ROMU
Museer i Roskilde – Lejre – Frederikssund
Kontakt
Man-fre / 09.00 – 15.30
+ 45 4631 6500
VELKOMMEN!
Fra sagnkonger i Lejre. Over hæsblæsende byudvikling i Roskilde og fortællinger om fiskerbønder og færgemænd ved fjordbredden i Frederikssund. Til tusinder af menneskers liv med pop og rock fra 1950’erne til i dag.
ROMU rummer det hele og gør historien til din!
DET KAN DU OPLEVE
ROSKILDE MELLEM HÅB OG FRYGT
Den 23. november slog Roskilde Museum dørene op for en ny permanent udstilling, der kaster lys på, hvordan krigene i det 20. århundrede har påvirket livet i Roskilde. Fotos og genstande fra museets samling fortæller om håb og frygt i krigens skygge.
GÅ PÅ OPDAGELSE PÅ HELE DANMARKS ROCKMUSEUM
Se, lyt og dans jer gennem fortællinger fra syv årtiers pop- og rockhistorie i Danmarks Rockmuseum RAGNAROCKs anmelderroste udstilling.
MÆRK SUSET I ROSKILDE RACER
I Roskilde Museums særudstilling får du den farverige fortælling om en forladt grusgrav, der blev til Skandinaviens første motorsportsbane.
LEVENDE MUSEUM FOR KØBMANDSLIV
Lützhøft Købmandsgård har siden 1982 fungeret som levende museum for købmandshandel og købmandsliv. Fuld af charme, hygge, duften af krydderier samt originalt interiør fremstår butikken som den så ud i 1920’erne.
OPLEV MØLLENS KRÆFTER
Midt i det naturskønne område Elverdamsdalen finder du Tadre Mølle. Den sidste af i alt 13 vandmøller, der tidligere fandtes i Elverdamsdalen omkring Aastrup Gods.
KONGERIGETS VUGGE
Tag forbi Lejre Museum, stedet hvor nogle af Kongerigets første spadestik I jernalderen og Vikingetiden blev taget. Se imponerende skattefund, resterne af vikingekongernes mægtige haller og ikke mindst den unikke Odin-figur.
MENNESKET I SAMSPIL MED FJORDEN
På Frederikssund Museum, Færgegården kan du igennem museets udstilling og dets mange fantastiske arrangementer udforske de livsformer og traditioner, der gennem tiden har været tæt knyttet til livet ved fjorden. Tjek åbningstider på hjemmesiden.
NÅR HAVEN STÅR I FLOR
Gl. Kongsgård i Gl. Lejre er åbent i juni, juli og august, hvor man kan opleve gårdens historie, og den flotte have.
ROMU
ROMU udspringer af Roskilde Museum, der blev etableret i 1929. I dag har ROMU 10 museer og varetager det kulturhistoriske ansvar i Roskilde, Lejre og Frederikssund Kommuner. ROMU varetager desuden det kulturhistoriske ansvar i Egedal Kommune.
ROMU ønsker at være en markant aktør i kulturlivet og har en ambition om at formidle forskning og at gøre viden om kulturarv relevant, aktuel og vedkommende. Det sker i form af udstillinger, arrangementer, undervisningsforløb og meget mere på ROMUs besøgssteder, såvel som tiltag ”ude af huset” i form af alt fra åbne arkæologiske udgravninger, foredrag og fællessangsarrangementer til mobile satellitudstillinger og deltagelse i eksterne partnerskaber og samarbejdsprojekter, wokshops, byfestivaler, musikfestivaler mv. Dertil kommer kommunikations- og formidlingsindsatser på ROMUs sociale medier, på romu.dk og i dagspressen.
ROMU er et af 10 museer, der på landsplan er udpeget af Slots- og Kulturstyrelsen til at varetage tilsynet med landets fredede fortidsminder. Museet forestår tilsynet i det centrale og vestlige Sjælland.
ROMU har ansvaret for daglig ledelse og drift af Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke og står overordnet for realiseringen af Roskilde Domkirke Verdensarvscenter.
NYHEDER OG ARTIKLER
Skoleforløb med kartoffelmarcipan og halmnisser hitter
Hvordan fejrede man jul under besættelsen, og hvad skrev man på ønskesedlen, dengang al legetøj var analogt? Det kan eleverne lære om på ROMUs besøgssteder, der op til jul udbyder skoleforløb med ”marcipan”, kandis og glaserede æbler. Og det har skolerne i dén grad benyttet sig af.
Ny bog blev fejret med symbolske chokolader og bevingede ord om Roskilde Domkirke
Titlen er ”Kongelige begravelser”, men fejringen af bogen var alt andet end sørgelig. Bogreceptionen i Det Kongelige Palæ bød blandt andet på et smukt traktement med royalt islæt og stærke ord om naboen, Roskilde Domkirke.
