Hvem kommer først – kødspiseren eller vegetaren? Det spørgsmål runger igen i Roskildes gader denne sommer, hvor Lützhøfts Købmandsgaard og Slagtermuseet vækker cykeldysten mellem Bøffen og Bananen til live på Stændertorvet i Roskilde.

En vegetar, en kødspiser, to cykler og 50.000 tilskuere.

Det er hovedingredienserne i et af de mest gakkede, store cykeldramaer i Roskildes historie. Et drama, der samtidig er en aktuel fortælling om spisevaner – og som hele byen nu kan få en smagsprøve på i særudstillingen med den passende titel ’Den utrolige og sandfærdige historie om cykelløbet mellem Bøffen & Bananen’ fra den 11. juni.

En tur i tidsmaskinen

Vi skal først helt tilbage til søndag den 7. juni 1931. Klokken er 11.02. På den ene cykel sidder slagtermester Walther Randrup. I flere måneder har han ladet automobilen stå og i stedet sadlet op på jernhesten. Han har taget en pause fra både tobak og spiritus. Til gengæld har han ikke holdt tilbage med at spise kød – og det i rigelige mængder.

Men slagtermesteren er ikke alene. Den anden cykel bemandes af forsøgsassistent Frederik Madsen. En slags menneskelig forsøgskanin, der engang har levet på en kost af margarine og brød i 666 dage. I 30 år har han ikke spist kød. Han nyder dog godt af, at en ivrig frugtgrosserer dagligt sender ham en forsyning bananer. Kombattanterne er klar. 50.000 tilskuere og snesevis af journalister følger med – hele vejen fra København til Roskilde og retur.

Et madhistorisk drama på to hjul

Kampen om kostretningerne kan gå i gang. Hvem bliver det? Bøffen eller bananen? Kødspiseren eller vegetaren?

”Selvom cykeldysten her ligger 94 år tilbage i tiden, er det bemærkelsesmæssigt, hvor meget det afspejler vores nutid,” siger museumsinspektør på Lützhøfts Købmandsgaard, Jakob Caspersen.

Den gakkede ernæringsdyst på to hjul har vundet så stor en plads i hans hjerte, at Lützhøfts Købmandsgaard sammen med Slagtermuseet nu har skabt en lille spotudstilling ved Spunken på Stændertorvet i anledning af Copenhagen Sprint.

Det er dog ikke kun det store cykelløb, der trækker paralleller mellem 1931 og 2025:

”Sjældent har diskussioner om den mad, vi spiser, fyldt mere i medierne. Hvad enten det er prisen på hakket oksekød eller en kampagne for at spise flere bælgfrugter, så bliver vi i stigende grad fodret med fortællinger om fødevarer,” bemærker Jakob Caspersen.

I nutiden går meget af snakken om kosten på klimaaftrykket. Den samtale havde man ikke i begyndelsen af 1930’erne. Til gengæld var der stort fokus på det udbytte, man kunne få af maden.

”På den ene side havde man en ernæringsekspert som lægen Mikkel Hindhede. Han plæderede for, at en plantebaseret kost ikke alene var billigere, men også sundere. Modsat finder vi slagtermester Randrup, der ikke overraskende mente, at en sportsmand måtte spise kød for virkelig at kunne præstere.”

Det spørgsmål skulle afklares én gang for alle med et cykelløb fra København til Roskilde og retur.

”Hele Roskilde var samlet paa Hestetorvet”

Cykelløbet blev virkelig et tilløbsstykke. Slagtere malede slagord på bannere, og der blev kastet bananer i grams til nogle af mange tusinder fremmødte.

”Det hele er en virkelig gakket og sjov historie. Derfor har vi forsøgt at genfortælle den i bedste tegneseriestil på væggene ved Spunken. Her kan man gå på opdagelse i talrige billeder af det hidtil største cykelløb mellem Roskilde og København,” siger Jakob Caspersen.

I Politiken kunne man dengang ligefrem læse, at: ”hele Roskilde var samlet på Hestetorvet”, da Bøffen og Bananen holdte otte minutters pause netop her i 1931.

Det er nok en tilsnigelse – men mon ikke, der dukker lige så mange tilskuere op som dengang, når verdensstjernerne lægger vejen forbi Roskilde d. 21. og 22. juni i forbindelse med Copenhagen Sprint.

Hvem vandt så? Det må man en tur forbi Stændertorvet fra den 11. juni for at få opklaret.

Til hverdag kan du dufte, føle, høre, se og smage historien på den gamle købmandsgård i Roskilde. Nu kan du komme endnu tættere på hverdagen for 100 år siden, når museet indbyder til arbejderhistorisk langbordsmiddag den 20. maj med et måltid hentet ud af historiens kogebøger.

For hundrede år siden gik arbejdsfolk rundt i købmandsgården i Ringstedgade i Roskilde sammen med butikkens kommiser og lærlinge. Her havde de travlt med at løfte og læsse tunge sække fra kornlageret, og her kunne de få en tår fra brændevinsankeret i baglokalet, når arbejdsdagen blev lidt for lang.

Men hvad kendetegner en arbejder? Skal man arbejde på fabrik for at være det – og hvor mange fabrikker lå der egentlig i det gamle Roskilde? Den 20. maj går Lützhøfts Købmandsgaard sammen med Historiske Middage på opdagelse i Roskildes arbejderfortid. Under middagen vil du høre personlige beretninger om arbejdernes kampe og sejre på byens fabrikker, synge arbejdersange og spise et festmåltid, som det ville have set ud i tiden omkring 1920.

Fedtemadder og festmåltid

En festmiddag i arbejdernes ånd må naturligvis være både velsmagende og nærende. Der er næppe nogen fare for, at du vil gå sulten hjem, lover Sif Vorre Mandøe, kommis i købmandsgården:

”På menuen står blandt andet sagosuppe, kogt på de små sagogryn der har give suppen tilnavnet glosuppe – og bliver du inspireret til selv at gå i køkkenet, kan du bagefter købe sagogryn med hjem i et håndvredet kræmmerhus.”

Ud over suppe vil du blive trakteret med hønsefrikassé på årstidens friske råvarer, rugbrød med fedt og rabarbertrifli til dessert. Middagen er kreeret efter gamle opskrifter af kok Sara Broberg, der i samarbejde med kulturhistoriker Ditte Kröner skaber oplevelser med gode fortællinger om maden og historien, der har formet os som samfund. 

Nye boller på suppen

Særligt tiden omkring det forrige århundredeskifte rummer mange gode fortællinger:

”Slutningen af 1800-tallet indvarslede nye tider i Danmark – og også i Roskilde. De gamle håndværksmestre lagde kursen om, og Roskilde fik nu forretninger i industristørrelse.” forklarer Ditte Kröner. Det betød forandringer for byen.

”I tiden op til første verdenskrig opstod blandt andet slagterifabrikker og bryggerier i større format end før. Roskilde voksede, og der skulle findes boliger til de mange arbejdere, der indvandrede fra land til by.”

