I Lejre har detektorførere fundet et yderst sjældent stykke af en hjelm fra tiden lige før vikingetid. Det guldbelagte fragment med røde smykkesten har siddet på en af Skandinaviens mest prægtige hjelme og vidner om nære forbindelser til nuværende England og Sverige. Fundet kan opleves på Lejre Museum, når museet holder særåbent i forbindelse med vinterferien i uge 8.

Guldbelægning, smykkesten og detaljerig dyreornamentik: Hjelmfragmentet, som i 2024 blev fundet i lokalområdet, vil snart lyse op i montren på Lejre Museum.

”I sig selv er fund af hjelmdele en sjælden ting i Danmark. Det her stykke stammer fra, hvad der må have været en af Skandinaviens mest prægtige hjelme,” vurderer ROMUs arkæologiske chef, Julie Nielsen.

Bronzefragmentet er forgyldt. Det er dekoreret med en rød smykkesten, en såkaldt granat. ”Guldet, ornamentikken og granaten viser hjelmens pragt,” siger Julie Nielsen.

Hjelmdele passer sammen som puslespilsbrikker

Fragmentet består af to dele, der blev fundet på samme mark, og som passer sammen som puslespilsbrikker. Tilsammen udgør stykkerne det meste af hjelmens øjenbrynsbue – det indikerer deres karakteristiske svungne form.

”Ornamentikken – et dyr med markante tænder og store øjne – afspejler den stil, vi kender fra den yngre germanske jernalder; fragmentet er fra perioden mellem år 650 og 750,” fastslår Julie Nielsen.

Symbol på kongepragt og magt

Hjelmen understreger den storhed og status, som vi ser i Lejres halbygninger og gravmonumenter fra samme periode. Ifølge Julie Nielsen har den været en helt særlig genstand tilegnet en konge eller en person, der rangerede højest i stedets stærkt opdelte hierarki:

”Den dybrøde granatsten har længe været forbundet med styrke. Den detaljerige ornamentik på hjelmen udgør en fortælling, et narrativ, om en enorm magt hos mennesket, der ejede og bar den,” siger den arkæologiske chef.

Lejre var et vigtigt handelscentrum

Julie Nielsen mener ikke, at hjelmen kan have været båret i kamp, for som hun siger: Lejre var i yngre germansk jernalder ikke et sted, hvor de lokale bekrigede hinanden – nærmere et politisk og religiøst elitested. Her dyrkede man guderne, ophøjetheden, netværket og handlen, endda på tværs af landegrænser.

”Vi ser i nabolande i øst og vest – England og Sverige – fund af hjelmfragmenter med et overordnet ens udtryk. Det viser, at Lejre lå som centrum på en akse. Handlen har her været et meget vigtigt omdrejningspunkt,” siger hun.

Svensk forsker: ”Fragmentet er unikt”

I storværket ”Viking Dynasties” sammenligner forskere fra ROMU, Nationalmuseet og Uppsala Universitet Lejres sagnkongesæde med et søsterdynasti i Gamla Uppsala i Sverige. Arkæolog og seniorforsker ved Uppsala Universitet John Ljungkvist har nærstuderet hjelmfragmentet fra Lejre og fremhæver dets unikke konstruktion:

”Hvor vi i andre hjelme ser tre separate beslag, der er sat sammen, er denne hjelms øjenbrynsbue konstrueret i ét stykke. Den nye variant af den eksklusive hjelm har vi ikke fundet tilsvarende før.”

At man kunne fremstille en hjelm af den kaliber er i John Ljungkvists øjne enestående:

”Det er håndværk af en helt særlig kvalitet – på højde med håndværket bag den berømte hjelm fra Sutton Hoo-skibsgraven i England.”

Oplev hjelmstykket live

De to hjelmdele blev fundet på lokaliteten Lillebro ved Lejre. To detektorførere fra henholdsvis Jylland og Sverige stødte på stykkerne under et træf i foråret 2024. De indleverede fragmenterne til museet som danefæ. På ROMUs anmodning hastebehandlede Nationalmuseet fundet og straksudlånte det til Lejre Museum.

”Det lå os stærkt på sinde at få fragmentet hurtigt ud i en montre på museet. Vi glæder os over, at vi allerede nu kan vise det til alle, der interesserer sig for vores fælles fortid,” siger Julie Nielsen.

Foto af fragmentet skaber ivrig debat
Et foto af hjelmfragmentet pryder forsiden på storværket ”Viking Dynasties” – forskningsprojektets bogudgave, der udkommer 21. januar. Blandt hjelm-entusiaster satte forsidefotoet straks gang i en debat.

”Det bliver heftigt diskuteret, hvor dette nye fragment mon er dukket op henne. Derfor er det fedt, at vi nu kan offentliggøre hjelmfragmentet og fortællingen om, at det er fundet her ved Lejre,” siger Julie Nielsen.

Julen er tiden for refleksion, afslutninger og nye begyndelser. Når året rinder ud, står et nyt år for døren. Den mørkeste tid slutter, mens de længere og lysere dage melder deres ankomst. Skoler holder juleafslutninger, og virksomheder forbereder sig på en bølge af udsalg og sæsonens nye varer.

Også i ROMU markerer julen på én gang afslutninger og nye begyndelser. Julemarkederne, juleudstillingerne, juletræssalg og julehandelen i museumsbutikkerne udgør årets sidste store indsatser, der åbner og udbreder kulturarven for vores besøgende. Efter juleferien venter en ny sæson med spændende udstillinger og innovative programmer for borgerne.

I en videre forstand har hele år 2024 været præget af markante afslutninger og nye tider for museumsorganisationen med de ti besøgssteder omkring den smukke Roskilde Fjord.

Fra drøm til virkelighed med rumfornemmelse

Efter mange års arbejde lykkedes det ved årets afslutning, med ROMU i en ledende rolle, at samle 126,5 millioner kroner til et nyt formidlingscenter ved Roskilde Domkirke. Siden 1995 har domkirken været på UNESCO’s prestigefyldte liste over verdensarv. Dermed er mere end 29 års forventningsfuldt arbejde med at udvikle og skaffe midler til et ambitiøst verdensarvscenter nu afsluttet. På et pressemøde den 2. december i Det Kongelige Palæ blev planerne for det nye projekt præsenteret, og det har nu samlet bred opbakning. Fasen med fundraising er ovre, og vi ser frem til fire års nyt arbejde med formgivning og udførelse i et bredt og stærkt samarbejde i og omkring domkirkebyen.

Flere andre store og langvarige projekter er også blevet realiseret i 2024. Årtiers drømme om en større foredragssal og bedre faciliteter på Lejre Museum er blevet indfriet. Med astronaut Andreas Mogensen som gæstetaler kunne ROMU i slutningen af oktober indvie en ny, funktionel foredragssal, samt en skolestue og et nyt køkken. Disse forbedringer giver os mulighed for at imødekomme endnu flere brugerbehov i årene, der kommer.

Store forskningsindsatser i mål

Resultaterne af årtiers arkæologiske undersøgelser ved Stålmosegård i Vindinge, lige uden for Roskilde, blev også offentliggjort i 2024 i et anerkendt referenceværk på 526 rigt illustrerede sider. Museumsinspektør emerita Mette Høj, som har været den drivende kraft i projektet, kunne dermed krone sin lange karriere i museumsorganisationen med en udgivelse, der også markerer starten på en serie med yderligere to værker om jernalderens Vindinge.

Arkæolog Jens Winther Johannsen afsluttede i 2024 sit ph.d.-projekt om bronzealderens begyndelse, baseret på et righoldigt materiale fra området omkring Roskilde Fjord. Afhandlingen består af en række faglige artikler, der vil blive offentliggjort i nogle af de mest anerkendte internationale tidsskrifter inden for feltet. Dette lover godt for vores fremtidige forskningsindsatser.

Konservator Camilla Bastholm afsluttede også sit ph.d.-studium med fokus på skimmelsvamp i magasinerne på 11 forskellige museer i Danmark. Hendes afhandling blev forsvaret med stor anerkendelse på Nationalmuseet, og den opfordrer til yderligere studier inden for dette relevante og ofte oversete emne.

Så kom museumsreformen i hus

År 2024 vil i den danske museumsbranche især blive husket for museumsreformen. Med et omfattende politisk forlig blev adskillige års bestræbelser omsat til en aftale, der fundamentalt ændrer rammerne for de statsanerkendte museer, herunder ROMU. Med en årlig omsætning på tæt ved 50 millioner kroner, over 100 ansatte på kontrakt og mere end 160.000 gæster ind og ud ad dørene, også i 2024, hører ROMU til blandt den største tredjedel af landets museer.

Økonomisk set tyder bilagsmaterialet på, at ROMU vil bevare sine tildelinger af statsmidler efter reformen. I forhold til prestige og anerkendelse har vi nået en vigtig milepæl med vores samlinger, som nu er vurderet som værende af national relevans. Dette skyldes især vores genstande fra Lejres rige kulturarv og det indsamlede materiale om dansk rockhistorie. Sammen med Vikingeskibsmuseet er ROMU det eneste kulturhistoriske museum i den sjællandske region med en så høj kategorisering.

Vi ønsker naturligvis at nå endnu højere op i fremtiden, men vi er stolte af den anerkendelse, vi har opnået, som efter reformen ligger på niveau med H.C. Andersens Hus i Odense og Københavns Museum.

Museer husker på traditioner

Tiden op til jul og nytår er en særligt god anledning til at reflektere over det forgangne år og se fremad. For museer såvel som for familier, enkeltpersoner og venner. Hvad har været det største, der er sket for dig i år? Hvad drømmer du om i det kommende år?

For mange er et besøg på et museum en oplevelse, der skiller sig ud. Den hyggelige stemning til Sankt Hans på Færgegården eller til plantemarked ved Tadre Mølle. Den charmerende atmosfære, mens man ventede med børnene på hestevognen i Lützhøfts Købmandsgård. Den sjove tur med skolen til rockmuseet, iført udklædning som popstjerne. Den stolte følelse som borger ved at stå ved en åben arkæologisk udgravning i Egedal, i Vindinge eller i Vinge. Eller måske oplevelsen af at komme helt tæt på den velpolerede veteran-brandbil, der var udstillet i museumsgården på Roskilde Museum.

Juleaften og i juledagene står tiden næsten stille. Der er en form for hul i tiden lige der, hvor meget slutter og meget nyt er lige ved at begynde. Ganske symbolsk danses der i ring omkring juletræet. Og lige så slående handler de fleste julesalmer og julesange om glæde, om kærlighed, om drømme, om håb. For det er netop i denne tid, vi finder glæden ved traditioner og ved hinanden.

Mere end nogen anden tid på året trykker samfundet på ”standby” i julen. Mens vi venter og leder efter balancen mellem det, der slutter, og det nye, der snart skal begynde.

Med disse juletanker ønsker jeg de tusindvis af gæster fra ROMUs ti besøgssteder en højtid fyldt med ro, fred og tid til nærvær.

Museerne husker på traditionerne og bringer historien til live. I en tid med opbrud og uro tilbyder museerne rum til ro og eftertanke, oplysende oplevelser og samvær.

Tak for hvert besøg. Tak til alle, der har støttet og bakket op om arbejdet med den kulturarv, som forener os. Tak for alt, der endte godt. Og på hjerteligt gensyn til nye og spændende begyndelser med museerne for både børn og voksne i 2025.

GLÆDELIG JUL OG RIGTIG GODT NYTÅR!

En god nyhed, som nogle har ventet på i næsten tre årtier, viste sig at have stor gennemslagskraft. Mandag den 2. december bragte stort set alle de største medier i Danmark historien om, at Roskilde Domkirke får et nyt verdensarvscenter.

