Vanen tro fejrer ROMU, at vi i Danmark løser vores stridigheder med pennen og ordet. I år kan man være med til fejring af Grundlovsdag på Roskilde Museum og i Lejre, hvor Lejre Museum står for et arrangement ved de gamle skibssætninger. Årets taler kommer blandt andet til at handle om at navigere i en verden i forandring.  

Man kan i disse tider knap tænde for fjernsynet eller radioen uden at blive konfronteret med en verden, hvor ufred, konflikter og magtbegær truer det frie valg og demokratiet. Her i Danmark er vi enige om at bruge mere fredelige metoder og kan i år fejre Grundlovens 175-års fødselsdag. Traditionen tro stemmer ROMU i fejringen. I år ved to arrangementer med fællessang og perspektivrige taler, som både priser fortiden og taler ind i nutiden og fremtiden.

Roskilde Museum fylder den stemningsfulde gårdhave med fejring og fællessang, akkompagneret af guitarist og sanger Nikolaj Muldkjær. Det plejer at tiltrække mange mennesker, som kommer for at synge fra højskolesangbogen og høre årets grundlovstale. I år holdes den af rektor for RUC, Hanne Leth Andersen.

”I min grundlovstale vil jeg bl.a. tale om den vigtige rolle skolen, uddannelserne og kulturlivet spiller for demokratiet og den offentlige samtale. Det er afgørende, at vi giver de unge de bedste forudsætninger for at bidrage til en demokratisk samfundsudvikling i en verden, der deler og skaber konflikt så mange steder. De skal kunne navigere i en verden, hvor kunstig intelligens vinder indpas, og man ikke længere altid kan stole på det, man hører eller ser. Det store og helt centrale spørgsmål er: hvordan uddanner – og danner – vi til en fremtid, vi ikke kender, og som byder på udfordringer, hvad enten det drejer sig om den praktiske eller den akademiske vej,” siger Hanne Leth Andersen.

Også ROMU’s direktør, Morten Thomsen Højsgaard, ser uddannelse som en hjørnesten i demokratiet, og at institutioner som RUC fortsat vil være et af vores stærkeste kort på hånden i bestræbelserne for, at vi også om mange år kan fejre demokratiet.

”Det er en stor glæde, at Hanne Leth Andersen har sagt ja til at holde talen. Roskilde er en universitetsby med et levende forskningsmiljø, som RUC er en meget stærk eksponent for. Det er helt utroligt vigtigt, også for demokratiet, at unge mennesker søger viden og uddanner sig. Derfor er det fantastisk, at få en rektor, som repræsenterer den viden, uddannelse og forskning, til at tale for os på demokratiets festdag,” siger Morten Thomsen Højsgaard.

Fortid, nutid og fremtid mødes i Lejre

Lejre Museum fejrer Grundlovsdag ved skibssætningen i Gl. Lejre. Programmet starter kl. 10, hvor der er kaffe og kage til de første halvtreds gæster. Derefter kan man høre Grundlovstalen, som i år holdes af historiker Tobias Mortensen, der er leder af Lejre Bibliotek og Arkiv.

”Det er en stor ære for mig at skulle holde Grundlovstalen – og så lige her i Lejre, som er så vigtig en historisk lokalitet i vores Danmarkshistorie. Det er ingen hemmelighed, at jeg som middelalderhistoriker altid har interesseret mig for den spirende nationalfortælling, hvor Lejre står helt centralt. Så først og fremmest er jeg beæret – men der er også en vis ærefrygt forbundet med opgaven. Det var jo her, at Grundtvig holdt sin tale for 173 år siden, så da kan man virkelig tale om historiens vingesus.”

N.F.S Grundtvig stod i 1851 som taler ved selvsamme skibssætning i Lejre. Grundlovsfesterne blev indledningsvist afholdt her, men flyttede senere til Herthadalen tæt ved Gl. Lejre. Området har altså en lang historisk tradition for politiske folkefester. Og de er vigtigere end nogensinde, fortæller Tobias Mortensen:

”Der er et helt grundlæggende pres på de ting, vi tager for givet, og som Grundloven repræsenterer. Derfor er jeg glad for at være en del af den her tradition med at fejre folkestyret.”

Efter talen er der fællessang ved musiker Niels Muldkjær, og Morten Thomsen Højsgaard håber på vanlig stor tilslutning. I en tid, hvor krige og konflikter rydder sendefladerne, er grundlovsfejringen nemlig en kærkommen påmindelse.

”Vi lever i en tid med store udfordringer, men vi har meget at være glade for herhjemme. Det skal vi huske, også når tonen kan blive en kende skrap. Vi har fredelige valg, vi har både nationalt, regionalt og lokalt demokrati. Og når vi kan samle tusindvis af mennesker til en Grundlovsdags-fejring, er det et klart symbol på bred folkelig opbakning. Det skaber i den grad glæde og optimisme, og det ser jeg meget frem til at være en del af og bidrage til,” siger han.

Både på Roskilde Museum og ved skibssætningerne i Lejre er det gratis at deltage.

Grundlovsfejring på Roskilde Museum:

Program:

12:30-12:45: Udskænkning af kaffe og kage til de første halvtreds deltagere

12:45-13:00: Grundlovstale

13:00-13:30: Fællessang med akkompagnement

Tid, pris og sted

Tid: 5. juni 2024, kl. 12:30-13:30

Pris: Gratis

Sted: Museumsgården, Roskilde Museum, Sankt Ols Stræde 3, 4000 Roskilde

Grundlovsfejring i Lejre:

Program:

10.00: Udskænkning af kaffe og kage til de første halvtreds.

10.15: Grundlovstale ved Tobias Mortensen.

10.30-11.00: Fællessang ved Nikolaj Muldkjær

Tid, pris og sted

Tid: 5. juni 2024, kl. 10.00-11.00

Pris: Gratis

Sted: Skibssætningen i Gl. Lejre. Følg grusstien fra parkeringspladsen ved Lejre Museum, Orehøjvej 4B, 4320 Lejre.

Som traditionen byder, inviterer ROMU, Lejre Museumsforening og det frivillige havehold på Gl. Kongsgaard til en umanerlig hyggelig sæsonåbning fyldt med gamle håndværk, godt til ganen og historiske festligheder.

Søndag d. 2. juni fra kl. 11-16 vil Gl. Kongsgaard i hjertet af Gl. Lejre summe af liv. En række stadeholdere vil denne dag sælge unikke håndværksvarer og demonstrere spændende teknikker såsom plantefarvning, hørproduktion og børstenbinderi.

Dagen er pakket med aktiviteter for både store og små. Børnene kan prøve at støbe deres eget lys, gå på skattejagt eller fordybe sig i knytteværkstedet. De voksne kan prøve kræfter med at slå med le, tage med på guidet tur i huset eller den historiske have, eller blot nyde en velskænket fadøl.

