ARKIV

Egedal artikler

Skoleudflugt til oldtidens ormehuller

Skoleudflugt til oldtidens ormehuller

Hvordan kan man vide, at et menneske fra bondestenalderen er blevet ofret? Og hvad er det vildeste fund, en arkæolog kan gøre? På en flad, mudret mark i Egedal fik en 6. klasse et godt indblik i arbejdet som arkæolog, og de blev klogere på, hvad man ved at grave i jorden kan finde ud af om deres forfædre, som boede lige her.

læs mere
Foredrag: Menneskeofringer bringer os nærmere stenalderens Egedal-borgere

Foredrag: Menneskeofringer bringer os nærmere stenalderens Egedal-borgere

Et spektakulært fund af et moselig i Egedal vakte sidste efterår stor opmærksomhed, både herhjemme og internationalt. Nu kan videbegærlige Egedal-borgere blive klogere på fundet og på oldtidens menneskeofringer. Den 14. september fortæller arkæolog Emil Winther Struve i et foredrag om fundet og om de ritualer og traditioner, der knyttede sig til ofringer i stenalderens Egedal.

læs mere
Fra æblerov til rovmord: Foredrag afdækker Venslevrøvernes vilde historie

Fra æblerov til rovmord: Foredrag afdækker Venslevrøvernes vilde historie

I 30 år fik en hel landsby lov til at gå under radaren, mens de snød, stjal og til sidst endte med at dræbe en familie. Mordet fik Venslevs forbrydersyndikat til at kollapse, og i alt 43 mennesker fra den lille by blev dømt for alt fra tyveri til mord. Journalist og forfatter Søren Møgelvang Nielsen opruller historien om Venslevrøverne til et foredrag på Egedal Rådhus.

læs mere
Historien om Veksøhjelmene – et ikonisk oldtidsfund fra Brøns Mose

Historien om Veksøhjelmene – et ikonisk oldtidsfund fra Brøns Mose

På Nationalmuseet i København kan man se to fornemt dekorerede hjelme fra bronzealderen. Et værdifuldt offer til guderne, der for præcis 80 år siden blev fundet i Brøns Mose ved Veksø. Veksøhjelmene fortæller en historie om religion og ritualer i bronzealderens Egedal, og mange årtier efter fundet er de stadig en stor del af identiteten i Veksø.

læs mere
50 ÅR MED LOKALHISTORIEN BRUSENDE I ÅRENE

50 ÅR MED LOKALHISTORIEN BRUSENDE I ÅRENE

I år kan Ledøje-Smørum Historisk Forening fejre 50-års jubilæum. Foreningen lever i bedste velgående, og en række frivillige knokler på for at bevare lokalhistorien. Men særligt ét ønske står højt på jubilarens ønskeliste: En fremtidssikring

læs mere
X
post-8365

Hop ombord i ny spotudstilling om Danmarks første jernbane

BEGIVENHED

Hop ombord i ny spotudstilling om Danmarks første jernbane

Af: Christine Christiansen

02.02.2024

Roskildes stationsbygning er landets ældste og står der endnu. Hele foråret kan den også opleves som del af en model på Roskilde Museum. Spotudstillingen om det nuværende Danmarks første togtur kan opleves fra den 17. februar. Foto: Kristian Grøndahl

Jernbanens indtog herhjemme revolutionerede folks opfattelse af tid, tempo og afstand. I Roskilde Museums nye spotudstilling mærker du suset fra lokomotivet Odins jomfrutur på den første jernbanestrækning i det nuværende Danmark. Christian 8. indviede strækningen mellem København og Roskilde i 1847.

En banebrydende begivenhed. Sådan karakteriserer museumsinspektør ved Roskilde Museum, Dorthe Godsk Larsen jomfruturen med lokomotivet Odin på den første jernbanestrækning i det nuværende Danmark, mellem København og Roskilde. I den nye spotudstilling, der kan opleves på Roskilde Museum fra den 17. februar, kommer gæsterne med tilbage til den første togtur i 1847.

”Den nye måde at transportere sig på ændrede totalt folks opfattelse af afstand, fart og tid. Pludselig kunne man rejse længere i et højere tempo,” betoner Dorthe Godsk Larsen.

Kongen havde skepsis i maven

Den 26. juni 1847 indviede Christian 8. banen ved at køre med toget fra København til Roskilde.

”Begivenheden blev fejret med festivitas,” gengiver Dorthe Godsk Larsen og føjer en spøjs krølle til historien:

”En karet ventede på kongen i Roskilde og kørte ham retur til København. Det siger en del om den skepsis, han og mange andre mødte toget med.”

Jernbanen præger alt

Inspiration til udstillingen har Dorthe Godsk Larsen fået fra bogen ’Danmark set fra en togkupe’, som professor i litteraturvidenskab og moderne kultur ved Københavns Universitet, Martin Zerlang, udgav i 2023.

”Han skildrer hvordan jernbanen har sat sit præg på alt: økonomi, politik, kunst, litteratur, musik og sprog i det moderne Danmark. Det interessante er, at oplevelsen på mange måder var den samme i 1800-tallet som i dag: Du løser en billet. Du sidder i en vogn tæt på andre passagerer. Du kigger ud ad vinduet og kan føle, du ser en film, når landskaberne flyver forbi,” beskriver museumsinspektøren.

Toget knytter os sammen

Samtidig er toget et transportmiddel, vi alle kan relatere til:

”Små børn lærer at sige ’futtog’ som noget af det første, og voksne kan sidde på gulvet i timevis og bygge avancerede modeljernbaner. Alle har prøvet at køre med et tog; alle har en erindring om den rejseform. Netop det oplevede perspektiv formidler vi i udstillingen,” siger Dorthe Godsk Larsen.

Se H.C. Andersens kuffert

I sine dagbøger har digteren H.C. Andersen sat maleriske ord på sine togrejser i ind- og udland. Lokomotivet kaldte han for en ’dampdrage’. På én gang følte forfatteren fryd og nervøsitet, ja nærmest en form for kontroltab, når han satte sig ind i et tog.

”Den fornemmelse, H.C. Andersen udtrykker, er et vigtigt tidsbillede,” siger Dorthe Godsk Larsen og fremhæver en særlig genstand på spotudstillingen:

”Det er en kuffert, som efter sigende har været med H.C. Andersen ude at rejse.”

Roskildes stationsbygning spiller med

Roskildes stationsbygning spiller en væsentlig rolle på spotudstillingen.

”Den er landets ældste og står her stadigvæk. Så hele fortællingen om det nuværende Danmarks første jernbane er en vigtig del af Roskildes historie,” pointerer Dorthe Godsk Larsen.

 

Arrangementer for børn og voksne i forbindelse med spotudstillingen

Foredrag danner optakt

Som optakt til åbningen af spotudstillingen ’Da toget kom til Roskilde’ holder professor i litteraturvidenskab og moderne kultur ved Københavns Universitet, Martin Zerlang, tirsdag den 6. februar kl. 19.00 – 21.00 foredraget ’Danmark set fra en togkupe’ – baseret på sin bog af samme titel. Foredraget finder sted på Roskilde Museum.

Billetter kan købes her.

Vinterferieaktiviteter for børn i togets tegn

I skolernes vinterferie i uge 8 krydres spotudstillingen på Roskilde Museum med toglege og -aktiviteter for børn.

Tirsdag, onsdag og torsdag i uge 8 er der fortællinger om Danmarks første tog og andre toghistorier. Det sker kl. 12 og kl. 13 (hver session varer ca. 30 minutter).

Børn gratis/ voksne 60 kr.

Spotudstillingen er for hele familien, mens aktiviteterne henvender sig primært til børn i alderen 6-10 år og deres voksne.

Læs mere her.

 

 

Derfor siger vi ”første jernbanestrækning i det nuværende Danmark”

Allerede få år før jernbanestrækningen mellem København og Roskilde blev indviet, åbnede i 1844 en jernbanestrækning mellem Altona og Kiel. Denne sydlige strækning indgik dengang som en del af det danske rige.

 

Spotudstilling løber frem til forsommeren

Spotudstillingen om det nuværende Danmarks første togstrækning, der løb fra København til Roskilde, kan ses på Roskilde Museum fra 17. februar frem til juni 2024.

 

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV 
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I DIN INDBAKKE

post-2255

Lützhøfts Købmandsgaard tager en bid Roskilde-historie med til København

BEGIVENHED

Lützhøfts Købmandsgaard tager en bid Roskilde-historie med til København

Af Lene Steinbeck

09.03.2023

Et museum er langt fra kun udstillede genstande. Det ved museumsinspektør Jakob Caspersen, der vil gøre sit for, at den autentiske stemning fra Lützhøfts Købmandsgaard følger med ind på standen til Historiske Dage. Her kan man besøge butikken til en snak om det gode købmandskab, de historisk korrekte varer, og hvad man ellers kan vende over en købmandsdisk. Foto: Martin Harvøe Kristensen/ROMU

I marts åbner Lützhøfts Købmandsgaard for en kort bemærkning en filial i hovedstaden. Det lille Roskilde-museum er nemlig for første gang med, når festivalen Historiske Dage bliver afviklet i Øksnehallen den 18.-19. marts. Her kan historieinteresserede fra hele landet få et indblik i livet bag disken i Roskildes gamle købmandsgård for 100 år siden.

En mobil købmandsdisk, et klingende kasseapparat, bunker af bolsjer og al den stemning, der overhovedet kan opdrives. Sådan lyder pakkelisten, når Lützhøfts Købmandsgård i marts tager på et lille, udenbys weekendophold. Museet skal deltage ved Historiske Dage i København, og her kommer festivalens besøgende til at kunne opleve en fuldt udstyret købmandsbutik med historisk korrekte varer fra 1920’ernes Roskilde.

”Kommiserne står klar bag disken til at demonstrere det gamle købmandshåndværk, mens vi fortæller gode historier om varerne, butikken og livet på Købmandsgården for 100 år siden. Der er smagsprøver på snapse og likører, som var populære på den tid, og man kan købe bolsjer i håndfoldede kræmmerhuse, som bliver vejet på en gammeldags vægt og slået ind på et gammelt kasseapparat. Vi indretter vores stand, så den minder så meget som muligt om butikken hjemme i Roskilde,” fortæller Jakob Caspersen, der er museumsinspektør i den gamle købmandsgård, som er et besøgssted under museumskoncernen ROMU.

En bid af Roskildes historie

Festivalen samler over en weekend en række kulturinstitutioner, der beskæftiger sig med historie, og på fem scener afvikles hele weekenden et program med samtaler og oplæg fra blandt andet forfattere, historikere og journalister. Det er første gang, Købmandsgården deltager på festivalen. Men det er lidt en drøm, der går i opfyldelse, når museet tager en del af Roskildes historie med rundt på turné.

”Vi har den her dejlige købmandsdisk på hjul, og den vil vi gerne bruge meget mere. Det her er en oplagt mulighed for at lave en sjov og anderledes stand. Jeg tror ikke, at de andre museer på samme måde kan tage så stor en del af deres udstillingsoplevelse med på festivalen. Vi håber, det kan være med til at skabe opmærksomhed om os selv som et lille museum, men også om Roskilde, og hvad den som by har tilbyde for historiske interesserede,” siger Jakob Carstensen.

Museet i Ringstedgade holder lukket den 17. og 18. marts for at gøre klar og lave pop up-butik i København. Kan man ikke undvære sine bolsjer og sin likør, er der råd for det: Tag en tur på Historiske Dage og oplev en lille bid af Roskildes historie i helt nye rammer.

Det er Folkeuniversitetet i Aarhus, Emdrup og Herning, der står bag Historiske Dage. Festivalen afvikles i Øksnehallen den 18.-19. marts. Man kan se programmet og købe billet på www.historiskedage.dk

post-6189

Grundlovsdag på Lejre Museum

BEGIVENHED

Hyld demokratiet sammen med ROMU

25.05.2023

Folkemøde i Herthadalen. Tidspunktet for mødet er ukendt, men billedet giver et indtryk af rammerne i Herthadalen for de populære folkemøder i 1800-tallet. Foto: Flensborg. Lejre Arkiv.

På grundlovsdag den 5. juni fejrer ROMU demokratiet i Lejre og Roskilde – med fællessang, godt til ganen og overraskende, væsentlige lokalhistorier. Roskilde var det danske demokratis vugge, og i Lejre blev holdt gigantiske folkefester til ære for grundloven. Dét bliver afsættet, når ROMU markerer dagen med to gratis arrangementer.

Mange tusind mennesker havde fundet vej, på gåben, til hest eller i hestevogn, til Herthadalen nær Gl. Lejre den 5. juni 1854. De ville fejre landets nye forfatning, grundloven – og ikke mindst høre den berømte præst, salmedigter, politiker, forfatter og folkeoplysningsmand N.F.S. Grundtvigs tale om sagn fra Lejre, national stolthed og borgeren.

“I midten af 1800-tallet kunne de virkelig fejre det spæde demokrati. Vi kan ikke måle os med datidens rene og skære folkefest, men fra ROMUs side vil vi også markere denne demokratiets festdag med fælleskab, gode historier og fejring af demokratiet,” siger museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard.

Derfor markerer ROMU årets grundlovsdag med to hyggelige, oplysende, underholdende mini-folkefester – om formiddagen på Lejre Museum, efter middag i museumsgården på Roskilde Museum.

Lokale historier og lokale sange
Gæsterne vil kunne nyde gratis kaffe, te og kage, fællessang med lokalområdet som tema ved pianist og sanger Line Rosenlund og en kort og fyndig grundlovstale fra museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard om lokalområdets spændende historier fra grundlovens tidlige år.

Arrangøren bag begge grundlovsfejringer, Marie Abel Hesse fra ROMU, fortæller, at det især handler om at være sammen med andre om at fejre demokratiet:

“For os handler det for om at skabe en fællesskabsfølelse – med spændende lokalhistorier om demokratiets begyndelse og fællessang, fordi det bringer os tættere sammen”.

Museumsdirektøren tilføjer:

“Når man arbejder med museer, så lever og ånder man på mange måder for demokratiet. Museer er sat i verden for at oplyse, berige og underholde borgerne med den historie, vi er rundet af.”

Derfor er begge arrangementer også rundet af lokalområdets lange tradition for politiske folkefester, fortæller Marie Abel Hesse og påpeger, at Grundtvig allerede i 1851, tre år før det første store møde i Herthadalen, holdt tale for folket et andet sted i lokalområdet; nemlig ved den engang 100 meter lange skibssætning fra vikingetiden i Gl. Lejre – hvorfor arrangementet i Lejre også i år bliver afholdt netop dér.

I Roskilde vil fokus naturligt være på byens enestående historier som rugemaskine for det danske demokrati.

Roskilde var grundlovens vugge

I 1844 – altså fem år før grundloven – stod den nationalliberale politiker Orla Lehmann i en stor sal i det smukke gule barokanlæg, Det Kongelige Palæ, i centrum af Roskilde. I hesteskoformede rækker sad repræsentanter for bønder, borgere og godsejere på Sjælland, Fyn og øerne og hørte den kendte politiker bruge sin taletid på at kritisere stilstanden i udviklingen af en ny forfatning for Danmark.

Forsamlingen på omkring 70 mænd var den såkaldte stænderforsamling, hvor delegerede fra de tre stænder i det østlige Danmark siden 1835 mødtes for at drøfte statens anliggender.

“Det er ikke en historie, som vi har patent på, for der var også stænderforsamlinger i Viborg og i de to hertugdømmer. Men Roskilde var en vugge for demokratiet i Danmark, ” fortæller Morten Thomsen Højsgaard.

Faktisk var stænderforsamlingerne det repræsentative demokratis spæde begyndelse, for de delegerede blev stemt ind af omkring tre procent af vælgerne. Dog havde forsamlingen ingen magt, men de måtte rådgive enevoldskongen.

Værdsæt demokratiet – og dem vi står på skuldrene af

Og det var ikke uden betydning at sidde i stænderforsamlingen i Det Kongelige Palæ. Flere af herrerne blev forkæmpere for demokratiet – heriblandt grundlovens hovedforfatter, D.G. Monrad – og førnævnte Orla Lehmann, som også fik stor indflydelse på udkastet til grundloven.

“På stænderforsamlingen blev der slået en grundtone an – mændene her diskuterede statens anliggender og dannede netværk, som skubbede på for en ny styreform i Danmark,” fortæller museumsdirektøren og påpeger, hvorfor vi skal mindes historien:

“Vi skylder at fejre, markere og hylde vores demokrati og værdsætte de personer, som muliggjorde det gode samfund, vi har i dag med ytringsfrihed, ligestilling, foreningsliv med mere”.

Morten Thomsen Højsgaard fortsætter med stof til eftertanke:

“Når man kigger ud i verden, er det tydeligt, at demokratiet ikke er en given styreform, som alle lande en dag vil tage til sig – det troede en del danskere nok engang. Så hvis demokratiet er noget man er glad for, så synes jeg, at man skal fejre grundlovsdag.”

Kom til fejring af grundloven i Lejre og Roskilde

Lejre Museum, kl. 9.45

Program:

9.45-10.00: Udskænkning af kaffe og kage ved Skibssætningen til de første 50.

10.00: Museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard holder grundlovstale ved Skibssætningen.

10.15: Alle går i samlet flok til Lejre Museum

10.30-11.00: Fællessange med udgangspunkt i lokalområdet med pianist og sanger Line Rosenlund.

Tid, pris og sted

Tid: 5. juni 2023, kl. 9.45-11.00

Pris: Gratis

Sted: Skibssætningen i Gl. Lejre, tæt ved Lejre Museum, Orehøjvej 4B, 4320 Lejre

Roskilde Museum, museumsgården, kl. 12.30

Program:

12.30-12.45: Udskænkning af kaffe og kage til de første 50.

12.45-13.00:  Museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard holder grundlovstale.

13.00-13.30: Fællessange med udgangspunkt i lokalområdet med pianist og sanger Line Rosenlund.

Tid, pris og sted

Tid: 5. juni 2023, kl. 12.30-13.30

Pris: Gratis

Sted: Roskilde Museum, Museumsgården, Sankt Ols Stræde 3, 4000 Roskilde

Husk: Påklædning efter vejrforholdene – vi rykker dog indenfor, hvis nødvendigt.

FLERE NYHEDER OG ARTIKLER FRA LEJRE MUSEUM

Hvem var… runeristerne?

Hvem var… runeristerne?

Hvem var menneskene der levede, da Lejre var et kongesæde? Sådan spørger Lejre Museum i en foredragsrække, der løber i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.
Den internationalt anerkendte runolog og ph.d., Lisbeth Imer fra Nationalmuseet, var første foredragsholder, og hendes arbejde med runeindskrifter skulle give svar på spørgsmålet ”Hvem var runeristerne?”

læs mere
[{ _i=”0″ _address=”4.0.0.0″ /]

post-21624

ROMU’s årsskrift 2024 afrunder et stærkt år med milepæle og rekorder

BEGIVENHED

ROMU’s årsskrift 2024 afrunder et stærkt år med milepæle og rekorder

06.06.2025

Af Lene Steinbeck

Grafiker Trine Sejthen har til stor tilfredshed for redaktør Julie Nielsen haft en kernerolle med at binde årsskriftets visuelle identitet sammen med ROMU’s mange forskelligartede historie. Årsskriftet for 2024 opfordrer læserne til at genopdage historien og har fået titlen ’Renæssance’. Illustration: Trine Sejthen.

