ARKIV

Frederikssund artikler

BRUG MUSEET – OGSÅ TIL DIT SKOLEBARN

BRUG MUSEET – OGSÅ TIL DIT SKOLEBARN

Mange lærere sidder i disse uger og planlægger næste skoleår. Med fravigelsen af afstandskravet på skoler og ungdomsuddannelser er det nu blevet endnu lettere at tage eleverne med på byvandring, til rap-workshop, på oldtidsræs eller at benytte nogle af ROMUs andre undervisningsforløb. Det er oven i købet gratis for folkeskolerne i Lejre, Frederikssund og Roskilde.

læs mere
”DET LYDER SOM ET EVENTYR, ET SAGN FRA GAMLE DAGE. EN RØVET DATTER DYBT BEGRÆDT, ER KOMMEN FRELST TILBAGE” – GENFORENINGEN 1920.

Et overbevisende flertal i Nordslesvig stemte sig i 1920 ”hjem” til Danmark. Sommeren det år blev en stor fest for flertallet i Sønderjylland, der kulminerede med Christian 10.s ridt over den gamle grænse ved Kongeåen. Rundt i landet delte befolkningen de danske sønderjyders glæde blandt andet ved opstilling af 600 genforeningssten. Dele af markeringen af 100-året for Genforeningen er udskudt til 2021. Men heldigvis er det muligt på egen hånd at tage ud og opleve de rejste sten. Museumsinspektør Louise Dahl Christensen, opvokset i Sønderjylland, giver her baggrunden for Genforeningen og guider dig til fem genforeningssten ved Frederikssund, Lejre og Roskilde.

læs mere
TO TIPS: OPLEV MAGTFULDE SKIBSSYMBOLER UNDER ÅBEN HIMMEL

Skibe, skibe, skibe. To vidt forskellige perioder i oldtiden – bronzealder og yngre jernalder – havde noget særligt til fælles: De var fyldt med skibssymboler. Men skibene har jo været vigtige, så længe der har været mennesker og vand at sejle på, så hvorfor havde folk så travlt med at bruge dem som symboler i netop de to perioder? Få historien om, hvordan fortidens magthavere funderede deres magt med skibssymboler – og tag selv ud og oplev et par af dem.

læs mere
X
post-8365

Hop ombord i ny spotudstilling om Danmarks første jernbane

BEGIVENHED

Af: Christine Christiansen

02.02.2024

Roskildes stationsbygning er landets ældste og står der endnu. Hele foråret kan den også opleves som del af en model på Roskilde Museum. Spotudstillingen om det nuværende Danmarks første togtur kan opleves fra den 17. februar. Foto: Kristian Grøndahl

Jernbanens indtog herhjemme revolutionerede folks opfattelse af tid, tempo og afstand. I Roskilde Museums nye spotudstilling mærker du suset fra lokomotivet Odins jomfrutur på den første jernbanestrækning i det nuværende Danmark. Christian 8. indviede strækningen mellem København og Roskilde i 1847.

En banebrydende begivenhed. Sådan karakteriserer museumsinspektør ved Roskilde Museum, Dorthe Godsk Larsen jomfruturen med lokomotivet Odin på den første jernbanestrækning i det nuværende Danmark, mellem København og Roskilde. I den nye spotudstilling, der kan opleves på Roskilde Museum fra den 17. februar, kommer gæsterne med tilbage til den første togtur i 1847.

”Den nye måde at transportere sig på ændrede totalt folks opfattelse af afstand, fart og tid. Pludselig kunne man rejse længere i et højere tempo,” betoner Dorthe Godsk Larsen.

Kongen havde skepsis i maven

Den 26. juni 1847 indviede Christian 8. banen ved at køre med toget fra København til Roskilde.

”Begivenheden blev fejret med festivitas,” gengiver Dorthe Godsk Larsen og føjer en spøjs krølle til historien:

”En karet ventede på kongen i Roskilde og kørte ham retur til København. Det siger en del om den skepsis, han og mange andre mødte toget med.”

Jernbanen præger alt

Inspiration til udstillingen har Dorthe Godsk Larsen fået fra bogen ’Danmark set fra en togkupe’, som professor i litteraturvidenskab og moderne kultur ved Københavns Universitet, Martin Zerlang, udgav i 2023.

”Han skildrer hvordan jernbanen har sat sit præg på alt: økonomi, politik, kunst, litteratur, musik og sprog i det moderne Danmark. Det interessante er, at oplevelsen på mange måder var den samme i 1800-tallet som i dag: Du løser en billet. Du sidder i en vogn tæt på andre passagerer. Du kigger ud ad vinduet og kan føle, du ser en film, når landskaberne flyver forbi,” beskriver museumsinspektøren.

Toget knytter os sammen

Samtidig er toget et transportmiddel, vi alle kan relatere til:

”Små børn lærer at sige ’futtog’ som noget af det første, og voksne kan sidde på gulvet i timevis og bygge avancerede modeljernbaner. Alle har prøvet at køre med et tog; alle har en erindring om den rejseform. Netop det oplevede perspektiv formidler vi i udstillingen,” siger Dorthe Godsk Larsen.

Se H.C. Andersens kuffert

I sine dagbøger har digteren H.C. Andersen sat maleriske ord på sine togrejser i ind- og udland. Lokomotivet kaldte han for en ’dampdrage’. På én gang følte forfatteren fryd og nervøsitet, ja nærmest en form for kontroltab, når han satte sig ind i et tog.

”Den fornemmelse, H.C. Andersen udtrykker, er et vigtigt tidsbillede,” siger Dorthe Godsk Larsen og fremhæver en særlig genstand på spotudstillingen:

”Det er en kuffert, som efter sigende har været med H.C. Andersen ude at rejse.”

Roskildes stationsbygning spiller med

Roskildes stationsbygning spiller en væsentlig rolle på spotudstillingen.

”Den er landets ældste og står her stadigvæk. Så hele fortællingen om det nuværende Danmarks første jernbane er en vigtig del af Roskildes historie,” pointerer Dorthe Godsk Larsen.

Arrangementer for børn og voksne i forbindelse med spotudstillingen

Foredrag danner optakt

Som optakt til åbningen af spotudstillingen ’Da toget kom til Roskilde’ holder professor i litteraturvidenskab og moderne kultur ved Københavns Universitet, Martin Zerlang, tirsdag den 6. februar kl. 19.00 – 21.00 foredraget ’Danmark set fra en togkupe’ – baseret på sin bog af samme titel. Foredraget finder sted på Roskilde Museum.

Billetter kan købes her.

Vinterferieaktiviteter for børn i togets tegn

I skolernes vinterferie i uge 8 krydres spotudstillingen på Roskilde Museum med toglege og -aktiviteter for børn.

Tirsdag, onsdag og torsdag i uge 8 er der fortællinger om Danmarks første tog og andre toghistorier. Det sker kl. 12 og kl. 13 (hver session varer ca. 30 minutter).

Børn gratis/ voksne 60 kr.

Spotudstillingen er for hele familien, mens aktiviteterne henvender sig primært til børn i alderen 6-10 år og deres voksne.

Læs mere her.

Derfor siger vi ”første jernbanestrækning i det nuværende Danmark”

Allerede få år før jernbanestrækningen mellem København og Roskilde blev indviet, åbnede i 1844 en jernbanestrækning mellem Altona og Kiel. Denne sydlige strækning indgik dengang som en del af det danske rige.

Spotudstilling løber frem til forsommeren

Spotudstillingen om det nuværende Danmarks første togstrækning, der løb fra København til Roskilde, kan ses på Roskilde Museum fra 17. februar frem til juni 2024.

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV 
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I DIN INDBAKKE

post-2255

Lützhøfts Købmandsgaard tager en bid Roskilde-historie med til København

BEGIVENHED

Lützhøfts Købmandsgaard tager en bid Roskilde-historie med til København

Af Lene Steinbeck

09.03.2023

Et museum er langt fra kun udstillede genstande. Det ved museumsinspektør Jakob Caspersen, der vil gøre sit for, at den autentiske stemning fra Lützhøfts Købmandsgaard følger med ind på standen til Historiske Dage. Her kan man besøge butikken til en snak om det gode købmandskab, de historisk korrekte varer, og hvad man ellers kan vende over en købmandsdisk. Foto: Martin Harvøe Kristensen/ROMU

I marts åbner Lützhøfts Købmandsgaard for en kort bemærkning en filial i hovedstaden. Det lille Roskilde-museum er nemlig for første gang med, når festivalen Historiske Dage bliver afviklet i Øksnehallen den 18.-19. marts. Her kan historieinteresserede fra hele landet få et indblik i livet bag disken i Roskildes gamle købmandsgård for 100 år siden.

En mobil købmandsdisk, et klingende kasseapparat, bunker af bolsjer og al den stemning, der overhovedet kan opdrives. Sådan lyder pakkelisten, når Lützhøfts Købmandsgård i marts tager på et lille, udenbys weekendophold. Museet skal deltage ved Historiske Dage i København, og her kommer festivalens besøgende til at kunne opleve en fuldt udstyret købmandsbutik med historisk korrekte varer fra 1920’ernes Roskilde.

”Kommiserne står klar bag disken til at demonstrere det gamle købmandshåndværk, mens vi fortæller gode historier om varerne, butikken og livet på Købmandsgården for 100 år siden. Der er smagsprøver på snapse og likører, som var populære på den tid, og man kan købe bolsjer i håndfoldede kræmmerhuse, som bliver vejet på en gammeldags vægt og slået ind på et gammelt kasseapparat. Vi indretter vores stand, så den minder så meget som muligt om butikken hjemme i Roskilde,” fortæller Jakob Caspersen, der er museumsinspektør i den gamle købmandsgård, som er et besøgssted under museumskoncernen ROMU.

