BEGIVENHED
20.03.2024
Branden på Lindenborg kro i 1967. Foto: Gorm Grove
I anledningen af Roskilde Brandvæsens 150 års jubilæum åbner spot-udstillingen ’Roskilde brænder!’ 18. juni i den gamle brandstation, som i dag huser Roskilde Museum.
Glæd dig til, i udstillingen og på sommerens byvandringer, at få indblik i de store by-brande, der hærgede Roskilde i byens ældste historie – og se hvordan brandvæsnet har udviklet sig fra sin oprettelse i 1874 frem til i dag.
Du kan komme tæt på brandmændenes dramatiske historie om indsatser ved store brande, som du måske selv kan huske: branden i Roskilde Domkirke i 1968 og Solum-branden i 2021. Hele sommeren er der aktiviteter for børn og nysgerrige voksne.
Grundet den store interesse for det forrige foredrag afholder vi nu endnu et foredrag, det finder sted 2. septemeber 19-21.
Her holder beredskabsdirektør Lars Robétjé foredraget ’Domkirken brænder!’ – om branden i Roskilde Domkirke i 1968. Omkring 250 mand deltog i slukningen af branden, herunder pensioneret vicebrandinspektør Ebbe Bødker. Under foredraget deler han sine personlige beretninger og minder om branden og om livet på brandstationen.
Foredraget udbydes i samarbejde med Roskilde Museumsforening.
Det finder sted den 18. juni kl. 19-21 på Roskilde Museum.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I DIN INDBAKKE
BEGIVENHED
Af Lene Steinbeck
09.03.2023
Et museum er langt fra kun udstillede genstande. Det ved museumsinspektør Jakob Caspersen, der vil gøre sit for, at den autentiske stemning fra Lützhøfts Købmandsgaard følger med ind på standen til Historiske Dage. Her kan man besøge butikken til en snak om det gode købmandskab, de historisk korrekte varer, og hvad man ellers kan vende over en købmandsdisk. Foto: Martin Harvøe Kristensen/ROMU
I marts åbner Lützhøfts Købmandsgaard for en kort bemærkning en filial i hovedstaden. Det lille Roskilde-museum er nemlig for første gang med, når festivalen Historiske Dage bliver afviklet i Øksnehallen den 18.-19. marts. Her kan historieinteresserede fra hele landet få et indblik i livet bag disken i Roskildes gamle købmandsgård for 100 år siden.
En mobil købmandsdisk, et klingende kasseapparat, bunker af bolsjer og al den stemning, der overhovedet kan opdrives. Sådan lyder pakkelisten, når Lützhøfts Købmandsgård i marts tager på et lille, udenbys weekendophold. Museet skal deltage ved Historiske Dage i København, og her kommer festivalens besøgende til at kunne opleve en fuldt udstyret købmandsbutik med historisk korrekte varer fra 1920’ernes Roskilde.
”Kommiserne står klar bag disken til at demonstrere det gamle købmandshåndværk, mens vi fortæller gode historier om varerne, butikken og livet på Købmandsgården for 100 år siden. Der er smagsprøver på snapse og likører, som var populære på den tid, og man kan købe bolsjer i håndfoldede kræmmerhuse, som bliver vejet på en gammeldags vægt og slået ind på et gammelt kasseapparat. Vi indretter vores stand, så den minder så meget som muligt om butikken hjemme i Roskilde,” fortæller Jakob Caspersen, der er museumsinspektør i den gamle købmandsgård, som er et besøgssted under museumskoncernen ROMU.
En bid af Roskildes historie
Festivalen samler over en weekend en række kulturinstitutioner, der beskæftiger sig med historie, og på fem scener afvikles hele weekenden et program med samtaler og oplæg fra blandt andet forfattere, historikere og journalister. Det er første gang, Købmandsgården deltager på festivalen. Men det er lidt en drøm, der går i opfyldelse, når museet tager en del af Roskildes historie med rundt på turné.
”Vi har den her dejlige købmandsdisk på hjul, og den vil vi gerne bruge meget mere. Det her er en oplagt mulighed for at lave en sjov og anderledes stand. Jeg tror ikke, at de andre museer på samme måde kan tage så stor en del af deres udstillingsoplevelse med på festivalen. Vi håber, det kan være med til at skabe opmærksomhed om os selv som et lille museum, men også om Roskilde, og hvad den som by har tilbyde for historiske interesserede,” siger Jakob Carstensen.
Museet i Ringstedgade holder lukket den 17. og 18. marts for at gøre klar og lave pop up-butik i København. Kan man ikke undvære sine bolsjer og sin likør, er der råd for det: Tag en tur på Historiske Dage og oplev en lille bid af Roskildes historie i helt nye rammer.
Det er Folkeuniversitetet i Aarhus, Emdrup og Herning, der står bag Historiske Dage. Festivalen afvikles i Øksnehallen den 18.-19. marts. Man kan se programmet og købe billet på www.historiskedage.dk
BEGIVENHED
26.05.2023
Et historisk teaterstykke udspiller sig på gårdspladsen et par gange i løbet af dagen, når Gl. Kongsgård fejrer begyndelsen på en ny sæson. Foto: ROMU
Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.
Gamle håndværk får et særligt fokus ved årets åbning. Her kan gæsterne opleve boder med salg af håndværksvarer og demonstration af b.la. plantefarvning, pilefletning, hørproduktion, båndvævning og produktion af strådyr.
”Der vil også være mulighed for at prøve kræfter med at slå med le og støbe sit eget lys. Så børnene kan få sig en sjov dag med gamle lege, og alle kan prøve lykken i en omgang hønsebingo. Det plejer at være ganske underholdende!” fortæller Maja Kvamm, der arbejder på Lejre Museum.
Gl. Kongsgaard er en fæstegård fra 1700-tallet, der ligger i hjertet af Gl. Lejre. Gårdens frivillige havehold, der hele sommeren holder gården åben med salg af kaffe og kage, vil vise rundt i den gamle gård med de smukke møbler og fortælle om den historiske have, som står med originale planter fra 1800-tallet. Hele dagen akkompagneres af lystig spillemandsmusik og et par gange vil et historisk teaterstykke udspille sig på gårdspladsen.
Lejre Museumsforening står for salg af sandwich, mens Gl. Kongsgårds frivillige sælger lækre kager og kaffe med på-tår.
Tag en dag ud af kalenderen og kom til en hyggelig sommerdag i Gl. Lejre.
”Vi glæder os alle sammen til at tage imod nye som gamle gæster til årets hyggelige sæsonåbning, og vi håber at gæsterne har lyst til at komme igen henover sommeren”, fortæller Else Kristiansen og Vivian Møller, der begge er medlemmer af det frivillige havehold.
Gl. Kongsgaard holder i sommersæsonen åbent torsdage og søndage kl. 13-16 i juni, juli og august med gratis adgang til det smukke stuehus og salg af kaffe og kage.
Tid, pris og sted
4. juni 2023, kl. 11:00-16:00
Gratis
Gl. Kongsgård, Orehøjvej 12, 4320 Lejre
OBS. Vær opmærksom på, at renoveringen af broen over Holbækmotorvejen (dvs. på Orehøjvej ved Gevninge) kan have betydning for din rute til Gl. Kongsgaard.
Vild med sagnkonger, vikinger og jernalderarkæologi? Skal du være med til at få Lejre tilbage i danmarkshistorien?
Så skal du tilmelde dig Lejre Museums nyhedsbrev, hvor du månedligt vil modtage artikler, nyheder og spændende historier.
maj 26, 2023 | Artikel, Begivenhed, Gl. Kongsgaard, Nyheder
Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.
maj 25, 2023 | Artikel, Begivenhed, Det sker
På Grundlovsdag den 5. juni inviterer Roskilde Museum til hyggeligt samvær og fællessang, hvor vi med historiefortællinger og nærværet til Roskilde by omfavner grundloven gennem tale fra ROMUs direktør Morten Thomsen Højsgaard og musik akkompagneret af Line Rosenlund.
maj 4, 2023 | Artikel, Begivenhed, Det sker
Ved du, hvor Harald Hildetand eftersigende er begravet? Eller kender du historien om gudinden Nerthus i Herthadalen? Lejreområdets naturskønne landskab er sprængfyldt med fascinerende historier – og hele sommeren kan du høre nogen af dem, når Lejre Museum i samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske forening og lokale lodsejere inviterer på gratis historiske vandreture i lejreområdet.
BEGIVENHED
15-03-2024
Af Lene Steinbeck
Foto: Cille Krause /ROMU
Sporene efter fortiden findes over alt, hvis man har øjnene med sig. En ny spotudstilling på Frederikssund Museum, Færgegården anerkender dem, som frivilligt går med næsen i jorden, metaldetektoren i hånden og nysgerrigheden uden på tøjet. For uden dem ville en stor del af vores fortidsminder sandsynligvis gå tabt.
Et lille bip fra en metaldetektor eller en undren under en oprydning. Fortidsminder kan dukke op mange mere eller mindre overraskende steder. Og hvis finderen holder fast i sin nysgerrige undren og afleverer fundet til et museum, kommer genstandene os alle til gode. Det vil ROMU gerne sætte fokus på med spotudstillingen ’Fantastiske fund og fascinerende fortællinger’ på Frederikssund Museum, Færgegården. Her kan man fra lørdag den 23. marts se en række fund, der i datering strækker sig helt tilbage til stenalderen og frem til tiden under 2. verdenskrig.
”Alle genstandene her i udstillingen er noget, som private har indleveret til os. De er meget vigtige og en stor del af det brændstof, der giver liv og fremdrift i historiefortællingen og et rigtig godt indblik i vores fortid. Det kan ikke siges højt nok, så vi vil rigtig gerne hylde deres indsats,” fortæller Cille Krause, der er arkæolog og museumsinspektør ved ROMU.
Nogle af fundene stammer fra dødsboer og fra oprydninger på lofter. Som for eksempel et par medaljer, der er fundet i et dødsbo, og som har en sjov sammenhæng med et københavnsk slot. Historierne om fundene er i mange tilfælde lige så gode som fundene selv, og de er også en del af udstillingen.
Sværdet fra bunden af graven
Størstedelen af genstandene er dog indleveret fra detektorfolk, som bruger timer på marker med blikket stift rettet mod jorden. I udstillingen kan man blandt andet se et særligt, ottekantet bronzealdersværdgreb, som er fundet med detektor på en mark i Hornsherred. Og netop den slags skatte fra bronzealderen ser man efterhånden jævnligt på museerne, hvor sådanne fund skal indleveres.
”Sværdet har nok ligget i en grav under en høj, som for længst er pløjet væk. Den kontinuerlige pløjning på stedet betyder, at man nu er kommet så langt ned, at man har ramt de gravgaver, som lå i bunden af graven. Derfor ser vi også flere fund fra bronzealderen, fordi de nu kan blive fundet med metaldetektor,” siger arkæolog og museumsinspektør ved ROMU, Palle Østergaard Sørensen.
Bronzealdersværdet er medtaget efter pløjningen og udstilles derfor i flere dele.
Flere entusiaster giver flere fund
Det ødelagte sværd eksemplificerer meget godt fortidsmindernes skæbne, hvis de ikke bliver fundet. Derfor glæder arkæologerne sig over, at antallet af entusiaster med en metaldetektor er eksploderet de seneste år. Modsat arkæologerne, der oftest graver efter en bunden opgave, vælger detektorfolkene selv, hvilke steder de gerne vil udforske.
”Det her er genstande, som vi ikke var kommet i nærheden af, hvis de ikke havde brugt alle de timer ude i marken. Det er dejligt, at der er så mange, som er med til at gøre det her store stykke arbejde. De går her jo af interesse, og når de finder noget, sætter vi en prik på kortet, så vi kan være opmærksomme på, hvor der måske kunne være mere. Jo flere prikker, jo klogere bliver vi. Og i den sammenhæng er detektorfund meget vigtige,” fortæller Cille Krause.
Udstillingen ’Fantastiske fund og fascinerende fortællinger’ kan ses på Frederikssund Museum, Færgegården fra museet slår dørene op for sæsonen lørdag den 23. marts til den 31. oktober.
Fyraftensomvisning
Få alle de gode historier bag den nye udstillings fascinerende genstande.
Færgegården inviterer til spændende fyraftensomvisning i museets nye spotudstilling. Hør museets inspektør og arkæolog Palle Østergaard Sørensen fortælle fascinerende historier om de fantastiske fund.
