Dygtige, dragtklædte formidlere tilføjer i år en stemning af middelalder til det traditionsrige Kildemarked. Som altid er boderne fyldt med kunsthåndværk og lækkerier, når ROMU og Tadre Mølles Venner inviterer til den traditionsrige midsommerbegivenhed ved den idylliske vandmølle.

Når Tadre Mølles byder velkommen til Kildemarked den 28. juni, er der blandt andet en bøddel på gæstelisten. Det er dog knap så blodigt, som det lyder. Bødlen er blot en formidler i forklædning, der dukker op som en del af et middelalderindslag til det traditionsrige kildemarked i de smukke, midtsjællandske omgivelser. I år bliver der nemlig sat særligt fokus på den ældste del af møllens lange historie.

”Møllen, som er den sidste af 13 vandmøller i Elverdamsdalen, har rødder tilbage i 1300-tallet. Vi får besøg af nogle meget dygtige formidlere i middelalderdragter, som sørger for den helt rigtige stemning fra perioden. Ud over bøddelen er der blandt andet også en korsridder og en plantekyndig kone,” fortæller Susan Gyde Skree, der er projektleder på kildemarkedet.

Kildemarkedet arrangeres af ROMU i samarbejde med Tadre Mølles Venner, der sætter den gamle vandmølle i gang, så man kan se vandets kræfter i aktion. Kildens klukken og møllens brusen bliver akkompagneret af musik, når en lirekassemand og en harmonikaspiller disker op med gamle folkeviser. Den plantekyndige kvinde vil fortælle om, hvilke planter fra møllens gamle have, man i gamle dage anså for at have helbredende kræfter.

Tro og overtro

Tadre Mølles kildemarked bliver som regel holdt omkring Sankt Hans. I middelalderen mente man, at vandet havde særlige kræfter, og magien var stærkest netop på den tid af året.

”Vandet tiltrak derfor mange mennesker, som igen var som en magnet for handlende. Så traditionen med kildemarkeder handler om vandet, men også om en spændende blanding af tro og overtro. Virkede vandet og planterne helbredende? Dengang havde man helt andre tanker om, hvad naturen kunne. For eksempel troede man, at valnødder var godt for hjernen, fordi den ligner en hjerne,” fortæller Susan Skree.

På handelspladsen kan man igen i år købe et væld af kunsthåndværk, brugsgenstande og lækkerier. Nogle boder vil være gengangere fra tidligere år, men der vil også være en del nye handelsfolk. Blandt andet en mjødsælger. Fælles for de flere end 30 boder er, at de har lækre varer i høj kvalitet fra primært lokale virksomheder.

En livlig dag midt i naturen

Børn kommer gratis ind på kildemarkedet, og de kan roligt se frem til en dag med spræl, leg og gode historier. Der vil være mulighed for at lege gamle lege, gå på stylter og høre gode historier.

”Især fra bødlen, han er genial til børn. Han har en gabestok,” griner Susan Skree.

Selv om det er mest oplagt at dukke op i bil, håber Susan Skree, at mange vil unde sig selv den oplevelse at komme til fods eller på cykel. Der er 20 minutter på cykel og ca. tre kvarter på gåben fra Hvalsø station.

”Man kommer fra byen ind over markerne og gennem skoven, før man ankommer til møllen. Det er virkelig en fantastisk smuk tur, og så får man jo mulighed for at bruge hele dagen i naturen og lige midt i idyllen.”

Med tidlig båltænding, levende fortællinger og en båltale særligt målrettet de yngste inviterer Færgegården til en midsommeraften, hvor traditioner og fantasi går hånd i hånd.

Det er en af de smukkeste danske traditioner: Sankt Hans. En magisk aften, hvor sommeren er i færd med at omslutte os, og hvor vi samles om bål, sang og hyggeligt samvær. Og naturligvis fejres midsommeraftenen den 23. juni også på Færgegården.

Færgegårdens Sankt Hans-arrangement er børne- og familievenligt med tidlig båltænding kl. 19, og Sankt Hans-talen er møntet på at stjæle særligt de mindste ørers opmærksomhed. ’Tyven’ hedder Pernille Stockfleth – en prisvindende fortæller, som også sidste år holdt båltalen. Det gjorde hun så godt, at hun er inviteret tilbage.

Talen bliver leveret som en magisk fortælling: nemlig historien om den lille pige, Ida, der under en gemmeleg forvilder sig langt væk fra de andre. Helt alene møder hun det mest skræmmende væsen af dem alle: Heksen. Men måske er hun ikke så farlig endda…?