Mødet mellem land og by er en velkendt fortælling på Lützhøfts Købmandsgaard, hvor en stor del af kundekredsen bestod af oplandets bønder, som kørte til byen og solgte deres varer på købmandsgården.

Mød din fortid

Museet er i dag indrettet som butik anno 1920, med snurrende kasseapparat, kaffererstatning på hylderne og brystsukker i glas. Under middagen får du et besøg hos købmanden, som den så ud på en tid med høflig og personlig betjening. Du kan også gå på opdagelse i arbejdernes historie i de industrielt fremstillede varer på butikkens hylder.

Der er lagt op til spændende smagsoplevelser og til refleksioner over, hvordan vores hverdag ligner og adskiller sig fra arbejdernes for 100 år siden.

Lützhøfts Købmandsgaard og Historiske Middage glæder sig til en festlig aften!

Tid, pris og sted:

Tirs. d. 20. maj, kl. 18-21.

Tilmelding senest d. 15. maj via mail på historiskemiddage@gmail.com

Samlet pris for middag og foredrag: 595 kr.

Lützhøfts Købmandsgaard, Ringstedgade 6-8, 4000 Roskilde.

Roskildes gamle købmandsgård rykker for en weekend ind på festivalen Historiske Dage i København, hvor et nyt publikum kan opleve butikkens autentiske ånd.

Den mobile disk er kørt i stilling. Forklæderne med Lützhøfts logo er foldet. Kaffebønner, børster, blikspande og andre varer, der afspejler købmandsbutikken anno 1920, er pakket. Den sidste weekend i marts rykker Lützhøfts Købmandsgaard fra Ringstedgade i Roskilde til Historiske Dage i København.

Det sker med gode erfaringer fra de seneste år som en vigtig del af lasten. For både i 2023 og 2024 kårede gæsterne købmandsgårdens stand som Historiske Dages bedste. Samtidig er Historiske Dage et vigtigt udstillingsvindue for købmandsgården, oplever Jakob Caspersen:

”Ved at flytte butikken fra Roskilde til festivalrummet når vi et nyt publikum med formidlingen af besøgsstedets historie og indhold,” siger han.

Håndholdt vægt og historisk ånd

På Lützhøfts stand vil Jakob Caspersen og hans tre kommis-kolleger indhylle gæsterne i autentisk købmandsånd:

”Vi vrider kræmmerhuse af karduspapir til varerne og vejer dem af på den gamle balancevægt. På standen finder du alt fra kaffeerstatning til gulvklude, naturligvis solgt med høflig og personlig betjening som i tiden omkring 1920,” siger museumsinspektøren.

Suppen får øjne

Generøst vil Jakob Caspersen og hans kolleger uddele smagsprøver på standen. Han fremhæver den røde sagosuppe. I skolegården har mange fået kommentaren ’har du spist glosuppe til middag’.

”På Historiske Dage serverer vi den ægte vare. De kogte sagogryn får karakter af små øjne, der kigger op på én. Heraf navnet glosuppe,” smiler museumsinspektøren.

Smag punch og leg med kasseapparatet

Punch fra broderlandet kan man også nippe til i den mobile butik.

”Svenskerne har opkaldt puncher efter banebrydende historiske opfindelser: Tag telefon- og maskingeværspunchen. På Lützhøfts stand byder vi på caloric punch – en smagfuld drik, der er brygget på spiritussen arrak,” fortæller Jakob Caspersen.

Børnene kan åbne, taste og dreje på et gammelt kasseapparat.

”Både på vores og festivalens andre stande er der aktiviteter, hvor de yngste kan lege sig ind i historien gennem levende formidling,” siger museumsinspektøren.

Sceneord om købmandsgården

Festivalens seks scener byder på et alsidigt liveprogram med talks, oplæg og musik. Under overskriften ’Kaffemøller, kræmmerhuse og kandis’ bliver Jakob Caspersen lørdag interviewet af ROMUs direktør, Morten Thomsen Højsgaard.

”Det handler om købmandsgårdens historie og om, hvordan det er fascinerende at genopleve et lille stykke af hverdagen fra en svunden tid,” røber museumsinspektøren.

Træd ind i tidslommen

Få husker, hvordan Lützhøfts Købmandsgaard så ud i 1920’erne. Men folk genkender varer og inventar fra deres barndoms butikker. I formidlingen af købmandsgårdens historie fremhæver Jakob Caspersen begrebet nostalgi.

”Som museum katapulterer vi gæsterne ind i en epoke, hvor ting ikke bare ser ud, men også er som for 100 år siden. Frem for fine projektorer og dyre skærme tæller det talte ord og måden, vi agerer på,” siger han.

Dét fascinerer gæsterne, uanset om de finder vej til købmandsgården i Øksnehallen på Historiske Dage eller resten af året i Ringstedgade, vurderer Jakob Caspersen:

”Folk elsker at træde ind i tidslommen og få formidlet vores viden og de gode historier om datidens købmandsdrift.”

Julen er tiden for refleksion, afslutninger og nye begyndelser. Når året rinder ud, står et nyt år for døren. Den mørkeste tid slutter, mens de længere og lysere dage melder deres ankomst. Skoler holder juleafslutninger, og virksomheder forbereder sig på en bølge af udsalg og sæsonens nye varer.

Også i ROMU markerer julen på én gang afslutninger og nye begyndelser. Julemarkederne, juleudstillingerne, juletræssalg og julehandelen i museumsbutikkerne udgør årets sidste store indsatser, der åbner og udbreder kulturarven for vores besøgende. Efter juleferien venter en ny sæson med spændende udstillinger og innovative programmer for borgerne.

I en videre forstand har hele år 2024 været præget af markante afslutninger og nye tider for museumsorganisationen med de ti besøgssteder omkring den smukke Roskilde Fjord.

Fra drøm til virkelighed med rumfornemmelse

Efter mange års arbejde lykkedes det ved årets afslutning, med ROMU i en ledende rolle, at samle 126,5 millioner kroner til et nyt formidlingscenter ved Roskilde Domkirke. Siden 1995 har domkirken været på UNESCO’s prestigefyldte liste over verdensarv. Dermed er mere end 29 års forventningsfuldt arbejde med at udvikle og skaffe midler til et ambitiøst verdensarvscenter nu afsluttet. På et pressemøde den 2. december i Det Kongelige Palæ blev planerne for det nye projekt præsenteret, og det har nu samlet bred opbakning. Fasen med fundraising er ovre, og vi ser frem til fire års nyt arbejde med formgivning og udførelse i et bredt og stærkt samarbejde i og omkring domkirkebyen.

Flere andre store og langvarige projekter er også blevet realiseret i 2024. Årtiers drømme om en større foredragssal og bedre faciliteter på Lejre Museum er blevet indfriet. Med astronaut Andreas Mogensen som gæstetaler kunne ROMU i slutningen af oktober indvie en ny, funktionel foredragssal, samt en skolestue og et nyt køkken. Disse forbedringer giver os mulighed for at imødekomme endnu flere brugerbehov i årene, der kommer.

