ARKIV

Nyheder artikler

Optoget er tilbage ved Lysfest 2024

Optoget er tilbage ved Lysfest 2024

Efter fire år med Lysfest uden det store og flotte optog, vender optoget tilbage, når der afholdes Lysfest 2024 den 2. februar omkring Kulturstrøget i centrum af Roskilde. Lysfesten 2024 får undertitlen ”Den Legende Lysfest”, som skal få både børn og voksne til at lege og bevæge sig i byrummet.

læs mere
Ny bog om Roskilde Domkirke fortæller den kongelige danmarkshistorie

Ny bog om Roskilde Domkirke fortæller den kongelige danmarkshistorie

På Verdensarvsdagen den 12. oktober 2023 udkommer bogen Konger og dronninger i Roskilde Domkirke. Gennem 1000 år som kongelig gravkirke har Roskilde Domkirke været et centralt og trofast vidne til vores fælles historie. De mange royale gravmonumenter fortæller en unik danmarkshistorie – som er relevant for os alle. Og den fortælles levende i den nye bog, som også udkommer på engelsk.

læs mere
Spotudstilling og foredrag kaster lys over børnegrave i bondestenalderen

Spotudstilling og foredrag kaster lys over børnegrave i bondestenalderen

I en ny spotudstilling på Roskilde Museum kommer gæsterne i nærkontakt med gravritualer fra bondestenalderen. Og helt usædvanligt handler det om børnegrave. Kostbare gravgaver og velbevarede dele fra klædedragter fra en gravhøj i det østlige Roskilde kan gøre os klogere på, hvordan samfundets yngste blev begravet for næsten 4000 år siden. Udstillingen følges op af foredrag.

læs mere
ROMU henter stor bevilling til at forske i jernalderens Vindinge

ROMU henter stor bevilling til at forske i jernalderens Vindinge

En bevilling fra Kulturministeriet giver ROMU mulighed for at undersøge Vindinges betydning i jernalderen. Det vækker begejstring på museet, hvor arkæologer i årtier har gjort spændende fund i området, der ligger sydøst for Roskilde. Bevillingen skal bruges til at forske i og perspektivere de mange fund. Ultimativt skal de samles i en publikation om Vindinge som et magtcenter i romersk jernalder.

læs mere
Odin fra Lejre skal på mission i rummet

Odin fra Lejre skal på mission i rummet

Den danske astronaut Andreas Mogensen tager en kopi af en unik Odin-sølvfigur fra vikingetidens Lejre med på sin kommende rum-mission. Figuren, der er en af flere danske kulturgenstande med ombord, symboliserer jagten på ny viden og skal øge kendskabet til Danmarks og Lejres spændende vikingehistorie.

læs mere
X
post-8437

Roskilde brænder! – ny spotudstilling åbner 18. juni på Roskilde Museum

BEGIVENHED

Roskilde brænder! – ny spotudstilling åbner 18. juni på Roskilde Museum

 

20.03.2024

Branden på Lindenborg kro i 1967. Foto: Gorm Grove

I anledningen af Roskilde Brandvæsens 150 års jubilæum åbner spot-udstillingen ’Roskilde brænder!’ 18. juni i den gamle brandstation, som i dag huser Roskilde Museum.

Glæd dig til, i udstillingen og på sommerens byvandringer, at få indblik i de store by-brande, der hærgede Roskilde i byens ældste historie – og se hvordan brandvæsnet har udviklet sig fra sin oprettelse i 1874 frem til i dag.

Du kan komme tæt på brandmændenes dramatiske historie om indsatser ved store brande, som du måske selv kan huske: branden i Roskilde Domkirke i 1968 og Solum-branden i 2021. Hele sommeren er der aktiviteter for børn og nysgerrige voksne.

På åbningsdagen fortæller beredskabsdirektør Lars Robétjé kl. 19-21 om branden i domkirken i 1968 og giver et indblik i brandvæsnet dengang og i dag. Omkring 250 mand deltog i slukningsarbejdet af branden – hvoraf pensioneret vicebrandinspektør Ebbe Bødker på foredragsaftenen vil dele beretninger og minder fra branden og livet på brandstationen.

Læs mere og køb billet her: Foredrag: Domkirken brænder! v/beredskabsdirektør Lars Robétjé | Billetter | Roskilde | Samfund & Kultur | Billetto — Denmark

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV 
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I DIN INDBAKKE

post-2255

Lützhøfts Købmandsgaard tager en bid Roskilde-historie med til København

BEGIVENHED

Lützhøfts Købmandsgaard tager en bid Roskilde-historie med til København

Af Lene Steinbeck

09.03.2023

Et museum er langt fra kun udstillede genstande. Det ved museumsinspektør Jakob Caspersen, der vil gøre sit for, at den autentiske stemning fra Lützhøfts Købmandsgaard følger med ind på standen til Historiske Dage. Her kan man besøge butikken til en snak om det gode købmandskab, de historisk korrekte varer, og hvad man ellers kan vende over en købmandsdisk. Foto: Martin Harvøe Kristensen/ROMU

I marts åbner Lützhøfts Købmandsgaard for en kort bemærkning en filial i hovedstaden. Det lille Roskilde-museum er nemlig for første gang med, når festivalen Historiske Dage bliver afviklet i Øksnehallen den 18.-19. marts. Her kan historieinteresserede fra hele landet få et indblik i livet bag disken i Roskildes gamle købmandsgård for 100 år siden.

En mobil købmandsdisk, et klingende kasseapparat, bunker af bolsjer og al den stemning, der overhovedet kan opdrives. Sådan lyder pakkelisten, når Lützhøfts Købmandsgård i marts tager på et lille, udenbys weekendophold. Museet skal deltage ved Historiske Dage i København, og her kommer festivalens besøgende til at kunne opleve en fuldt udstyret købmandsbutik med historisk korrekte varer fra 1920’ernes Roskilde.

”Kommiserne står klar bag disken til at demonstrere det gamle købmandshåndværk, mens vi fortæller gode historier om varerne, butikken og livet på Købmandsgården for 100 år siden. Der er smagsprøver på snapse og likører, som var populære på den tid, og man kan købe bolsjer i håndfoldede kræmmerhuse, som bliver vejet på en gammeldags vægt og slået ind på et gammelt kasseapparat. Vi indretter vores stand, så den minder så meget som muligt om butikken hjemme i Roskilde,” fortæller Jakob Caspersen, der er museumsinspektør i den gamle købmandsgård, som er et besøgssted under museumskoncernen ROMU.

En bid af Roskildes historie

Festivalen samler over en weekend en række kulturinstitutioner, der beskæftiger sig med historie, og på fem scener afvikles hele weekenden et program med samtaler og oplæg fra blandt andet forfattere, historikere og journalister. Det er første gang, Købmandsgården deltager på festivalen. Men det er lidt en drøm, der går i opfyldelse, når museet tager en del af Roskildes historie med rundt på turné.

”Vi har den her dejlige købmandsdisk på hjul, og den vil vi gerne bruge meget mere. Det her er en oplagt mulighed for at lave en sjov og anderledes stand. Jeg tror ikke, at de andre museer på samme måde kan tage så stor en del af deres udstillingsoplevelse med på festivalen. Vi håber, det kan være med til at skabe opmærksomhed om os selv som et lille museum, men også om Roskilde, og hvad den som by har tilbyde for historiske interesserede,” siger Jakob Carstensen.

Museet i Ringstedgade holder lukket den 17. og 18. marts for at gøre klar og lave pop up-butik i København. Kan man ikke undvære sine bolsjer og sin likør, er der råd for det: Tag en tur på Historiske Dage og oplev en lille bid af Roskildes historie i helt nye rammer.

Det er Folkeuniversitetet i Aarhus, Emdrup og Herning, der står bag Historiske Dage. Festivalen afvikles i Øksnehallen den 18.-19. marts. Man kan se programmet og købe billet på www.historiskedage.dk

post-6205

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

BEGIVENHED

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

26.05.2023

Et historisk teaterstykke udspiller sig på gårdspladsen et par gange i løbet af dagen, når Gl. Kongsgård fejrer begyndelsen på en ny sæson. Foto: ROMU

Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.

Gamle håndværk får et særligt fokus ved årets åbning. Her kan gæsterne opleve boder med salg af håndværksvarer og demonstration af b.la. plantefarvning, pilefletning, hørproduktion, båndvævning og produktion af strådyr.

”Der vil også være mulighed for at prøve kræfter med at slå med le og støbe sit eget lys. Så børnene kan få sig en sjov dag med gamle lege, og alle kan prøve lykken i en omgang hønsebingo. Det plejer at være ganske underholdende!” fortæller Maja Kvamm, der arbejder på Lejre Museum.

Gl. Kongsgaard er en fæstegård fra 1700-tallet, der ligger i hjertet af Gl. Lejre. Gårdens frivillige havehold, der hele sommeren holder gården åben med salg af kaffe og kage, vil vise rundt i den gamle gård med de smukke møbler og fortælle om den historiske have, som står med originale planter fra 1800-tallet. Hele dagen akkompagneres af lystig spillemandsmusik og et par gange vil et historisk teaterstykke udspille sig på gårdspladsen.

Lejre Museumsforening står for salg af sandwich, mens Gl. Kongsgårds frivillige sælger lækre kager og kaffe med på-tår.

Tag en dag ud af kalenderen og kom til en hyggelig sommerdag i Gl. Lejre.

”Vi glæder os alle sammen til at tage imod nye som gamle gæster til årets hyggelige sæsonåbning, og vi håber at gæsterne har lyst til at komme igen henover sommeren”, fortæller Else Kristiansen og Vivian Møller, der begge er medlemmer af det frivillige havehold.

Gl. Kongsgaard holder i sommersæsonen åbent torsdage og søndage kl. 13-16 i juni, juli og august med gratis adgang til det smukke stuehus og salg af kaffe og kage.

Tid, pris og sted

4. juni 2023, kl. 11:00-16:00

Gratis

Gl. Kongsgård, Orehøjvej 12, 4320 Lejre

OBS. Vær opmærksom på, at renoveringen af broen over Holbækmotorvejen (dvs. på Orehøjvej ved Gevninge) kan have betydning for din rute til Gl. Kongsgaard.

Vild med sagnkonger, vikinger og jernalderarkæologi? Skal du være med til at få Lejre tilbage i danmarkshistorien?
Så skal du tilmelde dig Lejre Museums nyhedsbrev, hvor du månedligt vil modtage artikler, nyheder og spændende historier.

FLERE NYHEDER OG ARTIKLER FRA LEJRE MUSEUM

Hvem var… runeristerne?

Hvem var… runeristerne?

Hvem var menneskene der levede, da Lejre var et kongesæde? Sådan spørger Lejre Museum i en foredragsrække, der løber i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.
Den internationalt anerkendte runolog og ph.d., Lisbeth Imer fra Nationalmuseet, var første foredragsholder, og hendes arbejde med runeindskrifter skulle give svar på spørgsmålet ”Hvem var runeristerne?”

læs mere
[{ _i=”0″ _address=”4.0.0.0″ /]

post-19825

Hanne Leth Andersens Grundlovstale

BEGIVENHED

Hanne Leth Andersens Grundlovstale

06.06.2024

Hanne Leth Andersen, der er rektor ved Roskilde Universitet (RUC), afholdte dette års Grundlovstale i Roskilde Museums hyggelige gård. Foto: Kristian Grøndahl /ROMU

Museumsgården var fyldt med musik, kaffe og kage, godt humør og en flot tale, da den i går husede Roskilde Museums Grundlovsfejring. Dette års dygtige Grundlovstaler var RUCs rektor Hanne Leth Andersen, og hendes tale kan du læse her

Ved at fejre Danmarks Grundlov fejrer vi demokratiet og fællesskabet. Vi er her i dag, fordi vi ved, det er vigtigt. Grundloven sætter rammen for nogle af de mest grundlæggende værdier og rettigheder, vi siden 1849 som samfund har værnet om: personlig frihed, ytringsfrihed, lighed og undervisning.

For demokrati bygger på oplyste borgere, eller dannelse, siger vi, og tænker på vores kulturelle arvegods, på Grundtvig og Kold, på folkehøjskolerne og på folkeskolen. Vores demokrati bygger på fællesskaber og tro på, at den enkelte har betydning i fællesskabet. Og at fællesskabet forstår forbindelsen til vores omverden, kultur og natur, til det sted vi bor og er afhængige af.

Vi er privilegerede her i Roskilde. Her har vi kulturskatte af høj karat, og her er Skjoldungelandet og vikingefortiden, fjorden og alt det grønne. Det var også Grundtvigs tilgang: at besynge naturen og vise hvor forbundne vi er med den, både bonden og den lærde, som i ”Er lyset for de lærde blot” fra 1839. Det handler om nationalfølelse og om naturforståelse. Jeg forstår Grundtvigs salmer som del af en grøn dannelse. Ligesom andre af den tids store digtere, som vi skal synge i dag, som Jeppe Aakjær og Johannes Jørgensen, der besynger den nære natur, fx i ”Nu lyser løv i lunde” med frugtblomster og det rige grønne felt.

Men i dag er vi mindre forbundne med naturen. Og naturen lider under, at udviklingen har handlet om noget andet, om vækst, effektivisering og menneskers egen behagelighed. Fjordene dør ud, arterne forsvinder så hurtigt at videnskaben taler om den 6. masseuddøen; der er plastik i alting, også i nyfødte børn, og det er symptomatisk, at mange af os ikke længere kender navnene på blomster og træer. Over et par generationer har vi mistet viden om dyrkningskulturer, om opbevaring af grøntsager hen over vinteren, og vi har erstattet syltning og egnsretter med konserveringsmidler, færdigretter og jordbær midt om vinteren. Moderne dannelse handler også om at genopbygge al den højt specialiserede viden om natur, husholdning og god sparsommelighed, der gik tabt mellem vores forældres og bedsteforældres generation og i dag. Og heldigvis er mange unge i fuld gang med netop det. I deres uddannelse og i deres adfærd.

For de – og vi – mærker, at fællesskabet også handler om naturen. Og om at genopdage relationen til naturen. Og det kan være svært blot at udtrykke gennem CO2-beregninger. Der skal noget mere til. Nærhed for eksempel. Forfatteren Emmy Laura Perez Fjalland viser i sin bog ”Almanak”, en bevægelse gennem årets landskaber, hvordan fornemmelsen af steder og nærhed til naturen kan være en vej til at beskytte den. Hun viser os landskaber, blomster og vejrlig. Poetisk, erfaringsbaseret og videnskabeligt, fra forårsjævndøgn til vinter med krager og blåmejser, med hellige moser og lupinlandskaber. Fjallands pointe er, at det er nemmere at forstå steder og naturnærhed end CO2-beregninger, som let bliver meget abstrakte, og som de lærde skændes om, uden at vi ændrer adfærd. Og så beskriver hun natur og menneske, så vi mærker det, ligesom Grundtvig, Aakjær og Jørgensen.

Fællesskabet er også et grundlæggende demokratisk sindelag – og det er også udfordret af kriser og polarisering. Hvordan bevarer vi en stærk vilje til at bidrage til samfundet sammen, lytte til andres holdninger og sætte os ind i deres tilgange. Det er fundamentet for, at vi kan løse de store udfordringer.

Og det er netop kernen i undervisning og uddannelse. Vi har ansvar for at give børn og unge de bedste forudsætninger for, at de kan bidrage til en grøn og demokratisk samfundsudvikling, at de kan få redskaber til at modgå de udfordringer, de står over for. De møder en verden, hvor man ikke kan stole på det, man hører, eller det, man ser. Hvor kunstig intelligens i forskellige teknologier overhaler store dele af menneskehedens særegne evner og egenskaber.

Uddannelse er centralt for, at vi kan forstå konflikter og analysere deres årsager. Det er centralt for, at vi kan genfinde naturen, og for at vi kan udvikle mere bæredygtige produktionsmetoder, og tage stilling til, hvordan vi skal bruge kunstig intelligens, så den understøtter menneskers liv og udvikling. Og uddannelse til fremtiden, det handler både om at kunne bruge moderne teknologi og om at udvikle stærke menneskelige egenskaber som selvstændighed, kritisk tænkning, samarbejde – og handlekraft.

Der var fyldt godt op i gården til Roskilde Museums Grundlovsfejring, der bestod af både en spændende Grundlovstale, men også kaffe, kage og fællessang. Foto: Kristian Grøndahl /ROMU

Heldigvis er uddannelsestraditionen i Danmark stærk og lighedsorienteret, fra Grundtvig og Kold, nærmest som et værdigrundlag der lever i os. Men der er brug for at værne om den.

For uddannelse har fået del i den styring og effektivisering, der er blevet gennemført i de offentlige systemer siden 90’erne, med mere konkurrence og økonomiske incitamenter til offentlige institutioner. I kender mange af redskaberne: taxameter-finansiering, kontraktstyring, måling og evaluering.

Udviklingen fandt sted i mange lande samtidig, også i lande, der ligesom Danmark hidtil havde foretrukket en mere social uddannelsesmodel – som fx Holland og Sverige.

Det var målet med uddannelse, der ændrede sig. I stedet for at se det som et offentligt gode, som en kapital til udvikling af samfundet, begyndte man i staten at se uddannelse som en investering. Det kom i den politiske sammenhæng til at handle om udbytte i form af arbejdsudbud, lønkroner og skatteindbetalinger. En værdifuld uddannelse giver høj skattebetaling til velfærdssamfundet. Det er jo logisk nok i et samfund, hvor vi som borgere forventer service og støtte på rigtig mange områder.

Og samtidig skulle uddannelse styres, så det passede til behovene i samfundet. Altså de behov man kendte, også selvom man diskuterede, om ikke man skulle kigge fremad, efter fremtidens behov.

