ARKIV

Rockmuseum artikler

6 GODE GRUNDE …

6 GODE GRUNDE …

… til at zoome ind på Gasolin’

Med sange som “Kvinde min” og “Masser af succes” fik rockbandet Gasolin’ fat i det helt store publikum. Som optakt til ny særudstilling på RAGNAROCK kommer her seks grunde til stadig at lade sig tanke op til tonerne fra Wili, Søren, Franz og Kim.

læs mere
ROSKILDE FESTIVAL PÅ MUSEUM

ROSKILDE FESTIVAL PÅ MUSEUM

Når tusindevis af mennesker i denne uge fylder dyrskuepladsen i Roskilde og befolker et campingområde på størrelse med 300 fodboldbaner, så er RAGNAROCK- museet for pop, rock og ungdomskultur også at finde.

læs mere
X
post-8365

Hop ombord i ny spotudstilling om Danmarks første jernbane

BEGIVENHED

Hop ombord i ny spotudstilling om Danmarks første jernbane

Af: Christine Christiansen

02.02.2024

Roskildes stationsbygning er landets ældste og står der endnu. Hele foråret kan den også opleves som del af en model på Roskilde Museum. Spotudstillingen om det nuværende Danmarks første togtur kan opleves fra den 17. februar. Foto: Kristian Grøndahl

Jernbanens indtog herhjemme revolutionerede folks opfattelse af tid, tempo og afstand. I Roskilde Museums nye spotudstilling mærker du suset fra lokomotivet Odins jomfrutur på den første jernbanestrækning i det nuværende Danmark. Christian 8. indviede strækningen mellem København og Roskilde i 1847.

En banebrydende begivenhed. Sådan karakteriserer museumsinspektør ved Roskilde Museum, Dorthe Godsk Larsen jomfruturen med lokomotivet Odin på den første jernbanestrækning i det nuværende Danmark, mellem København og Roskilde. I den nye spotudstilling, der kan opleves på Roskilde Museum fra den 17. februar, kommer gæsterne med tilbage til den første togtur i 1847.

”Den nye måde at transportere sig på ændrede totalt folks opfattelse af afstand, fart og tid. Pludselig kunne man rejse længere i et højere tempo,” betoner Dorthe Godsk Larsen.

Kongen havde skepsis i maven

Den 26. juni 1847 indviede Christian 8. banen ved at køre med toget fra København til Roskilde.

”Begivenheden blev fejret med festivitas,” gengiver Dorthe Godsk Larsen og føjer en spøjs krølle til historien:

”En karet ventede på kongen i Roskilde og kørte ham retur til København. Det siger en del om den skepsis, han og mange andre mødte toget med.”

Jernbanen præger alt

Inspiration til udstillingen har Dorthe Godsk Larsen fået fra bogen ’Danmark set fra en togkupe’, som professor i litteraturvidenskab og moderne kultur ved Københavns Universitet, Martin Zerlang, udgav i 2023.

”Han skildrer hvordan jernbanen har sat sit præg på alt: økonomi, politik, kunst, litteratur, musik og sprog i det moderne Danmark. Det interessante er, at oplevelsen på mange måder var den samme i 1800-tallet som i dag: Du løser en billet. Du sidder i en vogn tæt på andre passagerer. Du kigger ud ad vinduet og kan føle, du ser en film, når landskaberne flyver forbi,” beskriver museumsinspektøren.

Toget knytter os sammen

Samtidig er toget et transportmiddel, vi alle kan relatere til:

”Små børn lærer at sige ’futtog’ som noget af det første, og voksne kan sidde på gulvet i timevis og bygge avancerede modeljernbaner. Alle har prøvet at køre med et tog; alle har en erindring om den rejseform. Netop det oplevede perspektiv formidler vi i udstillingen,” siger Dorthe Godsk Larsen.

Se H.C. Andersens kuffert

I sine dagbøger har digteren H.C. Andersen sat maleriske ord på sine togrejser i ind- og udland. Lokomotivet kaldte han for en ’dampdrage’. På én gang følte forfatteren fryd og nervøsitet, ja nærmest en form for kontroltab, når han satte sig ind i et tog.

”Den fornemmelse, H.C. Andersen udtrykker, er et vigtigt tidsbillede,” siger Dorthe Godsk Larsen og fremhæver en særlig genstand på spotudstillingen:

”Det er en kuffert, som efter sigende har været med H.C. Andersen ude at rejse.”