Tid: 3. & 24. april kl. 17:00-17:45, samt 15. & 29. maj kl. 17:00-17:45
Pris: 75 kr. (+billetgebyr)
Kød dine billetter via billetto.dk
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
jan 1, 2022
Det er næppe gået hen over hovedet på den, der færdes i området ved Lejre Ådal, at der i de sidste mange måneder har foregået et større ledningsarbejde langs åen. Det er HOFOR A/S, som lægger vandledninger ned mellem vandværket ved Lejre og et nyt værk, der opføres ved Gevninge.
jan 1, 2022
I første afsnit af ”Spøgelsesskibet” hørte vi om, hvordan man ved et gravearbejde i ådalen i 1930’erne var stødt på et muligt skibsvrag fra vikingetiden. Men det er aldrig lykkedes at finde skibet. Og i andet afsnit blev der kastet lys over, hvorvidt åen var sejlbar i jernalderen. Det var den ikke. Her, i tredje og sidste afsnit, undersøger vi, hvad det mon så kan være for en trækonstruktion, der blev fundet i ådalen, når nu det ikke kan være et skib.
dec 13, 2021
Året er ved at gå på hæld, og her på Lejre Museum glæder vi os til at se, hvad 2022 kommer til at bringe.
Før vi springer ind i det nye år, vil vi dog kigge tilbage på hvad der rørte sig i løbet af året her i Lejre, det danske kongeriges vugge.
nov 16, 2021
I DR2’s nye historiske serie ”Gåden om Danmarks første konge” rejser historiker Cecilie Nielsen rundt i kongeriget for at blive klogere på, hvorfor kongerækken ser ud, som den gør. Jagten fører hende i sidste afsnit til Lejre Museum, hvor en lille figur udfordrer den nationale selvforståelse – og viser, at der har været en kongemagt i Lejre før kristendommens indtog i Danmark
nov 12, 2021
Gl. Lejres skibssætning blev fredet for 100 år siden og står i dag som et af vores fornemmeste fortidsminder fra yngre germansk jernalder og vikingetid. Hvor meget ved du om det imponerende spor efter Lejres vikinger? Tag miniquizzen og find ud af det!
nov 12, 2021
Få den dramatiske historie om, hvordan den store skibssætning i Gl. Lejre blev reddet fra en bondemands pulveriserende dynamit. Og få endnu mere at vide ved et online-foredrag den 24. november om skibssætningen og dens dramatiske og mystiske historie.
nov 11, 2021
I første afsnit af ”Spøgelsesskibet” hørte vi om, hvordan man ved et gravearbejde i ådalen i 1930’erne var stødt på et muligt skibsvrag fra vikingetiden. Vi hørte også om, hvordan museumsfolk såvel som den lokalhistoriske forening i 1980’erne forsøgte at genfinde skibet – med georadar, boringer og prøvegravning. Men der blev ikke fundet noget skib, og til slut lød spørgsmålet: Kunne man overhovedet sejle på åen dengang?
okt 8, 2021
Bemærkede du ATV’en, der kørte rundt i Lejre for et par uger siden? Over to dage i slutningen af september har et pudsigt syn præget to særlige områder i Gl. Lejre. Ved kongehalsområdet vest for landsbyen og omkring skibssætningen øst for landbyen kørte en ATV med et fladt påhæng møjsommeligt rundt på hele overfladearealet.
okt 1, 2021
Guldfundet fra Lejre er netop blevet undersøgt af en hollandsk forsker. De foreløbige resultaterne sætter skatten i nyt perspektiv og viser igen, hvordan vi hele tiden bliver klogere på fortiden i nutiden
sep 28, 2021
Tag med denne artikelserie med på en opdagelsesrejse i tre dele, hvor vi kaster os over spørgsmålet: Kunne jernalderens og vikingetidens folk sejle ind til kongesædet i Lejre? Rejsen hen over Roskilde Fjord til Lejre Ådal byder på tiders forskningsresultater, overraskende opdagelser og et spøgelsesskib
BEGIVENHED
10.11.2023
Af Lene Steinbeck
Eleverne fra 6. klasse fra Slagslunde er dukket op for at høre arkæolog Emil Winther Struve fortælle om sit arbejde. Lige nu er marken præget af huller og jordbunker, men efter planen skal man i fremtiden kunne bo i Egedals nye bydel – på samme sted, som familier for et par tusinde år siden slog sig ned. Foto: Lene Steinbeck
Hvordan kan man vide, at et menneske fra bondestenalderen er blevet ofret? Og hvad er det vildeste fund, en arkæolog kan gøre? På en flad, mudret mark i Egedal fik en 6. klasse et godt indblik i arbejdet som arkæolog, og de blev klogere på, hvad man ved at grave i jorden kan finde ud af om deres forfædre, som boede lige her.
På en mudret mark nord for Egedal Rådhus venter arkæolog Emil Winther Struve på en 6. klasse fra Slagslunde. Eleverne skal sammen med deres lærere på en lille guidet rundvisning blandt huller og jordbunker. Det er ikke en hvilken som helst mark. Her skal efter planen opføres en ny bydel.
Men inden der kan bygges nye boliger, skal Emil Winther Struve og hans kollegaer fra museumsorganisationen ROMU grave i fortiden for at finde ud af så meget som muligt om stedets tidligere beboere: Oldtidens egedalborgere, som slog sig ned lige her for et par tusinde år siden. Derfor er marken for tiden omdannet til arkæologisk ”værksted”. I dag altså med selskab af en klasse, der er kommet for at bliver klogere på både arkæologernes arbejde og deres egne forfædre her i Egedal. Det hed det naturligvis ikke i oldtiden.
Da eleverne dukker op, lægger Emil Winther Struve ud med at spørge, om de ved, hvad hans arbejde går ud på. Det ved de godt: Arkæologer finder gamle ting. Arkæologen bekræfter.
”Det er rigtigt. Man kan også sige, at vi skal finde ud af noget om mennesker, som levede for lang tid siden. Hvis I gerne vil vide noget om et andet menneske, så spørger I dem. Det kan også være, at I går på nettet eller læser i en bog. Men hvis man ikke kan det, fordi de for eksempel har levet for meget længe siden, så må vi grave deres liv frem,” fortæller Emil Winther Struve.
En skov af røde pinde
Emil Winther Struve har det arkæologiske ansvar for Egedal Kommune, og han var med, da ROMU’s arkæologer sidste år lavede en forundersøgelse på stedet. Det viste sig, at vigtige fortidsminder potentielt ville lide skade og gå tabt, hvis man uden videre byggede på grunden. Derfor er arkæologerne nu i gang med en udgravning for at samle al den information, der kan aflæses i jordlagene fra oldtiden.
”Men har I så fundet noget,” lyder det utålmodigt fra elevgruppen.
”Ja! Ellers ville vi slet ikke være her i dag. Så ville jeg nok sidde med en varm kop kaffe foran computeren,” fortæller Emil Winther Struve og peger mod en mindre skov af røde pinde, der stikker op af markens søle. De markerer, hvor der engang for mange år siden – sandsynligvis i jernalderen – stod to huse.
”Det er faktisk ikke husene, vi finder, men spor efter dem,” forklarer Emil Winther Struve.
”Vi finder de huller, som man har gravet til stolperne, der er brugt til at bygge husene. Vi kan hente en del informationer i de stolpehuller. Især hvis vi er så heldige, at der er faldet nogle ting derned, som vi så kan udgrave i dag.”
Emil Winther Struve viser en lille pilespids af flint. Den blev fundet i graven, som kan skimtes bag arkæologen. Bunken af sten forrest i billedet markerer endnu en grav, hvor der sandsynligvis er begravet flere mennesker. Foto: Lene Steinbeck
En flad gravhøj
Over hele marken står pinde og vidner om fund. Blandt andet en tidligere gravhøj, som Emil Winther Struve viser vej til. Et mindre forhindringsløb udspiller sig, mens eleverne bevæger sig over marken. Advarsler om de røde pinde forplanter sig ned gennem rækken, og alle undgår at sparke til arkæologernes vigtige markører. Gruppen standser ved en bunke sten og et hul i jorden.
”Her har der ligget en gravhøj i mange tusinde år. Med tiden har landmænd pløjet marken, mens de har været virkelig irriterede over den her bule midt i det hele. Efterhånden er højen fladet ud, men gravene findes altså stadig hernede i jorden.”
På en planche viser Emil Winther Struve omridset af udgravningen. Han finder en lille plastikpose med en fin, lille pilespids, der er fundet i graven. Gravfund er vigtige, understreger han. De kan nemlig sige noget om ritualer ved begravelser, og de kan give et praj om, hvad menneskene i oldtiden troede på, og hvad de forestillede sig skulle ske efter døden.
”Kvinder blev ofte begravet med smykker og lignende, mens mændene blev begravet med ting, der havde med jagt og våben at gøre. Pilespidsen tyder på, at det er en mand, der er begravet her, men vi har ikke fundet nogen knogler. Det har vi et andet sted,” lyder det hemmelighedsfuldt fra Emil Winther Struve, og den ventede reaktion udebliver ikke: Et frydefuldt udbrud lyder fra eleverne.
Sidste år fandt Emil Winther Struve og hans kollegaer et menneskeligt offer i det, der engang i oldtiden var en mose. I dag er hullet fyldt med vand – men fundet kan stadig begejstre. Eleverne var nysgerrige efter at vide, hvad arkæologien kunne fortælle om et menneske, der blev ofret i bondestenalderen. Foto: Lene Steinbeck
Det dragende moselig
Endnu en zigzaggende tur over marken bringer eleverne ned til en nærliggende å. Her var der i oldtiden en mose – og sidste år gjorde Emil Winther Struve og hans kollegaer et spektakulært fund her: De fandt dele af et moselig. Arkæologen viser endnu en planche med et billede.
”Det her er et stykke af kæben fra en mand på omkring 35 år, som levede i bondestenalderen, og som blev ofret her i mosen.”
En byge af spørgsmål melder sig: Hvordan ved I, at det var en mand? Hvordan kan I vide hans alder? Hvordan kan I se, at han blev ofret?
Emil Winther Struve forklarer om de spor, som arkæologen har at gå efter. Blandt andet kan knogler og tænder sladre om et menneskes alder på tværs af godt 6000 år. Han fortæller, hvordan moser traditionelt blev set som et sted med forbindelse til ”den anden verden”, og at det derfor som regel er her, man finder mennesker, der er blevet ofret. En elev spørger til det vildeste fund, en arkæolog kan gøre.
”Det afhænger jo af, hvad man synes er spændende,” lyder det fra Emil Winther Struve, ”nogle vil svare guldsmykker, mens andre synes, det er, når man støder på mennesker. For mig er det, når man finder noget, der kan fortælle konkrete ting om et menneske, som levede lige der, hvor vi graver. Et øjeblik frosset i tid – som for eksempel hvis et hus er brændt, og dem, der boede i det, ikke er nået at komme ud. Så kommer man lige pludselig meget tæt på.”
Klassen takker for et spændende oplæg, inden de vender om og begiver sig tilbage til nutiden.
maj 27, 2022
I samarbejde med Lejre Historiske Forening og Lejre Museumsforening inviterer Lejre Museum igen i år til de populære, historiske sommervandringer i Lejreområdet
maj 16, 2022
I Lejre har rygterne i flere år gået på, at der for ca. 2000 år siden skulle have fundet et helt særligt fænomen sted i istidslandskabets skove. Fortællingen om en særlig gudekult. Men hvordan er den historie egentlig blevet til, og er der egentlig noget som helst bevismateriale for fortællingerne er sande?
apr 22, 2022
I Lejre har rygterne i flere år gået på, at der for ca. 2000 år siden skulle have fundet et helt særligt fænomen sted i istidslandskabets skove. Fortællingen om en særlig gudekult. Men hvordan er den historie egentlig blevet til, og er der egentlig noget som helst bevismateriale for fortællingerne er sande?
apr 19, 2022
I de senere år har vi omkring Roskilde Fjord oplevet en sand tsunami af gravfund fra den periode af oldtiden vi kalder romersk jernalder (fra år 1 til 375 e.Kr.).
apr 4, 2022
EN HISTORISK DAG MED HANDEL, OPLEVELSER OG HYGGE
I hjertet af Lejre åbner Gl. Kongsgård sommersæsonen den sidste søndag i maj med en historisk dag fuld af aktivitet, optrædener og boder.
feb 18, 2022
Beskidte vandrestøvler og tunge rygsække er måske ikke det der oftest forbindes med museumsbesøg. På Lejre Museum er der dog rig mulighed for at opleve Danmarkshistorien og få frisk luft på samme tid. Museumsmedarbejder Søren Stegger Søndergaard nævner i denne artikel 4 gode grunde til hvorfor, at Lejre tilbyder den perfekte kombination af kultur- og naturoplevelse
BEGIVENHED
Pressemeddelelse
10.11.2021
Kom med på jagt efter stenalderens mennesker i Egedal. Museumsinspektør og arkæolog Emil Winther Struve guider på området Kildedal Nord og fortæller om livet på kanten af ådalen omkring 2.500 f.Kr. En særlig grav fra bondestenalderen giver håb om flere spændende fund.
