ARKIV

romuweb artikler

D-A-D klar med jubilæumsplade til oktober

D-A-D klar med jubilæumsplade til oktober

2024 tilhører i den grad D-A-D, som både med musik og en udstilling på Nationalmuseet markerer deres 40-års jubilæum. Lørdag d. 23. marts løftede forsanger Jesper Binzer sløret for bandets kommende udgivelse til talk-festivalen ’Historien bag musikken’ på Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK. Pladen udkommer 4. oktober.

læs mere
Valkyrien fra Kirke Hyllinge

Valkyrien fra Kirke Hyllinge

I foråret 2023 afsøgte Kaare Bøgh-Jensen et område ved Kirke Hyllinge med sin metaldetektor, og det viste sig at blive en af de ture, der for alvor gav bid. Kaare stødte nemlig på en valkyrie fra vikingetiden.

læs mere
Stort nordisk samarbejde kaster lys over Skjoldungerne fra Lejre og Ynglingerne fra Uppsala

Stort nordisk samarbejde kaster lys over Skjoldungerne fra Lejre og Ynglingerne fra Uppsala

I det storstilede, tværnordiske projekt Viking Dynasties har danske og svenske arkæologer forenet kræfterne for at blive klogere på fortidens magtelite. En række fællestræk mellem kongesæder fra yngre jernalder og vikingetid i henholdsvis Lejre og Uppsala peger på en udveksling af viden og dermed et netværk, der har været vigtigt for at kunne opretholde magten over flere hundrede år.

læs mere
Da Henry Ford forandrede det danske arbejdsmarked

Da Henry Ford forandrede det danske arbejdsmarked

I 1919 indledte amerikanske Ford Motor Company et europæisk bileventyr fra København og
revolutionerede industrien i Europa. Til gengæld måtte Henry Fords ideologi, fordismen,
indordne sig efter det europæiske – og primært det danske – arbejdsmarked. Historiker Lars K.
Christensen udfolder historien om fordismens forandringer og påvirkninger.

læs mere
Smørum Gamle Skole skyder året i gang med lydfortællinger

Smørum Gamle Skole skyder året i gang med lydfortællinger

I travle perioder kan det være svært for de frivillige på Smørum Gamle Skole at nå at vise alle gæsterne rundt. Derfor har de opsat QR-koder, så man kan udforske udstillingerne på egen hånd. Som noget nyt er teksterne fra det historiske museum også blevet indtalt som lydfortællinger.

læs mere
X
post-8437

Roskilde brænder! – ny spotudstilling åbner 18. juni på Roskilde Museum

BEGIVENHED

Roskilde brænder! – ny spotudstilling åbner 18. juni på Roskilde Museum

20.03.2024

Branden på Lindenborg kro i 1967. Foto: Gorm Grove

I anledningen af Roskilde Brandvæsens 150 års jubilæum åbner spot-udstillingen ’Roskilde brænder!’ 18. juni i den gamle brandstation, som i dag huser Roskilde Museum.

Glæd dig til, i udstillingen og på sommerens byvandringer, at få indblik i de store by-brande, der hærgede Roskilde i byens ældste historie – og se hvordan brandvæsnet har udviklet sig fra sin oprettelse i 1874 frem til i dag.

Du kan komme tæt på brandmændenes dramatiske historie om indsatser ved store brande, som du måske selv kan huske: branden i Roskilde Domkirke i 1968 og Solum-branden i 2021. Hele sommeren er der aktiviteter for børn og nysgerrige voksne.

På åbningsdagen fortæller beredskabsdirektør Lars Robétjé kl. 19-21 om branden i domkirken i 1968 og giver et indblik i brandvæsnet dengang og i dag. Omkring 250 mand deltog i slukningsarbejdet af branden – hvoraf pensioneret vicebrandinspektør Ebbe Bødker på foredragsaftenen vil dele beretninger og minder fra branden og livet på brandstationen.

Læs mere og køb billet her: Foredrag: Domkirken brænder! v/beredskabsdirektør Lars Robétjé | Billetter | Roskilde | Samfund & Kultur | Billetto — Denmark

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV 
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I DIN INDBAKKE

post-6205

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

BEGIVENHED

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

26.05.2023

Et historisk teaterstykke udspiller sig på gårdspladsen et par gange i løbet af dagen, når Gl. Kongsgård fejrer begyndelsen på en ny sæson. Foto: ROMU

Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.

Gamle håndværk får et særligt fokus ved årets åbning. Her kan gæsterne opleve boder med salg af håndværksvarer og demonstration af b.la. plantefarvning, pilefletning, hørproduktion, båndvævning og produktion af strådyr.

”Der vil også være mulighed for at prøve kræfter med at slå med le og støbe sit eget lys. Så børnene kan få sig en sjov dag med gamle lege, og alle kan prøve lykken i en omgang hønsebingo. Det plejer at være ganske underholdende!” fortæller Maja Kvamm, der arbejder på Lejre Museum.

Gl. Kongsgaard er en fæstegård fra 1700-tallet, der ligger i hjertet af Gl. Lejre. Gårdens frivillige havehold, der hele sommeren holder gården åben med salg af kaffe og kage, vil vise rundt i den gamle gård med de smukke møbler og fortælle om den historiske have, som står med originale planter fra 1800-tallet. Hele dagen akkompagneres af lystig spillemandsmusik og et par gange vil et historisk teaterstykke udspille sig på gårdspladsen.

