Kostbare offerfund fra slutningen af bronzealderen dukkede i foråret op ved en mose omkring Veksø. Blandt andet blev der fundet en halsring og et særligt formgivet sværd. Bronzealderen er en periode, der ellers sjældent giver lyd fra sig, så fundet er med til at kaste lys over overgangen til jernalderen, der bragte nye traditioner og tider med sig.

I foråret gjorde detektorfører Claus Falsby et spektakulært fund – endda på sin allerførste tur med detektoren: Et såkaldt depotfund, hvor flere genstande sammen er lagt ned som et offer, fra overgangen mellem bronzealder og jernalder dukkede op ved en mose omkring Veksø. Den debuterende detektorfører kontaktede museumsorganisationen ROMU, der hurtigt rykkede ud til fundstedet med arkæologisk ekspertise. Og de blev ikke skuffede.

”Det er hvad jeg vil beskrive som et meget sjældent fund. Fra den første og mellemste del af bronzealderen har vi rigtig mange af de her depotfund, hvor bronzegenstande dukker op i moserne. Men vi kender ikke så mange fra den sidste del af bronzealderen. Den offertradition, der har været så synlig og dominerende, og som relaterer sig meget til det samfund, som har eksisteret gennem hele bronzealderen, den er på retræte her i slutningen af bronzealderen,” fortæller Emil Winther Struve, der er arkæolog ved ROMU og har ansvaret for arkæologiske udgravninger i Egedal Kommune.

På retræte – men altså ikke helt forsvundet. Arkæologerne overtog udgravningen fra detektorføreren og fandt yderlige genstande, så fundet nu rummer to små bronzeøkser, kaldet celte, et rituelt bøjet sværd af bronze med jernnitter i håndtaget, to-tre voluminøse ankelringe, kaldet vulstringe, muligvis et fragment af en stor dragtnål og en genstand, som arkæologerne har set før ved andre fund, men endnu ikke har kunnet bestemme anvendelsen af.

Som om det imponerende depotfund ikke var nok, gjorde Claus Falsby nogle dage senere yderligere et fund af endnu et pragtoffer bare 70 meter fra det første fund – denne gang en stor bronzehalsring. Halsringen er med sin særlige udformning det blot andet fund i Danmark af sin slags. Det er sandsynligt, at halsringen i Egedalfundet er produceret i området langs den polske østersøkyst, hvor de hyppigere dukker op, og gennem handelsforbindelser til sidst er endt i området ved Værebro Ådal.

Nye kulturer dominerede

Genstandene fra det nye fund er endnu ikke blevet undersøgt og analyseret. Men noget kan Emil Winther Struve godt konkludere. Blandt andet hvornår de er blevet lagt i mosen som offer. Bronzesværdet med jernnitter er med de to materialer i samme genstand nærmest en fysisk manifestation af overgangen fra bronze- til jernalder. Det er muligt, at sværdets jernnitter udgør det tidligst kendte jernfund i Danmark. Det vil sige, at genstandene er lagt ned omkring år 500 f.Kr., altså for godt 2.500 år siden. Samtidig antyder sværdets formgivning, at det ikke er produceret i Danmark, men sandsynligvis importeret sydfra. Nærmere betegnet nord for alperne, hvor Hallstatt-kulturen i slutningen af bronzealderen voksede frem og blev dominerende i Europa.

”Deres sværd er formgivet på en helt anden måde end tidligere, måske fordi de bliver brugt anderledes. Tidligere sværd var spinkle og blev måske brugt til at stikke. Men nu bliver de mere barske, mere solide og har en anden tyngde, så man kan bruge dem mere voldsomt og til at hugge med. Hallstatt-kulturen, som spreder sig forholdsvist hurtigt, har et krigerideal og en aggressiv strukturering, der fordrer erobring, krig og konflikt. Det er sværdet måske et billede på,” fortæller Emil Winther Struve.

Inden sværdet blev ofret, er det blevet rituelt bøjet. Det gjorde det ubrugeligt som våben – men materialerne og formgivningen gjorde, at det stadig var et kostbart offer.

Egedal-fundet viser bronzealderens svanesang

Det nye fund fra slutningen af bronzealderen – arkæologerne har valgt at kalde det Egedal-fundet – viser overgangen til en ny tid med store forandringer i Europa og hvordan nye kulturer påvirkede os her i Danmark. Men fundet er også et tegn på, at områdets elite helt op til jernalderen holdte fast i bronzealdertraditionerne, og at de trods nedgangstider fortsat havde overskud til kostbare ofringer.

Fra Værebro Ådal kender man allerede to små bronze-figuriner, som forestiller kvinder med halsringe. Figurerne er samtidige med Egedalfundet og understreger den fortsatte villighed til fastholdelse af bronzealderens offeritualer i området omkring Værebro Ådal.

Genstandene er nu indleveret som danefæ til Nationalmuseet, og især sværdet har gjort Emil Winther Struve nysgerrig:

”Vi har ikke så mange af den type sværd i Danmark. Det kunne være spændende at lave analyser af både bronzen og jernet og finde ud af præcist, hvor det er produceret. Det bliver dog ikke lige i første omgang. Men det er usædvanligt, at jernnitterne i håndtaget er bevaret, så det skal nok blive flot, når Nationalmuseets eksperter er færdige med at konservere det.”

Bronzealderfund i Egedal

I 1851 dukkede et stort fund med 163 genstande fra begyndelsen af bronzealderen op i det, der i dag kendes som Smørumovrefundet. Knap 100 år senere, i 1942, blev de berømte Veksøhjelme fra midten af bronzealderen fundet i Brøns mose. Det nye fund, som arkæologerne kalder Egedal-fundet, stammer fra slutningen af bronzealderen, som omkring år 500 f.Kr. blev afløst af jernalderen. Dermed giver de tre fund tilsammen et godt billede af bronzealderens offertraditioner fra start til slut.

Den 12. september kan leder af Egedal Arkiv og Museum, Rolf Kjær-Hansen, fejre sit 25-års jubilæum i kommunen. Jubilaren har stor aktie i, at Egedals historie ikke kun gemmer sig i arkivmapper og –skabe. Med en forbilledlig evne til at vække historiefortælleren i andre er Rolf Kjær-Hansen lykkedes med at gøre fortællingen om Egedal til et relevant, levende og ikke mindst fælles anliggende.

Der er dem, der er gode til at snakke, og så er der dem, der er gode til at fortælle. I den sidste kategori må man uvægerligt placere Rolf Kjær-Hansen. Han kan den 12. september fejre 25-års jubilæum i Egedal Kommune – de seneste 17 år som leder af Egedal Arkiv og Museum.

”Rolf er et utroligt behageligt menneske med en meget positiv tilgang,” fortæller Peter Høybye, Kultur- og fritidschef i Egedal Kommune og chef for Rolf Kjær-Hansen.

”Han har en sjov dobbelthed, fordi han på den ene side er meget beskeden og underspillet, men det forsvinder helt, når han træder ind i rollen som formidler. Så fortæller han historier, så man bare MÅ blive hængende. Faktisk har han en helt lille fangruppe, der nærmest er faste tilhørere, når han er ude for at fortælle. De er selvfølgelig historisk interesserede, så det er ikke ligesom Swifties (fans af sangerinden Taylor Swift, red.). Men så måske Rolfies,” siger Peter Høybye med et grin.

En fakkelbærer for historien

Rolf Kjær-Hansen blev for 25 år siden ansat i Ølstykke Kommune som leder af Ølstykke lokalhistoriske museum. I forbindelse med kommunalreformen i 2007 blev Ølstykke sammen med Ledøje-Smørum og Stenløse kommuner til Egedal Kommune, og Rolf Kjær-Hansen rykkede med over som leder af Egedal Arkiv og Museum. Her udviklede han sig snart til en fakkelbærer for historien i en – på papiret – meget ung kommune.

