En glædens dag for Roskilde, for Danmark og for hele verden. Det var kongstanken, der satte tydelige præg på stemningen i Det Kongelige Palæ på dagen, hvor det blev offentliggjort, at finansieringen til et nyt verdensarvscenter for Roskilde Domkirke er på plads.

Allerede fra den tidlige morgenstund mandag den 2. december sitrede det i Lauritz de Thurahs ikoniske gule bygningskompleks, det barokke Kongelige Palæ midt i Roskilde. Palæet, der har knap 300 år på bagen, dannede i al sin aldrende charme rammen om en glædelig nyhed, som skulle afsløres på et pressemøde for særligt inviterede. Da gæsterne begyndte at myldre ind i garderoben, faldt vinterfrakker og halstørklæder, og forventningsfulde smil blev afsløret.

Til at byde velkommen og slå fast, hvor monumental dagens nyhed var, gik Morten Thomsen Højsgaard, direktør i Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke bag mikrofonen.

”I 29 år har vi i Roskilde og ved Roskilde Domkirke ventet på dagen i dag. Så lang tid er det nemlig siden, at den majestætiske og monumentale Domkirke blev udnævnt til UNESCO Verdensarv. Et af de umistelige steder, som vi ikke kan undvære på denne klode, så vigtig er den”, sagde direktør Morten Thomsen Højsgaard i sin velkomst og lagde op til, at tilhørerne nu skulle høre om projektet og om byens, statens og kirkens forhold til den kongelige gravkirke.

Det er den unikke arkitektur og status som kongelig gravkirke, der i 1995 sikrede Domkirken en plads på UNESCO’s verdensarvsliste. Siden har der været ønske om at formidle Domkirkens historie bedre og for flere. Nu er ventetiden slut, og det var tydeligt at mærke på den vidtløftige og spændte stemning i Det Kongelige Palæ.

”Vi er samlet i dag for at fejre, at det nu bliver muligt at fortælle historien om Roskilde Domkirke på en endnu bedre måde og for endnu flere mennesker. Som formand for Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke er det mig en meget, meget stor fornøjelse at sige følgende: Roskilde Domkirke får et verdensarvscenter,” proklamerede formanden for Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke, Morten Langager, hvorefter klapsalver, store smil og forløsning spredte sig i rummet.

Landets nye samlingspunkt

Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke bliver bygherre på verdensarvscenteret, mens museumsorganisationen ROMU er operatør og ledelsesansvarlig. Fondsorganisationen har rejst over 125 millioner kroner til at styrke formidlingen i og omkring Roskilde Domkirke, og Morten Langager benyttede lejligheden til at rette en hjertelig tak mod donorerne. Derefter præsenterede han visionerne for det kommende besøgscenter, som med dagens store nyhed nu kan realiseres.

”Jeg glæder mig til at forvandle drømme til realiteter sammen med jer, der står her i lokalet, og sammen med alle de dygtige mennesker, der arbejder for den her sag. Vi står op skuldrene af folk, der kom før os – og vi arbejder med noget, der skal gives videre til næste generationer. Med verdensarvscentret får vores land et nyt samlingspunkt. Det synes vi i bestyrelsen er værd at råbe hurra for: Længe leve verdensarv, længe leve verdensarvscentret,” sagde Morten Langager og udbragte sammen med hele forsamlingen et trefoldigt hurra, der rungede i palæets højloftede lokaler.

Herefter fik Roskildes borgmester, Tomas Breddam, ordet.

”Jeg er stolt, ydmyg og ufattelig glad over, at vi kan fortælle om dette verdensarvsvidunder til alle vores borgere, til Danmark – ja til hele verden. Jeg kan næsten ikke vente, til det bliver 2028,” lød det blandt andet fra en tydeligt glad borgmester.

Bred politisk opbakning

Det nye verdensarvscenter skal etableres i dele af Det Kongelige Palæ – Lauritz de Thurahs barokke bygningskompleks, hvor også mandagens pressemøde og fejring af nyheden blev afholdt.

”Det er på alle måder formidabelt at være her i dag og sammen med jer fejre, at vi nu – langt om længe – får et verdensarvscenter her i Roskilde. Domkirken har enorm betydning, ikke bare for Roskilde, men for Danmark. I virkeligheden tror jeg, at det er de færreste danskere, der gør sig det klart, at der her i byen ligger noget, der er lige så betydningsfuldt som Pyramiderne og Den Kinesiske Mur. Domkirken er underformidlet. Det laver vi om på i dag,” sagde kulturminister Jakob Engel-Schmidt i sin tale.

Tre af hans politiske kollegaer var også mødt op for at fejre den gode nyhed. Susie Jessen fra Danmarksdemokraterne glæder sig til at kunne tage sine børn med i verdensarvscentret.

”Når man oplever danmarkshistorien gennem kirker, så ved man også, at man står på et fundament, som er vigtigt at kende for at finde ud af, hvem man er. Jeg er fuld af glæde over Danmarks fremtid, når vi ser det her projekt,” sagde Susie Jessen.

De konservatives kulturordfører Birgitte Bergman er også overbevist om, at det nye verdensarvscenter har stor betydning for os alle sammen.

”Hvis ikke vi fornyer den kultur, vi står på, og formidler den på en ny måde, så tror jeg, vi mister nogen undervejs. Vi skal forny for at bevare. Jeg synes, det er en fantastisk dag. Tillykke til jer og til os alle.”

Zenia Stampe, kulturordfører for De Radikale, er opvokset i Roskilde, og på trods af sine ideologiske ståsteder har Domkirken haft stor betydning for Zenia Stampe:

”Jeg er opvokset i et meget venstreorienteret hjem. Jeg er ikke døbt, jeg var ikke medlem af folkekirken, senere blev jeg republikaner – men jeg var så pavestolt af at bo på den side af Clermontgade, der hørte til Roskilde Domkirke. Selv om jeg stadig ikke er døbt og principielt er republikaner, har jeg altid været ekstremt optaget af kirker og af vores kongehus’ historie.”

Hun glæder sig over, at den verdenskulturarv, der har været hendes og byens lokalmiljø, nu bliver åbnet for alle.

Samarbejde på tværs af kulturinstitutioner

Verdensarvscentret forventes at åbne i Det Kongelige Palæ i 2028. ”Den helt perfekte bygning til det helt perfekte formål”, lød det fra formanden for menighedsrådet ved Roskilde Domsogn, Bjarne Hald. Han glæder sig over, at Domkirken, som ikke bare er verdensarv, men også aktiv sognekirke, nu får et besøgscenter.

”Vi er stolte af det unikke samspil, vi har med verdensarven. Med et verdensarvscenter bliver der mere plads til på en gang at udfolde kirkens liv og til at være det historiske vingesus for Roskilde, som vi også er,” lød det fra Bjarne Hald.

Samspillet videreføres i den grad. Udover at rumme udstillinger og formidling, skal Det Kongelige Palæ fortsat være base for Roskilde Stift og for biskop Ulla Thorbjørn Hansen.

”Det kommende verdensarvscenter er et udtryk for samarbejde og netværk på tværs af kulturinstitutionerne. Jeg glæder mig til sammen med centret at være fælles om både Roskilde Domkirke og Roskilde Palæ. Vi får et rigtig tæt naboskab med fortsat bispebolig og kontor i østfløjen og stiftsadministration på førstesalen. Verdensarvscentret bliver endnu en aktør, der åbner dørene til Roskilde Domkirkes historie,” lød det fra biskoppen, der var sidste taler på programmet.

Herefter var der kaffe og lidt sødt til, mens gæsterne gik rundt og fordøjede dagens glædelige nyhed med hinanden. På væggen kørte en film, der er optaget i forbindelse med Christian 9.s begravelse i 1906. Her ses kongens begravelsesfølge forlade Det Kongelige Palæ. Kvinder i sorte sørgedragter og mænd med ekstravagante fjer i hovedbeklædningen trådte ud af den selvsamme dør, som dagens gæster 118 år senere trådte ind ad. Denne gang i mere muntre omstændigheder: Snart skal døren være ankomst for gæster i det kommende verdensarvscenter for Roskilde Domkirke.

Fakta:

Roskilde Domkirke Verdensarvscenter skal formidle historien om Roskilde Domkirke som UNESCO Verdensarv. Det nye verdensarvscenter skal ligge i dele af bygningskomplekset Det Kongelige Palæ lige ved siden af Roskilde Domkirke. Den centrale beliggenhed – med den ikoniske arkitekt Lauritz de Thurahs indgangsport direkte ud mod Roskildes livlige Stændertorv – giver det nye verdensarvscenter en nøglerolle med at binde Roskildes kulturhistoriske miljø omkring Domkirken sammen. Det forventes, at det nye verdensarvscenter kan slå dørene op i løbet af 2028.

Realiseringen af verdensarvscentret er sikret med støtte fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal med 60 mio. kr. og Augustinus Fonden med 25 mio. kr. Roskilde Kommune har bidraget med 25 mio. kr. Kulturministeriet bidrager – med forbehold for Folketingets endelige godkendelse – med 10 mio. kr. i anlægsstøtte og yderligere 10 mio. kr. i driftsstøtte over en 5-årig periode. Projektet er desuden støttet af Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond med 500.000 kroner, og Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke bidrager selv med 6 mio. kr.

