Kostbare offerfund fra slutningen af bronzealderen dukkede i foråret op ved en mose omkring Veksø. Blandt andet blev der fundet en halsring og et særligt formgivet sværd. Bronzealderen er en periode, der ellers sjældent giver lyd fra sig, så fundet er med til at kaste lys over overgangen til jernalderen, der bragte nye traditioner og tider med sig.

I foråret gjorde detektorfører Claus Falsby et spektakulært fund – endda på sin allerførste tur med detektoren: Et såkaldt depotfund, hvor flere genstande sammen er lagt ned som et offer, fra overgangen mellem bronzealder og jernalder dukkede op ved en mose omkring Veksø. Den debuterende detektorfører kontaktede museumsorganisationen ROMU, der hurtigt rykkede ud til fundstedet med arkæologisk ekspertise. Og de blev ikke skuffede.

”Det er hvad jeg vil beskrive som et meget sjældent fund. Fra den første og mellemste del af bronzealderen har vi rigtig mange af de her depotfund, hvor bronzegenstande dukker op i moserne. Men vi kender ikke så mange fra den sidste del af bronzealderen. Den offertradition, der har været så synlig og dominerende, og som relaterer sig meget til det samfund, som har eksisteret gennem hele bronzealderen, den er på retræte her i slutningen af bronzealderen,” fortæller Emil Winther Struve, der er arkæolog ved ROMU og har ansvaret for arkæologiske udgravninger i Egedal Kommune.

På retræte – men altså ikke helt forsvundet. Arkæologerne overtog udgravningen fra detektorføreren og fandt yderlige genstande, så fundet nu rummer to små bronzeøkser, kaldet celte, et rituelt bøjet sværd af bronze med jernnitter i håndtaget, to-tre voluminøse ankelringe, kaldet vulstringe, muligvis et fragment af en stor dragtnål og en genstand, som arkæologerne har set før ved andre fund, men endnu ikke har kunnet bestemme anvendelsen af.

Som om det imponerende depotfund ikke var nok, gjorde Claus Falsby nogle dage senere yderligere et fund af endnu et pragtoffer bare 70 meter fra det første fund – denne gang en stor bronzehalsring. Halsringen er med sin særlige udformning det blot andet fund i Danmark af sin slags. Det er sandsynligt, at halsringen i Egedalfundet er produceret i området langs den polske østersøkyst, hvor de hyppigere dukker op, og gennem handelsforbindelser til sidst er endt i området ved Værebro Ådal.

Nye kulturer dominerede

Genstandene fra det nye fund er endnu ikke blevet undersøgt og analyseret. Men noget kan Emil Winther Struve godt konkludere. Blandt andet hvornår de er blevet lagt i mosen som offer. Bronzesværdet med jernnitter er med de to materialer i samme genstand nærmest en fysisk manifestation af overgangen fra bronze- til jernalder. Det er muligt, at sværdets jernnitter udgør det tidligst kendte jernfund i Danmark. Det vil sige, at genstandene er lagt ned omkring år 500 f.Kr., altså for godt 2.500 år siden. Samtidig antyder sværdets formgivning, at det ikke er produceret i Danmark, men sandsynligvis importeret sydfra. Nærmere betegnet nord for alperne, hvor Hallstatt-kulturen i slutningen af bronzealderen voksede frem og blev dominerende i Europa.

”Deres sværd er formgivet på en helt anden måde end tidligere, måske fordi de bliver brugt anderledes. Tidligere sværd var spinkle og blev måske brugt til at stikke. Men nu bliver de mere barske, mere solide og har en anden tyngde, så man kan bruge dem mere voldsomt og til at hugge med. Hallstatt-kulturen, som spreder sig forholdsvist hurtigt, har et krigerideal og en aggressiv strukturering, der fordrer erobring, krig og konflikt. Det er sværdet måske et billede på,” fortæller Emil Winther Struve.

Inden sværdet blev ofret, er det blevet rituelt bøjet. Det gjorde det ubrugeligt som våben – men materialerne og formgivningen gjorde, at det stadig var et kostbart offer.

Egedal-fundet viser bronzealderens svanesang

Det nye fund fra slutningen af bronzealderen – arkæologerne har valgt at kalde det Egedal-fundet – viser overgangen til en ny tid med store forandringer i Europa og hvordan nye kulturer påvirkede os her i Danmark. Men fundet er også et tegn på, at områdets elite helt op til jernalderen holdte fast i bronzealdertraditionerne, og at de trods nedgangstider fortsat havde overskud til kostbare ofringer.

Fra Værebro Ådal kender man allerede to små bronze-figuriner, som forestiller kvinder med halsringe. Figurerne er samtidige med Egedalfundet og understreger den fortsatte villighed til fastholdelse af bronzealderens offeritualer i området omkring Værebro Ådal.

Genstandene er nu indleveret som danefæ til Nationalmuseet, og især sværdet har gjort Emil Winther Struve nysgerrig:

”Vi har ikke så mange af den type sværd i Danmark. Det kunne være spændende at lave analyser af både bronzen og jernet og finde ud af præcist, hvor det er produceret. Det bliver dog ikke lige i første omgang. Men det er usædvanligt, at jernnitterne i håndtaget er bevaret, så det skal nok blive flot, når Nationalmuseets eksperter er færdige med at konservere det.”

Bronzealderfund i Egedal

I 1851 dukkede et stort fund med 163 genstande fra begyndelsen af bronzealderen op i det, der i dag kendes som Smørumovrefundet. Knap 100 år senere, i 1942, blev de berømte Veksøhjelme fra midten af bronzealderen fundet i Brøns mose. Det nye fund, som arkæologerne kalder Egedal-fundet, stammer fra slutningen af bronzealderen, som omkring år 500 f.Kr. blev afløst af jernalderen. Dermed giver de tre fund tilsammen et godt billede af bronzealderens offertraditioner fra start til slut.

Igen i år bliver der skruet kraftigt op for julen på Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK. Hele november og december kan man gå på opdagelse i alle tiders julemusik – både de store klassikere og de mere obskure numre. Kom og få kickstartet julestemningen med fællessang, fodpedal og kendis kravlenisser.

En jul uden sne er vi efterhånden ved at komme overens med. Men jul uden musik? Det er nærmest utænkeligt. Hvad enten det kommer i salmeform eller med lidt mere bas, er musik en uundgåelig – og uundværlig – del af julen. Derfor er der nærmest garanti for julestemning, hvis man besøger rockmuseet i Roskilde i november og december.

”Med ’Jul på rockmuseet’ hylder vi nogle af de største julepop- og rocksange, ligesom man kan gå på opdagelse i julemusikkens overdrev. I vores udstilling kan man møde det bedste, det værste og det mest absurde julemusik – alt sammen med et glimt i øjet og stor kærlighed til julen,” fortæller museumsinspektør Rasmus Rosenørn, som sammen med sine kollegaer har stået for at udfolde den musikalske jul på rockmuseet RAGNAROCK.

Til ’Jul på Rockmuseet’ er julen skruet op på 11 og skalaen er i det hele taget til for at blive sprængt. Blandt andet med et kæmpe, lysende juletræ, som gæster, der besøgte museet sidste jul, måske vil genkende, såvel som store julekugler og enorme stjerner, pynter overalt.

”Sidste år fik vi meget fine tilbagemeldinger fra folk, som synes, at ’Jul på Rockmuseet’ var en virkelig god og sjov oplevelse, så vi har faktisk ikke ændret en hel masse. Julen er jo også traditionernes højtid. Men vi har opdateret udstillingen og trukket nogle ting frem, som måske var lidt svære at finde. Det er bestemt et besøg værd igen i år,” siger Rasmus Rosenørn.

Nisserne Kim og Sanne

Dekorative kravlenisser er en rigtig juleklassiker, og på rockmuseet er det ikke hvem som helst, der kravler: Kæmpe store kravlenisser, som forestiller blandt andre Kim Larsen og Sanne Salomonsen er med til at skabe den helt rigtige stemning. Udstillingen har også interaktive tiltag, som det gigantiske fjernsyn, hvor man kan se julemusikvideoer, og en fodpedal, der optræder i en vis Shu-bi-dua-sang.

