Publikumsrekorder, fantastiske fund, store nyheder og stærke udstillinger. Traditionen tro samler ROMU trådene i et årsskrift, der giver en overflyvning over 2024. Et år, der på mange parametre peger på en museumsorganisation med vind i sejlene. 

Det er endnu engang blevet tid til et kig ind i maskinrummet på museumsorganisationen ROMU, der med årsskriftet for 2024 ser tilbage på det forgangne år. Og det viser særdeles positive takter: For femte år i træk går et stigende antal gæster ind og ud ad dørene på besøgsstederne i ROMU’s fire dækningskommuner. Hele to ROMU-fund optræder på Slots- og Kulturstyrelsens Top 10 over årets væsentligste fund, og fagpersonalet har frembragt rekord-meget fagfællebedømt forskning, fortæller direktør for ROMU, Morten Thomsen Højsgaard:

”Det blev også året, hvor det efter knap 30 års tilløb lykkedes at finde fuld finansiering til et verdensarvscenter for Roskilde Domkirke med ROMU som operatør og ledelsesansvarlig. På Lejre Museum fik vi besøg af den danske astronaut Andreas Mogensen, og vi indviede museets nye foredragssal. I arkæologien, i den daglige drift, i de publikumsrettede aktiviteter og i det vigtige fondsarbejde var 2024 et fantastisk år for os, og jeg stolt af medarbejderne og det, de har præsteret.”

Tid til fordybelse

Årsskriftet består af en række spændende og forskelligartede baggrundsartikler, der har det tilfælles, at de giver et godt indblik i alle organisationens fagområder. Det byder på et kig i kulissen til udstillingerne ’The Good Life’- på Danmarks Rockmuseum og ’Roskilde brænder!’ på Roskilde Museum. Man kan blive klogere på et nyt samarbejde mellem ROMU og Professionshøjskolen Absalon om at styrke historieundervisning, og en artikel går tæt på GRASP Vidensfestival – Roskilde Festivals kloge lillesøster, der for alvor fik fodfæste i 2024.

”Vi er en organisation med mange fagligheder, som genererer rigtig meget viden. Noget giver mening at formidle gennem udstillinger, via foredrag eller på vores sociale medier. Årsskriftet er en god måde at få det hele samlet i ét fysisk format – også det, der ikke lige umiddelbart passer ind via de andre formidlingstiltag,” fortæller Julie Nielsen, der er arkæologisk chef på ROMU og har været en af redaktørerne på årsskriftet.

”Et godt eksempel herpå er opgraderingen af den nye foredragssal på Lejre Museum, som vi selvfølgelig både har indviet og fejret fysisk ved en reception. Men hvordan er processen egentlig foregået fra de første tanker blev gjort for omtrent fem år siden, over benspænd som corona og energikrise til nye krav om bæredygtighed? Her giver årsskriftet plads til, at vi kommer et stik dybere i historierne og giver mulighed for en anden form for fordybelse. Det er god en måde at vise vores bredde spændvidde som museumsorganisation.”

Verden med nye øjne

Ud over Julie Nielsen har Stine Blegvad og Isabella No’omi Fuglø haft redaktørkasketterne på og samlet historier, fundet skribenter og skabt en rød tråd gennem årsskriftet. I år er det gennemgående tema renæssance. Ordet, der betyder genfødsel, indkapsler nemlig på fineste vis året, der er gået.

”At se den samme verden med nye øjne, at opdage noget nyt ved det eksisterende, at se noget vissent blomstre op på ny, det giver lyst til og mod på fremtiden – og den følelse det skinner igennem mange steder i ROMU’s arbejde”, siger museumsdirektøren og fortsætter:

”Når rekordmange børn og unge kommer og besøger vores udstillinger og andre tilbud, så begynder de at forstå sig selv som borgere og ser deres hverdag i et nyt lys. Når man i en ny og sammenbragt kommune som Egedal ser den fælles historie tilbage til oldtiden, så bliver det sted, man bor, vedkommende på en dybere måde end før. Og på den måde bidrager ROMU igen og igen til, at mennesker genopdager kulturen og ser sig selv i et nyt lys”, fortæller Morten Thomsen Højsgaard.

