Roskilde brænder! – Roskilde Museum hylder brandvæsnet og mindes byens brande

13.06.2024

I spotudstillingen ’Roskilde brænder!’ bliver branden i Roskilde Domkirke i 1968 mindet med et rigt fotomateriale, avisartikler og dokumentaroptagelser. Foto: Roskilde Domkirkes Arkiv

Med spotudstillingen ’Roskilde brænder!’ og byvandringer fejrer Roskilde Museum det lokale brandvæsen, der fylder 150 år i 2024. Kom tæt på byens brande og brandfolkenes indsatser. Mærk museumsbygningens fortid som brandstation.

Brand er ofte forbundet med svidende røg, tab og tristesse. Men når spotudstillingen ’Roskilde brænder!’ åbner på Roskilde Museum den 18. juni, er anledningen heldigvis mere festlig:

”Udstillingen er en del af fejringen af Roskilde Brandvæsen, der fylder 150 år i 2024. Gennem fotos, dokumentarfilmklip, nyt og gammelt brandmateriel sætter vi spot på Roskilde Brandvæsens vigtige rolle i byens historie,” siger museumsinspektør ved Roskilde Museum Dorthe Godsk Larsen.

Derudover kan besøgende glæde sig til byvandringer om Roskildes brande og de mindste kan tage brandhjelmen på og selv slukke brand i museets børneområde. Åbningsdagen for udstillingen markeres med foredrag om branden i Roskilde Domkirke i 1968.

Det vakte opsigt, og folk stimlede sammen på Stændertorvet, da Roskilde Domkirke brændte i 1968. Nu mindes branden og brandfolkenes indsats i spotudstillingen ‘Roskilde brænder’ på Roskilde Museum. Foto: Roskilde Arkiverne

Fra brandstation til museumsbygning

Spotudstillingen sætter et særligt fokus på bygningen i Sankt Ols Stræde, der i dag rummer Roskilde Museum. Her lå nemlig Roskilde Brandstation fra 1909 og frem til 1984.

”Mange husker stationens centrale placering i byen; den fortælling er oplagt at gøre til en del af besøget på Roskilde Museum,” uddyber Dorthe Godsk Larsen.

Fra den 23. juni og sommeren over får et helt særligt køretøj plads som en del af udstillingsoplevelsen. Da vender drejestigen ”S.1.”, som brandinspektøren anskaffede i 1937, nemlig for en tid ”hjem” til den gamle brandstation. Den vil holde i museumsgården, der engang var ramme om brandøvelser og klargøring af brandmateriel. Drejestigen er en af Danmarks ældst bevarede og vedligeholdes i dag af Roskilde Stigeholdere.

Mange voksne og ældre roskildensere husker brandstationen i Sankt Ols Stræde, som i årene 1909 – 1984 havde til huse i en af de bygninger, der i dag rummer Roskilde Museum. Foto: Gorm Grove

Brandmuseum genopstår

Da museumsbygningen husede Roskilde Brandstation, lå her et lille brandmuseum med materiale, som brandmændene selv havde samlet gennem årene – materiale, som museet nu har lånt af brandstationen, så det igen kommer frem i lyset.

”Et rigtigt godt og tæt samarbejde med og lån af materiale af Roskilde Brandvæsen, Roskilde Stigeholdere og tidligere vicebrandinspektør Ebbe Bødker danner grundlag for udstillingen. Det glæder os som museum, at de har gemt og indsamlet så meget fint materiale, så vi kan fortælle deres historie,” siger Dorthe Godsk Larsen.

Fra 23. juni til og med 1. uge af september kan den originale brandbil, drejestigen ”S.1.” fra 1937, opleves i gården på Roskilde Museum som en del af spotudstillingen ”Roskilde brænder!” Det er foreningen Roskilde Stigeholdere, som vedligeholder og passer på det flotte køretøj, der kendes fra den årlige juletræstænding på Stændertorvet. Foto: Gorm Grove

Borgervæbningen holdt udkig efter brande

Udstillingen giver også et indblik i tiden før vedtægten i 1874, der banede vejen for brandvæsnet: I 1700-tallet var det borgervæbningen, der slukkede brandene i byen.

”Borgervæbningen havde mange opgaver, der omhandlede byens beredskab, herunder at slukke brande og holde udkig efter ildspåsættelse. Den var en stor del af gadebilledet: Når dens medlemmer spillede det nye år ind på deres trommer, gik de parade i deres flotte uniformer,” fortæller Julie Borg Jensen, der er udstillingsassistent på ’Roskilde Brænder!’

Hun opfordrer museumsgæsterne til også at besøge tårnet i Sankt Laurentius på Stændertorvet og se den store klokke, der blev brugt som brandalarm fra middelalderen og frem til 1933.

Det lille brandmuseum lavet af brandmændene i anledningen af brandvæsnets 100 års jubilæum i 1974 i den gamle brandstation genopstår i ny form i udstillingen Roskilde brænder! Foto: Gorm Grove

Domkirkebranden er aktuel

I spotudstillingen kan gæsterne komme tæt på branden i Roskilde Domkirke i 1968.

”I lyset af den nylige brand i Børsen i København står domkirkebranden særligt stærkt i folks bevidsthed. Mange lokale drager parallel mellem de to brande. Spotudstillingen åbner med et foredrag om domkirkebranden, og i udstillingen mindes vi den med et rigt fotomateriale og sjældne dokumentarfilmoptagelser,” røber Dorthe Godsk Larsen.

Spotudstillingen ’Roskilde brænder!’ åbner tirsdag den 18. juni på Roskilde Museum.

Med brandstationen på Sankt Ols Stræde fik brandfolkene helt nyt udstyr. Her ses deres første brandbil, Trianglen, som de indkøbte for 100 år siden, i 1924. Foto: Roskilde Brandvæsen.

Lützhøfts Købmandsgaard tager en bid Roskilde-historie med til København

Af Lene Steinbeck

09.03.2023

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

26.05.2023

Et historisk teaterstykke udspiller sig på gårdspladsen et par gange i løbet af dagen, når Gl. Kongsgård fejrer begyndelsen på en ny sæson. Foto: ROMU

Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.

Gamle håndværk får et særligt fokus ved årets åbning. Her kan gæsterne opleve boder med salg af håndværksvarer og demonstration af b.la. plantefarvning, pilefletning, hørproduktion, båndvævning og produktion af strådyr.

”Der vil også være mulighed for at prøve kræfter med at slå med le og støbe sit eget lys. Så børnene kan få sig en sjov dag med gamle lege, og alle kan prøve lykken i en omgang hønsebingo. Det plejer at være ganske underholdende!” fortæller Maja Kvamm, der arbejder på Lejre Museum.

Gl. Kongsgaard er en fæstegård fra 1700-tallet, der ligger i hjertet af Gl. Lejre. Gårdens frivillige havehold, der hele sommeren holder gården åben med salg af kaffe og kage, vil vise rundt i den gamle gård med de smukke møbler og fortælle om den historiske have, som står med originale planter fra 1800-tallet. Hele dagen akkompagneres af lystig spillemandsmusik og et par gange vil et historisk teaterstykke udspille sig på gårdspladsen.

Lejre Museumsforening står for salg af sandwich, mens Gl. Kongsgårds frivillige sælger lækre kager og kaffe med på-tår.

Tag en dag ud af kalenderen og kom til en hyggelig sommerdag i Gl. Lejre.

”Vi glæder os alle sammen til at tage imod nye som gamle gæster til årets hyggelige sæsonåbning, og vi håber at gæsterne har lyst til at komme igen henover sommeren”, fortæller Else Kristiansen og Vivian Møller, der begge er medlemmer af det frivillige havehold.

Gl. Kongsgaard holder i sommersæsonen åbent torsdage og søndage kl. 13-16 i juni, juli og august med gratis adgang til det smukke stuehus og salg af kaffe og kage.

Tid, pris og sted

4. juni 2023, kl. 11:00-16:00

Gratis

Gl. Kongsgård, Orehøjvej 12, 4320 Lejre

OBS. Vær opmærksom på, at renoveringen af broen over Holbækmotorvejen (dvs. på Orehøjvej ved Gevninge) kan have betydning for din rute til Gl. Kongsgaard.

Møller Eriksens bukser kan altid godt lappes lidt mere

Møllerens bukser har været gennem gentagne reparationer, og i årtier holdt møller Eriksen varm gennem kolde vintre. I dag ligger de i en kommodeskuffe i huset, hvor Eriksen og hans familie boede, og som i dag er en del af museet Skenkelsø Mølle. Foto: Lene Steinbeck/ROMU

Af: Lene Steinbeck

Den sidste møller på Skenkelsø mølle fylder stadig stedet med sin ånd. Møllen gemmer på finurlige historier og efterladte genstande fra en mand, der var prisbevidst og ordentlig, men også drev en mølle med plads til leg, gæster og glæde

I en kommode på Skenkelsø mølle ligger et par slidte uldne bukser. De kunne nok være sendt på pension mange gange, men reparationer vidner om, at de igen og igen har fået deres anden luft og sandsynligvis i årevis – måske årtier – har holdt møller Eriksens underkrop varm. 

”Han har nok brugt dem det meste af den tid, han var på møllen,” fortæller Lena Sørensen, der er arkivassistent på Skenkelsø Mølle. Hun har fundet bukserne frem til en snak om stedets sidste møller, Karl Johan Eriksen. Og hans bukser, der vinter efter vinter gjorde det udholdeligt at arbejde i den uopvarmede mølle. 

”De har virkelig været brugt er blevet repareret mange gange. De er lappet med forskellige syteknikker, så man kan forestille sig, at der er flere, der gennem tiden har været med til at reparere. Måske hans kone Anna og døtrene Bitten og Alice,” fortæller Lena Sørensen. 