Endelig omfattede styringen en standardisering af målene med uddannelse, fra grundskolen og frem. Der skulle være nationale tests, trinmål og kompetencemål. I USA hed det i 2001 No Child Left Behind og den lov var baseret på standardiserede læringsmål for alle elever. Den etablerede et rating-system for skoler og lærere baseret på elevernes præstationer i standardiserede tests. Resultatet var, at eleverne brugte mere tid på at lave tests og mindre tid på at lære noget, der ikke var pålagt af staten. Og lærerne brugte meget mere tid på at sikre sig, at eleverne kunne det de skulle til eksamen. For det var det, de blev målt på.

Formålet med national standardisering er at sikre kvalitet og effektivitet. Men det udvikler ikke helstøbte, demokratiske borgere, der kan møde fremtidens udfordringer med nysgerrighed, kreativitet og handlekraft.

Det er et problem, fordi uddannelse i høj grad handler om dem, der tager den, om borgerne i samfundet, om hvordan vi skaber det gode samfund, med social tryghed, gensidig forståelse og mulighed for at tackle de store udfordringer med klima, miljø, krig og ulighed.

Det handler både om de mere praktiske og de mere akademiske uddannelser. God almen dannelse handler om, at alle skal have mere af hinandens viden, praksis og forståelse. Studerende der arbejder med dyrkningsmetoder, kan også lære poesi, politisk økonomi og psykologi. Studerende der arbejder med international politik eller datalogi, skal ikke kun have næsen i bøgerne, de skal også have hænderne i jorden!

Vi er ikke hinandens modsætninger, vi er hinandens forudsætninger.

Højskolen forbliver idealet. Og det universitet vi har i baghaven, her i Roskilde, det har også fat i noget. Samarbejde og tværfaglighed mellem forskere fra forskellige felter, studerende, og virksomheder, institutioner eller NGO’er – alle kan vi lære af hinanden. Jeg er ikke i tvivl om, at vi skal have endnu mere fat i den bevidsthed og i det konkrete samarbejde. På RUC kan vi mærke gløden, både hos forskerne og de studerende og hos jer, vi deler sted og nærhed med. Gennem vores samarbejde og tværfaglighed, kan vi byde ind med relevante spørgsmål og analyser og veje til svar, når det gælder udfordringer i relation til natur, teknologi og mennesker – til gavn for samfundet. Både i forhold til det nære, det lokale, og til hele den sjællandske region. Det er derfor Roskilde Universitet i dag forstår sig som Sjællands Universitet. Det ligger i vores DNA at deltage i samfundet uden for campus, at forbinde os med virkelighedens udfordringer.

Jeg vil gerne give jer et par yderligere eksempler på, hvordan visionære uddannelser og nytænkende studerende kan gøre en forskel i samfundet. To fra udlandet, og et fra Lejre.

Det første er fra Paris. Her arbejder det nye Learning Planet Institute med tværfaglige uddannelser med biovidenskab og samfundsvidenskab, læring og digitale teknologier. Det bygger på citizen science, kollektiv intelligens og kunstig intelligens (AI). Den røde tråd i uddannelserne er målene for bæredygtig udvikling (SDG’erne) og stærk studenterinddragelse. Her taler man om planetar dannelse.

Det andet eksempel er New School i New York. New School er privat eliteuniversitet, kendt for progressiv uddannelse på tværs af Design og performance, samfundsvidenskab og humaniora. Praksis og teori sammen. Kunst og videnskab forenet. Her ser vi udvikling af uddannelser i Byøkologi og Miljøretfærdighed, og intensivt projektarbejde med virkelige problemer plus en stærk dosis praktisk erfaring gennem praktikmuligheder i hele New York City.

Det er sådan nogle institutioner over hele verden, vi på Roskilde Universitet arbejder sammen med, for hele tiden at give vores studerende de bedste muligheder for at få udsyn og forståelse for den verden, vi lever i.

Et af de seneste års tiltag på RUC handler om samarbejde med kommuner i hele Region Sjælland, mellem uddannelser og kommunale enheder eller erhvervsfora. Jeg har valgt et eksempel fra Lejre Kommune. De samarbejder med kandidatuddannelserne i dansk, filosofi og historie.

I forbindelse med semesteropstart holdt tre konsulenter fra Lejre Kommune oplæg for de studerende med inspiration til deres projektarbejde. De arbejder med klassiske humanistiske metoder, og en gruppe studerende undersøgte, hvordan selve den kropslige oplevelse i kontakten med kommunen kan styrke den enkelte borger. De fandt, at der var stort potentiale i at lave nye og bredere beskrivelser, som rækker ud over den ressourcestærke borger og kan imødekomme splittelser og dårlig dialog. De fik tilbudt praktikpladser i kommunen straks efter.

Jeg kunne også nævne eksempler fra uddannelser som ”bæredygtig omstilling” eller ”miljøvidenskab”, ”tværfaglige sundhedsstudier” og samarbejder med Roskilde, Guldborgsund og Holbæk, men jeg vil samtidig netop gerne minde om, at de kulturbærende fag også kan være med til bidrage til vores måde at forvalte samfund og natur.

Det er vigtigt, at vi har stærke uddannelses- og kulturinstitutioner i Roskilde og i Region Sjælland. Vi har brug for dem, og brug for hinanden for at værne om fællesskabet, og det der samler os.

Tak fordi I har lyttet,Hanne og fordi vi har mulighed for at bruge denne her særlige demokratidag til at tale om fællesskabet og forbundetheden mellem kultur, natur, uddannelse og samfund her i Roskilde, med udsyn til Sjællandsregionen og det internationale samfund, og med taknemmelighed for Danmarks Riges Grundlov.

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

Sommeren i Lejre er for voksne, børn og barnlige sjæle

Sommeren i Lejre er for voksne, børn og barnlige sjæle

Gennem hele sommeren byder Lejre Museum, Tadre Mølle og Gl. Kongsgård indenfor i en verden af oplevelser. Museet holder åbent hele sommeren, du kan komme med på historiske sommervandringer i det sælsomme landskab omkring Lejre, du kan nyde æblekagen på Gl. Kongsgård, og de mindste kan være med til at løse Kongehallernes mysterierLejre Museum søger 2-3 nye medarbejdere, fx studerende eller seniorer, der kan hjælpe med at løfte museet inden for formidling, salg og kommunikation

Sommeråbent på Gammel Kongsgaard

Sommeråbent på Gammel Kongsgaard

200 meter fra Lejre Museum midt i landsbyen Gl. Lejre ligger Gammel Kongsgård, et bevaret stuehus fra en gård bygget i 1740

Vær med I Stafet For Livet

Vær med I Stafet For Livet

I Lejre har rygterne i flere år gået på, at der for ca. 2000 år siden skulle have fundet et helt særligt fænomen sted i istidslandskabets skove. Fortællingen om en særlig gudekult. Men hvordan er den historie egentlig blevet til, og er der egentlig noget som helst bevismateriale for fortællingerne er sande?

Kørte germanerne vognkørsel og druknede slaver i Lejre?

Kørte germanerne vognkørsel og druknede slaver i Lejre?

I Lejre har rygterne i flere år gået på, at der for ca. 2000 år siden skulle have fundet et helt særligt fænomen sted i istidslandskabets skove. Fortællingen om en særlig gudekult. Men hvordan er den historie egentlig blevet til, og er der egentlig noget som helst bevismateriale for fortællingerne er sande?

Sæsonåbning af Gl. Kongsgaard

Sæsonåbning af Gl. Kongsgaard

EN HISTORISK DAG MED HANDEL, OPLEVELSER OG HYGGE

I hjertet af Lejre åbner Gl. Kongsgård sommersæsonen den sidste søndag i maj med en historisk dag fuld af aktivitet, optrædener og boder.

Derfor er Lejre Museum det ideelle mål til din næste vandretur

Derfor er Lejre Museum det ideelle mål til din næste vandretur

Beskidte vandrestøvler og tunge rygsække er måske ikke det der oftest forbindes med museumsbesøg. På Lejre Museum er der dog rig mulighed for at opleve Danmarkshistorien og få frisk luft på samme tid. Museumsmedarbejder Søren Stegger Søndergaard nævner i denne artikel 4 gode grunde til hvorfor, at Lejre tilbyder den perfekte kombination af kultur- og naturoplevelse

Vilde konger og varm kakao på Lejre Museum

Vilde konger og varm kakao på Lejre Museum

Lejre Museum inviterer indenfor i uge 7 til ’Konger og Kakao’ – en smags- og fortællingsoplevelse om de sagnomspundne Skjoldunger og de mytiske guder fra Asgård. Museet er naturligvis også åbent for almindelige besøg

post-19783

Nyd sommeren på Tadre Mølles kildemarked

BEGIVENHED

Nyd sommeren på Tadre Mølles kildemarked

06.06.2024

Pressemeddelelse

Foto: Kristian Grøndahl /ROMU

Søndag d. 23. juni byder ROMU i samarbejde med Tadre Mølles Venner velkommen til en stemningsfuld markedsdag på den historiske møllegård. Kom og vær med, når den danske sommer står i pragt og nyd den dejlige sommerstemning i Elverdamsdalen.

Tadre Mølle ligger naturskønt i Elverdamsdalen, omgivet af åer, skove, enge og duftende blomster. Den gamle møllegård danner dermed idylliske rammer for det årlige kildemarked, hvor gæster kan opleve lirekassemusik, lækre delikatesser og et væld af boder, der sælger smukke, håndlavede varer.

”Det er en stor fornøjelse igen i år at kunne bringe den gamle tradition med et kildemarked omkring Sankt Hans til live,” fortæller Maja Kvamm, museumsinspektør ved ROMU. ”På dagen er der rig mulighed for at gøre et godt køb og skabe dejlige sommerminder, men vi lover ikke helbredende kildevand!”

Traditionen med kildemarkeder har rødder tilbage til middelalderen. Man mente, at man kunne blive helbredt for alverdens skavanker ved at drikke af vandet fra hellige kilder, der var specielt livgivende omkring Sankt Hans. Mange valfartede til disse kilder og drak vandet i håb om at helbrede sygdomme og skavanker. Forsamlingerne ved kilderne tiltrak handelsfolk, kræmmere og gøglere, og med tiden blev de til kildemarkeder.

På dagen kan gæsterne også se det fungerende mølleværk i aktion, besøge udstillingen “Vandmøllernes Dal” og nyde kaffe, kage og andre lækkerier i Café Maries Minde.

Tid, pris og sted:
23. juni kl. 10.00-16.00
Entré: Voksne: 35 kr. Børn og unge under 18 år: Gratis
Tadre Mølle, Tadre Møllevej 23, Hvalsø

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

Sommeren i Lejre er for voksne, børn og barnlige sjæle

Sommeren i Lejre er for voksne, børn og barnlige sjæle

Gennem hele sommeren byder Lejre Museum, Tadre Mølle og Gl. Kongsgård indenfor i en verden af oplevelser. Museet holder åbent hele sommeren, du kan komme med på historiske sommervandringer i det sælsomme landskab omkring Lejre, du kan nyde æblekagen på Gl. Kongsgård, og de mindste kan være med til at løse Kongehallernes mysterierLejre Museum søger 2-3 nye medarbejdere, fx studerende eller seniorer, der kan hjælpe med at løfte museet inden for formidling, salg og kommunikation

Sommeråbent på Gammel Kongsgaard

Sommeråbent på Gammel Kongsgaard

200 meter fra Lejre Museum midt i landsbyen Gl. Lejre ligger Gammel Kongsgård, et bevaret stuehus fra en gård bygget i 1740

Vær med I Stafet For Livet

Vær med I Stafet For Livet

I Lejre har rygterne i flere år gået på, at der for ca. 2000 år siden skulle have fundet et helt særligt fænomen sted i istidslandskabets skove. Fortællingen om en særlig gudekult. Men hvordan er den historie egentlig blevet til, og er der egentlig noget som helst bevismateriale for fortællingerne er sande?

Kørte germanerne vognkørsel og druknede slaver i Lejre?

Kørte germanerne vognkørsel og druknede slaver i Lejre?

I Lejre har rygterne i flere år gået på, at der for ca. 2000 år siden skulle have fundet et helt særligt fænomen sted i istidslandskabets skove. Fortællingen om en særlig gudekult. Men hvordan er den historie egentlig blevet til, og er der egentlig noget som helst bevismateriale for fortællingerne er sande?

Sæsonåbning af Gl. Kongsgaard

Sæsonåbning af Gl. Kongsgaard

EN HISTORISK DAG MED HANDEL, OPLEVELSER OG HYGGE

I hjertet af Lejre åbner Gl. Kongsgård sommersæsonen den sidste søndag i maj med en historisk dag fuld af aktivitet, optrædener og boder.

Derfor er Lejre Museum det ideelle mål til din næste vandretur

Derfor er Lejre Museum det ideelle mål til din næste vandretur

Beskidte vandrestøvler og tunge rygsække er måske ikke det der oftest forbindes med museumsbesøg. På Lejre Museum er der dog rig mulighed for at opleve Danmarkshistorien og få frisk luft på samme tid. Museumsmedarbejder Søren Stegger Søndergaard nævner i denne artikel 4 gode grunde til hvorfor, at Lejre tilbyder den perfekte kombination af kultur- og naturoplevelse

Vilde konger og varm kakao på Lejre Museum

Vilde konger og varm kakao på Lejre Museum

Lejre Museum inviterer indenfor i uge 7 til ’Konger og Kakao’ – en smags- og fortællingsoplevelse om de sagnomspundne Skjoldunger og de mytiske guder fra Asgård. Museet er naturligvis også åbent for almindelige besøg

post-19718

Færgegården inviterer hele familien til Sankt Hans med bål, overtro og urtemagi

BEGIVENHED

Færgegården inviterer hele familien til Sankt Hans med bål, overtro og urtemagi

23.05.2024

Af Christine Christiansen

Kom til familie sankt Hans på Færggården. Foto: Line Jandoria Jørgensen /ROMU

Frederikssund Museum, Færgegården, genopliver gamle midsommerskikke ved en festlig Sankt Hans-fejring for hele familien i museets have. Pak en picnickurv, overvind det onde med forfædrenes ritualer, og bliv revet med af historiefortællerens båltale.

Magiske kræfter er på spil, når Frederikssund Museum, Færgegården, søndag den 23. juni inviterer til Sankt Hans-fest. I museets have bliver der aktiviteter for hele familien.

”Folk skal mærke, at vi fejrer begivenheden på et museum. Gæsterne kan smage, dufte og lege de 200 år gamle Sankt Hans-skikke, og vi dykker ned i kulturhistorien bag dem,” fortæller museumsinspektør på Færgegården, Line Jandoria Jørgensen.

Bål holder heksen væk

I slutningen af 1700- og starten af 1800-tallet var midsommerens bål et vågeblus, der skulle beskytte vores forfædre mod de ellefolk, trolde og hekse, som de troede på.

”De overnaturlige væsner var bange for ild. Vi tænder Sankt Hans-bål her i haven for at holde heksen på afstand. Lad hende flyve rundt derude og styre sit eget imens,” siger Line Jandoria Jørgensen.

Tag med på ’mission afværg det onde’ og lær fortidens tricks til at vinde over de onde kræfter. Foto: Line Jandoria Jørgensen /ROMU.

Båltalen er i børnehøjde

Som båltaler har museet indbudt historiefortæller Pia Lindegaard Nielsen. Hun er kendt for at formidle levende historier i børnehøjde.

”Talen bliver fyldt med spænding, eventyr og magi. Bålet tænder vi allerede klokken 20.30, så også de yngste kan være med,” siger museumsinspektøren.

Lad det onde gå op i røg

På sedler kan små og store skrive emner, de vil skille sig af med, og lægge dem i ilden. En kollektiv byrde vil også gå op i røg som topfigur på bålet: På museets Facebook-side eller i en mail til museumsinspektøren kan folk forud for Sankt Hans-fejringen indsende idéer til det aktuelle onde, man i fællesskab futter af.

”I 2020 toppede vi bålet med en model af et corona-virus. Sidste år brændte vi et symbol på forurening,” fortæller Line Jandoria Jørgensen

Afværg det farlige

Børn og voksne med mod på magi kan afværge det onde på en mission rundt i museumshaven. Opgaven er her at indsamle ting, der ruster dem mod det overnaturlige.

”Sammen med en museumsformidler gennemgår gæsterne en række ritualer, bl.a. smager de en drik, der holder dem sunde og raske resten af året. Måske ender de med at møde heksen. Når de har lært at tackle hende, er hun måske slet ikke så farlig,” siger museumsinspektøren.

Sæt en personlig seddel på bålet og se alt det dårlige fra dit 2024 gå op i røg. Foto: Line Jandoria Jørgensen /ROMU

Bind en urtekrans

I museumshavens urteværksted lærer gæsterne om Sankt Hans aftens gode energier.

”Ved midsommer er naturens kraft på sit højeste. Det var her, vores forfædre indsamlede et lager af lægeplanter til resten af året. Gæsterne kan binde en smuk urtekrans,” siger Line Jandoria Jørgensen.

Snup et skud grøn magi med hjem

Sankthansurten og dens særlige egenskab kan man også høre om: Forfædrene brugte den som en forudsiger. ”Voksede to urteskud sammen til én plante på en tagryg, betød det, at du ville få den kæreste, du var forelsket i,” siger museumsinspektøren.

Hun opfordrer gæsterne til at tage et skud grøn magi med hjem. ”Man kan få en stikling med hjem, som man kan potte op og pleje til næste midsommer.”

Pak picnickurven, og mød op

Alle gæster opfordres til at tage aftensmad og tæpper med og slå sig ned i Færgegårdens have. Drikkevarer sælger museet. Til børnene er der gratis småkager og saft.

Så pak picnickurven, og vær med til at fejre Sankt Hans som for 200 år siden, på Frederikssund Museum, Færgegården.

Vi følger gammel skik og brænder ikke en heks af på bålet. Foto: Line Jandoria Jørgensen /ROMU.

