ARKIV

Middelalderens Roskilde artikler

Nye tider

Nye tider

Fra første til sidste dag bød 2023 på store forandringer, ændrede omstændigheder, nye beslutninger, vilde rejser og store fund, fortæller museumsdirektør i denne introduktion til årsskrift fra museumsorganisationen ROMU.

læs mere
X
post-8437

Roskilde brænder! – ny spotudstilling åbner 18. juni på Roskilde Museum

BEGIVENHED

Roskilde brænder! – ny spotudstilling åbner 18. juni på Roskilde Museum

 

20.03.2024

Branden på Lindenborg kro i 1967. Foto: Gorm Grove

I anledningen af Roskilde Brandvæsens 150 års jubilæum åbner spot-udstillingen ’Roskilde brænder!’ 18. juni i den gamle brandstation, som i dag huser Roskilde Museum.

Glæd dig til, i udstillingen og på sommerens byvandringer, at få indblik i de store by-brande, der hærgede Roskilde i byens ældste historie – og se hvordan brandvæsnet har udviklet sig fra sin oprettelse i 1874 frem til i dag.

Du kan komme tæt på brandmændenes dramatiske historie om indsatser ved store brande, som du måske selv kan huske: branden i Roskilde Domkirke i 1968 og Solum-branden i 2021. Hele sommeren er der aktiviteter for børn og nysgerrige voksne.

På åbningsdagen fortæller beredskabsdirektør Lars Robétjé kl. 19-21 om branden i domkirken i 1968 og giver et indblik i brandvæsnet dengang og i dag. Omkring 250 mand deltog i slukningsarbejdet af branden – hvoraf pensioneret vicebrandinspektør Ebbe Bødker på foredragsaftenen vil dele beretninger og minder fra branden og livet på brandstationen.

Læs mere og køb billet her: Foredrag: Domkirken brænder! v/beredskabsdirektør Lars Robétjé | Billetter | Roskilde | Samfund & Kultur | Billetto — Denmark

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV 
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I DIN INDBAKKE

post-2255

Lützhøfts Købmandsgaard tager en bid Roskilde-historie med til København

BEGIVENHED

Lützhøfts Købmandsgaard tager en bid Roskilde-historie med til København

Af Lene Steinbeck

09.03.2023

Et museum er langt fra kun udstillede genstande. Det ved museumsinspektør Jakob Caspersen, der vil gøre sit for, at den autentiske stemning fra Lützhøfts Købmandsgaard følger med ind på standen til Historiske Dage. Her kan man besøge butikken til en snak om det gode købmandskab, de historisk korrekte varer, og hvad man ellers kan vende over en købmandsdisk. Foto: Martin Harvøe Kristensen/ROMU

I marts åbner Lützhøfts Købmandsgaard for en kort bemærkning en filial i hovedstaden. Det lille Roskilde-museum er nemlig for første gang med, når festivalen Historiske Dage bliver afviklet i Øksnehallen den 18.-19. marts. Her kan historieinteresserede fra hele landet få et indblik i livet bag disken i Roskildes gamle købmandsgård for 100 år siden.

En mobil købmandsdisk, et klingende kasseapparat, bunker af bolsjer og al den stemning, der overhovedet kan opdrives. Sådan lyder pakkelisten, når Lützhøfts Købmandsgård i marts tager på et lille, udenbys weekendophold. Museet skal deltage ved Historiske Dage i København, og her kommer festivalens besøgende til at kunne opleve en fuldt udstyret købmandsbutik med historisk korrekte varer fra 1920’ernes Roskilde.

”Kommiserne står klar bag disken til at demonstrere det gamle købmandshåndværk, mens vi fortæller gode historier om varerne, butikken og livet på Købmandsgården for 100 år siden. Der er smagsprøver på snapse og likører, som var populære på den tid, og man kan købe bolsjer i håndfoldede kræmmerhuse, som bliver vejet på en gammeldags vægt og slået ind på et gammelt kasseapparat. Vi indretter vores stand, så den minder så meget som muligt om butikken hjemme i Roskilde,” fortæller Jakob Caspersen, der er museumsinspektør i den gamle købmandsgård, som er et besøgssted under museumskoncernen ROMU.

En bid af Roskildes historie

Festivalen samler over en weekend en række kulturinstitutioner, der beskæftiger sig med historie, og på fem scener afvikles hele weekenden et program med samtaler og oplæg fra blandt andet forfattere, historikere og journalister. Det er første gang, Købmandsgården deltager på festivalen. Men det er lidt en drøm, der går i opfyldelse, når museet tager en del af Roskildes historie med rundt på turné.

”Vi har den her dejlige købmandsdisk på hjul, og den vil vi gerne bruge meget mere. Det her er en oplagt mulighed for at lave en sjov og anderledes stand. Jeg tror ikke, at de andre museer på samme måde kan tage så stor en del af deres udstillingsoplevelse med på festivalen. Vi håber, det kan være med til at skabe opmærksomhed om os selv som et lille museum, men også om Roskilde, og hvad den som by har tilbyde for historiske interesserede,” siger Jakob Carstensen.

Museet i Ringstedgade holder lukket den 17. og 18. marts for at gøre klar og lave pop up-butik i København. Kan man ikke undvære sine bolsjer og sin likør, er der råd for det: Tag en tur på Historiske Dage og oplev en lille bid af Roskildes historie i helt nye rammer.

Det er Folkeuniversitetet i Aarhus, Emdrup og Herning, der står bag Historiske Dage. Festivalen afvikles i Øksnehallen den 18.-19. marts. Man kan se programmet og købe billet på www.historiskedage.dk

post-6205

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

BEGIVENHED

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

26.05.2023

Et historisk teaterstykke udspiller sig på gårdspladsen et par gange i løbet af dagen, når Gl. Kongsgård fejrer begyndelsen på en ny sæson. Foto: ROMU

Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.

Gamle håndværk får et særligt fokus ved årets åbning. Her kan gæsterne opleve boder med salg af håndværksvarer og demonstration af b.la. plantefarvning, pilefletning, hørproduktion, båndvævning og produktion af strådyr.

”Der vil også være mulighed for at prøve kræfter med at slå med le og støbe sit eget lys. Så børnene kan få sig en sjov dag med gamle lege, og alle kan prøve lykken i en omgang hønsebingo. Det plejer at være ganske underholdende!” fortæller Maja Kvamm, der arbejder på Lejre Museum.

Gl. Kongsgaard er en fæstegård fra 1700-tallet, der ligger i hjertet af Gl. Lejre. Gårdens frivillige havehold, der hele sommeren holder gården åben med salg af kaffe og kage, vil vise rundt i den gamle gård med de smukke møbler og fortælle om den historiske have, som står med originale planter fra 1800-tallet. Hele dagen akkompagneres af lystig spillemandsmusik og et par gange vil et historisk teaterstykke udspille sig på gårdspladsen.

Lejre Museumsforening står for salg af sandwich, mens Gl. Kongsgårds frivillige sælger lækre kager og kaffe med på-tår.

Tag en dag ud af kalenderen og kom til en hyggelig sommerdag i Gl. Lejre.

”Vi glæder os alle sammen til at tage imod nye som gamle gæster til årets hyggelige sæsonåbning, og vi håber at gæsterne har lyst til at komme igen henover sommeren”, fortæller Else Kristiansen og Vivian Møller, der begge er medlemmer af det frivillige havehold.

Gl. Kongsgaard holder i sommersæsonen åbent torsdage og søndage kl. 13-16 i juni, juli og august med gratis adgang til det smukke stuehus og salg af kaffe og kage.

Tid, pris og sted

4. juni 2023, kl. 11:00-16:00

Gratis

Gl. Kongsgård, Orehøjvej 12, 4320 Lejre

OBS. Vær opmærksom på, at renoveringen af broen over Holbækmotorvejen (dvs. på Orehøjvej ved Gevninge) kan have betydning for din rute til Gl. Kongsgaard.

Vild med sagnkonger, vikinger og jernalderarkæologi? Skal du være med til at få Lejre tilbage i danmarkshistorien?
Så skal du tilmelde dig Lejre Museums nyhedsbrev, hvor du månedligt vil modtage artikler, nyheder og spændende historier.

FLERE NYHEDER OG ARTIKLER FRA LEJRE MUSEUM

Grundlovsdag på Lejre Museum

Grundlovsdag på Lejre Museum

På Grundlovsdag den 5. juni inviterer Roskilde Museum til hyggeligt samvær og fællessang, hvor vi med historiefortællinger og nærværet til Roskilde by omfavner grundloven gennem tale fra ROMUs direktør Morten Thomsen Højsgaard og musik akkompagneret af Line Rosenlund.

læs mere
LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

Ved du, hvor Harald Hildetand eftersigende er begravet? Eller kender du historien om gudinden Nerthus i Herthadalen? Lejreområdets naturskønne landskab er sprængfyldt med fascinerende historier – og hele sommeren kan du høre nogen af dem, når Lejre Museum i samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske forening og lokale lodsejere inviterer på gratis historiske vandreture i lejreområdet.

læs mere
[{ _i=”0″ _address=”4.0.0.0″ /]

post-19301

Et gammelt mosaikgulv afslører nyt om middelalderens byggeteknikker

BEGIVENHED

Et gammelt mosaikgulv afslører nyt om middelalderens byggeteknikker

01.04.2024

Af Lene Steinbeck

Som det ofte er tilfældet med undersøgelser, så giver det lige så mange nye spørgsmål som svar. Jesper Langkilde håber i fremtiden at kunne komme endnu nærmere en datering og et oprindelsessted på fliserne i mosaikgulvet i ruinen af Sankt Laurentii Kirke. Foto: ROMU

Kan et 1000 år gammelt flisegulv fortælle nye historier? I høj grad. I den gamle ruin af Sankt Laurentii Kirke midt i Roskilde har nye undersøgelser af et smukt mosaikgulv givet spændende resultater. Om kirken og om byen – men også om nye teknologier, der revolutionerede byggeriet og arkitekturen i middelalderen.

