Publikumsrekorder, fantastiske fund, store nyheder og stærke udstillinger. Traditionen tro samler ROMU trådene i et årsskrift, der giver en overflyvning over 2024. Et år, der på mange parametre peger på en museumsorganisation med vind i sejlene. 

Det er endnu engang blevet tid til et kig ind i maskinrummet på museumsorganisationen ROMU, der med årsskriftet for 2024 ser tilbage på det forgangne år. Og det viser særdeles positive takter: For femte år i træk går et stigende antal gæster ind og ud ad dørene på besøgsstederne i ROMU’s fire dækningskommuner. Hele to ROMU-fund optræder på Slots- og Kulturstyrelsens Top 10 over årets væsentligste fund, og fagpersonalet har frembragt rekord-meget fagfællebedømt forskning, fortæller direktør for ROMU, Morten Thomsen Højsgaard:

”Det blev også året, hvor det efter knap 30 års tilløb lykkedes at finde fuld finansiering til et verdensarvscenter for Roskilde Domkirke med ROMU som operatør og ledelsesansvarlig. På Lejre Museum fik vi besøg af den danske astronaut Andreas Mogensen, og vi indviede museets nye foredragssal. I arkæologien, i den daglige drift, i de publikumsrettede aktiviteter og i det vigtige fondsarbejde var 2024 et fantastisk år for os, og jeg stolt af medarbejderne og det, de har præsteret.”

Tid til fordybelse

Årsskriftet består af en række spændende og forskelligartede baggrundsartikler, der har det tilfælles, at de giver et godt indblik i alle organisationens fagområder. Det byder på et kig i kulissen til udstillingerne ’The Good Life’- på Danmarks Rockmuseum og ’Roskilde brænder!’ på Roskilde Museum. Man kan blive klogere på et nyt samarbejde mellem ROMU og Professionshøjskolen Absalon om at styrke historieundervisning, og en artikel går tæt på GRASP Vidensfestival – Roskilde Festivals kloge lillesøster, der for alvor fik fodfæste i 2024.

”Vi er en organisation med mange fagligheder, som genererer rigtig meget viden. Noget giver mening at formidle gennem udstillinger, via foredrag eller på vores sociale medier. Årsskriftet er en god måde at få det hele samlet i ét fysisk format – også det, der ikke lige umiddelbart passer ind via de andre formidlingstiltag,” fortæller Julie Nielsen, der er arkæologisk chef på ROMU og har været en af redaktørerne på årsskriftet.

”Et godt eksempel herpå er opgraderingen af den nye foredragssal på Lejre Museum, som vi selvfølgelig både har indviet og fejret fysisk ved en reception. Men hvordan er processen egentlig foregået fra de første tanker blev gjort for omtrent fem år siden, over benspænd som corona og energikrise til nye krav om bæredygtighed? Her giver årsskriftet plads til, at vi kommer et stik dybere i historierne og giver mulighed for en anden form for fordybelse. Det er god en måde at vise vores bredde spændvidde som museumsorganisation.”

Verden med nye øjne

Ud over Julie Nielsen har Stine Blegvad og Isabella No’omi Fuglø haft redaktørkasketterne på og samlet historier, fundet skribenter og skabt en rød tråd gennem årsskriftet. I år er det gennemgående tema renæssance. Ordet, der betyder genfødsel, indkapsler nemlig på fineste vis året, der er gået.

”At se den samme verden med nye øjne, at opdage noget nyt ved det eksisterende, at se noget vissent blomstre op på ny, det giver lyst til og mod på fremtiden – og den følelse det skinner igennem mange steder i ROMU’s arbejde”, siger museumsdirektøren og fortsætter:

”Når rekordmange børn og unge kommer og besøger vores udstillinger og andre tilbud, så begynder de at forstå sig selv som borgere og ser deres hverdag i et nyt lys. Når man i en ny og sammenbragt kommune som Egedal ser den fælles historie tilbage til oldtiden, så bliver det sted, man bor, vedkommende på en dybere måde end før. Og på den måde bidrager ROMU igen og igen til, at mennesker genopdager kulturen og ser sig selv i et nyt lys”, fortæller Morten Thomsen Højsgaard.

Årsskriftet kan købes på romu.dk og i museumsbutikker på ROMU’s besøgssteder fra 5. juni til 149 kroner. På udgivelsesdagen fås den til en særpris på 100 kroner på Roskilde Museum.

Søndag den 25. maj krydser svenske og danske soldater endnu engang klinger bag Smørum Kulturhus. Det traditionsrige Svenskeslag er tilbage med et velafprøvet koncept, som fortæller den historiske baggrund for festivalen, men som også er under konstant udvikling. Hos SkuespilsKompagniet har forberedelserne stået på længe.

Der bliver sendt mariehøner mod himlen og bedt til de højere magter om godt vejr over Smørum søndag den 25. maj. Her afholdes nemlig det traditionsrige og teater-blodige Svenskeslag. Konceptet for den årlige renæssancefestival er en virkelig begivenhed, som foregik i 1650’erne, og derfor må der nødvendigvis være en genkendelig fortælling som ramme.

Så udfaldet kender vi: Efter at være blevet chikaneret, hærget og plyndret af en gruppe svenske soldater, tager en gruppe Smørumbønder sagen i egen hånd og dræber de svenske plageånder. Alvorligt for knap 400 år siden, men til festivalen for sjov og med et glimt i øjet.

”Vi er jo nødt til at tæve svenskerne,” fortæller Erik Lysbjerg, indehaver af SkuespilsKompag-niet. Han kan næsten ikke tælle, hvor mange gange han og hans skuespillere er tørnet sammen i Svenskeslaget.

”Men vi forsøger at fortælle den samme historie med nye tiltag hvert år. Så vores forberedelse starter med gløgg og æbleskiver i december, hvor vi prøver at komme på nogle nye ideer.”

Heja-huja-hej-sa-sa

Selvfølgelig kulminerer dagen endnu engang med det store slag. Men i år vil rammerne være lidt anderledes – og dog genkendelige.

”Jeg er imponeret over, at vi år efter år kan få folk til at buhe, hver gang vi skyder en svensker. Så i år prøver vi at køre landskampskonceptet fuldt ud. Som en anden sportskommentator kommer jeg til at fortælle om de forskellige våben, om startopstillingerne og om danskerne, der på grund af mange skader må køre på defensiven. Historien fortæller vi selvfølgelig faktuelt rigtigt, men den er pakket ind på en lidt anden måde,” fortæller Erik Lysbjerg.

Han spiller Kaj Lykke, som var dronning Sophie Amalies elsker. Dronningen bliver spillet af Yvonne Andersen, der er Erik Lysbjergs makker i SkuespilsKompagniet.

Virkelighedens dronning Sophie Amalie besøgte sammen med sin mand jævnligt forsvarslinjerne i 1659, da vi lå i krig med svenskerne. Derfor får karakteren Sophie Amalie en jublende modtagelse af soldaterne, ligesom hun spiller en stor rolle under slaget. Hun dukker også op under åbningstalen, arrangerer hofbal og er med, når børnene traditionen tro får lov til at give de voksne en omgang tæv.

Børneslag med slag i

I år får børnene dog et lille forspring i form af tips og tricks inden det store børneslag. En af SkuespilsKompagniets dygtige fægtere trækker nemlig på sine erfaringer som pædagog.

”Han arrangerer sådan nogle store rollespilsslag med 6-700 børn, der lammetæver hinanden i en skov. De lærer strategier og taktikker, og det vil vi også gerne prøve. Så i år samles børnene en halv time før slaget, og så skal de lære formationer for at omringe fjenden, de skal lære at dække hinanden, holde linjen når de angriber og så videre. Det er basistaktik i børnehøjde. Og bagefter får de, under dronningens kyndige vejledning, lov til at smadre os.”

Det sker naturligvis forsvarligt med latexsværd, og målet må igen i år være, at alle kan rejse sig og gå glade hjem, når dagen er forbi.

Vild med historisk dans

Dagen indledes af viceborgmester Charlotte Haagendrup, der tilbørligt klædt i historisk dragt byder velkommen. Der vil være marked og madboder, og pladsen vil bugne af små oplevelser, når skuespillere går rundt på pladsen og opfører små rollespil – både omkring og i samspil med publikum. For de danseglade inviterer dronning Sophie Amalie til hofbal i biblioteket, hvor man kan komme ind og træde dansen med de kongelige. Og Erik Lysbjerg kan næsten godt garantere for den gode stemning. Han glæder sig i hvert fald.

”Vi er kun ansat for en ting: for at underholde gæsterne. Og hvis din primære opgave er at gøre andre mennesker glade, så er det svært ikke selv at være glad. Det føles faktisk ikke som arbejde for os. Og publikum ser også id til at nyde det. Der sidder som regel stadig nogle rundt på bænkene, når dagen er slut og vi er ved at pakke ned.”

Svenskeslaget løber af stablen søndag den 25.maj kl. 11.30 – 16.00 på det grønne område ved Smørum Kulturhus.

Den 9. april var det 85 år siden, tyskerne besatte Danmark. I den anledning satte Ledøje-Smørum Historisk Forening ved et arrangement fokus på den almindelige danskers liv under krigen. For selv om faldende bomber ikke var hverdagskost, var der mange udfordringer og store usikkerheder forbundet med at være et besat land.

”Det er Rich’s, der drik’s,” lyder det, og det er rigtigt. Der er erstatningskaffe på kanden i stuen på Smørum Gamle Skole, hvor Ledøje-Smørum Historisk Forening har inviteret til et arrangement i anledningen af 85-året for tyskernes besættelse af Danmark. Billetterne blev udsolgt på bare 20 minutter, så de ca. 25 tilhørere får en både særlig og eftertragtet oplevelse.