En bid af Roskildes historie

Festivalen samler over en weekend en række kulturinstitutioner, der beskæftiger sig med historie, og på fem scener afvikles hele weekenden et program med samtaler og oplæg fra blandt andet forfattere, historikere og journalister. Det er første gang, Købmandsgården deltager på festivalen. Men det er lidt en drøm, der går i opfyldelse, når museet tager en del af Roskildes historie med rundt på turné.

”Vi har den her dejlige købmandsdisk på hjul, og den vil vi gerne bruge meget mere. Det her er en oplagt mulighed for at lave en sjov og anderledes stand. Jeg tror ikke, at de andre museer på samme måde kan tage så stor en del af deres udstillingsoplevelse med på festivalen. Vi håber, det kan være med til at skabe opmærksomhed om os selv som et lille museum, men også om Roskilde, og hvad den som by har tilbyde for historiske interesserede,” siger Jakob Carstensen.

Museet i Ringstedgade holder lukket den 17. og 18. marts for at gøre klar og lave pop up-butik i København. Kan man ikke undvære sine bolsjer og sin likør, er der råd for det: Tag en tur på Historiske Dage og oplev en lille bid af Roskildes historie i helt nye rammer.

Det er Folkeuniversitetet i Aarhus, Emdrup og Herning, der står bag Historiske Dage. Festivalen afvikles i Øksnehallen den 18.-19. marts. Man kan se programmet og købe billet på www.historiskedage.dk

post-6189

Grundlovsdag på Lejre Museum

BEGIVENHED

Hyld demokratiet sammen med ROMU

25.05.2023

Folkemøde i Herthadalen. Tidspunktet for mødet er ukendt, men billedet giver et indtryk af rammerne i Herthadalen for de populære folkemøder i 1800-tallet. Foto: Flensborg. Lejre Arkiv.

På grundlovsdag den 5. juni fejrer ROMU demokratiet i Lejre og Roskilde – med fællessang, godt til ganen og overraskende, væsentlige lokalhistorier. Roskilde var det danske demokratis vugge, og i Lejre blev holdt gigantiske folkefester til ære for grundloven. Dét bliver afsættet, når ROMU markerer dagen med to gratis arrangementer.

Mange tusind mennesker havde fundet vej, på gåben, til hest eller i hestevogn, til Herthadalen nær Gl. Lejre den 5. juni 1854. De ville fejre landets nye forfatning, grundloven – og ikke mindst høre den berømte præst, salmedigter, politiker, forfatter og folkeoplysningsmand N.F.S. Grundtvigs tale om sagn fra Lejre, national stolthed og borgeren.

“I midten af 1800-tallet kunne de virkelig fejre det spæde demokrati. Vi kan ikke måle os med datidens rene og skære folkefest, men fra ROMUs side vil vi også markere denne demokratiets festdag med fælleskab, gode historier og fejring af demokratiet,” siger museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard.

Derfor markerer ROMU årets grundlovsdag med to hyggelige, oplysende, underholdende mini-folkefester – om formiddagen på Lejre Museum, efter middag i museumsgården på Roskilde Museum.

Lokale historier og lokale sange
Gæsterne vil kunne nyde gratis kaffe, te og kage, fællessang med lokalområdet som tema ved pianist og sanger Line Rosenlund og en kort og fyndig grundlovstale fra museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard om lokalområdets spændende historier fra grundlovens tidlige år.

Arrangøren bag begge grundlovsfejringer, Marie Abel Hesse fra ROMU, fortæller, at det især handler om at være sammen med andre om at fejre demokratiet:

“For os handler det for om at skabe en fællesskabsfølelse – med spændende lokalhistorier om demokratiets begyndelse og fællessang, fordi det bringer os tættere sammen”.

Museumsdirektøren tilføjer:

“Når man arbejder med museer, så lever og ånder man på mange måder for demokratiet. Museer er sat i verden for at oplyse, berige og underholde borgerne med den historie, vi er rundet af.”

Derfor er begge arrangementer også rundet af lokalområdets lange tradition for politiske folkefester, fortæller Marie Abel Hesse og påpeger, at Grundtvig allerede i 1851, tre år før det første store møde i Herthadalen, holdt tale for folket et andet sted i lokalområdet; nemlig ved den engang 100 meter lange skibssætning fra vikingetiden i Gl. Lejre – hvorfor arrangementet i Lejre også i år bliver afholdt netop dér.

I Roskilde vil fokus naturligt være på byens enestående historier som rugemaskine for det danske demokrati.

Roskilde var grundlovens vugge

I 1844 – altså fem år før grundloven – stod den nationalliberale politiker Orla Lehmann i en stor sal i det smukke gule barokanlæg, Det Kongelige Palæ, i centrum af Roskilde. I hesteskoformede rækker sad repræsentanter for bønder, borgere og godsejere på Sjælland, Fyn og øerne og hørte den kendte politiker bruge sin taletid på at kritisere stilstanden i udviklingen af en ny forfatning for Danmark.

Forsamlingen på omkring 70 mænd var den såkaldte stænderforsamling, hvor delegerede fra de tre stænder i det østlige Danmark siden 1835 mødtes for at drøfte statens anliggender.

“Det er ikke en historie, som vi har patent på, for der var også stænderforsamlinger i Viborg og i de to hertugdømmer. Men Roskilde var en vugge for demokratiet i Danmark, ” fortæller Morten Thomsen Højsgaard.

Faktisk var stænderforsamlingerne det repræsentative demokratis spæde begyndelse, for de delegerede blev stemt ind af omkring tre procent af vælgerne. Dog havde forsamlingen ingen magt, men de måtte rådgive enevoldskongen.

Værdsæt demokratiet – og dem vi står på skuldrene af

Og det var ikke uden betydning at sidde i stænderforsamlingen i Det Kongelige Palæ. Flere af herrerne blev forkæmpere for demokratiet – heriblandt grundlovens hovedforfatter, D.G. Monrad – og førnævnte Orla Lehmann, som også fik stor indflydelse på udkastet til grundloven.

“På stænderforsamlingen blev der slået en grundtone an – mændene her diskuterede statens anliggender og dannede netværk, som skubbede på for en ny styreform i Danmark,” fortæller museumsdirektøren og påpeger, hvorfor vi skal mindes historien:

“Vi skylder at fejre, markere og hylde vores demokrati og værdsætte de personer, som muliggjorde det gode samfund, vi har i dag med ytringsfrihed, ligestilling, foreningsliv med mere”.

Morten Thomsen Højsgaard fortsætter med stof til eftertanke:

“Når man kigger ud i verden, er det tydeligt, at demokratiet ikke er en given styreform, som alle lande en dag vil tage til sig – det troede en del danskere nok engang. Så hvis demokratiet er noget man er glad for, så synes jeg, at man skal fejre grundlovsdag.”

Kom til fejring af grundloven i Lejre og Roskilde

Lejre Museum, kl. 9.45

Program:

9.45-10.00: Udskænkning af kaffe og kage ved Skibssætningen til de første 50.

10.00: Museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard holder grundlovstale ved Skibssætningen.

10.15: Alle går i samlet flok til Lejre Museum

10.30-11.00: Fællessange med udgangspunkt i lokalområdet med pianist og sanger Line Rosenlund.

Tid, pris og sted

Tid: 5. juni 2023, kl. 9.45-11.00

Pris: Gratis

Sted: Skibssætningen i Gl. Lejre, tæt ved Lejre Museum, Orehøjvej 4B, 4320 Lejre

Roskilde Museum, museumsgården, kl. 12.30

Program:

12.30-12.45: Udskænkning af kaffe og kage til de første 50.

12.45-13.00:  Museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard holder grundlovstale.

13.00-13.30: Fællessange med udgangspunkt i lokalområdet med pianist og sanger Line Rosenlund.

Tid, pris og sted

Tid: 5. juni 2023, kl. 12.30-13.30

Pris: Gratis

Sted: Roskilde Museum, Museumsgården, Sankt Ols Stræde 3, 4000 Roskilde

Husk: Påklædning efter vejrforholdene – vi rykker dog indenfor, hvis nødvendigt.

FLERE NYHEDER OG ARTIKLER FRA LEJRE MUSEUM

Hvem var… runeristerne?

Hvem var… runeristerne?

Hvem var menneskene der levede, da Lejre var et kongesæde? Sådan spørger Lejre Museum i en foredragsrække, der løber i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.
Den internationalt anerkendte runolog og ph.d., Lisbeth Imer fra Nationalmuseet, var første foredragsholder, og hendes arbejde med runeindskrifter skulle give svar på spørgsmålet ”Hvem var runeristerne?”

læs mere
[{ _i=”0″ _address=”4.0.0.0″ /]

post-21615

Enestående stenalder-fund kan ses i Frederikssund

BEGIVENHED

Enestående stenalder-fund kan ses i Frederikssund

06.06.2025

Af Karina Edlund Jensen

For 6.500 år siden blev denne vildsvinekæbe omhyggeligt gennemboret og sat på en pæl – formentlig for at sikre jagtlykke for stammen. Nu kan man se vildsvinekæben fra stenalderen på Frederikssund Museum, Færgegården. Foto: Kristian Grøndahl /ROMU.

For nylig modtog arkæologer på Frederikssund Museum en vildsvinekæbe fundet af en privatperson. Kæben stammer helt fra stenalderen og afslører spor efter et 6.500 år gammelt ritual, som kan ses fra den 13. juni i museets nye spotudstilling ’Vildsvinekæben på pælen’.