Under Stændertorvet i Roskilde kan man se resterne af Sankt Laurentii Kirke. Oprindeligt stod her en trækirke fra 1000-tallet, som senere, omkring år 1125, blev erstattet af en frådstenskirke. Kirkens gulv findes stadig: Et smukt, gammelt mosaikgulv, hvor sorte og røde teglsten danner et imponerende roset-mønster. Gulvet blev opdaget ved den første arkæologiske udgravning af kirkeruinen i 1931.

”Dengang kunne man godt se, at det her gulv var noget specielt. Det så meget fremmedartet ud. Man kendte ikke – og har heller ikke siden fundet – noget, der ligner i hele Skandinavien. Så allerede på det tidspunkt spekulerede man i, om det kunne være importeret. Derfor har min indgangsvinkel været at prøve at finde ud af, hvor fliserne er lavet henne.” fortæller Jesper Langkilde.

Han er arkæolog og museumsinspektør ved museumskoncernen ROMU. I artiklen ’An Exceptional Twelfth-Century Tile Floor, Its Origins and the Network Behind It: Compositional Analysis of Tiles from St. Lawrence Church in Roskilde, Denmark’ fremlægger han resultaterne af sit arbejde med at dykke ned i flisernes historie.

Der var faktisk teglproduktion i Roskilde i middelalderen. ROMU’s arkæologer har tidligere udgravet teglovne, der blev brugt til at brænde lokalt ler til teglsten. Det har givet Jesper Langkilde en referenceramme til at undersøge, om gulvfliserne fra Sankt Laurentii er herfra.

Mønsteret i gulvet er en mosaik af sorte og røde teglstenstrekanter, der danner koncentriske cirkler. I alt menes der at være brugt 3.500 fliser med en samlet vægt på næsten 3,5 tons teglsten, der sandsynligvis stammer fra Sydeuropa. Foto: ROMU

Sandsynligvis fra Sydeuropa

Ved at sammenligne grundstofferne i mosaik-fliserne med fund i teglovnene kan han konstatere, at leret i fliserne ikke er hjemligt. Faktisk var prøverne så forskellige, at Langkilde vurderer teglfliserne fra Sankt Laurentii til at være produceret i det centrale eller sydlige Europa. Og det bakkes op af andre fund.

”Når vi ser på, hvad vi kender af den slags teglgulve, findes der nogle i det vestlige Tyskland, som ligner og har nogenlunde samme datering fra midten af 1100-tallet. Så et bud kunne være, at det kom derfra,” siger Jesper Langkilde.

Det har ikke været nogen nem opgave at få fragtet de omkring 3.500 fliser til Roskilde. Jesper Langkilde har udregnet den samlede vægt til omkring 3,5 tons fliser, som sandsynligvis er kommet til Roskilde med skib.

”Men selv om det var en betydelig vægtmængde at flytte, kunne det nok svare sig at få det lavet i for eksempel Tyskland. I stedet for at sende et helt hold af specialiserede håndværkere, som skulle bygge ovne og producere stenene i Danmark, kunne man nøjes med at sende en enkelt mand, der fungerede som byggeleder, og som kunne vejlede og dirigere de lokale håndværkere, når gulvet skulle lægges” fortæller Jesper Langkilde.

Det kan også forklare, hvorfor man ikke har fundet lignende gulve andre steder: Viden om, hvordan fliserne er lavet, er simpelthen ikke kommet med til Danmark.

”Noget tyder på, at fliserne i Skt. Laurentii godt kunne være blandt det tidligste brug af tegl, vi kender til.”

Banebrydende teglteknikker

Undervejs i undersøgelserne dukkede endnu en undren op hos Jesper Langkilde. For fliserne er af tegl. De ældste teglbyggerier herhjemme er fra omkring år 1160, hvor Valdemar den Store menes at være den første i Danmark til at bygge med de ’bagte sten’, som der står på en blyplade fundet i hans grav i Ringsted Kirke. Kirken er sammen med Sorø Klosterkirke netop en af de tidligste teglstensbyggerier, faktisk i hele norden, og kort efter blev også Roskilde Domkirke opført som et tidligt eksempel på et stort teglstensbyggeri i Danmark.

”Men noget tyder på, at fliserne i Skt. Laurentii godt kunne være blandt den tidligste brug af tegl, vi kender til. De ligger i den frådstenskirke, som vi har dateret til omkring 1125. Flisegulvet er ikke det første gulv, men ligger som nummer to, direkte oven på det ældste mørtelgulv. Det tyder på, at der nok ikke er gået så lang tid fra, at kirken blev bygget, til flisegulvet er blevet lagt. I min forestilling sker det i midten af 1100-tallet,” fortæller Jesper Langkilde.

Hvis det passer, så skal vi til at se på en omskrivelse af, hvornår og hvordan tegl blev udbredt i Danmark. Og det er ikke uvæsentligt. For netop brugen af tegl var en revolution inden for byggekunsten. Udover, at det visuelt og arkitektonisk åbnede for nye muligheder, var det også en stor sikkerhedsmæssig progression. Tegl er et langt mere brandsikkert materiale end fx halm og træ, så både tag og murværk af tegl ydede bedre beskyttelse mod en af middelalderens helt store farer: Ilden.

”Hvis en datering på gulvet kommer ned før midten af 1100-tallet, er det måske et tegn på, at man brugte tegl til mindre opgaver, inden man begyndte at bygge med mursten. Altså, at den første brug af tegl var gulvfliser eller tagsten. Derfor synes jeg, det ville være interessant med en mere præcis datering. Det ville måske pege på, at udbredelsen af tegl i Danmark skete i forskellige tempi,” fortæller Jesper Langkilde.

Mosaikgulvet blev opdaget i 1931, da arkæologer fra Nationalmuseet udgravede den østlige del af de tilbageværende ruiner af Sankt Laurentii Kirke. Foto: Nationalmuseet.

Ideernes byttecentral

Både som æstetisk og arkitektonisk spydspids er kirkegulvet i Roskilde med til at fortælle om byen ved fjorden. Et velstående magtcentrum med et højtudviklet netværk ud i Europa.

”Det var et sted, som flyttede ideer, materialer og mennesker. Der har været udlændinge her i byen, både kirkefolk, handlende, købmænd, håndværkere. Roskilde var et knudepunkt, der tiltrak en hel masse, fordi det især kirkeligt var et magtcenter med et betydeligt bispesæde. Den var også vigtig for kongemagten, så der er ingen tvivl om, at det var en helt særlig by i Danmark i middelalderen.”

Derfor skeler han også til kirken, når han prøver at forestille sig, hvem der har taget initiativ til mosaikgulvet. Oplagt, fordi det ligger i en kirke. Men også med tanke på, hvem der havde mulighed for det. For det har både krævet ressourcer og udsyn.

”På det her tidspunkt bevægede kirkens folk sig meget rundt i Europa, hvor de blandt andet tog deres uddannelser. Da kan de godt have set den slags gulve. Så det vidner altså om det kirkeliges internationale miljø og netværk, hvor ting og ideer flytter sig hurtigt.”

Sankt Laurentii Kirke var oprindeligt en trækirke, der lå for enden af Roskildes livlige og befærdede handelsstrøg, Algade. Omkring 1125 blev kirken genopført i frådsten, og kort herefter, vurderer arkæolog Jesper Langkilde, fik den sit smukke mosaikgulv. Mens Roskilde Domkirke lå lidt mere tilbagetrukket, var omgivet af mur og voldgrav og primært var elitens kirke, var Sankt Laurentii mere tilgængelig for byens beboere. Det var altså i højere grad en kirke for folket.

Ruinen efter Sankt Laurentii Kirke kan i dag opleves som en del af besøgsstedet Sankt Laurentius, der ud over ruinen under jorden også giver adgang til det senere opførte kirketårn over jorden.

Læs mere om besøg i Sankt Laurentius her

Jesper Langkilde er middelalderarkæolog og museumsinspektør på ROMU. Han har undersøgt mosaikgulvet i ruinen af Sankt Laurentii Kirke i Roskilde. Resultaterne har han beskrevet i artiklen ’An Exceptional Twelfth-Century Tile Floor, Its Origins and the Network Behind It: Compositional Analysis of Tiles from St. Lawrence Church in Roskilde, Denmark’.

Følg artikelserien i foråret 2024 

Danmarks statsanerkendte museer bidrager løbende til ny viden. I denne artikelserie fortæller højt specialiserede medarbejdere fra museumsorganisationen ROMU om deres aktuelle forskningsprojekter.

Alle artiklerne bygger på fagfællebedømte værker, der er udgivet inden for de seneste år.

Cirka hver 14. dag hele foråret 2024 udgives en ny artikel.

Følg med her 

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.

