækre kager og kaffe med på-tår.
Tag en dag ud af kalenderen og kom til en hyggelig sommerdag i Gl. Lejre.
”Vi glæder os alle sammen til at tage imod nye som gamle gæster til årets hyggelige sæsonåbning, og vi håber at gæsterne har lyst til at komme igen henover sommeren”, fortæller Else Kristiansen og Vivian Møller, der begge er medlemmer af det frivillige havehold.
Gl. Kongsgaard holder i sommersæsonen åbent torsdage og søndage kl. 13-16 i juni, juli og august med gratis adgang til det smukke stuehus og salg af kaffe og kage.
Tid, pris og sted
4. juni 2023, kl. 11:00-16:00
Gratis
Gl. Kongsgård, Orehøjvej 12, 4320 Lejre
OBS. Vær opmærksom på, at renoveringen af broen over Holbækmotorvejen (dvs. på Orehøjvej ved Gevninge) kan have betydning for din rute til Gl. Kongsgaard.
Vild med sagnkonger, vikinger og jernalderarkæologi? Skal du være med til at få Lejre tilbage i danmarkshistorien?
Så skal du tilmelde dig Lejre Museums nyhedsbrev, hvor du månedligt vil modtage artikler, nyheder og spændende historier.
maj 26, 2023 | Artikel, Begivenhed, Gl. Kongsgaard, Nyheder
Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.
maj 25, 2023 | Artikel, Begivenhed, Det sker
På Grundlovsdag den 5. juni inviterer Roskilde Museum til hyggeligt samvær og fællessang, hvor vi med historiefortællinger og nærværet til Roskilde by omfavner grundloven gennem tale fra ROMUs direktør Morten Thomsen Højsgaard og musik akkompagneret af Line Rosenlund.
maj 4, 2023 | Artikel, Begivenhed, Det sker
Ved du, hvor Harald Hildetand eftersigende er begravet? Eller kender du historien om gudinden Nerthus i Herthadalen? Lejreområdets naturskønne landskab er sprængfyldt med fascinerende historier – og hele sommeren kan du høre nogen af dem, når Lejre Museum i samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske forening og lokale lodsejere inviterer på gratis historiske vandreture i lejreområdet.
BEGIVENHED
03.05.2024
Af Morten Thomsen Højsgaard
Foto: Kristian Grøndahl /ROMU
Fra første til sidste dag bød 2023 på store forandringer, ændrede omstændigheder, nye beslutninger, vilde rejser og store fund, fortæller museumsdirektør i denne introduktion til årsskrift fra museumsorganisationen ROMU.
På årets sidste dag. På den allersidste aften. Da familie og venner stod klar med velkomstdrinken. Mens fjernsynet kørte, som traditionerne byder det.
Da kom overraskelsen.
Hendes Majestæt Dronningen meddelte den 31. december 2023 klokken lidt over 18 i sin tv-transmitterede nytårstale til nationen, at hun havde besluttet sig for at abdicere og overdrage ansvaret til sin søn.
Det var – og det skulle blive – nye tider i Kongeriget Danmark. En epoke på over et halvt århundrede med samme monark på tronen var på vej mod sin afslutning. Kong Frederik 10. og dronning Mary var på vej mod en ny begyndelse i deres gerning, i deres liv, i deres roller som forbundne og forpligtede forbilleder for folket.
Ord skaber, hvad de nævner. Det sagte kan ikke være usagt. Så da først beskeden var givet nytårsaften, var overdragelsen af ansvaret sådan set allerede i gang.
Et tronskifte var sat i værk. Samtidig blev der sat en hegnspæl i danmarkshistorien af den slags, som fremtiden vil inddele mangt og meget efter. Der vil være en tid før, en tid under og en tid efter,
at dronning Margrethe 2. var regent i Danmark.
Verden som sådan ændrede sig i virkeligheden ikke ret meget fra klokken lidt i 18 til klokken kvart over 18 nytårsaften. Men mentalt og i borgernes bevidsthed gjorde det kvarter en verden til forskel.
Pludselig stod det klart, at vi havde flyttet os.
Fra en verden uden internet ved tiltrædelsen i begyndelsen af 1970’erne til en tid i dag med kunstig intelligens, techgiganter og world wide web.
Fra et samfund uden fri abort til en tid med p-piller, meget mere ligestilling og MeToo.
Fig. 1. På den sidste dag i 2023 indvarslede H.M. Dronningen et tronskifte, der formelt blev en realitet ved statsrådets møde den 14. januar 2024. En epoke på over et halvt århundrede med samme regent i Danmark var til ende; nye tider venter forude i flere henseender i Kongehuset og i Danmark. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.
Fra et land med monopol hos DR til en tid med konkurrence om opmærksomheden i mediefladen og på utallige andre fronter.
Fra et Danmark uden for EF og et neutralt Sverige til en situation med stadig tættere bånd mellem Danmark og Europa og med svenskerne på vej ind i NATO.
Listen kunne meget let forlænges. Men pointen står allerede fast: Med tronskiftet har vi fået et nyt årstal, en ny anledning, et nyt prisme, hvorigennem vi kan se på tiden og verden og nationen og vores egen hverdag der, hvor vi nu engang har hjemme.
”Du er kvinde. Jeg er mand. Du maler. Jeg motionerer. Du graver efter fund fra fortiden. Jeg gravede mig ned for ikke at blive opdaget i min tid i forsvaret. Du skaber billeder. Jeg danner makkerskaber. Du svinger den fine pensel. Jeg kom under den store bjælke. Du mestrer ordet. Jeg mangler det af og til. Du er til klassisk. Jeg er til rock”, sagde den daværende kronprins i sin tale til sin mor, da dronningens 50-års regentjubilæum blev fejret i 2022. Vi bladrer således ikke bare om til næste side i bogen om Danmark.
Vi begynder på et nyt kapitel, når vi går fra 2023 til 2024.
PERSONLIGE FORTÆLLINGER I TID OG RUM
2023 vil for altid blive husket i Danmark for det, der skete på årets sidste
dag.
Men året har budt på meget andet, der også har sat sig spor, og som også har betydning, der rækker vidt omkring.
På årets allerførste dag den 1. januar 2023 døde den folkekære journalist og forfatter Lise Nørgaard i en alder af 105 år. Hun kom til verden i 1917 i Roskilde, hvor hun fik sin opdragelse, sin skolegang, sin uddannelse, sine første arbejdsår, sin egen bolig, sin egen familie.
Da nyheden om Lise Nørgaards dødsfald nåede ud til danskerne, gjorde det stort indtryk, ikke mindst i Roskilde, hvor statuen i bronze på Algade
blev et samlingspunkt for mange.
En mindevandring, som ROMU arrangerede sammen med Roskilde Kommune og byens øvrige kulturinstitutioner, opnåede bred opbakning og måtte anmeldes som demonstration for at kunne blive gennemført.
Hele året igennem kunne borgere skrive hilsner med personlige fortællinger om Lise Nørgaard i forbindelse med en portrætudstilling på Roskilde Museum til ære for en af byens mest kendte og indflydelsesrige personligheder fra det 20. århundrede.
”Du har betydet meget for mig og mit liv, som forganger for aldrig at give op”, skrev en gæst, der underskrev sig Majbritt.
”Lise er mit livs Emma Gad. Og tak for det”, skrev en anonym gæst.
”Kære Lise. Tak for alt, hvad du har givet os alle sammen. Det tager vi med os, og derfor er du her stadig”, skrev journalist og foredragsholder Cecilie Frøkjær og bidrog dermed til den store samling af kommentarer, der nu indgår i Roskilde Museums arkiv som dokumentation for eftertiden.
Lise Nørgaards liv fra 1917 til 2023 vil for mange også markere en periode, ikke bare i Roskildes, men i hele Danmarks historie. Hun blev født midt under 1. Verdenskrig, og hun døde, mens Ruslands krig mod Ukraine
rasede. Hun bidrog til at ændre kønsrollerne og synet på flere sociale forhold i Danmark.
Og så skabte hun særligt via tv-serien ”Matador” med fiktionens virkemidler et tidsbillede og et sindbillede på livet i provinsbyen Korsbæk, der i mellemkrigsårene og under 2. Verdenskrig hvirvles ind i den ene menneskelige og samfundsmæssige udviklingshistorie efter den anden.
Lise Nørgaard gjorde flere generationer interesserede i det 20. århundredes historie i Danmark. Med skarp iagttagelsesevne så hun nye tider komme, og hun bidrog selv til at forme og iscenesætte tiden med et væld af kreative talenter. Det er unikt og samtidig utrolig genkendeligt, eksemplarisk og alment.
Fig. 2. Mindevandring for Lise Nørgaard den 16. januar 2023 tiltrak så mange borgere, at arrangementet måtte anmeldes som demonstration. Der var kø ved indgangen til Roskilde Museum, hvor arrangementet sluttede med åbning af spotudstilling om den folkekære journalist og forfatter fra domkirkebyen. Foto: Kristian Grøndahl/ROMU.
I en af de første artikler i dette årsskrift fra museumsorganisationen ROMU kædes Lise Nørgaards personlige livshistorie sammen med astronauten Andreas Mogensens rumrejse. I august 2023 tiltrak Mogensen verdens og Danmarks opmærksomhed via sit livs opgave med missionen mod Den Internationale Rumstation.
Med sig havde Andreas Mogensen bl.a. en kopi af Odin-figuren fra Lejre sammen med andre eksempler på kulturskatte med stor betydning for kongerigets udvikling. Det var – og det er – nye tider med en dansker i rummet, som i en koordineret indsats med ROMU og andre museer benytter anledningen til at slå et slag for forhistoriens betydning til den brede befolkning.
“I hver eneste artikel er der nyt at hente, nyt at forstå, nyt at tilføje til den kulturhistorie, som ROMU er sat i verden for at tage vare på”
ÅRSSKRIFT MED FLERE NYE SIDER AF HISTORIEN
Lise Nørgaard og Andreas Mogensen er langtfra de eneste, der repræsenterer noget epokegørende, noget nyt, noget afgørende i årsskriftet for 2023 fra ROMU. I hver eneste artikel er der nyt at hente, nyt at forstå, nyt at tilføje til den kulturhistorie, som ROMU er sat i verden for at tage vare på.
I Lene Steinbecks artikel om de såkaldte museumshackere får vi historien om, hvordan ROMU i et flerårigt projekt har genopfundet selve museumsbegrebet og skabt udstillinger og tiltag på nye måder og sammen med nye mennesker. For eksempel en 8.-klasse, der viser, hvor og hvordan de finder ny musik. Eller med et andet eksempel en tv-vært som Clement Kjersgaard, der har skabt en ny talkfestival og en ny måde at gå på museum på sammen med ROMU.
”Vi har jo nogle kilder, som lever og har en erindring, som vi kan mødes om”, siger Clement Kjersgaard om det nye projekt, hvor stjerneartister foran et livepublikum på hele Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK, fortæller deres livshistorie, som samtidig er et stykke dansk musik- og samtidshistorie. Han uddyber:
”Når jeg interviewer Annisette, sidder der blandt publikum folk, som har fulgt hende i 60 år og er en del af den løbende samtale. Og når vi interviewer yngre generationer af musikere, så starter vi en samtale, som kan fortsætte de næste mange år. Så vi bygger bro i alle retninger – både til fortiden, nutiden og fremtiden”.
Der er nogle, som fordomsfuldt tror, at museer er støvede eller stillestående. Kommer man i kontakt med et af de ti besøgssteder i ROMU, opdager man en dynamisk og innovativ tilgang, som betyder, at intet støv får lov til at lægge sig.
Nye udstillinger inddrager eksistentielle vinkler på nutidens brændende spørgsmål såsom håbet og frygten i en tid med krig. Det uddyber Dorthe Godsk Larsen i sin artikel om Roskildes historie i krigenes skygge i det 20. århundrede.
Nye produkter opfindes i en lind strøm. Og et af dem er den såkaldte Dom Øl, som udgår fra den i øvrigt nyligt istandsatte Lützhøfts Købmandsgaard i hjertet af Roskilde. Det skriver Jakob Caspersen meget mere om i sin artikel i årsskriftet.
Fig. 3. Sanger Annisette Koppel fortalte i 2023 sin kunstneriske og kreative livshistorie til Clement Kjersgaard på den nye talkfestival ”Historien bag musikken – musikken bag historien” på hele Danmarks Rockmuseum, RAGNAROCK. Foto: Kristian Grøndahl/ROMU.
En ny gennemillustreret bog til turister om konger og dronninger i Roskilde Domkirke siden Harald Blåtands dage gør et stykke verdensarv og et nationalt klenodie tilgængeligt for meget brede målgrupper. Det beretter Sara Peuron-Berg om.
Nye metoder med georadar-undersøgelser finder spor i fortidens mægtige landskaber ved Lejre. Det fortæller Ole Thirup Kastholm, Julie Nielsen og Arne Anderson Stamnes om i deres bidrag.
Derudover vælter det frem med nye og undertiden vilde fund fra oldtiden, når detektorførere og fagarkæologer i Roskilde, Frederikssund, Lejre og Egedal Kommuner går i felten. Med tidens nye fremgangsmåder udgør arkæologien en stadig mere fascinerende kilde til ny indsigt og mere udsyn, hvad angår oldtidens samfund og menneskeliv. Det hjælper arkæologerne Cille Krause, Marion Ree, Emil Winther Struve, Christian Dedenroth-Schou, Palle Østergaard Sørensen og Nadja M.K. Mortensen os med at forstå med eksempler og overblik i flere forskellige bidrag til årsskriftet.
Emil Winther Struve kommer i sin artikel om det overraskende og særegne fund af en såkaldt tapkile ved Jørlunde med en særlig arkæologisk opfordring til at holde øjnene særdeles åbne og kigge ned i stedet for op for at finde nyt:
”På storbyferie lyder mantraet ”kig op!” for ikke at gå glip af arkitektoniske detaljer på gamle bygninger med spændende historier”, skriver Emil og fortsætter: ”Ude i landskabet er det oftest også udsigter og horisonter, som drager. Omvendt kunne man opfordre til et ”kig ned!”, hvis man på samme måde er draget af at finde spændende historier fra fortiden på turene i det fri. Hold øjnene åbne. Den næste historie gemmer sig endnu derude i en ved første øjekast undseelig, gråbrun sten”.
STIGENDE INTERESSE HOS BRUGERNE
Det er med god grund, at dronning Margrethe 2. siden studietiden har holdt fast i en tårnhøj interesse for det arkæologiske område. Det er hun bestemt ikke ene om. For bag gråbrune farver kan store skatte gemme sig.
På Frederikssund Museum Færgegården åbnede ROMU i 2023 en spotudstilling med rige detektorfund fra Hornsherred. Udstillingen med titlen ”Manden med ørnehjelmen” blev bredt omtalt og førte til en fornem stigning i antallet af gæster i udstillingerne på museet.
ROMU fik i 2023 i det hele taget flere gæster end året før. Aldrig har der været så mange børn og unge på de ti besøgssteder, som samlet opnåede et besøgstal på 220.874.
At verden forandrer sig omkring ROMU, kan aflæses på flere andre måder, end at tronen skifter, og at en rummission optager os. Det er en trend i hele samfundet, at den trykte presse får stadig vanskeligere vilkår med færre udgivelser, færre mennesker og færre sider til følge. Dette slog også igennem for ROMU, som blev omtalt i færre artikler i pressen i 2023 end året før.
Til gengæld steg den digitale udbredelse for museumsorganisationen ganske betragteligt med flere visninger og besøgende på web, flere brugere af sociale medier og markant flere modtagere af nyhedsbreve end tidligere. Det er nye tider, også hvad angår museumsorganisationens måde at komme i kontakt med sine brugere på.
Den digitale transformation i verden og den nye tids sociale medier præger også ROMU. Men et stort mål er og bliver uforandret: Vi ønsker i ROMU at gøre kulturarven inden for vores ansvarsområde tilgængelig for stadig flere borgere gennem møder med autentiske genstande på fysiske besøgssteder.
“Vi ønsker i ROMU gennem vores arbejde at gøre en forskel, at påvirke og gerne forandre vores besøgende og brugere.”
MUSEERNES NYE TIDER
I slutningen af 2023 godkendte bestyrelsen for ROMU en ny strategi for museumsorganisationen, der gælder for de næste fem år. Netop det fysiske besøg og mødet med autentiske arkæologiske og historiske genstande er et nøglepunkt i strategien.
”Dit besøg forandrer dig – og verden”, lyder visionen. Vi ønsker i ROMU gennem vores arbejde at gøre en forskel, at påvirke og gerne forandre vores besøgende og brugere.
I ROMU tror vi på, at det er hamrende vigtigt for samfundet, at museerne bevarer, åbner og udbreder kulturarv.
Også derfor ønsker vi i ROMU på tværs af generationer og på et solidt fagligt grundlag at give stadig flere borgere mulighed for at møde fortiden i nutiden for sammen at kunne forme en bedre fremtid.
Fig. 4. ROMU slog rekord i 2023 med antallet af børn og unge som gæster. Her slås der katten af tønden ved et af de mange velbesøgte arrangementer for familier ved Frederikssund Museum Færgegården. Foto: Kristian Grøndahl/ROMU
Det er store ord, som giver mening, når de i det daglige omsættes til konkrete møder med borgere og konkret arbejde med at indsamle, registrere, bevare, forske, formidle, forvalte og administrere kulturarv.
I 2023 kom en arbejdsgruppe med mandat fra kulturministeren og rege ringen med et forslag til en ny museumsreform. Forslaget har skabt stor debat om, hvad fremtiden vil indebære, især for de statsanerkendte museer i Danmark, som også er den kategori, ROMU hører til.
ROMU har igennem de senere år udviklet sig til at blive en af de større museumsenheder i landet med en samling fordelt på to magasiner med i alt over 200.000 genstande, med over 100 ansatte på kontrakt, med ansvar for mere end 220.000 gæster, med en årlig omsætning på tæt ved 50 millioner kroner, med kulturhistorisk ansvar for både arkæologi og nyere tid i fire kommuner, med tilsyn med fredede fortidsminder i ti kommuner, med ledelsesansvar for og arbejde med verdensarv ved Roskilde Domkirke, dertil med en landsdækkende opgave med populærmusikkens kulturarv.
Det er meget væsentligt for ROMU, at der i så kompleks og stor en organisation med højt specialiserede indsatser, der udføres på vegne af hele samfundet, er ro omkring økonomien og statslig og offentlig opbakning til det virke, der udfoldes.