Den har gemt på en hemmelighed i tusindvis af år.

Det gik op for arkæologerne på Frederikssund Museum, Færgegården, da de tidligere på året fik overdraget et enestående fund fra en privatperson i området.

Et fund, som efter nærmere undersøgelser har vist sig at være netop den puslespilsbrik, de i årevis har manglet – nemlig en vildsvine-underkæbe med en enestående forhistorie, der går 6.500 år tilbage i Danmarkshistorien.

Altafgørende detalje

Underkæben fra vildsvinet stammer med andre ord helt tilbage fra jægerstenalderen.

Den har stadigvæk sine drabelige kindtænder og er blevet omhyggeligt gennemboret i midten, hvilket gør det muligt at sætte den fast på en pæl. En detalje, som kunne virke ligegyldig – men som blev noget af en øjenåbner for arkæologerne, da de fik den i hænderne:

“Det er den første gennemborede vildsvinekæbe, vi kender til i den danske museumsverden, så det er et enestående fund. Derudover er den velbevaret, og fordi den er uden tegn på slitage, kan man udelukke, at den har været brugt som redskab eller våben,” siger Line Jandoria Jørgensen, museumsinspektør på Frederikssund Museum, Færgegården.

Det er ikke hver dag, man støder på en genstand fra stenalderen. Takket være et privat fund kan man fra den 13. juni se denne vildsvinekæbe på Frederikssund Museum, Færgegården og høre om det ritual, som det har været en del af for 6.500 år siden. Foto: Kristian Grøndahl /ROMU.

En vigtig del af fødekæden

Den hemmelighedsfulde underkæbe stammer med al sandsynlighed fra et vildsvin, som det er lykkedes Ertebøllekulturens jægere at indfange for godt 6.500 år siden. Dengang levede der vildsvin i Danmarks skove, og deres kød holdt jægerfolket i live gennem de strenge vinterperioder.

Men lige netop dette vildsvin skulle ikke blot brødføde stammens familie, forklarer Line Jandoria Jørgensen. Den skulle i stedet tjene et højere formål.

“Jagt var afgørende for stammens overlevelse i jægerstenalderen, og derfor vurderer vi på baggrund af gennemboringen, at vildsvinekæben her er blevet brugt som en del af et ritual, der skulle sikre fremtidig jagtlykke ved at sætte kæben på en pæl og placere det i jorden nær kysten.”

Frederikssund Museum udstiller fra den 13. juni hele tre genstande fra stenalderen, som med al sandsynlighed er blevet brugt til rituelle formål. Kronhjortetakken er fundet af en sportsdykker i den dybeste del af Roskilde Fjord. Foto: Kristian Grøndahl /ROMU.

Den manglende puslespilsbrik

Hvordan stammens ritual helt præcist har set ud dengang, kan museets arkæologer kun gisne om. Til gengæld har fundet af vildsvinekæben fået flere brikker til at falde på plads, når det gælder andre centrale fund fra museets samling.

“Vi kunne straks genkende den type gennemboring fra to andre genstande i vores samling, to hjortetakker fra samme tidsperiode. På grund af gennemboringen er hjortetakkerne hidtil blevet opfattet som en slags spidsvåben. Men de er samtidig smukt dekorerede, så det er meget sandsynligt, at de i virkeligheden ligesom vildsvinekæben er fremstillet til rituelt brug i stedet,” siger Line Jandoria Jørgensen, museumsinspektør på Frederikssund Museum, Færgegården.

Den største af de to dekorerede hjortetakker er blevet fundet af en sportsdykker, som det lykkedes at nå ned til den allerdybeste del af Roskilde Fjord. Her stødte dykkeren ved rent held på kronhjortetakken, som har hvilet der siden stenalderen, hvor området var dækket af en sø med et kraftigt, underjordisk kildevæld.

De to ornamenterede hjortetakker fra samlingen bliver nu sammen med det nye vildsvinefund en del af den kommende spot-udstilling ‘Vildsvinekæben på pælen – stenalderens rituelle verden’, som åbner den 13. juni.

FAKTA:

Fundene fra stenalderen kan ses i ’Vildsvinekæben på pælen’ resten af sæsonen 2025 fra den 13. juni på:

Frederikssund Museum, Færgegården, Færgelundsvej 1, 3630 Jægerspris

www.frederikssundmuseum.dk

Der er arrangeret fyraftens-omvisninger om ’Vildsvinekæben på pælen’ den 18. juni, 25. juni samt 9. juli og 23. juli fra klokken 17-18.

Udstillingen åbner den 13. juni klokken 11 – for spørgsmål samt deltagelse i åbningen fra presse, kontakt venligst presseansvarlig Karina Edlund Jensen på kareje@romu.dk

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV
OG MODTAG LIGNENDE NYHEDER DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

Sommeråbent på Gammel Kongsgaard

Sommeråbent på Gammel Kongsgaard

200 meter fra Lejre Museum midt i landsbyen Gl. Lejre ligger Gammel Kongsgård, et bevaret stuehus fra en gård bygget i 1740

Vær med I Stafet For Livet

Vær med I Stafet For Livet

I Lejre har rygterne i flere år gået på, at der for ca. 2000 år siden skulle have fundet et helt særligt fænomen sted i istidslandskabets skove. Fortællingen om en særlig gudekult. Men hvordan er den historie egentlig blevet til, og er der egentlig noget som helst bevismateriale for fortællingerne er sande?

Kørte germanerne vognkørsel og druknede slaver i Lejre?

Derfor er Lejre Museum det ideelle mål til din næste vandretur

Beskidte vandrestøvler og tunge rygsække er måske ikke det der oftest forbindes med museumsbesøg. På Lejre Museum er der dog rig mulighed for at opleve Danmarkshistorien og få frisk luft på samme tid. Museumsmedarbejder Søren Stegger Søndergaard nævner i denne artikel 4 gode grunde til hvorfor, at Lejre tilbyder den perfekte kombination af kultur- og naturoplevelse

Vilde konger og varm kakao på Lejre Museum

Lejre Museum inviterer indenfor i uge 7 til ’Konger og Kakao’ – en smags- og fortællingsoplevelse om de sagnomspundne Skjoldunger og de mytiske guder fra Asgård. Museet er naturligvis også åbent for almindelige besøg

En vandmøllekanal fundet i Lejre Ådal

En vandmøllekanal fundet i Lejre Ådal

Det er næppe gået hen over hovedet på den, der færdes i området ved Lejre Ådal, at der i de sidste mange måneder har foregået et større ledningsarbejde langs åen. Det er HOFOR A/S, som lægger vandledninger ned mellem vandværket ved Lejre og et nyt værk, der opføres ved Gevninge.

Spøgelsesskibet i Lejre Ådal – Del 3

Spøgelsesskibet i Lejre Ådal – Del 3

I første afsnit af ”Spøgelsesskibet” hørte vi om, hvordan man ved et gravearbejde i ådalen i 1930’erne var stødt på et muligt skibsvrag fra vikingetiden. Men det er aldrig lykkedes at finde skibet. Og i andet afsnit blev der kastet lys over, hvorvidt åen var sejlbar i jernalderen. Det var den ikke. Her, i tredje og sidste afsnit, undersøger vi, hvad det mon så kan være for en trækonstruktion, der blev fundet i ådalen, når nu det ikke kan være et skib.

post-21421

Arbejderhistorisk langbordsmiddag på Lützhøfts Købmandsgaard

30.04.2025

Pressemeddelelse

Billedtekst: ”Var det noget med en kop?” Den 20. maj indbyder Lützhøfts Købmandsgaard til et festmåltid med foredrag og fedtemadder i arbejdernes ånd. Middagen skabes i samarbejde med kok Sara Broberg og kulturhistoriker Ditte Kröner fra Historiske Middage, som lover kaffe på kanden og gode historier. Foto: Historiske Middage /ROMU.

Til hverdag kan du dufte, føle, høre, se og smage historien på den gamle købmandsgård i Roskilde. Nu kan du komme endnu tættere på hverdagen for 100 år siden, når museet indbyder til arbejderhistorisk langbordsmiddag den 20. maj med et måltid hentet ud af historiens kogebøger.

For hundrede år siden gik arbejdsfolk rundt i købmandsgården i Ringstedgade i Roskilde sammen med butikkens kommiser og lærlinge. Her havde de travlt med at løfte og læsse tunge sække fra kornlageret, og her kunne de få en tår fra brændevinsankeret i baglokalet, når arbejdsdagen blev lidt for lang.

Men hvad kendetegner en arbejder? Skal man arbejde på fabrik for at være det – og hvor mange fabrikker lå der egentlig i det gamle Roskilde? Den 20. maj går Lützhøfts Købmandsgaard sammen med Historiske Middage på opdagelse i Roskildes arbejderfortid. Under middagen vil du høre personlige beretninger om arbejdernes kampe og sejre på byens fabrikker, synge arbejdersange og spise et festmåltid, som det ville have set ud i tiden omkring 1920.

Fedtemadder og festmåltid

En festmiddag i arbejdernes ånd må naturligvis være både velsmagende og nærende. Der er næppe nogen fare for, at du vil gå sulten hjem, lover Sif Vorre Mandøe, kommis i købmandsgården:

”På menuen står blandt andet sagosuppe, kogt på de små sagogryn der har give suppen tilnavnet glosuppe – og bliver du inspireret til selv at gå i køkkenet, kan du bagefter købe sagogryn med hjem i et håndvredet kræmmerhus.”