Efter en kort velkomst fra foreningens formand, Carsten Skovbro, tager foreningens webmaster Georg Strong over. Han er aftenens fortæller. Til lyden af bombefly og uddelingen af det tyske flyveblade Oprop! beretter han om den 9. april 1940. Hvordan tyskerne tidligt om morgenen angreb Sønderjylland, bombede Værløse Flyveplads kl. 5.45 og fortsatte, indtil den danske regering kl. 6. opgav modstanden. Danmark er besat!

”Vi har brug for et par frivillige hjælpere. Der skal mørklægges,” lyder det, inden vinduerne dækkes af mørklægningsgardiner og lyset på ordre fra tyskerne dæmpes. Stemningen i stuen ændrer sig. Der bliver mørkere og mere intimt.

Et anderledes arrangement

Det er i Georg Strongs hoved, at ideen til aftenens arrangement er vokset frem af et ønske om at markere 85-året for besættelsen, fortæller han forud for arrangementet.

”Jeg gik og tænkte over det, for jeg havde lyst til at lave noget anderledes. Man kan jo sagtens lave gode foredrag og sådan noget. Men jeg var drevet af, hvordan den almindelige dansker kan have oplevet krigen. Derfor besluttede vi at prøve at give en fornemmelse af, hvordan den almindelige dansker blev udfordret af krigen på forskellig vis,” fortæller Georg Strong.

Mens Georg Strong skal tegne de store linjer i Danmarks besættelseshistorie, skal fire fra foreningens arbejdsgruppe i en dramatiseret foredragsform fortælle mere nært om dagligdagen. Meget nært, faktisk, for meget er beretninger fra lokalhistoriske kilder.

”Det har været virkelig spændende at researche til det her. Vi bruger i vid udstrækning de lokalhistoriske kilder. Der er også noget mere generelt, men der er faktisk en del om folk her fra egnen og deres oplevelser. Der var blandt andet to nedkastningssteder for modstandsbevægelsen i vores område, og så har vi en øjenvidneberetning til bombardementet af Værløse Flyveplads den 9. april 1940,” fortæller Georg Strong.

Rationeringer og kreative husmødre

I et lille stuearrangement går snakken blandt de fire lokale om krigens trængsler. Om krigens første år med isvintre så strenge, at der måtte en bunsenbrænder til at hjælpe damplokomotivet fri, da det var frosset fast på Klampenborg Station. Om varemanglen, der sætter store begrænsninger i dagligdagen og udfordrer husmødrenes kreativitet for at sikre familien den rette ernæring. Nye retter ser dagens lys. Som måge i karry, grøftekantsfrikadeller og skvalderkålskarbonader. Om bagværk med få ingredienser.

”Ølkagen – mmm…. Men kaffen, åh! Man kan kun drømme om rigtig kaffe.”

”Vi bruger rugkerner, som vi rister på panden og kører gennem kødhakkemaskinen. Så kan det godt drikkes.”

Luftalarmen lyder. Der er 30 minutters pause, hvor man kan gå på opdagelse i foreningens udstillede genstande fra perioden. Mens musik fra perioden strømmer ud af højttalerne, kommer et par tilhørere hen til Georg Strong og roser arrangementet.

Sang på tværs af tid

Efter pausen bliver der sat en optagelse fra et alsangsstævne på, og tilhørerne stemmer i. På tværs af 85 år synger de frie i kor med de besatte. Da tonerne til ’Den danske sang’ klinger ud, bliver det mere alvorligt. Det handler om modstandsgrupperne og om tyskerne, der skruer bissen på. Gestapo bliver mere voldelige og anvender tortur i deres forhør.

Samtidig kan man som modstandsfolk ikke vide sig sikker. En telefonpige på Ballerup-centralen overhører en snak om en aktion, og hun stikker modstandsfolkene til tyskerne.

”Dagen efter fik hun valget, om hun ville tage livet af sig selv, eller om hun ville skydes. Så valgte hun det første,” går snakken i den lille stue. Triste skæbnefortællinger er der nok af.

Pludselig hamrer det hårdt på døren, og de fire farer sammen. Gestapo! En brysk udseende mand i en lang, mørk læderfrakke kommer ind. Bevæbnet med pistol og lygte farer han frem, mens han spørger efter Henrik Olsen.

”Han er ikke her. Vi har ikke gemt ham,” lyder det fra de fire, der sidder med hænderne i vejret.

Gestapomanden tjekker deres papirer, inden han igen forlader stuen.

Befrielsens øjeblik

Over radioen kan man høre BBC, der opdaterer om verdens tilstand, inden programmet afbrydes af en kort pause. Der nikkes rundt omkring. Tilhørerne ved, hvad der kommer.

”I dette øjeblik meddeles det, at Montgomery har oplyst, at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og i Danmark har overgivet sig.”

Jubelen bryder løs blandt tilhørerne. Der deles flag ud, og mørklægningsgardinerne flås arrigt ned. Der stilles lys i vinduerne. Danmark er atter frit, og tilhørerne giver et begejstret bifald til aftenens fortællere.

Til duften af rigtig kaffe og sirupskage siger formanden tak for i aften.

”Jeg håber, I vil gå ud og nyde friheden. Nu er spærretiden ophævet.”

For omkring 3000 år siden var området omkring Værebro Ådal præget af rigdom og magt. Et lille paradis med optimal landbrugsjord og gode transportveje ud i verden medførte velstand og høj status gennem godt et årtusinde. Arkæolog Emil Winther Struve tegner et billede af de mennesker, der boede i Egedal-området i bronzealderen.

Det er ikke nogen ny opfindelse at slå sig ned i Egedal for at skabe sig et godt liv. Siden oldtiden har området omkring Værebro Ådal været et attraktivt sted at bo.

”Som ejendomsmægleren ville sige: beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed,” lyder det fra arkæolog Emil Winther Struve, der er museumsinspektør ved ROMU med ansvar for de arkæologiske udgravninger i Egedal Kommune

”Det var et rigt område, fordi det naturligt havde gode betingelser for bosættelse. Det handler om placeringen ved Værebro Ådal, der fungerede som oldtidens motorvej, men også om det omkringliggende land. Det var perfekt landbrugsjord, noget af det bedste i Danmark. De to ting kombineret gjorde, at området var attraktivt,” fortæller han.

Levede som fyrster og prinser

Arkæologerne har tidligere fundet tegn på, at området var beboet i oldtiden. Udgravninger ved Toftegård Nord og det store offerfund, Egedal-fundet, der begge kom på Top 10 over arkæologiske fund i 2024, tegner et billede af en bronzealderbefolkning, som ellers har været lidt underbelyst, fortæller Emil Winther Struve. Det er der ellers ingen grund til. De gik nemlig heller ikke selv og puttede sig.

”Her har levet en meget rig befolkning, som selv har kontrolleret områder med god landbrugsjord, og som har indgået i handler og netværk langt nede i Europa. Var vi længere sydpå, ville vi tale om dem som fyrster og prinser. Det brugte vi ikke i Danmark på det tidspunkt, men det har været rige og magtfulde slægter,” fortæller Emil Winther Struve.

Bronzealderen var netop kendetegnet ved stor fremgang og velstand. En effektivisering af landbruget gjorde det muligt at få flere ressourcer, og det skabte et overskud til at fokusere på andet end ren og skær overlevelse. Det betød blandt andet, at man også orienterede sig ud i verden for at få nye ideer. Via ådalens vidtforgrenede vandveje og den store velstand var områdets elite i stand til at indgå i høvdinge- og fyrstenetværk på et større europæisk plan.

”I de netværk udveksler man pragtgenstande, man bliver en del af en verden af symboler og prestige, man køber ind på den pakke, der hedder: Sådan opfører vi os, når vi er rige og høvdinger. Vi er også en del af det, de andre i Europa gør, vi adopterer deres fortællinger og ritualer. Vi er også europæiske aristokrater,” fortæller Emil Winter Struve.

Kostbare bronzealderfund

Blandt de mere udtryksfulde ritualer var de imponerende gravhøje, der var som skabt til at signalere magt og rigdom i bakkerne omkring Værebro Ådal. Men også ofringer var en vigtig del af bronzealderens forestillingsverden. De var ikke som gravhøjene et visuelt orienteret symbol, men når offerfundene i dag dukker frem af jorden og ser dagens lys efter 3000 år, kan arkæologerne ved selvsyn konstatere de tydelige tegn på velstand og overskud i området.

Det gælder et stort bronzealderfund med 163 genstande fra Smørumovre, det gælder Veksøhjelmene, og så gælder det det nyere fund af pragtsværd og smykker, gjort i foråret 2024 ved Veksø – også kaldet Egedalfundet. Tilsammen afdækker fundene hele bronzealderen, der strakte sig fra ca. 1700-500 f.Kr. Over en periode på godt 1200 år var de rige slægter tydeligt til stedet omkring Ådalen.

Et samfund med hierarki

Gravhøjene og de kostbare offerfund fortæller en historie om tilstedeværelsen af rigdom og velstand omkring ådalen. Men med de seneste udgravninger af områdets bopladser begynder arkæologerne at få et nuanceret billede af bronzealderens Egedal-borgere. For der skal andre end en elite til at opretholde velstand, og på bakkerne omkring ådalen har der sandsynligvis været bopladser, hvor de knap så velstående beboere har holdt til.

”Generelt set må vi sige, at der har været en form for samfund med øverste magthavere og så nogle mere almindelige bønder. Da kan man for eksempel pege på udgravningen ved Gammel Toftegård Nord, som er en boplads af vis betydning, hvor der er arbejdet med metal. Pladsen udstråler med sin størrelse en vis status, men svømmer ikke over i statusgenstande og rigdom,” fortæller Emil Winther Struve.

Gammel Toftegård Nord blev udgravet i foråret 2024 i området nord for Egedal Rådhus, og hvor offerfund og gravhøje er elitens tydelige stemme, var her spor efter dem, som var lidt længere nede i hierarkiet.

