Roskilde brænder! – ny spotudstilling åbner 18. juni på Roskilde Museum

20.03.2024

Branden på Lindenborg kro i 1967. Foto: Gorm Grove

I anledningen af Roskilde Brandvæsens 150 års jubilæum åbner spot-udstillingen ’Roskilde brænder!’ 18. juni i den gamle brandstation, som i dag huser Roskilde Museum.

Glæd dig til, i udstillingen og på sommerens byvandringer, at få indblik i de store by-brande, der hærgede Roskilde i byens ældste historie – og se hvordan brandvæsnet har udviklet sig fra sin oprettelse i 1874 frem til i dag.

Du kan komme tæt på brandmændenes dramatiske historie om indsatser ved store brande, som du måske selv kan huske: branden i Roskilde Domkirke i 1968 og Solum-branden i 2021. Hele sommeren er der aktiviteter for børn og nysgerrige voksne.

På åbningsdagen fortæller beredskabsdirektør Lars Robétjé kl. 19-21 om branden i domkirken i 1968 og giver et indblik i brandvæsnet dengang og i dag. Omkring 250 mand deltog i slukningsarbejdet af branden – hvoraf pensioneret vicebrandinspektør Ebbe Bødker på foredragsaftenen vil dele beretninger og minder fra branden og livet på brandstationen.

Læs mere og køb billet her: Foredrag: Domkirken brænder! v/beredskabsdirektør Lars Robétjé | Billetter | Roskilde | Samfund & Kultur | Billetto — Denmark

Lützhøfts Købmandsgaard tager en bid Roskilde-historie med til København

Af Lene Steinbeck

09.03.2023

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

26.05.2023

Et historisk teaterstykke udspiller sig på gårdspladsen et par gange i løbet af dagen, når Gl. Kongsgård fejrer begyndelsen på en ny sæson. Foto: ROMU

Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.

Gamle håndværk får et særligt fokus ved årets åbning. Her kan gæsterne opleve boder med salg af håndværksvarer og demonstration af b.la. plantefarvning, pilefletning, hørproduktion, båndvævning og produktion af strådyr.

”Der vil også være mulighed for at prøve kræfter med at slå med le og støbe sit eget lys. Så børnene kan få sig en sjov dag med gamle lege, og alle kan prøve lykken i en omgang hønsebingo. Det plejer at være ganske underholdende!” fortæller Maja Kvamm, der arbejder på Lejre Museum.

Gl. Kongsgaard er en fæstegård fra 1700-tallet, der ligger i hjertet af Gl. Lejre. Gårdens frivillige havehold, der hele sommeren holder gården åben med salg af kaffe og kage, vil vise rundt i den gamle gård med de smukke møbler og fortælle om den historiske have, som står med originale planter fra 1800-tallet. Hele dagen akkompagneres af lystig spillemandsmusik og et par gange vil et historisk teaterstykke udspille sig på gårdspladsen.

Lejre Museumsforening står for salg af sandwich, mens Gl. Kongsgårds frivillige sælger lækre kager og kaffe med på-tår.

Tag en dag ud af kalenderen og kom til en hyggelig sommerdag i Gl. Lejre.

”Vi glæder os alle sammen til at tage imod nye som gamle gæster til årets hyggelige sæsonåbning, og vi håber at gæsterne har lyst til at komme igen henover sommeren”, fortæller Else Kristiansen og Vivian Møller, der begge er medlemmer af det frivillige havehold.

Gl. Kongsgaard holder i sommersæsonen åbent torsdage og søndage kl. 13-16 i juni, juli og august med gratis adgang til det smukke stuehus og salg af kaffe og kage.

Tid, pris og sted

4. juni 2023, kl. 11:00-16:00

Gratis

Gl. Kongsgård, Orehøjvej 12, 4320 Lejre

OBS. Vær opmærksom på, at renoveringen af broen over Holbækmotorvejen (dvs. på Orehøjvej ved Gevninge) kan have betydning for din rute til Gl. Kongsgaard.

ROMU markerer genåbning ved at trille kunstværk gennem Roskildes gader

14.01.2022

Museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard glæder sig til at markere genåbningen, når museet den 18. januar triller en stor kugle af mundbind gennem Roskilde. Han ser frem til, at det igen – med åbne museer – bliver muligt at sætte historisk perspektiv på påtrængende emner som bæredygtighed. Foto: ROMU.

”Det har været en flad fornemmelse at være lukket for tredje gang. Nu skal vi puste nyt liv i kulturen – og i eftertanken”, siger museumsdirektør, der glæder sig til at åbne med en happening den 18. januar

Museernes ufrivillige vinterhi med endnu en nedlukning blev af kort varighed. Forude venter et år med flere store kulturelle og historiske oplevelser, efter at myndighederne har lempet restriktionerne for kulturlivet.

På tirsdag den 18. januar genåbner ROMU de fleste af de ti besøgssteder, museumsorganisationen har ansvaret for i Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommuner. Samme dag genåbner også museumscaféerne på RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur og på Roskilde Museum.

Synligt og symbolsk markerer ROMU åbningen ved at trille en kæmpebold bestående af flere end 4500 brugte engangsmundbind fra tiden med corona gennem Roskildes gader.

”Det har været en flad fornemmelse for tredje gang at skulle lukke dørene helt i for borgerne. Så vi har brug for at puste liv i kulturen og slippe nye kræfter fri. Det er kunstværket med bolden af engangsmundbind et symbol på. I stedet for at havne i skraldespanden er mundbindene nu blevet til en manifestation, der fastholder minder og skaber stof til eftertanke om, hvad vi sammen har gennemlevet i snart to år med pandemi”, siger museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard fra ROMU.

Genstarter samtalen om bæredygtighed

Turen med bolden i Roskilde begynder ved Roskilde Museum tirsdag den 18. januar kl. 10.30, går derefter videre ad Kulturstrøget til Sankt Laurentius på Stændertorvet og tilbage gennem Algade og Rosenhavestræde. Til sidst når kunstværket med titlen ”Dysplastic” sin endelige placering på Sankt Ols Plads foran Roskilde Museum. Her vil værket, der er skabt af Christina Bruun Olsson, kunstner og designer, og Bodil Fosgaard, kunstner, klimaaktivist og grundlægger af foreningen Skodbevægelsen, være udstillet som en del af museets aktuelle særudstilling om affaldets kulturhistorie og bæredygtighed før og nu.

”Når pandemien har lagt sig, vil vi genopdage, hvor væsentligt et emne bæredygtighed er. Det er det emne, hele verden taler om. Og Roskilde Museum rammer med udstillingen ”Forvandlinger – fortællinger om affald” lige ned og ind i den samtale med et historisk perspektiv”, siger museumsdirektøren, der glæder sig over flere andre aktuelle tilbud fra de øvrige besøgssteder.

Masser oplevelser venter

På RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur i Roskilde er der på åbningsdagen fire omvisninger, som allerede er bookede, og den 20. januar dyrker museet længslen efter festivalstemning med endnu en RAGNAROCK Session, denne gang med de to superaktuelle artister Rebecca Lou og Gro. Arrangementet er gratis, men kræver forudbestilling på billetto.dk

På Færgegården i Frederikssund er der hele tre særudstillinger i spil om fortidsminder fra egnen, om broforbindelser og om et unikt detektorfund med mytologi fra vikingetiden.

”Det er så glædeligt, at der nu kommer liv i museumsbygningerne igen. Man kan også gøre en god handel med historisk perspektiv i Lützhøfts Købmandsgaard, man kan igen se de fornemme fund på Lejre Museum, som DR2 har fortalt om før jul, eller bruge tid i weekenden på at komme op i tårnet i Sankt Laurentius og se ud over den smukke domkirkeby. Den åbning får hjulene til at køre rundt igen, så kulturen igen kan samle folk. Det er godt”, siger museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard.

Åbningstider for ROMUs besøgssteder i den kommende periode

Roskilde Museum:
Man-søn 10-16

RAGNAROCK:
Tir-søn 10-17, ons 10-21

Lützhøfts Købmandsgaard med Håndværksmuseum:
Tirs-fre 12-16, Lør 10-14, dog åbent mandag i uge 8

Sankt Laurentius:
(1.9-31.5): Lør-søn/helligdage kl- 11-15
(1.6-31.8): Tir-søn 11-15
Uge 8: Man-søn 11-15

Lejre Museum
Tir-søn 11-16
Dog åbent mandag i uge 7, 8

Frederikssund Museum, Færgegården:
Tir-søn 11-15
Dog åbent mandag i uge 7

Bemærk desuden:
Domkirkemuseet i Roskilde Domkirke åbner allerede søndag den 16. januar.
Gl. Kongsgaard i Lejre og Tadre Mølle ved Hvalsø har altid først sæsonstart senere på året.

Cyklende borgere skal sammen skabe lyskunst på Stændertorvet

14.01.2022

Sidste år blev Stændertorvet og Byens hus lyst op af ’Viften’. I år kan de forbipasserende selv sætte deres præg på værket. Ved at træde i pedalerne på en række opsatte motionscykler kan man se, hvordan værket ændrer sig. Foto: Sanne Aabjerg Kristiansen.