”Vi forsøger jo at fortælle Egedals historie, som selvfølgelig også er bundet af de gamle kommunegrænser. Men Rolf er med til at formidle historien, så man ikke kun fornemmer, at man står i en by, der er skudt op som en del af et byggeboom i 1960’erne, men et sted, som har eksisteret meget længere tilbage i tiden. Rolf har en kulturhistorisk viden om alle hjørner af kommunen. Han kan fortælle, og han kan fortælle levende – om alt fra de små, dagligdags historier til historiens helt store vingesus.”

Samler de frivillige

Det er en stor opgave, men langt fra en solopræstation. For Rolf Kjær-Hansen har flere kompetencer end formidlingen. Hører man dybe, længselsfulde suk efter frivillige kræfter, kommer de i hvert fald ikke fra Egedal Arkiv og Museum. Omkring 80-100 frivillige, som Peter Høybye betegner som ’Rolfs faste slæng’, spiller en stor rolle i driften af Skenkelsø Mølle, de fortæller om gamle dage i Smørum Gamle Skole og vækker historien til live under det årlige Svenskeslag.

”Han får så mange mennesker til at være med til at fortælle de historier. Det er virkelig hans kernekompetence. Han forstår at engagere folk i alle aldre. Der er naturligt nok mange ældre, der er frivillige. Men han formår også at engagere de unge i historien. Gymnasierne hiver virkelig i ham for at få ham ud for at fortælle om beskyttelsesrum og så videre. Man kan sige, at han selv har været med til at udvide rollen fra at være leder af et lille arkiv og museum, til at han er blevet historiefortælleren i Egedal,” fortæller Peter Høybye.

Jubilæet blev markeret i Stenløse Kulturhus den 12. september.

Arkæologien buldrer derudad i Egedal Kommune, hvor både udgravninger og detektorfund blotlægger en spændende fortid. På et foredrag i Smørum gør arkæolog Emil Winther Struve status over et år, hvor han og hans kollegaer er kommet et spadestik nærmere de mennesker, der boede i Egedalområdet i bronzealderen.

Hvem var her før os? Hvorfor slog de sig ned netop her? Og hvad fik de tiden til at gå med? Det er nogle af de spørgsmål, som arkæologer leder efter svar på i jorden under vores fødder. Og der er rigeligt at gruble over i Egedal, hvor nye, spændende fund jævnligt kaster lys over fortiden. Det ved Emil Winther Struve, arkæolog og museumsinspektør i museumsorganisationen ROMU, hvor han har ansvar for arkæologiske udgravninger i Egedal Kommune. Ved et foredrag i Smørum Kulturhus den 26. september åbner han døren til sit arbejdsliv og deler noget af den viden, han og hans kollegaer det seneste år har gravet frem om fortidens Egedal.

Nord for Egedal Rådhus har ROMU’s arkæologer udgravet store områder og gjort fund fra mange forskellige perioder. Det var blandt andet her, at de i 2022 fandt et moseoffer. En nyhed, som gik verden rundt og skrev sig ind i en fortælling om stenalderens menneskeofringer. Til foredraget, som er et årligt tilbagevendende overblik over året i arkæologien, fortæller Emil Winther Struve om noget, der endnu ikke har fået så meget fokus: En boplads fra midten af bronzealderen.

”Vi har udgravet et meget stort hus med spor efter forskellige aktiviteter omkring huset. Blandt andet efter bronzestøbning og håndværksarbejde, hvor man har produceret redskaber og smykker. Det bliver udgangspunkt for at fortælle om livet i bronzealderen ud fra nogle meget rige fund, der er gjort i området. Det mest kendte er nok Veksøhjelmene, men der er også fundet andre store ofringer af bronzealder-genstande, som viser, at der her har været en meget lang periode med et meget rigt samfund,” fortæller Emil Winther Struve.

Flere nuancer på historien

Bronzealderen er betegnelsen for perioden 1700-500 f.Kr, hvor en effektivisering af landbruget for alvor medførte velstand i Danmark. En velstand, der blandt andet kom til udtryk i pragtgenstande i bronze. Bronze findes ikke naturligt i Danmark, men blev importeret sydfra via netværk og handelsforbindelser til magtfulde kulturer i det sydlige og centrale Europa. At de kostbare genstande dukker op efter tusindvis af år i jorden her i Egedal, underbygger fortællingen om, at området i oldtiden var et sted for de rige og magtfulde. Samtidig er udgravningen af bopladsen og spor efter bronzearbejdet med til at nuancere historien om, hvem der boede og levede her.

”Vi ved, at de har ofret ting, men også at de her på stedet selv har fremstillet de ting, de har ofret. Så med udgravningerne begynder vi at få bedre fat på bronzealderen og komme lidt tættere på de mennesker, der levede her. For de har altså siddet her og arbejdet med at producere de her metalgenstande og offerfund.”

Foredraget finder sted i Smørum Kulturhus torsdag den 26. september kl. 19. Billetter koster 25 kroner + gebyr og bookes via Place2book.

Tid: Torsdag den 26. september 2024, kl. 19.00
Sted: Smørum Kulturhus – Salen, Flodvej 68, Smørum, 2765
Pris: 25 kroner + gebyr. Billet købes via Place2book

Frivillige er helt essentielle for at bevare og formidle lokalhistorien – og så er foreningslivet givende. Derfor håber Egedal Kommunes tre historiske foreninger, at de på Kultur- og Fritidsmessen ”Sammen om frivilligheden”, som afholdes på Egedal Rådhus i september, kan åbne flere menneskers øjne for frivilligt arbejde.

Man kan sætte sig med en bog, man kan gå i haven eller gå en lang tur med hunden – fritid kan bruges på mange måder. Og der er masser af inspiration at hente, til hvor man kan deponere sin overskudstid på Egedal Rådhus den 7. september kl. 10-15. Her afholder kommunen nemlig en stor kultur- og fritidsmesse under overskriften ”Sammen om frivilligheden”.

Blandt messedeltagerne finder man også en stand med repræsentanter for Egedals tre historiske foreninger: Stenløse Historiske Forening, Ølstykke Historiske Forening og Ledøje-Smørum Historisk Forening. De håber at komme i kontakt med historieinteresserede mennesker, der kunne have lyst til at engagere sig i lokalhistorien.

”Vi vil gerne have flere medlemmer i de historiske foreninger, og så vil vi også gerne have flere frivillige på museerne. Vi kan faktisk bruge alle med interesse for det historiske. Det kan for eksempel være til at hjælpe med at registrere de genstande, som bliver indleveret til os, og som har historisk betydning,” fortæller Claus Skov Madsen, der er bestyrelsesmedlem i Ølstykke Historiske Forening.

Altid brug for hænder

De tre foreninger hører under Egedal Arkiv og Museum, som har omkring 80 frivillige tilknyttet. Og her kan frivillighed være mange ting. Derfor er der brug for hænder, hoveder og hjerter i alle størrelser og aldre. Nogle er gode til at løse praktiske opgaver i forbindelse med arrangementer, andre ligger inde med en viden, som der er behov for at bevare og videreføre, mens andre igen gør en stor indsats med at vedligeholde de små museer og genstande, som er vigtige for et lokalområde.

”Når det kommer til Ølstykke, handler det jo især om Skenkelsø Mølle som er det lokale museum. Det er jo frivillige, der står for møllen og for de arrangementer, der bliver afholdt. Til mølledagene, som er den første lørdag i måneden, sætter vi møllen i gang og har en masse aktiviteter. Så sejlet på møllen skal sættes op, der skal serveres kaffe, nogle gange er der udstillinger og underholdning for børn. Hele arrangementer er båret og styret af frivillige,” fortæller Claus Skov Madsen.

Samværet driver engagementet

Han har selv været frivillig, siden han for et par år siden gik på pension. Det er, som han siger, ofte der, man finder tiden til at give en hånd med. Eller et hoved – for det er blandt andet en stor viden om landbruget, der har netop hans interesse.

”Jeg synes, det er vigtigt at få beskrevet, hvad der er foregået, så man kan bevare den viden. Hvis man tager Ølstykke, så var det en landsby, der i 1967 blev til en by, fordi man udstykkede alle landbrugene. Det er jo den historiske udvikling, som jeg synes er vigtig at få fortalt.”

