ARKIV

Museum artikler

Gudme var et af jernalderens rigeste magtcentre

Gudme var et af jernalderens rigeste magtcentre

På det sydøstlige Fyn ligger den lille landsby Gudme, der med sine knap 1000 indbyggere ikke umiddelbart gør meget væsen af sig. Men arkæolog Palle Østergaard Sørensen, der i dag er ansat i ROMU, har i mere end 30 år haft blikket rettet mod den lille fynske plet. Gudme har nemlig – ligesom for eksempel Lejre på Sjælland – en langstrakt og vægtig fortid som magtcentrum og førkristen kult.

læs mere
D-A-D klar med jubilæumsplade til oktober

D-A-D klar med jubilæumsplade til oktober

2024 tilhører i den grad D-A-D, som både med musik og en udstilling på Nationalmuseet markerer deres 40-års jubilæum. Lørdag d. 23. marts løftede forsanger Jesper Binzer sløret for bandets kommende udgivelse til talk-festivalen ’Historien bag musikken’ på Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK. Pladen udkommer 4. oktober.

læs mere
Smørum Gamle Skole skyder året i gang med lydfortællinger

Smørum Gamle Skole skyder året i gang med lydfortællinger

I travle perioder kan det være svært for de frivillige på Smørum Gamle Skole at nå at vise alle gæsterne rundt. Derfor har de opsat QR-koder, så man kan udforske udstillingerne på egen hånd. Som noget nyt er teksterne fra det historiske museum også blevet indtalt som lydfortællinger.

læs mere
Roskilde Museum udstiller uvurderlig kulturarv – oplev Roskildes dåbsattest

Roskilde Museum udstiller uvurderlig kulturarv – oplev Roskildes dåbsattest

Efter halvandet års forberedelse kan museet endelig udstille det enestående Ely-håndskrift, som omtaler Roskilde for første gang, og som er kilden til Roskilde Stifts 1000-års jubilæum. Borgmester Tomas Breddam og biskop Peter Fischer-Møller deltager ved åbningsreceptionen den 19. maj på Roskilde Museum. Det mageløse håndskrift kan opleves af alle i museets udstilling fra og med den 20. maj.

læs mere
Tril dem, farv dem, find dem, spis dem!

Tril dem, farv dem, find dem, spis dem!

Lützhøfts Købmandsgård slår porten op til dage, hvor små og store sammen kan lege sig gennem gamle påsketraditioner i omgivelser, der emmer af historie. Det sker i de tre hverdage op til påske. I påskeugen har Købmandsgården desuden åbent for almindelige besøg alle dage fra mandag den 11. til og med lørdag den 16. april.

læs mere
X
post-8437

Roskilde brænder! – ny spotudstilling åbner 18. juni på Roskilde Museum

BEGIVENHED

Roskilde brænder! – ny spotudstilling åbner 18. juni på Roskilde Museum

 

20.03.2024

Branden på Lindenborg kro i 1967. Foto: Gorm Grove

I anledningen af Roskilde Brandvæsens 150 års jubilæum åbner spot-udstillingen ’Roskilde brænder!’ 18. juni i den gamle brandstation, som i dag huser Roskilde Museum.

Glæd dig til, i udstillingen og på sommerens byvandringer, at få indblik i de store by-brande, der hærgede Roskilde i byens ældste historie – og se hvordan brandvæsnet har udviklet sig fra sin oprettelse i 1874 frem til i dag.

Du kan komme tæt på brandmændenes dramatiske historie om indsatser ved store brande, som du måske selv kan huske: branden i Roskilde Domkirke i 1968 og Solum-branden i 2021. Hele sommeren er der aktiviteter for børn og nysgerrige voksne.

På åbningsdagen fortæller beredskabsdirektør Lars Robétjé kl. 19-21 om branden i domkirken i 1968 og giver et indblik i brandvæsnet dengang og i dag. Omkring 250 mand deltog i slukningsarbejdet af branden – hvoraf pensioneret vicebrandinspektør Ebbe Bødker på foredragsaftenen vil dele beretninger og minder fra branden og livet på brandstationen.

Læs mere og køb billet her: Foredrag: Domkirken brænder! v/beredskabsdirektør Lars Robétjé | Billetter | Roskilde | Samfund & Kultur | Billetto — Denmark

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV 
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I DIN INDBAKKE

post-2255

Lützhøfts Købmandsgaard tager en bid Roskilde-historie med til København

BEGIVENHED

Lützhøfts Købmandsgaard tager en bid Roskilde-historie med til København

Af Lene Steinbeck

09.03.2023

Et museum er langt fra kun udstillede genstande. Det ved museumsinspektør Jakob Caspersen, der vil gøre sit for, at den autentiske stemning fra Lützhøfts Købmandsgaard følger med ind på standen til Historiske Dage. Her kan man besøge butikken til en snak om det gode købmandskab, de historisk korrekte varer, og hvad man ellers kan vende over en købmandsdisk. Foto: Martin Harvøe Kristensen/ROMU

I marts åbner Lützhøfts Købmandsgaard for en kort bemærkning en filial i hovedstaden. Det lille Roskilde-museum er nemlig for første gang med, når festivalen Historiske Dage bliver afviklet i Øksnehallen den 18.-19. marts. Her kan historieinteresserede fra hele landet få et indblik i livet bag disken i Roskildes gamle købmandsgård for 100 år siden.

En mobil købmandsdisk, et klingende kasseapparat, bunker af bolsjer og al den stemning, der overhovedet kan opdrives. Sådan lyder pakkelisten, når Lützhøfts Købmandsgård i marts tager på et lille, udenbys weekendophold. Museet skal deltage ved Historiske Dage i København, og her kommer festivalens besøgende til at kunne opleve en fuldt udstyret købmandsbutik med historisk korrekte varer fra 1920’ernes Roskilde.

”Kommiserne står klar bag disken til at demonstrere det gamle købmandshåndværk, mens vi fortæller gode historier om varerne, butikken og livet på Købmandsgården for 100 år siden. Der er smagsprøver på snapse og likører, som var populære på den tid, og man kan købe bolsjer i håndfoldede kræmmerhuse, som bliver vejet på en gammeldags vægt og slået ind på et gammelt kasseapparat. Vi indretter vores stand, så den minder så meget som muligt om butikken hjemme i Roskilde,” fortæller Jakob Caspersen, der er museumsinspektør i den gamle købmandsgård, som er et besøgssted under museumskoncernen ROMU.

En bid af Roskildes historie

Festivalen samler over en weekend en række kulturinstitutioner, der beskæftiger sig med historie, og på fem scener afvikles hele weekenden et program med samtaler og oplæg fra blandt andet forfattere, historikere og journalister. Det er første gang, Købmandsgården deltager på festivalen. Men det er lidt en drøm, der går i opfyldelse, når museet tager en del af Roskildes historie med rundt på turné.

”Vi har den her dejlige købmandsdisk på hjul, og den vil vi gerne bruge meget mere. Det her er en oplagt mulighed for at lave en sjov og anderledes stand. Jeg tror ikke, at de andre museer på samme måde kan tage så stor en del af deres udstillingsoplevelse med på festivalen. Vi håber, det kan være med til at skabe opmærksomhed om os selv som et lille museum, men også om Roskilde, og hvad den som by har tilbyde for historiske interesserede,” siger Jakob Carstensen.

Museet i Ringstedgade holder lukket den 17. og 18. marts for at gøre klar og lave pop up-butik i København. Kan man ikke undvære sine bolsjer og sin likør, er der råd for det: Tag en tur på Historiske Dage og oplev en lille bid af Roskildes historie i helt nye rammer.

Det er Folkeuniversitetet i Aarhus, Emdrup og Herning, der står bag Historiske Dage. Festivalen afvikles i Øksnehallen den 18.-19. marts. Man kan se programmet og købe billet på www.historiskedage.dk

post-6205

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

BEGIVENHED

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

26.05.2023

Et historisk teaterstykke udspiller sig på gårdspladsen et par gange i løbet af dagen, når Gl. Kongsgård fejrer begyndelsen på en ny sæson. Foto: ROMU

Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.

Gamle håndværk får et særligt fokus ved årets åbning. Her kan gæsterne opleve boder med salg af håndværksvarer og demonstration af b.la. plantefarvning, pilefletning, hørproduktion, båndvævning og produktion af strådyr.

”Der vil også være mulighed for at prøve kræfter med at slå med le og støbe sit eget lys. Så børnene kan få sig en sjov dag med gamle lege, og alle kan prøve lykken i en omgang hønsebingo. Det plejer at være ganske underholdende!” fortæller Maja Kvamm, der arbejder på Lejre Museum.

Gl. Kongsgaard er en fæstegård fra 1700-tallet, der ligger i hjertet af Gl. Lejre. Gårdens frivillige havehold, der hele sommeren holder gården åben med salg af kaffe og kage, vil vise rundt i den gamle gård med de smukke møbler og fortælle om den historiske have, som står med originale planter fra 1800-tallet. Hele dagen akkompagneres af lystig spillemandsmusik og et par gange vil et historisk teaterstykke udspille sig på gårdspladsen.

Lejre Museumsforening står for salg af sandwich, mens Gl. Kongsgårds frivillige sælger lækre kager og kaffe med på-tår.

Tag en dag ud af kalenderen og kom til en hyggelig sommerdag i Gl. Lejre.

”Vi glæder os alle sammen til at tage imod nye som gamle gæster til årets hyggelige sæsonåbning, og vi håber at gæsterne har lyst til at komme igen henover sommeren”, fortæller Else Kristiansen og Vivian Møller, der begge er medlemmer af det frivillige havehold.

Gl. Kongsgaard holder i sommersæsonen åbent torsdage og søndage kl. 13-16 i juni, juli og august med gratis adgang til det smukke stuehus og salg af kaffe og kage.

Tid, pris og sted

4. juni 2023, kl. 11:00-16:00

Gratis

Gl. Kongsgård, Orehøjvej 12, 4320 Lejre

OBS. Vær opmærksom på, at renoveringen af broen over Holbækmotorvejen (dvs. på Orehøjvej ved Gevninge) kan have betydning for din rute til Gl. Kongsgaard.

Vild med sagnkonger, vikinger og jernalderarkæologi? Skal du være med til at få Lejre tilbage i danmarkshistorien?
Så skal du tilmelde dig Lejre Museums nyhedsbrev, hvor du månedligt vil modtage artikler, nyheder og spændende historier.

FLERE NYHEDER OG ARTIKLER FRA LEJRE MUSEUM

Hvem var… runeristerne?

Hvem var… runeristerne?

Hvem var menneskene der levede, da Lejre var et kongesæde? Sådan spørger Lejre Museum i en foredragsrække, der løber i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.
Den internationalt anerkendte runolog og ph.d., Lisbeth Imer fra Nationalmuseet, var første foredragsholder, og hendes arbejde med runeindskrifter skulle give svar på spørgsmålet ”Hvem var runeristerne?”

læs mere
[{ _i=”0″ _address=”4.0.0.0″ /]

post-19770

Lise Nørgaard og Odin fra Lejre

BEGIVENHED

Lise Nørgaard og Odin fra Lejre

07.06.2024

Af Krisann Ørtenblad & Mathias K. Christensen

Fig. 1. Odinfiguren er 1,75 cm høj, 1,98 cm bred og 1,25 cm dyb og har en vægt
på 9 gram. Foto: Ole Malling /ROMU.

2023 kan på mange måder siges at have været et skelsættende år på den kulturhistoriske front for Roskilde og dens nærområde. To særlige begivenheder har været med til at bringe dele af områdets historie og kulturarv frem i lyset. På årets første dag døde Lise Nørgaard i en alder af 105 år, hvilket skabte landesorg og satte sine spor både lokalt og nationalt. Den 26. august blev den danske astronaut Andreas Mogensen opsendt til Den Internationale Rumstation som en del af missionen Huginn. I forbindelse med missionen blev Mogensen tildelt PAO-pakken, en samling af vigtige danske kulturgenstande, hvis formål er at symbolisere jagten på ny viden. Som en del af denne pakke havde Mogensen en kopi af Odinfiguren fra Lejre med i rummet. Hermed er både Lise Nørgaard og Odinfiguren på ny kommet i rampelyset, hvilket har sat sine spor både i Roskilde og Lejre og har givet nyt liv til dele af områdernes kulturarv.

Roskildes historie strækker sig tilbage til 1000-tallet, men hvad var der før dette? Formentlig ikke meget på stedet, vi i dag kender som Roskilde. Men kun få kilometer mod sydvest var der op til tidspunktet omkring Roskildes grundlæggelse et kongesæde beliggende i Lejre. Her strækker historien sig tilbage til 500-tallet – hvis ikke længere.2 I Lejre ved vi, at der blev opført flere kongehaller over en årrække, hvilket vidner om stedets betydning. Det er også i dette område, at en lille sølvfigur, som siden har været udstillet på Lejre Museum, blev fundet. Figuren blev lokalt kendt som ”Odin fra Lejre”, herefter omtalt som Odinfiguren. Figurens stil gør, at eksperter har dateret den til omkring år 950.3 Det vides dog ikke, om den er fremstillet i Lejre, men fundet af den her er med til at understrege områdets betydning i vikingetiden.

På trods af en aldersforskel på adskillige århundreder har de begge formået at betage og berøre ikke blot lokalbefolkningen men det meste af Danmark.

Omtrent 950 år efter Odinfigurens fremstilling kommer der i Roskilde en lille pige til verden som ældste barn af en af byens købmænd. Hun er senere beskrevet som en pige, der ikke altid opførte sig, som man forventede af en pige i 1920’ernes Roskilde, og gennem sin opvækst og ungdom gør hun sig flere gange bemærket i byen. Som voksen rejser hun til København, hvor hendes arbejde som journalist gør hende bemærket på landsplan. Hun bliver allemandseje som forfatter på tv-serien Matador, der endnu har rekorden som bedst sælgende dvd i Danmark. Det er selvfølgelig Lise Nørgaard.

Odin og Lise. Lise og Odin. To personer kan man vel næppe tale om, men to elementer i dansk kulturarv, som Roskildeområdet knytter sig tæt til. På trods af en aldersforskel på adskillige århundreder har de begge formået at betage og berøre ikke blot lokalbefolkningen, men det meste af Danmark.

ODINFIGUREN OG LEJREOMRÅDET SOM IDENTITETSSKABENDE KULTURARV

Odinfiguren blev fundet en efterårsdag i 2009 af amatørarkæologen Tommy Olesen som en del af en større udgravning af området ved Mysselhøjgård nord for Lejre Museum. Ud over figuren fandt man spor efter bl.a. fem store kongehaller, dateret til perioden mellem år 650 og 1000, eller det, vi kender som yngre jernalder og vikingetid. Odinfiguren er ikke blot endnu et arkæologisk levn fra fortiden. På grund af sin detaljerigdom, sjældenhed og symbolik er den noget ganske særligt (se fig. 1).

Detaljerne gør, at der ikke kan herske tvivl om, hvad figuren forestiller: en person på en stol, hvor der på hvert armlæn er placeret en stor fugl. På ryglænet er der to store dyrehoveder. Man har tolket stolen til at være en miniaturegengivelse af en tronstol – et højsæde. Fuglene har man på baggrund af de kraftige næb fastslået som ravne, der sidder med front mod personen på højsædet. Umiddelbart lader der ingen tvivl at være; de må være Hugin og Munin, Tanken og Erindringen, Odins ravne, der sidder på højsædet Lidskjalv, Odins trone. Dermed tolker arkæolog og Lejreekspert, Tom Christensen, figuren til at være en afbildning af Odin.

Odinfiguren er helt enestående i sine detaljer – selv omtrent 1.000 år efter fremstillingen. Dette i sig selv er nok til at betage de fleste. Dertil kommer den fascination, der stadig – eller måske igen – er af vores hedenske forhistorie. Vores før-kristne fortid er en del af vores danske kulturarv og vores identitet, og Odinfiguren bliver et symbol på dette. Et symbol, der har overlevet i århundreder – en stor del af disse i jorden.

