Tina kan ikke vente, til gæsterne må komme igen
Af Lene Steinbeck
22.02.21
Tina Sundling har brugt tiden uden gæster fornuftigt. Men nu trænger ønsket om hverdag og kontakt med både nye og tilbagevendende kunder sig efterhånden på, og hun ser frem til den dag, hvor hun igen må byde hjerteligt velkommen på Roskilde Museum. Foto: Lene Steinbeck
I museumsbutikken på Roskilde Museum prøver butiksansvarlig Tina Sundling at holde hænderne beskæftiget og humøret oppe, mens museet må holde lukket. Men det er svært, når det vigtigste mangler: Den daglige, livgivende kontakt med museets gæster.
Der er stille, mørkt og tomt, når Tina Sundling hver morgen låser sig ind i museumsbutikken på Roskilde Museum. Hun tænder lyset, slår alarmen fra og lægger overtøjet. Håndtag og andre berøringspunkter sprittes af. Hun åbner døren ind til udstillingen ’Grethe – en våbenmodtagelse’ og sætter gang i den film, der kører på endevæggen, om en lokal modstandsgruppe under 2. verdenskrig. Som hun plejer, så der er klar til dagens gæster.
Men der kommer ingen gæster i dag. Heller ikke i dag. Siden 9. december har museet på grund af corona-restriktioner været tvunget til at holde lukket. Derfor må Tina Sundling, der er museums-vært og butiksansvarlig, undvære den summen af liv, der plejer at brede sig op ad formiddagen.
”Jeg savner mine gæster! Jeg er vant til at møde så mange mennesker, og jeg bliver helt høj af det. Når de ikke er her, kan jeg virkelig mærke, hvad den del betyder for mig,” siger hun.
Jeg savner mine gæster!
Lidt liv i baggrunden
Det er også grunden til, at hun hver dag åbner ind til ’Grethe – en våbenmodtagelse’. Normalt plejer døren ind til udstillingen at være lukket. Det er ikke fordi, at de medvirkende kan erstatte kundekontakten. Men lyden fra filmen er blevet et soundtrack til Tina Sundlings arbejdsdag.
”Det giver mig et boost. For så føler jeg ikke, at jeg er helt alene her. Det betyder virkelig meget, at jeg kan høre stemmer derindefra. Jeg hører jo ikke alt, hvad de siger. Men bare det, at der er stemmer og noget lyd i baggrunden, gør, at her er lidt liv.”
Det er nu ikke fordi hun keder sig, skynder hun sig at sige.
”Jeg har fået en del kontorarbejde fra hånden, jeg har ryddet op på min computer og på lageret. De der ting, der ikke er så meget tid til i hverdagene. Nu har der faktisk været mulighed for at komme helt i bund,” fortæller Tina Sundling.
Webshop på trapperne
Opgaverne har været ret forskellige – fra de administrative, man altid skubber til ”en anden dag” til rengøring og indkøb af nye, spændende varer. Butikken har fået et løft og står knivskarpt. Derudover har hun brugt tiden på at forberede varer og tekst til museets nye webshop for Lejre, Frederikssund og Roskilde Museer. Den skal efter planen gå i luften til påske. Der er altså også fordele ved at have tid til andre ting.
”Det der med at starte en webshop, det er et kæmpe arbejde. Og vi havde aldrig nogensinde haft den slags tid til det, hvis her ikke var lukket,” lyder det fra Tina Sundling.
Alligevel er hun mere end klar til at vende tilbage til en mere normal hverdag. Og når det sker, kan gæsterne på Roskilde Museum forvente at blive mødt af byens største smil:
”Det bliver så fantastisk!”
Særudstillingen ’Grethe – en våbenmodtagelse’ skulle egentlig være pillet ned 23. december.
Nu er den forlænget frem til sommer.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
ROMU GENNEMFØRER SPAREPLAN TIL OVER TRE MILLIONER
Ingen hjælpepakker har vist sig at kunne bruges for museumsorganisationen ROMU, som derfor har taget konsekvensen og i dag gennemført en omfattende mængde af besparelser – med opbakning fra tillidsfolk og samarbejdsudvalg. Det sker, samtidig med at organisationen i vid udstrækning omstiller sin formidling til digitale indsatser.
ROMU KLAR MED HJÆLP TIL LÆRERE OG FORÆLDRE
Museumsorganisationen ROMU lægger undervisningsmateriale ud digitalt som tilbud til lærere – og forældre, der kæmper med hjemmeundervisningen. Materialet er rettet mod bestemte trin i skolen og understøtter Folkeskolens Fælles Mål.
BÅDGRAVEN I LUFTHAVNEN
Københavns Lufthavn, som i disse dage ligger surrealistisk øde hen, står som et monument over den moderne verdens vidtforgrenede netværk. Men det er de færreste, som ved, at der for godt 1.300 år siden lå et andet monument her – lige uden for Terminal 3 – som på sin egen ensomme måde vidnede om vidtstrakte forbindelser.
MUSEER HJÆLPER SYGEHUSE – ROMU-MEDARBEJDER BAG IDEEN
En konservator hos ROMU, Camilla Jul Bastholm, har taget initiativ til at indsamle åndedrætsværn og andre værnemidler i museums- og konserveringsbranchen som bidrag til de danske myndigheders COVID-19 indsats.
MUSEUMSDIREKTØR ADVARER OM KONSEKVENS AF LANGVARIG KRISE
COVID-19 slår stadig hårdere til i det danske samfund. Også kulturinstitutioner og museer som ROMU er ramt, både på selvforståelsen, på indtjeningen og på trygheden. Krisen kalder både det bedste – og det værste frem, siger museumsdirektør, der også takker de mange forstående brugere.
HOSPITALER I MIDDELALDERENS ROSKILDE
Af arkæolog Jesper Langkilde.
I disse dage er der meget fokus på hospitalernes kapacitet. Den er heldigvis meget bedre i dag end den var i middelalderen! Når det er sagt, så var Roskilde den by, der havde de fleste og første hospitaler i middelalderens Danmark.
DET KAN VI LÆRE AF ROSKILDE SYGEN
I en tid, hvor COVID-19 breder sig også i Danmark, kan det være en god ide at tage temperaturen på fortidens sygdomsforløb. For som alt andet har også epidemier en historie, som vi mennesker kan lære noget af, vurderer museumsdirektør i denne kommentar om norovirus.
OPDATERING CORONA/COVID-19
ROMUS MUSEER LUKKER NED RESTEN AF MARTS
Roskilde Museum er medarrangør på høring om menneskerettigheder
Roskilde Museum er medarrangør på høring om menneskerettigheder
VELKOMMEN TIL NOGET NYT
Vi forbereder på museet at gøre en ekstra indsats ud af Færgegården. Vi har en ny pop up-udstilling om arkæologiske fund fra området på vej. Vi planlægger forbedret og udvidet skiltning. Og så begynder vi allerede nu at gøre mere ud af den digitale kommunikation til, fra og om Færgegården.