Arkæologien buldrer derudad i Egedal Kommune, hvor både udgravninger og detektorfund blotlægger en spændende fortid. På et foredrag i Smørum gør arkæolog Emil Winther Struve status over et år, hvor han og hans kollegaer er kommet et spadestik nærmere de mennesker, der boede i Egedalområdet i bronzealderen.

Hvem var her før os? Hvorfor slog de sig ned netop her? Og hvad fik de tiden til at gå med? Det er nogle af de spørgsmål, som arkæologer leder efter svar på i jorden under vores fødder. Og der er rigeligt at gruble over i Egedal, hvor nye, spændende fund jævnligt kaster lys over fortiden. Det ved Emil Winther Struve, arkæolog og museumsinspektør i museumsorganisationen ROMU, hvor han har ansvar for arkæologiske udgravninger i Egedal Kommune. Ved et foredrag i Smørum Kulturhus den 26. september åbner han døren til sit arbejdsliv og deler noget af den viden, han og hans kollegaer det seneste år har gravet frem om fortidens Egedal.

Nord for Egedal Rådhus har ROMU’s arkæologer udgravet store områder og gjort fund fra mange forskellige perioder. Det var blandt andet her, at de i 2022 fandt et moseoffer. En nyhed, som gik verden rundt og skrev sig ind i en fortælling om stenalderens menneskeofringer. Til foredraget, som er et årligt tilbagevendende overblik over året i arkæologien, fortæller Emil Winther Struve om noget, der endnu ikke har fået så meget fokus: En boplads fra midten af bronzealderen.

”Vi har udgravet et meget stort hus med spor efter forskellige aktiviteter omkring huset. Blandt andet efter bronzestøbning og håndværksarbejde, hvor man har produceret redskaber og smykker. Det bliver udgangspunkt for at fortælle om livet i bronzealderen ud fra nogle meget rige fund, der er gjort i området. Det mest kendte er nok Veksøhjelmene, men der er også fundet andre store ofringer af bronzealder-genstande, som viser, at der her har været en meget lang periode med et meget rigt samfund,” fortæller Emil Winther Struve.

Flere nuancer på historien

Bronzealderen er betegnelsen for perioden 1700-500 f.Kr, hvor en effektivisering af landbruget for alvor medførte velstand i Danmark. En velstand, der blandt andet kom til udtryk i pragtgenstande i bronze. Bronze findes ikke naturligt i Danmark, men blev importeret sydfra via netværk og handelsforbindelser til magtfulde kulturer i det sydlige og centrale Europa. At de kostbare genstande dukker op efter tusindvis af år i jorden her i Egedal, underbygger fortællingen om, at området i oldtiden var et sted for de rige og magtfulde. Samtidig er udgravningen af bopladsen og spor efter bronzearbejdet med til at nuancere historien om, hvem der boede og levede her.

”Vi ved, at de har ofret ting, men også at de her på stedet selv har fremstillet de ting, de har ofret. Så med udgravningerne begynder vi at få bedre fat på bronzealderen og komme lidt tættere på de mennesker, der levede her. For de har altså siddet her og arbejdet med at producere de her metalgenstande og offerfund.”

Foredraget finder sted i Smørum Kulturhus torsdag den 26. september kl. 19. Billetter koster 25 kroner + gebyr og bookes via Place2book.

Tid: Torsdag den 26. september 2024, kl. 19.00
Sted: Smørum Kulturhus – Salen, Flodvej 68, Smørum, 2765
Pris: 25 kroner + gebyr. Billet købes via Place2book

Frivillige er helt essentielle for at bevare og formidle lokalhistorien – og så er foreningslivet givende. Derfor håber Egedal Kommunes tre historiske foreninger, at de på Kultur- og Fritidsmessen ”Sammen om frivilligheden”, som afholdes på Egedal Rådhus i september, kan åbne flere menneskers øjne for frivilligt arbejde.

Man kan sætte sig med en bog, man kan gå i haven eller gå en lang tur med hunden – fritid kan bruges på mange måder. Og der er masser af inspiration at hente, til hvor man kan deponere sin overskudstid på Egedal Rådhus den 7. september kl. 10-15. Her afholder kommunen nemlig en stor kultur- og fritidsmesse under overskriften ”Sammen om frivilligheden”.

Blandt messedeltagerne finder man også en stand med repræsentanter for Egedals tre historiske foreninger: Stenløse Historiske Forening, Ølstykke Historiske Forening og Ledøje-Smørum Historisk Forening. De håber at komme i kontakt med historieinteresserede mennesker, der kunne have lyst til at engagere sig i lokalhistorien.

”Vi vil gerne have flere medlemmer i de historiske foreninger, og så vil vi også gerne have flere frivillige på museerne. Vi kan faktisk bruge alle med interesse for det historiske. Det kan for eksempel være til at hjælpe med at registrere de genstande, som bliver indleveret til os, og som har historisk betydning,” fortæller Claus Skov Madsen, der er bestyrelsesmedlem i Ølstykke Historiske Forening.

Altid brug for hænder

De tre foreninger hører under Egedal Arkiv og Museum, som har omkring 80 frivillige tilknyttet. Og her kan frivillighed være mange ting. Derfor er der brug for hænder, hoveder og hjerter i alle størrelser og aldre. Nogle er gode til at løse praktiske opgaver i forbindelse med arrangementer, andre ligger inde med en viden, som der er behov for at bevare og videreføre, mens andre igen gør en stor indsats med at vedligeholde de små museer og genstande, som er vigtige for et lokalområde.

”Når det kommer til Ølstykke, handler det jo især om Skenkelsø Mølle som er det lokale museum. Det er jo frivillige, der står for møllen og for de arrangementer, der bliver afholdt. Til mølledagene, som er den første lørdag i måneden, sætter vi møllen i gang og har en masse aktiviteter. Så sejlet på møllen skal sættes op, der skal serveres kaffe, nogle gange er der udstillinger og underholdning for børn. Hele arrangementer er båret og styret af frivillige,” fortæller Claus Skov Madsen.

Samværet driver engagementet

Han har selv været frivillig, siden han for et par år siden gik på pension. Det er, som han siger, ofte der, man finder tiden til at give en hånd med. Eller et hoved – for det er blandt andet en stor viden om landbruget, der har netop hans interesse.

”Jeg synes, det er vigtigt at få beskrevet, hvad der er foregået, så man kan bevare den viden. Hvis man tager Ølstykke, så var det en landsby, der i 1967 blev til en by, fordi man udstykkede alle landbrugene. Det er jo den historiske udvikling, som jeg synes er vigtig at få fortalt.”

Derudover sætter han pris på det sammenhold, man får som frivillig. Ikke mindst, når man vælger med hjertet og lægger sit engagement i noget, som man interesserer sig for.

”Det er også det sociale samvær, som driver det. At man er sammen med andre om nogle fælles ting, man tager sig af. Sådan er det i foreninger generelt, og sådan er det også her.”

Undervisning behøver ikke altid foregå ved en tavle i et klasselokale. En ny satsning på skoletjenesten i Egedal betyder, at eleverne for eksempel kan prøve kræfter med fortidens håndværk og blive klogere på det liv, der blev levet i området i gamle dage.

Et nyt skoleår er netop begyndt, og med det er der også taget hul på pensum, der i alt fra madkundskab til historie skal liste ny viden ind i hovederne på små og store elever. Men det er ikke altid, at formler på en tavle og repetition fra en skolebog er den bedste måde at lære noget nyt. I Egedal kommune har man satset på en skoletjeneste, der med gratis forløb skal lokke elever og lærere fra klasselokalerne ud i virkeligheden, hvor man godt kan få beskidte hænder og ømme muskler.

For eksempel på Skenkelsø Mølle i Ølstykke, hvor børnene kan kværne korn til mel, som de skal bruge til at bage fladbrød over bål. Det er bare ét af de forløb, som kommunens nye skoletjeneste med den nytiltrådte historiker Ragnhild Clod Pedersen i spidsen udbyder på platformen www.skolenivirkeligheden.dk.

