dec 13, 2024 | Artikler, Morten Thomsen Højsgaard, Nyheder, Roskilde
Julen er afslutningernes og begyndelsernes tid 13.12.2024Morten Thomsen HøjsgaardMuseumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard foran Vestfløjen i Det Kongelige Palæ, hvor der i løbet af de næste fire år skal indrettes Verdensarvscenter for Roskilde Domkirke....
apr 29, 2024 | Årbøger, Forskning
Fra første til sidste dag bød 2023 på store forandringer, ændrede omstændigheder, nye beslutninger, vilde rejser og store fund, fortæller museumsdirektør i denne introduktion til årsskrift fra museumsorganisationen ROMU.
jul 10, 2020 | Artikler, Nyheder, Roskilde
Snart vil duften af kaffe og friskbagt brød brede sig ved Roskilde Museum. Der er nemlig fundet en forpagter til caféen, der 1. august genåbner som Roskilde Museumscafé Klai.
jun 11, 2020 | Artikler, Frederikssund, Lejre, Nyheder, Roskilde
Efter knap tre måneder med tvangslukning gør museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard status på genåbningen af ROMU i en uge, der har været fyldt med højt humør – og ganske få ærgrelser
aug 2, 2019 | Nyheder
ROMU passer hver eneste dag på mange tusinde levn fra mennesker, der har levet her før os – genstande, ting og sager, som alle fortæller om levet liv fra oldtiden helt frem til i dag. Mød 10 af de mere spektakulære her
jul 1, 2019 | Nyheder
Når tusindevis af mennesker i denne uge fylder dyrskuepladsen i Roskilde og befolker et campingområde på størrelse med 300 fodboldbaner, så er RAGNAROCK- museet for pop, rock og ungdomskultur også at finde.
BEGIVENHED
13.06.2024
I spotudstillingen ’Roskilde brænder!’ bliver branden i Roskilde Domkirke i 1968 mindet med et rigt fotomateriale, avisartikler og dokumentaroptagelser. Foto: Roskilde Domkirkes Arkiv
Med spotudstillingen ’Roskilde brænder!’ og byvandringer fejrer Roskilde Museum det lokale brandvæsen, der fylder 150 år i 2024. Kom tæt på byens brande og brandfolkenes indsatser. Mærk museumsbygningens fortid som brandstation.
Brand er ofte forbundet med svidende røg, tab og tristesse. Men da spotudstillingen ’Roskilde brænder!’ åbnede på Roskilde Museum i 2024, var anledningen heldigvis mere festlig:
”Udstillingen er en del af fejringen af Roskilde Brandvæsen, der fylder 150 år i 2024. Gennem fotos, dokumentarfilmklip, nyt og gammelt brandmateriel sætter vi spot på Roskilde Brandvæsens vigtige rolle i byens historie,” sagde museumsinspektør ved Roskilde Museum Dorthe Godsk Larsen.
Derudover kunne besøgende glæde sig til byvandringer om Roskildes brande og de mindste kan tage brandhjelmen på og selv slukke brand i museets børneområde.
Det vakte opsigt, og folk stimlede sammen på Stændertorvet, da Roskilde Domkirke brændte i 1968. Nu mindes branden og brandfolkenes indsats i spotudstillingen ‘Roskilde brænder’ på Roskilde Museum. Foto: Roskilde Arkiverne
Fra brandstation til museumsbygning
Spotudstillingen sætter et særligt fokus på bygningen i Sankt Ols Stræde, der i dag rummer Roskilde Museum. Her lå nemlig Roskilde Brandstation fra 1909 og frem til 1984.
”Mange husker stationens centrale placering i byen; den fortælling er oplagt at gøre til en del af besøget på Roskilde Museum,” uddyber Dorthe Godsk Larsen.
Mange voksne og ældre roskildensere husker brandstationen i Sankt Ols Stræde, som i årene 1909 – 1984 havde til huse i en af de bygninger, der i dag rummer Roskilde Museum. Foto: Gorm Grove
Brandmuseum genopstår
Da museumsbygningen husede Roskilde Brandstation, lå her et lille brandmuseum med materiale, som brandmændene selv havde samlet gennem årene – materiale, som museet nu har lånt af brandstationen, så det igen kommer frem i lyset.
”Et rigtigt godt og tæt samarbejde med og lån af materiale af Roskilde Brandvæsen, Roskilde Stigeholdere og tidligere vicebrandinspektør Ebbe Bødker danner grundlag for udstillingen. Det glæder os som museum, at de har gemt og indsamlet så meget fint materiale, så vi kan fortælle deres historie,” siger Dorthe Godsk Larsen.
I sommeren 2024 kunne den originale brandbil, drejestigen ”S.1.” fra 1937, opleves i gården på Roskilde Museum som en del af spotudstillingen ”Roskilde brænder!” Det er foreningen Roskilde Stigeholdere, som vedligeholder og passer på det flotte køretøj, der kendes fra den årlige juletræstænding på Stændertorvet. Foto: Gorm Grove
Borgervæbningen holdt udkig efter brande
Udstillingen giver også et indblik i tiden før vedtægten i 1874, der banede vejen for brandvæsnet: I 1700-tallet var det borgervæbningen, der slukkede brandene i byen.
”Borgervæbningen havde mange opgaver, der omhandlede byens beredskab, herunder at slukke brande og holde udkig efter ildspåsættelse. Den var en stor del af gadebilledet: Når dens medlemmer spillede det nye år ind på deres trommer, gik de parade i deres flotte uniformer,” fortæller Julie Borg Jensen, der er udstillingsassistent på ’Roskilde Brænder!’
Hun opfordrer museumsgæsterne til også at besøge tårnet i Sankt Laurentius på Stændertorvet og se den store klokke, der blev brugt som brandalarm fra middelalderen og frem til 1933.
Det lille brandmuseum, lavet af brandmændene i anledning af brandvæsnets 100 års jubilæum i 1974 i den gamle brandstation, genopstår i ny form i udstillingen Roskilde brænder! Foto: Gorm Grove
Domkirkebranden er aktuel
I spotudstillingen kan gæsterne komme tæt på branden i Roskilde Domkirke i 1968.
”I lyset af den nylige brand i Børsen i København står domkirkebranden særligt stærkt i folks bevidsthed. Mange lokale drager parallel mellem de to brande. Spotudstillingen åbner med et foredrag om domkirkebranden, og i udstillingen mindes vi den med et rigt fotomateriale og sjældne dokumentarfilmoptagelser,” røber Dorthe Godsk Larsen.
Med brandstationen på Sankt Ols Stræde fik brandfolkene helt nyt udstyr. Her ses deres første brandbil, Trianglen, som de indkøbte for 100 år siden, i 1924. Foto: Roskilde Brandvæsen.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I DIN INDBAKKE
BEGIVENHED
Af Lene Steinbeck
09.03.2023
Et museum er langt fra kun udstillede genstande. Det ved museumsinspektør Jakob Caspersen, der vil gøre sit for, at den autentiske stemning fra Lützhøfts Købmandsgaard følger med ind på standen til Historiske Dage. Her kan man besøge butikken til en snak om det gode købmandskab, de historisk korrekte varer, og hvad man ellers kan vende over en købmandsdisk. Foto: Martin Harvøe Kristensen/ROMU
I marts åbner Lützhøfts Købmandsgaard for en kort bemærkning en filial i hovedstaden. Det lille Roskilde-museum er nemlig for første gang med, når festivalen Historiske Dage bliver afviklet i Øksnehallen den 18.-19. marts. Her kan historieinteresserede fra hele landet få et indblik i livet bag disken i Roskildes gamle købmandsgård for 100 år siden.
En mobil købmandsdisk, et klingende kasseapparat, bunker af bolsjer og al den stemning, der overhovedet kan opdrives. Sådan lyder pakkelisten, når Lützhøfts Købmandsgård i marts tager på et lille, udenbys weekendophold. Museet skal deltage ved Historiske Dage i København, og her kommer festivalens besøgende til at kunne opleve en fuldt udstyret købmandsbutik med historisk korrekte varer fra 1920’ernes Roskilde.
”Kommiserne står klar bag disken til at demonstrere det gamle købmandshåndværk, mens vi fortæller gode historier om varerne, butikken og livet på Købmandsgården for 100 år siden. Der er smagsprøver på snapse og likører, som var populære på den tid, og man kan købe bolsjer i håndfoldede kræmmerhuse, som bliver vejet på en gammeldags vægt og slået ind på et gammelt kasseapparat. Vi indretter vores stand, så den minder så meget som muligt om butikken hjemme i Roskilde,” fortæller Jakob Caspersen, der er museumsinspektør i den gamle købmandsgård, som er et besøgssted under museumskoncernen ROMU.
En bid af Roskildes historie
Festivalen samler over en weekend en række kulturinstitutioner, der beskæftiger sig med historie, og på fem scener afvikles hele weekenden et program med samtaler og oplæg fra blandt andet forfattere, historikere og journalister. Det er første gang, Købmandsgården deltager på festivalen. Men det er lidt en drøm, der går i opfyldelse, når museet tager en del af Roskildes historie med rundt på turné.
”Vi har den her dejlige købmandsdisk på hjul, og den vil vi gerne bruge meget mere. Det her er en oplagt mulighed for at lave en sjov og anderledes stand. Jeg tror ikke, at de andre museer på samme måde kan tage så stor en del af deres udstillingsoplevelse med på festivalen. Vi håber, det kan være med til at skabe opmærksomhed om os selv som et lille museum, men også om Roskilde, og hvad den som by har tilbyde for historiske interesserede,” siger Jakob Carstensen.
Museet i Ringstedgade holder lukket den 17. og 18. marts for at gøre klar og lave pop up-butik i København. Kan man ikke undvære sine bolsjer og sin likør, er der råd for det: Tag en tur på Historiske Dage og oplev en lille bid af Roskildes historie i helt nye rammer.
Det er Folkeuniversitetet i Aarhus, Emdrup og Herning, der står bag Historiske Dage. Festivalen afvikles i Øksnehallen den 18.-19. marts. Man kan se programmet og købe billet på www.historiskedage.dk
BEGIVENHED
25.05.2023
Folkemøde i Herthadalen. Tidspunktet for mødet er ukendt, men billedet giver et indtryk af rammerne i Herthadalen for de populære folkemøder i 1800-tallet. Foto: Flensborg. Lejre Arkiv.
På grundlovsdag den 5. juni fejrer ROMU demokratiet i Lejre og Roskilde – med fællessang, godt til ganen og overraskende, væsentlige lokalhistorier. Roskilde var det danske demokratis vugge, og i Lejre blev holdt gigantiske folkefester til ære for grundloven. Dét bliver afsættet, når ROMU markerer dagen med to gratis arrangementer.
Mange tusind mennesker havde fundet vej, på gåben, til hest eller i hestevogn, til Herthadalen nær Gl. Lejre den 5. juni 1854. De ville fejre landets nye forfatning, grundloven – og ikke mindst høre den berømte præst, salmedigter, politiker, forfatter og folkeoplysningsmand N.F.S. Grundtvigs tale om sagn fra Lejre, national stolthed og borgeren.
“I midten af 1800-tallet kunne de virkelig fejre det spæde demokrati. Vi kan ikke måle os med datidens rene og skære folkefest, men fra ROMUs side vil vi også markere denne demokratiets festdag med fælleskab, gode historier og fejring af demokratiet,” siger museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard.
Derfor markerer ROMU årets grundlovsdag med to hyggelige, oplysende, underholdende mini-folkefester – om formiddagen på Lejre Museum, efter middag i museumsgården på Roskilde Museum.
Lokale historier og lokale sange
Gæsterne vil kunne nyde gratis kaffe, te og kage, fællessang med lokalområdet som tema ved pianist og sanger Line Rosenlund og en kort og fyndig grundlovstale fra museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard om lokalområdets spændende historier fra grundlovens tidlige år.
Arrangøren bag begge grundlovsfejringer, Marie Abel Hesse fra ROMU, fortæller, at det især handler om at være sammen med andre om at fejre demokratiet:
“For os handler det for om at skabe en fællesskabsfølelse – med spændende lokalhistorier om demokratiets begyndelse og fællessang, fordi det bringer os tættere sammen”.
Museumsdirektøren tilføjer:
“Når man arbejder med museer, så lever og ånder man på mange måder for demokratiet. Museer er sat i verden for at oplyse, berige og underholde borgerne med den historie, vi er rundet af.”
Derfor er begge arrangementer også rundet af lokalområdets lange tradition for politiske folkefester, fortæller Marie Abel Hesse og påpeger, at Grundtvig allerede i 1851, tre år før det første store møde i Herthadalen, holdt tale for folket et andet sted i lokalområdet; nemlig ved den engang 100 meter lange skibssætning fra vikingetiden i Gl. Lejre – hvorfor arrangementet i Lejre også i år bliver afholdt netop dér.
I Roskilde vil fokus naturligt være på byens enestående historier som rugemaskine for det danske demokrati.
Roskilde var grundlovens vugge
I 1844 – altså fem år før grundloven – stod den nationalliberale politiker Orla Lehmann i en stor sal i det smukke gule barokanlæg, Det Kongelige Palæ, i centrum af Roskilde. I hesteskoformede rækker sad repræsentanter for bønder, borgere og godsejere på Sjælland, Fyn og øerne og hørte den kendte politiker bruge sin taletid på at kritisere stilstanden i udviklingen af en ny forfatning for Danmark.
Forsamlingen på omkring 70 mænd var den såkaldte stænderforsamling, hvor delegerede fra de tre stænder i det østlige Danmark siden 1835 mødtes for at drøfte statens anliggender.
“Det er ikke en historie, som vi har patent på, for der var også stænderforsamlinger i Viborg og i de to hertugdømmer. Men Roskilde var en vugge for demokratiet i Danmark, ” fortæller Morten Thomsen Højsgaard.
Faktisk var stænderforsamlingerne det repræsentative demokratis spæde begyndelse, for de delegerede blev stemt ind af omkring tre procent af vælgerne. Dog havde forsamlingen ingen magt, men de måtte rådgive enevoldskongen.
Værdsæt demokratiet – og dem vi står på skuldrene af
Og det var ikke uden betydning at sidde i stænderforsamlingen i Det Kongelige Palæ. Flere af herrerne blev forkæmpere for demokratiet – heriblandt grundlovens hovedforfatter, D.G. Monrad – og førnævnte Orla Lehmann, som også fik stor indflydelse på udkastet til grundloven.
“På stænderforsamlingen blev der slået en grundtone an – mændene her diskuterede statens anliggender og dannede netværk, som skubbede på for en ny styreform i Danmark,” fortæller museumsdirektøren og påpeger, hvorfor vi skal mindes historien:
“Vi skylder at fejre, markere og hylde vores demokrati og værdsætte de personer, som muliggjorde det gode samfund, vi har i dag med ytringsfrihed, ligestilling, foreningsliv med mere”.
Morten Thomsen Højsgaard fortsætter med stof til eftertanke:
“Når man kigger ud i verden, er det tydeligt, at demokratiet ikke er en given styreform, som alle lande en dag vil tage til sig – det troede en del danskere nok engang. Så hvis demokratiet er noget man er glad for, så synes jeg, at man skal fejre grundlovsdag.”
Kom til fejring af grundloven i Lejre og Roskilde
Lejre Museum, kl. 9.45
Program:
9.45-10.00: Udskænkning af kaffe og kage ved Skibssætningen til de første 50.
10.00: Museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard holder grundlovstale ved Skibssætningen.
10.15: Alle går i samlet flok til Lejre Museum
10.30-11.00: Fællessange med udgangspunkt i lokalområdet med pianist og sanger Line Rosenlund.
Tid, pris og sted
Tid: 5. juni 2023, kl. 9.45-11.00
Pris: Gratis
Sted: Skibssætningen i Gl. Lejre, tæt ved Lejre Museum, Orehøjvej 4B, 4320 Lejre
Roskilde Museum, museumsgården, kl. 12.30
Program:
12.30-12.45: Udskænkning af kaffe og kage til de første 50.
12.45-13.00: Museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard holder grundlovstale.
13.00-13.30: Fællessange med udgangspunkt i lokalområdet med pianist og sanger Line Rosenlund.
Tid, pris og sted
Tid: 5. juni 2023, kl. 12.30-13.30
Pris: Gratis
Sted: Roskilde Museum, Museumsgården, Sankt Ols Stræde 3, 4000 Roskilde
Husk: Påklædning efter vejrforholdene – vi rykker dog indenfor, hvis nødvendigt.
maj 25, 2023 | Artikel, Begivenhed, Det sker
På Grundlovsdag den 5. juni inviterer Roskilde Museum til hyggeligt samvær og fællessang, hvor vi med historiefortællinger og nærværet til Roskilde by omfavner grundloven gennem tale fra ROMUs direktør Morten Thomsen Højsgaard og musik akkompagneret af Line Rosenlund.
maj 4, 2023 | Artikel, Begivenhed, Det sker
Ved du, hvor Harald Hildetand eftersigende er begravet? Eller kender du historien om gudinden Nerthus i Herthadalen? Lejreområdets naturskønne landskab er sprængfyldt med fascinerende historier – og hele sommeren kan du høre nogen af dem, når Lejre Museum i samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske forening og lokale lodsejere inviterer på gratis historiske vandreture i lejreområdet.
jan 27, 2023 | Artikel, Begivenhed
Hele familien kan opleve vølvernes forunderlige og magiske verden, når Lejre Museum inviterer til en kombineret rundvisning og kreativt værksted i vinterferien.
BEGIVENHED
03.05.2024
Af Morten Thomsen Højsgaard
Foto: Kristian Grøndahl /ROMU
Fra første til sidste dag bød 2023 på store forandringer, ændrede omstændigheder, nye beslutninger, vilde rejser og store fund, fortæller museumsdirektør i denne introduktion til årsskrift fra museumsorganisationen ROMU.
På årets sidste dag. På den allersidste aften. Da familie og venner stod klar med velkomstdrinken. Mens fjernsynet kørte, som traditionerne byder det.
Da kom overraskelsen.
Hendes Majestæt Dronningen meddelte den 31. december 2023 klokken lidt over 18 i sin tv-transmitterede nytårstale til nationen, at hun havde besluttet sig for at abdicere og overdrage ansvaret til sin søn.
Det var – og det skulle blive – nye tider i Kongeriget Danmark. En epoke på over et halvt århundrede med samme monark på tronen var på vej mod sin afslutning. Kong Frederik 10. og dronning Mary var på vej mod en ny begyndelse i deres gerning, i deres liv, i deres roller som forbundne og forpligtede forbilleder for folket.
Ord skaber, hvad de nævner. Det sagte kan ikke være usagt. Så da først beskeden var givet nytårsaften, var overdragelsen af ansvaret sådan set allerede i gang.
Et tronskifte var sat i værk. Samtidig blev der sat en hegnspæl i danmarkshistorien af den slags, som fremtiden vil inddele mangt og meget efter. Der vil være en tid før, en tid under og en tid efter,
at dronning Margrethe 2. var regent i Danmark.
Verden som sådan ændrede sig i virkeligheden ikke ret meget fra klokken lidt i 18 til klokken kvart over 18 nytårsaften. Men mentalt og i borgernes bevidsthed gjorde det kvarter en verden til forskel.
Pludselig stod det klart, at vi havde flyttet os.
Fra en verden uden internet ved tiltrædelsen i begyndelsen af 1970’erne til en tid i dag med kunstig intelligens, techgiganter og world wide web.
Fra et samfund uden fri abort til en tid med p-piller, meget mere ligestilling og MeToo.
Fig. 1. På den sidste dag i 2023 indvarslede H.M. Dronningen et tronskifte, der formelt blev en realitet ved statsrådets møde den 14. januar 2024. En epoke på over et halvt århundrede med samme regent i Danmark var til ende; nye tider venter forude i flere henseender i Kongehuset og i Danmark. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.
Fra et land med monopol hos DR til en tid med konkurrence om opmærksomheden i mediefladen og på utallige andre fronter.
Fra et Danmark uden for EF og et neutralt Sverige til en situation med stadig tættere bånd mellem Danmark og Europa og med svenskerne på vej ind i NATO.
Listen kunne meget let forlænges. Men pointen står allerede fast: Med tronskiftet har vi fået et nyt årstal, en ny anledning, et nyt prisme, hvorigennem vi kan se på tiden og verden og nationen og vores egen hverdag der, hvor vi nu engang har hjemme.
”Du er kvinde. Jeg er mand. Du maler. Jeg motionerer. Du graver efter fund fra fortiden. Jeg gravede mig ned for ikke at blive opdaget i min tid i forsvaret. Du skaber billeder. Jeg danner makkerskaber. Du svinger den fine pensel. Jeg kom under den store bjælke. Du mestrer ordet. Jeg mangler det af og til. Du er til klassisk. Jeg er til rock”, sagde den daværende kronprins i sin tale til sin mor, da dronningens 50-års regentjubilæum blev fejret i 2022. Vi bladrer således ikke bare om til næste side i bogen om Danmark.