Grundlovsdag på Lejre Museum

Grundlovsdag på Lejre Museum

På Grundlovsdag den 5. juni inviterer Roskilde Museum til hyggeligt samvær og fællessang, hvor vi med historiefortællinger og nærværet til Roskilde by omfavner grundloven gennem tale fra ROMUs direktør Morten Thomsen Højsgaard og musik akkompagneret af Line Rosenlund.

LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

Ved du, hvor Harald Hildetand eftersigende er begravet? Eller kender du historien om gudinden Nerthus i Herthadalen? Lejreområdets naturskønne landskab er sprængfyldt med fascinerende historier – og hele sommeren kan du høre nogen af dem, når Lejre Museum i samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske forening og lokale lodsejere inviterer på gratis historiske vandreture i lejreområdet.

Magisk vinterferie på Lejre Museum

Magisk vinterferie på Lejre Museum

Hele familien kan opleve vølvernes forunderlige og magiske verden, når Lejre Museum inviterer til en kombineret rundvisning og kreativt værksted i vinterferien.

Hvem var… runeristerne?

Hvem var… runeristerne?

Hvem var menneskene der levede, da Lejre var et kongesæde? Sådan spørger Lejre Museum i en foredragsrække, der løber i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.
Den internationalt anerkendte runolog og ph.d., Lisbeth Imer fra Nationalmuseet, var første foredragsholder, og hendes arbejde med runeindskrifter skulle give svar på spørgsmålet ”Hvem var runeristerne?”

Foredragsrække kaster lys på menneskene i Lejres storhedstid

Foredragsrække kaster lys på menneskene i Lejres storhedstid

Hvem var menneskene, der levede, da Lejre var et kongesæde? Spørgsmålet vil blive undersøgt i ny foredragsrække på Lejre Museum i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.

Planterester vidner om oldtidsmenneskers livstil

Planterester vidner om oldtidsmenneskers livstil

Torsdag den 8. december byder Lejre Museum, i samarbejde med Lejre Museumsforening, velkommen til foredrag med arkæobotaniker Sabine Karg om brug af planter som råstof gennem historien.

Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Det angelsaksiske kvad om helten Beowulfs strabadser er kendt i hele verden. Det inspirerede Tolkien til Ringenes Herre og Hobbitten, og har stået på pensumlisten for mange engelske skolebørn gennem generationer. Herhjemme er det derimod næsten ukendt. Og det er egentlig mærkeligt. For selv om kvadet ikke konkret kan fortælle om livet i vikingetidens Lejre, så knytter det sig tæt til stedet – og rummer nøglen til en forståelse af Lejre som et mystisk og sagnomspundet sted.

Hugin og Munin indtager Lejre Museum

Hugin og Munin indtager Lejre Museum

I efterårsferien zoomer Lejre Museum ind på Odin – og ikke mindst hans to flyvende informanter, ravnene Hugin og Munin. Der vil være ravneaktiviteter for store og små, en ravneekspert og missioner, der skal løses. Så puds fjerene og tag familien med til Lejre i uge 42.

post-9488

GLEMTE KRISTUS-FIGURER UNDGIK FARER I ÅRHUNDREDER

BEGIVENHED

Glemte Kristus-figurer undgik farer i århundreder

Af middelalderarkæolog Jesper Langkilde

Det ældste af korbuekrucifikserne fra Lyndby kirke fra slutningen af 1200-tallet hænger i dag på Roskilde Museum. Krucifikset er en blanding af den ældre romanske og 1200-tallets nye gotiske stil. Krucifikset blev gemt væk på kirkeloftet måske allerede i senmiddelalderen, hvor kirken fik et nyt krucifiks. I 1945 blev det gamle krucifiks fundet frem igen og indleveret til Roskilde Museum. Foto Daniel Tarkan Nacak Rasmussen

Når alle landets kirker i den kommende påske står tomme, vil altertavler, kirkekunst og krucifikser også mangle beskuere. Den situation har et par markante genstande fra middelalderen i Roskilde Museums udstilling været i før – krucifikserne fra Lyndby kirke.

I Roskilde Museums udstilling om middelalderen hænger på væggen to store Kristusfigurer af træ. Den ene uden kors og den anden med. Begge har i middelalderen siddet som såkaldte korbuekrucifikser i Lyndby kirke ca. 10 km vest for Roskilde – det ene fra slutningen af 1200-tallet og det andet fra den sene del af middelalderen omkring år 1500.

Begge er de gemt væk på kirkeloftet, det ældste måske allerede i middelalderen, det andet formentlig i 1700-tallet. Her lå de så og samlede støv til de blev fundet frem igen i 1945 og indleveret til Roskilde Museum.

Ødelagte krucifikser og en skjult skat

At de to krucifikser på denne måde blev bevaret er heldigt, da mange af middelalderens krucifikser rundt om i landets kirker i tiden efter middelalderen og helt frem til 1800-tallet er blevet ødelagt. Et grelt eksempel kendes fra Roskilde Domkirke, hvor en kæmpe krucifiksgruppe fra 1200-tallet i 1806 blev solgt på auktion og hugget op som brænde. I dag ville det være en kriminel handling, men den gang var synet på fortidsminders værdi et andet.

Ved kløvningen af Kristusfigurens hoved faldt et smukt byzantisk relikviekors fra 1100-tallet af guld og emalje ud, som havde været gemt i hovedet. Heldigvis kunne finderen se, at dette var noget særligt, og det blev indleveret til Nationalmuseet, hvor Kristusfigurens kløvede hoved og det berømte kors – i dag kendt som ”Roskildekorset” – kan ses i udstillingerne.

Bevarede krucifikser i danske kirker

Selvom meget er ødelagt, findes der dog stadig en stor mængde bevarede middelalderlige korbuekrucifikser i danske kirker. Oprindeligt havde krucifikserne en meget fremtrædende placering, ophængt i åbningen mellem kirkens skib og kor, kaldet korbuen, så de var synlige for alle i kirken. Kristusfigurerne var udskåret af træ, bemalet og i mange tilfælde i noget nær naturlig størrelse.

Man kan forestille sig, at de ligesom kirkernes kalkmalerier må have gjort stort indtryk i en tid med få billedlige fremstillinger. I dag er de fleste af de bevarede krucifikser flyttet til andre mindre fremtrædende placeringer i kirkerne, oftest på en af kirkeskibets vægge. I alt er der bevaret godt 800 middelalderlige krucifikser i danske kirker.

Af disse er langt de fleste fra senmiddelalderen, mens kun ca. 100 kan dateres til 1200-tallet og de ældste otte til 1100-tallet.

Det ældste krucifiks fra Lyndby og den lidende Kristus

Af de to krucifikser fra Lyndby er det ældste derfor det mest sjældne og interessante. Krucifikset er et eksempel på en blanding af gotikkens fremstilling af Kristus som lidende på korset, der blev udbredt i Danmark i 1200-tallet, og den ældre romanske stil hvor Kristus blev fremstillet som en triumferende, stærk og levende konge, som vi f.eks. kender det fra Jellingstenen og Åbykrucifikset.

Her vises Kristus i opretstående figur med løftet hoved, kongekrone, åbne øjne, og fødderne samlet ved siden af hinanden.

I modsætning hertil fik Kristusfiguren i gotikken tornekrone, hængende hoved og krop, lukkede øjne og fødderne placeret over hinanden, så man fik en meget mere realistisk fremstilling af korsfæstelsen og den lidende og døende Kristus. Det er et skifte, der formentlig afspejler forandringer i tidens teologi fra vægt på det guddommelige i den opstandne Jesus til en større vægt på Jesus som menneske, der blev pint og dræbt på korset.

Lyndbyfiguren har mærker efter en kongekrone, øjnene er åbne og kroppen i næsten lodret stilling. Kun det lidt hængende hoved, lændeklædets udformning og føddernes position over hinanden viser gotiske træk.

Det udtryksfulde ansigt er skåret i træ og har været bemalet med åbne øjne og skæg. Der er spor efter, at figuren oprindeligt har haft en kongekrone, som på de ældre romanske krucifikser. Senere har figuren fået skiftet kongekronen ud med en tornekrone, som det ses på gotikkens krucifikser. Figuren er formentlig fremstillet i et træskærerværksted i Roskilde i slutningen af 1200-tallet. Foto: ROMU

Franske forbindelser og værksteder i Roskilde

Gotikkens forandringer af kirkekunst og arkitektur havde sit udspring i Nordfrankrig i sidste halvdel af 1100-tallet, og i Roskilde kendes der flere eksempler på tætte forbindelser til Frankrig i denne periode. F.eks. i domkirkens ældste dele fra slutningen af 1100-tallet, der regnes for det tidligste danske eksempel på gotisk arkitektur med inspiration fra franske katedraler.

Også den tidligere nævnte krucifiksgruppe fra domkirken må regnes for fransk gotik af høj klasse – enten som import eller udført af franske kunsthåndværkere i værksteder i det tidlige 1200-tals Roskilde.

Da Lyndbykrucifikset med al sandsynlighed er fremstillet i Roskilde, peger det på, at værkstederne fra et fransk påvirket højdepunkt i begyndelsen af 1200-tallet, mod århundredets slutning faldt tilbage mod gamle ”romanske” vaner. Måske er det ”umoderne” krucifiks derfor pakket væk på kirkeloftet allerede i senmiddelalderen og afløst af det nyere, som nu hænger ved siden af på Roskilde Museum.