Et fransk cykelløb, et savn efter aktiviteter og socialt samvær og en Lysfest for alle – det er nogle af ingredienserne i et værk, der skal oplyse Stændertorvet under Kulturstrøgets Lysfest. Og værket får brug for hjælp fra borgere, der med et godt råd skal lyse torvet op

Hvordan kan få folk til at skabe et kunstværk sammen i en tid, hvor vi skal holde afstand og passe på hinanden? Det giver INSP! Sound et bud på, når de den 24. januar blænder op for deres installation ’Lys af bevægelse’ på Stændertorvet i Roskilde. Den skal hver aften under Kulturstrøgets Lysfest pryde torvet midt i byen.

”Det er jo et fedt sted at få lov til at lave noget, lige midt i Roskilde, hvor der kommer rigtig mange mennesker forbi. Derfor vil vi gerne lave noget, der fanger folk og skaber leg og spil i gadebilledet,” siger Christopher Grønskov fra INSP! Sound.

Men faktisk er det ikke INSP! Sound alene, der skal skabe værket. De får brug for al den hjælp, der sidder i benene på Lysfestens besøgende.

Borgerne skal hjælpe med lysværket

Som en del af værket skal en række motionscykler lokke nysgerrige forbi-passerende til at træde i pedalerne. Den energi, de skaber, bliver omsat til lys, som projekteres op på Skt. Laurentii kirketårn ved Byens hus. Alt efter hvor mange, der cykler, og hvor hurtigt hjulene drejer, vil værket skifte udtryk og farve. Derfor vil der hele tiden være noget nyt, som øjnene kan udforske.

”Det har helt klart været højt på vores ønskeliste at lave noget interaktivt for dem, som kommer og besøger Lysfesten. Og der er jo et vist cykelløb, der lægger vejen forbi Roskilde til sommer. Derfor var det oplagt, at vi lavede noget med cykler,” siger Christopher Grønskov med henvisning til årets Tour de France.

Løbets 2. etape har i år start i Roskilde, og at byen for en stund har hele verdens bevågenhed, bliver ivrigt markeret under årets Lysfest. Blandt andet vil borgmester Tomas Breddam ved indvielsen af Lysfesten den 24. januar kl. 17 cykle med Tour de France-trofæet fra Stændertorvet til Roskilde Bibliotek, hvor det skal udstilles. Derudover vil ARGO Energitårn på Lysfestens første dag lyse gult over byen med en reference til førertrøjen i verden største cykelløb.

Et samlingspunkt for mennesker – og cykelglæde

Og kærligheden til de tohjulede har INSP! Sound altså også grebet. Motionscyklerne stammer fra Orange Makers, en medlemsdrevet forening for gode ideer og opfindelser, som holder til i Musicon. De har tidligere været med på Roskilde Festival, hvor festivalgængere ved at træde i pedalerne kunne få strøm på deres telefoner. Med et par ændringer kan cyklerne under Lysfesten altså i stedet lade motionisterne skabe et lysværk sammen.

Hos INSP! Sound har Christopher Grønskov helt fra begyndelsen arbejdet for at imødekomme noget, publikum kan se sig selv være med i. Selve ideen til værket kom fra Agger Laursen fra INSP! Sound, og afsættet for ideen afspejler den tid, vi lever i.

”Alle savner aktiviteter og at være en del af noget socialt. Vi drømmer om, at det her under Lysfesten kan blive et samlingspunkt for mennesker. Vi synes, det er en super fed tanke, at alle i Roskilde kan være fælles om at skabe noget i stedet for bare at gå rundt hver for sig,” siger Christopher Grønskov.

Skulle der være mangel på cyklister har INSP! Sound sørget for en form for pauseskærm, så der altid er lys i gaden.

FAKTA

Kulturstrøgets Lysfest afholdes for 10. gang den 24.-30. januar, alle dage kl 17-22. Lysfesten afholdes udendørs og over flere aftener for at følge myndighedernes anbefalinger om afstand.
Temaerne for årets arrangement vil, udover lyset, være den kommende fejring af 1000-året for Roskilde Stift samt sommerens besøg af Tour de France den 2. juli.

Når programmet er klar, kan du finde det på Kulturstrøgets hjemmeside.

Indsamling: Husker du, da hele Danmark tog afsked med Frederik 9.?

07.01.2022

Frederik 9. var på én gang en utraditionel og folkelig konge. Det afspejlede sig også på begravelsesdagen, hvor kisten lidt usædvanligt blev trukket af gaster fra søværnet, og hvor tusindvis af mennesker tog del i kongens sidste rejse. Foto: Willy Henriksen/Ritzau Scanpix.

Så vil Roskilde Domkirke og museumsorganisationen ROMU gerne høre fra dig. I anledningen af 50-året for Frederik 9.s død sætter de to samarbejdspartnere sammen gang i en stor indsamling af erindringer, billeder og ting, der knytter sig til den folkekære konges død og begravelse

Den 14. januar er det 50 år siden, H.M. Dronning Margrethe 2. blev regent, og dermed runder nationen også en mærkedag for Frederik 9.s død.

Kongens død og begravelse blev en begivenhed, som optog hele Danmark. Mange sagde et sidste farvel, da kongens kiste stod Castrum Doloris i Christiansborg Slotskirke. Og sørgeoptoget, der 24. januar førte kisten gennem København og videre med tog til Roskilde, passerede tusinder af mennesker.

Mange havde ventet i timevis i kulden med tæpper og stole for at tage afsked. Forskellige foreninger sænkede deres faner som en sidste ære til den afdøde konge.

I Roskilde var vejen fra stationen til Domkirkepladsen dækket med gran, der duftede i hele byen, og folk hang ud af vinduerne for at opleve optoget. Roskilde Domkirke var fyldt med den kongelige familie, ministre og udenlandske statsoverhoveder, mens alle, der ikke selv kunne være til stede, kunne følge begivenheden i fjernsynet.

Fortsat stor betydning i dag

”Begravelsen understregede med al tydelighed, at Frederik 9. var en konge, som havde stor betydning for folk. Det mærker vi også den dag i dag. I Roskilde Domkirke er han sammen med Christian 4. den konge, Domkirkens besøgende er mest interesserede i, og vi mærker en stor veneration for ”Sømandskongen”. Han betyder utvivlsomt meget for de generationer, der husker ham. Så vi håber, at mange har lyst til at dele deres erindringer om afskeden med ham, fortæller Sara Peuron-Berg, formidlingsansvarlig i Fonden til formidling af kulturarven Roskilde Domkirke.

Folkelig og utraditionel

Det er ikke tilfældigt, at Frederik 9. fik så stor betydning, vurderer museumsinspektør og ph.d. i ROMU, Laura Maria Schütze:

”Frederik 9. var en utraditionel konge og samtidig – eller måske derfor – var han den mest folkekære konge vi har haft i Danmark. Sammen med Dronning Ingrid moderniserede han kongehuset i efterkrigstiden ved at balancere det folkelige med det formelle. Frederik 9. forstod, at monarkiets overlevelse var betinget af folkets interesse, kærlighed og opbakning. Derfor er folkets oplevelser af kongens død og begravelse interessante i dag og vigtige at bevare for eftertiden. Og derfor indsamler vi nu personlige beretninger, fotografier eller ting, som har med Frederik 9.s begravelse at gøre.”

Fortæl din historie

Er du en af de mange, der vinkede til toget, der fragtede kisten til Roskilde? Eller fulgte du hvert minut af begivenheden i fjernsynet? Har du fotografier fra begivenheden eller ting, der knytter sig til begravelsen?

Så vil ROMU og Roskilde Domkirke meget gerne høre fra dig.

Du kan læse mere og skrive din fortælling på ROMUs hjemmeside: romu.dk/frederik9.

Du kan også sende din fortælling med post til ROMU, Sankt Ols Stræde 3, 4000 Roskilde.

Fortæl hvad du husker fra dagen eller dagene omkring begravelsen. Det behøver ikke være en lang tekst. Send gerne et foto med, hvis det er muligt.

Har du spørgsmål til, hvordan du kan dele dine erindringer med ROMU, så kontakt museumsinspektør Laura Maria Schütze på laurams@romu.dk eller telefon 29327593.

Indsamlingen varer, indtil regeringsjubilæet er afholdt i løbet af 2022.

FAKTA

Sara Peuron-Berg er ansat af Fonden til Formidling af Kulturarven Roskilde Domkirke som formidlingsansvarlig ved Roskilde Domkirke. Hun er cand. mag. i Moderne Kultur og Kulturformidling med mange års erfaring i formidling af kunst, kultur og historie.

Laura Maria Schütze, museumsinspektør, ph.d., gæsteforsker ved RUC, har mange års erfaring med at forske i religion og kulturarv. Hun er tilknyttet forsknings- og formidlingsprojektet ”Religion – levende kulturarv”, som er støttet af Velux Fonden.

Roskilde Domkirke er udpeget som UNESCO verdensarv på grund af sin enestående arkitektur.
Den er kongelig gravkirke, og mindst 38 konger og dronninger er blevet stedt til hvile her.
Frederik 9.s kiste stod i Glücksborgernes Kapel fra 1972 indtil 1985, hvor den endelige begravelsesplads stod færdig.
Den ottekantede plads er den eneste kongelige begravelse uden for Domkirken.
Frederik 9.s begravelsesplads er bygget af Inger og Johannes Exner.