Store forskningsindsatser i mål

Resultaterne af årtiers arkæologiske undersøgelser ved Stålmosegård i Vindinge, lige uden for Roskilde, blev også offentliggjort i 2024 i et anerkendt referenceværk på 526 rigt illustrerede sider. Museumsinspektør emerita Mette Høj, som har været den drivende kraft i projektet, kunne dermed krone sin lange karriere i museumsorganisationen med en udgivelse, der også markerer starten på en serie med yderligere to værker om jernalderens Vindinge.

Arkæolog Jens Winther Johannsen afsluttede i 2024 sit ph.d.-projekt om bronzealderens begyndelse, baseret på et righoldigt materiale fra området omkring Roskilde Fjord. Afhandlingen består af en række faglige artikler, der vil blive offentliggjort i nogle af de mest anerkendte internationale tidsskrifter inden for feltet. Dette lover godt for vores fremtidige forskningsindsatser.

Konservator Camilla Bastholm afsluttede også sit ph.d.-studium med fokus på skimmelsvamp i magasinerne på 11 forskellige museer i Danmark. Hendes afhandling blev forsvaret med stor anerkendelse på Nationalmuseet, og den opfordrer til yderligere studier inden for dette relevante og ofte oversete emne.

Så kom museumsreformen i hus

År 2024 vil i den danske museumsbranche især blive husket for museumsreformen. Med et omfattende politisk forlig blev adskillige års bestræbelser omsat til en aftale, der fundamentalt ændrer rammerne for de statsanerkendte museer, herunder ROMU. Med en årlig omsætning på tæt ved 50 millioner kroner, over 100 ansatte på kontrakt og mere end 160.000 gæster ind og ud ad dørene, også i 2024, hører ROMU til blandt den største tredjedel af landets museer.

Økonomisk set tyder bilagsmaterialet på, at ROMU vil bevare sine tildelinger af statsmidler efter reformen. I forhold til prestige og anerkendelse har vi nået en vigtig milepæl med vores samlinger, som nu er vurderet som værende af national relevans. Dette skyldes især vores genstande fra Lejres rige kulturarv og det indsamlede materiale om dansk rockhistorie. Sammen med Vikingeskibsmuseet er ROMU det eneste kulturhistoriske museum i den sjællandske region med en så høj kategorisering.

Vi ønsker naturligvis at nå endnu højere op i fremtiden, men vi er stolte af den anerkendelse, vi har opnået, som efter reformen ligger på niveau med H.C. Andersens Hus i Odense og Københavns Museum.

Museer husker på traditioner

Tiden op til jul og nytår er en særligt god anledning til at reflektere over det forgangne år og se fremad. For museer såvel som for familier, enkeltpersoner og venner. Hvad har været det største, der er sket for dig i år? Hvad drømmer du om i det kommende år?

For mange er et besøg på et museum en oplevelse, der skiller sig ud. Den hyggelige stemning til Sankt Hans på Færgegården eller til plantemarked ved Tadre Mølle. Den charmerende atmosfære, mens man ventede med børnene på hestevognen i Lützhøfts Købmandsgård. Den sjove tur med skolen til rockmuseet, iført udklædning som popstjerne. Den stolte følelse som borger ved at stå ved en åben arkæologisk udgravning i Egedal, i Vindinge eller i Vinge. Eller måske oplevelsen af at komme helt tæt på den velpolerede veteran-brandbil, der var udstillet i museumsgården på Roskilde Museum.

Juleaften og i juledagene står tiden næsten stille. Der er en form for hul i tiden lige der, hvor meget slutter og meget nyt er lige ved at begynde. Ganske symbolsk danses der i ring omkring juletræet. Og lige så slående handler de fleste julesalmer og julesange om glæde, om kærlighed, om drømme, om håb. For det er netop i denne tid, vi finder glæden ved traditioner og ved hinanden.

Mere end nogen anden tid på året trykker samfundet på ”standby” i julen. Mens vi venter og leder efter balancen mellem det, der slutter, og det nye, der snart skal begynde.

Med disse juletanker ønsker jeg de tusindvis af gæster fra ROMUs ti besøgssteder en højtid fyldt med ro, fred og tid til nærvær.

Museerne husker på traditionerne og bringer historien til live. I en tid med opbrud og uro tilbyder museerne rum til ro og eftertanke, oplysende oplevelser og samvær.

Tak for hvert besøg. Tak til alle, der har støttet og bakket op om arbejdet med den kulturarv, som forener os. Tak for alt, der endte godt. Og på hjerteligt gensyn til nye og spændende begyndelser med museerne for både børn og voksne i 2025.

GLÆDELIG JUL OG RIGTIG GODT NYTÅR!

Hvem kommer først – kødspiseren eller vegetaren? Det spørgsmål runger igen i Roskildes gader denne sommer, hvor Lützhøfts Købmandsgaard og Slagtermuseet vækker cykeldysten mellem Bøffen og Bananen til live på Stændertorvet i Roskilde.

En vegetar, en kødspiser, to cykler og 50.000 tilskuere.

Det er hovedingredienserne i et af de mest gakkede, store cykeldramaer i Roskildes historie. Et drama, der samtidig er en aktuel fortælling om spisevaner – og som hele byen nu kan få en smagsprøve på i særudstillingen med den passende titel ’Den utrolige og sandfærdige historie om cykelløbet mellem Bøffen & Bananen’ fra den 11. juni.

En tur i tidsmaskinen

Vi skal først helt tilbage til søndag den 7. juni 1931. Klokken er 11.02. På den ene cykel sidder slagtermester Walther Randrup. I flere måneder har han ladet automobilen stå og i stedet sadlet op på jernhesten. Han har taget en pause fra både tobak og spiritus. Til gengæld har han ikke holdt tilbage med at spise kød – og det i rigelige mængder.

Men slagtermesteren er ikke alene. Den anden cykel bemandes af forsøgsassistent Frederik Madsen. En slags menneskelig forsøgskanin, der engang har levet på en kost af margarine og brød i 666 dage. I 30 år har han ikke spist kød. Han nyder dog godt af, at en ivrig frugtgrosserer dagligt sender ham en forsyning bananer. Kombattanterne er klar. 50.000 tilskuere og snesevis af journalister følger med – hele vejen fra København til Roskilde og retur.

Et madhistorisk drama på to hjul

Kampen om kostretningerne kan gå i gang. Hvem bliver det? Bøffen eller bananen? Kødspiseren eller vegetaren?

”Selvom cykeldysten her ligger 94 år tilbage i tiden, er det bemærkelsesmæssigt, hvor meget det afspejler vores nutid,” siger museumsinspektør på Lützhøfts Købmandsgaard, Jakob Caspersen.

Den gakkede ernæringsdyst på to hjul har vundet så stor en plads i hans hjerte, at Lützhøfts Købmandsgaard sammen med Slagtermuseet nu har skabt en lille spotudstilling ved Spunken på Stændertorvet i anledning af Copenhagen Sprint.