”Vi har prøvet at genskabe noget af det, der bliver sunget om i de største julesange, så det ikke bare er noget, man forestiller sig – men noget, man faktisk kan komme og prøve. Så hos os kan man komme et smut i Magasin og møde Jesus, der er født på anden sal. Og hvad mon der sker, hvis man trykker på fodpedalen…?” spørger Rasmus Rosenørn.

Svaret kan man finde i udstillingen, som kan opleves på Danmarks rockmuseum indtil den 22. december, hvor museet går på juleferie. I hele perioden byder ’Jul på rockmuseet’ også på en række arrangementer, hvor man kan deltage i quizzer, bingo og fællessang – altså sammen iklædt et ordentligt skud jul.

Få overblik over julestemningen på rockmuseet her.

Og få det fulde overblik over alle ROMUs juletilbud her.

Den sidste fredag i januar iklæder Roskilde sig Lysfesten og fejrer, at lyset snart vender tilbage. Aftenen byder på smukke lysværker, det ikoniske optog med live musik og masser af muligheder for selv at lege med lyset.

Januar kan føles som en lang, mørk tunnel – men bare rolig, der er et lys for enden. Fredag den 31. januar fortrænges mørket for en aften, når Roskildes bymidte bades i Lysfest. Det er traditionen tro Kulturstrøget, der står bag arrangementet. Og netop Kulturstrøget, som strækker sig fra Byens Hus til Bibliotekshaven, bliver lyst op af små og store lyskunstinstallationer. Samtidig har kulturinstitutionerne denne ene aften udvidet åbningstiden, så man helt til kl. 21 kan komme ind og opleve aktiviteter særligt til Lysfesten. I år med udgangspunkt i temaet ’Forbindelser.’

”Det skal handle om, hvordan kulturen og lyset binder os sammen. Lyset selvfølgelig som samlende element til selve Lysfesten. Kulturen og Kulturstrøget forbinder os mennesker med hinanden året rundt, men forbinder os også med fortiden og bærer os ind i fremtiden. Det er alt det, vi vil lyse på til Lysfesten,” fortæller projektleder Sif Vincent Brunemark.

Optog, live musik og smukke værker

Igen i år vil et festligt optog følge lyset rundt i byen med flotte kostumer, musik og dans. I år flankeres optoget af Roskilde Garden, som giver en musikalsk live oplevelse på ruten.

Der er rig mulighed for selv at deltage i Lysfesten. Blandt andet i optoget – med eller uden dragt. Op til selve aftenen vil der være workshops, hvor man kan man lave sin egen lysende kreation. Det foregår fire torsdage i januar på INSP! og er gratis, men kræver tilmelding via Kulturstrøgets hjemmeside.

”Alle kan være med, det kræver ingen særlige forudsætninger, for vi har allieret os med dygtige tøjdesignere fra Amager Heick Productions, som kan hjælpe med, at man kommer i mål med sin kreation. Jo flere vi er, jo flottere ser det ud – og så er det jo bare sindssygt fedt at være med,” fortæller Sif Vincent Brunemark.

Som sædvanligt lyses bykernen op af store og små lysværker. Blandt andet vender kunstnerkollektivet Båll & Brand tilbage til Lysfesten med et værk, der tager beskueren med ned under havets overflade. Bibliotekshaven vil være badet i smukke lyssætninger, og ved Roskilde Kloster kan man opleve Jakob Fälling og Ole Samsøes værk ’Krig og kærlighed’. Det består af reportagetegninger om kærlighedsskæbner fra det krigsramte Ukraine.

Alle kan være med

I Kreativt hus for børn opstår et magisk univers for børn og barnlige sjæle, og også Stændertorvet vil ulme af lys og sjove projekter. Dansestudiet Casa Bailar byder op til festlige, lysende danse, som kan jage januarkulden ud af knoglerne, og Orange Makers står for sjove, naturvidenskabelige aktiviteter – og her må man for en gangs skyld godt lege med lyset.

”Vores primære aktivitet er en sandkasse, hvor vi laver noget augmented reality – altså, en slags virkelighed med et computer overlay. Her kan man komme og bygge søer, dale og bjerge i sand, og så har vi en projektor, der oplyser højdekurverne. Det landskab, som projektionen skaber, ændrer sig alt efter, om folk former søer eller bakker. Det er nørdede forsøg og installationer, som sammen med vores formidling gør, at man kan blive lidt klogere på naturvidenskaben,” fortæller Bo Hagensten Møller fra Orange Makers.

Praktisk information

Al praktisk info om programmet samt tilmeldinger til workshops sker på Lysfest 2025 – Kulturstrøget (roskilde.dk)

Poul Krebs gæster Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK i novembermørket til en særlig artist talk, hvor den erfarne sanger og sangskriver vil se tilbage og i den grad også frem på et nyt års komme

En aften med Poul Krebs er altid noget særligt. Den garvede musiker har efterhånden brugt 45 år på landevejene, og denne aften vil stifinderen fra Aarhus dele ud af anekdoter fra sin imponerende karriere. En karriere, der tæller 25 albumudgivelser med store radiohits som ‘Sådan nogen som os’, ‘Morgendagens tåber’ og ‘Johnny han var lige ved at blive sindssyg’.

I 2023 samlede Poul Krebs sine erindringer i coffee table-bogen ‘PK Scrapbog’ med afsæt i de 25 tidslommer, som hver af hans album-udgivelser repræsenterer. Det var en god øvelse for sangeren til at huske sig selv på at se tilbage og nyde sin karriere, der stadigvæk kører for fuldt blus i både radioen og tourbussen.

“Jeg er ikke god til at gemme ting, men nu var der en god anledning til at gøre det. Min manager Poul Martin Bonde havde skrevet på en biografi, og da han så desværre gik bort, lå der det her lange skriv, som vi gerne ville bruge. Så jeg gik i gang med at stykke brikkerne sammen, og jeg er meget taknemmelig for den karriere, jeg kan se tilbage på,” fortæller Poul Krebs.

Et hav af anekdoter

Manageren Poul Martin Bonde endte med at spille en væsentlig rolle i at skrive teksten til et af Poul Krebs’ allerstørste hits – sangen om at være sådan én, der har brug for en kæreste. Men den historie må man vente med at få fortalt til den 14. november på rockmuseet. For det er ikke ligefrem anekdoter, der mangler i Poul Krebs repertoire som historiefortæller efter sine 45 år som udøvende musiker. Han har set og oplevet meget – særligt i en musikbranche, der konstant ændrer form og teknik, fortæller han:

“Vi var blandt de første, der skulle indspilles på det her fine digitale udstyr, der var kommet til Danmark i et studie i Hellerup. Men det virkede bare ikke. Til sidst bliver der så fløjet tre japanere ind. De skal lave mixerpulten, og de tre går ind og siger ikke et ord.  Den forreste filmer bare omgivelserne med et kamera. Så går nummer to hen og løfter op i en flig af gulvtæppet, og da han slipper det, kommer der en kæmpe støvsky op. “That’s why!” lyder det så tørt. Og ganske rigtigt, da det gulvtæppe var væk, så virkede det sørme,” griner Poul Krebs.

Den rette vej rundt om jorden

Poul Krebs har mange minder fra sine indspilninger, der er foregået over hele verden.

“Jeg undgår tit almindelige studier for at få den rigtige vibe. Jeg går mere op i stemning end teknik og blev især i firserne, hvor jeg ikke havde så meget tålmodighed, meget hurtigt rastløs i studiet. Så jeg har indspillet i alt fra bittesmå sommerhuse ved Mariager Fjord til Los Angeles og New Orleans,” siger Poul Krebs.

På den måde er Poul Krebs en mand, der konstant er på farten. Han har da også efterhånden udtømt Danmarkskortet for områder, han endnu ikke har set og underholdt i:

“Vi er som de sidste handelsrejsende herhjemme, der kommer rundt i alle kroge. De fleste vil helst spille store koncerter i arenaen, men jeg vil stadigvæk helst ud i landet og se, hvor forskelligartede egnene er. Der er gode folk alle steder. Det er den skole, jeg er gået igennem, hvor din succes var baseret på at komme rundt i landet. Så tog du tilbage til de steder, hvor der var en god stemning i håb om, at der næste gang ville stå en tredjedel flere,” siger Poul Krebs.

Ind i et nyt år

Poul Krebs gæster rockmuseet i Roskilde i en af sine få perioder med ro på, lige inden han endnu engang sætter GPS’en på overarbejde på sin nye ‘Ind i det nye år’- turné.