”Vi udgravede et meget stort hus med spor efter forskellige aktiviteter omkring. Blandt andet efter bronzestøbning og håndværksarbejde, hvor man har produceret redskaber og smykker. Vi ved altså, at der er blevet ofret ting, men også at de her på stedet selv har fremstillet de ting, de har ofret. Så med udgravningerne begynder vi at få bedre fat på bronzealderen og komme lidt tættere på de mennesker, der levede her,” fortæller Emil Winther Struve.

En velpolstret elite

Hen mod slutningen af bronzealderen var de gyldne tider ved at være forbi, og der blæste nye vinde. Arkæologisk kommer forandringerne omkring år 500 f.Kr. til udtryk i markant mindre huse, mere spredt bosætning og et tydeligt fald i mængden af rige metalfund. Bronzealderen var slut og den før-romerske jernalder fulgte.

Men selv om nedgangstiderne stod for døren, havde man fortsat et vist overskud i Værebro Ådal. Det viser det nyeste store offerfund, der stammer fra overgangen mellem bronzealder og jernalder. Egedal-fundet, der dukkede op nær Veksø i foråret 2024, var et depotfund med bandt andet et kostbart bronzesværd, små bronzeøkser og store pragtsmykker.

”Vi vidste allerede på forhånd, at her har boet en meget velstående befolkning gennem hele bronzealderen. Det kommer også til udtryk i det her nye fund: Selv i den sidste periode, hvor det gik ned ad bakke, var man stadig i stand til at gøre et kostbart offer. Det er nok en udløber af, hvor imponerende godt, det har været tidligere i bronzealderen,” siger Emil Winther Struve.

Slots- og Kulturstyrelsens liste med de bedste arkæologiske fund i 2024 er netop blevet offentliggjort, og to af ti fund er gjort i ROMU’s ansvarsområde. Det viser, at fortidsminderne fra området omkring Roskilde Fjord ikke alene er interessant i et lokalt, men også i et nationalt perspektiv, lyder det fra ROMU’s arkæologiske chef.

Hvert år dukker utallige store og små spor fra fortiden op som arkæologisk materiale. Mens nogle genstande lægger sig i slipstrømmen af tusindvis af lignende fund, er andre helt særlige – nogle gange endda en nøgle til at forstå de mennesker, der har levet her før os. De mest spektakulære fund bliver fremhævet på en top ti-liste, når Slots- og Kulturstyrelsen gør status over det forgangne år. Og 2024 var et godt år for ROMU, som optræder på listen med hele to fund. Begge fund er gjort i Egedal kommune, altså op langs Roskilde Fjord, som i store træk hører til det område, hvor ROMU har det arkæologiske ansvar.

”Alle landets museer tænker jo nok, at de sidder med det vigtigste og mest spændende ansvarsområde – og det skal de jo også. Men jeg må sige, at det er ekstra fedt, at vi inden for vores område i år kan bidrage med to fund til listen. Det er med til at pege på den relevans, som området omkring Roskilde Fjord har, ikke bare lokalt, men også nationalt,” siger Julie Nielsen, der er arkæologisk chef i ROMU.

Spor efter store samfundsomvæltninger

Et af de to fund er Egedal-fundet, der dukkede ved en mose nær Veksø en forårsdag, da en detektorfører var ude for at lede efter fortidsspor. Og det fandt han i dén grad: 8-9 pragtgenstande, der for 2500 år siden blev lagt ned som et kostbart offer, dukkede frem af jorden. Blandt genstandene var et usædvanligt bronzesværd med nitter af jern. Dermed fremstod det som en fysisk materialisering af perioden, den stammer fra: Overgangen mellem bronzealder og jernalder, hvor store omvæltninger kom til at præge Danmark.

Det andet fund dukkede op ikke så langt derfra. I forbindelse med et anlægsarbejde ved Ølstykke skulle der foretages en rutinemæssig forundersøgelse af jorden, og her dukkede en gravhøj, et hus og et stort kornfund op. Det i sig selv er ikke spektakulært. Men arkæologerne studsede over nogle detaljer. Her, på det nordøstlige Sjælland, fandt man nu spor efter gravskikke og detaljer i huset, som i bondestenalderen var udbredt i Jylland – men stort set ukendt på Sjælland. Der var altså sandsynligvis tale om jyske tilflyttere, der tog ritualer og vaner med på den lange rejse til deres nye hjem.

Øget fokus gavner formidlingen

Den faglige anerkendelse luner naturligvis i ROMU’s faglige afdeling. Men der følger faktisk også sidegevinster med at have et fund – eller flere – på Slots- og Kulturstyrelsens top ti.

”Vi kan altid mærke, at der er en publikumsinteresse for at se fundene. Og vores fornemste opgave som museum er jo ikke kun at frembringe viden, men også at få den ud over rampen til et publikum. Så nu går vi i gang med et arbejde for at få formidlet fundene mere bredt. Blandt andet gennem medierne, men vi har jo også at gøre med et originalmateriale, der har ligget i jorden i flere tusinde år. Det vil vi selvfølgelig gerne udstille, så folk kan se det og på den måde få glæde af fundene,” fortæller Julie Nielsen.

Charlotte Haagendrup, der er formand for Kultur- og Fritidsudvalget i Egedal Kommune, er begejstret over, at Egedal har to fund på listen.

”Jeg kan jo ikke blive ved med at sige, at jeg ikke kan få armene ned, men de må altså blive deroppe lidt endnu. Det her giver os jo en mulighed for at komme bredere ud med historier, som jo ikke bare er interessante for Egedal, men som er vigtige på for hele Danmark og vores fælles, historiske tidslinje. Engang sagde jeg – lidt som en kæk bemærkning – at man ikke kan stikke en spade i jorden uden at finde noget, men der er jo noget om det! Jeg bliver igen og igen blæst bagover af den historie, der er her på stedet,” siger hun.

Flere af fundene er danefæ og skal derfor afleveres til Nationalmuseets samlinger. Men Julie Nielsen håber, at blandt andet det smukke, velbevarede sværd fra overgangen mellem bronze- og jernalder kan få lov til at møde et publikum i nærheden af det område, hvor det er fundet.

Læs mere om offerfundet:
Opsigtsvækkende offerfund fra Egedal har fået plads på fornem liste – ROMU

Læs mere om fundet, der vidner om jysk indflydelse:
Fund, der underbygger store skift i forhistorien, er blandt sidste års ti bedste – ROMU

Læs om de 10 mest opsigtsvækkende arkæologiske fund:
Top 10 – Årets fund 2024

Publikumsrekorder, fantastiske fund, store nyheder og stærke udstillinger. Traditionen tro samler ROMU trådene i et årsskrift, der giver en overflyvning over 2024. Et år, der på mange parametre peger på en museumsorganisation med vind i sejlene. 

Det er endnu engang blevet tid til et kig ind i maskinrummet på museumsorganisationen ROMU, der med årsskriftet for 2024 ser tilbage på det forgangne år. Og det viser særdeles positive takter: For femte år i træk går et stigende antal gæster ind og ud ad dørene på besøgsstederne i ROMU’s fire dækningskommuner. Hele to ROMU-fund optræder på Slots- og Kulturstyrelsens Top 10 over årets væsentligste fund, og fagpersonalet har frembragt rekord-meget fagfællebedømt forskning, fortæller direktør for ROMU, Morten Thomsen Højsgaard:

”Det blev også året, hvor det efter knap 30 års tilløb lykkedes at finde fuld finansiering til et verdensarvscenter for Roskilde Domkirke med ROMU som operatør og ledelsesansvarlig. På Lejre Museum fik vi besøg af den danske astronaut Andreas Mogensen, og vi indviede museets nye foredragssal. I arkæologien, i den daglige drift, i de publikumsrettede aktiviteter og i det vigtige fondsarbejde var 2024 et fantastisk år for os, og jeg stolt af medarbejderne og det, de har præsteret.”

Tid til fordybelse

Årsskriftet består af en række spændende og forskelligartede baggrundsartikler, der har det tilfælles, at de giver et godt indblik i alle organisationens fagområder. Det byder på et kig i kulissen til udstillingerne ’The Good Life’- på Danmarks Rockmuseum og ’Roskilde brænder!’ på Roskilde Museum. Man kan blive klogere på et nyt samarbejde mellem ROMU og Professionshøjskolen Absalon om at styrke historieundervisning, og en artikel går tæt på GRASP Vidensfestival – Roskilde Festivals kloge lillesøster, der for alvor fik fodfæste i 2024.

”Vi er en organisation med mange fagligheder, som genererer rigtig meget viden. Noget giver mening at formidle gennem udstillinger, via foredrag eller på vores sociale medier. Årsskriftet er en god måde at få det hele samlet i ét fysisk format – også det, der ikke lige umiddelbart passer ind via de andre formidlingstiltag,” fortæller Julie Nielsen, der er arkæologisk chef på ROMU og har været en af redaktørerne på årsskriftet.

”Et godt eksempel herpå er opgraderingen af den nye foredragssal på Lejre Museum, som vi selvfølgelig både har indviet og fejret fysisk ved en reception. Men hvordan er processen egentlig foregået fra de første tanker blev gjort for omtrent fem år siden, over benspænd som corona og energikrise til nye krav om bæredygtighed? Her giver årsskriftet plads til, at vi kommer et stik dybere i historierne og giver mulighed for en anden form for fordybelse. Det er god en måde at vise vores bredde spændvidde som museumsorganisation.”

Verden med nye øjne

Ud over Julie Nielsen har Stine Blegvad og Isabella No’omi Fuglø haft redaktørkasketterne på og samlet historier, fundet skribenter og skabt en rød tråd gennem årsskriftet. I år er det gennemgående tema renæssance. Ordet, der betyder genfødsel, indkapsler nemlig på fineste vis året, der er gået.

