ARKIV

Egedal artikler

X
post-8437

Roskilde brænder! – ny spotudstilling åbner 18. juni på Roskilde Museum

BEGIVENHED

Roskilde brænder! – ny spotudstilling åbner 18. juni på Roskilde Museum

 

20.03.2024

Branden på Lindenborg kro i 1967. Foto: Gorm Grove

I anledningen af Roskilde Brandvæsens 150 års jubilæum åbner spot-udstillingen ’Roskilde brænder!’ 18. juni i den gamle brandstation, som i dag huser Roskilde Museum.

Glæd dig til, i udstillingen og på sommerens byvandringer, at få indblik i de store by-brande, der hærgede Roskilde i byens ældste historie – og se hvordan brandvæsnet har udviklet sig fra sin oprettelse i 1874 frem til i dag.

Du kan komme tæt på brandmændenes dramatiske historie om indsatser ved store brande, som du måske selv kan huske: branden i Roskilde Domkirke i 1968 og Solum-branden i 2021. Hele sommeren er der aktiviteter for børn og nysgerrige voksne.

På åbningsdagen fortæller beredskabsdirektør Lars Robétjé kl. 19-21 om branden i domkirken i 1968 og giver et indblik i brandvæsnet dengang og i dag. Omkring 250 mand deltog i slukningsarbejdet af branden – hvoraf pensioneret vicebrandinspektør Ebbe Bødker på foredragsaftenen vil dele beretninger og minder fra branden og livet på brandstationen.

Læs mere og køb billet her: Foredrag: Domkirken brænder! v/beredskabsdirektør Lars Robétjé | Billetter | Roskilde | Samfund & Kultur | Billetto — Denmark

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV 
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I DIN INDBAKKE

post-2255

Lützhøfts Købmandsgaard tager en bid Roskilde-historie med til København

BEGIVENHED

Lützhøfts Købmandsgaard tager en bid Roskilde-historie med til København

Af Lene Steinbeck

09.03.2023

Et museum er langt fra kun udstillede genstande. Det ved museumsinspektør Jakob Caspersen, der vil gøre sit for, at den autentiske stemning fra Lützhøfts Købmandsgaard følger med ind på standen til Historiske Dage. Her kan man besøge butikken til en snak om det gode købmandskab, de historisk korrekte varer, og hvad man ellers kan vende over en købmandsdisk. Foto: Martin Harvøe Kristensen/ROMU

I marts åbner Lützhøfts Købmandsgaard for en kort bemærkning en filial i hovedstaden. Det lille Roskilde-museum er nemlig for første gang med, når festivalen Historiske Dage bliver afviklet i Øksnehallen den 18.-19. marts. Her kan historieinteresserede fra hele landet få et indblik i livet bag disken i Roskildes gamle købmandsgård for 100 år siden.

En mobil købmandsdisk, et klingende kasseapparat, bunker af bolsjer og al den stemning, der overhovedet kan opdrives. Sådan lyder pakkelisten, når Lützhøfts Købmandsgård i marts tager på et lille, udenbys weekendophold. Museet skal deltage ved Historiske Dage i København, og her kommer festivalens besøgende til at kunne opleve en fuldt udstyret købmandsbutik med historisk korrekte varer fra 1920’ernes Roskilde.

”Kommiserne står klar bag disken til at demonstrere det gamle købmandshåndværk, mens vi fortæller gode historier om varerne, butikken og livet på Købmandsgården for 100 år siden. Der er smagsprøver på snapse og likører, som var populære på den tid, og man kan købe bolsjer i håndfoldede kræmmerhuse, som bliver vejet på en gammeldags vægt og slået ind på et gammelt kasseapparat. Vi indretter vores stand, så den minder så meget som muligt om butikken hjemme i Roskilde,” fortæller Jakob Caspersen, der er museumsinspektør i den gamle købmandsgård, som er et besøgssted under museumskoncernen ROMU.

En bid af Roskildes historie

Festivalen samler over en weekend en række kulturinstitutioner, der beskæftiger sig med historie, og på fem scener afvikles hele weekenden et program med samtaler og oplæg fra blandt andet forfattere, historikere og journalister. Det er første gang, Købmandsgården deltager på festivalen. Men det er lidt en drøm, der går i opfyldelse, når museet tager en del af Roskildes historie med rundt på turné.

”Vi har den her dejlige købmandsdisk på hjul, og den vil vi gerne bruge meget mere. Det her er en oplagt mulighed for at lave en sjov og anderledes stand. Jeg tror ikke, at de andre museer på samme måde kan tage så stor en del af deres udstillingsoplevelse med på festivalen. Vi håber, det kan være med til at skabe opmærksomhed om os selv som et lille museum, men også om Roskilde, og hvad den som by har tilbyde for historiske interesserede,” siger Jakob Carstensen.

Museet i Ringstedgade holder lukket den 17. og 18. marts for at gøre klar og lave pop up-butik i København. Kan man ikke undvære sine bolsjer og sin likør, er der råd for det: Tag en tur på Historiske Dage og oplev en lille bid af Roskildes historie i helt nye rammer.

Det er Folkeuniversitetet i Aarhus, Emdrup og Herning, der står bag Historiske Dage. Festivalen afvikles i Øksnehallen den 18.-19. marts. Man kan se programmet og købe billet på www.historiskedage.dk

post-6205

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

BEGIVENHED

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

26.05.2023

Et historisk teaterstykke udspiller sig på gårdspladsen et par gange i løbet af dagen, når Gl. Kongsgård fejrer begyndelsen på en ny sæson. Foto: ROMU

Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.

Gamle håndværk får et særligt fokus ved årets åbning. Her kan gæsterne opleve boder med salg af håndværksvarer og demonstration af b.la. plantefarvning, pilefletning, hørproduktion, båndvævning og produktion af strådyr.

”Der vil også være mulighed for at prøve kræfter med at slå med le og støbe sit eget lys. Så børnene kan få sig en sjov dag med gamle lege, og alle kan prøve lykken i en omgang hønsebingo. Det plejer at være ganske underholdende!” fortæller Maja Kvamm, der arbejder på Lejre Museum.

Gl. Kongsgaard er en fæstegård fra 1700-tallet, der ligger i hjertet af Gl. Lejre. Gårdens frivillige havehold, der hele sommeren holder gården åben med salg af kaffe og kage, vil vise rundt i den gamle gård med de smukke møbler og fortælle om den historiske have, som står med originale planter fra 1800-tallet. Hele dagen akkompagneres af lystig spillemandsmusik og et par gange vil et historisk teaterstykke udspille sig på gårdspladsen.

Lejre Museumsforening står for salg af sandwich, mens Gl. Kongsgårds frivillige sælger lækre kager og kaffe med på-tår.

Tag en dag ud af kalenderen og kom til en hyggelig sommerdag i Gl. Lejre.

”Vi glæder os alle sammen til at tage imod nye som gamle gæster til årets hyggelige sæsonåbning, og vi håber at gæsterne har lyst til at komme igen henover sommeren”, fortæller Else Kristiansen og Vivian Møller, der begge er medlemmer af det frivillige havehold.

Gl. Kongsgaard holder i sommersæsonen åbent torsdage og søndage kl. 13-16 i juni, juli og august med gratis adgang til det smukke stuehus og salg af kaffe og kage.

Tid, pris og sted

4. juni 2023, kl. 11:00-16:00

Gratis

Gl. Kongsgård, Orehøjvej 12, 4320 Lejre

OBS. Vær opmærksom på, at renoveringen af broen over Holbækmotorvejen (dvs. på Orehøjvej ved Gevninge) kan have betydning for din rute til Gl. Kongsgaard.

Vild med sagnkonger, vikinger og jernalderarkæologi? Skal du være med til at få Lejre tilbage i danmarkshistorien?
Så skal du tilmelde dig Lejre Museums nyhedsbrev, hvor du månedligt vil modtage artikler, nyheder og spændende historier.

FLERE NYHEDER OG ARTIKLER FRA LEJRE MUSEUM

Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Det angelsaksiske kvad om helten Beowulfs strabadser er kendt i hele verden. Det inspirerede Tolkien til Ringenes Herre og Hobbitten, og har stået på pensumlisten for mange engelske skolebørn gennem generationer. Herhjemme er det derimod næsten ukendt. Og det er egentlig mærkeligt. For selv om kvadet ikke konkret kan fortælle om livet i vikingetidens Lejre, så knytter det sig tæt til stedet – og rummer nøglen til en forståelse af Lejre som et mystisk og sagnomspundet sted.

læs mere
[{ _i=”0″ _address=”4.0.0.0″ /]

post-19757

Kvindernes historie skal frem i lyset ved årets Svenskeslag

BEGIVENHED

Kvindernes historie skal frem i lyset ved årets Svenskeslag

24.05.2024

Af Lene Steinbeck

Ryttere: Slaget mellem svenske og danske ryttere har altid været en del af scenariet, som Historierytterne opførte til Svenskeslaget. I år bliver historien en lidt anden. Men der vil stadig være masser af show på hesteryg. Foto: Fredi Paludan Bentsen, Egedal Arkiver og Museum

Det traditionsrige Svenskeslag i Smørum løber af stablen d. 2. juni, og vanen tro skal der kæmpes mod de stygge, svenske naboer. Men i år får fortællingen tilføjet endnu et kapitel. Historierytterne, der laver teater på hesteryg, har nemlig forberedt et stykke, som udfolder historien og giver kvinderne en stemme.

Når den traditionsrige sommerfest, Svenskeslaget, skal afholdes i Smørum, er det som sædvanligt på den historiske baggrund om krigene mod svenskerne. Den 2. juni skrues tiden tilbage til 1650’erne, og plænen bag Smørum Kulturhus indtages af smede og slagtere, soldater og fulde svenskere fra den tid. Som sædvanligt kulminerer dagen med et imponerende teaterstykke af truppen Historierytterne, som med flotte kostumer på hesteryg opfører et stykke, der relaterer sig til svenskekrigene.

I år vil stykket dog ikke helt ligne sig selv, fortæller instruktør Tina Robinson fra Action Art, som sammen med Christina Keppie står bag Historierytterne.

”I fem år i træk har vi lavet et oplæg over den samme historie, hvor min gruppe prøver at slå de der svenskere ihjel. Men i år ville jeg gerne prøve noget andet. Så jeg besluttede at skrive et nyt stykke, der handler om dronning Kristina fra Sverige og Leonora Christina fra Danmark,” fortæller Tina Robinson.

Begge var kvinder, som skilte sig ud i samtiden, fordi de ikke altid opførte sig, som man forventede af damer. Dronning Kristina blev opdraget som en dreng og fandt det meget mere behageligt at gå i herretøj og -sko i stedet for de besværlige højhælede damesko.

”Hun lærte også Leonora Christina at iklæde sig herretøj, når hun red, for det var da meget nemmere. Der var altså kvinder, som red dengang, som gik på jagt og som kæmpede. Vi ved ikke, hvor mange det drejede sig om, for de var nødt til at klæde sig ud. Men de VAR der. Historien om de her kvinder er overset, og når vi ikke fortæller om kvinderne, mangler vi halvdelen af historien. Derfor vil vi gerne opføre den på en humoristisk måde.”

Rideturnering for at fejre freden

Leonora Christina, der var datter af Christian 4. og Kirsten Munk, blev i 1663 anholdt og spærret inde i Blåtårn, hvor hun sad som fange i mere end 20 år. Anklagen lød på, at hun var medskyldig i landsforræderi sammen med sin mand, Corfitz Ulfeldt.

Tina Robinsons stykke foregår dog noget tidligere, i 1657, hvor der var en pause i stridighederne mellem Danmark og Sverige. Spørgsmålet om Leonora Christinas medvirken til forræderi ligger altså lidt ude i fremtiden og er ikke en del af stykket. Omdrejningspunktet er derimod mere muntert og handler om et opvisningsshow med heste og ryttere.

”Dronning Sophie Amalie ville gerne fejre freden mellem Danmark og Sverige, og derfor arrangerer hun en rideturnering. Her byder hun velkommen til to herrer, den italienske fægtemester Francesco Alfieri og en mand ved navn Leonard Christian. Men ikke alt er som det ser ud – kan man egentlig regne med, at folk er dem, de udgiver sig for at være?” spørger Tina Robinson hemmelighedsfuldt.

Skuespillere: Rundt på pladsen vil man møde historisk udklædte personer, som opfører et lille rollespil. Skuespillerne skal give gæsterne en stemning af at befinde sig i 1600-tallet – hvor man hverken havde telefoner eller kaffe, som derfor vil være rent volapyk for en slagter eller en adelsmand fra 1650’erne. Foto: Fredi Paludan Bentsen, Egedal Arkiver og Museum

Kloge heste og skuespillere på pladsen

I disse dage er Tina Robinson sammen med sin trup ved at gøre de sidste forberedelser til Svenskeslaget. Og det gælder både de tobenede og de firbenede skuespillere. For det kræver både noget af dyr og mennesker at lave teater, som foregår til hest.

”Min hest er så klog, at han ved, hvor han skal være hvornår. Det er faktisk som om, at han også kender replikkerne. Når jeg for eksempel råber ’Hurra’, så ved han godt, hvordan han skal forholde sig. Engang i et stykke troede jeg, at vi skulle ride frem. Men det ville han ikke. Jeg forstod ikke hvorfor, indtil jeg fandt ud af, at jeg var det forkerte sted i manuskriptet. Men det havde han altså helt styr på,” husker hun.

Udover opvisningen af rideturneringen vil skuespillere fra Tina Robinsons trup som sædvanligt blande sig med publikum. De inddrager gæsterne i et stort rollespil, hvor mennesker mødes på tværs af tid.

”Vi går rundt og henvender os til folk, men vi taler kun om ting, de ville have talt om dengang. Når folk begynder at snakke om moderne ting som telefoner og kaffe, så aner vi ikke, hvad de snakker om. Det plejer at løfte stemningen og at give folk en smagsprøve på, hvordan livet var i 1650’erne.”

Nogle af dem spiller svenske soldater, og selv om de i det store show med heste ikke får klø af smørumbønderne i år, så er der stadig svenske soldater, der rundt på pladsen risikerer at falde for danske sværd.

”Ork ja, det er der i hvert fald,” griner Tina Robinson.

Svenskeslaget foregår på plænen bag Smørum Kulturhus lørdag d. 2. juni.

Historien bag Svenskeslaget

I 1659, da Svenskekrigene rasede, kom en flok svenske soldater til Smørum, hvor de belejrede en gård og smed ejerne ud. De svenske soldater var uforskammede og voldelige mod de lokale, og da de en dag truede præsten på livet efter at have slået hans kone, blev det smørumbønderne for meget.

Da aftenen faldt på, greb de høtyvene og opsøgte de svenske soldater, der som sædvanligt havde kastet sig over brændevinen. I ly af natten slagtede de alle ti svenske soldater og begravede dem. Siden snakkede ingen om episoden af frygt for svenskernes hævn. Først i 1920, da en bonde skulle grave en brønd, fandt han tre af de svenske skeletter, og historien kom for dagen. Hvert år markerer Smørum historien ved at afholde den historiske sommerfestival, ’Svenskeslaget’.

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

En vandmøllekanal fundet i Lejre Ådal

En vandmøllekanal fundet i Lejre Ådal

Det er næppe gået hen over hovedet på den, der færdes i området ved Lejre Ådal, at der i de sidste mange måneder har foregået et større ledningsarbejde langs åen. Det er HOFOR A/S, som lægger vandledninger ned mellem vandværket ved Lejre og et nyt værk, der opføres ved Gevninge.

Spøgelsesskibet i Lejre Ådal – Del 3

Spøgelsesskibet i Lejre Ådal – Del 3

I første afsnit af ”Spøgelsesskibet” hørte vi om, hvordan man ved et gravearbejde i ådalen i 1930’erne var stødt på et muligt skibsvrag fra vikingetiden. Men det er aldrig lykkedes at finde skibet. Og i andet afsnit blev der kastet lys over, hvorvidt åen var sejlbar i jernalderen. Det var den ikke. Her, i tredje og sidste afsnit, undersøger vi, hvad det mon så kan være for en trækonstruktion, der blev fundet i ådalen, når nu det ikke kan være et skib.

ÅRETS MEST POPULÆRE ARTIKLER PÅ LEJREMUSEUM.DK

ÅRETS MEST POPULÆRE ARTIKLER PÅ LEJREMUSEUM.DK

Året er ved at gå på hæld, og her på Lejre Museum glæder vi os til at se, hvad 2022 kommer til at bringe.
Før vi springer ind i det nye år, vil vi dog kigge tilbage på hvad der rørte sig i løbet af året her i Lejre, det danske kongeriges vugge.

DR2 JAGTER DEN FØRSTE DANSKE KONGE – OG SPORENE ENDER PÅ LEJRE MUSEUM

DR2 JAGTER DEN FØRSTE DANSKE KONGE – OG SPORENE ENDER PÅ LEJRE MUSEUM

I DR2’s nye historiske serie ”Gåden om Danmarks første konge” rejser historiker Cecilie Nielsen rundt i kongeriget for at blive klogere på, hvorfor kongerækken ser ud, som den gør. Jagten fører hende i sidste afsnit til Lejre Museum, hvor en lille figur udfordrer den nationale selvforståelse – og viser, at der har været en kongemagt i Lejre før kristendommens indtog i Danmark

HVOR MEGET VED DU OM SKIBSSÆTNINGEN I GL. LEJRE?