Hidtil er det frivillige, der har stået for skoleforløbene, men med ansættelsen af en historisk faglighed, der samtidig er dedikeret til at håndtere booking og kontakt til skolerne og til at udvikle og optimere forløbene, bliver undervisningen ude ”i virkeligheden” løftet til et nyt niveau. Og Ragnhild Clod Pedersen glæder sig til forhåbentligt at få endnu flere skoler på besøg.

”Som museum har vi jo både en stor lyst til og et ansvar for at formidle til et bredt publikum, men især skoleklasser er meget oplagte at få ind på et museum. Der har været mange begejstrede lærere og elever på de tre måneder, jeg har været her. Den gamle mølle fra 1800-tallet, som vi er bygget op omkring, er som et fortidsunivers, og det drager eleverne, fordi bygningen i sig selv er forunderlig at træde ind i. De er med det samme opmærksomme og nysgerrige og vil gerne vide mere. Og lærerne er begejstret over elevernes engagement,” fortæller hun.

Bygger videre på frivilliges indsats

Ragnhild Clod Pedersen tiltrådte stillingen lige før sommerferien, men havde et solidt forarbejde at bygge videre på. Møllens hold af frivillige har nemlig over flere år opbygget en række gode undervisningstilbud, som Ragnhild Clod Pedersen nu skal videreføre, udvikle og administrere. Og netop den store indsats, der allerede er lagt, er en stor hjælp, når hun nu skal stå i spidsen for en mere formaliseret skoletjeneste.

”Det er et fantastisk miljø at komme ind i med alle de frivillige. Jeg er uddannet historiker, men det betyder ikke, at jeg er ekspert i lokalhistorie eller møller. De frivillige her på møllen har akkumuleret en enorm viden om det, som museet her formidler, så det er en kæmpe gave for mig, at jeg bare kan stille mig op og spørge efter det, jeg har brug for. Nogle er gode til et håndværk, mens andre ved en masse om landbrug eller det praktiske, der er foregået her på møllen. Der skal jo både være det klassiske videns-element, men også det legende og undersøgende. Vi forsøger at gøre det så engagerende som muligt. Leg og læring skal gerne gå hånd i hånd,” fortæller Ragnhild Clod Pedersen.

Et løft til den lokale historieformidling

At kommunen nu styrker skoletjenesten, vækker glæde og stolthed hos Charlotte Haagendrup (M), der er formand for Egedals Kultur-, fritids- og erhvervsudvalg.

”Hver gang, vi stikker en spade i jorden, finder vi jo alt muligt spændende. Og når vi er så privilegerede, at vi har så lang og vidtstrakt en fælles historie, skal vi også sørge for at få den formidlet. Da er skoletjenesten en kæmpe hjælp. Jeg synes, det er så vigtigt at gøre vores børn interesserede i det, som du og jeg her i Egedal er rundet af.”

Hun fremhæver de frivilliges store indsats med at formidle Egedals lokalhistorie og glæder sig over, at kommunen med ansættelsen af Ragnhild Clod Pedersen kan sætte historieformidlingen i et endnu højere gear – til glæde for ikke bare børnene.

”Det, jeg hører fra skolelærerne er, at de får nogle børn med tilbage, som er meget interesserede i historien. Og som hiver deres forældre og familie med til de arrangementer, de frivillige foreninger afholder, fordi de rigtig gerne vil dele, hvor meget historie der er foregået lige uden for deres egen dør. Historien er ikke kun de store linjer, som bliver dækket i historietimerne. Derfor er jeg både glad for og stolt over, at vi nu har en skoletjeneste, som i endnu højere grad kan hjælpe lærerne med den lokale historiefortælling.”

Forløbene er rettet mod de forskellige alderstrin, og det er gratis for skolerne at tilmelde sig.

Alle forløb kan ses og bookes på www.skolenivirkeligheden.dk/egedal

Igen i år er der gode tilbud til børnefamilier, så sommerferien i Egedal kan blive fyldt med sjove, spændende og lærerige aktiviteter. På Skenkelsø Mølle kan man blandt andet komme med på sanketur, hvor vilde planter skal med tilbage for at blive tilberedt i Naturens Køkken.

Sommerferien står for døren, og forude venter dage uden skole og arbejde. Men det betyder ikke, at man behøver at kede sig. Egedal Kommune tilbyder vanen tro ’Feriesjov’ med gode, spændende aktiviteter for hele familien.

Knap er sommerferien skudt i gang, før man har mulighed for at blive klogere på det store spisekammer, vi er omgivet af. På Skenkelsø Mølle inviterer Naturpark Mølleåen og Egedal Arkiv og Museum den 27. juni til ’Naturens Køkken’, som er et arrangement målrettet børn i alderen 8-14 og deres familier. Her kommer man med på en sanketur og skal derefter bruge fundene fra naturen til at lave mad. Med som guides og fortællere er naturvejleder Jacob Nøhr Schubart og Ragnhild Clod Pedersen fra kommunens skoletjeneste.

”Vi samles i bålhytten ved Skenkelsø og går ud i de naturskønne omgivelser, som møllen ligger midt i. Her kommer vi til at lære folk lidt om, hvilke planter der er spiselige netop nu. Det ændrer sig jo med sæsonerne. Men målet er også, at de medvirkende får et lidt andet forhold til den natur de omgiver sig med. Der er en viden om planter, som nok kan opjusteres ret let ved, at vi lige udpeger og navngiver dem. Og det vil vi gerne bidrage til, så vi får sat fokus på den værdi, der er i naturen og det, man kigger på,” fortæller Ragnhild Clod Pedersen.

Klogere på processen

Efter en forhåbentligt vellykket sankning går turen tilbage til møllen, hvor der skal laves mad over bål. Sidste år blev der blandt andet lavet røllike-smør og suppe af brændenælder. Man kan også bruge møllens faciliteter til at kværne korn til mel. I det hele taget håber Ragnhild Clod Pedersen at kunne gøre både børn og voksne lidt klogere på processen fra jord til bord.

”Vi vil gerne give folk et indtryk af, hvad det kræver at lave mad. I dag bliver det hurtigt fremmedgjort. Man går hen i en butik og køber noget færdiglavet eller de præfabrikerede varer, der nu er på hylderne. Men vi vil gerne give folk muligheden for at finde tilbage til rødderne, så at sige. Hvis man går hele vejen tilbage til planterne, hvad kræver det så, hvis man skal bruge dem til at lave mad? Derfor er det både naturformidling og kulturformidling, når vi går tæt på hele processen med at lave maden.”

Det er gratis at deltage, men man skal tilmelde sig på forhånd. Arrangementet har plads til 30 børn og 20 ledsagere. Det foregår på Skenkelsø Mølle d. 27. juni kl. 10-14.

Gøglet Mølledag og arkæologisk værksted

Sankedagen er ikke den eneste mulighed for at tilbringe sommerdage på Skenkelsø Mølle.

Vanen tro afholder Skenkelsøs frivillige Mølledag den første lørdag i måneden. Den 3. august bliver det ekstra festligt, når temaet er Gøgl og spas. Fra kl. 10-14 kan man prøve lykkehjulet, give sig i kast med ringridning og andre sjove forlystelser. Man kan også kigge ind i den gamle mølle og blive klogere på, hvordan man malede korn til mel i gamle dage. Det er gratis at være med og kræver ikke tilmelding.

Den 8. august er det tid til at slippe den lille arkæolog i maven fri. Her afholder Roskilde Museum og Egedal Arkiv og Museum nemlig Arkæologisk Værksted for de 5-12-årige, som kan prøve kræfter med metaldetektor, graveske og potteskår. Roskilde Museums arkæologer vil fortælle om, hvordan fortidens fund kan gøre os klogere på historien. Børnene får selv lov til at lege arkæologer og lede efter Egedals forhistorie. Man kan også samle skår til en flot krukke, lave perler eller sin helt egen Thorshammer. Det koster ikke noget at lege arkæolog for en dag, men tilmelding er nødvendig.

