Roskilde brænder! – ny spotudstilling åbner 18. juni på Roskilde Museum

20.03.2024

Branden på Lindenborg kro i 1967. Foto: Gorm Grove

I anledningen af Roskilde Brandvæsens 150 års jubilæum åbner spot-udstillingen ’Roskilde brænder!’ 18. juni i den gamle brandstation, som i dag huser Roskilde Museum.

Glæd dig til, i udstillingen og på sommerens byvandringer, at få indblik i de store by-brande, der hærgede Roskilde i byens ældste historie – og se hvordan brandvæsnet har udviklet sig fra sin oprettelse i 1874 frem til i dag.

Du kan komme tæt på brandmændenes dramatiske historie om indsatser ved store brande, som du måske selv kan huske: branden i Roskilde Domkirke i 1968 og Solum-branden i 2021. Hele sommeren er der aktiviteter for børn og nysgerrige voksne.

På åbningsdagen fortæller beredskabsdirektør Lars Robétjé kl. 19-21 om branden i domkirken i 1968 og giver et indblik i brandvæsnet dengang og i dag. Omkring 250 mand deltog i slukningsarbejdet af branden – hvoraf pensioneret vicebrandinspektør Ebbe Bødker på foredragsaftenen vil dele beretninger og minder fra branden og livet på brandstationen.

Læs mere og køb billet her: Foredrag: Domkirken brænder! v/beredskabsdirektør Lars Robétjé | Billetter | Roskilde | Samfund & Kultur | Billetto — Denmark

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

26.05.2023

Et historisk teaterstykke udspiller sig på gårdspladsen et par gange i løbet af dagen, når Gl. Kongsgård fejrer begyndelsen på en ny sæson. Foto: ROMU

Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.

Gamle håndværk får et særligt fokus ved årets åbning. Her kan gæsterne opleve boder med salg af håndværksvarer og demonstration af b.la. plantefarvning, pilefletning, hørproduktion, båndvævning og produktion af strådyr.

”Der vil også være mulighed for at prøve kræfter med at slå med le og støbe sit eget lys. Så børnene kan få sig en sjov dag med gamle lege, og alle kan prøve lykken i en omgang hønsebingo. Det plejer at være ganske underholdende!” fortæller Maja Kvamm, der arbejder på Lejre Museum.

Gl. Kongsgaard er en fæstegård fra 1700-tallet, der ligger i hjertet af Gl. Lejre. Gårdens frivillige havehold, der hele sommeren holder gården åben med salg af kaffe og kage, vil vise rundt i den gamle gård med de smukke møbler og fortælle om den historiske have, som står med originale planter fra 1800-tallet. Hele dagen akkompagneres af lystig spillemandsmusik og et par gange vil et historisk teaterstykke udspille sig på gårdspladsen.

Lejre Museumsforening står for salg af sandwich, mens Gl. Kongsgårds frivillige sælger lækre kager og kaffe med på-tår.

Tag en dag ud af kalenderen og kom til en hyggelig sommerdag i Gl. Lejre.

”Vi glæder os alle sammen til at tage imod nye som gamle gæster til årets hyggelige sæsonåbning, og vi håber at gæsterne har lyst til at komme igen henover sommeren”, fortæller Else Kristiansen og Vivian Møller, der begge er medlemmer af det frivillige havehold.

Gl. Kongsgaard holder i sommersæsonen åbent torsdage og søndage kl. 13-16 i juni, juli og august med gratis adgang til det smukke stuehus og salg af kaffe og kage.

Tid, pris og sted

4. juni 2023, kl. 11:00-16:00

Gratis

Gl. Kongsgård, Orehøjvej 12, 4320 Lejre

OBS. Vær opmærksom på, at renoveringen af broen over Holbækmotorvejen (dvs. på Orehøjvej ved Gevninge) kan have betydning for din rute til Gl. Kongsgaard.