Læs mere på verdensarvscenter.dk

Med donationer på over 125 millioner i ryggen er der nu grønt lys til et besøgscenter lige ved den ikoniske Roskilde Domkirke, der er på UNESCO’s Verdensarvsliste. 

Og om få år kan lokale og besøgende fra hele verden blive endnu klogere på den kongelige gravkirkes 1000-årige historie, når et nyt verdensarvscenter slår dørene op.

Det er realiteten, efter at finansieringen til projektet er faldet på plads med store donationer fra først og fremmest A.P. Møller Fonden, Augustinus Fonden, Roskilde Kommune og Kulturministeriet. Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond har med en bevilling også bidraget til projektet.

Bag projektet står Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke.

A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal er med en donation på 60 millioner kroner den største bidragsyder.

”Fonden ønsker at bidrage til en stærkere formidling af den enestående fortælling om Roskilde Domkirkes 1000-årige Danmarkshistorie i værdige, smukke og attraktive rammer”, siger formand for A.P. Møller Fonden, Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla.  

Også Augustinus Fonden bidrager til besøgscentret med en donation på 25 millioner kroner.

”Det er meget glædeligt, at der med det nye verdensarvscenter bliver skabt en nutidig ramme for formidlingen af det storslåede historiske monument. Det giver alle mulighed for at få en dybere og mere kvalificeret forståelse af, at vores fælles nationale kulturarv også er verdensarv,” siger Frank Rechendorff Møller, adm. direktør i Augustinus Fonden. 

En samlende faktor for byens historiske miljø

Det nye verdensarvscenter skal ligge i dele af det store barokkompleks, Det Kongelige Palæ, midt i Roskilde. Med stor respekt for de historiske bygninger skal flere dele af Det Kongelige Palæ indrettes med udstillinger, der formidler historien om Roskilde Domkirke som UNESCO verdensarv. Derudover supplerer det kommende besøgssted Domkirken med moderne faciliteter som café, butik og undervisningsmiljø.

”Det er svært at skjule begejstringen og stoltheden i dag. Det kommende verdensarvscenter bliver en samlende faktor for hele det kulturhistoriske miljø omkring Domkirken til glæde for både byens borgere og turister. At det ovenikøbet kan placeres i de dele af det smukke Kongelige Palæ, der vender ud mod byen og ind mod Domkirken, er intet mindre end en helt optimal løsning,” fortæller Roskildes borgmester, Tomas Breddam.

Med erklæringen om en bevilling, der både dækker anlægsudgifter og giver driftsstøtte til verdensarvscentret de første fem år efter åbningen, har kulturministeren banet vej for, at verdensarvscentret får en solid og sikker start.

“Roskilde Domkirke er med sin historie og arkitektur helt unik dansk kulturarv og verdensarv. Derfor skal turister og lokale besøgende naturligvis have adgang til en tidssvarende formidling, der gør det tydeligt, hvor enestående og universel en betydning, Domkirken har for dansk arkitektur og historie. Det er utroligt glædeligt, at det er lykkedes at samle så mange kræfter om at oprette det nye verdensarvscenter, så ikke alene Domkirkens tårne rager højt op, men fortællingen om Domkirken også kommer til at gøre det,” siger kulturminister Jakob Engel-Schmidt.

For Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke, som er bygherre på projektet, er nyheden selvsagt også skelsættende.

”Det er en glædens dag! Med verdensarvscentret ved Roskilde Domkirke vil mennesker fra hele verden få øjnene op for, hvor rig en kulturarv, vi har i Danmark, med banebrydende håndværk, rig arkitektur og med kongelige historier af ypperste klasse. Vi er taknemlige over for de bevillingsgivere, som har gjort dette projekt muligt,” siger bestyrelsesformand i Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke, Morten Langager.

Levende kirke i kulturmiljø

I Roskilde Domsogn har menighedsrådet i flere årtier ønsket sig et besøgscenter, så glæden er stor nu, hvor det tegner til at blive til virkelighed.

“Det er en drøm, der går i opfyldelse. Som en aktiv og levende sognekirke er vi stolte af det unikke samspil, vi har med verdensarven. Med besøgscentret bliver der mere plads til på én gang at udfolde kirkelivet og at være et historisk vingesus i Roskilde”, siger Bjarne Hald, der er formand for menighedsrådet ved Roskilde Domsogn.

Operatør og ansvarlig for projektet er museumsorganisationen ROMU med direktør Morten Thomsen Højsgaard i spidsen og Lena Bruun Jensen som projektleder.

”Roskilde Domkirke er et kulturhistorisk mesterværk og et nationalt klenodie. Med Verdensarvscentret bliver det muligt at åbne flere døre til den fælles kulturarv, der forener os. Så fra hjertet tak til alle, der har hjulpet og nu vil samarbejde yderligere om at løse denne enormt væsentlige opgave for vores samfund”, udtaler Morten Thomsen Højsgaard.

Kontakt:

Lena Bruun Jensen, projektleder Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke

Tlf.: 5359 1966, lenabj@romu.dk

Sara Peuron-Berg, Formidlingsansvarlig i Roskilde Domkirke

Tlf.: 2012 1981, sap@roskildedomkirke.dk

Fotos og videomateriale i høj opløsning kan hentes på www.verdensarvscenter.dk

Fakta:

Roskilde Domkirke Verdensarvscenter skal formidle historien om Roskilde Domkirke som UNESCO Verdensarv. Det nye verdensarvscenter skal ligge i dele af bygningskomplekset Det Kongelige Palæ lige ved siden af Roskilde Domkirke. Den centrale beliggenhed – med den ikoniske arkitekt Lauritz de Thurahs indgangsport direkte ud mod Roskildes livlige Stændertorv – giver det nye verdensarvscenter en nøglerolle med at binde Roskildes kulturhistoriske miljø omkring Domkirken sammen. Både inde i bygningerne og udenfor er visionen at skabe nye byrum i tidssvarende rammer med en solid historisk klangbund. Blandt andet inddrages palæhaven, så den dels i sig selv er en oplevelse og en oase midt i byen, dels genskaber en fysisk forbindelse mellem Domkirken og Det Kongelige Palæ. Verdensarvscentret vil også kunne tilbyde bedre tilgængelighed for bevægelseshæmmede mennesker.

Realiseringen af verdensarvscentret er sikret med støtte fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal med 60 mio. kr. og Augustinus Fonden med 25 mio. kr. Roskilde Kommune har bidraget med 25 mio. kr. Kulturministeriet bidrager – med forbehold for Folketingets endelige godkendelse – med 10 mio. kr. i anlægsstøtte og yderligere 10 mio. kr. i driftsstøtte over en 5-årig periode. Projektet er desuden støttet af Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond med 500.000 kroner, hvilket er blandt de største bevillinger i fondens historie. Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke, der selv har bidraget med 6 mio. kr., forventer, at det nye verdensarvscenter kan slå dørene op i løbet af 2028.

Roskilde Domkirke, der er kongelig gravkirke, er opført af teglsten omkring år 1200 som afløser for en mindre frådstenskirke på samme sted. I 1995 blev Domkirken optaget på UNESCO’s Verdensarvsliste. De to kriterier, som ligger til grund for udvælgelsen, er den tidlige brug af teglsten på et kirkebyggeri i gotisk stil samt den gennemslagskraft, som Domkirkens status som kongelig gravkirke har haft på monumentets arkitektoniske og stilmæssige udtryk. Formidlingen i det nye verdensarvscenter vil i høj grad afspejle udvælgelseskriterierne i udstillingerne.

Det Kongelige Palæ har siden opførelsen i 1700-tallet haft flere funktioner; som kongelig residens, skole, museum, hjemsted for færdselspolitiet, kreativt rum for flere kunstnere – og siden 1922 også som administrativt knudepunkt for Roskilde Stiftskontor og bispebolig. Den funktion fortsætter som et stærkt symbol på samspillet mellem kongemagt og kirkeliv på tværs af tid.

Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke, der har Morten Langager som bestyrelsesformand, står for at etablere verdensarvscentret ved Roskilde Domkirke. I bestyrelsen for fonden sidder i øvrigt repræsentanter for Roskilde Domsogn, Roskilde Kommune, Nationalmuseet, samt flere eksperter i kommunikation, bygningsdrift og projektudvikling.

Til at lede arbejdet med verdensarvscentret antog projektet i 2021 museumsorganisationen ROMU med direktør Morten Thomsen Højsgaard i spidsen som operatør og ansvarlig.

Arbejdet med at udvikle verdensarvscentret bygger desuden på et omfattende og velfungerende samarbejde mellem flere institutioner. Udstillingerne om de kongelige gravmonumenter skabes i samarbejde med Kongernes Samling. Projektet udgør en studiecase for Kulturens Analyseinstitut. En tæt dialog gennem flere år med fredningsmyndighederne har bidraget til, at projektet i videst muligt omfang understøtter bygningernes historiske værdier med så høj grad af genanvendelse som muligt.