ROMU har som statsanerkendt museum det kulturhistoriske ansvar for Roskilde, Frederikssund, Lejre og Egedal kommuner.
ROMU har til opgave at indsamle, registrere, bevare, forske i og formidle kulturarven og gøre den vedkommende for borgere og samfund.
ROMU udspringer af Roskilde Museum, der blev etableret i 1929.
I dag driver ROMU 10 museer og besøgssteder i Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. 

ROMU-fund igen på Top 10: I en grusgrav ved Roskilde lå et af 2021’s vildeste fund

22.12.2021

Fire børn var gravlagt i hellekisten fra bondestenalder. De lå alle med hovederne i den vestlige del af graven. Foto: ROMU.

Hvert år udgiver Slots- og Kulturstyrelsen en Top 10 over det forgangne års vigtigste arkæologiske fund, og igen i år figurerer ROMU på listen. Fem børneskeletter fra oldtiden fik ROMUs arkæologer til at spærre øjnene op – og var blandt de mest spektakulære opdagelser i året der gik

Endnu engang er et fund, som ROMUs arkæologer har stået bag, blandt landets 10 mest interessante i arkæologi-året, der gik. I hvert fald, hvis man spørger Slots- og Kulturstyrelsen. Og det var da heller ikke hverdagsfund, ROMUs arkæologer fandt i en grusgrav mellem Roskilde og Hedehusene.

Et yderst sjældent syn

Fem børneskeletter fra slutningen af stenalderen og begyndelsen af bronzealderen dukkede frem i resterne af en gravhøj under en udvidelse af Nymølle Stenindustriers grusgrav, og det vakte både ærefrygt og begejstring hos ROMU-arkæologerne. Det er nemlig ikke hver dag, man finder børnegrave fra oldtiden, og ofte er skeletterne i sådanne grave forgået.

“Jeg er rigtig glad for, at det her fund er kommet i Top 10. Der bliver hvert år gjort utroligt mange spændende fund, som er med til at give os vigtige brikker til at forstå vores fortid – men som ikke kommer på listen. Så det siger noget om, hvor særligt fundet her er.” siger ROMUs arkæolog, Katrine Ipsen Kjær og uddyber:

”Det er så sjældent, at vi har mulighed for at udgrave gravhøje fra den tid. Og når vi endelig får muligheden, er det sjældent, at der er bevarede skeletter i dem. Ydermere er det yderst sjældent, at de bevarede skeletter er af børn. Top 10-placeringen bekræfter fundets potentiale som kilde til yderligere viden.”

Man måtte da også have gang i de helt fine redskaber under denne unikke udgravning. Katrine Ipsen Kjær og resten af holdet fra ROMU måtte finde børsten, graveskeen og pincetten frem, og finkæmme området, inden de store gravemaskiner kunne få lov at pløje deres grab gennem jorden.

Oversigtsfoto af gravhøjen. Toppen af hellekisten med de fire børn ses som det stentomme område nord for landmålerstokken. Ved landmålerstokken ses et stenrigt område, hvorunder bronzealdergraven lå. Endnu en hellekiste ses i den vestlige del af billedet.  Foto: NAC film/v. Nikolaj Ahrenst Christensen. 

Sikrer kulturarven

At et fund som dette bliver reddet fra gravemaskinerne, skyldes både dygtige arkæologer og den danske lovgivning forklarer leder af afdelingen for forskning og kulturarv, Lars Kjølhede Christensen, der ligesom Katrine Ipsen Kjær glæder sig over Årets Top 10:

”Et fund som dette rummer uvurderlig viden om de mennesker, der var her før os, og det kan Top 10-listen være med til at sætte fokus på. For det er ikke en selvfølge, at spor af fortiden bliver reddet. De fleste udgravninger finder sted, hvor der skal anlægges en ny vej, bygges et hus eller, som i dette tilfælde, udvides en grusgrav. Så rykker museerne ud for at sikre de spor, som ellers ville være gået tabt for evigt. Vi skal være glade for, at vi har et system, som på denne måde sikrer vores kulturarv. Ikke mindst her i området omkring Roskilde fjord, hvor vi har så mange spændende spor efter vores fælles historie.”

Da der er tale om en liste i uprioriteret rækkefølge, kan man ikke sige, hvor højt børneskeletterne rangerer på listen. Man kan se den samlede Top 10 fra Slots- og Kulturstyrelsen her.

Det gravlagte barn i bronzealdergraven, set fra nord. Foto: ROMU.

ROMU-fund på listen igen-igen

Det er niende gang siden 2012, at ROMU har fund med på listen. Kun i 2013 og 2020 måtte museet ’sidde over’. Listen blev oprettet i 2010.

Følgende fund, som ROMU har udgravet, har været med på den årlige Top 10 fra Slots- og Kulturstyrelsen:

2012: Mannerupskatten – En mere end 5 kg tung skat fra 400-tallet e.Kr., overvejende af sølv med enkelte guldgenstande – eller forgyldte genstande, fundet sydøst for Osted.

2013: Ingen ROMU-fund på listen.

2014: Stålmosegård–udgravningen med bl.a. ’Hårriveren’ – Et lille hængesmykke i bronze fra vikingetiden samt en helt usædvanligt godt bevaret boplads fra romersk jernalder. Stålmosegaard-udgravningen var forløber for den ene af de to udgravninger, der i 2018 førte til nye store fund i Vindinge.

2015: Lille Karlebyskatten – Enestående skat fra vikingetiden med næsten 400 enkeltdele, bl.a. sølvbægre, smykker, mønter, perler, dragtspænder og dragtnåle. Fundet i Lille Karleby i Hornsherred.

2016: Palisadeanlæg – Fra den mellemste del af bondestenalderen (2800-2600 f.Kr.). Anlægget er en oval konstruktion af fire kraftige palisadehegn placeret uden på hinanden. De mere end 1500 tilhuggede stolper har indhegnet et område på min. 20-30.000 m2 – eller 3-5 fodboldbaner. Fundet syd for Frederikssund.

2017: Tollerup Hovedgårds kampstenskældre – To store stensatte kældre, der formentlig skal knyttes til den hovedgård fra middelalderen, som flere gange nævnes i skriftlige kilder for sognet.

2018: 92 grave fra romersk jernalder fundet i Vindinge – Mange usædvanligt velbevarede, og flere rigt udstyrede med blandt andet eksotisk glas, perler i hundredevis, dekorerede lerkar, dragtsmykker og guldringe.

2019: Margrete 1’s kælder fundet i Lille Grønnegade i Roskilde – Nogle uger efter fundet af en middelalderkælder i Lille Grønnegade kunne ROMUs middelalderarkælog Jesper Langkilde melde, at kælderen med al sandsynlighed har tilhørt Margrete 1.

2020: Ingen ROMU-fund på listen.

Oplev sjove sommersøndage for hele familien på Tadre Mølle

19.06.2023

Over fire søndage i juli inviterer Tadre Mølle børn og deres familier til spændende aktiviteter. Kreative naturkunstværker udformes, naturen skal udforskes og brød skal bages i den gamle stenovn.

Sommer og søndag er i hvert fald på plads. Om der også kommer sol til de, der finder vej til Tadre Mølles alsidige og hyggelige ferieaktiviteter, må tiden vise. Men næsten uanset vejret bliver der gode muligheder for at få sig en feriesøndag fyldt med fælles oplevelser på tværs af generationer ved den kulturhistoriske perle i Elverdamsdalen.

Kreativt naturværksted

På det kreative naturværksted på Tadre Mølle skal børn og deres familier slippe deres indre kunstner løs og lave flotte kunstværker af de naturmaterialer, der findes rundt om møllen.

”Kyndige krea-vejledere vil hjælpe de besøgende med at skabe smukke kreationer af naturens materialer. Kun fantasien sætter grænser, når de besøgende gennem denne kreative aktivitet kommer tæt på naturen og skaber hyggeligt samvær,” siger museumsmedarbejder Maja Kvamm.

Det kreative naturværksted finder sted den 2. juli fra klokken 12:00-15:00.

Naturdage
Hele familien er inviteret, når Tadre Mølle holder naturdag i den smukke Elverdamsdal. Kyndige naturvejleder fra Nationalpark Skjoldungernes Land vil udstyre børn og deres familier med grej til at gå på opdagelse i naturens liv omkring den gamle vandmølle.

”Den kulturhistoriske perle Tadre Mølle ligger omgivet af smuk natur i Elverdamsdalen, og denne dag er der ekstra mulighed for at komme helt tæt på det krible- krablende liv, der findes ved møllen,” siger Maja Kvamm.

Naturdage på Tadre Mølle finder sted søndag den 16. juli og 23. juli fra klokken 11:00-14:00.

Bagedag
Den, der kommer først til mølle, får først malet melet. Korn skal kværnes til mel, og brød skal bages i Tadre Mølles gamle stenovn, når der inviteres til bagedag for hele familien.

”Oplev naturens kræfter, når den gamle vandmølle forvandler korn til mel. Få hænderne i dejen og mærk de gamle traditioner på egen krop. Der vil være forskellige aktiviteter på dagen, så alle familiens medlemmer kan sætte sanserne i brug,” siger Maja Kvamm.

Bagedagen på Tadre Mølle finder sted søndag den 20. juli fra kl. 12:00-16:00.

Billetter til alle arrangementer kan købes i Møllecafeen. Børn er gratis.