Møller Karl Johan Eriksen overtog Skenkelsø Mølle under krigen i 1942. Han var oprindeligt sømand, men gik i land og havde arbejde på forskellige møller, inden han som 32-årig rykkede sin lille familie til Skenkelsø og overtog møllen.

Et udateret fotografi af møller Eriksen (tv) i sit hvide arbejdstøj. Han står på møllens galleri, som den ydre gangbro rundt om mølle. Herfra drejes mølles vinger, alt efter vindens retning. Foto: Lene Steinbeck/ROMU

Sparetider og ferieopsparing

At det var krigstid, satte selvfølgelig sit præg på økonomien. Bedre bliver det ikke af, at møllen allerede ved sin opførsel i 1891 var noget umoderne for sin tid. Byggestilen og teknikken var typisk i brug i midten af 1800-tallet, altså næste hundrede år inden Karl Johan Eriksen kom til. Allerede omkring år 1900 var møllererhvervet på retur, fordi konkurrencen fra industrimøller, der blev drevet af dampmaskiner, vandt frem.

Men møller Eriksen holdt ud helt til 1972. I arkiverne kan man se, at han gennem årene har haft en indtjening ved at frasælge den jord, der hørte til møllen. Og bukserne – ja, de kunne altid klare et par reparationer mere.

Selvom møller Eriksen måske har måttet arbejde hårdt for at få det til at løbe rundt, har han og familien klaret sig fint. Selv en lille ferieopsparing blev det til. Måske i en lidt utraditionel sparegris, som Lena Sørensen åbner ved at lirke en sten fra møllens ene væg fri. Et lille hulrum åbenbares. 

”Herinde gemte han penge. Hans døtre har fortalt, at de kunne huske de krøllede sedler, som deres far altid fandt frem, når de skulle på ferie. De undrede sig over, hvorfor de var så krøllede, men det er først som voksne, de har fundet ud af, at det var fordi han hev dem frem herindefra,” fortæller Lena Sørensen. 

Skenkelsø Mølle er en hollandsk vindmølle, der blev opført i 1891. Den var i drift helt til 1972, hvor den blev solgt til Ølstykke Kommune. Møllen er fuldt funktionsdygtig og drives i dag som museum. Foto: Lene Steinbeck/ROMU

Hele verden kom til Skenkelsø

Døtrene har for et par år siden besøgt det gamle barndomshjem på møllen og fortalt om deres far, som de husker som varm og kærlig. På trods af sin noget utilregnelige overordnede – vinden, der fik møllens vinger til at dreje og uden varsel kunne sende Eriksen på arbejde juleaften – var der også masser af tid til leg. Lena Sørensen åbner en låge ned til slisken, som sendte de fyldte melsække direkte fra møllen og ned på en ventende hestevogn. 

”Her fik børnene lov til at rutsje ned, så der har også været tid til sjov og leg. Vi har haft besøg af lokale, der fortæller, at de som unge også har taget turen på den stejle rutsjebane,” fortæller hun. 

I det hele taget summede stedet af liv på møller Eriksens tid. Inde i møllen vidner en kegleformet træsøjle fyldt med visitkort om besøg fra blandt andet Paris, Frankfurt og Massachusetts.

”Det er fra mølleinteresserede fra hele verden, som er kommet forbi, og så har han sikkert bedt om at få deres visitkort. Jeg tror, han har haft en stor kontaktflade, allerede inden han kom til møllen. Han har jo rejst meget som sømand,” siger Lena Sørensen.

I 1972 gik Eriksen på pension og solgte møllen til Ølstykke Kommune. Men han var stadig tilknyttet møllen og dens bygninger, som han også var med til at gøre til det museum, som stedet huser i dag. Karl Johan Eriksen døde i 1987. Men på Skenkelsø Mølle lever historierne om ham i bedste velgående.

Bag en mursten i møllens væg gemte møller Eriksen familiens ferieopsparing. Først som voksne fandt hans døtre ud af, hvorfor de altid havde krøllede pengesedler med, når de skulle holde ferie. Foto: Lene Steinbeck/ROMU

”Festival og Flintsegl” er vitaminrig sommerlæsning for den nysgerrige

ROMUs årbog er snart på gaden, og den er en saltvandindsprøjtning af forskning og kreativtet. Foto: Kristian Grøndahl/ROMU.

Af: Stine Blegvad

ROMUs årsskrift for 2021 præsenterer et solidt udvalg af den viden og de spørgsmål, som ROMUs forskere og formidlere er optagede af – med artikler direkte fra fagfolkene selv. ”Festival og Flintsegl” kan købes i ROMUs museumsbutikker og webshop fra 15. juni

Til sommerens gode stunder i hængekøjen eller til godnatlæsning, når dagenes sidste minutter skal udnyttes – ”Festival og flintsegl” er på én gang et udpluk af ny viden om forfædrenes liv omkring Roskilde fjord og et aktuelt kig ind i museumsorganisationens mange-facetterede arbejde med at vise fortiden, fange nutiden og inspirere til fremtiden.

Udgravninger gav ny viden om guldskat

I årsskriftet kan du for eksempel læse om den middelalderskat, som netop nu kan opleves på Roskilde Museum. [Link til PM-artikel] Skatten, der består af over 80 dele af guld, sølv, bronze og ædelstene, blev fundet, hvor storgården Ryegaard engang lå. Mange af skattens mønter og metalstykker var med vilje bøjet eller brækket, og der var rester af den tøjbylt, de har været opbevaret i.

Det spændende fund satte gang i nye udgravninger i området, og her dukkede resterne af et værksted op. Det stod klart for arkæologerne Jesper Langkilde og Amanda Sjöbeck og deres kolleger, at skatten var fundet ved en af værkstedets bygningsstolper. Det bekræftede deres teori om, at skatten har skullet bruges til omsmeltning.

Når ny viden skal findes i magasinet

Men ny arkæologisk viden opstår ikke alene ved udgravninger. Af og til kan nye øjne på gamle fund også føre til nye opdagelser og ny viden. Det skete netop med to flintsegle fra bronzealderen, der dukkede op under en oprydning på Frederikssund Museum Færgegårdens magasin.

I ”Festival og flintsegl” kan du læse om det detektivarbejde, som arkæolog Jens Winther Johannsen satte i gang – og om den viden, som kom ud af det.

Levende undervisning med festival som prisme

I den helt anden ende af historiens enorme tidsspand boltrer årsskriftets artikel om Roskilde festival sig. Årsskriftet udkommer få dage, før Roskilde Festival nummer 50 løber af stablen, og i foråret 2021 åbnede RAGNAROCK sin særudstilling om den festival, som mere end nogen anden er skabt af de frivillige og formet af deltagerne.

Artiklen, der er skrevet af undervisningsansvarlig Louise Dahl Christensen, giver et indblik i, hvordan RAGNAROCK hele tiden gør sig umage med at omsætte sin festivalviden til levende og engagerende undervisning til ungdomsuddannelser og de ældste folkeskoleklasser.

Her er festivalen et prisme, gennem hvilket eleverne kan blive klogere på ungdomskultur gennem de seneste 50 år – og forhåbentlig opleve, at undervisningen bliver endnu mere vedkommende og relevant end til daglig.

Fra hele området omkring Roskilde fjord

Alt i alt spænder ”Festival og flintsegl” fra bondestenalder til nutid og præsenterer et udvalg af ROMUs forsknings – og formidlingsaktiviteter i Lejre, Frederikssund, Roskilde og Egedal kommuner.

Her er et samlet overblik over årsskriftets artikler:

• Forord, ROMU: ”2021 med kontraster, der stod i kø”
  /museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard
• Roskilde: ”Evigt anakronistisk, altid moderne – købmandsgård mellem forretning og museum” /museumsinspektør, Lützhøfts Købmandsgaard og Håndværksmuseum Jakob Caspersen
• Egedal: ”Knardrupgraven – og jagten på bondestenalderens first movers ved Kildedal Nord” /museumsinspektør, arkæologi Emil Winther Struve
• Egedal: ”Kirsten Hansdatters dagbog – et unikt indblik i en bondepiges liv 1862-63”
  /arkiv – og museumsleder Rolf Kjær-Hansen og fhv. museumsleder Carsten Hess
• Frederikssund: ”En upåagtet flintskat fra museumsmagasinets gemmer – om et depotfund med to bronzealderflintsegle fra Svineholm ved Skuldelev”
  /museumsinspektør, arkæologi og ph.d.-stipendiat Jens Winther Johannsen
• Lejre: ”Spøgelsesskibet i Lejre Ådal”
  /museumsinspektør, arkæologi Ole Thirup Kastholm
• Roskilde: ”En stemning af festival – Roskilde Festival 50 år”
  /museumsinspektør, læring og formidling Louise Dahl Christensen
• Lejre: ”Stormandsgården ved Rye Kirke – nye undersøgelser af Ryegårds middelalderlige forgænger”
  /museumsinspektør, arkæologi Jesper Langkilde og arkæolog Amanda Sjöbeck
• ROMU: ”Kunsten at samarbejde”
  /museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard
• ROMU: ”Hvor gravede arkæologerne i 2021”
  /museumsinspektør, arkæologi Ole Thirup Kastholm

”Festival og flintsegl – Årsskrift for Museumsorganisationen ROMU 2021” kan købes fra 15. juni i ROMUs museumsbutikker og webshop her.

Fakta

”Festival og flintsegl – Årsskrift for Museumsorganisationen ROMU 2021” er udgivet på Museumsforlaget ROMU.

ISBN 978-87-88563-85-6

Redaktion: Ole Thirup Kastholm og Nadja Malika Kring Mortensen

Omslag og grafisk layout/ tilrettelæggelse: Trine Sejthen

50 år med lokalhistorien brusende i årene

I 1980’erne rykkede Ledøje-Smørum Historisk Forening ind i Smørum Gamle Skole, som i dag fungerer både som samlingssted og udstillingsrum for områdets historie. Foto: ROMU.

