Når man normalt bevæger sig i Roskilde bymidte, er de historiske bygninger og ikke mindst domkirken en kulisse for det moderne liv, der leves i byen. Nu har du mulighed for at komme tættere på byens liv for 700 år siden, når Roskilde Middelalderdage inviterer til middag i den gamle byrådssal den 3. august.

For 700 år siden var Roskilde en købstad i rivende udvikling fyldt med købmandsgårde, håndværkere, klostre, torvedage og markedsdage og en travl havn, hvor skibene kom med alskens eksotiske varer fra det store udland.

Hvad kendetegner middelalderens samfund og middelalderens madkultur, spiste alle brød og øl og intet andet? Når Roskilde Middelalderdage løber af stablen til august, tilbydes publikum en oplevelse ud over det sædvanlige, når ROMU i samarbejde med Historiske Middage inviterer til banket i den gamle byrådssal.

Brød og banket

”Middelalderens festmenu var fyldt med spændende smage og krydderier, som vi normalt ikke forbinder med den såkaldt mørke middelalder,” fortæller kok Sara Broberg.

På menuen står blandt andet kødtærter med tørret frugt og krydderier, en kombination som man i dag forbinder med det mellemøstlige køkken, men som i middelalderens samfund var højt værdsat, også i Norden.

Til tærterne vil der blive serveret brød og en grøn urtesovs af friske krydderurter, og desserten vil være en lækker sødmælksdessert også med de skattede krydderier. Middagen er kreeret efter historiske opskrifter af kok Sara Broberg, der i samarbejde med kulturhistoriker Ditte Kröner skaber oplevelser med gode fortællinger om maden og historien, der har formet os som samfund.

Den mørke eller lyse middelalder

Middelalderen har som så mange andre historiske perioder et mytisk skær over sig, især prædikatet om den mørke middelalder:

”Middelalderen er både kendt for riddere, kongedrab og den sorte død, men der er bare så mange andre historier, som man kan dykke ned i. Også om de mennesker, der sjældent får en plads i historiebøgerne,” forklarer Ditte Kröner.

Mange tror, at fortiden kun var hårdt arbejde, slid og slæb og ingen fornøjelse, men når man ser på kalkmalerier fra middelalderen, kan man se, at det langt fra var sådan – musik, skuespil og en mængde fester hen over året var også en del af middelalderens hverdag.

Aftenen byder på musik ved middelalderensemblet Almune, og hvis man har behov for at strække benene, spiller de gerne op til en kædedans, som man ser dem på kalkmalerierne.

Mød din fortid

Inden middagen kan du gå på opdagelse på Stændertorvet, hvor Roskilde Middelalderdage har sin base. Her kan du se på lækre, håndlavede genstande, prøve alskens sjove aktiviteter og tale med de frivillige aktører og bodholdere.

”Vi er enormt begejstrede for at kunne tilbyde denne unikke sanselige oplevelse i en af Roskildes mest historiske bygninger, som en del af Roskilde Middelalderdage,” siger ROMUs Mathias Kølbæk Christensen, historiker og arrangør af årets middelalderfestival.

Der er lagt op til spændende smagsoplevelser og til refleksioner over, hvordan vores hverdag ligner og adskiller sig fra borgernes for over 700 år siden.

Roskilde Middelalderdage og Historiske Middage glæder sig til en festlig aften!

Publikumsrekorder, fantastiske fund, store nyheder og stærke udstillinger. Traditionen tro samler ROMU trådene i et årsskrift, der giver en overflyvning over 2024. Et år, der på mange parametre peger på en museumsorganisation med vind i sejlene. 

Det er endnu engang blevet tid til et kig ind i maskinrummet på museumsorganisationen ROMU, der med årsskriftet for 2024 ser tilbage på det forgangne år. Og det viser særdeles positive takter: For femte år i træk går et stigende antal gæster ind og ud ad dørene på besøgsstederne i ROMU’s fire dækningskommuner. Hele to ROMU-fund optræder på Slots- og Kulturstyrelsens Top 10 over årets væsentligste fund, og fagpersonalet har frembragt rekord-meget fagfællebedømt forskning, fortæller direktør for ROMU, Morten Thomsen Højsgaard:

”Det blev også året, hvor det efter knap 30 års tilløb lykkedes at finde fuld finansiering til et verdensarvscenter for Roskilde Domkirke med ROMU som operatør og ledelsesansvarlig. På Lejre Museum fik vi besøg af den danske astronaut Andreas Mogensen, og vi indviede museets nye foredragssal. I arkæologien, i den daglige drift, i de publikumsrettede aktiviteter og i det vigtige fondsarbejde var 2024 et fantastisk år for os, og jeg stolt af medarbejderne og det, de har præsteret.”

Tid til fordybelse

Årsskriftet består af en række spændende og forskelligartede baggrundsartikler, der har det tilfælles, at de giver et godt indblik i alle organisationens fagområder. Det byder på et kig i kulissen til udstillingerne ’The Good Life’- på Danmarks Rockmuseum og ’Roskilde brænder!’ på Roskilde Museum. Man kan blive klogere på et nyt samarbejde mellem ROMU og Professionshøjskolen Absalon om at styrke historieundervisning, og en artikel går tæt på GRASP Vidensfestival – Roskilde Festivals kloge lillesøster, der for alvor fik fodfæste i 2024.

”Vi er en organisation med mange fagligheder, som genererer rigtig meget viden. Noget giver mening at formidle gennem udstillinger, via foredrag eller på vores sociale medier. Årsskriftet er en god måde at få det hele samlet i ét fysisk format – også det, der ikke lige umiddelbart passer ind via de andre formidlingstiltag,” fortæller Julie Nielsen, der er arkæologisk chef på ROMU og har været en af redaktørerne på årsskriftet.