Som altid byder dagen på spillemandsmusik og et lokalhistorisk teaterstykke. Lejre Museumsforening står for salg af lækre flæskestegsssandwich til sultne maver, mens frivillige fra Gl. Kongsgårds havehold vil friste med hjemmebagte kager og varm kaffe.

”Sæsonåbningen er en vidunderlig påmindelse om det stærke fællesskab i Lejre og den store fælles glæde for områdets historie”, fortæller Maja Kvamm fra Lejre Museum. ”I år glæder jeg mig særligt til teaterstykket, der handler om en smugkro, der lå i Gl. Lejre tilbage i 1845.

Gl. Kongsgaard vil holde åbent i sommersæsonen hver torsdag og søndag fra kl. 13:00 til 16:00 i juni, juli og august med gratis adgang til stuehuset og mulighed for at nyde en kop kaffe og en skøn kage i de historiske omgivelser.

Tid, pris og sted
2. juni 2024, kl. 11.00-16.00
Gratis
Gl. Kongsgaard, Orehøjvej 12, 4320 Lejre

Udgravninger af jernaldergravpladsen Stålmosegård ved Vindinge nær Roskilde har været med til at nuancere opfattelsen af periodens begravelsesritualer. Samtidig har de givet forskerne noget nyt at tænke over. Undersøgelserne åbenbarede et grøftesystem på gravpladsen, og sådan et kender man umiddelbart ikke andre steder fra.

Stålmosegård er egentlig navnet på en gård i Vindinge, en lille landsby sydøst for Roskilde. Men siden man i 1970’erne fandt grave fra jernalderen på gårdens jorde, har gården måttet dele navnet med Sjællands største gravplads fra romersk jernalder – en periode, der i grove træk strækker sig fra år 0-400 e.Kr. Omkring 100 grave fra især den sidste del af perioden er med arkæologers mellemkomst gennem tiden dukket op. Det er piblet frem med genstande i gravene som tenvægte, knive og kamme, men også mere kostbare genstande som perler og dragtsmykker.

Sporene efter Vindinges fortid kan man læse om i udgivelsen ’Stålmosegård – En gravplads fra romersk og ældre germansk jernalder’, der netop er udkommet.

”Efterhånden ved vi, at Vindinge har været et vigtigt sted, især efter de seneste års mange nye fund af gravpladser og bopladser. Gravene afspejler et landbrugssamfund. Nogle af dem er særdeles rige og viser, at befolkningen har haft kontakter til de omkringliggende landskaber på Sjælland og måske videre,” fortæller Mette Høj.

Hun har som museumsinspektør ved ROMU været med på flere af udgravningerne og efterfølgende været ansvarlig for udgivelsen. Den er blevet til i samarbejde med en række institutioner og eksperter, som nøje beskriver fundgrupper, udgravningshistorie og arkæologiske fortolkninger af Stålmosegårdgravpladsen.

Nyt syn på gravskikke

I bogen kan man nærstudere de mange fund af blandt andet perler, lerkar og smykker, som er gjort på stedet. Men det er ikke kun de fysiske genstande, der kan fortælle noget om Vindinges spændende fortid. Det kan i høj grad også de arkæologiske tolkninger, som blandt andet handler om jernalderfolkets gravskikke i Vindinge.

”Vi kan se, at flere af gravene har været genåbnet, og at det må være sket forholdsvist kort tid efter, at de er anlagt. Man går meget direkte ned i gravene, specifikt omkring brystregionen på de gravlagte, så man har altså vidst, hvor og hvordan de lå. I nogle grave kan man se, at der er efterladt perler og nåle af guld eller bronze,” fortæller Mette Høj.

Tidligere har man troet, at genåbninger af grave var lig med, at gravrøvere havde været på spil. Men ofte ligger der fortsat kostbare genstande i grave, som har været åbnet. Derfor er man de seneste årtier blevet opmærksom på, at genåbningerne kan have været en del af begravelsesritualer. For hvor vi i dag betragter en begravelse som en engangsforeteelse, kan man godt forestille sig, at det så anderledes ud for 2000 år siden.

”Vi kan se, at man vendte tilbage til gravene. Måske for at tage noget op, som for eksempel knoglemateriale fra den døde. Men det kan også være, at man har hentet noget, der midlertidigt var blevet deponeret ved selve begravelsen. Uanset hvad er det en del af en rituel handling, som endnu ikke fuldt ud kan afkodes. Fænomenet kendes også fra store jyske, nordtyske og polske gravpladser,” siger Mette Høj og tilføjer, at emnet er meget aktuelt i den arkæologiske debat.

Et grøftesystem blandt gravene

Mens en del af ROMU’s forskning er med til at understøtte og nuancere eksisterende tolkninger, har Mette Høj og hendes kollegaer også gjort fund, der har givet anledning til helt nye grublerier. Blandt andet et grøftesystem, der er anlagt på gravpladsen samtidig med gravene, som grøfterne respekterer; de hverken krydser eller på andre måder forstyrrer gravene. Men hvorfor de er anlagt, kan Mette Høj ikke svare entydigt på.

”En mulighed kunne være, at grøfterne inddeler gravpladsen, for eksempel i familieenheder. Grøfterne er ikke ret dybe, og de er fornyet nogle gange. Men vi kan ikke se, om det er grøfterne i sig selv eller de volde, som den overskydende jord kan danne, som har udgjort markeringen. Vi ved det ikke, for grøftesystemet er så vidt vi ved unikt og kendes ikke andre steder fra.”

Samtidig åbenbarede grøfterne en anden type begravelser end de gængse jordfæstegrave.

”Der er fundet brandgrave, hvor de brændte knogler og gravgaver blev deponeret i nogle af markeringsgrøfterne. Og det er ret usædvanligt, for det er ellers jordfæstegrave, der er altdominerende i den her periode på Sjælland. Brandgravene er anlagt i pladsens seneste brugsperiode. En forklaring kunne være, at der er et trosskifte på vej, som indebar, at man nu brændte de døde. Der kan også være en anden mulighed, nemlig at disse grave rummer indgiftede kvinder fra områder, hvor brandgravskikken var fremherskende, og at man tog denne begravelsesskik med sig.”

Viden til glæde for alle

Bogen om Stålmosegård-gravpladsen er første bind i en planlagt trilogi om ’Jernalderens Vindinge’. De næste to udgivelser kommer ligesom den første til at omhandle gravpladser, men i tilgift også to bopladser, som er fundet tæt på Stålmosegård.

