Udgravninger af jernaldergravpladsen Stålmosegård ved Vindinge nær Roskilde har været med til at nuancere opfattelsen af periodens begravelsesritualer. Samtidig har de givet forskerne noget nyt at tænke over. Undersøgelserne åbenbarede et grøftesystem på gravpladsen, og sådan et kender man umiddelbart ikke andre steder fra.

Stålmosegård er egentlig navnet på en gård i Vindinge, en lille landsby sydøst for Roskilde. Men siden man i 1970’erne fandt grave fra jernalderen på gårdens jorde, har gården måttet dele navnet med Sjællands største gravplads fra romersk jernalder – en periode, der i grove træk strækker sig fra år 0-400 e.Kr. Omkring 100 grave fra især den sidste del af perioden er med arkæologers mellemkomst gennem tiden dukket op. Det er piblet frem med genstande i gravene som tenvægte, knive og kamme, men også mere kostbare genstande som perler og dragtsmykker.

Sporene efter Vindinges fortid kan man læse om i udgivelsen ’Stålmosegård – En gravplads fra romersk og ældre germansk jernalder’, der netop er udkommet.

”Efterhånden ved vi, at Vindinge har været et vigtigt sted, især efter de seneste års mange nye fund af gravpladser og bopladser. Gravene afspejler et landbrugssamfund. Nogle af dem er særdeles rige og viser, at befolkningen har haft kontakter til de omkringliggende landskaber på Sjælland og måske videre,” fortæller Mette Høj.

Hun har som museumsinspektør ved ROMU været med på flere af udgravningerne og efterfølgende været ansvarlig for udgivelsen. Den er blevet til i samarbejde med en række institutioner og eksperter, som nøje beskriver fundgrupper, udgravningshistorie og arkæologiske fortolkninger af Stålmosegårdgravpladsen.

Nyt syn på gravskikke

I bogen kan man nærstudere de mange fund af blandt andet perler, lerkar og smykker, som er gjort på stedet. Men det er ikke kun de fysiske genstande, der kan fortælle noget om Vindinges spændende fortid. Det kan i høj grad også de arkæologiske tolkninger, som blandt andet handler om jernalderfolkets gravskikke i Vindinge.

”Vi kan se, at flere af gravene har været genåbnet, og at det må være sket forholdsvist kort tid efter, at de er anlagt. Man går meget direkte ned i gravene, specifikt omkring brystregionen på de gravlagte, så man har altså vidst, hvor og hvordan de lå. I nogle grave kan man se, at der er efterladt perler og nåle af guld eller bronze,” fortæller Mette Høj.

Tidligere har man troet, at genåbninger af grave var lig med, at gravrøvere havde været på spil. Men ofte ligger der fortsat kostbare genstande i grave, som har været åbnet. Derfor er man de seneste årtier blevet opmærksom på, at genåbningerne kan have været en del af begravelsesritualer. For hvor vi i dag betragter en begravelse som en engangsforeteelse, kan man godt forestille sig, at det så anderledes ud for 2000 år siden.

”Vi kan se, at man vendte tilbage til gravene. Måske for at tage noget op, som for eksempel knoglemateriale fra den døde. Men det kan også være, at man har hentet noget, der midlertidigt var blevet deponeret ved selve begravelsen. Uanset hvad er det en del af en rituel handling, som endnu ikke fuldt ud kan afkodes. Fænomenet kendes også fra store jyske, nordtyske og polske gravpladser,” siger Mette Høj og tilføjer, at emnet er meget aktuelt i den arkæologiske debat.

Et grøftesystem blandt gravene

Mens en del af ROMU’s forskning er med til at understøtte og nuancere eksisterende tolkninger, har Mette Høj og hendes kollegaer også gjort fund, der har givet anledning til helt nye grublerier. Blandt andet et grøftesystem, der er anlagt på gravpladsen samtidig med gravene, som grøfterne respekterer; de hverken krydser eller på andre måder forstyrrer gravene. Men hvorfor de er anlagt, kan Mette Høj ikke svare entydigt på.

”En mulighed kunne være, at grøfterne inddeler gravpladsen, for eksempel i familieenheder. Grøfterne er ikke ret dybe, og de er fornyet nogle gange. Men vi kan ikke se, om det er grøfterne i sig selv eller de volde, som den overskydende jord kan danne, som har udgjort markeringen. Vi ved det ikke, for grøftesystemet er så vidt vi ved unikt og kendes ikke andre steder fra.”

Samtidig åbenbarede grøfterne en anden type begravelser end de gængse jordfæstegrave.

”Der er fundet brandgrave, hvor de brændte knogler og gravgaver blev deponeret i nogle af markeringsgrøfterne. Og det er ret usædvanligt, for det er ellers jordfæstegrave, der er altdominerende i den her periode på Sjælland. Brandgravene er anlagt i pladsens seneste brugsperiode. En forklaring kunne være, at der er et trosskifte på vej, som indebar, at man nu brændte de døde. Der kan også være en anden mulighed, nemlig at disse grave rummer indgiftede kvinder fra områder, hvor brandgravskikken var fremherskende, og at man tog denne begravelsesskik med sig.”

Viden til glæde for alle

Bogen om Stålmosegård-gravpladsen er første bind i en planlagt trilogi om ’Jernalderens Vindinge’. De næste to udgivelser kommer ligesom den første til at omhandle gravpladser, men i tilgift også to bopladser, som er fundet tæt på Stålmosegård.

”Først og fremmest er det vigtigt for os at komme ud med al det materiale, som vi ligger inde med, så andre kan få mulighed for at arbejde videre med det. Vi er selv dykket ned i det materiale, der ligger fra Nationalmuseets udgravninger i 1970’erne. Blandt andet havde de ikke registreret genopgravninger, men ved at gennemgå gammelt tegningsmateriale og gravebøger, har vi kunnet omtolke en del af gravene som genåbnet,” forklarer Mette Høj.

Hun håber, at oplysningerne fra Vindinge på samme måde kan hjælpe forskere videre med tolkningsprocessen fra andre udgravninger.

Hvad betyder stil for optrædende kunstnere? Og for deres fans? Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK, dedikerer en aften til det univers, der opstår omkring bands og solister. Mød blandt andet D:A:D og en superfan, der har fulgt bandet fra cowpunk og skinny jeans til folkelighed og joggingbukser, og det kompromisløse stilikon Pernille Rosendahl.