Vi begynder på et nyt kapitel, når vi går fra 2023 til 2024.
PERSONLIGE FORTÆLLINGER I TID OG RUM
2023 vil for altid blive husket i Danmark for det, der skete på årets sidste
dag.
Men året har budt på meget andet, der også har sat sig spor, og som også har betydning, der rækker vidt omkring.
På årets allerførste dag den 1. januar 2023 døde den folkekære journalist og forfatter Lise Nørgaard i en alder af 105 år. Hun kom til verden i 1917 i Roskilde, hvor hun fik sin opdragelse, sin skolegang, sin uddannelse, sine første arbejdsår, sin egen bolig, sin egen familie.
Da nyheden om Lise Nørgaards dødsfald nåede ud til danskerne, gjorde det stort indtryk, ikke mindst i Roskilde, hvor statuen i bronze på Algade
blev et samlingspunkt for mange.
En mindevandring, som ROMU arrangerede sammen med Roskilde Kommune og byens øvrige kulturinstitutioner, opnåede bred opbakning og måtte anmeldes som demonstration for at kunne blive gennemført.
Hele året igennem kunne borgere skrive hilsner med personlige fortællinger om Lise Nørgaard i forbindelse med en portrætudstilling på Roskilde Museum til ære for en af byens mest kendte og indflydelsesrige personligheder fra det 20. århundrede.
”Du har betydet meget for mig og mit liv, som forganger for aldrig at give op”, skrev en gæst, der underskrev sig Majbritt.
”Lise er mit livs Emma Gad. Og tak for det”, skrev en anonym gæst.
”Kære Lise. Tak for alt, hvad du har givet os alle sammen. Det tager vi med os, og derfor er du her stadig”, skrev journalist og foredragsholder Cecilie Frøkjær og bidrog dermed til den store samling af kommentarer, der nu indgår i Roskilde Museums arkiv som dokumentation for eftertiden.
Lise Nørgaards liv fra 1917 til 2023 vil for mange også markere en periode, ikke bare i Roskildes, men i hele Danmarks historie. Hun blev født midt under 1. Verdenskrig, og hun døde, mens Ruslands krig mod Ukraine
rasede. Hun bidrog til at ændre kønsrollerne og synet på flere sociale forhold i Danmark.
Og så skabte hun særligt via tv-serien ”Matador” med fiktionens virkemidler et tidsbillede og et sindbillede på livet i provinsbyen Korsbæk, der i mellemkrigsårene og under 2. Verdenskrig hvirvles ind i den ene menneskelige og samfundsmæssige udviklingshistorie efter den anden.
Lise Nørgaard gjorde flere generationer interesserede i det 20. århundredes historie i Danmark. Med skarp iagttagelsesevne så hun nye tider komme, og hun bidrog selv til at forme og iscenesætte tiden med et væld af kreative talenter. Det er unikt og samtidig utrolig genkendeligt, eksemplarisk og alment.
Fig. 2. Mindevandring for Lise Nørgaard den 16. januar 2023 tiltrak så mange borgere, at arrangementet måtte anmeldes som demonstration. Der var kø ved indgangen til Roskilde Museum, hvor arrangementet sluttede med åbning af spotudstilling om den folkekære journalist og forfatter fra domkirkebyen. Foto: Kristian Grøndahl/ROMU.
I en af de første artikler i dette årsskrift fra museumsorganisationen ROMU kædes Lise Nørgaards personlige livshistorie sammen med astronauten Andreas Mogensens rumrejse. I august 2023 tiltrak Mogensen verdens og Danmarks opmærksomhed via sit livs opgave med missionen mod Den Internationale Rumstation.
Med sig havde Andreas Mogensen bl.a. en kopi af Odin-figuren fra Lejre sammen med andre eksempler på kulturskatte med stor betydning for kongerigets udvikling. Det var – og det er – nye tider med en dansker i rummet, som i en koordineret indsats med ROMU og andre museer benytter anledningen til at slå et slag for forhistoriens betydning til den brede befolkning.
“I hver eneste artikel er der nyt at hente, nyt at forstå, nyt at tilføje til den kulturhistorie, som ROMU er sat i verden for at tage vare på”
ÅRSSKRIFT MED FLERE NYE SIDER AF HISTORIEN
Lise Nørgaard og Andreas Mogensen er langtfra de eneste, der repræsenterer noget epokegørende, noget nyt, noget afgørende i årsskriftet for 2023 fra ROMU. I hver eneste artikel er der nyt at hente, nyt at forstå, nyt at tilføje til den kulturhistorie, som ROMU er sat i verden for at tage vare på.
I Lene Steinbecks artikel om de såkaldte museumshackere får vi historien om, hvordan ROMU i et flerårigt projekt har genopfundet selve museumsbegrebet og skabt udstillinger og tiltag på nye måder og sammen med nye mennesker. For eksempel en 8.-klasse, der viser, hvor og hvordan de finder ny musik. Eller med et andet eksempel en tv-vært som Clement Kjersgaard, der har skabt en ny talkfestival og en ny måde at gå på museum på sammen med ROMU.
”Vi har jo nogle kilder, som lever og har en erindring, som vi kan mødes om”, siger Clement Kjersgaard om det nye projekt, hvor stjerneartister foran et livepublikum på hele Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK, fortæller deres livshistorie, som samtidig er et stykke dansk musik- og samtidshistorie. Han uddyber:
”Når jeg interviewer Annisette, sidder der blandt publikum folk, som har fulgt hende i 60 år og er en del af den løbende samtale. Og når vi interviewer yngre generationer af musikere, så starter vi en samtale, som kan fortsætte de næste mange år. Så vi bygger bro i alle retninger – både til fortiden, nutiden og fremtiden”.
Der er nogle, som fordomsfuldt tror, at museer er støvede eller stillestående. Kommer man i kontakt med et af de ti besøgssteder i ROMU, opdager man en dynamisk og innovativ tilgang, som betyder, at intet støv får lov til at lægge sig.
Nye udstillinger inddrager eksistentielle vinkler på nutidens brændende spørgsmål såsom håbet og frygten i en tid med krig. Det uddyber Dorthe Godsk Larsen i sin artikel om Roskildes historie i krigenes skygge i det 20. århundrede.
Nye produkter opfindes i en lind strøm. Og et af dem er den såkaldte Dom Øl, som udgår fra den i øvrigt nyligt istandsatte Lützhøfts Købmandsgaard i hjertet af Roskilde. Det skriver Jakob Caspersen meget mere om i sin artikel i årsskriftet.
Fig. 3. Sanger Annisette Koppel fortalte i 2023 sin kunstneriske og kreative livshistorie til Clement Kjersgaard på den nye talkfestival ”Historien bag musikken – musikken bag historien” på hele Danmarks Rockmuseum, RAGNAROCK. Foto: Kristian Grøndahl/ROMU.
En ny gennemillustreret bog til turister om konger og dronninger i Roskilde Domkirke siden Harald Blåtands dage gør et stykke verdensarv og et nationalt klenodie tilgængeligt for meget brede målgrupper. Det beretter Sara Peuron-Berg om.
Nye metoder med georadar-undersøgelser finder spor i fortidens mægtige landskaber ved Lejre. Det fortæller Ole Thirup Kastholm, Julie Nielsen og Arne Anderson Stamnes om i deres bidrag.
Derudover vælter det frem med nye og undertiden vilde fund fra oldtiden, når detektorførere og fagarkæologer i Roskilde, Frederikssund, Lejre og Egedal Kommuner går i felten. Med tidens nye fremgangsmåder udgør arkæologien en stadig mere fascinerende kilde til ny indsigt og mere udsyn, hvad angår oldtidens samfund og menneskeliv. Det hjælper arkæologerne Cille Krause, Marion Ree, Emil Winther Struve, Christian Dedenroth-Schou, Palle Østergaard Sørensen og Nadja M.K. Mortensen os med at forstå med eksempler og overblik i flere forskellige bidrag til årsskriftet.
Emil Winther Struve kommer i sin artikel om det overraskende og særegne fund af en såkaldt tapkile ved Jørlunde med en særlig arkæologisk opfordring til at holde øjnene særdeles åbne og kigge ned i stedet for op for at finde nyt:
”På storbyferie lyder mantraet ”kig op!” for ikke at gå glip af arkitektoniske detaljer på gamle bygninger med spændende historier”, skriver Emil og fortsætter: ”Ude i landskabet er det oftest også udsigter og horisonter, som drager. Omvendt kunne man opfordre til et ”kig ned!”, hvis man på samme måde er draget af at finde spændende historier fra fortiden på turene i det fri. Hold øjnene åbne. Den næste historie gemmer sig endnu derude i en ved første øjekast undseelig, gråbrun sten”.
STIGENDE INTERESSE HOS BRUGERNE
Det er med god grund, at dronning Margrethe 2. siden studietiden har holdt fast i en tårnhøj interesse for det arkæologiske område. Det er hun bestemt ikke ene om. For bag gråbrune farver kan store skatte gemme sig.
På Frederikssund Museum Færgegården åbnede ROMU i 2023 en spotudstilling med rige detektorfund fra Hornsherred. Udstillingen med titlen ”Manden med ørnehjelmen” blev bredt omtalt og førte til en fornem stigning i antallet af gæster i udstillingerne på museet.
ROMU fik i 2023 i det hele taget flere gæster end året før. Aldrig har der været så mange børn og unge på de ti besøgssteder, som samlet opnåede et besøgstal på 220.874.
At verden forandrer sig omkring ROMU, kan aflæses på flere andre måder, end at tronen skifter, og at en rummission optager os. Det er en trend i hele samfundet, at den trykte presse får stadig vanskeligere vilkår med færre udgivelser, færre mennesker og færre sider til følge. Dette slog også igennem for ROMU, som blev omtalt i færre artikler i pressen i 2023 end året før.
Til gengæld steg den digitale udbredelse for museumsorganisationen ganske betragteligt med flere visninger og besøgende på web, flere brugere af sociale medier og markant flere modtagere af nyhedsbreve end tidligere. Det er nye tider, også hvad angår museumsorganisationens måde at komme i kontakt med sine brugere på.
Den digitale transformation i verden og den nye tids sociale medier præger også ROMU. Men et stort mål er og bliver uforandret: Vi ønsker i ROMU at gøre kulturarven inden for vores ansvarsområde tilgængelig for stadig flere borgere gennem møder med autentiske genstande på fysiske besøgssteder.
“Vi ønsker i ROMU gennem vores arbejde at gøre en forskel, at påvirke og gerne forandre vores besøgende og brugere.”
MUSEERNES NYE TIDER
I slutningen af 2023 godkendte bestyrelsen for ROMU en ny strategi for museumsorganisationen, der gælder for de næste fem år. Netop det fysiske besøg og mødet med autentiske arkæologiske og historiske genstande er et nøglepunkt i strategien.
”Dit besøg forandrer dig – og verden”, lyder visionen. Vi ønsker i ROMU gennem vores arbejde at gøre en forskel, at påvirke og gerne forandre vores besøgende og brugere.
I ROMU tror vi på, at det er hamrende vigtigt for samfundet, at museerne bevarer, åbner og udbreder kulturarv.
Også derfor ønsker vi i ROMU på tværs af generationer og på et solidt fagligt grundlag at give stadig flere borgere mulighed for at møde fortiden i nutiden for sammen at kunne forme en bedre fremtid.
Fig. 4. ROMU slog rekord i 2023 med antallet af børn og unge som gæster. Her slås der katten af tønden ved et af de mange velbesøgte arrangementer for familier ved Frederikssund Museum Færgegården. Foto: Kristian Grøndahl/ROMU
Det er store ord, som giver mening, når de i det daglige omsættes til konkrete møder med borgere og konkret arbejde med at indsamle, registrere, bevare, forske, formidle, forvalte og administrere kulturarv.
I 2023 kom en arbejdsgruppe med mandat fra kulturministeren og rege ringen med et forslag til en ny museumsreform. Forslaget har skabt stor debat om, hvad fremtiden vil indebære, især for de statsanerkendte museer i Danmark, som også er den kategori, ROMU hører til.
ROMU har igennem de senere år udviklet sig til at blive en af de større museumsenheder i landet med en samling fordelt på to magasiner med i alt over 200.000 genstande, med over 100 ansatte på kontrakt, med ansvar for mere end 220.000 gæster, med en årlig omsætning på tæt ved 50 millioner kroner, med kulturhistorisk ansvar for både arkæologi og nyere tid i fire kommuner, med tilsyn med fredede fortidsminder i ti kommuner, med ledelsesansvar for og arbejde med verdensarv ved Roskilde Domkirke, dertil med en landsdækkende opgave med populærmusikkens kulturarv.
Det er meget væsentligt for ROMU, at der i så kompleks og stor en organisation med højt specialiserede indsatser, der udføres på vegne af hele samfundet, er ro omkring økonomien og statslig og offentlig opbakning til det virke, der udfoldes.
I skrivende stund er der ikke klarhed over, hvad museumsreformen vil indebære af nye tider omkring de statslige rammer for landets museer og for ROMU som en statsanerkendt kulturhistorisk museumsorganisation.
Men det er sikkert og vist, at vi ufortrødent med afsæt i den nye strategi fortsætter vores arbejde med fortiden i nutiden med fast overbevisning om, at det bidrager til, at vi sammen kan forme en bedre, en mere oplyst og en rigere fremtid.
“Årsskriftet vidner med sine eksempler om den enorme dedikation, som topprofessionelle kolleger lægger i deres arbejde dag efter dag, år efter år.”
Også i 2023 har vi kun kunnet udføre vores virke som følge af velvillig støtte og opbakning fra en meget bred og meget trofast vifte af fonde, foreninger og andre bevillingsgivere, hvoraf flere fremhæves på en særlig takkeliste her i årsskriftet.
Årsskriftet for 2023 vidner med sine eksempler om den enorme dedikation, som topprofessionelle kolleger lægger i deres arbejde dag efter dag, år efter år. Nogle år står i traditionernes og gentagelsernes tegn. Andre år er, som 2023, kendetegnet ved større eller usædvanlige mængder af brud, forandringer, skift i tid, i rum, i metoder, i materialer, i måden at organisere sig på.
I 2023 flyttede vi fra første til sidste dag historiske hegnspæle med ord, med handlinger, med rejser, med beslutninger og med nye omstændigheder eller forhold, der bare indtraf.
”Nye tider” er således i flere henseender den helt rigtige overskrift på årsskriftet om det epokegørende 2023 fra ROMU. Indholdet er dygtigt udvalgt og nøje kvalitetssikret af redaktørerne, Nadja M.K. Mortensen og Lars Kjølhede Christensen.
Rigtig god læselyst!
Følg artikelserien fra ROMUs Årbog 2023
Danmarks statsanerkendte museer bidrager løbende til ny viden. I denne artikelserie vil artiklerne, der indgår i ROMUs Årbog 2023, løbende blive udgivet ca. hver 4. uge.
Følg med her
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
maj 25, 2023
På Grundlovsdag den 5. juni inviterer Roskilde Museum til hyggeligt samvær og fællessang, hvor vi med historiefortællinger og nærværet til Roskilde by omfavner grundloven gennem tale fra ROMUs direktør Morten Thomsen Højsgaard og musik akkompagneret af Line Rosenlund.
maj 4, 2023
Ved du, hvor Harald Hildetand eftersigende er begravet? Eller kender du historien om gudinden Nerthus i Herthadalen? Lejreområdets naturskønne landskab er sprængfyldt med fascinerende historier – og hele sommeren kan du høre nogen af dem, når Lejre Museum i samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske forening og lokale lodsejere inviterer på gratis historiske vandreture i lejreområdet.
jan 27, 2023
Hele familien kan opleve vølvernes forunderlige og magiske verden, når Lejre Museum inviterer til en kombineret rundvisning og kreativt værksted i vinterferien.
jan 27, 2023
Hvem var menneskene der levede, da Lejre var et kongesæde? Sådan spørger Lejre Museum i en foredragsrække, der løber i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.
Den internationalt anerkendte runolog og ph.d., Lisbeth Imer fra Nationalmuseet, var første foredragsholder, og hendes arbejde med runeindskrifter skulle give svar på spørgsmålet ”Hvem var runeristerne?”
nov 25, 2022
Hvem var menneskene, der levede, da Lejre var et kongesæde? Spørgsmålet vil blive undersøgt i ny foredragsrække på Lejre Museum i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.
nov 25, 2022
Torsdag den 8. december byder Lejre Museum, i samarbejde med Lejre Museumsforening, velkommen til foredrag med arkæobotaniker Sabine Karg om brug af planter som råstof gennem historien.
nov 16, 2022
Det angelsaksiske kvad om helten Beowulfs strabadser er kendt i hele verden. Det inspirerede Tolkien til Ringenes Herre og Hobbitten, og har stået på pensumlisten for mange engelske skolebørn gennem generationer. Herhjemme er det derimod næsten ukendt. Og det er egentlig mærkeligt. For selv om kvadet ikke konkret kan fortælle om livet i vikingetidens Lejre, så knytter det sig tæt til stedet – og rummer nøglen til en forståelse af Lejre som et mystisk og sagnomspundet sted.
okt 31, 2022
I samarbejde med Lejre Museumsforening inviterer Lejre Museum til foredrag om Spøgelsesskibet i Lejre Ådal – og fundet af ”Lune Mølle”. Det sker torsdag den 10. november.
okt 5, 2022
I efterårsferien zoomer Lejre Museum ind på Odin – og ikke mindst hans to flyvende informanter, ravnene Hugin og Munin. Der vil være ravneaktiviteter for store og små, en ravneekspert og missioner, der skal løses. Så puds fjerene og tag familien med til Lejre i uge 42.
jun 16, 2022
Gennem hele sommeren byder Lejre Museum, Tadre Mølle og Gl. Kongsgård indenfor i en verden af oplevelser. Museet holder åbent hele sommeren, du kan komme med på historiske sommervandringer i det sælsomme landskab omkring Lejre, du kan nyde æblekagen på Gl. Kongsgård, og de mindste kan være med til at løse Kongehallernes mysterierLejre Museum søger 2-3 nye medarbejdere, fx studerende eller seniorer, der kan hjælpe med at løfte museet inden for formidling, salg og kommunikation
BEGIVENHED
Roskilde Museumscafé Klai slår dørene op 1. august. Her ses ejerne af Klai’s Kitchen, ægteparet Jonas og Klai foran Roskilde Museum, hvor der vil være mulighed for udendørsservering. Fotokredit: Daniel Tarkan Nacak Rasmussen, Museumskoncernen ROMU.
Der er noget i gære i Sankt Ols Stræde. I cafélokalerne, der har stået tomme siden marts, begynder grønne planter at dukke op, der er indkøbt service, og borde og stole står klar til at tage imod forventningsfulde gæster.
De bliver budt velkommen 1. august, hvor caféen genåbner som Roskilde Museumscafé Klai.
Museumsorganisationen ROMU har været på jagt efter en forpagter til caféen, der har stået tom siden corona-nedlukningen i marts. Interessen har været overvældende, og i koret af begejstrede bejlere var Jonas og Klai Phithakkiat. Forretnings- og ægteparret, der sammen driver cateringfirmaet Klai’s Kitchen, faldt pladask for stedet, da de så det første gang.
– Her kunne vi mærke, at vi tabte vores hjerter. Der er en helt speciel atmosfære, et smukt rum og sympatiske mennesker, som vi har lyst til at omgås, fortæller Jonas Phithakkiat.
Forelskelsen var gengældt, og Klai’s Kitchen overtager nu forpagtningen. Parret er allerede godt i gang med at skabe en oase midt på Roskildes kulturstrøget. Gæster kan glæde sig til god mad og en uhøjtidelig stemning i lokalerne, som de indretter med stor æstetisk sans og respekt for det eksisterende rum. Inventaret er holdt i afdæmpede toner, mens porcelænet er indkøbt i alle de farver, som duoens æstetiker, Klai, kunne komme i nærheden af.
Smørrebrød med moderne tvist
De farvestrålende tallerkner vil snart bugne af blandt andet a la carte-brunch, hvor man selv sammensætter sin mad-oplevelse.
– Og så har vi et frokostkort, der tilbyder klassisk smørrebrød med et moderne tvist. Det kan være med ramsløg- eller dildmayonnaise i stedet for en almindelig mayo. Om aftenen er vi en restaurant, hvor vi de fleste dage vil have en dagens ret. Det bliver lidt a la et folkekøkken, fortæller Klai Phithakkiat.
Hos Roskilde Museum, der sidste år havde over 40.000 mennesker ind og ud ad dørene, har man oplevet et godt forløb med mange af de interesserede forpagtere. Men valget faldt på Klai’s Kitchen, fordi de har erfaring med både a la carte-serveringer og selskaber til mange mennesker. De står nemlig for mad til privatflyene i Roskilde Lufthavn, hvor de driver kantine, café og catering.
– Og så er de helt enormt entusiastiske, fortæller ROMU’s kommercielle chef, Anette Gade Kristensen, om valget af Klai’s Kitchen.
