Den 9. april var det 85 år siden, tyskerne besatte Danmark. I den anledning satte Ledøje-Smørum Historisk Forening ved et arrangement fokus på den almindelige danskers liv under krigen. For selv om faldende bomber ikke var hverdagskost, var der mange udfordringer og store usikkerheder forbundet med at være et besat land.

”Det er Rich’s, der drik’s,” lyder det, og det er rigtigt. Der er erstatningskaffe på kanden i stuen på Smørum Gamle Skole, hvor Ledøje-Smørum Historisk Forening har inviteret til et arrangement i anledningen af 85-året for tyskernes besættelse af Danmark. Billetterne blev udsolgt på bare 20 minutter, så de ca. 25 tilhørere får en både særlig og eftertragtet oplevelse.

Efter en kort velkomst fra foreningens formand, Carsten Skovbro, tager foreningens webmaster Georg Strong over. Han er aftenens fortæller. Til lyden af bombefly og uddelingen af det tyske flyveblade Oprop! beretter han om den 9. april 1940. Hvordan tyskerne tidligt om morgenen angreb Sønderjylland, bombede Værløse Flyveplads kl. 5.45 og fortsatte, indtil den danske regering kl. 6. opgav modstanden. Danmark er besat!

”Vi har brug for et par frivillige hjælpere. Der skal mørklægges,” lyder det, inden vinduerne dækkes af mørklægningsgardiner og lyset på ordre fra tyskerne dæmpes. Stemningen i stuen ændrer sig. Der bliver mørkere og mere intimt.

Et anderledes arrangement

Det er i Georg Strongs hoved, at ideen til aftenens arrangement er vokset frem af et ønske om at markere 85-året for besættelsen, fortæller han forud for arrangementet.

”Jeg gik og tænkte over det, for jeg havde lyst til at lave noget anderledes. Man kan jo sagtens lave gode foredrag og sådan noget. Men jeg var drevet af, hvordan den almindelige dansker kan have oplevet krigen. Derfor besluttede vi at prøve at give en fornemmelse af, hvordan den almindelige dansker blev udfordret af krigen på forskellig vis,” fortæller Georg Strong.

Mens Georg Strong skal tegne de store linjer i Danmarks besættelseshistorie, skal fire fra foreningens arbejdsgruppe i en dramatiseret foredragsform fortælle mere nært om dagligdagen. Meget nært, faktisk, for meget er beretninger fra lokalhistoriske kilder.

”Det har været virkelig spændende at researche til det her. Vi bruger i vid udstrækning de lokalhistoriske kilder. Der er også noget mere generelt, men der er faktisk en del om folk her fra egnen og deres oplevelser. Der var blandt andet to nedkastningssteder for modstandsbevægelsen i vores område, og så har vi en øjenvidneberetning til bombardementet af Værløse Flyveplads den 9. april 1940,” fortæller Georg Strong.

Rationeringer og kreative husmødre

I et lille stuearrangement går snakken blandt de fire lokale om krigens trængsler. Om krigens første år med isvintre så strenge, at der måtte en bunsenbrænder til at hjælpe damplokomotivet fri, da det var frosset fast på Klampenborg Station. Om varemanglen, der sætter store begrænsninger i dagligdagen og udfordrer husmødrenes kreativitet for at sikre familien den rette ernæring. Nye retter ser dagens lys. Som måge i karry, grøftekantsfrikadeller og skvalderkålskarbonader. Om bagværk med få ingredienser.

”Ølkagen – mmm…. Men kaffen, åh! Man kan kun drømme om rigtig kaffe.”

”Vi bruger rugkerner, som vi rister på panden og kører gennem kødhakkemaskinen. Så kan det godt drikkes.”

Luftalarmen lyder. Der er 30 minutters pause, hvor man kan gå på opdagelse i foreningens udstillede genstande fra perioden. Mens musik fra perioden strømmer ud af højttalerne, kommer et par tilhørere hen til Georg Strong og roser arrangementet.

Sang på tværs af tid

Efter pausen bliver der sat en optagelse fra et alsangsstævne på, og tilhørerne stemmer i. På tværs af 85 år synger de frie i kor med de besatte. Da tonerne til ’Den danske sang’ klinger ud, bliver det mere alvorligt. Det handler om modstandsgrupperne og om tyskerne, der skruer bissen på. Gestapo bliver mere voldelige og anvender tortur i deres forhør.

Samtidig kan man som modstandsfolk ikke vide sig sikker. En telefonpige på Ballerup-centralen overhører en snak om en aktion, og hun stikker modstandsfolkene til tyskerne.

”Dagen efter fik hun valget, om hun ville tage livet af sig selv, eller om hun ville skydes. Så valgte hun det første,” går snakken i den lille stue. Triste skæbnefortællinger er der nok af.

Pludselig hamrer det hårdt på døren, og de fire farer sammen. Gestapo! En brysk udseende mand i en lang, mørk læderfrakke kommer ind. Bevæbnet med pistol og lygte farer han frem, mens han spørger efter Henrik Olsen.

”Han er ikke her. Vi har ikke gemt ham,” lyder det fra de fire, der sidder med hænderne i vejret.

Gestapomanden tjekker deres papirer, inden han igen forlader stuen.

Befrielsens øjeblik

Over radioen kan man høre BBC, der opdaterer om verdens tilstand, inden programmet afbrydes af en kort pause. Der nikkes rundt omkring. Tilhørerne ved, hvad der kommer.

”I dette øjeblik meddeles det, at Montgomery har oplyst, at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og i Danmark har overgivet sig.”

Jubelen bryder løs blandt tilhørerne. Der deles flag ud, og mørklægningsgardinerne flås arrigt ned. Der stilles lys i vinduerne. Danmark er atter frit, og tilhørerne giver et begejstret bifald til aftenens fortællere.

Til duften af rigtig kaffe og sirupskage siger formanden tak for i aften.

”Jeg håber, I vil gå ud og nyde friheden. Nu er spærretiden ophævet.”

Kom i påskestemning hos Lützhøft: Nus de nyfødte kyllinger, tril eller farv æg og gå på jagt efter påskeharens skatte i købmandsgårdens krinkelkroge.

Kunne du forestille dig at få din forårsløn udbetalt i æg, nej vel? Men det var virkeligheden for karle og piger på gårdene for 100 år siden. Årets første æg var attraktive – og en gængs valuta.

”Hele vinteren, hvor hønsene satte æglægningen på pause, sukkede folk efter æg. Derfor fejrede man årets første af slagsen. Gårdmænd aflønnede deres folk med æg,” fortæller museumsinspektør ved Lützhøfts Købmandsgaard, Jakob Caspersen.

Nus en nyfødt kylling

I købmandsgården kan børn og voksne i dagene op til påske deltage i en spraglet vifte af aktiviteter i æggenes, hønsenes og deres dunede afkoms tegn.

”Høns og kyllinger er påskens superstjerner. Derfor hylder vi dem. Kom forbi, og hils på de nyklækkede kyllinger, som du under supervision kan ae og nusse,” siger museumsinspektøren.

Tril æg, og hep på hønseklatter

Er du til konkurrence, kan du udfordre et familiemedlem i ægtrilning: Den person, hvis æg ruller længst, vinder dysten. På en stor bingoplade i gården skal hønseskidning nok få spændingen til at stige og klatterne til at falde – forhåbentlig.

”Hvor lander den næste hønselort? Den, der gætter, hvilket talfelt klatten dumper ned på, får en flot præmie,” lover Jakob Caspersen.

Lav dit eget gækkebrev

Kreative sjæle kan male æg med naturens farver. ”Skaller fra for eksempel rødløg giver en flot kulør,” fortæller museumsinspektøren og fremhæver en anden historisk påskegimmick:

”Gækkebrevet er en gammel dansk tradition med rødder i 1700-tallet. I købmandsgården kan du købe et kit med alt, du skal bruge til at lave et gækkebrev. Kopier et gammelt gækkevers, eller forfat dit eget på brevet.”

