I Lejre har detektorførere fundet et yderst sjældent stykke af en hjelm fra tiden lige før vikingetid. Det guldbelagte fragment med røde smykkesten har siddet på en af Skandinaviens mest prægtige hjelme og vidner om nære forbindelser til nuværende England og Sverige. Fundet kan opleves på Lejre Museum, når museet holder særåbent i forbindelse med vinterferien i uge 8.

Guldbelægning, smykkesten og detaljerig dyreornamentik: Hjelmfragmentet, som i 2024 blev fundet i lokalområdet, vil snart lyse op i montren på Lejre Museum.

”I sig selv er fund af hjelmdele en sjælden ting i Danmark. Det her stykke stammer fra, hvad der må have været en af Skandinaviens mest prægtige hjelme,” vurderer ROMUs arkæologiske chef, Julie Nielsen.

Bronzefragmentet er forgyldt. Det er dekoreret med en rød smykkesten, en såkaldt granat. ”Guldet, ornamentikken og granaten viser hjelmens pragt,” siger Julie Nielsen.

Hjelmdele passer sammen som puslespilsbrikker

Fragmentet består af to dele, der blev fundet på samme mark, og som passer sammen som puslespilsbrikker. Tilsammen udgør stykkerne det meste af hjelmens øjenbrynsbue – det indikerer deres karakteristiske svungne form.

”Ornamentikken – et dyr med markante tænder og store øjne – afspejler den stil, vi kender fra den yngre germanske jernalder; fragmentet er fra perioden mellem år 650 og 750,” fastslår Julie Nielsen.

Symbol på kongepragt og magt

Hjelmen understreger den storhed og status, som vi ser i Lejres halbygninger og gravmonumenter fra samme periode. Ifølge Julie Nielsen har den været en helt særlig genstand tilegnet en konge eller en person, der rangerede højest i stedets stærkt opdelte hierarki:

”Den dybrøde granatsten har længe været forbundet med styrke. Den detaljerige ornamentik på hjelmen udgør en fortælling, et narrativ, om en enorm magt hos mennesket, der ejede og bar den,” siger den arkæologiske chef.

Lejre var et vigtigt handelscentrum

Julie Nielsen mener ikke, at hjelmen kan have været båret i kamp, for som hun siger: Lejre var i yngre germansk jernalder ikke et sted, hvor de lokale bekrigede hinanden – nærmere et politisk og religiøst elitested. Her dyrkede man guderne, ophøjetheden, netværket og handlen, endda på tværs af landegrænser.

”Vi ser i nabolande i øst og vest – England og Sverige – fund af hjelmfragmenter med et overordnet ens udtryk. Det viser, at Lejre lå som centrum på en akse. Handlen har her været et meget vigtigt omdrejningspunkt,” siger hun.

Svensk forsker: ”Fragmentet er unikt”

I storværket ”Viking Dynasties” sammenligner forskere fra ROMU, Nationalmuseet og Uppsala Universitet Lejres sagnkongesæde med et søsterdynasti i Gamla Uppsala i Sverige. Arkæolog og seniorforsker ved Uppsala Universitet John Ljungkvist har nærstuderet hjelmfragmentet fra Lejre og fremhæver dets unikke konstruktion:

”Hvor vi i andre hjelme ser tre separate beslag, der er sat sammen, er denne hjelms øjenbrynsbue konstrueret i ét stykke. Den nye variant af den eksklusive hjelm har vi ikke fundet tilsvarende før.”

At man kunne fremstille en hjelm af den kaliber er i John Ljungkvists øjne enestående:

”Det er håndværk af en helt særlig kvalitet – på højde med håndværket bag den berømte hjelm fra Sutton Hoo-skibsgraven i England.”

Oplev hjelmstykket live

De to hjelmdele blev fundet på lokaliteten Lillebro ved Lejre. To detektorførere fra henholdsvis Jylland og Sverige stødte på stykkerne under et træf i foråret 2024. De indleverede fragmenterne til museet som danefæ. På ROMUs anmodning hastebehandlede Nationalmuseet fundet og straksudlånte det til Lejre Museum.

”Det lå os stærkt på sinde at få fragmentet hurtigt ud i en montre på museet. Vi glæder os over, at vi allerede nu kan vise det til alle, der interesserer sig for vores fælles fortid,” siger Julie Nielsen.

Foto af fragmentet skaber ivrig debat
Et foto af hjelmfragmentet pryder forsiden på storværket ”Viking Dynasties” – forskningsprojektets bogudgave, der udkommer 21. januar. Blandt hjelm-entusiaster satte forsidefotoet straks gang i en debat.

”Det bliver heftigt diskuteret, hvor dette nye fragment mon er dukket op henne. Derfor er det fedt, at vi nu kan offentliggøre hjelmfragmentet og fortællingen om, at det er fundet her ved Lejre,” siger Julie Nielsen.

Andreas Mogensen gæster Lejre Museum for at returnere en kopi af den lille sølvfigur Odin fra Lejre, som sidste år var med ham på rummissionen ’Huginn’. Til arrangementet, som finder sted i museets nye foredragssal, fortæller astronauten om sine oplevelser i rummet og svarer på spørgsmål fra publikum.

Da astronaut Andreas Mogensen i marts vendte retur til jorden efter et halvt år i rummet, havde han bagagen fyldt med oplevelser – og en lille, guddommelig følgesvend. Det var en kopi af den ikoniske Odin fra Lejre-figur, som var med på den vigtige mission.

Til oktober dukker Andreas Mogensen op på Lejre Museum for at returnere Astronaut-Odin til Lejre Museum ved en officiel overrækkelse. Udover at bevidne den lille, nyslåede astronauts sidste del af rejsen hjem, kan man høre Andreas Mogensen fortælle om sine oplevelser på rumstationen. Det foregår den 29. oktober kl. 19-21 i Lejre Museums nye foredragssal, Guldfaxe, som ved samme lejlighed fejres.

Mission med mytologisk navn

Den lille Odin-figur var ikke missionens eneste reference til den nordiske mytologi. Missionen Huginn var nemlig opkaldt efter den ene af Odins to karakteristiske ravne Hugin og Munin, som på engelsk hedder Huginn og Muninn. Det var Andreas Mogensen selv, som forud for afrejsen valgte Huginn som vinderbuddet i en konkurrence om at navngive missionen. Og det er ifølge Andreas Mogensen et meget passende og symbolsk navn.