Det er dog ikke kun det store cykelløb, der trækker paralleller mellem 1931 og 2025:

”Sjældent har diskussioner om den mad, vi spiser, fyldt mere i medierne. Hvad enten det er prisen på hakket oksekød eller en kampagne for at spise flere bælgfrugter, så bliver vi i stigende grad fodret med fortællinger om fødevarer,” bemærker Jakob Caspersen.

I nutiden går meget af snakken om kosten på klimaaftrykket. Den samtale havde man ikke i begyndelsen af 1930’erne. Til gengæld var der stort fokus på det udbytte, man kunne få af maden.

”På den ene side havde man en ernæringsekspert som lægen Mikkel Hindhede. Han plæderede for, at en plantebaseret kost ikke alene var billigere, men også sundere. Modsat finder vi slagtermester Randrup, der ikke overraskende mente, at en sportsmand måtte spise kød for virkelig at kunne præstere.”

Det spørgsmål skulle afklares én gang for alle med et cykelløb fra København til Roskilde og retur.

”Hele Roskilde var samlet paa Hestetorvet”

Cykelløbet blev virkelig et tilløbsstykke. Slagtere malede slagord på bannere, og der blev kastet bananer i grams til nogle af mange tusinder fremmødte.

”Det hele er en virkelig gakket og sjov historie. Derfor har vi forsøgt at genfortælle den i bedste tegneseriestil på væggene ved Spunken. Her kan man gå på opdagelse i talrige billeder af det hidtil største cykelløb mellem Roskilde og København,” siger Jakob Caspersen.

I Politiken kunne man dengang ligefrem læse, at: ”hele Roskilde var samlet på Hestetorvet”, da Bøffen og Bananen holdte otte minutters pause netop her i 1931.

Det er nok en tilsnigelse – men mon ikke, der dukker lige så mange tilskuere op som dengang, når verdensstjernerne lægger vejen forbi Roskilde d. 21. og 22. juni i forbindelse med Copenhagen Sprint.

Hvem vandt så? Det må man en tur forbi Stændertorvet fra den 11. juni for at få opklaret.

Til hverdag kan du dufte, føle, høre, se og smage historien på den gamle købmandsgård i Roskilde. Nu kan du komme endnu tættere på hverdagen for 100 år siden, når museet indbyder til arbejderhistorisk langbordsmiddag den 20. maj med et måltid hentet ud af historiens kogebøger.

For hundrede år siden gik arbejdsfolk rundt i købmandsgården i Ringstedgade i Roskilde sammen med butikkens kommiser og lærlinge. Her havde de travlt med at løfte og læsse tunge sække fra kornlageret, og her kunne de få en tår fra brændevinsankeret i baglokalet, når arbejdsdagen blev lidt for lang.

Men hvad kendetegner en arbejder? Skal man arbejde på fabrik for at være det – og hvor mange fabrikker lå der egentlig i det gamle Roskilde? Den 20. maj går Lützhøfts Købmandsgaard sammen med Historiske Middage på opdagelse i Roskildes arbejderfortid. Under middagen vil du høre personlige beretninger om arbejdernes kampe og sejre på byens fabrikker, synge arbejdersange og spise et festmåltid, som det ville have set ud i tiden omkring 1920.

Fedtemadder og festmåltid

En festmiddag i arbejdernes ånd må naturligvis være både velsmagende og nærende. Der er næppe nogen fare for, at du vil gå sulten hjem, lover Sif Vorre Mandøe, kommis i købmandsgården:

”På menuen står blandt andet sagosuppe, kogt på de små sagogryn der har give suppen tilnavnet glosuppe – og bliver du inspireret til selv at gå i køkkenet, kan du bagefter købe sagogryn med hjem i et håndvredet kræmmerhus.”

Ud over suppe vil du blive trakteret med hønsefrikassé på årstidens friske råvarer, rugbrød med fedt og rabarbertrifli til dessert. Middagen er kreeret efter gamle opskrifter af kok Sara Broberg, der i samarbejde med kulturhistoriker Ditte Kröner skaber oplevelser med gode fortællinger om maden og historien, der har formet os som samfund. 

Nye boller på suppen

Særligt tiden omkring det forrige århundredeskifte rummer mange gode fortællinger:

”Slutningen af 1800-tallet indvarslede nye tider i Danmark – og også i Roskilde. De gamle håndværksmestre lagde kursen om, og Roskilde fik nu forretninger i industristørrelse.” forklarer Ditte Kröner. Det betød forandringer for byen.

”I tiden op til første verdenskrig opstod blandt andet slagterifabrikker og bryggerier i større format end før. Roskilde voksede, og der skulle findes boliger til de mange arbejdere, der indvandrede fra land til by.”

Mødet mellem land og by er en velkendt fortælling på Lützhøfts Købmandsgaard, hvor en stor del af kundekredsen bestod af oplandets bønder, som kørte til byen og solgte deres varer på købmandsgården.

Mød din fortid

Museet er i dag indrettet som butik anno 1920, med snurrende kasseapparat, kaffererstatning på hylderne og brystsukker i glas. Under middagen får du et besøg hos købmanden, som den så ud på en tid med høflig og personlig betjening. Du kan også gå på opdagelse i arbejdernes historie i de industrielt fremstillede varer på butikkens hylder.

Der er lagt op til spændende smagsoplevelser og til refleksioner over, hvordan vores hverdag ligner og adskiller sig fra arbejdernes for 100 år siden.

Lützhøfts Købmandsgaard og Historiske Middage glæder sig til en festlig aften!

Tid, pris og sted:

Tirs. d. 20. maj, kl. 18-21.

Tilmelding senest d. 15. maj via mail på historiskemiddage@gmail.com

Samlet pris for middag og foredrag: 595 kr.

Lützhøfts Købmandsgaard, Ringstedgade 6-8, 4000 Roskilde.

Roskildes gamle købmandsgård rykker for en weekend ind på festivalen Historiske Dage i København, hvor et nyt publikum kan opleve butikkens autentiske ånd.

Den mobile disk er kørt i stilling. Forklæderne med Lützhøfts logo er foldet. Kaffebønner, børster, blikspande og andre varer, der afspejler købmandsbutikken anno 1920, er pakket. Den sidste weekend i marts rykker Lützhøfts Købmandsgaard fra Ringstedgade i Roskilde til Historiske Dage i København.

Det sker med gode erfaringer fra de seneste år som en vigtig del af lasten. For både i 2023 og 2024 kårede gæsterne købmandsgårdens stand som Historiske Dages bedste. Samtidig er Historiske Dage et vigtigt udstillingsvindue for købmandsgården, oplever Jakob Caspersen:

”Ved at flytte butikken fra Roskilde til festivalrummet når vi et nyt publikum med formidlingen af besøgsstedets historie og indhold,” siger han.