Shop påskeguf i butikken

I Købmandsforretningen kan du købe gammeldags påskepynt. Lækre chokoladepåskeæg og andre delikatesser til højtiden finder du også på hylderne.

”Varerne vejer vi på en vægt med lodder – ligesom for 100 år siden. Selvfølgelig pakker vi dem sirligt ind i vores hånddrejede kræmmerhuse af karduspapir,” siger Jakob Caspersen.

Gå på æggejagt i købmandsgårdens krinkelkroge

På listepoter har påskeharen gemt æg i købmandsgården. De yngste kan gå på skattejagt i krinkelkrogene for at finde farvede æg i halmreder, fortæller museumsinspektøren.

Bliv klog på dig selv gennem historien

Vi bliver klogere på os selv, når vi dyrker de 100 år gamle, mener Jakob Caspersen:

”I Lützhøfts Købmandsgaard gør vi traditionerne håndgribelige ved at lade gæsterne sanse og udleve dem. Ved at mærke, at vi er forbundet med tidligere generationer, forstår vi bedre vores egen plads i verden.”

Udfordr familien i æggerafting, mærk vandmøllen bruse, og mal æg i krea-værkstedet: Med vilde og stille aktiviteter i naturskønne omgivelser er Tadre Mølle et oplagt sted til påskens familieudflugt.

Æg, der sejler ned ad Taderød Bæk. Børn og voksne, der følger de ovale ”fartøjer” fra bredden: Heppekor og spænding vil krydre påskens æggerafting ved Tadre Mølle.

”Første og anden påskedag kan familier dekorere flamingoæg med vandfaste tuscher. De færdigmalede æg tager de med ned til den markerede bane ved åen. Her dyster de mod andre familier om, hvis æg der kommer først over målstregen,” forklarer Anne-Grethe Rødvig, der arrangerer æggerafting.

Mal billeder eller nyd naturens farver

I kreaværkstedet kan børn og voksne puste og male æg og farvelægge påskebilleder.
Netop viften af muligheder med påskeaktiviteter ved møllen og naturen, man selv kan søge ud i, giver besøgsstedet en bred appel, siger ROMUs publikumschef, Isabella Fuglø:

”Tadre Mølle er påskens alsidige udflugtsmål, hvor du kan slå dig løs med andre på aktiviteterne eller være meditativ i det grønne: Gå på vandring på Kildekalksruten. Køb en kop kaffe i møllens café, og nyd den og en bog på en bænk,” foreslår hun.

Vær sammen om noget

Isabella Fuglø fremhæver den kraft, der kendetegner naturen på den her tid.

”Tadre Mølle er et ideelt sted at opleve årstidernes skiften, ikke mindst fra vinter til forår, hvor alting genopstår. Det hele spirer jo derude lige nu.”

I påsken, hvor mange familier har tradition for at ses, opfordrer Isabella Fuglø til at tage ud og få fælles oplevelser på tværs af generationer:

”Det fantastiske er at mødes om noget. Det skaber minder, man senere kan hive frem, snakke om og glæde sig over. Her er Tadre Mølle med sit varierede udbud et fint udflugtsmål. Jeg synes absolut, at folk skal bruge påsken som anledning til at opleve både det historiske sted, naturen og hinanden,” siger publikumschefen.

Roskildes gamle købmandsgård rykker for en weekend ind på festivalen Historiske Dage i København, hvor et nyt publikum kan opleve butikkens autentiske ånd.

Den mobile disk er kørt i stilling. Forklæderne med Lützhøfts logo er foldet. Kaffebønner, børster, blikspande og andre varer, der afspejler købmandsbutikken anno 1920, er pakket. Den sidste weekend i marts rykker Lützhøfts Købmandsgaard fra Ringstedgade i Roskilde til Historiske Dage i København.

Det sker med gode erfaringer fra de seneste år som en vigtig del af lasten. For både i 2023 og 2024 kårede gæsterne købmandsgårdens stand som Historiske Dages bedste. Samtidig er Historiske Dage et vigtigt udstillingsvindue for købmandsgården, oplever Jakob Caspersen:

”Ved at flytte butikken fra Roskilde til festivalrummet når vi et nyt publikum med formidlingen af besøgsstedets historie og indhold,” siger han.

Håndholdt vægt og historisk ånd

På Lützhøfts stand vil Jakob Caspersen og hans tre kommis-kolleger indhylle gæsterne i autentisk købmandsånd:

”Vi vrider kræmmerhuse af karduspapir til varerne og vejer dem af på den gamle balancevægt. På standen finder du alt fra kaffeerstatning til gulvklude, naturligvis solgt med høflig og personlig betjening som i tiden omkring 1920,” siger museumsinspektøren.

Suppen får øjne

Generøst vil Jakob Caspersen og hans kolleger uddele smagsprøver på standen. Han fremhæver den røde sagosuppe. I skolegården har mange fået kommentaren ’har du spist glosuppe til middag’.

”På Historiske Dage serverer vi den ægte vare. De kogte sagogryn får karakter af små øjne, der kigger op på én. Heraf navnet glosuppe,” smiler museumsinspektøren.

Smag punch og leg med kasseapparatet

Punch fra broderlandet kan man også nippe til i den mobile butik.

”Svenskerne har opkaldt puncher efter banebrydende historiske opfindelser: Tag telefon- og maskingeværspunchen. På Lützhøfts stand byder vi på caloric punch – en smagfuld drik, der er brygget på spiritussen arrak,” fortæller Jakob Caspersen.

Børnene kan åbne, taste og dreje på et gammelt kasseapparat.

”Både på vores og festivalens andre stande er der aktiviteter, hvor de yngste kan lege sig ind i historien gennem levende formidling,” siger museumsinspektøren.

Sceneord om købmandsgården

Festivalens seks scener byder på et alsidigt liveprogram med talks, oplæg og musik. Under overskriften ’Kaffemøller, kræmmerhuse og kandis’ bliver Jakob Caspersen lørdag interviewet af ROMUs direktør, Morten Thomsen Højsgaard.

”Det handler om købmandsgårdens historie og om, hvordan det er fascinerende at genopleve et lille stykke af hverdagen fra en svunden tid,” røber museumsinspektøren.

Træd ind i tidslommen

Få husker, hvordan Lützhøfts Købmandsgaard så ud i 1920’erne. Men folk genkender varer og inventar fra deres barndoms butikker. I formidlingen af købmandsgårdens historie fremhæver Jakob Caspersen begrebet nostalgi.

”Som museum katapulterer vi gæsterne ind i en epoke, hvor ting ikke bare ser ud, men også er som for 100 år siden. Frem for fine projektorer og dyre skærme tæller det talte ord og måden, vi agerer på,” siger han.

Dét fascinerer gæsterne, uanset om de finder vej til købmandsgården i Øksnehallen på Historiske Dage eller resten af året i Ringstedgade, vurderer Jakob Caspersen:

”Folk elsker at træde ind i tidslommen og få formidlet vores viden og de gode historier om datidens købmandsdrift.”

For omkring 3000 år siden var området omkring Værebro Ådal præget af rigdom og magt. Et lille paradis med optimal landbrugsjord og gode transportveje ud i verden medførte velstand og høj status gennem godt et årtusinde. Arkæolog Emil Winther Struve tegner et billede af de mennesker, der boede i Egedal-området i bronzealderen.

Det er ikke nogen ny opfindelse at slå sig ned i Egedal for at skabe sig et godt liv. Siden oldtiden har området omkring Værebro Ådal været et attraktivt sted at bo.

”Som ejendomsmægleren ville sige: beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed,” lyder det fra arkæolog Emil Winther Struve, der er museumsinspektør ved ROMU med ansvar for de arkæologiske udgravninger i Egedal Kommune

”Det var et rigt område, fordi det naturligt havde gode betingelser for bosættelse. Det handler om placeringen ved Værebro Ådal, der fungerede som oldtidens motorvej, men også om det omkringliggende land. Det var perfekt landbrugsjord, noget af det bedste i Danmark. De to ting kombineret gjorde, at området var attraktivt,” fortæller han.