Lejre Museumsforening står for salg af sandwich, mens Gl. Kongsgårds frivillige sælger lækre kager og kaffe med på-tår.

Tag en dag ud af kalenderen og kom til en hyggelig sommerdag i Gl. Lejre.

”Vi glæder os alle sammen til at tage imod nye som gamle gæster til årets hyggelige sæsonåbning, og vi håber at gæsterne har lyst til at komme igen henover sommeren”, fortæller Else Kristiansen og Vivian Møller, der begge er medlemmer af det frivillige havehold.

Gl. Kongsgaard holder i sommersæsonen åbent torsdage og søndage kl. 13-16 i juni, juli og august med gratis adgang til det smukke stuehus og salg af kaffe og kage.

Tid, pris og sted

4. juni 2023, kl. 11:00-16:00

Gratis

Gl. Kongsgård, Orehøjvej 12, 4320 Lejre

OBS. Vær opmærksom på, at renoveringen af broen over Holbækmotorvejen (dvs. på Orehøjvej ved Gevninge) kan have betydning for din rute til Gl. Kongsgaard.

Vild med sagnkonger, vikinger og jernalderarkæologi? Skal du være med til at få Lejre tilbage i danmarkshistorien?
Så skal du tilmelde dig Lejre Museums nyhedsbrev, hvor du månedligt vil modtage artikler, nyheder og spændende historier.

FLERE NYHEDER OG ARTIKLER FRA LEJRE MUSEUM

Hvem var… runeristerne?

Hvem var… runeristerne?

Hvem var menneskene der levede, da Lejre var et kongesæde? Sådan spørger Lejre Museum i en foredragsrække, der løber i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.
Den internationalt anerkendte runolog og ph.d., Lisbeth Imer fra Nationalmuseet, var første foredragsholder, og hendes arbejde med runeindskrifter skulle give svar på spørgsmålet ”Hvem var runeristerne?”

læs mere
[{ _i=”0″ _address=”4.0.0.0″ /]

post-19549

Gravritualer fra jernalderens Vindinge kommer under lup i ny bog

BEGIVENHED

Gravritualer fra jernalderens Vindinge kommer under lup i ny bog

10.05.2024

Af Lene Steinbeck

Gennem årene er mere end 100 grave blevet fundet på den store Stålmosegård-gravplads. Gravene tegnede sig som ovale/rektangulære nedgravninger i undergrunden. Foto ROMU

Udgravninger af jernaldergravpladsen Stålmosegård ved Vindinge nær Roskilde har været med til at nuancere opfattelsen af periodens begravelsesritualer. Samtidig har de givet forskerne noget nyt at tænke over. Undersøgelserne åbenbarede et grøftesystem på gravpladsen, og sådan et kender man umiddelbart ikke andre steder fra.

Stålmosegård er egentlig navnet på en gård i Vindinge, en lille landsby sydøst for Roskilde. Men siden man i 1970’erne fandt grave fra jernalderen på gårdens jorde, har gården måttet dele navnet med Sjællands største gravplads fra romersk jernalder – en periode, der i grove træk strækker sig fra år 0-400 e.Kr. Omkring 100 grave fra især den sidste del af perioden er med arkæologers mellemkomst gennem tiden dukket op. Det er piblet frem med genstande i gravene som tenvægte, knive og kamme, men også mere kostbare genstande som perler og dragtsmykker.

Sporene efter Vindinges fortid kan man læse om i udgivelsen ’Stålmosegård – En gravplads fra romersk og ældre germansk jernalder’, der netop er udkommet.

”Efterhånden ved vi, at Vindinge har været et vigtigt sted, især efter de seneste års mange nye fund af gravpladser og bopladser. Gravene afspejler et landbrugssamfund. Nogle af dem er særdeles rige og viser, at befolkningen har haft kontakter til de omkringliggende landskaber på Sjælland og måske videre,” fortæller Mette Høj.

Hun har som museumsinspektør ved ROMU været med på flere af udgravningerne og efterfølgende været ansvarlig for udgivelsen. Den er blevet til i samarbejde med en række institutioner og eksperter, som nøje beskriver fundgrupper, udgravningshistorie og arkæologiske fortolkninger af Stålmosegårdgravpladsen.

De fleste af gravene på Stålmosegårdgravpladsen er fra 300-tallet, som er den sidste del af romersk jernalder. Her ses en 25-35-årig kvinde, som er begravet i sideleje med benene trukket op under sig. Ved brystet har hun en perlekæde. Foto: Nationalmuseet.

Nyt syn på gravskikke

I bogen kan man nærstudere de mange fund af blandt andet perler, lerkar og smykker, som er gjort på stedet. Men det er ikke kun de fysiske genstande, der kan fortælle noget om Vindinges spændende fortid. Det kan i høj grad også de arkæologiske tolkninger, som blandt andet handler om jernalderfolkets gravskikke i Vindinge.

”Man går meget direkte ned i gravene, specifikt omkring brystregionen på de gravlagte, så man har altså vidst, hvor og hvordan de lå.”