Fejr Sankt Hans med familien i Færgegårdens have

Søndag den 23. juni 2024 fra klokken 17.00 – 21.30 inviterer Frederikssund Museum, Færgegården, til Sankt Hans-fejring for hele familien.

Billetter koster for voksne kr. 50,- plus gebyr. Børn har gratis adgang.

Se mere, og bestil billetter lige her

Program for Sankt Hans aften

Kl. 17.00 – 21.00:                                    Picnic, musik og hygge i museumshaven. Salg af drikkevarer.

Kl. 17.00, 18:00, 19:00 og 20:00:          Mission afværg det onde (varighed: 30-45 min.)

Kl. 17.00 – 20.00:                                    Lav din egen magiske urtekrans.

Kl. 17.00 – 20.00:                                    Plant din helt egen Sankt hansurt.

Kl. 17.00 – 20.30:                                    Prøv en historisk dragt.

Kl. 18:30                                                  Aktivitet: Lad det værste fra dit 2024 gå op i røg.

Kl. 20.15:                                                 Båltale ved historiefortæller Pia Lindegaard Nielsen.

Kl. 20.30:                                                 Midsommervise – Sankt Hans-bålet tændes.

Kl. 21.30:                                                 Tak for i aften.

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

Sommeren i Lejre er for voksne, børn og barnlige sjæle

Sommeren i Lejre er for voksne, børn og barnlige sjæle

Gennem hele sommeren byder Lejre Museum, Tadre Mølle og Gl. Kongsgård indenfor i en verden af oplevelser. Museet holder åbent hele sommeren, du kan komme med på historiske sommervandringer i det sælsomme landskab omkring Lejre, du kan nyde æblekagen på Gl. Kongsgård, og de mindste kan være med til at løse Kongehallernes mysterierLejre Museum søger 2-3 nye medarbejdere, fx studerende eller seniorer, der kan hjælpe med at løfte museet inden for formidling, salg og kommunikation

Sommeråbent på Gammel Kongsgaard

Sommeråbent på Gammel Kongsgaard

200 meter fra Lejre Museum midt i landsbyen Gl. Lejre ligger Gammel Kongsgård, et bevaret stuehus fra en gård bygget i 1740

Vær med I Stafet For Livet

Vær med I Stafet For Livet

I Lejre har rygterne i flere år gået på, at der for ca. 2000 år siden skulle have fundet et helt særligt fænomen sted i istidslandskabets skove. Fortællingen om en særlig gudekult. Men hvordan er den historie egentlig blevet til, og er der egentlig noget som helst bevismateriale for fortællingerne er sande?

Kørte germanerne vognkørsel og druknede slaver i Lejre?

Kørte germanerne vognkørsel og druknede slaver i Lejre?

I Lejre har rygterne i flere år gået på, at der for ca. 2000 år siden skulle have fundet et helt særligt fænomen sted i istidslandskabets skove. Fortællingen om en særlig gudekult. Men hvordan er den historie egentlig blevet til, og er der egentlig noget som helst bevismateriale for fortællingerne er sande?

Sæsonåbning af Gl. Kongsgaard

Sæsonåbning af Gl. Kongsgaard

EN HISTORISK DAG MED HANDEL, OPLEVELSER OG HYGGE

I hjertet af Lejre åbner Gl. Kongsgård sommersæsonen den sidste søndag i maj med en historisk dag fuld af aktivitet, optrædener og boder.

Derfor er Lejre Museum det ideelle mål til din næste vandretur

Derfor er Lejre Museum det ideelle mål til din næste vandretur

Beskidte vandrestøvler og tunge rygsække er måske ikke det der oftest forbindes med museumsbesøg. På Lejre Museum er der dog rig mulighed for at opleve Danmarkshistorien og få frisk luft på samme tid. Museumsmedarbejder Søren Stegger Søndergaard nævner i denne artikel 4 gode grunde til hvorfor, at Lejre tilbyder den perfekte kombination af kultur- og naturoplevelse

Vilde konger og varm kakao på Lejre Museum

Vilde konger og varm kakao på Lejre Museum

Lejre Museum inviterer indenfor i uge 7 til ’Konger og Kakao’ – en smags- og fortællingsoplevelse om de sagnomspundne Skjoldunger og de mytiske guder fra Asgård. Museet er naturligvis også åbent for almindelige besøg

post-19629

Oplev Lejres smukke natur og spændende historie på gratis sommervandreture

BEGIVENHED

Oplev Lejres smukke natur og spændende historie på gratis sommervandreture

21.05.2024

Pressemeddelelse

Foto: ROMU

Er du nysgerrig på Lejreområdets rige historie? Vil du høre fortællinger om Beowulf, Kong Hans’ hests gravsted eller gudinden Nerthus i Herthadalen? Så skulle du tage med på en historisk sommervandring! I samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske Forening og lokale lodsejere inviterer Lejre Museum til gratis historiske vandreture henover sommeren i det smukke Lejreområde.

Sommervandringerne finder sted hver torsdag og søndag i juni, juli og august med start kl. 11:00 ved Lejre Museum. Frivillige og lokale turguider vil tage dig med på tur forbi fortidsminder, gamle møller, landsbyer og majestætiske alléer, alt imens de deler deres viden om områdets historie med dig.

”De historiske vandringer er en unik mulighed for at lære Lejreområdet bedre at kende,” fortæller Maja Kvamm fra Lejre Museum. ”Her kan man blive klogere på alle de sjove historier, landskabet gemmer på, samtidig med at man kommer ud i naturen i godt selskab.”

Alle ture er mellem 2 og 9 km lange og har forskellige kulturhistoriske temaer. Du kan fx følge ”I vikingernes fodspor” gennem Lejre Ådal eller tage med på ”Rundt om Knapsø”, hvor ruten blandt andet går gennem den smukke Herthadal. Der er noget for enhver smag, og museet tør næsten garantere, at du kommer klogere hjem. Som noget nyt på programmet er der i år to vandreture, der starter med en kort bustur fra Gl. Lejre til henholdsvis Gevninge og Osted.

På Lejre Museums hjemmeside kan du finde en oversigt over datoer for alle vandreturene. Turene er åbne for alle og kræver ikke forudgående tilmelding. Efter hver tur har du mulighed for at nyde en velfortjent kop kaffe og hjemmebagt kage på Gl. Kongsgaard, der ligger i hjertet af Gl. Lejre.

Tid, pris og sted:

Torsdage og søndage i juni, juli og august. De fleste ture begynder kl. 11:00 foran Lejre Museum. Bemærk: vandreture med indledende bustur har andre mødetider, som fremgår af programmet.

Gratis

Lejre Museum, Orehøjvej 4B, 4320 Lejre

Har du spørgsmål, kan du besøge Lejre Museums hjemmeside eller kontakte museumsinspektør Maja Kvamm på majakv@romu.dk.

Læs mere om alle de vandretilbud som ROMU udbyder i Roskilde og Lejre hele sommeren her: Historiske vandreture med ROMU

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

Sommeren i Lejre er for voksne, børn og barnlige sjæle

Sommeren i Lejre er for voksne, børn og barnlige sjæle

Gennem hele sommeren byder Lejre Museum, Tadre Mølle og Gl. Kongsgård indenfor i en verden af oplevelser. Museet holder åbent hele sommeren, du kan komme med på historiske sommervandringer i det sælsomme landskab omkring Lejre, du kan nyde æblekagen på Gl. Kongsgård, og de mindste kan være med til at løse Kongehallernes mysterierLejre Museum søger 2-3 nye medarbejdere, fx studerende eller seniorer, der kan hjælpe med at løfte museet inden for formidling, salg og kommunikation

Sommeråbent på Gammel Kongsgaard

Sommeråbent på Gammel Kongsgaard

200 meter fra Lejre Museum midt i landsbyen Gl. Lejre ligger Gammel Kongsgård, et bevaret stuehus fra en gård bygget i 1740

Vær med I Stafet For Livet

Vær med I Stafet For Livet

I Lejre har rygterne i flere år gået på, at der for ca. 2000 år siden skulle have fundet et helt særligt fænomen sted i istidslandskabets skove. Fortællingen om en særlig gudekult. Men hvordan er den historie egentlig blevet til, og er der egentlig noget som helst bevismateriale for fortællingerne er sande?

Kørte germanerne vognkørsel og druknede slaver i Lejre?

Kørte germanerne vognkørsel og druknede slaver i Lejre?

I Lejre har rygterne i flere år gået på, at der for ca. 2000 år siden skulle have fundet et helt særligt fænomen sted i istidslandskabets skove. Fortællingen om en særlig gudekult. Men hvordan er den historie egentlig blevet til, og er der egentlig noget som helst bevismateriale for fortællingerne er sande?

Sæsonåbning af Gl. Kongsgaard

Sæsonåbning af Gl. Kongsgaard

EN HISTORISK DAG MED HANDEL, OPLEVELSER OG HYGGE

I hjertet af Lejre åbner Gl. Kongsgård sommersæsonen den sidste søndag i maj med en historisk dag fuld af aktivitet, optrædener og boder.

Derfor er Lejre Museum det ideelle mål til din næste vandretur

Derfor er Lejre Museum det ideelle mål til din næste vandretur

Beskidte vandrestøvler og tunge rygsække er måske ikke det der oftest forbindes med museumsbesøg. På Lejre Museum er der dog rig mulighed for at opleve Danmarkshistorien og få frisk luft på samme tid. Museumsmedarbejder Søren Stegger Søndergaard nævner i denne artikel 4 gode grunde til hvorfor, at Lejre tilbyder den perfekte kombination af kultur- og naturoplevelse

Vilde konger og varm kakao på Lejre Museum

Vilde konger og varm kakao på Lejre Museum

Lejre Museum inviterer indenfor i uge 7 til ’Konger og Kakao’ – en smags- og fortællingsoplevelse om de sagnomspundne Skjoldunger og de mytiske guder fra Asgård. Museet er naturligvis også åbent for almindelige besøg

post-19651

Demokratiets fødselsdag fejres med sange og taler

BEGIVENHED

Demokratiets fødselsdag fejres med sange og taler

16.05.2024

Af Lene Steinbeck

På Roskilde Museum danner den hyggelige museumsgård en stemningsfuld ramme om fejringen af Grundlovens 175-års fødselsdag. Årets grundlovstaler er rektor for RUC, Hanne Leth Andersen. Foto: Martin Harvøe Kristensen /ROMU

Vanen tro fejrer ROMU, at vi i Danmark løser vores stridigheder med pennen og ordet. I år kan man være med til fejring af Grundlovsdag på Roskilde Museum og i Lejre, hvor Lejre Museum står for et arrangement ved de gamle skibssætninger. Årets taler kommer blandt andet til at handle om at navigere i en verden i forandring.  

Man kan i disse tider knap tænde for fjernsynet eller radioen uden at blive konfronteret med en verden, hvor ufred, konflikter og magtbegær truer det frie valg og demokratiet. Her i Danmark er vi enige om at bruge mere fredelige metoder og kan i år fejre Grundlovens 175-års fødselsdag. Traditionen tro stemmer ROMU i fejringen. I år ved to arrangementer med fællessang og perspektivrige taler, som både priser fortiden og taler ind i nutiden og fremtiden.

Roskilde Museum fylder den stemningsfulde gårdhave med fejring og fællessang, akkompagneret af guitarist og sanger Nikolaj Muldkjær. Det plejer at tiltrække mange mennesker, som kommer for at synge fra højskolesangbogen og høre årets grundlovstale. I år holdes den af rektor for RUC, Hanne Leth Andersen.

” (…) Det er afgørende, at vi giver de unge de bedste forudsætninger for at bidrage til en demokratisk samfundsudvikling i en verden, der deler og skaber konflikt så mange steder. De skal kunne navigere i en verden, hvor kunstig intelligens vinder indpas, og man ikke længere altid kan stole på det, man hører eller ser (…)”

”I min grundlovstale vil jeg bl.a. tale om den vigtige rolle skolen, uddannelserne og kulturlivet spiller for demokratiet og den offentlige samtale. Det er afgørende, at vi giver de unge de bedste forudsætninger for at bidrage til en demokratisk samfundsudvikling i en verden, der deler og skaber konflikt så mange steder. De skal kunne navigere i en verden, hvor kunstig intelligens vinder indpas, og man ikke længere altid kan stole på det, man hører eller ser. Det store og helt centrale spørgsmål er: hvordan uddanner – og danner – vi til en fremtid, vi ikke kender, og som byder på udfordringer, hvad enten det drejer sig om den praktiske eller den akademiske vej,” siger Hanne Leth Andersen.

Også ROMU’s direktør, Morten Thomsen Højsgaard, ser uddannelse som en hjørnesten i demokratiet, og at institutioner som RUC fortsat vil være et af vores stærkeste kort på hånden i bestræbelserne for, at vi også om mange år kan fejre demokratiet.

”Det er en stor glæde, at Hanne Leth Andersen har sagt ja til at holde talen. Roskilde er en universitetsby med et levende forskningsmiljø, som RUC er en meget stærk eksponent for. Det er helt utroligt vigtigt, også for demokratiet, at unge mennesker søger viden og uddanner sig. Derfor er det fantastisk, at få en rektor, som repræsenterer den viden, uddannelse og forskning, til at tale for os på demokratiets festdag,” siger Morten Thomsen Højsgaard.

Skibssætningen i Gl. Lejre danner rammen om årets Grundslovsfejring, hvor Tobias Mortensen, leder af Lejre Bibliotek og Arkiv står for at holde årets grundlovstale. Foto: Martin Harvøe Kristensen /ROMU

Fortid, nutid og fremtid mødes i Lejre

Lejre Museum fejrer Grundlovsdag ved skibssætningen i Gl. Lejre. Programmet starter kl. 10, hvor der er kaffe og kage til de første halvtreds gæster. Derefter kan man høre Grundlovstalen, som i år holdes af historiker Tobias Mortensen, der er leder af Lejre Bibliotek og Arkiv.

”Det er en stor ære for mig at skulle holde Grundlovstalen – og så lige her i Lejre, som er så vigtig en historisk lokalitet i vores Danmarkshistorie. Det er ingen hemmelighed, at jeg som middelalderhistoriker altid har interesseret mig for den spirende nationalfortælling, hvor Lejre står helt centralt. Så først og fremmest er jeg beæret – men der er også en vis ærefrygt forbundet med opgaven. Det var jo her, at Grundtvig holdt sin tale for 173 år siden, så da kan man virkelig tale om historiens vingesus.”

”Der er et helt grundlæggende pres på de ting, vi tager for givet, og som Grundloven repræsenterer. Derfor er jeg glad for at være en del af den her tradition med at fejre folkestyret.”

N.F.S Grundtvig stod i 1851 som taler ved selvsamme skibssætning i Lejre. Grundlovsfesterne blev indledningsvist afholdt her, men flyttede senere til Herthadalen tæt ved Gl. Lejre. Området har altså en lang historisk tradition for politiske folkefester. Og de er vigtigere end nogensinde, fortæller Tobias Mortensen:

”Der er et helt grundlæggende pres på de ting, vi tager for givet, og som Grundloven repræsenterer. Derfor er jeg glad for at være en del af den her tradition med at fejre folkestyret.”

Efter talen er der fællessang ved musiker Niels Muldkjær, og Morten Thomsen Højsgaard håber på vanlig stor tilslutning. I en tid, hvor krige og konflikter rydder sendefladerne, er grundlovsfejringen nemlig en kærkommen påmindelse.

”Vi lever i en tid med store udfordringer, men vi har meget at være glade for herhjemme. Det skal vi huske, også når tonen kan blive en kende skrap. Vi har fredelige valg, vi har både nationalt, regionalt og lokalt demokrati. Og når vi kan samle tusindvis af mennesker til en Grundlovsdags-fejring, er det et klart symbol på bred folkelig opbakning. Det skaber i den grad glæde og optimisme, og det ser jeg meget frem til at være en del af og bidrage til,” siger han.

Både på Roskilde Museum og ved skibssætningerne i Lejre er det gratis at deltage.

Grundlovsfejring på Roskilde Museum:

Program:

12:30-12:45: Udskænkning af kaffe og kage til de første halvtreds deltagere

12:45-13:00: Grundlovstale

13:00-13:30: Fællessang med akkompagnement

Tid, pris og sted

Tid: 5. juni 2024, kl. 12:30-13:30

Pris: Gratis

Sted: Museumsgården, Roskilde Museum, Sankt Ols Stræde 3, 4000 Roskilde

Grundlovsfejring i Lejre:

Program:

10.00: Udskænkning af kaffe og kage til de første halvtreds.

10.15: Grundlovstale ved Tobias Mortensen.

10.30-11.00: Fællessang ved Nikolaj Muldkjær

Tid, pris og sted

Tid: 5. juni 2024, kl. 10.00-11.00

Pris: Gratis

Sted: Skibssætningen i Gl. Lejre. Følg grusstien fra parkeringspladsen ved Lejre Museum, Orehøjvej 4B, 4320 Lejre.

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

Sommeren i Lejre er for voksne, børn og barnlige sjæle

Sommeren i Lejre er for voksne, børn og barnlige sjæle

Gennem hele sommeren byder Lejre Museum, Tadre Mølle og Gl. Kongsgård indenfor i en verden af oplevelser. Museet holder åbent hele sommeren, du kan komme med på historiske sommervandringer i det sælsomme landskab omkring Lejre, du kan nyde æblekagen på Gl. Kongsgård, og de mindste kan være med til at løse Kongehallernes mysterierLejre Museum søger 2-3 nye medarbejdere, fx studerende eller seniorer, der kan hjælpe med at løfte museet inden for formidling, salg og kommunikation

Sommeråbent på Gammel Kongsgaard

Sommeråbent på Gammel Kongsgaard

200 meter fra Lejre Museum midt i landsbyen Gl. Lejre ligger Gammel Kongsgård, et bevaret stuehus fra en gård bygget i 1740

Vær med I Stafet For Livet

Vær med I Stafet For Livet

I Lejre har rygterne i flere år gået på, at der for ca. 2000 år siden skulle have fundet et helt særligt fænomen sted i istidslandskabets skove. Fortællingen om en særlig gudekult. Men hvordan er den historie egentlig blevet til, og er der egentlig noget som helst bevismateriale for fortællingerne er sande?