Levede som fyrster og prinser

Arkæologerne har tidligere fundet tegn på, at området var beboet i oldtiden. Udgravninger ved Toftegård Nord og det store offerfund, Egedal-fundet, der begge kom på Top 10 over arkæologiske fund i 2024, tegner et billede af en bronzealderbefolkning, som ellers har været lidt underbelyst, fortæller Emil Winther Struve. Det er der ellers ingen grund til. De gik nemlig heller ikke selv og puttede sig.

”Her har levet en meget rig befolkning, som selv har kontrolleret områder med god landbrugsjord, og som har indgået i handler og netværk langt nede i Europa. Var vi længere sydpå, ville vi tale om dem som fyrster og prinser. Det brugte vi ikke i Danmark på det tidspunkt, men det har været rige og magtfulde slægter,” fortæller Emil Winther Struve.

Bronzealderen var netop kendetegnet ved stor fremgang og velstand. En effektivisering af landbruget gjorde det muligt at få flere ressourcer, og det skabte et overskud til at fokusere på andet end ren og skær overlevelse. Det betød blandt andet, at man også orienterede sig ud i verden for at få nye ideer. Via ådalens vidtforgrenede vandveje og den store velstand var områdets elite i stand til at indgå i høvdinge- og fyrstenetværk på et større europæisk plan.

”I de netværk udveksler man pragtgenstande, man bliver en del af en verden af symboler og prestige, man køber ind på den pakke, der hedder: Sådan opfører vi os, når vi er rige og høvdinger. Vi er også en del af det, de andre i Europa gør, vi adopterer deres fortællinger og ritualer. Vi er også europæiske aristokrater,” fortæller Emil Winter Struve.

Kostbare bronzealderfund

Blandt de mere udtryksfulde ritualer var de imponerende gravhøje, der var som skabt til at signalere magt og rigdom i bakkerne omkring Værebro Ådal. Men også ofringer var en vigtig del af bronzealderens forestillingsverden. De var ikke som gravhøjene et visuelt orienteret symbol, men når offerfundene i dag dukker frem af jorden og ser dagens lys efter 3000 år, kan arkæologerne ved selvsyn konstatere de tydelige tegn på velstand og overskud i området.

Det gælder et stort bronzealderfund med 163 genstande fra Smørumovre, det gælder Veksøhjelmene, og så gælder det det nyere fund af pragtsværd og smykker, gjort i foråret 2024 ved Veksø – også kaldet Egedalfundet. Tilsammen afdækker fundene hele bronzealderen, der strakte sig fra ca. 1700-500 f.Kr. Over en periode på godt 1200 år var de rige slægter tydeligt til stedet omkring Ådalen.

Et samfund med hierarki

Gravhøjene og de kostbare offerfund fortæller en historie om tilstedeværelsen af rigdom og velstand omkring ådalen. Men med de seneste udgravninger af områdets bopladser begynder arkæologerne at få et nuanceret billede af bronzealderens Egedal-borgere. For der skal andre end en elite til at opretholde velstand, og på bakkerne omkring ådalen har der sandsynligvis været bopladser, hvor de knap så velstående beboere har holdt til.

”Generelt set må vi sige, at der har været en form for samfund med øverste magthavere og så nogle mere almindelige bønder. Da kan man for eksempel pege på udgravningen ved Gammel Toftegård Nord, som er en boplads af vis betydning, hvor der er arbejdet med metal. Pladsen udstråler med sin størrelse en vis status, men svømmer ikke over i statusgenstande og rigdom,” fortæller Emil Winther Struve.

Gammel Toftegård Nord blev udgravet i foråret 2024 i området nord for Egedal Rådhus, og hvor offerfund og gravhøje er elitens tydelige stemme, var her spor efter dem, som var lidt længere nede i hierarkiet.

”Vi udgravede et meget stort hus med spor efter forskellige aktiviteter omkring. Blandt andet efter bronzestøbning og håndværksarbejde, hvor man har produceret redskaber og smykker. Vi ved altså, at der er blevet ofret ting, men også at de her på stedet selv har fremstillet de ting, de har ofret. Så med udgravningerne begynder vi at få bedre fat på bronzealderen og komme lidt tættere på de mennesker, der levede her,” fortæller Emil Winther Struve.

En velpolstret elite

Hen mod slutningen af bronzealderen var de gyldne tider ved at være forbi, og der blæste nye vinde. Arkæologisk kommer forandringerne omkring år 500 f.Kr. til udtryk i markant mindre huse, mere spredt bosætning og et tydeligt fald i mængden af rige metalfund. Bronzealderen var slut og den før-romerske jernalder fulgte.

Men selv om nedgangstiderne stod for døren, havde man fortsat et vist overskud i Værebro Ådal. Det viser det nyeste store offerfund, der stammer fra overgangen mellem bronzealder og jernalder. Egedal-fundet, der dukkede op nær Veksø i foråret 2024, var et depotfund med bandt andet et kostbart bronzesværd, små bronzeøkser og store pragtsmykker.

”Vi vidste allerede på forhånd, at her har boet en meget velstående befolkning gennem hele bronzealderen. Det kommer også til udtryk i det her nye fund: Selv i den sidste periode, hvor det gik ned ad bakke, var man stadig i stand til at gøre et kostbart offer. Det er nok en udløber af, hvor imponerende godt, det har været tidligere i bronzealderen,” siger Emil Winther Struve.

Den 9. april var det 85 år siden, tyskerne besatte Danmark. I den anledning satte Ledøje-Smørum Historisk Forening ved et arrangement fokus på den almindelige danskers liv under krigen. For selv om faldende bomber ikke var hverdagskost, var der mange udfordringer og store usikkerheder forbundet med at være et besat land.

”Det er Rich’s, der drik’s,” lyder det, og det er rigtigt. Der er erstatningskaffe på kanden i stuen på Smørum Gamle Skole, hvor Ledøje-Smørum Historisk Forening har inviteret til et arrangement i anledningen af 85-året for tyskernes besættelse af Danmark. Billetterne blev udsolgt på bare 20 minutter, så de ca. 25 tilhørere får en både særlig og eftertragtet oplevelse.

Efter en kort velkomst fra foreningens formand, Carsten Skovbro, tager foreningens webmaster Georg Strong over. Han er aftenens fortæller. Til lyden af bombefly og uddelingen af det tyske flyveblade Oprop! beretter han om den 9. april 1940. Hvordan tyskerne tidligt om morgenen angreb Sønderjylland, bombede Værløse Flyveplads kl. 5.45 og fortsatte, indtil den danske regering kl. 6. opgav modstanden. Danmark er besat!

”Vi har brug for et par frivillige hjælpere. Der skal mørklægges,” lyder det, inden vinduerne dækkes af mørklægningsgardiner og lyset på ordre fra tyskerne dæmpes. Stemningen i stuen ændrer sig. Der bliver mørkere og mere intimt.

Et anderledes arrangement

Det er i Georg Strongs hoved, at ideen til aftenens arrangement er vokset frem af et ønske om at markere 85-året for besættelsen, fortæller han forud for arrangementet.

”Jeg gik og tænkte over det, for jeg havde lyst til at lave noget anderledes. Man kan jo sagtens lave gode foredrag og sådan noget. Men jeg var drevet af, hvordan den almindelige dansker kan have oplevet krigen. Derfor besluttede vi at prøve at give en fornemmelse af, hvordan den almindelige dansker blev udfordret af krigen på forskellig vis,” fortæller Georg Strong.

Mens Georg Strong skal tegne de store linjer i Danmarks besættelseshistorie, skal fire fra foreningens arbejdsgruppe i en dramatiseret foredragsform fortælle mere nært om dagligdagen. Meget nært, faktisk, for meget er beretninger fra lokalhistoriske kilder.

”Det har været virkelig spændende at researche til det her. Vi bruger i vid udstrækning de lokalhistoriske kilder. Der er også noget mere generelt, men der er faktisk en del om folk her fra egnen og deres oplevelser. Der var blandt andet to nedkastningssteder for modstandsbevægelsen i vores område, og så har vi en øjenvidneberetning til bombardementet af Værløse Flyveplads den 9. april 1940,” fortæller Georg Strong.

