Juletiden byder på et væld af hyggelige traditioner. En af dem er julemarkedet på Skenkelsø Mølle, hvor der næsten er garanti for at komme i julestemning. Som vanligt trækker den gamle mølle i juletøjet, og de frivillige arrangerer en hyggelig dag for hele familien. Det sker lørdag den 29. november.

Kniber det med julestemningen? Kuren ligger lige til højrebenet: Lørdag den 29. november afholdes det årlige julemarked på Skenkelsø Mølle, så der er rig mulighed for at ramme 1. december med julehumøret helt i top.

”Vi prøver at skabe en rigtig hyggelig julestemning med bålfade og halmballer i gården. Her kan man sidde og lune sig, mens man spiser æbleskiver og får et glas gløgg eller en kop varm kakao. Derudover er der en af møllemændene, der spiller julesange på harmonika i møllestuen og på førstesalen, hvor der bliver klippe-klistret,” fortæller Hanne Mogensen, der er en af de frivillige møllekoner, som står for arrangementet.

Sæt smørklat på grøden

Sammen sørger de mange frivillige for, at alle sanserne bliver stimuleret på den traditionsrige dag. Hele møllen bliver pyntet til jul, og møllegangen bliver lyssat, så møllen efter mørkets frembrud vil stråle af julefryd. Julemelodier på harmonika og duften af gløgg, kakao og æbleskiver vil som altid gøre sit for stemningen til julemarkedet, og der vil være masser af hyggelige aktiviteter for børn og voksne.

”Vi laver en gryde med vat på toppen, så det ligner en stor gryde risengrød. Så får man en ske og en lille gul bold, og så skal man forsøge at skyde en smørklat på toppen af risengrøden. Der vil også være skattejagt med billeder fra forskellige eventyr, som man skal prøve at gætte navnet på. Der er en lille præmie for at være med til skattejagten,” fortæller Hanne Mogensen.

Gårdnissen fortæller

Der vil i år også være besøg af en gårdnisse, som går rundt og fortæller historier om julen i gamle dage. På møllehusets førstesal vil der være krea-værksted, hvor man kan lave julepynt. Blandt andet kan man male nisser og filte julehjerter. Der vil også være mulighed for at lave havregrynskugler, som man – ligesom julepynten – kan tage med hjem, når dagen går på hæld.

Man skal ikke tilmelde sig, men bare dukke op. Det er gratis at være med – dog skal voksne betale en smule for kaffe, gløgg og æbleskiver, mens varm kakao og æbleskiver er gratis for børn.

Tid: Lørdag den 29. november kl. 11-15
Sted: Skenkelsø Mølle Museum, Maglehøjvej 42, 3650 Ølstykke
Pris: Gratis entré. Gløgg, kakao og æbleskiver kan betales på stedet.

Egedal er en forholdsvis ny kommune, men området har været attraktivt næsten lige så længe, som der har været mennesker i Danmark. Arkæolog Emil Winther Struve samler trådene fra de mange arkæologiske spor efter fortidens mennesker til en fortælling om Egedal, der siden istiden har været menneskers hjem.

Allerede nogle af de første mennesker, der kom til Danmark, opdagede, at Egedal var et godt sted at bo. Fund af pilespidser viser, at istidsjægere for omkring 13.000 år siden gik på jagt efter føde omkring Værebro Ådal. Og de havde fat i noget, istidsjægerne. For helt frem til i dag er mennesker blevet fascineret og optaget af ådalens ikke alene smukke, men også gavmilde landskab. Ved et foredrag på Egedal Rådhus den 30. oktober samler arkæolog i ROMU Emil Winther Struve, der har det arkæologiske ansvar for Egedal Kommune, nogle af de mange spændende fortidsfund til en fortælling om Egedals beboere fra istiden til i dag.

“Det har været kontinuerligt – i oldtidsmæssig forstand – tæt bebyggelse i det område, vi i dag kalder Egedal, gennem hele oldtiden, vikingetiden, middelalderen og frem til i dag,” siger han.

Efter istidsjægerne var det bondestenalderens tidligste bønder, der indvandrede til Danmark. De opdagede straks, at landskabet i Egedal var oplagt til deres livsstil.

”For dem var det vigtigt med den gode landbrugsjord, men også de store vådområder, hvor man kunne bedrive jagt og fiskeri, der stadig var en stor del af deres livsform. På det her tidspunkt var området tæt bevokset urskov, så det var helt afgørende, at de ad vandvejene kunne bevæge sig ind i landskabet for at finde steder at slå sig ned og samtidig bevare kontakten ud i verden,” fortæller Emil Winther Struve.