D:A:D er her, der og alle vegne. I år kan bandet fejre 40-års jubilæum, og det markerer de blandt andet med en ny udgivelse, en jubilæums-tour og endda en udstilling på Nationalmuseet i København. Den 23. maj er halvdelen af det ikoniske band på scenen, når Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK inviterer til Frontstage – et arrangement om stilikoner og fankultur.

For ud over bandets markante position i dansk rockhistorie siden 1980’erne, er D:A:D ikke til at komme udenom til et arrangement, der handler om rockens kompromisløse udstråling både på og foran scenen. Det fortæller museumsinspektør på rockmuseet, Anders Haahr.

”De har altid været utroligt stilbevidste og har kaldt sig selv et krydsfinerband. Den første Molly (ko-kranium, som er bandets maskot, red.) lavede medlemmerne selv i et eller andet sløjdværksted. Det er selvfølgelig blevet mere professionaliseret efterhånden, men den der DIY-tilgang til at lave ikonografi har virkelig kendetegnet D:A:D. De er meget bevidste om deres måde at gå ud i verden og præsentere et univers for deres fans.”

Bandets guitarist, Jacob Binzer, og trommeslager, Laust Sonne, vil sammen med sangerinde Pernille Rosendahl og kunstner Torleif Hoppe, være på scenen til arrangementet Frontstage, hvor musik- og kulturjournalist Niels Fez Pedersen er vært for en samtale om kunstens udtryk.

”Vi skal dykke ned i identitetsmarkører på begge sider af scenekanten. Det kommer til at handle om at beskue dem, der performer. Hvor meget og hvor bevidst tænker man over sin egen stil? Hvor stor indflydelse har man selv, og i hvor høj grad er man prisgivet pladeselskaberne? Både D:A:D og Pernille Rosendahl har i den grad formået at bibeholde det, de står for, og at være tro mod deres stil,” fortæller Anders Haahr.

Kompromisløst stilikon

Pernille Rosendahl, solokunstner og forsanger i Swan Lee, er kendt for at tage bladet fra munden, når det det kommer til udseende og forventninger til især kvindelige kunstnere.

”Rosendahl har efterhånden været i gamet i mange år, og et gennemgående træk for hendes karriere er, at hun aldrig er gået på kompromis med sin stil eller sit udtryk. Hun har tværtimod insisteret på, at den danske musikscene skal kunne rumme alle typer og alle aldre. Hun er et kæmpe stilikon, og hun har en form for aktivistisk tilgang til at være det,” siger Anders Haahr.

Selv om D:A:D efterhånden skifter til bløde bukser, når rampelyset slukker, er stilen intakt, og de kan stadig få fanhjerter til at banke hårdt. På den anden side af scenekanten står publikum og fans som Mai Barslev. Hun har fulgt D:A:D i tykt og tyndt gennem mange år og blandt andet selv lavet det merchandise, hun syntes manglede. Den resonans, som bandet møder i superfans som Mai Barslev bliver også et omdrejningspunkt for samtalen, ligesom RAGNAROCK’s egen museumsinspektør og popforsker Rasmus Rosenørn vil være med til at brede samtalen ud. DJ på aftenen vil være Rachel Phoebe Davis.

Tid: Torsdag den 23. maj, 19-22 (dørene åbner kl. 18.00)

Sted: RAGNAROCK, Rabalderstræde 16, 4000 Roskilde

Entré: 175 kr.

Læs mere og køb billetter her.

I år er det 25 år siden, at det danske rockband Kashmir udgav albummet ’The Good Life’, som blæste både anmeldere og fans omkuld. Til efteråret bliver det populære album vækket til live igen – både i en spotudstilling på Danmarks rockmuseum RAGNAROCK, som fans fra i dag kan sende bidrag til, og i en portrætbog i serien ’Danske Albums’

Der er allerede gået 25 år, siden Kashmir lagde omverdenen ned med det danske rockbands tredje album ’The Good Life’ i 1999. Forsanger og sangskriver Kasper Eistrup viste et højt, internationalt format i sin sangskrivning på numre som ’Mom In Love, Daddy In Space’, ’Graceland’ og ’Lampshade’, som for alvor skaffede Kashmir en dedikeret fanskare samt et hav af priser – for eksempel løb bandet med seks danske Grammy-statuetter for albummet, hvis salgstal i dag ligger over 100.000 eksemplarer.

Til efteråret åbner Danmarks rockmuseum RAGNAROCK i Roskilde dørene til en spotudstilling om netop ’The Good Life’. Allerede fra i dag kan fans sende bidrag til udstillingen som egne minder, fotos og souvenirs fra tiden.

“’The Good Life’ er et fantastisk album, som fortjener at blive taget frem igen og hyldet. Vi ved desuden, at det er et album, som fylder meget i Kashmirs dedikerede fanskare, og vi håber derfor, at så mange som muligt vil være med til at markere albummets betydning ved at sende bidrag ind til os,” siger museumsinspektør på Danmarks rockmuseum RAGNAROCK, Rasmus Rosenørn.

Fra i dag kan man derfor via museets hjemmeside indsende materiale til udstillingen.

”Vi leder efter alle typer materiale. Hvis man kravlede op på scenen i 1999 for at hugge setlisten eller ligefrem var en af de 50 heldige, der nåede at købe vinyl-udgaven i en hånddesignet version, så vil vi meget gerne låne dem og passe godt på dem,” siger Rasmus Rosenørn, museumsinspektør på RAGNAROCK.

Hvordan man sender genstande eller videohilsner ind til udstillingen, fremgår af RAGNAROCK’s hjemmeside.

Planlagt samtidig med bogudgivelse

Efteråret kommer i den grad til at stå i Kashmirs tegn, selvom bandet officielt er i dvale. Den detaljerede historie bag ’The Good Life’ udkommer i bogform som næste udgivelse i portrætserien ’Danske Albums’ fra Forlaget Multivers.

Portrætbogen er skrevet af journalist Karina Edlund Jensen baseret på nye interviews med bandmedlemmerne Kasper Eistrup, Asger Techau og Mads Tunebjerg samt andre involverede i processen herunder producer Jon ’Joshua’ Schumann og musiker Tim Christensen, der medvirker på albummet.

I 2023 udkom de første fem portrætbøger i serien ’Danske Albums’ om Kim Larsens ’Værsgo’, Anne Linnets ’Marquis de Sade’, Sods’ ’Minutes To Go’, Natasjas ’I Danmark er jeg født’ samt Malk de Koijns ’Sneglzilla’.