Rationeringer og kreative husmødre

I et lille stuearrangement går snakken blandt de fire lokale om krigens trængsler. Om krigens første år med isvintre så strenge, at der måtte en bunsenbrænder til at hjælpe damplokomotivet fri, da det var frosset fast på Klampenborg Station. Om varemanglen, der sætter store begrænsninger i dagligdagen og udfordrer husmødrenes kreativitet for at sikre familien den rette ernæring. Nye retter ser dagens lys. Som måge i karry, grøftekantsfrikadeller og skvalderkålskarbonader. Om bagværk med få ingredienser.

”Ølkagen – mmm…. Men kaffen, åh! Man kan kun drømme om rigtig kaffe.”

”Vi bruger rugkerner, som vi rister på panden og kører gennem kødhakkemaskinen. Så kan det godt drikkes.”

Luftalarmen lyder. Der er 30 minutters pause, hvor man kan gå på opdagelse i foreningens udstillede genstande fra perioden. Mens musik fra perioden strømmer ud af højttalerne, kommer et par tilhørere hen til Georg Strong og roser arrangementet.

Sang på tværs af tid

Efter pausen bliver der sat en optagelse fra et alsangsstævne på, og tilhørerne stemmer i. På tværs af 85 år synger de frie i kor med de besatte. Da tonerne til ’Den danske sang’ klinger ud, bliver det mere alvorligt. Det handler om modstandsgrupperne og om tyskerne, der skruer bissen på. Gestapo bliver mere voldelige og anvender tortur i deres forhør.

Samtidig kan man som modstandsfolk ikke vide sig sikker. En telefonpige på Ballerup-centralen overhører en snak om en aktion, og hun stikker modstandsfolkene til tyskerne.

”Dagen efter fik hun valget, om hun ville tage livet af sig selv, eller om hun ville skydes. Så valgte hun det første,” går snakken i den lille stue. Triste skæbnefortællinger er der nok af.

Pludselig hamrer det hårdt på døren, og de fire farer sammen. Gestapo! En brysk udseende mand i en lang, mørk læderfrakke kommer ind. Bevæbnet med pistol og lygte farer han frem, mens han spørger efter Henrik Olsen.

”Han er ikke her. Vi har ikke gemt ham,” lyder det fra de fire, der sidder med hænderne i vejret.

Gestapomanden tjekker deres papirer, inden han igen forlader stuen.

Befrielsens øjeblik

Over radioen kan man høre BBC, der opdaterer om verdens tilstand, inden programmet afbrydes af en kort pause. Der nikkes rundt omkring. Tilhørerne ved, hvad der kommer.

”I dette øjeblik meddeles det, at Montgomery har oplyst, at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og i Danmark har overgivet sig.”

Jubelen bryder løs blandt tilhørerne. Der deles flag ud, og mørklægningsgardinerne flås arrigt ned. Der stilles lys i vinduerne. Danmark er atter frit, og tilhørerne giver et begejstret bifald til aftenens fortællere.

Til duften af rigtig kaffe og sirupskage siger formanden tak for i aften.

”Jeg håber, I vil gå ud og nyde friheden. Nu er spærretiden ophævet.”

Kom i påskestemning hos Lützhøft: Nus de nyfødte kyllinger, tril eller farv æg og gå på jagt efter påskeharens skatte i købmandsgårdens krinkelkroge.

Kunne du forestille dig at få din forårsløn udbetalt i æg, nej vel? Men det var virkeligheden for karle og piger på gårdene for 100 år siden. Årets første æg var attraktive – og en gængs valuta.

”Hele vinteren, hvor hønsene satte æglægningen på pause, sukkede folk efter æg. Derfor fejrede man årets første af slagsen. Gårdmænd aflønnede deres folk med æg,” fortæller museumsinspektør ved Lützhøfts Købmandsgaard, Jakob Caspersen.

Nus en nyfødt kylling

I købmandsgården kan børn og voksne i dagene op til påske deltage i en spraglet vifte af aktiviteter i æggenes, hønsenes og deres dunede afkoms tegn.

”Høns og kyllinger er påskens superstjerner. Derfor hylder vi dem. Kom forbi, og hils på de nyklækkede kyllinger, som du under supervision kan ae og nusse,” siger museumsinspektøren.

Tril æg, og hep på hønseklatter

Er du til konkurrence, kan du udfordre et familiemedlem i ægtrilning: Den person, hvis æg ruller længst, vinder dysten. På en stor bingoplade i gården skal hønseskidning nok få spændingen til at stige og klatterne til at falde – forhåbentlig.

”Hvor lander den næste hønselort? Den, der gætter, hvilket talfelt klatten dumper ned på, får en flot præmie,” lover Jakob Caspersen.

Lav dit eget gækkebrev

Kreative sjæle kan male æg med naturens farver. ”Skaller fra for eksempel rødløg giver en flot kulør,” fortæller museumsinspektøren og fremhæver en anden historisk påskegimmick:

”Gækkebrevet er en gammel dansk tradition med rødder i 1700-tallet. I købmandsgården kan du købe et kit med alt, du skal bruge til at lave et gækkebrev. Kopier et gammelt gækkevers, eller forfat dit eget på brevet.”

Shop påskeguf i butikken

I Købmandsforretningen kan du købe gammeldags påskepynt. Lækre chokoladepåskeæg og andre delikatesser til højtiden finder du også på hylderne.

”Varerne vejer vi på en vægt med lodder – ligesom for 100 år siden. Selvfølgelig pakker vi dem sirligt ind i vores hånddrejede kræmmerhuse af karduspapir,” siger Jakob Caspersen.

Gå på æggejagt i købmandsgårdens krinkelkroge

På listepoter har påskeharen gemt æg i købmandsgården. De yngste kan gå på skattejagt i krinkelkrogene for at finde farvede æg i halmreder, fortæller museumsinspektøren.

Bliv klog på dig selv gennem historien

Vi bliver klogere på os selv, når vi dyrker de 100 år gamle, mener Jakob Caspersen:

”I Lützhøfts Købmandsgaard gør vi traditionerne håndgribelige ved at lade gæsterne sanse og udleve dem. Ved at mærke, at vi er forbundet med tidligere generationer, forstår vi bedre vores egen plads i verden.”

Udfordr familien i æggerafting, mærk vandmøllen bruse, og mal æg i krea-værkstedet: Med vilde og stille aktiviteter i naturskønne omgivelser er Tadre Mølle et oplagt sted til påskens familieudflugt.

Æg, der sejler ned ad Taderød Bæk. Børn og voksne, der følger de ovale ”fartøjer” fra bredden: Heppekor og spænding vil krydre påskens æggerafting ved Tadre Mølle.

”Første og anden påskedag kan familier dekorere flamingoæg med vandfaste tuscher. De færdigmalede æg tager de med ned til den markerede bane ved åen. Her dyster de mod andre familier om, hvis æg der kommer først over målstregen,” forklarer Anne-Grethe Rødvig, der arrangerer æggerafting.

Mal billeder eller nyd naturens farver

I kreaværkstedet kan børn og voksne puste og male æg og farvelægge påskebilleder.
Netop viften af muligheder med påskeaktiviteter ved møllen og naturen, man selv kan søge ud i, giver besøgsstedet en bred appel, siger ROMUs publikumschef, Isabella Fuglø:

”Tadre Mølle er påskens alsidige udflugtsmål, hvor du kan slå dig løs med andre på aktiviteterne eller være meditativ i det grønne: Gå på vandring på Kildekalksruten. Køb en kop kaffe i møllens café, og nyd den og en bog på en bænk,” foreslår hun.

Vær sammen om noget

Isabella Fuglø fremhæver den kraft, der kendetegner naturen på den her tid.

”Tadre Mølle er et ideelt sted at opleve årstidernes skiften, ikke mindst fra vinter til forår, hvor alting genopstår. Det hele spirer jo derude lige nu.”