Selvom krucifikserne må mangle beskuere i den kommende påske, skal de nok klare det – de har prøvet det før – men for vores egen skyld kan vi glæde os til, at det igen bliver muligt at gå i kirke og på museum og betragte denne vigtige del af vores kulturarv.

Læs flere artikler her.

Eller læs mere om Roskilde Museum her

post-3000

Oplev sjove sommersøndage for hele familien på Tadre Mølle

BEGIVENHED

Oplev sjove sommersøndage for hele familien på Tadre Mølle

19.06.2023

 Foto: ROMU

Over fire søndage i juli inviterer Tadre Mølle børn og deres familier til spændende aktiviteter. Kreative naturkunstværker udformes, naturen skal udforskes og brød skal bages i den gamle stenovn.

Sommer og søndag er i hvert fald på plads. Om der også kommer sol til de, der finder vej til Tadre Mølles alsidige og hyggelige ferieaktiviteter, må tiden vise. Men næsten uanset vejret bliver der gode muligheder for at få sig en feriesøndag fyldt med fælles oplevelser på tværs af generationer ved den kulturhistoriske perle i Elverdamsdalen.

Kreativt naturværksted

På det kreative naturværksted på Tadre Mølle skal børn og deres familier slippe deres indre kunstner løs og lave flotte kunstværker af de naturmaterialer, der findes rundt om møllen.

”Kyndige krea-vejledere vil hjælpe de besøgende med at skabe smukke kreationer af naturens materialer. Kun fantasien sætter grænser, når de besøgende gennem denne kreative aktivitet kommer tæt på naturen og skaber hyggeligt samvær,” siger museumsmedarbejder Maja Kvamm.

Det kreative naturværksted finder sted den 2. juli fra klokken 12:00-15:00.

Naturdage
Hele familien er inviteret, når Tadre Mølle holder naturdag i den smukke Elverdamsdal. Kyndige naturvejleder fra Nationalpark Skjoldungernes Land vil udstyre børn og deres familier med grej til at gå på opdagelse i naturens liv omkring den gamle vandmølle.

”Den kulturhistoriske perle Tadre Mølle ligger omgivet af smuk natur i Elverdamsdalen, og denne dag er der ekstra mulighed for at komme helt tæt på det krible- krablende liv, der findes ved møllen,” siger Maja Kvamm.

Naturdage på Tadre Mølle finder sted søndag den 16. juli og 23. juli fra klokken 11:00-14:00.

Bagedag
Den, der kommer først til mølle, får først malet melet. Korn skal kværnes til mel, og brød skal bages i Tadre Mølles gamle stenovn, når der inviteres til bagedag for hele familien.

”Oplev naturens kræfter, når den gamle vandmølle forvandler korn til mel. Få hænderne i dejen og mærk de gamle traditioner på egen krop. Der vil være forskellige aktiviteter på dagen, så alle familiens medlemmer kan sætte sanserne i brug,” siger Maja Kvamm.

Bagedagen på Tadre Mølle finder sted søndag den 20. juli fra kl. 12:00-16:00.

Billetter til alle arrangementer kan købes i Møllecafeen. Børn er gratis.

    MERE INDHOLD FRA TADRE MØLLE

    Tadre Mølle kalder til Kildemarked

    Tadre Mølle kalder til Kildemarked

    Søndag den 25. juni inviterer ROMU i samarbejde med Tadre Mølles Venner til en herlig markedsdag på den gamle møllegård. Kom og vær med, når den danske sommer står i pragt, og nyd den dejlige sommerstemning i Elverdamsdalen.

    post-19301

    Et gammelt mosaikgulv afslører nyt om middelalderens byggeteknikker

    BEGIVENHED

    Et gammelt mosaikgulv afslører nyt om middelalderens byggeteknikker

    01.04.2024

    Af Lene Steinbeck

    Som det ofte er tilfældet med undersøgelser, så giver det lige så mange nye spørgsmål som svar. Jesper Langkilde håber i fremtiden at kunne komme endnu nærmere en datering og et oprindelsessted på fliserne i mosaikgulvet i ruinen af Sankt Laurentii Kirke. Foto: ROMU

    Kan et 1000 år gammelt flisegulv fortælle nye historier? I høj grad. I den gamle ruin af Sankt Laurentii Kirke midt i Roskilde har nye undersøgelser af et smukt mosaikgulv givet spændende resultater. Om kirken og om byen – men også om nye teknologier, der revolutionerede byggeriet og arkitekturen i middelalderen.

    Under Stændertorvet i Roskilde kan man se resterne af Sankt Laurentii Kirke. Oprindeligt stod her en trækirke fra 1000-tallet, som senere, omkring år 1125, blev erstattet af en frådstenskirke. Kirkens gulv findes stadig: Et smukt, gammelt mosaikgulv, hvor sorte og røde teglsten danner et imponerende roset-mønster. Gulvet blev opdaget ved den første arkæologiske udgravning af kirkeruinen i 1931.

    ”Dengang kunne man godt se, at det her gulv var noget specielt. Det så meget fremmedartet ud. Man kendte ikke – og har heller ikke siden fundet – noget, der ligner i hele Skandinavien. Så allerede på det tidspunkt spekulerede man i, om det kunne være importeret. Derfor har min indgangsvinkel været at prøve at finde ud af, hvor fliserne er lavet henne.” fortæller Jesper Langkilde.

    Han er arkæolog og museumsinspektør ved museumskoncernen ROMU. I artiklen ’An Exceptional Twelfth-Century Tile Floor, Its Origins and the Network Behind It: Compositional Analysis of Tiles from St. Lawrence Church in Roskilde, Denmark’ fremlægger han resultaterne af sit arbejde med at dykke ned i flisernes historie.

    Der var faktisk teglproduktion i Roskilde i middelalderen. ROMU’s arkæologer har tidligere udgravet teglovne, der blev brugt til at brænde lokalt ler til teglsten. Det har givet Jesper Langkilde en referenceramme til at undersøge, om gulvfliserne fra Sankt Laurentii er herfra.

    Mønsteret i gulvet er en mosaik af sorte og røde teglstenstrekanter, der danner koncentriske cirkler. I alt menes der at være brugt 3.500 fliser med en samlet vægt på næsten 3,5 tons teglsten, der sandsynligvis stammer fra Sydeuropa. Foto: ROMU

    Sandsynligvis fra Sydeuropa

    Ved at sammenligne grundstofferne i mosaik-fliserne med fund i teglovnene kan han konstatere, at leret i fliserne ikke er hjemligt. Faktisk var prøverne så forskellige, at Langkilde vurderer teglfliserne fra Sankt Laurentii til at være produceret i det centrale eller sydlige Europa. Og det bakkes op af andre fund.

    ”Når vi ser på, hvad vi kender af den slags teglgulve, findes der nogle i det vestlige Tyskland, som ligner og har nogenlunde samme datering fra midten af 1100-tallet. Så et bud kunne være, at det kom derfra,” siger Jesper Langkilde.

    Det har ikke været nogen nem opgave at få fragtet de omkring 3.500 fliser til Roskilde. Jesper Langkilde har udregnet den samlede vægt til omkring 3,5 tons fliser, som sandsynligvis er kommet til Roskilde med skib.

    ”Men selv om det var en betydelig vægtmængde at flytte, kunne det nok svare sig at få det lavet i for eksempel Tyskland. I stedet for at sende et helt hold af specialiserede håndværkere, som skulle bygge ovne og producere stenene i Danmark, kunne man nøjes med at sende en enkelt mand, der fungerede som byggeleder, og som kunne vejlede og dirigere de lokale håndværkere, når gulvet skulle lægges” fortæller Jesper Langkilde.

    Det kan også forklare, hvorfor man ikke har fundet lignende gulve andre steder: Viden om, hvordan fliserne er lavet, er simpelthen ikke kommet med til Danmark.

    ”Noget tyder på, at fliserne i Skt. Laurentii godt kunne være blandt det tidligste brug af tegl, vi kender til.”

    Banebrydende teglteknikker

    Undervejs i undersøgelserne dukkede endnu en undren op hos Jesper Langkilde. For fliserne er af tegl. De ældste teglbyggerier herhjemme er fra omkring år 1160, hvor Valdemar den Store menes at være den første i Danmark til at bygge med de ’bagte sten’, som der står på en blyplade fundet i hans grav i Ringsted Kirke. Kirken er sammen med Sorø Klosterkirke netop en af de tidligste teglstensbyggerier, faktisk i hele norden, og kort efter blev også Roskilde Domkirke opført som et tidligt eksempel på et stort teglstensbyggeri i Danmark.

    ”Men noget tyder på, at fliserne i Skt. Laurentii godt kunne være blandt den tidligste brug af tegl, vi kender til. De ligger i den frådstenskirke, som vi har dateret til omkring 1125. Flisegulvet er ikke det første gulv, men ligger som nummer to, direkte oven på det ældste mørtelgulv. Det tyder på, at der nok ikke er gået så lang tid fra, at kirken blev bygget, til flisegulvet er blevet lagt. I min forestilling sker det i midten af 1100-tallet,” fortæller Jesper Langkilde.

    Hvis det passer, så skal vi til at se på en omskrivelse af, hvornår og hvordan tegl blev udbredt i Danmark. Og det er ikke uvæsentligt. For netop brugen af tegl var en revolution inden for byggekunsten. Udover, at det visuelt og arkitektonisk åbnede for nye muligheder, var det også en stor sikkerhedsmæssig progression. Tegl er et langt mere brandsikkert materiale end fx halm og træ, så både tag og murværk af tegl ydede bedre beskyttelse mod en af middelalderens helt store farer: Ilden.