Årsskriftet kan købes på romu.dk og i museumsbutikker på ROMU’s besøgssteder fra 5. juni til 149 kroner. På udgivelsesdagen fås den til en særpris på 100 kroner på Roskilde Museum.

For nylig modtog arkæologer på Frederikssund Museum en vildsvinekæbe fundet af en privatperson. Kæben stammer helt fra stenalderen og afslører spor efter et 6.500 år gammelt ritual, som kan ses fra den 13. juni i museets nye spotudstilling ’Vildsvinekæben på pælen’.

Den har gemt på en hemmelighed i tusindvis af år.

Det gik op for arkæologerne på Frederikssund Museum, Færgegården, da de tidligere på året fik overdraget et enestående fund fra en privatperson i området.

Et fund, som efter nærmere undersøgelser har vist sig at være netop den puslespilsbrik, de i årevis har manglet – nemlig en vildsvine-underkæbe med en enestående forhistorie, der går 6.500 år tilbage i Danmarkshistorien.

Altafgørende detalje

Underkæben fra vildsvinet stammer med andre ord helt tilbage fra jægerstenalderen.

Den har stadigvæk sine drabelige kindtænder og er blevet omhyggeligt gennemboret i midten, hvilket gør det muligt at sætte den fast på en pæl. En detalje, som kunne virke ligegyldig – men som blev noget af en øjenåbner for arkæologerne, da de fik den i hænderne:

“Det er den første gennemborede vildsvinekæbe, vi kender til i den danske museumsverden, så det er et enestående fund. Derudover er den velbevaret, og fordi den er uden tegn på slitage, kan man udelukke, at den har været brugt som redskab eller våben,” siger Line Jandoria Jørgensen, museumsinspektør på Frederikssund Museum, Færgegården.

En vigtig del af fødekæden

Den hemmelighedsfulde underkæbe stammer med al sandsynlighed fra et vildsvin, som det er lykkedes Ertebøllekulturens jægere at indfange for godt 6.500 år siden. Dengang levede der vildsvin i Danmarks skove, og deres kød holdt jægerfolket i live gennem de strenge vinterperioder.

Men lige netop dette vildsvin skulle ikke blot brødføde stammens familie, forklarer Line Jandoria Jørgensen. Den skulle i stedet tjene et højere formål.

“Jagt var afgørende for stammens overlevelse i jægerstenalderen, og derfor vurderer vi på baggrund af gennemboringen, at vildsvinekæben her er blevet brugt som en del af et ritual, der skulle sikre fremtidig jagtlykke ved at sætte kæben på en pæl og placere det i jorden nær kysten.”

Den manglende puslespilsbrik

Hvordan stammens ritual helt præcist har set ud dengang, kan museets arkæologer kun gisne om. Til gengæld har fundet af vildsvinekæben fået flere brikker til at falde på plads, når det gælder andre centrale fund fra museets samling.

“Vi kunne straks genkende den type gennemboring fra to andre genstande i vores samling, to hjortetakker fra samme tidsperiode. På grund af gennemboringen er hjortetakkerne hidtil blevet opfattet som en slags spidsvåben. Men de er samtidig smukt dekorerede, så det er meget sandsynligt, at de i virkeligheden ligesom vildsvinekæben er fremstillet til rituelt brug i stedet,” siger Line Jandoria Jørgensen, museumsinspektør på Frederikssund Museum, Færgegården.

Den største af de to dekorerede hjortetakker er blevet fundet af en sportsdykker, som det lykkedes at nå ned til den allerdybeste del af Roskilde Fjord. Her stødte dykkeren ved rent held på kronhjortetakken, som har hvilet der siden stenalderen, hvor området var dækket af en sø med et kraftigt, underjordisk kildevæld.

De to ornamenterede hjortetakker fra samlingen bliver nu sammen med det nye vildsvinefund en del af den kommende spot-udstilling ‘Vildsvinekæben på pælen – stenalderens rituelle verden’, som åbner den 13. juni.

Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke har ansat Caroline Lørup som udstillingsleder til det kommende verdensarvscenter for Roskilde Domkirke. Lørup skal de næste tre år stå i spidsen for at etablere udstillinger om domkirkens 1000-årige historie i Det Kongelige Palæs historiske bygninger midt i Roskilde.