I påsken, hvor mange familier har tradition for at ses, opfordrer Isabella Fuglø til at tage ud og få fælles oplevelser på tværs af generationer:

”Det fantastiske er at mødes om noget. Det skaber minder, man senere kan hive frem, snakke om og glæde sig over. Her er Tadre Mølle med sit varierede udbud et fint udflugtsmål. Jeg synes absolut, at folk skal bruge påsken som anledning til at opleve både det historiske sted, naturen og hinanden,” siger publikumschefen.

Roskildes gamle købmandsgård rykker for en weekend ind på festivalen Historiske Dage i København, hvor et nyt publikum kan opleve butikkens autentiske ånd.

Den mobile disk er kørt i stilling. Forklæderne med Lützhøfts logo er foldet. Kaffebønner, børster, blikspande og andre varer, der afspejler købmandsbutikken anno 1920, er pakket. Den sidste weekend i marts rykker Lützhøfts Købmandsgaard fra Ringstedgade i Roskilde til Historiske Dage i København.

Det sker med gode erfaringer fra de seneste år som en vigtig del af lasten. For både i 2023 og 2024 kårede gæsterne købmandsgårdens stand som Historiske Dages bedste. Samtidig er Historiske Dage et vigtigt udstillingsvindue for købmandsgården, oplever Jakob Caspersen:

”Ved at flytte butikken fra Roskilde til festivalrummet når vi et nyt publikum med formidlingen af besøgsstedets historie og indhold,” siger han.

Håndholdt vægt og historisk ånd

På Lützhøfts stand vil Jakob Caspersen og hans tre kommis-kolleger indhylle gæsterne i autentisk købmandsånd:

”Vi vrider kræmmerhuse af karduspapir til varerne og vejer dem af på den gamle balancevægt. På standen finder du alt fra kaffeerstatning til gulvklude, naturligvis solgt med høflig og personlig betjening som i tiden omkring 1920,” siger museumsinspektøren.

Suppen får øjne

Generøst vil Jakob Caspersen og hans kolleger uddele smagsprøver på standen. Han fremhæver den røde sagosuppe. I skolegården har mange fået kommentaren ’har du spist glosuppe til middag’.

”På Historiske Dage serverer vi den ægte vare. De kogte sagogryn får karakter af små øjne, der kigger op på én. Heraf navnet glosuppe,” smiler museumsinspektøren.

Smag punch og leg med kasseapparatet

Punch fra broderlandet kan man også nippe til i den mobile butik.

”Svenskerne har opkaldt puncher efter banebrydende historiske opfindelser: Tag telefon- og maskingeværspunchen. På Lützhøfts stand byder vi på caloric punch – en smagfuld drik, der er brygget på spiritussen arrak,” fortæller Jakob Caspersen.

Børnene kan åbne, taste og dreje på et gammelt kasseapparat.

”Både på vores og festivalens andre stande er der aktiviteter, hvor de yngste kan lege sig ind i historien gennem levende formidling,” siger museumsinspektøren.

Sceneord om købmandsgården

Festivalens seks scener byder på et alsidigt liveprogram med talks, oplæg og musik. Under overskriften ’Kaffemøller, kræmmerhuse og kandis’ bliver Jakob Caspersen lørdag interviewet af ROMUs direktør, Morten Thomsen Højsgaard.

”Det handler om købmandsgårdens historie og om, hvordan det er fascinerende at genopleve et lille stykke af hverdagen fra en svunden tid,” røber museumsinspektøren.

Træd ind i tidslommen

Få husker, hvordan Lützhøfts Købmandsgaard så ud i 1920’erne. Men folk genkender varer og inventar fra deres barndoms butikker. I formidlingen af købmandsgårdens historie fremhæver Jakob Caspersen begrebet nostalgi.

”Som museum katapulterer vi gæsterne ind i en epoke, hvor ting ikke bare ser ud, men også er som for 100 år siden. Frem for fine projektorer og dyre skærme tæller det talte ord og måden, vi agerer på,” siger han.

Dét fascinerer gæsterne, uanset om de finder vej til købmandsgården i Øksnehallen på Historiske Dage eller resten af året i Ringstedgade, vurderer Jakob Caspersen:

”Folk elsker at træde ind i tidslommen og få formidlet vores viden og de gode historier om datidens købmandsdrift.”

For omkring 3000 år siden var området omkring Værebro Ådal præget af rigdom og magt. Et lille paradis med optimal landbrugsjord og gode transportveje ud i verden medførte velstand og høj status gennem godt et årtusinde. Arkæolog Emil Winther Struve tegner et billede af de mennesker, der boede i Egedal-området i bronzealderen.

Det er ikke nogen ny opfindelse at slå sig ned i Egedal for at skabe sig et godt liv. Siden oldtiden har området omkring Værebro Ådal været et attraktivt sted at bo.

”Som ejendomsmægleren ville sige: beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed,” lyder det fra arkæolog Emil Winther Struve, der er museumsinspektør ved ROMU med ansvar for de arkæologiske udgravninger i Egedal Kommune

”Det var et rigt område, fordi det naturligt havde gode betingelser for bosættelse. Det handler om placeringen ved Værebro Ådal, der fungerede som oldtidens motorvej, men også om det omkringliggende land. Det var perfekt landbrugsjord, noget af det bedste i Danmark. De to ting kombineret gjorde, at området var attraktivt,” fortæller han.

Levede som fyrster og prinser

Arkæologerne har tidligere fundet tegn på, at området var beboet i oldtiden. Udgravninger ved Toftegård Nord og det store offerfund, Egedal-fundet, der begge kom på Top 10 over arkæologiske fund i 2024, tegner et billede af en bronzealderbefolkning, som ellers har været lidt underbelyst, fortæller Emil Winther Struve. Det er der ellers ingen grund til. De gik nemlig heller ikke selv og puttede sig.

”Her har levet en meget rig befolkning, som selv har kontrolleret områder med god landbrugsjord, og som har indgået i handler og netværk langt nede i Europa. Var vi længere sydpå, ville vi tale om dem som fyrster og prinser. Det brugte vi ikke i Danmark på det tidspunkt, men det har været rige og magtfulde slægter,” fortæller Emil Winther Struve.

Bronzealderen var netop kendetegnet ved stor fremgang og velstand. En effektivisering af landbruget gjorde det muligt at få flere ressourcer, og det skabte et overskud til at fokusere på andet end ren og skær overlevelse. Det betød blandt andet, at man også orienterede sig ud i verden for at få nye ideer. Via ådalens vidtforgrenede vandveje og den store velstand var områdets elite i stand til at indgå i høvdinge- og fyrstenetværk på et større europæisk plan.

”I de netværk udveksler man pragtgenstande, man bliver en del af en verden af symboler og prestige, man køber ind på den pakke, der hedder: Sådan opfører vi os, når vi er rige og høvdinger. Vi er også en del af det, de andre i Europa gør, vi adopterer deres fortællinger og ritualer. Vi er også europæiske aristokrater,” fortæller Emil Winter Struve.

Kostbare bronzealderfund

Blandt de mere udtryksfulde ritualer var de imponerende gravhøje, der var som skabt til at signalere magt og rigdom i bakkerne omkring Værebro Ådal. Men også ofringer var en vigtig del af bronzealderens forestillingsverden. De var ikke som gravhøjene et visuelt orienteret symbol, men når offerfundene i dag dukker frem af jorden og ser dagens lys efter 3000 år, kan arkæologerne ved selvsyn konstatere de tydelige tegn på velstand og overskud i området.

Det gælder et stort bronzealderfund med 163 genstande fra Smørumovre, det gælder Veksøhjelmene, og så gælder det det nyere fund af pragtsværd og smykker, gjort i foråret 2024 ved Veksø – også kaldet Egedalfundet. Tilsammen afdækker fundene hele bronzealderen, der strakte sig fra ca. 1700-500 f.Kr. Over en periode på godt 1200 år var de rige slægter tydeligt til stedet omkring Ådalen.