Kørte germanerne vognkørsel og druknede slaver i Lejre?

Kørte germanerne vognkørsel og druknede slaver i Lejre?

I Lejre har rygterne i flere år gået på, at der for ca. 2000 år siden skulle have fundet et helt særligt fænomen sted i istidslandskabets skove. Fortællingen om en særlig gudekult. Men hvordan er den historie egentlig blevet til, og er der egentlig noget som helst bevismateriale for fortællingerne er sande?

Sæsonåbning af Gl. Kongsgaard

Sæsonåbning af Gl. Kongsgaard

EN HISTORISK DAG MED HANDEL, OPLEVELSER OG HYGGE

I hjertet af Lejre åbner Gl. Kongsgård sommersæsonen den sidste søndag i maj med en historisk dag fuld af aktivitet, optrædener og boder.

Derfor er Lejre Museum det ideelle mål til din næste vandretur

Derfor er Lejre Museum det ideelle mål til din næste vandretur

Beskidte vandrestøvler og tunge rygsække er måske ikke det der oftest forbindes med museumsbesøg. På Lejre Museum er der dog rig mulighed for at opleve Danmarkshistorien og få frisk luft på samme tid. Museumsmedarbejder Søren Stegger Søndergaard nævner i denne artikel 4 gode grunde til hvorfor, at Lejre tilbyder den perfekte kombination af kultur- og naturoplevelse

Vilde konger og varm kakao på Lejre Museum

Vilde konger og varm kakao på Lejre Museum

Lejre Museum inviterer indenfor i uge 7 til ’Konger og Kakao’ – en smags- og fortællingsoplevelse om de sagnomspundne Skjoldunger og de mytiske guder fra Asgård. Museet er naturligvis også åbent for almindelige besøg

post-3000

Oplev sjove sommersøndage for hele familien på Tadre Mølle

BEGIVENHED

Oplev sjove sommersøndage for hele familien på Tadre Mølle

19.06.2023

 Foto: ROMU

Over fire søndage i juli inviterer Tadre Mølle børn og deres familier til spændende aktiviteter. Kreative naturkunstværker udformes, naturen skal udforskes og brød skal bages i den gamle stenovn.

Sommer og søndag er i hvert fald på plads. Om der også kommer sol til de, der finder vej til Tadre Mølles alsidige og hyggelige ferieaktiviteter, må tiden vise. Men næsten uanset vejret bliver der gode muligheder for at få sig en feriesøndag fyldt med fælles oplevelser på tværs af generationer ved den kulturhistoriske perle i Elverdamsdalen.

Kreativt naturværksted

På det kreative naturværksted på Tadre Mølle skal børn og deres familier slippe deres indre kunstner løs og lave flotte kunstværker af de naturmaterialer, der findes rundt om møllen.

”Kyndige krea-vejledere vil hjælpe de besøgende med at skabe smukke kreationer af naturens materialer. Kun fantasien sætter grænser, når de besøgende gennem denne kreative aktivitet kommer tæt på naturen og skaber hyggeligt samvær,” siger museumsmedarbejder Maja Kvamm.

Det kreative naturværksted finder sted den 2. juli fra klokken 12:00-15:00.

Naturdage
Hele familien er inviteret, når Tadre Mølle holder naturdag i den smukke Elverdamsdal. Kyndige naturvejleder fra Nationalpark Skjoldungernes Land vil udstyre børn og deres familier med grej til at gå på opdagelse i naturens liv omkring den gamle vandmølle.

”Den kulturhistoriske perle Tadre Mølle ligger omgivet af smuk natur i Elverdamsdalen, og denne dag er der ekstra mulighed for at komme helt tæt på det krible- krablende liv, der findes ved møllen,” siger Maja Kvamm.

Naturdage på Tadre Mølle finder sted søndag den 16. juli og 23. juli fra klokken 11:00-14:00.

Bagedag
Den, der kommer først til mølle, får først malet melet. Korn skal kværnes til mel, og brød skal bages i Tadre Mølles gamle stenovn, når der inviteres til bagedag for hele familien.

”Oplev naturens kræfter, når den gamle vandmølle forvandler korn til mel. Få hænderne i dejen og mærk de gamle traditioner på egen krop. Der vil være forskellige aktiviteter på dagen, så alle familiens medlemmer kan sætte sanserne i brug,” siger Maja Kvamm.

Bagedagen på Tadre Mølle finder sted søndag den 20. juli fra kl. 12:00-16:00.

Billetter til alle arrangementer kan købes i Møllecafeen. Børn er gratis.

    MERE INDHOLD FRA TADRE MØLLE

    Tadre Mølle skruer helt op for hyggen i efterårsferien

    Tadre Mølle skruer helt op for hyggen i efterårsferien

    Bål, skov, smuk natur og masser af familiehygge er på programmet, når Tadre Mølle hilser efteråret velkommen i uge 42. Besøgende på møllen kan hele efterårsferien udfordre deres kreativitet, samle-evner og madkundskaber.

    Et ikon fylder rundt – Mølle Maries 120 års fødselsdag

    Et ikon fylder rundt – Mølle Maries 120 års fødselsdag

    Et ikon fylder rundt - Mølle Maries 120 års fødselsdag 10.08.2022Af Maja Lindholm KvammMølle Marie boede og arbejdede det meste af sit liv på Tadre Mølle i Elverdamsdalen. Foto: ROMU. Marie Hansens ufravigelige og altid åbenlyse kærlighed til Tadre Mølle, hendes...

    Forår betyder påske ved Tadre Mølle

    Forår betyder påske ved Tadre Mølle

    Tadre Mølle inviterer til ægte forårshygge og familietid. Skærtorsdag, langfredag, påskedag og 2. påskedag åbner Tadre Mølles Venner i samarbejde med ROMU for påskeværksteder og håndarbejde ved den gamle vandmølle

    post-19825

    Hanne Leth Andersens Grundlovstale

    BEGIVENHED

    Hanne Leth Andersens Grundlovstale

    06.06.2024

    Hanne Leth Andersen, der er rektor ved Roskilde Universitet (RUC), afholdte dette års Grundlovstale i Roskilde Museums hyggelige gård. Foto: Kristian Grøndahl /ROMU

    Museumsgården var fyldt med musik, kaffe og kage, godt humør og en flot tale, da den i går husede Roskilde Museums Grundlovsfejring. Dette års dygtige Grundlovstaler var RUCs rektor Hanne Leth Andersen, og hendes tale kan du læse her

    Ved at fejre Danmarks Grundlov fejrer vi demokratiet og fællesskabet. Vi er her i dag, fordi vi ved, det er vigtigt. Grundloven sætter rammen for nogle af de mest grundlæggende værdier og rettigheder, vi siden 1849 som samfund har værnet om: personlig frihed, ytringsfrihed, lighed og undervisning.

    For demokrati bygger på oplyste borgere, eller dannelse, siger vi, og tænker på vores kulturelle arvegods, på Grundtvig og Kold, på folkehøjskolerne og på folkeskolen. Vores demokrati bygger på fællesskaber og tro på, at den enkelte har betydning i fællesskabet. Og at fællesskabet forstår forbindelsen til vores omverden, kultur og natur, til det sted vi bor og er afhængige af.

    Vi er privilegerede her i Roskilde. Her har vi kulturskatte af høj karat, og her er Skjoldungelandet og vikingefortiden, fjorden og alt det grønne. Det var også Grundtvigs tilgang: at besynge naturen og vise hvor forbundne vi er med den, både bonden og den lærde, som i ”Er lyset for de lærde blot” fra 1839. Det handler om nationalfølelse og om naturforståelse. Jeg forstår Grundtvigs salmer som del af en grøn dannelse. Ligesom andre af den tids store digtere, som vi skal synge i dag, som Jeppe Aakjær og Johannes Jørgensen, der besynger den nære natur, fx i ”Nu lyser løv i lunde” med frugtblomster og det rige grønne felt.

    Men i dag er vi mindre forbundne med naturen. Og naturen lider under, at udviklingen har handlet om noget andet, om vækst, effektivisering og menneskers egen behagelighed. Fjordene dør ud, arterne forsvinder så hurtigt at videnskaben taler om den 6. masseuddøen; der er plastik i alting, også i nyfødte børn, og det er symptomatisk, at mange af os ikke længere kender navnene på blomster og træer. Over et par generationer har vi mistet viden om dyrkningskulturer, om opbevaring af grøntsager hen over vinteren, og vi har erstattet syltning og egnsretter med konserveringsmidler, færdigretter og jordbær midt om vinteren. Moderne dannelse handler også om at genopbygge al den højt specialiserede viden om natur, husholdning og god sparsommelighed, der gik tabt mellem vores forældres og bedsteforældres generation og i dag. Og heldigvis er mange unge i fuld gang med netop det. I deres uddannelse og i deres adfærd.

    For de – og vi – mærker, at fællesskabet også handler om naturen. Og om at genopdage relationen til naturen. Og det kan være svært blot at udtrykke gennem CO2-beregninger. Der skal noget mere til. Nærhed for eksempel. Forfatteren Emmy Laura Perez Fjalland viser i sin bog ”Almanak”, en bevægelse gennem årets landskaber, hvordan fornemmelsen af steder og nærhed til naturen kan være en vej til at beskytte den. Hun viser os landskaber, blomster og vejrlig. Poetisk, erfaringsbaseret og videnskabeligt, fra forårsjævndøgn til vinter med krager og blåmejser, med hellige moser og lupinlandskaber. Fjallands pointe er, at det er nemmere at forstå steder og naturnærhed end CO2-beregninger, som let bliver meget abstrakte, og som de lærde skændes om, uden at vi ændrer adfærd. Og så beskriver hun natur og menneske, så vi mærker det, ligesom Grundtvig, Aakjær og Jørgensen.

    Fællesskabet er også et grundlæggende demokratisk sindelag – og det er også udfordret af kriser og polarisering. Hvordan bevarer vi en stærk vilje til at bidrage til samfundet sammen, lytte til andres holdninger og sætte os ind i deres tilgange. Det er fundamentet for, at vi kan løse de store udfordringer.

    Og det er netop kernen i undervisning og uddannelse. Vi har ansvar for at give børn og unge de bedste forudsætninger for, at de kan bidrage til en grøn og demokratisk samfundsudvikling, at de kan få redskaber til at modgå de udfordringer, de står over for. De møder en verden, hvor man ikke kan stole på det, man hører, eller det, man ser. Hvor kunstig intelligens i forskellige teknologier overhaler store dele af menneskehedens særegne evner og egenskaber.

    Uddannelse er centralt for, at vi kan forstå konflikter og analysere deres årsager. Det er centralt for, at vi kan genfinde naturen, og for at vi kan udvikle mere bæredygtige produktionsmetoder, og tage stilling til, hvordan vi skal bruge kunstig intelligens, så den understøtter menneskers liv og udvikling. Og uddannelse til fremtiden, det handler både om at kunne bruge moderne teknologi og om at udvikle stærke menneskelige egenskaber som selvstændighed, kritisk tænkning, samarbejde – og handlekraft.

    Der var fyldt godt op i gården til Roskilde Museums Grundlovsfejring, der bestod af både en spændende Grundlovstale, men også kaffe, kage og fællessang. Foto: Kristian Grøndahl /ROMU

    Heldigvis er uddannelsestraditionen i Danmark stærk og lighedsorienteret, fra Grundtvig og Kold, nærmest som et værdigrundlag der lever i os. Men der er brug for at værne om den.

    For uddannelse har fået del i den styring og effektivisering, der er blevet gennemført i de offentlige systemer siden 90’erne, med mere konkurrence og økonomiske incitamenter til offentlige institutioner. I kender mange af redskaberne: taxameter-finansiering, kontraktstyring, måling og evaluering.

    Udviklingen fandt sted i mange lande samtidig, også i lande, der ligesom Danmark hidtil havde foretrukket en mere social uddannelsesmodel – som fx Holland og Sverige.

    Det var målet med uddannelse, der ændrede sig. I stedet for at se det som et offentligt gode, som en kapital til udvikling af samfundet, begyndte man i staten at se uddannelse som en investering. Det kom i den politiske sammenhæng til at handle om udbytte i form af arbejdsudbud, lønkroner og skatteindbetalinger. En værdifuld uddannelse giver høj skattebetaling til velfærdssamfundet. Det er jo logisk nok i et samfund, hvor vi som borgere forventer service og støtte på rigtig mange områder.

    Og samtidig skulle uddannelse styres, så det passede til behovene i samfundet. Altså de behov man kendte, også selvom man diskuterede, om ikke man skulle kigge fremad, efter fremtidens behov.

    Endelig omfattede styringen en standardisering af målene med uddannelse, fra grundskolen og frem. Der skulle være nationale tests, trinmål og kompetencemål. I USA hed det i 2001 No Child Left Behind og den lov var baseret på standardiserede læringsmål for alle elever. Den etablerede et rating-system for skoler og lærere baseret på elevernes præstationer i standardiserede tests. Resultatet var, at eleverne brugte mere tid på at lave tests og mindre tid på at lære noget, der ikke var pålagt af staten. Og lærerne brugte meget mere tid på at sikre sig, at eleverne kunne det de skulle til eksamen. For det var det, de blev målt på.

    Formålet med national standardisering er at sikre kvalitet og effektivitet. Men det udvikler ikke helstøbte, demokratiske borgere, der kan møde fremtidens udfordringer med nysgerrighed, kreativitet og handlekraft.

    Det er et problem, fordi uddannelse i høj grad handler om dem, der tager den, om borgerne i samfundet, om hvordan vi skaber det gode samfund, med social tryghed, gensidig forståelse og mulighed for at tackle de store udfordringer med klima, miljø, krig og ulighed.

    Det handler både om de mere praktiske og de mere akademiske uddannelser. God almen dannelse handler om, at alle skal have mere af hinandens viden, praksis og forståelse. Studerende der arbejder med dyrkningsmetoder, kan også lære poesi, politisk økonomi og psykologi. Studerende der arbejder med international politik eller datalogi, skal ikke kun have næsen i bøgerne, de skal også have hænderne i jorden!

    Vi er ikke hinandens modsætninger, vi er hinandens forudsætninger.

    Højskolen forbliver idealet. Og det universitet vi har i baghaven, her i Roskilde, det har også fat i noget. Samarbejde og tværfaglighed mellem forskere fra forskellige felter, studerende, og virksomheder, institutioner eller NGO’er – alle kan vi lære af hinanden. Jeg er ikke i tvivl om, at vi skal have endnu mere fat i den bevidsthed og i det konkrete samarbejde. På RUC kan vi mærke gløden, både hos forskerne og de studerende og hos jer, vi deler sted og nærhed med. Gennem vores samarbejde og tværfaglighed, kan vi byde ind med relevante spørgsmål og analyser og veje til svar, når det gælder udfordringer i relation til natur, teknologi og mennesker – til gavn for samfundet. Både i forhold til det nære, det lokale, og til hele den sjællandske region. Det er derfor Roskilde Universitet i dag forstår sig som Sjællands Universitet. Det ligger i vores DNA at deltage i samfundet uden for campus, at forbinde os med virkelighedens udfordringer.

    Jeg vil gerne give jer et par yderligere eksempler på, hvordan visionære uddannelser og nytænkende studerende kan gøre en forskel i samfundet. To fra udlandet, og et fra Lejre.

    Det første er fra Paris. Her arbejder det nye Learning Planet Institute med tværfaglige uddannelser med biovidenskab og samfundsvidenskab, læring og digitale teknologier. Det bygger på citizen science, kollektiv intelligens og kunstig intelligens (AI). Den røde tråd i uddannelserne er målene for bæredygtig udvikling (SDG’erne) og stærk studenterinddragelse. Her taler man om planetar dannelse.

    Det andet eksempel er New School i New York. New School er privat eliteuniversitet, kendt for progressiv uddannelse på tværs af Design og performance, samfundsvidenskab og humaniora. Praksis og teori sammen. Kunst og videnskab forenet. Her ser vi udvikling af uddannelser i Byøkologi og Miljøretfærdighed, og intensivt projektarbejde med virkelige problemer plus en stærk dosis praktisk erfaring gennem praktikmuligheder i hele New York City.

    Det er sådan nogle institutioner over hele verden, vi på Roskilde Universitet arbejder sammen med, for hele tiden at give vores studerende de bedste muligheder for at få udsyn og forståelse for den verden, vi lever i.

    Et af de seneste års tiltag på RUC handler om samarbejde med kommuner i hele Region Sjælland, mellem uddannelser og kommunale enheder eller erhvervsfora. Jeg har valgt et eksempel fra Lejre Kommune. De samarbejder med kandidatuddannelserne i dansk, filosofi og historie.

    I forbindelse med semesteropstart holdt tre konsulenter fra Lejre Kommune oplæg for de studerende med inspiration til deres projektarbejde. De arbejder med klassiske humanistiske metoder, og en gruppe studerende undersøgte, hvordan selve den kropslige oplevelse i kontakten med kommunen kan styrke den enkelte borger. De fandt, at der var stort potentiale i at lave nye og bredere beskrivelser, som rækker ud over den ressourcestærke borger og kan imødekomme splittelser og dårlig dialog. De fik tilbudt praktikpladser i kommunen straks efter.

    Jeg kunne også nævne eksempler fra uddannelser som ”bæredygtig omstilling” eller ”miljøvidenskab”, ”tværfaglige sundhedsstudier” og samarbejder med Roskilde, Guldborgsund og Holbæk, men jeg vil samtidig netop gerne minde om, at de kulturbærende fag også kan være med til bidrage til vores måde at forvalte samfund og natur.