”Et godt eksempel herpå er opgraderingen af den nye foredragssal på Lejre Museum, som vi selvfølgelig både har indviet og fejret fysisk ved en reception. Men hvordan er processen egentlig foregået fra de første tanker blev gjort for omtrent fem år siden, over benspænd som corona og energikrise til nye krav om bæredygtighed? Her giver årsskriftet plads til, at vi kommer et stik dybere i historierne og giver mulighed for en anden form for fordybelse. Det er god en måde at vise vores bredde spændvidde som museumsorganisation.”

Verden med nye øjne

Ud over Julie Nielsen har Stine Blegvad og Isabella No’omi Fuglø haft redaktørkasketterne på og samlet historier, fundet skribenter og skabt en rød tråd gennem årsskriftet. I år er det gennemgående tema renæssance. Ordet, der betyder genfødsel, indkapsler nemlig på fineste vis året, der er gået.

”At se den samme verden med nye øjne, at opdage noget nyt ved det eksisterende, at se noget vissent blomstre op på ny, det giver lyst til og mod på fremtiden – og den følelse det skinner igennem mange steder i ROMU’s arbejde”, siger museumsdirektøren og fortsætter:

”Når rekordmange børn og unge kommer og besøger vores udstillinger og andre tilbud, så begynder de at forstå sig selv som borgere og ser deres hverdag i et nyt lys. Når man i en ny og sammenbragt kommune som Egedal ser den fælles historie tilbage til oldtiden, så bliver det sted, man bor, vedkommende på en dybere måde end før. Og på den måde bidrager ROMU igen og igen til, at mennesker genopdager kulturen og ser sig selv i et nyt lys”, fortæller Morten Thomsen Højsgaard.

Årsskriftet kan købes på romu.dk og i museumsbutikker på ROMU’s besøgssteder fra 5. juni til 149 kroner. På udgivelsesdagen fås den til en særpris på 100 kroner på Roskilde Museum.

Hvem kommer først – kødspiseren eller vegetaren? Det spørgsmål runger igen i Roskildes gader denne sommer, hvor Lützhøfts Købmandsgaard og Slagtermuseet vækker cykeldysten mellem Bøffen og Bananen til live på Stændertorvet i Roskilde.

En vegetar, en kødspiser, to cykler og 50.000 tilskuere.

Det er hovedingredienserne i et af de mest gakkede, store cykeldramaer i Roskildes historie. Et drama, der samtidig er en aktuel fortælling om spisevaner – og som hele byen nu kan få en smagsprøve på i særudstillingen med den passende titel ’Den utrolige og sandfærdige historie om cykelløbet mellem Bøffen & Bananen’ fra den 11. juni.

En tur i tidsmaskinen

Vi skal først helt tilbage til søndag den 7. juni 1931. Klokken er 11.02. På den ene cykel sidder slagtermester Walther Randrup. I flere måneder har han ladet automobilen stå og i stedet sadlet op på jernhesten. Han har taget en pause fra både tobak og spiritus. Til gengæld har han ikke holdt tilbage med at spise kød – og det i rigelige mængder.

Men slagtermesteren er ikke alene. Den anden cykel bemandes af forsøgsassistent Frederik Madsen. En slags menneskelig forsøgskanin, der engang har levet på en kost af margarine og brød i 666 dage. I 30 år har han ikke spist kød. Han nyder dog godt af, at en ivrig frugtgrosserer dagligt sender ham en forsyning bananer. Kombattanterne er klar. 50.000 tilskuere og snesevis af journalister følger med – hele vejen fra København til Roskilde og retur.

Et madhistorisk drama på to hjul

Kampen om kostretningerne kan gå i gang. Hvem bliver det? Bøffen eller bananen? Kødspiseren eller vegetaren?

”Selvom cykeldysten her ligger 94 år tilbage i tiden, er det bemærkelsesmæssigt, hvor meget det afspejler vores nutid,” siger museumsinspektør på Lützhøfts Købmandsgaard, Jakob Caspersen.

Den gakkede ernæringsdyst på to hjul har vundet så stor en plads i hans hjerte, at Lützhøfts Købmandsgaard sammen med Slagtermuseet nu har skabt en lille spotudstilling ved Spunken på Stændertorvet i anledning af Copenhagen Sprint.

Det er dog ikke kun det store cykelløb, der trækker paralleller mellem 1931 og 2025:

”Sjældent har diskussioner om den mad, vi spiser, fyldt mere i medierne. Hvad enten det er prisen på hakket oksekød eller en kampagne for at spise flere bælgfrugter, så bliver vi i stigende grad fodret med fortællinger om fødevarer,” bemærker Jakob Caspersen.

I nutiden går meget af snakken om kosten på klimaaftrykket. Den samtale havde man ikke i begyndelsen af 1930’erne. Til gengæld var der stort fokus på det udbytte, man kunne få af maden.

”På den ene side havde man en ernæringsekspert som lægen Mikkel Hindhede. Han plæderede for, at en plantebaseret kost ikke alene var billigere, men også sundere. Modsat finder vi slagtermester Randrup, der ikke overraskende mente, at en sportsmand måtte spise kød for virkelig at kunne præstere.”

Det spørgsmål skulle afklares én gang for alle med et cykelløb fra København til Roskilde og retur.

”Hele Roskilde var samlet paa Hestetorvet”

Cykelløbet blev virkelig et tilløbsstykke. Slagtere malede slagord på bannere, og der blev kastet bananer i grams til nogle af mange tusinder fremmødte.

”Det hele er en virkelig gakket og sjov historie. Derfor har vi forsøgt at genfortælle den i bedste tegneseriestil på væggene ved Spunken. Her kan man gå på opdagelse i talrige billeder af det hidtil største cykelløb mellem Roskilde og København,” siger Jakob Caspersen.