Se hele programmet og find tilmeldingsmoduler via linket her.

Det traditionsrige Svenskeslag i Smørum løber af stablen d. 2. juni, og vanen tro skal der kæmpes mod de stygge, svenske naboer. Men i år får fortællingen tilføjet endnu et kapitel. Historierytterne, der laver teater på hesteryg, har nemlig forberedt et stykke, som udfolder historien og giver kvinderne en stemme.

Når den traditionsrige sommerfest, Svenskeslaget, skal afholdes i Smørum, er det som sædvanligt på den historiske baggrund om krigene mod svenskerne. Den 2. juni skrues tiden tilbage til 1650’erne, og plænen bag Smørum Kulturhus indtages af smede og slagtere, soldater og fulde svenskere fra den tid. Som sædvanligt kulminerer dagen med et imponerende teaterstykke af truppen Historierytterne, som med flotte kostumer på hesteryg opfører et stykke, der relaterer sig til svenskekrigene.

I år vil stykket dog ikke helt ligne sig selv, fortæller instruktør Tina Robinson fra Action Art, som sammen med Christina Keppie står bag Historierytterne.

”I fem år i træk har vi lavet et oplæg over den samme historie, hvor min gruppe prøver at slå de der svenskere ihjel. Men i år ville jeg gerne prøve noget andet. Så jeg besluttede at skrive et nyt stykke, der handler om dronning Kristina fra Sverige og Leonora Christina fra Danmark,” fortæller Tina Robinson.

Begge var kvinder, som skilte sig ud i samtiden, fordi de ikke altid opførte sig, som man forventede af damer. Dronning Kristina blev opdraget som en dreng og fandt det meget mere behageligt at gå i herretøj og -sko i stedet for de besværlige højhælede damesko.

”Hun lærte også Leonora Christina at iklæde sig herretøj, når hun red, for det var da meget nemmere. Der var altså kvinder, som red dengang, som gik på jagt og som kæmpede. Vi ved ikke, hvor mange det drejede sig om, for de var nødt til at klæde sig ud. Men de VAR der. Historien om de her kvinder er overset, og når vi ikke fortæller om kvinderne, mangler vi halvdelen af historien. Derfor vil vi gerne opføre den på en humoristisk måde.”

Rideturnering for at fejre freden

Leonora Christina, der var datter af Christian 4. og Kirsten Munk, blev i 1663 anholdt og spærret inde i Blåtårn, hvor hun sad som fange i mere end 20 år. Anklagen lød på, at hun var medskyldig i landsforræderi sammen med sin mand, Corfitz Ulfeldt.

Tina Robinsons stykke foregår dog noget tidligere, i 1657, hvor der var en pause i stridighederne mellem Danmark og Sverige. Spørgsmålet om Leonora Christinas medvirken til forræderi ligger altså lidt ude i fremtiden og er ikke en del af stykket. Omdrejningspunktet er derimod mere muntert og handler om et opvisningsshow med heste og ryttere.

”Dronning Sophie Amalie ville gerne fejre freden mellem Danmark og Sverige, og derfor arrangerer hun en rideturnering. Her byder hun velkommen til to herrer, den italienske fægtemester Francesco Alfieri og en mand ved navn Leonard Christian. Men ikke alt er som det ser ud – kan man egentlig regne med, at folk er dem, de udgiver sig for at være?” spørger Tina Robinson hemmelighedsfuldt.

Kloge heste og skuespillere på pladsen

I disse dage er Tina Robinson sammen med sin trup ved at gøre de sidste forberedelser til Svenskeslaget. Og det gælder både de tobenede og de firbenede skuespillere. For det kræver både noget af dyr og mennesker at lave teater, som foregår til hest.

”Min hest er så klog, at han ved, hvor han skal være hvornår. Det er faktisk som om, at han også kender replikkerne. Når jeg for eksempel råber ’Hurra’, så ved han godt, hvordan han skal forholde sig. Engang i et stykke troede jeg, at vi skulle ride frem. Men det ville han ikke. Jeg forstod ikke hvorfor, indtil jeg fandt ud af, at jeg var det forkerte sted i manuskriptet. Men det havde han altså helt styr på,” husker hun.

Udover opvisningen af rideturneringen vil skuespillere fra Tina Robinsons trup som sædvanligt blande sig med publikum. De inddrager gæsterne i et stort rollespil, hvor mennesker mødes på tværs af tid.

”Vi går rundt og henvender os til folk, men vi taler kun om ting, de ville have talt om dengang. Når folk begynder at snakke om moderne ting som telefoner og kaffe, så aner vi ikke, hvad de snakker om. Det plejer at løfte stemningen og at give folk en smagsprøve på, hvordan livet var i 1650’erne.”

Nogle af dem spiller svenske soldater, og selv om de i det store show med heste ikke får klø af smørumbønderne i år, så er der stadig svenske soldater, der rundt på pladsen risikerer at falde for danske sværd.

”Ork ja, det er der i hvert fald,” griner Tina Robinson.

Svenskeslaget foregår på plænen bag Smørum Kulturhus lørdag d. 2. juni.

Arkæologien buldrer derudad i Egedal Kommune, hvor både udgravninger og detektorfund blotlægger en spændende fortid. På et foredrag i Smørum gør arkæolog Emil Winther Struve status over et år, hvor han og hans kollegaer er kommet et spadestik nærmere de mennesker, der boede i Egedalområdet i bronzealderen.

Hvem var her før os? Hvorfor slog de sig ned netop her? Og hvad fik de tiden til at gå med? Det er nogle af de spørgsmål, som arkæologer leder efter svar på i jorden under vores fødder. Og der er rigeligt at gruble over i Egedal, hvor nye, spændende fund jævnligt kaster lys over fortiden. Det ved Emil Winther Struve, arkæolog og museumsinspektør i museumsorganisationen ROMU, hvor han har ansvar for arkæologiske udgravninger i Egedal Kommune. Ved et foredrag i Smørum Kulturhus den 26. september åbner han døren til sit arbejdsliv og deler noget af den viden, han og hans kollegaer det seneste år har gravet frem om fortidens Egedal.

Nord for Egedal Rådhus har ROMU’s arkæologer udgravet store områder og gjort fund fra mange forskellige perioder. Det var blandt andet her, at de i 2022 fandt et moseoffer. En nyhed, som gik verden rundt og skrev sig ind i en fortælling om stenalderens menneskeofringer. Til foredraget, som er et årligt tilbagevendende overblik over året i arkæologien, fortæller Emil Winther Struve om noget, der endnu ikke har fået så meget fokus: En boplads fra midten af bronzealderen.

”Vi har udgravet et meget stort hus med spor efter forskellige aktiviteter omkring huset. Blandt andet efter bronzestøbning og håndværksarbejde, hvor man har produceret redskaber og smykker. Det bliver udgangspunkt for at fortælle om livet i bronzealderen ud fra nogle meget rige fund, der er gjort i området. Det mest kendte er nok Veksøhjelmene, men der er også fundet andre store ofringer af bronzealder-genstande, som viser, at der her har været en meget lang periode med et meget rigt samfund,” fortæller Emil Winther Struve.

Flere nuancer på historien

Bronzealderen er betegnelsen for perioden 1700-500 f.Kr, hvor en effektivisering af landbruget for alvor medførte velstand i Danmark. En velstand, der blandt andet kom til udtryk i pragtgenstande i bronze. Bronze findes ikke naturligt i Danmark, men blev importeret sydfra via netværk og handelsforbindelser til magtfulde kulturer i det sydlige og centrale Europa. At de kostbare genstande dukker op efter tusindvis af år i jorden her i Egedal, underbygger fortællingen om, at området i oldtiden var et sted for de rige og magtfulde. Samtidig er udgravningen af bopladsen og spor efter bronzearbejdet med til at nuancere historien om, hvem der boede og levede her.