Den 20. november er der mulighed for at tage et smut til stenalderen. I hvert fald i fantasien. Arkæolog og museumsinspektør ved ROMU Emil Winther Struve giver nemlig et udendørs oplæg om de forundersøgelser, som ROMU lige nu foretager ved Kildedal Nord. Undersøgelser, der skal vise, om der er belæg for en egentlig arkæologisk udgravning.
Oplægget foregår på en gåtur rundt på den jord, der ligger som et tæppe over fortiden – og måske skjuler spor efter de mennesker, der boede her for omkring 4.500 år siden.
”Det er et stort areal, så det er sandsynligt, at der et eller andet sted her har boet folk i oldtiden. Vi ved, at der har været gravhøje på marken, og at der er fundet en meget interessant grav lige i nærheden. Derfor håber og tror vi på, at vi kan lære noget mere om de mennesker, der boede her, ved at lave en udgravning af marken,” fortæller Emil Winther Struve, der på turen vil give de seneste opdateringer om undersøgelserne.
En tid med forandringer
Den interessante grav, som han henviser til, er Knardrupgraven, som for godt 30 år siden dukkede op på nabomarken til Kildedal Nord. I graven, som dateres til omkring 2.500 f.Kr., lå resterne af to mennesker, der blev begravet anderledes, end man ellers gjorde på Sjælland på det tidspunkt.
Det var en periode med store kulturelle omvæltninger over det meste af Europa. Med ændringerne begyndte en udvikling, som ledte frem til den efterfølgende bronzealder.
Migrationer og nye befolkningsgruppers indtog i Skandinavien betød nye skikke og en anderledes idéverden, som kom til udtryk gennem udformninger af økser og keramik, men også ved ændringer i levemåde og begravelsesritualer.
Værebro Ådal var en hovedfærdelsåre
På Sjælland er det svært at få øje på den tidlige introduktion af de nye ideer. Men Knardrupgraven er et sjældent eksempel på, at nogle mennesker på det tidspunkt blev begravet efter de nye skikke. Noget kunne tyde på, at de gravlagte enten var tilflyttere eller hurtigere til at tage de nye ideer til sig. Ingen af delene ville være utænkeligt, mener Emil Winther Struve:
”Man skal se Værebro Ådal som en hovedfærdselsåre i stenalderen. Her har man været i kontakt og handlet med folk fra andre områder. Det har været et naturligt sted at lære noget om andre skikke og for udefrakommende at slå sig ned. Her har været en – for stenalderen – tæt bebyggelse, som man kunne slå sig ned i og indgå i et eksisterende fællesskab med.”
Turen vil foregå i det kuperede terræn med udsigt over Værebro Ådal. Undervejs vil Emil Winther Struve fortælle om de foreløbige arkæologiske undersøgelser ved Kildedal Nord. Derudover kan man høre om, hvordan arkæologerne arbejder og de videnskabelige perspektiver, som ligger til grund for undersøgelsen.
Idékonkurrence om kildedal Nord
Egedal Kommune har 4. november 2021 udskrevet en idékonkurrence om udviklingen af Kildedal Nord, og holder Kick-off møde om idékonkurrencen om den 23. november på Egedal Rådhus.
ROMU’s arrangement ”Bondestenalderens ’first movers’ i Kildedal Nord” kan derfor samtidig være en mulighed for at besøge og orientere sig i lokalområdet inden Kick-off mødet. Den viden, man kan få ved arrangementet, er ikke en forudsætning for at kunne deltage i idékonkurrencen.
Den historie, der ligger i mulden, minder os om, at der er der har været mennesker i området i Kildedal Nord mange år før os, og kan inspirere til, hvordan vi kan være i området nu og i fremtiden.
Praktisk info om guidet tur i stenalderens spor:
Tid: 20. november kl. 10.00-11.00
Sted: Kildedal Nord, marken syd for Kalveholmvej, 3660 Stenløse
Pris: Gratis, men tilmelding er nødvendig via billetto.dk
Husk fornuftig beklædning og fodtøj.
Læs mere om til idékonkurrencen og Kick-off møde på KildedalNord: https://www.egedalkommune.dk/kildedalNord
Læs i øvrigt om arkæologiske udgravninger i Kildedal Syd: https://www.egedalkommune.dk/nyheder/nyheder/2021/juli/kildedal-syd-er-et-saerligt-sted-med-historie/
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
jan 1, 2022
Det er næppe gået hen over hovedet på den, der færdes i området ved Lejre Ådal, at der i de sidste mange måneder har foregået et større ledningsarbejde langs åen. Det er HOFOR A/S, som lægger vandledninger ned mellem vandværket ved Lejre og et nyt værk, der opføres ved Gevninge.
jan 1, 2022
I første afsnit af ”Spøgelsesskibet” hørte vi om, hvordan man ved et gravearbejde i ådalen i 1930’erne var stødt på et muligt skibsvrag fra vikingetiden. Men det er aldrig lykkedes at finde skibet. Og i andet afsnit blev der kastet lys over, hvorvidt åen var sejlbar i jernalderen. Det var den ikke. Her, i tredje og sidste afsnit, undersøger vi, hvad det mon så kan være for en trækonstruktion, der blev fundet i ådalen, når nu det ikke kan være et skib.
dec 13, 2021
Året er ved at gå på hæld, og her på Lejre Museum glæder vi os til at se, hvad 2022 kommer til at bringe.
Før vi springer ind i det nye år, vil vi dog kigge tilbage på hvad der rørte sig i løbet af året her i Lejre, det danske kongeriges vugge.
nov 16, 2021
I DR2’s nye historiske serie ”Gåden om Danmarks første konge” rejser historiker Cecilie Nielsen rundt i kongeriget for at blive klogere på, hvorfor kongerækken ser ud, som den gør. Jagten fører hende i sidste afsnit til Lejre Museum, hvor en lille figur udfordrer den nationale selvforståelse – og viser, at der har været en kongemagt i Lejre før kristendommens indtog i Danmark
nov 12, 2021
Gl. Lejres skibssætning blev fredet for 100 år siden og står i dag som et af vores fornemmeste fortidsminder fra yngre germansk jernalder og vikingetid. Hvor meget ved du om det imponerende spor efter Lejres vikinger? Tag miniquizzen og find ud af det!
nov 12, 2021
Få den dramatiske historie om, hvordan den store skibssætning i Gl. Lejre blev reddet fra en bondemands pulveriserende dynamit. Og få endnu mere at vide ved et online-foredrag den 24. november om skibssætningen og dens dramatiske og mystiske historie.
nov 11, 2021
I første afsnit af ”Spøgelsesskibet” hørte vi om, hvordan man ved et gravearbejde i ådalen i 1930’erne var stødt på et muligt skibsvrag fra vikingetiden. Vi hørte også om, hvordan museumsfolk såvel som den lokalhistoriske forening i 1980’erne forsøgte at genfinde skibet – med georadar, boringer og prøvegravning. Men der blev ikke fundet noget skib, og til slut lød spørgsmålet: Kunne man overhovedet sejle på åen dengang?
okt 8, 2021
Bemærkede du ATV’en, der kørte rundt i Lejre for et par uger siden? Over to dage i slutningen af september har et pudsigt syn præget to særlige områder i Gl. Lejre. Ved kongehalsområdet vest for landsbyen og omkring skibssætningen øst for landbyen kørte en ATV med et fladt påhæng møjsommeligt rundt på hele overfladearealet.
okt 1, 2021
Guldfundet fra Lejre er netop blevet undersøgt af en hollandsk forsker. De foreløbige resultaterne sætter skatten i nyt perspektiv og viser igen, hvordan vi hele tiden bliver klogere på fortiden i nutiden
sep 28, 2021
Tag med denne artikelserie med på en opdagelsesrejse i tre dele, hvor vi kaster os over spørgsmålet: Kunne jernalderens og vikingetidens folk sejle ind til kongesædet i Lejre? Rejsen hen over Roskilde Fjord til Lejre Ådal byder på tiders forskningsresultater, overraskende opdagelser og et spøgelsesskib
BEGIVENHED
04.11.2021
Museumsinspektør Isabella No’omi Fuglø (tv) tager imod DR2-vært og historiker Cecilie Nielsen (th) på Lejre Museum, hvor jagten på den første danske konge ender. Foto: Nicki Sørensen/DR.
I DR2’s nye historiske serie ”Gåden om Danmarks første konge” rejser historiker Cecilie Nielsen rundt i kongeriget for at blive klogere på, hvorfor kongerækken ser ud, som den gør. Jagten fører hende i sidste afsnit til Lejre Museum, hvor en lille figur udfordrer den nationale selvforståelse – og viser, at der har været en kongemagt i Lejre før kristendommens indtog i Danmark
Lejre er et sted fyldt med sagn og mysterier – men de sidste 40 års arkæologiske udgravninger på egnen taler deres tydelige videnskabelige sprog og viser os, at de vilde historier ikke bare er grebet ud af den blå luft.
Før Gorm den Gamle og før Harald Blåtands kristning af danerne har der været en centraliseret magt i Lejre, og dén del af Danmarkshistorien får nu oprejsning i DR2’s nye serie ”Gåden om Danmarks første konge”. Historiker Cecilie Nielsen rejser land og rige rundt og besøger flere steder, hvor der er spor efter store konger.
Kongehallerne er en magtmanifestation
I sidste afsnit af serien, som lige nu kan ses i sin fulde længde på DRTV, møder Cecilie Nielsen museumsinspektør ved Lejre Museum, Isabella No’omi Fuglø, som hun har sat stævne ved kongehallen i Sagnlandet Lejre.
Kongehallen er en genskabelse af den største hal fra vikingetid, vi kender i Danmark, baseret på blandt andet Lejre Museum og ROMUs udgravninger og forskning. Sporene efter den blev fundet i 2009, og Isabella No’omi Fuglø peger på, hvordan den enorme hal, som måler over 60 meter fra gavl til gavl, er ét blandt flere vidnesbyrd om et magtcentrum i Lejre før Gorm den Gamle og hans efterkommere.
Odin fra Lejre udfordrer vores nationale selvfortælling
Isabella No’omi Fuglø inviterer også Cecilie Nielsen med ind på Lejre Museum, hvor man kan opleve sølvfiguren Odin fra Lejre, som blev fundet omkring kongehallen.
Ifølge Fuglø udfordrer tolkningen af denne unikke lille figur den danske selvforståelse som en nation, hvis historie først rigtig begynder ved Harald Blåtands kristning af danerne på Jellingestenen i ca. 965.
For Odin var gudernes konge og kongernes gud – derfor har figuren været meget værdifuld og en konge værdig. Så også dén vidner om en kongemagt i århundrederne, der gik forud for Gorm den Gamles og Harald Blåtands tid, forklarer Isabella No’omi Fuglø.
Hun mener, at der skal være mere plads i vores fælles bevidsthed til fortællingen om de kongemagter, der gik hånd i hånd med asatroen, og som havde deres langvarige storhedstid gennem flere århundreder, inden kristendommens indtog – og en væsentlig del af den historie begynder i Lejre.
Se hele serien ”Gåden om Danmarks første konge” på DRTV eller onsdage kl. 21.00 på DR2 fra 3. november. Afsnittet fra Lejre sendes på DR2 den 1. december.