Det nye verdensarvscenter forventes at åbne i løbet af 2028 efter udbud og under forudsætning af endelige godkendelser fra myndigheder.

Læs mere på verdensarvscenter.dk

Kostbare offerfund fra slutningen af bronzealderen dukkede i foråret op ved en mose omkring Veksø. Blandt andet blev der fundet en halsring og et særligt formgivet sværd. Bronzealderen er en periode, der ellers sjældent giver lyd fra sig, så fundet er med til at kaste lys over overgangen til jernalderen, der bragte nye traditioner og tider med sig.

I foråret gjorde detektorfører Claus Falsby et spektakulært fund – endda på sin allerførste tur med detektoren: Et såkaldt depotfund, hvor flere genstande sammen er lagt ned som et offer, fra overgangen mellem bronzealder og jernalder dukkede op ved en mose omkring Veksø. Den debuterende detektorfører kontaktede museumsorganisationen ROMU, der hurtigt rykkede ud til fundstedet med arkæologisk ekspertise. Og de blev ikke skuffede.

”Det er hvad jeg vil beskrive som et meget sjældent fund. Fra den første og mellemste del af bronzealderen har vi rigtig mange af de her depotfund, hvor bronzegenstande dukker op i moserne. Men vi kender ikke så mange fra den sidste del af bronzealderen. Den offertradition, der har været så synlig og dominerende, og som relaterer sig meget til det samfund, som har eksisteret gennem hele bronzealderen, den er på retræte her i slutningen af bronzealderen,” fortæller Emil Winther Struve, der er arkæolog ved ROMU og har ansvaret for arkæologiske udgravninger i Egedal Kommune.

På retræte – men altså ikke helt forsvundet. Arkæologerne overtog udgravningen fra detektorføreren og fandt yderlige genstande, så fundet nu rummer to små bronzeøkser, kaldet celte, et rituelt bøjet sværd af bronze med jernnitter i håndtaget, to-tre voluminøse ankelringe, kaldet vulstringe, muligvis et fragment af en stor dragtnål og en genstand, som arkæologerne har set før ved andre fund, men endnu ikke har kunnet bestemme anvendelsen af.

Som om det imponerende depotfund ikke var nok, gjorde Claus Falsby nogle dage senere yderligere et fund af endnu et pragtoffer bare 70 meter fra det første fund – denne gang en stor bronzehalsring. Halsringen er med sin særlige udformning det blot andet fund i Danmark af sin slags. Det er sandsynligt, at halsringen i Egedalfundet er produceret i området langs den polske østersøkyst, hvor de hyppigere dukker op, og gennem handelsforbindelser til sidst er endt i området ved Værebro Ådal.

Nye kulturer dominerede

Genstandene fra det nye fund er endnu ikke blevet undersøgt og analyseret. Men noget kan Emil Winther Struve godt konkludere. Blandt andet hvornår de er blevet lagt i mosen som offer. Bronzesværdet med jernnitter er med de to materialer i samme genstand nærmest en fysisk manifestation af overgangen fra bronze- til jernalder. Det er muligt, at sværdets jernnitter udgør det tidligst kendte jernfund i Danmark. Det vil sige, at genstandene er lagt ned omkring år 500 f.Kr., altså for godt 2.500 år siden. Samtidig antyder sværdets formgivning, at det ikke er produceret i Danmark, men sandsynligvis importeret sydfra. Nærmere betegnet nord for alperne, hvor Hallstatt-kulturen i slutningen af bronzealderen voksede frem og blev dominerende i Europa.

”Deres sværd er formgivet på en helt anden måde end tidligere, måske fordi de bliver brugt anderledes. Tidligere sværd var spinkle og blev måske brugt til at stikke. Men nu bliver de mere barske, mere solide og har en anden tyngde, så man kan bruge dem mere voldsomt og til at hugge med. Hallstatt-kulturen, som spreder sig forholdsvist hurtigt, har et krigerideal og en aggressiv strukturering, der fordrer erobring, krig og konflikt. Det er sværdet måske et billede på,” fortæller Emil Winther Struve.

Inden sværdet blev ofret, er det blevet rituelt bøjet. Det gjorde det ubrugeligt som våben – men materialerne og formgivningen gjorde, at det stadig var et kostbart offer.

Egedal-fundet viser bronzealderens svanesang

Det nye fund fra slutningen af bronzealderen – arkæologerne har valgt at kalde det Egedal-fundet – viser overgangen til en ny tid med store forandringer i Europa og hvordan nye kulturer påvirkede os her i Danmark. Men fundet er også et tegn på, at områdets elite helt op til jernalderen holdte fast i bronzealdertraditionerne, og at de trods nedgangstider fortsat havde overskud til kostbare ofringer.

Fra Værebro Ådal kender man allerede to små bronze-figuriner, som forestiller kvinder med halsringe. Figurerne er samtidige med Egedalfundet og understreger den fortsatte villighed til fastholdelse af bronzealderens offeritualer i området omkring Værebro Ådal.

Genstandene er nu indleveret som danefæ til Nationalmuseet, og især sværdet har gjort Emil Winther Struve nysgerrig:

”Vi har ikke så mange af den type sværd i Danmark. Det kunne være spændende at lave analyser af både bronzen og jernet og finde ud af præcist, hvor det er produceret. Det bliver dog ikke lige i første omgang. Men det er usædvanligt, at jernnitterne i håndtaget er bevaret, så det skal nok blive flot, når Nationalmuseets eksperter er færdige med at konservere det.”

Bronzealderfund i Egedal

I 1851 dukkede et stort fund med 163 genstande fra begyndelsen af bronzealderen op i det, der i dag kendes som Smørumovrefundet. Knap 100 år senere, i 1942, blev de berømte Veksøhjelme fra midten af bronzealderen fundet i Brøns mose. Det nye fund, som arkæologerne kalder Egedal-fundet, stammer fra slutningen af bronzealderen, som omkring år 500 f.Kr. blev afløst af jernalderen. Dermed giver de tre fund tilsammen et godt billede af bronzealderens offertraditioner fra start til slut.

En glædens dag for Roskilde, for Danmark og for hele verden. Det var kongstanken, der satte tydelige præg på stemningen i Det Kongelige Palæ på dagen, hvor det blev offentliggjort, at finansieringen til et nyt verdensarvscenter for Roskilde Domkirke er på plads.

Allerede fra den tidlige morgenstund mandag den 2. december sitrede det i Lauritz de Thurahs ikoniske gule bygningskompleks, det barokke Kongelige Palæ midt i Roskilde. Palæet, der har knap 300 år på bagen, dannede i al sin aldrende charme rammen om en glædelig nyhed, som skulle afsløres på et pressemøde for særligt inviterede. Da gæsterne begyndte at myldre ind i garderoben, faldt vinterfrakker og halstørklæder, og forventningsfulde smil blev afsløret.

Til at byde velkommen og slå fast, hvor monumental dagens nyhed var, gik Morten Thomsen Højsgaard, direktør i Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke bag mikrofonen.

”I 29 år har vi i Roskilde og ved Roskilde Domkirke ventet på dagen i dag. Så lang tid er det nemlig siden, at den majestætiske og monumentale Domkirke blev udnævnt til UNESCO Verdensarv. Et af de umistelige steder, som vi ikke kan undvære på denne klode, så vigtig er den”, sagde direktør Morten Thomsen Højsgaard i sin velkomst og lagde op til, at tilhørerne nu skulle høre om projektet og om byens, statens og kirkens forhold til den kongelige gravkirke.

Det er den unikke arkitektur og status som kongelig gravkirke, der i 1995 sikrede Domkirken en plads på UNESCO’s verdensarvsliste. Siden har der været ønske om at formidle Domkirkens historie bedre og for flere. Nu er ventetiden slut, og det var tydeligt at mærke på den vidtløftige og spændte stemning i Det Kongelige Palæ.

”Vi er samlet i dag for at fejre, at det nu bliver muligt at fortælle historien om Roskilde Domkirke på en endnu bedre måde og for endnu flere mennesker. Som formand for Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke er det mig en meget, meget stor fornøjelse at sige følgende: Roskilde Domkirke får et verdensarvscenter,” proklamerede formanden for Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke, Morten Langager, hvorefter klapsalver, store smil og forløsning spredte sig i rummet.

Landets nye samlingspunkt

Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke bliver bygherre på verdensarvscenteret, mens museumsorganisationen ROMU er operatør og ledelsesansvarlig. Fondsorganisationen har rejst over 125 millioner kroner til at styrke formidlingen i og omkring Roskilde Domkirke, og Morten Langager benyttede lejligheden til at rette en hjertelig tak mod donorerne. Derefter præsenterede han visionerne for det kommende besøgscenter, som med dagens store nyhed nu kan realiseres.