Bogen om ’The Good Life’ udkommer i samarbejde med Danmarks rockmuseum RAGNAROCK samme dag, som udstillingen åbner –  torsdag 12. september 2024.

Da Sif Hermansen var praktikant hos ROMU, var det både sjovt, lærerigt og så bød det på spændende muligheder for at føre teori ud i praksis.

Sif Hermansen afsluttede sin praktik hos museumsorganisationen ROMU i december 2023. Til hverdag læser hun kulturhistorie på Aarhus Universitet, men hun har tilbragt et semester i Roskilde, som praktikant på Lützhøfts Købmandsgaard, der er et af ROMUs besøgssteder.

Rejsen begyndte lidt ved et tilfælde, da en veninde introducerede hende til ROMU. Det blev en oplevelse, der også indbefattede hendes første besøg i Roskilde, hvor hun kom i kontakt med museumsinspektør Jakob Caspersen, som hun fik et godt indtryk af.

“Jakob lød meget venlig og fortalte, at Lützhøfts Købmandsgård blandt andet formidler historisk håndværk, men også madlavning i forbindelse med den årlige begivenhed ’æbleugen’. Det syntes jeg lød virkeligt spændende,” fortæller hun.

Sif har altid haft en stor interesse for historie: ”Jeg elsker alt med historie: Dokumentarer, podcasts, videospil, historiske film osv.”

Hun besluttede at forlade det jyske for at tage til Roskilde og gøre det til en ekstra oplevelse ved sin praktik:

”Jeg ville gerne ‘lidt væk hjemmefra’ og opleve noget nyt. Og det har været sjovt at komme lidt ud af min comfort zone, lære et nyt sted at kende og få nye bekendtskaber her,” fortæller hun.

At føre teori ud i praksis

Sif har i sin praktik hos ROMU primært været tilknyttet Lützhøfts Købmandsgaard og Håndværksmuseet, og praktikopholdet har ikke alene været sjovt, men også lærerigt.

“Jeg har fået lov til at føre meget teori fra mit studie ud i praksis, i arbejdet med bl.a. æbleugen på Lützhøfts Købmandsgaard og Håndværksmuseet.”

”Man kan måske sammenligne det lidt med en håndværksmæssig uddannelse. Du går fra en idé til rent faktisk at føre den ud i praksis, og så kan du tilmed se slutproduktet. Ofte i meget metodiske og teoretiske uddannelser, bliver praksissen glemt. Så at få lov til at udføre den fulde proces her i praktikken har været meget givende.”

Friheden til at anvende teori i praksis og til at stå for mange forskellige typer af opgaver, var spændende, men også en smule skræmmende.

“For det er frihed under ansvar, i højere grad end på studiet. Jeg skal jo aflevere nogle helt konkrete produkter i praktikken,” fortæller hun.

God modtagelse og godt kollegaskab

Ud over de spændende og forskelligartede opgaver oplevede Sif et godt og behageligt kollegaskab.

“Kollegerne og Jakob har taget rigtigt godt imod mig. Jeg er mest bare lidt bange for at have stillet for mange spørgsmål til Jakob. Men han siger jo, at jeg altid må komme med spørgsmål, så det bør jeg måske ikke være så bange for,” siger hun med et lille smil på læben.

Medbestemmelse i opgaver

Inden Sif startede i praktikken, indgik hun og Jakob en kontrakt, hvoraf det fremgik, hvilke typer af opgaver hun skulle løse under praktikken. Det betød, at hun selv havde ret stor indflydelse på, hvad hun skulle arbejde med. Her vægtede hun især formidling højt, da det er en del af historiefaget, som hun nu kunne få mulighed for at lære nærmere at kende.

”Jeg sidder til daglig og laver arkiveringsarbejde for Naturhistorisk Museum, derfor har jeg aldrig rigtigt beskæftiget mig med formidlingsdelen af historie før nu,” siger hun.

Formidlingsopgaverne har primært været at bidrage til events og udstillinger:

”Det har været helt perfekt for mig, da det, når jeg er færdig med studiet, i høj grad er museumsudstillinger og events, som jeg gerne vil arbejde med. Så at jeg har fået muligheden for dette i mit praktikforløb hos ROMU, er virkelig rart,” forklarer hun.

Udgravninger af jernaldergravpladsen Stålmosegård ved Vindinge nær Roskilde har været med til at nuancere opfattelsen af periodens begravelsesritualer. Samtidig har de givet forskerne noget nyt at tænke over. Undersøgelserne åbenbarede et grøftesystem på gravpladsen, og sådan et kender man umiddelbart ikke andre steder fra.

Stålmosegård er egentlig navnet på en gård i Vindinge, en lille landsby sydøst for Roskilde. Men siden man i 1970’erne fandt grave fra jernalderen på gårdens jorde, har gården måttet dele navnet med Sjællands største gravplads fra romersk jernalder – en periode, der i grove træk strækker sig fra år 0-400 e.Kr. Omkring 100 grave fra især den sidste del af perioden er med arkæologers mellemkomst gennem tiden dukket op. Det er piblet frem med genstande i gravene som tenvægte, knive og kamme, men også mere kostbare genstande som perler og dragtsmykker.

Sporene efter Vindinges fortid kan man læse om i udgivelsen ’Stålmosegård – En gravplads fra romersk og ældre germansk jernalder’, der netop er udkommet.

”Efterhånden ved vi, at Vindinge har været et vigtigt sted, især efter de seneste års mange nye fund af gravpladser og bopladser. Gravene afspejler et landbrugssamfund. Nogle af dem er særdeles rige og viser, at befolkningen har haft kontakter til de omkringliggende landskaber på Sjælland og måske videre,” fortæller Mette Høj.

Hun har som museumsinspektør ved ROMU været med på flere af udgravningerne og efterfølgende været ansvarlig for udgivelsen. Den er blevet til i samarbejde med en række institutioner og eksperter, som nøje beskriver fundgrupper, udgravningshistorie og arkæologiske fortolkninger af Stålmosegårdgravpladsen.

Nyt syn på gravskikke

I bogen kan man nærstudere de mange fund af blandt andet perler, lerkar og smykker, som er gjort på stedet. Men det er ikke kun de fysiske genstande, der kan fortælle noget om Vindinges spændende fortid. Det kan i høj grad også de arkæologiske tolkninger, som blandt andet handler om jernalderfolkets gravskikke i Vindinge.