HVOR MEGET VED DU OM SKIBSSÆTNINGEN I GL. LEJRE?

Gl. Lejres skibssætning blev fredet for 100 år siden og står i dag som et af vores fornemmeste fortidsminder fra yngre germansk jernalder og vikingetid. Hvor meget ved du om det imponerende spor efter Lejres vikinger? Tag miniquizzen og find ud af det!

Spøgelsesskibet i Lejre Ådal – Del 2

Spøgelsesskibet i Lejre Ådal – Del 2

I første afsnit af ”Spøgelsesskibet” hørte vi om, hvordan man ved et gravearbejde i ådalen i 1930’erne var stødt på et muligt skibsvrag fra vikingetiden. Vi hørte også om, hvordan museumsfolk såvel som den lokalhistoriske forening i 1980’erne forsøgte at genfinde skibet – med georadar, boringer og prøvegravning. Men der blev ikke fundet noget skib, og til slut lød spørgsmålet: Kunne man overhovedet sejle på åen dengang?

ET PILOTPROJEKT: GEORADARUNDERSØGELSER OM KONGESÆDET I LEJRE

ET PILOTPROJEKT: GEORADARUNDERSØGELSER OM KONGESÆDET I LEJRE

Bemærkede du ATV’en, der kørte rundt i Lejre for et par uger siden? Over to dage i slutningen af september har et pudsigt syn præget to særlige områder i Gl. Lejre. Ved kongehalsområdet vest for landsbyen og omkring skibssætningen øst for landbyen kørte en ATV med et fladt påhæng møjsommeligt rundt på hele overfladearealet.

NYE RESULTATER OM NY KONGSGÅRDSKATTEN

NYE RESULTATER OM NY KONGSGÅRDSKATTEN

Guldfundet fra Lejre er netop blevet undersøgt af en hollandsk forsker. De foreløbige resultaterne sætter skatten i nyt perspektiv og viser igen, hvordan vi hele tiden bliver klogere på fortiden i nutiden

SPØGELSESSKIBET I LEJRE ÅDAL

SPØGELSESSKIBET I LEJRE ÅDAL

Tag med denne artikelserie med på en opdagelsesrejse i tre dele, hvor vi kaster os over spørgsmålet: Kunne jernalderens og vikingetidens folk sejle ind til kongesædet i Lejre? Rejsen hen over Roskilde Fjord til Lejre Ådal byder på tiders forskningsresultater, overraskende opdagelser og et spøgelsesskib

post-18970

Stenløse Kulturhus udstiller Egedals kongelige øjeblikke

BEGIVENHED

Stenløse Kulturhus udstiller Egedals kongelige øjeblikke

07.02.2024

Af: Lene Steinbeck

Dronning Margrethe og Prins Henrik indviede S-togslinjen mellem Ballerup og Frederikssund i maj 1989. Både pressen og borgerne var dukket op for at få et royalt stjernedrys. S-toget standsede i Veksø, Stenløse og Ølstykke, inden det fortsatte mod Frederikssund. Billedet her er en del af udstillingen, som kan ses på Stenløse Kulturhus frem til 24. januar. Foto: Egedal Arkiv og Museum

Danmark har taget afsked med en dronning gennem 52 år. I anledningen af tronskiftet kan man på Stenløse Kulturhus opleve en spotudstilling med kongelige øjeblikke. Blandt andet med billeder fra de to gange, dronningen har været i Egedal.

Det er nok ikke gået mange næser forbi, at der har været vagtskifte i toppen af det danske monarki. Heller ikke i Egedal, hvor man lige nu på Stenløse Kulturhus kan se en udstilling med billeder fra dronningens to besøg i kommunen.

Det første gang var i forbindelse med indvielsen af S-togslinjen mellem Ballerup og Frederikssund d. 27. maj 1989. Dronningen og Prins Henrik var med på jomfrurejsen, hvor toget standsede i Ballerup, Veksø, Stenløse, Ølstykke og Frederikssund. Ved hver station var borgerne mødt talstærkt op for at byde velkommen til regentparret.

Med åbningen af S-togslinjen, der erstattede den gamle Frederikssund-bane, fik turen mellem København og Frederikssund en rejsetid, der blev forkortet fra op mod 70 minutter til nu 47 minutter.

”Det var jo en stor begivenhed i sig selv, at S-toget kom til, men den blev endnu større af, at Dronning Margrethe og Prins Henrik kom. Vi har billeder af, at folk stimlede sammen for at se med, og inde i mængden kan man da også lige få et glimt af dronningen og prinsen,” fortæller Bodil Rasmussen fra Egedal Arkiv og Museum.

Hun har stået for at finde billederne til udstillingen, som kan ses frem til 24. januar, på arkiv.dk.

Endnu et besøg og en historisk stol

Et kvart århundrede senere, nemlig i 2014, blev det endnu engang til et royalt besøg i Egedal. Den 18. november skulle kommunens nye kombinerede rådhus og sundhedshus indvies, og dronningen havde takket ja til invitationen om at være med til begivenheden. Denne gang dukkede dronningen op i ensom majestæt uden prins Henrik.

Det royale besøg blev indledt med en lille koncert af Egedal Musikskoles børnekor, som optrådte på Borgertorvet, hvor dronningen efterfølgende afslørede et nyt vægmaleri af Malene Landgreen. Herefter fulgte en rundvisning i de nye lokaler og projekter, som knytter sig til kommunen og sundhedshuset.

”Her er billederne måske lidt mere højtidelige end dem fra S-togsåbningen. Men vi har blandt andet et billede af Dronning Margrethe, der sidder i en fin stol fra det gamle rådhus. Den stol har vi faktisk med i udstillingen, så man kan prøve at sidde i den samme stol, som dronningen engang har siddet i,” fortæller Bodil Rasmussen.

Arkivet er for alle

Der har ikke været tid til en lang forberedelsestid for Bodil Rasmussen, som har fundet alle billederne til udstillingen. Men hun påpeger, at det er nemt at søge efter de gamle billeder, som fortæller Egedals historie – også for dem, der ikke, som Bodil Rasmussen, er vant til at arbejde med arkivet. Er man nysgerrig efter at få vækket minderne, kan man sagtens på egen hånd give sig i kast med at søge i på arkiv.dk. Her ligger efterhånden et sted mellem 10.000 og 20.000 billeder fra lokalarkiverne i Stenløse, Ølstykke og Ledøje-Smørum.

”En af de funktioner, der er når man ser historiske billeder, det er jo, at man kan genopleve sine egne minder. Derfor er det også meget oplagt at bruge den her lejlighed til at fortælle, at folk kan finde alle mulige spændende ting i arkiverne. For eksempel kan man jo på billederne se, hvordan stationerne så ud, dengang S-togslinjen åbnede. Og netop den periode, altså i tiden omkring 1989, da blev byerne i det, der nu er Egedal kommune, opbygget, så det kan mange af dem, der bor her i dag, jo gå på opdagelse i, hvis man er nysgerrig,” slutter Bodil Rasmussen.

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

En vandmøllekanal fundet i Lejre Ådal

En vandmøllekanal fundet i Lejre Ådal

Det er næppe gået hen over hovedet på den, der færdes i området ved Lejre Ådal, at der i de sidste mange måneder har foregået et større ledningsarbejde langs åen. Det er HOFOR A/S, som lægger vandledninger ned mellem vandværket ved Lejre og et nyt værk, der opføres ved Gevninge.

Spøgelsesskibet i Lejre Ådal – Del 3

Spøgelsesskibet i Lejre Ådal – Del 3

I første afsnit af ”Spøgelsesskibet” hørte vi om, hvordan man ved et gravearbejde i ådalen i 1930’erne var stødt på et muligt skibsvrag fra vikingetiden. Men det er aldrig lykkedes at finde skibet. Og i andet afsnit blev der kastet lys over, hvorvidt åen var sejlbar i jernalderen. Det var den ikke. Her, i tredje og sidste afsnit, undersøger vi, hvad det mon så kan være for en trækonstruktion, der blev fundet i ådalen, når nu det ikke kan være et skib.

ÅRETS MEST POPULÆRE ARTIKLER PÅ LEJREMUSEUM.DK

ÅRETS MEST POPULÆRE ARTIKLER PÅ LEJREMUSEUM.DK

Året er ved at gå på hæld, og her på Lejre Museum glæder vi os til at se, hvad 2022 kommer til at bringe.
Før vi springer ind i det nye år, vil vi dog kigge tilbage på hvad der rørte sig i løbet af året her i Lejre, det danske kongeriges vugge.

DR2 JAGTER DEN FØRSTE DANSKE KONGE – OG SPORENE ENDER PÅ LEJRE MUSEUM

DR2 JAGTER DEN FØRSTE DANSKE KONGE – OG SPORENE ENDER PÅ LEJRE MUSEUM

I DR2’s nye historiske serie ”Gåden om Danmarks første konge” rejser historiker Cecilie Nielsen rundt i kongeriget for at blive klogere på, hvorfor kongerækken ser ud, som den gør. Jagten fører hende i sidste afsnit til Lejre Museum, hvor en lille figur udfordrer den nationale selvforståelse – og viser, at der har været en kongemagt i Lejre før kristendommens indtog i Danmark

HVOR MEGET VED DU OM SKIBSSÆTNINGEN I GL. LEJRE?

HVOR MEGET VED DU OM SKIBSSÆTNINGEN I GL. LEJRE?

Gl. Lejres skibssætning blev fredet for 100 år siden og står i dag som et af vores fornemmeste fortidsminder fra yngre germansk jernalder og vikingetid. Hvor meget ved du om det imponerende spor efter Lejres vikinger? Tag miniquizzen og find ud af det!

Spøgelsesskibet i Lejre Ådal – Del 2

Spøgelsesskibet i Lejre Ådal – Del 2

I første afsnit af ”Spøgelsesskibet” hørte vi om, hvordan man ved et gravearbejde i ådalen i 1930’erne var stødt på et muligt skibsvrag fra vikingetiden. Vi hørte også om, hvordan museumsfolk såvel som den lokalhistoriske forening i 1980’erne forsøgte at genfinde skibet – med georadar, boringer og prøvegravning. Men der blev ikke fundet noget skib, og til slut lød spørgsmålet: Kunne man overhovedet sejle på åen dengang?

ET PILOTPROJEKT: GEORADARUNDERSØGELSER OM KONGESÆDET I LEJRE

ET PILOTPROJEKT: GEORADARUNDERSØGELSER OM KONGESÆDET I LEJRE

Bemærkede du ATV’en, der kørte rundt i Lejre for et par uger siden? Over to dage i slutningen af september har et pudsigt syn præget to særlige områder i Gl. Lejre. Ved kongehalsområdet vest for landsbyen og omkring skibssætningen øst for landbyen kørte en ATV med et fladt påhæng møjsommeligt rundt på hele overfladearealet.

NYE RESULTATER OM NY KONGSGÅRDSKATTEN

NYE RESULTATER OM NY KONGSGÅRDSKATTEN

Guldfundet fra Lejre er netop blevet undersøgt af en hollandsk forsker. De foreløbige resultaterne sætter skatten i nyt perspektiv og viser igen, hvordan vi hele tiden bliver klogere på fortiden i nutiden

SPØGELSESSKIBET I LEJRE ÅDAL

SPØGELSESSKIBET I LEJRE ÅDAL

Tag med denne artikelserie med på en opdagelsesrejse i tre dele, hvor vi kaster os over spørgsmålet: Kunne jernalderens og vikingetidens folk sejle ind til kongesædet i Lejre? Rejsen hen over Roskilde Fjord til Lejre Ådal byder på tiders forskningsresultater, overraskende opdagelser og et spøgelsesskib

post-18775

Smørum Gamle Skole skyder året i gang med lydfortællinger

BEGIVENHED

Smørum Gamle Skole skyder året i gang med lydfortællinger

21.12.2023

Af: Lene Steinbeck

I kirkeudstillingen kan man høre historien bag Ledøjes usædvanlige kirke i to etager. Man kan også møde Niels Gottschalk Hansen, som var sognepræst i Ledøje-Smørum 1938-59, og så kan man høre om dele af kirkens interiør samt klenodier, som kan ses i udstillingen i Den Gamle Skole. Foto: Ledøje-Smørum Historisk Forening

I travle perioder kan det være svært for de frivillige på Smørum Gamle Skole at nå at vise alle gæsterne rundt. Derfor har de opsat QR-koder, så man kan udforske udstillingerne på egen hånd. Som noget nyt er teksterne fra det historiske museum også blevet indtalt som lydfortællinger. 

Det er som at rejse tilbage i tiden, når man træder ind i Smørum Gamle Skole. Her kan man besøge en stadsstue fra 1920’erne med bornholmerur, kakkelovn og pibebræt, eller man kan prøve livet som skoleelev i 1950’ernes Smørum. Men helt stille står tiden ikke. Museets frivillige har nemlig brugt et moderne greb, så gæsterne ved hjælp af deres telefoner kan få historier fra fortiden direkte ind i ørerne.

”I skolestuen kan man for eksempel høre om skolens historie og om, hvor inventaret kommer fra. Der er blandt andet pulte, som tidligere har været udstillet på Smørum Friskole og et kateder fra Grønland. I Kirkerummet kan man høre om Ledøje Kirke, som er i to etager og den eneste af sin slags i Danmark,” fortæller Line Ludvigsen.

Hun er næstformand i Ledøje-Smørum Historisk Forening, og hun står sammen med foreningens webmaster Georg Strong bag tiltaget.

En hjælp i travle perioder

For halvandet år siden blev alle udstillingerne udstyret med QR-koder. Ved at skanne koderne med en telefon bliver gæsterne ledt ind på foreningens hjemmeside, og her kan de læse om både skolens faste oplevelser og særudstillinger.

”Når jeg viser rundt, så snakker jeg jo fanden et øre af. Men når det vælter ind med mennesker, så er det rart at kunne sige, at de enten kan vente til den næste rundvisning eller vælge selv at gå rundt og høre historierne,” fortæller Line Ludvigsen, som har skrevet de fleste tekster. Georg Strong har stået for den tekniske del samt indlæst historierne.

I skolestuen kan man prøve at gå i skole, som det foregik i 1950’erne. Her sidder eleverne ved skolepulte og skriver med blæk. Læreren bruger kugleramme og plancher i de forskellige fag – når han altså har været gennem navneopråb og fraværsnotering i protokollen. Også her i skolestuen kan man få historierne læst op. Foto: Ledøje-Smørum Historisk Forening

En stor donation af kakler

QR-koderne med lyd er ikke de eneste tiltag, der er blevet gjort i løbet af 2023. Foreningens frivillige har i løbet af året indarbejdet dele af en stor donation i et par af skolens rum. En af museets velgørere, Grethe Bielefeldt, efterlod foreningen en stor mængde frisiske kakler.

”De var sat op i hele hendes store villa i Måløv, så vi sendte et par friske fyre ud for at få dem taget ned. Der er nok omkring 500, så det var et større arbejde. Vi kan ikke udstille dem alle, men vi har sat nogle op, dels over støbejernskomfuret og over vasken i køkkenet, og dels bag kakkelovnen i stadsstuen. Det er jo ikke noget, man ser så meget i moderne hjem, så der er lidt til de historisk interesserede,” fortæller Line Ludvigsen.

Førstkommende mulighed for at lægge ører til det nye tiltag er søndag den 7. januar, hvor skolen er åben for besøgende fra kl. 13-16. Her kan børn og barnlige sjæle lege i et børneværelse fra 1970’erne, og nostalgikerne kan se mindre udstillinger med Irma-dåser og Carmen Curlers.

Har man en telefon med kamera, kan man skanne QR-koderne og få en lang række historier læst op. De ligger desuden alle på foreningens hjemmeside www.lshist.dk, så man kan også høre dem i ro og mag hjemmefra, mens man ser billeder fra udstillingen.

Smørum Gamle Skole holder åbent for besøgende den første søndag i hver måned kl. 13-16 – dog ikke i juli måned og på helligdage. Adressen er Smørum Bygade 35, 2765 Smørum. Historierne fra udstillingen kan ses på hjemmesiden www.lshist.dk, hvor man også kan se nyheder fra foreningen.

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

En vandmøllekanal fundet i Lejre Ådal

En vandmøllekanal fundet i Lejre Ådal

Det er næppe gået hen over hovedet på den, der færdes i området ved Lejre Ådal, at der i de sidste mange måneder har foregået et større ledningsarbejde langs åen. Det er HOFOR A/S, som lægger vandledninger ned mellem vandværket ved Lejre og et nyt værk, der opføres ved Gevninge.

