For nylig modtog arkæologer på Frederikssund Museum en vildsvinekæbe fundet af en privatperson. Kæben stammer helt fra stenalderen og afslører spor efter et 6.500 år gammelt ritual, som kan ses fra den 13. juni i museets nye spotudstilling ’Vildsvinekæben på pælen’.

Den har gemt på en hemmelighed i tusindvis af år.

Det gik op for arkæologerne på Frederikssund Museum, Færgegården, da de tidligere på året fik overdraget et enestående fund fra en privatperson i området.

Et fund, som efter nærmere undersøgelser har vist sig at være netop den puslespilsbrik, de i årevis har manglet – nemlig en vildsvine-underkæbe med en enestående forhistorie, der går 6.500 år tilbage i Danmarkshistorien.

Altafgørende detalje

Underkæben fra vildsvinet stammer med andre ord helt tilbage fra jægerstenalderen.

Den har stadigvæk sine drabelige kindtænder og er blevet omhyggeligt gennemboret i midten, hvilket gør det muligt at sætte den fast på en pæl. En detalje, som kunne virke ligegyldig – men som blev noget af en øjenåbner for arkæologerne, da de fik den i hænderne:

“Det er den første gennemborede vildsvinekæbe, vi kender til i den danske museumsverden, så det er et enestående fund. Derudover er den velbevaret, og fordi den er uden tegn på slitage, kan man udelukke, at den har været brugt som redskab eller våben,” siger Line Jandoria Jørgensen, museumsinspektør på Frederikssund Museum, Færgegården.

En vigtig del af fødekæden

Den hemmelighedsfulde underkæbe stammer med al sandsynlighed fra et vildsvin, som det er lykkedes Ertebøllekulturens jægere at indfange for godt 6.500 år siden. Dengang levede der vildsvin i Danmarks skove, og deres kød holdt jægerfolket i live gennem de strenge vinterperioder.

Men lige netop dette vildsvin skulle ikke blot brødføde stammens familie, forklarer Line Jandoria Jørgensen. Den skulle i stedet tjene et højere formål.

“Jagt var afgørende for stammens overlevelse i jægerstenalderen, og derfor vurderer vi på baggrund af gennemboringen, at vildsvinekæben her er blevet brugt som en del af et ritual, der skulle sikre fremtidig jagtlykke ved at sætte kæben på en pæl og placere det i jorden nær kysten.”

Den manglende puslespilsbrik

Hvordan stammens ritual helt præcist har set ud dengang, kan museets arkæologer kun gisne om. Til gengæld har fundet af vildsvinekæben fået flere brikker til at falde på plads, når det gælder andre centrale fund fra museets samling.

“Vi kunne straks genkende den type gennemboring fra to andre genstande i vores samling, to hjortetakker fra samme tidsperiode. På grund af gennemboringen er hjortetakkerne hidtil blevet opfattet som en slags spidsvåben. Men de er samtidig smukt dekorerede, så det er meget sandsynligt, at de i virkeligheden ligesom vildsvinekæben er fremstillet til rituelt brug i stedet,” siger Line Jandoria Jørgensen, museumsinspektør på Frederikssund Museum, Færgegården.

Den største af de to dekorerede hjortetakker er blevet fundet af en sportsdykker, som det lykkedes at nå ned til den allerdybeste del af Roskilde Fjord. Her stødte dykkeren ved rent held på kronhjortetakken, som har hvilet der siden stenalderen, hvor området var dækket af en sø med et kraftigt, underjordisk kildevæld.

De to ornamenterede hjortetakker fra samlingen bliver nu sammen med det nye vildsvinefund en del af den kommende spot-udstilling ‘Vildsvinekæben på pælen – stenalderens rituelle verden’, som åbner den 13. juni.

Til hverdag kan du dufte, føle, høre, se og smage historien på den gamle købmandsgård i Roskilde. Nu kan du komme endnu tættere på hverdagen for 100 år siden, når museet indbyder til arbejderhistorisk langbordsmiddag den 20. maj med et måltid hentet ud af historiens kogebøger.