”Vi ved, at de har ofret ting, men også at de her på stedet selv har fremstillet de ting, de har ofret. Så med udgravningerne begynder vi at få bedre fat på bronzealderen og komme lidt tættere på de mennesker, der levede her. For de har altså siddet her og arbejdet med at producere de her metalgenstande og offerfund.”

Foredraget finder sted i Smørum Kulturhus torsdag den 26. september kl. 19. Billetter koster 25 kroner + gebyr og bookes via Place2book.

Tid: Torsdag den 26. september 2024, kl. 19.00
Sted: Smørum Kulturhus – Salen, Flodvej 68, Smørum, 2765
Pris: 25 kroner + gebyr. Billet købes via Place2book

Frivillige er helt essentielle for at bevare og formidle lokalhistorien – og så er foreningslivet givende. Derfor håber Egedal Kommunes tre historiske foreninger, at de på Kultur- og Fritidsmessen ”Sammen om frivilligheden”, som afholdes på Egedal Rådhus i september, kan åbne flere menneskers øjne for frivilligt arbejde.

Man kan sætte sig med en bog, man kan gå i haven eller gå en lang tur med hunden – fritid kan bruges på mange måder. Og der er masser af inspiration at hente, til hvor man kan deponere sin overskudstid på Egedal Rådhus den 7. september kl. 10-15. Her afholder kommunen nemlig en stor kultur- og fritidsmesse under overskriften ”Sammen om frivilligheden”.

Blandt messedeltagerne finder man også en stand med repræsentanter for Egedals tre historiske foreninger: Stenløse Historiske Forening, Ølstykke Historiske Forening og Ledøje-Smørum Historisk Forening. De håber at komme i kontakt med historieinteresserede mennesker, der kunne have lyst til at engagere sig i lokalhistorien.

”Vi vil gerne have flere medlemmer i de historiske foreninger, og så vil vi også gerne have flere frivillige på museerne. Vi kan faktisk bruge alle med interesse for det historiske. Det kan for eksempel være til at hjælpe med at registrere de genstande, som bliver indleveret til os, og som har historisk betydning,” fortæller Claus Skov Madsen, der er bestyrelsesmedlem i Ølstykke Historiske Forening.

Altid brug for hænder

De tre foreninger hører under Egedal Arkiv og Museum, som har omkring 80 frivillige tilknyttet. Og her kan frivillighed være mange ting. Derfor er der brug for hænder, hoveder og hjerter i alle størrelser og aldre. Nogle er gode til at løse praktiske opgaver i forbindelse med arrangementer, andre ligger inde med en viden, som der er behov for at bevare og videreføre, mens andre igen gør en stor indsats med at vedligeholde de små museer og genstande, som er vigtige for et lokalområde.

”Når det kommer til Ølstykke, handler det jo især om Skenkelsø Mølle som er det lokale museum. Det er jo frivillige, der står for møllen og for de arrangementer, der bliver afholdt. Til mølledagene, som er den første lørdag i måneden, sætter vi møllen i gang og har en masse aktiviteter. Så sejlet på møllen skal sættes op, der skal serveres kaffe, nogle gange er der udstillinger og underholdning for børn. Hele arrangementer er båret og styret af frivillige,” fortæller Claus Skov Madsen.

Samværet driver engagementet

Han har selv været frivillig, siden han for et par år siden gik på pension. Det er, som han siger, ofte der, man finder tiden til at give en hånd med. Eller et hoved – for det er blandt andet en stor viden om landbruget, der har netop hans interesse.

”Jeg synes, det er vigtigt at få beskrevet, hvad der er foregået, så man kan bevare den viden. Hvis man tager Ølstykke, så var det en landsby, der i 1967 blev til en by, fordi man udstykkede alle landbrugene. Det er jo den historiske udvikling, som jeg synes er vigtig at få fortalt.”

Derudover sætter han pris på det sammenhold, man får som frivillig. Ikke mindst, når man vælger med hjertet og lægger sit engagement i noget, som man interesserer sig for.

”Det er også det sociale samvær, som driver det. At man er sammen med andre om nogle fælles ting, man tager sig af. Sådan er det i foreninger generelt, og sådan er det også her.”

Undervisning behøver ikke altid foregå ved en tavle i et klasselokale. En ny satsning på skoletjenesten i Egedal betyder, at eleverne for eksempel kan prøve kræfter med fortidens håndværk og blive klogere på det liv, der blev levet i området i gamle dage.

Et nyt skoleår er netop begyndt, og med det er der også taget hul på pensum, der i alt fra madkundskab til historie skal liste ny viden ind i hovederne på små og store elever. Men det er ikke altid, at formler på en tavle og repetition fra en skolebog er den bedste måde at lære noget nyt. I Egedal kommune har man satset på en skoletjeneste, der med gratis forløb skal lokke elever og lærere fra klasselokalerne ud i virkeligheden, hvor man godt kan få beskidte hænder og ømme muskler.

For eksempel på Skenkelsø Mølle i Ølstykke, hvor børnene kan kværne korn til mel, som de skal bruge til at bage fladbrød over bål. Det er bare ét af de forløb, som kommunens nye skoletjeneste med den nytiltrådte historiker Ragnhild Clod Pedersen i spidsen udbyder på platformen www.skolenivirkeligheden.dk.

Hidtil er det frivillige, der har stået for skoleforløbene, men med ansættelsen af en historisk faglighed, der samtidig er dedikeret til at håndtere booking og kontakt til skolerne og til at udvikle og optimere forløbene, bliver undervisningen ude ”i virkeligheden” løftet til et nyt niveau. Og Ragnhild Clod Pedersen glæder sig til forhåbentligt at få endnu flere skoler på besøg.

”Som museum har vi jo både en stor lyst til og et ansvar for at formidle til et bredt publikum, men især skoleklasser er meget oplagte at få ind på et museum. Der har været mange begejstrede lærere og elever på de tre måneder, jeg har været her. Den gamle mølle fra 1800-tallet, som vi er bygget op omkring, er som et fortidsunivers, og det drager eleverne, fordi bygningen i sig selv er forunderlig at træde ind i. De er med det samme opmærksomme og nysgerrige og vil gerne vide mere. Og lærerne er begejstret over elevernes engagement,” fortæller hun.

Bygger videre på frivilliges indsats

Ragnhild Clod Pedersen tiltrådte stillingen lige før sommerferien, men havde et solidt forarbejde at bygge videre på. Møllens hold af frivillige har nemlig over flere år opbygget en række gode undervisningstilbud, som Ragnhild Clod Pedersen nu skal videreføre, udvikle og administrere. Og netop den store indsats, der allerede er lagt, er en stor hjælp, når hun nu skal stå i spidsen for en mere formaliseret skoletjeneste.

”Det er et fantastisk miljø at komme ind i med alle de frivillige. Jeg er uddannet historiker, men det betyder ikke, at jeg er ekspert i lokalhistorie eller møller. De frivillige her på møllen har akkumuleret en enorm viden om det, som museet her formidler, så det er en kæmpe gave for mig, at jeg bare kan stille mig op og spørge efter det, jeg har brug for. Nogle er gode til et håndværk, mens andre ved en masse om landbrug eller det praktiske, der er foregået her på møllen. Der skal jo både være det klassiske videns-element, men også det legende og undersøgende. Vi forsøger at gøre det så engagerende som muligt. Leg og læring skal gerne gå hånd i hånd,” fortæller Ragnhild Clod Pedersen.

Et løft til den lokale historieformidling

At kommunen nu styrker skoletjenesten, vækker glæde og stolthed hos Charlotte Haagendrup (M), der er formand for Egedals Kultur-, fritids- og erhvervsudvalg.