Et samfund med hierarki

Gravhøjene og de kostbare offerfund fortæller en historie om tilstedeværelsen af rigdom og velstand omkring ådalen. Men med de seneste udgravninger af områdets bopladser begynder arkæologerne at få et nuanceret billede af bronzealderens Egedal-borgere. For der skal andre end en elite til at opretholde velstand, og på bakkerne omkring ådalen har der sandsynligvis været bopladser, hvor de knap så velstående beboere har holdt til.

”Generelt set må vi sige, at der har været en form for samfund med øverste magthavere og så nogle mere almindelige bønder. Da kan man for eksempel pege på udgravningen ved Gammel Toftegård Nord, som er en boplads af vis betydning, hvor der er arbejdet med metal. Pladsen udstråler med sin størrelse en vis status, men svømmer ikke over i statusgenstande og rigdom,” fortæller Emil Winther Struve.

Gammel Toftegård Nord blev udgravet i foråret 2024 i området nord for Egedal Rådhus, og hvor offerfund og gravhøje er elitens tydelige stemme, var her spor efter dem, som var lidt længere nede i hierarkiet.

”Vi udgravede et meget stort hus med spor efter forskellige aktiviteter omkring. Blandt andet efter bronzestøbning og håndværksarbejde, hvor man har produceret redskaber og smykker. Vi ved altså, at der er blevet ofret ting, men også at de her på stedet selv har fremstillet de ting, de har ofret. Så med udgravningerne begynder vi at få bedre fat på bronzealderen og komme lidt tættere på de mennesker, der levede her,” fortæller Emil Winther Struve.

En velpolstret elite

Hen mod slutningen af bronzealderen var de gyldne tider ved at være forbi, og der blæste nye vinde. Arkæologisk kommer forandringerne omkring år 500 f.Kr. til udtryk i markant mindre huse, mere spredt bosætning og et tydeligt fald i mængden af rige metalfund. Bronzealderen var slut og den før-romerske jernalder fulgte.

Men selv om nedgangstiderne stod for døren, havde man fortsat et vist overskud i Værebro Ådal. Det viser det nyeste store offerfund, der stammer fra overgangen mellem bronzealder og jernalder. Egedal-fundet, der dukkede op nær Veksø i foråret 2024, var et depotfund med bandt andet et kostbart bronzesværd, små bronzeøkser og store pragtsmykker.

”Vi vidste allerede på forhånd, at her har boet en meget velstående befolkning gennem hele bronzealderen. Det kommer også til udtryk i det her nye fund: Selv i den sidste periode, hvor det gik ned ad bakke, var man stadig i stand til at gøre et kostbart offer. Det er nok en udløber af, hvor imponerende godt, det har været tidligere i bronzealderen,” siger Emil Winther Struve.

Den 9. april var det 85 år siden, tyskerne besatte Danmark. I den anledning satte Ledøje-Smørum Historisk Forening ved et arrangement fokus på den almindelige danskers liv under krigen. For selv om faldende bomber ikke var hverdagskost, var der mange udfordringer og store usikkerheder forbundet med at være et besat land.

”Det er Rich’s, der drik’s,” lyder det, og det er rigtigt. Der er erstatningskaffe på kanden i stuen på Smørum Gamle Skole, hvor Ledøje-Smørum Historisk Forening har inviteret til et arrangement i anledningen af 85-året for tyskernes besættelse af Danmark. Billetterne blev udsolgt på bare 20 minutter, så de ca. 25 tilhørere får en både særlig og eftertragtet oplevelse.

Efter en kort velkomst fra foreningens formand, Carsten Skovbro, tager foreningens webmaster Georg Strong over. Han er aftenens fortæller. Til lyden af bombefly og uddelingen af det tyske flyveblade Oprop! beretter han om den 9. april 1940. Hvordan tyskerne tidligt om morgenen angreb Sønderjylland, bombede Værløse Flyveplads kl. 5.45 og fortsatte, indtil den danske regering kl. 6. opgav modstanden. Danmark er besat!

”Vi har brug for et par frivillige hjælpere. Der skal mørklægges,” lyder det, inden vinduerne dækkes af mørklægningsgardiner og lyset på ordre fra tyskerne dæmpes. Stemningen i stuen ændrer sig. Der bliver mørkere og mere intimt.

Et anderledes arrangement

Det er i Georg Strongs hoved, at ideen til aftenens arrangement er vokset frem af et ønske om at markere 85-året for besættelsen, fortæller han forud for arrangementet.

”Jeg gik og tænkte over det, for jeg havde lyst til at lave noget anderledes. Man kan jo sagtens lave gode foredrag og sådan noget. Men jeg var drevet af, hvordan den almindelige dansker kan have oplevet krigen. Derfor besluttede vi at prøve at give en fornemmelse af, hvordan den almindelige dansker blev udfordret af krigen på forskellig vis,” fortæller Georg Strong.

Mens Georg Strong skal tegne de store linjer i Danmarks besættelseshistorie, skal fire fra foreningens arbejdsgruppe i en dramatiseret foredragsform fortælle mere nært om dagligdagen. Meget nært, faktisk, for meget er beretninger fra lokalhistoriske kilder.

”Det har været virkelig spændende at researche til det her. Vi bruger i vid udstrækning de lokalhistoriske kilder. Der er også noget mere generelt, men der er faktisk en del om folk her fra egnen og deres oplevelser. Der var blandt andet to nedkastningssteder for modstandsbevægelsen i vores område, og så har vi en øjenvidneberetning til bombardementet af Værløse Flyveplads den 9. april 1940,” fortæller Georg Strong.

Rationeringer og kreative husmødre

I et lille stuearrangement går snakken blandt de fire lokale om krigens trængsler. Om krigens første år med isvintre så strenge, at der måtte en bunsenbrænder til at hjælpe damplokomotivet fri, da det var frosset fast på Klampenborg Station. Om varemanglen, der sætter store begrænsninger i dagligdagen og udfordrer husmødrenes kreativitet for at sikre familien den rette ernæring. Nye retter ser dagens lys. Som måge i karry, grøftekantsfrikadeller og skvalderkålskarbonader. Om bagværk med få ingredienser.

”Ølkagen – mmm…. Men kaffen, åh! Man kan kun drømme om rigtig kaffe.”

”Vi bruger rugkerner, som vi rister på panden og kører gennem kødhakkemaskinen. Så kan det godt drikkes.”

Luftalarmen lyder. Der er 30 minutters pause, hvor man kan gå på opdagelse i foreningens udstillede genstande fra perioden. Mens musik fra perioden strømmer ud af højttalerne, kommer et par tilhørere hen til Georg Strong og roser arrangementet.

Sang på tværs af tid

Efter pausen bliver der sat en optagelse fra et alsangsstævne på, og tilhørerne stemmer i. På tværs af 85 år synger de frie i kor med de besatte. Da tonerne til ’Den danske sang’ klinger ud, bliver det mere alvorligt. Det handler om modstandsgrupperne og om tyskerne, der skruer bissen på. Gestapo bliver mere voldelige og anvender tortur i deres forhør.

Samtidig kan man som modstandsfolk ikke vide sig sikker. En telefonpige på Ballerup-centralen overhører en snak om en aktion, og hun stikker modstandsfolkene til tyskerne.

”Dagen efter fik hun valget, om hun ville tage livet af sig selv, eller om hun ville skydes. Så valgte hun det første,” går snakken i den lille stue. Triste skæbnefortællinger er der nok af.

Pludselig hamrer det hårdt på døren, og de fire farer sammen. Gestapo! En brysk udseende mand i en lang, mørk læderfrakke kommer ind. Bevæbnet med pistol og lygte farer han frem, mens han spørger efter Henrik Olsen.

”Han er ikke her. Vi har ikke gemt ham,” lyder det fra de fire, der sidder med hænderne i vejret.

Gestapomanden tjekker deres papirer, inden han igen forlader stuen.

Befrielsens øjeblik

Over radioen kan man høre BBC, der opdaterer om verdens tilstand, inden programmet afbrydes af en kort pause. Der nikkes rundt omkring. Tilhørerne ved, hvad der kommer.