Publikumsrekorder, fantastiske fund, store nyheder og stærke udstillinger. Traditionen tro samler ROMU trådene i et årsskrift, der giver en overflyvning over 2024. Et år, der på mange parametre peger på en museumsorganisation med vind i sejlene. 

Det er endnu engang blevet tid til et kig ind i maskinrummet på museumsorganisationen ROMU, der med årsskriftet for 2024 ser tilbage på det forgangne år. Og det viser særdeles positive takter: For femte år i træk går et stigende antal gæster ind og ud ad dørene på besøgsstederne i ROMU’s fire dækningskommuner. Hele to ROMU-fund optræder på Slots- og Kulturstyrelsens Top 10 over årets væsentligste fund, og fagpersonalet har frembragt rekord-meget fagfællebedømt forskning, fortæller direktør for ROMU, Morten Thomsen Højsgaard:

”Det blev også året, hvor det efter knap 30 års tilløb lykkedes at finde fuld finansiering til et verdensarvscenter for Roskilde Domkirke med ROMU som operatør og ledelsesansvarlig. På Lejre Museum fik vi besøg af den danske astronaut Andreas Mogensen, og vi indviede museets nye foredragssal. I arkæologien, i den daglige drift, i de publikumsrettede aktiviteter og i det vigtige fondsarbejde var 2024 et fantastisk år for os, og jeg stolt af medarbejderne og det, de har præsteret.”

Tid til fordybelse

Årsskriftet består af en række spændende og forskelligartede baggrundsartikler, der har det tilfælles, at de giver et godt indblik i alle organisationens fagområder. Det byder på et kig i kulissen til udstillingerne ’The Good Life’- på Danmarks Rockmuseum og ’Roskilde brænder!’ på Roskilde Museum. Man kan blive klogere på et nyt samarbejde mellem ROMU og Professionshøjskolen Absalon om at styrke historieundervisning, og en artikel går tæt på GRASP Vidensfestival – Roskilde Festivals kloge lillesøster, der for alvor fik fodfæste i 2024.

Detektorfører Claus Falsby gjorde et spektakulært fund i Egedal, da et depotfund fra bronzealderen med en række spektakulære genstande fik metaldetektoren til at hyle. Fundet kan være med til at kaste lys over overgangen fra bronzealder til jernalder, og det blev af Slots-og Kulturstyrelsen udpeget som et af de ti væsentligste arkæologiske fund i 2024. Foto: Palle Østergaard Sørensen /ROMU.

”Vi er en organisation med mange fagligheder, som genererer rigtig meget viden. Noget giver mening at formidle gennem udstillinger, via foredrag eller på vores sociale medier. Årsskriftet er en god måde at få det hele samlet i ét fysisk format – også det, der ikke lige umiddelbart passer ind via de andre formidlingstiltag,” fortæller Julie Nielsen, der er arkæologisk chef på ROMU og har været en af redaktørerne på årsskriftet.

”Et godt eksempel herpå er opgraderingen af den nye foredragssal på Lejre Museum, som vi selvfølgelig både har indviet og fejret fysisk ved en reception. Men hvordan er processen egentlig foregået fra de første tanker blev gjort for omtrent fem år siden, over benspænd som corona og energikrise til nye krav om bæredygtighed? Her giver årsskriftet plads til, at vi kommer et stik dybere i historierne og giver mulighed for en anden form for fordybelse. Det er god en måde at vise vores bredde spændvidde som museumsorganisation.”

Verden med nye øjne

Ud over Julie Nielsen har Stine Blegvad og Isabella No’omi Fuglø haft redaktørkasketterne på og samlet historier, fundet skribenter og skabt en rød tråd gennem årsskriftet. I år er det gennemgående tema renæssance. Ordet, der betyder genfødsel, indkapsler nemlig på fineste vis året, der er gået.

”At se den samme verden med nye øjne, at opdage noget nyt ved det eksisterende, at se noget vissent blomstre op på ny, det giver lyst til og mod på fremtiden – og den følelse det skinner igennem mange steder i ROMU’s arbejde”, siger museumsdirektøren og fortsætter:

”Når rekordmange børn og unge kommer og besøger vores udstillinger og andre tilbud, så begynder de at forstå sig selv som borgere og ser deres hverdag i et nyt lys. Når man i en ny og sammenbragt kommune som Egedal ser den fælles historie tilbage til oldtiden, så bliver det sted, man bor, vedkommende på en dybere måde end før. Og på den måde bidrager ROMU igen og igen til, at mennesker genopdager kulturen og ser sig selv i et nyt lys”, fortæller Morten Thomsen Højsgaard.

Årsskriftet kan købes på romu.dk og i museumsbutikker på ROMU’s besøgssteder fra 5. juni til 149 kroner. På udgivelsesdagen fås den til en særpris på 100 kroner på Roskilde Museum.

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV
OG MODTAG LIGNENDE NYHEDER DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

Sommeråbent på Gammel Kongsgaard

Sommeråbent på Gammel Kongsgaard

200 meter fra Lejre Museum midt i landsbyen Gl. Lejre ligger Gammel Kongsgård, et bevaret stuehus fra en gård bygget i 1740

Vær med I Stafet For Livet

Vær med I Stafet For Livet

I Lejre har rygterne i flere år gået på, at der for ca. 2000 år siden skulle have fundet et helt særligt fænomen sted i istidslandskabets skove. Fortællingen om en særlig gudekult. Men hvordan er den historie egentlig blevet til, og er der egentlig noget som helst bevismateriale for fortællingerne er sande?

Kørte germanerne vognkørsel og druknede slaver i Lejre?

Kørte germanerne vognkørsel og druknede slaver i Lejre?

I Lejre har rygterne i flere år gået på, at der for ca. 2000 år siden skulle have fundet et helt særligt fænomen sted i istidslandskabets skove. Fortællingen om en særlig gudekult. Men hvordan er den historie egentlig blevet til, og er der egentlig noget som helst bevismateriale for fortællingerne er sande?

Derfor er Lejre Museum det ideelle mål til din næste vandretur

Derfor er Lejre Museum det ideelle mål til din næste vandretur

Beskidte vandrestøvler og tunge rygsække er måske ikke det der oftest forbindes med museumsbesøg. På Lejre Museum er der dog rig mulighed for at opleve Danmarkshistorien og få frisk luft på samme tid. Museumsmedarbejder Søren Stegger Søndergaard nævner i denne artikel 4 gode grunde til hvorfor, at Lejre tilbyder den perfekte kombination af kultur- og naturoplevelse

Vilde konger og varm kakao på Lejre Museum

Vilde konger og varm kakao på Lejre Museum

Lejre Museum inviterer indenfor i uge 7 til ’Konger og Kakao’ – en smags- og fortællingsoplevelse om de sagnomspundne Skjoldunger og de mytiske guder fra Asgård. Museet er naturligvis også åbent for almindelige besøg

En vandmøllekanal fundet i Lejre Ådal

En vandmøllekanal fundet i Lejre Ådal

Det er næppe gået hen over hovedet på den, der færdes i området ved Lejre Ådal, at der i de sidste mange måneder har foregået et større ledningsarbejde langs åen. Det er HOFOR A/S, som lægger vandledninger ned mellem vandværket ved Lejre og et nyt værk, der opføres ved Gevninge.

Spøgelsesskibet i Lejre Ådal – Del 3

Spøgelsesskibet i Lejre Ådal – Del 3

I første afsnit af ”Spøgelsesskibet” hørte vi om, hvordan man ved et gravearbejde i ådalen i 1930’erne var stødt på et muligt skibsvrag fra vikingetiden. Men det er aldrig lykkedes at finde skibet. Og i andet afsnit blev der kastet lys over, hvorvidt åen var sejlbar i jernalderen. Det var den ikke. Her, i tredje og sidste afsnit, undersøger vi, hvad det mon så kan være for en trækonstruktion, der blev fundet i ådalen, når nu det ikke kan være et skib.

post-21476

Arvefjendeopgøret er tilbage i vanlig stil – også med fornyelser.

BEGIVENHED

Arvefjendeopgøret er tilbage i vanlig stil – også med fornyelser.

21.05.2025

Pressemeddelelse

Borgmester Vicky Holst Rasmussen (yderst til venstre) og viceborgmester Charlotte Haagendrup (iført hat med rødt bånd) under Svenskeslaget 2024. Foto: Fredi Bentsen.

Søndag den 25. maj krydser svenske og danske soldater endnu engang klinger bag Smørum Kulturhus. Det traditionsrige Svenskeslag er tilbage med et velafprøvet koncept, som fortæller den historiske baggrund for festivalen, men som også er under konstant udvikling. Hos SkuespilsKompagniet har forberedelserne stået på længe.

Der bliver sendt mariehøner mod himlen og bedt til de højere magter om godt vejr over Smørum søndag den 25. maj. Her afholdes nemlig det traditionsrige og teater-blodige Svenskeslag. Konceptet for den årlige renæssancefestival er en virkelig begivenhed, som foregik i 1650’erne, og derfor må der nødvendigvis være en genkendelig fortælling som ramme.

Så udfaldet kender vi: Efter at være blevet chikaneret, hærget og plyndret af en gruppe svenske soldater, tager en gruppe Smørumbønder sagen i egen hånd og dræber de svenske plageånder. Alvorligt for knap 400 år siden, men til festivalen for sjov og med et glimt i øjet.

”Vi er jo nødt til at tæve svenskerne,” fortæller Erik Lysbjerg, indehaver af SkuespilsKompag-niet. Han kan næsten ikke tælle, hvor mange gange han og hans skuespillere er tørnet sammen i Svenskeslaget.

”Men vi forsøger at fortælle den samme historie med nye tiltag hvert år. Så vores forberedelse starter med gløgg og æbleskiver i december, hvor vi prøver at komme på nogle nye ideer.”

Heja-huja-hej-sa-sa

Selvfølgelig kulminerer dagen endnu engang med det store slag. Men i år vil rammerne være lidt anderledes – og dog genkendelige.

”Jeg er imponeret over, at vi år efter år kan få folk til at buhe, hver gang vi skyder en svensker. Så i år prøver vi at køre landskampskonceptet fuldt ud. Som en anden sportskommentator kommer jeg til at fortælle om de forskellige våben, om startopstillingerne og om danskerne, der på grund af mange skader må køre på defensiven. Historien fortæller vi selvfølgelig faktuelt rigtigt, men den er pakket ind på en lidt anden måde,” fortæller Erik Lysbjerg.

Han spiller Kaj Lykke, som var dronning Sophie Amalies elsker. Dronningen bliver spillet af Yvonne Andersen, der er Erik Lysbjergs makker i SkuespilsKompagniet.

Virkelighedens dronning Sophie Amalie besøgte sammen med sin mand jævnligt forsvarslinjerne i 1659, da vi lå i krig med svenskerne. Derfor får karakteren Sophie Amalie en jublende modtagelse af soldaterne, ligesom hun spiller en stor rolle under slaget. Hun dukker også op under åbningstalen, arrangerer hofbal og er med, når børnene traditionen tro får lov til at give de voksne en omgang tæv.

Historierytterne står igen i år bag en forestilling til hest. Foto: Fredi Bentsen.

Børneslag med slag i

I år får børnene dog et lille forspring i form af tips og tricks inden det store børneslag. En af SkuespilsKompagniets dygtige fægtere trækker nemlig på sine erfaringer som pædagog.

”Han arrangerer sådan nogle store rollespilsslag med 6-700 børn, der lammetæver hinanden i en skov. De lærer strategier og taktikker, og det vil vi også gerne prøve. Så i år samles børnene en halv time før slaget, og så skal de lære formationer for at omringe fjenden, de skal lære at dække hinanden, holde linjen når de angriber og så videre. Det er basistaktik i børnehøjde. Og bagefter får de, under dronningens kyndige vejledning, lov til at smadre os.”

Det sker naturligvis forsvarligt med latexsværd, og målet må igen i år være, at alle kan rejse sig og gå glade hjem, når dagen er forbi.

Vild med historisk dans

Dagen indledes af viceborgmester Charlotte Haagendrup, der tilbørligt klædt i historisk dragt byder velkommen. Der vil være marked og madboder, og pladsen vil bugne af små oplevelser, når skuespillere går rundt på pladsen og opfører små rollespil – både omkring og i samspil med publikum. For de danseglade inviterer dronning Sophie Amalie til hofbal i biblioteket, hvor man kan komme ind og træde dansen med de kongelige. Og Erik Lysbjerg kan næsten godt garantere for den gode stemning. Han glæder sig i hvert fald.

”Vi er kun ansat for en ting: for at underholde gæsterne. Og hvis din primære opgave er at gøre andre mennesker glade, så er det svært ikke selv at være glad. Det føles faktisk ikke som arbejde for os. Og publikum ser også id til at nyde det. Der sidder som regel stadig nogle rundt på bænkene, når dagen er slut og vi er ved at pakke ned.”

Svenskeslaget løber af stablen søndag den 25.maj kl. 11.30 – 16.00 på det grønne område ved Smørum Kulturhus.

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV
OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

Sommeråbent på Gammel Kongsgaard

Sommeråbent på Gammel Kongsgaard

200 meter fra Lejre Museum midt i landsbyen Gl. Lejre ligger Gammel Kongsgård, et bevaret stuehus fra en gård bygget i 1740

Vær med I Stafet For Livet

Vær med I Stafet For Livet

I Lejre har rygterne i flere år gået på, at der for ca. 2000 år siden skulle have fundet et helt særligt fænomen sted i istidslandskabets skove. Fortællingen om en særlig gudekult. Men hvordan er den historie egentlig blevet til, og er der egentlig noget som helst bevismateriale for fortællingerne er sande?

Kørte germanerne vognkørsel og druknede slaver i Lejre?

Kørte germanerne vognkørsel og druknede slaver i Lejre?

I Lejre har rygterne i flere år gået på, at der for ca. 2000 år siden skulle have fundet et helt særligt fænomen sted i istidslandskabets skove. Fortællingen om en særlig gudekult. Men hvordan er den historie egentlig blevet til, og er der egentlig noget som helst bevismateriale for fortællingerne er sande?

Derfor er Lejre Museum det ideelle mål til din næste vandretur

Derfor er Lejre Museum det ideelle mål til din næste vandretur

Beskidte vandrestøvler og tunge rygsække er måske ikke det der oftest forbindes med museumsbesøg. På Lejre Museum er der dog rig mulighed for at opleve Danmarkshistorien og få frisk luft på samme tid. Museumsmedarbejder Søren Stegger Søndergaard nævner i denne artikel 4 gode grunde til hvorfor, at Lejre tilbyder den perfekte kombination af kultur- og naturoplevelse

Vilde konger og varm kakao på Lejre Museum

Vilde konger og varm kakao på Lejre Museum

Lejre Museum inviterer indenfor i uge 7 til ’Konger og Kakao’ – en smags- og fortællingsoplevelse om de sagnomspundne Skjoldunger og de mytiske guder fra Asgård. Museet er naturligvis også åbent for almindelige besøg

En vandmøllekanal fundet i Lejre Ådal

En vandmøllekanal fundet i Lejre Ådal

Det er næppe gået hen over hovedet på den, der færdes i området ved Lejre Ådal, at der i de sidste mange måneder har foregået et større ledningsarbejde langs åen. Det er HOFOR A/S, som lægger vandledninger ned mellem vandværket ved Lejre og et nyt værk, der opføres ved Gevninge.

Spøgelsesskibet i Lejre Ådal – Del 3

Spøgelsesskibet i Lejre Ådal – Del 3

I første afsnit af ”Spøgelsesskibet” hørte vi om, hvordan man ved et gravearbejde i ådalen i 1930’erne var stødt på et muligt skibsvrag fra vikingetiden. Men det er aldrig lykkedes at finde skibet. Og i andet afsnit blev der kastet lys over, hvorvidt åen var sejlbar i jernalderen. Det var den ikke. Her, i tredje og sidste afsnit, undersøger vi, hvad det mon så kan være for en trækonstruktion, der blev fundet i ådalen, når nu det ikke kan være et skib.

post-21342

Reportage fra en mørklagt og besat aften i Smørum Gamle Skole

BEGIVENHED

Reportage fra en mørklagt og besat aften i Smørum Gamle Skole

11.04.2025

Af  Lene Steinbeck

I fællesskab mørklægges stuen og lyset dæmpes efter tysk ordre.

Den 9. april var det 85 år siden, tyskerne besatte Danmark. I den anledning satte Ledøje-Smørum Historisk Forening ved et arrangement fokus på den almindelige danskers liv under krigen. For selv om faldende bomber ikke var hverdagskost, var der mange udfordringer og store usikkerheder forbundet med at være et besat land.

”Det er Rich’s, der drik’s,” lyder det, og det er rigtigt. Der er erstatningskaffe på kanden i stuen på Smørum Gamle Skole, hvor Ledøje-Smørum Historisk Forening har inviteret til et arrangement i anledningen af 85-året for tyskernes besættelse af Danmark. Billetterne blev udsolgt på bare 20 minutter, så de ca. 25 tilhørere får en både særlig og eftertragtet oplevelse.

Efter en kort velkomst fra foreningens formand, Carsten Skovbro, tager foreningens webmaster Georg Strong over. Han er aftenens fortæller. Til lyden af bombefly og uddelingen af det tyske flyveblade Oprop! beretter han om den 9. april 1940. Hvordan tyskerne tidligt om morgenen angreb Sønderjylland, bombede Værløse Flyveplads kl. 5.45 og fortsatte, indtil den danske regering kl. 6. opgav modstanden. Danmark er besat!

”Vi har brug for et par frivillige hjælpere. Der skal mørklægges,” lyder det, inden vinduerne dækkes af mørklægningsgardiner og lyset på ordre fra tyskerne dæmpes. Stemningen i stuen ændrer sig. Der bliver mørkere og mere intimt.

Georg Strong agerede fortæller. Han fortalte om de store linjer i krigshistorien, mens han afspillede lydklip og sang fra perioden.

Et anderledes arrangement

Det er i Georg Strongs hoved, at ideen til aftenens arrangement er vokset frem af et ønske om at markere 85-året for besættelsen, fortæller han forud for arrangementet.

”Jeg gik og tænkte over det, for jeg havde lyst til at lave noget anderledes. Man kan jo sagtens lave gode foredrag og sådan noget. Men jeg var drevet af, hvordan den almindelige dansker kan have oplevet krigen. Derfor besluttede vi at prøve at give en fornemmelse af, hvordan den almindelige dansker blev udfordret af krigen på forskellig vis,” fortæller Georg Strong.

Mens Georg Strong skal tegne de store linjer i Danmarks besættelseshistorie, skal fire fra foreningens arbejdsgruppe i en dramatiseret foredragsform fortælle mere nært om dagligdagen. Meget nært, faktisk, for meget er beretninger fra lokalhistoriske kilder.

