’Nu skal svensken ha da da…’ Svenskeslaget, som hvert år bliver genopført i Smørum, fortæller historien om to rivaler, der i 1600-tallet sloges, så det bragede på tværs af sundet. Men hvorfor endte det med ondt blod mellem danskerne og svenskerne? Det kan man måske blive lidt klogere på ved årets festival, som har fået penge til en mere dybdegående formidling om perioden.

Vanen tro venter der svenskerne en omgang klø i Smørum, når den traditionsrige renæssancefestival Svenskeslaget afholdes den 7. juni. Det bliver som altid en festlig dag med skuespillere, boder, fægteskole og en duft af mad hen over pladsen bag kulturhuset i Smørum. Dagen kulminerer, når Smørumbønderne og de svenske soldater tørner sammen i det store slag. Men hvad var egentlig baggrunden for fjendskabet, der tilsyneladende kostede en halv snes svenskere livet i 1659?

Det kan man blive lidt klogere på i år. Egedal Arkiv og Museum, som står bag festivalen, har nemlig søgt og fået fondsstøtte fra Steen Allan Ahrenkiels Mindefond – en nyoprettet fond, der blandt andet har til formål at gøre kulturhistorien mere tilgængelig. Og det var netop et ønske om at gøre mere ud af den historiske fortælling om Svenskeslaget, der fik projektgruppen bag festivalen til at ansøge fonden om pengene.

”Svenskeslaget er stadig en formidling af slaget og af, at Smørums bønder sloges mod svenskerne. Vi har med fondens støtte fået mulighed for at hyre flere folk i kostumer og gøre mere ud af skuespillet, så publikum virkelig får en fornemmelse af, hvad det betød at være Smørum-bonde dengang. Og så skal vi i højere grad formidle baggrunden for slaget,” fortæller Lærke Svendsen, der er museumsinspektør ved Egedal Arkiv og Museum og med til at arrangere dagen.

En god, men mystisk historie

Lærke Svendsen lover, at pladsen vil ligne sig selv med alle de ting, som folk kender og holder af. Det nye bliver en spændende udvidelse af formidlingen på pladsen. Både i form af plakater eller digital formidling, men også – helt i festivalens ånd – en mere levende, mundtlig formidling.

”Vi får besøg af en historiefortæller, som på medrivende og inddragende vis fortæller om slaget, men som også tegner den store historie om danskerne og svenskerne, der blev rygende uvenner. Vi kommer altså lige et spadestik dybere i historien om de ”onde” svenskere. Hvorfor endte vi i den her situation? Og hvordan håndterede kongen, at landet var ved at blive erobret fra ende til anden,” fortæller Lærke Svendsen.

Svenskeslaget fandt sted i 1659 – midt i det, vi kalder Svenskekrigene fra 1657-1660. Her kulminerede års uvenskab mellem den danske og den svenske konge, da de skiftevis angreb hinanden. Lærke Svendsen og hendes kollegaer er derfor i fuld gang med at researche, hvad fjendskabet betød for lokalbefolkningen i Smørum. Hun har prøvet at samle brudstykkerne af historien om Svenskeslaget, men det har vist sig ikke at være så nemt. Der er nemlig ikke ret mange konkrete henvisninger til, hvad der skete i Smørum dengang.

”Det er lidt et mysterium. Man fandt jo knoglerne efter ti yngre mænd, og det var med til at starte fortællingen om oprøret – det vi i dag kender som svenskeslaget. Men en rapport, som Nationalmuseet skulle lave om fundet af knoglerne, blev aldrig færdig, og nu er knoglerne blevet gravet ned igen. Der fandtes også en kirkebog i Birkerød, hvor præsten i 1658 beskrev, hvordan han blev berøvet af svenskere – men at de fik som fortjent af Smørumbønderne. Desværre er kirkebogen forsvundet, så historien er altså svær at dykke ned i. Beviserne er der ikke 100%. Men det er en god historie,” siger Lærke Svendsen.

Svenskeslaget foregår den 7. juni kl. 11-16 på plænen bag Smørum Kulturhus.

Roskilde Domkirke Verdensarvscenter har netop sendt en af landets mest interessante udstillingsopgaver i udbud. Dermed går startskuddet til at finde de udstillingsdesignere, der skal løfte den omfattende opgave med at formidle Domkirkens unikke historie for kommende generationer.

Hvad skal gæsterne opleve, når de træder ind i det nye verdensarvscenter for Roskilde Domkirke? Det spørgsmål rykker lidt nærmere et svar nu, hvor opgaven med at lave stedets udstillinger netop er sendt i udbud.