I Politiken kunne man dengang ligefrem læse, at: ”hele Roskilde var samlet på Hestetorvet”, da Bøffen og Bananen holdte otte minutters pause netop her i 1931.

Det er nok en tilsnigelse – men mon ikke, der dukker lige så mange tilskuere op som dengang, når verdensstjernerne lægger vejen forbi Roskilde d. 21. og 22. juni i forbindelse med Copenhagen Sprint.

Hvem vandt så? Det må man en tur forbi Stændertorvet fra den 11. juni for at få opklaret.

Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke har ansat Caroline Lørup som udstillingsleder til det kommende verdensarvscenter for Roskilde Domkirke. Lørup skal de næste tre år stå i spidsen for at etablere udstillinger om domkirkens 1000-årige historie i Det Kongelige Palæs historiske bygninger midt i Roskilde.

Det bliver med Caroline Lørup som udstillingsleder, når der de kommende år skal etableres et verdensarvscenter for Roskilde Domkirke. Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke har efter åbent opslag ansat Lørup i en treårig projektstilling, hvor hun får ansvaret for at lede arbejdet med indhold til de ambitiøse udstillinger, der skal formidle historien om Danmarks kongelige gravkirke, Roskilde Domkirke.

Caroline Lørup kommer fra en rolle som seniorrådgiver i BARK Rådgivning. Her har hun siden 2016 siddet som konsulent på større udviklings- og formidlingsprojekter for danske museer og kulturinstitutioner, herunder Vikingeskibsmuseet, Nationalmuseet og Det Kongelige Teater.

Fra 1. juli skal hun være med til at omdanne dele af det fredede bygningskompleks Det Kongelige Palæ i Roskildes historiske bykerne til topmoderne verdensarvscenter. En opgave, der ligger godt i forlængelse af Caroline Lørups tidligere erfaringer, og som hun ser frem til:

”Det er et komplekst projekt og en dans mellem på den ene side en fredet bygning med sin egen historie og identitet, og på den anden side en moderne udstilling. Her ser jeg en mulighed for at sætte alt det, jeg tidligere har arbejdet med, i spil i ét stort projekt,” udtaler Caroline Lørup.

Udstillinger skal skabe forbindelse

I december sidste år blev det offentliggjort, at finansiering var på plads til et verdensarvscenter for Roskilde Domkirke, der siden 1995 har figureret på UNESCO’s prestigefyldte verdensarvsliste.

”Det er et kæmpe privilegium at få lov til at beskæftige sig med danmarkshistorie og med verdensarv. Jeg glæder mig meget til at blive fyldt op med viden og til at sætte den i spil på en spændende måde. Det er jo domkirken, der er attraktionen. Men vi skal skabe muligheden for, at gæsterne ser den på en helt ny måde, at de får en hel rygsæk med gode historier med til deres besøg i kirken, og at de forbinder sig selv med historien,” lyder det fra Caroline Lørup.

Hos Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke glæder man sig også til samarbejdet.

”Der har været enorm interesse for stillingen, så det er ud fra et meget stærkt felt, vi har valgt at tilknytte Caroline Lørup som en del af kerneholdet, der står bag etableringen af Verdensarvscentret. Vi tror på, at det er en meget stor styrke at få hende med til at sætte retning og få mange mennesker til at arbejde godt sammen”, siger direktør Morten Thomsen Højsgaard og fortsætter:

”Caroline Lørup bliver en del af en velfungerende kerne omkring dette meget væsentlige projekt for Danmark og for verden med at få formidlet verdensarven og de 1000 års historie, der knytter sig til de konger og dronninger, der er begravet i Roskilde Domkirke,” siger direktør Morten Thomsen Højsgaard.

Roskilde Domkirke Verdensarvscenter har Fondsorganisationen bag Kulturarv Roskilde Domkirke som bygherre og museumsorganisationen ROMU som operatør og ledelsesansvarlig. Caroline Lørup tiltræder 1. juli og vil referere til projektchef Lena Bruun Jensen.

Når man normalt bevæger sig i Roskilde bymidte, er de historiske bygninger og ikke mindst domkirken en kulisse for det moderne liv, der leves i byen. Nu har du mulighed for at komme tættere på byens liv for 700 år siden, når Roskilde Middelalderdage inviterer til middag i den gamle byrådssal den 3. august.

For 700 år siden var Roskilde en købstad i rivende udvikling fyldt med købmandsgårde, håndværkere, klostre, torvedage og markedsdage og en travl havn, hvor skibene kom med alskens eksotiske varer fra det store udland.

Hvad kendetegner middelalderens samfund og middelalderens madkultur, spiste alle brød og øl og intet andet? Når Roskilde Middelalderdage løber af stablen til august, tilbydes publikum en oplevelse ud over det sædvanlige, når ROMU i samarbejde med Historiske Middage inviterer til banket i den gamle byrådssal.

Brød og banket

”Middelalderens festmenu var fyldt med spændende smage og krydderier, som vi normalt ikke forbinder med den såkaldt mørke middelalder,” fortæller kok Sara Broberg.

På menuen står blandt andet kødtærter med tørret frugt og krydderier, en kombination som man i dag forbinder med det mellemøstlige køkken, men som i middelalderens samfund var højt værdsat, også i Norden.

Til tærterne vil der blive serveret brød og en grøn urtesovs af friske krydderurter, og desserten vil være en lækker sødmælksdessert også med de skattede krydderier. Middagen er kreeret efter historiske opskrifter af kok Sara Broberg, der i samarbejde med kulturhistoriker Ditte Kröner skaber oplevelser med gode fortællinger om maden og historien, der har formet os som samfund.

Den mørke eller lyse middelalder

Middelalderen har som så mange andre historiske perioder et mytisk skær over sig, især prædikatet om den mørke middelalder:

”Middelalderen er både kendt for riddere, kongedrab og den sorte død, men der er bare så mange andre historier, som man kan dykke ned i. Også om de mennesker, der sjældent får en plads i historiebøgerne,” forklarer Ditte Kröner.