ROMU markerer genåbning ved at trille kunstværk gennem Roskildes gader

14.01.2022

Museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard glæder sig til at markere genåbningen, når museet den 18. januar triller en stor kugle af mundbind gennem Roskilde. Han ser frem til, at det igen – med åbne museer – bliver muligt at sætte historisk perspektiv på påtrængende emner som bæredygtighed. Foto: ROMU.

”Det har været en flad fornemmelse at være lukket for tredje gang. Nu skal vi puste nyt liv i kulturen – og i eftertanken”, siger museumsdirektør, der glæder sig til at åbne med en happening den 18. januar

Museernes ufrivillige vinterhi med endnu en nedlukning blev af kort varighed. Forude venter et år med flere store kulturelle og historiske oplevelser, efter at myndighederne har lempet restriktionerne for kulturlivet.

På tirsdag den 18. januar genåbner ROMU de fleste af de ti besøgssteder, museumsorganisationen har ansvaret for i Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommuner. Samme dag genåbner også museumscaféerne på RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur og på Roskilde Museum.

Synligt og symbolsk markerer ROMU åbningen ved at trille en kæmpebold bestående af flere end 4500 brugte engangsmundbind fra tiden med corona gennem Roskildes gader.

”Det har været en flad fornemmelse for tredje gang at skulle lukke dørene helt i for borgerne. Så vi har brug for at puste liv i kulturen og slippe nye kræfter fri. Det er kunstværket med bolden af engangsmundbind et symbol på. I stedet for at havne i skraldespanden er mundbindene nu blevet til en manifestation, der fastholder minder og skaber stof til eftertanke om, hvad vi sammen har gennemlevet i snart to år med pandemi”, siger museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard fra ROMU.

Genstarter samtalen om bæredygtighed

Turen med bolden i Roskilde begynder ved Roskilde Museum tirsdag den 18. januar kl. 10.30, går derefter videre ad Kulturstrøget til Sankt Laurentius på Stændertorvet og tilbage gennem Algade og Rosenhavestræde. Til sidst når kunstværket med titlen ”Dysplastic” sin endelige placering på Sankt Ols Plads foran Roskilde Museum. Her vil værket, der er skabt af Christina Bruun Olsson, kunstner og designer, og Bodil Fosgaard, kunstner, klimaaktivist og grundlægger af foreningen Skodbevægelsen, være udstillet som en del af museets aktuelle særudstilling om affaldets kulturhistorie og bæredygtighed før og nu.

”Når pandemien har lagt sig, vil vi genopdage, hvor væsentligt et emne bæredygtighed er. Det er det emne, hele verden taler om. Og Roskilde Museum rammer med udstillingen ”Forvandlinger – fortællinger om affald” lige ned og ind i den samtale med et historisk perspektiv”, siger museumsdirektøren, der glæder sig over flere andre aktuelle tilbud fra de øvrige besøgssteder.

Masser oplevelser venter

På RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur i Roskilde er der på åbningsdagen fire omvisninger, som allerede er bookede, og den 20. januar dyrker museet længslen efter festivalstemning med endnu en RAGNAROCK Session, denne gang med de to superaktuelle artister Rebecca Lou og Gro. Arrangementet er gratis, men kræver forudbestilling på billetto.dk

På Færgegården i Frederikssund er der hele tre særudstillinger i spil om fortidsminder fra egnen, om broforbindelser og om et unikt detektorfund med mytologi fra vikingetiden.

”Det er så glædeligt, at der nu kommer liv i museumsbygningerne igen. Man kan også gøre en god handel med historisk perspektiv i Lützhøfts Købmandsgaard, man kan igen se de fornemme fund på Lejre Museum, som DR2 har fortalt om før jul, eller bruge tid i weekenden på at komme op i tårnet i Sankt Laurentius og se ud over den smukke domkirkeby. Den åbning får hjulene til at køre rundt igen, så kulturen igen kan samle folk. Det er godt”, siger museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard.

Åbningstider for ROMUs besøgssteder i den kommende periode

Roskilde Museum:
Man-søn 10-16

RAGNAROCK:
Tir-søn 10-17, ons 10-21

Lützhøfts Købmandsgaard med Håndværksmuseum:
Tirs-fre 12-16, Lør 10-14, dog åbent mandag i uge 8

Sankt Laurentius:
(1.9-31.5): Lør-søn/helligdage kl- 11-15
(1.6-31.8): Tir-søn 11-15
Uge 8: Man-søn 11-15

Lejre Museum
Tir-søn 11-16
Dog åbent mandag i uge 7, 8

Frederikssund Museum, Færgegården:
Tir-søn 11-15
Dog åbent mandag i uge 7

Bemærk desuden:
Domkirkemuseet i Roskilde Domkirke åbner allerede søndag den 16. januar.
Gl. Kongsgaard i Lejre og Tadre Mølle ved Hvalsø har altid først sæsonstart senere på året.

Cyklende borgere skal sammen skabe lyskunst på Stændertorvet

14.01.2022

Sidste år blev Stændertorvet og Byens hus lyst op af ’Viften’. I år kan de forbipasserende selv sætte deres præg på værket. Ved at træde i pedalerne på en række opsatte motionscykler kan man se, hvordan værket ændrer sig. Foto: Sanne Aabjerg Kristiansen.

Et fransk cykelløb, et savn efter aktiviteter og socialt samvær og en Lysfest for alle – det er nogle af ingredienserne i et værk, der skal oplyse Stændertorvet under Kulturstrøgets Lysfest. Og værket får brug for hjælp fra borgere, der med et godt råd skal lyse torvet op

Hvordan kan få folk til at skabe et kunstværk sammen i en tid, hvor vi skal holde afstand og passe på hinanden? Det giver INSP! Sound et bud på, når de den 24. januar blænder op for deres installation ’Lys af bevægelse’ på Stændertorvet i Roskilde. Den skal hver aften under Kulturstrøgets Lysfest pryde torvet midt i byen.

”Det er jo et fedt sted at få lov til at lave noget, lige midt i Roskilde, hvor der kommer rigtig mange mennesker forbi. Derfor vil vi gerne lave noget, der fanger folk og skaber leg og spil i gadebilledet,” siger Christopher Grønskov fra INSP! Sound.

Men faktisk er det ikke INSP! Sound alene, der skal skabe værket. De får brug for al den hjælp, der sidder i benene på Lysfestens besøgende.

Borgerne skal hjælpe med lysværket

Som en del af værket skal en række motionscykler lokke nysgerrige forbi-passerende til at træde i pedalerne. Den energi, de skaber, bliver omsat til lys, som projekteres op på Skt. Laurentii kirketårn ved Byens hus. Alt efter hvor mange, der cykler, og hvor hurtigt hjulene drejer, vil værket skifte udtryk og farve. Derfor vil der hele tiden være noget nyt, som øjnene kan udforske.

”Det har helt klart været højt på vores ønskeliste at lave noget interaktivt for dem, som kommer og besøger Lysfesten. Og der er jo et vist cykelløb, der lægger vejen forbi Roskilde til sommer. Derfor var det oplagt, at vi lavede noget med cykler,” siger Christopher Grønskov med henvisning til årets Tour de France.

Løbets 2. etape har i år start i Roskilde, og at byen for en stund har hele verdens bevågenhed, bliver ivrigt markeret under årets Lysfest. Blandt andet vil borgmester Tomas Breddam ved indvielsen af Lysfesten den 24. januar kl. 17 cykle med Tour de France-trofæet fra Stændertorvet til Roskilde Bibliotek, hvor det skal udstilles. Derudover vil ARGO Energitårn på Lysfestens første dag lyse gult over byen med en reference til førertrøjen i verden største cykelløb.

Et samlingspunkt for mennesker – og cykelglæde

Og kærligheden til de tohjulede har INSP! Sound altså også grebet. Motionscyklerne stammer fra Orange Makers, en medlemsdrevet forening for gode ideer og opfindelser, som holder til i Musicon. De har tidligere været med på Roskilde Festival, hvor festivalgængere ved at træde i pedalerne kunne få strøm på deres telefoner. Med et par ændringer kan cyklerne under Lysfesten altså i stedet lade motionisterne skabe et lysværk sammen.

Hos INSP! Sound har Christopher Grønskov helt fra begyndelsen arbejdet for at imødekomme noget, publikum kan se sig selv være med i. Selve ideen til værket kom fra Agger Laursen fra INSP! Sound, og afsættet for ideen afspejler den tid, vi lever i.

”Alle savner aktiviteter og at være en del af noget socialt. Vi drømmer om, at det her under Lysfesten kan blive et samlingspunkt for mennesker. Vi synes, det er en super fed tanke, at alle i Roskilde kan være fælles om at skabe noget i stedet for bare at gå rundt hver for sig,” siger Christopher Grønskov.

Skulle der være mangel på cyklister har INSP! Sound sørget for en form for pauseskærm, så der altid er lys i gaden.

FAKTA

Kulturstrøgets Lysfest afholdes for 10. gang den 24.-30. januar, alle dage kl 17-22. Lysfesten afholdes udendørs og over flere aftener for at følge myndighedernes anbefalinger om afstand.
Temaerne for årets arrangement vil, udover lyset, være den kommende fejring af 1000-året for Roskilde Stift samt sommerens besøg af Tour de France den 2. juli.

Når programmet er klar, kan du finde det på Kulturstrøgets hjemmeside.

Indsamling: Husker du, da hele Danmark tog afsked med Frederik 9.?