”Hver gang, vi stikker en spade i jorden, finder vi jo alt muligt spændende. Og når vi er så privilegerede, at vi har så lang og vidtstrakt en fælles historie, skal vi også sørge for at få den formidlet. Da er skoletjenesten en kæmpe hjælp. Jeg synes, det er så vigtigt at gøre vores børn interesserede i det, som du og jeg her i Egedal er rundet af.”

Hun fremhæver de frivilliges store indsats med at formidle Egedals lokalhistorie og glæder sig over, at kommunen med ansættelsen af Ragnhild Clod Pedersen kan sætte historieformidlingen i et endnu højere gear – til glæde for ikke bare børnene.

”Det, jeg hører fra skolelærerne er, at de får nogle børn med tilbage, som er meget interesserede i historien. Og som hiver deres forældre og familie med til de arrangementer, de frivillige foreninger afholder, fordi de rigtig gerne vil dele, hvor meget historie der er foregået lige uden for deres egen dør. Historien er ikke kun de store linjer, som bliver dækket i historietimerne. Derfor er jeg både glad for og stolt over, at vi nu har en skoletjeneste, som i endnu højere grad kan hjælpe lærerne med den lokale historiefortælling.”

Forløbene er rettet mod de forskellige alderstrin, og det er gratis for skolerne at tilmelde sig.

Alle forløb kan ses og bookes på www.skolenivirkeligheden.dk/egedal

Igen i år er der gode tilbud til børnefamilier, så sommerferien i Egedal kan blive fyldt med sjove, spændende og lærerige aktiviteter. På Skenkelsø Mølle kan man blandt andet komme med på sanketur, hvor vilde planter skal med tilbage for at blive tilberedt i Naturens Køkken.

Sommerferien står for døren, og forude venter dage uden skole og arbejde. Men det betyder ikke, at man behøver at kede sig. Egedal Kommune tilbyder vanen tro ’Feriesjov’ med gode, spændende aktiviteter for hele familien.

Knap er sommerferien skudt i gang, før man har mulighed for at blive klogere på det store spisekammer, vi er omgivet af. På Skenkelsø Mølle inviterer Naturpark Mølleåen og Egedal Arkiv og Museum den 27. juni til ’Naturens Køkken’, som er et arrangement målrettet børn i alderen 8-14 og deres familier. Her kommer man med på en sanketur og skal derefter bruge fundene fra naturen til at lave mad. Med som guides og fortællere er naturvejleder Jacob Nøhr Schubart og Ragnhild Clod Pedersen fra kommunens skoletjeneste.

”Vi samles i bålhytten ved Skenkelsø og går ud i de naturskønne omgivelser, som møllen ligger midt i. Her kommer vi til at lære folk lidt om, hvilke planter der er spiselige netop nu. Det ændrer sig jo med sæsonerne. Men målet er også, at de medvirkende får et lidt andet forhold til den natur de omgiver sig med. Der er en viden om planter, som nok kan opjusteres ret let ved, at vi lige udpeger og navngiver dem. Og det vil vi gerne bidrage til, så vi får sat fokus på den værdi, der er i naturen og det, man kigger på,” fortæller Ragnhild Clod Pedersen.

Klogere på processen

Efter en forhåbentligt vellykket sankning går turen tilbage til møllen, hvor der skal laves mad over bål. Sidste år blev der blandt andet lavet røllike-smør og suppe af brændenælder. Man kan også bruge møllens faciliteter til at kværne korn til mel. I det hele taget håber Ragnhild Clod Pedersen at kunne gøre både børn og voksne lidt klogere på processen fra jord til bord.

”Vi vil gerne give folk et indtryk af, hvad det kræver at lave mad. I dag bliver det hurtigt fremmedgjort. Man går hen i en butik og køber noget færdiglavet eller de præfabrikerede varer, der nu er på hylderne. Men vi vil gerne give folk muligheden for at finde tilbage til rødderne, så at sige. Hvis man går hele vejen tilbage til planterne, hvad kræver det så, hvis man skal bruge dem til at lave mad? Derfor er det både naturformidling og kulturformidling, når vi går tæt på hele processen med at lave maden.”

Det er gratis at deltage, men man skal tilmelde sig på forhånd. Arrangementet har plads til 30 børn og 20 ledsagere. Det foregår på Skenkelsø Mølle d. 27. juni kl. 10-14.

Gøglet Mølledag og arkæologisk værksted

Sankedagen er ikke den eneste mulighed for at tilbringe sommerdage på Skenkelsø Mølle.

Vanen tro afholder Skenkelsøs frivillige Mølledag den første lørdag i måneden. Den 3. august bliver det ekstra festligt, når temaet er Gøgl og spas. Fra kl. 10-14 kan man prøve lykkehjulet, give sig i kast med ringridning og andre sjove forlystelser. Man kan også kigge ind i den gamle mølle og blive klogere på, hvordan man malede korn til mel i gamle dage. Det er gratis at være med og kræver ikke tilmelding.

Den 8. august er det tid til at slippe den lille arkæolog i maven fri. Her afholder Roskilde Museum og Egedal Arkiv og Museum nemlig Arkæologisk Værksted for de 5-12-årige, som kan prøve kræfter med metaldetektor, graveske og potteskår. Roskilde Museums arkæologer vil fortælle om, hvordan fortidens fund kan gøre os klogere på historien. Børnene får selv lov til at lege arkæologer og lede efter Egedals forhistorie. Man kan også samle skår til en flot krukke, lave perler eller sin helt egen Thorshammer. Det koster ikke noget at lege arkæolog for en dag, men tilmelding er nødvendig.

Se hele programmet og find tilmeldingsmoduler via linket her.

Det traditionsrige Svenskeslag i Smørum løber af stablen d. 2. juni, og vanen tro skal der kæmpes mod de stygge, svenske naboer. Men i år får fortællingen tilføjet endnu et kapitel. Historierytterne, der laver teater på hesteryg, har nemlig forberedt et stykke, som udfolder historien og giver kvinderne en stemme.

Når den traditionsrige sommerfest, Svenskeslaget, skal afholdes i Smørum, er det som sædvanligt på den historiske baggrund om krigene mod svenskerne. Den 2. juni skrues tiden tilbage til 1650’erne, og plænen bag Smørum Kulturhus indtages af smede og slagtere, soldater og fulde svenskere fra den tid. Som sædvanligt kulminerer dagen med et imponerende teaterstykke af truppen Historierytterne, som med flotte kostumer på hesteryg opfører et stykke, der relaterer sig til svenskekrigene.

I år vil stykket dog ikke helt ligne sig selv, fortæller instruktør Tina Robinson fra Action Art, som sammen med Christina Keppie står bag Historierytterne.

”I fem år i træk har vi lavet et oplæg over den samme historie, hvor min gruppe prøver at slå de der svenskere ihjel. Men i år ville jeg gerne prøve noget andet. Så jeg besluttede at skrive et nyt stykke, der handler om dronning Kristina fra Sverige og Leonora Christina fra Danmark,” fortæller Tina Robinson.

Begge var kvinder, som skilte sig ud i samtiden, fordi de ikke altid opførte sig, som man forventede af damer. Dronning Kristina blev opdraget som en dreng og fandt det meget mere behageligt at gå i herretøj og -sko i stedet for de besværlige højhælede damesko.

”Hun lærte også Leonora Christina at iklæde sig herretøj, når hun red, for det var da meget nemmere. Der var altså kvinder, som red dengang, som gik på jagt og som kæmpede. Vi ved ikke, hvor mange det drejede sig om, for de var nødt til at klæde sig ud. Men de VAR der. Historien om de her kvinder er overset, og når vi ikke fortæller om kvinderne, mangler vi halvdelen af historien. Derfor vil vi gerne opføre den på en humoristisk måde.”

Rideturnering for at fejre freden

Leonora Christina, der var datter af Christian 4. og Kirsten Munk, blev i 1663 anholdt og spærret inde i Blåtårn, hvor hun sad som fange i mere end 20 år. Anklagen lød på, at hun var medskyldig i landsforræderi sammen med sin mand, Corfitz Ulfeldt.