Håndholdt vægt og historisk ånd

På Lützhøfts stand vil Jakob Caspersen og hans tre kommis-kolleger indhylle gæsterne i autentisk købmandsånd:

”Vi vrider kræmmerhuse af karduspapir til varerne og vejer dem af på den gamle balancevægt. På standen finder du alt fra kaffeerstatning til gulvklude, naturligvis solgt med høflig og personlig betjening som i tiden omkring 1920,” siger museumsinspektøren.

Suppen får øjne

Generøst vil Jakob Caspersen og hans kolleger uddele smagsprøver på standen. Han fremhæver den røde sagosuppe. I skolegården har mange fået kommentaren ’har du spist glosuppe til middag’.

”På Historiske Dage serverer vi den ægte vare. De kogte sagogryn får karakter af små øjne, der kigger op på én. Heraf navnet glosuppe,” smiler museumsinspektøren.

Smag punch og leg med kasseapparatet

Punch fra broderlandet kan man også nippe til i den mobile butik.

”Svenskerne har opkaldt puncher efter banebrydende historiske opfindelser: Tag telefon- og maskingeværspunchen. På Lützhøfts stand byder vi på caloric punch – en smagfuld drik, der er brygget på spiritussen arrak,” fortæller Jakob Caspersen.

Børnene kan åbne, taste og dreje på et gammelt kasseapparat.

”Både på vores og festivalens andre stande er der aktiviteter, hvor de yngste kan lege sig ind i historien gennem levende formidling,” siger museumsinspektøren.

Sceneord om købmandsgården

Festivalens seks scener byder på et alsidigt liveprogram med talks, oplæg og musik. Under overskriften ’Kaffemøller, kræmmerhuse og kandis’ bliver Jakob Caspersen lørdag interviewet af ROMUs direktør, Morten Thomsen Højsgaard.

”Det handler om købmandsgårdens historie og om, hvordan det er fascinerende at genopleve et lille stykke af hverdagen fra en svunden tid,” røber museumsinspektøren.

Træd ind i tidslommen

Få husker, hvordan Lützhøfts Købmandsgaard så ud i 1920’erne. Men folk genkender varer og inventar fra deres barndoms butikker. I formidlingen af købmandsgårdens historie fremhæver Jakob Caspersen begrebet nostalgi.

”Som museum katapulterer vi gæsterne ind i en epoke, hvor ting ikke bare ser ud, men også er som for 100 år siden. Frem for fine projektorer og dyre skærme tæller det talte ord og måden, vi agerer på,” siger han.

Dét fascinerer gæsterne, uanset om de finder vej til købmandsgården i Øksnehallen på Historiske Dage eller resten af året i Ringstedgade, vurderer Jakob Caspersen:

”Folk elsker at træde ind i tidslommen og få formidlet vores viden og de gode historier om datidens købmandsdrift.”

Julen er tiden for refleksion, afslutninger og nye begyndelser. Når året rinder ud, står et nyt år for døren. Den mørkeste tid slutter, mens de længere og lysere dage melder deres ankomst. Skoler holder juleafslutninger, og virksomheder forbereder sig på en bølge af udsalg og sæsonens nye varer.

Også i ROMU markerer julen på én gang afslutninger og nye begyndelser. Julemarkederne, juleudstillingerne, juletræssalg og julehandelen i museumsbutikkerne udgør årets sidste store indsatser, der åbner og udbreder kulturarven for vores besøgende. Efter juleferien venter en ny sæson med spændende udstillinger og innovative programmer for borgerne.

I en videre forstand har hele år 2024 været præget af markante afslutninger og nye tider for museumsorganisationen med de ti besøgssteder omkring den smukke Roskilde Fjord.

Fra drøm til virkelighed med rumfornemmelse

Efter mange års arbejde lykkedes det ved årets afslutning, med ROMU i en ledende rolle, at samle 126,5 millioner kroner til et nyt formidlingscenter ved Roskilde Domkirke. Siden 1995 har domkirken været på UNESCO’s prestigefyldte liste over verdensarv. Dermed er mere end 29 års forventningsfuldt arbejde med at udvikle og skaffe midler til et ambitiøst verdensarvscenter nu afsluttet. På et pressemøde den 2. december i Det Kongelige Palæ blev planerne for det nye projekt præsenteret, og det har nu samlet bred opbakning. Fasen med fundraising er ovre, og vi ser frem til fire års nyt arbejde med formgivning og udførelse i et bredt og stærkt samarbejde i og omkring domkirkebyen.

Flere andre store og langvarige projekter er også blevet realiseret i 2024. Årtiers drømme om en større foredragssal og bedre faciliteter på Lejre Museum er blevet indfriet. Med astronaut Andreas Mogensen som gæstetaler kunne ROMU i slutningen af oktober indvie en ny, funktionel foredragssal, samt en skolestue og et nyt køkken. Disse forbedringer giver os mulighed for at imødekomme endnu flere brugerbehov i årene, der kommer.

Store forskningsindsatser i mål

Resultaterne af årtiers arkæologiske undersøgelser ved Stålmosegård i Vindinge, lige uden for Roskilde, blev også offentliggjort i 2024 i et anerkendt referenceværk på 526 rigt illustrerede sider. Museumsinspektør emerita Mette Høj, som har været den drivende kraft i projektet, kunne dermed krone sin lange karriere i museumsorganisationen med en udgivelse, der også markerer starten på en serie med yderligere to værker om jernalderens Vindinge.

Arkæolog Jens Winther Johannsen afsluttede i 2024 sit ph.d.-projekt om bronzealderens begyndelse, baseret på et righoldigt materiale fra området omkring Roskilde Fjord. Afhandlingen består af en række faglige artikler, der vil blive offentliggjort i nogle af de mest anerkendte internationale tidsskrifter inden for feltet. Dette lover godt for vores fremtidige forskningsindsatser.

Konservator Camilla Bastholm afsluttede også sit ph.d.-studium med fokus på skimmelsvamp i magasinerne på 11 forskellige museer i Danmark. Hendes afhandling blev forsvaret med stor anerkendelse på Nationalmuseet, og den opfordrer til yderligere studier inden for dette relevante og ofte oversete emne.

Så kom museumsreformen i hus

År 2024 vil i den danske museumsbranche især blive husket for museumsreformen. Med et omfattende politisk forlig blev adskillige års bestræbelser omsat til en aftale, der fundamentalt ændrer rammerne for de statsanerkendte museer, herunder ROMU. Med en årlig omsætning på tæt ved 50 millioner kroner, over 100 ansatte på kontrakt og mere end 160.000 gæster ind og ud ad dørene, også i 2024, hører ROMU til blandt den største tredjedel af landets museer.

Økonomisk set tyder bilagsmaterialet på, at ROMU vil bevare sine tildelinger af statsmidler efter reformen. I forhold til prestige og anerkendelse har vi nået en vigtig milepæl med vores samlinger, som nu er vurderet som værende af national relevans. Dette skyldes især vores genstande fra Lejres rige kulturarv og det indsamlede materiale om dansk rockhistorie. Sammen med Vikingeskibsmuseet er ROMU det eneste kulturhistoriske museum i den sjællandske region med en så høj kategorisering.