Det bliver med Caroline Lørup som udstillingsleder, når der de kommende år skal etableres et verdensarvscenter for Roskilde Domkirke. Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke har efter åbent opslag ansat Lørup i en treårig projektstilling, hvor hun får ansvaret for at lede arbejdet med indhold til de ambitiøse udstillinger, der skal formidle historien om Danmarks kongelige gravkirke, Roskilde Domkirke.

Caroline Lørup kommer fra en rolle som seniorrådgiver i BARK Rådgivning. Her har hun siden 2016 siddet som konsulent på større udviklings- og formidlingsprojekter for danske museer og kulturinstitutioner, herunder Vikingeskibsmuseet, Nationalmuseet og Det Kongelige Teater.

Fra 1. juli skal hun være med til at omdanne dele af det fredede bygningskompleks Det Kongelige Palæ i Roskildes historiske bykerne til topmoderne verdensarvscenter. En opgave, der ligger godt i forlængelse af Caroline Lørups tidligere erfaringer, og som hun ser frem til:

”Det er et komplekst projekt og en dans mellem på den ene side en fredet bygning med sin egen historie og identitet, og på den anden side en moderne udstilling. Her ser jeg en mulighed for at sætte alt det, jeg tidligere har arbejdet med, i spil i ét stort projekt,” udtaler Caroline Lørup.

Udstillinger skal skabe forbindelse

I december sidste år blev det offentliggjort, at finansiering var på plads til et verdensarvscenter for Roskilde Domkirke, der siden 1995 har figureret på UNESCO’s prestigefyldte verdensarvsliste.

”Det er et kæmpe privilegium at få lov til at beskæftige sig med danmarkshistorie og med verdensarv. Jeg glæder mig meget til at blive fyldt op med viden og til at sætte den i spil på en spændende måde. Det er jo domkirken, der er attraktionen. Men vi skal skabe muligheden for, at gæsterne ser den på en helt ny måde, at de får en hel rygsæk med gode historier med til deres besøg i kirken, og at de forbinder sig selv med historien,” lyder det fra Caroline Lørup.

Hos Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke glæder man sig også til samarbejdet.

”Der har været enorm interesse for stillingen, så det er ud fra et meget stærkt felt, vi har valgt at tilknytte Caroline Lørup som en del af kerneholdet, der står bag etableringen af Verdensarvscentret. Vi tror på, at det er en meget stor styrke at få hende med til at sætte retning og få mange mennesker til at arbejde godt sammen”, siger direktør Morten Thomsen Højsgaard og fortsætter:

”Caroline Lørup bliver en del af en velfungerende kerne omkring dette meget væsentlige projekt for Danmark og for verden med at få formidlet verdensarven og de 1000 års historie, der knytter sig til de konger og dronninger, der er begravet i Roskilde Domkirke,” siger direktør Morten Thomsen Højsgaard.

Roskilde Domkirke Verdensarvscenter har Fondsorganisationen bag Kulturarv Roskilde Domkirke som bygherre og museumsorganisationen ROMU som operatør og ledelsesansvarlig. Caroline Lørup tiltræder 1. juli og vil referere til projektchef Lena Bruun Jensen.

I juni 1955 lykkedes det at omdanne en forladt grusgrav til intet mindre end Skandinaviens første motorsportsbane, Roskilde Ring. Nu åbner billetlugerne igen til bilræs, når Roskilde Museum vækker byens hurtigste kapitel til live i særudstillingen ROSKILDE RACER   

Det lyder mest af alt som en fortælling skrevet af Olsen-Banden selv:

Først skal vi bruge en forladt grusgrav ejet af en ostegrosserer, der er til at tale med.

Læg dertil en motorklub fra København med forbindelserne i orden, en enorm gruppe lokale altmuligmænd samt én enkelt opfinder med en hjemmelavet maskine til at tage tid på bilerne med.

Tilsammen giver det historien bag Roskilde Ring – den første motorsportsbane i Skandinavien med internationalt udsyn.

Stort 70-års jubilæum

Den 5. juni 2025 kan Roskilde Ring fejre 70-års jubilæum, og i den anledning dykker Roskilde Museum ned den farverige fortælling lige fra den grandiose åbning i 1955 til allersidste sæson i 1968 i særudstillingen ROSKILDE RACER.