Spøgelsesskibet i Lejre Ådal – Del 3

Spøgelsesskibet i Lejre Ådal – Del 3

I første afsnit af ”Spøgelsesskibet” hørte vi om, hvordan man ved et gravearbejde i ådalen i 1930’erne var stødt på et muligt skibsvrag fra vikingetiden. Men det er aldrig lykkedes at finde skibet. Og i andet afsnit blev der kastet lys over, hvorvidt åen var sejlbar i jernalderen. Det var den ikke. Her, i tredje og sidste afsnit, undersøger vi, hvad det mon så kan være for en trækonstruktion, der blev fundet i ådalen, når nu det ikke kan være et skib.

ÅRETS MEST POPULÆRE ARTIKLER PÅ LEJREMUSEUM.DK

ÅRETS MEST POPULÆRE ARTIKLER PÅ LEJREMUSEUM.DK

Året er ved at gå på hæld, og her på Lejre Museum glæder vi os til at se, hvad 2022 kommer til at bringe.
Før vi springer ind i det nye år, vil vi dog kigge tilbage på hvad der rørte sig i løbet af året her i Lejre, det danske kongeriges vugge.

DR2 JAGTER DEN FØRSTE DANSKE KONGE – OG SPORENE ENDER PÅ LEJRE MUSEUM

DR2 JAGTER DEN FØRSTE DANSKE KONGE – OG SPORENE ENDER PÅ LEJRE MUSEUM

I DR2’s nye historiske serie ”Gåden om Danmarks første konge” rejser historiker Cecilie Nielsen rundt i kongeriget for at blive klogere på, hvorfor kongerækken ser ud, som den gør. Jagten fører hende i sidste afsnit til Lejre Museum, hvor en lille figur udfordrer den nationale selvforståelse – og viser, at der har været en kongemagt i Lejre før kristendommens indtog i Danmark

HVOR MEGET VED DU OM SKIBSSÆTNINGEN I GL. LEJRE?

HVOR MEGET VED DU OM SKIBSSÆTNINGEN I GL. LEJRE?

Gl. Lejres skibssætning blev fredet for 100 år siden og står i dag som et af vores fornemmeste fortidsminder fra yngre germansk jernalder og vikingetid. Hvor meget ved du om det imponerende spor efter Lejres vikinger? Tag miniquizzen og find ud af det!

Spøgelsesskibet i Lejre Ådal – Del 2

Spøgelsesskibet i Lejre Ådal – Del 2

I første afsnit af ”Spøgelsesskibet” hørte vi om, hvordan man ved et gravearbejde i ådalen i 1930’erne var stødt på et muligt skibsvrag fra vikingetiden. Vi hørte også om, hvordan museumsfolk såvel som den lokalhistoriske forening i 1980’erne forsøgte at genfinde skibet – med georadar, boringer og prøvegravning. Men der blev ikke fundet noget skib, og til slut lød spørgsmålet: Kunne man overhovedet sejle på åen dengang?

ET PILOTPROJEKT: GEORADARUNDERSØGELSER OM KONGESÆDET I LEJRE

ET PILOTPROJEKT: GEORADARUNDERSØGELSER OM KONGESÆDET I LEJRE

Bemærkede du ATV’en, der kørte rundt i Lejre for et par uger siden? Over to dage i slutningen af september har et pudsigt syn præget to særlige områder i Gl. Lejre. Ved kongehalsområdet vest for landsbyen og omkring skibssætningen øst for landbyen kørte en ATV med et fladt påhæng møjsommeligt rundt på hele overfladearealet.

NYE RESULTATER OM NY KONGSGÅRDSKATTEN

NYE RESULTATER OM NY KONGSGÅRDSKATTEN

Guldfundet fra Lejre er netop blevet undersøgt af en hollandsk forsker. De foreløbige resultaterne sætter skatten i nyt perspektiv og viser igen, hvordan vi hele tiden bliver klogere på fortiden i nutiden

SPØGELSESSKIBET I LEJRE ÅDAL

SPØGELSESSKIBET I LEJRE ÅDAL

Tag med denne artikelserie med på en opdagelsesrejse i tre dele, hvor vi kaster os over spørgsmålet: Kunne jernalderens og vikingetidens folk sejle ind til kongesædet i Lejre? Rejsen hen over Roskilde Fjord til Lejre Ådal byder på tiders forskningsresultater, overraskende opdagelser og et spøgelsesskib

post-18725

Kunstmaleren Ane Marie fra Egedal blev glemt – men vækkes nu til live i tegneserie

BEGIVENHED

Kunstmaleren Ane Marie fra Egedal blev glemt – men vækkes nu til live i tegneserie

01.12.2023

Af Søren Møgelvang

Illustratoren Christine Reinwald arbejder på en grafisk fortælling om kunstneren Ane Marie Hansen. Et besøg på Egedal Arkiver bragte illustratoren tættere på sin hovedperson. Foto: Søren Møgelvang

Kunstmaleren Ane Marie Hansen, der kom fra Egedal og døde i 1941, var en af sin tids mest talentfulde malere. I dag er hun næsten glemt. Tegneserieforfatter Christine Reinwald arbejder på en tegneserie om Ane Marie Hansen, der fortæller hendes historie.

”Ane Marie Hansen var en sindssygt dygtig teknisk maler, der havde en fremragende forståelse for lys og farver,” fortæller illustrator og forfatter Christine Reinwald i et passioneret toneleje ved stuebordet i sin lejlighed.

Christine Reinwald er halvvejs i arbejdet med en tegneserie, der omhandler Ane Marie Hansen (1852-1941), der kom fra Egedal og blev en af sin tids dygtigste malere i Danmark. Det er der desværre ikke ret mange, der ved, og det er, ifølge Christine Reinwald, en af pointerne med at lave tegneserien.

”Jeg havde på et tidspunkt en drøftelse med min far om, hvorfor der er så få kvinder med, når der udarbejdes lister over de mest betydende danske kunstnere gennem historien. Han mente, at der måske bare ikke var så mange dengang. Det mente jeg ikke kunne passe. Jeg tror på, at der altid har været kvindelige kunstnere, men at de har haft svært ved at blive set, hørt og taget alvorligt,” siger hun og fortsætter:

”Derfor gik jeg i gang med at researche på kvindelige kunstnere fra slutningen af 1800-tallet og starten 1900-tallet. Og når man graver dybt nok, pibler der et væld af dygtige, kvindelige kunstnere frem, som kæmpede for at slå igennem dengang, og som i dag er næsten glemt. En af dem er Ane Marie Hansen,” siger hun.

Til minde om glemte kunstnere

Christine Reinwald arbejder på en serie af tegneserier om glemte kvindelige billedkunstnere, og Ane Marie Hansen er hovedperson i den første bog, der udkommer. Og det er ikke helt tilfældigt.

”I min research fandt jeg frem til, at der på Egedal Arkiver hænger et portrætbillede af Ane Marie Hansen. Det er et smukt, gammelt maleri, der er malet af hende selv. Hun har forklaret, at maleriet skulle være til minde om de kvindelige kunstnere, der blev glemt. Og det bekræftede mig netop i, at kvindelige kunstnere, herunder Ane Marie Hansen, kæmpede for at blive set og hørt,” siger hun

Havde sin egen stil

Ane Marie Hansen gik på den anerkendte Wilhelm Kyhn tegneskole i København, hvor hun også blev undervist af blandt andet P. S. Krøyer. Hun malede gennem hele sit liv og udstillede mere end 30 gange på Kunsthal Charlottenborg i København. Hun var især optaget af det nære og malede mange bondestuemiljøer med kommode, bænk, vindue, mv. Hun havde, ifølge Christine Reinwald, en helt særlig stil.

”På Ane Marie Hansens tid var kutymen ofte, at maleriet skulle gengive det perfekte, idylliske og romantiske. Denne tradition går Ane Marie imod og skildrer også den uperfekte hverdag. Det er ikke den perfekte kommode i hjørnet. Hvis lågen eller skuffen er i stykker, så er det det, der bliver malet. Og netop det er unikt og dejligt befriende. Det giver et helt særligt liv til billederne,” siger hun.

Kunstneren Ane Marie Hansen er hovedperson i den første af flere grafiske fortællinger om kvindelige, danske kunstnere, som illustrator Christine Reinwald arbejder på. Foto: Søren Møgelvang

Tegneserien om Ane Marie Hansen

Christine Reinwalds kommende tegneserie skildrer Ane Marie Hansens liv, men er også en fortælling om Christine Reinwalds egen research og fordybelse i den kvindelige kunsthistorie.

”Der findes meget få beskrivelser af Ane Marie Hansen, og en af grundene til det er, at kvinders kunst dengang ikke blev taget alvorligt. Som kvindelig kunstner kan jeg godt spejle mig selv i den problemstilling. I bogen om Ane Marie Hansen skildrer jeg derfor det, jeg ved om hendes liv, samtidig med, at jeg også lægger mine egne fortolkninger ned over hendes følelser, tanker, osv. Jeg er nysgerrig på, hvorfor hun laver de billeder, hun gør. Hvad hun brænder for. Og hvordan det var for hende at være kunstner dengang,” siger Christine Reinwald.

Christine Reinwald er uddannet fra tegneserieuddannelsen Serieskolan i Malmø, og ifølge hende kan tegneserier noget helt særligt, når der skal fortælles historier.

”Gennem grafisk historiefortælling kan jeg, så at sige, lege med virkeligheden. Jeg optræder for eksempel selv som karakter i novellen om Ane Marie Hansen, når jeg laver fortolkninger på hende liv. Samtidig kan jeg, gennem de tegninger jeg skaber, fortælle historier som supplerer og giver liv til teksterne,” siger hun.

Berømt søster

Det er ikke kun Ane Marie Hansen, der har sat kulturhistoriske aftryk i Egedal. Også hendes søster har haft stor betydning for nutidens forståelse af datidens Egedal. Ane Maries søster, Kirsten Hansdatter, skrev i året 1863 en dagbog om dagenes arbejdsopgaver, dans og fester og gæster, og hvad hun serverede for sine indbudte i familiens hjem i Knardrup.

Dagbogen er helt unik, og den giver et indblik i landsbylivet, som det dengang levedes i de sogne, der i dag udgør Egedal Kommune. Og den er især unik, fordi det er en kvinde, der har gengivet sine tanker og følelser i en dagbog – det findes der meget få vidnesbyrd om fra den tid. Dagbogen har derfor også været genstand for både forskning og historiske arrangementer i Egedal, hvor der blandt andet er blevet læst op fra dagbogen.

Begge søstrene spiller således, på hver deres måde, en vigtig rolle i Egedals historie og har haft stor betydning for områdets kulturarv.

Udgivelse
Og med Christine Reinwalds tegneserie er det kulturarven omkring Ane Marie Hansens virke, der kommer i fokus. Hun smiler, da hun bliver spurgt, hvornår tegneserien er klar.

”Kreative processer har lidt deres eget liv – det samme gælder arbejdet med denne tegneserie” siger Christine Reinwald.

Når bogen er klar, vil den kunne købes på Christine Reinwalds egen webshop på https://christinereinwald.dk/.

Den vil også blive sat til salg hos Egedal Arkiver, ligesom Christine Reinwald vil have den med på diverse kulturmarkeder.

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

En vandmøllekanal fundet i Lejre Ådal

En vandmøllekanal fundet i Lejre Ådal

Det er næppe gået hen over hovedet på den, der færdes i området ved Lejre Ådal, at der i de sidste mange måneder har foregået et større ledningsarbejde langs åen. Det er HOFOR A/S, som lægger vandledninger ned mellem vandværket ved Lejre og et nyt værk, der opføres ved Gevninge.

Spøgelsesskibet i Lejre Ådal – Del 3

Spøgelsesskibet i Lejre Ådal – Del 3

I første afsnit af ”Spøgelsesskibet” hørte vi om, hvordan man ved et gravearbejde i ådalen i 1930’erne var stødt på et muligt skibsvrag fra vikingetiden. Men det er aldrig lykkedes at finde skibet. Og i andet afsnit blev der kastet lys over, hvorvidt åen var sejlbar i jernalderen. Det var den ikke. Her, i tredje og sidste afsnit, undersøger vi, hvad det mon så kan være for en trækonstruktion, der blev fundet i ådalen, når nu det ikke kan være et skib.

ÅRETS MEST POPULÆRE ARTIKLER PÅ LEJREMUSEUM.DK

ÅRETS MEST POPULÆRE ARTIKLER PÅ LEJREMUSEUM.DK

Året er ved at gå på hæld, og her på Lejre Museum glæder vi os til at se, hvad 2022 kommer til at bringe.
Før vi springer ind i det nye år, vil vi dog kigge tilbage på hvad der rørte sig i løbet af året her i Lejre, det danske kongeriges vugge.

DR2 JAGTER DEN FØRSTE DANSKE KONGE – OG SPORENE ENDER PÅ LEJRE MUSEUM

DR2 JAGTER DEN FØRSTE DANSKE KONGE – OG SPORENE ENDER PÅ LEJRE MUSEUM

I DR2’s nye historiske serie ”Gåden om Danmarks første konge” rejser historiker Cecilie Nielsen rundt i kongeriget for at blive klogere på, hvorfor kongerækken ser ud, som den gør. Jagten fører hende i sidste afsnit til Lejre Museum, hvor en lille figur udfordrer den nationale selvforståelse – og viser, at der har været en kongemagt i Lejre før kristendommens indtog i Danmark

HVOR MEGET VED DU OM SKIBSSÆTNINGEN I GL. LEJRE?

HVOR MEGET VED DU OM SKIBSSÆTNINGEN I GL. LEJRE?

Gl. Lejres skibssætning blev fredet for 100 år siden og står i dag som et af vores fornemmeste fortidsminder fra yngre germansk jernalder og vikingetid. Hvor meget ved du om det imponerende spor efter Lejres vikinger? Tag miniquizzen og find ud af det!

Spøgelsesskibet i Lejre Ådal – Del 2

Spøgelsesskibet i Lejre Ådal – Del 2

I første afsnit af ”Spøgelsesskibet” hørte vi om, hvordan man ved et gravearbejde i ådalen i 1930’erne var stødt på et muligt skibsvrag fra vikingetiden. Vi hørte også om, hvordan museumsfolk såvel som den lokalhistoriske forening i 1980’erne forsøgte at genfinde skibet – med georadar, boringer og prøvegravning. Men der blev ikke fundet noget skib, og til slut lød spørgsmålet: Kunne man overhovedet sejle på åen dengang?

ET PILOTPROJEKT: GEORADARUNDERSØGELSER OM KONGESÆDET I LEJRE

ET PILOTPROJEKT: GEORADARUNDERSØGELSER OM KONGESÆDET I LEJRE

Bemærkede du ATV’en, der kørte rundt i Lejre for et par uger siden? Over to dage i slutningen af september har et pudsigt syn præget to særlige områder i Gl. Lejre. Ved kongehalsområdet vest for landsbyen og omkring skibssætningen øst for landbyen kørte en ATV med et fladt påhæng møjsommeligt rundt på hele overfladearealet.

NYE RESULTATER OM NY KONGSGÅRDSKATTEN

NYE RESULTATER OM NY KONGSGÅRDSKATTEN

Guldfundet fra Lejre er netop blevet undersøgt af en hollandsk forsker. De foreløbige resultaterne sætter skatten i nyt perspektiv og viser igen, hvordan vi hele tiden bliver klogere på fortiden i nutiden

SPØGELSESSKIBET I LEJRE ÅDAL

SPØGELSESSKIBET I LEJRE ÅDAL

Tag med denne artikelserie med på en opdagelsesrejse i tre dele, hvor vi kaster os over spørgsmålet: Kunne jernalderens og vikingetidens folk sejle ind til kongesædet i Lejre? Rejsen hen over Roskilde Fjord til Lejre Ådal byder på tiders forskningsresultater, overraskende opdagelser og et spøgelsesskib

post-18585

Skoleudflugt til oldtidens ormehuller

BEGIVENHED

Skoleudflugt til oldtidens ormehuller

10.11.2023

Af Lene Steinbeck

Eleverne fra 6. klasse fra Slagslunde er dukket op for at høre arkæolog Emil Winther Struve fortælle om sit arbejde. Lige nu er marken præget af huller og jordbunker, men efter planen skal man i fremtiden kunne bo i Egedals nye bydel – på samme sted, som familier for et par tusinde år siden slog sig ned. Foto: Lene Steinbeck

Hvordan kan man vide, at et menneske fra bondestenalderen er blevet ofret? Og hvad er det vildeste fund, en arkæolog kan gøre? På en flad, mudret mark i Egedal fik en 6. klasse et godt indblik i arbejdet som arkæolog, og de blev klogere på, hvad man ved at grave i jorden kan finde ud af om deres forfædre, som boede lige her.

På en mudret mark nord for Egedal Rådhus venter arkæolog Emil Winther Struve på en 6. klasse fra Slagslunde. Eleverne skal sammen med deres lærere på en lille guidet rundvisning blandt huller og jordbunker. Det er ikke en hvilken som helst mark. Her skal efter planen opføres en ny bydel.

Men inden der kan bygges nye boliger, skal Emil Winther Struve og hans kollegaer fra museumsorganisationen ROMU grave i fortiden for at finde ud af så meget som muligt om stedets tidligere beboere: Oldtidens egedalborgere, som slog sig ned lige her for et par tusinde år siden. Derfor er marken for tiden omdannet til arkæologisk ”værksted”. I dag altså med selskab af en klasse, der er kommet for at bliver klogere på både arkæologernes arbejde og deres egne forfædre her i Egedal. Det hed det naturligvis ikke i oldtiden.