”Vi kan se, at flere af gravene har været genåbnet, og at det må være sket forholdsvist kort tid efter, at de er anlagt. Man går meget direkte ned i gravene, specifikt omkring brystregionen på de gravlagte, så man har altså vidst, hvor og hvordan de lå. I nogle grave kan man se, at der er efterladt perler og nåle af guld eller bronze,” fortæller Mette Høj.

Tidligere har man troet, at genåbninger af grave var lig med, at gravrøvere havde været på spil. Men ofte ligger der fortsat kostbare genstande i grave, som har været åbnet. Derfor er man de seneste årtier blevet opmærksom på, at genåbningerne kan have været en del af begravelsesritualer. For hvor vi i dag betragter en begravelse som en engangsforeteelse, kan man godt forestille sig, at det så anderledes ud for 2000 år siden.

”Vi kan se, at man vendte tilbage til gravene. Måske for at tage noget op, som for eksempel knoglemateriale fra den døde. Men det kan også være, at man har hentet noget, der midlertidigt var blevet deponeret ved selve begravelsen. Uanset hvad er det en del af en rituel handling, som endnu ikke fuldt ud kan afkodes. Fænomenet kendes også fra store jyske, nordtyske og polske gravpladser,” siger Mette Høj og tilføjer, at emnet er meget aktuelt i den arkæologiske debat.

Et grøftesystem blandt gravene

Mens en del af ROMU’s forskning er med til at understøtte og nuancere eksisterende tolkninger, har Mette Høj og hendes kollegaer også gjort fund, der har givet anledning til helt nye grublerier. Blandt andet et grøftesystem, der er anlagt på gravpladsen samtidig med gravene, som grøfterne respekterer; de hverken krydser eller på andre måder forstyrrer gravene. Men hvorfor de er anlagt, kan Mette Høj ikke svare entydigt på.

”En mulighed kunne være, at grøfterne inddeler gravpladsen, for eksempel i familieenheder. Grøfterne er ikke ret dybe, og de er fornyet nogle gange. Men vi kan ikke se, om det er grøfterne i sig selv eller de volde, som den overskydende jord kan danne, som har udgjort markeringen. Vi ved det ikke, for grøftesystemet er så vidt vi ved unikt og kendes ikke andre steder fra.”

Samtidig åbenbarede grøfterne en anden type begravelser end de gængse jordfæstegrave.

”Der er fundet brandgrave, hvor de brændte knogler og gravgaver blev deponeret i nogle af markeringsgrøfterne. Og det er ret usædvanligt, for det er ellers jordfæstegrave, der er altdominerende i den her periode på Sjælland. Brandgravene er anlagt i pladsens seneste brugsperiode. En forklaring kunne være, at der er et trosskifte på vej, som indebar, at man nu brændte de døde. Der kan også være en anden mulighed, nemlig at disse grave rummer indgiftede kvinder fra områder, hvor brandgravskikken var fremherskende, og at man tog denne begravelsesskik med sig.”

Viden til glæde for alle

Bogen om Stålmosegård-gravpladsen er første bind i en planlagt trilogi om ’Jernalderens Vindinge’. De næste to udgivelser kommer ligesom den første til at omhandle gravpladser, men i tilgift også to bopladser, som er fundet tæt på Stålmosegård.

”Først og fremmest er det vigtigt for os at komme ud med al det materiale, som vi ligger inde med, så andre kan få mulighed for at arbejde videre med det. Vi er selv dykket ned i det materiale, der ligger fra Nationalmuseets udgravninger i 1970’erne. Blandt andet havde de ikke registreret genopgravninger, men ved at gennemgå gammelt tegningsmateriale og gravebøger, har vi kunnet omtolke en del af gravene som genåbnet,” forklarer Mette Høj.

Hun håber, at oplysningerne fra Vindinge på samme måde kan hjælpe forskere videre med tolkningsprocessen fra andre udgravninger.

Hvad betyder stil for optrædende kunstnere? Og for deres fans? Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK, dedikerer en aften til det univers, der opstår omkring bands og solister. Mød blandt andet D:A:D og en superfan, der har fulgt bandet fra cowpunk og skinny jeans til folkelighed og joggingbukser, og det kompromisløse stilikon Pernille Rosendahl.

D:A:D er her, der og alle vegne. I år kan bandet fejre 40-års jubilæum, og det markerer de blandt andet med en ny udgivelse, en jubilæums-tour og endda en udstilling på Nationalmuseet i København. Den 23. maj er halvdelen af det ikoniske band på scenen, når Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK inviterer til Frontstage – et arrangement om stilikoner og fankultur.

For ud over bandets markante position i dansk rockhistorie siden 1980’erne, er D:A:D ikke til at komme udenom til et arrangement, der handler om rockens kompromisløse udstråling både på og foran scenen. Det fortæller museumsinspektør på rockmuseet, Anders Haahr.

”De har altid været utroligt stilbevidste og har kaldt sig selv et krydsfinerband. Den første Molly (ko-kranium, som er bandets maskot, red.) lavede medlemmerne selv i et eller andet sløjdværksted. Det er selvfølgelig blevet mere professionaliseret efterhånden, men den der DIY-tilgang til at lave ikonografi har virkelig kendetegnet D:A:D. De er meget bevidste om deres måde at gå ud i verden og præsentere et univers for deres fans.”

Bandets guitarist, Jacob Binzer, og trommeslager, Laust Sonne, vil sammen med sangerinde Pernille Rosendahl og kunstner Torleif Hoppe, være på scenen til arrangementet Frontstage, hvor musik- og kulturjournalist Niels Fez Pedersen er vært for en samtale om kunstens udtryk.

”Vi skal dykke ned i identitetsmarkører på begge sider af scenekanten. Det kommer til at handle om at beskue dem, der performer. Hvor meget og hvor bevidst tænker man over sin egen stil? Hvor stor indflydelse har man selv, og i hvor høj grad er man prisgivet pladeselskaberne? Både D:A:D og Pernille Rosendahl har i den grad formået at bibeholde det, de står for, og at være tro mod deres stil,” fortæller Anders Haahr.

Kompromisløst stilikon

Pernille Rosendahl, solokunstner og forsanger i Swan Lee, er kendt for at tage bladet fra munden, når det det kommer til udseende og forventninger til især kvindelige kunstnere.

