ARKIV

Museum artikler

Ny forskning: Overset aspekt kaster lys over store omvæltninger i bondestenalderen

Ny forskning: Overset aspekt kaster lys over store omvæltninger i bondestenalderen

En ny afhandling går bag om funklende fund og kigger i stedet på fortidens dagligliv og produktion. For det er primært et generelt overskud i samfundet, der kan drive fremskridt, nu såvel som historisk. Arkæolog Jens Winther Johannsen er dykket ned i bondestenalderens intensivering af landbruget, der var grundlag for fremskridt og udvikling i overgangen til bronzealderen.

læs mere
Lise Nørgaard og Odin fra Lejre

Lise Nørgaard og Odin fra Lejre

Købmandsgården inviterer hvert år indenfor til særlige oplevelser for store og små.
I 2024 byder vi bl.a. indenfor til stumfilmsbiograf og sommerståhej d. 17/6-17/8 i hele åbningstiden, den traditionsrige æblefest i efterårsferien, d. 14-18 oktober kl. 11-15 og vores hyggelige julemarked d. 7/12 kl. 11-15.
Hold øje med hjemmesiden eller følg os på Facebook, hvor vi løbende opdaterer om kommende arrangementer: facebook.com/lutzhoefts

læs mere
Oplev Lejres smukke natur og spændende historie på gratis sommervandreture

Oplev Lejres smukke natur og spændende historie på gratis sommervandreture

Er du nysgerrig på Lejreområdets rige historie? Vil du høre fortællinger om Beowulf, Kong Hans’ hests gravsted eller gudinden Nerthus i Herthadalen? Så skulle du tage med på en historisk sommervandring! I samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske Forening og lokale lodsejere inviterer Lejre Museum til gratis historiske vandreture henover sommeren i det smukke Lejreområde.

læs mere
Gravritualer fra jernalderens Vindinge kommer under lup i ny bog

Gravritualer fra jernalderens Vindinge kommer under lup i ny bog

Udgravninger af jernaldergravpladsen Stålmosegård ved Vindinge nær Roskilde har været med til at nuancere opfattelsen af periodens begravelsesritualer. Samtidig har de givet forskerne noget nyt at tænke over. Undersøgelserne åbenbarede et grøftesystem på gravpladsen, og sådan et kender man umiddelbart ikke andre steder fra.

læs mere
Kashmirs album ’The Good Life’ vækkes til live efter 25 år

Kashmirs album ’The Good Life’ vækkes til live efter 25 år

I år er det 25 år siden, at det danske rockband Kashmir udgav albummet ’The Good Life’, som blæste både anmeldere og fans omkuld. Til efteråret bliver det populære album vækket til live igen – både i en spotudstilling på Danmarks rockmuseum RAGNAROCK, som fans fra i dag kan sende bidrag til, og i en portrætbog i serien ’Danske Albums’.

læs mere
Danmarks rockmuseum blæst bagover af gæsters musikanbefalinger

Danmarks rockmuseum blæst bagover af gæsters musikanbefalinger

’We will Rock You’ er god at danse til, Tessa bryder grænserne, og BTS giver en følelse af, at det kan være okay at fejle. En sværm af musikanbefalinger har ramt Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK, som i udstillingen LYT. LIKE. DEL. beder deres gæster give et nummer videre. Godt 1000 har siden åbningen delt deres anbefaling, som ender på hver måneds playliste med gæsternes yndlingsnumre.

læs mere
Ny bog fortæller om gravritualer og skikke i jernalderens Vindinge

Ny bog fortæller om gravritualer og skikke i jernalderens Vindinge

Det står efterhånden klart, at Vindinge var et helt særligt sted i jernalderen. Gravpladser og bopladser viser, at området var beboet i en periode på flere hundrede år. En ny bog samler arkæologernes viden om den største af gravpladserne, Stålmosegård, og beskriver de mange genstande, der er fundet, og tolkning af Vindingeboernes gravritualer for 2000 år siden.

læs mere
Nye tider

Nye tider

Fra første til sidste dag bød 2023 på store forandringer, ændrede omstændigheder, nye beslutninger, vilde rejser og store fund, fortæller museumsdirektør i denne introduktion til årsskrift fra museumsorganisationen ROMU.

læs mere
Fra Lejre til Uppsala i sagnkongernes kølvand

Fra Lejre til Uppsala i sagnkongernes kølvand

Arkæolog Ole Kastholm har lagt sig i slipstrømmen på vikingernes skibe. Målet var at kortlægge rejsen fra sagnkongernes Lejre til de svenske naboer, Ynglingerne i Uppsala. Samtidig har Kastholm kigget på betydningen af både rejsen og sejlet, når kongernes skibe kløvede bølgerne op langs Sveriges østkyst.

læs mere
ROMU udgiver ny årbog: Et år med rumrejser, øl og spændende detektorfund

ROMU udgiver ny årbog: Et år med rumrejser, øl og spændende detektorfund

Vanen tro gør museumsorganisationen ROMU status over det forgangne år. I seneste udgave af årbogen, der i år har fået titlen ’Nye tider’, kan man blandt andet læse om udstillinger, arkæologiske pilotprojekter og om andre højdepunkter fra 2023, som blandt andet har budt på et prominent farvel, en gudefigur i rummet og en genfødt øl. Årbogen kan købes fra og med 18. april.

læs mere
Restaureringen af Øm Jættestue er i gang

Restaureringen af Øm Jættestue er i gang

Siden 2020 har Øm Jættestue været forseglet og spærret af på grund af løse sten. Nu har Slots- og Kulturstyrelsen i samarbejde med ROMU iværksat en omfattende restaurering, der vil sikre det populære fortidsminde for fremtiden. Den 21. april, i anledning af årets fortidsmindeweekend, inviteres til åbent hus, hvor besøgende kan få indblik i arbejdet med at restaurere det cirka 5000 år gamle gravmæle.

læs mere
X
post-8437

Roskilde brænder! – ny spotudstilling åbner 18. juni på Roskilde Museum

BEGIVENHED

Roskilde brænder! – ny spotudstilling åbner 18. juni på Roskilde Museum

 

20.03.2024

Branden på Lindenborg kro i 1967. Foto: Gorm Grove

I anledningen af Roskilde Brandvæsens 150 års jubilæum åbner spot-udstillingen ’Roskilde brænder!’ 18. juni i den gamle brandstation, som i dag huser Roskilde Museum.

Glæd dig til, i udstillingen og på sommerens byvandringer, at få indblik i de store by-brande, der hærgede Roskilde i byens ældste historie – og se hvordan brandvæsnet har udviklet sig fra sin oprettelse i 1874 frem til i dag.

Du kan komme tæt på brandmændenes dramatiske historie om indsatser ved store brande, som du måske selv kan huske: branden i Roskilde Domkirke i 1968 og Solum-branden i 2021. Hele sommeren er der aktiviteter for børn og nysgerrige voksne.

På åbningsdagen fortæller beredskabsdirektør Lars Robétjé kl. 19-21 om branden i domkirken i 1968 og giver et indblik i brandvæsnet dengang og i dag. Omkring 250 mand deltog i slukningsarbejdet af branden – hvoraf pensioneret vicebrandinspektør Ebbe Bødker på foredragsaftenen vil dele beretninger og minder fra branden og livet på brandstationen.

Læs mere og køb billet her: Foredrag: Domkirken brænder! v/beredskabsdirektør Lars Robétjé | Billetter | Roskilde | Samfund & Kultur | Billetto — Denmark

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV 
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I DIN INDBAKKE

post-2255

Lützhøfts Købmandsgaard tager en bid Roskilde-historie med til København

BEGIVENHED

Lützhøfts Købmandsgaard tager en bid Roskilde-historie med til København

Af Lene Steinbeck

09.03.2023

Et museum er langt fra kun udstillede genstande. Det ved museumsinspektør Jakob Caspersen, der vil gøre sit for, at den autentiske stemning fra Lützhøfts Købmandsgaard følger med ind på standen til Historiske Dage. Her kan man besøge butikken til en snak om det gode købmandskab, de historisk korrekte varer, og hvad man ellers kan vende over en købmandsdisk. Foto: Martin Harvøe Kristensen/ROMU

I marts åbner Lützhøfts Købmandsgaard for en kort bemærkning en filial i hovedstaden. Det lille Roskilde-museum er nemlig for første gang med, når festivalen Historiske Dage bliver afviklet i Øksnehallen den 18.-19. marts. Her kan historieinteresserede fra hele landet få et indblik i livet bag disken i Roskildes gamle købmandsgård for 100 år siden.

En mobil købmandsdisk, et klingende kasseapparat, bunker af bolsjer og al den stemning, der overhovedet kan opdrives. Sådan lyder pakkelisten, når Lützhøfts Købmandsgård i marts tager på et lille, udenbys weekendophold. Museet skal deltage ved Historiske Dage i København, og her kommer festivalens besøgende til at kunne opleve en fuldt udstyret købmandsbutik med historisk korrekte varer fra 1920’ernes Roskilde.

”Kommiserne står klar bag disken til at demonstrere det gamle købmandshåndværk, mens vi fortæller gode historier om varerne, butikken og livet på Købmandsgården for 100 år siden. Der er smagsprøver på snapse og likører, som var populære på den tid, og man kan købe bolsjer i håndfoldede kræmmerhuse, som bliver vejet på en gammeldags vægt og slået ind på et gammelt kasseapparat. Vi indretter vores stand, så den minder så meget som muligt om butikken hjemme i Roskilde,” fortæller Jakob Caspersen, der er museumsinspektør i den gamle købmandsgård, som er et besøgssted under museumskoncernen ROMU.

En bid af Roskildes historie

Festivalen samler over en weekend en række kulturinstitutioner, der beskæftiger sig med historie, og på fem scener afvikles hele weekenden et program med samtaler og oplæg fra blandt andet forfattere, historikere og journalister. Det er første gang, Købmandsgården deltager på festivalen. Men det er lidt en drøm, der går i opfyldelse, når museet tager en del af Roskildes historie med rundt på turné.

”Vi har den her dejlige købmandsdisk på hjul, og den vil vi gerne bruge meget mere. Det her er en oplagt mulighed for at lave en sjov og anderledes stand. Jeg tror ikke, at de andre museer på samme måde kan tage så stor en del af deres udstillingsoplevelse med på festivalen. Vi håber, det kan være med til at skabe opmærksomhed om os selv som et lille museum, men også om Roskilde, og hvad den som by har tilbyde for historiske interesserede,” siger Jakob Carstensen.

Museet i Ringstedgade holder lukket den 17. og 18. marts for at gøre klar og lave pop up-butik i København. Kan man ikke undvære sine bolsjer og sin likør, er der råd for det: Tag en tur på Historiske Dage og oplev en lille bid af Roskildes historie i helt nye rammer.

Det er Folkeuniversitetet i Aarhus, Emdrup og Herning, der står bag Historiske Dage. Festivalen afvikles i Øksnehallen den 18.-19. marts. Man kan se programmet og købe billet på www.historiskedage.dk

post-6205

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

BEGIVENHED

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

26.05.2023

Et historisk teaterstykke udspiller sig på gårdspladsen et par gange i løbet af dagen, når Gl. Kongsgård fejrer begyndelsen på en ny sæson. Foto: ROMU

Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.

Gamle håndværk får et særligt fokus ved årets åbning. Her kan gæsterne opleve boder med salg af håndværksvarer og demonstration af b.la. plantefarvning, pilefletning, hørproduktion, båndvævning og produktion af strådyr.

”Der vil også være mulighed for at prøve kræfter med at slå med le og støbe sit eget lys. Så børnene kan få sig en sjov dag med gamle lege, og alle kan prøve lykken i en omgang hønsebingo. Det plejer at være ganske underholdende!” fortæller Maja Kvamm, der arbejder på Lejre Museum.

Gl. Kongsgaard er en fæstegård fra 1700-tallet, der ligger i hjertet af Gl. Lejre. Gårdens frivillige havehold, der hele sommeren holder gården åben med salg af kaffe og kage, vil vise rundt i den gamle gård med de smukke møbler og fortælle om den historiske have, som står med originale planter fra 1800-tallet. Hele dagen akkompagneres af lystig spillemandsmusik og et par gange vil et historisk teaterstykke udspille sig på gårdspladsen.

Lejre Museumsforening står for salg af sandwich, mens Gl. Kongsgårds frivillige sælger lækre kager og kaffe med på-tår.

Tag en dag ud af kalenderen og kom til en hyggelig sommerdag i Gl. Lejre.

”Vi glæder os alle sammen til at tage imod nye som gamle gæster til årets hyggelige sæsonåbning, og vi håber at gæsterne har lyst til at komme igen henover sommeren”, fortæller Else Kristiansen og Vivian Møller, der begge er medlemmer af det frivillige havehold.

Gl. Kongsgaard holder i sommersæsonen åbent torsdage og søndage kl. 13-16 i juni, juli og august med gratis adgang til det smukke stuehus og salg af kaffe og kage.

Tid, pris og sted

4. juni 2023, kl. 11:00-16:00

Gratis

Gl. Kongsgård, Orehøjvej 12, 4320 Lejre

OBS. Vær opmærksom på, at renoveringen af broen over Holbækmotorvejen (dvs. på Orehøjvej ved Gevninge) kan have betydning for din rute til Gl. Kongsgaard.

Vild med sagnkonger, vikinger og jernalderarkæologi? Skal du være med til at få Lejre tilbage i danmarkshistorien?
Så skal du tilmelde dig Lejre Museums nyhedsbrev, hvor du månedligt vil modtage artikler, nyheder og spændende historier.

FLERE NYHEDER OG ARTIKLER FRA LEJRE MUSEUM

Grundlovsdag på Lejre Museum

Grundlovsdag på Lejre Museum

På Grundlovsdag den 5. juni inviterer Roskilde Museum til hyggeligt samvær og fællessang, hvor vi med historiefortællinger og nærværet til Roskilde by omfavner grundloven gennem tale fra ROMUs direktør Morten Thomsen Højsgaard og musik akkompagneret af Line Rosenlund.

læs mere
LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

Ved du, hvor Harald Hildetand eftersigende er begravet? Eller kender du historien om gudinden Nerthus i Herthadalen? Lejreområdets naturskønne landskab er sprængfyldt med fascinerende historier – og hele sommeren kan du høre nogen af dem, når Lejre Museum i samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske forening og lokale lodsejere inviterer på gratis historiske vandreture i lejreområdet.

læs mere
[{ _i=”0″ _address=”4.0.0.0″ /]

post-19925

Ny forskning: Overset aspekt kaster lys over store omvæltninger i bondestenalderen

BEGIVENHED

Ny forksning: Overset aspekt kaster lys over store omvæltninger i bondestenalderen

25.06.2024

Af Lene Steinbeck

Det imponerende hus fra Vinge kan dateres til slutningen af bondestenalderen. Det måler 45 meter i længden og syv meter i bredden. Foto: Martin Hamberg/ROMU

En ny afhandling går bag om funklende fund og kigger i stedet på fortidens dagligliv og produktion. For det er primært et generelt overskud i samfundet, der kan drive fremskridt, nu såvel som historisk. ROMUs arkæolog Jens Winther Johannsen er dykket ned i bondestenalderens intensivering af landbruget, der var grundlag for fremskridt og udvikling i overgangen til bronzealderen.

Et gammelt ordsprog lyder, at ”uden mad og drikke, duer helten ikke”. Den påstand er på sin vis også tanken bag en ny afhandling om forandringer for godt 4000 år siden. For når vi fremhæver fremskridtets store helte, må vi også se på, hvad der overhovedet giver dem mulighed for at foretage de bedrifter, der foreviger dem.

I hvert fald hvis det står til arkæolog på ROMU, Jens Winther Johannsen. I afhandlingen ‘Reneolithisation – Subsistence and Change in Late Neolithic Southern Scandinavia’ går han tæt på ændringer i landbruget og deres betydning for udviklingen i den senneolitiske periode – groft sagt overgangen fra bondestenalder til bronzealder. Ændringer, som han på sin vis synes lidt for ofte bliver skubbet i baggrunden.

”Ideen med mit projekt (var) at undersøge den grundlæggende økonomi, altså landbruget, som jeg mener er helt afgørende for, hvor stort et overskud, der er i samfundet.”

”I den arkæologiske forskning er det typisk de smukke, prangende fund, der har fået mest opmærksomhed. Det betyder, at nogle simple, men måske mere grundlæggende genstandstyper, bliver overset. Det er altid de smukke flintdolke, store huse og skinnende metalgenstande, der bliver udstillet. De er også meget fascinerende og virkelig iøjnefaldende. Men at man overhovedet har den slags genstande, er baseret på, at der er nogen, der producerer fødevarer, så det kan lade sig gøre at frembringe den slags. Derfor var ideen med mit projekt at undersøge den grundlæggende økonomi, altså landbruget, som jeg mener er helt afgørende for, hvor stort et overskud, der er i samfundet,” fortæller Jens Winther Johannsen.

To flintsegle fra Svineholm Mose ved Skuldelev. De måler omkring 17 cm. Den skinnende overflade er opstået under høstarbejdet ved kontakt med det kiselholdige korn. Foto: Cille Krause/ROMU

Et overflodssymbol vakte interessen

I forbindelse med at der skulle etableres en station i Vinge sydøst for Frederikssund, blev der i 2015 foretaget en arkæologisk forundersøgelse. Sammen med kollegaer fra ROMU udgravede Jens Winther Johannsen en boplads, som strakte sig over flere hundrede år, og et enormt hus fra slutningen af stenalderen dukkede op. Huset var 45 m langt og syv meter bredt.

”Det var i virkeligheden det, der satte gang i min interesse for den her periode. Det store hus i Vinge var imponerende og meget fascinerende. Det er et overflodssymbol, for det er virkelig ressourcekrævende. Det er, når man har sådan et overskud, at man kan udvikle kulturen.”

Det fik Jens Winther Johannsen til at zoome ind på det, der lå bag overfloden. For det er ikke en ny tanke, at det er produktionen, der muliggør udviklingen. Det er bare ikke tidligere blevet inddraget i diskussionen af samfundsudviklingen i bondestenalderens slutning.

”I den arkæologiske forskning er det typisk de smukke, prangende fund, der har fået mest opmærksomhed. Det betyder, at nogle simple, men måske mere grundlæggende genstandstyper, bliver overset.”

Analyser af jordprøver og pollendiagrammer, som blev udarbejdet på baggrund af prøver fra bopladsen ved Vinge, underbyggede en teori om, at der i den senneolitiske periode – ca. 2350-1700 f.Kr. – skete en intensivering af landbruget.

”Prøverne viser klare indikationer på, at skoven blev ryddet til landbrugsjord, og at vådområder blev ryddet til husdyrhold. Det er blevet tolket som, at man gerne ville skabe græsningsområder til dyrene – men uden at optage den agerjord, som de tidligere græssede på. Det er altså en optimering af landbruget,” fortæller Jens Winther Johannsen.

Flere fødevarer fik befolkningstallet til at vokse

På bopladsen fandt man også en mængde halvmåneformede segle. Jens Winther Johannsens undersøgelser understøttede en formodning om, at de var høstredskaber.

”Der er fundet tusindvis af dem fra den her periode, og det er et væsentligt argument for, at der sker en forandring og et forøget fokus på kornproduktionen. At så mange forskellige kornsorter blev dyrket på bopladserne, underbygger også et øget fokus på agerdyrkningen i perioden.”

Og så er vi tilbage ved ordsproget om helten, der skal have noget at leve af. Intensiveringen af landbruget medførte, at man på mindre plads kunne brødføde en større befolkning og sikre et mere stabilt fødevaregrundlag. Overskuddet af mad frigjorde kræfter til at udvikle kulturen.

”Pludselig bliver det for eksempel vigtigt, at man får en flintdolk med i graven, og de er ofte meget flotte og avancerede flintarbejder. Der sker en specialisering af et håndværk, som man formodentligt kun har haft mulighed for at udvikle, fordi der generelt har været et overskud. Det samme gælder tilstedeværelsen af metaller, som ikke findes naturligt i den sydskandinaviske undergrund. De begynder at dukke op her på tærsklen til bronzealderen. Importen forudsætter kontakt syd- og vestpå, og den kontakt forudsætter igen, at der bliver lavet skibe, så man kan foretage den slags handelsekspeditioner.”

Jens Winther Johannsen fik lyst til at dykke ned i et lidt overset aspekt af den senneolitiske periode. Nemlig hvordan forandringer i agerbruget medførte et fødevaregrundlag, som igen gav et overskud til at udvikle kulturen. Han har netop forsvaret sin afhandling, der har titlen  ‘Reneolithisation – Subsistence and Change in Late Neolithic Southern Scandinavia’. Foto: Alva Mac Gowan

Kulturen bredte sig nordpå

Men udvekslingen foregår ikke kun én vej. Den senneolitiske kultur breder sig efterhånden nordpå i Skandinavien, og det, mener Jens Winther Johannsen, kan skyldes en voksende befolkningstæthed på grund af et øget fødegrundlag.

”Jeg tror, at udviklingen begynder med, at flere og flere overlever barndommen. Hvis der skal være plads og mad til alle, må man flytte sig og rejse ud og bryde ny jord. Måske til Norge, hvor der faktisk ikke tidligere fandtes landbrug. Min påstand er, at det intensiverede landbrug fører til et skub nordpå, hvor menneskene breder sig til Norge og til det vestlige Sverige,” siger Jens Winther Johannsen.

“Lidt sat på spidsen fører den nye landbrugsøkonomi og den afledte befolkningstilvækst til den enhedskultur, der kendetegner bronzealderen,”

Med sig har de nogle metoder til at dyrke afgrøder og brødføde sig selv. Men de medbringer også en kultur, som i høj grad er præget af vaner, skikke og ritualer.

”I den forudgående periode er der en stor grad af kulturel diversitet. Der er store forskelle fra vest til øst, for eksempel på, hvordan man gravlægger folk. Men op gennem den senneolitiske periode og bronzealderen bliver det mere homogent. De folk, der flytter ud, har deres egen kulturelle identitet, som de bringer med sig. Lidt sat på spidsen fører den nye landbrugsøkonomi og den afledte befolkningstilvækst til den enhedskultur, der kendetegner bronzealderen,” fortæller han.

En vigtig opgave for museerne

Arkæologisk chef på ROMU, Julie Nielsen, bifalder Jens Winther Johannsens forskningsresultater, som står frem i afhandlingen.

”Jens’ dybdegående forskningsarbejde gennem de seneste tre år er et vidnesbyrd om, hvor langt vi kan nå i udforskningen af vores fælles fortid – og hvad den til stadighed kan fortælle os om den civilisation, vi i dag har opbygget. Forskningen udspringer af de arkæologiske udgravninger, som fortsat bidrager og beriger os med masser af information og viden.”

Samtidig anerkender hun opbakningen fra de bidragsydere, der er med til at muliggøre projekter som Jens Winther Johannsens:

”Samarbejdet med de uundværlige fonde, der qua bevillingerne til Jens’ ph.d.-projekt vælger at støtte op om den videre forskning og fordybelse i kulturarven, gør det muligt at producere og opnå forskningsresultater på et meget højt niveau. Resultater, der nu er udmundet og offentliggjort i en flot ph.d.-afhandling, så de kan formidles bredt ud, hvilket er en af vores fineste opgaver som statsanerkendt museum,” siger Julie Nielsen.

Projektet er gennemført med økonomisk støtte fra:
Kulturministeriets Forskningspulje, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Augustinus Fonden, Aarhus Universitet, Møller-Clausen Fonden, Dronning Margrethe II’s Arkæologiske Fond, Ingeniør Svend G. Fiedler & Hustrus Legat.

Jens Winther Johannsen

Jens Winther Johannsen er arkæolog og museumsinspektør på ROMU. I sin ph.d.-afhandling ‘Reneolithisation – Subsistence and Change in Late Neolithic Southern Scandinavia’ har han undersøgt ændringer i den senneolitiske landbrugsøkonomi, og hvordan de påvirkede samfundet. Et intensiveret landbrug i den senneolitiske periode førte ifølge Jens Winther Johannsen til et overskud, der førte til udvikling af samfundet.

Følg artikelserien i første halvdel af 2024 

Danmarks statsanerkendte museer bidrager løbende til ny viden. I denne artikelserie fortæller højt specialiserede medarbejdere fra museumsorganisationen ROMU om deres aktuelle forskningsprojekter.

Alle artiklerne bygger på fagfællebedømte værker, der er udgivet inden for de seneste år.

Cirka hver 14. dag hele foråret 2024 udgives en ny artikel.

Følg med her 

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.

Grundlovsdag på Lejre Museum

Grundlovsdag på Lejre Museum

På Grundlovsdag den 5. juni inviterer Roskilde Museum til hyggeligt samvær og fællessang, hvor vi med historiefortællinger og nærværet til Roskilde by omfavner grundloven gennem tale fra ROMUs direktør Morten Thomsen Højsgaard og musik akkompagneret af Line Rosenlund.

LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

Ved du, hvor Harald Hildetand eftersigende er begravet? Eller kender du historien om gudinden Nerthus i Herthadalen? Lejreområdets naturskønne landskab er sprængfyldt med fascinerende historier – og hele sommeren kan du høre nogen af dem, når Lejre Museum i samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske forening og lokale lodsejere inviterer på gratis historiske vandreture i lejreområdet.

Magisk vinterferie på Lejre Museum

Magisk vinterferie på Lejre Museum

Hele familien kan opleve vølvernes forunderlige og magiske verden, når Lejre Museum inviterer til en kombineret rundvisning og kreativt værksted i vinterferien.

Hvem var… runeristerne?

Hvem var… runeristerne?

Hvem var menneskene der levede, da Lejre var et kongesæde? Sådan spørger Lejre Museum i en foredragsrække, der løber i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.
Den internationalt anerkendte runolog og ph.d., Lisbeth Imer fra Nationalmuseet, var første foredragsholder, og hendes arbejde med runeindskrifter skulle give svar på spørgsmålet ”Hvem var runeristerne?”

Foredragsrække kaster lys på menneskene i Lejres storhedstid

Foredragsrække kaster lys på menneskene i Lejres storhedstid

Hvem var menneskene, der levede, da Lejre var et kongesæde? Spørgsmålet vil blive undersøgt i ny foredragsrække på Lejre Museum i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.