Bliv klogere på, hvor Lejre er Kongerigets Vugge, og dyk dybere ned i historien om de første konger i udstillingen på Lejre Museum.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
jan 1, 2022
Det er næppe gået hen over hovedet på den, der færdes i området ved Lejre Ådal, at der i de sidste mange måneder har foregået et større ledningsarbejde langs åen. Det er HOFOR A/S, som lægger vandledninger ned mellem vandværket ved Lejre og et nyt værk, der opføres ved Gevninge.
jan 1, 2022
I første afsnit af ”Spøgelsesskibet” hørte vi om, hvordan man ved et gravearbejde i ådalen i 1930’erne var stødt på et muligt skibsvrag fra vikingetiden. Men det er aldrig lykkedes at finde skibet. Og i andet afsnit blev der kastet lys over, hvorvidt åen var sejlbar i jernalderen. Det var den ikke. Her, i tredje og sidste afsnit, undersøger vi, hvad det mon så kan være for en trækonstruktion, der blev fundet i ådalen, når nu det ikke kan være et skib.
dec 13, 2021
Året er ved at gå på hæld, og her på Lejre Museum glæder vi os til at se, hvad 2022 kommer til at bringe.
Før vi springer ind i det nye år, vil vi dog kigge tilbage på hvad der rørte sig i løbet af året her i Lejre, det danske kongeriges vugge.
nov 16, 2021
I DR2’s nye historiske serie ”Gåden om Danmarks første konge” rejser historiker Cecilie Nielsen rundt i kongeriget for at blive klogere på, hvorfor kongerækken ser ud, som den gør. Jagten fører hende i sidste afsnit til Lejre Museum, hvor en lille figur udfordrer den nationale selvforståelse – og viser, at der har været en kongemagt i Lejre før kristendommens indtog i Danmark
nov 12, 2021
Gl. Lejres skibssætning blev fredet for 100 år siden og står i dag som et af vores fornemmeste fortidsminder fra yngre germansk jernalder og vikingetid. Hvor meget ved du om det imponerende spor efter Lejres vikinger? Tag miniquizzen og find ud af det!
nov 12, 2021
Få den dramatiske historie om, hvordan den store skibssætning i Gl. Lejre blev reddet fra en bondemands pulveriserende dynamit. Og få endnu mere at vide ved et online-foredrag den 24. november om skibssætningen og dens dramatiske og mystiske historie.
nov 11, 2021
I første afsnit af ”Spøgelsesskibet” hørte vi om, hvordan man ved et gravearbejde i ådalen i 1930’erne var stødt på et muligt skibsvrag fra vikingetiden. Vi hørte også om, hvordan museumsfolk såvel som den lokalhistoriske forening i 1980’erne forsøgte at genfinde skibet – med georadar, boringer og prøvegravning. Men der blev ikke fundet noget skib, og til slut lød spørgsmålet: Kunne man overhovedet sejle på åen dengang?
okt 8, 2021
Bemærkede du ATV’en, der kørte rundt i Lejre for et par uger siden? Over to dage i slutningen af september har et pudsigt syn præget to særlige områder i Gl. Lejre. Ved kongehalsområdet vest for landsbyen og omkring skibssætningen øst for landbyen kørte en ATV med et fladt påhæng møjsommeligt rundt på hele overfladearealet.
okt 1, 2021
Guldfundet fra Lejre er netop blevet undersøgt af en hollandsk forsker. De foreløbige resultaterne sætter skatten i nyt perspektiv og viser igen, hvordan vi hele tiden bliver klogere på fortiden i nutiden
sep 28, 2021
Tag med denne artikelserie med på en opdagelsesrejse i tre dele, hvor vi kaster os over spørgsmålet: Kunne jernalderens og vikingetidens folk sejle ind til kongesædet i Lejre? Rejsen hen over Roskilde Fjord til Lejre Ådal byder på tiders forskningsresultater, overraskende opdagelser og et spøgelsesskib
BEGIVENHED
19.06.2023
Over fire søndage i juli inviterer Tadre Mølle børn og deres familier til spændende aktiviteter. Kreative naturkunstværker udformes, naturen skal udforskes og brød skal bages i den gamle stenovn.
Sommer og søndag er i hvert fald på plads. Om der også kommer sol til de, der finder vej til Tadre Mølles alsidige og hyggelige ferieaktiviteter, må tiden vise. Men næsten uanset vejret bliver der gode muligheder for at få sig en feriesøndag fyldt med fælles oplevelser på tværs af generationer ved den kulturhistoriske perle i Elverdamsdalen.
Kreativt naturværksted
På det kreative naturværksted på Tadre Mølle skal børn og deres familier slippe deres indre kunstner løs og lave flotte kunstværker af de naturmaterialer, der findes rundt om møllen.
”Kyndige krea-vejledere vil hjælpe de besøgende med at skabe smukke kreationer af naturens materialer. Kun fantasien sætter grænser, når de besøgende gennem denne kreative aktivitet kommer tæt på naturen og skaber hyggeligt samvær,” siger museumsmedarbejder Maja Kvamm.
Det kreative naturværksted finder sted den 2. juli fra klokken 12:00-15:00.
Naturdage
Hele familien er inviteret, når Tadre Mølle holder naturdag i den smukke Elverdamsdal. Kyndige naturvejleder fra Nationalpark Skjoldungernes Land vil udstyre børn og deres familier med grej til at gå på opdagelse i naturens liv omkring den gamle vandmølle.
”Den kulturhistoriske perle Tadre Mølle ligger omgivet af smuk natur i Elverdamsdalen, og denne dag er der ekstra mulighed for at komme helt tæt på det krible- krablende liv, der findes ved møllen,” siger Maja Kvamm.
Naturdage på Tadre Mølle finder sted søndag den 16. juli og 23. juli fra klokken 11:00-14:00.
Bagedag
Den, der kommer først til mølle, får først malet melet. Korn skal kværnes til mel, og brød skal bages i Tadre Mølles gamle stenovn, når der inviteres til bagedag for hele familien.
”Oplev naturens kræfter, når den gamle vandmølle forvandler korn til mel. Få hænderne i dejen og mærk de gamle traditioner på egen krop. Der vil være forskellige aktiviteter på dagen, så alle familiens medlemmer kan sætte sanserne i brug,” siger Maja Kvamm.
Bagedagen på Tadre Mølle finder sted søndag den 20. juli fra kl. 12:00-16:00.
Billetter til alle arrangementer kan købes i Møllecafeen. Børn er gratis.
MERE INDHOLD FRA TADRE MØLLE
jun 6, 2023
Søndag den 25. juni inviterer ROMU i samarbejde med Tadre Mølles Venner til en herlig markedsdag på den gamle møllegård. Kom og vær med, når den danske sommer står i pragt, og nyd den dejlige sommerstemning i Elverdamsdalen.
jun 5, 2023
Alle er velkomne når DSI Tadre Mølle og Nationalpark Skjoldungernes Land i samarbejde med ROMU lørdag den 10. juni inviterer til genåbning af Danmarks eneste åbne kildekalksbrud og til indvielse af en ny kildekalksrute ude på Tadre Mølles enge.
nov 23, 2022
Alt er ved det gode gamle, når Tadre Mølles Venner sammen med museumsorganisationen ROMU igen i år inviterer til julemarked ved den historiske og smukke vandmølle søndag den 4. december klokken 10-16.
BEGIVENHED
15-03-2024
Af Lene Steinbeck
Foto: Cille Krause /ROMU
Sporene efter fortiden findes over alt, hvis man har øjnene med sig. En ny spotudstilling på Frederikssund Museum, Færgegården anerkender dem, som frivilligt går med næsen i jorden, metaldetektoren i hånden og nysgerrigheden uden på tøjet. For uden dem ville en stor del af vores fortidsminder sandsynligvis gå tabt.
Et lille bip fra en metaldetektor eller en undren under en oprydning. Fortidsminder kan dukke op mange mere eller mindre overraskende steder. Og hvis finderen holder fast i sin nysgerrige undren og afleverer fundet til et museum, kommer genstandene os alle til gode. Det vil ROMU gerne sætte fokus på med spotudstillingen ’Fantastiske fund og fascinerende fortællinger’ på Frederikssund Museum, Færgegården. Her kan man fra lørdag den 23. marts se en række fund, der i datering strækker sig helt tilbage til stenalderen og frem til tiden under 2. verdenskrig.
”Alle genstandene her i udstillingen er noget, som private har indleveret til os. De er meget vigtige og en stor del af det brændstof, der giver liv og fremdrift i historiefortællingen og et rigtig godt indblik i vores fortid. Det kan ikke siges højt nok, så vi vil rigtig gerne hylde deres indsats,” fortæller Cille Krause, der er arkæolog og museumsinspektør ved ROMU.
Nogle af fundene stammer fra dødsboer og fra oprydninger på lofter. Som for eksempel et par medaljer, der er fundet i et dødsbo, og som har en sjov sammenhæng med et københavnsk slot. Historierne om fundene er i mange tilfælde lige så gode som fundene selv, og de er også en del af udstillingen.
Sværdet fra bunden af graven
Størstedelen af genstandene er dog indleveret fra detektorfolk, som bruger timer på marker med blikket stift rettet mod jorden. I udstillingen kan man blandt andet se et særligt, ottekantet bronzealdersværdgreb, som er fundet med detektor på en mark i Hornsherred. Og netop den slags skatte fra bronzealderen ser man efterhånden jævnligt på museerne, hvor sådanne fund skal indleveres.
”Sværdet har nok ligget i en grav under en høj, som for længst er pløjet væk. Den kontinuerlige pløjning på stedet betyder, at man nu er kommet så langt ned, at man har ramt de gravgaver, som lå i bunden af graven. Derfor ser vi også flere fund fra bronzealderen, fordi de nu kan blive fundet med metaldetektor,” siger arkæolog og museumsinspektør ved ROMU, Palle Østergaard Sørensen.
Bronzealdersværdet er medtaget efter pløjningen og udstilles derfor i flere dele.
Flere entusiaster giver flere fund
Det ødelagte sværd eksemplificerer meget godt fortidsmindernes skæbne, hvis de ikke bliver fundet. Derfor glæder arkæologerne sig over, at antallet af entusiaster med en metaldetektor er eksploderet de seneste år. Modsat arkæologerne, der oftest graver efter en bunden opgave, vælger detektorfolkene selv, hvilke steder de gerne vil udforske.
”Det her er genstande, som vi ikke var kommet i nærheden af, hvis de ikke havde brugt alle de timer ude i marken. Det er dejligt, at der er så mange, som er med til at gøre det her store stykke arbejde. De går her jo af interesse, og når de finder noget, sætter vi en prik på kortet, så vi kan være opmærksomme på, hvor der måske kunne være mere. Jo flere prikker, jo klogere bliver vi. Og i den sammenhæng er detektorfund meget vigtige,” fortæller Cille Krause.
Udstillingen ’Fantastiske fund og fascinerende fortællinger’ kan ses på Frederikssund Museum, Færgegården fra museet slår dørene op for sæsonen lørdag den 23. marts til den 31. oktober.
Fyraftensomvisning
Få alle de gode historier bag den nye udstillings fascinerende genstande.
Færgegården inviterer til spændende fyraftensomvisning i museets nye spotudstilling. Hør museets inspektør og arkæolog Palle Østergaard Sørensen fortælle fascinerende historier om de fantastiske fund.
Tid: 3. & 24. april kl. 17:00-17:45, samt 15. & 29. maj kl. 17:00-17:45
Pris: 75 kr. (+billetgebyr)
Kød dine billetter via billetto.dk
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.
BEGIVENHED
10.11.2023
Af Lene Steinbeck
Eleverne fra 6. klasse fra Slagslunde er dukket op for at høre arkæolog Emil Winther Struve fortælle om sit arbejde. Lige nu er marken præget af huller og jordbunker, men efter planen skal man i fremtiden kunne bo i Egedals nye bydel – på samme sted, som familier for et par tusinde år siden slog sig ned. Foto: Lene Steinbeck
Hvordan kan man vide, at et menneske fra bondestenalderen er blevet ofret? Og hvad er det vildeste fund, en arkæolog kan gøre? På en flad, mudret mark i Egedal fik en 6. klasse et godt indblik i arbejdet som arkæolog, og de blev klogere på, hvad man ved at grave i jorden kan finde ud af om deres forfædre, som boede lige her.
På en mudret mark nord for Egedal Rådhus venter arkæolog Emil Winther Struve på en 6. klasse fra Slagslunde. Eleverne skal sammen med deres lærere på en lille guidet rundvisning blandt huller og jordbunker. Det er ikke en hvilken som helst mark. Her skal efter planen opføres en ny bydel.