Ligesom man fra kristendommen kender helgener, der beskyttede bestemte grupper, f.eks. rejsende, har guderne i nordisk mytologi haft en nogenlunde tilsvarende opdeling. Thor var bøndernes gud, mens Odin i dag kendes som elitens, kongernes gud. Med fundet af Odinfiguren fra Lejre ses en fysisk forbindelse til vikingetidens elite, hvilket indikerer, at stedet har været en konges – eller en høvdings – sted. Odinfiguren bliver et symbol på den kongemagt, der har eksisteret i Lejre og er derved med til at legitimere Lejreområdet som et sted med en helt særlig kulturarv. Noget, man er stolte af i Lejre og Roskilde.

At tolke figuren som værende Odin har enorm betydning for Lejreområdets historiske status og muligvis også for stedets kulturelle identitet. Området har i mange århundreder været indhyllet i myterne og sagnenes tåger. Lejres historiske værdi var funderet i fortællingerne om den store sagnkongeslægt Skjoldungerne, der var et symbol på Lejres dominerende position gennem jernalder og vikingetid, og som siges at have boet og hersket i området. Det er ifølge flere af de gamle krøniker og sagaer, kong Skjold, søn af guden Odin, der var skjoldungernes stamfader. Ifølge den fragmenterede Skjoldungesaga fra ca. år 1200, kan man muligvis drage en direkte forbindelse mellem Skjoldungerne og vores kongerække, der starter med Gorm den Gamle. Der er dog nogle usikkerheder omkring dette, da rekonstruktionen af sagaen er bygget op af flere forskellige kilder. I hvert fald er Skjoldungerne ifølge mange af sagnfortællingerne Danmarks første kongeslægt, hvilket gør Lejre til oprindelsesstedet for Danmarks første kongedynasti. Selvom der ikke kan føres fysisk bevis for sagnkongeslægtens eksistens, kan man forestille sig, at dens sagnhistoriske forbindelser til både det guddommelige, og muligvis også til den nuværende danske kongerække, har haft stor symbolsk betydning for lokalområdet.

I 1800-tallets nationalromantiske strømning havde disse sagn en vigtig position, idet danskerne havde brug for at knytte sig til fortidige helteskikkelser – formentlig i et forsøg på at distancere sig fra samtidens problemer. En af de største nationalromantiske skikkelser i 1800-tallets Danmark, N.F.S. Grundtvig, etablerede grundlovsmøder i Lejre, kaldet Lejre Møderne. I begyndelsen fandt de sted ved skibssætningerne tæt ved Gammel Lejre, men blev senere flyttet til Herthadalen ved Ledreborg Slot.13 Både Grundtvig og 1800-talsdigterne Hans Peter Holst og Jenny Blicher-Clausen skrev digte dedikeret til kong Skjold, som hyldest til Lejres sagnomspundne kulturarv. Mødernes placering og digternes hyldest til Skjold giver indblik i områdets betydning for den danske nationalromantik.

I slutningen af 1800-tallet udviklede historiefaget sig i en kildekritisk retning, hvilket betød, at man frakendte myter og sagnhistorier historisk værdi. For Lejre var dette en kulturel og erindringsmæssig katastrofe, da stedets historie netop udsprang af sagaerne. Arkæologien blev Lejres redning, og efter at flere udgravninger påbegyndtes i 1940’erne og i årtierne efter, fik man øjnene op for, at Lejre alligevel var et historisk betydningsfuldt sted. De arkæologiske udgravninger kulminerede med opdagelserne af mindst syv kongehaller samt Odinfiguren, hvilket førte til nye tolkninger af Lejres historie. Eller måske rettere: De gamle tolkninger fik nyt liv.

Fig. 2. Mindevandring for Lise Nørgaard 16. januar 2023. Foto: Kristian Grøndahl, ROMU.

LISE NØRGAARD SOM LOKALT NATIONALKLENODIE

Kun en pige er titlen på første del af Lise Nørgaards selvbiografi, en titel, der udspringer af det faktum, at hun var lidt af en skuffelse, da hun blev født. Faderen, Harry Jensen, ønskede sig brændende en søn. Det afholdt ham dog ikke fra at elske Lise og hendes søster højt, selv ikke da den længe ønskede dreng endelig kom et par år efter Lises fødsel. Men selvom børnene var elskede, så blev der gjort forskel på de to piger og drengen Kai. Noget, som Lise, efter eget udsagn, aldrig rigtig affandt sig med. Alligevel ved man, hvis man har læst hendes selvbiografier, at hun var meget tæt på sin far – trods uenigheder om især ulighed, eller forskelle, mellem køn. Noget, hun måske havde fra sin mor, Olga Tønder Jensen, der ved Harrys frieri skulle have udtalt, at hun hverken kunne eller ville lave mad. Olga beholdt også, meget atypisk for tiden, sin forretning i mange år, efter hun var blevet gift, inden hun solgte den og blev fuldtidsfrue. Hun gik op i, at hendes børns aflagte legetøj kunne gives til børn af mindrebemidlede. Her er måske grundstenen til den sociale bevidsthed og indignation, der kom til at præge Lise Nørgaards arbejde. Et kendetegn ved hendes journalistiske arbejde er netop, at hun var på de svages side; mens hun var på Politiken, skrev hun blandt andet om kvindesagen og om handicappedes muligheder for genoptræning, emner, der ikke nødvendigvis gjorde hende populær i samfundet.

Det lå ikke i kortene, at Lise Nørgaard skulle blive en af Danmarks bedst kendte forfattere – eller journalister for den sags skyld. Det var hendes ønske, men i 1930’ernes Roskilde var det ikke en vej for en ung pige fra en velhavende familie, og hendes familie forsøgte sig med mange alternativer. Et af dem var, at hun kom på husholdningsskole, indtil hun sprang fra, fordi hun følte, at det bandt kvinden i en unødigt sløv rolle i hjemmet. Herefter var en fransk klosterskole på tale, men løsningen blev, at hun ansatte som kontorelev i faderens grossistvirksomhed. Hun blev dog hurtigt bedt om at stoppe igen, fordi hun spurgte ind til, hvorfor de unge piger ikke var i fagforening, som det var deres ret. Dette blev enden på Lise Nørgaards karriere som kontorist, efter blot seks uger. Dråben for forældrene blev, da Lise i sommeren 1935 blev kåret til Miss Køge Bugt. En skamplet på familien, der resulterede i en svigende lussing fra moderen. Herefter overgav Lises far sig og bad ejeren og redaktøren af Roskilde Dagblad, A.I. Hansen, om at tage Lise ind som elev. Tanken var, at hun ved selvsyn kunne se, at det ikke var noget for hende – noget, der aldrig skete. Hun blev på Roskilde Dagblad i en årrække og skabte sig her, og senere på Hjemmet og Politiken, en solid karriere som journalist.

“Lise Nørgaard har selv udtalt, at hun har fundet inspiration i det Roskilde, hun kendte, men det er ikke en direkte fortælling om hendes barndomsby. Korsbæk er ikke Roskilde – og så alligevel lidt.

Men de fleste kender nok Lise Nørgaard som forfatter på tv-serien Matador med karaktererne, vi alle er på fornavn med: Maude, der måtte op at lægge sig, når verden gik hende imod. Stuepigen Agnes, der skabte sig sit eget liv fri af sin mands. Regitze, der som Lise selv blev kåret til Miss Vår. Og ikke mindst bankdirektør Varnæs, der ikke ville låne penge til den nyankomne Mads Skjern, som derfor sammen med sin bror grundlagde en ny bank i byen. Der er mange i Danmark, der kan nikke genkendende til en eller flere af de fortællinger, der findes i den 24 episoder lange hitserie, og den indeholder bestemt også elementer fra Roskilde. Lise Nørgaard har selv udtalt, at hun har fundet inspiration i det Roskilde, hun kendte, men det er ikke en direkte fortælling om hendes barndomsby. Korsbæk er ikke Roskilde – og så alligevel lidt. Men Korsbæk er mange provinsbyer i Danmark fra mellemkrigstiden og årene lige efter Anden Verdenskrig. Det var det, Lise Nørgaard kunne – hun skabte en by, et univers om man vil, som var genkendeligt for den brede befolkning. Hermed samlede hun Danmark i et fællesskab, der trodsede sociale placeringer og normer. En årsag til dette er måske, at hun selv trodsede datidens sociale normer; hun ville være journalist – og blev det – på en tid, hvor det hovedsageligt var et ”mandejob”. Hun fortsatte med at arbejde, efter at hun blev gift i 1939, hvilket hendes far fandt utrolig pinligt, og han tilbød hende økonomisk støtte, hvis hun ville nøjes med at være freelancejournalist. Og ikke mindst blev hun skilt fra sin mand, hvorefter hun forlod Roskilde. Noget, der ikke var almindeligt – i hvert fald ikke i Roskilde i 1950. Man kan sige, at hun var forud for sin tid på mange af disse områder, og måske er det derfor, at så mange beundrede hende. Hun var ikke bange for at gøre, hvad hun følte var bedst, heller ikke når det gik imod normen. Måske netop af disse årsager har hendes forfatterskab, herunder Matador, kunnet begejstre og forene på tværs af generationer. Dr.phil. Vincent Hendricks har kaldt hende et ”nationalklenodie” i tv-programmet ‘Længe leve Lise’, og det er måske ikke en dårlig sammenfatning af alt, hvad Lise Nørgaard har været for den danske befolkning.

ODIN OG LISE – HVAD ER DET, DE KAN?

Lise Nørgaard og Odin fra Lejre har begge sat deres spor, lokalt og nationalt, i 2023.

Selvom Lise Nørgaards død påvirkede på landsplan og danskerne ser hende som allemandseje, så har hun en særlig placering for roskildensere. De ser hende som en af deres egne – på trods af at hun tidligt i sit lange liv flyttede fra byen. Der er opstået en slags ejerskabsfølelse over hende og hendes eftermæle, og hun er blevet en vigtig del af kulturarven i byen. Dette ses tydeligt ved Mette Agerbæks statue af Lise Nørgaard fra 2010 i Algade, hvor der i ugerne efter Lise Nørgaards død var en overflod af blomster – og alle tog ansvar for at holde det pænt. Den dag i dag kan man stadig se blomster ved statuen fra folk, der vil vise deres respekt og sige tak – ofte for Matador. Ved hendes og forældrenes gravsted på Skt. Ibs kirkegård kan man møde folk, der tager forbi, ligeledes for at vise deres respekt. Det var tydeligt, at man samledes i sorgen over Lise Nørgaards bortgang, men i Roskilde fornemmede man samtidig
stoltheden over at kunne kalde hende en af byens egne. Dette kom til udtryk, da Roskilde Museum i januar lavede en mindevandring, hvor der var 150 tilmeldte, som endte med at blive til 300 mennesker, da mange stødte til undervejs (fig. 2). 300 mennesker med det til fælles, at de ”kendte” Lise Nørgaard. Kendte hende som en del af dansk kultur, som en kvinde med meninger og som formidler af dansk historie. Og netop i kraft af sit arbejde skabte hun et stykke danmarkshistorie. 

 

“Det er svært at forestille sig, at Lejre og Roskildes kulturarv ikke har været med til at forme den lokale identitet. Både områderne som helhed, men også det enkelte menneske.”

Stoltheden fornemmede man også i Lejre i sommeren 2023 med Odinfigurens rejse til rummet. Efter at astronaut Andreas Mogensen tog en kopi af Odinfiguren med på Huginn-missionen, har den fået plads blandt nogle af de største kulturskatte i Danmark, men det er i Lejre og på Lejre Museum, at den så at sige ”lever sit liv”. Det er her, den tiltrækker sig gæsternes opmærksomhed og er kendt blandt personalet som museets kronjuvel. Selvom figuren er en vigtig brik i det samlede billede for de første århundreder af den danske historie, er den mere lokalt forankret end mange andre danske kulturskatte fra samme periode. Hvor de største fund fra oldtiden, såsom Jellingstenen eller Guldhornene, ofte omfavnes af hele Danmark og bliver vores fælles nationale stolthed, har Odinfiguren ikke haft en lige så central placering, men er i stedet et lokalt klenodie. Dog har figurens tur til rummet bidraget til at fremhæve, at den også har en form for national status. Dette er noget, der puster til den lokale stolthed og måske også til den lokale identitetsfølelse, idet Odinfiguren er et symbol for kongesædet, der har ligget i Lejre, hvor de første konger har hersket, længe før kristendommen og Roskilde blev til.

Det er svært at forestille sig, at Lejre og Roskildes kulturarv ikke har været med til at forme den lokale identitet. Både områderne som helhed, men også det enkelte menneske. Vi er som mennesker forbundne til vores lokale miljøer og deres historie. Lise Nørgaard fra Roskilde og Odinfiguren fra Lejre er begge en del af disse miljøers historie. Så mon ikke vi, som bor i Roskilde eller Lejre, i en eller anden forstand har fået præget vores tilhørsforhold til det lokale miljø på grund af disse begivenheder i 2023? Om det er på baggrund af sorg, stolthed eller noget helt tredje, er forskelligt fra menneske til menneske, men vores kulturarv vil påvirke os. Dermed er vi heldige at kunne sige, at vi er knyttet til Roskilde og Lejre, hvor kulturarven er en af de rigeste i hele det ganske land.

Følg artikelserien fra ROMUs Årbog 2023

Danmarks statsanerkendte museer bidrager løbende til ny viden. I denne artikelserie vil artiklerne, der indgår i ROMUs Årbog 2023, løbende blive udgivet ca. hver 4. uge.

Følg med her 

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

Sommeren i Lejre er for voksne, børn og barnlige sjæle

Sommeren i Lejre er for voksne, børn og barnlige sjæle

Gennem hele sommeren byder Lejre Museum, Tadre Mølle og Gl. Kongsgård indenfor i en verden af oplevelser. Museet holder åbent hele sommeren, du kan komme med på historiske sommervandringer i det sælsomme landskab omkring Lejre, du kan nyde æblekagen på Gl. Kongsgård, og de mindste kan være med til at løse Kongehallernes mysterierLejre Museum søger 2-3 nye medarbejdere, fx studerende eller seniorer, der kan hjælpe med at løfte museet inden for formidling, salg og kommunikation

Sommeråbent på Gammel Kongsgaard

Sommeråbent på Gammel Kongsgaard

200 meter fra Lejre Museum midt i landsbyen Gl. Lejre ligger Gammel Kongsgård, et bevaret stuehus fra en gård bygget i 1740

Vær med I Stafet For Livet

Vær med I Stafet For Livet

I Lejre har rygterne i flere år gået på, at der for ca. 2000 år siden skulle have fundet et helt særligt fænomen sted i istidslandskabets skove. Fortællingen om en særlig gudekult. Men hvordan er den historie egentlig blevet til, og er der egentlig noget som helst bevismateriale for fortællingerne er sande?

Kørte germanerne vognkørsel og druknede slaver i Lejre?

Kørte germanerne vognkørsel og druknede slaver i Lejre?

I Lejre har rygterne i flere år gået på, at der for ca. 2000 år siden skulle have fundet et helt særligt fænomen sted i istidslandskabets skove. Fortællingen om en særlig gudekult. Men hvordan er den historie egentlig blevet til, og er der egentlig noget som helst bevismateriale for fortællingerne er sande?

Sæsonåbning af Gl. Kongsgaard

Sæsonåbning af Gl. Kongsgaard

EN HISTORISK DAG MED HANDEL, OPLEVELSER OG HYGGE

I hjertet af Lejre åbner Gl. Kongsgård sommersæsonen den sidste søndag i maj med en historisk dag fuld af aktivitet, optrædener og boder.

Derfor er Lejre Museum det ideelle mål til din næste vandretur

Derfor er Lejre Museum det ideelle mål til din næste vandretur

Beskidte vandrestøvler og tunge rygsække er måske ikke det der oftest forbindes med museumsbesøg. På Lejre Museum er der dog rig mulighed for at opleve Danmarkshistorien og få frisk luft på samme tid. Museumsmedarbejder Søren Stegger Søndergaard nævner i denne artikel 4 gode grunde til hvorfor, at Lejre tilbyder den perfekte kombination af kultur- og naturoplevelse

Vilde konger og varm kakao på Lejre Museum

Vilde konger og varm kakao på Lejre Museum

Lejre Museum inviterer indenfor i uge 7 til ’Konger og Kakao’ – en smags- og fortællingsoplevelse om de sagnomspundne Skjoldunger og de mytiske guder fra Asgård. Museet er naturligvis også åbent for almindelige besøg

post-19792

ROMU søger håndværker til udstillinger og teknisk service

BEGIVENHED

ROMU søger håndværker til udstillinger og teknisk service

28.05.2024

Foto: Kristian Grøndahl /ROMU

Er du en dygtig håndværker? Har du erfaring med at skabe udstillinger? Trives du i et kreativt miljø, hvor tekniske og praktiske kompetencer bruges til at fremkalde store oplevelser for publikum? Og har du lyst til at arbejde med udvikling og drift af bevaringsværdige bygninger? Så er du måske lige den, museumsorganisationen ROMU søger.  