Da eleverne dukker op, lægger Emil Winther Struve ud med at spørge, om de ved, hvad hans arbejde går ud på. Det ved de godt: Arkæologer finder gamle ting. Arkæologen bekræfter.

”Det er rigtigt. Man kan også sige, at vi skal finde ud af noget om mennesker, som levede for lang tid siden. Hvis I gerne vil vide noget om et andet menneske, så spørger I dem. Det kan også være, at I går på nettet eller læser i en bog. Men hvis man ikke kan det, fordi de for eksempel har levet for meget længe siden, så må vi grave deres liv frem,” fortæller Emil Winther Struve.

En skov af røde pinde

Emil Winther Struve har det arkæologiske ansvar for Egedal Kommune, og han var med, da ROMU’s arkæologer sidste år lavede en forundersøgelse på stedet. Det viste sig, at vigtige fortidsminder potentielt ville lide skade og gå tabt, hvis man uden videre byggede på grunden. Derfor er arkæologerne nu i gang med en udgravning for at samle al den information, der kan aflæses i jordlagene fra oldtiden.

”Men har I så fundet noget,” lyder det utålmodigt fra elevgruppen.

”Ja! Ellers ville vi slet ikke være her i dag. Så ville jeg nok sidde med en varm kop kaffe foran computeren,” fortæller Emil Winther Struve og peger mod en mindre skov af røde pinde, der stikker op af markens søle. De markerer, hvor der engang for mange år siden – sandsynligvis i jernalderen – stod to huse.

”Det er faktisk ikke husene, vi finder, men spor efter dem,” forklarer Emil Winther Struve.

”Vi finder de huller, som man har gravet til stolperne, der er brugt til at bygge husene. Vi kan hente en del informationer i de stolpehuller. Især hvis vi er så heldige, at der er faldet nogle ting derned, som vi så kan udgrave i dag.”

Emil Winther Struve viser en lille pilespids af flint. Den blev fundet i graven, som kan skimtes bag arkæologen. Bunken af sten forrest i billedet markerer endnu en grav, hvor der sandsynligvis er begravet flere mennesker. Foto: Lene Steinbeck

En flad gravhøj

Over hele marken står pinde og vidner om fund. Blandt andet en tidligere gravhøj, som Emil Winther Struve viser vej til. Et mindre forhindringsløb udspiller sig, mens eleverne bevæger sig over marken. Advarsler om de røde pinde forplanter sig ned gennem rækken, og alle undgår at sparke til arkæologernes vigtige markører. Gruppen standser ved en bunke sten og et hul i jorden.

”Her har der ligget en gravhøj i mange tusinde år. Med tiden har landmænd pløjet marken, mens de har været virkelig irriterede over den her bule midt i det hele. Efterhånden er højen fladet ud, men gravene findes altså stadig hernede i jorden.”

På en planche viser Emil Winther Struve omridset af udgravningen. Han finder en lille plastikpose med en fin, lille pilespids, der er fundet i graven. Gravfund er vigtige, understreger han. De kan nemlig sige noget om ritualer ved begravelser, og de kan give et praj om, hvad menneskene i oldtiden troede på, og hvad de forestillede sig skulle ske efter døden.

”Kvinder blev ofte begravet med smykker og lignende, mens mændene blev begravet med ting, der havde med jagt og våben at gøre. Pilespidsen tyder på, at det er en mand, der er begravet her, men vi har ikke fundet nogen knogler. Det har vi et andet sted,” lyder det hemmelighedsfuldt fra Emil Winther Struve, og den ventede reaktion udebliver ikke: Et frydefuldt udbrud lyder fra eleverne.

Sidste år fandt Emil Winther Struve og hans kollegaer et menneskeligt offer i det, der engang i oldtiden var en mose. I dag er hullet fyldt med vand – men fundet kan stadig begejstre. Eleverne var nysgerrige efter at vide, hvad arkæologien kunne fortælle om et menneske, der blev ofret i bondestenalderen. Foto: Lene Steinbeck

Det dragende moselig

Endnu en zigzaggende tur over marken bringer eleverne ned til en nærliggende å. Her var der i oldtiden en mose – og sidste år gjorde Emil Winther Struve og hans kollegaer et spektakulært fund her: De fandt dele af et moselig. Arkæologen viser endnu en planche med et billede.

”Det her er et stykke af kæben fra en mand på omkring 35 år, som levede i bondestenalderen, og som blev ofret her i mosen.”

En byge af spørgsmål melder sig: Hvordan ved I, at det var en mand? Hvordan kan I vide hans alder? Hvordan kan I se, at han blev ofret?

Emil Winther Struve forklarer om de spor, som arkæologen har at gå efter. Blandt andet kan knogler og tænder sladre om et menneskes alder på tværs af godt 6000 år. Han fortæller, hvordan moser traditionelt blev set som et sted med forbindelse til ”den anden verden”, og at det derfor som regel er her, man finder mennesker, der er blevet ofret. En elev spørger til det vildeste fund, en arkæolog kan gøre.

”Det afhænger jo af, hvad man synes er spændende,” lyder det fra Emil Winther Struve, ”nogle vil svare guldsmykker, mens andre synes, det er, når man støder på mennesker. For mig er det, når man finder noget, der kan fortælle konkrete ting om et menneske, som levede lige der, hvor vi graver. Et øjeblik frosset i tid – som for eksempel hvis et hus er brændt, og dem, der boede i det, ikke er nået at komme ud. Så kommer man lige pludselig meget tæt på.”

Klassen takker for et spændende oplæg, inden de vender om og begiver sig tilbage til nutiden.

MERE FRA ROMU

Vær med I Stafet For Livet

Vær med I Stafet For Livet

I Lejre har rygterne i flere år gået på, at der for ca. 2000 år siden skulle have fundet et helt særligt fænomen sted i istidslandskabets skove. Fortællingen om en særlig gudekult. Men hvordan er den historie egentlig blevet til, og er der egentlig noget som helst bevismateriale for fortællingerne er sande?

læs mere
Kørte germanerne vognkørsel og druknede slaver i Lejre?

Kørte germanerne vognkørsel og druknede slaver i Lejre?

I Lejre har rygterne i flere år gået på, at der for ca. 2000 år siden skulle have fundet et helt særligt fænomen sted i istidslandskabets skove. Fortællingen om en særlig gudekult. Men hvordan er den historie egentlig blevet til, og er der egentlig noget som helst bevismateriale for fortællingerne er sande?

læs mere
Sæsonåbning af Gl. Kongsgaard

Sæsonåbning af Gl. Kongsgaard

EN HISTORISK DAG MED HANDEL, OPLEVELSER OG HYGGE

I hjertet af Lejre åbner Gl. Kongsgård sommersæsonen den sidste søndag i maj med en historisk dag fuld af aktivitet, optrædener og boder.

læs mere
Derfor er Lejre Museum det ideelle mål til din næste vandretur

Derfor er Lejre Museum det ideelle mål til din næste vandretur

Beskidte vandrestøvler og tunge rygsække er måske ikke det der oftest forbindes med museumsbesøg. På Lejre Museum er der dog rig mulighed for at opleve Danmarkshistorien og få frisk luft på samme tid. Museumsmedarbejder Søren Stegger Søndergaard nævner i denne artikel 4 gode grunde til hvorfor, at Lejre tilbyder den perfekte kombination af kultur- og naturoplevelse

læs mere

post-3000

Oplev sjove sommersøndage for hele familien på Tadre Mølle

BEGIVENHED

Oplev sjove sommersøndage for hele familien på Tadre Mølle

19.06.2023

 Foto: ROMU

Over fire søndage i juli inviterer Tadre Mølle børn og deres familier til spændende aktiviteter. Kreative naturkunstværker udformes, naturen skal udforskes og brød skal bages i den gamle stenovn.

Sommer og søndag er i hvert fald på plads. Om der også kommer sol til de, der finder vej til Tadre Mølles alsidige og hyggelige ferieaktiviteter, må tiden vise. Men næsten uanset vejret bliver der gode muligheder for at få sig en feriesøndag fyldt med fælles oplevelser på tværs af generationer ved den kulturhistoriske perle i Elverdamsdalen.

Kreativt naturværksted

På det kreative naturværksted på Tadre Mølle skal børn og deres familier slippe deres indre kunstner løs og lave flotte kunstværker af de naturmaterialer, der findes rundt om møllen.

”Kyndige krea-vejledere vil hjælpe de besøgende med at skabe smukke kreationer af naturens materialer. Kun fantasien sætter grænser, når de besøgende gennem denne kreative aktivitet kommer tæt på naturen og skaber hyggeligt samvær,” siger museumsmedarbejder Maja Kvamm.

Det kreative naturværksted finder sted den 2. juli fra klokken 12:00-15:00.

Naturdage
Hele familien er inviteret, når Tadre Mølle holder naturdag i den smukke Elverdamsdal. Kyndige naturvejleder fra Nationalpark Skjoldungernes Land vil udstyre børn og deres familier med grej til at gå på opdagelse i naturens liv omkring den gamle vandmølle.

”Den kulturhistoriske perle Tadre Mølle ligger omgivet af smuk natur i Elverdamsdalen, og denne dag er der ekstra mulighed for at komme helt tæt på det krible- krablende liv, der findes ved møllen,” siger Maja Kvamm.

Naturdage på Tadre Mølle finder sted søndag den 16. juli og 23. juli fra klokken 11:00-14:00.

Bagedag
Den, der kommer først til mølle, får først malet melet. Korn skal kværnes til mel, og brød skal bages i Tadre Mølles gamle stenovn, når der inviteres til bagedag for hele familien.

”Oplev naturens kræfter, når den gamle vandmølle forvandler korn til mel. Få hænderne i dejen og mærk de gamle traditioner på egen krop. Der vil være forskellige aktiviteter på dagen, så alle familiens medlemmer kan sætte sanserne i brug,” siger Maja Kvamm.

Bagedagen på Tadre Mølle finder sted søndag den 20. juli fra kl. 12:00-16:00.

Billetter til alle arrangementer kan købes i Møllecafeen. Børn er gratis.

    MERE INDHOLD FRA TADRE MØLLE

    Tadre Mølle kåret til  Danmarks næstsmukkeste vandmølle

    Tadre Mølle kåret til Danmarks næstsmukkeste vandmølle

    TUSIND TUSIND TAK
    Vi er så overvældede og glade for al den opbakning Tadre Mølle har modtaget i forbindelse med kåringen af Danmarks smukkeste vandmølle.
    Efter et meget tæt løb landede vi en flot andenplads– og det kan vi være rigtigt stolte af!

    Stort tak til alle jer der har stemt

    Tryk og læs Dagbladet Roskilde, Lejres fine artikel om afstemningen.

    BLIV FRIVILLIG PÅ TADRE MØLLE

    BLIV FRIVILLIG PÅ TADRE MØLLE

    På Tadre Mølle har alting udviklet sig de sidste på år. Det betyder at vi har rigtig meget brug for flere hænder i vores café, haver og mølle.

    post-19757

    Kvindernes historie skal frem i lyset ved årets Svenskeslag

    BEGIVENHED

    Kvindernes historie skal frem i lyset ved årets Svenskeslag

    24.05.2024

    Af Lene Steinbeck

    Ryttere: Slaget mellem svenske og danske ryttere har altid været en del af scenariet, som Historierytterne opførte til Svenskeslaget. I år bliver historien en lidt anden. Men der vil stadig være masser af show på hesteryg. Foto: Fredi Paludan Bentsen, Egedal Arkiver og Museum

    Det traditionsrige Svenskeslag i Smørum løber af stablen d. 2. juni, og vanen tro skal der kæmpes mod de stygge, svenske naboer. Men i år får fortællingen tilføjet endnu et kapitel. Historierytterne, der laver teater på hesteryg, har nemlig forberedt et stykke, som udfolder historien og giver kvinderne en stemme.

    Når den traditionsrige sommerfest, Svenskeslaget, skal afholdes i Smørum, er det som sædvanligt på den historiske baggrund om krigene mod svenskerne. Den 2. juni skrues tiden tilbage til 1650’erne, og plænen bag Smørum Kulturhus indtages af smede og slagtere, soldater og fulde svenskere fra den tid. Som sædvanligt kulminerer dagen med et imponerende teaterstykke af truppen Historierytterne, som med flotte kostumer på hesteryg opfører et stykke, der relaterer sig til svenskekrigene.

    I år vil stykket dog ikke helt ligne sig selv, fortæller instruktør Tina Robinson fra Action Art, som sammen med Christina Keppie står bag Historierytterne.

    ”I fem år i træk har vi lavet et oplæg over den samme historie, hvor min gruppe prøver at slå de der svenskere ihjel. Men i år ville jeg gerne prøve noget andet. Så jeg besluttede at skrive et nyt stykke, der handler om dronning Kristina fra Sverige og Leonora Christina fra Danmark,” fortæller Tina Robinson.

    Begge var kvinder, som skilte sig ud i samtiden, fordi de ikke altid opførte sig, som man forventede af damer. Dronning Kristina blev opdraget som en dreng og fandt det meget mere behageligt at gå i herretøj og -sko i stedet for de besværlige højhælede damesko.

    ”Hun lærte også Leonora Christina at iklæde sig herretøj, når hun red, for det var da meget nemmere. Der var altså kvinder, som red dengang, som gik på jagt og som kæmpede. Vi ved ikke, hvor mange det drejede sig om, for de var nødt til at klæde sig ud. Men de VAR der. Historien om de her kvinder er overset, og når vi ikke fortæller om kvinderne, mangler vi halvdelen af historien. Derfor vil vi gerne opføre den på en humoristisk måde.”

    Rideturnering for at fejre freden

    Leonora Christina, der var datter af Christian 4. og Kirsten Munk, blev i 1663 anholdt og spærret inde i Blåtårn, hvor hun sad som fange i mere end 20 år. Anklagen lød på, at hun var medskyldig i landsforræderi sammen med sin mand, Corfitz Ulfeldt.

    Tina Robinsons stykke foregår dog noget tidligere, i 1657, hvor der var en pause i stridighederne mellem Danmark og Sverige. Spørgsmålet om Leonora Christinas medvirken til forræderi ligger altså lidt ude i fremtiden og er ikke en del af stykket. Omdrejningspunktet er derimod mere muntert og handler om et opvisningsshow med heste og ryttere.

    ”Dronning Sophie Amalie ville gerne fejre freden mellem Danmark og Sverige, og derfor arrangerer hun en rideturnering. Her byder hun velkommen til to herrer, den italienske fægtemester Francesco Alfieri og en mand ved navn Leonard Christian. Men ikke alt er som det ser ud – kan man egentlig regne med, at folk er dem, de udgiver sig for at være?” spørger Tina Robinson hemmelighedsfuldt.

    Skuespillere: Rundt på pladsen vil man møde historisk udklædte personer, som opfører et lille rollespil. Skuespillerne skal give gæsterne en stemning af at befinde sig i 1600-tallet – hvor man hverken havde telefoner eller kaffe, som derfor vil være rent volapyk for en slagter eller en adelsmand fra 1650’erne. Foto: Fredi Paludan Bentsen, Egedal Arkiver og Museum

    Kloge heste og skuespillere på pladsen

    I disse dage er Tina Robinson sammen med sin trup ved at gøre de sidste forberedelser til Svenskeslaget. Og det gælder både de tobenede og de firbenede skuespillere. For det kræver både noget af dyr og mennesker at lave teater, som foregår til hest.

    ”Min hest er så klog, at han ved, hvor han skal være hvornår. Det er faktisk som om, at han også kender replikkerne. Når jeg for eksempel råber ’Hurra’, så ved han godt, hvordan han skal forholde sig. Engang i et stykke troede jeg, at vi skulle ride frem. Men det ville han ikke. Jeg forstod ikke hvorfor, indtil jeg fandt ud af, at jeg var det forkerte sted i manuskriptet. Men det havde han altså helt styr på,” husker hun.

    Udover opvisningen af rideturneringen vil skuespillere fra Tina Robinsons trup som sædvanligt blande sig med publikum. De inddrager gæsterne i et stort rollespil, hvor mennesker mødes på tværs af tid.

    ”Vi går rundt og henvender os til folk, men vi taler kun om ting, de ville have talt om dengang. Når folk begynder at snakke om moderne ting som telefoner og kaffe, så aner vi ikke, hvad de snakker om. Det plejer at løfte stemningen og at give folk en smagsprøve på, hvordan livet var i 1650’erne.”

    Nogle af dem spiller svenske soldater, og selv om de i det store show med heste ikke får klø af smørumbønderne i år, så er der stadig svenske soldater, der rundt på pladsen risikerer at falde for danske sværd.

    ”Ork ja, det er der i hvert fald,” griner Tina Robinson.

    Svenskeslaget foregår på plænen bag Smørum Kulturhus lørdag d. 2. juni.