”Vi kan se, at flere af gravene har været genåbnet, og at det må være sket forholdsvist kort tid efter, at de er anlagt. Man går meget direkte ned i gravene, specifikt omkring brystregionen på de gravlagte, så man har altså vidst, hvor og hvordan de lå. I nogle grave kan man se, at der er efterladt perler og nåle af guld eller bronze,” fortæller Mette Høj.

Tidligere har man troet, at genåbninger af grave var lig med, at gravrøvere havde været på spil. Men ofte ligger der fortsat kostbare genstande i grave, som har været åbnet. Derfor er man de seneste årtier blevet opmærksom på, at genåbningerne kan have været en del af begravelsesritualer. For hvor vi i dag betragter en begravelse som en engangsforeteelse, kan man godt forestille sig, at det så anderledes ud for 2000 år siden.

”Vi kan se, at man vendte tilbage til gravene. Måske for at tage noget op, som for eksempel knoglemateriale fra den døde. Men det kan også være, at man har hentet noget, der midlertidigt var blevet deponeret ved selve begravelsen. Uanset hvad er det en del af en rituel handling, som endnu ikke fuldt ud kan afkodes. Fænomenet kendes også fra store jyske, nordtyske og polske gravpladser,” siger Mette Høj og tilføjer, at emnet er meget aktuelt i den arkæologiske debat.

I nogle af gravene fandt man personligt udstyr – som her, hvor en grav foruden lerkar indeholder smykkeudstyr med perlekæde, dragtsmykker og en romersk sølvmønt. Foto Ole Malling.

Et grøftesystem blandt gravene

Mens en del af ROMU’s forskning er med til at understøtte og nuancere eksisterende tolkninger, har Mette Høj og hendes kollegaer også gjort fund, der har givet anledning til helt nye grublerier. Blandt andet et grøftesystem, der er anlagt på gravpladsen samtidig med gravene, som grøfterne respekterer; de hverken krydser eller på andre måder forstyrrer gravene. Men hvorfor de er anlagt, kan Mette Høj ikke svare entydigt på.

“Grøftesystemet er så vidt vi ved unikt og kendes ikke andre steder fra”

”En mulighed kunne være, at grøfterne inddeler gravpladsen, for eksempel i familieenheder. Grøfterne er ikke ret dybe, og de er fornyet nogle gange. Men vi kan ikke se, om det er grøfterne i sig selv eller de volde, som den overskydende jord kan danne, som har udgjort markeringen. Vi ved det ikke, for grøftesystemet er så vidt vi ved unikt og kendes ikke andre steder fra.”

Samtidig åbenbarede grøfterne en anden type begravelser end de gængse jordfæstegrave.

”Der er fundet brandgrave, hvor de brændte knogler og gravgaver blev deponeret i nogle af markeringsgrøfterne. Og det er ret usædvanligt, for det er ellers jordfæstegrave, der er altdominerende i den her periode på Sjælland. Brandgravene er anlagt i pladsens seneste brugsperiode. En forklaring kunne være, at der er et trosskifte på vej, som indebar, at man nu brændte de døde. Der kan også være en anden mulighed, nemlig at disse grave rummer indgiftede kvinder fra områder, hvor brandgravskikken var fremherskende, og at man tog denne begravelsesskik med sig.”

Et udvalg af lerkar fra gravene. Lerkarrene er typisk blevet brugt i husholdningen, inden de er lagt i graven sammen med den døde. De vidner om gravritualer, hvor det er vigtigt at forsyne de døde med mad og drikke. Foto ROMU.

Viden til glæde for alle

Bogen om Stålmosegård-gravpladsen er første bind i en planlagt trilogi om ’Jernalderens Vindinge’. De næste to udgivelser kommer ligesom den første til at omhandle gravpladser, men i tilgift også to bopladser, som er fundet tæt på Stålmosegård.

”Først og fremmest er det vigtigt for os at komme ud med al det materiale, som vi ligger inde med, så andre kan få mulighed for at arbejde videre med det. Vi er selv dykket ned i det materiale, der ligger fra Nationalmuseets udgravninger i 1970’erne. Blandt andet havde de ikke registreret genopgravninger, men ved at gennemgå gammelt tegningsmateriale og gravebøger, har vi kunnet omtolke en del af gravene som genåbnet,” forklarer Mette Høj.

Hun håber, at oplysningerne fra Vindinge på samme måde kan hjælpe forskere videre med tolkningsprocessen fra andre udgravninger.

Mette Høj har samlet billeder og tekster om de fund, som arkæologer siden 1970’erne har fået ud af udgravningerne i Vindinge. Det er blevet til publikationen ’Stålmosegård – En gravplads fra romersk og ældre germansk jernalder’, som er første bind i en planlagt trilogi om jernalderens Vindinge. Foto: Kristian Grøndahl, ROMU

’Stålmosegård’ er første bind i trilogien ’Jernalderens Vindinge’, som samler al tilgængelig viden fra arkæologiske udgravninger ved Vindinge. Publikationerne udkommer i et samarbejde mellem ROMU, Det Kongelige Nordiske Oldskriftselskab og Syddansk Universitetsforlag. Bind to kommer til at handle om bopladsen Vindinge Vest, mens tredje bind skal belyse boplads- og gravfund ved Lundbjerggård.