07.01.2022

Frederik 9. var på én gang en utraditionel og folkelig konge. Det afspejlede sig også på begravelsesdagen, hvor kisten lidt usædvanligt blev trukket af gaster fra søværnet, og hvor tusindvis af mennesker tog del i kongens sidste rejse. Foto: Willy Henriksen/Ritzau Scanpix.

Så vil Roskilde Domkirke og museumsorganisationen ROMU gerne høre fra dig. I anledningen af 50-året for Frederik 9.s død sætter de to samarbejdspartnere sammen gang i en stor indsamling af erindringer, billeder og ting, der knytter sig til den folkekære konges død og begravelse

Den 14. januar er det 50 år siden, H.M. Dronning Margrethe 2. blev regent, og dermed runder nationen også en mærkedag for Frederik 9.s død.

Kongens død og begravelse blev en begivenhed, som optog hele Danmark. Mange sagde et sidste farvel, da kongens kiste stod Castrum Doloris i Christiansborg Slotskirke. Og sørgeoptoget, der 24. januar førte kisten gennem København og videre med tog til Roskilde, passerede tusinder af mennesker.

Mange havde ventet i timevis i kulden med tæpper og stole for at tage afsked. Forskellige foreninger sænkede deres faner som en sidste ære til den afdøde konge.

I Roskilde var vejen fra stationen til Domkirkepladsen dækket med gran, der duftede i hele byen, og folk hang ud af vinduerne for at opleve optoget. Roskilde Domkirke var fyldt med den kongelige familie, ministre og udenlandske statsoverhoveder, mens alle, der ikke selv kunne være til stede, kunne følge begivenheden i fjernsynet.

Fortsat stor betydning i dag

”Begravelsen understregede med al tydelighed, at Frederik 9. var en konge, som havde stor betydning for folk. Det mærker vi også den dag i dag. I Roskilde Domkirke er han sammen med Christian 4. den konge, Domkirkens besøgende er mest interesserede i, og vi mærker en stor veneration for ”Sømandskongen”. Han betyder utvivlsomt meget for de generationer, der husker ham. Så vi håber, at mange har lyst til at dele deres erindringer om afskeden med ham, fortæller Sara Peuron-Berg, formidlingsansvarlig i Fonden til formidling af kulturarven Roskilde Domkirke.

Folkelig og utraditionel

Det er ikke tilfældigt, at Frederik 9. fik så stor betydning, vurderer museumsinspektør og ph.d. i ROMU, Laura Maria Schütze:

”Frederik 9. var en utraditionel konge og samtidig – eller måske derfor – var han den mest folkekære konge vi har haft i Danmark. Sammen med Dronning Ingrid moderniserede han kongehuset i efterkrigstiden ved at balancere det folkelige med det formelle. Frederik 9. forstod, at monarkiets overlevelse var betinget af folkets interesse, kærlighed og opbakning. Derfor er folkets oplevelser af kongens død og begravelse interessante i dag og vigtige at bevare for eftertiden. Og derfor indsamler vi nu personlige beretninger, fotografier eller ting, som har med Frederik 9.s begravelse at gøre.”

Fortæl din historie

Er du en af de mange, der vinkede til toget, der fragtede kisten til Roskilde? Eller fulgte du hvert minut af begivenheden i fjernsynet? Har du fotografier fra begivenheden eller ting, der knytter sig til begravelsen?

Så vil ROMU og Roskilde Domkirke meget gerne høre fra dig.

Du kan læse mere og skrive din fortælling på ROMUs hjemmeside: romu.dk/frederik9.

Du kan også sende din fortælling med post til ROMU, Sankt Ols Stræde 3, 4000 Roskilde.

Fortæl hvad du husker fra dagen eller dagene omkring begravelsen. Det behøver ikke være en lang tekst. Send gerne et foto med, hvis det er muligt.

Har du spørgsmål til, hvordan du kan dele dine erindringer med ROMU, så kontakt museumsinspektør Laura Maria Schütze på laurams@romu.dk eller telefon 29327593.

Indsamlingen varer, indtil regeringsjubilæet er afholdt i løbet af 2022.

FAKTA

Sara Peuron-Berg er ansat af Fonden til Formidling af Kulturarven Roskilde Domkirke som formidlingsansvarlig ved Roskilde Domkirke. Hun er cand. mag. i Moderne Kultur og Kulturformidling med mange års erfaring i formidling af kunst, kultur og historie.

Laura Maria Schütze, museumsinspektør, ph.d., gæsteforsker ved RUC, har mange års erfaring med at forske i religion og kulturarv. Hun er tilknyttet forsknings- og formidlingsprojektet ”Religion – levende kulturarv”, som er støttet af Velux Fonden.

Roskilde Domkirke er udpeget som UNESCO verdensarv på grund af sin enestående arkitektur.
Den er kongelig gravkirke, og mindst 38 konger og dronninger er blevet stedt til hvile her.
Frederik 9.s kiste stod i Glücksborgernes Kapel fra 1972 indtil 1985, hvor den endelige begravelsesplads stod færdig.
Den ottekantede plads er den eneste kongelige begravelse uden for Domkirken.
Frederik 9.s begravelsesplads er bygget af Inger og Johannes Exner.

ROMU har som statsanerkendt museum det kulturhistoriske ansvar for Roskilde, Frederikssund, Lejre og Egedal kommuner.
ROMU har til opgave at indsamle, registrere, bevare, forske i og formidle kulturarven og gøre den vedkommende for borgere og samfund.
ROMU udspringer af Roskilde Museum, der blev etableret i 1929.
I dag driver ROMU 10 museer og besøgssteder i Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. 

ROMU-fund igen på Top 10: I en grusgrav ved Roskilde lå et af 2021’s vildeste fund

22.12.2021

Fire børn var gravlagt i hellekisten fra bondestenalder. De lå alle med hovederne i den vestlige del af graven. Foto: ROMU.

Hvert år udgiver Slots- og Kulturstyrelsen en Top 10 over det forgangne års vigtigste arkæologiske fund, og igen i år figurerer ROMU på listen. Fem børneskeletter fra oldtiden fik ROMUs arkæologer til at spærre øjnene op – og var blandt de mest spektakulære opdagelser i året der gik

Endnu engang er et fund, som ROMUs arkæologer har stået bag, blandt landets 10 mest interessante i arkæologi-året, der gik. I hvert fald, hvis man spørger Slots- og Kulturstyrelsen. Og det var da heller ikke hverdagsfund, ROMUs arkæologer fandt i en grusgrav mellem Roskilde og Hedehusene.

Et yderst sjældent syn

Fem børneskeletter fra slutningen af stenalderen og begyndelsen af bronzealderen dukkede frem i resterne af en gravhøj under en udvidelse af Nymølle Stenindustriers grusgrav, og det vakte både ærefrygt og begejstring hos ROMU-arkæologerne. Det er nemlig ikke hver dag, man finder børnegrave fra oldtiden, og ofte er skeletterne i sådanne grave forgået.

“Jeg er rigtig glad for, at det her fund er kommet i Top 10. Der bliver hvert år gjort utroligt mange spændende fund, som er med til at give os vigtige brikker til at forstå vores fortid – men som ikke kommer på listen. Så det siger noget om, hvor særligt fundet her er.” siger ROMUs arkæolog, Katrine Ipsen Kjær og uddyber:

”Det er så sjældent, at vi har mulighed for at udgrave gravhøje fra den tid. Og når vi endelig får muligheden, er det sjældent, at der er bevarede skeletter i dem. Ydermere er det yderst sjældent, at de bevarede skeletter er af børn. Top 10-placeringen bekræfter fundets potentiale som kilde til yderligere viden.”

Man måtte da også have gang i de helt fine redskaber under denne unikke udgravning. Katrine Ipsen Kjær og resten af holdet fra ROMU måtte finde børsten, graveskeen og pincetten frem, og finkæmme området, inden de store gravemaskiner kunne få lov at pløje deres grab gennem jorden.

Oversigtsfoto af gravhøjen. Toppen af hellekisten med de fire børn ses som det stentomme område nord for landmålerstokken. Ved landmålerstokken ses et stenrigt område, hvorunder bronzealdergraven lå. Endnu en hellekiste ses i den vestlige del af billedet.  Foto: NAC film/v. Nikolaj Ahrenst Christensen. 

Sikrer kulturarven

At et fund som dette bliver reddet fra gravemaskinerne, skyldes både dygtige arkæologer og den danske lovgivning forklarer leder af afdelingen for forskning og kulturarv, Lars Kjølhede Christensen, der ligesom Katrine Ipsen Kjær glæder sig over Årets Top 10:

”Et fund som dette rummer uvurderlig viden om de mennesker, der var her før os, og det kan Top 10-listen være med til at sætte fokus på. For det er ikke en selvfølge, at spor af fortiden bliver reddet. De fleste udgravninger finder sted, hvor der skal anlægges en ny vej, bygges et hus eller, som i dette tilfælde, udvides en grusgrav. Så rykker museerne ud for at sikre de spor, som ellers ville være gået tabt for evigt. Vi skal være glade for, at vi har et system, som på denne måde sikrer vores kulturarv. Ikke mindst her i området omkring Roskilde fjord, hvor vi har så mange spændende spor efter vores fælles historie.”

Da der er tale om en liste i uprioriteret rækkefølge, kan man ikke sige, hvor højt børneskeletterne rangerer på listen. Man kan se den samlede Top 10 fra Slots- og Kulturstyrelsen her.

