Når det drejer sig om genstande fra de arkæologiske udgravninger, kan vi i sagens natur ikke spørge de oprindelige ejere om noget. Men så findes der heldigvis andre metoder, lige fra at sammenligne med andre fund til naturvidenskabelige analyser, som f.eks. kan være med til at datere en flintøkse eller afsløre, hvad der har været gemt i en lerpotte.

Alle disse oplysninger bliver omhyggeligt registreret, skrevet ind i databaser og gemt. Det er vigtig viden, som skal kunne findes frem og bruges, også om flere hundrede år. For ganske vist fortæller tingene historie. Men de gør det ikke af sig selv. De skal hjælpes på vej ved, at al den viden, som museet har samlet ind, bringes i spil og formidles i tekst, tale og billeder. Kun på den måde kan nye generationer vække genstandene til live igen og bruge dem som en del af vores fælles hukommelse, vores fælles historie.

Det er dog ikke alle museumsgenstande, som ender i en udstillingsmontre. Vi har til enhver tid langt flere genstande på magasin, end vi har plads til at vise i vores udstillingslokaler. Det har vi, både fordi historien er stor og kompleks – og fordi det er svært at spå om fremtiden.

Lige nu forbereder Roskilde Museum en udstilling om affald. Det er et emne, som vor tids udfordringer har gjort drønaktuelt. Men vi har også erfaret, at det var det ikke nødvendigvis, da vore forgængere samlede ind til museet. De var typisk mere optaget af fine møbler end f.eks. en skraldespand. Det minder os om, at vi gerne skulle give så bredt et udvalg af genstande i arv, at fremtidens generationer kan lave udstillinger om de emner i deres fortid, som er aktuelle til den tid.

Dertil kommer, at museumsgenstande også er kildemateriale til den arkæologiske og historiske forskning. Og forskningen udvikler sig stadig, både hvad angår spørgsmål og metoder. For nylig indgik DNA-analyser fra menneskeknogler i ROMU’s magasin således i en stor undersøgelse, der har givet helt ny viden om, hvordan vikingetidens mennesker så ud, og hvordan de bevægede sig rundt i Europa. Derfor findes der også genstande i magasinerne, som først og fremmest er gemt for forskningens skyld, og ikke fordi de egner sig til udstilling.

At passe godt på genstandene i magasinerne, og at indsamle og bevare al den viden, der findes om dem, er en central del af museets arbejde. Det er et arbejde, vi bruger meget tid og mange resurser på. Men det er også en del af museets virksomhed, som ikke er så synlig udadtil. Derfor er vi museumsfolk også glade for en udsendelse som ”Skattejagt på museet” – fordi den netop er med til at sætte spot på en lidt mindre kendt, men uhyre vigtig del af det at være museum.

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER 
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

På Lejre Museum og Roskilde Museum åbner alle undervisningstilbud med det samme, besøg i Roskilde Domkirke er dog undtaget.

På Frederikssund Museum, Færgegården bliver det nu muligt for lærere at booke undervisningsforløb med besøg, der falder fra 1. marts og resten af skoleåret.

”Vi har taget en beslutning i ROMU om at åbne, når vi kan. Det er det, vi gør her, og det er rigtig dejligt, at vi nu kan få en lille flig af dagligdagen tilbage og formidle kulturarven i ansigt-til-ansigt-møder igen,” siger Sidsel Risted Staun, som er formidlingschef i ROMU.

For de elever, der endnu har en dagligdag med undervisning bag skærmen, er der dog også hjælp at hente hos ROMU:

”Selv om det ikke er alle eleverne, der kan komme på museum endnu, så skal de ældre årgange ikke snydes. Vi tilbyder fortsat en lang række undervisningsaktiviteter, som kan inddrages i fjernundervisningen – og også her er der mange muligheder for at flytte undervisningen ud, så eleverne kan opleve kulturhistorien i nærområdet”, fortæller Louise Dahl Christensen

Under ordnede forhold

Ved skolebesøg på museerne sikrer ROMU, at der kun kommer det antal børn, som museerne forsvarligt kan rumme, ligesom museumsorganisationen følger alle myndighedernes anbefalinger for sikkerhed og sundhed for uddannelses- og kulturinstitutioner.