”Først og fremmest er det vigtigt for os at komme ud med al det materiale, som vi ligger inde med, så andre kan få mulighed for at arbejde videre med det. Vi er selv dykket ned i det materiale, der ligger fra Nationalmuseets udgravninger i 1970’erne. Blandt andet havde de ikke registreret genopgravninger, men ved at gennemgå gammelt tegningsmateriale og gravebøger, har vi kunnet omtolke en del af gravene som genåbnet,” forklarer Mette Høj.

Hun håber, at oplysningerne fra Vindinge på samme måde kan hjælpe forskere videre med tolkningsprocessen fra andre udgravninger.

Da Sif Hermansen var praktikant hos ROMU, var det både sjovt, lærerigt og så bød det på spændende muligheder for at føre teori ud i praksis.

Sif Hermansen afsluttede sin praktik hos museumsorganisationen ROMU i december 2023. Til hverdag læser hun kulturhistorie på Aarhus Universitet, men hun har tilbragt et semester i Roskilde, som praktikant på Lützhøfts Købmandsgaard, der er et af ROMUs besøgssteder.

Rejsen begyndte lidt ved et tilfælde, da en veninde introducerede hende til ROMU. Det blev en oplevelse, der også indbefattede hendes første besøg i Roskilde, hvor hun kom i kontakt med museumsinspektør Jakob Caspersen, som hun fik et godt indtryk af.

“Jakob lød meget venlig og fortalte, at Lützhøfts Købmandsgård blandt andet formidler historisk håndværk, men også madlavning i forbindelse med den årlige begivenhed ’æbleugen’. Det syntes jeg lød virkeligt spændende,” fortæller hun.

Sif har altid haft en stor interesse for historie: ”Jeg elsker alt med historie: Dokumentarer, podcasts, videospil, historiske film osv.”

Hun besluttede at forlade det jyske for at tage til Roskilde og gøre det til en ekstra oplevelse ved sin praktik:

”Jeg ville gerne ‘lidt væk hjemmefra’ og opleve noget nyt. Og det har været sjovt at komme lidt ud af min comfort zone, lære et nyt sted at kende og få nye bekendtskaber her,” fortæller hun.

At føre teori ud i praksis

Sif har i sin praktik hos ROMU primært været tilknyttet Lützhøfts Købmandsgaard og Håndværksmuseet, og praktikopholdet har ikke alene været sjovt, men også lærerigt.

“Jeg har fået lov til at føre meget teori fra mit studie ud i praksis, i arbejdet med bl.a. æbleugen på Lützhøfts Købmandsgaard og Håndværksmuseet.”

”Man kan måske sammenligne det lidt med en håndværksmæssig uddannelse. Du går fra en idé til rent faktisk at føre den ud i praksis, og så kan du tilmed se slutproduktet. Ofte i meget metodiske og teoretiske uddannelser, bliver praksissen glemt. Så at få lov til at udføre den fulde proces her i praktikken har været meget givende.”

Friheden til at anvende teori i praksis og til at stå for mange forskellige typer af opgaver, var spændende, men også en smule skræmmende.

“For det er frihed under ansvar, i højere grad end på studiet. Jeg skal jo aflevere nogle helt konkrete produkter i praktikken,” fortæller hun.

God modtagelse og godt kollegaskab

Ud over de spændende og forskelligartede opgaver oplevede Sif et godt og behageligt kollegaskab.

“Kollegerne og Jakob har taget rigtigt godt imod mig. Jeg er mest bare lidt bange for at have stillet for mange spørgsmål til Jakob. Men han siger jo, at jeg altid må komme med spørgsmål, så det bør jeg måske ikke være så bange for,” siger hun med et lille smil på læben.

Medbestemmelse i opgaver

Inden Sif startede i praktikken, indgik hun og Jakob en kontrakt, hvoraf det fremgik, hvilke typer af opgaver hun skulle løse under praktikken. Det betød, at hun selv havde ret stor indflydelse på, hvad hun skulle arbejde med. Her vægtede hun især formidling højt, da det er en del af historiefaget, som hun nu kunne få mulighed for at lære nærmere at kende.

”Jeg sidder til daglig og laver arkiveringsarbejde for Naturhistorisk Museum, derfor har jeg aldrig rigtigt beskæftiget mig med formidlingsdelen af historie før nu,” siger hun.

Formidlingsopgaverne har primært været at bidrage til events og udstillinger:

”Det har været helt perfekt for mig, da det, når jeg er færdig med studiet, i høj grad er museumsudstillinger og events, som jeg gerne vil arbejde med. Så at jeg har fået muligheden for dette i mit praktikforløb hos ROMU, er virkelig rart,” forklarer hun.

Vanen tro fejrer ROMU, at vi i Danmark løser vores stridigheder med pennen og ordet. I år kan man være med til fejring af Grundlovsdag på Roskilde Museum og i Lejre, hvor Lejre Museum står for et arrangement ved de gamle skibssætninger. Årets taler kommer blandt andet til at handle om at navigere i en verden i forandring.  

Man kan i disse tider knap tænde for fjernsynet eller radioen uden at blive konfronteret med en verden, hvor ufred, konflikter og magtbegær truer det frie valg og demokratiet. Her i Danmark er vi enige om at bruge mere fredelige metoder og kan i år fejre Grundlovens 175-års fødselsdag. Traditionen tro stemmer ROMU i fejringen. I år ved to arrangementer med fællessang og perspektivrige taler, som både priser fortiden og taler ind i nutiden og fremtiden.

Roskilde Museum fylder den stemningsfulde gårdhave med fejring og fællessang, akkompagneret af guitarist og sanger Nikolaj Muldkjær. Det plejer at tiltrække mange mennesker, som kommer for at synge fra højskolesangbogen og høre årets grundlovstale. I år holdes den af rektor for RUC, Hanne Leth Andersen.

”I min grundlovstale vil jeg bl.a. tale om den vigtige rolle skolen, uddannelserne og kulturlivet spiller for demokratiet og den offentlige samtale. Det er afgørende, at vi giver de unge de bedste forudsætninger for at bidrage til en demokratisk samfundsudvikling i en verden, der deler og skaber konflikt så mange steder. De skal kunne navigere i en verden, hvor kunstig intelligens vinder indpas, og man ikke længere altid kan stole på det, man hører eller ser. Det store og helt centrale spørgsmål er: hvordan uddanner – og danner – vi til en fremtid, vi ikke kender, og som byder på udfordringer, hvad enten det drejer sig om den praktiske eller den akademiske vej,” siger Hanne Leth Andersen.

Også ROMU’s direktør, Morten Thomsen Højsgaard, ser uddannelse som en hjørnesten i demokratiet, og at institutioner som RUC fortsat vil være et af vores stærkeste kort på hånden i bestræbelserne for, at vi også om mange år kan fejre demokratiet.