29 års venten er slut. Roskilde Domkirke, der i 1995 blev optaget på UNESCO’s verdensarvsliste, kan nu snart leve op til forpligtelsen om at formidle historien om den umistelige verdensarv i et formidlingscenter med høj kvalitet, fine udstillinger og tidssvarende faciliteter for publikum. Og det var en nyhed, der vakte genklang i Danmark, da den blev præsenteret på et pressemøde i Roskildes ikoniske Kongelige Palæ lige ved siden af Roskilde Domkirke.

Blandt andet DR og TV 2 var mødt op for at dække pressemødet med nyheder og indslag til deres radio- og tv-programflader. Samtidig med, at visionerne for det kommende verdensarvscenter blev præsenteret for den fremmødte presse og de særligt inviterede gæster, udsendte Ritzaus Bureau kl. 10 en pressemeddelelse. Den blev samlet op i flere af de store landsdækkende medier; Politiken, Berlingske, Jyllands-Posten og BT bragte nyheden, lige som tv2.dk og dr.dk fortalte deres online-besøgende, at der er et nyt verdensarvscenter på vej.

Lettet over beliggenheden

På TV2 i magasinet News & Co talte mandagens panel, der bestod af politisk kommentator Noa Redington, journalist Ulla Terkelsen og direktør Morten Thomsen Højsgaard, ROMU, der skal være operatør på etableringen af verdensarvscentret, om dagens nyhed. Og den vakte begejstring hos Noa Redington, der helt enkelt reagerede på nyheden med: ”Jeg er solgt! Jeg er på.”

Panelets anden deltager, Ulla Terkelsen, fortalte, at hun ikke bryder sig om, når der bliver opført store, moderne tilbygninger til gamle attraktioner, fordi man skal formidle bygningens historie. Derfor var hun glad for udmeldingen om, at verdensarvscentret skal etableres i dele af Det Kongelige Palæ, som skal istandsættes med nænsom hånd.

”Jeg synes, det vigtige er, at det bliver et smukt hus, så man ikke ødelægger totaloplevelsen af at træde tilbage i fortiden. Det er jeg meget, meget lettet over.”

Som afrunding blev direktøren bedt om at sige helt kort, hvad det nye projekt handler om:

”Det er, at gæsterne vil forstå, hvordan hele Danmarks sammenhængskraft er lige præcis inde i den kirke,” sagde Morten Thomsen Højsgaard.

Interessant samspil mellem fredede bygninger

På Kristeligt Dagblad indledte kulturjournalist Morten Mikkelsen sin historie med at sætte rammen for, hvor stor dagens nyhed er med indledningen: ”Stonehenge har et. Akropolis har et. Jellingstenene har et. Så selvfølgelig skal der også være et formidlingscenter i forbindelse med Roskilde Domkirke.”

Weekendavisens Pernille Steensgaard skrev: ”Tillykke til Roskilde, der har samlet 125 millioner kroner til at fortælle historien om byens pragtfulde domkirke, gravkirke for kongeslægten og UNESCO verdensarv siden 1995.” Efterfølgende opfordrede hun læserne til at sende bud på et poetisk eller kunstnerisk navn til verdensarvscentret.

Pressemødet blev afholdt i Det Kongelige Palæ i lokaler, hvor verdensarvscentret skal etableres. Til stede var også Berlingskes kunst- og arkitekturredaktør, Holger Dahl. I en artikel beskrev han begejstringen over det kommende center og slog netop ned på beliggenheden lige ved siden af Roskilde Domkirke:

”Palæet blev tegnet af superarkitekten Lauritz de Thurah i 1733, så allerede der vil der være mulighed for et interessant samspil mellem to fredede bygninger (…) Der er ingen tvivl om, at placeringen er interessant, og at den fredede barokbygning, Det Kongelige Palæ, med dets små rum, der ikke kan ændres, vil tilbyde arkitekterne og udstillingsdesignerne et interessant benspænd, så forhåbentlig er der grund til at glæde sig til 2028, når det hele efter planen er færdigt. Mit råd til det kommende Verdensarvscenter vil derfor (som altid) være: Stol på stoffet! Virkeligheden er og bliver det mest interessante.”

De lokale og regionale medier var også på pletten. P4 København, der interviewede Roskildes borgmester Tomas Breddam og kulturminister Jakob Engel-Schmidt, bragte historien i både deres nyhedsflade og i P4 Eftermiddag. Samme P4 havde på dagen også et længere interview med bestyrelsesformand Morten Langager fra Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke. Og mandag aften kunne seerne af TV2 Kosmopol med billeder fra pressemødet så også opleve det hele på nært hold.

På bladsiden dækkede Sjællandske Medier sagen tæt og bragte en række artikler, der udover at præsentere nyheden blandt andet skrev om den lange proces med at gøre verdensarvscentret til en realitet, og hvad andre kan lære af den. Roskilde Avis satte kulturministerens besøg i domkirkebyen på forsiden og konkluderede: ”Længe ventet kæmpeprojekt får luft under vingerne”.

Også Billed-Bladet fangede tidligt nyheden om finansieringen af Verdensarvscentret. Bladet hæfter sig især ved donationen fra Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond og skriver: ”Tager man et kig på listen over de beløb, der er blevet doneret, skiller særligt ét projekt sig ud. Anlægsfonden Formidlingscenter, (Kulturarven Roskilde Domkirke) modtager således hele 500.000 kroner, hvilket er 300.000 mere, end dem der modtager det næsthøjeste beløb. Det er sjældent, at fonden donerer et så stort beløb til et projekt”.

Store lykønskninger på sociale medier

Den brede dækning af Verdensarvscentret i de mange trykte og traditionelle medier blev suppleret af adskillige digitale og sociale medier, hvor nyheden også var ude midt på formiddagen mandag, med tusindvis af eksponeringer og hundredvis af kommentarer til følge.

Christine Antorini, forperson for Den danske UNESCO-nationalkommission, skrev for eksempel i en digital tråd: ”Kæmpe stort tillykke – det vil vi alle få stor glæde af, når Verdensarvscentret står klar” og den tidligere radikale kulturminister, Elsebeth Gerner Nielsen stemte i: ”Tillykke! Så godt, at det lykkedes.”

Flere iagttagere fra det politiske og kulturelle Danmark roser det gode samarbejde, som i sidste ende har været afgørende for succesen sammen med projektets vigtighed og relevans. Fra folketingsmedlem og erhvervsordfører for Venstre, Louise S. Elholm, lyder det: ”Jeg er så glad for, at det lykkedes. Så vigtigt at fortælle om vores fælles kulturarv”.

Formanden for Verdensarvsudvalget ved Roskilde Domkirke og næstformand for menighedsrådet kommenterer også på de digitale flader: ”At der nu kommer et verdensarvscenter, er en fantastisk nyhed. Det giver en unik mulighed for at for alvor formidle betydningen af verdensarven til børn, unge og voksne, så verdensarven også lever i kommende generationer. Vi kan formidle det unikke i, at vi har verdensarv lige midt i Roskilde By og være stolte af det.”

Generelt fylder begejstringen. De høje forventninger ledsages også af kommentarer med bekymring for, om adgangen til handicappede vil være god nok i de historiske bygninger, og en ærgrelse over, at man skal vente fire år på at besøge det nye verdensarvscenter. Andre kunne godt have ønsket sig endnu mere plads til formidling og faciliteter end de cirka 1.100 kvadratmeter, der nu skal skabes. Men fælles er en stor interesse for og glæde over, at der sker markante tiltag med verdensarven ved Roskilde Domkirke.

Et projekt med mange partnere

Projektet bygger på et meget stort og bredt samarbejde med blandt andet donorer, der har sikret finansieringen til det nye verdensarvscenter. A.P. Møller Fonden, som med en donation på 60 millioner er den største bidragsyder, lagde nyheden på deres hjemmeside med et citat fra Fondens formand. Hos Augustinus Fonden, der støtter projektet med 25 millioner kroner, kunne man også læse en flot artikel med billeder, citater og fakta. Roskilde Kommune, der ligeledes giver 25 millioner til etableringen, lagde også en nyhed på hjemmesiden med billeder af kulturminister Jakob Engel-Schmidt under et tv-interview med DR i Palægårdens smukke rammer.

Derudover støtter Kulturministeriet – med forbehold for Folketingets endelige godkendelse – med 10 millioner kr. i anlægsstøtte og yderligere 10 millioner kr. i driftsstøtte over en 5-årig periode. Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond støtter med 500.000 kroner, hvilket er blandt de største bevillinger i fondens historie. Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke bidrager selv med 6 millioner kr.

Roskilde Domkirke blev optaget på UNESCO’s verdensarvsliste i 1995, og siden – i næsten 30 år – har der været et ønske om at styrke formidlingen af Domkirken. Den drøm kan med finansieringen på plads nu realiseres. Det nye verdensarvscenter skal etableres i Det Kongelige Palæ i Roskilde og forventes at åbne i 2028.

Det er Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke med formand Morten Langager i spidsen, der er bygherre, mens ROMU, der har Morten Thomsen Højsgaard som direktør og Lena Bruun Jensen som projektleder, er operatør og ansvarlig for projektet.

Læs mere om verdensarvscentret ved Roskilde Domkirke på verdensarvscenter.dk

Fakta:

Roskilde Domkirke Verdensarvscenter skal formidle historien om Roskilde Domkirke som UNESCO Verdensarv. Det nye verdensarvscenter skal ligge i dele af bygningskomplekset Det Kongelige Palæ lige ved siden af Roskilde Domkirke. Den centrale beliggenhed – med den ikoniske arkitekt Lauritz de Thurahs indgangsport direkte ud mod Roskildes livlige Stændertorv – giver det nye verdensarvscenter en nøglerolle med at binde Roskildes kulturhistoriske miljø omkring Domkirken sammen. Det forventes, at det nye verdensarvscenter kan slå dørene op i løbet af 2028.

Realiseringen af verdensarvscentret er sikret med støtte fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal med 60 mio. kr. og Augustinus Fonden med 25 mio. kr. Roskilde Kommune har bidraget med 25 mio. kr. Kulturministeriet bidrager – med forbehold for Folketingets endelige godkendelse – med 10 mio. kr. i anlægsstøtte og yderligere 10 mio. kr. i driftsstøtte over en 5-årig periode. Projektet er desuden støttet af Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond med 500.000 kroner, og Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke bidrager selv med 6 mio. kr.

Læs mere på verdensarvscenter.dk

En glædens dag for Roskilde, for Danmark og for hele verden. Det var kongstanken, der satte tydelige præg på stemningen i Det Kongelige Palæ på dagen, hvor det blev offentliggjort, at finansieringen til et nyt verdensarvscenter for Roskilde Domkirke er på plads.

Allerede fra den tidlige morgenstund mandag den 2. december sitrede det i Lauritz de Thurahs ikoniske gule bygningskompleks, det barokke Kongelige Palæ midt i Roskilde. Palæet, der har knap 300 år på bagen, dannede i al sin aldrende charme rammen om en glædelig nyhed, som skulle afsløres på et pressemøde for særligt inviterede. Da gæsterne begyndte at myldre ind i garderoben, faldt vinterfrakker og halstørklæder, og forventningsfulde smil blev afsløret.

Til at byde velkommen og slå fast, hvor monumental dagens nyhed var, gik Morten Thomsen Højsgaard, direktør i Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke bag mikrofonen.

”I 29 år har vi i Roskilde og ved Roskilde Domkirke ventet på dagen i dag. Så lang tid er det nemlig siden, at den majestætiske og monumentale Domkirke blev udnævnt til UNESCO Verdensarv. Et af de umistelige steder, som vi ikke kan undvære på denne klode, så vigtig er den”, sagde direktør Morten Thomsen Højsgaard i sin velkomst og lagde op til, at tilhørerne nu skulle høre om projektet og om byens, statens og kirkens forhold til den kongelige gravkirke.