Museumsorganisationen ROMU driver ti besøgssteder, heriblandt hele Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK. Mere end 200.000 mennesker går hvert år ind og ud ad dørene på museumsorganisationens adresser. Nu søger ROMU en museumshåndværker, der som en del af afdeling for teknisk service kan bidrage til at løfte vores udstillinger, besøgssteder og historiske bygninger til et endnu højere niveau.

Spændende arbejde

Som museumshåndværker med særligt ansvar for det tekniske arbejde med udstillinger, kommer du til at indgå i et utrolig spændende tværfagligt samarbejde med grafikere, inspektører, konceptudviklere og andre om at give de mange besøgende enestående oplevelser med kulturarv og historie.

Det handler om som en del af et team at vælge de rigtige montrer, det handler om at sætte lys og bygge scenografi, det handler om at etablere det gode flow for publikum. Det drejer sig desuden om at omsætte tegninger og ideer til virkelighed gennem valg af materiale og løsninger, der ofte udføres i koordination med eksterne specialister. Kort sagt, et varieret og helt utroligt spændende job for dig, der vil udvikle dig med dit fag og er stolt af, at dine færdigheder kommer til skue for andre.

Historiske rammer

Museumsorganisationens udstillinger er placeret i en bygningsmasse, som består af både fredede og bevaringsværdige bygninger med en lang historie bag sig og af moderne bygninger med en mængde nye, tekniske installationer. Du skal derfor have en grundlæggende forståelse og respekt for den rige kulturarv, museumsorganisationen er sat i verden for at bevare, åbne og udbrede for stadig flere borgere.

I perioder, hvor der ikke arbejdes på konkrete udstillingsprojekter, indgår løbende vedligeholdelse og anden teknisk service i de smukke historiske rammer som en naturlig del af dit og afdelingens arbejde.

Din profil

Som museumshåndværker skal du have sans for æstetik og praktiske løsninger, og du skal formå at føre opgaverne ud i livet i sikkert og godt samarbejde med teamet og de forskellige afdelinger i museumsorganisationen.

Vi forestiller os, at du som ansøger til stillingen kommer med en baggrund som uddannet bygningssnedker, scenetekniker eller med en anden, relevant erhvervsfaglig eller håndværksmæssig uddannelse.

Du er dygtig, og du er stolt af den fagtradition, du varetager.

Du kommer til jobbet med minimum tre års erfaring efter endt uddannelse, gerne inden for udstillingsområdet.

Du har kørekort, og kan undertiden også arbejde på skæve tidspunkter.

Du er desuden god til at lytte og at samarbejde.

Du tager ansvar, er pligtopfyldende og tænker på sikkerhed først og sidst i dit arbejde.

Formelle oplysninger

Stillingen er på 37 timer pr. uge i museumsorganisationens afdeling for teknik og bygninger, der har forvalter Henrik Bo Jenvall som chef.

Løn efter gældende overenskomst med 3F. Arbejdet vil forekomme på alle museets 10 besøgssteder, dog som oftest med fysisk afsæt på værksteder i Danmarks Rockmuseum, RAGNAROCK, og Roskilde Museum, begge beliggende i Roskilde. Der indgår et fast vagttillæg i stillingen.

Tiltrædelse sker 1. august 2024 eller snarest derefter.

Ansøgningen med dokumentation for uddannelse sendes til hannelar@romu.dk. Der vedlægges CV, eksamensbevis/svendebrev etc. Bilag fremsendes i én samlet fil senest mandag den 17. juni 2024 kl. 12. Mrk. ansøgningen ”Udstillingshåndværker”.

ROMU er en statsanerkendt, selvejende museumsorganisation, som har det kulturhistoriske museale ansvar i Roskilde, Lejre, Frederikssund og Egedal kommuner. ROMU driver 10 besøgssteder, heriblandt hele Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK. Der er knap 100 ansatte fordelt på omkring 55 årsværk. Læs mere på www.romu.dk.

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

Sommeren i Lejre er for voksne, børn og barnlige sjæle

Sommeren i Lejre er for voksne, børn og barnlige sjæle

Gennem hele sommeren byder Lejre Museum, Tadre Mølle og Gl. Kongsgård indenfor i en verden af oplevelser. Museet holder åbent hele sommeren, du kan komme med på historiske sommervandringer i det sælsomme landskab omkring Lejre, du kan nyde æblekagen på Gl. Kongsgård, og de mindste kan være med til at løse Kongehallernes mysterierLejre Museum søger 2-3 nye medarbejdere, fx studerende eller seniorer, der kan hjælpe med at løfte museet inden for formidling, salg og kommunikation

Sommeråbent på Gammel Kongsgaard

Sommeråbent på Gammel Kongsgaard

200 meter fra Lejre Museum midt i landsbyen Gl. Lejre ligger Gammel Kongsgård, et bevaret stuehus fra en gård bygget i 1740

Vær med I Stafet For Livet

Vær med I Stafet For Livet

I Lejre har rygterne i flere år gået på, at der for ca. 2000 år siden skulle have fundet et helt særligt fænomen sted i istidslandskabets skove. Fortællingen om en særlig gudekult. Men hvordan er den historie egentlig blevet til, og er der egentlig noget som helst bevismateriale for fortællingerne er sande?

Kørte germanerne vognkørsel og druknede slaver i Lejre?

Kørte germanerne vognkørsel og druknede slaver i Lejre?

I Lejre har rygterne i flere år gået på, at der for ca. 2000 år siden skulle have fundet et helt særligt fænomen sted i istidslandskabets skove. Fortællingen om en særlig gudekult. Men hvordan er den historie egentlig blevet til, og er der egentlig noget som helst bevismateriale for fortællingerne er sande?

Sæsonåbning af Gl. Kongsgaard

Sæsonåbning af Gl. Kongsgaard

EN HISTORISK DAG MED HANDEL, OPLEVELSER OG HYGGE

I hjertet af Lejre åbner Gl. Kongsgård sommersæsonen den sidste søndag i maj med en historisk dag fuld af aktivitet, optrædener og boder.

Derfor er Lejre Museum det ideelle mål til din næste vandretur

Derfor er Lejre Museum det ideelle mål til din næste vandretur

Beskidte vandrestøvler og tunge rygsække er måske ikke det der oftest forbindes med museumsbesøg. På Lejre Museum er der dog rig mulighed for at opleve Danmarkshistorien og få frisk luft på samme tid. Museumsmedarbejder Søren Stegger Søndergaard nævner i denne artikel 4 gode grunde til hvorfor, at Lejre tilbyder den perfekte kombination af kultur- og naturoplevelse

Vilde konger og varm kakao på Lejre Museum

Vilde konger og varm kakao på Lejre Museum

Lejre Museum inviterer indenfor i uge 7 til ’Konger og Kakao’ – en smags- og fortællingsoplevelse om de sagnomspundne Skjoldunger og de mytiske guder fra Asgård. Museet er naturligvis også åbent for almindelige besøg

post-19718

Færgegården inviterer hele familien til Sankt Hans med bål, overtro og urtemagi

BEGIVENHED

Færgegården inviterer hele familien til Sankt Hans med bål, overtro og urtemagi

23.05.2024

Af Christine Christiansen

Kom til familie sankt Hans på Færggården. Foto: Line Jandoria Jørgensen /ROMU

Frederikssund Museum, Færgegården, genopliver gamle midsommerskikke ved en festlig Sankt Hans-fejring for hele familien i museets have. Pak en picnickurv, overvind det onde med forfædrenes ritualer, og bliv revet med af historiefortællerens båltale.

Magiske kræfter er på spil, når Frederikssund Museum, Færgegården, søndag den 23. juni inviterer til Sankt Hans-fest. I museets have bliver der aktiviteter for hele familien.

”Folk skal mærke, at vi fejrer begivenheden på et museum. Gæsterne kan smage, dufte og lege de 200 år gamle Sankt Hans-skikke, og vi dykker ned i kulturhistorien bag dem,” fortæller museumsinspektør på Færgegården, Line Jandoria Jørgensen.

Bål holder heksen væk

I slutningen af 1700- og starten af 1800-tallet var midsommerens bål et vågeblus, der skulle beskytte vores forfædre mod de ellefolk, trolde og hekse, som de troede på.

”De overnaturlige væsner var bange for ild. Vi tænder Sankt Hans-bål her i haven for at holde heksen på afstand. Lad hende flyve rundt derude og styre sit eget imens,” siger Line Jandoria Jørgensen.

Tag med på ’mission afværg det onde’ og lær fortidens tricks til at vinde over de onde kræfter. Foto: Line Jandoria Jørgensen /ROMU.

Båltalen er i børnehøjde

Som båltaler har museet indbudt historiefortæller Pia Lindegaard Nielsen. Hun er kendt for at formidle levende historier i børnehøjde.

”Talen bliver fyldt med spænding, eventyr og magi. Bålet tænder vi allerede klokken 20.30, så også de yngste kan være med,” siger museumsinspektøren.

Lad det onde gå op i røg

På sedler kan små og store skrive emner, de vil skille sig af med, og lægge dem i ilden. En kollektiv byrde vil også gå op i røg som topfigur på bålet: På museets Facebook-side eller i en mail til museumsinspektøren kan folk forud for Sankt Hans-fejringen indsende idéer til det aktuelle onde, man i fællesskab futter af.

”I 2020 toppede vi bålet med en model af et corona-virus. Sidste år brændte vi et symbol på forurening,” fortæller Line Jandoria Jørgensen

Afværg det farlige

Børn og voksne med mod på magi kan afværge det onde på en mission rundt i museumshaven. Opgaven er her at indsamle ting, der ruster dem mod det overnaturlige.

”Sammen med en museumsformidler gennemgår gæsterne en række ritualer, bl.a. smager de en drik, der holder dem sunde og raske resten af året. Måske ender de med at møde heksen. Når de har lært at tackle hende, er hun måske slet ikke så farlig,” siger museumsinspektøren.

Sæt en personlig seddel på bålet og se alt det dårlige fra dit 2024 gå op i røg. Foto: Line Jandoria Jørgensen /ROMU

Bind en urtekrans

I museumshavens urteværksted lærer gæsterne om Sankt Hans aftens gode energier.

”Ved midsommer er naturens kraft på sit højeste. Det var her, vores forfædre indsamlede et lager af lægeplanter til resten af året. Gæsterne kan binde en smuk urtekrans,” siger Line Jandoria Jørgensen.

Snup et skud grøn magi med hjem

Sankthansurten og dens særlige egenskab kan man også høre om: Forfædrene brugte den som en forudsiger. ”Voksede to urteskud sammen til én plante på en tagryg, betød det, at du ville få den kæreste, du var forelsket i,” siger museumsinspektøren.

Hun opfordrer gæsterne til at tage et skud grøn magi med hjem. ”Man kan få en stikling med hjem, som man kan potte op og pleje til næste midsommer.”

Pak picnickurven, og mød op

Alle gæster opfordres til at tage aftensmad og tæpper med og slå sig ned i Færgegårdens have. Drikkevarer sælger museet. Til børnene er der gratis småkager og saft.

Så pak picnickurven, og vær med til at fejre Sankt Hans som for 200 år siden, på Frederikssund Museum, Færgegården.

Vi følger gammel skik og brænder ikke en heks af på bålet. Foto: Line Jandoria Jørgensen /ROMU.

Fejr Sankt Hans med familien i Færgegårdens have

Søndag den 23. juni 2024 fra klokken 17.00 – 21.30 inviterer Frederikssund Museum, Færgegården, til Sankt Hans-fejring for hele familien.

Billetter koster for voksne kr. 50,- plus gebyr. Børn har gratis adgang.

Se mere, og bestil billetter lige her

Program for Sankt Hans aften

Kl. 17.00 – 21.00:                                    Picnic, musik og hygge i museumshaven. Salg af drikkevarer.

Kl. 17.00, 18:00, 19:00 og 20:00:          Mission afværg det onde (varighed: 30-45 min.)

Kl. 17.00 – 20.00:                                    Lav din egen magiske urtekrans.

Kl. 17.00 – 20.00:                                    Plant din helt egen Sankt hansurt.

Kl. 17.00 – 20.30:                                    Prøv en historisk dragt.

Kl. 18:30                                                  Aktivitet: Lad det værste fra dit 2024 gå op i røg.

Kl. 20.15:                                                 Båltale ved historiefortæller Pia Lindegaard Nielsen.

Kl. 20.30:                                                 Midsommervise – Sankt Hans-bålet tændes.

Kl. 21.30:                                                 Tak for i aften.

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

Sommeren i Lejre er for voksne, børn og barnlige sjæle

Sommeren i Lejre er for voksne, børn og barnlige sjæle

Gennem hele sommeren byder Lejre Museum, Tadre Mølle og Gl. Kongsgård indenfor i en verden af oplevelser. Museet holder åbent hele sommeren, du kan komme med på historiske sommervandringer i det sælsomme landskab omkring Lejre, du kan nyde æblekagen på Gl. Kongsgård, og de mindste kan være med til at løse Kongehallernes mysterierLejre Museum søger 2-3 nye medarbejdere, fx studerende eller seniorer, der kan hjælpe med at løfte museet inden for formidling, salg og kommunikation

Sommeråbent på Gammel Kongsgaard

Sommeråbent på Gammel Kongsgaard

200 meter fra Lejre Museum midt i landsbyen Gl. Lejre ligger Gammel Kongsgård, et bevaret stuehus fra en gård bygget i 1740

Vær med I Stafet For Livet

Vær med I Stafet For Livet

I Lejre har rygterne i flere år gået på, at der for ca. 2000 år siden skulle have fundet et helt særligt fænomen sted i istidslandskabets skove. Fortællingen om en særlig gudekult. Men hvordan er den historie egentlig blevet til, og er der egentlig noget som helst bevismateriale for fortællingerne er sande?

Kørte germanerne vognkørsel og druknede slaver i Lejre?

Kørte germanerne vognkørsel og druknede slaver i Lejre?

I Lejre har rygterne i flere år gået på, at der for ca. 2000 år siden skulle have fundet et helt særligt fænomen sted i istidslandskabets skove. Fortællingen om en særlig gudekult. Men hvordan er den historie egentlig blevet til, og er der egentlig noget som helst bevismateriale for fortællingerne er sande?

Sæsonåbning af Gl. Kongsgaard

Sæsonåbning af Gl. Kongsgaard

EN HISTORISK DAG MED HANDEL, OPLEVELSER OG HYGGE

I hjertet af Lejre åbner Gl. Kongsgård sommersæsonen den sidste søndag i maj med en historisk dag fuld af aktivitet, optrædener og boder.

Derfor er Lejre Museum det ideelle mål til din næste vandretur

Derfor er Lejre Museum det ideelle mål til din næste vandretur

Beskidte vandrestøvler og tunge rygsække er måske ikke det der oftest forbindes med museumsbesøg. På Lejre Museum er der dog rig mulighed for at opleve Danmarkshistorien og få frisk luft på samme tid. Museumsmedarbejder Søren Stegger Søndergaard nævner i denne artikel 4 gode grunde til hvorfor, at Lejre tilbyder den perfekte kombination af kultur- og naturoplevelse

Vilde konger og varm kakao på Lejre Museum

Vilde konger og varm kakao på Lejre Museum

Lejre Museum inviterer indenfor i uge 7 til ’Konger og Kakao’ – en smags- og fortællingsoplevelse om de sagnomspundne Skjoldunger og de mytiske guder fra Asgård. Museet er naturligvis også åbent for almindelige besøg

post-19629

Oplev Lejres smukke natur og spændende historie på gratis sommervandreture

BEGIVENHED

Oplev Lejres smukke natur og spændende historie på gratis sommervandreture

21.05.2024

Pressemeddelelse

Foto: ROMU

Er du nysgerrig på Lejreområdets rige historie? Vil du høre fortællinger om Beowulf, Kong Hans’ hests gravsted eller gudinden Nerthus i Herthadalen? Så skulle du tage med på en historisk sommervandring! I samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske Forening og lokale lodsejere inviterer Lejre Museum til gratis historiske vandreture henover sommeren i det smukke Lejreområde.