”Rosendahl har efterhånden været i gamet i mange år, og et gennemgående træk for hendes karriere er, at hun aldrig er gået på kompromis med sin stil eller sit udtryk. Hun har tværtimod insisteret på, at den danske musikscene skal kunne rumme alle typer og alle aldre. Hun er et kæmpe stilikon, og hun har en form for aktivistisk tilgang til at være det,” siger Anders Haahr.

Selv om D:A:D efterhånden skifter til bløde bukser, når rampelyset slukker, er stilen intakt, og de kan stadig få fanhjerter til at banke hårdt. På den anden side af scenekanten står publikum og fans som Mai Barslev. Hun har fulgt D:A:D i tykt og tyndt gennem mange år og blandt andet selv lavet det merchandise, hun syntes manglede. Den resonans, som bandet møder i superfans som Mai Barslev bliver også et omdrejningspunkt for samtalen, ligesom RAGNAROCK’s egen museumsinspektør og popforsker Rasmus Rosenørn vil være med til at brede samtalen ud. DJ på aftenen vil være Rachel Phoebe Davis.

Tid: Torsdag den 23. maj, 19-22 (dørene åbner kl. 18.00)

Sted: RAGNAROCK, Rabalderstræde 16, 4000 Roskilde

Entré: 175 kr.

Læs mere og køb billetter her.

I år er det 25 år siden, at det danske rockband Kashmir udgav albummet ’The Good Life’, som blæste både anmeldere og fans omkuld. Til efteråret bliver det populære album vækket til live igen – både i en spotudstilling på Danmarks rockmuseum RAGNAROCK, som fans fra i dag kan sende bidrag til, og i en portrætbog i serien ’Danske Albums’

Der er allerede gået 25 år, siden Kashmir lagde omverdenen ned med det danske rockbands tredje album ’The Good Life’ i 1999. Forsanger og sangskriver Kasper Eistrup viste et højt, internationalt format i sin sangskrivning på numre som ’Mom In Love, Daddy In Space’, ’Graceland’ og ’Lampshade’, som for alvor skaffede Kashmir en dedikeret fanskare samt et hav af priser – for eksempel løb bandet med seks danske Grammy-statuetter for albummet, hvis salgstal i dag ligger over 100.000 eksemplarer.

Til efteråret åbner Danmarks rockmuseum RAGNAROCK i Roskilde dørene til en spotudstilling om netop ’The Good Life’. Allerede fra i dag kan fans sende bidrag til udstillingen som egne minder, fotos og souvenirs fra tiden.

“’The Good Life’ er et fantastisk album, som fortjener at blive taget frem igen og hyldet. Vi ved desuden, at det er et album, som fylder meget i Kashmirs dedikerede fanskare, og vi håber derfor, at så mange som muligt vil være med til at markere albummets betydning ved at sende bidrag ind til os,” siger museumsinspektør på Danmarks rockmuseum RAGNAROCK, Rasmus Rosenørn.

Fra i dag kan man derfor via museets hjemmeside indsende materiale til udstillingen.

”Vi leder efter alle typer materiale. Hvis man kravlede op på scenen i 1999 for at hugge setlisten eller ligefrem var en af de 50 heldige, der nåede at købe vinyl-udgaven i en hånddesignet version, så vil vi meget gerne låne dem og passe godt på dem,” siger Rasmus Rosenørn, museumsinspektør på RAGNAROCK.

Hvordan man sender genstande eller videohilsner ind til udstillingen, fremgår af RAGNAROCK’s hjemmeside.

Planlagt samtidig med bogudgivelse

Efteråret kommer i den grad til at stå i Kashmirs tegn, selvom bandet officielt er i dvale. Den detaljerede historie bag ’The Good Life’ udkommer i bogform som næste udgivelse i portrætserien ’Danske Albums’ fra Forlaget Multivers.

Portrætbogen er skrevet af journalist Karina Edlund Jensen baseret på nye interviews med bandmedlemmerne Kasper Eistrup, Asger Techau og Mads Tunebjerg samt andre involverede i processen herunder producer Jon ’Joshua’ Schumann og musiker Tim Christensen, der medvirker på albummet.

I 2023 udkom de første fem portrætbøger i serien ’Danske Albums’ om Kim Larsens ’Værsgo’, Anne Linnets ’Marquis de Sade’, Sods’ ’Minutes To Go’, Natasjas ’I Danmark er jeg født’ samt Malk de Koijns ’Sneglzilla’.

Bogen om ’The Good Life’ udkommer i samarbejde med Danmarks rockmuseum RAGNAROCK samme dag, som udstillingen åbner –  torsdag 12. september 2024.

Da Sif Hermansen var praktikant hos ROMU, var det både sjovt, lærerigt og så bød det på spændende muligheder for at føre teori ud i praksis.

Sif Hermansen afsluttede sin praktik hos museumsorganisationen ROMU i december 2023. Til hverdag læser hun kulturhistorie på Aarhus Universitet, men hun har tilbragt et semester i Roskilde, som praktikant på Lützhøfts Købmandsgaard, der er et af ROMUs besøgssteder.

Rejsen begyndte lidt ved et tilfælde, da en veninde introducerede hende til ROMU. Det blev en oplevelse, der også indbefattede hendes første besøg i Roskilde, hvor hun kom i kontakt med museumsinspektør Jakob Caspersen, som hun fik et godt indtryk af.

“Jakob lød meget venlig og fortalte, at Lützhøfts Købmandsgård blandt andet formidler historisk håndværk, men også madlavning i forbindelse med den årlige begivenhed ’æbleugen’. Det syntes jeg lød virkeligt spændende,” fortæller hun.

Sif har altid haft en stor interesse for historie: ”Jeg elsker alt med historie: Dokumentarer, podcasts, videospil, historiske film osv.”

Hun besluttede at forlade det jyske for at tage til Roskilde og gøre det til en ekstra oplevelse ved sin praktik:

”Jeg ville gerne ‘lidt væk hjemmefra’ og opleve noget nyt. Og det har været sjovt at komme lidt ud af min comfort zone, lære et nyt sted at kende og få nye bekendtskaber her,” fortæller hun.

At føre teori ud i praksis

Sif har i sin praktik hos ROMU primært været tilknyttet Lützhøfts Købmandsgaard og Håndværksmuseet, og praktikopholdet har ikke alene været sjovt, men også lærerigt.

“Jeg har fået lov til at føre meget teori fra mit studie ud i praksis, i arbejdet med bl.a. æbleugen på Lützhøfts Købmandsgaard og Håndværksmuseet.”