Carsten Skovbro, Niels Henrik Rank, Hannah Rank og Line Ludvigsen fortalte fra lænestolene historier om hverdagen under krigen.

”Det har været virkelig spændende at researche til det her. Vi bruger i vid udstrækning de lokalhistoriske kilder. Der er også noget mere generelt, men der er faktisk en del om folk her fra egnen og deres oplevelser. Der var blandt andet to nedkastningssteder for modstandsbevægelsen i vores område, og så har vi en øjenvidneberetning til bombardementet af Værløse Flyveplads den 9. april 1940,” fortæller Georg Strong.

Rationeringer og kreative husmødre

I et lille stuearrangement går snakken blandt de fire lokale om krigens trængsler. Om krigens første år med isvintre så strenge, at der måtte en bunsenbrænder til at hjælpe damplokomotivet fri, da det var frosset fast på Klampenborg Station. Om varemanglen, der sætter store begrænsninger i dagligdagen og udfordrer husmødrenes kreativitet for at sikre familien den rette ernæring. Nye retter ser dagens lys. Som måge i karry, grøftekantsfrikadeller og skvalderkålskarbonader. Om bagværk med få ingredienser.

”Ølkagen – mmm…. Men kaffen, åh! Man kan kun drømme om rigtig kaffe.”

”Vi bruger rugkerner, som vi rister på panden og kører gennem kødhakkemaskinen. Så kan det godt drikkes.”

I pausen kan man gå på opdagelse i en udstilling med genstande fra foreningens samling af genstande. Der er blandt andet rationeringsmærker og en Rich’s samlermappe.

Luftalarmen lyder. Der er 30 minutters pause, hvor man kan gå på opdagelse i foreningens udstillede genstande fra perioden. Mens musik fra perioden strømmer ud af højttalerne, kommer et par tilhørere hen til Georg Strong og roser arrangementet.

Sang på tværs af tid

Efter pausen bliver der sat en optagelse fra et alsangsstævne på, og tilhørerne stemmer i. På tværs af 85 år synger de frie i kor med de besatte. Da tonerne til ’Den danske sang’ klinger ud, bliver det mere alvorligt. Det handler om modstandsgrupperne og om tyskerne, der skruer bissen på. Gestapo bliver mere voldelige og anvender tortur i deres forhør.

Der blev sunget fra Højskolesangbogen. Tilhørerne sang i kor med deltagerne på et Alsangsstævne fra krigens tid.

Samtidig kan man som modstandsfolk ikke vide sig sikker. En telefonpige på Ballerup-centralen overhører en snak om en aktion, og hun stikker modstandsfolkene til tyskerne.

”Dagen efter fik hun valget, om hun ville tage livet af sig selv, eller om hun ville skydes. Så valgte hun det første,” går snakken i den lille stue. Triste skæbnefortællinger er der nok af.

Pludselig hamrer det hårdt på døren, og de fire farer sammen. Gestapo! En brysk udseende mand i en lang, mørk læderfrakke kommer ind. Bevæbnet med pistol og lygte farer han frem, mens han spørger efter Henrik Olsen.

”Han er ikke her. Vi har ikke gemt ham,” lyder det fra de fire, der sidder med hænderne i vejret.

Gestapomanden tjekker deres papirer, inden han igen forlader stuen.

En gestapomand trænger ind og afbryder. Han leder efter en Henrik Olsen. De fire lokale må vise ID, før han går igen. Gestapomanden spilles af Hans Bindslev.

Befrielsens øjeblik

Over radioen kan man høre BBC, der opdaterer om verdens tilstand, inden programmet afbrydes af en kort pause. Der nikkes rundt omkring. Tilhørerne ved, hvad der kommer.

”I dette øjeblik meddeles det, at Montgomery har oplyst, at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og i Danmark har overgivet sig.”

Jubelen bryder ud, da frihedsbudskabet fra London lyder ud af højttalerne. De forhadte mørklægningsgardiner flås ned fra vinduerne.

Jubelen bryder løs blandt tilhørerne. Der deles flag ud, og mørklægningsgardinerne flås arrigt ned. Der stilles lys i vinduerne. Danmark er atter frit, og tilhørerne giver et begejstret bifald til aftenens fortællere.

Til duften af rigtig kaffe og sirupskage siger formanden tak for i aften.

”Jeg håber, I vil gå ud og nyde friheden. Nu er spærretiden ophævet.”

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV
OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

Sommeråbent på Gammel Kongsgaard

Sommeråbent på Gammel Kongsgaard

200 meter fra Lejre Museum midt i landsbyen Gl. Lejre ligger Gammel Kongsgård, et bevaret stuehus fra en gård bygget i 1740

Vær med I Stafet For Livet

Vær med I Stafet For Livet

I Lejre har rygterne i flere år gået på, at der for ca. 2000 år siden skulle have fundet et helt særligt fænomen sted i istidslandskabets skove. Fortællingen om en særlig gudekult. Men hvordan er den historie egentlig blevet til, og er der egentlig noget som helst bevismateriale for fortællingerne er sande?

Kørte germanerne vognkørsel og druknede slaver i Lejre?

Kørte germanerne vognkørsel og druknede slaver i Lejre?

I Lejre har rygterne i flere år gået på, at der for ca. 2000 år siden skulle have fundet et helt særligt fænomen sted i istidslandskabets skove. Fortællingen om en særlig gudekult. Men hvordan er den historie egentlig blevet til, og er der egentlig noget som helst bevismateriale for fortællingerne er sande?

Derfor er Lejre Museum det ideelle mål til din næste vandretur

Derfor er Lejre Museum det ideelle mål til din næste vandretur

Beskidte vandrestøvler og tunge rygsække er måske ikke det der oftest forbindes med museumsbesøg. På Lejre Museum er der dog rig mulighed for at opleve Danmarkshistorien og få frisk luft på samme tid. Museumsmedarbejder Søren Stegger Søndergaard nævner i denne artikel 4 gode grunde til hvorfor, at Lejre tilbyder den perfekte kombination af kultur- og naturoplevelse

Vilde konger og varm kakao på Lejre Museum

Vilde konger og varm kakao på Lejre Museum

Lejre Museum inviterer indenfor i uge 7 til ’Konger og Kakao’ – en smags- og fortællingsoplevelse om de sagnomspundne Skjoldunger og de mytiske guder fra Asgård. Museet er naturligvis også åbent for almindelige besøg

En vandmøllekanal fundet i Lejre Ådal

En vandmøllekanal fundet i Lejre Ådal

Det er næppe gået hen over hovedet på den, der færdes i området ved Lejre Ådal, at der i de sidste mange måneder har foregået et større ledningsarbejde langs åen. Det er HOFOR A/S, som lægger vandledninger ned mellem vandværket ved Lejre og et nyt værk, der opføres ved Gevninge.

Spøgelsesskibet i Lejre Ådal – Del 3

Spøgelsesskibet i Lejre Ådal – Del 3

I første afsnit af ”Spøgelsesskibet” hørte vi om, hvordan man ved et gravearbejde i ådalen i 1930’erne var stødt på et muligt skibsvrag fra vikingetiden. Men det er aldrig lykkedes at finde skibet. Og i andet afsnit blev der kastet lys over, hvorvidt åen var sejlbar i jernalderen. Det var den ikke. Her, i tredje og sidste afsnit, undersøger vi, hvad det mon så kan være for en trækonstruktion, der blev fundet i ådalen, når nu det ikke kan være et skib.

post-21165

Bronzealderens Egedal-elite var ualmindeligt velstående

BEGIVENHED

Bronzealderens Egedal-elite var ualmindeligt velstående

20.03.2025

Af  Lene Steinbeck

Fra sin særdeles synlige plads i bakkerne omkring Værebro Ådal signalerede gravhøjen Maglehøj, at her boede magtfulde mennesker. Foto Maria Lizette Jacobsen, Kroppedal Museum

For omkring 3000 år siden var området omkring Værebro Ådal præget af rigdom og magt. Et lille paradis med optimal landbrugsjord og gode transportveje ud i verden medførte velstand og høj status gennem godt et årtusinde. Arkæolog Emil Winther Struve tegner et billede af de mennesker, der boede i Egedal-området i bronzealderen.

Det er ikke nogen ny opfindelse at slå sig ned i Egedal for at skabe sig et godt liv. Siden oldtiden har området omkring Værebro Ådal været et attraktivt sted at bo.

”Som ejendomsmægleren ville sige: beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed,” lyder det fra arkæolog Emil Winther Struve, der er museumsinspektør ved ROMU med ansvar for de arkæologiske udgravninger i Egedal Kommune

”Det var et rigt område, fordi det naturligt havde gode betingelser for bosættelse. Det handler om placeringen ved Værebro Ådal, der fungerede som oldtidens motorvej, men også om det omkringliggende land. Det var perfekt landbrugsjord, noget af det bedste i Danmark. De to ting kombineret gjorde, at området var attraktivt,” fortæller han.

Levede som fyrster og prinser

Arkæologerne har tidligere fundet tegn på, at området var beboet i oldtiden. Udgravninger ved Toftegård Nord og det store offerfund, Egedal-fundet, der begge kom på Top 10 over arkæologiske fund i 2024, tegner et billede af en bronzealderbefolkning, som ellers har været lidt underbelyst, fortæller Emil Winther Struve. Det er der ellers ingen grund til. De gik nemlig heller ikke selv og puttede sig.

”Her har levet en meget rig befolkning, som selv har kontrolleret områder med god landbrugsjord, og som har indgået i handler og netværk langt nede i Europa. Var vi længere sydpå, ville vi tale om dem som fyrster og prinser. Det brugte vi ikke i Danmark på det tidspunkt, men det har været rige og magtfulde slægter,” fortæller Emil Winther Struve.

Bronzealderen var netop kendetegnet ved stor fremgang og velstand. En effektivisering af landbruget gjorde det muligt at få flere ressourcer, og det skabte et overskud til at fokusere på andet end ren og skær overlevelse. Det betød blandt andet, at man også orienterede sig ud i verden for at få nye ideer. Via ådalens vidtforgrenede vandveje og den store velstand var områdets elite i stand til at indgå i høvdinge- og fyrstenetværk på et større europæisk plan.

”I de netværk udveksler man pragtgenstande, man bliver en del af en verden af symboler og prestige, man køber ind på den pakke, der hedder: Sådan opfører vi os, når vi er rige og høvdinger. Vi er også en del af det, de andre i Europa gør, vi adopterer deres fortællinger og ritualer. Vi er også europæiske aristokrater,” fortæller Emil Winter Struve.

Kostbare bronzealderfund

Blandt de mere udtryksfulde ritualer var de imponerende gravhøje, der var som skabt til at signalere magt og rigdom i bakkerne omkring Værebro Ådal. Men også ofringer var en vigtig del af bronzealderens forestillingsverden. De var ikke som gravhøjene et visuelt orienteret symbol, men når offerfundene i dag dukker frem af jorden og ser dagens lys efter 3000 år, kan arkæologerne ved selvsyn konstatere de tydelige tegn på velstand og overskud i området.

Det gælder et stort bronzealderfund med 163 genstande fra Smørumovre, det gælder Veksøhjelmene, og så gælder det det nyere fund af pragtsværd og smykker, gjort i foråret 2024 ved Veksø – også kaldet Egedalfundet. Tilsammen afdækker fundene hele bronzealderen, der strakte sig fra ca. 1700-500 f.Kr. Over en periode på godt 1200 år var de rige slægter tydeligt til stedet omkring Ådalen.

Udgravningerne af Gammel Toftegård Nord, der kom på Top 10 over arkæologiske fund i 2024, åbenbarede en boplads fra bronzealderen. Her fandt man spor efter en række aktiviteter, der knyttede sig til egnens rige elite og deres pragtgenstande, som er fundet i store mængder. Her ses fragmenter af en smeltedigel, som blev brugt til bronzestøbning. Foto. Jens Winther Johannsen, ROMU.

Et samfund med hierarki

Gravhøjene og de kostbare offerfund fortæller en historie om tilstedeværelsen af rigdom og velstand omkring ådalen. Men med de seneste udgravninger af områdets bopladser begynder arkæologerne at få et nuanceret billede af bronzealderens Egedal-borgere. For der skal andre end en elite til at opretholde velstand, og på bakkerne omkring ådalen har der sandsynligvis været bopladser, hvor de knap så velstående beboere har holdt til.

”Generelt set må vi sige, at der har været en form for samfund med øverste magthavere og så nogle mere almindelige bønder. Da kan man for eksempel pege på udgravningen ved Gammel Toftegård Nord, som er en boplads af vis betydning, hvor der er arbejdet med metal. Pladsen udstråler med sin størrelse en vis status, men svømmer ikke over i statusgenstande og rigdom,” fortæller Emil Winther Struve.

Gammel Toftegård Nord blev udgravet i foråret 2024 i området nord for Egedal Rådhus, og hvor offerfund og gravhøje er elitens tydelige stemme, var her spor efter dem, som var lidt længere nede i hierarkiet.

”Vi udgravede et meget stort hus med spor efter forskellige aktiviteter omkring. Blandt andet efter bronzestøbning og håndværksarbejde, hvor man har produceret redskaber og smykker. Vi ved altså, at der er blevet ofret ting, men også at de her på stedet selv har fremstillet de ting, de har ofret. Så med udgravningerne begynder vi at få bedre fat på bronzealderen og komme lidt tættere på de mennesker, der levede her,” fortæller Emil Winther Struve.

En velpolstret elite

Hen mod slutningen af bronzealderen var de gyldne tider ved at være forbi, og der blæste nye vinde. Arkæologisk kommer forandringerne omkring år 500 f.Kr. til udtryk i markant mindre huse, mere spredt bosætning og et tydeligt fald i mængden af rige metalfund. Bronzealderen var slut og den før-romerske jernalder fulgte.

Men selv om nedgangstiderne stod for døren, havde man fortsat et vist overskud i Værebro Ådal. Det viser det nyeste store offerfund, der stammer fra overgangen mellem bronzealder og jernalder. Egedal-fundet, der dukkede op nær Veksø i foråret 2024, var et depotfund med bandt andet et kostbart bronzesværd, små bronzeøkser og store pragtsmykker.

”Vi vidste allerede på forhånd, at her har boet en meget velstående befolkning gennem hele bronzealderen. Det kommer også til udtryk i det her nye fund: Selv i den sidste periode, hvor det gik ned ad bakke, var man stadig i stand til at gøre et kostbart offer. Det er nok en udløber af, hvor imponerende godt, det har været tidligere i bronzealderen,” siger Emil Winther Struve.

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV
OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

Sommeråbent på Gammel Kongsgaard

Sommeråbent på Gammel Kongsgaard

200 meter fra Lejre Museum midt i landsbyen Gl. Lejre ligger Gammel Kongsgård, et bevaret stuehus fra en gård bygget i 1740

Vær med I Stafet For Livet

Vær med I Stafet For Livet

I Lejre har rygterne i flere år gået på, at der for ca. 2000 år siden skulle have fundet et helt særligt fænomen sted i istidslandskabets skove. Fortællingen om en særlig gudekult. Men hvordan er den historie egentlig blevet til, og er der egentlig noget som helst bevismateriale for fortællingerne er sande?

Kørte germanerne vognkørsel og druknede slaver i Lejre?

Kørte germanerne vognkørsel og druknede slaver i Lejre?

I Lejre har rygterne i flere år gået på, at der for ca. 2000 år siden skulle have fundet et helt særligt fænomen sted i istidslandskabets skove. Fortællingen om en særlig gudekult. Men hvordan er den historie egentlig blevet til, og er der egentlig noget som helst bevismateriale for fortællingerne er sande?

Derfor er Lejre Museum det ideelle mål til din næste vandretur

Derfor er Lejre Museum det ideelle mål til din næste vandretur

Beskidte vandrestøvler og tunge rygsække er måske ikke det der oftest forbindes med museumsbesøg. På Lejre Museum er der dog rig mulighed for at opleve Danmarkshistorien og få frisk luft på samme tid. Museumsmedarbejder Søren Stegger Søndergaard nævner i denne artikel 4 gode grunde til hvorfor, at Lejre tilbyder den perfekte kombination af kultur- og naturoplevelse

Vilde konger og varm kakao på Lejre Museum

Vilde konger og varm kakao på Lejre Museum

Lejre Museum inviterer indenfor i uge 7 til ’Konger og Kakao’ – en smags- og fortællingsoplevelse om de sagnomspundne Skjoldunger og de mytiske guder fra Asgård. Museet er naturligvis også åbent for almindelige besøg

En vandmøllekanal fundet i Lejre Ådal

En vandmøllekanal fundet i Lejre Ådal

Det er næppe gået hen over hovedet på den, der færdes i området ved Lejre Ådal, at der i de sidste mange måneder har foregået et større ledningsarbejde langs åen. Det er HOFOR A/S, som lægger vandledninger ned mellem vandværket ved Lejre og et nyt værk, der opføres ved Gevninge.

Spøgelsesskibet i Lejre Ådal – Del 3

Spøgelsesskibet i Lejre Ådal – Del 3

I første afsnit af ”Spøgelsesskibet” hørte vi om, hvordan man ved et gravearbejde i ådalen i 1930’erne var stødt på et muligt skibsvrag fra vikingetiden. Men det er aldrig lykkedes at finde skibet. Og i andet afsnit blev der kastet lys over, hvorvidt åen var sejlbar i jernalderen. Det var den ikke. Her, i tredje og sidste afsnit, undersøger vi, hvad det mon så kan være for en trækonstruktion, der blev fundet i ådalen, når nu det ikke kan være et skib.

post-20837

To af de bedste, arkæologiske fund fra 2024 er gjort omkring Roskilde Fjord

BEGIVENHED

To af de bedste, arkæologiske fund fra 2024 er gjort omkring Roskilde Fjord

29.01.2025

Af Lene Steinbeck

Et af de to fund, der er kommet med på listen over de to bedste fra 2024, er Egedal-fundet. En detektorfører fandt en samling genstande, der er nedlagt som et offer for 2500 år siden. Blandt andet et usædvanligt bronzesværd, der med jernnitter på håndtaget fint illustrerer hvilken periode, det stammer fra: Overgangen fra bronzealder til jernalder. Foto: Palle Østergaard Sørensen, ROMU

Slots- og Kulturstyrelsens liste med de bedste arkæologiske fund i 2024 er netop blevet offentliggjort, og to af ti fund er gjort i ROMU’s ansvarsområde. Det viser, at fortidsminderne fra området omkring Roskilde Fjord ikke alene er interessant i et lokalt, men også i et nationalt perspektiv, lyder det fra ROMU’s arkæologiske chef.

Hvert år dukker utallige store og små spor fra fortiden op som arkæologisk materiale. Mens nogle genstande lægger sig i slipstrømmen af tusindvis af lignende fund, er andre helt særlige – nogle gange endda en nøgle til at forstå de mennesker, der har levet her før os. De mest spektakulære fund bliver fremhævet på en top ti-liste, når Slots- og Kulturstyrelsen gør status over det forgangne år. Og 2024 var et godt år for ROMU, som optræder på listen med hele to fund. Begge fund er gjort i Egedal kommune, altså op langs Roskilde Fjord, som i store træk hører til det område, hvor ROMU har det arkæologiske ansvar.