For hundrede år siden gik arbejdsfolk rundt i købmandsgården i Ringstedgade i Roskilde sammen med butikkens kommiser og lærlinge. Her havde de travlt med at løfte og læsse tunge sække fra kornlageret, og her kunne de få en tår fra brændevinsankeret i baglokalet, når arbejdsdagen blev lidt for lang.

Men hvad kendetegner en arbejder? Skal man arbejde på fabrik for at være det – og hvor mange fabrikker lå der egentlig i det gamle Roskilde? Den 20. maj går Lützhøfts Købmandsgaard sammen med Historiske Middage på opdagelse i Roskildes arbejderfortid. Under middagen vil du høre personlige beretninger om arbejdernes kampe og sejre på byens fabrikker, synge arbejdersange og spise et festmåltid, som det ville have set ud i tiden omkring 1920.

Fedtemadder og festmåltid

En festmiddag i arbejdernes ånd må naturligvis være både velsmagende og nærende. Der er næppe nogen fare for, at du vil gå sulten hjem, lover Sif Vorre Mandøe, kommis i købmandsgården:

”På menuen står blandt andet sagosuppe, kogt på de små sagogryn der har give suppen tilnavnet glosuppe – og bliver du inspireret til selv at gå i køkkenet, kan du bagefter købe sagogryn med hjem i et håndvredet kræmmerhus.”

Ud over suppe vil du blive trakteret med hønsefrikassé på årstidens friske råvarer, rugbrød med fedt og rabarbertrifli til dessert. Middagen er kreeret efter gamle opskrifter af kok Sara Broberg, der i samarbejde med kulturhistoriker Ditte Kröner skaber oplevelser med gode fortællinger om maden og historien, der har formet os som samfund. 

Nye boller på suppen

Særligt tiden omkring det forrige århundredeskifte rummer mange gode fortællinger:

”Slutningen af 1800-tallet indvarslede nye tider i Danmark – og også i Roskilde. De gamle håndværksmestre lagde kursen om, og Roskilde fik nu forretninger i industristørrelse.” forklarer Ditte Kröner. Det betød forandringer for byen.

”I tiden op til første verdenskrig opstod blandt andet slagterifabrikker og bryggerier i større format end før. Roskilde voksede, og der skulle findes boliger til de mange arbejdere, der indvandrede fra land til by.”

Mødet mellem land og by er en velkendt fortælling på Lützhøfts Købmandsgaard, hvor en stor del af kundekredsen bestod af oplandets bønder, som kørte til byen og solgte deres varer på købmandsgården.

Mød din fortid

Museet er i dag indrettet som butik anno 1920, med snurrende kasseapparat, kaffererstatning på hylderne og brystsukker i glas. Under middagen får du et besøg hos købmanden, som den så ud på en tid med høflig og personlig betjening. Du kan også gå på opdagelse i arbejdernes historie i de industrielt fremstillede varer på butikkens hylder.

Der er lagt op til spændende smagsoplevelser og til refleksioner over, hvordan vores hverdag ligner og adskiller sig fra arbejdernes for 100 år siden.

Lützhøfts Købmandsgaard og Historiske Middage glæder sig til en festlig aften!

Tid, pris og sted:

Tirs. d. 20. maj, kl. 18-21.

Tilmelding senest d. 15. maj via mail på historiskemiddage@gmail.com

Samlet pris for middag og foredrag: 595 kr.

Lützhøfts Købmandsgaard, Ringstedgade 6-8, 4000 Roskilde.

Frederikssund Museum, Færgegården, genopliver gamle midsommerskikke ved en festlig Sankt Hans-fejring for hele familien i museets have. Pak en picnickurv, overvind det onde med forfædrenes ritualer, og bliv revet med af historiefortællerens båltale.

Magiske kræfter er på spil, når Frederikssund Museum, Færgegården, søndag den 23. juni inviterer til Sankt Hans-fest. I museets have bliver der aktiviteter for hele familien.

”Folk skal mærke, at vi fejrer begivenheden på et museum. Gæsterne kan smage, dufte og lege de 200 år gamle Sankt Hans-skikke, og vi dykker ned i kulturhistorien bag dem,” fortæller museumsinspektør på Færgegården, Line Jandoria Jørgensen.