Denne gang bliver det udelukkende landets kirker, han optræder i. En speciel oplevelse for sangskriveren på grund af kirkerummets særlige lyd, der bliver forstærket af den specielle stemning, et årsskifte bringer med sig.

“Når vi kigger ind i et nyt år, så ser vi også altid lige bagud og vurderer det gamle år. Måske var 2024 ikke det fedeste i verden, men lige dér lever håbet om, at det nye år bliver bedre. Det sætter stemningen. Derfor er det altid en gave for mig at spille i starten af året, for det bliver noget helt andet stemningsmæssigt end at være på sommerturné,” siger Poul Krebs.

Du kan opleve Poul Krebs se tilbage og frem på Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK i Roskilde den 14. november klokken 18.30 – 21.00.

Billetter kan købes på Billetto.dk.

Der bliver sagt farvel og mange tak for årtiers tro tjeneste til en musikelsker, historiefortæller, fotograf og illustrator ud over det sædvanlige, når Danmarks Rockmuseum, RAGNAROCK onsdag den 23. oktober afholder hyldest-arrangement for tegner og forfatter Peder Bundgaard, som gik bort i august, 79 år gammel.

Kaster man et blik på danskernes bogreoler og pladesamlinger, vil Peder Bundgaards navn og streg med stor sandsynlighed dukke op. Måske endda flere steder. For få tegnere har som Bundgaard formået at sætte et så stort visuelt fingeraftryk på den moderne, danske kulturarv.

Peder Bundgaards streger går unægteligt hånd i hånd med skelsættende og højtelskede udgivelser inden for musikkens og litteraturens verden. Således var det Peder Bundgaard, der i 1970’erne fandt frem til den helt rette bogforside til forfatteren Dan Turèlls populære ‘Karma Cowboy’ og ‘Vangede Billeder’ med inspiration fra amerikanske tegneserier.

Fedtmule og vingelogo

I samme periode sørgede Bundgaards tusch for at katapultere Kim Larsen og resten af Gasolin’ langt ud over hustagene på deres Christianshavn, da han tegnede pladeomslaget til ‘Gasolin’ 2’.

Her skabte Bundgaard sin egen Fedtmule-karakter med amerikansk rockabilly-hår og en kæk joint i kæften. Figuren blev trykt på klistermærker, badges og plakater i hele landet, og den blev hurtigt synonym med tidens største og mest gavflabede danske rockorkester. I 1976 satte Bundgaard så trumf på som vinyl-tryllekunstner, da han i forbindelse med Gasolin’s sjette album ‘Efter Endnu En Dag’ tegnede vinger om bandnavnet og dermed kreerede deres ikoniske bandlogo. En historie, Peder Bundgaard blandt andet bidrog med i rockmuseets store udstilling om Gasolin’.

En stor rockelsker

Bundgaards opsigtsvækkende arbejde for Gasolin’ gjorde ham efterspurgt i rockmusikerkredse, når et nyt album skulle på gaden. Således står Bundgaard bag mangt et albumcover. Eksempelvis Sods’ (senere kendt som Sort Sol) debutalbum ‘Minutes To Go’, Malurt og Kashmir. Bundgaard blev sidste år ligefrem optaget som æresmedlem i Det Danske Rock Akademi. Desuden vil mange kunne genkende hans streg som mangeårig fast tegner for Ekstra Bladet samt den satiriske udgivelse Svikmøllen.

“Peder var en modig mand med en usædvanlig kreativ åre og et skarpt blik for tidsånden. Han fik stor betydning for professionaliseringen og udbredelsen af rock og populærmusik i Danmark. Desuden satte han sig varige spor i bredere forstand i dansk kulturliv og i den offentlige samtale. Han vil blive savnet af mange i mange år frem over,” siger Morten Thomsen Højsgaard, der, udover at være direktør for ROMU og rockmuseet, også vil fungere som ordstyrer på aftenen.

Beskeden i det bedste selskab

En ener i branchen

Fra scenen vil det være hele Peder Bundgaards lange virke som kreativ ildsjæl, der bliver set tilbage på. Bundgaard holdt sig ikke kun til at illustrere bogudgivelser for navne som Dan Turèll, Michael Strunge og Dennis Jürgensen. Han stod også selv bag flere udgivelser heriblandt de populære portrætbøger ‘Superdan’ om vennen Dan Turéll samt ‘Masser af succes’ om turen i rockmanegen med Gasolin’. Desuden kan man blive klogere på Bundgaards egen historie i hans bøger ‘Vand under broen’ og ‘Album’.

Ud over Jan Søttrup består panelet af aktører fra kulturlivet, der alle kendte Peder Bundgaard: forlagsredaktør Hans Henrik Schwab, musikjournalist og forfatter Jan Poulsen, samt musiker og medstifter af Det Danske Rock Akademi Flemming Madsen med flere. Desuden deltager rockmuseets museumsinspektør Rasmus Rosenørn.

Arrangementet den 23. oktober kl 19-21 er gratis, men kræver tilmelding på billetto.
Pressetilmelding til stinebleg@romu.dk

Læs også: ”Gasolin’s univers på tegnebrættet”. Artiklen blev udgivet i forbindelse med RAGNAROCKs Gasolin’-særudstilling ”Så kom med mig – Gasolin’ 69-78”, som åbnede i 2019.

Tid, pris, sted

Onsdag den 23. oktober kl. 19:00-21:00
Gratis (tilmelding skal dog ske via billetto.dk)
Danmarks Rockmuseum, RAGNAROCK
Rabalderstræde 16, 4000 Roskilde

Kostbare offerfund fra slutningen af bronzealderen dukkede i foråret op ved en mose omkring Veksø. Blandt andet blev der fundet en halsring og et særligt formgivet sværd. Bronzealderen er en periode, der ellers sjældent giver lyd fra sig, så fundet er med til at kaste lys over overgangen til jernalderen, der bragte nye traditioner og tider med sig.

I foråret gjorde detektorfører Claus Falsby et spektakulært fund – endda på sin allerførste tur med detektoren: Et såkaldt depotfund, hvor flere genstande sammen er lagt ned som et offer, fra overgangen mellem bronzealder og jernalder dukkede op ved en mose omkring Veksø. Den debuterende detektorfører kontaktede museumsorganisationen ROMU, der hurtigt rykkede ud til fundstedet med arkæologisk ekspertise. Og de blev ikke skuffede.

”Det er hvad jeg vil beskrive som et meget sjældent fund. Fra den første og mellemste del af bronzealderen har vi rigtig mange af de her depotfund, hvor bronzegenstande dukker op i moserne. Men vi kender ikke så mange fra den sidste del af bronzealderen. Den offertradition, der har været så synlig og dominerende, og som relaterer sig meget til det samfund, som har eksisteret gennem hele bronzealderen, den er på retræte her i slutningen af bronzealderen,” fortæller Emil Winther Struve, der er arkæolog ved ROMU og har ansvaret for arkæologiske udgravninger i Egedal Kommune.

På retræte – men altså ikke helt forsvundet. Arkæologerne overtog udgravningen fra detektorføreren og fandt yderlige genstande, så fundet nu rummer to små bronzeøkser, kaldet celte, et rituelt bøjet sværd af bronze med jernnitter i håndtaget, to-tre voluminøse ankelringe, kaldet vulstringe, muligvis et fragment af en stor dragtnål og en genstand, som arkæologerne har set før ved andre fund, men endnu ikke har kunnet bestemme anvendelsen af.

Som om det imponerende depotfund ikke var nok, gjorde Claus Falsby nogle dage senere yderligere et fund af endnu et pragtoffer bare 70 meter fra det første fund – denne gang en stor bronzehalsring. Halsringen er med sin særlige udformning det blot andet fund i Danmark af sin slags. Det er sandsynligt, at halsringen i Egedalfundet er produceret i området langs den polske østersøkyst, hvor de hyppigere dukker op, og gennem handelsforbindelser til sidst er endt i området ved Værebro Ådal.