Men inden der kan bygges nye boliger, skal Emil Winther Struve og hans kollegaer fra museumsorganisationen ROMU grave i fortiden for at finde ud af så meget som muligt om stedets tidligere beboere: Oldtidens egedalborgere, som slog sig ned lige her for et par tusinde år siden. Derfor er marken for tiden omdannet til arkæologisk ”værksted”. I dag altså med selskab af en klasse, der er kommet for at bliver klogere på både arkæologernes arbejde og deres egne forfædre her i Egedal. Det hed det naturligvis ikke i oldtiden.
Da eleverne dukker op, lægger Emil Winther Struve ud med at spørge, om de ved, hvad hans arbejde går ud på. Det ved de godt: Arkæologer finder gamle ting. Arkæologen bekræfter.
”Det er rigtigt. Man kan også sige, at vi skal finde ud af noget om mennesker, som levede for lang tid siden. Hvis I gerne vil vide noget om et andet menneske, så spørger I dem. Det kan også være, at I går på nettet eller læser i en bog. Men hvis man ikke kan det, fordi de for eksempel har levet for meget længe siden, så må vi grave deres liv frem,” fortæller Emil Winther Struve.
En skov af røde pinde
Emil Winther Struve har det arkæologiske ansvar for Egedal Kommune, og han var med, da ROMU’s arkæologer sidste år lavede en forundersøgelse på stedet. Det viste sig, at vigtige fortidsminder potentielt ville lide skade og gå tabt, hvis man uden videre byggede på grunden. Derfor er arkæologerne nu i gang med en udgravning for at samle al den information, der kan aflæses i jordlagene fra oldtiden.
”Men har I så fundet noget,” lyder det utålmodigt fra elevgruppen.
”Ja! Ellers ville vi slet ikke være her i dag. Så ville jeg nok sidde med en varm kop kaffe foran computeren,” fortæller Emil Winther Struve og peger mod en mindre skov af røde pinde, der stikker op af markens søle. De markerer, hvor der engang for mange år siden – sandsynligvis i jernalderen – stod to huse.
”Det er faktisk ikke husene, vi finder, men spor efter dem,” forklarer Emil Winther Struve.
”Vi finder de huller, som man har gravet til stolperne, der er brugt til at bygge husene. Vi kan hente en del informationer i de stolpehuller. Især hvis vi er så heldige, at der er faldet nogle ting derned, som vi så kan udgrave i dag.”
Emil Winther Struve viser en lille pilespids af flint. Den blev fundet i graven, som kan skimtes bag arkæologen. Bunken af sten forrest i billedet markerer endnu en grav, hvor der sandsynligvis er begravet flere mennesker. Foto: Lene Steinbeck
En flad gravhøj
Over hele marken står pinde og vidner om fund. Blandt andet en tidligere gravhøj, som Emil Winther Struve viser vej til. Et mindre forhindringsløb udspiller sig, mens eleverne bevæger sig over marken. Advarsler om de røde pinde forplanter sig ned gennem rækken, og alle undgår at sparke til arkæologernes vigtige markører. Gruppen standser ved en bunke sten og et hul i jorden.
”Her har der ligget en gravhøj i mange tusinde år. Med tiden har landmænd pløjet marken, mens de har været virkelig irriterede over den her bule midt i det hele. Efterhånden er højen fladet ud, men gravene findes altså stadig hernede i jorden.”
På en planche viser Emil Winther Struve omridset af udgravningen. Han finder en lille plastikpose med en fin, lille pilespids, der er fundet i graven. Gravfund er vigtige, understreger han. De kan nemlig sige noget om ritualer ved begravelser, og de kan give et praj om, hvad menneskene i oldtiden troede på, og hvad de forestillede sig skulle ske efter døden.
”Kvinder blev ofte begravet med smykker og lignende, mens mændene blev begravet med ting, der havde med jagt og våben at gøre. Pilespidsen tyder på, at det er en mand, der er begravet her, men vi har ikke fundet nogen knogler. Det har vi et andet sted,” lyder det hemmelighedsfuldt fra Emil Winther Struve, og den ventede reaktion udebliver ikke: Et frydefuldt udbrud lyder fra eleverne.
Sidste år fandt Emil Winther Struve og hans kollegaer et menneskeligt offer i det, der engang i oldtiden var en mose. I dag er hullet fyldt med vand – men fundet kan stadig begejstre. Eleverne var nysgerrige efter at vide, hvad arkæologien kunne fortælle om et menneske, der blev ofret i bondestenalderen. Foto: Lene Steinbeck
Det dragende moselig
Endnu en zigzaggende tur over marken bringer eleverne ned til en nærliggende å. Her var der i oldtiden en mose – og sidste år gjorde Emil Winther Struve og hans kollegaer et spektakulært fund her: De fandt dele af et moselig. Arkæologen viser endnu en planche med et billede.
”Det her er et stykke af kæben fra en mand på omkring 35 år, som levede i bondestenalderen, og som blev ofret her i mosen.”
En byge af spørgsmål melder sig: Hvordan ved I, at det var en mand? Hvordan kan I vide hans alder? Hvordan kan I se, at han blev ofret?
Emil Winther Struve forklarer om de spor, som arkæologen har at gå efter. Blandt andet kan knogler og tænder sladre om et menneskes alder på tværs af godt 6000 år. Han fortæller, hvordan moser traditionelt blev set som et sted med forbindelse til ”den anden verden”, og at det derfor som regel er her, man finder mennesker, der er blevet ofret. En elev spørger til det vildeste fund, en arkæolog kan gøre.
”Det afhænger jo af, hvad man synes er spændende,” lyder det fra Emil Winther Struve, ”nogle vil svare guldsmykker, mens andre synes, det er, når man støder på mennesker. For mig er det, når man finder noget, der kan fortælle konkrete ting om et menneske, som levede lige der, hvor vi graver. Et øjeblik frosset i tid – som for eksempel hvis et hus er brændt, og dem, der boede i det, ikke er nået at komme ud. Så kommer man lige pludselig meget tæt på.”
Klassen takker for et spændende oplæg, inden de vender om og begiver sig tilbage til nutiden.
Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.
BEGIVENHED
Pressemeddelelse
10.11.2021
Kom med på jagt efter stenalderens mennesker i Egedal. Museumsinspektør og arkæolog Emil Winther Struve guider på området Kildedal Nord og fortæller om livet på kanten af ådalen omkring 2.500 f.Kr. En særlig grav fra bondestenalderen giver håb om flere spændende fund.
Den 20. november er der mulighed for at tage et smut til stenalderen. I hvert fald i fantasien. Arkæolog og museumsinspektør ved ROMU Emil Winther Struve giver nemlig et udendørs oplæg om de forundersøgelser, som ROMU lige nu foretager ved Kildedal Nord. Undersøgelser, der skal vise, om der er belæg for en egentlig arkæologisk udgravning.
Oplægget foregår på en gåtur rundt på den jord, der ligger som et tæppe over fortiden – og måske skjuler spor efter de mennesker, der boede her for omkring 4.500 år siden.
”Det er et stort areal, så det er sandsynligt, at der et eller andet sted her har boet folk i oldtiden. Vi ved, at der har været gravhøje på marken, og at der er fundet en meget interessant grav lige i nærheden. Derfor håber og tror vi på, at vi kan lære noget mere om de mennesker, der boede her, ved at lave en udgravning af marken,” fortæller Emil Winther Struve, der på turen vil give de seneste opdateringer om undersøgelserne.
En tid med forandringer
Den interessante grav, som han henviser til, er Knardrupgraven, som for godt 30 år siden dukkede op på nabomarken til Kildedal Nord. I graven, som dateres til omkring 2.500 f.Kr., lå resterne af to mennesker, der blev begravet anderledes, end man ellers gjorde på Sjælland på det tidspunkt.
Det var en periode med store kulturelle omvæltninger over det meste af Europa. Med ændringerne begyndte en udvikling, som ledte frem til den efterfølgende bronzealder.
Migrationer og nye befolkningsgruppers indtog i Skandinavien betød nye skikke og en anderledes idéverden, som kom til udtryk gennem udformninger af økser og keramik, men også ved ændringer i levemåde og begravelsesritualer.
Værebro Ådal var en hovedfærdelsåre
På Sjælland er det svært at få øje på den tidlige introduktion af de nye ideer. Men Knardrupgraven er et sjældent eksempel på, at nogle mennesker på det tidspunkt blev begravet efter de nye skikke. Noget kunne tyde på, at de gravlagte enten var tilflyttere eller hurtigere til at tage de nye ideer til sig. Ingen af delene ville være utænkeligt, mener Emil Winther Struve:
”Man skal se Værebro Ådal som en hovedfærdselsåre i stenalderen. Her har man været i kontakt og handlet med folk fra andre områder. Det har været et naturligt sted at lære noget om andre skikke og for udefrakommende at slå sig ned. Her har været en – for stenalderen – tæt bebyggelse, som man kunne slå sig ned i og indgå i et eksisterende fællesskab med.”
Turen vil foregå i det kuperede terræn med udsigt over Værebro Ådal. Undervejs vil Emil Winther Struve fortælle om de foreløbige arkæologiske undersøgelser ved Kildedal Nord. Derudover kan man høre om, hvordan arkæologerne arbejder og de videnskabelige perspektiver, som ligger til grund for undersøgelsen.
Idékonkurrence om kildedal Nord
Egedal Kommune har 4. november 2021 udskrevet en idékonkurrence om udviklingen af Kildedal Nord, og holder Kick-off møde om idékonkurrencen om den 23. november på Egedal Rådhus.
ROMU’s arrangement ”Bondestenalderens ’first movers’ i Kildedal Nord” kan derfor samtidig være en mulighed for at besøge og orientere sig i lokalområdet inden Kick-off mødet. Den viden, man kan få ved arrangementet, er ikke en forudsætning for at kunne deltage i idékonkurrencen.
Den historie, der ligger i mulden, minder os om, at der er der har været mennesker i området i Kildedal Nord mange år før os, og kan inspirere til, hvordan vi kan være i området nu og i fremtiden.
Praktisk info om guidet tur i stenalderens spor:
Tid: 20. november kl. 10.00-11.00
Sted: Kildedal Nord, marken syd for Kalveholmvej, 3660 Stenløse
Pris: Gratis, men tilmelding er nødvendig via billetto.dk
Husk fornuftig beklædning og fodtøj.
Læs mere om til idékonkurrencen og Kick-off møde på KildedalNord: https://www.egedalkommune.dk/kildedalNord
Læs i øvrigt om arkæologiske udgravninger i Kildedal Syd: https://www.egedalkommune.dk/nyheder/nyheder/2021/juli/kildedal-syd-er-et-saerligt-sted-med-historie/
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.
BEGIVENHED
04.11.2021
Museumsinspektør Isabella No’omi Fuglø (tv) tager imod DR2-vært og historiker Cecilie Nielsen (th) på Lejre Museum, hvor jagten på den første danske konge ender. Foto: Nicki Sørensen/DR.
I DR2’s nye historiske serie ”Gåden om Danmarks første konge” rejser historiker Cecilie Nielsen rundt i kongeriget for at blive klogere på, hvorfor kongerækken ser ud, som den gør. Jagten fører hende i sidste afsnit til Lejre Museum, hvor en lille figur udfordrer den nationale selvforståelse – og viser, at der har været en kongemagt i Lejre før kristendommens indtog i Danmark
Lejre er et sted fyldt med sagn og mysterier – men de sidste 40 års arkæologiske udgravninger på egnen taler deres tydelige videnskabelige sprog og viser os, at de vilde historier ikke bare er grebet ud af den blå luft.
Før Gorm den Gamle og før Harald Blåtands kristning af danerne har der været en centraliseret magt i Lejre, og dén del af Danmarkshistorien får nu oprejsning i DR2’s nye serie ”Gåden om Danmarks første konge”. Historiker Cecilie Nielsen rejser land og rige rundt og besøger flere steder, hvor der er spor efter store konger.
Kongehallerne er en magtmanifestation
I sidste afsnit af serien, som lige nu kan ses i sin fulde længde på DRTV, møder Cecilie Nielsen museumsinspektør ved Lejre Museum, Isabella No’omi Fuglø, som hun har sat stævne ved kongehallen i Sagnlandet Lejre.