I år kan Ledøje-Smørum Historisk Forening fejre 50-års jubilæum. Foreningen lever i bedste velgående, og en række frivillige knokler på for at bevare lokalhistorien. Men særligt ét ønske står højt på jubilarens ønskeliste: En fremtidssikring

Det bliver på ingen måde forbigået i stilhed, når Ledøje-Smørum Historisk Forening kan fejre et halvt århundrede på bagen. To lurblæsere trutter festlighederne i gang, når foreningen inviterer til reception på selve fødselsdagen, den 9. juni. Receptionen afholdes i Smørum Kulturhus med lurblæsertrut, taler, sange, mad og drikke. Søndag den 12. juni inviterer foreningen alle nysgerrige og historieinteresserede til åbent hus i Smørum Gamle Skole.

Foreningen opstod i 1972 som en reaktion på, at samfundet begyndte at ændre sig drastisk. Landbrug blev nedlagt, og parcelhusgrunde blev i stor stil udstykket. Der skete en strukturel forskydning, og forandringerne skyllede ind over landet.

”Så var der nogle fremsynede mennesker, som sagde: ’Hvis vi skal bevare alle de gamle historier, må vi gøre noget.’ Derfor oprettede de foreningen. Det var udelukkende frivillige, der stod bag, så i de første år holdt de møder rundt omkring, i private hjem og hvor der ellers var plads,” fortæller Line Ludvigsen, næstformand i Ledøje-Smørum Historisk Forening. 

Siden 1980’erne har foreningen dog haft et fast tilholdssted i Smørum Gamle Skole, som er blevet hjemsted for de mange historier og genstande fra området. Det er et livligt hus, der på en gang fungerer som udstillingsrum, mødested og arkiv. De faste udstillinger tæller blandt andet et drengeværelse indrettet som i 70’erne i brune og orange nuancer og med ryatæppe. Også en skolestue med pulte, en stadsstue og et køkken fra 1920’erne er med til at vække historien til live. 

Et hyggeligt sted at samles

En stor del af foreningens arbejde – som stadig er 100 % frivilligt – består i at registrere, arkivere og bevare de historier og genstande, der kommer ind fra hele området. Men en anden gren af arbejdet går med at planlægge arrangementer for foreningens op mod 300 medlemmer, der troligt møder op, når der er udflugter eller foredrag. 

”De kommer altid en time før arrangementerne starter, fordi det er hyggeligt at mødes og snakke. Og der bliver virkelig snakket. Det er sådan en god måde at ses på, og vi må ofte sætte begrænsninger på vores foredrag, ture og andet, fordi det er så populært,” fortæller Line Ludvigsen. 

Arrangementerne havde dog anderledes svære kår, da coronaen ramte Danmark. Den ramte nemlig også foreningslivet hårdt, og det naturlige samlingssted med udflugter, møder og gode snakke blev lukket ned for en periode. Til gengæld blev tiden brugt på at gøre klar til genåbning.

Smørum Gamle Skole fik en ordentlig oprydning, der stadig pågår – for pladsen, hvor foreningen opbevarer og samler flere hundrede års lokalhistorie var begyndt at blive lidt trang. 

”Huset er jo ikke større, end det er. Vi har vores faste udstillinger, men vi har ikke mulighed for at udvide. Skulle vi så nedlægge noget af det vi har? Køkkenet? Det kan vi ikke nænne. Drengeværelset fra 70’erne? Nej, det er jo her, folk kommer ind og udbryder: ’Det kan jeg godt huske!’” fortæller Line Ludvigsen.

Foreningen afholder gerne arrangementer for børn, for det er aldrig for tidligt at blive bidt af lokalhistorien. Billedet er fra sommerferien 2021, hvor foreningen var medarrangør af et arkæologiværksted for børn. Foto: Egedal Arkiver og Museum.

Brug for friske kræfter

Men en oprydning har gjort arkiverne mere overskuelige – og faktisk står mere plads ikke øverst på fødselarens ønskeliste. Det gør til gengæld et ordentligt skud friske kræfter. 

”Vi har mange medlemmer, men vi bliver jo ældre. Alle, der sidder i bestyrelsen og de frivillige, der hjælper med registrering, arrangementer og rejseplanlægning – ja, vi er ved at være endda meget grå i toppen. Derfor er det vigtigt at få nogle yngre og energiske mennesker ind i foreningen, så vi kan fremtidssikre den,” siger Line Ludvigsen. 

Hun håber blandt andet, at foreningens arbejde med områdets skoleklasser kan få børnene til at hive deres forældre med hen i foreningen. Eller måske bedsteforældre. 

”En hel masse medlemmer i 30’erne og 40’erne er nok utopisk. Da har man travlt med arbejde og børn og at få det hele til at gå op. Men de friske, energiske lokale i 60’erne, dem vil vi meget have fat i til at føre foreningen videre.” 

Søndag den 12. juni holder foreningen åbent hus i Smørum Gamle Skole, og her har alle mulighed for at dukke op og være med til at fejre Ledøje-Smørum Historisk Forenings 50-års jubilæum. Man kan læse meget mere om foreningens arbejde – og måske endda melde sig under fanerne –på foreningens hjemmeside.

Måske kan man være heldig at finde sin oldefar i museets gamle skoleprotokoller. Her kan man fordybe sig i elevernes fremmøde og udeblivelser for 100 år siden.

En mordgåde, en vild halsring og fortællinger om affald i skolernes vinterferie

04.02.2022

Vinterferien hos ROMU bliver stemningsmættet og oplevelsesrig. Du kan løse mordmysterier i Sankt Laurentius og blive klogere på affald på Roskilde Museum. Foto: Katrine Catalan.

Der bliver mange gode veje til en vinterferie fuld af historie og hyggeligt samvær for børnefamilierne i Roskilde og omegn. Alle hverdage i uge 8 kan børn og voksne være med til at løse et mordmysterie under Stændertorvet. På Roskilde Museum kan man få et nyt blik på sit affald i museets særudstilling. Og så er Lützhøft Købmandsgård altid et stemningsfyldt besøg værd

Roskilde, 1931: Den arkæologiske udgravning under Stændertorvet er stoppet. Politiet har afspærret området. Udgravningslederen er blevet fundet myrdet, og politiet kan ikke komme videre i efterforskningen. Men måske kan byens børn give en hjælpende hånd…?

Kirkeruinen i Sankt Laurentius er en stemningsfuld perle gemt under Stændertorvet, og igen i år får børnefamilier mulighed for at opleve stedet på en helt særlig måde, nemlig som detektiver, der skal hjælpe med at løse det historiske mordmysterium. Og det er en begivenhed, folkene bag aktiviteten ser frem til:

”Vi glæder os til at byde familierne velkommen i skolernes vinterferie i Sankt Laurentius. ”Mord i kirkeruinen” har været en succes, sæson efter sæson. Det er både hyggeligt og lærerigt at løse gåder sammen i tårnet og kirkeruinen. Vi er glade for igen at kunne holde åbent – alle dage i ferien – og er spændte på at byde velkommen tilbage efter nedlukningen,” fortæller museumsinspektør Dorthe Godsk Larsen.

Sankt Laurentius kan naturligvis også opleves uden mordmysterium. Her kan man i bogstavelig forstand træde direkte ned i middelalderens Roskilde, og herfra bevæge sig op ad spindeltrappen til fortællinger fra nyere tid. Stedet fortæller 1000 års Roskilde-historie; 500 år under jorden i kirkeruinen, 500 år over jorden i det gamle kirketårn, som troner over Stændertorvet med den fineste udsigt over byens tage.  

Flere indgange til en historisk vinterferie

Ikke langt fra Sankt Laurentius i Ringstedgade er Lützhøfts Købmandsgård altid et besøg værd. Her træder man direkte ind i 1920’ernes købmandsliv med ægte kaffeduft og lyden fra det gamle kasseapparat.

Og har man lyst til at opleve en udstilling, som tager et mere nutidigt afsæt, er døren til Roskilde Museum oplagt at træde ind ad. Her kan man nemlig se den aktuelle særudstilling ”Forvandlinger – fortællinger om affald”. Og både store og små kan opleve, hvordan fortællinger om fortidens skrald kan inspirere og kaste nyt lys på de udfordringer omkring klima, forbrug og bæredygtighed, som vi møder i dag.

På Roskilde Museum kan man i øjeblikket også opleve en helt særlig halsring fra bronzealderen, som er så vild i sin udformning, at man næsten ikke forstår, den er flere tusind år gammel. Den blev fundet nær Lejre og har i 20 år været glemt. For nyligt blev den indleveret til museet – hvor arkæologerne gjorde store øjne. Nu er det museumsgæsternes tur.

VINTERFERIE HOS ROMU

 Mord i kirkeruinen

Uge 8/mandag – fredag: kl. 11 og kl. 12.30

40 kr. (+billetgebyr) 15 billetter pr. tidspunkt

Under 18 år gratis.

Arrangementet er for hele familien, men henvender sig primært til børn i alderen 7-14 år og deres voksne.

Billetter købes via billetto.dk

Sankt Laurentius, Stændertorvet, Roskilde

Særlige åbningstider i vinterferie-ugerne:

Sankt Laurentius:

Uge 8: Mandag – søndag kl. 11-15

Roskilde Museum:

Uge 7 og 8: Mandag – søndag kl. 10-16

Lützhøfts Købmandsgård:

Uge 7 og 8: Tirsdag – fredag kl. 12-16, lørdag kl 10-14

Læs også om vinterferien på RAGNAROCK

Oplev sjove sommersøndage for hele familien på Tadre Mølle

19.06.2023

Over fire søndage i juli inviterer Tadre Mølle børn og deres familier til spændende aktiviteter. Kreative naturkunstværker udformes, naturen skal udforskes og brød skal bages i den gamle stenovn.