Bål holder heksen væk

I slutningen af 1700- og starten af 1800-tallet var midsommerens bål et vågeblus, der skulle beskytte vores forfædre mod de ellefolk, trolde og hekse, som de troede på.

”De overnaturlige væsner var bange for ild. Vi tænder Sankt Hans-bål her i haven for at holde heksen på afstand. Lad hende flyve rundt derude og styre sit eget imens,” siger Line Jandoria Jørgensen.

Båltalen er i børnehøjde

Som båltaler har museet indbudt historiefortæller Pia Lindegaard Nielsen. Hun er kendt for at formidle levende historier i børnehøjde.

”Talen bliver fyldt med spænding, eventyr og magi. Bålet tænder vi allerede klokken 20.30, så også de yngste kan være med,” siger museumsinspektøren.

Lad det onde gå op i røg

På sedler kan små og store skrive emner, de vil skille sig af med, og lægge dem i ilden. En kollektiv byrde vil også gå op i røg som topfigur på bålet: På museets Facebook-side eller i en mail til museumsinspektøren kan folk forud for Sankt Hans-fejringen indsende idéer til det aktuelle onde, man i fællesskab futter af.

”I 2020 toppede vi bålet med en model af et corona-virus. Sidste år brændte vi et symbol på forurening,” fortæller Line Jandoria Jørgensen

Afværg det farlige

Børn og voksne med mod på magi kan afværge det onde på en mission rundt i museumshaven. Opgaven er her at indsamle ting, der ruster dem mod det overnaturlige.

”Sammen med en museumsformidler gennemgår gæsterne en række ritualer, bl.a. smager de en drik, der holder dem sunde og raske resten af året. Måske ender de med at møde heksen. Når de har lært at tackle hende, er hun måske slet ikke så farlig,” siger museumsinspektøren.

Bind en urtekrans

I museumshavens urteværksted lærer gæsterne om Sankt Hans aftens gode energier.

”Ved midsommer er naturens kraft på sit højeste. Det var her, vores forfædre indsamlede et lager af lægeplanter til resten af året. Gæsterne kan binde en smuk urtekrans,” siger Line Jandoria Jørgensen.

Snup et skud grøn magi med hjem

Sankthansurten og dens særlige egenskab kan man også høre om: Forfædrene brugte den som en forudsiger. ”Voksede to urteskud sammen til én plante på en tagryg, betød det, at du ville få den kæreste, du var forelsket i,” siger museumsinspektøren.

Hun opfordrer gæsterne til at tage et skud grøn magi med hjem. ”Man kan få en stikling med hjem, som man kan potte op og pleje til næste midsommer.”

Pak picnickurven, og mød op

Alle gæster opfordres til at tage aftensmad og tæpper med og slå sig ned i Færgegårdens have. Drikkevarer sælger museet. Til børnene er der gratis småkager og saft.

Så pak picnickurven, og vær med til at fejre Sankt Hans som for 200 år siden, på Frederikssund Museum, Færgegården.

Program for Sankt Hans aften

Kl. 17.00 – 21.00:                                    Picnic, musik og hygge i museumshaven. Salg af drikkevarer.

Kl. 17.00, 18:00, 19:00 og 20:00:          Mission afværg det onde (varighed: 30-45 min.)

Kl. 17.00 – 20.00:                                    Lav din egen magiske urtekrans.

Kl. 17.00 – 20.00:                                    Plant din helt egen Sankt hansurt.

Kl. 17.00 – 20.30:                                    Prøv en historisk dragt.

Kl. 18:30                                                  Aktivitet: Lad det værste fra dit 2024 gå op i røg.

Kl. 20.15:                                                 Båltale ved historiefortæller Pia Lindegaard Nielsen.

Kl. 20.30:                                                 Midsommervise – Sankt Hans-bålet tændes.

Kl. 21.30:                                                 Tak for i aften.

Sporene efter fortiden findes over alt, hvis man har øjnene med sig. Med spotudstillingen ‘Fantastiske fund og fascinerende fortællinger’ anerkender Frederikssund Museum, Færgegården dem, som frivilligt går med næsen i jorden, metaldetektoren i hånden og nysgerrigheden uden på tøjet. For uden dem ville en stor del af vores fortidsminder sandsynligvis gå tabt.