”Jeg glæder mig til at forvandle drømme til realiteter sammen med jer, der står her i lokalet, og sammen med alle de dygtige mennesker, der arbejder for den her sag. Vi står op skuldrene af folk, der kom før os – og vi arbejder med noget, der skal gives videre til næste generationer. Med verdensarvscentret får vores land et nyt samlingspunkt. Det synes vi i bestyrelsen er værd at råbe hurra for: Længe leve verdensarv, længe leve verdensarvscentret,” sagde Morten Langager og udbragte sammen med hele forsamlingen et trefoldigt hurra, der rungede i palæets højloftede lokaler.

Herefter fik Roskildes borgmester, Tomas Breddam, ordet.

”Jeg er stolt, ydmyg og ufattelig glad over, at vi kan fortælle om dette verdensarvsvidunder til alle vores borgere, til Danmark – ja til hele verden. Jeg kan næsten ikke vente, til det bliver 2028,” lød det blandt andet fra en tydeligt glad borgmester.

Bred politisk opbakning

Det nye verdensarvscenter skal etableres i dele af Det Kongelige Palæ – Lauritz de Thurahs barokke bygningskompleks, hvor også mandagens pressemøde og fejring af nyheden blev afholdt.

”Det er på alle måder formidabelt at være her i dag og sammen med jer fejre, at vi nu – langt om længe – får et verdensarvscenter her i Roskilde. Domkirken har enorm betydning, ikke bare for Roskilde, men for Danmark. I virkeligheden tror jeg, at det er de færreste danskere, der gør sig det klart, at der her i byen ligger noget, der er lige så betydningsfuldt som Pyramiderne og Den Kinesiske Mur. Domkirken er underformidlet. Det laver vi om på i dag,” sagde kulturminister Jakob Engel-Schmidt i sin tale.

Tre af hans politiske kollegaer var også mødt op for at fejre den gode nyhed. Susie Jessen fra Danmarksdemokraterne glæder sig til at kunne tage sine børn med i verdensarvscentret.

”Når man oplever danmarkshistorien gennem kirker, så ved man også, at man står på et fundament, som er vigtigt at kende for at finde ud af, hvem man er. Jeg er fuld af glæde over Danmarks fremtid, når vi ser det her projekt,” sagde Susie Jessen.

De konservatives kulturordfører Birgitte Bergman er også overbevist om, at det nye verdensarvscenter har stor betydning for os alle sammen.

”Hvis ikke vi fornyer den kultur, vi står på, og formidler den på en ny måde, så tror jeg, vi mister nogen undervejs. Vi skal forny for at bevare. Jeg synes, det er en fantastisk dag. Tillykke til jer og til os alle.”

Zenia Stampe, kulturordfører for De Radikale, er opvokset i Roskilde, og på trods af sine ideologiske ståsteder har Domkirken haft stor betydning for Zenia Stampe:

”Jeg er opvokset i et meget venstreorienteret hjem. Jeg er ikke døbt, jeg var ikke medlem af folkekirken, senere blev jeg republikaner – men jeg var så pavestolt af at bo på den side af Clermontgade, der hørte til Roskilde Domkirke. Selv om jeg stadig ikke er døbt og principielt er republikaner, har jeg altid været ekstremt optaget af kirker og af vores kongehus’ historie.”

Hun glæder sig over, at den verdenskulturarv, der har været hendes og byens lokalmiljø, nu bliver åbnet for alle.

Samarbejde på tværs af kulturinstitutioner

Verdensarvscentret forventes at åbne i Det Kongelige Palæ i 2028. ”Den helt perfekte bygning til det helt perfekte formål”, lød det fra formanden for menighedsrådet ved Roskilde Domsogn, Bjarne Hald. Han glæder sig over, at Domkirken, som ikke bare er verdensarv, men også aktiv sognekirke, nu får et besøgscenter.

”Vi er stolte af det unikke samspil, vi har med verdensarven. Med et verdensarvscenter bliver der mere plads til på en gang at udfolde kirkens liv og til at være det historiske vingesus for Roskilde, som vi også er,” lød det fra Bjarne Hald.

Samspillet videreføres i den grad. Udover at rumme udstillinger og formidling, skal Det Kongelige Palæ fortsat være base for Roskilde Stift og for biskop Ulla Thorbjørn Hansen.

”Det kommende verdensarvscenter er et udtryk for samarbejde og netværk på tværs af kulturinstitutionerne. Jeg glæder mig til sammen med centret at være fælles om både Roskilde Domkirke og Roskilde Palæ. Vi får et rigtig tæt naboskab med fortsat bispebolig og kontor i østfløjen og stiftsadministration på førstesalen. Verdensarvscentret bliver endnu en aktør, der åbner dørene til Roskilde Domkirkes historie,” lød det fra biskoppen, der var sidste taler på programmet.

Herefter var der kaffe og lidt sødt til, mens gæsterne gik rundt og fordøjede dagens glædelige nyhed med hinanden. På væggen kørte en film, der er optaget i forbindelse med Christian 9.s begravelse i 1906. Her ses kongens begravelsesfølge forlade Det Kongelige Palæ. Kvinder i sorte sørgedragter og mænd med ekstravagante fjer i hovedbeklædningen trådte ud af den selvsamme dør, som dagens gæster 118 år senere trådte ind ad. Denne gang i mere muntre omstændigheder: Snart skal døren være ankomst for gæster i det kommende verdensarvscenter for Roskilde Domkirke.

Fakta:

Roskilde Domkirke Verdensarvscenter skal formidle historien om Roskilde Domkirke som UNESCO Verdensarv. Det nye verdensarvscenter skal ligge i dele af bygningskomplekset Det Kongelige Palæ lige ved siden af Roskilde Domkirke. Den centrale beliggenhed – med den ikoniske arkitekt Lauritz de Thurahs indgangsport direkte ud mod Roskildes livlige Stændertorv – giver det nye verdensarvscenter en nøglerolle med at binde Roskildes kulturhistoriske miljø omkring Domkirken sammen. Det forventes, at det nye verdensarvscenter kan slå dørene op i løbet af 2028.

Realiseringen af verdensarvscentret er sikret med støtte fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal med 60 mio. kr. og Augustinus Fonden med 25 mio. kr. Roskilde Kommune har bidraget med 25 mio. kr. Kulturministeriet bidrager – med forbehold for Folketingets endelige godkendelse – med 10 mio. kr. i anlægsstøtte og yderligere 10 mio. kr. i driftsstøtte over en 5-årig periode. Projektet er desuden støttet af Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond med 500.000 kroner, og Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke bidrager selv med 6 mio. kr.

Læs mere på verdensarvscenter.dk

Med donationer på over 125 millioner i ryggen er der nu grønt lys til et besøgscenter lige ved den ikoniske Roskilde Domkirke, der er på UNESCO’s Verdensarvsliste. 

Og om få år kan lokale og besøgende fra hele verden blive endnu klogere på den kongelige gravkirkes 1000-årige historie, når et nyt verdensarvscenter slår dørene op.

Det er realiteten, efter at finansieringen til projektet er faldet på plads med store donationer fra først og fremmest A.P. Møller Fonden, Augustinus Fonden, Roskilde Kommune og Kulturministeriet. Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond har med en bevilling også bidraget til projektet.

Bag projektet står Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke.

A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal er med en donation på 60 millioner kroner den største bidragsyder.

”Fonden ønsker at bidrage til en stærkere formidling af den enestående fortælling om Roskilde Domkirkes 1000-årige Danmarkshistorie i værdige, smukke og attraktive rammer”, siger formand for A.P. Møller Fonden, Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla.  

Også Augustinus Fonden bidrager til besøgscentret med en donation på 25 millioner kroner.

”Det er meget glædeligt, at der med det nye verdensarvscenter bliver skabt en nutidig ramme for formidlingen af det storslåede historiske monument. Det giver alle mulighed for at få en dybere og mere kvalificeret forståelse af, at vores fælles nationale kulturarv også er verdensarv,” siger Frank Rechendorff Møller, adm. direktør i Augustinus Fonden. 

En samlende faktor for byens historiske miljø

Det nye verdensarvscenter skal ligge i dele af det store barokkompleks, Det Kongelige Palæ, midt i Roskilde. Med stor respekt for de historiske bygninger skal flere dele af Det Kongelige Palæ indrettes med udstillinger, der formidler historien om Roskilde Domkirke som UNESCO verdensarv. Derudover supplerer det kommende besøgssted Domkirken med moderne faciliteter som café, butik og undervisningsmiljø.

”Det er svært at skjule begejstringen og stoltheden i dag. Det kommende verdensarvscenter bliver en samlende faktor for hele det kulturhistoriske miljø omkring Domkirken til glæde for både byens borgere og turister. At det ovenikøbet kan placeres i de dele af det smukke Kongelige Palæ, der vender ud mod byen og ind mod Domkirken, er intet mindre end en helt optimal løsning,” fortæller Roskildes borgmester, Tomas Breddam.

Med erklæringen om en bevilling, der både dækker anlægsudgifter og giver driftsstøtte til verdensarvscentret de første fem år efter åbningen, har kulturministeren banet vej for, at verdensarvscentret får en solid og sikker start.