”At se den samme verden med nye øjne, at opdage noget nyt ved det eksisterende, at se noget vissent blomstre op på ny, det giver lyst til og mod på fremtiden – og den følelse det skinner igennem mange steder i ROMU’s arbejde”, siger museumsdirektøren og fortsætter:

”Når rekordmange børn og unge kommer og besøger vores udstillinger og andre tilbud, så begynder de at forstå sig selv som borgere og ser deres hverdag i et nyt lys. Når man i en ny og sammenbragt kommune som Egedal ser den fælles historie tilbage til oldtiden, så bliver det sted, man bor, vedkommende på en dybere måde end før. Og på den måde bidrager ROMU igen og igen til, at mennesker genopdager kulturen og ser sig selv i et nyt lys”, fortæller Morten Thomsen Højsgaard.

Årsskriftet kan købes på romu.dk og i museumsbutikker på ROMU’s besøgssteder fra 5. juni til 149 kroner. På udgivelsesdagen fås den til en særpris på 100 kroner på Roskilde Museum.

Søndag den 25. maj krydser svenske og danske soldater endnu engang klinger bag Smørum Kulturhus. Det traditionsrige Svenskeslag er tilbage med et velafprøvet koncept, som fortæller den historiske baggrund for festivalen, men som også er under konstant udvikling. Hos SkuespilsKompagniet har forberedelserne stået på længe.

Der bliver sendt mariehøner mod himlen og bedt til de højere magter om godt vejr over Smørum søndag den 25. maj. Her afholdes nemlig det traditionsrige og teater-blodige Svenskeslag. Konceptet for den årlige renæssancefestival er en virkelig begivenhed, som foregik i 1650’erne, og derfor må der nødvendigvis være en genkendelig fortælling som ramme.

Så udfaldet kender vi: Efter at være blevet chikaneret, hærget og plyndret af en gruppe svenske soldater, tager en gruppe Smørumbønder sagen i egen hånd og dræber de svenske plageånder. Alvorligt for knap 400 år siden, men til festivalen for sjov og med et glimt i øjet.

”Vi er jo nødt til at tæve svenskerne,” fortæller Erik Lysbjerg, indehaver af SkuespilsKompag-niet. Han kan næsten ikke tælle, hvor mange gange han og hans skuespillere er tørnet sammen i Svenskeslaget.

”Men vi forsøger at fortælle den samme historie med nye tiltag hvert år. Så vores forberedelse starter med gløgg og æbleskiver i december, hvor vi prøver at komme på nogle nye ideer.”

Heja-huja-hej-sa-sa

Selvfølgelig kulminerer dagen endnu engang med det store slag. Men i år vil rammerne være lidt anderledes – og dog genkendelige.

”Jeg er imponeret over, at vi år efter år kan få folk til at buhe, hver gang vi skyder en svensker. Så i år prøver vi at køre landskampskonceptet fuldt ud. Som en anden sportskommentator kommer jeg til at fortælle om de forskellige våben, om startopstillingerne og om danskerne, der på grund af mange skader må køre på defensiven. Historien fortæller vi selvfølgelig faktuelt rigtigt, men den er pakket ind på en lidt anden måde,” fortæller Erik Lysbjerg.

Han spiller Kaj Lykke, som var dronning Sophie Amalies elsker. Dronningen bliver spillet af Yvonne Andersen, der er Erik Lysbjergs makker i SkuespilsKompagniet.

Virkelighedens dronning Sophie Amalie besøgte sammen med sin mand jævnligt forsvarslinjerne i 1659, da vi lå i krig med svenskerne. Derfor får karakteren Sophie Amalie en jublende modtagelse af soldaterne, ligesom hun spiller en stor rolle under slaget. Hun dukker også op under åbningstalen, arrangerer hofbal og er med, når børnene traditionen tro får lov til at give de voksne en omgang tæv.

Børneslag med slag i

I år får børnene dog et lille forspring i form af tips og tricks inden det store børneslag. En af SkuespilsKompagniets dygtige fægtere trækker nemlig på sine erfaringer som pædagog.

”Han arrangerer sådan nogle store rollespilsslag med 6-700 børn, der lammetæver hinanden i en skov. De lærer strategier og taktikker, og det vil vi også gerne prøve. Så i år samles børnene en halv time før slaget, og så skal de lære formationer for at omringe fjenden, de skal lære at dække hinanden, holde linjen når de angriber og så videre. Det er basistaktik i børnehøjde. Og bagefter får de, under dronningens kyndige vejledning, lov til at smadre os.”

Det sker naturligvis forsvarligt med latexsværd, og målet må igen i år være, at alle kan rejse sig og gå glade hjem, når dagen er forbi.

Vild med historisk dans

Dagen indledes af viceborgmester Charlotte Haagendrup, der tilbørligt klædt i historisk dragt byder velkommen. Der vil være marked og madboder, og pladsen vil bugne af små oplevelser, når skuespillere går rundt på pladsen og opfører små rollespil – både omkring og i samspil med publikum. For de danseglade inviterer dronning Sophie Amalie til hofbal i biblioteket, hvor man kan komme ind og træde dansen med de kongelige. Og Erik Lysbjerg kan næsten godt garantere for den gode stemning. Han glæder sig i hvert fald.

”Vi er kun ansat for en ting: for at underholde gæsterne. Og hvis din primære opgave er at gøre andre mennesker glade, så er det svært ikke selv at være glad. Det føles faktisk ikke som arbejde for os. Og publikum ser også id til at nyde det. Der sidder som regel stadig nogle rundt på bænkene, når dagen er slut og vi er ved at pakke ned.”

Svenskeslaget løber af stablen søndag den 25.maj kl. 11.30 – 16.00 på det grønne område ved Smørum Kulturhus.

Den 9. april var det 85 år siden, tyskerne besatte Danmark. I den anledning satte Ledøje-Smørum Historisk Forening ved et arrangement fokus på den almindelige danskers liv under krigen. For selv om faldende bomber ikke var hverdagskost, var der mange udfordringer og store usikkerheder forbundet med at være et besat land.

”Det er Rich’s, der drik’s,” lyder det, og det er rigtigt. Der er erstatningskaffe på kanden i stuen på Smørum Gamle Skole, hvor Ledøje-Smørum Historisk Forening har inviteret til et arrangement i anledningen af 85-året for tyskernes besættelse af Danmark. Billetterne blev udsolgt på bare 20 minutter, så de ca. 25 tilhørere får en både særlig og eftertragtet oplevelse.

Efter en kort velkomst fra foreningens formand, Carsten Skovbro, tager foreningens webmaster Georg Strong over. Han er aftenens fortæller. Til lyden af bombefly og uddelingen af det tyske flyveblade Oprop! beretter han om den 9. april 1940. Hvordan tyskerne tidligt om morgenen angreb Sønderjylland, bombede Værløse Flyveplads kl. 5.45 og fortsatte, indtil den danske regering kl. 6. opgav modstanden. Danmark er besat!

”Vi har brug for et par frivillige hjælpere. Der skal mørklægges,” lyder det, inden vinduerne dækkes af mørklægningsgardiner og lyset på ordre fra tyskerne dæmpes. Stemningen i stuen ændrer sig. Der bliver mørkere og mere intimt.

Et anderledes arrangement

Det er i Georg Strongs hoved, at ideen til aftenens arrangement er vokset frem af et ønske om at markere 85-året for besættelsen, fortæller han forud for arrangementet.

”Jeg gik og tænkte over det, for jeg havde lyst til at lave noget anderledes. Man kan jo sagtens lave gode foredrag og sådan noget. Men jeg var drevet af, hvordan den almindelige dansker kan have oplevet krigen. Derfor besluttede vi at prøve at give en fornemmelse af, hvordan den almindelige dansker blev udfordret af krigen på forskellig vis,” fortæller Georg Strong.

Mens Georg Strong skal tegne de store linjer i Danmarks besættelseshistorie, skal fire fra foreningens arbejdsgruppe i en dramatiseret foredragsform fortælle mere nært om dagligdagen. Meget nært, faktisk, for meget er beretninger fra lokalhistoriske kilder.

”Det har været virkelig spændende at researche til det her. Vi bruger i vid udstrækning de lokalhistoriske kilder. Der er også noget mere generelt, men der er faktisk en del om folk her fra egnen og deres oplevelser. Der var blandt andet to nedkastningssteder for modstandsbevægelsen i vores område, og så har vi en øjenvidneberetning til bombardementet af Værløse Flyveplads den 9. april 1940,” fortæller Georg Strong.

Rationeringer og kreative husmødre

I et lille stuearrangement går snakken blandt de fire lokale om krigens trængsler. Om krigens første år med isvintre så strenge, at der måtte en bunsenbrænder til at hjælpe damplokomotivet fri, da det var frosset fast på Klampenborg Station. Om varemanglen, der sætter store begrænsninger i dagligdagen og udfordrer husmødrenes kreativitet for at sikre familien den rette ernæring. Nye retter ser dagens lys. Som måge i karry, grøftekantsfrikadeller og skvalderkålskarbonader. Om bagværk med få ingredienser.

”Ølkagen – mmm…. Men kaffen, åh! Man kan kun drømme om rigtig kaffe.”

”Vi bruger rugkerner, som vi rister på panden og kører gennem kødhakkemaskinen. Så kan det godt drikkes.”

Luftalarmen lyder. Der er 30 minutters pause, hvor man kan gå på opdagelse i foreningens udstillede genstande fra perioden. Mens musik fra perioden strømmer ud af højttalerne, kommer et par tilhørere hen til Georg Strong og roser arrangementet.

