Roskilde brænder! – ny spotudstilling åbner 18. juni på Roskilde Museum

20.03.2024

Branden på Lindenborg kro i 1967. Foto: Gorm Grove

I anledningen af Roskilde Brandvæsens 150 års jubilæum åbner spot-udstillingen ’Roskilde brænder!’ 18. juni i den gamle brandstation, som i dag huser Roskilde Museum.

Glæd dig til, i udstillingen og på sommerens byvandringer, at få indblik i de store by-brande, der hærgede Roskilde i byens ældste historie – og se hvordan brandvæsnet har udviklet sig fra sin oprettelse i 1874 frem til i dag.

Du kan komme tæt på brandmændenes dramatiske historie om indsatser ved store brande, som du måske selv kan huske: branden i Roskilde Domkirke i 1968 og Solum-branden i 2021. Hele sommeren er der aktiviteter for børn og nysgerrige voksne.

Grundet den store interesse for det forrige foredrag afholder vi nu endnu et foredrag, det finder sted 2. septemeber 19-21.

Her holder beredskabsdirektør Lars Robétjé foredraget ’Domkirken brænder!’ – om branden i Roskilde Domkirke i 1968. Omkring 250 mand deltog i slukningen af branden, herunder pensioneret vicebrandinspektør Ebbe Bødker. Under foredraget deler han sine personlige beretninger og minder om branden og om livet på brandstationen.

Foredraget udbydes i samarbejde med Roskilde Museumsforening.

Det finder sted den 18. juni kl. 19-21 på Roskilde Museum.

Læs mere og køb billet her

Lützhøfts Købmandsgaard tager en bid Roskilde-historie med til København

Af Lene Steinbeck

09.03.2023

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

26.05.2023

Et historisk teaterstykke udspiller sig på gårdspladsen et par gange i løbet af dagen, når Gl. Kongsgård fejrer begyndelsen på en ny sæson. Foto: ROMU

Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.

Gamle håndværk får et særligt fokus ved årets åbning. Her kan gæsterne opleve boder med salg af håndværksvarer og demonstration af b.la. plantefarvning, pilefletning, hørproduktion, båndvævning og produktion af strådyr.

”Der vil også være mulighed for at prøve kræfter med at slå med le og støbe sit eget lys. Så børnene kan få sig en sjov dag med gamle lege, og alle kan prøve lykken i en omgang hønsebingo. Det plejer at være ganske underholdende!” fortæller Maja Kvamm, der arbejder på Lejre Museum.

Gl. Kongsgaard er en fæstegård fra 1700-tallet, der ligger i hjertet af Gl. Lejre. Gårdens frivillige havehold, der hele sommeren holder gården åben med salg af kaffe og kage, vil vise rundt i den gamle gård med de smukke møbler og fortælle om den historiske have, som står med originale planter fra 1800-tallet. Hele dagen akkompagneres af lystig spillemandsmusik og et par gange vil et historisk teaterstykke udspille sig på gårdspladsen.

Lejre Museumsforening står for salg af sandwich, mens Gl. Kongsgårds frivillige sælger lækre kager og kaffe med på-tår.

Tag en dag ud af kalenderen og kom til en hyggelig sommerdag i Gl. Lejre.

”Vi glæder os alle sammen til at tage imod nye som gamle gæster til årets hyggelige sæsonåbning, og vi håber at gæsterne har lyst til at komme igen henover sommeren”, fortæller Else Kristiansen og Vivian Møller, der begge er medlemmer af det frivillige havehold.

Gl. Kongsgaard holder i sommersæsonen åbent torsdage og søndage kl. 13-16 i juni, juli og august med gratis adgang til det smukke stuehus og salg af kaffe og kage.

Tid, pris og sted

4. juni 2023, kl. 11:00-16:00

Gratis

Gl. Kongsgård, Orehøjvej 12, 4320 Lejre

OBS. Vær opmærksom på, at renoveringen af broen over Holbækmotorvejen (dvs. på Orehøjvej ved Gevninge) kan have betydning for din rute til Gl. Kongsgaard.

Hyld demokratiet sammen med ROMU

Af: Linda Corfitz Jensen

30.05.2023

Folk kom fra nær og fjern til de populære folkemøder i Herthadalen i demokratiets første spæde år. Tidspunktet for mødet på billedet her er ukendt, men billedet giver et indtryk af rammerne i Herthadalen for de populære folkemøder i 1800-tallet. Foto: Flensborg. Lejre Arkiv

På grundlovsdag den 5. juni fejrer ROMU demokratiet i Lejre og Roskilde – med fællessang, godt til ganen og overraskende, væsentlige lokalhistorier. Roskilde var det danske demokratis vugge, og i Lejre blev holdt gigantiske folkefester til ære for grundloven. Dét bliver afsættet, når ROMU markerer dagen med to gratis arrangementer.

Mange tusind mennesker havde fundet vej, på gåben, til hest eller i hestevogn, til Herthadalen nær Gl. Lejre den 5. juni 1854. De ville fejre landets nye forfatning, Grundloven – og ikke mindst høre den berømte præst, salmedigter, politiker, forfatter og folkeoplysningsmand N.F.S. Grundtvigs tale om sagn fra Lejre, national stolthed og borgeren.

“I midten af 1800-tallet kunne de virkelig fejre det spæde demokrati. Vi kan ikke måle os med datidens rene og skære folkefest, men fra ROMUs side vil vi også markere denne demokratiets festdag med fælleskab, gode historier og fejring af demokratiet,” siger museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard.

Derfor markerer ROMU årets grundlovsdag med to hyggelige, oplysende, underholdende mini-folkefester – om formiddagen på Lejre Museum, efter middag i museumsgården på Roskilde Museum.

Lokale historier og lokale sange
Gæsterne vil kunne nyde gratis kaffe, te og kage, fællessang med lokalområdet som tema ved pianist og sanger Line Rosenlund og en kort og fyndig grundlovstale fra museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard om lokalområdets spændende historier fra grundlovens tidlige år.

Arrangøren bag begge grundlovsfejringer, Marie Abel Hesse fra ROMU, fortæller, at det især handler om at være sammen med andre om at fejre demokratiet:

“For os handler det om at skabe en fællesskabsfølelse – med spændende lokalhistorier om demokratiets begyndelse og fællessang, fordi det bringer os tættere sammen”.

Museumsdirektøren tilføjer:

“Når man arbejder med museer, så lever og ånder man på mange måder for demokratiet. Museer er sat i verden for at oplyse, berige og underholde borgerne med den historie, vi er rundet af.”

Derfor er begge arrangementer også rundet af lokalområdets lange tradition for politiske folkefester, fortæller Marie Abel Hesse og påpeger, at Grundtvig allerede i 1851, tre år før det første store møde i Herthadalen, holdte tale for folket et andet sted i lokalområdet; nemlig ved den engang 100 meter lange skibssætning fra vikingetiden i Gl. Lejre – hvorfor arrangementet i Lejre også i år bliver afholdt netop dér.

I Roskilde vil fokus naturligt være på byens enestående historier som rugemaskine for det danske demokrati.

Roskilde var grundlovens vugge

I 1844 – altså fem år før grundloven – stod den nationalliberale politiker Orla Lehmann i en stor sal i det smukke gule barokanlæg, Det Kongelige Palæ, i centrum af Roskilde. I hesteskoformede rækker sad repræsentanter for bønder, borgere og godsejere på Sjælland, Fyn og øerne og hørte den kendte politiker bruge sin taletid på at kritisere stilstanden i udviklingen af en ny forfatning for Danmark.

Forsamlingen på omkring 70 mænd var den såkaldte stænderforsamling, hvor delegerede fra de tre stænder i det østlige Danmark siden 1835 mødtes for at drøfte statens anliggender.

“Det er ikke en historie, som vi har patent på, for der var også stænderforsamlinger i Viborg og i de to hertugdømmer. Men Roskilde var en vugge for demokratiet i Danmark, ” fortæller Morten Thomsen Højsgaard.

Faktisk var stænderforsamlingerne det repræsentative demokratis spæde begyndelse, for de delegerede blev stemt ind af omkring tre procent af vælgerne. Dog havde forsamlingen ingen magt, men de måtte rådgive enevoldskongen.

Værdsæt demokratiet – og dem vi står på skuldrene af

Og det var ikke uden betydning at sidde i stænderforsamlingen i Det Kongelige Palæ. Flere af herrerne blev forkæmpere for demokratiet – heriblandt grundlovens hovedforfatter, D.G. Monrad – og førnævnte Orla Lehmann, som også fik stor indflydelse på udkastet til grundloven.

“På stænderforsamlingen blev der slået en grundtone an – mændene her diskuterede statens anliggender og dannede netværk, som skubbede på for en ny styreform i Danmark,” fortæller museumsdirektøren og påpeger, hvorfor vi skal mindes historien:

“Vi skylder at fejre, markere og hylde vores demokrati og værdsætte de personer, som muliggjorde det gode samfund, vi har i dag med ytringsfrihed, ligestilling, foreningsliv med mere”.

Morten Thomsen Højsgaard fortsætter med stof til eftertanke:

“Når man kigger ud i verden, er det tydeligt, at demokratiet ikke er en given styreform, som alle lande en dag vil tage til sig – det troede en del danskere nok engang. Så hvis demokratiet er noget man er glad for, så synes jeg, at man skal fejre grundlovsdag.”

Kom til fejring af grundloven i Lejre og Roskilde

Lejre Museum, kl. 9.45

Program:

9.45-10.00: Udskænkning af kaffe og kage ved Skibssætningen til de første 50.

10.00: Museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard holder grundlovstale ved Skibssætningen.

10.15: Alle går i samlet flok til Lejre Museum

10.30-11.00: Fællessange med udgangspunkt i lokalområdet med pianist og sanger Line Rosenlund.

Tid, pris og sted

Tid: 5. juni 2023, kl. 9.45-11.00

Pris: Gratis

Sted: Skibssætningen i Gl. Lejre, tæt ved Lejre Museum, Orehøjvej 4B, 4320 Lejre

Husk: Påklædning efter vejrforholdene – vi rykker dog indenfor, hvis nødvendigt.

Roskilde Museum, museumsgården, kl. 12.30

Program:

12.30-12.45: Udskænkning af kaffe og kage til de første 50.

12.45-13.00:  Museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard holder grundlovstale.

13.00-13.30: Fællessange med udgangspunkt i lokalområdet med pianist og sanger Line Rosenlund.

Tid, pris og sted

Tid: 5. juni 2023, kl. 12.30-13.30

Pris: Gratis

Sted: Roskilde Museum, Museumsgården, Sankt Ols Stræde 3, 4000 Roskilde

Husk: Påklædning efter vejrforholdene – vi rykker dog indenfor, hvis nødvendigt.

Musicons vilde sjæl

Af: Cille Krause og Maria Panum Baastrup

02.06.2023

Historien om Hal 12

Dette er fortællingen om, hvordan ungdomskultur, frivilligheds- og foreningsarbejde førte til noget større og som en drivende kraft påvirkede en ny bydels udvikling og identitet. Byrådets beslutning om at renovere og udvide Hal 12 for mange millioner kroner understreger, at det er lykkedes de lokale ildsjæle at skabe en succes på de 16 år, hvor Hal 12 har eksisteret som skatehal.

INDUSTRIGRUNDEN
I 2004 fraflyttede betonfabrikken Unicon industrigrunden syd for Roskilde. For en grundig artikel om Unicon, som startede med Betonvarefabrikken Sjælland, se Bülow 2005. Industriarealet, der gik fra Havsteensvej i nord til motorvejen i syd, og som havde en bredde på ca. 600 meter, havde været benyttet af jord- og betonindustrien fra omkring år 1900. Store dele af arealet var oplagrings- og tørreplads for betondelene, hvilket tydeligt ses, når de forskellige serier af ældre luftfotografier bladres igennem. Fabrikken havde opdelt betonproduktionen, således at store trappeelementer, rør, pæle og eksempelvis bloksten blev lavet i hver deres hal. Ved fraflytningen af området stod hallerne tilbage. De var ikke alle i lige god stand. Maskinerne var fjernet, og hallerne stod nu tomme, bortset fra snavs og støv, som produktionen have efterladt.

I 2003 købte Roskilde Kommune hele industrigrunden med overtagelse året efter. Det store areal skulle udvikles til en levende, kreativ bydel med det musiske som omdrejningspunkt. En beslutning som byrådet tog i 2006. Det var en af grundene til, at Danmarks Rockmuseum, som dengang var på tegnebrættet, kom til at ligge her. Ragnarock – museet for pop, rock og ungdomskultur åbnede i 2016, men allerede 10 år tidligere flyttede ungdomskulturen ind i en af hallerne på den forladte industrigrund. Det var frivillige i den lokale forening BRS-Roskilde (BRS stod for: BMX, Rulleskøjter og Skateboard), som fik lavet en aftale med kommunen om, at de fik lov til at låne Hal 12 i to måneder. Beretningen om Hal 12 i denne artikel bygger især på interview med en af foregangsmændene for foreningen og skatehallen, Bo Ejstrup.

Fig. 1. Hal 12 fotograferet i 2003. Bemærk det karakteristiske tårn på nordgavlen, hvor de
frivillige brød ind og fik adgang til toiletforhold. Foto: Roskilde Kommune.

Drømmen om en hal

Foreningen havde haft udendørs skateområde i Æblehaven, hvor de havde arrangeret aktiviteter og konkurrencer for både BMX-, rulleskøjte- og skateboardkørere (betegnelsen ”skate-” og ”skatere” dækker, i denne artikel, både over sportsgrenene BMX, rulleskøjter (blade), skateboard (skate) og løbehjul (scoot)).

Fra boligforeningens side havde der været et ønske om at få udendørsfaciliteterpå stedet, og BRS-Roskilde fik derfor stillet en container til rådighed til værktøj og materialer. BRF-kredit var blandt de første til at bevillige penge til foreningen, så de kunne indkøbe materialer til at bygge træramper. Over mange arbejdsweekender fik frivillige bygget det udendørs skateareal op. Et samlingspunkt var skabt, og med det frivillige fællesarbejde omkring rampebyggeriet var der også skabt en base af skatere, der blev grundlaget for den senere Foreningen Hal 12. Det var før kommunesammenlægningerne, og der var meget kontakt og arbejde på tværs af amtet. Derfor var BRS-Roskilde også med til at arrangere Amts-cup, en konkurrence hvor skatere fra hele amtet mødtes. Grundlæggende var der meget arbejde på tværs af miljøet, og allerede dengang var der et stort netværk og fællesskab de frivillige imellem. Skatearealet i Æblehaven var et offentligt tilgængeligt areal, og det blev derfor flittigt benyttet af gæster fra nær og fjern.

BRS-Roskilde blev stiftet i 2001. Ideen var at starte en forening, hvor man slog sig sammen inden for de forskellige grene af skatemiljøet (dette var før, trickløbehjulene blev ”opfundet” og udbredt, og de var således ikke med; i dag er det dog en sportsgren i kraftig vækst). Man var bevidst om, at hvis man skulle gøre sig håb om en dag at få stillet et sted eller en hal til rådighed, så var man nødt til at arbejde sammen og forene sig. Foreningslivet var dog svært at få til at vokse. Selv om det var BRS-Roskilde, der stod bag de mange ansøgninger med at få penge til ramper, kom der ikke flere medlemmer til foreningen. Der var ingen grund til at melde sig ind og betale kontingent. De, der ville skate, kunne bare tage ud i Æblehaven og benytte anlægget, der var åbent for alle. Der kom således ikke penge i foreningskassen, og efterhånden som ramperne i Æblehaven blev slidt, var der ingen mulighed for at holde dem ved lige. Fonde og puljer giver ikke til vedligeholdelse af ting, og da foreningen ikke selv havde midler, blev ramperne misligholdt. En rampe bygget af træ, der står udenfor, har en betydeligt kortere levetid end samme rampe indendørs. Da en vaks kulturmedarbejder i kommunen hjalp de lokale ildsjæle med at skaffe en midlertidig brugsret på to måneder til Hal 12, blev alle sejl sat til for at bevise, at det var en god ide at etablere et skate-ungdomshus der.

HAL 12 TAGES I BRUG, IGEN

Halbygningen, på ca. 1.400 m2, havde stået tom i et par år, og alt, der kunne smadres, var blevet det. Der måtte sættes nye døre i for at kunne lukke stedet af. Der var hverken strøm eller vand i hallen, og det var derfor nødvendigt som det første at indkøbe en generator for at få adgang til strøm. Stedet var ryddet for maskiner, da foreningen overtog hallen, men der lå et tykt lag af betonstøv over hele gulvet, og for at undgå, at det blev hvirvlet op, fik man trukket en vandslange fra en nabobygning, hvorefter støvet blev vandet, så det kunne skovles op og køres ud i en container. Der var niveauforskelle i betongulvet, og der stod fastmonterede betonklodser flere steder i rummet, ligesom der var monteret kraftige jernskinner i gulvet. Man kunne således ikke umiddelbart skabe et fladt gulvareal, som på skate-sprog kaldes en street.

Fig. 2. Den tomme Hal 12 efter oprydning, januar 2007. Foto: Bo Ejstrup.

Oprydningsarbejdet var enormt, og den store arbejdsindsats blev udført af 20-30 unge, der engagerede sig i projektet. Mange var unge drenge mellem 13 og 15 år, der kom derud efter skoletid og brugte al deres fritid på projektet. Der var også skaterpiger med, men den gruppe var slet ikke lige så stor, som den er i dag. Heldigvis førte de to måneders intensive oprydningsindsats til, at kommunen lavede en aftale med de frivillige om, at de måtte låne hallen et helt år. En af dem, der var med fra starten, fortæller, at der ikke var meget skatesjov til at starte med, mens de prøvede at få hallen til at fungere som sted. På et tidspunkt brød de ind i tårnet på Hal 12’s nordgavl (fig. 1). Her var der heller ikke noget vand, men der var et toilet samt en gammel tryktank. Tryktanken kunne benyttes som beholder for skyllevand til toilettet, og ved at fylde den op via vandslangen fra nabobygningen, fik de adgang til toilet, og således blev forholdene derude lidt bedre.