Tina Robinsons stykke foregår dog noget tidligere, i 1657, hvor der var en pause i stridighederne mellem Danmark og Sverige. Spørgsmålet om Leonora Christinas medvirken til forræderi ligger altså lidt ude i fremtiden og er ikke en del af stykket. Omdrejningspunktet er derimod mere muntert og handler om et opvisningsshow med heste og ryttere.

”Dronning Sophie Amalie ville gerne fejre freden mellem Danmark og Sverige, og derfor arrangerer hun en rideturnering. Her byder hun velkommen til to herrer, den italienske fægtemester Francesco Alfieri og en mand ved navn Leonard Christian. Men ikke alt er som det ser ud – kan man egentlig regne med, at folk er dem, de udgiver sig for at være?” spørger Tina Robinson hemmelighedsfuldt.

Kloge heste og skuespillere på pladsen

I disse dage er Tina Robinson sammen med sin trup ved at gøre de sidste forberedelser til Svenskeslaget. Og det gælder både de tobenede og de firbenede skuespillere. For det kræver både noget af dyr og mennesker at lave teater, som foregår til hest.

”Min hest er så klog, at han ved, hvor han skal være hvornår. Det er faktisk som om, at han også kender replikkerne. Når jeg for eksempel råber ’Hurra’, så ved han godt, hvordan han skal forholde sig. Engang i et stykke troede jeg, at vi skulle ride frem. Men det ville han ikke. Jeg forstod ikke hvorfor, indtil jeg fandt ud af, at jeg var det forkerte sted i manuskriptet. Men det havde han altså helt styr på,” husker hun.

Udover opvisningen af rideturneringen vil skuespillere fra Tina Robinsons trup som sædvanligt blande sig med publikum. De inddrager gæsterne i et stort rollespil, hvor mennesker mødes på tværs af tid.

”Vi går rundt og henvender os til folk, men vi taler kun om ting, de ville have talt om dengang. Når folk begynder at snakke om moderne ting som telefoner og kaffe, så aner vi ikke, hvad de snakker om. Det plejer at løfte stemningen og at give folk en smagsprøve på, hvordan livet var i 1650’erne.”

Nogle af dem spiller svenske soldater, og selv om de i det store show med heste ikke får klø af smørumbønderne i år, så er der stadig svenske soldater, der rundt på pladsen risikerer at falde for danske sværd.

”Ork ja, det er der i hvert fald,” griner Tina Robinson.

Svenskeslaget foregår på plænen bag Smørum Kulturhus lørdag d. 2. juni.

Arkæologien buldrer derudad i Egedal Kommune, hvor både udgravninger og detektorfund blotlægger en spændende fortid. På et foredrag i Smørum gør arkæolog Emil Winther Struve status over et år, hvor han og hans kollegaer er kommet et spadestik nærmere de mennesker, der boede i Egedalområdet i bronzealderen.

Hvem var her før os? Hvorfor slog de sig ned netop her? Og hvad fik de tiden til at gå med? Det er nogle af de spørgsmål, som arkæologer leder efter svar på i jorden under vores fødder. Og der er rigeligt at gruble over i Egedal, hvor nye, spændende fund jævnligt kaster lys over fortiden. Det ved Emil Winther Struve, arkæolog og museumsinspektør i museumsorganisationen ROMU, hvor han har ansvar for arkæologiske udgravninger i Egedal Kommune. Ved et foredrag i Smørum Kulturhus den 26. september åbner han døren til sit arbejdsliv og deler noget af den viden, han og hans kollegaer det seneste år har gravet frem om fortidens Egedal.

Nord for Egedal Rådhus har ROMU’s arkæologer udgravet store områder og gjort fund fra mange forskellige perioder. Det var blandt andet her, at de i 2022 fandt et moseoffer. En nyhed, som gik verden rundt og skrev sig ind i en fortælling om stenalderens menneskeofringer. Til foredraget, som er et årligt tilbagevendende overblik over året i arkæologien, fortæller Emil Winther Struve om noget, der endnu ikke har fået så meget fokus: En boplads fra midten af bronzealderen.

”Vi har udgravet et meget stort hus med spor efter forskellige aktiviteter omkring huset. Blandt andet efter bronzestøbning og håndværksarbejde, hvor man har produceret redskaber og smykker. Det bliver udgangspunkt for at fortælle om livet i bronzealderen ud fra nogle meget rige fund, der er gjort i området. Det mest kendte er nok Veksøhjelmene, men der er også fundet andre store ofringer af bronzealder-genstande, som viser, at der her har været en meget lang periode med et meget rigt samfund,” fortæller Emil Winther Struve.

Flere nuancer på historien

Bronzealderen er betegnelsen for perioden 1700-500 f.Kr, hvor en effektivisering af landbruget for alvor medførte velstand i Danmark. En velstand, der blandt andet kom til udtryk i pragtgenstande i bronze. Bronze findes ikke naturligt i Danmark, men blev importeret sydfra via netværk og handelsforbindelser til magtfulde kulturer i det sydlige og centrale Europa. At de kostbare genstande dukker op efter tusindvis af år i jorden her i Egedal, underbygger fortællingen om, at området i oldtiden var et sted for de rige og magtfulde. Samtidig er udgravningen af bopladsen og spor efter bronzearbejdet med til at nuancere historien om, hvem der boede og levede her.

”Vi ved, at de har ofret ting, men også at de her på stedet selv har fremstillet de ting, de har ofret. Så med udgravningerne begynder vi at få bedre fat på bronzealderen og komme lidt tættere på de mennesker, der levede her. For de har altså siddet her og arbejdet med at producere de her metalgenstande og offerfund.”

Foredraget finder sted i Smørum Kulturhus torsdag den 26. september kl. 19. Billetter koster 25 kroner + gebyr og bookes via Place2book.

Tid: Torsdag den 26. september 2024, kl. 19.00
Sted: Smørum Kulturhus – Salen, Flodvej 68, Smørum, 2765
Pris: 25 kroner + gebyr. Billet købes via Place2book

Frivillige er helt essentielle for at bevare og formidle lokalhistorien – og så er foreningslivet givende. Derfor håber Egedal Kommunes tre historiske foreninger, at de på Kultur- og Fritidsmessen ”Sammen om frivilligheden”, som afholdes på Egedal Rådhus i september, kan åbne flere menneskers øjne for frivilligt arbejde.

Man kan sætte sig med en bog, man kan gå i haven eller gå en lang tur med hunden – fritid kan bruges på mange måder. Og der er masser af inspiration at hente, til hvor man kan deponere sin overskudstid på Egedal Rådhus den 7. september kl. 10-15. Her afholder kommunen nemlig en stor kultur- og fritidsmesse under overskriften ”Sammen om frivilligheden”.

Blandt messedeltagerne finder man også en stand med repræsentanter for Egedals tre historiske foreninger: Stenløse Historiske Forening, Ølstykke Historiske Forening og Ledøje-Smørum Historisk Forening. De håber at komme i kontakt med historieinteresserede mennesker, der kunne have lyst til at engagere sig i lokalhistorien.

”Vi vil gerne have flere medlemmer i de historiske foreninger, og så vil vi også gerne have flere frivillige på museerne. Vi kan faktisk bruge alle med interesse for det historiske. Det kan for eksempel være til at hjælpe med at registrere de genstande, som bliver indleveret til os, og som har historisk betydning,” fortæller Claus Skov Madsen, der er bestyrelsesmedlem i Ølstykke Historiske Forening.

Altid brug for hænder

De tre foreninger hører under Egedal Arkiv og Museum, som har omkring 80 frivillige tilknyttet. Og her kan frivillighed være mange ting. Derfor er der brug for hænder, hoveder og hjerter i alle størrelser og aldre. Nogle er gode til at løse praktiske opgaver i forbindelse med arrangementer, andre ligger inde med en viden, som der er behov for at bevare og videreføre, mens andre igen gør en stor indsats med at vedligeholde de små museer og genstande, som er vigtige for et lokalområde.