Mange tror, at fortiden kun var hårdt arbejde, slid og slæb og ingen fornøjelse, men når man ser på kalkmalerier fra middelalderen, kan man se, at det langt fra var sådan – musik, skuespil og en mængde fester hen over året var også en del af middelalderens hverdag.

Aftenen byder på musik ved middelalderensemblet Almune, og hvis man har behov for at strække benene, spiller de gerne op til en kædedans, som man ser dem på kalkmalerierne.

Mød din fortid

Inden middagen kan du gå på opdagelse på Stændertorvet, hvor Roskilde Middelalderdage har sin base. Her kan du se på lækre, håndlavede genstande, prøve alskens sjove aktiviteter og tale med de frivillige aktører og bodholdere.

”Vi er enormt begejstrede for at kunne tilbyde denne unikke sanselige oplevelse i en af Roskildes mest historiske bygninger, som en del af Roskilde Middelalderdage,” siger ROMUs Mathias Kølbæk Christensen, historiker og arrangør af årets middelalderfestival.

Der er lagt op til spændende smagsoplevelser og til refleksioner over, hvordan vores hverdag ligner og adskiller sig fra borgernes for over 700 år siden.

Roskilde Middelalderdage og Historiske Middage glæder sig til en festlig aften!

Publikumsrekorder, fantastiske fund, store nyheder og stærke udstillinger. Traditionen tro samler ROMU trådene i et årsskrift, der giver en overflyvning over 2024. Et år, der på mange parametre peger på en museumsorganisation med vind i sejlene. 

Det er endnu engang blevet tid til et kig ind i maskinrummet på museumsorganisationen ROMU, der med årsskriftet for 2024 ser tilbage på det forgangne år. Og det viser særdeles positive takter: For femte år i træk går et stigende antal gæster ind og ud ad dørene på besøgsstederne i ROMU’s fire dækningskommuner. Hele to ROMU-fund optræder på Slots- og Kulturstyrelsens Top 10 over årets væsentligste fund, og fagpersonalet har frembragt rekord-meget fagfællebedømt forskning, fortæller direktør for ROMU, Morten Thomsen Højsgaard:

”Det blev også året, hvor det efter knap 30 års tilløb lykkedes at finde fuld finansiering til et verdensarvscenter for Roskilde Domkirke med ROMU som operatør og ledelsesansvarlig. På Lejre Museum fik vi besøg af den danske astronaut Andreas Mogensen, og vi indviede museets nye foredragssal. I arkæologien, i den daglige drift, i de publikumsrettede aktiviteter og i det vigtige fondsarbejde var 2024 et fantastisk år for os, og jeg stolt af medarbejderne og det, de har præsteret.”

Tid til fordybelse

Årsskriftet består af en række spændende og forskelligartede baggrundsartikler, der har det tilfælles, at de giver et godt indblik i alle organisationens fagområder. Det byder på et kig i kulissen til udstillingerne ’The Good Life’- på Danmarks Rockmuseum og ’Roskilde brænder!’ på Roskilde Museum. Man kan blive klogere på et nyt samarbejde mellem ROMU og Professionshøjskolen Absalon om at styrke historieundervisning, og en artikel går tæt på GRASP Vidensfestival – Roskilde Festivals kloge lillesøster, der for alvor fik fodfæste i 2024.

”Vi er en organisation med mange fagligheder, som genererer rigtig meget viden. Noget giver mening at formidle gennem udstillinger, via foredrag eller på vores sociale medier. Årsskriftet er en god måde at få det hele samlet i ét fysisk format – også det, der ikke lige umiddelbart passer ind via de andre formidlingstiltag,” fortæller Julie Nielsen, der er arkæologisk chef på ROMU og har været en af redaktørerne på årsskriftet.

”Et godt eksempel herpå er opgraderingen af den nye foredragssal på Lejre Museum, som vi selvfølgelig både har indviet og fejret fysisk ved en reception. Men hvordan er processen egentlig foregået fra de første tanker blev gjort for omtrent fem år siden, over benspænd som corona og energikrise til nye krav om bæredygtighed? Her giver årsskriftet plads til, at vi kommer et stik dybere i historierne og giver mulighed for en anden form for fordybelse. Det er god en måde at vise vores bredde spændvidde som museumsorganisation.”

Verden med nye øjne

Ud over Julie Nielsen har Stine Blegvad og Isabella No’omi Fuglø haft redaktørkasketterne på og samlet historier, fundet skribenter og skabt en rød tråd gennem årsskriftet. I år er det gennemgående tema renæssance. Ordet, der betyder genfødsel, indkapsler nemlig på fineste vis året, der er gået.

”At se den samme verden med nye øjne, at opdage noget nyt ved det eksisterende, at se noget vissent blomstre op på ny, det giver lyst til og mod på fremtiden – og den følelse det skinner igennem mange steder i ROMU’s arbejde”, siger museumsdirektøren og fortsætter:

”Når rekordmange børn og unge kommer og besøger vores udstillinger og andre tilbud, så begynder de at forstå sig selv som borgere og ser deres hverdag i et nyt lys. Når man i en ny og sammenbragt kommune som Egedal ser den fælles historie tilbage til oldtiden, så bliver det sted, man bor, vedkommende på en dybere måde end før. Og på den måde bidrager ROMU igen og igen til, at mennesker genopdager kulturen og ser sig selv i et nyt lys”, fortæller Morten Thomsen Højsgaard.

Årsskriftet kan købes på romu.dk og i museumsbutikker på ROMU’s besøgssteder fra 5. juni til 149 kroner. På udgivelsesdagen fås den til en særpris på 100 kroner på Roskilde Museum.