    Det er vigtigt, at vi har stærke uddannelses- og kulturinstitutioner i Roskilde og i Region Sjælland. Vi har brug for dem, og brug for hinanden for at værne om fællesskabet, og det der samler os.

    Tak fordi I har lyttet,Hanne og fordi vi har mulighed for at bruge denne her særlige demokratidag til at tale om fællesskabet og forbundetheden mellem kultur, natur, uddannelse og samfund her i Roskilde, med udsyn til Sjællandsregionen og det internationale samfund, og med taknemmelighed for Danmarks Riges Grundlov.

    TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
    – OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

    FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

    post-19783

    Nyd sommeren på Tadre Mølles kildemarked

    BEGIVENHED

    Nyd sommeren på Tadre Mølles kildemarked

    06.06.2024

    Pressemeddelelse

    Foto: Kristian Grøndahl /ROMU

    Søndag d. 23. juni byder ROMU i samarbejde med Tadre Mølles Venner velkommen til en stemningsfuld markedsdag på den historiske møllegård. Kom og vær med, når den danske sommer står i pragt og nyd den dejlige sommerstemning i Elverdamsdalen.

    Tadre Mølle ligger naturskønt i Elverdamsdalen, omgivet af åer, skove, enge og duftende blomster. Den gamle møllegård danner dermed idylliske rammer for det årlige kildemarked, hvor gæster kan opleve lirekassemusik, lækre delikatesser og et væld af boder, der sælger smukke, håndlavede varer.

    ”Det er en stor fornøjelse igen i år at kunne bringe den gamle tradition med et kildemarked omkring Sankt Hans til live,” fortæller Maja Kvamm, museumsinspektør ved ROMU. ”På dagen er der rig mulighed for at gøre et godt køb og skabe dejlige sommerminder, men vi lover ikke helbredende kildevand!”

    Traditionen med kildemarkeder har rødder tilbage til middelalderen. Man mente, at man kunne blive helbredt for alverdens skavanker ved at drikke af vandet fra hellige kilder, der var specielt livgivende omkring Sankt Hans. Mange valfartede til disse kilder og drak vandet i håb om at helbrede sygdomme og skavanker. Forsamlingerne ved kilderne tiltrak handelsfolk, kræmmere og gøglere, og med tiden blev de til kildemarkeder.

    På dagen kan gæsterne også se det fungerende mølleværk i aktion, besøge udstillingen “Vandmøllernes Dal” og nyde kaffe, kage og andre lækkerier i Café Maries Minde.

    Tid, pris og sted:
    23. juni kl. 10.00-16.00
    Entré: Voksne: 35 kr. Børn og unge under 18 år: Gratis
    Tadre Mølle, Tadre Møllevej 23, Hvalsø

    TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
    – OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

    FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

    post-19718

    Færgegården inviterer hele familien til Sankt Hans med bål, overtro og urtemagi

    BEGIVENHED

    Færgegården inviterer hele familien til Sankt Hans med bål, overtro og urtemagi

    23.05.2024

    Af Christine Christiansen

    Kom til familie sankt Hans på Færggården. Foto: Line Jandoria Jørgensen /ROMU

    Frederikssund Museum, Færgegården, genopliver gamle midsommerskikke ved en festlig Sankt Hans-fejring for hele familien i museets have. Pak en picnickurv, overvind det onde med forfædrenes ritualer, og bliv revet med af historiefortællerens båltale.

    Magiske kræfter er på spil, når Frederikssund Museum, Færgegården, søndag den 23. juni inviterer til Sankt Hans-fest. I museets have bliver der aktiviteter for hele familien.

    ”Folk skal mærke, at vi fejrer begivenheden på et museum. Gæsterne kan smage, dufte og lege de 200 år gamle Sankt Hans-skikke, og vi dykker ned i kulturhistorien bag dem,” fortæller museumsinspektør på Færgegården, Line Jandoria Jørgensen.

    Bål holder heksen væk

    I slutningen af 1700- og starten af 1800-tallet var midsommerens bål et vågeblus, der skulle beskytte vores forfædre mod de ellefolk, trolde og hekse, som de troede på.

    ”De overnaturlige væsner var bange for ild. Vi tænder Sankt Hans-bål her i haven for at holde heksen på afstand. Lad hende flyve rundt derude og styre sit eget imens,” siger Line Jandoria Jørgensen.

    Tag med på ’mission afværg det onde’ og lær fortidens tricks til at vinde over de onde kræfter. Foto: Line Jandoria Jørgensen /ROMU.

    Båltalen er i børnehøjde

    Som båltaler har museet indbudt historiefortæller Pia Lindegaard Nielsen. Hun er kendt for at formidle levende historier i børnehøjde.

    ”Talen bliver fyldt med spænding, eventyr og magi. Bålet tænder vi allerede klokken 20.30, så også de yngste kan være med,” siger museumsinspektøren.

    Lad det onde gå op i røg

    På sedler kan små og store skrive emner, de vil skille sig af med, og lægge dem i ilden. En kollektiv byrde vil også gå op i røg som topfigur på bålet: På museets Facebook-side eller i en mail til museumsinspektøren kan folk forud for Sankt Hans-fejringen indsende idéer til det aktuelle onde, man i fællesskab futter af.

    ”I 2020 toppede vi bålet med en model af et corona-virus. Sidste år brændte vi et symbol på forurening,” fortæller Line Jandoria Jørgensen

    Afværg det farlige

    Børn og voksne med mod på magi kan afværge det onde på en mission rundt i museumshaven. Opgaven er her at indsamle ting, der ruster dem mod det overnaturlige.

    ”Sammen med en museumsformidler gennemgår gæsterne en række ritualer, bl.a. smager de en drik, der holder dem sunde og raske resten af året. Måske ender de med at møde heksen. Når de har lært at tackle hende, er hun måske slet ikke så farlig,” siger museumsinspektøren.

    Sæt en personlig seddel på bålet og se alt det dårlige fra dit 2024 gå op i røg. Foto: Line Jandoria Jørgensen /ROMU

    Bind en urtekrans

    I museumshavens urteværksted lærer gæsterne om Sankt Hans aftens gode energier.

    ”Ved midsommer er naturens kraft på sit højeste. Det var her, vores forfædre indsamlede et lager af lægeplanter til resten af året. Gæsterne kan binde en smuk urtekrans,” siger Line Jandoria Jørgensen.

    Snup et skud grøn magi med hjem

    Sankthansurten og dens særlige egenskab kan man også høre om: Forfædrene brugte den som en forudsiger. ”Voksede to urteskud sammen til én plante på en tagryg, betød det, at du ville få den kæreste, du var forelsket i,” siger museumsinspektøren.

    Hun opfordrer gæsterne til at tage et skud grøn magi med hjem. ”Man kan få en stikling med hjem, som man kan potte op og pleje til næste midsommer.”

    Pak picnickurven, og mød op

    Alle gæster opfordres til at tage aftensmad og tæpper med og slå sig ned i Færgegårdens have. Drikkevarer sælger museet. Til børnene er der gratis småkager og saft.

    Så pak picnickurven, og vær med til at fejre Sankt Hans som for 200 år siden, på Frederikssund Museum, Færgegården.

    Vi følger gammel skik og brænder ikke en heks af på bålet. Foto: Line Jandoria Jørgensen /ROMU.

    Fejr Sankt Hans med familien i Færgegårdens have

    Søndag den 23. juni 2024 fra klokken 17.00 – 21.30 inviterer Frederikssund Museum, Færgegården, til Sankt Hans-fejring for hele familien.

    Billetter koster for voksne kr. 50,- plus gebyr. Børn har gratis adgang.

    Se mere, og bestil billetter lige her

    Program for Sankt Hans aften

    Kl. 17.00 – 21.00:                                    Picnic, musik og hygge i museumshaven. Salg af drikkevarer.

    Kl. 17.00, 18:00, 19:00 og 20:00:          Mission afværg det onde (varighed: 30-45 min.)

    Kl. 17.00 – 20.00:                                    Lav din egen magiske urtekrans.

    Kl. 17.00 – 20.00:                                    Plant din helt egen Sankt hansurt.

    Kl. 17.00 – 20.30:                                    Prøv en historisk dragt.

    Kl. 18:30                                                  Aktivitet: Lad det værste fra dit 2024 gå op i røg.

    Kl. 20.15:                                                 Båltale ved historiefortæller Pia Lindegaard Nielsen.

    Kl. 20.30:                                                 Midsommervise – Sankt Hans-bålet tændes.

    Kl. 21.30:                                                 Tak for i aften.

    TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
    – OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

    FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

    post-19629

    Oplev Lejres smukke natur og spændende historie på gratis sommervandreture

    BEGIVENHED

    Oplev Lejres smukke natur og spændende historie på gratis sommervandreture

    21.05.2024

    Pressemeddelelse

    Foto: ROMU

    Er du nysgerrig på Lejreområdets rige historie? Vil du høre fortællinger om Beowulf, Kong Hans’ hests gravsted eller gudinden Nerthus i Herthadalen? Så skulle du tage med på en historisk sommervandring! I samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske Forening og lokale lodsejere inviterer Lejre Museum til gratis historiske vandreture henover sommeren i det smukke Lejreområde.

    Sommervandringerne finder sted hver torsdag og søndag i juni, juli og august med start kl. 11:00 ved Lejre Museum. Frivillige og lokale turguider vil tage dig med på tur forbi fortidsminder, gamle møller, landsbyer og majestætiske alléer, alt imens de deler deres viden om områdets historie med dig.

    ”De historiske vandringer er en unik mulighed for at lære Lejreområdet bedre at kende,” fortæller Maja Kvamm fra Lejre Museum. ”Her kan man blive klogere på alle de sjove historier, landskabet gemmer på, samtidig med at man kommer ud i naturen i godt selskab.”

    Alle ture er mellem 2 og 9 km lange og har forskellige kulturhistoriske temaer. Du kan fx følge ”I vikingernes fodspor” gennem Lejre Ådal eller tage med på ”Rundt om Knapsø”, hvor ruten blandt andet går gennem den smukke Herthadal. Der er noget for enhver smag, og museet tør næsten garantere, at du kommer klogere hjem. Som noget nyt på programmet er der i år to vandreture, der starter med en kort bustur fra Gl. Lejre til henholdsvis Gevninge og Osted.

    På Lejre Museums hjemmeside kan du finde en oversigt over datoer for alle vandreturene. Turene er åbne for alle og kræver ikke forudgående tilmelding. Efter hver tur har du mulighed for at nyde en velfortjent kop kaffe og hjemmebagt kage på Gl. Kongsgaard, der ligger i hjertet af Gl. Lejre.

    Tid, pris og sted:

    Torsdage og søndage i juni, juli og august. De fleste ture begynder kl. 11:00 foran Lejre Museum. Bemærk: vandreture med indledende bustur har andre mødetider, som fremgår af programmet.

    Gratis

    Lejre Museum, Orehøjvej 4B, 4320 Lejre

    Har du spørgsmål, kan du besøge Lejre Museums hjemmeside eller kontakte museumsinspektør Maja Kvamm på majakv@romu.dk.

    Læs mere om alle de vandretilbud som ROMU udbyder i Roskilde og Lejre hele sommeren her: Historiske vandreture med ROMU

    TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
    – OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

    FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

    post-19651

    Demokratiets fødselsdag fejres med sange og taler

    BEGIVENHED

    Demokratiets fødselsdag fejres med sange og taler

    16.05.2024

    Af Lene Steinbeck

    På Roskilde Museum danner den hyggelige museumsgård en stemningsfuld ramme om fejringen af Grundlovens 175-års fødselsdag. Årets grundlovstaler er rektor for RUC, Hanne Leth Andersen. Foto: Martin Harvøe Kristensen /ROMU

    Vanen tro fejrer ROMU, at vi i Danmark løser vores stridigheder med pennen og ordet. I år kan man være med til fejring af Grundlovsdag på Roskilde Museum og i Lejre, hvor Lejre Museum står for et arrangement ved de gamle skibssætninger. Årets taler kommer blandt andet til at handle om at navigere i en verden i forandring.  

    Man kan i disse tider knap tænde for fjernsynet eller radioen uden at blive konfronteret med en verden, hvor ufred, konflikter og magtbegær truer det frie valg og demokratiet. Her i Danmark er vi enige om at bruge mere fredelige metoder og kan i år fejre Grundlovens 175-års fødselsdag. Traditionen tro stemmer ROMU i fejringen. I år ved to arrangementer med fællessang og perspektivrige taler, som både priser fortiden og taler ind i nutiden og fremtiden.

    Roskilde Museum fylder den stemningsfulde gårdhave med fejring og fællessang, akkompagneret af guitarist og sanger Nikolaj Muldkjær. Det plejer at tiltrække mange mennesker, som kommer for at synge fra højskolesangbogen og høre årets grundlovstale. I år holdes den af rektor for RUC, Hanne Leth Andersen.

    ” (…) Det er afgørende, at vi giver de unge de bedste forudsætninger for at bidrage til en demokratisk samfundsudvikling i en verden, der deler og skaber konflikt så mange steder. De skal kunne navigere i en verden, hvor kunstig intelligens vinder indpas, og man ikke længere altid kan stole på det, man hører eller ser (…)”

    ”I min grundlovstale vil jeg bl.a. tale om den vigtige rolle skolen, uddannelserne og kulturlivet spiller for demokratiet og den offentlige samtale. Det er afgørende, at vi giver de unge de bedste forudsætninger for at bidrage til en demokratisk samfundsudvikling i en verden, der deler og skaber konflikt så mange steder. De skal kunne navigere i en verden, hvor kunstig intelligens vinder indpas, og man ikke længere altid kan stole på det, man hører eller ser. Det store og helt centrale spørgsmål er: hvordan uddanner – og danner – vi til en fremtid, vi ikke kender, og som byder på udfordringer, hvad enten det drejer sig om den praktiske eller den akademiske vej,” siger Hanne Leth Andersen.

    Også ROMU’s direktør, Morten Thomsen Højsgaard, ser uddannelse som en hjørnesten i demokratiet, og at institutioner som RUC fortsat vil være et af vores stærkeste kort på hånden i bestræbelserne for, at vi også om mange år kan fejre demokratiet.

    ”Det er en stor glæde, at Hanne Leth Andersen har sagt ja til at holde talen. Roskilde er en universitetsby med et levende forskningsmiljø, som RUC er en meget stærk eksponent for. Det er helt utroligt vigtigt, også for demokratiet, at unge mennesker søger viden og uddanner sig. Derfor er det fantastisk, at få en rektor, som repræsenterer den viden, uddannelse og forskning, til at tale for os på demokratiets festdag,” siger Morten Thomsen Højsgaard.

    Skibssætningen i Gl. Lejre danner rammen om årets Grundslovsfejring, hvor Tobias Mortensen, leder af Lejre Bibliotek og Arkiv står for at holde årets grundlovstale. Foto: Martin Harvøe Kristensen /ROMU

    Fortid, nutid og fremtid mødes i Lejre

    Lejre Museum fejrer Grundlovsdag ved skibssætningen i Gl. Lejre. Programmet starter kl. 10, hvor der er kaffe og kage til de første halvtreds gæster. Derefter kan man høre Grundlovstalen, som i år holdes af historiker Tobias Mortensen, der er leder af Lejre Bibliotek og Arkiv.

    ”Det er en stor ære for mig at skulle holde Grundlovstalen – og så lige her i Lejre, som er så vigtig en historisk lokalitet i vores Danmarkshistorie. Det er ingen hemmelighed, at jeg som middelalderhistoriker altid har interesseret mig for den spirende nationalfortælling, hvor Lejre står helt centralt. Så først og fremmest er jeg beæret – men der er også en vis ærefrygt forbundet med opgaven. Det var jo her, at Grundtvig holdt sin tale for 173 år siden, så da kan man virkelig tale om historiens vingesus.”

    ”Der er et helt grundlæggende pres på de ting, vi tager for givet, og som Grundloven repræsenterer. Derfor er jeg glad for at være en del af den her tradition med at fejre folkestyret.”

    N.F.S Grundtvig stod i 1851 som taler ved selvsamme skibssætning i Lejre. Grundlovsfesterne blev indledningsvist afholdt her, men flyttede senere til Herthadalen tæt ved Gl. Lejre. Området har altså en lang historisk tradition for politiske folkefester. Og de er vigtigere end nogensinde, fortæller Tobias Mortensen:

    ”Der er et helt grundlæggende pres på de ting, vi tager for givet, og som Grundloven repræsenterer. Derfor er jeg glad for at være en del af den her tradition med at fejre folkestyret.”

    Efter talen er der fællessang ved musiker Niels Muldkjær, og Morten Thomsen Højsgaard håber på vanlig stor tilslutning. I en tid, hvor krige og konflikter rydder sendefladerne, er grundlovsfejringen nemlig en kærkommen påmindelse.

    ”Vi lever i en tid med store udfordringer, men vi har meget at være glade for herhjemme. Det skal vi huske, også når tonen kan blive en kende skrap. Vi har fredelige valg, vi har både nationalt, regionalt og lokalt demokrati. Og når vi kan samle tusindvis af mennesker til en Grundlovsdags-fejring, er det et klart symbol på bred folkelig opbakning. Det skaber i den grad glæde og optimisme, og det ser jeg meget frem til at være en del af og bidrage til,” siger han.

    Både på Roskilde Museum og ved skibssætningerne i Lejre er det gratis at deltage.

    Grundlovsfejring på Roskilde Museum:

    Program:

    12:30-12:45: Udskænkning af kaffe og kage til de første halvtreds deltagere

    12:45-13:00: Grundlovstale

    13:00-13:30: Fællessang med akkompagnement

    Tid, pris og sted

    Tid: 5. juni 2024, kl. 12:30-13:30

    Pris: Gratis

    Sted: Museumsgården, Roskilde Museum, Sankt Ols Stræde 3, 4000 Roskilde

    Grundlovsfejring i Lejre:

    Program:

    10.00: Udskænkning af kaffe og kage til de første halvtreds.