Udbuddet er en invitation til nogle af de mest visionære og erfarne udstillingsdesignere og -udviklere – både nationalt og internationalt – til at byde ind på en opgave, der forener bygningskunst, kulturarv og formidling på højeste niveau.

”I tusind år har kirke og kongemagt i skiftende tider gennem arkitektur, kunst og skabertrang formet et fysisk manifest af Danmarks historie i Roskilde. Den historie skal udfolde sig i udstillingerne i Roskilde Domkirke Verdensarvscenter. Vi glæder os meget til at se, hvem der byder på opgaven og har lyst til at være med på projektet. Vi tør godt love, at det bliver en af de mest prestigefyldte, historiske opgaver, man kan komme i nærheden af i Danmark,” fortæller Morten Thomsen Højsgaard, direktør i den statsanerkendte museumsorganisation ROMU, der er ledelsesansvarlig på projektet.

Hele projektet med at skabe rammer for og indhold til Roskilde Domkirke Verdensarvscenter er sikret med støtte fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, som støtter med 60 millioner kroner, mens Augustinus Fonden giver 25 millioner kroner. Roskilde Kommune har bidraget med 25 millioner kroner, og Kulturministeriet støtter med 10 millioner kroner i anlægsstøtte og yderligere 10 millioner kroner i driftsstøtte over en femårig periode. Projektet er desuden støttet af Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond med 500.000 kroner, og Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke bidrager selv med 6 millioner kroner.

Formidling i Domkirken og Palæhaven

Roskilde Domkirke Verdensarvscenter, som skal etableres i Det Kongelige Palæ midt i Roskildes historiske bykerne, kommer til at formidle Domkirkens store betydning til kommende generationer. Udstillingerne skal tage afsæt i de to kriterier, der ligger til grund for, at Roskilde Domkirke er optaget på UNESCO’s Verdensarvsliste: Domkirkens enestående betydning for teglstensteknikkens udbredelse i Nordeuropa, og dens 1000-årige historie som kongelige gravkirke, der har sat sig spor i arkitekturen.

Ud over udstillingerne i Det Kongelige Palæ skal de, der får opgaven, levere en opgraderet og respektfuld formidling i Roskilde Domkirke samt Palæhaven. Både Det Kongelige Palæ og den tilhørende have skal gennem en stor, men nænsom transformation. I februar blev det afsløret, at arkitektfirmaet Cobe i samarbejde med underleverandører skal stå for at omdanne Det Kongelige Palæ til nutidigt besøgscenter.

I juni vil projektledelsen bag Roskilde Domkirke Verdensarvscenter blandt de indsendte forslag udvælge fem hold til at deltage i konkurrencen. Hvem der løber med hele udstillingsentreprisen, bliver afgjort til oktober.

Verdensarvscenteret opføres med Lena Bruun Jensen som projektchef og Caroline Lørup som udstillingsleder.

Udbudsmaterialet er tilgængeligt på platformene TED og Dalux.

Læs mere og følg tilblivelsen af Roskilde Domkirke Verdensarvscenter på verdensarvscenter.dk

Traditionen tro inviterer Lejre Museum på gratis, guidede sommervandringer i det fascinerende landskab omkring museet. Her kan man gå i fodsporene på vikingerne og på de store sagnkonger, mens lokalkendte guider fortæller medrivende fortællinger om området, om heltene og kongerne, og om de ikoniske fortidsminder.

Det bliver snart atter blevet tid til at snøre vandreskoene, smøre en madpakke og slå ørerne ud. Vanen tro inviterer Lejre Museum på guidede sommervandringer i det historiske landskab omkring museet, der blandt andet er stærkt præget af at have været et magtcentrum gennem århundreder i jernalder og vikingetid. Området ulmer af legender og sagn, og i alle retninger kan øjnene finde hvile på fascinerende fortidsminder. På de årlige sommervandringer åbner vidende og passionerede guider døren på klem til historien og mytologien.

”Det er et område, der har været beboet af mennesker i mange tusind år, og landskabet bærer præg af bakker og dale, skibssætninger og gravhøje. Særligt jernalderen og vikingetidens lejrekonger har sat tydelige spor i landskabet” fortæller Maja Kvamm, museumsinspektør på Lejre Museum. 

Sommervandringerne er arrangeret af Lejre Museum i samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske Forening og lokale lodsejere. Turene har forskellig længde, varighed og tema, men fælles for dem er, at en lokalkendt guide trækker i førertrøjen og fortæller om arkæologiske fund, sagn og historier rundt i området. En af dem er Marianne Witzel, som fører an og fortæller på turen ’Rundt om Knapsø’.