Følg artikelserien i foråret 2024 

Danmarks statsanerkendte museer bidrager løbende til ny viden. I denne artikelserie fortæller højt specialiserede medarbejdere fra museumsorganisationen ROMU om deres aktuelle forskningsprojekter.

Alle artiklerne bygger på fagfællebedømte værker, der er udgivet inden for de seneste år.

Cirka hver 14. dag hele foråret 2024 udgives en ny artikel.

Følg med her 

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

Sommeren i Lejre er for voksne, børn og barnlige sjæle

Sommeren i Lejre er for voksne, børn og barnlige sjæle

Gennem hele sommeren byder Lejre Museum, Tadre Mølle og Gl. Kongsgård indenfor i en verden af oplevelser. Museet holder åbent hele sommeren, du kan komme med på historiske sommervandringer i det sælsomme landskab omkring Lejre, du kan nyde æblekagen på Gl. Kongsgård, og de mindste kan være med til at løse Kongehallernes mysterierLejre Museum søger 2-3 nye medarbejdere, fx studerende eller seniorer, der kan hjælpe med at løfte museet inden for formidling, salg og kommunikation

Sommeråbent på Gammel Kongsgaard

Sommeråbent på Gammel Kongsgaard

200 meter fra Lejre Museum midt i landsbyen Gl. Lejre ligger Gammel Kongsgård, et bevaret stuehus fra en gård bygget i 1740

Vær med I Stafet For Livet

Vær med I Stafet For Livet

I Lejre har rygterne i flere år gået på, at der for ca. 2000 år siden skulle have fundet et helt særligt fænomen sted i istidslandskabets skove. Fortællingen om en særlig gudekult. Men hvordan er den historie egentlig blevet til, og er der egentlig noget som helst bevismateriale for fortællingerne er sande?

Kørte germanerne vognkørsel og druknede slaver i Lejre?

Sæsonåbning af Gl. Kongsgaard

Sæsonåbning af Gl. Kongsgaard

EN HISTORISK DAG MED HANDEL, OPLEVELSER OG HYGGE

I hjertet af Lejre åbner Gl. Kongsgård sommersæsonen den sidste søndag i maj med en historisk dag fuld af aktivitet, optrædener og boder.

Derfor er Lejre Museum det ideelle mål til din næste vandretur

Derfor er Lejre Museum det ideelle mål til din næste vandretur

Beskidte vandrestøvler og tunge rygsække er måske ikke det der oftest forbindes med museumsbesøg. På Lejre Museum er der dog rig mulighed for at opleve Danmarkshistorien og få frisk luft på samme tid. Museumsmedarbejder Søren Stegger Søndergaard nævner i denne artikel 4 gode grunde til hvorfor, at Lejre tilbyder den perfekte kombination af kultur- og naturoplevelse

Vilde konger og varm kakao på Lejre Museum

Vilde konger og varm kakao på Lejre Museum

Lejre Museum inviterer indenfor i uge 7 til ’Konger og Kakao’ – en smags- og fortællingsoplevelse om de sagnomspundne Skjoldunger og de mytiske guder fra Asgård. Museet er naturligvis også åbent for almindelige besøg

post-19589

Mød D:A:D og Pernille Rosendahl til en aften med kompromisløs kærlighed på begge sider af scenekanten

BEGIVENHED

Mød D:A:D og Pernille Rosendahl til en aften med kompromisløs kærlighed på begge sider af scenekanten

07.05.2024

Af Lene Steinbeck

Arrangementet Frontstage skal handle om bling og coolness på begge sider af scenekanten. Her kan man blandt andet høre sanger og stilikon Pernille Rosendahl, samt to medlemmer af D:A:D, nemlig guitarist Jacob Binzer og trommeslager Laust Sonne.

Hvad betyder stil for optrædende kunstnere? Og for deres fans? Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK, dedikerer en aften til det univers, der opstår omkring bands og solister. Mød blandt andet D:A:D og en superfan, der har fulgt bandet fra cowpunk og skinny jeans til folkelighed og joggingbukser, og det kompromisløse stilikon Pernille Rosendahl.

D:A:D er her, der og alle vegne. I år kan bandet fejre 40-års jubilæum, og det markerer de blandt andet med en ny udgivelse, en jubilæums-tour og endda en udstilling på Nationalmuseet i København. Den 23. maj er halvdelen af det ikoniske band på scenen, når Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK inviterer til Frontstage – et arrangement om stilikoner og fankultur.

For ud over bandets markante position i dansk rockhistorie siden 1980’erne, er D:A:D ikke til at komme udenom til et arrangement, der handler om rockens kompromisløse udstråling både på og foran scenen. Det fortæller museumsinspektør på rockmuseet, Anders Haahr.

”De har altid været utroligt stilbevidste og har kaldt sig selv et krydsfinerband. Den første Molly (ko-kranium, som er bandets maskot, red.) lavede medlemmerne selv i et eller andet sløjdværksted. Det er selvfølgelig blevet mere professionaliseret efterhånden, men den der DIY-tilgang til at lave ikonografi har virkelig kendetegnet D:A:D. De er meget bevidste om deres måde at gå ud i verden og præsentere et univers for deres fans.”

Bandets guitarist, Jacob Binzer, og trommeslager, Laust Sonne, vil sammen med sangerinde Pernille Rosendahl og kunstner Torleif Hoppe, være på scenen til arrangementet Frontstage, hvor musik- og kulturjournalist Niels Fez Pedersen er vært for en samtale om kunstens udtryk.