Jernalderfolket begynder at vise sig

Bronzealderen er med fundet af de prægtige Veksøhjelme fortsat den mest fremtrædende periode i Egedals fortid. Her var området beboet af en rig elite, der udnyttede landskabet til at leve godt, producere og handle. Men der er god grund til at tro, at de strukturer også fortsatte i tiden efter bronzealderens afslutning.

”Med udgangspunkt i sommerens udgravninger af en boplads fra romersk jernalder ved Svestrup vil jeg også fortælle om jernalderbebyggelserne, og hvordan de trækker tråde helt op til i dag,” fortæller Emil Winther Struve.

Han understreger, at man ikke behøver andet end nysgerrighed for at kunne få noget ud af foredraget. Måske vil man gå derfra med en bedre forståelse for det landskab, som også forhistoriens mennesker udså sig som et godt sted at bo.

”Det giver mening at føle sig som en del af en udvikling, der strækker sig 13.000 år tilbage i tiden. Man er jo selv et skridt på den vej: Et områdes sammenhæng og udvikling bestemmes af, hvad man gør i bestemte perioder. Det vil jeg da håbe, at man kan få et bedre indtryk af som Egedal-borger ved at møde op til foredraget,” slutter Emil Winther Struve.

Tid, sted, pris

Torsdag den 30. oktober kl. 19-21
Byrådssalen Egedal Rådhus, Dronning Dagmars Vej 200, 3650, Ølstykke
25 kroner + gebyr. Billetter kan købes via Place2book

På tærsklen til årets mørkeste tid tænder Skenkelsø Mølle lys, når museet igen i år afholder lysfest. Både børn og voksne kan komme med på et lysende eventyr, når stævningsskoven i efterårsferien omdannes til et fortryllende, magisk univers.

Snart sænker efterårsmørket sig som en dyne over landet. Det byder på muligheder, som man i de lyse sommeraftener skal kigge langt efter. For eksempel at lege med lyset og udforske alle de stemninger, det kan sætte. Tirsdag den 14. oktober skruer Skenkelsø Mølle op for magien, når de frivillige for anden gang inviterer til en ny tradition: Lysfest på Skenkelsø Mølle i skolernes efterårsferie.

Ligesom sidste år er det lyskunstneren Bita Shahrabi, der med et nyt lysværk skaber oplevelsen. I hendes magiske, lysende univers møder man søstrene Mosekonen og Sølvhjerte, som bor i skoven og sammen driver møllen. Men de to søstre er meget forskellige og skændes så meget, at de har svært ved at samarbejde om mølledriften.

”De er lidt som yin og yang, som har hver deres energi. Men der findes en balance mellem det mørke og det lyse, hvor man kan arbejde sammen og få tingene til at fungere. Børnene bliver taget med på en rejse og skal undervejs løse nogle opgaver, der skal hjælpe søstrene, så de igen kan få møllen til at virke,” forklarer Bita Shahrabi.

Roelanterner og lyskunst i skoven

Lysfestens første del består af en workshop, hvor børn og voksne i tidsrummet 15-18 kan lave og dekorere deres egne roelanterner. Når solen er på vej i seng, vil lysværket for alvor komme til sin ret, og kl. 18-20 kan alle med hang til eventyr tage lanternerne med i den fortryllede, oplyste skov for at møde Mosekonen og Sølvhjerte.

Selvom Bita Shahrabi kender historien og værket, er hun stadig spændt.

”Jeg glæder mig virkelig! Det er meget specielt, når noget, som kun har eksisteret i din hjerne, pludselig skal ud i virkeligheden. Men det vigtigste er jo børnenes reaktion, som giver et kæmpe energi-boost. Når de rejser ind i det legesyge og mystiske univers, så er det med til at skabe nogle magiske øjeblikke for dem, og det er meget smukt,” forklarer lyskunstneren, der blandt andet har vundet en pris til Silhouette Awards 2025.

En tradition med stærk rygvind

Lysfesten på Skenkelsø Mølle blev første gang afholdt sidste år, og med besøgende fra nær og fjern blev de frivillige næsten blæst bagover af succesen. Og at en ny tradition på den måde får vind i sejlene fra første færd, glæder Charlotte Haagendrup (M), viceborgmester og formand for Kultur-, Fritids- og Erhvervsudvalget i Egedal Kommune.

”Det er fantastisk at se, at der er liv omkring møllen, og at det store engagement, som de frivillige lægger, betaler sig. Jeg har sat dagen af og glæder mig virkelig meget. Det er så dejligt, at der også sker noget i de mørke måneder. Vi har jo lavet roelanterner i mange år, men det var lyskunsten, der virkelig fik det til at eksplodere sidste år. Det med at blande gamle og nye traditioner fungerer bare vanvittigt godt og er tydeligvis noget, som folk tager rigtig godt imod.”