Roskildes stationsbygning spiller med

Roskildes stationsbygning spiller en væsentlig rolle på spotudstillingen.

”Den er landets ældste og står her stadigvæk. Så hele fortællingen om det nuværende Danmarks første jernbane er en vigtig del af Roskildes historie,” pointerer Dorthe Godsk Larsen.

 

Arrangementer for børn og voksne i forbindelse med spotudstillingen

Foredrag danner optakt

Som optakt til åbningen af spotudstillingen ’Da toget kom til Roskilde’ holder professor i litteraturvidenskab og moderne kultur ved Københavns Universitet, Martin Zerlang, tirsdag den 6. februar kl. 19.00 – 21.00 foredraget ’Danmark set fra en togkupe’ – baseret på sin bog af samme titel. Foredraget finder sted på Roskilde Museum.

Billetter kan købes her.

Vinterferieaktiviteter for børn i togets tegn

I skolernes vinterferie i uge 8 krydres spotudstillingen på Roskilde Museum med toglege og -aktiviteter for børn.

Tirsdag, onsdag og torsdag i uge 8 er der fortællinger om Danmarks første tog og andre toghistorier. Det sker kl. 12 og kl. 13 (hver session varer ca. 30 minutter).

Børn gratis/ voksne 60 kr.

Spotudstillingen er for hele familien, mens aktiviteterne henvender sig primært til børn i alderen 6-10 år og deres voksne.

Læs mere her.

 

 

Derfor siger vi ”første jernbanestrækning i det nuværende Danmark”

Allerede få år før jernbanestrækningen mellem København og Roskilde blev indviet, åbnede i 1844 en jernbanestrækning mellem Altona og Kiel. Denne sydlige strækning indgik dengang som en del af det danske rige.

 

Spotudstilling løber frem til forsommeren

Spotudstillingen om det nuværende Danmarks første togstrækning, der løb fra København til Roskilde, kan ses på Roskilde Museum fra 17. februar frem til juni 2024.

 

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV 
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I DIN INDBAKKE

post-6205

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

BEGIVENHED

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

26.05.2023

Et historisk teaterstykke udspiller sig på gårdspladsen et par gange i løbet af dagen, når Gl. Kongsgård fejrer begyndelsen på en ny sæson. Foto: ROMU

Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.

Gamle håndværk får et særligt fokus ved årets åbning. Her kan gæsterne opleve boder med salg af håndværksvarer og demonstration af b.la. plantefarvning, pilefletning, hørproduktion, båndvævning og produktion af strådyr.

”Der vil også være mulighed for at prøve kræfter med at slå med le og støbe sit eget lys. Så børnene kan få sig en sjov dag med gamle lege, og alle kan prøve lykken i en omgang hønsebingo. Det plejer at være ganske underholdende!” fortæller Maja Kvamm, der arbejder på Lejre Museum.

Gl. Kongsgaard er en fæstegård fra 1700-tallet, der ligger i hjertet af Gl. Lejre. Gårdens frivillige havehold, der hele sommeren holder gården åben med salg af kaffe og kage, vil vise rundt i den gamle gård med de smukke møbler og fortælle om den historiske have, som står med originale planter fra 1800-tallet. Hele dagen akkompagneres af lystig spillemandsmusik og et par gange vil et historisk teaterstykke udspille sig på gårdspladsen.

Lejre Museumsforening står for salg af sandwich, mens Gl. Kongsgårds frivillige sælger lækre kager og kaffe med på-tår.

Tag en dag ud af kalenderen og kom til en hyggelig sommerdag i Gl. Lejre.

”Vi glæder os alle sammen til at tage imod nye som gamle gæster til årets hyggelige sæsonåbning, og vi håber at gæsterne har lyst til at komme igen henover sommeren”, fortæller Else Kristiansen og Vivian Møller, der begge er medlemmer af det frivillige havehold.

Gl. Kongsgaard holder i sommersæsonen åbent torsdage og søndage kl. 13-16 i juni, juli og august med gratis adgang til det smukke stuehus og salg af kaffe og kage.

Tid, pris og sted

4. juni 2023, kl. 11:00-16:00

Gratis

Gl. Kongsgård, Orehøjvej 12, 4320 Lejre

OBS. Vær opmærksom på, at renoveringen af broen over Holbækmotorvejen (dvs. på Orehøjvej ved Gevninge) kan have betydning for din rute til Gl. Kongsgaard.