Det gravlagte barn i bronzealdergraven, set fra nord. Foto: ROMU.

ROMU-fund på listen igen-igen

Det er niende gang siden 2012, at ROMU har fund med på listen. Kun i 2013 og 2020 måtte museet ’sidde over’. Listen blev oprettet i 2010.

Følgende fund, som ROMU har udgravet, har været med på den årlige Top 10 fra Slots- og Kulturstyrelsen:

2012: Mannerupskatten – En mere end 5 kg tung skat fra 400-tallet e.Kr., overvejende af sølv med enkelte guldgenstande – eller forgyldte genstande, fundet sydøst for Osted.

2013: Ingen ROMU-fund på listen.

2014: Stålmosegård–udgravningen med bl.a. ’Hårriveren’ – Et lille hængesmykke i bronze fra vikingetiden samt en helt usædvanligt godt bevaret boplads fra romersk jernalder. Stålmosegaard-udgravningen var forløber for den ene af de to udgravninger, der i 2018 førte til nye store fund i Vindinge.

2015: Lille Karlebyskatten – Enestående skat fra vikingetiden med næsten 400 enkeltdele, bl.a. sølvbægre, smykker, mønter, perler, dragtspænder og dragtnåle. Fundet i Lille Karleby i Hornsherred.

2016: Palisadeanlæg – Fra den mellemste del af bondestenalderen (2800-2600 f.Kr.). Anlægget er en oval konstruktion af fire kraftige palisadehegn placeret uden på hinanden. De mere end 1500 tilhuggede stolper har indhegnet et område på min. 20-30.000 m2 – eller 3-5 fodboldbaner. Fundet syd for Frederikssund.

2017: Tollerup Hovedgårds kampstenskældre – To store stensatte kældre, der formentlig skal knyttes til den hovedgård fra middelalderen, som flere gange nævnes i skriftlige kilder for sognet.

2018: 92 grave fra romersk jernalder fundet i Vindinge – Mange usædvanligt velbevarede, og flere rigt udstyrede med blandt andet eksotisk glas, perler i hundredevis, dekorerede lerkar, dragtsmykker og guldringe.

2019: Margrete 1’s kælder fundet i Lille Grønnegade i Roskilde – Nogle uger efter fundet af en middelalderkælder i Lille Grønnegade kunne ROMUs middelalderarkælog Jesper Langkilde melde, at kælderen med al sandsynlighed har tilhørt Margrete 1.

2020: Ingen ROMU-fund på listen.

19.06.2023

Færgegården inviterer til sort magi og finurlige dyr i sommerferien

Foto: Trine Sejthen, ROMU

Alle sanser skal i brug, når Frederikssund Museum, Færgegården, inviterer børn og deres familier til at gå på opdagelse i naturen både til lands og til vands i sommerferien. I museumshaven kan man gå på jagt efter naturens magi og den ”sorte bogs” magiske trylleremse. Derudover skal fjordens dyr både røres, lugtes og smages. 

Magiske planter og trylleformularer skal findes, når besøgende får udleveret en Sort Bog i museumsbutikken. Herefter kan de begive sig ud på jagt i museumshaven, hvor de med bogen i hånden, vil blive udfordret med fem opgaver, der skal løses, før de finder den magiske trylleremse. Løser man den sorte bogs opgaver, får man en lille belønning.

”En sort bog var en håndskreven magisk bog, som engang var udbredt blandt kloge koner og mænd. Bøgerne var fulde af viden om planter, naturens magi og onde væsner, og de indeholdt hemmelige opskrifter, trylleremser og gode råd til at opdage tyve, kurere sygdomme, afværge hekseri og meget mere,” fortæller vikarierende museumsinspektør Maja Kvamm, og fortsætter:

”Med vores sjove sommeraktivitet genopliver vi den sorte bog, og sender børn og deres familier på en spændende jagt efter magiske planter og beskyttende trylleremser i Færgegårdens eventyrlige museumshave,” siger hun.

Ifølge Maja Kvamm gik der, særligt i 17- og 1800-tallet, rygter på Frederikssundegnen om, hvem der mon ejede sådanne sorte bøger. Folk var både bange for dem – men også nysgerrige på den store magi, bøgerne indeholdt.

Besøg museumsbutikken på Færgegården i åbningstiden for at få udleveret alt, hvad der skal bruges. Børn kan deltage gratis i aktiviteten, mens voksne betaler almindelig entré til museet.

Mød dyrene i fjorden

Alle sanser får motion, når børn og deres familier skal røre, prøve, lugte, se og smage sig igennem fjordens maritime historie i sommerferien.

Lige siden jægerstenalderen har nærheden til fjorden og dens dyreliv formet den måde, mennesker har levet, tænkt, talt, troet og spist på. I sommerferien inviterer Færgegården til hyggelige og sanselige aktiviteter i museumshaven, hvor de besøgende har rig mulighed for at udforske fjordens historie og myldrende dyreliv. Familierne kan gå på opdagelse i de mange akvarier, hvor fjordens smådyr kribler og krabler frem fra alle afkroge.

”Der er rejer, søpunge, krabber, rurer, sandkutlinger, tangnåle, hundestejler, brødkrummesvamp og mange flere. Man også prøve at bøde sit eget fiskegarn som i 1800-tallet, lave en vandkikkert og udforske fjordens mest gådefulde fisk: ålen. Der er også mulighed for selv at hoppe i fjorden med net og spand og fange de mange spændende smådyr,” fortæller Museumsinspektør Maja Kvamm.

Museets formidlere fortæller i strandkanten og sørger for, at de besøgende får deres rejefangst med tilbage på museet, hvor de kan tilberede dem på gammeldags manér. Til sidst kan de konkurrere mod hinanden i årets store åledyst, hvor de prøver ålens fascinerende evner af på egen krop.

Dagen igennem vil der blive fortalt sjove og forunderlige historier om alle dyrene.

”Ikke mange ved, at krabben tisser ud gennem øjnene, eller at man i 1500-tallet mente, at tangnålen kunne forudsige vejret,” siger Maja Kvamm.

Den sorte bogs hemmeligheder
Aktiviteten finder sted fra den 24. juni – 11. august. Åbningstiderne er tirsdag- søndag kl. 11-15.

Mød dyrene i fjorden
Aktiviteten foregår tirsdag, onsdag, torsdag og fredag i uge 27 og 31. Alle dage kl. 11:00-15:00. 
Børn under 18: gratis, voksne: 50 kr. (+ billetgebyr). Tilmelding er nødvendig. Tilmelding via Billetto. 

Læs flere nyheder og artikler her.

Eller besøg Frederikssund Museum, Færgegården her.

FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE

ROMU markerer genåbning ved at trille kunstværk gennem Roskildes gader

14.01.2022

Museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard glæder sig til at markere genåbningen, når museet den 18. januar triller en stor kugle af mundbind gennem Roskilde. Han ser frem til, at det igen – med åbne museer – bliver muligt at sætte historisk perspektiv på påtrængende emner som bæredygtighed. Foto: ROMU.

”Det har været en flad fornemmelse at være lukket for tredje gang. Nu skal vi puste nyt liv i kulturen – og i eftertanken”, siger museumsdirektør, der glæder sig til at åbne med en happening den 18. januar

Museernes ufrivillige vinterhi med endnu en nedlukning blev af kort varighed. Forude venter et år med flere store kulturelle og historiske oplevelser, efter at myndighederne har lempet restriktionerne for kulturlivet.

På tirsdag den 18. januar genåbner ROMU de fleste af de ti besøgssteder, museumsorganisationen har ansvaret for i Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommuner. Samme dag genåbner også museumscaféerne på RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur og på Roskilde Museum.

Synligt og symbolsk markerer ROMU åbningen ved at trille en kæmpebold bestående af flere end 4500 brugte engangsmundbind fra tiden med corona gennem Roskildes gader.

”Det har været en flad fornemmelse for tredje gang at skulle lukke dørene helt i for borgerne. Så vi har brug for at puste liv i kulturen og slippe nye kræfter fri. Det er kunstværket med bolden af engangsmundbind et symbol på. I stedet for at havne i skraldespanden er mundbindene nu blevet til en manifestation, der fastholder minder og skaber stof til eftertanke om, hvad vi sammen har gennemlevet i snart to år med pandemi”, siger museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard fra ROMU.

Genstarter samtalen om bæredygtighed

Turen med bolden i Roskilde begynder ved Roskilde Museum tirsdag den 18. januar kl. 10.30, går derefter videre ad Kulturstrøget til Sankt Laurentius på Stændertorvet og tilbage gennem Algade og Rosenhavestræde. Til sidst når kunstværket med titlen ”Dysplastic” sin endelige placering på Sankt Ols Plads foran Roskilde Museum. Her vil værket, der er skabt af Christina Bruun Olsson, kunstner og designer, og Bodil Fosgaard, kunstner, klimaaktivist og grundlægger af foreningen Skodbevægelsen, være udstillet som en del af museets aktuelle særudstilling om affaldets kulturhistorie og bæredygtighed før og nu.

”Når pandemien har lagt sig, vil vi genopdage, hvor væsentligt et emne bæredygtighed er. Det er det emne, hele verden taler om. Og Roskilde Museum rammer med udstillingen ”Forvandlinger – fortællinger om affald” lige ned og ind i den samtale med et historisk perspektiv”, siger museumsdirektøren, der glæder sig over flere andre aktuelle tilbud fra de øvrige besøgssteder.