Sommer og søndag er i hvert fald på plads. Om der også kommer sol til de, der finder vej til Tadre Mølles alsidige og hyggelige ferieaktiviteter, må tiden vise. Men næsten uanset vejret bliver der gode muligheder for at få sig en feriesøndag fyldt med fælles oplevelser på tværs af generationer ved den kulturhistoriske perle i Elverdamsdalen.

Kreativt naturværksted

På det kreative naturværksted på Tadre Mølle skal børn og deres familier slippe deres indre kunstner løs og lave flotte kunstværker af de naturmaterialer, der findes rundt om møllen.

”Kyndige krea-vejledere vil hjælpe de besøgende med at skabe smukke kreationer af naturens materialer. Kun fantasien sætter grænser, når de besøgende gennem denne kreative aktivitet kommer tæt på naturen og skaber hyggeligt samvær,” siger museumsmedarbejder Maja Kvamm.

Det kreative naturværksted finder sted den 2. juli fra klokken 12:00-15:00.

Naturdage
Hele familien er inviteret, når Tadre Mølle holder naturdag i den smukke Elverdamsdal. Kyndige naturvejleder fra Nationalpark Skjoldungernes Land vil udstyre børn og deres familier med grej til at gå på opdagelse i naturens liv omkring den gamle vandmølle.

”Den kulturhistoriske perle Tadre Mølle ligger omgivet af smuk natur i Elverdamsdalen, og denne dag er der ekstra mulighed for at komme helt tæt på det krible- krablende liv, der findes ved møllen,” siger Maja Kvamm.

Naturdage på Tadre Mølle finder sted søndag den 16. juli og 23. juli fra klokken 11:00-14:00.

Bagedag
Den, der kommer først til mølle, får først malet melet. Korn skal kværnes til mel, og brød skal bages i Tadre Mølles gamle stenovn, når der inviteres til bagedag for hele familien.

”Oplev naturens kræfter, når den gamle vandmølle forvandler korn til mel. Få hænderne i dejen og mærk de gamle traditioner på egen krop. Der vil være forskellige aktiviteter på dagen, så alle familiens medlemmer kan sætte sanserne i brug,” siger Maja Kvamm.

Bagedagen på Tadre Mølle finder sted søndag den 20. juli fra kl. 12:00-16:00.

Billetter til alle arrangementer kan købes i Møllecafeen. Børn er gratis.

Møller Eriksens bukser kan altid godt lappes lidt mere

Møllerens bukser har været gennem gentagne reparationer, og i årtier holdt møller Eriksen varm gennem kolde vintre. I dag ligger de i en kommodeskuffe i huset, hvor Eriksen og hans familie boede, og som i dag er en del af museet Skenkelsø Mølle. Foto: Lene Steinbeck/ROMU

Af: Lene Steinbeck

Den sidste møller på Skenkelsø mølle fylder stadig stedet med sin ånd. Møllen gemmer på finurlige historier og efterladte genstande fra en mand, der var prisbevidst og ordentlig, men også drev en mølle med plads til leg, gæster og glæde

I en kommode på Skenkelsø mølle ligger et par slidte uldne bukser. De kunne nok være sendt på pension mange gange, men reparationer vidner om, at de igen og igen har fået deres anden luft og sandsynligvis i årevis – måske årtier – har holdt møller Eriksens underkrop varm. 

”Han har nok brugt dem det meste af den tid, han var på møllen,” fortæller Lena Sørensen, der er arkivassistent på Skenkelsø Mølle. Hun har fundet bukserne frem til en snak om stedets sidste møller, Karl Johan Eriksen. Og hans bukser, der vinter efter vinter gjorde det udholdeligt at arbejde i den uopvarmede mølle. 

”De har virkelig været brugt er blevet repareret mange gange. De er lappet med forskellige syteknikker, så man kan forestille sig, at der er flere, der gennem tiden har været med til at reparere. Måske hans kone Anna og døtrene Bitten og Alice,” fortæller Lena Sørensen. 

Møller Karl Johan Eriksen overtog Skenkelsø Mølle under krigen i 1942. Han var oprindeligt sømand, men gik i land og havde arbejde på forskellige møller, inden han som 32-årig rykkede sin lille familie til Skenkelsø og overtog møllen.

Et udateret fotografi af møller Eriksen (tv) i sit hvide arbejdstøj. Han står på møllens galleri, som den ydre gangbro rundt om mølle. Herfra drejes mølles vinger, alt efter vindens retning. Foto: Lene Steinbeck/ROMU

Sparetider og ferieopsparing

At det var krigstid, satte selvfølgelig sit præg på økonomien. Bedre bliver det ikke af, at møllen allerede ved sin opførsel i 1891 var noget umoderne for sin tid. Byggestilen og teknikken var typisk i brug i midten af 1800-tallet, altså næste hundrede år inden Karl Johan Eriksen kom til. Allerede omkring år 1900 var møllererhvervet på retur, fordi konkurrencen fra industrimøller, der blev drevet af dampmaskiner, vandt frem.

Men møller Eriksen holdt ud helt til 1972. I arkiverne kan man se, at han gennem årene har haft en indtjening ved at frasælge den jord, der hørte til møllen. Og bukserne – ja, de kunne altid klare et par reparationer mere.

Selvom møller Eriksen måske har måttet arbejde hårdt for at få det til at løbe rundt, har han og familien klaret sig fint. Selv en lille ferieopsparing blev det til. Måske i en lidt utraditionel sparegris, som Lena Sørensen åbner ved at lirke en sten fra møllens ene væg fri. Et lille hulrum åbenbares. 

”Herinde gemte han penge. Hans døtre har fortalt, at de kunne huske de krøllede sedler, som deres far altid fandt frem, når de skulle på ferie. De undrede sig over, hvorfor de var så krøllede, men det er først som voksne, de har fundet ud af, at det var fordi han hev dem frem herindefra,” fortæller Lena Sørensen. 

Skenkelsø Mølle er en hollandsk vindmølle, der blev opført i 1891. Den var i drift helt til 1972, hvor den blev solgt til Ølstykke Kommune. Møllen er fuldt funktionsdygtig og drives i dag som museum. Foto: Lene Steinbeck/ROMU

Hele verden kom til Skenkelsø

Døtrene har for et par år siden besøgt det gamle barndomshjem på møllen og fortalt om deres far, som de husker som varm og kærlig. På trods af sin noget utilregnelige overordnede – vinden, der fik møllens vinger til at dreje og uden varsel kunne sende Eriksen på arbejde juleaften – var der også masser af tid til leg. Lena Sørensen åbner en låge ned til slisken, som sendte de fyldte melsække direkte fra møllen og ned på en ventende hestevogn. 

”Her fik børnene lov til at rutsje ned, så der har også været tid til sjov og leg. Vi har haft besøg af lokale, der fortæller, at de som unge også har taget turen på den stejle rutsjebane,” fortæller hun. 

I det hele taget summede stedet af liv på møller Eriksens tid. Inde i møllen vidner en kegleformet træsøjle fyldt med visitkort om besøg fra blandt andet Paris, Frankfurt og Massachusetts.

”Det er fra mølleinteresserede fra hele verden, som er kommet forbi, og så har han sikkert bedt om at få deres visitkort. Jeg tror, han har haft en stor kontaktflade, allerede inden han kom til møllen. Han har jo rejst meget som sømand,” siger Lena Sørensen.

I 1972 gik Eriksen på pension og solgte møllen til Ølstykke Kommune. Men han var stadig tilknyttet møllen og dens bygninger, som han også var med til at gøre til det museum, som stedet huser i dag. Karl Johan Eriksen døde i 1987. Men på Skenkelsø Mølle lever historierne om ham i bedste velgående.

Bag en mursten i møllens væg gemte møller Eriksen familiens ferieopsparing. Først som voksne fandt hans døtre ud af, hvorfor de altid havde krøllede pengesedler med, når de skulle holde ferie. Foto: Lene Steinbeck/ROMU

”Festival og Flintsegl” er vitaminrig sommerlæsning for den nysgerrige

ROMUs årbog er snart på gaden, og den er en saltvandindsprøjtning af forskning og kreativtet. Foto: Kristian Grøndahl/ROMU.

Af: Stine Blegvad

ROMUs årsskrift for 2021 præsenterer et solidt udvalg af den viden og de spørgsmål, som ROMUs forskere og formidlere er optagede af – med artikler direkte fra fagfolkene selv. ”Festival og Flintsegl” kan købes i ROMUs museumsbutikker og webshop fra 15. juni

Til sommerens gode stunder i hængekøjen eller til godnatlæsning, når dagenes sidste minutter skal udnyttes – ”Festival og flintsegl” er på én gang et udpluk af ny viden om forfædrenes liv omkring Roskilde fjord og et aktuelt kig ind i museumsorganisationens mange-facetterede arbejde med at vise fortiden, fange nutiden og inspirere til fremtiden.

Udgravninger gav ny viden om guldskat

I årsskriftet kan du for eksempel læse om den middelalderskat, som netop nu kan opleves på Roskilde Museum. [Link til PM-artikel] Skatten, der består af over 80 dele af guld, sølv, bronze og ædelstene, blev fundet, hvor storgården Ryegaard engang lå. Mange af skattens mønter og metalstykker var med vilje bøjet eller brækket, og der var rester af den tøjbylt, de har været opbevaret i.

Det spændende fund satte gang i nye udgravninger i området, og her dukkede resterne af et værksted op. Det stod klart for arkæologerne Jesper Langkilde og Amanda Sjöbeck og deres kolleger, at skatten var fundet ved en af værkstedets bygningsstolper. Det bekræftede deres teori om, at skatten har skullet bruges til omsmeltning.