Ud over suppe vil du blive trakteret med hønsefrikassé på årstidens friske råvarer, rugbrød med fedt og rabarbertrifli til dessert. Middagen er kreeret efter gamle opskrifter af kok Sara Broberg, der i samarbejde med kulturhistoriker Ditte Kröner skaber oplevelser med gode fortællinger om maden og historien, der har formet os som samfund. 

Ansatte på Lützhøfts Købmandsgaard var en broget flok af kommiser, lærlinge, arbejdsfolk og gårdkarle. I dag kan du besøge museet og opleve deres arbejdsplads, som den så ud i tiden omkring 1920’erne. Lige som dengang er der håndvredne kræmmerhuse og høflig betjening. Arkivfoto.

Nye boller på suppen

Særligt tiden omkring det forrige århundredeskifte rummer mange gode fortællinger:

”Slutningen af 1800-tallet indvarslede nye tider i Danmark – og også i Roskilde. De gamle håndværksmestre lagde kursen om, og Roskilde fik nu forretninger i industristørrelse.” forklarer Ditte Kröner. Det betød forandringer for byen.

”I tiden op til første verdenskrig opstod blandt andet slagterifabrikker og bryggerier i større format end før. Roskilde voksede, og der skulle findes boliger til de mange arbejdere, der indvandrede fra land til by.”

Mødet mellem land og by er en velkendt fortælling på Lützhøfts Købmandsgaard, hvor en stor del af kundekredsen bestod af oplandets bønder, som kørte til byen og solgte deres varer på købmandsgården.

Mød din fortid

Museet er i dag indrettet som butik anno 1920, med snurrende kasseapparat, kaffererstatning på hylderne og brystsukker i glas. Under middagen får du et besøg hos købmanden, som den så ud på en tid med høflig og personlig betjening. Du kan også gå på opdagelse i arbejdernes historie i de industrielt fremstillede varer på butikkens hylder.

Der er lagt op til spændende smagsoplevelser og til refleksioner over, hvordan vores hverdag ligner og adskiller sig fra arbejdernes for 100 år siden.

Lützhøfts Købmandsgaard og Historiske Middage glæder sig til en festlig aften!

Tid, pris og sted:

Tirs. d. 20. maj, kl. 18-21.

Tilmelding senest d. 15. maj via mail på historiskemiddage@gmail.com

Samlet pris for middag og foredrag: 595 kr.

Lützhøfts Købmandsgaard, Ringstedgade 6-8, 4000 Roskilde.

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV
OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

post-20553

Museumspraktik i Roskilde og Frederiksunds historie

25.11.2024

Foto: Kristian Grøndahl/ROMU. 

Er du vild med historie, kulturarv og formidling? Har du lyst til at lære mere om at gøre seriøs viden tilgængelig for mange mennesker? Læser du på en videregående uddannelse, hvor du skal i praktik? Så er det måske lige dig, museumsorganisationen ROMU søger til praktikforløb i forårssemesteret 2025 

Kulturhistoriske analyser af Roskildes og Frederiksunds historie, af fjordliv og byliv, af verdensarv og kongelige grave. Digital kommunikation, der bryder barrieren til tusindvis af mennesker. Toppen af dansk pop og rock fra 1950’erne til i dag. Museumsorganisationen ROMU driver ti besøgssteder i flere kommuner ved Roskilde Fjord og har ca. 100 højt specialiserede ansatte.

Nu søger ROMU to universitetspraktikanter, som vil indgå i arbejdet med at bevare, åbne og udbrede kulturarv for stadig flere borgere.

ROMU har et fast program, som alle praktikanter følger, der sikrer kvalitet og seriøsitet i forløbet. I det kommende semester søger ROMU to praktikanter inden for følgende udviklingsområder:

Frederikssund Museum, Færgegården, hvor du bliver inkluderet i det daglige formidlings- og kommunikationsarbejde og vil bidrage til den indledende fase i udviklingen af museets faste udstilling inden for nyere tid og middelalder samt arbejde på at genaktivere et børnespor med leg, aktivitet og sanselighed.

Roskilde Museum, hvor du vil indgå i tæt samarbejde med museets udstillingskurator og arrangementsansvarlige omkring udviklingen og driften af bymuseets kommunikation, formidlingstiltag og udstillinger.

Praktikstillingerne er af et semesters varighed og på op til 30 timer om ugen med tiltrædelse 1. september 2024. Vi tilpasser selvfølgelig forløbet efter din studieordning.

Som museumspraktikant får du din egen mentor blandt museets faste medarbejdere med løbende sparring, rådgivning og evaluering, som sikrer progression i forløbet. Du indgår i holdarbejde og projektforløb, hvor der i høj grad tilegnes viden gennem deltagelse, udvikling og samarbejde.

Du bliver også en del af et netværksforløb for museets praktikanter, hvor du bliver introduceret for nogle af de mange opgaver ROMU løfter og personerne bagved.

Vi giver frihed til udarbejdelse af praktikrapport. Det er en forudsætning, at den studerende opnår merit på sit studie. Stillingen er ulønnet, men ROMU yder tilskud til transport efter gældende regler.

For at kunne komme i betragtning til stillingen skal du være indskrevet på en relevant videregående uddannelse, hvori der indgår krav om eller mulighed for praktik. Erfaring fra museumsområdet er ikke en betingelse, men ROMU forventer en grundlæggende interesse for at gøre viden tilgængelig og nærværende for mange forskellige typer af borgere.

Til gengæld tilbyder ROMU et attraktivt og vedkommende miljø for at lære og at udvikle sig fagligt og menneskeligt. Gennem praktikken opnås dokumenterede færdigheder i at omsætte teori til praksis. Desuden opøves evnen til at indgå i professionelle samarbejder om produkter og projekter af høj kvalitet.

Spørgsmål om stillingen kan rettes til koordinator for videregående praktik, ph.d. og museumsinspektør Laura Maria Schütze, på telefon 29 32 75 93 eller e-mail: laurams@romu.dk.

Send din ansøgning vedlagt CV til romu@romu.dk med ordet ”Museumspraktik” i emnefeltet senest Fredag d. 6. december kl. 12.00.

Museumsorganisationen ROMU er en selvejende, statsanerkendt museumsorganisation, som beskæftiger knap 100 ansatte fordelt på omkring 55 årsværk på ti forskellige besøgssteder i flere kommuner omkring Roskilde Fjord. ROMU driver blandt andet Roskilde Museum, Lejre Museum, Frederikssund Museum Færgegården, Lützhøfts Købmandsgård, Domkirkemuseet, Tadre Mølle samt Danmarks Rockmuseum RAGNAROCK. 

Læs mere på romu.dk.

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

post-19718

Færgegården inviterer hele familien til Sankt Hans med bål, overtro og urtemagi

23.05.2024

Af Christine Christiansen

Kom til familie sankt Hans på Færggården. Foto: Line Jandoria Jørgensen /ROMU

Frederikssund Museum, Færgegården, genopliver gamle midsommerskikke ved en festlig Sankt Hans-fejring for hele familien i museets have. Pak en picnickurv, overvind det onde med forfædrenes ritualer, og bliv revet med af historiefortællerens båltale.

Magiske kræfter er på spil, når Frederikssund Museum, Færgegården, søndag den 23. juni inviterer til Sankt Hans-fest. I museets have bliver der aktiviteter for hele familien.

”Folk skal mærke, at vi fejrer begivenheden på et museum. Gæsterne kan smage, dufte og lege de 200 år gamle Sankt Hans-skikke, og vi dykker ned i kulturhistorien bag dem,” fortæller museumsinspektør på Færgegården, Line Jandoria Jørgensen.

Bål holder heksen væk

I slutningen af 1700- og starten af 1800-tallet var midsommerens bål et vågeblus, der skulle beskytte vores forfædre mod de ellefolk, trolde og hekse, som de troede på.

”De overnaturlige væsner var bange for ild. Vi tænder Sankt Hans-bål her i haven for at holde heksen på afstand. Lad hende flyve rundt derude og styre sit eget imens,” siger Line Jandoria Jørgensen.

Tag med på ’mission afværg det onde’ og lær fortidens tricks til at vinde over de onde kræfter. Foto: Line Jandoria Jørgensen /ROMU.

Båltalen er i børnehøjde

Som båltaler har museet indbudt historiefortæller Pia Lindegaard Nielsen. Hun er kendt for at formidle levende historier i børnehøjde.

”Talen bliver fyldt med spænding, eventyr og magi. Bålet tænder vi allerede klokken 20.30, så også de yngste kan være med,” siger museumsinspektøren.

Lad det onde gå op i røg

På sedler kan små og store skrive emner, de vil skille sig af med, og lægge dem i ilden. En kollektiv byrde vil også gå op i røg som topfigur på bålet: På museets Facebook-side eller i en mail til museumsinspektøren kan folk forud for Sankt Hans-fejringen indsende idéer til det aktuelle onde, man i fællesskab futter af.

”I 2020 toppede vi bålet med en model af et corona-virus. Sidste år brændte vi et symbol på forurening,” fortæller Line Jandoria Jørgensen

Afværg det farlige

Børn og voksne med mod på magi kan afværge det onde på en mission rundt i museumshaven. Opgaven er her at indsamle ting, der ruster dem mod det overnaturlige.

”Sammen med en museumsformidler gennemgår gæsterne en række ritualer, bl.a. smager de en drik, der holder dem sunde og raske resten af året. Måske ender de med at møde heksen. Når de har lært at tackle hende, er hun måske slet ikke så farlig,” siger museumsinspektøren.

Sæt en personlig seddel på bålet og se alt det dårlige fra dit 2024 gå op i røg. Foto: Line Jandoria Jørgensen /ROMU

Bind en urtekrans

I museumshavens urteværksted lærer gæsterne om Sankt Hans aftens gode energier.