Sang på tværs af tid

Efter pausen bliver der sat en optagelse fra et alsangsstævne på, og tilhørerne stemmer i. På tværs af 85 år synger de frie i kor med de besatte. Da tonerne til ’Den danske sang’ klinger ud, bliver det mere alvorligt. Det handler om modstandsgrupperne og om tyskerne, der skruer bissen på. Gestapo bliver mere voldelige og anvender tortur i deres forhør.

Samtidig kan man som modstandsfolk ikke vide sig sikker. En telefonpige på Ballerup-centralen overhører en snak om en aktion, og hun stikker modstandsfolkene til tyskerne.

”Dagen efter fik hun valget, om hun ville tage livet af sig selv, eller om hun ville skydes. Så valgte hun det første,” går snakken i den lille stue. Triste skæbnefortællinger er der nok af.

Pludselig hamrer det hårdt på døren, og de fire farer sammen. Gestapo! En brysk udseende mand i en lang, mørk læderfrakke kommer ind. Bevæbnet med pistol og lygte farer han frem, mens han spørger efter Henrik Olsen.

”Han er ikke her. Vi har ikke gemt ham,” lyder det fra de fire, der sidder med hænderne i vejret.

Gestapomanden tjekker deres papirer, inden han igen forlader stuen.

Befrielsens øjeblik

Over radioen kan man høre BBC, der opdaterer om verdens tilstand, inden programmet afbrydes af en kort pause. Der nikkes rundt omkring. Tilhørerne ved, hvad der kommer.

”I dette øjeblik meddeles det, at Montgomery har oplyst, at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og i Danmark har overgivet sig.”

Jubelen bryder løs blandt tilhørerne. Der deles flag ud, og mørklægningsgardinerne flås arrigt ned. Der stilles lys i vinduerne. Danmark er atter frit, og tilhørerne giver et begejstret bifald til aftenens fortællere.

Til duften af rigtig kaffe og sirupskage siger formanden tak for i aften.

”Jeg håber, I vil gå ud og nyde friheden. Nu er spærretiden ophævet.”

For omkring 3000 år siden var området omkring Værebro Ådal præget af rigdom og magt. Et lille paradis med optimal landbrugsjord og gode transportveje ud i verden medførte velstand og høj status gennem godt et årtusinde. Arkæolog Emil Winther Struve tegner et billede af de mennesker, der boede i Egedal-området i bronzealderen.

Det er ikke nogen ny opfindelse at slå sig ned i Egedal for at skabe sig et godt liv. Siden oldtiden har området omkring Værebro Ådal været et attraktivt sted at bo.

”Som ejendomsmægleren ville sige: beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed,” lyder det fra arkæolog Emil Winther Struve, der er museumsinspektør ved ROMU med ansvar for de arkæologiske udgravninger i Egedal Kommune

”Det var et rigt område, fordi det naturligt havde gode betingelser for bosættelse. Det handler om placeringen ved Værebro Ådal, der fungerede som oldtidens motorvej, men også om det omkringliggende land. Det var perfekt landbrugsjord, noget af det bedste i Danmark. De to ting kombineret gjorde, at området var attraktivt,” fortæller han.

Levede som fyrster og prinser

Arkæologerne har tidligere fundet tegn på, at området var beboet i oldtiden. Udgravninger ved Toftegård Nord og det store offerfund, Egedal-fundet, der begge kom på Top 10 over arkæologiske fund i 2024, tegner et billede af en bronzealderbefolkning, som ellers har været lidt underbelyst, fortæller Emil Winther Struve. Det er der ellers ingen grund til. De gik nemlig heller ikke selv og puttede sig.

”Her har levet en meget rig befolkning, som selv har kontrolleret områder med god landbrugsjord, og som har indgået i handler og netværk langt nede i Europa. Var vi længere sydpå, ville vi tale om dem som fyrster og prinser. Det brugte vi ikke i Danmark på det tidspunkt, men det har været rige og magtfulde slægter,” fortæller Emil Winther Struve.

Bronzealderen var netop kendetegnet ved stor fremgang og velstand. En effektivisering af landbruget gjorde det muligt at få flere ressourcer, og det skabte et overskud til at fokusere på andet end ren og skær overlevelse. Det betød blandt andet, at man også orienterede sig ud i verden for at få nye ideer. Via ådalens vidtforgrenede vandveje og den store velstand var områdets elite i stand til at indgå i høvdinge- og fyrstenetværk på et større europæisk plan.

”I de netværk udveksler man pragtgenstande, man bliver en del af en verden af symboler og prestige, man køber ind på den pakke, der hedder: Sådan opfører vi os, når vi er rige og høvdinger. Vi er også en del af det, de andre i Europa gør, vi adopterer deres fortællinger og ritualer. Vi er også europæiske aristokrater,” fortæller Emil Winter Struve.

Kostbare bronzealderfund

Blandt de mere udtryksfulde ritualer var de imponerende gravhøje, der var som skabt til at signalere magt og rigdom i bakkerne omkring Værebro Ådal. Men også ofringer var en vigtig del af bronzealderens forestillingsverden. De var ikke som gravhøjene et visuelt orienteret symbol, men når offerfundene i dag dukker frem af jorden og ser dagens lys efter 3000 år, kan arkæologerne ved selvsyn konstatere de tydelige tegn på velstand og overskud i området.

Det gælder et stort bronzealderfund med 163 genstande fra Smørumovre, det gælder Veksøhjelmene, og så gælder det det nyere fund af pragtsværd og smykker, gjort i foråret 2024 ved Veksø – også kaldet Egedalfundet. Tilsammen afdækker fundene hele bronzealderen, der strakte sig fra ca. 1700-500 f.Kr. Over en periode på godt 1200 år var de rige slægter tydeligt til stedet omkring Ådalen.

Et samfund med hierarki

Gravhøjene og de kostbare offerfund fortæller en historie om tilstedeværelsen af rigdom og velstand omkring ådalen. Men med de seneste udgravninger af områdets bopladser begynder arkæologerne at få et nuanceret billede af bronzealderens Egedal-borgere. For der skal andre end en elite til at opretholde velstand, og på bakkerne omkring ådalen har der sandsynligvis været bopladser, hvor de knap så velstående beboere har holdt til.

”Generelt set må vi sige, at der har været en form for samfund med øverste magthavere og så nogle mere almindelige bønder. Da kan man for eksempel pege på udgravningen ved Gammel Toftegård Nord, som er en boplads af vis betydning, hvor der er arbejdet med metal. Pladsen udstråler med sin størrelse en vis status, men svømmer ikke over i statusgenstande og rigdom,” fortæller Emil Winther Struve.

Gammel Toftegård Nord blev udgravet i foråret 2024 i området nord for Egedal Rådhus, og hvor offerfund og gravhøje er elitens tydelige stemme, var her spor efter dem, som var lidt længere nede i hierarkiet.

”Vi udgravede et meget stort hus med spor efter forskellige aktiviteter omkring. Blandt andet efter bronzestøbning og håndværksarbejde, hvor man har produceret redskaber og smykker. Vi ved altså, at der er blevet ofret ting, men også at de her på stedet selv har fremstillet de ting, de har ofret. Så med udgravningerne begynder vi at få bedre fat på bronzealderen og komme lidt tættere på de mennesker, der levede her,” fortæller Emil Winther Struve.

En velpolstret elite

Hen mod slutningen af bronzealderen var de gyldne tider ved at være forbi, og der blæste nye vinde. Arkæologisk kommer forandringerne omkring år 500 f.Kr. til udtryk i markant mindre huse, mere spredt bosætning og et tydeligt fald i mængden af rige metalfund. Bronzealderen var slut og den før-romerske jernalder fulgte.

Men selv om nedgangstiderne stod for døren, havde man fortsat et vist overskud i Værebro Ådal. Det viser det nyeste store offerfund, der stammer fra overgangen mellem bronzealder og jernalder. Egedal-fundet, der dukkede op nær Veksø i foråret 2024, var et depotfund med bandt andet et kostbart bronzesværd, små bronzeøkser og store pragtsmykker.

”Vi vidste allerede på forhånd, at her har boet en meget velstående befolkning gennem hele bronzealderen. Det kommer også til udtryk i det her nye fund: Selv i den sidste periode, hvor det gik ned ad bakke, var man stadig i stand til at gøre et kostbart offer. Det er nok en udløber af, hvor imponerende godt, det har været tidligere i bronzealderen,” siger Emil Winther Struve.

Slots- og Kulturstyrelsens liste med de bedste arkæologiske fund i 2024 er netop blevet offentliggjort, og to af ti fund er gjort i ROMU’s ansvarsområde. Det viser, at fortidsminderne fra området omkring Roskilde Fjord ikke alene er interessant i et lokalt, men også i et nationalt perspektiv, lyder det fra ROMU’s arkæologiske chef.

Hvert år dukker utallige store og små spor fra fortiden op som arkæologisk materiale. Mens nogle genstande lægger sig i slipstrømmen af tusindvis af lignende fund, er andre helt særlige – nogle gange endda en nøgle til at forstå de mennesker, der har levet her før os. De mest spektakulære fund bliver fremhævet på en top ti-liste, når Slots- og Kulturstyrelsen gør status over det forgangne år. Og 2024 var et godt år for ROMU, som optræder på listen med hele to fund. Begge fund er gjort i Egedal kommune, altså op langs Roskilde Fjord, som i store træk hører til det område, hvor ROMU har det arkæologiske ansvar.

”Alle landets museer tænker jo nok, at de sidder med det vigtigste og mest spændende ansvarsområde – og det skal de jo også. Men jeg må sige, at det er ekstra fedt, at vi inden for vores område i år kan bidrage med to fund til listen. Det er med til at pege på den relevans, som området omkring Roskilde Fjord har, ikke bare lokalt, men også nationalt,” siger Julie Nielsen, der er arkæologisk chef i ROMU.