Planterester vidner om oldtidsmenneskers livstil

Planterester vidner om oldtidsmenneskers livstil

Torsdag den 8. december byder Lejre Museum, i samarbejde med Lejre Museumsforening, velkommen til foredrag med arkæobotaniker Sabine Karg om brug af planter som råstof gennem historien.

Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Det angelsaksiske kvad om helten Beowulfs strabadser er kendt i hele verden. Det inspirerede Tolkien til Ringenes Herre og Hobbitten, og har stået på pensumlisten for mange engelske skolebørn gennem generationer. Herhjemme er det derimod næsten ukendt. Og det er egentlig mærkeligt. For selv om kvadet ikke konkret kan fortælle om livet i vikingetidens Lejre, så knytter det sig tæt til stedet – og rummer nøglen til en forståelse af Lejre som et mystisk og sagnomspundet sted.

Hugin og Munin indtager Lejre Museum

Hugin og Munin indtager Lejre Museum

I efterårsferien zoomer Lejre Museum ind på Odin – og ikke mindst hans to flyvende informanter, ravnene Hugin og Munin. Der vil være ravneaktiviteter for store og små, en ravneekspert og missioner, der skal løses. Så puds fjerene og tag familien med til Lejre i uge 42.

post-19857

Roskilde brænder! – Roskilde Museum hylder brandvæsnet og mindes byens brande

BEGIVENHED

Roskilde brænder! – Roskilde Museum hylder brandvæsnet og mindes byens brande

13.06.2024

Af: Christine Christensen

I spotudstillingen ’Roskilde brænder!’ bliver branden i Roskilde Domkirke i 1968 mindet med et rigt fotomateriale, avisartikler og dokumentaroptagelser. Foto: Roskilde Domkirkes Arkiv

Med spotudstillingen ’Roskilde brænder!’ og byvandringer fejrer Roskilde Museum det lokale brandvæsen, der fylder 150 år i 2024. Kom tæt på byens brande og brandfolkenes indsatser. Oplev flot, original brandbil fra 1937 i museets gård, og mærk museumsbygningens fortid som brandstation.

Brand er ofte forbundet med svidende røg, tab og tristesse. Men når spotudstillingen ’Roskilde brænder!’ åbner på Roskilde Museum den 18. juni, er anledningen heldigvis mere festlig:

”Udstillingen er en del af fejringen af Roskilde Brandvæsen, der fylder 150 år i 2024. Gennem fotos, dokumentarfilmklip, nyt og gammelt brandmateriel sætter vi spot på Roskilde Brandvæsens vigtige rolle i byens historie,” siger museumsinspektør ved Roskilde Museum Dorthe Godsk Larsen.

Derudover kan besøgende glæde sig til byvandringer om Roskildes brande og de mindste kan tage brandhjelmen på og selv slukke brand i museets børneområde. Åbningsdagen for udstillingen markeres med foredrag om branden i Roskilde Domkirke i 1968.

Det vakte opsigt, og folk stimlede sammen på Stændertorvet, da Roskilde Domkirke brændte i 1968. Nu mindes branden og brandfolkenes indsats i spotudstillingen ‘Roskilde brænder’ på Roskilde Museum. Foto: Roskilde Arkiverne

Fra brandstation til museumsbygning

Spotudstillingen sætter et særligt fokus på bygningen i Sankt Ols Stræde, der i dag rummer Roskilde Museum. Her lå nemlig Roskilde Brandstation fra 1909 og frem til 1984.

”Mange husker stationens centrale placering i byen; den fortælling er oplagt at gøre til en del af besøget på Roskilde Museum,” uddyber Dorthe Godsk Larsen.

Fra den 23. juni og sommeren over får et helt særligt køretøj plads som en del af udstillingsoplevelsen. Da vender drejestigen ”S.1.”, som brandinspektøren anskaffede i 1937, nemlig for en tid ”hjem” til den gamle brandstation. Den vil holde i museumsgården, der engang var ramme om brandøvelser og klargøring af brandmateriel. Drejestigen er en af Danmarks ældst bevarede og vedligeholdes i dag af Roskilde Stigeholdere.

Mange voksne og ældre roskildensere husker brandstationen i Sankt Ols Stræde, som i årene 1909 – 1984 havde til huse i en af de bygninger, der i dag rummer Roskilde Museum. Foto: Gorm Grove

Brandmuseum genopstår

Da museumsbygningen husede Roskilde Brandstation, lå her et lille brandmuseum med materiale, som brandmændene selv havde samlet gennem årene – materiale, som museet nu har lånt af brandstationen, så det igen kommer frem i lyset.

”Et rigtigt godt og tæt samarbejde med og lån af materiale af Roskilde Brandvæsen, Roskilde Stigeholdere og tidligere vicebrandinspektør Ebbe Bødker danner grundlag for udstillingen. Det glæder os som museum, at de har gemt og indsamlet så meget fint materiale, så vi kan fortælle deres historie,” siger Dorthe Godsk Larsen.

Fra 23. juni og sommeren over kan den originale brandbil, drejestigen ”S.1.” fra 1937, opleves i gården på Roskilde Museum som en del af spotudstillingen ”Roskilde brænder!” Det er foreningen Roskilde Stigeholdere, som vedligeholder og passer på det flotte køretøj, der kendes fra den årlige juletræstænding på Stændertorvet. Foto: Gorm Grove

Borgervæbningen holdt udkig efter brande

Udstillingen giver også et indblik i tiden før vedtægten i 1874, der banede vejen for brandvæsnet: I 1700-tallet var det borgervæbningen, der slukkede brandene i byen.

”Borgervæbningen havde mange opgaver, der omhandlede byens beredskab, herunder at slukke brande og holde udkig efter ildspåsættelse. Den var en stor del af gadebilledet: Når dens medlemmer spillede det nye år ind på deres trommer, gik de parade i deres flotte uniformer,” fortæller Julie Borg Jensen, der er udstillingsassistent på ’Roskilde Brænder!’

Hun opfordrer museumsgæsterne til også at besøge tårnet i Sankt Laurentius på Stændertorvet og se den store klokke, der blev brugt som brandalarm fra middelalderen og frem til 1933.

Det lille brandmuseum lavet af brandmændene i anledningen af brandvæsnets 100 års jubilæum i 1974 i den gamle brandstation genopstår i ny form i udstillingen Roskilde brænder! Foto: Gorm Grove

Domkirkebranden er aktuel

I spotudstillingen kan gæsterne komme tæt på branden i Roskilde Domkirke i 1968.

”I lyset af den nylige brand i Børsen i København står domkirkebranden særligt stærkt i folks bevidsthed. Mange lokale drager parallel mellem de to brande. Spotudstillingen åbner med et foredrag om domkirkebranden, og i udstillingen mindes vi den med et rigt fotomateriale og sjældne dokumentarfilmoptagelser,” røber Dorthe Godsk Larsen.

Spotudstillingen ’Roskilde brænder!’ åbner tirsdag den 18. juni på Roskilde Museum.

Med brandstationen på Sankt Ols Stræde fik brandfolkene helt nyt udstyr. Her ses deres første brandbil, Trianglen, som de indkøbte for 100 år siden, i 1924. Foto: Roskilde Brandvæsen.

Roskilde Brænder! – Foredrag

På åbningsdagen holder beredskabsdirektør Lars Robétjé foredraget ’Domkirken brænder!’ – om branden i Roskilde Domkirke i 1968. Omkring 250 mand deltog i slukningen af branden, herunder pensioneret vicebrandinspektør Ebbe Bødker. Under foredraget deler han sine personlige beretninger og minder om branden og om livet på brandstationen.

Foredraget udbydes i samarbejde med Roskilde Museumsforening.

Det finder sted den 18. juni kl. 19-21 på Roskilde Museum.

Læs mere og køb billet her

Sommerbyvandringer om Roskildes brande

I løbet af sommeren 2024 kan du komme med på særlige byvandringer med fortællinger om de store bybrande, der har hærget Roskilde op gennem århundrederne. Byvandringerne begynder og slutter på Roskilde Museum. De varer halvanden time inkl. en introduktion til spotudstillingen ’Roskilde Brænder!’.

Byvandringerne finder sted på følgende datoer:

Onsdag den 26. juni kl. 13.00 – 14.30

Lørdag den 6. juli kl. 13.00 – 14.30

Onsdag den 10. juli kl. 13.00 – 14.30

Lørdag den 20. juli kl. 13.00 – 14.30

Onsdag den 24. juli kl. 13.00 – 14.30

Pris: 100 kr. + gebyr. Billetprisen er inkl. entré til museet.

Læs mere og køb billet her

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.

Grundlovsdag på Lejre Museum

Grundlovsdag på Lejre Museum

På Grundlovsdag den 5. juni inviterer Roskilde Museum til hyggeligt samvær og fællessang, hvor vi med historiefortællinger og nærværet til Roskilde by omfavner grundloven gennem tale fra ROMUs direktør Morten Thomsen Højsgaard og musik akkompagneret af Line Rosenlund.

LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

Ved du, hvor Harald Hildetand eftersigende er begravet? Eller kender du historien om gudinden Nerthus i Herthadalen? Lejreområdets naturskønne landskab er sprængfyldt med fascinerende historier – og hele sommeren kan du høre nogen af dem, når Lejre Museum i samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske forening og lokale lodsejere inviterer på gratis historiske vandreture i lejreområdet.

Magisk vinterferie på Lejre Museum

Magisk vinterferie på Lejre Museum

Hele familien kan opleve vølvernes forunderlige og magiske verden, når Lejre Museum inviterer til en kombineret rundvisning og kreativt værksted i vinterferien.

Hvem var… runeristerne?

Hvem var… runeristerne?

Hvem var menneskene der levede, da Lejre var et kongesæde? Sådan spørger Lejre Museum i en foredragsrække, der løber i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.
Den internationalt anerkendte runolog og ph.d., Lisbeth Imer fra Nationalmuseet, var første foredragsholder, og hendes arbejde med runeindskrifter skulle give svar på spørgsmålet ”Hvem var runeristerne?”

Foredragsrække kaster lys på menneskene i Lejres storhedstid

Foredragsrække kaster lys på menneskene i Lejres storhedstid

Hvem var menneskene, der levede, da Lejre var et kongesæde? Spørgsmålet vil blive undersøgt i ny foredragsrække på Lejre Museum i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.

Planterester vidner om oldtidsmenneskers livstil

Planterester vidner om oldtidsmenneskers livstil

Torsdag den 8. december byder Lejre Museum, i samarbejde med Lejre Museumsforening, velkommen til foredrag med arkæobotaniker Sabine Karg om brug af planter som råstof gennem historien.

Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Det angelsaksiske kvad om helten Beowulfs strabadser er kendt i hele verden. Det inspirerede Tolkien til Ringenes Herre og Hobbitten, og har stået på pensumlisten for mange engelske skolebørn gennem generationer. Herhjemme er det derimod næsten ukendt. Og det er egentlig mærkeligt. For selv om kvadet ikke konkret kan fortælle om livet i vikingetidens Lejre, så knytter det sig tæt til stedet – og rummer nøglen til en forståelse af Lejre som et mystisk og sagnomspundet sted.

Hugin og Munin indtager Lejre Museum

Hugin og Munin indtager Lejre Museum

I efterårsferien zoomer Lejre Museum ind på Odin – og ikke mindst hans to flyvende informanter, ravnene Hugin og Munin. Der vil være ravneaktiviteter for store og små, en ravneekspert og missioner, der skal løses. Så puds fjerene og tag familien med til Lejre i uge 42.

post-19846

Tobias Mortensens Grundlovstale 2024 ved skibssætningen i Lejre

BEGIVENHED

Tobias Mortensens Grundlovstale 2024 ved skibssætningen i Lejre

11.06.2024

Tobias Mortensen, der er leder ved Lejre Bibliotek & Arkiv, afholdte dette års Grundlovstale i den gamle skibssætning tæt ved Lejre Museum, omgivet af Gl. Lejres smukke kulturlandskab. Foto: Kristian Grøndahl /ROMU.

Den gamle skibssætning tæt ved Lejre Museum, beliggende i Gl. Lejres smukke kulturlandskab, var kulisse til en skøn Grundlovsdagsfejring. Her var både fællessang, kaffe og kage, godt humør og en flot tale, der blev afholdt af Tobias Mortensen, historiker & leder af Lejre Bibliotek & Arkiv. Hans tale kan du læse her.

Det er en historisk tid vi lever i. 2024. En brydningstid i en omskiftelig verden, hvor grundlæggende spørgsmål om frihed, demokratiets holdbarhed og troen på fremtiden, er blevet mere aktuelle end i flere årtier.

Selv om verdenssituationen sagtens kan give anledning til mange bekymringer, så kan netop Grundlovsfest-dagen give os et perspektiv; for den udvikling som vi ser nu, står historisk set ikke alene. Begivenheden for 175 år siden, med underskrivelsen af Grundloven den 5. juni 1849, var født ud af urolige og usikre tider. Nogen vil nok ligefrem påstå, at innovation og fremskridt ofte ligger lige i krisens kølvand, og at det netop ligger dybt i menneskets natur at være både tilpasningsdygtigt og søge mod de bedste løsninger for fællesskabet.

Hvorvidt det altid gælder, kan man nok godt diskutere. Men intentionen og tankegangen bag Grundloven, lever og består stadig den dag i dag. Og den er stærkt forankret i vores liv, og forsyner os med helt grundlæggende rettigheder i vores hverdag; for eksempel når vi dyrker vores religiøse overbevisning. Men også hvis vi netop ikke ønsker at tilhøre en religion. Det er når vi deltager som foreningsfrivillige, eller nyder godt af de mange fantastiske foreninger, der findes i Danmark. Og helt afgørende for vores liv er det når vi går til valg for at stemme, eller når vi ytrer vores tanker.

Selv om det kan virke som selvfølgeligheder, er det langt fra tilfældet. På den menneskelige tidslinje, udgør den frihed vi oplever i dag, kun et splitsekund. Som et lille fragment, og som resultat af den historiske udvikling.

Der tegnes ofte et billede af, at det var kongen, Frederik den 7., og folket som i samarbejde fandt fremtidens demokrati. Men som det så ofte er med historie, er begivenhedernes gang mere nuancerede. Bag Grundlovens hvidpigmenterede pergaments-sider, gemmer der sig en tid fyldt med konflikter. Grundloven er skabt i skyggen af en usikker, ustabil og turbulent periode i den europæiske historie. 1840’erne var præget af krise og social nød. Kulminationen kom i februar 1848, og blev til blodig opstand i de parisiske gader, rettet imod monarkiet.

Martsrevolutionerne bølgede igennem Europa – Frederik den 7. stod med en brændende platform – det var på tide at gøre noget for at undgå fysisk konflikt.

De revolutionære tilstande udeblev, da Frederik den 7. kom bevægelsen i møde ved at udnævne Martsministeriet i 1848. Ministeriets opgave blev at skabe rammerne for udarbejdelsen af en ny forfatning, det første skridt hen mod en demokratisk stat.

Resultatet blev Grundloven som endeligt markerede overgangen fra enevælde til indskrænket monarki, og dermed en styreform, der var mere demokratisk. Dog uden at være den form for demokrati, som vi kender i dag.

Men vigtigst var at bevægelsen nu var igangsat, og at folkets kontrakt med den siddende magt blev anerkendt og underskrevet. Dermed var brodden, i form af det dybfølte ønske om opgør mod centraliseringen af magten, nu fjernet.

Ligheden for alle befolkningsgrupper i samfundet var dog ikke en del af den oprindelige Grundlovs ordlyd. For demokratiet var begrænset til at omfatte: ”… uberygtede mænd over 30 år med egen husstand, som ikke modtog eller havde modtaget fattighjælp…”.[i]

Det svarede i 1849 til ca. 15 pct. af befolkningen.[ii] De resterende 85% af befolkningen var ikke en del af det nyoprettede demokratiske fællesskab. Dengang talte man om de 7 f’er;

Fruentimmere, Folkehold, Fattiglemmer, Fjolser, Forbrydere, Fallenter og Fremmede.[iii]

Men intet forbliver statisk i et samfund, der hele tiden ændrer sig, heller ikke Grundloven. Måske er Grundloven ligefrem det historiske dokument, der stærkest har formet vores land. Da den politiske situation allerede i 1848, balancerede på en knivsæg, blev arbejdet med Grundloven, nemlig tungen på vægtskålen. I Syddanmark lurede oprøret nemlig; Det Slesvig-holstenske oprør blev udløst af, at man fra dansk side netop inkluderede Slesvig i den nye Grundlov. Det udløste Treårskrigen.

De ændringer der er sket siden 1849 havde dramatisk effekt på samfundet. Først i 1863, med endnu et dansk forsøg på at indlemme Slesvig i Grundloven; Tyskland blandede sig i 1864, og Danmark tabte den 2. slesvigske krig. I 1915 fik kvinder (fruentimmere) og tjenestefolk (Folkehold) grundlovssikret stemmeret, først her har vi så et reelt demokrati.

Der var fyldt godt op på græsset i midten af den gamle skibssætning til Lejre Museums Grundlovsfejring, der bød på Grundlovstale, men også kaffe, kage og fællessang. Foto: Kristian Grøndahl /ROMU.

I 1953, blev tokammersystemet med Landsting og Folketing afskaffet, og kvindelige tronarvinger blev ligestillet med mænd. Helt konkret betød det jo som bekendt, at Dronning Margrethe nu kunne blive regent og dronning efter sin far, Kong Frederik 9.

Her i Lejre var de første år med en ny Grundlov også historiske. Her startede traditionen med Grundlovsfester tidligt. Den første grundlovsfest blev nemlig fejret i 1851.

For 173 år siden i 1851, præcis her ved skibssætningen i Lejre, stod ingen ringere end Grundtvig. Selv om det også dengang handlede om at fejre Grundlovens tilblivelse, var tiden en anden, og krisen dengang, var som vi lige hørte – det slesvigske spørgsmål.

Faktisk var Grundtvigs tale fra 1851, en kombineret mindetale for Slaget ved Isted, Danmarkshistoriens største salg, som fandt sted året før, og så 2-året for Grundlovens underskrivelse. [iv]

For Grundtvig skilte besøget til Lejre sig ud. I hans egen beskrivelse af dagen skriver Grundtvig, at der var noget: ”…frit og livligt, udvidet og kiækt…”,[v] ved netop festen i Lejre. Han bemærkede i øvrigt at kønsfordelingen mellem de 8000 tilskuere var fifty-fifty.

Grundtvig var i samtiden en meget eftertragtet taler, og blev sikkert opfordret til at deltage i mange lignende begivenheder. Men at det blev til et ja til Lejre, er ikke overraskende. Muligheden for at kombinere Grundlovsfejringen, og 1-årsdagen for Slaget ved Isted, midt i det vigtigste mytologiske landskab for den nationale fortælling, var for ham en nationalromantisk lækkerbisken, som passede perfekt i Grundtvigs verdensbillede, og i periodens voksende nationale identitets-forståelse.

Grundtvig fremhævede selv den direkte naturlige forbindelse ved festen i Lejre, og oldtidens heltesagn, da han bemærkede en ung landsoldat fra Slaget ved Isted, der bar Dannebrog. Det var for ham et symbol på nye heltegerninger, der hvilede smukt i udsigten til de oldgamle ”…Kæmpehøie…”.[vi] I midten af 1800-tallet mente man i øvrigt at skibssætningen, som vi står her midt i – var resterne af sagnkongen Rolf Krakes borg.

Deltagelse i festen kostede 8 skilling, og overskuddet fra festen, skulle gå til sårede, kvæstede og efterladte efter treårskrigen i 1848-1851. [vii]

Og en lille note til ROMU. Jeg tillader mig lige at læse et par ord fra datidens aviser om rammesætningen for den første grundlovsfest, måske til fremtidig inspiration; Folkefesten dengang var jo et heldagsarrangement. Langs vejene ved Kornerup og Lejre var blomsterudsmykkede æresporte. Gravhøjene var udsmykket med Dannebrogsflag, der var telte med mad og drikke, og dertil var der indrettet danseplads. Aftenen blev sluttet af med et festfyrværkeri.[viii]

Og det passede Grundtvig fint at være til folkefest blandt folket, væk fra den arrogante elite i København. Som Grundtvig selv beskrev rejsen: ”… fra Kiøbenhavn til Folket i det Grønne…”.[ix] En vending der nærmest kunne bruges i dag om Lejre Kommunes attraktive landskab. Og for Grundtvig var det vigtigt at fremstå som landfolkets mand, og hans København-bashing var nådesløs, som han sagde til festen i Lejre:

”… Landet har Vorherre skabt, men Kiøbenhavn, og alle saadanne store Kiøbstæder, dem har Kræmmerne skabt…” [x]

Og så står vi jo her midt i gamle Lejre. Det sagnomspundne Lejre. Omgivet af mere end 1000 års nordiske fortællinger om; Kong Skjold, Rolf Krake, Helge og Roar, Ragnar Lodbrog, Harald Hildetand – alle sagnkongerne fra Lejre. Også kaldet Skjoldungerne, efter stamfaren Kong Skjold.

Det måske vigtigste og mest grundlæggende litterære værk i den vestlige kultur, er det angelsaksiske digt fra vikingetid – Bjovulf, som også fortæller om en skjoldungekonge, nemlig Roar. Selv om håndskriftet som Bjovulf er overleveret i er helt tilbage fra vikingetiden, så udspiller historien i Bjovulf sig i 500-tallet, på samme tid hvor Lejre for alvor træder ind i historien, som en afgørende lokalitet.

Og det var selvfølgelig Grundtvig, der i tællelysets skær, kæmpede sig igennem de oldengelske vers, og skabte verdens første oversættelse af det vigtige digt til et moderne sprog allerede i 1820.

Grundtvigs store forfatterskab om det nordiske åndsliv og mytologi er et helt unikt bidrag til Danmarkshistorien og dengang et vigtigt oplysningsprojekt til danskerne om deres egen kulturarv, for netop at skabe fundamentet for en fælles national identitet. En markant indsats, at han nu også selv er blevet en del af mytologien.

Men hvad kan vi i dag lærer af Grundloven?

I dag er bekymringen især rettet imod totalitære styreformer, som ikke så sjældent er hurtige til at bruge teknologi til deres nepotistiske dagsordener. AI er det næste store teknologiske kvantespring, men også en demokratisk udfordring. For med udviklingen følger en automatisering af tanker, idéer og værdier. Og her bliver det vigtigere end nogensinde før, at den samme kritiske tænkning og ånd for fællesskabets bedste, som Grundloven blev skabt i, også er til stede, når vi benytter os af de nye teknologier.

Selv om vi her i dag fejrer Grundloven gennem det talte ord, så er det jo netop den skrevne ord, som har gjort det hele muligt – for i Grundlovens linjer, findes det som binder ord til handling og konsekvens. Før de nedskrevne love, var det op til kyndige lovsigemænd at memorere lovene. Og det er heldigt for nutidens lovkyndige, at de ikke skal huske, fx ordlyden i den sidste finanslov, som fylder ca. 500 sider, og dertil bemærkningerne på 2.500 sider.[xi]

Siden Gutenberg udbredte trykpressen i midten af 1450’erne, ja, siden de norrøne sagaskrivere i 1150’erne beskrev sagnkongerne i Lejre, har den skrevne bog været fundamentet for oplysningen – demokratiets og frihedens vigtigste talerør. Fra blodige kongesagaer over Grundlovens paragraffer til modstandsbevægelsens illegale pamfletter – man skal ikke undervurdere ordets magt, når det omsættes til handling, berettiget kritik og skabelse af fælles identitet.

Nu står jeg også her i dag som leder af bibliotekerne og arkivet i Lejre Kommune. Det er ligger i vores grundlov – nemlig biblioteksloven – at vi hver dag skal:

”… Fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger… til rådighed…” [xii]

På bibliotekerne arbejder vi først og fremmest med hverdagsdemokratiet og nærhedsdemokratiet. Hvor man som borger i Lejre Kommune hver dag kan deltage i samtalen, gå på opdagelse og bliver oplyst i den litterære verden, tilegne sig den viden som fører til uddannelse og et bedre liv, eller deltage aktivt i de frivillige fællesskaber, der skaber værdi, indhold og glæde for andre. Vores fem biblioteker har åbent 16 timer hver dag, hele året rundt. For vi skal tilgængelig-gøre og ikke begrænse tilgangen til den demokratiske deltagelse gennem viden.

Så fremtiden er lys. Nærhedsdemokratiet og fællesskaber opblomstrer overalt. Vi vil hinanden. Vi har tillid til hinanden. Og det er netop den tillid, som er brændstof i nærhedsdemokratiet, og det er den tillid, vi arbejder med i vores bibliotek og arkiv, hvor borgere på tværs af sted og alder mødes. Det er vigtigere end nogensinde før, i en verden hvor skærmen er det fortrukne spejl. Men vi skal spejle os i den aktive samtale i fællesskabet. Og vi skal altid øve os i at gribe ud efter dem som famler efter de fysiske fællesskaber.

Lad mig slutte af med en lille opfordring til alle jer fremmødte i dag. Lad os sammen hylde fællesskabet.

Lad os sammen hylde hverdagsdemokratiet.

JEG ØNSKER ALLE EN GLÆDELIG GRUNDLOVSDAG!

[i] Grundtvig, N.F.S. (1851) “ Folke-Festen ved Leire.” i Danskeren et Ugeblad, bind 4, s. 483-491, København; her efter udgaven i Grundtvigs Værker, udg. af Center for Grundtvigforskning ved Aarhus Universitet (www.grundtvigsværker.dk).

[ii] Grundtvig, N.F.S. (1851) “ Folke-Festen ved Leire.” s. 483.

[iii] Grundtvig, N.F.S. (1851) “ Folke-Festen ved Leire.” s. 483.

[iv] Almuevennen 21. juli 1851, s. 232.

[v] Fædrelandet 29. juli 1851, s. 1, Almuevennen 21. juli 1851, s. 232 & Hansen, Hans-Ole (1988) Herthadalen I Lejre. Lejre. s. 7.