– De kom med mange ideer og et stort drive, som er uvurderligt, når man skal åbne en ny cafe. Det er rart med nogle, der er lige så begejstret som vi selv er. Og så har de en rigtig god kemi med museet og den daglige ledelse, så vi forventer super godt samarbejde.
Ankomst med et brag
Det kommer ikke til at gå stille for sig, når Klai’s Kitchen slår dørene op. Caféens gæster vil kunne deltage i konkurrencer, der præmierer vinderne med en helikoptertur over Roskilde eller en middag i Roskilde Lufthavns eksklusive VIP-lounge
Derudover er der planer om at genoplive en gammel forretning, hvor parret har lavet gourmet-is. Under brandet ’Ispind’ har Jonas og Klai Phithakkiat tidligere produceret håndlavet og håndpakket is af høj kvalitet, og dem vil man med tiden kunne smage i Sankt Ols Stræde.
Caféen holder åbent alle ugens dage, og bortset fra søndag og mandag, hvor kaffemaskinerne slukkes kl. 16, vil der fem dage om ugen være serveringer til kl. 20. I caféen er opsat et højbord, hvor det er tanken, at unge skal få lyst til at hænge ud og spille brætspil. Stedet skal afspejle dét kulturrum, som museet er, og hvor rigtig mange forskellige mennesker samles om oplevelser.
– Vi vil gerne prøve at ramme et bredt publikum. Målet er med tiden at fylde cafeen hver dag og at tiltrække kunder med god mad til konkurrencedygtige priser, siger Jonas Phithakkiat.
Museumscaféen, der er udsmykket med originale værker af den anerkendte, danske kunster Peter Brandes. Fotokredit: Daniel Tarkan Nacak Rasmussen, Museumskoncernen ROMU
Lokaler til alle lejligheder
Også møde- og selskabslokalerne, som hører til caféen, håber de kommer til at summe af liv.
– Vi har stor erfaring med at lave mad til konfirmationer, bryllupper og lignende. Tidligere har vi afleveret den tilberedte mad eller lavet den på stedet. Men nu har vi mulighed for at huse folk på stedet og tilbyde en samlet arrangementspakke, siger Jonas Phithakkiat.
De har allerede fået bookninger på lokalerne i august, og de håber, at der fortsat vil være interesse for at bruge cafeens områder – både inde og ude – til alt fra møder til bryllupper og begravelser.
Hos Roskilde Museum er man glad for planerne for den nye café.
– Vi synes, det er fantastisk, at huset bliver bragt i spil om aftenen. Det bliver et kulturelt brændpunkt – men også et gastronomisk tilbud. Hvad enten du er børnefamilie eller klassisk kultur-forbruger, vil der være noget at komme efter. Det er ikke kun for museumsgæster – det er for alle borgere i Roskilde By og omegn, siger Anette Gade Kristensen.
Roskilde Museumscafé Klai åbner 1. august. Se åbningstider her.
BEGIVENHED
Vis dette opslag på InstagramEt opslag delt af Morten Thomsen Højsgaard (@mortenthomsenhojsgaard) den
Storsmilende stod butiksansvarlig Tina Sundling i mandags foran Roskilde Museum i Sankt Ols Stræde i den historiske bykerne. Efter knap tre måneder, hvor COVID-19 havde lukket dørene til kulturinstitutioner over hele landet, var det igen blevet tid til at sætte skilt ud i gaden, åbne dørene, tænde lyset og byde varmt velkommen.
I denne uge er det ikke bare Tina Sundling og Roskilde Museum, der har haft en fest med at åbne igen. Også medarbejdere og frivillige på de øvrige besøgssteder under ROMU kan nu med et smil og højt humør trygt byde indenfor til nye og store museumsoplevelser i de smukke lokaler. Og det er noget, der kan mærkes på en meget positiv facon.
Over hundrede mennesker kom ind og ud ad dørene allerede på den første dag – og siden er flere og flere kommet til med vidt forskellige mål og måder at bruge museerne på. Der er livlige skoleklasser, som nu igen kan lære nyt om kulturhistorien gennem omvisninger helt tæt på de autentiske genstande. Der er herligt nysgerrige, der vil vide mere om den lokale historie. Der er ansvarsfulde bedsteforældre, der vil købe en gave med ekstra mening til yngre familiemedlemmer.
Der er fremsynede bestyrelser, som bruger museet til at holde møder i lokaler særskilt til det formål. Der er aktive folk, som med base på museet for eksempel i Lejre går på opdagelse i kulturlandskabet omkring besøgsstedet og vender tilbage for at tanke op med frisk kaffe.
Kulturens rum er åbne for samtale
Museer er væsentlige kulturrum i samfundet. Museerne formidler historie – og tilbyder samtidig plads og anledninger til at stoppe op, at reflektere, at være sammen om noget, at opdage noget. Besøget på museet kan også tages med hjem i form af nye forståelser eller minder eller ganske konkret også via en ting fra butikken med særlig betydning.
Med genåbningen af Danmark kan alt det gode, som museerne gør, igen komme til sin ret og folde sig ud. Og ROMU gør alt, hvad vi kan for at understøtte det inden for de rammer og restriktioner, som myndighederne har fastsat. Her er nogle eksempler:
På Frederikssund Museum, Færgegården, udvider vi åbningstiden, så det skønne museum med den dejlige museumshave lige ned til Roskilde Fjord fremover har åbent hver dag fra kl. 11-15, kun undtagen mandag. Vi åbner en såkaldt spotudstilling fra 1. juli på stedet – og lancerer allerede i denne uge en større fotokonkurrence blandt brugerne om fortidsminder med personlig betydning.
På Roskilde Museum fortsætter vi med at have åbent alle ugens dage, også om mandagen. Og onsdag helt til klokken 21. En spændende udstilling er på vej til åbning 1. september.
På RAGNAROCK forlænger vi den meget populære særudstilling om Danmarks helt store rockband, Gasolin’, frem til 15. december. Og vi glæder os over, at bookinger til omvisninger og rundvisninger og særlige arrangementer allerede i ugerne op til genåbningen igen begyndte at strømme ind.
I den hyggelige Lützhøfts Købmandsgård i Roskilde sælger vi igen varer, der vækker minder om mellemkrigstidens handel og vandel i byen, der var forbillede for tv-serien Matador. Det sker som hidtil fra torsdag til lørdag. Gæster kan også opleve det autentiske gårdmiljø med rødder i 1800-tallets byliv bag købmandsgården. Der er gratis adgang.
På Lejre Museum, som ligger tæt på hvor rigets største, kendte kongehal engang stod, og som i forvejen har en enestående samling af genstande fra sen jernalder og vikingetid, åbner spotudstillingen ”Skelettet i hallen” den 16. juni. Og i en større kampagne udfolder museet sammen med stærke kulturinstitutioner i området også ny viden om sagn og fakta fra egnen.
På torsdage og søndage er der nu igen også mulighed for at aflægge visit på den nærliggende, charmerende Gl. Kongsgaard fra 1700-tallet i Gl. Lejre.
Tadre Mølle nær Hvalsø blev i 2019 kåret som Danmarks næstsmukkeste. Det er stedets mange trofaste frivillige med rette uendeligt stolte af. Og nu har vi sammen lagt en plan, som indebærer, at gæster kan færdes ved møllen og på stedet og få en fantastisk oplevelse med kultur, historie og natur, dog af hensyn til sikkerheden ikke med større arrangementer denne sommer. Og ej heller med normal cafédrift.
Kaffe, caféer og nye tider
Cafédriften er i det hele taget udfordret. Mange restauranter har måttet dreje nøglen om i Danmark under krisen, der af naturlige årsager har budt på særlige forholdsregler netop for dette område. For ROMU gælder det, at vores samarbejdspartner Café Freunde under krisen ærgerligt nok har valgt at opsige aftalen og derfor ikke åbner igen på RAGNAROCK og på Roskilde Museum.
Heldigvis har vi haft 22 omvisninger for nyere interesserede forpagtere hen over foråret, og der er indkommet 10 meget velkvalificerede og solide bud på nye koncepter til de meget attraktive steder. Så nu glæder vi os til efter nogle forhandlinger i sommerens løb at kunne melde nye navne, nye muligheder og nye tider for cafédriften på de helt store udstillingssteder ud.
Det er fortsat muligt at booke lokaler til arrangementer – med cateringaftaler på forplejning. Og museets personale kan også tilbyde vand, lidt slik eller måske en is i tillæg til de kulturelle oplevelser.
Åben for nye indtryk
COVID-19 har på få måneder forvandlet Danmark, ja, verden. Vi har lært at holde sammen – på afstand. Vi har fået nye vaner, når det gælder hilsner og håndsprit. Men vi har også savnet alt det, vi kunne og gjorde og måske tog som en selvfølge før krisen.
På museerne havde ingen, selv i sin vildeste fantasi, forestillet sig, at samtlige besøgssteder skulle være lukket i månedsvis. Det er slut nu. Heldigvis. Vi har på ROMU faktisk samlet set mere åbent nu, end før pandemien gjorde sit indtog. Og vi glæder os så meget til at møde vores gæster med fortællinger og viden om den historie og den fortid, som vi alle kan spejle os i og lære noget nyt af.
Så tag blot på museum igen med åbent sind i et land, der gradvist og kontrolleret heldigvis åbner igen nu. Det kan der kun komme noget godt ud af!
BEGIVENHED
ROMU passer hver eneste dag på mange tusinde levn fra mennesker, der har levet her før os – genstande, ting og sager, som fortæller om levet liv fra oldtiden helt frem til i dag. Mød 10 af de mere spektakulære her.
Af Morten Thomsen Højsgaard
Rå motorkraft. Provokerende flag. Skinnende vikingesmykke.
Der er så meget, der kan gøre indtryk, når man bevæger sig indenfor i den verden af historier og oplevelser, som museerne står for.
Faktisk passer museumsorganisationen ROMU samlet set godt på flere end 200.000 forskellige ting og sager fra oldtiden til i dag, når både udstillinger og magasiner lægges sammen.
Hver og en rummer disse genstande en særlig historie om noget, mennesker har skabt, gjort, været optaget af eller efterladt sig. Og det kan være stærke sager, der er tale om.
Her er 10 eksempler fra museets gemmer, som man bare ikke lige sådan glemmer, når man først har set dem.
Tip: Hvis du er bruger af Instagram, kan du klikke på billedet og dermed give et ”like” til den eller de ting, der gør størst indtryk på dig.
BILLEDER FRA HVERDAGEN PÅ ROMU
Morten Thomsen Højsgaard er museumsdirektør ved ROMU og ph.d. fra Københavns Universitet. Flere gange om ugen lægger han billeder fra hverdagen i museumsorganisationen op på Instagram, hvorfra alle illustrationer til denne artikel også stammer.
1. Dannebrogs-“burkaen”, der viser musikkens dybe følelser
Det danske flag har påkaldt sig ekstra stor opmærksomhed i år, hvor det officielle Danmark har markeret 800-året for slaget i Estland, hvor flaget ifølge sagnet faldt ned fra himmelen.
Flaget bruges på alskens måder, ikke blot til officielle begivenheder, men i høj grad også til helt almindelige fødselsdage, til lokale fester, til sport – og i musikkens og kunstens verden.
På et centralt sted på RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur – står denne helt særlige udgave af Dannebrog med en form, der minder om en burka, men også med en tilblivelse, der bygger på inspiration fra folkedragter og med et twist af erotisk legetøj.
Det var sanger og kunstner Jomi Massage, der brugte netop denne flertydige udgave af det danske flag som cover på et album med titlen “Skandinaviske Klagesange” tilbage i 2006. Hun udskød lanceringen under indtryk af urolighederne under Muhammed-krisen. Men udkom til slut alligevel med Dannebrogs-burka-coveret, der senere kom til at indgå i samlingen af vigtige genstande fra nyere dansk musik- og populærkultur, som ROMU nu passer godt på.
For det er stærke følelser, som er gemt i værket her, i alle historierne bag, i reaktionerne parallelt med udgivelsen og hos publikum på museet i dag.
ROMU udspringer af Roskilde Museum, der blev etableret i 1929. I dag har ROMU 10 museer i Roskilde, Lejre og Frederikssund Kommuner. ROMU ønsker at være en markant aktør i kulturlivet og ROMU har ambition om at aktualisere viden om kulturarv og at gøre denne relevant og vedkommende.
ROMU er et af 10 museer, der på landsplan er udpeget af Slots- og Kulturstyrelsen til at varetage tilsynet med landets fredede fortidsminder. Museet forestår tilsynet i det centrale og vestlige Sjælland.
2. Racerbilen, der begejstrer publikum
”Jeg husker Roskilde Ring fra min grønne ungdom, hvor jeg som 10 års knægt fik røde øjne af kiggeri gennem sprækker i presenningen, der omgav banen”.
Sådan lyder et minde fra en herre, der boede i Roskilde som barn. Og hans minde deles af titusindvis af andre borgere, som oplevede racerbanen Roskilde Ring med både danske og internationale væddeløb i årene fra 1955 til 1968.
I foyeren til Roskilde Museum på Sankt Ols Stræde i domkirkebyen står denne Formel 3 Alfa Dana Midget 500 ccm fra 1957, som er en af de racerbiler, der har slidt på asfalten og begejstret utallige tilskuere på Roskilde Ring tilbage i storhedstiden.
Bilen har været ejet af Thorkild Kirk Simonsen, som gjorde en stor indsats for at formidle historier om og oplevelser med motorsport. Heldigvis kalder hans racerbil stadig minder frem hos modne gæster på museet, mens de lidt yngre via bilen får vækket nysgerrigheden for historien blandt andet ved at se den rå maskinkraft – og det udsatte førersæde.
3. Kasseapparatet, der leverer varen
Verden af i dag er digital, og for mange unge er kontanter noget, der nærmest betragtes som gammeldags.
Handler man i Lüftshøfts Købmandsgård i hjertet af Roskilde, forholder det sig anderledes. Butikken er indrettet som i 1920’erne med sukker, kaffe, børster og træfigurer, som tager sig ud på en helt anden måde end i dag. Og når man betaler, er det da også et absolut analogt kasseapparat af typen National fra mellemkrigsårene med træ og messing, der tages i brug for at kunne levere varen.
Både børn og voksne kan komme helt om bag disken, se knapperne på kasseapparatet og dreje på håndtaget for kontant afregning.
Det lille, hvide og kække skilt, som er klistret på, øverst til venstre vidner dog om, at MobilePay og den digitale verden også lige har sneget sig ind i denne del af museernes verden. Af hensyn til kunderne.
Og priserne, de har da også fået et lille tak op siden 1920’erne. Af hensyn til købmandsforretningen.
4. Jernbanen, der forandrer Roskilde
Dannebrog er strøget til tops på billedet af J.C. Gottschalck med damplokomotivet, der ankommer til Roskilde. Gottschalck fangede nænsomt stemningen af uskyld og nybrud omkring den første jernbane i det danske kongerige, som åbnede i 1847 på strækningen mellem København og Roskilde.
Maleriet “Udsigtshøjen Plantagen” med toget og vognene er fra 1861, og det kan ses på Roskilde Museum, hvor der også findes en såkaldt fugleskydeskive med samme motiv og af samme maler helt tilbage fra 1840’erne.
Toget, som H.C. Andersen i 1859 kaldte for ”dampdragen”, gjorde som ny teknologi stort indtryk i samtiden. Nogle borgere i Roskilde var utilfredse med alt fra finansieringen til støjen, men realiteterne var og er, at jernbanen bidrog mærkbart til at forandre byen. Den tilførte ikke bare trafik, men også økonomi, mennesker og muligheder.
5. Vandmøllen, der skaber værdi på landet
Energi er helt afgørende for, at livet kan leves med moderne bekvemmeligheder som køleskabe, tv-apparater og mobiler i vore dages samfund. Og sådan var det også for fortidens mennesker og samfund. Energi skulle der til.
I Elverdamsdalen omkring Aastrup Gods mellem Hvalsø og Tølløse var der igennem århundreder masser af anvendelig og god energi i form af kilder og vandløb med kraft nok til at trække helt op til 13 vandmøller.
Tadre Mølle var og er en af dem. Møllen, der også kendes som kulisse fra julekalenderen ”Nissebanden”, er i sin nuværende form fra 1840, men mølledrift på stedet kan spores mere end 600 år tilbage i tiden.
Til det traditionsrige kildemarked i juni på Tadre Mølle kunne besøgende i 2019 både opleve, hvordan møllens energi kunne male korn til mel, og hvordan møllen som sted kunne fungere som samlingspunkt for over 1.000 børn og voksne med alt fra lirekasse-musik over gøgleri til boder med special øl og møllebrød.
6. Gården, der oser af historie
I hjertet af Gl. Lejre ligger den idylliske Gl. Kongsgaard med rødder tilbage i 1700-tallets landboliv.
Gl. Kongsgaard hørte oprindeligt under Ledreborg Slot, men drives i dag hovedsagelig af frivillige i samarbejde med ROMU.
Og de frivillige viser gerne rundt og fortæller levende om det traditionelle landkøkken, hvor smækre retter er blevet lavet over åben ild, om alkover, der gjorde det muligt at holde varmen om natten, om lavloftede stuer, om olielamper, om den gamle spinderok, og om et liv på landet i det hele taget uden el og andre moderne hjælpemidler.
Fra baghaven er der desuden et prægtigt udsyn til den store skibssætning, hvor N.F.S. Grundtvig i midten af 1800-tallet samlede knap 10.000 til grundlovsmøde.
Gl. Kongsgaard er et gæstfrit sted, en sag, et livsstykke, der oser af historie.
7. Kjolen, der sender tankerne til middelalderens store dronning
“Hellere en god kopi end en dårlig original”, sagde Roskildes tidligere biskop Jan Lindhardt engang. Det var det klonede får Dolly, han talte om, ikke denne nydelige kjole, som hænger i Domkirkemuseet i Roskilde.
Men kjolen er såmænd en god kopi af en original, der forsvandt under dårlige omstændigheder: Da Danmark blandt andet måtte afstå Skåne, Halland og Blekinge til Sverige i forbindelse med Roskilde Freden i 1658, tog svenskernes også denne fine, gyldne silkekjole med forgyldte sølvtråde med som krigsbytte.
Svenskerne var så optagede af netop denne kjole fra 1400-tallet, fordi den knyttede sig til gravlæggelsen af den navnkundige og afholdte nordiske dronning Margrete I, som skabte Kalmarunionen med netop Danmark, Sverige og Norge.
Og kjolen fik eller tog de, og derfor skal man den dag i dag til domkirkemuseet i Uppsala, hvis man vil se originalen. Mens den gode kopi, der heldigvis stadig kan sende tusinder af besøgendes tanker tilbage mod middelalderen og Margrete I, altså er på domkirkemuseet i Roskilde, som ROMU har det faglige ansvar for.
Normalt går man på museum for at se noget ægte, men dette er den pudsige og skæbnesvangre undtagelse, der bekræfter reglen.
Og så er den fine kopi i Danmark i øvrigt produceret i Sverige – som en ekstra slags nordisk trøst.
8. Smykket, der illustrerer Gl. Lejres storhedstid
Før Roskilde i middelalderen blev stor, var Gl. Lejre i den sene jernalder og vikingetid et magtcenter. Det viser flere fund og arkæologiske undersøgelser fra området igennem de seneste tre årtier.
Et fund for øjet, der illustrerer egnens rigdomme og storhedstid, er denne figur med en skikkelse, der sidder på en tronstol iført lang dragt med en fugl på hver side.
Blot ni gram sølv, men meget forfinet, fascinerende og detaljeret kunsthåndværk er der tale om. Det fine smykke stammer fra omkring år 950.
Tankerne går naturligt mod den kloge og mægtige Odin, som vikingerne dyrkede sammen med bl.a. Thor og Freja, før kristendommen kom til. Eller kan det være Freja, en vølve eller noget helt andet?
Intet er helt sikkert, når fund som disse, der aktuelt kan ses på Lejre Museum, kommer frem i lyset.
Men den kolossale mængde af fund fra området, som også omfatter adskillige kongehaller, større anlæg og gravpladser, vidner om, at her levede i en årrække nogle mægtige mennesker i et velordnet samfund med mange typer af ressourcer og forbindelser.
9. Stenen, der giver et ”high five” fra bronzealderen
Alle mennesker har brug for at kommunikere. Vi taler med hinanden. Vi vinker til hinanden. Vi sender breve til hinanden. Vi tager billeder af mennesker, vi kender, og lægger dem online, så andre kan se med og måske fastholde et vigtigt udtryk.
Også i bronzealderen fra omkring år 1.700 til 500 f.Kr. blev der sendt signaler og kommunikeret på livet løs. En række såkaldte håndtegnssten, der er fundet i Hornsherred, er spændende eksempler på det: Nogen har villet sige noget med stenen. Men hvad?
Det ligner et ”high five” – en løftet hånd, der er klar til at møde en anden hånd som hilsen og tak, respekt eller anerkendelse. Men det kan også være noget helt andet: En måde at tælle måneder i en graviditet på? Et symbol på frugtbarhed? Et religiøst signal? Et forsøg på at fastholde et eller andet vigtigt minde fra en nu svunden tid?