”I dette øjeblik meddeles det, at Montgomery har oplyst, at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og i Danmark har overgivet sig.”

Jubelen bryder løs blandt tilhørerne. Der deles flag ud, og mørklægningsgardinerne flås arrigt ned. Der stilles lys i vinduerne. Danmark er atter frit, og tilhørerne giver et begejstret bifald til aftenens fortællere.

Til duften af rigtig kaffe og sirupskage siger formanden tak for i aften.

”Jeg håber, I vil gå ud og nyde friheden. Nu er spærretiden ophævet.”

Kom i påskestemning hos Lützhøft: Nus de nyfødte kyllinger, tril eller farv æg og gå på jagt efter påskeharens skatte i købmandsgårdens krinkelkroge.

Kunne du forestille dig at få din forårsløn udbetalt i æg, nej vel? Men det var virkeligheden for karle og piger på gårdene for 100 år siden. Årets første æg var attraktive – og en gængs valuta.

”Hele vinteren, hvor hønsene satte æglægningen på pause, sukkede folk efter æg. Derfor fejrede man årets første af slagsen. Gårdmænd aflønnede deres folk med æg,” fortæller museumsinspektør ved Lützhøfts Købmandsgaard, Jakob Caspersen.

Nus en nyfødt kylling

I købmandsgården kan børn og voksne i dagene op til påske deltage i en spraglet vifte af aktiviteter i æggenes, hønsenes og deres dunede afkoms tegn.

”Høns og kyllinger er påskens superstjerner. Derfor hylder vi dem. Kom forbi, og hils på de nyklækkede kyllinger, som du under supervision kan ae og nusse,” siger museumsinspektøren.

Tril æg, og hep på hønseklatter

Er du til konkurrence, kan du udfordre et familiemedlem i ægtrilning: Den person, hvis æg ruller længst, vinder dysten. På en stor bingoplade i gården skal hønseskidning nok få spændingen til at stige og klatterne til at falde – forhåbentlig.

”Hvor lander den næste hønselort? Den, der gætter, hvilket talfelt klatten dumper ned på, får en flot præmie,” lover Jakob Caspersen.

Lav dit eget gækkebrev

Kreative sjæle kan male æg med naturens farver. ”Skaller fra for eksempel rødløg giver en flot kulør,” fortæller museumsinspektøren og fremhæver en anden historisk påskegimmick:

”Gækkebrevet er en gammel dansk tradition med rødder i 1700-tallet. I købmandsgården kan du købe et kit med alt, du skal bruge til at lave et gækkebrev. Kopier et gammelt gækkevers, eller forfat dit eget på brevet.”

Shop påskeguf i butikken

I Købmandsforretningen kan du købe gammeldags påskepynt. Lækre chokoladepåskeæg og andre delikatesser til højtiden finder du også på hylderne.

”Varerne vejer vi på en vægt med lodder – ligesom for 100 år siden. Selvfølgelig pakker vi dem sirligt ind i vores hånddrejede kræmmerhuse af karduspapir,” siger Jakob Caspersen.

Gå på æggejagt i købmandsgårdens krinkelkroge

På listepoter har påskeharen gemt æg i købmandsgården. De yngste kan gå på skattejagt i krinkelkrogene for at finde farvede æg i halmreder, fortæller museumsinspektøren.

Bliv klog på dig selv gennem historien

Vi bliver klogere på os selv, når vi dyrker de 100 år gamle, mener Jakob Caspersen:

”I Lützhøfts Købmandsgaard gør vi traditionerne håndgribelige ved at lade gæsterne sanse og udleve dem. Ved at mærke, at vi er forbundet med tidligere generationer, forstår vi bedre vores egen plads i verden.”

Udfordr familien i æggerafting, mærk vandmøllen bruse, og mal æg i krea-værkstedet: Med vilde og stille aktiviteter i naturskønne omgivelser er Tadre Mølle et oplagt sted til påskens familieudflugt.

Æg, der sejler ned ad Taderød Bæk. Børn og voksne, der følger de ovale ”fartøjer” fra bredden: Heppekor og spænding vil krydre påskens æggerafting ved Tadre Mølle.

”Første og anden påskedag kan familier dekorere flamingoæg med vandfaste tuscher. De færdigmalede æg tager de med ned til den markerede bane ved åen. Her dyster de mod andre familier om, hvis æg der kommer først over målstregen,” forklarer Anne-Grethe Rødvig, der arrangerer æggerafting.

Mal billeder eller nyd naturens farver

I kreaværkstedet kan børn og voksne puste og male æg og farvelægge påskebilleder.
Netop viften af muligheder med påskeaktiviteter ved møllen og naturen, man selv kan søge ud i, giver besøgsstedet en bred appel, siger ROMUs publikumschef, Isabella Fuglø:

”Tadre Mølle er påskens alsidige udflugtsmål, hvor du kan slå dig løs med andre på aktiviteterne eller være meditativ i det grønne: Gå på vandring på Kildekalksruten. Køb en kop kaffe i møllens café, og nyd den og en bog på en bænk,” foreslår hun.

Vær sammen om noget

Isabella Fuglø fremhæver den kraft, der kendetegner naturen på den her tid.

”Tadre Mølle er et ideelt sted at opleve årstidernes skiften, ikke mindst fra vinter til forår, hvor alting genopstår. Det hele spirer jo derude lige nu.”

I påsken, hvor mange familier har tradition for at ses, opfordrer Isabella Fuglø til at tage ud og få fælles oplevelser på tværs af generationer:

”Det fantastiske er at mødes om noget. Det skaber minder, man senere kan hive frem, snakke om og glæde sig over. Her er Tadre Mølle med sit varierede udbud et fint udflugtsmål. Jeg synes absolut, at folk skal bruge påsken som anledning til at opleve både det historiske sted, naturen og hinanden,” siger publikumschefen.

Roskildes gamle købmandsgård rykker for en weekend ind på festivalen Historiske Dage i København, hvor et nyt publikum kan opleve butikkens autentiske ånd.

Den mobile disk er kørt i stilling. Forklæderne med Lützhøfts logo er foldet. Kaffebønner, børster, blikspande og andre varer, der afspejler købmandsbutikken anno 1920, er pakket. Den sidste weekend i marts rykker Lützhøfts Købmandsgaard fra Ringstedgade i Roskilde til Historiske Dage i København.

Det sker med gode erfaringer fra de seneste år som en vigtig del af lasten. For både i 2023 og 2024 kårede gæsterne købmandsgårdens stand som Historiske Dages bedste. Samtidig er Historiske Dage et vigtigt udstillingsvindue for købmandsgården, oplever Jakob Caspersen:

”Ved at flytte butikken fra Roskilde til festivalrummet når vi et nyt publikum med formidlingen af besøgsstedets historie og indhold,” siger han.

Håndholdt vægt og historisk ånd

På Lützhøfts stand vil Jakob Caspersen og hans tre kommis-kolleger indhylle gæsterne i autentisk købmandsånd:

”Vi vrider kræmmerhuse af karduspapir til varerne og vejer dem af på den gamle balancevægt. På standen finder du alt fra kaffeerstatning til gulvklude, naturligvis solgt med høflig og personlig betjening som i tiden omkring 1920,” siger museumsinspektøren.

Suppen får øjne

Generøst vil Jakob Caspersen og hans kolleger uddele smagsprøver på standen. Han fremhæver den røde sagosuppe. I skolegården har mange fået kommentaren ’har du spist glosuppe til middag’.

”På Historiske Dage serverer vi den ægte vare. De kogte sagogryn får karakter af små øjne, der kigger op på én. Heraf navnet glosuppe,” smiler museumsinspektøren.

Smag punch og leg med kasseapparatet

Punch fra broderlandet kan man også nippe til i den mobile butik.

”Svenskerne har opkaldt puncher efter banebrydende historiske opfindelser: Tag telefon- og maskingeværspunchen. På Lützhøfts stand byder vi på caloric punch – en smagfuld drik, der er brygget på spiritussen arrak,” fortæller Jakob Caspersen.