“Roskilde Domkirke er med sin historie og arkitektur helt unik dansk kulturarv og verdensarv. Derfor skal turister og lokale besøgende naturligvis have adgang til en tidssvarende formidling, der gør det tydeligt, hvor enestående og universel en betydning, Domkirken har for dansk arkitektur og historie. Det er utroligt glædeligt, at det er lykkedes at samle så mange kræfter om at oprette det nye verdensarvscenter, så ikke alene Domkirkens tårne rager højt op, men fortællingen om Domkirken også kommer til at gøre det,” siger kulturminister Jakob Engel-Schmidt.

For Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke, som er bygherre på projektet, er nyheden selvsagt også skelsættende.

”Det er en glædens dag! Med verdensarvscentret ved Roskilde Domkirke vil mennesker fra hele verden få øjnene op for, hvor rig en kulturarv, vi har i Danmark, med banebrydende håndværk, rig arkitektur og med kongelige historier af ypperste klasse. Vi er taknemlige over for de bevillingsgivere, som har gjort dette projekt muligt,” siger bestyrelsesformand i Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke, Morten Langager.

Levende kirke i kulturmiljø

I Roskilde Domsogn har menighedsrådet i flere årtier ønsket sig et besøgscenter, så glæden er stor nu, hvor det tegner til at blive til virkelighed.

“Det er en drøm, der går i opfyldelse. Som en aktiv og levende sognekirke er vi stolte af det unikke samspil, vi har med verdensarven. Med besøgscentret bliver der mere plads til på én gang at udfolde kirkelivet og at være et historisk vingesus i Roskilde”, siger Bjarne Hald, der er formand for menighedsrådet ved Roskilde Domsogn.

Operatør og ansvarlig for projektet er museumsorganisationen ROMU med direktør Morten Thomsen Højsgaard i spidsen og Lena Bruun Jensen som projektleder.

”Roskilde Domkirke er et kulturhistorisk mesterværk og et nationalt klenodie. Med Verdensarvscentret bliver det muligt at åbne flere døre til den fælles kulturarv, der forener os. Så fra hjertet tak til alle, der har hjulpet og nu vil samarbejde yderligere om at løse denne enormt væsentlige opgave for vores samfund”, udtaler Morten Thomsen Højsgaard.

Kontakt:

Lena Bruun Jensen, projektleder Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke

Tlf.: 5359 1966, lenabj@romu.dk

Sara Peuron-Berg, Formidlingsansvarlig i Roskilde Domkirke

Tlf.: 2012 1981, sap@roskildedomkirke.dk

Fotos og videomateriale i høj opløsning kan hentes på www.verdensarvscenter.dk

Fakta:

Roskilde Domkirke Verdensarvscenter skal formidle historien om Roskilde Domkirke som UNESCO Verdensarv. Det nye verdensarvscenter skal ligge i dele af bygningskomplekset Det Kongelige Palæ lige ved siden af Roskilde Domkirke. Den centrale beliggenhed – med den ikoniske arkitekt Lauritz de Thurahs indgangsport direkte ud mod Roskildes livlige Stændertorv – giver det nye verdensarvscenter en nøglerolle med at binde Roskildes kulturhistoriske miljø omkring Domkirken sammen. Både inde i bygningerne og udenfor er visionen at skabe nye byrum i tidssvarende rammer med en solid historisk klangbund. Blandt andet inddrages palæhaven, så den dels i sig selv er en oplevelse og en oase midt i byen, dels genskaber en fysisk forbindelse mellem Domkirken og Det Kongelige Palæ. Verdensarvscentret vil også kunne tilbyde bedre tilgængelighed for bevægelseshæmmede mennesker.

Realiseringen af verdensarvscentret er sikret med støtte fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal med 60 mio. kr. og Augustinus Fonden med 25 mio. kr. Roskilde Kommune har bidraget med 25 mio. kr. Kulturministeriet bidrager – med forbehold for Folketingets endelige godkendelse – med 10 mio. kr. i anlægsstøtte og yderligere 10 mio. kr. i driftsstøtte over en 5-årig periode. Projektet er desuden støttet af Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond med 500.000 kroner, hvilket er blandt de største bevillinger i fondens historie. Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke, der selv har bidraget med 6 mio. kr., forventer, at det nye verdensarvscenter kan slå dørene op i løbet af 2028.

Roskilde Domkirke, der er kongelig gravkirke, er opført af teglsten omkring år 1200 som afløser for en mindre frådstenskirke på samme sted. I 1995 blev Domkirken optaget på UNESCO’s Verdensarvsliste. De to kriterier, som ligger til grund for udvælgelsen, er den tidlige brug af teglsten på et kirkebyggeri i gotisk stil samt den gennemslagskraft, som Domkirkens status som kongelig gravkirke har haft på monumentets arkitektoniske og stilmæssige udtryk. Formidlingen i det nye verdensarvscenter vil i høj grad afspejle udvælgelseskriterierne i udstillingerne.

Det Kongelige Palæ har siden opførelsen i 1700-tallet haft flere funktioner; som kongelig residens, skole, museum, hjemsted for færdselspolitiet, kreativt rum for flere kunstnere – og siden 1922 også som administrativt knudepunkt for Roskilde Stiftskontor og bispebolig. Den funktion fortsætter som et stærkt symbol på samspillet mellem kongemagt og kirkeliv på tværs af tid.

Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke, der har Morten Langager som bestyrelsesformand, står for at etablere verdensarvscentret ved Roskilde Domkirke. I bestyrelsen for fonden sidder i øvrigt repræsentanter for Roskilde Domsogn, Roskilde Kommune, Nationalmuseet, samt flere eksperter i kommunikation, bygningsdrift og projektudvikling.

Til at lede arbejdet med verdensarvscentret antog projektet i 2021 museumsorganisationen ROMU med direktør Morten Thomsen Højsgaard i spidsen som operatør og ansvarlig.

Arbejdet med at udvikle verdensarvscentret bygger desuden på et omfattende og velfungerende samarbejde mellem flere institutioner. Udstillingerne om de kongelige gravmonumenter skabes i samarbejde med Kongernes Samling. Projektet udgør en studiecase for Kulturens Analyseinstitut. En tæt dialog gennem flere år med fredningsmyndighederne har bidraget til, at projektet i videst muligt omfang understøtter bygningernes historiske værdier med så høj grad af genanvendelse som muligt.

Det nye verdensarvscenter forventes at åbne i løbet af 2028 efter udbud og under forudsætning af endelige godkendelser fra myndigheder.

Læs mere på verdensarvscenter.dk

Kostbare offerfund fra slutningen af bronzealderen dukkede i foråret op ved en mose omkring Veksø. Blandt andet blev der fundet en halsring og et særligt formgivet sværd. Bronzealderen er en periode, der ellers sjældent giver lyd fra sig, så fundet er med til at kaste lys over overgangen til jernalderen, der bragte nye traditioner og tider med sig.

I foråret gjorde detektorfører Claus Falsby et spektakulært fund – endda på sin allerførste tur med detektoren: Et såkaldt depotfund, hvor flere genstande sammen er lagt ned som et offer, fra overgangen mellem bronzealder og jernalder dukkede op ved en mose omkring Veksø. Den debuterende detektorfører kontaktede museumsorganisationen ROMU, der hurtigt rykkede ud til fundstedet med arkæologisk ekspertise. Og de blev ikke skuffede.

”Det er hvad jeg vil beskrive som et meget sjældent fund. Fra den første og mellemste del af bronzealderen har vi rigtig mange af de her depotfund, hvor bronzegenstande dukker op i moserne. Men vi kender ikke så mange fra den sidste del af bronzealderen. Den offertradition, der har været så synlig og dominerende, og som relaterer sig meget til det samfund, som har eksisteret gennem hele bronzealderen, den er på retræte her i slutningen af bronzealderen,” fortæller Emil Winther Struve, der er arkæolog ved ROMU og har ansvaret for arkæologiske udgravninger i Egedal Kommune.

På retræte – men altså ikke helt forsvundet. Arkæologerne overtog udgravningen fra detektorføreren og fandt yderlige genstande, så fundet nu rummer to små bronzeøkser, kaldet celte, et rituelt bøjet sværd af bronze med jernnitter i håndtaget, to-tre voluminøse ankelringe, kaldet vulstringe, muligvis et fragment af en stor dragtnål og en genstand, som arkæologerne har set før ved andre fund, men endnu ikke har kunnet bestemme anvendelsen af.

Som om det imponerende depotfund ikke var nok, gjorde Claus Falsby nogle dage senere yderligere et fund af endnu et pragtoffer bare 70 meter fra det første fund – denne gang en stor bronzehalsring. Halsringen er med sin særlige udformning det blot andet fund i Danmark af sin slags. Det er sandsynligt, at halsringen i Egedalfundet er produceret i området langs den polske østersøkyst, hvor de hyppigere dukker op, og gennem handelsforbindelser til sidst er endt i området ved Værebro Ådal.