Tid, sted, pris
Tirsdag den 14. oktober fra kl. 15-20
Skenkelsø Mølle Museum, Maglehøjvej 42, 3650 Ølstykke
Der er gratis adgang.

Lokalarkiver er ikke kun for historienørder med smalle interessefelter. Det er parolen fra Egedal Arkiv og Museums nye arkivar, Lærke Svendsen, som vil arbejde for at åbne arkivet og vække borgernes nysgerrighed for Egedals unikke fortid.

Det var lidt af en ilddåb, da Lærke Svendsen i april begyndte i sit nye job som arkivar i Egedal Arkiv og Museum. Hendes kollegaer stod nærmest på hovedet for at gøre udstillingen ’Besat og befriet – for 80 år siden’ klar på Skenkelsø Mølle, og kort efter løb de stærkt for at planlægge og afvikle renæssance-festivalen Svenskeslaget i Smørum. Så Lærke Svenden løb med.

Hun fik straks en fornemmelse af mulighederne for at udfolde sig kreativt, og hurtigt fik hun etableret en digital legeplads: Egedal Arkiv og Museum er nu både på Instagram og Facebook.

”Jeg fik chancen for at starte op på de sociale medier med konkret, fedt indhold. Samtidig lærte jeg både samarbejdspartnere og frivillige at kende, så selv om der var fart på, var det en rigtig god start,” fortæller Lærke Svendsen, der er nyuddannet i historie og samfundsfag.

Som arkivar skal hun grundlæggende holde styr på arkivet. Hun skal i samarbejde med de frivillige blandt andet sørge for, at indleverede genstande bliver registreret rigtigt, og at folk, der henvender sig, kan få adgang til de arkivalier, de skal bruge. Derfor er hun også ved at etablere et rigtig godt forhold til de frivillige, der blandt andet står for arkivets afdelinger i Stenløse, Smørum og Ølstykke.

”Jeg kommer udefra og skal lære en hel kommunes lokalhistorie at kende. Den kender de frivillige ud og ind, og man kan altid bare spørge dem. Så efterhånden vokser den også ind i mig. De er meget passionerede omkring det og helt uundværlige for mig. Og så hjælper de også i forhold til den digitale formidling, for de har altid en god ide til, hvad der kunne blive til en lille sjov historie eller opslag,” fortæller Lærke Svendsen.

Mange veje ind i lokalhistorien

For mens den ene del af jobbet består i at have styr på arkivet, så består den anden af at gøre lokalhistorien tilgængelig og interessant for borgerne i Egedal. Her bruger Lærke Svendsen sociale medier som en slags åbent laboratorium, hvor hun tester potentialet for at få folk til at stoppe op og studse over lokalhistorien. Som når hun i skikkelse af en lettere karikeret yoga-influencer på spirituel rejse poserer foran nogle af områdets mange gravhøje og langdysser.

”Der kan godt være fordomme om lokalarkiver, men dem kan man måske nedbryde med lidt humor. Man lærer måske ikke en masse om gravhøje ved at se en parodi på en yogainspireret influencer, men man kan få øjnene op for, at vi HAR de her mange gravhøje. Det kan være, at man lægger ekstra mærke til dem, når man cykler forbi, og man får måske lyst til at besøge vores oversigtskort eller leksikon for at blive lidt klogere,” fortæller Lærke Svendsen.

Der er altså mange veje ind i historien. Også i den fysiske verden vil hun godt prikke folk – måske lidt insisterende – på skulderen.

”Lige nu er jeg ved at lave en miniudstilling med børneaktiviteter om Ledøje Kirkes 800-års jubilæum ved vores arkivrum på Stenløse Kulturhus. Jeg vil gerne åbne arkivet for borgerne, så de kan blive lidt klogere på, hvad det vil sige at have et lokalarkiv, som de kan gå på opdagelse i. Og så håber jeg også, at vi på et tidspunkt kan lave et undervisningsforløb sammen med skoletjenesten. De ældre elever skal jo arbejde med kildemateriale, og da er det måske sjovt for dem at arbejde med lokalhistorie.”

Lærke Svenden føler sig godt modtaget i sin nye stilling, og den lille bekymring hun nærede for, om kreative kræfter havde frit spil i et kommunalt lokalarkiv, er blevet gjort til skamme.

”Mit indtryk er, at det er en arbejdsplads, der er meget åben for kreative ideer og nye måder at gøre tingene på. Det er selvfølgelig i kommunalt regi, så der følger både nogle retningslinjer og et budget med. Men inden for rammerne er der langt til kanterne, og der er masser af spændende ting, man kan og må. Så det er lige mig, og jeg er virkelig blevet taget godt imod!”