    ”Hvis en datering på gulvet kommer ned før midten af 1100-tallet, er det måske et tegn på, at man brugte tegl til mindre opgaver, inden man begyndte at bygge med mursten. Altså, at den første brug af tegl var gulvfliser eller tagsten. Derfor synes jeg, det ville være interessant med en mere præcis datering. Det ville måske pege på, at udbredelsen af tegl i Danmark skete i forskellige tempi,” fortæller Jesper Langkilde.

    Mosaikgulvet blev opdaget i 1931, da arkæologer fra Nationalmuseet udgravede den østlige del af de tilbageværende ruiner af Sankt Laurentii Kirke. Foto: Nationalmuseet.

    Ideernes byttecentral

    Både som æstetisk og arkitektonisk spydspids er kirkegulvet i Roskilde med til at fortælle om byen ved fjorden. Et velstående magtcentrum med et højtudviklet netværk ud i Europa.

    ”Det var et sted, som flyttede ideer, materialer og mennesker. Der har været udlændinge her i byen, både kirkefolk, handlende, købmænd, håndværkere. Roskilde var et knudepunkt, der tiltrak en hel masse, fordi det især kirkeligt var et magtcenter med et betydeligt bispesæde. Den var også vigtig for kongemagten, så der er ingen tvivl om, at det var en helt særlig by i Danmark i middelalderen.”

    Derfor skeler han også til kirken, når han prøver at forestille sig, hvem der har taget initiativ til mosaikgulvet. Oplagt, fordi det ligger i en kirke. Men også med tanke på, hvem der havde mulighed for det. For det har både krævet ressourcer og udsyn.

    ”På det her tidspunkt bevægede kirkens folk sig meget rundt i Europa, hvor de blandt andet tog deres uddannelser. Da kan de godt have set den slags gulve. Så det vidner altså om det kirkeliges internationale miljø og netværk, hvor ting og ideer flytter sig hurtigt.”

    Sankt Laurentii Kirke var oprindeligt en trækirke, der lå for enden af Roskildes livlige og befærdede handelsstrøg, Algade. Omkring 1125 blev kirken genopført i frådsten, og kort herefter, vurderer arkæolog Jesper Langkilde, fik den sit smukke mosaikgulv. Mens Roskilde Domkirke lå lidt mere tilbagetrukket, var omgivet af mur og voldgrav og primært var elitens kirke, var Sankt Laurentii mere tilgængelig for byens beboere. Det var altså i højere grad en kirke for folket.

    Ruinen efter Sankt Laurentii Kirke kan i dag opleves som en del af besøgsstedet Sankt Laurentius, der ud over ruinen under jorden også giver adgang til det senere opførte kirketårn over jorden.

    Læs mere om besøg i Sankt Laurentius her

    Jesper Langkilde er middelalderarkæolog og museumsinspektør på ROMU. Han har undersøgt mosaikgulvet i ruinen af Sankt Laurentii Kirke i Roskilde. Resultaterne har han beskrevet i artiklen ’An Exceptional Twelfth-Century Tile Floor, Its Origins and the Network Behind It: Compositional Analysis of Tiles from St. Lawrence Church in Roskilde, Denmark’.

    Følg artikelserien i foråret 2024 

    Danmarks statsanerkendte museer bidrager løbende til ny viden. I denne artikelserie fortæller højt specialiserede medarbejdere fra museumsorganisationen ROMU om deres aktuelle forskningsprojekter.

    Alle artiklerne bygger på fagfællebedømte værker, der er udgivet inden for de seneste år.

    Cirka hver 14. dag hele foråret 2024 udgives en ny artikel.

    Følg med her 

    TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
    – OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

    FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

    Tadre Mølle kalder til Kildemarked

    Tadre Mølle kalder til Kildemarked

    Søndag den 25. juni inviterer ROMU i samarbejde med Tadre Mølles Venner til en herlig markedsdag på den gamle møllegård. Kom og vær med, når den danske sommer står i pragt, og nyd den dejlige sommerstemning i Elverdamsdalen.

    Tadre Mølle skruer helt op for hyggen i efterårsferien

    Tadre Mølle skruer helt op for hyggen i efterårsferien

    Bål, skov, smuk natur og masser af familiehygge er på programmet, når Tadre Mølle hilser efteråret velkommen i uge 42. Besøgende på møllen kan hele efterårsferien udfordre deres kreativitet, samle-evner og madkundskaber.

    Et ikon fylder rundt – Mølle Maries 120 års fødselsdag

    Et ikon fylder rundt – Mølle Maries 120 års fødselsdag

    Et ikon fylder rundt - Mølle Maries 120 års fødselsdag 10.08.2022Af Maja Lindholm KvammMølle Marie boede og arbejdede det meste af sit liv på Tadre Mølle i Elverdamsdalen. Foto: ROMU. Marie Hansens ufravigelige og altid åbenlyse kærlighed til Tadre Mølle, hendes...

    Forår betyder påske ved Tadre Mølle

    Forår betyder påske ved Tadre Mølle

    Tadre Mølle inviterer til ægte forårshygge og familietid. Skærtorsdag, langfredag, påskedag og 2. påskedag åbner Tadre Mølles Venner i samarbejde med ROMU for påskeværksteder og håndarbejde ved den gamle vandmølle

    Tadre Mølle kåret til  Danmarks næstsmukkeste vandmølle

    Tadre Mølle kåret til Danmarks næstsmukkeste vandmølle

    TUSIND TUSIND TAK
    Vi er så overvældede og glade for al den opbakning Tadre Mølle har modtaget i forbindelse med kåringen af Danmarks smukkeste vandmølle.
    Efter et meget tæt løb landede vi en flot andenplads– og det kan vi være rigtigt stolte af!

    Stort tak til alle jer der har stemt

    Tryk og læs Dagbladet Roskilde, Lejres fine artikel om afstemningen.

    BLIV FRIVILLIG PÅ TADRE MØLLE

    BLIV FRIVILLIG PÅ TADRE MØLLE

    På Tadre Mølle har alting udviklet sig de sidste på år. Det betyder at vi har rigtig meget brug for flere hænder i vores café, haver og mølle.

    post-9488

    GLEMTE KRISTUS-FIGURER UNDGIK FARER I ÅRHUNDREDER

    BEGIVENHED

    Glemte Kristus-figurer undgik farer i århundreder

    Af middelalderarkæolog Jesper Langkilde

    Det ældste af korbuekrucifikserne fra Lyndby kirke fra slutningen af 1200-tallet hænger i dag på Roskilde Museum. Krucifikset er en blanding af den ældre romanske og 1200-tallets nye gotiske stil. Krucifikset blev gemt væk på kirkeloftet måske allerede i senmiddelalderen, hvor kirken fik et nyt krucifiks. I 1945 blev det gamle krucifiks fundet frem igen og indleveret til Roskilde Museum. Foto Daniel Tarkan Nacak Rasmussen

    Når alle landets kirker i den kommende påske står tomme, vil altertavler, kirkekunst og krucifikser også mangle beskuere. Den situation har et par markante genstande fra middelalderen i Roskilde Museums udstilling været i før – krucifikserne fra Lyndby kirke.

    I Roskilde Museums udstilling om middelalderen hænger på væggen to store Kristusfigurer af træ. Den ene uden kors og den anden med. Begge har i middelalderen siddet som såkaldte korbuekrucifikser i Lyndby kirke ca. 10 km vest for Roskilde – det ene fra slutningen af 1200-tallet og det andet fra den sene del af middelalderen omkring år 1500.

    Begge er de gemt væk på kirkeloftet, det ældste måske allerede i middelalderen, det andet formentlig i 1700-tallet. Her lå de så og samlede støv til de blev fundet frem igen i 1945 og indleveret til Roskilde Museum.

    Ødelagte krucifikser og en skjult skat

    At de to krucifikser på denne måde blev bevaret er heldigt, da mange af middelalderens krucifikser rundt om i landets kirker i tiden efter middelalderen og helt frem til 1800-tallet er blevet ødelagt. Et grelt eksempel kendes fra Roskilde Domkirke, hvor en kæmpe krucifiksgruppe fra 1200-tallet i 1806 blev solgt på auktion og hugget op som brænde. I dag ville det være en kriminel handling, men den gang var synet på fortidsminders værdi et andet.

    Ved kløvningen af Kristusfigurens hoved faldt et smukt byzantisk relikviekors fra 1100-tallet af guld og emalje ud, som havde været gemt i hovedet. Heldigvis kunne finderen se, at dette var noget særligt, og det blev indleveret til Nationalmuseet, hvor Kristusfigurens kløvede hoved og det berømte kors – i dag kendt som ”Roskildekorset” – kan ses i udstillingerne.

    Bevarede krucifikser i danske kirker

    Selvom meget er ødelagt, findes der dog stadig en stor mængde bevarede middelalderlige korbuekrucifikser i danske kirker. Oprindeligt havde krucifikserne en meget fremtrædende placering, ophængt i åbningen mellem kirkens skib og kor, kaldet korbuen, så de var synlige for alle i kirken. Kristusfigurerne var udskåret af træ, bemalet og i mange tilfælde i noget nær naturlig størrelse.