Der er flere eksempler på såkaldte helleristninger i sten fra bronzealderen, men der kendes blot 18 af denne slags håndtegnssten fra det danske område.
Arkæologerne er enige om dateringen, men funktionen og betydningen er stadig åben for fortolkning.
Det gør i virkeligheden sagen endnu stærkere at beskæftige sig med og se på. For museet kan invitere gæster og andre fagfolk fra samtiden med ind i drøftelsen af fortiden: Hvad er det, fortidens mennesker har villet fortælle – og hvordan adskiller det sig fra vores måder at kommunikere på i dag?
10. Klimaknappen, som samler livet omkring Roskilde Fjord
I store dele af området omkring Roskilde Fjord har der været mennesker siden oldtiden. Vandet har været en fantastisk ressource og en attraktiv kilde til føde, liv, fællesskab og kultur.
Vandstanden har gennem tiden både været højere og lavere, end den er i dag. Og museets dygtige arkæologer har kunnet påvise, at vi mennesker næsten altid gerne har villet bo i nærheden af vandet.
På Frederikssund Museum findes som en del af udstillingen om ”Menneske og fjord” en installation, der samler de store mængder af fund og viden om livet og vandstanden ved Roskilde Fjord. Ved at dreje på en knap kan man se, hvor højt vandet stod tilbage fra stenalderen og frem til nyere tid.
Museumsinspektør og arkæolog Palle Østergaard Sørensen, der er med på billedet, har bidraget med sin dybe viden til at skabe denne enkle og effektive måde at vise vandets og dermed også klimaets rolle konkret i historien på.
Klimaknappen drejer. Kjolen fascinerer. Gryderne står klar til at koge i køkkenet på kongsgården. Kasseapparatet klirrer. Og det er alt sammen eksempler på, at det er fyldt med stærke oplevelser at gå på museum for at møde livet fra oldtiden til i dag i kommunerne omkring Roskilde Fjord såvel som i resten af landet.
BEGIVENHED
19.06.2023
Over fire søndage i juli inviterer Tadre Mølle børn og deres familier til spændende aktiviteter. Kreative naturkunstværker udformes, naturen skal udforskes og brød skal bages i den gamle stenovn.
Sommer og søndag er i hvert fald på plads. Om der også kommer sol til de, der finder vej til Tadre Mølles alsidige og hyggelige ferieaktiviteter, må tiden vise. Men næsten uanset vejret bliver der gode muligheder for at få sig en feriesøndag fyldt med fælles oplevelser på tværs af generationer ved den kulturhistoriske perle i Elverdamsdalen.
Kreativt naturværksted
På det kreative naturværksted på Tadre Mølle skal børn og deres familier slippe deres indre kunstner løs og lave flotte kunstværker af de naturmaterialer, der findes rundt om møllen.
”Kyndige krea-vejledere vil hjælpe de besøgende med at skabe smukke kreationer af naturens materialer. Kun fantasien sætter grænser, når de besøgende gennem denne kreative aktivitet kommer tæt på naturen og skaber hyggeligt samvær,” siger museumsmedarbejder Maja Kvamm.
Det kreative naturværksted finder sted den 2. juli fra klokken 12:00-15:00.
Naturdage
Hele familien er inviteret, når Tadre Mølle holder naturdag i den smukke Elverdamsdal. Kyndige naturvejleder fra Nationalpark Skjoldungernes Land vil udstyre børn og deres familier med grej til at gå på opdagelse i naturens liv omkring den gamle vandmølle.
”Den kulturhistoriske perle Tadre Mølle ligger omgivet af smuk natur i Elverdamsdalen, og denne dag er der ekstra mulighed for at komme helt tæt på det krible- krablende liv, der findes ved møllen,” siger Maja Kvamm.
Naturdage på Tadre Mølle finder sted søndag den 16. juli og 23. juli fra klokken 11:00-14:00.
Bagedag
Den, der kommer først til mølle, får først malet melet. Korn skal kværnes til mel, og brød skal bages i Tadre Mølles gamle stenovn, når der inviteres til bagedag for hele familien.
”Oplev naturens kræfter, når den gamle vandmølle forvandler korn til mel. Få hænderne i dejen og mærk de gamle traditioner på egen krop. Der vil være forskellige aktiviteter på dagen, så alle familiens medlemmer kan sætte sanserne i brug,” siger Maja Kvamm.
Bagedagen på Tadre Mølle finder sted søndag den 20. juli fra kl. 12:00-16:00.
Billetter til alle arrangementer kan købes i Møllecafeen. Børn er gratis.
MERE INDHOLD FRA TADRE MØLLE
jun 6, 2023
Søndag den 25. juni inviterer ROMU i samarbejde med Tadre Mølles Venner til en herlig markedsdag på den gamle møllegård. Kom og vær med, når den danske sommer står i pragt, og nyd den dejlige sommerstemning i Elverdamsdalen.
jun 5, 2023
Alle er velkomne når DSI Tadre Mølle og Nationalpark Skjoldungernes Land i samarbejde med ROMU lørdag den 10. juni inviterer til genåbning af Danmarks eneste åbne kildekalksbrud og til indvielse af en ny kildekalksrute ude på Tadre Mølles enge.
nov 23, 2022
Alt er ved det gode gamle, når Tadre Mølles Venner sammen med museumsorganisationen ROMU igen i år inviterer til julemarked ved den historiske og smukke vandmølle søndag den 4. december klokken 10-16.
BEGIVENHED
03.05.2024
Af Morten Thomsen Højsgaard
Foto: Kristian Grøndahl /ROMU
Fra første til sidste dag bød 2023 på store forandringer, ændrede omstændigheder, nye beslutninger, vilde rejser og store fund, fortæller museumsdirektør i denne introduktion til årsskrift fra museumsorganisationen ROMU.
På årets sidste dag. På den allersidste aften. Da familie og venner stod klar med velkomstdrinken. Mens fjernsynet kørte, som traditionerne byder det.
Da kom overraskelsen.
Hendes Majestæt Dronningen meddelte den 31. december 2023 klokken lidt over 18 i sin tv-transmitterede nytårstale til nationen, at hun havde besluttet sig for at abdicere og overdrage ansvaret til sin søn.
Det var – og det skulle blive – nye tider i Kongeriget Danmark. En epoke på over et halvt århundrede med samme monark på tronen var på vej mod sin afslutning. Kong Frederik 10. og dronning Mary var på vej mod en ny begyndelse i deres gerning, i deres liv, i deres roller som forbundne og forpligtede forbilleder for folket.
Ord skaber, hvad de nævner. Det sagte kan ikke være usagt. Så da først beskeden var givet nytårsaften, var overdragelsen af ansvaret sådan set allerede i gang.
Et tronskifte var sat i værk. Samtidig blev der sat en hegnspæl i danmarkshistorien af den slags, som fremtiden vil inddele mangt og meget efter. Der vil være en tid før, en tid under og en tid efter,
at dronning Margrethe 2. var regent i Danmark.
Verden som sådan ændrede sig i virkeligheden ikke ret meget fra klokken lidt i 18 til klokken kvart over 18 nytårsaften. Men mentalt og i borgernes bevidsthed gjorde det kvarter en verden til forskel.
Pludselig stod det klart, at vi havde flyttet os.
Fra en verden uden internet ved tiltrædelsen i begyndelsen af 1970’erne til en tid i dag med kunstig intelligens, techgiganter og world wide web.
Fra et samfund uden fri abort til en tid med p-piller, meget mere ligestilling og MeToo.
Fig. 1. På den sidste dag i 2023 indvarslede H.M. Dronningen et tronskifte, der formelt blev en realitet ved statsrådets møde den 14. januar 2024. En epoke på over et halvt århundrede med samme regent i Danmark var til ende; nye tider venter forude i flere henseender i Kongehuset og i Danmark. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.
Fra et land med monopol hos DR til en tid med konkurrence om opmærksomheden i mediefladen og på utallige andre fronter.
Fra et Danmark uden for EF og et neutralt Sverige til en situation med stadig tættere bånd mellem Danmark og Europa og med svenskerne på vej ind i NATO.
Listen kunne meget let forlænges. Men pointen står allerede fast: Med tronskiftet har vi fået et nyt årstal, en ny anledning, et nyt prisme, hvorigennem vi kan se på tiden og verden og nationen og vores egen hverdag der, hvor vi nu engang har hjemme.
”Du er kvinde. Jeg er mand. Du maler. Jeg motionerer. Du graver efter fund fra fortiden. Jeg gravede mig ned for ikke at blive opdaget i min tid i forsvaret. Du skaber billeder. Jeg danner makkerskaber. Du svinger den fine pensel. Jeg kom under den store bjælke. Du mestrer ordet. Jeg mangler det af og til. Du er til klassisk. Jeg er til rock”, sagde den daværende kronprins i sin tale til sin mor, da dronningens 50-års regentjubilæum blev fejret i 2022. Vi bladrer således ikke bare om til næste side i bogen om Danmark.
Vi begynder på et nyt kapitel, når vi går fra 2023 til 2024.
PERSONLIGE FORTÆLLINGER I TID OG RUM
2023 vil for altid blive husket i Danmark for det, der skete på årets sidste
dag.
Men året har budt på meget andet, der også har sat sig spor, og som også har betydning, der rækker vidt omkring.
På årets allerførste dag den 1. januar 2023 døde den folkekære journalist og forfatter Lise Nørgaard i en alder af 105 år. Hun kom til verden i 1917 i Roskilde, hvor hun fik sin opdragelse, sin skolegang, sin uddannelse, sine første arbejdsår, sin egen bolig, sin egen familie.
Da nyheden om Lise Nørgaards dødsfald nåede ud til danskerne, gjorde det stort indtryk, ikke mindst i Roskilde, hvor statuen i bronze på Algade
blev et samlingspunkt for mange.
En mindevandring, som ROMU arrangerede sammen med Roskilde Kommune og byens øvrige kulturinstitutioner, opnåede bred opbakning og måtte anmeldes som demonstration for at kunne blive gennemført.
Hele året igennem kunne borgere skrive hilsner med personlige fortællinger om Lise Nørgaard i forbindelse med en portrætudstilling på Roskilde Museum til ære for en af byens mest kendte og indflydelsesrige personligheder fra det 20. århundrede.
”Du har betydet meget for mig og mit liv, som forganger for aldrig at give op”, skrev en gæst, der underskrev sig Majbritt.
”Lise er mit livs Emma Gad. Og tak for det”, skrev en anonym gæst.
”Kære Lise. Tak for alt, hvad du har givet os alle sammen. Det tager vi med os, og derfor er du her stadig”, skrev journalist og foredragsholder Cecilie Frøkjær og bidrog dermed til den store samling af kommentarer, der nu indgår i Roskilde Museums arkiv som dokumentation for eftertiden.
Lise Nørgaards liv fra 1917 til 2023 vil for mange også markere en periode, ikke bare i Roskildes, men i hele Danmarks historie. Hun blev født midt under 1. Verdenskrig, og hun døde, mens Ruslands krig mod Ukraine
rasede. Hun bidrog til at ændre kønsrollerne og synet på flere sociale forhold i Danmark.
Og så skabte hun særligt via tv-serien ”Matador” med fiktionens virkemidler et tidsbillede og et sindbillede på livet i provinsbyen Korsbæk, der i mellemkrigsårene og under 2. Verdenskrig hvirvles ind i den ene menneskelige og samfundsmæssige udviklingshistorie efter den anden.
Lise Nørgaard gjorde flere generationer interesserede i det 20. århundredes historie i Danmark. Med skarp iagttagelsesevne så hun nye tider komme, og hun bidrog selv til at forme og iscenesætte tiden med et væld af kreative talenter. Det er unikt og samtidig utrolig genkendeligt, eksemplarisk og alment.
Fig. 2. Mindevandring for Lise Nørgaard den 16. januar 2023 tiltrak så mange borgere, at arrangementet måtte anmeldes som demonstration. Der var kø ved indgangen til Roskilde Museum, hvor arrangementet sluttede med åbning af spotudstilling om den folkekære journalist og forfatter fra domkirkebyen. Foto: Kristian Grøndahl/ROMU.
I en af de første artikler i dette årsskrift fra museumsorganisationen ROMU kædes Lise Nørgaards personlige livshistorie sammen med astronauten Andreas Mogensens rumrejse. I august 2023 tiltrak Mogensen verdens og Danmarks opmærksomhed via sit livs opgave med missionen mod Den Internationale Rumstation.
Med sig havde Andreas Mogensen bl.a. en kopi af Odin-figuren fra Lejre sammen med andre eksempler på kulturskatte med stor betydning for kongerigets udvikling. Det var – og det er – nye tider med en dansker i rummet, som i en koordineret indsats med ROMU og andre museer benytter anledningen til at slå et slag for forhistoriens betydning til den brede befolkning.
“I hver eneste artikel er der nyt at hente, nyt at forstå, nyt at tilføje til den kulturhistorie, som ROMU er sat i verden for at tage vare på”
ÅRSSKRIFT MED FLERE NYE SIDER AF HISTORIEN
Lise Nørgaard og Andreas Mogensen er langtfra de eneste, der repræsenterer noget epokegørende, noget nyt, noget afgørende i årsskriftet for 2023 fra ROMU. I hver eneste artikel er der nyt at hente, nyt at forstå, nyt at tilføje til den kulturhistorie, som ROMU er sat i verden for at tage vare på.
I Lene Steinbecks artikel om de såkaldte museumshackere får vi historien om, hvordan ROMU i et flerårigt projekt har genopfundet selve museumsbegrebet og skabt udstillinger og tiltag på nye måder og sammen med nye mennesker. For eksempel en 8.-klasse, der viser, hvor og hvordan de finder ny musik. Eller med et andet eksempel en tv-vært som Clement Kjersgaard, der har skabt en ny talkfestival og en ny måde at gå på museum på sammen med ROMU.
”Vi har jo nogle kilder, som lever og har en erindring, som vi kan mødes om”, siger Clement Kjersgaard om det nye projekt, hvor stjerneartister foran et livepublikum på hele Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK, fortæller deres livshistorie, som samtidig er et stykke dansk musik- og samtidshistorie. Han uddyber:
”Når jeg interviewer Annisette, sidder der blandt publikum folk, som har fulgt hende i 60 år og er en del af den løbende samtale. Og når vi interviewer yngre generationer af musikere, så starter vi en samtale, som kan fortsætte de næste mange år. Så vi bygger bro i alle retninger – både til fortiden, nutiden og fremtiden”.
Der er nogle, som fordomsfuldt tror, at museer er støvede eller stillestående. Kommer man i kontakt med et af de ti besøgssteder i ROMU, opdager man en dynamisk og innovativ tilgang, som betyder, at intet støv får lov til at lægge sig.
Nye udstillinger inddrager eksistentielle vinkler på nutidens brændende spørgsmål såsom håbet og frygten i en tid med krig. Det uddyber Dorthe Godsk Larsen i sin artikel om Roskildes historie i krigenes skygge i det 20. århundrede.
Nye produkter opfindes i en lind strøm. Og et af dem er den såkaldte Dom Øl, som udgår fra den i øvrigt nyligt istandsatte Lützhøfts Købmandsgaard i hjertet af Roskilde. Det skriver Jakob Caspersen meget mere om i sin artikel i årsskriftet.
Fig. 3. Sanger Annisette Koppel fortalte i 2023 sin kunstneriske og kreative livshistorie til Clement Kjersgaard på den nye talkfestival ”Historien bag musikken – musikken bag historien” på hele Danmarks Rockmuseum, RAGNAROCK. Foto: Kristian Grøndahl/ROMU.
En ny gennemillustreret bog til turister om konger og dronninger i Roskilde Domkirke siden Harald Blåtands dage gør et stykke verdensarv og et nationalt klenodie tilgængeligt for meget brede målgrupper. Det beretter Sara Peuron-Berg om.
Nye metoder med georadar-undersøgelser finder spor i fortidens mægtige landskaber ved Lejre. Det fortæller Ole Thirup Kastholm, Julie Nielsen og Arne Anderson Stamnes om i deres bidrag.
Derudover vælter det frem med nye og undertiden vilde fund fra oldtiden, når detektorførere og fagarkæologer i Roskilde, Frederikssund, Lejre og Egedal Kommuner går i felten. Med tidens nye fremgangsmåder udgør arkæologien en stadig mere fascinerende kilde til ny indsigt og mere udsyn, hvad angår oldtidens samfund og menneskeliv. Det hjælper arkæologerne Cille Krause, Marion Ree, Emil Winther Struve, Christian Dedenroth-Schou, Palle Østergaard Sørensen og Nadja M.K. Mortensen os med at forstå med eksempler og overblik i flere forskellige bidrag til årsskriftet.
Emil Winther Struve kommer i sin artikel om det overraskende og særegne fund af en såkaldt tapkile ved Jørlunde med en særlig arkæologisk opfordring til at holde øjnene særdeles åbne og kigge ned i stedet for op for at finde nyt:
”På storbyferie lyder mantraet ”kig op!” for ikke at gå glip af arkitektoniske detaljer på gamle bygninger med spændende historier”, skriver Emil og fortsætter: ”Ude i landskabet er det oftest også udsigter og horisonter, som drager. Omvendt kunne man opfordre til et ”kig ned!”, hvis man på samme måde er draget af at finde spændende historier fra fortiden på turene i det fri. Hold øjnene åbne. Den næste historie gemmer sig endnu derude i en ved første øjekast undseelig, gråbrun sten”.
STIGENDE INTERESSE HOS BRUGERNE
Det er med god grund, at dronning Margrethe 2. siden studietiden har holdt fast i en tårnhøj interesse for det arkæologiske område. Det er hun bestemt ikke ene om. For bag gråbrune farver kan store skatte gemme sig.
På Frederikssund Museum Færgegården åbnede ROMU i 2023 en spotudstilling med rige detektorfund fra Hornsherred. Udstillingen med titlen ”Manden med ørnehjelmen” blev bredt omtalt og førte til en fornem stigning i antallet af gæster i udstillingerne på museet.
ROMU fik i 2023 i det hele taget flere gæster end året før. Aldrig har der været så mange børn og unge på de ti besøgssteder, som samlet opnåede et besøgstal på 220.874.
At verden forandrer sig omkring ROMU, kan aflæses på flere andre måder, end at tronen skifter, og at en rummission optager os. Det er en trend i hele samfundet, at den trykte presse får stadig vanskeligere vilkår med færre udgivelser, færre mennesker og færre sider til følge. Dette slog også igennem for ROMU, som blev omtalt i færre artikler i pressen i 2023 end året før.
Til gengæld steg den digitale udbredelse for museumsorganisationen ganske betragteligt med flere visninger og besøgende på web, flere brugere af sociale medier og markant flere modtagere af nyhedsbreve end tidligere. Det er nye tider, også hvad angår museumsorganisationens måde at komme i kontakt med sine brugere på.
Den digitale transformation i verden og den nye tids sociale medier præger også ROMU. Men et stort mål er og bliver uforandret: Vi ønsker i ROMU at gøre kulturarven inden for vores ansvarsområde tilgængelig for stadig flere borgere gennem møder med autentiske genstande på fysiske besøgssteder.
“Vi ønsker i ROMU gennem vores arbejde at gøre en forskel, at påvirke og gerne forandre vores besøgende og brugere.”
MUSEERNES NYE TIDER
I slutningen af 2023 godkendte bestyrelsen for ROMU en ny strategi for museumsorganisationen, der gælder for de næste fem år. Netop det fysiske besøg og mødet med autentiske arkæologiske og historiske genstande er et nøglepunkt i strategien.
”Dit besøg forandrer dig – og verden”, lyder visionen. Vi ønsker i ROMU gennem vores arbejde at gøre en forskel, at påvirke og gerne forandre vores besøgende og brugere.
I ROMU tror vi på, at det er hamrende vigtigt for samfundet, at museerne bevarer, åbner og udbreder kulturarv.
Også derfor ønsker vi i ROMU på tværs af generationer og på et solidt fagligt grundlag at give stadig flere borgere mulighed for at møde fortiden i nutiden for sammen at kunne forme en bedre fremtid.
Fig. 4. ROMU slog rekord i 2023 med antallet af børn og unge som gæster. Her slås der katten af tønden ved et af de mange velbesøgte arrangementer for familier ved Frederikssund Museum Færgegården. Foto: Kristian Grøndahl/ROMU
Det er store ord, som giver mening, når de i det daglige omsættes til konkrete møder med borgere og konkret arbejde med at indsamle, registrere, bevare, forske, formidle, forvalte og administrere kulturarv.
I 2023 kom en arbejdsgruppe med mandat fra kulturministeren og rege ringen med et forslag til en ny museumsreform. Forslaget har skabt stor debat om, hvad fremtiden vil indebære, især for de statsanerkendte museer i Danmark, som også er den kategori, ROMU hører til.