Følg Egedal Arkiver og Museum på Instagram

Følg Egedal Arkiver og Museum på Facebook

KrogagerFonden har givet 2 millioner kroner til ROMU, som skal i gang med at kortlægge Lejres undergrund. Med moderne jordscanninger omkring det gamle kongesæde håber arkæologerne at kunne kvalificere områdets forskningsmæssige potentiale. Projektet har store perspektiver for at løfte Lejres sublime forhistorie frem i lyset.

De færreste er efterhånden i tvivl om, at Lejre gennem århundreder var et af Danmarks tidligste kongesæder og en helt afgørende brik i dannelsen af det danske rige. Men mange spørgsmål er stadig ubesvarede. En stor donation fra KrogagerFonden gør det nu muligt at realisere projektet ’Kongesædet Lejre – uden for palisaden’, hvor arkæologer fra ROMU flytter opmærksomheden lidt væk fra kongehallerne for at hente ny viden om Lejres fortid.

”På baggrund af det sidste halve århundredes omfattende arkæologiske udgravningskampagner i og omkring kongesædet i Lejre har vi i dag et ret klart billede af selve anlægsstrukturen inden for kongesædets palisade. Nu åbner der sig en ny mulighed for at undersøge det omkringliggende landskab med både et naturvidenskabeligt og arkæologisk fokus på de systemer og funktioner, der formentlig udgjorde fundamentet for, at Lejre kunne fungere som kongesæde gennem flere generationer,” forklarer Julie Nielsen, arkæologisk chef i ROMU og fortsætter:

”Et eksempel er eftersøgningen af de områder med specialiseret produktion, som vi på baggrund af talrige detektorfund ved har befundet sig omkring selve kongesædet, og som kan pege os i retning af, at stedet har fungeret som et centralt handelsknudepunkt. Det ville være medvirkende til at understøtte forklaringen på, hvordan Lejre økonomisk og logistisk har kunnet opretholde sin status som et magtcenter i flere århundreder gennem den yngre jernalder. Det kræver et skarpt fokus for at kunne forstå og analysere sig frem til disse bagvedliggende socioøkonomiske dynamikker.”

Donationen fra KrogagerFonden lyder på 2 mio. kroner. Den gør det muligt, at ROMU’s arkæologer med geofysiske undersøgelser kan scanne udvalgte områder i en radius af en kilometer omkring de store kongehaller i Lejre. Det er en effektiv og nænsom måde at undersøge undergrunden, hvor arkæologerne helt uden at stikke en spade i jorden får en ide om, hvor der gemmer sig levn efter menneskeskabte anlæg, som for eksempel sløjfede skibssætninger og gravhøje. På den måde håber Julie Nielsen og hendes kollegaer at kunne kortlægge Lejres forskningsmæssige potentiale og dermed kvalificere de arkæologiske udgravninger, som følger senere i projektet.

Vedholdende støtte til forskningen

Det er tredje gang, at KrogagerFonden støtter de arkæologiske undersøgelser i Lejre, hvis historie i århundreder har eksisteret i myterne, men først i løbet af de seneste årtier er blevet bakket op af arkæologien. Blandt andet takket være KrogagerFondens vedholdenhed. Fondens formand, Rune Knude-Krogager, glæder sig over at kunne bidrage til forskningen i området.

”Det er en fantastisk rejse at få lov til at være med til at løfte Lejre ud af mulden – fra myte til fakta. Der er ofte en tendens til at fokusere på kongemagten, og derfor er det her projekt meget spændende. Vi ved ikke meget om de her stormænd, om kongens støtter, som må have været lige uden for palisaderne og op langs fjorden. Så det bliver virkelig spændende at se, hvad det kan blive til. Der er mere i Lejre, det er helt sikkert,” lyder det fra Rune Knude-Krogager.

Også i ROMU glæder man sig over udsigten til at kunne tage syvmileskridt i forskningen af Lejres fortid.

”Vi er dybt taknemmelige for, at KrogagerFonden endnu en gang støtter et meget seriøst og meget vigtigt stykke grundforskning inden for arkæologien i Danmark. Det gør, at vi nu skal ud på en utrolig spændende forskningsrejse. Vi håber, at vi kan blive endnu klogere på forstadierne til det, vi i dag kender som kongeriget Danmark, og vi håber og tror, at vi kan dokumentere det meget spændende og rige kulturområde, vi i dag kender som Lejre,” siger Morten Thomsen Højsgaard, direktør i ROMU.

Julie Nielsen har udviklet det nye projekt i tæt samarbejde med seniorforsker og arkæolog Ole Kastholm fra ROMU, og de håber nu på sammen med kolleger og samarbejdspartnere at kunne gå i gang med at scanne de arkæologiske interesseområder med georader i andet halvår af 2025. Går alt efter planen, skal der i 2026 påbegyndes arkæologiske forundersøgelser de steder, hvor scanningerne har påvist størst potentiale for succes.