[vi] Grundtvig, N.F.S. (1851) “ Folke-Festen ved Leire.” s. 486.

[vii] Grundtvig, N.F.S. (1851) “ Folke-Festen ved Leire.” s. 487.

[viii] https://www.ft.dk/da/folkestyret/folketinget/finansloven (2.juni 2024).

[ix] Biblioteksloven, kap. 1 § 1.: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2013/100 .

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.

Grundlovsdag på Lejre Museum

Grundlovsdag på Lejre Museum

På Grundlovsdag den 5. juni inviterer Roskilde Museum til hyggeligt samvær og fællessang, hvor vi med historiefortællinger og nærværet til Roskilde by omfavner grundloven gennem tale fra ROMUs direktør Morten Thomsen Højsgaard og musik akkompagneret af Line Rosenlund.

LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

Ved du, hvor Harald Hildetand eftersigende er begravet? Eller kender du historien om gudinden Nerthus i Herthadalen? Lejreområdets naturskønne landskab er sprængfyldt med fascinerende historier – og hele sommeren kan du høre nogen af dem, når Lejre Museum i samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske forening og lokale lodsejere inviterer på gratis historiske vandreture i lejreområdet.

Magisk vinterferie på Lejre Museum

Magisk vinterferie på Lejre Museum

Hele familien kan opleve vølvernes forunderlige og magiske verden, når Lejre Museum inviterer til en kombineret rundvisning og kreativt værksted i vinterferien.

Hvem var… runeristerne?

Hvem var… runeristerne?

Hvem var menneskene der levede, da Lejre var et kongesæde? Sådan spørger Lejre Museum i en foredragsrække, der løber i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.
Den internationalt anerkendte runolog og ph.d., Lisbeth Imer fra Nationalmuseet, var første foredragsholder, og hendes arbejde med runeindskrifter skulle give svar på spørgsmålet ”Hvem var runeristerne?”

Foredragsrække kaster lys på menneskene i Lejres storhedstid

Foredragsrække kaster lys på menneskene i Lejres storhedstid

Hvem var menneskene, der levede, da Lejre var et kongesæde? Spørgsmålet vil blive undersøgt i ny foredragsrække på Lejre Museum i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.

Planterester vidner om oldtidsmenneskers livstil

Planterester vidner om oldtidsmenneskers livstil

Torsdag den 8. december byder Lejre Museum, i samarbejde med Lejre Museumsforening, velkommen til foredrag med arkæobotaniker Sabine Karg om brug af planter som råstof gennem historien.

Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Det angelsaksiske kvad om helten Beowulfs strabadser er kendt i hele verden. Det inspirerede Tolkien til Ringenes Herre og Hobbitten, og har stået på pensumlisten for mange engelske skolebørn gennem generationer. Herhjemme er det derimod næsten ukendt. Og det er egentlig mærkeligt. For selv om kvadet ikke konkret kan fortælle om livet i vikingetidens Lejre, så knytter det sig tæt til stedet – og rummer nøglen til en forståelse af Lejre som et mystisk og sagnomspundet sted.

Hugin og Munin indtager Lejre Museum

Hugin og Munin indtager Lejre Museum

I efterårsferien zoomer Lejre Museum ind på Odin – og ikke mindst hans to flyvende informanter, ravnene Hugin og Munin. Der vil være ravneaktiviteter for store og små, en ravneekspert og missioner, der skal løses. Så puds fjerene og tag familien med til Lejre i uge 42.

post-19770

Lise Nørgaard og Odin fra Lejre

BEGIVENHED

Lise Nørgaard og Odin fra Lejre

07.06.2024

Af Krisann Ørtenblad & Mathias K. Christensen

Fig. 1. Odinfiguren er 1,75 cm høj, 1,98 cm bred og 1,25 cm dyb og har en vægt
på 9 gram. Foto: Ole Malling /ROMU.

2023 kan på mange måder siges at have været et skelsættende år på den kulturhistoriske front for Roskilde og dens nærområde. To særlige begivenheder har været med til at bringe dele af områdets historie og kulturarv frem i lyset. På årets første dag døde Lise Nørgaard i en alder af 105 år, hvilket skabte landesorg og satte sine spor både lokalt og nationalt. Den 26. august blev den danske astronaut Andreas Mogensen opsendt til Den Internationale Rumstation som en del af missionen Huginn. I forbindelse med missionen blev Mogensen tildelt PAO-pakken, en samling af vigtige danske kulturgenstande, hvis formål er at symbolisere jagten på ny viden. Som en del af denne pakke havde Mogensen en kopi af Odinfiguren fra Lejre med i rummet. Hermed er både Lise Nørgaard og Odinfiguren på ny kommet i rampelyset, hvilket har sat sine spor både i Roskilde og Lejre og har givet nyt liv til dele af områdernes kulturarv.

Roskildes historie strækker sig tilbage til 1000-tallet, men hvad var der før dette? Formentlig ikke meget på stedet, vi i dag kender som Roskilde. Men kun få kilometer mod sydvest var der op til tidspunktet omkring Roskildes grundlæggelse et kongesæde beliggende i Lejre. Her strækker historien sig tilbage til 500-tallet – hvis ikke længere.2 I Lejre ved vi, at der blev opført flere kongehaller over en årrække, hvilket vidner om stedets betydning. Det er også i dette område, at en lille sølvfigur, som siden har været udstillet på Lejre Museum, blev fundet. Figuren blev lokalt kendt som ”Odin fra Lejre”, herefter omtalt som Odinfiguren. Figurens stil gør, at eksperter har dateret den til omkring år 950.3 Det vides dog ikke, om den er fremstillet i Lejre, men fundet af den her er med til at understrege områdets betydning i vikingetiden.

På trods af en aldersforskel på adskillige århundreder har de begge formået at betage og berøre ikke blot lokalbefolkningen men det meste af Danmark.

Omtrent 950 år efter Odinfigurens fremstilling kommer der i Roskilde en lille pige til verden som ældste barn af en af byens købmænd. Hun er senere beskrevet som en pige, der ikke altid opførte sig, som man forventede af en pige i 1920’ernes Roskilde, og gennem sin opvækst og ungdom gør hun sig flere gange bemærket i byen. Som voksen rejser hun til København, hvor hendes arbejde som journalist gør hende bemærket på landsplan. Hun bliver allemandseje som forfatter på tv-serien Matador, der endnu har rekorden som bedst sælgende dvd i Danmark. Det er selvfølgelig Lise Nørgaard.

Odin og Lise. Lise og Odin. To personer kan man vel næppe tale om, men to elementer i dansk kulturarv, som Roskildeområdet knytter sig tæt til. På trods af en aldersforskel på adskillige århundreder har de begge formået at betage og berøre ikke blot lokalbefolkningen, men det meste af Danmark.

ODINFIGUREN OG LEJREOMRÅDET SOM IDENTITETSSKABENDE KULTURARV

Odinfiguren blev fundet en efterårsdag i 2009 af amatørarkæologen Tommy Olesen som en del af en større udgravning af området ved Mysselhøjgård nord for Lejre Museum. Ud over figuren fandt man spor efter bl.a. fem store kongehaller, dateret til perioden mellem år 650 og 1000, eller det, vi kender som yngre jernalder og vikingetid. Odinfiguren er ikke blot endnu et arkæologisk levn fra fortiden. På grund af sin detaljerigdom, sjældenhed og symbolik er den noget ganske særligt (se fig. 1).

Detaljerne gør, at der ikke kan herske tvivl om, hvad figuren forestiller: en person på en stol, hvor der på hvert armlæn er placeret en stor fugl. På ryglænet er der to store dyrehoveder. Man har tolket stolen til at være en miniaturegengivelse af en tronstol – et højsæde. Fuglene har man på baggrund af de kraftige næb fastslået som ravne, der sidder med front mod personen på højsædet. Umiddelbart lader der ingen tvivl at være; de må være Hugin og Munin, Tanken og Erindringen, Odins ravne, der sidder på højsædet Lidskjalv, Odins trone. Dermed tolker arkæolog og Lejreekspert, Tom Christensen, figuren til at være en afbildning af Odin.

Odinfiguren er helt enestående i sine detaljer – selv omtrent 1.000 år efter fremstillingen. Dette i sig selv er nok til at betage de fleste. Dertil kommer den fascination, der stadig – eller måske igen – er af vores hedenske forhistorie. Vores før-kristne fortid er en del af vores danske kulturarv og vores identitet, og Odinfiguren bliver et symbol på dette. Et symbol, der har overlevet i århundreder – en stor del af disse i jorden.

Ligesom man fra kristendommen kender helgener, der beskyttede bestemte grupper, f.eks. rejsende, har guderne i nordisk mytologi haft en nogenlunde tilsvarende opdeling. Thor var bøndernes gud, mens Odin i dag kendes som elitens, kongernes gud. Med fundet af Odinfiguren fra Lejre ses en fysisk forbindelse til vikingetidens elite, hvilket indikerer, at stedet har været en konges – eller en høvdings – sted. Odinfiguren bliver et symbol på den kongemagt, der har eksisteret i Lejre og er derved med til at legitimere Lejreområdet som et sted med en helt særlig kulturarv. Noget, man er stolte af i Lejre og Roskilde.

At tolke figuren som værende Odin har enorm betydning for Lejreområdets historiske status og muligvis også for stedets kulturelle identitet. Området har i mange århundreder været indhyllet i myterne og sagnenes tåger. Lejres historiske værdi var funderet i fortællingerne om den store sagnkongeslægt Skjoldungerne, der var et symbol på Lejres dominerende position gennem jernalder og vikingetid, og som siges at have boet og hersket i området. Det er ifølge flere af de gamle krøniker og sagaer, kong Skjold, søn af guden Odin, der var skjoldungernes stamfader. Ifølge den fragmenterede Skjoldungesaga fra ca. år 1200, kan man muligvis drage en direkte forbindelse mellem Skjoldungerne og vores kongerække, der starter med Gorm den Gamle. Der er dog nogle usikkerheder omkring dette, da rekonstruktionen af sagaen er bygget op af flere forskellige kilder. I hvert fald er Skjoldungerne ifølge mange af sagnfortællingerne Danmarks første kongeslægt, hvilket gør Lejre til oprindelsesstedet for Danmarks første kongedynasti. Selvom der ikke kan føres fysisk bevis for sagnkongeslægtens eksistens, kan man forestille sig, at dens sagnhistoriske forbindelser til både det guddommelige, og muligvis også til den nuværende danske kongerække, har haft stor symbolsk betydning for lokalområdet.

I 1800-tallets nationalromantiske strømning havde disse sagn en vigtig position, idet danskerne havde brug for at knytte sig til fortidige helteskikkelser – formentlig i et forsøg på at distancere sig fra samtidens problemer. En af de største nationalromantiske skikkelser i 1800-tallets Danmark, N.F.S. Grundtvig, etablerede grundlovsmøder i Lejre, kaldet Lejre Møderne. I begyndelsen fandt de sted ved skibssætningerne tæt ved Gammel Lejre, men blev senere flyttet til Herthadalen ved Ledreborg Slot.13 Både Grundtvig og 1800-talsdigterne Hans Peter Holst og Jenny Blicher-Clausen skrev digte dedikeret til kong Skjold, som hyldest til Lejres sagnomspundne kulturarv. Mødernes placering og digternes hyldest til Skjold giver indblik i områdets betydning for den danske nationalromantik.

I slutningen af 1800-tallet udviklede historiefaget sig i en kildekritisk retning, hvilket betød, at man frakendte myter og sagnhistorier historisk værdi. For Lejre var dette en kulturel og erindringsmæssig katastrofe, da stedets historie netop udsprang af sagaerne. Arkæologien blev Lejres redning, og efter at flere udgravninger påbegyndtes i 1940’erne og i årtierne efter, fik man øjnene op for, at Lejre alligevel var et historisk betydningsfuldt sted. De arkæologiske udgravninger kulminerede med opdagelserne af mindst syv kongehaller samt Odinfiguren, hvilket førte til nye tolkninger af Lejres historie. Eller måske rettere: De gamle tolkninger fik nyt liv.

Fig. 2. Mindevandring for Lise Nørgaard 16. januar 2023. Foto: Kristian Grøndahl, ROMU.

LISE NØRGAARD SOM LOKALT NATIONALKLENODIE

Kun en pige er titlen på første del af Lise Nørgaards selvbiografi, en titel, der udspringer af det faktum, at hun var lidt af en skuffelse, da hun blev født. Faderen, Harry Jensen, ønskede sig brændende en søn. Det afholdt ham dog ikke fra at elske Lise og hendes søster højt, selv ikke da den længe ønskede dreng endelig kom et par år efter Lises fødsel. Men selvom børnene var elskede, så blev der gjort forskel på de to piger og drengen Kai. Noget, som Lise, efter eget udsagn, aldrig rigtig affandt sig med. Alligevel ved man, hvis man har læst hendes selvbiografier, at hun var meget tæt på sin far – trods uenigheder om især ulighed, eller forskelle, mellem køn. Noget, hun måske havde fra sin mor, Olga Tønder Jensen, der ved Harrys frieri skulle have udtalt, at hun hverken kunne eller ville lave mad. Olga beholdt også, meget atypisk for tiden, sin forretning i mange år, efter hun var blevet gift, inden hun solgte den og blev fuldtidsfrue. Hun gik op i, at hendes børns aflagte legetøj kunne gives til børn af mindrebemidlede. Her er måske grundstenen til den sociale bevidsthed og indignation, der kom til at præge Lise Nørgaards arbejde. Et kendetegn ved hendes journalistiske arbejde er netop, at hun var på de svages side; mens hun var på Politiken, skrev hun blandt andet om kvindesagen og om handicappedes muligheder for genoptræning, emner, der ikke nødvendigvis gjorde hende populær i samfundet.

Det lå ikke i kortene, at Lise Nørgaard skulle blive en af Danmarks bedst kendte forfattere – eller journalister for den sags skyld. Det var hendes ønske, men i 1930’ernes Roskilde var det ikke en vej for en ung pige fra en velhavende familie, og hendes familie forsøgte sig med mange alternativer. Et af dem var, at hun kom på husholdningsskole, indtil hun sprang fra, fordi hun følte, at det bandt kvinden i en unødigt sløv rolle i hjemmet. Herefter var en fransk klosterskole på tale, men løsningen blev, at hun ansatte som kontorelev i faderens grossistvirksomhed. Hun blev dog hurtigt bedt om at stoppe igen, fordi hun spurgte ind til, hvorfor de unge piger ikke var i fagforening, som det var deres ret. Dette blev enden på Lise Nørgaards karriere som kontorist, efter blot seks uger. Dråben for forældrene blev, da Lise i sommeren 1935 blev kåret til Miss Køge Bugt. En skamplet på familien, der resulterede i en svigende lussing fra moderen. Herefter overgav Lises far sig og bad ejeren og redaktøren af Roskilde Dagblad, A.I. Hansen, om at tage Lise ind som elev. Tanken var, at hun ved selvsyn kunne se, at det ikke var noget for hende – noget, der aldrig skete. Hun blev på Roskilde Dagblad i en årrække og skabte sig her, og senere på Hjemmet og Politiken, en solid karriere som journalist.

“Lise Nørgaard har selv udtalt, at hun har fundet inspiration i det Roskilde, hun kendte, men det er ikke en direkte fortælling om hendes barndomsby. Korsbæk er ikke Roskilde – og så alligevel lidt.

Men de fleste kender nok Lise Nørgaard som forfatter på tv-serien Matador med karaktererne, vi alle er på fornavn med: Maude, der måtte op at lægge sig, når verden gik hende imod. Stuepigen Agnes, der skabte sig sit eget liv fri af sin mands. Regitze, der som Lise selv blev kåret til Miss Vår. Og ikke mindst bankdirektør Varnæs, der ikke ville låne penge til den nyankomne Mads Skjern, som derfor sammen med sin bror grundlagde en ny bank i byen. Der er mange i Danmark, der kan nikke genkendende til en eller flere af de fortællinger, der findes i den 24 episoder lange hitserie, og den indeholder bestemt også elementer fra Roskilde. Lise Nørgaard har selv udtalt, at hun har fundet inspiration i det Roskilde, hun kendte, men det er ikke en direkte fortælling om hendes barndomsby. Korsbæk er ikke Roskilde – og så alligevel lidt. Men Korsbæk er mange provinsbyer i Danmark fra mellemkrigstiden og årene lige efter Anden Verdenskrig. Det var det, Lise Nørgaard kunne – hun skabte en by, et univers om man vil, som var genkendeligt for den brede befolkning. Hermed samlede hun Danmark i et fællesskab, der trodsede sociale placeringer og normer. En årsag til dette er måske, at hun selv trodsede datidens sociale normer; hun ville være journalist – og blev det – på en tid, hvor det hovedsageligt var et ”mandejob”. Hun fortsatte med at arbejde, efter at hun blev gift i 1939, hvilket hendes far fandt utrolig pinligt, og han tilbød hende økonomisk støtte, hvis hun ville nøjes med at være freelancejournalist. Og ikke mindst blev hun skilt fra sin mand, hvorefter hun forlod Roskilde. Noget, der ikke var almindeligt – i hvert fald ikke i Roskilde i 1950. Man kan sige, at hun var forud for sin tid på mange af disse områder, og måske er det derfor, at så mange beundrede hende. Hun var ikke bange for at gøre, hvad hun følte var bedst, heller ikke når det gik imod normen. Måske netop af disse årsager har hendes forfatterskab, herunder Matador, kunnet begejstre og forene på tværs af generationer. Dr.phil. Vincent Hendricks har kaldt hende et ”nationalklenodie” i tv-programmet ‘Længe leve Lise’, og det er måske ikke en dårlig sammenfatning af alt, hvad Lise Nørgaard har været for den danske befolkning.

ODIN OG LISE – HVAD ER DET, DE KAN?

Lise Nørgaard og Odin fra Lejre har begge sat deres spor, lokalt og nationalt, i 2023.

Selvom Lise Nørgaards død påvirkede på landsplan og danskerne ser hende som allemandseje, så har hun en særlig placering for roskildensere. De ser hende som en af deres egne – på trods af at hun tidligt i sit lange liv flyttede fra byen. Der er opstået en slags ejerskabsfølelse over hende og hendes eftermæle, og hun er blevet en vigtig del af kulturarven i byen. Dette ses tydeligt ved Mette Agerbæks statue af Lise Nørgaard fra 2010 i Algade, hvor der i ugerne efter Lise Nørgaards død var en overflod af blomster – og alle tog ansvar for at holde det pænt. Den dag i dag kan man stadig se blomster ved statuen fra folk, der vil vise deres respekt og sige tak – ofte for Matador. Ved hendes og forældrenes gravsted på Skt. Ibs kirkegård kan man møde folk, der tager forbi, ligeledes for at vise deres respekt. Det var tydeligt, at man samledes i sorgen over Lise Nørgaards bortgang, men i Roskilde fornemmede man samtidig
stoltheden over at kunne kalde hende en af byens egne. Dette kom til udtryk, da Roskilde Museum i januar lavede en mindevandring, hvor der var 150 tilmeldte, som endte med at blive til 300 mennesker, da mange stødte til undervejs (fig. 2). 300 mennesker med det til fælles, at de ”kendte” Lise Nørgaard. Kendte hende som en del af dansk kultur, som en kvinde med meninger og som formidler af dansk historie. Og netop i kraft af sit arbejde skabte hun et stykke danmarkshistorie. 

 

“Det er svært at forestille sig, at Lejre og Roskildes kulturarv ikke har været med til at forme den lokale identitet. Både områderne som helhed, men også det enkelte menneske.”

Stoltheden fornemmede man også i Lejre i sommeren 2023 med Odinfigurens rejse til rummet. Efter at astronaut Andreas Mogensen tog en kopi af Odinfiguren med på Huginn-missionen, har den fået plads blandt nogle af de største kulturskatte i Danmark, men det er i Lejre og på Lejre Museum, at den så at sige ”lever sit liv”. Det er her, den tiltrækker sig gæsternes opmærksomhed og er kendt blandt personalet som museets kronjuvel. Selvom figuren er en vigtig brik i det samlede billede for de første århundreder af den danske historie, er den mere lokalt forankret end mange andre danske kulturskatte fra samme periode. Hvor de største fund fra oldtiden, såsom Jellingstenen eller Guldhornene, ofte omfavnes af hele Danmark og bliver vores fælles nationale stolthed, har Odinfiguren ikke haft en lige så central placering, men er i stedet et lokalt klenodie. Dog har figurens tur til rummet bidraget til at fremhæve, at den også har en form for national status. Dette er noget, der puster til den lokale stolthed og måske også til den lokale identitetsfølelse, idet Odinfiguren er et symbol for kongesædet, der har ligget i Lejre, hvor de første konger har hersket, længe før kristendommen og Roskilde blev til.

Det er svært at forestille sig, at Lejre og Roskildes kulturarv ikke har været med til at forme den lokale identitet. Både områderne som helhed, men også det enkelte menneske. Vi er som mennesker forbundne til vores lokale miljøer og deres historie. Lise Nørgaard fra Roskilde og Odinfiguren fra Lejre er begge en del af disse miljøers historie. Så mon ikke vi, som bor i Roskilde eller Lejre, i en eller anden forstand har fået præget vores tilhørsforhold til det lokale miljø på grund af disse begivenheder i 2023? Om det er på baggrund af sorg, stolthed eller noget helt tredje, er forskelligt fra menneske til menneske, men vores kulturarv vil påvirke os. Dermed er vi heldige at kunne sige, at vi er knyttet til Roskilde og Lejre, hvor kulturarven er en af de rigeste i hele det ganske land.

Følg artikelserien fra ROMUs Årbog 2023

Danmarks statsanerkendte museer bidrager løbende til ny viden. I denne artikelserie vil artiklerne, der indgår i ROMUs Årbog 2023, løbende blive udgivet ca. hver 4. uge.

Følg med her 

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.

Grundlovsdag på Lejre Museum

Grundlovsdag på Lejre Museum

På Grundlovsdag den 5. juni inviterer Roskilde Museum til hyggeligt samvær og fællessang, hvor vi med historiefortællinger og nærværet til Roskilde by omfavner grundloven gennem tale fra ROMUs direktør Morten Thomsen Højsgaard og musik akkompagneret af Line Rosenlund.

LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

Ved du, hvor Harald Hildetand eftersigende er begravet? Eller kender du historien om gudinden Nerthus i Herthadalen? Lejreområdets naturskønne landskab er sprængfyldt med fascinerende historier – og hele sommeren kan du høre nogen af dem, når Lejre Museum i samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske forening og lokale lodsejere inviterer på gratis historiske vandreture i lejreområdet.

Magisk vinterferie på Lejre Museum

Magisk vinterferie på Lejre Museum

Hele familien kan opleve vølvernes forunderlige og magiske verden, når Lejre Museum inviterer til en kombineret rundvisning og kreativt værksted i vinterferien.

Hvem var… runeristerne?

Hvem var… runeristerne?

Hvem var menneskene der levede, da Lejre var et kongesæde? Sådan spørger Lejre Museum i en foredragsrække, der løber i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.
Den internationalt anerkendte runolog og ph.d., Lisbeth Imer fra Nationalmuseet, var første foredragsholder, og hendes arbejde med runeindskrifter skulle give svar på spørgsmålet ”Hvem var runeristerne?”

Foredragsrække kaster lys på menneskene i Lejres storhedstid

Foredragsrække kaster lys på menneskene i Lejres storhedstid

Hvem var menneskene, der levede, da Lejre var et kongesæde? Spørgsmålet vil blive undersøgt i ny foredragsrække på Lejre Museum i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.

Planterester vidner om oldtidsmenneskers livstil

Planterester vidner om oldtidsmenneskers livstil

Torsdag den 8. december byder Lejre Museum, i samarbejde med Lejre Museumsforening, velkommen til foredrag med arkæobotaniker Sabine Karg om brug af planter som råstof gennem historien.

Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Det angelsaksiske kvad om helten Beowulfs strabadser er kendt i hele verden. Det inspirerede Tolkien til Ringenes Herre og Hobbitten, og har stået på pensumlisten for mange engelske skolebørn gennem generationer. Herhjemme er det derimod næsten ukendt. Og det er egentlig mærkeligt. For selv om kvadet ikke konkret kan fortælle om livet i vikingetidens Lejre, så knytter det sig tæt til stedet – og rummer nøglen til en forståelse af Lejre som et mystisk og sagnomspundet sted.

Hugin og Munin indtager Lejre Museum

Hugin og Munin indtager Lejre Museum

I efterårsferien zoomer Lejre Museum ind på Odin – og ikke mindst hans to flyvende informanter, ravnene Hugin og Munin. Der vil være ravneaktiviteter for store og små, en ravneekspert og missioner, der skal løses. Så puds fjerene og tag familien med til Lejre i uge 42.

post-3000

Oplev sjove sommersøndage for hele familien på Tadre Mølle

BEGIVENHED

Oplev sjove sommersøndage for hele familien på Tadre Mølle

19.06.2023

 Foto: ROMU

Over fire søndage i juli inviterer Tadre Mølle børn og deres familier til spændende aktiviteter. Kreative naturkunstværker udformes, naturen skal udforskes og brød skal bages i den gamle stenovn.

Sommer og søndag er i hvert fald på plads. Om der også kommer sol til de, der finder vej til Tadre Mølles alsidige og hyggelige ferieaktiviteter, må tiden vise. Men næsten uanset vejret bliver der gode muligheder for at få sig en feriesøndag fyldt med fælles oplevelser på tværs af generationer ved den kulturhistoriske perle i Elverdamsdalen.

Kreativt naturværksted

På det kreative naturværksted på Tadre Mølle skal børn og deres familier slippe deres indre kunstner løs og lave flotte kunstværker af de naturmaterialer, der findes rundt om møllen.

”Kyndige krea-vejledere vil hjælpe de besøgende med at skabe smukke kreationer af naturens materialer. Kun fantasien sætter grænser, når de besøgende gennem denne kreative aktivitet kommer tæt på naturen og skaber hyggeligt samvær,” siger museumsmedarbejder Maja Kvamm.

Det kreative naturværksted finder sted den 2. juli fra klokken 12:00-15:00.