Sommervandringerne finder sted hver torsdag og søndag i juni, juli og august med start kl. 11:00 ved Lejre Museum. Frivillige og lokale turguider vil tage dig med på tur forbi fortidsminder, gamle møller, landsbyer og majestætiske alléer, alt imens de deler deres viden om områdets historie med dig.

”De historiske vandringer er en unik mulighed for at lære Lejreområdet bedre at kende,” fortæller Maja Kvamm fra Lejre Museum. ”Her kan man blive klogere på alle de sjove historier, landskabet gemmer på, samtidig med at man kommer ud i naturen i godt selskab.”

Alle ture er mellem 2 og 9 km lange og har forskellige kulturhistoriske temaer. Du kan fx følge ”I vikingernes fodspor” gennem Lejre Ådal eller tage med på ”Rundt om Knapsø”, hvor ruten blandt andet går gennem den smukke Herthadal. Der er noget for enhver smag, og museet tør næsten garantere, at du kommer klogere hjem. Som noget nyt på programmet er der i år to vandreture, der starter med en kort bustur fra Gl. Lejre til henholdsvis Gevninge og Osted.

På Lejre Museums hjemmeside kan du finde en oversigt over datoer for alle vandreturene. Turene er åbne for alle og kræver ikke forudgående tilmelding. Efter hver tur har du mulighed for at nyde en velfortjent kop kaffe og hjemmebagt kage på Gl. Kongsgaard, der ligger i hjertet af Gl. Lejre.

Tid, pris og sted:

Torsdage og søndage i juni, juli og august. De fleste ture begynder kl. 11:00 foran Lejre Museum. Bemærk: vandreture med indledende bustur har andre mødetider, som fremgår af programmet.

Gratis

Lejre Museum, Orehøjvej 4B, 4320 Lejre

Har du spørgsmål, kan du besøge Lejre Museums hjemmeside eller kontakte museumsinspektør Maja Kvamm på majakv@romu.dk.

Læs mere om alle de vandretilbud som ROMU udbyder i Roskilde og Lejre hele sommeren her: Historiske vandreture med ROMU

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

Sommeren i Lejre er for voksne, børn og barnlige sjæle

Sommeren i Lejre er for voksne, børn og barnlige sjæle

Gennem hele sommeren byder Lejre Museum, Tadre Mølle og Gl. Kongsgård indenfor i en verden af oplevelser. Museet holder åbent hele sommeren, du kan komme med på historiske sommervandringer i det sælsomme landskab omkring Lejre, du kan nyde æblekagen på Gl. Kongsgård, og de mindste kan være med til at løse Kongehallernes mysterierLejre Museum søger 2-3 nye medarbejdere, fx studerende eller seniorer, der kan hjælpe med at løfte museet inden for formidling, salg og kommunikation

Sommeråbent på Gammel Kongsgaard

Sommeråbent på Gammel Kongsgaard

200 meter fra Lejre Museum midt i landsbyen Gl. Lejre ligger Gammel Kongsgård, et bevaret stuehus fra en gård bygget i 1740

Vær med I Stafet For Livet

Vær med I Stafet For Livet

I Lejre har rygterne i flere år gået på, at der for ca. 2000 år siden skulle have fundet et helt særligt fænomen sted i istidslandskabets skove. Fortællingen om en særlig gudekult. Men hvordan er den historie egentlig blevet til, og er der egentlig noget som helst bevismateriale for fortællingerne er sande?

Kørte germanerne vognkørsel og druknede slaver i Lejre?

Kørte germanerne vognkørsel og druknede slaver i Lejre?

I Lejre har rygterne i flere år gået på, at der for ca. 2000 år siden skulle have fundet et helt særligt fænomen sted i istidslandskabets skove. Fortællingen om en særlig gudekult. Men hvordan er den historie egentlig blevet til, og er der egentlig noget som helst bevismateriale for fortællingerne er sande?

Sæsonåbning af Gl. Kongsgaard

Sæsonåbning af Gl. Kongsgaard

EN HISTORISK DAG MED HANDEL, OPLEVELSER OG HYGGE

I hjertet af Lejre åbner Gl. Kongsgård sommersæsonen den sidste søndag i maj med en historisk dag fuld af aktivitet, optrædener og boder.

Derfor er Lejre Museum det ideelle mål til din næste vandretur

Derfor er Lejre Museum det ideelle mål til din næste vandretur

Beskidte vandrestøvler og tunge rygsække er måske ikke det der oftest forbindes med museumsbesøg. På Lejre Museum er der dog rig mulighed for at opleve Danmarkshistorien og få frisk luft på samme tid. Museumsmedarbejder Søren Stegger Søndergaard nævner i denne artikel 4 gode grunde til hvorfor, at Lejre tilbyder den perfekte kombination af kultur- og naturoplevelse

Vilde konger og varm kakao på Lejre Museum

Vilde konger og varm kakao på Lejre Museum

Lejre Museum inviterer indenfor i uge 7 til ’Konger og Kakao’ – en smags- og fortællingsoplevelse om de sagnomspundne Skjoldunger og de mytiske guder fra Asgård. Museet er naturligvis også åbent for almindelige besøg

post-3000

Oplev sjove sommersøndage for hele familien på Tadre Mølle

BEGIVENHED

Oplev sjove sommersøndage for hele familien på Tadre Mølle

19.06.2023

 Foto: ROMU

Over fire søndage i juli inviterer Tadre Mølle børn og deres familier til spændende aktiviteter. Kreative naturkunstværker udformes, naturen skal udforskes og brød skal bages i den gamle stenovn.

Sommer og søndag er i hvert fald på plads. Om der også kommer sol til de, der finder vej til Tadre Mølles alsidige og hyggelige ferieaktiviteter, må tiden vise. Men næsten uanset vejret bliver der gode muligheder for at få sig en feriesøndag fyldt med fælles oplevelser på tværs af generationer ved den kulturhistoriske perle i Elverdamsdalen.

Kreativt naturværksted

På det kreative naturværksted på Tadre Mølle skal børn og deres familier slippe deres indre kunstner løs og lave flotte kunstværker af de naturmaterialer, der findes rundt om møllen.

”Kyndige krea-vejledere vil hjælpe de besøgende med at skabe smukke kreationer af naturens materialer. Kun fantasien sætter grænser, når de besøgende gennem denne kreative aktivitet kommer tæt på naturen og skaber hyggeligt samvær,” siger museumsmedarbejder Maja Kvamm.

Det kreative naturværksted finder sted den 2. juli fra klokken 12:00-15:00.

Naturdage
Hele familien er inviteret, når Tadre Mølle holder naturdag i den smukke Elverdamsdal. Kyndige naturvejleder fra Nationalpark Skjoldungernes Land vil udstyre børn og deres familier med grej til at gå på opdagelse i naturens liv omkring den gamle vandmølle.

”Den kulturhistoriske perle Tadre Mølle ligger omgivet af smuk natur i Elverdamsdalen, og denne dag er der ekstra mulighed for at komme helt tæt på det krible- krablende liv, der findes ved møllen,” siger Maja Kvamm.

Naturdage på Tadre Mølle finder sted søndag den 16. juli og 23. juli fra klokken 11:00-14:00.

Bagedag
Den, der kommer først til mølle, får først malet melet. Korn skal kværnes til mel, og brød skal bages i Tadre Mølles gamle stenovn, når der inviteres til bagedag for hele familien.

”Oplev naturens kræfter, når den gamle vandmølle forvandler korn til mel. Få hænderne i dejen og mærk de gamle traditioner på egen krop. Der vil være forskellige aktiviteter på dagen, så alle familiens medlemmer kan sætte sanserne i brug,” siger Maja Kvamm.

Bagedagen på Tadre Mølle finder sted søndag den 20. juli fra kl. 12:00-16:00.

Billetter til alle arrangementer kan købes i Møllecafeen. Børn er gratis.

    MERE INDHOLD FRA TADRE MØLLE

    Tadre Mølle skruer helt op for hyggen i efterårsferien

    Tadre Mølle skruer helt op for hyggen i efterårsferien

    Bål, skov, smuk natur og masser af familiehygge er på programmet, når Tadre Mølle hilser efteråret velkommen i uge 42. Besøgende på møllen kan hele efterårsferien udfordre deres kreativitet, samle-evner og madkundskaber.

    Et ikon fylder rundt – Mølle Maries 120 års fødselsdag

    Et ikon fylder rundt – Mølle Maries 120 års fødselsdag

    Et ikon fylder rundt - Mølle Maries 120 års fødselsdag 10.08.2022Af Maja Lindholm KvammMølle Marie boede og arbejdede det meste af sit liv på Tadre Mølle i Elverdamsdalen. Foto: ROMU. Marie Hansens ufravigelige og altid åbenlyse kærlighed til Tadre Mølle, hendes...

    Forår betyder påske ved Tadre Mølle

    Forår betyder påske ved Tadre Mølle

    Tadre Mølle inviterer til ægte forårshygge og familietid. Skærtorsdag, langfredag, påskedag og 2. påskedag åbner Tadre Mølles Venner i samarbejde med ROMU for påskeværksteder og håndarbejde ved den gamle vandmølle

    post-19770

    Lise Nørgaard og Odin fra Lejre

    BEGIVENHED

    Lise Nørgaard og Odin fra Lejre

    07.06.2024

    Af Krisann Ørtenblad & Mathias K. Christensen

    Fig. 1. Odinfiguren er 1,75 cm høj, 1,98 cm bred og 1,25 cm dyb og har en vægt
    på 9 gram. Foto: Ole Malling /ROMU.

    2023 kan på mange måder siges at have været et skelsættende år på den kulturhistoriske front for Roskilde og dens nærområde. To særlige begivenheder har været med til at bringe dele af områdets historie og kulturarv frem i lyset. På årets første dag døde Lise Nørgaard i en alder af 105 år, hvilket skabte landesorg og satte sine spor både lokalt og nationalt. Den 26. august blev den danske astronaut Andreas Mogensen opsendt til Den Internationale Rumstation som en del af missionen Huginn. I forbindelse med missionen blev Mogensen tildelt PAO-pakken, en samling af vigtige danske kulturgenstande, hvis formål er at symbolisere jagten på ny viden. Som en del af denne pakke havde Mogensen en kopi af Odinfiguren fra Lejre med i rummet. Hermed er både Lise Nørgaard og Odinfiguren på ny kommet i rampelyset, hvilket har sat sine spor både i Roskilde og Lejre og har givet nyt liv til dele af områdernes kulturarv.

    Roskildes historie strækker sig tilbage til 1000-tallet, men hvad var der før dette? Formentlig ikke meget på stedet, vi i dag kender som Roskilde. Men kun få kilometer mod sydvest var der op til tidspunktet omkring Roskildes grundlæggelse et kongesæde beliggende i Lejre. Her strækker historien sig tilbage til 500-tallet – hvis ikke længere.2 I Lejre ved vi, at der blev opført flere kongehaller over en årrække, hvilket vidner om stedets betydning. Det er også i dette område, at en lille sølvfigur, som siden har været udstillet på Lejre Museum, blev fundet. Figuren blev lokalt kendt som ”Odin fra Lejre”, herefter omtalt som Odinfiguren. Figurens stil gør, at eksperter har dateret den til omkring år 950.3 Det vides dog ikke, om den er fremstillet i Lejre, men fundet af den her er med til at understrege områdets betydning i vikingetiden.

    På trods af en aldersforskel på adskillige århundreder har de begge formået at betage og berøre ikke blot lokalbefolkningen men det meste af Danmark.

    Omtrent 950 år efter Odinfigurens fremstilling kommer der i Roskilde en lille pige til verden som ældste barn af en af byens købmænd. Hun er senere beskrevet som en pige, der ikke altid opførte sig, som man forventede af en pige i 1920’ernes Roskilde, og gennem sin opvækst og ungdom gør hun sig flere gange bemærket i byen. Som voksen rejser hun til København, hvor hendes arbejde som journalist gør hende bemærket på landsplan. Hun bliver allemandseje som forfatter på tv-serien Matador, der endnu har rekorden som bedst sælgende dvd i Danmark. Det er selvfølgelig Lise Nørgaard.

    Odin og Lise. Lise og Odin. To personer kan man vel næppe tale om, men to elementer i dansk kulturarv, som Roskildeområdet knytter sig tæt til. På trods af en aldersforskel på adskillige århundreder har de begge formået at betage og berøre ikke blot lokalbefolkningen, men det meste af Danmark.

    ODINFIGUREN OG LEJREOMRÅDET SOM IDENTITETSSKABENDE KULTURARV

    Odinfiguren blev fundet en efterårsdag i 2009 af amatørarkæologen Tommy Olesen som en del af en større udgravning af området ved Mysselhøjgård nord for Lejre Museum. Ud over figuren fandt man spor efter bl.a. fem store kongehaller, dateret til perioden mellem år 650 og 1000, eller det, vi kender som yngre jernalder og vikingetid. Odinfiguren er ikke blot endnu et arkæologisk levn fra fortiden. På grund af sin detaljerigdom, sjældenhed og symbolik er den noget ganske særligt (se fig. 1).

    Detaljerne gør, at der ikke kan herske tvivl om, hvad figuren forestiller: en person på en stol, hvor der på hvert armlæn er placeret en stor fugl. På ryglænet er der to store dyrehoveder. Man har tolket stolen til at være en miniaturegengivelse af en tronstol – et højsæde. Fuglene har man på baggrund af de kraftige næb fastslået som ravne, der sidder med front mod personen på højsædet. Umiddelbart lader der ingen tvivl at være; de må være Hugin og Munin, Tanken og Erindringen, Odins ravne, der sidder på højsædet Lidskjalv, Odins trone. Dermed tolker arkæolog og Lejreekspert, Tom Christensen, figuren til at være en afbildning af Odin.

    Odinfiguren er helt enestående i sine detaljer – selv omtrent 1.000 år efter fremstillingen. Dette i sig selv er nok til at betage de fleste. Dertil kommer den fascination, der stadig – eller måske igen – er af vores hedenske forhistorie. Vores før-kristne fortid er en del af vores danske kulturarv og vores identitet, og Odinfiguren bliver et symbol på dette. Et symbol, der har overlevet i århundreder – en stor del af disse i jorden.

    Ligesom man fra kristendommen kender helgener, der beskyttede bestemte grupper, f.eks. rejsende, har guderne i nordisk mytologi haft en nogenlunde tilsvarende opdeling. Thor var bøndernes gud, mens Odin i dag kendes som elitens, kongernes gud. Med fundet af Odinfiguren fra Lejre ses en fysisk forbindelse til vikingetidens elite, hvilket indikerer, at stedet har været en konges – eller en høvdings – sted. Odinfiguren bliver et symbol på den kongemagt, der har eksisteret i Lejre og er derved med til at legitimere Lejreområdet som et sted med en helt særlig kulturarv. Noget, man er stolte af i Lejre og Roskilde.

    At tolke figuren som værende Odin har enorm betydning for Lejreområdets historiske status og muligvis også for stedets kulturelle identitet. Området har i mange århundreder været indhyllet i myterne og sagnenes tåger. Lejres historiske værdi var funderet i fortællingerne om den store sagnkongeslægt Skjoldungerne, der var et symbol på Lejres dominerende position gennem jernalder og vikingetid, og som siges at have boet og hersket i området. Det er ifølge flere af de gamle krøniker og sagaer, kong Skjold, søn af guden Odin, der var skjoldungernes stamfader. Ifølge den fragmenterede Skjoldungesaga fra ca. år 1200, kan man muligvis drage en direkte forbindelse mellem Skjoldungerne og vores kongerække, der starter med Gorm den Gamle. Der er dog nogle usikkerheder omkring dette, da rekonstruktionen af sagaen er bygget op af flere forskellige kilder. I hvert fald er Skjoldungerne ifølge mange af sagnfortællingerne Danmarks første kongeslægt, hvilket gør Lejre til oprindelsesstedet for Danmarks første kongedynasti. Selvom der ikke kan føres fysisk bevis for sagnkongeslægtens eksistens, kan man forestille sig, at dens sagnhistoriske forbindelser til både det guddommelige, og muligvis også til den nuværende danske kongerække, har haft stor symbolsk betydning for lokalområdet.