Juletiden byder på et væld af hyggelige traditioner. En af dem er julemarkedet på Skenkelsø Mølle, hvor der næsten er garanti for at komme i julestemning. Som vanligt trækker den gamle mølle i juletøjet, og de frivillige arrangerer en hyggelig dag for hele familien. Det sker lørdag den 29. november.

Kniber det med julestemningen? Kuren ligger lige til højrebenet: Lørdag den 29. november afholdes det årlige julemarked på Skenkelsø Mølle, så der er rig mulighed for at ramme 1. december med julehumøret helt i top.

”Vi prøver at skabe en rigtig hyggelig julestemning med bålfade og halmballer i gården. Her kan man sidde og lune sig, mens man spiser æbleskiver og får et glas gløgg eller en kop varm kakao. Derudover er der en af møllemændene, der spiller julesange på harmonika i møllestuen og på førstesalen, hvor der bliver klippe-klistret,” fortæller Hanne Mogensen, der er en af de frivillige møllekoner, som står for arrangementet.

Sæt smørklat på grøden

Sammen sørger de mange frivillige for, at alle sanserne bliver stimuleret på den traditionsrige dag. Hele møllen bliver pyntet til jul, og møllegangen bliver lyssat, så møllen efter mørkets frembrud vil stråle af julefryd. Julemelodier på harmonika og duften af gløgg, kakao og æbleskiver vil som altid gøre sit for stemningen til julemarkedet, og der vil være masser af hyggelige aktiviteter for børn og voksne.

”Vi laver en gryde med vat på toppen, så det ligner en stor gryde risengrød. Så får man en ske og en lille gul bold, og så skal man forsøge at skyde en smørklat på toppen af risengrøden. Der vil også være skattejagt med billeder fra forskellige eventyr, som man skal prøve at gætte navnet på. Der er en lille præmie for at være med til skattejagten,” fortæller Hanne Mogensen.

Gårdnissen fortæller

Der vil i år også være besøg af en gårdnisse, som går rundt og fortæller historier om julen i gamle dage. På møllehusets førstesal vil der være krea-værksted, hvor man kan lave julepynt. Blandt andet kan man male nisser og filte julehjerter. Der vil også være mulighed for at lave havregrynskugler, som man – ligesom julepynten – kan tage med hjem, når dagen går på hæld.

Man skal ikke tilmelde sig, men bare dukke op. Det er gratis at være med – dog skal voksne betale en smule for kaffe, gløgg og æbleskiver, mens varm kakao og æbleskiver er gratis for børn.

Tid: Lørdag den 29. november kl. 11-15
Sted: Skenkelsø Mølle Museum, Maglehøjvej 42, 3650 Ølstykke
Pris: Gratis entré. Gløgg, kakao og æbleskiver kan betales på stedet.

Egedal er en forholdsvis ny kommune, men området har været attraktivt næsten lige så længe, som der har været mennesker i Danmark. Arkæolog Emil Winther Struve samler trådene fra de mange arkæologiske spor efter fortidens mennesker til en fortælling om Egedal, der siden istiden har været menneskers hjem.

Allerede nogle af de første mennesker, der kom til Danmark, opdagede, at Egedal var et godt sted at bo. Fund af pilespidser viser, at istidsjægere for omkring 13.000 år siden gik på jagt efter føde omkring Værebro Ådal. Og de havde fat i noget, istidsjægerne. For helt frem til i dag er mennesker blevet fascineret og optaget af ådalens ikke alene smukke, men også gavmilde landskab. Ved et foredrag på Egedal Rådhus den 30. oktober samler arkæolog i ROMU Emil Winther Struve, der har det arkæologiske ansvar for Egedal Kommune, nogle af de mange spændende fortidsfund til en fortælling om Egedals beboere fra istiden til i dag.

“Det har været kontinuerligt – i oldtidsmæssig forstand – tæt bebyggelse i det område, vi i dag kalder Egedal, gennem hele oldtiden, vikingetiden, middelalderen og frem til i dag,” siger han.

Efter istidsjægerne var det bondestenalderens tidligste bønder, der indvandrede til Danmark. De opdagede straks, at landskabet i Egedal var oplagt til deres livsstil.

”For dem var det vigtigt med den gode landbrugsjord, men også de store vådområder, hvor man kunne bedrive jagt og fiskeri, der stadig var en stor del af deres livsform. På det her tidspunkt var området tæt bevokset urskov, så det var helt afgørende, at de ad vandvejene kunne bevæge sig ind i landskabet for at finde steder at slå sig ned og samtidig bevare kontakten ud i verden,” fortæller Emil Winther Struve.