”Vi går ad Ledreborg Allé og rundt om slottet, ud ad grusvejen og rundt om Knapsø. I det grønne omkring Restaurant Herthadalen holder vi pause og spiser madpakker, inden vi går mod Sagnlandet Lejre og videre gennem Herthadalen til talerstolen, hvor der blev afholdt store grundlovsmøder i 1800-tallet. Undervejs fortæller jeg historier om Lejre, men også om, hvad der sker i området og hvordan det er at bo her. Efter tre timers vandring slutter vi med kaffe og kage på Gl. Kongsgård,” fortæller Marianne Witzel.

En god måde at møde Lejre

Traditionen med sommervandringerne strækker sig helt tilbage til 1996 og har siden været afholdt hvert år. Marianne Witzel har selv været med som guide de seneste 7-8 år.

”Jeg kan selv godt lide at vandre, derfor giver det rigtig god mening at være med til at vise Lejre frem fra sine bedste sider. Da vi flyttede til området for 20 år siden, brugte jeg selv sommervandringerne til at blive dus med området. Og der er rigtig mange tilflyttere i Lejre, så de skal da bare komme ud af stuerne og med på de mange forskellige ruter i området,” lyder opfordringen fra Marianne Witzel.

Mange vandreruter er med små variationer gengangere fra år til år, men også nye kommet til i år. Blandt andet en byvandring i Gl. Lejre med fokus på landsbyens historie og bygninger og en tur til den nyligt restaurerede Øm Jættestue.

På Lejre Museums hjemmeside kan du finde en oversigt over alle datoerne for vandreturene. Mødestedet for alle ture er Lejre Museum, men nogle ture indledes med en kort bustur til Gevninge eller Osted. Turene er gratis og kræver ikke tilmelding. De er for alle, der kan lide at vandre – men husk gerne egnet fodtøj og en madpakke. Efter hver tur er der mulighed for at købe en kop kaffe og hjemmebagt kage på Gl. Kongsgård, der ligger i hjertet af Gl. Lejre, et stenkast fra Lejre Museum.

Tid, pris og sted:

Tid: Hver torsdag og søndag i juni, juli og august. De fleste ture starter kl. 11.15 ved Lejre Museum. Bemærk, at vandreture med bustur har særlige mødetider, som fremgår af programmet.
Pris: Gratis
Sted: Lejre Museum, Orehøjvej 4B, 4320 Lejre

Har du spørgsmål, kan du besøge Lejre Museums hjemmeside eller kontakte Lejre Museum på lejremuseum@roskilde.dk.

Du kan smage på fortidens fødevarekampe, når Lützhøfts Købmandsgaard og Historiske Middage den 19. maj endnu engang inviterer til langbordsmiddag i den gamle købmandsgård – helt tæt på hverdagen, som den var for 100 år siden.

Kartoffelspisere eller kødædere? Bøf på bordet eller bælgfrugter i maven? Vi diskuterer vores spisevaner for fuldt tryk. Men for hundrede år siden var kampen om danskernes tallerken mindst lige så rygende varm, som den er i dag!

Derfor inviterer Lützhøfts Købmandsgaard til en rejse gennem strenge kostpyramider og bugnende spekulantborde i samarbejde med Historiske Middage. Arrangementet gentager sidste års succes med middag, fællessang og foredrag på den gamle købmandsgård.

Grov kostpyramide

Vores tallerken har nemlig altid været en kampplads for meninger, sundhed og signalværdi, og den gemmer på mange gode historier.  Under middagen vil kulturhistoriker Ditte Kröner fortælle om både spisevaner og spareråd i første halvdel af det forrige århundrede. Her møder vi blandt andet lægen Mikkel Hindhede, og hans forsøg på at reformere danskernes kost.

”I stedet for tungt kød og smør, ville Hindhede have mere groft brød, rodfrugter, og margarine på tallerkenen,” fortæller Ditte Kröner. ”Faktisk skabte Hindhede en tidlig version af den kostpyramide, som mange af os er vokset op med”.

For nogen var Hindhedes grove kost dog lige grov og vegetarisk nok, og det gik endda så vidt, at han blev udfordret af en slagtermester, der ville bevise at en vegetar umuligt kunne være lige så stærk som en kødspiser. Det blev til det legendariske cykelløb Bøffen mod Bananen mellem København og Roskilde. Du kan stadig opleve købmandsgårdens fotoudstilling om løbet på Stændertorvet.