    I 1800-tallets nationalromantiske strømning havde disse sagn en vigtig position, idet danskerne havde brug for at knytte sig til fortidige helteskikkelser – formentlig i et forsøg på at distancere sig fra samtidens problemer. En af de største nationalromantiske skikkelser i 1800-tallets Danmark, N.F.S. Grundtvig, etablerede grundlovsmøder i Lejre, kaldet Lejre Møderne. I begyndelsen fandt de sted ved skibssætningerne tæt ved Gammel Lejre, men blev senere flyttet til Herthadalen ved Ledreborg Slot.13 Både Grundtvig og 1800-talsdigterne Hans Peter Holst og Jenny Blicher-Clausen skrev digte dedikeret til kong Skjold, som hyldest til Lejres sagnomspundne kulturarv. Mødernes placering og digternes hyldest til Skjold giver indblik i områdets betydning for den danske nationalromantik.

    I slutningen af 1800-tallet udviklede historiefaget sig i en kildekritisk retning, hvilket betød, at man frakendte myter og sagnhistorier historisk værdi. For Lejre var dette en kulturel og erindringsmæssig katastrofe, da stedets historie netop udsprang af sagaerne. Arkæologien blev Lejres redning, og efter at flere udgravninger påbegyndtes i 1940’erne og i årtierne efter, fik man øjnene op for, at Lejre alligevel var et historisk betydningsfuldt sted. De arkæologiske udgravninger kulminerede med opdagelserne af mindst syv kongehaller samt Odinfiguren, hvilket førte til nye tolkninger af Lejres historie. Eller måske rettere: De gamle tolkninger fik nyt liv.

    Fig. 2. Mindevandring for Lise Nørgaard 16. januar 2023. Foto: Kristian Grøndahl, ROMU.

    LISE NØRGAARD SOM LOKALT NATIONALKLENODIE

    Kun en pige er titlen på første del af Lise Nørgaards selvbiografi, en titel, der udspringer af det faktum, at hun var lidt af en skuffelse, da hun blev født. Faderen, Harry Jensen, ønskede sig brændende en søn. Det afholdt ham dog ikke fra at elske Lise og hendes søster højt, selv ikke da den længe ønskede dreng endelig kom et par år efter Lises fødsel. Men selvom børnene var elskede, så blev der gjort forskel på de to piger og drengen Kai. Noget, som Lise, efter eget udsagn, aldrig rigtig affandt sig med. Alligevel ved man, hvis man har læst hendes selvbiografier, at hun var meget tæt på sin far – trods uenigheder om især ulighed, eller forskelle, mellem køn. Noget, hun måske havde fra sin mor, Olga Tønder Jensen, der ved Harrys frieri skulle have udtalt, at hun hverken kunne eller ville lave mad. Olga beholdt også, meget atypisk for tiden, sin forretning i mange år, efter hun var blevet gift, inden hun solgte den og blev fuldtidsfrue. Hun gik op i, at hendes børns aflagte legetøj kunne gives til børn af mindrebemidlede. Her er måske grundstenen til den sociale bevidsthed og indignation, der kom til at præge Lise Nørgaards arbejde. Et kendetegn ved hendes journalistiske arbejde er netop, at hun var på de svages side; mens hun var på Politiken, skrev hun blandt andet om kvindesagen og om handicappedes muligheder for genoptræning, emner, der ikke nødvendigvis gjorde hende populær i samfundet.

    Det lå ikke i kortene, at Lise Nørgaard skulle blive en af Danmarks bedst kendte forfattere – eller journalister for den sags skyld. Det var hendes ønske, men i 1930’ernes Roskilde var det ikke en vej for en ung pige fra en velhavende familie, og hendes familie forsøgte sig med mange alternativer. Et af dem var, at hun kom på husholdningsskole, indtil hun sprang fra, fordi hun følte, at det bandt kvinden i en unødigt sløv rolle i hjemmet. Herefter var en fransk klosterskole på tale, men løsningen blev, at hun ansatte som kontorelev i faderens grossistvirksomhed. Hun blev dog hurtigt bedt om at stoppe igen, fordi hun spurgte ind til, hvorfor de unge piger ikke var i fagforening, som det var deres ret. Dette blev enden på Lise Nørgaards karriere som kontorist, efter blot seks uger. Dråben for forældrene blev, da Lise i sommeren 1935 blev kåret til Miss Køge Bugt. En skamplet på familien, der resulterede i en svigende lussing fra moderen. Herefter overgav Lises far sig og bad ejeren og redaktøren af Roskilde Dagblad, A.I. Hansen, om at tage Lise ind som elev. Tanken var, at hun ved selvsyn kunne se, at det ikke var noget for hende – noget, der aldrig skete. Hun blev på Roskilde Dagblad i en årrække og skabte sig her, og senere på Hjemmet og Politiken, en solid karriere som journalist.

    “Lise Nørgaard har selv udtalt, at hun har fundet inspiration i det Roskilde, hun kendte, men det er ikke en direkte fortælling om hendes barndomsby. Korsbæk er ikke Roskilde – og så alligevel lidt.

    Men de fleste kender nok Lise Nørgaard som forfatter på tv-serien Matador med karaktererne, vi alle er på fornavn med: Maude, der måtte op at lægge sig, når verden gik hende imod. Stuepigen Agnes, der skabte sig sit eget liv fri af sin mands. Regitze, der som Lise selv blev kåret til Miss Vår. Og ikke mindst bankdirektør Varnæs, der ikke ville låne penge til den nyankomne Mads Skjern, som derfor sammen med sin bror grundlagde en ny bank i byen. Der er mange i Danmark, der kan nikke genkendende til en eller flere af de fortællinger, der findes i den 24 episoder lange hitserie, og den indeholder bestemt også elementer fra Roskilde. Lise Nørgaard har selv udtalt, at hun har fundet inspiration i det Roskilde, hun kendte, men det er ikke en direkte fortælling om hendes barndomsby. Korsbæk er ikke Roskilde – og så alligevel lidt. Men Korsbæk er mange provinsbyer i Danmark fra mellemkrigstiden og årene lige efter Anden Verdenskrig. Det var det, Lise Nørgaard kunne – hun skabte en by, et univers om man vil, som var genkendeligt for den brede befolkning. Hermed samlede hun Danmark i et fællesskab, der trodsede sociale placeringer og normer. En årsag til dette er måske, at hun selv trodsede datidens sociale normer; hun ville være journalist – og blev det – på en tid, hvor det hovedsageligt var et ”mandejob”. Hun fortsatte med at arbejde, efter at hun blev gift i 1939, hvilket hendes far fandt utrolig pinligt, og han tilbød hende økonomisk støtte, hvis hun ville nøjes med at være freelancejournalist. Og ikke mindst blev hun skilt fra sin mand, hvorefter hun forlod Roskilde. Noget, der ikke var almindeligt – i hvert fald ikke i Roskilde i 1950. Man kan sige, at hun var forud for sin tid på mange af disse områder, og måske er det derfor, at så mange beundrede hende. Hun var ikke bange for at gøre, hvad hun følte var bedst, heller ikke når det gik imod normen. Måske netop af disse årsager har hendes forfatterskab, herunder Matador, kunnet begejstre og forene på tværs af generationer. Dr.phil. Vincent Hendricks har kaldt hende et ”nationalklenodie” i tv-programmet ‘Længe leve Lise’, og det er måske ikke en dårlig sammenfatning af alt, hvad Lise Nørgaard har været for den danske befolkning.

    ODIN OG LISE – HVAD ER DET, DE KAN?

    Lise Nørgaard og Odin fra Lejre har begge sat deres spor, lokalt og nationalt, i 2023.

    Selvom Lise Nørgaards død påvirkede på landsplan og danskerne ser hende som allemandseje, så har hun en særlig placering for roskildensere. De ser hende som en af deres egne – på trods af at hun tidligt i sit lange liv flyttede fra byen. Der er opstået en slags ejerskabsfølelse over hende og hendes eftermæle, og hun er blevet en vigtig del af kulturarven i byen. Dette ses tydeligt ved Mette Agerbæks statue af Lise Nørgaard fra 2010 i Algade, hvor der i ugerne efter Lise Nørgaards død var en overflod af blomster – og alle tog ansvar for at holde det pænt. Den dag i dag kan man stadig se blomster ved statuen fra folk, der vil vise deres respekt og sige tak – ofte for Matador. Ved hendes og forældrenes gravsted på Skt. Ibs kirkegård kan man møde folk, der tager forbi, ligeledes for at vise deres respekt. Det var tydeligt, at man samledes i sorgen over Lise Nørgaards bortgang, men i Roskilde fornemmede man samtidig
    stoltheden over at kunne kalde hende en af byens egne. Dette kom til udtryk, da Roskilde Museum i januar lavede en mindevandring, hvor der var 150 tilmeldte, som endte med at blive til 300 mennesker, da mange stødte til undervejs (fig. 2). 300 mennesker med det til fælles, at de ”kendte” Lise Nørgaard. Kendte hende som en del af dansk kultur, som en kvinde med meninger og som formidler af dansk historie. Og netop i kraft af sit arbejde skabte hun et stykke danmarkshistorie. 

     

    “Det er svært at forestille sig, at Lejre og Roskildes kulturarv ikke har været med til at forme den lokale identitet. Både områderne som helhed, men også det enkelte menneske.”

    Stoltheden fornemmede man også i Lejre i sommeren 2023 med Odinfigurens rejse til rummet. Efter at astronaut Andreas Mogensen tog en kopi af Odinfiguren med på Huginn-missionen, har den fået plads blandt nogle af de største kulturskatte i Danmark, men det er i Lejre og på Lejre Museum, at den så at sige ”lever sit liv”. Det er her, den tiltrækker sig gæsternes opmærksomhed og er kendt blandt personalet som museets kronjuvel. Selvom figuren er en vigtig brik i det samlede billede for de første århundreder af den danske historie, er den mere lokalt forankret end mange andre danske kulturskatte fra samme periode. Hvor de største fund fra oldtiden, såsom Jellingstenen eller Guldhornene, ofte omfavnes af hele Danmark og bliver vores fælles nationale stolthed, har Odinfiguren ikke haft en lige så central placering, men er i stedet et lokalt klenodie. Dog har figurens tur til rummet bidraget til at fremhæve, at den også har en form for national status. Dette er noget, der puster til den lokale stolthed og måske også til den lokale identitetsfølelse, idet Odinfiguren er et symbol for kongesædet, der har ligget i Lejre, hvor de første konger har hersket, længe før kristendommen og Roskilde blev til.

    Det er svært at forestille sig, at Lejre og Roskildes kulturarv ikke har været med til at forme den lokale identitet. Både områderne som helhed, men også det enkelte menneske. Vi er som mennesker forbundne til vores lokale miljøer og deres historie. Lise Nørgaard fra Roskilde og Odinfiguren fra Lejre er begge en del af disse miljøers historie. Så mon ikke vi, som bor i Roskilde eller Lejre, i en eller anden forstand har fået præget vores tilhørsforhold til det lokale miljø på grund af disse begivenheder i 2023? Om det er på baggrund af sorg, stolthed eller noget helt tredje, er forskelligt fra menneske til menneske, men vores kulturarv vil påvirke os. Dermed er vi heldige at kunne sige, at vi er knyttet til Roskilde og Lejre, hvor kulturarven er en af de rigeste i hele det ganske land.

    Følg artikelserien fra ROMUs Årbog 2023

    Danmarks statsanerkendte museer bidrager løbende til ny viden. I denne artikelserie vil artiklerne, der indgår i ROMUs Årbog 2023, løbende blive udgivet ca. hver 4. uge.

    Følg med her 

    TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
    – OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

    FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

    post-19792

    ROMU søger håndværker til udstillinger og teknisk service

    BEGIVENHED

    ROMU søger håndværker til udstillinger og teknisk service

    28.05.2024

    Foto: Kristian Grøndahl /ROMU

    Er du en dygtig håndværker? Har du erfaring med at skabe udstillinger? Trives du i et kreativt miljø, hvor tekniske og praktiske kompetencer bruges til at fremkalde store oplevelser for publikum? Og har du lyst til at arbejde med udvikling og drift af bevaringsværdige bygninger? Så er du måske lige den, museumsorganisationen ROMU søger.  

    Museumsorganisationen ROMU driver ti besøgssteder, heriblandt hele Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK. Mere end 200.000 mennesker går hvert år ind og ud ad dørene på museumsorganisationens adresser. Nu søger ROMU en museumshåndværker, der som en del af afdeling for teknisk service kan bidrage til at løfte vores udstillinger, besøgssteder og historiske bygninger til et endnu højere niveau.

    Spændende arbejde

    Som museumshåndværker med særligt ansvar for det tekniske arbejde med udstillinger, kommer du til at indgå i et utrolig spændende tværfagligt samarbejde med grafikere, inspektører, konceptudviklere og andre om at give de mange besøgende enestående oplevelser med kulturarv og historie.

    Det handler om som en del af et team at vælge de rigtige montrer, det handler om at sætte lys og bygge scenografi, det handler om at etablere det gode flow for publikum. Det drejer sig desuden om at omsætte tegninger og ideer til virkelighed gennem valg af materiale og løsninger, der ofte udføres i koordination med eksterne specialister. Kort sagt, et varieret og helt utroligt spændende job for dig, der vil udvikle dig med dit fag og er stolt af, at dine færdigheder kommer til skue for andre.

    Historiske rammer

    Museumsorganisationens udstillinger er placeret i en bygningsmasse, som består af både fredede og bevaringsværdige bygninger med en lang historie bag sig og af moderne bygninger med en mængde nye, tekniske installationer. Du skal derfor have en grundlæggende forståelse og respekt for den rige kulturarv, museumsorganisationen er sat i verden for at bevare, åbne og udbrede for stadig flere borgere.

    I perioder, hvor der ikke arbejdes på konkrete udstillingsprojekter, indgår løbende vedligeholdelse og anden teknisk service i de smukke historiske rammer som en naturlig del af dit og afdelingens arbejde.

    Din profil

    Som museumshåndværker skal du have sans for æstetik og praktiske løsninger, og du skal formå at føre opgaverne ud i livet i sikkert og godt samarbejde med teamet og de forskellige afdelinger i museumsorganisationen.

    Vi forestiller os, at du som ansøger til stillingen kommer med en baggrund som uddannet bygningssnedker, scenetekniker eller med en anden, relevant erhvervsfaglig eller håndværksmæssig uddannelse.

    Du er dygtig, og du er stolt af den fagtradition, du varetager.

    Du kommer til jobbet med minimum tre års erfaring efter endt uddannelse, gerne inden for udstillingsområdet.

    Du har kørekort, og kan undertiden også arbejde på skæve tidspunkter.

    Du er desuden god til at lytte og at samarbejde.

    Du tager ansvar, er pligtopfyldende og tænker på sikkerhed først og sidst i dit arbejde.

    Formelle oplysninger

    Stillingen er på 37 timer pr. uge i museumsorganisationens afdeling for teknik og bygninger, der har forvalter Henrik Bo Jenvall som chef.

    Løn efter gældende overenskomst med 3F. Arbejdet vil forekomme på alle museets 10 besøgssteder, dog som oftest med fysisk afsæt på værksteder i Danmarks Rockmuseum, RAGNAROCK, og Roskilde Museum, begge beliggende i Roskilde. Der indgår et fast vagttillæg i stillingen.

    Tiltrædelse sker 1. august 2024 eller snarest derefter.

    Ansøgningen med dokumentation for uddannelse sendes til hannelar@romu.dk. Der vedlægges CV, eksamensbevis/svendebrev etc. Bilag fremsendes i én samlet fil senest mandag den 17. juni 2024 kl. 12. Mrk. ansøgningen ”Udstillingshåndværker”.