Vild med sagnkonger, vikinger og jernalderarkæologi? Skal du være med til at få Lejre tilbage i danmarkshistorien?
Så skal du tilmelde dig Lejre Museums nyhedsbrev, hvor du månedligt vil modtage artikler, nyheder og spændende historier.

FLERE NYHEDER OG ARTIKLER FRA LEJRE MUSEUM

Grundlovsdag på Lejre Museum

Grundlovsdag på Lejre Museum

På Grundlovsdag den 5. juni inviterer Roskilde Museum til hyggeligt samvær og fællessang, hvor vi med historiefortællinger og nærværet til Roskilde by omfavner grundloven gennem tale fra ROMUs direktør Morten Thomsen Højsgaard og musik akkompagneret af Line Rosenlund.

læs mere
LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

Ved du, hvor Harald Hildetand eftersigende er begravet? Eller kender du historien om gudinden Nerthus i Herthadalen? Lejreområdets naturskønne landskab er sprængfyldt med fascinerende historier – og hele sommeren kan du høre nogen af dem, når Lejre Museum i samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske forening og lokale lodsejere inviterer på gratis historiske vandreture i lejreområdet.

læs mere
[{ _i=”0″ _address=”4.0.0.0″ /]

post-18915

Fra Radio Luxemburg til TikTok: Ny spotudstilling lukker den musikalske generationskløft mellem unge og deres forældre

BEGIVENHED

Fra Radio Luxembourg til TikTok: Ny spotudstilling lukker den musikalske generationskløft mellem unge og deres forældre

15.01.2024

Af Lene Steinbeck

Musik har altid været en stor del af unges identitetsdannelse. Uanset, om vi har lyttet til plader, streamet musikken eller mødt den på TikTok, så er der mange fællestræk, som kendetegner vores møde med ny musik på tværs af tid. Sammen med en 8. klasse har RAGNAROCK undersøgt, hvordan unges musikvaner har ændret sig gennem tiden – og hvordan de på mange måder stadig er de samme.

Unges musik har alle dage været en torn i øjet på deres forældre. I spotudstillingen LYT. LIKE. DEL. undersøger Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK, unges lyttekultur. For hvordan opdager unge musik i en verden, hvor teknologi og platforme er i konstant forandring? Måske er de slet ikke så forskellige fra deres forældre og bedsteforældre. Måske ville Beatles også have været kæmpestore på TikTok.

Engang var det radioen og musikblade, der var katalysatorer for ny musik, og som kunne afgøre unge kunstneres skæbner. I dag slås algoritmer på alle platforme om vores opmærksomhed – også når det kommer til musik. Hvordan opdager man ny musik og bliver en del af et musikalsk fællesskab, når mulighederne nærmest er uendelige?

Det sætter hele Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK, fokus på i udstillingen LYT. LIKE. DEL., som åbner for publikum den 19. januar. I et sanseligt og levende generationsmøde med video, lyd og billeder kan de besøgende fortabe sig i fortællinger om musikalsk nysgerrighed og fællesskab og gå på opdagelse i hitlister, fanmerch og musikafspillere. Alt sammen i et tidsspænd fra dengang unge fik deres musikfix fra Radio Luxembourg til i dag, hvor TikTok er en uundgåelig del af musikformidlingen.

”Vi ville gerne undersøge, hvordan unge opdager og bruger musik i dag, så den viden har vi indsamlet og integreret som en del af udstillingen. Det har vi koblet med et historisk lag, hvor vi ser på tidligere generationer af unge – hvilke medier de brugte, hvordan de fik musiknyheder og hvordan de brugte musikken,” fortæller Tine Moberg, der er projektleder på RAGNAROCK.

Fællesskabet er stadig afgørende

Selv om TikTok i høj grad har overtaget den musikalske førertrøje fra Radio Luxembourg, er de bagvedliggende mekanismer slet ikke så anderledes. Som en del af udstillingen har museet indsamlet personlige genstande, som for unge i dag repræsenterer deres forhold til musikken. Og ting som koncertbilletter, festivalprogrammer, autografer og pit-armbånd peger i høj grad på en fankultur, som flere generationer kan spejle sig i.

”I vores samlinger har vi mange lignende genstande, hvor principperne bag – trods tidsforskellen – jo er det samme som i dag. Det handler om at opdage musikken i fællesskab, det handler om musikken som samlingspunkt, og det handler om personlige anbefalinger. Selvom medierne og teknologien har ændret sig, er de unge generationer i dag faktisk ikke så meget anderledes end de foregående,” forklarer Tine Moberg og tilføjer:

”Hovedrysten over de unges vaner og medieforbrug er slet ikke et nyt fænomen – tværtimod.”