Et kig i oldemors indkøbskurv

Som købmandsmuseum er Lützhøfts Købmandsgaard meget velegnet til at fortælle historierne om fortidens fødevarekampe. Gårdens butik er nemlig forsynet med et sortiment anno 1920, med gule ærter, kaffererstatning på hylderne og sagogryn i kræmmerhuse.

”Det er netop kombinationen af de historiske rammer, den levende fortælling og et sanseligt måltid som gør arrangementet helt særligt”, mener kommis på museet Sif Vorre Mandøe:

”Under middagen får du mulighed for at besøge butikken, som den så ud på en tid med høflig og personlig betjening. På den måde kan du komme helt tæt på danskernes indkøbskurv for hundrede år siden.”

Ligesom i dag var det det dengang ikke kun madens velsmag som betød noget, men også madens sundhed og husmoderens pengepung. Da første verdenskrig brød ud i 1914, måtte de danske køkkener også forholde sig rationering og manglende varer.

Kok Sara Broberg lover dog gæsterne en velsmagende middag, uden for meget margarine. I løbet af aftenen vil hun fortolke begge sider af fødevarekampene gennem gamle kogebøger og kostråd. Menuen vil både byde på retter fra det velkendte danske køkken og på smagsprøver af de mere særegne slags. Og hvem vinder så kampen om tallerkenen? Det må gæsterne afgøre, når de går mætte hjem.

Lützhøfts Købmandsgaard og Historiske Middage glæder sig til at byde dig velkommen på en kulinarisk rejse gennem fortidens fødevaredebat.

Tid og sted:

Tirsdag den 19. maj kl. 18-21.
Lützhøfts Købmandsgaard, Ringstedgade 6-8, 4000 Roskilde.
Tilmelding senest den 13. maj via mail på historiskemiddage@gmail.com
Samlet pris for middag og foredrag: 545 kr.

Tidligere områdedirektør i Danske Bank overtager ledelsen af byens museumsforening ved generalforsamling i april.

Fra denne uge hedder formanden for den næsten 100 år gamle Roskilde Museumsforening Torben Stevold. Efter 40 år som områdedirektør i Danske Bank Roskilde og med et stort engagement i lokalmiljøet er Torben Stevold en stærk profil, der tager solid erfaring med sig ind i formandskabet.

Han er et kendt ansigt i byen og har tidligere været formand for både Roskilde Handel, INSP, lokalforeningen af Red Barnet i Roskilde samt medlem af Roskilde Domsogns menighedsråd. Han har desuden stiftet Komiteen for bevarelse og formidling af Middelalderkælderen under Danske Bank Roskilde og er et menneske med stor interesse for historie:

”Jeg er pivstolt af at bo i Roskilde, af byens historie og alt dét, den står for. Jeg vil gerne udbrede viden om, hvor stor historisk betydning, byen har haft for dét Danmark, vi har i dag. Mit mål som formand er at få endnu flere til at synes, det er fedt at besøge museerne og at engagere sig”, fortæller Torben Stevold. Han fortsætter:

”Jeg er meget bevidst om og ydmyg over for, at det er en næsten 100 år gammel forening, jeg træder ind i. Jeg vil starte med at tage en dialog med museet (Roskilde Museum) for at finde ud af, hvordan foreningen kan bakke mest muligt op om det, og jeg vil lytte til medlemmerne af foreningen for at lære, hvordan vi kan gøre det endnu bedre i fremtiden”.

En formand, der får ting til at ske

Direktør for ROMU, Morten Thomsen Højsgaard, glæder sig over valget af Torben Stevold som Museumsforeningens nye formand:

”Torben er en populær, markant personlighed med en stor erhvervskarriere bag sig. Han er en fantastisk vidende og energisk type, der får ting til at ske. Hvis det ikke havde været for Torben, havde vi nok ikke kendskab til Middelalderkælderen under Danske Bank. Det er også vigtigt for os, at Torben som formand for foreningen bor i Roskilde og har hjerte for kulturlivet i byen. Vi regner med, at han kan tegne foreningen i mange år og glæder os meget til samarbejdet”, fortæller  Morten Thomsen Højsgaard.

Museumsforeningen, som Torben Stevold nu træder ind i, har bred opbakning og mange frivillige. Ved generalforsamlingen den 20. april deltog 100 mennesker.

Udover valget af Torben Stevold blev Jesper Iwersen og Grethe Binger genvalgt, Mette Høj og Eigil Waagstein blev valgt. Øvrige medlemmer af bestyrelsen er Jonna Waage, Bjørn Vedel Larsen og museumsinspektør Dorthe Godsk Larsen.