De frivillige startede med at indrette hallen med flere af de gamle ramper fra Æblehaven, og så snart de kunne, blev hallen åbnet som skatehal. Men forinden skulle der indlægges strøm og etableres flugtvejsskilte og -belysning, så hallen kunne overholde sikkerhedskravene for forsamlingslokaler; dette blev bekostet af kommunen. Selv om det kun var en mindre del af hallen, der var i brug på det tidspunkt, betød det entreindtægter i foreningskassen, og det var begyndelsen på en mere stabil forening (BRS-Roskilde). Som i dag var det også dengang et korps af frivillige, der skiftedes til at tage vagter, når hallen var åben. Som engageret frivillig var det et stort gode – ud over det vigtige fællesskab – at få udleveret en nøgle til hallen og muligheden for at benytte den på stort set alle tidspunkter. Da der aldrig har været varme i bygningen, var det dog ikke alle tidspunkter, der var lige egnede.

Fig. 3. Det frivillige arbejde er i fuld sving, januar 2007. Foto: Bo Ejstrup.

Noget af det, der også kom ud af det frivillige arbejde i hallen, var, at mange af de unge, der deltog, via arbejdet fandt ”deres rette hylde”. Mange kom i kontakt med håndværksmæssigt, økonomisk og socialt arbejde, og det har hjulpet de unge med at forme deres vej – de har simpelthen prøvet nogle ting af undervejs og er blevet klogere på sig selv. Dette gjorde sig især gældende i de første par år, hvor aktiviteten var stor og byggedagene mange.

EN NY FORENING OPSTÅR

Holdet af frivillige ønskede ikke bare et skatemiljø, men også et kulturmiljø, som tilsammen kunne udgøre et multikulturelt ungdomshus i hallen, og som kunne rumme alt det, ungdomsmiljøet ville. Den første henvendelse til kommunen havde således været et forslag om et ungdomskulturhus i Hal 10, fordelt med både skateareal, forsamlingslokaler, værksted og spillested. Det forslag blev dog hurtigt afvist med begrundelsen, at der allerede både var spillestederne Gimle og Paramount/Råstof Roskilde i byen. Det næste forslag var derfor udelukkende et ønske om at flytte skatemiljøet ind i Hal 12, en hal som var i betydelig ringere stand end Hal 10. Kommunens svar var, at de måtte vente to år, indtil kommunesammenlægningen var overstået. Først derefter ville man tage stilling til, hvad der skulle ske. I 2006, da skaterne flyttede ind, eksisterede tankerne om et multikulturelt ungdomshus stadig. Musik er også en del af skatemiljøet, og mange af de frivillige havde netværk og kontakter til musikmiljøet, blandt andet til undergrundsspillestedet Paramount, som lå, og stadig ligger, på Eriksvej lidt nord for Musicon. Da Paramount på et tidspunkt blev ramt af skimmelsvamp og pludselig manglede et sted at holde deres festival, blev der lavet et samarbejde med deres punkmiljø om, at de kunne låne Hal 12 i en weekend, hvor festivalen blev afholdt. Samarbejdet førte til, at frivillige fra Paramount kom med i Hal 12-miljøet og var med til at etablere Foreningen Hal 12. Arbejdet med at skabe formålsgrundlaget for foreningen, der både skulle rumme skatemiljøet og kulturmiljøet, tog lang tid. De var meget bevidste om, at der skulle skabes et multikulturelt ungdomshus. Et hus, der skulle kunne udvikle sig efter, hvad ungdommen ville, og hvor man kunne få lov til at lave events og arrangementer på et mere frit grundlag. På den måde blev det konceptet Hal 12, der blev skabt, med plads til at ungdomsmiljøet kunne vokse, og hvor tingene kunne forandre og udvikle sig. En anden god grund til at rumme de to miljøer i samme hus var, at jo flere der var inde over, og som brugte huset til forskellige formål, jo større grundlag var der for, at de kunne bevare bygningen som deres. Eventdelen fyldte meget, og der var årligt op til 30 koncerter og events. En yderligere fordel ved at kombinere kultur- og skatemiljø var, at der ville komme flere piger med, så det ikke kun blev en ”drengeklub”.

Med de to miljøer i samme forening var der åbnet for, at der både kunne søges midler i kultur- og idrætspuljer. Og samme kobling har formentlig været årsagen til, at kommunen senere valgte at støtte foreningen med et driftstilskud, da de søgte om det. Der var tale om toårige bevillinger, hvorefter der skulle søges igen. Det blev en banebrydende ændring for og konsolidering af projektet, mindes den daværende formand, Bo Ejstrup.

Arbejdet med ansøgninger til forskellige fonde og puljer er dog ikke stoppet af den grund. Ramperne og indretningen i hallen har undervejs været udskiftet, ombygget og indrettet på ny, i takt med at nye bevillinger og støtte kom i hus. Det mest karakteristiske element i Hal 12 i dag er bowlen, der er bygget i træ.

”Vi havde jo det mantra, at hvis vi gør det
godt nok, så bliver vi ikke smidt ud.”

Et mesterværk både håndværks- og skatemæssigt, og den kan betragtes som kronen på værket i Hal 12. At bowlen kunne bygges, skyldes en stor bevilling fra Roskilde Festival, hvor man valgte at bruge hele beløbet på at prioritere byggeriet af bowlen. Man var bevidst om, at den ville være det absolut sværeste at bygge, og at man formentlig aldrig ville få så stor en donation til rampebyggeri igen. Derfor blev det professionelle rampefirma Ramp Riders valgt til at bygge den, efter at foreningen var blevet enige om designet af den. En diskussion og beslutning der blev brugt lang tid på, da formen skulle efterkomme de forskellige brugeres ønske.

Fig. 7. En tak til Roskilde Festival, hvis donation i sin tid betød, at der kunne bygges en
bowle. Fotograferet i januar 2023. Foto: Cille Krause.

Den store bevilling fra Roskilde Festival afstedkom, at foreningen valgte at tænke helt nyt i hallen. Der blev derfor planlagt og designet en samlet masterplan for hele hallen, også selv om der i første omgang ikke var midler til at få realiseret det hele. Man ændrede således syn, tilgang og fokus på udviklingen af hallens indretning, fordi man begyndte at tænke i større linjer. Der kom en anledning til at ”starte forfra” og bygge alt i hallen om for at sikre et samlet og gennemarbejdet areal, der både var bedre, men også mere overskueligt at bruge. Denne øvelse sikrede også publikumsarealer og en sikker gangsti rundt i hallen. Man valgte firmaet Ramp Riders til at stå for byggeriet frem for frivilligt byggeri, da hallen måtte lukke ned i byggeperioden. Derved var der ikke noget indtægtsgrundlag for foreningen i byggeperioden, og derfor mente foreningen, at det ville være for usikkert at binde an med så stort et byggeri, hvis det udelukkende blev baseret på frivillig arbejdskraft. Både bowlens design og indretningen af hallen er resultatet af en større beslutningsproces, hvor alle grupperne inden for skatemiljøet har været med til at definere det endelige design og layout.

SAMSPILLET MED MUSICON – SIKRING AF HAL 12 SOM SKATEHAL

I 2007 skiftede den gamle Unicongrund navn til Musicon, og året efter flyttede Aaben Dans og sekretariatet for Danmarks Rockmuseum ind på området. I 2009 opstod foreningen Kunst på Musicon, som i dag holder til i den tidligere smedje og både indeholder kunstværksted, kunstneratelier, galleri og scene for musik og performance. Råstof Roskilde flyttede øvelokaler til Musicon i 2011, og året efter blev Rabalderparken indviet – det er stedets regnvandshåndteringssystem, der kombinerer vandkanaler og regnvandsbassiner med et udendørs skateareal, hvor der også er hængekøjer, minitrampoliner og grillpladser. Således var der allerede meget liv, stemning og aktivitet i området, da de første containere i 2014 ankom til bydelens handelsstrøg, ”Containerstriben”. På det tidspunkt var det udelukkende ungdomsboligerne, i den nordlige ende af Musicon, der var bygget. Det større boligbyggeri gik først i gang, efter at Ragnarock – museet for pop, rock og ungdomskultur samt Roskilde Festival Højskole var åbnet på Musicon. Selv om den indendørs skatehal, driftstilskuddet og fondsbevillinger fra kultur- og idrætspuljer har været ønskescenariet for de frivillige, har der sideløbende været utryghed for projektet Hal 12. Usikkerheden skyldes, at selve grunden, som Hal 12 ligger på, måske skulle omdannes til boliger. Stifter af foreningen Bo Ejstrup beretter: ”Vi havde jo det mantra, at hvis vi gør det godt nok, så bliver vi ikke smidt ud.” Derfor handlede det fra foreningens side også om at skabe så mange gode historier som muligt (for at undgå at blive smidt ud af hallen) og at skabe værdi for Musicon i håb om, at Musicon ville føle, at Hal 12 var en del af området, og at skaterne og deres hal ville blive husket i en fremtidig planlægning. Dette var en afgørende årsag til, at de frivillige gjorde alt for at præge og involvere sig i udviklingen af Musiconområdet. En dialog og et samspil med Musicon og kommunen, der resulterede i skabelsen af den førnævnte Rabalderpark, et permanent udendørs skateanlæg, der om noget må siges at binde Hal 12 og omgivelserne sammen, og måske var det dét, der viste sig at være det afgørende argument for Hal 12’s overlevelse?

Boligbyggeriet på Musicon er således først påbegyndt, efter at et kreativt og kulturelt byliv er etableret. Man har fra kommunens side valgt at lave etapevis byudvikling på de områder, der skulle huse boliger. Nogle steder endog med forholdsvis små udstykninger. Resultatet er blevet forskelligartede bygninger med små og store lejligheder til både unge, familier og ældre. Den sidste etape, der nu mangler, er kvarteret omkring Hal 12. Da Unicon forlod industrigrunden, var det området omkring Hal 12, der først blev taget i brug af de nye aktører, herunder skaterne. Med den vedtagne lokalplan og det fremtidige byggeri på industrigrunden bliver dette areal det sidste, der står færdigudviklet og bebygget.

”Hallen er kun en realitet
på grund af det frivillige arbejde.”

Med baggrund i de frivillige fra Hal 12 og deres arbejde og engagement i udviklingen af både skatehallen og Musicon som område har byrådet besluttet at støtte skatemiljøet på Musicon. Det betyder, at den nedslidte Hal 12 vil blive ombygget, og i kombination med nybyggeri vil man skabe et miljø, der kan tiltrække brugere på alle niveauer.

FORENINGEN HAL 12 I DAG

Foreningen Hal 12 er i dag anderledes end dengang, den blev skabt. Nye generationer er kommet til, og de helt unge er naturligt ikke så bevidste om den fortid, der ligger til grund for hallen. Også rullesportsmæssigt er der sket en ændring, idet en ny ”gren” er kommet til – det drejer sig om løbehjul, der nu deltager på lige fod med de andre ”hjul” i hallen.

Én ting har dog ikke ændret sig. Hallen er kun en realitet på grund af det frivillige arbejde. Det er frivillige, der sørger for, at der kan holdes åbent og tages imod gæster, det er frivillige, der planlægger og bygger ramperne, sørger for den daglige drift og står for det administrative arbejde. I hallen er der ansat en daglig leder på deltid, og alt andet sker ved frivilligt arbejde – både en trup af overvejende unge frivillige og en trup af overvejende lidt ældre bestyrelsesmedlemmer.

En anden ting, der heller ikke har ændret sig, er, at hallen repræsenterer et fristed for de unge. Der er højt til loftet og få regler. Man kan komme og være med, i det omfang man har tid og overskud. I modsætning til andre ”sportsklubber”, hvor træningstider og beklædning (eksempelvis klubtøj) er fastlagt på forhånd, kan man tage i hallen og skate, når man har lyst, og man kan gå i det tøj, man har lyst til. Det appellerer til mange unge, der ellers ikke ville deltage i sportsklubber eller i frivilligt arbejde. Hallen rummer utrolig mange unge på tværs af alle de skel, der nu engang kan være i et samfund, og her er bl.a. også fokus på at tilbyde pige-skate. Det er et populært og vigtigt tilbud for at sikre en stor bredde blandt brugerne af hallen. Kulturen i hallen er meget anerkendende. Hvis der er nogle tricks, man gerne vil arbejde med og lære, hjælper man hinanden, og der ses ikke skævt til begyndere.

”hallen repræsenterer et fristed for de unge. Der er højt til loftet og få regler. Man kan komme og være med, i det omfang man har tid og overskud.”

Det ligger i Hal 12’s DNA, at stedet skal have meget brede rammer og rumme alle, der har lyst til at være en del af et fællesskab, der baserer sig på skate, musik, kultur, frivillighed og nærvær. Et af udgangspunkterne for hallens opståen er lige præcis, at den skulle kunne rumme både BMX, rulleskøjter og skateboards – hvortil senere er kommet løbehjul – og det adskiller sig fra andre foreninger, der foku serer på en enkelt sportsgren. Foreningens egenskab, at den favner bredt og tilpasser sig brugernes behov, er en stor del af årsagen til, at den har været så succesfuld, og at det for mange er det helt naturlige sted at søge hen, både når man skal dyrke sin rullesport og sine fællesskaber. Endvidere er hallen et utroligt godt eksempel på, hvordan ungdomskulturen får en afgørende ide, griber en mulighed og arbejder benhårdt for at realisere den.

Fig. 16. Graffitien er foranderlig og væggene skifter ofte udseende. Sådan så der ud på
vestsiden af hallen i februar 2020. Foto: Cille Krause.

Klik her for at åbne artiklen som pdf

ROMU søger universitetspraktikant 

03.05.2023

Museumsinspektør på Lützhøfts Købmandsgaard Jakob Caspersen er ved at veje en pose bolcher. Han glæder sig til at tage imod en ny universitetsprkatikant. Foto: Martin Harvøe Kristensen/ROMU

Er du vild med historie, kulturarv og formidling? Har du lyst til at lære mere om at gøre seriøs viden tilgængelig for mange mennesker? Læser du på en videregående uddannelse, hvor du skal i praktik? Så er det måske lige dig, museumsorganisationen ROMU søger til praktikforløb i efterårssemestret 2023  

Toppen af dansk pop og rock fra 1950’erne til i dag. Kulturhistoriske analyser af verdensarv og kongelige grave. Digital kommunikation, der bryder barrieren til tusindvis af mennesker. Museumsorganisationen ROMU driver ti besøgssteder i flere kommuner ved Roskilde Fjord og har knap 100 højt specialiserede ansatte.

Nu søger ROMU en universitetspraktikant, som vil indgå i arbejdet i museumsorganisationen med at bevare, åbne og udbrede kulturarv for stadig flere borgere.

ROMU har et fast program, som alle praktikanter følger, der sikrer kvalitet og seriøsitet i forløbet. I det kommende semester søger ROMU en, der kan have interesse i at indgå i følgende udviklingsområder:

Lützhøfts Købmandsgaard og Håndværksmuseet:

Her skal du være med til at udvikle og afvikle større events samt udvikle og opstarte en Instagramprofil for besøgsstedet.

Praktikstillingen er af et semesters varighed og på op til 30 timer om ugen med tiltrædelse 1. september 2023. Vi tilpasser selvfølgelig forløbet efter din studieordning.

Som museumspraktikant får du din egen mentor blandt museets faste medarbejdere med løbende sparring, rådgivning og evaluering, som sikrer progression i forløbet. Du indgår i holdarbejde og projektforløb, hvor der i høj grad tilegnes viden gennem deltagelse, udvikling og samarbejde.

Vi giver frihed til udarbejdelse af praktikrapport. Det er en forudsætning, at den studerende opnår merit på sit studie. Stillingen er ulønnet, men ROMU yder tilskud til transport efter gældende regler.

For at kunne komme i betragtning til stillingen skal du være indskrevet på en relevant videregående uddannelse, hvori der indgår krav om eller mulighed for praktik. Erfaring fra museumsområdet er ikke en betingelse, men ROMU forventer en grundlæggende interesse for at gøre viden tilgængelig og nærværende for mange forskellige typer af borgere.

Til gengæld tilbyder ROMU et attraktivt og vedkommende miljø for at lære og at udvikle sig fagligt og menneskeligt. Gennem praktikken opnås dokumenterede færdigheder i at omsætte teori til praksis. Desuden opøves evnen til at indgå i professionelle samarbejder om produkter og projekter af høj kvalitet.

Spørgsmål om stillingen kan rettes til koordinator for videregående praktik, ph.d. og museumsinspektør Laura Maria Schütze, på telefon 29 32 75 93 eller e-mail: laurams@romu.dk.

Send din ansøgning vedlagt CV til romu@romu.dk med ordet ”Museumspraktik” i emnefeltet senest onsdag den 17. maj kl. 12.00, gerne før.

ROMU er en selvejende, statsanerkendt museumsorganisation, som beskæftiger knap 100 ansatte fordelt på omkring 55 årsværk på ti forskellige besøgssteder i flere kommuner omkring Roskilde Fjord. ROMU driver blandt andet Roskilde Museum, Lejre Museum, Frederikssund Museum Færgegården, Lützhøfts Købmandsgård, domkirkemuseet, Tadre Mølle samt RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur. Læs mere på romu.dk.

ROMU præsenterer ”Jagten” – få den nyeste viden om fortiden, hvor du bor

Af: Søren Møgelvang Nielsen

D. 27.04.2023

Arkæolog og museumsinspektør Nadja Mortensen, der sammen med seniorforsker Lars Kjølhede Christensen har været redaktør på “Jagten”, glæder sig over, at ROMUs nyeste viden nu er tilgængelig for alle. Foto: Kristian Grøndahl/ROMU

ROMUs fagfolk er konstant på jagt efter ny viden. I årsskriftet ”Jagten” fortæller de passioneret om de vigtigste opdagelser og resultater fra 2022. ”Jagten” kan købes i ROMUs museumsbutikker og webshop fra 28. april

Hvad har Roskildes dåbsattest, genbrug, Tour de France, et lydstudie til popmusik, træbåde, oldtidshjelme fra Veksø og en skatehal i en nedlagt betonfabrik med hinanden at gøre? En hel del faktisk. I 2022 var alle disse emner i ROMUs jagt på ny viden og en bedre forståelse af tidligere tiders liv omkring Roskilde fjord. Det hele bliver nu præsenteret i en række artikler i årsskriftet ”Jagten”.

”ROMUs dygtige medarbejdere jagter konstant nye genstande, nye fund, nye erkendelser og nye spor efter fortidens mennesker, som kan præsenteres for nutidens medborgere, så vi sammen kan stræbe efter en bedre fremtid. I vores nye årsskrift ”Jagten” forsøger vi at give et bredt indblik i denne konstante stræben efter at forstå vores verden bedre i godt selskab med andre,” siger museumsdirektør for ROMU, Morten Thomsen Højsgaard.