”Det er en stor glæde, at Hanne Leth Andersen har sagt ja til at holde talen. Roskilde er en universitetsby med et levende forskningsmiljø, som RUC er en meget stærk eksponent for. Det er helt utroligt vigtigt, også for demokratiet, at unge mennesker søger viden og uddanner sig. Derfor er det fantastisk, at få en rektor, som repræsenterer den viden, uddannelse og forskning, til at tale for os på demokratiets festdag,” siger Morten Thomsen Højsgaard.

Fortid, nutid og fremtid mødes i Lejre

Lejre Museum fejrer Grundlovsdag ved skibssætningen i Gl. Lejre. Programmet starter kl. 10, hvor der er kaffe og kage til de første halvtreds gæster. Derefter kan man høre Grundlovstalen, som i år holdes af historiker Tobias Mortensen, der er leder af Lejre Bibliotek og Arkiv.

”Det er en stor ære for mig at skulle holde Grundlovstalen – og så lige her i Lejre, som er så vigtig en historisk lokalitet i vores Danmarkshistorie. Det er ingen hemmelighed, at jeg som middelalderhistoriker altid har interesseret mig for den spirende nationalfortælling, hvor Lejre står helt centralt. Så først og fremmest er jeg beæret – men der er også en vis ærefrygt forbundet med opgaven. Det var jo her, at Grundtvig holdt sin tale for 173 år siden, så da kan man virkelig tale om historiens vingesus.”

N.F.S Grundtvig stod i 1851 som taler ved selvsamme skibssætning i Lejre. Grundlovsfesterne blev indledningsvist afholdt her, men flyttede senere til Herthadalen tæt ved Gl. Lejre. Området har altså en lang historisk tradition for politiske folkefester. Og de er vigtigere end nogensinde, fortæller Tobias Mortensen:

”Der er et helt grundlæggende pres på de ting, vi tager for givet, og som Grundloven repræsenterer. Derfor er jeg glad for at være en del af den her tradition med at fejre folkestyret.”

Efter talen er der fællessang ved musiker Niels Muldkjær, og Morten Thomsen Højsgaard håber på vanlig stor tilslutning. I en tid, hvor krige og konflikter rydder sendefladerne, er grundlovsfejringen nemlig en kærkommen påmindelse.

”Vi lever i en tid med store udfordringer, men vi har meget at være glade for herhjemme. Det skal vi huske, også når tonen kan blive en kende skrap. Vi har fredelige valg, vi har både nationalt, regionalt og lokalt demokrati. Og når vi kan samle tusindvis af mennesker til en Grundlovsdags-fejring, er det et klart symbol på bred folkelig opbakning. Det skaber i den grad glæde og optimisme, og det ser jeg meget frem til at være en del af og bidrage til,” siger han.

Både på Roskilde Museum og ved skibssætningerne i Lejre er det gratis at deltage.

Grundlovsfejring på Roskilde Museum:

Program:

12:30-12:45: Udskænkning af kaffe og kage til de første halvtreds deltagere

12:45-13:00: Grundlovstale

13:00-13:30: Fællessang med akkompagnement

Tid, pris og sted

Tid: 5. juni 2024, kl. 12:30-13:30

Pris: Gratis

Sted: Museumsgården, Roskilde Museum, Sankt Ols Stræde 3, 4000 Roskilde

Grundlovsfejring i Lejre:

Program:

10.00: Udskænkning af kaffe og kage til de første halvtreds.

10.15: Grundlovstale ved Tobias Mortensen.

10.30-11.00: Fællessang ved Nikolaj Muldkjær

Tid, pris og sted

Tid: 5. juni 2024, kl. 10.00-11.00

Pris: Gratis

Sted: Skibssætningen i Gl. Lejre. Følg grusstien fra parkeringspladsen ved Lejre Museum, Orehøjvej 4B, 4320 Lejre.

Som traditionen byder, inviterer ROMU, Lejre Museumsforening og det frivillige havehold på Gl. Kongsgaard til en umanerlig hyggelig sæsonåbning fyldt med gamle håndværk, godt til ganen og historiske festligheder.

Søndag d. 2. juni fra kl. 11-16 vil Gl. Kongsgaard i hjertet af Gl. Lejre summe af liv. En række stadeholdere vil denne dag sælge unikke håndværksvarer og demonstrere spændende teknikker såsom plantefarvning, hørproduktion og børstenbinderi.

Dagen er pakket med aktiviteter for både store og små. Børnene kan prøve at støbe deres eget lys, gå på skattejagt eller fordybe sig i knytteværkstedet. De voksne kan prøve kræfter med at slå med le, tage med på guidet tur i huset eller den historiske have, eller blot nyde en velskænket fadøl.

Som altid byder dagen på spillemandsmusik og et lokalhistorisk teaterstykke. Lejre Museumsforening står for salg af lækre flæskestegsssandwich til sultne maver, mens frivillige fra Gl. Kongsgårds havehold vil friste med hjemmebagte kager og varm kaffe.

”Sæsonåbningen er en vidunderlig påmindelse om det stærke fællesskab i Lejre og den store fælles glæde for områdets historie”, fortæller Maja Kvamm fra Lejre Museum. ”I år glæder jeg mig særligt til teaterstykket, der handler om en smugkro, der lå i Gl. Lejre tilbage i 1845.

Gl. Kongsgaard vil holde åbent i sommersæsonen hver torsdag og søndag fra kl. 13:00 til 16:00 i juni, juli og august med gratis adgang til stuehuset og mulighed for at nyde en kop kaffe og en skøn kage i de historiske omgivelser.

Tid, pris og sted
2. juni 2024, kl. 11.00-16.00
Gratis
Gl. Kongsgaard, Orehøjvej 12, 4320 Lejre

Udgravninger af jernaldergravpladsen Stålmosegård ved Vindinge nær Roskilde har været med til at nuancere opfattelsen af periodens begravelsesritualer. Samtidig har de givet forskerne noget nyt at tænke over. Undersøgelserne åbenbarede et grøftesystem på gravpladsen, og sådan et kender man umiddelbart ikke andre steder fra.

Stålmosegård er egentlig navnet på en gård i Vindinge, en lille landsby sydøst for Roskilde. Men siden man i 1970’erne fandt grave fra jernalderen på gårdens jorde, har gården måttet dele navnet med Sjællands største gravplads fra romersk jernalder – en periode, der i grove træk strækker sig fra år 0-400 e.Kr. Omkring 100 grave fra især den sidste del af perioden er med arkæologers mellemkomst gennem tiden dukket op. Det er piblet frem med genstande i gravene som tenvægte, knive og kamme, men også mere kostbare genstande som perler og dragtsmykker.

Sporene efter Vindinges fortid kan man læse om i udgivelsen ’Stålmosegård – En gravplads fra romersk og ældre germansk jernalder’, der netop er udkommet.