Kongehallen er en genskabelse af den største hal fra vikingetid, vi kender i Danmark, baseret på blandt andet Lejre Museum og ROMUs udgravninger og forskning. Sporene efter den blev fundet i 2009, og Isabella No’omi Fuglø peger på, hvordan den enorme hal, som måler over 60 meter fra gavl til gavl, er ét blandt flere vidnesbyrd om et magtcentrum i Lejre før Gorm den Gamle og hans efterkommere.
Odin fra Lejre udfordrer vores nationale selvfortælling
Isabella No’omi Fuglø inviterer også Cecilie Nielsen med ind på Lejre Museum, hvor man kan opleve sølvfiguren Odin fra Lejre, som blev fundet omkring kongehallen.
Ifølge Fuglø udfordrer tolkningen af denne unikke lille figur den danske selvforståelse som en nation, hvis historie først rigtig begynder ved Harald Blåtands kristning af danerne på Jellingestenen i ca. 965.
For Odin var gudernes konge og kongernes gud – derfor har figuren været meget værdifuld og en konge værdig. Så også dén vidner om en kongemagt i århundrederne, der gik forud for Gorm den Gamles og Harald Blåtands tid, forklarer Isabella No’omi Fuglø.
Hun mener, at der skal være mere plads i vores fælles bevidsthed til fortællingen om de kongemagter, der gik hånd i hånd med asatroen, og som havde deres langvarige storhedstid gennem flere århundreder, inden kristendommens indtog – og en væsentlig del af den historie begynder i Lejre.
Se hele serien ”Gåden om Danmarks første konge” på DRTV eller onsdage kl. 21.00 på DR2 fra 3. november. Afsnittet fra Lejre sendes på DR2 den 1. december.
Bliv klogere på, hvor Lejre er Kongerigets Vugge, og dyk dybere ned i historien om de første konger i udstillingen på Lejre Museum.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.
BEGIVENHED
19.06.2023
Foto: Trine Sejthen, ROMU
Magiske planter og trylleformularer skal findes, når besøgende får udleveret en Sort Bog i museumsbutikken. Herefter kan de begive sig ud på jagt i museumshaven, hvor de med bogen i hånden, vil blive udfordret med fem opgaver, der skal løses, før de finder den magiske trylleremse. Løser man den sorte bogs opgaver, får man en lille belønning.
”En sort bog var en håndskreven magisk bog, som engang var udbredt blandt kloge koner og mænd. Bøgerne var fulde af viden om planter, naturens magi og onde væsner, og de indeholdt hemmelige opskrifter, trylleremser og gode råd til at opdage tyve, kurere sygdomme, afværge hekseri og meget mere,” fortæller vikarierende museumsinspektør Maja Kvamm, og fortsætter:
”Med vores sjove sommeraktivitet genopliver vi den sorte bog, og sender børn og deres familier på en spændende jagt efter magiske planter og beskyttende trylleremser i Færgegårdens eventyrlige museumshave,” siger hun.
Ifølge Maja Kvamm gik der, særligt i 17- og 1800-tallet, rygter på Frederikssundegnen om, hvem der mon ejede sådanne sorte bøger. Folk var både bange for dem – men også nysgerrige på den store magi, bøgerne indeholdt.
Besøg museumsbutikken på Færgegården i åbningstiden for at få udleveret alt, hvad der skal bruges. Børn kan deltage gratis i aktiviteten, mens voksne betaler almindelig entré til museet.
Mød dyrene i fjorden
Alle sanser får motion, når børn og deres familier skal røre, prøve, lugte, se og smage sig igennem fjordens maritime historie i sommerferien.
Lige siden jægerstenalderen har nærheden til fjorden og dens dyreliv formet den måde, mennesker har levet, tænkt, talt, troet og spist på. I sommerferien inviterer Færgegården til hyggelige og sanselige aktiviteter i museumshaven, hvor de besøgende har rig mulighed for at udforske fjordens historie og myldrende dyreliv. Familierne kan gå på opdagelse i de mange akvarier, hvor fjordens smådyr kribler og krabler frem fra alle afkroge.
”Der er rejer, søpunge, krabber, rurer, sandkutlinger, tangnåle, hundestejler, brødkrummesvamp og mange flere. Man også prøve at bøde sit eget fiskegarn som i 1800-tallet, lave en vandkikkert og udforske fjordens mest gådefulde fisk: ålen. Der er også mulighed for selv at hoppe i fjorden med net og spand og fange de mange spændende smådyr,” fortæller Museumsinspektør Maja Kvamm.
Museets formidlere fortæller i strandkanten og sørger for, at de besøgende får deres rejefangst med tilbage på museet, hvor de kan tilberede dem på gammeldags manér. Til sidst kan de konkurrere mod hinanden i årets store åledyst, hvor de prøver ålens fascinerende evner af på egen krop.
Dagen igennem vil der blive fortalt sjove og forunderlige historier om alle dyrene.
”Ikke mange ved, at krabben tisser ud gennem øjnene, eller at man i 1500-tallet mente, at tangnålen kunne forudsige vejret,” siger Maja Kvamm.
Den sorte bogs hemmeligheder
Aktiviteten finder sted fra den 24. juni – 11. august. Åbningstiderne er tirsdag- søndag kl. 11-15.
Mød dyrene i fjorden
Aktiviteten foregår tirsdag, onsdag, torsdag og fredag i uge 27 og 31. Alle dage kl. 11:00-15:00.
Børn under 18: gratis, voksne: 50 kr. (+ billetgebyr). Tilmelding er nødvendig. Tilmelding via Billetto.
FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER FRA FÆRGEGÅRDEN
jun 19, 2023 | Begivenhed, Mød dyrene i fjorden
Alle sanser skal i brug, når Frederikssund Museum, Færgegården, inviterer børn og deres familier til at gå på opdagelse i naturen både til lands og til vands i sommerferien. I museumshaven kan man gå på jagt efter naturens magi og den ”sorte bogs” magiske trylleremse. Derudover skal fjordens dyr både røres, lugtes og smages.
mar 30, 2023 | Arkæologi, Artikel, Begivenhed-lokal, Nyheder, Udstillinger
”Manden med ørnehjelmen” og mere end 400 andre genstande af guld, sølv og bronze er dukket op på en mark i Hornsherred og har fået ROMUs arkæologer til at spærre øjnene op. Fundet viser, at stedet – der ikke hidtil har påkaldt sig arkæologisk opmærksomhed – har haft en stor betydning i jernalder og vikingetid. Gennem mere end 1000 år.
jan 27, 2023 | Artikel, Begivenhed, Nyheder
I vinterferien kan hele familien tage på fastelavnsoptog i Færgegårdens have og være med til at dyste, lege og smage sig gennem fastelavnens mange skægge traditioner.
nov 23, 2022 | Artikel, Begivenhed, Nyheder
Til Jul på Færgegården kan du opleve julen, som den har føltes, duftet og smagt før i tiden. Lørdag den 10. og søndag den 11. december inviterer Færgegården nemlig til et par hyggelige juledage i idylliske omgivelser.
okt 5, 2022 | Artikel, Begivenhed, Nyheder, Rundvisninger
Allehelgen truer lige om hjørnet, og de mørke kræfter ligger på lur. Heldigvis kan man på Frederikssund Museum, Færgegården, ruste sig til kamp mod det onde. I efterårsferien kan store og små lære tips og tricks til at holde naturens grumme væsner fra døren. Hvis man altså tør.
jun 16, 2022 | Artikel
Rør, prøv, lugt, se og smag jer igennem fjordens maritime historie i sommerferien med Frederikssund Museum, Færgegården
BEGIVENHED
15-03-2024
Af Lene Steinbeck
Foto: Cille Krause /ROMU
Sporene efter fortiden findes over alt, hvis man har øjnene med sig. En ny spotudstilling på Frederikssund Museum, Færgegården anerkender dem, som frivilligt går med næsen i jorden, metaldetektoren i hånden og nysgerrigheden uden på tøjet. For uden dem ville en stor del af vores fortidsminder sandsynligvis gå tabt.
Et lille bip fra en metaldetektor eller en undren under en oprydning. Fortidsminder kan dukke op mange mere eller mindre overraskende steder. Og hvis finderen holder fast i sin nysgerrige undren og afleverer fundet til et museum, kommer genstandene os alle til gode. Det vil ROMU gerne sætte fokus på med spotudstillingen ’Fantastiske fund og fascinerende fortællinger’ på Frederikssund Museum, Færgegården. Her kan man fra lørdag den 23. marts se en række fund, der i datering strækker sig helt tilbage til stenalderen og frem til tiden under 2. verdenskrig.
”Alle genstandene her i udstillingen er noget, som private har indleveret til os. De er meget vigtige og en stor del af det brændstof, der giver liv og fremdrift i historiefortællingen og et rigtig godt indblik i vores fortid. Det kan ikke siges højt nok, så vi vil rigtig gerne hylde deres indsats,” fortæller Cille Krause, der er arkæolog og museumsinspektør ved ROMU.
Nogle af fundene stammer fra dødsboer og fra oprydninger på lofter. Som for eksempel et par medaljer, der er fundet i et dødsbo, og som har en sjov sammenhæng med et københavnsk slot. Historierne om fundene er i mange tilfælde lige så gode som fundene selv, og de er også en del af udstillingen.
Sværdet fra bunden af graven
Størstedelen af genstandene er dog indleveret fra detektorfolk, som bruger timer på marker med blikket stift rettet mod jorden. I udstillingen kan man blandt andet se et særligt, ottekantet bronzealdersværdgreb, som er fundet med detektor på en mark i Hornsherred. Og netop den slags skatte fra bronzealderen ser man efterhånden jævnligt på museerne, hvor sådanne fund skal indleveres.
”Sværdet har nok ligget i en grav under en høj, som for længst er pløjet væk. Den kontinuerlige pløjning på stedet betyder, at man nu er kommet så langt ned, at man har ramt de gravgaver, som lå i bunden af graven. Derfor ser vi også flere fund fra bronzealderen, fordi de nu kan blive fundet med metaldetektor,” siger arkæolog og museumsinspektør ved ROMU, Palle Østergaard Sørensen.
Bronzealdersværdet er medtaget efter pløjningen og udstilles derfor i flere dele.
Flere entusiaster giver flere fund
Det ødelagte sværd eksemplificerer meget godt fortidsmindernes skæbne, hvis de ikke bliver fundet. Derfor glæder arkæologerne sig over, at antallet af entusiaster med en metaldetektor er eksploderet de seneste år. Modsat arkæologerne, der oftest graver efter en bunden opgave, vælger detektorfolkene selv, hvilke steder de gerne vil udforske.
”Det her er genstande, som vi ikke var kommet i nærheden af, hvis de ikke havde brugt alle de timer ude i marken. Det er dejligt, at der er så mange, som er med til at gøre det her store stykke arbejde. De går her jo af interesse, og når de finder noget, sætter vi en prik på kortet, så vi kan være opmærksomme på, hvor der måske kunne være mere. Jo flere prikker, jo klogere bliver vi. Og i den sammenhæng er detektorfund meget vigtige,” fortæller Cille Krause.
Udstillingen ’Fantastiske fund og fascinerende fortællinger’ kan ses på Frederikssund Museum, Færgegården fra museet slår dørene op for sæsonen lørdag den 23. marts til den 31. oktober.
Fyraftensomvisning
Få alle de gode historier bag den nye udstillings fascinerende genstande.
Færgegården inviterer til spændende fyraftensomvisning i museets nye spotudstilling. Hør museets inspektør og arkæolog Palle Østergaard Sørensen fortælle fascinerende historier om de fantastiske fund.