Selvom der er høj underholdningsværdi i Roskilde Rings historie, er den alligevel i fare for at ryge i glemmebogen.

“Vi befinder os i et område med en overvældende kulturhistorie fyldt med vikingeskibe, Roskilde Domkirke og naturligvis Roskilde Festival, som dominerer byhistorien især for tilflyttere. Der blegner Roskilde Ring, og som årene går, risikerer den helt at ryge i glemmebogen. Det vil være et tab, for det er et kapitel, som viser områdets store opfindsomhed og stolte pioner-ånd i en tid, som aldrig kommer igen,” forklarer Dorthe Godsk Larsen, museumsinspektør på Roskilde Museum.

Kreative krumspring i en anden tid

Det er ikke ligefrem krydderi, der mangler i historierne fra Roskilde Ring. Det kan museumsinspektøren skrive under på efter mange måneders research til udstillingen:

“Vi har ærligt talt grint højt mange gange, for det var virkelig en anden tid. Man brugte mange krumspring for at få det hele til at lykkedes. Da folk i området rejste bekymring om eventuelle støjgener, gik man til avisen og forklarede, at det tværtimod ville blive landets første lydløse motorbane, fordi grusgraven var så dyb, at lyden ville gå direkte op til Vorherre i stedet for at genere naboerne,” siger Dorthe Godsk Larsen.

14 vilde sæsoner i dybet

Helt til himmels steg støjen fra den aktive motorsportsbane dog ikke. Det kan man opleve med egne ører i ROSKILDE RACER. I takt med at banens popularitet steg, gjorde mængden af naboklager det samme, og i sidste ende måtte folkene bag Roskilde Ring opgive at drive banen videre på grund af den nye naturbeskyttelseslov i 1968. Forinden nåede de dog at afholde løb i 14 imponerende sæsoner med internationale stjernekørere fra Formel 1-verdenen i Grand Prix-løb inklusiv.

Originalt materiale

Åbningsdagen bliver i ROSKILDE RACER genoplivet med originalt videomateriale fra den 5. juni 1955, hvor over 30.000 nysgerrige fra hele Sjælland strømmede til området og fordoblede indbyggertallet for en stund.

Her er originale entrebilletter, køredragter og udstyr samt banens vigtige tidtagermaskine. Opfundet af Detlev Schønwandt, der ved hjælp af en motor og en strimmel fra en regnemaskine får sat en meterlang maskine sammen i en kasse, der kan afløse tidskørslen korrekt.

Dansk racer-bil udstilles

I udstillingen er desuden en ægte dansk racerbil. En Alfa Dana fra 1956. Vognen er en såkaldt midget-racer, som Uno Jensen og Vilhelm Nellemann producerede, og netop dette eksemplar har Ole Kæseler kørt på Roskilde Ring med. Desuden kan man opleve nye interviews med kørere, der har haft deres gang på Roskilde Ring.

Nye racer-entusiaster kan blive sat ind i løbet ved hjælp af en miniaturebane, hvor det er tydeligt at se, hvor mange svære sving, Roskilde Ring udfordrede sine kørere med fra grusgravens tid.

“Området var så kuperet, at start – og målområdet udelukkende kunne ligge i bunden. Her stod desuden allerede en betonbygning, som kunne genbruges som dommertårn. Men når kørerne startede dér, røg de direkte ind i et skarpt sving. Så man valgte at droppe den normale praksis og i stedet køre i den modsatte retning, mod uret. Det ender med at blive lidt af et særkende for banen, som de internationale stjernekørere morer sig over,” forklarer Dorthe Godsk Larsen.

Drømmene racer videre

Roskilde Ring tændte uden tvivl store racerdrømme i mange små øjne. Motorsports-eventyret fortsatte med at have en påvirkning i mange årtier efter sidste omgang var kørt, og de ternede dommerflag pakket ned.

Udstillingen sætter derfor også fokus på de mange professionelle racerkørere, Roskilde-området siden har udklækket som Jan og Kevin Magnussen samt den 16-årige Alba Hurup Larsen, der netop nu tegner til at blive landets første kvindelige Formel 1-kører.