En bouillonterning af identitetsskabelse

Udstillingen er en del af projektet Museumshackerne, et samarbejde mellem RAGNAROCK og kulturhuset INSP. Projektet er støttet af Slots- og Kulturstyrelsen, og formålet er at gøre rockmuseet mere relevant for dem, som RAGNAROCK i høj grad handler om: de unge.

”Godt nok er vi et kulturhistorisk museum, som i mange henseender kigger bagud. Men for at være relevante og fremadrettede skal vi også kigge ind i fremtiden og se på, hvordan tingene udvikler sig. Det er fortiden, der møder nutiden og peger ind i fremtiden,” siger Isabella No’omi Fuglø, publikumsansvarlig hos museumskoncernen ROMU.

Derfor har museet i løbet af efteråret afholdt fem workshops med en 8. klasse fra Østervangskolen i Roskilde. Elevernes tanker og ideer er i samarbejde med RAGNAROCK’s garvede udstillingsfolk blevet omsat til LYT. LIKE. DEL, som kan ses frem til efteråret.

”Normalt er vi selv eksperter på ungdomskulturen og på rock- og pophistorien, men her låner vi nogle andre ind og får viden ud af dem. Vi er gået på opdagelse sammen med de unge og har sammen med dem indsamlet ny viden, som vi kan sætte i perspektiv og ind i en kulturhistorisk kontekst.”

Hun kalder udstillingen et generationsmøde, som – selv om den er lavet i samarbejde med unge – i høj grad taler bredere end blot til dem, der har en profil på TikTok.

”Teenagere som fænomen er jo en bouillonterning af identitetsskabelse. De har alle dage været kendetegnet af, at det er her, det nye og de skelsættende forandringer begynder. Så selvom fokus er på de unge, repræsenterer de noget, vi alle tapper ind i. Vi har flere gange snakket om i den her proces, at hvis det havde været en mulighed dengang, ville Beatles have været kæmpestore på TikTok.” slutter Isabella No’omi Fuglø.

LYT. LIKE. DEL. kan opleves på Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK, fra 19. januar.

’Museumshackerne’ er et samarbejde mellem Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK, og kulturhuset INSP.

Initiativet er målrettet unge mellem 14 og 29, og formålet er at engagere dem i udstillingerne, så de kan spejle sig selv i det, man kan opleve på RAGNAROCK.

Det toårige projekt er støttet af Slots- og Kulturstyrelsen.

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.

Grundlovsdag på Lejre Museum

Grundlovsdag på Lejre Museum

På Grundlovsdag den 5. juni inviterer Roskilde Museum til hyggeligt samvær og fællessang, hvor vi med historiefortællinger og nærværet til Roskilde by omfavner grundloven gennem tale fra ROMUs direktør Morten Thomsen Højsgaard og musik akkompagneret af Line Rosenlund.

LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

Ved du, hvor Harald Hildetand eftersigende er begravet? Eller kender du historien om gudinden Nerthus i Herthadalen? Lejreområdets naturskønne landskab er sprængfyldt med fascinerende historier – og hele sommeren kan du høre nogen af dem, når Lejre Museum i samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske forening og lokale lodsejere inviterer på gratis historiske vandreture i lejreområdet.

Magisk vinterferie på Lejre Museum

Magisk vinterferie på Lejre Museum

Hele familien kan opleve vølvernes forunderlige og magiske verden, når Lejre Museum inviterer til en kombineret rundvisning og kreativt værksted i vinterferien.

Hvem var… runeristerne?

Hvem var… runeristerne?

Hvem var menneskene der levede, da Lejre var et kongesæde? Sådan spørger Lejre Museum i en foredragsrække, der løber i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.
Den internationalt anerkendte runolog og ph.d., Lisbeth Imer fra Nationalmuseet, var første foredragsholder, og hendes arbejde med runeindskrifter skulle give svar på spørgsmålet ”Hvem var runeristerne?”

Foredragsrække kaster lys på menneskene i Lejres storhedstid

Foredragsrække kaster lys på menneskene i Lejres storhedstid

Hvem var menneskene, der levede, da Lejre var et kongesæde? Spørgsmålet vil blive undersøgt i ny foredragsrække på Lejre Museum i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.