ROMU har igennem de senere år udviklet sig til at blive en af de større museumsenheder i landet med en samling fordelt på to magasiner med i alt over 200.000 genstande, med over 100 ansatte på kontrakt, med ansvar for mere end 220.000 gæster, med en årlig omsætning på tæt ved 50 millioner kroner, med kulturhistorisk ansvar for både arkæologi og nyere tid i fire kommuner, med tilsyn med fredede fortidsminder i ti kommuner, med ledelsesansvar for og arbejde med verdensarv ved Roskilde Domkirke, dertil med en landsdækkende opgave med populærmusikkens kulturarv.
Det er meget væsentligt for ROMU, at der i så kompleks og stor en organisation med højt specialiserede indsatser, der udføres på vegne af hele samfundet, er ro omkring økonomien og statslig og offentlig opbakning til det virke, der udfoldes.
I skrivende stund er der ikke klarhed over, hvad museumsreformen vil indebære af nye tider omkring de statslige rammer for landets museer og for ROMU som en statsanerkendt kulturhistorisk museumsorganisation.
Men det er sikkert og vist, at vi ufortrødent med afsæt i den nye strategi fortsætter vores arbejde med fortiden i nutiden med fast overbevisning om, at det bidrager til, at vi sammen kan forme en bedre, en mere oplyst og en rigere fremtid.
“Årsskriftet vidner med sine eksempler om den enorme dedikation, som topprofessionelle kolleger lægger i deres arbejde dag efter dag, år efter år.”
Også i 2023 har vi kun kunnet udføre vores virke som følge af velvillig støtte og opbakning fra en meget bred og meget trofast vifte af fonde, foreninger og andre bevillingsgivere, hvoraf flere fremhæves på en særlig takkeliste her i årsskriftet.
Årsskriftet for 2023 vidner med sine eksempler om den enorme dedikation, som topprofessionelle kolleger lægger i deres arbejde dag efter dag, år efter år. Nogle år står i traditionernes og gentagelsernes tegn. Andre år er, som 2023, kendetegnet ved større eller usædvanlige mængder af brud, forandringer, skift i tid, i rum, i metoder, i materialer, i måden at organisere sig på.
I 2023 flyttede vi fra første til sidste dag historiske hegnspæle med ord, med handlinger, med rejser, med beslutninger og med nye omstændigheder eller forhold, der bare indtraf.
”Nye tider” er således i flere henseender den helt rigtige overskrift på årsskriftet om det epokegørende 2023 fra ROMU. Indholdet er dygtigt udvalgt og nøje kvalitetssikret af redaktørerne, Nadja M.K. Mortensen og Lars Kjølhede Christensen.
Rigtig god læselyst!
Følg artikelserien fra ROMUs Årbog 2023
Danmarks statsanerkendte museer bidrager løbende til ny viden. I denne artikelserie vil artiklerne, der indgår i ROMUs Årbog 2023, løbende blive udgivet ca. hver 4. uge.
Følg med her
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
jun 19, 2023
Over fire søndage i juli inviterer Tadre Mølle børn og deres familier til spændende aktiviteter. Kreative naturkunstværker udformes, naturen skal udforskes og brød skal bages i den gamle stenovn.
jun 6, 2023
Søndag den 25. juni inviterer ROMU i samarbejde med Tadre Mølles Venner til en herlig markedsdag på den gamle møllegård. Kom og vær med, når den danske sommer står i pragt, og nyd den dejlige sommerstemning i Elverdamsdalen.
jun 5, 2023
Alle er velkomne når DSI Tadre Mølle og Nationalpark Skjoldungernes Land i samarbejde med ROMU lørdag den 10. juni inviterer til genåbning af Danmarks eneste åbne kildekalksbrud og til indvielse af en ny kildekalksrute ude på Tadre Mølles enge.
nov 23, 2022
Alt er ved det gode gamle, når Tadre Mølles Venner sammen med museumsorganisationen ROMU igen i år inviterer til julemarked ved den historiske og smukke vandmølle søndag den 4. december klokken 10-16.
okt 5, 2022
Bål, skov, smuk natur og masser af familiehygge er på programmet, når Tadre Mølle hilser efteråret velkommen i uge 42. Besøgende på møllen kan hele efterårsferien udfordre deres kreativitet, samle-evner og madkundskaber.
aug 10, 2022
Et ikon fylder rundt - Mølle Maries 120 års fødselsdag 10.08.2022Af Maja Lindholm KvammMølle Marie boede og arbejdede det meste af sit liv på Tadre Mølle i Elverdamsdalen. Foto: ROMU. Marie Hansens ufravigelige og altid åbenlyse kærlighed til Tadre Mølle, hendes...
mar 29, 2022
Tadre Mølle inviterer til ægte forårshygge og familietid. Skærtorsdag, langfredag, påskedag og 2. påskedag åbner Tadre Mølles Venner i samarbejde med ROMU for påskeværksteder og håndarbejde ved den gamle vandmølle
nov 11, 2021
Efter en pandemipause i 2020 kan Tadre Mølles Venner og ROMU igen i år invitere til det stemningsfulde julemarked ved Sjællands smukkeste vandmølle. Det sker den 5. december.
nov 27, 2019
TUSIND TUSIND TAK
Vi er så overvældede og glade for al den opbakning Tadre Mølle har modtaget i forbindelse med kåringen af Danmarks smukkeste vandmølle.
Efter et meget tæt løb landede vi en flot andenplads– og det kan vi være rigtigt stolte af!
Stort tak til alle jer der har stemt
Tryk og læs Dagbladet Roskilde, Lejres fine artikel om afstemningen.
nov 14, 2019
På Tadre Mølle har alting udviklet sig de sidste på år. Det betyder at vi har rigtig meget brug for flere hænder i vores café, haver og mølle.
BEGIVENHED
Roskilde Museumscafé Klai slår dørene op 1. august. Her ses ejerne af Klai’s Kitchen, ægteparet Jonas og Klai foran Roskilde Museum, hvor der vil være mulighed for udendørsservering. Fotokredit: Daniel Tarkan Nacak Rasmussen, Museumskoncernen ROMU.
Der er noget i gære i Sankt Ols Stræde. I cafélokalerne, der har stået tomme siden marts, begynder grønne planter at dukke op, der er indkøbt service, og borde og stole står klar til at tage imod forventningsfulde gæster.
De bliver budt velkommen 1. august, hvor caféen genåbner som Roskilde Museumscafé Klai.
Museumsorganisationen ROMU har været på jagt efter en forpagter til caféen, der har stået tom siden corona-nedlukningen i marts. Interessen har været overvældende, og i koret af begejstrede bejlere var Jonas og Klai Phithakkiat. Forretnings- og ægteparret, der sammen driver cateringfirmaet Klai’s Kitchen, faldt pladask for stedet, da de så det første gang.
– Her kunne vi mærke, at vi tabte vores hjerter. Der er en helt speciel atmosfære, et smukt rum og sympatiske mennesker, som vi har lyst til at omgås, fortæller Jonas Phithakkiat.
Forelskelsen var gengældt, og Klai’s Kitchen overtager nu forpagtningen. Parret er allerede godt i gang med at skabe en oase midt på Roskildes kulturstrøget. Gæster kan glæde sig til god mad og en uhøjtidelig stemning i lokalerne, som de indretter med stor æstetisk sans og respekt for det eksisterende rum. Inventaret er holdt i afdæmpede toner, mens porcelænet er indkøbt i alle de farver, som duoens æstetiker, Klai, kunne komme i nærheden af.
Smørrebrød med moderne tvist
De farvestrålende tallerkner vil snart bugne af blandt andet a la carte-brunch, hvor man selv sammensætter sin mad-oplevelse.
– Og så har vi et frokostkort, der tilbyder klassisk smørrebrød med et moderne tvist. Det kan være med ramsløg- eller dildmayonnaise i stedet for en almindelig mayo. Om aftenen er vi en restaurant, hvor vi de fleste dage vil have en dagens ret. Det bliver lidt a la et folkekøkken, fortæller Klai Phithakkiat.
Hos Roskilde Museum, der sidste år havde over 40.000 mennesker ind og ud ad dørene, har man oplevet et godt forløb med mange af de interesserede forpagtere. Men valget faldt på Klai’s Kitchen, fordi de har erfaring med både a la carte-serveringer og selskaber til mange mennesker. De står nemlig for mad til privatflyene i Roskilde Lufthavn, hvor de driver kantine, café og catering.
– Og så er de helt enormt entusiastiske, fortæller ROMU’s kommercielle chef, Anette Gade Kristensen, om valget af Klai’s Kitchen.
– De kom med mange ideer og et stort drive, som er uvurderligt, når man skal åbne en ny cafe. Det er rart med nogle, der er lige så begejstret som vi selv er. Og så har de en rigtig god kemi med museet og den daglige ledelse, så vi forventer super godt samarbejde.
Ankomst med et brag
Det kommer ikke til at gå stille for sig, når Klai’s Kitchen slår dørene op. Caféens gæster vil kunne deltage i konkurrencer, der præmierer vinderne med en helikoptertur over Roskilde eller en middag i Roskilde Lufthavns eksklusive VIP-lounge
Derudover er der planer om at genoplive en gammel forretning, hvor parret har lavet gourmet-is. Under brandet ’Ispind’ har Jonas og Klai Phithakkiat tidligere produceret håndlavet og håndpakket is af høj kvalitet, og dem vil man med tiden kunne smage i Sankt Ols Stræde.
Caféen holder åbent alle ugens dage, og bortset fra søndag og mandag, hvor kaffemaskinerne slukkes kl. 16, vil der fem dage om ugen være serveringer til kl. 20. I caféen er opsat et højbord, hvor det er tanken, at unge skal få lyst til at hænge ud og spille brætspil. Stedet skal afspejle dét kulturrum, som museet er, og hvor rigtig mange forskellige mennesker samles om oplevelser.
– Vi vil gerne prøve at ramme et bredt publikum. Målet er med tiden at fylde cafeen hver dag og at tiltrække kunder med god mad til konkurrencedygtige priser, siger Jonas Phithakkiat.
Museumscaféen, der er udsmykket med originale værker af den anerkendte, danske kunster Peter Brandes. Fotokredit: Daniel Tarkan Nacak Rasmussen, Museumskoncernen ROMU
Lokaler til alle lejligheder
Også møde- og selskabslokalerne, som hører til caféen, håber de kommer til at summe af liv.
– Vi har stor erfaring med at lave mad til konfirmationer, bryllupper og lignende. Tidligere har vi afleveret den tilberedte mad eller lavet den på stedet. Men nu har vi mulighed for at huse folk på stedet og tilbyde en samlet arrangementspakke, siger Jonas Phithakkiat.
De har allerede fået bookninger på lokalerne i august, og de håber, at der fortsat vil være interesse for at bruge cafeens områder – både inde og ude – til alt fra møder til bryllupper og begravelser.
Hos Roskilde Museum er man glad for planerne for den nye café.
– Vi synes, det er fantastisk, at huset bliver bragt i spil om aftenen. Det bliver et kulturelt brændpunkt – men også et gastronomisk tilbud. Hvad enten du er børnefamilie eller klassisk kultur-forbruger, vil der være noget at komme efter. Det er ikke kun for museumsgæster – det er for alle borgere i Roskilde By og omegn, siger Anette Gade Kristensen.
Roskilde Museumscafé Klai åbner 1. august. Se åbningstider her.
BEGIVENHED
Vis dette opslag på InstagramEt opslag delt af Morten Thomsen Højsgaard (@mortenthomsenhojsgaard) den
Storsmilende stod butiksansvarlig Tina Sundling i mandags foran Roskilde Museum i Sankt Ols Stræde i den historiske bykerne. Efter knap tre måneder, hvor COVID-19 havde lukket dørene til kulturinstitutioner over hele landet, var det igen blevet tid til at sætte skilt ud i gaden, åbne dørene, tænde lyset og byde varmt velkommen.
I denne uge er det ikke bare Tina Sundling og Roskilde Museum, der har haft en fest med at åbne igen. Også medarbejdere og frivillige på de øvrige besøgssteder under ROMU kan nu med et smil og højt humør trygt byde indenfor til nye og store museumsoplevelser i de smukke lokaler. Og det er noget, der kan mærkes på en meget positiv facon.
Over hundrede mennesker kom ind og ud ad dørene allerede på den første dag – og siden er flere og flere kommet til med vidt forskellige mål og måder at bruge museerne på. Der er livlige skoleklasser, som nu igen kan lære nyt om kulturhistorien gennem omvisninger helt tæt på de autentiske genstande. Der er herligt nysgerrige, der vil vide mere om den lokale historie. Der er ansvarsfulde bedsteforældre, der vil købe en gave med ekstra mening til yngre familiemedlemmer.
Der er fremsynede bestyrelser, som bruger museet til at holde møder i lokaler særskilt til det formål. Der er aktive folk, som med base på museet for eksempel i Lejre går på opdagelse i kulturlandskabet omkring besøgsstedet og vender tilbage for at tanke op med frisk kaffe.
Kulturens rum er åbne for samtale
Museer er væsentlige kulturrum i samfundet. Museerne formidler historie – og tilbyder samtidig plads og anledninger til at stoppe op, at reflektere, at være sammen om noget, at opdage noget. Besøget på museet kan også tages med hjem i form af nye forståelser eller minder eller ganske konkret også via en ting fra butikken med særlig betydning.
Med genåbningen af Danmark kan alt det gode, som museerne gør, igen komme til sin ret og folde sig ud. Og ROMU gør alt, hvad vi kan for at understøtte det inden for de rammer og restriktioner, som myndighederne har fastsat. Her er nogle eksempler:
På Frederikssund Museum, Færgegården, udvider vi åbningstiden, så det skønne museum med den dejlige museumshave lige ned til Roskilde Fjord fremover har åbent hver dag fra kl. 11-15, kun undtagen mandag. Vi åbner en såkaldt spotudstilling fra 1. juli på stedet – og lancerer allerede i denne uge en større fotokonkurrence blandt brugerne om fortidsminder med personlig betydning.
På Roskilde Museum fortsætter vi med at have åbent alle ugens dage, også om mandagen. Og onsdag helt til klokken 21. En spændende udstilling er på vej til åbning 1. september.
På RAGNAROCK forlænger vi den meget populære særudstilling om Danmarks helt store rockband, Gasolin’, frem til 15. december. Og vi glæder os over, at bookinger til omvisninger og rundvisninger og særlige arrangementer allerede i ugerne op til genåbningen igen begyndte at strømme ind.
I den hyggelige Lützhøfts Købmandsgård i Roskilde sælger vi igen varer, der vækker minder om mellemkrigstidens handel og vandel i byen, der var forbillede for tv-serien Matador. Det sker som hidtil fra torsdag til lørdag. Gæster kan også opleve det autentiske gårdmiljø med rødder i 1800-tallets byliv bag købmandsgården. Der er gratis adgang.
På Lejre Museum, som ligger tæt på hvor rigets største, kendte kongehal engang stod, og som i forvejen har en enestående samling af genstande fra sen jernalder og vikingetid, åbner spotudstillingen ”Skelettet i hallen” den 16. juni. Og i en større kampagne udfolder museet sammen med stærke kulturinstitutioner i området også ny viden om sagn og fakta fra egnen.
På torsdage og søndage er der nu igen også mulighed for at aflægge visit på den nærliggende, charmerende Gl. Kongsgaard fra 1700-tallet i Gl. Lejre.
Tadre Mølle nær Hvalsø blev i 2019 kåret som Danmarks næstsmukkeste. Det er stedets mange trofaste frivillige med rette uendeligt stolte af. Og nu har vi sammen lagt en plan, som indebærer, at gæster kan færdes ved møllen og på stedet og få en fantastisk oplevelse med kultur, historie og natur, dog af hensyn til sikkerheden ikke med større arrangementer denne sommer. Og ej heller med normal cafédrift.
Kaffe, caféer og nye tider
Cafédriften er i det hele taget udfordret. Mange restauranter har måttet dreje nøglen om i Danmark under krisen, der af naturlige årsager har budt på særlige forholdsregler netop for dette område. For ROMU gælder det, at vores samarbejdspartner Café Freunde under krisen ærgerligt nok har valgt at opsige aftalen og derfor ikke åbner igen på RAGNAROCK og på Roskilde Museum.
Heldigvis har vi haft 22 omvisninger for nyere interesserede forpagtere hen over foråret, og der er indkommet 10 meget velkvalificerede og solide bud på nye koncepter til de meget attraktive steder. Så nu glæder vi os til efter nogle forhandlinger i sommerens løb at kunne melde nye navne, nye muligheder og nye tider for cafédriften på de helt store udstillingssteder ud.
Det er fortsat muligt at booke lokaler til arrangementer – med cateringaftaler på forplejning. Og museets personale kan også tilbyde vand, lidt slik eller måske en is i tillæg til de kulturelle oplevelser.
Åben for nye indtryk
COVID-19 har på få måneder forvandlet Danmark, ja, verden. Vi har lært at holde sammen – på afstand. Vi har fået nye vaner, når det gælder hilsner og håndsprit. Men vi har også savnet alt det, vi kunne og gjorde og måske tog som en selvfølge før krisen.
På museerne havde ingen, selv i sin vildeste fantasi, forestillet sig, at samtlige besøgssteder skulle være lukket i månedsvis. Det er slut nu. Heldigvis. Vi har på ROMU faktisk samlet set mere åbent nu, end før pandemien gjorde sit indtog. Og vi glæder os så meget til at møde vores gæster med fortællinger og viden om den historie og den fortid, som vi alle kan spejle os i og lære noget nyt af.
Så tag blot på museum igen med åbent sind i et land, der gradvist og kontrolleret heldigvis åbner igen nu. Det kan der kun komme noget godt ud af!
BEGIVENHED
ROMU passer hver eneste dag på mange tusinde levn fra mennesker, der har levet her før os – genstande, ting og sager, som fortæller om levet liv fra oldtiden helt frem til i dag. Mød 10 af de mere spektakulære her.
Af Morten Thomsen Højsgaard
Rå motorkraft. Provokerende flag. Skinnende vikingesmykke.
Der er så meget, der kan gøre indtryk, når man bevæger sig indenfor i den verden af historier og oplevelser, som museerne står for.
Faktisk passer museumsorganisationen ROMU samlet set godt på flere end 200.000 forskellige ting og sager fra oldtiden til i dag, når både udstillinger og magasiner lægges sammen.
Hver og en rummer disse genstande en særlig historie om noget, mennesker har skabt, gjort, været optaget af eller efterladt sig. Og det kan være stærke sager, der er tale om.
Her er 10 eksempler fra museets gemmer, som man bare ikke lige sådan glemmer, når man først har set dem.
Tip: Hvis du er bruger af Instagram, kan du klikke på billedet og dermed give et ”like” til den eller de ting, der gør størst indtryk på dig.
BILLEDER FRA HVERDAGEN PÅ ROMU
Morten Thomsen Højsgaard er museumsdirektør ved ROMU og ph.d. fra Københavns Universitet. Flere gange om ugen lægger han billeder fra hverdagen i museumsorganisationen op på Instagram, hvorfra alle illustrationer til denne artikel også stammer.
1. Dannebrogs-“burkaen”, der viser musikkens dybe følelser
Det danske flag har påkaldt sig ekstra stor opmærksomhed i år, hvor det officielle Danmark har markeret 800-året for slaget i Estland, hvor flaget ifølge sagnet faldt ned fra himmelen.
Flaget bruges på alskens måder, ikke blot til officielle begivenheder, men i høj grad også til helt almindelige fødselsdage, til lokale fester, til sport – og i musikkens og kunstens verden.
På et centralt sted på RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur – står denne helt særlige udgave af Dannebrog med en form, der minder om en burka, men også med en tilblivelse, der bygger på inspiration fra folkedragter og med et twist af erotisk legetøj.
Det var sanger og kunstner Jomi Massage, der brugte netop denne flertydige udgave af det danske flag som cover på et album med titlen “Skandinaviske Klagesange” tilbage i 2006. Hun udskød lanceringen under indtryk af urolighederne under Muhammed-krisen. Men udkom til slut alligevel med Dannebrogs-burka-coveret, der senere kom til at indgå i samlingen af vigtige genstande fra nyere dansk musik- og populærkultur, som ROMU nu passer godt på.
For det er stærke følelser, som er gemt i værket her, i alle historierne bag, i reaktionerne parallelt med udgivelsen og hos publikum på museet i dag.
ROMU udspringer af Roskilde Museum, der blev etableret i 1929. I dag har ROMU 10 museer i Roskilde, Lejre og Frederikssund Kommuner. ROMU ønsker at være en markant aktør i kulturlivet og ROMU har ambition om at aktualisere viden om kulturarv og at gøre denne relevant og vedkommende.
ROMU er et af 10 museer, der på landsplan er udpeget af Slots- og Kulturstyrelsen til at varetage tilsynet med landets fredede fortidsminder. Museet forestår tilsynet i det centrale og vestlige Sjælland.
2. Racerbilen, der begejstrer publikum
”Jeg husker Roskilde Ring fra min grønne ungdom, hvor jeg som 10 års knægt fik røde øjne af kiggeri gennem sprækker i presenningen, der omgav banen”.