Publikumsrekorder, fantastiske fund, store nyheder og stærke udstillinger. Traditionen tro samler ROMU trådene i et årsskrift, der giver en overflyvning over 2024. Et år, der på mange parametre peger på en museumsorganisation med vind i sejlene. 

Det er endnu engang blevet tid til et kig ind i maskinrummet på museumsorganisationen ROMU, der med årsskriftet for 2024 ser tilbage på det forgangne år. Og det viser særdeles positive takter: For femte år i træk går et stigende antal gæster ind og ud ad dørene på besøgsstederne i ROMU’s fire dækningskommuner. Hele to ROMU-fund optræder på Slots- og Kulturstyrelsens Top 10 over årets væsentligste fund, og fagpersonalet har frembragt rekord-meget fagfællebedømt forskning, fortæller direktør for ROMU, Morten Thomsen Højsgaard:

”Det blev også året, hvor det efter knap 30 års tilløb lykkedes at finde fuld finansiering til et verdensarvscenter for Roskilde Domkirke med ROMU som operatør og ledelsesansvarlig. På Lejre Museum fik vi besøg af den danske astronaut Andreas Mogensen, og vi indviede museets nye foredragssal. I arkæologien, i den daglige drift, i de publikumsrettede aktiviteter og i det vigtige fondsarbejde var 2024 et fantastisk år for os, og jeg stolt af medarbejderne og det, de har præsteret.”

Tid til fordybelse

Årsskriftet består af en række spændende og forskelligartede baggrundsartikler, der har det tilfælles, at de giver et godt indblik i alle organisationens fagområder. Det byder på et kig i kulissen til udstillingerne ’The Good Life’- på Danmarks Rockmuseum og ’Roskilde brænder!’ på Roskilde Museum. Man kan blive klogere på et nyt samarbejde mellem ROMU og Professionshøjskolen Absalon om at styrke historieundervisning, og en artikel går tæt på GRASP Vidensfestival – Roskilde Festivals kloge lillesøster, der for alvor fik fodfæste i 2024.

”Vi er en organisation med mange fagligheder, som genererer rigtig meget viden. Noget giver mening at formidle gennem udstillinger, via foredrag eller på vores sociale medier. Årsskriftet er en god måde at få det hele samlet i ét fysisk format – også det, der ikke lige umiddelbart passer ind via de andre formidlingstiltag,” fortæller Julie Nielsen, der er arkæologisk chef på ROMU og har været en af redaktørerne på årsskriftet.

”Et godt eksempel herpå er opgraderingen af den nye foredragssal på Lejre Museum, som vi selvfølgelig både har indviet og fejret fysisk ved en reception. Men hvordan er processen egentlig foregået fra de første tanker blev gjort for omtrent fem år siden, over benspænd som corona og energikrise til nye krav om bæredygtighed? Her giver årsskriftet plads til, at vi kommer et stik dybere i historierne og giver mulighed for en anden form for fordybelse. Det er god en måde at vise vores bredde spændvidde som museumsorganisation.”

Verden med nye øjne

Ud over Julie Nielsen har Stine Blegvad og Isabella No’omi Fuglø haft redaktørkasketterne på og samlet historier, fundet skribenter og skabt en rød tråd gennem årsskriftet. I år er det gennemgående tema renæssance. Ordet, der betyder genfødsel, indkapsler nemlig på fineste vis året, der er gået.

”At se den samme verden med nye øjne, at opdage noget nyt ved det eksisterende, at se noget vissent blomstre op på ny, det giver lyst til og mod på fremtiden – og den følelse det skinner igennem mange steder i ROMU’s arbejde”, siger museumsdirektøren og fortsætter:

”Når rekordmange børn og unge kommer og besøger vores udstillinger og andre tilbud, så begynder de at forstå sig selv som borgere og ser deres hverdag i et nyt lys. Når man i en ny og sammenbragt kommune som Egedal ser den fælles historie tilbage til oldtiden, så bliver det sted, man bor, vedkommende på en dybere måde end før. Og på den måde bidrager ROMU igen og igen til, at mennesker genopdager kulturen og ser sig selv i et nyt lys”, fortæller Morten Thomsen Højsgaard.