    Man kan forestille sig, at de ligesom kirkernes kalkmalerier må have gjort stort indtryk i en tid med få billedlige fremstillinger. I dag er de fleste af de bevarede krucifikser flyttet til andre mindre fremtrædende placeringer i kirkerne, oftest på en af kirkeskibets vægge. I alt er der bevaret godt 800 middelalderlige krucifikser i danske kirker.

    Af disse er langt de fleste fra senmiddelalderen, mens kun ca. 100 kan dateres til 1200-tallet og de ældste otte til 1100-tallet.

    Det ældste krucifiks fra Lyndby og den lidende Kristus

    Af de to krucifikser fra Lyndby er det ældste derfor det mest sjældne og interessante. Krucifikset er et eksempel på en blanding af gotikkens fremstilling af Kristus som lidende på korset, der blev udbredt i Danmark i 1200-tallet, og den ældre romanske stil hvor Kristus blev fremstillet som en triumferende, stærk og levende konge, som vi f.eks. kender det fra Jellingstenen og Åbykrucifikset.

    Her vises Kristus i opretstående figur med løftet hoved, kongekrone, åbne øjne, og fødderne samlet ved siden af hinanden.

    I modsætning hertil fik Kristusfiguren i gotikken tornekrone, hængende hoved og krop, lukkede øjne og fødderne placeret over hinanden, så man fik en meget mere realistisk fremstilling af korsfæstelsen og den lidende og døende Kristus. Det er et skifte, der formentlig afspejler forandringer i tidens teologi fra vægt på det guddommelige i den opstandne Jesus til en større vægt på Jesus som menneske, der blev pint og dræbt på korset.

    Lyndbyfiguren har mærker efter en kongekrone, øjnene er åbne og kroppen i næsten lodret stilling. Kun det lidt hængende hoved, lændeklædets udformning og føddernes position over hinanden viser gotiske træk.

    Det udtryksfulde ansigt er skåret i træ og har været bemalet med åbne øjne og skæg. Der er spor efter, at figuren oprindeligt har haft en kongekrone, som på de ældre romanske krucifikser. Senere har figuren fået skiftet kongekronen ud med en tornekrone, som det ses på gotikkens krucifikser. Figuren er formentlig fremstillet i et træskærerværksted i Roskilde i slutningen af 1200-tallet. Foto: ROMU

    Franske forbindelser og værksteder i Roskilde

    Gotikkens forandringer af kirkekunst og arkitektur havde sit udspring i Nordfrankrig i sidste halvdel af 1100-tallet, og i Roskilde kendes der flere eksempler på tætte forbindelser til Frankrig i denne periode. F.eks. i domkirkens ældste dele fra slutningen af 1100-tallet, der regnes for det tidligste danske eksempel på gotisk arkitektur med inspiration fra franske katedraler.

    Også den tidligere nævnte krucifiksgruppe fra domkirken må regnes for fransk gotik af høj klasse – enten som import eller udført af franske kunsthåndværkere i værksteder i det tidlige 1200-tals Roskilde.

    Da Lyndbykrucifikset med al sandsynlighed er fremstillet i Roskilde, peger det på, at værkstederne fra et fransk påvirket højdepunkt i begyndelsen af 1200-tallet, mod århundredets slutning faldt tilbage mod gamle ”romanske” vaner. Måske er det ”umoderne” krucifiks derfor pakket væk på kirkeloftet allerede i senmiddelalderen og afløst af det nyere, som nu hænger ved siden af på Roskilde Museum.

    Selvom krucifikserne må mangle beskuere i den kommende påske, skal de nok klare det – de har prøvet det før – men for vores egen skyld kan vi glæde os til, at det igen bliver muligt at gå i kirke og på museum og betragte denne vigtige del af vores kulturarv.

    Læs flere artikler her.

    Eller læs mere om Roskilde Museum her

    post-5656

    Færgegården inviterer til sort magi og finurlige dyr i sommerferien

    BEGIVENHED

    19.06.2023

    Færgegården inviterer til sort magi og finurlige dyr i sommerferien

    Foto: Trine Sejthen, ROMU

    Alle sanser skal i brug, når Frederikssund Museum, Færgegården, inviterer børn og deres familier til at gå på opdagelse i naturen både til lands og til vands i sommerferien. I museumshaven kan man gå på jagt efter naturens magi og den ”sorte bogs” magiske trylleremse. Derudover skal fjordens dyr både røres, lugtes og smages. 

    Magiske planter og trylleformularer skal findes, når besøgende får udleveret en Sort Bog i museumsbutikken. Herefter kan de begive sig ud på jagt i museumshaven, hvor de med bogen i hånden, vil blive udfordret med fem opgaver, der skal løses, før de finder den magiske trylleremse. Løser man den sorte bogs opgaver, får man en lille belønning.

    ”En sort bog var en håndskreven magisk bog, som engang var udbredt blandt kloge koner og mænd. Bøgerne var fulde af viden om planter, naturens magi og onde væsner, og de indeholdt hemmelige opskrifter, trylleremser og gode råd til at opdage tyve, kurere sygdomme, afværge hekseri og meget mere,” fortæller vikarierende museumsinspektør Maja Kvamm, og fortsætter:

    ”Med vores sjove sommeraktivitet genopliver vi den sorte bog, og sender børn og deres familier på en spændende jagt efter magiske planter og beskyttende trylleremser i Færgegårdens eventyrlige museumshave,” siger hun.

    Ifølge Maja Kvamm gik der, særligt i 17- og 1800-tallet, rygter på Frederikssundegnen om, hvem der mon ejede sådanne sorte bøger. Folk var både bange for dem – men også nysgerrige på den store magi, bøgerne indeholdt.

    Besøg museumsbutikken på Færgegården i åbningstiden for at få udleveret alt, hvad der skal bruges. Børn kan deltage gratis i aktiviteten, mens voksne betaler almindelig entré til museet.

    Mød dyrene i fjorden

    Alle sanser får motion, når børn og deres familier skal røre, prøve, lugte, se og smage sig igennem fjordens maritime historie i sommerferien.

    Lige siden jægerstenalderen har nærheden til fjorden og dens dyreliv formet den måde, mennesker har levet, tænkt, talt, troet og spist på. I sommerferien inviterer Færgegården til hyggelige og sanselige aktiviteter i museumshaven, hvor de besøgende har rig mulighed for at udforske fjordens historie og myldrende dyreliv. Familierne kan gå på opdagelse i de mange akvarier, hvor fjordens smådyr kribler og krabler frem fra alle afkroge.

    ”Der er rejer, søpunge, krabber, rurer, sandkutlinger, tangnåle, hundestejler, brødkrummesvamp og mange flere. Man også prøve at bøde sit eget fiskegarn som i 1800-tallet, lave en vandkikkert og udforske fjordens mest gådefulde fisk: ålen. Der er også mulighed for selv at hoppe i fjorden med net og spand og fange de mange spændende smådyr,” fortæller Museumsinspektør Maja Kvamm.

    Museets formidlere fortæller i strandkanten og sørger for, at de besøgende får deres rejefangst med tilbage på museet, hvor de kan tilberede dem på gammeldags manér. Til sidst kan de konkurrere mod hinanden i årets store åledyst, hvor de prøver ålens fascinerende evner af på egen krop.

    Dagen igennem vil der blive fortalt sjove og forunderlige historier om alle dyrene.

    ”Ikke mange ved, at krabben tisser ud gennem øjnene, eller at man i 1500-tallet mente, at tangnålen kunne forudsige vejret,” siger Maja Kvamm.

    Den sorte bogs hemmeligheder
    Aktiviteten finder sted fra den 24. juni – 11. august. Åbningstiderne er tirsdag- søndag kl. 11-15.

    Mød dyrene i fjorden
    Aktiviteten foregår tirsdag, onsdag, torsdag og fredag i uge 27 og 31. Alle dage kl. 11:00-15:00. 
    Børn under 18: gratis, voksne: 50 kr. (+ billetgebyr). Tilmelding er nødvendig. Tilmelding via Billetto

    Læs flere nyheder og artikler her.

    Eller besøg Frederikssund Museum, Færgegården her.

    FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
    FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE

    FLERE ARTIKLER OG NYHEDER FRA FÆRGEGÅRDEN

    Stort detektorfund tegner ny vigtig plet på det historiske Danmarkskort

    Stort detektorfund tegner ny vigtig plet på det historiske Danmarkskort

    ”Manden med ørnehjelmen” og mere end 400 andre genstande af guld, sølv og bronze er dukket op på en mark i Hornsherred og har fået ROMUs arkæologer til at spærre øjnene op. Fundet viser, at stedet – der ikke hidtil har påkaldt sig arkæologisk opmærksomhed – har haft en stor betydning i jernalder og vikingetid. Gennem mere end 1000 år.

    læs mere

    post-19301

    Et gammelt mosaikgulv afslører nyt om middelalderens byggeteknikker

    BEGIVENHED

    Et gammelt mosaikgulv afslører nyt om middelalderens byggeteknikker

    01.04.2024

    Af Lene Steinbeck

    Som det ofte er tilfældet med undersøgelser, så giver det lige så mange nye spørgsmål som svar. Jesper Langkilde håber i fremtiden at kunne komme endnu nærmere en datering og et oprindelsessted på fliserne i mosaikgulvet i ruinen af Sankt Laurentii Kirke. Foto: ROMU

    Kan et 1000 år gammelt flisegulv fortælle nye historier? I høj grad. I den gamle ruin af Sankt Laurentii Kirke midt i Roskilde har nye undersøgelser af et smukt mosaikgulv givet spændende resultater. Om kirken og om byen – men også om nye teknologier, der revolutionerede byggeriet og arkitekturen i middelalderen.