ROMU søger kulturhistorisk konservator

03.05.2024

Redigering: Kristian Grøndahl /ROMU

At være praktikant hos ROMU er mere end en midlertidig stilling

02.05.2024

Af Martin Harvøe Kristensen

Lützhøfts Købmandsgaard deltager hvert år i Historiske Dage i Øksnehallen i København, og her har du også mulighed for at tage med som praktikant. Foto: Kristian Grøndahl /ROMU

Ny bog fortæller om gravritualer og skikke i jernalderens Vindinge

29.04.2024

Pressemeddelelse

Af Lene Steinbeck

Stålmosegård er navnet på en stor begravelsesplads fra jernalderen beliggende i Vindinge. ROMUs arkæologer er i øjeblikket i gang med at udgrave flere dele af pladsen, og har allerede gjort en række bemærkelsesværdige fund, men faktisk har der været udgravning på stedet af flere omgange siden 70’erne. Alt dette kan kan du læse meget mere om i den nye bog ‘Stålmosegård – En gravplads fra romersk og ældre germansk jernalder’. Foto: Kristian Grøndahl /ROMU

Det står efterhånden klart, at Vindinge var et helt særligt sted i jernalderen. Gravpladser og bopladser viser, at området var beboet i en periode på flere hundrede år. En ny bog samler arkæologernes viden om den største af gravpladserne, Stålmosegård, og beskriver de mange genstande, der er fundet, og tolkning af Vindingeboernes gravritualer for 2000 år siden.

Vindinge sydøst for Roskilde ligner en lille forstad som så mange andre med skole, kirke og parcelhuse. Men under overfladen gemmer jorden på spor efter en spændende fortid. I perioden lige efter vor tidsregning begynder og ca. 400 år frem – en periode, vi i dag kalder romersk jernalder – var området nemlig også beboet. Arkæologer fra blandt andet ROMU har gennem fire årtier fundet mere end 100 grave på Stålmosegård, hovedsageligt fra 300-tallet, og det er piblet frem med fine gravfund. Både hverdagsting som tenvægte, knive og kamme, og mere kostbare genstande som perler og dragtsmykker.

Fundene kan man se og læse om i udgivelsen ’Stålmosegård – En gravplads fra romersk og ældre germansk jernalder’, der netop er udkommet.

”Stålmosegård er på mange måder en spektakulær gravplads, som fortjener at blive publiceret. I bogen beskrives de enkelte grave med fotografier og tegninger. Ud over dette katalog er gravpladsens mange lerkar og dragtudstyret i kvindegravene, der er særligt fremtrædende, beskrevet i uddybende kapitler. Derfor har vi samarbejdet med en række institutioner og eksperter” fortæller Mette Høj fra ROMU, der har stået for nogle af udgravningerne og efterfølgende har været ansvarlig for udgivelsen

Mette Høj har samlet billeder og tekster om de fund, som arkæologer siden 1970’erne har fået ud af udgravningerne i Vindinge. Det er blevet til publikationen ’Stålmosegård – En gravplads fra romersk og ældre germansk jernalder’, som er første bind i en planlagt trilogi om jernalderens Vindinge. Foto: Kristian Grøndahl /ROMU

Et særligt sted

Gravpladsen er en af de største på Sjælland fra romersk jernalder, og siden begyndelsen af 1970’erne har arkæologer fra blandt andet ROMU haft blikket rettet mod området. Det har resulteret i en lang række fund, som er samlet i bogen.

”Efterhånden ved vi, at Vindinge har været et vigtigt sted, især efter de seneste års mange nye fund af gravpladser og bopladser. Gravene afspejler et landbrugssamfund. Nogle af dem er særdeles rige og viser, at befolkningen har haft kontakter til de omkringliggende landskaber på Sjælland og måske videre,” fortæller Mette Høj.

Gennem årene er mere end 100 grave blevet fundet på den store Stålmosegård-gravplads. De fleste af gravene er fra 300-tallet, som er den sidste del af romersk jernalder. Her ses en 25-35-årig kvinde, som er begravet i sideleje med benene trukket op under sig. Ved brystet har hun en perlekæde. Foto Nationalmuseet.

Meningsfuldt forskningsarbejde

Bogen samler mange års udgravningshistorie og forskning i fundene, som siden de første udgravninger i 1972 har været med til at tegne et billede af jernalderens Vindinge. Udgivelsen er et vigtigt stykke arbejde – både for ROMU og for forskningen generelt, siger Julie Nielsen, der er arkæologisk chef ved ROMU.