Han glæder sig samtidig over, at ROMU med 169.463 gæster ind og ud ad dørene fik det tredjebedste år med publikum på de ti besøgssteder, siden museumsorganisationen udsprang af Roskilde Museumsforening i 1929.

For arkæolog og museumsinspektør Nadja Mortensen, der sammen med seniorforsker Lars Kjølhede Christensen har været redaktør på årsskriftet, er alsidigheden i ”Jagten” vigtig:

”Vi har bestræbt os på at give læseren et kig ind i vores kollegers viden på tværs af hele ROMUs område, på tværs af emner, tider og geografi,” fortæller hun.

Så uanset, om man bor i Lejre, Roskilde, Frederikssund eller Egedal kommune – eller bare generelt er interesseret i fortiden – så byder årsskriftet på spændende fortællinger at gå på opdagelse i.

Da HOFOR gravede vandledninger i Lejre Ådal fandt ROMUs arkæologer spor af Lune Mølle, som stammer fra 1200-tallet. Fundet kaster nyt lys på den tidligste mølledrift i Danmark. Foto: Ole Kastholm/ROMU

Opsigtsvækkende fund i Lejre
I Lejre blev der for eksempel gjort flere bemærkelsesværdige fund i 2022. I Lejre Ådal blev der fundet spor af Lune Mølle, som stammer fra 1200-tallet. Det skete i forbindelse med HOFORS nedgravning af vandledninger i ådalen.

”Det er et vigtigt fund, som vakte en del opmærksomhed lokalt, og det kaster samtidig nyt lys på den tidligste mølledrift i Danmark”, fortæller Nadja Mortensen.

”Et andet sted i Lejre fandt dygtige detektorførere fire meget sjældne patricier. Det er forme der blev brugt til at udbanke mønstre i sølv- og guldsmykker i vikingetiden. Fundet understreger Lejres vigtige rolle som hjemsted for tidligere tiders kongemagt i Danmark, så dem kan man naturligvis også læse om i årsskriftet,” fortæller hun.

Der var gensynsglæde, da bandet TV-2 og deres tidligere producer Greg Walsh i efteråret 2022 igen kunne sætte sig foran pulten fra deres gamle studie “Have a cigar” – denne gang placeret ikke i Steffen Brandt baghus, men i udstillingen på RAGNAROCK, hvor lydstudiet nu kan opleves. Foto: Kristian Grøndahl/ROMU

TV-2 og jagten på den fede lyd i Roskilde
Nadja Mortensen fremhæver, at der også er artikler om nyere kulturarv. For eksempel kan man læse, hvordan ”Have a Cigar”-studiet, der var lydstudie for bandet TV-2 i 90’erne, blev en del af RAGNAROCKs permanente udstilling under overskriften ”Jagten på den fede lyd”.

”Det var en gave for RAGNAROCK at få lov at udstille TV-2’s gamle pladestudie. Studiet, der oprindeligt blev indrettet i Steffen Brandts baghus midt i Aarhus, blev op gennem 1990’erne fast base for bandet. På RAGNAROCK er selvsamme studie genopført, og i årsskriftet får du fortællingen om, hvilken vigtig rolle netop dét studie har haft for nogle af TV-2s største hits,” siger Nadja Mortensen.

Der er ikke mange, der ved, at klinkbyggede skibe, hvor hver planke overlapper hinanden, er udråbt som UNESCO verdensarv. Det årlige træf træbåde, som i år fandt sted fra Østby Havn i Frederikssund Kommune, er afsæt for fortællingen om den sejlende kulturarv i årsskriftet. Foto: Lars Kjølhede Christensen/ROMU

Verdenskulturarv på Roskilde Fjord
Men arbejdet med kulturarv finder ikke kun sted på land. Fra Østby Havn i Frederikssund Kommune fortæller årsskriftet historien om fejringen af en sejlende verdenskulturarv:

”Det er ikke mange, der ved, at der hver dag sejler verdenskulturarv rundt på Roskilde Fjord. Klinkbyggede træbåde, hvor hver planke fra oven overlapper den næste i rækken, er udnævnt til verdenskulturarv af UNESCO. De både, der i dag sejler rundt i Roskilde Fjord, bygger på en mere end 2000-årig nordisk bådebyggertradition. I årsskriftet fortæller vi historien om denne verdenskulturarv på vand med afsæt i det årlige træf for Roskilde Fjords træbåde, der i 2022 blev afholdt i Østby Havn. 500 besøgende kunne se 32 både og deres besætninger,” siger hun.

I 2022 var det 80 år siden, at de berømte Viksø-hjelme blev fundet i det, der i dag er Egedal kommune. Og de kaster stadig ny viden af sig. Foto: Lennart Larsen/Nationalmuseet

80 års jubilæum for fund af imponerende oldtidshjelme i Egedal
Artiklen i årsskriftet, der rækker længst tilbage i historien, er fortællingen om fundet af to bronzehjelme fra Veksø fra yngre bronzealder ca. 900 f.Kr. I 2022 var det 80 år siden, at hjelmene blev fundet i Brøns Mose ved Veksø. Ifølge Nadja Mortensen er historien om Viksø-hjelme, som de kaldes, vigtig, da det er et markant fund, som stadig er genstand for jagten på ny viden.

”Hjelmene i sig selv – med deres snoede horn, der skulle give deres bærere en tyre­lignende fremtoning – er fascinerende. Og derudover er det spændende, at hjelmene stadig i dag kan give os nye svar. For nylig blev forskere i stand til at opnå en mere præcis datering af hjelmene gennem analyse af bevaret organisk materiale fra den ene hjelm.”

Der er i dag flere forskningsprojekter, der skal gøre forskerne klogere på blandt andet metalsammensætningen af hjelmenes bronze og på de håndværksmæssige teknikker, som blev anvendt til at udforme hjelmene.

”Så det er et godt eksempel på, hvordan vi som forskere hele tiden er på jagt efter ny viden, også når det gælder fund, som vi længe har kendt” siger hun.

Fra hele området omkring Roskilde fjord
Alt i alt spænder ”Jagten” fra yngre bronzealder til nutid og præsenterer et udvalg af ROMUs forsknings – og formidlingsaktiviteter i Lejre, Frederikssund, Roskilde og Egedal kommuner.

Her er et samlet overblik over årsskriftets artikler:

• Forord, ROMU: ”Når jagten er sat ind”
  / Morten Thomsen Højsgaard
• ”Ely-håndskriftet”
  / Jesper Langkilde
• Forvandlinger – fortællinger om affald – aktivisme og etisk ansvarlighed
  / Dorthe Godsk og Julia Standly Hopf
• Tour de France / Cykeludstilling
  / Jakob Caspersen
• Verdenskultur på vandet
  / Lars Kjølhede Christensen
• Lune Mølle i Lejre Ådal
  / Ole Thirup Kastholm
• Vigtige værkstedsfund fra Vikingetiden – om fire detektorfundne patricier fra Lillebro ved Lejre
  / Julie Nielsen og Lars Grundvad
• Musicons vilde sjæl – historien om Hal 12
  /Cille Krause og Maria Panum Baastrup
• Egedals mest ikoniske oldtidsfund fylder rundt – et gensyn med Viksø-hjelmene i anledning af 80-året for fundet
  / Emil Winther Struve
• Mig og min by – det er for børn
  / Louise Dahl Christensen
• Jagten på den fede lyd – Minitema
  / Rasmus Rosenørn og Tine Moberg
• Arkæologisk overblik – hvor gravede arkæologerne i 2022
  / Emil Winther Struve, Jesper Langkilde, Nadja M. K. Mortensen, Ole Thirup Kastholm & Palle Østergård Sørensen

Redaktion: Nadja M. K. Mortensen og Lars Kjølhede Christensen.
Grafisk layout/tilrettelæggelse: Trine Sejthen.

”Jagten – Årsskrift for Museumsorganisationen ROMU 2022” kan købes fra 28. april i ROMUs museumsbutikker og webshop.

Yderligere information

Stine Blegvad
Redaktør, Formidling og Kommunikation
stinebleg@romu.dk
+45 24 26 61 72 | +45 46 31 65 00

Roskilde Domkirke Verdensarvscentret og Kongernes Samling i stort samarbejde

Af Lene Steinbeck

D. 30.03.2023

Det Kongelige Palæ midt i Roskilde skal sammen med domkirken udgøre det kommende Roskilde Domkirke Verdensarvscenter. Det forventes at åbne i 2027 og skal især kredse om Roskilde Domkirkes unikke arkitektur, den kongelige danmarkshistorie og de ritualer, der knytter sig til  begravelserne i den kongelige gravkirke. Foto: Sara Peuron-Berg

En netop indgået samarbejdsaftale sikrer, at Kongernes Samling skal være med i udviklingen af det kommende Roskilde Domkirke Verdensarvscenter. Bestyrelsesformand for fonden bag centret, Morten Langager, betragter partnerskabet som en blåstempling af visionerne og ser store muligheder for at skabe en helt unik besøgsoplevelse.

Et nyt drømmesamarbejde baner vejen for formidling i topklasse, når Roskilde Domkirke Verdensarvscenter efter planen slår dørene op i 2027. Fonden bag centret og Kongernes Samling, som er organisationen bag Rosenborg Slot, Amalienborgmuseet og Koldinghus, har indledt et parløb om sammen at udvikle udstillinger til den kommende attraktion.

Kongernes Samling rummer både genstande og historier, som er yderst interessante for det nye Verdensarvscenter, og bestyrelsesformand i Fondsorganisationen bag kulturarven ved Roskilde Domkirke, Morten Langager, kan ikke få armene ned.

”Det er en rigtig, rigtig god nyhed, for det er med til at cementere, at det er et fantastisk, seriøst og ambitiøst projekt, vi er i gang med. I og med, at Kongernes Samling er tilknyttet Kongehuset, får vi adgang til en mængde fascinerende viden og en række helt unikke genstande. Kongernes Samling er en enestående samarbejdspartner, og vi er meget glade”, siger Morten Langager.

Læs også: Nyt hold i bestyrelsen skal styrke kulturarv ved kongelig gravkirke

Roskilde Domkirke Verdensarvscenter skal formidle det historiske monument, som i 1995 blev optaget på UNESCO’s Verdensarvsliste. Med domkirkens status som kongelig gravkirke bliver netop det danske monarki et særdeles centralt tema i udstillingerne. Derfor ser museumsdirektør for Kongernes Samling, Thomas C. Thulstrup, meget frem til samarbejdet.

”Det her partnerskab er en enestående mulighed, som taler direkte ind i en meget vigtig opgave for Kongernes Samling; nemlig at fortælle om kongernes og dronningernes fulde liv fra vugge til grav. Vi kan bidrage med genstande, som kan sættes i spil på nye måder og kontekster, der er meget relevante for Roskilde Domkirke. Derfor glæder vi os virkelig til, at vi sammen skal udvikle et koncept for udstillingerne.”

Unikke formidlingsmuligheder

Kongernes Samling driver i dag museerne på Koldinghus, Amalienborg og Rosenborg. Med det nye samarbejde får organisationen altså også en tilknytning til Roskilde Domkirke, hvor 38 danske konger og dronninger fra de sidste op mod 1000 år er begravet.

”Projektet giver os en helt spændende mulighed for at anvende nogle af de genstande, som knytter sig til den sidste del af kongernes og dronningernes liv og gøre dem relevante i en udstilling. Vi ligger inde med genstande, som aldrig har været udstillet før, men er oplagte at vise i den her kontekst. Samarbejdet om at udvikle Roskilde Domkirke Verdensarvscenter giver os en helt enestående mulighed for at brede fortællingen om monarkiets historie endnu mere ud, end vi har mulighed for nu,” siger Thomas C. Thulstrup.

Morten Langager understreger, at projektet stadig mangler at få den endelige finansiering på plads, så centret kan realiseres. Men Roskilde Kommune har allerede givet 25 millioner, og fonden er i god dialog med en række fonde og flere samarbejdspartnere om yderligere kapital, støtte og samspil.

”Der er lang vej igen, adskillige institutioner og mennesker skal mødes om den fælles vision, men denne samarbejdsaftale er et rigtig stort skridt på vejen. Nu kan vi gå i gang med at udvikle de elementer, der skal indgå i udstillingerne. Vi skal udtænke de fortællemæssige greb og finde de genstande, der på bedste vis formidler de spor, vi spænder over, nemlig domkirkens unikke arkitektur, den kongelige danmarkshistorie og de kongelige begravelsesritualer. Det bliver Kongernes Samling nu en uundværlig del af, og derfor er det virkelig godt, at de er med i projektet allerede på det her tidlige tidspunkt,” siger Morten Langager.

Læs også: Fondene bag besøgscenter ved Roskilde Domkirke øger samarbejdet med ROMU

Oplev sjove sommersøndage for hele familien på Tadre Mølle

19.06.2023

Over fire søndage i juli inviterer Tadre Mølle børn og deres familier til spændende aktiviteter. Kreative naturkunstværker udformes, naturen skal udforskes og brød skal bages i den gamle stenovn.

Sommer og søndag er i hvert fald på plads. Om der også kommer sol til de, der finder vej til Tadre Mølles alsidige og hyggelige ferieaktiviteter, må tiden vise. Men næsten uanset vejret bliver der gode muligheder for at få sig en feriesøndag fyldt med fælles oplevelser på tværs af generationer ved den kulturhistoriske perle i Elverdamsdalen.

Kreativt naturværksted

På det kreative naturværksted på Tadre Mølle skal børn og deres familier slippe deres indre kunstner løs og lave flotte kunstværker af de naturmaterialer, der findes rundt om møllen.

”Kyndige krea-vejledere vil hjælpe de besøgende med at skabe smukke kreationer af naturens materialer. Kun fantasien sætter grænser, når de besøgende gennem denne kreative aktivitet kommer tæt på naturen og skaber hyggeligt samvær,” siger museumsmedarbejder Maja Kvamm.

Det kreative naturværksted finder sted den 2. juli fra klokken 12:00-15:00.

Naturdage
Hele familien er inviteret, når Tadre Mølle holder naturdag i den smukke Elverdamsdal. Kyndige naturvejleder fra Nationalpark Skjoldungernes Land vil udstyre børn og deres familier med grej til at gå på opdagelse i naturens liv omkring den gamle vandmølle.

”Den kulturhistoriske perle Tadre Mølle ligger omgivet af smuk natur i Elverdamsdalen, og denne dag er der ekstra mulighed for at komme helt tæt på det krible- krablende liv, der findes ved møllen,” siger Maja Kvamm.

Naturdage på Tadre Mølle finder sted søndag den 16. juli og 23. juli fra klokken 11:00-14:00.

Bagedag
Den, der kommer først til mølle, får først malet melet. Korn skal kværnes til mel, og brød skal bages i Tadre Mølles gamle stenovn, når der inviteres til bagedag for hele familien.

”Oplev naturens kræfter, når den gamle vandmølle forvandler korn til mel. Få hænderne i dejen og mærk de gamle traditioner på egen krop. Der vil være forskellige aktiviteter på dagen, så alle familiens medlemmer kan sætte sanserne i brug,” siger Maja Kvamm.

Bagedagen på Tadre Mølle finder sted søndag den 20. juli fra kl. 12:00-16:00.

Billetter til alle arrangementer kan købes i Møllecafeen. Børn er gratis.

Hyld demokratiet sammen med ROMU

Af: Linda Corfitz Jensen

30.05.2023

Folk kom fra nær og fjern til de populære folkemøder i Herthadalen i demokratiets første spæde år. Tidspunktet for mødet på billedet her er ukendt, men billedet giver et indtryk af rammerne i Herthadalen for de populære folkemøder i 1800-tallet. Foto: Flensborg. Lejre Arkiv

På grundlovsdag den 5. juni fejrer ROMU demokratiet i Lejre og Roskilde – med fællessang, godt til ganen og overraskende, væsentlige lokalhistorier. Roskilde var det danske demokratis vugge, og i Lejre blev holdt gigantiske folkefester til ære for grundloven. Dét bliver afsættet, når ROMU markerer dagen med to gratis arrangementer.

Mange tusind mennesker havde fundet vej, på gåben, til hest eller i hestevogn, til Herthadalen nær Gl. Lejre den 5. juni 1854. De ville fejre landets nye forfatning, Grundloven – og ikke mindst høre den berømte præst, salmedigter, politiker, forfatter og folkeoplysningsmand N.F.S. Grundtvigs tale om sagn fra Lejre, national stolthed og borgeren.

“I midten af 1800-tallet kunne de virkelig fejre det spæde demokrati. Vi kan ikke måle os med datidens rene og skære folkefest, men fra ROMUs side vil vi også markere denne demokratiets festdag med fælleskab, gode historier og fejring af demokratiet,” siger museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard.

Derfor markerer ROMU årets grundlovsdag med to hyggelige, oplysende, underholdende mini-folkefester – om formiddagen på Lejre Museum, efter middag i museumsgården på Roskilde Museum.

Lokale historier og lokale sange
Gæsterne vil kunne nyde gratis kaffe, te og kage, fællessang med lokalområdet som tema ved pianist og sanger Line Rosenlund og en kort og fyndig grundlovstale fra museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard om lokalområdets spændende historier fra grundlovens tidlige år.

Arrangøren bag begge grundlovsfejringer, Marie Abel Hesse fra ROMU, fortæller, at det især handler om at være sammen med andre om at fejre demokratiet:

“For os handler det om at skabe en fællesskabsfølelse – med spændende lokalhistorier om demokratiets begyndelse og fællessang, fordi det bringer os tættere sammen”.

Museumsdirektøren tilføjer:

“Når man arbejder med museer, så lever og ånder man på mange måder for demokratiet. Museer er sat i verden for at oplyse, berige og underholde borgerne med den historie, vi er rundet af.”

Derfor er begge arrangementer også rundet af lokalområdets lange tradition for politiske folkefester, fortæller Marie Abel Hesse og påpeger, at Grundtvig allerede i 1851, tre år før det første store møde i Herthadalen, holdte tale for folket et andet sted i lokalområdet; nemlig ved den engang 100 meter lange skibssætning fra vikingetiden i Gl. Lejre – hvorfor arrangementet i Lejre også i år bliver afholdt netop dér.

I Roskilde vil fokus naturligt være på byens enestående historier som rugemaskine for det danske demokrati.