”Der er en fordom om hekse, som jeg godt kunne tænke mig at arbejde med i min historie. Jeg kan godt fornemme, at heksens dage er talte. At vi som samfund i højere grad skaber en fortælling om urtekyndige kvinder og kloge koner. Det synes jeg er tiltrængt. Det eneste, der ærgrer mig, er at jeg har et fuldstændigt vidunderligt heksekostume, som jeg nok ikke kommer til at bruge mere,” griner Pernille Stockfleth.

En aften med mystik, tro og overtro

Igen i år skal man da også kigge langt efter en heks på toppen af Færgegårdens Sankt Hans-bål. I stedet kan alle på symbolsk vis at skille sig af med noget, så noget nyt kan træde i stedet. Tidligere år er corona, krig og mobning blevet futtet af. I år er “Fordomme” på toppen af bålet, og derudover kan man selv bestemme sit offer: Bålet bliver fyldt med små, personlige sedler med det, man gerne vil skille sig af med, når flammerne knitrer, og røgen stiger til vejrs.

Udover bål og tale byder aftenen blandt andet på urteværksted, historiske dragter, gamle skillingsviser og indføring i fortidens Sankt Hans-magi. Børnene kan binde deres egen magiske urtekrans, plante en Sankt Hans-urt og lære, hvordan man tidligere beskyttede sig mod hekse, trolde og andre væsener, som ifølge folketroen var særligt aktive netop denne aften.

”Der er noget særligt magisk ved Sankt Hans, hvor sommerens og naturens kraft er på sit højeste. Det er en fin tradition, som handler om både tro og overtro – en mystik, som vi skal være bedre til at tillade os selv. Her har børn en særlig evne, og derfor har vi gjort meget ud af at gøre Sankt Hans til børnenes arrangement. Børnene er vejen ind i den magi, som Sankt Hans gerne må opleves med,” fortæller Isabella Fuglø, der er publikumschef i museumsorganisationen ROMU, som driver Færgegården.

Lejre Museums kronjuvel, sølvfiguren Odin fra Lejre, har gjort sig så bemærket i udlandet, at den nu skal udlånes til et hollandsk museum. Sølvfiguren er et vidnesbyrd om Lejres storslåede fortid – men også om det kulturelle og politiske netværk, der forbandt Europas herskere i vikingetiden.

Til efteråret får et europæisk publikum glæde af en lille, dansk skat: Den ikoniske sølvfigur Odin fra Lejre. Figuren, der menes at stamme fra 900-tallet, skal udlånes til udstillingen ’REDBAD: the legendary king’, som handler om den frisiske konge, Redbad (ca. 670-719). Udstillingen åbner på det hollandske museum Fries Museum i Leeuwarden, hvor den kan ses frem til 7. februar 2027.

Sædvanligvis har Odin fra Lejre hjemme på Lejre Museum, der er en del af den statsanerkendte museumsorganisation ROMU. Den lille sølvfigur fra vikingetiden bliver anset for at være en af de vigtigste genstande, der refererer til den førkristne praksis med de nordiske guder.

”Lejre var et af de mest betydningsfulde magtcentre i Nordeuropa i vikingetiden, og Odin-figuren udgør et sjældent materielt vidnesbyrd om de kulturelle og politiske netværk, der forbandt Skandinavien med den bredere Nordsøverden. Genstanden fortæller ikke blot om mytologi og trosforestillinger, men også om Lejres rolle som et internationalt knudepunkt, hvor magt, diplomati og kulturel udveksling mødtes. Vi glæder os derfor over, at figuren nu vil blive præsenteret i en bredere europæisk sammenhæng gennem REDBAD-udstillingen,” fortæller Isabella No’omi Fuglø, der er publikums- og samlingschef i ROMU.

Et vindue til herskernes verden

Figuren, der er knap 2 cm høj, er trods sin størrelse meget detaljerig og viser et menneske flankeret af to fugle i en dekoreret stol. Det er en gængs tolkning, at figuren, der blev fundet i Lejre under en arkæologisk udgravning i 2009, forestiller Odin, der sidder i sit højsæde Lidskjalv, omgivet af ravnene Hugin og Munin.

Odin fra Lejre anses som et ikonisk eksempel på vikingetidens visuelle kultur, og derfor passer den perfekt ind i fortællingen om Europas store herskere – som Redbad, der er hovedpersonen i Fries Museums kommende udstilling.