’Nu skal svensken ha da da…’ Svenskeslaget, som hvert år bliver genopført i Smørum, fortæller historien om to rivaler, der i 1600-tallet sloges, så det bragede på tværs af sundet. Men hvorfor endte det med ondt blod mellem danskerne og svenskerne? Det kan man måske blive lidt klogere på ved årets festival, som har fået penge til en mere dybdegående formidling om perioden.

Vanen tro venter der svenskerne en omgang klø i Smørum, når den traditionsrige renæssancefestival Svenskeslaget afholdes den 7. juni. Det bliver som altid en festlig dag med skuespillere, boder, fægteskole og en duft af mad hen over pladsen bag kulturhuset i Smørum. Dagen kulminerer, når Smørumbønderne og de svenske soldater tørner sammen i det store slag. Men hvad var egentlig baggrunden for fjendskabet, der tilsyneladende kostede en halv snes svenskere livet i 1659?

Det kan man blive lidt klogere på i år. Egedal Arkiv og Museum, som står bag festivalen, har nemlig søgt og fået fondsstøtte fra Steen Allan Ahrenkiels Mindefond – en nyoprettet fond, der blandt andet har til formål at gøre kulturhistorien mere tilgængelig. Og det var netop et ønske om at gøre mere ud af den historiske fortælling om Svenskeslaget, der fik projektgruppen bag festivalen til at ansøge fonden om pengene.

”Svenskeslaget er stadig en formidling af slaget og af, at Smørums bønder sloges mod svenskerne. Vi har med fondens støtte fået mulighed for at hyre flere folk i kostumer og gøre mere ud af skuespillet, så publikum virkelig får en fornemmelse af, hvad det betød at være Smørum-bonde dengang. Og så skal vi i højere grad formidle baggrunden for slaget,” fortæller Lærke Svendsen, der er museumsinspektør ved Egedal Arkiv og Museum og med til at arrangere dagen.

En god, men mystisk historie

Lærke Svendsen lover, at pladsen vil ligne sig selv med alle de ting, som folk kender og holder af. Det nye bliver en spændende udvidelse af formidlingen på pladsen. Både i form af plakater eller digital formidling, men også – helt i festivalens ånd – en mere levende, mundtlig formidling.

”Vi får besøg af en historiefortæller, som på medrivende og inddragende vis fortæller om slaget, men som også tegner den store historie om danskerne og svenskerne, der blev rygende uvenner. Vi kommer altså lige et spadestik dybere i historien om de ”onde” svenskere. Hvorfor endte vi i den her situation? Og hvordan håndterede kongen, at landet var ved at blive erobret fra ende til anden,” fortæller Lærke Svendsen.

Svenskeslaget fandt sted i 1659 – midt i det, vi kalder Svenskekrigene fra 1657-1660. Her kulminerede års uvenskab mellem den danske og den svenske konge, da de skiftevis angreb hinanden. Lærke Svendsen og hendes kollegaer er derfor i fuld gang med at researche, hvad fjendskabet betød for lokalbefolkningen i Smørum. Hun har prøvet at samle brudstykkerne af historien om Svenskeslaget, men det har vist sig ikke at være så nemt. Der er nemlig ikke ret mange konkrete henvisninger til, hvad der skete i Smørum dengang.

”Det er lidt et mysterium. Man fandt jo knoglerne efter ti yngre mænd, og det var med til at starte fortællingen om oprøret – det vi i dag kender som svenskeslaget. Men en rapport, som Nationalmuseet skulle lave om fundet af knoglerne, blev aldrig færdig, og nu er knoglerne blevet gravet ned igen. Der fandtes også en kirkebog i Birkerød, hvor præsten i 1658 beskrev, hvordan han blev berøvet af svenskere – men at de fik som fortjent af Smørumbønderne. Desværre er kirkebogen forsvundet, så historien er altså svær at dykke ned i. Beviserne er der ikke 100%. Men det er en god historie,” siger Lærke Svendsen.

Svenskeslaget foregår den 7. juni kl. 11-16 på plænen bag Smørum Kulturhus.

Roskilde Domkirke Verdensarvscenter har netop sendt en af landets mest interessante udstillingsopgaver i udbud. Dermed går startskuddet til at finde de udstillingsdesignere, der skal løfte den omfattende opgave med at formidle Domkirkens unikke historie for kommende generationer.

Hvad skal gæsterne opleve, når de træder ind i det nye verdensarvscenter for Roskilde Domkirke? Det spørgsmål rykker lidt nærmere et svar nu, hvor opgaven med at lave stedets udstillinger netop er sendt i udbud.