”Alle landets museer tænker jo nok, at de sidder med det vigtigste og mest spændende ansvarsområde – og det skal de jo også. Men jeg må sige, at det er ekstra fedt, at vi inden for vores område i år kan bidrage med to fund til listen. Det er med til at pege på den relevans, som området omkring Roskilde Fjord har, ikke bare lokalt, men også nationalt,” siger Julie Nielsen, der er arkæologisk chef i ROMU.

Spor efter store samfundsomvæltninger

Et af de to fund er Egedal-fundet, der dukkede ved en mose nær Veksø en forårsdag, da en detektorfører var ude for at lede efter fortidsspor. Og det fandt han i dén grad: 8-9 pragtgenstande, der for 2500 år siden blev lagt ned som et kostbart offer, dukkede frem af jorden. Blandt genstandene var et usædvanligt bronzesværd med nitter af jern. Dermed fremstod det som en fysisk materialisering af perioden, den stammer fra: Overgangen mellem bronzealder og jernalder, hvor store omvæltninger kom til at præge Danmark.

Det andet fund dukkede op ikke så langt derfra. I forbindelse med et anlægsarbejde ved Ølstykke skulle der foretages en rutinemæssig forundersøgelse af jorden, og her dukkede en gravhøj, et hus og et stort kornfund op. Det i sig selv er ikke spektakulært. Men arkæologerne studsede over nogle detaljer. Her, på det nordøstlige Sjælland, fandt man nu spor efter gravskikke og detaljer i huset, som i bondestenalderen var udbredt i Jylland – men stort set ukendt på Sjælland. Der var altså sandsynligvis tale om jyske tilflyttere, der tog ritualer og vaner med på den lange rejse til deres nye hjem.

Øget fokus gavner formidlingen

Den faglige anerkendelse luner naturligvis i ROMU’s faglige afdeling. Men der følger faktisk også sidegevinster med at have et fund – eller flere – på Slots- og Kulturstyrelsens top ti.

”Jeg kan jo ikke blive ved med at sige, at jeg ikke kan få armene ned, men de må altså blive deroppe lidt endnu.”

”Vi kan altid mærke, at der er en publikumsinteresse for at se fundene. Og vores fornemste opgave som museum er jo ikke kun at frembringe viden, men også at få den ud over rampen til et publikum. Så nu går vi i gang med et arbejde for at få formidlet fundene mere bredt. Blandt andet gennem medierne, men vi har jo også at gøre med et originalmateriale, der har ligget i jorden i flere tusinde år. Det vil vi selvfølgelig gerne udstille, så folk kan se det og på den måde få glæde af fundene,” fortæller Julie Nielsen.

Charlotte Haagendrup, der er formand for Kultur- og Fritidsudvalget i Egedal Kommune, er begejstret over, at Egedal har to fund på listen.

”Jeg kan jo ikke blive ved med at sige, at jeg ikke kan få armene ned, men de må altså blive deroppe lidt endnu. Det her giver os jo en mulighed for at komme bredere ud med historier, som jo ikke bare er interessante for Egedal, men som er vigtige på for hele Danmark og vores fælles, historiske tidslinje. Engang sagde jeg – lidt som en kæk bemærkning – at man ikke kan stikke en spade i jorden uden at finde noget, men der er jo noget om det! Jeg bliver igen og igen blæst bagover af den historie, der er her på stedet,” siger hun.

Flere af fundene er danefæ og skal derfor afleveres til Nationalmuseets samlinger. Men Julie Nielsen håber, at blandt andet det smukke, velbevarede sværd fra overgangen mellem bronze- og jernalder kan få lov til at møde et publikum i nærheden af det område, hvor det er fundet.

Læs mere om offerfundet:
Opsigtsvækkende offerfund fra Egedal har fået plads på fornem liste – ROMU

Læs mere om fundet, der vidner om jysk indflydelse:
Fund, der underbygger store skift i forhistorien, er blandt sidste års ti bedste – ROMU

Læs om de 10 mest opsigtsvækkende arkæologiske fund:
Top 10 – Årets fund 2024

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

Sommeråbent på Gammel Kongsgaard

Sommeråbent på Gammel Kongsgaard

200 meter fra Lejre Museum midt i landsbyen Gl. Lejre ligger Gammel Kongsgård, et bevaret stuehus fra en gård bygget i 1740

Vær med I Stafet For Livet

Vær med I Stafet For Livet

I Lejre har rygterne i flere år gået på, at der for ca. 2000 år siden skulle have fundet et helt særligt fænomen sted i istidslandskabets skove. Fortællingen om en særlig gudekult. Men hvordan er den historie egentlig blevet til, og er der egentlig noget som helst bevismateriale for fortællingerne er sande?

Kørte germanerne vognkørsel og druknede slaver i Lejre?

Kørte germanerne vognkørsel og druknede slaver i Lejre?

I Lejre har rygterne i flere år gået på, at der for ca. 2000 år siden skulle have fundet et helt særligt fænomen sted i istidslandskabets skove. Fortællingen om en særlig gudekult. Men hvordan er den historie egentlig blevet til, og er der egentlig noget som helst bevismateriale for fortællingerne er sande?

Derfor er Lejre Museum det ideelle mål til din næste vandretur

Derfor er Lejre Museum det ideelle mål til din næste vandretur

Beskidte vandrestøvler og tunge rygsække er måske ikke det der oftest forbindes med museumsbesøg. På Lejre Museum er der dog rig mulighed for at opleve Danmarkshistorien og få frisk luft på samme tid. Museumsmedarbejder Søren Stegger Søndergaard nævner i denne artikel 4 gode grunde til hvorfor, at Lejre tilbyder den perfekte kombination af kultur- og naturoplevelse

Vilde konger og varm kakao på Lejre Museum

Vilde konger og varm kakao på Lejre Museum

Lejre Museum inviterer indenfor i uge 7 til ’Konger og Kakao’ – en smags- og fortællingsoplevelse om de sagnomspundne Skjoldunger og de mytiske guder fra Asgård. Museet er naturligvis også åbent for almindelige besøg

En vandmøllekanal fundet i Lejre Ådal

En vandmøllekanal fundet i Lejre Ådal

Det er næppe gået hen over hovedet på den, der færdes i området ved Lejre Ådal, at der i de sidste mange måneder har foregået et større ledningsarbejde langs åen. Det er HOFOR A/S, som lægger vandledninger ned mellem vandværket ved Lejre og et nyt værk, der opføres ved Gevninge.

Spøgelsesskibet i Lejre Ådal – Del 3

Spøgelsesskibet i Lejre Ådal – Del 3

I første afsnit af ”Spøgelsesskibet” hørte vi om, hvordan man ved et gravearbejde i ådalen i 1930’erne var stødt på et muligt skibsvrag fra vikingetiden. Men det er aldrig lykkedes at finde skibet. Og i andet afsnit blev der kastet lys over, hvorvidt åen var sejlbar i jernalderen. Det var den ikke. Her, i tredje og sidste afsnit, undersøger vi, hvad det mon så kan være for en trækonstruktion, der blev fundet i ådalen, når nu det ikke kan være et skib.

post-3000

Oplev sjove sommersøndage for hele familien på Tadre Mølle

BEGIVENHED

Oplev sjove sommersøndage for hele familien på Tadre Mølle

19.06.2023

 Foto: ROMU

Over fire søndage i juli inviterer Tadre Mølle børn og deres familier til spændende aktiviteter. Kreative naturkunstværker udformes, naturen skal udforskes og brød skal bages i den gamle stenovn.

Sommer og søndag er i hvert fald på plads. Om der også kommer sol til de, der finder vej til Tadre Mølles alsidige og hyggelige ferieaktiviteter, må tiden vise. Men næsten uanset vejret bliver der gode muligheder for at få sig en feriesøndag fyldt med fælles oplevelser på tværs af generationer ved den kulturhistoriske perle i Elverdamsdalen.

Kreativt naturværksted

På det kreative naturværksted på Tadre Mølle skal børn og deres familier slippe deres indre kunstner løs og lave flotte kunstværker af de naturmaterialer, der findes rundt om møllen.

”Kyndige krea-vejledere vil hjælpe de besøgende med at skabe smukke kreationer af naturens materialer. Kun fantasien sætter grænser, når de besøgende gennem denne kreative aktivitet kommer tæt på naturen og skaber hyggeligt samvær,” siger museumsmedarbejder Maja Kvamm.

Det kreative naturværksted finder sted den 2. juli fra klokken 12:00-15:00.

Naturdage
Hele familien er inviteret, når Tadre Mølle holder naturdag i den smukke Elverdamsdal. Kyndige naturvejleder fra Nationalpark Skjoldungernes Land vil udstyre børn og deres familier med grej til at gå på opdagelse i naturens liv omkring den gamle vandmølle.

”Den kulturhistoriske perle Tadre Mølle ligger omgivet af smuk natur i Elverdamsdalen, og denne dag er der ekstra mulighed for at komme helt tæt på det krible- krablende liv, der findes ved møllen,” siger Maja Kvamm.

Naturdage på Tadre Mølle finder sted søndag den 16. juli og 23. juli fra klokken 11:00-14:00.

Bagedag
Den, der kommer først til mølle, får først malet melet. Korn skal kværnes til mel, og brød skal bages i Tadre Mølles gamle stenovn, når der inviteres til bagedag for hele familien.

”Oplev naturens kræfter, når den gamle vandmølle forvandler korn til mel. Få hænderne i dejen og mærk de gamle traditioner på egen krop. Der vil være forskellige aktiviteter på dagen, så alle familiens medlemmer kan sætte sanserne i brug,” siger Maja Kvamm.

Bagedagen på Tadre Mølle finder sted søndag den 20. juli fra kl. 12:00-16:00.

Billetter til alle arrangementer kan købes i Møllecafeen. Børn er gratis.

    MERE INDHOLD FRA TADRE MØLLE

    Tadre Mølle skruer helt op for hyggen i efterårsferien

    Tadre Mølle skruer helt op for hyggen i efterårsferien

    Bål, skov, smuk natur og masser af familiehygge er på programmet, når Tadre Mølle hilser efteråret velkommen i uge 42. Besøgende på møllen kan hele efterårsferien udfordre deres kreativitet, samle-evner og madkundskaber.

    Et ikon fylder rundt – Mølle Maries 120 års fødselsdag

    Et ikon fylder rundt – Mølle Maries 120 års fødselsdag

    Et ikon fylder rundt - Mølle Maries 120 års fødselsdag 10.08.2022Af Maja Lindholm KvammMølle Marie boede og arbejdede det meste af sit liv på Tadre Mølle i Elverdamsdalen. Foto: ROMU. Marie Hansens ufravigelige og altid åbenlyse kærlighed til Tadre Mølle, hendes...

    Forår betyder påske ved Tadre Mølle

    Forår betyder påske ved Tadre Mølle

    Tadre Mølle inviterer til ægte forårshygge og familietid. Skærtorsdag, langfredag, påskedag og 2. påskedag åbner Tadre Mølles Venner i samarbejde med ROMU for påskeværksteder og håndarbejde ved den gamle vandmølle

    post-21624

    ROMU’s årsskrift 2024 afrunder et stærkt år med milepæle og rekorder

    BEGIVENHED

    ROMU’s årsskrift 2024 afrunder et stærkt år med milepæle og rekorder

    06.06.2025

    Af Lene Steinbeck

    Grafiker Trine Sejthen har til stor tilfredshed for redaktør Julie Nielsen haft en kernerolle med at binde årsskriftets visuelle identitet sammen med ROMU’s mange forskelligartede historie. Årsskriftet for 2024 opfordrer læserne til at genopdage historien og har fået titlen ’Renæssance’. Illustration: Trine Sejthen.

    Publikumsrekorder, fantastiske fund, store nyheder og stærke udstillinger. Traditionen tro samler ROMU trådene i et årsskrift, der giver en overflyvning over 2024. Et år, der på mange parametre peger på en museumsorganisation med vind i sejlene. 

    Det er endnu engang blevet tid til et kig ind i maskinrummet på museumsorganisationen ROMU, der med årsskriftet for 2024 ser tilbage på det forgangne år. Og det viser særdeles positive takter: For femte år i træk går et stigende antal gæster ind og ud ad dørene på besøgsstederne i ROMU’s fire dækningskommuner. Hele to ROMU-fund optræder på Slots- og Kulturstyrelsens Top 10 over årets væsentligste fund, og fagpersonalet har frembragt rekord-meget fagfællebedømt forskning, fortæller direktør for ROMU, Morten Thomsen Højsgaard:

    ”Det blev også året, hvor det efter knap 30 års tilløb lykkedes at finde fuld finansiering til et verdensarvscenter for Roskilde Domkirke med ROMU som operatør og ledelsesansvarlig. På Lejre Museum fik vi besøg af den danske astronaut Andreas Mogensen, og vi indviede museets nye foredragssal. I arkæologien, i den daglige drift, i de publikumsrettede aktiviteter og i det vigtige fondsarbejde var 2024 et fantastisk år for os, og jeg stolt af medarbejderne og det, de har præsteret.”

    Tid til fordybelse

    Årsskriftet består af en række spændende og forskelligartede baggrundsartikler, der har det tilfælles, at de giver et godt indblik i alle organisationens fagområder. Det byder på et kig i kulissen til udstillingerne ’The Good Life’- på Danmarks Rockmuseum og ’Roskilde brænder!’ på Roskilde Museum. Man kan blive klogere på et nyt samarbejde mellem ROMU og Professionshøjskolen Absalon om at styrke historieundervisning, og en artikel går tæt på GRASP Vidensfestival – Roskilde Festivals kloge lillesøster, der for alvor fik fodfæste i 2024.

    Detektorfører Claus Falsby gjorde et spektakulært fund i Egedal, da et depotfund fra bronzealderen med en række spektakulære genstande fik metaldetektoren til at hyle. Fundet kan være med til at kaste lys over overgangen fra bronzealder til jernalder, og det blev af Slots-og Kulturstyrelsen udpeget som et af de ti væsentligste arkæologiske fund i 2024. Foto: Palle Østergaard Sørensen /ROMU.

    ”Vi er en organisation med mange fagligheder, som genererer rigtig meget viden. Noget giver mening at formidle gennem udstillinger, via foredrag eller på vores sociale medier. Årsskriftet er en god måde at få det hele samlet i ét fysisk format – også det, der ikke lige umiddelbart passer ind via de andre formidlingstiltag,” fortæller Julie Nielsen, der er arkæologisk chef på ROMU og har været en af redaktørerne på årsskriftet.

    ”Et godt eksempel herpå er opgraderingen af den nye foredragssal på Lejre Museum, som vi selvfølgelig både har indviet og fejret fysisk ved en reception. Men hvordan er processen egentlig foregået fra de første tanker blev gjort for omtrent fem år siden, over benspænd som corona og energikrise til nye krav om bæredygtighed? Her giver årsskriftet plads til, at vi kommer et stik dybere i historierne og giver mulighed for en anden form for fordybelse. Det er god en måde at vise vores bredde spændvidde som museumsorganisation.”

    Verden med nye øjne

    Ud over Julie Nielsen har Stine Blegvad og Isabella No’omi Fuglø haft redaktørkasketterne på og samlet historier, fundet skribenter og skabt en rød tråd gennem årsskriftet. I år er det gennemgående tema renæssance. Ordet, der betyder genfødsel, indkapsler nemlig på fineste vis året, der er gået.

    ”At se den samme verden med nye øjne, at opdage noget nyt ved det eksisterende, at se noget vissent blomstre op på ny, det giver lyst til og mod på fremtiden – og den følelse det skinner igennem mange steder i ROMU’s arbejde”, siger museumsdirektøren og fortsætter:

    ”Når rekordmange børn og unge kommer og besøger vores udstillinger og andre tilbud, så begynder de at forstå sig selv som borgere og ser deres hverdag i et nyt lys. Når man i en ny og sammenbragt kommune som Egedal ser den fælles historie tilbage til oldtiden, så bliver det sted, man bor, vedkommende på en dybere måde end før. Og på den måde bidrager ROMU igen og igen til, at mennesker genopdager kulturen og ser sig selv i et nyt lys”, fortæller Morten Thomsen Højsgaard.

    Årsskriftet kan købes på romu.dk og i museumsbutikker på ROMU’s besøgssteder fra 5. juni til 149 kroner. På udgivelsesdagen fås den til en særpris på 100 kroner på Roskilde Museum.

    TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV
    OG MODTAG LIGNENDE NYHEDER DIREKTE I DIN INDBAKKE

    FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

    post-21476

    Arvefjendeopgøret er tilbage i vanlig stil – også med fornyelser.

    BEGIVENHED

    Arvefjendeopgøret er tilbage i vanlig stil – også med fornyelser.

    21.05.2025

    Pressemeddelelse

    Borgmester Vicky Holst Rasmussen (yderst til venstre) og viceborgmester Charlotte Haagendrup (iført hat med rødt bånd) under Svenskeslaget 2024. Foto: Fredi Bentsen.

    Søndag den 25. maj krydser svenske og danske soldater endnu engang klinger bag Smørum Kulturhus. Det traditionsrige Svenskeslag er tilbage med et velafprøvet koncept, som fortæller den historiske baggrund for festivalen, men som også er under konstant udvikling. Hos SkuespilsKompagniet har forberedelserne stået på længe.

    Der bliver sendt mariehøner mod himlen og bedt til de højere magter om godt vejr over Smørum søndag den 25. maj. Her afholdes nemlig det traditionsrige og teater-blodige Svenskeslag. Konceptet for den årlige renæssancefestival er en virkelig begivenhed, som foregik i 1650’erne, og derfor må der nødvendigvis være en genkendelig fortælling som ramme.

    Så udfaldet kender vi: Efter at være blevet chikaneret, hærget og plyndret af en gruppe svenske soldater, tager en gruppe Smørumbønder sagen i egen hånd og dræber de svenske plageånder. Alvorligt for knap 400 år siden, men til festivalen for sjov og med et glimt i øjet.

    ”Vi er jo nødt til at tæve svenskerne,” fortæller Erik Lysbjerg, indehaver af SkuespilsKompag-niet. Han kan næsten ikke tælle, hvor mange gange han og hans skuespillere er tørnet sammen i Svenskeslaget.

    ”Men vi forsøger at fortælle den samme historie med nye tiltag hvert år. Så vores forberedelse starter med gløgg og æbleskiver i december, hvor vi prøver at komme på nogle nye ideer.”

    Heja-huja-hej-sa-sa

    Selvfølgelig kulminerer dagen endnu engang med det store slag. Men i år vil rammerne være lidt anderledes – og dog genkendelige.

    ”Jeg er imponeret over, at vi år efter år kan få folk til at buhe, hver gang vi skyder en svensker. Så i år prøver vi at køre landskampskonceptet fuldt ud. Som en anden sportskommentator kommer jeg til at fortælle om de forskellige våben, om startopstillingerne og om danskerne, der på grund af mange skader må køre på defensiven. Historien fortæller vi selvfølgelig faktuelt rigtigt, men den er pakket ind på en lidt anden måde,” fortæller Erik Lysbjerg.