”Man kan måske sammenligne det lidt med en håndværksmæssig uddannelse. Du går fra en idé til rent faktisk at føre den ud i praksis, og så kan du tilmed se slutproduktet. Ofte i meget metodiske og teoretiske uddannelser, bliver praksissen glemt. Så at få lov til at udføre den fulde proces her i praktikken har været meget givende.”

Friheden til at anvende teori i praksis og til at stå for mange forskellige typer af opgaver, var spændende, men også en smule skræmmende.

“For det er frihed under ansvar, i højere grad end på studiet. Jeg skal jo aflevere nogle helt konkrete produkter i praktikken,” fortæller hun.

God modtagelse og godt kollegaskab

Ud over de spændende og forskelligartede opgaver oplevede Sif et godt og behageligt kollegaskab.

“Kollegerne og Jakob har taget rigtigt godt imod mig. Jeg er mest bare lidt bange for at have stillet for mange spørgsmål til Jakob. Men han siger jo, at jeg altid må komme med spørgsmål, så det bør jeg måske ikke være så bange for,” siger hun med et lille smil på læben.

Medbestemmelse i opgaver

Inden Sif startede i praktikken, indgik hun og Jakob en kontrakt, hvoraf det fremgik, hvilke typer af opgaver hun skulle løse under praktikken. Det betød, at hun selv havde ret stor indflydelse på, hvad hun skulle arbejde med. Her vægtede hun især formidling højt, da det er en del af historiefaget, som hun nu kunne få mulighed for at lære nærmere at kende.

”Jeg sidder til daglig og laver arkiveringsarbejde for Naturhistorisk Museum, derfor har jeg aldrig rigtigt beskæftiget mig med formidlingsdelen af historie før nu,” siger hun.

Formidlingsopgaverne har primært været at bidrage til events og udstillinger:

”Det har været helt perfekt for mig, da det, når jeg er færdig med studiet, i høj grad er museumsudstillinger og events, som jeg gerne vil arbejde med. Så at jeg har fået muligheden for dette i mit praktikforløb hos ROMU, er virkelig rart,” forklarer hun.

Udgravninger af jernaldergravpladsen Stålmosegård ved Vindinge nær Roskilde har været med til at nuancere opfattelsen af periodens begravelsesritualer. Samtidig har de givet forskerne noget nyt at tænke over. Undersøgelserne åbenbarede et grøftesystem på gravpladsen, og sådan et kender man umiddelbart ikke andre steder fra.

Stålmosegård er egentlig navnet på en gård i Vindinge, en lille landsby sydøst for Roskilde. Men siden man i 1970’erne fandt grave fra jernalderen på gårdens jorde, har gården måttet dele navnet med Sjællands største gravplads fra romersk jernalder – en periode, der i grove træk strækker sig fra år 0-400 e.Kr. Omkring 100 grave fra især den sidste del af perioden er med arkæologers mellemkomst gennem tiden dukket op. Det er piblet frem med genstande i gravene som tenvægte, knive og kamme, men også mere kostbare genstande som perler og dragtsmykker.

Sporene efter Vindinges fortid kan man læse om i udgivelsen ’Stålmosegård – En gravplads fra romersk og ældre germansk jernalder’, der netop er udkommet.

”Efterhånden ved vi, at Vindinge har været et vigtigt sted, især efter de seneste års mange nye fund af gravpladser og bopladser. Gravene afspejler et landbrugssamfund. Nogle af dem er særdeles rige og viser, at befolkningen har haft kontakter til de omkringliggende landskaber på Sjælland og måske videre,” fortæller Mette Høj.

Hun har som museumsinspektør ved ROMU været med på flere af udgravningerne og efterfølgende været ansvarlig for udgivelsen. Den er blevet til i samarbejde med en række institutioner og eksperter, som nøje beskriver fundgrupper, udgravningshistorie og arkæologiske fortolkninger af Stålmosegårdgravpladsen.

Nyt syn på gravskikke

I bogen kan man nærstudere de mange fund af blandt andet perler, lerkar og smykker, som er gjort på stedet. Men det er ikke kun de fysiske genstande, der kan fortælle noget om Vindinges spændende fortid. Det kan i høj grad også de arkæologiske tolkninger, som blandt andet handler om jernalderfolkets gravskikke i Vindinge.

”Vi kan se, at flere af gravene har været genåbnet, og at det må være sket forholdsvist kort tid efter, at de er anlagt. Man går meget direkte ned i gravene, specifikt omkring brystregionen på de gravlagte, så man har altså vidst, hvor og hvordan de lå. I nogle grave kan man se, at der er efterladt perler og nåle af guld eller bronze,” fortæller Mette Høj.

Tidligere har man troet, at genåbninger af grave var lig med, at gravrøvere havde været på spil. Men ofte ligger der fortsat kostbare genstande i grave, som har været åbnet. Derfor er man de seneste årtier blevet opmærksom på, at genåbningerne kan have været en del af begravelsesritualer. For hvor vi i dag betragter en begravelse som en engangsforeteelse, kan man godt forestille sig, at det så anderledes ud for 2000 år siden.

”Vi kan se, at man vendte tilbage til gravene. Måske for at tage noget op, som for eksempel knoglemateriale fra den døde. Men det kan også være, at man har hentet noget, der midlertidigt var blevet deponeret ved selve begravelsen. Uanset hvad er det en del af en rituel handling, som endnu ikke fuldt ud kan afkodes. Fænomenet kendes også fra store jyske, nordtyske og polske gravpladser,” siger Mette Høj og tilføjer, at emnet er meget aktuelt i den arkæologiske debat.

Et grøftesystem blandt gravene

Mens en del af ROMU’s forskning er med til at understøtte og nuancere eksisterende tolkninger, har Mette Høj og hendes kollegaer også gjort fund, der har givet anledning til helt nye grublerier. Blandt andet et grøftesystem, der er anlagt på gravpladsen samtidig med gravene, som grøfterne respekterer; de hverken krydser eller på andre måder forstyrrer gravene. Men hvorfor de er anlagt, kan Mette Høj ikke svare entydigt på.

”En mulighed kunne være, at grøfterne inddeler gravpladsen, for eksempel i familieenheder. Grøfterne er ikke ret dybe, og de er fornyet nogle gange. Men vi kan ikke se, om det er grøfterne i sig selv eller de volde, som den overskydende jord kan danne, som har udgjort markeringen. Vi ved det ikke, for grøftesystemet er så vidt vi ved unikt og kendes ikke andre steder fra.”