Spor efter store samfundsomvæltninger

Et af de to fund er Egedal-fundet, der dukkede ved en mose nær Veksø en forårsdag, da en detektorfører var ude for at lede efter fortidsspor. Og det fandt han i dén grad: 8-9 pragtgenstande, der for 2500 år siden blev lagt ned som et kostbart offer, dukkede frem af jorden. Blandt genstandene var et usædvanligt bronzesværd med nitter af jern. Dermed fremstod det som en fysisk materialisering af perioden, den stammer fra: Overgangen mellem bronzealder og jernalder, hvor store omvæltninger kom til at præge Danmark.

Det andet fund dukkede op ikke så langt derfra. I forbindelse med et anlægsarbejde ved Ølstykke skulle der foretages en rutinemæssig forundersøgelse af jorden, og her dukkede en gravhøj, et hus og et stort kornfund op. Det i sig selv er ikke spektakulært. Men arkæologerne studsede over nogle detaljer. Her, på det nordøstlige Sjælland, fandt man nu spor efter gravskikke og detaljer i huset, som i bondestenalderen var udbredt i Jylland – men stort set ukendt på Sjælland. Der var altså sandsynligvis tale om jyske tilflyttere, der tog ritualer og vaner med på den lange rejse til deres nye hjem.

Øget fokus gavner formidlingen

Den faglige anerkendelse luner naturligvis i ROMU’s faglige afdeling. Men der følger faktisk også sidegevinster med at have et fund – eller flere – på Slots- og Kulturstyrelsens top ti.

”Vi kan altid mærke, at der er en publikumsinteresse for at se fundene. Og vores fornemste opgave som museum er jo ikke kun at frembringe viden, men også at få den ud over rampen til et publikum. Så nu går vi i gang med et arbejde for at få formidlet fundene mere bredt. Blandt andet gennem medierne, men vi har jo også at gøre med et originalmateriale, der har ligget i jorden i flere tusinde år. Det vil vi selvfølgelig gerne udstille, så folk kan se det og på den måde få glæde af fundene,” fortæller Julie Nielsen.

Charlotte Haagendrup, der er formand for Kultur- og Fritidsudvalget i Egedal Kommune, er begejstret over, at Egedal har to fund på listen.

”Jeg kan jo ikke blive ved med at sige, at jeg ikke kan få armene ned, men de må altså blive deroppe lidt endnu. Det her giver os jo en mulighed for at komme bredere ud med historier, som jo ikke bare er interessante for Egedal, men som er vigtige på for hele Danmark og vores fælles, historiske tidslinje. Engang sagde jeg – lidt som en kæk bemærkning – at man ikke kan stikke en spade i jorden uden at finde noget, men der er jo noget om det! Jeg bliver igen og igen blæst bagover af den historie, der er her på stedet,” siger hun.

Flere af fundene er danefæ og skal derfor afleveres til Nationalmuseets samlinger. Men Julie Nielsen håber, at blandt andet det smukke, velbevarede sværd fra overgangen mellem bronze- og jernalder kan få lov til at møde et publikum i nærheden af det område, hvor det er fundet.

Læs mere om offerfundet:
Opsigtsvækkende offerfund fra Egedal har fået plads på fornem liste – ROMU

Læs mere om fundet, der vidner om jysk indflydelse:
Fund, der underbygger store skift i forhistorien, er blandt sidste års ti bedste – ROMU

Læs om de 10 mest opsigtsvækkende arkæologiske fund:
Top 10 – Årets fund 2024

Publikumsrekorder, fantastiske fund, store nyheder og stærke udstillinger. Traditionen tro samler ROMU trådene i et årsskrift, der giver en overflyvning over 2024. Et år, der på mange parametre peger på en museumsorganisation med vind i sejlene. 

Det er endnu engang blevet tid til et kig ind i maskinrummet på museumsorganisationen ROMU, der med årsskriftet for 2024 ser tilbage på det forgangne år. Og det viser særdeles positive takter: For femte år i træk går et stigende antal gæster ind og ud ad dørene på besøgsstederne i ROMU’s fire dækningskommuner. Hele to ROMU-fund optræder på Slots- og Kulturstyrelsens Top 10 over årets væsentligste fund, og fagpersonalet har frembragt rekord-meget fagfællebedømt forskning, fortæller direktør for ROMU, Morten Thomsen Højsgaard:

”Det blev også året, hvor det efter knap 30 års tilløb lykkedes at finde fuld finansiering til et verdensarvscenter for Roskilde Domkirke med ROMU som operatør og ledelsesansvarlig. På Lejre Museum fik vi besøg af den danske astronaut Andreas Mogensen, og vi indviede museets nye foredragssal. I arkæologien, i den daglige drift, i de publikumsrettede aktiviteter og i det vigtige fondsarbejde var 2024 et fantastisk år for os, og jeg stolt af medarbejderne og det, de har præsteret.”

Tid til fordybelse

Årsskriftet består af en række spændende og forskelligartede baggrundsartikler, der har det tilfælles, at de giver et godt indblik i alle organisationens fagområder. Det byder på et kig i kulissen til udstillingerne ’The Good Life’- på Danmarks Rockmuseum og ’Roskilde brænder!’ på Roskilde Museum. Man kan blive klogere på et nyt samarbejde mellem ROMU og Professionshøjskolen Absalon om at styrke historieundervisning, og en artikel går tæt på GRASP Vidensfestival – Roskilde Festivals kloge lillesøster, der for alvor fik fodfæste i 2024.

”Vi er en organisation med mange fagligheder, som genererer rigtig meget viden. Noget giver mening at formidle gennem udstillinger, via foredrag eller på vores sociale medier. Årsskriftet er en god måde at få det hele samlet i ét fysisk format – også det, der ikke lige umiddelbart passer ind via de andre formidlingstiltag,” fortæller Julie Nielsen, der er arkæologisk chef på ROMU og har været en af redaktørerne på årsskriftet.

”Et godt eksempel herpå er opgraderingen af den nye foredragssal på Lejre Museum, som vi selvfølgelig både har indviet og fejret fysisk ved en reception. Men hvordan er processen egentlig foregået fra de første tanker blev gjort for omtrent fem år siden, over benspænd som corona og energikrise til nye krav om bæredygtighed? Her giver årsskriftet plads til, at vi kommer et stik dybere i historierne og giver mulighed for en anden form for fordybelse. Det er god en måde at vise vores bredde spændvidde som museumsorganisation.”

Verden med nye øjne

Ud over Julie Nielsen har Stine Blegvad og Isabella No’omi Fuglø haft redaktørkasketterne på og samlet historier, fundet skribenter og skabt en rød tråd gennem årsskriftet. I år er det gennemgående tema renæssance. Ordet, der betyder genfødsel, indkapsler nemlig på fineste vis året, der er gået.

”At se den samme verden med nye øjne, at opdage noget nyt ved det eksisterende, at se noget vissent blomstre op på ny, det giver lyst til og mod på fremtiden – og den følelse det skinner igennem mange steder i ROMU’s arbejde”, siger museumsdirektøren og fortsætter:

”Når rekordmange børn og unge kommer og besøger vores udstillinger og andre tilbud, så begynder de at forstå sig selv som borgere og ser deres hverdag i et nyt lys. Når man i en ny og sammenbragt kommune som Egedal ser den fælles historie tilbage til oldtiden, så bliver det sted, man bor, vedkommende på en dybere måde end før. Og på den måde bidrager ROMU igen og igen til, at mennesker genopdager kulturen og ser sig selv i et nyt lys”, fortæller Morten Thomsen Højsgaard.

Årsskriftet kan købes på romu.dk og i museumsbutikker på ROMU’s besøgssteder fra 5. juni til 149 kroner. På udgivelsesdagen fås den til en særpris på 100 kroner på Roskilde Museum.

Søndag den 25. maj krydser svenske og danske soldater endnu engang klinger bag Smørum Kulturhus. Det traditionsrige Svenskeslag er tilbage med et velafprøvet koncept, som fortæller den historiske baggrund for festivalen, men som også er under konstant udvikling. Hos SkuespilsKompagniet har forberedelserne stået på længe.

Der bliver sendt mariehøner mod himlen og bedt til de højere magter om godt vejr over Smørum søndag den 25. maj. Her afholdes nemlig det traditionsrige og teater-blodige Svenskeslag. Konceptet for den årlige renæssancefestival er en virkelig begivenhed, som foregik i 1650’erne, og derfor må der nødvendigvis være en genkendelig fortælling som ramme.

Så udfaldet kender vi: Efter at være blevet chikaneret, hærget og plyndret af en gruppe svenske soldater, tager en gruppe Smørumbønder sagen i egen hånd og dræber de svenske plageånder. Alvorligt for knap 400 år siden, men til festivalen for sjov og med et glimt i øjet.

”Vi er jo nødt til at tæve svenskerne,” fortæller Erik Lysbjerg, indehaver af SkuespilsKompag-niet. Han kan næsten ikke tælle, hvor mange gange han og hans skuespillere er tørnet sammen i Svenskeslaget.

”Men vi forsøger at fortælle den samme historie med nye tiltag hvert år. Så vores forberedelse starter med gløgg og æbleskiver i december, hvor vi prøver at komme på nogle nye ideer.”

Heja-huja-hej-sa-sa

Selvfølgelig kulminerer dagen endnu engang med det store slag. Men i år vil rammerne være lidt anderledes – og dog genkendelige.

”Jeg er imponeret over, at vi år efter år kan få folk til at buhe, hver gang vi skyder en svensker. Så i år prøver vi at køre landskampskonceptet fuldt ud. Som en anden sportskommentator kommer jeg til at fortælle om de forskellige våben, om startopstillingerne og om danskerne, der på grund af mange skader må køre på defensiven. Historien fortæller vi selvfølgelig faktuelt rigtigt, men den er pakket ind på en lidt anden måde,” fortæller Erik Lysbjerg.