Naturdage
Hele familien er inviteret, når Tadre Mølle holder naturdag i den smukke Elverdamsdal. Kyndige naturvejleder fra Nationalpark Skjoldungernes Land vil udstyre børn og deres familier med grej til at gå på opdagelse i naturens liv omkring den gamle vandmølle.

”Den kulturhistoriske perle Tadre Mølle ligger omgivet af smuk natur i Elverdamsdalen, og denne dag er der ekstra mulighed for at komme helt tæt på det krible- krablende liv, der findes ved møllen,” siger Maja Kvamm.

Naturdage på Tadre Mølle finder sted søndag den 16. juli og 23. juli fra klokken 11:00-14:00.

Bagedag
Den, der kommer først til mølle, får først malet melet. Korn skal kværnes til mel, og brød skal bages i Tadre Mølles gamle stenovn, når der inviteres til bagedag for hele familien.

”Oplev naturens kræfter, når den gamle vandmølle forvandler korn til mel. Få hænderne i dejen og mærk de gamle traditioner på egen krop. Der vil være forskellige aktiviteter på dagen, så alle familiens medlemmer kan sætte sanserne i brug,” siger Maja Kvamm.

Bagedagen på Tadre Mølle finder sted søndag den 20. juli fra kl. 12:00-16:00.

Billetter til alle arrangementer kan købes i Møllecafeen. Børn er gratis.

    MERE INDHOLD FRA TADRE MØLLE

    Tadre Mølle kalder til Kildemarked

    Tadre Mølle kalder til Kildemarked

    Søndag den 25. juni inviterer ROMU i samarbejde med Tadre Mølles Venner til en herlig markedsdag på den gamle møllegård. Kom og vær med, når den danske sommer står i pragt, og nyd den dejlige sommerstemning i Elverdamsdalen.

    post-19925

    Ny forskning: Overset aspekt kaster lys over store omvæltninger i bondestenalderen

    BEGIVENHED

    Ny forksning: Overset aspekt kaster lys over store omvæltninger i bondestenalderen

    25.06.2024

    Af Lene Steinbeck

    Det imponerende hus fra Vinge kan dateres til slutningen af bondestenalderen. Det måler 45 meter i længden og syv meter i bredden. Foto: Martin Hamberg/ROMU

    En ny afhandling går bag om funklende fund og kigger i stedet på fortidens dagligliv og produktion. For det er primært et generelt overskud i samfundet, der kan drive fremskridt, nu såvel som historisk. ROMUs arkæolog Jens Winther Johannsen er dykket ned i bondestenalderens intensivering af landbruget, der var grundlag for fremskridt og udvikling i overgangen til bronzealderen.

    Et gammelt ordsprog lyder, at ”uden mad og drikke, duer helten ikke”. Den påstand er på sin vis også tanken bag en ny afhandling om forandringer for godt 4000 år siden. For når vi fremhæver fremskridtets store helte, må vi også se på, hvad der overhovedet giver dem mulighed for at foretage de bedrifter, der foreviger dem.

    I hvert fald hvis det står til arkæolog på ROMU, Jens Winther Johannsen. I afhandlingen ‘Reneolithisation – Subsistence and Change in Late Neolithic Southern Scandinavia’ går han tæt på ændringer i landbruget og deres betydning for udviklingen i den senneolitiske periode – groft sagt overgangen fra bondestenalder til bronzealder. Ændringer, som han på sin vis synes lidt for ofte bliver skubbet i baggrunden.

    ”Ideen med mit projekt (var) at undersøge den grundlæggende økonomi, altså landbruget, som jeg mener er helt afgørende for, hvor stort et overskud, der er i samfundet.”

    ”I den arkæologiske forskning er det typisk de smukke, prangende fund, der har fået mest opmærksomhed. Det betyder, at nogle simple, men måske mere grundlæggende genstandstyper, bliver overset. Det er altid de smukke flintdolke, store huse og skinnende metalgenstande, der bliver udstillet. De er også meget fascinerende og virkelig iøjnefaldende. Men at man overhovedet har den slags genstande, er baseret på, at der er nogen, der producerer fødevarer, så det kan lade sig gøre at frembringe den slags. Derfor var ideen med mit projekt at undersøge den grundlæggende økonomi, altså landbruget, som jeg mener er helt afgørende for, hvor stort et overskud, der er i samfundet,” fortæller Jens Winther Johannsen.

    To flintsegle fra Svineholm Mose ved Skuldelev. De måler omkring 17 cm. Den skinnende overflade er opstået under høstarbejdet ved kontakt med det kiselholdige korn. Foto: Cille Krause/ROMU

    Et overflodssymbol vakte interessen

    I forbindelse med at der skulle etableres en station i Vinge sydøst for Frederikssund, blev der i 2015 foretaget en arkæologisk forundersøgelse. Sammen med kollegaer fra ROMU udgravede Jens Winther Johannsen en boplads, som strakte sig over flere hundrede år, og et enormt hus fra slutningen af stenalderen dukkede op. Huset var 45 m langt og syv meter bredt.

    ”Det var i virkeligheden det, der satte gang i min interesse for den her periode. Det store hus i Vinge var imponerende og meget fascinerende. Det er et overflodssymbol, for det er virkelig ressourcekrævende. Det er, når man har sådan et overskud, at man kan udvikle kulturen.”

    Det fik Jens Winther Johannsen til at zoome ind på det, der lå bag overfloden. For det er ikke en ny tanke, at det er produktionen, der muliggør udviklingen. Det er bare ikke tidligere blevet inddraget i diskussionen af samfundsudviklingen i bondestenalderens slutning.

    ”I den arkæologiske forskning er det typisk de smukke, prangende fund, der har fået mest opmærksomhed. Det betyder, at nogle simple, men måske mere grundlæggende genstandstyper, bliver overset.”

    Analyser af jordprøver og pollendiagrammer, som blev udarbejdet på baggrund af prøver fra bopladsen ved Vinge, underbyggede en teori om, at der i den senneolitiske periode – ca. 2350-1700 f.Kr. – skete en intensivering af landbruget.

    ”Prøverne viser klare indikationer på, at skoven blev ryddet til landbrugsjord, og at vådområder blev ryddet til husdyrhold. Det er blevet tolket som, at man gerne ville skabe græsningsområder til dyrene – men uden at optage den agerjord, som de tidligere græssede på. Det er altså en optimering af landbruget,” fortæller Jens Winther Johannsen.

    Flere fødevarer fik befolkningstallet til at vokse

    På bopladsen fandt man også en mængde halvmåneformede segle. Jens Winther Johannsens undersøgelser understøttede en formodning om, at de var høstredskaber.

    ”Der er fundet tusindvis af dem fra den her periode, og det er et væsentligt argument for, at der sker en forandring og et forøget fokus på kornproduktionen. At så mange forskellige kornsorter blev dyrket på bopladserne, underbygger også et øget fokus på agerdyrkningen i perioden.”

    Og så er vi tilbage ved ordsproget om helten, der skal have noget at leve af. Intensiveringen af landbruget medførte, at man på mindre plads kunne brødføde en større befolkning og sikre et mere stabilt fødevaregrundlag. Overskuddet af mad frigjorde kræfter til at udvikle kulturen.

    ”Pludselig bliver det for eksempel vigtigt, at man får en flintdolk med i graven, og de er ofte meget flotte og avancerede flintarbejder. Der sker en specialisering af et håndværk, som man formodentligt kun har haft mulighed for at udvikle, fordi der generelt har været et overskud. Det samme gælder tilstedeværelsen af metaller, som ikke findes naturligt i den sydskandinaviske undergrund. De begynder at dukke op her på tærsklen til bronzealderen. Importen forudsætter kontakt syd- og vestpå, og den kontakt forudsætter igen, at der bliver lavet skibe, så man kan foretage den slags handelsekspeditioner.”

    Jens Winther Johannsen fik lyst til at dykke ned i et lidt overset aspekt af den senneolitiske periode. Nemlig hvordan forandringer i agerbruget medførte et fødevaregrundlag, som igen gav et overskud til at udvikle kulturen. Han har netop forsvaret sin afhandling, der har titlen  ‘Reneolithisation – Subsistence and Change in Late Neolithic Southern Scandinavia’. Foto: Alva Mac Gowan

    Kulturen bredte sig nordpå

    Men udvekslingen foregår ikke kun én vej. Den senneolitiske kultur breder sig efterhånden nordpå i Skandinavien, og det, mener Jens Winther Johannsen, kan skyldes en voksende befolkningstæthed på grund af et øget fødegrundlag.

    ”Jeg tror, at udviklingen begynder med, at flere og flere overlever barndommen. Hvis der skal være plads og mad til alle, må man flytte sig og rejse ud og bryde ny jord. Måske til Norge, hvor der faktisk ikke tidligere fandtes landbrug. Min påstand er, at det intensiverede landbrug fører til et skub nordpå, hvor menneskene breder sig til Norge og til det vestlige Sverige,” siger Jens Winther Johannsen.

    “Lidt sat på spidsen fører den nye landbrugsøkonomi og den afledte befolkningstilvækst til den enhedskultur, der kendetegner bronzealderen,”

    Med sig har de nogle metoder til at dyrke afgrøder og brødføde sig selv. Men de medbringer også en kultur, som i høj grad er præget af vaner, skikke og ritualer.

    ”I den forudgående periode er der en stor grad af kulturel diversitet. Der er store forskelle fra vest til øst, for eksempel på, hvordan man gravlægger folk. Men op gennem den senneolitiske periode og bronzealderen bliver det mere homogent. De folk, der flytter ud, har deres egen kulturelle identitet, som de bringer med sig. Lidt sat på spidsen fører den nye landbrugsøkonomi og den afledte befolkningstilvækst til den enhedskultur, der kendetegner bronzealderen,” fortæller han.

    En vigtig opgave for museerne

    Arkæologisk chef på ROMU, Julie Nielsen, bifalder Jens Winther Johannsens forskningsresultater, som står frem i afhandlingen.

    ”Jens’ dybdegående forskningsarbejde gennem de seneste tre år er et vidnesbyrd om, hvor langt vi kan nå i udforskningen af vores fælles fortid – og hvad den til stadighed kan fortælle os om den civilisation, vi i dag har opbygget. Forskningen udspringer af de arkæologiske udgravninger, som fortsat bidrager og beriger os med masser af information og viden.”

    Samtidig anerkender hun opbakningen fra de bidragsydere, der er med til at muliggøre projekter som Jens Winther Johannsens:

    ”Samarbejdet med de uundværlige fonde, der qua bevillingerne til Jens’ ph.d.-projekt vælger at støtte op om den videre forskning og fordybelse i kulturarven, gør det muligt at producere og opnå forskningsresultater på et meget højt niveau. Resultater, der nu er udmundet og offentliggjort i en flot ph.d.-afhandling, så de kan formidles bredt ud, hvilket er en af vores fineste opgaver som statsanerkendt museum,” siger Julie Nielsen.

    Projektet er gennemført med økonomisk støtte fra:
    Kulturministeriets Forskningspulje, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Augustinus Fonden, Aarhus Universitet, Møller-Clausen Fonden, Dronning Margrethe II’s Arkæologiske Fond, Ingeniør Svend G. Fiedler & Hustrus Legat.

    Jens Winther Johannsen

    Jens Winther Johannsen er arkæolog og museumsinspektør på ROMU. I sin ph.d.-afhandling ‘Reneolithisation – Subsistence and Change in Late Neolithic Southern Scandinavia’ har han undersøgt ændringer i den senneolitiske landbrugsøkonomi, og hvordan de påvirkede samfundet. Et intensiveret landbrug i den senneolitiske periode førte ifølge Jens Winther Johannsen til et overskud, der førte til udvikling af samfundet.

    Følg artikelserien i første halvdel af 2024 

    Danmarks statsanerkendte museer bidrager løbende til ny viden. I denne artikelserie fortæller højt specialiserede medarbejdere fra museumsorganisationen ROMU om deres aktuelle forskningsprojekter.

    Alle artiklerne bygger på fagfællebedømte værker, der er udgivet inden for de seneste år.

    Cirka hver 14. dag hele foråret 2024 udgives en ny artikel.

    Følg med her 

    TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
    – OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

    FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

    Tadre Mølle kalder til Kildemarked

    Tadre Mølle kalder til Kildemarked

    Søndag den 25. juni inviterer ROMU i samarbejde med Tadre Mølles Venner til en herlig markedsdag på den gamle møllegård. Kom og vær med, når den danske sommer står i pragt, og nyd den dejlige sommerstemning i Elverdamsdalen.

    Tadre Mølle skruer helt op for hyggen i efterårsferien

    Tadre Mølle skruer helt op for hyggen i efterårsferien

    Bål, skov, smuk natur og masser af familiehygge er på programmet, når Tadre Mølle hilser efteråret velkommen i uge 42. Besøgende på møllen kan hele efterårsferien udfordre deres kreativitet, samle-evner og madkundskaber.

    Et ikon fylder rundt – Mølle Maries 120 års fødselsdag

    Et ikon fylder rundt – Mølle Maries 120 års fødselsdag

    Et ikon fylder rundt - Mølle Maries 120 års fødselsdag 10.08.2022Af Maja Lindholm KvammMølle Marie boede og arbejdede det meste af sit liv på Tadre Mølle i Elverdamsdalen. Foto: ROMU. Marie Hansens ufravigelige og altid åbenlyse kærlighed til Tadre Mølle, hendes...

    Forår betyder påske ved Tadre Mølle

    Forår betyder påske ved Tadre Mølle

    Tadre Mølle inviterer til ægte forårshygge og familietid. Skærtorsdag, langfredag, påskedag og 2. påskedag åbner Tadre Mølles Venner i samarbejde med ROMU for påskeværksteder og håndarbejde ved den gamle vandmølle

    Tadre Mølle kåret til  Danmarks næstsmukkeste vandmølle

    Tadre Mølle kåret til Danmarks næstsmukkeste vandmølle

    TUSIND TUSIND TAK
    Vi er så overvældede og glade for al den opbakning Tadre Mølle har modtaget i forbindelse med kåringen af Danmarks smukkeste vandmølle.
    Efter et meget tæt løb landede vi en flot andenplads– og det kan vi være rigtigt stolte af!

    Stort tak til alle jer der har stemt

    Tryk og læs Dagbladet Roskilde, Lejres fine artikel om afstemningen.

    BLIV FRIVILLIG PÅ TADRE MØLLE

    BLIV FRIVILLIG PÅ TADRE MØLLE

    På Tadre Mølle har alting udviklet sig de sidste på år. Det betyder at vi har rigtig meget brug for flere hænder i vores café, haver og mølle.

    post-19857

    Roskilde brænder! – Roskilde Museum hylder brandvæsnet og mindes byens brande

    BEGIVENHED

    Roskilde brænder! – Roskilde Museum hylder brandvæsnet og mindes byens brande

    13.06.2024

    Af: Christine Christensen

    I spotudstillingen ’Roskilde brænder!’ bliver branden i Roskilde Domkirke i 1968 mindet med et rigt fotomateriale, avisartikler og dokumentaroptagelser. Foto: Roskilde Domkirkes Arkiv

    Med spotudstillingen ’Roskilde brænder!’ og byvandringer fejrer Roskilde Museum det lokale brandvæsen, der fylder 150 år i 2024. Kom tæt på byens brande og brandfolkenes indsatser. Oplev flot, original brandbil fra 1937 i museets gård, og mærk museumsbygningens fortid som brandstation.

    Brand er ofte forbundet med svidende røg, tab og tristesse. Men når spotudstillingen ’Roskilde brænder!’ åbner på Roskilde Museum den 18. juni, er anledningen heldigvis mere festlig:

    ”Udstillingen er en del af fejringen af Roskilde Brandvæsen, der fylder 150 år i 2024. Gennem fotos, dokumentarfilmklip, nyt og gammelt brandmateriel sætter vi spot på Roskilde Brandvæsens vigtige rolle i byens historie,” siger museumsinspektør ved Roskilde Museum Dorthe Godsk Larsen.

    Derudover kan besøgende glæde sig til byvandringer om Roskildes brande og de mindste kan tage brandhjelmen på og selv slukke brand i museets børneområde. Åbningsdagen for udstillingen markeres med foredrag om branden i Roskilde Domkirke i 1968.

    Det vakte opsigt, og folk stimlede sammen på Stændertorvet, da Roskilde Domkirke brændte i 1968. Nu mindes branden og brandfolkenes indsats i spotudstillingen ‘Roskilde brænder’ på Roskilde Museum. Foto: Roskilde Arkiverne

    Fra brandstation til museumsbygning

    Spotudstillingen sætter et særligt fokus på bygningen i Sankt Ols Stræde, der i dag rummer Roskilde Museum. Her lå nemlig Roskilde Brandstation fra 1909 og frem til 1984.

    ”Mange husker stationens centrale placering i byen; den fortælling er oplagt at gøre til en del af besøget på Roskilde Museum,” uddyber Dorthe Godsk Larsen.

    Fra den 23. juni og sommeren over får et helt særligt køretøj plads som en del af udstillingsoplevelsen. Da vender drejestigen ”S.1.”, som brandinspektøren anskaffede i 1937, nemlig for en tid ”hjem” til den gamle brandstation. Den vil holde i museumsgården, der engang var ramme om brandøvelser og klargøring af brandmateriel. Drejestigen er en af Danmarks ældst bevarede og vedligeholdes i dag af Roskilde Stigeholdere.

    Mange voksne og ældre roskildensere husker brandstationen i Sankt Ols Stræde, som i årene 1909 – 1984 havde til huse i en af de bygninger, der i dag rummer Roskilde Museum. Foto: Gorm Grove

    Brandmuseum genopstår

    Da museumsbygningen husede Roskilde Brandstation, lå her et lille brandmuseum med materiale, som brandmændene selv havde samlet gennem årene – materiale, som museet nu har lånt af brandstationen, så det igen kommer frem i lyset.

    ”Et rigtigt godt og tæt samarbejde med og lån af materiale af Roskilde Brandvæsen, Roskilde Stigeholdere og tidligere vicebrandinspektør Ebbe Bødker danner grundlag for udstillingen. Det glæder os som museum, at de har gemt og indsamlet så meget fint materiale, så vi kan fortælle deres historie,” siger Dorthe Godsk Larsen.

    Fra 23. juni og sommeren over kan den originale brandbil, drejestigen ”S.1.” fra 1937, opleves i gården på Roskilde Museum som en del af spotudstillingen ”Roskilde brænder!” Det er foreningen Roskilde Stigeholdere, som vedligeholder og passer på det flotte køretøj, der kendes fra den årlige juletræstænding på Stændertorvet. Foto: Gorm Grove

    Borgervæbningen holdt udkig efter brande

    Udstillingen giver også et indblik i tiden før vedtægten i 1874, der banede vejen for brandvæsnet: I 1700-tallet var det borgervæbningen, der slukkede brandene i byen.

    ”Borgervæbningen havde mange opgaver, der omhandlede byens beredskab, herunder at slukke brande og holde udkig efter ildspåsættelse. Den var en stor del af gadebilledet: Når dens medlemmer spillede det nye år ind på deres trommer, gik de parade i deres flotte uniformer,” fortæller Julie Borg Jensen, der er udstillingsassistent på ’Roskilde Brænder!’

    Hun opfordrer museumsgæsterne til også at besøge tårnet i Sankt Laurentius på Stændertorvet og se den store klokke, der blev brugt som brandalarm fra middelalderen og frem til 1933.

    Det lille brandmuseum lavet af brandmændene i anledningen af brandvæsnets 100 års jubilæum i 1974 i den gamle brandstation genopstår i ny form i udstillingen Roskilde brænder! Foto: Gorm Grove

    Domkirkebranden er aktuel

    I spotudstillingen kan gæsterne komme tæt på branden i Roskilde Domkirke i 1968.

    ”I lyset af den nylige brand i Børsen i København står domkirkebranden særligt stærkt i folks bevidsthed. Mange lokale drager parallel mellem de to brande. Spotudstillingen åbner med et foredrag om domkirkebranden, og i udstillingen mindes vi den med et rigt fotomateriale og sjældne dokumentarfilmoptagelser,” røber Dorthe Godsk Larsen.

    Spotudstillingen ’Roskilde brænder!’ åbner tirsdag den 18. juni på Roskilde Museum.

    Med brandstationen på Sankt Ols Stræde fik brandfolkene helt nyt udstyr. Her ses deres første brandbil, Trianglen, som de indkøbte for 100 år siden, i 1924. Foto: Roskilde Brandvæsen.

    Roskilde Brænder! – Foredrag

    På åbningsdagen holder beredskabsdirektør Lars Robétjé foredraget ’Domkirken brænder!’ – om branden i Roskilde Domkirke i 1968. Omkring 250 mand deltog i slukningen af branden, herunder pensioneret vicebrandinspektør Ebbe Bødker. Under foredraget deler han sine personlige beretninger og minder om branden og om livet på brandstationen.

    Foredraget udbydes i samarbejde med Roskilde Museumsforening.

    Det finder sted den 18. juni kl. 19-21 på Roskilde Museum.

    Læs mere og køb billet her

    Sommerbyvandringer om Roskildes brande

    I løbet af sommeren 2024 kan du komme med på særlige byvandringer med fortællinger om de store bybrande, der har hærget Roskilde op gennem århundrederne. Byvandringerne begynder og slutter på Roskilde Museum. De varer halvanden time inkl. en introduktion til spotudstillingen ’Roskilde Brænder!’.

    Byvandringerne finder sted på følgende datoer:

    Onsdag den 26. juni kl. 13.00 – 14.30

    Lørdag den 6. juli kl. 13.00 – 14.30

    Onsdag den 10. juli kl. 13.00 – 14.30

    Lørdag den 20. juli kl. 13.00 – 14.30

    Onsdag den 24. juli kl. 13.00 – 14.30

    Pris: 100 kr. + gebyr. Billetprisen er inkl. entré til museet.

    Læs mere og køb billet her

    TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
    – OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

    FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

    Tadre Mølle kalder til Kildemarked

    Tadre Mølle kalder til Kildemarked

    Søndag den 25. juni inviterer ROMU i samarbejde med Tadre Mølles Venner til en herlig markedsdag på den gamle møllegård. Kom og vær med, når den danske sommer står i pragt, og nyd den dejlige sommerstemning i Elverdamsdalen.

    Tadre Mølle skruer helt op for hyggen i efterårsferien

    Tadre Mølle skruer helt op for hyggen i efterårsferien

    Bål, skov, smuk natur og masser af familiehygge er på programmet, når Tadre Mølle hilser efteråret velkommen i uge 42. Besøgende på møllen kan hele efterårsferien udfordre deres kreativitet, samle-evner og madkundskaber.

    Et ikon fylder rundt – Mølle Maries 120 års fødselsdag

    Et ikon fylder rundt – Mølle Maries 120 års fødselsdag

    Et ikon fylder rundt - Mølle Maries 120 års fødselsdag 10.08.2022Af Maja Lindholm KvammMølle Marie boede og arbejdede det meste af sit liv på Tadre Mølle i Elverdamsdalen. Foto: ROMU. Marie Hansens ufravigelige og altid åbenlyse kærlighed til Tadre Mølle, hendes...

    Forår betyder påske ved Tadre Mølle

    Forår betyder påske ved Tadre Mølle

    Tadre Mølle inviterer til ægte forårshygge og familietid. Skærtorsdag, langfredag, påskedag og 2. påskedag åbner Tadre Mølles Venner i samarbejde med ROMU for påskeværksteder og håndarbejde ved den gamle vandmølle

    Tadre Mølle kåret til  Danmarks næstsmukkeste vandmølle

    Tadre Mølle kåret til Danmarks næstsmukkeste vandmølle

    TUSIND TUSIND TAK
    Vi er så overvældede og glade for al den opbakning Tadre Mølle har modtaget i forbindelse med kåringen af Danmarks smukkeste vandmølle.
    Efter et meget tæt løb landede vi en flot andenplads– og det kan vi være rigtigt stolte af!

    Stort tak til alle jer der har stemt

    Tryk og læs Dagbladet Roskilde, Lejres fine artikel om afstemningen.

    BLIV FRIVILLIG PÅ TADRE MØLLE

    BLIV FRIVILLIG PÅ TADRE MØLLE

    På Tadre Mølle har alting udviklet sig de sidste på år. Det betyder at vi har rigtig meget brug for flere hænder i vores café, haver og mølle.

    post-19846

    Tobias Mortensens Grundlovstale 2024 ved skibssætningen i Lejre

    BEGIVENHED

    Tobias Mortensens Grundlovstale 2024 ved skibssætningen i Lejre

    11.06.2024

    Tobias Mortensen, der er leder ved Lejre Bibliotek & Arkiv, afholdte dette års Grundlovstale i den gamle skibssætning tæt ved Lejre Museum, omgivet af Gl. Lejres smukke kulturlandskab. Foto: Kristian Grøndahl /ROMU.

    Den gamle skibssætning tæt ved Lejre Museum, beliggende i Gl. Lejres smukke kulturlandskab, var kulisse til en skøn Grundlovsdagsfejring. Her var både fællessang, kaffe og kage, godt humør og en flot tale, der blev afholdt af Tobias Mortensen, historiker & leder af Lejre Bibliotek & Arkiv. Hans tale kan du læse her.

    Det er en historisk tid vi lever i. 2024. En brydningstid i en omskiftelig verden, hvor grundlæggende spørgsmål om frihed, demokratiets holdbarhed og troen på fremtiden, er blevet mere aktuelle end i flere årtier.

    Selv om verdenssituationen sagtens kan give anledning til mange bekymringer, så kan netop Grundlovsfest-dagen give os et perspektiv; for den udvikling som vi ser nu, står historisk set ikke alene. Begivenheden for 175 år siden, med underskrivelsen af Grundloven den 5. juni 1849, var født ud af urolige og usikre tider. Nogen vil nok ligefrem påstå, at innovation og fremskridt ofte ligger lige i krisens kølvand, og at det netop ligger dybt i menneskets natur at være både tilpasningsdygtigt og søge mod de bedste løsninger for fællesskabet.