Et lille bip fra en metaldetektor eller en undren under en oprydning. Fortidsminder kan dukke op mange mere eller mindre overraskende steder. Og hvis finderen holder fast i sin nysgerrige undren og afleverer fundet til et museum, kommer genstandene os alle til gode. Det vil ROMU gerne sætte fokus på med spotudstillingen ’Fantastiske fund og fascinerende fortællinger’ på Frederikssund Museum, Færgegården. Her kan man fra lørdag den 23. marts se en række fund, der i datering strækker sig helt tilbage til stenalderen og frem til tiden under 2. verdenskrig.

”Alle genstandene her i udstillingen er noget, som private har indleveret til os. De er meget vigtige og en stor del af det brændstof, der giver liv og fremdrift i historiefortællingen og et rigtig godt indblik i vores fortid. Det kan ikke siges højt nok, så vi vil rigtig gerne hylde deres indsats,” fortæller Cille Krause, der er arkæolog og museumsinspektør ved ROMU.

Nogle af fundene stammer fra dødsboer og fra oprydninger på lofter. Som for eksempel et par medaljer, der er fundet i et dødsbo, og som har en sjov sammenhæng med et københavnsk slot. Historierne om fundene er i mange tilfælde lige så gode som fundene selv, og de er også en del af udstillingen.

Sværdet fra bunden af graven

Størstedelen af genstandene er dog indleveret fra detektorfolk, som bruger timer på marker med blikket stift rettet mod jorden. I udstillingen kan man blandt andet se et særligt, ottekantet bronzealdersværdgreb, som er fundet med detektor på en mark i Hornsherred. Og netop den slags skatte fra bronzealderen ser man efterhånden jævnligt på museerne, hvor sådanne fund skal indleveres.

”Sværdet har nok ligget i en grav under en høj, som for længst er pløjet væk. Den kontinuerlige pløjning på stedet betyder, at man nu er kommet så langt ned, at man har ramt de gravgaver, som lå i bunden af graven. Derfor ser vi også flere fund fra bronzealderen, fordi de nu kan blive fundet med metaldetektor,” siger arkæolog og museumsinspektør ved ROMU, Palle Østergaard Sørensen.

Bronzealdersværdet er medtaget efter pløjningen og udstilles derfor i flere dele.

Flere entusiaster giver flere fund

Det ødelagte sværd eksemplificerer meget godt fortidsmindernes skæbne, hvis de ikke bliver fundet. Derfor glæder arkæologerne sig over, at antallet af entusiaster med en metaldetektor er eksploderet de seneste år. Modsat arkæologerne, der oftest graver efter en bunden opgave, vælger detektorfolkene selv, hvilke steder de gerne vil udforske.

”Det her er genstande, som vi ikke var kommet i nærheden af, hvis de ikke havde brugt alle de timer ude i marken. Det er dejligt, at der er så mange, som er med til at gøre det her store stykke arbejde. De går her jo af interesse, og når de finder noget, sætter vi en prik på kortet, så vi kan være opmærksomme på, hvor der måske kunne være mere. Jo flere prikker, jo klogere bliver vi. Og i den sammenhæng er detektorfund meget vigtige,” fortæller Cille Krause.

Udstillingen ’Fantastiske fund og fascinerende fortællinger’ kan ses på Frederikssund Museum, Færgegården fra museet slår dørene op for sæsonen lørdag den 23. marts til den 31. oktober.

Fyraftensomvisning

Få alle de gode historier bag den nye udstillings fascinerende genstande.

Færgegården inviterer til spændende fyraftensomvisning i museets nye spotudstilling. Hør museets inspektør og arkæolog Palle Østergaard Sørensen fortælle fascinerende historier om de fantastiske fund.