Roskilde var grundlovens vugge

I 1844 – altså fem år før grundloven – stod den nationalliberale politiker Orla Lehmann i en stor sal i det smukke gule barokanlæg, Det Kongelige Palæ, i centrum af Roskilde. I hesteskoformede rækker sad repræsentanter for bønder, borgere og godsejere på Sjælland, Fyn og øerne og hørte den kendte politiker bruge sin taletid på at kritisere stilstanden i udviklingen af en ny forfatning for Danmark.

Forsamlingen på omkring 70 mænd var den såkaldte stænderforsamling, hvor delegerede fra de tre stænder i det østlige Danmark siden 1835 mødtes for at drøfte statens anliggender.

“Det er ikke en historie, som vi har patent på, for der var også stænderforsamlinger i Viborg og i de to hertugdømmer. Men Roskilde var en vugge for demokratiet i Danmark, ” fortæller Morten Thomsen Højsgaard.

Faktisk var stænderforsamlingerne det repræsentative demokratis spæde begyndelse, for de delegerede blev stemt ind af omkring tre procent af vælgerne. Dog havde forsamlingen ingen magt, men de måtte rådgive enevoldskongen.

Værdsæt demokratiet – og dem vi står på skuldrene af

Og det var ikke uden betydning at sidde i stænderforsamlingen i Det Kongelige Palæ. Flere af herrerne blev forkæmpere for demokratiet – heriblandt grundlovens hovedforfatter, D.G. Monrad – og førnævnte Orla Lehmann, som også fik stor indflydelse på udkastet til grundloven.

“På stænderforsamlingen blev der slået en grundtone an – mændene her diskuterede statens anliggender og dannede netværk, som skubbede på for en ny styreform i Danmark,” fortæller museumsdirektøren og påpeger, hvorfor vi skal mindes historien:

“Vi skylder at fejre, markere og hylde vores demokrati og værdsætte de personer, som muliggjorde det gode samfund, vi har i dag med ytringsfrihed, ligestilling, foreningsliv med mere”.

Morten Thomsen Højsgaard fortsætter med stof til eftertanke:

“Når man kigger ud i verden, er det tydeligt, at demokratiet ikke er en given styreform, som alle lande en dag vil tage til sig – det troede en del danskere nok engang. Så hvis demokratiet er noget man er glad for, så synes jeg, at man skal fejre grundlovsdag.”

Kom til fejring af grundloven i Lejre og Roskilde

Lejre Museum, kl. 9.45

Program:

9.45-10.00: Udskænkning af kaffe og kage ved Skibssætningen til de første 50.

10.00: Museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard holder grundlovstale ved Skibssætningen.

10.15: Alle går i samlet flok til Lejre Museum

10.30-11.00: Fællessange med udgangspunkt i lokalområdet med pianist og sanger Line Rosenlund.

Tid, pris og sted

Tid: 5. juni 2023, kl. 9.45-11.00

Pris: Gratis

Sted: Skibssætningen i Gl. Lejre, tæt ved Lejre Museum, Orehøjvej 4B, 4320 Lejre

Husk: Påklædning efter vejrforholdene – vi rykker dog indenfor, hvis nødvendigt.

Roskilde Museum, museumsgården, kl. 12.30

Program:

12.30-12.45: Udskænkning af kaffe og kage til de første 50.

12.45-13.00:  Museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard holder grundlovstale.

13.00-13.30: Fællessange med udgangspunkt i lokalområdet med pianist og sanger Line Rosenlund.

Tid, pris og sted

Tid: 5. juni 2023, kl. 12.30-13.30

Pris: Gratis

Sted: Roskilde Museum, Museumsgården, Sankt Ols Stræde 3, 4000 Roskilde

Husk: Påklædning efter vejrforholdene – vi rykker dog indenfor, hvis nødvendigt.

Musicons vilde sjæl

Af: Cille Krause og Maria Panum Baastrup

02.06.2023

Historien om Hal 12

Dette er fortællingen om, hvordan ungdomskultur, frivilligheds- og foreningsarbejde førte til noget større og som en drivende kraft påvirkede en ny bydels udvikling og identitet. Byrådets beslutning om at renovere og udvide Hal 12 for mange millioner kroner understreger, at det er lykkedes de lokale ildsjæle at skabe en succes på de 16 år, hvor Hal 12 har eksisteret som skatehal.

INDUSTRIGRUNDEN
I 2004 fraflyttede betonfabrikken Unicon industrigrunden syd for Roskilde. For en grundig artikel om Unicon, som startede med Betonvarefabrikken Sjælland, se Bülow 2005. Industriarealet, der gik fra Havsteensvej i nord til motorvejen i syd, og som havde en bredde på ca. 600 meter, havde været benyttet af jord- og betonindustrien fra omkring år 1900. Store dele af arealet var oplagrings- og tørreplads for betondelene, hvilket tydeligt ses, når de forskellige serier af ældre luftfotografier bladres igennem. Fabrikken havde opdelt betonproduktionen, således at store trappeelementer, rør, pæle og eksempelvis bloksten blev lavet i hver deres hal. Ved fraflytningen af området stod hallerne tilbage. De var ikke alle i lige god stand. Maskinerne var fjernet, og hallerne stod nu tomme, bortset fra snavs og støv, som produktionen have efterladt.

I 2003 købte Roskilde Kommune hele industrigrunden med overtagelse året efter. Det store areal skulle udvikles til en levende, kreativ bydel med det musiske som omdrejningspunkt. En beslutning som byrådet tog i 2006. Det var en af grundene til, at Danmarks Rockmuseum, som dengang var på tegnebrættet, kom til at ligge her. Ragnarock – museet for pop, rock og ungdomskultur åbnede i 2016, men allerede 10 år tidligere flyttede ungdomskulturen ind i en af hallerne på den forladte industrigrund. Det var frivillige i den lokale forening BRS-Roskilde (BRS stod for: BMX, Rulleskøjter og Skateboard), som fik lavet en aftale med kommunen om, at de fik lov til at låne Hal 12 i to måneder. Beretningen om Hal 12 i denne artikel bygger især på interview med en af foregangsmændene for foreningen og skatehallen, Bo Ejstrup.

Fig. 1. Hal 12 fotograferet i 2003. Bemærk det karakteristiske tårn på nordgavlen, hvor de
frivillige brød ind og fik adgang til toiletforhold. Foto: Roskilde Kommune.

Drømmen om en hal

Foreningen havde haft udendørs skateområde i Æblehaven, hvor de havde arrangeret aktiviteter og konkurrencer for både BMX-, rulleskøjte- og skateboardkørere (betegnelsen ”skate-” og ”skatere” dækker, i denne artikel, både over sportsgrenene BMX, rulleskøjter (blade), skateboard (skate) og løbehjul (scoot)).

Fra boligforeningens side havde der været et ønske om at få udendørsfaciliteterpå stedet, og BRS-Roskilde fik derfor stillet en container til rådighed til værktøj og materialer. BRF-kredit var blandt de første til at bevillige penge til foreningen, så de kunne indkøbe materialer til at bygge træramper. Over mange arbejdsweekender fik frivillige bygget det udendørs skateareal op. Et samlingspunkt var skabt, og med det frivillige fællesarbejde omkring rampebyggeriet var der også skabt en base af skatere, der blev grundlaget for den senere Foreningen Hal 12. Det var før kommunesammenlægningerne, og der var meget kontakt og arbejde på tværs af amtet. Derfor var BRS-Roskilde også med til at arrangere Amts-cup, en konkurrence hvor skatere fra hele amtet mødtes. Grundlæggende var der meget arbejde på tværs af miljøet, og allerede dengang var der et stort netværk og fællesskab de frivillige imellem. Skatearealet i Æblehaven var et offentligt tilgængeligt areal, og det blev derfor flittigt benyttet af gæster fra nær og fjern.

BRS-Roskilde blev stiftet i 2001. Ideen var at starte en forening, hvor man slog sig sammen inden for de forskellige grene af skatemiljøet (dette var før, trickløbehjulene blev ”opfundet” og udbredt, og de var således ikke med; i dag er det dog en sportsgren i kraftig vækst). Man var bevidst om, at hvis man skulle gøre sig håb om en dag at få stillet et sted eller en hal til rådighed, så var man nødt til at arbejde sammen og forene sig. Foreningslivet var dog svært at få til at vokse. Selv om det var BRS-Roskilde, der stod bag de mange ansøgninger med at få penge til ramper, kom der ikke flere medlemmer til foreningen. Der var ingen grund til at melde sig ind og betale kontingent. De, der ville skate, kunne bare tage ud i Æblehaven og benytte anlægget, der var åbent for alle. Der kom således ikke penge i foreningskassen, og efterhånden som ramperne i Æblehaven blev slidt, var der ingen mulighed for at holde dem ved lige. Fonde og puljer giver ikke til vedligeholdelse af ting, og da foreningen ikke selv havde midler, blev ramperne misligholdt. En rampe bygget af træ, der står udenfor, har en betydeligt kortere levetid end samme rampe indendørs. Da en vaks kulturmedarbejder i kommunen hjalp de lokale ildsjæle med at skaffe en midlertidig brugsret på to måneder til Hal 12, blev alle sejl sat til for at bevise, at det var en god ide at etablere et skate-ungdomshus der.

HAL 12 TAGES I BRUG, IGEN

Halbygningen, på ca. 1.400 m2, havde stået tom i et par år, og alt, der kunne smadres, var blevet det. Der måtte sættes nye døre i for at kunne lukke stedet af. Der var hverken strøm eller vand i hallen, og det var derfor nødvendigt som det første at indkøbe en generator for at få adgang til strøm. Stedet var ryddet for maskiner, da foreningen overtog hallen, men der lå et tykt lag af betonstøv over hele gulvet, og for at undgå, at det blev hvirvlet op, fik man trukket en vandslange fra en nabobygning, hvorefter støvet blev vandet, så det kunne skovles op og køres ud i en container. Der var niveauforskelle i betongulvet, og der stod fastmonterede betonklodser flere steder i rummet, ligesom der var monteret kraftige jernskinner i gulvet. Man kunne således ikke umiddelbart skabe et fladt gulvareal, som på skate-sprog kaldes en street.

Fig. 2. Den tomme Hal 12 efter oprydning, januar 2007. Foto: Bo Ejstrup.

Oprydningsarbejdet var enormt, og den store arbejdsindsats blev udført af 20-30 unge, der engagerede sig i projektet. Mange var unge drenge mellem 13 og 15 år, der kom derud efter skoletid og brugte al deres fritid på projektet. Der var også skaterpiger med, men den gruppe var slet ikke lige så stor, som den er i dag. Heldigvis førte de to måneders intensive oprydningsindsats til, at kommunen lavede en aftale med de frivillige om, at de måtte låne hallen et helt år. En af dem, der var med fra starten, fortæller, at der ikke var meget skatesjov til at starte med, mens de prøvede at få hallen til at fungere som sted. På et tidspunkt brød de ind i tårnet på Hal 12’s nordgavl (fig. 1). Her var der heller ikke noget vand, men der var et toilet samt en gammel tryktank. Tryktanken kunne benyttes som beholder for skyllevand til toilettet, og ved at fylde den op via vandslangen fra nabobygningen, fik de adgang til toilet, og således blev forholdene derude lidt bedre.

De frivillige startede med at indrette hallen med flere af de gamle ramper fra Æblehaven, og så snart de kunne, blev hallen åbnet som skatehal. Men forinden skulle der indlægges strøm og etableres flugtvejsskilte og -belysning, så hallen kunne overholde sikkerhedskravene for forsamlingslokaler; dette blev bekostet af kommunen. Selv om det kun var en mindre del af hallen, der var i brug på det tidspunkt, betød det entreindtægter i foreningskassen, og det var begyndelsen på en mere stabil forening (BRS-Roskilde). Som i dag var det også dengang et korps af frivillige, der skiftedes til at tage vagter, når hallen var åben. Som engageret frivillig var det et stort gode – ud over det vigtige fællesskab – at få udleveret en nøgle til hallen og muligheden for at benytte den på stort set alle tidspunkter. Da der aldrig har været varme i bygningen, var det dog ikke alle tidspunkter, der var lige egnede.

Fig. 3. Det frivillige arbejde er i fuld sving, januar 2007. Foto: Bo Ejstrup.

Noget af det, der også kom ud af det frivillige arbejde i hallen, var, at mange af de unge, der deltog, via arbejdet fandt ”deres rette hylde”. Mange kom i kontakt med håndværksmæssigt, økonomisk og socialt arbejde, og det har hjulpet de unge med at forme deres vej – de har simpelthen prøvet nogle ting af undervejs og er blevet klogere på sig selv. Dette gjorde sig især gældende i de første par år, hvor aktiviteten var stor og byggedagene mange.

EN NY FORENING OPSTÅR

Holdet af frivillige ønskede ikke bare et skatemiljø, men også et kulturmiljø, som tilsammen kunne udgøre et multikulturelt ungdomshus i hallen, og som kunne rumme alt det, ungdomsmiljøet ville. Den første henvendelse til kommunen havde således været et forslag om et ungdomskulturhus i Hal 10, fordelt med både skateareal, forsamlingslokaler, værksted og spillested. Det forslag blev dog hurtigt afvist med begrundelsen, at der allerede både var spillestederne Gimle og Paramount/Råstof Roskilde i byen. Det næste forslag var derfor udelukkende et ønske om at flytte skatemiljøet ind i Hal 12, en hal som var i betydelig ringere stand end Hal 10. Kommunens svar var, at de måtte vente to år, indtil kommunesammenlægningen var overstået. Først derefter ville man tage stilling til, hvad der skulle ske. I 2006, da skaterne flyttede ind, eksisterede tankerne om et multikulturelt ungdomshus stadig. Musik er også en del af skatemiljøet, og mange af de frivillige havde netværk og kontakter til musikmiljøet, blandt andet til undergrundsspillestedet Paramount, som lå, og stadig ligger, på Eriksvej lidt nord for Musicon. Da Paramount på et tidspunkt blev ramt af skimmelsvamp og pludselig manglede et sted at holde deres festival, blev der lavet et samarbejde med deres punkmiljø om, at de kunne låne Hal 12 i en weekend, hvor festivalen blev afholdt. Samarbejdet førte til, at frivillige fra Paramount kom med i Hal 12-miljøet og var med til at etablere Foreningen Hal 12. Arbejdet med at skabe formålsgrundlaget for foreningen, der både skulle rumme skatemiljøet og kulturmiljøet, tog lang tid. De var meget bevidste om, at der skulle skabes et multikulturelt ungdomshus. Et hus, der skulle kunne udvikle sig efter, hvad ungdommen ville, og hvor man kunne få lov til at lave events og arrangementer på et mere frit grundlag. På den måde blev det konceptet Hal 12, der blev skabt, med plads til at ungdomsmiljøet kunne vokse, og hvor tingene kunne forandre og udvikle sig. En anden god grund til at rumme de to miljøer i samme hus var, at jo flere der var inde over, og som brugte huset til forskellige formål, jo større grundlag var der for, at de kunne bevare bygningen som deres. Eventdelen fyldte meget, og der var årligt op til 30 koncerter og events. En yderligere fordel ved at kombinere kultur- og skatemiljø var, at der ville komme flere piger med, så det ikke kun blev en ”drengeklub”.

Med de to miljøer i samme forening var der åbnet for, at der både kunne søges midler i kultur- og idrætspuljer. Og samme kobling har formentlig været årsagen til, at kommunen senere valgte at støtte foreningen med et driftstilskud, da de søgte om det. Der var tale om toårige bevillinger, hvorefter der skulle søges igen. Det blev en banebrydende ændring for og konsolidering af projektet, mindes den daværende formand, Bo Ejstrup.

Arbejdet med ansøgninger til forskellige fonde og puljer er dog ikke stoppet af den grund. Ramperne og indretningen i hallen har undervejs været udskiftet, ombygget og indrettet på ny, i takt med at nye bevillinger og støtte kom i hus. Det mest karakteristiske element i Hal 12 i dag er bowlen, der er bygget i træ.

”Vi havde jo det mantra, at hvis vi gør det
godt nok, så bliver vi ikke smidt ud.”

Et mesterværk både håndværks- og skatemæssigt, og den kan betragtes som kronen på værket i Hal 12. At bowlen kunne bygges, skyldes en stor bevilling fra Roskilde Festival, hvor man valgte at bruge hele beløbet på at prioritere byggeriet af bowlen. Man var bevidst om, at den ville være det absolut sværeste at bygge, og at man formentlig aldrig ville få så stor en donation til rampebyggeri igen. Derfor blev det professionelle rampefirma Ramp Riders valgt til at bygge den, efter at foreningen var blevet enige om designet af den. En diskussion og beslutning der blev brugt lang tid på, da formen skulle efterkomme de forskellige brugeres ønske.

Fig. 7. En tak til Roskilde Festival, hvis donation i sin tid betød, at der kunne bygges en
bowle. Fotograferet i januar 2023. Foto: Cille Krause.

Den store bevilling fra Roskilde Festival afstedkom, at foreningen valgte at tænke helt nyt i hallen. Der blev derfor planlagt og designet en samlet masterplan for hele hallen, også selv om der i første omgang ikke var midler til at få realiseret det hele. Man ændrede således syn, tilgang og fokus på udviklingen af hallens indretning, fordi man begyndte at tænke i større linjer. Der kom en anledning til at ”starte forfra” og bygge alt i hallen om for at sikre et samlet og gennemarbejdet areal, der både var bedre, men også mere overskueligt at bruge. Denne øvelse sikrede også publikumsarealer og en sikker gangsti rundt i hallen. Man valgte firmaet Ramp Riders til at stå for byggeriet frem for frivilligt byggeri, da hallen måtte lukke ned i byggeperioden. Derved var der ikke noget indtægtsgrundlag for foreningen i byggeperioden, og derfor mente foreningen, at det ville være for usikkert at binde an med så stort et byggeri, hvis det udelukkende blev baseret på frivillig arbejdskraft. Både bowlens design og indretningen af hallen er resultatet af en større beslutningsproces, hvor alle grupperne inden for skatemiljøet har været med til at definere det endelige design og layout.