Planterester vidner om oldtidsmenneskers livstil

Planterester vidner om oldtidsmenneskers livstil

Torsdag den 8. december byder Lejre Museum, i samarbejde med Lejre Museumsforening, velkommen til foredrag med arkæobotaniker Sabine Karg om brug af planter som råstof gennem historien.

Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Det angelsaksiske kvad om helten Beowulfs strabadser er kendt i hele verden. Det inspirerede Tolkien til Ringenes Herre og Hobbitten, og har stået på pensumlisten for mange engelske skolebørn gennem generationer. Herhjemme er det derimod næsten ukendt. Og det er egentlig mærkeligt. For selv om kvadet ikke konkret kan fortælle om livet i vikingetidens Lejre, så knytter det sig tæt til stedet – og rummer nøglen til en forståelse af Lejre som et mystisk og sagnomspundet sted.

Hugin og Munin indtager Lejre Museum

Hugin og Munin indtager Lejre Museum

I efterårsferien zoomer Lejre Museum ind på Odin – og ikke mindst hans to flyvende informanter, ravnene Hugin og Munin. Der vil være ravneaktiviteter for store og små, en ravneekspert og missioner, der skal løses. Så puds fjerene og tag familien med til Lejre i uge 42.

post-7677

6 GODE GRUNDE …

BEGIVENHED

6 gode grunde til at zoome ind på Gasolin’

 

Med sange som “Kvinde min”, “Masser af succes” og “Hvad gør vi nu, lille du?” fik rockbandet Gasolin’, der blev stiftet for 50 år siden, fat i det helt store publikum. Som optakt til ny særudstilling på RAGNAROCK kommer her seks grunde til stadig at lade sig tanke op til tonerne fra Wili, Søren, Franz og Kim.

Af: Morten Thomsen Højsgaard

Gasolin’ med guitarist Franz Beckerlee, forsanger Kim Larsen, bassist Wili Jönsson og trommeslager Søren Berlev voksede på små ti år fra den ukendte undergrund i 1969 til de største musikscener i Norden. Nu gør museum RAGNAROCK det muligt at opleve og forstå rockbandets historie og betydning i ny særudstilling. – Foto: Peder Bundgaard.

Gasolin’ kommer af det amerikanske ord for benzin. Da rockbandet blev stiftet for 50 år siden, skulle navnet signalere energi, noget med at blive tanket op.

Og selvom der skulle gå nogle år, før gruppens musik for alvor kom til at slå gnister og tænde flammer af begejstring hos tusinder og atter tusinder af fans, ja, så kom succesen i den grad i hus op igennem 1970’erne.

Danmarks største rockband er Gasolin’ blev kaldt. Men hvorfor egentlig? Og hvorfor bruge tid på dem i en tid, hvor de fleste trods alt taler om noget andet fra Trump over Brexit til klimaforandringer og integration.

1. Musikken fra Gasolin’ lever i den grad stadig
Gasolin’ var ikke bare børn af deres tid i 1970’erne. Deres musik havde en kvalitet, som rakte ud over tiden og pegede frem.

Rockbandet er for længst kommet i Højskolesangbogen med “Masser af succes”. Folk kan stadig skråle med på “Kvinde min”, der er blevet kåret som Danmarks bedste kærlighedssang. “Rabalderstræde” er blevet til et begreb, der signalerer musikalsk saft og kraft.

LP’er og CD’er er i dag blevet afløst af digitale tjenester som Spotify og YouTube, men lytningerne af numre fra Gasolin’ kan stadig tælles i millioner. Gasolin’ havde og har gennemslagskraft. Deres musik bliver ved med at ramme hjerterne hos familien Danmark. Og det er ikke uden grund.

Medlemmerne af Gasolin’ var simpelthen dygtige musikere, de var inspirerede, de var ambitiøse, de gjorde hinanden bedre, de lod sig ikke kyse. Folk kunne let både danse og synge med dem, alligevel blev det hverken kedeligt, ensformigt eller trivielt.

Og dermed skabte Gasolin’ noget overraskende stort, som stadig står med frihed, energi og attitude.

 Gasolin’ forsøgte at slå igennem i USA, men blev først og fremmest en nordisk succes. – Foto: Peder Bundgaard.

2. Teksterne skildrer livet så let og så dybt på én gang
“Jeg kom til verden på femte sal. Min far var tosset. Min mor var normal”, synger forsanger Kim Larsen i sangen “Hvad gør vi nu, lille du?”. Det er så enkelt, at det nærmest er banalt. Men samtidig er det så rammende og så realistisk, at det nærmest gør ondt.