Derudover sætter han pris på det sammenhold, man får som frivillig. Ikke mindst, når man vælger med hjertet og lægger sit engagement i noget, som man interesserer sig for.

”Det er også det sociale samvær, som driver det. At man er sammen med andre om nogle fælles ting, man tager sig af. Sådan er det i foreninger generelt, og sådan er det også her.”

Undervisning behøver ikke altid foregå ved en tavle i et klasselokale. En ny satsning på skoletjenesten i Egedal betyder, at eleverne for eksempel kan prøve kræfter med fortidens håndværk og blive klogere på det liv, der blev levet i området i gamle dage.

Et nyt skoleår er netop begyndt, og med det er der også taget hul på pensum, der i alt fra madkundskab til historie skal liste ny viden ind i hovederne på små og store elever. Men det er ikke altid, at formler på en tavle og repetition fra en skolebog er den bedste måde at lære noget nyt. I Egedal kommune har man satset på en skoletjeneste, der med gratis forløb skal lokke elever og lærere fra klasselokalerne ud i virkeligheden, hvor man godt kan få beskidte hænder og ømme muskler.

For eksempel på Skenkelsø Mølle i Ølstykke, hvor børnene kan kværne korn til mel, som de skal bruge til at bage fladbrød over bål. Det er bare ét af de forløb, som kommunens nye skoletjeneste med den nytiltrådte historiker Ragnhild Clod Pedersen i spidsen udbyder på platformen www.skolenivirkeligheden.dk.

Hidtil er det frivillige, der har stået for skoleforløbene, men med ansættelsen af en historisk faglighed, der samtidig er dedikeret til at håndtere booking og kontakt til skolerne og til at udvikle og optimere forløbene, bliver undervisningen ude ”i virkeligheden” løftet til et nyt niveau. Og Ragnhild Clod Pedersen glæder sig til forhåbentligt at få endnu flere skoler på besøg.

”Som museum har vi jo både en stor lyst til og et ansvar for at formidle til et bredt publikum, men især skoleklasser er meget oplagte at få ind på et museum. Der har været mange begejstrede lærere og elever på de tre måneder, jeg har været her. Den gamle mølle fra 1800-tallet, som vi er bygget op omkring, er som et fortidsunivers, og det drager eleverne, fordi bygningen i sig selv er forunderlig at træde ind i. De er med det samme opmærksomme og nysgerrige og vil gerne vide mere. Og lærerne er begejstret over elevernes engagement,” fortæller hun.

Bygger videre på frivilliges indsats

Ragnhild Clod Pedersen tiltrådte stillingen lige før sommerferien, men havde et solidt forarbejde at bygge videre på. Møllens hold af frivillige har nemlig over flere år opbygget en række gode undervisningstilbud, som Ragnhild Clod Pedersen nu skal videreføre, udvikle og administrere. Og netop den store indsats, der allerede er lagt, er en stor hjælp, når hun nu skal stå i spidsen for en mere formaliseret skoletjeneste.

”Det er et fantastisk miljø at komme ind i med alle de frivillige. Jeg er uddannet historiker, men det betyder ikke, at jeg er ekspert i lokalhistorie eller møller. De frivillige her på møllen har akkumuleret en enorm viden om det, som museet her formidler, så det er en kæmpe gave for mig, at jeg bare kan stille mig op og spørge efter det, jeg har brug for. Nogle er gode til et håndværk, mens andre ved en masse om landbrug eller det praktiske, der er foregået her på møllen. Der skal jo både være det klassiske videns-element, men også det legende og undersøgende. Vi forsøger at gøre det så engagerende som muligt. Leg og læring skal gerne gå hånd i hånd,” fortæller Ragnhild Clod Pedersen.

Et løft til den lokale historieformidling

At kommunen nu styrker skoletjenesten, vækker glæde og stolthed hos Charlotte Haagendrup (M), der er formand for Egedals Kultur-, fritids- og erhvervsudvalg.

”Hver gang, vi stikker en spade i jorden, finder vi jo alt muligt spændende. Og når vi er så privilegerede, at vi har så lang og vidtstrakt en fælles historie, skal vi også sørge for at få den formidlet. Da er skoletjenesten en kæmpe hjælp. Jeg synes, det er så vigtigt at gøre vores børn interesserede i det, som du og jeg her i Egedal er rundet af.”

Hun fremhæver de frivilliges store indsats med at formidle Egedals lokalhistorie og glæder sig over, at kommunen med ansættelsen af Ragnhild Clod Pedersen kan sætte historieformidlingen i et endnu højere gear – til glæde for ikke bare børnene.

”Det, jeg hører fra skolelærerne er, at de får nogle børn med tilbage, som er meget interesserede i historien. Og som hiver deres forældre og familie med til de arrangementer, de frivillige foreninger afholder, fordi de rigtig gerne vil dele, hvor meget historie der er foregået lige uden for deres egen dør. Historien er ikke kun de store linjer, som bliver dækket i historietimerne. Derfor er jeg både glad for og stolt over, at vi nu har en skoletjeneste, som i endnu højere grad kan hjælpe lærerne med den lokale historiefortælling.”

Forløbene er rettet mod de forskellige alderstrin, og det er gratis for skolerne at tilmelde sig.

Alle forløb kan ses og bookes på www.skolenivirkeligheden.dk/egedal

Kostbare offerfund fra slutningen af bronzealderen dukkede i foråret op ved en mose omkring Veksø. Blandt andet blev der fundet en halsring og et særligt formgivet sværd. Bronzealderen er en periode, der ellers sjældent giver lyd fra sig, så fundet er med til at kaste lys over overgangen til jernalderen, der bragte nye traditioner og tider med sig.

I foråret gjorde detektorfører Claus Falsby et spektakulært fund – endda på sin allerførste tur med detektoren: Et såkaldt depotfund, hvor flere genstande sammen er lagt ned som et offer, fra overgangen mellem bronzealder og jernalder dukkede op ved en mose omkring Veksø. Den debuterende detektorfører kontaktede museumsorganisationen ROMU, der hurtigt rykkede ud til fundstedet med arkæologisk ekspertise. Og de blev ikke skuffede.

”Det er hvad jeg vil beskrive som et meget sjældent fund. Fra den første og mellemste del af bronzealderen har vi rigtig mange af de her depotfund, hvor bronzegenstande dukker op i moserne. Men vi kender ikke så mange fra den sidste del af bronzealderen. Den offertradition, der har været så synlig og dominerende, og som relaterer sig meget til det samfund, som har eksisteret gennem hele bronzealderen, den er på retræte her i slutningen af bronzealderen,” fortæller Emil Winther Struve, der er arkæolog ved ROMU og har ansvaret for arkæologiske udgravninger i Egedal Kommune.

På retræte – men altså ikke helt forsvundet. Arkæologerne overtog udgravningen fra detektorføreren og fandt yderlige genstande, så fundet nu rummer to små bronzeøkser, kaldet celte, et rituelt bøjet sværd af bronze med jernnitter i håndtaget, to-tre voluminøse ankelringe, kaldet vulstringe, muligvis et fragment af en stor dragtnål og en genstand, som arkæologerne har set før ved andre fund, men endnu ikke har kunnet bestemme anvendelsen af.

Som om det imponerende depotfund ikke var nok, gjorde Claus Falsby nogle dage senere yderligere et fund af endnu et pragtoffer bare 70 meter fra det første fund – denne gang en stor bronzehalsring. Halsringen er med sin særlige udformning det blot andet fund i Danmark af sin slags. Det er sandsynligt, at halsringen i Egedalfundet er produceret i området langs den polske østersøkyst, hvor de hyppigere dukker op, og gennem handelsforbindelser til sidst er endt i området ved Værebro Ådal.