I skrivende stund er der ikke klarhed over, hvad museumsreformen vil indebære af nye tider omkring de statslige rammer for landets museer og for ROMU som en statsanerkendt kulturhistorisk museumsorganisation.
Men det er sikkert og vist, at vi ufortrødent med afsæt i den nye strategi fortsætter vores arbejde med fortiden i nutiden med fast overbevisning om, at det bidrager til, at vi sammen kan forme en bedre, en mere oplyst og en rigere fremtid.
“Årsskriftet vidner med sine eksempler om den enorme dedikation, som topprofessionelle kolleger lægger i deres arbejde dag efter dag, år efter år.”
Også i 2023 har vi kun kunnet udføre vores virke som følge af velvillig støtte og opbakning fra en meget bred og meget trofast vifte af fonde, foreninger og andre bevillingsgivere, hvoraf flere fremhæves på en særlig takkeliste her i årsskriftet.
Årsskriftet for 2023 vidner med sine eksempler om den enorme dedikation, som topprofessionelle kolleger lægger i deres arbejde dag efter dag, år efter år. Nogle år står i traditionernes og gentagelsernes tegn. Andre år er, som 2023, kendetegnet ved større eller usædvanlige mængder af brud, forandringer, skift i tid, i rum, i metoder, i materialer, i måden at organisere sig på.
I 2023 flyttede vi fra første til sidste dag historiske hegnspæle med ord, med handlinger, med rejser, med beslutninger og med nye omstændigheder eller forhold, der bare indtraf.
”Nye tider” er således i flere henseender den helt rigtige overskrift på årsskriftet om det epokegørende 2023 fra ROMU. Indholdet er dygtigt udvalgt og nøje kvalitetssikret af redaktørerne, Nadja M.K. Mortensen og Lars Kjølhede Christensen.
Rigtig god læselyst!
Følg artikelserien fra ROMUs Årbog 2023
Danmarks statsanerkendte museer bidrager løbende til ny viden. I denne artikelserie vil artiklerne, der indgår i ROMUs Årbog 2023, løbende blive udgivet ca. hver 4. uge.
Følg med her
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
maj 26, 2023
Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.
maj 25, 2023
På Grundlovsdag den 5. juni inviterer Roskilde Museum til hyggeligt samvær og fællessang, hvor vi med historiefortællinger og nærværet til Roskilde by omfavner grundloven gennem tale fra ROMUs direktør Morten Thomsen Højsgaard og musik akkompagneret af Line Rosenlund.
maj 4, 2023
Ved du, hvor Harald Hildetand eftersigende er begravet? Eller kender du historien om gudinden Nerthus i Herthadalen? Lejreområdets naturskønne landskab er sprængfyldt med fascinerende historier – og hele sommeren kan du høre nogen af dem, når Lejre Museum i samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske forening og lokale lodsejere inviterer på gratis historiske vandreture i lejreområdet.
jan 27, 2023
Hele familien kan opleve vølvernes forunderlige og magiske verden, når Lejre Museum inviterer til en kombineret rundvisning og kreativt værksted i vinterferien.
jan 27, 2023
Hvem var menneskene der levede, da Lejre var et kongesæde? Sådan spørger Lejre Museum i en foredragsrække, der løber i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.
Den internationalt anerkendte runolog og ph.d., Lisbeth Imer fra Nationalmuseet, var første foredragsholder, og hendes arbejde med runeindskrifter skulle give svar på spørgsmålet ”Hvem var runeristerne?”
nov 25, 2022
Hvem var menneskene, der levede, da Lejre var et kongesæde? Spørgsmålet vil blive undersøgt i ny foredragsrække på Lejre Museum i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.
nov 25, 2022
Torsdag den 8. december byder Lejre Museum, i samarbejde med Lejre Museumsforening, velkommen til foredrag med arkæobotaniker Sabine Karg om brug af planter som råstof gennem historien.
nov 16, 2022
Det angelsaksiske kvad om helten Beowulfs strabadser er kendt i hele verden. Det inspirerede Tolkien til Ringenes Herre og Hobbitten, og har stået på pensumlisten for mange engelske skolebørn gennem generationer. Herhjemme er det derimod næsten ukendt. Og det er egentlig mærkeligt. For selv om kvadet ikke konkret kan fortælle om livet i vikingetidens Lejre, så knytter det sig tæt til stedet – og rummer nøglen til en forståelse af Lejre som et mystisk og sagnomspundet sted.
okt 31, 2022
I samarbejde med Lejre Museumsforening inviterer Lejre Museum til foredrag om Spøgelsesskibet i Lejre Ådal – og fundet af ”Lune Mølle”. Det sker torsdag den 10. november.
okt 5, 2022
I efterårsferien zoomer Lejre Museum ind på Odin – og ikke mindst hans to flyvende informanter, ravnene Hugin og Munin. Der vil være ravneaktiviteter for store og små, en ravneekspert og missioner, der skal løses. Så puds fjerene og tag familien med til Lejre i uge 42.
BEGIVENHED
17.04.2024
Pressemeddelelse
Arkæolog Nadja Mortensen, der sammen med seniorforsker Lars K. Christensen, har været redaktør på ‘Nye tider’, ser årbogen som en måde at give et indblik i det museumsarbejde, der ikke nødvendigvis er synligt i ROMUs mange udstillinger. Foto og bearbejdning: Kristian Grøndahl /ROMU
Vanen tro gør museumsorganisationen ROMU status over det forgangne år. I seneste udgave af årbogen, der i år har fået titlen ’Nye tider’, kan man blandt andet læse om udstillinger, arkæologiske pilotprojekter og om andre højdepunkter fra 2023, som blandt andet har budt på et prominent farvel, en gudefigur i rummet og en genfødt øl. Årbogen kan købes fra og med 18. april.
Når man som gæst indløser billet til en museumsoplevelse, er man sjældent inviteret med helt ind i maskinrummet. Man ser måske en række genstande eller hører et foredrag og går derfra et stykke kulturhistorie rigere. Men bag hver udstilling, genstand og arrangement ligger et stort stykke arbejde og forberedelse, som hovedsageligt museets medarbejdere kender til. Det arbejde kan man komme tættere på, når ROMU hvert år udgiver sin årbog, der dykker ned i det forgangne år i museumsorganisationen.
Årbogens forside står ikke tilbage for temaet ’Nye tider’. Grafiker Trine Sejthen har skabt billedet ved hjælp af kunstig intelligens. På billedet er der blandt andet referencer til Roskilde Domkirke og til projektet Museumshackerne. Kendere vil måske bemærke, at computeren er af mærket Odin. Illustration: Trine Sejthen
”Årbogen er en glimrende måde at formidle det arbejde, så gæsterne kan lære lidt om, hvad vi gør os af tanker, når vi for eksempel skal lave en ny udstilling, eller hvad der er kommet ud af nogle af de udgravninger, hvor lokale og andre forbipasserende har kunnet følge med på sidelinjen. Det er jo ikke alt, som lige med det samme bliver formidlet i en udstilling, i en artikel eller en bog,” fortæller arkæolog og museumsinspektør ved ROMU, Nadja Mortensen.
Seniorforsker Lars Kjølhede Christensen er den af to redaktører på ROMUs trykfriske årbog ‘Nye tider’, der samler nogle af de vigtigste fortællinger fra ROMUs virke i 2023, i Lejre, Frederikssund, Egedal og Roskilde kommuner. Foto: Kristian Grøndahl /ROMU
Nadja Mortensen har sammen med ROMU-kollegaen seniorforsker Lars K. Christensen været redaktør på årbogen. Den har fået titlen ’Nye tider’ og bugner af eksempler på netop det.
”Dels sluttede året med en melding om et tronskifte, som jo i den grad er symbol på nye tider, men bogen omfatter også nye måder at tænke udstillinger, museum og formidling på. I forordet skriver vores direktør blandt andet ’I hver eneste artikel er der nyt at hente, nyt at forstå, nyt at tilføje til den kulturhistorie, som ROMU er sat i verden for at tage vare på.’ Det synes jeg egentlig er meget præcist formuleret,” siger Nadja Mortensen.
En drone sørger for at forevige en arkæolog i aktion. Udgravningen foregik i en højtomt i Egedal kommune, som hører under ROMU’s ansvarsområde. Det var også i Egedal, at et af årets meget omtalte fund blev gjort: Et moselig fra stenalderen. Foto: Martin Hamberg.
Nye metoder og oldgamle fund
Arkæologien er inde i en rivende udvikling, og de teknologiske fremskridt åbner for et væld af nye og spændende muligheder. Blandt andet har ROMUs arkæologer deltaget i et pilotprojekt i Lejre, hvor man ved brug af georadar-metoder kan undersøge jorden uden så meget som at løfte en spade eller starte en gravemaskine. Det kalder man en non-destruktiv metode, fordi man ikke, som man uundgåeligt gør, når man graver, ødelægger de arkæologiske lag, man undersøger. Det kan man læse om i artiklen ’Lejre uden for palisaden – forsøg med georadar’.
Men spaderne har også været i jorden på mere klassisk vis, og bogen indeholder en oversigt over alle de steder i Frederikssund, Lejre, Egedal og Roskilde kommuner, hvor ROMU som statsanerkendt museum har foretaget arkæologiske undersøgelser. Et moseoffer fra Egedal ramte forsiderne både herhjemme og internationalt, mens en tapkile, der dukkede op et usædvanligt sted, gav arkæologerne noget at tænke over. Den er for øjeblikket udstillet på Frederikssund Museum, Færgegården sammen med en række andre detektorfund.
Tapkilen her er fra yngre bondestenalder og fundet ved Jørlunde i Frederikssund Kommune. ROMUs nye årbog 2023 ‘Nye tider’ fortæller historien om, hvorfor stenredskabet er både usædvaneligt på Sjælland og endnu gådefuldt. Foto: Kristian Grøndahl /ROMU
Musik og krig på udstillingerne
På udstillingsfronten er der også afprøvet nye måder at arbejde på. Blandt andet i form af projektet Museumshackerne, som har til formål at knytte nye målgrupper tættere til besøgsstederne. I artiklen ”Da museumshacking rockede det kreative maskinrum” kan man læse om udstillingen LYT. LIKE. DEL, som en 8. klasse har været med til at lave om unges lyttevaner til Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK.
I 2023 åbnede Roskilde Museum den nye permanente udstilling “Roskilde mellem håb og frygt” – i de selv samme lokaler i Sankt Ols Gade, som under Første Verdenskrig husede soldaterhjem. Foto: Roskilde Arkiverne
Roskilde Museum i Sankt Ols Stræde har fået en spændende tilføjelse i form af den nye permanente udstilling ’Roskilde mellem håb og frygt’. Her kan de besøgende få indblik i fortællinger fra Roskilde i skyggen af de krige og kriser, der har præget det 20. århundrede. Det tæller blandt andet to verdenskrige, en kold krig og mere aktuelt coronapandemien, som lukkede Danmark ned for få år siden.
Øl, Lise og rumtrafik
I Roskilde Domkirke skal nye tiltag gøre formidlingen af Domkirkens 1000-årige historie lettere tilgængelig. Blandt andet så en helt ny guidebog til kirkens besøgende dagens lys i 2023, lige som en ny bog om de kongelige begravelser og gravmonumenter i kirken udkom. Også Lützhøft Købmandsgaard har fået en lille ny, som faktisk ikke er så ny. Det lille museum har genoplivet Roskilde Dom Øl, som er brygget efter en opskrift fra 1893 og er udstyret med en etiket fra det Roskilde-baserede F.R. Frederiksens Bryggeri. Øllen langes over disken i Lützhøfts Købmandsgaard i Ringstedgade.
I 2023 lancerede Lützhøfts Købmandsgaard med stor succes en historisk bitterøl, kaldet Dom-øl. Den populære øl kan kun købes i en radius af max 1 kilometer fra Roskilde Domkirke. Foto: Jakob Caspersen /ROMU
Vi slutter, hvor årbogen begynder, nemlig med bogens første artikel, som handler om Lise Nørgaard og den nordiske gud Odin. To ikoniske skikkelser med tilknytning til ROMU’s ansvarsområde i henholdsvis Roskilde og Lejre. Hver især har de præget Roskilde, både for 1000 år siden og de seneste 100 år. Det kan man læse om i artiklen ’Lise Nørgaard og Odin fra Lejre’. Førstnævnte mistede vi på årets første dag i 2023, og journalist og forfatter Lise Nørgaard blev mindet med både byvandring og en særudstilling på Roskilde Museum. Sidstnævnte var en tur i rummet. En kopi af den ikoniske Odin fra Lejre-figur var nemlig med i kufferten, da den danske astronaut Andreas Mogensen satte kursen mod det uendelige univers.
Arkæologer har mange forskellige metoder til at blive klogere på fortiden. Ikke alle indbefatter gravearbejde. I ROMUs nye årbog ‘Nye tider’ kan du læse om undersøgelser med georadar i landskabet i Gl. Lejre, hvor der gennem 500 år i jernalder og vikingetid var et magtcentrum. Foto: Ole Kastholm/ROMU
ROMU 2023 er på 180 sider og koster 75 kr. Årbogen udkommer den 18. april 2024 og kan købes i museumsbutikkerne på Roskilde Museum, Lejre Museum og Frederikssund Museum, samt på shop.romu.dk
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
maj 26, 2023
Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.
maj 25, 2023
På Grundlovsdag den 5. juni inviterer Roskilde Museum til hyggeligt samvær og fællessang, hvor vi med historiefortællinger og nærværet til Roskilde by omfavner grundloven gennem tale fra ROMUs direktør Morten Thomsen Højsgaard og musik akkompagneret af Line Rosenlund.
maj 4, 2023
Ved du, hvor Harald Hildetand eftersigende er begravet? Eller kender du historien om gudinden Nerthus i Herthadalen? Lejreområdets naturskønne landskab er sprængfyldt med fascinerende historier – og hele sommeren kan du høre nogen af dem, når Lejre Museum i samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske forening og lokale lodsejere inviterer på gratis historiske vandreture i lejreområdet.
jan 27, 2023
Hele familien kan opleve vølvernes forunderlige og magiske verden, når Lejre Museum inviterer til en kombineret rundvisning og kreativt værksted i vinterferien.
jan 27, 2023
Hvem var menneskene der levede, da Lejre var et kongesæde? Sådan spørger Lejre Museum i en foredragsrække, der løber i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.
Den internationalt anerkendte runolog og ph.d., Lisbeth Imer fra Nationalmuseet, var første foredragsholder, og hendes arbejde med runeindskrifter skulle give svar på spørgsmålet ”Hvem var runeristerne?”
nov 25, 2022
Hvem var menneskene, der levede, da Lejre var et kongesæde? Spørgsmålet vil blive undersøgt i ny foredragsrække på Lejre Museum i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.
nov 25, 2022
Torsdag den 8. december byder Lejre Museum, i samarbejde med Lejre Museumsforening, velkommen til foredrag med arkæobotaniker Sabine Karg om brug af planter som råstof gennem historien.
nov 16, 2022
Det angelsaksiske kvad om helten Beowulfs strabadser er kendt i hele verden. Det inspirerede Tolkien til Ringenes Herre og Hobbitten, og har stået på pensumlisten for mange engelske skolebørn gennem generationer. Herhjemme er det derimod næsten ukendt. Og det er egentlig mærkeligt. For selv om kvadet ikke konkret kan fortælle om livet i vikingetidens Lejre, så knytter det sig tæt til stedet – og rummer nøglen til en forståelse af Lejre som et mystisk og sagnomspundet sted.
okt 31, 2022
I samarbejde med Lejre Museumsforening inviterer Lejre Museum til foredrag om Spøgelsesskibet i Lejre Ådal – og fundet af ”Lune Mølle”. Det sker torsdag den 10. november.
okt 5, 2022
I efterårsferien zoomer Lejre Museum ind på Odin – og ikke mindst hans to flyvende informanter, ravnene Hugin og Munin. Der vil være ravneaktiviteter for store og små, en ravneekspert og missioner, der skal løses. Så puds fjerene og tag familien med til Lejre i uge 42.
BEGIVENHED
12.04.2024
De historiske håndværk kan bidrage til både nutiden og fremtiden. Derfor er Håndværksmuseet, Roskilde Domkirke og Vikingeskibsmuseet gået sammen om en fælles stand på DM i Skills for at vise de historiske håndværk frem og inspirere unge. Foto: Vikingeskibsmuseet
Roskilde Domkirke, Vikingeskibsmuseet i Roskilde og Håndværksmuseet vil sammen vise både traditionelt værktøj og håndelag frem, når tusindvis af nysgerrige unge og kommende håndværkere i næste uge besøger Dyreskuepladsen i Roskilde til DM i Skills.
Når unge i dag vælger at blive tømrer, snedker, bådebygger eller murer, så har mange af deres forgængere i fagene bygget fantastiske konstruktioner, som vi alle sammen forholder os til og beundrer flere hundrede eller tusind år, efter de blev bygget.
Om det så er et vikingeskib, en domkirke eller en smuk trækonstruktion i en gammel købmandsgård, så er det håndværkere, der har skabt dem.
”DM i Skills handler om de bedste af de bedste håndværkere, og vi vil gerne inspirere unge til at fortsætte de traditionsrige håndværk. Roskilde Domkirke ville ikke være Roskilde Domkirke uden de håndværkere, der kom før os. Den røde teglstenskatedral er en skattekiste af ypperligt håndværk skabt af de mest erfarne og kompetente murere, tømrere, glarmestre, kobbersmede, bare for at nævne nogle få,” forklarer Sara Peuron-Berg, der er formidlingsansvarlig i Fonden til Formidling af Kulturarven Roskilde Domkirke.
Roskilde Domkirke er UNESCO verdensarv på grund af det enestående håndværk. Domkirken er et enestående eksempel på den tidlige brug af teglsten til opførelse af store kirkebygninger, og var afgørende for udbredelsen af tegl i Skandinavien. Foto: Mik Dahl, Storyflight
Håndværkere som levende kulturarv
Desværre er der ikke mange håndværkere i dag, som mestrer de traditionelle byggeteknikker. Derfor er DM i Skills en oplagt mulighed for museerne til at udbrede kendskabet til, hvordan man for eksempel kan bruge en økse til at forme egetømmeret, så det kan bruges som skibsplanker eller til de sirligt tilpassede, indre dele af traditionelle træbåde.