Udbuddet er en invitation til nogle af de mest visionære og erfarne udstillingsdesignere og -udviklere – både nationalt og internationalt – til at byde ind på en opgave, der forener bygningskunst, kulturarv og formidling på højeste niveau.

”I tusind år har kirke og kongemagt i skiftende tider gennem arkitektur, kunst og skabertrang formet et fysisk manifest af Danmarks historie i Roskilde. Den historie skal udfolde sig i udstillingerne i Roskilde Domkirke Verdensarvscenter. Vi glæder os meget til at se, hvem der byder på opgaven og har lyst til at være med på projektet. Vi tør godt love, at det bliver en af de mest prestigefyldte, historiske opgaver, man kan komme i nærheden af i Danmark,” fortæller Morten Thomsen Højsgaard, direktør i den statsanerkendte museumsorganisation ROMU, der er ledelsesansvarlig på projektet.

Hele projektet med at skabe rammer for og indhold til Roskilde Domkirke Verdensarvscenter er sikret med støtte fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, som støtter med 60 millioner kroner, mens Augustinus Fonden giver 25 millioner kroner. Roskilde Kommune har bidraget med 25 millioner kroner, og Kulturministeriet støtter med 10 millioner kroner i anlægsstøtte og yderligere 10 millioner kroner i driftsstøtte over en femårig periode. Projektet er desuden støttet af Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond med 500.000 kroner, og Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke bidrager selv med 6 millioner kroner.

Formidling i Domkirken og Palæhaven

Roskilde Domkirke Verdensarvscenter, som skal etableres i Det Kongelige Palæ midt i Roskildes historiske bykerne, kommer til at formidle Domkirkens store betydning til kommende generationer. Udstillingerne skal tage afsæt i de to kriterier, der ligger til grund for, at Roskilde Domkirke er optaget på UNESCO’s Verdensarvsliste: Domkirkens enestående betydning for teglstensteknikkens udbredelse i Nordeuropa, og dens 1000-årige historie som kongelige gravkirke, der har sat sig spor i arkitekturen.

Ud over udstillingerne i Det Kongelige Palæ skal de, der får opgaven, levere en opgraderet og respektfuld formidling i Roskilde Domkirke samt Palæhaven. Både Det Kongelige Palæ og den tilhørende have skal gennem en stor, men nænsom transformation. I februar blev det afsløret, at arkitektfirmaet Cobe i samarbejde med underleverandører skal stå for at omdanne Det Kongelige Palæ til nutidigt besøgscenter.

I juni vil projektledelsen bag Roskilde Domkirke Verdensarvscenter blandt de indsendte forslag udvælge fem hold til at deltage i konkurrencen. Hvem der løber med hele udstillingsentreprisen, bliver afgjort til oktober.

Verdensarvscenteret opføres med Lena Bruun Jensen som projektchef og Caroline Lørup som udstillingsleder.

Udbudsmaterialet er tilgængeligt på platformene TED og Dalux.

Læs mere og følg tilblivelsen af Roskilde Domkirke Verdensarvscenter på verdensarvscenter.dk

Traditionen tro inviterer Lejre Museum på gratis, guidede sommervandringer i det fascinerende landskab omkring museet. Her kan man gå i fodsporene på vikingerne og på de store sagnkonger, mens lokalkendte guider fortæller medrivende fortællinger om området, om heltene og kongerne, og om de ikoniske fortidsminder.

Det bliver snart atter blevet tid til at snøre vandreskoene, smøre en madpakke og slå ørerne ud. Vanen tro inviterer Lejre Museum på guidede sommervandringer i det historiske landskab omkring museet, der blandt andet er stærkt præget af at have været et magtcentrum gennem århundreder i jernalder og vikingetid. Området ulmer af legender og sagn, og i alle retninger kan øjnene finde hvile på fascinerende fortidsminder. På de årlige sommervandringer åbner vidende og passionerede guider døren på klem til historien og mytologien.

”Det er et område, der har været beboet af mennesker i mange tusind år, og landskabet bærer præg af bakker og dale, skibssætninger og gravhøje. Særligt jernalderen og vikingetidens lejrekonger har sat tydelige spor i landskabet” fortæller Maja Kvamm, museumsinspektør på Lejre Museum. 

Sommervandringerne er arrangeret af Lejre Museum i samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske Forening og lokale lodsejere. Turene har forskellig længde, varighed og tema, men fælles for dem er, at en lokalkendt guide trækker i førertrøjen og fortæller om arkæologiske fund, sagn og historier rundt i området. En af dem er Marianne Witzel, som fører an og fortæller på turen ’Rundt om Knapsø’.