”Vi skal dykke ned i identitetsmarkører på begge sider af scenekanten. Det kommer til at handle om at beskue dem, der performer. Hvor meget og hvor bevidst tænker man over sin egen stil? Hvor stor indflydelse har man selv, og i hvor høj grad er man prisgivet pladeselskaberne? Både D:A:D og Pernille Rosendahl har i den grad formået at bibeholde det, de står for, og at være tro mod deres stil,” fortæller Anders Haahr.

Kompromisløst stilikon

Pernille Rosendahl, solokunstner og forsanger i Swan Lee, er kendt for at tage bladet fra munden, når det det kommer til udseende og forventninger til især kvindelige kunstnere.

”Rosendahl har efterhånden været i gamet i mange år, og et gennemgående træk for hendes karriere er, at hun aldrig er gået på kompromis med sin stil eller sit udtryk. Hun har tværtimod insisteret på, at den danske musikscene skal kunne rumme alle typer og alle aldre. Hun er et kæmpe stilikon, og hun har en form for aktivistisk tilgang til at være det,” siger Anders Haahr.

Selv om D:A:D efterhånden skifter til bløde bukser, når rampelyset slukker, er stilen intakt, og de kan stadig få fanhjerter til at banke hårdt. På den anden side af scenekanten står publikum og fans som Mai Barslev. Hun har fulgt D:A:D i tykt og tyndt gennem mange år og blandt andet selv lavet det merchandise, hun syntes manglede. Den resonans, som bandet møder i superfans som Mai Barslev bliver også et omdrejningspunkt for samtalen, ligesom RAGNAROCK’s egen museumsinspektør og popforsker Rasmus Rosenørn vil være med til at brede samtalen ud. DJ på aftenen vil være Rachel Phoebe Davis.

Tid: Torsdag den 23. maj, 19-22 (dørene åbner kl. 18.00)

Sted: RAGNAROCK, Rabalderstræde 16, 4000 Roskilde

Entré: 175 kr.

Læs mere og køb billetter her.

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

Sommeren i Lejre er for voksne, børn og barnlige sjæle

Sommeren i Lejre er for voksne, børn og barnlige sjæle

Gennem hele sommeren byder Lejre Museum, Tadre Mølle og Gl. Kongsgård indenfor i en verden af oplevelser. Museet holder åbent hele sommeren, du kan komme med på historiske sommervandringer i det sælsomme landskab omkring Lejre, du kan nyde æblekagen på Gl. Kongsgård, og de mindste kan være med til at løse Kongehallernes mysterierLejre Museum søger 2-3 nye medarbejdere, fx studerende eller seniorer, der kan hjælpe med at løfte museet inden for formidling, salg og kommunikation

Sommeråbent på Gammel Kongsgaard

Sommeråbent på Gammel Kongsgaard

200 meter fra Lejre Museum midt i landsbyen Gl. Lejre ligger Gammel Kongsgård, et bevaret stuehus fra en gård bygget i 1740

Vær med I Stafet For Livet

Vær med I Stafet For Livet

I Lejre har rygterne i flere år gået på, at der for ca. 2000 år siden skulle have fundet et helt særligt fænomen sted i istidslandskabets skove. Fortællingen om en særlig gudekult. Men hvordan er den historie egentlig blevet til, og er der egentlig noget som helst bevismateriale for fortællingerne er sande?

Kørte germanerne vognkørsel og druknede slaver i Lejre?

Kørte germanerne vognkørsel og druknede slaver i Lejre?

I Lejre har rygterne i flere år gået på, at der for ca. 2000 år siden skulle have fundet et helt særligt fænomen sted i istidslandskabets skove. Fortællingen om en særlig gudekult. Men hvordan er den historie egentlig blevet til, og er der egentlig noget som helst bevismateriale for fortællingerne er sande?

Sæsonåbning af Gl. Kongsgaard

Sæsonåbning af Gl. Kongsgaard

EN HISTORISK DAG MED HANDEL, OPLEVELSER OG HYGGE

I hjertet af Lejre åbner Gl. Kongsgård sommersæsonen den sidste søndag i maj med en historisk dag fuld af aktivitet, optrædener og boder.

Derfor er Lejre Museum det ideelle mål til din næste vandretur

Derfor er Lejre Museum det ideelle mål til din næste vandretur

Beskidte vandrestøvler og tunge rygsække er måske ikke det der oftest forbindes med museumsbesøg. På Lejre Museum er der dog rig mulighed for at opleve Danmarkshistorien og få frisk luft på samme tid. Museumsmedarbejder Søren Stegger Søndergaard nævner i denne artikel 4 gode grunde til hvorfor, at Lejre tilbyder den perfekte kombination af kultur- og naturoplevelse