SAMSPILLET MED MUSICON – SIKRING AF HAL 12 SOM SKATEHAL

I 2007 skiftede den gamle Unicongrund navn til Musicon, og året efter flyttede Aaben Dans og sekretariatet for Danmarks Rockmuseum ind på området. I 2009 opstod foreningen Kunst på Musicon, som i dag holder til i den tidligere smedje og både indeholder kunstværksted, kunstneratelier, galleri og scene for musik og performance. Råstof Roskilde flyttede øvelokaler til Musicon i 2011, og året efter blev Rabalderparken indviet – det er stedets regnvandshåndteringssystem, der kombinerer vandkanaler og regnvandsbassiner med et udendørs skateareal, hvor der også er hængekøjer, minitrampoliner og grillpladser. Således var der allerede meget liv, stemning og aktivitet i området, da de første containere i 2014 ankom til bydelens handelsstrøg, ”Containerstriben”. På det tidspunkt var det udelukkende ungdomsboligerne, i den nordlige ende af Musicon, der var bygget. Det større boligbyggeri gik først i gang, efter at Ragnarock – museet for pop, rock og ungdomskultur samt Roskilde Festival Højskole var åbnet på Musicon. Selv om den indendørs skatehal, driftstilskuddet og fondsbevillinger fra kultur- og idrætspuljer har været ønskescenariet for de frivillige, har der sideløbende været utryghed for projektet Hal 12. Usikkerheden skyldes, at selve grunden, som Hal 12 ligger på, måske skulle omdannes til boliger. Stifter af foreningen Bo Ejstrup beretter: ”Vi havde jo det mantra, at hvis vi gør det godt nok, så bliver vi ikke smidt ud.” Derfor handlede det fra foreningens side også om at skabe så mange gode historier som muligt (for at undgå at blive smidt ud af hallen) og at skabe værdi for Musicon i håb om, at Musicon ville føle, at Hal 12 var en del af området, og at skaterne og deres hal ville blive husket i en fremtidig planlægning. Dette var en afgørende årsag til, at de frivillige gjorde alt for at præge og involvere sig i udviklingen af Musiconområdet. En dialog og et samspil med Musicon og kommunen, der resulterede i skabelsen af den førnævnte Rabalderpark, et permanent udendørs skateanlæg, der om noget må siges at binde Hal 12 og omgivelserne sammen, og måske var det dét, der viste sig at være det afgørende argument for Hal 12’s overlevelse?

Boligbyggeriet på Musicon er således først påbegyndt, efter at et kreativt og kulturelt byliv er etableret. Man har fra kommunens side valgt at lave etapevis byudvikling på de områder, der skulle huse boliger. Nogle steder endog med forholdsvis små udstykninger. Resultatet er blevet forskelligartede bygninger med små og store lejligheder til både unge, familier og ældre. Den sidste etape, der nu mangler, er kvarteret omkring Hal 12. Da Unicon forlod industrigrunden, var det området omkring Hal 12, der først blev taget i brug af de nye aktører, herunder skaterne. Med den vedtagne lokalplan og det fremtidige byggeri på industrigrunden bliver dette areal det sidste, der står færdigudviklet og bebygget.

”Hallen er kun en realitet
på grund af det frivillige arbejde.”

Med baggrund i de frivillige fra Hal 12 og deres arbejde og engagement i udviklingen af både skatehallen og Musicon som område har byrådet besluttet at støtte skatemiljøet på Musicon. Det betyder, at den nedslidte Hal 12 vil blive ombygget, og i kombination med nybyggeri vil man skabe et miljø, der kan tiltrække brugere på alle niveauer.

FORENINGEN HAL 12 I DAG

Foreningen Hal 12 er i dag anderledes end dengang, den blev skabt. Nye generationer er kommet til, og de helt unge er naturligt ikke så bevidste om den fortid, der ligger til grund for hallen. Også rullesportsmæssigt er der sket en ændring, idet en ny ”gren” er kommet til – det drejer sig om løbehjul, der nu deltager på lige fod med de andre ”hjul” i hallen.

Én ting har dog ikke ændret sig. Hallen er kun en realitet på grund af det frivillige arbejde. Det er frivillige, der sørger for, at der kan holdes åbent og tages imod gæster, det er frivillige, der planlægger og bygger ramperne, sørger for den daglige drift og står for det administrative arbejde. I hallen er der ansat en daglig leder på deltid, og alt andet sker ved frivilligt arbejde – både en trup af overvejende unge frivillige og en trup af overvejende lidt ældre bestyrelsesmedlemmer.

En anden ting, der heller ikke har ændret sig, er, at hallen repræsenterer et fristed for de unge. Der er højt til loftet og få regler. Man kan komme og være med, i det omfang man har tid og overskud. I modsætning til andre ”sportsklubber”, hvor træningstider og beklædning (eksempelvis klubtøj) er fastlagt på forhånd, kan man tage i hallen og skate, når man har lyst, og man kan gå i det tøj, man har lyst til. Det appellerer til mange unge, der ellers ikke ville deltage i sportsklubber eller i frivilligt arbejde. Hallen rummer utrolig mange unge på tværs af alle de skel, der nu engang kan være i et samfund, og her er bl.a. også fokus på at tilbyde pige-skate. Det er et populært og vigtigt tilbud for at sikre en stor bredde blandt brugerne af hallen. Kulturen i hallen er meget anerkendende. Hvis der er nogle tricks, man gerne vil arbejde med og lære, hjælper man hinanden, og der ses ikke skævt til begyndere.

”hallen repræsenterer et fristed for de unge. Der er højt til loftet og få regler. Man kan komme og være med, i det omfang man har tid og overskud.”

Det ligger i Hal 12’s DNA, at stedet skal have meget brede rammer og rumme alle, der har lyst til at være en del af et fællesskab, der baserer sig på skate, musik, kultur, frivillighed og nærvær. Et af udgangspunkterne for hallens opståen er lige præcis, at den skulle kunne rumme både BMX, rulleskøjter og skateboards – hvortil senere er kommet løbehjul – og det adskiller sig fra andre foreninger, der foku serer på en enkelt sportsgren. Foreningens egenskab, at den favner bredt og tilpasser sig brugernes behov, er en stor del af årsagen til, at den har været så succesfuld, og at det for mange er det helt naturlige sted at søge hen, både når man skal dyrke sin rullesport og sine fællesskaber. Endvidere er hallen et utroligt godt eksempel på, hvordan ungdomskulturen får en afgørende ide, griber en mulighed og arbejder benhårdt for at realisere den.

Fig. 16. Graffitien er foranderlig og væggene skifter ofte udseende. Sådan så der ud på
vestsiden af hallen i februar 2020. Foto: Cille Krause.

Klik her for at åbne artiklen som pdf

ROMU søger universitetspraktikant 

03.05.2023

Museumsinspektør på Lützhøfts Købmandsgaard Jakob Caspersen er ved at veje en pose bolcher. Han glæder sig til at tage imod en ny universitetsprkatikant. Foto: Martin Harvøe Kristensen/ROMU

Er du vild med historie, kulturarv og formidling? Har du lyst til at lære mere om at gøre seriøs viden tilgængelig for mange mennesker? Læser du på en videregående uddannelse, hvor du skal i praktik? Så er det måske lige dig, museumsorganisationen ROMU søger til praktikforløb i efterårssemestret 2023  

Toppen af dansk pop og rock fra 1950’erne til i dag. Kulturhistoriske analyser af verdensarv og kongelige grave. Digital kommunikation, der bryder barrieren til tusindvis af mennesker. Museumsorganisationen ROMU driver ti besøgssteder i flere kommuner ved Roskilde Fjord og har knap 100 højt specialiserede ansatte.

Nu søger ROMU en universitetspraktikant, som vil indgå i arbejdet i museumsorganisationen med at bevare, åbne og udbrede kulturarv for stadig flere borgere.

ROMU har et fast program, som alle praktikanter følger, der sikrer kvalitet og seriøsitet i forløbet. I det kommende semester søger ROMU en, der kan have interesse i at indgå i følgende udviklingsområder:

Lützhøfts Købmandsgaard og Håndværksmuseet:

Her skal du være med til at udvikle og afvikle større events samt udvikle og opstarte en Instagramprofil for besøgsstedet.

Praktikstillingen er af et semesters varighed og på op til 30 timer om ugen med tiltrædelse 1. september 2023. Vi tilpasser selvfølgelig forløbet efter din studieordning.

Som museumspraktikant får du din egen mentor blandt museets faste medarbejdere med løbende sparring, rådgivning og evaluering, som sikrer progression i forløbet. Du indgår i holdarbejde og projektforløb, hvor der i høj grad tilegnes viden gennem deltagelse, udvikling og samarbejde.

Vi giver frihed til udarbejdelse af praktikrapport. Det er en forudsætning, at den studerende opnår merit på sit studie. Stillingen er ulønnet, men ROMU yder tilskud til transport efter gældende regler.

For at kunne komme i betragtning til stillingen skal du være indskrevet på en relevant videregående uddannelse, hvori der indgår krav om eller mulighed for praktik. Erfaring fra museumsområdet er ikke en betingelse, men ROMU forventer en grundlæggende interesse for at gøre viden tilgængelig og nærværende for mange forskellige typer af borgere.

Til gengæld tilbyder ROMU et attraktivt og vedkommende miljø for at lære og at udvikle sig fagligt og menneskeligt. Gennem praktikken opnås dokumenterede færdigheder i at omsætte teori til praksis. Desuden opøves evnen til at indgå i professionelle samarbejder om produkter og projekter af høj kvalitet.

Spørgsmål om stillingen kan rettes til koordinator for videregående praktik, ph.d. og museumsinspektør Laura Maria Schütze, på telefon 29 32 75 93 eller e-mail: laurams@romu.dk.

Send din ansøgning vedlagt CV til romu@romu.dk med ordet ”Museumspraktik” i emnefeltet senest onsdag den 17. maj kl. 12.00, gerne før.

ROMU er en selvejende, statsanerkendt museumsorganisation, som beskæftiger knap 100 ansatte fordelt på omkring 55 årsværk på ti forskellige besøgssteder i flere kommuner omkring Roskilde Fjord. ROMU driver blandt andet Roskilde Museum, Lejre Museum, Frederikssund Museum Færgegården, Lützhøfts Købmandsgård, domkirkemuseet, Tadre Mølle samt RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur. Læs mere på romu.dk.

ROMU præsenterer ”Jagten” – få den nyeste viden om fortiden, hvor du bor

Af: Søren Møgelvang Nielsen

D. 27.04.2023

Arkæolog og museumsinspektør Nadja Mortensen, der sammen med seniorforsker Lars Kjølhede Christensen har været redaktør på “Jagten”, glæder sig over, at ROMUs nyeste viden nu er tilgængelig for alle. Foto: Kristian Grøndahl/ROMU

ROMUs fagfolk er konstant på jagt efter ny viden. I årsskriftet ”Jagten” fortæller de passioneret om de vigtigste opdagelser og resultater fra 2022. ”Jagten” kan købes i ROMUs museumsbutikker og webshop fra 28. april

Hvad har Roskildes dåbsattest, genbrug, Tour de France, et lydstudie til popmusik, træbåde, oldtidshjelme fra Veksø og en skatehal i en nedlagt betonfabrik med hinanden at gøre? En hel del faktisk. I 2022 var alle disse emner i ROMUs jagt på ny viden og en bedre forståelse af tidligere tiders liv omkring Roskilde fjord. Det hele bliver nu præsenteret i en række artikler i årsskriftet ”Jagten”.

”ROMUs dygtige medarbejdere jagter konstant nye genstande, nye fund, nye erkendelser og nye spor efter fortidens mennesker, som kan præsenteres for nutidens medborgere, så vi sammen kan stræbe efter en bedre fremtid. I vores nye årsskrift ”Jagten” forsøger vi at give et bredt indblik i denne konstante stræben efter at forstå vores verden bedre i godt selskab med andre,” siger museumsdirektør for ROMU, Morten Thomsen Højsgaard.

Han glæder sig samtidig over, at ROMU med 169.463 gæster ind og ud ad dørene fik det tredjebedste år med publikum på de ti besøgssteder, siden museumsorganisationen udsprang af Roskilde Museumsforening i 1929.

For arkæolog og museumsinspektør Nadja Mortensen, der sammen med seniorforsker Lars Kjølhede Christensen har været redaktør på årsskriftet, er alsidigheden i ”Jagten” vigtig:

”Vi har bestræbt os på at give læseren et kig ind i vores kollegers viden på tværs af hele ROMUs område, på tværs af emner, tider og geografi,” fortæller hun.

Så uanset, om man bor i Lejre, Roskilde, Frederikssund eller Egedal kommune – eller bare generelt er interesseret i fortiden – så byder årsskriftet på spændende fortællinger at gå på opdagelse i.

Da HOFOR gravede vandledninger i Lejre Ådal fandt ROMUs arkæologer spor af Lune Mølle, som stammer fra 1200-tallet. Fundet kaster nyt lys på den tidligste mølledrift i Danmark. Foto: Ole Kastholm/ROMU

Opsigtsvækkende fund i Lejre
I Lejre blev der for eksempel gjort flere bemærkelsesværdige fund i 2022. I Lejre Ådal blev der fundet spor af Lune Mølle, som stammer fra 1200-tallet. Det skete i forbindelse med HOFORS nedgravning af vandledninger i ådalen.

”Det er et vigtigt fund, som vakte en del opmærksomhed lokalt, og det kaster samtidig nyt lys på den tidligste mølledrift i Danmark”, fortæller Nadja Mortensen.

”Et andet sted i Lejre fandt dygtige detektorførere fire meget sjældne patricier. Det er forme der blev brugt til at udbanke mønstre i sølv- og guldsmykker i vikingetiden. Fundet understreger Lejres vigtige rolle som hjemsted for tidligere tiders kongemagt i Danmark, så dem kan man naturligvis også læse om i årsskriftet,” fortæller hun.

Der var gensynsglæde, da bandet TV-2 og deres tidligere producer Greg Walsh i efteråret 2022 igen kunne sætte sig foran pulten fra deres gamle studie “Have a cigar” – denne gang placeret ikke i Steffen Brandt baghus, men i udstillingen på RAGNAROCK, hvor lydstudiet nu kan opleves. Foto: Kristian Grøndahl/ROMU

TV-2 og jagten på den fede lyd i Roskilde
Nadja Mortensen fremhæver, at der også er artikler om nyere kulturarv. For eksempel kan man læse, hvordan ”Have a Cigar”-studiet, der var lydstudie for bandet TV-2 i 90’erne, blev en del af RAGNAROCKs permanente udstilling under overskriften ”Jagten på den fede lyd”.

”Det var en gave for RAGNAROCK at få lov at udstille TV-2’s gamle pladestudie. Studiet, der oprindeligt blev indrettet i Steffen Brandts baghus midt i Aarhus, blev op gennem 1990’erne fast base for bandet. På RAGNAROCK er selvsamme studie genopført, og i årsskriftet får du fortællingen om, hvilken vigtig rolle netop dét studie har haft for nogle af TV-2s største hits,” siger Nadja Mortensen.

Der er ikke mange, der ved, at klinkbyggede skibe, hvor hver planke overlapper hinanden, er udråbt som UNESCO verdensarv. Det årlige træf træbåde, som i år fandt sted fra Østby Havn i Frederikssund Kommune, er afsæt for fortællingen om den sejlende kulturarv i årsskriftet. Foto: Lars Kjølhede Christensen/ROMU

Verdenskulturarv på Roskilde Fjord
Men arbejdet med kulturarv finder ikke kun sted på land. Fra Østby Havn i Frederikssund Kommune fortæller årsskriftet historien om fejringen af en sejlende verdenskulturarv:

”Det er ikke mange, der ved, at der hver dag sejler verdenskulturarv rundt på Roskilde Fjord. Klinkbyggede træbåde, hvor hver planke fra oven overlapper den næste i rækken, er udnævnt til verdenskulturarv af UNESCO. De både, der i dag sejler rundt i Roskilde Fjord, bygger på en mere end 2000-årig nordisk bådebyggertradition. I årsskriftet fortæller vi historien om denne verdenskulturarv på vand med afsæt i det årlige træf for Roskilde Fjords træbåde, der i 2022 blev afholdt i Østby Havn. 500 besøgende kunne se 32 både og deres besætninger,” siger hun.

I 2022 var det 80 år siden, at de berømte Viksø-hjelme blev fundet i det, der i dag er Egedal kommune. Og de kaster stadig ny viden af sig. Foto: Lennart Larsen/Nationalmuseet

80 års jubilæum for fund af imponerende oldtidshjelme i Egedal
Artiklen i årsskriftet, der rækker længst tilbage i historien, er fortællingen om fundet af to bronzehjelme fra Veksø fra yngre bronzealder ca. 900 f.Kr. I 2022 var det 80 år siden, at hjelmene blev fundet i Brøns Mose ved Veksø. Ifølge Nadja Mortensen er historien om Viksø-hjelme, som de kaldes, vigtig, da det er et markant fund, som stadig er genstand for jagten på ny viden.

”Hjelmene i sig selv – med deres snoede horn, der skulle give deres bærere en tyre­lignende fremtoning – er fascinerende. Og derudover er det spændende, at hjelmene stadig i dag kan give os nye svar. For nylig blev forskere i stand til at opnå en mere præcis datering af hjelmene gennem analyse af bevaret organisk materiale fra den ene hjelm.”

Der er i dag flere forskningsprojekter, der skal gøre forskerne klogere på blandt andet metalsammensætningen af hjelmenes bronze og på de håndværksmæssige teknikker, som blev anvendt til at udforme hjelmene.

”Så det er et godt eksempel på, hvordan vi som forskere hele tiden er på jagt efter ny viden, også når det gælder fund, som vi længe har kendt” siger hun.

Fra hele området omkring Roskilde fjord
Alt i alt spænder ”Jagten” fra yngre bronzealder til nutid og præsenterer et udvalg af ROMUs forsknings – og formidlingsaktiviteter i Lejre, Frederikssund, Roskilde og Egedal kommuner.

Her er et samlet overblik over årsskriftets artikler:

• Forord, ROMU: ”Når jagten er sat ind”
  / Morten Thomsen Højsgaard
• ”Ely-håndskriftet”
  / Jesper Langkilde
• Forvandlinger – fortællinger om affald – aktivisme og etisk ansvarlighed
  / Dorthe Godsk og Julia Standly Hopf
• Tour de France / Cykeludstilling
  / Jakob Caspersen
• Verdenskultur på vandet
  / Lars Kjølhede Christensen
• Lune Mølle i Lejre Ådal
  / Ole Thirup Kastholm
• Vigtige værkstedsfund fra Vikingetiden – om fire detektorfundne patricier fra Lillebro ved Lejre
  / Julie Nielsen og Lars Grundvad
• Musicons vilde sjæl – historien om Hal 12
  /Cille Krause og Maria Panum Baastrup
• Egedals mest ikoniske oldtidsfund fylder rundt – et gensyn med Viksø-hjelmene i anledning af 80-året for fundet
  / Emil Winther Struve
• Mig og min by – det er for børn
  / Louise Dahl Christensen
• Jagten på den fede lyd – Minitema
  / Rasmus Rosenørn og Tine Moberg
• Arkæologisk overblik – hvor gravede arkæologerne i 2022
  / Emil Winther Struve, Jesper Langkilde, Nadja M. K. Mortensen, Ole Thirup Kastholm & Palle Østergård Sørensen

Redaktion: Nadja M. K. Mortensen og Lars Kjølhede Christensen.
Grafisk layout/tilrettelæggelse: Trine Sejthen.