”Astronauter rejser ud i rummet for at indsamle information og vende tilbage med ny viden. Det samme gjorde Hugin, som hver dag blev sendt ud i verden af Odin for at bringe informationer tilbage til ham. Den måde at se hele verden lidt på afstand og samtidig udvide vores viden om den, det har vi tilfælles,” siger Andreas Mogensen.

Han tager billeder fra rumstationen med til arrangementet, hvor han også svarer på spørgsmål fra publikum.

Astronaut-Odin skal på udstilling

Det er Lejres borgmester, Tina Mandrup, som skal tage imod Astronaut-Odin. Hun glæder sig til at møde de to rumrejsende, og over den opmærksomhed, som Lejre har fået i forbindelse med missionen.

”Det har været fascinerende at følge den lange ”Huginn-rumfærd”, som Odinfiguren og Andreas Mogensen har været på sammen. Og det har helt sikkert været med til at skærpe interessen for Lejres betydning i vikingetiden. Som borgmester håber jeg, at astronautens visit på Lejre Museum nu vil vække nysgerrigheden hos endnu flere, så de også får lyst til komme på besøg. Og at de ikke bare vil opleve museet, men også de fine landskaber, hvor historien i den grad lever både over og under jorden,” siger Tina Mandrup.

Lejre Museum er en del af den statsanerkendte museumsorganisation ROMU, der har over 200.000 arkæologiske og historiske genstande i sine rige samlinger. Og selv om den lille figur er en kopi, bliver den fremover en del af ROMU’s samling af genstande på linje med den originale Odin-figur – men med sin helt egen, unikke historie, fortæller Maja Kvamm, der er museumsinspektør og samlingsansvarlig på Lejre Museum:

”Figuren understreger Lejres status som et sted af national interesse – et sted, der repræsenterer noget særligt dansk, selv ude i det store univers. Derudover fortæller figuren, hvordan myten om Odins to ravne, Hugin og Munin, som figuren materialiserer, nu er blevet et stærkt symbol på videbegærlighed og nysgerrighed. I den nordiske mytologi drog Hugin og Munin ud i verden for at indsamle viden og bringe det tilbage til Odin – akkurat som astronauter, der rejser ud i rummet for at gennemføre videnskabelige forsøg eller arkæologer, som graver i jorden for bedre at forstå fortiden. Når Astronaut-Odin vender tilbage til Lejre, vil figuren blive udstillet på Lejre Museum for at fortælle denne historie.”

Der er mulighed for at se udstillingen af Astronaut-Odin, når Lejre Museum holder særåbent d. 2.- 3. november kl. 11-16. Hele weekenden vil der være aktiviteter for børn. Programmet kan ses på Lejre Museums facebook- og hjemmeside.

Pressen er velkommen til ”Mød Andreas Mogensen på Lejre Museum”.

Pressetilmelding til Stine Blegvad, stinebleg@romu.dk eller mobil 24 26 61 72.

Praktisk information

Sted: Lejre Museums foredragssal
Dato og tid: Den 29. oktober, kl. 19:00-21:00
Tilmelding: Arrangementet er gratis og kræver tilmelding via billetto.dk, først til mølle-princippet gælder.

Gamla Uppsala i Sverige er – ligesom Lejre – hjemsted for et berømt sagnkongesæde med imposante haller, enestående grave og fornemt håndværk. I det andet af fire foredrag på Lejre Museum sammenligner seniorforsker og arkæolog ved Uppsala Universitet, John Ljungkvist, de to steder. Afsættet er forskningsprojektet ”Viking Dynasties”, som han er en del af.  

To steder i Norden er kendt for deres mytiske herskerslægter: Gamla Uppsala i Sverige og Lejre i Danmark. I Uppsala har man fundet spor efter et kongesæde, som ligner Lejres fra yngre jernalder – med store halbygninger og imposante gravmonumenter. Tilmed har svenskerne her haft sagnkongeslægten Ynglingene – en pendant til Lejres Skjoldungerne.
I det fælles forskningsprojekt “Viking Dynasties” sammenholder danske og svenske forskere de to dynastier.

Lejre og Gamla Uppsala går hånd i hånd

Arkæolog og seniorforsker ved Uppsala Universitet, John Ljungkvist, er en af nøgleforskerne på det storstilede projekt. Onsdag den 18. september indtager han scenen på Lejre Museum med foredraget “Uppsala – Lejres svenske Modstykke.” 

Han karakteriserer Gamla Uppsala som ”Sveriges nærmeste ækvivalent til Lejre”:
”Her er tale om et kongesæde, der bliver grundlagt på omkring samme tid, eksisterer i mange hundrede år, og som tilmed har en fantastisk arkæologi. Lejre og Gamla Uppsala supplerer hinanden på så mange spændende måder,” siger seniorforskeren.

Steder var forbundet med guddommelighed

John Ljungkvist fremhæver en lighed mellem Gamla Uppsalas og Lejres kongesæder, som i særlig grad optager ham og hans forskningskolleger: 

”Et af de mest fascinerende fællestræk ved de to steder er, at de begge står navngivet i de gamle skandinaviske myter. For vikingetidens mennesker er her tale om urgamle pladser, som var forbundet med guddommeligheder og beboet af fortidens herskere.”

En anden ting, forskeren hæfter sig ved, er arkæologien:
”Den fremstår med sine store halbygninger og grave og mange andre ting, fra dyr til håndværk, utroligt fascinerende,” siger John Ljungkvist.

Forskere inspirerer hinanden

Resultaterne af forskningsprojektet, der blev søsat i 2017, udkommer i storværket “Viking Dynasties.” John Ljungkvist kalder værket ”banebrydende formidling”:
”Jeg tror, det er første gang, at to store skandinaviske steder beskrives og sammenlignes så nuanceret i ét og samme projekt. Det har været utroligt spændende at arbejde så intensivt sammen og lære af hinanden gennem de hele syv år, indsatsen strækker sig over.”

Forskere fører en fælles debat

De aktuelle forskningsresultater fra henholdsvis Uppsala og Lejre vil påvirke den fremtidige formidling af historien, der knytter sig til stederne og til menneskene, der boede der, betoner John Ljungkvist:

”Med denne bog får læseren et bredt overblik over de arkæologiske pladser og deres rolle i sagaer og middelaldertekster. Det er en bog, hvori vi forskere fører en fælles diskussion af pladsernes rolle og oprindelse. Vi ser på forskelle og ligheder mellem skandinaviske kongehuse og på dynastiernes placeringer. Både før og under vikingetiden.”