Nye kulturer dominerede

Genstandene fra det nye fund er endnu ikke blevet undersøgt og analyseret. Men noget kan Emil Winther Struve godt konkludere. Blandt andet hvornår de er blevet lagt i mosen som offer. Bronzesværdet med jernnitter er med de to materialer i samme genstand nærmest en fysisk manifestation af overgangen fra bronze- til jernalder. Det er muligt, at sværdets jernnitter udgør det tidligst kendte jernfund i Danmark. Det vil sige, at genstandene er lagt ned omkring år 500 f.Kr., altså for godt 2.500 år siden. Samtidig antyder sværdets formgivning, at det ikke er produceret i Danmark, men sandsynligvis importeret sydfra. Nærmere betegnet nord for alperne, hvor Hallstatt-kulturen i slutningen af bronzealderen voksede frem og blev dominerende i Europa.

”Deres sværd er formgivet på en helt anden måde end tidligere, måske fordi de bliver brugt anderledes. Tidligere sværd var spinkle og blev måske brugt til at stikke. Men nu bliver de mere barske, mere solide og har en anden tyngde, så man kan bruge dem mere voldsomt og til at hugge med. Hallstatt-kulturen, som spreder sig forholdsvist hurtigt, har et krigerideal og en aggressiv strukturering, der fordrer erobring, krig og konflikt. Det er sværdet måske et billede på,” fortæller Emil Winther Struve.

Inden sværdet blev ofret, er det blevet rituelt bøjet. Det gjorde det ubrugeligt som våben – men materialerne og formgivningen gjorde, at det stadig var et kostbart offer.

Egedal-fundet viser bronzealderens svanesang

Det nye fund fra slutningen af bronzealderen – arkæologerne har valgt at kalde det Egedal-fundet – viser overgangen til en ny tid med store forandringer i Europa og hvordan nye kulturer påvirkede os her i Danmark. Men fundet er også et tegn på, at områdets elite helt op til jernalderen holdte fast i bronzealdertraditionerne, og at de trods nedgangstider fortsat havde overskud til kostbare ofringer.

Fra Værebro Ådal kender man allerede to små bronze-figuriner, som forestiller kvinder med halsringe. Figurerne er samtidige med Egedalfundet og understreger den fortsatte villighed til fastholdelse af bronzealderens offeritualer i området omkring Værebro Ådal.

Genstandene er nu indleveret som danefæ til Nationalmuseet, og især sværdet har gjort Emil Winther Struve nysgerrig:

”Vi har ikke så mange af den type sværd i Danmark. Det kunne være spændende at lave analyser af både bronzen og jernet og finde ud af præcist, hvor det er produceret. Det bliver dog ikke lige i første omgang. Men det er usædvanligt, at jernnitterne i håndtaget er bevaret, så det skal nok blive flot, når Nationalmuseets eksperter er færdige med at konservere det.”

Bronzealderfund i Egedal

I 1851 dukkede et stort fund med 163 genstande fra begyndelsen af bronzealderen op i det, der i dag kendes som Smørumovrefundet. Knap 100 år senere, i 1942, blev de berømte Veksøhjelme fra midten af bronzealderen fundet i Brøns mose. Det nye fund, som arkæologerne kalder Egedal-fundet, stammer fra slutningen af bronzealderen, som omkring år 500 f.Kr. blev afløst af jernalderen. Dermed giver de tre fund tilsammen et godt billede af bronzealderens offertraditioner fra start til slut.

Igen i år bliver der skruet kraftigt op for julen på Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK. Hele november og december kan man gå på opdagelse i alle tiders julemusik – både de store klassikere og de mere obskure numre. Kom og få kickstartet julestemningen med fællessang, fodpedal og kendis kravlenisser.

En jul uden sne er vi efterhånden ved at komme overens med. Men jul uden musik? Det er nærmest utænkeligt. Hvad enten det kommer i salmeform eller med lidt mere bas, er musik en uundgåelig – og uundværlig – del af julen. Derfor er der nærmest garanti for julestemning, hvis man besøger rockmuseet i Roskilde i november og december.

”Med ’Jul på rockmuseet’ hylder vi nogle af de største julepop- og rocksange, ligesom man kan gå på opdagelse i julemusikkens overdrev. I vores udstilling kan man møde det bedste, det værste og det mest absurde julemusik – alt sammen med et glimt i øjet og stor kærlighed til julen,” fortæller museumsinspektør Rasmus Rosenørn, som sammen med sine kollegaer har stået for at udfolde den musikalske jul på rockmuseet RAGNAROCK.

Til ’Jul på Rockmuseet’ er julen skruet op på 11 og skalaen er i det hele taget til for at blive sprængt. Blandt andet med et kæmpe, lysende juletræ, som gæster, der besøgte museet sidste jul, måske vil genkende, såvel som store julekugler og enorme stjerner, pynter overalt.

”Sidste år fik vi meget fine tilbagemeldinger fra folk, som synes, at ’Jul på Rockmuseet’ var en virkelig god og sjov oplevelse, så vi har faktisk ikke ændret en hel masse. Julen er jo også traditionernes højtid. Men vi har opdateret udstillingen og trukket nogle ting frem, som måske var lidt svære at finde. Det er bestemt et besøg værd igen i år,” siger Rasmus Rosenørn.

Nisserne Kim og Sanne

Dekorative kravlenisser er en rigtig juleklassiker, og på rockmuseet er det ikke hvem som helst, der kravler: Kæmpe store kravlenisser, som forestiller blandt andre Kim Larsen og Sanne Salomonsen er med til at skabe den helt rigtige stemning. Udstillingen har også interaktive tiltag, som det gigantiske fjernsyn, hvor man kan se julemusikvideoer, og en fodpedal, der optræder i en vis Shu-bi-dua-sang.

”Vi har prøvet at genskabe noget af det, der bliver sunget om i de største julesange, så det ikke bare er noget, man forestiller sig – men noget, man faktisk kan komme og prøve. Så hos os kan man komme et smut i Magasin og møde Jesus, der er født på anden sal. Og hvad mon der sker, hvis man trykker på fodpedalen…?” spørger Rasmus Rosenørn.

Svaret kan man finde i udstillingen, som kan opleves på Danmarks rockmuseum indtil den 22. december, hvor museet går på juleferie. I hele perioden byder ’Jul på rockmuseet’ også på en række arrangementer, hvor man kan deltage i quizzer, bingo og fællessang – altså sammen iklædt et ordentligt skud jul.

Få overblik over julestemningen på rockmuseet her.

Og få det fulde overblik over alle ROMUs juletilbud her.

Den sidste fredag i januar iklæder Roskilde sig Lysfesten og fejrer, at lyset snart vender tilbage. Aftenen byder på smukke lysværker, det ikoniske optog med live musik og masser af muligheder for selv at lege med lyset.

Januar kan føles som en lang, mørk tunnel – men bare rolig, der er et lys for enden. Fredag den 31. januar fortrænges mørket for en aften, når Roskildes bymidte bades i Lysfest. Det er traditionen tro Kulturstrøget, der står bag arrangementet. Og netop Kulturstrøget, som strækker sig fra Byens Hus til Bibliotekshaven, bliver lyst op af små og store lyskunstinstallationer. Samtidig har kulturinstitutionerne denne ene aften udvidet åbningstiden, så man helt til kl. 21 kan komme ind og opleve aktiviteter særligt til Lysfesten. I år med udgangspunkt i temaet ’Forbindelser.’

”Det skal handle om, hvordan kulturen og lyset binder os sammen. Lyset selvfølgelig som samlende element til selve Lysfesten. Kulturen og Kulturstrøget forbinder os mennesker med hinanden året rundt, men forbinder os også med fortiden og bærer os ind i fremtiden. Det er alt det, vi vil lyse på til Lysfesten,” fortæller projektleder Sif Vincent Brunemark.

Optog, live musik og smukke værker

Igen i år vil et festligt optog følge lyset rundt i byen med flotte kostumer, musik og dans. I år flankeres optoget af Roskilde Garden, som giver en musikalsk live oplevelse på ruten.

Der er rig mulighed for selv at deltage i Lysfesten. Blandt andet i optoget – med eller uden dragt. Op til selve aftenen vil der være workshops, hvor man kan man lave sin egen lysende kreation. Det foregår fire torsdage i januar på INSP! og er gratis, men kræver tilmelding via Kulturstrøgets hjemmeside.

”Alle kan være med, det kræver ingen særlige forudsætninger, for vi har allieret os med dygtige tøjdesignere fra Amager Heick Productions, som kan hjælpe med, at man kommer i mål med sin kreation. Jo flere vi er, jo flottere ser det ud – og så er det jo bare sindssygt fedt at være med,” fortæller Sif Vincent Brunemark.