”Når det kommer til Ølstykke, handler det jo især om Skenkelsø Mølle som er det lokale museum. Det er jo frivillige, der står for møllen og for de arrangementer, der bliver afholdt. Til mølledagene, som er den første lørdag i måneden, sætter vi møllen i gang og har en masse aktiviteter. Så sejlet på møllen skal sættes op, der skal serveres kaffe, nogle gange er der udstillinger og underholdning for børn. Hele arrangementer er båret og styret af frivillige,” fortæller Claus Skov Madsen.

Samværet driver engagementet

Han har selv været frivillig, siden han for et par år siden gik på pension. Det er, som han siger, ofte der, man finder tiden til at give en hånd med. Eller et hoved – for det er blandt andet en stor viden om landbruget, der har netop hans interesse.

”Jeg synes, det er vigtigt at få beskrevet, hvad der er foregået, så man kan bevare den viden. Hvis man tager Ølstykke, så var det en landsby, der i 1967 blev til en by, fordi man udstykkede alle landbrugene. Det er jo den historiske udvikling, som jeg synes er vigtig at få fortalt.”

Derudover sætter han pris på det sammenhold, man får som frivillig. Ikke mindst, når man vælger med hjertet og lægger sit engagement i noget, som man interesserer sig for.

”Det er også det sociale samvær, som driver det. At man er sammen med andre om nogle fælles ting, man tager sig af. Sådan er det i foreninger generelt, og sådan er det også her.”

Undervisning behøver ikke altid foregå ved en tavle i et klasselokale. En ny satsning på skoletjenesten i Egedal betyder, at eleverne for eksempel kan prøve kræfter med fortidens håndværk og blive klogere på det liv, der blev levet i området i gamle dage.

Et nyt skoleår er netop begyndt, og med det er der også taget hul på pensum, der i alt fra madkundskab til historie skal liste ny viden ind i hovederne på små og store elever. Men det er ikke altid, at formler på en tavle og repetition fra en skolebog er den bedste måde at lære noget nyt. I Egedal kommune har man satset på en skoletjeneste, der med gratis forløb skal lokke elever og lærere fra klasselokalerne ud i virkeligheden, hvor man godt kan få beskidte hænder og ømme muskler.

For eksempel på Skenkelsø Mølle i Ølstykke, hvor børnene kan kværne korn til mel, som de skal bruge til at bage fladbrød over bål. Det er bare ét af de forløb, som kommunens nye skoletjeneste med den nytiltrådte historiker Ragnhild Clod Pedersen i spidsen udbyder på platformen www.skolenivirkeligheden.dk.

Hidtil er det frivillige, der har stået for skoleforløbene, men med ansættelsen af en historisk faglighed, der samtidig er dedikeret til at håndtere booking og kontakt til skolerne og til at udvikle og optimere forløbene, bliver undervisningen ude ”i virkeligheden” løftet til et nyt niveau. Og Ragnhild Clod Pedersen glæder sig til forhåbentligt at få endnu flere skoler på besøg.

”Som museum har vi jo både en stor lyst til og et ansvar for at formidle til et bredt publikum, men især skoleklasser er meget oplagte at få ind på et museum. Der har været mange begejstrede lærere og elever på de tre måneder, jeg har været her. Den gamle mølle fra 1800-tallet, som vi er bygget op omkring, er som et fortidsunivers, og det drager eleverne, fordi bygningen i sig selv er forunderlig at træde ind i. De er med det samme opmærksomme og nysgerrige og vil gerne vide mere. Og lærerne er begejstret over elevernes engagement,” fortæller hun.

Bygger videre på frivilliges indsats

Ragnhild Clod Pedersen tiltrådte stillingen lige før sommerferien, men havde et solidt forarbejde at bygge videre på. Møllens hold af frivillige har nemlig over flere år opbygget en række gode undervisningstilbud, som Ragnhild Clod Pedersen nu skal videreføre, udvikle og administrere. Og netop den store indsats, der allerede er lagt, er en stor hjælp, når hun nu skal stå i spidsen for en mere formaliseret skoletjeneste.

”Det er et fantastisk miljø at komme ind i med alle de frivillige. Jeg er uddannet historiker, men det betyder ikke, at jeg er ekspert i lokalhistorie eller møller. De frivillige her på møllen har akkumuleret en enorm viden om det, som museet her formidler, så det er en kæmpe gave for mig, at jeg bare kan stille mig op og spørge efter det, jeg har brug for. Nogle er gode til et håndværk, mens andre ved en masse om landbrug eller det praktiske, der er foregået her på møllen. Der skal jo både være det klassiske videns-element, men også det legende og undersøgende. Vi forsøger at gøre det så engagerende som muligt. Leg og læring skal gerne gå hånd i hånd,” fortæller Ragnhild Clod Pedersen.

Et løft til den lokale historieformidling

At kommunen nu styrker skoletjenesten, vækker glæde og stolthed hos Charlotte Haagendrup (M), der er formand for Egedals Kultur-, fritids- og erhvervsudvalg.

”Hver gang, vi stikker en spade i jorden, finder vi jo alt muligt spændende. Og når vi er så privilegerede, at vi har så lang og vidtstrakt en fælles historie, skal vi også sørge for at få den formidlet. Da er skoletjenesten en kæmpe hjælp. Jeg synes, det er så vigtigt at gøre vores børn interesserede i det, som du og jeg her i Egedal er rundet af.”

Hun fremhæver de frivilliges store indsats med at formidle Egedals lokalhistorie og glæder sig over, at kommunen med ansættelsen af Ragnhild Clod Pedersen kan sætte historieformidlingen i et endnu højere gear – til glæde for ikke bare børnene.

”Det, jeg hører fra skolelærerne er, at de får nogle børn med tilbage, som er meget interesserede i historien. Og som hiver deres forældre og familie med til de arrangementer, de frivillige foreninger afholder, fordi de rigtig gerne vil dele, hvor meget historie der er foregået lige uden for deres egen dør. Historien er ikke kun de store linjer, som bliver dækket i historietimerne. Derfor er jeg både glad for og stolt over, at vi nu har en skoletjeneste, som i endnu højere grad kan hjælpe lærerne med den lokale historiefortælling.”

Forløbene er rettet mod de forskellige alderstrin, og det er gratis for skolerne at tilmelde sig.

Alle forløb kan ses og bookes på www.skolenivirkeligheden.dk/egedal

Igen i år er der gode tilbud til børnefamilier, så sommerferien i Egedal kan blive fyldt med sjove, spændende og lærerige aktiviteter. På Skenkelsø Mølle kan man blandt andet komme med på sanketur, hvor vilde planter skal med tilbage for at blive tilberedt i Naturens Køkken.

Sommerferien står for døren, og forude venter dage uden skole og arbejde. Men det betyder ikke, at man behøver at kede sig. Egedal Kommune tilbyder vanen tro ’Feriesjov’ med gode, spændende aktiviteter for hele familien.

Knap er sommerferien skudt i gang, før man har mulighed for at blive klogere på det store spisekammer, vi er omgivet af. På Skenkelsø Mølle inviterer Naturpark Mølleåen og Egedal Arkiv og Museum den 27. juni til ’Naturens Køkken’, som er et arrangement målrettet børn i alderen 8-14 og deres familier. Her kommer man med på en sanketur og skal derefter bruge fundene fra naturen til at lave mad. Med som guides og fortællere er naturvejleder Jacob Nøhr Schubart og Ragnhild Clod Pedersen fra kommunens skoletjeneste.