Vilde konger og varm kakao på Lejre Museum

Vilde konger og varm kakao på Lejre Museum

Lejre Museum inviterer indenfor i uge 7 til ’Konger og Kakao’ – en smags- og fortællingsoplevelse om de sagnomspundne Skjoldunger og de mytiske guder fra Asgård. Museet er naturligvis også åbent for almindelige besøg

post-19542

Kashmirs album ’The Good Life’ vækkes til live efter 25 år

BEGIVENHED

Kashmirs album ‘The Good Life’ vækkes til live efter 25 år

06.05.2024

Af Lene Steinbeck

’The Good Life’ er det danske rockband Kashmirs tredje album, som udkom i 1999. Albummet indeholder singler som ‘Mom In Love, Daddy In Space’, ‘Graceland’ samt ’Miss You’ og bliver til efteråret vækket til live igen i både en udstilling og bogudgivelse. Artwork: Kasper Eistrup/Nanna Bentel (Foto: Kristian Grøndahl /ROMU)

I år er det 25 år siden, at det danske rockband Kashmir udgav albummet ’The Good Life’, som blæste både anmeldere og fans omkuld. Til efteråret bliver det populære album vækket til live igen – både i en spotudstilling på Danmarks rockmuseum RAGNAROCK, som fans fra i dag kan sende bidrag til, og i en portrætbog i serien ’Danske Albums’

Der er allerede gået 25 år, siden Kashmir lagde omverdenen ned med det danske rockbands tredje album ’The Good Life’ i 1999. Forsanger og sangskriver Kasper Eistrup viste et højt, internationalt format i sin sangskrivning på numre som ’Mom In Love, Daddy In Space’, ’Graceland’ og ’Lampshade’, som for alvor skaffede Kashmir en dedikeret fanskare samt et hav af priser – for eksempel løb bandet med seks danske Grammy-statuetter for albummet, hvis salgstal i dag ligger over 100.000 eksemplarer.

Til efteråret åbner Danmarks rockmuseum RAGNAROCK i Roskilde dørene til en spotudstilling om netop ’The Good Life’. Allerede fra i dag kan fans sende bidrag til udstillingen som egne minder, fotos og souvenirs fra tiden.

“’The Good Life’ er et fantastisk album, som fortjener at blive taget frem igen og hyldet. Vi ved desuden, at det er et album, som fylder meget i Kashmirs dedikerede fanskare, og vi håber derfor, at så mange som muligt vil være med til at markere albummets betydning ved at sende bidrag ind til os,” siger museumsinspektør på Danmarks rockmuseum RAGNAROCK, Rasmus Rosenørn.

Fra i dag kan man derfor via museets hjemmeside indsende materiale til udstillingen.

”Vi leder efter alle typer materiale. Hvis man kravlede op på scenen i 1999 for at hugge setlisten eller ligefrem var en af de 50 heldige, der nåede at købe vinyl-udgaven i en hånddesignet version, så vil vi meget gerne låne dem og passe godt på dem,” siger Rasmus Rosenørn, museumsinspektør på RAGNAROCK.

Hvordan man sender genstande eller videohilsner ind til udstillingen, fremgår af RAGNAROCK’s hjemmeside.

Planlagt samtidig med bogudgivelse

Efteråret kommer i den grad til at stå i Kashmirs tegn, selvom bandet officielt er i dvale. Den detaljerede historie bag ’The Good Life’ udkommer i bogform som næste udgivelse i portrætserien ’Danske Albums’ fra Forlaget Multivers.

Portrætbogen er skrevet af journalist Karina Edlund Jensen baseret på nye interviews med bandmedlemmerne Kasper Eistrup, Asger Techau og Mads Tunebjerg samt andre involverede i processen herunder producer Jon ’Joshua’ Schumann og musiker Tim Christensen, der medvirker på albummet.

I 2023 udkom de første fem portrætbøger i serien ’Danske Albums’ om Kim Larsens ’Værsgo’, Anne Linnets ’Marquis de Sade’, Sods’ ’Minutes To Go’, Natasjas ’I Danmark er jeg født’ samt Malk de Koijns ’Sneglzilla’.

Bogen om ’The Good Life’ udkommer i samarbejde med Danmarks rockmuseum RAGNAROCK samme dag, som udstillingen åbner –  torsdag 12. september 2024.

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

Sommeren i Lejre er for voksne, børn og barnlige sjæle

Sommeren i Lejre er for voksne, børn og barnlige sjæle

Gennem hele sommeren byder Lejre Museum, Tadre Mølle og Gl. Kongsgård indenfor i en verden af oplevelser. Museet holder åbent hele sommeren, du kan komme med på historiske sommervandringer i det sælsomme landskab omkring Lejre, du kan nyde æblekagen på Gl. Kongsgård, og de mindste kan være med til at løse Kongehallernes mysterierLejre Museum søger 2-3 nye medarbejdere, fx studerende eller seniorer, der kan hjælpe med at løfte museet inden for formidling, salg og kommunikation

Sommeråbent på Gammel Kongsgaard

Sommeråbent på Gammel Kongsgaard

200 meter fra Lejre Museum midt i landsbyen Gl. Lejre ligger Gammel Kongsgård, et bevaret stuehus fra en gård bygget i 1740

Vær med I Stafet For Livet

Vær med I Stafet For Livet

I Lejre har rygterne i flere år gået på, at der for ca. 2000 år siden skulle have fundet et helt særligt fænomen sted i istidslandskabets skove. Fortællingen om en særlig gudekult. Men hvordan er den historie egentlig blevet til, og er der egentlig noget som helst bevismateriale for fortællingerne er sande?

Kørte germanerne vognkørsel og druknede slaver i Lejre?

Kørte germanerne vognkørsel og druknede slaver i Lejre?