Som sædvanligt lyses bykernen op af store og små lysværker. Blandt andet vender kunstnerkollektivet Båll & Brand tilbage til Lysfesten med et værk, der tager beskueren med ned under havets overflade. Bibliotekshaven vil være badet i smukke lyssætninger, og ved Roskilde Kloster kan man opleve Jakob Fälling og Ole Samsøes værk ’Krig og kærlighed’. Det består af reportagetegninger om kærlighedsskæbner fra det krigsramte Ukraine.

Alle kan være med

I Kreativt hus for børn opstår et magisk univers for børn og barnlige sjæle, og også Stændertorvet vil ulme af lys og sjove projekter. Dansestudiet Casa Bailar byder op til festlige, lysende danse, som kan jage januarkulden ud af knoglerne, og Orange Makers står for sjove, naturvidenskabelige aktiviteter – og her må man for en gangs skyld godt lege med lyset.

”Vores primære aktivitet er en sandkasse, hvor vi laver noget augmented reality – altså, en slags virkelighed med et computer overlay. Her kan man komme og bygge søer, dale og bjerge i sand, og så har vi en projektor, der oplyser højdekurverne. Det landskab, som projektionen skaber, ændrer sig alt efter, om folk former søer eller bakker. Det er nørdede forsøg og installationer, som sammen med vores formidling gør, at man kan blive lidt klogere på naturvidenskaben,” fortæller Bo Hagensten Møller fra Orange Makers.

Praktisk information

Al praktisk info om programmet samt tilmeldinger til workshops sker på Lysfest 2025 – Kulturstrøget (roskilde.dk)

Poul Krebs gæster Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK i novembermørket til en særlig artist talk, hvor den erfarne sanger og sangskriver vil se tilbage og i den grad også frem på et nyt års komme

En aften med Poul Krebs er altid noget særligt. Den garvede musiker har efterhånden brugt 45 år på landevejene, og denne aften vil stifinderen fra Aarhus dele ud af anekdoter fra sin imponerende karriere. En karriere, der tæller 25 albumudgivelser med store radiohits som ‘Sådan nogen som os’, ‘Morgendagens tåber’ og ‘Johnny han var lige ved at blive sindssyg’.

I 2023 samlede Poul Krebs sine erindringer i coffee table-bogen ‘PK Scrapbog’ med afsæt i de 25 tidslommer, som hver af hans album-udgivelser repræsenterer. Det var en god øvelse for sangeren til at huske sig selv på at se tilbage og nyde sin karriere, der stadigvæk kører for fuldt blus i både radioen og tourbussen.

“Jeg er ikke god til at gemme ting, men nu var der en god anledning til at gøre det. Min manager Poul Martin Bonde havde skrevet på en biografi, og da han så desværre gik bort, lå der det her lange skriv, som vi gerne ville bruge. Så jeg gik i gang med at stykke brikkerne sammen, og jeg er meget taknemmelig for den karriere, jeg kan se tilbage på,” fortæller Poul Krebs.

Et hav af anekdoter

Manageren Poul Martin Bonde endte med at spille en væsentlig rolle i at skrive teksten til et af Poul Krebs’ allerstørste hits – sangen om at være sådan én, der har brug for en kæreste. Men den historie må man vente med at få fortalt til den 14. november på rockmuseet. For det er ikke ligefrem anekdoter, der mangler i Poul Krebs repertoire som historiefortæller efter sine 45 år som udøvende musiker. Han har set og oplevet meget – særligt i en musikbranche, der konstant ændrer form og teknik, fortæller han:

“Vi var blandt de første, der skulle indspilles på det her fine digitale udstyr, der var kommet til Danmark i et studie i Hellerup. Men det virkede bare ikke. Til sidst bliver der så fløjet tre japanere ind. De skal lave mixerpulten, og de tre går ind og siger ikke et ord.  Den forreste filmer bare omgivelserne med et kamera. Så går nummer to hen og løfter op i en flig af gulvtæppet, og da han slipper det, kommer der en kæmpe støvsky op. “That’s why!” lyder det så tørt. Og ganske rigtigt, da det gulvtæppe var væk, så virkede det sørme,” griner Poul Krebs.

Den rette vej rundt om jorden

Poul Krebs har mange minder fra sine indspilninger, der er foregået over hele verden.

“Jeg undgår tit almindelige studier for at få den rigtige vibe. Jeg går mere op i stemning end teknik og blev især i firserne, hvor jeg ikke havde så meget tålmodighed, meget hurtigt rastløs i studiet. Så jeg har indspillet i alt fra bittesmå sommerhuse ved Mariager Fjord til Los Angeles og New Orleans,” siger Poul Krebs.

På den måde er Poul Krebs en mand, der konstant er på farten. Han har da også efterhånden udtømt Danmarkskortet for områder, han endnu ikke har set og underholdt i:

“Vi er som de sidste handelsrejsende herhjemme, der kommer rundt i alle kroge. De fleste vil helst spille store koncerter i arenaen, men jeg vil stadigvæk helst ud i landet og se, hvor forskelligartede egnene er. Der er gode folk alle steder. Det er den skole, jeg er gået igennem, hvor din succes var baseret på at komme rundt i landet. Så tog du tilbage til de steder, hvor der var en god stemning i håb om, at der næste gang ville stå en tredjedel flere,” siger Poul Krebs.

Ind i et nyt år

Poul Krebs gæster rockmuseet i Roskilde i en af sine få perioder med ro på, lige inden han endnu engang sætter GPS’en på overarbejde på sin nye ‘Ind i det nye år’- turné.

Denne gang bliver det udelukkende landets kirker, han optræder i. En speciel oplevelse for sangskriveren på grund af kirkerummets særlige lyd, der bliver forstærket af den specielle stemning, et årsskifte bringer med sig.

“Når vi kigger ind i et nyt år, så ser vi også altid lige bagud og vurderer det gamle år. Måske var 2024 ikke det fedeste i verden, men lige dér lever håbet om, at det nye år bliver bedre. Det sætter stemningen. Derfor er det altid en gave for mig at spille i starten af året, for det bliver noget helt andet stemningsmæssigt end at være på sommerturné,” siger Poul Krebs.

Du kan opleve Poul Krebs se tilbage og frem på Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK i Roskilde den 14. november klokken 18.30 – 21.00.

Billetter kan købes på Billetto.dk.

Der bliver sagt farvel og mange tak for årtiers tro tjeneste til en musikelsker, historiefortæller, fotograf og illustrator ud over det sædvanlige, når Danmarks Rockmuseum, RAGNAROCK onsdag den 23. oktober afholder hyldest-arrangement for tegner og forfatter Peder Bundgaard, som gik bort i august, 79 år gammel.

Kaster man et blik på danskernes bogreoler og pladesamlinger, vil Peder Bundgaards navn og streg med stor sandsynlighed dukke op. Måske endda flere steder. For få tegnere har som Bundgaard formået at sætte et så stort visuelt fingeraftryk på den moderne, danske kulturarv.

Peder Bundgaards streger går unægteligt hånd i hånd med skelsættende og højtelskede udgivelser inden for musikkens og litteraturens verden. Således var det Peder Bundgaard, der i 1970’erne fandt frem til den helt rette bogforside til forfatteren Dan Turèlls populære ‘Karma Cowboy’ og ‘Vangede Billeder’ med inspiration fra amerikanske tegneserier.

Fedtmule og vingelogo

I samme periode sørgede Bundgaards tusch for at katapultere Kim Larsen og resten af Gasolin’ langt ud over hustagene på deres Christianshavn, da han tegnede pladeomslaget til ‘Gasolin’ 2’.

Her skabte Bundgaard sin egen Fedtmule-karakter med amerikansk rockabilly-hår og en kæk joint i kæften. Figuren blev trykt på klistermærker, badges og plakater i hele landet, og den blev hurtigt synonym med tidens største og mest gavflabede danske rockorkester. I 1976 satte Bundgaard så trumf på som vinyl-tryllekunstner, da han i forbindelse med Gasolin’s sjette album ‘Efter Endnu En Dag’ tegnede vinger om bandnavnet og dermed kreerede deres ikoniske bandlogo. En historie, Peder Bundgaard blandt andet bidrog med i rockmuseets store udstilling om Gasolin’.