Det er den unikke arkitektur og status som kongelig gravkirke, der i 1995 sikrede Domkirken en plads på UNESCO’s verdensarvsliste. Siden har der været ønske om at formidle Domkirkens historie bedre og for flere. Nu er ventetiden slut, og det var tydeligt at mærke på den vidtløftige og spændte stemning i Det Kongelige Palæ.

”Vi er samlet i dag for at fejre, at det nu bliver muligt at fortælle historien om Roskilde Domkirke på en endnu bedre måde og for endnu flere mennesker. Som formand for Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke er det mig en meget, meget stor fornøjelse at sige følgende: Roskilde Domkirke får et verdensarvscenter,” proklamerede formanden for Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke, Morten Langager, hvorefter klapsalver, store smil og forløsning spredte sig i rummet.

Landets nye samlingspunkt

Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke bliver bygherre på verdensarvscenteret, mens museumsorganisationen ROMU er operatør og ledelsesansvarlig. Fondsorganisationen har rejst over 125 millioner kroner til at styrke formidlingen i og omkring Roskilde Domkirke, og Morten Langager benyttede lejligheden til at rette en hjertelig tak mod donorerne. Derefter præsenterede han visionerne for det kommende besøgscenter, som med dagens store nyhed nu kan realiseres.

”Jeg glæder mig til at forvandle drømme til realiteter sammen med jer, der står her i lokalet, og sammen med alle de dygtige mennesker, der arbejder for den her sag. Vi står op skuldrene af folk, der kom før os – og vi arbejder med noget, der skal gives videre til næste generationer. Med verdensarvscentret får vores land et nyt samlingspunkt. Det synes vi i bestyrelsen er værd at råbe hurra for: Længe leve verdensarv, længe leve verdensarvscentret,” sagde Morten Langager og udbragte sammen med hele forsamlingen et trefoldigt hurra, der rungede i palæets højloftede lokaler.

Herefter fik Roskildes borgmester, Tomas Breddam, ordet.

”Jeg er stolt, ydmyg og ufattelig glad over, at vi kan fortælle om dette verdensarvsvidunder til alle vores borgere, til Danmark – ja til hele verden. Jeg kan næsten ikke vente, til det bliver 2028,” lød det blandt andet fra en tydeligt glad borgmester.

Bred politisk opbakning

Det nye verdensarvscenter skal etableres i dele af Det Kongelige Palæ – Lauritz de Thurahs barokke bygningskompleks, hvor også mandagens pressemøde og fejring af nyheden blev afholdt.

”Det er på alle måder formidabelt at være her i dag og sammen med jer fejre, at vi nu – langt om længe – får et verdensarvscenter her i Roskilde. Domkirken har enorm betydning, ikke bare for Roskilde, men for Danmark. I virkeligheden tror jeg, at det er de færreste danskere, der gør sig det klart, at der her i byen ligger noget, der er lige så betydningsfuldt som Pyramiderne og Den Kinesiske Mur. Domkirken er underformidlet. Det laver vi om på i dag,” sagde kulturminister Jakob Engel-Schmidt i sin tale.

Tre af hans politiske kollegaer var også mødt op for at fejre den gode nyhed. Susie Jessen fra Danmarksdemokraterne glæder sig til at kunne tage sine børn med i verdensarvscentret.

”Når man oplever danmarkshistorien gennem kirker, så ved man også, at man står på et fundament, som er vigtigt at kende for at finde ud af, hvem man er. Jeg er fuld af glæde over Danmarks fremtid, når vi ser det her projekt,” sagde Susie Jessen.

De konservatives kulturordfører Birgitte Bergman er også overbevist om, at det nye verdensarvscenter har stor betydning for os alle sammen.

”Hvis ikke vi fornyer den kultur, vi står på, og formidler den på en ny måde, så tror jeg, vi mister nogen undervejs. Vi skal forny for at bevare. Jeg synes, det er en fantastisk dag. Tillykke til jer og til os alle.”

Zenia Stampe, kulturordfører for De Radikale, er opvokset i Roskilde, og på trods af sine ideologiske ståsteder har Domkirken haft stor betydning for Zenia Stampe:

”Jeg er opvokset i et meget venstreorienteret hjem. Jeg er ikke døbt, jeg var ikke medlem af folkekirken, senere blev jeg republikaner – men jeg var så pavestolt af at bo på den side af Clermontgade, der hørte til Roskilde Domkirke. Selv om jeg stadig ikke er døbt og principielt er republikaner, har jeg altid været ekstremt optaget af kirker og af vores kongehus’ historie.”

Hun glæder sig over, at den verdenskulturarv, der har været hendes og byens lokalmiljø, nu bliver åbnet for alle.

Samarbejde på tværs af kulturinstitutioner

Verdensarvscentret forventes at åbne i Det Kongelige Palæ i 2028. ”Den helt perfekte bygning til det helt perfekte formål”, lød det fra formanden for menighedsrådet ved Roskilde Domsogn, Bjarne Hald. Han glæder sig over, at Domkirken, som ikke bare er verdensarv, men også aktiv sognekirke, nu får et besøgscenter.

”Vi er stolte af det unikke samspil, vi har med verdensarven. Med et verdensarvscenter bliver der mere plads til på en gang at udfolde kirkens liv og til at være det historiske vingesus for Roskilde, som vi også er,” lød det fra Bjarne Hald.

Samspillet videreføres i den grad. Udover at rumme udstillinger og formidling, skal Det Kongelige Palæ fortsat være base for Roskilde Stift og for biskop Ulla Thorbjørn Hansen.

”Det kommende verdensarvscenter er et udtryk for samarbejde og netværk på tværs af kulturinstitutionerne. Jeg glæder mig til sammen med centret at være fælles om både Roskilde Domkirke og Roskilde Palæ. Vi får et rigtig tæt naboskab med fortsat bispebolig og kontor i østfløjen og stiftsadministration på førstesalen. Verdensarvscentret bliver endnu en aktør, der åbner dørene til Roskilde Domkirkes historie,” lød det fra biskoppen, der var sidste taler på programmet.

Herefter var der kaffe og lidt sødt til, mens gæsterne gik rundt og fordøjede dagens glædelige nyhed med hinanden. På væggen kørte en film, der er optaget i forbindelse med Christian 9.s begravelse i 1906. Her ses kongens begravelsesfølge forlade Det Kongelige Palæ. Kvinder i sorte sørgedragter og mænd med ekstravagante fjer i hovedbeklædningen trådte ud af den selvsamme dør, som dagens gæster 118 år senere trådte ind ad. Denne gang i mere muntre omstændigheder: Snart skal døren være ankomst for gæster i det kommende verdensarvscenter for Roskilde Domkirke.

Fakta:

Roskilde Domkirke Verdensarvscenter skal formidle historien om Roskilde Domkirke som UNESCO Verdensarv. Det nye verdensarvscenter skal ligge i dele af bygningskomplekset Det Kongelige Palæ lige ved siden af Roskilde Domkirke. Den centrale beliggenhed – med den ikoniske arkitekt Lauritz de Thurahs indgangsport direkte ud mod Roskildes livlige Stændertorv – giver det nye verdensarvscenter en nøglerolle med at binde Roskildes kulturhistoriske miljø omkring Domkirken sammen. Det forventes, at det nye verdensarvscenter kan slå dørene op i løbet af 2028.

Realiseringen af verdensarvscentret er sikret med støtte fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal med 60 mio. kr. og Augustinus Fonden med 25 mio. kr. Roskilde Kommune har bidraget med 25 mio. kr. Kulturministeriet bidrager – med forbehold for Folketingets endelige godkendelse – med 10 mio. kr. i anlægsstøtte og yderligere 10 mio. kr. i driftsstøtte over en 5-årig periode. Projektet er desuden støttet af Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond med 500.000 kroner, og Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke bidrager selv med 6 mio. kr.

Læs mere på verdensarvscenter.dk

I Lejre har detektorførere fundet et yderst sjældent stykke af en hjelm fra tiden lige før vikingetid. Det guldbelagte fragment med røde smykkesten har siddet på en af Skandinaviens mest prægtige hjelme og vidner om nære forbindelser til nuværende England og Sverige. Fundet kan opleves på Lejre Museum, når museet holder særåbent i forbindelse med vinterferien i uge 8.

Guldbelægning, smykkesten og detaljerig dyreornamentik: Hjelmfragmentet, som i 2024 blev fundet i lokalområdet, vil snart lyse op i montren på Lejre Museum.

”I sig selv er fund af hjelmdele en sjælden ting i Danmark. Det her stykke stammer fra, hvad der må have været en af Skandinaviens mest prægtige hjelme,” vurderer ROMUs arkæologiske chef, Julie Nielsen.

Bronzefragmentet er forgyldt. Det er dekoreret med en rød smykkesten, en såkaldt granat. ”Guldet, ornamentikken og granaten viser hjelmens pragt,” siger Julie Nielsen.

Hjelmdele passer sammen som puslespilsbrikker

Fragmentet består af to dele, der blev fundet på samme mark, og som passer sammen som puslespilsbrikker. Tilsammen udgør stykkerne det meste af hjelmens øjenbrynsbue – det indikerer deres karakteristiske svungne form.

”Ornamentikken – et dyr med markante tænder og store øjne – afspejler den stil, vi kender fra den yngre germanske jernalder; fragmentet er fra perioden mellem år 650 og 750,” fastslår Julie Nielsen.

Symbol på kongepragt og magt

Hjelmen understreger den storhed og status, som vi ser i Lejres halbygninger og gravmonumenter fra samme periode. Ifølge Julie Nielsen har den været en helt særlig genstand tilegnet en konge eller en person, der rangerede højest i stedets stærkt opdelte hierarki:

”Den dybrøde granatsten har længe været forbundet med styrke. Den detaljerige ornamentik på hjelmen udgør en fortælling, et narrativ, om en enorm magt hos mennesket, der ejede og bar den,” siger den arkæologiske chef.

Lejre var et vigtigt handelscentrum

Julie Nielsen mener ikke, at hjelmen kan have været båret i kamp, for som hun siger: Lejre var i yngre germansk jernalder ikke et sted, hvor de lokale bekrigede hinanden – nærmere et politisk og religiøst elitested. Her dyrkede man guderne, ophøjetheden, netværket og handlen, endda på tværs af landegrænser.

”Vi ser i nabolande i øst og vest – England og Sverige – fund af hjelmfragmenter med et overordnet ens udtryk. Det viser, at Lejre lå som centrum på en akse. Handlen har her været et meget vigtigt omdrejningspunkt,” siger hun.

Svensk forsker: ”Fragmentet er unikt”

I storværket ”Viking Dynasties” sammenligner forskere fra ROMU, Nationalmuseet og Uppsala Universitet Lejres sagnkongesæde med et søsterdynasti i Gamla Uppsala i Sverige. Arkæolog og seniorforsker ved Uppsala Universitet John Ljungkvist har nærstuderet hjelmfragmentet fra Lejre og fremhæver dets unikke konstruktion:

”Hvor vi i andre hjelme ser tre separate beslag, der er sat sammen, er denne hjelms øjenbrynsbue konstrueret i ét stykke. Den nye variant af den eksklusive hjelm har vi ikke fundet tilsvarende før.”

At man kunne fremstille en hjelm af den kaliber er i John Ljungkvists øjne enestående:

”Det er håndværk af en helt særlig kvalitet – på højde med håndværket bag den berømte hjelm fra Sutton Hoo-skibsgraven i England.”

Oplev hjelmstykket live

De to hjelmdele blev fundet på lokaliteten Lillebro ved Lejre. To detektorførere fra henholdsvis Jylland og Sverige stødte på stykkerne under et træf i foråret 2024. De indleverede fragmenterne til museet som danefæ. På ROMUs anmodning hastebehandlede Nationalmuseet fundet og straksudlånte det til Lejre Museum.