Han spiller Kaj Lykke, som var dronning Sophie Amalies elsker. Dronningen bliver spillet af Yvonne Andersen, der er Erik Lysbjergs makker i SkuespilsKompagniet.

Virkelighedens dronning Sophie Amalie besøgte sammen med sin mand jævnligt forsvarslinjerne i 1659, da vi lå i krig med svenskerne. Derfor får karakteren Sophie Amalie en jublende modtagelse af soldaterne, ligesom hun spiller en stor rolle under slaget. Hun dukker også op under åbningstalen, arrangerer hofbal og er med, når børnene traditionen tro får lov til at give de voksne en omgang tæv.

Børneslag med slag i

I år får børnene dog et lille forspring i form af tips og tricks inden det store børneslag. En af SkuespilsKompagniets dygtige fægtere trækker nemlig på sine erfaringer som pædagog.

”Han arrangerer sådan nogle store rollespilsslag med 6-700 børn, der lammetæver hinanden i en skov. De lærer strategier og taktikker, og det vil vi også gerne prøve. Så i år samles børnene en halv time før slaget, og så skal de lære formationer for at omringe fjenden, de skal lære at dække hinanden, holde linjen når de angriber og så videre. Det er basistaktik i børnehøjde. Og bagefter får de, under dronningens kyndige vejledning, lov til at smadre os.”

Det sker naturligvis forsvarligt med latexsværd, og målet må igen i år være, at alle kan rejse sig og gå glade hjem, når dagen er forbi.

Vild med historisk dans

Dagen indledes af viceborgmester Charlotte Haagendrup, der tilbørligt klædt i historisk dragt byder velkommen. Der vil være marked og madboder, og pladsen vil bugne af små oplevelser, når skuespillere går rundt på pladsen og opfører små rollespil – både omkring og i samspil med publikum. For de danseglade inviterer dronning Sophie Amalie til hofbal i biblioteket, hvor man kan komme ind og træde dansen med de kongelige. Og Erik Lysbjerg kan næsten godt garantere for den gode stemning. Han glæder sig i hvert fald.

”Vi er kun ansat for en ting: for at underholde gæsterne. Og hvis din primære opgave er at gøre andre mennesker glade, så er det svært ikke selv at være glad. Det føles faktisk ikke som arbejde for os. Og publikum ser også id til at nyde det. Der sidder som regel stadig nogle rundt på bænkene, når dagen er slut og vi er ved at pakke ned.”

Svenskeslaget løber af stablen søndag den 25.maj kl. 11.30 – 16.00 på det grønne område ved Smørum Kulturhus.

Den 9. april var det 85 år siden, tyskerne besatte Danmark. I den anledning satte Ledøje-Smørum Historisk Forening ved et arrangement fokus på den almindelige danskers liv under krigen. For selv om faldende bomber ikke var hverdagskost, var der mange udfordringer og store usikkerheder forbundet med at være et besat land.

”Det er Rich’s, der drik’s,” lyder det, og det er rigtigt. Der er erstatningskaffe på kanden i stuen på Smørum Gamle Skole, hvor Ledøje-Smørum Historisk Forening har inviteret til et arrangement i anledningen af 85-året for tyskernes besættelse af Danmark. Billetterne blev udsolgt på bare 20 minutter, så de ca. 25 tilhørere får en både særlig og eftertragtet oplevelse.

Efter en kort velkomst fra foreningens formand, Carsten Skovbro, tager foreningens webmaster Georg Strong over. Han er aftenens fortæller. Til lyden af bombefly og uddelingen af det tyske flyveblade Oprop! beretter han om den 9. april 1940. Hvordan tyskerne tidligt om morgenen angreb Sønderjylland, bombede Værløse Flyveplads kl. 5.45 og fortsatte, indtil den danske regering kl. 6. opgav modstanden. Danmark er besat!

”Vi har brug for et par frivillige hjælpere. Der skal mørklægges,” lyder det, inden vinduerne dækkes af mørklægningsgardiner og lyset på ordre fra tyskerne dæmpes. Stemningen i stuen ændrer sig. Der bliver mørkere og mere intimt.

Et anderledes arrangement

Det er i Georg Strongs hoved, at ideen til aftenens arrangement er vokset frem af et ønske om at markere 85-året for besættelsen, fortæller han forud for arrangementet.

”Jeg gik og tænkte over det, for jeg havde lyst til at lave noget anderledes. Man kan jo sagtens lave gode foredrag og sådan noget. Men jeg var drevet af, hvordan den almindelige dansker kan have oplevet krigen. Derfor besluttede vi at prøve at give en fornemmelse af, hvordan den almindelige dansker blev udfordret af krigen på forskellig vis,” fortæller Georg Strong.

Mens Georg Strong skal tegne de store linjer i Danmarks besættelseshistorie, skal fire fra foreningens arbejdsgruppe i en dramatiseret foredragsform fortælle mere nært om dagligdagen. Meget nært, faktisk, for meget er beretninger fra lokalhistoriske kilder.

”Det har været virkelig spændende at researche til det her. Vi bruger i vid udstrækning de lokalhistoriske kilder. Der er også noget mere generelt, men der er faktisk en del om folk her fra egnen og deres oplevelser. Der var blandt andet to nedkastningssteder for modstandsbevægelsen i vores område, og så har vi en øjenvidneberetning til bombardementet af Værløse Flyveplads den 9. april 1940,” fortæller Georg Strong.

Rationeringer og kreative husmødre

I et lille stuearrangement går snakken blandt de fire lokale om krigens trængsler. Om krigens første år med isvintre så strenge, at der måtte en bunsenbrænder til at hjælpe damplokomotivet fri, da det var frosset fast på Klampenborg Station. Om varemanglen, der sætter store begrænsninger i dagligdagen og udfordrer husmødrenes kreativitet for at sikre familien den rette ernæring. Nye retter ser dagens lys. Som måge i karry, grøftekantsfrikadeller og skvalderkålskarbonader. Om bagværk med få ingredienser.

”Ølkagen – mmm…. Men kaffen, åh! Man kan kun drømme om rigtig kaffe.”

”Vi bruger rugkerner, som vi rister på panden og kører gennem kødhakkemaskinen. Så kan det godt drikkes.”

Luftalarmen lyder. Der er 30 minutters pause, hvor man kan gå på opdagelse i foreningens udstillede genstande fra perioden. Mens musik fra perioden strømmer ud af højttalerne, kommer et par tilhørere hen til Georg Strong og roser arrangementet.

Sang på tværs af tid

Efter pausen bliver der sat en optagelse fra et alsangsstævne på, og tilhørerne stemmer i. På tværs af 85 år synger de frie i kor med de besatte. Da tonerne til ’Den danske sang’ klinger ud, bliver det mere alvorligt. Det handler om modstandsgrupperne og om tyskerne, der skruer bissen på. Gestapo bliver mere voldelige og anvender tortur i deres forhør.

Samtidig kan man som modstandsfolk ikke vide sig sikker. En telefonpige på Ballerup-centralen overhører en snak om en aktion, og hun stikker modstandsfolkene til tyskerne.

”Dagen efter fik hun valget, om hun ville tage livet af sig selv, eller om hun ville skydes. Så valgte hun det første,” går snakken i den lille stue. Triste skæbnefortællinger er der nok af.

Pludselig hamrer det hårdt på døren, og de fire farer sammen. Gestapo! En brysk udseende mand i en lang, mørk læderfrakke kommer ind. Bevæbnet med pistol og lygte farer han frem, mens han spørger efter Henrik Olsen.

”Han er ikke her. Vi har ikke gemt ham,” lyder det fra de fire, der sidder med hænderne i vejret.

Gestapomanden tjekker deres papirer, inden han igen forlader stuen.

Befrielsens øjeblik

Over radioen kan man høre BBC, der opdaterer om verdens tilstand, inden programmet afbrydes af en kort pause. Der nikkes rundt omkring. Tilhørerne ved, hvad der kommer.

”I dette øjeblik meddeles det, at Montgomery har oplyst, at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og i Danmark har overgivet sig.”

Jubelen bryder løs blandt tilhørerne. Der deles flag ud, og mørklægningsgardinerne flås arrigt ned. Der stilles lys i vinduerne. Danmark er atter frit, og tilhørerne giver et begejstret bifald til aftenens fortællere.

Til duften af rigtig kaffe og sirupskage siger formanden tak for i aften.

”Jeg håber, I vil gå ud og nyde friheden. Nu er spærretiden ophævet.”

For omkring 3000 år siden var området omkring Værebro Ådal præget af rigdom og magt. Et lille paradis med optimal landbrugsjord og gode transportveje ud i verden medførte velstand og høj status gennem godt et årtusinde. Arkæolog Emil Winther Struve tegner et billede af de mennesker, der boede i Egedal-området i bronzealderen.

Det er ikke nogen ny opfindelse at slå sig ned i Egedal for at skabe sig et godt liv. Siden oldtiden har området omkring Værebro Ådal været et attraktivt sted at bo.

”Som ejendomsmægleren ville sige: beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed,” lyder det fra arkæolog Emil Winther Struve, der er museumsinspektør ved ROMU med ansvar for de arkæologiske udgravninger i Egedal Kommune

”Det var et rigt område, fordi det naturligt havde gode betingelser for bosættelse. Det handler om placeringen ved Værebro Ådal, der fungerede som oldtidens motorvej, men også om det omkringliggende land. Det var perfekt landbrugsjord, noget af det bedste i Danmark. De to ting kombineret gjorde, at området var attraktivt,” fortæller han.

Levede som fyrster og prinser

Arkæologerne har tidligere fundet tegn på, at området var beboet i oldtiden. Udgravninger ved Toftegård Nord og det store offerfund, Egedal-fundet, der begge kom på Top 10 over arkæologiske fund i 2024, tegner et billede af en bronzealderbefolkning, som ellers har været lidt underbelyst, fortæller Emil Winther Struve. Det er der ellers ingen grund til. De gik nemlig heller ikke selv og puttede sig.