Samtidig åbenbarede grøfterne en anden type begravelser end de gængse jordfæstegrave.

”Der er fundet brandgrave, hvor de brændte knogler og gravgaver blev deponeret i nogle af markeringsgrøfterne. Og det er ret usædvanligt, for det er ellers jordfæstegrave, der er altdominerende i den her periode på Sjælland. Brandgravene er anlagt i pladsens seneste brugsperiode. En forklaring kunne være, at der er et trosskifte på vej, som indebar, at man nu brændte de døde. Der kan også være en anden mulighed, nemlig at disse grave rummer indgiftede kvinder fra områder, hvor brandgravskikken var fremherskende, og at man tog denne begravelsesskik med sig.”

Viden til glæde for alle

Bogen om Stålmosegård-gravpladsen er første bind i en planlagt trilogi om ’Jernalderens Vindinge’. De næste to udgivelser kommer ligesom den første til at omhandle gravpladser, men i tilgift også to bopladser, som er fundet tæt på Stålmosegård.

”Først og fremmest er det vigtigt for os at komme ud med al det materiale, som vi ligger inde med, så andre kan få mulighed for at arbejde videre med det. Vi er selv dykket ned i det materiale, der ligger fra Nationalmuseets udgravninger i 1970’erne. Blandt andet havde de ikke registreret genopgravninger, men ved at gennemgå gammelt tegningsmateriale og gravebøger, har vi kunnet omtolke en del af gravene som genåbnet,” forklarer Mette Høj.

Hun håber, at oplysningerne fra Vindinge på samme måde kan hjælpe forskere videre med tolkningsprocessen fra andre udgravninger.

Hvad betyder stil for optrædende kunstnere? Og for deres fans? Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK, dedikerer en aften til det univers, der opstår omkring bands og solister. Mød blandt andet D:A:D og en superfan, der har fulgt bandet fra cowpunk og skinny jeans til folkelighed og joggingbukser, og det kompromisløse stilikon Pernille Rosendahl.

D:A:D er her, der og alle vegne. I år kan bandet fejre 40-års jubilæum, og det markerer de blandt andet med en ny udgivelse, en jubilæums-tour og endda en udstilling på Nationalmuseet i København. Den 23. maj er halvdelen af det ikoniske band på scenen, når Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK inviterer til Frontstage – et arrangement om stilikoner og fankultur.

For ud over bandets markante position i dansk rockhistorie siden 1980’erne, er D:A:D ikke til at komme udenom til et arrangement, der handler om rockens kompromisløse udstråling både på og foran scenen. Det fortæller museumsinspektør på rockmuseet, Anders Haahr.

”De har altid været utroligt stilbevidste og har kaldt sig selv et krydsfinerband. Den første Molly (ko-kranium, som er bandets maskot, red.) lavede medlemmerne selv i et eller andet sløjdværksted. Det er selvfølgelig blevet mere professionaliseret efterhånden, men den der DIY-tilgang til at lave ikonografi har virkelig kendetegnet D:A:D. De er meget bevidste om deres måde at gå ud i verden og præsentere et univers for deres fans.”

Bandets guitarist, Jacob Binzer, og trommeslager, Laust Sonne, vil sammen med sangerinde Pernille Rosendahl og kunstner Torleif Hoppe, være på scenen til arrangementet Frontstage, hvor musik- og kulturjournalist Niels Fez Pedersen er vært for en samtale om kunstens udtryk.

”Vi skal dykke ned i identitetsmarkører på begge sider af scenekanten. Det kommer til at handle om at beskue dem, der performer. Hvor meget og hvor bevidst tænker man over sin egen stil? Hvor stor indflydelse har man selv, og i hvor høj grad er man prisgivet pladeselskaberne? Både D:A:D og Pernille Rosendahl har i den grad formået at bibeholde det, de står for, og at være tro mod deres stil,” fortæller Anders Haahr.

Kompromisløst stilikon

Pernille Rosendahl, solokunstner og forsanger i Swan Lee, er kendt for at tage bladet fra munden, når det det kommer til udseende og forventninger til især kvindelige kunstnere.

”Rosendahl har efterhånden været i gamet i mange år, og et gennemgående træk for hendes karriere er, at hun aldrig er gået på kompromis med sin stil eller sit udtryk. Hun har tværtimod insisteret på, at den danske musikscene skal kunne rumme alle typer og alle aldre. Hun er et kæmpe stilikon, og hun har en form for aktivistisk tilgang til at være det,” siger Anders Haahr.

Selv om D:A:D efterhånden skifter til bløde bukser, når rampelyset slukker, er stilen intakt, og de kan stadig få fanhjerter til at banke hårdt. På den anden side af scenekanten står publikum og fans som Mai Barslev. Hun har fulgt D:A:D i tykt og tyndt gennem mange år og blandt andet selv lavet det merchandise, hun syntes manglede. Den resonans, som bandet møder i superfans som Mai Barslev bliver også et omdrejningspunkt for samtalen, ligesom RAGNAROCK’s egen museumsinspektør og popforsker Rasmus Rosenørn vil være med til at brede samtalen ud. DJ på aftenen vil være Rachel Phoebe Davis.

Tid: Torsdag den 23. maj, 19-22 (dørene åbner kl. 18.00)

Sted: RAGNAROCK, Rabalderstræde 16, 4000 Roskilde

Entré: 175 kr.

Læs mere og køb billetter her.

I år er det 25 år siden, at det danske rockband Kashmir udgav albummet ’The Good Life’, som blæste både anmeldere og fans omkuld. Til efteråret bliver det populære album vækket til live igen – både i en spotudstilling på Danmarks rockmuseum RAGNAROCK, som fans fra i dag kan sende bidrag til, og i en portrætbog i serien ’Danske Albums’

Der er allerede gået 25 år, siden Kashmir lagde omverdenen ned med det danske rockbands tredje album ’The Good Life’ i 1999. Forsanger og sangskriver Kasper Eistrup viste et højt, internationalt format i sin sangskrivning på numre som ’Mom In Love, Daddy In Space’, ’Graceland’ og ’Lampshade’, som for alvor skaffede Kashmir en dedikeret fanskare samt et hav af priser – for eksempel løb bandet med seks danske Grammy-statuetter for albummet, hvis salgstal i dag ligger over 100.000 eksemplarer.