Tid: 3. & 24. april kl. 17:00-17:45, samt 15. & 29. maj kl. 17:00-17:45

Pris: 75 kr. (+billetgebyr)

Kød dine billetter via billetto.dk

For nylig modtog arkæologer på Frederikssund Museum en vildsvinekæbe fundet af en privatperson. Kæben stammer helt fra stenalderen og afslører spor efter et 6.500 år gammelt ritual, som kan ses fra den 13. juni i museets nye spotudstilling ’Vildsvinekæben på pælen’.

Den har gemt på en hemmelighed i tusindvis af år.

Det gik op for arkæologerne på Frederikssund Museum, Færgegården, da de tidligere på året fik overdraget et enestående fund fra en privatperson i området.

Et fund, som efter nærmere undersøgelser har vist sig at være netop den puslespilsbrik, de i årevis har manglet – nemlig en vildsvine-underkæbe med en enestående forhistorie, der går 6.500 år tilbage i Danmarkshistorien.

Altafgørende detalje

Underkæben fra vildsvinet stammer med andre ord helt tilbage fra jægerstenalderen.

Den har stadigvæk sine drabelige kindtænder og er blevet omhyggeligt gennemboret i midten, hvilket gør det muligt at sætte den fast på en pæl. En detalje, som kunne virke ligegyldig – men som blev noget af en øjenåbner for arkæologerne, da de fik den i hænderne:

“Det er den første gennemborede vildsvinekæbe, vi kender til i den danske museumsverden, så det er et enestående fund. Derudover er den velbevaret, og fordi den er uden tegn på slitage, kan man udelukke, at den har været brugt som redskab eller våben,” siger Line Jandoria Jørgensen, museumsinspektør på Frederikssund Museum, Færgegården.

En vigtig del af fødekæden

Den hemmelighedsfulde underkæbe stammer med al sandsynlighed fra et vildsvin, som det er lykkedes Ertebøllekulturens jægere at indfange for godt 6.500 år siden. Dengang levede der vildsvin i Danmarks skove, og deres kød holdt jægerfolket i live gennem de strenge vinterperioder.

Men lige netop dette vildsvin skulle ikke blot brødføde stammens familie, forklarer Line Jandoria Jørgensen. Den skulle i stedet tjene et højere formål.

“Jagt var afgørende for stammens overlevelse i jægerstenalderen, og derfor vurderer vi på baggrund af gennemboringen, at vildsvinekæben her er blevet brugt som en del af et ritual, der skulle sikre fremtidig jagtlykke ved at sætte kæben på en pæl og placere det i jorden nær kysten.”

Den manglende puslespilsbrik

Hvordan stammens ritual helt præcist har set ud dengang, kan museets arkæologer kun gisne om. Til gengæld har fundet af vildsvinekæben fået flere brikker til at falde på plads, når det gælder andre centrale fund fra museets samling.

“Vi kunne straks genkende den type gennemboring fra to andre genstande i vores samling, to hjortetakker fra samme tidsperiode. På grund af gennemboringen er hjortetakkerne hidtil blevet opfattet som en slags spidsvåben. Men de er samtidig smukt dekorerede, så det er meget sandsynligt, at de i virkeligheden ligesom vildsvinekæben er fremstillet til rituelt brug i stedet,” siger Line Jandoria Jørgensen, museumsinspektør på Frederikssund Museum, Færgegården.

Den største af de to dekorerede hjortetakker er blevet fundet af en sportsdykker, som det lykkedes at nå ned til den allerdybeste del af Roskilde Fjord. Her stødte dykkeren ved rent held på kronhjortetakken, som har hvilet der siden stenalderen, hvor området var dækket af en sø med et kraftigt, underjordisk kildevæld.

De to ornamenterede hjortetakker fra samlingen bliver nu sammen med det nye vildsvinefund en del af den kommende spot-udstilling ‘Vildsvinekæben på pælen – stenalderens rituelle verden’, som åbner den 13. juni.

Til hverdag kan du dufte, føle, høre, se og smage historien på den gamle købmandsgård i Roskilde. Nu kan du komme endnu tættere på hverdagen for 100 år siden, når museet indbyder til arbejderhistorisk langbordsmiddag den 20. maj med et måltid hentet ud af historiens kogebøger.