”Vi samles i bålhytten ved Skenkelsø og går ud i de naturskønne omgivelser, som møllen ligger midt i. Her kommer vi til at lære folk lidt om, hvilke planter der er spiselige netop nu. Det ændrer sig jo med sæsonerne. Men målet er også, at de medvirkende får et lidt andet forhold til den natur de omgiver sig med. Der er en viden om planter, som nok kan opjusteres ret let ved, at vi lige udpeger og navngiver dem. Og det vil vi gerne bidrage til, så vi får sat fokus på den værdi, der er i naturen og det, man kigger på,” fortæller Ragnhild Clod Pedersen.

Klogere på processen

Efter en forhåbentligt vellykket sankning går turen tilbage til møllen, hvor der skal laves mad over bål. Sidste år blev der blandt andet lavet røllike-smør og suppe af brændenælder. Man kan også bruge møllens faciliteter til at kværne korn til mel. I det hele taget håber Ragnhild Clod Pedersen at kunne gøre både børn og voksne lidt klogere på processen fra jord til bord.

”Vi vil gerne give folk et indtryk af, hvad det kræver at lave mad. I dag bliver det hurtigt fremmedgjort. Man går hen i en butik og køber noget færdiglavet eller de præfabrikerede varer, der nu er på hylderne. Men vi vil gerne give folk muligheden for at finde tilbage til rødderne, så at sige. Hvis man går hele vejen tilbage til planterne, hvad kræver det så, hvis man skal bruge dem til at lave mad? Derfor er det både naturformidling og kulturformidling, når vi går tæt på hele processen med at lave maden.”

Det er gratis at deltage, men man skal tilmelde sig på forhånd. Arrangementet har plads til 30 børn og 20 ledsagere. Det foregår på Skenkelsø Mølle d. 27. juni kl. 10-14.

Gøglet Mølledag og arkæologisk værksted

Sankedagen er ikke den eneste mulighed for at tilbringe sommerdage på Skenkelsø Mølle.

Vanen tro afholder Skenkelsøs frivillige Mølledag den første lørdag i måneden. Den 3. august bliver det ekstra festligt, når temaet er Gøgl og spas. Fra kl. 10-14 kan man prøve lykkehjulet, give sig i kast med ringridning og andre sjove forlystelser. Man kan også kigge ind i den gamle mølle og blive klogere på, hvordan man malede korn til mel i gamle dage. Det er gratis at være med og kræver ikke tilmelding.

Den 8. august er det tid til at slippe den lille arkæolog i maven fri. Her afholder Roskilde Museum og Egedal Arkiv og Museum nemlig Arkæologisk Værksted for de 5-12-årige, som kan prøve kræfter med metaldetektor, graveske og potteskår. Roskilde Museums arkæologer vil fortælle om, hvordan fortidens fund kan gøre os klogere på historien. Børnene får selv lov til at lege arkæologer og lede efter Egedals forhistorie. Man kan også samle skår til en flot krukke, lave perler eller sin helt egen Thorshammer. Det koster ikke noget at lege arkæolog for en dag, men tilmelding er nødvendig.

Se hele programmet og find tilmeldingsmoduler via linket her.

Det traditionsrige Svenskeslag i Smørum løber af stablen d. 2. juni, og vanen tro skal der kæmpes mod de stygge, svenske naboer. Men i år får fortællingen tilføjet endnu et kapitel. Historierytterne, der laver teater på hesteryg, har nemlig forberedt et stykke, som udfolder historien og giver kvinderne en stemme.

Når den traditionsrige sommerfest, Svenskeslaget, skal afholdes i Smørum, er det som sædvanligt på den historiske baggrund om krigene mod svenskerne. Den 2. juni skrues tiden tilbage til 1650’erne, og plænen bag Smørum Kulturhus indtages af smede og slagtere, soldater og fulde svenskere fra den tid. Som sædvanligt kulminerer dagen med et imponerende teaterstykke af truppen Historierytterne, som med flotte kostumer på hesteryg opfører et stykke, der relaterer sig til svenskekrigene.

I år vil stykket dog ikke helt ligne sig selv, fortæller instruktør Tina Robinson fra Action Art, som sammen med Christina Keppie står bag Historierytterne.

”I fem år i træk har vi lavet et oplæg over den samme historie, hvor min gruppe prøver at slå de der svenskere ihjel. Men i år ville jeg gerne prøve noget andet. Så jeg besluttede at skrive et nyt stykke, der handler om dronning Kristina fra Sverige og Leonora Christina fra Danmark,” fortæller Tina Robinson.

Begge var kvinder, som skilte sig ud i samtiden, fordi de ikke altid opførte sig, som man forventede af damer. Dronning Kristina blev opdraget som en dreng og fandt det meget mere behageligt at gå i herretøj og -sko i stedet for de besværlige højhælede damesko.

”Hun lærte også Leonora Christina at iklæde sig herretøj, når hun red, for det var da meget nemmere. Der var altså kvinder, som red dengang, som gik på jagt og som kæmpede. Vi ved ikke, hvor mange det drejede sig om, for de var nødt til at klæde sig ud. Men de VAR der. Historien om de her kvinder er overset, og når vi ikke fortæller om kvinderne, mangler vi halvdelen af historien. Derfor vil vi gerne opføre den på en humoristisk måde.”

Rideturnering for at fejre freden

Leonora Christina, der var datter af Christian 4. og Kirsten Munk, blev i 1663 anholdt og spærret inde i Blåtårn, hvor hun sad som fange i mere end 20 år. Anklagen lød på, at hun var medskyldig i landsforræderi sammen med sin mand, Corfitz Ulfeldt.

Tina Robinsons stykke foregår dog noget tidligere, i 1657, hvor der var en pause i stridighederne mellem Danmark og Sverige. Spørgsmålet om Leonora Christinas medvirken til forræderi ligger altså lidt ude i fremtiden og er ikke en del af stykket. Omdrejningspunktet er derimod mere muntert og handler om et opvisningsshow med heste og ryttere.

”Dronning Sophie Amalie ville gerne fejre freden mellem Danmark og Sverige, og derfor arrangerer hun en rideturnering. Her byder hun velkommen til to herrer, den italienske fægtemester Francesco Alfieri og en mand ved navn Leonard Christian. Men ikke alt er som det ser ud – kan man egentlig regne med, at folk er dem, de udgiver sig for at være?” spørger Tina Robinson hemmelighedsfuldt.

Kloge heste og skuespillere på pladsen

I disse dage er Tina Robinson sammen med sin trup ved at gøre de sidste forberedelser til Svenskeslaget. Og det gælder både de tobenede og de firbenede skuespillere. For det kræver både noget af dyr og mennesker at lave teater, som foregår til hest.

”Min hest er så klog, at han ved, hvor han skal være hvornår. Det er faktisk som om, at han også kender replikkerne. Når jeg for eksempel råber ’Hurra’, så ved han godt, hvordan han skal forholde sig. Engang i et stykke troede jeg, at vi skulle ride frem. Men det ville han ikke. Jeg forstod ikke hvorfor, indtil jeg fandt ud af, at jeg var det forkerte sted i manuskriptet. Men det havde han altså helt styr på,” husker hun.

Udover opvisningen af rideturneringen vil skuespillere fra Tina Robinsons trup som sædvanligt blande sig med publikum. De inddrager gæsterne i et stort rollespil, hvor mennesker mødes på tværs af tid.

”Vi går rundt og henvender os til folk, men vi taler kun om ting, de ville have talt om dengang. Når folk begynder at snakke om moderne ting som telefoner og kaffe, så aner vi ikke, hvad de snakker om. Det plejer at løfte stemningen og at give folk en smagsprøve på, hvordan livet var i 1650’erne.”

Nogle af dem spiller svenske soldater, og selv om de i det store show med heste ikke får klø af smørumbønderne i år, så er der stadig svenske soldater, der rundt på pladsen risikerer at falde for danske sværd.

”Ork ja, det er der i hvert fald,” griner Tina Robinson.

Svenskeslaget foregår på plænen bag Smørum Kulturhus lørdag d. 2. juni.