Hvem kommer først – kødspiseren eller vegetaren? Det spørgsmål runger igen i Roskildes gader denne sommer, hvor Lützhøfts Købmandsgaard og Slagtermuseet vækker cykeldysten mellem Bøffen og Bananen til live på Stændertorvet i Roskilde.

En vegetar, en kødspiser, to cykler og 50.000 tilskuere.

Det er hovedingredienserne i et af de mest gakkede, store cykeldramaer i Roskildes historie. Et drama, der samtidig er en aktuel fortælling om spisevaner – og som hele byen nu kan få en smagsprøve på i særudstillingen med den passende titel ’Den utrolige og sandfærdige historie om cykelløbet mellem Bøffen & Bananen’ fra den 11. juni.

En tur i tidsmaskinen

Vi skal først helt tilbage til søndag den 7. juni 1931. Klokken er 11.02. På den ene cykel sidder slagtermester Walther Randrup. I flere måneder har han ladet automobilen stå og i stedet sadlet op på jernhesten. Han har taget en pause fra både tobak og spiritus. Til gengæld har han ikke holdt tilbage med at spise kød – og det i rigelige mængder.

Men slagtermesteren er ikke alene. Den anden cykel bemandes af forsøgsassistent Frederik Madsen. En slags menneskelig forsøgskanin, der engang har levet på en kost af margarine og brød i 666 dage. I 30 år har han ikke spist kød. Han nyder dog godt af, at en ivrig frugtgrosserer dagligt sender ham en forsyning bananer. Kombattanterne er klar. 50.000 tilskuere og snesevis af journalister følger med – hele vejen fra København til Roskilde og retur.

Et madhistorisk drama på to hjul

Kampen om kostretningerne kan gå i gang. Hvem bliver det? Bøffen eller bananen? Kødspiseren eller vegetaren?

”Selvom cykeldysten her ligger 94 år tilbage i tiden, er det bemærkelsesmæssigt, hvor meget det afspejler vores nutid,” siger museumsinspektør på Lützhøfts Købmandsgaard, Jakob Caspersen.

Den gakkede ernæringsdyst på to hjul har vundet så stor en plads i hans hjerte, at Lützhøfts Købmandsgaard sammen med Slagtermuseet nu har skabt en lille spotudstilling ved Spunken på Stændertorvet i anledning af Copenhagen Sprint.

Det er dog ikke kun det store cykelløb, der trækker paralleller mellem 1931 og 2025:

”Sjældent har diskussioner om den mad, vi spiser, fyldt mere i medierne. Hvad enten det er prisen på hakket oksekød eller en kampagne for at spise flere bælgfrugter, så bliver vi i stigende grad fodret med fortællinger om fødevarer,” bemærker Jakob Caspersen.

I nutiden går meget af snakken om kosten på klimaaftrykket. Den samtale havde man ikke i begyndelsen af 1930’erne. Til gengæld var der stort fokus på det udbytte, man kunne få af maden.

”På den ene side havde man en ernæringsekspert som lægen Mikkel Hindhede. Han plæderede for, at en plantebaseret kost ikke alene var billigere, men også sundere. Modsat finder vi slagtermester Randrup, der ikke overraskende mente, at en sportsmand måtte spise kød for virkelig at kunne præstere.”

Det spørgsmål skulle afklares én gang for alle med et cykelløb fra København til Roskilde og retur.

”Hele Roskilde var samlet paa Hestetorvet”

Cykelløbet blev virkelig et tilløbsstykke. Slagtere malede slagord på bannere, og der blev kastet bananer i grams til nogle af mange tusinder fremmødte.

”Det hele er en virkelig gakket og sjov historie. Derfor har vi forsøgt at genfortælle den i bedste tegneseriestil på væggene ved Spunken. Her kan man gå på opdagelse i talrige billeder af det hidtil største cykelløb mellem Roskilde og København,” siger Jakob Caspersen.

I Politiken kunne man dengang ligefrem læse, at: ”hele Roskilde var samlet på Hestetorvet”, da Bøffen og Bananen holdte otte minutters pause netop her i 1931.

Det er nok en tilsnigelse – men mon ikke, der dukker lige så mange tilskuere op som dengang, når verdensstjernerne lægger vejen forbi Roskilde d. 21. og 22. juni i forbindelse med Copenhagen Sprint.

Hvem vandt så? Det må man en tur forbi Stændertorvet fra den 11. juni for at få opklaret.

Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke har ansat Caroline Lørup som udstillingsleder til det kommende verdensarvscenter for Roskilde Domkirke. Lørup skal de næste tre år stå i spidsen for at etablere udstillinger om domkirkens 1000-årige historie i Det Kongelige Palæs historiske bygninger midt i Roskilde.

Det bliver med Caroline Lørup som udstillingsleder, når der de kommende år skal etableres et verdensarvscenter for Roskilde Domkirke. Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke har efter åbent opslag ansat Lørup i en treårig projektstilling, hvor hun får ansvaret for at lede arbejdet med indhold til de ambitiøse udstillinger, der skal formidle historien om Danmarks kongelige gravkirke, Roskilde Domkirke.

Caroline Lørup kommer fra en rolle som seniorrådgiver i BARK Rådgivning. Her har hun siden 2016 siddet som konsulent på større udviklings- og formidlingsprojekter for danske museer og kulturinstitutioner, herunder Vikingeskibsmuseet, Nationalmuseet og Det Kongelige Teater.

Fra 1. juli skal hun være med til at omdanne dele af det fredede bygningskompleks Det Kongelige Palæ i Roskildes historiske bykerne til topmoderne verdensarvscenter. En opgave, der ligger godt i forlængelse af Caroline Lørups tidligere erfaringer, og som hun ser frem til:

”Det er et komplekst projekt og en dans mellem på den ene side en fredet bygning med sin egen historie og identitet, og på den anden side en moderne udstilling. Her ser jeg en mulighed for at sætte alt det, jeg tidligere har arbejdet med, i spil i ét stort projekt,” udtaler Caroline Lørup.