”Vi går ad Ledreborg Allé og rundt om slottet, ud ad grusvejen og rundt om Knapsø. I det grønne omkring Restaurant Herthadalen holder vi pause og spiser madpakker, inden vi går mod Sagnlandet Lejre og videre gennem Herthadalen til talerstolen, hvor der blev afholdt store grundlovsmøder i 1800-tallet. Undervejs fortæller jeg historier om Lejre, men også om, hvad der sker i området og hvordan det er at bo her. Efter tre timers vandring slutter vi med kaffe og kage på Gl. Kongsgård,” fortæller Marianne Witzel.

En god måde at møde Lejre

Traditionen med sommervandringerne strækker sig helt tilbage til 1996 og har siden været afholdt hvert år. Marianne Witzel har selv været med som guide de seneste 7-8 år.

”Jeg kan selv godt lide at vandre, derfor giver det rigtig god mening at være med til at vise Lejre frem fra sine bedste sider. Da vi flyttede til området for 20 år siden, brugte jeg selv sommervandringerne til at blive dus med området. Og der er rigtig mange tilflyttere i Lejre, så de skal da bare komme ud af stuerne og med på de mange forskellige ruter i området,” lyder opfordringen fra Marianne Witzel.

Mange vandreruter er med små variationer gengangere fra år til år, men også nye kommet til i år. Blandt andet en byvandring i Gl. Lejre med fokus på landsbyens historie og bygninger og en tur til den nyligt restaurerede Øm Jættestue.

På Lejre Museums hjemmeside kan du finde en oversigt over alle datoerne for vandreturene. Mødestedet for alle ture er Lejre Museum, men nogle ture indledes med en kort bustur til Gevninge eller Osted. Turene er gratis og kræver ikke tilmelding. De er for alle, der kan lide at vandre – men husk gerne egnet fodtøj og en madpakke. Efter hver tur er der mulighed for at købe en kop kaffe og hjemmebagt kage på Gl. Kongsgård, der ligger i hjertet af Gl. Lejre, et stenkast fra Lejre Museum.

Tid, pris og sted:

Tid: Hver torsdag og søndag i juni, juli og august. De fleste ture starter kl. 11.15 ved Lejre Museum. Bemærk, at vandreture med bustur har særlige mødetider, som fremgår af programmet.
Pris: Gratis
Sted: Lejre Museum, Orehøjvej 4B, 4320 Lejre

Har du spørgsmål, kan du besøge Lejre Museums hjemmeside eller kontakte Lejre Museum på lejremuseum@roskilde.dk.

Du kan smage på fortidens fødevarekampe, når Lützhøfts Købmandsgaard og Historiske Middage den 19. maj endnu engang inviterer til langbordsmiddag i den gamle købmandsgård – helt tæt på hverdagen, som den var for 100 år siden.

Kartoffelspisere eller kødædere? Bøf på bordet eller bælgfrugter i maven? Vi diskuterer vores spisevaner for fuldt tryk. Men for hundrede år siden var kampen om danskernes tallerken mindst lige så rygende varm, som den er i dag!

Derfor inviterer Lützhøfts Købmandsgaard til en rejse gennem strenge kostpyramider og bugnende spekulantborde i samarbejde med Historiske Middage. Arrangementet gentager sidste års succes med middag, fællessang og foredrag på den gamle købmandsgård.

Grov kostpyramide

Vores tallerken har nemlig altid været en kampplads for meninger, sundhed og signalværdi, og den gemmer på mange gode historier.  Under middagen vil kulturhistoriker Ditte Kröner fortælle om både spisevaner og spareråd i første halvdel af det forrige århundrede. Her møder vi blandt andet lægen Mikkel Hindhede, og hans forsøg på at reformere danskernes kost.

”I stedet for tungt kød og smør, ville Hindhede have mere groft brød, rodfrugter, og margarine på tallerkenen,” fortæller Ditte Kröner. ”Faktisk skabte Hindhede en tidlig version af den kostpyramide, som mange af os er vokset op med”.

For nogen var Hindhedes grove kost dog lige grov og vegetarisk nok, og det gik endda så vidt, at han blev udfordret af en slagtermester, der ville bevise at en vegetar umuligt kunne være lige så stærk som en kødspiser. Det blev til det legendariske cykelløb Bøffen mod Bananen mellem København og Roskilde. Du kan stadig opleve købmandsgårdens fotoudstilling om løbet på Stændertorvet.