Masser oplevelser venter

På RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur i Roskilde er der på åbningsdagen fire omvisninger, som allerede er bookede, og den 20. januar dyrker museet længslen efter festivalstemning med endnu en RAGNAROCK Session, denne gang med de to superaktuelle artister Rebecca Lou og Gro. Arrangementet er gratis, men kræver forudbestilling på billetto.dk

På Færgegården i Frederikssund er der hele tre særudstillinger i spil om fortidsminder fra egnen, om broforbindelser og om et unikt detektorfund med mytologi fra vikingetiden.

”Det er så glædeligt, at der nu kommer liv i museumsbygningerne igen. Man kan også gøre en god handel med historisk perspektiv i Lützhøfts Købmandsgaard, man kan igen se de fornemme fund på Lejre Museum, som DR2 har fortalt om før jul, eller bruge tid i weekenden på at komme op i tårnet i Sankt Laurentius og se ud over den smukke domkirkeby. Den åbning får hjulene til at køre rundt igen, så kulturen igen kan samle folk. Det er godt”, siger museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard.

Åbningstider for ROMUs besøgssteder i den kommende periode

Roskilde Museum:
Man-søn 10-16

RAGNAROCK:
Tir-søn 10-17, ons 10-21

Lützhøfts Købmandsgaard med Håndværksmuseum:
Tirs-fre 12-16, Lør 10-14, dog åbent mandag i uge 8

Sankt Laurentius:
(1.9-31.5): Lør-søn/helligdage kl- 11-15
(1.6-31.8): Tir-søn 11-15
Uge 8: Man-søn 11-15

Lejre Museum
Tir-søn 11-16
Dog åbent mandag i uge 7, 8

Frederikssund Museum, Færgegården:
Tir-søn 11-15
Dog åbent mandag i uge 7

Bemærk desuden:
Domkirkemuseet i Roskilde Domkirke åbner allerede søndag den 16. januar.
Gl. Kongsgaard i Lejre og Tadre Mølle ved Hvalsø har altid først sæsonstart senere på året.

Cyklende borgere skal sammen skabe lyskunst på Stændertorvet

14.01.2022

Sidste år blev Stændertorvet og Byens hus lyst op af ’Viften’. I år kan de forbipasserende selv sætte deres præg på værket. Ved at træde i pedalerne på en række opsatte motionscykler kan man se, hvordan værket ændrer sig. Foto: Sanne Aabjerg Kristiansen.

Et fransk cykelløb, et savn efter aktiviteter og socialt samvær og en Lysfest for alle – det er nogle af ingredienserne i et værk, der skal oplyse Stændertorvet under Kulturstrøgets Lysfest. Og værket får brug for hjælp fra borgere, der med et godt råd skal lyse torvet op

Hvordan kan få folk til at skabe et kunstværk sammen i en tid, hvor vi skal holde afstand og passe på hinanden? Det giver INSP! Sound et bud på, når de den 24. januar blænder op for deres installation ’Lys af bevægelse’ på Stændertorvet i Roskilde. Den skal hver aften under Kulturstrøgets Lysfest pryde torvet midt i byen.

”Det er jo et fedt sted at få lov til at lave noget, lige midt i Roskilde, hvor der kommer rigtig mange mennesker forbi. Derfor vil vi gerne lave noget, der fanger folk og skaber leg og spil i gadebilledet,” siger Christopher Grønskov fra INSP! Sound.

Men faktisk er det ikke INSP! Sound alene, der skal skabe værket. De får brug for al den hjælp, der sidder i benene på Lysfestens besøgende.

Borgerne skal hjælpe med lysværket

Som en del af værket skal en række motionscykler lokke nysgerrige forbi-passerende til at træde i pedalerne. Den energi, de skaber, bliver omsat til lys, som projekteres op på Skt. Laurentii kirketårn ved Byens hus. Alt efter hvor mange, der cykler, og hvor hurtigt hjulene drejer, vil værket skifte udtryk og farve. Derfor vil der hele tiden være noget nyt, som øjnene kan udforske.

”Det har helt klart været højt på vores ønskeliste at lave noget interaktivt for dem, som kommer og besøger Lysfesten. Og der er jo et vist cykelløb, der lægger vejen forbi Roskilde til sommer. Derfor var det oplagt, at vi lavede noget med cykler,” siger Christopher Grønskov med henvisning til årets Tour de France.

Løbets 2. etape har i år start i Roskilde, og at byen for en stund har hele verdens bevågenhed, bliver ivrigt markeret under årets Lysfest. Blandt andet vil borgmester Tomas Breddam ved indvielsen af Lysfesten den 24. januar kl. 17 cykle med Tour de France-trofæet fra Stændertorvet til Roskilde Bibliotek, hvor det skal udstilles. Derudover vil ARGO Energitårn på Lysfestens første dag lyse gult over byen med en reference til førertrøjen i verden største cykelløb.

Et samlingspunkt for mennesker – og cykelglæde

Og kærligheden til de tohjulede har INSP! Sound altså også grebet. Motionscyklerne stammer fra Orange Makers, en medlemsdrevet forening for gode ideer og opfindelser, som holder til i Musicon. De har tidligere været med på Roskilde Festival, hvor festivalgængere ved at træde i pedalerne kunne få strøm på deres telefoner. Med et par ændringer kan cyklerne under Lysfesten altså i stedet lade motionisterne skabe et lysværk sammen.

Hos INSP! Sound har Christopher Grønskov helt fra begyndelsen arbejdet for at imødekomme noget, publikum kan se sig selv være med i. Selve ideen til værket kom fra Agger Laursen fra INSP! Sound, og afsættet for ideen afspejler den tid, vi lever i.

”Alle savner aktiviteter og at være en del af noget socialt. Vi drømmer om, at det her under Lysfesten kan blive et samlingspunkt for mennesker. Vi synes, det er en super fed tanke, at alle i Roskilde kan være fælles om at skabe noget i stedet for bare at gå rundt hver for sig,” siger Christopher Grønskov.

Skulle der være mangel på cyklister har INSP! Sound sørget for en form for pauseskærm, så der altid er lys i gaden.

FAKTA

Kulturstrøgets Lysfest afholdes for 10. gang den 24.-30. januar, alle dage kl 17-22. Lysfesten afholdes udendørs og over flere aftener for at følge myndighedernes anbefalinger om afstand.
Temaerne for årets arrangement vil, udover lyset, være den kommende fejring af 1000-året for Roskilde Stift samt sommerens besøg af Tour de France den 2. juli.

Når programmet er klar, kan du finde det på Kulturstrøgets hjemmeside.

Indsamling: Husker du, da hele Danmark tog afsked med Frederik 9.?

07.01.2022

Frederik 9. var på én gang en utraditionel og folkelig konge. Det afspejlede sig også på begravelsesdagen, hvor kisten lidt usædvanligt blev trukket af gaster fra søværnet, og hvor tusindvis af mennesker tog del i kongens sidste rejse. Foto: Willy Henriksen/Ritzau Scanpix.

Så vil Roskilde Domkirke og museumsorganisationen ROMU gerne høre fra dig. I anledningen af 50-året for Frederik 9.s død sætter de to samarbejdspartnere sammen gang i en stor indsamling af erindringer, billeder og ting, der knytter sig til den folkekære konges død og begravelse

Den 14. januar er det 50 år siden, H.M. Dronning Margrethe 2. blev regent, og dermed runder nationen også en mærkedag for Frederik 9.s død.

Kongens død og begravelse blev en begivenhed, som optog hele Danmark. Mange sagde et sidste farvel, da kongens kiste stod Castrum Doloris i Christiansborg Slotskirke. Og sørgeoptoget, der 24. januar førte kisten gennem København og videre med tog til Roskilde, passerede tusinder af mennesker.

Mange havde ventet i timevis i kulden med tæpper og stole for at tage afsked. Forskellige foreninger sænkede deres faner som en sidste ære til den afdøde konge.

I Roskilde var vejen fra stationen til Domkirkepladsen dækket med gran, der duftede i hele byen, og folk hang ud af vinduerne for at opleve optoget. Roskilde Domkirke var fyldt med den kongelige familie, ministre og udenlandske statsoverhoveder, mens alle, der ikke selv kunne være til stede, kunne følge begivenheden i fjernsynet.

Fortsat stor betydning i dag

”Begravelsen understregede med al tydelighed, at Frederik 9. var en konge, som havde stor betydning for folk. Det mærker vi også den dag i dag. I Roskilde Domkirke er han sammen med Christian 4. den konge, Domkirkens besøgende er mest interesserede i, og vi mærker en stor veneration for ”Sømandskongen”. Han betyder utvivlsomt meget for de generationer, der husker ham. Så vi håber, at mange har lyst til at dele deres erindringer om afskeden med ham, fortæller Sara Peuron-Berg, formidlingsansvarlig i Fonden til formidling af kulturarven Roskilde Domkirke.