“Men om natten, når lyset brænder ud, så er du ene, åh så ene”, lyder det i sangen “Masser af succes”. Stilsikkert og genkendeligt viser denne klassiker af en rocksang bagsiden af medaljen ved at være berømt. Alle mennesker kan føle angsten for at blive forladt, at være ensom, at stå udenfor.

“Jeg så en kvinde, der løb efter sin mand. Hun havde så skønne øjne. Hun råbte: “Hey, du har stjålet mit liv”, svider det i sangen “Langebro”. Med få og helt ligefremme ord skaber Gasolin’ her både en scene, en handling og et persondrama, der kunne være en roman værdig. Det er mesterligt.

At teksterne således på én gang er let tilgængelige og samtidig dybe i deres gengivelse af livet, ja, det er endnu en grund til at tage med på rejsen med Gasolin’. Få andre har til den brede befolkning så gennemtrængende kunnet indfange ungdommens sårbarhed, længslen efter at høre til, jalousiens og kærlighedens vilde veje.

“Så kom med mig, hvis du tør”.

3. Gasolin’ viser værdien af gruppearbejde
Efter en bølge af fremgang og vækst i 1960’erne kom 1970’erne som det store årti med fællesskab i fokus. Kollektiver vandt frem som boligform. Fredsbevægelse, kvindebevægelse, arbejderbevægelse lagde vægt på gruppefællesskabet.

RUC blev skabt i 1972 med projekt- og gruppearbejde som bærende idé.

Gasolin’ fandt sammen på Christianshavn i den slumstormede ejendom Sofiegården, hvor der var en stor følelse af samhørighed mellem beboerne. Og rockbandet gjorde en dyd ud af netop at være en gruppe. Der var ingen officiel leder. Indtjeningen blev delt lige. Musikken blev skabt i et fællesskab, selvom der var store spændinger undervejs især mellem forsanger Kim Larsen og guitarist Franz Beckerlee.

Så længe gruppen holdt sammen, viste den sig som en uhyre produktiv, effektiv og stærk enhed, der både kunne komponere, fyre den af på scenen og indspille i flok.

Dermed adskiller Gasolin’ sig markant fra mange musikformater af i dag. Nu fylder computere og teknologi og konceptmagere meget mere. Den enkeltstående stjerne med X Factor skal skille sig ud på et sekund på sociale medier. Det gør det meget svært for grupper at blive sammen og at fastholde en original musikalsk linje og identitet i næsten 10 år.

Men verden kunne godt bruge flere velfungerende og originale musikalske gruppearbejder, som Gasolin’ leverede fra 1969 – 1978. Som svenske ABBA også var et eksempel på fra 1972 – 1982. Eller som britiske Beatles fra 1960 – 1970 for den sags skyld.

4. Gasolin’ illustrerer noget særligt nordisk
En af de store drømme, som Gasolin’ aldrig fik indfriet, var at slå igennem i USA. De hentede masser af inspiration fra amerikanske og britiske musikere. Men succesen hos masserne var og blev nordisk, ikke alene dansk.

Gasolin’ solgte rigtig godt både i Norge og i Sverige. Til koncerter kaldte Kim Larsen gerne gruppens bassist Wili Jønsson for “halvsvenskeren”. Den sidste koncert, Gasolin’ gav, fandt sted i Malmø i 1978. Et opsamlings-album, der udkom 40 år efter rockbandets start, strøg op i Sverige som nummer et på albumhitlisten og fik en guldplade i 2009.

Det nordiske islæt, som har holdt sig levende i så mange år, er værd at notere. Tonesproget, melodierne, teksterne rammer rent i forhold til en skandinavisk fællesmængde af kultur.

At bruge tid på at lytte til og forstå Gasolin’ er dermed også en genvej til at forstå, hvordan det nordiske skiller sig ud som noget særligt fra det amerikanske og det britiske, der ellers har fyldt og fylder så meget.

“This is my life” er således nok skrevet på engelsk, men følelserne og opbakningen er på sin helt egen måde alligevel mest dansk, norsk og svensk.

 Kim Larsen var forsanger i Gasolin’. – Foto: Peder Bundgaard.