Årsskriftet kan købes på romu.dk og i museumsbutikker på ROMU’s besøgssteder fra 5. juni til 149 kroner. På udgivelsesdagen fås den til en særpris på 100 kroner på Roskilde Museum.

For nylig modtog arkæologer på Frederikssund Museum en vildsvinekæbe fundet af en privatperson. Kæben stammer helt fra stenalderen og afslører spor efter et 6.500 år gammelt ritual, som kan ses fra den 13. juni i museets nye spotudstilling ’Vildsvinekæben på pælen’.

Den har gemt på en hemmelighed i tusindvis af år.

Det gik op for arkæologerne på Frederikssund Museum, Færgegården, da de tidligere på året fik overdraget et enestående fund fra en privatperson i området.

Et fund, som efter nærmere undersøgelser har vist sig at være netop den puslespilsbrik, de i årevis har manglet – nemlig en vildsvine-underkæbe med en enestående forhistorie, der går 6.500 år tilbage i Danmarkshistorien.

Altafgørende detalje

Underkæben fra vildsvinet stammer med andre ord helt tilbage fra jægerstenalderen.

Den har stadigvæk sine drabelige kindtænder og er blevet omhyggeligt gennemboret i midten, hvilket gør det muligt at sætte den fast på en pæl. En detalje, som kunne virke ligegyldig – men som blev noget af en øjenåbner for arkæologerne, da de fik den i hænderne:

“Det er den første gennemborede vildsvinekæbe, vi kender til i den danske museumsverden, så det er et enestående fund. Derudover er den velbevaret, og fordi den er uden tegn på slitage, kan man udelukke, at den har været brugt som redskab eller våben,” siger Line Jandoria Jørgensen, museumsinspektør på Frederikssund Museum, Færgegården.

En vigtig del af fødekæden

Den hemmelighedsfulde underkæbe stammer med al sandsynlighed fra et vildsvin, som det er lykkedes Ertebøllekulturens jægere at indfange for godt 6.500 år siden. Dengang levede der vildsvin i Danmarks skove, og deres kød holdt jægerfolket i live gennem de strenge vinterperioder.

Men lige netop dette vildsvin skulle ikke blot brødføde stammens familie, forklarer Line Jandoria Jørgensen. Den skulle i stedet tjene et højere formål.

“Jagt var afgørende for stammens overlevelse i jægerstenalderen, og derfor vurderer vi på baggrund af gennemboringen, at vildsvinekæben her er blevet brugt som en del af et ritual, der skulle sikre fremtidig jagtlykke ved at sætte kæben på en pæl og placere det i jorden nær kysten.”

Den manglende puslespilsbrik

Hvordan stammens ritual helt præcist har set ud dengang, kan museets arkæologer kun gisne om. Til gengæld har fundet af vildsvinekæben fået flere brikker til at falde på plads, når det gælder andre centrale fund fra museets samling.

“Vi kunne straks genkende den type gennemboring fra to andre genstande i vores samling, to hjortetakker fra samme tidsperiode. På grund af gennemboringen er hjortetakkerne hidtil blevet opfattet som en slags spidsvåben. Men de er samtidig smukt dekorerede, så det er meget sandsynligt, at de i virkeligheden ligesom vildsvinekæben er fremstillet til rituelt brug i stedet,” siger Line Jandoria Jørgensen, museumsinspektør på Frederikssund Museum, Færgegården.

Den største af de to dekorerede hjortetakker er blevet fundet af en sportsdykker, som det lykkedes at nå ned til den allerdybeste del af Roskilde Fjord. Her stødte dykkeren ved rent held på kronhjortetakken, som har hvilet der siden stenalderen, hvor området var dækket af en sø med et kraftigt, underjordisk kildevæld.

De to ornamenterede hjortetakker fra samlingen bliver nu sammen med det nye vildsvinefund en del af den kommende spot-udstilling ‘Vildsvinekæben på pælen – stenalderens rituelle verden’, som åbner den 13. juni.

Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke har ansat Caroline Lørup som udstillingsleder til det kommende verdensarvscenter for Roskilde Domkirke. Lørup skal de næste tre år stå i spidsen for at etablere udstillinger om domkirkens 1000-årige historie i Det Kongelige Palæs historiske bygninger midt i Roskilde.