”Denne figur åbner et vindue til den verden, Redbad levede i – en verden, hvor de gamle guder, magten og kongedømmet var tæt forbundne. Det er fuldt ud sandsynligt, at herskere som Redbad bevægede sig i de samme diplomatiske og kulturelle netværk, der bandt magtcentre som Lejre og Nordsøkysten sammen. Der findes endda en senere historisk beretning, som hævder, at Redbads sønnesøn var dansk konge,” fortæller Diana Spiekhout, kurator ved Fries Museum.

Odin-figuren vil blive udstillet på Fries Museum i Leeuwarden fra 5. september 2026 til 7. februar 2027, hvorefter den vender tilbage til Lejre Museum.

En næsten glemt historie fra efterkrigstidens Jægerspris får nu en helstøbt opblomstring. Med teaterets sans for magiske oplevelser og museets flair for medrivende historiefortælling løfter Parkteatret og Færgegården i fællesskab historien, om dengang 1700 sovjetiske flygtninge tilbragte en sommer i Jægersprislejren.

‘Legetøjsmagerne’ – det er navnet på ikke bare ét men to kulturtilbud i Frederikssund i år. Og der er hverken tale om en fejl eller mangel på opfindsomhed, men derimod et frugtbart samarbejde, der favner to af områdets kulturinstitutioner.

Parkteatret – Frederikssund kommunes egnsteater – og museet Færgegården, der er en del af den statsanerkendte museumsorganisation ROMU, er nemlig gået sammen om at fortælle en historie, der fandt sted i byen for mere end 80 år siden – og som satte sig dybe spor i lokalområdet.

I sommeren 1945 tilbragte 1700 sovjetiske flygtninge et par måneder i Jægersprislejren, og på trods af det korte ophold blev det en sommer med en intens kulturudveksling mellem flygtningene og lokalbefolkningen.

Det er en stærk historie om venskaber og kultur, der bliver løftet som henholdsvis udstilling og forestilling. Samtidig vil teatret og museet tilbyde, at kommunens elever på forskellige måder får mulighed for at dykke ned i historien.

Og foreningen af kreative kræfter glæder Frederikssunds borgmester, Anne Sofie Uhrskov:

”Når to stærke, men forskellige kulturinstitutioner som Færgegården og Frederikssund Kommunes egnsteater – Parkteatret går sammen, opstår der et særligt rum for formidling, hvor både udstilling og forestilling kaster nyt lys over den samme historie. Samspillet mellem de to formidlingsformer kan skabe noget unikt og fortælle en vigtig historie om kommunen. Jeg glæder mig som borgmester til at opleve både udstillingen og forestillingen,” udtaler hun.

Fakta møder illusion

Færgegården, der er en del af den statsanerkendte museumsorganisation ROMU, byder på udstillingen ’Legetøjsmagerne – de korte venskabers sommer’. Her kan man se det eneste, som de sovjetiske flygtninge efterlod efter opholdet: sirligt kreeret legetøj med en enorm detaljeringsgrad.

Den 20. november har Parkteatret premiere på forestillingen ’Legetøjsmagerne’, som behandler de menneskelige relationer og følelser, som er på spil i historien.

Teaterleder på Parkteatret, Karen Nielsen, glæder sig over samarbejdet, hvor fakta og illusion mødes på smukkeste vis:

”Vi underbygger hinanden virkelig godt. Teatrets verden er magi og fantasi – vi laver ikke dokumentar, vi laver fiktion. Men vi tager udgangspunkt i en virkelig historie, og her får vi meget hjælp fra museet. Og så er det jo berigende, at de børn og familier, der kommer som publikum hos os, måske har set legetøjet, har løst opgaver, set små film på museet og ved lidt om baggrunden for anden verdenskrig,” fortæller hun.

Også Line Jandoria Jørgensen, museumsinspektør på Færgegården, ser en stor værdi i, at de to institutioner med forskellige blikke arbejder på samme historie:

”Teaterstykket behandler temaet fra en anden vinkel og en anden kunstform. Det er rigtig fedt, at vi som kulturinstitutioner kan bakke hinanden op, støtte og skabe noget, der er større, end vi kan gøre alene. Vi gør det, vi hver især er gode til, og supplerer hinanden, så man både gennem det faktuelle og det emotionelle virkelig får mulighed for at leve sig ind i historien.”