5. Gasolin’ viser, hvad unge med en drøm er i stand til
Hvornår er man på toppen af tilværelsen?

Miljøforkæmper Greta Thunberg har skrevet sig ind i historien, inden hun er blevet 20. Rapperen Natasja døde desværre allerede, da hun var 32 år, alligevel er hendes nummer ”Gi’ mig Danmark tilbage” blevet en klassiker på den danske musikscene.

Da Gasolin’ fandt sammen, var alle medlemmer af bandet under 30. Gruppen skabte deres vigtige bidrag til toppen af musik- og kulturlivet, mens de endnu var unge og på vej og havde de allerstørste drømme og håb og ambitioner for fremtiden.

Og det er typisk: Rock- og popmusikken er fyldt med unge kometer. Den nye musik fanger hurtigt de nye signaler i tidsånden. Og ungdomskulturen sender vibrationer tilbage til samfundet, som har kraft til at forandre og at påvirke.

Den succes og gennemslagskraft, som Gasolin’ kom til at få, viser, hvad unge er i stand til, når de har et mål, en ambition og en vilje.

“Men så en dag gik jeg op til ministeren og sagde: Du der, få lige fødderne ned og ta´ hatten af. Mand, kan du ikke se at det hele er ved at gå fuldstændig agurk? Så hva´ gør vi nu, din gamle skurk?”, lød det fra Gasolin’.

“Men han grinte bare og sagde: Dig, du ka´ sgu gå fanden i vold. Så det gør vi nu, lille du…”, fortsætter sangen.

Det ulmer af oprør og ung tro på en bedre og anderledes verden. Gasolin’ forstod dog samtidig at vægte ordene, så det hele ikke endte i revolution, men i dans og fest og livsglæde, som rigtig mange kunne føle sig hjemme i.

“Og går du tomgang. I en lukket ring. Og er du blevet. Til ingenting”, spørger Gasolin’ i Sirenesangen og svarer selv med opfordringen:

“Så kom og dans natten lang”.

Selvom verden endnu ikke havde set noget til Facebook, fundamentalistisk terror eller klimakatastrofer, som vi gør det i dag, så var der masser at kæmpe for og imod i 1970’ernes samfund. Det gjorde de unge i og omkring Gasolin’, men på en måde, hvor kloden også bare kunne dreje stille rundt og livet kunne gå sin gang med sin nikken, hvisken, summen, varme og charme.

Gasolin’ ville frem i verden og forstod at aflæse strømningerne i deres stadig større publikum.

Alt dette førte samlet set Gasolin’ frem som de store vindere, der trak masserne til sig, solgte plader og blev et af samtidens hotte samtaleemner.

6. Og nu kan gasserne opleves på en ny måde sammen med andre
I 2019 er det så 50 år siden, denne unikke og populære gruppe kom til verden. Museet RAGNAROCK, som dækker dansk rock, pop og ungdomskultur, benytter anledningen til at åbne en sær-udstilling, hvor man kan blive tanket op med viden om Gasolin’.

På udstillingen bliver historien om Gasolin fortalt gennem otte af Gasolin’s sange – fra bandets begyndelse til opbruddet. Der er der genstande fra koncerterne. Der er førsteudgaver af albums og singler og originale skitser til de mange covers. Der er fan-breve. Der er mulighed for at synge med og lave sin egen udgave af “Kvinde min”. Besøgende kan selv lege med Gasolin’s tekster. Over halvdelen af museet er i forbindelse med særudstillingen, der markerer 50-året for dannelsen af Gasolin’, blevet transformeret til det nye univers af viden om gruppen.

Udstillingen og aktualiteten er endnu en grund til at zoome ind på Gasolin’ på en ny måde sammen med andre. For der er så meget i tiden, der er blevet til en individuel oplevelse. Man hører musik for sig selv med høretelefoner på. Man lytter til en bog i toget. Man ser tv hver for sig. Man tolker verdens mere eller mindre skæve gang i små lukkede ekkokamre. 

Men på museet, der årligt har omkring 80.000 gæster inden for dørene, er man i selskab med andre. På RAGNAROCK oplever man musik og opdager noget nyt om musik som kulturarv i et fællesskab. Det ligner mere en koncertoplevelse end en streaming-tjeneste. Særudstillingen er både for dig og dine venner.

Og det hele er dermed i fin tråd med den tid og det miljø og den tankegang, Gasolin’ udsprang af med fokus på fællesskab, sammenhold i en gruppe og kollektive bevægelser.

“Så kom”, som Gasolin’ sang. Hvis du tør.