”Efterhånden ved vi, at Vindinge har været et vigtigt sted, især efter de seneste års mange nye fund af gravpladser og bopladser. Gravene afspejler et landbrugssamfund. Nogle af dem er særdeles rige og viser, at befolkningen har haft kontakter til de omkringliggende landskaber på Sjælland og måske videre,” fortæller Mette Høj.

Hun har som museumsinspektør ved ROMU været med på flere af udgravningerne og efterfølgende været ansvarlig for udgivelsen. Den er blevet til i samarbejde med en række institutioner og eksperter, som nøje beskriver fundgrupper, udgravningshistorie og arkæologiske fortolkninger af Stålmosegårdgravpladsen.

Nyt syn på gravskikke

I bogen kan man nærstudere de mange fund af blandt andet perler, lerkar og smykker, som er gjort på stedet. Men det er ikke kun de fysiske genstande, der kan fortælle noget om Vindinges spændende fortid. Det kan i høj grad også de arkæologiske tolkninger, som blandt andet handler om jernalderfolkets gravskikke i Vindinge.

”Vi kan se, at flere af gravene har været genåbnet, og at det må være sket forholdsvist kort tid efter, at de er anlagt. Man går meget direkte ned i gravene, specifikt omkring brystregionen på de gravlagte, så man har altså vidst, hvor og hvordan de lå. I nogle grave kan man se, at der er efterladt perler og nåle af guld eller bronze,” fortæller Mette Høj.

Tidligere har man troet, at genåbninger af grave var lig med, at gravrøvere havde været på spil. Men ofte ligger der fortsat kostbare genstande i grave, som har været åbnet. Derfor er man de seneste årtier blevet opmærksom på, at genåbningerne kan have været en del af begravelsesritualer. For hvor vi i dag betragter en begravelse som en engangsforeteelse, kan man godt forestille sig, at det så anderledes ud for 2000 år siden.

”Vi kan se, at man vendte tilbage til gravene. Måske for at tage noget op, som for eksempel knoglemateriale fra den døde. Men det kan også være, at man har hentet noget, der midlertidigt var blevet deponeret ved selve begravelsen. Uanset hvad er det en del af en rituel handling, som endnu ikke fuldt ud kan afkodes. Fænomenet kendes også fra store jyske, nordtyske og polske gravpladser,” siger Mette Høj og tilføjer, at emnet er meget aktuelt i den arkæologiske debat.

Et grøftesystem blandt gravene

Mens en del af ROMU’s forskning er med til at understøtte og nuancere eksisterende tolkninger, har Mette Høj og hendes kollegaer også gjort fund, der har givet anledning til helt nye grublerier. Blandt andet et grøftesystem, der er anlagt på gravpladsen samtidig med gravene, som grøfterne respekterer; de hverken krydser eller på andre måder forstyrrer gravene. Men hvorfor de er anlagt, kan Mette Høj ikke svare entydigt på.

”En mulighed kunne være, at grøfterne inddeler gravpladsen, for eksempel i familieenheder. Grøfterne er ikke ret dybe, og de er fornyet nogle gange. Men vi kan ikke se, om det er grøfterne i sig selv eller de volde, som den overskydende jord kan danne, som har udgjort markeringen. Vi ved det ikke, for grøftesystemet er så vidt vi ved unikt og kendes ikke andre steder fra.”

Samtidig åbenbarede grøfterne en anden type begravelser end de gængse jordfæstegrave.

”Der er fundet brandgrave, hvor de brændte knogler og gravgaver blev deponeret i nogle af markeringsgrøfterne. Og det er ret usædvanligt, for det er ellers jordfæstegrave, der er altdominerende i den her periode på Sjælland. Brandgravene er anlagt i pladsens seneste brugsperiode. En forklaring kunne være, at der er et trosskifte på vej, som indebar, at man nu brændte de døde. Der kan også være en anden mulighed, nemlig at disse grave rummer indgiftede kvinder fra områder, hvor brandgravskikken var fremherskende, og at man tog denne begravelsesskik med sig.”

Viden til glæde for alle

Bogen om Stålmosegård-gravpladsen er første bind i en planlagt trilogi om ’Jernalderens Vindinge’. De næste to udgivelser kommer ligesom den første til at omhandle gravpladser, men i tilgift også to bopladser, som er fundet tæt på Stålmosegård.

”Først og fremmest er det vigtigt for os at komme ud med al det materiale, som vi ligger inde med, så andre kan få mulighed for at arbejde videre med det. Vi er selv dykket ned i det materiale, der ligger fra Nationalmuseets udgravninger i 1970’erne. Blandt andet havde de ikke registreret genopgravninger, men ved at gennemgå gammelt tegningsmateriale og gravebøger, har vi kunnet omtolke en del af gravene som genåbnet,” forklarer Mette Høj.

Hun håber, at oplysningerne fra Vindinge på samme måde kan hjælpe forskere videre med tolkningsprocessen fra andre udgravninger.

Da Sif Hermansen var praktikant hos ROMU, var det både sjovt, lærerigt og så bød det på spændende muligheder for at føre teori ud i praksis.

Sif Hermansen afsluttede sin praktik hos museumsorganisationen ROMU i december 2023. Til hverdag læser hun kulturhistorie på Aarhus Universitet, men hun har tilbragt et semester i Roskilde, som praktikant på Lützhøfts Købmandsgaard, der er et af ROMUs besøgssteder.

Rejsen begyndte lidt ved et tilfælde, da en veninde introducerede hende til ROMU. Det blev en oplevelse, der også indbefattede hendes første besøg i Roskilde, hvor hun kom i kontakt med museumsinspektør Jakob Caspersen, som hun fik et godt indtryk af.

“Jakob lød meget venlig og fortalte, at Lützhøfts Købmandsgård blandt andet formidler historisk håndværk, men også madlavning i forbindelse med den årlige begivenhed ’æbleugen’. Det syntes jeg lød virkeligt spændende,” fortæller hun.

Sif har altid haft en stor interesse for historie: ”Jeg elsker alt med historie: Dokumentarer, podcasts, videospil, historiske film osv.”

Hun besluttede at forlade det jyske for at tage til Roskilde og gøre det til en ekstra oplevelse ved sin praktik:

”Jeg ville gerne ‘lidt væk hjemmefra’ og opleve noget nyt. Og det har været sjovt at komme lidt ud af min comfort zone, lære et nyt sted at kende og få nye bekendtskaber her,” fortæller hun.

At føre teori ud i praksis

Sif har i sin praktik hos ROMU primært været tilknyttet Lützhøfts Købmandsgaard og Håndværksmuseet, og praktikopholdet har ikke alene været sjovt, men også lærerigt.