Nye kulturer dominerede

Genstandene fra det nye fund er endnu ikke blevet undersøgt og analyseret. Men noget kan Emil Winther Struve godt konkludere. Blandt andet hvornår de er blevet lagt i mosen som offer. Bronzesværdet med jernnitter er med de to materialer i samme genstand nærmest en fysisk manifestation af overgangen fra bronze- til jernalder. Det er muligt, at sværdets jernnitter udgør det tidligst kendte jernfund i Danmark. Det vil sige, at genstandene er lagt ned omkring år 500 f.Kr., altså for godt 2.500 år siden. Samtidig antyder sværdets formgivning, at det ikke er produceret i Danmark, men sandsynligvis importeret sydfra. Nærmere betegnet nord for alperne, hvor Hallstatt-kulturen i slutningen af bronzealderen voksede frem og blev dominerende i Europa.

”Deres sværd er formgivet på en helt anden måde end tidligere, måske fordi de bliver brugt anderledes. Tidligere sværd var spinkle og blev måske brugt til at stikke. Men nu bliver de mere barske, mere solide og har en anden tyngde, så man kan bruge dem mere voldsomt og til at hugge med. Hallstatt-kulturen, som spreder sig forholdsvist hurtigt, har et krigerideal og en aggressiv strukturering, der fordrer erobring, krig og konflikt. Det er sværdet måske et billede på,” fortæller Emil Winther Struve.

Inden sværdet blev ofret, er det blevet rituelt bøjet. Det gjorde det ubrugeligt som våben – men materialerne og formgivningen gjorde, at det stadig var et kostbart offer.

Egedal-fundet viser bronzealderens svanesang

Det nye fund fra slutningen af bronzealderen – arkæologerne har valgt at kalde det Egedal-fundet – viser overgangen til en ny tid med store forandringer i Europa og hvordan nye kulturer påvirkede os her i Danmark. Men fundet er også et tegn på, at områdets elite helt op til jernalderen holdte fast i bronzealdertraditionerne, og at de trods nedgangstider fortsat havde overskud til kostbare ofringer.

Fra Værebro Ådal kender man allerede to små bronze-figuriner, som forestiller kvinder med halsringe. Figurerne er samtidige med Egedalfundet og understreger den fortsatte villighed til fastholdelse af bronzealderens offeritualer i området omkring Værebro Ådal.

Genstandene er nu indleveret som danefæ til Nationalmuseet, og især sværdet har gjort Emil Winther Struve nysgerrig:

”Vi har ikke så mange af den type sværd i Danmark. Det kunne være spændende at lave analyser af både bronzen og jernet og finde ud af præcist, hvor det er produceret. Det bliver dog ikke lige i første omgang. Men det er usædvanligt, at jernnitterne i håndtaget er bevaret, så det skal nok blive flot, når Nationalmuseets eksperter er færdige med at konservere det.”

Bronzealderfund i Egedal

I 1851 dukkede et stort fund med 163 genstande fra begyndelsen af bronzealderen op i det, der i dag kendes som Smørumovrefundet. Knap 100 år senere, i 1942, blev de berømte Veksøhjelme fra midten af bronzealderen fundet i Brøns mose. Det nye fund, som arkæologerne kalder Egedal-fundet, stammer fra slutningen af bronzealderen, som omkring år 500 f.Kr. blev afløst af jernalderen. Dermed giver de tre fund tilsammen et godt billede af bronzealderens offertraditioner fra start til slut.

Den 12. september kan leder af Egedal Arkiv og Museum, Rolf Kjær-Hansen, fejre sit 25-års jubilæum i kommunen. Jubilaren har stor aktie i, at Egedals historie ikke kun gemmer sig i arkivmapper og –skabe. Med en forbilledlig evne til at vække historiefortælleren i andre er Rolf Kjær-Hansen lykkedes med at gøre fortællingen om Egedal til et relevant, levende og ikke mindst fælles anliggende.

Der er dem, der er gode til at snakke, og så er der dem, der er gode til at fortælle. I den sidste kategori må man uvægerligt placere Rolf Kjær-Hansen. Han kan den 12. september fejre 25-års jubilæum i Egedal Kommune – de seneste 17 år som leder af Egedal Arkiv og Museum.

”Rolf er et utroligt behageligt menneske med en meget positiv tilgang,” fortæller Peter Høybye, Kultur- og fritidschef i Egedal Kommune og chef for Rolf Kjær-Hansen.

”Han har en sjov dobbelthed, fordi han på den ene side er meget beskeden og underspillet, men det forsvinder helt, når han træder ind i rollen som formidler. Så fortæller han historier, så man bare MÅ blive hængende. Faktisk har han en helt lille fangruppe, der nærmest er faste tilhørere, når han er ude for at fortælle. De er selvfølgelig historisk interesserede, så det er ikke ligesom Swifties (fans af sangerinden Taylor Swift, red.). Men så måske Rolfies,” siger Peter Høybye med et grin.

En fakkelbærer for historien

Rolf Kjær-Hansen blev for 25 år siden ansat i Ølstykke Kommune som leder af Ølstykke lokalhistoriske museum. I forbindelse med kommunalreformen i 2007 blev Ølstykke sammen med Ledøje-Smørum og Stenløse kommuner til Egedal Kommune, og Rolf Kjær-Hansen rykkede med over som leder af Egedal Arkiv og Museum. Her udviklede han sig snart til en fakkelbærer for historien i en – på papiret – meget ung kommune.

”Vi forsøger jo at fortælle Egedals historie, som selvfølgelig også er bundet af de gamle kommunegrænser. Men Rolf er med til at formidle historien, så man ikke kun fornemmer, at man står i en by, der er skudt op som en del af et byggeboom i 1960’erne, men et sted, som har eksisteret meget længere tilbage i tiden. Rolf har en kulturhistorisk viden om alle hjørner af kommunen. Han kan fortælle, og han kan fortælle levende – om alt fra de små, dagligdags historier til historiens helt store vingesus.”

Samler de frivillige

Det er en stor opgave, men langt fra en solopræstation. For Rolf Kjær-Hansen har flere kompetencer end formidlingen. Hører man dybe, længselsfulde suk efter frivillige kræfter, kommer de i hvert fald ikke fra Egedal Arkiv og Museum. Omkring 80-100 frivillige, som Peter Høybye betegner som ’Rolfs faste slæng’, spiller en stor rolle i driften af Skenkelsø Mølle, de fortæller om gamle dage i Smørum Gamle Skole og vækker historien til live under det årlige Svenskeslag.

”Han får så mange mennesker til at være med til at fortælle de historier. Det er virkelig hans kernekompetence. Han forstår at engagere folk i alle aldre. Der er naturligt nok mange ældre, der er frivillige. Men han formår også at engagere de unge i historien. Gymnasierne hiver virkelig i ham for at få ham ud for at fortælle om beskyttelsesrum og så videre. Man kan sige, at han selv har været med til at udvide rollen fra at være leder af et lille arkiv og museum, til at han er blevet historiefortælleren i Egedal,” fortæller Peter Høybye.

Jubilæet blev markeret i Stenløse Kulturhus den 12. september.

Arkæologien buldrer derudad i Egedal Kommune, hvor både udgravninger og detektorfund blotlægger en spændende fortid. På et foredrag i Smørum gør arkæolog Emil Winther Struve status over et år, hvor han og hans kollegaer er kommet et spadestik nærmere de mennesker, der boede i Egedalområdet i bronzealderen.

Hvem var her før os? Hvorfor slog de sig ned netop her? Og hvad fik de tiden til at gå med? Det er nogle af de spørgsmål, som arkæologer leder efter svar på i jorden under vores fødder. Og der er rigeligt at gruble over i Egedal, hvor nye, spændende fund jævnligt kaster lys over fortiden. Det ved Emil Winther Struve, arkæolog og museumsinspektør i museumsorganisationen ROMU, hvor han har ansvar for arkæologiske udgravninger i Egedal Kommune. Ved et foredrag i Smørum Kulturhus den 26. september åbner han døren til sit arbejdsliv og deler noget af den viden, han og hans kollegaer det seneste år har gravet frem om fortidens Egedal.