    10.15: Grundlovstale ved Tobias Mortensen.

    10.30-11.00: Fællessang ved Nikolaj Muldkjær

    Tid, pris og sted

    Tid: 5. juni 2024, kl. 10.00-11.00

    Pris: Gratis

    Sted: Skibssætningen i Gl. Lejre. Følg grusstien fra parkeringspladsen ved Lejre Museum, Orehøjvej 4B, 4320 Lejre.

    TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
    – OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

    FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

    post-5656

    Færgegården inviterer til sort magi og finurlige dyr i sommerferien

    BEGIVENHED

    19.06.2023

    Færgegården inviterer til sort magi og finurlige dyr i sommerferien

    Foto: Trine Sejthen, ROMU

    Alle sanser skal i brug, når Frederikssund Museum, Færgegården, inviterer børn og deres familier til at gå på opdagelse i naturen både til lands og til vands i sommerferien. I museumshaven kan man gå på jagt efter naturens magi og den ”sorte bogs” magiske trylleremse. Derudover skal fjordens dyr både røres, lugtes og smages. 

    Magiske planter og trylleformularer skal findes, når besøgende får udleveret en Sort Bog i museumsbutikken. Herefter kan de begive sig ud på jagt i museumshaven, hvor de med bogen i hånden, vil blive udfordret med fem opgaver, der skal løses, før de finder den magiske trylleremse. Løser man den sorte bogs opgaver, får man en lille belønning.

    ”En sort bog var en håndskreven magisk bog, som engang var udbredt blandt kloge koner og mænd. Bøgerne var fulde af viden om planter, naturens magi og onde væsner, og de indeholdt hemmelige opskrifter, trylleremser og gode råd til at opdage tyve, kurere sygdomme, afværge hekseri og meget mere,” fortæller vikarierende museumsinspektør Maja Kvamm, og fortsætter:

    ”Med vores sjove sommeraktivitet genopliver vi den sorte bog, og sender børn og deres familier på en spændende jagt efter magiske planter og beskyttende trylleremser i Færgegårdens eventyrlige museumshave,” siger hun.

    Ifølge Maja Kvamm gik der, særligt i 17- og 1800-tallet, rygter på Frederikssundegnen om, hvem der mon ejede sådanne sorte bøger. Folk var både bange for dem – men også nysgerrige på den store magi, bøgerne indeholdt.

    Besøg museumsbutikken på Færgegården i åbningstiden for at få udleveret alt, hvad der skal bruges. Børn kan deltage gratis i aktiviteten, mens voksne betaler almindelig entré til museet.

    Mød dyrene i fjorden

    Alle sanser får motion, når børn og deres familier skal røre, prøve, lugte, se og smage sig igennem fjordens maritime historie i sommerferien.

    Lige siden jægerstenalderen har nærheden til fjorden og dens dyreliv formet den måde, mennesker har levet, tænkt, talt, troet og spist på. I sommerferien inviterer Færgegården til hyggelige og sanselige aktiviteter i museumshaven, hvor de besøgende har rig mulighed for at udforske fjordens historie og myldrende dyreliv. Familierne kan gå på opdagelse i de mange akvarier, hvor fjordens smådyr kribler og krabler frem fra alle afkroge.

    ”Der er rejer, søpunge, krabber, rurer, sandkutlinger, tangnåle, hundestejler, brødkrummesvamp og mange flere. Man også prøve at bøde sit eget fiskegarn som i 1800-tallet, lave en vandkikkert og udforske fjordens mest gådefulde fisk: ålen. Der er også mulighed for selv at hoppe i fjorden med net og spand og fange de mange spændende smådyr,” fortæller Museumsinspektør Maja Kvamm.

    Museets formidlere fortæller i strandkanten og sørger for, at de besøgende får deres rejefangst med tilbage på museet, hvor de kan tilberede dem på gammeldags manér. Til sidst kan de konkurrere mod hinanden i årets store åledyst, hvor de prøver ålens fascinerende evner af på egen krop.

    Dagen igennem vil der blive fortalt sjove og forunderlige historier om alle dyrene.

    ”Ikke mange ved, at krabben tisser ud gennem øjnene, eller at man i 1500-tallet mente, at tangnålen kunne forudsige vejret,” siger Maja Kvamm.

    Den sorte bogs hemmeligheder
    Aktiviteten finder sted fra den 24. juni – 11. august. Åbningstiderne er tirsdag- søndag kl. 11-15.

    Mød dyrene i fjorden
    Aktiviteten foregår tirsdag, onsdag, torsdag og fredag i uge 27 og 31. Alle dage kl. 11:00-15:00. 
    Børn under 18: gratis, voksne: 50 kr. (+ billetgebyr). Tilmelding er nødvendig. Tilmelding via Billetto

    Læs flere nyheder og artikler her.

    Eller besøg Frederikssund Museum, Færgegården her.

    FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
    FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE

    FLERE ARTIKLER OG NYHEDER FRA FÆRGEGÅRDEN

    En kunstners tusindårige perspektiv på Nordskoven

    En kunstners tusindårige perspektiv på Nordskoven

    Nordskoven på spidsen af Hornsherred har tiltrukket talrige kunstnere gennem tiden. En af dem var maleren Ove Køser, som fik stor betydning for egnen, og hvis billeder hænger i mange hjem. Igen og igen, året rundt, tog han ud i Nordskovens natur for at indfange det særlige lys og stedets enestående karakter. Ofte var hans datter Hanne med. Her fortæller hun sin personlige beretning om Nordskoven og om sin fars fascination af den helt særlige plet i fjordlandskabet

    læs mere

    post-19825

    Hanne Leth Andersens Grundlovstale

    BEGIVENHED

    Hanne Leth Andersens Grundlovstale

    06.06.2024

    Hanne Leth Andersen, der er rektor ved Roskilde Universitet (RUC), afholdte dette års Grundlovstale i Roskilde Museums hyggelige gård. Foto: Kristian Grøndahl /ROMU

    Museumsgården var fyldt med musik, kaffe og kage, godt humør og en flot tale, da den i går husede Roskilde Museums Grundlovsfejring. Dette års dygtige Grundlovstaler var RUCs rektor Hanne Leth Andersen, og hendes tale kan du læse her

    Ved at fejre Danmarks Grundlov fejrer vi demokratiet og fællesskabet. Vi er her i dag, fordi vi ved, det er vigtigt. Grundloven sætter rammen for nogle af de mest grundlæggende værdier og rettigheder, vi siden 1849 som samfund har værnet om: personlig frihed, ytringsfrihed, lighed og undervisning.

    For demokrati bygger på oplyste borgere, eller dannelse, siger vi, og tænker på vores kulturelle arvegods, på Grundtvig og Kold, på folkehøjskolerne og på folkeskolen. Vores demokrati bygger på fællesskaber og tro på, at den enkelte har betydning i fællesskabet. Og at fællesskabet forstår forbindelsen til vores omverden, kultur og natur, til det sted vi bor og er afhængige af.

    Vi er privilegerede her i Roskilde. Her har vi kulturskatte af høj karat, og her er Skjoldungelandet og vikingefortiden, fjorden og alt det grønne. Det var også Grundtvigs tilgang: at besynge naturen og vise hvor forbundne vi er med den, både bonden og den lærde, som i ”Er lyset for de lærde blot” fra 1839. Det handler om nationalfølelse og om naturforståelse. Jeg forstår Grundtvigs salmer som del af en grøn dannelse. Ligesom andre af den tids store digtere, som vi skal synge i dag, som Jeppe Aakjær og Johannes Jørgensen, der besynger den nære natur, fx i ”Nu lyser løv i lunde” med frugtblomster og det rige grønne felt.

    Men i dag er vi mindre forbundne med naturen. Og naturen lider under, at udviklingen har handlet om noget andet, om vækst, effektivisering og menneskers egen behagelighed. Fjordene dør ud, arterne forsvinder så hurtigt at videnskaben taler om den 6. masseuddøen; der er plastik i alting, også i nyfødte børn, og det er symptomatisk, at mange af os ikke længere kender navnene på blomster og træer. Over et par generationer har vi mistet viden om dyrkningskulturer, om opbevaring af grøntsager hen over vinteren, og vi har erstattet syltning og egnsretter med konserveringsmidler, færdigretter og jordbær midt om vinteren. Moderne dannelse handler også om at genopbygge al den højt specialiserede viden om natur, husholdning og god sparsommelighed, der gik tabt mellem vores forældres og bedsteforældres generation og i dag. Og heldigvis er mange unge i fuld gang med netop det. I deres uddannelse og i deres adfærd.

    For de – og vi – mærker, at fællesskabet også handler om naturen. Og om at genopdage relationen til naturen. Og det kan være svært blot at udtrykke gennem CO2-beregninger. Der skal noget mere til. Nærhed for eksempel. Forfatteren Emmy Laura Perez Fjalland viser i sin bog ”Almanak”, en bevægelse gennem årets landskaber, hvordan fornemmelsen af steder og nærhed til naturen kan være en vej til at beskytte den. Hun viser os landskaber, blomster og vejrlig. Poetisk, erfaringsbaseret og videnskabeligt, fra forårsjævndøgn til vinter med krager og blåmejser, med hellige moser og lupinlandskaber. Fjallands pointe er, at det er nemmere at forstå steder og naturnærhed end CO2-beregninger, som let bliver meget abstrakte, og som de lærde skændes om, uden at vi ændrer adfærd. Og så beskriver hun natur og menneske, så vi mærker det, ligesom Grundtvig, Aakjær og Jørgensen.

    Fællesskabet er også et grundlæggende demokratisk sindelag – og det er også udfordret af kriser og polarisering. Hvordan bevarer vi en stærk vilje til at bidrage til samfundet sammen, lytte til andres holdninger og sætte os ind i deres tilgange. Det er fundamentet for, at vi kan løse de store udfordringer.

    Og det er netop kernen i undervisning og uddannelse. Vi har ansvar for at give børn og unge de bedste forudsætninger for, at de kan bidrage til en grøn og demokratisk samfundsudvikling, at de kan få redskaber til at modgå de udfordringer, de står over for. De møder en verden, hvor man ikke kan stole på det, man hører, eller det, man ser. Hvor kunstig intelligens i forskellige teknologier overhaler store dele af menneskehedens særegne evner og egenskaber.

    Uddannelse er centralt for, at vi kan forstå konflikter og analysere deres årsager. Det er centralt for, at vi kan genfinde naturen, og for at vi kan udvikle mere bæredygtige produktionsmetoder, og tage stilling til, hvordan vi skal bruge kunstig intelligens, så den understøtter menneskers liv og udvikling. Og uddannelse til fremtiden, det handler både om at kunne bruge moderne teknologi og om at udvikle stærke menneskelige egenskaber som selvstændighed, kritisk tænkning, samarbejde – og handlekraft.

    Der var fyldt godt op i gården til Roskilde Museums Grundlovsfejring, der bestod af både en spændende Grundlovstale, men også kaffe, kage og fællessang. Foto: Kristian Grøndahl /ROMU

    Heldigvis er uddannelsestraditionen i Danmark stærk og lighedsorienteret, fra Grundtvig og Kold, nærmest som et værdigrundlag der lever i os. Men der er brug for at værne om den.

    For uddannelse har fået del i den styring og effektivisering, der er blevet gennemført i de offentlige systemer siden 90’erne, med mere konkurrence og økonomiske incitamenter til offentlige institutioner. I kender mange af redskaberne: taxameter-finansiering, kontraktstyring, måling og evaluering.

    Udviklingen fandt sted i mange lande samtidig, også i lande, der ligesom Danmark hidtil havde foretrukket en mere social uddannelsesmodel – som fx Holland og Sverige.

    Det var målet med uddannelse, der ændrede sig. I stedet for at se det som et offentligt gode, som en kapital til udvikling af samfundet, begyndte man i staten at se uddannelse som en investering. Det kom i den politiske sammenhæng til at handle om udbytte i form af arbejdsudbud, lønkroner og skatteindbetalinger. En værdifuld uddannelse giver høj skattebetaling til velfærdssamfundet. Det er jo logisk nok i et samfund, hvor vi som borgere forventer service og støtte på rigtig mange områder.

    Og samtidig skulle uddannelse styres, så det passede til behovene i samfundet. Altså de behov man kendte, også selvom man diskuterede, om ikke man skulle kigge fremad, efter fremtidens behov.

    Endelig omfattede styringen en standardisering af målene med uddannelse, fra grundskolen og frem. Der skulle være nationale tests, trinmål og kompetencemål. I USA hed det i 2001 No Child Left Behind og den lov var baseret på standardiserede læringsmål for alle elever. Den etablerede et rating-system for skoler og lærere baseret på elevernes præstationer i standardiserede tests. Resultatet var, at eleverne brugte mere tid på at lave tests og mindre tid på at lære noget, der ikke var pålagt af staten. Og lærerne brugte meget mere tid på at sikre sig, at eleverne kunne det de skulle til eksamen. For det var det, de blev målt på.

    Formålet med national standardisering er at sikre kvalitet og effektivitet. Men det udvikler ikke helstøbte, demokratiske borgere, der kan møde fremtidens udfordringer med nysgerrighed, kreativitet og handlekraft.

    Det er et problem, fordi uddannelse i høj grad handler om dem, der tager den, om borgerne i samfundet, om hvordan vi skaber det gode samfund, med social tryghed, gensidig forståelse og mulighed for at tackle de store udfordringer med klima, miljø, krig og ulighed.

    Det handler både om de mere praktiske og de mere akademiske uddannelser. God almen dannelse handler om, at alle skal have mere af hinandens viden, praksis og forståelse. Studerende der arbejder med dyrkningsmetoder, kan også lære poesi, politisk økonomi og psykologi. Studerende der arbejder med international politik eller datalogi, skal ikke kun have næsen i bøgerne, de skal også have hænderne i jorden!

    Vi er ikke hinandens modsætninger, vi er hinandens forudsætninger.

    Højskolen forbliver idealet. Og det universitet vi har i baghaven, her i Roskilde, det har også fat i noget. Samarbejde og tværfaglighed mellem forskere fra forskellige felter, studerende, og virksomheder, institutioner eller NGO’er – alle kan vi lære af hinanden. Jeg er ikke i tvivl om, at vi skal have endnu mere fat i den bevidsthed og i det konkrete samarbejde. På RUC kan vi mærke gløden, både hos forskerne og de studerende og hos jer, vi deler sted og nærhed med. Gennem vores samarbejde og tværfaglighed, kan vi byde ind med relevante spørgsmål og analyser og veje til svar, når det gælder udfordringer i relation til natur, teknologi og mennesker – til gavn for samfundet. Både i forhold til det nære, det lokale, og til hele den sjællandske region. Det er derfor Roskilde Universitet i dag forstår sig som Sjællands Universitet. Det ligger i vores DNA at deltage i samfundet uden for campus, at forbinde os med virkelighedens udfordringer.

    Jeg vil gerne give jer et par yderligere eksempler på, hvordan visionære uddannelser og nytænkende studerende kan gøre en forskel i samfundet. To fra udlandet, og et fra Lejre.

    Det første er fra Paris. Her arbejder det nye Learning Planet Institute med tværfaglige uddannelser med biovidenskab og samfundsvidenskab, læring og digitale teknologier. Det bygger på citizen science, kollektiv intelligens og kunstig intelligens (AI). Den røde tråd i uddannelserne er målene for bæredygtig udvikling (SDG’erne) og stærk studenterinddragelse. Her taler man om planetar dannelse.

    Det andet eksempel er New School i New York. New School er privat eliteuniversitet, kendt for progressiv uddannelse på tværs af Design og performance, samfundsvidenskab og humaniora. Praksis og teori sammen. Kunst og videnskab forenet. Her ser vi udvikling af uddannelser i Byøkologi og Miljøretfærdighed, og intensivt projektarbejde med virkelige problemer plus en stærk dosis praktisk erfaring gennem praktikmuligheder i hele New York City.

    Det er sådan nogle institutioner over hele verden, vi på Roskilde Universitet arbejder sammen med, for hele tiden at give vores studerende de bedste muligheder for at få udsyn og forståelse for den verden, vi lever i.

    Et af de seneste års tiltag på RUC handler om samarbejde med kommuner i hele Region Sjælland, mellem uddannelser og kommunale enheder eller erhvervsfora. Jeg har valgt et eksempel fra Lejre Kommune. De samarbejder med kandidatuddannelserne i dansk, filosofi og historie.

    I forbindelse med semesteropstart holdt tre konsulenter fra Lejre Kommune oplæg for de studerende med inspiration til deres projektarbejde. De arbejder med klassiske humanistiske metoder, og en gruppe studerende undersøgte, hvordan selve den kropslige oplevelse i kontakten med kommunen kan styrke den enkelte borger. De fandt, at der var stort potentiale i at lave nye og bredere beskrivelser, som rækker ud over den ressourcestærke borger og kan imødekomme splittelser og dårlig dialog. De fik tilbudt praktikpladser i kommunen straks efter.

    Jeg kunne også nævne eksempler fra uddannelser som ”bæredygtig omstilling” eller ”miljøvidenskab”, ”tværfaglige sundhedsstudier” og samarbejder med Roskilde, Guldborgsund og Holbæk, men jeg vil samtidig netop gerne minde om, at de kulturbærende fag også kan være med til bidrage til vores måde at forvalte samfund og natur.

    Det er vigtigt, at vi har stærke uddannelses- og kulturinstitutioner i Roskilde og i Region Sjælland. Vi har brug for dem, og brug for hinanden for at værne om fællesskabet, og det der samler os.