    Historien bag Svenskeslaget

    I 1659, da Svenskekrigene rasede, kom en flok svenske soldater til Smørum, hvor de belejrede en gård og smed ejerne ud. De svenske soldater var uforskammede og voldelige mod de lokale, og da de en dag truede præsten på livet efter at have slået hans kone, blev det smørumbønderne for meget.

    Da aftenen faldt på, greb de høtyvene og opsøgte de svenske soldater, der som sædvanligt havde kastet sig over brændevinen. I ly af natten slagtede de alle ti svenske soldater og begravede dem. Siden snakkede ingen om episoden af frygt for svenskernes hævn. Først i 1920, da en bonde skulle grave en brønd, fandt han tre af de svenske skeletter, og historien kom for dagen. Hvert år markerer Smørum historien ved at afholde den historiske sommerfestival, ’Svenskeslaget’.

    TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
    – OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

    FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

    Ingen resultater fundet

    Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.

    post-18970

    Stenløse Kulturhus udstiller Egedals kongelige øjeblikke

    BEGIVENHED

    Stenløse Kulturhus udstiller Egedals kongelige øjeblikke

    07.02.2024

    Af: Lene Steinbeck

    Dronning Margrethe og Prins Henrik indviede S-togslinjen mellem Ballerup og Frederikssund i maj 1989. Både pressen og borgerne var dukket op for at få et royalt stjernedrys. S-toget standsede i Veksø, Stenløse og Ølstykke, inden det fortsatte mod Frederikssund. Billedet her er en del af udstillingen, som kan ses på Stenløse Kulturhus frem til 24. januar. Foto: Egedal Arkiv og Museum

    Danmark har taget afsked med en dronning gennem 52 år. I anledningen af tronskiftet kan man på Stenløse Kulturhus opleve en spotudstilling med kongelige øjeblikke. Blandt andet med billeder fra de to gange, dronningen har været i Egedal.

    Det er nok ikke gået mange næser forbi, at der har været vagtskifte i toppen af det danske monarki. Heller ikke i Egedal, hvor man lige nu på Stenløse Kulturhus kan se en udstilling med billeder fra dronningens to besøg i kommunen.

    Det første gang var i forbindelse med indvielsen af S-togslinjen mellem Ballerup og Frederikssund d. 27. maj 1989. Dronningen og Prins Henrik var med på jomfrurejsen, hvor toget standsede i Ballerup, Veksø, Stenløse, Ølstykke og Frederikssund. Ved hver station var borgerne mødt talstærkt op for at byde velkommen til regentparret.

    Med åbningen af S-togslinjen, der erstattede den gamle Frederikssund-bane, fik turen mellem København og Frederikssund en rejsetid, der blev forkortet fra op mod 70 minutter til nu 47 minutter.

    ”Det var jo en stor begivenhed i sig selv, at S-toget kom til, men den blev endnu større af, at Dronning Margrethe og Prins Henrik kom. Vi har billeder af, at folk stimlede sammen for at se med, og inde i mængden kan man da også lige få et glimt af dronningen og prinsen,” fortæller Bodil Rasmussen fra Egedal Arkiv og Museum.

    Hun har stået for at finde billederne til udstillingen, som kan ses frem til 24. januar, på arkiv.dk.

    Endnu et besøg og en historisk stol

    Et kvart århundrede senere, nemlig i 2014, blev det endnu engang til et royalt besøg i Egedal. Den 18. november skulle kommunens nye kombinerede rådhus og sundhedshus indvies, og dronningen havde takket ja til invitationen om at være med til begivenheden. Denne gang dukkede dronningen op i ensom majestæt uden prins Henrik.

    Det royale besøg blev indledt med en lille koncert af Egedal Musikskoles børnekor, som optrådte på Borgertorvet, hvor dronningen efterfølgende afslørede et nyt vægmaleri af Malene Landgreen. Herefter fulgte en rundvisning i de nye lokaler og projekter, som knytter sig til kommunen og sundhedshuset.

    ”Her er billederne måske lidt mere højtidelige end dem fra S-togsåbningen. Men vi har blandt andet et billede af Dronning Margrethe, der sidder i en fin stol fra det gamle rådhus. Den stol har vi faktisk med i udstillingen, så man kan prøve at sidde i den samme stol, som dronningen engang har siddet i,” fortæller Bodil Rasmussen.

    Arkivet er for alle

    Der har ikke været tid til en lang forberedelsestid for Bodil Rasmussen, som har fundet alle billederne til udstillingen. Men hun påpeger, at det er nemt at søge efter de gamle billeder, som fortæller Egedals historie – også for dem, der ikke, som Bodil Rasmussen, er vant til at arbejde med arkivet. Er man nysgerrig efter at få vækket minderne, kan man sagtens på egen hånd give sig i kast med at søge i på arkiv.dk. Her ligger efterhånden et sted mellem 10.000 og 20.000 billeder fra lokalarkiverne i Stenløse, Ølstykke og Ledøje-Smørum.

    ”En af de funktioner, der er når man ser historiske billeder, det er jo, at man kan genopleve sine egne minder. Derfor er det også meget oplagt at bruge den her lejlighed til at fortælle, at folk kan finde alle mulige spændende ting i arkiverne. For eksempel kan man jo på billederne se, hvordan stationerne så ud, dengang S-togslinjen åbnede. Og netop den periode, altså i tiden omkring 1989, da blev byerne i det, der nu er Egedal kommune, opbygget, så det kan mange af dem, der bor her i dag, jo gå på opdagelse i, hvis man er nysgerrig,” slutter Bodil Rasmussen.

    TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
    – OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

    FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

    Ingen resultater fundet

    Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.

    post-18775

    Smørum Gamle Skole skyder året i gang med lydfortællinger

    BEGIVENHED

    Smørum Gamle Skole skyder året i gang med lydfortællinger

    21.12.2023

    Af: Lene Steinbeck

    I kirkeudstillingen kan man høre historien bag Ledøjes usædvanlige kirke i to etager. Man kan også møde Niels Gottschalk Hansen, som var sognepræst i Ledøje-Smørum 1938-59, og så kan man høre om dele af kirkens interiør samt klenodier, som kan ses i udstillingen i Den Gamle Skole. Foto: Ledøje-Smørum Historisk Forening

    I travle perioder kan det være svært for de frivillige på Smørum Gamle Skole at nå at vise alle gæsterne rundt. Derfor har de opsat QR-koder, så man kan udforske udstillingerne på egen hånd. Som noget nyt er teksterne fra det historiske museum også blevet indtalt som lydfortællinger. 

    Det er som at rejse tilbage i tiden, når man træder ind i Smørum Gamle Skole. Her kan man besøge en stadsstue fra 1920’erne med bornholmerur, kakkelovn og pibebræt, eller man kan prøve livet som skoleelev i 1950’ernes Smørum. Men helt stille står tiden ikke. Museets frivillige har nemlig brugt et moderne greb, så gæsterne ved hjælp af deres telefoner kan få historier fra fortiden direkte ind i ørerne.

    ”I skolestuen kan man for eksempel høre om skolens historie og om, hvor inventaret kommer fra. Der er blandt andet pulte, som tidligere har været udstillet på Smørum Friskole og et kateder fra Grønland. I Kirkerummet kan man høre om Ledøje Kirke, som er i to etager og den eneste af sin slags i Danmark,” fortæller Line Ludvigsen.

    Hun er næstformand i Ledøje-Smørum Historisk Forening, og hun står sammen med foreningens webmaster Georg Strong bag tiltaget.

    En hjælp i travle perioder

    For halvandet år siden blev alle udstillingerne udstyret med QR-koder. Ved at skanne koderne med en telefon bliver gæsterne ledt ind på foreningens hjemmeside, og her kan de læse om både skolens faste oplevelser og særudstillinger.

    ”Når jeg viser rundt, så snakker jeg jo fanden et øre af. Men når det vælter ind med mennesker, så er det rart at kunne sige, at de enten kan vente til den næste rundvisning eller vælge selv at gå rundt og høre historierne,” fortæller Line Ludvigsen, som har skrevet de fleste tekster. Georg Strong har stået for den tekniske del samt indlæst historierne.

    I skolestuen kan man prøve at gå i skole, som det foregik i 1950’erne. Her sidder eleverne ved skolepulte og skriver med blæk. Læreren bruger kugleramme og plancher i de forskellige fag – når han altså har været gennem navneopråb og fraværsnotering i protokollen. Også her i skolestuen kan man få historierne læst op. Foto: Ledøje-Smørum Historisk Forening

    En stor donation af kakler

    QR-koderne med lyd er ikke de eneste tiltag, der er blevet gjort i løbet af 2023. Foreningens frivillige har i løbet af året indarbejdet dele af en stor donation i et par af skolens rum. En af museets velgørere, Grethe Bielefeldt, efterlod foreningen en stor mængde frisiske kakler.

    ”De var sat op i hele hendes store villa i Måløv, så vi sendte et par friske fyre ud for at få dem taget ned. Der er nok omkring 500, så det var et større arbejde. Vi kan ikke udstille dem alle, men vi har sat nogle op, dels over støbejernskomfuret og over vasken i køkkenet, og dels bag kakkelovnen i stadsstuen. Det er jo ikke noget, man ser så meget i moderne hjem, så der er lidt til de historisk interesserede,” fortæller Line Ludvigsen.

    Førstkommende mulighed for at lægge ører til det nye tiltag er søndag den 7. januar, hvor skolen er åben for besøgende fra kl. 13-16. Her kan børn og barnlige sjæle lege i et børneværelse fra 1970’erne, og nostalgikerne kan se mindre udstillinger med Irma-dåser og Carmen Curlers.

    Har man en telefon med kamera, kan man skanne QR-koderne og få en lang række historier læst op. De ligger desuden alle på foreningens hjemmeside www.lshist.dk, så man kan også høre dem i ro og mag hjemmefra, mens man ser billeder fra udstillingen.

    Smørum Gamle Skole holder åbent for besøgende den første søndag i hver måned kl. 13-16 – dog ikke i juli måned og på helligdage. Adressen er Smørum Bygade 35, 2765 Smørum. Historierne fra udstillingen kan ses på hjemmesiden www.lshist.dk, hvor man også kan se nyheder fra foreningen.

    TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
    – OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

    FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

    Ingen resultater fundet

    Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.

    post-18725

    Kunstmaleren Ane Marie fra Egedal blev glemt – men vækkes nu til live i tegneserie

    BEGIVENHED

    Kunstmaleren Ane Marie fra Egedal blev glemt – men vækkes nu til live i tegneserie

    01.12.2023

    Af Søren Møgelvang

    Illustratoren Christine Reinwald arbejder på en grafisk fortælling om kunstneren Ane Marie Hansen. Et besøg på Egedal Arkiver bragte illustratoren tættere på sin hovedperson. Foto: Søren Møgelvang

    Kunstmaleren Ane Marie Hansen, der kom fra Egedal og døde i 1941, var en af sin tids mest talentfulde malere. I dag er hun næsten glemt. Tegneserieforfatter Christine Reinwald arbejder på en tegneserie om Ane Marie Hansen, der fortæller hendes historie.

    ”Ane Marie Hansen var en sindssygt dygtig teknisk maler, der havde en fremragende forståelse for lys og farver,” fortæller illustrator og forfatter Christine Reinwald i et passioneret toneleje ved stuebordet i sin lejlighed.

    Christine Reinwald er halvvejs i arbejdet med en tegneserie, der omhandler Ane Marie Hansen (1852-1941), der kom fra Egedal og blev en af sin tids dygtigste malere i Danmark. Det er der desværre ikke ret mange, der ved, og det er, ifølge Christine Reinwald, en af pointerne med at lave tegneserien.

    ”Jeg havde på et tidspunkt en drøftelse med min far om, hvorfor der er så få kvinder med, når der udarbejdes lister over de mest betydende danske kunstnere gennem historien. Han mente, at der måske bare ikke var så mange dengang. Det mente jeg ikke kunne passe. Jeg tror på, at der altid har været kvindelige kunstnere, men at de har haft svært ved at blive set, hørt og taget alvorligt,” siger hun og fortsætter:

    ”Derfor gik jeg i gang med at researche på kvindelige kunstnere fra slutningen af 1800-tallet og starten 1900-tallet. Og når man graver dybt nok, pibler der et væld af dygtige, kvindelige kunstnere frem, som kæmpede for at slå igennem dengang, og som i dag er næsten glemt. En af dem er Ane Marie Hansen,” siger hun.

    Til minde om glemte kunstnere

    Christine Reinwald arbejder på en serie af tegneserier om glemte kvindelige billedkunstnere, og Ane Marie Hansen er hovedperson i den første bog, der udkommer. Og det er ikke helt tilfældigt.

    ”I min research fandt jeg frem til, at der på Egedal Arkiver hænger et portrætbillede af Ane Marie Hansen. Det er et smukt, gammelt maleri, der er malet af hende selv. Hun har forklaret, at maleriet skulle være til minde om de kvindelige kunstnere, der blev glemt. Og det bekræftede mig netop i, at kvindelige kunstnere, herunder Ane Marie Hansen, kæmpede for at blive set og hørt,” siger hun

    Havde sin egen stil

    Ane Marie Hansen gik på den anerkendte Wilhelm Kyhn tegneskole i København, hvor hun også blev undervist af blandt andet P. S. Krøyer. Hun malede gennem hele sit liv og udstillede mere end 30 gange på Kunsthal Charlottenborg i København. Hun var især optaget af det nære og malede mange bondestuemiljøer med kommode, bænk, vindue, mv. Hun havde, ifølge Christine Reinwald, en helt særlig stil.

    ”På Ane Marie Hansens tid var kutymen ofte, at maleriet skulle gengive det perfekte, idylliske og romantiske. Denne tradition går Ane Marie imod og skildrer også den uperfekte hverdag. Det er ikke den perfekte kommode i hjørnet. Hvis lågen eller skuffen er i stykker, så er det det, der bliver malet. Og netop det er unikt og dejligt befriende. Det giver et helt særligt liv til billederne,” siger hun.

    Kunstneren Ane Marie Hansen er hovedperson i den første af flere grafiske fortællinger om kvindelige, danske kunstnere, som illustrator Christine Reinwald arbejder på. Foto: Søren Møgelvang

    Tegneserien om Ane Marie Hansen

    Christine Reinwalds kommende tegneserie skildrer Ane Marie Hansens liv, men er også en fortælling om Christine Reinwalds egen research og fordybelse i den kvindelige kunsthistorie.

    ”Der findes meget få beskrivelser af Ane Marie Hansen, og en af grundene til det er, at kvinders kunst dengang ikke blev taget alvorligt. Som kvindelig kunstner kan jeg godt spejle mig selv i den problemstilling. I bogen om Ane Marie Hansen skildrer jeg derfor det, jeg ved om hendes liv, samtidig med, at jeg også lægger mine egne fortolkninger ned over hendes følelser, tanker, osv. Jeg er nysgerrig på, hvorfor hun laver de billeder, hun gør. Hvad hun brænder for. Og hvordan det var for hende at være kunstner dengang,” siger Christine Reinwald.

    Christine Reinwald er uddannet fra tegneserieuddannelsen Serieskolan i Malmø, og ifølge hende kan tegneserier noget helt særligt, når der skal fortælles historier.

    ”Gennem grafisk historiefortælling kan jeg, så at sige, lege med virkeligheden. Jeg optræder for eksempel selv som karakter i novellen om Ane Marie Hansen, når jeg laver fortolkninger på hende liv. Samtidig kan jeg, gennem de tegninger jeg skaber, fortælle historier som supplerer og giver liv til teksterne,” siger hun.

    Berømt søster

    Det er ikke kun Ane Marie Hansen, der har sat kulturhistoriske aftryk i Egedal. Også hendes søster har haft stor betydning for nutidens forståelse af datidens Egedal. Ane Maries søster, Kirsten Hansdatter, skrev i året 1863 en dagbog om dagenes arbejdsopgaver, dans og fester og gæster, og hvad hun serverede for sine indbudte i familiens hjem i Knardrup.

    Dagbogen er helt unik, og den giver et indblik i landsbylivet, som det dengang levedes i de sogne, der i dag udgør Egedal Kommune. Og den er især unik, fordi det er en kvinde, der har gengivet sine tanker og følelser i en dagbog – det findes der meget få vidnesbyrd om fra den tid. Dagbogen har derfor også været genstand for både forskning og historiske arrangementer i Egedal, hvor der blandt andet er blevet læst op fra dagbogen.

    Begge søstrene spiller således, på hver deres måde, en vigtig rolle i Egedals historie og har haft stor betydning for områdets kulturarv.

    Udgivelse
    Og med Christine Reinwalds tegneserie er det kulturarven omkring Ane Marie Hansens virke, der kommer i fokus. Hun smiler, da hun bliver spurgt, hvornår tegneserien er klar.

    ”Kreative processer har lidt deres eget liv – det samme gælder arbejdet med denne tegneserie” siger Christine Reinwald.

    Når bogen er klar, vil den kunne købes på Christine Reinwalds egen webshop på https://christinereinwald.dk/.

    Den vil også blive sat til salg hos Egedal Arkiver, ligesom Christine Reinwald vil have den med på diverse kulturmarkeder.

    TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
    – OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

    FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

    Ingen resultater fundet

    Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.

    post-18585

    Skoleudflugt til oldtidens ormehuller

    BEGIVENHED

    Skoleudflugt til oldtidens ormehuller

    10.11.2023

    Af Lene Steinbeck

    Eleverne fra 6. klasse fra Slagslunde er dukket op for at høre arkæolog Emil Winther Struve fortælle om sit arbejde. Lige nu er marken præget af huller og jordbunker, men efter planen skal man i fremtiden kunne bo i Egedals nye bydel – på samme sted, som familier for et par tusinde år siden slog sig ned. Foto: Lene Steinbeck

    Hvordan kan man vide, at et menneske fra bondestenalderen er blevet ofret? Og hvad er det vildeste fund, en arkæolog kan gøre? På en flad, mudret mark i Egedal fik en 6. klasse et godt indblik i arbejdet som arkæolog, og de blev klogere på, hvad man ved at grave i jorden kan finde ud af om deres forfædre, som boede lige her.

    På en mudret mark nord for Egedal Rådhus venter arkæolog Emil Winther Struve på en 6. klasse fra Slagslunde. Eleverne skal sammen med deres lærere på en lille guidet rundvisning blandt huller og jordbunker. Det er ikke en hvilken som helst mark. Her skal efter planen opføres en ny bydel.

    Men inden der kan bygges nye boliger, skal Emil Winther Struve og hans kollegaer fra museumsorganisationen ROMU grave i fortiden for at finde ud af så meget som muligt om stedets tidligere beboere: Oldtidens egedalborgere, som slog sig ned lige her for et par tusinde år siden. Derfor er marken for tiden omdannet til arkæologisk ”værksted”. I dag altså med selskab af en klasse, der er kommet for at bliver klogere på både arkæologernes arbejde og deres egne forfædre her i Egedal. Det hed det naturligvis ikke i oldtiden.

    Da eleverne dukker op, lægger Emil Winther Struve ud med at spørge, om de ved, hvad hans arbejde går ud på. Det ved de godt: Arkæologer finder gamle ting. Arkæologen bekræfter.

    ”Det er rigtigt. Man kan også sige, at vi skal finde ud af noget om mennesker, som levede for lang tid siden. Hvis I gerne vil vide noget om et andet menneske, så spørger I dem. Det kan også være, at I går på nettet eller læser i en bog. Men hvis man ikke kan det, fordi de for eksempel har levet for meget længe siden, så må vi grave deres liv frem,” fortæller Emil Winther Struve.

    En skov af røde pinde

    Emil Winther Struve har det arkæologiske ansvar for Egedal Kommune, og han var med, da ROMU’s arkæologer sidste år lavede en forundersøgelse på stedet. Det viste sig, at vigtige fortidsminder potentielt ville lide skade og gå tabt, hvis man uden videre byggede på grunden. Derfor er arkæologerne nu i gang med en udgravning for at samle al den information, der kan aflæses i jordlagene fra oldtiden.

    ”Men har I så fundet noget,” lyder det utålmodigt fra elevgruppen.

    ”Ja! Ellers ville vi slet ikke være her i dag. Så ville jeg nok sidde med en varm kop kaffe foran computeren,” fortæller Emil Winther Struve og peger mod en mindre skov af røde pinde, der stikker op af markens søle. De markerer, hvor der engang for mange år siden – sandsynligvis i jernalderen – stod to huse.

    ”Det er faktisk ikke husene, vi finder, men spor efter dem,” forklarer Emil Winther Struve.

    ”Vi finder de huller, som man har gravet til stolperne, der er brugt til at bygge husene. Vi kan hente en del informationer i de stolpehuller. Især hvis vi er så heldige, at der er faldet nogle ting derned, som vi så kan udgrave i dag.”

    Emil Winther Struve viser en lille pilespids af flint. Den blev fundet i graven, som kan skimtes bag arkæologen. Bunken af sten forrest i billedet markerer endnu en grav, hvor der sandsynligvis er begravet flere mennesker. Foto: Lene Steinbeck

    En flad gravhøj

    Over hele marken står pinde og vidner om fund. Blandt andet en tidligere gravhøj, som Emil Winther Struve viser vej til. Et mindre forhindringsløb udspiller sig, mens eleverne bevæger sig over marken. Advarsler om de røde pinde forplanter sig ned gennem rækken, og alle undgår at sparke til arkæologernes vigtige markører. Gruppen standser ved en bunke sten og et hul i jorden.

    ”Her har der ligget en gravhøj i mange tusinde år. Med tiden har landmænd pløjet marken, mens de har været virkelig irriterede over den her bule midt i det hele. Efterhånden er højen fladet ud, men gravene findes altså stadig hernede i jorden.”

    På en planche viser Emil Winther Struve omridset af udgravningen. Han finder en lille plastikpose med en fin, lille pilespids, der er fundet i graven. Gravfund er vigtige, understreger han. De kan nemlig sige noget om ritualer ved begravelser, og de kan give et praj om, hvad menneskene i oldtiden troede på, og hvad de forestillede sig skulle ske efter døden.

    ”Kvinder blev ofte begravet med smykker og lignende, mens mændene blev begravet med ting, der havde med jagt og våben at gøre. Pilespidsen tyder på, at det er en mand, der er begravet her, men vi har ikke fundet nogen knogler. Det har vi et andet sted,” lyder det hemmelighedsfuldt fra Emil Winther Struve, og den ventede reaktion udebliver ikke: Et frydefuldt udbrud lyder fra eleverne.

    Sidste år fandt Emil Winther Struve og hans kollegaer et menneskeligt offer i det, der engang i oldtiden var en mose. I dag er hullet fyldt med vand – men fundet kan stadig begejstre. Eleverne var nysgerrige efter at vide, hvad arkæologien kunne fortælle om et menneske, der blev ofret i bondestenalderen. Foto: Lene Steinbeck

    Det dragende moselig

    Endnu en zigzaggende tur over marken bringer eleverne ned til en nærliggende å. Her var der i oldtiden en mose – og sidste år gjorde Emil Winther Struve og hans kollegaer et spektakulært fund her: De fandt dele af et moselig. Arkæologen viser endnu en planche med et billede.

    ”Det her er et stykke af kæben fra en mand på omkring 35 år, som levede i bondestenalderen, og som blev ofret her i mosen.”

    En byge af spørgsmål melder sig: Hvordan ved I, at det var en mand? Hvordan kan I vide hans alder? Hvordan kan I se, at han blev ofret?

    Emil Winther Struve forklarer om de spor, som arkæologen har at gå efter. Blandt andet kan knogler og tænder sladre om et menneskes alder på tværs af godt 6000 år. Han fortæller, hvordan moser traditionelt blev set som et sted med forbindelse til ”den anden verden”, og at det derfor som regel er her, man finder mennesker, der er blevet ofret. En elev spørger til det vildeste fund, en arkæolog kan gøre.

    ”Det afhænger jo af, hvad man synes er spændende,” lyder det fra Emil Winther Struve, ”nogle vil svare guldsmykker, mens andre synes, det er, når man støder på mennesker. For mig er det, når man finder noget, der kan fortælle konkrete ting om et menneske, som levede lige der, hvor vi graver. Et øjeblik frosset i tid – som for eksempel hvis et hus er brændt, og dem, der boede i det, ikke er nået at komme ud. Så kommer man lige pludselig meget tæt på.”

    Klassen takker for et spændende oplæg, inden de vender om og begiver sig tilbage til nutiden.

    MERE FRA ROMU

    Ingen resultater fundet

    Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.

    post-5656

    Færgegården inviterer til sort magi og finurlige dyr i sommerferien

    BEGIVENHED

    19.06.2023

    Færgegården inviterer til sort magi og finurlige dyr i sommerferien

    Foto: Trine Sejthen, ROMU

    Alle sanser skal i brug, når Frederikssund Museum, Færgegården, inviterer børn og deres familier til at gå på opdagelse i naturen både til lands og til vands i sommerferien. I museumshaven kan man gå på jagt efter naturens magi og den ”sorte bogs” magiske trylleremse. Derudover skal fjordens dyr både røres, lugtes og smages. 

    Magiske planter og trylleformularer skal findes, når besøgende får udleveret en Sort Bog i museumsbutikken. Herefter kan de begive sig ud på jagt i museumshaven, hvor de med bogen i hånden, vil blive udfordret med fem opgaver, der skal løses, før de finder den magiske trylleremse. Løser man den sorte bogs opgaver, får man en lille belønning.

    ”En sort bog var en håndskreven magisk bog, som engang var udbredt blandt kloge koner og mænd. Bøgerne var fulde af viden om planter, naturens magi og onde væsner, og de indeholdt hemmelige opskrifter, trylleremser og gode råd til at opdage tyve, kurere sygdomme, afværge hekseri og meget mere,” fortæller vikarierende museumsinspektør Maja Kvamm, og fortsætter:

    ”Med vores sjove sommeraktivitet genopliver vi den sorte bog, og sender børn og deres familier på en spændende jagt efter magiske planter og beskyttende trylleremser i Færgegårdens eventyrlige museumshave,” siger hun.

    Ifølge Maja Kvamm gik der, særligt i 17- og 1800-tallet, rygter på Frederikssundegnen om, hvem der mon ejede sådanne sorte bøger. Folk var både bange for dem – men også nysgerrige på den store magi, bøgerne indeholdt.

    Besøg museumsbutikken på Færgegården i åbningstiden for at få udleveret alt, hvad der skal bruges. Børn kan deltage gratis i aktiviteten, mens voksne betaler almindelig entré til museet.

    Mød dyrene i fjorden

    Alle sanser får motion, når børn og deres familier skal røre, prøve, lugte, se og smage sig igennem fjordens maritime historie i sommerferien.

    Lige siden jægerstenalderen har nærheden til fjorden og dens dyreliv formet den måde, mennesker har levet, tænkt, talt, troet og spist på. I sommerferien inviterer Færgegården til hyggelige og sanselige aktiviteter i museumshaven, hvor de besøgende har rig mulighed for at udforske fjordens historie og myldrende dyreliv. Familierne kan gå på opdagelse i de mange akvarier, hvor fjordens smådyr kribler og krabler frem fra alle afkroge.

    ”Der er rejer, søpunge, krabber, rurer, sandkutlinger, tangnåle, hundestejler, brødkrummesvamp og mange flere. Man også prøve at bøde sit eget fiskegarn som i 1800-tallet, lave en vandkikkert og udforske fjordens mest gådefulde fisk: ålen. Der er også mulighed for selv at hoppe i fjorden med net og spand og fange de mange spændende smådyr,” fortæller Museumsinspektør Maja Kvamm.

    Museets formidlere fortæller i strandkanten og sørger for, at de besøgende får deres rejefangst med tilbage på museet, hvor de kan tilberede dem på gammeldags manér. Til sidst kan de konkurrere mod hinanden i årets store åledyst, hvor de prøver ålens fascinerende evner af på egen krop.

    Dagen igennem vil der blive fortalt sjove og forunderlige historier om alle dyrene.

    ”Ikke mange ved, at krabben tisser ud gennem øjnene, eller at man i 1500-tallet mente, at tangnålen kunne forudsige vejret,” siger Maja Kvamm.

    Den sorte bogs hemmeligheder
    Aktiviteten finder sted fra den 24. juni – 11. august. Åbningstiderne er tirsdag- søndag kl. 11-15.

    Mød dyrene i fjorden
    Aktiviteten foregår tirsdag, onsdag, torsdag og fredag i uge 27 og 31. Alle dage kl. 11:00-15:00. 
    Børn under 18: gratis, voksne: 50 kr. (+ billetgebyr). Tilmelding er nødvendig. Tilmelding via Billetto

    Læs flere nyheder og artikler her.

    Eller besøg Frederikssund Museum, Færgegården her.

    FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
    FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE

    FLERE ARTIKLER OG NYHEDER FRA FÆRGEGÅRDEN

    Hold sankthans på Færgegården og udforsk traditionerne

    Hold sankthans på Færgegården og udforsk traditionerne

    Der vil være nye punkter på programmet, når Frederikssund Museum, Færgegården igen i år inviterer til sankthans i den stemningsfulde museumshave. Der er som altid lagt op til en hyggelig aften på picnictæppet med medbragt madpakke, bål og midsommervise, men som noget nyt skruer museet i år op for de kulturhistoriske fortællinger og aktiviteter. Og i år kræver arrangementet billet.

    læs mere
    Ingen heks og ingen midsommervise

    Ingen heks og ingen midsommervise

    Sankthans traditionen, som vi kender den i dag, har overraskende få ligheder med de sankthans skikke, vores forfædre havde for bare 200-300 år siden. Bålet var et vågeblus, som typisk blev tændt til Valborgsaften og ikke sankthans, der var ikke nogen heks på bålet, og man sang ikke midsommervisen. Til gengæld var naturens magi på sit højeste, mente man. Planter, luft, vand og dug kunne kurere alverdens skavanker.

    læs mere

    post-19757

    Kvindernes historie skal frem i lyset ved årets Svenskeslag

    BEGIVENHED

    Kvindernes historie skal frem i lyset ved årets Svenskeslag

    24.05.2024

    Af Lene Steinbeck

    Ryttere: Slaget mellem svenske og danske ryttere har altid været en del af scenariet, som Historierytterne opførte til Svenskeslaget. I år bliver historien en lidt anden. Men der vil stadig være masser af show på hesteryg. Foto: Fredi Paludan Bentsen, Egedal Arkiver og Museum

    Det traditionsrige Svenskeslag i Smørum løber af stablen d. 2. juni, og vanen tro skal der kæmpes mod de stygge, svenske naboer. Men i år får fortællingen tilføjet endnu et kapitel. Historierytterne, der laver teater på hesteryg, har nemlig forberedt et stykke, som udfolder historien og giver kvinderne en stemme.

    Når den traditionsrige sommerfest, Svenskeslaget, skal afholdes i Smørum, er det som sædvanligt på den historiske baggrund om krigene mod svenskerne. Den 2. juni skrues tiden tilbage til 1650’erne, og plænen bag Smørum Kulturhus indtages af smede og slagtere, soldater og fulde svenskere fra den tid. Som sædvanligt kulminerer dagen med et imponerende teaterstykke af truppen Historierytterne, som med flotte kostumer på hesteryg opfører et stykke, der relaterer sig til svenskekrigene.

    I år vil stykket dog ikke helt ligne sig selv, fortæller instruktør Tina Robinson fra Action Art, som sammen med Christina Keppie står bag Historierytterne.

    ”I fem år i træk har vi lavet et oplæg over den samme historie, hvor min gruppe prøver at slå de der svenskere ihjel. Men i år ville jeg gerne prøve noget andet. Så jeg besluttede at skrive et nyt stykke, der handler om dronning Kristina fra Sverige og Leonora Christina fra Danmark,” fortæller Tina Robinson.

    Begge var kvinder, som skilte sig ud i samtiden, fordi de ikke altid opførte sig, som man forventede af damer. Dronning Kristina blev opdraget som en dreng og fandt det meget mere behageligt at gå i herretøj og -sko i stedet for de besværlige højhælede damesko.

    ”Hun lærte også Leonora Christina at iklæde sig herretøj, når hun red, for det var da meget nemmere. Der var altså kvinder, som red dengang, som gik på jagt og som kæmpede. Vi ved ikke, hvor mange det drejede sig om, for de var nødt til at klæde sig ud. Men de VAR der. Historien om de her kvinder er overset, og når vi ikke fortæller om kvinderne, mangler vi halvdelen af historien. Derfor vil vi gerne opføre den på en humoristisk måde.”

    Rideturnering for at fejre freden

    Leonora Christina, der var datter af Christian 4. og Kirsten Munk, blev i 1663 anholdt og spærret inde i Blåtårn, hvor hun sad som fange i mere end 20 år. Anklagen lød på, at hun var medskyldig i landsforræderi sammen med sin mand, Corfitz Ulfeldt.

    Tina Robinsons stykke foregår dog noget tidligere, i 1657, hvor der var en pause i stridighederne mellem Danmark og Sverige. Spørgsmålet om Leonora Christinas medvirken til forræderi ligger altså lidt ude i fremtiden og er ikke en del af stykket. Omdrejningspunktet er derimod mere muntert og handler om et opvisningsshow med heste og ryttere.

    ”Dronning Sophie Amalie ville gerne fejre freden mellem Danmark og Sverige, og derfor arrangerer hun en rideturnering. Her byder hun velkommen til to herrer, den italienske fægtemester Francesco Alfieri og en mand ved navn Leonard Christian. Men ikke alt er som det ser ud – kan man egentlig regne med, at folk er dem, de udgiver sig for at være?” spørger Tina Robinson hemmelighedsfuldt.

    Skuespillere: Rundt på pladsen vil man møde historisk udklædte personer, som opfører et lille rollespil. Skuespillerne skal give gæsterne en stemning af at befinde sig i 1600-tallet – hvor man hverken havde telefoner eller kaffe, som derfor vil være rent volapyk for en slagter eller en adelsmand fra 1650’erne. Foto: Fredi Paludan Bentsen, Egedal Arkiver og Museum

    Kloge heste og skuespillere på pladsen

    I disse dage er Tina Robinson sammen med sin trup ved at gøre de sidste forberedelser til Svenskeslaget. Og det gælder både de tobenede og de firbenede skuespillere. For det kræver både noget af dyr og mennesker at lave teater, som foregår til hest.