Folkelig og utraditionel

Det er ikke tilfældigt, at Frederik 9. fik så stor betydning, vurderer museumsinspektør og ph.d. i ROMU, Laura Maria Schütze:

”Frederik 9. var en utraditionel konge og samtidig – eller måske derfor – var han den mest folkekære konge vi har haft i Danmark. Sammen med Dronning Ingrid moderniserede han kongehuset i efterkrigstiden ved at balancere det folkelige med det formelle. Frederik 9. forstod, at monarkiets overlevelse var betinget af folkets interesse, kærlighed og opbakning. Derfor er folkets oplevelser af kongens død og begravelse interessante i dag og vigtige at bevare for eftertiden. Og derfor indsamler vi nu personlige beretninger, fotografier eller ting, som har med Frederik 9.s begravelse at gøre.”

Fortæl din historie

Er du en af de mange, der vinkede til toget, der fragtede kisten til Roskilde? Eller fulgte du hvert minut af begivenheden i fjernsynet? Har du fotografier fra begivenheden eller ting, der knytter sig til begravelsen?

Så vil ROMU og Roskilde Domkirke meget gerne høre fra dig.

Du kan læse mere og skrive din fortælling på ROMUs hjemmeside: romu.dk/frederik9.

Du kan også sende din fortælling med post til ROMU, Sankt Ols Stræde 3, 4000 Roskilde.

Fortæl hvad du husker fra dagen eller dagene omkring begravelsen. Det behøver ikke være en lang tekst. Send gerne et foto med, hvis det er muligt.

Har du spørgsmål til, hvordan du kan dele dine erindringer med ROMU, så kontakt museumsinspektør Laura Maria Schütze på laurams@romu.dk eller telefon 29327593.

Indsamlingen varer, indtil regeringsjubilæet er afholdt i løbet af 2022.

FAKTA

Sara Peuron-Berg er ansat af Fonden til Formidling af Kulturarven Roskilde Domkirke som formidlingsansvarlig ved Roskilde Domkirke. Hun er cand. mag. i Moderne Kultur og Kulturformidling med mange års erfaring i formidling af kunst, kultur og historie.

Laura Maria Schütze, museumsinspektør, ph.d., gæsteforsker ved RUC, har mange års erfaring med at forske i religion og kulturarv. Hun er tilknyttet forsknings- og formidlingsprojektet ”Religion – levende kulturarv”, som er støttet af Velux Fonden.

Roskilde Domkirke er udpeget som UNESCO verdensarv på grund af sin enestående arkitektur.
Den er kongelig gravkirke, og mindst 38 konger og dronninger er blevet stedt til hvile her.
Frederik 9.s kiste stod i Glücksborgernes Kapel fra 1972 indtil 1985, hvor den endelige begravelsesplads stod færdig.
Den ottekantede plads er den eneste kongelige begravelse uden for Domkirken.
Frederik 9.s begravelsesplads er bygget af Inger og Johannes Exner.

ROMU har som statsanerkendt museum det kulturhistoriske ansvar for Roskilde, Frederikssund, Lejre og Egedal kommuner.
ROMU har til opgave at indsamle, registrere, bevare, forske i og formidle kulturarven og gøre den vedkommende for borgere og samfund.
ROMU udspringer af Roskilde Museum, der blev etableret i 1929.
I dag driver ROMU 10 museer og besøgssteder i Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. 

ROMU-fund igen på Top 10: I en grusgrav ved Roskilde lå et af 2021’s vildeste fund

22.12.2021

Fire børn var gravlagt i hellekisten fra bondestenalder. De lå alle med hovederne i den vestlige del af graven. Foto: ROMU.

Hvert år udgiver Slots- og Kulturstyrelsen en Top 10 over det forgangne års vigtigste arkæologiske fund, og igen i år figurerer ROMU på listen. Fem børneskeletter fra oldtiden fik ROMUs arkæologer til at spærre øjnene op – og var blandt de mest spektakulære opdagelser i året der gik

Endnu engang er et fund, som ROMUs arkæologer har stået bag, blandt landets 10 mest interessante i arkæologi-året, der gik. I hvert fald, hvis man spørger Slots- og Kulturstyrelsen. Og det var da heller ikke hverdagsfund, ROMUs arkæologer fandt i en grusgrav mellem Roskilde og Hedehusene.

Et yderst sjældent syn

Fem børneskeletter fra slutningen af stenalderen og begyndelsen af bronzealderen dukkede frem i resterne af en gravhøj under en udvidelse af Nymølle Stenindustriers grusgrav, og det vakte både ærefrygt og begejstring hos ROMU-arkæologerne. Det er nemlig ikke hver dag, man finder børnegrave fra oldtiden, og ofte er skeletterne i sådanne grave forgået.

“Jeg er rigtig glad for, at det her fund er kommet i Top 10. Der bliver hvert år gjort utroligt mange spændende fund, som er med til at give os vigtige brikker til at forstå vores fortid – men som ikke kommer på listen. Så det siger noget om, hvor særligt fundet her er.” siger ROMUs arkæolog, Katrine Ipsen Kjær og uddyber:

”Det er så sjældent, at vi har mulighed for at udgrave gravhøje fra den tid. Og når vi endelig får muligheden, er det sjældent, at der er bevarede skeletter i dem. Ydermere er det yderst sjældent, at de bevarede skeletter er af børn. Top 10-placeringen bekræfter fundets potentiale som kilde til yderligere viden.”

Man måtte da også have gang i de helt fine redskaber under denne unikke udgravning. Katrine Ipsen Kjær og resten af holdet fra ROMU måtte finde børsten, graveskeen og pincetten frem, og finkæmme området, inden de store gravemaskiner kunne få lov at pløje deres grab gennem jorden.

Oversigtsfoto af gravhøjen. Toppen af hellekisten med de fire børn ses som det stentomme område nord for landmålerstokken. Ved landmålerstokken ses et stenrigt område, hvorunder bronzealdergraven lå. Endnu en hellekiste ses i den vestlige del af billedet.  Foto: NAC film/v. Nikolaj Ahrenst Christensen. 

Sikrer kulturarven

At et fund som dette bliver reddet fra gravemaskinerne, skyldes både dygtige arkæologer og den danske lovgivning forklarer leder af afdelingen for forskning og kulturarv, Lars Kjølhede Christensen, der ligesom Katrine Ipsen Kjær glæder sig over Årets Top 10:

”Et fund som dette rummer uvurderlig viden om de mennesker, der var her før os, og det kan Top 10-listen være med til at sætte fokus på. For det er ikke en selvfølge, at spor af fortiden bliver reddet. De fleste udgravninger finder sted, hvor der skal anlægges en ny vej, bygges et hus eller, som i dette tilfælde, udvides en grusgrav. Så rykker museerne ud for at sikre de spor, som ellers ville være gået tabt for evigt. Vi skal være glade for, at vi har et system, som på denne måde sikrer vores kulturarv. Ikke mindst her i området omkring Roskilde fjord, hvor vi har så mange spændende spor efter vores fælles historie.”

Da der er tale om en liste i uprioriteret rækkefølge, kan man ikke sige, hvor højt børneskeletterne rangerer på listen. Man kan se den samlede Top 10 fra Slots- og Kulturstyrelsen her.

Det gravlagte barn i bronzealdergraven, set fra nord. Foto: ROMU.

ROMU-fund på listen igen-igen

Det er niende gang siden 2012, at ROMU har fund med på listen. Kun i 2013 og 2020 måtte museet ’sidde over’. Listen blev oprettet i 2010.

Følgende fund, som ROMU har udgravet, har været med på den årlige Top 10 fra Slots- og Kulturstyrelsen:

2012: Mannerupskatten – En mere end 5 kg tung skat fra 400-tallet e.Kr., overvejende af sølv med enkelte guldgenstande – eller forgyldte genstande, fundet sydøst for Osted.

2013: Ingen ROMU-fund på listen.

2014: Stålmosegård–udgravningen med bl.a. ’Hårriveren’ – Et lille hængesmykke i bronze fra vikingetiden samt en helt usædvanligt godt bevaret boplads fra romersk jernalder. Stålmosegaard-udgravningen var forløber for den ene af de to udgravninger, der i 2018 førte til nye store fund i Vindinge.

2015: Lille Karlebyskatten – Enestående skat fra vikingetiden med næsten 400 enkeltdele, bl.a. sølvbægre, smykker, mønter, perler, dragtspænder og dragtnåle. Fundet i Lille Karleby i Hornsherred.

2016: Palisadeanlæg – Fra den mellemste del af bondestenalderen (2800-2600 f.Kr.). Anlægget er en oval konstruktion af fire kraftige palisadehegn placeret uden på hinanden. De mere end 1500 tilhuggede stolper har indhegnet et område på min. 20-30.000 m2 – eller 3-5 fodboldbaner. Fundet syd for Frederikssund.

2017: Tollerup Hovedgårds kampstenskældre – To store stensatte kældre, der formentlig skal knyttes til den hovedgård fra middelalderen, som flere gange nævnes i skriftlige kilder for sognet.

2018: 92 grave fra romersk jernalder fundet i Vindinge – Mange usædvanligt velbevarede, og flere rigt udstyrede med blandt andet eksotisk glas, perler i hundredevis, dekorerede lerkar, dragtsmykker og guldringe.

2019: Margrete 1’s kælder fundet i Lille Grønnegade i Roskilde – Nogle uger efter fundet af en middelalderkælder i Lille Grønnegade kunne ROMUs middelalderarkælog Jesper Langkilde melde, at kælderen med al sandsynlighed har tilhørt Margrete 1.

2020: Ingen ROMU-fund på listen.