”Dygtige håndværkere er fuldstændig afgørende for Vikingeskibsmuseets udforskning af fortidens søfart. Det maritime håndværksarbejde med at bygge og udruste museets skibe bidrager til at bevare vores fælles, maritime kulturarv og gøre den levende og nærværende. Traditionerne omkring de nordiske, klinkbyggede både er anerkendt af UNESCO som immateriel kulturarv, og det forpligter. Derfor er det vigtigt for os som museum, at vi blandt andet er med til at uddanne bådebyggerlærlinge, så vi sikrer kundskaberne for fremtiden,” forklarer Vikingeskibsmuseets direktør Tinna Damgaard Sørensen om museets bidrag til DM i Skills.
Hver dag vil man kunne møde Vikingeskibsmuseets bådebyggerlærling i færd med at høvle årer til en traditionel klinkbygget ropram, som Oscar har bygget til Nationalpark Skjoldungernes Land.
Håndværksmuseet hylder den ultimative skaberkraft: menneskets hænder. Sammen med Roskilde Domkirke og Vikingeskibsmuseet står museet i Ringstedgade bag en stand, der skal give de unge på DM i Skills mulighed for at opleve de traditionelle håndværk i egne hænder. Foto: ROMU
Traditionelle håndværk ind i fremtiden
Som med andre traditioner, så findes vores fælles, håndværkstraditioner kun så længe, de faktisk er i brug, og nye generationer har lyst til at overtage dem.
”Håndværksmuseet fortæller om de håndværkere, der bogstaveligt talt har bygget Danmark. Sten for sten og bræt for bræt, er alt fra husmandssteder til domkirker blevet til med den ultimative menneskelige skaberkraft: vores hænder. Det er bygninger og konstruktioner, som vi spejler os i, når vi skal forstå vores historie. Det er de bygninger, vi lever i – de fysiske rammer om vores liv,” fortæller Jakob Caspersen, museumsinspektør ved Håndværksmuseet og Lützhøfts Købmandsgaard, som begge er en del af ROMU.
Sammen med museumsinspektør, Louise Dahl Christensen, der er ansvarlig for undervisning i ROMU, står han bag Håndværksmuseets bidrag på den fælles stand på DM i Skills. De vil gerne inspirere både de unge, der allerede er inden for et håndværksfag, og de unge, der overvejer at gå den vej.
Håndværksmuseet i Ringstedgade i Roskilde har året rundt aktiviteter, hvor besøgende i alle aldre med hjælp fra museets frivillige kan prøve kræfter med historiske håndværk. I forbindelse med DM i Skills er Håndværksmuseet gået sammen med Roskilde Domkirke og Vikingeskibsmuseet om en stand, der skal give de unge mulighed for at opleve de traditionelle håndværk i egne hænder. Foto: ROMU
Håndværk, der vækker stolthed
Med hjælp fra frivillige fra Håndværksmuseet og Vikingeskibsmuseets formidler får unge, der kommer forbi i de tre kulturinstitutioners fælles stand, lov til at bruge hænderne og prøve kræfter med alt fra rammesave til boresving.
På den måde får de måske kommende håndværkere mulighed for at opleve en direkte og sanselig forbindelse til de faglige forgængere, der måske kan give lyst til at springe ud i et håndværksfag eller lære mere om traditionelle håndværk.
”Et godt stykke håndværk er en faglig præstation, man kan være stolt af. Håndværksmuseet håber på, at flere unge mennesker får øjnene op for, at man med et godt stykke håndværk ikke bare kan sætte sit præg på nutiden, men også sætter et aftryk for fremtiden,” fortsætter han.
Det er muligt at besøge Roskilde Domkirke, Vikingeskibsmuseet og Håndværksmuseet i deres fælles stand ved DM i skills fra torsdag den 18. april til lørdag den 20. Du finder standen i det vestlige hjørne af Hal 2 på Roskilde Dyrskueplads.
Program for historiske håndværk på DM i Skills:
– Hug sneller til et vikingeskib med traditionelle økser (kun torsdag)
– Vikingeskibsmuseets bådebyggerlærling høvler årer (fredag og lørdag)
– Gæt en træsort
– Bor et hul med et vimmelskaft
– Slå rekorden – Bank søm i med et tvist
– Kender du dit værktøj
– Giv din profil lidt høvl
Det er muligt at besøge Roskilde Domkirke, Vikingeskibsmuseet og Håndværksmuseet i deres fælles stand ved DM i skills fra torsdag den 18. april til lørdag den 20.
Du finder standen i det vestlige hjørne af Hal 2 på Roskilde Dyrskueplads.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
maj 26, 2023
Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.
maj 25, 2023
På Grundlovsdag den 5. juni inviterer Roskilde Museum til hyggeligt samvær og fællessang, hvor vi med historiefortællinger og nærværet til Roskilde by omfavner grundloven gennem tale fra ROMUs direktør Morten Thomsen Højsgaard og musik akkompagneret af Line Rosenlund.
maj 4, 2023
Ved du, hvor Harald Hildetand eftersigende er begravet? Eller kender du historien om gudinden Nerthus i Herthadalen? Lejreområdets naturskønne landskab er sprængfyldt med fascinerende historier – og hele sommeren kan du høre nogen af dem, når Lejre Museum i samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske forening og lokale lodsejere inviterer på gratis historiske vandreture i lejreområdet.
jan 27, 2023
Hele familien kan opleve vølvernes forunderlige og magiske verden, når Lejre Museum inviterer til en kombineret rundvisning og kreativt værksted i vinterferien.
jan 27, 2023
Hvem var menneskene der levede, da Lejre var et kongesæde? Sådan spørger Lejre Museum i en foredragsrække, der løber i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.
Den internationalt anerkendte runolog og ph.d., Lisbeth Imer fra Nationalmuseet, var første foredragsholder, og hendes arbejde med runeindskrifter skulle give svar på spørgsmålet ”Hvem var runeristerne?”
nov 25, 2022
Hvem var menneskene, der levede, da Lejre var et kongesæde? Spørgsmålet vil blive undersøgt i ny foredragsrække på Lejre Museum i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.
nov 25, 2022
Torsdag den 8. december byder Lejre Museum, i samarbejde med Lejre Museumsforening, velkommen til foredrag med arkæobotaniker Sabine Karg om brug af planter som råstof gennem historien.
nov 16, 2022
Det angelsaksiske kvad om helten Beowulfs strabadser er kendt i hele verden. Det inspirerede Tolkien til Ringenes Herre og Hobbitten, og har stået på pensumlisten for mange engelske skolebørn gennem generationer. Herhjemme er det derimod næsten ukendt. Og det er egentlig mærkeligt. For selv om kvadet ikke konkret kan fortælle om livet i vikingetidens Lejre, så knytter det sig tæt til stedet – og rummer nøglen til en forståelse af Lejre som et mystisk og sagnomspundet sted.
okt 31, 2022
I samarbejde med Lejre Museumsforening inviterer Lejre Museum til foredrag om Spøgelsesskibet i Lejre Ådal – og fundet af ”Lune Mølle”. Det sker torsdag den 10. november.
okt 5, 2022
I efterårsferien zoomer Lejre Museum ind på Odin – og ikke mindst hans to flyvende informanter, ravnene Hugin og Munin. Der vil være ravneaktiviteter for store og små, en ravneekspert og missioner, der skal løses. Så puds fjerene og tag familien med til Lejre i uge 42.
BEGIVENHED
Toiletpapiret, der skrev sig ind i historien
Historien om toiletpapiret er historien om, at helt almindelige hverdagsting kan træde frem i historien og blive symbol på historiske forandringer. Foto: ROMU
Toiletpapirsrullerne fik danskere i hobetal til at trodse sund fornuft og regeringens anbefalinger for at flokkes til supermarkederne efter det historiske pressemøde, hvor Mette Frederiksen lukkede Danmark ned, onsdag d. 11. marts.
Scenerne i supermarkederne med danskere, der kastede sig over toiletpapirspakker, blev startskuddet til en glødende debat om dansk samfundssind. Det skabte harme blandt mange, der mente, at hamstringen af toiletpapir var egoistisk. Som en fortvivlet dansker formulerede i kommentarsporet på Facebook: Det er helt til grin – der er jo nok til alle!
Type 00 gjorde en stor forskel på datidens toiletbesøg i begyndelsen af 1920’erne. Foto: ROMU
Toiletpapirsrullerne er for tiden meget mere end en værdsat hjælpende hånd på det lille hus – de er blevet en materialisering af krisetid og samfundssind og et genkendeligt symbol på den forandrede hverdag, vi alle lever med under coronakrisen.
Og det er ikke første gang, rullerne træder frem i historien om forandringer og udvikling i Danmark.
Luksus i hyldemeter
Ligesom under coronakrisens toiletpapirshysteri blev de praktiske ruller nemlig genstand for opmærksomhed, da de for første gang kom på hylderne i Danmarks købmandsbutikker i starten af 1920’erne.
Hvis man bevæger sig om bag disken i Lützhøfts Købmandsgård på Ringstedgade 6-8, kan man se dem stå sirligt på række: Type 00, som de første fabriksproducerede ruller i dansk historie hed. Papiret var brunt, åleglat, papirstyndt og fuldstændig hårdt – det krævede en ihærdig indsats at nulre papiret blødt og brugbart til formålet.
Ikke desto mindre var der tale om et enormt løft i hele ”toiletoplevelsen”. Da Type 00 kom på hylderne, forandrede rullen almindelige danskeres praksis på latrinet for eftertiden. Tidligere havde det været almindeligt at bruge avispapir, svampe eller uldne klude, som efterfølgende skulle vaskes.
Toiletpapiret var i 1920’erne ikke blot med til at ændre danskeres toiletvaner. Det var en del af et større sundheds- og hygiejneboom. Toiletpapiret, der nu var strømlinet og fabriksproduceret, var med til at forme en ny opmærksomhed og interesse i den enkeltes sundhed og hygiejne.
Toiletpapir i hundrede år
Toiletpapiret har været en del af danskernes hverdag i hundrede år. Og selvom man ikke skulle tro det, har rullerne spillet en aktiv rolle i flere samfundsmæssige fænomener gennem tiden.
Type 00 revolutionerede den personlige hygiejne for hundrede år siden, og i nutidens krisetilstand er rullen en daglig påmindelse om at huske at finde samfundssindet frem.
Hvis du vil mærke kvaliteten af Type 00-papiret med dine egne hænder, kan du besøge Lützhøfts Købmandsgård, når vi åbner igen efter myndighedernes anvisninger. Foruden toiletpapiret er Købmandsgården fyldt med spændende ”trivielle” hverdagsting, der træder frem af historien og har været med til at forme det Danmark, vi kender.
BEGIVENHED
19.06.2023
Over fire søndage i juli inviterer Tadre Mølle børn og deres familier til spændende aktiviteter. Kreative naturkunstværker udformes, naturen skal udforskes og brød skal bages i den gamle stenovn.
Sommer og søndag er i hvert fald på plads. Om der også kommer sol til de, der finder vej til Tadre Mølles alsidige og hyggelige ferieaktiviteter, må tiden vise. Men næsten uanset vejret bliver der gode muligheder for at få sig en feriesøndag fyldt med fælles oplevelser på tværs af generationer ved den kulturhistoriske perle i Elverdamsdalen.
Kreativt naturværksted
På det kreative naturværksted på Tadre Mølle skal børn og deres familier slippe deres indre kunstner løs og lave flotte kunstværker af de naturmaterialer, der findes rundt om møllen.
”Kyndige krea-vejledere vil hjælpe de besøgende med at skabe smukke kreationer af naturens materialer. Kun fantasien sætter grænser, når de besøgende gennem denne kreative aktivitet kommer tæt på naturen og skaber hyggeligt samvær,” siger museumsmedarbejder Maja Kvamm.
Det kreative naturværksted finder sted den 2. juli fra klokken 12:00-15:00.
Naturdage
Hele familien er inviteret, når Tadre Mølle holder naturdag i den smukke Elverdamsdal. Kyndige naturvejleder fra Nationalpark Skjoldungernes Land vil udstyre børn og deres familier med grej til at gå på opdagelse i naturens liv omkring den gamle vandmølle.
”Den kulturhistoriske perle Tadre Mølle ligger omgivet af smuk natur i Elverdamsdalen, og denne dag er der ekstra mulighed for at komme helt tæt på det krible- krablende liv, der findes ved møllen,” siger Maja Kvamm.
Naturdage på Tadre Mølle finder sted søndag den 16. juli og 23. juli fra klokken 11:00-14:00.
Bagedag
Den, der kommer først til mølle, får først malet melet. Korn skal kværnes til mel, og brød skal bages i Tadre Mølles gamle stenovn, når der inviteres til bagedag for hele familien.
”Oplev naturens kræfter, når den gamle vandmølle forvandler korn til mel. Få hænderne i dejen og mærk de gamle traditioner på egen krop. Der vil være forskellige aktiviteter på dagen, så alle familiens medlemmer kan sætte sanserne i brug,” siger Maja Kvamm.
Bagedagen på Tadre Mølle finder sted søndag den 20. juli fra kl. 12:00-16:00.
Billetter til alle arrangementer kan købes i Møllecafeen. Børn er gratis.
MERE INDHOLD FRA TADRE MØLLE
jun 6, 2023
Søndag den 25. juni inviterer ROMU i samarbejde med Tadre Mølles Venner til en herlig markedsdag på den gamle møllegård. Kom og vær med, når den danske sommer står i pragt, og nyd den dejlige sommerstemning i Elverdamsdalen.
jun 5, 2023
Alle er velkomne når DSI Tadre Mølle og Nationalpark Skjoldungernes Land i samarbejde med ROMU lørdag den 10. juni inviterer til genåbning af Danmarks eneste åbne kildekalksbrud og til indvielse af en ny kildekalksrute ude på Tadre Mølles enge.
nov 23, 2022
Alt er ved det gode gamle, når Tadre Mølles Venner sammen med museumsorganisationen ROMU igen i år inviterer til julemarked ved den historiske og smukke vandmølle søndag den 4. december klokken 10-16.
BEGIVENHED
03.05.2024
Af Morten Thomsen Højsgaard
Foto: Kristian Grøndahl /ROMU
Fra første til sidste dag bød 2023 på store forandringer, ændrede omstændigheder, nye beslutninger, vilde rejser og store fund, fortæller museumsdirektør i denne introduktion til årsskrift fra museumsorganisationen ROMU.
På årets sidste dag. På den allersidste aften. Da familie og venner stod klar med velkomstdrinken. Mens fjernsynet kørte, som traditionerne byder det.
Da kom overraskelsen.
Hendes Majestæt Dronningen meddelte den 31. december 2023 klokken lidt over 18 i sin tv-transmitterede nytårstale til nationen, at hun havde besluttet sig for at abdicere og overdrage ansvaret til sin søn.
Det var – og det skulle blive – nye tider i Kongeriget Danmark. En epoke på over et halvt århundrede med samme monark på tronen var på vej mod sin afslutning. Kong Frederik 10. og dronning Mary var på vej mod en ny begyndelse i deres gerning, i deres liv, i deres roller som forbundne og forpligtede forbilleder for folket.
Ord skaber, hvad de nævner. Det sagte kan ikke være usagt. Så da først beskeden var givet nytårsaften, var overdragelsen af ansvaret sådan set allerede i gang.
Et tronskifte var sat i værk. Samtidig blev der sat en hegnspæl i danmarkshistorien af den slags, som fremtiden vil inddele mangt og meget efter. Der vil være en tid før, en tid under og en tid efter,
at dronning Margrethe 2. var regent i Danmark.
Verden som sådan ændrede sig i virkeligheden ikke ret meget fra klokken lidt i 18 til klokken kvart over 18 nytårsaften. Men mentalt og i borgernes bevidsthed gjorde det kvarter en verden til forskel.
Pludselig stod det klart, at vi havde flyttet os.
Fra en verden uden internet ved tiltrædelsen i begyndelsen af 1970’erne til en tid i dag med kunstig intelligens, techgiganter og world wide web.
Fra et samfund uden fri abort til en tid med p-piller, meget mere ligestilling og MeToo.
Fig. 1. På den sidste dag i 2023 indvarslede H.M. Dronningen et tronskifte, der formelt blev en realitet ved statsrådets møde den 14. januar 2024. En epoke på over et halvt århundrede med samme regent i Danmark var til ende; nye tider venter forude i flere henseender i Kongehuset og i Danmark. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.
Fra et land med monopol hos DR til en tid med konkurrence om opmærksomheden i mediefladen og på utallige andre fronter.
Fra et Danmark uden for EF og et neutralt Sverige til en situation med stadig tættere bånd mellem Danmark og Europa og med svenskerne på vej ind i NATO.
Listen kunne meget let forlænges. Men pointen står allerede fast: Med tronskiftet har vi fået et nyt årstal, en ny anledning, et nyt prisme, hvorigennem vi kan se på tiden og verden og nationen og vores egen hverdag der, hvor vi nu engang har hjemme.
”Du er kvinde. Jeg er mand. Du maler. Jeg motionerer. Du graver efter fund fra fortiden. Jeg gravede mig ned for ikke at blive opdaget i min tid i forsvaret. Du skaber billeder. Jeg danner makkerskaber. Du svinger den fine pensel. Jeg kom under den store bjælke. Du mestrer ordet. Jeg mangler det af og til. Du er til klassisk. Jeg er til rock”, sagde den daværende kronprins i sin tale til sin mor, da dronningens 50-års regentjubilæum blev fejret i 2022. Vi bladrer således ikke bare om til næste side i bogen om Danmark.
Vi begynder på et nyt kapitel, når vi går fra 2023 til 2024.
PERSONLIGE FORTÆLLINGER I TID OG RUM
2023 vil for altid blive husket i Danmark for det, der skete på årets sidste
dag.
Men året har budt på meget andet, der også har sat sig spor, og som også har betydning, der rækker vidt omkring.
På årets allerførste dag den 1. januar 2023 døde den folkekære journalist og forfatter Lise Nørgaard i en alder af 105 år. Hun kom til verden i 1917 i Roskilde, hvor hun fik sin opdragelse, sin skolegang, sin uddannelse, sine første arbejdsår, sin egen bolig, sin egen familie.
Da nyheden om Lise Nørgaards dødsfald nåede ud til danskerne, gjorde det stort indtryk, ikke mindst i Roskilde, hvor statuen i bronze på Algade
blev et samlingspunkt for mange.