    ”Min hest er så klog, at han ved, hvor han skal være hvornår. Det er faktisk som om, at han også kender replikkerne. Når jeg for eksempel råber ’Hurra’, så ved han godt, hvordan han skal forholde sig. Engang i et stykke troede jeg, at vi skulle ride frem. Men det ville han ikke. Jeg forstod ikke hvorfor, indtil jeg fandt ud af, at jeg var det forkerte sted i manuskriptet. Men det havde han altså helt styr på,” husker hun.

    Udover opvisningen af rideturneringen vil skuespillere fra Tina Robinsons trup som sædvanligt blande sig med publikum. De inddrager gæsterne i et stort rollespil, hvor mennesker mødes på tværs af tid.

    ”Vi går rundt og henvender os til folk, men vi taler kun om ting, de ville have talt om dengang. Når folk begynder at snakke om moderne ting som telefoner og kaffe, så aner vi ikke, hvad de snakker om. Det plejer at løfte stemningen og at give folk en smagsprøve på, hvordan livet var i 1650’erne.”

    Nogle af dem spiller svenske soldater, og selv om de i det store show med heste ikke får klø af smørumbønderne i år, så er der stadig svenske soldater, der rundt på pladsen risikerer at falde for danske sværd.

    ”Ork ja, det er der i hvert fald,” griner Tina Robinson.

    Svenskeslaget foregår på plænen bag Smørum Kulturhus lørdag d. 2. juni.

    Historien bag Svenskeslaget

    I 1659, da Svenskekrigene rasede, kom en flok svenske soldater til Smørum, hvor de belejrede en gård og smed ejerne ud. De svenske soldater var uforskammede og voldelige mod de lokale, og da de en dag truede præsten på livet efter at have slået hans kone, blev det smørumbønderne for meget.

    Da aftenen faldt på, greb de høtyvene og opsøgte de svenske soldater, der som sædvanligt havde kastet sig over brændevinen. I ly af natten slagtede de alle ti svenske soldater og begravede dem. Siden snakkede ingen om episoden af frygt for svenskernes hævn. Først i 1920, da en bonde skulle grave en brønd, fandt han tre af de svenske skeletter, og historien kom for dagen. Hvert år markerer Smørum historien ved at afholde den historiske sommerfestival, ’Svenskeslaget’.

    TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
    – OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

    FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

    Naturen gækker os, så vi gækker hinanden

    Naturen gækker os, så vi gækker hinanden

    ”Skynd dig afsted til kræmmeren knægt, vi mangler en rugbrødsforlænger.” ”Det brænder, det brænder! Åh nej kirken brænder! Skynd dig at løbe derover.” Sådan kunne en aprilsnar lyde i 1700-tallet, når folk forsøgte at gøre hinanden til nar. Det at narre hinanden på udvalgte dage er noget, man har gjort i hele Europa og på flere forskellige tidspunkter af året. Skikken har især været knyttet til vigtige skift i naturens cyklus, hvor naturen selv driver gæk med mennesket.

    Forevigede fortidsminder myldrer ind på Færgegården

    Forevigede fortidsminder myldrer ind på Færgegården

    På Frederikssund Museum, Færgegården er man klar til at slå dørene op for gæster. Indenfor venter en udstilling med lokales egne billeder af områdets fortidsminder. Og faktisk er samlingen vokset, mens museet har været lukket, så der er gode grunde til at slå vejen forbi.

    Vidste du det? Lollikhuse var et af jægerstenalderfolkets yndlingssteder

    Vidste du det? Lollikhuse var et af jægerstenalderfolkets yndlingssteder

    Lige nord for Selsø Sø, på en mark der i dag ligger flere kilometer fra Roskilde Fjord, lå engang jægerstenalderbopladsen, som i dag betegnes Lollikhuse. Mange fund fra bopladsen tyder på, at stedet har været en populær jagt- og fiskeplads. Fordi kulturlagene på pladsen er meget tykke, har man under udgravningerne fundet store mængder af flintaffald og redskaber samt sjældne spor af hyttetomter.

    post-18970

    Stenløse Kulturhus udstiller Egedals kongelige øjeblikke

    BEGIVENHED

    Stenløse Kulturhus udstiller Egedals kongelige øjeblikke

    07.02.2024

    Af: Lene Steinbeck

    Dronning Margrethe og Prins Henrik indviede S-togslinjen mellem Ballerup og Frederikssund i maj 1989. Både pressen og borgerne var dukket op for at få et royalt stjernedrys. S-toget standsede i Veksø, Stenløse og Ølstykke, inden det fortsatte mod Frederikssund. Billedet her er en del af udstillingen, som kan ses på Stenløse Kulturhus frem til 24. januar. Foto: Egedal Arkiv og Museum

    Danmark har taget afsked med en dronning gennem 52 år. I anledningen af tronskiftet kan man på Stenløse Kulturhus opleve en spotudstilling med kongelige øjeblikke. Blandt andet med billeder fra de to gange, dronningen har været i Egedal.

    Det er nok ikke gået mange næser forbi, at der har været vagtskifte i toppen af det danske monarki. Heller ikke i Egedal, hvor man lige nu på Stenløse Kulturhus kan se en udstilling med billeder fra dronningens to besøg i kommunen.

    Det første gang var i forbindelse med indvielsen af S-togslinjen mellem Ballerup og Frederikssund d. 27. maj 1989. Dronningen og Prins Henrik var med på jomfrurejsen, hvor toget standsede i Ballerup, Veksø, Stenløse, Ølstykke og Frederikssund. Ved hver station var borgerne mødt talstærkt op for at byde velkommen til regentparret.

    Med åbningen af S-togslinjen, der erstattede den gamle Frederikssund-bane, fik turen mellem København og Frederikssund en rejsetid, der blev forkortet fra op mod 70 minutter til nu 47 minutter.

    ”Det var jo en stor begivenhed i sig selv, at S-toget kom til, men den blev endnu større af, at Dronning Margrethe og Prins Henrik kom. Vi har billeder af, at folk stimlede sammen for at se med, og inde i mængden kan man da også lige få et glimt af dronningen og prinsen,” fortæller Bodil Rasmussen fra Egedal Arkiv og Museum.

    Hun har stået for at finde billederne til udstillingen, som kan ses frem til 24. januar, på arkiv.dk.

    Endnu et besøg og en historisk stol

    Et kvart århundrede senere, nemlig i 2014, blev det endnu engang til et royalt besøg i Egedal. Den 18. november skulle kommunens nye kombinerede rådhus og sundhedshus indvies, og dronningen havde takket ja til invitationen om at være med til begivenheden. Denne gang dukkede dronningen op i ensom majestæt uden prins Henrik.

    Det royale besøg blev indledt med en lille koncert af Egedal Musikskoles børnekor, som optrådte på Borgertorvet, hvor dronningen efterfølgende afslørede et nyt vægmaleri af Malene Landgreen. Herefter fulgte en rundvisning i de nye lokaler og projekter, som knytter sig til kommunen og sundhedshuset.

    ”Her er billederne måske lidt mere højtidelige end dem fra S-togsåbningen. Men vi har blandt andet et billede af Dronning Margrethe, der sidder i en fin stol fra det gamle rådhus. Den stol har vi faktisk med i udstillingen, så man kan prøve at sidde i den samme stol, som dronningen engang har siddet i,” fortæller Bodil Rasmussen.

    Arkivet er for alle

    Der har ikke været tid til en lang forberedelsestid for Bodil Rasmussen, som har fundet alle billederne til udstillingen. Men hun påpeger, at det er nemt at søge efter de gamle billeder, som fortæller Egedals historie – også for dem, der ikke, som Bodil Rasmussen, er vant til at arbejde med arkivet. Er man nysgerrig efter at få vækket minderne, kan man sagtens på egen hånd give sig i kast med at søge i på arkiv.dk. Her ligger efterhånden et sted mellem 10.000 og 20.000 billeder fra lokalarkiverne i Stenløse, Ølstykke og Ledøje-Smørum.

    ”En af de funktioner, der er når man ser historiske billeder, det er jo, at man kan genopleve sine egne minder. Derfor er det også meget oplagt at bruge den her lejlighed til at fortælle, at folk kan finde alle mulige spændende ting i arkiverne. For eksempel kan man jo på billederne se, hvordan stationerne så ud, dengang S-togslinjen åbnede. Og netop den periode, altså i tiden omkring 1989, da blev byerne i det, der nu er Egedal kommune, opbygget, så det kan mange af dem, der bor her i dag, jo gå på opdagelse i, hvis man er nysgerrig,” slutter Bodil Rasmussen.

    TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
    – OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

    FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

    Naturen gækker os, så vi gækker hinanden

    Naturen gækker os, så vi gækker hinanden

    ”Skynd dig afsted til kræmmeren knægt, vi mangler en rugbrødsforlænger.” ”Det brænder, det brænder! Åh nej kirken brænder! Skynd dig at løbe derover.” Sådan kunne en aprilsnar lyde i 1700-tallet, når folk forsøgte at gøre hinanden til nar. Det at narre hinanden på udvalgte dage er noget, man har gjort i hele Europa og på flere forskellige tidspunkter af året. Skikken har især været knyttet til vigtige skift i naturens cyklus, hvor naturen selv driver gæk med mennesket.

    Forevigede fortidsminder myldrer ind på Færgegården

    Forevigede fortidsminder myldrer ind på Færgegården

    På Frederikssund Museum, Færgegården er man klar til at slå dørene op for gæster. Indenfor venter en udstilling med lokales egne billeder af områdets fortidsminder. Og faktisk er samlingen vokset, mens museet har været lukket, så der er gode grunde til at slå vejen forbi.

    Vidste du det? Lollikhuse var et af jægerstenalderfolkets yndlingssteder

    Vidste du det? Lollikhuse var et af jægerstenalderfolkets yndlingssteder

    Lige nord for Selsø Sø, på en mark der i dag ligger flere kilometer fra Roskilde Fjord, lå engang jægerstenalderbopladsen, som i dag betegnes Lollikhuse. Mange fund fra bopladsen tyder på, at stedet har været en populær jagt- og fiskeplads. Fordi kulturlagene på pladsen er meget tykke, har man under udgravningerne fundet store mængder af flintaffald og redskaber samt sjældne spor af hyttetomter.

    post-18775

    Smørum Gamle Skole skyder året i gang med lydfortællinger

    BEGIVENHED

    Smørum Gamle Skole skyder året i gang med lydfortællinger

    21.12.2023

    Af: Lene Steinbeck

    I kirkeudstillingen kan man høre historien bag Ledøjes usædvanlige kirke i to etager. Man kan også møde Niels Gottschalk Hansen, som var sognepræst i Ledøje-Smørum 1938-59, og så kan man høre om dele af kirkens interiør samt klenodier, som kan ses i udstillingen i Den Gamle Skole. Foto: Ledøje-Smørum Historisk Forening

    I travle perioder kan det være svært for de frivillige på Smørum Gamle Skole at nå at vise alle gæsterne rundt. Derfor har de opsat QR-koder, så man kan udforske udstillingerne på egen hånd. Som noget nyt er teksterne fra det historiske museum også blevet indtalt som lydfortællinger. 

    Det er som at rejse tilbage i tiden, når man træder ind i Smørum Gamle Skole. Her kan man besøge en stadsstue fra 1920’erne med bornholmerur, kakkelovn og pibebræt, eller man kan prøve livet som skoleelev i 1950’ernes Smørum. Men helt stille står tiden ikke. Museets frivillige har nemlig brugt et moderne greb, så gæsterne ved hjælp af deres telefoner kan få historier fra fortiden direkte ind i ørerne.

    ”I skolestuen kan man for eksempel høre om skolens historie og om, hvor inventaret kommer fra. Der er blandt andet pulte, som tidligere har været udstillet på Smørum Friskole og et kateder fra Grønland. I Kirkerummet kan man høre om Ledøje Kirke, som er i to etager og den eneste af sin slags i Danmark,” fortæller Line Ludvigsen.

    Hun er næstformand i Ledøje-Smørum Historisk Forening, og hun står sammen med foreningens webmaster Georg Strong bag tiltaget.

    En hjælp i travle perioder

    For halvandet år siden blev alle udstillingerne udstyret med QR-koder. Ved at skanne koderne med en telefon bliver gæsterne ledt ind på foreningens hjemmeside, og her kan de læse om både skolens faste oplevelser og særudstillinger.

    ”Når jeg viser rundt, så snakker jeg jo fanden et øre af. Men når det vælter ind med mennesker, så er det rart at kunne sige, at de enten kan vente til den næste rundvisning eller vælge selv at gå rundt og høre historierne,” fortæller Line Ludvigsen, som har skrevet de fleste tekster. Georg Strong har stået for den tekniske del samt indlæst historierne.

    I skolestuen kan man prøve at gå i skole, som det foregik i 1950’erne. Her sidder eleverne ved skolepulte og skriver med blæk. Læreren bruger kugleramme og plancher i de forskellige fag – når han altså har været gennem navneopråb og fraværsnotering i protokollen. Også her i skolestuen kan man få historierne læst op. Foto: Ledøje-Smørum Historisk Forening

    En stor donation af kakler

    QR-koderne med lyd er ikke de eneste tiltag, der er blevet gjort i løbet af 2023. Foreningens frivillige har i løbet af året indarbejdet dele af en stor donation i et par af skolens rum. En af museets velgørere, Grethe Bielefeldt, efterlod foreningen en stor mængde frisiske kakler.

    ”De var sat op i hele hendes store villa i Måløv, så vi sendte et par friske fyre ud for at få dem taget ned. Der er nok omkring 500, så det var et større arbejde. Vi kan ikke udstille dem alle, men vi har sat nogle op, dels over støbejernskomfuret og over vasken i køkkenet, og dels bag kakkelovnen i stadsstuen. Det er jo ikke noget, man ser så meget i moderne hjem, så der er lidt til de historisk interesserede,” fortæller Line Ludvigsen.

    Førstkommende mulighed for at lægge ører til det nye tiltag er søndag den 7. januar, hvor skolen er åben for besøgende fra kl. 13-16. Her kan børn og barnlige sjæle lege i et børneværelse fra 1970’erne, og nostalgikerne kan se mindre udstillinger med Irma-dåser og Carmen Curlers.

    Har man en telefon med kamera, kan man skanne QR-koderne og få en lang række historier læst op. De ligger desuden alle på foreningens hjemmeside www.lshist.dk, så man kan også høre dem i ro og mag hjemmefra, mens man ser billeder fra udstillingen.

    Smørum Gamle Skole holder åbent for besøgende den første søndag i hver måned kl. 13-16 – dog ikke i juli måned og på helligdage. Adressen er Smørum Bygade 35, 2765 Smørum. Historierne fra udstillingen kan ses på hjemmesiden www.lshist.dk, hvor man også kan se nyheder fra foreningen.

    TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
    – OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

    FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

    Naturen gækker os, så vi gækker hinanden

    Naturen gækker os, så vi gækker hinanden

    ”Skynd dig afsted til kræmmeren knægt, vi mangler en rugbrødsforlænger.” ”Det brænder, det brænder! Åh nej kirken brænder! Skynd dig at løbe derover.” Sådan kunne en aprilsnar lyde i 1700-tallet, når folk forsøgte at gøre hinanden til nar. Det at narre hinanden på udvalgte dage er noget, man har gjort i hele Europa og på flere forskellige tidspunkter af året. Skikken har især været knyttet til vigtige skift i naturens cyklus, hvor naturen selv driver gæk med mennesket.

    Forevigede fortidsminder myldrer ind på Færgegården

    Forevigede fortidsminder myldrer ind på Færgegården

    På Frederikssund Museum, Færgegården er man klar til at slå dørene op for gæster. Indenfor venter en udstilling med lokales egne billeder af områdets fortidsminder. Og faktisk er samlingen vokset, mens museet har været lukket, så der er gode grunde til at slå vejen forbi.

    Vidste du det? Lollikhuse var et af jægerstenalderfolkets yndlingssteder

    Vidste du det? Lollikhuse var et af jægerstenalderfolkets yndlingssteder

    Lige nord for Selsø Sø, på en mark der i dag ligger flere kilometer fra Roskilde Fjord, lå engang jægerstenalderbopladsen, som i dag betegnes Lollikhuse. Mange fund fra bopladsen tyder på, at stedet har været en populær jagt- og fiskeplads. Fordi kulturlagene på pladsen er meget tykke, har man under udgravningerne fundet store mængder af flintaffald og redskaber samt sjældne spor af hyttetomter.

    post-18725

    Kunstmaleren Ane Marie fra Egedal blev glemt – men vækkes nu til live i tegneserie

    BEGIVENHED

    Kunstmaleren Ane Marie fra Egedal blev glemt – men vækkes nu til live i tegneserie

    01.12.2023

    Af Søren Møgelvang

    Illustratoren Christine Reinwald arbejder på en grafisk fortælling om kunstneren Ane Marie Hansen. Et besøg på Egedal Arkiver bragte illustratoren tættere på sin hovedperson. Foto: Søren Møgelvang

    Kunstmaleren Ane Marie Hansen, der kom fra Egedal og døde i 1941, var en af sin tids mest talentfulde malere. I dag er hun næsten glemt. Tegneserieforfatter Christine Reinwald arbejder på en tegneserie om Ane Marie Hansen, der fortæller hendes historie.