”Publikationen vidner om et stort arbejde udført af mange dygtige kolleger, der hver især bidrager med deres faglige ekspertise – og som Mette Høj flot har samlet og gjort til en helhed. Nu kan vi endelig dele ud af vores viden. At kunne bedrive god forskning, som munder ud i et værk som dette, gør det meningsfuldt at være museum,” fortæller hun.

’Stålmosegård – En gravplads fra romersk og ældre germansk jernalder’ er den første i en planlagt trilogi om ’Jernalderens Vindinge. De næste to bind i serien kommer også til at omhandle gravpladser og derudover to bopladser, som er fundet tæt på Stålmosegård.

’Stålmosegård’ er på 526 sider og kan købes til 318 kroner i museumsbutikkerne på Roskilde Museum, Lejre Museum og Frederikssund Museum, samt på shop.romu.dk

ROMU udgiver ny årbog: Et år med rumrejser, øl og spændende detektorfund

17.04.2024

Pressemeddelelse

Arkæolog Nadja Mortensen, der sammen med seniorforsker Lars K. Christensen, har været redaktør på ‘Nye tider’, ser årbogen som en måde at give et indblik i det museumsarbejde, der ikke nødvendigvis er synligt i ROMUs mange udstillinger. Foto og bearbejdning: Kristian Grøndahl /ROMU

Vanen tro gør museumsorganisationen ROMU status over det forgangne år. I seneste udgave af årbogen, der i år har fået titlen ’Nye tider’, kan man blandt andet læse om udstillinger, arkæologiske pilotprojekter og om andre højdepunkter fra 2023, som blandt andet har budt på et prominent farvel, en gudefigur i rummet og en genfødt øl. Årbogen kan købes fra og med 18. april.

Når man som gæst indløser billet til en museumsoplevelse, er man sjældent inviteret med helt ind i maskinrummet. Man ser måske en række genstande eller hører et foredrag og går derfra et stykke kulturhistorie rigere. Men bag hver udstilling, genstand og arrangement ligger et stort stykke arbejde og forberedelse, som hovedsageligt museets medarbejdere kender til. Det arbejde kan man komme tættere på, når ROMU hvert år udgiver sin årbog, der dykker ned i det forgangne år i museumsorganisationen.

Årbogens forside står ikke tilbage for temaet ’Nye tider’. Grafiker Trine Sejthen har skabt billedet ved hjælp af kunstig intelligens. På billedet er der blandt andet referencer til Roskilde Domkirke og til projektet Museumshackerne. Kendere vil måske bemærke, at computeren er af mærket Odin. Illustration: Trine Sejthen

”Årbogen er en glimrende måde at formidle det arbejde, så gæsterne kan lære lidt om, hvad vi gør os af tanker, når vi for eksempel skal lave en ny udstilling, eller hvad der er kommet ud af nogle af de udgravninger, hvor lokale og andre forbipasserende har kunnet følge med på sidelinjen. Det er jo ikke alt, som lige med det samme bliver formidlet i en udstilling, i en artikel eller en bog,” fortæller arkæolog og museumsinspektør ved ROMU, Nadja Mortensen.

Seniorforsker Lars Kjølhede Christensen er den af to redaktører på ROMUs trykfriske årbog ‘Nye tider’, der samler nogle af de vigtigste fortællinger fra ROMUs virke i 2023, i Lejre, Frederikssund, Egedal og Roskilde kommuner. Foto: Kristian Grøndahl /ROMU

Nadja Mortensen har sammen med ROMU-kollegaen seniorforsker Lars K. Christensen været redaktør på årbogen. Den har fået titlen ’Nye tider’ og bugner af eksempler på netop det.

”Dels sluttede året med en melding om et tronskifte, som jo i den grad er symbol på nye tider, men bogen omfatter også nye måder at tænke udstillinger, museum og formidling på. I forordet skriver vores direktør blandt andet ’I hver eneste artikel er der nyt at hente, nyt at forstå, nyt at tilføje til den kulturhistorie, som ROMU er sat i verden for at tage vare på.’ Det synes jeg egentlig er meget præcist formuleret,” siger Nadja Mortensen.