Jernalderfolket begynder at vise sig

Bronzealderen er med fundet af de prægtige Veksøhjelme fortsat den mest fremtrædende periode i Egedals fortid. Her var området beboet af en rig elite, der udnyttede landskabet til at leve godt, producere og handle. Men der er god grund til at tro, at de strukturer også fortsatte i tiden efter bronzealderens afslutning.

”Med udgangspunkt i sommerens udgravninger af en boplads fra romersk jernalder ved Svestrup vil jeg også fortælle om jernalderbebyggelserne, og hvordan de trækker tråde helt op til i dag,” fortæller Emil Winther Struve.

Han understreger, at man ikke behøver andet end nysgerrighed for at kunne få noget ud af foredraget. Måske vil man gå derfra med en bedre forståelse for det landskab, som også forhistoriens mennesker udså sig som et godt sted at bo.

”Det giver mening at føle sig som en del af en udvikling, der strækker sig 13.000 år tilbage i tiden. Man er jo selv et skridt på den vej: Et områdes sammenhæng og udvikling bestemmes af, hvad man gør i bestemte perioder. Det vil jeg da håbe, at man kan få et bedre indtryk af som Egedal-borger ved at møde op til foredraget,” slutter Emil Winther Struve.

Tid, sted, pris

Torsdag den 30. oktober kl. 19-21
Byrådssalen Egedal Rådhus, Dronning Dagmars Vej 200, 3650, Ølstykke
25 kroner + gebyr. Billetter kan købes via Place2book

På tærsklen til årets mørkeste tid tænder Skenkelsø Mølle lys, når museet igen i år afholder lysfest. Både børn og voksne kan komme med på et lysende eventyr, når stævningsskoven i efterårsferien omdannes til et fortryllende, magisk univers.

Snart sænker efterårsmørket sig som en dyne over landet. Det byder på muligheder, som man i de lyse sommeraftener skal kigge langt efter. For eksempel at lege med lyset og udforske alle de stemninger, det kan sætte. Tirsdag den 14. oktober skruer Skenkelsø Mølle op for magien, når de frivillige for anden gang inviterer til en ny tradition: Lysfest på Skenkelsø Mølle i skolernes efterårsferie.

Ligesom sidste år er det lyskunstneren Bita Shahrabi, der med et nyt lysværk skaber oplevelsen. I hendes magiske, lysende univers møder man søstrene Mosekonen og Sølvhjerte, som bor i skoven og sammen driver møllen. Men de to søstre er meget forskellige og skændes så meget, at de har svært ved at samarbejde om mølledriften.

”De er lidt som yin og yang, som har hver deres energi. Men der findes en balance mellem det mørke og det lyse, hvor man kan arbejde sammen og få tingene til at fungere. Børnene bliver taget med på en rejse og skal undervejs løse nogle opgaver, der skal hjælpe søstrene, så de igen kan få møllen til at virke,” forklarer Bita Shahrabi.

Roelanterner og lyskunst i skoven

Lysfestens første del består af en workshop, hvor børn og voksne i tidsrummet 15-18 kan lave og dekorere deres egne roelanterner. Når solen er på vej i seng, vil lysværket for alvor komme til sin ret, og kl. 18-20 kan alle med hang til eventyr tage lanternerne med i den fortryllede, oplyste skov for at møde Mosekonen og Sølvhjerte.

Selvom Bita Shahrabi kender historien og værket, er hun stadig spændt.

”Jeg glæder mig virkelig! Det er meget specielt, når noget, som kun har eksisteret i din hjerne, pludselig skal ud i virkeligheden. Men det vigtigste er jo børnenes reaktion, som giver et kæmpe energi-boost. Når de rejser ind i det legesyge og mystiske univers, så er det med til at skabe nogle magiske øjeblikke for dem, og det er meget smukt,” forklarer lyskunstneren, der blandt andet har vundet en pris til Silhouette Awards 2025.

En tradition med stærk rygvind

Lysfesten på Skenkelsø Mølle blev første gang afholdt sidste år, og med besøgende fra nær og fjern blev de frivillige næsten blæst bagover af succesen. Og at en ny tradition på den måde får vind i sejlene fra første færd, glæder Charlotte Haagendrup (M), viceborgmester og formand for Kultur-, Fritids- og Erhvervsudvalget i Egedal Kommune.

”Det er fantastisk at se, at der er liv omkring møllen, og at det store engagement, som de frivillige lægger, betaler sig. Jeg har sat dagen af og glæder mig virkelig meget. Det er så dejligt, at der også sker noget i de mørke måneder. Vi har jo lavet roelanterner i mange år, men det var lyskunsten, der virkelig fik det til at eksplodere sidste år. Det med at blande gamle og nye traditioner fungerer bare vanvittigt godt og er tydeligvis noget, som folk tager rigtig godt imod.”