Det bliver med Caroline Lørup som udstillingsleder, når der de kommende år skal etableres et verdensarvscenter for Roskilde Domkirke. Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke har efter åbent opslag ansat Lørup i en treårig projektstilling, hvor hun får ansvaret for at lede arbejdet med indhold til de ambitiøse udstillinger, der skal formidle historien om Danmarks kongelige gravkirke, Roskilde Domkirke.

Caroline Lørup kommer fra en rolle som seniorrådgiver i BARK Rådgivning. Her har hun siden 2016 siddet som konsulent på større udviklings- og formidlingsprojekter for danske museer og kulturinstitutioner, herunder Vikingeskibsmuseet, Nationalmuseet og Det Kongelige Teater.

Fra 1. juli skal hun være med til at omdanne dele af det fredede bygningskompleks Det Kongelige Palæ i Roskildes historiske bykerne til topmoderne verdensarvscenter. En opgave, der ligger godt i forlængelse af Caroline Lørups tidligere erfaringer, og som hun ser frem til:

”Det er et komplekst projekt og en dans mellem på den ene side en fredet bygning med sin egen historie og identitet, og på den anden side en moderne udstilling. Her ser jeg en mulighed for at sætte alt det, jeg tidligere har arbejdet med, i spil i ét stort projekt,” udtaler Caroline Lørup.

Udstillinger skal skabe forbindelse

I december sidste år blev det offentliggjort, at finansiering var på plads til et verdensarvscenter for Roskilde Domkirke, der siden 1995 har figureret på UNESCO’s prestigefyldte verdensarvsliste.

”Det er et kæmpe privilegium at få lov til at beskæftige sig med danmarkshistorie og med verdensarv. Jeg glæder mig meget til at blive fyldt op med viden og til at sætte den i spil på en spændende måde. Det er jo domkirken, der er attraktionen. Men vi skal skabe muligheden for, at gæsterne ser den på en helt ny måde, at de får en hel rygsæk med gode historier med til deres besøg i kirken, og at de forbinder sig selv med historien,” lyder det fra Caroline Lørup.

Hos Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke glæder man sig også til samarbejdet.

”Der har været enorm interesse for stillingen, så det er ud fra et meget stærkt felt, vi har valgt at tilknytte Caroline Lørup som en del af kerneholdet, der står bag etableringen af Verdensarvscentret. Vi tror på, at det er en meget stor styrke at få hende med til at sætte retning og få mange mennesker til at arbejde godt sammen”, siger direktør Morten Thomsen Højsgaard og fortsætter:

”Caroline Lørup bliver en del af en velfungerende kerne omkring dette meget væsentlige projekt for Danmark og for verden med at få formidlet verdensarven og de 1000 års historie, der knytter sig til de konger og dronninger, der er begravet i Roskilde Domkirke,” siger direktør Morten Thomsen Højsgaard.

Roskilde Domkirke Verdensarvscenter har Fondsorganisationen bag Kulturarv Roskilde Domkirke som bygherre og museumsorganisationen ROMU som operatør og ledelsesansvarlig. Caroline Lørup tiltræder 1. juli og vil referere til projektchef Lena Bruun Jensen.

I juni 1955 lykkedes det at omdanne en forladt grusgrav til intet mindre end Skandinaviens første motorsportsbane, Roskilde Ring. Nu åbner billetlugerne igen til bilræs, når Roskilde Museum vækker byens hurtigste kapitel til live i særudstillingen ROSKILDE RACER   

Det lyder mest af alt som en fortælling skrevet af Olsen-Banden selv:

Først skal vi bruge en forladt grusgrav ejet af en ostegrosserer, der er til at tale med.

Læg dertil en motorklub fra København med forbindelserne i orden, en enorm gruppe lokale altmuligmænd samt én enkelt opfinder med en hjemmelavet maskine til at tage tid på bilerne med.

Tilsammen giver det historien bag Roskilde Ring – den første motorsportsbane i Skandinavien med internationalt udsyn.

Stort 70-års jubilæum

Den 5. juni 2025 kan Roskilde Ring fejre 70-års jubilæum, og i den anledning dykker Roskilde Museum ned den farverige fortælling lige fra den grandiose åbning i 1955 til allersidste sæson i 1968 i særudstillingen ROSKILDE RACER.