”Det lå os stærkt på sinde at få fragmentet hurtigt ud i en montre på museet. Vi glæder os over, at vi allerede nu kan vise det til alle, der interesserer sig for vores fælles fortid,” siger Julie Nielsen.

Foto af fragmentet skaber ivrig debat
Et foto af hjelmfragmentet pryder forsiden på storværket ”Viking Dynasties” – forskningsprojektets bogudgave, der udkommer 21. januar. Blandt hjelm-entusiaster satte forsidefotoet straks gang i en debat.

”Det bliver heftigt diskuteret, hvor dette nye fragment mon er dukket op henne. Derfor er det fedt, at vi nu kan offentliggøre hjelmfragmentet og fortællingen om, at det er fundet her ved Lejre,” siger Julie Nielsen.

Julen er tiden for refleksion, afslutninger og nye begyndelser. Når året rinder ud, står et nyt år for døren. Den mørkeste tid slutter, mens de længere og lysere dage melder deres ankomst. Skoler holder juleafslutninger, og virksomheder forbereder sig på en bølge af udsalg og sæsonens nye varer.

Også i ROMU markerer julen på én gang afslutninger og nye begyndelser. Julemarkederne, juleudstillingerne, juletræssalg og julehandelen i museumsbutikkerne udgør årets sidste store indsatser, der åbner og udbreder kulturarven for vores besøgende. Efter juleferien venter en ny sæson med spændende udstillinger og innovative programmer for borgerne.

I en videre forstand har hele år 2024 været præget af markante afslutninger og nye tider for museumsorganisationen med de ti besøgssteder omkring den smukke Roskilde Fjord.

Fra drøm til virkelighed med rumfornemmelse

Efter mange års arbejde lykkedes det ved årets afslutning, med ROMU i en ledende rolle, at samle 126,5 millioner kroner til et nyt formidlingscenter ved Roskilde Domkirke. Siden 1995 har domkirken været på UNESCO’s prestigefyldte liste over verdensarv. Dermed er mere end 29 års forventningsfuldt arbejde med at udvikle og skaffe midler til et ambitiøst verdensarvscenter nu afsluttet. På et pressemøde den 2. december i Det Kongelige Palæ blev planerne for det nye projekt præsenteret, og det har nu samlet bred opbakning. Fasen med fundraising er ovre, og vi ser frem til fire års nyt arbejde med formgivning og udførelse i et bredt og stærkt samarbejde i og omkring domkirkebyen.

Flere andre store og langvarige projekter er også blevet realiseret i 2024. Årtiers drømme om en større foredragssal og bedre faciliteter på Lejre Museum er blevet indfriet. Med astronaut Andreas Mogensen som gæstetaler kunne ROMU i slutningen af oktober indvie en ny, funktionel foredragssal, samt en skolestue og et nyt køkken. Disse forbedringer giver os mulighed for at imødekomme endnu flere brugerbehov i årene, der kommer.

Store forskningsindsatser i mål

Resultaterne af årtiers arkæologiske undersøgelser ved Stålmosegård i Vindinge, lige uden for Roskilde, blev også offentliggjort i 2024 i et anerkendt referenceværk på 526 rigt illustrerede sider. Museumsinspektør emerita Mette Høj, som har været den drivende kraft i projektet, kunne dermed krone sin lange karriere i museumsorganisationen med en udgivelse, der også markerer starten på en serie med yderligere to værker om jernalderens Vindinge.

Arkæolog Jens Winther Johannsen afsluttede i 2024 sit ph.d.-projekt om bronzealderens begyndelse, baseret på et righoldigt materiale fra området omkring Roskilde Fjord. Afhandlingen består af en række faglige artikler, der vil blive offentliggjort i nogle af de mest anerkendte internationale tidsskrifter inden for feltet. Dette lover godt for vores fremtidige forskningsindsatser.

Konservator Camilla Bastholm afsluttede også sit ph.d.-studium med fokus på skimmelsvamp i magasinerne på 11 forskellige museer i Danmark. Hendes afhandling blev forsvaret med stor anerkendelse på Nationalmuseet, og den opfordrer til yderligere studier inden for dette relevante og ofte oversete emne.

Så kom museumsreformen i hus

År 2024 vil i den danske museumsbranche især blive husket for museumsreformen. Med et omfattende politisk forlig blev adskillige års bestræbelser omsat til en aftale, der fundamentalt ændrer rammerne for de statsanerkendte museer, herunder ROMU. Med en årlig omsætning på tæt ved 50 millioner kroner, over 100 ansatte på kontrakt og mere end 160.000 gæster ind og ud ad dørene, også i 2024, hører ROMU til blandt den største tredjedel af landets museer.

Økonomisk set tyder bilagsmaterialet på, at ROMU vil bevare sine tildelinger af statsmidler efter reformen. I forhold til prestige og anerkendelse har vi nået en vigtig milepæl med vores samlinger, som nu er vurderet som værende af national relevans. Dette skyldes især vores genstande fra Lejres rige kulturarv og det indsamlede materiale om dansk rockhistorie. Sammen med Vikingeskibsmuseet er ROMU det eneste kulturhistoriske museum i den sjællandske region med en så høj kategorisering.

Vi ønsker naturligvis at nå endnu højere op i fremtiden, men vi er stolte af den anerkendelse, vi har opnået, som efter reformen ligger på niveau med H.C. Andersens Hus i Odense og Københavns Museum.

Museer husker på traditioner

Tiden op til jul og nytår er en særligt god anledning til at reflektere over det forgangne år og se fremad. For museer såvel som for familier, enkeltpersoner og venner. Hvad har været det største, der er sket for dig i år? Hvad drømmer du om i det kommende år?

For mange er et besøg på et museum en oplevelse, der skiller sig ud. Den hyggelige stemning til Sankt Hans på Færgegården eller til plantemarked ved Tadre Mølle. Den charmerende atmosfære, mens man ventede med børnene på hestevognen i Lützhøfts Købmandsgård. Den sjove tur med skolen til rockmuseet, iført udklædning som popstjerne. Den stolte følelse som borger ved at stå ved en åben arkæologisk udgravning i Egedal, i Vindinge eller i Vinge. Eller måske oplevelsen af at komme helt tæt på den velpolerede veteran-brandbil, der var udstillet i museumsgården på Roskilde Museum.

Juleaften og i juledagene står tiden næsten stille. Der er en form for hul i tiden lige der, hvor meget slutter og meget nyt er lige ved at begynde. Ganske symbolsk danses der i ring omkring juletræet. Og lige så slående handler de fleste julesalmer og julesange om glæde, om kærlighed, om drømme, om håb. For det er netop i denne tid, vi finder glæden ved traditioner og ved hinanden.

Mere end nogen anden tid på året trykker samfundet på ”standby” i julen. Mens vi venter og leder efter balancen mellem det, der slutter, og det nye, der snart skal begynde.

Med disse juletanker ønsker jeg de tusindvis af gæster fra ROMUs ti besøgssteder en højtid fyldt med ro, fred og tid til nærvær.

Museerne husker på traditionerne og bringer historien til live. I en tid med opbrud og uro tilbyder museerne rum til ro og eftertanke, oplysende oplevelser og samvær.

Tak for hvert besøg. Tak til alle, der har støttet og bakket op om arbejdet med den kulturarv, som forener os. Tak for alt, der endte godt. Og på hjerteligt gensyn til nye og spændende begyndelser med museerne for både børn og voksne i 2025.

GLÆDELIG JUL OG RIGTIG GODT NYTÅR!

En god nyhed, som nogle har ventet på i næsten tre årtier, viste sig at have stor gennemslagskraft. Mandag den 2. december bragte stort set alle de største medier i Danmark historien om, at Roskilde Domkirke får et nyt verdensarvscenter.

29 års venten er slut. Roskilde Domkirke, der i 1995 blev optaget på UNESCO’s verdensarvsliste, kan nu snart leve op til forpligtelsen om at formidle historien om den umistelige verdensarv i et formidlingscenter med høj kvalitet, fine udstillinger og tidssvarende faciliteter for publikum. Og det var en nyhed, der vakte genklang i Danmark, da den blev præsenteret på et pressemøde i Roskildes ikoniske Kongelige Palæ lige ved siden af Roskilde Domkirke.

Blandt andet DR og TV 2 var mødt op for at dække pressemødet med nyheder og indslag til deres radio- og tv-programflader. Samtidig med, at visionerne for det kommende verdensarvscenter blev præsenteret for den fremmødte presse og de særligt inviterede gæster, udsendte Ritzaus Bureau kl. 10 en pressemeddelelse. Den blev samlet op i flere af de store landsdækkende medier; Politiken, Berlingske, Jyllands-Posten og BT bragte nyheden, lige som tv2.dk og dr.dk fortalte deres online-besøgende, at der er et nyt verdensarvscenter på vej.

Lettet over beliggenheden

På TV2 i magasinet News & Co talte mandagens panel, der bestod af politisk kommentator Noa Redington, journalist Ulla Terkelsen og direktør Morten Thomsen Højsgaard, ROMU, der skal være operatør på etableringen af verdensarvscentret, om dagens nyhed. Og den vakte begejstring hos Noa Redington, der helt enkelt reagerede på nyheden med: ”Jeg er solgt! Jeg er på.”

Panelets anden deltager, Ulla Terkelsen, fortalte, at hun ikke bryder sig om, når der bliver opført store, moderne tilbygninger til gamle attraktioner, fordi man skal formidle bygningens historie. Derfor var hun glad for udmeldingen om, at verdensarvscentret skal etableres i dele af Det Kongelige Palæ, som skal istandsættes med nænsom hånd.

”Jeg synes, det vigtige er, at det bliver et smukt hus, så man ikke ødelægger totaloplevelsen af at træde tilbage i fortiden. Det er jeg meget, meget lettet over.”

Som afrunding blev direktøren bedt om at sige helt kort, hvad det nye projekt handler om:

”Det er, at gæsterne vil forstå, hvordan hele Danmarks sammenhængskraft er lige præcis inde i den kirke,” sagde Morten Thomsen Højsgaard.

Interessant samspil mellem fredede bygninger

På Kristeligt Dagblad indledte kulturjournalist Morten Mikkelsen sin historie med at sætte rammen for, hvor stor dagens nyhed er med indledningen: ”Stonehenge har et. Akropolis har et. Jellingstenene har et. Så selvfølgelig skal der også være et formidlingscenter i forbindelse med Roskilde Domkirke.”

Weekendavisens Pernille Steensgaard skrev: ”Tillykke til Roskilde, der har samlet 125 millioner kroner til at fortælle historien om byens pragtfulde domkirke, gravkirke for kongeslægten og UNESCO verdensarv siden 1995.” Efterfølgende opfordrede hun læserne til at sende bud på et poetisk eller kunstnerisk navn til verdensarvscentret.

Pressemødet blev afholdt i Det Kongelige Palæ i lokaler, hvor verdensarvscentret skal etableres. Til stede var også Berlingskes kunst- og arkitekturredaktør, Holger Dahl. I en artikel beskrev han begejstringen over det kommende center og slog netop ned på beliggenheden lige ved siden af Roskilde Domkirke:

”Palæet blev tegnet af superarkitekten Lauritz de Thurah i 1733, så allerede der vil der være mulighed for et interessant samspil mellem to fredede bygninger (…) Der er ingen tvivl om, at placeringen er interessant, og at den fredede barokbygning, Det Kongelige Palæ, med dets små rum, der ikke kan ændres, vil tilbyde arkitekterne og udstillingsdesignerne et interessant benspænd, så forhåbentlig er der grund til at glæde sig til 2028, når det hele efter planen er færdigt. Mit råd til det kommende Verdensarvscenter vil derfor (som altid) være: Stol på stoffet! Virkeligheden er og bliver det mest interessante.”