“Jeg har fået lov til at føre meget teori fra mit studie ud i praksis, i arbejdet med bl.a. æbleugen på Lützhøfts Købmandsgaard og Håndværksmuseet.”

”Man kan måske sammenligne det lidt med en håndværksmæssig uddannelse. Du går fra en idé til rent faktisk at føre den ud i praksis, og så kan du tilmed se slutproduktet. Ofte i meget metodiske og teoretiske uddannelser, bliver praksissen glemt. Så at få lov til at udføre den fulde proces her i praktikken har været meget givende.”

Friheden til at anvende teori i praksis og til at stå for mange forskellige typer af opgaver, var spændende, men også en smule skræmmende.

“For det er frihed under ansvar, i højere grad end på studiet. Jeg skal jo aflevere nogle helt konkrete produkter i praktikken,” fortæller hun.

God modtagelse og godt kollegaskab

Ud over de spændende og forskelligartede opgaver oplevede Sif et godt og behageligt kollegaskab.

“Kollegerne og Jakob har taget rigtigt godt imod mig. Jeg er mest bare lidt bange for at have stillet for mange spørgsmål til Jakob. Men han siger jo, at jeg altid må komme med spørgsmål, så det bør jeg måske ikke være så bange for,” siger hun med et lille smil på læben.

Medbestemmelse i opgaver

Inden Sif startede i praktikken, indgik hun og Jakob en kontrakt, hvoraf det fremgik, hvilke typer af opgaver hun skulle løse under praktikken. Det betød, at hun selv havde ret stor indflydelse på, hvad hun skulle arbejde med. Her vægtede hun især formidling højt, da det er en del af historiefaget, som hun nu kunne få mulighed for at lære nærmere at kende.

”Jeg sidder til daglig og laver arkiveringsarbejde for Naturhistorisk Museum, derfor har jeg aldrig rigtigt beskæftiget mig med formidlingsdelen af historie før nu,” siger hun.

Formidlingsopgaverne har primært været at bidrage til events og udstillinger:

”Det har været helt perfekt for mig, da det, når jeg er færdig med studiet, i høj grad er museumsudstillinger og events, som jeg gerne vil arbejde med. Så at jeg har fået muligheden for dette i mit praktikforløb hos ROMU, er virkelig rart,” forklarer hun.

Vanen tro fejrer ROMU, at vi i Danmark løser vores stridigheder med pennen og ordet. I år kan man være med til fejring af Grundlovsdag på Roskilde Museum og i Lejre, hvor Lejre Museum står for et arrangement ved de gamle skibssætninger. Årets taler kommer blandt andet til at handle om at navigere i en verden i forandring.  

Man kan i disse tider knap tænde for fjernsynet eller radioen uden at blive konfronteret med en verden, hvor ufred, konflikter og magtbegær truer det frie valg og demokratiet. Her i Danmark er vi enige om at bruge mere fredelige metoder og kan i år fejre Grundlovens 175-års fødselsdag. Traditionen tro stemmer ROMU i fejringen. I år ved to arrangementer med fællessang og perspektivrige taler, som både priser fortiden og taler ind i nutiden og fremtiden.

Roskilde Museum fylder den stemningsfulde gårdhave med fejring og fællessang, akkompagneret af guitarist og sanger Nikolaj Muldkjær. Det plejer at tiltrække mange mennesker, som kommer for at synge fra højskolesangbogen og høre årets grundlovstale. I år holdes den af rektor for RUC, Hanne Leth Andersen.

”I min grundlovstale vil jeg bl.a. tale om den vigtige rolle skolen, uddannelserne og kulturlivet spiller for demokratiet og den offentlige samtale. Det er afgørende, at vi giver de unge de bedste forudsætninger for at bidrage til en demokratisk samfundsudvikling i en verden, der deler og skaber konflikt så mange steder. De skal kunne navigere i en verden, hvor kunstig intelligens vinder indpas, og man ikke længere altid kan stole på det, man hører eller ser. Det store og helt centrale spørgsmål er: hvordan uddanner – og danner – vi til en fremtid, vi ikke kender, og som byder på udfordringer, hvad enten det drejer sig om den praktiske eller den akademiske vej,” siger Hanne Leth Andersen.

Også ROMU’s direktør, Morten Thomsen Højsgaard, ser uddannelse som en hjørnesten i demokratiet, og at institutioner som RUC fortsat vil være et af vores stærkeste kort på hånden i bestræbelserne for, at vi også om mange år kan fejre demokratiet.

”Det er en stor glæde, at Hanne Leth Andersen har sagt ja til at holde talen. Roskilde er en universitetsby med et levende forskningsmiljø, som RUC er en meget stærk eksponent for. Det er helt utroligt vigtigt, også for demokratiet, at unge mennesker søger viden og uddanner sig. Derfor er det fantastisk, at få en rektor, som repræsenterer den viden, uddannelse og forskning, til at tale for os på demokratiets festdag,” siger Morten Thomsen Højsgaard.

Fortid, nutid og fremtid mødes i Lejre

Lejre Museum fejrer Grundlovsdag ved skibssætningen i Gl. Lejre. Programmet starter kl. 10, hvor der er kaffe og kage til de første halvtreds gæster. Derefter kan man høre Grundlovstalen, som i år holdes af historiker Tobias Mortensen, der er leder af Lejre Bibliotek og Arkiv.

”Det er en stor ære for mig at skulle holde Grundlovstalen – og så lige her i Lejre, som er så vigtig en historisk lokalitet i vores Danmarkshistorie. Det er ingen hemmelighed, at jeg som middelalderhistoriker altid har interesseret mig for den spirende nationalfortælling, hvor Lejre står helt centralt. Så først og fremmest er jeg beæret – men der er også en vis ærefrygt forbundet med opgaven. Det var jo her, at Grundtvig holdt sin tale for 173 år siden, så da kan man virkelig tale om historiens vingesus.”

N.F.S Grundtvig stod i 1851 som taler ved selvsamme skibssætning i Lejre. Grundlovsfesterne blev indledningsvist afholdt her, men flyttede senere til Herthadalen tæt ved Gl. Lejre. Området har altså en lang historisk tradition for politiske folkefester. Og de er vigtigere end nogensinde, fortæller Tobias Mortensen:

”Der er et helt grundlæggende pres på de ting, vi tager for givet, og som Grundloven repræsenterer. Derfor er jeg glad for at være en del af den her tradition med at fejre folkestyret.”

Efter talen er der fællessang ved musiker Niels Muldkjær, og Morten Thomsen Højsgaard håber på vanlig stor tilslutning. I en tid, hvor krige og konflikter rydder sendefladerne, er grundlovsfejringen nemlig en kærkommen påmindelse.