”Jagten – Årsskrift for Museumsorganisationen ROMU 2022” kan købes fra 28. april i ROMUs museumsbutikker og webshop.

Yderligere information

Stine Blegvad
Redaktør, Formidling og Kommunikation
stinebleg@romu.dk
+45 24 26 61 72 | +45 46 31 65 00

Roskilde Domkirke Verdensarvscentret og Kongernes Samling i stort samarbejde

Af Lene Steinbeck

D. 30.03.2023

Det Kongelige Palæ midt i Roskilde skal sammen med domkirken udgøre det kommende Roskilde Domkirke Verdensarvscenter. Det forventes at åbne i 2027 og skal især kredse om Roskilde Domkirkes unikke arkitektur, den kongelige danmarkshistorie og de ritualer, der knytter sig til  begravelserne i den kongelige gravkirke. Foto: Sara Peuron-Berg

En netop indgået samarbejdsaftale sikrer, at Kongernes Samling skal være med i udviklingen af det kommende Roskilde Domkirke Verdensarvscenter. Bestyrelsesformand for fonden bag centret, Morten Langager, betragter partnerskabet som en blåstempling af visionerne og ser store muligheder for at skabe en helt unik besøgsoplevelse.

Et nyt drømmesamarbejde baner vejen for formidling i topklasse, når Roskilde Domkirke Verdensarvscenter efter planen slår dørene op i 2027. Fonden bag centret og Kongernes Samling, som er organisationen bag Rosenborg Slot, Amalienborgmuseet og Koldinghus, har indledt et parløb om sammen at udvikle udstillinger til den kommende attraktion.

Kongernes Samling rummer både genstande og historier, som er yderst interessante for det nye Verdensarvscenter, og bestyrelsesformand i Fondsorganisationen bag kulturarven ved Roskilde Domkirke, Morten Langager, kan ikke få armene ned.

”Det er en rigtig, rigtig god nyhed, for det er med til at cementere, at det er et fantastisk, seriøst og ambitiøst projekt, vi er i gang med. I og med, at Kongernes Samling er tilknyttet Kongehuset, får vi adgang til en mængde fascinerende viden og en række helt unikke genstande. Kongernes Samling er en enestående samarbejdspartner, og vi er meget glade”, siger Morten Langager.

Læs også: Nyt hold i bestyrelsen skal styrke kulturarv ved kongelig gravkirke

Roskilde Domkirke Verdensarvscenter skal formidle det historiske monument, som i 1995 blev optaget på UNESCO’s Verdensarvsliste. Med domkirkens status som kongelig gravkirke bliver netop det danske monarki et særdeles centralt tema i udstillingerne. Derfor ser museumsdirektør for Kongernes Samling, Thomas C. Thulstrup, meget frem til samarbejdet.

”Det her partnerskab er en enestående mulighed, som taler direkte ind i en meget vigtig opgave for Kongernes Samling; nemlig at fortælle om kongernes og dronningernes fulde liv fra vugge til grav. Vi kan bidrage med genstande, som kan sættes i spil på nye måder og kontekster, der er meget relevante for Roskilde Domkirke. Derfor glæder vi os virkelig til, at vi sammen skal udvikle et koncept for udstillingerne.”

Unikke formidlingsmuligheder

Kongernes Samling driver i dag museerne på Koldinghus, Amalienborg og Rosenborg. Med det nye samarbejde får organisationen altså også en tilknytning til Roskilde Domkirke, hvor 38 danske konger og dronninger fra de sidste op mod 1000 år er begravet.

”Projektet giver os en helt spændende mulighed for at anvende nogle af de genstande, som knytter sig til den sidste del af kongernes og dronningernes liv og gøre dem relevante i en udstilling. Vi ligger inde med genstande, som aldrig har været udstillet før, men er oplagte at vise i den her kontekst. Samarbejdet om at udvikle Roskilde Domkirke Verdensarvscenter giver os en helt enestående mulighed for at brede fortællingen om monarkiets historie endnu mere ud, end vi har mulighed for nu,” siger Thomas C. Thulstrup.

Morten Langager understreger, at projektet stadig mangler at få den endelige finansiering på plads, så centret kan realiseres. Men Roskilde Kommune har allerede givet 25 millioner, og fonden er i god dialog med en række fonde og flere samarbejdspartnere om yderligere kapital, støtte og samspil.

”Der er lang vej igen, adskillige institutioner og mennesker skal mødes om den fælles vision, men denne samarbejdsaftale er et rigtig stort skridt på vejen. Nu kan vi gå i gang med at udvikle de elementer, der skal indgå i udstillingerne. Vi skal udtænke de fortællemæssige greb og finde de genstande, der på bedste vis formidler de spor, vi spænder over, nemlig domkirkens unikke arkitektur, den kongelige danmarkshistorie og de kongelige begravelsesritualer. Det bliver Kongernes Samling nu en uundværlig del af, og derfor er det virkelig godt, at de er med i projektet allerede på det her tidlige tidspunkt,” siger Morten Langager.

Læs også: Fondene bag besøgscenter ved Roskilde Domkirke øger samarbejdet med ROMU

19.06.2023

Færgegården inviterer til sort magi og finurlige dyr i sommerferien

Foto: Trine Sejthen, ROMU

Alle sanser skal i brug, når Frederikssund Museum, Færgegården, inviterer børn og deres familier til at gå på opdagelse i naturen både til lands og til vands i sommerferien. I museumshaven kan man gå på jagt efter naturens magi og den ”sorte bogs” magiske trylleremse. Derudover skal fjordens dyr både røres, lugtes og smages. 

Magiske planter og trylleformularer skal findes, når besøgende får udleveret en Sort Bog i museumsbutikken. Herefter kan de begive sig ud på jagt i museumshaven, hvor de med bogen i hånden, vil blive udfordret med fem opgaver, der skal løses, før de finder den magiske trylleremse. Løser man den sorte bogs opgaver, får man en lille belønning.

”En sort bog var en håndskreven magisk bog, som engang var udbredt blandt kloge koner og mænd. Bøgerne var fulde af viden om planter, naturens magi og onde væsner, og de indeholdt hemmelige opskrifter, trylleremser og gode råd til at opdage tyve, kurere sygdomme, afværge hekseri og meget mere,” fortæller vikarierende museumsinspektør Maja Kvamm, og fortsætter:

”Med vores sjove sommeraktivitet genopliver vi den sorte bog, og sender børn og deres familier på en spændende jagt efter magiske planter og beskyttende trylleremser i Færgegårdens eventyrlige museumshave,” siger hun.

Ifølge Maja Kvamm gik der, særligt i 17- og 1800-tallet, rygter på Frederikssundegnen om, hvem der mon ejede sådanne sorte bøger. Folk var både bange for dem – men også nysgerrige på den store magi, bøgerne indeholdt.

Besøg museumsbutikken på Færgegården i åbningstiden for at få udleveret alt, hvad der skal bruges. Børn kan deltage gratis i aktiviteten, mens voksne betaler almindelig entré til museet.

Mød dyrene i fjorden

Alle sanser får motion, når børn og deres familier skal røre, prøve, lugte, se og smage sig igennem fjordens maritime historie i sommerferien.

Lige siden jægerstenalderen har nærheden til fjorden og dens dyreliv formet den måde, mennesker har levet, tænkt, talt, troet og spist på. I sommerferien inviterer Færgegården til hyggelige og sanselige aktiviteter i museumshaven, hvor de besøgende har rig mulighed for at udforske fjordens historie og myldrende dyreliv. Familierne kan gå på opdagelse i de mange akvarier, hvor fjordens smådyr kribler og krabler frem fra alle afkroge.

”Der er rejer, søpunge, krabber, rurer, sandkutlinger, tangnåle, hundestejler, brødkrummesvamp og mange flere. Man også prøve at bøde sit eget fiskegarn som i 1800-tallet, lave en vandkikkert og udforske fjordens mest gådefulde fisk: ålen. Der er også mulighed for selv at hoppe i fjorden med net og spand og fange de mange spændende smådyr,” fortæller Museumsinspektør Maja Kvamm.

Museets formidlere fortæller i strandkanten og sørger for, at de besøgende får deres rejefangst med tilbage på museet, hvor de kan tilberede dem på gammeldags manér. Til sidst kan de konkurrere mod hinanden i årets store åledyst, hvor de prøver ålens fascinerende evner af på egen krop.

Dagen igennem vil der blive fortalt sjove og forunderlige historier om alle dyrene.

”Ikke mange ved, at krabben tisser ud gennem øjnene, eller at man i 1500-tallet mente, at tangnålen kunne forudsige vejret,” siger Maja Kvamm.

Den sorte bogs hemmeligheder
Aktiviteten finder sted fra den 24. juni – 11. august. Åbningstiderne er tirsdag- søndag kl. 11-15.

Mød dyrene i fjorden
Aktiviteten foregår tirsdag, onsdag, torsdag og fredag i uge 27 og 31. Alle dage kl. 11:00-15:00. 
Børn under 18: gratis, voksne: 50 kr. (+ billetgebyr). Tilmelding er nødvendig. Tilmelding via Billetto. 

Læs flere nyheder og artikler her.

Eller besøg Frederikssund Museum, Færgegården her.

FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE

Hyld demokratiet sammen med ROMU

Af: Linda Corfitz Jensen

30.05.2023

Folk kom fra nær og fjern til de populære folkemøder i Herthadalen i demokratiets første spæde år. Tidspunktet for mødet på billedet her er ukendt, men billedet giver et indtryk af rammerne i Herthadalen for de populære folkemøder i 1800-tallet. Foto: Flensborg. Lejre Arkiv

På grundlovsdag den 5. juni fejrer ROMU demokratiet i Lejre og Roskilde – med fællessang, godt til ganen og overraskende, væsentlige lokalhistorier. Roskilde var det danske demokratis vugge, og i Lejre blev holdt gigantiske folkefester til ære for grundloven. Dét bliver afsættet, når ROMU markerer dagen med to gratis arrangementer.

Mange tusind mennesker havde fundet vej, på gåben, til hest eller i hestevogn, til Herthadalen nær Gl. Lejre den 5. juni 1854. De ville fejre landets nye forfatning, Grundloven – og ikke mindst høre den berømte præst, salmedigter, politiker, forfatter og folkeoplysningsmand N.F.S. Grundtvigs tale om sagn fra Lejre, national stolthed og borgeren.

“I midten af 1800-tallet kunne de virkelig fejre det spæde demokrati. Vi kan ikke måle os med datidens rene og skære folkefest, men fra ROMUs side vil vi også markere denne demokratiets festdag med fælleskab, gode historier og fejring af demokratiet,” siger museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard.

Derfor markerer ROMU årets grundlovsdag med to hyggelige, oplysende, underholdende mini-folkefester – om formiddagen på Lejre Museum, efter middag i museumsgården på Roskilde Museum.

Lokale historier og lokale sange
Gæsterne vil kunne nyde gratis kaffe, te og kage, fællessang med lokalområdet som tema ved pianist og sanger Line Rosenlund og en kort og fyndig grundlovstale fra museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard om lokalområdets spændende historier fra grundlovens tidlige år.

Arrangøren bag begge grundlovsfejringer, Marie Abel Hesse fra ROMU, fortæller, at det især handler om at være sammen med andre om at fejre demokratiet:

“For os handler det om at skabe en fællesskabsfølelse – med spændende lokalhistorier om demokratiets begyndelse og fællessang, fordi det bringer os tættere sammen”.

Museumsdirektøren tilføjer:

“Når man arbejder med museer, så lever og ånder man på mange måder for demokratiet. Museer er sat i verden for at oplyse, berige og underholde borgerne med den historie, vi er rundet af.”

Derfor er begge arrangementer også rundet af lokalområdets lange tradition for politiske folkefester, fortæller Marie Abel Hesse og påpeger, at Grundtvig allerede i 1851, tre år før det første store møde i Herthadalen, holdte tale for folket et andet sted i lokalområdet; nemlig ved den engang 100 meter lange skibssætning fra vikingetiden i Gl. Lejre – hvorfor arrangementet i Lejre også i år bliver afholdt netop dér.

I Roskilde vil fokus naturligt være på byens enestående historier som rugemaskine for det danske demokrati.

Roskilde var grundlovens vugge

I 1844 – altså fem år før grundloven – stod den nationalliberale politiker Orla Lehmann i en stor sal i det smukke gule barokanlæg, Det Kongelige Palæ, i centrum af Roskilde. I hesteskoformede rækker sad repræsentanter for bønder, borgere og godsejere på Sjælland, Fyn og øerne og hørte den kendte politiker bruge sin taletid på at kritisere stilstanden i udviklingen af en ny forfatning for Danmark.

Forsamlingen på omkring 70 mænd var den såkaldte stænderforsamling, hvor delegerede fra de tre stænder i det østlige Danmark siden 1835 mødtes for at drøfte statens anliggender.

“Det er ikke en historie, som vi har patent på, for der var også stænderforsamlinger i Viborg og i de to hertugdømmer. Men Roskilde var en vugge for demokratiet i Danmark, ” fortæller Morten Thomsen Højsgaard.

Faktisk var stænderforsamlingerne det repræsentative demokratis spæde begyndelse, for de delegerede blev stemt ind af omkring tre procent af vælgerne. Dog havde forsamlingen ingen magt, men de måtte rådgive enevoldskongen.

Værdsæt demokratiet – og dem vi står på skuldrene af

Og det var ikke uden betydning at sidde i stænderforsamlingen i Det Kongelige Palæ. Flere af herrerne blev forkæmpere for demokratiet – heriblandt grundlovens hovedforfatter, D.G. Monrad – og førnævnte Orla Lehmann, som også fik stor indflydelse på udkastet til grundloven.

“På stænderforsamlingen blev der slået en grundtone an – mændene her diskuterede statens anliggender og dannede netværk, som skubbede på for en ny styreform i Danmark,” fortæller museumsdirektøren og påpeger, hvorfor vi skal mindes historien:

“Vi skylder at fejre, markere og hylde vores demokrati og værdsætte de personer, som muliggjorde det gode samfund, vi har i dag med ytringsfrihed, ligestilling, foreningsliv med mere”.

Morten Thomsen Højsgaard fortsætter med stof til eftertanke:

“Når man kigger ud i verden, er det tydeligt, at demokratiet ikke er en given styreform, som alle lande en dag vil tage til sig – det troede en del danskere nok engang. Så hvis demokratiet er noget man er glad for, så synes jeg, at man skal fejre grundlovsdag.”

Kom til fejring af grundloven i Lejre og Roskilde

Lejre Museum, kl. 9.45

Program:

9.45-10.00: Udskænkning af kaffe og kage ved Skibssætningen til de første 50.

10.00: Museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard holder grundlovstale ved Skibssætningen.

10.15: Alle går i samlet flok til Lejre Museum

10.30-11.00: Fællessange med udgangspunkt i lokalområdet med pianist og sanger Line Rosenlund.

Tid, pris og sted

Tid: 5. juni 2023, kl. 9.45-11.00

Pris: Gratis

Sted: Skibssætningen i Gl. Lejre, tæt ved Lejre Museum, Orehøjvej 4B, 4320 Lejre

Husk: Påklædning efter vejrforholdene – vi rykker dog indenfor, hvis nødvendigt.

Roskilde Museum, museumsgården, kl. 12.30

Program:

12.30-12.45: Udskænkning af kaffe og kage til de første 50.

12.45-13.00:  Museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard holder grundlovstale.

13.00-13.30: Fællessange med udgangspunkt i lokalområdet med pianist og sanger Line Rosenlund.

Tid, pris og sted

Tid: 5. juni 2023, kl. 12.30-13.30

Pris: Gratis

Sted: Roskilde Museum, Museumsgården, Sankt Ols Stræde 3, 4000 Roskilde

Husk: Påklædning efter vejrforholdene – vi rykker dog indenfor, hvis nødvendigt.

Musicons vilde sjæl

Af: Cille Krause og Maria Panum Baastrup

02.06.2023

Historien om Hal 12

Dette er fortællingen om, hvordan ungdomskultur, frivilligheds- og foreningsarbejde førte til noget større og som en drivende kraft påvirkede en ny bydels udvikling og identitet. Byrådets beslutning om at renovere og udvide Hal 12 for mange millioner kroner understreger, at det er lykkedes de lokale ildsjæle at skabe en succes på de 16 år, hvor Hal 12 har eksisteret som skatehal.

INDUSTRIGRUNDEN
I 2004 fraflyttede betonfabrikken Unicon industrigrunden syd for Roskilde. For en grundig artikel om Unicon, som startede med Betonvarefabrikken Sjælland, se Bülow 2005. Industriarealet, der gik fra Havsteensvej i nord til motorvejen i syd, og som havde en bredde på ca. 600 meter, havde været benyttet af jord- og betonindustrien fra omkring år 1900. Store dele af arealet var oplagrings- og tørreplads for betondelene, hvilket tydeligt ses, når de forskellige serier af ældre luftfotografier bladres igennem. Fabrikken havde opdelt betonproduktionen, således at store trappeelementer, rør, pæle og eksempelvis bloksten blev lavet i hver deres hal. Ved fraflytningen af området stod hallerne tilbage. De var ikke alle i lige god stand. Maskinerne var fjernet, og hallerne stod nu tomme, bortset fra snavs og støv, som produktionen have efterladt.

I 2003 købte Roskilde Kommune hele industrigrunden med overtagelse året efter. Det store areal skulle udvikles til en levende, kreativ bydel med det musiske som omdrejningspunkt. En beslutning som byrådet tog i 2006. Det var en af grundene til, at Danmarks Rockmuseum, som dengang var på tegnebrættet, kom til at ligge her. Ragnarock – museet for pop, rock og ungdomskultur åbnede i 2016, men allerede 10 år tidligere flyttede ungdomskulturen ind i en af hallerne på den forladte industrigrund. Det var frivillige i den lokale forening BRS-Roskilde (BRS stod for: BMX, Rulleskøjter og Skateboard), som fik lavet en aftale med kommunen om, at de fik lov til at låne Hal 12 i to måneder. Beretningen om Hal 12 i denne artikel bygger især på interview med en af foregangsmændene for foreningen og skatehallen, Bo Ejstrup.