Dygtige, dragtklædte formidlere tilføjer i år en stemning af middelalder til det traditionsrige Kildemarked. Som altid er boderne fyldt med kunsthåndværk og lækkerier, når ROMU og Tadre Mølles Venner inviterer til den traditionsrige midsommerbegivenhed ved den idylliske vandmølle.

Når Tadre Mølles byder velkommen til Kildemarked den 28. juni, er der blandt andet en bøddel på gæstelisten. Det er dog knap så blodigt, som det lyder. Bødlen er blot en formidler i forklædning, der dukker op som en del af et middelalderindslag til det traditionsrige kildemarked i de smukke, midtsjællandske omgivelser. I år bliver der nemlig sat særligt fokus på den ældste del af møllens lange historie.

”Møllen, som er den sidste af 13 vandmøller i Elverdamsdalen, har rødder tilbage i 1300-tallet. Vi får besøg af nogle meget dygtige formidlere i middelalderdragter, som sørger for den helt rigtige stemning fra perioden. Ud over bøddelen er der blandt andet også en korsridder og en plantekyndig kone,” fortæller Susan Gyde Skree, der er projektleder på kildemarkedet.

Kildemarkedet arrangeres af ROMU i samarbejde med Tadre Mølles Venner, der sætter den gamle vandmølle i gang, så man kan se vandets kræfter i aktion. Kildens klukken og møllens brusen bliver akkompagneret af musik, når en lirekassemand og en harmonikaspiller disker op med gamle folkeviser. Den plantekyndige kvinde vil fortælle om, hvilke planter fra møllens gamle have, man i gamle dage anså for at have helbredende kræfter.

Tro og overtro

Tadre Mølles kildemarked bliver som regel holdt omkring Sankt Hans. I middelalderen mente man, at vandet havde særlige kræfter, og magien var stærkest netop på den tid af året.

”Vandet tiltrak derfor mange mennesker, som igen var som en magnet for handlende. Så traditionen med kildemarkeder handler om vandet, men også om en spændende blanding af tro og overtro. Virkede vandet og planterne helbredende? Dengang havde man helt andre tanker om, hvad naturen kunne. For eksempel troede man, at valnødder var godt for hjernen, fordi den ligner en hjerne,” fortæller Susan Skree.

På handelspladsen kan man igen i år købe et væld af kunsthåndværk, brugsgenstande og lækkerier. Nogle boder vil være gengangere fra tidligere år, men der vil også være en del nye handelsfolk. Blandt andet en mjødsælger. Fælles for de flere end 30 boder er, at de har lækre varer i høj kvalitet fra primært lokale virksomheder.

En livlig dag midt i naturen

Børn kommer gratis ind på kildemarkedet, og de kan roligt se frem til en dag med spræl, leg og gode historier. Der vil være mulighed for at lege gamle lege, gå på stylter og høre gode historier.

”Især fra bødlen, han er genial til børn. Han har en gabestok,” griner Susan Skree.

Selv om det er mest oplagt at dukke op i bil, håber Susan Skree, at mange vil unde sig selv den oplevelse at komme til fods eller på cykel. Der er 20 minutter på cykel og ca. tre kvarter på gåben fra Hvalsø station.

”Man kommer fra byen ind over markerne og gennem skoven, før man ankommer til møllen. Det er virkelig en fantastisk smuk tur, og så får man jo mulighed for at bruge hele dagen i naturen og lige midt i idyllen.”

Med tidlig båltænding, levende fortællinger og en båltale særligt målrettet de yngste inviterer Færgegården til en midsommeraften, hvor traditioner og fantasi går hånd i hånd.

Det er en af de smukkeste danske traditioner: Sankt Hans. En magisk aften, hvor sommeren er i færd med at omslutte os, og hvor vi samles om bål, sang og hyggeligt samvær. Og naturligvis fejres midsommeraftenen den 23. juni også på Færgegården.

Færgegårdens Sankt Hans-arrangement er børne- og familievenligt med tidlig båltænding kl. 19, og Sankt Hans-talen er møntet på at stjæle særligt de mindste ørers opmærksomhed. ’Tyven’ hedder Pernille Stockfleth – en prisvindende fortæller, som også sidste år holdt båltalen. Det gjorde hun så godt, at hun er inviteret tilbage.

Talen bliver leveret som en magisk fortælling: nemlig historien om den lille pige, Ida, der under en gemmeleg forvilder sig langt væk fra de andre. Helt alene møder hun det mest skræmmende væsen af dem alle: Heksen. Men måske er hun ikke så farlig endda…?