Udstillinger skal skabe forbindelse

I december sidste år blev det offentliggjort, at finansiering var på plads til et verdensarvscenter for Roskilde Domkirke, der siden 1995 har figureret på UNESCO’s prestigefyldte verdensarvsliste.

”Det er et kæmpe privilegium at få lov til at beskæftige sig med danmarkshistorie og med verdensarv. Jeg glæder mig meget til at blive fyldt op med viden og til at sætte den i spil på en spændende måde. Det er jo domkirken, der er attraktionen. Men vi skal skabe muligheden for, at gæsterne ser den på en helt ny måde, at de får en hel rygsæk med gode historier med til deres besøg i kirken, og at de forbinder sig selv med historien,” lyder det fra Caroline Lørup.

Hos Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke glæder man sig også til samarbejdet.

”Der har været enorm interesse for stillingen, så det er ud fra et meget stærkt felt, vi har valgt at tilknytte Caroline Lørup som en del af kerneholdet, der står bag etableringen af Verdensarvscentret. Vi tror på, at det er en meget stor styrke at få hende med til at sætte retning og få mange mennesker til at arbejde godt sammen”, siger direktør Morten Thomsen Højsgaard og fortsætter:

”Caroline Lørup bliver en del af en velfungerende kerne omkring dette meget væsentlige projekt for Danmark og for verden med at få formidlet verdensarven og de 1000 års historie, der knytter sig til de konger og dronninger, der er begravet i Roskilde Domkirke,” siger direktør Morten Thomsen Højsgaard.

Roskilde Domkirke Verdensarvscenter har Fondsorganisationen bag Kulturarv Roskilde Domkirke som bygherre og museumsorganisationen ROMU som operatør og ledelsesansvarlig. Caroline Lørup tiltræder 1. juli og vil referere til projektchef Lena Bruun Jensen.

Når man normalt bevæger sig i Roskilde bymidte, er de historiske bygninger og ikke mindst domkirken en kulisse for det moderne liv, der leves i byen. Nu har du mulighed for at komme tættere på byens liv for 700 år siden, når Roskilde Middelalderdage inviterer til middag i den gamle byrådssal den 3. august.

For 700 år siden var Roskilde en købstad i rivende udvikling fyldt med købmandsgårde, håndværkere, klostre, torvedage og markedsdage og en travl havn, hvor skibene kom med alskens eksotiske varer fra det store udland.

Hvad kendetegner middelalderens samfund og middelalderens madkultur, spiste alle brød og øl og intet andet? Når Roskilde Middelalderdage løber af stablen til august, tilbydes publikum en oplevelse ud over det sædvanlige, når ROMU i samarbejde med Historiske Middage inviterer til banket i den gamle byrådssal.

Brød og banket

”Middelalderens festmenu var fyldt med spændende smage og krydderier, som vi normalt ikke forbinder med den såkaldt mørke middelalder,” fortæller kok Sara Broberg.

På menuen står blandt andet kødtærter med tørret frugt og krydderier, en kombination som man i dag forbinder med det mellemøstlige køkken, men som i middelalderens samfund var højt værdsat, også i Norden.

Til tærterne vil der blive serveret brød og en grøn urtesovs af friske krydderurter, og desserten vil være en lækker sødmælksdessert også med de skattede krydderier. Middagen er kreeret efter historiske opskrifter af kok Sara Broberg, der i samarbejde med kulturhistoriker Ditte Kröner skaber oplevelser med gode fortællinger om maden og historien, der har formet os som samfund.

Den mørke eller lyse middelalder

Middelalderen har som så mange andre historiske perioder et mytisk skær over sig, især prædikatet om den mørke middelalder:

”Middelalderen er både kendt for riddere, kongedrab og den sorte død, men der er bare så mange andre historier, som man kan dykke ned i. Også om de mennesker, der sjældent får en plads i historiebøgerne,” forklarer Ditte Kröner.

Mange tror, at fortiden kun var hårdt arbejde, slid og slæb og ingen fornøjelse, men når man ser på kalkmalerier fra middelalderen, kan man se, at det langt fra var sådan – musik, skuespil og en mængde fester hen over året var også en del af middelalderens hverdag.

Aftenen byder på musik ved middelalderensemblet Almune, og hvis man har behov for at strække benene, spiller de gerne op til en kædedans, som man ser dem på kalkmalerierne.

Mød din fortid

Inden middagen kan du gå på opdagelse på Stændertorvet, hvor Roskilde Middelalderdage har sin base. Her kan du se på lækre, håndlavede genstande, prøve alskens sjove aktiviteter og tale med de frivillige aktører og bodholdere.

”Vi er enormt begejstrede for at kunne tilbyde denne unikke sanselige oplevelse i en af Roskildes mest historiske bygninger, som en del af Roskilde Middelalderdage,” siger ROMUs Mathias Kølbæk Christensen, historiker og arrangør af årets middelalderfestival.

Der er lagt op til spændende smagsoplevelser og til refleksioner over, hvordan vores hverdag ligner og adskiller sig fra borgernes for over 700 år siden.

Roskilde Middelalderdage og Historiske Middage glæder sig til en festlig aften!

Publikumsrekorder, fantastiske fund, store nyheder og stærke udstillinger. Traditionen tro samler ROMU trådene i et årsskrift, der giver en overflyvning over 2024. Et år, der på mange parametre peger på en museumsorganisation med vind i sejlene. 