    Han spiller Kaj Lykke, som var dronning Sophie Amalies elsker. Dronningen bliver spillet af Yvonne Andersen, der er Erik Lysbjergs makker i SkuespilsKompagniet.

    Virkelighedens dronning Sophie Amalie besøgte sammen med sin mand jævnligt forsvarslinjerne i 1659, da vi lå i krig med svenskerne. Derfor får karakteren Sophie Amalie en jublende modtagelse af soldaterne, ligesom hun spiller en stor rolle under slaget. Hun dukker også op under åbningstalen, arrangerer hofbal og er med, når børnene traditionen tro får lov til at give de voksne en omgang tæv.

    Historierytterne står igen i år bag en forestilling til hest. Foto: Fredi Bentsen.

    Børneslag med slag i

    I år får børnene dog et lille forspring i form af tips og tricks inden det store børneslag. En af SkuespilsKompagniets dygtige fægtere trækker nemlig på sine erfaringer som pædagog.

    ”Han arrangerer sådan nogle store rollespilsslag med 6-700 børn, der lammetæver hinanden i en skov. De lærer strategier og taktikker, og det vil vi også gerne prøve. Så i år samles børnene en halv time før slaget, og så skal de lære formationer for at omringe fjenden, de skal lære at dække hinanden, holde linjen når de angriber og så videre. Det er basistaktik i børnehøjde. Og bagefter får de, under dronningens kyndige vejledning, lov til at smadre os.”

    Det sker naturligvis forsvarligt med latexsværd, og målet må igen i år være, at alle kan rejse sig og gå glade hjem, når dagen er forbi.

    Vild med historisk dans

    Dagen indledes af viceborgmester Charlotte Haagendrup, der tilbørligt klædt i historisk dragt byder velkommen. Der vil være marked og madboder, og pladsen vil bugne af små oplevelser, når skuespillere går rundt på pladsen og opfører små rollespil – både omkring og i samspil med publikum. For de danseglade inviterer dronning Sophie Amalie til hofbal i biblioteket, hvor man kan komme ind og træde dansen med de kongelige. Og Erik Lysbjerg kan næsten godt garantere for den gode stemning. Han glæder sig i hvert fald.

    ”Vi er kun ansat for en ting: for at underholde gæsterne. Og hvis din primære opgave er at gøre andre mennesker glade, så er det svært ikke selv at være glad. Det føles faktisk ikke som arbejde for os. Og publikum ser også id til at nyde det. Der sidder som regel stadig nogle rundt på bænkene, når dagen er slut og vi er ved at pakke ned.”

    Svenskeslaget løber af stablen søndag den 25.maj kl. 11.30 – 16.00 på det grønne område ved Smørum Kulturhus.

    TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV
    OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

    FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

    post-21342

    Reportage fra en mørklagt og besat aften i Smørum Gamle Skole

    BEGIVENHED

    Reportage fra en mørklagt og besat aften i Smørum Gamle Skole

    11.04.2025

    Af  Lene Steinbeck

    I fællesskab mørklægges stuen og lyset dæmpes efter tysk ordre.

    Den 9. april var det 85 år siden, tyskerne besatte Danmark. I den anledning satte Ledøje-Smørum Historisk Forening ved et arrangement fokus på den almindelige danskers liv under krigen. For selv om faldende bomber ikke var hverdagskost, var der mange udfordringer og store usikkerheder forbundet med at være et besat land.

    ”Det er Rich’s, der drik’s,” lyder det, og det er rigtigt. Der er erstatningskaffe på kanden i stuen på Smørum Gamle Skole, hvor Ledøje-Smørum Historisk Forening har inviteret til et arrangement i anledningen af 85-året for tyskernes besættelse af Danmark. Billetterne blev udsolgt på bare 20 minutter, så de ca. 25 tilhørere får en både særlig og eftertragtet oplevelse.

    Efter en kort velkomst fra foreningens formand, Carsten Skovbro, tager foreningens webmaster Georg Strong over. Han er aftenens fortæller. Til lyden af bombefly og uddelingen af det tyske flyveblade Oprop! beretter han om den 9. april 1940. Hvordan tyskerne tidligt om morgenen angreb Sønderjylland, bombede Værløse Flyveplads kl. 5.45 og fortsatte, indtil den danske regering kl. 6. opgav modstanden. Danmark er besat!

    ”Vi har brug for et par frivillige hjælpere. Der skal mørklægges,” lyder det, inden vinduerne dækkes af mørklægningsgardiner og lyset på ordre fra tyskerne dæmpes. Stemningen i stuen ændrer sig. Der bliver mørkere og mere intimt.

    Georg Strong agerede fortæller. Han fortalte om de store linjer i krigshistorien, mens han afspillede lydklip og sang fra perioden.

    Et anderledes arrangement

    Det er i Georg Strongs hoved, at ideen til aftenens arrangement er vokset frem af et ønske om at markere 85-året for besættelsen, fortæller han forud for arrangementet.

    ”Jeg gik og tænkte over det, for jeg havde lyst til at lave noget anderledes. Man kan jo sagtens lave gode foredrag og sådan noget. Men jeg var drevet af, hvordan den almindelige dansker kan have oplevet krigen. Derfor besluttede vi at prøve at give en fornemmelse af, hvordan den almindelige dansker blev udfordret af krigen på forskellig vis,” fortæller Georg Strong.

    Mens Georg Strong skal tegne de store linjer i Danmarks besættelseshistorie, skal fire fra foreningens arbejdsgruppe i en dramatiseret foredragsform fortælle mere nært om dagligdagen. Meget nært, faktisk, for meget er beretninger fra lokalhistoriske kilder.

    Carsten Skovbro, Niels Henrik Rank, Hannah Rank og Line Ludvigsen fortalte fra lænestolene historier om hverdagen under krigen.

    ”Det har været virkelig spændende at researche til det her. Vi bruger i vid udstrækning de lokalhistoriske kilder. Der er også noget mere generelt, men der er faktisk en del om folk her fra egnen og deres oplevelser. Der var blandt andet to nedkastningssteder for modstandsbevægelsen i vores område, og så har vi en øjenvidneberetning til bombardementet af Værløse Flyveplads den 9. april 1940,” fortæller Georg Strong.

    Rationeringer og kreative husmødre

    I et lille stuearrangement går snakken blandt de fire lokale om krigens trængsler. Om krigens første år med isvintre så strenge, at der måtte en bunsenbrænder til at hjælpe damplokomotivet fri, da det var frosset fast på Klampenborg Station. Om varemanglen, der sætter store begrænsninger i dagligdagen og udfordrer husmødrenes kreativitet for at sikre familien den rette ernæring. Nye retter ser dagens lys. Som måge i karry, grøftekantsfrikadeller og skvalderkålskarbonader. Om bagværk med få ingredienser.

    ”Ølkagen – mmm…. Men kaffen, åh! Man kan kun drømme om rigtig kaffe.”

    ”Vi bruger rugkerner, som vi rister på panden og kører gennem kødhakkemaskinen. Så kan det godt drikkes.”

    I pausen kan man gå på opdagelse i en udstilling med genstande fra foreningens samling af genstande. Der er blandt andet rationeringsmærker og en Rich’s samlermappe.

    Luftalarmen lyder. Der er 30 minutters pause, hvor man kan gå på opdagelse i foreningens udstillede genstande fra perioden. Mens musik fra perioden strømmer ud af højttalerne, kommer et par tilhørere hen til Georg Strong og roser arrangementet.

    Sang på tværs af tid

    Efter pausen bliver der sat en optagelse fra et alsangsstævne på, og tilhørerne stemmer i. På tværs af 85 år synger de frie i kor med de besatte. Da tonerne til ’Den danske sang’ klinger ud, bliver det mere alvorligt. Det handler om modstandsgrupperne og om tyskerne, der skruer bissen på. Gestapo bliver mere voldelige og anvender tortur i deres forhør.

    Der blev sunget fra Højskolesangbogen. Tilhørerne sang i kor med deltagerne på et Alsangsstævne fra krigens tid.

    Samtidig kan man som modstandsfolk ikke vide sig sikker. En telefonpige på Ballerup-centralen overhører en snak om en aktion, og hun stikker modstandsfolkene til tyskerne.

    ”Dagen efter fik hun valget, om hun ville tage livet af sig selv, eller om hun ville skydes. Så valgte hun det første,” går snakken i den lille stue. Triste skæbnefortællinger er der nok af.

    Pludselig hamrer det hårdt på døren, og de fire farer sammen. Gestapo! En brysk udseende mand i en lang, mørk læderfrakke kommer ind. Bevæbnet med pistol og lygte farer han frem, mens han spørger efter Henrik Olsen.

    ”Han er ikke her. Vi har ikke gemt ham,” lyder det fra de fire, der sidder med hænderne i vejret.

    Gestapomanden tjekker deres papirer, inden han igen forlader stuen.

    En gestapomand trænger ind og afbryder. Han leder efter en Henrik Olsen. De fire lokale må vise ID, før han går igen. Gestapomanden spilles af Hans Bindslev.

    Befrielsens øjeblik

    Over radioen kan man høre BBC, der opdaterer om verdens tilstand, inden programmet afbrydes af en kort pause. Der nikkes rundt omkring. Tilhørerne ved, hvad der kommer.

    ”I dette øjeblik meddeles det, at Montgomery har oplyst, at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og i Danmark har overgivet sig.”

    Jubelen bryder ud, da frihedsbudskabet fra London lyder ud af højttalerne. De forhadte mørklægningsgardiner flås ned fra vinduerne.

    Jubelen bryder løs blandt tilhørerne. Der deles flag ud, og mørklægningsgardinerne flås arrigt ned. Der stilles lys i vinduerne. Danmark er atter frit, og tilhørerne giver et begejstret bifald til aftenens fortællere.

    Til duften af rigtig kaffe og sirupskage siger formanden tak for i aften.

    ”Jeg håber, I vil gå ud og nyde friheden. Nu er spærretiden ophævet.”

    TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV
    OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

    FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

    post-21165

    Bronzealderens Egedal-elite var ualmindeligt velstående

    BEGIVENHED

    Bronzealderens Egedal-elite var ualmindeligt velstående

    20.03.2025

    Af  Lene Steinbeck

    Fra sin særdeles synlige plads i bakkerne omkring Værebro Ådal signalerede gravhøjen Maglehøj, at her boede magtfulde mennesker. Foto Maria Lizette Jacobsen, Kroppedal Museum

    For omkring 3000 år siden var området omkring Værebro Ådal præget af rigdom og magt. Et lille paradis med optimal landbrugsjord og gode transportveje ud i verden medførte velstand og høj status gennem godt et årtusinde. Arkæolog Emil Winther Struve tegner et billede af de mennesker, der boede i Egedal-området i bronzealderen.

    Det er ikke nogen ny opfindelse at slå sig ned i Egedal for at skabe sig et godt liv. Siden oldtiden har området omkring Værebro Ådal været et attraktivt sted at bo.

    ”Som ejendomsmægleren ville sige: beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed,” lyder det fra arkæolog Emil Winther Struve, der er museumsinspektør ved ROMU med ansvar for de arkæologiske udgravninger i Egedal Kommune

    ”Det var et rigt område, fordi det naturligt havde gode betingelser for bosættelse. Det handler om placeringen ved Værebro Ådal, der fungerede som oldtidens motorvej, men også om det omkringliggende land. Det var perfekt landbrugsjord, noget af det bedste i Danmark. De to ting kombineret gjorde, at området var attraktivt,” fortæller han.

    Levede som fyrster og prinser

    Arkæologerne har tidligere fundet tegn på, at området var beboet i oldtiden. Udgravninger ved Toftegård Nord og det store offerfund, Egedal-fundet, der begge kom på Top 10 over arkæologiske fund i 2024, tegner et billede af en bronzealderbefolkning, som ellers har været lidt underbelyst, fortæller Emil Winther Struve. Det er der ellers ingen grund til. De gik nemlig heller ikke selv og puttede sig.

    ”Her har levet en meget rig befolkning, som selv har kontrolleret områder med god landbrugsjord, og som har indgået i handler og netværk langt nede i Europa. Var vi længere sydpå, ville vi tale om dem som fyrster og prinser. Det brugte vi ikke i Danmark på det tidspunkt, men det har været rige og magtfulde slægter,” fortæller Emil Winther Struve.

    Bronzealderen var netop kendetegnet ved stor fremgang og velstand. En effektivisering af landbruget gjorde det muligt at få flere ressourcer, og det skabte et overskud til at fokusere på andet end ren og skær overlevelse. Det betød blandt andet, at man også orienterede sig ud i verden for at få nye ideer. Via ådalens vidtforgrenede vandveje og den store velstand var områdets elite i stand til at indgå i høvdinge- og fyrstenetværk på et større europæisk plan.

    ”I de netværk udveksler man pragtgenstande, man bliver en del af en verden af symboler og prestige, man køber ind på den pakke, der hedder: Sådan opfører vi os, når vi er rige og høvdinger. Vi er også en del af det, de andre i Europa gør, vi adopterer deres fortællinger og ritualer. Vi er også europæiske aristokrater,” fortæller Emil Winter Struve.

    Kostbare bronzealderfund

    Blandt de mere udtryksfulde ritualer var de imponerende gravhøje, der var som skabt til at signalere magt og rigdom i bakkerne omkring Værebro Ådal. Men også ofringer var en vigtig del af bronzealderens forestillingsverden. De var ikke som gravhøjene et visuelt orienteret symbol, men når offerfundene i dag dukker frem af jorden og ser dagens lys efter 3000 år, kan arkæologerne ved selvsyn konstatere de tydelige tegn på velstand og overskud i området.

    Det gælder et stort bronzealderfund med 163 genstande fra Smørumovre, det gælder Veksøhjelmene, og så gælder det det nyere fund af pragtsværd og smykker, gjort i foråret 2024 ved Veksø – også kaldet Egedalfundet. Tilsammen afdækker fundene hele bronzealderen, der strakte sig fra ca. 1700-500 f.Kr. Over en periode på godt 1200 år var de rige slægter tydeligt til stedet omkring Ådalen.

    Udgravningerne af Gammel Toftegård Nord, der kom på Top 10 over arkæologiske fund i 2024, åbenbarede en boplads fra bronzealderen. Her fandt man spor efter en række aktiviteter, der knyttede sig til egnens rige elite og deres pragtgenstande, som er fundet i store mængder. Her ses fragmenter af en smeltedigel, som blev brugt til bronzestøbning. Foto. Jens Winther Johannsen, ROMU.

    Et samfund med hierarki

    Gravhøjene og de kostbare offerfund fortæller en historie om tilstedeværelsen af rigdom og velstand omkring ådalen. Men med de seneste udgravninger af områdets bopladser begynder arkæologerne at få et nuanceret billede af bronzealderens Egedal-borgere. For der skal andre end en elite til at opretholde velstand, og på bakkerne omkring ådalen har der sandsynligvis været bopladser, hvor de knap så velstående beboere har holdt til.

    ”Generelt set må vi sige, at der har været en form for samfund med øverste magthavere og så nogle mere almindelige bønder. Da kan man for eksempel pege på udgravningen ved Gammel Toftegård Nord, som er en boplads af vis betydning, hvor der er arbejdet med metal. Pladsen udstråler med sin størrelse en vis status, men svømmer ikke over i statusgenstande og rigdom,” fortæller Emil Winther Struve.

    Gammel Toftegård Nord blev udgravet i foråret 2024 i området nord for Egedal Rådhus, og hvor offerfund og gravhøje er elitens tydelige stemme, var her spor efter dem, som var lidt længere nede i hierarkiet.

    ”Vi udgravede et meget stort hus med spor efter forskellige aktiviteter omkring. Blandt andet efter bronzestøbning og håndværksarbejde, hvor man har produceret redskaber og smykker. Vi ved altså, at der er blevet ofret ting, men også at de her på stedet selv har fremstillet de ting, de har ofret. Så med udgravningerne begynder vi at få bedre fat på bronzealderen og komme lidt tættere på de mennesker, der levede her,” fortæller Emil Winther Struve.

    En velpolstret elite

    Hen mod slutningen af bronzealderen var de gyldne tider ved at være forbi, og der blæste nye vinde. Arkæologisk kommer forandringerne omkring år 500 f.Kr. til udtryk i markant mindre huse, mere spredt bosætning og et tydeligt fald i mængden af rige metalfund. Bronzealderen var slut og den før-romerske jernalder fulgte.

    Men selv om nedgangstiderne stod for døren, havde man fortsat et vist overskud i Værebro Ådal. Det viser det nyeste store offerfund, der stammer fra overgangen mellem bronzealder og jernalder. Egedal-fundet, der dukkede op nær Veksø i foråret 2024, var et depotfund med bandt andet et kostbart bronzesværd, små bronzeøkser og store pragtsmykker.

    ”Vi vidste allerede på forhånd, at her har boet en meget velstående befolkning gennem hele bronzealderen. Det kommer også til udtryk i det her nye fund: Selv i den sidste periode, hvor det gik ned ad bakke, var man stadig i stand til at gøre et kostbart offer. Det er nok en udløber af, hvor imponerende godt, det har været tidligere i bronzealderen,” siger Emil Winther Struve.

    TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV
    OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

    FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

    post-20837

    To af de bedste, arkæologiske fund fra 2024 er gjort omkring Roskilde Fjord

    BEGIVENHED

    To af de bedste, arkæologiske fund fra 2024 er gjort omkring Roskilde Fjord

    29.01.2025

    Af Lene Steinbeck

    Et af de to fund, der er kommet med på listen over de to bedste fra 2024, er Egedal-fundet. En detektorfører fandt en samling genstande, der er nedlagt som et offer for 2500 år siden. Blandt andet et usædvanligt bronzesværd, der med jernnitter på håndtaget fint illustrerer hvilken periode, det stammer fra: Overgangen fra bronzealder til jernalder. Foto: Palle Østergaard Sørensen, ROMU

    Slots- og Kulturstyrelsens liste med de bedste arkæologiske fund i 2024 er netop blevet offentliggjort, og to af ti fund er gjort i ROMU’s ansvarsområde. Det viser, at fortidsminderne fra området omkring Roskilde Fjord ikke alene er interessant i et lokalt, men også i et nationalt perspektiv, lyder det fra ROMU’s arkæologiske chef.

    Hvert år dukker utallige store og små spor fra fortiden op som arkæologisk materiale. Mens nogle genstande lægger sig i slipstrømmen af tusindvis af lignende fund, er andre helt særlige – nogle gange endda en nøgle til at forstå de mennesker, der har levet her før os. De mest spektakulære fund bliver fremhævet på en top ti-liste, når Slots- og Kulturstyrelsen gør status over det forgangne år. Og 2024 var et godt år for ROMU, som optræder på listen med hele to fund. Begge fund er gjort i Egedal kommune, altså op langs Roskilde Fjord, som i store træk hører til det område, hvor ROMU har det arkæologiske ansvar.

    ”Alle landets museer tænker jo nok, at de sidder med det vigtigste og mest spændende ansvarsområde – og det skal de jo også. Men jeg må sige, at det er ekstra fedt, at vi inden for vores område i år kan bidrage med to fund til listen. Det er med til at pege på den relevans, som området omkring Roskilde Fjord har, ikke bare lokalt, men også nationalt,” siger Julie Nielsen, der er arkæologisk chef i ROMU.