    Tak fordi I har lyttet,Hanne og fordi vi har mulighed for at bruge denne her særlige demokratidag til at tale om fællesskabet og forbundetheden mellem kultur, natur, uddannelse og samfund her i Roskilde, med udsyn til Sjællandsregionen og det internationale samfund, og med taknemmelighed for Danmarks Riges Grundlov.

    TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
    – OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

    FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

    Færgegården inviterer til smagfulde naturoplevelser i skov og have

    Færgegården inviterer til smagfulde naturoplevelser i skov og have

    To lørdage i september arrangerer Frederikssund Museum, Færgegården sanketure i naturen omkring Roskilde Fjord. Med en naturvejleder og fortællinger om den spiselige naturs kulturhistoriske betydning, kan man få øjnene op for alt det smagfulde grønne, der gror lige uden for hoveddøren.

    Kom med tilbage til de brølende 20’ere

    Kom med tilbage til de brølende 20’ere

    Frederikssund Museum, Færgegården inviterer til jazz i museumshaven, hvor vi vil blive klogere på 1920’ernes dans, musik og mode. Det foregår 7. august.

    Færgegården går en livlig sommer i møde

    Færgegården går en livlig sommer i møde

    Frederikssund Museum, Færgegården byder indenfor – og udenfor – til en sommer med masser af aktiviteter for hele familien. Og med ambitionen om at bringe mennesker tættere på både fortid og fjord.

    Hold sankthans på Færgegården og udforsk traditionerne

    Hold sankthans på Færgegården og udforsk traditionerne

    Der vil være nye punkter på programmet, når Frederikssund Museum, Færgegården igen i år inviterer til sankthans i den stemningsfulde museumshave. Der er som altid lagt op til en hyggelig aften på picnictæppet med medbragt madpakke, bål og midsommervise, men som noget nyt skruer museet i år op for de kulturhistoriske fortællinger og aktiviteter. Og i år kræver arrangementet billet.

    Ingen heks og ingen midsommervise

    Ingen heks og ingen midsommervise

    Sankthans traditionen, som vi kender den i dag, har overraskende få ligheder med de sankthans skikke, vores forfædre havde for bare 200-300 år siden. Bålet var et vågeblus, som typisk blev tændt til Valborgsaften og ikke sankthans, der var ikke nogen heks på bålet, og man sang ikke midsommervisen. Til gengæld var naturens magi på sit højeste, mente man. Planter, luft, vand og dug kunne kurere alverdens skavanker.

    Skøn have for ingen penge? Her er 5 enkle tips fra gamle dage

    Skøn have for ingen penge? Her er 5 enkle tips fra gamle dage

    Vil du spare på havebudgettet? Eller er du måske nysgerrig på hvordan man skaber en bæredygtig have ved hjælp af genbrug og gør-det-selv? Så kan du læse disse fem tips fra havearkitekt Mette Rønne fra Frederikssund Museum, Færgegården.

    Heks, helgen og græsenke

    Heks, helgen og græsenke

    Mange af de traditioner og skikke, vi i dag forbinder med Sankt Hans aften, stammer oprindeligt fra den gamle Valborgsfejring, som lå om aftenen d. 30. april. Bålbrænding, hekse og social sammenkomst er derfor nogle af nøgleordene for denne mere eller mindre glemte højtid. Men det er vild ild, besvangrede græsenker og social udskamning imidlertid også.

    Påskeægget er symbol på livskraft og frugtbarhed

    Påskeægget er symbol på livskraft og frugtbarhed

    Påsken falder forskelligt fra år til år men altid i marts eller april, som også er forårstid – og det er ikke tilfældigt. Påsken har sine rødder godt plantet i den før kristne vårfejring. Efter en lang hård vinter, bliver dagene endelig lysere og længere. Have, marker og skov begynder at give nye lysegrønne spirer, grønt bliver igen en del af kosten, køerne begynder igen at give mælk og hønsene æg. Den levende periode afløser den døde. Det har været intet mindre end en magisk tid.

    post-19783

    Nyd sommeren på Tadre Mølles kildemarked

    BEGIVENHED

    Nyd sommeren på Tadre Mølles kildemarked

    06.06.2024

    Pressemeddelelse

    Foto: Kristian Grøndahl /ROMU

    Søndag d. 23. juni byder ROMU i samarbejde med Tadre Mølles Venner velkommen til en stemningsfuld markedsdag på den historiske møllegård. Kom og vær med, når den danske sommer står i pragt og nyd den dejlige sommerstemning i Elverdamsdalen.

    Tadre Mølle ligger naturskønt i Elverdamsdalen, omgivet af åer, skove, enge og duftende blomster. Den gamle møllegård danner dermed idylliske rammer for det årlige kildemarked, hvor gæster kan opleve lirekassemusik, lækre delikatesser og et væld af boder, der sælger smukke, håndlavede varer.

    ”Det er en stor fornøjelse igen i år at kunne bringe den gamle tradition med et kildemarked omkring Sankt Hans til live,” fortæller Maja Kvamm, museumsinspektør ved ROMU. ”På dagen er der rig mulighed for at gøre et godt køb og skabe dejlige sommerminder, men vi lover ikke helbredende kildevand!”

    Traditionen med kildemarkeder har rødder tilbage til middelalderen. Man mente, at man kunne blive helbredt for alverdens skavanker ved at drikke af vandet fra hellige kilder, der var specielt livgivende omkring Sankt Hans. Mange valfartede til disse kilder og drak vandet i håb om at helbrede sygdomme og skavanker. Forsamlingerne ved kilderne tiltrak handelsfolk, kræmmere og gøglere, og med tiden blev de til kildemarkeder.

    På dagen kan gæsterne også se det fungerende mølleværk i aktion, besøge udstillingen “Vandmøllernes Dal” og nyde kaffe, kage og andre lækkerier i Café Maries Minde.

    Tid, pris og sted:
    23. juni kl. 10.00-16.00
    Entré: Voksne: 35 kr. Børn og unge under 18 år: Gratis
    Tadre Mølle, Tadre Møllevej 23, Hvalsø

    TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
    – OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

    FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

    Færgegården inviterer til smagfulde naturoplevelser i skov og have

    Færgegården inviterer til smagfulde naturoplevelser i skov og have

    To lørdage i september arrangerer Frederikssund Museum, Færgegården sanketure i naturen omkring Roskilde Fjord. Med en naturvejleder og fortællinger om den spiselige naturs kulturhistoriske betydning, kan man få øjnene op for alt det smagfulde grønne, der gror lige uden for hoveddøren.

    Kom med tilbage til de brølende 20’ere

    Kom med tilbage til de brølende 20’ere

    Frederikssund Museum, Færgegården inviterer til jazz i museumshaven, hvor vi vil blive klogere på 1920’ernes dans, musik og mode. Det foregår 7. august.

    Færgegården går en livlig sommer i møde

    Færgegården går en livlig sommer i møde

    Frederikssund Museum, Færgegården byder indenfor – og udenfor – til en sommer med masser af aktiviteter for hele familien. Og med ambitionen om at bringe mennesker tættere på både fortid og fjord.

    Hold sankthans på Færgegården og udforsk traditionerne

    Hold sankthans på Færgegården og udforsk traditionerne

    Der vil være nye punkter på programmet, når Frederikssund Museum, Færgegården igen i år inviterer til sankthans i den stemningsfulde museumshave. Der er som altid lagt op til en hyggelig aften på picnictæppet med medbragt madpakke, bål og midsommervise, men som noget nyt skruer museet i år op for de kulturhistoriske fortællinger og aktiviteter. Og i år kræver arrangementet billet.

    Ingen heks og ingen midsommervise

    Ingen heks og ingen midsommervise

    Sankthans traditionen, som vi kender den i dag, har overraskende få ligheder med de sankthans skikke, vores forfædre havde for bare 200-300 år siden. Bålet var et vågeblus, som typisk blev tændt til Valborgsaften og ikke sankthans, der var ikke nogen heks på bålet, og man sang ikke midsommervisen. Til gengæld var naturens magi på sit højeste, mente man. Planter, luft, vand og dug kunne kurere alverdens skavanker.

    Skøn have for ingen penge? Her er 5 enkle tips fra gamle dage

    Skøn have for ingen penge? Her er 5 enkle tips fra gamle dage

    Vil du spare på havebudgettet? Eller er du måske nysgerrig på hvordan man skaber en bæredygtig have ved hjælp af genbrug og gør-det-selv? Så kan du læse disse fem tips fra havearkitekt Mette Rønne fra Frederikssund Museum, Færgegården.

    Heks, helgen og græsenke

    Heks, helgen og græsenke

    Mange af de traditioner og skikke, vi i dag forbinder med Sankt Hans aften, stammer oprindeligt fra den gamle Valborgsfejring, som lå om aftenen d. 30. april. Bålbrænding, hekse og social sammenkomst er derfor nogle af nøgleordene for denne mere eller mindre glemte højtid. Men det er vild ild, besvangrede græsenker og social udskamning imidlertid også.

    Påskeægget er symbol på livskraft og frugtbarhed

    Påskeægget er symbol på livskraft og frugtbarhed

    Påsken falder forskelligt fra år til år men altid i marts eller april, som også er forårstid – og det er ikke tilfældigt. Påsken har sine rødder godt plantet i den før kristne vårfejring. Efter en lang hård vinter, bliver dagene endelig lysere og længere. Have, marker og skov begynder at give nye lysegrønne spirer, grønt bliver igen en del af kosten, køerne begynder igen at give mælk og hønsene æg. Den levende periode afløser den døde. Det har været intet mindre end en magisk tid.

    post-19718

    Færgegården inviterer hele familien til Sankt Hans med bål, overtro og urtemagi

    BEGIVENHED

    Færgegården inviterer hele familien til Sankt Hans med bål, overtro og urtemagi

    23.05.2024

    Af Christine Christiansen

    Kom til familie sankt Hans på Færggården. Foto: Line Jandoria Jørgensen /ROMU

    Frederikssund Museum, Færgegården, genopliver gamle midsommerskikke ved en festlig Sankt Hans-fejring for hele familien i museets have. Pak en picnickurv, overvind det onde med forfædrenes ritualer, og bliv revet med af historiefortællerens båltale.

    Magiske kræfter er på spil, når Frederikssund Museum, Færgegården, søndag den 23. juni inviterer til Sankt Hans-fest. I museets have bliver der aktiviteter for hele familien.

    ”Folk skal mærke, at vi fejrer begivenheden på et museum. Gæsterne kan smage, dufte og lege de 200 år gamle Sankt Hans-skikke, og vi dykker ned i kulturhistorien bag dem,” fortæller museumsinspektør på Færgegården, Line Jandoria Jørgensen.

    Bål holder heksen væk

    I slutningen af 1700- og starten af 1800-tallet var midsommerens bål et vågeblus, der skulle beskytte vores forfædre mod de ellefolk, trolde og hekse, som de troede på.

    ”De overnaturlige væsner var bange for ild. Vi tænder Sankt Hans-bål her i haven for at holde heksen på afstand. Lad hende flyve rundt derude og styre sit eget imens,” siger Line Jandoria Jørgensen.

    Tag med på ’mission afværg det onde’ og lær fortidens tricks til at vinde over de onde kræfter. Foto: Line Jandoria Jørgensen /ROMU.

    Båltalen er i børnehøjde

    Som båltaler har museet indbudt historiefortæller Pia Lindegaard Nielsen. Hun er kendt for at formidle levende historier i børnehøjde.

    ”Talen bliver fyldt med spænding, eventyr og magi. Bålet tænder vi allerede klokken 20.30, så også de yngste kan være med,” siger museumsinspektøren.

    Lad det onde gå op i røg

    På sedler kan små og store skrive emner, de vil skille sig af med, og lægge dem i ilden. En kollektiv byrde vil også gå op i røg som topfigur på bålet: På museets Facebook-side eller i en mail til museumsinspektøren kan folk forud for Sankt Hans-fejringen indsende idéer til det aktuelle onde, man i fællesskab futter af.

    ”I 2020 toppede vi bålet med en model af et corona-virus. Sidste år brændte vi et symbol på forurening,” fortæller Line Jandoria Jørgensen

    Afværg det farlige

    Børn og voksne med mod på magi kan afværge det onde på en mission rundt i museumshaven. Opgaven er her at indsamle ting, der ruster dem mod det overnaturlige.

    ”Sammen med en museumsformidler gennemgår gæsterne en række ritualer, bl.a. smager de en drik, der holder dem sunde og raske resten af året. Måske ender de med at møde heksen. Når de har lært at tackle hende, er hun måske slet ikke så farlig,” siger museumsinspektøren.

    Sæt en personlig seddel på bålet og se alt det dårlige fra dit 2024 gå op i røg. Foto: Line Jandoria Jørgensen /ROMU

    Bind en urtekrans

    I museumshavens urteværksted lærer gæsterne om Sankt Hans aftens gode energier.

    ”Ved midsommer er naturens kraft på sit højeste. Det var her, vores forfædre indsamlede et lager af lægeplanter til resten af året. Gæsterne kan binde en smuk urtekrans,” siger Line Jandoria Jørgensen.

    Snup et skud grøn magi med hjem

    Sankthansurten og dens særlige egenskab kan man også høre om: Forfædrene brugte den som en forudsiger. ”Voksede to urteskud sammen til én plante på en tagryg, betød det, at du ville få den kæreste, du var forelsket i,” siger museumsinspektøren.

    Hun opfordrer gæsterne til at tage et skud grøn magi med hjem. ”Man kan få en stikling med hjem, som man kan potte op og pleje til næste midsommer.”

    Pak picnickurven, og mød op

    Alle gæster opfordres til at tage aftensmad og tæpper med og slå sig ned i Færgegårdens have. Drikkevarer sælger museet. Til børnene er der gratis småkager og saft.

    Så pak picnickurven, og vær med til at fejre Sankt Hans som for 200 år siden, på Frederikssund Museum, Færgegården.

    Vi følger gammel skik og brænder ikke en heks af på bålet. Foto: Line Jandoria Jørgensen /ROMU.

    Fejr Sankt Hans med familien i Færgegårdens have

    Søndag den 23. juni 2024 fra klokken 17.00 – 21.30 inviterer Frederikssund Museum, Færgegården, til Sankt Hans-fejring for hele familien.

    Billetter koster for voksne kr. 50,- plus gebyr. Børn har gratis adgang.

    Se mere, og bestil billetter lige her

    Program for Sankt Hans aften

    Kl. 17.00 – 21.00:                                    Picnic, musik og hygge i museumshaven. Salg af drikkevarer.

    Kl. 17.00, 18:00, 19:00 og 20:00:          Mission afværg det onde (varighed: 30-45 min.)

    Kl. 17.00 – 20.00:                                    Lav din egen magiske urtekrans.

    Kl. 17.00 – 20.00:                                    Plant din helt egen Sankt hansurt.

    Kl. 17.00 – 20.30:                                    Prøv en historisk dragt.

    Kl. 18:30                                                  Aktivitet: Lad det værste fra dit 2024 gå op i røg.

    Kl. 20.15:                                                 Båltale ved historiefortæller Pia Lindegaard Nielsen.

    Kl. 20.30:                                                 Midsommervise – Sankt Hans-bålet tændes.

    Kl. 21.30:                                                 Tak for i aften.

    TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
    – OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

    FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

    Færgegården inviterer til smagfulde naturoplevelser i skov og have

    Færgegården inviterer til smagfulde naturoplevelser i skov og have

    To lørdage i september arrangerer Frederikssund Museum, Færgegården sanketure i naturen omkring Roskilde Fjord. Med en naturvejleder og fortællinger om den spiselige naturs kulturhistoriske betydning, kan man få øjnene op for alt det smagfulde grønne, der gror lige uden for hoveddøren.

    Kom med tilbage til de brølende 20’ere

    Kom med tilbage til de brølende 20’ere

    Frederikssund Museum, Færgegården inviterer til jazz i museumshaven, hvor vi vil blive klogere på 1920’ernes dans, musik og mode. Det foregår 7. august.

    Færgegården går en livlig sommer i møde

    Færgegården går en livlig sommer i møde

    Frederikssund Museum, Færgegården byder indenfor – og udenfor – til en sommer med masser af aktiviteter for hele familien. Og med ambitionen om at bringe mennesker tættere på både fortid og fjord.

    Hold sankthans på Færgegården og udforsk traditionerne

    Hold sankthans på Færgegården og udforsk traditionerne

    Der vil være nye punkter på programmet, når Frederikssund Museum, Færgegården igen i år inviterer til sankthans i den stemningsfulde museumshave. Der er som altid lagt op til en hyggelig aften på picnictæppet med medbragt madpakke, bål og midsommervise, men som noget nyt skruer museet i år op for de kulturhistoriske fortællinger og aktiviteter. Og i år kræver arrangementet billet.

    Ingen heks og ingen midsommervise

    Ingen heks og ingen midsommervise

    Sankthans traditionen, som vi kender den i dag, har overraskende få ligheder med de sankthans skikke, vores forfædre havde for bare 200-300 år siden. Bålet var et vågeblus, som typisk blev tændt til Valborgsaften og ikke sankthans, der var ikke nogen heks på bålet, og man sang ikke midsommervisen. Til gengæld var naturens magi på sit højeste, mente man. Planter, luft, vand og dug kunne kurere alverdens skavanker.

    Skøn have for ingen penge? Her er 5 enkle tips fra gamle dage

    Skøn have for ingen penge? Her er 5 enkle tips fra gamle dage

    Vil du spare på havebudgettet? Eller er du måske nysgerrig på hvordan man skaber en bæredygtig have ved hjælp af genbrug og gør-det-selv? Så kan du læse disse fem tips fra havearkitekt Mette Rønne fra Frederikssund Museum, Færgegården.

    Heks, helgen og græsenke

    Heks, helgen og græsenke

    Mange af de traditioner og skikke, vi i dag forbinder med Sankt Hans aften, stammer oprindeligt fra den gamle Valborgsfejring, som lå om aftenen d. 30. april. Bålbrænding, hekse og social sammenkomst er derfor nogle af nøgleordene for denne mere eller mindre glemte højtid. Men det er vild ild, besvangrede græsenker og social udskamning imidlertid også.