”Vi lever i en tid med store udfordringer, men vi har meget at være glade for herhjemme. Det skal vi huske, også når tonen kan blive en kende skrap. Vi har fredelige valg, vi har både nationalt, regionalt og lokalt demokrati. Og når vi kan samle tusindvis af mennesker til en Grundlovsdags-fejring, er det et klart symbol på bred folkelig opbakning. Det skaber i den grad glæde og optimisme, og det ser jeg meget frem til at være en del af og bidrage til,” siger han.

Både på Roskilde Museum og ved skibssætningerne i Lejre er det gratis at deltage.

Grundlovsfejring på Roskilde Museum:

Program:

12:30-12:45: Udskænkning af kaffe og kage til de første halvtreds deltagere

12:45-13:00: Grundlovstale

13:00-13:30: Fællessang med akkompagnement

Tid, pris og sted

Tid: 5. juni 2024, kl. 12:30-13:30

Pris: Gratis

Sted: Museumsgården, Roskilde Museum, Sankt Ols Stræde 3, 4000 Roskilde

Grundlovsfejring i Lejre:

Program:

10.00: Udskænkning af kaffe og kage til de første halvtreds.

10.15: Grundlovstale ved Tobias Mortensen.

10.30-11.00: Fællessang ved Nikolaj Muldkjær

Tid, pris og sted

Tid: 5. juni 2024, kl. 10.00-11.00

Pris: Gratis

Sted: Skibssætningen i Gl. Lejre. Følg grusstien fra parkeringspladsen ved Lejre Museum, Orehøjvej 4B, 4320 Lejre.

Som traditionen byder, inviterer ROMU, Lejre Museumsforening og det frivillige havehold på Gl. Kongsgaard til en umanerlig hyggelig sæsonåbning fyldt med gamle håndværk, godt til ganen og historiske festligheder.

Søndag d. 2. juni fra kl. 11-16 vil Gl. Kongsgaard i hjertet af Gl. Lejre summe af liv. En række stadeholdere vil denne dag sælge unikke håndværksvarer og demonstrere spændende teknikker såsom plantefarvning, hørproduktion og børstenbinderi.

Dagen er pakket med aktiviteter for både store og små. Børnene kan prøve at støbe deres eget lys, gå på skattejagt eller fordybe sig i knytteværkstedet. De voksne kan prøve kræfter med at slå med le, tage med på guidet tur i huset eller den historiske have, eller blot nyde en velskænket fadøl.

Som altid byder dagen på spillemandsmusik og et lokalhistorisk teaterstykke. Lejre Museumsforening står for salg af lækre flæskestegsssandwich til sultne maver, mens frivillige fra Gl. Kongsgårds havehold vil friste med hjemmebagte kager og varm kaffe.

”Sæsonåbningen er en vidunderlig påmindelse om det stærke fællesskab i Lejre og den store fælles glæde for områdets historie”, fortæller Maja Kvamm fra Lejre Museum. ”I år glæder jeg mig særligt til teaterstykket, der handler om en smugkro, der lå i Gl. Lejre tilbage i 1845.

Gl. Kongsgaard vil holde åbent i sommersæsonen hver torsdag og søndag fra kl. 13:00 til 16:00 i juni, juli og august med gratis adgang til stuehuset og mulighed for at nyde en kop kaffe og en skøn kage i de historiske omgivelser.

Tid, pris og sted
2. juni 2024, kl. 11.00-16.00
Gratis
Gl. Kongsgaard, Orehøjvej 12, 4320 Lejre

Udgravninger af jernaldergravpladsen Stålmosegård ved Vindinge nær Roskilde har været med til at nuancere opfattelsen af periodens begravelsesritualer. Samtidig har de givet forskerne noget nyt at tænke over. Undersøgelserne åbenbarede et grøftesystem på gravpladsen, og sådan et kender man umiddelbart ikke andre steder fra.

Stålmosegård er egentlig navnet på en gård i Vindinge, en lille landsby sydøst for Roskilde. Men siden man i 1970’erne fandt grave fra jernalderen på gårdens jorde, har gården måttet dele navnet med Sjællands største gravplads fra romersk jernalder – en periode, der i grove træk strækker sig fra år 0-400 e.Kr. Omkring 100 grave fra især den sidste del af perioden er med arkæologers mellemkomst gennem tiden dukket op. Det er piblet frem med genstande i gravene som tenvægte, knive og kamme, men også mere kostbare genstande som perler og dragtsmykker.

Sporene efter Vindinges fortid kan man læse om i udgivelsen ’Stålmosegård – En gravplads fra romersk og ældre germansk jernalder’, der netop er udkommet.

”Efterhånden ved vi, at Vindinge har været et vigtigt sted, især efter de seneste års mange nye fund af gravpladser og bopladser. Gravene afspejler et landbrugssamfund. Nogle af dem er særdeles rige og viser, at befolkningen har haft kontakter til de omkringliggende landskaber på Sjælland og måske videre,” fortæller Mette Høj.

Hun har som museumsinspektør ved ROMU været med på flere af udgravningerne og efterfølgende været ansvarlig for udgivelsen. Den er blevet til i samarbejde med en række institutioner og eksperter, som nøje beskriver fundgrupper, udgravningshistorie og arkæologiske fortolkninger af Stålmosegårdgravpladsen.

Nyt syn på gravskikke

I bogen kan man nærstudere de mange fund af blandt andet perler, lerkar og smykker, som er gjort på stedet. Men det er ikke kun de fysiske genstande, der kan fortælle noget om Vindinges spændende fortid. Det kan i høj grad også de arkæologiske tolkninger, som blandt andet handler om jernalderfolkets gravskikke i Vindinge.

”Vi kan se, at flere af gravene har været genåbnet, og at det må være sket forholdsvist kort tid efter, at de er anlagt. Man går meget direkte ned i gravene, specifikt omkring brystregionen på de gravlagte, så man har altså vidst, hvor og hvordan de lå. I nogle grave kan man se, at der er efterladt perler og nåle af guld eller bronze,” fortæller Mette Høj.

Tidligere har man troet, at genåbninger af grave var lig med, at gravrøvere havde været på spil. Men ofte ligger der fortsat kostbare genstande i grave, som har været åbnet. Derfor er man de seneste årtier blevet opmærksom på, at genåbningerne kan have været en del af begravelsesritualer. For hvor vi i dag betragter en begravelse som en engangsforeteelse, kan man godt forestille sig, at det så anderledes ud for 2000 år siden.

”Vi kan se, at man vendte tilbage til gravene. Måske for at tage noget op, som for eksempel knoglemateriale fra den døde. Men det kan også være, at man har hentet noget, der midlertidigt var blevet deponeret ved selve begravelsen. Uanset hvad er det en del af en rituel handling, som endnu ikke fuldt ud kan afkodes. Fænomenet kendes også fra store jyske, nordtyske og polske gravpladser,” siger Mette Høj og tilføjer, at emnet er meget aktuelt i den arkæologiske debat.