En drone sørger for at forevige en arkæolog i aktion. Udgravningen foregik i en højtomt i Egedal kommune, som hører under ROMU’s ansvarsområde. Det var også i Egedal, at et af årets meget omtalte fund blev gjort: Et moselig fra stenalderen. Foto: Martin Hamberg.

Nye metoder og oldgamle fund

Arkæologien er inde i en rivende udvikling, og de teknologiske fremskridt åbner for et væld af nye og spændende muligheder. Blandt andet har ROMUs arkæologer deltaget i et pilotprojekt i Lejre, hvor man ved brug af georadar-metoder kan undersøge jorden uden så meget som at løfte en spade eller starte en gravemaskine. Det kalder man en non-destruktiv metode, fordi man ikke, som man uundgåeligt gør, når man graver, ødelægger de arkæologiske lag, man undersøger. Det kan man læse om i artiklen ’Lejre uden for palisaden – forsøg med georadar’.

Men spaderne har også været i jorden på mere klassisk vis, og bogen indeholder en oversigt over alle de steder i Frederikssund, Lejre, Egedal og Roskilde kommuner, hvor ROMU som statsanerkendt museum har foretaget arkæologiske undersøgelser. Et moseoffer fra Egedal ramte forsiderne både herhjemme og internationalt, mens en tapkile, der dukkede op et usædvanligt sted, gav arkæologerne noget at tænke over. Den er for øjeblikket udstillet på Frederikssund Museum, Færgegården sammen med en række andre detektorfund.

Tapkilen her er fra yngre bondestenalder og fundet ved Jørlunde i Frederikssund Kommune. ROMUs nye årbog 2023 ‘Nye tider’ fortæller historien om, hvorfor stenredskabet er både usædvaneligt på Sjælland og endnu gådefuldt. Foto: Kristian Grøndahl /ROMU

Musik og krig på udstillingerne

På udstillingsfronten er der også afprøvet nye måder at arbejde på. Blandt andet i form af projektet Museumshackerne, som har til formål at knytte nye målgrupper tættere til besøgsstederne. I artiklen ”Da museumshacking rockede det kreative maskinrum” kan man læse om udstillingen LYT. LIKE. DEL, som en 8. klasse har været med til at lave om unges lyttevaner til Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK.

I 2023 åbnede Roskilde Museum den nye permanente udstilling “Roskilde mellem håb og frygt” – i de selv samme lokaler i Sankt Ols Gade, som under Første Verdenskrig husede soldaterhjem. Foto: Roskilde Arkiverne

Roskilde Museum i Sankt Ols Stræde har fået en spændende tilføjelse i form af den nye permanente udstilling ’Roskilde mellem håb og frygt’. Her kan de besøgende få indblik i fortællinger fra Roskilde i skyggen af de krige og kriser, der har præget det 20. århundrede. Det tæller blandt andet to verdenskrige, en kold krig og mere aktuelt coronapandemien, som lukkede Danmark ned for få år siden.

Øl, Lise og rumtrafik

I Roskilde Domkirke skal nye tiltag gøre formidlingen af Domkirkens 1000-årige historie lettere tilgængelig. Blandt andet så en helt ny guidebog til kirkens besøgende dagens lys i 2023, lige som en ny bog om de kongelige begravelser og gravmonumenter i kirken udkom. Også Lützhøft Købmandsgaard har fået en lille ny, som faktisk ikke er så ny. Det lille museum har genoplivet Roskilde Dom Øl, som er brygget efter en opskrift fra 1893 og er udstyret med en etiket fra det Roskilde-baserede F.R. Frederiksens Bryggeri. Øllen langes over disken i Lützhøfts Købmandsgaard i Ringstedgade.