Når ny viden skal findes i magasinet

Men ny arkæologisk viden opstår ikke alene ved udgravninger. Af og til kan nye øjne på gamle fund også føre til nye opdagelser og ny viden. Det skete netop med to flintsegle fra bronzealderen, der dukkede op under en oprydning på Frederikssund Museum Færgegårdens magasin.

I ”Festival og flintsegl” kan du læse om det detektivarbejde, som arkæolog Jens Winther Johannsen satte i gang – og om den viden, som kom ud af det.

Levende undervisning med festival som prisme

I den helt anden ende af historiens enorme tidsspand boltrer årsskriftets artikel om Roskilde festival sig. Årsskriftet udkommer få dage, før Roskilde Festival nummer 50 løber af stablen, og i foråret 2021 åbnede RAGNAROCK sin særudstilling om den festival, som mere end nogen anden er skabt af de frivillige og formet af deltagerne.

Artiklen, der er skrevet af undervisningsansvarlig Louise Dahl Christensen, giver et indblik i, hvordan RAGNAROCK hele tiden gør sig umage med at omsætte sin festivalviden til levende og engagerende undervisning til ungdomsuddannelser og de ældste folkeskoleklasser.

Her er festivalen et prisme, gennem hvilket eleverne kan blive klogere på ungdomskultur gennem de seneste 50 år – og forhåbentlig opleve, at undervisningen bliver endnu mere vedkommende og relevant end til daglig.

Fra hele området omkring Roskilde fjord

Alt i alt spænder ”Festival og flintsegl” fra bondestenalder til nutid og præsenterer et udvalg af ROMUs forsknings – og formidlingsaktiviteter i Lejre, Frederikssund, Roskilde og Egedal kommuner.

Her er et samlet overblik over årsskriftets artikler:

• Forord, ROMU: ”2021 med kontraster, der stod i kø”
  /museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard
• Roskilde: ”Evigt anakronistisk, altid moderne – købmandsgård mellem forretning og museum” /museumsinspektør, Lützhøfts Købmandsgaard og Håndværksmuseum Jakob Caspersen
• Egedal: ”Knardrupgraven – og jagten på bondestenalderens first movers ved Kildedal Nord” /museumsinspektør, arkæologi Emil Winther Struve
• Egedal: ”Kirsten Hansdatters dagbog – et unikt indblik i en bondepiges liv 1862-63”
  /arkiv – og museumsleder Rolf Kjær-Hansen og fhv. museumsleder Carsten Hess
• Frederikssund: ”En upåagtet flintskat fra museumsmagasinets gemmer – om et depotfund med to bronzealderflintsegle fra Svineholm ved Skuldelev”
  /museumsinspektør, arkæologi og ph.d.-stipendiat Jens Winther Johannsen
• Lejre: ”Spøgelsesskibet i Lejre Ådal”
  /museumsinspektør, arkæologi Ole Thirup Kastholm
• Roskilde: ”En stemning af festival – Roskilde Festival 50 år”
  /museumsinspektør, læring og formidling Louise Dahl Christensen
• Lejre: ”Stormandsgården ved Rye Kirke – nye undersøgelser af Ryegårds middelalderlige forgænger”
  /museumsinspektør, arkæologi Jesper Langkilde og arkæolog Amanda Sjöbeck
• ROMU: ”Kunsten at samarbejde”
  /museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard
• ROMU: ”Hvor gravede arkæologerne i 2021”
  /museumsinspektør, arkæologi Ole Thirup Kastholm

”Festival og flintsegl – Årsskrift for Museumsorganisationen ROMU 2021” kan købes fra 15. juni i ROMUs museumsbutikker og webshop her.

Fakta

”Festival og flintsegl – Årsskrift for Museumsorganisationen ROMU 2021” er udgivet på Museumsforlaget ROMU.

ISBN 978-87-88563-85-6

Redaktion: Ole Thirup Kastholm og Nadja Malika Kring Mortensen

Omslag og grafisk layout/ tilrettelæggelse: Trine Sejthen

50 år med lokalhistorien brusende i årene

I 1980’erne rykkede Ledøje-Smørum Historisk Forening ind i Smørum Gamle Skole, som i dag fungerer både som samlingssted og udstillingsrum for områdets historie. Foto: ROMU.

I år kan Ledøje-Smørum Historisk Forening fejre 50-års jubilæum. Foreningen lever i bedste velgående, og en række frivillige knokler på for at bevare lokalhistorien. Men særligt ét ønske står højt på jubilarens ønskeliste: En fremtidssikring

Det bliver på ingen måde forbigået i stilhed, når Ledøje-Smørum Historisk Forening kan fejre et halvt århundrede på bagen. To lurblæsere trutter festlighederne i gang, når foreningen inviterer til reception på selve fødselsdagen, den 9. juni. Receptionen afholdes i Smørum Kulturhus med lurblæsertrut, taler, sange, mad og drikke. Søndag den 12. juni inviterer foreningen alle nysgerrige og historieinteresserede til åbent hus i Smørum Gamle Skole.

Foreningen opstod i 1972 som en reaktion på, at samfundet begyndte at ændre sig drastisk. Landbrug blev nedlagt, og parcelhusgrunde blev i stor stil udstykket. Der skete en strukturel forskydning, og forandringerne skyllede ind over landet.

”Så var der nogle fremsynede mennesker, som sagde: ’Hvis vi skal bevare alle de gamle historier, må vi gøre noget.’ Derfor oprettede de foreningen. Det var udelukkende frivillige, der stod bag, så i de første år holdt de møder rundt omkring, i private hjem og hvor der ellers var plads,” fortæller Line Ludvigsen, næstformand i Ledøje-Smørum Historisk Forening. 

Siden 1980’erne har foreningen dog haft et fast tilholdssted i Smørum Gamle Skole, som er blevet hjemsted for de mange historier og genstande fra området. Det er et livligt hus, der på en gang fungerer som udstillingsrum, mødested og arkiv. De faste udstillinger tæller blandt andet et drengeværelse indrettet som i 70’erne i brune og orange nuancer og med ryatæppe. Også en skolestue med pulte, en stadsstue og et køkken fra 1920’erne er med til at vække historien til live. 

Et hyggeligt sted at samles

En stor del af foreningens arbejde – som stadig er 100 % frivilligt – består i at registrere, arkivere og bevare de historier og genstande, der kommer ind fra hele området. Men en anden gren af arbejdet går med at planlægge arrangementer for foreningens op mod 300 medlemmer, der troligt møder op, når der er udflugter eller foredrag. 

”De kommer altid en time før arrangementerne starter, fordi det er hyggeligt at mødes og snakke. Og der bliver virkelig snakket. Det er sådan en god måde at ses på, og vi må ofte sætte begrænsninger på vores foredrag, ture og andet, fordi det er så populært,” fortæller Line Ludvigsen. 

Arrangementerne havde dog anderledes svære kår, da coronaen ramte Danmark. Den ramte nemlig også foreningslivet hårdt, og det naturlige samlingssted med udflugter, møder og gode snakke blev lukket ned for en periode. Til gengæld blev tiden brugt på at gøre klar til genåbning.

Smørum Gamle Skole fik en ordentlig oprydning, der stadig pågår – for pladsen, hvor foreningen opbevarer og samler flere hundrede års lokalhistorie var begyndt at blive lidt trang. 

”Huset er jo ikke større, end det er. Vi har vores faste udstillinger, men vi har ikke mulighed for at udvide. Skulle vi så nedlægge noget af det vi har? Køkkenet? Det kan vi ikke nænne. Drengeværelset fra 70’erne? Nej, det er jo her, folk kommer ind og udbryder: ’Det kan jeg godt huske!’” fortæller Line Ludvigsen.

Foreningen afholder gerne arrangementer for børn, for det er aldrig for tidligt at blive bidt af lokalhistorien. Billedet er fra sommerferien 2021, hvor foreningen var medarrangør af et arkæologiværksted for børn. Foto: Egedal Arkiver og Museum.

Brug for friske kræfter

Men en oprydning har gjort arkiverne mere overskuelige – og faktisk står mere plads ikke øverst på fødselarens ønskeliste. Det gør til gengæld et ordentligt skud friske kræfter. 

”Vi har mange medlemmer, men vi bliver jo ældre. Alle, der sidder i bestyrelsen og de frivillige, der hjælper med registrering, arrangementer og rejseplanlægning – ja, vi er ved at være endda meget grå i toppen. Derfor er det vigtigt at få nogle yngre og energiske mennesker ind i foreningen, så vi kan fremtidssikre den,” siger Line Ludvigsen. 

Hun håber blandt andet, at foreningens arbejde med områdets skoleklasser kan få børnene til at hive deres forældre med hen i foreningen. Eller måske bedsteforældre. 

”En hel masse medlemmer i 30’erne og 40’erne er nok utopisk. Da har man travlt med arbejde og børn og at få det hele til at gå op. Men de friske, energiske lokale i 60’erne, dem vil vi meget have fat i til at føre foreningen videre.” 

Søndag den 12. juni holder foreningen åbent hus i Smørum Gamle Skole, og her har alle mulighed for at dukke op og være med til at fejre Ledøje-Smørum Historisk Forenings 50-års jubilæum. Man kan læse meget mere om foreningens arbejde – og måske endda melde sig under fanerne –på foreningens hjemmeside.

Måske kan man være heldig at finde sin oldefar i museets gamle skoleprotokoller. Her kan man fordybe sig i elevernes fremmøde og udeblivelser for 100 år siden.