En mindevandring, som ROMU arrangerede sammen med Roskilde Kommune og byens øvrige kulturinstitutioner, opnåede bred opbakning og måtte anmeldes som demonstration for at kunne blive gennemført.
Hele året igennem kunne borgere skrive hilsner med personlige fortællinger om Lise Nørgaard i forbindelse med en portrætudstilling på Roskilde Museum til ære for en af byens mest kendte og indflydelsesrige personligheder fra det 20. århundrede.
”Du har betydet meget for mig og mit liv, som forganger for aldrig at give op”, skrev en gæst, der underskrev sig Majbritt.
”Lise er mit livs Emma Gad. Og tak for det”, skrev en anonym gæst.
”Kære Lise. Tak for alt, hvad du har givet os alle sammen. Det tager vi med os, og derfor er du her stadig”, skrev journalist og foredragsholder Cecilie Frøkjær og bidrog dermed til den store samling af kommentarer, der nu indgår i Roskilde Museums arkiv som dokumentation for eftertiden.
Lise Nørgaards liv fra 1917 til 2023 vil for mange også markere en periode, ikke bare i Roskildes, men i hele Danmarks historie. Hun blev født midt under 1. Verdenskrig, og hun døde, mens Ruslands krig mod Ukraine
rasede. Hun bidrog til at ændre kønsrollerne og synet på flere sociale forhold i Danmark.
Og så skabte hun særligt via tv-serien ”Matador” med fiktionens virkemidler et tidsbillede og et sindbillede på livet i provinsbyen Korsbæk, der i mellemkrigsårene og under 2. Verdenskrig hvirvles ind i den ene menneskelige og samfundsmæssige udviklingshistorie efter den anden.
Lise Nørgaard gjorde flere generationer interesserede i det 20. århundredes historie i Danmark. Med skarp iagttagelsesevne så hun nye tider komme, og hun bidrog selv til at forme og iscenesætte tiden med et væld af kreative talenter. Det er unikt og samtidig utrolig genkendeligt, eksemplarisk og alment.
Fig. 2. Mindevandring for Lise Nørgaard den 16. januar 2023 tiltrak så mange borgere, at arrangementet måtte anmeldes som demonstration. Der var kø ved indgangen til Roskilde Museum, hvor arrangementet sluttede med åbning af spotudstilling om den folkekære journalist og forfatter fra domkirkebyen. Foto: Kristian Grøndahl/ROMU.
I en af de første artikler i dette årsskrift fra museumsorganisationen ROMU kædes Lise Nørgaards personlige livshistorie sammen med astronauten Andreas Mogensens rumrejse. I august 2023 tiltrak Mogensen verdens og Danmarks opmærksomhed via sit livs opgave med missionen mod Den Internationale Rumstation.
Med sig havde Andreas Mogensen bl.a. en kopi af Odin-figuren fra Lejre sammen med andre eksempler på kulturskatte med stor betydning for kongerigets udvikling. Det var – og det er – nye tider med en dansker i rummet, som i en koordineret indsats med ROMU og andre museer benytter anledningen til at slå et slag for forhistoriens betydning til den brede befolkning.
“I hver eneste artikel er der nyt at hente, nyt at forstå, nyt at tilføje til den kulturhistorie, som ROMU er sat i verden for at tage vare på”
ÅRSSKRIFT MED FLERE NYE SIDER AF HISTORIEN
Lise Nørgaard og Andreas Mogensen er langtfra de eneste, der repræsenterer noget epokegørende, noget nyt, noget afgørende i årsskriftet for 2023 fra ROMU. I hver eneste artikel er der nyt at hente, nyt at forstå, nyt at tilføje til den kulturhistorie, som ROMU er sat i verden for at tage vare på.
I Lene Steinbecks artikel om de såkaldte museumshackere får vi historien om, hvordan ROMU i et flerårigt projekt har genopfundet selve museumsbegrebet og skabt udstillinger og tiltag på nye måder og sammen med nye mennesker. For eksempel en 8.-klasse, der viser, hvor og hvordan de finder ny musik. Eller med et andet eksempel en tv-vært som Clement Kjersgaard, der har skabt en ny talkfestival og en ny måde at gå på museum på sammen med ROMU.
”Vi har jo nogle kilder, som lever og har en erindring, som vi kan mødes om”, siger Clement Kjersgaard om det nye projekt, hvor stjerneartister foran et livepublikum på hele Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK, fortæller deres livshistorie, som samtidig er et stykke dansk musik- og samtidshistorie. Han uddyber:
”Når jeg interviewer Annisette, sidder der blandt publikum folk, som har fulgt hende i 60 år og er en del af den løbende samtale. Og når vi interviewer yngre generationer af musikere, så starter vi en samtale, som kan fortsætte de næste mange år. Så vi bygger bro i alle retninger – både til fortiden, nutiden og fremtiden”.
Der er nogle, som fordomsfuldt tror, at museer er støvede eller stillestående. Kommer man i kontakt med et af de ti besøgssteder i ROMU, opdager man en dynamisk og innovativ tilgang, som betyder, at intet støv får lov til at lægge sig.
Nye udstillinger inddrager eksistentielle vinkler på nutidens brændende spørgsmål såsom håbet og frygten i en tid med krig. Det uddyber Dorthe Godsk Larsen i sin artikel om Roskildes historie i krigenes skygge i det 20. århundrede.
Nye produkter opfindes i en lind strøm. Og et af dem er den såkaldte Dom Øl, som udgår fra den i øvrigt nyligt istandsatte Lützhøfts Købmandsgaard i hjertet af Roskilde. Det skriver Jakob Caspersen meget mere om i sin artikel i årsskriftet.
Fig. 3. Sanger Annisette Koppel fortalte i 2023 sin kunstneriske og kreative livshistorie til Clement Kjersgaard på den nye talkfestival ”Historien bag musikken – musikken bag historien” på hele Danmarks Rockmuseum, RAGNAROCK. Foto: Kristian Grøndahl/ROMU.
En ny gennemillustreret bog til turister om konger og dronninger i Roskilde Domkirke siden Harald Blåtands dage gør et stykke verdensarv og et nationalt klenodie tilgængeligt for meget brede målgrupper. Det beretter Sara Peuron-Berg om.
Nye metoder med georadar-undersøgelser finder spor i fortidens mægtige landskaber ved Lejre. Det fortæller Ole Thirup Kastholm, Julie Nielsen og Arne Anderson Stamnes om i deres bidrag.
Derudover vælter det frem med nye og undertiden vilde fund fra oldtiden, når detektorførere og fagarkæologer i Roskilde, Frederikssund, Lejre og Egedal Kommuner går i felten. Med tidens nye fremgangsmåder udgør arkæologien en stadig mere fascinerende kilde til ny indsigt og mere udsyn, hvad angår oldtidens samfund og menneskeliv. Det hjælper arkæologerne Cille Krause, Marion Ree, Emil Winther Struve, Christian Dedenroth-Schou, Palle Østergaard Sørensen og Nadja M.K. Mortensen os med at forstå med eksempler og overblik i flere forskellige bidrag til årsskriftet.
Emil Winther Struve kommer i sin artikel om det overraskende og særegne fund af en såkaldt tapkile ved Jørlunde med en særlig arkæologisk opfordring til at holde øjnene særdeles åbne og kigge ned i stedet for op for at finde nyt:
”På storbyferie lyder mantraet ”kig op!” for ikke at gå glip af arkitektoniske detaljer på gamle bygninger med spændende historier”, skriver Emil og fortsætter: ”Ude i landskabet er det oftest også udsigter og horisonter, som drager. Omvendt kunne man opfordre til et ”kig ned!”, hvis man på samme måde er draget af at finde spændende historier fra fortiden på turene i det fri. Hold øjnene åbne. Den næste historie gemmer sig endnu derude i en ved første øjekast undseelig, gråbrun sten”.
STIGENDE INTERESSE HOS BRUGERNE
Det er med god grund, at dronning Margrethe 2. siden studietiden har holdt fast i en tårnhøj interesse for det arkæologiske område. Det er hun bestemt ikke ene om. For bag gråbrune farver kan store skatte gemme sig.
På Frederikssund Museum Færgegården åbnede ROMU i 2023 en spotudstilling med rige detektorfund fra Hornsherred. Udstillingen med titlen ”Manden med ørnehjelmen” blev bredt omtalt og førte til en fornem stigning i antallet af gæster i udstillingerne på museet.
ROMU fik i 2023 i det hele taget flere gæster end året før. Aldrig har der været så mange børn og unge på de ti besøgssteder, som samlet opnåede et besøgstal på 220.874.
At verden forandrer sig omkring ROMU, kan aflæses på flere andre måder, end at tronen skifter, og at en rummission optager os. Det er en trend i hele samfundet, at den trykte presse får stadig vanskeligere vilkår med færre udgivelser, færre mennesker og færre sider til følge. Dette slog også igennem for ROMU, som blev omtalt i færre artikler i pressen i 2023 end året før.
Til gengæld steg den digitale udbredelse for museumsorganisationen ganske betragteligt med flere visninger og besøgende på web, flere brugere af sociale medier og markant flere modtagere af nyhedsbreve end tidligere. Det er nye tider, også hvad angår museumsorganisationens måde at komme i kontakt med sine brugere på.
Den digitale transformation i verden og den nye tids sociale medier præger også ROMU. Men et stort mål er og bliver uforandret: Vi ønsker i ROMU at gøre kulturarven inden for vores ansvarsområde tilgængelig for stadig flere borgere gennem møder med autentiske genstande på fysiske besøgssteder.
“Vi ønsker i ROMU gennem vores arbejde at gøre en forskel, at påvirke og gerne forandre vores besøgende og brugere.”
MUSEERNES NYE TIDER
I slutningen af 2023 godkendte bestyrelsen for ROMU en ny strategi for museumsorganisationen, der gælder for de næste fem år. Netop det fysiske besøg og mødet med autentiske arkæologiske og historiske genstande er et nøglepunkt i strategien.
”Dit besøg forandrer dig – og verden”, lyder visionen. Vi ønsker i ROMU gennem vores arbejde at gøre en forskel, at påvirke og gerne forandre vores besøgende og brugere.
I ROMU tror vi på, at det er hamrende vigtigt for samfundet, at museerne bevarer, åbner og udbreder kulturarv.
Også derfor ønsker vi i ROMU på tværs af generationer og på et solidt fagligt grundlag at give stadig flere borgere mulighed for at møde fortiden i nutiden for sammen at kunne forme en bedre fremtid.
Fig. 4. ROMU slog rekord i 2023 med antallet af børn og unge som gæster. Her slås der katten af tønden ved et af de mange velbesøgte arrangementer for familier ved Frederikssund Museum Færgegården. Foto: Kristian Grøndahl/ROMU
Det er store ord, som giver mening, når de i det daglige omsættes til konkrete møder med borgere og konkret arbejde med at indsamle, registrere, bevare, forske, formidle, forvalte og administrere kulturarv.
I 2023 kom en arbejdsgruppe med mandat fra kulturministeren og rege ringen med et forslag til en ny museumsreform. Forslaget har skabt stor debat om, hvad fremtiden vil indebære, især for de statsanerkendte museer i Danmark, som også er den kategori, ROMU hører til.
ROMU har igennem de senere år udviklet sig til at blive en af de større museumsenheder i landet med en samling fordelt på to magasiner med i alt over 200.000 genstande, med over 100 ansatte på kontrakt, med ansvar for mere end 220.000 gæster, med en årlig omsætning på tæt ved 50 millioner kroner, med kulturhistorisk ansvar for både arkæologi og nyere tid i fire kommuner, med tilsyn med fredede fortidsminder i ti kommuner, med ledelsesansvar for og arbejde med verdensarv ved Roskilde Domkirke, dertil med en landsdækkende opgave med populærmusikkens kulturarv.
Det er meget væsentligt for ROMU, at der i så kompleks og stor en organisation med højt specialiserede indsatser, der udføres på vegne af hele samfundet, er ro omkring økonomien og statslig og offentlig opbakning til det virke, der udfoldes.
I skrivende stund er der ikke klarhed over, hvad museumsreformen vil indebære af nye tider omkring de statslige rammer for landets museer og for ROMU som en statsanerkendt kulturhistorisk museumsorganisation.
Men det er sikkert og vist, at vi ufortrødent med afsæt i den nye strategi fortsætter vores arbejde med fortiden i nutiden med fast overbevisning om, at det bidrager til, at vi sammen kan forme en bedre, en mere oplyst og en rigere fremtid.
“Årsskriftet vidner med sine eksempler om den enorme dedikation, som topprofessionelle kolleger lægger i deres arbejde dag efter dag, år efter år.”
Også i 2023 har vi kun kunnet udføre vores virke som følge af velvillig støtte og opbakning fra en meget bred og meget trofast vifte af fonde, foreninger og andre bevillingsgivere, hvoraf flere fremhæves på en særlig takkeliste her i årsskriftet.
Årsskriftet for 2023 vidner med sine eksempler om den enorme dedikation, som topprofessionelle kolleger lægger i deres arbejde dag efter dag, år efter år. Nogle år står i traditionernes og gentagelsernes tegn. Andre år er, som 2023, kendetegnet ved større eller usædvanlige mængder af brud, forandringer, skift i tid, i rum, i metoder, i materialer, i måden at organisere sig på.
I 2023 flyttede vi fra første til sidste dag historiske hegnspæle med ord, med handlinger, med rejser, med beslutninger og med nye omstændigheder eller forhold, der bare indtraf.
”Nye tider” er således i flere henseender den helt rigtige overskrift på årsskriftet om det epokegørende 2023 fra ROMU. Indholdet er dygtigt udvalgt og nøje kvalitetssikret af redaktørerne, Nadja M.K. Mortensen og Lars Kjølhede Christensen.
Rigtig god læselyst!
Følg artikelserien fra ROMUs Årbog 2023
Danmarks statsanerkendte museer bidrager løbende til ny viden. I denne artikelserie vil artiklerne, der indgår i ROMUs Årbog 2023, løbende blive udgivet ca. hver 4. uge.
Følg med her
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
jun 19, 2023
Over fire søndage i juli inviterer Tadre Mølle børn og deres familier til spændende aktiviteter. Kreative naturkunstværker udformes, naturen skal udforskes og brød skal bages i den gamle stenovn.
jun 6, 2023
Søndag den 25. juni inviterer ROMU i samarbejde med Tadre Mølles Venner til en herlig markedsdag på den gamle møllegård. Kom og vær med, når den danske sommer står i pragt, og nyd den dejlige sommerstemning i Elverdamsdalen.
jun 5, 2023
Alle er velkomne når DSI Tadre Mølle og Nationalpark Skjoldungernes Land i samarbejde med ROMU lørdag den 10. juni inviterer til genåbning af Danmarks eneste åbne kildekalksbrud og til indvielse af en ny kildekalksrute ude på Tadre Mølles enge.
nov 23, 2022
Alt er ved det gode gamle, når Tadre Mølles Venner sammen med museumsorganisationen ROMU igen i år inviterer til julemarked ved den historiske og smukke vandmølle søndag den 4. december klokken 10-16.
okt 5, 2022
Bål, skov, smuk natur og masser af familiehygge er på programmet, når Tadre Mølle hilser efteråret velkommen i uge 42. Besøgende på møllen kan hele efterårsferien udfordre deres kreativitet, samle-evner og madkundskaber.
aug 10, 2022
Et ikon fylder rundt - Mølle Maries 120 års fødselsdag 10.08.2022Af Maja Lindholm KvammMølle Marie boede og arbejdede det meste af sit liv på Tadre Mølle i Elverdamsdalen. Foto: ROMU. Marie Hansens ufravigelige og altid åbenlyse kærlighed til Tadre Mølle, hendes...
mar 29, 2022
Tadre Mølle inviterer til ægte forårshygge og familietid. Skærtorsdag, langfredag, påskedag og 2. påskedag åbner Tadre Mølles Venner i samarbejde med ROMU for påskeværksteder og håndarbejde ved den gamle vandmølle
nov 11, 2021
Efter en pandemipause i 2020 kan Tadre Mølles Venner og ROMU igen i år invitere til det stemningsfulde julemarked ved Sjællands smukkeste vandmølle. Det sker den 5. december.
nov 27, 2019
TUSIND TUSIND TAK
Vi er så overvældede og glade for al den opbakning Tadre Mølle har modtaget i forbindelse med kåringen af Danmarks smukkeste vandmølle.
Efter et meget tæt løb landede vi en flot andenplads– og det kan vi være rigtigt stolte af!
Stort tak til alle jer der har stemt
Tryk og læs Dagbladet Roskilde, Lejres fine artikel om afstemningen.
nov 14, 2019
På Tadre Mølle har alting udviklet sig de sidste på år. Det betyder at vi har rigtig meget brug for flere hænder i vores café, haver og mølle.
BEGIVENHED
17.04.2024
Pressemeddelelse
Arkæolog Nadja Mortensen, der sammen med seniorforsker Lars K. Christensen, har været redaktør på ‘Nye tider’, ser årbogen som en måde at give et indblik i det museumsarbejde, der ikke nødvendigvis er synligt i ROMUs mange udstillinger. Foto og bearbejdning: Kristian Grøndahl /ROMU
Vanen tro gør museumsorganisationen ROMU status over det forgangne år. I seneste udgave af årbogen, der i år har fået titlen ’Nye tider’, kan man blandt andet læse om udstillinger, arkæologiske pilotprojekter og om andre højdepunkter fra 2023, som blandt andet har budt på et prominent farvel, en gudefigur i rummet og en genfødt øl. Årbogen kan købes fra og med 18. april.
Når man som gæst indløser billet til en museumsoplevelse, er man sjældent inviteret med helt ind i maskinrummet. Man ser måske en række genstande eller hører et foredrag og går derfra et stykke kulturhistorie rigere. Men bag hver udstilling, genstand og arrangement ligger et stort stykke arbejde og forberedelse, som hovedsageligt museets medarbejdere kender til. Det arbejde kan man komme tættere på, når ROMU hvert år udgiver sin årbog, der dykker ned i det forgangne år i museumsorganisationen.
