Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

26.05.2023

Et historisk teaterstykke udspiller sig på gårdspladsen et par gange i løbet af dagen, når Gl. Kongsgård fejrer begyndelsen på en ny sæson. Foto: ROMU

Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.

Gamle håndværk får et særligt fokus ved årets åbning. Her kan gæsterne opleve boder med salg af håndværksvarer og demonstration af b.la. plantefarvning, pilefletning, hørproduktion, båndvævning og produktion af strådyr.

”Der vil også være mulighed for at prøve kræfter med at slå med le og støbe sit eget lys. Så børnene kan få sig en sjov dag med gamle lege, og alle kan prøve lykken i en omgang hønsebingo. Det plejer at være ganske underholdende!” fortæller Maja Kvamm, der arbejder på Lejre Museum.

Gl. Kongsgaard er en fæstegård fra 1700-tallet, der ligger i hjertet af Gl. Lejre. Gårdens frivillige havehold, der hele sommeren holder gården åben med salg af kaffe og kage, vil vise rundt i den gamle gård med de smukke møbler og fortælle om den historiske have, som står med originale planter fra 1800-tallet. Hele dagen akkompagneres af lystig spillemandsmusik og et par gange vil et historisk teaterstykke udspille sig på gårdspladsen.

Lejre Museumsforening står for salg af sandwich, mens Gl. Kongsgårds frivillige sælger lækre kager og kaffe med på-tår.

Tag en dag ud af kalenderen og kom til en hyggelig sommerdag i Gl. Lejre.

”Vi glæder os alle sammen til at tage imod nye som gamle gæster til årets hyggelige sæsonåbning, og vi håber at gæsterne har lyst til at komme igen henover sommeren”, fortæller Else Kristiansen og Vivian Møller, der begge er medlemmer af det frivillige havehold.

Gl. Kongsgaard holder i sommersæsonen åbent torsdage og søndage kl. 13-16 i juni, juli og august med gratis adgang til det smukke stuehus og salg af kaffe og kage.

Tid, pris og sted

4. juni 2023, kl. 11:00-16:00

Gratis

Gl. Kongsgård, Orehøjvej 12, 4320 Lejre

OBS. Vær opmærksom på, at renoveringen af broen over Holbækmotorvejen (dvs. på Orehøjvej ved Gevninge) kan have betydning for din rute til Gl. Kongsgaard.

Udstilling i Stenløse fortæller om lokale jøders flugt fra nazisterne for 80 år siden

12.10.2023

Udstillingen blev åbnet i Stenløse Kulturhus d. 4. oktober med skål og taler. Frem til 30. november kan man dykke ned i nogle af de lokale skæbner, der blev en del af den legendariske redningsaktion af de danske jøder. Foto: Egedal Arkiv og Museum

Historien kender de fleste: Nazisternes jagt på jøder førte i oktober 1943 til en masseflugt fra Danmark mod Sverige. En ny udstilling i Stenløse Kulturhus sætter ansigt og historie på nogle af de lokale jøder, der måtte flygte for livet. For også i Egedal måtte de forfulgte skjule sig og forlade sig på naboernes diskretion og hjælp, før de kunne flygte i sikkerhed.

I år er det 80 år siden, at den tyske besættelsesmagt sendte tusindvis af jøder på flugt fra det besatte Danmark. De fleste kender historien i overordnede træk – de små både, der i ly af natten bragte jøder i sikkerhed fra de nordsjællandske kyster til det neutrale Sverige. Men bag hvert menneskes flugt gemmer sig en skæbne. Nogle af dem bliver udfoldet i en ny udstilling, som frem til 30. november kan opleves i Stenløse Kulturhus. Udstillingen er blevet til i et samarbejde mellem Frederikssunds Lokalhistoriske Arkiver og Egedal Arkiver og Museum, og en af de frivillige, der har brugt tid i arkiverne for at grave de gode historier frem, er Lars Becker-Larsen:

”Vi ville gerne give vores bidrag til 80-året for oktober 1943. Jeg synes, det er vigtigt at mindes begivenhederne. Det kan godt være, at vi synes, vi har fortalt det før, men der kommer jo hele tiden en ny generation, og hvis vi ikke bliver ved med at fortælle, ved de jo ikke, hvad der skete. De kender ikke historien godt nok til at vide, hvor alvorligt, det var. Men det var virkelig alvor!”