    ROMU er en statsanerkendt, selvejende museumsorganisation, som har det kulturhistoriske museale ansvar i Roskilde, Lejre, Frederikssund og Egedal kommuner. ROMU driver 10 besøgssteder, heriblandt hele Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK. Der er knap 100 ansatte fordelt på omkring 55 årsværk. Læs mere på www.romu.dk.

    TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
    – OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

    FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

    post-19718

    Færgegården inviterer hele familien til Sankt Hans med bål, overtro og urtemagi

    BEGIVENHED

    Færgegården inviterer hele familien til Sankt Hans med bål, overtro og urtemagi

    23.05.2024

    Af Christine Christiansen

    Kom til familie sankt Hans på Færggården. Foto: Line Jandoria Jørgensen /ROMU

    Frederikssund Museum, Færgegården, genopliver gamle midsommerskikke ved en festlig Sankt Hans-fejring for hele familien i museets have. Pak en picnickurv, overvind det onde med forfædrenes ritualer, og bliv revet med af historiefortællerens båltale.

    Magiske kræfter er på spil, når Frederikssund Museum, Færgegården, søndag den 23. juni inviterer til Sankt Hans-fest. I museets have bliver der aktiviteter for hele familien.

    ”Folk skal mærke, at vi fejrer begivenheden på et museum. Gæsterne kan smage, dufte og lege de 200 år gamle Sankt Hans-skikke, og vi dykker ned i kulturhistorien bag dem,” fortæller museumsinspektør på Færgegården, Line Jandoria Jørgensen.

    Bål holder heksen væk

    I slutningen af 1700- og starten af 1800-tallet var midsommerens bål et vågeblus, der skulle beskytte vores forfædre mod de ellefolk, trolde og hekse, som de troede på.

    ”De overnaturlige væsner var bange for ild. Vi tænder Sankt Hans-bål her i haven for at holde heksen på afstand. Lad hende flyve rundt derude og styre sit eget imens,” siger Line Jandoria Jørgensen.

    Tag med på ’mission afværg det onde’ og lær fortidens tricks til at vinde over de onde kræfter. Foto: Line Jandoria Jørgensen /ROMU.

    Båltalen er i børnehøjde

    Som båltaler har museet indbudt historiefortæller Pia Lindegaard Nielsen. Hun er kendt for at formidle levende historier i børnehøjde.

    ”Talen bliver fyldt med spænding, eventyr og magi. Bålet tænder vi allerede klokken 20.30, så også de yngste kan være med,” siger museumsinspektøren.

    Lad det onde gå op i røg

    På sedler kan små og store skrive emner, de vil skille sig af med, og lægge dem i ilden. En kollektiv byrde vil også gå op i røg som topfigur på bålet: På museets Facebook-side eller i en mail til museumsinspektøren kan folk forud for Sankt Hans-fejringen indsende idéer til det aktuelle onde, man i fællesskab futter af.

    ”I 2020 toppede vi bålet med en model af et corona-virus. Sidste år brændte vi et symbol på forurening,” fortæller Line Jandoria Jørgensen

    Afværg det farlige

    Børn og voksne med mod på magi kan afværge det onde på en mission rundt i museumshaven. Opgaven er her at indsamle ting, der ruster dem mod det overnaturlige.

    ”Sammen med en museumsformidler gennemgår gæsterne en række ritualer, bl.a. smager de en drik, der holder dem sunde og raske resten af året. Måske ender de med at møde heksen. Når de har lært at tackle hende, er hun måske slet ikke så farlig,” siger museumsinspektøren.

    Sæt en personlig seddel på bålet og se alt det dårlige fra dit 2024 gå op i røg. Foto: Line Jandoria Jørgensen /ROMU

    Bind en urtekrans

    I museumshavens urteværksted lærer gæsterne om Sankt Hans aftens gode energier.

    ”Ved midsommer er naturens kraft på sit højeste. Det var her, vores forfædre indsamlede et lager af lægeplanter til resten af året. Gæsterne kan binde en smuk urtekrans,” siger Line Jandoria Jørgensen.

    Snup et skud grøn magi med hjem

    Sankthansurten og dens særlige egenskab kan man også høre om: Forfædrene brugte den som en forudsiger. ”Voksede to urteskud sammen til én plante på en tagryg, betød det, at du ville få den kæreste, du var forelsket i,” siger museumsinspektøren.

    Hun opfordrer gæsterne til at tage et skud grøn magi med hjem. ”Man kan få en stikling med hjem, som man kan potte op og pleje til næste midsommer.”

    Pak picnickurven, og mød op

    Alle gæster opfordres til at tage aftensmad og tæpper med og slå sig ned i Færgegårdens have. Drikkevarer sælger museet. Til børnene er der gratis småkager og saft.

    Så pak picnickurven, og vær med til at fejre Sankt Hans som for 200 år siden, på Frederikssund Museum, Færgegården.

    Vi følger gammel skik og brænder ikke en heks af på bålet. Foto: Line Jandoria Jørgensen /ROMU.

    Fejr Sankt Hans med familien i Færgegårdens have

    Søndag den 23. juni 2024 fra klokken 17.00 – 21.30 inviterer Frederikssund Museum, Færgegården, til Sankt Hans-fejring for hele familien.

    Billetter koster for voksne kr. 50,- plus gebyr. Børn har gratis adgang.

    Se mere, og bestil billetter lige her

    Program for Sankt Hans aften

    Kl. 17.00 – 21.00:                                    Picnic, musik og hygge i museumshaven. Salg af drikkevarer.

    Kl. 17.00, 18:00, 19:00 og 20:00:          Mission afværg det onde (varighed: 30-45 min.)

    Kl. 17.00 – 20.00:                                    Lav din egen magiske urtekrans.

    Kl. 17.00 – 20.00:                                    Plant din helt egen Sankt hansurt.

    Kl. 17.00 – 20.30:                                    Prøv en historisk dragt.

    Kl. 18:30                                                  Aktivitet: Lad det værste fra dit 2024 gå op i røg.

    Kl. 20.15:                                                 Båltale ved historiefortæller Pia Lindegaard Nielsen.

    Kl. 20.30:                                                 Midsommervise – Sankt Hans-bålet tændes.

    Kl. 21.30:                                                 Tak for i aften.

    TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
    – OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

    FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

    post-19629

    Oplev Lejres smukke natur og spændende historie på gratis sommervandreture

    BEGIVENHED

    Oplev Lejres smukke natur og spændende historie på gratis sommervandreture

    21.05.2024

    Pressemeddelelse

    Foto: ROMU

    Er du nysgerrig på Lejreområdets rige historie? Vil du høre fortællinger om Beowulf, Kong Hans’ hests gravsted eller gudinden Nerthus i Herthadalen? Så skulle du tage med på en historisk sommervandring! I samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske Forening og lokale lodsejere inviterer Lejre Museum til gratis historiske vandreture henover sommeren i det smukke Lejreområde.

    Sommervandringerne finder sted hver torsdag og søndag i juni, juli og august med start kl. 11:00 ved Lejre Museum. Frivillige og lokale turguider vil tage dig med på tur forbi fortidsminder, gamle møller, landsbyer og majestætiske alléer, alt imens de deler deres viden om områdets historie med dig.

    ”De historiske vandringer er en unik mulighed for at lære Lejreområdet bedre at kende,” fortæller Maja Kvamm fra Lejre Museum. ”Her kan man blive klogere på alle de sjove historier, landskabet gemmer på, samtidig med at man kommer ud i naturen i godt selskab.”

    Alle ture er mellem 2 og 9 km lange og har forskellige kulturhistoriske temaer. Du kan fx følge ”I vikingernes fodspor” gennem Lejre Ådal eller tage med på ”Rundt om Knapsø”, hvor ruten blandt andet går gennem den smukke Herthadal. Der er noget for enhver smag, og museet tør næsten garantere, at du kommer klogere hjem. Som noget nyt på programmet er der i år to vandreture, der starter med en kort bustur fra Gl. Lejre til henholdsvis Gevninge og Osted.

    På Lejre Museums hjemmeside kan du finde en oversigt over datoer for alle vandreturene. Turene er åbne for alle og kræver ikke forudgående tilmelding. Efter hver tur har du mulighed for at nyde en velfortjent kop kaffe og hjemmebagt kage på Gl. Kongsgaard, der ligger i hjertet af Gl. Lejre.

    Tid, pris og sted:

    Torsdage og søndage i juni, juli og august. De fleste ture begynder kl. 11:00 foran Lejre Museum. Bemærk: vandreture med indledende bustur har andre mødetider, som fremgår af programmet.

    Gratis

    Lejre Museum, Orehøjvej 4B, 4320 Lejre

    Har du spørgsmål, kan du besøge Lejre Museums hjemmeside eller kontakte museumsinspektør Maja Kvamm på majakv@romu.dk.

    Læs mere om alle de vandretilbud som ROMU udbyder i Roskilde og Lejre hele sommeren her: Historiske vandreture med ROMU

    TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
    – OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

    FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

    post-5656

    Færgegården inviterer til sort magi og finurlige dyr i sommerferien

    BEGIVENHED

    19.06.2023

    Færgegården inviterer til sort magi og finurlige dyr i sommerferien

    Foto: Trine Sejthen, ROMU

    Alle sanser skal i brug, når Frederikssund Museum, Færgegården, inviterer børn og deres familier til at gå på opdagelse i naturen både til lands og til vands i sommerferien. I museumshaven kan man gå på jagt efter naturens magi og den ”sorte bogs” magiske trylleremse. Derudover skal fjordens dyr både røres, lugtes og smages. 

    Magiske planter og trylleformularer skal findes, når besøgende får udleveret en Sort Bog i museumsbutikken. Herefter kan de begive sig ud på jagt i museumshaven, hvor de med bogen i hånden, vil blive udfordret med fem opgaver, der skal løses, før de finder den magiske trylleremse. Løser man den sorte bogs opgaver, får man en lille belønning.

    ”En sort bog var en håndskreven magisk bog, som engang var udbredt blandt kloge koner og mænd. Bøgerne var fulde af viden om planter, naturens magi og onde væsner, og de indeholdt hemmelige opskrifter, trylleremser og gode råd til at opdage tyve, kurere sygdomme, afværge hekseri og meget mere,” fortæller vikarierende museumsinspektør Maja Kvamm, og fortsætter:

    ”Med vores sjove sommeraktivitet genopliver vi den sorte bog, og sender børn og deres familier på en spændende jagt efter magiske planter og beskyttende trylleremser i Færgegårdens eventyrlige museumshave,” siger hun.

    Ifølge Maja Kvamm gik der, særligt i 17- og 1800-tallet, rygter på Frederikssundegnen om, hvem der mon ejede sådanne sorte bøger. Folk var både bange for dem – men også nysgerrige på den store magi, bøgerne indeholdt.

    Besøg museumsbutikken på Færgegården i åbningstiden for at få udleveret alt, hvad der skal bruges. Børn kan deltage gratis i aktiviteten, mens voksne betaler almindelig entré til museet.

    Mød dyrene i fjorden

    Alle sanser får motion, når børn og deres familier skal røre, prøve, lugte, se og smage sig igennem fjordens maritime historie i sommerferien.

    Lige siden jægerstenalderen har nærheden til fjorden og dens dyreliv formet den måde, mennesker har levet, tænkt, talt, troet og spist på. I sommerferien inviterer Færgegården til hyggelige og sanselige aktiviteter i museumshaven, hvor de besøgende har rig mulighed for at udforske fjordens historie og myldrende dyreliv. Familierne kan gå på opdagelse i de mange akvarier, hvor fjordens smådyr kribler og krabler frem fra alle afkroge.

    ”Der er rejer, søpunge, krabber, rurer, sandkutlinger, tangnåle, hundestejler, brødkrummesvamp og mange flere. Man også prøve at bøde sit eget fiskegarn som i 1800-tallet, lave en vandkikkert og udforske fjordens mest gådefulde fisk: ålen. Der er også mulighed for selv at hoppe i fjorden med net og spand og fange de mange spændende smådyr,” fortæller Museumsinspektør Maja Kvamm.

    Museets formidlere fortæller i strandkanten og sørger for, at de besøgende får deres rejefangst med tilbage på museet, hvor de kan tilberede dem på gammeldags manér. Til sidst kan de konkurrere mod hinanden i årets store åledyst, hvor de prøver ålens fascinerende evner af på egen krop.

    Dagen igennem vil der blive fortalt sjove og forunderlige historier om alle dyrene.

    ”Ikke mange ved, at krabben tisser ud gennem øjnene, eller at man i 1500-tallet mente, at tangnålen kunne forudsige vejret,” siger Maja Kvamm.

    Den sorte bogs hemmeligheder
    Aktiviteten finder sted fra den 24. juni – 11. august. Åbningstiderne er tirsdag- søndag kl. 11-15.

    Mød dyrene i fjorden
    Aktiviteten foregår tirsdag, onsdag, torsdag og fredag i uge 27 og 31. Alle dage kl. 11:00-15:00. 
    Børn under 18: gratis, voksne: 50 kr. (+ billetgebyr). Tilmelding er nødvendig. Tilmelding via Billetto

    Læs flere nyheder og artikler her.

    Eller besøg Frederikssund Museum, Færgegården her.

    FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
    FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE

    FLERE ARTIKLER OG NYHEDER FRA FÆRGEGÅRDEN

    En kunstners tusindårige perspektiv på Nordskoven

    En kunstners tusindårige perspektiv på Nordskoven

    Nordskoven på spidsen af Hornsherred har tiltrukket talrige kunstnere gennem tiden. En af dem var maleren Ove Køser, som fik stor betydning for egnen, og hvis billeder hænger i mange hjem. Igen og igen, året rundt, tog han ud i Nordskovens natur for at indfange det særlige lys og stedets enestående karakter. Ofte var hans datter Hanne med. Her fortæller hun sin personlige beretning om Nordskoven og om sin fars fascination af den helt særlige plet i fjordlandskabet

    læs mere

    post-19770

    Lise Nørgaard og Odin fra Lejre

    BEGIVENHED

    Lise Nørgaard og Odin fra Lejre

    07.06.2024

    Af Krisann Ørtenblad & Mathias K. Christensen

    Fig. 1. Odinfiguren er 1,75 cm høj, 1,98 cm bred og 1,25 cm dyb og har en vægt
    på 9 gram. Foto: Ole Malling /ROMU.

    2023 kan på mange måder siges at have været et skelsættende år på den kulturhistoriske front for Roskilde og dens nærområde. To særlige begivenheder har været med til at bringe dele af områdets historie og kulturarv frem i lyset. På årets første dag døde Lise Nørgaard i en alder af 105 år, hvilket skabte landesorg og satte sine spor både lokalt og nationalt. Den 26. august blev den danske astronaut Andreas Mogensen opsendt til Den Internationale Rumstation som en del af missionen Huginn. I forbindelse med missionen blev Mogensen tildelt PAO-pakken, en samling af vigtige danske kulturgenstande, hvis formål er at symbolisere jagten på ny viden. Som en del af denne pakke havde Mogensen en kopi af Odinfiguren fra Lejre med i rummet. Hermed er både Lise Nørgaard og Odinfiguren på ny kommet i rampelyset, hvilket har sat sine spor både i Roskilde og Lejre og har givet nyt liv til dele af områdernes kulturarv.

    Roskildes historie strækker sig tilbage til 1000-tallet, men hvad var der før dette? Formentlig ikke meget på stedet, vi i dag kender som Roskilde. Men kun få kilometer mod sydvest var der op til tidspunktet omkring Roskildes grundlæggelse et kongesæde beliggende i Lejre. Her strækker historien sig tilbage til 500-tallet – hvis ikke længere.2 I Lejre ved vi, at der blev opført flere kongehaller over en årrække, hvilket vidner om stedets betydning. Det er også i dette område, at en lille sølvfigur, som siden har været udstillet på Lejre Museum, blev fundet. Figuren blev lokalt kendt som ”Odin fra Lejre”, herefter omtalt som Odinfiguren. Figurens stil gør, at eksperter har dateret den til omkring år 950.3 Det vides dog ikke, om den er fremstillet i Lejre, men fundet af den her er med til at understrege områdets betydning i vikingetiden.