SÅ KOM MED MIG!
Særudstillingen om Gasolin’ 1969 – 1978 kan opleves fra den 13. september til den 31. juli 2020 på RAGNAROCK – museet for rock, pop og ungdomskultur.

Læs mere om særudstillingen her

MUSEUM RAGNAROCK
Meget symbolsk ligger RAGNAROCK – museet for rock, pop og ungdomskultur på Rabalderstræde i den kreative og nye bydel Musicon i Roskilde, ganske få minutters gang fra den dyrskueplads, som siden 1971 har lagt græs til Roskilde Festival. RAGNAROCK dækker populærmusikken som kulturarv i Danmark fra 1950’erne til i dag. Museet, som er en del af museumskoncernen ROMU, er af National Geographic blevet kåret som et af verdens 15 bedste inden for sin genre.

Læs mere om RAGNAROCK her 

Morten Thomsen Højsgaard

Morten Thomsen Højsgaard

Museumsdirektør

Morten Thomsen Højsgaard er museumsdirektør ved ROMU og ph.d. fra Københavns Universitet. 

OM ROMU

ROMU udspringer af Roskilde Museum, der blev etableret i 1929. I dag har ROMU 10 museer i Roskilde, Lejre og Frederikssund Kommuner. ROMU ønsker at være en markant aktør i kulturlivet og ROMU har ambition om at aktualisere viden om kulturarv og at gøre denne relevant og vedkommende.

ROMU er et af 10 museer, der på landsplan er udpeget af Slots- og Kulturstyrelsen til at varetage tilsynet med landets fredede fortidsminder. Museet forestår tilsynet i det centrale og vestlige Sjælland.

post-7272

ROSKILDE FESTIVAL PÅ MUSEUM

BEGIVENHED

Nyhed

Når tusindevis af mennesker i denne uge fylder dyrskuepladsen i Roskilde og befolker et campingområde på størrelse med 300 fodboldbaner, så er RAGNAROCK- museet for pop, rock og ungdomskultur også at finde.

I 2020 afvikles den 50. Roskilde Festival og det markeres blandt andet med en udstilling på museet, og det er som en del af det forberedende arbejde, at museet under festivalen møder festivaldeltager til en snak om de at være på Roskilde”.

Roskilde Festival er ikke bare en musikfestival. Det er et stort, innovativt fælleskab, som gennem snart 50 år er vokset til en af de mest markante kulturelle fænomener i Danmark. Ikke kun er det en musikkulturel begivenhed, men det er i høj grad en ramme for generationer af unge, som år efter år finder et sted at samles og udtrykke sig” –

Vi er nysgerrig på, hvad det er man oplever som festivalgæst og hvorfor man vælger Roskilde. Men vi er ikke kun interesseret i de betalende gæster. Roskilde er i høj grad kendt for at være drevet af et enormt stort antal frivillige – flere end 30.000 mennesker – og vi mener, at det frivillige engagement, sammen med Roskilde Fondens sociale profil har stor betydning for at Festivalen stadig er så stor en succes og er så stærkt et brand. Den historie vil vi gerne blive klogere på og fortælle museets gæster, når udstillingen åbner i efteråret 2020. – fortælle museet vicedirektør Iben Bækkelund Jagd.

I 2017 overtog museet festivalens egen samling af materialer, som var blevet indsamlet siden 1970’erne. Den indeholder gamle armbånd, klistermærker, aviser, postkort, t-shirts, instrukser for frivillige og meget, meget mere. En stor den af tingene er nu blevet en del af museets samling, og kommer med på udstillingen, men i den kommende tid vil RAGNAROCK indsamle både historier og ting, som kan fortælle den brede fortælling om festivallen.

”Vi er interesseret i udstyr fra campingområdet, ting, der knytter sig til det at være frivillig – eller ting, som fortæller de mange lokale foreningers tilknytning til festivalen” uddyber Iben Bækkelund Jagd og fortsætter ”Mens festivalen står på vil vi både interviewe deltagerne, men vi vil også bevæge os rundt på campingområdet og på festivalpladsen og se om der er ting, der kan udtrykke festivaloplevelse på en stærk måde. Og så vil vi, når festivalen er slut, se om det kan blive en del af samlingen”.

Museets arbejde med Roskilde Festival som kulturarv kommer til at strække sig over de kommende år.

Skrevet af:

Iben Bækkelund Jagd

Vicedirektør og leder af Kulturarvsafdelingen, ROMU


post-49

Arkæologi

ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

post-49

Vores viden

I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.