Flugten på cykel

Sammen med andre frivillige har Lars Becker-Larsen været med til at finde informationer og billeder til seks plancher, der udfolder historierne om nogle af de jøder, der holdt til i området, og som måtte finde en måde at undgå nazisternes klapjagt. Lars Becker-Larsen er vokset op i Ølstykke og kan derfor genkende flere af de gårde og familier, der spiller en rolle i den dramatiske historie.

”Vi synes vist alle, at det var overraskende, at der var en del jødiske flygtninge her i området. Det var blandt andet landvæsen-elever, som var blevet sendt herop for at blive uddannet til landbruget. Målet var jo at emigrere til Palæstina og bruge uddannelsen der. Men det udviklede sig i slutningen af 1930’erne i stedet til en flugt fra nazisternes forfølgelse, og så måtte de gemme sig herude på landet,” fortæller Lars Becker-Larsen.

Men i oktober 1943 var der altså heller ikke længere sikkert i Danmark, og mange tog flugten. Blandt andet ægteparret Yael og Werner Braun, der arbejdede på en gård i Svestrup ved Ølstykke. Da han fik kendskab til nazisternes planer om at deportere alle jøder, flygtede han med sin familie på cykel til Frederikssund. Derfra gik turen til Jægerspris, hvor ægteparret efterlod deres lille datter på en spædbørnshjem. Det lykkedes dog at få datteren med til København, hvorfra turen gik til Sverige.

Den jødiske klaverlærerinde

Omkring 500 danske jøder nåede ikke at flygte og blev pågrebet af nazisterne og sendt i koncentrationslejr. Men for omkring 7000 andre lykkedes planerne om at nå Sverige. Blandt andet familien Braun, som man kan læse om i udstillingen. Her kan man også møde en kvinde, der valgte en anden strategi for at overleve nazisternes rædsler. Margot Francken var klaverlærerinde i Ølstykke, og Lars Becker Larsen husker at have mødt hende i gadebilledet som barn.

”Pludselig gik det op for mig, at det var en familie her i Ølstykke, der havde været med til at beskytte hende. Hun var jødisk flygtning og kom hertil i 1938 – to måneder før krystalnatten. Det er jo en fantastisk historie om et menneske, jeg har mødt, men ikke kendt. Men det kommer man jo næsten til, når man læser alle de her historier. Og hendes historie er jo både fantastisk og usædvanlig, for hun flygter jo ikke som alle andre, men bliver her i Danmark.”

Margot Francken blev nemlig den 4. oktober 1943 – få døgn efter at nazisternes jødeaktion blev iværksat – gift proforma med en svensk bogbinder og opgav på vielsesattesten, at eventuelle børn skulle opdrages i den kristne tro. Da hun samtidig kort forinden havde fået svensk statsborgerskab, undgik hun deportation og kunne blive i Danmark.

En stolthed over aktionen

Opgaven med at lede i gamle avisartikler og optegnelser i jagten på jødernes ufortalte skæbner har for Lars Becker-Larsen været en særdeles spændende opgave. Han har arbejdet tæt sammen med blandt andet arkivleder Anne-Marie Jørgensen fra Frederikssunds Arkiv og Erhard Filtenborg, hvis familie hjalp den jødiske flygtning Margot Francken.

Og netop den store involvering i aktionen gør, at Lars Becker-Larsen synes, at historien fortjener at blive fortalt igen og igen.