”Her har levet en meget rig befolkning, som selv har kontrolleret områder med god landbrugsjord, og som har indgået i handler og netværk langt nede i Europa. Var vi længere sydpå, ville vi tale om dem som fyrster og prinser. Det brugte vi ikke i Danmark på det tidspunkt, men det har været rige og magtfulde slægter,” fortæller Emil Winther Struve.

Bronzealderen var netop kendetegnet ved stor fremgang og velstand. En effektivisering af landbruget gjorde det muligt at få flere ressourcer, og det skabte et overskud til at fokusere på andet end ren og skær overlevelse. Det betød blandt andet, at man også orienterede sig ud i verden for at få nye ideer. Via ådalens vidtforgrenede vandveje og den store velstand var områdets elite i stand til at indgå i høvdinge- og fyrstenetværk på et større europæisk plan.

”I de netværk udveksler man pragtgenstande, man bliver en del af en verden af symboler og prestige, man køber ind på den pakke, der hedder: Sådan opfører vi os, når vi er rige og høvdinger. Vi er også en del af det, de andre i Europa gør, vi adopterer deres fortællinger og ritualer. Vi er også europæiske aristokrater,” fortæller Emil Winter Struve.

Kostbare bronzealderfund

Blandt de mere udtryksfulde ritualer var de imponerende gravhøje, der var som skabt til at signalere magt og rigdom i bakkerne omkring Værebro Ådal. Men også ofringer var en vigtig del af bronzealderens forestillingsverden. De var ikke som gravhøjene et visuelt orienteret symbol, men når offerfundene i dag dukker frem af jorden og ser dagens lys efter 3000 år, kan arkæologerne ved selvsyn konstatere de tydelige tegn på velstand og overskud i området.

Det gælder et stort bronzealderfund med 163 genstande fra Smørumovre, det gælder Veksøhjelmene, og så gælder det det nyere fund af pragtsværd og smykker, gjort i foråret 2024 ved Veksø – også kaldet Egedalfundet. Tilsammen afdækker fundene hele bronzealderen, der strakte sig fra ca. 1700-500 f.Kr. Over en periode på godt 1200 år var de rige slægter tydeligt til stedet omkring Ådalen.

Et samfund med hierarki

Gravhøjene og de kostbare offerfund fortæller en historie om tilstedeværelsen af rigdom og velstand omkring ådalen. Men med de seneste udgravninger af områdets bopladser begynder arkæologerne at få et nuanceret billede af bronzealderens Egedal-borgere. For der skal andre end en elite til at opretholde velstand, og på bakkerne omkring ådalen har der sandsynligvis været bopladser, hvor de knap så velstående beboere har holdt til.

”Generelt set må vi sige, at der har været en form for samfund med øverste magthavere og så nogle mere almindelige bønder. Da kan man for eksempel pege på udgravningen ved Gammel Toftegård Nord, som er en boplads af vis betydning, hvor der er arbejdet med metal. Pladsen udstråler med sin størrelse en vis status, men svømmer ikke over i statusgenstande og rigdom,” fortæller Emil Winther Struve.

Gammel Toftegård Nord blev udgravet i foråret 2024 i området nord for Egedal Rådhus, og hvor offerfund og gravhøje er elitens tydelige stemme, var her spor efter dem, som var lidt længere nede i hierarkiet.

”Vi udgravede et meget stort hus med spor efter forskellige aktiviteter omkring. Blandt andet efter bronzestøbning og håndværksarbejde, hvor man har produceret redskaber og smykker. Vi ved altså, at der er blevet ofret ting, men også at de her på stedet selv har fremstillet de ting, de har ofret. Så med udgravningerne begynder vi at få bedre fat på bronzealderen og komme lidt tættere på de mennesker, der levede her,” fortæller Emil Winther Struve.

En velpolstret elite

Hen mod slutningen af bronzealderen var de gyldne tider ved at være forbi, og der blæste nye vinde. Arkæologisk kommer forandringerne omkring år 500 f.Kr. til udtryk i markant mindre huse, mere spredt bosætning og et tydeligt fald i mængden af rige metalfund. Bronzealderen var slut og den før-romerske jernalder fulgte.

Men selv om nedgangstiderne stod for døren, havde man fortsat et vist overskud i Værebro Ådal. Det viser det nyeste store offerfund, der stammer fra overgangen mellem bronzealder og jernalder. Egedal-fundet, der dukkede op nær Veksø i foråret 2024, var et depotfund med bandt andet et kostbart bronzesværd, små bronzeøkser og store pragtsmykker.

”Vi vidste allerede på forhånd, at her har boet en meget velstående befolkning gennem hele bronzealderen. Det kommer også til udtryk i det her nye fund: Selv i den sidste periode, hvor det gik ned ad bakke, var man stadig i stand til at gøre et kostbart offer. Det er nok en udløber af, hvor imponerende godt, det har været tidligere i bronzealderen,” siger Emil Winther Struve.

Slots- og Kulturstyrelsens liste med de bedste arkæologiske fund i 2024 er netop blevet offentliggjort, og to af ti fund er gjort i ROMU’s ansvarsområde. Det viser, at fortidsminderne fra området omkring Roskilde Fjord ikke alene er interessant i et lokalt, men også i et nationalt perspektiv, lyder det fra ROMU’s arkæologiske chef.

Hvert år dukker utallige store og små spor fra fortiden op som arkæologisk materiale. Mens nogle genstande lægger sig i slipstrømmen af tusindvis af lignende fund, er andre helt særlige – nogle gange endda en nøgle til at forstå de mennesker, der har levet her før os. De mest spektakulære fund bliver fremhævet på en top ti-liste, når Slots- og Kulturstyrelsen gør status over det forgangne år. Og 2024 var et godt år for ROMU, som optræder på listen med hele to fund. Begge fund er gjort i Egedal kommune, altså op langs Roskilde Fjord, som i store træk hører til det område, hvor ROMU har det arkæologiske ansvar.

”Alle landets museer tænker jo nok, at de sidder med det vigtigste og mest spændende ansvarsområde – og det skal de jo også. Men jeg må sige, at det er ekstra fedt, at vi inden for vores område i år kan bidrage med to fund til listen. Det er med til at pege på den relevans, som området omkring Roskilde Fjord har, ikke bare lokalt, men også nationalt,” siger Julie Nielsen, der er arkæologisk chef i ROMU.

Spor efter store samfundsomvæltninger

Et af de to fund er Egedal-fundet, der dukkede ved en mose nær Veksø en forårsdag, da en detektorfører var ude for at lede efter fortidsspor. Og det fandt han i dén grad: 8-9 pragtgenstande, der for 2500 år siden blev lagt ned som et kostbart offer, dukkede frem af jorden. Blandt genstandene var et usædvanligt bronzesværd med nitter af jern. Dermed fremstod det som en fysisk materialisering af perioden, den stammer fra: Overgangen mellem bronzealder og jernalder, hvor store omvæltninger kom til at præge Danmark.

Det andet fund dukkede op ikke så langt derfra. I forbindelse med et anlægsarbejde ved Ølstykke skulle der foretages en rutinemæssig forundersøgelse af jorden, og her dukkede en gravhøj, et hus og et stort kornfund op. Det i sig selv er ikke spektakulært. Men arkæologerne studsede over nogle detaljer. Her, på det nordøstlige Sjælland, fandt man nu spor efter gravskikke og detaljer i huset, som i bondestenalderen var udbredt i Jylland – men stort set ukendt på Sjælland. Der var altså sandsynligvis tale om jyske tilflyttere, der tog ritualer og vaner med på den lange rejse til deres nye hjem.

Øget fokus gavner formidlingen

Den faglige anerkendelse luner naturligvis i ROMU’s faglige afdeling. Men der følger faktisk også sidegevinster med at have et fund – eller flere – på Slots- og Kulturstyrelsens top ti.

”Vi kan altid mærke, at der er en publikumsinteresse for at se fundene. Og vores fornemste opgave som museum er jo ikke kun at frembringe viden, men også at få den ud over rampen til et publikum. Så nu går vi i gang med et arbejde for at få formidlet fundene mere bredt. Blandt andet gennem medierne, men vi har jo også at gøre med et originalmateriale, der har ligget i jorden i flere tusinde år. Det vil vi selvfølgelig gerne udstille, så folk kan se det og på den måde få glæde af fundene,” fortæller Julie Nielsen.

Charlotte Haagendrup, der er formand for Kultur- og Fritidsudvalget i Egedal Kommune, er begejstret over, at Egedal har to fund på listen.

”Jeg kan jo ikke blive ved med at sige, at jeg ikke kan få armene ned, men de må altså blive deroppe lidt endnu. Det her giver os jo en mulighed for at komme bredere ud med historier, som jo ikke bare er interessante for Egedal, men som er vigtige på for hele Danmark og vores fælles, historiske tidslinje. Engang sagde jeg – lidt som en kæk bemærkning – at man ikke kan stikke en spade i jorden uden at finde noget, men der er jo noget om det! Jeg bliver igen og igen blæst bagover af den historie, der er her på stedet,” siger hun.

Flere af fundene er danefæ og skal derfor afleveres til Nationalmuseets samlinger. Men Julie Nielsen håber, at blandt andet det smukke, velbevarede sværd fra overgangen mellem bronze- og jernalder kan få lov til at møde et publikum i nærheden af det område, hvor det er fundet.

Læs mere om offerfundet:
Opsigtsvækkende offerfund fra Egedal har fået plads på fornem liste – ROMU

Læs mere om fundet, der vidner om jysk indflydelse:
Fund, der underbygger store skift i forhistorien, er blandt sidste års ti bedste – ROMU

Læs om de 10 mest opsigtsvækkende arkæologiske fund:
Top 10 – Årets fund 2024