Tid, sted, pris
Tirsdag den 14. oktober fra kl. 15-20
Skenkelsø Mølle Museum, Maglehøjvej 42, 3650 Ølstykke
Der er gratis adgang.

Lokalarkiver er ikke kun for historienørder med smalle interessefelter. Det er parolen fra Egedal Arkiv og Museums nye arkivar, Lærke Svendsen, som vil arbejde for at åbne arkivet og vække borgernes nysgerrighed for Egedals unikke fortid.

Det var lidt af en ilddåb, da Lærke Svendsen i april begyndte i sit nye job som arkivar i Egedal Arkiv og Museum. Hendes kollegaer stod nærmest på hovedet for at gøre udstillingen ’Besat og befriet – for 80 år siden’ klar på Skenkelsø Mølle, og kort efter løb de stærkt for at planlægge og afvikle renæssance-festivalen Svenskeslaget i Smørum. Så Lærke Svenden løb med.

Hun fik straks en fornemmelse af mulighederne for at udfolde sig kreativt, og hurtigt fik hun etableret en digital legeplads: Egedal Arkiv og Museum er nu både på Instagram og Facebook.

”Jeg fik chancen for at starte op på de sociale medier med konkret, fedt indhold. Samtidig lærte jeg både samarbejdspartnere og frivillige at kende, så selv om der var fart på, var det en rigtig god start,” fortæller Lærke Svendsen, der er nyuddannet i historie og samfundsfag.

Som arkivar skal hun grundlæggende holde styr på arkivet. Hun skal i samarbejde med de frivillige blandt andet sørge for, at indleverede genstande bliver registreret rigtigt, og at folk, der henvender sig, kan få adgang til de arkivalier, de skal bruge. Derfor er hun også ved at etablere et rigtig godt forhold til de frivillige, der blandt andet står for arkivets afdelinger i Stenløse, Smørum og Ølstykke.

”Jeg kommer udefra og skal lære en hel kommunes lokalhistorie at kende. Den kender de frivillige ud og ind, og man kan altid bare spørge dem. Så efterhånden vokser den også ind i mig. De er meget passionerede omkring det og helt uundværlige for mig. Og så hjælper de også i forhold til den digitale formidling, for de har altid en god ide til, hvad der kunne blive til en lille sjov historie eller opslag,” fortæller Lærke Svendsen.

Mange veje ind i lokalhistorien

For mens den ene del af jobbet består i at have styr på arkivet, så består den anden af at gøre lokalhistorien tilgængelig og interessant for borgerne i Egedal. Her bruger Lærke Svendsen sociale medier som en slags åbent laboratorium, hvor hun tester potentialet for at få folk til at stoppe op og studse over lokalhistorien. Som når hun i skikkelse af en lettere karikeret yoga-influencer på spirituel rejse poserer foran nogle af områdets mange gravhøje og langdysser.

”Der kan godt være fordomme om lokalarkiver, men dem kan man måske nedbryde med lidt humor. Man lærer måske ikke en masse om gravhøje ved at se en parodi på en yogainspireret influencer, men man kan få øjnene op for, at vi HAR de her mange gravhøje. Det kan være, at man lægger ekstra mærke til dem, når man cykler forbi, og man får måske lyst til at besøge vores oversigtskort eller leksikon for at blive lidt klogere,” fortæller Lærke Svendsen.

Der er altså mange veje ind i historien. Også i den fysiske verden vil hun godt prikke folk – måske lidt insisterende – på skulderen.

”Lige nu er jeg ved at lave en miniudstilling med børneaktiviteter om Ledøje Kirkes 800-års jubilæum ved vores arkivrum på Stenløse Kulturhus. Jeg vil gerne åbne arkivet for borgerne, så de kan blive lidt klogere på, hvad det vil sige at have et lokalarkiv, som de kan gå på opdagelse i. Og så håber jeg også, at vi på et tidspunkt kan lave et undervisningsforløb sammen med skoletjenesten. De ældre elever skal jo arbejde med kildemateriale, og da er det måske sjovt for dem at arbejde med lokalhistorie.”

Lærke Svenden føler sig godt modtaget i sin nye stilling, og den lille bekymring hun nærede for, om kreative kræfter havde frit spil i et kommunalt lokalarkiv, er blevet gjort til skamme.

”Mit indtryk er, at det er en arbejdsplads, der er meget åben for kreative ideer og nye måder at gøre tingene på. Det er selvfølgelig i kommunalt regi, så der følger både nogle retningslinjer og et budget med. Men inden for rammerne er der langt til kanterne, og der er masser af spændende ting, man kan og må. Så det er lige mig, og jeg er virkelig blevet taget godt imod!”