    På trods af en aldersforskel på adskillige århundreder har de begge formået at betage og berøre ikke blot lokalbefolkningen men det meste af Danmark.

    Omtrent 950 år efter Odinfigurens fremstilling kommer der i Roskilde en lille pige til verden som ældste barn af en af byens købmænd. Hun er senere beskrevet som en pige, der ikke altid opførte sig, som man forventede af en pige i 1920’ernes Roskilde, og gennem sin opvækst og ungdom gør hun sig flere gange bemærket i byen. Som voksen rejser hun til København, hvor hendes arbejde som journalist gør hende bemærket på landsplan. Hun bliver allemandseje som forfatter på tv-serien Matador, der endnu har rekorden som bedst sælgende dvd i Danmark. Det er selvfølgelig Lise Nørgaard.

    Odin og Lise. Lise og Odin. To personer kan man vel næppe tale om, men to elementer i dansk kulturarv, som Roskildeområdet knytter sig tæt til. På trods af en aldersforskel på adskillige århundreder har de begge formået at betage og berøre ikke blot lokalbefolkningen, men det meste af Danmark.

    ODINFIGUREN OG LEJREOMRÅDET SOM IDENTITETSSKABENDE KULTURARV

    Odinfiguren blev fundet en efterårsdag i 2009 af amatørarkæologen Tommy Olesen som en del af en større udgravning af området ved Mysselhøjgård nord for Lejre Museum. Ud over figuren fandt man spor efter bl.a. fem store kongehaller, dateret til perioden mellem år 650 og 1000, eller det, vi kender som yngre jernalder og vikingetid. Odinfiguren er ikke blot endnu et arkæologisk levn fra fortiden. På grund af sin detaljerigdom, sjældenhed og symbolik er den noget ganske særligt (se fig. 1).

    Detaljerne gør, at der ikke kan herske tvivl om, hvad figuren forestiller: en person på en stol, hvor der på hvert armlæn er placeret en stor fugl. På ryglænet er der to store dyrehoveder. Man har tolket stolen til at være en miniaturegengivelse af en tronstol – et højsæde. Fuglene har man på baggrund af de kraftige næb fastslået som ravne, der sidder med front mod personen på højsædet. Umiddelbart lader der ingen tvivl at være; de må være Hugin og Munin, Tanken og Erindringen, Odins ravne, der sidder på højsædet Lidskjalv, Odins trone. Dermed tolker arkæolog og Lejreekspert, Tom Christensen, figuren til at være en afbildning af Odin.

    Odinfiguren er helt enestående i sine detaljer – selv omtrent 1.000 år efter fremstillingen. Dette i sig selv er nok til at betage de fleste. Dertil kommer den fascination, der stadig – eller måske igen – er af vores hedenske forhistorie. Vores før-kristne fortid er en del af vores danske kulturarv og vores identitet, og Odinfiguren bliver et symbol på dette. Et symbol, der har overlevet i århundreder – en stor del af disse i jorden.

    Ligesom man fra kristendommen kender helgener, der beskyttede bestemte grupper, f.eks. rejsende, har guderne i nordisk mytologi haft en nogenlunde tilsvarende opdeling. Thor var bøndernes gud, mens Odin i dag kendes som elitens, kongernes gud. Med fundet af Odinfiguren fra Lejre ses en fysisk forbindelse til vikingetidens elite, hvilket indikerer, at stedet har været en konges – eller en høvdings – sted. Odinfiguren bliver et symbol på den kongemagt, der har eksisteret i Lejre og er derved med til at legitimere Lejreområdet som et sted med en helt særlig kulturarv. Noget, man er stolte af i Lejre og Roskilde.

    At tolke figuren som værende Odin har enorm betydning for Lejreområdets historiske status og muligvis også for stedets kulturelle identitet. Området har i mange århundreder været indhyllet i myterne og sagnenes tåger. Lejres historiske værdi var funderet i fortællingerne om den store sagnkongeslægt Skjoldungerne, der var et symbol på Lejres dominerende position gennem jernalder og vikingetid, og som siges at have boet og hersket i området. Det er ifølge flere af de gamle krøniker og sagaer, kong Skjold, søn af guden Odin, der var skjoldungernes stamfader. Ifølge den fragmenterede Skjoldungesaga fra ca. år 1200, kan man muligvis drage en direkte forbindelse mellem Skjoldungerne og vores kongerække, der starter med Gorm den Gamle. Der er dog nogle usikkerheder omkring dette, da rekonstruktionen af sagaen er bygget op af flere forskellige kilder. I hvert fald er Skjoldungerne ifølge mange af sagnfortællingerne Danmarks første kongeslægt, hvilket gør Lejre til oprindelsesstedet for Danmarks første kongedynasti. Selvom der ikke kan føres fysisk bevis for sagnkongeslægtens eksistens, kan man forestille sig, at dens sagnhistoriske forbindelser til både det guddommelige, og muligvis også til den nuværende danske kongerække, har haft stor symbolsk betydning for lokalområdet.

    I 1800-tallets nationalromantiske strømning havde disse sagn en vigtig position, idet danskerne havde brug for at knytte sig til fortidige helteskikkelser – formentlig i et forsøg på at distancere sig fra samtidens problemer. En af de største nationalromantiske skikkelser i 1800-tallets Danmark, N.F.S. Grundtvig, etablerede grundlovsmøder i Lejre, kaldet Lejre Møderne. I begyndelsen fandt de sted ved skibssætningerne tæt ved Gammel Lejre, men blev senere flyttet til Herthadalen ved Ledreborg Slot.13 Både Grundtvig og 1800-talsdigterne Hans Peter Holst og Jenny Blicher-Clausen skrev digte dedikeret til kong Skjold, som hyldest til Lejres sagnomspundne kulturarv. Mødernes placering og digternes hyldest til Skjold giver indblik i områdets betydning for den danske nationalromantik.

    I slutningen af 1800-tallet udviklede historiefaget sig i en kildekritisk retning, hvilket betød, at man frakendte myter og sagnhistorier historisk værdi. For Lejre var dette en kulturel og erindringsmæssig katastrofe, da stedets historie netop udsprang af sagaerne. Arkæologien blev Lejres redning, og efter at flere udgravninger påbegyndtes i 1940’erne og i årtierne efter, fik man øjnene op for, at Lejre alligevel var et historisk betydningsfuldt sted. De arkæologiske udgravninger kulminerede med opdagelserne af mindst syv kongehaller samt Odinfiguren, hvilket førte til nye tolkninger af Lejres historie. Eller måske rettere: De gamle tolkninger fik nyt liv.

    Fig. 2. Mindevandring for Lise Nørgaard 16. januar 2023. Foto: Kristian Grøndahl, ROMU.

    LISE NØRGAARD SOM LOKALT NATIONALKLENODIE

    Kun en pige er titlen på første del af Lise Nørgaards selvbiografi, en titel, der udspringer af det faktum, at hun var lidt af en skuffelse, da hun blev født. Faderen, Harry Jensen, ønskede sig brændende en søn. Det afholdt ham dog ikke fra at elske Lise og hendes søster højt, selv ikke da den længe ønskede dreng endelig kom et par år efter Lises fødsel. Men selvom børnene var elskede, så blev der gjort forskel på de to piger og drengen Kai. Noget, som Lise, efter eget udsagn, aldrig rigtig affandt sig med. Alligevel ved man, hvis man har læst hendes selvbiografier, at hun var meget tæt på sin far – trods uenigheder om især ulighed, eller forskelle, mellem køn. Noget, hun måske havde fra sin mor, Olga Tønder Jensen, der ved Harrys frieri skulle have udtalt, at hun hverken kunne eller ville lave mad. Olga beholdt også, meget atypisk for tiden, sin forretning i mange år, efter hun var blevet gift, inden hun solgte den og blev fuldtidsfrue. Hun gik op i, at hendes børns aflagte legetøj kunne gives til børn af mindrebemidlede. Her er måske grundstenen til den sociale bevidsthed og indignation, der kom til at præge Lise Nørgaards arbejde. Et kendetegn ved hendes journalistiske arbejde er netop, at hun var på de svages side; mens hun var på Politiken, skrev hun blandt andet om kvindesagen og om handicappedes muligheder for genoptræning, emner, der ikke nødvendigvis gjorde hende populær i samfundet.

    Det lå ikke i kortene, at Lise Nørgaard skulle blive en af Danmarks bedst kendte forfattere – eller journalister for den sags skyld. Det var hendes ønske, men i 1930’ernes Roskilde var det ikke en vej for en ung pige fra en velhavende familie, og hendes familie forsøgte sig med mange alternativer. Et af dem var, at hun kom på husholdningsskole, indtil hun sprang fra, fordi hun følte, at det bandt kvinden i en unødigt sløv rolle i hjemmet. Herefter var en fransk klosterskole på tale, men løsningen blev, at hun ansatte som kontorelev i faderens grossistvirksomhed. Hun blev dog hurtigt bedt om at stoppe igen, fordi hun spurgte ind til, hvorfor de unge piger ikke var i fagforening, som det var deres ret. Dette blev enden på Lise Nørgaards karriere som kontorist, efter blot seks uger. Dråben for forældrene blev, da Lise i sommeren 1935 blev kåret til Miss Køge Bugt. En skamplet på familien, der resulterede i en svigende lussing fra moderen. Herefter overgav Lises far sig og bad ejeren og redaktøren af Roskilde Dagblad, A.I. Hansen, om at tage Lise ind som elev. Tanken var, at hun ved selvsyn kunne se, at det ikke var noget for hende – noget, der aldrig skete. Hun blev på Roskilde Dagblad i en årrække og skabte sig her, og senere på Hjemmet og Politiken, en solid karriere som journalist.

    “Lise Nørgaard har selv udtalt, at hun har fundet inspiration i det Roskilde, hun kendte, men det er ikke en direkte fortælling om hendes barndomsby. Korsbæk er ikke Roskilde – og så alligevel lidt.

    Men de fleste kender nok Lise Nørgaard som forfatter på tv-serien Matador med karaktererne, vi alle er på fornavn med: Maude, der måtte op at lægge sig, når verden gik hende imod. Stuepigen Agnes, der skabte sig sit eget liv fri af sin mands. Regitze, der som Lise selv blev kåret til Miss Vår. Og ikke mindst bankdirektør Varnæs, der ikke ville låne penge til den nyankomne Mads Skjern, som derfor sammen med sin bror grundlagde en ny bank i byen. Der er mange i Danmark, der kan nikke genkendende til en eller flere af de fortællinger, der findes i den 24 episoder lange hitserie, og den indeholder bestemt også elementer fra Roskilde. Lise Nørgaard har selv udtalt, at hun har fundet inspiration i det Roskilde, hun kendte, men det er ikke en direkte fortælling om hendes barndomsby. Korsbæk er ikke Roskilde – og så alligevel lidt. Men Korsbæk er mange provinsbyer i Danmark fra mellemkrigstiden og årene lige efter Anden Verdenskrig. Det var det, Lise Nørgaard kunne – hun skabte en by, et univers om man vil, som var genkendeligt for den brede befolkning. Hermed samlede hun Danmark i et fællesskab, der trodsede sociale placeringer og normer. En årsag til dette er måske, at hun selv trodsede datidens sociale normer; hun ville være journalist – og blev det – på en tid, hvor det hovedsageligt var et ”mandejob”. Hun fortsatte med at arbejde, efter at hun blev gift i 1939, hvilket hendes far fandt utrolig pinligt, og han tilbød hende økonomisk støtte, hvis hun ville nøjes med at være freelancejournalist. Og ikke mindst blev hun skilt fra sin mand, hvorefter hun forlod Roskilde. Noget, der ikke var almindeligt – i hvert fald ikke i Roskilde i 1950. Man kan sige, at hun var forud for sin tid på mange af disse områder, og måske er det derfor, at så mange beundrede hende. Hun var ikke bange for at gøre, hvad hun følte var bedst, heller ikke når det gik imod normen. Måske netop af disse årsager har hendes forfatterskab, herunder Matador, kunnet begejstre og forene på tværs af generationer. Dr.phil. Vincent Hendricks har kaldt hende et ”nationalklenodie” i tv-programmet ‘Længe leve Lise’, og det er måske ikke en dårlig sammenfatning af alt, hvad Lise Nørgaard har været for den danske befolkning.

    ODIN OG LISE – HVAD ER DET, DE KAN?

    Lise Nørgaard og Odin fra Lejre har begge sat deres spor, lokalt og nationalt, i 2023.

    Selvom Lise Nørgaards død påvirkede på landsplan og danskerne ser hende som allemandseje, så har hun en særlig placering for roskildensere. De ser hende som en af deres egne – på trods af at hun tidligt i sit lange liv flyttede fra byen. Der er opstået en slags ejerskabsfølelse over hende og hendes eftermæle, og hun er blevet en vigtig del af kulturarven i byen. Dette ses tydeligt ved Mette Agerbæks statue af Lise Nørgaard fra 2010 i Algade, hvor der i ugerne efter Lise Nørgaards død var en overflod af blomster – og alle tog ansvar for at holde det pænt. Den dag i dag kan man stadig se blomster ved statuen fra folk, der vil vise deres respekt og sige tak – ofte for Matador. Ved hendes og forældrenes gravsted på Skt. Ibs kirkegård kan man møde folk, der tager forbi, ligeledes for at vise deres respekt. Det var tydeligt, at man samledes i sorgen over Lise Nørgaards bortgang, men i Roskilde fornemmede man samtidig
    stoltheden over at kunne kalde hende en af byens egne. Dette kom til udtryk, da Roskilde Museum i januar lavede en mindevandring, hvor der var 150 tilmeldte, som endte med at blive til 300 mennesker, da mange stødte til undervejs (fig. 2). 300 mennesker med det til fælles, at de ”kendte” Lise Nørgaard. Kendte hende som en del af dansk kultur, som en kvinde med meninger og som formidler af dansk historie. Og netop i kraft af sit arbejde skabte hun et stykke danmarkshistorie. 

     

    “Det er svært at forestille sig, at Lejre og Roskildes kulturarv ikke har været med til at forme den lokale identitet. Både områderne som helhed, men også det enkelte menneske.”

    Stoltheden fornemmede man også i Lejre i sommeren 2023 med Odinfigurens rejse til rummet. Efter at astronaut Andreas Mogensen tog en kopi af Odinfiguren med på Huginn-missionen, har den fået plads blandt nogle af de største kulturskatte i Danmark, men det er i Lejre og på Lejre Museum, at den så at sige ”lever sit liv”. Det er her, den tiltrækker sig gæsternes opmærksomhed og er kendt blandt personalet som museets kronjuvel. Selvom figuren er en vigtig brik i det samlede billede for de første århundreder af den danske historie, er den mere lokalt forankret end mange andre danske kulturskatte fra samme periode. Hvor de største fund fra oldtiden, såsom Jellingstenen eller Guldhornene, ofte omfavnes af hele Danmark og bliver vores fælles nationale stolthed, har Odinfiguren ikke haft en lige så central placering, men er i stedet et lokalt klenodie. Dog har figurens tur til rummet bidraget til at fremhæve, at den også har en form for national status. Dette er noget, der puster til den lokale stolthed og måske også til den lokale identitetsfølelse, idet Odinfiguren er et symbol for kongesædet, der har ligget i Lejre, hvor de første konger har hersket, længe før kristendommen og Roskilde blev til.

    Det er svært at forestille sig, at Lejre og Roskildes kulturarv ikke har været med til at forme den lokale identitet. Både områderne som helhed, men også det enkelte menneske. Vi er som mennesker forbundne til vores lokale miljøer og deres historie. Lise Nørgaard fra Roskilde og Odinfiguren fra Lejre er begge en del af disse miljøers historie. Så mon ikke vi, som bor i Roskilde eller Lejre, i en eller anden forstand har fået præget vores tilhørsforhold til det lokale miljø på grund af disse begivenheder i 2023? Om det er på baggrund af sorg, stolthed eller noget helt tredje, er forskelligt fra menneske til menneske, men vores kulturarv vil påvirke os. Dermed er vi heldige at kunne sige, at vi er knyttet til Roskilde og Lejre, hvor kulturarven er en af de rigeste i hele det ganske land.