Sådan lyder et minde fra en herre, der boede i Roskilde som barn. Og hans minde deles af titusindvis af andre borgere, som oplevede racerbanen Roskilde Ring med både danske og internationale væddeløb i årene fra 1955 til 1968.
I foyeren til Roskilde Museum på Sankt Ols Stræde i domkirkebyen står denne Formel 3 Alfa Dana Midget 500 ccm fra 1957, som er en af de racerbiler, der har slidt på asfalten og begejstret utallige tilskuere på Roskilde Ring tilbage i storhedstiden.
Bilen har været ejet af Thorkild Kirk Simonsen, som gjorde en stor indsats for at formidle historier om og oplevelser med motorsport. Heldigvis kalder hans racerbil stadig minder frem hos modne gæster på museet, mens de lidt yngre via bilen får vækket nysgerrigheden for historien blandt andet ved at se den rå maskinkraft – og det udsatte førersæde.
3. Kasseapparatet, der leverer varen
Verden af i dag er digital, og for mange unge er kontanter noget, der nærmest betragtes som gammeldags.
Handler man i Lüftshøfts Købmandsgård i hjertet af Roskilde, forholder det sig anderledes. Butikken er indrettet som i 1920’erne med sukker, kaffe, børster og træfigurer, som tager sig ud på en helt anden måde end i dag. Og når man betaler, er det da også et absolut analogt kasseapparat af typen National fra mellemkrigsårene med træ og messing, der tages i brug for at kunne levere varen.
Både børn og voksne kan komme helt om bag disken, se knapperne på kasseapparatet og dreje på håndtaget for kontant afregning.
Det lille, hvide og kække skilt, som er klistret på, øverst til venstre vidner dog om, at MobilePay og den digitale verden også lige har sneget sig ind i denne del af museernes verden. Af hensyn til kunderne.
Og priserne, de har da også fået et lille tak op siden 1920’erne. Af hensyn til købmandsforretningen.
4. Jernbanen, der forandrer Roskilde
Dannebrog er strøget til tops på billedet af J.C. Gottschalck med damplokomotivet, der ankommer til Roskilde. Gottschalck fangede nænsomt stemningen af uskyld og nybrud omkring den første jernbane i det danske kongerige, som åbnede i 1847 på strækningen mellem København og Roskilde.
Maleriet “Udsigtshøjen Plantagen” med toget og vognene er fra 1861, og det kan ses på Roskilde Museum, hvor der også findes en såkaldt fugleskydeskive med samme motiv og af samme maler helt tilbage fra 1840’erne.
Toget, som H.C. Andersen i 1859 kaldte for ”dampdragen”, gjorde som ny teknologi stort indtryk i samtiden. Nogle borgere i Roskilde var utilfredse med alt fra finansieringen til støjen, men realiteterne var og er, at jernbanen bidrog mærkbart til at forandre byen. Den tilførte ikke bare trafik, men også økonomi, mennesker og muligheder.
5. Vandmøllen, der skaber værdi på landet
Energi er helt afgørende for, at livet kan leves med moderne bekvemmeligheder som køleskabe, tv-apparater og mobiler i vore dages samfund. Og sådan var det også for fortidens mennesker og samfund. Energi skulle der til.
I Elverdamsdalen omkring Aastrup Gods mellem Hvalsø og Tølløse var der igennem århundreder masser af anvendelig og god energi i form af kilder og vandløb med kraft nok til at trække helt op til 13 vandmøller.
Tadre Mølle var og er en af dem. Møllen, der også kendes som kulisse fra julekalenderen ”Nissebanden”, er i sin nuværende form fra 1840, men mølledrift på stedet kan spores mere end 600 år tilbage i tiden.
Til det traditionsrige kildemarked i juni på Tadre Mølle kunne besøgende i 2019 både opleve, hvordan møllens energi kunne male korn til mel, og hvordan møllen som sted kunne fungere som samlingspunkt for over 1.000 børn og voksne med alt fra lirekasse-musik over gøgleri til boder med special øl og møllebrød.
6. Gården, der oser af historie
I hjertet af Gl. Lejre ligger den idylliske Gl. Kongsgaard med rødder tilbage i 1700-tallets landboliv.
Gl. Kongsgaard hørte oprindeligt under Ledreborg Slot, men drives i dag hovedsagelig af frivillige i samarbejde med ROMU.
Og de frivillige viser gerne rundt og fortæller levende om det traditionelle landkøkken, hvor smækre retter er blevet lavet over åben ild, om alkover, der gjorde det muligt at holde varmen om natten, om lavloftede stuer, om olielamper, om den gamle spinderok, og om et liv på landet i det hele taget uden el og andre moderne hjælpemidler.
Fra baghaven er der desuden et prægtigt udsyn til den store skibssætning, hvor N.F.S. Grundtvig i midten af 1800-tallet samlede knap 10.000 til grundlovsmøde.
Gl. Kongsgaard er et gæstfrit sted, en sag, et livsstykke, der oser af historie.
7. Kjolen, der sender tankerne til middelalderens store dronning
“Hellere en god kopi end en dårlig original”, sagde Roskildes tidligere biskop Jan Lindhardt engang. Det var det klonede får Dolly, han talte om, ikke denne nydelige kjole, som hænger i Domkirkemuseet i Roskilde.
Men kjolen er såmænd en god kopi af en original, der forsvandt under dårlige omstændigheder: Da Danmark blandt andet måtte afstå Skåne, Halland og Blekinge til Sverige i forbindelse med Roskilde Freden i 1658, tog svenskernes også denne fine, gyldne silkekjole med forgyldte sølvtråde med som krigsbytte.
Svenskerne var så optagede af netop denne kjole fra 1400-tallet, fordi den knyttede sig til gravlæggelsen af den navnkundige og afholdte nordiske dronning Margrete I, som skabte Kalmarunionen med netop Danmark, Sverige og Norge.
Og kjolen fik eller tog de, og derfor skal man den dag i dag til domkirkemuseet i Uppsala, hvis man vil se originalen. Mens den gode kopi, der heldigvis stadig kan sende tusinder af besøgendes tanker tilbage mod middelalderen og Margrete I, altså er på domkirkemuseet i Roskilde, som ROMU har det faglige ansvar for.
Normalt går man på museum for at se noget ægte, men dette er den pudsige og skæbnesvangre undtagelse, der bekræfter reglen.
Og så er den fine kopi i Danmark i øvrigt produceret i Sverige – som en ekstra slags nordisk trøst.
8. Smykket, der illustrerer Gl. Lejres storhedstid
Før Roskilde i middelalderen blev stor, var Gl. Lejre i den sene jernalder og vikingetid et magtcenter. Det viser flere fund og arkæologiske undersøgelser fra området igennem de seneste tre årtier.
Et fund for øjet, der illustrerer egnens rigdomme og storhedstid, er denne figur med en skikkelse, der sidder på en tronstol iført lang dragt med en fugl på hver side.
Blot ni gram sølv, men meget forfinet, fascinerende og detaljeret kunsthåndværk er der tale om. Det fine smykke stammer fra omkring år 950.
Tankerne går naturligt mod den kloge og mægtige Odin, som vikingerne dyrkede sammen med bl.a. Thor og Freja, før kristendommen kom til. Eller kan det være Freja, en vølve eller noget helt andet?
Intet er helt sikkert, når fund som disse, der aktuelt kan ses på Lejre Museum, kommer frem i lyset.
Men den kolossale mængde af fund fra området, som også omfatter adskillige kongehaller, større anlæg og gravpladser, vidner om, at her levede i en årrække nogle mægtige mennesker i et velordnet samfund med mange typer af ressourcer og forbindelser.
9. Stenen, der giver et ”high five” fra bronzealderen
Alle mennesker har brug for at kommunikere. Vi taler med hinanden. Vi vinker til hinanden. Vi sender breve til hinanden. Vi tager billeder af mennesker, vi kender, og lægger dem online, så andre kan se med og måske fastholde et vigtigt udtryk.
Også i bronzealderen fra omkring år 1.700 til 500 f.Kr. blev der sendt signaler og kommunikeret på livet løs. En række såkaldte håndtegnssten, der er fundet i Hornsherred, er spændende eksempler på det: Nogen har villet sige noget med stenen. Men hvad?
Det ligner et ”high five” – en løftet hånd, der er klar til at møde en anden hånd som hilsen og tak, respekt eller anerkendelse. Men det kan også være noget helt andet: En måde at tælle måneder i en graviditet på? Et symbol på frugtbarhed? Et religiøst signal? Et forsøg på at fastholde et eller andet vigtigt minde fra en nu svunden tid?
Der er flere eksempler på såkaldte helleristninger i sten fra bronzealderen, men der kendes blot 18 af denne slags håndtegnssten fra det danske område.
Arkæologerne er enige om dateringen, men funktionen og betydningen er stadig åben for fortolkning.
Det gør i virkeligheden sagen endnu stærkere at beskæftige sig med og se på. For museet kan invitere gæster og andre fagfolk fra samtiden med ind i drøftelsen af fortiden: Hvad er det, fortidens mennesker har villet fortælle – og hvordan adskiller det sig fra vores måder at kommunikere på i dag?
10. Klimaknappen, som samler livet omkring Roskilde Fjord
I store dele af området omkring Roskilde Fjord har der været mennesker siden oldtiden. Vandet har været en fantastisk ressource og en attraktiv kilde til føde, liv, fællesskab og kultur.
Vandstanden har gennem tiden både været højere og lavere, end den er i dag. Og museets dygtige arkæologer har kunnet påvise, at vi mennesker næsten altid gerne har villet bo i nærheden af vandet.
På Frederikssund Museum findes som en del af udstillingen om ”Menneske og fjord” en installation, der samler de store mængder af fund og viden om livet og vandstanden ved Roskilde Fjord. Ved at dreje på en knap kan man se, hvor højt vandet stod tilbage fra stenalderen og frem til nyere tid.
Museumsinspektør og arkæolog Palle Østergaard Sørensen, der er med på billedet, har bidraget med sin dybe viden til at skabe denne enkle og effektive måde at vise vandets og dermed også klimaets rolle konkret i historien på.
Klimaknappen drejer. Kjolen fascinerer. Gryderne står klar til at koge i køkkenet på kongsgården. Kasseapparatet klirrer. Og det er alt sammen eksempler på, at det er fyldt med stærke oplevelser at gå på museum for at møde livet fra oldtiden til i dag i kommunerne omkring Roskilde Fjord såvel som i resten af landet.
BEGIVENHED
19.06.2023
Foto: Trine Sejthen, ROMU
Magiske planter og trylleformularer skal findes, når besøgende får udleveret en Sort Bog i museumsbutikken. Herefter kan de begive sig ud på jagt i museumshaven, hvor de med bogen i hånden, vil blive udfordret med fem opgaver, der skal løses, før de finder den magiske trylleremse. Løser man den sorte bogs opgaver, får man en lille belønning.
”En sort bog var en håndskreven magisk bog, som engang var udbredt blandt kloge koner og mænd. Bøgerne var fulde af viden om planter, naturens magi og onde væsner, og de indeholdt hemmelige opskrifter, trylleremser og gode råd til at opdage tyve, kurere sygdomme, afværge hekseri og meget mere,” fortæller vikarierende museumsinspektør Maja Kvamm, og fortsætter:
”Med vores sjove sommeraktivitet genopliver vi den sorte bog, og sender børn og deres familier på en spændende jagt efter magiske planter og beskyttende trylleremser i Færgegårdens eventyrlige museumshave,” siger hun.
Ifølge Maja Kvamm gik der, særligt i 17- og 1800-tallet, rygter på Frederikssundegnen om, hvem der mon ejede sådanne sorte bøger. Folk var både bange for dem – men også nysgerrige på den store magi, bøgerne indeholdt.
Besøg museumsbutikken på Færgegården i åbningstiden for at få udleveret alt, hvad der skal bruges. Børn kan deltage gratis i aktiviteten, mens voksne betaler almindelig entré til museet.
Mød dyrene i fjorden
Alle sanser får motion, når børn og deres familier skal røre, prøve, lugte, se og smage sig igennem fjordens maritime historie i sommerferien.
Lige siden jægerstenalderen har nærheden til fjorden og dens dyreliv formet den måde, mennesker har levet, tænkt, talt, troet og spist på. I sommerferien inviterer Færgegården til hyggelige og sanselige aktiviteter i museumshaven, hvor de besøgende har rig mulighed for at udforske fjordens historie og myldrende dyreliv. Familierne kan gå på opdagelse i de mange akvarier, hvor fjordens smådyr kribler og krabler frem fra alle afkroge.
”Der er rejer, søpunge, krabber, rurer, sandkutlinger, tangnåle, hundestejler, brødkrummesvamp og mange flere. Man også prøve at bøde sit eget fiskegarn som i 1800-tallet, lave en vandkikkert og udforske fjordens mest gådefulde fisk: ålen. Der er også mulighed for selv at hoppe i fjorden med net og spand og fange de mange spændende smådyr,” fortæller Museumsinspektør Maja Kvamm.
Museets formidlere fortæller i strandkanten og sørger for, at de besøgende får deres rejefangst med tilbage på museet, hvor de kan tilberede dem på gammeldags manér. Til sidst kan de konkurrere mod hinanden i årets store åledyst, hvor de prøver ålens fascinerende evner af på egen krop.
Dagen igennem vil der blive fortalt sjove og forunderlige historier om alle dyrene.
”Ikke mange ved, at krabben tisser ud gennem øjnene, eller at man i 1500-tallet mente, at tangnålen kunne forudsige vejret,” siger Maja Kvamm.
Den sorte bogs hemmeligheder
Aktiviteten finder sted fra den 24. juni – 11. august. Åbningstiderne er tirsdag- søndag kl. 11-15.
Mød dyrene i fjorden
Aktiviteten foregår tirsdag, onsdag, torsdag og fredag i uge 27 og 31. Alle dage kl. 11:00-15:00.
Børn under 18: gratis, voksne: 50 kr. (+ billetgebyr). Tilmelding er nødvendig. Tilmelding via Billetto.
FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER FRA FÆRGEGÅRDEN
jun 19, 2023 | Begivenhed, Mød dyrene i fjorden
Alle sanser skal i brug, når Frederikssund Museum, Færgegården, inviterer børn og deres familier til at gå på opdagelse i naturen både til lands og til vands i sommerferien. I museumshaven kan man gå på jagt efter naturens magi og den ”sorte bogs” magiske trylleremse. Derudover skal fjordens dyr både røres, lugtes og smages.
mar 30, 2023 | Arkæologi, Artikel, Begivenhed-lokal, Nyheder, Udstillinger
”Manden med ørnehjelmen” og mere end 400 andre genstande af guld, sølv og bronze er dukket op på en mark i Hornsherred og har fået ROMUs arkæologer til at spærre øjnene op. Fundet viser, at stedet – der ikke hidtil har påkaldt sig arkæologisk opmærksomhed – har haft en stor betydning i jernalder og vikingetid. Gennem mere end 1000 år.
jan 27, 2023 | Artikel, Begivenhed, Nyheder
I vinterferien kan hele familien tage på fastelavnsoptog i Færgegårdens have og være med til at dyste, lege og smage sig gennem fastelavnens mange skægge traditioner.
nov 23, 2022 | Artikel, Begivenhed, Nyheder
Til Jul på Færgegården kan du opleve julen, som den har føltes, duftet og smagt før i tiden. Lørdag den 10. og søndag den 11. december inviterer Færgegården nemlig til et par hyggelige juledage i idylliske omgivelser.
okt 5, 2022 | Artikel, Begivenhed, Nyheder, Rundvisninger
Allehelgen truer lige om hjørnet, og de mørke kræfter ligger på lur. Heldigvis kan man på Frederikssund Museum, Færgegården, ruste sig til kamp mod det onde. I efterårsferien kan store og små lære tips og tricks til at holde naturens grumme væsner fra døren. Hvis man altså tør.
jun 16, 2022 | Artikel
Rør, prøv, lugt, se og smag jer igennem fjordens maritime historie i sommerferien med Frederikssund Museum, Færgegården
BEGIVENHED
03.05.2024
Af Morten Thomsen Højsgaard
Foto: Kristian Grøndahl /ROMU
Fra første til sidste dag bød 2023 på store forandringer, ændrede omstændigheder, nye beslutninger, vilde rejser og store fund, fortæller museumsdirektør i denne introduktion til årsskrift fra museumsorganisationen ROMU.
På årets sidste dag. På den allersidste aften. Da familie og venner stod klar med velkomstdrinken. Mens fjernsynet kørte, som traditionerne byder det.
Da kom overraskelsen.
Hendes Majestæt Dronningen meddelte den 31. december 2023 klokken lidt over 18 i sin tv-transmitterede nytårstale til nationen, at hun havde besluttet sig for at abdicere og overdrage ansvaret til sin søn.
Det var – og det skulle blive – nye tider i Kongeriget Danmark. En epoke på over et halvt århundrede med samme monark på tronen var på vej mod sin afslutning. Kong Frederik 10. og dronning Mary var på vej mod en ny begyndelse i deres gerning, i deres liv, i deres roller som forbundne og forpligtede forbilleder for folket.
Ord skaber, hvad de nævner. Det sagte kan ikke være usagt. Så da først beskeden var givet nytårsaften, var overdragelsen af ansvaret sådan set allerede i gang.
Et tronskifte var sat i værk. Samtidig blev der sat en hegnspæl i danmarkshistorien af den slags, som fremtiden vil inddele mangt og meget efter. Der vil være en tid før, en tid under og en tid efter,
at dronning Margrethe 2. var regent i Danmark.
Verden som sådan ændrede sig i virkeligheden ikke ret meget fra klokken lidt i 18 til klokken kvart over 18 nytårsaften. Men mentalt og i borgernes bevidsthed gjorde det kvarter en verden til forskel.
Pludselig stod det klart, at vi havde flyttet os.
Fra en verden uden internet ved tiltrædelsen i begyndelsen af 1970’erne til en tid i dag med kunstig intelligens, techgiganter og world wide web.
Fra et samfund uden fri abort til en tid med p-piller, meget mere ligestilling og MeToo.
Fig. 1. På den sidste dag i 2023 indvarslede H.M. Dronningen et tronskifte, der formelt blev en realitet ved statsrådets møde den 14. januar 2024. En epoke på over et halvt århundrede med samme regent i Danmark var til ende; nye tider venter forude i flere henseender i Kongehuset og i Danmark. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.
Fra et land med monopol hos DR til en tid med konkurrence om opmærksomheden i mediefladen og på utallige andre fronter.
Fra et Danmark uden for EF og et neutralt Sverige til en situation med stadig tættere bånd mellem Danmark og Europa og med svenskerne på vej ind i NATO.
Listen kunne meget let forlænges. Men pointen står allerede fast: Med tronskiftet har vi fået et nyt årstal, en ny anledning, et nyt prisme, hvorigennem vi kan se på tiden og verden og nationen og vores egen hverdag der, hvor vi nu engang har hjemme.
”Du er kvinde. Jeg er mand. Du maler. Jeg motionerer. Du graver efter fund fra fortiden. Jeg gravede mig ned for ikke at blive opdaget i min tid i forsvaret. Du skaber billeder. Jeg danner makkerskaber. Du svinger den fine pensel. Jeg kom under den store bjælke. Du mestrer ordet. Jeg mangler det af og til. Du er til klassisk. Jeg er til rock”, sagde den daværende kronprins i sin tale til sin mor, da dronningens 50-års regentjubilæum blev fejret i 2022. Vi bladrer således ikke bare om til næste side i bogen om Danmark.
Vi begynder på et nyt kapitel, når vi går fra 2023 til 2024.
PERSONLIGE FORTÆLLINGER I TID OG RUM
2023 vil for altid blive husket i Danmark for det, der skete på årets sidste
dag.
Men året har budt på meget andet, der også har sat sig spor, og som også har betydning, der rækker vidt omkring.
På årets allerførste dag den 1. januar 2023 døde den folkekære journalist og forfatter Lise Nørgaard i en alder af 105 år. Hun kom til verden i 1917 i Roskilde, hvor hun fik sin opdragelse, sin skolegang, sin uddannelse, sine første arbejdsår, sin egen bolig, sin egen familie.
Da nyheden om Lise Nørgaards dødsfald nåede ud til danskerne, gjorde det stort indtryk, ikke mindst i Roskilde, hvor statuen i bronze på Algade
blev et samlingspunkt for mange.
En mindevandring, som ROMU arrangerede sammen med Roskilde Kommune og byens øvrige kulturinstitutioner, opnåede bred opbakning og måtte anmeldes som demonstration for at kunne blive gennemført.
Hele året igennem kunne borgere skrive hilsner med personlige fortællinger om Lise Nørgaard i forbindelse med en portrætudstilling på Roskilde Museum til ære for en af byens mest kendte og indflydelsesrige personligheder fra det 20. århundrede.
”Du har betydet meget for mig og mit liv, som forganger for aldrig at give op”, skrev en gæst, der underskrev sig Majbritt.
”Lise er mit livs Emma Gad. Og tak for det”, skrev en anonym gæst.