Fig. 1. Hal 12 fotograferet i 2003. Bemærk det karakteristiske tårn på nordgavlen, hvor de
frivillige brød ind og fik adgang til toiletforhold. Foto: Roskilde Kommune.

Drømmen om en hal

Foreningen havde haft udendørs skateområde i Æblehaven, hvor de havde arrangeret aktiviteter og konkurrencer for både BMX-, rulleskøjte- og skateboardkørere (betegnelsen ”skate-” og ”skatere” dækker, i denne artikel, både over sportsgrenene BMX, rulleskøjter (blade), skateboard (skate) og løbehjul (scoot)).

Fra boligforeningens side havde der været et ønske om at få udendørsfaciliteterpå stedet, og BRS-Roskilde fik derfor stillet en container til rådighed til værktøj og materialer. BRF-kredit var blandt de første til at bevillige penge til foreningen, så de kunne indkøbe materialer til at bygge træramper. Over mange arbejdsweekender fik frivillige bygget det udendørs skateareal op. Et samlingspunkt var skabt, og med det frivillige fællesarbejde omkring rampebyggeriet var der også skabt en base af skatere, der blev grundlaget for den senere Foreningen Hal 12. Det var før kommunesammenlægningerne, og der var meget kontakt og arbejde på tværs af amtet. Derfor var BRS-Roskilde også med til at arrangere Amts-cup, en konkurrence hvor skatere fra hele amtet mødtes. Grundlæggende var der meget arbejde på tværs af miljøet, og allerede dengang var der et stort netværk og fællesskab de frivillige imellem. Skatearealet i Æblehaven var et offentligt tilgængeligt areal, og det blev derfor flittigt benyttet af gæster fra nær og fjern.

BRS-Roskilde blev stiftet i 2001. Ideen var at starte en forening, hvor man slog sig sammen inden for de forskellige grene af skatemiljøet (dette var før, trickløbehjulene blev ”opfundet” og udbredt, og de var således ikke med; i dag er det dog en sportsgren i kraftig vækst). Man var bevidst om, at hvis man skulle gøre sig håb om en dag at få stillet et sted eller en hal til rådighed, så var man nødt til at arbejde sammen og forene sig. Foreningslivet var dog svært at få til at vokse. Selv om det var BRS-Roskilde, der stod bag de mange ansøgninger med at få penge til ramper, kom der ikke flere medlemmer til foreningen. Der var ingen grund til at melde sig ind og betale kontingent. De, der ville skate, kunne bare tage ud i Æblehaven og benytte anlægget, der var åbent for alle. Der kom således ikke penge i foreningskassen, og efterhånden som ramperne i Æblehaven blev slidt, var der ingen mulighed for at holde dem ved lige. Fonde og puljer giver ikke til vedligeholdelse af ting, og da foreningen ikke selv havde midler, blev ramperne misligholdt. En rampe bygget af træ, der står udenfor, har en betydeligt kortere levetid end samme rampe indendørs. Da en vaks kulturmedarbejder i kommunen hjalp de lokale ildsjæle med at skaffe en midlertidig brugsret på to måneder til Hal 12, blev alle sejl sat til for at bevise, at det var en god ide at etablere et skate-ungdomshus der.

HAL 12 TAGES I BRUG, IGEN

Halbygningen, på ca. 1.400 m2, havde stået tom i et par år, og alt, der kunne smadres, var blevet det. Der måtte sættes nye døre i for at kunne lukke stedet af. Der var hverken strøm eller vand i hallen, og det var derfor nødvendigt som det første at indkøbe en generator for at få adgang til strøm. Stedet var ryddet for maskiner, da foreningen overtog hallen, men der lå et tykt lag af betonstøv over hele gulvet, og for at undgå, at det blev hvirvlet op, fik man trukket en vandslange fra en nabobygning, hvorefter støvet blev vandet, så det kunne skovles op og køres ud i en container. Der var niveauforskelle i betongulvet, og der stod fastmonterede betonklodser flere steder i rummet, ligesom der var monteret kraftige jernskinner i gulvet. Man kunne således ikke umiddelbart skabe et fladt gulvareal, som på skate-sprog kaldes en street.

Fig. 2. Den tomme Hal 12 efter oprydning, januar 2007. Foto: Bo Ejstrup.

Oprydningsarbejdet var enormt, og den store arbejdsindsats blev udført af 20-30 unge, der engagerede sig i projektet. Mange var unge drenge mellem 13 og 15 år, der kom derud efter skoletid og brugte al deres fritid på projektet. Der var også skaterpiger med, men den gruppe var slet ikke lige så stor, som den er i dag. Heldigvis førte de to måneders intensive oprydningsindsats til, at kommunen lavede en aftale med de frivillige om, at de måtte låne hallen et helt år. En af dem, der var med fra starten, fortæller, at der ikke var meget skatesjov til at starte med, mens de prøvede at få hallen til at fungere som sted. På et tidspunkt brød de ind i tårnet på Hal 12’s nordgavl (fig. 1). Her var der heller ikke noget vand, men der var et toilet samt en gammel tryktank. Tryktanken kunne benyttes som beholder for skyllevand til toilettet, og ved at fylde den op via vandslangen fra nabobygningen, fik de adgang til toilet, og således blev forholdene derude lidt bedre.

De frivillige startede med at indrette hallen med flere af de gamle ramper fra Æblehaven, og så snart de kunne, blev hallen åbnet som skatehal. Men forinden skulle der indlægges strøm og etableres flugtvejsskilte og -belysning, så hallen kunne overholde sikkerhedskravene for forsamlingslokaler; dette blev bekostet af kommunen. Selv om det kun var en mindre del af hallen, der var i brug på det tidspunkt, betød det entreindtægter i foreningskassen, og det var begyndelsen på en mere stabil forening (BRS-Roskilde). Som i dag var det også dengang et korps af frivillige, der skiftedes til at tage vagter, når hallen var åben. Som engageret frivillig var det et stort gode – ud over det vigtige fællesskab – at få udleveret en nøgle til hallen og muligheden for at benytte den på stort set alle tidspunkter. Da der aldrig har været varme i bygningen, var det dog ikke alle tidspunkter, der var lige egnede.

Fig. 3. Det frivillige arbejde er i fuld sving, januar 2007. Foto: Bo Ejstrup.

Noget af det, der også kom ud af det frivillige arbejde i hallen, var, at mange af de unge, der deltog, via arbejdet fandt ”deres rette hylde”. Mange kom i kontakt med håndværksmæssigt, økonomisk og socialt arbejde, og det har hjulpet de unge med at forme deres vej – de har simpelthen prøvet nogle ting af undervejs og er blevet klogere på sig selv. Dette gjorde sig især gældende i de første par år, hvor aktiviteten var stor og byggedagene mange.

EN NY FORENING OPSTÅR

Holdet af frivillige ønskede ikke bare et skatemiljø, men også et kulturmiljø, som tilsammen kunne udgøre et multikulturelt ungdomshus i hallen, og som kunne rumme alt det, ungdomsmiljøet ville. Den første henvendelse til kommunen havde således været et forslag om et ungdomskulturhus i Hal 10, fordelt med både skateareal, forsamlingslokaler, værksted og spillested. Det forslag blev dog hurtigt afvist med begrundelsen, at der allerede både var spillestederne Gimle og Paramount/Råstof Roskilde i byen. Det næste forslag var derfor udelukkende et ønske om at flytte skatemiljøet ind i Hal 12, en hal som var i betydelig ringere stand end Hal 10. Kommunens svar var, at de måtte vente to år, indtil kommunesammenlægningen var overstået. Først derefter ville man tage stilling til, hvad der skulle ske. I 2006, da skaterne flyttede ind, eksisterede tankerne om et multikulturelt ungdomshus stadig. Musik er også en del af skatemiljøet, og mange af de frivillige havde netværk og kontakter til musikmiljøet, blandt andet til undergrundsspillestedet Paramount, som lå, og stadig ligger, på Eriksvej lidt nord for Musicon. Da Paramount på et tidspunkt blev ramt af skimmelsvamp og pludselig manglede et sted at holde deres festival, blev der lavet et samarbejde med deres punkmiljø om, at de kunne låne Hal 12 i en weekend, hvor festivalen blev afholdt. Samarbejdet førte til, at frivillige fra Paramount kom med i Hal 12-miljøet og var med til at etablere Foreningen Hal 12. Arbejdet med at skabe formålsgrundlaget for foreningen, der både skulle rumme skatemiljøet og kulturmiljøet, tog lang tid. De var meget bevidste om, at der skulle skabes et multikulturelt ungdomshus. Et hus, der skulle kunne udvikle sig efter, hvad ungdommen ville, og hvor man kunne få lov til at lave events og arrangementer på et mere frit grundlag. På den måde blev det konceptet Hal 12, der blev skabt, med plads til at ungdomsmiljøet kunne vokse, og hvor tingene kunne forandre og udvikle sig. En anden god grund til at rumme de to miljøer i samme hus var, at jo flere der var inde over, og som brugte huset til forskellige formål, jo større grundlag var der for, at de kunne bevare bygningen som deres. Eventdelen fyldte meget, og der var årligt op til 30 koncerter og events. En yderligere fordel ved at kombinere kultur- og skatemiljø var, at der ville komme flere piger med, så det ikke kun blev en ”drengeklub”.

Med de to miljøer i samme forening var der åbnet for, at der både kunne søges midler i kultur- og idrætspuljer. Og samme kobling har formentlig været årsagen til, at kommunen senere valgte at støtte foreningen med et driftstilskud, da de søgte om det. Der var tale om toårige bevillinger, hvorefter der skulle søges igen. Det blev en banebrydende ændring for og konsolidering af projektet, mindes den daværende formand, Bo Ejstrup.

Arbejdet med ansøgninger til forskellige fonde og puljer er dog ikke stoppet af den grund. Ramperne og indretningen i hallen har undervejs været udskiftet, ombygget og indrettet på ny, i takt med at nye bevillinger og støtte kom i hus. Det mest karakteristiske element i Hal 12 i dag er bowlen, der er bygget i træ.

”Vi havde jo det mantra, at hvis vi gør det
godt nok, så bliver vi ikke smidt ud.”

Et mesterværk både håndværks- og skatemæssigt, og den kan betragtes som kronen på værket i Hal 12. At bowlen kunne bygges, skyldes en stor bevilling fra Roskilde Festival, hvor man valgte at bruge hele beløbet på at prioritere byggeriet af bowlen. Man var bevidst om, at den ville være det absolut sværeste at bygge, og at man formentlig aldrig ville få så stor en donation til rampebyggeri igen. Derfor blev det professionelle rampefirma Ramp Riders valgt til at bygge den, efter at foreningen var blevet enige om designet af den. En diskussion og beslutning der blev brugt lang tid på, da formen skulle efterkomme de forskellige brugeres ønske.

Fig. 7. En tak til Roskilde Festival, hvis donation i sin tid betød, at der kunne bygges en
bowle. Fotograferet i januar 2023. Foto: Cille Krause.

Den store bevilling fra Roskilde Festival afstedkom, at foreningen valgte at tænke helt nyt i hallen. Der blev derfor planlagt og designet en samlet masterplan for hele hallen, også selv om der i første omgang ikke var midler til at få realiseret det hele. Man ændrede således syn, tilgang og fokus på udviklingen af hallens indretning, fordi man begyndte at tænke i større linjer. Der kom en anledning til at ”starte forfra” og bygge alt i hallen om for at sikre et samlet og gennemarbejdet areal, der både var bedre, men også mere overskueligt at bruge. Denne øvelse sikrede også publikumsarealer og en sikker gangsti rundt i hallen. Man valgte firmaet Ramp Riders til at stå for byggeriet frem for frivilligt byggeri, da hallen måtte lukke ned i byggeperioden. Derved var der ikke noget indtægtsgrundlag for foreningen i byggeperioden, og derfor mente foreningen, at det ville være for usikkert at binde an med så stort et byggeri, hvis det udelukkende blev baseret på frivillig arbejdskraft. Både bowlens design og indretningen af hallen er resultatet af en større beslutningsproces, hvor alle grupperne inden for skatemiljøet har været med til at definere det endelige design og layout.

SAMSPILLET MED MUSICON – SIKRING AF HAL 12 SOM SKATEHAL

I 2007 skiftede den gamle Unicongrund navn til Musicon, og året efter flyttede Aaben Dans og sekretariatet for Danmarks Rockmuseum ind på området. I 2009 opstod foreningen Kunst på Musicon, som i dag holder til i den tidligere smedje og både indeholder kunstværksted, kunstneratelier, galleri og scene for musik og performance. Råstof Roskilde flyttede øvelokaler til Musicon i 2011, og året efter blev Rabalderparken indviet – det er stedets regnvandshåndteringssystem, der kombinerer vandkanaler og regnvandsbassiner med et udendørs skateareal, hvor der også er hængekøjer, minitrampoliner og grillpladser. Således var der allerede meget liv, stemning og aktivitet i området, da de første containere i 2014 ankom til bydelens handelsstrøg, ”Containerstriben”. På det tidspunkt var det udelukkende ungdomsboligerne, i den nordlige ende af Musicon, der var bygget. Det større boligbyggeri gik først i gang, efter at Ragnarock – museet for pop, rock og ungdomskultur samt Roskilde Festival Højskole var åbnet på Musicon. Selv om den indendørs skatehal, driftstilskuddet og fondsbevillinger fra kultur- og idrætspuljer har været ønskescenariet for de frivillige, har der sideløbende været utryghed for projektet Hal 12. Usikkerheden skyldes, at selve grunden, som Hal 12 ligger på, måske skulle omdannes til boliger. Stifter af foreningen Bo Ejstrup beretter: ”Vi havde jo det mantra, at hvis vi gør det godt nok, så bliver vi ikke smidt ud.” Derfor handlede det fra foreningens side også om at skabe så mange gode historier som muligt (for at undgå at blive smidt ud af hallen) og at skabe værdi for Musicon i håb om, at Musicon ville føle, at Hal 12 var en del af området, og at skaterne og deres hal ville blive husket i en fremtidig planlægning. Dette var en afgørende årsag til, at de frivillige gjorde alt for at præge og involvere sig i udviklingen af Musiconområdet. En dialog og et samspil med Musicon og kommunen, der resulterede i skabelsen af den førnævnte Rabalderpark, et permanent udendørs skateanlæg, der om noget må siges at binde Hal 12 og omgivelserne sammen, og måske var det dét, der viste sig at være det afgørende argument for Hal 12’s overlevelse?

Boligbyggeriet på Musicon er således først påbegyndt, efter at et kreativt og kulturelt byliv er etableret. Man har fra kommunens side valgt at lave etapevis byudvikling på de områder, der skulle huse boliger. Nogle steder endog med forholdsvis små udstykninger. Resultatet er blevet forskelligartede bygninger med små og store lejligheder til både unge, familier og ældre. Den sidste etape, der nu mangler, er kvarteret omkring Hal 12. Da Unicon forlod industrigrunden, var det området omkring Hal 12, der først blev taget i brug af de nye aktører, herunder skaterne. Med den vedtagne lokalplan og det fremtidige byggeri på industrigrunden bliver dette areal det sidste, der står færdigudviklet og bebygget.

”Hallen er kun en realitet
på grund af det frivillige arbejde.”

Med baggrund i de frivillige fra Hal 12 og deres arbejde og engagement i udviklingen af både skatehallen og Musicon som område har byrådet besluttet at støtte skatemiljøet på Musicon. Det betyder, at den nedslidte Hal 12 vil blive ombygget, og i kombination med nybyggeri vil man skabe et miljø, der kan tiltrække brugere på alle niveauer.

FORENINGEN HAL 12 I DAG

Foreningen Hal 12 er i dag anderledes end dengang, den blev skabt. Nye generationer er kommet til, og de helt unge er naturligt ikke så bevidste om den fortid, der ligger til grund for hallen. Også rullesportsmæssigt er der sket en ændring, idet en ny ”gren” er kommet til – det drejer sig om løbehjul, der nu deltager på lige fod med de andre ”hjul” i hallen.

Én ting har dog ikke ændret sig. Hallen er kun en realitet på grund af det frivillige arbejde. Det er frivillige, der sørger for, at der kan holdes åbent og tages imod gæster, det er frivillige, der planlægger og bygger ramperne, sørger for den daglige drift og står for det administrative arbejde. I hallen er der ansat en daglig leder på deltid, og alt andet sker ved frivilligt arbejde – både en trup af overvejende unge frivillige og en trup af overvejende lidt ældre bestyrelsesmedlemmer.

En anden ting, der heller ikke har ændret sig, er, at hallen repræsenterer et fristed for de unge. Der er højt til loftet og få regler. Man kan komme og være med, i det omfang man har tid og overskud. I modsætning til andre ”sportsklubber”, hvor træningstider og beklædning (eksempelvis klubtøj) er fastlagt på forhånd, kan man tage i hallen og skate, når man har lyst, og man kan gå i det tøj, man har lyst til. Det appellerer til mange unge, der ellers ikke ville deltage i sportsklubber eller i frivilligt arbejde. Hallen rummer utrolig mange unge på tværs af alle de skel, der nu engang kan være i et samfund, og her er bl.a. også fokus på at tilbyde pige-skate. Det er et populært og vigtigt tilbud for at sikre en stor bredde blandt brugerne af hallen. Kulturen i hallen er meget anerkendende. Hvis der er nogle tricks, man gerne vil arbejde med og lære, hjælper man hinanden, og der ses ikke skævt til begyndere.

”hallen repræsenterer et fristed for de unge. Der er højt til loftet og få regler. Man kan komme og være med, i det omfang man har tid og overskud.”

Det ligger i Hal 12’s DNA, at stedet skal have meget brede rammer og rumme alle, der har lyst til at være en del af et fællesskab, der baserer sig på skate, musik, kultur, frivillighed og nærvær. Et af udgangspunkterne for hallens opståen er lige præcis, at den skulle kunne rumme både BMX, rulleskøjter og skateboards – hvortil senere er kommet løbehjul – og det adskiller sig fra andre foreninger, der foku serer på en enkelt sportsgren. Foreningens egenskab, at den favner bredt og tilpasser sig brugernes behov, er en stor del af årsagen til, at den har været så succesfuld, og at det for mange er det helt naturlige sted at søge hen, både når man skal dyrke sin rullesport og sine fællesskaber. Endvidere er hallen et utroligt godt eksempel på, hvordan ungdomskulturen får en afgørende ide, griber en mulighed og arbejder benhårdt for at realisere den.