    Under Stændertorvet i Roskilde kan man se resterne af Sankt Laurentii Kirke. Oprindeligt stod her en trækirke fra 1000-tallet, som senere, omkring år 1125, blev erstattet af en frådstenskirke. Kirkens gulv findes stadig: Et smukt, gammelt mosaikgulv, hvor sorte og røde teglsten danner et imponerende roset-mønster. Gulvet blev opdaget ved den første arkæologiske udgravning af kirkeruinen i 1931.

    ”Dengang kunne man godt se, at det her gulv var noget specielt. Det så meget fremmedartet ud. Man kendte ikke – og har heller ikke siden fundet – noget, der ligner i hele Skandinavien. Så allerede på det tidspunkt spekulerede man i, om det kunne være importeret. Derfor har min indgangsvinkel været at prøve at finde ud af, hvor fliserne er lavet henne.” fortæller Jesper Langkilde.

    Han er arkæolog og museumsinspektør ved museumskoncernen ROMU. I artiklen ’An Exceptional Twelfth-Century Tile Floor, Its Origins and the Network Behind It: Compositional Analysis of Tiles from St. Lawrence Church in Roskilde, Denmark’ fremlægger han resultaterne af sit arbejde med at dykke ned i flisernes historie.

    Der var faktisk teglproduktion i Roskilde i middelalderen. ROMU’s arkæologer har tidligere udgravet teglovne, der blev brugt til at brænde lokalt ler til teglsten. Det har givet Jesper Langkilde en referenceramme til at undersøge, om gulvfliserne fra Sankt Laurentii er herfra.

    Mønsteret i gulvet er en mosaik af sorte og røde teglstenstrekanter, der danner koncentriske cirkler. I alt menes der at være brugt 3.500 fliser med en samlet vægt på næsten 3,5 tons teglsten, der sandsynligvis stammer fra Sydeuropa. Foto: ROMU

    Sandsynligvis fra Sydeuropa

    Ved at sammenligne grundstofferne i mosaik-fliserne med fund i teglovnene kan han konstatere, at leret i fliserne ikke er hjemligt. Faktisk var prøverne så forskellige, at Langkilde vurderer teglfliserne fra Sankt Laurentii til at være produceret i det centrale eller sydlige Europa. Og det bakkes op af andre fund.

    ”Når vi ser på, hvad vi kender af den slags teglgulve, findes der nogle i det vestlige Tyskland, som ligner og har nogenlunde samme datering fra midten af 1100-tallet. Så et bud kunne være, at det kom derfra,” siger Jesper Langkilde.

    Det har ikke været nogen nem opgave at få fragtet de omkring 3.500 fliser til Roskilde. Jesper Langkilde har udregnet den samlede vægt til omkring 3,5 tons fliser, som sandsynligvis er kommet til Roskilde med skib.

    ”Men selv om det var en betydelig vægtmængde at flytte, kunne det nok svare sig at få det lavet i for eksempel Tyskland. I stedet for at sende et helt hold af specialiserede håndværkere, som skulle bygge ovne og producere stenene i Danmark, kunne man nøjes med at sende en enkelt mand, der fungerede som byggeleder, og som kunne vejlede og dirigere de lokale håndværkere, når gulvet skulle lægges” fortæller Jesper Langkilde.

    Det kan også forklare, hvorfor man ikke har fundet lignende gulve andre steder: Viden om, hvordan fliserne er lavet, er simpelthen ikke kommet med til Danmark.

    ”Noget tyder på, at fliserne i Skt. Laurentii godt kunne være blandt det tidligste brug af tegl, vi kender til.”

    Banebrydende teglteknikker

    Undervejs i undersøgelserne dukkede endnu en undren op hos Jesper Langkilde. For fliserne er af tegl. De ældste teglbyggerier herhjemme er fra omkring år 1160, hvor Valdemar den Store menes at være den første i Danmark til at bygge med de ’bagte sten’, som der står på en blyplade fundet i hans grav i Ringsted Kirke. Kirken er sammen med Sorø Klosterkirke netop en af de tidligste teglstensbyggerier, faktisk i hele norden, og kort efter blev også Roskilde Domkirke opført som et tidligt eksempel på et stort teglstensbyggeri i Danmark.

    ”Men noget tyder på, at fliserne i Skt. Laurentii godt kunne være blandt den tidligste brug af tegl, vi kender til. De ligger i den frådstenskirke, som vi har dateret til omkring 1125. Flisegulvet er ikke det første gulv, men ligger som nummer to, direkte oven på det ældste mørtelgulv. Det tyder på, at der nok ikke er gået så lang tid fra, at kirken blev bygget, til flisegulvet er blevet lagt. I min forestilling sker det i midten af 1100-tallet,” fortæller Jesper Langkilde.

    Hvis det passer, så skal vi til at se på en omskrivelse af, hvornår og hvordan tegl blev udbredt i Danmark. Og det er ikke uvæsentligt. For netop brugen af tegl var en revolution inden for byggekunsten. Udover, at det visuelt og arkitektonisk åbnede for nye muligheder, var det også en stor sikkerhedsmæssig progression. Tegl er et langt mere brandsikkert materiale end fx halm og træ, så både tag og murværk af tegl ydede bedre beskyttelse mod en af middelalderens helt store farer: Ilden.

    ”Hvis en datering på gulvet kommer ned før midten af 1100-tallet, er det måske et tegn på, at man brugte tegl til mindre opgaver, inden man begyndte at bygge med mursten. Altså, at den første brug af tegl var gulvfliser eller tagsten. Derfor synes jeg, det ville være interessant med en mere præcis datering. Det ville måske pege på, at udbredelsen af tegl i Danmark skete i forskellige tempi,” fortæller Jesper Langkilde.

    Mosaikgulvet blev opdaget i 1931, da arkæologer fra Nationalmuseet udgravede den østlige del af de tilbageværende ruiner af Sankt Laurentii Kirke. Foto: Nationalmuseet.

    Ideernes byttecentral

    Både som æstetisk og arkitektonisk spydspids er kirkegulvet i Roskilde med til at fortælle om byen ved fjorden. Et velstående magtcentrum med et højtudviklet netværk ud i Europa.

    ”Det var et sted, som flyttede ideer, materialer og mennesker. Der har været udlændinge her i byen, både kirkefolk, handlende, købmænd, håndværkere. Roskilde var et knudepunkt, der tiltrak en hel masse, fordi det især kirkeligt var et magtcenter med et betydeligt bispesæde. Den var også vigtig for kongemagten, så der er ingen tvivl om, at det var en helt særlig by i Danmark i middelalderen.”

    Derfor skeler han også til kirken, når han prøver at forestille sig, hvem der har taget initiativ til mosaikgulvet. Oplagt, fordi det ligger i en kirke. Men også med tanke på, hvem der havde mulighed for det. For det har både krævet ressourcer og udsyn.

    ”På det her tidspunkt bevægede kirkens folk sig meget rundt i Europa, hvor de blandt andet tog deres uddannelser. Da kan de godt have set den slags gulve. Så det vidner altså om det kirkeliges internationale miljø og netværk, hvor ting og ideer flytter sig hurtigt.”

    Sankt Laurentii Kirke var oprindeligt en trækirke, der lå for enden af Roskildes livlige og befærdede handelsstrøg, Algade. Omkring 1125 blev kirken genopført i frådsten, og kort herefter, vurderer arkæolog Jesper Langkilde, fik den sit smukke mosaikgulv. Mens Roskilde Domkirke lå lidt mere tilbagetrukket, var omgivet af mur og voldgrav og primært var elitens kirke, var Sankt Laurentii mere tilgængelig for byens beboere. Det var altså i højere grad en kirke for folket.

    Ruinen efter Sankt Laurentii Kirke kan i dag opleves som en del af besøgsstedet Sankt Laurentius, der ud over ruinen under jorden også giver adgang til det senere opførte kirketårn over jorden.

    Læs mere om besøg i Sankt Laurentius her

    Jesper Langkilde er middelalderarkæolog og museumsinspektør på ROMU. Han har undersøgt mosaikgulvet i ruinen af Sankt Laurentii Kirke i Roskilde. Resultaterne har han beskrevet i artiklen ’An Exceptional Twelfth-Century Tile Floor, Its Origins and the Network Behind It: Compositional Analysis of Tiles from St. Lawrence Church in Roskilde, Denmark’.

    Følg artikelserien i foråret 2024 

    Danmarks statsanerkendte museer bidrager løbende til ny viden. I denne artikelserie fortæller højt specialiserede medarbejdere fra museumsorganisationen ROMU om deres aktuelle forskningsprojekter.

    Alle artiklerne bygger på fagfællebedømte værker, der er udgivet inden for de seneste år.

    Cirka hver 14. dag hele foråret 2024 udgives en ny artikel.

    Følg med her 

    TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
    – OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

    FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

    Færgegården inviterer til sort magi og finurlige dyr i sommerferien

    Færgegården inviterer til sort magi og finurlige dyr i sommerferien

    Alle sanser skal i brug, når Frederikssund Museum, Færgegården, inviterer børn og deres familier til at gå på opdagelse i naturen både til lands og til vands i sommerferien. I museumshaven kan man gå på jagt efter naturens magi og den ”sorte bogs” magiske trylleremse. Derudover skal fjordens dyr både røres, lugtes og smages.