    Spor efter store samfundsomvæltninger

    Et af de to fund er Egedal-fundet, der dukkede ved en mose nær Veksø en forårsdag, da en detektorfører var ude for at lede efter fortidsspor. Og det fandt han i dén grad: 8-9 pragtgenstande, der for 2500 år siden blev lagt ned som et kostbart offer, dukkede frem af jorden. Blandt genstandene var et usædvanligt bronzesværd med nitter af jern. Dermed fremstod det som en fysisk materialisering af perioden, den stammer fra: Overgangen mellem bronzealder og jernalder, hvor store omvæltninger kom til at præge Danmark.

    Det andet fund dukkede op ikke så langt derfra. I forbindelse med et anlægsarbejde ved Ølstykke skulle der foretages en rutinemæssig forundersøgelse af jorden, og her dukkede en gravhøj, et hus og et stort kornfund op. Det i sig selv er ikke spektakulært. Men arkæologerne studsede over nogle detaljer. Her, på det nordøstlige Sjælland, fandt man nu spor efter gravskikke og detaljer i huset, som i bondestenalderen var udbredt i Jylland – men stort set ukendt på Sjælland. Der var altså sandsynligvis tale om jyske tilflyttere, der tog ritualer og vaner med på den lange rejse til deres nye hjem.

    Øget fokus gavner formidlingen

    Den faglige anerkendelse luner naturligvis i ROMU’s faglige afdeling. Men der følger faktisk også sidegevinster med at have et fund – eller flere – på Slots- og Kulturstyrelsens top ti.

    ”Jeg kan jo ikke blive ved med at sige, at jeg ikke kan få armene ned, men de må altså blive deroppe lidt endnu.”

    ”Vi kan altid mærke, at der er en publikumsinteresse for at se fundene. Og vores fornemste opgave som museum er jo ikke kun at frembringe viden, men også at få den ud over rampen til et publikum. Så nu går vi i gang med et arbejde for at få formidlet fundene mere bredt. Blandt andet gennem medierne, men vi har jo også at gøre med et originalmateriale, der har ligget i jorden i flere tusinde år. Det vil vi selvfølgelig gerne udstille, så folk kan se det og på den måde få glæde af fundene,” fortæller Julie Nielsen.

    Charlotte Haagendrup, der er formand for Kultur- og Fritidsudvalget i Egedal Kommune, er begejstret over, at Egedal har to fund på listen.

    ”Jeg kan jo ikke blive ved med at sige, at jeg ikke kan få armene ned, men de må altså blive deroppe lidt endnu. Det her giver os jo en mulighed for at komme bredere ud med historier, som jo ikke bare er interessante for Egedal, men som er vigtige på for hele Danmark og vores fælles, historiske tidslinje. Engang sagde jeg – lidt som en kæk bemærkning – at man ikke kan stikke en spade i jorden uden at finde noget, men der er jo noget om det! Jeg bliver igen og igen blæst bagover af den historie, der er her på stedet,” siger hun.

    Flere af fundene er danefæ og skal derfor afleveres til Nationalmuseets samlinger. Men Julie Nielsen håber, at blandt andet det smukke, velbevarede sværd fra overgangen mellem bronze- og jernalder kan få lov til at møde et publikum i nærheden af det område, hvor det er fundet.

    Læs mere om offerfundet:
    Opsigtsvækkende offerfund fra Egedal har fået plads på fornem liste – ROMU

    Læs mere om fundet, der vidner om jysk indflydelse:
    Fund, der underbygger store skift i forhistorien, er blandt sidste års ti bedste – ROMU

    Læs om de 10 mest opsigtsvækkende arkæologiske fund:
    Top 10 – Årets fund 2024

    TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
    – OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

    FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

    post-5656

    Færgegården inviterer til sort magi og finurlige dyr i sommerferien

    BEGIVENHED

    19.06.2023

    Færgegården inviterer til sort magi og finurlige dyr i sommerferien

    Foto: Trine Sejthen, ROMU

    Alle sanser skal i brug, når Frederikssund Museum, Færgegården, inviterer børn og deres familier til at gå på opdagelse i naturen både til lands og til vands i sommerferien. I museumshaven kan man gå på jagt efter naturens magi og den ”sorte bogs” magiske trylleremse. Derudover skal fjordens dyr både røres, lugtes og smages. 

    Magiske planter og trylleformularer skal findes, når besøgende får udleveret en Sort Bog i museumsbutikken. Herefter kan de begive sig ud på jagt i museumshaven, hvor de med bogen i hånden, vil blive udfordret med fem opgaver, der skal løses, før de finder den magiske trylleremse. Løser man den sorte bogs opgaver, får man en lille belønning.

    ”En sort bog var en håndskreven magisk bog, som engang var udbredt blandt kloge koner og mænd. Bøgerne var fulde af viden om planter, naturens magi og onde væsner, og de indeholdt hemmelige opskrifter, trylleremser og gode råd til at opdage tyve, kurere sygdomme, afværge hekseri og meget mere,” fortæller vikarierende museumsinspektør Maja Kvamm, og fortsætter:

    ”Med vores sjove sommeraktivitet genopliver vi den sorte bog, og sender børn og deres familier på en spændende jagt efter magiske planter og beskyttende trylleremser i Færgegårdens eventyrlige museumshave,” siger hun.

    Ifølge Maja Kvamm gik der, særligt i 17- og 1800-tallet, rygter på Frederikssundegnen om, hvem der mon ejede sådanne sorte bøger. Folk var både bange for dem – men også nysgerrige på den store magi, bøgerne indeholdt.

    Besøg museumsbutikken på Færgegården i åbningstiden for at få udleveret alt, hvad der skal bruges. Børn kan deltage gratis i aktiviteten, mens voksne betaler almindelig entré til museet.

    Mød dyrene i fjorden

    Alle sanser får motion, når børn og deres familier skal røre, prøve, lugte, se og smage sig igennem fjordens maritime historie i sommerferien.

    Lige siden jægerstenalderen har nærheden til fjorden og dens dyreliv formet den måde, mennesker har levet, tænkt, talt, troet og spist på. I sommerferien inviterer Færgegården til hyggelige og sanselige aktiviteter i museumshaven, hvor de besøgende har rig mulighed for at udforske fjordens historie og myldrende dyreliv. Familierne kan gå på opdagelse i de mange akvarier, hvor fjordens smådyr kribler og krabler frem fra alle afkroge.

    ”Der er rejer, søpunge, krabber, rurer, sandkutlinger, tangnåle, hundestejler, brødkrummesvamp og mange flere. Man også prøve at bøde sit eget fiskegarn som i 1800-tallet, lave en vandkikkert og udforske fjordens mest gådefulde fisk: ålen. Der er også mulighed for selv at hoppe i fjorden med net og spand og fange de mange spændende smådyr,” fortæller Museumsinspektør Maja Kvamm.

    Museets formidlere fortæller i strandkanten og sørger for, at de besøgende får deres rejefangst med tilbage på museet, hvor de kan tilberede dem på gammeldags manér. Til sidst kan de konkurrere mod hinanden i årets store åledyst, hvor de prøver ålens fascinerende evner af på egen krop.

    Dagen igennem vil der blive fortalt sjove og forunderlige historier om alle dyrene.

    ”Ikke mange ved, at krabben tisser ud gennem øjnene, eller at man i 1500-tallet mente, at tangnålen kunne forudsige vejret,” siger Maja Kvamm.

    Den sorte bogs hemmeligheder
    Aktiviteten finder sted fra den 24. juni – 11. august. Åbningstiderne er tirsdag- søndag kl. 11-15.

    Mød dyrene i fjorden
    Aktiviteten foregår tirsdag, onsdag, torsdag og fredag i uge 27 og 31. Alle dage kl. 11:00-15:00. 
    Børn under 18: gratis, voksne: 50 kr. (+ billetgebyr). Tilmelding er nødvendig. Tilmelding via Billetto

    Læs flere nyheder og artikler her.

    Eller besøg Frederikssund Museum, Færgegården her.

    FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
    FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE

    FLERE ARTIKLER OG NYHEDER FRA FÆRGEGÅRDEN

    En kunstners tusindårige perspektiv på Nordskoven

    En kunstners tusindårige perspektiv på Nordskoven

    Nordskoven på spidsen af Hornsherred har tiltrukket talrige kunstnere gennem tiden. En af dem var maleren Ove Køser, som fik stor betydning for egnen, og hvis billeder hænger i mange hjem. Igen og igen, året rundt, tog han ud i Nordskovens natur for at indfange det særlige lys og stedets enestående karakter. Ofte var hans datter Hanne med. Her fortæller hun sin personlige beretning om Nordskoven og om sin fars fascination af den helt særlige plet i fjordlandskabet

    læs mere

    post-21624

    ROMU’s årsskrift 2024 afrunder et stærkt år med milepæle og rekorder

    BEGIVENHED

    ROMU’s årsskrift 2024 afrunder et stærkt år med milepæle og rekorder

    06.06.2025

    Af Lene Steinbeck

    Grafiker Trine Sejthen har til stor tilfredshed for redaktør Julie Nielsen haft en kernerolle med at binde årsskriftets visuelle identitet sammen med ROMU’s mange forskelligartede historie. Årsskriftet for 2024 opfordrer læserne til at genopdage historien og har fået titlen ’Renæssance’. Illustration: Trine Sejthen.

    Publikumsrekorder, fantastiske fund, store nyheder og stærke udstillinger. Traditionen tro samler ROMU trådene i et årsskrift, der giver en overflyvning over 2024. Et år, der på mange parametre peger på en museumsorganisation med vind i sejlene. 

    Det er endnu engang blevet tid til et kig ind i maskinrummet på museumsorganisationen ROMU, der med årsskriftet for 2024 ser tilbage på det forgangne år. Og det viser særdeles positive takter: For femte år i træk går et stigende antal gæster ind og ud ad dørene på besøgsstederne i ROMU’s fire dækningskommuner. Hele to ROMU-fund optræder på Slots- og Kulturstyrelsens Top 10 over årets væsentligste fund, og fagpersonalet har frembragt rekord-meget fagfællebedømt forskning, fortæller direktør for ROMU, Morten Thomsen Højsgaard:

    ”Det blev også året, hvor det efter knap 30 års tilløb lykkedes at finde fuld finansiering til et verdensarvscenter for Roskilde Domkirke med ROMU som operatør og ledelsesansvarlig. På Lejre Museum fik vi besøg af den danske astronaut Andreas Mogensen, og vi indviede museets nye foredragssal. I arkæologien, i den daglige drift, i de publikumsrettede aktiviteter og i det vigtige fondsarbejde var 2024 et fantastisk år for os, og jeg stolt af medarbejderne og det, de har præsteret.”

    Tid til fordybelse

    Årsskriftet består af en række spændende og forskelligartede baggrundsartikler, der har det tilfælles, at de giver et godt indblik i alle organisationens fagområder. Det byder på et kig i kulissen til udstillingerne ’The Good Life’- på Danmarks Rockmuseum og ’Roskilde brænder!’ på Roskilde Museum. Man kan blive klogere på et nyt samarbejde mellem ROMU og Professionshøjskolen Absalon om at styrke historieundervisning, og en artikel går tæt på GRASP Vidensfestival – Roskilde Festivals kloge lillesøster, der for alvor fik fodfæste i 2024.

    Detektorfører Claus Falsby gjorde et spektakulært fund i Egedal, da et depotfund fra bronzealderen med en række spektakulære genstande fik metaldetektoren til at hyle. Fundet kan være med til at kaste lys over overgangen fra bronzealder til jernalder, og det blev af Slots-og Kulturstyrelsen udpeget som et af de ti væsentligste arkæologiske fund i 2024. Foto: Palle Østergaard Sørensen /ROMU.

    ”Vi er en organisation med mange fagligheder, som genererer rigtig meget viden. Noget giver mening at formidle gennem udstillinger, via foredrag eller på vores sociale medier. Årsskriftet er en god måde at få det hele samlet i ét fysisk format – også det, der ikke lige umiddelbart passer ind via de andre formidlingstiltag,” fortæller Julie Nielsen, der er arkæologisk chef på ROMU og har været en af redaktørerne på årsskriftet.

    ”Et godt eksempel herpå er opgraderingen af den nye foredragssal på Lejre Museum, som vi selvfølgelig både har indviet og fejret fysisk ved en reception. Men hvordan er processen egentlig foregået fra de første tanker blev gjort for omtrent fem år siden, over benspænd som corona og energikrise til nye krav om bæredygtighed? Her giver årsskriftet plads til, at vi kommer et stik dybere i historierne og giver mulighed for en anden form for fordybelse. Det er god en måde at vise vores bredde spændvidde som museumsorganisation.”

    Verden med nye øjne

    Ud over Julie Nielsen har Stine Blegvad og Isabella No’omi Fuglø haft redaktørkasketterne på og samlet historier, fundet skribenter og skabt en rød tråd gennem årsskriftet. I år er det gennemgående tema renæssance. Ordet, der betyder genfødsel, indkapsler nemlig på fineste vis året, der er gået.

    ”At se den samme verden med nye øjne, at opdage noget nyt ved det eksisterende, at se noget vissent blomstre op på ny, det giver lyst til og mod på fremtiden – og den følelse det skinner igennem mange steder i ROMU’s arbejde”, siger museumsdirektøren og fortsætter:

    ”Når rekordmange børn og unge kommer og besøger vores udstillinger og andre tilbud, så begynder de at forstå sig selv som borgere og ser deres hverdag i et nyt lys. Når man i en ny og sammenbragt kommune som Egedal ser den fælles historie tilbage til oldtiden, så bliver det sted, man bor, vedkommende på en dybere måde end før. Og på den måde bidrager ROMU igen og igen til, at mennesker genopdager kulturen og ser sig selv i et nyt lys”, fortæller Morten Thomsen Højsgaard.

    Årsskriftet kan købes på romu.dk og i museumsbutikker på ROMU’s besøgssteder fra 5. juni til 149 kroner. På udgivelsesdagen fås den til en særpris på 100 kroner på Roskilde Museum.

    TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV
    OG MODTAG LIGNENDE NYHEDER DIREKTE I DIN INDBAKKE

    FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

    Færgegården inviterer til smagfulde naturoplevelser i skov og have

    Færgegården inviterer til smagfulde naturoplevelser i skov og have

    To lørdage i september arrangerer Frederikssund Museum, Færgegården sanketure i naturen omkring Roskilde Fjord. Med en naturvejleder og fortællinger om den spiselige naturs kulturhistoriske betydning, kan man få øjnene op for alt det smagfulde grønne, der gror lige uden for hoveddøren.

    Kom med tilbage til de brølende 20’ere

    Kom med tilbage til de brølende 20’ere

    Frederikssund Museum, Færgegården inviterer til jazz i museumshaven, hvor vi vil blive klogere på 1920’ernes dans, musik og mode. Det foregår 7. august.

    Færgegården går en livlig sommer i møde

    Færgegården går en livlig sommer i møde

    Frederikssund Museum, Færgegården byder indenfor – og udenfor – til en sommer med masser af aktiviteter for hele familien. Og med ambitionen om at bringe mennesker tættere på både fortid og fjord.

    Hold sankthans på Færgegården og udforsk traditionerne

    Hold sankthans på Færgegården og udforsk traditionerne

    Der vil være nye punkter på programmet, når Frederikssund Museum, Færgegården igen i år inviterer til sankthans i den stemningsfulde museumshave. Der er som altid lagt op til en hyggelig aften på picnictæppet med medbragt madpakke, bål og midsommervise, men som noget nyt skruer museet i år op for de kulturhistoriske fortællinger og aktiviteter. Og i år kræver arrangementet billet.

    Ingen heks og ingen midsommervise

    Ingen heks og ingen midsommervise

    Sankthans traditionen, som vi kender den i dag, har overraskende få ligheder med de sankthans skikke, vores forfædre havde for bare 200-300 år siden. Bålet var et vågeblus, som typisk blev tændt til Valborgsaften og ikke sankthans, der var ikke nogen heks på bålet, og man sang ikke midsommervisen. Til gengæld var naturens magi på sit højeste, mente man. Planter, luft, vand og dug kunne kurere alverdens skavanker.

    Skøn have for ingen penge? Her er 5 enkle tips fra gamle dage

    Skøn have for ingen penge? Her er 5 enkle tips fra gamle dage

    Vil du spare på havebudgettet? Eller er du måske nysgerrig på hvordan man skaber en bæredygtig have ved hjælp af genbrug og gør-det-selv? Så kan du læse disse fem tips fra havearkitekt Mette Rønne fra Frederikssund Museum, Færgegården.

    Heks, helgen og græsenke

    Heks, helgen og græsenke

    Mange af de traditioner og skikke, vi i dag forbinder med Sankt Hans aften, stammer oprindeligt fra den gamle Valborgsfejring, som lå om aftenen d. 30. april. Bålbrænding, hekse og social sammenkomst er derfor nogle af nøgleordene for denne mere eller mindre glemte højtid. Men det er vild ild, besvangrede græsenker og social udskamning imidlertid også.

    Påskeægget er symbol på livskraft og frugtbarhed

    Påskeægget er symbol på livskraft og frugtbarhed

    Påsken falder forskelligt fra år til år men altid i marts eller april, som også er forårstid – og det er ikke tilfældigt. Påsken har sine rødder godt plantet i den før kristne vårfejring. Efter en lang hård vinter, bliver dagene endelig lysere og længere. Have, marker og skov begynder at give nye lysegrønne spirer, grønt bliver igen en del af kosten, køerne begynder igen at give mælk og hønsene æg. Den levende periode afløser den døde. Det har været intet mindre end en magisk tid.

    post-21476

    Arvefjendeopgøret er tilbage i vanlig stil – også med fornyelser.

    BEGIVENHED

    Arvefjendeopgøret er tilbage i vanlig stil – også med fornyelser.

    21.05.2025

    Pressemeddelelse

    Borgmester Vicky Holst Rasmussen (yderst til venstre) og viceborgmester Charlotte Haagendrup (iført hat med rødt bånd) under Svenskeslaget 2024. Foto: Fredi Bentsen.

    Søndag den 25. maj krydser svenske og danske soldater endnu engang klinger bag Smørum Kulturhus. Det traditionsrige Svenskeslag er tilbage med et velafprøvet koncept, som fortæller den historiske baggrund for festivalen, men som også er under konstant udvikling. Hos SkuespilsKompagniet har forberedelserne stået på længe.

    Der bliver sendt mariehøner mod himlen og bedt til de højere magter om godt vejr over Smørum søndag den 25. maj. Her afholdes nemlig det traditionsrige og teater-blodige Svenskeslag. Konceptet for den årlige renæssancefestival er en virkelig begivenhed, som foregik i 1650’erne, og derfor må der nødvendigvis være en genkendelig fortælling som ramme.

    Så udfaldet kender vi: Efter at være blevet chikaneret, hærget og plyndret af en gruppe svenske soldater, tager en gruppe Smørumbønder sagen i egen hånd og dræber de svenske plageånder. Alvorligt for knap 400 år siden, men til festivalen for sjov og med et glimt i øjet.