Nord for Egedal Rådhus har ROMU’s arkæologer udgravet store områder og gjort fund fra mange forskellige perioder. Det var blandt andet her, at de i 2022 fandt et moseoffer. En nyhed, som gik verden rundt og skrev sig ind i en fortælling om stenalderens menneskeofringer. Til foredraget, som er et årligt tilbagevendende overblik over året i arkæologien, fortæller Emil Winther Struve om noget, der endnu ikke har fået så meget fokus: En boplads fra midten af bronzealderen.

”Vi har udgravet et meget stort hus med spor efter forskellige aktiviteter omkring huset. Blandt andet efter bronzestøbning og håndværksarbejde, hvor man har produceret redskaber og smykker. Det bliver udgangspunkt for at fortælle om livet i bronzealderen ud fra nogle meget rige fund, der er gjort i området. Det mest kendte er nok Veksøhjelmene, men der er også fundet andre store ofringer af bronzealder-genstande, som viser, at der her har været en meget lang periode med et meget rigt samfund,” fortæller Emil Winther Struve.

Flere nuancer på historien

Bronzealderen er betegnelsen for perioden 1700-500 f.Kr, hvor en effektivisering af landbruget for alvor medførte velstand i Danmark. En velstand, der blandt andet kom til udtryk i pragtgenstande i bronze. Bronze findes ikke naturligt i Danmark, men blev importeret sydfra via netværk og handelsforbindelser til magtfulde kulturer i det sydlige og centrale Europa. At de kostbare genstande dukker op efter tusindvis af år i jorden her i Egedal, underbygger fortællingen om, at området i oldtiden var et sted for de rige og magtfulde. Samtidig er udgravningen af bopladsen og spor efter bronzearbejdet med til at nuancere historien om, hvem der boede og levede her.

”Vi ved, at de har ofret ting, men også at de her på stedet selv har fremstillet de ting, de har ofret. Så med udgravningerne begynder vi at få bedre fat på bronzealderen og komme lidt tættere på de mennesker, der levede her. For de har altså siddet her og arbejdet med at producere de her metalgenstande og offerfund.”

Foredraget finder sted i Smørum Kulturhus torsdag den 26. september kl. 19. Billetter koster 25 kroner + gebyr og bookes via Place2book.

Tid: Torsdag den 26. september 2024, kl. 19.00
Sted: Smørum Kulturhus – Salen, Flodvej 68, Smørum, 2765
Pris: 25 kroner + gebyr. Billet købes via Place2book

Frivillige er helt essentielle for at bevare og formidle lokalhistorien – og så er foreningslivet givende. Derfor håber Egedal Kommunes tre historiske foreninger, at de på Kultur- og Fritidsmessen ”Sammen om frivilligheden”, som afholdes på Egedal Rådhus i september, kan åbne flere menneskers øjne for frivilligt arbejde.

Man kan sætte sig med en bog, man kan gå i haven eller gå en lang tur med hunden – fritid kan bruges på mange måder. Og der er masser af inspiration at hente, til hvor man kan deponere sin overskudstid på Egedal Rådhus den 7. september kl. 10-15. Her afholder kommunen nemlig en stor kultur- og fritidsmesse under overskriften ”Sammen om frivilligheden”.

Blandt messedeltagerne finder man også en stand med repræsentanter for Egedals tre historiske foreninger: Stenløse Historiske Forening, Ølstykke Historiske Forening og Ledøje-Smørum Historisk Forening. De håber at komme i kontakt med historieinteresserede mennesker, der kunne have lyst til at engagere sig i lokalhistorien.

”Vi vil gerne have flere medlemmer i de historiske foreninger, og så vil vi også gerne have flere frivillige på museerne. Vi kan faktisk bruge alle med interesse for det historiske. Det kan for eksempel være til at hjælpe med at registrere de genstande, som bliver indleveret til os, og som har historisk betydning,” fortæller Claus Skov Madsen, der er bestyrelsesmedlem i Ølstykke Historiske Forening.

Altid brug for hænder

De tre foreninger hører under Egedal Arkiv og Museum, som har omkring 80 frivillige tilknyttet. Og her kan frivillighed være mange ting. Derfor er der brug for hænder, hoveder og hjerter i alle størrelser og aldre. Nogle er gode til at løse praktiske opgaver i forbindelse med arrangementer, andre ligger inde med en viden, som der er behov for at bevare og videreføre, mens andre igen gør en stor indsats med at vedligeholde de små museer og genstande, som er vigtige for et lokalområde.

”Når det kommer til Ølstykke, handler det jo især om Skenkelsø Mølle som er det lokale museum. Det er jo frivillige, der står for møllen og for de arrangementer, der bliver afholdt. Til mølledagene, som er den første lørdag i måneden, sætter vi møllen i gang og har en masse aktiviteter. Så sejlet på møllen skal sættes op, der skal serveres kaffe, nogle gange er der udstillinger og underholdning for børn. Hele arrangementer er båret og styret af frivillige,” fortæller Claus Skov Madsen.

Samværet driver engagementet

Han har selv været frivillig, siden han for et par år siden gik på pension. Det er, som han siger, ofte der, man finder tiden til at give en hånd med. Eller et hoved – for det er blandt andet en stor viden om landbruget, der har netop hans interesse.

”Jeg synes, det er vigtigt at få beskrevet, hvad der er foregået, så man kan bevare den viden. Hvis man tager Ølstykke, så var det en landsby, der i 1967 blev til en by, fordi man udstykkede alle landbrugene. Det er jo den historiske udvikling, som jeg synes er vigtig at få fortalt.”

Derudover sætter han pris på det sammenhold, man får som frivillig. Ikke mindst, når man vælger med hjertet og lægger sit engagement i noget, som man interesserer sig for.

”Det er også det sociale samvær, som driver det. At man er sammen med andre om nogle fælles ting, man tager sig af. Sådan er det i foreninger generelt, og sådan er det også her.”

Undervisning behøver ikke altid foregå ved en tavle i et klasselokale. En ny satsning på skoletjenesten i Egedal betyder, at eleverne for eksempel kan prøve kræfter med fortidens håndværk og blive klogere på det liv, der blev levet i området i gamle dage.

Et nyt skoleår er netop begyndt, og med det er der også taget hul på pensum, der i alt fra madkundskab til historie skal liste ny viden ind i hovederne på små og store elever. Men det er ikke altid, at formler på en tavle og repetition fra en skolebog er den bedste måde at lære noget nyt. I Egedal kommune har man satset på en skoletjeneste, der med gratis forløb skal lokke elever og lærere fra klasselokalerne ud i virkeligheden, hvor man godt kan få beskidte hænder og ømme muskler.

For eksempel på Skenkelsø Mølle i Ølstykke, hvor børnene kan kværne korn til mel, som de skal bruge til at bage fladbrød over bål. Det er bare ét af de forløb, som kommunens nye skoletjeneste med den nytiltrådte historiker Ragnhild Clod Pedersen i spidsen udbyder på platformen www.skolenivirkeligheden.dk.

Hidtil er det frivillige, der har stået for skoleforløbene, men med ansættelsen af en historisk faglighed, der samtidig er dedikeret til at håndtere booking og kontakt til skolerne og til at udvikle og optimere forløbene, bliver undervisningen ude ”i virkeligheden” løftet til et nyt niveau. Og Ragnhild Clod Pedersen glæder sig til forhåbentligt at få endnu flere skoler på besøg.

”Som museum har vi jo både en stor lyst til og et ansvar for at formidle til et bredt publikum, men især skoleklasser er meget oplagte at få ind på et museum. Der har været mange begejstrede lærere og elever på de tre måneder, jeg har været her. Den gamle mølle fra 1800-tallet, som vi er bygget op omkring, er som et fortidsunivers, og det drager eleverne, fordi bygningen i sig selv er forunderlig at træde ind i. De er med det samme opmærksomme og nysgerrige og vil gerne vide mere. Og lærerne er begejstret over elevernes engagement,” fortæller hun.