Følg Egedal Arkiver og Museum på Instagram

Følg Egedal Arkiver og Museum på Facebook

KrogagerFonden har givet 2 millioner kroner til ROMU, som skal i gang med at kortlægge Lejres undergrund. Med moderne jordscanninger omkring det gamle kongesæde håber arkæologerne at kunne kvalificere områdets forskningsmæssige potentiale. Projektet har store perspektiver for at løfte Lejres sublime forhistorie frem i lyset.

De færreste er efterhånden i tvivl om, at Lejre gennem århundreder var et af Danmarks tidligste kongesæder og en helt afgørende brik i dannelsen af det danske rige. Men mange spørgsmål er stadig ubesvarede. En stor donation fra KrogagerFonden gør det nu muligt at realisere projektet ’Kongesædet Lejre – uden for palisaden’, hvor arkæologer fra ROMU flytter opmærksomheden lidt væk fra kongehallerne for at hente ny viden om Lejres fortid.

”På baggrund af det sidste halve århundredes omfattende arkæologiske udgravningskampagner i og omkring kongesædet i Lejre har vi i dag et ret klart billede af selve anlægsstrukturen inden for kongesædets palisade. Nu åbner der sig en ny mulighed for at undersøge det omkringliggende landskab med både et naturvidenskabeligt og arkæologisk fokus på de systemer og funktioner, der formentlig udgjorde fundamentet for, at Lejre kunne fungere som kongesæde gennem flere generationer,” forklarer Julie Nielsen, arkæologisk chef i ROMU og fortsætter:

”Et eksempel er eftersøgningen af de områder med specialiseret produktion, som vi på baggrund af talrige detektorfund ved har befundet sig omkring selve kongesædet, og som kan pege os i retning af, at stedet har fungeret som et centralt handelsknudepunkt. Det ville være medvirkende til at understøtte forklaringen på, hvordan Lejre økonomisk og logistisk har kunnet opretholde sin status som et magtcenter i flere århundreder gennem den yngre jernalder. Det kræver et skarpt fokus for at kunne forstå og analysere sig frem til disse bagvedliggende socioøkonomiske dynamikker.”

Donationen fra KrogagerFonden lyder på 2 mio. kroner. Den gør det muligt, at ROMU’s arkæologer med geofysiske undersøgelser kan scanne udvalgte områder i en radius af en kilometer omkring de store kongehaller i Lejre. Det er en effektiv og nænsom måde at undersøge undergrunden, hvor arkæologerne helt uden at stikke en spade i jorden får en ide om, hvor der gemmer sig levn efter menneskeskabte anlæg, som for eksempel sløjfede skibssætninger og gravhøje. På den måde håber Julie Nielsen og hendes kollegaer at kunne kortlægge Lejres forskningsmæssige potentiale og dermed kvalificere de arkæologiske udgravninger, som følger senere i projektet.

Vedholdende støtte til forskningen

Det er tredje gang, at KrogagerFonden støtter de arkæologiske undersøgelser i Lejre, hvis historie i århundreder har eksisteret i myterne, men først i løbet af de seneste årtier er blevet bakket op af arkæologien. Blandt andet takket være KrogagerFondens vedholdenhed. Fondens formand, Rune Knude-Krogager, glæder sig over at kunne bidrage til forskningen i området.

”Det er en fantastisk rejse at få lov til at være med til at løfte Lejre ud af mulden – fra myte til fakta. Der er ofte en tendens til at fokusere på kongemagten, og derfor er det her projekt meget spændende. Vi ved ikke meget om de her stormænd, om kongens støtter, som må have været lige uden for palisaderne og op langs fjorden. Så det bliver virkelig spændende at se, hvad det kan blive til. Der er mere i Lejre, det er helt sikkert,” lyder det fra Rune Knude-Krogager.

Også i ROMU glæder man sig over udsigten til at kunne tage syvmileskridt i forskningen af Lejres fortid.

”Vi er dybt taknemmelige for, at KrogagerFonden endnu en gang støtter et meget seriøst og meget vigtigt stykke grundforskning inden for arkæologien i Danmark. Det gør, at vi nu skal ud på en utrolig spændende forskningsrejse. Vi håber, at vi kan blive endnu klogere på forstadierne til det, vi i dag kender som kongeriget Danmark, og vi håber og tror, at vi kan dokumentere det meget spændende og rige kulturområde, vi i dag kender som Lejre,” siger Morten Thomsen Højsgaard, direktør i ROMU.

Julie Nielsen har udviklet det nye projekt i tæt samarbejde med seniorforsker og arkæolog Ole Kastholm fra ROMU, og de håber nu på sammen med kolleger og samarbejdspartnere at kunne gå i gang med at scanne de arkæologiske interesseområder med georader i andet halvår af 2025. Går alt efter planen, skal der i 2026 påbegyndes arkæologiske forundersøgelser de steder, hvor scanningerne har påvist størst potentiale for succes.