Tid: 3. & 24. april kl. 17:00-17:45, samt 15. & 29. maj kl. 17:00-17:45
Pris: 75 kr. (+billetgebyr)
Kød dine billetter via billetto.dk
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
mar 26, 2021
”Skynd dig afsted til kræmmeren knægt, vi mangler en rugbrødsforlænger.” ”Det brænder, det brænder! Åh nej kirken brænder! Skynd dig at løbe derover.” Sådan kunne en aprilsnar lyde i 1700-tallet, når folk forsøgte at gøre hinanden til nar. Det at narre hinanden på udvalgte dage er noget, man har gjort i hele Europa og på flere forskellige tidspunkter af året. Skikken har især været knyttet til vigtige skift i naturens cyklus, hvor naturen selv driver gæk med mennesket.
mar 25, 2021
På Frederikssund Museum, Færgegården er man klar til at slå dørene op for gæster. Indenfor venter en udstilling med lokales egne billeder af områdets fortidsminder. Og faktisk er samlingen vokset, mens museet har været lukket, så der er gode grunde til at slå vejen forbi.
mar 24, 2021
Lige nord for Selsø Sø, på en mark der i dag ligger flere kilometer fra Roskilde Fjord, lå engang jægerstenalderbopladsen, som i dag betegnes Lollikhuse. Mange fund fra bopladsen tyder på, at stedet har været en populær jagt- og fiskeplads. Fordi kulturlagene på pladsen er meget tykke, har man under udgravningerne fundet store mængder af flintaffald og redskaber samt sjældne spor af hyttetomter.
mar 16, 2021
Hans-Jørgen Mølstrand er født med mekanik i blodet og har altid været fascineret af historie. Som frivillig i ROMU får han mulighed til at dyrke begge dele, når han undersøger og dokumenterer historiske tårnure.
mar 4, 2021
Læs her alt, hvad du behøver vide for at få en vellykket påske – hvis du altså spørger dine forfædre fra 1800-tallet.
feb 23, 2021
Græse Å løber ind i Frederikssund Kommune fra den udtørrede sø, Lange Sø. En gammel stenbro henover åen fortæller historier fra fortiden, og arkæologerne arbejder på at få mere viden om stedet
feb 22, 2021
Det skabte en del opmærksomhed, da ROMUs arkæologer i foråret 2020 overtog en sag fra Nordsjællands Politi. Menneskeknoglerne, der var dukket op på en sommerhusgrund, viste sig heldigvis at være af noget ældre dato end først frygtet. Arkæolog Jens Winther Johannsen fortæller her, hvad han og de andre arkæologer nu ved om ’sagen’.
feb 10, 2021
Bag om traditionerne med Færgegården: Denne gang om Fastelavn.
feb 2, 2021
Bag om traditionerne med Færgegården: Bliv klogere på Kyndelmisse
jan 19, 2021
80-årige Keld Fuhr er frivillig i ROMU som formand for Færgegårdens Venner. Nu træder han ind i ROMU’s bestyrelse, hvor han vil trække på sin ledelseserfaring fra byggebranchen.
BEGIVENHED
10.11.2023
Af Lene Steinbeck
Eleverne fra 6. klasse fra Slagslunde er dukket op for at høre arkæolog Emil Winther Struve fortælle om sit arbejde. Lige nu er marken præget af huller og jordbunker, men efter planen skal man i fremtiden kunne bo i Egedals nye bydel – på samme sted, som familier for et par tusinde år siden slog sig ned. Foto: Lene Steinbeck
Hvordan kan man vide, at et menneske fra bondestenalderen er blevet ofret? Og hvad er det vildeste fund, en arkæolog kan gøre? På en flad, mudret mark i Egedal fik en 6. klasse et godt indblik i arbejdet som arkæolog, og de blev klogere på, hvad man ved at grave i jorden kan finde ud af om deres forfædre, som boede lige her.
På en mudret mark nord for Egedal Rådhus venter arkæolog Emil Winther Struve på en 6. klasse fra Slagslunde. Eleverne skal sammen med deres lærere på en lille guidet rundvisning blandt huller og jordbunker. Det er ikke en hvilken som helst mark. Her skal efter planen opføres en ny bydel.
Men inden der kan bygges nye boliger, skal Emil Winther Struve og hans kollegaer fra museumsorganisationen ROMU grave i fortiden for at finde ud af så meget som muligt om stedets tidligere beboere: Oldtidens egedalborgere, som slog sig ned lige her for et par tusinde år siden. Derfor er marken for tiden omdannet til arkæologisk ”værksted”. I dag altså med selskab af en klasse, der er kommet for at bliver klogere på både arkæologernes arbejde og deres egne forfædre her i Egedal. Det hed det naturligvis ikke i oldtiden.
Da eleverne dukker op, lægger Emil Winther Struve ud med at spørge, om de ved, hvad hans arbejde går ud på. Det ved de godt: Arkæologer finder gamle ting. Arkæologen bekræfter.
”Det er rigtigt. Man kan også sige, at vi skal finde ud af noget om mennesker, som levede for lang tid siden. Hvis I gerne vil vide noget om et andet menneske, så spørger I dem. Det kan også være, at I går på nettet eller læser i en bog. Men hvis man ikke kan det, fordi de for eksempel har levet for meget længe siden, så må vi grave deres liv frem,” fortæller Emil Winther Struve.
En skov af røde pinde
Emil Winther Struve har det arkæologiske ansvar for Egedal Kommune, og han var med, da ROMU’s arkæologer sidste år lavede en forundersøgelse på stedet. Det viste sig, at vigtige fortidsminder potentielt ville lide skade og gå tabt, hvis man uden videre byggede på grunden. Derfor er arkæologerne nu i gang med en udgravning for at samle al den information, der kan aflæses i jordlagene fra oldtiden.
”Men har I så fundet noget,” lyder det utålmodigt fra elevgruppen.
”Ja! Ellers ville vi slet ikke være her i dag. Så ville jeg nok sidde med en varm kop kaffe foran computeren,” fortæller Emil Winther Struve og peger mod en mindre skov af røde pinde, der stikker op af markens søle. De markerer, hvor der engang for mange år siden – sandsynligvis i jernalderen – stod to huse.
”Det er faktisk ikke husene, vi finder, men spor efter dem,” forklarer Emil Winther Struve.
”Vi finder de huller, som man har gravet til stolperne, der er brugt til at bygge husene. Vi kan hente en del informationer i de stolpehuller. Især hvis vi er så heldige, at der er faldet nogle ting derned, som vi så kan udgrave i dag.”
Emil Winther Struve viser en lille pilespids af flint. Den blev fundet i graven, som kan skimtes bag arkæologen. Bunken af sten forrest i billedet markerer endnu en grav, hvor der sandsynligvis er begravet flere mennesker. Foto: Lene Steinbeck
En flad gravhøj
Over hele marken står pinde og vidner om fund. Blandt andet en tidligere gravhøj, som Emil Winther Struve viser vej til. Et mindre forhindringsløb udspiller sig, mens eleverne bevæger sig over marken. Advarsler om de røde pinde forplanter sig ned gennem rækken, og alle undgår at sparke til arkæologernes vigtige markører. Gruppen standser ved en bunke sten og et hul i jorden.
”Her har der ligget en gravhøj i mange tusinde år. Med tiden har landmænd pløjet marken, mens de har været virkelig irriterede over den her bule midt i det hele. Efterhånden er højen fladet ud, men gravene findes altså stadig hernede i jorden.”
På en planche viser Emil Winther Struve omridset af udgravningen. Han finder en lille plastikpose med en fin, lille pilespids, der er fundet i graven. Gravfund er vigtige, understreger han. De kan nemlig sige noget om ritualer ved begravelser, og de kan give et praj om, hvad menneskene i oldtiden troede på, og hvad de forestillede sig skulle ske efter døden.
”Kvinder blev ofte begravet med smykker og lignende, mens mændene blev begravet med ting, der havde med jagt og våben at gøre. Pilespidsen tyder på, at det er en mand, der er begravet her, men vi har ikke fundet nogen knogler. Det har vi et andet sted,” lyder det hemmelighedsfuldt fra Emil Winther Struve, og den ventede reaktion udebliver ikke: Et frydefuldt udbrud lyder fra eleverne.
Sidste år fandt Emil Winther Struve og hans kollegaer et menneskeligt offer i det, der engang i oldtiden var en mose. I dag er hullet fyldt med vand – men fundet kan stadig begejstre. Eleverne var nysgerrige efter at vide, hvad arkæologien kunne fortælle om et menneske, der blev ofret i bondestenalderen. Foto: Lene Steinbeck
Det dragende moselig
Endnu en zigzaggende tur over marken bringer eleverne ned til en nærliggende å. Her var der i oldtiden en mose – og sidste år gjorde Emil Winther Struve og hans kollegaer et spektakulært fund her: De fandt dele af et moselig. Arkæologen viser endnu en planche med et billede.
”Det her er et stykke af kæben fra en mand på omkring 35 år, som levede i bondestenalderen, og som blev ofret her i mosen.”
En byge af spørgsmål melder sig: Hvordan ved I, at det var en mand? Hvordan kan I vide hans alder? Hvordan kan I se, at han blev ofret?
Emil Winther Struve forklarer om de spor, som arkæologen har at gå efter. Blandt andet kan knogler og tænder sladre om et menneskes alder på tværs af godt 6000 år. Han fortæller, hvordan moser traditionelt blev set som et sted med forbindelse til ”den anden verden”, og at det derfor som regel er her, man finder mennesker, der er blevet ofret. En elev spørger til det vildeste fund, en arkæolog kan gøre.
”Det afhænger jo af, hvad man synes er spændende,” lyder det fra Emil Winther Struve, ”nogle vil svare guldsmykker, mens andre synes, det er, når man støder på mennesker. For mig er det, når man finder noget, der kan fortælle konkrete ting om et menneske, som levede lige der, hvor vi graver. Et øjeblik frosset i tid – som for eksempel hvis et hus er brændt, og dem, der boede i det, ikke er nået at komme ud. Så kommer man lige pludselig meget tæt på.”
Klassen takker for et spændende oplæg, inden de vender om og begiver sig tilbage til nutiden.
jul 8, 2021
Hans Herman Olander Jensen er med i den lille gruppe af frivillige, som har hjulpet ROMU’s arkæologer i Frederikssund med udgravninger, lige fra stenalderbopladser til renæssance-kældre.
jun 14, 2021
Frederikssund Museum, Færgegården byder indenfor – og udenfor – til en sommer med masser af aktiviteter for hele familien. Og med ambitionen om at bringe mennesker tættere på både fortid og fjord.
jun 11, 2021
Der vil være nye punkter på programmet, når Frederikssund Museum, Færgegården igen i år inviterer til sankthans i den stemningsfulde museumshave. Der er som altid lagt op til en hyggelig aften på picnictæppet med medbragt madpakke, bål og midsommervise, men som noget nyt skruer museet i år op for de kulturhistoriske fortællinger og aktiviteter. Og i år kræver arrangementet billet.
maj 30, 2021
Sankthans traditionen, som vi kender den i dag, har overraskende få ligheder med de sankthans skikke, vores forfædre havde for bare 200-300 år siden. Bålet var et vågeblus, som typisk blev tændt til Valborgsaften og ikke sankthans, der var ikke nogen heks på bålet, og man sang ikke midsommervisen. Til gengæld var naturens magi på sit højeste, mente man. Planter, luft, vand og dug kunne kurere alverdens skavanker.
maj 21, 2021
Somme tider skal der iltflasker, dykkermasker og specialudstyr til, når arkæologer leder efter spor fra fortiden. I udstillingen på Frederikssund Museum, Færgegården kan du opleve nogle helt særlige fund fra bunden af Roskilde fjord ved øen Blak – som gav navn til en særlig periode i stenalderen.
apr 27, 2021
Vil du spare på havebudgettet? Eller er du måske nysgerrig på hvordan man skaber en bæredygtig have ved hjælp af genbrug og gør-det-selv? Så kan du læse disse fem tips fra havearkitekt Mette Rønne fra Frederikssund Museum, Færgegården.
BEGIVENHED
Pressemeddelelse
10.11.2021
Kom med på jagt efter stenalderens mennesker i Egedal. Museumsinspektør og arkæolog Emil Winther Struve guider på området Kildedal Nord og fortæller om livet på kanten af ådalen omkring 2.500 f.Kr. En særlig grav fra bondestenalderen giver håb om flere spændende fund.
Den 20. november er der mulighed for at tage et smut til stenalderen. I hvert fald i fantasien. Arkæolog og museumsinspektør ved ROMU Emil Winther Struve giver nemlig et udendørs oplæg om de forundersøgelser, som ROMU lige nu foretager ved Kildedal Nord. Undersøgelser, der skal vise, om der er belæg for en egentlig arkæologisk udgravning.
Oplægget foregår på en gåtur rundt på den jord, der ligger som et tæppe over fortiden – og måske skjuler spor efter de mennesker, der boede her for omkring 4.500 år siden.
”Det er et stort areal, så det er sandsynligt, at der et eller andet sted her har boet folk i oldtiden. Vi ved, at der har været gravhøje på marken, og at der er fundet en meget interessant grav lige i nærheden. Derfor håber og tror vi på, at vi kan lære noget mere om de mennesker, der boede her, ved at lave en udgravning af marken,” fortæller Emil Winther Struve, der på turen vil give de seneste opdateringer om undersøgelserne.