De lokale og regionale medier var også på pletten. P4 København, der interviewede Roskildes borgmester Tomas Breddam og kulturminister Jakob Engel-Schmidt, bragte historien i både deres nyhedsflade og i P4 Eftermiddag. Samme P4 havde på dagen også et længere interview med bestyrelsesformand Morten Langager fra Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke. Og mandag aften kunne seerne af TV2 Kosmopol med billeder fra pressemødet så også opleve det hele på nært hold.

På bladsiden dækkede Sjællandske Medier sagen tæt og bragte en række artikler, der udover at præsentere nyheden blandt andet skrev om den lange proces med at gøre verdensarvscentret til en realitet, og hvad andre kan lære af den. Roskilde Avis satte kulturministerens besøg i domkirkebyen på forsiden og konkluderede: ”Længe ventet kæmpeprojekt får luft under vingerne”.

Også Billed-Bladet fangede tidligt nyheden om finansieringen af Verdensarvscentret. Bladet hæfter sig især ved donationen fra Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond og skriver: ”Tager man et kig på listen over de beløb, der er blevet doneret, skiller særligt ét projekt sig ud. Anlægsfonden Formidlingscenter, (Kulturarven Roskilde Domkirke) modtager således hele 500.000 kroner, hvilket er 300.000 mere, end dem der modtager det næsthøjeste beløb. Det er sjældent, at fonden donerer et så stort beløb til et projekt”.

Store lykønskninger på sociale medier

Den brede dækning af Verdensarvscentret i de mange trykte og traditionelle medier blev suppleret af adskillige digitale og sociale medier, hvor nyheden også var ude midt på formiddagen mandag, med tusindvis af eksponeringer og hundredvis af kommentarer til følge.

Christine Antorini, forperson for Den danske UNESCO-nationalkommission, skrev for eksempel i en digital tråd: ”Kæmpe stort tillykke – det vil vi alle få stor glæde af, når Verdensarvscentret står klar” og den tidligere radikale kulturminister, Elsebeth Gerner Nielsen stemte i: ”Tillykke! Så godt, at det lykkedes.”

Flere iagttagere fra det politiske og kulturelle Danmark roser det gode samarbejde, som i sidste ende har været afgørende for succesen sammen med projektets vigtighed og relevans. Fra folketingsmedlem og erhvervsordfører for Venstre, Louise S. Elholm, lyder det: ”Jeg er så glad for, at det lykkedes. Så vigtigt at fortælle om vores fælles kulturarv”.

Formanden for Verdensarvsudvalget ved Roskilde Domkirke og næstformand for menighedsrådet kommenterer også på de digitale flader: ”At der nu kommer et verdensarvscenter, er en fantastisk nyhed. Det giver en unik mulighed for at for alvor formidle betydningen af verdensarven til børn, unge og voksne, så verdensarven også lever i kommende generationer. Vi kan formidle det unikke i, at vi har verdensarv lige midt i Roskilde By og være stolte af det.”

Generelt fylder begejstringen. De høje forventninger ledsages også af kommentarer med bekymring for, om adgangen til handicappede vil være god nok i de historiske bygninger, og en ærgrelse over, at man skal vente fire år på at besøge det nye verdensarvscenter. Andre kunne godt have ønsket sig endnu mere plads til formidling og faciliteter end de cirka 1.100 kvadratmeter, der nu skal skabes. Men fælles er en stor interesse for og glæde over, at der sker markante tiltag med verdensarven ved Roskilde Domkirke.

Et projekt med mange partnere

Projektet bygger på et meget stort og bredt samarbejde med blandt andet donorer, der har sikret finansieringen til det nye verdensarvscenter. A.P. Møller Fonden, som med en donation på 60 millioner er den største bidragsyder, lagde nyheden på deres hjemmeside med et citat fra Fondens formand. Hos Augustinus Fonden, der støtter projektet med 25 millioner kroner, kunne man også læse en flot artikel med billeder, citater og fakta. Roskilde Kommune, der ligeledes giver 25 millioner til etableringen, lagde også en nyhed på hjemmesiden med billeder af kulturminister Jakob Engel-Schmidt under et tv-interview med DR i Palægårdens smukke rammer.

Derudover støtter Kulturministeriet – med forbehold for Folketingets endelige godkendelse – med 10 millioner kr. i anlægsstøtte og yderligere 10 millioner kr. i driftsstøtte over en 5-årig periode. Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond støtter med 500.000 kroner, hvilket er blandt de største bevillinger i fondens historie. Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke bidrager selv med 6 millioner kr.

Roskilde Domkirke blev optaget på UNESCO’s verdensarvsliste i 1995, og siden – i næsten 30 år – har der været et ønske om at styrke formidlingen af Domkirken. Den drøm kan med finansieringen på plads nu realiseres. Det nye verdensarvscenter skal etableres i Det Kongelige Palæ i Roskilde og forventes at åbne i 2028.

Det er Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke med formand Morten Langager i spidsen, der er bygherre, mens ROMU, der har Morten Thomsen Højsgaard som direktør og Lena Bruun Jensen som projektleder, er operatør og ansvarlig for projektet.

Læs mere om verdensarvscentret ved Roskilde Domkirke på verdensarvscenter.dk

Fakta:

Roskilde Domkirke Verdensarvscenter skal formidle historien om Roskilde Domkirke som UNESCO Verdensarv. Det nye verdensarvscenter skal ligge i dele af bygningskomplekset Det Kongelige Palæ lige ved siden af Roskilde Domkirke. Den centrale beliggenhed – med den ikoniske arkitekt Lauritz de Thurahs indgangsport direkte ud mod Roskildes livlige Stændertorv – giver det nye verdensarvscenter en nøglerolle med at binde Roskildes kulturhistoriske miljø omkring Domkirken sammen. Det forventes, at det nye verdensarvscenter kan slå dørene op i løbet af 2028.

Realiseringen af verdensarvscentret er sikret med støtte fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal med 60 mio. kr. og Augustinus Fonden med 25 mio. kr. Roskilde Kommune har bidraget med 25 mio. kr. Kulturministeriet bidrager – med forbehold for Folketingets endelige godkendelse – med 10 mio. kr. i anlægsstøtte og yderligere 10 mio. kr. i driftsstøtte over en 5-årig periode. Projektet er desuden støttet af Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond med 500.000 kroner, og Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke bidrager selv med 6 mio. kr.

Læs mere på verdensarvscenter.dk

En glædens dag for Roskilde, for Danmark og for hele verden. Det var kongstanken, der satte tydelige præg på stemningen i Det Kongelige Palæ på dagen, hvor det blev offentliggjort, at finansieringen til et nyt verdensarvscenter for Roskilde Domkirke er på plads.

Allerede fra den tidlige morgenstund mandag den 2. december sitrede det i Lauritz de Thurahs ikoniske gule bygningskompleks, det barokke Kongelige Palæ midt i Roskilde. Palæet, der har knap 300 år på bagen, dannede i al sin aldrende charme rammen om en glædelig nyhed, som skulle afsløres på et pressemøde for særligt inviterede. Da gæsterne begyndte at myldre ind i garderoben, faldt vinterfrakker og halstørklæder, og forventningsfulde smil blev afsløret.

Til at byde velkommen og slå fast, hvor monumental dagens nyhed var, gik Morten Thomsen Højsgaard, direktør i Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke bag mikrofonen.

”I 29 år har vi i Roskilde og ved Roskilde Domkirke ventet på dagen i dag. Så lang tid er det nemlig siden, at den majestætiske og monumentale Domkirke blev udnævnt til UNESCO Verdensarv. Et af de umistelige steder, som vi ikke kan undvære på denne klode, så vigtig er den”, sagde direktør Morten Thomsen Højsgaard i sin velkomst og lagde op til, at tilhørerne nu skulle høre om projektet og om byens, statens og kirkens forhold til den kongelige gravkirke.

Det er den unikke arkitektur og status som kongelig gravkirke, der i 1995 sikrede Domkirken en plads på UNESCO’s verdensarvsliste. Siden har der været ønske om at formidle Domkirkens historie bedre og for flere. Nu er ventetiden slut, og det var tydeligt at mærke på den vidtløftige og spændte stemning i Det Kongelige Palæ.

”Vi er samlet i dag for at fejre, at det nu bliver muligt at fortælle historien om Roskilde Domkirke på en endnu bedre måde og for endnu flere mennesker. Som formand for Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke er det mig en meget, meget stor fornøjelse at sige følgende: Roskilde Domkirke får et verdensarvscenter,” proklamerede formanden for Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke, Morten Langager, hvorefter klapsalver, store smil og forløsning spredte sig i rummet.

Landets nye samlingspunkt

Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke bliver bygherre på verdensarvscenteret, mens museumsorganisationen ROMU er operatør og ledelsesansvarlig. Fondsorganisationen har rejst over 125 millioner kroner til at styrke formidlingen i og omkring Roskilde Domkirke, og Morten Langager benyttede lejligheden til at rette en hjertelig tak mod donorerne. Derefter præsenterede han visionerne for det kommende besøgscenter, som med dagens store nyhed nu kan realiseres.

”Jeg glæder mig til at forvandle drømme til realiteter sammen med jer, der står her i lokalet, og sammen med alle de dygtige mennesker, der arbejder for den her sag. Vi står op skuldrene af folk, der kom før os – og vi arbejder med noget, der skal gives videre til næste generationer. Med verdensarvscentret får vores land et nyt samlingspunkt. Det synes vi i bestyrelsen er værd at råbe hurra for: Længe leve verdensarv, længe leve verdensarvscentret,” sagde Morten Langager og udbragte sammen med hele forsamlingen et trefoldigt hurra, der rungede i palæets højloftede lokaler.

Herefter fik Roskildes borgmester, Tomas Breddam, ordet.

”Jeg er stolt, ydmyg og ufattelig glad over, at vi kan fortælle om dette verdensarvsvidunder til alle vores borgere, til Danmark – ja til hele verden. Jeg kan næsten ikke vente, til det bliver 2028,” lød det blandt andet fra en tydeligt glad borgmester.

Bred politisk opbakning

Det nye verdensarvscenter skal etableres i dele af Det Kongelige Palæ – Lauritz de Thurahs barokke bygningskompleks, hvor også mandagens pressemøde og fejring af nyheden blev afholdt.

”Det er på alle måder formidabelt at være her i dag og sammen med jer fejre, at vi nu – langt om længe – får et verdensarvscenter her i Roskilde. Domkirken har enorm betydning, ikke bare for Roskilde, men for Danmark. I virkeligheden tror jeg, at det er de færreste danskere, der gør sig det klart, at der her i byen ligger noget, der er lige så betydningsfuldt som Pyramiderne og Den Kinesiske Mur. Domkirken er underformidlet. Det laver vi om på i dag,” sagde kulturminister Jakob Engel-Schmidt i sin tale.

Tre af hans politiske kollegaer var også mødt op for at fejre den gode nyhed. Susie Jessen fra Danmarksdemokraterne glæder sig til at kunne tage sine børn med i verdensarvscentret.

”Når man oplever danmarkshistorien gennem kirker, så ved man også, at man står på et fundament, som er vigtigt at kende for at finde ud af, hvem man er. Jeg er fuld af glæde over Danmarks fremtid, når vi ser det her projekt,” sagde Susie Jessen.

De konservatives kulturordfører Birgitte Bergman er også overbevist om, at det nye verdensarvscenter har stor betydning for os alle sammen.

”Hvis ikke vi fornyer den kultur, vi står på, og formidler den på en ny måde, så tror jeg, vi mister nogen undervejs. Vi skal forny for at bevare. Jeg synes, det er en fantastisk dag. Tillykke til jer og til os alle.”