Vi ønsker naturligvis at nå endnu højere op i fremtiden, men vi er stolte af den anerkendelse, vi har opnået, som efter reformen ligger på niveau med H.C. Andersens Hus i Odense og Københavns Museum.

Museer husker på traditioner

Tiden op til jul og nytår er en særligt god anledning til at reflektere over det forgangne år og se fremad. For museer såvel som for familier, enkeltpersoner og venner. Hvad har været det største, der er sket for dig i år? Hvad drømmer du om i det kommende år?

For mange er et besøg på et museum en oplevelse, der skiller sig ud. Den hyggelige stemning til Sankt Hans på Færgegården eller til plantemarked ved Tadre Mølle. Den charmerende atmosfære, mens man ventede med børnene på hestevognen i Lützhøfts Købmandsgård. Den sjove tur med skolen til rockmuseet, iført udklædning som popstjerne. Den stolte følelse som borger ved at stå ved en åben arkæologisk udgravning i Egedal, i Vindinge eller i Vinge. Eller måske oplevelsen af at komme helt tæt på den velpolerede veteran-brandbil, der var udstillet i museumsgården på Roskilde Museum.

Juleaften og i juledagene står tiden næsten stille. Der er en form for hul i tiden lige der, hvor meget slutter og meget nyt er lige ved at begynde. Ganske symbolsk danses der i ring omkring juletræet. Og lige så slående handler de fleste julesalmer og julesange om glæde, om kærlighed, om drømme, om håb. For det er netop i denne tid, vi finder glæden ved traditioner og ved hinanden.

Mere end nogen anden tid på året trykker samfundet på ”standby” i julen. Mens vi venter og leder efter balancen mellem det, der slutter, og det nye, der snart skal begynde.

Med disse juletanker ønsker jeg de tusindvis af gæster fra ROMUs ti besøgssteder en højtid fyldt med ro, fred og tid til nærvær.

Museerne husker på traditionerne og bringer historien til live. I en tid med opbrud og uro tilbyder museerne rum til ro og eftertanke, oplysende oplevelser og samvær.

Tak for hvert besøg. Tak til alle, der har støttet og bakket op om arbejdet med den kulturarv, som forener os. Tak for alt, der endte godt. Og på hjerteligt gensyn til nye og spændende begyndelser med museerne for både børn og voksne i 2025.

GLÆDELIG JUL OG RIGTIG GODT NYTÅR!

Hvem kommer først – kødspiseren eller vegetaren? Det spørgsmål runger igen i Roskildes gader denne sommer, hvor Lützhøfts Købmandsgaard og Slagtermuseet vækker cykeldysten mellem Bøffen og Bananen til live på Stændertorvet i Roskilde.

En vegetar, en kødspiser, to cykler og 50.000 tilskuere.

Det er hovedingredienserne i et af de mest gakkede, store cykeldramaer i Roskildes historie. Et drama, der samtidig er en aktuel fortælling om spisevaner – og som hele byen nu kan få en smagsprøve på i særudstillingen med den passende titel ’Den utrolige og sandfærdige historie om cykelløbet mellem Bøffen & Bananen’ fra den 11. juni.

En tur i tidsmaskinen

Vi skal først helt tilbage til søndag den 7. juni 1931. Klokken er 11.02. På den ene cykel sidder slagtermester Walther Randrup. I flere måneder har han ladet automobilen stå og i stedet sadlet op på jernhesten. Han har taget en pause fra både tobak og spiritus. Til gengæld har han ikke holdt tilbage med at spise kød – og det i rigelige mængder.

Men slagtermesteren er ikke alene. Den anden cykel bemandes af forsøgsassistent Frederik Madsen. En slags menneskelig forsøgskanin, der engang har levet på en kost af margarine og brød i 666 dage. I 30 år har han ikke spist kød. Han nyder dog godt af, at en ivrig frugtgrosserer dagligt sender ham en forsyning bananer. Kombattanterne er klar. 50.000 tilskuere og snesevis af journalister følger med – hele vejen fra København til Roskilde og retur.

Et madhistorisk drama på to hjul

Kampen om kostretningerne kan gå i gang. Hvem bliver det? Bøffen eller bananen? Kødspiseren eller vegetaren?

”Selvom cykeldysten her ligger 94 år tilbage i tiden, er det bemærkelsesmæssigt, hvor meget det afspejler vores nutid,” siger museumsinspektør på Lützhøfts Købmandsgaard, Jakob Caspersen.

Den gakkede ernæringsdyst på to hjul har vundet så stor en plads i hans hjerte, at Lützhøfts Købmandsgaard sammen med Slagtermuseet nu har skabt en lille spotudstilling ved Spunken på Stændertorvet i anledning af Copenhagen Sprint.

Det er dog ikke kun det store cykelløb, der trækker paralleller mellem 1931 og 2025:

”Sjældent har diskussioner om den mad, vi spiser, fyldt mere i medierne. Hvad enten det er prisen på hakket oksekød eller en kampagne for at spise flere bælgfrugter, så bliver vi i stigende grad fodret med fortællinger om fødevarer,” bemærker Jakob Caspersen.

I nutiden går meget af snakken om kosten på klimaaftrykket. Den samtale havde man ikke i begyndelsen af 1930’erne. Til gengæld var der stort fokus på det udbytte, man kunne få af maden.

”På den ene side havde man en ernæringsekspert som lægen Mikkel Hindhede. Han plæderede for, at en plantebaseret kost ikke alene var billigere, men også sundere. Modsat finder vi slagtermester Randrup, der ikke overraskende mente, at en sportsmand måtte spise kød for virkelig at kunne præstere.”

Det spørgsmål skulle afklares én gang for alle med et cykelløb fra København til Roskilde og retur.

”Hele Roskilde var samlet paa Hestetorvet”

Cykelløbet blev virkelig et tilløbsstykke. Slagtere malede slagord på bannere, og der blev kastet bananer i grams til nogle af mange tusinder fremmødte.

”Det hele er en virkelig gakket og sjov historie. Derfor har vi forsøgt at genfortælle den i bedste tegneseriestil på væggene ved Spunken. Her kan man gå på opdagelse i talrige billeder af det hidtil største cykelløb mellem Roskilde og København,” siger Jakob Caspersen.

I Politiken kunne man dengang ligefrem læse, at: ”hele Roskilde var samlet på Hestetorvet”, da Bøffen og Bananen holdte otte minutters pause netop her i 1931.

Det er nok en tilsnigelse – men mon ikke, der dukker lige så mange tilskuere op som dengang, når verdensstjernerne lægger vejen forbi Roskilde d. 21. og 22. juni i forbindelse med Copenhagen Sprint.

Hvem vandt så? Det må man en tur forbi Stændertorvet fra den 11. juni for at få opklaret.

Til hverdag kan du dufte, føle, høre, se og smage historien på den gamle købmandsgård i Roskilde. Nu kan du komme endnu tættere på hverdagen for 100 år siden, når museet indbyder til arbejderhistorisk langbordsmiddag den 20. maj med et måltid hentet ud af historiens kogebøger.