”Jeg tror, der var en stolthed i Danmark over, at man hjalp, og at det lykkedes så godt.”

Faktisk har flugt har også været en del af Lars Becker-Larsens egen historie. Ikke på egen krop. Men hans far tog til Sverige blot to måneder efter, at de danske jøder var rejst samme vej.

”Han var 16 år gammel og en del af den københavnske modstandsgruppe BOPA. Men gruppen blev optrevlet, og lederen blev gennembanket, og så var det jo farligt at være modstandsmand. Det var virkelig alvor, så han flygtede til Sverige to måneder efter jøderne. Han kom hjem igen som en del af den danske brigade i 1945,” slutter Lars Becker-Larsen.

Udstillingen kan opleves i Stenløse Kulturhus til 30. november. Den kan også ses på Frederikssunds Arkiv og Jægerspris Arkiv. Tirsdag d. 24. oktober kan man høre foredraget ’Oktober 1943 – De danske jøders flugt og fangenskab’ med journalist og historiker Simon Kratholm Ankjærgaard. Det er i Stenløse Kulturhus kl. 19-21. Billetter koster 25 kroner + gebyr.

Læs mere om arrangementet og køb billetter på https://www.place2book.com/da/sw2/sales/ouathj7gp4

Historiske informationstavler fortæller spændende historier fra Egedals fortid

22.09.2023

Af Søren Møgelvang Nielsen

 Foto: Rolf Kjær Hansen

Spredt i landskabet på udvalgte steder i Egedal kan du møde informationstavler, der fortæller en flig af Egedals historie. Inga Nielsen og Rolf Kjær-Hansen er nogle af kræfterne bag skiltene, og de vil gerne give dig en ekstra lille oplevelse med på vejen, når du går eller cykler i Egedals landskaber.

25 tavler fordelt ud over Egedal formidler områdets spændende historie, netop hvor den udspillede sig.

Det er Egedals tre historiske foreninger – Ledøje-Smørum Historiske Forening, Stenløse Historiske Forening og Ølstykke Historiske Forening – samt Egedal Arkiver og Museum, som sammen med kommunen har opstillet de historiske informationstavler.

Inga Nielsen fra Ledøje-Smørum historiske forening har været en del af arbejdsgruppen, der har udviklet de historiske tavler.

”Vi har haft et rigtigt godt samarbejde omkring at udvælge steder og lave historiske beskrivelser til tavlerne, som fortæller baggrunden for de steder de er sat op,” siger Inga Nielsen og fortsætter:

”Et godt eksempel er den historiske tavle vi har opsat ved Svenskestenen i Smørum. Mange kender godt til stenens eksistens, men kender ikke nødvendigvis den bagvedliggende historie om, hvordan lokale bønder i afmagt slog 10 svenske soldater ihjel i 1600-tallet. Tavlerne giver historisk indsigt på steder, hvor det ikke altid er nemt at se den historiske betydning med det blotte øje,” siger hun.

Historisk viden er drivkraft

Og netop den historiske indsigt er noget af det, der har været en stor drivkraft i arbejdet hos Inga Nielsen.

”Vi skal lære af historien, og jeg synes det er vigtigt, at mennesker har et nuanceret billede af, hvordan folk har levet i gamle dage, og hvad der skulle til for at overleve. Historisk indsigt er i min optik med til at sikre, at der træffes bedre beslutninger i nutiden. Vi skal vide, hvad vi er rundet af,” siger hun med begejstring i stemmen.

Der er i alt opsat 25 tavler på tværs af Egedal Kommune. De fortæller om oldtidsstier, jættestuer, bautasten, gravhøje og meget mere.