Zenia Stampe, kulturordfører for De Radikale, er opvokset i Roskilde, og på trods af sine ideologiske ståsteder har Domkirken haft stor betydning for Zenia Stampe:

”Jeg er opvokset i et meget venstreorienteret hjem. Jeg er ikke døbt, jeg var ikke medlem af folkekirken, senere blev jeg republikaner – men jeg var så pavestolt af at bo på den side af Clermontgade, der hørte til Roskilde Domkirke. Selv om jeg stadig ikke er døbt og principielt er republikaner, har jeg altid været ekstremt optaget af kirker og af vores kongehus’ historie.”

Hun glæder sig over, at den verdenskulturarv, der har været hendes og byens lokalmiljø, nu bliver åbnet for alle.

Samarbejde på tværs af kulturinstitutioner

Verdensarvscentret forventes at åbne i Det Kongelige Palæ i 2028. ”Den helt perfekte bygning til det helt perfekte formål”, lød det fra formanden for menighedsrådet ved Roskilde Domsogn, Bjarne Hald. Han glæder sig over, at Domkirken, som ikke bare er verdensarv, men også aktiv sognekirke, nu får et besøgscenter.

”Vi er stolte af det unikke samspil, vi har med verdensarven. Med et verdensarvscenter bliver der mere plads til på en gang at udfolde kirkens liv og til at være det historiske vingesus for Roskilde, som vi også er,” lød det fra Bjarne Hald.

Samspillet videreføres i den grad. Udover at rumme udstillinger og formidling, skal Det Kongelige Palæ fortsat være base for Roskilde Stift og for biskop Ulla Thorbjørn Hansen.

”Det kommende verdensarvscenter er et udtryk for samarbejde og netværk på tværs af kulturinstitutionerne. Jeg glæder mig til sammen med centret at være fælles om både Roskilde Domkirke og Roskilde Palæ. Vi får et rigtig tæt naboskab med fortsat bispebolig og kontor i østfløjen og stiftsadministration på førstesalen. Verdensarvscentret bliver endnu en aktør, der åbner dørene til Roskilde Domkirkes historie,” lød det fra biskoppen, der var sidste taler på programmet.

Herefter var der kaffe og lidt sødt til, mens gæsterne gik rundt og fordøjede dagens glædelige nyhed med hinanden. På væggen kørte en film, der er optaget i forbindelse med Christian 9.s begravelse i 1906. Her ses kongens begravelsesfølge forlade Det Kongelige Palæ. Kvinder i sorte sørgedragter og mænd med ekstravagante fjer i hovedbeklædningen trådte ud af den selvsamme dør, som dagens gæster 118 år senere trådte ind ad. Denne gang i mere muntre omstændigheder: Snart skal døren være ankomst for gæster i det kommende verdensarvscenter for Roskilde Domkirke.

Fakta:

Roskilde Domkirke Verdensarvscenter skal formidle historien om Roskilde Domkirke som UNESCO Verdensarv. Det nye verdensarvscenter skal ligge i dele af bygningskomplekset Det Kongelige Palæ lige ved siden af Roskilde Domkirke. Den centrale beliggenhed – med den ikoniske arkitekt Lauritz de Thurahs indgangsport direkte ud mod Roskildes livlige Stændertorv – giver det nye verdensarvscenter en nøglerolle med at binde Roskildes kulturhistoriske miljø omkring Domkirken sammen. Det forventes, at det nye verdensarvscenter kan slå dørene op i løbet af 2028.

Realiseringen af verdensarvscentret er sikret med støtte fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal med 60 mio. kr. og Augustinus Fonden med 25 mio. kr. Roskilde Kommune har bidraget med 25 mio. kr. Kulturministeriet bidrager – med forbehold for Folketingets endelige godkendelse – med 10 mio. kr. i anlægsstøtte og yderligere 10 mio. kr. i driftsstøtte over en 5-årig periode. Projektet er desuden støttet af Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond med 500.000 kroner, og Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke bidrager selv med 6 mio. kr.

Læs mere på verdensarvscenter.dk

I Lejre har detektorførere fundet et yderst sjældent stykke af en hjelm fra tiden lige før vikingetid. Det guldbelagte fragment med røde smykkesten har siddet på en af Skandinaviens mest prægtige hjelme og vidner om nære forbindelser til nuværende England og Sverige. Fundet kan opleves på Lejre Museum, når museet holder særåbent i forbindelse med vinterferien i uge 8.

Guldbelægning, smykkesten og detaljerig dyreornamentik: Hjelmfragmentet, som i 2024 blev fundet i lokalområdet, vil snart lyse op i montren på Lejre Museum.

”I sig selv er fund af hjelmdele en sjælden ting i Danmark. Det her stykke stammer fra, hvad der må have været en af Skandinaviens mest prægtige hjelme,” vurderer ROMUs arkæologiske chef, Julie Nielsen.

Bronzefragmentet er forgyldt. Det er dekoreret med en rød smykkesten, en såkaldt granat. ”Guldet, ornamentikken og granaten viser hjelmens pragt,” siger Julie Nielsen.

Hjelmdele passer sammen som puslespilsbrikker

Fragmentet består af to dele, der blev fundet på samme mark, og som passer sammen som puslespilsbrikker. Tilsammen udgør stykkerne det meste af hjelmens øjenbrynsbue – det indikerer deres karakteristiske svungne form.

”Ornamentikken – et dyr med markante tænder og store øjne – afspejler den stil, vi kender fra den yngre germanske jernalder; fragmentet er fra perioden mellem år 650 og 750,” fastslår Julie Nielsen.

Symbol på kongepragt og magt

Hjelmen understreger den storhed og status, som vi ser i Lejres halbygninger og gravmonumenter fra samme periode. Ifølge Julie Nielsen har den været en helt særlig genstand tilegnet en konge eller en person, der rangerede højest i stedets stærkt opdelte hierarki:

”Den dybrøde granatsten har længe været forbundet med styrke. Den detaljerige ornamentik på hjelmen udgør en fortælling, et narrativ, om en enorm magt hos mennesket, der ejede og bar den,” siger den arkæologiske chef.

Lejre var et vigtigt handelscentrum

Julie Nielsen mener ikke, at hjelmen kan have været båret i kamp, for som hun siger: Lejre var i yngre germansk jernalder ikke et sted, hvor de lokale bekrigede hinanden – nærmere et politisk og religiøst elitested. Her dyrkede man guderne, ophøjetheden, netværket og handlen, endda på tværs af landegrænser.

”Vi ser i nabolande i øst og vest – England og Sverige – fund af hjelmfragmenter med et overordnet ens udtryk. Det viser, at Lejre lå som centrum på en akse. Handlen har her været et meget vigtigt omdrejningspunkt,” siger hun.

Svensk forsker: ”Fragmentet er unikt”

I storværket ”Viking Dynasties” sammenligner forskere fra ROMU, Nationalmuseet og Uppsala Universitet Lejres sagnkongesæde med et søsterdynasti i Gamla Uppsala i Sverige. Arkæolog og seniorforsker ved Uppsala Universitet John Ljungkvist har nærstuderet hjelmfragmentet fra Lejre og fremhæver dets unikke konstruktion:

”Hvor vi i andre hjelme ser tre separate beslag, der er sat sammen, er denne hjelms øjenbrynsbue konstrueret i ét stykke. Den nye variant af den eksklusive hjelm har vi ikke fundet tilsvarende før.”

At man kunne fremstille en hjelm af den kaliber er i John Ljungkvists øjne enestående:

”Det er håndværk af en helt særlig kvalitet – på højde med håndværket bag den berømte hjelm fra Sutton Hoo-skibsgraven i England.”

Oplev hjelmstykket live

De to hjelmdele blev fundet på lokaliteten Lillebro ved Lejre. To detektorførere fra henholdsvis Jylland og Sverige stødte på stykkerne under et træf i foråret 2024. De indleverede fragmenterne til museet som danefæ. På ROMUs anmodning hastebehandlede Nationalmuseet fundet og straksudlånte det til Lejre Museum.

”Det lå os stærkt på sinde at få fragmentet hurtigt ud i en montre på museet. Vi glæder os over, at vi allerede nu kan vise det til alle, der interesserer sig for vores fælles fortid,” siger Julie Nielsen.

Foto af fragmentet skaber ivrig debat
Et foto af hjelmfragmentet pryder forsiden på storværket ”Viking Dynasties” – forskningsprojektets bogudgave, der udkommer 21. januar. Blandt hjelm-entusiaster satte forsidefotoet straks gang i en debat.

”Det bliver heftigt diskuteret, hvor dette nye fragment mon er dukket op henne. Derfor er det fedt, at vi nu kan offentliggøre hjelmfragmentet og fortællingen om, at det er fundet her ved Lejre,” siger Julie Nielsen.

Julen er tiden for refleksion, afslutninger og nye begyndelser. Når året rinder ud, står et nyt år for døren. Den mørkeste tid slutter, mens de længere og lysere dage melder deres ankomst. Skoler holder juleafslutninger, og virksomheder forbereder sig på en bølge af udsalg og sæsonens nye varer.

Også i ROMU markerer julen på én gang afslutninger og nye begyndelser. Julemarkederne, juleudstillingerne, juletræssalg og julehandelen i museumsbutikkerne udgør årets sidste store indsatser, der åbner og udbreder kulturarven for vores besøgende. Efter juleferien venter en ny sæson med spændende udstillinger og innovative programmer for borgerne.

I en videre forstand har hele år 2024 været præget af markante afslutninger og nye tider for museumsorganisationen med de ti besøgssteder omkring den smukke Roskilde Fjord.

Fra drøm til virkelighed med rumfornemmelse

Efter mange års arbejde lykkedes det ved årets afslutning, med ROMU i en ledende rolle, at samle 126,5 millioner kroner til et nyt formidlingscenter ved Roskilde Domkirke. Siden 1995 har domkirken været på UNESCO’s prestigefyldte liste over verdensarv. Dermed er mere end 29 års forventningsfuldt arbejde med at udvikle og skaffe midler til et ambitiøst verdensarvscenter nu afsluttet. På et pressemøde den 2. december i Det Kongelige Palæ blev planerne for det nye projekt præsenteret, og det har nu samlet bred opbakning. Fasen med fundraising er ovre, og vi ser frem til fire års nyt arbejde med formgivning og udførelse i et bredt og stærkt samarbejde i og omkring domkirkebyen.

Flere andre store og langvarige projekter er også blevet realiseret i 2024. Årtiers drømme om en større foredragssal og bedre faciliteter på Lejre Museum er blevet indfriet. Med astronaut Andreas Mogensen som gæstetaler kunne ROMU i slutningen af oktober indvie en ny, funktionel foredragssal, samt en skolestue og et nyt køkken. Disse forbedringer giver os mulighed for at imødekomme endnu flere brugerbehov i årene, der kommer.

Store forskningsindsatser i mål

Resultaterne af årtiers arkæologiske undersøgelser ved Stålmosegård i Vindinge, lige uden for Roskilde, blev også offentliggjort i 2024 i et anerkendt referenceværk på 526 rigt illustrerede sider. Museumsinspektør emerita Mette Høj, som har været den drivende kraft i projektet, kunne dermed krone sin lange karriere i museumsorganisationen med en udgivelse, der også markerer starten på en serie med yderligere to værker om jernalderens Vindinge.

Arkæolog Jens Winther Johannsen afsluttede i 2024 sit ph.d.-projekt om bronzealderens begyndelse, baseret på et righoldigt materiale fra området omkring Roskilde Fjord. Afhandlingen består af en række faglige artikler, der vil blive offentliggjort i nogle af de mest anerkendte internationale tidsskrifter inden for feltet. Dette lover godt for vores fremtidige forskningsindsatser.