Bygger videre på frivilliges indsats

Ragnhild Clod Pedersen tiltrådte stillingen lige før sommerferien, men havde et solidt forarbejde at bygge videre på. Møllens hold af frivillige har nemlig over flere år opbygget en række gode undervisningstilbud, som Ragnhild Clod Pedersen nu skal videreføre, udvikle og administrere. Og netop den store indsats, der allerede er lagt, er en stor hjælp, når hun nu skal stå i spidsen for en mere formaliseret skoletjeneste.

”Det er et fantastisk miljø at komme ind i med alle de frivillige. Jeg er uddannet historiker, men det betyder ikke, at jeg er ekspert i lokalhistorie eller møller. De frivillige her på møllen har akkumuleret en enorm viden om det, som museet her formidler, så det er en kæmpe gave for mig, at jeg bare kan stille mig op og spørge efter det, jeg har brug for. Nogle er gode til et håndværk, mens andre ved en masse om landbrug eller det praktiske, der er foregået her på møllen. Der skal jo både være det klassiske videns-element, men også det legende og undersøgende. Vi forsøger at gøre det så engagerende som muligt. Leg og læring skal gerne gå hånd i hånd,” fortæller Ragnhild Clod Pedersen.

Et løft til den lokale historieformidling

At kommunen nu styrker skoletjenesten, vækker glæde og stolthed hos Charlotte Haagendrup (M), der er formand for Egedals Kultur-, fritids- og erhvervsudvalg.

”Hver gang, vi stikker en spade i jorden, finder vi jo alt muligt spændende. Og når vi er så privilegerede, at vi har så lang og vidtstrakt en fælles historie, skal vi også sørge for at få den formidlet. Da er skoletjenesten en kæmpe hjælp. Jeg synes, det er så vigtigt at gøre vores børn interesserede i det, som du og jeg her i Egedal er rundet af.”

Hun fremhæver de frivilliges store indsats med at formidle Egedals lokalhistorie og glæder sig over, at kommunen med ansættelsen af Ragnhild Clod Pedersen kan sætte historieformidlingen i et endnu højere gear – til glæde for ikke bare børnene.

”Det, jeg hører fra skolelærerne er, at de får nogle børn med tilbage, som er meget interesserede i historien. Og som hiver deres forældre og familie med til de arrangementer, de frivillige foreninger afholder, fordi de rigtig gerne vil dele, hvor meget historie der er foregået lige uden for deres egen dør. Historien er ikke kun de store linjer, som bliver dækket i historietimerne. Derfor er jeg både glad for og stolt over, at vi nu har en skoletjeneste, som i endnu højere grad kan hjælpe lærerne med den lokale historiefortælling.”

Forløbene er rettet mod de forskellige alderstrin, og det er gratis for skolerne at tilmelde sig.

Alle forløb kan ses og bookes på www.skolenivirkeligheden.dk/egedal

Kostbare offerfund fra slutningen af bronzealderen dukkede i foråret op ved en mose omkring Veksø. Blandt andet blev der fundet en halsring og et særligt formgivet sværd. Bronzealderen er en periode, der ellers sjældent giver lyd fra sig, så fundet er med til at kaste lys over overgangen til jernalderen, der bragte nye traditioner og tider med sig.

I foråret gjorde detektorfører Claus Falsby et spektakulært fund – endda på sin allerførste tur med detektoren: Et såkaldt depotfund, hvor flere genstande sammen er lagt ned som et offer, fra overgangen mellem bronzealder og jernalder dukkede op ved en mose omkring Veksø. Den debuterende detektorfører kontaktede museumsorganisationen ROMU, der hurtigt rykkede ud til fundstedet med arkæologisk ekspertise. Og de blev ikke skuffede.

”Det er hvad jeg vil beskrive som et meget sjældent fund. Fra den første og mellemste del af bronzealderen har vi rigtig mange af de her depotfund, hvor bronzegenstande dukker op i moserne. Men vi kender ikke så mange fra den sidste del af bronzealderen. Den offertradition, der har været så synlig og dominerende, og som relaterer sig meget til det samfund, som har eksisteret gennem hele bronzealderen, den er på retræte her i slutningen af bronzealderen,” fortæller Emil Winther Struve, der er arkæolog ved ROMU og har ansvaret for arkæologiske udgravninger i Egedal Kommune.

På retræte – men altså ikke helt forsvundet. Arkæologerne overtog udgravningen fra detektorføreren og fandt yderlige genstande, så fundet nu rummer to små bronzeøkser, kaldet celte, et rituelt bøjet sværd af bronze med jernnitter i håndtaget, to-tre voluminøse ankelringe, kaldet vulstringe, muligvis et fragment af en stor dragtnål og en genstand, som arkæologerne har set før ved andre fund, men endnu ikke har kunnet bestemme anvendelsen af.

Som om det imponerende depotfund ikke var nok, gjorde Claus Falsby nogle dage senere yderligere et fund af endnu et pragtoffer bare 70 meter fra det første fund – denne gang en stor bronzehalsring. Halsringen er med sin særlige udformning det blot andet fund i Danmark af sin slags. Det er sandsynligt, at halsringen i Egedalfundet er produceret i området langs den polske østersøkyst, hvor de hyppigere dukker op, og gennem handelsforbindelser til sidst er endt i området ved Værebro Ådal.

Nye kulturer dominerede

Genstandene fra det nye fund er endnu ikke blevet undersøgt og analyseret. Men noget kan Emil Winther Struve godt konkludere. Blandt andet hvornår de er blevet lagt i mosen som offer. Bronzesværdet med jernnitter er med de to materialer i samme genstand nærmest en fysisk manifestation af overgangen fra bronze- til jernalder. Det er muligt, at sværdets jernnitter udgør det tidligst kendte jernfund i Danmark. Det vil sige, at genstandene er lagt ned omkring år 500 f.Kr., altså for godt 2.500 år siden. Samtidig antyder sværdets formgivning, at det ikke er produceret i Danmark, men sandsynligvis importeret sydfra. Nærmere betegnet nord for alperne, hvor Hallstatt-kulturen i slutningen af bronzealderen voksede frem og blev dominerende i Europa.

”Deres sværd er formgivet på en helt anden måde end tidligere, måske fordi de bliver brugt anderledes. Tidligere sværd var spinkle og blev måske brugt til at stikke. Men nu bliver de mere barske, mere solide og har en anden tyngde, så man kan bruge dem mere voldsomt og til at hugge med. Hallstatt-kulturen, som spreder sig forholdsvist hurtigt, har et krigerideal og en aggressiv strukturering, der fordrer erobring, krig og konflikt. Det er sværdet måske et billede på,” fortæller Emil Winther Struve.

Inden sværdet blev ofret, er det blevet rituelt bøjet. Det gjorde det ubrugeligt som våben – men materialerne og formgivningen gjorde, at det stadig var et kostbart offer.

Egedal-fundet viser bronzealderens svanesang

Det nye fund fra slutningen af bronzealderen – arkæologerne har valgt at kalde det Egedal-fundet – viser overgangen til en ny tid med store forandringer i Europa og hvordan nye kulturer påvirkede os her i Danmark. Men fundet er også et tegn på, at områdets elite helt op til jernalderen holdte fast i bronzealdertraditionerne, og at de trods nedgangstider fortsat havde overskud til kostbare ofringer.

Fra Værebro Ådal kender man allerede to små bronze-figuriner, som forestiller kvinder med halsringe. Figurerne er samtidige med Egedalfundet og understreger den fortsatte villighed til fastholdelse af bronzealderens offeritualer i området omkring Værebro Ådal.

Genstandene er nu indleveret som danefæ til Nationalmuseet, og især sværdet har gjort Emil Winther Struve nysgerrig:

”Vi har ikke så mange af den type sværd i Danmark. Det kunne være spændende at lave analyser af både bronzen og jernet og finde ud af præcist, hvor det er produceret. Det bliver dog ikke lige i første omgang. Men det er usædvanligt, at jernnitterne i håndtaget er bevaret, så det skal nok blive flot, når Nationalmuseets eksperter er færdige med at konservere det.”