    ”Vi er jo nødt til at tæve svenskerne,” fortæller Erik Lysbjerg, indehaver af SkuespilsKompag-niet. Han kan næsten ikke tælle, hvor mange gange han og hans skuespillere er tørnet sammen i Svenskeslaget.

    ”Men vi forsøger at fortælle den samme historie med nye tiltag hvert år. Så vores forberedelse starter med gløgg og æbleskiver i december, hvor vi prøver at komme på nogle nye ideer.”

    Heja-huja-hej-sa-sa

    Selvfølgelig kulminerer dagen endnu engang med det store slag. Men i år vil rammerne være lidt anderledes – og dog genkendelige.

    ”Jeg er imponeret over, at vi år efter år kan få folk til at buhe, hver gang vi skyder en svensker. Så i år prøver vi at køre landskampskonceptet fuldt ud. Som en anden sportskommentator kommer jeg til at fortælle om de forskellige våben, om startopstillingerne og om danskerne, der på grund af mange skader må køre på defensiven. Historien fortæller vi selvfølgelig faktuelt rigtigt, men den er pakket ind på en lidt anden måde,” fortæller Erik Lysbjerg.

    Han spiller Kaj Lykke, som var dronning Sophie Amalies elsker. Dronningen bliver spillet af Yvonne Andersen, der er Erik Lysbjergs makker i SkuespilsKompagniet.

    Virkelighedens dronning Sophie Amalie besøgte sammen med sin mand jævnligt forsvarslinjerne i 1659, da vi lå i krig med svenskerne. Derfor får karakteren Sophie Amalie en jublende modtagelse af soldaterne, ligesom hun spiller en stor rolle under slaget. Hun dukker også op under åbningstalen, arrangerer hofbal og er med, når børnene traditionen tro får lov til at give de voksne en omgang tæv.

    Historierytterne står igen i år bag en forestilling til hest. Foto: Fredi Bentsen.

    Børneslag med slag i

    I år får børnene dog et lille forspring i form af tips og tricks inden det store børneslag. En af SkuespilsKompagniets dygtige fægtere trækker nemlig på sine erfaringer som pædagog.

    ”Han arrangerer sådan nogle store rollespilsslag med 6-700 børn, der lammetæver hinanden i en skov. De lærer strategier og taktikker, og det vil vi også gerne prøve. Så i år samles børnene en halv time før slaget, og så skal de lære formationer for at omringe fjenden, de skal lære at dække hinanden, holde linjen når de angriber og så videre. Det er basistaktik i børnehøjde. Og bagefter får de, under dronningens kyndige vejledning, lov til at smadre os.”

    Det sker naturligvis forsvarligt med latexsværd, og målet må igen i år være, at alle kan rejse sig og gå glade hjem, når dagen er forbi.

    Vild med historisk dans

    Dagen indledes af viceborgmester Charlotte Haagendrup, der tilbørligt klædt i historisk dragt byder velkommen. Der vil være marked og madboder, og pladsen vil bugne af små oplevelser, når skuespillere går rundt på pladsen og opfører små rollespil – både omkring og i samspil med publikum. For de danseglade inviterer dronning Sophie Amalie til hofbal i biblioteket, hvor man kan komme ind og træde dansen med de kongelige. Og Erik Lysbjerg kan næsten godt garantere for den gode stemning. Han glæder sig i hvert fald.

    ”Vi er kun ansat for en ting: for at underholde gæsterne. Og hvis din primære opgave er at gøre andre mennesker glade, så er det svært ikke selv at være glad. Det føles faktisk ikke som arbejde for os. Og publikum ser også id til at nyde det. Der sidder som regel stadig nogle rundt på bænkene, når dagen er slut og vi er ved at pakke ned.”

    Svenskeslaget løber af stablen søndag den 25.maj kl. 11.30 – 16.00 på det grønne område ved Smørum Kulturhus.

    TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV
    OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

    FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

    Færgegården inviterer til smagfulde naturoplevelser i skov og have

    Færgegården inviterer til smagfulde naturoplevelser i skov og have

    To lørdage i september arrangerer Frederikssund Museum, Færgegården sanketure i naturen omkring Roskilde Fjord. Med en naturvejleder og fortællinger om den spiselige naturs kulturhistoriske betydning, kan man få øjnene op for alt det smagfulde grønne, der gror lige uden for hoveddøren.

    Kom med tilbage til de brølende 20’ere

    Kom med tilbage til de brølende 20’ere

    Frederikssund Museum, Færgegården inviterer til jazz i museumshaven, hvor vi vil blive klogere på 1920’ernes dans, musik og mode. Det foregår 7. august.

    Færgegården går en livlig sommer i møde

    Færgegården går en livlig sommer i møde

    Frederikssund Museum, Færgegården byder indenfor – og udenfor – til en sommer med masser af aktiviteter for hele familien. Og med ambitionen om at bringe mennesker tættere på både fortid og fjord.

    Hold sankthans på Færgegården og udforsk traditionerne

    Hold sankthans på Færgegården og udforsk traditionerne

    Der vil være nye punkter på programmet, når Frederikssund Museum, Færgegården igen i år inviterer til sankthans i den stemningsfulde museumshave. Der er som altid lagt op til en hyggelig aften på picnictæppet med medbragt madpakke, bål og midsommervise, men som noget nyt skruer museet i år op for de kulturhistoriske fortællinger og aktiviteter. Og i år kræver arrangementet billet.

    Ingen heks og ingen midsommervise

    Ingen heks og ingen midsommervise

    Sankthans traditionen, som vi kender den i dag, har overraskende få ligheder med de sankthans skikke, vores forfædre havde for bare 200-300 år siden. Bålet var et vågeblus, som typisk blev tændt til Valborgsaften og ikke sankthans, der var ikke nogen heks på bålet, og man sang ikke midsommervisen. Til gengæld var naturens magi på sit højeste, mente man. Planter, luft, vand og dug kunne kurere alverdens skavanker.

    Skøn have for ingen penge? Her er 5 enkle tips fra gamle dage

    Skøn have for ingen penge? Her er 5 enkle tips fra gamle dage

    Vil du spare på havebudgettet? Eller er du måske nysgerrig på hvordan man skaber en bæredygtig have ved hjælp af genbrug og gør-det-selv? Så kan du læse disse fem tips fra havearkitekt Mette Rønne fra Frederikssund Museum, Færgegården.

    Heks, helgen og græsenke

    Heks, helgen og græsenke

    Mange af de traditioner og skikke, vi i dag forbinder med Sankt Hans aften, stammer oprindeligt fra den gamle Valborgsfejring, som lå om aftenen d. 30. april. Bålbrænding, hekse og social sammenkomst er derfor nogle af nøgleordene for denne mere eller mindre glemte højtid. Men det er vild ild, besvangrede græsenker og social udskamning imidlertid også.

    Påskeægget er symbol på livskraft og frugtbarhed

    Påskeægget er symbol på livskraft og frugtbarhed

    Påsken falder forskelligt fra år til år men altid i marts eller april, som også er forårstid – og det er ikke tilfældigt. Påsken har sine rødder godt plantet i den før kristne vårfejring. Efter en lang hård vinter, bliver dagene endelig lysere og længere. Have, marker og skov begynder at give nye lysegrønne spirer, grønt bliver igen en del af kosten, køerne begynder igen at give mælk og hønsene æg. Den levende periode afløser den døde. Det har været intet mindre end en magisk tid.

    post-21342

    Reportage fra en mørklagt og besat aften i Smørum Gamle Skole

    BEGIVENHED

    Reportage fra en mørklagt og besat aften i Smørum Gamle Skole

    11.04.2025

    Af  Lene Steinbeck

    I fællesskab mørklægges stuen og lyset dæmpes efter tysk ordre.

    Den 9. april var det 85 år siden, tyskerne besatte Danmark. I den anledning satte Ledøje-Smørum Historisk Forening ved et arrangement fokus på den almindelige danskers liv under krigen. For selv om faldende bomber ikke var hverdagskost, var der mange udfordringer og store usikkerheder forbundet med at være et besat land.

    ”Det er Rich’s, der drik’s,” lyder det, og det er rigtigt. Der er erstatningskaffe på kanden i stuen på Smørum Gamle Skole, hvor Ledøje-Smørum Historisk Forening har inviteret til et arrangement i anledningen af 85-året for tyskernes besættelse af Danmark. Billetterne blev udsolgt på bare 20 minutter, så de ca. 25 tilhørere får en både særlig og eftertragtet oplevelse.

    Efter en kort velkomst fra foreningens formand, Carsten Skovbro, tager foreningens webmaster Georg Strong over. Han er aftenens fortæller. Til lyden af bombefly og uddelingen af det tyske flyveblade Oprop! beretter han om den 9. april 1940. Hvordan tyskerne tidligt om morgenen angreb Sønderjylland, bombede Værløse Flyveplads kl. 5.45 og fortsatte, indtil den danske regering kl. 6. opgav modstanden. Danmark er besat!

    ”Vi har brug for et par frivillige hjælpere. Der skal mørklægges,” lyder det, inden vinduerne dækkes af mørklægningsgardiner og lyset på ordre fra tyskerne dæmpes. Stemningen i stuen ændrer sig. Der bliver mørkere og mere intimt.

    Georg Strong agerede fortæller. Han fortalte om de store linjer i krigshistorien, mens han afspillede lydklip og sang fra perioden.

    Et anderledes arrangement

    Det er i Georg Strongs hoved, at ideen til aftenens arrangement er vokset frem af et ønske om at markere 85-året for besættelsen, fortæller han forud for arrangementet.

    ”Jeg gik og tænkte over det, for jeg havde lyst til at lave noget anderledes. Man kan jo sagtens lave gode foredrag og sådan noget. Men jeg var drevet af, hvordan den almindelige dansker kan have oplevet krigen. Derfor besluttede vi at prøve at give en fornemmelse af, hvordan den almindelige dansker blev udfordret af krigen på forskellig vis,” fortæller Georg Strong.

    Mens Georg Strong skal tegne de store linjer i Danmarks besættelseshistorie, skal fire fra foreningens arbejdsgruppe i en dramatiseret foredragsform fortælle mere nært om dagligdagen. Meget nært, faktisk, for meget er beretninger fra lokalhistoriske kilder.

    Carsten Skovbro, Niels Henrik Rank, Hannah Rank og Line Ludvigsen fortalte fra lænestolene historier om hverdagen under krigen.

    ”Det har været virkelig spændende at researche til det her. Vi bruger i vid udstrækning de lokalhistoriske kilder. Der er også noget mere generelt, men der er faktisk en del om folk her fra egnen og deres oplevelser. Der var blandt andet to nedkastningssteder for modstandsbevægelsen i vores område, og så har vi en øjenvidneberetning til bombardementet af Værløse Flyveplads den 9. april 1940,” fortæller Georg Strong.

    Rationeringer og kreative husmødre

    I et lille stuearrangement går snakken blandt de fire lokale om krigens trængsler. Om krigens første år med isvintre så strenge, at der måtte en bunsenbrænder til at hjælpe damplokomotivet fri, da det var frosset fast på Klampenborg Station. Om varemanglen, der sætter store begrænsninger i dagligdagen og udfordrer husmødrenes kreativitet for at sikre familien den rette ernæring. Nye retter ser dagens lys. Som måge i karry, grøftekantsfrikadeller og skvalderkålskarbonader. Om bagværk med få ingredienser.

    ”Ølkagen – mmm…. Men kaffen, åh! Man kan kun drømme om rigtig kaffe.”

    ”Vi bruger rugkerner, som vi rister på panden og kører gennem kødhakkemaskinen. Så kan det godt drikkes.”

    I pausen kan man gå på opdagelse i en udstilling med genstande fra foreningens samling af genstande. Der er blandt andet rationeringsmærker og en Rich’s samlermappe.

    Luftalarmen lyder. Der er 30 minutters pause, hvor man kan gå på opdagelse i foreningens udstillede genstande fra perioden. Mens musik fra perioden strømmer ud af højttalerne, kommer et par tilhørere hen til Georg Strong og roser arrangementet.

    Sang på tværs af tid

    Efter pausen bliver der sat en optagelse fra et alsangsstævne på, og tilhørerne stemmer i. På tværs af 85 år synger de frie i kor med de besatte. Da tonerne til ’Den danske sang’ klinger ud, bliver det mere alvorligt. Det handler om modstandsgrupperne og om tyskerne, der skruer bissen på. Gestapo bliver mere voldelige og anvender tortur i deres forhør.

    Der blev sunget fra Højskolesangbogen. Tilhørerne sang i kor med deltagerne på et Alsangsstævne fra krigens tid.

    Samtidig kan man som modstandsfolk ikke vide sig sikker. En telefonpige på Ballerup-centralen overhører en snak om en aktion, og hun stikker modstandsfolkene til tyskerne.

    ”Dagen efter fik hun valget, om hun ville tage livet af sig selv, eller om hun ville skydes. Så valgte hun det første,” går snakken i den lille stue. Triste skæbnefortællinger er der nok af.

    Pludselig hamrer det hårdt på døren, og de fire farer sammen. Gestapo! En brysk udseende mand i en lang, mørk læderfrakke kommer ind. Bevæbnet med pistol og lygte farer han frem, mens han spørger efter Henrik Olsen.

    ”Han er ikke her. Vi har ikke gemt ham,” lyder det fra de fire, der sidder med hænderne i vejret.

    Gestapomanden tjekker deres papirer, inden han igen forlader stuen.

    En gestapomand trænger ind og afbryder. Han leder efter en Henrik Olsen. De fire lokale må vise ID, før han går igen. Gestapomanden spilles af Hans Bindslev.

    Befrielsens øjeblik

    Over radioen kan man høre BBC, der opdaterer om verdens tilstand, inden programmet afbrydes af en kort pause. Der nikkes rundt omkring. Tilhørerne ved, hvad der kommer.

    ”I dette øjeblik meddeles det, at Montgomery har oplyst, at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og i Danmark har overgivet sig.”

    Jubelen bryder ud, da frihedsbudskabet fra London lyder ud af højttalerne. De forhadte mørklægningsgardiner flås ned fra vinduerne.

    Jubelen bryder løs blandt tilhørerne. Der deles flag ud, og mørklægningsgardinerne flås arrigt ned. Der stilles lys i vinduerne. Danmark er atter frit, og tilhørerne giver et begejstret bifald til aftenens fortællere.

    Til duften af rigtig kaffe og sirupskage siger formanden tak for i aften.

    ”Jeg håber, I vil gå ud og nyde friheden. Nu er spærretiden ophævet.”

    TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV
    OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

    FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

    Færgegården inviterer til smagfulde naturoplevelser i skov og have

    Færgegården inviterer til smagfulde naturoplevelser i skov og have

    To lørdage i september arrangerer Frederikssund Museum, Færgegården sanketure i naturen omkring Roskilde Fjord. Med en naturvejleder og fortællinger om den spiselige naturs kulturhistoriske betydning, kan man få øjnene op for alt det smagfulde grønne, der gror lige uden for hoveddøren.

    Kom med tilbage til de brølende 20’ere

    Kom med tilbage til de brølende 20’ere

    Frederikssund Museum, Færgegården inviterer til jazz i museumshaven, hvor vi vil blive klogere på 1920’ernes dans, musik og mode. Det foregår 7. august.

    Færgegården går en livlig sommer i møde

    Færgegården går en livlig sommer i møde

    Frederikssund Museum, Færgegården byder indenfor – og udenfor – til en sommer med masser af aktiviteter for hele familien. Og med ambitionen om at bringe mennesker tættere på både fortid og fjord.

    Hold sankthans på Færgegården og udforsk traditionerne

    Hold sankthans på Færgegården og udforsk traditionerne

    Der vil være nye punkter på programmet, når Frederikssund Museum, Færgegården igen i år inviterer til sankthans i den stemningsfulde museumshave. Der er som altid lagt op til en hyggelig aften på picnictæppet med medbragt madpakke, bål og midsommervise, men som noget nyt skruer museet i år op for de kulturhistoriske fortællinger og aktiviteter. Og i år kræver arrangementet billet.

    Ingen heks og ingen midsommervise

    Ingen heks og ingen midsommervise

    Sankthans traditionen, som vi kender den i dag, har overraskende få ligheder med de sankthans skikke, vores forfædre havde for bare 200-300 år siden. Bålet var et vågeblus, som typisk blev tændt til Valborgsaften og ikke sankthans, der var ikke nogen heks på bålet, og man sang ikke midsommervisen. Til gengæld var naturens magi på sit højeste, mente man. Planter, luft, vand og dug kunne kurere alverdens skavanker.

    Skøn have for ingen penge? Her er 5 enkle tips fra gamle dage

    Skøn have for ingen penge? Her er 5 enkle tips fra gamle dage

    Vil du spare på havebudgettet? Eller er du måske nysgerrig på hvordan man skaber en bæredygtig have ved hjælp af genbrug og gør-det-selv? Så kan du læse disse fem tips fra havearkitekt Mette Rønne fra Frederikssund Museum, Færgegården.

    Heks, helgen og græsenke

    Heks, helgen og græsenke

    Mange af de traditioner og skikke, vi i dag forbinder med Sankt Hans aften, stammer oprindeligt fra den gamle Valborgsfejring, som lå om aftenen d. 30. april. Bålbrænding, hekse og social sammenkomst er derfor nogle af nøgleordene for denne mere eller mindre glemte højtid. Men det er vild ild, besvangrede græsenker og social udskamning imidlertid også.

    Påskeægget er symbol på livskraft og frugtbarhed

    Påskeægget er symbol på livskraft og frugtbarhed

    Påsken falder forskelligt fra år til år men altid i marts eller april, som også er forårstid – og det er ikke tilfældigt. Påsken har sine rødder godt plantet i den før kristne vårfejring. Efter en lang hård vinter, bliver dagene endelig lysere og længere. Have, marker og skov begynder at give nye lysegrønne spirer, grønt bliver igen en del af kosten, køerne begynder igen at give mælk og hønsene æg. Den levende periode afløser den døde. Det har været intet mindre end en magisk tid.

    post-21165

    Bronzealderens Egedal-elite var ualmindeligt velstående

    BEGIVENHED

    Bronzealderens Egedal-elite var ualmindeligt velstående

    20.03.2025

    Af  Lene Steinbeck

    Fra sin særdeles synlige plads i bakkerne omkring Værebro Ådal signalerede gravhøjen Maglehøj, at her boede magtfulde mennesker. Foto Maria Lizette Jacobsen, Kroppedal Museum

    For omkring 3000 år siden var området omkring Værebro Ådal præget af rigdom og magt. Et lille paradis med optimal landbrugsjord og gode transportveje ud i verden medførte velstand og høj status gennem godt et årtusinde. Arkæolog Emil Winther Struve tegner et billede af de mennesker, der boede i Egedal-området i bronzealderen.

    Det er ikke nogen ny opfindelse at slå sig ned i Egedal for at skabe sig et godt liv. Siden oldtiden har området omkring Værebro Ådal været et attraktivt sted at bo.