”Kære Lise. Tak for alt, hvad du har givet os alle sammen. Det tager vi med os, og derfor er du her stadig”, skrev journalist og foredragsholder Cecilie Frøkjær og bidrog dermed til den store samling af kommentarer, der nu indgår i Roskilde Museums arkiv som dokumentation for eftertiden.
Lise Nørgaards liv fra 1917 til 2023 vil for mange også markere en periode, ikke bare i Roskildes, men i hele Danmarks historie. Hun blev født midt under 1. Verdenskrig, og hun døde, mens Ruslands krig mod Ukraine
rasede. Hun bidrog til at ændre kønsrollerne og synet på flere sociale forhold i Danmark.
Og så skabte hun særligt via tv-serien ”Matador” med fiktionens virkemidler et tidsbillede og et sindbillede på livet i provinsbyen Korsbæk, der i mellemkrigsårene og under 2. Verdenskrig hvirvles ind i den ene menneskelige og samfundsmæssige udviklingshistorie efter den anden.
Lise Nørgaard gjorde flere generationer interesserede i det 20. århundredes historie i Danmark. Med skarp iagttagelsesevne så hun nye tider komme, og hun bidrog selv til at forme og iscenesætte tiden med et væld af kreative talenter. Det er unikt og samtidig utrolig genkendeligt, eksemplarisk og alment.
Fig. 2. Mindevandring for Lise Nørgaard den 16. januar 2023 tiltrak så mange borgere, at arrangementet måtte anmeldes som demonstration. Der var kø ved indgangen til Roskilde Museum, hvor arrangementet sluttede med åbning af spotudstilling om den folkekære journalist og forfatter fra domkirkebyen. Foto: Kristian Grøndahl/ROMU.
I en af de første artikler i dette årsskrift fra museumsorganisationen ROMU kædes Lise Nørgaards personlige livshistorie sammen med astronauten Andreas Mogensens rumrejse. I august 2023 tiltrak Mogensen verdens og Danmarks opmærksomhed via sit livs opgave med missionen mod Den Internationale Rumstation.
Med sig havde Andreas Mogensen bl.a. en kopi af Odin-figuren fra Lejre sammen med andre eksempler på kulturskatte med stor betydning for kongerigets udvikling. Det var – og det er – nye tider med en dansker i rummet, som i en koordineret indsats med ROMU og andre museer benytter anledningen til at slå et slag for forhistoriens betydning til den brede befolkning.
“I hver eneste artikel er der nyt at hente, nyt at forstå, nyt at tilføje til den kulturhistorie, som ROMU er sat i verden for at tage vare på”
ÅRSSKRIFT MED FLERE NYE SIDER AF HISTORIEN
Lise Nørgaard og Andreas Mogensen er langtfra de eneste, der repræsenterer noget epokegørende, noget nyt, noget afgørende i årsskriftet for 2023 fra ROMU. I hver eneste artikel er der nyt at hente, nyt at forstå, nyt at tilføje til den kulturhistorie, som ROMU er sat i verden for at tage vare på.
I Lene Steinbecks artikel om de såkaldte museumshackere får vi historien om, hvordan ROMU i et flerårigt projekt har genopfundet selve museumsbegrebet og skabt udstillinger og tiltag på nye måder og sammen med nye mennesker. For eksempel en 8.-klasse, der viser, hvor og hvordan de finder ny musik. Eller med et andet eksempel en tv-vært som Clement Kjersgaard, der har skabt en ny talkfestival og en ny måde at gå på museum på sammen med ROMU.
”Vi har jo nogle kilder, som lever og har en erindring, som vi kan mødes om”, siger Clement Kjersgaard om det nye projekt, hvor stjerneartister foran et livepublikum på hele Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK, fortæller deres livshistorie, som samtidig er et stykke dansk musik- og samtidshistorie. Han uddyber:
”Når jeg interviewer Annisette, sidder der blandt publikum folk, som har fulgt hende i 60 år og er en del af den løbende samtale. Og når vi interviewer yngre generationer af musikere, så starter vi en samtale, som kan fortsætte de næste mange år. Så vi bygger bro i alle retninger – både til fortiden, nutiden og fremtiden”.
Der er nogle, som fordomsfuldt tror, at museer er støvede eller stillestående. Kommer man i kontakt med et af de ti besøgssteder i ROMU, opdager man en dynamisk og innovativ tilgang, som betyder, at intet støv får lov til at lægge sig.
Nye udstillinger inddrager eksistentielle vinkler på nutidens brændende spørgsmål såsom håbet og frygten i en tid med krig. Det uddyber Dorthe Godsk Larsen i sin artikel om Roskildes historie i krigenes skygge i det 20. århundrede.
Nye produkter opfindes i en lind strøm. Og et af dem er den såkaldte Dom Øl, som udgår fra den i øvrigt nyligt istandsatte Lützhøfts Købmandsgaard i hjertet af Roskilde. Det skriver Jakob Caspersen meget mere om i sin artikel i årsskriftet.
Fig. 3. Sanger Annisette Koppel fortalte i 2023 sin kunstneriske og kreative livshistorie til Clement Kjersgaard på den nye talkfestival ”Historien bag musikken – musikken bag historien” på hele Danmarks Rockmuseum, RAGNAROCK. Foto: Kristian Grøndahl/ROMU.
En ny gennemillustreret bog til turister om konger og dronninger i Roskilde Domkirke siden Harald Blåtands dage gør et stykke verdensarv og et nationalt klenodie tilgængeligt for meget brede målgrupper. Det beretter Sara Peuron-Berg om.
Nye metoder med georadar-undersøgelser finder spor i fortidens mægtige landskaber ved Lejre. Det fortæller Ole Thirup Kastholm, Julie Nielsen og Arne Anderson Stamnes om i deres bidrag.
Derudover vælter det frem med nye og undertiden vilde fund fra oldtiden, når detektorførere og fagarkæologer i Roskilde, Frederikssund, Lejre og Egedal Kommuner går i felten. Med tidens nye fremgangsmåder udgør arkæologien en stadig mere fascinerende kilde til ny indsigt og mere udsyn, hvad angår oldtidens samfund og menneskeliv. Det hjælper arkæologerne Cille Krause, Marion Ree, Emil Winther Struve, Christian Dedenroth-Schou, Palle Østergaard Sørensen og Nadja M.K. Mortensen os med at forstå med eksempler og overblik i flere forskellige bidrag til årsskriftet.
Emil Winther Struve kommer i sin artikel om det overraskende og særegne fund af en såkaldt tapkile ved Jørlunde med en særlig arkæologisk opfordring til at holde øjnene særdeles åbne og kigge ned i stedet for op for at finde nyt:
”På storbyferie lyder mantraet ”kig op!” for ikke at gå glip af arkitektoniske detaljer på gamle bygninger med spændende historier”, skriver Emil og fortsætter: ”Ude i landskabet er det oftest også udsigter og horisonter, som drager. Omvendt kunne man opfordre til et ”kig ned!”, hvis man på samme måde er draget af at finde spændende historier fra fortiden på turene i det fri. Hold øjnene åbne. Den næste historie gemmer sig endnu derude i en ved første øjekast undseelig, gråbrun sten”.
STIGENDE INTERESSE HOS BRUGERNE
Det er med god grund, at dronning Margrethe 2. siden studietiden har holdt fast i en tårnhøj interesse for det arkæologiske område. Det er hun bestemt ikke ene om. For bag gråbrune farver kan store skatte gemme sig.
På Frederikssund Museum Færgegården åbnede ROMU i 2023 en spotudstilling med rige detektorfund fra Hornsherred. Udstillingen med titlen ”Manden med ørnehjelmen” blev bredt omtalt og førte til en fornem stigning i antallet af gæster i udstillingerne på museet.
ROMU fik i 2023 i det hele taget flere gæster end året før. Aldrig har der været så mange børn og unge på de ti besøgssteder, som samlet opnåede et besøgstal på 220.874.
At verden forandrer sig omkring ROMU, kan aflæses på flere andre måder, end at tronen skifter, og at en rummission optager os. Det er en trend i hele samfundet, at den trykte presse får stadig vanskeligere vilkår med færre udgivelser, færre mennesker og færre sider til følge. Dette slog også igennem for ROMU, som blev omtalt i færre artikler i pressen i 2023 end året før.
Til gengæld steg den digitale udbredelse for museumsorganisationen ganske betragteligt med flere visninger og besøgende på web, flere brugere af sociale medier og markant flere modtagere af nyhedsbreve end tidligere. Det er nye tider, også hvad angår museumsorganisationens måde at komme i kontakt med sine brugere på.
Den digitale transformation i verden og den nye tids sociale medier præger også ROMU. Men et stort mål er og bliver uforandret: Vi ønsker i ROMU at gøre kulturarven inden for vores ansvarsområde tilgængelig for stadig flere borgere gennem møder med autentiske genstande på fysiske besøgssteder.
“Vi ønsker i ROMU gennem vores arbejde at gøre en forskel, at påvirke og gerne forandre vores besøgende og brugere.”
MUSEERNES NYE TIDER
I slutningen af 2023 godkendte bestyrelsen for ROMU en ny strategi for museumsorganisationen, der gælder for de næste fem år. Netop det fysiske besøg og mødet med autentiske arkæologiske og historiske genstande er et nøglepunkt i strategien.
”Dit besøg forandrer dig – og verden”, lyder visionen. Vi ønsker i ROMU gennem vores arbejde at gøre en forskel, at påvirke og gerne forandre vores besøgende og brugere.
I ROMU tror vi på, at det er hamrende vigtigt for samfundet, at museerne bevarer, åbner og udbreder kulturarv.
Også derfor ønsker vi i ROMU på tværs af generationer og på et solidt fagligt grundlag at give stadig flere borgere mulighed for at møde fortiden i nutiden for sammen at kunne forme en bedre fremtid.
Fig. 4. ROMU slog rekord i 2023 med antallet af børn og unge som gæster. Her slås der katten af tønden ved et af de mange velbesøgte arrangementer for familier ved Frederikssund Museum Færgegården. Foto: Kristian Grøndahl/ROMU
Det er store ord, som giver mening, når de i det daglige omsættes til konkrete møder med borgere og konkret arbejde med at indsamle, registrere, bevare, forske, formidle, forvalte og administrere kulturarv.
I 2023 kom en arbejdsgruppe med mandat fra kulturministeren og rege ringen med et forslag til en ny museumsreform. Forslaget har skabt stor debat om, hvad fremtiden vil indebære, især for de statsanerkendte museer i Danmark, som også er den kategori, ROMU hører til.
ROMU har igennem de senere år udviklet sig til at blive en af de større museumsenheder i landet med en samling fordelt på to magasiner med i alt over 200.000 genstande, med over 100 ansatte på kontrakt, med ansvar for mere end 220.000 gæster, med en årlig omsætning på tæt ved 50 millioner kroner, med kulturhistorisk ansvar for både arkæologi og nyere tid i fire kommuner, med tilsyn med fredede fortidsminder i ti kommuner, med ledelsesansvar for og arbejde med verdensarv ved Roskilde Domkirke, dertil med en landsdækkende opgave med populærmusikkens kulturarv.
Det er meget væsentligt for ROMU, at der i så kompleks og stor en organisation med højt specialiserede indsatser, der udføres på vegne af hele samfundet, er ro omkring økonomien og statslig og offentlig opbakning til det virke, der udfoldes.
I skrivende stund er der ikke klarhed over, hvad museumsreformen vil indebære af nye tider omkring de statslige rammer for landets museer og for ROMU som en statsanerkendt kulturhistorisk museumsorganisation.
Men det er sikkert og vist, at vi ufortrødent med afsæt i den nye strategi fortsætter vores arbejde med fortiden i nutiden med fast overbevisning om, at det bidrager til, at vi sammen kan forme en bedre, en mere oplyst og en rigere fremtid.
“Årsskriftet vidner med sine eksempler om den enorme dedikation, som topprofessionelle kolleger lægger i deres arbejde dag efter dag, år efter år.”
Også i 2023 har vi kun kunnet udføre vores virke som følge af velvillig støtte og opbakning fra en meget bred og meget trofast vifte af fonde, foreninger og andre bevillingsgivere, hvoraf flere fremhæves på en særlig takkeliste her i årsskriftet.
Årsskriftet for 2023 vidner med sine eksempler om den enorme dedikation, som topprofessionelle kolleger lægger i deres arbejde dag efter dag, år efter år. Nogle år står i traditionernes og gentagelsernes tegn. Andre år er, som 2023, kendetegnet ved større eller usædvanlige mængder af brud, forandringer, skift i tid, i rum, i metoder, i materialer, i måden at organisere sig på.
I 2023 flyttede vi fra første til sidste dag historiske hegnspæle med ord, med handlinger, med rejser, med beslutninger og med nye omstændigheder eller forhold, der bare indtraf.
”Nye tider” er således i flere henseender den helt rigtige overskrift på årsskriftet om det epokegørende 2023 fra ROMU. Indholdet er dygtigt udvalgt og nøje kvalitetssikret af redaktørerne, Nadja M.K. Mortensen og Lars Kjølhede Christensen.
Rigtig god læselyst!
Følg artikelserien fra ROMUs Årbog 2023
Danmarks statsanerkendte museer bidrager løbende til ny viden. I denne artikelserie vil artiklerne, der indgår i ROMUs Årbog 2023, løbende blive udgivet ca. hver 4. uge.
Følg med her
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
jun 19, 2023
Alle sanser skal i brug, når Frederikssund Museum, Færgegården, inviterer børn og deres familier til at gå på opdagelse i naturen både til lands og til vands i sommerferien. I museumshaven kan man gå på jagt efter naturens magi og den ”sorte bogs” magiske trylleremse. Derudover skal fjordens dyr både røres, lugtes og smages.
mar 30, 2023
”Manden med ørnehjelmen” og mere end 400 andre genstande af guld, sølv og bronze er dukket op på en mark i Hornsherred og har fået ROMUs arkæologer til at spærre øjnene op. Fundet viser, at stedet – der ikke hidtil har påkaldt sig arkæologisk opmærksomhed – har haft en stor betydning i jernalder og vikingetid. Gennem mere end 1000 år.
jan 27, 2023
I vinterferien kan hele familien tage på fastelavnsoptog i Færgegårdens have og være med til at dyste, lege og smage sig gennem fastelavnens mange skægge traditioner.
nov 23, 2022
Til Jul på Færgegården kan du opleve julen, som den har føltes, duftet og smagt før i tiden. Lørdag den 10. og søndag den 11. december inviterer Færgegården nemlig til et par hyggelige juledage i idylliske omgivelser.
okt 5, 2022
Allehelgen truer lige om hjørnet, og de mørke kræfter ligger på lur. Heldigvis kan man på Frederikssund Museum, Færgegården, ruste sig til kamp mod det onde. I efterårsferien kan store og små lære tips og tricks til at holde naturens grumme væsner fra døren. Hvis man altså tør.
jun 16, 2022
Rør, prøv, lugt, se og smag jer igennem fjordens maritime historie i sommerferien med Frederikssund Museum, Færgegården
mar 29, 2022
Påsken på Færgegården bliver en tjep tour de force for hele familien gennem kulturhistorien og dens påske-strabadser. Alle kan være med
mar 4, 2022
Nordskoven på spidsen af Hornsherred har tiltrukket talrige kunstnere gennem tiden. En af dem var maleren Ove Køser, som fik stor betydning for egnen, og hvis billeder hænger i mange hjem. Igen og igen, året rundt, tog han ud i Nordskovens natur for at indfange det særlige lys og stedets enestående karakter. Ofte var hans datter Hanne med. Her fortæller hun sin personlige beretning om Nordskoven og om sin fars fascination af den helt særlige plet i fjordlandskabet
nov 11, 2021
Frederikssund Museum, Færgegården inviterer til gammeldags jul de to første weekender i december. Her kan alle udforske, opleve og smage juletraditionernes historie. Og så er duften af traditioner tilsat en knivspids nye noter, når museet inviterer til risalamande-konkurrence
okt 6, 2021
Ved du, hvordan man forhindrer en død i at gå igen, gør hekse så blide som kattekillinger eller beskytter sig mod de lumske trolde i skoven? NEJ?? Så må du hellere komme til Allehelgen på Færgegården i efterårsferien! (Hvis du altså tør…)
BEGIVENHED
Roskilde Museumscafé Klai slår dørene op 1. august. Her ses ejerne af Klai’s Kitchen, ægteparet Jonas og Klai foran Roskilde Museum, hvor der vil være mulighed for udendørsservering. Fotokredit: Daniel Tarkan Nacak Rasmussen, Museumskoncernen ROMU.
Der er noget i gære i Sankt Ols Stræde. I cafélokalerne, der har stået tomme siden marts, begynder grønne planter at dukke op, der er indkøbt service, og borde og stole står klar til at tage imod forventningsfulde gæster.
De bliver budt velkommen 1. august, hvor caféen genåbner som Roskilde Museumscafé Klai.
Museumsorganisationen ROMU har været på jagt efter en forpagter til caféen, der har stået tom siden corona-nedlukningen i marts. Interessen har været overvældende, og i koret af begejstrede bejlere var Jonas og Klai Phithakkiat. Forretnings- og ægteparret, der sammen driver cateringfirmaet Klai’s Kitchen, faldt pladask for stedet, da de så det første gang.
– Her kunne vi mærke, at vi tabte vores hjerter. Der er en helt speciel atmosfære, et smukt rum og sympatiske mennesker, som vi har lyst til at omgås, fortæller Jonas Phithakkiat.
Forelskelsen var gengældt, og Klai’s Kitchen overtager nu forpagtningen. Parret er allerede godt i gang med at skabe en oase midt på Roskildes kulturstrøget. Gæster kan glæde sig til god mad og en uhøjtidelig stemning i lokalerne, som de indretter med stor æstetisk sans og respekt for det eksisterende rum. Inventaret er holdt i afdæmpede toner, mens porcelænet er indkøbt i alle de farver, som duoens æstetiker, Klai, kunne komme i nærheden af.
Smørrebrød med moderne tvist
De farvestrålende tallerkner vil snart bugne af blandt andet a la carte-brunch, hvor man selv sammensætter sin mad-oplevelse.
– Og så har vi et frokostkort, der tilbyder klassisk smørrebrød med et moderne tvist. Det kan være med ramsløg- eller dildmayonnaise i stedet for en almindelig mayo. Om aftenen er vi en restaurant, hvor vi de fleste dage vil have en dagens ret. Det bliver lidt a la et folkekøkken, fortæller Klai Phithakkiat.
Hos Roskilde Museum, der sidste år havde over 40.000 mennesker ind og ud ad dørene, har man oplevet et godt forløb med mange af de interesserede forpagtere. Men valget faldt på Klai’s Kitchen, fordi de har erfaring med både a la carte-serveringer og selskaber til mange mennesker. De står nemlig for mad til privatflyene i Roskilde Lufthavn, hvor de driver kantine, café og catering.
– Og så er de helt enormt entusiastiske, fortæller ROMU’s kommercielle chef, Anette Gade Kristensen, om valget af Klai’s Kitchen.
– De kom med mange ideer og et stort drive, som er uvurderligt, når man skal åbne en ny cafe. Det er rart med nogle, der er lige så begejstret som vi selv er. Og så har de en rigtig god kemi med museet og den daglige ledelse, så vi forventer super godt samarbejde.
Ankomst med et brag
Det kommer ikke til at gå stille for sig, når Klai’s Kitchen slår dørene op. Caféens gæster vil kunne deltage i konkurrencer, der præmierer vinderne med en helikoptertur over Roskilde eller en middag i Roskilde Lufthavns eksklusive VIP-lounge
Derudover er der planer om at genoplive en gammel forretning, hvor parret har lavet gourmet-is. Under brandet ’Ispind’ har Jonas og Klai Phithakkiat tidligere produceret håndlavet og håndpakket is af høj kvalitet, og dem vil man med tiden kunne smage i Sankt Ols Stræde.
Caféen holder åbent alle ugens dage, og bortset fra søndag og mandag, hvor kaffemaskinerne slukkes kl. 16, vil der fem dage om ugen være serveringer til kl. 20. I caféen er opsat et højbord, hvor det er tanken, at unge skal få lyst til at hænge ud og spille brætspil. Stedet skal afspejle dét kulturrum, som museet er, og hvor rigtig mange forskellige mennesker samles om oplevelser.
– Vi vil gerne prøve at ramme et bredt publikum. Målet er med tiden at fylde cafeen hver dag og at tiltrække kunder med god mad til konkurrencedygtige priser, siger Jonas Phithakkiat.
Museumscaféen, der er udsmykket med originale værker af den anerkendte, danske kunster Peter Brandes. Fotokredit: Daniel Tarkan Nacak Rasmussen, Museumskoncernen ROMU
Lokaler til alle lejligheder
Også møde- og selskabslokalerne, som hører til caféen, håber de kommer til at summe af liv.
– Vi har stor erfaring med at lave mad til konfirmationer, bryllupper og lignende. Tidligere har vi afleveret den tilberedte mad eller lavet den på stedet. Men nu har vi mulighed for at huse folk på stedet og tilbyde en samlet arrangementspakke, siger Jonas Phithakkiat.