    Stort detektorfund tegner ny vigtig plet på det historiske Danmarkskort

    Stort detektorfund tegner ny vigtig plet på det historiske Danmarkskort

    ”Manden med ørnehjelmen” og mere end 400 andre genstande af guld, sølv og bronze er dukket op på en mark i Hornsherred og har fået ROMUs arkæologer til at spærre øjnene op. Fundet viser, at stedet – der ikke hidtil har påkaldt sig arkæologisk opmærksomhed – har haft en stor betydning i jernalder og vikingetid. Gennem mere end 1000 år.

    Lær at forsvare dig mod naturens onde kræfter på Færgegården

    Lær at forsvare dig mod naturens onde kræfter på Færgegården

    Allehelgen truer lige om hjørnet, og de mørke kræfter ligger på lur. Heldigvis kan man på Frederikssund Museum, Færgegården, ruste sig til kamp mod det onde. I efterårsferien kan store og små lære tips og tricks til at holde naturens grumme væsner fra døren. Hvis man altså tør.

    En kunstners tusindårige perspektiv på Nordskoven

    En kunstners tusindårige perspektiv på Nordskoven

    Nordskoven på spidsen af Hornsherred har tiltrukket talrige kunstnere gennem tiden. En af dem var maleren Ove Køser, som fik stor betydning for egnen, og hvis billeder hænger i mange hjem. Igen og igen, året rundt, tog han ud i Nordskovens natur for at indfange det særlige lys og stedets enestående karakter. Ofte var hans datter Hanne med. Her fortæller hun sin personlige beretning om Nordskoven og om sin fars fascination af den helt særlige plet i fjordlandskabet

    Jul på Færgegården: Smag på juletraditionernes historie

    Jul på Færgegården: Smag på juletraditionernes historie

    Frederikssund Museum, Færgegården inviterer til gammeldags jul de to første weekender i december. Her kan alle udforske, opleve og smage juletraditionernes historie. Og så er duften af traditioner tilsat en knivspids nye noter, når museet inviterer til risalamande-konkurrence

    Kom til UHYGGELIG Allehelgen på Færgegården

    Kom til UHYGGELIG Allehelgen på Færgegården

    Ved du, hvordan man forhindrer en død i at gå igen, gør hekse så blide som kattekillinger eller beskytter sig mod de lumske trolde i skoven? NEJ?? Så må du hellere komme til Allehelgen på Færgegården i efterårsferien! (Hvis du altså tør…)

    post-9488

    GLEMTE KRISTUS-FIGURER UNDGIK FARER I ÅRHUNDREDER

    BEGIVENHED

    Glemte Kristus-figurer undgik farer i århundreder

    Af middelalderarkæolog Jesper Langkilde

    Det ældste af korbuekrucifikserne fra Lyndby kirke fra slutningen af 1200-tallet hænger i dag på Roskilde Museum. Krucifikset er en blanding af den ældre romanske og 1200-tallets nye gotiske stil. Krucifikset blev gemt væk på kirkeloftet måske allerede i senmiddelalderen, hvor kirken fik et nyt krucifiks. I 1945 blev det gamle krucifiks fundet frem igen og indleveret til Roskilde Museum. Foto Daniel Tarkan Nacak Rasmussen

    Når alle landets kirker i den kommende påske står tomme, vil altertavler, kirkekunst og krucifikser også mangle beskuere. Den situation har et par markante genstande fra middelalderen i Roskilde Museums udstilling været i før – krucifikserne fra Lyndby kirke.

    I Roskilde Museums udstilling om middelalderen hænger på væggen to store Kristusfigurer af træ. Den ene uden kors og den anden med. Begge har i middelalderen siddet som såkaldte korbuekrucifikser i Lyndby kirke ca. 10 km vest for Roskilde – det ene fra slutningen af 1200-tallet og det andet fra den sene del af middelalderen omkring år 1500.

    Begge er de gemt væk på kirkeloftet, det ældste måske allerede i middelalderen, det andet formentlig i 1700-tallet. Her lå de så og samlede støv til de blev fundet frem igen i 1945 og indleveret til Roskilde Museum.

    Ødelagte krucifikser og en skjult skat

    At de to krucifikser på denne måde blev bevaret er heldigt, da mange af middelalderens krucifikser rundt om i landets kirker i tiden efter middelalderen og helt frem til 1800-tallet er blevet ødelagt. Et grelt eksempel kendes fra Roskilde Domkirke, hvor en kæmpe krucifiksgruppe fra 1200-tallet i 1806 blev solgt på auktion og hugget op som brænde. I dag ville det være en kriminel handling, men den gang var synet på fortidsminders værdi et andet.

    Ved kløvningen af Kristusfigurens hoved faldt et smukt byzantisk relikviekors fra 1100-tallet af guld og emalje ud, som havde været gemt i hovedet. Heldigvis kunne finderen se, at dette var noget særligt, og det blev indleveret til Nationalmuseet, hvor Kristusfigurens kløvede hoved og det berømte kors – i dag kendt som ”Roskildekorset” – kan ses i udstillingerne.

    Bevarede krucifikser i danske kirker

    Selvom meget er ødelagt, findes der dog stadig en stor mængde bevarede middelalderlige korbuekrucifikser i danske kirker. Oprindeligt havde krucifikserne en meget fremtrædende placering, ophængt i åbningen mellem kirkens skib og kor, kaldet korbuen, så de var synlige for alle i kirken. Kristusfigurerne var udskåret af træ, bemalet og i mange tilfælde i noget nær naturlig størrelse.

    Man kan forestille sig, at de ligesom kirkernes kalkmalerier må have gjort stort indtryk i en tid med få billedlige fremstillinger. I dag er de fleste af de bevarede krucifikser flyttet til andre mindre fremtrædende placeringer i kirkerne, oftest på en af kirkeskibets vægge. I alt er der bevaret godt 800 middelalderlige krucifikser i danske kirker.

    Af disse er langt de fleste fra senmiddelalderen, mens kun ca. 100 kan dateres til 1200-tallet og de ældste otte til 1100-tallet.

    Det ældste krucifiks fra Lyndby og den lidende Kristus

    Af de to krucifikser fra Lyndby er det ældste derfor det mest sjældne og interessante. Krucifikset er et eksempel på en blanding af gotikkens fremstilling af Kristus som lidende på korset, der blev udbredt i Danmark i 1200-tallet, og den ældre romanske stil hvor Kristus blev fremstillet som en triumferende, stærk og levende konge, som vi f.eks. kender det fra Jellingstenen og Åbykrucifikset.

    Her vises Kristus i opretstående figur med løftet hoved, kongekrone, åbne øjne, og fødderne samlet ved siden af hinanden.

    I modsætning hertil fik Kristusfiguren i gotikken tornekrone, hængende hoved og krop, lukkede øjne og fødderne placeret over hinanden, så man fik en meget mere realistisk fremstilling af korsfæstelsen og den lidende og døende Kristus. Det er et skifte, der formentlig afspejler forandringer i tidens teologi fra vægt på det guddommelige i den opstandne Jesus til en større vægt på Jesus som menneske, der blev pint og dræbt på korset.

    Lyndbyfiguren har mærker efter en kongekrone, øjnene er åbne og kroppen i næsten lodret stilling. Kun det lidt hængende hoved, lændeklædets udformning og føddernes position over hinanden viser gotiske træk.

    Det udtryksfulde ansigt er skåret i træ og har været bemalet med åbne øjne og skæg. Der er spor efter, at figuren oprindeligt har haft en kongekrone, som på de ældre romanske krucifikser. Senere har figuren fået skiftet kongekronen ud med en tornekrone, som det ses på gotikkens krucifikser. Figuren er formentlig fremstillet i et træskærerværksted i Roskilde i slutningen af 1200-tallet. Foto: ROMU

    Franske forbindelser og værksteder i Roskilde

    Gotikkens forandringer af kirkekunst og arkitektur havde sit udspring i Nordfrankrig i sidste halvdel af 1100-tallet, og i Roskilde kendes der flere eksempler på tætte forbindelser til Frankrig i denne periode. F.eks. i domkirkens ældste dele fra slutningen af 1100-tallet, der regnes for det tidligste danske eksempel på gotisk arkitektur med inspiration fra franske katedraler.

    Også den tidligere nævnte krucifiksgruppe fra domkirken må regnes for fransk gotik af høj klasse – enten som import eller udført af franske kunsthåndværkere i værksteder i det tidlige 1200-tals Roskilde.

    Da Lyndbykrucifikset med al sandsynlighed er fremstillet i Roskilde, peger det på, at værkstederne fra et fransk påvirket højdepunkt i begyndelsen af 1200-tallet, mod århundredets slutning faldt tilbage mod gamle ”romanske” vaner. Måske er det ”umoderne” krucifiks derfor pakket væk på kirkeloftet allerede i senmiddelalderen og afløst af det nyere, som nu hænger ved siden af på Roskilde Museum.

    Selvom krucifikserne må mangle beskuere i den kommende påske, skal de nok klare det – de har prøvet det før – men for vores egen skyld kan vi glæde os til, at det igen bliver muligt at gå i kirke og på museum og betragte denne vigtige del af vores kulturarv.

    Læs flere artikler her.

    Eller læs mere om Roskilde Museum her


    post-49

    Arkæologi

    ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

    post-49

    Vores viden

    I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.