Et grøftesystem blandt gravene

Mens en del af ROMU’s forskning er med til at understøtte og nuancere eksisterende tolkninger, har Mette Høj og hendes kollegaer også gjort fund, der har givet anledning til helt nye grublerier. Blandt andet et grøftesystem, der er anlagt på gravpladsen samtidig med gravene, som grøfterne respekterer; de hverken krydser eller på andre måder forstyrrer gravene. Men hvorfor de er anlagt, kan Mette Høj ikke svare entydigt på.

”En mulighed kunne være, at grøfterne inddeler gravpladsen, for eksempel i familieenheder. Grøfterne er ikke ret dybe, og de er fornyet nogle gange. Men vi kan ikke se, om det er grøfterne i sig selv eller de volde, som den overskydende jord kan danne, som har udgjort markeringen. Vi ved det ikke, for grøftesystemet er så vidt vi ved unikt og kendes ikke andre steder fra.”

Samtidig åbenbarede grøfterne en anden type begravelser end de gængse jordfæstegrave.

”Der er fundet brandgrave, hvor de brændte knogler og gravgaver blev deponeret i nogle af markeringsgrøfterne. Og det er ret usædvanligt, for det er ellers jordfæstegrave, der er altdominerende i den her periode på Sjælland. Brandgravene er anlagt i pladsens seneste brugsperiode. En forklaring kunne være, at der er et trosskifte på vej, som indebar, at man nu brændte de døde. Der kan også være en anden mulighed, nemlig at disse grave rummer indgiftede kvinder fra områder, hvor brandgravskikken var fremherskende, og at man tog denne begravelsesskik med sig.”

Viden til glæde for alle

Bogen om Stålmosegård-gravpladsen er første bind i en planlagt trilogi om ’Jernalderens Vindinge’. De næste to udgivelser kommer ligesom den første til at omhandle gravpladser, men i tilgift også to bopladser, som er fundet tæt på Stålmosegård.

”Først og fremmest er det vigtigt for os at komme ud med al det materiale, som vi ligger inde med, så andre kan få mulighed for at arbejde videre med det. Vi er selv dykket ned i det materiale, der ligger fra Nationalmuseets udgravninger i 1970’erne. Blandt andet havde de ikke registreret genopgravninger, men ved at gennemgå gammelt tegningsmateriale og gravebøger, har vi kunnet omtolke en del af gravene som genåbnet,” forklarer Mette Høj.

Hun håber, at oplysningerne fra Vindinge på samme måde kan hjælpe forskere videre med tolkningsprocessen fra andre udgravninger.

Da Sif Hermansen var praktikant hos ROMU, var det både sjovt, lærerigt og så bød det på spændende muligheder for at føre teori ud i praksis.

Sif Hermansen afsluttede sin praktik hos museumsorganisationen ROMU i december 2023. Til hverdag læser hun kulturhistorie på Aarhus Universitet, men hun har tilbragt et semester i Roskilde, som praktikant på Lützhøfts Købmandsgaard, der er et af ROMUs besøgssteder.

Rejsen begyndte lidt ved et tilfælde, da en veninde introducerede hende til ROMU. Det blev en oplevelse, der også indbefattede hendes første besøg i Roskilde, hvor hun kom i kontakt med museumsinspektør Jakob Caspersen, som hun fik et godt indtryk af.

“Jakob lød meget venlig og fortalte, at Lützhøfts Købmandsgård blandt andet formidler historisk håndværk, men også madlavning i forbindelse med den årlige begivenhed ’æbleugen’. Det syntes jeg lød virkeligt spændende,” fortæller hun.

Sif har altid haft en stor interesse for historie: ”Jeg elsker alt med historie: Dokumentarer, podcasts, videospil, historiske film osv.”

Hun besluttede at forlade det jyske for at tage til Roskilde og gøre det til en ekstra oplevelse ved sin praktik:

”Jeg ville gerne ‘lidt væk hjemmefra’ og opleve noget nyt. Og det har været sjovt at komme lidt ud af min comfort zone, lære et nyt sted at kende og få nye bekendtskaber her,” fortæller hun.

At føre teori ud i praksis

Sif har i sin praktik hos ROMU primært været tilknyttet Lützhøfts Købmandsgaard og Håndværksmuseet, og praktikopholdet har ikke alene været sjovt, men også lærerigt.

“Jeg har fået lov til at føre meget teori fra mit studie ud i praksis, i arbejdet med bl.a. æbleugen på Lützhøfts Købmandsgaard og Håndværksmuseet.”

”Man kan måske sammenligne det lidt med en håndværksmæssig uddannelse. Du går fra en idé til rent faktisk at føre den ud i praksis, og så kan du tilmed se slutproduktet. Ofte i meget metodiske og teoretiske uddannelser, bliver praksissen glemt. Så at få lov til at udføre den fulde proces her i praktikken har været meget givende.”

Friheden til at anvende teori i praksis og til at stå for mange forskellige typer af opgaver, var spændende, men også en smule skræmmende.

“For det er frihed under ansvar, i højere grad end på studiet. Jeg skal jo aflevere nogle helt konkrete produkter i praktikken,” fortæller hun.

God modtagelse og godt kollegaskab

Ud over de spændende og forskelligartede opgaver oplevede Sif et godt og behageligt kollegaskab.

“Kollegerne og Jakob har taget rigtigt godt imod mig. Jeg er mest bare lidt bange for at have stillet for mange spørgsmål til Jakob. Men han siger jo, at jeg altid må komme med spørgsmål, så det bør jeg måske ikke være så bange for,” siger hun med et lille smil på læben.

Medbestemmelse i opgaver

Inden Sif startede i praktikken, indgik hun og Jakob en kontrakt, hvoraf det fremgik, hvilke typer af opgaver hun skulle løse under praktikken. Det betød, at hun selv havde ret stor indflydelse på, hvad hun skulle arbejde med. Her vægtede hun især formidling højt, da det er en del af historiefaget, som hun nu kunne få mulighed for at lære nærmere at kende.

”Jeg sidder til daglig og laver arkiveringsarbejde for Naturhistorisk Museum, derfor har jeg aldrig rigtigt beskæftiget mig med formidlingsdelen af historie før nu,” siger hun.

Formidlingsopgaverne har primært været at bidrage til events og udstillinger:

”Det har været helt perfekt for mig, da det, når jeg er færdig med studiet, i høj grad er museumsudstillinger og events, som jeg gerne vil arbejde med. Så at jeg har fået muligheden for dette i mit praktikforløb hos ROMU, er virkelig rart,” forklarer hun.