I Lejre har rygterne i flere år gået på, at der for ca. 2000 år siden skulle have fundet et helt særligt fænomen sted i istidslandskabets skove. Fortællingen om en særlig gudekult. Men hvordan er den historie egentlig blevet til, og er der egentlig noget som helst bevismateriale for fortællingerne er sande?

Sæsonåbning af Gl. Kongsgaard

Sæsonåbning af Gl. Kongsgaard

EN HISTORISK DAG MED HANDEL, OPLEVELSER OG HYGGE

I hjertet af Lejre åbner Gl. Kongsgård sommersæsonen den sidste søndag i maj med en historisk dag fuld af aktivitet, optrædener og boder.

Derfor er Lejre Museum det ideelle mål til din næste vandretur

Derfor er Lejre Museum det ideelle mål til din næste vandretur

Beskidte vandrestøvler og tunge rygsække er måske ikke det der oftest forbindes med museumsbesøg. På Lejre Museum er der dog rig mulighed for at opleve Danmarkshistorien og få frisk luft på samme tid. Museumsmedarbejder Søren Stegger Søndergaard nævner i denne artikel 4 gode grunde til hvorfor, at Lejre tilbyder den perfekte kombination af kultur- og naturoplevelse

Vilde konger og varm kakao på Lejre Museum

Vilde konger og varm kakao på Lejre Museum

Lejre Museum inviterer indenfor i uge 7 til ’Konger og Kakao’ – en smags- og fortællingsoplevelse om de sagnomspundne Skjoldunger og de mytiske guder fra Asgård. Museet er naturligvis også åbent for almindelige besøg

post-19530

ROMU søger kulturhistorisk konservator

BEGIVENHED

ROMU søger kulturhistorisk konservator

03.05.2024

Redigering: Kristian Grøndahl /ROMU

Drømmer du om at arbejde i en statsanerkendt, kulturhistorisk museumsorganisation med knap 100 højtspecialiserede kolleger, to magasiner og ti besøgssteder med tilsammen over 200.000 museumsgenstande og over 200.000 besøgende om året? Så har du chancen nu.

ROMU søger en konservator, der har lyst og evne til at indgå i flere forskelligartede arbejdsgrupper på tværs af fagligheder og adresser – og som vil stortrives i et arbejdsliv, som både indbefatter udstillingsarbejde, rekvireret arbejde inden for arkæologien og generel konserveringsfaglig museumsdrift med fokus på den gode publikumsoplevelse både nu og i fremtiden.

Om jobbet

Som museets konservator kommer du til at være en del af mange arbejdsområder og projekter. Dine hovedansvarsområder er driftsopgaver med præventiv bevaring, tilsyn og overvågning i løbende samspil med udstillingsarbejde på ROMUs mange besøgssteder, hvor vi hen over året har flere skiftende udstillinger. Du vil derfor få en bred berøringsflade med mange forskellige faggrupper.

Afledt af ROMUs strategi for 2024-28 kommer du til at tage del i udvikling af magasineringsforhold med en systematisk og fremtidssikret tilgang til samling og bevaring. Projektet er forankret i museets samlingsgruppe, der bl.a. består af de samlingsansvarlige inspektører.

Jobbet indbefatter desuden en tæt dialog med museets afdeling for teknik og bygninger. Hertil kommer et tæt samarbejde med afdelingen for arkæologi og rekvireret arbejde, der i tråd med museets arkæologiske undersøgelser løbende vil rekvirere konserveringsopgaver.

Stillingen er placeret i museets afdeling for nyere tid og publikum med 15 fastansatte kolleger af forskellige højtspecialiserede fagligheder, der alle løser opgaver inden for museets søjleområder. Med faste opgaver i udviklingen af publikumsoplevelser indgår museets konservator naturligt i afdelingen.

Om dig

Vi forventer, at du går til dine opgaver med en fleksibilitet og et positivt engagement. Du er stolt af dit fag og vil gerne dele din viden. Du tilgår dine kollegers faglighed med nysgerrighed og er løsningsorienteret. Du kan arbejde både selvstændigt og indgå i faglige miljøer på tværs af både kompetencer og afdelinger.

Ud over en matchende profil forventer vi, at du:

  • er uddannet cand.scient.cons fra Konservatorskolen eller har en lignende anerkendt uddannelse på kandidatniveau.
  • har dokumenteret erfaring med at bistå udstillingsarbejde med fokus på både æstetiske og bevaringsmæssige forhold, herunder montering.
  • har solid erfaring med mange forskellige kulturhistoriske materialegrupper, herunder samarbejde med den rekvirerede arkæologiske praksis.
  • formår at prioritere daglige opgaver og præventiv bevaring, herunder bl.a. løbende opdatering af kemisk risikovurdering, aflæsning af dataloggere og tilsyn med ROMUs besøgssteder og magasiner.
  • har kørekort til bil (niveau B).

Vi lægger desuden vægt på:

  • at du har en både systematisk og pragmatisk tilgang til dine arbejdsopgaver med øje for planlægning og koordinering i forhold til museets igangværende og tværgående projekter.
  • at du holder dig opdateret inden for dit fagområde og oparbejder relevante netværk.
  • at du har lyst og evne til at indgå i faglige samarbejder på tværs af kompetenceområder, afdelinger og adresser.