Fig. 16. Graffitien er foranderlig og væggene skifter ofte udseende. Sådan så der ud på
vestsiden af hallen i februar 2020. Foto: Cille Krause.

Klik her for at åbne artiklen som pdf

ROMU søger universitetspraktikant 

03.05.2023

Museumsinspektør på Lützhøfts Købmandsgaard Jakob Caspersen er ved at veje en pose bolcher. Han glæder sig til at tage imod en ny universitetsprkatikant. Foto: Martin Harvøe Kristensen/ROMU

Er du vild med historie, kulturarv og formidling? Har du lyst til at lære mere om at gøre seriøs viden tilgængelig for mange mennesker? Læser du på en videregående uddannelse, hvor du skal i praktik? Så er det måske lige dig, museumsorganisationen ROMU søger til praktikforløb i efterårssemestret 2023  

Toppen af dansk pop og rock fra 1950’erne til i dag. Kulturhistoriske analyser af verdensarv og kongelige grave. Digital kommunikation, der bryder barrieren til tusindvis af mennesker. Museumsorganisationen ROMU driver ti besøgssteder i flere kommuner ved Roskilde Fjord og har knap 100 højt specialiserede ansatte.

Nu søger ROMU en universitetspraktikant, som vil indgå i arbejdet i museumsorganisationen med at bevare, åbne og udbrede kulturarv for stadig flere borgere.

ROMU har et fast program, som alle praktikanter følger, der sikrer kvalitet og seriøsitet i forløbet. I det kommende semester søger ROMU en, der kan have interesse i at indgå i følgende udviklingsområder:

Lützhøfts Købmandsgaard og Håndværksmuseet:

Her skal du være med til at udvikle og afvikle større events samt udvikle og opstarte en Instagramprofil for besøgsstedet.

Praktikstillingen er af et semesters varighed og på op til 30 timer om ugen med tiltrædelse 1. september 2023. Vi tilpasser selvfølgelig forløbet efter din studieordning.

Som museumspraktikant får du din egen mentor blandt museets faste medarbejdere med løbende sparring, rådgivning og evaluering, som sikrer progression i forløbet. Du indgår i holdarbejde og projektforløb, hvor der i høj grad tilegnes viden gennem deltagelse, udvikling og samarbejde.

Vi giver frihed til udarbejdelse af praktikrapport. Det er en forudsætning, at den studerende opnår merit på sit studie. Stillingen er ulønnet, men ROMU yder tilskud til transport efter gældende regler.

For at kunne komme i betragtning til stillingen skal du være indskrevet på en relevant videregående uddannelse, hvori der indgår krav om eller mulighed for praktik. Erfaring fra museumsområdet er ikke en betingelse, men ROMU forventer en grundlæggende interesse for at gøre viden tilgængelig og nærværende for mange forskellige typer af borgere.

Til gengæld tilbyder ROMU et attraktivt og vedkommende miljø for at lære og at udvikle sig fagligt og menneskeligt. Gennem praktikken opnås dokumenterede færdigheder i at omsætte teori til praksis. Desuden opøves evnen til at indgå i professionelle samarbejder om produkter og projekter af høj kvalitet.

Spørgsmål om stillingen kan rettes til koordinator for videregående praktik, ph.d. og museumsinspektør Laura Maria Schütze, på telefon 29 32 75 93 eller e-mail: laurams@romu.dk.

Send din ansøgning vedlagt CV til romu@romu.dk med ordet ”Museumspraktik” i emnefeltet senest onsdag den 17. maj kl. 12.00, gerne før.

ROMU er en selvejende, statsanerkendt museumsorganisation, som beskæftiger knap 100 ansatte fordelt på omkring 55 årsværk på ti forskellige besøgssteder i flere kommuner omkring Roskilde Fjord. ROMU driver blandt andet Roskilde Museum, Lejre Museum, Frederikssund Museum Færgegården, Lützhøfts Købmandsgård, domkirkemuseet, Tadre Mølle samt RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur. Læs mere på romu.dk.

ROMU præsenterer ”Jagten” – få den nyeste viden om fortiden, hvor du bor

Af: Søren Møgelvang Nielsen

D. 27.04.2023

Arkæolog og museumsinspektør Nadja Mortensen, der sammen med seniorforsker Lars Kjølhede Christensen har været redaktør på “Jagten”, glæder sig over, at ROMUs nyeste viden nu er tilgængelig for alle. Foto: Kristian Grøndahl/ROMU

ROMUs fagfolk er konstant på jagt efter ny viden. I årsskriftet ”Jagten” fortæller de passioneret om de vigtigste opdagelser og resultater fra 2022. ”Jagten” kan købes i ROMUs museumsbutikker og webshop fra 28. april

Hvad har Roskildes dåbsattest, genbrug, Tour de France, et lydstudie til popmusik, træbåde, oldtidshjelme fra Veksø og en skatehal i en nedlagt betonfabrik med hinanden at gøre? En hel del faktisk. I 2022 var alle disse emner i ROMUs jagt på ny viden og en bedre forståelse af tidligere tiders liv omkring Roskilde fjord. Det hele bliver nu præsenteret i en række artikler i årsskriftet ”Jagten”.

”ROMUs dygtige medarbejdere jagter konstant nye genstande, nye fund, nye erkendelser og nye spor efter fortidens mennesker, som kan præsenteres for nutidens medborgere, så vi sammen kan stræbe efter en bedre fremtid. I vores nye årsskrift ”Jagten” forsøger vi at give et bredt indblik i denne konstante stræben efter at forstå vores verden bedre i godt selskab med andre,” siger museumsdirektør for ROMU, Morten Thomsen Højsgaard.

Han glæder sig samtidig over, at ROMU med 169.463 gæster ind og ud ad dørene fik det tredjebedste år med publikum på de ti besøgssteder, siden museumsorganisationen udsprang af Roskilde Museumsforening i 1929.

For arkæolog og museumsinspektør Nadja Mortensen, der sammen med seniorforsker Lars Kjølhede Christensen har været redaktør på årsskriftet, er alsidigheden i ”Jagten” vigtig:

”Vi har bestræbt os på at give læseren et kig ind i vores kollegers viden på tværs af hele ROMUs område, på tværs af emner, tider og geografi,” fortæller hun.

Så uanset, om man bor i Lejre, Roskilde, Frederikssund eller Egedal kommune – eller bare generelt er interesseret i fortiden – så byder årsskriftet på spændende fortællinger at gå på opdagelse i.

Da HOFOR gravede vandledninger i Lejre Ådal fandt ROMUs arkæologer spor af Lune Mølle, som stammer fra 1200-tallet. Fundet kaster nyt lys på den tidligste mølledrift i Danmark. Foto: Ole Kastholm/ROMU

Opsigtsvækkende fund i Lejre
I Lejre blev der for eksempel gjort flere bemærkelsesværdige fund i 2022. I Lejre Ådal blev der fundet spor af Lune Mølle, som stammer fra 1200-tallet. Det skete i forbindelse med HOFORS nedgravning af vandledninger i ådalen.

”Det er et vigtigt fund, som vakte en del opmærksomhed lokalt, og det kaster samtidig nyt lys på den tidligste mølledrift i Danmark”, fortæller Nadja Mortensen.

”Et andet sted i Lejre fandt dygtige detektorførere fire meget sjældne patricier. Det er forme der blev brugt til at udbanke mønstre i sølv- og guldsmykker i vikingetiden. Fundet understreger Lejres vigtige rolle som hjemsted for tidligere tiders kongemagt i Danmark, så dem kan man naturligvis også læse om i årsskriftet,” fortæller hun.

Der var gensynsglæde, da bandet TV-2 og deres tidligere producer Greg Walsh i efteråret 2022 igen kunne sætte sig foran pulten fra deres gamle studie “Have a cigar” – denne gang placeret ikke i Steffen Brandt baghus, men i udstillingen på RAGNAROCK, hvor lydstudiet nu kan opleves. Foto: Kristian Grøndahl/ROMU

TV-2 og jagten på den fede lyd i Roskilde
Nadja Mortensen fremhæver, at der også er artikler om nyere kulturarv. For eksempel kan man læse, hvordan ”Have a Cigar”-studiet, der var lydstudie for bandet TV-2 i 90’erne, blev en del af RAGNAROCKs permanente udstilling under overskriften ”Jagten på den fede lyd”.

”Det var en gave for RAGNAROCK at få lov at udstille TV-2’s gamle pladestudie. Studiet, der oprindeligt blev indrettet i Steffen Brandts baghus midt i Aarhus, blev op gennem 1990’erne fast base for bandet. På RAGNAROCK er selvsamme studie genopført, og i årsskriftet får du fortællingen om, hvilken vigtig rolle netop dét studie har haft for nogle af TV-2s største hits,” siger Nadja Mortensen.

Der er ikke mange, der ved, at klinkbyggede skibe, hvor hver planke overlapper hinanden, er udråbt som UNESCO verdensarv. Det årlige træf træbåde, som i år fandt sted fra Østby Havn i Frederikssund Kommune, er afsæt for fortællingen om den sejlende kulturarv i årsskriftet. Foto: Lars Kjølhede Christensen/ROMU

Verdenskulturarv på Roskilde Fjord
Men arbejdet med kulturarv finder ikke kun sted på land. Fra Østby Havn i Frederikssund Kommune fortæller årsskriftet historien om fejringen af en sejlende verdenskulturarv:

”Det er ikke mange, der ved, at der hver dag sejler verdenskulturarv rundt på Roskilde Fjord. Klinkbyggede træbåde, hvor hver planke fra oven overlapper den næste i rækken, er udnævnt til verdenskulturarv af UNESCO. De både, der i dag sejler rundt i Roskilde Fjord, bygger på en mere end 2000-årig nordisk bådebyggertradition. I årsskriftet fortæller vi historien om denne verdenskulturarv på vand med afsæt i det årlige træf for Roskilde Fjords træbåde, der i 2022 blev afholdt i Østby Havn. 500 besøgende kunne se 32 både og deres besætninger,” siger hun.

I 2022 var det 80 år siden, at de berømte Viksø-hjelme blev fundet i det, der i dag er Egedal kommune. Og de kaster stadig ny viden af sig. Foto: Lennart Larsen/Nationalmuseet

80 års jubilæum for fund af imponerende oldtidshjelme i Egedal
Artiklen i årsskriftet, der rækker længst tilbage i historien, er fortællingen om fundet af to bronzehjelme fra Veksø fra yngre bronzealder ca. 900 f.Kr. I 2022 var det 80 år siden, at hjelmene blev fundet i Brøns Mose ved Veksø. Ifølge Nadja Mortensen er historien om Viksø-hjelme, som de kaldes, vigtig, da det er et markant fund, som stadig er genstand for jagten på ny viden.

”Hjelmene i sig selv – med deres snoede horn, der skulle give deres bærere en tyre­lignende fremtoning – er fascinerende. Og derudover er det spændende, at hjelmene stadig i dag kan give os nye svar. For nylig blev forskere i stand til at opnå en mere præcis datering af hjelmene gennem analyse af bevaret organisk materiale fra den ene hjelm.”

Der er i dag flere forskningsprojekter, der skal gøre forskerne klogere på blandt andet metalsammensætningen af hjelmenes bronze og på de håndværksmæssige teknikker, som blev anvendt til at udforme hjelmene.

”Så det er et godt eksempel på, hvordan vi som forskere hele tiden er på jagt efter ny viden, også når det gælder fund, som vi længe har kendt” siger hun.

Fra hele området omkring Roskilde fjord
Alt i alt spænder ”Jagten” fra yngre bronzealder til nutid og præsenterer et udvalg af ROMUs forsknings – og formidlingsaktiviteter i Lejre, Frederikssund, Roskilde og Egedal kommuner.

Her er et samlet overblik over årsskriftets artikler:

• Forord, ROMU: ”Når jagten er sat ind”
  / Morten Thomsen Højsgaard
• ”Ely-håndskriftet”
  / Jesper Langkilde
• Forvandlinger – fortællinger om affald – aktivisme og etisk ansvarlighed
  / Dorthe Godsk og Julia Standly Hopf
• Tour de France / Cykeludstilling
  / Jakob Caspersen
• Verdenskultur på vandet
  / Lars Kjølhede Christensen
• Lune Mølle i Lejre Ådal
  / Ole Thirup Kastholm
• Vigtige værkstedsfund fra Vikingetiden – om fire detektorfundne patricier fra Lillebro ved Lejre
  / Julie Nielsen og Lars Grundvad
• Musicons vilde sjæl – historien om Hal 12
  /Cille Krause og Maria Panum Baastrup
• Egedals mest ikoniske oldtidsfund fylder rundt – et gensyn med Viksø-hjelmene i anledning af 80-året for fundet
  / Emil Winther Struve
• Mig og min by – det er for børn
  / Louise Dahl Christensen
• Jagten på den fede lyd – Minitema
  / Rasmus Rosenørn og Tine Moberg
• Arkæologisk overblik – hvor gravede arkæologerne i 2022
  / Emil Winther Struve, Jesper Langkilde, Nadja M. K. Mortensen, Ole Thirup Kastholm & Palle Østergård Sørensen

Redaktion: Nadja M. K. Mortensen og Lars Kjølhede Christensen.
Grafisk layout/tilrettelæggelse: Trine Sejthen.

”Jagten – Årsskrift for Museumsorganisationen ROMU 2022” kan købes fra 28. april i ROMUs museumsbutikker og webshop.

Yderligere information

Stine Blegvad
Redaktør, Formidling og Kommunikation
stinebleg@romu.dk
+45 24 26 61 72 | +45 46 31 65 00

Roskilde Domkirke Verdensarvscentret og Kongernes Samling i stort samarbejde

Af Lene Steinbeck

D. 30.03.2023

Det Kongelige Palæ midt i Roskilde skal sammen med domkirken udgøre det kommende Roskilde Domkirke Verdensarvscenter. Det forventes at åbne i 2027 og skal især kredse om Roskilde Domkirkes unikke arkitektur, den kongelige danmarkshistorie og de ritualer, der knytter sig til  begravelserne i den kongelige gravkirke. Foto: Sara Peuron-Berg

En netop indgået samarbejdsaftale sikrer, at Kongernes Samling skal være med i udviklingen af det kommende Roskilde Domkirke Verdensarvscenter. Bestyrelsesformand for fonden bag centret, Morten Langager, betragter partnerskabet som en blåstempling af visionerne og ser store muligheder for at skabe en helt unik besøgsoplevelse.

Et nyt drømmesamarbejde baner vejen for formidling i topklasse, når Roskilde Domkirke Verdensarvscenter efter planen slår dørene op i 2027. Fonden bag centret og Kongernes Samling, som er organisationen bag Rosenborg Slot, Amalienborgmuseet og Koldinghus, har indledt et parløb om sammen at udvikle udstillinger til den kommende attraktion.

Kongernes Samling rummer både genstande og historier, som er yderst interessante for det nye Verdensarvscenter, og bestyrelsesformand i Fondsorganisationen bag kulturarven ved Roskilde Domkirke, Morten Langager, kan ikke få armene ned.

”Det er en rigtig, rigtig god nyhed, for det er med til at cementere, at det er et fantastisk, seriøst og ambitiøst projekt, vi er i gang med. I og med, at Kongernes Samling er tilknyttet Kongehuset, får vi adgang til en mængde fascinerende viden og en række helt unikke genstande. Kongernes Samling er en enestående samarbejdspartner, og vi er meget glade”, siger Morten Langager.

Læs også: Nyt hold i bestyrelsen skal styrke kulturarv ved kongelig gravkirke

Roskilde Domkirke Verdensarvscenter skal formidle det historiske monument, som i 1995 blev optaget på UNESCO’s Verdensarvsliste. Med domkirkens status som kongelig gravkirke bliver netop det danske monarki et særdeles centralt tema i udstillingerne. Derfor ser museumsdirektør for Kongernes Samling, Thomas C. Thulstrup, meget frem til samarbejdet.

”Det her partnerskab er en enestående mulighed, som taler direkte ind i en meget vigtig opgave for Kongernes Samling; nemlig at fortælle om kongernes og dronningernes fulde liv fra vugge til grav. Vi kan bidrage med genstande, som kan sættes i spil på nye måder og kontekster, der er meget relevante for Roskilde Domkirke. Derfor glæder vi os virkelig til, at vi sammen skal udvikle et koncept for udstillingerne.”

Unikke formidlingsmuligheder

Kongernes Samling driver i dag museerne på Koldinghus, Amalienborg og Rosenborg. Med det nye samarbejde får organisationen altså også en tilknytning til Roskilde Domkirke, hvor 38 danske konger og dronninger fra de sidste op mod 1000 år er begravet.

”Projektet giver os en helt spændende mulighed for at anvende nogle af de genstande, som knytter sig til den sidste del af kongernes og dronningernes liv og gøre dem relevante i en udstilling. Vi ligger inde med genstande, som aldrig har været udstillet før, men er oplagte at vise i den her kontekst. Samarbejdet om at udvikle Roskilde Domkirke Verdensarvscenter giver os en helt enestående mulighed for at brede fortællingen om monarkiets historie endnu mere ud, end vi har mulighed for nu,” siger Thomas C. Thulstrup.

Morten Langager understreger, at projektet stadig mangler at få den endelige finansiering på plads, så centret kan realiseres. Men Roskilde Kommune har allerede givet 25 millioner, og fonden er i god dialog med en række fonde og flere samarbejdspartnere om yderligere kapital, støtte og samspil.

”Der er lang vej igen, adskillige institutioner og mennesker skal mødes om den fælles vision, men denne samarbejdsaftale er et rigtig stort skridt på vejen. Nu kan vi gå i gang med at udvikle de elementer, der skal indgå i udstillingerne. Vi skal udtænke de fortællemæssige greb og finde de genstande, der på bedste vis formidler de spor, vi spænder over, nemlig domkirkens unikke arkitektur, den kongelige danmarkshistorie og de kongelige begravelsesritualer. Det bliver Kongernes Samling nu en uundværlig del af, og derfor er det virkelig godt, at de er med i projektet allerede på det her tidlige tidspunkt,” siger Morten Langager.

Læs også: Fondene bag besøgscenter ved Roskilde Domkirke øger samarbejdet med ROMU