En stor rockelsker

Bundgaards opsigtsvækkende arbejde for Gasolin’ gjorde ham efterspurgt i rockmusikerkredse, når et nyt album skulle på gaden. Således står Bundgaard bag mangt et albumcover. Eksempelvis Sods’ (senere kendt som Sort Sol) debutalbum ‘Minutes To Go’, Malurt og Kashmir. Bundgaard blev sidste år ligefrem optaget som æresmedlem i Det Danske Rock Akademi. Desuden vil mange kunne genkende hans streg som mangeårig fast tegner for Ekstra Bladet samt den satiriske udgivelse Svikmøllen.

“Peder var en modig mand med en usædvanlig kreativ åre og et skarpt blik for tidsånden. Han fik stor betydning for professionaliseringen og udbredelsen af rock og populærmusik i Danmark. Desuden satte han sig varige spor i bredere forstand i dansk kulturliv og i den offentlige samtale. Han vil blive savnet af mange i mange år frem over,” siger Morten Thomsen Højsgaard, der, udover at være direktør for ROMU og rockmuseet, også vil fungere som ordstyrer på aftenen.

Beskeden i det bedste selskab

En ener i branchen

Fra scenen vil det være hele Peder Bundgaards lange virke som kreativ ildsjæl, der bliver set tilbage på. Bundgaard holdt sig ikke kun til at illustrere bogudgivelser for navne som Dan Turèll, Michael Strunge og Dennis Jürgensen. Han stod også selv bag flere udgivelser heriblandt de populære portrætbøger ‘Superdan’ om vennen Dan Turéll samt ‘Masser af succes’ om turen i rockmanegen med Gasolin’. Desuden kan man blive klogere på Bundgaards egen historie i hans bøger ‘Vand under broen’ og ‘Album’.

Ud over Jan Søttrup består panelet af aktører fra kulturlivet, der alle kendte Peder Bundgaard: forlagsredaktør Hans Henrik Schwab, musikjournalist og forfatter Jan Poulsen, samt musiker og medstifter af Det Danske Rock Akademi Flemming Madsen med flere. Desuden deltager rockmuseets museumsinspektør Rasmus Rosenørn.

Arrangementet den 23. oktober kl 19-21 er gratis, men kræver tilmelding på billetto.
Pressetilmelding til stinebleg@romu.dk

Læs også: ”Gasolin’s univers på tegnebrættet”. Artiklen blev udgivet i forbindelse med RAGNAROCKs Gasolin’-særudstilling ”Så kom med mig – Gasolin’ 69-78”, som åbnede i 2019.

Tid, pris, sted

Onsdag den 23. oktober kl. 19:00-21:00
Gratis (tilmelding skal dog ske via billetto.dk)
Danmarks Rockmuseum, RAGNAROCK
Rabalderstræde 16, 4000 Roskilde

Kostbare offerfund fra slutningen af bronzealderen dukkede i foråret op ved en mose omkring Veksø. Blandt andet blev der fundet en halsring og et særligt formgivet sværd. Bronzealderen er en periode, der ellers sjældent giver lyd fra sig, så fundet er med til at kaste lys over overgangen til jernalderen, der bragte nye traditioner og tider med sig.

I foråret gjorde detektorfører Claus Falsby et spektakulært fund – endda på sin allerførste tur med detektoren: Et såkaldt depotfund, hvor flere genstande sammen er lagt ned som et offer, fra overgangen mellem bronzealder og jernalder dukkede op ved en mose omkring Veksø. Den debuterende detektorfører kontaktede museumsorganisationen ROMU, der hurtigt rykkede ud til fundstedet med arkæologisk ekspertise. Og de blev ikke skuffede.

”Det er hvad jeg vil beskrive som et meget sjældent fund. Fra den første og mellemste del af bronzealderen har vi rigtig mange af de her depotfund, hvor bronzegenstande dukker op i moserne. Men vi kender ikke så mange fra den sidste del af bronzealderen. Den offertradition, der har været så synlig og dominerende, og som relaterer sig meget til det samfund, som har eksisteret gennem hele bronzealderen, den er på retræte her i slutningen af bronzealderen,” fortæller Emil Winther Struve, der er arkæolog ved ROMU og har ansvaret for arkæologiske udgravninger i Egedal Kommune.

På retræte – men altså ikke helt forsvundet. Arkæologerne overtog udgravningen fra detektorføreren og fandt yderlige genstande, så fundet nu rummer to små bronzeøkser, kaldet celte, et rituelt bøjet sværd af bronze med jernnitter i håndtaget, to-tre voluminøse ankelringe, kaldet vulstringe, muligvis et fragment af en stor dragtnål og en genstand, som arkæologerne har set før ved andre fund, men endnu ikke har kunnet bestemme anvendelsen af.

Som om det imponerende depotfund ikke var nok, gjorde Claus Falsby nogle dage senere yderligere et fund af endnu et pragtoffer bare 70 meter fra det første fund – denne gang en stor bronzehalsring. Halsringen er med sin særlige udformning det blot andet fund i Danmark af sin slags. Det er sandsynligt, at halsringen i Egedalfundet er produceret i området langs den polske østersøkyst, hvor de hyppigere dukker op, og gennem handelsforbindelser til sidst er endt i området ved Værebro Ådal.

Nye kulturer dominerede

Genstandene fra det nye fund er endnu ikke blevet undersøgt og analyseret. Men noget kan Emil Winther Struve godt konkludere. Blandt andet hvornår de er blevet lagt i mosen som offer. Bronzesværdet med jernnitter er med de to materialer i samme genstand nærmest en fysisk manifestation af overgangen fra bronze- til jernalder. Det er muligt, at sværdets jernnitter udgør det tidligst kendte jernfund i Danmark. Det vil sige, at genstandene er lagt ned omkring år 500 f.Kr., altså for godt 2.500 år siden. Samtidig antyder sværdets formgivning, at det ikke er produceret i Danmark, men sandsynligvis importeret sydfra. Nærmere betegnet nord for alperne, hvor Hallstatt-kulturen i slutningen af bronzealderen voksede frem og blev dominerende i Europa.

”Deres sværd er formgivet på en helt anden måde end tidligere, måske fordi de bliver brugt anderledes. Tidligere sværd var spinkle og blev måske brugt til at stikke. Men nu bliver de mere barske, mere solide og har en anden tyngde, så man kan bruge dem mere voldsomt og til at hugge med. Hallstatt-kulturen, som spreder sig forholdsvist hurtigt, har et krigerideal og en aggressiv strukturering, der fordrer erobring, krig og konflikt. Det er sværdet måske et billede på,” fortæller Emil Winther Struve.

Inden sværdet blev ofret, er det blevet rituelt bøjet. Det gjorde det ubrugeligt som våben – men materialerne og formgivningen gjorde, at det stadig var et kostbart offer.

Egedal-fundet viser bronzealderens svanesang

Det nye fund fra slutningen af bronzealderen – arkæologerne har valgt at kalde det Egedal-fundet – viser overgangen til en ny tid med store forandringer i Europa og hvordan nye kulturer påvirkede os her i Danmark. Men fundet er også et tegn på, at områdets elite helt op til jernalderen holdte fast i bronzealdertraditionerne, og at de trods nedgangstider fortsat havde overskud til kostbare ofringer.

Fra Værebro Ådal kender man allerede to små bronze-figuriner, som forestiller kvinder med halsringe. Figurerne er samtidige med Egedalfundet og understreger den fortsatte villighed til fastholdelse af bronzealderens offeritualer i området omkring Værebro Ådal.

Genstandene er nu indleveret som danefæ til Nationalmuseet, og især sværdet har gjort Emil Winther Struve nysgerrig:

”Vi har ikke så mange af den type sværd i Danmark. Det kunne være spændende at lave analyser af både bronzen og jernet og finde ud af præcist, hvor det er produceret. Det bliver dog ikke lige i første omgang. Men det er usædvanligt, at jernnitterne i håndtaget er bevaret, så det skal nok blive flot, når Nationalmuseets eksperter er færdige med at konservere det.”