For hundrede år siden gik arbejdsfolk rundt i købmandsgården i Ringstedgade i Roskilde sammen med butikkens kommiser og lærlinge. Her havde de travlt med at løfte og læsse tunge sække fra kornlageret, og her kunne de få en tår fra brændevinsankeret i baglokalet, når arbejdsdagen blev lidt for lang.

Men hvad kendetegner en arbejder? Skal man arbejde på fabrik for at være det – og hvor mange fabrikker lå der egentlig i det gamle Roskilde? Den 20. maj går Lützhøfts Købmandsgaard sammen med Historiske Middage på opdagelse i Roskildes arbejderfortid. Under middagen vil du høre personlige beretninger om arbejdernes kampe og sejre på byens fabrikker, synge arbejdersange og spise et festmåltid, som det ville have set ud i tiden omkring 1920.

Fedtemadder og festmåltid

En festmiddag i arbejdernes ånd må naturligvis være både velsmagende og nærende. Der er næppe nogen fare for, at du vil gå sulten hjem, lover Sif Vorre Mandøe, kommis i købmandsgården:

”På menuen står blandt andet sagosuppe, kogt på de små sagogryn der har give suppen tilnavnet glosuppe – og bliver du inspireret til selv at gå i køkkenet, kan du bagefter købe sagogryn med hjem i et håndvredet kræmmerhus.”

Ud over suppe vil du blive trakteret med hønsefrikassé på årstidens friske råvarer, rugbrød med fedt og rabarbertrifli til dessert. Middagen er kreeret efter gamle opskrifter af kok Sara Broberg, der i samarbejde med kulturhistoriker Ditte Kröner skaber oplevelser med gode fortællinger om maden og historien, der har formet os som samfund. 

Nye boller på suppen

Særligt tiden omkring det forrige århundredeskifte rummer mange gode fortællinger:

”Slutningen af 1800-tallet indvarslede nye tider i Danmark – og også i Roskilde. De gamle håndværksmestre lagde kursen om, og Roskilde fik nu forretninger i industristørrelse.” forklarer Ditte Kröner. Det betød forandringer for byen.

”I tiden op til første verdenskrig opstod blandt andet slagterifabrikker og bryggerier i større format end før. Roskilde voksede, og der skulle findes boliger til de mange arbejdere, der indvandrede fra land til by.”

Mødet mellem land og by er en velkendt fortælling på Lützhøfts Købmandsgaard, hvor en stor del af kundekredsen bestod af oplandets bønder, som kørte til byen og solgte deres varer på købmandsgården.

Mød din fortid

Museet er i dag indrettet som butik anno 1920, med snurrende kasseapparat, kaffererstatning på hylderne og brystsukker i glas. Under middagen får du et besøg hos købmanden, som den så ud på en tid med høflig og personlig betjening. Du kan også gå på opdagelse i arbejdernes historie i de industrielt fremstillede varer på butikkens hylder.

Der er lagt op til spændende smagsoplevelser og til refleksioner over, hvordan vores hverdag ligner og adskiller sig fra arbejdernes for 100 år siden.

Lützhøfts Købmandsgaard og Historiske Middage glæder sig til en festlig aften!

Tid, pris og sted:

Tirs. d. 20. maj, kl. 18-21.

Tilmelding senest d. 15. maj via mail på historiskemiddage@gmail.com

Samlet pris for middag og foredrag: 595 kr.

Lützhøfts Købmandsgaard, Ringstedgade 6-8, 4000 Roskilde.

Roskildes gamle købmandsgård rykker for en weekend ind på festivalen Historiske Dage i København, hvor et nyt publikum kan opleve butikkens autentiske ånd.

Den mobile disk er kørt i stilling. Forklæderne med Lützhøfts logo er foldet. Kaffebønner, børster, blikspande og andre varer, der afspejler købmandsbutikken anno 1920, er pakket. Den sidste weekend i marts rykker Lützhøfts Købmandsgaard fra Ringstedgade i Roskilde til Historiske Dage i København.

Det sker med gode erfaringer fra de seneste år som en vigtig del af lasten. For både i 2023 og 2024 kårede gæsterne købmandsgårdens stand som Historiske Dages bedste. Samtidig er Historiske Dage et vigtigt udstillingsvindue for købmandsgården, oplever Jakob Caspersen:

”Ved at flytte butikken fra Roskilde til festivalrummet når vi et nyt publikum med formidlingen af besøgsstedets historie og indhold,” siger han.

Håndholdt vægt og historisk ånd

På Lützhøfts stand vil Jakob Caspersen og hans tre kommis-kolleger indhylle gæsterne i autentisk købmandsånd:

”Vi vrider kræmmerhuse af karduspapir til varerne og vejer dem af på den gamle balancevægt. På standen finder du alt fra kaffeerstatning til gulvklude, naturligvis solgt med høflig og personlig betjening som i tiden omkring 1920,” siger museumsinspektøren.

Suppen får øjne

Generøst vil Jakob Caspersen og hans kolleger uddele smagsprøver på standen. Han fremhæver den røde sagosuppe. I skolegården har mange fået kommentaren ’har du spist glosuppe til middag’.

”På Historiske Dage serverer vi den ægte vare. De kogte sagogryn får karakter af små øjne, der kigger op på én. Heraf navnet glosuppe,” smiler museumsinspektøren.

Smag punch og leg med kasseapparatet

Punch fra broderlandet kan man også nippe til i den mobile butik.

”Svenskerne har opkaldt puncher efter banebrydende historiske opfindelser: Tag telefon- og maskingeværspunchen. På Lützhøfts stand byder vi på caloric punch – en smagfuld drik, der er brygget på spiritussen arrak,” fortæller Jakob Caspersen.

Børnene kan åbne, taste og dreje på et gammelt kasseapparat.

”Både på vores og festivalens andre stande er der aktiviteter, hvor de yngste kan lege sig ind i historien gennem levende formidling,” siger museumsinspektøren.

Sceneord om købmandsgården

Festivalens seks scener byder på et alsidigt liveprogram med talks, oplæg og musik. Under overskriften ’Kaffemøller, kræmmerhuse og kandis’ bliver Jakob Caspersen lørdag interviewet af ROMUs direktør, Morten Thomsen Højsgaard.

”Det handler om købmandsgårdens historie og om, hvordan det er fascinerende at genopleve et lille stykke af hverdagen fra en svunden tid,” røber museumsinspektøren.

Træd ind i tidslommen

Få husker, hvordan Lützhøfts Købmandsgaard så ud i 1920’erne. Men folk genkender varer og inventar fra deres barndoms butikker. I formidlingen af købmandsgårdens historie fremhæver Jakob Caspersen begrebet nostalgi.

”Som museum katapulterer vi gæsterne ind i en epoke, hvor ting ikke bare ser ud, men også er som for 100 år siden. Frem for fine projektorer og dyre skærme tæller det talte ord og måden, vi agerer på,” siger han.