”Ved midsommer er naturens kraft på sit højeste. Det var her, vores forfædre indsamlede et lager af lægeplanter til resten af året. Gæsterne kan binde en smuk urtekrans,” siger Line Jandoria Jørgensen.

Snup et skud grøn magi med hjem

Sankthansurten og dens særlige egenskab kan man også høre om: Forfædrene brugte den som en forudsiger. ”Voksede to urteskud sammen til én plante på en tagryg, betød det, at du ville få den kæreste, du var forelsket i,” siger museumsinspektøren.

Hun opfordrer gæsterne til at tage et skud grøn magi med hjem. ”Man kan få en stikling med hjem, som man kan potte op og pleje til næste midsommer.”

Pak picnickurven, og mød op

Alle gæster opfordres til at tage aftensmad og tæpper med og slå sig ned i Færgegårdens have. Drikkevarer sælger museet. Til børnene er der gratis småkager og saft.

Så pak picnickurven, og vær med til at fejre Sankt Hans som for 200 år siden, på Frederikssund Museum, Færgegården.

Vi følger gammel skik og brænder ikke en heks af på bålet. Foto: Line Jandoria Jørgensen /ROMU.

Fejr Sankt Hans med familien i Færgegårdens have

Søndag den 23. juni 2024 fra klokken 17.00 – 21.30 inviterer Frederikssund Museum, Færgegården, til Sankt Hans-fejring for hele familien.

Billetter koster for voksne kr. 50,- plus gebyr. Børn har gratis adgang.

Se mere, og bestil billetter lige her

Program for Sankt Hans aften

Kl. 17.00 – 21.00:                                    Picnic, musik og hygge i museumshaven. Salg af drikkevarer.

Kl. 17.00, 18:00, 19:00 og 20:00:          Mission afværg det onde (varighed: 30-45 min.)

Kl. 17.00 – 20.00:                                    Lav din egen magiske urtekrans.

Kl. 17.00 – 20.00:                                    Plant din helt egen Sankt hansurt.

Kl. 17.00 – 20.30:                                    Prøv en historisk dragt.

Kl. 18:30                                                  Aktivitet: Lad det værste fra dit 2024 gå op i røg.

Kl. 20.15:                                                 Båltale ved historiefortæller Pia Lindegaard Nielsen.

Kl. 20.30:                                                 Midsommervise – Sankt Hans-bålet tændes.

Kl. 21.30:                                                 Tak for i aften.

post-19226

Færgegården viser fantastiske fund og hylder de entusiastiske findere

15-03-2024

Af Lene Steinbeck

Foto: Cille Krause /ROMU

Sporene efter fortiden findes over alt, hvis man har øjnene med sig. Med spotudstillingen ‘Fantastiske fund og fascinerende fortællinger’ anerkender Frederikssund Museum, Færgegården dem, som frivilligt går med næsen i jorden, metaldetektoren i hånden og nysgerrigheden uden på tøjet. For uden dem ville en stor del af vores fortidsminder sandsynligvis gå tabt.

Et lille bip fra en metaldetektor eller en undren under en oprydning. Fortidsminder kan dukke op mange mere eller mindre overraskende steder. Og hvis finderen holder fast i sin nysgerrige undren og afleverer fundet til et museum, kommer genstandene os alle til gode. Det vil ROMU gerne sætte fokus på med spotudstillingen ’Fantastiske fund og fascinerende fortællinger’ på Frederikssund Museum, Færgegården. Her kan man fra lørdag den 23. marts se en række fund, der i datering strækker sig helt tilbage til stenalderen og frem til tiden under 2. verdenskrig.

”Alle genstandene her i udstillingen er noget, som private har indleveret til os. De er meget vigtige og en stor del af det brændstof, der giver liv og fremdrift i historiefortællingen og et rigtig godt indblik i vores fortid. Det kan ikke siges højt nok, så vi vil rigtig gerne hylde deres indsats,” fortæller Cille Krause, der er arkæolog og museumsinspektør ved ROMU.

Nogle af fundene stammer fra dødsboer og fra oprydninger på lofter. Som for eksempel et par medaljer, der er fundet i et dødsbo, og som har en sjov sammenhæng med et københavnsk slot. Historierne om fundene er i mange tilfælde lige så gode som fundene selv, og de er også en del af udstillingen.

Sværdet fra bunden af graven

Størstedelen af genstandene er dog indleveret fra detektorfolk, som bruger timer på marker med blikket stift rettet mod jorden. I udstillingen kan man blandt andet se et særligt, ottekantet bronzealdersværdgreb, som er fundet med detektor på en mark i Hornsherred. Og netop den slags skatte fra bronzealderen ser man efterhånden jævnligt på museerne, hvor sådanne fund skal indleveres.

”Sværdet har nok ligget i en grav under en høj, som for længst er pløjet væk. Den kontinuerlige pløjning på stedet betyder, at man nu er kommet så langt ned, at man har ramt de gravgaver, som lå i bunden af graven. Derfor ser vi også flere fund fra bronzealderen, fordi de nu kan blive fundet med metaldetektor,” siger arkæolog og museumsinspektør ved ROMU, Palle Østergaard Sørensen.

Bronzealdersværdet er medtaget efter pløjningen og udstilles derfor i flere dele.

Flere entusiaster giver flere fund

Det ødelagte sværd eksemplificerer meget godt fortidsmindernes skæbne, hvis de ikke bliver fundet. Derfor glæder arkæologerne sig over, at antallet af entusiaster med en metaldetektor er eksploderet de seneste år. Modsat arkæologerne, der oftest graver efter en bunden opgave, vælger detektorfolkene selv, hvilke steder de gerne vil udforske.

”Det her er genstande, som vi ikke var kommet i nærheden af, hvis de ikke havde brugt alle de timer ude i marken. Det er dejligt, at der er så mange, som er med til at gøre det her store stykke arbejde. De går her jo af interesse, og når de finder noget, sætter vi en prik på kortet, så vi kan være opmærksomme på, hvor der måske kunne være mere. Jo flere prikker, jo klogere bliver vi. Og i den sammenhæng er detektorfund meget vigtige,” fortæller Cille Krause.

Udstillingen ’Fantastiske fund og fascinerende fortællinger’ kan ses på Frederikssund Museum, Færgegården fra museet slår dørene op for sæsonen lørdag den 23. marts til den 31. oktober.

Fyraftensomvisning

Få alle de gode historier bag den nye udstillings fascinerende genstande.

Færgegården inviterer til spændende fyraftensomvisning i museets nye spotudstilling. Hør museets inspektør og arkæolog Palle Østergaard Sørensen fortælle fascinerende historier om de fantastiske fund.

Tid: 3. & 24. april kl. 17:00-17:45, samt 15. & 29. maj kl. 17:00-17:45

Pris: 75 kr. (+billetgebyr)

Kød dine billetter via billetto.dk

post-3000

Oplev sjove sommersøndage for hele familien på Tadre Mølle

BEGIVENHED

Oplev sjove sommersøndage for hele familien på Tadre Mølle

19.06.2023

 Foto: ROMU

Over fire søndage i juli inviterer Tadre Mølle børn og deres familier til spændende aktiviteter. Kreative naturkunstværker udformes, naturen skal udforskes og brød skal bages i den gamle stenovn.

Sommer og søndag er i hvert fald på plads. Om der også kommer sol til de, der finder vej til Tadre Mølles alsidige og hyggelige ferieaktiviteter, må tiden vise. Men næsten uanset vejret bliver der gode muligheder for at få sig en feriesøndag fyldt med fælles oplevelser på tværs af generationer ved den kulturhistoriske perle i Elverdamsdalen.

Kreativt naturværksted

På det kreative naturværksted på Tadre Mølle skal børn og deres familier slippe deres indre kunstner løs og lave flotte kunstværker af de naturmaterialer, der findes rundt om møllen.

”Kyndige krea-vejledere vil hjælpe de besøgende med at skabe smukke kreationer af naturens materialer. Kun fantasien sætter grænser, når de besøgende gennem denne kreative aktivitet kommer tæt på naturen og skaber hyggeligt samvær,” siger museumsmedarbejder Maja Kvamm.

Det kreative naturværksted finder sted den 2. juli fra klokken 12:00-15:00.

Naturdage
Hele familien er inviteret, når Tadre Mølle holder naturdag i den smukke Elverdamsdal. Kyndige naturvejleder fra Nationalpark Skjoldungernes Land vil udstyre børn og deres familier med grej til at gå på opdagelse i naturens liv omkring den gamle vandmølle.

”Den kulturhistoriske perle Tadre Mølle ligger omgivet af smuk natur i Elverdamsdalen, og denne dag er der ekstra mulighed for at komme helt tæt på det krible- krablende liv, der findes ved møllen,” siger Maja Kvamm.

Naturdage på Tadre Mølle finder sted søndag den 16. juli og 23. juli fra klokken 11:00-14:00.

Bagedag
Den, der kommer først til mølle, får først malet melet. Korn skal kværnes til mel, og brød skal bages i Tadre Mølles gamle stenovn, når der inviteres til bagedag for hele familien.

”Oplev naturens kræfter, når den gamle vandmølle forvandler korn til mel. Få hænderne i dejen og mærk de gamle traditioner på egen krop. Der vil være forskellige aktiviteter på dagen, så alle familiens medlemmer kan sætte sanserne i brug,” siger Maja Kvamm.

Bagedagen på Tadre Mølle finder sted søndag den 20. juli fra kl. 12:00-16:00.

Billetter til alle arrangementer kan købes i Møllecafeen. Børn er gratis.