Fortæller om runestenens forgænger

Ved Dyvelåsen med udsigt ud over Værebro Ådal er der ligeledes opsat en tavle ved siden af fire markante bautasten, fortæller Rolf Kjær-Hansen, der er leder af Egedal Arkiver og Museum samt projektleder på arbejdet med de historiske tavler. Bautastenene blev fundet under udgravningen af det, der skulle vise sig at være Sjællands største gravplads fra yngre germansk jernalder og vikingetid (550 – 1.050. e.Kr.).

”I dag ligger Råbroparken og Søagerbakken på gravpladsen, som bestod af i alt 125 grave. Bautastenene er bevarede, og de har fungeret som gravmarkering og mindesten og er dermed en slags forløber for runesten, men uden indskrift. De bevarede bautasten står på deres oprindelige plads, og på den historiske tavle fortæller vi både om bautastenene og de spændende fund, der er gjort ved udgravninger,” siger han og fortsætter:

”Vores håb med de historiske informationstavler er at gøre for eksempel gåturen endnu mere interessant og give borgere og besøgende i Egedal et dybere indblik i de spændende historier, som Egedal rummer. Det skaber viden og interesse for vores fælles historie,” siger han.

Flere tavler på vej

Ifølge Rolf Kjær-Hansen og Inga Nielsen er det planen, at der skal opsættes endnu flere historiske informationstavler i Egedal. Det er noget, der løbende bliver arbejdet på. Og hvis tavlerne giver blod på tanden i forhold til få endnu mere historisk viden, er der, ifølge Inga Nielsen, råd for det.

”Egedal Leksikon, som ligger på Egedal Kommunes hjemmeside, er et rigtig godt opslagsværk til at give indblik i Egedals historie og finde supplerende info til det, der står på tavlerne. Derudover er man altid velkommen til at kontakte sin lokale historiske forening og høre om mulighed for at få arrangeret en historisk vandring,” siger hun.

Find en oversigt over de historiske informationstavler i Egedal her: historiske-tavler.pdf (egedalkommune.dk)

ROCK- OG POPIKONERNES TOPMØDE MELDER KLAR TIL 2024 – MED BLANDT ANDRE JESPER BINZER, ANNE DORTE MICHELSEN, MARIA BRAMSEN, PETER SOMMER OG JOHNNY REIMAR

22.09.2023

Det blev en samtale med intenst nærvær og stærke fortællinger, da Annisette i foråret 2023 mødte Clement Behrendt Kjersgaard og publikum ved “Historien bag musikken” på RAGNAROCK. I marts 2024 bliver det Jesper Binzer, Anne Dorte Michelsen, Maria Bramsen, Johnny Reimar og Peter Sommer, som indtager scenen og fortæller musikhistorie – som de selv oplevede den. Foto: Kristian Grøndahl

I april 2023 lancerede rockmuseet RAGNAROCK den nye talkfestival ‘Historien bag musikken – musikken bag historien’. Nu er fem hovednavne på plads til anden omgang, der finder sted fredag og lørdag 22.-23. marts 2024.

Idéen er enkel: En række af dansk musikhistories største navne fortæller om deres inspirationskilder og deres arbejde. Publikum kan stille spørgsmål – og alle samtaler optages på video og gøres tilgængelige for alle for eftertiden i et levende musikhistorisk arkiv.

I værtsstolen sidder Clement Behrendt Kjersgaard, der fik idéen til arrangementet. Han siger:

“Med dette arrangement får publikum hvert år en enestående mulighed for at sidde på første række, når de absolut største stjerner i dansk musikhistorie sætter ord på deres erindringer. Deres musik har betydet så meget for så mange mennesker – hvad har musikken betydet for dem? Hvilke valg blev afgørende? Og hvordan har deres drømme forandret sig undervejs?”