I 2023 lancerede Lützhøfts Købmandsgaard med stor succes en historisk bitterøl, kaldet Dom-øl. Den populære øl kan kun købes i en radius af max 1 kilometer fra Roskilde Domkirke. Foto: Jakob Caspersen /ROMU

Vi slutter, hvor årbogen begynder, nemlig med bogens første artikel, som handler om Lise Nørgaard og den nordiske gud Odin. To ikoniske skikkelser med tilknytning til ROMU’s ansvarsområde i henholdsvis Roskilde og Lejre. Hver især har de præget Roskilde, både for 1000 år siden og de seneste 100 år. Det kan man læse om i artiklen ’Lise Nørgaard og Odin fra Lejre’. Førstnævnte mistede vi på årets første dag i 2023, og journalist og forfatter Lise Nørgaard blev mindet med både byvandring og en særudstilling på Roskilde Museum. Sidstnævnte var en tur i rummet. En kopi af den ikoniske Odin fra Lejre-figur var nemlig med i kufferten, da den danske astronaut Andreas Mogensen satte kursen mod det uendelige univers.

Arkæologer har mange forskellige metoder til at blive klogere på fortiden. Ikke alle indbefatter gravearbejde. I ROMUs nye årbog ‘Nye tider’ kan du læse om undersøgelser med georadar i landskabet i Gl. Lejre, hvor der gennem 500 år i jernalder og vikingetid var et magtcentrum. Foto: Ole Kastholm/ROMU

ROMU 2023 er på 180 sider og koster 75 kr. Årbogen udkommer den 18. april 2024 og kan købes i museumsbutikkerne på Roskilde Museum, Lejre Museum og Frederikssund Museum, samt på shop.romu.dk

Restaureringen af Øm Jættestue er i gang

15.04.2024

Restaureringen af Øm Jættestue er gået igang. Her er det ROMUs arkæolog, Emil Struve, som bryder væggen ind til jættestuen ned. Foto: Kristjan Løk /ROMU

Med sit omtrent syv meter lange kammer er Øm Jættestue et af Danmarks største og mest imponerende fortidsminder fra stenalderen. Siden 1832, hvor jættestuen blev genopdaget, fredet og åbnet for offentligheden, har gæster valfartet til fortidsmindet, der ligger naturskønt mellem Lejre og Øm.

Tidens tand har sat sine spor på gravhøjen, og i august 2020 blev anlægget lukket på grund af fare for sammenstyrtning. Sten i gærdet omkring anlægget og i stykket mellem jættestuegangen og gærdet var løse, og en enkelt sten var allerede væltet ud.

Således har jættestuen i næsten fire år været lukket af, og udsigterne til en genåbning har været lange. Lige indtil november 2023, hvor Kulturministeriet bragte den glædelige nyhed, at restaureringen af Øm Jættestue var på finansloven for 2024.

”Der har i en årrække været stor lokal interesse for jættestuen, som har stået stille hen. Derfor er det igangværende restaureringsarbejde både glædeligt og fagligt interessant. Det bliver tydeligt, at vi har at gøre med et af Danmarks bedst bevarede fortidsminder fra stenalderen, der med denne istandsættelse igen kan åbnes for offentligheden til glæde for både lokale og det brede kulturpublikum,” udtaler arkæologisk chef ved ROMU, Julie Nielsen.

Restaureringen af Øm Jættestue udføres i april og maj – og falder dermed sammen med årets fortidsmindeweekend. Søndag d. 21. april kl. 11.00-12.30 inviterer Slots- og Kulturstyrelsen og ROMU til åbent hus ved jættestuen, hvor besøgende kan høre om restaureringsarbejdet.

Derudover er jættestuen afspærret under restaureringsarbejdet.

Øm Jættestue, der ligger naturskønt mellem Lejre og Øm, er en af Danmarks bedst bevarede jættestuer fra stenalderen. Nu har Slots- og Kulturstyrelsen i samarbejde med ROMU iværksat en omfattende restaurering, der vil sikre det populære fortidsminde for fremtiden. Foto: Kristjan Løk / ROMU

Læs mere på Lejre Museums hjemmeside

Fortidsmindeweekenden er et initiativ, som Slots- og Kulturstyrelsen introducerede i 2016 for at sætte fokus på vores fælles kulturarv. Formålet med denne dag er at øge kendskabet og interessen for Danmarkshistorien.