På Lejre Museum ser museumsinspektør Maja Kvamm frem til en spændende aften med den svenske forsker, hvis foredrag er det andet i en række på fire.

”Vi glæder os helt vildt til at byde John Ljungkvist velkommen og blive klogere på den nye viden, sammenligningen af kongesæderne i Lejre og Uppsala har ført med sig.”

Få overblik over foredragsserien

De i alt fire foredrag i efterårets række på Lejre Museum er programsat sådan her:

Onsdag 18. september:
Uppsala – Lejres svenske modstykke v/ John Ljungkvist, arkæolog og seniorforsker ved Uppsala Universitet.
NB: Kun få billetter

Torsdag 24. oktober:
Kongeslægter i Lejre og Uppsala – mellem arkæologi og (sagn)historie, v/ Tom Christensen, arkæolog og leder af forskningsprojektet Viking Dynasties.
NB: Foredraget er udsolgt.

Tirsdag 26. november
Fra Lejre til Uppsala i sagnkongernes kølvand, v/ Ole Kastholm, arkæolog og seniorforsker i ROMU.
NB: Foredraget er udsolgt.

Det første foredrag i rækken – Skibssætningerne i Lejre genfortalt, v/ Julie Nielsen, arkæologisk chef i ROMU – fandt sted onsdag den 4. september. 

Fakta om ”Viking Dynasties”

Forskningsprojektet blev sat i gang i 2017.

Formålet er at undersøge sammenhænge mellem de mytiske og de faktiske kongesæder i Lejre og Uppsala.

Forskningsresultaterne bliver udgivet i storværket “Viking Dynasties – The Royal Families of Lejre and Uppsala between Archaeology and Text”.

Forskningsprojektet er blevet til på initiativ af og er fuldt finansieret af Krogagerfonden.

Nye opdagelser, nye tolkninger og spektakulære fund er på programmet, når Lejre Museum i efterårets foredragsrække varmer op til storværk fra forskningsprojektet ”Viking Dynasties”. Gennem syv år har forskere fra Uppsala Universitet, Nationalmuseet og ROMU undersøgt sammenhænge mellem de to vikingemagtcentre. I fire foredrag på Lejre Museum giver projektets nøgleforskere et kig ind i nogle af resultaterne. 

Storslåede halkomplekser, imponerende fund og en slægt af sagnkonger. Det er elementer, som karakteriserer Lejres fortid, og som er med til at give nutidens forskere vished for, at området var et magtcentrum og havde enorm betydning gennem 500 år i yngre jernalder og vikingetid.

Men hvad der er nok så interessant er, at der i Uppsala i Sverige er et område, som har rigtig mange træk til fælles med Lejre i samme periode – med såvel store halkomplekser og fornemme fund som en tilknyttet sagnkongeslægt, Ynglingene.

I 2017 blev et stort forskningsprojekt derfor skudt i gang for at undersøge sammenhænge mellem de mytiske og de faktiske kongesæder i Lejre og Uppsala, og nu er resultaterne snart klar til at møde offentligheden.

Med foredragsrækken ”Viking Dynasties – nyt lys på Kongesædet Lejre” tager museet forskud på begejstringen, når forskere fra ROMU, Nationalmuseet og Uppsala Universitet præsenterer nogle af de nye indsigter, resultater og fund, som forskningsprojektet har bidraget med.

Gennem i alt fire foredrag i efteråret 2024 vil forskerne og foredragsholderne Julie Nielsen, John Ljungkvist, Tom Christensen og Ole Kastholm, med hver sit kompetenceområde, kaste nyt lys over de to kongesæder.

Nye forståelser af skibssætningerne

Første foredrag, der finder sted onsdag den 4. september, slår ned på nye tolkninger om gravpladsen ved de imponerende skibssætninger, der blev rejst i Lejre for over et årtusind siden:

”I min forskning om skibssætningerne og det omkringliggende gravpladsområde er jeg kommet frem til ny viden og en række nye forståelser om den yngre jernalders gravskikke og –ritualer,” fortæller arkæologisk chef ved ROMU, Julie Nielsen, der er en af forfatterne bag forskningsudgivelsen.

”Hidtil har vi som forskere især haft fokus på, hvordan de store haller og palisadeanlægget afspejler stedet som et magtcenter. Min forskning afdækker, at man også med datidens gravmonumenter, skibssætningerne, og med de skikke, der knytter sig til gravlæggelserne, har været med til at understrege magten. Så man kan sige, at Lejres storhed ikke kun blev underbygget af arkitekturen for de levende, men også af arkitekturen for de døde. Og at monumenterne for forfædrene har været med til at knytte magten til netop dét sted gennem fem århundreder.”

Viden i konstant forandring

Forskningsresultaterne fra Viking Dynasties kommer til at sætte præg på formidlingen på Lejre Museum ikke bare i efterårets foredragsrække, men på mange måder og i lang tid fremover:

”Det er forskningsprojekter, som det her, Lejre Museum bygger på. Vores udstillinger og alt, hvad vi foretager os, tager afsæt i forskningsbaseret viden. Så ”Viking Dynasties” kommer til at danne grundlag for fremtidens formidling på museet. Vores viden om fortiden er i konstant udvikling, og det er det, der gør det så spændende at arbejde med – og forhåbentlig også at opleve for vores gæster”, forklarer museumsinspektør Maja Kvamm.

Forskningsprojektet ”Viking Dynasties” er blevet til på initiativ af og er fuldt finansieret af Krogagerfonden.

Datoer i foredragsrækken:

De fire foredrag i rækken på Lejre Museum er programsat således:

Onsdag 4. september:
Skibssætningerne i Lejre genfortalt, v/ Julie Nielsen, arkæologisk chef i ROMU. Find billetter her

Onsdag 18. september:
Uppsala – Lejres svenske modstykke v/ John Ljungkvist, arkæolog og seniorforsker ved Uppsala Universitet. Find billetter her

Torsdag 24. oktober:
Kongeslægter i Lejre og Uppsala – mellem arkæologi og (sagn)historie, v/ Tom Christensen, arkæolog og leder af forskningsprojektet Viking Dynasties. Find billetter her

Tirsdag 26. november
Fra Lejre til Uppsala i sagnkongernes kølvand, v/ Ole Kastholm, arkæolog og seniorforsker i ROMU. Find billetter her

Fakta om Viking Dynasties 

Forskningsprojektet blev sat i gang i 2017.