Selvom der er høj underholdningsværdi i Roskilde Rings historie, er den alligevel i fare for at ryge i glemmebogen.

“Vi befinder os i et område med en overvældende kulturhistorie fyldt med vikingeskibe, Roskilde Domkirke og naturligvis Roskilde Festival, som dominerer byhistorien især for tilflyttere. Der blegner Roskilde Ring, og som årene går, risikerer den helt at ryge i glemmebogen. Det vil være et tab, for det er et kapitel, som viser områdets store opfindsomhed og stolte pioner-ånd i en tid, som aldrig kommer igen,” forklarer Dorthe Godsk Larsen, museumsinspektør på Roskilde Museum.

Kreative krumspring i en anden tid

Det er ikke ligefrem krydderi, der mangler i historierne fra Roskilde Ring. Det kan museumsinspektøren skrive under på efter mange måneders research til udstillingen:

“Vi har ærligt talt grint højt mange gange, for det var virkelig en anden tid. Man brugte mange krumspring for at få det hele til at lykkedes. Da folk i området rejste bekymring om eventuelle støjgener, gik man til avisen og forklarede, at det tværtimod ville blive landets første lydløse motorbane, fordi grusgraven var så dyb, at lyden ville gå direkte op til Vorherre i stedet for at genere naboerne,” siger Dorthe Godsk Larsen.

14 vilde sæsoner i dybet

Helt til himmels steg støjen fra den aktive motorsportsbane dog ikke. Det kan man opleve med egne ører i ROSKILDE RACER. I takt med at banens popularitet steg, gjorde mængden af naboklager det samme, og i sidste ende måtte folkene bag Roskilde Ring opgive at drive banen videre på grund af den nye naturbeskyttelseslov i 1968. Forinden nåede de dog at afholde løb i 14 imponerende sæsoner med internationale stjernekørere fra Formel 1-verdenen i Grand Prix-løb inklusiv.

Originalt materiale

Åbningsdagen bliver i ROSKILDE RACER genoplivet med originalt videomateriale fra den 5. juni 1955, hvor over 30.000 nysgerrige fra hele Sjælland strømmede til området og fordoblede indbyggertallet for en stund.

Her er originale entrebilletter, køredragter og udstyr samt banens vigtige tidtagermaskine. Opfundet af Detlev Schønwandt, der ved hjælp af en motor og en strimmel fra en regnemaskine får sat en meterlang maskine sammen i en kasse, der kan afløse tidskørslen korrekt.

Dansk racer-bil udstilles

I udstillingen er desuden en ægte dansk racerbil. En Alfa Dana fra 1956. Vognen er en såkaldt midget-racer, som Uno Jensen og Vilhelm Nellemann producerede, og netop dette eksemplar har Ole Kæseler kørt på Roskilde Ring med. Desuden kan man opleve nye interviews med kørere, der har haft deres gang på Roskilde Ring.

Nye racer-entusiaster kan blive sat ind i løbet ved hjælp af en miniaturebane, hvor det er tydeligt at se, hvor mange svære sving, Roskilde Ring udfordrede sine kørere med fra grusgravens tid.

“Området var så kuperet, at start – og målområdet udelukkende kunne ligge i bunden. Her stod desuden allerede en betonbygning, som kunne genbruges som dommertårn. Men når kørerne startede dér, røg de direkte ind i et skarpt sving. Så man valgte at droppe den normale praksis og i stedet køre i den modsatte retning, mod uret. Det ender med at blive lidt af et særkende for banen, som de internationale stjernekørere morer sig over,” forklarer Dorthe Godsk Larsen.

Drømmene racer videre

Roskilde Ring tændte uden tvivl store racerdrømme i mange små øjne. Motorsports-eventyret fortsatte med at have en påvirkning i mange årtier efter sidste omgang var kørt, og de ternede dommerflag pakket ned.

Udstillingen sætter derfor også fokus på de mange professionelle racerkørere, Roskilde-området siden har udklækket som Jan og Kevin Magnussen samt den 16-årige Alba Hurup Larsen, der netop nu tegner til at blive landets første kvindelige Formel 1-kører.