Vi tilbyder

Der er tale om en fast stilling på 30 timer om ugen, hvoraf fem timer finansieres gennem den rekvirerede arkæologi. Du vil få fast arbejdssted på Roskilde Museum, hvor ROMUs konservatorværksted har til huse.

Som ansat i museets afdeling for nyere tid og publikum forventes du at indgå i afdelingens og museets kollegiale fællesskab. Afdelingen er såvel som samarbejdsgrupper spredt ud over flere adresser og fagområder, hvorfor tværgående fællesskaber er kendetegnede for ROMU.

Vi tilbyder en arbejdsplads med engagerede kolleger og en åben, men respektfuld omgangstone. Du kan forvente sparring til dine opgaver, om end en del konservatorarbejde vil være selvstændigt. Vi lægger vægt på at dele viden og inspiration mellem hinanden, på tværs af faglige kompetencer og erfaringer.

Ansøgning

Send din ansøgning vedlagt CV og eksamensbevis til hannelar@romu.dk senest mandag d. 3. juni 2024 kl. 12. ”konservator”. Ansættelsessamtaler vil blive afholdt fredag d. 14. juni. Stillingen er til besættelse pr. 1. september 2024 eller snarest derefter. Aflønning efter gældende overenskomst inden for det statslige område.

For yderligere oplysninger kontakt chef for afdelingen nyere tid og publikum Isabella No’omi Fuglø på isabellaf@romu.dk eller tlf. 29 32 75 41.

Tillidsrepræsentant for det akademiske område på ROMU er Jakob Caspersen.

ROMU er en statsanerkendt kulturhistorisk museumsorganisation med ansvar for det lovafledte arbejde med arkæologi og nyere tid i Roskilde, Frederikssund, Lejre og Egedal kommuner. ROMU fører tilsyn med fredede fortidsminder i ti kommuner på Midt- og Vestsjælland og udfolder et landsdækkende ansvar for populærmusikkens kulturhistorie fra 1920’erne til i dag. ROMU har desuden ledelsesansvaret for arbejdet i fondsorganisationen bag kulturarv ved Roskilde Domkirke.

Læs mere på www.romu.dk

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

Sommeren i Lejre er for voksne, børn og barnlige sjæle

Sommeren i Lejre er for voksne, børn og barnlige sjæle

Gennem hele sommeren byder Lejre Museum, Tadre Mølle og Gl. Kongsgård indenfor i en verden af oplevelser. Museet holder åbent hele sommeren, du kan komme med på historiske sommervandringer i det sælsomme landskab omkring Lejre, du kan nyde æblekagen på Gl. Kongsgård, og de mindste kan være med til at løse Kongehallernes mysterierLejre Museum søger 2-3 nye medarbejdere, fx studerende eller seniorer, der kan hjælpe med at løfte museet inden for formidling, salg og kommunikation

Sommeråbent på Gammel Kongsgaard

Sommeråbent på Gammel Kongsgaard

200 meter fra Lejre Museum midt i landsbyen Gl. Lejre ligger Gammel Kongsgård, et bevaret stuehus fra en gård bygget i 1740

Vær med I Stafet For Livet

Vær med I Stafet For Livet

I Lejre har rygterne i flere år gået på, at der for ca. 2000 år siden skulle have fundet et helt særligt fænomen sted i istidslandskabets skove. Fortællingen om en særlig gudekult. Men hvordan er den historie egentlig blevet til, og er der egentlig noget som helst bevismateriale for fortællingerne er sande?

Kørte germanerne vognkørsel og druknede slaver i Lejre?

Kørte germanerne vognkørsel og druknede slaver i Lejre?

I Lejre har rygterne i flere år gået på, at der for ca. 2000 år siden skulle have fundet et helt særligt fænomen sted i istidslandskabets skove. Fortællingen om en særlig gudekult. Men hvordan er den historie egentlig blevet til, og er der egentlig noget som helst bevismateriale for fortællingerne er sande?

Sæsonåbning af Gl. Kongsgaard

Sæsonåbning af Gl. Kongsgaard

EN HISTORISK DAG MED HANDEL, OPLEVELSER OG HYGGE

I hjertet af Lejre åbner Gl. Kongsgård sommersæsonen den sidste søndag i maj med en historisk dag fuld af aktivitet, optrædener og boder.

Derfor er Lejre Museum det ideelle mål til din næste vandretur

Derfor er Lejre Museum det ideelle mål til din næste vandretur

Beskidte vandrestøvler og tunge rygsække er måske ikke det der oftest forbindes med museumsbesøg. På Lejre Museum er der dog rig mulighed for at opleve Danmarkshistorien og få frisk luft på samme tid. Museumsmedarbejder Søren Stegger Søndergaard nævner i denne artikel 4 gode grunde til hvorfor, at Lejre tilbyder den perfekte kombination af kultur- og naturoplevelse

Vilde konger og varm kakao på Lejre Museum

Vilde konger og varm kakao på Lejre Museum

Lejre Museum inviterer indenfor i uge 7 til ’Konger og Kakao’ – en smags- og fortællingsoplevelse om de sagnomspundne Skjoldunger og de mytiske guder fra Asgård. Museet er naturligvis også åbent for almindelige besøg

post-49

Arkæologi

ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

post-49

Vores viden

I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.