Adgang til museerne for 0.-4. klasser kan alene ske som led i undervisning, som skolerne booker på forhånd og aftaler konkret tid og sted med ROMU om. Booking sker via tlf. 51 70 70 71 eller mail booking@romu.dk.

Under normale omstændigheder er det populært blandt kommunernes undervisere at inddrage et af ROMUs besøgssteder i undervisningen. ROMU havde i løbet af 2019 besøg af skoleklasser 581 gange på tværs af besøgssteder.

ROMU har fortsat lukket for samtlige besøgssteder for alle øvrige besøgende i henhold til myndighedernes krav, foreløbig indtil 28. februar 2021.

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

”Det er bedre, at jeg sidder med genstandene her på mit værksted under ordnede forhold. Arkæologerne står ude i vind og vejr, og her ved mit arbejdsbord kan jeg bruge mine absolut vigtigste redskaber: pincet, pensel, skalpel og – ikke mindst – mit mikroskop. På den måde sikrer vi os imod, at man kommer til at skade genstanden, når man forsøger at fjerne jord eller andet.”

Der er jo en masse kemi i dit arbejde. Men også et kreativt element. Hvor meget fylder det, synes du?

”Her i ROMU fylder det meget – fordi vi laver så mange udstillinger. Jeg er med til at vurdere, om de genstande udstillingslederne vælger, er egnede. Og så klargør jeg genstande, ligesom jeg er med til at hænge dem op og sørge for, at de er udstillet under de rette bevaringsforhold. Der er meget kreativitet i dét, fordi jeg jo skal bidrage til, at tingene kan komme til at tage sig bedst muligt ud, men at der samtidig bliver passet godt på dem.

Kan mærke vingesuset

Det er jo et stort ansvar, sådan at bevare til evigheden. Skælver du nogensinde på hånden?

”En gang imellem, ja. Men mest da jeg var nyuddannet, ikke helt så meget mere.”

Generelt er Unn bare dybt fascineret af, at sidde med noget, som et andet menneske har siddet med og bearbejdet – nogle gange for flere tusinde år siden:

”For et par år siden lavede arkæologerne en stor udgravning i Vindinge, hvor man fandt op imod 90 grave fra romersk jernalder. Disse grave var meget rige – fyldt med pragtsmykker, glas- og ravperler, bronze og alt muligt. Tænk, at der er et menneske, der har siddet med en genstand i sine hænder for så længe siden, og nu sidder jeg med det. Dér kan jeg godt mærke vingesuset.”

I 2019 blev der konserveret cirka 980 arkæologiske genstande i ROMU, cirka 340 af dem blev klargjort og monteret til to udstillinger.

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I INDBAKKEN

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

På Frederikssund Museum, Færgegården, forlænges særudstillingen ”På sporet af fortiden: Vis os dit fortidsfund” resten af året – og nye tiltag koordineres med samarbejdspartneren Danmarks Naturfredningsforening, Frederikssund.

Den store lysfest i Roskilde, som sidste år samlede 3.887 børn og voksne alene på Roskilde Museum, bliver i år uden publikum, men dog med lyskunst, der illustrerer et håb med stråler, der vil kunne ses på 10-15 kilometers sikker afstand.

Flere nye tiltag og muligheder opstår

Ligesom tab kan kalde på blandede følelser, så indebærer den fysiske nedlukning også ærgrelser – såvel som nye opgaver og muligheder. De faste, fuldtidsansatte medarbejderne på ROMU knokler videre hjemmefra med at bevare, åbne og udbrede kulturarv, digitalt og på nye måder.

Ligesom under den første bølge af pandemien, bliver den længere anden bølge nu brugt fornuftigt til nyskabelser, omstilling, forberedelser af senere udstillinger.

ROMU går nu i gang med at udvikle en digital butik for varer med kulturhistorisk betydning fra samtlige besøgssteder. Erfaringer fra første bølge, hvor RAGNAROCK fik en velbesøgt web-butik tyder på, at der er god ræson i dette.

På museumsorganisationens hjemmesider skrues igen op for mængden af artikler om kulturhistorie med et menneskeligt ansigt og genstande fra samlingerne, der bærer på overraskende pointer.