Fængende musikhistorie

Ideen viste sit værd, da ”Historien bag musikken – musikken bag historien” for første gang mødte sit publikum i foråret 2023:

”At opleve Annisette fortælle sin livshistorie til Clement og publikum, var fængende på en måde, så nakkehårene rejste sig. Som museum dokumenterer vi populærmusikkens historie fra den spæde pigtrådsrock frem til i dag. At vi kan få nogle af de kunstnere, der har skabt begivenhederne til at dele deres refleksioner – det er en drøm, der er gået i opfyldelse. Det er fantastisk på den måde at være med til at formidle, dokumentere og give nye perspektiver på dansk musikhistorie,” forklarer Tine Moberg, der er projektleder på ’Historien bag Musikken’ på RAGNAROCK.

Også museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard ser frem til at kunne videreføre succesen: 

”Det er en forrygende idé, Clement Kjersgaard fik sidste år med at lade de store pop- og rock-artister fortælle deres historier om og med og bag musikken foran et levende live publikum. I 2024 bygger vi videre på succesen. Og samtidig bidrager arrangementet til at dokumentere populærmusikkens historie på en ny måde. Det er spot on for os som hele Danmarks Rockmuseum”.

Levende musikhistorie med nye lag

Netop dokumentationen er en bærende del af projektet: Alle talks bliver videodokumenteret og gemt for eftertiden – som levende kulturhistorie på nettet, hvor nye lag og nye fortællinger lægges til år for år.

Her kan man i dag se hele rækken af sessions fra premiereudgaven i april – med Steffen Brandt, Annisette, Tim Christensen, Annika Aakjær og produceren Flemming Rasmussen.

Læs mere: Se alle samtalerne fra Historien bag musikken 2023.

OM DE MEDVIRKENDE i 2024:

I 1982 ringede bassisten Stig Pedersen til Jesper Binzer (f.1965) for at lave et band. Mere end 40 år senere er D-A-D (dengang: Disneyland After Dark) en enestående institution på den danske rockscene, der hvert år føjer nye generationer til målgruppen – og i 2017 lagde Binzer en ny dimension til karrieren, da han udsendte karrierens første soloalbum.

Som frontfigurer i Tøsedrengene blev Anne Dorte Michelsen (f.1958) og Maria Bramsen (f.1963) en del af 1980ernes guldalder, der har efterladt et tilsyneladende udødeligt katalog af klassikere. Efter tiden i Tøsedrengene fortsatte Maria i endnu et af tidens største bands, all star-ensemblet Ray Dee Ohh, mens Anne Dorte cementerede sin rolle som sangskriver, da hun indledte den solokarriere, der senest har givet publikum albummet “Thumbs Up” (2023). I øvrigt er de på landevejen sammen – og i marts 2024 lægger de vejen forbi RAGNAROCK, hvor de er på scenen både sammen og hver for sig.

Peter Sommer (f.1974) står som en af sin generations største sangere og sangskrivere, der sang for sang og album for album udbygger sin position i dansk musikhistorie, fra gennembruddet i 2004 med ”Valby Bakke” til det anmelderroste album ”De uforelskede i København” (2022). Undervejs har han overrasket både sig selv og sit publikum bl.a. i samarbejde med Simon Kvamm (“De eneste to”) og teaterkoncerten “I morgen er alt muligt” med Aveny-T (2022).

Da rocken kom til Danmark, var en af de afgørende skikkelser Johnny Reimar (f.1943), der ikke alene var frontfigur i The Cliffters men hurtigt blev en af landets centrale producere og pladeselskabsfolk. I 1968 sad han i producerstolen på det, der er blevet kaldt 60ernes ‘vigtigste danske udgivelse’: debutalbummet fra Savage Rose. Hans karriere blev helt unik, og spejler som ingen andens fire årtiers kulturhistorie.