Dét fascinerer gæsterne, uanset om de finder vej til købmandsgården i Øksnehallen på Historiske Dage eller resten af året i Ringstedgade, vurderer Jakob Caspersen:

”Folk elsker at træde ind i tidslommen og få formidlet vores viden og de gode historier om datidens købmandsdrift.”

Julen er tiden for refleksion, afslutninger og nye begyndelser. Når året rinder ud, står et nyt år for døren. Den mørkeste tid slutter, mens de længere og lysere dage melder deres ankomst. Skoler holder juleafslutninger, og virksomheder forbereder sig på en bølge af udsalg og sæsonens nye varer.

Også i ROMU markerer julen på én gang afslutninger og nye begyndelser. Julemarkederne, juleudstillingerne, juletræssalg og julehandelen i museumsbutikkerne udgør årets sidste store indsatser, der åbner og udbreder kulturarven for vores besøgende. Efter juleferien venter en ny sæson med spændende udstillinger og innovative programmer for borgerne.

I en videre forstand har hele år 2024 været præget af markante afslutninger og nye tider for museumsorganisationen med de ti besøgssteder omkring den smukke Roskilde Fjord.

Fra drøm til virkelighed med rumfornemmelse

Efter mange års arbejde lykkedes det ved årets afslutning, med ROMU i en ledende rolle, at samle 126,5 millioner kroner til et nyt formidlingscenter ved Roskilde Domkirke. Siden 1995 har domkirken været på UNESCO’s prestigefyldte liste over verdensarv. Dermed er mere end 29 års forventningsfuldt arbejde med at udvikle og skaffe midler til et ambitiøst verdensarvscenter nu afsluttet. På et pressemøde den 2. december i Det Kongelige Palæ blev planerne for det nye projekt præsenteret, og det har nu samlet bred opbakning. Fasen med fundraising er ovre, og vi ser frem til fire års nyt arbejde med formgivning og udførelse i et bredt og stærkt samarbejde i og omkring domkirkebyen.

Flere andre store og langvarige projekter er også blevet realiseret i 2024. Årtiers drømme om en større foredragssal og bedre faciliteter på Lejre Museum er blevet indfriet. Med astronaut Andreas Mogensen som gæstetaler kunne ROMU i slutningen af oktober indvie en ny, funktionel foredragssal, samt en skolestue og et nyt køkken. Disse forbedringer giver os mulighed for at imødekomme endnu flere brugerbehov i årene, der kommer.

Store forskningsindsatser i mål

Resultaterne af årtiers arkæologiske undersøgelser ved Stålmosegård i Vindinge, lige uden for Roskilde, blev også offentliggjort i 2024 i et anerkendt referenceværk på 526 rigt illustrerede sider. Museumsinspektør emerita Mette Høj, som har været den drivende kraft i projektet, kunne dermed krone sin lange karriere i museumsorganisationen med en udgivelse, der også markerer starten på en serie med yderligere to værker om jernalderens Vindinge.

Arkæolog Jens Winther Johannsen afsluttede i 2024 sit ph.d.-projekt om bronzealderens begyndelse, baseret på et righoldigt materiale fra området omkring Roskilde Fjord. Afhandlingen består af en række faglige artikler, der vil blive offentliggjort i nogle af de mest anerkendte internationale tidsskrifter inden for feltet. Dette lover godt for vores fremtidige forskningsindsatser.

Konservator Camilla Bastholm afsluttede også sit ph.d.-studium med fokus på skimmelsvamp i magasinerne på 11 forskellige museer i Danmark. Hendes afhandling blev forsvaret med stor anerkendelse på Nationalmuseet, og den opfordrer til yderligere studier inden for dette relevante og ofte oversete emne.

Så kom museumsreformen i hus

År 2024 vil i den danske museumsbranche især blive husket for museumsreformen. Med et omfattende politisk forlig blev adskillige års bestræbelser omsat til en aftale, der fundamentalt ændrer rammerne for de statsanerkendte museer, herunder ROMU. Med en årlig omsætning på tæt ved 50 millioner kroner, over 100 ansatte på kontrakt og mere end 160.000 gæster ind og ud ad dørene, også i 2024, hører ROMU til blandt den største tredjedel af landets museer.

Økonomisk set tyder bilagsmaterialet på, at ROMU vil bevare sine tildelinger af statsmidler efter reformen. I forhold til prestige og anerkendelse har vi nået en vigtig milepæl med vores samlinger, som nu er vurderet som værende af national relevans. Dette skyldes især vores genstande fra Lejres rige kulturarv og det indsamlede materiale om dansk rockhistorie. Sammen med Vikingeskibsmuseet er ROMU det eneste kulturhistoriske museum i den sjællandske region med en så høj kategorisering.

Vi ønsker naturligvis at nå endnu højere op i fremtiden, men vi er stolte af den anerkendelse, vi har opnået, som efter reformen ligger på niveau med H.C. Andersens Hus i Odense og Københavns Museum.

Museer husker på traditioner

Tiden op til jul og nytår er en særligt god anledning til at reflektere over det forgangne år og se fremad. For museer såvel som for familier, enkeltpersoner og venner. Hvad har været det største, der er sket for dig i år? Hvad drømmer du om i det kommende år?

For mange er et besøg på et museum en oplevelse, der skiller sig ud. Den hyggelige stemning til Sankt Hans på Færgegården eller til plantemarked ved Tadre Mølle. Den charmerende atmosfære, mens man ventede med børnene på hestevognen i Lützhøfts Købmandsgård. Den sjove tur med skolen til rockmuseet, iført udklædning som popstjerne. Den stolte følelse som borger ved at stå ved en åben arkæologisk udgravning i Egedal, i Vindinge eller i Vinge. Eller måske oplevelsen af at komme helt tæt på den velpolerede veteran-brandbil, der var udstillet i museumsgården på Roskilde Museum.

Juleaften og i juledagene står tiden næsten stille. Der er en form for hul i tiden lige der, hvor meget slutter og meget nyt er lige ved at begynde. Ganske symbolsk danses der i ring omkring juletræet. Og lige så slående handler de fleste julesalmer og julesange om glæde, om kærlighed, om drømme, om håb. For det er netop i denne tid, vi finder glæden ved traditioner og ved hinanden.

Mere end nogen anden tid på året trykker samfundet på ”standby” i julen. Mens vi venter og leder efter balancen mellem det, der slutter, og det nye, der snart skal begynde.

Med disse juletanker ønsker jeg de tusindvis af gæster fra ROMUs ti besøgssteder en højtid fyldt med ro, fred og tid til nærvær.

Museerne husker på traditionerne og bringer historien til live. I en tid med opbrud og uro tilbyder museerne rum til ro og eftertanke, oplysende oplevelser og samvær.

Tak for hvert besøg. Tak til alle, der har støttet og bakket op om arbejdet med den kulturarv, som forener os. Tak for alt, der endte godt. Og på hjerteligt gensyn til nye og spændende begyndelser med museerne for både børn og voksne i 2025.

GLÆDELIG JUL OG RIGTIG GODT NYTÅR!