    Hvorvidt det altid gælder, kan man nok godt diskutere. Men intentionen og tankegangen bag Grundloven, lever og består stadig den dag i dag. Og den er stærkt forankret i vores liv, og forsyner os med helt grundlæggende rettigheder i vores hverdag; for eksempel når vi dyrker vores religiøse overbevisning. Men også hvis vi netop ikke ønsker at tilhøre en religion. Det er når vi deltager som foreningsfrivillige, eller nyder godt af de mange fantastiske foreninger, der findes i Danmark. Og helt afgørende for vores liv er det når vi går til valg for at stemme, eller når vi ytrer vores tanker.

    Selv om det kan virke som selvfølgeligheder, er det langt fra tilfældet. På den menneskelige tidslinje, udgør den frihed vi oplever i dag, kun et splitsekund. Som et lille fragment, og som resultat af den historiske udvikling.

    Der tegnes ofte et billede af, at det var kongen, Frederik den 7., og folket som i samarbejde fandt fremtidens demokrati. Men som det så ofte er med historie, er begivenhedernes gang mere nuancerede. Bag Grundlovens hvidpigmenterede pergaments-sider, gemmer der sig en tid fyldt med konflikter. Grundloven er skabt i skyggen af en usikker, ustabil og turbulent periode i den europæiske historie. 1840’erne var præget af krise og social nød. Kulminationen kom i februar 1848, og blev til blodig opstand i de parisiske gader, rettet imod monarkiet.

    Martsrevolutionerne bølgede igennem Europa – Frederik den 7. stod med en brændende platform – det var på tide at gøre noget for at undgå fysisk konflikt.

    De revolutionære tilstande udeblev, da Frederik den 7. kom bevægelsen i møde ved at udnævne Martsministeriet i 1848. Ministeriets opgave blev at skabe rammerne for udarbejdelsen af en ny forfatning, det første skridt hen mod en demokratisk stat.

    Resultatet blev Grundloven som endeligt markerede overgangen fra enevælde til indskrænket monarki, og dermed en styreform, der var mere demokratisk. Dog uden at være den form for demokrati, som vi kender i dag.

    Men vigtigst var at bevægelsen nu var igangsat, og at folkets kontrakt med den siddende magt blev anerkendt og underskrevet. Dermed var brodden, i form af det dybfølte ønske om opgør mod centraliseringen af magten, nu fjernet.

    Ligheden for alle befolkningsgrupper i samfundet var dog ikke en del af den oprindelige Grundlovs ordlyd. For demokratiet var begrænset til at omfatte: ”… uberygtede mænd over 30 år med egen husstand, som ikke modtog eller havde modtaget fattighjælp…”.[i]

    Det svarede i 1849 til ca. 15 pct. af befolkningen.[ii] De resterende 85% af befolkningen var ikke en del af det nyoprettede demokratiske fællesskab. Dengang talte man om de 7 f’er;

    Fruentimmere, Folkehold, Fattiglemmer, Fjolser, Forbrydere, Fallenter og Fremmede.[iii]

    Men intet forbliver statisk i et samfund, der hele tiden ændrer sig, heller ikke Grundloven. Måske er Grundloven ligefrem det historiske dokument, der stærkest har formet vores land. Da den politiske situation allerede i 1848, balancerede på en knivsæg, blev arbejdet med Grundloven, nemlig tungen på vægtskålen. I Syddanmark lurede oprøret nemlig; Det Slesvig-holstenske oprør blev udløst af, at man fra dansk side netop inkluderede Slesvig i den nye Grundlov. Det udløste Treårskrigen.

    De ændringer der er sket siden 1849 havde dramatisk effekt på samfundet. Først i 1863, med endnu et dansk forsøg på at indlemme Slesvig i Grundloven; Tyskland blandede sig i 1864, og Danmark tabte den 2. slesvigske krig. I 1915 fik kvinder (fruentimmere) og tjenestefolk (Folkehold) grundlovssikret stemmeret, først her har vi så et reelt demokrati.

    Der var fyldt godt op på græsset i midten af den gamle skibssætning til Lejre Museums Grundlovsfejring, der bød på Grundlovstale, men også kaffe, kage og fællessang. Foto: Kristian Grøndahl /ROMU.

    I 1953, blev tokammersystemet med Landsting og Folketing afskaffet, og kvindelige tronarvinger blev ligestillet med mænd. Helt konkret betød det jo som bekendt, at Dronning Margrethe nu kunne blive regent og dronning efter sin far, Kong Frederik 9.

    Her i Lejre var de første år med en ny Grundlov også historiske. Her startede traditionen med Grundlovsfester tidligt. Den første grundlovsfest blev nemlig fejret i 1851.

    For 173 år siden i 1851, præcis her ved skibssætningen i Lejre, stod ingen ringere end Grundtvig. Selv om det også dengang handlede om at fejre Grundlovens tilblivelse, var tiden en anden, og krisen dengang, var som vi lige hørte – det slesvigske spørgsmål.

    Faktisk var Grundtvigs tale fra 1851, en kombineret mindetale for Slaget ved Isted, Danmarkshistoriens største salg, som fandt sted året før, og så 2-året for Grundlovens underskrivelse. [iv]

    For Grundtvig skilte besøget til Lejre sig ud. I hans egen beskrivelse af dagen skriver Grundtvig, at der var noget: ”…frit og livligt, udvidet og kiækt…”,[v] ved netop festen i Lejre. Han bemærkede i øvrigt at kønsfordelingen mellem de 8000 tilskuere var fifty-fifty.

    Grundtvig var i samtiden en meget eftertragtet taler, og blev sikkert opfordret til at deltage i mange lignende begivenheder. Men at det blev til et ja til Lejre, er ikke overraskende. Muligheden for at kombinere Grundlovsfejringen, og 1-årsdagen for Slaget ved Isted, midt i det vigtigste mytologiske landskab for den nationale fortælling, var for ham en nationalromantisk lækkerbisken, som passede perfekt i Grundtvigs verdensbillede, og i periodens voksende nationale identitets-forståelse.

    Grundtvig fremhævede selv den direkte naturlige forbindelse ved festen i Lejre, og oldtidens heltesagn, da han bemærkede en ung landsoldat fra Slaget ved Isted, der bar Dannebrog. Det var for ham et symbol på nye heltegerninger, der hvilede smukt i udsigten til de oldgamle ”…Kæmpehøie…”.[vi] I midten af 1800-tallet mente man i øvrigt at skibssætningen, som vi står her midt i – var resterne af sagnkongen Rolf Krakes borg.

    Deltagelse i festen kostede 8 skilling, og overskuddet fra festen, skulle gå til sårede, kvæstede og efterladte efter treårskrigen i 1848-1851. [vii]

    Og en lille note til ROMU. Jeg tillader mig lige at læse et par ord fra datidens aviser om rammesætningen for den første grundlovsfest, måske til fremtidig inspiration; Folkefesten dengang var jo et heldagsarrangement. Langs vejene ved Kornerup og Lejre var blomsterudsmykkede æresporte. Gravhøjene var udsmykket med Dannebrogsflag, der var telte med mad og drikke, og dertil var der indrettet danseplads. Aftenen blev sluttet af med et festfyrværkeri.[viii]

    Og det passede Grundtvig fint at være til folkefest blandt folket, væk fra den arrogante elite i København. Som Grundtvig selv beskrev rejsen: ”… fra Kiøbenhavn til Folket i det Grønne…”.[ix] En vending der nærmest kunne bruges i dag om Lejre Kommunes attraktive landskab. Og for Grundtvig var det vigtigt at fremstå som landfolkets mand, og hans København-bashing var nådesløs, som han sagde til festen i Lejre:

    ”… Landet har Vorherre skabt, men Kiøbenhavn, og alle saadanne store Kiøbstæder, dem har Kræmmerne skabt…” [x]

    Og så står vi jo her midt i gamle Lejre. Det sagnomspundne Lejre. Omgivet af mere end 1000 års nordiske fortællinger om; Kong Skjold, Rolf Krake, Helge og Roar, Ragnar Lodbrog, Harald Hildetand – alle sagnkongerne fra Lejre. Også kaldet Skjoldungerne, efter stamfaren Kong Skjold.

    Det måske vigtigste og mest grundlæggende litterære værk i den vestlige kultur, er det angelsaksiske digt fra vikingetid – Bjovulf, som også fortæller om en skjoldungekonge, nemlig Roar. Selv om håndskriftet som Bjovulf er overleveret i er helt tilbage fra vikingetiden, så udspiller historien i Bjovulf sig i 500-tallet, på samme tid hvor Lejre for alvor træder ind i historien, som en afgørende lokalitet.

    Og det var selvfølgelig Grundtvig, der i tællelysets skær, kæmpede sig igennem de oldengelske vers, og skabte verdens første oversættelse af det vigtige digt til et moderne sprog allerede i 1820.

    Grundtvigs store forfatterskab om det nordiske åndsliv og mytologi er et helt unikt bidrag til Danmarkshistorien og dengang et vigtigt oplysningsprojekt til danskerne om deres egen kulturarv, for netop at skabe fundamentet for en fælles national identitet. En markant indsats, at han nu også selv er blevet en del af mytologien.

    Men hvad kan vi i dag lærer af Grundloven?

    I dag er bekymringen især rettet imod totalitære styreformer, som ikke så sjældent er hurtige til at bruge teknologi til deres nepotistiske dagsordener. AI er det næste store teknologiske kvantespring, men også en demokratisk udfordring. For med udviklingen følger en automatisering af tanker, idéer og værdier. Og her bliver det vigtigere end nogensinde før, at den samme kritiske tænkning og ånd for fællesskabets bedste, som Grundloven blev skabt i, også er til stede, når vi benytter os af de nye teknologier.

    Selv om vi her i dag fejrer Grundloven gennem det talte ord, så er det jo netop den skrevne ord, som har gjort det hele muligt – for i Grundlovens linjer, findes det som binder ord til handling og konsekvens. Før de nedskrevne love, var det op til kyndige lovsigemænd at memorere lovene. Og det er heldigt for nutidens lovkyndige, at de ikke skal huske, fx ordlyden i den sidste finanslov, som fylder ca. 500 sider, og dertil bemærkningerne på 2.500 sider.[xi]

    Siden Gutenberg udbredte trykpressen i midten af 1450’erne, ja, siden de norrøne sagaskrivere i 1150’erne beskrev sagnkongerne i Lejre, har den skrevne bog været fundamentet for oplysningen – demokratiets og frihedens vigtigste talerør. Fra blodige kongesagaer over Grundlovens paragraffer til modstandsbevægelsens illegale pamfletter – man skal ikke undervurdere ordets magt, når det omsættes til handling, berettiget kritik og skabelse af fælles identitet.

    Nu står jeg også her i dag som leder af bibliotekerne og arkivet i Lejre Kommune. Det er ligger i vores grundlov – nemlig biblioteksloven – at vi hver dag skal:

    ”… Fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger… til rådighed…” [xii]

    På bibliotekerne arbejder vi først og fremmest med hverdagsdemokratiet og nærhedsdemokratiet. Hvor man som borger i Lejre Kommune hver dag kan deltage i samtalen, gå på opdagelse og bliver oplyst i den litterære verden, tilegne sig den viden som fører til uddannelse og et bedre liv, eller deltage aktivt i de frivillige fællesskaber, der skaber værdi, indhold og glæde for andre. Vores fem biblioteker har åbent 16 timer hver dag, hele året rundt. For vi skal tilgængelig-gøre og ikke begrænse tilgangen til den demokratiske deltagelse gennem viden.

    Så fremtiden er lys. Nærhedsdemokratiet og fællesskaber opblomstrer overalt. Vi vil hinanden. Vi har tillid til hinanden. Og det er netop den tillid, som er brændstof i nærhedsdemokratiet, og det er den tillid, vi arbejder med i vores bibliotek og arkiv, hvor borgere på tværs af sted og alder mødes. Det er vigtigere end nogensinde før, i en verden hvor skærmen er det fortrukne spejl. Men vi skal spejle os i den aktive samtale i fællesskabet. Og vi skal altid øve os i at gribe ud efter dem som famler efter de fysiske fællesskaber.

    Lad mig slutte af med en lille opfordring til alle jer fremmødte i dag. Lad os sammen hylde fællesskabet.

    Lad os sammen hylde hverdagsdemokratiet.

    JEG ØNSKER ALLE EN GLÆDELIG GRUNDLOVSDAG!

    [i] Grundtvig, N.F.S. (1851) “ Folke-Festen ved Leire.” i Danskeren et Ugeblad, bind 4, s. 483-491, København; her efter udgaven i Grundtvigs Værker, udg. af Center for Grundtvigforskning ved Aarhus Universitet (www.grundtvigsværker.dk).

    [ii] Grundtvig, N.F.S. (1851) “ Folke-Festen ved Leire.” s. 483.

    [iii] Grundtvig, N.F.S. (1851) “ Folke-Festen ved Leire.” s. 483.

    [iv] Almuevennen 21. juli 1851, s. 232.

    [v] Fædrelandet 29. juli 1851, s. 1, Almuevennen 21. juli 1851, s. 232 & Hansen, Hans-Ole (1988) Herthadalen I Lejre. Lejre. s. 7.

    [vi] Grundtvig, N.F.S. (1851) “ Folke-Festen ved Leire.” s. 486.

    [vii] Grundtvig, N.F.S. (1851) “ Folke-Festen ved Leire.” s. 487.

    [viii] https://www.ft.dk/da/folkestyret/folketinget/finansloven (2.juni 2024).

    [ix] Biblioteksloven, kap. 1 § 1.: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2013/100 .

    TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
    – OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

    FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

    Tadre Mølle kalder til Kildemarked

    Tadre Mølle kalder til Kildemarked

    Søndag den 25. juni inviterer ROMU i samarbejde med Tadre Mølles Venner til en herlig markedsdag på den gamle møllegård. Kom og vær med, når den danske sommer står i pragt, og nyd den dejlige sommerstemning i Elverdamsdalen.

    Tadre Mølle skruer helt op for hyggen i efterårsferien

    Tadre Mølle skruer helt op for hyggen i efterårsferien

    Bål, skov, smuk natur og masser af familiehygge er på programmet, når Tadre Mølle hilser efteråret velkommen i uge 42. Besøgende på møllen kan hele efterårsferien udfordre deres kreativitet, samle-evner og madkundskaber.

    Et ikon fylder rundt – Mølle Maries 120 års fødselsdag

    Et ikon fylder rundt – Mølle Maries 120 års fødselsdag

    Et ikon fylder rundt - Mølle Maries 120 års fødselsdag 10.08.2022Af Maja Lindholm KvammMølle Marie boede og arbejdede det meste af sit liv på Tadre Mølle i Elverdamsdalen. Foto: ROMU. Marie Hansens ufravigelige og altid åbenlyse kærlighed til Tadre Mølle, hendes...

    Forår betyder påske ved Tadre Mølle

    Forår betyder påske ved Tadre Mølle

    Tadre Mølle inviterer til ægte forårshygge og familietid. Skærtorsdag, langfredag, påskedag og 2. påskedag åbner Tadre Mølles Venner i samarbejde med ROMU for påskeværksteder og håndarbejde ved den gamle vandmølle

    Tadre Mølle kåret til  Danmarks næstsmukkeste vandmølle

    Tadre Mølle kåret til Danmarks næstsmukkeste vandmølle

    TUSIND TUSIND TAK
    Vi er så overvældede og glade for al den opbakning Tadre Mølle har modtaget i forbindelse med kåringen af Danmarks smukkeste vandmølle.
    Efter et meget tæt løb landede vi en flot andenplads– og det kan vi være rigtigt stolte af!

    Stort tak til alle jer der har stemt

    Tryk og læs Dagbladet Roskilde, Lejres fine artikel om afstemningen.

    BLIV FRIVILLIG PÅ TADRE MØLLE

    BLIV FRIVILLIG PÅ TADRE MØLLE

    På Tadre Mølle har alting udviklet sig de sidste på år. Det betyder at vi har rigtig meget brug for flere hænder i vores café, haver og mølle.

    post-19770

    Lise Nørgaard og Odin fra Lejre

    BEGIVENHED

    Lise Nørgaard og Odin fra Lejre

    07.06.2024

    Af Krisann Ørtenblad & Mathias K. Christensen

    Fig. 1. Odinfiguren er 1,75 cm høj, 1,98 cm bred og 1,25 cm dyb og har en vægt
    på 9 gram. Foto: Ole Malling /ROMU.

    2023 kan på mange måder siges at have været et skelsættende år på den kulturhistoriske front for Roskilde og dens nærområde. To særlige begivenheder har været med til at bringe dele af områdets historie og kulturarv frem i lyset. På årets første dag døde Lise Nørgaard i en alder af 105 år, hvilket skabte landesorg og satte sine spor både lokalt og nationalt. Den 26. august blev den danske astronaut Andreas Mogensen opsendt til Den Internationale Rumstation som en del af missionen Huginn. I forbindelse med missionen blev Mogensen tildelt PAO-pakken, en samling af vigtige danske kulturgenstande, hvis formål er at symbolisere jagten på ny viden. Som en del af denne pakke havde Mogensen en kopi af Odinfiguren fra Lejre med i rummet. Hermed er både Lise Nørgaard og Odinfiguren på ny kommet i rampelyset, hvilket har sat sine spor både i Roskilde og Lejre og har givet nyt liv til dele af områdernes kulturarv.

    Roskildes historie strækker sig tilbage til 1000-tallet, men hvad var der før dette? Formentlig ikke meget på stedet, vi i dag kender som Roskilde. Men kun få kilometer mod sydvest var der op til tidspunktet omkring Roskildes grundlæggelse et kongesæde beliggende i Lejre. Her strækker historien sig tilbage til 500-tallet – hvis ikke længere.2 I Lejre ved vi, at der blev opført flere kongehaller over en årrække, hvilket vidner om stedets betydning. Det er også i dette område, at en lille sølvfigur, som siden har været udstillet på Lejre Museum, blev fundet. Figuren blev lokalt kendt som ”Odin fra Lejre”, herefter omtalt som Odinfiguren. Figurens stil gør, at eksperter har dateret den til omkring år 950.3 Det vides dog ikke, om den er fremstillet i Lejre, men fundet af den her er med til at understrege områdets betydning i vikingetiden.

    På trods af en aldersforskel på adskillige århundreder har de begge formået at betage og berøre ikke blot lokalbefolkningen men det meste af Danmark.

    Omtrent 950 år efter Odinfigurens fremstilling kommer der i Roskilde en lille pige til verden som ældste barn af en af byens købmænd. Hun er senere beskrevet som en pige, der ikke altid opførte sig, som man forventede af en pige i 1920’ernes Roskilde, og gennem sin opvækst og ungdom gør hun sig flere gange bemærket i byen. Som voksen rejser hun til København, hvor hendes arbejde som journalist gør hende bemærket på landsplan. Hun bliver allemandseje som forfatter på tv-serien Matador, der endnu har rekorden som bedst sælgende dvd i Danmark. Det er selvfølgelig Lise Nørgaard.

    Odin og Lise. Lise og Odin. To personer kan man vel næppe tale om, men to elementer i dansk kulturarv, som Roskildeområdet knytter sig tæt til. På trods af en aldersforskel på adskillige århundreder har de begge formået at betage og berøre ikke blot lokalbefolkningen, men det meste af Danmark.

    ODINFIGUREN OG LEJREOMRÅDET SOM IDENTITETSSKABENDE KULTURARV

    Odinfiguren blev fundet en efterårsdag i 2009 af amatørarkæologen Tommy Olesen som en del af en større udgravning af området ved Mysselhøjgård nord for Lejre Museum. Ud over figuren fandt man spor efter bl.a. fem store kongehaller, dateret til perioden mellem år 650 og 1000, eller det, vi kender som yngre jernalder og vikingetid. Odinfiguren er ikke blot endnu et arkæologisk levn fra fortiden. På grund af sin detaljerigdom, sjældenhed og symbolik er den noget ganske særligt (se fig. 1).

    Detaljerne gør, at der ikke kan herske tvivl om, hvad figuren forestiller: en person på en stol, hvor der på hvert armlæn er placeret en stor fugl. På ryglænet er der to store dyrehoveder. Man har tolket stolen til at være en miniaturegengivelse af en tronstol – et højsæde. Fuglene har man på baggrund af de kraftige næb fastslået som ravne, der sidder med front mod personen på højsædet. Umiddelbart lader der ingen tvivl at være; de må være Hugin og Munin, Tanken og Erindringen, Odins ravne, der sidder på højsædet Lidskjalv, Odins trone. Dermed tolker arkæolog og Lejreekspert, Tom Christensen, figuren til at være en afbildning af Odin.

    Odinfiguren er helt enestående i sine detaljer – selv omtrent 1.000 år efter fremstillingen. Dette i sig selv er nok til at betage de fleste. Dertil kommer den fascination, der stadig – eller måske igen – er af vores hedenske forhistorie. Vores før-kristne fortid er en del af vores danske kulturarv og vores identitet, og Odinfiguren bliver et symbol på dette. Et symbol, der har overlevet i århundreder – en stor del af disse i jorden.

    Ligesom man fra kristendommen kender helgener, der beskyttede bestemte grupper, f.eks. rejsende, har guderne i nordisk mytologi haft en nogenlunde tilsvarende opdeling. Thor var bøndernes gud, mens Odin i dag kendes som elitens, kongernes gud. Med fundet af Odinfiguren fra Lejre ses en fysisk forbindelse til vikingetidens elite, hvilket indikerer, at stedet har været en konges – eller en høvdings – sted. Odinfiguren bliver et symbol på den kongemagt, der har eksisteret i Lejre og er derved med til at legitimere Lejreområdet som et sted med en helt særlig kulturarv. Noget, man er stolte af i Lejre og Roskilde.

    At tolke figuren som værende Odin har enorm betydning for Lejreområdets historiske status og muligvis også for stedets kulturelle identitet. Området har i mange århundreder været indhyllet i myterne og sagnenes tåger. Lejres historiske værdi var funderet i fortællingerne om den store sagnkongeslægt Skjoldungerne, der var et symbol på Lejres dominerende position gennem jernalder og vikingetid, og som siges at have boet og hersket i området. Det er ifølge flere af de gamle krøniker og sagaer, kong Skjold, søn af guden Odin, der var skjoldungernes stamfader. Ifølge den fragmenterede Skjoldungesaga fra ca. år 1200, kan man muligvis drage en direkte forbindelse mellem Skjoldungerne og vores kongerække, der starter med Gorm den Gamle. Der er dog nogle usikkerheder omkring dette, da rekonstruktionen af sagaen er bygget op af flere forskellige kilder. I hvert fald er Skjoldungerne ifølge mange af sagnfortællingerne Danmarks første kongeslægt, hvilket gør Lejre til oprindelsesstedet for Danmarks første kongedynasti. Selvom der ikke kan føres fysisk bevis for sagnkongeslægtens eksistens, kan man forestille sig, at dens sagnhistoriske forbindelser til både det guddommelige, og muligvis også til den nuværende danske kongerække, har haft stor symbolsk betydning for lokalområdet.

    I 1800-tallets nationalromantiske strømning havde disse sagn en vigtig position, idet danskerne havde brug for at knytte sig til fortidige helteskikkelser – formentlig i et forsøg på at distancere sig fra samtidens problemer. En af de største nationalromantiske skikkelser i 1800-tallets Danmark, N.F.S. Grundtvig, etablerede grundlovsmøder i Lejre, kaldet Lejre Møderne. I begyndelsen fandt de sted ved skibssætningerne tæt ved Gammel Lejre, men blev senere flyttet til Herthadalen ved Ledreborg Slot.13 Både Grundtvig og 1800-talsdigterne Hans Peter Holst og Jenny Blicher-Clausen skrev digte dedikeret til kong Skjold, som hyldest til Lejres sagnomspundne kulturarv. Mødernes placering og digternes hyldest til Skjold giver indblik i områdets betydning for den danske nationalromantik.

    I slutningen af 1800-tallet udviklede historiefaget sig i en kildekritisk retning, hvilket betød, at man frakendte myter og sagnhistorier historisk værdi. For Lejre var dette en kulturel og erindringsmæssig katastrofe, da stedets historie netop udsprang af sagaerne. Arkæologien blev Lejres redning, og efter at flere udgravninger påbegyndtes i 1940’erne og i årtierne efter, fik man øjnene op for, at Lejre alligevel var et historisk betydningsfuldt sted. De arkæologiske udgravninger kulminerede med opdagelserne af mindst syv kongehaller samt Odinfiguren, hvilket førte til nye tolkninger af Lejres historie. Eller måske rettere: De gamle tolkninger fik nyt liv.

    Fig. 2. Mindevandring for Lise Nørgaard 16. januar 2023. Foto: Kristian Grøndahl, ROMU.

    LISE NØRGAARD SOM LOKALT NATIONALKLENODIE

    Kun en pige er titlen på første del af Lise Nørgaards selvbiografi, en titel, der udspringer af det faktum, at hun var lidt af en skuffelse, da hun blev født. Faderen, Harry Jensen, ønskede sig brændende en søn. Det afholdt ham dog ikke fra at elske Lise og hendes søster højt, selv ikke da den længe ønskede dreng endelig kom et par år efter Lises fødsel. Men selvom børnene var elskede, så blev der gjort forskel på de to piger og drengen Kai. Noget, som Lise, efter eget udsagn, aldrig rigtig affandt sig med. Alligevel ved man, hvis man har læst hendes selvbiografier, at hun var meget tæt på sin far – trods uenigheder om især ulighed, eller forskelle, mellem køn. Noget, hun måske havde fra sin mor, Olga Tønder Jensen, der ved Harrys frieri skulle have udtalt, at hun hverken kunne eller ville lave mad. Olga beholdt også, meget atypisk for tiden, sin forretning i mange år, efter hun var blevet gift, inden hun solgte den og blev fuldtidsfrue. Hun gik op i, at hendes børns aflagte legetøj kunne gives til børn af mindrebemidlede. Her er måske grundstenen til den sociale bevidsthed og indignation, der kom til at præge Lise Nørgaards arbejde. Et kendetegn ved hendes journalistiske arbejde er netop, at hun var på de svages side; mens hun var på Politiken, skrev hun blandt andet om kvindesagen og om handicappedes muligheder for genoptræning, emner, der ikke nødvendigvis gjorde hende populær i samfundet.