OM VÆRTEN:

Clement Behrendt Kjersgaard (f.1975) indledte sin mediekarriere, da han i 1987 startede Århus Børneradio. Han tog sin studentereksamen i Hong Kong og sin første universitetsgrad på Universitetet i Oxford. I 2002 grundlagde han nyhedsmagasinet RÆSON (www.raeson.dk), i 2012 den årlige Vidensfestival (www.vidensfestival.dk) og i 2021 kultur- og historiemagasinet ÆRA (www.historiemagasinet.dk). Siden 2004 har han arbejdet for DR, som vært på et væld af tv- og radioprogrammer, herunder flagskibene “Debatten”, “Deadline” og en stribe talkshows i hans eget navn. www.kjersgaard.com

OM RAGNAROCK:

Danmarks rockmuseum RAGNAROCK åbnede i 2016 og har fra første akkord lagt hus til en række udstillinger, arrangementer og aktiviteter, hvor man kan se, lytte og danse sig igennem fortællinger fra syv årtiers pop- og rockhistorie. De hollandske stjernearkitekter MVRDV og danske COBE er de kreative hoveder bag den ikoniske bygning, der både udadtil og indadtil understreger den historie og stemning, som museet formidler. Museet er en del af museumsorganisationen ROMU, der favner i alt 10 besøgssteder i Roskilde, Lejre og Frederikssund.

Salget af billetter åbner torsdag den 21. september 2023 på billetto.

Ildsjælen Vibeke har hjulpet flere tusind borgere i Egedal

15.06.2023

Af Søren Møgelvang Nielsen

Vibeke Holm Wismer retter på en af de dragter, som hendes kursister har syet til rennæssancefestivalen Svenskeslaget, hvor drabelige slag fra 1600-tallet genopføres. Foto: Søren Møgelvang Nielsen /ROMU

Jobbroens Vibeke Holm Wismer, der gennem 16 år har hjulpet borgere i Egedal på rette spor i jobjagten, går nu på pension. Hun ser tilbage på et rigt arbejdsliv, hvor hun blandt andet har bidraget til levende formidling af Egedals historie.

”Nu skal I bare afbryde, hvis der er noget af det danske, I ikke forstår,” siger Vibeke Holm Wismer med et stort smil til Nazira fra Makedonien og Karamjeet fra Indien, der sidder og syr.

Vi er i Jobbroens værksted i Ølstykke, der er et stort lokale med diverse arbejdsstationer, symaskiner og kreative projekter fordelt i hjørnerne. Og selvom Vibeke skal give interview om sin karriere i Jobbroen, så ser hun først og fremmest interviewet som en oplagt mulighed for hendes kursister til at styrke deres danske sprog.

Efter 16 år stopper ildsjælen Vibeke Holm Wismer som projektmedarbejder i Jobbroen i Egedal for at gå på pension til august. Jobbroen er et tilbud til borgere i Egedal, der ønsker at komme i arbejde, men som har brug for støtte. Fokus er på faglig udvikling og arbejdsprøvning samt udvikling af personlige kompetencer, f.eks. at blive bedre til at bruge det danske sprog i praksis.

Hun har ikke et præcist tal på, hvor mange borgere hun har hjulpet gennem årene, men som hun selv siger, med et smil, ”det er i hvert fald flere tusind mennesker.”

Vibeke, der oprindeligt er uddannet håndarbejdslærer og tidligere har arbejdet på teater, er dygtig til kreative udfordringer, og så elsker hun at hjælpe mennesker.

”Jeg elsker at tage udgangspunkt i den enkelte borgers behov, så vi sammen kan finde projekter, hvor de kan udvikle sig og blive en succes. Mulighederne i Jobbroen er mange – her er det stort set kun fantasien, der sætter grænser,” siger hun og nævner diverse aktiviteter, herunder værkstedsarbejde, systue, køkkenarbejde, rengøringsprojekter, vedligehold af grønne arealer samt håndtering af frugtordning i kommunen.

Men det handler ikke kun om udvikling af faglige kompetencer. Et vigtigt fokus hos Jobbroen er personlig udvikling.