Et kig i oldemors indkøbskurv

Som købmandsmuseum er Lützhøfts Købmandsgaard meget velegnet til at fortælle historierne om fortidens fødevarekampe. Gårdens butik er nemlig forsynet med et sortiment anno 1920, med gule ærter, kaffererstatning på hylderne og sagogryn i kræmmerhuse.

”Det er netop kombinationen af de historiske rammer, den levende fortælling og et sanseligt måltid som gør arrangementet helt særligt”, mener kommis på museet Sif Vorre Mandøe:

”Under middagen får du mulighed for at besøge butikken, som den så ud på en tid med høflig og personlig betjening. På den måde kan du komme helt tæt på danskernes indkøbskurv for hundrede år siden.”

Ligesom i dag var det det dengang ikke kun madens velsmag som betød noget, men også madens sundhed og husmoderens pengepung. Da første verdenskrig brød ud i 1914, måtte de danske køkkener også forholde sig rationering og manglende varer.

Kok Sara Broberg lover dog gæsterne en velsmagende middag, uden for meget margarine. I løbet af aftenen vil hun fortolke begge sider af fødevarekampene gennem gamle kogebøger og kostråd. Menuen vil både byde på retter fra det velkendte danske køkken og på smagsprøver af de mere særegne slags. Og hvem vinder så kampen om tallerkenen? Det må gæsterne afgøre, når de går mætte hjem.

Lützhøfts Købmandsgaard og Historiske Middage glæder sig til at byde dig velkommen på en kulinarisk rejse gennem fortidens fødevaredebat.

Tid og sted:

Tirsdag den 19. maj kl. 18-21.
Lützhøfts Købmandsgaard, Ringstedgade 6-8, 4000 Roskilde.
Tilmelding senest den 13. maj via mail på historiskemiddage@gmail.com
Samlet pris for middag og foredrag: 545 kr.

Tidligere områdedirektør i Danske Bank overtager ledelsen af byens museumsforening ved generalforsamling i april.

Fra denne uge hedder formanden for den næsten 100 år gamle Roskilde Museumsforening Torben Stevold. Efter 40 år som områdedirektør i Danske Bank Roskilde og med et stort engagement i lokalmiljøet er Torben Stevold en stærk profil, der tager solid erfaring med sig ind i formandskabet.

Han er et kendt ansigt i byen og har tidligere været formand for både Roskilde Handel, INSP, lokalforeningen af Red Barnet i Roskilde samt medlem af Roskilde Domsogns menighedsråd. Han har desuden stiftet Komiteen for bevarelse og formidling af Middelalderkælderen under Danske Bank Roskilde og er et menneske med stor interesse for historie:

”Jeg er pivstolt af at bo i Roskilde, af byens historie og alt dét, den står for. Jeg vil gerne udbrede viden om, hvor stor historisk betydning, byen har haft for dét Danmark, vi har i dag. Mit mål som formand er at få endnu flere til at synes, det er fedt at besøge museerne og at engagere sig”, fortæller Torben Stevold. Han fortsætter:

”Jeg er meget bevidst om og ydmyg over for, at det er en næsten 100 år gammel forening, jeg træder ind i. Jeg vil starte med at tage en dialog med museet (Roskilde Museum) for at finde ud af, hvordan foreningen kan bakke mest muligt op om det, og jeg vil lytte til medlemmerne af foreningen for at lære, hvordan vi kan gøre det endnu bedre i fremtiden”.

En formand, der får ting til at ske

Direktør for ROMU, Morten Thomsen Højsgaard, glæder sig over valget af Torben Stevold som Museumsforeningens nye formand:

”Torben er en populær, markant personlighed med en stor erhvervskarriere bag sig. Han er en fantastisk vidende og energisk type, der får ting til at ske. Hvis det ikke havde været for Torben, havde vi nok ikke kendskab til Middelalderkælderen under Danske Bank. Det er også vigtigt for os, at Torben som formand for foreningen bor i Roskilde og har hjerte for kulturlivet i byen. Vi regner med, at han kan tegne foreningen i mange år og glæder os meget til samarbejdet”, fortæller  Morten Thomsen Højsgaard.

Museumsforeningen, som Torben Stevold nu træder ind i, har bred opbakning og mange frivillige. Ved generalforsamlingen den 20. april deltog 100 mennesker.

Udover valget af Torben Stevold blev Jesper Iwersen og Grethe Binger genvalgt, Mette Høj og Eigil Waagstein blev valgt. Øvrige medlemmer af bestyrelsen er Jonna Waage, Bjørn Vedel Larsen og museumsinspektør Dorthe Godsk Larsen.