Bronzealderfund i Egedal

I 1851 dukkede et stort fund med 163 genstande fra begyndelsen af bronzealderen op i det, der i dag kendes som Smørumovrefundet. Knap 100 år senere, i 1942, blev de berømte Veksøhjelme fra midten af bronzealderen fundet i Brøns mose. Det nye fund, som arkæologerne kalder Egedal-fundet, stammer fra slutningen af bronzealderen, som omkring år 500 f.Kr. blev afløst af jernalderen. Dermed giver de tre fund tilsammen et godt billede af bronzealderens offertraditioner fra start til slut.

Den 12. september kan leder af Egedal Arkiv og Museum, Rolf Kjær-Hansen, fejre sit 25-års jubilæum i kommunen. Jubilaren har stor aktie i, at Egedals historie ikke kun gemmer sig i arkivmapper og –skabe. Med en forbilledlig evne til at vække historiefortælleren i andre er Rolf Kjær-Hansen lykkedes med at gøre fortællingen om Egedal til et relevant, levende og ikke mindst fælles anliggende.

Der er dem, der er gode til at snakke, og så er der dem, der er gode til at fortælle. I den sidste kategori må man uvægerligt placere Rolf Kjær-Hansen. Han kan den 12. september fejre 25-års jubilæum i Egedal Kommune – de seneste 17 år som leder af Egedal Arkiv og Museum.

”Rolf er et utroligt behageligt menneske med en meget positiv tilgang,” fortæller Peter Høybye, Kultur- og fritidschef i Egedal Kommune og chef for Rolf Kjær-Hansen.

”Han har en sjov dobbelthed, fordi han på den ene side er meget beskeden og underspillet, men det forsvinder helt, når han træder ind i rollen som formidler. Så fortæller han historier, så man bare MÅ blive hængende. Faktisk har han en helt lille fangruppe, der nærmest er faste tilhørere, når han er ude for at fortælle. De er selvfølgelig historisk interesserede, så det er ikke ligesom Swifties (fans af sangerinden Taylor Swift, red.). Men så måske Rolfies,” siger Peter Høybye med et grin.

En fakkelbærer for historien

Rolf Kjær-Hansen blev for 25 år siden ansat i Ølstykke Kommune som leder af Ølstykke lokalhistoriske museum. I forbindelse med kommunalreformen i 2007 blev Ølstykke sammen med Ledøje-Smørum og Stenløse kommuner til Egedal Kommune, og Rolf Kjær-Hansen rykkede med over som leder af Egedal Arkiv og Museum. Her udviklede han sig snart til en fakkelbærer for historien i en – på papiret – meget ung kommune.

”Vi forsøger jo at fortælle Egedals historie, som selvfølgelig også er bundet af de gamle kommunegrænser. Men Rolf er med til at formidle historien, så man ikke kun fornemmer, at man står i en by, der er skudt op som en del af et byggeboom i 1960’erne, men et sted, som har eksisteret meget længere tilbage i tiden. Rolf har en kulturhistorisk viden om alle hjørner af kommunen. Han kan fortælle, og han kan fortælle levende – om alt fra de små, dagligdags historier til historiens helt store vingesus.”

Samler de frivillige

Det er en stor opgave, men langt fra en solopræstation. For Rolf Kjær-Hansen har flere kompetencer end formidlingen. Hører man dybe, længselsfulde suk efter frivillige kræfter, kommer de i hvert fald ikke fra Egedal Arkiv og Museum. Omkring 80-100 frivillige, som Peter Høybye betegner som ’Rolfs faste slæng’, spiller en stor rolle i driften af Skenkelsø Mølle, de fortæller om gamle dage i Smørum Gamle Skole og vækker historien til live under det årlige Svenskeslag.

”Han får så mange mennesker til at være med til at fortælle de historier. Det er virkelig hans kernekompetence. Han forstår at engagere folk i alle aldre. Der er naturligt nok mange ældre, der er frivillige. Men han formår også at engagere de unge i historien. Gymnasierne hiver virkelig i ham for at få ham ud for at fortælle om beskyttelsesrum og så videre. Man kan sige, at han selv har været med til at udvide rollen fra at være leder af et lille arkiv og museum, til at han er blevet historiefortælleren i Egedal,” fortæller Peter Høybye.

Jubilæet blev markeret i Stenløse Kulturhus den 12. september.

Arkæologien buldrer derudad i Egedal Kommune, hvor både udgravninger og detektorfund blotlægger en spændende fortid. På et foredrag i Smørum gør arkæolog Emil Winther Struve status over et år, hvor han og hans kollegaer er kommet et spadestik nærmere de mennesker, der boede i Egedalområdet i bronzealderen.

Hvem var her før os? Hvorfor slog de sig ned netop her? Og hvad fik de tiden til at gå med? Det er nogle af de spørgsmål, som arkæologer leder efter svar på i jorden under vores fødder. Og der er rigeligt at gruble over i Egedal, hvor nye, spændende fund jævnligt kaster lys over fortiden. Det ved Emil Winther Struve, arkæolog og museumsinspektør i museumsorganisationen ROMU, hvor han har ansvar for arkæologiske udgravninger i Egedal Kommune. Ved et foredrag i Smørum Kulturhus den 26. september åbner han døren til sit arbejdsliv og deler noget af den viden, han og hans kollegaer det seneste år har gravet frem om fortidens Egedal.

Nord for Egedal Rådhus har ROMU’s arkæologer udgravet store områder og gjort fund fra mange forskellige perioder. Det var blandt andet her, at de i 2022 fandt et moseoffer. En nyhed, som gik verden rundt og skrev sig ind i en fortælling om stenalderens menneskeofringer. Til foredraget, som er et årligt tilbagevendende overblik over året i arkæologien, fortæller Emil Winther Struve om noget, der endnu ikke har fået så meget fokus: En boplads fra midten af bronzealderen.

”Vi har udgravet et meget stort hus med spor efter forskellige aktiviteter omkring huset. Blandt andet efter bronzestøbning og håndværksarbejde, hvor man har produceret redskaber og smykker. Det bliver udgangspunkt for at fortælle om livet i bronzealderen ud fra nogle meget rige fund, der er gjort i området. Det mest kendte er nok Veksøhjelmene, men der er også fundet andre store ofringer af bronzealder-genstande, som viser, at der her har været en meget lang periode med et meget rigt samfund,” fortæller Emil Winther Struve.

Flere nuancer på historien

Bronzealderen er betegnelsen for perioden 1700-500 f.Kr, hvor en effektivisering af landbruget for alvor medførte velstand i Danmark. En velstand, der blandt andet kom til udtryk i pragtgenstande i bronze. Bronze findes ikke naturligt i Danmark, men blev importeret sydfra via netværk og handelsforbindelser til magtfulde kulturer i det sydlige og centrale Europa. At de kostbare genstande dukker op efter tusindvis af år i jorden her i Egedal, underbygger fortællingen om, at området i oldtiden var et sted for de rige og magtfulde. Samtidig er udgravningen af bopladsen og spor efter bronzearbejdet med til at nuancere historien om, hvem der boede og levede her.

”Vi ved, at de har ofret ting, men også at de her på stedet selv har fremstillet de ting, de har ofret. Så med udgravningerne begynder vi at få bedre fat på bronzealderen og komme lidt tættere på de mennesker, der levede her. For de har altså siddet her og arbejdet med at producere de her metalgenstande og offerfund.”

Foredraget finder sted i Smørum Kulturhus torsdag den 26. september kl. 19. Billetter koster 25 kroner + gebyr og bookes via Place2book.

Tid: Torsdag den 26. september 2024, kl. 19.00
Sted: Smørum Kulturhus – Salen, Flodvej 68, Smørum, 2765
Pris: 25 kroner + gebyr. Billet købes via Place2book

Frivillige er helt essentielle for at bevare og formidle lokalhistorien – og så er foreningslivet givende. Derfor håber Egedal Kommunes tre historiske foreninger, at de på Kultur- og Fritidsmessen ”Sammen om frivilligheden”, som afholdes på Egedal Rådhus i september, kan åbne flere menneskers øjne for frivilligt arbejde.