Det er endnu engang blevet tid til et kig ind i maskinrummet på museumsorganisationen ROMU, der med årsskriftet for 2024 ser tilbage på det forgangne år. Og det viser særdeles positive takter: For femte år i træk går et stigende antal gæster ind og ud ad dørene på besøgsstederne i ROMU’s fire dækningskommuner. Hele to ROMU-fund optræder på Slots- og Kulturstyrelsens Top 10 over årets væsentligste fund, og fagpersonalet har frembragt rekord-meget fagfællebedømt forskning, fortæller direktør for ROMU, Morten Thomsen Højsgaard:

”Det blev også året, hvor det efter knap 30 års tilløb lykkedes at finde fuld finansiering til et verdensarvscenter for Roskilde Domkirke med ROMU som operatør og ledelsesansvarlig. På Lejre Museum fik vi besøg af den danske astronaut Andreas Mogensen, og vi indviede museets nye foredragssal. I arkæologien, i den daglige drift, i de publikumsrettede aktiviteter og i det vigtige fondsarbejde var 2024 et fantastisk år for os, og jeg stolt af medarbejderne og det, de har præsteret.”

Tid til fordybelse

Årsskriftet består af en række spændende og forskelligartede baggrundsartikler, der har det tilfælles, at de giver et godt indblik i alle organisationens fagområder. Det byder på et kig i kulissen til udstillingerne ’The Good Life’- på Danmarks Rockmuseum og ’Roskilde brænder!’ på Roskilde Museum. Man kan blive klogere på et nyt samarbejde mellem ROMU og Professionshøjskolen Absalon om at styrke historieundervisning, og en artikel går tæt på GRASP Vidensfestival – Roskilde Festivals kloge lillesøster, der for alvor fik fodfæste i 2024.

”Vi er en organisation med mange fagligheder, som genererer rigtig meget viden. Noget giver mening at formidle gennem udstillinger, via foredrag eller på vores sociale medier. Årsskriftet er en god måde at få det hele samlet i ét fysisk format – også det, der ikke lige umiddelbart passer ind via de andre formidlingstiltag,” fortæller Julie Nielsen, der er arkæologisk chef på ROMU og har været en af redaktørerne på årsskriftet.

”Et godt eksempel herpå er opgraderingen af den nye foredragssal på Lejre Museum, som vi selvfølgelig både har indviet og fejret fysisk ved en reception. Men hvordan er processen egentlig foregået fra de første tanker blev gjort for omtrent fem år siden, over benspænd som corona og energikrise til nye krav om bæredygtighed? Her giver årsskriftet plads til, at vi kommer et stik dybere i historierne og giver mulighed for en anden form for fordybelse. Det er god en måde at vise vores bredde spændvidde som museumsorganisation.”

Verden med nye øjne

Ud over Julie Nielsen har Stine Blegvad og Isabella No’omi Fuglø haft redaktørkasketterne på og samlet historier, fundet skribenter og skabt en rød tråd gennem årsskriftet. I år er det gennemgående tema renæssance. Ordet, der betyder genfødsel, indkapsler nemlig på fineste vis året, der er gået.

”At se den samme verden med nye øjne, at opdage noget nyt ved det eksisterende, at se noget vissent blomstre op på ny, det giver lyst til og mod på fremtiden – og den følelse det skinner igennem mange steder i ROMU’s arbejde”, siger museumsdirektøren og fortsætter:

”Når rekordmange børn og unge kommer og besøger vores udstillinger og andre tilbud, så begynder de at forstå sig selv som borgere og ser deres hverdag i et nyt lys. Når man i en ny og sammenbragt kommune som Egedal ser den fælles historie tilbage til oldtiden, så bliver det sted, man bor, vedkommende på en dybere måde end før. Og på den måde bidrager ROMU igen og igen til, at mennesker genopdager kulturen og ser sig selv i et nyt lys”, fortæller Morten Thomsen Højsgaard.

Årsskriftet kan købes på romu.dk og i museumsbutikker på ROMU’s besøgssteder fra 5. juni til 149 kroner. På udgivelsesdagen fås den til en særpris på 100 kroner på Roskilde Museum.

Hvem kommer først – kødspiseren eller vegetaren? Det spørgsmål runger igen i Roskildes gader denne sommer, hvor Lützhøfts Købmandsgaard og Slagtermuseet vækker cykeldysten mellem Bøffen og Bananen til live på Stændertorvet i Roskilde.

En vegetar, en kødspiser, to cykler og 50.000 tilskuere.

Det er hovedingredienserne i et af de mest gakkede, store cykeldramaer i Roskildes historie. Et drama, der samtidig er en aktuel fortælling om spisevaner – og som hele byen nu kan få en smagsprøve på i særudstillingen med den passende titel ’Den utrolige og sandfærdige historie om cykelløbet mellem Bøffen & Bananen’ fra den 11. juni.

En tur i tidsmaskinen

Vi skal først helt tilbage til søndag den 7. juni 1931. Klokken er 11.02. På den ene cykel sidder slagtermester Walther Randrup. I flere måneder har han ladet automobilen stå og i stedet sadlet op på jernhesten. Han har taget en pause fra både tobak og spiritus. Til gengæld har han ikke holdt tilbage med at spise kød – og det i rigelige mængder.

Men slagtermesteren er ikke alene. Den anden cykel bemandes af forsøgsassistent Frederik Madsen. En slags menneskelig forsøgskanin, der engang har levet på en kost af margarine og brød i 666 dage. I 30 år har han ikke spist kød. Han nyder dog godt af, at en ivrig frugtgrosserer dagligt sender ham en forsyning bananer. Kombattanterne er klar. 50.000 tilskuere og snesevis af journalister følger med – hele vejen fra København til Roskilde og retur.

Et madhistorisk drama på to hjul

Kampen om kostretningerne kan gå i gang. Hvem bliver det? Bøffen eller bananen? Kødspiseren eller vegetaren?

”Selvom cykeldysten her ligger 94 år tilbage i tiden, er det bemærkelsesmæssigt, hvor meget det afspejler vores nutid,” siger museumsinspektør på Lützhøfts Købmandsgaard, Jakob Caspersen.