    MERE INDHOLD FRA TADRE MØLLE

    Tadre Mølle skruer helt op for hyggen i efterårsferien

    Bål, skov, smuk natur og masser af familiehygge er på programmet, når Tadre Mølle hilser efteråret velkommen i uge 42. Besøgende på møllen kan hele efterårsferien udfordre deres kreativitet, samle-evner og madkundskaber.

    Et ikon fylder rundt – Mølle Maries 120 års fødselsdag

    Et ikon fylder rundt - Mølle Maries 120 års fødselsdag 10.08.2022Af Maja Lindholm KvammMølle Marie boede og arbejdede det meste af sit liv på Tadre Mølle i Elverdamsdalen. Foto: ROMU. Marie Hansens ufravigelige og altid åbenlyse kærlighed til Tadre Mølle, hendes...

    Forår betyder påske ved Tadre Mølle

    Forår betyder påske ved Tadre Mølle

    Tadre Mølle inviterer til ægte forårshygge og familietid. Skærtorsdag, langfredag, påskedag og 2. påskedag åbner Tadre Mølles Venner i samarbejde med ROMU for påskeværksteder og håndarbejde ved den gamle vandmølle

    post-21615

    Enestående stenalder-fund kan ses i Frederikssund

    BEGIVENHED

    Enestående stenalder-fund kan ses i Frederikssund

    06.06.2025

    Af Karina Edlund Jensen

    For 6.500 år siden blev denne vildsvinekæbe omhyggeligt gennemboret og sat på en pæl – formentlig for at sikre jagtlykke for stammen. Nu kan man se vildsvinekæben fra stenalderen på Frederikssund Museum, Færgegården. Foto: Kristian Grøndahl /ROMU.

    For nylig modtog arkæologer på Frederikssund Museum en vildsvinekæbe fundet af en privatperson. Kæben stammer helt fra stenalderen og afslører spor efter et 6.500 år gammelt ritual, som kan ses fra den 13. juni i museets nye spotudstilling ’Vildsvinekæben på pælen’.

    Den har gemt på en hemmelighed i tusindvis af år.

    Det gik op for arkæologerne på Frederikssund Museum, Færgegården, da de tidligere på året fik overdraget et enestående fund fra en privatperson i området.

    Et fund, som efter nærmere undersøgelser har vist sig at være netop den puslespilsbrik, de i årevis har manglet – nemlig en vildsvine-underkæbe med en enestående forhistorie, der går 6.500 år tilbage i Danmarkshistorien.

    Altafgørende detalje

    Underkæben fra vildsvinet stammer med andre ord helt tilbage fra jægerstenalderen.

    Den har stadigvæk sine drabelige kindtænder og er blevet omhyggeligt gennemboret i midten, hvilket gør det muligt at sætte den fast på en pæl. En detalje, som kunne virke ligegyldig – men som blev noget af en øjenåbner for arkæologerne, da de fik den i hænderne:

    “Det er den første gennemborede vildsvinekæbe, vi kender til i den danske museumsverden, så det er et enestående fund. Derudover er den velbevaret, og fordi den er uden tegn på slitage, kan man udelukke, at den har været brugt som redskab eller våben,” siger Line Jandoria Jørgensen, museumsinspektør på Frederikssund Museum, Færgegården.

    Det er ikke hver dag, man støder på en genstand fra stenalderen. Takket være et privat fund kan man fra den 13. juni se denne vildsvinekæbe på Frederikssund Museum, Færgegården og høre om det ritual, som det har været en del af for 6.500 år siden. Foto: Kristian Grøndahl /ROMU.

    En vigtig del af fødekæden

    Den hemmelighedsfulde underkæbe stammer med al sandsynlighed fra et vildsvin, som det er lykkedes Ertebøllekulturens jægere at indfange for godt 6.500 år siden. Dengang levede der vildsvin i Danmarks skove, og deres kød holdt jægerfolket i live gennem de strenge vinterperioder.

    Men lige netop dette vildsvin skulle ikke blot brødføde stammens familie, forklarer Line Jandoria Jørgensen. Den skulle i stedet tjene et højere formål.

    “Jagt var afgørende for stammens overlevelse i jægerstenalderen, og derfor vurderer vi på baggrund af gennemboringen, at vildsvinekæben her er blevet brugt som en del af et ritual, der skulle sikre fremtidig jagtlykke ved at sætte kæben på en pæl og placere det i jorden nær kysten.”

    Frederikssund Museum udstiller fra den 13. juni hele tre genstande fra stenalderen, som med al sandsynlighed er blevet brugt til rituelle formål. Kronhjortetakken er fundet af en sportsdykker i den dybeste del af Roskilde Fjord. Foto: Kristian Grøndahl /ROMU.

    Den manglende puslespilsbrik

    Hvordan stammens ritual helt præcist har set ud dengang, kan museets arkæologer kun gisne om. Til gengæld har fundet af vildsvinekæben fået flere brikker til at falde på plads, når det gælder andre centrale fund fra museets samling.

    “Vi kunne straks genkende den type gennemboring fra to andre genstande i vores samling, to hjortetakker fra samme tidsperiode. På grund af gennemboringen er hjortetakkerne hidtil blevet opfattet som en slags spidsvåben. Men de er samtidig smukt dekorerede, så det er meget sandsynligt, at de i virkeligheden ligesom vildsvinekæben er fremstillet til rituelt brug i stedet,” siger Line Jandoria Jørgensen, museumsinspektør på Frederikssund Museum, Færgegården.

    Den største af de to dekorerede hjortetakker er blevet fundet af en sportsdykker, som det lykkedes at nå ned til den allerdybeste del af Roskilde Fjord. Her stødte dykkeren ved rent held på kronhjortetakken, som har hvilet der siden stenalderen, hvor området var dækket af en sø med et kraftigt, underjordisk kildevæld.

    De to ornamenterede hjortetakker fra samlingen bliver nu sammen med det nye vildsvinefund en del af den kommende spot-udstilling ‘Vildsvinekæben på pælen – stenalderens rituelle verden’, som åbner den 13. juni.

    FAKTA:

    Fundene fra stenalderen kan ses i ’Vildsvinekæben på pælen’ resten af sæsonen 2025 fra den 13. juni på:

    Frederikssund Museum, Færgegården, Færgelundsvej 1, 3630 Jægerspris

    www.frederikssundmuseum.dk

    Der er arrangeret fyraftens-omvisninger om ’Vildsvinekæben på pælen’ den 18. juni, 25. juni samt 9. juli og 23. juli fra klokken 17-18.

    Udstillingen åbner den 13. juni klokken 11 – for spørgsmål samt deltagelse i åbningen fra presse, kontakt venligst presseansvarlig Karina Edlund Jensen på kareje@romu.dk

    TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV
    OG MODTAG LIGNENDE NYHEDER DIREKTE I DIN INDBAKKE

    FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

    post-21421

    Arbejderhistorisk langbordsmiddag på Lützhøfts Købmandsgaard

    BEGIVENHED

    Arbejderhistorisk langbordsmiddag på Lützhøfts Købmandsgaard

    30.04.2025

    Pressemeddelelse

    Billedtekst: ”Var det noget med en kop?” Den 20. maj indbyder Lützhøfts Købmandsgaard til et festmåltid med foredrag og fedtemadder i arbejdernes ånd. Middagen skabes i samarbejde med kok Sara Broberg og kulturhistoriker Ditte Kröner fra Historiske Middage, som lover kaffe på kanden og gode historier. Foto: Historiske Middage /ROMU.

    Til hverdag kan du dufte, føle, høre, se og smage historien på den gamle købmandsgård i Roskilde. Nu kan du komme endnu tættere på hverdagen for 100 år siden, når museet indbyder til arbejderhistorisk langbordsmiddag den 20. maj med et måltid hentet ud af historiens kogebøger.

    For hundrede år siden gik arbejdsfolk rundt i købmandsgården i Ringstedgade i Roskilde sammen med butikkens kommiser og lærlinge. Her havde de travlt med at løfte og læsse tunge sække fra kornlageret, og her kunne de få en tår fra brændevinsankeret i baglokalet, når arbejdsdagen blev lidt for lang.

    Men hvad kendetegner en arbejder? Skal man arbejde på fabrik for at være det – og hvor mange fabrikker lå der egentlig i det gamle Roskilde? Den 20. maj går Lützhøfts Købmandsgaard sammen med Historiske Middage på opdagelse i Roskildes arbejderfortid. Under middagen vil du høre personlige beretninger om arbejdernes kampe og sejre på byens fabrikker, synge arbejdersange og spise et festmåltid, som det ville have set ud i tiden omkring 1920.

    Fedtemadder og festmåltid

    En festmiddag i arbejdernes ånd må naturligvis være både velsmagende og nærende. Der er næppe nogen fare for, at du vil gå sulten hjem, lover Sif Vorre Mandøe, kommis i købmandsgården:

    ”På menuen står blandt andet sagosuppe, kogt på de små sagogryn der har give suppen tilnavnet glosuppe – og bliver du inspireret til selv at gå i køkkenet, kan du bagefter købe sagogryn med hjem i et håndvredet kræmmerhus.”

    Ud over suppe vil du blive trakteret med hønsefrikassé på årstidens friske råvarer, rugbrød med fedt og rabarbertrifli til dessert. Middagen er kreeret efter gamle opskrifter af kok Sara Broberg, der i samarbejde med kulturhistoriker Ditte Kröner skaber oplevelser med gode fortællinger om maden og historien, der har formet os som samfund. 