”Der er en fordom om hekse, som jeg godt kunne tænke mig at arbejde med i min historie. Jeg kan godt fornemme, at heksens dage er talte. At vi som samfund i højere grad skaber en fortælling om urtekyndige kvinder og kloge koner. Det synes jeg er tiltrængt. Det eneste, der ærgrer mig, er at jeg har et fuldstændigt vidunderligt heksekostume, som jeg nok ikke kommer til at bruge mere,” griner Pernille Stockfleth.

En aften med mystik, tro og overtro

Igen i år skal man da også kigge langt efter en heks på toppen af Færgegårdens Sankt Hans-bål. I stedet kan alle på symbolsk vis at skille sig af med noget, så noget nyt kan træde i stedet. Tidligere år er corona, krig og mobning blevet futtet af. I år er “Fordomme” på toppen af bålet, og derudover kan man selv bestemme sit offer: Bålet bliver fyldt med små, personlige sedler med det, man gerne vil skille sig af med, når flammerne knitrer, og røgen stiger til vejrs.

Udover bål og tale byder aftenen blandt andet på urteværksted, historiske dragter, gamle skillingsviser og indføring i fortidens Sankt Hans-magi. Børnene kan binde deres egen magiske urtekrans, plante en Sankt Hans-urt og lære, hvordan man tidligere beskyttede sig mod hekse, trolde og andre væsener, som ifølge folketroen var særligt aktive netop denne aften.

”Der er noget særligt magisk ved Sankt Hans, hvor sommerens og naturens kraft er på sit højeste. Det er en fin tradition, som handler om både tro og overtro – en mystik, som vi skal være bedre til at tillade os selv. Her har børn en særlig evne, og derfor har vi gjort meget ud af at gøre Sankt Hans til børnenes arrangement. Børnene er vejen ind i den magi, som Sankt Hans gerne må opleves med,” fortæller Isabella Fuglø, der er publikumschef i museumsorganisationen ROMU, som driver Færgegården.

Lejre Museums kronjuvel, sølvfiguren Odin fra Lejre, har gjort sig så bemærket i udlandet, at den nu skal udlånes til et hollandsk museum. Sølvfiguren er et vidnesbyrd om Lejres storslåede fortid – men også om det kulturelle og politiske netværk, der forbandt Europas herskere i vikingetiden.

Til efteråret får et europæisk publikum glæde af en lille, dansk skat: Den ikoniske sølvfigur Odin fra Lejre. Figuren, der menes at stamme fra 900-tallet, skal udlånes til udstillingen ’REDBAD: the legendary king’, som handler om den frisiske konge, Redbad (ca. 670-719). Udstillingen åbner på det hollandske museum Fries Museum i Leeuwarden, hvor den kan ses frem til 7. februar 2027.

Sædvanligvis har Odin fra Lejre hjemme på Lejre Museum, der er en del af den statsanerkendte museumsorganisation ROMU. Den lille sølvfigur fra vikingetiden bliver anset for at være en af de vigtigste genstande, der refererer til den førkristne praksis med de nordiske guder.

”Lejre var et af de mest betydningsfulde magtcentre i Nordeuropa i vikingetiden, og Odin-figuren udgør et sjældent materielt vidnesbyrd om de kulturelle og politiske netværk, der forbandt Skandinavien med den bredere Nordsøverden. Genstanden fortæller ikke blot om mytologi og trosforestillinger, men også om Lejres rolle som et internationalt knudepunkt, hvor magt, diplomati og kulturel udveksling mødtes. Vi glæder os derfor over, at figuren nu vil blive præsenteret i en bredere europæisk sammenhæng gennem REDBAD-udstillingen,” fortæller Isabella No’omi Fuglø, der er publikums- og samlingschef i ROMU.

Et vindue til herskernes verden

Figuren, der er knap 2 cm høj, er trods sin størrelse meget detaljerig og viser et menneske flankeret af to fugle i en dekoreret stol. Det er en gængs tolkning, at figuren, der blev fundet i Lejre under en arkæologisk udgravning i 2009, forestiller Odin, der sidder i sit højsæde Lidskjalv, omgivet af ravnene Hugin og Munin.

Odin fra Lejre anses som et ikonisk eksempel på vikingetidens visuelle kultur, og derfor passer den perfekt ind i fortællingen om Europas store herskere – som Redbad, der er hovedpersonen i Fries Museums kommende udstilling.