Årbogens forside står ikke tilbage for temaet ’Nye tider’. Grafiker Trine Sejthen har skabt billedet ved hjælp af kunstig intelligens. På billedet er der blandt andet referencer til Roskilde Domkirke og til projektet Museumshackerne. Kendere vil måske bemærke, at computeren er af mærket Odin. Illustration: Trine Sejthen
”Årbogen er en glimrende måde at formidle det arbejde, så gæsterne kan lære lidt om, hvad vi gør os af tanker, når vi for eksempel skal lave en ny udstilling, eller hvad der er kommet ud af nogle af de udgravninger, hvor lokale og andre forbipasserende har kunnet følge med på sidelinjen. Det er jo ikke alt, som lige med det samme bliver formidlet i en udstilling, i en artikel eller en bog,” fortæller arkæolog og museumsinspektør ved ROMU, Nadja Mortensen.
Seniorforsker Lars Kjølhede Christensen er den af to redaktører på ROMUs trykfriske årbog ‘Nye tider’, der samler nogle af de vigtigste fortællinger fra ROMUs virke i 2023, i Lejre, Frederikssund, Egedal og Roskilde kommuner. Foto: Kristian Grøndahl /ROMU
Nadja Mortensen har sammen med ROMU-kollegaen seniorforsker Lars K. Christensen været redaktør på årbogen. Den har fået titlen ’Nye tider’ og bugner af eksempler på netop det.
”Dels sluttede året med en melding om et tronskifte, som jo i den grad er symbol på nye tider, men bogen omfatter også nye måder at tænke udstillinger, museum og formidling på. I forordet skriver vores direktør blandt andet ’I hver eneste artikel er der nyt at hente, nyt at forstå, nyt at tilføje til den kulturhistorie, som ROMU er sat i verden for at tage vare på.’ Det synes jeg egentlig er meget præcist formuleret,” siger Nadja Mortensen.
En drone sørger for at forevige en arkæolog i aktion. Udgravningen foregik i en højtomt i Egedal kommune, som hører under ROMU’s ansvarsområde. Det var også i Egedal, at et af årets meget omtalte fund blev gjort: Et moselig fra stenalderen. Foto: Martin Hamberg.
Nye metoder og oldgamle fund
Arkæologien er inde i en rivende udvikling, og de teknologiske fremskridt åbner for et væld af nye og spændende muligheder. Blandt andet har ROMUs arkæologer deltaget i et pilotprojekt i Lejre, hvor man ved brug af georadar-metoder kan undersøge jorden uden så meget som at løfte en spade eller starte en gravemaskine. Det kalder man en non-destruktiv metode, fordi man ikke, som man uundgåeligt gør, når man graver, ødelægger de arkæologiske lag, man undersøger. Det kan man læse om i artiklen ’Lejre uden for palisaden – forsøg med georadar’.
Men spaderne har også været i jorden på mere klassisk vis, og bogen indeholder en oversigt over alle de steder i Frederikssund, Lejre, Egedal og Roskilde kommuner, hvor ROMU som statsanerkendt museum har foretaget arkæologiske undersøgelser. Et moseoffer fra Egedal ramte forsiderne både herhjemme og internationalt, mens en tapkile, der dukkede op et usædvanligt sted, gav arkæologerne noget at tænke over. Den er for øjeblikket udstillet på Frederikssund Museum, Færgegården sammen med en række andre detektorfund.
Tapkilen her er fra yngre bondestenalder og fundet ved Jørlunde i Frederikssund Kommune. ROMUs nye årbog 2023 ‘Nye tider’ fortæller historien om, hvorfor stenredskabet er både usædvaneligt på Sjælland og endnu gådefuldt. Foto: Kristian Grøndahl /ROMU
Musik og krig på udstillingerne
På udstillingsfronten er der også afprøvet nye måder at arbejde på. Blandt andet i form af projektet Museumshackerne, som har til formål at knytte nye målgrupper tættere til besøgsstederne. I artiklen ”Da museumshacking rockede det kreative maskinrum” kan man læse om udstillingen LYT. LIKE. DEL, som en 8. klasse har været med til at lave om unges lyttevaner til Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK.
I 2023 åbnede Roskilde Museum den nye permanente udstilling “Roskilde mellem håb og frygt” – i de selv samme lokaler i Sankt Ols Gade, som under Første Verdenskrig husede soldaterhjem. Foto: Roskilde Arkiverne
Roskilde Museum i Sankt Ols Stræde har fået en spændende tilføjelse i form af den nye permanente udstilling ’Roskilde mellem håb og frygt’. Her kan de besøgende få indblik i fortællinger fra Roskilde i skyggen af de krige og kriser, der har præget det 20. århundrede. Det tæller blandt andet to verdenskrige, en kold krig og mere aktuelt coronapandemien, som lukkede Danmark ned for få år siden.
Øl, Lise og rumtrafik
I Roskilde Domkirke skal nye tiltag gøre formidlingen af Domkirkens 1000-årige historie lettere tilgængelig. Blandt andet så en helt ny guidebog til kirkens besøgende dagens lys i 2023, lige som en ny bog om de kongelige begravelser og gravmonumenter i kirken udkom. Også Lützhøft Købmandsgaard har fået en lille ny, som faktisk ikke er så ny. Det lille museum har genoplivet Roskilde Dom Øl, som er brygget efter en opskrift fra 1893 og er udstyret med en etiket fra det Roskilde-baserede F.R. Frederiksens Bryggeri. Øllen langes over disken i Lützhøfts Købmandsgaard i Ringstedgade.
I 2023 lancerede Lützhøfts Købmandsgaard med stor succes en historisk bitterøl, kaldet Dom-øl. Den populære øl kan kun købes i en radius af max 1 kilometer fra Roskilde Domkirke. Foto: Jakob Caspersen /ROMU
Vi slutter, hvor årbogen begynder, nemlig med bogens første artikel, som handler om Lise Nørgaard og den nordiske gud Odin. To ikoniske skikkelser med tilknytning til ROMU’s ansvarsområde i henholdsvis Roskilde og Lejre. Hver især har de præget Roskilde, både for 1000 år siden og de seneste 100 år. Det kan man læse om i artiklen ’Lise Nørgaard og Odin fra Lejre’. Førstnævnte mistede vi på årets første dag i 2023, og journalist og forfatter Lise Nørgaard blev mindet med både byvandring og en særudstilling på Roskilde Museum. Sidstnævnte var en tur i rummet. En kopi af den ikoniske Odin fra Lejre-figur var nemlig med i kufferten, da den danske astronaut Andreas Mogensen satte kursen mod det uendelige univers.
Arkæologer har mange forskellige metoder til at blive klogere på fortiden. Ikke alle indbefatter gravearbejde. I ROMUs nye årbog ‘Nye tider’ kan du læse om undersøgelser med georadar i landskabet i Gl. Lejre, hvor der gennem 500 år i jernalder og vikingetid var et magtcentrum. Foto: Ole Kastholm/ROMU
ROMU 2023 er på 180 sider og koster 75 kr. Årbogen udkommer den 18. april 2024 og kan købes i museumsbutikkerne på Roskilde Museum, Lejre Museum og Frederikssund Museum, samt på shop.romu.dk
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
jun 19, 2023
Over fire søndage i juli inviterer Tadre Mølle børn og deres familier til spændende aktiviteter. Kreative naturkunstværker udformes, naturen skal udforskes og brød skal bages i den gamle stenovn.
jun 6, 2023
Søndag den 25. juni inviterer ROMU i samarbejde med Tadre Mølles Venner til en herlig markedsdag på den gamle møllegård. Kom og vær med, når den danske sommer står i pragt, og nyd den dejlige sommerstemning i Elverdamsdalen.
jun 5, 2023
Alle er velkomne når DSI Tadre Mølle og Nationalpark Skjoldungernes Land i samarbejde med ROMU lørdag den 10. juni inviterer til genåbning af Danmarks eneste åbne kildekalksbrud og til indvielse af en ny kildekalksrute ude på Tadre Mølles enge.
nov 23, 2022
Alt er ved det gode gamle, når Tadre Mølles Venner sammen med museumsorganisationen ROMU igen i år inviterer til julemarked ved den historiske og smukke vandmølle søndag den 4. december klokken 10-16.
okt 5, 2022
Bål, skov, smuk natur og masser af familiehygge er på programmet, når Tadre Mølle hilser efteråret velkommen i uge 42. Besøgende på møllen kan hele efterårsferien udfordre deres kreativitet, samle-evner og madkundskaber.
aug 10, 2022
Et ikon fylder rundt - Mølle Maries 120 års fødselsdag 10.08.2022Af Maja Lindholm KvammMølle Marie boede og arbejdede det meste af sit liv på Tadre Mølle i Elverdamsdalen. Foto: ROMU. Marie Hansens ufravigelige og altid åbenlyse kærlighed til Tadre Mølle, hendes...
mar 29, 2022
Tadre Mølle inviterer til ægte forårshygge og familietid. Skærtorsdag, langfredag, påskedag og 2. påskedag åbner Tadre Mølles Venner i samarbejde med ROMU for påskeværksteder og håndarbejde ved den gamle vandmølle
nov 11, 2021
Efter en pandemipause i 2020 kan Tadre Mølles Venner og ROMU igen i år invitere til det stemningsfulde julemarked ved Sjællands smukkeste vandmølle. Det sker den 5. december.
nov 27, 2019
TUSIND TUSIND TAK
Vi er så overvældede og glade for al den opbakning Tadre Mølle har modtaget i forbindelse med kåringen af Danmarks smukkeste vandmølle.
Efter et meget tæt løb landede vi en flot andenplads– og det kan vi være rigtigt stolte af!
Stort tak til alle jer der har stemt
Tryk og læs Dagbladet Roskilde, Lejres fine artikel om afstemningen.
nov 14, 2019
På Tadre Mølle har alting udviklet sig de sidste på år. Det betyder at vi har rigtig meget brug for flere hænder i vores café, haver og mølle.
BEGIVENHED
12.04.2024
De historiske håndværk kan bidrage til både nutiden og fremtiden. Derfor er Håndværksmuseet, Roskilde Domkirke og Vikingeskibsmuseet gået sammen om en fælles stand på DM i Skills for at vise de historiske håndværk frem og inspirere unge. Foto: Vikingeskibsmuseet
Roskilde Domkirke, Vikingeskibsmuseet i Roskilde og Håndværksmuseet vil sammen vise både traditionelt værktøj og håndelag frem, når tusindvis af nysgerrige unge og kommende håndværkere i næste uge besøger Dyreskuepladsen i Roskilde til DM i Skills.
Når unge i dag vælger at blive tømrer, snedker, bådebygger eller murer, så har mange af deres forgængere i fagene bygget fantastiske konstruktioner, som vi alle sammen forholder os til og beundrer flere hundrede eller tusind år, efter de blev bygget.
Om det så er et vikingeskib, en domkirke eller en smuk trækonstruktion i en gammel købmandsgård, så er det håndværkere, der har skabt dem.
”DM i Skills handler om de bedste af de bedste håndværkere, og vi vil gerne inspirere unge til at fortsætte de traditionsrige håndværk. Roskilde Domkirke ville ikke være Roskilde Domkirke uden de håndværkere, der kom før os. Den røde teglstenskatedral er en skattekiste af ypperligt håndværk skabt af de mest erfarne og kompetente murere, tømrere, glarmestre, kobbersmede, bare for at nævne nogle få,” forklarer Sara Peuron-Berg, der er formidlingsansvarlig i Fonden til Formidling af Kulturarven Roskilde Domkirke.
Roskilde Domkirke er UNESCO verdensarv på grund af det enestående håndværk. Domkirken er et enestående eksempel på den tidlige brug af teglsten til opførelse af store kirkebygninger, og var afgørende for udbredelsen af tegl i Skandinavien. Foto: Mik Dahl, Storyflight
Håndværkere som levende kulturarv
Desværre er der ikke mange håndværkere i dag, som mestrer de traditionelle byggeteknikker. Derfor er DM i Skills en oplagt mulighed for museerne til at udbrede kendskabet til, hvordan man for eksempel kan bruge en økse til at forme egetømmeret, så det kan bruges som skibsplanker eller til de sirligt tilpassede, indre dele af traditionelle træbåde.
”Dygtige håndværkere er fuldstændig afgørende for Vikingeskibsmuseets udforskning af fortidens søfart. Det maritime håndværksarbejde med at bygge og udruste museets skibe bidrager til at bevare vores fælles, maritime kulturarv og gøre den levende og nærværende. Traditionerne omkring de nordiske, klinkbyggede både er anerkendt af UNESCO som immateriel kulturarv, og det forpligter. Derfor er det vigtigt for os som museum, at vi blandt andet er med til at uddanne bådebyggerlærlinge, så vi sikrer kundskaberne for fremtiden,” forklarer Vikingeskibsmuseets direktør Tinna Damgaard Sørensen om museets bidrag til DM i Skills.
Hver dag vil man kunne møde Vikingeskibsmuseets bådebyggerlærling i færd med at høvle årer til en traditionel klinkbygget ropram, som Oscar har bygget til Nationalpark Skjoldungernes Land.
Håndværksmuseet hylder den ultimative skaberkraft: menneskets hænder. Sammen med Roskilde Domkirke og Vikingeskibsmuseet står museet i Ringstedgade bag en stand, der skal give de unge på DM i Skills mulighed for at opleve de traditionelle håndværk i egne hænder. Foto: ROMU
Traditionelle håndværk ind i fremtiden
Som med andre traditioner, så findes vores fælles, håndværkstraditioner kun så længe, de faktisk er i brug, og nye generationer har lyst til at overtage dem.
”Håndværksmuseet fortæller om de håndværkere, der bogstaveligt talt har bygget Danmark. Sten for sten og bræt for bræt, er alt fra husmandssteder til domkirker blevet til med den ultimative menneskelige skaberkraft: vores hænder. Det er bygninger og konstruktioner, som vi spejler os i, når vi skal forstå vores historie. Det er de bygninger, vi lever i – de fysiske rammer om vores liv,” fortæller Jakob Caspersen, museumsinspektør ved Håndværksmuseet og Lützhøfts Købmandsgaard, som begge er en del af ROMU.
Sammen med museumsinspektør, Louise Dahl Christensen, der er ansvarlig for undervisning i ROMU, står han bag Håndværksmuseets bidrag på den fælles stand på DM i Skills. De vil gerne inspirere både de unge, der allerede er inden for et håndværksfag, og de unge, der overvejer at gå den vej.
Håndværksmuseet i Ringstedgade i Roskilde har året rundt aktiviteter, hvor besøgende i alle aldre med hjælp fra museets frivillige kan prøve kræfter med historiske håndværk. I forbindelse med DM i Skills er Håndværksmuseet gået sammen med Roskilde Domkirke og Vikingeskibsmuseet om en stand, der skal give de unge mulighed for at opleve de traditionelle håndværk i egne hænder. Foto: ROMU
Håndværk, der vækker stolthed
Med hjælp fra frivillige fra Håndværksmuseet og Vikingeskibsmuseets formidler får unge, der kommer forbi i de tre kulturinstitutioners fælles stand, lov til at bruge hænderne og prøve kræfter med alt fra rammesave til boresving.
På den måde får de måske kommende håndværkere mulighed for at opleve en direkte og sanselig forbindelse til de faglige forgængere, der måske kan give lyst til at springe ud i et håndværksfag eller lære mere om traditionelle håndværk.
”Et godt stykke håndværk er en faglig præstation, man kan være stolt af. Håndværksmuseet håber på, at flere unge mennesker får øjnene op for, at man med et godt stykke håndværk ikke bare kan sætte sit præg på nutiden, men også sætter et aftryk for fremtiden,” fortsætter han.
Det er muligt at besøge Roskilde Domkirke, Vikingeskibsmuseet og Håndværksmuseet i deres fælles stand ved DM i skills fra torsdag den 18. april til lørdag den 20. Du finder standen i det vestlige hjørne af Hal 2 på Roskilde Dyrskueplads.
Program for historiske håndværk på DM i Skills:
– Hug sneller til et vikingeskib med traditionelle økser (kun torsdag)
– Vikingeskibsmuseets bådebyggerlærling høvler årer (fredag og lørdag)
– Gæt en træsort
– Bor et hul med et vimmelskaft
– Slå rekorden – Bank søm i med et tvist
– Kender du dit værktøj
– Giv din profil lidt høvl
Det er muligt at besøge Roskilde Domkirke, Vikingeskibsmuseet og Håndværksmuseet i deres fælles stand ved DM i skills fra torsdag den 18. april til lørdag den 20.
Du finder standen i det vestlige hjørne af Hal 2 på Roskilde Dyrskueplads.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
jun 19, 2023
Over fire søndage i juli inviterer Tadre Mølle børn og deres familier til spændende aktiviteter. Kreative naturkunstværker udformes, naturen skal udforskes og brød skal bages i den gamle stenovn.
jun 6, 2023
Søndag den 25. juni inviterer ROMU i samarbejde med Tadre Mølles Venner til en herlig markedsdag på den gamle møllegård. Kom og vær med, når den danske sommer står i pragt, og nyd den dejlige sommerstemning i Elverdamsdalen.
jun 5, 2023
Alle er velkomne når DSI Tadre Mølle og Nationalpark Skjoldungernes Land i samarbejde med ROMU lørdag den 10. juni inviterer til genåbning af Danmarks eneste åbne kildekalksbrud og til indvielse af en ny kildekalksrute ude på Tadre Mølles enge.
nov 23, 2022
Alt er ved det gode gamle, når Tadre Mølles Venner sammen med museumsorganisationen ROMU igen i år inviterer til julemarked ved den historiske og smukke vandmølle søndag den 4. december klokken 10-16.
okt 5, 2022
Bål, skov, smuk natur og masser af familiehygge er på programmet, når Tadre Mølle hilser efteråret velkommen i uge 42. Besøgende på møllen kan hele efterårsferien udfordre deres kreativitet, samle-evner og madkundskaber.
aug 10, 2022
Et ikon fylder rundt - Mølle Maries 120 års fødselsdag 10.08.2022Af Maja Lindholm KvammMølle Marie boede og arbejdede det meste af sit liv på Tadre Mølle i Elverdamsdalen. Foto: ROMU. Marie Hansens ufravigelige og altid åbenlyse kærlighed til Tadre Mølle, hendes...
mar 29, 2022
Tadre Mølle inviterer til ægte forårshygge og familietid. Skærtorsdag, langfredag, påskedag og 2. påskedag åbner Tadre Mølles Venner i samarbejde med ROMU for påskeværksteder og håndarbejde ved den gamle vandmølle
nov 11, 2021
Efter en pandemipause i 2020 kan Tadre Mølles Venner og ROMU igen i år invitere til det stemningsfulde julemarked ved Sjællands smukkeste vandmølle. Det sker den 5. december.
nov 27, 2019
TUSIND TUSIND TAK
Vi er så overvældede og glade for al den opbakning Tadre Mølle har modtaget i forbindelse med kåringen af Danmarks smukkeste vandmølle.