Formålet er at undersøge sammenhænge mellem de mytiske og de faktiske kongesæder i Lejre og Uppsala.

Forskningsresultaterne bliver udgivet i storværket “Viking Dynasties – The Royal Families of Lejre and Uppsala between Archaeology and Text”.

Forskningsprojektet er blevet til på initiativ af og er fuldt finansieret af Krogagerfonden.

Vanen tro fejrer ROMU, at vi i Danmark løser vores stridigheder med pennen og ordet. I år kan man være med til fejring af Grundlovsdag på Roskilde Museum og i Lejre, hvor Lejre Museum står for et arrangement ved de gamle skibssætninger. Årets taler kommer blandt andet til at handle om at navigere i en verden i forandring.  

Man kan i disse tider knap tænde for fjernsynet eller radioen uden at blive konfronteret med en verden, hvor ufred, konflikter og magtbegær truer det frie valg og demokratiet. Her i Danmark er vi enige om at bruge mere fredelige metoder og kan i år fejre Grundlovens 175-års fødselsdag. Traditionen tro stemmer ROMU i fejringen. I år ved to arrangementer med fællessang og perspektivrige taler, som både priser fortiden og taler ind i nutiden og fremtiden.

Roskilde Museum fylder den stemningsfulde gårdhave med fejring og fællessang, akkompagneret af guitarist og sanger Nikolaj Muldkjær. Det plejer at tiltrække mange mennesker, som kommer for at synge fra højskolesangbogen og høre årets grundlovstale. I år holdes den af rektor for RUC, Hanne Leth Andersen.

”I min grundlovstale vil jeg bl.a. tale om den vigtige rolle skolen, uddannelserne og kulturlivet spiller for demokratiet og den offentlige samtale. Det er afgørende, at vi giver de unge de bedste forudsætninger for at bidrage til en demokratisk samfundsudvikling i en verden, der deler og skaber konflikt så mange steder. De skal kunne navigere i en verden, hvor kunstig intelligens vinder indpas, og man ikke længere altid kan stole på det, man hører eller ser. Det store og helt centrale spørgsmål er: hvordan uddanner – og danner – vi til en fremtid, vi ikke kender, og som byder på udfordringer, hvad enten det drejer sig om den praktiske eller den akademiske vej,” siger Hanne Leth Andersen.

Også ROMU’s direktør, Morten Thomsen Højsgaard, ser uddannelse som en hjørnesten i demokratiet, og at institutioner som RUC fortsat vil være et af vores stærkeste kort på hånden i bestræbelserne for, at vi også om mange år kan fejre demokratiet.

”Det er en stor glæde, at Hanne Leth Andersen har sagt ja til at holde talen. Roskilde er en universitetsby med et levende forskningsmiljø, som RUC er en meget stærk eksponent for. Det er helt utroligt vigtigt, også for demokratiet, at unge mennesker søger viden og uddanner sig. Derfor er det fantastisk, at få en rektor, som repræsenterer den viden, uddannelse og forskning, til at tale for os på demokratiets festdag,” siger Morten Thomsen Højsgaard.

Fortid, nutid og fremtid mødes i Lejre

Lejre Museum fejrer Grundlovsdag ved skibssætningen i Gl. Lejre. Programmet starter kl. 10, hvor der er kaffe og kage til de første halvtreds gæster. Derefter kan man høre Grundlovstalen, som i år holdes af historiker Tobias Mortensen, der er leder af Lejre Bibliotek og Arkiv.

”Det er en stor ære for mig at skulle holde Grundlovstalen – og så lige her i Lejre, som er så vigtig en historisk lokalitet i vores Danmarkshistorie. Det er ingen hemmelighed, at jeg som middelalderhistoriker altid har interesseret mig for den spirende nationalfortælling, hvor Lejre står helt centralt. Så først og fremmest er jeg beæret – men der er også en vis ærefrygt forbundet med opgaven. Det var jo her, at Grundtvig holdt sin tale for 173 år siden, så da kan man virkelig tale om historiens vingesus.”

N.F.S Grundtvig stod i 1851 som taler ved selvsamme skibssætning i Lejre. Grundlovsfesterne blev indledningsvist afholdt her, men flyttede senere til Herthadalen tæt ved Gl. Lejre. Området har altså en lang historisk tradition for politiske folkefester. Og de er vigtigere end nogensinde, fortæller Tobias Mortensen:

”Der er et helt grundlæggende pres på de ting, vi tager for givet, og som Grundloven repræsenterer. Derfor er jeg glad for at være en del af den her tradition med at fejre folkestyret.”

Efter talen er der fællessang ved musiker Niels Muldkjær, og Morten Thomsen Højsgaard håber på vanlig stor tilslutning. I en tid, hvor krige og konflikter rydder sendefladerne, er grundlovsfejringen nemlig en kærkommen påmindelse.

”Vi lever i en tid med store udfordringer, men vi har meget at være glade for herhjemme. Det skal vi huske, også når tonen kan blive en kende skrap. Vi har fredelige valg, vi har både nationalt, regionalt og lokalt demokrati. Og når vi kan samle tusindvis af mennesker til en Grundlovsdags-fejring, er det et klart symbol på bred folkelig opbakning. Det skaber i den grad glæde og optimisme, og det ser jeg meget frem til at være en del af og bidrage til,” siger han.

Både på Roskilde Museum og ved skibssætningerne i Lejre er det gratis at deltage.

Grundlovsfejring på Roskilde Museum:

Program:

12:30-12:45: Udskænkning af kaffe og kage til de første halvtreds deltagere

12:45-13:00: Grundlovstale

13:00-13:30: Fællessang med akkompagnement

Tid, pris og sted

Tid: 5. juni 2024, kl. 12:30-13:30

Pris: Gratis

Sted: Museumsgården, Roskilde Museum, Sankt Ols Stræde 3, 4000 Roskilde

Grundlovsfejring i Lejre:

Program:

10.00: Udskænkning af kaffe og kage til de første halvtreds.

10.15: Grundlovstale ved Tobias Mortensen.

10.30-11.00: Fællessang ved Nikolaj Muldkjær

Tid, pris og sted

Tid: 5. juni 2024, kl. 10.00-11.00

Pris: Gratis

Sted: Skibssætningen i Gl. Lejre. Følg grusstien fra parkeringspladsen ved Lejre Museum, Orehøjvej 4B, 4320 Lejre.