For hundrede år siden gik arbejdsfolk rundt i købmandsgården i Ringstedgade i Roskilde sammen med butikkens kommiser og lærlinge. Her havde de travlt med at løfte og læsse tunge sække fra kornlageret, og her kunne de få en tår fra brændevinsankeret i baglokalet, når arbejdsdagen blev lidt for lang.

Men hvad kendetegner en arbejder? Skal man arbejde på fabrik for at være det – og hvor mange fabrikker lå der egentlig i det gamle Roskilde? Den 20. maj går Lützhøfts Købmandsgaard sammen med Historiske Middage på opdagelse i Roskildes arbejderfortid. Under middagen vil du høre personlige beretninger om arbejdernes kampe og sejre på byens fabrikker, synge arbejdersange og spise et festmåltid, som det ville have set ud i tiden omkring 1920.

Fedtemadder og festmåltid

En festmiddag i arbejdernes ånd må naturligvis være både velsmagende og nærende. Der er næppe nogen fare for, at du vil gå sulten hjem, lover Sif Vorre Mandøe, kommis i købmandsgården:

”På menuen står blandt andet sagosuppe, kogt på de små sagogryn der har give suppen tilnavnet glosuppe – og bliver du inspireret til selv at gå i køkkenet, kan du bagefter købe sagogryn med hjem i et håndvredet kræmmerhus.”

Ud over suppe vil du blive trakteret med hønsefrikassé på årstidens friske råvarer, rugbrød med fedt og rabarbertrifli til dessert. Middagen er kreeret efter gamle opskrifter af kok Sara Broberg, der i samarbejde med kulturhistoriker Ditte Kröner skaber oplevelser med gode fortællinger om maden og historien, der har formet os som samfund. 

Nye boller på suppen

Særligt tiden omkring det forrige århundredeskifte rummer mange gode fortællinger:

”Slutningen af 1800-tallet indvarslede nye tider i Danmark – og også i Roskilde. De gamle håndværksmestre lagde kursen om, og Roskilde fik nu forretninger i industristørrelse.” forklarer Ditte Kröner. Det betød forandringer for byen.

”I tiden op til første verdenskrig opstod blandt andet slagterifabrikker og bryggerier i større format end før. Roskilde voksede, og der skulle findes boliger til de mange arbejdere, der indvandrede fra land til by.”

Mødet mellem land og by er en velkendt fortælling på Lützhøfts Købmandsgaard, hvor en stor del af kundekredsen bestod af oplandets bønder, som kørte til byen og solgte deres varer på købmandsgården.

Mød din fortid

Museet er i dag indrettet som butik anno 1920, med snurrende kasseapparat, kaffererstatning på hylderne og brystsukker i glas. Under middagen får du et besøg hos købmanden, som den så ud på en tid med høflig og personlig betjening. Du kan også gå på opdagelse i arbejdernes historie i de industrielt fremstillede varer på butikkens hylder.

Der er lagt op til spændende smagsoplevelser og til refleksioner over, hvordan vores hverdag ligner og adskiller sig fra arbejdernes for 100 år siden.

Lützhøfts Købmandsgaard og Historiske Middage glæder sig til en festlig aften!

Tid, pris og sted:

Tirs. d. 20. maj, kl. 18-21.

Tilmelding senest d. 15. maj via mail på historiskemiddage@gmail.com

Samlet pris for middag og foredrag: 595 kr.

Lützhøfts Købmandsgaard, Ringstedgade 6-8, 4000 Roskilde.

Frederikssund Museum, Færgegården, genopliver gamle midsommerskikke ved en festlig Sankt Hans-fejring for hele familien i museets have. Pak en picnickurv, overvind det onde med forfædrenes ritualer, og bliv revet med af historiefortællerens båltale.

Magiske kræfter er på spil, når Frederikssund Museum, Færgegården, søndag den 23. juni inviterer til Sankt Hans-fest. I museets have bliver der aktiviteter for hele familien.

”Folk skal mærke, at vi fejrer begivenheden på et museum. Gæsterne kan smage, dufte og lege de 200 år gamle Sankt Hans-skikke, og vi dykker ned i kulturhistorien bag dem,” fortæller museumsinspektør på Færgegården, Line Jandoria Jørgensen.