Børnene kan åbne, taste og dreje på et gammelt kasseapparat.

”Både på vores og festivalens andre stande er der aktiviteter, hvor de yngste kan lege sig ind i historien gennem levende formidling,” siger museumsinspektøren.

Sceneord om købmandsgården

Festivalens seks scener byder på et alsidigt liveprogram med talks, oplæg og musik. Under overskriften ’Kaffemøller, kræmmerhuse og kandis’ bliver Jakob Caspersen lørdag interviewet af ROMUs direktør, Morten Thomsen Højsgaard.

”Det handler om købmandsgårdens historie og om, hvordan det er fascinerende at genopleve et lille stykke af hverdagen fra en svunden tid,” røber museumsinspektøren.

Træd ind i tidslommen

Få husker, hvordan Lützhøfts Købmandsgaard så ud i 1920’erne. Men folk genkender varer og inventar fra deres barndoms butikker. I formidlingen af købmandsgårdens historie fremhæver Jakob Caspersen begrebet nostalgi.

”Som museum katapulterer vi gæsterne ind i en epoke, hvor ting ikke bare ser ud, men også er som for 100 år siden. Frem for fine projektorer og dyre skærme tæller det talte ord og måden, vi agerer på,” siger han.

Dét fascinerer gæsterne, uanset om de finder vej til købmandsgården i Øksnehallen på Historiske Dage eller resten af året i Ringstedgade, vurderer Jakob Caspersen:

”Folk elsker at træde ind i tidslommen og få formidlet vores viden og de gode historier om datidens købmandsdrift.”

For omkring 3000 år siden var området omkring Værebro Ådal præget af rigdom og magt. Et lille paradis med optimal landbrugsjord og gode transportveje ud i verden medførte velstand og høj status gennem godt et årtusinde. Arkæolog Emil Winther Struve tegner et billede af de mennesker, der boede i Egedal-området i bronzealderen.

Det er ikke nogen ny opfindelse at slå sig ned i Egedal for at skabe sig et godt liv. Siden oldtiden har området omkring Værebro Ådal været et attraktivt sted at bo.

”Som ejendomsmægleren ville sige: beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed,” lyder det fra arkæolog Emil Winther Struve, der er museumsinspektør ved ROMU med ansvar for de arkæologiske udgravninger i Egedal Kommune

”Det var et rigt område, fordi det naturligt havde gode betingelser for bosættelse. Det handler om placeringen ved Værebro Ådal, der fungerede som oldtidens motorvej, men også om det omkringliggende land. Det var perfekt landbrugsjord, noget af det bedste i Danmark. De to ting kombineret gjorde, at området var attraktivt,” fortæller han.

Levede som fyrster og prinser

Arkæologerne har tidligere fundet tegn på, at området var beboet i oldtiden. Udgravninger ved Toftegård Nord og det store offerfund, Egedal-fundet, der begge kom på Top 10 over arkæologiske fund i 2024, tegner et billede af en bronzealderbefolkning, som ellers har været lidt underbelyst, fortæller Emil Winther Struve. Det er der ellers ingen grund til. De gik nemlig heller ikke selv og puttede sig.

”Her har levet en meget rig befolkning, som selv har kontrolleret områder med god landbrugsjord, og som har indgået i handler og netværk langt nede i Europa. Var vi længere sydpå, ville vi tale om dem som fyrster og prinser. Det brugte vi ikke i Danmark på det tidspunkt, men det har været rige og magtfulde slægter,” fortæller Emil Winther Struve.

Bronzealderen var netop kendetegnet ved stor fremgang og velstand. En effektivisering af landbruget gjorde det muligt at få flere ressourcer, og det skabte et overskud til at fokusere på andet end ren og skær overlevelse. Det betød blandt andet, at man også orienterede sig ud i verden for at få nye ideer. Via ådalens vidtforgrenede vandveje og den store velstand var områdets elite i stand til at indgå i høvdinge- og fyrstenetværk på et større europæisk plan.

”I de netværk udveksler man pragtgenstande, man bliver en del af en verden af symboler og prestige, man køber ind på den pakke, der hedder: Sådan opfører vi os, når vi er rige og høvdinger. Vi er også en del af det, de andre i Europa gør, vi adopterer deres fortællinger og ritualer. Vi er også europæiske aristokrater,” fortæller Emil Winter Struve.

Kostbare bronzealderfund

Blandt de mere udtryksfulde ritualer var de imponerende gravhøje, der var som skabt til at signalere magt og rigdom i bakkerne omkring Værebro Ådal. Men også ofringer var en vigtig del af bronzealderens forestillingsverden. De var ikke som gravhøjene et visuelt orienteret symbol, men når offerfundene i dag dukker frem af jorden og ser dagens lys efter 3000 år, kan arkæologerne ved selvsyn konstatere de tydelige tegn på velstand og overskud i området.

Det gælder et stort bronzealderfund med 163 genstande fra Smørumovre, det gælder Veksøhjelmene, og så gælder det det nyere fund af pragtsværd og smykker, gjort i foråret 2024 ved Veksø – også kaldet Egedalfundet. Tilsammen afdækker fundene hele bronzealderen, der strakte sig fra ca. 1700-500 f.Kr. Over en periode på godt 1200 år var de rige slægter tydeligt til stedet omkring Ådalen.

Et samfund med hierarki

Gravhøjene og de kostbare offerfund fortæller en historie om tilstedeværelsen af rigdom og velstand omkring ådalen. Men med de seneste udgravninger af områdets bopladser begynder arkæologerne at få et nuanceret billede af bronzealderens Egedal-borgere. For der skal andre end en elite til at opretholde velstand, og på bakkerne omkring ådalen har der sandsynligvis været bopladser, hvor de knap så velstående beboere har holdt til.

”Generelt set må vi sige, at der har været en form for samfund med øverste magthavere og så nogle mere almindelige bønder. Da kan man for eksempel pege på udgravningen ved Gammel Toftegård Nord, som er en boplads af vis betydning, hvor der er arbejdet med metal. Pladsen udstråler med sin størrelse en vis status, men svømmer ikke over i statusgenstande og rigdom,” fortæller Emil Winther Struve.

Gammel Toftegård Nord blev udgravet i foråret 2024 i området nord for Egedal Rådhus, og hvor offerfund og gravhøje er elitens tydelige stemme, var her spor efter dem, som var lidt længere nede i hierarkiet.

”Vi udgravede et meget stort hus med spor efter forskellige aktiviteter omkring. Blandt andet efter bronzestøbning og håndværksarbejde, hvor man har produceret redskaber og smykker. Vi ved altså, at der er blevet ofret ting, men også at de her på stedet selv har fremstillet de ting, de har ofret. Så med udgravningerne begynder vi at få bedre fat på bronzealderen og komme lidt tættere på de mennesker, der levede her,” fortæller Emil Winther Struve.

En velpolstret elite

Hen mod slutningen af bronzealderen var de gyldne tider ved at være forbi, og der blæste nye vinde. Arkæologisk kommer forandringerne omkring år 500 f.Kr. til udtryk i markant mindre huse, mere spredt bosætning og et tydeligt fald i mængden af rige metalfund. Bronzealderen var slut og den før-romerske jernalder fulgte.

Men selv om nedgangstiderne stod for døren, havde man fortsat et vist overskud i Værebro Ådal. Det viser det nyeste store offerfund, der stammer fra overgangen mellem bronzealder og jernalder. Egedal-fundet, der dukkede op nær Veksø i foråret 2024, var et depotfund med bandt andet et kostbart bronzesværd, små bronzeøkser og store pragtsmykker.

”Vi vidste allerede på forhånd, at her har boet en meget velstående befolkning gennem hele bronzealderen. Det kommer også til udtryk i det her nye fund: Selv i den sidste periode, hvor det gik ned ad bakke, var man stadig i stand til at gøre et kostbart offer. Det er nok en udløber af, hvor imponerende godt, det har været tidligere i bronzealderen,” siger Emil Winther Struve.