Efter et meget tæt løb landede vi en flot andenplads– og det kan vi være rigtigt stolte af!
Stort tak til alle jer der har stemt
Tryk og læs Dagbladet Roskilde, Lejres fine artikel om afstemningen.
nov 14, 2019
På Tadre Mølle har alting udviklet sig de sidste på år. Det betyder at vi har rigtig meget brug for flere hænder i vores café, haver og mølle.
BEGIVENHED
Toiletpapiret, der skrev sig ind i historien
Historien om toiletpapiret er historien om, at helt almindelige hverdagsting kan træde frem i historien og blive symbol på historiske forandringer. Foto: ROMU
Toiletpapirsrullerne fik danskere i hobetal til at trodse sund fornuft og regeringens anbefalinger for at flokkes til supermarkederne efter det historiske pressemøde, hvor Mette Frederiksen lukkede Danmark ned, onsdag d. 11. marts.
Scenerne i supermarkederne med danskere, der kastede sig over toiletpapirspakker, blev startskuddet til en glødende debat om dansk samfundssind. Det skabte harme blandt mange, der mente, at hamstringen af toiletpapir var egoistisk. Som en fortvivlet dansker formulerede i kommentarsporet på Facebook: Det er helt til grin – der er jo nok til alle!
Type 00 gjorde en stor forskel på datidens toiletbesøg i begyndelsen af 1920’erne. Foto: ROMU
Toiletpapirsrullerne er for tiden meget mere end en værdsat hjælpende hånd på det lille hus – de er blevet en materialisering af krisetid og samfundssind og et genkendeligt symbol på den forandrede hverdag, vi alle lever med under coronakrisen.
Og det er ikke første gang, rullerne træder frem i historien om forandringer og udvikling i Danmark.
Luksus i hyldemeter
Ligesom under coronakrisens toiletpapirshysteri blev de praktiske ruller nemlig genstand for opmærksomhed, da de for første gang kom på hylderne i Danmarks købmandsbutikker i starten af 1920’erne.
Hvis man bevæger sig om bag disken i Lützhøfts Købmandsgård på Ringstedgade 6-8, kan man se dem stå sirligt på række: Type 00, som de første fabriksproducerede ruller i dansk historie hed. Papiret var brunt, åleglat, papirstyndt og fuldstændig hårdt – det krævede en ihærdig indsats at nulre papiret blødt og brugbart til formålet.
Ikke desto mindre var der tale om et enormt løft i hele ”toiletoplevelsen”. Da Type 00 kom på hylderne, forandrede rullen almindelige danskeres praksis på latrinet for eftertiden. Tidligere havde det været almindeligt at bruge avispapir, svampe eller uldne klude, som efterfølgende skulle vaskes.
Toiletpapiret var i 1920’erne ikke blot med til at ændre danskeres toiletvaner. Det var en del af et større sundheds- og hygiejneboom. Toiletpapiret, der nu var strømlinet og fabriksproduceret, var med til at forme en ny opmærksomhed og interesse i den enkeltes sundhed og hygiejne.
Toiletpapir i hundrede år
Toiletpapiret har været en del af danskernes hverdag i hundrede år. Og selvom man ikke skulle tro det, har rullerne spillet en aktiv rolle i flere samfundsmæssige fænomener gennem tiden.
Type 00 revolutionerede den personlige hygiejne for hundrede år siden, og i nutidens krisetilstand er rullen en daglig påmindelse om at huske at finde samfundssindet frem.
Hvis du vil mærke kvaliteten af Type 00-papiret med dine egne hænder, kan du besøge Lützhøfts Købmandsgård, når vi åbner igen efter myndighedernes anvisninger. Foruden toiletpapiret er Købmandsgården fyldt med spændende ”trivielle” hverdagsting, der træder frem af historien og har været med til at forme det Danmark, vi kender.
BEGIVENHED
19.06.2023
Foto: Trine Sejthen, ROMU
Magiske planter og trylleformularer skal findes, når besøgende får udleveret en Sort Bog i museumsbutikken. Herefter kan de begive sig ud på jagt i museumshaven, hvor de med bogen i hånden, vil blive udfordret med fem opgaver, der skal løses, før de finder den magiske trylleremse. Løser man den sorte bogs opgaver, får man en lille belønning.
”En sort bog var en håndskreven magisk bog, som engang var udbredt blandt kloge koner og mænd. Bøgerne var fulde af viden om planter, naturens magi og onde væsner, og de indeholdt hemmelige opskrifter, trylleremser og gode råd til at opdage tyve, kurere sygdomme, afværge hekseri og meget mere,” fortæller vikarierende museumsinspektør Maja Kvamm, og fortsætter:
”Med vores sjove sommeraktivitet genopliver vi den sorte bog, og sender børn og deres familier på en spændende jagt efter magiske planter og beskyttende trylleremser i Færgegårdens eventyrlige museumshave,” siger hun.
Ifølge Maja Kvamm gik der, særligt i 17- og 1800-tallet, rygter på Frederikssundegnen om, hvem der mon ejede sådanne sorte bøger. Folk var både bange for dem – men også nysgerrige på den store magi, bøgerne indeholdt.
Besøg museumsbutikken på Færgegården i åbningstiden for at få udleveret alt, hvad der skal bruges. Børn kan deltage gratis i aktiviteten, mens voksne betaler almindelig entré til museet.
Mød dyrene i fjorden
Alle sanser får motion, når børn og deres familier skal røre, prøve, lugte, se og smage sig igennem fjordens maritime historie i sommerferien.
Lige siden jægerstenalderen har nærheden til fjorden og dens dyreliv formet den måde, mennesker har levet, tænkt, talt, troet og spist på. I sommerferien inviterer Færgegården til hyggelige og sanselige aktiviteter i museumshaven, hvor de besøgende har rig mulighed for at udforske fjordens historie og myldrende dyreliv. Familierne kan gå på opdagelse i de mange akvarier, hvor fjordens smådyr kribler og krabler frem fra alle afkroge.
”Der er rejer, søpunge, krabber, rurer, sandkutlinger, tangnåle, hundestejler, brødkrummesvamp og mange flere. Man også prøve at bøde sit eget fiskegarn som i 1800-tallet, lave en vandkikkert og udforske fjordens mest gådefulde fisk: ålen. Der er også mulighed for selv at hoppe i fjorden med net og spand og fange de mange spændende smådyr,” fortæller Museumsinspektør Maja Kvamm.
Museets formidlere fortæller i strandkanten og sørger for, at de besøgende får deres rejefangst med tilbage på museet, hvor de kan tilberede dem på gammeldags manér. Til sidst kan de konkurrere mod hinanden i årets store åledyst, hvor de prøver ålens fascinerende evner af på egen krop.
Dagen igennem vil der blive fortalt sjove og forunderlige historier om alle dyrene.
”Ikke mange ved, at krabben tisser ud gennem øjnene, eller at man i 1500-tallet mente, at tangnålen kunne forudsige vejret,” siger Maja Kvamm.
Den sorte bogs hemmeligheder
Aktiviteten finder sted fra den 24. juni – 11. august. Åbningstiderne er tirsdag- søndag kl. 11-15.
Mød dyrene i fjorden
Aktiviteten foregår tirsdag, onsdag, torsdag og fredag i uge 27 og 31. Alle dage kl. 11:00-15:00.
Børn under 18: gratis, voksne: 50 kr. (+ billetgebyr). Tilmelding er nødvendig. Tilmelding via Billetto.
FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER FRA FÆRGEGÅRDEN
jun 19, 2023 | Begivenhed, Mød dyrene i fjorden
Alle sanser skal i brug, når Frederikssund Museum, Færgegården, inviterer børn og deres familier til at gå på opdagelse i naturen både til lands og til vands i sommerferien. I museumshaven kan man gå på jagt efter naturens magi og den ”sorte bogs” magiske trylleremse. Derudover skal fjordens dyr både røres, lugtes og smages.
mar 30, 2023 | Arkæologi, Artikel, Begivenhed-lokal, Nyheder, Udstillinger
”Manden med ørnehjelmen” og mere end 400 andre genstande af guld, sølv og bronze er dukket op på en mark i Hornsherred og har fået ROMUs arkæologer til at spærre øjnene op. Fundet viser, at stedet – der ikke hidtil har påkaldt sig arkæologisk opmærksomhed – har haft en stor betydning i jernalder og vikingetid. Gennem mere end 1000 år.
jan 27, 2023 | Artikel, Begivenhed, Nyheder
I vinterferien kan hele familien tage på fastelavnsoptog i Færgegårdens have og være med til at dyste, lege og smage sig gennem fastelavnens mange skægge traditioner.
nov 23, 2022 | Artikel, Begivenhed, Nyheder
Til Jul på Færgegården kan du opleve julen, som den har føltes, duftet og smagt før i tiden. Lørdag den 10. og søndag den 11. december inviterer Færgegården nemlig til et par hyggelige juledage i idylliske omgivelser.
okt 5, 2022 | Artikel, Begivenhed, Nyheder, Rundvisninger
Allehelgen truer lige om hjørnet, og de mørke kræfter ligger på lur. Heldigvis kan man på Frederikssund Museum, Færgegården, ruste sig til kamp mod det onde. I efterårsferien kan store og små lære tips og tricks til at holde naturens grumme væsner fra døren. Hvis man altså tør.
jun 16, 2022 | Artikel
Rør, prøv, lugt, se og smag jer igennem fjordens maritime historie i sommerferien med Frederikssund Museum, Færgegården
BEGIVENHED
03.05.2024
Af Morten Thomsen Højsgaard
Foto: Kristian Grøndahl /ROMU
Fra første til sidste dag bød 2023 på store forandringer, ændrede omstændigheder, nye beslutninger, vilde rejser og store fund, fortæller museumsdirektør i denne introduktion til årsskrift fra museumsorganisationen ROMU.
På årets sidste dag. På den allersidste aften. Da familie og venner stod klar med velkomstdrinken. Mens fjernsynet kørte, som traditionerne byder det.
Da kom overraskelsen.
Hendes Majestæt Dronningen meddelte den 31. december 2023 klokken lidt over 18 i sin tv-transmitterede nytårstale til nationen, at hun havde besluttet sig for at abdicere og overdrage ansvaret til sin søn.
Det var – og det skulle blive – nye tider i Kongeriget Danmark. En epoke på over et halvt århundrede med samme monark på tronen var på vej mod sin afslutning. Kong Frederik 10. og dronning Mary var på vej mod en ny begyndelse i deres gerning, i deres liv, i deres roller som forbundne og forpligtede forbilleder for folket.
Ord skaber, hvad de nævner. Det sagte kan ikke være usagt. Så da først beskeden var givet nytårsaften, var overdragelsen af ansvaret sådan set allerede i gang.
Et tronskifte var sat i værk. Samtidig blev der sat en hegnspæl i danmarkshistorien af den slags, som fremtiden vil inddele mangt og meget efter. Der vil være en tid før, en tid under og en tid efter,
at dronning Margrethe 2. var regent i Danmark.
Verden som sådan ændrede sig i virkeligheden ikke ret meget fra klokken lidt i 18 til klokken kvart over 18 nytårsaften. Men mentalt og i borgernes bevidsthed gjorde det kvarter en verden til forskel.
Pludselig stod det klart, at vi havde flyttet os.
Fra en verden uden internet ved tiltrædelsen i begyndelsen af 1970’erne til en tid i dag med kunstig intelligens, techgiganter og world wide web.
Fra et samfund uden fri abort til en tid med p-piller, meget mere ligestilling og MeToo.
Fig. 1. På den sidste dag i 2023 indvarslede H.M. Dronningen et tronskifte, der formelt blev en realitet ved statsrådets møde den 14. januar 2024. En epoke på over et halvt århundrede med samme regent i Danmark var til ende; nye tider venter forude i flere henseender i Kongehuset og i Danmark. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.
Fra et land med monopol hos DR til en tid med konkurrence om opmærksomheden i mediefladen og på utallige andre fronter.
Fra et Danmark uden for EF og et neutralt Sverige til en situation med stadig tættere bånd mellem Danmark og Europa og med svenskerne på vej ind i NATO.
Listen kunne meget let forlænges. Men pointen står allerede fast: Med tronskiftet har vi fået et nyt årstal, en ny anledning, et nyt prisme, hvorigennem vi kan se på tiden og verden og nationen og vores egen hverdag der, hvor vi nu engang har hjemme.
”Du er kvinde. Jeg er mand. Du maler. Jeg motionerer. Du graver efter fund fra fortiden. Jeg gravede mig ned for ikke at blive opdaget i min tid i forsvaret. Du skaber billeder. Jeg danner makkerskaber. Du svinger den fine pensel. Jeg kom under den store bjælke. Du mestrer ordet. Jeg mangler det af og til. Du er til klassisk. Jeg er til rock”, sagde den daværende kronprins i sin tale til sin mor, da dronningens 50-års regentjubilæum blev fejret i 2022. Vi bladrer således ikke bare om til næste side i bogen om Danmark.
Vi begynder på et nyt kapitel, når vi går fra 2023 til 2024.
PERSONLIGE FORTÆLLINGER I TID OG RUM
2023 vil for altid blive husket i Danmark for det, der skete på årets sidste
dag.
Men året har budt på meget andet, der også har sat sig spor, og som også har betydning, der rækker vidt omkring.
På årets allerførste dag den 1. januar 2023 døde den folkekære journalist og forfatter Lise Nørgaard i en alder af 105 år. Hun kom til verden i 1917 i Roskilde, hvor hun fik sin opdragelse, sin skolegang, sin uddannelse, sine første arbejdsår, sin egen bolig, sin egen familie.
Da nyheden om Lise Nørgaards dødsfald nåede ud til danskerne, gjorde det stort indtryk, ikke mindst i Roskilde, hvor statuen i bronze på Algade
blev et samlingspunkt for mange.
En mindevandring, som ROMU arrangerede sammen med Roskilde Kommune og byens øvrige kulturinstitutioner, opnåede bred opbakning og måtte anmeldes som demonstration for at kunne blive gennemført.
Hele året igennem kunne borgere skrive hilsner med personlige fortællinger om Lise Nørgaard i forbindelse med en portrætudstilling på Roskilde Museum til ære for en af byens mest kendte og indflydelsesrige personligheder fra det 20. århundrede.
”Du har betydet meget for mig og mit liv, som forganger for aldrig at give op”, skrev en gæst, der underskrev sig Majbritt.
”Lise er mit livs Emma Gad. Og tak for det”, skrev en anonym gæst.
”Kære Lise. Tak for alt, hvad du har givet os alle sammen. Det tager vi med os, og derfor er du her stadig”, skrev journalist og foredragsholder Cecilie Frøkjær og bidrog dermed til den store samling af kommentarer, der nu indgår i Roskilde Museums arkiv som dokumentation for eftertiden.
Lise Nørgaards liv fra 1917 til 2023 vil for mange også markere en periode, ikke bare i Roskildes, men i hele Danmarks historie. Hun blev født midt under 1. Verdenskrig, og hun døde, mens Ruslands krig mod Ukraine
rasede. Hun bidrog til at ændre kønsrollerne og synet på flere sociale forhold i Danmark.
Og så skabte hun særligt via tv-serien ”Matador” med fiktionens virkemidler et tidsbillede og et sindbillede på livet i provinsbyen Korsbæk, der i mellemkrigsårene og under 2. Verdenskrig hvirvles ind i den ene menneskelige og samfundsmæssige udviklingshistorie efter den anden.
Lise Nørgaard gjorde flere generationer interesserede i det 20. århundredes historie i Danmark. Med skarp iagttagelsesevne så hun nye tider komme, og hun bidrog selv til at forme og iscenesætte tiden med et væld af kreative talenter. Det er unikt og samtidig utrolig genkendeligt, eksemplarisk og alment.
Fig. 2. Mindevandring for Lise Nørgaard den 16. januar 2023 tiltrak så mange borgere, at arrangementet måtte anmeldes som demonstration. Der var kø ved indgangen til Roskilde Museum, hvor arrangementet sluttede med åbning af spotudstilling om den folkekære journalist og forfatter fra domkirkebyen. Foto: Kristian Grøndahl/ROMU.
I en af de første artikler i dette årsskrift fra museumsorganisationen ROMU kædes Lise Nørgaards personlige livshistorie sammen med astronauten Andreas Mogensens rumrejse. I august 2023 tiltrak Mogensen verdens og Danmarks opmærksomhed via sit livs opgave med missionen mod Den Internationale Rumstation.
Med sig havde Andreas Mogensen bl.a. en kopi af Odin-figuren fra Lejre sammen med andre eksempler på kulturskatte med stor betydning for kongerigets udvikling. Det var – og det er – nye tider med en dansker i rummet, som i en koordineret indsats med ROMU og andre museer benytter anledningen til at slå et slag for forhistoriens betydning til den brede befolkning.
“I hver eneste artikel er der nyt at hente, nyt at forstå, nyt at tilføje til den kulturhistorie, som ROMU er sat i verden for at tage vare på”
ÅRSSKRIFT MED FLERE NYE SIDER AF HISTORIEN
Lise Nørgaard og Andreas Mogensen er langtfra de eneste, der repræsenterer noget epokegørende, noget nyt, noget afgørende i årsskriftet for 2023 fra ROMU. I hver eneste artikel er der nyt at hente, nyt at forstå, nyt at tilføje til den kulturhistorie, som ROMU er sat i verden for at tage vare på.
I Lene Steinbecks artikel om de såkaldte museumshackere får vi historien om, hvordan ROMU i et flerårigt projekt har genopfundet selve museumsbegrebet og skabt udstillinger og tiltag på nye måder og sammen med nye mennesker. For eksempel en 8.-klasse, der viser, hvor og hvordan de finder ny musik. Eller med et andet eksempel en tv-vært som Clement Kjersgaard, der har skabt en ny talkfestival og en ny måde at gå på museum på sammen med ROMU.