Til efteråret åbner Danmarks rockmuseum RAGNAROCK i Roskilde dørene til en spotudstilling om netop ’The Good Life’. Allerede fra i dag kan fans sende bidrag til udstillingen som egne minder, fotos og souvenirs fra tiden.

“’The Good Life’ er et fantastisk album, som fortjener at blive taget frem igen og hyldet. Vi ved desuden, at det er et album, som fylder meget i Kashmirs dedikerede fanskare, og vi håber derfor, at så mange som muligt vil være med til at markere albummets betydning ved at sende bidrag ind til os,” siger museumsinspektør på Danmarks rockmuseum RAGNAROCK, Rasmus Rosenørn.

Fra i dag kan man derfor via museets hjemmeside indsende materiale til udstillingen.

”Vi leder efter alle typer materiale. Hvis man kravlede op på scenen i 1999 for at hugge setlisten eller ligefrem var en af de 50 heldige, der nåede at købe vinyl-udgaven i en hånddesignet version, så vil vi meget gerne låne dem og passe godt på dem,” siger Rasmus Rosenørn, museumsinspektør på RAGNAROCK.

Hvordan man sender genstande eller videohilsner ind til udstillingen, fremgår af RAGNAROCK’s hjemmeside.

Planlagt samtidig med bogudgivelse

Efteråret kommer i den grad til at stå i Kashmirs tegn, selvom bandet officielt er i dvale. Den detaljerede historie bag ’The Good Life’ udkommer i bogform som næste udgivelse i portrætserien ’Danske Albums’ fra Forlaget Multivers.

Portrætbogen er skrevet af journalist Karina Edlund Jensen baseret på nye interviews med bandmedlemmerne Kasper Eistrup, Asger Techau og Mads Tunebjerg samt andre involverede i processen herunder producer Jon ’Joshua’ Schumann og musiker Tim Christensen, der medvirker på albummet.

I 2023 udkom de første fem portrætbøger i serien ’Danske Albums’ om Kim Larsens ’Værsgo’, Anne Linnets ’Marquis de Sade’, Sods’ ’Minutes To Go’, Natasjas ’I Danmark er jeg født’ samt Malk de Koijns ’Sneglzilla’.

Bogen om ’The Good Life’ udkommer i samarbejde med Danmarks rockmuseum RAGNAROCK samme dag, som udstillingen åbner –  torsdag 12. september 2024.

Da Sif Hermansen var praktikant hos ROMU, var det både sjovt, lærerigt og så bød det på spændende muligheder for at føre teori ud i praksis.

Sif Hermansen afsluttede sin praktik hos museumsorganisationen ROMU i december 2023. Til hverdag læser hun kulturhistorie på Aarhus Universitet, men hun har tilbragt et semester i Roskilde, som praktikant på Lützhøfts Købmandsgaard, der er et af ROMUs besøgssteder.

Rejsen begyndte lidt ved et tilfælde, da en veninde introducerede hende til ROMU. Det blev en oplevelse, der også indbefattede hendes første besøg i Roskilde, hvor hun kom i kontakt med museumsinspektør Jakob Caspersen, som hun fik et godt indtryk af.

“Jakob lød meget venlig og fortalte, at Lützhøfts Købmandsgård blandt andet formidler historisk håndværk, men også madlavning i forbindelse med den årlige begivenhed ’æbleugen’. Det syntes jeg lød virkeligt spændende,” fortæller hun.

Sif har altid haft en stor interesse for historie: ”Jeg elsker alt med historie: Dokumentarer, podcasts, videospil, historiske film osv.”

Hun besluttede at forlade det jyske for at tage til Roskilde og gøre det til en ekstra oplevelse ved sin praktik:

”Jeg ville gerne ‘lidt væk hjemmefra’ og opleve noget nyt. Og det har været sjovt at komme lidt ud af min comfort zone, lære et nyt sted at kende og få nye bekendtskaber her,” fortæller hun.

At føre teori ud i praksis

Sif har i sin praktik hos ROMU primært været tilknyttet Lützhøfts Købmandsgaard og Håndværksmuseet, og praktikopholdet har ikke alene været sjovt, men også lærerigt.

“Jeg har fået lov til at føre meget teori fra mit studie ud i praksis, i arbejdet med bl.a. æbleugen på Lützhøfts Købmandsgaard og Håndværksmuseet.”

”Man kan måske sammenligne det lidt med en håndværksmæssig uddannelse. Du går fra en idé til rent faktisk at føre den ud i praksis, og så kan du tilmed se slutproduktet. Ofte i meget metodiske og teoretiske uddannelser, bliver praksissen glemt. Så at få lov til at udføre den fulde proces her i praktikken har været meget givende.”

Friheden til at anvende teori i praksis og til at stå for mange forskellige typer af opgaver, var spændende, men også en smule skræmmende.

“For det er frihed under ansvar, i højere grad end på studiet. Jeg skal jo aflevere nogle helt konkrete produkter i praktikken,” fortæller hun.

God modtagelse og godt kollegaskab

Ud over de spændende og forskelligartede opgaver oplevede Sif et godt og behageligt kollegaskab.

“Kollegerne og Jakob har taget rigtigt godt imod mig. Jeg er mest bare lidt bange for at have stillet for mange spørgsmål til Jakob. Men han siger jo, at jeg altid må komme med spørgsmål, så det bør jeg måske ikke være så bange for,” siger hun med et lille smil på læben.

Medbestemmelse i opgaver

Inden Sif startede i praktikken, indgik hun og Jakob en kontrakt, hvoraf det fremgik, hvilke typer af opgaver hun skulle løse under praktikken. Det betød, at hun selv havde ret stor indflydelse på, hvad hun skulle arbejde med. Her vægtede hun især formidling højt, da det er en del af historiefaget, som hun nu kunne få mulighed for at lære nærmere at kende.

”Jeg sidder til daglig og laver arkiveringsarbejde for Naturhistorisk Museum, derfor har jeg aldrig rigtigt beskæftiget mig med formidlingsdelen af historie før nu,” siger hun.

Formidlingsopgaverne har primært været at bidrage til events og udstillinger:

”Det har været helt perfekt for mig, da det, når jeg er færdig med studiet, i høj grad er museumsudstillinger og events, som jeg gerne vil arbejde med. Så at jeg har fået muligheden for dette i mit praktikforløb hos ROMU, er virkelig rart,” forklarer hun.