”Vores mange kursister har forskellige personlige udviklingsbehov. Det kan f.eks. være mennesker, der er på vej tilbage på arbejdsmarkedet efter psykisk sygdom. Det kan også være nydanskere, der har brug for sproglig udvikling, og som har kulturelle spørgsmål. Det er blandt også derfor, at jeg har hængt store landkort op på væggene. Så er det for eksempel nemmere at snakke om, hvor vi er fra, hvor byerne i Danmark ligger osv.,” siger hun og spørger med det samme Karamjeet fra Indien, om hun ikke kan udpege sin hjemby i Punjab-regionen på kortet.

Nazira fra Makedonien får instruktion til symaskinen af Vibeke Holm Wismer. Syning er blot en af en række aktiviteter som Jobbroen tilbyder sine kursister. Foto: Søren Møgelvang Nielsen /ROMU

Jobbroen er vigtig for den historiske formidling i Egedal
Jobbroen tilbyder foreninger og organisationer i Egedal at hjælpe med kreative ønskeprojekter. Børnehaver har fået udarbejdet hjemmelavede legetårne, polstrede bogstaver, mv., og Skenkelsø Mølle har fået en hjemmelavet nisse i menneskestørrelse samt en middelalderhest, som de besøgende kan ”ride” på.

Endelig har Vibeke og kursisterne på Jobbroen også været med til at sætte præg på den årlige renæssancefestival Svenskeslaget, der afholdes i Smørum.

Rolf Kjær-Hansen, Arkiv- og Museumsleder i Egedal Kommune, der er med til at arrangere Svenskeslaget, hvor danske og svenske tropper blandt andet genopfører drabelige slag fra 1600-tallet, har været meget begejstret for Vibeke og Jobbroens hjælp:

”Vibeke og hendes kursister har været helt fantastiske til at hjælpe med at udarbejde kostumer, så vi kunne gøre Svenskeslaget endnu mere levende. Det er vigtigt element i vores historieformidling, at de besøgende ikke kun får fortalt, hvordan tingene var engang. De må også meget genre kunne fornemme historien rent fysisk, og der har Jobbroen været en uvurderlig hjælp,” siger han.

Karamjeet fra Indien finder sin fødeby på et af den mange landkort, der hænger i jobbroen, som bliver brugt til samtaler med kursisterne om geografi og meget mere. Foto: Søren Møgelvang Nielsen /ROMU

Stopper efter 16 år
Vibeke Holm Wismer har været en del af Jobbroen siden dets opstart efter kommunesammenlægningen i 2007. Hun siger selv, at hendes mange år i projektet har været kendetegnet ved stor frihed, spændende projekter og mennesker, der har gjort indtryk.

”Noget af det, jeg sætter allermest pris på, er, når tidligere kursister kommer forbi for at hilse på. Jeg har mødt så mange dygtige og varme mennesker, der blot har haft brug for lidt støtte, inden de skulle videre. Og det er fantastisk at få besøg af dem og høre, hvordan det er gået dem, siden de kom hos mig,” siger hun.

Og så er der ét helt specielt besøg, som Vibeke tænker tilbage på med en vis stolthed.

”For nogle år siden besøgte Hendes Majestæt Dronning Margrethe Jobbroen. Og hun endte med at bruge al sin tid i vores kreative værksted, fordi hun var så interesseret i vores projekter. Det var en sjov dag for mig og mine kursister,” siger hun med et stor smil, mens hun finder billeder frem fra besøget.

Og Vibeke er slet ikke nervøs for, hvad hun skal få tiden til at gå med, når hun stopper i Jobbroen.

”Jeg vil helt sikkert komme til at savne Jobbroen, men jeg har så mange projekter, som jeg glæder mig til at give mig i kast med. Hvilke projekter jeg starter med, finder jeg ud af til den tid. Lige nu har jeg fuldt fokus på at få mine sidst kursister godt i mål,” siger hun, netop som hun får øje på, at Nazira har spørgsmål til symaskinen, hun sidder ved.