Bål holder heksen væk

I slutningen af 1700- og starten af 1800-tallet var midsommerens bål et vågeblus, der skulle beskytte vores forfædre mod de ellefolk, trolde og hekse, som de troede på.

”De overnaturlige væsner var bange for ild. Vi tænder Sankt Hans-bål her i haven for at holde heksen på afstand. Lad hende flyve rundt derude og styre sit eget imens,” siger Line Jandoria Jørgensen.

Båltalen er i børnehøjde

Som båltaler har museet indbudt historiefortæller Pia Lindegaard Nielsen. Hun er kendt for at formidle levende historier i børnehøjde.

”Talen bliver fyldt med spænding, eventyr og magi. Bålet tænder vi allerede klokken 20.30, så også de yngste kan være med,” siger museumsinspektøren.

Lad det onde gå op i røg

På sedler kan små og store skrive emner, de vil skille sig af med, og lægge dem i ilden. En kollektiv byrde vil også gå op i røg som topfigur på bålet: På museets Facebook-side eller i en mail til museumsinspektøren kan folk forud for Sankt Hans-fejringen indsende idéer til det aktuelle onde, man i fællesskab futter af.

”I 2020 toppede vi bålet med en model af et corona-virus. Sidste år brændte vi et symbol på forurening,” fortæller Line Jandoria Jørgensen

Afværg det farlige

Børn og voksne med mod på magi kan afværge det onde på en mission rundt i museumshaven. Opgaven er her at indsamle ting, der ruster dem mod det overnaturlige.

”Sammen med en museumsformidler gennemgår gæsterne en række ritualer, bl.a. smager de en drik, der holder dem sunde og raske resten af året. Måske ender de med at møde heksen. Når de har lært at tackle hende, er hun måske slet ikke så farlig,” siger museumsinspektøren.

Bind en urtekrans

I museumshavens urteværksted lærer gæsterne om Sankt Hans aftens gode energier.

”Ved midsommer er naturens kraft på sit højeste. Det var her, vores forfædre indsamlede et lager af lægeplanter til resten af året. Gæsterne kan binde en smuk urtekrans,” siger Line Jandoria Jørgensen.

Snup et skud grøn magi med hjem

Sankthansurten og dens særlige egenskab kan man også høre om: Forfædrene brugte den som en forudsiger. ”Voksede to urteskud sammen til én plante på en tagryg, betød det, at du ville få den kæreste, du var forelsket i,” siger museumsinspektøren.

Hun opfordrer gæsterne til at tage et skud grøn magi med hjem. ”Man kan få en stikling med hjem, som man kan potte op og pleje til næste midsommer.”

Pak picnickurven, og mød op

Alle gæster opfordres til at tage aftensmad og tæpper med og slå sig ned i Færgegårdens have. Drikkevarer sælger museet. Til børnene er der gratis småkager og saft.

Så pak picnickurven, og vær med til at fejre Sankt Hans som for 200 år siden, på Frederikssund Museum, Færgegården.

Program for Sankt Hans aften

Kl. 17.00 – 21.00:                                    Picnic, musik og hygge i museumshaven. Salg af drikkevarer.

Kl. 17.00, 18:00, 19:00 og 20:00:          Mission afværg det onde (varighed: 30-45 min.)

Kl. 17.00 – 20.00:                                    Lav din egen magiske urtekrans.

Kl. 17.00 – 20.00:                                    Plant din helt egen Sankt hansurt.

Kl. 17.00 – 20.30:                                    Prøv en historisk dragt.

Kl. 18:30                                                  Aktivitet: Lad det værste fra dit 2024 gå op i røg.

Kl. 20.15:                                                 Båltale ved historiefortæller Pia Lindegaard Nielsen.

Kl. 20.30:                                                 Midsommervise – Sankt Hans-bålet tændes.

Kl. 21.30:                                                 Tak for i aften.

Sporene efter fortiden findes over alt, hvis man har øjnene med sig. Med spotudstillingen ‘Fantastiske fund og fascinerende fortællinger’ anerkender Frederikssund Museum, Færgegården dem, som frivilligt går med næsen i jorden, metaldetektoren i hånden og nysgerrigheden uden på tøjet. For uden dem ville en stor del af vores fortidsminder sandsynligvis gå tabt.