”Vi har jo nogle kilder, som lever og har en erindring, som vi kan mødes om”, siger Clement Kjersgaard om det nye projekt, hvor stjerneartister foran et livepublikum på hele Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK, fortæller deres livshistorie, som samtidig er et stykke dansk musik- og samtidshistorie. Han uddyber:
”Når jeg interviewer Annisette, sidder der blandt publikum folk, som har fulgt hende i 60 år og er en del af den løbende samtale. Og når vi interviewer yngre generationer af musikere, så starter vi en samtale, som kan fortsætte de næste mange år. Så vi bygger bro i alle retninger – både til fortiden, nutiden og fremtiden”.
Der er nogle, som fordomsfuldt tror, at museer er støvede eller stillestående. Kommer man i kontakt med et af de ti besøgssteder i ROMU, opdager man en dynamisk og innovativ tilgang, som betyder, at intet støv får lov til at lægge sig.
Nye udstillinger inddrager eksistentielle vinkler på nutidens brændende spørgsmål såsom håbet og frygten i en tid med krig. Det uddyber Dorthe Godsk Larsen i sin artikel om Roskildes historie i krigenes skygge i det 20. århundrede.
Nye produkter opfindes i en lind strøm. Og et af dem er den såkaldte Dom Øl, som udgår fra den i øvrigt nyligt istandsatte Lützhøfts Købmandsgaard i hjertet af Roskilde. Det skriver Jakob Caspersen meget mere om i sin artikel i årsskriftet.
Fig. 3. Sanger Annisette Koppel fortalte i 2023 sin kunstneriske og kreative livshistorie til Clement Kjersgaard på den nye talkfestival ”Historien bag musikken – musikken bag historien” på hele Danmarks Rockmuseum, RAGNAROCK. Foto: Kristian Grøndahl/ROMU.
En ny gennemillustreret bog til turister om konger og dronninger i Roskilde Domkirke siden Harald Blåtands dage gør et stykke verdensarv og et nationalt klenodie tilgængeligt for meget brede målgrupper. Det beretter Sara Peuron-Berg om.
Nye metoder med georadar-undersøgelser finder spor i fortidens mægtige landskaber ved Lejre. Det fortæller Ole Thirup Kastholm, Julie Nielsen og Arne Anderson Stamnes om i deres bidrag.
Derudover vælter det frem med nye og undertiden vilde fund fra oldtiden, når detektorførere og fagarkæologer i Roskilde, Frederikssund, Lejre og Egedal Kommuner går i felten. Med tidens nye fremgangsmåder udgør arkæologien en stadig mere fascinerende kilde til ny indsigt og mere udsyn, hvad angår oldtidens samfund og menneskeliv. Det hjælper arkæologerne Cille Krause, Marion Ree, Emil Winther Struve, Christian Dedenroth-Schou, Palle Østergaard Sørensen og Nadja M.K. Mortensen os med at forstå med eksempler og overblik i flere forskellige bidrag til årsskriftet.
Emil Winther Struve kommer i sin artikel om det overraskende og særegne fund af en såkaldt tapkile ved Jørlunde med en særlig arkæologisk opfordring til at holde øjnene særdeles åbne og kigge ned i stedet for op for at finde nyt:
”På storbyferie lyder mantraet ”kig op!” for ikke at gå glip af arkitektoniske detaljer på gamle bygninger med spændende historier”, skriver Emil og fortsætter: ”Ude i landskabet er det oftest også udsigter og horisonter, som drager. Omvendt kunne man opfordre til et ”kig ned!”, hvis man på samme måde er draget af at finde spændende historier fra fortiden på turene i det fri. Hold øjnene åbne. Den næste historie gemmer sig endnu derude i en ved første øjekast undseelig, gråbrun sten”.
STIGENDE INTERESSE HOS BRUGERNE
Det er med god grund, at dronning Margrethe 2. siden studietiden har holdt fast i en tårnhøj interesse for det arkæologiske område. Det er hun bestemt ikke ene om. For bag gråbrune farver kan store skatte gemme sig.
På Frederikssund Museum Færgegården åbnede ROMU i 2023 en spotudstilling med rige detektorfund fra Hornsherred. Udstillingen med titlen ”Manden med ørnehjelmen” blev bredt omtalt og førte til en fornem stigning i antallet af gæster i udstillingerne på museet.
ROMU fik i 2023 i det hele taget flere gæster end året før. Aldrig har der været så mange børn og unge på de ti besøgssteder, som samlet opnåede et besøgstal på 220.874.
At verden forandrer sig omkring ROMU, kan aflæses på flere andre måder, end at tronen skifter, og at en rummission optager os. Det er en trend i hele samfundet, at den trykte presse får stadig vanskeligere vilkår med færre udgivelser, færre mennesker og færre sider til følge. Dette slog også igennem for ROMU, som blev omtalt i færre artikler i pressen i 2023 end året før.
Til gengæld steg den digitale udbredelse for museumsorganisationen ganske betragteligt med flere visninger og besøgende på web, flere brugere af sociale medier og markant flere modtagere af nyhedsbreve end tidligere. Det er nye tider, også hvad angår museumsorganisationens måde at komme i kontakt med sine brugere på.
Den digitale transformation i verden og den nye tids sociale medier præger også ROMU. Men et stort mål er og bliver uforandret: Vi ønsker i ROMU at gøre kulturarven inden for vores ansvarsområde tilgængelig for stadig flere borgere gennem møder med autentiske genstande på fysiske besøgssteder.
“Vi ønsker i ROMU gennem vores arbejde at gøre en forskel, at påvirke og gerne forandre vores besøgende og brugere.”
MUSEERNES NYE TIDER
I slutningen af 2023 godkendte bestyrelsen for ROMU en ny strategi for museumsorganisationen, der gælder for de næste fem år. Netop det fysiske besøg og mødet med autentiske arkæologiske og historiske genstande er et nøglepunkt i strategien.
”Dit besøg forandrer dig – og verden”, lyder visionen. Vi ønsker i ROMU gennem vores arbejde at gøre en forskel, at påvirke og gerne forandre vores besøgende og brugere.
I ROMU tror vi på, at det er hamrende vigtigt for samfundet, at museerne bevarer, åbner og udbreder kulturarv.
Også derfor ønsker vi i ROMU på tværs af generationer og på et solidt fagligt grundlag at give stadig flere borgere mulighed for at møde fortiden i nutiden for sammen at kunne forme en bedre fremtid.
Fig. 4. ROMU slog rekord i 2023 med antallet af børn og unge som gæster. Her slås der katten af tønden ved et af de mange velbesøgte arrangementer for familier ved Frederikssund Museum Færgegården. Foto: Kristian Grøndahl/ROMU
Det er store ord, som giver mening, når de i det daglige omsættes til konkrete møder med borgere og konkret arbejde med at indsamle, registrere, bevare, forske, formidle, forvalte og administrere kulturarv.
I 2023 kom en arbejdsgruppe med mandat fra kulturministeren og rege ringen med et forslag til en ny museumsreform. Forslaget har skabt stor debat om, hvad fremtiden vil indebære, især for de statsanerkendte museer i Danmark, som også er den kategori, ROMU hører til.
ROMU har igennem de senere år udviklet sig til at blive en af de større museumsenheder i landet med en samling fordelt på to magasiner med i alt over 200.000 genstande, med over 100 ansatte på kontrakt, med ansvar for mere end 220.000 gæster, med en årlig omsætning på tæt ved 50 millioner kroner, med kulturhistorisk ansvar for både arkæologi og nyere tid i fire kommuner, med tilsyn med fredede fortidsminder i ti kommuner, med ledelsesansvar for og arbejde med verdensarv ved Roskilde Domkirke, dertil med en landsdækkende opgave med populærmusikkens kulturarv.
Det er meget væsentligt for ROMU, at der i så kompleks og stor en organisation med højt specialiserede indsatser, der udføres på vegne af hele samfundet, er ro omkring økonomien og statslig og offentlig opbakning til det virke, der udfoldes.
I skrivende stund er der ikke klarhed over, hvad museumsreformen vil indebære af nye tider omkring de statslige rammer for landets museer og for ROMU som en statsanerkendt kulturhistorisk museumsorganisation.
Men det er sikkert og vist, at vi ufortrødent med afsæt i den nye strategi fortsætter vores arbejde med fortiden i nutiden med fast overbevisning om, at det bidrager til, at vi sammen kan forme en bedre, en mere oplyst og en rigere fremtid.
“Årsskriftet vidner med sine eksempler om den enorme dedikation, som topprofessionelle kolleger lægger i deres arbejde dag efter dag, år efter år.”
Også i 2023 har vi kun kunnet udføre vores virke som følge af velvillig støtte og opbakning fra en meget bred og meget trofast vifte af fonde, foreninger og andre bevillingsgivere, hvoraf flere fremhæves på en særlig takkeliste her i årsskriftet.
Årsskriftet for 2023 vidner med sine eksempler om den enorme dedikation, som topprofessionelle kolleger lægger i deres arbejde dag efter dag, år efter år. Nogle år står i traditionernes og gentagelsernes tegn. Andre år er, som 2023, kendetegnet ved større eller usædvanlige mængder af brud, forandringer, skift i tid, i rum, i metoder, i materialer, i måden at organisere sig på.
I 2023 flyttede vi fra første til sidste dag historiske hegnspæle med ord, med handlinger, med rejser, med beslutninger og med nye omstændigheder eller forhold, der bare indtraf.
”Nye tider” er således i flere henseender den helt rigtige overskrift på årsskriftet om det epokegørende 2023 fra ROMU. Indholdet er dygtigt udvalgt og nøje kvalitetssikret af redaktørerne, Nadja M.K. Mortensen og Lars Kjølhede Christensen.
Rigtig god læselyst!
Følg artikelserien fra ROMUs Årbog 2023
Danmarks statsanerkendte museer bidrager løbende til ny viden. I denne artikelserie vil artiklerne, der indgår i ROMUs Årbog 2023, løbende blive udgivet ca. hver 4. uge.
Følg med her
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
jun 19, 2023
Alle sanser skal i brug, når Frederikssund Museum, Færgegården, inviterer børn og deres familier til at gå på opdagelse i naturen både til lands og til vands i sommerferien. I museumshaven kan man gå på jagt efter naturens magi og den ”sorte bogs” magiske trylleremse. Derudover skal fjordens dyr både røres, lugtes og smages.
mar 30, 2023
”Manden med ørnehjelmen” og mere end 400 andre genstande af guld, sølv og bronze er dukket op på en mark i Hornsherred og har fået ROMUs arkæologer til at spærre øjnene op. Fundet viser, at stedet – der ikke hidtil har påkaldt sig arkæologisk opmærksomhed – har haft en stor betydning i jernalder og vikingetid. Gennem mere end 1000 år.
jan 27, 2023
I vinterferien kan hele familien tage på fastelavnsoptog i Færgegårdens have og være med til at dyste, lege og smage sig gennem fastelavnens mange skægge traditioner.
nov 23, 2022
Til Jul på Færgegården kan du opleve julen, som den har føltes, duftet og smagt før i tiden. Lørdag den 10. og søndag den 11. december inviterer Færgegården nemlig til et par hyggelige juledage i idylliske omgivelser.
okt 5, 2022
Allehelgen truer lige om hjørnet, og de mørke kræfter ligger på lur. Heldigvis kan man på Frederikssund Museum, Færgegården, ruste sig til kamp mod det onde. I efterårsferien kan store og små lære tips og tricks til at holde naturens grumme væsner fra døren. Hvis man altså tør.
jun 16, 2022
Rør, prøv, lugt, se og smag jer igennem fjordens maritime historie i sommerferien med Frederikssund Museum, Færgegården
mar 29, 2022
Påsken på Færgegården bliver en tjep tour de force for hele familien gennem kulturhistorien og dens påske-strabadser. Alle kan være med
mar 4, 2022
Nordskoven på spidsen af Hornsherred har tiltrukket talrige kunstnere gennem tiden. En af dem var maleren Ove Køser, som fik stor betydning for egnen, og hvis billeder hænger i mange hjem. Igen og igen, året rundt, tog han ud i Nordskovens natur for at indfange det særlige lys og stedets enestående karakter. Ofte var hans datter Hanne med. Her fortæller hun sin personlige beretning om Nordskoven og om sin fars fascination af den helt særlige plet i fjordlandskabet
nov 11, 2021
Frederikssund Museum, Færgegården inviterer til gammeldags jul de to første weekender i december. Her kan alle udforske, opleve og smage juletraditionernes historie. Og så er duften af traditioner tilsat en knivspids nye noter, når museet inviterer til risalamande-konkurrence
okt 6, 2021
Ved du, hvordan man forhindrer en død i at gå igen, gør hekse så blide som kattekillinger eller beskytter sig mod de lumske trolde i skoven? NEJ?? Så må du hellere komme til Allehelgen på Færgegården i efterårsferien! (Hvis du altså tør…)
BEGIVENHED
17.04.2024
Pressemeddelelse
Arkæolog Nadja Mortensen, der sammen med seniorforsker Lars K. Christensen, har været redaktør på ‘Nye tider’, ser årbogen som en måde at give et indblik i det museumsarbejde, der ikke nødvendigvis er synligt i ROMUs mange udstillinger. Foto og bearbejdning: Kristian Grøndahl /ROMU
Vanen tro gør museumsorganisationen ROMU status over det forgangne år. I seneste udgave af årbogen, der i år har fået titlen ’Nye tider’, kan man blandt andet læse om udstillinger, arkæologiske pilotprojekter og om andre højdepunkter fra 2023, som blandt andet har budt på et prominent farvel, en gudefigur i rummet og en genfødt øl. Årbogen kan købes fra og med 18. april.
Når man som gæst indløser billet til en museumsoplevelse, er man sjældent inviteret med helt ind i maskinrummet. Man ser måske en række genstande eller hører et foredrag og går derfra et stykke kulturhistorie rigere. Men bag hver udstilling, genstand og arrangement ligger et stort stykke arbejde og forberedelse, som hovedsageligt museets medarbejdere kender til. Det arbejde kan man komme tættere på, når ROMU hvert år udgiver sin årbog, der dykker ned i det forgangne år i museumsorganisationen.
Årbogens forside står ikke tilbage for temaet ’Nye tider’. Grafiker Trine Sejthen har skabt billedet ved hjælp af kunstig intelligens. På billedet er der blandt andet referencer til Roskilde Domkirke og til projektet Museumshackerne. Kendere vil måske bemærke, at computeren er af mærket Odin. Illustration: Trine Sejthen
”Årbogen er en glimrende måde at formidle det arbejde, så gæsterne kan lære lidt om, hvad vi gør os af tanker, når vi for eksempel skal lave en ny udstilling, eller hvad der er kommet ud af nogle af de udgravninger, hvor lokale og andre forbipasserende har kunnet følge med på sidelinjen. Det er jo ikke alt, som lige med det samme bliver formidlet i en udstilling, i en artikel eller en bog,” fortæller arkæolog og museumsinspektør ved ROMU, Nadja Mortensen.
Seniorforsker Lars Kjølhede Christensen er den af to redaktører på ROMUs trykfriske årbog ‘Nye tider’, der samler nogle af de vigtigste fortællinger fra ROMUs virke i 2023, i Lejre, Frederikssund, Egedal og Roskilde kommuner. Foto: Kristian Grøndahl /ROMU
Nadja Mortensen har sammen med ROMU-kollegaen seniorforsker Lars K. Christensen været redaktør på årbogen. Den har fået titlen ’Nye tider’ og bugner af eksempler på netop det.
”Dels sluttede året med en melding om et tronskifte, som jo i den grad er symbol på nye tider, men bogen omfatter også nye måder at tænke udstillinger, museum og formidling på. I forordet skriver vores direktør blandt andet ’I hver eneste artikel er der nyt at hente, nyt at forstå, nyt at tilføje til den kulturhistorie, som ROMU er sat i verden for at tage vare på.’ Det synes jeg egentlig er meget præcist formuleret,” siger Nadja Mortensen.
En drone sørger for at forevige en arkæolog i aktion. Udgravningen foregik i en højtomt i Egedal kommune, som hører under ROMU’s ansvarsområde. Det var også i Egedal, at et af årets meget omtalte fund blev gjort: Et moselig fra stenalderen. Foto: Martin Hamberg.
Nye metoder og oldgamle fund
Arkæologien er inde i en rivende udvikling, og de teknologiske fremskridt åbner for et væld af nye og spændende muligheder. Blandt andet har ROMUs arkæologer deltaget i et pilotprojekt i Lejre, hvor man ved brug af georadar-metoder kan undersøge jorden uden så meget som at løfte en spade eller starte en gravemaskine. Det kalder man en non-destruktiv metode, fordi man ikke, som man uundgåeligt gør, når man graver, ødelægger de arkæologiske lag, man undersøger. Det kan man læse om i artiklen ’Lejre uden for palisaden – forsøg med georadar’.
Men spaderne har også været i jorden på mere klassisk vis, og bogen indeholder en oversigt over alle de steder i Frederikssund, Lejre, Egedal og Roskilde kommuner, hvor ROMU som statsanerkendt museum har foretaget arkæologiske undersøgelser. Et moseoffer fra Egedal ramte forsiderne både herhjemme og internationalt, mens en tapkile, der dukkede op et usædvanligt sted, gav arkæologerne noget at tænke over. Den er for øjeblikket udstillet på Frederikssund Museum, Færgegården sammen med en række andre detektorfund.
Tapkilen her er fra yngre bondestenalder og fundet ved Jørlunde i Frederikssund Kommune. ROMUs nye årbog 2023 ‘Nye tider’ fortæller historien om, hvorfor stenredskabet er både usædvaneligt på Sjælland og endnu gådefuldt. Foto: Kristian Grøndahl /ROMU
Musik og krig på udstillingerne
På udstillingsfronten er der også afprøvet nye måder at arbejde på. Blandt andet i form af projektet Museumshackerne, som har til formål at knytte nye målgrupper tættere til besøgsstederne. I artiklen ”Da museumshacking rockede det kreative maskinrum” kan man læse om udstillingen LYT. LIKE. DEL, som en 8. klasse har været med til at lave om unges lyttevaner til Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK.
I 2023 åbnede Roskilde Museum den nye permanente udstilling “Roskilde mellem håb og frygt” – i de selv samme lokaler i Sankt Ols Gade, som under Første Verdenskrig husede soldaterhjem. Foto: Roskilde Arkiverne
Roskilde Museum i Sankt Ols Stræde har fået en spændende tilføjelse i form af den nye permanente udstilling ’Roskilde mellem håb og frygt’. Her kan de besøgende få indblik i fortællinger fra Roskilde i skyggen af de krige og kriser, der har præget det 20. århundrede. Det tæller blandt andet to verdenskrige, en kold krig og mere aktuelt coronapandemien, som lukkede Danmark ned for få år siden.