En tid med forandringer
Den interessante grav, som han henviser til, er Knardrupgraven, som for godt 30 år siden dukkede op på nabomarken til Kildedal Nord. I graven, som dateres til omkring 2.500 f.Kr., lå resterne af to mennesker, der blev begravet anderledes, end man ellers gjorde på Sjælland på det tidspunkt.
Det var en periode med store kulturelle omvæltninger over det meste af Europa. Med ændringerne begyndte en udvikling, som ledte frem til den efterfølgende bronzealder.
Migrationer og nye befolkningsgruppers indtog i Skandinavien betød nye skikke og en anderledes idéverden, som kom til udtryk gennem udformninger af økser og keramik, men også ved ændringer i levemåde og begravelsesritualer.
Værebro Ådal var en hovedfærdelsåre
På Sjælland er det svært at få øje på den tidlige introduktion af de nye ideer. Men Knardrupgraven er et sjældent eksempel på, at nogle mennesker på det tidspunkt blev begravet efter de nye skikke. Noget kunne tyde på, at de gravlagte enten var tilflyttere eller hurtigere til at tage de nye ideer til sig. Ingen af delene ville være utænkeligt, mener Emil Winther Struve:
”Man skal se Værebro Ådal som en hovedfærdselsåre i stenalderen. Her har man været i kontakt og handlet med folk fra andre områder. Det har været et naturligt sted at lære noget om andre skikke og for udefrakommende at slå sig ned. Her har været en – for stenalderen – tæt bebyggelse, som man kunne slå sig ned i og indgå i et eksisterende fællesskab med.”
Turen vil foregå i det kuperede terræn med udsigt over Værebro Ådal. Undervejs vil Emil Winther Struve fortælle om de foreløbige arkæologiske undersøgelser ved Kildedal Nord. Derudover kan man høre om, hvordan arkæologerne arbejder og de videnskabelige perspektiver, som ligger til grund for undersøgelsen.
Idékonkurrence om kildedal Nord
Egedal Kommune har 4. november 2021 udskrevet en idékonkurrence om udviklingen af Kildedal Nord, og holder Kick-off møde om idékonkurrencen om den 23. november på Egedal Rådhus.
ROMU’s arrangement ”Bondestenalderens ’first movers’ i Kildedal Nord” kan derfor samtidig være en mulighed for at besøge og orientere sig i lokalområdet inden Kick-off mødet. Den viden, man kan få ved arrangementet, er ikke en forudsætning for at kunne deltage i idékonkurrencen.
Den historie, der ligger i mulden, minder os om, at der er der har været mennesker i området i Kildedal Nord mange år før os, og kan inspirere til, hvordan vi kan være i området nu og i fremtiden.
Praktisk info om guidet tur i stenalderens spor:
Tid: 20. november kl. 10.00-11.00
Sted: Kildedal Nord, marken syd for Kalveholmvej, 3660 Stenløse
Pris: Gratis, men tilmelding er nødvendig via billetto.dk
Husk fornuftig beklædning og fodtøj.
Læs mere om til idékonkurrencen og Kick-off møde på KildedalNord: https://www.egedalkommune.dk/kildedalNord
Læs i øvrigt om arkæologiske udgravninger i Kildedal Syd: https://www.egedalkommune.dk/nyheder/nyheder/2021/juli/kildedal-syd-er-et-saerligt-sted-med-historie/
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
mar 26, 2021
”Skynd dig afsted til kræmmeren knægt, vi mangler en rugbrødsforlænger.” ”Det brænder, det brænder! Åh nej kirken brænder! Skynd dig at løbe derover.” Sådan kunne en aprilsnar lyde i 1700-tallet, når folk forsøgte at gøre hinanden til nar. Det at narre hinanden på udvalgte dage er noget, man har gjort i hele Europa og på flere forskellige tidspunkter af året. Skikken har især været knyttet til vigtige skift i naturens cyklus, hvor naturen selv driver gæk med mennesket.
mar 25, 2021
På Frederikssund Museum, Færgegården er man klar til at slå dørene op for gæster. Indenfor venter en udstilling med lokales egne billeder af områdets fortidsminder. Og faktisk er samlingen vokset, mens museet har været lukket, så der er gode grunde til at slå vejen forbi.
mar 24, 2021
Lige nord for Selsø Sø, på en mark der i dag ligger flere kilometer fra Roskilde Fjord, lå engang jægerstenalderbopladsen, som i dag betegnes Lollikhuse. Mange fund fra bopladsen tyder på, at stedet har været en populær jagt- og fiskeplads. Fordi kulturlagene på pladsen er meget tykke, har man under udgravningerne fundet store mængder af flintaffald og redskaber samt sjældne spor af hyttetomter.
mar 16, 2021
Hans-Jørgen Mølstrand er født med mekanik i blodet og har altid været fascineret af historie. Som frivillig i ROMU får han mulighed til at dyrke begge dele, når han undersøger og dokumenterer historiske tårnure.
mar 4, 2021
Læs her alt, hvad du behøver vide for at få en vellykket påske – hvis du altså spørger dine forfædre fra 1800-tallet.
feb 23, 2021
Græse Å løber ind i Frederikssund Kommune fra den udtørrede sø, Lange Sø. En gammel stenbro henover åen fortæller historier fra fortiden, og arkæologerne arbejder på at få mere viden om stedet
feb 22, 2021
Det skabte en del opmærksomhed, da ROMUs arkæologer i foråret 2020 overtog en sag fra Nordsjællands Politi. Menneskeknoglerne, der var dukket op på en sommerhusgrund, viste sig heldigvis at være af noget ældre dato end først frygtet. Arkæolog Jens Winther Johannsen fortæller her, hvad han og de andre arkæologer nu ved om ’sagen’.
feb 10, 2021
Bag om traditionerne med Færgegården: Denne gang om Fastelavn.
feb 2, 2021
Bag om traditionerne med Færgegården: Bliv klogere på Kyndelmisse
jan 19, 2021
80-årige Keld Fuhr er frivillig i ROMU som formand for Færgegårdens Venner. Nu træder han ind i ROMU’s bestyrelse, hvor han vil trække på sin ledelseserfaring fra byggebranchen.
BEGIVENHED
04.11.2021
Museumsinspektør Isabella No’omi Fuglø (tv) tager imod DR2-vært og historiker Cecilie Nielsen (th) på Lejre Museum, hvor jagten på den første danske konge ender. Foto: Nicki Sørensen/DR.
I DR2’s nye historiske serie ”Gåden om Danmarks første konge” rejser historiker Cecilie Nielsen rundt i kongeriget for at blive klogere på, hvorfor kongerækken ser ud, som den gør. Jagten fører hende i sidste afsnit til Lejre Museum, hvor en lille figur udfordrer den nationale selvforståelse – og viser, at der har været en kongemagt i Lejre før kristendommens indtog i Danmark
Lejre er et sted fyldt med sagn og mysterier – men de sidste 40 års arkæologiske udgravninger på egnen taler deres tydelige videnskabelige sprog og viser os, at de vilde historier ikke bare er grebet ud af den blå luft.
Før Gorm den Gamle og før Harald Blåtands kristning af danerne har der været en centraliseret magt i Lejre, og dén del af Danmarkshistorien får nu oprejsning i DR2’s nye serie ”Gåden om Danmarks første konge”. Historiker Cecilie Nielsen rejser land og rige rundt og besøger flere steder, hvor der er spor efter store konger.
Kongehallerne er en magtmanifestation
I sidste afsnit af serien, som lige nu kan ses i sin fulde længde på DRTV, møder Cecilie Nielsen museumsinspektør ved Lejre Museum, Isabella No’omi Fuglø, som hun har sat stævne ved kongehallen i Sagnlandet Lejre.
Kongehallen er en genskabelse af den største hal fra vikingetid, vi kender i Danmark, baseret på blandt andet Lejre Museum og ROMUs udgravninger og forskning. Sporene efter den blev fundet i 2009, og Isabella No’omi Fuglø peger på, hvordan den enorme hal, som måler over 60 meter fra gavl til gavl, er ét blandt flere vidnesbyrd om et magtcentrum i Lejre før Gorm den Gamle og hans efterkommere.
Odin fra Lejre udfordrer vores nationale selvfortælling
Isabella No’omi Fuglø inviterer også Cecilie Nielsen med ind på Lejre Museum, hvor man kan opleve sølvfiguren Odin fra Lejre, som blev fundet omkring kongehallen.
Ifølge Fuglø udfordrer tolkningen af denne unikke lille figur den danske selvforståelse som en nation, hvis historie først rigtig begynder ved Harald Blåtands kristning af danerne på Jellingestenen i ca. 965.
For Odin var gudernes konge og kongernes gud – derfor har figuren været meget værdifuld og en konge værdig. Så også dén vidner om en kongemagt i århundrederne, der gik forud for Gorm den Gamles og Harald Blåtands tid, forklarer Isabella No’omi Fuglø.
Hun mener, at der skal være mere plads i vores fælles bevidsthed til fortællingen om de kongemagter, der gik hånd i hånd med asatroen, og som havde deres langvarige storhedstid gennem flere århundreder, inden kristendommens indtog – og en væsentlig del af den historie begynder i Lejre.
Se hele serien ”Gåden om Danmarks første konge” på DRTV eller onsdage kl. 21.00 på DR2 fra 3. november. Afsnittet fra Lejre sendes på DR2 den 1. december.
Bliv klogere på, hvor Lejre er Kongerigets Vugge, og dyk dybere ned i historien om de første konger i udstillingen på Lejre Museum.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
mar 26, 2021
”Skynd dig afsted til kræmmeren knægt, vi mangler en rugbrødsforlænger.” ”Det brænder, det brænder! Åh nej kirken brænder! Skynd dig at løbe derover.” Sådan kunne en aprilsnar lyde i 1700-tallet, når folk forsøgte at gøre hinanden til nar. Det at narre hinanden på udvalgte dage er noget, man har gjort i hele Europa og på flere forskellige tidspunkter af året. Skikken har især været knyttet til vigtige skift i naturens cyklus, hvor naturen selv driver gæk med mennesket.
mar 25, 2021
På Frederikssund Museum, Færgegården er man klar til at slå dørene op for gæster. Indenfor venter en udstilling med lokales egne billeder af områdets fortidsminder. Og faktisk er samlingen vokset, mens museet har været lukket, så der er gode grunde til at slå vejen forbi.
mar 24, 2021
Lige nord for Selsø Sø, på en mark der i dag ligger flere kilometer fra Roskilde Fjord, lå engang jægerstenalderbopladsen, som i dag betegnes Lollikhuse. Mange fund fra bopladsen tyder på, at stedet har været en populær jagt- og fiskeplads. Fordi kulturlagene på pladsen er meget tykke, har man under udgravningerne fundet store mængder af flintaffald og redskaber samt sjældne spor af hyttetomter.
mar 16, 2021
Hans-Jørgen Mølstrand er født med mekanik i blodet og har altid været fascineret af historie. Som frivillig i ROMU får han mulighed til at dyrke begge dele, når han undersøger og dokumenterer historiske tårnure.
mar 4, 2021
Læs her alt, hvad du behøver vide for at få en vellykket påske – hvis du altså spørger dine forfædre fra 1800-tallet.
feb 23, 2021
Græse Å løber ind i Frederikssund Kommune fra den udtørrede sø, Lange Sø. En gammel stenbro henover åen fortæller historier fra fortiden, og arkæologerne arbejder på at få mere viden om stedet
feb 22, 2021
Det skabte en del opmærksomhed, da ROMUs arkæologer i foråret 2020 overtog en sag fra Nordsjællands Politi. Menneskeknoglerne, der var dukket op på en sommerhusgrund, viste sig heldigvis at være af noget ældre dato end først frygtet. Arkæolog Jens Winther Johannsen fortæller her, hvad han og de andre arkæologer nu ved om ’sagen’.
feb 10, 2021
Bag om traditionerne med Færgegården: Denne gang om Fastelavn.
feb 2, 2021
Bag om traditionerne med Færgegården: Bliv klogere på Kyndelmisse
jan 19, 2021
80-årige Keld Fuhr er frivillig i ROMU som formand for Færgegårdens Venner. Nu træder han ind i ROMU’s bestyrelse, hvor han vil trække på sin ledelseserfaring fra byggebranchen.
I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.