Et lille bip fra en metaldetektor eller en undren under en oprydning. Fortidsminder kan dukke op mange mere eller mindre overraskende steder. Og hvis finderen holder fast i sin nysgerrige undren og afleverer fundet til et museum, kommer genstandene os alle til gode. Det vil ROMU gerne sætte fokus på med spotudstillingen ’Fantastiske fund og fascinerende fortællinger’ på Frederikssund Museum, Færgegården. Her kan man fra lørdag den 23. marts se en række fund, der i datering strækker sig helt tilbage til stenalderen og frem til tiden under 2. verdenskrig.

”Alle genstandene her i udstillingen er noget, som private har indleveret til os. De er meget vigtige og en stor del af det brændstof, der giver liv og fremdrift i historiefortællingen og et rigtig godt indblik i vores fortid. Det kan ikke siges højt nok, så vi vil rigtig gerne hylde deres indsats,” fortæller Cille Krause, der er arkæolog og museumsinspektør ved ROMU.

Nogle af fundene stammer fra dødsboer og fra oprydninger på lofter. Som for eksempel et par medaljer, der er fundet i et dødsbo, og som har en sjov sammenhæng med et københavnsk slot. Historierne om fundene er i mange tilfælde lige så gode som fundene selv, og de er også en del af udstillingen.

Sværdet fra bunden af graven

Størstedelen af genstandene er dog indleveret fra detektorfolk, som bruger timer på marker med blikket stift rettet mod jorden. I udstillingen kan man blandt andet se et særligt, ottekantet bronzealdersværdgreb, som er fundet med detektor på en mark i Hornsherred. Og netop den slags skatte fra bronzealderen ser man efterhånden jævnligt på museerne, hvor sådanne fund skal indleveres.

”Sværdet har nok ligget i en grav under en høj, som for længst er pløjet væk. Den kontinuerlige pløjning på stedet betyder, at man nu er kommet så langt ned, at man har ramt de gravgaver, som lå i bunden af graven. Derfor ser vi også flere fund fra bronzealderen, fordi de nu kan blive fundet med metaldetektor,” siger arkæolog og museumsinspektør ved ROMU, Palle Østergaard Sørensen.

Bronzealdersværdet er medtaget efter pløjningen og udstilles derfor i flere dele.

Flere entusiaster giver flere fund

Det ødelagte sværd eksemplificerer meget godt fortidsmindernes skæbne, hvis de ikke bliver fundet. Derfor glæder arkæologerne sig over, at antallet af entusiaster med en metaldetektor er eksploderet de seneste år. Modsat arkæologerne, der oftest graver efter en bunden opgave, vælger detektorfolkene selv, hvilke steder de gerne vil udforske.

”Det her er genstande, som vi ikke var kommet i nærheden af, hvis de ikke havde brugt alle de timer ude i marken. Det er dejligt, at der er så mange, som er med til at gøre det her store stykke arbejde. De går her jo af interesse, og når de finder noget, sætter vi en prik på kortet, så vi kan være opmærksomme på, hvor der måske kunne være mere. Jo flere prikker, jo klogere bliver vi. Og i den sammenhæng er detektorfund meget vigtige,” fortæller Cille Krause.

Udstillingen ’Fantastiske fund og fascinerende fortællinger’ kan ses på Frederikssund Museum, Færgegården fra museet slår dørene op for sæsonen lørdag den 23. marts til den 31. oktober.

Fyraftensomvisning

Få alle de gode historier bag den nye udstillings fascinerende genstande.

Færgegården inviterer til spændende fyraftensomvisning i museets nye spotudstilling. Hør museets inspektør og arkæolog Palle Østergaard Sørensen fortælle fascinerende historier om de fantastiske fund.

Tid: 3. & 24. april kl. 17:00-17:45, samt 15. & 29. maj kl. 17:00-17:45

Pris: 75 kr. (+billetgebyr)

Kød dine billetter via billetto.dk