Vær med til at gøre Lysfesten til et strålende møde i mørket
Opbakning er alfa og omega, når Kulturstrøget den 30. januar inviterer til Lysfest. Jo flere gæster, desto lysere kan Roskilde stråle og gløde i mørket. Arrangørerne inviterer alle til at være med og efterlyser frivillige til at sikre, at gæsterne får en god oplevelse.
Butiksansvarlig søges til museumsbutikken på Danmarks Rockmuseum, Ragnarock
Kunne du tænke dig at stå i spidsen for en af Danmarks fedeste museumsbutikker? Har du solid erfaring med detail, og har du lyst til at møde mange forskellige mennesker hver dag? Så er jobbet som butiksansvarlig på Danmarks Rockmuseum, Ragnarock måske noget for dig.
Sjællands smukkeste vandmølle er blevet endnu smukkere
Renoveringen af det fredede møllehus på Tadre Mølle er fuldført – og klar til det store årlige julemarked søndag den 7. december.
Overgiv dig – det er Merry Freakin’ Jul!
Lyden af jul har indtaget Danmark, og på RAGNAROCK kan du få stillet den musikalske julehunger, uanset om du er til julehjertevarm fællessang, vil brillere med vennerne i viden om julemusik eller er klar til at give årets pynt et los i julekuglerne.
Jul med smørklat på toppen – oplev julemarked på Skenkelsø Mølle
Juletiden byder på et væld af hyggelige traditioner. En af dem er julemarkedet på Skenkelsø Mølle, hvor der næsten er garanti for at komme i julestemning. Som vanligt trækker den gamle mølle i juletøjet, og de frivillige arrangerer en hyggelig dag for hele familien.
Ny bog: ROMU-forsker gransker 1000 års kongelige begravelsestraditioner
En kongelig begravelse markerer overgangen fra én regent til en anden. Men den er også en dybt symbolsk ladet handling, der har betydning for kongemagten, folket og for en nations sammenhængskraft. I en ny bog, som for første gang undersøger 1000 års kongelige begravelser, kaster ph.d. Laura Maria Schütze et blik på folkets rolle i kongemagtens vigtigste ritual.
FØLG ROMU
Tilmeld dig ROMU nyhedsbrev
Og få gode fortællinger, nyheder og tips om arrangementer fra alle ROMUs besøgssteder
Tilmeld dig RAGNAROCK nyhedsbrev
Så går du ikke glip af gode historier om musik, quizzer og eksklusive kig bag kulissen til den store samling
Tilmeld dig Færgegårdens nyhedsbrev
Modtag nyt om foredrag, aktiviteter, nye udstillinger, events og traditioner både for voksne og børn
Tilmeld dig Lejre Museum nyhedsbrev
Vild med sagnkonger, vikinger og jernalderarkæologi? Så skal du tilmelde dig Lejre Museums nyhedsbrev.
museerne under ROMU
ROSKILDE MUSEUM
Oplev fortællingen om Roskilde by og egns kulturhistorie set gennem unikke arkæologiske fund og spændende nyere genstande.
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN
I den smukke gamle færgegårds udstilling og skønne haveanlæg kan du gå på opdagelse i fjordlandets historie fra oldtid til nutid.
LEJRE MUSEUM
Oplev vikingetidens sagn, fakta og enestående arkæologiske fund fra Gl. Lejre bl.a. den verdensberømte Odin-figur samt Mannerupskatten.
RAGNAROCK
Tag en fantastisk rejse ind i poppen, rockens og ungdommens univers og sans dig gennem historien fra 1950’ernes rock’n’roll frem til vore dages vilde rytmer.
LÜTZHØFTS KØBMANDSGÅRD
Med sin historiske charme, skønne duft af krydderier og originale interiør byder stedet på unikke oplevelser – også med flere typer af håndværk. Lige ved siden af Købmandsgården ligger også slagtermuseet, hvor du kan opleve en gammeldags slagteriforretning og alt hvad det indebærer!
TADRE MØLLE
Det perfekte mål for en udflugt ud i det grønne med familie og venner. I møllens butik kan der købes kaffe, te, is og andre gode sager.
HÅNDVÆRKSMUSEET
Gå på opdagelse i de mange værksteder og træhåndværk. Kom helt tæt på værktøjet, og se hvordan det blev brugt til at skabe både fine detaljer og grove samlinger.
SANKT LAURENTIUS
Gå ned under jorden midt på Stændertorvet og rejs 1000 år tilbage i tiden. Oplev en skjult perle fra Danmarks allertidligste middelalder. Og nyd udsigten fra byens tårn!
GL. KONGSGAARD
Tag et et kig ind til fortidens landbondekultur og opleve hvordan livet blev levet tilbage i 1800-tallet i dette gårdstuehuset fra 1740.











