Konservator Camilla Bastholm afsluttede også sit ph.d.-studium med fokus på skimmelsvamp i magasinerne på 11 forskellige museer i Danmark. Hendes afhandling blev forsvaret med stor anerkendelse på Nationalmuseet, og den opfordrer til yderligere studier inden for dette relevante og ofte oversete emne.

Så kom museumsreformen i hus

År 2024 vil i den danske museumsbranche især blive husket for museumsreformen. Med et omfattende politisk forlig blev adskillige års bestræbelser omsat til en aftale, der fundamentalt ændrer rammerne for de statsanerkendte museer, herunder ROMU. Med en årlig omsætning på tæt ved 50 millioner kroner, over 100 ansatte på kontrakt og mere end 160.000 gæster ind og ud ad dørene, også i 2024, hører ROMU til blandt den største tredjedel af landets museer.

Økonomisk set tyder bilagsmaterialet på, at ROMU vil bevare sine tildelinger af statsmidler efter reformen. I forhold til prestige og anerkendelse har vi nået en vigtig milepæl med vores samlinger, som nu er vurderet som værende af national relevans. Dette skyldes især vores genstande fra Lejres rige kulturarv og det indsamlede materiale om dansk rockhistorie. Sammen med Vikingeskibsmuseet er ROMU det eneste kulturhistoriske museum i den sjællandske region med en så høj kategorisering.

Vi ønsker naturligvis at nå endnu højere op i fremtiden, men vi er stolte af den anerkendelse, vi har opnået, som efter reformen ligger på niveau med H.C. Andersens Hus i Odense og Københavns Museum.

Museer husker på traditioner

Tiden op til jul og nytår er en særligt god anledning til at reflektere over det forgangne år og se fremad. For museer såvel som for familier, enkeltpersoner og venner. Hvad har været det største, der er sket for dig i år? Hvad drømmer du om i det kommende år?

For mange er et besøg på et museum en oplevelse, der skiller sig ud. Den hyggelige stemning til Sankt Hans på Færgegården eller til plantemarked ved Tadre Mølle. Den charmerende atmosfære, mens man ventede med børnene på hestevognen i Lützhøfts Købmandsgård. Den sjove tur med skolen til rockmuseet, iført udklædning som popstjerne. Den stolte følelse som borger ved at stå ved en åben arkæologisk udgravning i Egedal, i Vindinge eller i Vinge. Eller måske oplevelsen af at komme helt tæt på den velpolerede veteran-brandbil, der var udstillet i museumsgården på Roskilde Museum.

Juleaften og i juledagene står tiden næsten stille. Der er en form for hul i tiden lige der, hvor meget slutter og meget nyt er lige ved at begynde. Ganske symbolsk danses der i ring omkring juletræet. Og lige så slående handler de fleste julesalmer og julesange om glæde, om kærlighed, om drømme, om håb. For det er netop i denne tid, vi finder glæden ved traditioner og ved hinanden.

Mere end nogen anden tid på året trykker samfundet på ”standby” i julen. Mens vi venter og leder efter balancen mellem det, der slutter, og det nye, der snart skal begynde.

Med disse juletanker ønsker jeg de tusindvis af gæster fra ROMUs ti besøgssteder en højtid fyldt med ro, fred og tid til nærvær.

Museerne husker på traditionerne og bringer historien til live. I en tid med opbrud og uro tilbyder museerne rum til ro og eftertanke, oplysende oplevelser og samvær.

Tak for hvert besøg. Tak til alle, der har støttet og bakket op om arbejdet med den kulturarv, som forener os. Tak for alt, der endte godt. Og på hjerteligt gensyn til nye og spændende begyndelser med museerne for både børn og voksne i 2025.

GLÆDELIG JUL OG RIGTIG GODT NYTÅR!

En god nyhed, som nogle har ventet på i næsten tre årtier, viste sig at have stor gennemslagskraft. Mandag den 2. december bragte stort set alle de største medier i Danmark historien om, at Roskilde Domkirke får et nyt verdensarvscenter.

29 års venten er slut. Roskilde Domkirke, der i 1995 blev optaget på UNESCO’s verdensarvsliste, kan nu snart leve op til forpligtelsen om at formidle historien om den umistelige verdensarv i et formidlingscenter med høj kvalitet, fine udstillinger og tidssvarende faciliteter for publikum. Og det var en nyhed, der vakte genklang i Danmark, da den blev præsenteret på et pressemøde i Roskildes ikoniske Kongelige Palæ lige ved siden af Roskilde Domkirke.

Blandt andet DR og TV 2 var mødt op for at dække pressemødet med nyheder og indslag til deres radio- og tv-programflader. Samtidig med, at visionerne for det kommende verdensarvscenter blev præsenteret for den fremmødte presse og de særligt inviterede gæster, udsendte Ritzaus Bureau kl. 10 en pressemeddelelse. Den blev samlet op i flere af de store landsdækkende medier; Politiken, Berlingske, Jyllands-Posten og BT bragte nyheden, lige som tv2.dk og dr.dk fortalte deres online-besøgende, at der er et nyt verdensarvscenter på vej.

Lettet over beliggenheden

På TV2 i magasinet News & Co talte mandagens panel, der bestod af politisk kommentator Noa Redington, journalist Ulla Terkelsen og direktør Morten Thomsen Højsgaard, ROMU, der skal være operatør på etableringen af verdensarvscentret, om dagens nyhed. Og den vakte begejstring hos Noa Redington, der helt enkelt reagerede på nyheden med: ”Jeg er solgt! Jeg er på.”

Panelets anden deltager, Ulla Terkelsen, fortalte, at hun ikke bryder sig om, når der bliver opført store, moderne tilbygninger til gamle attraktioner, fordi man skal formidle bygningens historie. Derfor var hun glad for udmeldingen om, at verdensarvscentret skal etableres i dele af Det Kongelige Palæ, som skal istandsættes med nænsom hånd.

”Jeg synes, det vigtige er, at det bliver et smukt hus, så man ikke ødelægger totaloplevelsen af at træde tilbage i fortiden. Det er jeg meget, meget lettet over.”

Som afrunding blev direktøren bedt om at sige helt kort, hvad det nye projekt handler om:

”Det er, at gæsterne vil forstå, hvordan hele Danmarks sammenhængskraft er lige præcis inde i den kirke,” sagde Morten Thomsen Højsgaard.

Interessant samspil mellem fredede bygninger

På Kristeligt Dagblad indledte kulturjournalist Morten Mikkelsen sin historie med at sætte rammen for, hvor stor dagens nyhed er med indledningen: ”Stonehenge har et. Akropolis har et. Jellingstenene har et. Så selvfølgelig skal der også være et formidlingscenter i forbindelse med Roskilde Domkirke.”

Weekendavisens Pernille Steensgaard skrev: ”Tillykke til Roskilde, der har samlet 125 millioner kroner til at fortælle historien om byens pragtfulde domkirke, gravkirke for kongeslægten og UNESCO verdensarv siden 1995.” Efterfølgende opfordrede hun læserne til at sende bud på et poetisk eller kunstnerisk navn til verdensarvscentret.

Pressemødet blev afholdt i Det Kongelige Palæ i lokaler, hvor verdensarvscentret skal etableres. Til stede var også Berlingskes kunst- og arkitekturredaktør, Holger Dahl. I en artikel beskrev han begejstringen over det kommende center og slog netop ned på beliggenheden lige ved siden af Roskilde Domkirke:

”Palæet blev tegnet af superarkitekten Lauritz de Thurah i 1733, så allerede der vil der være mulighed for et interessant samspil mellem to fredede bygninger (…) Der er ingen tvivl om, at placeringen er interessant, og at den fredede barokbygning, Det Kongelige Palæ, med dets små rum, der ikke kan ændres, vil tilbyde arkitekterne og udstillingsdesignerne et interessant benspænd, så forhåbentlig er der grund til at glæde sig til 2028, når det hele efter planen er færdigt. Mit råd til det kommende Verdensarvscenter vil derfor (som altid) være: Stol på stoffet! Virkeligheden er og bliver det mest interessante.”

De lokale og regionale medier var også på pletten. P4 København, der interviewede Roskildes borgmester Tomas Breddam og kulturminister Jakob Engel-Schmidt, bragte historien i både deres nyhedsflade og i P4 Eftermiddag. Samme P4 havde på dagen også et længere interview med bestyrelsesformand Morten Langager fra Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke. Og mandag aften kunne seerne af TV2 Kosmopol med billeder fra pressemødet så også opleve det hele på nært hold.

På bladsiden dækkede Sjællandske Medier sagen tæt og bragte en række artikler, der udover at præsentere nyheden blandt andet skrev om den lange proces med at gøre verdensarvscentret til en realitet, og hvad andre kan lære af den. Roskilde Avis satte kulturministerens besøg i domkirkebyen på forsiden og konkluderede: ”Længe ventet kæmpeprojekt får luft under vingerne”.

Også Billed-Bladet fangede tidligt nyheden om finansieringen af Verdensarvscentret. Bladet hæfter sig især ved donationen fra Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond og skriver: ”Tager man et kig på listen over de beløb, der er blevet doneret, skiller særligt ét projekt sig ud. Anlægsfonden Formidlingscenter, (Kulturarven Roskilde Domkirke) modtager således hele 500.000 kroner, hvilket er 300.000 mere, end dem der modtager det næsthøjeste beløb. Det er sjældent, at fonden donerer et så stort beløb til et projekt”.

Store lykønskninger på sociale medier

Den brede dækning af Verdensarvscentret i de mange trykte og traditionelle medier blev suppleret af adskillige digitale og sociale medier, hvor nyheden også var ude midt på formiddagen mandag, med tusindvis af eksponeringer og hundredvis af kommentarer til følge.

Christine Antorini, forperson for Den danske UNESCO-nationalkommission, skrev for eksempel i en digital tråd: ”Kæmpe stort tillykke – det vil vi alle få stor glæde af, når Verdensarvscentret står klar” og den tidligere radikale kulturminister, Elsebeth Gerner Nielsen stemte i: ”Tillykke! Så godt, at det lykkedes.”

Flere iagttagere fra det politiske og kulturelle Danmark roser det gode samarbejde, som i sidste ende har været afgørende for succesen sammen med projektets vigtighed og relevans. Fra folketingsmedlem og erhvervsordfører for Venstre, Louise S. Elholm, lyder det: ”Jeg er så glad for, at det lykkedes. Så vigtigt at fortælle om vores fælles kulturarv”.

Formanden for Verdensarvsudvalget ved Roskilde Domkirke og næstformand for menighedsrådet kommenterer også på de digitale flader: ”At der nu kommer et verdensarvscenter, er en fantastisk nyhed. Det giver en unik mulighed for at for alvor formidle betydningen af verdensarven til børn, unge og voksne, så verdensarven også lever i kommende generationer. Vi kan formidle det unikke i, at vi har verdensarv lige midt i Roskilde By og være stolte af det.”

Generelt fylder begejstringen. De høje forventninger ledsages også af kommentarer med bekymring for, om adgangen til handicappede vil være god nok i de historiske bygninger, og en ærgrelse over, at man skal vente fire år på at besøge det nye verdensarvscenter. Andre kunne godt have ønsket sig endnu mere plads til formidling og faciliteter end de cirka 1.100 kvadratmeter, der nu skal skabes. Men fælles er en stor interesse for og glæde over, at der sker markante tiltag med verdensarven ved Roskilde Domkirke.

Et projekt med mange partnere

Projektet bygger på et meget stort og bredt samarbejde med blandt andet donorer, der har sikret finansieringen til det nye verdensarvscenter. A.P. Møller Fonden, som med en donation på 60 millioner er den største bidragsyder, lagde nyheden på deres hjemmeside med et citat fra Fondens formand. Hos Augustinus Fonden, der støtter projektet med 25 millioner kroner, kunne man også læse en flot artikel med billeder, citater og fakta. Roskilde Kommune, der ligeledes giver 25 millioner til etableringen, lagde også en nyhed på hjemmesiden med billeder af kulturminister Jakob Engel-Schmidt under et tv-interview med DR i Palægårdens smukke rammer.