    Ansatte på Lützhøfts Købmandsgaard var en broget flok af kommiser, lærlinge, arbejdsfolk og gårdkarle. I dag kan du besøge museet og opleve deres arbejdsplads, som den så ud i tiden omkring 1920’erne. Lige som dengang er der håndvredne kræmmerhuse og høflig betjening. Arkivfoto.

    Nye boller på suppen

    Særligt tiden omkring det forrige århundredeskifte rummer mange gode fortællinger:

    ”Slutningen af 1800-tallet indvarslede nye tider i Danmark – og også i Roskilde. De gamle håndværksmestre lagde kursen om, og Roskilde fik nu forretninger i industristørrelse.” forklarer Ditte Kröner. Det betød forandringer for byen.

    ”I tiden op til første verdenskrig opstod blandt andet slagterifabrikker og bryggerier i større format end før. Roskilde voksede, og der skulle findes boliger til de mange arbejdere, der indvandrede fra land til by.”

    Mødet mellem land og by er en velkendt fortælling på Lützhøfts Købmandsgaard, hvor en stor del af kundekredsen bestod af oplandets bønder, som kørte til byen og solgte deres varer på købmandsgården.

    Mød din fortid

    Museet er i dag indrettet som butik anno 1920, med snurrende kasseapparat, kaffererstatning på hylderne og brystsukker i glas. Under middagen får du et besøg hos købmanden, som den så ud på en tid med høflig og personlig betjening. Du kan også gå på opdagelse i arbejdernes historie i de industrielt fremstillede varer på butikkens hylder.

    Der er lagt op til spændende smagsoplevelser og til refleksioner over, hvordan vores hverdag ligner og adskiller sig fra arbejdernes for 100 år siden.

    Lützhøfts Købmandsgaard og Historiske Middage glæder sig til en festlig aften!

    Tid, pris og sted:

    Tirs. d. 20. maj, kl. 18-21.

    Tilmelding senest d. 15. maj via mail på historiskemiddage@gmail.com

    Samlet pris for middag og foredrag: 595 kr.

    Lützhøfts Købmandsgaard, Ringstedgade 6-8, 4000 Roskilde.

    TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV
    OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

    FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

    post-20553

    Museumspraktik i Roskilde og Frederiksunds historie

    BEGIVENHED

    Museumspraktik i Roskilde og Frederiksunds historie

    25.11.2024

    Foto: Kristian Grøndahl/ROMU. 

    Er du vild med historie, kulturarv og formidling? Har du lyst til at lære mere om at gøre seriøs viden tilgængelig for mange mennesker? Læser du på en videregående uddannelse, hvor du skal i praktik? Så er det måske lige dig, museumsorganisationen ROMU søger til praktikforløb i forårssemesteret 2025 

    Kulturhistoriske analyser af Roskildes og Frederiksunds historie, af fjordliv og byliv, af verdensarv og kongelige grave. Digital kommunikation, der bryder barrieren til tusindvis af mennesker. Toppen af dansk pop og rock fra 1950’erne til i dag. Museumsorganisationen ROMU driver ti besøgssteder i flere kommuner ved Roskilde Fjord og har ca. 100 højt specialiserede ansatte.

    Nu søger ROMU to universitetspraktikanter, som vil indgå i arbejdet med at bevare, åbne og udbrede kulturarv for stadig flere borgere.

    ROMU har et fast program, som alle praktikanter følger, der sikrer kvalitet og seriøsitet i forløbet. I det kommende semester søger ROMU to praktikanter inden for følgende udviklingsområder:

    Frederikssund Museum, Færgegården, hvor du bliver inkluderet i det daglige formidlings- og kommunikationsarbejde og vil bidrage til den indledende fase i udviklingen af museets faste udstilling inden for nyere tid og middelalder samt arbejde på at genaktivere et børnespor med leg, aktivitet og sanselighed.

    Roskilde Museum, hvor du vil indgå i tæt samarbejde med museets udstillingskurator og arrangementsansvarlige omkring udviklingen og driften af bymuseets kommunikation, formidlingstiltag og udstillinger.

    Praktikstillingerne er af et semesters varighed og på op til 30 timer om ugen med tiltrædelse 1. september 2024. Vi tilpasser selvfølgelig forløbet efter din studieordning.

    Som museumspraktikant får du din egen mentor blandt museets faste medarbejdere med løbende sparring, rådgivning og evaluering, som sikrer progression i forløbet. Du indgår i holdarbejde og projektforløb, hvor der i høj grad tilegnes viden gennem deltagelse, udvikling og samarbejde.

    Du bliver også en del af et netværksforløb for museets praktikanter, hvor du bliver introduceret for nogle af de mange opgaver ROMU løfter og personerne bagved.

    Vi giver frihed til udarbejdelse af praktikrapport. Det er en forudsætning, at den studerende opnår merit på sit studie. Stillingen er ulønnet, men ROMU yder tilskud til transport efter gældende regler.

    For at kunne komme i betragtning til stillingen skal du være indskrevet på en relevant videregående uddannelse, hvori der indgår krav om eller mulighed for praktik. Erfaring fra museumsområdet er ikke en betingelse, men ROMU forventer en grundlæggende interesse for at gøre viden tilgængelig og nærværende for mange forskellige typer af borgere.

    Til gengæld tilbyder ROMU et attraktivt og vedkommende miljø for at lære og at udvikle sig fagligt og menneskeligt. Gennem praktikken opnås dokumenterede færdigheder i at omsætte teori til praksis. Desuden opøves evnen til at indgå i professionelle samarbejder om produkter og projekter af høj kvalitet.

    Spørgsmål om stillingen kan rettes til koordinator for videregående praktik, ph.d. og museumsinspektør Laura Maria Schütze, på telefon 29 32 75 93 eller e-mail: laurams@romu.dk.

    Send din ansøgning vedlagt CV til romu@romu.dk med ordet ”Museumspraktik” i emnefeltet senest Fredag d. 6. december kl. 12.00.

    Museumsorganisationen ROMU er en selvejende, statsanerkendt museumsorganisation, som beskæftiger knap 100 ansatte fordelt på omkring 55 årsværk på ti forskellige besøgssteder i flere kommuner omkring Roskilde Fjord. ROMU driver blandt andet Roskilde Museum, Lejre Museum, Frederikssund Museum Færgegården, Lützhøfts Købmandsgård, Domkirkemuseet, Tadre Mølle samt Danmarks Rockmuseum RAGNAROCK. 

    Læs mere på romu.dk.

    TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
    – OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

    FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

    post-19718

    Færgegården inviterer hele familien til Sankt Hans med bål, overtro og urtemagi

    BEGIVENHED

    Færgegården inviterer hele familien til Sankt Hans med bål, overtro og urtemagi

    23.05.2024

    Af Christine Christiansen

    Kom til familie sankt Hans på Færggården. Foto: Line Jandoria Jørgensen /ROMU

    Frederikssund Museum, Færgegården, genopliver gamle midsommerskikke ved en festlig Sankt Hans-fejring for hele familien i museets have. Pak en picnickurv, overvind det onde med forfædrenes ritualer, og bliv revet med af historiefortællerens båltale.

    Magiske kræfter er på spil, når Frederikssund Museum, Færgegården, søndag den 23. juni inviterer til Sankt Hans-fest. I museets have bliver der aktiviteter for hele familien.

    ”Folk skal mærke, at vi fejrer begivenheden på et museum. Gæsterne kan smage, dufte og lege de 200 år gamle Sankt Hans-skikke, og vi dykker ned i kulturhistorien bag dem,” fortæller museumsinspektør på Færgegården, Line Jandoria Jørgensen.

    Bål holder heksen væk

    I slutningen af 1700- og starten af 1800-tallet var midsommerens bål et vågeblus, der skulle beskytte vores forfædre mod de ellefolk, trolde og hekse, som de troede på.

    ”De overnaturlige væsner var bange for ild. Vi tænder Sankt Hans-bål her i haven for at holde heksen på afstand. Lad hende flyve rundt derude og styre sit eget imens,” siger Line Jandoria Jørgensen.

    Tag med på ’mission afværg det onde’ og lær fortidens tricks til at vinde over de onde kræfter. Foto: Line Jandoria Jørgensen /ROMU.

    Båltalen er i børnehøjde

    Som båltaler har museet indbudt historiefortæller Pia Lindegaard Nielsen. Hun er kendt for at formidle levende historier i børnehøjde.

    ”Talen bliver fyldt med spænding, eventyr og magi. Bålet tænder vi allerede klokken 20.30, så også de yngste kan være med,” siger museumsinspektøren.

    Lad det onde gå op i røg

    På sedler kan små og store skrive emner, de vil skille sig af med, og lægge dem i ilden. En kollektiv byrde vil også gå op i røg som topfigur på bålet: På museets Facebook-side eller i en mail til museumsinspektøren kan folk forud for Sankt Hans-fejringen indsende idéer til det aktuelle onde, man i fællesskab futter af.

    ”I 2020 toppede vi bålet med en model af et corona-virus. Sidste år brændte vi et symbol på forurening,” fortæller Line Jandoria Jørgensen

    Afværg det farlige

    Børn og voksne med mod på magi kan afværge det onde på en mission rundt i museumshaven. Opgaven er her at indsamle ting, der ruster dem mod det overnaturlige.

    ”Sammen med en museumsformidler gennemgår gæsterne en række ritualer, bl.a. smager de en drik, der holder dem sunde og raske resten af året. Måske ender de med at møde heksen. Når de har lært at tackle hende, er hun måske slet ikke så farlig,” siger museumsinspektøren.

    Sæt en personlig seddel på bålet og se alt det dårlige fra dit 2024 gå op i røg. Foto: Line Jandoria Jørgensen /ROMU

    Bind en urtekrans

    I museumshavens urteværksted lærer gæsterne om Sankt Hans aftens gode energier.