Øl, Lise og rumtrafik
I Roskilde Domkirke skal nye tiltag gøre formidlingen af Domkirkens 1000-årige historie lettere tilgængelig. Blandt andet så en helt ny guidebog til kirkens besøgende dagens lys i 2023, lige som en ny bog om de kongelige begravelser og gravmonumenter i kirken udkom. Også Lützhøft Købmandsgaard har fået en lille ny, som faktisk ikke er så ny. Det lille museum har genoplivet Roskilde Dom Øl, som er brygget efter en opskrift fra 1893 og er udstyret med en etiket fra det Roskilde-baserede F.R. Frederiksens Bryggeri. Øllen langes over disken i Lützhøfts Købmandsgaard i Ringstedgade.
I 2023 lancerede Lützhøfts Købmandsgaard med stor succes en historisk bitterøl, kaldet Dom-øl. Den populære øl kan kun købes i en radius af max 1 kilometer fra Roskilde Domkirke. Foto: Jakob Caspersen /ROMU
Vi slutter, hvor årbogen begynder, nemlig med bogens første artikel, som handler om Lise Nørgaard og den nordiske gud Odin. To ikoniske skikkelser med tilknytning til ROMU’s ansvarsområde i henholdsvis Roskilde og Lejre. Hver især har de præget Roskilde, både for 1000 år siden og de seneste 100 år. Det kan man læse om i artiklen ’Lise Nørgaard og Odin fra Lejre’. Førstnævnte mistede vi på årets første dag i 2023, og journalist og forfatter Lise Nørgaard blev mindet med både byvandring og en særudstilling på Roskilde Museum. Sidstnævnte var en tur i rummet. En kopi af den ikoniske Odin fra Lejre-figur var nemlig med i kufferten, da den danske astronaut Andreas Mogensen satte kursen mod det uendelige univers.
Arkæologer har mange forskellige metoder til at blive klogere på fortiden. Ikke alle indbefatter gravearbejde. I ROMUs nye årbog ‘Nye tider’ kan du læse om undersøgelser med georadar i landskabet i Gl. Lejre, hvor der gennem 500 år i jernalder og vikingetid var et magtcentrum. Foto: Ole Kastholm/ROMU
ROMU 2023 er på 180 sider og koster 75 kr. Årbogen udkommer den 18. april 2024 og kan købes i museumsbutikkerne på Roskilde Museum, Lejre Museum og Frederikssund Museum, samt på shop.romu.dk
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
jun 19, 2023
Alle sanser skal i brug, når Frederikssund Museum, Færgegården, inviterer børn og deres familier til at gå på opdagelse i naturen både til lands og til vands i sommerferien. I museumshaven kan man gå på jagt efter naturens magi og den ”sorte bogs” magiske trylleremse. Derudover skal fjordens dyr både røres, lugtes og smages.
mar 30, 2023
”Manden med ørnehjelmen” og mere end 400 andre genstande af guld, sølv og bronze er dukket op på en mark i Hornsherred og har fået ROMUs arkæologer til at spærre øjnene op. Fundet viser, at stedet – der ikke hidtil har påkaldt sig arkæologisk opmærksomhed – har haft en stor betydning i jernalder og vikingetid. Gennem mere end 1000 år.
jan 27, 2023
I vinterferien kan hele familien tage på fastelavnsoptog i Færgegårdens have og være med til at dyste, lege og smage sig gennem fastelavnens mange skægge traditioner.
nov 23, 2022
Til Jul på Færgegården kan du opleve julen, som den har føltes, duftet og smagt før i tiden. Lørdag den 10. og søndag den 11. december inviterer Færgegården nemlig til et par hyggelige juledage i idylliske omgivelser.
okt 5, 2022
Allehelgen truer lige om hjørnet, og de mørke kræfter ligger på lur. Heldigvis kan man på Frederikssund Museum, Færgegården, ruste sig til kamp mod det onde. I efterårsferien kan store og små lære tips og tricks til at holde naturens grumme væsner fra døren. Hvis man altså tør.
jun 16, 2022
Rør, prøv, lugt, se og smag jer igennem fjordens maritime historie i sommerferien med Frederikssund Museum, Færgegården
mar 29, 2022
Påsken på Færgegården bliver en tjep tour de force for hele familien gennem kulturhistorien og dens påske-strabadser. Alle kan være med
mar 4, 2022
Nordskoven på spidsen af Hornsherred har tiltrukket talrige kunstnere gennem tiden. En af dem var maleren Ove Køser, som fik stor betydning for egnen, og hvis billeder hænger i mange hjem. Igen og igen, året rundt, tog han ud i Nordskovens natur for at indfange det særlige lys og stedets enestående karakter. Ofte var hans datter Hanne med. Her fortæller hun sin personlige beretning om Nordskoven og om sin fars fascination af den helt særlige plet i fjordlandskabet
nov 11, 2021
Frederikssund Museum, Færgegården inviterer til gammeldags jul de to første weekender i december. Her kan alle udforske, opleve og smage juletraditionernes historie. Og så er duften af traditioner tilsat en knivspids nye noter, når museet inviterer til risalamande-konkurrence
okt 6, 2021
Ved du, hvordan man forhindrer en død i at gå igen, gør hekse så blide som kattekillinger eller beskytter sig mod de lumske trolde i skoven? NEJ?? Så må du hellere komme til Allehelgen på Færgegården i efterårsferien! (Hvis du altså tør…)
BEGIVENHED
12.04.2024
De historiske håndværk kan bidrage til både nutiden og fremtiden. Derfor er Håndværksmuseet, Roskilde Domkirke og Vikingeskibsmuseet gået sammen om en fælles stand på DM i Skills for at vise de historiske håndværk frem og inspirere unge. Foto: Vikingeskibsmuseet
Roskilde Domkirke, Vikingeskibsmuseet i Roskilde og Håndværksmuseet vil sammen vise både traditionelt værktøj og håndelag frem, når tusindvis af nysgerrige unge og kommende håndværkere i næste uge besøger Dyreskuepladsen i Roskilde til DM i Skills.
Når unge i dag vælger at blive tømrer, snedker, bådebygger eller murer, så har mange af deres forgængere i fagene bygget fantastiske konstruktioner, som vi alle sammen forholder os til og beundrer flere hundrede eller tusind år, efter de blev bygget.
Om det så er et vikingeskib, en domkirke eller en smuk trækonstruktion i en gammel købmandsgård, så er det håndværkere, der har skabt dem.
”DM i Skills handler om de bedste af de bedste håndværkere, og vi vil gerne inspirere unge til at fortsætte de traditionsrige håndværk. Roskilde Domkirke ville ikke være Roskilde Domkirke uden de håndværkere, der kom før os. Den røde teglstenskatedral er en skattekiste af ypperligt håndværk skabt af de mest erfarne og kompetente murere, tømrere, glarmestre, kobbersmede, bare for at nævne nogle få,” forklarer Sara Peuron-Berg, der er formidlingsansvarlig i Fonden til Formidling af Kulturarven Roskilde Domkirke.
Roskilde Domkirke er UNESCO verdensarv på grund af det enestående håndværk. Domkirken er et enestående eksempel på den tidlige brug af teglsten til opførelse af store kirkebygninger, og var afgørende for udbredelsen af tegl i Skandinavien. Foto: Mik Dahl, Storyflight
Håndværkere som levende kulturarv
Desværre er der ikke mange håndværkere i dag, som mestrer de traditionelle byggeteknikker. Derfor er DM i Skills en oplagt mulighed for museerne til at udbrede kendskabet til, hvordan man for eksempel kan bruge en økse til at forme egetømmeret, så det kan bruges som skibsplanker eller til de sirligt tilpassede, indre dele af traditionelle træbåde.
”Dygtige håndværkere er fuldstændig afgørende for Vikingeskibsmuseets udforskning af fortidens søfart. Det maritime håndværksarbejde med at bygge og udruste museets skibe bidrager til at bevare vores fælles, maritime kulturarv og gøre den levende og nærværende. Traditionerne omkring de nordiske, klinkbyggede både er anerkendt af UNESCO som immateriel kulturarv, og det forpligter. Derfor er det vigtigt for os som museum, at vi blandt andet er med til at uddanne bådebyggerlærlinge, så vi sikrer kundskaberne for fremtiden,” forklarer Vikingeskibsmuseets direktør Tinna Damgaard Sørensen om museets bidrag til DM i Skills.
Hver dag vil man kunne møde Vikingeskibsmuseets bådebyggerlærling i færd med at høvle årer til en traditionel klinkbygget ropram, som Oscar har bygget til Nationalpark Skjoldungernes Land.
Håndværksmuseet hylder den ultimative skaberkraft: menneskets hænder. Sammen med Roskilde Domkirke og Vikingeskibsmuseet står museet i Ringstedgade bag en stand, der skal give de unge på DM i Skills mulighed for at opleve de traditionelle håndværk i egne hænder. Foto: ROMU
Traditionelle håndværk ind i fremtiden
Som med andre traditioner, så findes vores fælles, håndværkstraditioner kun så længe, de faktisk er i brug, og nye generationer har lyst til at overtage dem.
”Håndværksmuseet fortæller om de håndværkere, der bogstaveligt talt har bygget Danmark. Sten for sten og bræt for bræt, er alt fra husmandssteder til domkirker blevet til med den ultimative menneskelige skaberkraft: vores hænder. Det er bygninger og konstruktioner, som vi spejler os i, når vi skal forstå vores historie. Det er de bygninger, vi lever i – de fysiske rammer om vores liv,” fortæller Jakob Caspersen, museumsinspektør ved Håndværksmuseet og Lützhøfts Købmandsgaard, som begge er en del af ROMU.
Sammen med museumsinspektør, Louise Dahl Christensen, der er ansvarlig for undervisning i ROMU, står han bag Håndværksmuseets bidrag på den fælles stand på DM i Skills. De vil gerne inspirere både de unge, der allerede er inden for et håndværksfag, og de unge, der overvejer at gå den vej.
Håndværksmuseet i Ringstedgade i Roskilde har året rundt aktiviteter, hvor besøgende i alle aldre med hjælp fra museets frivillige kan prøve kræfter med historiske håndværk. I forbindelse med DM i Skills er Håndværksmuseet gået sammen med Roskilde Domkirke og Vikingeskibsmuseet om en stand, der skal give de unge mulighed for at opleve de traditionelle håndværk i egne hænder. Foto: ROMU
Håndværk, der vækker stolthed
Med hjælp fra frivillige fra Håndværksmuseet og Vikingeskibsmuseets formidler får unge, der kommer forbi i de tre kulturinstitutioners fælles stand, lov til at bruge hænderne og prøve kræfter med alt fra rammesave til boresving.
På den måde får de måske kommende håndværkere mulighed for at opleve en direkte og sanselig forbindelse til de faglige forgængere, der måske kan give lyst til at springe ud i et håndværksfag eller lære mere om traditionelle håndværk.
”Et godt stykke håndværk er en faglig præstation, man kan være stolt af. Håndværksmuseet håber på, at flere unge mennesker får øjnene op for, at man med et godt stykke håndværk ikke bare kan sætte sit præg på nutiden, men også sætter et aftryk for fremtiden,” fortsætter han.
Det er muligt at besøge Roskilde Domkirke, Vikingeskibsmuseet og Håndværksmuseet i deres fælles stand ved DM i skills fra torsdag den 18. april til lørdag den 20. Du finder standen i det vestlige hjørne af Hal 2 på Roskilde Dyrskueplads.
Program for historiske håndværk på DM i Skills:
– Hug sneller til et vikingeskib med traditionelle økser (kun torsdag)
– Vikingeskibsmuseets bådebyggerlærling høvler årer (fredag og lørdag)
– Gæt en træsort
– Bor et hul med et vimmelskaft
– Slå rekorden – Bank søm i med et tvist
– Kender du dit værktøj
– Giv din profil lidt høvl
Det er muligt at besøge Roskilde Domkirke, Vikingeskibsmuseet og Håndværksmuseet i deres fælles stand ved DM i skills fra torsdag den 18. april til lørdag den 20.
Du finder standen i det vestlige hjørne af Hal 2 på Roskilde Dyrskueplads.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
jun 19, 2023
Alle sanser skal i brug, når Frederikssund Museum, Færgegården, inviterer børn og deres familier til at gå på opdagelse i naturen både til lands og til vands i sommerferien. I museumshaven kan man gå på jagt efter naturens magi og den ”sorte bogs” magiske trylleremse. Derudover skal fjordens dyr både røres, lugtes og smages.
mar 30, 2023
”Manden med ørnehjelmen” og mere end 400 andre genstande af guld, sølv og bronze er dukket op på en mark i Hornsherred og har fået ROMUs arkæologer til at spærre øjnene op. Fundet viser, at stedet – der ikke hidtil har påkaldt sig arkæologisk opmærksomhed – har haft en stor betydning i jernalder og vikingetid. Gennem mere end 1000 år.
jan 27, 2023
I vinterferien kan hele familien tage på fastelavnsoptog i Færgegårdens have og være med til at dyste, lege og smage sig gennem fastelavnens mange skægge traditioner.
nov 23, 2022
Til Jul på Færgegården kan du opleve julen, som den har føltes, duftet og smagt før i tiden. Lørdag den 10. og søndag den 11. december inviterer Færgegården nemlig til et par hyggelige juledage i idylliske omgivelser.
okt 5, 2022
Allehelgen truer lige om hjørnet, og de mørke kræfter ligger på lur. Heldigvis kan man på Frederikssund Museum, Færgegården, ruste sig til kamp mod det onde. I efterårsferien kan store og små lære tips og tricks til at holde naturens grumme væsner fra døren. Hvis man altså tør.
jun 16, 2022
Rør, prøv, lugt, se og smag jer igennem fjordens maritime historie i sommerferien med Frederikssund Museum, Færgegården
mar 29, 2022
Påsken på Færgegården bliver en tjep tour de force for hele familien gennem kulturhistorien og dens påske-strabadser. Alle kan være med
mar 4, 2022
Nordskoven på spidsen af Hornsherred har tiltrukket talrige kunstnere gennem tiden. En af dem var maleren Ove Køser, som fik stor betydning for egnen, og hvis billeder hænger i mange hjem. Igen og igen, året rundt, tog han ud i Nordskovens natur for at indfange det særlige lys og stedets enestående karakter. Ofte var hans datter Hanne med. Her fortæller hun sin personlige beretning om Nordskoven og om sin fars fascination af den helt særlige plet i fjordlandskabet
nov 11, 2021
Frederikssund Museum, Færgegården inviterer til gammeldags jul de to første weekender i december. Her kan alle udforske, opleve og smage juletraditionernes historie. Og så er duften af traditioner tilsat en knivspids nye noter, når museet inviterer til risalamande-konkurrence
okt 6, 2021
Ved du, hvordan man forhindrer en død i at gå igen, gør hekse så blide som kattekillinger eller beskytter sig mod de lumske trolde i skoven? NEJ?? Så må du hellere komme til Allehelgen på Færgegården i efterårsferien! (Hvis du altså tør…)
BEGIVENHED
Toiletpapiret, der skrev sig ind i historien
Historien om toiletpapiret er historien om, at helt almindelige hverdagsting kan træde frem i historien og blive symbol på historiske forandringer. Foto: ROMU
Toiletpapirsrullerne fik danskere i hobetal til at trodse sund fornuft og regeringens anbefalinger for at flokkes til supermarkederne efter det historiske pressemøde, hvor Mette Frederiksen lukkede Danmark ned, onsdag d. 11. marts.
Scenerne i supermarkederne med danskere, der kastede sig over toiletpapirspakker, blev startskuddet til en glødende debat om dansk samfundssind. Det skabte harme blandt mange, der mente, at hamstringen af toiletpapir var egoistisk. Som en fortvivlet dansker formulerede i kommentarsporet på Facebook: Det er helt til grin – der er jo nok til alle!
Type 00 gjorde en stor forskel på datidens toiletbesøg i begyndelsen af 1920’erne. Foto: ROMU
Toiletpapirsrullerne er for tiden meget mere end en værdsat hjælpende hånd på det lille hus – de er blevet en materialisering af krisetid og samfundssind og et genkendeligt symbol på den forandrede hverdag, vi alle lever med under coronakrisen.
Og det er ikke første gang, rullerne træder frem i historien om forandringer og udvikling i Danmark.
Luksus i hyldemeter
Ligesom under coronakrisens toiletpapirshysteri blev de praktiske ruller nemlig genstand for opmærksomhed, da de for første gang kom på hylderne i Danmarks købmandsbutikker i starten af 1920’erne.
Hvis man bevæger sig om bag disken i Lützhøfts Købmandsgård på Ringstedgade 6-8, kan man se dem stå sirligt på række: Type 00, som de første fabriksproducerede ruller i dansk historie hed. Papiret var brunt, åleglat, papirstyndt og fuldstændig hårdt – det krævede en ihærdig indsats at nulre papiret blødt og brugbart til formålet.
Ikke desto mindre var der tale om et enormt løft i hele ”toiletoplevelsen”. Da Type 00 kom på hylderne, forandrede rullen almindelige danskeres praksis på latrinet for eftertiden. Tidligere havde det været almindeligt at bruge avispapir, svampe eller uldne klude, som efterfølgende skulle vaskes.
Toiletpapiret var i 1920’erne ikke blot med til at ændre danskeres toiletvaner. Det var en del af et større sundheds- og hygiejneboom. Toiletpapiret, der nu var strømlinet og fabriksproduceret, var med til at forme en ny opmærksomhed og interesse i den enkeltes sundhed og hygiejne.
Toiletpapir i hundrede år
Toiletpapiret har været en del af danskernes hverdag i hundrede år. Og selvom man ikke skulle tro det, har rullerne spillet en aktiv rolle i flere samfundsmæssige fænomener gennem tiden.
Type 00 revolutionerede den personlige hygiejne for hundrede år siden, og i nutidens krisetilstand er rullen en daglig påmindelse om at huske at finde samfundssindet frem.
Hvis du vil mærke kvaliteten af Type 00-papiret med dine egne hænder, kan du besøge Lützhøfts Købmandsgård, når vi åbner igen efter myndighedernes anvisninger. Foruden toiletpapiret er Købmandsgården fyldt med spændende ”trivielle” hverdagsting, der træder frem af historien og har været med til at forme det Danmark, vi kender.
I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.