Nye kulturer dominerede

Genstandene fra det nye fund er endnu ikke blevet undersøgt og analyseret. Men noget kan Emil Winther Struve godt konkludere. Blandt andet hvornår de er blevet lagt i mosen som offer. Bronzesværdet med jernnitter er med de to materialer i samme genstand nærmest en fysisk manifestation af overgangen fra bronze- til jernalder. Det er muligt, at sværdets jernnitter udgør det tidligst kendte jernfund i Danmark. Det vil sige, at genstandene er lagt ned omkring år 500 f.Kr., altså for godt 2.500 år siden. Samtidig antyder sværdets formgivning, at det ikke er produceret i Danmark, men sandsynligvis importeret sydfra. Nærmere betegnet nord for alperne, hvor Hallstatt-kulturen i slutningen af bronzealderen voksede frem og blev dominerende i Europa.

”Deres sværd er formgivet på en helt anden måde end tidligere, måske fordi de bliver brugt anderledes. Tidligere sværd var spinkle og blev måske brugt til at stikke. Men nu bliver de mere barske, mere solide og har en anden tyngde, så man kan bruge dem mere voldsomt og til at hugge med. Hallstatt-kulturen, som spreder sig forholdsvist hurtigt, har et krigerideal og en aggressiv strukturering, der fordrer erobring, krig og konflikt. Det er sværdet måske et billede på,” fortæller Emil Winther Struve.

Inden sværdet blev ofret, er det blevet rituelt bøjet. Det gjorde det ubrugeligt som våben – men materialerne og formgivningen gjorde, at det stadig var et kostbart offer.

Egedal-fundet viser bronzealderens svanesang

Det nye fund fra slutningen af bronzealderen – arkæologerne har valgt at kalde det Egedal-fundet – viser overgangen til en ny tid med store forandringer i Europa og hvordan nye kulturer påvirkede os her i Danmark. Men fundet er også et tegn på, at områdets elite helt op til jernalderen holdte fast i bronzealdertraditionerne, og at de trods nedgangstider fortsat havde overskud til kostbare ofringer.

Fra Værebro Ådal kender man allerede to små bronze-figuriner, som forestiller kvinder med halsringe. Figurerne er samtidige med Egedalfundet og understreger den fortsatte villighed til fastholdelse af bronzealderens offeritualer i området omkring Værebro Ådal.

Genstandene er nu indleveret som danefæ til Nationalmuseet, og især sværdet har gjort Emil Winther Struve nysgerrig:

”Vi har ikke så mange af den type sværd i Danmark. Det kunne være spændende at lave analyser af både bronzen og jernet og finde ud af præcist, hvor det er produceret. Det bliver dog ikke lige i første omgang. Men det er usædvanligt, at jernnitterne i håndtaget er bevaret, så det skal nok blive flot, når Nationalmuseets eksperter er færdige med at konservere det.”

Bronzealderfund i Egedal

I 1851 dukkede et stort fund med 163 genstande fra begyndelsen af bronzealderen op i det, der i dag kendes som Smørumovrefundet. Knap 100 år senere, i 1942, blev de berømte Veksøhjelme fra midten af bronzealderen fundet i Brøns mose. Det nye fund, som arkæologerne kalder Egedal-fundet, stammer fra slutningen af bronzealderen, som omkring år 500 f.Kr. blev afløst af jernalderen. Dermed giver de tre fund tilsammen et godt billede af bronzealderens offertraditioner fra start til slut.

En glædens dag for Roskilde, for Danmark og for hele verden. Det var kongstanken, der satte tydelige præg på stemningen i Det Kongelige Palæ på dagen, hvor det blev offentliggjort, at finansieringen til et nyt verdensarvscenter for Roskilde Domkirke er på plads.

Allerede fra den tidlige morgenstund mandag den 2. december sitrede det i Lauritz de Thurahs ikoniske gule bygningskompleks, det barokke Kongelige Palæ midt i Roskilde. Palæet, der har knap 300 år på bagen, dannede i al sin aldrende charme rammen om en glædelig nyhed, som skulle afsløres på et pressemøde for særligt inviterede. Da gæsterne begyndte at myldre ind i garderoben, faldt vinterfrakker og halstørklæder, og forventningsfulde smil blev afsløret.

Til at byde velkommen og slå fast, hvor monumental dagens nyhed var, gik Morten Thomsen Højsgaard, direktør i Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke bag mikrofonen.

”I 29 år har vi i Roskilde og ved Roskilde Domkirke ventet på dagen i dag. Så lang tid er det nemlig siden, at den majestætiske og monumentale Domkirke blev udnævnt til UNESCO Verdensarv. Et af de umistelige steder, som vi ikke kan undvære på denne klode, så vigtig er den”, sagde direktør Morten Thomsen Højsgaard i sin velkomst og lagde op til, at tilhørerne nu skulle høre om projektet og om byens, statens og kirkens forhold til den kongelige gravkirke.

Det er den unikke arkitektur og status som kongelig gravkirke, der i 1995 sikrede Domkirken en plads på UNESCO’s verdensarvsliste. Siden har der været ønske om at formidle Domkirkens historie bedre og for flere. Nu er ventetiden slut, og det var tydeligt at mærke på den vidtløftige og spændte stemning i Det Kongelige Palæ.

”Vi er samlet i dag for at fejre, at det nu bliver muligt at fortælle historien om Roskilde Domkirke på en endnu bedre måde og for endnu flere mennesker. Som formand for Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke er det mig en meget, meget stor fornøjelse at sige følgende: Roskilde Domkirke får et verdensarvscenter,” proklamerede formanden for Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke, Morten Langager, hvorefter klapsalver, store smil og forløsning spredte sig i rummet.

Landets nye samlingspunkt

Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke bliver bygherre på verdensarvscenteret, mens museumsorganisationen ROMU er operatør og ledelsesansvarlig. Fondsorganisationen har rejst over 125 millioner kroner til at styrke formidlingen i og omkring Roskilde Domkirke, og Morten Langager benyttede lejligheden til at rette en hjertelig tak mod donorerne. Derefter præsenterede han visionerne for det kommende besøgscenter, som med dagens store nyhed nu kan realiseres.

”Jeg glæder mig til at forvandle drømme til realiteter sammen med jer, der står her i lokalet, og sammen med alle de dygtige mennesker, der arbejder for den her sag. Vi står op skuldrene af folk, der kom før os – og vi arbejder med noget, der skal gives videre til næste generationer. Med verdensarvscentret får vores land et nyt samlingspunkt. Det synes vi i bestyrelsen er værd at råbe hurra for: Længe leve verdensarv, længe leve verdensarvscentret,” sagde Morten Langager og udbragte sammen med hele forsamlingen et trefoldigt hurra, der rungede i palæets højloftede lokaler.

Herefter fik Roskildes borgmester, Tomas Breddam, ordet.

”Jeg er stolt, ydmyg og ufattelig glad over, at vi kan fortælle om dette verdensarvsvidunder til alle vores borgere, til Danmark – ja til hele verden. Jeg kan næsten ikke vente, til det bliver 2028,” lød det blandt andet fra en tydeligt glad borgmester.

Bred politisk opbakning

Det nye verdensarvscenter skal etableres i dele af Det Kongelige Palæ – Lauritz de Thurahs barokke bygningskompleks, hvor også mandagens pressemøde og fejring af nyheden blev afholdt.

”Det er på alle måder formidabelt at være her i dag og sammen med jer fejre, at vi nu – langt om længe – får et verdensarvscenter her i Roskilde. Domkirken har enorm betydning, ikke bare for Roskilde, men for Danmark. I virkeligheden tror jeg, at det er de færreste danskere, der gør sig det klart, at der her i byen ligger noget, der er lige så betydningsfuldt som Pyramiderne og Den Kinesiske Mur. Domkirken er underformidlet. Det laver vi om på i dag,” sagde kulturminister Jakob Engel-Schmidt i sin tale.

Tre af hans politiske kollegaer var også mødt op for at fejre den gode nyhed. Susie Jessen fra Danmarksdemokraterne glæder sig til at kunne tage sine børn med i verdensarvscentret.

”Når man oplever danmarkshistorien gennem kirker, så ved man også, at man står på et fundament, som er vigtigt at kende for at finde ud af, hvem man er. Jeg er fuld af glæde over Danmarks fremtid, når vi ser det her projekt,” sagde Susie Jessen.

De konservatives kulturordfører Birgitte Bergman er også overbevist om, at det nye verdensarvscenter har stor betydning for os alle sammen.

”Hvis ikke vi fornyer den kultur, vi står på, og formidler den på en ny måde, så tror jeg, vi mister nogen undervejs. Vi skal forny for at bevare. Jeg synes, det er en fantastisk dag. Tillykke til jer og til os alle.”

Zenia Stampe, kulturordfører for De Radikale, er opvokset i Roskilde, og på trods af sine ideologiske ståsteder har Domkirken haft stor betydning for Zenia Stampe:

”Jeg er opvokset i et meget venstreorienteret hjem. Jeg er ikke døbt, jeg var ikke medlem af folkekirken, senere blev jeg republikaner – men jeg var så pavestolt af at bo på den side af Clermontgade, der hørte til Roskilde Domkirke. Selv om jeg stadig ikke er døbt og principielt er republikaner, har jeg altid været ekstremt optaget af kirker og af vores kongehus’ historie.”

Hun glæder sig over, at den verdenskulturarv, der har været hendes og byens lokalmiljø, nu bliver åbnet for alle.