    ”Ved midsommer er naturens kraft på sit højeste. Det var her, vores forfædre indsamlede et lager af lægeplanter til resten af året. Gæsterne kan binde en smuk urtekrans,” siger Line Jandoria Jørgensen.

    Snup et skud grøn magi med hjem

    Sankthansurten og dens særlige egenskab kan man også høre om: Forfædrene brugte den som en forudsiger. ”Voksede to urteskud sammen til én plante på en tagryg, betød det, at du ville få den kæreste, du var forelsket i,” siger museumsinspektøren.

    Hun opfordrer gæsterne til at tage et skud grøn magi med hjem. ”Man kan få en stikling med hjem, som man kan potte op og pleje til næste midsommer.”

    Pak picnickurven, og mød op

    Alle gæster opfordres til at tage aftensmad og tæpper med og slå sig ned i Færgegårdens have. Drikkevarer sælger museet. Til børnene er der gratis småkager og saft.

    Så pak picnickurven, og vær med til at fejre Sankt Hans som for 200 år siden, på Frederikssund Museum, Færgegården.

    Vi følger gammel skik og brænder ikke en heks af på bålet. Foto: Line Jandoria Jørgensen /ROMU.

    Fejr Sankt Hans med familien i Færgegårdens have

    Søndag den 23. juni 2024 fra klokken 17.00 – 21.30 inviterer Frederikssund Museum, Færgegården, til Sankt Hans-fejring for hele familien.

    Billetter koster for voksne kr. 50,- plus gebyr. Børn har gratis adgang.

    Se mere, og bestil billetter lige her

    Program for Sankt Hans aften

    Kl. 17.00 – 21.00:                                    Picnic, musik og hygge i museumshaven. Salg af drikkevarer.

    Kl. 17.00, 18:00, 19:00 og 20:00:          Mission afværg det onde (varighed: 30-45 min.)

    Kl. 17.00 – 20.00:                                    Lav din egen magiske urtekrans.

    Kl. 17.00 – 20.00:                                    Plant din helt egen Sankt hansurt.

    Kl. 17.00 – 20.30:                                    Prøv en historisk dragt.

    Kl. 18:30                                                  Aktivitet: Lad det værste fra dit 2024 gå op i røg.

    Kl. 20.15:                                                 Båltale ved historiefortæller Pia Lindegaard Nielsen.

    Kl. 20.30:                                                 Midsommervise – Sankt Hans-bålet tændes.

    Kl. 21.30:                                                 Tak for i aften.

    TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
    – OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

    FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

    post-19226

    Færgegården viser fantastiske fund og hylder de entusiastiske findere

    BEGIVENHED

    Færgegården viser fantastiske fund og hylder de entusiastiske findere

    15-03-2024

    Af Lene Steinbeck

    Foto: Cille Krause /ROMU

    Sporene efter fortiden findes over alt, hvis man har øjnene med sig. Med spotudstillingen ‘Fantastiske fund og fascinerende fortællinger’ anerkender Frederikssund Museum, Færgegården dem, som frivilligt går med næsen i jorden, metaldetektoren i hånden og nysgerrigheden uden på tøjet. For uden dem ville en stor del af vores fortidsminder sandsynligvis gå tabt.

    Et lille bip fra en metaldetektor eller en undren under en oprydning. Fortidsminder kan dukke op mange mere eller mindre overraskende steder. Og hvis finderen holder fast i sin nysgerrige undren og afleverer fundet til et museum, kommer genstandene os alle til gode. Det vil ROMU gerne sætte fokus på med spotudstillingen ’Fantastiske fund og fascinerende fortællinger’ på Frederikssund Museum, Færgegården. Her kan man fra lørdag den 23. marts se en række fund, der i datering strækker sig helt tilbage til stenalderen og frem til tiden under 2. verdenskrig.

    ”Alle genstandene her i udstillingen er noget, som private har indleveret til os. De er meget vigtige og en stor del af det brændstof, der giver liv og fremdrift i historiefortællingen og et rigtig godt indblik i vores fortid. Det kan ikke siges højt nok, så vi vil rigtig gerne hylde deres indsats,” fortæller Cille Krause, der er arkæolog og museumsinspektør ved ROMU.

    Nogle af fundene stammer fra dødsboer og fra oprydninger på lofter. Som for eksempel et par medaljer, der er fundet i et dødsbo, og som har en sjov sammenhæng med et københavnsk slot. Historierne om fundene er i mange tilfælde lige så gode som fundene selv, og de er også en del af udstillingen.

    Sværdet fra bunden af graven

    Størstedelen af genstandene er dog indleveret fra detektorfolk, som bruger timer på marker med blikket stift rettet mod jorden. I udstillingen kan man blandt andet se et særligt, ottekantet bronzealdersværdgreb, som er fundet med detektor på en mark i Hornsherred. Og netop den slags skatte fra bronzealderen ser man efterhånden jævnligt på museerne, hvor sådanne fund skal indleveres.

    ”Sværdet har nok ligget i en grav under en høj, som for længst er pløjet væk. Den kontinuerlige pløjning på stedet betyder, at man nu er kommet så langt ned, at man har ramt de gravgaver, som lå i bunden af graven. Derfor ser vi også flere fund fra bronzealderen, fordi de nu kan blive fundet med metaldetektor,” siger arkæolog og museumsinspektør ved ROMU, Palle Østergaard Sørensen.

    Bronzealdersværdet er medtaget efter pløjningen og udstilles derfor i flere dele.

    Flere entusiaster giver flere fund

    Det ødelagte sværd eksemplificerer meget godt fortidsmindernes skæbne, hvis de ikke bliver fundet. Derfor glæder arkæologerne sig over, at antallet af entusiaster med en metaldetektor er eksploderet de seneste år. Modsat arkæologerne, der oftest graver efter en bunden opgave, vælger detektorfolkene selv, hvilke steder de gerne vil udforske.

    ”Det her er genstande, som vi ikke var kommet i nærheden af, hvis de ikke havde brugt alle de timer ude i marken. Det er dejligt, at der er så mange, som er med til at gøre det her store stykke arbejde. De går her jo af interesse, og når de finder noget, sætter vi en prik på kortet, så vi kan være opmærksomme på, hvor der måske kunne være mere. Jo flere prikker, jo klogere bliver vi. Og i den sammenhæng er detektorfund meget vigtige,” fortæller Cille Krause.

    Udstillingen ’Fantastiske fund og fascinerende fortællinger’ kan ses på Frederikssund Museum, Færgegården fra museet slår dørene op for sæsonen lørdag den 23. marts til den 31. oktober.

    Fyraftensomvisning

    Få alle de gode historier bag den nye udstillings fascinerende genstande.

    Færgegården inviterer til spændende fyraftensomvisning i museets nye spotudstilling. Hør museets inspektør og arkæolog Palle Østergaard Sørensen fortælle fascinerende historier om de fantastiske fund.

    Tid: 3. & 24. april kl. 17:00-17:45, samt 15. & 29. maj kl. 17:00-17:45

    Pris: 75 kr. (+billetgebyr)

    Kød dine billetter via billetto.dk

    TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
    – OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

    FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

    post-5566

    Sjove, gamle fastelavnsløjer på Færgegården

    BEGIVENHED

    27.01.2023

    Sjove, gamle fastelavnsløjer på Færgegården

    Færgegården lover, at der ikke vil være en levende kat i tønden, når det går løs med tøndeslagning og fastelavnsløjer. Til gengæld kan børn og deres voksne smage og lege sig gennem fastelavns mange sjove traditioner. Foto: ROMU

    I vinterferien kan hele familien tage på fastelavnsoptog i Færgegårdens have og være med til at dyste, lege og smage sig gennem fastelavnens mange skægge traditioner.

    Af: Jens-Jørgen Krogh

    Engang var der gode og alvorlige grund til, at man fejrede fastelavn. Det var den sidste aften, før der skulle fastes i 40 lange dage op mod påske. Så dagen og aftenen bød på fest og morskab. Og man spiste alt det, der allerede dagen efter var forbudt.

    ”Det er længe siden, man fastede op til påske, men fastelavnens pudsige traditioner har holdt ved. Når vi hver februar slår katten af tønden, pynter et fastelavnsris og spiser fastelavnsboller, viderebringer vi traditioner, der går mange hundrede år tilbage i tiden” fortæller projektmedarbejder Maja Kvamm fra Færgegården.

    Til fastelavnsløjer på Færgegården kan gæsterne opleve, hvordan man fejrede fastelavn i 17- og 1800-tallets Danmark. Kl 11.00 og 13:00 starter et festligt fastelavnsoptog gennem museumshaven – og her vil man gennem leg, konkurrencer og smagsprøver opleve, hvordan de velkendte fastelavnstraditioner har udviklet sig.

    Arrangementet varer 1-1,5 time og slutter naturligvis med, at børnene slår katten af tønden. Maja Kvamm lover dog, at det ikke sker helt som i gamle dage, hvor man nogle steder i landet puttede levende katte i tønden.

    Målgruppen er børn mellem 6 og 12 år, men hele familien er velkommen.

    TID, PRIS, STED

    13., 14. og 15. februar kl. 11.00 og 13.00. Turen varer 1-1,5 time

    Børn gratis, Voksne kr. 50 (plus billetgebyr, billetter købes via Billetto)

    Frederikssund Museum, Færgegården, Færgelundsvej 1, 3630 Jægerspris.

    FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
    FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE

    post-49

    Arkæologi

    ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

    post-49

    Vores viden

    I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.