Bronzealderfund i Egedal

I 1851 dukkede et stort fund med 163 genstande fra begyndelsen af bronzealderen op i det, der i dag kendes som Smørumovrefundet. Knap 100 år senere, i 1942, blev de berømte Veksøhjelme fra midten af bronzealderen fundet i Brøns mose. Det nye fund, som arkæologerne kalder Egedal-fundet, stammer fra slutningen af bronzealderen, som omkring år 500 f.Kr. blev afløst af jernalderen. Dermed giver de tre fund tilsammen et godt billede af bronzealderens offertraditioner fra start til slut.

Igen i år bliver der skruet kraftigt op for julen på Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK. Hele november og december kan man gå på opdagelse i alle tiders julemusik – både de store klassikere og de mere obskure numre. Kom og få kickstartet julestemningen med fællessang, fodpedal og kendis kravlenisser.

En jul uden sne er vi efterhånden ved at komme overens med. Men jul uden musik? Det er nærmest utænkeligt. Hvad enten det kommer i salmeform eller med lidt mere bas, er musik en uundgåelig – og uundværlig – del af julen. Derfor er der nærmest garanti for julestemning, hvis man besøger rockmuseet i Roskilde i november og december.

”Med ’Jul på rockmuseet’ hylder vi nogle af de største julepop- og rocksange, ligesom man kan gå på opdagelse i julemusikkens overdrev. I vores udstilling kan man møde det bedste, det værste og det mest absurde julemusik – alt sammen med et glimt i øjet og stor kærlighed til julen,” fortæller museumsinspektør Rasmus Rosenørn, som sammen med sine kollegaer har stået for at udfolde den musikalske jul på rockmuseet RAGNAROCK.

Til ’Jul på Rockmuseet’ er julen skruet op på 11 og skalaen er i det hele taget til for at blive sprængt. Blandt andet med et kæmpe, lysende juletræ, som gæster, der besøgte museet sidste jul, måske vil genkende, såvel som store julekugler og enorme stjerner, pynter overalt.

”Sidste år fik vi meget fine tilbagemeldinger fra folk, som synes, at ’Jul på Rockmuseet’ var en virkelig god og sjov oplevelse, så vi har faktisk ikke ændret en hel masse. Julen er jo også traditionernes højtid. Men vi har opdateret udstillingen og trukket nogle ting frem, som måske var lidt svære at finde. Det er bestemt et besøg værd igen i år,” siger Rasmus Rosenørn.

Nisserne Kim og Sanne

Dekorative kravlenisser er en rigtig juleklassiker, og på rockmuseet er det ikke hvem som helst, der kravler: Kæmpe store kravlenisser, som forestiller blandt andre Kim Larsen og Sanne Salomonsen er med til at skabe den helt rigtige stemning. Udstillingen har også interaktive tiltag, som det gigantiske fjernsyn, hvor man kan se julemusikvideoer, og en fodpedal, der optræder i en vis Shu-bi-dua-sang.

”Vi har prøvet at genskabe noget af det, der bliver sunget om i de største julesange, så det ikke bare er noget, man forestiller sig – men noget, man faktisk kan komme og prøve. Så hos os kan man komme et smut i Magasin og møde Jesus, der er født på anden sal. Og hvad mon der sker, hvis man trykker på fodpedalen…?” spørger Rasmus Rosenørn.

Svaret kan man finde i udstillingen, som kan opleves på Danmarks rockmuseum indtil den 22. december, hvor museet går på juleferie. I hele perioden byder ’Jul på rockmuseet’ også på en række arrangementer, hvor man kan deltage i quizzer, bingo og fællessang – altså sammen iklædt et ordentligt skud jul.

Få overblik over julestemningen på rockmuseet her.

Og få det fulde overblik over alle ROMUs juletilbud her.

Den sidste fredag i januar iklæder Roskilde sig Lysfesten og fejrer, at lyset snart vender tilbage. Aftenen byder på smukke lysværker, det ikoniske optog med live musik og masser af muligheder for selv at lege med lyset.

Januar kan føles som en lang, mørk tunnel – men bare rolig, der er et lys for enden. Fredag den 31. januar fortrænges mørket for en aften, når Roskildes bymidte bades i Lysfest. Det er traditionen tro Kulturstrøget, der står bag arrangementet. Og netop Kulturstrøget, som strækker sig fra Byens Hus til Bibliotekshaven, bliver lyst op af små og store lyskunstinstallationer. Samtidig har kulturinstitutionerne denne ene aften udvidet åbningstiden, så man helt til kl. 21 kan komme ind og opleve aktiviteter særligt til Lysfesten. I år med udgangspunkt i temaet ’Forbindelser.’

”Det skal handle om, hvordan kulturen og lyset binder os sammen. Lyset selvfølgelig som samlende element til selve Lysfesten. Kulturen og Kulturstrøget forbinder os mennesker med hinanden året rundt, men forbinder os også med fortiden og bærer os ind i fremtiden. Det er alt det, vi vil lyse på til Lysfesten,” fortæller projektleder Sif Vincent Brunemark.

Optog, live musik og smukke værker

Igen i år vil et festligt optog følge lyset rundt i byen med flotte kostumer, musik og dans. I år flankeres optoget af Roskilde Garden, som giver en musikalsk live oplevelse på ruten.

Der er rig mulighed for selv at deltage i Lysfesten. Blandt andet i optoget – med eller uden dragt. Op til selve aftenen vil der være workshops, hvor man kan man lave sin egen lysende kreation. Det foregår fire torsdage i januar på INSP! og er gratis, men kræver tilmelding via Kulturstrøgets hjemmeside.

”Alle kan være med, det kræver ingen særlige forudsætninger, for vi har allieret os med dygtige tøjdesignere fra Amager Heick Productions, som kan hjælpe med, at man kommer i mål med sin kreation. Jo flere vi er, jo flottere ser det ud – og så er det jo bare sindssygt fedt at være med,” fortæller Sif Vincent Brunemark.

Som sædvanligt lyses bykernen op af store og små lysværker. Blandt andet vender kunstnerkollektivet Båll & Brand tilbage til Lysfesten med et værk, der tager beskueren med ned under havets overflade. Bibliotekshaven vil være badet i smukke lyssætninger, og ved Roskilde Kloster kan man opleve Jakob Fälling og Ole Samsøes værk ’Krig og kærlighed’. Det består af reportagetegninger om kærlighedsskæbner fra det krigsramte Ukraine.

Alle kan være med

I Kreativt hus for børn opstår et magisk univers for børn og barnlige sjæle, og også Stændertorvet vil ulme af lys og sjove projekter. Dansestudiet Casa Bailar byder op til festlige, lysende danse, som kan jage januarkulden ud af knoglerne, og Orange Makers står for sjove, naturvidenskabelige aktiviteter – og her må man for en gangs skyld godt lege med lyset.

”Vores primære aktivitet er en sandkasse, hvor vi laver noget augmented reality – altså, en slags virkelighed med et computer overlay. Her kan man komme og bygge søer, dale og bjerge i sand, og så har vi en projektor, der oplyser højdekurverne. Det landskab, som projektionen skaber, ændrer sig alt efter, om folk former søer eller bakker. Det er nørdede forsøg og installationer, som sammen med vores formidling gør, at man kan blive lidt klogere på naturvidenskaben,” fortæller Bo Hagensten Møller fra Orange Makers.

Praktisk information

Al praktisk info om programmet samt tilmeldinger til workshops sker på Lysfest 2025 – Kulturstrøget (roskilde.dk)

Poul Krebs gæster Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK i novembermørket til en særlig artist talk, hvor den erfarne sanger og sangskriver vil se tilbage og i den grad også frem på et nyt års komme

En aften med Poul Krebs er altid noget særligt. Den garvede musiker har efterhånden brugt 45 år på landevejene, og denne aften vil stifinderen fra Aarhus dele ud af anekdoter fra sin imponerende karriere. En karriere, der tæller 25 albumudgivelser med store radiohits som ‘Sådan nogen som os’, ‘Morgendagens tåber’ og ‘Johnny han var lige ved at blive sindssyg’.

I 2023 samlede Poul Krebs sine erindringer i coffee table-bogen ‘PK Scrapbog’ med afsæt i de 25 tidslommer, som hver af hans album-udgivelser repræsenterer. Det var en god øvelse for sangeren til at huske sig selv på at se tilbage og nyde sin karriere, der stadigvæk kører for fuldt blus i både radioen og tourbussen.