    Påskeægget er symbol på livskraft og frugtbarhed

    Påskeægget er symbol på livskraft og frugtbarhed

    Påsken falder forskelligt fra år til år men altid i marts eller april, som også er forårstid – og det er ikke tilfældigt. Påsken har sine rødder godt plantet i den før kristne vårfejring. Efter en lang hård vinter, bliver dagene endelig lysere og længere. Have, marker og skov begynder at give nye lysegrønne spirer, grønt bliver igen en del af kosten, køerne begynder igen at give mælk og hønsene æg. Den levende periode afløser den døde. Det har været intet mindre end en magisk tid.

    post-19629

    Oplev Lejres smukke natur og spændende historie på gratis sommervandreture

    BEGIVENHED

    Oplev Lejres smukke natur og spændende historie på gratis sommervandreture

    21.05.2024

    Pressemeddelelse

    Foto: ROMU

    Er du nysgerrig på Lejreområdets rige historie? Vil du høre fortællinger om Beowulf, Kong Hans’ hests gravsted eller gudinden Nerthus i Herthadalen? Så skulle du tage med på en historisk sommervandring! I samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske Forening og lokale lodsejere inviterer Lejre Museum til gratis historiske vandreture henover sommeren i det smukke Lejreområde.

    Sommervandringerne finder sted hver torsdag og søndag i juni, juli og august med start kl. 11:00 ved Lejre Museum. Frivillige og lokale turguider vil tage dig med på tur forbi fortidsminder, gamle møller, landsbyer og majestætiske alléer, alt imens de deler deres viden om områdets historie med dig.

    ”De historiske vandringer er en unik mulighed for at lære Lejreområdet bedre at kende,” fortæller Maja Kvamm fra Lejre Museum. ”Her kan man blive klogere på alle de sjove historier, landskabet gemmer på, samtidig med at man kommer ud i naturen i godt selskab.”

    Alle ture er mellem 2 og 9 km lange og har forskellige kulturhistoriske temaer. Du kan fx følge ”I vikingernes fodspor” gennem Lejre Ådal eller tage med på ”Rundt om Knapsø”, hvor ruten blandt andet går gennem den smukke Herthadal. Der er noget for enhver smag, og museet tør næsten garantere, at du kommer klogere hjem. Som noget nyt på programmet er der i år to vandreture, der starter med en kort bustur fra Gl. Lejre til henholdsvis Gevninge og Osted.

    På Lejre Museums hjemmeside kan du finde en oversigt over datoer for alle vandreturene. Turene er åbne for alle og kræver ikke forudgående tilmelding. Efter hver tur har du mulighed for at nyde en velfortjent kop kaffe og hjemmebagt kage på Gl. Kongsgaard, der ligger i hjertet af Gl. Lejre.

    Tid, pris og sted:

    Torsdage og søndage i juni, juli og august. De fleste ture begynder kl. 11:00 foran Lejre Museum. Bemærk: vandreture med indledende bustur har andre mødetider, som fremgår af programmet.

    Gratis

    Lejre Museum, Orehøjvej 4B, 4320 Lejre

    Har du spørgsmål, kan du besøge Lejre Museums hjemmeside eller kontakte museumsinspektør Maja Kvamm på majakv@romu.dk.

    Læs mere om alle de vandretilbud som ROMU udbyder i Roskilde og Lejre hele sommeren her: Historiske vandreture med ROMU

    TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
    – OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

    FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

    Færgegården inviterer til smagfulde naturoplevelser i skov og have

    Færgegården inviterer til smagfulde naturoplevelser i skov og have

    To lørdage i september arrangerer Frederikssund Museum, Færgegården sanketure i naturen omkring Roskilde Fjord. Med en naturvejleder og fortællinger om den spiselige naturs kulturhistoriske betydning, kan man få øjnene op for alt det smagfulde grønne, der gror lige uden for hoveddøren.

    Kom med tilbage til de brølende 20’ere

    Kom med tilbage til de brølende 20’ere

    Frederikssund Museum, Færgegården inviterer til jazz i museumshaven, hvor vi vil blive klogere på 1920’ernes dans, musik og mode. Det foregår 7. august.

    Færgegården går en livlig sommer i møde

    Færgegården går en livlig sommer i møde

    Frederikssund Museum, Færgegården byder indenfor – og udenfor – til en sommer med masser af aktiviteter for hele familien. Og med ambitionen om at bringe mennesker tættere på både fortid og fjord.

    Hold sankthans på Færgegården og udforsk traditionerne

    Hold sankthans på Færgegården og udforsk traditionerne

    Der vil være nye punkter på programmet, når Frederikssund Museum, Færgegården igen i år inviterer til sankthans i den stemningsfulde museumshave. Der er som altid lagt op til en hyggelig aften på picnictæppet med medbragt madpakke, bål og midsommervise, men som noget nyt skruer museet i år op for de kulturhistoriske fortællinger og aktiviteter. Og i år kræver arrangementet billet.

    Ingen heks og ingen midsommervise

    Ingen heks og ingen midsommervise

    Sankthans traditionen, som vi kender den i dag, har overraskende få ligheder med de sankthans skikke, vores forfædre havde for bare 200-300 år siden. Bålet var et vågeblus, som typisk blev tændt til Valborgsaften og ikke sankthans, der var ikke nogen heks på bålet, og man sang ikke midsommervisen. Til gengæld var naturens magi på sit højeste, mente man. Planter, luft, vand og dug kunne kurere alverdens skavanker.

    Skøn have for ingen penge? Her er 5 enkle tips fra gamle dage

    Skøn have for ingen penge? Her er 5 enkle tips fra gamle dage

    Vil du spare på havebudgettet? Eller er du måske nysgerrig på hvordan man skaber en bæredygtig have ved hjælp af genbrug og gør-det-selv? Så kan du læse disse fem tips fra havearkitekt Mette Rønne fra Frederikssund Museum, Færgegården.

    Heks, helgen og græsenke

    Heks, helgen og græsenke

    Mange af de traditioner og skikke, vi i dag forbinder med Sankt Hans aften, stammer oprindeligt fra den gamle Valborgsfejring, som lå om aftenen d. 30. april. Bålbrænding, hekse og social sammenkomst er derfor nogle af nøgleordene for denne mere eller mindre glemte højtid. Men det er vild ild, besvangrede græsenker og social udskamning imidlertid også.

    Påskeægget er symbol på livskraft og frugtbarhed

    Påskeægget er symbol på livskraft og frugtbarhed

    Påsken falder forskelligt fra år til år men altid i marts eller april, som også er forårstid – og det er ikke tilfældigt. Påsken har sine rødder godt plantet i den før kristne vårfejring. Efter en lang hård vinter, bliver dagene endelig lysere og længere. Have, marker og skov begynder at give nye lysegrønne spirer, grønt bliver igen en del af kosten, køerne begynder igen at give mælk og hønsene æg. Den levende periode afløser den døde. Det har været intet mindre end en magisk tid.

    post-19651

    Demokratiets fødselsdag fejres med sange og taler

    BEGIVENHED

    Demokratiets fødselsdag fejres med sange og taler

    16.05.2024

    Af Lene Steinbeck

    På Roskilde Museum danner den hyggelige museumsgård en stemningsfuld ramme om fejringen af Grundlovens 175-års fødselsdag. Årets grundlovstaler er rektor for RUC, Hanne Leth Andersen. Foto: Martin Harvøe Kristensen /ROMU

    Vanen tro fejrer ROMU, at vi i Danmark løser vores stridigheder med pennen og ordet. I år kan man være med til fejring af Grundlovsdag på Roskilde Museum og i Lejre, hvor Lejre Museum står for et arrangement ved de gamle skibssætninger. Årets taler kommer blandt andet til at handle om at navigere i en verden i forandring.  

    Man kan i disse tider knap tænde for fjernsynet eller radioen uden at blive konfronteret med en verden, hvor ufred, konflikter og magtbegær truer det frie valg og demokratiet. Her i Danmark er vi enige om at bruge mere fredelige metoder og kan i år fejre Grundlovens 175-års fødselsdag. Traditionen tro stemmer ROMU i fejringen. I år ved to arrangementer med fællessang og perspektivrige taler, som både priser fortiden og taler ind i nutiden og fremtiden.

    Roskilde Museum fylder den stemningsfulde gårdhave med fejring og fællessang, akkompagneret af guitarist og sanger Nikolaj Muldkjær. Det plejer at tiltrække mange mennesker, som kommer for at synge fra højskolesangbogen og høre årets grundlovstale. I år holdes den af rektor for RUC, Hanne Leth Andersen.

    ” (…) Det er afgørende, at vi giver de unge de bedste forudsætninger for at bidrage til en demokratisk samfundsudvikling i en verden, der deler og skaber konflikt så mange steder. De skal kunne navigere i en verden, hvor kunstig intelligens vinder indpas, og man ikke længere altid kan stole på det, man hører eller ser (…)”

    ”I min grundlovstale vil jeg bl.a. tale om den vigtige rolle skolen, uddannelserne og kulturlivet spiller for demokratiet og den offentlige samtale. Det er afgørende, at vi giver de unge de bedste forudsætninger for at bidrage til en demokratisk samfundsudvikling i en verden, der deler og skaber konflikt så mange steder. De skal kunne navigere i en verden, hvor kunstig intelligens vinder indpas, og man ikke længere altid kan stole på det, man hører eller ser. Det store og helt centrale spørgsmål er: hvordan uddanner – og danner – vi til en fremtid, vi ikke kender, og som byder på udfordringer, hvad enten det drejer sig om den praktiske eller den akademiske vej,” siger Hanne Leth Andersen.

    Også ROMU’s direktør, Morten Thomsen Højsgaard, ser uddannelse som en hjørnesten i demokratiet, og at institutioner som RUC fortsat vil være et af vores stærkeste kort på hånden i bestræbelserne for, at vi også om mange år kan fejre demokratiet.

    ”Det er en stor glæde, at Hanne Leth Andersen har sagt ja til at holde talen. Roskilde er en universitetsby med et levende forskningsmiljø, som RUC er en meget stærk eksponent for. Det er helt utroligt vigtigt, også for demokratiet, at unge mennesker søger viden og uddanner sig. Derfor er det fantastisk, at få en rektor, som repræsenterer den viden, uddannelse og forskning, til at tale for os på demokratiets festdag,” siger Morten Thomsen Højsgaard.

    Skibssætningen i Gl. Lejre danner rammen om årets Grundslovsfejring, hvor Tobias Mortensen, leder af Lejre Bibliotek og Arkiv står for at holde årets grundlovstale. Foto: Martin Harvøe Kristensen /ROMU

    Fortid, nutid og fremtid mødes i Lejre

    Lejre Museum fejrer Grundlovsdag ved skibssætningen i Gl. Lejre. Programmet starter kl. 10, hvor der er kaffe og kage til de første halvtreds gæster. Derefter kan man høre Grundlovstalen, som i år holdes af historiker Tobias Mortensen, der er leder af Lejre Bibliotek og Arkiv.

    ”Det er en stor ære for mig at skulle holde Grundlovstalen – og så lige her i Lejre, som er så vigtig en historisk lokalitet i vores Danmarkshistorie. Det er ingen hemmelighed, at jeg som middelalderhistoriker altid har interesseret mig for den spirende nationalfortælling, hvor Lejre står helt centralt. Så først og fremmest er jeg beæret – men der er også en vis ærefrygt forbundet med opgaven. Det var jo her, at Grundtvig holdt sin tale for 173 år siden, så da kan man virkelig tale om historiens vingesus.”

    ”Der er et helt grundlæggende pres på de ting, vi tager for givet, og som Grundloven repræsenterer. Derfor er jeg glad for at være en del af den her tradition med at fejre folkestyret.”

    N.F.S Grundtvig stod i 1851 som taler ved selvsamme skibssætning i Lejre. Grundlovsfesterne blev indledningsvist afholdt her, men flyttede senere til Herthadalen tæt ved Gl. Lejre. Området har altså en lang historisk tradition for politiske folkefester. Og de er vigtigere end nogensinde, fortæller Tobias Mortensen:

    ”Der er et helt grundlæggende pres på de ting, vi tager for givet, og som Grundloven repræsenterer. Derfor er jeg glad for at være en del af den her tradition med at fejre folkestyret.”

    Efter talen er der fællessang ved musiker Niels Muldkjær, og Morten Thomsen Højsgaard håber på vanlig stor tilslutning. I en tid, hvor krige og konflikter rydder sendefladerne, er grundlovsfejringen nemlig en kærkommen påmindelse.

    ”Vi lever i en tid med store udfordringer, men vi har meget at være glade for herhjemme. Det skal vi huske, også når tonen kan blive en kende skrap. Vi har fredelige valg, vi har både nationalt, regionalt og lokalt demokrati. Og når vi kan samle tusindvis af mennesker til en Grundlovsdags-fejring, er det et klart symbol på bred folkelig opbakning. Det skaber i den grad glæde og optimisme, og det ser jeg meget frem til at være en del af og bidrage til,” siger han.

    Både på Roskilde Museum og ved skibssætningerne i Lejre er det gratis at deltage.

    Grundlovsfejring på Roskilde Museum:

    Program:

    12:30-12:45: Udskænkning af kaffe og kage til de første halvtreds deltagere

    12:45-13:00: Grundlovstale

    13:00-13:30: Fællessang med akkompagnement

    Tid, pris og sted

    Tid: 5. juni 2024, kl. 12:30-13:30

    Pris: Gratis

    Sted: Museumsgården, Roskilde Museum, Sankt Ols Stræde 3, 4000 Roskilde

    Grundlovsfejring i Lejre:

    Program:

    10.00: Udskænkning af kaffe og kage til de første halvtreds.

    10.15: Grundlovstale ved Tobias Mortensen.

    10.30-11.00: Fællessang ved Nikolaj Muldkjær

    Tid, pris og sted

    Tid: 5. juni 2024, kl. 10.00-11.00

    Pris: Gratis

    Sted: Skibssætningen i Gl. Lejre. Følg grusstien fra parkeringspladsen ved Lejre Museum, Orehøjvej 4B, 4320 Lejre.

    TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
    – OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

    FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

    Færgegården inviterer til smagfulde naturoplevelser i skov og have

    Færgegården inviterer til smagfulde naturoplevelser i skov og have

    To lørdage i september arrangerer Frederikssund Museum, Færgegården sanketure i naturen omkring Roskilde Fjord. Med en naturvejleder og fortællinger om den spiselige naturs kulturhistoriske betydning, kan man få øjnene op for alt det smagfulde grønne, der gror lige uden for hoveddøren.

    Kom med tilbage til de brølende 20’ere

    Kom med tilbage til de brølende 20’ere

    Frederikssund Museum, Færgegården inviterer til jazz i museumshaven, hvor vi vil blive klogere på 1920’ernes dans, musik og mode. Det foregår 7. august.

    Færgegården går en livlig sommer i møde

    Færgegården går en livlig sommer i møde

    Frederikssund Museum, Færgegården byder indenfor – og udenfor – til en sommer med masser af aktiviteter for hele familien. Og med ambitionen om at bringe mennesker tættere på både fortid og fjord.

    Hold sankthans på Færgegården og udforsk traditionerne

    Hold sankthans på Færgegården og udforsk traditionerne

    Der vil være nye punkter på programmet, når Frederikssund Museum, Færgegården igen i år inviterer til sankthans i den stemningsfulde museumshave. Der er som altid lagt op til en hyggelig aften på picnictæppet med medbragt madpakke, bål og midsommervise, men som noget nyt skruer museet i år op for de kulturhistoriske fortællinger og aktiviteter. Og i år kræver arrangementet billet.

    Ingen heks og ingen midsommervise

    Ingen heks og ingen midsommervise

    Sankthans traditionen, som vi kender den i dag, har overraskende få ligheder med de sankthans skikke, vores forfædre havde for bare 200-300 år siden. Bålet var et vågeblus, som typisk blev tændt til Valborgsaften og ikke sankthans, der var ikke nogen heks på bålet, og man sang ikke midsommervisen. Til gengæld var naturens magi på sit højeste, mente man. Planter, luft, vand og dug kunne kurere alverdens skavanker.

    Skøn have for ingen penge? Her er 5 enkle tips fra gamle dage

    Skøn have for ingen penge? Her er 5 enkle tips fra gamle dage

    Vil du spare på havebudgettet? Eller er du måske nysgerrig på hvordan man skaber en bæredygtig have ved hjælp af genbrug og gør-det-selv? Så kan du læse disse fem tips fra havearkitekt Mette Rønne fra Frederikssund Museum, Færgegården.

    Heks, helgen og græsenke

    Heks, helgen og græsenke

    Mange af de traditioner og skikke, vi i dag forbinder med Sankt Hans aften, stammer oprindeligt fra den gamle Valborgsfejring, som lå om aftenen d. 30. april. Bålbrænding, hekse og social sammenkomst er derfor nogle af nøgleordene for denne mere eller mindre glemte højtid. Men det er vild ild, besvangrede græsenker og social udskamning imidlertid også.

    Påskeægget er symbol på livskraft og frugtbarhed

    Påskeægget er symbol på livskraft og frugtbarhed

    Påsken falder forskelligt fra år til år men altid i marts eller april, som også er forårstid – og det er ikke tilfældigt. Påsken har sine rødder godt plantet i den før kristne vårfejring. Efter en lang hård vinter, bliver dagene endelig lysere og længere. Have, marker og skov begynder at give nye lysegrønne spirer, grønt bliver igen en del af kosten, køerne begynder igen at give mælk og hønsene æg. Den levende periode afløser den døde. Det har været intet mindre end en magisk tid.


    post-49

    Arkæologi

    ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

    post-49

    Vores viden

    I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.