Derudover støtter Kulturministeriet – med forbehold for Folketingets endelige godkendelse – med 10 millioner kr. i anlægsstøtte og yderligere 10 millioner kr. i driftsstøtte over en 5-årig periode. Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond støtter med 500.000 kroner, hvilket er blandt de største bevillinger i fondens historie. Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke bidrager selv med 6 millioner kr.

Roskilde Domkirke blev optaget på UNESCO’s verdensarvsliste i 1995, og siden – i næsten 30 år – har der været et ønske om at styrke formidlingen af Domkirken. Den drøm kan med finansieringen på plads nu realiseres. Det nye verdensarvscenter skal etableres i Det Kongelige Palæ i Roskilde og forventes at åbne i 2028.

Det er Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke med formand Morten Langager i spidsen, der er bygherre, mens ROMU, der har Morten Thomsen Højsgaard som direktør og Lena Bruun Jensen som projektleder, er operatør og ansvarlig for projektet.

Læs mere om verdensarvscentret ved Roskilde Domkirke på verdensarvscenter.dk

Fakta:

Roskilde Domkirke Verdensarvscenter skal formidle historien om Roskilde Domkirke som UNESCO Verdensarv. Det nye verdensarvscenter skal ligge i dele af bygningskomplekset Det Kongelige Palæ lige ved siden af Roskilde Domkirke. Den centrale beliggenhed – med den ikoniske arkitekt Lauritz de Thurahs indgangsport direkte ud mod Roskildes livlige Stændertorv – giver det nye verdensarvscenter en nøglerolle med at binde Roskildes kulturhistoriske miljø omkring Domkirken sammen. Det forventes, at det nye verdensarvscenter kan slå dørene op i løbet af 2028.

Realiseringen af verdensarvscentret er sikret med støtte fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal med 60 mio. kr. og Augustinus Fonden med 25 mio. kr. Roskilde Kommune har bidraget med 25 mio. kr. Kulturministeriet bidrager – med forbehold for Folketingets endelige godkendelse – med 10 mio. kr. i anlægsstøtte og yderligere 10 mio. kr. i driftsstøtte over en 5-årig periode. Projektet er desuden støttet af Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond med 500.000 kroner, og Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke bidrager selv med 6 mio. kr.

Læs mere på verdensarvscenter.dk

En glædens dag for Roskilde, for Danmark og for hele verden. Det var kongstanken, der satte tydelige præg på stemningen i Det Kongelige Palæ på dagen, hvor det blev offentliggjort, at finansieringen til et nyt verdensarvscenter for Roskilde Domkirke er på plads.

Allerede fra den tidlige morgenstund mandag den 2. december sitrede det i Lauritz de Thurahs ikoniske gule bygningskompleks, det barokke Kongelige Palæ midt i Roskilde. Palæet, der har knap 300 år på bagen, dannede i al sin aldrende charme rammen om en glædelig nyhed, som skulle afsløres på et pressemøde for særligt inviterede. Da gæsterne begyndte at myldre ind i garderoben, faldt vinterfrakker og halstørklæder, og forventningsfulde smil blev afsløret.

Til at byde velkommen og slå fast, hvor monumental dagens nyhed var, gik Morten Thomsen Højsgaard, direktør i Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke bag mikrofonen.

”I 29 år har vi i Roskilde og ved Roskilde Domkirke ventet på dagen i dag. Så lang tid er det nemlig siden, at den majestætiske og monumentale Domkirke blev udnævnt til UNESCO Verdensarv. Et af de umistelige steder, som vi ikke kan undvære på denne klode, så vigtig er den”, sagde direktør Morten Thomsen Højsgaard i sin velkomst og lagde op til, at tilhørerne nu skulle høre om projektet og om byens, statens og kirkens forhold til den kongelige gravkirke.

Det er den unikke arkitektur og status som kongelig gravkirke, der i 1995 sikrede Domkirken en plads på UNESCO’s verdensarvsliste. Siden har der været ønske om at formidle Domkirkens historie bedre og for flere. Nu er ventetiden slut, og det var tydeligt at mærke på den vidtløftige og spændte stemning i Det Kongelige Palæ.

”Vi er samlet i dag for at fejre, at det nu bliver muligt at fortælle historien om Roskilde Domkirke på en endnu bedre måde og for endnu flere mennesker. Som formand for Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke er det mig en meget, meget stor fornøjelse at sige følgende: Roskilde Domkirke får et verdensarvscenter,” proklamerede formanden for Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke, Morten Langager, hvorefter klapsalver, store smil og forløsning spredte sig i rummet.

Landets nye samlingspunkt

Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke bliver bygherre på verdensarvscenteret, mens museumsorganisationen ROMU er operatør og ledelsesansvarlig. Fondsorganisationen har rejst over 125 millioner kroner til at styrke formidlingen i og omkring Roskilde Domkirke, og Morten Langager benyttede lejligheden til at rette en hjertelig tak mod donorerne. Derefter præsenterede han visionerne for det kommende besøgscenter, som med dagens store nyhed nu kan realiseres.

”Jeg glæder mig til at forvandle drømme til realiteter sammen med jer, der står her i lokalet, og sammen med alle de dygtige mennesker, der arbejder for den her sag. Vi står op skuldrene af folk, der kom før os – og vi arbejder med noget, der skal gives videre til næste generationer. Med verdensarvscentret får vores land et nyt samlingspunkt. Det synes vi i bestyrelsen er værd at råbe hurra for: Længe leve verdensarv, længe leve verdensarvscentret,” sagde Morten Langager og udbragte sammen med hele forsamlingen et trefoldigt hurra, der rungede i palæets højloftede lokaler.

Herefter fik Roskildes borgmester, Tomas Breddam, ordet.

”Jeg er stolt, ydmyg og ufattelig glad over, at vi kan fortælle om dette verdensarvsvidunder til alle vores borgere, til Danmark – ja til hele verden. Jeg kan næsten ikke vente, til det bliver 2028,” lød det blandt andet fra en tydeligt glad borgmester.

Bred politisk opbakning

Det nye verdensarvscenter skal etableres i dele af Det Kongelige Palæ – Lauritz de Thurahs barokke bygningskompleks, hvor også mandagens pressemøde og fejring af nyheden blev afholdt.

”Det er på alle måder formidabelt at være her i dag og sammen med jer fejre, at vi nu – langt om længe – får et verdensarvscenter her i Roskilde. Domkirken har enorm betydning, ikke bare for Roskilde, men for Danmark. I virkeligheden tror jeg, at det er de færreste danskere, der gør sig det klart, at der her i byen ligger noget, der er lige så betydningsfuldt som Pyramiderne og Den Kinesiske Mur. Domkirken er underformidlet. Det laver vi om på i dag,” sagde kulturminister Jakob Engel-Schmidt i sin tale.

Tre af hans politiske kollegaer var også mødt op for at fejre den gode nyhed. Susie Jessen fra Danmarksdemokraterne glæder sig til at kunne tage sine børn med i verdensarvscentret.

”Når man oplever danmarkshistorien gennem kirker, så ved man også, at man står på et fundament, som er vigtigt at kende for at finde ud af, hvem man er. Jeg er fuld af glæde over Danmarks fremtid, når vi ser det her projekt,” sagde Susie Jessen.

De konservatives kulturordfører Birgitte Bergman er også overbevist om, at det nye verdensarvscenter har stor betydning for os alle sammen.

”Hvis ikke vi fornyer den kultur, vi står på, og formidler den på en ny måde, så tror jeg, vi mister nogen undervejs. Vi skal forny for at bevare. Jeg synes, det er en fantastisk dag. Tillykke til jer og til os alle.”

Zenia Stampe, kulturordfører for De Radikale, er opvokset i Roskilde, og på trods af sine ideologiske ståsteder har Domkirken haft stor betydning for Zenia Stampe:

”Jeg er opvokset i et meget venstreorienteret hjem. Jeg er ikke døbt, jeg var ikke medlem af folkekirken, senere blev jeg republikaner – men jeg var så pavestolt af at bo på den side af Clermontgade, der hørte til Roskilde Domkirke. Selv om jeg stadig ikke er døbt og principielt er republikaner, har jeg altid været ekstremt optaget af kirker og af vores kongehus’ historie.”

Hun glæder sig over, at den verdenskulturarv, der har været hendes og byens lokalmiljø, nu bliver åbnet for alle.

Samarbejde på tværs af kulturinstitutioner

Verdensarvscentret forventes at åbne i Det Kongelige Palæ i 2028. ”Den helt perfekte bygning til det helt perfekte formål”, lød det fra formanden for menighedsrådet ved Roskilde Domsogn, Bjarne Hald. Han glæder sig over, at Domkirken, som ikke bare er verdensarv, men også aktiv sognekirke, nu får et besøgscenter.

”Vi er stolte af det unikke samspil, vi har med verdensarven. Med et verdensarvscenter bliver der mere plads til på en gang at udfolde kirkens liv og til at være det historiske vingesus for Roskilde, som vi også er,” lød det fra Bjarne Hald.

Samspillet videreføres i den grad. Udover at rumme udstillinger og formidling, skal Det Kongelige Palæ fortsat være base for Roskilde Stift og for biskop Ulla Thorbjørn Hansen.

”Det kommende verdensarvscenter er et udtryk for samarbejde og netværk på tværs af kulturinstitutionerne. Jeg glæder mig til sammen med centret at være fælles om både Roskilde Domkirke og Roskilde Palæ. Vi får et rigtig tæt naboskab med fortsat bispebolig og kontor i østfløjen og stiftsadministration på førstesalen. Verdensarvscentret bliver endnu en aktør, der åbner dørene til Roskilde Domkirkes historie,” lød det fra biskoppen, der var sidste taler på programmet.

Herefter var der kaffe og lidt sødt til, mens gæsterne gik rundt og fordøjede dagens glædelige nyhed med hinanden. På væggen kørte en film, der er optaget i forbindelse med Christian 9.s begravelse i 1906. Her ses kongens begravelsesfølge forlade Det Kongelige Palæ. Kvinder i sorte sørgedragter og mænd med ekstravagante fjer i hovedbeklædningen trådte ud af den selvsamme dør, som dagens gæster 118 år senere trådte ind ad. Denne gang i mere muntre omstændigheder: Snart skal døren være ankomst for gæster i det kommende verdensarvscenter for Roskilde Domkirke.

Fakta:

Roskilde Domkirke Verdensarvscenter skal formidle historien om Roskilde Domkirke som UNESCO Verdensarv. Det nye verdensarvscenter skal ligge i dele af bygningskomplekset Det Kongelige Palæ lige ved siden af Roskilde Domkirke. Den centrale beliggenhed – med den ikoniske arkitekt Lauritz de Thurahs indgangsport direkte ud mod Roskildes livlige Stændertorv – giver det nye verdensarvscenter en nøglerolle med at binde Roskildes kulturhistoriske miljø omkring Domkirken sammen. Det forventes, at det nye verdensarvscenter kan slå dørene op i løbet af 2028.

Realiseringen af verdensarvscentret er sikret med støtte fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal med 60 mio. kr. og Augustinus Fonden med 25 mio. kr. Roskilde Kommune har bidraget med 25 mio. kr. Kulturministeriet bidrager – med forbehold for Folketingets endelige godkendelse – med 10 mio. kr. i anlægsstøtte og yderligere 10 mio. kr. i driftsstøtte over en 5-årig periode. Projektet er desuden støttet af Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond med 500.000 kroner, og Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke bidrager selv med 6 mio. kr.

Læs mere på verdensarvscenter.dk