    Det lå ikke i kortene, at Lise Nørgaard skulle blive en af Danmarks bedst kendte forfattere – eller journalister for den sags skyld. Det var hendes ønske, men i 1930’ernes Roskilde var det ikke en vej for en ung pige fra en velhavende familie, og hendes familie forsøgte sig med mange alternativer. Et af dem var, at hun kom på husholdningsskole, indtil hun sprang fra, fordi hun følte, at det bandt kvinden i en unødigt sløv rolle i hjemmet. Herefter var en fransk klosterskole på tale, men løsningen blev, at hun ansatte som kontorelev i faderens grossistvirksomhed. Hun blev dog hurtigt bedt om at stoppe igen, fordi hun spurgte ind til, hvorfor de unge piger ikke var i fagforening, som det var deres ret. Dette blev enden på Lise Nørgaards karriere som kontorist, efter blot seks uger. Dråben for forældrene blev, da Lise i sommeren 1935 blev kåret til Miss Køge Bugt. En skamplet på familien, der resulterede i en svigende lussing fra moderen. Herefter overgav Lises far sig og bad ejeren og redaktøren af Roskilde Dagblad, A.I. Hansen, om at tage Lise ind som elev. Tanken var, at hun ved selvsyn kunne se, at det ikke var noget for hende – noget, der aldrig skete. Hun blev på Roskilde Dagblad i en årrække og skabte sig her, og senere på Hjemmet og Politiken, en solid karriere som journalist.

    “Lise Nørgaard har selv udtalt, at hun har fundet inspiration i det Roskilde, hun kendte, men det er ikke en direkte fortælling om hendes barndomsby. Korsbæk er ikke Roskilde – og så alligevel lidt.

    Men de fleste kender nok Lise Nørgaard som forfatter på tv-serien Matador med karaktererne, vi alle er på fornavn med: Maude, der måtte op at lægge sig, når verden gik hende imod. Stuepigen Agnes, der skabte sig sit eget liv fri af sin mands. Regitze, der som Lise selv blev kåret til Miss Vår. Og ikke mindst bankdirektør Varnæs, der ikke ville låne penge til den nyankomne Mads Skjern, som derfor sammen med sin bror grundlagde en ny bank i byen. Der er mange i Danmark, der kan nikke genkendende til en eller flere af de fortællinger, der findes i den 24 episoder lange hitserie, og den indeholder bestemt også elementer fra Roskilde. Lise Nørgaard har selv udtalt, at hun har fundet inspiration i det Roskilde, hun kendte, men det er ikke en direkte fortælling om hendes barndomsby. Korsbæk er ikke Roskilde – og så alligevel lidt. Men Korsbæk er mange provinsbyer i Danmark fra mellemkrigstiden og årene lige efter Anden Verdenskrig. Det var det, Lise Nørgaard kunne – hun skabte en by, et univers om man vil, som var genkendeligt for den brede befolkning. Hermed samlede hun Danmark i et fællesskab, der trodsede sociale placeringer og normer. En årsag til dette er måske, at hun selv trodsede datidens sociale normer; hun ville være journalist – og blev det – på en tid, hvor det hovedsageligt var et ”mandejob”. Hun fortsatte med at arbejde, efter at hun blev gift i 1939, hvilket hendes far fandt utrolig pinligt, og han tilbød hende økonomisk støtte, hvis hun ville nøjes med at være freelancejournalist. Og ikke mindst blev hun skilt fra sin mand, hvorefter hun forlod Roskilde. Noget, der ikke var almindeligt – i hvert fald ikke i Roskilde i 1950. Man kan sige, at hun var forud for sin tid på mange af disse områder, og måske er det derfor, at så mange beundrede hende. Hun var ikke bange for at gøre, hvad hun følte var bedst, heller ikke når det gik imod normen. Måske netop af disse årsager har hendes forfatterskab, herunder Matador, kunnet begejstre og forene på tværs af generationer. Dr.phil. Vincent Hendricks har kaldt hende et ”nationalklenodie” i tv-programmet ‘Længe leve Lise’, og det er måske ikke en dårlig sammenfatning af alt, hvad Lise Nørgaard har været for den danske befolkning.

    ODIN OG LISE – HVAD ER DET, DE KAN?

    Lise Nørgaard og Odin fra Lejre har begge sat deres spor, lokalt og nationalt, i 2023.

    Selvom Lise Nørgaards død påvirkede på landsplan og danskerne ser hende som allemandseje, så har hun en særlig placering for roskildensere. De ser hende som en af deres egne – på trods af at hun tidligt i sit lange liv flyttede fra byen. Der er opstået en slags ejerskabsfølelse over hende og hendes eftermæle, og hun er blevet en vigtig del af kulturarven i byen. Dette ses tydeligt ved Mette Agerbæks statue af Lise Nørgaard fra 2010 i Algade, hvor der i ugerne efter Lise Nørgaards død var en overflod af blomster – og alle tog ansvar for at holde det pænt. Den dag i dag kan man stadig se blomster ved statuen fra folk, der vil vise deres respekt og sige tak – ofte for Matador. Ved hendes og forældrenes gravsted på Skt. Ibs kirkegård kan man møde folk, der tager forbi, ligeledes for at vise deres respekt. Det var tydeligt, at man samledes i sorgen over Lise Nørgaards bortgang, men i Roskilde fornemmede man samtidig
    stoltheden over at kunne kalde hende en af byens egne. Dette kom til udtryk, da Roskilde Museum i januar lavede en mindevandring, hvor der var 150 tilmeldte, som endte med at blive til 300 mennesker, da mange stødte til undervejs (fig. 2). 300 mennesker med det til fælles, at de ”kendte” Lise Nørgaard. Kendte hende som en del af dansk kultur, som en kvinde med meninger og som formidler af dansk historie. Og netop i kraft af sit arbejde skabte hun et stykke danmarkshistorie. 

     

    “Det er svært at forestille sig, at Lejre og Roskildes kulturarv ikke har været med til at forme den lokale identitet. Både områderne som helhed, men også det enkelte menneske.”

    Stoltheden fornemmede man også i Lejre i sommeren 2023 med Odinfigurens rejse til rummet. Efter at astronaut Andreas Mogensen tog en kopi af Odinfiguren med på Huginn-missionen, har den fået plads blandt nogle af de største kulturskatte i Danmark, men det er i Lejre og på Lejre Museum, at den så at sige ”lever sit liv”. Det er her, den tiltrækker sig gæsternes opmærksomhed og er kendt blandt personalet som museets kronjuvel. Selvom figuren er en vigtig brik i det samlede billede for de første århundreder af den danske historie, er den mere lokalt forankret end mange andre danske kulturskatte fra samme periode. Hvor de største fund fra oldtiden, såsom Jellingstenen eller Guldhornene, ofte omfavnes af hele Danmark og bliver vores fælles nationale stolthed, har Odinfiguren ikke haft en lige så central placering, men er i stedet et lokalt klenodie. Dog har figurens tur til rummet bidraget til at fremhæve, at den også har en form for national status. Dette er noget, der puster til den lokale stolthed og måske også til den lokale identitetsfølelse, idet Odinfiguren er et symbol for kongesædet, der har ligget i Lejre, hvor de første konger har hersket, længe før kristendommen og Roskilde blev til.

    Det er svært at forestille sig, at Lejre og Roskildes kulturarv ikke har været med til at forme den lokale identitet. Både områderne som helhed, men også det enkelte menneske. Vi er som mennesker forbundne til vores lokale miljøer og deres historie. Lise Nørgaard fra Roskilde og Odinfiguren fra Lejre er begge en del af disse miljøers historie. Så mon ikke vi, som bor i Roskilde eller Lejre, i en eller anden forstand har fået præget vores tilhørsforhold til det lokale miljø på grund af disse begivenheder i 2023? Om det er på baggrund af sorg, stolthed eller noget helt tredje, er forskelligt fra menneske til menneske, men vores kulturarv vil påvirke os. Dermed er vi heldige at kunne sige, at vi er knyttet til Roskilde og Lejre, hvor kulturarven er en af de rigeste i hele det ganske land.

    Følg artikelserien fra ROMUs Årbog 2023

    Danmarks statsanerkendte museer bidrager løbende til ny viden. I denne artikelserie vil artiklerne, der indgår i ROMUs Årbog 2023, løbende blive udgivet ca. hver 4. uge.

    Følg med her 

    TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
    – OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

    FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

    Tadre Mølle kalder til Kildemarked

    Tadre Mølle kalder til Kildemarked

    Søndag den 25. juni inviterer ROMU i samarbejde med Tadre Mølles Venner til en herlig markedsdag på den gamle møllegård. Kom og vær med, når den danske sommer står i pragt, og nyd den dejlige sommerstemning i Elverdamsdalen.

    Tadre Mølle skruer helt op for hyggen i efterårsferien

    Tadre Mølle skruer helt op for hyggen i efterårsferien

    Bål, skov, smuk natur og masser af familiehygge er på programmet, når Tadre Mølle hilser efteråret velkommen i uge 42. Besøgende på møllen kan hele efterårsferien udfordre deres kreativitet, samle-evner og madkundskaber.

    Et ikon fylder rundt – Mølle Maries 120 års fødselsdag

    Et ikon fylder rundt – Mølle Maries 120 års fødselsdag

    Et ikon fylder rundt - Mølle Maries 120 års fødselsdag 10.08.2022Af Maja Lindholm KvammMølle Marie boede og arbejdede det meste af sit liv på Tadre Mølle i Elverdamsdalen. Foto: ROMU. Marie Hansens ufravigelige og altid åbenlyse kærlighed til Tadre Mølle, hendes...

    Forår betyder påske ved Tadre Mølle

    Forår betyder påske ved Tadre Mølle

    Tadre Mølle inviterer til ægte forårshygge og familietid. Skærtorsdag, langfredag, påskedag og 2. påskedag åbner Tadre Mølles Venner i samarbejde med ROMU for påskeværksteder og håndarbejde ved den gamle vandmølle

    Tadre Mølle kåret til  Danmarks næstsmukkeste vandmølle

    Tadre Mølle kåret til Danmarks næstsmukkeste vandmølle

    TUSIND TUSIND TAK
    Vi er så overvældede og glade for al den opbakning Tadre Mølle har modtaget i forbindelse med kåringen af Danmarks smukkeste vandmølle.
    Efter et meget tæt løb landede vi en flot andenplads– og det kan vi være rigtigt stolte af!

    Stort tak til alle jer der har stemt

    Tryk og læs Dagbladet Roskilde, Lejres fine artikel om afstemningen.

    BLIV FRIVILLIG PÅ TADRE MØLLE

    BLIV FRIVILLIG PÅ TADRE MØLLE

    På Tadre Mølle har alting udviklet sig de sidste på år. Det betyder at vi har rigtig meget brug for flere hænder i vores café, haver og mølle.

    post-5656

    Færgegården inviterer til sort magi og finurlige dyr i sommerferien

    BEGIVENHED

    19.06.2023

    Færgegården inviterer til sort magi og finurlige dyr i sommerferien

    Foto: Trine Sejthen, ROMU

    Alle sanser skal i brug, når Frederikssund Museum, Færgegården, inviterer børn og deres familier til at gå på opdagelse i naturen både til lands og til vands i sommerferien. I museumshaven kan man gå på jagt efter naturens magi og den ”sorte bogs” magiske trylleremse. Derudover skal fjordens dyr både røres, lugtes og smages. 

    Magiske planter og trylleformularer skal findes, når besøgende får udleveret en Sort Bog i museumsbutikken. Herefter kan de begive sig ud på jagt i museumshaven, hvor de med bogen i hånden, vil blive udfordret med fem opgaver, der skal løses, før de finder den magiske trylleremse. Løser man den sorte bogs opgaver, får man en lille belønning.

    ”En sort bog var en håndskreven magisk bog, som engang var udbredt blandt kloge koner og mænd. Bøgerne var fulde af viden om planter, naturens magi og onde væsner, og de indeholdt hemmelige opskrifter, trylleremser og gode råd til at opdage tyve, kurere sygdomme, afværge hekseri og meget mere,” fortæller vikarierende museumsinspektør Maja Kvamm, og fortsætter:

    ”Med vores sjove sommeraktivitet genopliver vi den sorte bog, og sender børn og deres familier på en spændende jagt efter magiske planter og beskyttende trylleremser i Færgegårdens eventyrlige museumshave,” siger hun.

    Ifølge Maja Kvamm gik der, særligt i 17- og 1800-tallet, rygter på Frederikssundegnen om, hvem der mon ejede sådanne sorte bøger. Folk var både bange for dem – men også nysgerrige på den store magi, bøgerne indeholdt.

    Besøg museumsbutikken på Færgegården i åbningstiden for at få udleveret alt, hvad der skal bruges. Børn kan deltage gratis i aktiviteten, mens voksne betaler almindelig entré til museet.

    Mød dyrene i fjorden

    Alle sanser får motion, når børn og deres familier skal røre, prøve, lugte, se og smage sig igennem fjordens maritime historie i sommerferien.

    Lige siden jægerstenalderen har nærheden til fjorden og dens dyreliv formet den måde, mennesker har levet, tænkt, talt, troet og spist på. I sommerferien inviterer Færgegården til hyggelige og sanselige aktiviteter i museumshaven, hvor de besøgende har rig mulighed for at udforske fjordens historie og myldrende dyreliv. Familierne kan gå på opdagelse i de mange akvarier, hvor fjordens smådyr kribler og krabler frem fra alle afkroge.

    ”Der er rejer, søpunge, krabber, rurer, sandkutlinger, tangnåle, hundestejler, brødkrummesvamp og mange flere. Man også prøve at bøde sit eget fiskegarn som i 1800-tallet, lave en vandkikkert og udforske fjordens mest gådefulde fisk: ålen. Der er også mulighed for selv at hoppe i fjorden med net og spand og fange de mange spændende smådyr,” fortæller Museumsinspektør Maja Kvamm.

    Museets formidlere fortæller i strandkanten og sørger for, at de besøgende får deres rejefangst med tilbage på museet, hvor de kan tilberede dem på gammeldags manér. Til sidst kan de konkurrere mod hinanden i årets store åledyst, hvor de prøver ålens fascinerende evner af på egen krop.

    Dagen igennem vil der blive fortalt sjove og forunderlige historier om alle dyrene.

    ”Ikke mange ved, at krabben tisser ud gennem øjnene, eller at man i 1500-tallet mente, at tangnålen kunne forudsige vejret,” siger Maja Kvamm.

    Den sorte bogs hemmeligheder
    Aktiviteten finder sted fra den 24. juni – 11. august. Åbningstiderne er tirsdag- søndag kl. 11-15.

    Mød dyrene i fjorden
    Aktiviteten foregår tirsdag, onsdag, torsdag og fredag i uge 27 og 31. Alle dage kl. 11:00-15:00. 
    Børn under 18: gratis, voksne: 50 kr. (+ billetgebyr). Tilmelding er nødvendig. Tilmelding via Billetto

    Læs flere nyheder og artikler her.

    Eller besøg Frederikssund Museum, Færgegården her.

    FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
    FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE

    FLERE ARTIKLER OG NYHEDER FRA FÆRGEGÅRDEN

    Stort detektorfund tegner ny vigtig plet på det historiske Danmarkskort

    Stort detektorfund tegner ny vigtig plet på det historiske Danmarkskort

    ”Manden med ørnehjelmen” og mere end 400 andre genstande af guld, sølv og bronze er dukket op på en mark i Hornsherred og har fået ROMUs arkæologer til at spærre øjnene op. Fundet viser, at stedet – der ikke hidtil har påkaldt sig arkæologisk opmærksomhed – har haft en stor betydning i jernalder og vikingetid. Gennem mere end 1000 år.

    læs mere

    post-19925

    Ny forskning: Overset aspekt kaster lys over store omvæltninger i bondestenalderen

    BEGIVENHED

    Ny forksning: Overset aspekt kaster lys over store omvæltninger i bondestenalderen

    25.06.2024

    Af Lene Steinbeck

    Det imponerende hus fra Vinge kan dateres til slutningen af bondestenalderen. Det måler 45 meter i længden og syv meter i bredden. Foto: Martin Hamberg/ROMU

    En ny afhandling går bag om funklende fund og kigger i stedet på fortidens dagligliv og produktion. For det er primært et generelt overskud i samfundet, der kan drive fremskridt, nu såvel som historisk. ROMUs arkæolog Jens Winther Johannsen er dykket ned i bondestenalderens intensivering af landbruget, der var grundlag for fremskridt og udvikling i overgangen til bronzealderen.

    Et gammelt ordsprog lyder, at ”uden mad og drikke, duer helten ikke”. Den påstand er på sin vis også tanken bag en ny afhandling om forandringer for godt 4000 år siden. For når vi fremhæver fremskridtets store helte, må vi også se på, hvad der overhovedet giver dem mulighed for at foretage de bedrifter, der foreviger dem.

    I hvert fald hvis det står til arkæolog på ROMU, Jens Winther Johannsen. I afhandlingen ‘Reneolithisation – Subsistence and Change in Late Neolithic Southern Scandinavia’ går han tæt på ændringer i landbruget og deres betydning for udviklingen i den senneolitiske periode – groft sagt overgangen fra bondestenalder til bronzealder. Ændringer, som han på sin vis synes lidt for ofte bliver skubbet i baggrunden.

    ”Ideen med mit projekt (var) at undersøge den grundlæggende økonomi, altså landbruget, som jeg mener er helt afgørende for, hvor stort et overskud, der er i samfundet.”

    ”I den arkæologiske forskning er det typisk de smukke, prangende fund, der har fået mest opmærksomhed. Det betyder, at nogle simple, men måske mere grundlæggende genstandstyper, bliver overset. Det er altid de smukke flintdolke, store huse og skinnende metalgenstande, der bliver udstillet. De er også meget fascinerende og virkelig iøjnefaldende. Men at man overhovedet har den slags genstande, er baseret på, at der er nogen, der producerer fødevarer, så det kan lade sig gøre at frembringe den slags. Derfor var ideen med mit projekt at undersøge den grundlæggende økonomi, altså landbruget, som jeg mener er helt afgørende for, hvor stort et overskud, der er i samfundet,” fortæller Jens Winther Johannsen.

    To flintsegle fra Svineholm Mose ved Skuldelev. De måler omkring 17 cm. Den skinnende overflade er opstået under høstarbejdet ved kontakt med det kiselholdige korn. Foto: Cille Krause/ROMU

    Et overflodssymbol vakte interessen

    I forbindelse med at der skulle etableres en station i Vinge sydøst for Frederikssund, blev der i 2015 foretaget en arkæologisk forundersøgelse. Sammen med kollegaer fra ROMU udgravede Jens Winther Johannsen en boplads, som strakte sig over flere hundrede år, og et enormt hus fra slutningen af stenalderen dukkede op. Huset var 45 m langt og syv meter bredt.

    ”Det var i virkeligheden det, der satte gang i min interesse for den her periode. Det store hus i Vinge var imponerende og meget fascinerende. Det er et overflodssymbol, for det er virkelig ressourcekrævende. Det er, når man har sådan et overskud, at man kan udvikle kulturen.”

    Det fik Jens Winther Johannsen til at zoome ind på det, der lå bag overfloden. For det er ikke en ny tanke, at det er produktionen, der muliggør udviklingen. Det er bare ikke tidligere blevet inddraget i diskussionen af samfundsudviklingen i bondestenalderens slutning.

    ”I den arkæologiske forskning er det typisk de smukke, prangende fund, der har fået mest opmærksomhed. Det betyder, at nogle simple, men måske mere grundlæggende genstandstyper, bliver overset.”

    Analyser af jordprøver og pollendiagrammer, som blev udarbejdet på baggrund af prøver fra bopladsen ved Vinge, underbyggede en teori om, at der i den senneolitiske periode – ca. 2350-1700 f.Kr. – skete en intensivering af landbruget.

    ”Prøverne viser klare indikationer på, at skoven blev ryddet til landbrugsjord, og at vådområder blev ryddet til husdyrhold. Det er blevet tolket som, at man gerne ville skabe græsningsområder til dyrene – men uden at optage den agerjord, som de tidligere græssede på. Det er altså en optimering af landbruget,” fortæller Jens Winther Johannsen.

    Flere fødevarer fik befolkningstallet til at vokse

    På bopladsen fandt man også en mængde halvmåneformede segle. Jens Winther Johannsens undersøgelser understøttede en formodning om, at de var høstredskaber.

    ”Der er fundet tusindvis af dem fra den her periode, og det er et væsentligt argument for, at der sker en forandring og et forøget fokus på kornproduktionen. At så mange forskellige kornsorter blev dyrket på bopladserne, underbygger også et øget fokus på agerdyrkningen i perioden.”

    Og så er vi tilbage ved ordsproget om helten, der skal have noget at leve af. Intensiveringen af landbruget medførte, at man på mindre plads kunne brødføde en større befolkning og sikre et mere stabilt fødevaregrundlag. Overskuddet af mad frigjorde kræfter til at udvikle kulturen.

    ”Pludselig bliver det for eksempel vigtigt, at man får en flintdolk med i graven, og de er ofte meget flotte og avancerede flintarbejder. Der sker en specialisering af et håndværk, som man formodentligt kun har haft mulighed for at udvikle, fordi der generelt har været et overskud. Det samme gælder tilstedeværelsen af metaller, som ikke findes naturligt i den sydskandinaviske undergrund. De begynder at dukke op her på tærsklen til bronzealderen. Importen forudsætter kontakt syd- og vestpå, og den kontakt forudsætter igen, at der bliver lavet skibe, så man kan foretage den slags handelsekspeditioner.”

    Jens Winther Johannsen fik lyst til at dykke ned i et lidt overset aspekt af den senneolitiske periode. Nemlig hvordan forandringer i agerbruget medførte et fødevaregrundlag, som igen gav et overskud til at udvikle kulturen. Han har netop forsvaret sin afhandling, der har titlen  ‘Reneolithisation – Subsistence and Change in Late Neolithic Southern Scandinavia’. Foto: Alva Mac Gowan

    Kulturen bredte sig nordpå

    Men udvekslingen foregår ikke kun én vej. Den senneolitiske kultur breder sig efterhånden nordpå i Skandinavien, og det, mener Jens Winther Johannsen, kan skyldes en voksende befolkningstæthed på grund af et øget fødegrundlag.

    ”Jeg tror, at udviklingen begynder med, at flere og flere overlever barndommen. Hvis der skal være plads og mad til alle, må man flytte sig og rejse ud og bryde ny jord. Måske til Norge, hvor der faktisk ikke tidligere fandtes landbrug. Min påstand er, at det intensiverede landbrug fører til et skub nordpå, hvor menneskene breder sig til Norge og til det vestlige Sverige,” siger Jens Winther Johannsen.

    “Lidt sat på spidsen fører den nye landbrugsøkonomi og den afledte befolkningstilvækst til den enhedskultur, der kendetegner bronzealderen,”

    Med sig har de nogle metoder til at dyrke afgrøder og brødføde sig selv. Men de medbringer også en kultur, som i høj grad er præget af vaner, skikke og ritualer.

    ”I den forudgående periode er der en stor grad af kulturel diversitet. Der er store forskelle fra vest til øst, for eksempel på, hvordan man gravlægger folk. Men op gennem den senneolitiske periode og bronzealderen bliver det mere homogent. De folk, der flytter ud, har deres egen kulturelle identitet, som de bringer med sig. Lidt sat på spidsen fører den nye landbrugsøkonomi og den afledte befolkningstilvækst til den enhedskultur, der kendetegner bronzealderen,” fortæller han.

    En vigtig opgave for museerne

    Arkæologisk chef på ROMU, Julie Nielsen, bifalder Jens Winther Johannsens forskningsresultater, som står frem i afhandlingen.

    ”Jens’ dybdegående forskningsarbejde gennem de seneste tre år er et vidnesbyrd om, hvor langt vi kan nå i udforskningen af vores fælles fortid – og hvad den til stadighed kan fortælle os om den civilisation, vi i dag har opbygget. Forskningen udspringer af de arkæologiske udgravninger, som fortsat bidrager og beriger os med masser af information og viden.”

    Samtidig anerkender hun opbakningen fra de bidragsydere, der er med til at muliggøre projekter som Jens Winther Johannsens:

    ”Samarbejdet med de uundværlige fonde, der qua bevillingerne til Jens’ ph.d.-projekt vælger at støtte op om den videre forskning og fordybelse i kulturarven, gør det muligt at producere og opnå forskningsresultater på et meget højt niveau. Resultater, der nu er udmundet og offentliggjort i en flot ph.d.-afhandling, så de kan formidles bredt ud, hvilket er en af vores fineste opgaver som statsanerkendt museum,” siger Julie Nielsen.

    Projektet er gennemført med økonomisk støtte fra:
    Kulturministeriets Forskningspulje, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Augustinus Fonden, Aarhus Universitet, Møller-Clausen Fonden, Dronning Margrethe II’s Arkæologiske Fond, Ingeniør Svend G. Fiedler & Hustrus Legat.

    Jens Winther Johannsen

    Jens Winther Johannsen er arkæolog og museumsinspektør på ROMU. I sin ph.d.-afhandling ‘Reneolithisation – Subsistence and Change in Late Neolithic Southern Scandinavia’ har han undersøgt ændringer i den senneolitiske landbrugsøkonomi, og hvordan de påvirkede samfundet. Et intensiveret landbrug i den senneolitiske periode førte ifølge Jens Winther Johannsen til et overskud, der førte til udvikling af samfundet.

    Følg artikelserien i første halvdel af 2024 

    Danmarks statsanerkendte museer bidrager løbende til ny viden. I denne artikelserie fortæller højt specialiserede medarbejdere fra museumsorganisationen ROMU om deres aktuelle forskningsprojekter.

    Alle artiklerne bygger på fagfællebedømte værker, der er udgivet inden for de seneste år.

    Cirka hver 14. dag hele foråret 2024 udgives en ny artikel.

    Følg med her 

    TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
    – OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

    FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

    Færgegården inviterer til sort magi og finurlige dyr i sommerferien

    Færgegården inviterer til sort magi og finurlige dyr i sommerferien

    Alle sanser skal i brug, når Frederikssund Museum, Færgegården, inviterer børn og deres familier til at gå på opdagelse i naturen både til lands og til vands i sommerferien. I museumshaven kan man gå på jagt efter naturens magi og den ”sorte bogs” magiske trylleremse. Derudover skal fjordens dyr både røres, lugtes og smages.