I Lejre har detektorførere fundet et yderst sjældent stykke af en hjelm fra tiden lige før vikingetid. Det guldbelagte fragment med røde smykkesten har siddet på en af Skandinaviens mest prægtige hjelme og vidner om nære forbindelser til nuværende England og Sverige. Fundet kan opleves på Lejre Museum, når museet holder særåbent i forbindelse med vinterferien i uge 8.

Guldbelægning, smykkesten og detaljerig dyreornamentik: Hjelmfragmentet, som i 2024 blev fundet i lokalområdet, vil snart lyse op i montren på Lejre Museum.

”I sig selv er fund af hjelmdele en sjælden ting i Danmark. Det her stykke stammer fra, hvad der må have været en af Skandinaviens mest prægtige hjelme,” vurderer ROMUs arkæologiske chef, Julie Nielsen.

Bronzefragmentet er forgyldt. Det er dekoreret med en rød smykkesten, en såkaldt granat. ”Guldet, ornamentikken og granaten viser hjelmens pragt,” siger Julie Nielsen.

Hjelmdele passer sammen som puslespilsbrikker

Fragmentet består af to dele, der blev fundet på samme mark, og som passer sammen som puslespilsbrikker. Tilsammen udgør stykkerne det meste af hjelmens øjenbrynsbue – det indikerer deres karakteristiske svungne form.

”Ornamentikken – et dyr med markante tænder og store øjne – afspejler den stil, vi kender fra den yngre germanske jernalder; fragmentet er fra perioden mellem år 650 og 750,” fastslår Julie Nielsen.

Symbol på kongepragt og magt

Hjelmen understreger den storhed og status, som vi ser i Lejres halbygninger og gravmonumenter fra samme periode. Ifølge Julie Nielsen har den været en helt særlig genstand tilegnet en konge eller en person, der rangerede højest i stedets stærkt opdelte hierarki:

”Den dybrøde granatsten har længe været forbundet med styrke. Den detaljerige ornamentik på hjelmen udgør en fortælling, et narrativ, om en enorm magt hos mennesket, der ejede og bar den,” siger den arkæologiske chef.

Lejre var et vigtigt handelscentrum

Julie Nielsen mener ikke, at hjelmen kan have været båret i kamp, for som hun siger: Lejre var i yngre germansk jernalder ikke et sted, hvor de lokale bekrigede hinanden – nærmere et politisk og religiøst elitested. Her dyrkede man guderne, ophøjetheden, netværket og handlen, endda på tværs af landegrænser.

”Vi ser i nabolande i øst og vest – England og Sverige – fund af hjelmfragmenter med et overordnet ens udtryk. Det viser, at Lejre lå som centrum på en akse. Handlen har her været et meget vigtigt omdrejningspunkt,” siger hun.

Svensk forsker: ”Fragmentet er unikt”

I storværket ”Viking Dynasties” sammenligner forskere fra ROMU, Nationalmuseet og Uppsala Universitet Lejres sagnkongesæde med et søsterdynasti i Gamla Uppsala i Sverige. Arkæolog og seniorforsker ved Uppsala Universitet John Ljungkvist har nærstuderet hjelmfragmentet fra Lejre og fremhæver dets unikke konstruktion:

”Hvor vi i andre hjelme ser tre separate beslag, der er sat sammen, er denne hjelms øjenbrynsbue konstrueret i ét stykke. Den nye variant af den eksklusive hjelm har vi ikke fundet tilsvarende før.”

At man kunne fremstille en hjelm af den kaliber er i John Ljungkvists øjne enestående:

”Det er håndværk af en helt særlig kvalitet – på højde med håndværket bag den berømte hjelm fra Sutton Hoo-skibsgraven i England.”

Oplev hjelmstykket live

De to hjelmdele blev fundet på lokaliteten Lillebro ved Lejre. To detektorførere fra henholdsvis Jylland og Sverige stødte på stykkerne under et træf i foråret 2024. De indleverede fragmenterne til museet som danefæ. På ROMUs anmodning hastebehandlede Nationalmuseet fundet og straksudlånte det til Lejre Museum.

”Det lå os stærkt på sinde at få fragmentet hurtigt ud i en montre på museet. Vi glæder os over, at vi allerede nu kan vise det til alle, der interesserer sig for vores fælles fortid,” siger Julie Nielsen.

Foto af fragmentet skaber ivrig debat
Et foto af hjelmfragmentet pryder forsiden på storværket ”Viking Dynasties” – forskningsprojektets bogudgave, der udkommer 21. januar. Blandt hjelm-entusiaster satte forsidefotoet straks gang i en debat.

”Det bliver heftigt diskuteret, hvor dette nye fragment mon er dukket op henne. Derfor er det fedt, at vi nu kan offentliggøre hjelmfragmentet og fortællingen om, at det er fundet her ved Lejre,” siger Julie Nielsen.

Andreas Mogensen gæster Lejre Museum for at returnere en kopi af den lille sølvfigur Odin fra Lejre, som sidste år var med ham på rummissionen ’Huginn’. Til arrangementet, som finder sted i museets nye foredragssal, fortæller astronauten om sine oplevelser i rummet og svarer på spørgsmål fra publikum.

Da astronaut Andreas Mogensen i marts vendte retur til jorden efter et halvt år i rummet, havde han bagagen fyldt med oplevelser – og en lille, guddommelig følgesvend. Det var en kopi af den ikoniske Odin fra Lejre-figur, som var med på den vigtige mission.

Til oktober dukker Andreas Mogensen op på Lejre Museum for at returnere Astronaut-Odin til Lejre Museum ved en officiel overrækkelse. Udover at bevidne den lille, nyslåede astronauts sidste del af rejsen hjem, kan man høre Andreas Mogensen fortælle om sine oplevelser på rumstationen. Det foregår den 29. oktober kl. 19-21 i Lejre Museums nye foredragssal, Guldfaxe, som ved samme lejlighed fejres.

Mission med mytologisk navn

Den lille Odin-figur var ikke missionens eneste reference til den nordiske mytologi. Missionen Huginn var nemlig opkaldt efter den ene af Odins to karakteristiske ravne Hugin og Munin, som på engelsk hedder Huginn og Muninn. Det var Andreas Mogensen selv, som forud for afrejsen valgte Huginn som vinderbuddet i en konkurrence om at navngive missionen. Og det er ifølge Andreas Mogensen et meget passende og symbolsk navn.

”Astronauter rejser ud i rummet for at indsamle information og vende tilbage med ny viden. Det samme gjorde Hugin, som hver dag blev sendt ud i verden af Odin for at bringe informationer tilbage til ham. Den måde at se hele verden lidt på afstand og samtidig udvide vores viden om den, det har vi tilfælles,” siger Andreas Mogensen.

Han tager billeder fra rumstationen med til arrangementet, hvor han også svarer på spørgsmål fra publikum.

Astronaut-Odin skal på udstilling

Det er Lejres borgmester, Tina Mandrup, som skal tage imod Astronaut-Odin. Hun glæder sig til at møde de to rumrejsende, og over den opmærksomhed, som Lejre har fået i forbindelse med missionen.

”Det har været fascinerende at følge den lange ”Huginn-rumfærd”, som Odinfiguren og Andreas Mogensen har været på sammen. Og det har helt sikkert været med til at skærpe interessen for Lejres betydning i vikingetiden. Som borgmester håber jeg, at astronautens visit på Lejre Museum nu vil vække nysgerrigheden hos endnu flere, så de også får lyst til komme på besøg. Og at de ikke bare vil opleve museet, men også de fine landskaber, hvor historien i den grad lever både over og under jorden,” siger Tina Mandrup.

Lejre Museum er en del af den statsanerkendte museumsorganisation ROMU, der har over 200.000 arkæologiske og historiske genstande i sine rige samlinger. Og selv om den lille figur er en kopi, bliver den fremover en del af ROMU’s samling af genstande på linje med den originale Odin-figur – men med sin helt egen, unikke historie, fortæller Maja Kvamm, der er museumsinspektør og samlingsansvarlig på Lejre Museum:

”Figuren understreger Lejres status som et sted af national interesse – et sted, der repræsenterer noget særligt dansk, selv ude i det store univers. Derudover fortæller figuren, hvordan myten om Odins to ravne, Hugin og Munin, som figuren materialiserer, nu er blevet et stærkt symbol på videbegærlighed og nysgerrighed. I den nordiske mytologi drog Hugin og Munin ud i verden for at indsamle viden og bringe det tilbage til Odin – akkurat som astronauter, der rejser ud i rummet for at gennemføre videnskabelige forsøg eller arkæologer, som graver i jorden for bedre at forstå fortiden. Når Astronaut-Odin vender tilbage til Lejre, vil figuren blive udstillet på Lejre Museum for at fortælle denne historie.”

Der er mulighed for at se udstillingen af Astronaut-Odin, når Lejre Museum holder særåbent d. 2.- 3. november kl. 11-16. Hele weekenden vil der være aktiviteter for børn. Programmet kan ses på Lejre Museums facebook- og hjemmeside.

Pressen er velkommen til ”Mød Andreas Mogensen på Lejre Museum”.

Pressetilmelding til Stine Blegvad, stinebleg@romu.dk eller mobil 24 26 61 72.

Praktisk information

Sted: Lejre Museums foredragssal
Dato og tid: Den 29. oktober, kl. 19:00-21:00
Tilmelding: Arrangementet er gratis og kræver tilmelding via billetto.dk, først til mølle-princippet gælder.

Gamla Uppsala i Sverige er – ligesom Lejre – hjemsted for et berømt sagnkongesæde med imposante haller, enestående grave og fornemt håndværk. I det andet af fire foredrag på Lejre Museum sammenligner seniorforsker og arkæolog ved Uppsala Universitet, John Ljungkvist, de to steder. Afsættet er forskningsprojektet ”Viking Dynasties”, som han er en del af.  

To steder i Norden er kendt for deres mytiske herskerslægter: Gamla Uppsala i Sverige og Lejre i Danmark. I Uppsala har man fundet spor efter et kongesæde, som ligner Lejres fra yngre jernalder – med store halbygninger og imposante gravmonumenter. Tilmed har svenskerne her haft sagnkongeslægten Ynglingene – en pendant til Lejres Skjoldungerne.
I det fælles forskningsprojekt “Viking Dynasties” sammenholder danske og svenske forskere de to dynastier.

Lejre og Gamla Uppsala går hånd i hånd

Arkæolog og seniorforsker ved Uppsala Universitet, John Ljungkvist, er en af nøgleforskerne på det storstilede projekt. Onsdag den 18. september indtager han scenen på Lejre Museum med foredraget “Uppsala – Lejres svenske Modstykke.” 

Han karakteriserer Gamla Uppsala som ”Sveriges nærmeste ækvivalent til Lejre”:
”Her er tale om et kongesæde, der bliver grundlagt på omkring samme tid, eksisterer i mange hundrede år, og som tilmed har en fantastisk arkæologi. Lejre og Gamla Uppsala supplerer hinanden på så mange spændende måder,” siger seniorforskeren.

Steder var forbundet med guddommelighed

John Ljungkvist fremhæver en lighed mellem Gamla Uppsalas og Lejres kongesæder, som i særlig grad optager ham og hans forskningskolleger: 

”Et af de mest fascinerende fællestræk ved de to steder er, at de begge står navngivet i de gamle skandinaviske myter. For vikingetidens mennesker er her tale om urgamle pladser, som var forbundet med guddommeligheder og beboet af fortidens herskere.”

En anden ting, forskeren hæfter sig ved, er arkæologien:
”Den fremstår med sine store halbygninger og grave og mange andre ting, fra dyr til håndværk, utroligt fascinerende,” siger John Ljungkvist.

Forskere inspirerer hinanden

Resultaterne af forskningsprojektet, der blev søsat i 2017, udkommer i storværket “Viking Dynasties.” John Ljungkvist kalder værket ”banebrydende formidling”:
”Jeg tror, det er første gang, at to store skandinaviske steder beskrives og sammenlignes så nuanceret i ét og samme projekt. Det har været utroligt spændende at arbejde så intensivt sammen og lære af hinanden gennem de hele syv år, indsatsen strækker sig over.”

Forskere fører en fælles debat

De aktuelle forskningsresultater fra henholdsvis Uppsala og Lejre vil påvirke den fremtidige formidling af historien, der knytter sig til stederne og til menneskene, der boede der, betoner John Ljungkvist:

”Med denne bog får læseren et bredt overblik over de arkæologiske pladser og deres rolle i sagaer og middelaldertekster. Det er en bog, hvori vi forskere fører en fælles diskussion af pladsernes rolle og oprindelse. Vi ser på forskelle og ligheder mellem skandinaviske kongehuse og på dynastiernes placeringer. Både før og under vikingetiden.”

På Lejre Museum ser museumsinspektør Maja Kvamm frem til en spændende aften med den svenske forsker, hvis foredrag er det andet i en række på fire.

”Vi glæder os helt vildt til at byde John Ljungkvist velkommen og blive klogere på den nye viden, sammenligningen af kongesæderne i Lejre og Uppsala har ført med sig.”

Få overblik over foredragsserien

De i alt fire foredrag i efterårets række på Lejre Museum er programsat sådan her:

Onsdag 18. september:
Uppsala – Lejres svenske modstykke v/ John Ljungkvist, arkæolog og seniorforsker ved Uppsala Universitet.
NB: Kun få billetter

Torsdag 24. oktober:
Kongeslægter i Lejre og Uppsala – mellem arkæologi og (sagn)historie, v/ Tom Christensen, arkæolog og leder af forskningsprojektet Viking Dynasties.
NB: Foredraget er udsolgt.

Tirsdag 26. november
Fra Lejre til Uppsala i sagnkongernes kølvand, v/ Ole Kastholm, arkæolog og seniorforsker i ROMU.
NB: Foredraget er udsolgt.

Det første foredrag i rækken – Skibssætningerne i Lejre genfortalt, v/ Julie Nielsen, arkæologisk chef i ROMU – fandt sted onsdag den 4. september. 

Fakta om ”Viking Dynasties”

Forskningsprojektet blev sat i gang i 2017.

Formålet er at undersøge sammenhænge mellem de mytiske og de faktiske kongesæder i Lejre og Uppsala.

Forskningsresultaterne bliver udgivet i storværket “Viking Dynasties – The Royal Families of Lejre and Uppsala between Archaeology and Text”.

Forskningsprojektet er blevet til på initiativ af og er fuldt finansieret af Krogagerfonden.

Nye opdagelser, nye tolkninger og spektakulære fund er på programmet, når Lejre Museum i efterårets foredragsrække varmer op til storværk fra forskningsprojektet ”Viking Dynasties”. Gennem syv år har forskere fra Uppsala Universitet, Nationalmuseet og ROMU undersøgt sammenhænge mellem de to vikingemagtcentre. I fire foredrag på Lejre Museum giver projektets nøgleforskere et kig ind i nogle af resultaterne. 

Storslåede halkomplekser, imponerende fund og en slægt af sagnkonger. Det er elementer, som karakteriserer Lejres fortid, og som er med til at give nutidens forskere vished for, at området var et magtcentrum og havde enorm betydning gennem 500 år i yngre jernalder og vikingetid.

Men hvad der er nok så interessant er, at der i Uppsala i Sverige er et område, som har rigtig mange træk til fælles med Lejre i samme periode – med såvel store halkomplekser og fornemme fund som en tilknyttet sagnkongeslægt, Ynglingene.

I 2017 blev et stort forskningsprojekt derfor skudt i gang for at undersøge sammenhænge mellem de mytiske og de faktiske kongesæder i Lejre og Uppsala, og nu er resultaterne snart klar til at møde offentligheden.

Med foredragsrækken ”Viking Dynasties – nyt lys på Kongesædet Lejre” tager museet forskud på begejstringen, når forskere fra ROMU, Nationalmuseet og Uppsala Universitet præsenterer nogle af de nye indsigter, resultater og fund, som forskningsprojektet har bidraget med.

Gennem i alt fire foredrag i efteråret 2024 vil forskerne og foredragsholderne Julie Nielsen, John Ljungkvist, Tom Christensen og Ole Kastholm, med hver sit kompetenceområde, kaste nyt lys over de to kongesæder.

Nye forståelser af skibssætningerne

Første foredrag, der finder sted onsdag den 4. september, slår ned på nye tolkninger om gravpladsen ved de imponerende skibssætninger, der blev rejst i Lejre for over et årtusind siden:

”I min forskning om skibssætningerne og det omkringliggende gravpladsområde er jeg kommet frem til ny viden og en række nye forståelser om den yngre jernalders gravskikke og –ritualer,” fortæller arkæologisk chef ved ROMU, Julie Nielsen, der er en af forfatterne bag forskningsudgivelsen.

”Hidtil har vi som forskere især haft fokus på, hvordan de store haller og palisadeanlægget afspejler stedet som et magtcenter. Min forskning afdækker, at man også med datidens gravmonumenter, skibssætningerne, og med de skikke, der knytter sig til gravlæggelserne, har været med til at understrege magten. Så man kan sige, at Lejres storhed ikke kun blev underbygget af arkitekturen for de levende, men også af arkitekturen for de døde. Og at monumenterne for forfædrene har været med til at knytte magten til netop dét sted gennem fem århundreder.”

Viden i konstant forandring

Forskningsresultaterne fra Viking Dynasties kommer til at sætte præg på formidlingen på Lejre Museum ikke bare i efterårets foredragsrække, men på mange måder og i lang tid fremover:

”Det er forskningsprojekter, som det her, Lejre Museum bygger på. Vores udstillinger og alt, hvad vi foretager os, tager afsæt i forskningsbaseret viden. Så ”Viking Dynasties” kommer til at danne grundlag for fremtidens formidling på museet. Vores viden om fortiden er i konstant udvikling, og det er det, der gør det så spændende at arbejde med – og forhåbentlig også at opleve for vores gæster”, forklarer museumsinspektør Maja Kvamm.

Forskningsprojektet ”Viking Dynasties” er blevet til på initiativ af og er fuldt finansieret af Krogagerfonden.

Datoer i foredragsrækken:

De fire foredrag i rækken på Lejre Museum er programsat således:

Onsdag 4. september:
Skibssætningerne i Lejre genfortalt, v/ Julie Nielsen, arkæologisk chef i ROMU. Find billetter her

Onsdag 18. september:
Uppsala – Lejres svenske modstykke v/ John Ljungkvist, arkæolog og seniorforsker ved Uppsala Universitet. Find billetter her

Torsdag 24. oktober:
Kongeslægter i Lejre og Uppsala – mellem arkæologi og (sagn)historie, v/ Tom Christensen, arkæolog og leder af forskningsprojektet Viking Dynasties. Find billetter her

Tirsdag 26. november
Fra Lejre til Uppsala i sagnkongernes kølvand, v/ Ole Kastholm, arkæolog og seniorforsker i ROMU. Find billetter her

Fakta om Viking Dynasties 

Forskningsprojektet blev sat i gang i 2017.

Formålet er at undersøge sammenhænge mellem de mytiske og de faktiske kongesæder i Lejre og Uppsala.

Forskningsresultaterne bliver udgivet i storværket “Viking Dynasties – The Royal Families of Lejre and Uppsala between Archaeology and Text”.

Forskningsprojektet er blevet til på initiativ af og er fuldt finansieret af Krogagerfonden.

Vanen tro fejrer ROMU, at vi i Danmark løser vores stridigheder med pennen og ordet. I år kan man være med til fejring af Grundlovsdag på Roskilde Museum og i Lejre, hvor Lejre Museum står for et arrangement ved de gamle skibssætninger. Årets taler kommer blandt andet til at handle om at navigere i en verden i forandring.  

Man kan i disse tider knap tænde for fjernsynet eller radioen uden at blive konfronteret med en verden, hvor ufred, konflikter og magtbegær truer det frie valg og demokratiet. Her i Danmark er vi enige om at bruge mere fredelige metoder og kan i år fejre Grundlovens 175-års fødselsdag. Traditionen tro stemmer ROMU i fejringen. I år ved to arrangementer med fællessang og perspektivrige taler, som både priser fortiden og taler ind i nutiden og fremtiden.

Roskilde Museum fylder den stemningsfulde gårdhave med fejring og fællessang, akkompagneret af guitarist og sanger Nikolaj Muldkjær. Det plejer at tiltrække mange mennesker, som kommer for at synge fra højskolesangbogen og høre årets grundlovstale. I år holdes den af rektor for RUC, Hanne Leth Andersen.

”I min grundlovstale vil jeg bl.a. tale om den vigtige rolle skolen, uddannelserne og kulturlivet spiller for demokratiet og den offentlige samtale. Det er afgørende, at vi giver de unge de bedste forudsætninger for at bidrage til en demokratisk samfundsudvikling i en verden, der deler og skaber konflikt så mange steder. De skal kunne navigere i en verden, hvor kunstig intelligens vinder indpas, og man ikke længere altid kan stole på det, man hører eller ser. Det store og helt centrale spørgsmål er: hvordan uddanner – og danner – vi til en fremtid, vi ikke kender, og som byder på udfordringer, hvad enten det drejer sig om den praktiske eller den akademiske vej,” siger Hanne Leth Andersen.

Også ROMU’s direktør, Morten Thomsen Højsgaard, ser uddannelse som en hjørnesten i demokratiet, og at institutioner som RUC fortsat vil være et af vores stærkeste kort på hånden i bestræbelserne for, at vi også om mange år kan fejre demokratiet.

”Det er en stor glæde, at Hanne Leth Andersen har sagt ja til at holde talen. Roskilde er en universitetsby med et levende forskningsmiljø, som RUC er en meget stærk eksponent for. Det er helt utroligt vigtigt, også for demokratiet, at unge mennesker søger viden og uddanner sig. Derfor er det fantastisk, at få en rektor, som repræsenterer den viden, uddannelse og forskning, til at tale for os på demokratiets festdag,” siger Morten Thomsen Højsgaard.

Fortid, nutid og fremtid mødes i Lejre

Lejre Museum fejrer Grundlovsdag ved skibssætningen i Gl. Lejre. Programmet starter kl. 10, hvor der er kaffe og kage til de første halvtreds gæster. Derefter kan man høre Grundlovstalen, som i år holdes af historiker Tobias Mortensen, der er leder af Lejre Bibliotek og Arkiv.

”Det er en stor ære for mig at skulle holde Grundlovstalen – og så lige her i Lejre, som er så vigtig en historisk lokalitet i vores Danmarkshistorie. Det er ingen hemmelighed, at jeg som middelalderhistoriker altid har interesseret mig for den spirende nationalfortælling, hvor Lejre står helt centralt. Så først og fremmest er jeg beæret – men der er også en vis ærefrygt forbundet med opgaven. Det var jo her, at Grundtvig holdt sin tale for 173 år siden, så da kan man virkelig tale om historiens vingesus.”

N.F.S Grundtvig stod i 1851 som taler ved selvsamme skibssætning i Lejre. Grundlovsfesterne blev indledningsvist afholdt her, men flyttede senere til Herthadalen tæt ved Gl. Lejre. Området har altså en lang historisk tradition for politiske folkefester. Og de er vigtigere end nogensinde, fortæller Tobias Mortensen:

”Der er et helt grundlæggende pres på de ting, vi tager for givet, og som Grundloven repræsenterer. Derfor er jeg glad for at være en del af den her tradition med at fejre folkestyret.”

Efter talen er der fællessang ved musiker Niels Muldkjær, og Morten Thomsen Højsgaard håber på vanlig stor tilslutning. I en tid, hvor krige og konflikter rydder sendefladerne, er grundlovsfejringen nemlig en kærkommen påmindelse.

”Vi lever i en tid med store udfordringer, men vi har meget at være glade for herhjemme. Det skal vi huske, også når tonen kan blive en kende skrap. Vi har fredelige valg, vi har både nationalt, regionalt og lokalt demokrati. Og når vi kan samle tusindvis af mennesker til en Grundlovsdags-fejring, er det et klart symbol på bred folkelig opbakning. Det skaber i den grad glæde og optimisme, og det ser jeg meget frem til at være en del af og bidrage til,” siger han.

Både på Roskilde Museum og ved skibssætningerne i Lejre er det gratis at deltage.

Grundlovsfejring på Roskilde Museum:

Program:

12:30-12:45: Udskænkning af kaffe og kage til de første halvtreds deltagere

12:45-13:00: Grundlovstale

13:00-13:30: Fællessang med akkompagnement

Tid, pris og sted

Tid: 5. juni 2024, kl. 12:30-13:30

Pris: Gratis

Sted: Museumsgården, Roskilde Museum, Sankt Ols Stræde 3, 4000 Roskilde

Grundlovsfejring i Lejre:

Program:

10.00: Udskænkning af kaffe og kage til de første halvtreds.

10.15: Grundlovstale ved Tobias Mortensen.

10.30-11.00: Fællessang ved Nikolaj Muldkjær

Tid, pris og sted

Tid: 5. juni 2024, kl. 10.00-11.00

Pris: Gratis

Sted: Skibssætningen i Gl. Lejre. Følg grusstien fra parkeringspladsen ved Lejre Museum, Orehøjvej 4B, 4320 Lejre.