En mordgåde, en vild halsring og fortællinger om affald i skolernes vinterferie

04.02.2022

Vinterferien hos ROMU bliver stemningsmættet og oplevelsesrig. Du kan løse mordmysterier i Sankt Laurentius og blive klogere på affald på Roskilde Museum. Foto: Katrine Catalan.

Der bliver mange gode veje til en vinterferie fuld af historie og hyggeligt samvær for børnefamilierne i Roskilde og omegn. Alle hverdage i uge 8 kan børn og voksne være med til at løse et mordmysterie under Stændertorvet. På Roskilde Museum kan man få et nyt blik på sit affald i museets særudstilling. Og så er Lützhøft Købmandsgård altid et stemningsfyldt besøg værd

Roskilde, 1931: Den arkæologiske udgravning under Stændertorvet er stoppet. Politiet har afspærret området. Udgravningslederen er blevet fundet myrdet, og politiet kan ikke komme videre i efterforskningen. Men måske kan byens børn give en hjælpende hånd…?

Kirkeruinen i Sankt Laurentius er en stemningsfuld perle gemt under Stændertorvet, og igen i år får børnefamilier mulighed for at opleve stedet på en helt særlig måde, nemlig som detektiver, der skal hjælpe med at løse det historiske mordmysterium. Og det er en begivenhed, folkene bag aktiviteten ser frem til:

”Vi glæder os til at byde familierne velkommen i skolernes vinterferie i Sankt Laurentius. ”Mord i kirkeruinen” har været en succes, sæson efter sæson. Det er både hyggeligt og lærerigt at løse gåder sammen i tårnet og kirkeruinen. Vi er glade for igen at kunne holde åbent – alle dage i ferien – og er spændte på at byde velkommen tilbage efter nedlukningen,” fortæller museumsinspektør Dorthe Godsk Larsen.

Sankt Laurentius kan naturligvis også opleves uden mordmysterium. Her kan man i bogstavelig forstand træde direkte ned i middelalderens Roskilde, og herfra bevæge sig op ad spindeltrappen til fortællinger fra nyere tid. Stedet fortæller 1000 års Roskilde-historie; 500 år under jorden i kirkeruinen, 500 år over jorden i det gamle kirketårn, som troner over Stændertorvet med den fineste udsigt over byens tage.  

Flere indgange til en historisk vinterferie

Ikke langt fra Sankt Laurentius i Ringstedgade er Lützhøfts Købmandsgård altid et besøg værd. Her træder man direkte ind i 1920’ernes købmandsliv med ægte kaffeduft og lyden fra det gamle kasseapparat.

Og har man lyst til at opleve en udstilling, som tager et mere nutidigt afsæt, er døren til Roskilde Museum oplagt at træde ind ad. Her kan man nemlig se den aktuelle særudstilling ”Forvandlinger – fortællinger om affald”. Og både store og små kan opleve, hvordan fortællinger om fortidens skrald kan inspirere og kaste nyt lys på de udfordringer omkring klima, forbrug og bæredygtighed, som vi møder i dag.

På Roskilde Museum kan man i øjeblikket også opleve en helt særlig halsring fra bronzealderen, som er så vild i sin udformning, at man næsten ikke forstår, den er flere tusind år gammel. Den blev fundet nær Lejre og har i 20 år været glemt. For nyligt blev den indleveret til museet – hvor arkæologerne gjorde store øjne. Nu er det museumsgæsternes tur.

VINTERFERIE HOS ROMU

 Mord i kirkeruinen

Uge 8/mandag – fredag: kl. 11 og kl. 12.30

40 kr. (+billetgebyr) 15 billetter pr. tidspunkt

Under 18 år gratis.

Arrangementet er for hele familien, men henvender sig primært til børn i alderen 7-14 år og deres voksne.

Billetter købes via billetto.dk

Sankt Laurentius, Stændertorvet, Roskilde

Særlige åbningstider i vinterferie-ugerne:

Sankt Laurentius:

Uge 8: Mandag – søndag kl. 11-15

Roskilde Museum:

Uge 7 og 8: Mandag – søndag kl. 10-16

Lützhøfts Købmandsgård:

Uge 7 og 8: Tirsdag – fredag kl. 12-16, lørdag kl 10-14

Læs også om vinterferien på RAGNAROCK

19.06.2023

Færgegården inviterer til sort magi og finurlige dyr i sommerferien

Foto: Trine Sejthen, ROMU

Alle sanser skal i brug, når Frederikssund Museum, Færgegården, inviterer børn og deres familier til at gå på opdagelse i naturen både til lands og til vands i sommerferien. I museumshaven kan man gå på jagt efter naturens magi og den ”sorte bogs” magiske trylleremse. Derudover skal fjordens dyr både røres, lugtes og smages. 

Magiske planter og trylleformularer skal findes, når besøgende får udleveret en Sort Bog i museumsbutikken. Herefter kan de begive sig ud på jagt i museumshaven, hvor de med bogen i hånden, vil blive udfordret med fem opgaver, der skal løses, før de finder den magiske trylleremse. Løser man den sorte bogs opgaver, får man en lille belønning.

”En sort bog var en håndskreven magisk bog, som engang var udbredt blandt kloge koner og mænd. Bøgerne var fulde af viden om planter, naturens magi og onde væsner, og de indeholdt hemmelige opskrifter, trylleremser og gode råd til at opdage tyve, kurere sygdomme, afværge hekseri og meget mere,” fortæller vikarierende museumsinspektør Maja Kvamm, og fortsætter:

”Med vores sjove sommeraktivitet genopliver vi den sorte bog, og sender børn og deres familier på en spændende jagt efter magiske planter og beskyttende trylleremser i Færgegårdens eventyrlige museumshave,” siger hun.

Ifølge Maja Kvamm gik der, særligt i 17- og 1800-tallet, rygter på Frederikssundegnen om, hvem der mon ejede sådanne sorte bøger. Folk var både bange for dem – men også nysgerrige på den store magi, bøgerne indeholdt.

Besøg museumsbutikken på Færgegården i åbningstiden for at få udleveret alt, hvad der skal bruges. Børn kan deltage gratis i aktiviteten, mens voksne betaler almindelig entré til museet.

Mød dyrene i fjorden

Alle sanser får motion, når børn og deres familier skal røre, prøve, lugte, se og smage sig igennem fjordens maritime historie i sommerferien.

Lige siden jægerstenalderen har nærheden til fjorden og dens dyreliv formet den måde, mennesker har levet, tænkt, talt, troet og spist på. I sommerferien inviterer Færgegården til hyggelige og sanselige aktiviteter i museumshaven, hvor de besøgende har rig mulighed for at udforske fjordens historie og myldrende dyreliv. Familierne kan gå på opdagelse i de mange akvarier, hvor fjordens smådyr kribler og krabler frem fra alle afkroge.

”Der er rejer, søpunge, krabber, rurer, sandkutlinger, tangnåle, hundestejler, brødkrummesvamp og mange flere. Man også prøve at bøde sit eget fiskegarn som i 1800-tallet, lave en vandkikkert og udforske fjordens mest gådefulde fisk: ålen. Der er også mulighed for selv at hoppe i fjorden med net og spand og fange de mange spændende smådyr,” fortæller Museumsinspektør Maja Kvamm.

Museets formidlere fortæller i strandkanten og sørger for, at de besøgende får deres rejefangst med tilbage på museet, hvor de kan tilberede dem på gammeldags manér. Til sidst kan de konkurrere mod hinanden i årets store åledyst, hvor de prøver ålens fascinerende evner af på egen krop.

Dagen igennem vil der blive fortalt sjove og forunderlige historier om alle dyrene.

”Ikke mange ved, at krabben tisser ud gennem øjnene, eller at man i 1500-tallet mente, at tangnålen kunne forudsige vejret,” siger Maja Kvamm.

Den sorte bogs hemmeligheder
Aktiviteten finder sted fra den 24. juni – 11. august. Åbningstiderne er tirsdag- søndag kl. 11-15.

Mød dyrene i fjorden
Aktiviteten foregår tirsdag, onsdag, torsdag og fredag i uge 27 og 31. Alle dage kl. 11:00-15:00. 
Børn under 18: gratis, voksne: 50 kr. (+ billetgebyr). Tilmelding er nødvendig. Tilmelding via Billetto. 

Læs flere nyheder og artikler her.

Eller besøg Frederikssund Museum, Færgegården her.

FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE

Møller Eriksens bukser kan altid godt lappes lidt mere

Møllerens bukser har været gennem gentagne reparationer, og i årtier holdt møller Eriksen varm gennem kolde vintre. I dag ligger de i en kommodeskuffe i huset, hvor Eriksen og hans familie boede, og som i dag er en del af museet Skenkelsø Mølle. Foto: Lene Steinbeck/ROMU

Af: Lene Steinbeck

Den sidste møller på Skenkelsø mølle fylder stadig stedet med sin ånd. Møllen gemmer på finurlige historier og efterladte genstande fra en mand, der var prisbevidst og ordentlig, men også drev en mølle med plads til leg, gæster og glæde

I en kommode på Skenkelsø mølle ligger et par slidte uldne bukser. De kunne nok være sendt på pension mange gange, men reparationer vidner om, at de igen og igen har fået deres anden luft og sandsynligvis i årevis – måske årtier – har holdt møller Eriksens underkrop varm. 

”Han har nok brugt dem det meste af den tid, han var på møllen,” fortæller Lena Sørensen, der er arkivassistent på Skenkelsø Mølle. Hun har fundet bukserne frem til en snak om stedets sidste møller, Karl Johan Eriksen. Og hans bukser, der vinter efter vinter gjorde det udholdeligt at arbejde i den uopvarmede mølle. 

”De har virkelig været brugt er blevet repareret mange gange. De er lappet med forskellige syteknikker, så man kan forestille sig, at der er flere, der gennem tiden har været med til at reparere. Måske hans kone Anna og døtrene Bitten og Alice,” fortæller Lena Sørensen. 