Den gakkede ernæringsdyst på to hjul har vundet så stor en plads i hans hjerte, at Lützhøfts Købmandsgaard sammen med Slagtermuseet nu har skabt en lille spotudstilling ved Spunken på Stændertorvet i anledning af Copenhagen Sprint.

Det er dog ikke kun det store cykelløb, der trækker paralleller mellem 1931 og 2025:

”Sjældent har diskussioner om den mad, vi spiser, fyldt mere i medierne. Hvad enten det er prisen på hakket oksekød eller en kampagne for at spise flere bælgfrugter, så bliver vi i stigende grad fodret med fortællinger om fødevarer,” bemærker Jakob Caspersen.

I nutiden går meget af snakken om kosten på klimaaftrykket. Den samtale havde man ikke i begyndelsen af 1930’erne. Til gengæld var der stort fokus på det udbytte, man kunne få af maden.

”På den ene side havde man en ernæringsekspert som lægen Mikkel Hindhede. Han plæderede for, at en plantebaseret kost ikke alene var billigere, men også sundere. Modsat finder vi slagtermester Randrup, der ikke overraskende mente, at en sportsmand måtte spise kød for virkelig at kunne præstere.”

Det spørgsmål skulle afklares én gang for alle med et cykelløb fra København til Roskilde og retur.

”Hele Roskilde var samlet paa Hestetorvet”

Cykelløbet blev virkelig et tilløbsstykke. Slagtere malede slagord på bannere, og der blev kastet bananer i grams til nogle af mange tusinder fremmødte.

”Det hele er en virkelig gakket og sjov historie. Derfor har vi forsøgt at genfortælle den i bedste tegneseriestil på væggene ved Spunken. Her kan man gå på opdagelse i talrige billeder af det hidtil største cykelløb mellem Roskilde og København,” siger Jakob Caspersen.

I Politiken kunne man dengang ligefrem læse, at: ”hele Roskilde var samlet på Hestetorvet”, da Bøffen og Bananen holdte otte minutters pause netop her i 1931.

Det er nok en tilsnigelse – men mon ikke, der dukker lige så mange tilskuere op som dengang, når verdensstjernerne lægger vejen forbi Roskilde d. 21. og 22. juni i forbindelse med Copenhagen Sprint.

Hvem vandt så? Det må man en tur forbi Stændertorvet fra den 11. juni for at få opklaret.

Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke har ansat Caroline Lørup som udstillingsleder til det kommende verdensarvscenter for Roskilde Domkirke. Lørup skal de næste tre år stå i spidsen for at etablere udstillinger om domkirkens 1000-årige historie i Det Kongelige Palæs historiske bygninger midt i Roskilde.

Det bliver med Caroline Lørup som udstillingsleder, når der de kommende år skal etableres et verdensarvscenter for Roskilde Domkirke. Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke har efter åbent opslag ansat Lørup i en treårig projektstilling, hvor hun får ansvaret for at lede arbejdet med indhold til de ambitiøse udstillinger, der skal formidle historien om Danmarks kongelige gravkirke, Roskilde Domkirke.

Caroline Lørup kommer fra en rolle som seniorrådgiver i BARK Rådgivning. Her har hun siden 2016 siddet som konsulent på større udviklings- og formidlingsprojekter for danske museer og kulturinstitutioner, herunder Vikingeskibsmuseet, Nationalmuseet og Det Kongelige Teater.

Fra 1. juli skal hun være med til at omdanne dele af det fredede bygningskompleks Det Kongelige Palæ i Roskildes historiske bykerne til topmoderne verdensarvscenter. En opgave, der ligger godt i forlængelse af Caroline Lørups tidligere erfaringer, og som hun ser frem til:

”Det er et komplekst projekt og en dans mellem på den ene side en fredet bygning med sin egen historie og identitet, og på den anden side en moderne udstilling. Her ser jeg en mulighed for at sætte alt det, jeg tidligere har arbejdet med, i spil i ét stort projekt,” udtaler Caroline Lørup.

Udstillinger skal skabe forbindelse

I december sidste år blev det offentliggjort, at finansiering var på plads til et verdensarvscenter for Roskilde Domkirke, der siden 1995 har figureret på UNESCO’s prestigefyldte verdensarvsliste.

”Det er et kæmpe privilegium at få lov til at beskæftige sig med danmarkshistorie og med verdensarv. Jeg glæder mig meget til at blive fyldt op med viden og til at sætte den i spil på en spændende måde. Det er jo domkirken, der er attraktionen. Men vi skal skabe muligheden for, at gæsterne ser den på en helt ny måde, at de får en hel rygsæk med gode historier med til deres besøg i kirken, og at de forbinder sig selv med historien,” lyder det fra Caroline Lørup.

Hos Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke glæder man sig også til samarbejdet.

”Der har været enorm interesse for stillingen, så det er ud fra et meget stærkt felt, vi har valgt at tilknytte Caroline Lørup som en del af kerneholdet, der står bag etableringen af Verdensarvscentret. Vi tror på, at det er en meget stor styrke at få hende med til at sætte retning og få mange mennesker til at arbejde godt sammen”, siger direktør Morten Thomsen Højsgaard og fortsætter:

”Caroline Lørup bliver en del af en velfungerende kerne omkring dette meget væsentlige projekt for Danmark og for verden med at få formidlet verdensarven og de 1000 års historie, der knytter sig til de konger og dronninger, der er begravet i Roskilde Domkirke,” siger direktør Morten Thomsen Højsgaard.

Roskilde Domkirke Verdensarvscenter har Fondsorganisationen bag Kulturarv Roskilde Domkirke som bygherre og museumsorganisationen ROMU som operatør og ledelsesansvarlig. Caroline Lørup tiltræder 1. juli og vil referere til projektchef Lena Bruun Jensen.