    Stort detektorfund tegner ny vigtig plet på det historiske Danmarkskort

    Stort detektorfund tegner ny vigtig plet på det historiske Danmarkskort

    ”Manden med ørnehjelmen” og mere end 400 andre genstande af guld, sølv og bronze er dukket op på en mark i Hornsherred og har fået ROMUs arkæologer til at spærre øjnene op. Fundet viser, at stedet – der ikke hidtil har påkaldt sig arkæologisk opmærksomhed – har haft en stor betydning i jernalder og vikingetid. Gennem mere end 1000 år.

    Lær at forsvare dig mod naturens onde kræfter på Færgegården

    Lær at forsvare dig mod naturens onde kræfter på Færgegården

    Allehelgen truer lige om hjørnet, og de mørke kræfter ligger på lur. Heldigvis kan man på Frederikssund Museum, Færgegården, ruste sig til kamp mod det onde. I efterårsferien kan store og små lære tips og tricks til at holde naturens grumme væsner fra døren. Hvis man altså tør.

    En kunstners tusindårige perspektiv på Nordskoven

    En kunstners tusindårige perspektiv på Nordskoven

    Nordskoven på spidsen af Hornsherred har tiltrukket talrige kunstnere gennem tiden. En af dem var maleren Ove Køser, som fik stor betydning for egnen, og hvis billeder hænger i mange hjem. Igen og igen, året rundt, tog han ud i Nordskovens natur for at indfange det særlige lys og stedets enestående karakter. Ofte var hans datter Hanne med. Her fortæller hun sin personlige beretning om Nordskoven og om sin fars fascination af den helt særlige plet i fjordlandskabet

    Jul på Færgegården: Smag på juletraditionernes historie

    Jul på Færgegården: Smag på juletraditionernes historie

    Frederikssund Museum, Færgegården inviterer til gammeldags jul de to første weekender i december. Her kan alle udforske, opleve og smage juletraditionernes historie. Og så er duften af traditioner tilsat en knivspids nye noter, når museet inviterer til risalamande-konkurrence

    Kom til UHYGGELIG Allehelgen på Færgegården

    Kom til UHYGGELIG Allehelgen på Færgegården

    Ved du, hvordan man forhindrer en død i at gå igen, gør hekse så blide som kattekillinger eller beskytter sig mod de lumske trolde i skoven? NEJ?? Så må du hellere komme til Allehelgen på Færgegården i efterårsferien! (Hvis du altså tør…)

    post-19857

    Roskilde brænder! – Roskilde Museum hylder brandvæsnet og mindes byens brande

    BEGIVENHED

    Roskilde brænder! – Roskilde Museum hylder brandvæsnet og mindes byens brande

    13.06.2024

    Af: Christine Christensen

    I spotudstillingen ’Roskilde brænder!’ bliver branden i Roskilde Domkirke i 1968 mindet med et rigt fotomateriale, avisartikler og dokumentaroptagelser. Foto: Roskilde Domkirkes Arkiv

    Med spotudstillingen ’Roskilde brænder!’ og byvandringer fejrer Roskilde Museum det lokale brandvæsen, der fylder 150 år i 2024. Kom tæt på byens brande og brandfolkenes indsatser. Oplev flot, original brandbil fra 1937 i museets gård, og mærk museumsbygningens fortid som brandstation.

    Brand er ofte forbundet med svidende røg, tab og tristesse. Men når spotudstillingen ’Roskilde brænder!’ åbner på Roskilde Museum den 18. juni, er anledningen heldigvis mere festlig:

    ”Udstillingen er en del af fejringen af Roskilde Brandvæsen, der fylder 150 år i 2024. Gennem fotos, dokumentarfilmklip, nyt og gammelt brandmateriel sætter vi spot på Roskilde Brandvæsens vigtige rolle i byens historie,” siger museumsinspektør ved Roskilde Museum Dorthe Godsk Larsen.

    Derudover kan besøgende glæde sig til byvandringer om Roskildes brande og de mindste kan tage brandhjelmen på og selv slukke brand i museets børneområde. Åbningsdagen for udstillingen markeres med foredrag om branden i Roskilde Domkirke i 1968.

    Det vakte opsigt, og folk stimlede sammen på Stændertorvet, da Roskilde Domkirke brændte i 1968. Nu mindes branden og brandfolkenes indsats i spotudstillingen ‘Roskilde brænder’ på Roskilde Museum. Foto: Roskilde Arkiverne

    Fra brandstation til museumsbygning

    Spotudstillingen sætter et særligt fokus på bygningen i Sankt Ols Stræde, der i dag rummer Roskilde Museum. Her lå nemlig Roskilde Brandstation fra 1909 og frem til 1984.

    ”Mange husker stationens centrale placering i byen; den fortælling er oplagt at gøre til en del af besøget på Roskilde Museum,” uddyber Dorthe Godsk Larsen.

    Fra den 23. juni og sommeren over får et helt særligt køretøj plads som en del af udstillingsoplevelsen. Da vender drejestigen ”S.1.”, som brandinspektøren anskaffede i 1937, nemlig for en tid ”hjem” til den gamle brandstation. Den vil holde i museumsgården, der engang var ramme om brandøvelser og klargøring af brandmateriel. Drejestigen er en af Danmarks ældst bevarede og vedligeholdes i dag af Roskilde Stigeholdere.

    Mange voksne og ældre roskildensere husker brandstationen i Sankt Ols Stræde, som i årene 1909 – 1984 havde til huse i en af de bygninger, der i dag rummer Roskilde Museum. Foto: Gorm Grove

    Brandmuseum genopstår

    Da museumsbygningen husede Roskilde Brandstation, lå her et lille brandmuseum med materiale, som brandmændene selv havde samlet gennem årene – materiale, som museet nu har lånt af brandstationen, så det igen kommer frem i lyset.

    ”Et rigtigt godt og tæt samarbejde med og lån af materiale af Roskilde Brandvæsen, Roskilde Stigeholdere og tidligere vicebrandinspektør Ebbe Bødker danner grundlag for udstillingen. Det glæder os som museum, at de har gemt og indsamlet så meget fint materiale, så vi kan fortælle deres historie,” siger Dorthe Godsk Larsen.

    Fra 23. juni og sommeren over kan den originale brandbil, drejestigen ”S.1.” fra 1937, opleves i gården på Roskilde Museum som en del af spotudstillingen ”Roskilde brænder!” Det er foreningen Roskilde Stigeholdere, som vedligeholder og passer på det flotte køretøj, der kendes fra den årlige juletræstænding på Stændertorvet. Foto: Gorm Grove

    Borgervæbningen holdt udkig efter brande

    Udstillingen giver også et indblik i tiden før vedtægten i 1874, der banede vejen for brandvæsnet: I 1700-tallet var det borgervæbningen, der slukkede brandene i byen.

    ”Borgervæbningen havde mange opgaver, der omhandlede byens beredskab, herunder at slukke brande og holde udkig efter ildspåsættelse. Den var en stor del af gadebilledet: Når dens medlemmer spillede det nye år ind på deres trommer, gik de parade i deres flotte uniformer,” fortæller Julie Borg Jensen, der er udstillingsassistent på ’Roskilde Brænder!’

    Hun opfordrer museumsgæsterne til også at besøge tårnet i Sankt Laurentius på Stændertorvet og se den store klokke, der blev brugt som brandalarm fra middelalderen og frem til 1933.

    Det lille brandmuseum lavet af brandmændene i anledningen af brandvæsnets 100 års jubilæum i 1974 i den gamle brandstation genopstår i ny form i udstillingen Roskilde brænder! Foto: Gorm Grove

    Domkirkebranden er aktuel

    I spotudstillingen kan gæsterne komme tæt på branden i Roskilde Domkirke i 1968.

    ”I lyset af den nylige brand i Børsen i København står domkirkebranden særligt stærkt i folks bevidsthed. Mange lokale drager parallel mellem de to brande. Spotudstillingen åbner med et foredrag om domkirkebranden, og i udstillingen mindes vi den med et rigt fotomateriale og sjældne dokumentarfilmoptagelser,” røber Dorthe Godsk Larsen.

    Spotudstillingen ’Roskilde brænder!’ åbner tirsdag den 18. juni på Roskilde Museum.

    Med brandstationen på Sankt Ols Stræde fik brandfolkene helt nyt udstyr. Her ses deres første brandbil, Trianglen, som de indkøbte for 100 år siden, i 1924. Foto: Roskilde Brandvæsen.

    Roskilde Brænder! – Foredrag

    På åbningsdagen holder beredskabsdirektør Lars Robétjé foredraget ’Domkirken brænder!’ – om branden i Roskilde Domkirke i 1968. Omkring 250 mand deltog i slukningen af branden, herunder pensioneret vicebrandinspektør Ebbe Bødker. Under foredraget deler han sine personlige beretninger og minder om branden og om livet på brandstationen.

    Foredraget udbydes i samarbejde med Roskilde Museumsforening.

    Det finder sted den 18. juni kl. 19-21 på Roskilde Museum.

    Læs mere og køb billet her

    Sommerbyvandringer om Roskildes brande

    I løbet af sommeren 2024 kan du komme med på særlige byvandringer med fortællinger om de store bybrande, der har hærget Roskilde op gennem århundrederne. Byvandringerne begynder og slutter på Roskilde Museum. De varer halvanden time inkl. en introduktion til spotudstillingen ’Roskilde Brænder!’.

    Byvandringerne finder sted på følgende datoer:

    Onsdag den 26. juni kl. 13.00 – 14.30

    Lørdag den 6. juli kl. 13.00 – 14.30

    Onsdag den 10. juli kl. 13.00 – 14.30

    Lørdag den 20. juli kl. 13.00 – 14.30

    Onsdag den 24. juli kl. 13.00 – 14.30

    Pris: 100 kr. + gebyr. Billetprisen er inkl. entré til museet.

    Læs mere og køb billet her

    TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
    – OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

    FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

    Færgegården inviterer til sort magi og finurlige dyr i sommerferien

    Færgegården inviterer til sort magi og finurlige dyr i sommerferien

    Alle sanser skal i brug, når Frederikssund Museum, Færgegården, inviterer børn og deres familier til at gå på opdagelse i naturen både til lands og til vands i sommerferien. I museumshaven kan man gå på jagt efter naturens magi og den ”sorte bogs” magiske trylleremse. Derudover skal fjordens dyr både røres, lugtes og smages.

    Stort detektorfund tegner ny vigtig plet på det historiske Danmarkskort

    Stort detektorfund tegner ny vigtig plet på det historiske Danmarkskort

    ”Manden med ørnehjelmen” og mere end 400 andre genstande af guld, sølv og bronze er dukket op på en mark i Hornsherred og har fået ROMUs arkæologer til at spærre øjnene op. Fundet viser, at stedet – der ikke hidtil har påkaldt sig arkæologisk opmærksomhed – har haft en stor betydning i jernalder og vikingetid. Gennem mere end 1000 år.

    Lær at forsvare dig mod naturens onde kræfter på Færgegården

    Lær at forsvare dig mod naturens onde kræfter på Færgegården

    Allehelgen truer lige om hjørnet, og de mørke kræfter ligger på lur. Heldigvis kan man på Frederikssund Museum, Færgegården, ruste sig til kamp mod det onde. I efterårsferien kan store og små lære tips og tricks til at holde naturens grumme væsner fra døren. Hvis man altså tør.

    En kunstners tusindårige perspektiv på Nordskoven

    En kunstners tusindårige perspektiv på Nordskoven

    Nordskoven på spidsen af Hornsherred har tiltrukket talrige kunstnere gennem tiden. En af dem var maleren Ove Køser, som fik stor betydning for egnen, og hvis billeder hænger i mange hjem. Igen og igen, året rundt, tog han ud i Nordskovens natur for at indfange det særlige lys og stedets enestående karakter. Ofte var hans datter Hanne med. Her fortæller hun sin personlige beretning om Nordskoven og om sin fars fascination af den helt særlige plet i fjordlandskabet

    Jul på Færgegården: Smag på juletraditionernes historie

    Jul på Færgegården: Smag på juletraditionernes historie

    Frederikssund Museum, Færgegården inviterer til gammeldags jul de to første weekender i december. Her kan alle udforske, opleve og smage juletraditionernes historie. Og så er duften af traditioner tilsat en knivspids nye noter, når museet inviterer til risalamande-konkurrence

    Kom til UHYGGELIG Allehelgen på Færgegården

    Kom til UHYGGELIG Allehelgen på Færgegården

    Ved du, hvordan man forhindrer en død i at gå igen, gør hekse så blide som kattekillinger eller beskytter sig mod de lumske trolde i skoven? NEJ?? Så må du hellere komme til Allehelgen på Færgegården i efterårsferien! (Hvis du altså tør…)

    post-19846

    Tobias Mortensens Grundlovstale 2024 ved skibssætningen i Lejre

    BEGIVENHED

    Tobias Mortensens Grundlovstale 2024 ved skibssætningen i Lejre

    11.06.2024

    Tobias Mortensen, der er leder ved Lejre Bibliotek & Arkiv, afholdte dette års Grundlovstale i den gamle skibssætning tæt ved Lejre Museum, omgivet af Gl. Lejres smukke kulturlandskab. Foto: Kristian Grøndahl /ROMU.

    Den gamle skibssætning tæt ved Lejre Museum, beliggende i Gl. Lejres smukke kulturlandskab, var kulisse til en skøn Grundlovsdagsfejring. Her var både fællessang, kaffe og kage, godt humør og en flot tale, der blev afholdt af Tobias Mortensen, historiker & leder af Lejre Bibliotek & Arkiv. Hans tale kan du læse her.

    Det er en historisk tid vi lever i. 2024. En brydningstid i en omskiftelig verden, hvor grundlæggende spørgsmål om frihed, demokratiets holdbarhed og troen på fremtiden, er blevet mere aktuelle end i flere årtier.

    Selv om verdenssituationen sagtens kan give anledning til mange bekymringer, så kan netop Grundlovsfest-dagen give os et perspektiv; for den udvikling som vi ser nu, står historisk set ikke alene. Begivenheden for 175 år siden, med underskrivelsen af Grundloven den 5. juni 1849, var født ud af urolige og usikre tider. Nogen vil nok ligefrem påstå, at innovation og fremskridt ofte ligger lige i krisens kølvand, og at det netop ligger dybt i menneskets natur at være både tilpasningsdygtigt og søge mod de bedste løsninger for fællesskabet.

    Hvorvidt det altid gælder, kan man nok godt diskutere. Men intentionen og tankegangen bag Grundloven, lever og består stadig den dag i dag. Og den er stærkt forankret i vores liv, og forsyner os med helt grundlæggende rettigheder i vores hverdag; for eksempel når vi dyrker vores religiøse overbevisning. Men også hvis vi netop ikke ønsker at tilhøre en religion. Det er når vi deltager som foreningsfrivillige, eller nyder godt af de mange fantastiske foreninger, der findes i Danmark. Og helt afgørende for vores liv er det når vi går til valg for at stemme, eller når vi ytrer vores tanker.

    Selv om det kan virke som selvfølgeligheder, er det langt fra tilfældet. På den menneskelige tidslinje, udgør den frihed vi oplever i dag, kun et splitsekund. Som et lille fragment, og som resultat af den historiske udvikling.

    Der tegnes ofte et billede af, at det var kongen, Frederik den 7., og folket som i samarbejde fandt fremtidens demokrati. Men som det så ofte er med historie, er begivenhedernes gang mere nuancerede. Bag Grundlovens hvidpigmenterede pergaments-sider, gemmer der sig en tid fyldt med konflikter. Grundloven er skabt i skyggen af en usikker, ustabil og turbulent periode i den europæiske historie. 1840’erne var præget af krise og social nød. Kulminationen kom i februar 1848, og blev til blodig opstand i de parisiske gader, rettet imod monarkiet.

    Martsrevolutionerne bølgede igennem Europa – Frederik den 7. stod med en brændende platform – det var på tide at gøre noget for at undgå fysisk konflikt.

    De revolutionære tilstande udeblev, da Frederik den 7. kom bevægelsen i møde ved at udnævne Martsministeriet i 1848. Ministeriets opgave blev at skabe rammerne for udarbejdelsen af en ny forfatning, det første skridt hen mod en demokratisk stat.

    Resultatet blev Grundloven som endeligt markerede overgangen fra enevælde til indskrænket monarki, og dermed en styreform, der var mere demokratisk. Dog uden at være den form for demokrati, som vi kender i dag.

    Men vigtigst var at bevægelsen nu var igangsat, og at folkets kontrakt med den siddende magt blev anerkendt og underskrevet. Dermed var brodden, i form af det dybfølte ønske om opgør mod centraliseringen af magten, nu fjernet.

    Ligheden for alle befolkningsgrupper i samfundet var dog ikke en del af den oprindelige Grundlovs ordlyd. For demokratiet var begrænset til at omfatte: ”… uberygtede mænd over 30 år med egen husstand, som ikke modtog eller havde modtaget fattighjælp…”.[i]

    Det svarede i 1849 til ca. 15 pct. af befolkningen.[ii] De resterende 85% af befolkningen var ikke en del af det nyoprettede demokratiske fællesskab. Dengang talte man om de 7 f’er;

    Fruentimmere, Folkehold, Fattiglemmer, Fjolser, Forbrydere, Fallenter og Fremmede.[iii]

    Men intet forbliver statisk i et samfund, der hele tiden ændrer sig, heller ikke Grundloven. Måske er Grundloven ligefrem det historiske dokument, der stærkest har formet vores land. Da den politiske situation allerede i 1848, balancerede på en knivsæg, blev arbejdet med Grundloven, nemlig tungen på vægtskålen. I Syddanmark lurede oprøret nemlig; Det Slesvig-holstenske oprør blev udløst af, at man fra dansk side netop inkluderede Slesvig i den nye Grundlov. Det udløste Treårskrigen.

    De ændringer der er sket siden 1849 havde dramatisk effekt på samfundet. Først i 1863, med endnu et dansk forsøg på at indlemme Slesvig i Grundloven; Tyskland blandede sig i 1864, og Danmark tabte den 2. slesvigske krig. I 1915 fik kvinder (fruentimmere) og tjenestefolk (Folkehold) grundlovssikret stemmeret, først her har vi så et reelt demokrati.

    Der var fyldt godt op på græsset i midten af den gamle skibssætning til Lejre Museums Grundlovsfejring, der bød på Grundlovstale, men også kaffe, kage og fællessang. Foto: Kristian Grøndahl /ROMU.

    I 1953, blev tokammersystemet med Landsting og Folketing afskaffet, og kvindelige tronarvinger blev ligestillet med mænd. Helt konkret betød det jo som bekendt, at Dronning Margrethe nu kunne blive regent og dronning efter sin far, Kong Frederik 9.

    Her i Lejre var de første år med en ny Grundlov også historiske. Her startede traditionen med Grundlovsfester tidligt. Den første grundlovsfest blev nemlig fejret i 1851.

    For 173 år siden i 1851, præcis her ved skibssætningen i Lejre, stod ingen ringere end Grundtvig. Selv om det også dengang handlede om at fejre Grundlovens tilblivelse, var tiden en anden, og krisen dengang, var som vi lige hørte – det slesvigske spørgsmål.

    Faktisk var Grundtvigs tale fra 1851, en kombineret mindetale for Slaget ved Isted, Danmarkshistoriens største salg, som fandt sted året før, og så 2-året for Grundlovens underskrivelse. [iv]

    For Grundtvig skilte besøget til Lejre sig ud. I hans egen beskrivelse af dagen skriver Grundtvig, at der var noget: ”…frit og livligt, udvidet og kiækt…”,[v] ved netop festen i Lejre. Han bemærkede i øvrigt at kønsfordelingen mellem de 8000 tilskuere var fifty-fifty.

    Grundtvig var i samtiden en meget eftertragtet taler, og blev sikkert opfordret til at deltage i mange lignende begivenheder. Men at det blev til et ja til Lejre, er ikke overraskende. Muligheden for at kombinere Grundlovsfejringen, og 1-årsdagen for Slaget ved Isted, midt i det vigtigste mytologiske landskab for den nationale fortælling, var for ham en nationalromantisk lækkerbisken, som passede perfekt i Grundtvigs verdensbillede, og i periodens voksende nationale identitets-forståelse.

    Grundtvig fremhævede selv den direkte naturlige forbindelse ved festen i Lejre, og oldtidens heltesagn, da han bemærkede en ung landsoldat fra Slaget ved Isted, der bar Dannebrog. Det var for ham et symbol på nye heltegerninger, der hvilede smukt i udsigten til de oldgamle ”…Kæmpehøie…”.[vi] I midten af 1800-tallet mente man i øvrigt at skibssætningen, som vi står her midt i – var resterne af sagnkongen Rolf Krakes borg.

    Deltagelse i festen kostede 8 skilling, og overskuddet fra festen, skulle gå til sårede, kvæstede og efterladte efter treårskrigen i 1848-1851. [vii]

    Og en lille note til ROMU. Jeg tillader mig lige at læse et par ord fra datidens aviser om rammesætningen for den første grundlovsfest, måske til fremtidig inspiration; Folkefesten dengang var jo et heldagsarrangement. Langs vejene ved Kornerup og Lejre var blomsterudsmykkede æresporte. Gravhøjene var udsmykket med Dannebrogsflag, der var telte med mad og drikke, og dertil var der indrettet danseplads. Aftenen blev sluttet af med et festfyrværkeri.[viii]

    Og det passede Grundtvig fint at være til folkefest blandt folket, væk fra den arrogante elite i København. Som Grundtvig selv beskrev rejsen: ”… fra Kiøbenhavn til Folket i det Grønne…”.[ix] En vending der nærmest kunne bruges i dag om Lejre Kommunes attraktive landskab. Og for Grundtvig var det vigtigt at fremstå som landfolkets mand, og hans København-bashing var nådesløs, som han sagde til festen i Lejre:

    ”… Landet har Vorherre skabt, men Kiøbenhavn, og alle saadanne store Kiøbstæder, dem har Kræmmerne skabt…” [x]

    Og så står vi jo her midt i gamle Lejre. Det sagnomspundne Lejre. Omgivet af mere end 1000 års nordiske fortællinger om; Kong Skjold, Rolf Krake, Helge og Roar, Ragnar Lodbrog, Harald Hildetand – alle sagnkongerne fra Lejre. Også kaldet Skjoldungerne, efter stamfaren Kong Skjold.

    Det måske vigtigste og mest grundlæggende litterære værk i den vestlige kultur, er det angelsaksiske digt fra vikingetid – Bjovulf, som også fortæller om en skjoldungekonge, nemlig Roar. Selv om håndskriftet som Bjovulf er overleveret i er helt tilbage fra vikingetiden, så udspiller historien i Bjovulf sig i 500-tallet, på samme tid hvor Lejre for alvor træder ind i historien, som en afgørende lokalitet.

    Og det var selvfølgelig Grundtvig, der i tællelysets skær, kæmpede sig igennem de oldengelske vers, og skabte verdens første oversættelse af det vigtige digt til et moderne sprog allerede i 1820.

    Grundtvigs store forfatterskab om det nordiske åndsliv og mytologi er et helt unikt bidrag til Danmarkshistorien og dengang et vigtigt oplysningsprojekt til danskerne om deres egen kulturarv, for netop at skabe fundamentet for en fælles national identitet. En markant indsats, at han nu også selv er blevet en del af mytologien.

    Men hvad kan vi i dag lærer af Grundloven?

    I dag er bekymringen især rettet imod totalitære styreformer, som ikke så sjældent er hurtige til at bruge teknologi til deres nepotistiske dagsordener. AI er det næste store teknologiske kvantespring, men også en demokratisk udfordring. For med udviklingen følger en automatisering af tanker, idéer og værdier. Og her bliver det vigtigere end nogensinde før, at den samme kritiske tænkning og ånd for fællesskabets bedste, som Grundloven blev skabt i, også er til stede, når vi benytter os af de nye teknologier.

    Selv om vi her i dag fejrer Grundloven gennem det talte ord, så er det jo netop den skrevne ord, som har gjort det hele muligt – for i Grundlovens linjer, findes det som binder ord til handling og konsekvens. Før de nedskrevne love, var det op til kyndige lovsigemænd at memorere lovene. Og det er heldigt for nutidens lovkyndige, at de ikke skal huske, fx ordlyden i den sidste finanslov, som fylder ca. 500 sider, og dertil bemærkningerne på 2.500 sider.[xi]

    Siden Gutenberg udbredte trykpressen i midten af 1450’erne, ja, siden de norrøne sagaskrivere i 1150’erne beskrev sagnkongerne i Lejre, har den skrevne bog været fundamentet for oplysningen – demokratiets og frihedens vigtigste talerør. Fra blodige kongesagaer over Grundlovens paragraffer til modstandsbevægelsens illegale pamfletter – man skal ikke undervurdere ordets magt, når det omsættes til handling, berettiget kritik og skabelse af fælles identitet.

    Nu står jeg også her i dag som leder af bibliotekerne og arkivet i Lejre Kommune. Det er ligger i vores grundlov – nemlig biblioteksloven – at vi hver dag skal:

    ”… Fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger… til rådighed…” [xii]

    På bibliotekerne arbejder vi først og fremmest med hverdagsdemokratiet og nærhedsdemokratiet. Hvor man som borger i Lejre Kommune hver dag kan deltage i samtalen, gå på opdagelse og bliver oplyst i den litterære verden, tilegne sig den viden som fører til uddannelse og et bedre liv, eller deltage aktivt i de frivillige fællesskaber, der skaber værdi, indhold og glæde for andre. Vores fem biblioteker har åbent 16 timer hver dag, hele året rundt. For vi skal tilgængelig-gøre og ikke begrænse tilgangen til den demokratiske deltagelse gennem viden.

    Så fremtiden er lys. Nærhedsdemokratiet og fællesskaber opblomstrer overalt. Vi vil hinanden. Vi har tillid til hinanden. Og det er netop den tillid, som er brændstof i nærhedsdemokratiet, og det er den tillid, vi arbejder med i vores bibliotek og arkiv, hvor borgere på tværs af sted og alder mødes. Det er vigtigere end nogensinde før, i en verden hvor skærmen er det fortrukne spejl. Men vi skal spejle os i den aktive samtale i fællesskabet. Og vi skal altid øve os i at gribe ud efter dem som famler efter de fysiske fællesskaber.