“Jeg er ikke god til at gemme ting, men nu var der en god anledning til at gøre det. Min manager Poul Martin Bonde havde skrevet på en biografi, og da han så desværre gik bort, lå der det her lange skriv, som vi gerne ville bruge. Så jeg gik i gang med at stykke brikkerne sammen, og jeg er meget taknemmelig for den karriere, jeg kan se tilbage på,” fortæller Poul Krebs.

Et hav af anekdoter

Manageren Poul Martin Bonde endte med at spille en væsentlig rolle i at skrive teksten til et af Poul Krebs’ allerstørste hits – sangen om at være sådan én, der har brug for en kæreste. Men den historie må man vente med at få fortalt til den 14. november på rockmuseet. For det er ikke ligefrem anekdoter, der mangler i Poul Krebs repertoire som historiefortæller efter sine 45 år som udøvende musiker. Han har set og oplevet meget – særligt i en musikbranche, der konstant ændrer form og teknik, fortæller han:

“Vi var blandt de første, der skulle indspilles på det her fine digitale udstyr, der var kommet til Danmark i et studie i Hellerup. Men det virkede bare ikke. Til sidst bliver der så fløjet tre japanere ind. De skal lave mixerpulten, og de tre går ind og siger ikke et ord.  Den forreste filmer bare omgivelserne med et kamera. Så går nummer to hen og løfter op i en flig af gulvtæppet, og da han slipper det, kommer der en kæmpe støvsky op. “That’s why!” lyder det så tørt. Og ganske rigtigt, da det gulvtæppe var væk, så virkede det sørme,” griner Poul Krebs.

Den rette vej rundt om jorden

Poul Krebs har mange minder fra sine indspilninger, der er foregået over hele verden.

“Jeg undgår tit almindelige studier for at få den rigtige vibe. Jeg går mere op i stemning end teknik og blev især i firserne, hvor jeg ikke havde så meget tålmodighed, meget hurtigt rastløs i studiet. Så jeg har indspillet i alt fra bittesmå sommerhuse ved Mariager Fjord til Los Angeles og New Orleans,” siger Poul Krebs.

På den måde er Poul Krebs en mand, der konstant er på farten. Han har da også efterhånden udtømt Danmarkskortet for områder, han endnu ikke har set og underholdt i:

“Vi er som de sidste handelsrejsende herhjemme, der kommer rundt i alle kroge. De fleste vil helst spille store koncerter i arenaen, men jeg vil stadigvæk helst ud i landet og se, hvor forskelligartede egnene er. Der er gode folk alle steder. Det er den skole, jeg er gået igennem, hvor din succes var baseret på at komme rundt i landet. Så tog du tilbage til de steder, hvor der var en god stemning i håb om, at der næste gang ville stå en tredjedel flere,” siger Poul Krebs.

Ind i et nyt år

Poul Krebs gæster rockmuseet i Roskilde i en af sine få perioder med ro på, lige inden han endnu engang sætter GPS’en på overarbejde på sin nye ‘Ind i det nye år’- turné.

Denne gang bliver det udelukkende landets kirker, han optræder i. En speciel oplevelse for sangskriveren på grund af kirkerummets særlige lyd, der bliver forstærket af den specielle stemning, et årsskifte bringer med sig.

“Når vi kigger ind i et nyt år, så ser vi også altid lige bagud og vurderer det gamle år. Måske var 2024 ikke det fedeste i verden, men lige dér lever håbet om, at det nye år bliver bedre. Det sætter stemningen. Derfor er det altid en gave for mig at spille i starten af året, for det bliver noget helt andet stemningsmæssigt end at være på sommerturné,” siger Poul Krebs.

Du kan opleve Poul Krebs se tilbage og frem på Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK i Roskilde den 14. november klokken 18.30 – 21.00.

Billetter kan købes på Billetto.dk.

Der bliver sagt farvel og mange tak for årtiers tro tjeneste til en musikelsker, historiefortæller, fotograf og illustrator ud over det sædvanlige, når Danmarks Rockmuseum, RAGNAROCK onsdag den 23. oktober afholder hyldest-arrangement for tegner og forfatter Peder Bundgaard, som gik bort i august, 79 år gammel.

Kaster man et blik på danskernes bogreoler og pladesamlinger, vil Peder Bundgaards navn og streg med stor sandsynlighed dukke op. Måske endda flere steder. For få tegnere har som Bundgaard formået at sætte et så stort visuelt fingeraftryk på den moderne, danske kulturarv.

Peder Bundgaards streger går unægteligt hånd i hånd med skelsættende og højtelskede udgivelser inden for musikkens og litteraturens verden. Således var det Peder Bundgaard, der i 1970’erne fandt frem til den helt rette bogforside til forfatteren Dan Turèlls populære ‘Karma Cowboy’ og ‘Vangede Billeder’ med inspiration fra amerikanske tegneserier.

Fedtmule og vingelogo

I samme periode sørgede Bundgaards tusch for at katapultere Kim Larsen og resten af Gasolin’ langt ud over hustagene på deres Christianshavn, da han tegnede pladeomslaget til ‘Gasolin’ 2’.

Her skabte Bundgaard sin egen Fedtmule-karakter med amerikansk rockabilly-hår og en kæk joint i kæften. Figuren blev trykt på klistermærker, badges og plakater i hele landet, og den blev hurtigt synonym med tidens største og mest gavflabede danske rockorkester. I 1976 satte Bundgaard så trumf på som vinyl-tryllekunstner, da han i forbindelse med Gasolin’s sjette album ‘Efter Endnu En Dag’ tegnede vinger om bandnavnet og dermed kreerede deres ikoniske bandlogo. En historie, Peder Bundgaard blandt andet bidrog med i rockmuseets store udstilling om Gasolin’.

En stor rockelsker

Bundgaards opsigtsvækkende arbejde for Gasolin’ gjorde ham efterspurgt i rockmusikerkredse, når et nyt album skulle på gaden. Således står Bundgaard bag mangt et albumcover. Eksempelvis Sods’ (senere kendt som Sort Sol) debutalbum ‘Minutes To Go’, Malurt og Kashmir. Bundgaard blev sidste år ligefrem optaget som æresmedlem i Det Danske Rock Akademi. Desuden vil mange kunne genkende hans streg som mangeårig fast tegner for Ekstra Bladet samt den satiriske udgivelse Svikmøllen.

“Peder var en modig mand med en usædvanlig kreativ åre og et skarpt blik for tidsånden. Han fik stor betydning for professionaliseringen og udbredelsen af rock og populærmusik i Danmark. Desuden satte han sig varige spor i bredere forstand i dansk kulturliv og i den offentlige samtale. Han vil blive savnet af mange i mange år frem over,” siger Morten Thomsen Højsgaard, der, udover at være direktør for ROMU og rockmuseet, også vil fungere som ordstyrer på aftenen.

Beskeden i det bedste selskab

En ener i branchen

Fra scenen vil det være hele Peder Bundgaards lange virke som kreativ ildsjæl, der bliver set tilbage på. Bundgaard holdt sig ikke kun til at illustrere bogudgivelser for navne som Dan Turèll, Michael Strunge og Dennis Jürgensen. Han stod også selv bag flere udgivelser heriblandt de populære portrætbøger ‘Superdan’ om vennen Dan Turéll samt ‘Masser af succes’ om turen i rockmanegen med Gasolin’. Desuden kan man blive klogere på Bundgaards egen historie i hans bøger ‘Vand under broen’ og ‘Album’.

Ud over Jan Søttrup består panelet af aktører fra kulturlivet, der alle kendte Peder Bundgaard: forlagsredaktør Hans Henrik Schwab, musikjournalist og forfatter Jan Poulsen, samt musiker og medstifter af Det Danske Rock Akademi Flemming Madsen med flere. Desuden deltager rockmuseets museumsinspektør Rasmus Rosenørn.

Arrangementet den 23. oktober kl 19-21 er gratis, men kræver tilmelding på billetto.
Pressetilmelding til stinebleg@romu.dk

Læs også: ”Gasolin’s univers på tegnebrættet”. Artiklen blev udgivet i forbindelse med RAGNAROCKs Gasolin’-særudstilling ”Så kom med mig – Gasolin’ 69-78”, som åbnede i 2019.

Tid, pris, sted

Onsdag den 23. oktober kl. 19:00-21:00
Gratis (tilmelding skal dog ske via billetto.dk)
Danmarks Rockmuseum, RAGNAROCK
Rabalderstræde 16, 4000 Roskilde