Man kan sætte sig med en bog, man kan gå i haven eller gå en lang tur med hunden – fritid kan bruges på mange måder. Og der er masser af inspiration at hente, til hvor man kan deponere sin overskudstid på Egedal Rådhus den 7. september kl. 10-15. Her afholder kommunen nemlig en stor kultur- og fritidsmesse under overskriften ”Sammen om frivilligheden”.

Blandt messedeltagerne finder man også en stand med repræsentanter for Egedals tre historiske foreninger: Stenløse Historiske Forening, Ølstykke Historiske Forening og Ledøje-Smørum Historisk Forening. De håber at komme i kontakt med historieinteresserede mennesker, der kunne have lyst til at engagere sig i lokalhistorien.

”Vi vil gerne have flere medlemmer i de historiske foreninger, og så vil vi også gerne have flere frivillige på museerne. Vi kan faktisk bruge alle med interesse for det historiske. Det kan for eksempel være til at hjælpe med at registrere de genstande, som bliver indleveret til os, og som har historisk betydning,” fortæller Claus Skov Madsen, der er bestyrelsesmedlem i Ølstykke Historiske Forening.

Altid brug for hænder

De tre foreninger hører under Egedal Arkiv og Museum, som har omkring 80 frivillige tilknyttet. Og her kan frivillighed være mange ting. Derfor er der brug for hænder, hoveder og hjerter i alle størrelser og aldre. Nogle er gode til at løse praktiske opgaver i forbindelse med arrangementer, andre ligger inde med en viden, som der er behov for at bevare og videreføre, mens andre igen gør en stor indsats med at vedligeholde de små museer og genstande, som er vigtige for et lokalområde.

”Når det kommer til Ølstykke, handler det jo især om Skenkelsø Mølle som er det lokale museum. Det er jo frivillige, der står for møllen og for de arrangementer, der bliver afholdt. Til mølledagene, som er den første lørdag i måneden, sætter vi møllen i gang og har en masse aktiviteter. Så sejlet på møllen skal sættes op, der skal serveres kaffe, nogle gange er der udstillinger og underholdning for børn. Hele arrangementer er båret og styret af frivillige,” fortæller Claus Skov Madsen.

Samværet driver engagementet

Han har selv været frivillig, siden han for et par år siden gik på pension. Det er, som han siger, ofte der, man finder tiden til at give en hånd med. Eller et hoved – for det er blandt andet en stor viden om landbruget, der har netop hans interesse.

”Jeg synes, det er vigtigt at få beskrevet, hvad der er foregået, så man kan bevare den viden. Hvis man tager Ølstykke, så var det en landsby, der i 1967 blev til en by, fordi man udstykkede alle landbrugene. Det er jo den historiske udvikling, som jeg synes er vigtig at få fortalt.”

Derudover sætter han pris på det sammenhold, man får som frivillig. Ikke mindst, når man vælger med hjertet og lægger sit engagement i noget, som man interesserer sig for.

”Det er også det sociale samvær, som driver det. At man er sammen med andre om nogle fælles ting, man tager sig af. Sådan er det i foreninger generelt, og sådan er det også her.”

Undervisning behøver ikke altid foregå ved en tavle i et klasselokale. En ny satsning på skoletjenesten i Egedal betyder, at eleverne for eksempel kan prøve kræfter med fortidens håndværk og blive klogere på det liv, der blev levet i området i gamle dage.

Et nyt skoleår er netop begyndt, og med det er der også taget hul på pensum, der i alt fra madkundskab til historie skal liste ny viden ind i hovederne på små og store elever. Men det er ikke altid, at formler på en tavle og repetition fra en skolebog er den bedste måde at lære noget nyt. I Egedal kommune har man satset på en skoletjeneste, der med gratis forløb skal lokke elever og lærere fra klasselokalerne ud i virkeligheden, hvor man godt kan få beskidte hænder og ømme muskler.

For eksempel på Skenkelsø Mølle i Ølstykke, hvor børnene kan kværne korn til mel, som de skal bruge til at bage fladbrød over bål. Det er bare ét af de forløb, som kommunens nye skoletjeneste med den nytiltrådte historiker Ragnhild Clod Pedersen i spidsen udbyder på platformen www.skolenivirkeligheden.dk.

Hidtil er det frivillige, der har stået for skoleforløbene, men med ansættelsen af en historisk faglighed, der samtidig er dedikeret til at håndtere booking og kontakt til skolerne og til at udvikle og optimere forløbene, bliver undervisningen ude ”i virkeligheden” løftet til et nyt niveau. Og Ragnhild Clod Pedersen glæder sig til forhåbentligt at få endnu flere skoler på besøg.

”Som museum har vi jo både en stor lyst til og et ansvar for at formidle til et bredt publikum, men især skoleklasser er meget oplagte at få ind på et museum. Der har været mange begejstrede lærere og elever på de tre måneder, jeg har været her. Den gamle mølle fra 1800-tallet, som vi er bygget op omkring, er som et fortidsunivers, og det drager eleverne, fordi bygningen i sig selv er forunderlig at træde ind i. De er med det samme opmærksomme og nysgerrige og vil gerne vide mere. Og lærerne er begejstret over elevernes engagement,” fortæller hun.

Bygger videre på frivilliges indsats

Ragnhild Clod Pedersen tiltrådte stillingen lige før sommerferien, men havde et solidt forarbejde at bygge videre på. Møllens hold af frivillige har nemlig over flere år opbygget en række gode undervisningstilbud, som Ragnhild Clod Pedersen nu skal videreføre, udvikle og administrere. Og netop den store indsats, der allerede er lagt, er en stor hjælp, når hun nu skal stå i spidsen for en mere formaliseret skoletjeneste.

”Det er et fantastisk miljø at komme ind i med alle de frivillige. Jeg er uddannet historiker, men det betyder ikke, at jeg er ekspert i lokalhistorie eller møller. De frivillige her på møllen har akkumuleret en enorm viden om det, som museet her formidler, så det er en kæmpe gave for mig, at jeg bare kan stille mig op og spørge efter det, jeg har brug for. Nogle er gode til et håndværk, mens andre ved en masse om landbrug eller det praktiske, der er foregået her på møllen. Der skal jo både være det klassiske videns-element, men også det legende og undersøgende. Vi forsøger at gøre det så engagerende som muligt. Leg og læring skal gerne gå hånd i hånd,” fortæller Ragnhild Clod Pedersen.

Et løft til den lokale historieformidling

At kommunen nu styrker skoletjenesten, vækker glæde og stolthed hos Charlotte Haagendrup (M), der er formand for Egedals Kultur-, fritids- og erhvervsudvalg.

”Hver gang, vi stikker en spade i jorden, finder vi jo alt muligt spændende. Og når vi er så privilegerede, at vi har så lang og vidtstrakt en fælles historie, skal vi også sørge for at få den formidlet. Da er skoletjenesten en kæmpe hjælp. Jeg synes, det er så vigtigt at gøre vores børn interesserede i det, som du og jeg her i Egedal er rundet af.”

Hun fremhæver de frivilliges store indsats med at formidle Egedals lokalhistorie og glæder sig over, at kommunen med ansættelsen af Ragnhild Clod Pedersen kan sætte historieformidlingen i et endnu højere gear – til glæde for ikke bare børnene.

”Det, jeg hører fra skolelærerne er, at de får nogle børn med tilbage, som er meget interesserede i historien. Og som hiver deres forældre og familie med til de arrangementer, de frivillige foreninger afholder, fordi de rigtig gerne vil dele, hvor meget historie der er foregået lige uden for deres egen dør. Historien er ikke kun de store linjer, som bliver dækket i historietimerne. Derfor er jeg både glad for og stolt over, at vi nu har en skoletjeneste, som i endnu højere grad kan hjælpe lærerne med den lokale historiefortælling.”

Forløbene er rettet mod de forskellige alderstrin, og det er gratis for skolerne at tilmelde sig.

Alle forløb kan ses og bookes på www.skolenivirkeligheden.dk/egedal