Samarbejde på tværs af kulturinstitutioner

Verdensarvscentret forventes at åbne i Det Kongelige Palæ i 2028. ”Den helt perfekte bygning til det helt perfekte formål”, lød det fra formanden for menighedsrådet ved Roskilde Domsogn, Bjarne Hald. Han glæder sig over, at Domkirken, som ikke bare er verdensarv, men også aktiv sognekirke, nu får et besøgscenter.

”Vi er stolte af det unikke samspil, vi har med verdensarven. Med et verdensarvscenter bliver der mere plads til på en gang at udfolde kirkens liv og til at være det historiske vingesus for Roskilde, som vi også er,” lød det fra Bjarne Hald.

Samspillet videreføres i den grad. Udover at rumme udstillinger og formidling, skal Det Kongelige Palæ fortsat være base for Roskilde Stift og for biskop Ulla Thorbjørn Hansen.

”Det kommende verdensarvscenter er et udtryk for samarbejde og netværk på tværs af kulturinstitutionerne. Jeg glæder mig til sammen med centret at være fælles om både Roskilde Domkirke og Roskilde Palæ. Vi får et rigtig tæt naboskab med fortsat bispebolig og kontor i østfløjen og stiftsadministration på førstesalen. Verdensarvscentret bliver endnu en aktør, der åbner dørene til Roskilde Domkirkes historie,” lød det fra biskoppen, der var sidste taler på programmet.

Herefter var der kaffe og lidt sødt til, mens gæsterne gik rundt og fordøjede dagens glædelige nyhed med hinanden. På væggen kørte en film, der er optaget i forbindelse med Christian 9.s begravelse i 1906. Her ses kongens begravelsesfølge forlade Det Kongelige Palæ. Kvinder i sorte sørgedragter og mænd med ekstravagante fjer i hovedbeklædningen trådte ud af den selvsamme dør, som dagens gæster 118 år senere trådte ind ad. Denne gang i mere muntre omstændigheder: Snart skal døren være ankomst for gæster i det kommende verdensarvscenter for Roskilde Domkirke.

Fakta:

Roskilde Domkirke Verdensarvscenter skal formidle historien om Roskilde Domkirke som UNESCO Verdensarv. Det nye verdensarvscenter skal ligge i dele af bygningskomplekset Det Kongelige Palæ lige ved siden af Roskilde Domkirke. Den centrale beliggenhed – med den ikoniske arkitekt Lauritz de Thurahs indgangsport direkte ud mod Roskildes livlige Stændertorv – giver det nye verdensarvscenter en nøglerolle med at binde Roskildes kulturhistoriske miljø omkring Domkirken sammen. Det forventes, at det nye verdensarvscenter kan slå dørene op i løbet af 2028.

Realiseringen af verdensarvscentret er sikret med støtte fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal med 60 mio. kr. og Augustinus Fonden med 25 mio. kr. Roskilde Kommune har bidraget med 25 mio. kr. Kulturministeriet bidrager – med forbehold for Folketingets endelige godkendelse – med 10 mio. kr. i anlægsstøtte og yderligere 10 mio. kr. i driftsstøtte over en 5-årig periode. Projektet er desuden støttet af Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond med 500.000 kroner, og Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke bidrager selv med 6 mio. kr.

Læs mere på verdensarvscenter.dk

Med donationer på over 125 millioner i ryggen er der nu grønt lys til et besøgscenter lige ved den ikoniske Roskilde Domkirke, der er på UNESCO’s Verdensarvsliste. 

Og om få år kan lokale og besøgende fra hele verden blive endnu klogere på den kongelige gravkirkes 1000-årige historie, når et nyt verdensarvscenter slår dørene op.

Det er realiteten, efter at finansieringen til projektet er faldet på plads med store donationer fra først og fremmest A.P. Møller Fonden, Augustinus Fonden, Roskilde Kommune og Kulturministeriet. Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond har med en bevilling også bidraget til projektet.

Bag projektet står Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke.

A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal er med en donation på 60 millioner kroner den største bidragsyder.

”Fonden ønsker at bidrage til en stærkere formidling af den enestående fortælling om Roskilde Domkirkes 1000-årige Danmarkshistorie i værdige, smukke og attraktive rammer”, siger formand for A.P. Møller Fonden, Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla.  

Også Augustinus Fonden bidrager til besøgscentret med en donation på 25 millioner kroner.

”Det er meget glædeligt, at der med det nye verdensarvscenter bliver skabt en nutidig ramme for formidlingen af det storslåede historiske monument. Det giver alle mulighed for at få en dybere og mere kvalificeret forståelse af, at vores fælles nationale kulturarv også er verdensarv,” siger Frank Rechendorff Møller, adm. direktør i Augustinus Fonden. 

En samlende faktor for byens historiske miljø

Det nye verdensarvscenter skal ligge i dele af det store barokkompleks, Det Kongelige Palæ, midt i Roskilde. Med stor respekt for de historiske bygninger skal flere dele af Det Kongelige Palæ indrettes med udstillinger, der formidler historien om Roskilde Domkirke som UNESCO verdensarv. Derudover supplerer det kommende besøgssted Domkirken med moderne faciliteter som café, butik og undervisningsmiljø.

”Det er svært at skjule begejstringen og stoltheden i dag. Det kommende verdensarvscenter bliver en samlende faktor for hele det kulturhistoriske miljø omkring Domkirken til glæde for både byens borgere og turister. At det ovenikøbet kan placeres i de dele af det smukke Kongelige Palæ, der vender ud mod byen og ind mod Domkirken, er intet mindre end en helt optimal løsning,” fortæller Roskildes borgmester, Tomas Breddam.

Med erklæringen om en bevilling, der både dækker anlægsudgifter og giver driftsstøtte til verdensarvscentret de første fem år efter åbningen, har kulturministeren banet vej for, at verdensarvscentret får en solid og sikker start.

“Roskilde Domkirke er med sin historie og arkitektur helt unik dansk kulturarv og verdensarv. Derfor skal turister og lokale besøgende naturligvis have adgang til en tidssvarende formidling, der gør det tydeligt, hvor enestående og universel en betydning, Domkirken har for dansk arkitektur og historie. Det er utroligt glædeligt, at det er lykkedes at samle så mange kræfter om at oprette det nye verdensarvscenter, så ikke alene Domkirkens tårne rager højt op, men fortællingen om Domkirken også kommer til at gøre det,” siger kulturminister Jakob Engel-Schmidt.

For Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke, som er bygherre på projektet, er nyheden selvsagt også skelsættende.

”Det er en glædens dag! Med verdensarvscentret ved Roskilde Domkirke vil mennesker fra hele verden få øjnene op for, hvor rig en kulturarv, vi har i Danmark, med banebrydende håndværk, rig arkitektur og med kongelige historier af ypperste klasse. Vi er taknemlige over for de bevillingsgivere, som har gjort dette projekt muligt,” siger bestyrelsesformand i Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke, Morten Langager.

Levende kirke i kulturmiljø

I Roskilde Domsogn har menighedsrådet i flere årtier ønsket sig et besøgscenter, så glæden er stor nu, hvor det tegner til at blive til virkelighed.

“Det er en drøm, der går i opfyldelse. Som en aktiv og levende sognekirke er vi stolte af det unikke samspil, vi har med verdensarven. Med besøgscentret bliver der mere plads til på én gang at udfolde kirkelivet og at være et historisk vingesus i Roskilde”, siger Bjarne Hald, der er formand for menighedsrådet ved Roskilde Domsogn.

Operatør og ansvarlig for projektet er museumsorganisationen ROMU med direktør Morten Thomsen Højsgaard i spidsen og Lena Bruun Jensen som projektleder.

”Roskilde Domkirke er et kulturhistorisk mesterværk og et nationalt klenodie. Med Verdensarvscentret bliver det muligt at åbne flere døre til den fælles kulturarv, der forener os. Så fra hjertet tak til alle, der har hjulpet og nu vil samarbejde yderligere om at løse denne enormt væsentlige opgave for vores samfund”, udtaler Morten Thomsen Højsgaard.

Kontakt:

Lena Bruun Jensen, projektleder Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke

Tlf.: 5359 1966, lenabj@romu.dk

Sara Peuron-Berg, Formidlingsansvarlig i Roskilde Domkirke

Tlf.: 2012 1981, sap@roskildedomkirke.dk

Fotos og videomateriale i høj opløsning kan hentes på www.verdensarvscenter.dk

Fakta:

Roskilde Domkirke Verdensarvscenter skal formidle historien om Roskilde Domkirke som UNESCO Verdensarv. Det nye verdensarvscenter skal ligge i dele af bygningskomplekset Det Kongelige Palæ lige ved siden af Roskilde Domkirke. Den centrale beliggenhed – med den ikoniske arkitekt Lauritz de Thurahs indgangsport direkte ud mod Roskildes livlige Stændertorv – giver det nye verdensarvscenter en nøglerolle med at binde Roskildes kulturhistoriske miljø omkring Domkirken sammen. Både inde i bygningerne og udenfor er visionen at skabe nye byrum i tidssvarende rammer med en solid historisk klangbund. Blandt andet inddrages palæhaven, så den dels i sig selv er en oplevelse og en oase midt i byen, dels genskaber en fysisk forbindelse mellem Domkirken og Det Kongelige Palæ. Verdensarvscentret vil også kunne tilbyde bedre tilgængelighed for bevægelseshæmmede mennesker.