    Lad mig slutte af med en lille opfordring til alle jer fremmødte i dag. Lad os sammen hylde fællesskabet.

    Lad os sammen hylde hverdagsdemokratiet.

    JEG ØNSKER ALLE EN GLÆDELIG GRUNDLOVSDAG!

    [i] Grundtvig, N.F.S. (1851) “ Folke-Festen ved Leire.” i Danskeren et Ugeblad, bind 4, s. 483-491, København; her efter udgaven i Grundtvigs Værker, udg. af Center for Grundtvigforskning ved Aarhus Universitet (www.grundtvigsværker.dk).

    [ii] Grundtvig, N.F.S. (1851) “ Folke-Festen ved Leire.” s. 483.

    [iii] Grundtvig, N.F.S. (1851) “ Folke-Festen ved Leire.” s. 483.

    [iv] Almuevennen 21. juli 1851, s. 232.

    [v] Fædrelandet 29. juli 1851, s. 1, Almuevennen 21. juli 1851, s. 232 & Hansen, Hans-Ole (1988) Herthadalen I Lejre. Lejre. s. 7.

    [vi] Grundtvig, N.F.S. (1851) “ Folke-Festen ved Leire.” s. 486.

    [vii] Grundtvig, N.F.S. (1851) “ Folke-Festen ved Leire.” s. 487.

    [viii] https://www.ft.dk/da/folkestyret/folketinget/finansloven (2.juni 2024).

    [ix] Biblioteksloven, kap. 1 § 1.: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2013/100 .

    TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
    – OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

    FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

    Færgegården inviterer til sort magi og finurlige dyr i sommerferien

    Færgegården inviterer til sort magi og finurlige dyr i sommerferien

    Alle sanser skal i brug, når Frederikssund Museum, Færgegården, inviterer børn og deres familier til at gå på opdagelse i naturen både til lands og til vands i sommerferien. I museumshaven kan man gå på jagt efter naturens magi og den ”sorte bogs” magiske trylleremse. Derudover skal fjordens dyr både røres, lugtes og smages.

    Stort detektorfund tegner ny vigtig plet på det historiske Danmarkskort

    Stort detektorfund tegner ny vigtig plet på det historiske Danmarkskort

    ”Manden med ørnehjelmen” og mere end 400 andre genstande af guld, sølv og bronze er dukket op på en mark i Hornsherred og har fået ROMUs arkæologer til at spærre øjnene op. Fundet viser, at stedet – der ikke hidtil har påkaldt sig arkæologisk opmærksomhed – har haft en stor betydning i jernalder og vikingetid. Gennem mere end 1000 år.

    Lær at forsvare dig mod naturens onde kræfter på Færgegården

    Lær at forsvare dig mod naturens onde kræfter på Færgegården

    Allehelgen truer lige om hjørnet, og de mørke kræfter ligger på lur. Heldigvis kan man på Frederikssund Museum, Færgegården, ruste sig til kamp mod det onde. I efterårsferien kan store og små lære tips og tricks til at holde naturens grumme væsner fra døren. Hvis man altså tør.

    En kunstners tusindårige perspektiv på Nordskoven

    En kunstners tusindårige perspektiv på Nordskoven

    Nordskoven på spidsen af Hornsherred har tiltrukket talrige kunstnere gennem tiden. En af dem var maleren Ove Køser, som fik stor betydning for egnen, og hvis billeder hænger i mange hjem. Igen og igen, året rundt, tog han ud i Nordskovens natur for at indfange det særlige lys og stedets enestående karakter. Ofte var hans datter Hanne med. Her fortæller hun sin personlige beretning om Nordskoven og om sin fars fascination af den helt særlige plet i fjordlandskabet

    Jul på Færgegården: Smag på juletraditionernes historie

    Jul på Færgegården: Smag på juletraditionernes historie

    Frederikssund Museum, Færgegården inviterer til gammeldags jul de to første weekender i december. Her kan alle udforske, opleve og smage juletraditionernes historie. Og så er duften af traditioner tilsat en knivspids nye noter, når museet inviterer til risalamande-konkurrence

    Kom til UHYGGELIG Allehelgen på Færgegården

    Kom til UHYGGELIG Allehelgen på Færgegården

    Ved du, hvordan man forhindrer en død i at gå igen, gør hekse så blide som kattekillinger eller beskytter sig mod de lumske trolde i skoven? NEJ?? Så må du hellere komme til Allehelgen på Færgegården i efterårsferien! (Hvis du altså tør…)

    post-19770

    Lise Nørgaard og Odin fra Lejre

    BEGIVENHED

    Lise Nørgaard og Odin fra Lejre

    07.06.2024

    Af Krisann Ørtenblad & Mathias K. Christensen

    Fig. 1. Odinfiguren er 1,75 cm høj, 1,98 cm bred og 1,25 cm dyb og har en vægt
    på 9 gram. Foto: Ole Malling /ROMU.

    2023 kan på mange måder siges at have været et skelsættende år på den kulturhistoriske front for Roskilde og dens nærområde. To særlige begivenheder har været med til at bringe dele af områdets historie og kulturarv frem i lyset. På årets første dag døde Lise Nørgaard i en alder af 105 år, hvilket skabte landesorg og satte sine spor både lokalt og nationalt. Den 26. august blev den danske astronaut Andreas Mogensen opsendt til Den Internationale Rumstation som en del af missionen Huginn. I forbindelse med missionen blev Mogensen tildelt PAO-pakken, en samling af vigtige danske kulturgenstande, hvis formål er at symbolisere jagten på ny viden. Som en del af denne pakke havde Mogensen en kopi af Odinfiguren fra Lejre med i rummet. Hermed er både Lise Nørgaard og Odinfiguren på ny kommet i rampelyset, hvilket har sat sine spor både i Roskilde og Lejre og har givet nyt liv til dele af områdernes kulturarv.

    Roskildes historie strækker sig tilbage til 1000-tallet, men hvad var der før dette? Formentlig ikke meget på stedet, vi i dag kender som Roskilde. Men kun få kilometer mod sydvest var der op til tidspunktet omkring Roskildes grundlæggelse et kongesæde beliggende i Lejre. Her strækker historien sig tilbage til 500-tallet – hvis ikke længere.2 I Lejre ved vi, at der blev opført flere kongehaller over en årrække, hvilket vidner om stedets betydning. Det er også i dette område, at en lille sølvfigur, som siden har været udstillet på Lejre Museum, blev fundet. Figuren blev lokalt kendt som ”Odin fra Lejre”, herefter omtalt som Odinfiguren. Figurens stil gør, at eksperter har dateret den til omkring år 950.3 Det vides dog ikke, om den er fremstillet i Lejre, men fundet af den her er med til at understrege områdets betydning i vikingetiden.

    På trods af en aldersforskel på adskillige århundreder har de begge formået at betage og berøre ikke blot lokalbefolkningen men det meste af Danmark.

    Omtrent 950 år efter Odinfigurens fremstilling kommer der i Roskilde en lille pige til verden som ældste barn af en af byens købmænd. Hun er senere beskrevet som en pige, der ikke altid opførte sig, som man forventede af en pige i 1920’ernes Roskilde, og gennem sin opvækst og ungdom gør hun sig flere gange bemærket i byen. Som voksen rejser hun til København, hvor hendes arbejde som journalist gør hende bemærket på landsplan. Hun bliver allemandseje som forfatter på tv-serien Matador, der endnu har rekorden som bedst sælgende dvd i Danmark. Det er selvfølgelig Lise Nørgaard.

    Odin og Lise. Lise og Odin. To personer kan man vel næppe tale om, men to elementer i dansk kulturarv, som Roskildeområdet knytter sig tæt til. På trods af en aldersforskel på adskillige århundreder har de begge formået at betage og berøre ikke blot lokalbefolkningen, men det meste af Danmark.

    ODINFIGUREN OG LEJREOMRÅDET SOM IDENTITETSSKABENDE KULTURARV

    Odinfiguren blev fundet en efterårsdag i 2009 af amatørarkæologen Tommy Olesen som en del af en større udgravning af området ved Mysselhøjgård nord for Lejre Museum. Ud over figuren fandt man spor efter bl.a. fem store kongehaller, dateret til perioden mellem år 650 og 1000, eller det, vi kender som yngre jernalder og vikingetid. Odinfiguren er ikke blot endnu et arkæologisk levn fra fortiden. På grund af sin detaljerigdom, sjældenhed og symbolik er den noget ganske særligt (se fig. 1).

    Detaljerne gør, at der ikke kan herske tvivl om, hvad figuren forestiller: en person på en stol, hvor der på hvert armlæn er placeret en stor fugl. På ryglænet er der to store dyrehoveder. Man har tolket stolen til at være en miniaturegengivelse af en tronstol – et højsæde. Fuglene har man på baggrund af de kraftige næb fastslået som ravne, der sidder med front mod personen på højsædet. Umiddelbart lader der ingen tvivl at være; de må være Hugin og Munin, Tanken og Erindringen, Odins ravne, der sidder på højsædet Lidskjalv, Odins trone. Dermed tolker arkæolog og Lejreekspert, Tom Christensen, figuren til at være en afbildning af Odin.

    Odinfiguren er helt enestående i sine detaljer – selv omtrent 1.000 år efter fremstillingen. Dette i sig selv er nok til at betage de fleste. Dertil kommer den fascination, der stadig – eller måske igen – er af vores hedenske forhistorie. Vores før-kristne fortid er en del af vores danske kulturarv og vores identitet, og Odinfiguren bliver et symbol på dette. Et symbol, der har overlevet i århundreder – en stor del af disse i jorden.

    Ligesom man fra kristendommen kender helgener, der beskyttede bestemte grupper, f.eks. rejsende, har guderne i nordisk mytologi haft en nogenlunde tilsvarende opdeling. Thor var bøndernes gud, mens Odin i dag kendes som elitens, kongernes gud. Med fundet af Odinfiguren fra Lejre ses en fysisk forbindelse til vikingetidens elite, hvilket indikerer, at stedet har været en konges – eller en høvdings – sted. Odinfiguren bliver et symbol på den kongemagt, der har eksisteret i Lejre og er derved med til at legitimere Lejreområdet som et sted med en helt særlig kulturarv. Noget, man er stolte af i Lejre og Roskilde.

    At tolke figuren som værende Odin har enorm betydning for Lejreområdets historiske status og muligvis også for stedets kulturelle identitet. Området har i mange århundreder været indhyllet i myterne og sagnenes tåger. Lejres historiske værdi var funderet i fortællingerne om den store sagnkongeslægt Skjoldungerne, der var et symbol på Lejres dominerende position gennem jernalder og vikingetid, og som siges at have boet og hersket i området. Det er ifølge flere af de gamle krøniker og sagaer, kong Skjold, søn af guden Odin, der var skjoldungernes stamfader. Ifølge den fragmenterede Skjoldungesaga fra ca. år 1200, kan man muligvis drage en direkte forbindelse mellem Skjoldungerne og vores kongerække, der starter med Gorm den Gamle. Der er dog nogle usikkerheder omkring dette, da rekonstruktionen af sagaen er bygget op af flere forskellige kilder. I hvert fald er Skjoldungerne ifølge mange af sagnfortællingerne Danmarks første kongeslægt, hvilket gør Lejre til oprindelsesstedet for Danmarks første kongedynasti. Selvom der ikke kan føres fysisk bevis for sagnkongeslægtens eksistens, kan man forestille sig, at dens sagnhistoriske forbindelser til både det guddommelige, og muligvis også til den nuværende danske kongerække, har haft stor symbolsk betydning for lokalområdet.

    I 1800-tallets nationalromantiske strømning havde disse sagn en vigtig position, idet danskerne havde brug for at knytte sig til fortidige helteskikkelser – formentlig i et forsøg på at distancere sig fra samtidens problemer. En af de største nationalromantiske skikkelser i 1800-tallets Danmark, N.F.S. Grundtvig, etablerede grundlovsmøder i Lejre, kaldet Lejre Møderne. I begyndelsen fandt de sted ved skibssætningerne tæt ved Gammel Lejre, men blev senere flyttet til Herthadalen ved Ledreborg Slot.13 Både Grundtvig og 1800-talsdigterne Hans Peter Holst og Jenny Blicher-Clausen skrev digte dedikeret til kong Skjold, som hyldest til Lejres sagnomspundne kulturarv. Mødernes placering og digternes hyldest til Skjold giver indblik i områdets betydning for den danske nationalromantik.

    I slutningen af 1800-tallet udviklede historiefaget sig i en kildekritisk retning, hvilket betød, at man frakendte myter og sagnhistorier historisk værdi. For Lejre var dette en kulturel og erindringsmæssig katastrofe, da stedets historie netop udsprang af sagaerne. Arkæologien blev Lejres redning, og efter at flere udgravninger påbegyndtes i 1940’erne og i årtierne efter, fik man øjnene op for, at Lejre alligevel var et historisk betydningsfuldt sted. De arkæologiske udgravninger kulminerede med opdagelserne af mindst syv kongehaller samt Odinfiguren, hvilket førte til nye tolkninger af Lejres historie. Eller måske rettere: De gamle tolkninger fik nyt liv.

    Fig. 2. Mindevandring for Lise Nørgaard 16. januar 2023. Foto: Kristian Grøndahl, ROMU.

    LISE NØRGAARD SOM LOKALT NATIONALKLENODIE

    Kun en pige er titlen på første del af Lise Nørgaards selvbiografi, en titel, der udspringer af det faktum, at hun var lidt af en skuffelse, da hun blev født. Faderen, Harry Jensen, ønskede sig brændende en søn. Det afholdt ham dog ikke fra at elske Lise og hendes søster højt, selv ikke da den længe ønskede dreng endelig kom et par år efter Lises fødsel. Men selvom børnene var elskede, så blev der gjort forskel på de to piger og drengen Kai. Noget, som Lise, efter eget udsagn, aldrig rigtig affandt sig med. Alligevel ved man, hvis man har læst hendes selvbiografier, at hun var meget tæt på sin far – trods uenigheder om især ulighed, eller forskelle, mellem køn. Noget, hun måske havde fra sin mor, Olga Tønder Jensen, der ved Harrys frieri skulle have udtalt, at hun hverken kunne eller ville lave mad. Olga beholdt også, meget atypisk for tiden, sin forretning i mange år, efter hun var blevet gift, inden hun solgte den og blev fuldtidsfrue. Hun gik op i, at hendes børns aflagte legetøj kunne gives til børn af mindrebemidlede. Her er måske grundstenen til den sociale bevidsthed og indignation, der kom til at præge Lise Nørgaards arbejde. Et kendetegn ved hendes journalistiske arbejde er netop, at hun var på de svages side; mens hun var på Politiken, skrev hun blandt andet om kvindesagen og om handicappedes muligheder for genoptræning, emner, der ikke nødvendigvis gjorde hende populær i samfundet.

    Det lå ikke i kortene, at Lise Nørgaard skulle blive en af Danmarks bedst kendte forfattere – eller journalister for den sags skyld. Det var hendes ønske, men i 1930’ernes Roskilde var det ikke en vej for en ung pige fra en velhavende familie, og hendes familie forsøgte sig med mange alternativer. Et af dem var, at hun kom på husholdningsskole, indtil hun sprang fra, fordi hun følte, at det bandt kvinden i en unødigt sløv rolle i hjemmet. Herefter var en fransk klosterskole på tale, men løsningen blev, at hun ansatte som kontorelev i faderens grossistvirksomhed. Hun blev dog hurtigt bedt om at stoppe igen, fordi hun spurgte ind til, hvorfor de unge piger ikke var i fagforening, som det var deres ret. Dette blev enden på Lise Nørgaards karriere som kontorist, efter blot seks uger. Dråben for forældrene blev, da Lise i sommeren 1935 blev kåret til Miss Køge Bugt. En skamplet på familien, der resulterede i en svigende lussing fra moderen. Herefter overgav Lises far sig og bad ejeren og redaktøren af Roskilde Dagblad, A.I. Hansen, om at tage Lise ind som elev. Tanken var, at hun ved selvsyn kunne se, at det ikke var noget for hende – noget, der aldrig skete. Hun blev på Roskilde Dagblad i en årrække og skabte sig her, og senere på Hjemmet og Politiken, en solid karriere som journalist.

    “Lise Nørgaard har selv udtalt, at hun har fundet inspiration i det Roskilde, hun kendte, men det er ikke en direkte fortælling om hendes barndomsby. Korsbæk er ikke Roskilde – og så alligevel lidt.

    Men de fleste kender nok Lise Nørgaard som forfatter på tv-serien Matador med karaktererne, vi alle er på fornavn med: Maude, der måtte op at lægge sig, når verden gik hende imod. Stuepigen Agnes, der skabte sig sit eget liv fri af sin mands. Regitze, der som Lise selv blev kåret til Miss Vår. Og ikke mindst bankdirektør Varnæs, der ikke ville låne penge til den nyankomne Mads Skjern, som derfor sammen med sin bror grundlagde en ny bank i byen. Der er mange i Danmark, der kan nikke genkendende til en eller flere af de fortællinger, der findes i den 24 episoder lange hitserie, og den indeholder bestemt også elementer fra Roskilde. Lise Nørgaard har selv udtalt, at hun har fundet inspiration i det Roskilde, hun kendte, men det er ikke en direkte fortælling om hendes barndomsby. Korsbæk er ikke Roskilde – og så alligevel lidt. Men Korsbæk er mange provinsbyer i Danmark fra mellemkrigstiden og årene lige efter Anden Verdenskrig. Det var det, Lise Nørgaard kunne – hun skabte en by, et univers om man vil, som var genkendeligt for den brede befolkning. Hermed samlede hun Danmark i et fællesskab, der trodsede sociale placeringer og normer. En årsag til dette er måske, at hun selv trodsede datidens sociale normer; hun ville være journalist – og blev det – på en tid, hvor det hovedsageligt var et ”mandejob”. Hun fortsatte med at arbejde, efter at hun blev gift i 1939, hvilket hendes far fandt utrolig pinligt, og han tilbød hende økonomisk støtte, hvis hun ville nøjes med at være freelancejournalist. Og ikke mindst blev hun skilt fra sin mand, hvorefter hun forlod Roskilde. Noget, der ikke var almindeligt – i hvert fald ikke i Roskilde i 1950. Man kan sige, at hun var forud for sin tid på mange af disse områder, og måske er det derfor, at så mange beundrede hende. Hun var ikke bange for at gøre, hvad hun følte var bedst, heller ikke når det gik imod normen. Måske netop af disse årsager har hendes forfatterskab, herunder Matador, kunnet begejstre og forene på tværs af generationer. Dr.phil. Vincent Hendricks har kaldt hende et ”nationalklenodie” i tv-programmet ‘Længe leve Lise’, og det er måske ikke en dårlig sammenfatning af alt, hvad Lise Nørgaard har været for den danske befolkning.

    ODIN OG LISE – HVAD ER DET, DE KAN?

    Lise Nørgaard og Odin fra Lejre har begge sat deres spor, lokalt og nationalt, i 2023.

    Selvom Lise Nørgaards død påvirkede på landsplan og danskerne ser hende som allemandseje, så har hun en særlig placering for roskildensere. De ser hende som en af deres egne – på trods af at hun tidligt i sit lange liv flyttede fra byen. Der er opstået en slags ejerskabsfølelse over hende og hendes eftermæle, og hun er blevet en vigtig del af kulturarven i byen. Dette ses tydeligt ved Mette Agerbæks statue af Lise Nørgaard fra 2010 i Algade, hvor der i ugerne efter Lise Nørgaards død var en overflod af blomster – og alle tog ansvar for at holde det pænt. Den dag i dag kan man stadig se blomster ved statuen fra folk, der vil vise deres respekt og sige tak – ofte for Matador. Ved hendes og forældrenes gravsted på Skt. Ibs kirkegård kan man møde folk, der tager forbi, ligeledes for at vise deres respekt. Det var tydeligt, at man samledes i sorgen over Lise Nørgaards bortgang, men i Roskilde fornemmede man samtidig
    stoltheden over at kunne kalde hende en af byens egne. Dette kom til udtryk, da Roskilde Museum i januar lavede en mindevandring, hvor der var 150 tilmeldte, som endte med at blive til 300 mennesker, da mange stødte til undervejs (fig. 2). 300 mennesker med det til fælles, at de ”kendte” Lise Nørgaard. Kendte hende som en del af dansk kultur, som en kvinde med meninger og som formidler af dansk historie. Og netop i kraft af sit arbejde skabte hun et stykke danmarkshistorie. 

     

    “Det er svært at forestille sig, at Lejre og Roskildes kulturarv ikke har været med til at forme den lokale identitet. Både områderne som helhed, men også det enkelte menneske.”

    Stoltheden fornemmede man også i Lejre i sommeren 2023 med Odinfigurens rejse til rummet. Efter at astronaut Andreas Mogensen tog en kopi af Odinfiguren med på Huginn-missionen, har den fået plads blandt nogle af de største kulturskatte i Danmark, men det er i Lejre og på Lejre Museum, at den så at sige ”lever sit liv”. Det er her, den tiltrækker sig gæsternes opmærksomhed og er kendt blandt personalet som museets kronjuvel. Selvom figuren er en vigtig brik i det samlede billede for de første århundreder af den danske historie, er den mere lokalt forankret end mange andre danske kulturskatte fra samme periode. Hvor de største fund fra oldtiden, såsom Jellingstenen eller Guldhornene, ofte omfavnes af hele Danmark og bliver vores fælles nationale stolthed, har Odinfiguren ikke haft en lige så central placering, men er i stedet et lokalt klenodie. Dog har figurens tur til rummet bidraget til at fremhæve, at den også har en form for national status. Dette er noget, der puster til den lokale stolthed og måske også til den lokale identitetsfølelse, idet Odinfiguren er et symbol for kongesædet, der har ligget i Lejre, hvor de første konger har hersket, længe før kristendommen og Roskilde blev til.

    Det er svært at forestille sig, at Lejre og Roskildes kulturarv ikke har været med til at forme den lokale identitet. Både områderne som helhed, men også det enkelte menneske. Vi er som mennesker forbundne til vores lokale miljøer og deres historie. Lise Nørgaard fra Roskilde og Odinfiguren fra Lejre er begge en del af disse miljøers historie. Så mon ikke vi, som bor i Roskilde eller Lejre, i en eller anden forstand har fået præget vores tilhørsforhold til det lokale miljø på grund af disse begivenheder i 2023? Om det er på baggrund af sorg, stolthed eller noget helt tredje, er forskelligt fra menneske til menneske, men vores kulturarv vil påvirke os. Dermed er vi heldige at kunne sige, at vi er knyttet til Roskilde og Lejre, hvor kulturarven er en af de rigeste i hele det ganske land.

    Følg artikelserien fra ROMUs Årbog 2023

    Danmarks statsanerkendte museer bidrager løbende til ny viden. I denne artikelserie vil artiklerne, der indgår i ROMUs Årbog 2023, løbende blive udgivet ca. hver 4. uge.

    Følg med her 

    TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
    – OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

    FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

    Færgegården inviterer til sort magi og finurlige dyr i sommerferien

    Færgegården inviterer til sort magi og finurlige dyr i sommerferien

    Alle sanser skal i brug, når Frederikssund Museum, Færgegården, inviterer børn og deres familier til at gå på opdagelse i naturen både til lands og til vands i sommerferien. I museumshaven kan man gå på jagt efter naturens magi og den ”sorte bogs” magiske trylleremse. Derudover skal fjordens dyr både røres, lugtes og smages.

    Stort detektorfund tegner ny vigtig plet på det historiske Danmarkskort

    Stort detektorfund tegner ny vigtig plet på det historiske Danmarkskort

    ”Manden med ørnehjelmen” og mere end 400 andre genstande af guld, sølv og bronze er dukket op på en mark i Hornsherred og har fået ROMUs arkæologer til at spærre øjnene op. Fundet viser, at stedet – der ikke hidtil har påkaldt sig arkæologisk opmærksomhed – har haft en stor betydning i jernalder og vikingetid. Gennem mere end 1000 år.

    Lær at forsvare dig mod naturens onde kræfter på Færgegården

    Lær at forsvare dig mod naturens onde kræfter på Færgegården

    Allehelgen truer lige om hjørnet, og de mørke kræfter ligger på lur. Heldigvis kan man på Frederikssund Museum, Færgegården, ruste sig til kamp mod det onde. I efterårsferien kan store og små lære tips og tricks til at holde naturens grumme væsner fra døren. Hvis man altså tør.

    En kunstners tusindårige perspektiv på Nordskoven

    En kunstners tusindårige perspektiv på Nordskoven

    Nordskoven på spidsen af Hornsherred har tiltrukket talrige kunstnere gennem tiden. En af dem var maleren Ove Køser, som fik stor betydning for egnen, og hvis billeder hænger i mange hjem. Igen og igen, året rundt, tog han ud i Nordskovens natur for at indfange det særlige lys og stedets enestående karakter. Ofte var hans datter Hanne med. Her fortæller hun sin personlige beretning om Nordskoven og om sin fars fascination af den helt særlige plet i fjordlandskabet

    Jul på Færgegården: Smag på juletraditionernes historie

    Jul på Færgegården: Smag på juletraditionernes historie

    Frederikssund Museum, Færgegården inviterer til gammeldags jul de to første weekender i december. Her kan alle udforske, opleve og smage juletraditionernes historie. Og så er duften af traditioner tilsat en knivspids nye noter, når museet inviterer til risalamande-konkurrence

    Kom til UHYGGELIG Allehelgen på Færgegården

    Kom til UHYGGELIG Allehelgen på Færgegården

    Ved du, hvordan man forhindrer en død i at gå igen, gør hekse så blide som kattekillinger eller beskytter sig mod de lumske trolde i skoven? NEJ?? Så må du hellere komme til Allehelgen på Færgegården i efterårsferien! (Hvis du altså tør…)


    post-49

    Arkæologi

    ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

    post-49

    Vores viden

    I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.