De har allerede fået bookninger på lokalerne i august, og de håber, at der fortsat vil være interesse for at bruge cafeens områder – både inde og ude – til alt fra møder til bryllupper og begravelser.
Hos Roskilde Museum er man glad for planerne for den nye café.
– Vi synes, det er fantastisk, at huset bliver bragt i spil om aftenen. Det bliver et kulturelt brændpunkt – men også et gastronomisk tilbud. Hvad enten du er børnefamilie eller klassisk kultur-forbruger, vil der være noget at komme efter. Det er ikke kun for museumsgæster – det er for alle borgere i Roskilde By og omegn, siger Anette Gade Kristensen.
Roskilde Museumscafé Klai åbner 1. august. Se åbningstider her.
BEGIVENHED
Vis dette opslag på InstagramEt opslag delt af Morten Thomsen Højsgaard (@mortenthomsenhojsgaard) den
Storsmilende stod butiksansvarlig Tina Sundling i mandags foran Roskilde Museum i Sankt Ols Stræde i den historiske bykerne. Efter knap tre måneder, hvor COVID-19 havde lukket dørene til kulturinstitutioner over hele landet, var det igen blevet tid til at sætte skilt ud i gaden, åbne dørene, tænde lyset og byde varmt velkommen.
I denne uge er det ikke bare Tina Sundling og Roskilde Museum, der har haft en fest med at åbne igen. Også medarbejdere og frivillige på de øvrige besøgssteder under ROMU kan nu med et smil og højt humør trygt byde indenfor til nye og store museumsoplevelser i de smukke lokaler. Og det er noget, der kan mærkes på en meget positiv facon.
Over hundrede mennesker kom ind og ud ad dørene allerede på den første dag – og siden er flere og flere kommet til med vidt forskellige mål og måder at bruge museerne på. Der er livlige skoleklasser, som nu igen kan lære nyt om kulturhistorien gennem omvisninger helt tæt på de autentiske genstande. Der er herligt nysgerrige, der vil vide mere om den lokale historie. Der er ansvarsfulde bedsteforældre, der vil købe en gave med ekstra mening til yngre familiemedlemmer.
Der er fremsynede bestyrelser, som bruger museet til at holde møder i lokaler særskilt til det formål. Der er aktive folk, som med base på museet for eksempel i Lejre går på opdagelse i kulturlandskabet omkring besøgsstedet og vender tilbage for at tanke op med frisk kaffe.
Kulturens rum er åbne for samtale
Museer er væsentlige kulturrum i samfundet. Museerne formidler historie – og tilbyder samtidig plads og anledninger til at stoppe op, at reflektere, at være sammen om noget, at opdage noget. Besøget på museet kan også tages med hjem i form af nye forståelser eller minder eller ganske konkret også via en ting fra butikken med særlig betydning.
Med genåbningen af Danmark kan alt det gode, som museerne gør, igen komme til sin ret og folde sig ud. Og ROMU gør alt, hvad vi kan for at understøtte det inden for de rammer og restriktioner, som myndighederne har fastsat. Her er nogle eksempler:
På Frederikssund Museum, Færgegården, udvider vi åbningstiden, så det skønne museum med den dejlige museumshave lige ned til Roskilde Fjord fremover har åbent hver dag fra kl. 11-15, kun undtagen mandag. Vi åbner en såkaldt spotudstilling fra 1. juli på stedet – og lancerer allerede i denne uge en større fotokonkurrence blandt brugerne om fortidsminder med personlig betydning.
På Roskilde Museum fortsætter vi med at have åbent alle ugens dage, også om mandagen. Og onsdag helt til klokken 21. En spændende udstilling er på vej til åbning 1. september.
På RAGNAROCK forlænger vi den meget populære særudstilling om Danmarks helt store rockband, Gasolin’, frem til 15. december. Og vi glæder os over, at bookinger til omvisninger og rundvisninger og særlige arrangementer allerede i ugerne op til genåbningen igen begyndte at strømme ind.
I den hyggelige Lützhøfts Købmandsgård i Roskilde sælger vi igen varer, der vækker minder om mellemkrigstidens handel og vandel i byen, der var forbillede for tv-serien Matador. Det sker som hidtil fra torsdag til lørdag. Gæster kan også opleve det autentiske gårdmiljø med rødder i 1800-tallets byliv bag købmandsgården. Der er gratis adgang.
På Lejre Museum, som ligger tæt på hvor rigets største, kendte kongehal engang stod, og som i forvejen har en enestående samling af genstande fra sen jernalder og vikingetid, åbner spotudstillingen ”Skelettet i hallen” den 16. juni. Og i en større kampagne udfolder museet sammen med stærke kulturinstitutioner i området også ny viden om sagn og fakta fra egnen.
På torsdage og søndage er der nu igen også mulighed for at aflægge visit på den nærliggende, charmerende Gl. Kongsgaard fra 1700-tallet i Gl. Lejre.
Tadre Mølle nær Hvalsø blev i 2019 kåret som Danmarks næstsmukkeste. Det er stedets mange trofaste frivillige med rette uendeligt stolte af. Og nu har vi sammen lagt en plan, som indebærer, at gæster kan færdes ved møllen og på stedet og få en fantastisk oplevelse med kultur, historie og natur, dog af hensyn til sikkerheden ikke med større arrangementer denne sommer. Og ej heller med normal cafédrift.
Kaffe, caféer og nye tider
Cafédriften er i det hele taget udfordret. Mange restauranter har måttet dreje nøglen om i Danmark under krisen, der af naturlige årsager har budt på særlige forholdsregler netop for dette område. For ROMU gælder det, at vores samarbejdspartner Café Freunde under krisen ærgerligt nok har valgt at opsige aftalen og derfor ikke åbner igen på RAGNAROCK og på Roskilde Museum.
Heldigvis har vi haft 22 omvisninger for nyere interesserede forpagtere hen over foråret, og der er indkommet 10 meget velkvalificerede og solide bud på nye koncepter til de meget attraktive steder. Så nu glæder vi os til efter nogle forhandlinger i sommerens løb at kunne melde nye navne, nye muligheder og nye tider for cafédriften på de helt store udstillingssteder ud.
Det er fortsat muligt at booke lokaler til arrangementer – med cateringaftaler på forplejning. Og museets personale kan også tilbyde vand, lidt slik eller måske en is i tillæg til de kulturelle oplevelser.
Åben for nye indtryk
COVID-19 har på få måneder forvandlet Danmark, ja, verden. Vi har lært at holde sammen – på afstand. Vi har fået nye vaner, når det gælder hilsner og håndsprit. Men vi har også savnet alt det, vi kunne og gjorde og måske tog som en selvfølge før krisen.
På museerne havde ingen, selv i sin vildeste fantasi, forestillet sig, at samtlige besøgssteder skulle være lukket i månedsvis. Det er slut nu. Heldigvis. Vi har på ROMU faktisk samlet set mere åbent nu, end før pandemien gjorde sit indtog. Og vi glæder os så meget til at møde vores gæster med fortællinger og viden om den historie og den fortid, som vi alle kan spejle os i og lære noget nyt af.
Så tag blot på museum igen med åbent sind i et land, der gradvist og kontrolleret heldigvis åbner igen nu. Det kan der kun komme noget godt ud af!
BEGIVENHED
ROMU passer hver eneste dag på mange tusinde levn fra mennesker, der har levet her før os – genstande, ting og sager, som fortæller om levet liv fra oldtiden helt frem til i dag. Mød 10 af de mere spektakulære her.
Af Morten Thomsen Højsgaard
Rå motorkraft. Provokerende flag. Skinnende vikingesmykke.
Der er så meget, der kan gøre indtryk, når man bevæger sig indenfor i den verden af historier og oplevelser, som museerne står for.
Faktisk passer museumsorganisationen ROMU samlet set godt på flere end 200.000 forskellige ting og sager fra oldtiden til i dag, når både udstillinger og magasiner lægges sammen.
Hver og en rummer disse genstande en særlig historie om noget, mennesker har skabt, gjort, været optaget af eller efterladt sig. Og det kan være stærke sager, der er tale om.
Her er 10 eksempler fra museets gemmer, som man bare ikke lige sådan glemmer, når man først har set dem.
Tip: Hvis du er bruger af Instagram, kan du klikke på billedet og dermed give et ”like” til den eller de ting, der gør størst indtryk på dig.
BILLEDER FRA HVERDAGEN PÅ ROMU
Morten Thomsen Højsgaard er museumsdirektør ved ROMU og ph.d. fra Københavns Universitet. Flere gange om ugen lægger han billeder fra hverdagen i museumsorganisationen op på Instagram, hvorfra alle illustrationer til denne artikel også stammer.
1. Dannebrogs-“burkaen”, der viser musikkens dybe følelser
Det danske flag har påkaldt sig ekstra stor opmærksomhed i år, hvor det officielle Danmark har markeret 800-året for slaget i Estland, hvor flaget ifølge sagnet faldt ned fra himmelen.
Flaget bruges på alskens måder, ikke blot til officielle begivenheder, men i høj grad også til helt almindelige fødselsdage, til lokale fester, til sport – og i musikkens og kunstens verden.
På et centralt sted på RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur – står denne helt særlige udgave af Dannebrog med en form, der minder om en burka, men også med en tilblivelse, der bygger på inspiration fra folkedragter og med et twist af erotisk legetøj.
Det var sanger og kunstner Jomi Massage, der brugte netop denne flertydige udgave af det danske flag som cover på et album med titlen “Skandinaviske Klagesange” tilbage i 2006. Hun udskød lanceringen under indtryk af urolighederne under Muhammed-krisen. Men udkom til slut alligevel med Dannebrogs-burka-coveret, der senere kom til at indgå i samlingen af vigtige genstande fra nyere dansk musik- og populærkultur, som ROMU nu passer godt på.
For det er stærke følelser, som er gemt i værket her, i alle historierne bag, i reaktionerne parallelt med udgivelsen og hos publikum på museet i dag.
ROMU udspringer af Roskilde Museum, der blev etableret i 1929. I dag har ROMU 10 museer i Roskilde, Lejre og Frederikssund Kommuner. ROMU ønsker at være en markant aktør i kulturlivet og ROMU har ambition om at aktualisere viden om kulturarv og at gøre denne relevant og vedkommende.
ROMU er et af 10 museer, der på landsplan er udpeget af Slots- og Kulturstyrelsen til at varetage tilsynet med landets fredede fortidsminder. Museet forestår tilsynet i det centrale og vestlige Sjælland.
2. Racerbilen, der begejstrer publikum
”Jeg husker Roskilde Ring fra min grønne ungdom, hvor jeg som 10 års knægt fik røde øjne af kiggeri gennem sprækker i presenningen, der omgav banen”.
Sådan lyder et minde fra en herre, der boede i Roskilde som barn. Og hans minde deles af titusindvis af andre borgere, som oplevede racerbanen Roskilde Ring med både danske og internationale væddeløb i årene fra 1955 til 1968.
I foyeren til Roskilde Museum på Sankt Ols Stræde i domkirkebyen står denne Formel 3 Alfa Dana Midget 500 ccm fra 1957, som er en af de racerbiler, der har slidt på asfalten og begejstret utallige tilskuere på Roskilde Ring tilbage i storhedstiden.
Bilen har været ejet af Thorkild Kirk Simonsen, som gjorde en stor indsats for at formidle historier om og oplevelser med motorsport. Heldigvis kalder hans racerbil stadig minder frem hos modne gæster på museet, mens de lidt yngre via bilen får vækket nysgerrigheden for historien blandt andet ved at se den rå maskinkraft – og det udsatte førersæde.
3. Kasseapparatet, der leverer varen
Verden af i dag er digital, og for mange unge er kontanter noget, der nærmest betragtes som gammeldags.
Handler man i Lüftshøfts Købmandsgård i hjertet af Roskilde, forholder det sig anderledes. Butikken er indrettet som i 1920’erne med sukker, kaffe, børster og træfigurer, som tager sig ud på en helt anden måde end i dag. Og når man betaler, er det da også et absolut analogt kasseapparat af typen National fra mellemkrigsårene med træ og messing, der tages i brug for at kunne levere varen.
Både børn og voksne kan komme helt om bag disken, se knapperne på kasseapparatet og dreje på håndtaget for kontant afregning.
Det lille, hvide og kække skilt, som er klistret på, øverst til venstre vidner dog om, at MobilePay og den digitale verden også lige har sneget sig ind i denne del af museernes verden. Af hensyn til kunderne.
Og priserne, de har da også fået et lille tak op siden 1920’erne. Af hensyn til købmandsforretningen.
4. Jernbanen, der forandrer Roskilde
Dannebrog er strøget til tops på billedet af J.C. Gottschalck med damplokomotivet, der ankommer til Roskilde. Gottschalck fangede nænsomt stemningen af uskyld og nybrud omkring den første jernbane i det danske kongerige, som åbnede i 1847 på strækningen mellem København og Roskilde.
Maleriet “Udsigtshøjen Plantagen” med toget og vognene er fra 1861, og det kan ses på Roskilde Museum, hvor der også findes en såkaldt fugleskydeskive med samme motiv og af samme maler helt tilbage fra 1840’erne.
Toget, som H.C. Andersen i 1859 kaldte for ”dampdragen”, gjorde som ny teknologi stort indtryk i samtiden. Nogle borgere i Roskilde var utilfredse med alt fra finansieringen til støjen, men realiteterne var og er, at jernbanen bidrog mærkbart til at forandre byen. Den tilførte ikke bare trafik, men også økonomi, mennesker og muligheder.
5. Vandmøllen, der skaber værdi på landet
Energi er helt afgørende for, at livet kan leves med moderne bekvemmeligheder som køleskabe, tv-apparater og mobiler i vore dages samfund. Og sådan var det også for fortidens mennesker og samfund. Energi skulle der til.
I Elverdamsdalen omkring Aastrup Gods mellem Hvalsø og Tølløse var der igennem århundreder masser af anvendelig og god energi i form af kilder og vandløb med kraft nok til at trække helt op til 13 vandmøller.
Tadre Mølle var og er en af dem. Møllen, der også kendes som kulisse fra julekalenderen ”Nissebanden”, er i sin nuværende form fra 1840, men mølledrift på stedet kan spores mere end 600 år tilbage i tiden.
Til det traditionsrige kildemarked i juni på Tadre Mølle kunne besøgende i 2019 både opleve, hvordan møllens energi kunne male korn til mel, og hvordan møllen som sted kunne fungere som samlingspunkt for over 1.000 børn og voksne med alt fra lirekasse-musik over gøgleri til boder med special øl og møllebrød.
6. Gården, der oser af historie
I hjertet af Gl. Lejre ligger den idylliske Gl. Kongsgaard med rødder tilbage i 1700-tallets landboliv.
Gl. Kongsgaard hørte oprindeligt under Ledreborg Slot, men drives i dag hovedsagelig af frivillige i samarbejde med ROMU.
Og de frivillige viser gerne rundt og fortæller levende om det traditionelle landkøkken, hvor smækre retter er blevet lavet over åben ild, om alkover, der gjorde det muligt at holde varmen om natten, om lavloftede stuer, om olielamper, om den gamle spinderok, og om et liv på landet i det hele taget uden el og andre moderne hjælpemidler.
Fra baghaven er der desuden et prægtigt udsyn til den store skibssætning, hvor N.F.S. Grundtvig i midten af 1800-tallet samlede knap 10.000 til grundlovsmøde.
Gl. Kongsgaard er et gæstfrit sted, en sag, et livsstykke, der oser af historie.
7. Kjolen, der sender tankerne til middelalderens store dronning
“Hellere en god kopi end en dårlig original”, sagde Roskildes tidligere biskop Jan Lindhardt engang. Det var det klonede får Dolly, han talte om, ikke denne nydelige kjole, som hænger i Domkirkemuseet i Roskilde.
Men kjolen er såmænd en god kopi af en original, der forsvandt under dårlige omstændigheder: Da Danmark blandt andet måtte afstå Skåne, Halland og Blekinge til Sverige i forbindelse med Roskilde Freden i 1658, tog svenskernes også denne fine, gyldne silkekjole med forgyldte sølvtråde med som krigsbytte.
Svenskerne var så optagede af netop denne kjole fra 1400-tallet, fordi den knyttede sig til gravlæggelsen af den navnkundige og afholdte nordiske dronning Margrete I, som skabte Kalmarunionen med netop Danmark, Sverige og Norge.
Og kjolen fik eller tog de, og derfor skal man den dag i dag til domkirkemuseet i Uppsala, hvis man vil se originalen. Mens den gode kopi, der heldigvis stadig kan sende tusinder af besøgendes tanker tilbage mod middelalderen og Margrete I, altså er på domkirkemuseet i Roskilde, som ROMU har det faglige ansvar for.
Normalt går man på museum for at se noget ægte, men dette er den pudsige og skæbnesvangre undtagelse, der bekræfter reglen.
Og så er den fine kopi i Danmark i øvrigt produceret i Sverige – som en ekstra slags nordisk trøst.
8. Smykket, der illustrerer Gl. Lejres storhedstid
Før Roskilde i middelalderen blev stor, var Gl. Lejre i den sene jernalder og vikingetid et magtcenter. Det viser flere fund og arkæologiske undersøgelser fra området igennem de seneste tre årtier.
Et fund for øjet, der illustrerer egnens rigdomme og storhedstid, er denne figur med en skikkelse, der sidder på en tronstol iført lang dragt med en fugl på hver side.
Blot ni gram sølv, men meget forfinet, fascinerende og detaljeret kunsthåndværk er der tale om. Det fine smykke stammer fra omkring år 950.
Tankerne går naturligt mod den kloge og mægtige Odin, som vikingerne dyrkede sammen med bl.a. Thor og Freja, før kristendommen kom til. Eller kan det være Freja, en vølve eller noget helt andet?
Intet er helt sikkert, når fund som disse, der aktuelt kan ses på Lejre Museum, kommer frem i lyset.
Men den kolossale mængde af fund fra området, som også omfatter adskillige kongehaller, større anlæg og gravpladser, vidner om, at her levede i en årrække nogle mægtige mennesker i et velordnet samfund med mange typer af ressourcer og forbindelser.
9. Stenen, der giver et ”high five” fra bronzealderen
Alle mennesker har brug for at kommunikere. Vi taler med hinanden. Vi vinker til hinanden. Vi sender breve til hinanden. Vi tager billeder af mennesker, vi kender, og lægger dem online, så andre kan se med og måske fastholde et vigtigt udtryk.
Også i bronzealderen fra omkring år 1.700 til 500 f.Kr. blev der sendt signaler og kommunikeret på livet løs. En række såkaldte håndtegnssten, der er fundet i Hornsherred, er spændende eksempler på det: Nogen har villet sige noget med stenen. Men hvad?
Det ligner et ”high five” – en løftet hånd, der er klar til at møde en anden hånd som hilsen og tak, respekt eller anerkendelse. Men det kan også være noget helt andet: En måde at tælle måneder i en graviditet på? Et symbol på frugtbarhed? Et religiøst signal? Et forsøg på at fastholde et eller andet vigtigt minde fra en nu svunden tid?
Der er flere eksempler på såkaldte helleristninger i sten fra bronzealderen, men der kendes blot 18 af denne slags håndtegnssten fra det danske område.
Arkæologerne er enige om dateringen, men funktionen og betydningen er stadig åben for fortolkning.
Det gør i virkeligheden sagen endnu stærkere at beskæftige sig med og se på. For museet kan invitere gæster og andre fagfolk fra samtiden med ind i drøftelsen af fortiden: Hvad er det, fortidens mennesker har villet fortælle – og hvordan adskiller det sig fra vores måder at kommunikere på i dag?
10. Klimaknappen, som samler livet omkring Roskilde Fjord
I store dele af området omkring Roskilde Fjord har der været mennesker siden oldtiden. Vandet har været en fantastisk ressource og en attraktiv kilde til føde, liv, fællesskab og kultur.
Vandstanden har gennem tiden både været højere og lavere, end den er i dag. Og museets dygtige arkæologer har kunnet påvise, at vi mennesker næsten altid gerne har villet bo i nærheden af vandet.
På Frederikssund Museum findes som en del af udstillingen om ”Menneske og fjord” en installation, der samler de store mængder af fund og viden om livet og vandstanden ved Roskilde Fjord. Ved at dreje på en knap kan man se, hvor højt vandet stod tilbage fra stenalderen og frem til nyere tid.
Museumsinspektør og arkæolog Palle Østergaard Sørensen, der er med på billedet, har bidraget med sin dybe viden til at skabe denne enkle og effektive måde at vise vandets og dermed også klimaets rolle konkret i historien på.
Klimaknappen drejer. Kjolen fascinerer. Gryderne står klar til at koge i køkkenet på kongsgården. Kasseapparatet klirrer. Og det er alt sammen eksempler på, at det er fyldt med stærke oplevelser at gå på museum for at møde livet fra oldtiden til i dag i kommunerne omkring Roskilde Fjord såvel som i resten af landet.
I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.