Møller Karl Johan Eriksen overtog Skenkelsø Mølle under krigen i 1942. Han var oprindeligt sømand, men gik i land og havde arbejde på forskellige møller, inden han som 32-årig rykkede sin lille familie til Skenkelsø og overtog møllen.

Et udateret fotografi af møller Eriksen (tv) i sit hvide arbejdstøj. Han står på møllens galleri, som den ydre gangbro rundt om mølle. Herfra drejes mølles vinger, alt efter vindens retning. Foto: Lene Steinbeck/ROMU

Sparetider og ferieopsparing

At det var krigstid, satte selvfølgelig sit præg på økonomien. Bedre bliver det ikke af, at møllen allerede ved sin opførsel i 1891 var noget umoderne for sin tid. Byggestilen og teknikken var typisk i brug i midten af 1800-tallet, altså næste hundrede år inden Karl Johan Eriksen kom til. Allerede omkring år 1900 var møllererhvervet på retur, fordi konkurrencen fra industrimøller, der blev drevet af dampmaskiner, vandt frem.

Men møller Eriksen holdt ud helt til 1972. I arkiverne kan man se, at han gennem årene har haft en indtjening ved at frasælge den jord, der hørte til møllen. Og bukserne – ja, de kunne altid klare et par reparationer mere.

Selvom møller Eriksen måske har måttet arbejde hårdt for at få det til at løbe rundt, har han og familien klaret sig fint. Selv en lille ferieopsparing blev det til. Måske i en lidt utraditionel sparegris, som Lena Sørensen åbner ved at lirke en sten fra møllens ene væg fri. Et lille hulrum åbenbares. 

”Herinde gemte han penge. Hans døtre har fortalt, at de kunne huske de krøllede sedler, som deres far altid fandt frem, når de skulle på ferie. De undrede sig over, hvorfor de var så krøllede, men det er først som voksne, de har fundet ud af, at det var fordi han hev dem frem herindefra,” fortæller Lena Sørensen. 

Skenkelsø Mølle er en hollandsk vindmølle, der blev opført i 1891. Den var i drift helt til 1972, hvor den blev solgt til Ølstykke Kommune. Møllen er fuldt funktionsdygtig og drives i dag som museum. Foto: Lene Steinbeck/ROMU

Hele verden kom til Skenkelsø

Døtrene har for et par år siden besøgt det gamle barndomshjem på møllen og fortalt om deres far, som de husker som varm og kærlig. På trods af sin noget utilregnelige overordnede – vinden, der fik møllens vinger til at dreje og uden varsel kunne sende Eriksen på arbejde juleaften – var der også masser af tid til leg. Lena Sørensen åbner en låge ned til slisken, som sendte de fyldte melsække direkte fra møllen og ned på en ventende hestevogn. 

”Her fik børnene lov til at rutsje ned, så der har også været tid til sjov og leg. Vi har haft besøg af lokale, der fortæller, at de som unge også har taget turen på den stejle rutsjebane,” fortæller hun. 

I det hele taget summede stedet af liv på møller Eriksens tid. Inde i møllen vidner en kegleformet træsøjle fyldt med visitkort om besøg fra blandt andet Paris, Frankfurt og Massachusetts.

”Det er fra mølleinteresserede fra hele verden, som er kommet forbi, og så har han sikkert bedt om at få deres visitkort. Jeg tror, han har haft en stor kontaktflade, allerede inden han kom til møllen. Han har jo rejst meget som sømand,” siger Lena Sørensen.

I 1972 gik Eriksen på pension og solgte møllen til Ølstykke Kommune. Men han var stadig tilknyttet møllen og dens bygninger, som han også var med til at gøre til det museum, som stedet huser i dag. Karl Johan Eriksen døde i 1987. Men på Skenkelsø Mølle lever historierne om ham i bedste velgående.

Bag en mursten i møllens væg gemte møller Eriksen familiens ferieopsparing. Først som voksne fandt hans døtre ud af, hvorfor de altid havde krøllede pengesedler med, når de skulle holde ferie. Foto: Lene Steinbeck/ROMU

”Festival og Flintsegl” er vitaminrig sommerlæsning for den nysgerrige

ROMUs årbog er snart på gaden, og den er en saltvandindsprøjtning af forskning og kreativtet. Foto: Kristian Grøndahl/ROMU.

Af: Stine Blegvad

ROMUs årsskrift for 2021 præsenterer et solidt udvalg af den viden og de spørgsmål, som ROMUs forskere og formidlere er optagede af – med artikler direkte fra fagfolkene selv. ”Festival og Flintsegl” kan købes i ROMUs museumsbutikker og webshop fra 15. juni

Til sommerens gode stunder i hængekøjen eller til godnatlæsning, når dagenes sidste minutter skal udnyttes – ”Festival og flintsegl” er på én gang et udpluk af ny viden om forfædrenes liv omkring Roskilde fjord og et aktuelt kig ind i museumsorganisationens mange-facetterede arbejde med at vise fortiden, fange nutiden og inspirere til fremtiden.

Udgravninger gav ny viden om guldskat

I årsskriftet kan du for eksempel læse om den middelalderskat, som netop nu kan opleves på Roskilde Museum. [Link til PM-artikel] Skatten, der består af over 80 dele af guld, sølv, bronze og ædelstene, blev fundet, hvor storgården Ryegaard engang lå. Mange af skattens mønter og metalstykker var med vilje bøjet eller brækket, og der var rester af den tøjbylt, de har været opbevaret i.

Det spændende fund satte gang i nye udgravninger i området, og her dukkede resterne af et værksted op. Det stod klart for arkæologerne Jesper Langkilde og Amanda Sjöbeck og deres kolleger, at skatten var fundet ved en af værkstedets bygningsstolper. Det bekræftede deres teori om, at skatten har skullet bruges til omsmeltning.

Når ny viden skal findes i magasinet

Men ny arkæologisk viden opstår ikke alene ved udgravninger. Af og til kan nye øjne på gamle fund også føre til nye opdagelser og ny viden. Det skete netop med to flintsegle fra bronzealderen, der dukkede op under en oprydning på Frederikssund Museum Færgegårdens magasin.

I ”Festival og flintsegl” kan du læse om det detektivarbejde, som arkæolog Jens Winther Johannsen satte i gang – og om den viden, som kom ud af det.

Levende undervisning med festival som prisme

I den helt anden ende af historiens enorme tidsspand boltrer årsskriftets artikel om Roskilde festival sig. Årsskriftet udkommer få dage, før Roskilde Festival nummer 50 løber af stablen, og i foråret 2021 åbnede RAGNAROCK sin særudstilling om den festival, som mere end nogen anden er skabt af de frivillige og formet af deltagerne.

Artiklen, der er skrevet af undervisningsansvarlig Louise Dahl Christensen, giver et indblik i, hvordan RAGNAROCK hele tiden gør sig umage med at omsætte sin festivalviden til levende og engagerende undervisning til ungdomsuddannelser og de ældste folkeskoleklasser.

Her er festivalen et prisme, gennem hvilket eleverne kan blive klogere på ungdomskultur gennem de seneste 50 år – og forhåbentlig opleve, at undervisningen bliver endnu mere vedkommende og relevant end til daglig.

Fra hele området omkring Roskilde fjord

Alt i alt spænder ”Festival og flintsegl” fra bondestenalder til nutid og præsenterer et udvalg af ROMUs forsknings – og formidlingsaktiviteter i Lejre, Frederikssund, Roskilde og Egedal kommuner.

Her er et samlet overblik over årsskriftets artikler:

• Forord, ROMU: ”2021 med kontraster, der stod i kø”
  /museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard
• Roskilde: ”Evigt anakronistisk, altid moderne – købmandsgård mellem forretning og museum” /museumsinspektør, Lützhøfts Købmandsgaard og Håndværksmuseum Jakob Caspersen
• Egedal: ”Knardrupgraven – og jagten på bondestenalderens first movers ved Kildedal Nord” /museumsinspektør, arkæologi Emil Winther Struve
• Egedal: ”Kirsten Hansdatters dagbog – et unikt indblik i en bondepiges liv 1862-63”
  /arkiv – og museumsleder Rolf Kjær-Hansen og fhv. museumsleder Carsten Hess
• Frederikssund: ”En upåagtet flintskat fra museumsmagasinets gemmer – om et depotfund med to bronzealderflintsegle fra Svineholm ved Skuldelev”
  /museumsinspektør, arkæologi og ph.d.-stipendiat Jens Winther Johannsen
• Lejre: ”Spøgelsesskibet i Lejre Ådal”
  /museumsinspektør, arkæologi Ole Thirup Kastholm
• Roskilde: ”En stemning af festival – Roskilde Festival 50 år”
  /museumsinspektør, læring og formidling Louise Dahl Christensen
• Lejre: ”Stormandsgården ved Rye Kirke – nye undersøgelser af Ryegårds middelalderlige forgænger”
  /museumsinspektør, arkæologi Jesper Langkilde og arkæolog Amanda Sjöbeck
• ROMU: ”Kunsten at samarbejde”
  /museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard
• ROMU: ”Hvor gravede arkæologerne i 2021”
  /museumsinspektør, arkæologi Ole Thirup Kastholm

”Festival og flintsegl – Årsskrift for Museumsorganisationen ROMU 2021” kan købes fra 15. juni i ROMUs museumsbutikker og webshop her.

Fakta

”Festival og flintsegl – Årsskrift for Museumsorganisationen ROMU 2021” er udgivet på Museumsforlaget ROMU.