Realiseringen af verdensarvscentret er sikret med støtte fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal med 60 mio. kr. og Augustinus Fonden med 25 mio. kr. Roskilde Kommune har bidraget med 25 mio. kr. Kulturministeriet bidrager – med forbehold for Folketingets endelige godkendelse – med 10 mio. kr. i anlægsstøtte og yderligere 10 mio. kr. i driftsstøtte over en 5-årig periode. Projektet er desuden støttet af Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond med 500.000 kroner, hvilket er blandt de største bevillinger i fondens historie. Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke, der selv har bidraget med 6 mio. kr., forventer, at det nye verdensarvscenter kan slå dørene op i løbet af 2028.

Roskilde Domkirke, der er kongelig gravkirke, er opført af teglsten omkring år 1200 som afløser for en mindre frådstenskirke på samme sted. I 1995 blev Domkirken optaget på UNESCO’s Verdensarvsliste. De to kriterier, som ligger til grund for udvælgelsen, er den tidlige brug af teglsten på et kirkebyggeri i gotisk stil samt den gennemslagskraft, som Domkirkens status som kongelig gravkirke har haft på monumentets arkitektoniske og stilmæssige udtryk. Formidlingen i det nye verdensarvscenter vil i høj grad afspejle udvælgelseskriterierne i udstillingerne.

Det Kongelige Palæ har siden opførelsen i 1700-tallet haft flere funktioner; som kongelig residens, skole, museum, hjemsted for færdselspolitiet, kreativt rum for flere kunstnere – og siden 1922 også som administrativt knudepunkt for Roskilde Stiftskontor og bispebolig. Den funktion fortsætter som et stærkt symbol på samspillet mellem kongemagt og kirkeliv på tværs af tid.

Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke, der har Morten Langager som bestyrelsesformand, står for at etablere verdensarvscentret ved Roskilde Domkirke. I bestyrelsen for fonden sidder i øvrigt repræsentanter for Roskilde Domsogn, Roskilde Kommune, Nationalmuseet, samt flere eksperter i kommunikation, bygningsdrift og projektudvikling.

Til at lede arbejdet med verdensarvscentret antog projektet i 2021 museumsorganisationen ROMU med direktør Morten Thomsen Højsgaard i spidsen som operatør og ansvarlig.

Arbejdet med at udvikle verdensarvscentret bygger desuden på et omfattende og velfungerende samarbejde mellem flere institutioner. Udstillingerne om de kongelige gravmonumenter skabes i samarbejde med Kongernes Samling. Projektet udgør en studiecase for Kulturens Analyseinstitut. En tæt dialog gennem flere år med fredningsmyndighederne har bidraget til, at projektet i videst muligt omfang understøtter bygningernes historiske værdier med så høj grad af genanvendelse som muligt.

Det nye verdensarvscenter forventes at åbne i løbet af 2028 efter udbud og under forudsætning af endelige godkendelser fra myndigheder.

Læs mere på verdensarvscenter.dk

Kostbare offerfund fra slutningen af bronzealderen dukkede i foråret op ved en mose omkring Veksø. Blandt andet blev der fundet en halsring og et særligt formgivet sværd. Bronzealderen er en periode, der ellers sjældent giver lyd fra sig, så fundet er med til at kaste lys over overgangen til jernalderen, der bragte nye traditioner og tider med sig.

I foråret gjorde detektorfører Claus Falsby et spektakulært fund – endda på sin allerførste tur med detektoren: Et såkaldt depotfund, hvor flere genstande sammen er lagt ned som et offer, fra overgangen mellem bronzealder og jernalder dukkede op ved en mose omkring Veksø. Den debuterende detektorfører kontaktede museumsorganisationen ROMU, der hurtigt rykkede ud til fundstedet med arkæologisk ekspertise. Og de blev ikke skuffede.

”Det er hvad jeg vil beskrive som et meget sjældent fund. Fra den første og mellemste del af bronzealderen har vi rigtig mange af de her depotfund, hvor bronzegenstande dukker op i moserne. Men vi kender ikke så mange fra den sidste del af bronzealderen. Den offertradition, der har været så synlig og dominerende, og som relaterer sig meget til det samfund, som har eksisteret gennem hele bronzealderen, den er på retræte her i slutningen af bronzealderen,” fortæller Emil Winther Struve, der er arkæolog ved ROMU og har ansvaret for arkæologiske udgravninger i Egedal Kommune.

På retræte – men altså ikke helt forsvundet. Arkæologerne overtog udgravningen fra detektorføreren og fandt yderlige genstande, så fundet nu rummer to små bronzeøkser, kaldet celte, et rituelt bøjet sværd af bronze med jernnitter i håndtaget, to-tre voluminøse ankelringe, kaldet vulstringe, muligvis et fragment af en stor dragtnål og en genstand, som arkæologerne har set før ved andre fund, men endnu ikke har kunnet bestemme anvendelsen af.

Som om det imponerende depotfund ikke var nok, gjorde Claus Falsby nogle dage senere yderligere et fund af endnu et pragtoffer bare 70 meter fra det første fund – denne gang en stor bronzehalsring. Halsringen er med sin særlige udformning det blot andet fund i Danmark af sin slags. Det er sandsynligt, at halsringen i Egedalfundet er produceret i området langs den polske østersøkyst, hvor de hyppigere dukker op, og gennem handelsforbindelser til sidst er endt i området ved Værebro Ådal.

Nye kulturer dominerede

Genstandene fra det nye fund er endnu ikke blevet undersøgt og analyseret. Men noget kan Emil Winther Struve godt konkludere. Blandt andet hvornår de er blevet lagt i mosen som offer. Bronzesværdet med jernnitter er med de to materialer i samme genstand nærmest en fysisk manifestation af overgangen fra bronze- til jernalder. Det er muligt, at sværdets jernnitter udgør det tidligst kendte jernfund i Danmark. Det vil sige, at genstandene er lagt ned omkring år 500 f.Kr., altså for godt 2.500 år siden. Samtidig antyder sværdets formgivning, at det ikke er produceret i Danmark, men sandsynligvis importeret sydfra. Nærmere betegnet nord for alperne, hvor Hallstatt-kulturen i slutningen af bronzealderen voksede frem og blev dominerende i Europa.

”Deres sværd er formgivet på en helt anden måde end tidligere, måske fordi de bliver brugt anderledes. Tidligere sværd var spinkle og blev måske brugt til at stikke. Men nu bliver de mere barske, mere solide og har en anden tyngde, så man kan bruge dem mere voldsomt og til at hugge med. Hallstatt-kulturen, som spreder sig forholdsvist hurtigt, har et krigerideal og en aggressiv strukturering, der fordrer erobring, krig og konflikt. Det er sværdet måske et billede på,” fortæller Emil Winther Struve.

Inden sværdet blev ofret, er det blevet rituelt bøjet. Det gjorde det ubrugeligt som våben – men materialerne og formgivningen gjorde, at det stadig var et kostbart offer.

Egedal-fundet viser bronzealderens svanesang

Det nye fund fra slutningen af bronzealderen – arkæologerne har valgt at kalde det Egedal-fundet – viser overgangen til en ny tid med store forandringer i Europa og hvordan nye kulturer påvirkede os her i Danmark. Men fundet er også et tegn på, at områdets elite helt op til jernalderen holdte fast i bronzealdertraditionerne, og at de trods nedgangstider fortsat havde overskud til kostbare ofringer.

Fra Værebro Ådal kender man allerede to små bronze-figuriner, som forestiller kvinder med halsringe. Figurerne er samtidige med Egedalfundet og understreger den fortsatte villighed til fastholdelse af bronzealderens offeritualer i området omkring Værebro Ådal.

Genstandene er nu indleveret som danefæ til Nationalmuseet, og især sværdet har gjort Emil Winther Struve nysgerrig:

”Vi har ikke så mange af den type sværd i Danmark. Det kunne være spændende at lave analyser af både bronzen og jernet og finde ud af præcist, hvor det er produceret. Det bliver dog ikke lige i første omgang. Men det er usædvanligt, at jernnitterne i håndtaget er bevaret, så det skal nok blive flot, når Nationalmuseets eksperter er færdige med at konservere det.”

Bronzealderfund i Egedal

I 1851 dukkede et stort fund med 163 genstande fra begyndelsen af bronzealderen op i det, der i dag kendes som Smørumovrefundet. Knap 100 år senere, i 1942, blev de berømte Veksøhjelme fra midten af bronzealderen fundet i Brøns mose. Det nye fund, som arkæologerne kalder Egedal-fundet, stammer fra slutningen af bronzealderen, som omkring år 500 f.Kr. blev afløst af jernalderen. Dermed giver de tre fund tilsammen et godt billede af bronzealderens offertraditioner fra start til slut.