”Denne figur åbner et vindue til den verden, Redbad levede i – en verden, hvor de gamle guder, magten og kongedømmet var tæt forbundne. Det er fuldt ud sandsynligt, at herskere som Redbad bevægede sig i de samme diplomatiske og kulturelle netværk, der bandt magtcentre som Lejre og Nordsøkysten sammen. Der findes endda en senere historisk beretning, som hævder, at Redbads sønnesøn var dansk konge,” fortæller Diana Spiekhout, kurator ved Fries Museum.

Odin-figuren vil blive udstillet på Fries Museum i Leeuwarden fra 5. september 2026 til 7. februar 2027, hvorefter den vender tilbage til Lejre Museum.

En næsten glemt historie fra efterkrigstidens Jægerspris får nu en helstøbt opblomstring. Med teaterets sans for magiske oplevelser og museets flair for medrivende historiefortælling løfter Parkteatret og Færgegården i fællesskab historien, om dengang 1700 sovjetiske flygtninge tilbragte en sommer i Jægersprislejren.

‘Legetøjsmagerne’ – det er navnet på ikke bare ét men to kulturtilbud i Frederikssund i år. Og der er hverken tale om en fejl eller mangel på opfindsomhed, men derimod et frugtbart samarbejde, der favner to af områdets kulturinstitutioner.

Parkteatret – Frederikssund kommunes egnsteater – og museet Færgegården, der er en del af den statsanerkendte museumsorganisation ROMU, er nemlig gået sammen om at fortælle en historie, der fandt sted i byen for mere end 80 år siden – og som satte sig dybe spor i lokalområdet.

I sommeren 1945 tilbragte 1700 sovjetiske flygtninge et par måneder i Jægersprislejren, og på trods af det korte ophold blev det en sommer med en intens kulturudveksling mellem flygtningene og lokalbefolkningen.

Det er en stærk historie om venskaber og kultur, der bliver løftet som henholdsvis udstilling og forestilling. Samtidig vil teatret og museet tilbyde, at kommunens elever på forskellige måder får mulighed for at dykke ned i historien.

Og foreningen af kreative kræfter glæder Frederikssunds borgmester, Anne Sofie Uhrskov:

”Når to stærke, men forskellige kulturinstitutioner som Færgegården og Frederikssund Kommunes egnsteater – Parkteatret går sammen, opstår der et særligt rum for formidling, hvor både udstilling og forestilling kaster nyt lys over den samme historie. Samspillet mellem de to formidlingsformer kan skabe noget unikt og fortælle en vigtig historie om kommunen. Jeg glæder mig som borgmester til at opleve både udstillingen og forestillingen,” udtaler hun.

Fakta møder illusion

Færgegården, der er en del af den statsanerkendte museumsorganisation ROMU, byder på udstillingen ’Legetøjsmagerne – de korte venskabers sommer’. Her kan man se det eneste, som de sovjetiske flygtninge efterlod efter opholdet: sirligt kreeret legetøj med en enorm detaljeringsgrad.

Den 20. november har Parkteatret premiere på forestillingen ’Legetøjsmagerne’, som behandler de menneskelige relationer og følelser, som er på spil i historien.

Teaterleder på Parkteatret, Karen Nielsen, glæder sig over samarbejdet, hvor fakta og illusion mødes på smukkeste vis:

”Vi underbygger hinanden virkelig godt. Teatrets verden er magi og fantasi – vi laver ikke dokumentar, vi laver fiktion. Men vi tager udgangspunkt i en virkelig historie, og her får vi meget hjælp fra museet. Og så er det jo berigende, at de børn og familier, der kommer som publikum hos os, måske har set legetøjet, har løst opgaver, set små film på museet og ved lidt om baggrunden for anden verdenskrig,” fortæller hun.

Også Line Jandoria Jørgensen, museumsinspektør på Færgegården, ser en stor værdi i, at de to institutioner med forskellige blikke arbejder på samme historie:

”Teaterstykket behandler temaet fra en anden vinkel og en anden kunstform. Det er rigtig fedt, at vi som kulturinstitutioner kan bakke hinanden op, støtte og skabe noget, der er større, end vi kan gøre alene. Vi gør det, vi hver især er gode til, og supplerer hinanden, så man både gennem det faktuelle og det emotionelle virkelig får mulighed for at leve sig ind i historien.”