ISBN 978-87-88563-85-6

Redaktion: Ole Thirup Kastholm og Nadja Malika Kring Mortensen

Omslag og grafisk layout/ tilrettelæggelse: Trine Sejthen

50 år med lokalhistorien brusende i årene

I 1980’erne rykkede Ledøje-Smørum Historisk Forening ind i Smørum Gamle Skole, som i dag fungerer både som samlingssted og udstillingsrum for områdets historie. Foto: ROMU.

I år kan Ledøje-Smørum Historisk Forening fejre 50-års jubilæum. Foreningen lever i bedste velgående, og en række frivillige knokler på for at bevare lokalhistorien. Men særligt ét ønske står højt på jubilarens ønskeliste: En fremtidssikring

Det bliver på ingen måde forbigået i stilhed, når Ledøje-Smørum Historisk Forening kan fejre et halvt århundrede på bagen. To lurblæsere trutter festlighederne i gang, når foreningen inviterer til reception på selve fødselsdagen, den 9. juni. Receptionen afholdes i Smørum Kulturhus med lurblæsertrut, taler, sange, mad og drikke. Søndag den 12. juni inviterer foreningen alle nysgerrige og historieinteresserede til åbent hus i Smørum Gamle Skole.

Foreningen opstod i 1972 som en reaktion på, at samfundet begyndte at ændre sig drastisk. Landbrug blev nedlagt, og parcelhusgrunde blev i stor stil udstykket. Der skete en strukturel forskydning, og forandringerne skyllede ind over landet.

”Så var der nogle fremsynede mennesker, som sagde: ’Hvis vi skal bevare alle de gamle historier, må vi gøre noget.’ Derfor oprettede de foreningen. Det var udelukkende frivillige, der stod bag, så i de første år holdt de møder rundt omkring, i private hjem og hvor der ellers var plads,” fortæller Line Ludvigsen, næstformand i Ledøje-Smørum Historisk Forening. 

Siden 1980’erne har foreningen dog haft et fast tilholdssted i Smørum Gamle Skole, som er blevet hjemsted for de mange historier og genstande fra området. Det er et livligt hus, der på en gang fungerer som udstillingsrum, mødested og arkiv. De faste udstillinger tæller blandt andet et drengeværelse indrettet som i 70’erne i brune og orange nuancer og med ryatæppe. Også en skolestue med pulte, en stadsstue og et køkken fra 1920’erne er med til at vække historien til live. 

Et hyggeligt sted at samles

En stor del af foreningens arbejde – som stadig er 100 % frivilligt – består i at registrere, arkivere og bevare de historier og genstande, der kommer ind fra hele området. Men en anden gren af arbejdet går med at planlægge arrangementer for foreningens op mod 300 medlemmer, der troligt møder op, når der er udflugter eller foredrag. 

”De kommer altid en time før arrangementerne starter, fordi det er hyggeligt at mødes og snakke. Og der bliver virkelig snakket. Det er sådan en god måde at ses på, og vi må ofte sætte begrænsninger på vores foredrag, ture og andet, fordi det er så populært,” fortæller Line Ludvigsen. 

Arrangementerne havde dog anderledes svære kår, da coronaen ramte Danmark. Den ramte nemlig også foreningslivet hårdt, og det naturlige samlingssted med udflugter, møder og gode snakke blev lukket ned for en periode. Til gengæld blev tiden brugt på at gøre klar til genåbning.

Smørum Gamle Skole fik en ordentlig oprydning, der stadig pågår – for pladsen, hvor foreningen opbevarer og samler flere hundrede års lokalhistorie var begyndt at blive lidt trang. 

”Huset er jo ikke større, end det er. Vi har vores faste udstillinger, men vi har ikke mulighed for at udvide. Skulle vi så nedlægge noget af det vi har? Køkkenet? Det kan vi ikke nænne. Drengeværelset fra 70’erne? Nej, det er jo her, folk kommer ind og udbryder: ’Det kan jeg godt huske!’” fortæller Line Ludvigsen.

Foreningen afholder gerne arrangementer for børn, for det er aldrig for tidligt at blive bidt af lokalhistorien. Billedet er fra sommerferien 2021, hvor foreningen var medarrangør af et arkæologiværksted for børn. Foto: Egedal Arkiver og Museum.

Brug for friske kræfter

Men en oprydning har gjort arkiverne mere overskuelige – og faktisk står mere plads ikke øverst på fødselarens ønskeliste. Det gør til gengæld et ordentligt skud friske kræfter. 

”Vi har mange medlemmer, men vi bliver jo ældre. Alle, der sidder i bestyrelsen og de frivillige, der hjælper med registrering, arrangementer og rejseplanlægning – ja, vi er ved at være endda meget grå i toppen. Derfor er det vigtigt at få nogle yngre og energiske mennesker ind i foreningen, så vi kan fremtidssikre den,” siger Line Ludvigsen. 

Hun håber blandt andet, at foreningens arbejde med områdets skoleklasser kan få børnene til at hive deres forældre med hen i foreningen. Eller måske bedsteforældre. 

”En hel masse medlemmer i 30’erne og 40’erne er nok utopisk. Da har man travlt med arbejde og børn og at få det hele til at gå op. Men de friske, energiske lokale i 60’erne, dem vil vi meget have fat i til at føre foreningen videre.” 

Søndag den 12. juni holder foreningen åbent hus i Smørum Gamle Skole, og her har alle mulighed for at dukke op og være med til at fejre Ledøje-Smørum Historisk Forenings 50-års jubilæum. Man kan læse meget mere om foreningens arbejde – og måske endda melde sig under fanerne –på foreningens hjemmeside.

Måske kan man være heldig at finde sin oldefar i museets gamle skoleprotokoller. Her kan man fordybe sig i elevernes fremmøde og udeblivelser for 100 år siden.

En mordgåde, en vild halsring og fortællinger om affald i skolernes vinterferie

04.02.2022

Vinterferien hos ROMU bliver stemningsmættet og oplevelsesrig. Du kan løse mordmysterier i Sankt Laurentius og blive klogere på affald på Roskilde Museum. Foto: Katrine Catalan.

Der bliver mange gode veje til en vinterferie fuld af historie og hyggeligt samvær for børnefamilierne i Roskilde og omegn. Alle hverdage i uge 8 kan børn og voksne være med til at løse et mordmysterie under Stændertorvet. På Roskilde Museum kan man få et nyt blik på sit affald i museets særudstilling. Og så er Lützhøft Købmandsgård altid et stemningsfyldt besøg værd

Roskilde, 1931: Den arkæologiske udgravning under Stændertorvet er stoppet. Politiet har afspærret området. Udgravningslederen er blevet fundet myrdet, og politiet kan ikke komme videre i efterforskningen. Men måske kan byens børn give en hjælpende hånd…?

Kirkeruinen i Sankt Laurentius er en stemningsfuld perle gemt under Stændertorvet, og igen i år får børnefamilier mulighed for at opleve stedet på en helt særlig måde, nemlig som detektiver, der skal hjælpe med at løse det historiske mordmysterium. Og det er en begivenhed, folkene bag aktiviteten ser frem til:

”Vi glæder os til at byde familierne velkommen i skolernes vinterferie i Sankt Laurentius. ”Mord i kirkeruinen” har været en succes, sæson efter sæson. Det er både hyggeligt og lærerigt at løse gåder sammen i tårnet og kirkeruinen. Vi er glade for igen at kunne holde åbent – alle dage i ferien – og er spændte på at byde velkommen tilbage efter nedlukningen,” fortæller museumsinspektør Dorthe Godsk Larsen.

Sankt Laurentius kan naturligvis også opleves uden mordmysterium. Her kan man i bogstavelig forstand træde direkte ned i middelalderens Roskilde, og herfra bevæge sig op ad spindeltrappen til fortællinger fra nyere tid. Stedet fortæller 1000 års Roskilde-historie; 500 år under jorden i kirkeruinen, 500 år over jorden i det gamle kirketårn, som troner over Stændertorvet med den fineste udsigt over byens tage.  

Flere indgange til en historisk vinterferie

Ikke langt fra Sankt Laurentius i Ringstedgade er Lützhøfts Købmandsgård altid et besøg værd. Her træder man direkte ind i 1920’ernes købmandsliv med ægte kaffeduft og lyden fra det gamle kasseapparat.

Og har man lyst til at opleve en udstilling, som tager et mere nutidigt afsæt, er døren til Roskilde Museum oplagt at træde ind ad. Her kan man nemlig se den aktuelle særudstilling ”Forvandlinger – fortællinger om affald”. Og både store og små kan opleve, hvordan fortællinger om fortidens skrald kan inspirere og kaste nyt lys på de udfordringer omkring klima, forbrug og bæredygtighed, som vi møder i dag.

På Roskilde Museum kan man i øjeblikket også opleve en helt særlig halsring fra bronzealderen, som er så vild i sin udformning, at man næsten ikke forstår, den er flere tusind år gammel. Den blev fundet nær Lejre og har i 20 år været glemt. For nyligt blev den indleveret til museet – hvor arkæologerne gjorde store øjne. Nu er det museumsgæsternes tur.

VINTERFERIE HOS ROMU

 Mord i kirkeruinen

Uge 8/mandag – fredag: kl. 11 og kl. 12.30

40 kr. (+billetgebyr) 15 billetter pr. tidspunkt

Under 18 år gratis.

Arrangementet er for hele familien, men henvender sig primært til børn i alderen 7-14 år og deres voksne.

Billetter købes via billetto.dk

Sankt Laurentius, Stændertorvet, Roskilde

Særlige åbningstider i vinterferie-ugerne:

Sankt Laurentius:

Uge 8: Mandag – søndag kl. 11-15

Roskilde Museum:

Uge 7 og 8: Mandag – søndag kl. 10-16

Lützhøfts Købmandsgård:

Uge 7 og 8: Tirsdag – fredag kl. 12-16, lørdag kl 10-14

Læs også om vinterferien på RAGNAROCK