I et nyt digitalt nyhedsbrev vil ROMU formidle viden særligt om vikingetidens og jernalderens samfund med base i Gl. Lejre.

Museets ansvarlige for undervisning og læring vil også etablere digitale tiltag, som formidler tilbud og muligheder og ideer inden for undervisningsområdet til, hvordan museet kan bruges på nye måder under nedlukningen.

ROMU planlægger flere digitale foredrag og kulturhistorisk formidling, der kan streames af borgerne hjemme fra stuerne.

I forvejen driver ROMU tre andre nyhedsbreve bl.a. dedikeret til pop, rock og ungdomskultur samt fjordens kulturhistorie. Museumsorganisationen har også ti hjemmesider, flere sider på Facebook og Instagram samt kommunikation på LinkedIn.

Der er så meget under overfladen

Det skærer i hjertet, at den nære og fysiske formidling af autentiske genstande i historiske rammer desværre ikke kan finde sted i en længere periode. Nedlukningen gør det tydeligt, hvor godt det var og er, når kulturlivet fungerer og knytter mennesker sammen om oplysende og berigende oplevelser.

Samtidig har krisen også gjort det klart, hvor meget arbejde, der foregår bag facaden på museer med at håndtere fortidens skatte som en forudsætning for alt det, brugerne kan opleve. Det gælder forskning, indsamling af genstande og materialer, arkæologiske undersøgelser og udgravninger, omfattende konserveringsarbejder, minutiøs registrering, sagsbehandling og forvaltning, forberedelser af kommende udstillinger og andre større satsninger.

Alt dette og mere til fortsætter ufortrødent på ROMU – bare i form af hjemmearbejde og med virtuelle møder og gode, gamle telefonsamtaler.  Intet af dette føles som før. Savn og ærgrelser fylder, men har også fået selskab af taknemlighed over det, som var, og en stor og spirende forventning om alt det, der vender tilbage.

Lad os bare, med statsministeren, sige og håbe, at det sker sådan omtrent til påske.

På godt gensyn!

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I INDBAKKEN

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

Den nuværende afdelingschef går på pension til foråret, og derfor har det været vigtigt for ROMU at sikre en god overdragelse.

”Lars Kjølhede Christensen kommer til opgaven med stor og bred faglig tyngde, med lang og relevant museumserfaring, med stærke evner til også at formidle forskningsresultater og kulturarv, med høje ambitioner samt udpræget sans for at udvikle projekter gennem netværk og samspil. Det vil alt sammen bidrage til at styrke ROMU, der i forvejen har en meget dygtig og dedikeret stab af vidensmedarbejdere. Jeg glæder mig meget til samarbejdet”, siger museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard.

Lars Kjølhede Christensen får på ROMU ansvaret for 17 årsværk og et varieret felt af specialiserede, faglige opgaver, som spænder fra arbejde med arkæologiske undersøgelser efter neandertalere over indsamling af genstande fra 1800-tallets samfund, hvor demokratiet voksede frem, til dokumentation af rockens kulturhistorie frem til i dag.

“ROMU er et museum, man lægger mærke til. Det er stærkt forankret i Roskilde, Lejre og Frederiksunds rige historie, men har samtidig national betydning og format. ROMU lægger vægt på at være relevant for nutiden samtidig med, at man behandler fortiden med stor faglig dygtighed. Derfor er jeg stolt over at få lov til at blive en del af holdet på ROMU”, udtaler Lars Kjølhede Christensen om sin nye arbejdsplads.

Museumsorganisationen ROMU udspringer af Roskilde Museumsforening, der blev stiftet i 1929. Den statsanerkendte, selvejende institution har i dag det kulturhistoriske, museale ansvar i Roskilde, Frederikssund og Lejre kommuner og fører desuden tilsyn med fredede fortidsminder i ni sjællandske kommuner. ROMU driver også ti besøgssteder og har to magasiner med omkring 200.000 arkæologiske og historiske genstande.  

Læs mere om ROMU og museumsorganisationens aktiviteter inden for forskning og kulturarv på www.romu.dk.  

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I INDBAKKEN

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER