For børn og unge med få ressourcer, funktionsnedsættelser eller diagnoser kan mødet med kulturarv have så mange benspænd, at det helt vælges fra. Den problematik har Kulturens Analyseinstitut kortlagt, og konklusionen er overraskende simpel: Hvis kulturformidlingen er rettet mod de udsatte og sårbare, er den stort set rettet mod alle.

Kultur og kulturarv handler om os alle sammen. Det er i mødet med den, vi får nye perspektiver på vores samfund, nation og identitet. Men for børn og unge med få ressourcer, funktionsnedsættelser eller diagnoser kan mødet med kulturarv have så mange benspænd, at det helt vælges fra. Den problematik har Kulturens Analyseinstitut kortlagt i forbindelse med det treårige projekt Verdensarv for alle børn og unge.

Det er første gang, at erfaringer og forskning på området samles, og konklusionen er overraskende simpel: Hvis kulturformidlingen er rettet mod de udsatte og sårbare, er den rettet mod alle.

”Vores opgave har været at sikre viden til det kommende formidlingscenter for Roskilde Domkirke. Men de indsigter, vi har samlet, kan i princippet bruges af alle kulturformidlere. Hovedpointen er, at man skal have blik for alle de benspænd, sårbare børn og unge oplever, hvis de skal inkluderes i kulturformidlingen. Det kan være et omfattende arbejde, men til gengæld gælder det, at når man de sårbare, når man stort set alle børn og unge”, fortæller analytiker i Kulturens Analyseinstitut Kathrin Hohmaier, der står bag undersøgelsen.

Tænk hele kunderejsen igennem

Sårbare børn og unge er en blandet gruppe. Nogle har sociale udfordringer med fattigdom eller misbrug i hjemmet. Andre har diagnoser eller fysiske handicap. Derfor skal kulturinstitutionerne ikke kun tage højde for, hvad der sker lokalt på udstillingsstedet. Det er ikke nok at lave en kørestolsrampe eller have en pædagog ansat, hvis problemet fx er, at man ikke har råd til transporten eller hvis alene tanken om at besøge en kulturinstitution udfordrer trygheden i de daglige rutiner. Man er nødt til at se på hele ”kunderejsen”:

”Et barn med autisme kan blive voldsomt udfordret bare ved tanken om en skoleudflugt, der bryder med hele den trygge dagligdagsrutine. Og en ung fra et misbrugshjem har måske ikke engang råd til madpakken. Det kan indretning af en udstilling ikke løse alene. Men ved at tænke tryghed ind i hele kunderejsen, får man medregnet de benspænd, sårbare børn og unge oplever”, fortæller analytiker i Kulturens Analyseinstitut Kathrin Hohmaier, der har lavet undersøgelsen.

Fem fokusområder – tryghed i alle

Tryghed er et gennemgående tema, når det handler om formidling til sårbare. Tryghed sikrer adgang og deltagelse, det sikrer tillid til stedets forudsigelighed, imødekommenhed og muligheder for at navigere i. Undersøgelsen peger på fem områder, der alle bidrager til at skabe tryghed:

1. Adgang
2. Forberedelse
3. Rum
4. Pædagogik
5. Udvikling

Hvis man kan etablere tryghed indenfor hvert område, kan man inkludere sårbare børn og unge – og alle andre.

Roskilde Domkirke får hvert år besøg af mange tusind børn og unge, og man vil gerne være endnu bedre til at formidle til de unge gæster med særlige behov, og er allerede i gang med at omsætte de første resultater fra Kulturens Analyseinstitut til praksis.

”Projektet er en kæmpe gave – ikke kun til sårbare børn og unge, men til os alle. Resultaterne fra Kulturens Analyseinstitut har gjort os klogere på, hvordan selv små tiltag og tydelig kommunikation om tilgængelighed kan skabe tryghed og gøre et besøg muligt. Vi tager resultaterne i brug med det samme, både i vores undervisning og i den måde, vi organiserer besøg på, og de vil udgøre fundamentet for udviklingen af formidlingsindsatser til ’Verdensarv for alle børn og unge’. Vi glæder os til at dele vores erfaringer med alle, der arbejder med denne målgruppe, så vi kan skabe endnu flere meningsfulde oplevelser med verdensarven,” siger formidlingschef i Roskilde Domkirke, Sara Peuron-Berg.

Hvordan gør man kulturarv tilgængelig for endnu flere børn og unge? Liljeborgfonden har givet en stor donation til Formidlingsfonden bag kulturarven ved Roskilde Domkirke, som sammen med ROMU og Kulturens Analyseinstitut skal udvikle, teste og analysere aktiviteter særligt for udsatte børn og unges møde med kultur- og verdensarv.

Kulturarven er vores fælles fundament, og det er ofte i mødet med den, at vi forstår os selv i et større perspektiv. Men for børn og unge i sårbare eller udsatte positioner kan mødet med kulturarven byde på så mange barrierer, at de vælger det fra.

Den problematik arbejder man på at finde løsninger på med projektet ”Verdensarv for alle børn og unge,” der realiseres i en periode på fire år med fem millioner fra Liljeborgfonden i ryggen.

Fonden har givet den store bevilling til et særligt samarbejde mellem Formidlingsfonden Kulturarv Roskilde Domkirke, Kulturens Analyseinstitut og museumsorganisationen ROMU. Parterne skal udvikle, afprøve og evaluere formidlingsindsatser, aktiviteter og særligt tilrettelagte tilbud målrettet mod børn og unge i udsatte og sårbare positioner for at blive klogere på, hvordan man styrker deres møde med kulturarven og verdensarven med afsæt i Roskilde.

“I Liljeborgfonden er vi glade for at støtte et projekt, der så tydeligt styrker de kulturelle og almennyttige muligheder i Roskilde og omegn. Ved at invitere børn og unge ind som aktive medskabere åbnes nye veje ind i kulturen for dem, der ellers sjældent opsøger den. Projektets børnekulturelle laboratorium og det langsigtede arbejde med formidling rammer direkte ind i vores ambition om at udvikle området og skabe meningsfulde oplevelser for både borgere og besøgende,” udtaler Dorthe Ploug Hansen, direktør i Liljeborgfonden.

Børn og unge som medskabere

I alt vil flere end 2000 børn og unge med særlige behov blive tilbudt at deltage i projektforløb og aktiviteter, hvor de selv skal være med til at udvikle gavnlige tiltag og initiativer, hvor kultur og verdensarv indgår.

Forløbene vil blive fulgt tæt af en ekstern ekspertgruppe. Projektet gennemføres sideløbende med, at der i Roskilde med støtte fra andre fonde arbejdes med nogle af de største udviklingsprojekter med kulturarv og verdensarv i flere årtier.

”At give kulturarven videre til nye generationer på en omsorgsfuld og spændende måde. Det er en hjertesag for os i kulturlivet. Alle børn og unge er altid meget velkomne, men den generøse donation giver os nye og bedre muligheder for at række ud til børn fra særlige baggrunde eller med diagnoser, som gør, at de er kommet lidt skævt ind på livet. Det er vi meget taknemlige for nu at kunne arbejde ekstra og meget grundigt med,” fortæller museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard fra ROMU, der også har ansvaret for arbejdet med verdensarv ved Roskilde Domkirke.

Viden bliver tilgængelig for mange

At Kulturens Analyseinstitut er med som partner sikrer dels, at projektet kan bygge videre på de erfaringer, der allerede findes, dels at projektets resultater bliver samlet, analyseret og gjort tilgængelige for kulturinstitutioner og andre, der vil bruge den nye viden i arbejdet med sårbare børn og unge i hele landet.

”Der er lavet en masse arbejde lokalt og hos en lang række aktører hver for sig. Men der er ikke lavet en afdækning af viden med opsamling og deling af erfaringerne i denne skala. Lidt frækt kan man sige, at man rundt omkring hver især opfinder den dybe tallerken. Nu samler vi det hele gennem dette projekt og stiller viden og læring til rådighed for rigtig mange aktører,” fortæller direktør i Kulturens Analyseinstitut, Esben Danielsen.

Der blev nærstuderet, diskuteret, snakket og lyttet, da det endelig blev offentliggjort, hvem der skal skabe Roskilde Domkirke Verdensarvscenter. Ved afsløringen kunne de inviterede se de første planer for det kommende besøgscenter og høre både dommernes begrundelse for valget og en repræsentant fra vinderholdet fortælle lidt om den store opgave, der venter.

Der er plads til en opløftet stemning i de højloftede lokaler i Det Kongelige Palæ i Roskilde. Og det blev til fulde udnyttet, da vinderen af en konkurrence om at skabe Roskilde Domkirke Verdensarvscenter blev offentliggjort torsdag den 5. februar.

Fire hold havde deltaget i konkurrencen om nænsomt at omdanne dele af Lauritz de Thurahs smukke palæ, som i 2028 skal genopstå som nutidigt besøgscenter.

Med et glas bobler i den ene hånd og kransekage i den anden gik gæsterne nysgerrigt rundt blandt de fire konkurrenceforslag, der var udstillet i dagens anledning. Der blev diskuteret, peget og nærstuderet, for det er første gang, at konkrete planer for Roskilde Domkirke Verdensarvscenter ser dagens lys.

Direktør i ROMU, Morten Thomsen Højsgaard, tog mikrofonen for at udløse spændingen.

”Det er en glædens og en stolthedens dag. Kold udenfor, men med varme indeni. Jeg glæder mig til nu at sige: Tillykke til Cobe arkitekter med underrådgiverne Arcgency, restaureringseksperterne fra Drachmann Arkitekter, ingeniørerne fra Artelia og landskabsarkitekt Niels Mellergaard. Der må gerne klappes.”

Og det blev der.

Et godt og modigt projekt

Et blik hen over de fire konkurrenceforslag, som i øjeblikket kan ses udstillet på Roskilde Museum, viser stor kreativitet i løsningerne, men også massiv respekt for de store fodspor, arkitekterne skal træde i. Lauritz de Thurah, som tegnede og fik opført Det Kongelige Palæ i 1730’erne, var en af barokkens mest fremtrædende danske arkitekter. Derfor er bygningerne i dag fredet. En vigtig del af konkurrenceoplægget var netop at finde balancen mellem bevaring og fornyelse, restaurering og udvikling.

Næste taler var Poul Schülein, arkitekt og fagdommer med erfaring i restaurering, der fik mikrofonen for at begrunde dommernes valg. Han indledte med at fortælle om opgavens kompleksitet – men også at rose beslutningen om, at verdensarvscenteret netop skal ligge i de Thurahs ikoniske bygninger.

”Jeg synes det er rigtig, rigtig godt og modigt at man har valgt de her lokaliteter til at lave et UNESCO verdensarvscenter. I stedet for at lave en nybygning, genanvender man nogle af de bygninger, som har så høj arkitektonisk kvalitet, og som er enestående for Danmark – bygninger fra syttenhundredetallet, som kan bruges igen og igen.”

Kig til domkirkens spir

Herefter lavede Poul Schülein nogle nedslag i Cobes projektforslag, som især udmærkede sig ved et godt flow – altså, at der bliver et naturligt forløb gennem bygningerne, som fremover skal rumme alt fra billetsalg og butik, til café og selvfølgelig udstillinger. Alt sammen tilføjelser, som det 300 år gamle hus af gode grunde ikke er født med.

Cobe har ifølge dommerne følsomt og elegant løst opgaven med at give de fredede bygninger et nødvendigt løft. Men også med dristige forslag, som udfordrede både dommerne og sandsynligvis også Slots- og Kulturstyrelsen, der ejer bygningerne. Blandt andet foreslår arkitekterne et hul i loftet i bygningens vestlænge, så man inde fra udstillingerne kan se direkte op på domkirkens spir.

”En af grundene til, at vi valgte Cobe-gruppens projekt er at vi har tillid til, at de i den gruppe har de rigtige restaureringsfaglige og moderne indsigter i, hvordan man kan prøve at provokere lidt, så det her hus også kommer til at være et nutidigt hus,” fortalte Poul Schülein, der understregede, at det ikke er nok at overbevise dommerne – fredningsmyndighederne har sidste ord i alle ændringer.

Sitren af ydmyghed og respekt

Endelig var det tid til at høre fra vinderne, og Dan Stubbergaard, arkitekt og stifter af Cobe, trådte frem.

”At vinde arkitektkonkurrencer er jo fantastisk. Vi går jo ind i sådan et rum, hvor vi arbejder, vi diskuterer, og vi sidder til sent ud på natten. Der er stress, og vi er trætte – og så er det der med at vinde jo fuldstændig fantastisk. Men nogle projekter er helt særlige at vinde, og det her er helt unikt. Vi sitrer af ydmyghed og respekt, men også af glæde,” lød det fra Dan Stubbergaard.

”Vi skal etablere et sted, som jo skal formidle noget af det allervigtigste, vi har i kongeriget: Vores fælles historie og vores kollektive hukommelse. Det forbinder os på tværs af generationer, så det handler også om at skabe et sted, hvor vi mennesker kan opleve noget ganske særligt sammen. Og det tror jeg er rigtig vigtigt, måske især lige nu i den tid, vi befinder os i.”

Han understregede, at vinderforslaget er resultatet af et samarbejde mellem firmaer med forskellige fagligheder. Cobe vinder opgaven med Arcgency, Drachmann Arkitekter, Artelia og Niels Mellergaard.

”På vegne af hele holdet vil jeg gerne sige tusind, tusind tak. Vi lover jer, at vi skal gøre os umage,” sluttede Dan Stubbergaard og bad holdet træde frem til dagens længste klapsalve.

Med spændingen udløst kunne de inviterede gæster igen dykke ned i de fire konkurrenceforslag. Denne gang med en idé om, hvad der forbliver tanker på en planche og hvad der nu skal arbejdes på at realisere. 

Der er stadig noget tid til, at Roskilde Domkirke Verdensarvscenter slår dørene op for gæster i 2028. Men i kulisserne sker der hele tiden noget, og nu inviteres alle til et kig ind i maskinrummet. I hele februar kan du på Roskilde Museum se skitserne til de første planer for verdensarvscenteret, og i uge 9 inviterer vi på to guidede rundvisninger i palæet og en status på projektet.

Endelig kan sløret løftes for de første konkrete planer for Det Kongelige Palæ, der i fremtiden også skal huse Roskilde Domkirke Verdensarvscenter. Det er nemlig blevet offentliggjort, at arkitektfirmaet Cobe med underrådgivere har vundet konkurrencen om at omdanne de fredede bygninger til nutidig besøgssted. Det betyder også, at vi nu kan vise det vindende holds forslag til, hvordan verdensarvscenteret skal se ud.

Roskilde Domkirke Verdensarvscenter bliver ikke bare byens nye udstillingssted, hvor Domkirkens historie skal formidles. Med en transformation af portbygningen og Palæhaven vil byens historiske centrum samtidig få et nyt samlingssted med cafe, butik og et helt nyt, grønt byrum, der binder miljøet omkring Domkirken og Stændertorvet sammen.

Cobes vinderforslag vil sammen med de tre øvrige forslag blive udstillet på Roskilde Museum resten af februar. Det er gratis at komme ind og se den midlertidige udstilling.

Kom på guidet rundvisning i palæet
I uge 9 inviterer vi til to arrangementer, hvor du kan få en guidet tur i palæet og en status på projektet – og måske en fornemmelse af, hvad det nye verdensarvscenter kommer til at betyde for byen.

Det foregår:

• Tirsdag den 24. februar kl. 10-11 v/ Morten Thomsen Højsgaard, direktør for ROMU
• Torsdag den 26. februar kl. 15-16 v/ Lena Bruun Jensen, projektchef for Roskilde Domkirke Verdensarvscenter

Mødested er på Roskilde Museum, hvor de fire konkurrenceforslag inklusiv vinderforslaget kan ses.

Efterfølgende går turen over til Det Kongelige Palæ og rundt i nogle af de lokaler, der i fremtiden skal huse Roskilde Domkirke Verdensarvscenter. Undervejs vil henholdsvis Morten Thomsen Højsgaard og Lena Bruun Jensen fortælle om arbejdet med at skabe det nye besøgssted. Arrangementet har en varighed af en times tid. Det er gratis at deltage, men kræver tilmelding via billetto.

Roskilde Domkirke Verdensarvscenter forventes at åbne i 2028. Bygherre er fondsorganisationen bag kulturarv Roskilde Domkirke med museumsorganisationen ROMU som operatør og ledelsesansvarlig. Det Kongelige Palæ skal også fortsat rumme biskoppens bolig og administrationen for Roskilde Stift.

Læs mere om vinderforslaget.

Læs mere og følg tilblivelsen af Roskilde Domkirke Verdensarvscenter på www.verdensarvscenter.dk

Det bliver arkitektfirmaet Cobe, der over de næste år skal stå i spidsen for at transformere dele af Det Kongelige Palæ til verdensarvscenter for Roskilde Domkirke. Cobe med underrådgivere vandt konkurrencen med et forslag, der nænsomt omdanner de historiske, barokke bygninger til moderne besøgscenter.

En vigtig milepæl er nået på vejen mod at skabe Roskilde Domkirke Verdensarvscenter: Det er netop blevet offentliggjort, at arkitektfirmaet Cobe med underrådgivere har vundet konkurrencen om at transformere dele af Det Kongelige Palæ til et ambitiøst besøgscenter frem mod åbningen i 2028.

Vestfløjen i Lauritz de Thurahs barokke bygningskompleks fra 1730’erne skal sammen med hovedbygningens stueetage indrettes til udstillingsrum, mens portbygningen omdannes til ankomstområde med blandt andet billetsalg, butik og caféområde. Cobe leverede ifølge et enigt dommerpanel det mest overbevisende forslag med en stærk vision om en samlet løsning for et komplet verdensarvscenter.

En meningsfuld opgave

Mens bygningerne indvendigt vil gennemgå nænsomme, men synlige forandringer, vil palæets ydre i store træk fremstå som i dag. Dog skal Palæhaven omdannes til et nyt, grønt byrum. For at styrke forbindelsen mellem palæet og Roskilde Domkirke lægger Cobe op til at skabe adgang gennem muren omkring haven – en øvelse, der samtidig vil være med til at skabe et godt flow og sammenhæng i Roskildes historiske bymidte omkring Domkirken.

”Det er en opgave, som Cobe går til med stolthed og ydmyghed,” fortæller arkitekt og stifter af Cobe, Dan Stubbergaard og fortsætter:

“At arbejde med vores fælles verdensarv er en af arkitektfagets mest meningsfulde opgaver – og et stort ansvar. Vores ambition er at sikre, at Roskilde Domkirke forbliver relevant, som et sted med enestående værdi for både nutidige og fremtidige generationer. Vi ønsker at skabe et levende verdensarvscenter, der bliver en aktiv del af byens hverdag og kulturelle liv, med Roskilde Domkirke som naturligt omdrejningspunkt. Et verdensarvscenter, der forener de historiske, fredede rammer med nutidige muligheder og samtidig styrker forståelsen for, deltagelsen i og kendskabet til vores fælles historie.”

Cobe får rollen som ansvarlig rådgiver og skal sammen med underrådgiverne Arcgency ApS, Drachmann Arkitekter, Artelia A/S og landskabsarkitekt Niels Mellergaard stå for bygningstransformationen frem mod åbningen i 2028.

Palæet i en ny rolle

Udover Cobe deltog AART architects, ERIK Arkitekter og Rønnow Arkitekter A/S. Ifølge fagdommer Poul Schülein, arkitekt med erfaring inden for fredning, afleverede alle fire hold stærke forslag, der understregede de gode muligheder for at anvende bygningen på andre måder, end den oprindeligt var tænkt.

Selvom fredningsforholdene er styrende for projektet, er Cobe i høj grad lykkedes med at skabe et funktionsskifte, der netop rammer balancen mellem transformation og restaurering, fortæller Poul Schülein:

”Cobe leverede det mest helstøbte og robuste forslag, som styrker bygningens arkitektoniske kvalitet ved at bruge det eksisterende. For eksempel i portbygningen, hvor man fritlægger de gamle lofter, men tilføjer en modernitet, der taler sammen med de originale træk. De besøgende vil opleve at komme ind i en nytænkning af et barokt anlæg og få fornemmelsen af, hvad noget, som er bygget for længe siden, med nogle justeringer kan tilbyde i dag. Det er vildt – og meget bæredygtigt, at de kvaliteter fra fortiden kan genanvendes igen og igen.”

Glæde over milepæl

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt ser frem til, at det nye verdensarvscenter snart begynder at tage form:

”Det er utrolig glædeligt, at verdensarvscenteret nu er kommet et afgørende skridt videre. Nu kan man få et bedre indtryk af de oplevelser, der venter om et par år. Roskilde Domkirke har en helt unik rolle i danmarkshistorien, der ligesom Domkirkens spir hæver sig højt over byen og fjordlandskabet. Domkirken giver et enestående overblik over danmarkshistorien og 800 års europæisk arkitekturhistorie.”

Også hos Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke glæder man sig over, at projektet nu kan gå ind i næste fase.

”Det her er en vigtig milepæl i forhold til vores ambitioner om at opføre et verdensarvscenter i verdensklasse i forbindelse med Roskilde Domkirke. Vi får i Cobe en solid samarbejdspartner, som er med til at sikre, at verdensarvscenteret i Lauritz de Thurahs palæ bliver imødekommende, varmt og rummeligt for gæster fra både ind- og udland. Vi glæder os meget til sammen med Cobe at skabe en ny oase i byen,” siger bestyrelsesformand Morten Langager.

Udstillinger udbydes til foråret

Roskilde Domkirke kom i 1995 på UNESCO’s Verdensarvsliste på grund af sin enestående arkitektur og betydning. Siden udpegelsen har det været et ønske at styrke formidlingen om kirkens historie. Et ønske, der nu er på vej til at blive opfyldt med åbningen af verdensarvscenteret i 2028.

Opgaven med at transformere dele af Lauritz de Thurahs barokke bygningskompleks var i 2025 i udbud, og fire hold blev i oktober prækvalificeret i konkurrencen. De fire hold var:

• AART architects med underrådgiverne VMB Arkitekter A/S, LYTT Architecture A/S, ABC Rådgivende Ingeniører og AART architects East
• Cobe A/S med underrådgiverne Arcgency ApS, Drachmann Arkitekter, Artelia A/S og Niels Mellergaard
• ERIK Arkitekter med underrådgiverne Reiulf Ramstad Arkitekter, VITA ingeniører og BOGL
• Rønnow Arkitekter A/S med underrådgiverne CUBO Arkitekter, EKJ Rådgivende Ingeniører, DETBLÅ, NORRØN og Eduard Troelsgård Rådgivende Ingeniører

Alle fire forslag vil blive udstillet med offentlig adgang på Roskilde Museum, Sankt Ols Stræde 3 i Roskilde, resten af februar.

Til foråret vil endnu en konkurrence blive udbudt vedrørende opgaven med at skabe udstillingerne.

Formidlingen i det nye verdensarvscenter vil i høj grad afspejle de to kriterier, som ligger til grund for kirkens udpegelse til UNESCO Verdensarv: den tidlige brug af teglsten på et kirkebyggeri i gotisk stil samt den gennemslagskraft, som Domkirkens status som kongelig gravkirke har haft på monumentets arkitektoniske og stilmæssige udtryk.

Flotte donationer banede vejen

Det er staten, der ejer Det Kongelige Palæ, som er en fredet bygning. Bygningstransformationen kræver dels respekt for palæets historiske betydning, dels en forståelse for en tidssvarende besøgsoplevelse.

Hele projektet med at skabe rammer for og indhold til Roskilde Domkirke Verdensarvscenter er sikret med støtte fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, som støtter med 60 millioner kroner, mens Augustinus Fonden giver 25 millioner kroner.

Roskilde Kommune har bidraget med 25 millioner kroner, og Kulturministeriet støtter med 10 millioner kroner i anlægsstøtte og yderligere 10 millioner kroner i driftsstøtte over en femårig periode.

Projektet er desuden støttet af Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond med 500.000 kroner, og Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke bidrager selv med 6 millioner kroner.

Bauherr er bygherrerådgiver, mens operatør og ansvarlig for projektet er den statsanerkendte museumsorganisation ROMU med direktør Morten Thomsen Højsgaard i spidsen og Lena Bruun Jensen som projektchef.

Roskilde Domkirke Verdensarvscenter forventes at åbne i 2028 under forudsætning af endelige godkendelser fra myndigheder.

Det Kongelige Palæ vil ud over Verdensarvscenteret også fortsat rumme biskoppens bolig og administrationen for Roskilde Stift.

Læs mere og følg tilblivelsen af Roskilde Domkirke Verdensarvscenter på www.verdensarvscenter.dk

ROMU slår dørene op for museumsoplevelser i både uge 7 og 8 – uanset kommune. De åbne museer byder desuden på familieaktiviteter med alt fra racerskole til skattejagt om ”Kongegravens hemmeligheder”, fra popfest og fastelavn til leg med lys og mørke. Det meste i begge uger.

Når børn i hele landet erstatter skoletimer med vinterferiehygge, står ROMU klar med et stort udbud af sjove og lærerige oplevelser ude og inde og for børn i alle aldre.

Men som bekendt holder alle børn ikke vinterferie samme uge. I Frederikssund og på mange skoler i Storkøbenhavn har skolerne ferie i uge 7, mens man i Roskilde og Lejre holder ferien i uge 8.

”Vi ved, at mange familier gerne krydser kommunegrænser for den gode oplevelse i vinterferien, og helt generelt vil vi gerne være mest muligt tilgængelige for vores besøgende. Derfor har vi i år taget skridtet fuldt ud og holder åbent i både uge 7 og 8 på de museer, der har vinterferieaktiviteter”, fortæller kommerciel chef Stine Groth Rasmussen, og giver et par eksempler:

”Det skal ikke være en hindring for københavnske familier at få en ferie med ”Pop, power og party” på Rockmuseet, selv om ferierne ligger forskelligt i Roskilde og København. Og Roskilde-barnet, der er på besøg hos bedsteforældrene i Frederikssund, skal kunne komme på Færgegården og lave amuletter i sin ferie.”

Fest, fræs og fastelavn

Og der er nok at vælge imellem, hvis man vil gerne vil give børnene en sjov oplevelse, der også giver lidt at tale videre om hjemme:

Vil man have en vinterferie med ”Pop, power og party” og blive klar til MGP foran skærmen derhjemme, kan man lægge vejen forbi Rockmuseet i Roskilde. Her står den på både musikbingo og festlig rundvisning med de største hits fra MGP. Og der er kreaværksted, hvor man sammen kan lave fan-badges og andre sjove ting, der gør festen endnu sjovere derhjemme, når den store aften kommer, og DR sender MGP.

Søndag den 15. februar skal der slås katten af tønden og kåres en rockkonge og –dronning, når det gyldne museum i Rabalderstræde inviterer til Sjerne-fastelavnsfest.

På Roskilde Museum kan børn og deres voksne tage med ind i den vilde fortælling om en nedlagt grusgrav, der bliver forvandlet til Skandinaviens største motorsportsbane, Roskilde Ring, og slippe de mindste racerkørere løs i børneuniverset RACERSKOLEN.

Eller man kan være med, når museet som et nyt tiltag inviterer til ”Syng historien”. Museumsmusikanten Mikkel tager børn og voksne med på en sjov og musikalsk rejse tilbage i tiden. Det sker ved to arrangementer i uge 8.

Lützhøfts Købmandsgaard lover både røde kinder og en plads i varmen. Her kan man tage med på den store vinterrejse, når den stemningsfulde købmandsgård slår portene op til en kontrastrig vinterferie, med både kulde og varme, lys og mørke.

På Lejre Museum kan man sammen opleve den nye spotudstilling ”En kongegrav i Lejre?”, der fortæller om en gigantisk brandbegravelse for 1400 år siden, hvor op mod hundrede dyr blev ofret sammen med den døde. Og man kan prøve den sjove skattejagt, hvor familien skal på jagt efter sporene af en ægte jernalderkonge.

I uge 7 er der også mulighed for at lege, dyste og smage sig gennem fastelavnens skægge traditioner, når Frederikssund Museum, Færgegården inviterer til Fastelavnsløjer. Klæd jer ud, tag med på gammeldags fastelavnsoptog i museets store have, og prøv kræfter med fortidens ritualer og lege. Selvfølgelig er der også både tøndeslagning og kåring af kattekonge- og dronning.

I både uge 7 og 8 inviterer Færgegården desuden til amuletværksted, hvor små og store gæster kan lære, hvordan børn før i tiden beskyttede sig med magiske tegn. Her kan man naturligvis også være kreativ og lave sin helt egen amulet, så man er sikret mod både drilske væsener og onde drømme resten af vinteren.

Et kæmpe ligbål, op mod hundrede ofrede dyr og en menneskeknogle indgår som spor i arkæologers nye fortolkning af Lejre som kongesæde. En kommende spotudstilling på Lejre Museum fortæller historien.

Flammerne må have været gigantiske. De må have lyst landskabet op og kunne ses fra lang afstand. På det enorme ligbål, som blev antændt for knap 1400 år siden, blev snesevis af dyr brændt sammen med den afdøde. En meget magtfulde person. En fyrste, en høvding, en konge.

Bålet var blot en del af det omfattende begravelsesritual. Store anlægsarbejder blev sat i gang. De efterladte møblerede hele landskabet om og anlagde en stor gravhøj på stedet og mindst fire store skibssætninger tæt på. Intet mindre.

Vikinger fik æren for forfædres anlæg

Askelaget, knogleresterne og sporene i landskabet indgår i den forskning, der inden for de seneste få år har ført til nye forståelser af kongemagten i Lejre. Arkæologer har længe vidst, at Lejre gennem fem århundreder var et magtcentrum i yngre jernalder og vikingetid. Det vidner netop gravhøje, skibssætninger (hvoraf man i dag kun kan se én), spor af kongehaller og fund af pragtgenstande om.

Hidtil har man afkodet fortidens spor af kongesædet i Lejre som udtryk for en nogenlunde jævnt fremadskridende udvikling mellem cirka år 500 og 1000. De seneste undersøgelser udfordrer imidlertid den forståelse og peger på, at udviklingen tog voldsomt fart på særligt ét tidspunkt i perioden:

”Det ser ud til, at der sker noget helt afgørende i 600-tallet. Vi har tidligere betragtet gravhøjen og skibssætningerne som isolerede monumenter, skabt i forskellige tider. Men vores forskning underbygger, at de blev etableret på samme tid og som en del af et større, sammenhængende magtlandskab knyttet til kongesædet i Lejre,” forklarer arkæologisk chef Julie Nielsen, ROMU.

”Det betyder, at meget af det, vi hidtil har forbundet med vikingetid her i Lejre, i virkeligheden bliver etableret allerede af vikingernes forfædre nogle hundrede år tidligere. Det var dém, der for alvor manifesterede magten i landskabet, og de gjorde det på en måde, som deres efterkommere i vikingetiden kunne lukrere på. Og faktisk har kunnet tage æren for helt op til i dag,” fortæller Julie Nielsen, der i sin forskning blandt andet har brugt nyere naturvidenskabelige metoder på materiale, der blev udgravet fra gravhøjen Grydehøj tilbage i 1958.

Spotudstilling præsenterer ny forskning

Forskningsresultaterne danner baggrund for spotudstillingen ”En kongegrav i Lejre?”, som i 2026 kan opleves på Lejre Museum.

”Fortællingen om Grydehøj er i sig selv fascinerende, og vi er glade for, at vi nu for første gang kan udstille materialet, der blev udgravet helt tilbage i 1958. Med udstillingen vil vi gerne aktivere gæsternes fantasi, så de næsten kan mærke varmen fra bålet og få fornemmelsen af, hvor betydningsfuld den begravede har været. Vi vil gerne tage dem med så tæt på, vi overhovedet kan komme” siger museumsinspektør Maja Kvamm.

Samtidig er det også en ambition med udstillingen at vise, at viden ikke er statisk:

”Det er fantastisk, at vi nu har helt ny forskning, som sætter det gamle materiale i et nyt lys. Det er vigtigt for os at invitere gæsterne med på forskernes opdagelsesrejse i fortidens Lejre. Arkæologien er hele tiden i bevægelse, og vi håber, at gæsterne sammen med os vil se på det velkendte med nye øjne.”

Lysfesten i Roskilde byder på en vaskeægte verdenspremiere, når kunstner Maj D præsenterer værket One Moon. Den store, glitrende måne er lavet af genbrugsmaterialer, som bidrager til kunstværket med hver deres historie.

Hvornår er månen tættest på jorden? Et godt bud er i slutningen af januar, når der er Lysfest i Roskilde. Her har miljø- og lyskunstner Maj D nemlig verdenspremiere på sit nyeste værk, One Moon, som kommer til at lyse på pladsen foran Kongeporten i Roskilde Domkirke, når Lysfesten skydes i gang den 30. januar kl. 17.

”Jeg har store forventninger til det her værk, for jeg har lagt rigtig meget energi i det. Det er et projekt, som jeg har arbejdet på i mange måneder, og jeg har været vildt begejstret for at arbejde med det hver eneste dag,” fortæller Maj D.

One Moon er det tredje værk i en serie af himmellegemer. I 2021 præsenterede Maj D værket A Dozen Sun, som året efter blev efterfulgt af BLUE EARTH. Alle værkerne er skabt af genbrugsmaterialer for at belaste miljøet minimalt. Til One Moon har Maj D både brugt kasseret glas fra genbrugspladser og glas doneret af privatpersoner til projektet. Derudover består værket af hvide fjer fra udtjente fjerbolde, som en badmintonklub har doneret.

Glas og fjerbolde får nyt, kreativt liv

Ud over hensynet til miljøet har genbrugsmaterialer den fordel, at hvert enkelt lille stykke, fra en karaffelprop til et vinglas, bidrager med sin egen historie. 

”Minderne er en vigtig del af værket og en enorm ressource. Jeg kunne godt tænke mig, at vi blev dygtigere til at gentænke potentialet i det, vi har. Måske kan værket medvirke til, at vi bliver i stand til at se værdien i en tings liv og historie. Det driver mig, hvis jeg på et mikroplan kan være med til at ændre vores forbrugsvaner en lille smule,” lyder det fra kunstneren.

Egentlig synes Maj D, at vi efterhånden har vigtige samtaler om forbrug.

”Men kunsten og æstetikken kan medføre, at vi også begynder at mærke efter og føle noget. Det kan være en gru over, hvor meget der bliver smidt ud – eller en glæde over den skønhed, der er skabt ud af noget, som ellers er kasseret. Det håber jeg kan være med til at sætte nogle tanker i gang.”

En smuk ildfluehimmel

One Moon er ikke Maj Ds eneste aftryk på Lysfesten. I elmetræerne bag Kreativt Hus for Børn kan man opleve hendes Ildfluer – tre store udendørslamper, som får selskab af en sværm af mindre ildfluer. De små ildfluer er solcellelamper, som bliver lavet på en workshop op til Lysfesten af Maj D i samarbejde med elever fra 3. klasse ved Østervangskolen, beboere fra Trekroner Plejecenter og børnefamilier i Roskilde.

Derudover kan man høre om Maj Ds egne tanker og hendes arbejde til en artist talk med kunstneren. Det foregår fredag den 30. januar kl. 16 – en time inden Lysfestens officielle åbning – i Den Gamle Byrådssal i Byens Hus, hvor Maj D fortæller om sin inspiration og om, hvordan One Moon er blevet til. Det er gratis at deltage.

For børn og unge med få ressourcer, funktionsnedsættelser eller diagnoser kan mødet med kulturarv have så mange benspænd, at det helt vælges fra. Den problematik har Kulturens Analyseinstitut kortlagt, og konklusionen er overraskende simpel: Hvis kulturformidlingen er rettet mod de udsatte og sårbare, er den stort set rettet mod alle.

Kultur og kulturarv handler om os alle sammen. Det er i mødet med den, vi får nye perspektiver på vores samfund, nation og identitet. Men for børn og unge med få ressourcer, funktionsnedsættelser eller diagnoser kan mødet med kulturarv have så mange benspænd, at det helt vælges fra. Den problematik har Kulturens Analyseinstitut kortlagt i forbindelse med det treårige projekt Verdensarv for alle børn og unge.

Det er første gang, at erfaringer og forskning på området samles, og konklusionen er overraskende simpel: Hvis kulturformidlingen er rettet mod de udsatte og sårbare, er den rettet mod alle.

”Vores opgave har været at sikre viden til det kommende formidlingscenter for Roskilde Domkirke. Men de indsigter, vi har samlet, kan i princippet bruges af alle kulturformidlere. Hovedpointen er, at man skal have blik for alle de benspænd, sårbare børn og unge oplever, hvis de skal inkluderes i kulturformidlingen. Det kan være et omfattende arbejde, men til gengæld gælder det, at når man de sårbare, når man stort set alle børn og unge”, fortæller analytiker i Kulturens Analyseinstitut Kathrin Hohmaier, der står bag undersøgelsen.

Tænk hele kunderejsen igennem

Sårbare børn og unge er en blandet gruppe. Nogle har sociale udfordringer med fattigdom eller misbrug i hjemmet. Andre har diagnoser eller fysiske handicap. Derfor skal kulturinstitutionerne ikke kun tage højde for, hvad der sker lokalt på udstillingsstedet. Det er ikke nok at lave en kørestolsrampe eller have en pædagog ansat, hvis problemet fx er, at man ikke har råd til transporten eller hvis alene tanken om at besøge en kulturinstitution udfordrer trygheden i de daglige rutiner. Man er nødt til at se på hele ”kunderejsen”:

”Et barn med autisme kan blive voldsomt udfordret bare ved tanken om en skoleudflugt, der bryder med hele den trygge dagligdagsrutine. Og en ung fra et misbrugshjem har måske ikke engang råd til madpakken. Det kan indretning af en udstilling ikke løse alene. Men ved at tænke tryghed ind i hele kunderejsen, får man medregnet de benspænd, sårbare børn og unge oplever”, fortæller analytiker i Kulturens Analyseinstitut Kathrin Hohmaier, der har lavet undersøgelsen.

Fem fokusområder – tryghed i alle

Tryghed er et gennemgående tema, når det handler om formidling til sårbare. Tryghed sikrer adgang og deltagelse, det sikrer tillid til stedets forudsigelighed, imødekommenhed og muligheder for at navigere i. Undersøgelsen peger på fem områder, der alle bidrager til at skabe tryghed:

1. Adgang
2. Forberedelse
3. Rum
4. Pædagogik
5. Udvikling

Hvis man kan etablere tryghed indenfor hvert område, kan man inkludere sårbare børn og unge – og alle andre.

Roskilde Domkirke får hvert år besøg af mange tusind børn og unge, og man vil gerne være endnu bedre til at formidle til de unge gæster med særlige behov, og er allerede i gang med at omsætte de første resultater fra Kulturens Analyseinstitut til praksis.

”Projektet er en kæmpe gave – ikke kun til sårbare børn og unge, men til os alle. Resultaterne fra Kulturens Analyseinstitut har gjort os klogere på, hvordan selv små tiltag og tydelig kommunikation om tilgængelighed kan skabe tryghed og gøre et besøg muligt. Vi tager resultaterne i brug med det samme, både i vores undervisning og i den måde, vi organiserer besøg på, og de vil udgøre fundamentet for udviklingen af formidlingsindsatser til ’Verdensarv for alle børn og unge’. Vi glæder os til at dele vores erfaringer med alle, der arbejder med denne målgruppe, så vi kan skabe endnu flere meningsfulde oplevelser med verdensarven,” siger formidlingschef i Roskilde Domkirke, Sara Peuron-Berg.

Hvordan gør man kulturarv tilgængelig for endnu flere børn og unge? Liljeborgfonden har givet en stor donation til Formidlingsfonden bag kulturarven ved Roskilde Domkirke, som sammen med ROMU og Kulturens Analyseinstitut skal udvikle, teste og analysere aktiviteter særligt for udsatte børn og unges møde med kultur- og verdensarv.

Kulturarven er vores fælles fundament, og det er ofte i mødet med den, at vi forstår os selv i et større perspektiv. Men for børn og unge i sårbare eller udsatte positioner kan mødet med kulturarven byde på så mange barrierer, at de vælger det fra.

Den problematik arbejder man på at finde løsninger på med projektet ”Verdensarv for alle børn og unge,” der realiseres i en periode på fire år med fem millioner fra Liljeborgfonden i ryggen.

Fonden har givet den store bevilling til et særligt samarbejde mellem Formidlingsfonden Kulturarv Roskilde Domkirke, Kulturens Analyseinstitut og museumsorganisationen ROMU. Parterne skal udvikle, afprøve og evaluere formidlingsindsatser, aktiviteter og særligt tilrettelagte tilbud målrettet mod børn og unge i udsatte og sårbare positioner for at blive klogere på, hvordan man styrker deres møde med kulturarven og verdensarven med afsæt i Roskilde.

“I Liljeborgfonden er vi glade for at støtte et projekt, der så tydeligt styrker de kulturelle og almennyttige muligheder i Roskilde og omegn. Ved at invitere børn og unge ind som aktive medskabere åbnes nye veje ind i kulturen for dem, der ellers sjældent opsøger den. Projektets børnekulturelle laboratorium og det langsigtede arbejde med formidling rammer direkte ind i vores ambition om at udvikle området og skabe meningsfulde oplevelser for både borgere og besøgende,” udtaler Dorthe Ploug Hansen, direktør i Liljeborgfonden.

Børn og unge som medskabere

I alt vil flere end 2000 børn og unge med særlige behov blive tilbudt at deltage i projektforløb og aktiviteter, hvor de selv skal være med til at udvikle gavnlige tiltag og initiativer, hvor kultur og verdensarv indgår.

Forløbene vil blive fulgt tæt af en ekstern ekspertgruppe. Projektet gennemføres sideløbende med, at der i Roskilde med støtte fra andre fonde arbejdes med nogle af de største udviklingsprojekter med kulturarv og verdensarv i flere årtier.

”At give kulturarven videre til nye generationer på en omsorgsfuld og spændende måde. Det er en hjertesag for os i kulturlivet. Alle børn og unge er altid meget velkomne, men den generøse donation giver os nye og bedre muligheder for at række ud til børn fra særlige baggrunde eller med diagnoser, som gør, at de er kommet lidt skævt ind på livet. Det er vi meget taknemlige for nu at kunne arbejde ekstra og meget grundigt med,” fortæller museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard fra ROMU, der også har ansvaret for arbejdet med verdensarv ved Roskilde Domkirke.

Viden bliver tilgængelig for mange

At Kulturens Analyseinstitut er med som partner sikrer dels, at projektet kan bygge videre på de erfaringer, der allerede findes, dels at projektets resultater bliver samlet, analyseret og gjort tilgængelige for kulturinstitutioner og andre, der vil bruge den nye viden i arbejdet med sårbare børn og unge i hele landet.

”Der er lavet en masse arbejde lokalt og hos en lang række aktører hver for sig. Men der er ikke lavet en afdækning af viden med opsamling og deling af erfaringerne i denne skala. Lidt frækt kan man sige, at man rundt omkring hver især opfinder den dybe tallerken. Nu samler vi det hele gennem dette projekt og stiller viden og læring til rådighed for rigtig mange aktører,” fortæller direktør i Kulturens Analyseinstitut, Esben Danielsen.

Der blev nærstuderet, diskuteret, snakket og lyttet, da det endelig blev offentliggjort, hvem der skal skabe Roskilde Domkirke Verdensarvscenter. Ved afsløringen kunne de inviterede se de første planer for det kommende besøgscenter og høre både dommernes begrundelse for valget og en repræsentant fra vinderholdet fortælle lidt om den store opgave, der venter.

Der er plads til en opløftet stemning i de højloftede lokaler i Det Kongelige Palæ i Roskilde. Og det blev til fulde udnyttet, da vinderen af en konkurrence om at skabe Roskilde Domkirke Verdensarvscenter blev offentliggjort torsdag den 5. februar.

Fire hold havde deltaget i konkurrencen om nænsomt at omdanne dele af Lauritz de Thurahs smukke palæ, som i 2028 skal genopstå som nutidigt besøgscenter.

Med et glas bobler i den ene hånd og kransekage i den anden gik gæsterne nysgerrigt rundt blandt de fire konkurrenceforslag, der var udstillet i dagens anledning. Der blev diskuteret, peget og nærstuderet, for det er første gang, at konkrete planer for Roskilde Domkirke Verdensarvscenter ser dagens lys.

Direktør i ROMU, Morten Thomsen Højsgaard, tog mikrofonen for at udløse spændingen.

”Det er en glædens og en stolthedens dag. Kold udenfor, men med varme indeni. Jeg glæder mig til nu at sige: Tillykke til Cobe arkitekter med underrådgiverne Arcgency, restaureringseksperterne fra Drachmann Arkitekter, ingeniørerne fra Artelia og landskabsarkitekt Niels Mellergaard. Der må gerne klappes.”

Og det blev der.

Et godt og modigt projekt

Et blik hen over de fire konkurrenceforslag, som i øjeblikket kan ses udstillet på Roskilde Museum, viser stor kreativitet i løsningerne, men også massiv respekt for de store fodspor, arkitekterne skal træde i. Lauritz de Thurah, som tegnede og fik opført Det Kongelige Palæ i 1730’erne, var en af barokkens mest fremtrædende danske arkitekter. Derfor er bygningerne i dag fredet. En vigtig del af konkurrenceoplægget var netop at finde balancen mellem bevaring og fornyelse, restaurering og udvikling.

Næste taler var Poul Schülein, arkitekt og fagdommer med erfaring i restaurering, der fik mikrofonen for at begrunde dommernes valg. Han indledte med at fortælle om opgavens kompleksitet – men også at rose beslutningen om, at verdensarvscenteret netop skal ligge i de Thurahs ikoniske bygninger.

”Jeg synes det er rigtig, rigtig godt og modigt at man har valgt de her lokaliteter til at lave et UNESCO verdensarvscenter. I stedet for at lave en nybygning, genanvender man nogle af de bygninger, som har så høj arkitektonisk kvalitet, og som er enestående for Danmark – bygninger fra syttenhundredetallet, som kan bruges igen og igen.”

Kig til domkirkens spir

Herefter lavede Poul Schülein nogle nedslag i Cobes projektforslag, som især udmærkede sig ved et godt flow – altså, at der bliver et naturligt forløb gennem bygningerne, som fremover skal rumme alt fra billetsalg og butik, til café og selvfølgelig udstillinger. Alt sammen tilføjelser, som det 300 år gamle hus af gode grunde ikke er født med.

Cobe har ifølge dommerne følsomt og elegant løst opgaven med at give de fredede bygninger et nødvendigt løft. Men også med dristige forslag, som udfordrede både dommerne og sandsynligvis også Slots- og Kulturstyrelsen, der ejer bygningerne. Blandt andet foreslår arkitekterne et hul i loftet i bygningens vestlænge, så man inde fra udstillingerne kan se direkte op på domkirkens spir.

”En af grundene til, at vi valgte Cobe-gruppens projekt er at vi har tillid til, at de i den gruppe har de rigtige restaureringsfaglige og moderne indsigter i, hvordan man kan prøve at provokere lidt, så det her hus også kommer til at være et nutidigt hus,” fortalte Poul Schülein, der understregede, at det ikke er nok at overbevise dommerne – fredningsmyndighederne har sidste ord i alle ændringer.

Sitren af ydmyghed og respekt

Endelig var det tid til at høre fra vinderne, og Dan Stubbergaard, arkitekt og stifter af Cobe, trådte frem.

”At vinde arkitektkonkurrencer er jo fantastisk. Vi går jo ind i sådan et rum, hvor vi arbejder, vi diskuterer, og vi sidder til sent ud på natten. Der er stress, og vi er trætte – og så er det der med at vinde jo fuldstændig fantastisk. Men nogle projekter er helt særlige at vinde, og det her er helt unikt. Vi sitrer af ydmyghed og respekt, men også af glæde,” lød det fra Dan Stubbergaard.

”Vi skal etablere et sted, som jo skal formidle noget af det allervigtigste, vi har i kongeriget: Vores fælles historie og vores kollektive hukommelse. Det forbinder os på tværs af generationer, så det handler også om at skabe et sted, hvor vi mennesker kan opleve noget ganske særligt sammen. Og det tror jeg er rigtig vigtigt, måske især lige nu i den tid, vi befinder os i.”

Han understregede, at vinderforslaget er resultatet af et samarbejde mellem firmaer med forskellige fagligheder. Cobe vinder opgaven med Arcgency, Drachmann Arkitekter, Artelia og Niels Mellergaard.

”På vegne af hele holdet vil jeg gerne sige tusind, tusind tak. Vi lover jer, at vi skal gøre os umage,” sluttede Dan Stubbergaard og bad holdet træde frem til dagens længste klapsalve.

Med spændingen udløst kunne de inviterede gæster igen dykke ned i de fire konkurrenceforslag. Denne gang med en idé om, hvad der forbliver tanker på en planche og hvad der nu skal arbejdes på at realisere. 

Der er stadig noget tid til, at Roskilde Domkirke Verdensarvscenter slår dørene op for gæster i 2028. Men i kulisserne sker der hele tiden noget, og nu inviteres alle til et kig ind i maskinrummet. I hele februar kan du på Roskilde Museum se skitserne til de første planer for verdensarvscenteret, og i uge 9 inviterer vi på to guidede rundvisninger i palæet og en status på projektet.

Endelig kan sløret løftes for de første konkrete planer for Det Kongelige Palæ, der i fremtiden også skal huse Roskilde Domkirke Verdensarvscenter. Det er nemlig blevet offentliggjort, at arkitektfirmaet Cobe med underrådgivere har vundet konkurrencen om at omdanne de fredede bygninger til nutidig besøgssted. Det betyder også, at vi nu kan vise det vindende holds forslag til, hvordan verdensarvscenteret skal se ud.

Roskilde Domkirke Verdensarvscenter bliver ikke bare byens nye udstillingssted, hvor Domkirkens historie skal formidles. Med en transformation af portbygningen og Palæhaven vil byens historiske centrum samtidig få et nyt samlingssted med cafe, butik og et helt nyt, grønt byrum, der binder miljøet omkring Domkirken og Stændertorvet sammen.

Cobes vinderforslag vil sammen med de tre øvrige forslag blive udstillet på Roskilde Museum resten af februar. Det er gratis at komme ind og se den midlertidige udstilling.

Kom på guidet rundvisning i palæet
I uge 9 inviterer vi til to arrangementer, hvor du kan få en guidet tur i palæet og en status på projektet – og måske en fornemmelse af, hvad det nye verdensarvscenter kommer til at betyde for byen.

Det foregår:

• Tirsdag den 24. februar kl. 10-11 v/ Morten Thomsen Højsgaard, direktør for ROMU
• Torsdag den 26. februar kl. 15-16 v/ Lena Bruun Jensen, projektchef for Roskilde Domkirke Verdensarvscenter

Mødested er på Roskilde Museum, hvor de fire konkurrenceforslag inklusiv vinderforslaget kan ses.

Efterfølgende går turen over til Det Kongelige Palæ og rundt i nogle af de lokaler, der i fremtiden skal huse Roskilde Domkirke Verdensarvscenter. Undervejs vil henholdsvis Morten Thomsen Højsgaard og Lena Bruun Jensen fortælle om arbejdet med at skabe det nye besøgssted. Arrangementet har en varighed af en times tid. Det er gratis at deltage, men kræver tilmelding via billetto.

Roskilde Domkirke Verdensarvscenter forventes at åbne i 2028. Bygherre er fondsorganisationen bag kulturarv Roskilde Domkirke med museumsorganisationen ROMU som operatør og ledelsesansvarlig. Det Kongelige Palæ skal også fortsat rumme biskoppens bolig og administrationen for Roskilde Stift.

Læs mere om vinderforslaget.

Læs mere og følg tilblivelsen af Roskilde Domkirke Verdensarvscenter på www.verdensarvscenter.dk

Det bliver arkitektfirmaet Cobe, der over de næste år skal stå i spidsen for at transformere dele af Det Kongelige Palæ til verdensarvscenter for Roskilde Domkirke. Cobe med underrådgivere vandt konkurrencen med et forslag, der nænsomt omdanner de historiske, barokke bygninger til moderne besøgscenter.

En vigtig milepæl er nået på vejen mod at skabe Roskilde Domkirke Verdensarvscenter: Det er netop blevet offentliggjort, at arkitektfirmaet Cobe med underrådgivere har vundet konkurrencen om at transformere dele af Det Kongelige Palæ til et ambitiøst besøgscenter frem mod åbningen i 2028.

Vestfløjen i Lauritz de Thurahs barokke bygningskompleks fra 1730’erne skal sammen med hovedbygningens stueetage indrettes til udstillingsrum, mens portbygningen omdannes til ankomstområde med blandt andet billetsalg, butik og caféområde. Cobe leverede ifølge et enigt dommerpanel det mest overbevisende forslag med en stærk vision om en samlet løsning for et komplet verdensarvscenter.

En meningsfuld opgave

Mens bygningerne indvendigt vil gennemgå nænsomme, men synlige forandringer, vil palæets ydre i store træk fremstå som i dag. Dog skal Palæhaven omdannes til et nyt, grønt byrum. For at styrke forbindelsen mellem palæet og Roskilde Domkirke lægger Cobe op til at skabe adgang gennem muren omkring haven – en øvelse, der samtidig vil være med til at skabe et godt flow og sammenhæng i Roskildes historiske bymidte omkring Domkirken.

”Det er en opgave, som Cobe går til med stolthed og ydmyghed,” fortæller arkitekt og stifter af Cobe, Dan Stubbergaard og fortsætter:

“At arbejde med vores fælles verdensarv er en af arkitektfagets mest meningsfulde opgaver – og et stort ansvar. Vores ambition er at sikre, at Roskilde Domkirke forbliver relevant, som et sted med enestående værdi for både nutidige og fremtidige generationer. Vi ønsker at skabe et levende verdensarvscenter, der bliver en aktiv del af byens hverdag og kulturelle liv, med Roskilde Domkirke som naturligt omdrejningspunkt. Et verdensarvscenter, der forener de historiske, fredede rammer med nutidige muligheder og samtidig styrker forståelsen for, deltagelsen i og kendskabet til vores fælles historie.”

Cobe får rollen som ansvarlig rådgiver og skal sammen med underrådgiverne Arcgency ApS, Drachmann Arkitekter, Artelia A/S og landskabsarkitekt Niels Mellergaard stå for bygningstransformationen frem mod åbningen i 2028.

Palæet i en ny rolle

Udover Cobe deltog AART architects, ERIK Arkitekter og Rønnow Arkitekter A/S. Ifølge fagdommer Poul Schülein, arkitekt med erfaring inden for fredning, afleverede alle fire hold stærke forslag, der understregede de gode muligheder for at anvende bygningen på andre måder, end den oprindeligt var tænkt.

Selvom fredningsforholdene er styrende for projektet, er Cobe i høj grad lykkedes med at skabe et funktionsskifte, der netop rammer balancen mellem transformation og restaurering, fortæller Poul Schülein:

”Cobe leverede det mest helstøbte og robuste forslag, som styrker bygningens arkitektoniske kvalitet ved at bruge det eksisterende. For eksempel i portbygningen, hvor man fritlægger de gamle lofter, men tilføjer en modernitet, der taler sammen med de originale træk. De besøgende vil opleve at komme ind i en nytænkning af et barokt anlæg og få fornemmelsen af, hvad noget, som er bygget for længe siden, med nogle justeringer kan tilbyde i dag. Det er vildt – og meget bæredygtigt, at de kvaliteter fra fortiden kan genanvendes igen og igen.”

Glæde over milepæl

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt ser frem til, at det nye verdensarvscenter snart begynder at tage form:

”Det er utrolig glædeligt, at verdensarvscenteret nu er kommet et afgørende skridt videre. Nu kan man få et bedre indtryk af de oplevelser, der venter om et par år. Roskilde Domkirke har en helt unik rolle i danmarkshistorien, der ligesom Domkirkens spir hæver sig højt over byen og fjordlandskabet. Domkirken giver et enestående overblik over danmarkshistorien og 800 års europæisk arkitekturhistorie.”

Også hos Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke glæder man sig over, at projektet nu kan gå ind i næste fase.

”Det her er en vigtig milepæl i forhold til vores ambitioner om at opføre et verdensarvscenter i verdensklasse i forbindelse med Roskilde Domkirke. Vi får i Cobe en solid samarbejdspartner, som er med til at sikre, at verdensarvscenteret i Lauritz de Thurahs palæ bliver imødekommende, varmt og rummeligt for gæster fra både ind- og udland. Vi glæder os meget til sammen med Cobe at skabe en ny oase i byen,” siger bestyrelsesformand Morten Langager.

Udstillinger udbydes til foråret

Roskilde Domkirke kom i 1995 på UNESCO’s Verdensarvsliste på grund af sin enestående arkitektur og betydning. Siden udpegelsen har det været et ønske at styrke formidlingen om kirkens historie. Et ønske, der nu er på vej til at blive opfyldt med åbningen af verdensarvscenteret i 2028.

Opgaven med at transformere dele af Lauritz de Thurahs barokke bygningskompleks var i 2025 i udbud, og fire hold blev i oktober prækvalificeret i konkurrencen. De fire hold var:

• AART architects med underrådgiverne VMB Arkitekter A/S, LYTT Architecture A/S, ABC Rådgivende Ingeniører og AART architects East
• Cobe A/S med underrådgiverne Arcgency ApS, Drachmann Arkitekter, Artelia A/S og Niels Mellergaard
• ERIK Arkitekter med underrådgiverne Reiulf Ramstad Arkitekter, VITA ingeniører og BOGL
• Rønnow Arkitekter A/S med underrådgiverne CUBO Arkitekter, EKJ Rådgivende Ingeniører, DETBLÅ, NORRØN og Eduard Troelsgård Rådgivende Ingeniører

Alle fire forslag vil blive udstillet med offentlig adgang på Roskilde Museum, Sankt Ols Stræde 3 i Roskilde, resten af februar.

Til foråret vil endnu en konkurrence blive udbudt vedrørende opgaven med at skabe udstillingerne.

Formidlingen i det nye verdensarvscenter vil i høj grad afspejle de to kriterier, som ligger til grund for kirkens udpegelse til UNESCO Verdensarv: den tidlige brug af teglsten på et kirkebyggeri i gotisk stil samt den gennemslagskraft, som Domkirkens status som kongelig gravkirke har haft på monumentets arkitektoniske og stilmæssige udtryk.

Flotte donationer banede vejen

Det er staten, der ejer Det Kongelige Palæ, som er en fredet bygning. Bygningstransformationen kræver dels respekt for palæets historiske betydning, dels en forståelse for en tidssvarende besøgsoplevelse.

Hele projektet med at skabe rammer for og indhold til Roskilde Domkirke Verdensarvscenter er sikret med støtte fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, som støtter med 60 millioner kroner, mens Augustinus Fonden giver 25 millioner kroner.

Roskilde Kommune har bidraget med 25 millioner kroner, og Kulturministeriet støtter med 10 millioner kroner i anlægsstøtte og yderligere 10 millioner kroner i driftsstøtte over en femårig periode.

Projektet er desuden støttet af Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond med 500.000 kroner, og Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke bidrager selv med 6 millioner kroner.

Bauherr er bygherrerådgiver, mens operatør og ansvarlig for projektet er den statsanerkendte museumsorganisation ROMU med direktør Morten Thomsen Højsgaard i spidsen og Lena Bruun Jensen som projektchef.

Roskilde Domkirke Verdensarvscenter forventes at åbne i 2028 under forudsætning af endelige godkendelser fra myndigheder.

Det Kongelige Palæ vil ud over Verdensarvscenteret også fortsat rumme biskoppens bolig og administrationen for Roskilde Stift.

Læs mere og følg tilblivelsen af Roskilde Domkirke Verdensarvscenter på www.verdensarvscenter.dk

ROMU slår dørene op for museumsoplevelser i både uge 7 og 8 – uanset kommune. De åbne museer byder desuden på familieaktiviteter med alt fra racerskole til skattejagt om ”Kongegravens hemmeligheder”, fra popfest og fastelavn til leg med lys og mørke. Det meste i begge uger.

Når børn i hele landet erstatter skoletimer med vinterferiehygge, står ROMU klar med et stort udbud af sjove og lærerige oplevelser ude og inde og for børn i alle aldre.

Men som bekendt holder alle børn ikke vinterferie samme uge. I Frederikssund og på mange skoler i Storkøbenhavn har skolerne ferie i uge 7, mens man i Roskilde og Lejre holder ferien i uge 8.

”Vi ved, at mange familier gerne krydser kommunegrænser for den gode oplevelse i vinterferien, og helt generelt vil vi gerne være mest muligt tilgængelige for vores besøgende. Derfor har vi i år taget skridtet fuldt ud og holder åbent i både uge 7 og 8 på de museer, der har vinterferieaktiviteter”, fortæller kommerciel chef Stine Groth Rasmussen, og giver et par eksempler:

”Det skal ikke være en hindring for københavnske familier at få en ferie med ”Pop, power og party” på Rockmuseet, selv om ferierne ligger forskelligt i Roskilde og København. Og Roskilde-barnet, der er på besøg hos bedsteforældrene i Frederikssund, skal kunne komme på Færgegården og lave amuletter i sin ferie.”

Fest, fræs og fastelavn

Og der er nok at vælge imellem, hvis man vil gerne vil give børnene en sjov oplevelse, der også giver lidt at tale videre om hjemme:

Vil man have en vinterferie med ”Pop, power og party” og blive klar til MGP foran skærmen derhjemme, kan man lægge vejen forbi Rockmuseet i Roskilde. Her står den på både musikbingo og festlig rundvisning med de største hits fra MGP. Og der er kreaværksted, hvor man sammen kan lave fan-badges og andre sjove ting, der gør festen endnu sjovere derhjemme, når den store aften kommer, og DR sender MGP.

Søndag den 15. februar skal der slås katten af tønden og kåres en rockkonge og –dronning, når det gyldne museum i Rabalderstræde inviterer til Sjerne-fastelavnsfest.

På Roskilde Museum kan børn og deres voksne tage med ind i den vilde fortælling om en nedlagt grusgrav, der bliver forvandlet til Skandinaviens største motorsportsbane, Roskilde Ring, og slippe de mindste racerkørere løs i børneuniverset RACERSKOLEN.

Eller man kan være med, når museet som et nyt tiltag inviterer til ”Syng historien”. Museumsmusikanten Mikkel tager børn og voksne med på en sjov og musikalsk rejse tilbage i tiden. Det sker ved to arrangementer i uge 8.

Lützhøfts Købmandsgaard lover både røde kinder og en plads i varmen. Her kan man tage med på den store vinterrejse, når den stemningsfulde købmandsgård slår portene op til en kontrastrig vinterferie, med både kulde og varme, lys og mørke.

På Lejre Museum kan man sammen opleve den nye spotudstilling ”En kongegrav i Lejre?”, der fortæller om en gigantisk brandbegravelse for 1400 år siden, hvor op mod hundrede dyr blev ofret sammen med den døde. Og man kan prøve den sjove skattejagt, hvor familien skal på jagt efter sporene af en ægte jernalderkonge.

I uge 7 er der også mulighed for at lege, dyste og smage sig gennem fastelavnens skægge traditioner, når Frederikssund Museum, Færgegården inviterer til Fastelavnsløjer. Klæd jer ud, tag med på gammeldags fastelavnsoptog i museets store have, og prøv kræfter med fortidens ritualer og lege. Selvfølgelig er der også både tøndeslagning og kåring af kattekonge- og dronning.

I både uge 7 og 8 inviterer Færgegården desuden til amuletværksted, hvor små og store gæster kan lære, hvordan børn før i tiden beskyttede sig med magiske tegn. Her kan man naturligvis også være kreativ og lave sin helt egen amulet, så man er sikret mod både drilske væsener og onde drømme resten af vinteren.

Et kæmpe ligbål, op mod hundrede ofrede dyr og en menneskeknogle indgår som spor i arkæologers nye fortolkning af Lejre som kongesæde. En kommende spotudstilling på Lejre Museum fortæller historien.

Flammerne må have været gigantiske. De må have lyst landskabet op og kunne ses fra lang afstand. På det enorme ligbål, som blev antændt for knap 1400 år siden, blev snesevis af dyr brændt sammen med den afdøde. En meget magtfulde person. En fyrste, en høvding, en konge.

Bålet var blot en del af det omfattende begravelsesritual. Store anlægsarbejder blev sat i gang. De efterladte møblerede hele landskabet om og anlagde en stor gravhøj på stedet og mindst fire store skibssætninger tæt på. Intet mindre.

Vikinger fik æren for forfædres anlæg

Askelaget, knogleresterne og sporene i landskabet indgår i den forskning, der inden for de seneste få år har ført til nye forståelser af kongemagten i Lejre. Arkæologer har længe vidst, at Lejre gennem fem århundreder var et magtcentrum i yngre jernalder og vikingetid. Det vidner netop gravhøje, skibssætninger (hvoraf man i dag kun kan se én), spor af kongehaller og fund af pragtgenstande om.

Hidtil har man afkodet fortidens spor af kongesædet i Lejre som udtryk for en nogenlunde jævnt fremadskridende udvikling mellem cirka år 500 og 1000. De seneste undersøgelser udfordrer imidlertid den forståelse og peger på, at udviklingen tog voldsomt fart på særligt ét tidspunkt i perioden:

”Det ser ud til, at der sker noget helt afgørende i 600-tallet. Vi har tidligere betragtet gravhøjen og skibssætningerne som isolerede monumenter, skabt i forskellige tider. Men vores forskning underbygger, at de blev etableret på samme tid og som en del af et større, sammenhængende magtlandskab knyttet til kongesædet i Lejre,” forklarer arkæologisk chef Julie Nielsen, ROMU.

”Det betyder, at meget af det, vi hidtil har forbundet med vikingetid her i Lejre, i virkeligheden bliver etableret allerede af vikingernes forfædre nogle hundrede år tidligere. Det var dém, der for alvor manifesterede magten i landskabet, og de gjorde det på en måde, som deres efterkommere i vikingetiden kunne lukrere på. Og faktisk har kunnet tage æren for helt op til i dag,” fortæller Julie Nielsen, der i sin forskning blandt andet har brugt nyere naturvidenskabelige metoder på materiale, der blev udgravet fra gravhøjen Grydehøj tilbage i 1958.

Spotudstilling præsenterer ny forskning

Forskningsresultaterne danner baggrund for spotudstillingen ”En kongegrav i Lejre?”, som i 2026 kan opleves på Lejre Museum.

”Fortællingen om Grydehøj er i sig selv fascinerende, og vi er glade for, at vi nu for første gang kan udstille materialet, der blev udgravet helt tilbage i 1958. Med udstillingen vil vi gerne aktivere gæsternes fantasi, så de næsten kan mærke varmen fra bålet og få fornemmelsen af, hvor betydningsfuld den begravede har været. Vi vil gerne tage dem med så tæt på, vi overhovedet kan komme” siger museumsinspektør Maja Kvamm.

Samtidig er det også en ambition med udstillingen at vise, at viden ikke er statisk:

”Det er fantastisk, at vi nu har helt ny forskning, som sætter det gamle materiale i et nyt lys. Det er vigtigt for os at invitere gæsterne med på forskernes opdagelsesrejse i fortidens Lejre. Arkæologien er hele tiden i bevægelse, og vi håber, at gæsterne sammen med os vil se på det velkendte med nye øjne.”

Lysfesten i Roskilde byder på en vaskeægte verdenspremiere, når kunstner Maj D præsenterer værket One Moon. Den store, glitrende måne er lavet af genbrugsmaterialer, som bidrager til kunstværket med hver deres historie.

Hvornår er månen tættest på jorden? Et godt bud er i slutningen af januar, når der er Lysfest i Roskilde. Her har miljø- og lyskunstner Maj D nemlig verdenspremiere på sit nyeste værk, One Moon, som kommer til at lyse på pladsen foran Kongeporten i Roskilde Domkirke, når Lysfesten skydes i gang den 30. januar kl. 17.

”Jeg har store forventninger til det her værk, for jeg har lagt rigtig meget energi i det. Det er et projekt, som jeg har arbejdet på i mange måneder, og jeg har været vildt begejstret for at arbejde med det hver eneste dag,” fortæller Maj D.

One Moon er det tredje værk i en serie af himmellegemer. I 2021 præsenterede Maj D værket A Dozen Sun, som året efter blev efterfulgt af BLUE EARTH. Alle værkerne er skabt af genbrugsmaterialer for at belaste miljøet minimalt. Til One Moon har Maj D både brugt kasseret glas fra genbrugspladser og glas doneret af privatpersoner til projektet. Derudover består værket af hvide fjer fra udtjente fjerbolde, som en badmintonklub har doneret.

Glas og fjerbolde får nyt, kreativt liv

Ud over hensynet til miljøet har genbrugsmaterialer den fordel, at hvert enkelt lille stykke, fra en karaffelprop til et vinglas, bidrager med sin egen historie. 

”Minderne er en vigtig del af værket og en enorm ressource. Jeg kunne godt tænke mig, at vi blev dygtigere til at gentænke potentialet i det, vi har. Måske kan værket medvirke til, at vi bliver i stand til at se værdien i en tings liv og historie. Det driver mig, hvis jeg på et mikroplan kan være med til at ændre vores forbrugsvaner en lille smule,” lyder det fra kunstneren.

Egentlig synes Maj D, at vi efterhånden har vigtige samtaler om forbrug.

”Men kunsten og æstetikken kan medføre, at vi også begynder at mærke efter og føle noget. Det kan være en gru over, hvor meget der bliver smidt ud – eller en glæde over den skønhed, der er skabt ud af noget, som ellers er kasseret. Det håber jeg kan være med til at sætte nogle tanker i gang.”

En smuk ildfluehimmel

One Moon er ikke Maj Ds eneste aftryk på Lysfesten. I elmetræerne bag Kreativt Hus for Børn kan man opleve hendes Ildfluer – tre store udendørslamper, som får selskab af en sværm af mindre ildfluer. De små ildfluer er solcellelamper, som bliver lavet på en workshop op til Lysfesten af Maj D i samarbejde med elever fra 3. klasse ved Østervangskolen, beboere fra Trekroner Plejecenter og børnefamilier i Roskilde.

Derudover kan man høre om Maj Ds egne tanker og hendes arbejde til en artist talk med kunstneren. Det foregår fredag den 30. januar kl. 16 – en time inden Lysfestens officielle åbning – i Den Gamle Byrådssal i Byens Hus, hvor Maj D fortæller om sin inspiration og om, hvordan One Moon er blevet til. Det er gratis at deltage.