    ”Ane Marie Hansen var en sindssygt dygtig teknisk maler, der havde en fremragende forståelse for lys og farver,” fortæller illustrator og forfatter Christine Reinwald i et passioneret toneleje ved stuebordet i sin lejlighed.

    Christine Reinwald er halvvejs i arbejdet med en tegneserie, der omhandler Ane Marie Hansen (1852-1941), der kom fra Egedal og blev en af sin tids dygtigste malere i Danmark. Det er der desværre ikke ret mange, der ved, og det er, ifølge Christine Reinwald, en af pointerne med at lave tegneserien.

    ”Jeg havde på et tidspunkt en drøftelse med min far om, hvorfor der er så få kvinder med, når der udarbejdes lister over de mest betydende danske kunstnere gennem historien. Han mente, at der måske bare ikke var så mange dengang. Det mente jeg ikke kunne passe. Jeg tror på, at der altid har været kvindelige kunstnere, men at de har haft svært ved at blive set, hørt og taget alvorligt,” siger hun og fortsætter:

    ”Derfor gik jeg i gang med at researche på kvindelige kunstnere fra slutningen af 1800-tallet og starten 1900-tallet. Og når man graver dybt nok, pibler der et væld af dygtige, kvindelige kunstnere frem, som kæmpede for at slå igennem dengang, og som i dag er næsten glemt. En af dem er Ane Marie Hansen,” siger hun.

    Til minde om glemte kunstnere

    Christine Reinwald arbejder på en serie af tegneserier om glemte kvindelige billedkunstnere, og Ane Marie Hansen er hovedperson i den første bog, der udkommer. Og det er ikke helt tilfældigt.

    ”I min research fandt jeg frem til, at der på Egedal Arkiver hænger et portrætbillede af Ane Marie Hansen. Det er et smukt, gammelt maleri, der er malet af hende selv. Hun har forklaret, at maleriet skulle være til minde om de kvindelige kunstnere, der blev glemt. Og det bekræftede mig netop i, at kvindelige kunstnere, herunder Ane Marie Hansen, kæmpede for at blive set og hørt,” siger hun

    Havde sin egen stil

    Ane Marie Hansen gik på den anerkendte Wilhelm Kyhn tegneskole i København, hvor hun også blev undervist af blandt andet P. S. Krøyer. Hun malede gennem hele sit liv og udstillede mere end 30 gange på Kunsthal Charlottenborg i København. Hun var især optaget af det nære og malede mange bondestuemiljøer med kommode, bænk, vindue, mv. Hun havde, ifølge Christine Reinwald, en helt særlig stil.

    ”På Ane Marie Hansens tid var kutymen ofte, at maleriet skulle gengive det perfekte, idylliske og romantiske. Denne tradition går Ane Marie imod og skildrer også den uperfekte hverdag. Det er ikke den perfekte kommode i hjørnet. Hvis lågen eller skuffen er i stykker, så er det det, der bliver malet. Og netop det er unikt og dejligt befriende. Det giver et helt særligt liv til billederne,” siger hun.

    Kunstneren Ane Marie Hansen er hovedperson i den første af flere grafiske fortællinger om kvindelige, danske kunstnere, som illustrator Christine Reinwald arbejder på. Foto: Søren Møgelvang

    Tegneserien om Ane Marie Hansen

    Christine Reinwalds kommende tegneserie skildrer Ane Marie Hansens liv, men er også en fortælling om Christine Reinwalds egen research og fordybelse i den kvindelige kunsthistorie.

    ”Der findes meget få beskrivelser af Ane Marie Hansen, og en af grundene til det er, at kvinders kunst dengang ikke blev taget alvorligt. Som kvindelig kunstner kan jeg godt spejle mig selv i den problemstilling. I bogen om Ane Marie Hansen skildrer jeg derfor det, jeg ved om hendes liv, samtidig med, at jeg også lægger mine egne fortolkninger ned over hendes følelser, tanker, osv. Jeg er nysgerrig på, hvorfor hun laver de billeder, hun gør. Hvad hun brænder for. Og hvordan det var for hende at være kunstner dengang,” siger Christine Reinwald.

    Christine Reinwald er uddannet fra tegneserieuddannelsen Serieskolan i Malmø, og ifølge hende kan tegneserier noget helt særligt, når der skal fortælles historier.

    ”Gennem grafisk historiefortælling kan jeg, så at sige, lege med virkeligheden. Jeg optræder for eksempel selv som karakter i novellen om Ane Marie Hansen, når jeg laver fortolkninger på hende liv. Samtidig kan jeg, gennem de tegninger jeg skaber, fortælle historier som supplerer og giver liv til teksterne,” siger hun.

    Berømt søster

    Det er ikke kun Ane Marie Hansen, der har sat kulturhistoriske aftryk i Egedal. Også hendes søster har haft stor betydning for nutidens forståelse af datidens Egedal. Ane Maries søster, Kirsten Hansdatter, skrev i året 1863 en dagbog om dagenes arbejdsopgaver, dans og fester og gæster, og hvad hun serverede for sine indbudte i familiens hjem i Knardrup.

    Dagbogen er helt unik, og den giver et indblik i landsbylivet, som det dengang levedes i de sogne, der i dag udgør Egedal Kommune. Og den er især unik, fordi det er en kvinde, der har gengivet sine tanker og følelser i en dagbog – det findes der meget få vidnesbyrd om fra den tid. Dagbogen har derfor også været genstand for både forskning og historiske arrangementer i Egedal, hvor der blandt andet er blevet læst op fra dagbogen.

    Begge søstrene spiller således, på hver deres måde, en vigtig rolle i Egedals historie og har haft stor betydning for områdets kulturarv.

    Udgivelse
    Og med Christine Reinwalds tegneserie er det kulturarven omkring Ane Marie Hansens virke, der kommer i fokus. Hun smiler, da hun bliver spurgt, hvornår tegneserien er klar.

    ”Kreative processer har lidt deres eget liv – det samme gælder arbejdet med denne tegneserie” siger Christine Reinwald.

    Når bogen er klar, vil den kunne købes på Christine Reinwalds egen webshop på https://christinereinwald.dk/.

    Den vil også blive sat til salg hos Egedal Arkiver, ligesom Christine Reinwald vil have den med på diverse kulturmarkeder.

    TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
    – OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

    FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

    Naturen gækker os, så vi gækker hinanden

    Naturen gækker os, så vi gækker hinanden

    ”Skynd dig afsted til kræmmeren knægt, vi mangler en rugbrødsforlænger.” ”Det brænder, det brænder! Åh nej kirken brænder! Skynd dig at løbe derover.” Sådan kunne en aprilsnar lyde i 1700-tallet, når folk forsøgte at gøre hinanden til nar. Det at narre hinanden på udvalgte dage er noget, man har gjort i hele Europa og på flere forskellige tidspunkter af året. Skikken har især været knyttet til vigtige skift i naturens cyklus, hvor naturen selv driver gæk med mennesket.

    Forevigede fortidsminder myldrer ind på Færgegården

    Forevigede fortidsminder myldrer ind på Færgegården

    På Frederikssund Museum, Færgegården er man klar til at slå dørene op for gæster. Indenfor venter en udstilling med lokales egne billeder af områdets fortidsminder. Og faktisk er samlingen vokset, mens museet har været lukket, så der er gode grunde til at slå vejen forbi.

    Vidste du det? Lollikhuse var et af jægerstenalderfolkets yndlingssteder

    Vidste du det? Lollikhuse var et af jægerstenalderfolkets yndlingssteder

    Lige nord for Selsø Sø, på en mark der i dag ligger flere kilometer fra Roskilde Fjord, lå engang jægerstenalderbopladsen, som i dag betegnes Lollikhuse. Mange fund fra bopladsen tyder på, at stedet har været en populær jagt- og fiskeplads. Fordi kulturlagene på pladsen er meget tykke, har man under udgravningerne fundet store mængder af flintaffald og redskaber samt sjældne spor af hyttetomter.

    post-18585

    Skoleudflugt til oldtidens ormehuller

    BEGIVENHED

    Skoleudflugt til oldtidens ormehuller

    10.11.2023

    Af Lene Steinbeck

    Eleverne fra 6. klasse fra Slagslunde er dukket op for at høre arkæolog Emil Winther Struve fortælle om sit arbejde. Lige nu er marken præget af huller og jordbunker, men efter planen skal man i fremtiden kunne bo i Egedals nye bydel – på samme sted, som familier for et par tusinde år siden slog sig ned. Foto: Lene Steinbeck

    Hvordan kan man vide, at et menneske fra bondestenalderen er blevet ofret? Og hvad er det vildeste fund, en arkæolog kan gøre? På en flad, mudret mark i Egedal fik en 6. klasse et godt indblik i arbejdet som arkæolog, og de blev klogere på, hvad man ved at grave i jorden kan finde ud af om deres forfædre, som boede lige her.

    På en mudret mark nord for Egedal Rådhus venter arkæolog Emil Winther Struve på en 6. klasse fra Slagslunde. Eleverne skal sammen med deres lærere på en lille guidet rundvisning blandt huller og jordbunker. Det er ikke en hvilken som helst mark. Her skal efter planen opføres en ny bydel.

    Men inden der kan bygges nye boliger, skal Emil Winther Struve og hans kollegaer fra museumsorganisationen ROMU grave i fortiden for at finde ud af så meget som muligt om stedets tidligere beboere: Oldtidens egedalborgere, som slog sig ned lige her for et par tusinde år siden. Derfor er marken for tiden omdannet til arkæologisk ”værksted”. I dag altså med selskab af en klasse, der er kommet for at bliver klogere på både arkæologernes arbejde og deres egne forfædre her i Egedal. Det hed det naturligvis ikke i oldtiden.

    Da eleverne dukker op, lægger Emil Winther Struve ud med at spørge, om de ved, hvad hans arbejde går ud på. Det ved de godt: Arkæologer finder gamle ting. Arkæologen bekræfter.

    ”Det er rigtigt. Man kan også sige, at vi skal finde ud af noget om mennesker, som levede for lang tid siden. Hvis I gerne vil vide noget om et andet menneske, så spørger I dem. Det kan også være, at I går på nettet eller læser i en bog. Men hvis man ikke kan det, fordi de for eksempel har levet for meget længe siden, så må vi grave deres liv frem,” fortæller Emil Winther Struve.

    En skov af røde pinde

    Emil Winther Struve har det arkæologiske ansvar for Egedal Kommune, og han var med, da ROMU’s arkæologer sidste år lavede en forundersøgelse på stedet. Det viste sig, at vigtige fortidsminder potentielt ville lide skade og gå tabt, hvis man uden videre byggede på grunden. Derfor er arkæologerne nu i gang med en udgravning for at samle al den information, der kan aflæses i jordlagene fra oldtiden.

    ”Men har I så fundet noget,” lyder det utålmodigt fra elevgruppen.

    ”Ja! Ellers ville vi slet ikke være her i dag. Så ville jeg nok sidde med en varm kop kaffe foran computeren,” fortæller Emil Winther Struve og peger mod en mindre skov af røde pinde, der stikker op af markens søle. De markerer, hvor der engang for mange år siden – sandsynligvis i jernalderen – stod to huse.

    ”Det er faktisk ikke husene, vi finder, men spor efter dem,” forklarer Emil Winther Struve.

    ”Vi finder de huller, som man har gravet til stolperne, der er brugt til at bygge husene. Vi kan hente en del informationer i de stolpehuller. Især hvis vi er så heldige, at der er faldet nogle ting derned, som vi så kan udgrave i dag.”

    Emil Winther Struve viser en lille pilespids af flint. Den blev fundet i graven, som kan skimtes bag arkæologen. Bunken af sten forrest i billedet markerer endnu en grav, hvor der sandsynligvis er begravet flere mennesker. Foto: Lene Steinbeck

    En flad gravhøj

    Over hele marken står pinde og vidner om fund. Blandt andet en tidligere gravhøj, som Emil Winther Struve viser vej til. Et mindre forhindringsløb udspiller sig, mens eleverne bevæger sig over marken. Advarsler om de røde pinde forplanter sig ned gennem rækken, og alle undgår at sparke til arkæologernes vigtige markører. Gruppen standser ved en bunke sten og et hul i jorden.

    ”Her har der ligget en gravhøj i mange tusinde år. Med tiden har landmænd pløjet marken, mens de har været virkelig irriterede over den her bule midt i det hele. Efterhånden er højen fladet ud, men gravene findes altså stadig hernede i jorden.”

    På en planche viser Emil Winther Struve omridset af udgravningen. Han finder en lille plastikpose med en fin, lille pilespids, der er fundet i graven. Gravfund er vigtige, understreger han. De kan nemlig sige noget om ritualer ved begravelser, og de kan give et praj om, hvad menneskene i oldtiden troede på, og hvad de forestillede sig skulle ske efter døden.

    ”Kvinder blev ofte begravet med smykker og lignende, mens mændene blev begravet med ting, der havde med jagt og våben at gøre. Pilespidsen tyder på, at det er en mand, der er begravet her, men vi har ikke fundet nogen knogler. Det har vi et andet sted,” lyder det hemmelighedsfuldt fra Emil Winther Struve, og den ventede reaktion udebliver ikke: Et frydefuldt udbrud lyder fra eleverne.

    Sidste år fandt Emil Winther Struve og hans kollegaer et menneskeligt offer i det, der engang i oldtiden var en mose. I dag er hullet fyldt med vand – men fundet kan stadig begejstre. Eleverne var nysgerrige efter at vide, hvad arkæologien kunne fortælle om et menneske, der blev ofret i bondestenalderen. Foto: Lene Steinbeck

    Det dragende moselig

    Endnu en zigzaggende tur over marken bringer eleverne ned til en nærliggende å. Her var der i oldtiden en mose – og sidste år gjorde Emil Winther Struve og hans kollegaer et spektakulært fund her: De fandt dele af et moselig. Arkæologen viser endnu en planche med et billede.

    ”Det her er et stykke af kæben fra en mand på omkring 35 år, som levede i bondestenalderen, og som blev ofret her i mosen.”

    En byge af spørgsmål melder sig: Hvordan ved I, at det var en mand? Hvordan kan I vide hans alder? Hvordan kan I se, at han blev ofret?

    Emil Winther Struve forklarer om de spor, som arkæologen har at gå efter. Blandt andet kan knogler og tænder sladre om et menneskes alder på tværs af godt 6000 år. Han fortæller, hvordan moser traditionelt blev set som et sted med forbindelse til ”den anden verden”, og at det derfor som regel er her, man finder mennesker, der er blevet ofret. En elev spørger til det vildeste fund, en arkæolog kan gøre.

    ”Det afhænger jo af, hvad man synes er spændende,” lyder det fra Emil Winther Struve, ”nogle vil svare guldsmykker, mens andre synes, det er, når man støder på mennesker. For mig er det, når man finder noget, der kan fortælle konkrete ting om et menneske, som levede lige der, hvor vi graver. Et øjeblik frosset i tid – som for eksempel hvis et hus er brændt, og dem, der boede i det, ikke er nået at komme ud. Så kommer man lige pludselig meget tæt på.”

    Klassen takker for et spændende oplæg, inden de vender om og begiver sig tilbage til nutiden.

    MERE FRA ROMU

    Færgegården går en livlig sommer i møde

    Færgegården går en livlig sommer i møde

    Frederikssund Museum, Færgegården byder indenfor – og udenfor – til en sommer med masser af aktiviteter for hele familien. Og med ambitionen om at bringe mennesker tættere på både fortid og fjord.

    læs mere
    Hold sankthans på Færgegården og udforsk traditionerne

    Hold sankthans på Færgegården og udforsk traditionerne

    Der vil være nye punkter på programmet, når Frederikssund Museum, Færgegården igen i år inviterer til sankthans i den stemningsfulde museumshave. Der er som altid lagt op til en hyggelig aften på picnictæppet med medbragt madpakke, bål og midsommervise, men som noget nyt skruer museet i år op for de kulturhistoriske fortællinger og aktiviteter. Og i år kræver arrangementet billet.

    læs mere
    Ingen heks og ingen midsommervise

    Ingen heks og ingen midsommervise

    Sankthans traditionen, som vi kender den i dag, har overraskende få ligheder med de sankthans skikke, vores forfædre havde for bare 200-300 år siden. Bålet var et vågeblus, som typisk blev tændt til Valborgsaften og ikke sankthans, der var ikke nogen heks på bålet, og man sang ikke midsommervisen. Til gengæld var naturens magi på sit højeste, mente man. Planter, luft, vand og dug kunne kurere alverdens skavanker.

    læs mere


    post-49

    Arkæologi

    ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

    post-49

    Vores viden

    I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.