    ”Som ejendomsmægleren ville sige: beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed,” lyder det fra arkæolog Emil Winther Struve, der er museumsinspektør ved ROMU med ansvar for de arkæologiske udgravninger i Egedal Kommune

    ”Det var et rigt område, fordi det naturligt havde gode betingelser for bosættelse. Det handler om placeringen ved Værebro Ådal, der fungerede som oldtidens motorvej, men også om det omkringliggende land. Det var perfekt landbrugsjord, noget af det bedste i Danmark. De to ting kombineret gjorde, at området var attraktivt,” fortæller han.

    Levede som fyrster og prinser

    Arkæologerne har tidligere fundet tegn på, at området var beboet i oldtiden. Udgravninger ved Toftegård Nord og det store offerfund, Egedal-fundet, der begge kom på Top 10 over arkæologiske fund i 2024, tegner et billede af en bronzealderbefolkning, som ellers har været lidt underbelyst, fortæller Emil Winther Struve. Det er der ellers ingen grund til. De gik nemlig heller ikke selv og puttede sig.

    ”Her har levet en meget rig befolkning, som selv har kontrolleret områder med god landbrugsjord, og som har indgået i handler og netværk langt nede i Europa. Var vi længere sydpå, ville vi tale om dem som fyrster og prinser. Det brugte vi ikke i Danmark på det tidspunkt, men det har været rige og magtfulde slægter,” fortæller Emil Winther Struve.

    Bronzealderen var netop kendetegnet ved stor fremgang og velstand. En effektivisering af landbruget gjorde det muligt at få flere ressourcer, og det skabte et overskud til at fokusere på andet end ren og skær overlevelse. Det betød blandt andet, at man også orienterede sig ud i verden for at få nye ideer. Via ådalens vidtforgrenede vandveje og den store velstand var områdets elite i stand til at indgå i høvdinge- og fyrstenetværk på et større europæisk plan.

    ”I de netværk udveksler man pragtgenstande, man bliver en del af en verden af symboler og prestige, man køber ind på den pakke, der hedder: Sådan opfører vi os, når vi er rige og høvdinger. Vi er også en del af det, de andre i Europa gør, vi adopterer deres fortællinger og ritualer. Vi er også europæiske aristokrater,” fortæller Emil Winter Struve.

    Kostbare bronzealderfund

    Blandt de mere udtryksfulde ritualer var de imponerende gravhøje, der var som skabt til at signalere magt og rigdom i bakkerne omkring Værebro Ådal. Men også ofringer var en vigtig del af bronzealderens forestillingsverden. De var ikke som gravhøjene et visuelt orienteret symbol, men når offerfundene i dag dukker frem af jorden og ser dagens lys efter 3000 år, kan arkæologerne ved selvsyn konstatere de tydelige tegn på velstand og overskud i området.

    Det gælder et stort bronzealderfund med 163 genstande fra Smørumovre, det gælder Veksøhjelmene, og så gælder det det nyere fund af pragtsværd og smykker, gjort i foråret 2024 ved Veksø – også kaldet Egedalfundet. Tilsammen afdækker fundene hele bronzealderen, der strakte sig fra ca. 1700-500 f.Kr. Over en periode på godt 1200 år var de rige slægter tydeligt til stedet omkring Ådalen.

    Udgravningerne af Gammel Toftegård Nord, der kom på Top 10 over arkæologiske fund i 2024, åbenbarede en boplads fra bronzealderen. Her fandt man spor efter en række aktiviteter, der knyttede sig til egnens rige elite og deres pragtgenstande, som er fundet i store mængder. Her ses fragmenter af en smeltedigel, som blev brugt til bronzestøbning. Foto. Jens Winther Johannsen, ROMU.

    Et samfund med hierarki

    Gravhøjene og de kostbare offerfund fortæller en historie om tilstedeværelsen af rigdom og velstand omkring ådalen. Men med de seneste udgravninger af områdets bopladser begynder arkæologerne at få et nuanceret billede af bronzealderens Egedal-borgere. For der skal andre end en elite til at opretholde velstand, og på bakkerne omkring ådalen har der sandsynligvis været bopladser, hvor de knap så velstående beboere har holdt til.

    ”Generelt set må vi sige, at der har været en form for samfund med øverste magthavere og så nogle mere almindelige bønder. Da kan man for eksempel pege på udgravningen ved Gammel Toftegård Nord, som er en boplads af vis betydning, hvor der er arbejdet med metal. Pladsen udstråler med sin størrelse en vis status, men svømmer ikke over i statusgenstande og rigdom,” fortæller Emil Winther Struve.

    Gammel Toftegård Nord blev udgravet i foråret 2024 i området nord for Egedal Rådhus, og hvor offerfund og gravhøje er elitens tydelige stemme, var her spor efter dem, som var lidt længere nede i hierarkiet.

    ”Vi udgravede et meget stort hus med spor efter forskellige aktiviteter omkring. Blandt andet efter bronzestøbning og håndværksarbejde, hvor man har produceret redskaber og smykker. Vi ved altså, at der er blevet ofret ting, men også at de her på stedet selv har fremstillet de ting, de har ofret. Så med udgravningerne begynder vi at få bedre fat på bronzealderen og komme lidt tættere på de mennesker, der levede her,” fortæller Emil Winther Struve.

    En velpolstret elite

    Hen mod slutningen af bronzealderen var de gyldne tider ved at være forbi, og der blæste nye vinde. Arkæologisk kommer forandringerne omkring år 500 f.Kr. til udtryk i markant mindre huse, mere spredt bosætning og et tydeligt fald i mængden af rige metalfund. Bronzealderen var slut og den før-romerske jernalder fulgte.

    Men selv om nedgangstiderne stod for døren, havde man fortsat et vist overskud i Værebro Ådal. Det viser det nyeste store offerfund, der stammer fra overgangen mellem bronzealder og jernalder. Egedal-fundet, der dukkede op nær Veksø i foråret 2024, var et depotfund med bandt andet et kostbart bronzesværd, små bronzeøkser og store pragtsmykker.

    ”Vi vidste allerede på forhånd, at her har boet en meget velstående befolkning gennem hele bronzealderen. Det kommer også til udtryk i det her nye fund: Selv i den sidste periode, hvor det gik ned ad bakke, var man stadig i stand til at gøre et kostbart offer. Det er nok en udløber af, hvor imponerende godt, det har været tidligere i bronzealderen,” siger Emil Winther Struve.

    TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV
    OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

    FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

    Færgegården inviterer til smagfulde naturoplevelser i skov og have

    Færgegården inviterer til smagfulde naturoplevelser i skov og have

    To lørdage i september arrangerer Frederikssund Museum, Færgegården sanketure i naturen omkring Roskilde Fjord. Med en naturvejleder og fortællinger om den spiselige naturs kulturhistoriske betydning, kan man få øjnene op for alt det smagfulde grønne, der gror lige uden for hoveddøren.

    Kom med tilbage til de brølende 20’ere

    Kom med tilbage til de brølende 20’ere

    Frederikssund Museum, Færgegården inviterer til jazz i museumshaven, hvor vi vil blive klogere på 1920’ernes dans, musik og mode. Det foregår 7. august.

    Færgegården går en livlig sommer i møde

    Færgegården går en livlig sommer i møde

    Frederikssund Museum, Færgegården byder indenfor – og udenfor – til en sommer med masser af aktiviteter for hele familien. Og med ambitionen om at bringe mennesker tættere på både fortid og fjord.

    Hold sankthans på Færgegården og udforsk traditionerne

    Hold sankthans på Færgegården og udforsk traditionerne

    Der vil være nye punkter på programmet, når Frederikssund Museum, Færgegården igen i år inviterer til sankthans i den stemningsfulde museumshave. Der er som altid lagt op til en hyggelig aften på picnictæppet med medbragt madpakke, bål og midsommervise, men som noget nyt skruer museet i år op for de kulturhistoriske fortællinger og aktiviteter. Og i år kræver arrangementet billet.

    Ingen heks og ingen midsommervise

    Ingen heks og ingen midsommervise

    Sankthans traditionen, som vi kender den i dag, har overraskende få ligheder med de sankthans skikke, vores forfædre havde for bare 200-300 år siden. Bålet var et vågeblus, som typisk blev tændt til Valborgsaften og ikke sankthans, der var ikke nogen heks på bålet, og man sang ikke midsommervisen. Til gengæld var naturens magi på sit højeste, mente man. Planter, luft, vand og dug kunne kurere alverdens skavanker.

    Skøn have for ingen penge? Her er 5 enkle tips fra gamle dage

    Skøn have for ingen penge? Her er 5 enkle tips fra gamle dage

    Vil du spare på havebudgettet? Eller er du måske nysgerrig på hvordan man skaber en bæredygtig have ved hjælp af genbrug og gør-det-selv? Så kan du læse disse fem tips fra havearkitekt Mette Rønne fra Frederikssund Museum, Færgegården.

    Heks, helgen og græsenke

    Heks, helgen og græsenke

    Mange af de traditioner og skikke, vi i dag forbinder med Sankt Hans aften, stammer oprindeligt fra den gamle Valborgsfejring, som lå om aftenen d. 30. april. Bålbrænding, hekse og social sammenkomst er derfor nogle af nøgleordene for denne mere eller mindre glemte højtid. Men det er vild ild, besvangrede græsenker og social udskamning imidlertid også.

    Påskeægget er symbol på livskraft og frugtbarhed

    Påskeægget er symbol på livskraft og frugtbarhed

    Påsken falder forskelligt fra år til år men altid i marts eller april, som også er forårstid – og det er ikke tilfældigt. Påsken har sine rødder godt plantet i den før kristne vårfejring. Efter en lang hård vinter, bliver dagene endelig lysere og længere. Have, marker og skov begynder at give nye lysegrønne spirer, grønt bliver igen en del af kosten, køerne begynder igen at give mælk og hønsene æg. Den levende periode afløser den døde. Det har været intet mindre end en magisk tid.

    post-20837

    To af de bedste, arkæologiske fund fra 2024 er gjort omkring Roskilde Fjord

    BEGIVENHED

    To af de bedste, arkæologiske fund fra 2024 er gjort omkring Roskilde Fjord

    29.01.2025

    Af Lene Steinbeck

    Et af de to fund, der er kommet med på listen over de to bedste fra 2024, er Egedal-fundet. En detektorfører fandt en samling genstande, der er nedlagt som et offer for 2500 år siden. Blandt andet et usædvanligt bronzesværd, der med jernnitter på håndtaget fint illustrerer hvilken periode, det stammer fra: Overgangen fra bronzealder til jernalder. Foto: Palle Østergaard Sørensen, ROMU

    Slots- og Kulturstyrelsens liste med de bedste arkæologiske fund i 2024 er netop blevet offentliggjort, og to af ti fund er gjort i ROMU’s ansvarsområde. Det viser, at fortidsminderne fra området omkring Roskilde Fjord ikke alene er interessant i et lokalt, men også i et nationalt perspektiv, lyder det fra ROMU’s arkæologiske chef.

    Hvert år dukker utallige store og små spor fra fortiden op som arkæologisk materiale. Mens nogle genstande lægger sig i slipstrømmen af tusindvis af lignende fund, er andre helt særlige – nogle gange endda en nøgle til at forstå de mennesker, der har levet her før os. De mest spektakulære fund bliver fremhævet på en top ti-liste, når Slots- og Kulturstyrelsen gør status over det forgangne år. Og 2024 var et godt år for ROMU, som optræder på listen med hele to fund. Begge fund er gjort i Egedal kommune, altså op langs Roskilde Fjord, som i store træk hører til det område, hvor ROMU har det arkæologiske ansvar.

    ”Alle landets museer tænker jo nok, at de sidder med det vigtigste og mest spændende ansvarsområde – og det skal de jo også. Men jeg må sige, at det er ekstra fedt, at vi inden for vores område i år kan bidrage med to fund til listen. Det er med til at pege på den relevans, som området omkring Roskilde Fjord har, ikke bare lokalt, men også nationalt,” siger Julie Nielsen, der er arkæologisk chef i ROMU.

    Spor efter store samfundsomvæltninger

    Et af de to fund er Egedal-fundet, der dukkede ved en mose nær Veksø en forårsdag, da en detektorfører var ude for at lede efter fortidsspor. Og det fandt han i dén grad: 8-9 pragtgenstande, der for 2500 år siden blev lagt ned som et kostbart offer, dukkede frem af jorden. Blandt genstandene var et usædvanligt bronzesværd med nitter af jern. Dermed fremstod det som en fysisk materialisering af perioden, den stammer fra: Overgangen mellem bronzealder og jernalder, hvor store omvæltninger kom til at præge Danmark.

    Det andet fund dukkede op ikke så langt derfra. I forbindelse med et anlægsarbejde ved Ølstykke skulle der foretages en rutinemæssig forundersøgelse af jorden, og her dukkede en gravhøj, et hus og et stort kornfund op. Det i sig selv er ikke spektakulært. Men arkæologerne studsede over nogle detaljer. Her, på det nordøstlige Sjælland, fandt man nu spor efter gravskikke og detaljer i huset, som i bondestenalderen var udbredt i Jylland – men stort set ukendt på Sjælland. Der var altså sandsynligvis tale om jyske tilflyttere, der tog ritualer og vaner med på den lange rejse til deres nye hjem.

    Øget fokus gavner formidlingen

    Den faglige anerkendelse luner naturligvis i ROMU’s faglige afdeling. Men der følger faktisk også sidegevinster med at have et fund – eller flere – på Slots- og Kulturstyrelsens top ti.

    ”Jeg kan jo ikke blive ved med at sige, at jeg ikke kan få armene ned, men de må altså blive deroppe lidt endnu.”

    ”Vi kan altid mærke, at der er en publikumsinteresse for at se fundene. Og vores fornemste opgave som museum er jo ikke kun at frembringe viden, men også at få den ud over rampen til et publikum. Så nu går vi i gang med et arbejde for at få formidlet fundene mere bredt. Blandt andet gennem medierne, men vi har jo også at gøre med et originalmateriale, der har ligget i jorden i flere tusinde år. Det vil vi selvfølgelig gerne udstille, så folk kan se det og på den måde få glæde af fundene,” fortæller Julie Nielsen.

    Charlotte Haagendrup, der er formand for Kultur- og Fritidsudvalget i Egedal Kommune, er begejstret over, at Egedal har to fund på listen.

    ”Jeg kan jo ikke blive ved med at sige, at jeg ikke kan få armene ned, men de må altså blive deroppe lidt endnu. Det her giver os jo en mulighed for at komme bredere ud med historier, som jo ikke bare er interessante for Egedal, men som er vigtige på for hele Danmark og vores fælles, historiske tidslinje. Engang sagde jeg – lidt som en kæk bemærkning – at man ikke kan stikke en spade i jorden uden at finde noget, men der er jo noget om det! Jeg bliver igen og igen blæst bagover af den historie, der er her på stedet,” siger hun.

    Flere af fundene er danefæ og skal derfor afleveres til Nationalmuseets samlinger. Men Julie Nielsen håber, at blandt andet det smukke, velbevarede sværd fra overgangen mellem bronze- og jernalder kan få lov til at møde et publikum i nærheden af det område, hvor det er fundet.

    Læs mere om offerfundet:
    Opsigtsvækkende offerfund fra Egedal har fået plads på fornem liste – ROMU

    Læs mere om fundet, der vidner om jysk indflydelse:
    Fund, der underbygger store skift i forhistorien, er blandt sidste års ti bedste – ROMU

    Læs om de 10 mest opsigtsvækkende arkæologiske fund:
    Top 10 – Årets fund 2024

    TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
    – OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

    FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

    Færgegården inviterer til smagfulde naturoplevelser i skov og have

    Færgegården inviterer til smagfulde naturoplevelser i skov og have

    To lørdage i september arrangerer Frederikssund Museum, Færgegården sanketure i naturen omkring Roskilde Fjord. Med en naturvejleder og fortællinger om den spiselige naturs kulturhistoriske betydning, kan man få øjnene op for alt det smagfulde grønne, der gror lige uden for hoveddøren.

    Kom med tilbage til de brølende 20’ere

    Kom med tilbage til de brølende 20’ere

    Frederikssund Museum, Færgegården inviterer til jazz i museumshaven, hvor vi vil blive klogere på 1920’ernes dans, musik og mode. Det foregår 7. august.

    Færgegården går en livlig sommer i møde

    Færgegården går en livlig sommer i møde

    Frederikssund Museum, Færgegården byder indenfor – og udenfor – til en sommer med masser af aktiviteter for hele familien. Og med ambitionen om at bringe mennesker tættere på både fortid og fjord.

    Hold sankthans på Færgegården og udforsk traditionerne

    Hold sankthans på Færgegården og udforsk traditionerne

    Der vil være nye punkter på programmet, når Frederikssund Museum, Færgegården igen i år inviterer til sankthans i den stemningsfulde museumshave. Der er som altid lagt op til en hyggelig aften på picnictæppet med medbragt madpakke, bål og midsommervise, men som noget nyt skruer museet i år op for de kulturhistoriske fortællinger og aktiviteter. Og i år kræver arrangementet billet.

    Ingen heks og ingen midsommervise

    Ingen heks og ingen midsommervise

    Sankthans traditionen, som vi kender den i dag, har overraskende få ligheder med de sankthans skikke, vores forfædre havde for bare 200-300 år siden. Bålet var et vågeblus, som typisk blev tændt til Valborgsaften og ikke sankthans, der var ikke nogen heks på bålet, og man sang ikke midsommervisen. Til gengæld var naturens magi på sit højeste, mente man. Planter, luft, vand og dug kunne kurere alverdens skavanker.

    Skøn have for ingen penge? Her er 5 enkle tips fra gamle dage

    Skøn have for ingen penge? Her er 5 enkle tips fra gamle dage

    Vil du spare på havebudgettet? Eller er du måske nysgerrig på hvordan man skaber en bæredygtig have ved hjælp af genbrug og gør-det-selv? Så kan du læse disse fem tips fra havearkitekt Mette Rønne fra Frederikssund Museum, Færgegården.

    Heks, helgen og græsenke

    Heks, helgen og græsenke

    Mange af de traditioner og skikke, vi i dag forbinder med Sankt Hans aften, stammer oprindeligt fra den gamle Valborgsfejring, som lå om aftenen d. 30. april. Bålbrænding, hekse og social sammenkomst er derfor nogle af nøgleordene for denne mere eller mindre glemte højtid. Men det er vild ild, besvangrede græsenker og social udskamning imidlertid også.

    Påskeægget er symbol på livskraft og frugtbarhed

    Påskeægget er symbol på livskraft og frugtbarhed

    Påsken falder forskelligt fra år til år men altid i marts eller april, som også er forårstid – og det er ikke tilfældigt. Påsken har sine rødder godt plantet i den før kristne vårfejring. Efter en lang hård vinter, bliver dagene endelig lysere og længere. Have, marker og skov begynder at give nye lysegrønne spirer, grønt bliver igen en del af kosten, køerne begynder igen at give mælk og hønsene æg. Den levende periode afløser den døde. Det har været intet mindre end en magisk tid.


    post-49

    Arkæologi

    ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

    post-49

    Vores viden

    I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.