    Følg artikelserien fra ROMUs Årbog 2023

    Danmarks statsanerkendte museer bidrager løbende til ny viden. I denne artikelserie vil artiklerne, der indgår i ROMUs Årbog 2023, løbende blive udgivet ca. hver 4. uge.

    Følg med her 

    TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
    – OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

    FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

    Færgegården inviterer til smagfulde naturoplevelser i skov og have

    Færgegården inviterer til smagfulde naturoplevelser i skov og have

    To lørdage i september arrangerer Frederikssund Museum, Færgegården sanketure i naturen omkring Roskilde Fjord. Med en naturvejleder og fortællinger om den spiselige naturs kulturhistoriske betydning, kan man få øjnene op for alt det smagfulde grønne, der gror lige uden for hoveddøren.

    Kom med tilbage til de brølende 20’ere

    Kom med tilbage til de brølende 20’ere

    Frederikssund Museum, Færgegården inviterer til jazz i museumshaven, hvor vi vil blive klogere på 1920’ernes dans, musik og mode. Det foregår 7. august.

    Færgegården går en livlig sommer i møde

    Færgegården går en livlig sommer i møde

    Frederikssund Museum, Færgegården byder indenfor – og udenfor – til en sommer med masser af aktiviteter for hele familien. Og med ambitionen om at bringe mennesker tættere på både fortid og fjord.

    Hold sankthans på Færgegården og udforsk traditionerne

    Hold sankthans på Færgegården og udforsk traditionerne

    Der vil være nye punkter på programmet, når Frederikssund Museum, Færgegården igen i år inviterer til sankthans i den stemningsfulde museumshave. Der er som altid lagt op til en hyggelig aften på picnictæppet med medbragt madpakke, bål og midsommervise, men som noget nyt skruer museet i år op for de kulturhistoriske fortællinger og aktiviteter. Og i år kræver arrangementet billet.

    Ingen heks og ingen midsommervise

    Ingen heks og ingen midsommervise

    Sankthans traditionen, som vi kender den i dag, har overraskende få ligheder med de sankthans skikke, vores forfædre havde for bare 200-300 år siden. Bålet var et vågeblus, som typisk blev tændt til Valborgsaften og ikke sankthans, der var ikke nogen heks på bålet, og man sang ikke midsommervisen. Til gengæld var naturens magi på sit højeste, mente man. Planter, luft, vand og dug kunne kurere alverdens skavanker.

    Skøn have for ingen penge? Her er 5 enkle tips fra gamle dage

    Skøn have for ingen penge? Her er 5 enkle tips fra gamle dage

    Vil du spare på havebudgettet? Eller er du måske nysgerrig på hvordan man skaber en bæredygtig have ved hjælp af genbrug og gør-det-selv? Så kan du læse disse fem tips fra havearkitekt Mette Rønne fra Frederikssund Museum, Færgegården.

    Heks, helgen og græsenke

    Heks, helgen og græsenke

    Mange af de traditioner og skikke, vi i dag forbinder med Sankt Hans aften, stammer oprindeligt fra den gamle Valborgsfejring, som lå om aftenen d. 30. april. Bålbrænding, hekse og social sammenkomst er derfor nogle af nøgleordene for denne mere eller mindre glemte højtid. Men det er vild ild, besvangrede græsenker og social udskamning imidlertid også.

    Påskeægget er symbol på livskraft og frugtbarhed

    Påskeægget er symbol på livskraft og frugtbarhed

    Påsken falder forskelligt fra år til år men altid i marts eller april, som også er forårstid – og det er ikke tilfældigt. Påsken har sine rødder godt plantet i den før kristne vårfejring. Efter en lang hård vinter, bliver dagene endelig lysere og længere. Have, marker og skov begynder at give nye lysegrønne spirer, grønt bliver igen en del af kosten, køerne begynder igen at give mælk og hønsene æg. Den levende periode afløser den døde. Det har været intet mindre end en magisk tid.

    post-19792

    ROMU søger håndværker til udstillinger og teknisk service

    BEGIVENHED

    ROMU søger håndværker til udstillinger og teknisk service

    28.05.2024

    Foto: Kristian Grøndahl /ROMU

    Er du en dygtig håndværker? Har du erfaring med at skabe udstillinger? Trives du i et kreativt miljø, hvor tekniske og praktiske kompetencer bruges til at fremkalde store oplevelser for publikum? Og har du lyst til at arbejde med udvikling og drift af bevaringsværdige bygninger? Så er du måske lige den, museumsorganisationen ROMU søger.  

    Museumsorganisationen ROMU driver ti besøgssteder, heriblandt hele Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK. Mere end 200.000 mennesker går hvert år ind og ud ad dørene på museumsorganisationens adresser. Nu søger ROMU en museumshåndværker, der som en del af afdeling for teknisk service kan bidrage til at løfte vores udstillinger, besøgssteder og historiske bygninger til et endnu højere niveau.

    Spændende arbejde

    Som museumshåndværker med særligt ansvar for det tekniske arbejde med udstillinger, kommer du til at indgå i et utrolig spændende tværfagligt samarbejde med grafikere, inspektører, konceptudviklere og andre om at give de mange besøgende enestående oplevelser med kulturarv og historie.

    Det handler om som en del af et team at vælge de rigtige montrer, det handler om at sætte lys og bygge scenografi, det handler om at etablere det gode flow for publikum. Det drejer sig desuden om at omsætte tegninger og ideer til virkelighed gennem valg af materiale og løsninger, der ofte udføres i koordination med eksterne specialister. Kort sagt, et varieret og helt utroligt spændende job for dig, der vil udvikle dig med dit fag og er stolt af, at dine færdigheder kommer til skue for andre.

    Historiske rammer

    Museumsorganisationens udstillinger er placeret i en bygningsmasse, som består af både fredede og bevaringsværdige bygninger med en lang historie bag sig og af moderne bygninger med en mængde nye, tekniske installationer. Du skal derfor have en grundlæggende forståelse og respekt for den rige kulturarv, museumsorganisationen er sat i verden for at bevare, åbne og udbrede for stadig flere borgere.

    I perioder, hvor der ikke arbejdes på konkrete udstillingsprojekter, indgår løbende vedligeholdelse og anden teknisk service i de smukke historiske rammer som en naturlig del af dit og afdelingens arbejde.

    Din profil

    Som museumshåndværker skal du have sans for æstetik og praktiske løsninger, og du skal formå at føre opgaverne ud i livet i sikkert og godt samarbejde med teamet og de forskellige afdelinger i museumsorganisationen.

    Vi forestiller os, at du som ansøger til stillingen kommer med en baggrund som uddannet bygningssnedker, scenetekniker eller med en anden, relevant erhvervsfaglig eller håndværksmæssig uddannelse.

    Du er dygtig, og du er stolt af den fagtradition, du varetager.

    Du kommer til jobbet med minimum tre års erfaring efter endt uddannelse, gerne inden for udstillingsområdet.

    Du har kørekort, og kan undertiden også arbejde på skæve tidspunkter.

    Du er desuden god til at lytte og at samarbejde.

    Du tager ansvar, er pligtopfyldende og tænker på sikkerhed først og sidst i dit arbejde.

    Formelle oplysninger

    Stillingen er på 37 timer pr. uge i museumsorganisationens afdeling for teknik og bygninger, der har forvalter Henrik Bo Jenvall som chef.

    Løn efter gældende overenskomst med 3F. Arbejdet vil forekomme på alle museets 10 besøgssteder, dog som oftest med fysisk afsæt på værksteder i Danmarks Rockmuseum, RAGNAROCK, og Roskilde Museum, begge beliggende i Roskilde. Der indgår et fast vagttillæg i stillingen.

    Tiltrædelse sker 1. august 2024 eller snarest derefter.

    Ansøgningen med dokumentation for uddannelse sendes til hannelar@romu.dk. Der vedlægges CV, eksamensbevis/svendebrev etc. Bilag fremsendes i én samlet fil senest mandag den 17. juni 2024 kl. 12. Mrk. ansøgningen ”Udstillingshåndværker”.

    ROMU er en statsanerkendt, selvejende museumsorganisation, som har det kulturhistoriske museale ansvar i Roskilde, Lejre, Frederikssund og Egedal kommuner. ROMU driver 10 besøgssteder, heriblandt hele Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK. Der er knap 100 ansatte fordelt på omkring 55 årsværk. Læs mere på www.romu.dk.

    TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
    – OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

    FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

    Færgegården inviterer til smagfulde naturoplevelser i skov og have

    Færgegården inviterer til smagfulde naturoplevelser i skov og have

    To lørdage i september arrangerer Frederikssund Museum, Færgegården sanketure i naturen omkring Roskilde Fjord. Med en naturvejleder og fortællinger om den spiselige naturs kulturhistoriske betydning, kan man få øjnene op for alt det smagfulde grønne, der gror lige uden for hoveddøren.

    Kom med tilbage til de brølende 20’ere

    Kom med tilbage til de brølende 20’ere

    Frederikssund Museum, Færgegården inviterer til jazz i museumshaven, hvor vi vil blive klogere på 1920’ernes dans, musik og mode. Det foregår 7. august.

    Færgegården går en livlig sommer i møde

    Færgegården går en livlig sommer i møde

    Frederikssund Museum, Færgegården byder indenfor – og udenfor – til en sommer med masser af aktiviteter for hele familien. Og med ambitionen om at bringe mennesker tættere på både fortid og fjord.

    Hold sankthans på Færgegården og udforsk traditionerne

    Hold sankthans på Færgegården og udforsk traditionerne

    Der vil være nye punkter på programmet, når Frederikssund Museum, Færgegården igen i år inviterer til sankthans i den stemningsfulde museumshave. Der er som altid lagt op til en hyggelig aften på picnictæppet med medbragt madpakke, bål og midsommervise, men som noget nyt skruer museet i år op for de kulturhistoriske fortællinger og aktiviteter. Og i år kræver arrangementet billet.

    Ingen heks og ingen midsommervise

    Ingen heks og ingen midsommervise

    Sankthans traditionen, som vi kender den i dag, har overraskende få ligheder med de sankthans skikke, vores forfædre havde for bare 200-300 år siden. Bålet var et vågeblus, som typisk blev tændt til Valborgsaften og ikke sankthans, der var ikke nogen heks på bålet, og man sang ikke midsommervisen. Til gengæld var naturens magi på sit højeste, mente man. Planter, luft, vand og dug kunne kurere alverdens skavanker.

    Skøn have for ingen penge? Her er 5 enkle tips fra gamle dage

    Skøn have for ingen penge? Her er 5 enkle tips fra gamle dage

    Vil du spare på havebudgettet? Eller er du måske nysgerrig på hvordan man skaber en bæredygtig have ved hjælp af genbrug og gør-det-selv? Så kan du læse disse fem tips fra havearkitekt Mette Rønne fra Frederikssund Museum, Færgegården.

    Heks, helgen og græsenke

    Heks, helgen og græsenke

    Mange af de traditioner og skikke, vi i dag forbinder med Sankt Hans aften, stammer oprindeligt fra den gamle Valborgsfejring, som lå om aftenen d. 30. april. Bålbrænding, hekse og social sammenkomst er derfor nogle af nøgleordene for denne mere eller mindre glemte højtid. Men det er vild ild, besvangrede græsenker og social udskamning imidlertid også.

    Påskeægget er symbol på livskraft og frugtbarhed

    Påskeægget er symbol på livskraft og frugtbarhed

    Påsken falder forskelligt fra år til år men altid i marts eller april, som også er forårstid – og det er ikke tilfældigt. Påsken har sine rødder godt plantet i den før kristne vårfejring. Efter en lang hård vinter, bliver dagene endelig lysere og længere. Have, marker og skov begynder at give nye lysegrønne spirer, grønt bliver igen en del af kosten, køerne begynder igen at give mælk og hønsene æg. Den levende periode afløser den døde. Det har været intet mindre end en magisk tid.

    post-19718

    Færgegården inviterer hele familien til Sankt Hans med bål, overtro og urtemagi

    BEGIVENHED

    Færgegården inviterer hele familien til Sankt Hans med bål, overtro og urtemagi

    23.05.2024

    Af Christine Christiansen

    Kom til familie sankt Hans på Færggården. Foto: Line Jandoria Jørgensen /ROMU

    Frederikssund Museum, Færgegården, genopliver gamle midsommerskikke ved en festlig Sankt Hans-fejring for hele familien i museets have. Pak en picnickurv, overvind det onde med forfædrenes ritualer, og bliv revet med af historiefortællerens båltale.

    Magiske kræfter er på spil, når Frederikssund Museum, Færgegården, søndag den 23. juni inviterer til Sankt Hans-fest. I museets have bliver der aktiviteter for hele familien.

    ”Folk skal mærke, at vi fejrer begivenheden på et museum. Gæsterne kan smage, dufte og lege de 200 år gamle Sankt Hans-skikke, og vi dykker ned i kulturhistorien bag dem,” fortæller museumsinspektør på Færgegården, Line Jandoria Jørgensen.

    Bål holder heksen væk

    I slutningen af 1700- og starten af 1800-tallet var midsommerens bål et vågeblus, der skulle beskytte vores forfædre mod de ellefolk, trolde og hekse, som de troede på.

    ”De overnaturlige væsner var bange for ild. Vi tænder Sankt Hans-bål her i haven for at holde heksen på afstand. Lad hende flyve rundt derude og styre sit eget imens,” siger Line Jandoria Jørgensen.

    Tag med på ’mission afværg det onde’ og lær fortidens tricks til at vinde over de onde kræfter. Foto: Line Jandoria Jørgensen /ROMU.

    Båltalen er i børnehøjde

    Som båltaler har museet indbudt historiefortæller Pia Lindegaard Nielsen. Hun er kendt for at formidle levende historier i børnehøjde.

    ”Talen bliver fyldt med spænding, eventyr og magi. Bålet tænder vi allerede klokken 20.30, så også de yngste kan være med,” siger museumsinspektøren.

    Lad det onde gå op i røg

    På sedler kan små og store skrive emner, de vil skille sig af med, og lægge dem i ilden. En kollektiv byrde vil også gå op i røg som topfigur på bålet: På museets Facebook-side eller i en mail til museumsinspektøren kan folk forud for Sankt Hans-fejringen indsende idéer til det aktuelle onde, man i fællesskab futter af.

    ”I 2020 toppede vi bålet med en model af et corona-virus. Sidste år brændte vi et symbol på forurening,” fortæller Line Jandoria Jørgensen

    Afværg det farlige

    Børn og voksne med mod på magi kan afværge det onde på en mission rundt i museumshaven. Opgaven er her at indsamle ting, der ruster dem mod det overnaturlige.

    ”Sammen med en museumsformidler gennemgår gæsterne en række ritualer, bl.a. smager de en drik, der holder dem sunde og raske resten af året. Måske ender de med at møde heksen. Når de har lært at tackle hende, er hun måske slet ikke så farlig,” siger museumsinspektøren.

    Sæt en personlig seddel på bålet og se alt det dårlige fra dit 2024 gå op i røg. Foto: Line Jandoria Jørgensen /ROMU

    Bind en urtekrans

    I museumshavens urteværksted lærer gæsterne om Sankt Hans aftens gode energier.

    ”Ved midsommer er naturens kraft på sit højeste. Det var her, vores forfædre indsamlede et lager af lægeplanter til resten af året. Gæsterne kan binde en smuk urtekrans,” siger Line Jandoria Jørgensen.

    Snup et skud grøn magi med hjem

    Sankthansurten og dens særlige egenskab kan man også høre om: Forfædrene brugte den som en forudsiger. ”Voksede to urteskud sammen til én plante på en tagryg, betød det, at du ville få den kæreste, du var forelsket i,” siger museumsinspektøren.

    Hun opfordrer gæsterne til at tage et skud grøn magi med hjem. ”Man kan få en stikling med hjem, som man kan potte op og pleje til næste midsommer.”

    Pak picnickurven, og mød op

    Alle gæster opfordres til at tage aftensmad og tæpper med og slå sig ned i Færgegårdens have. Drikkevarer sælger museet. Til børnene er der gratis småkager og saft.

    Så pak picnickurven, og vær med til at fejre Sankt Hans som for 200 år siden, på Frederikssund Museum, Færgegården.

    Vi følger gammel skik og brænder ikke en heks af på bålet. Foto: Line Jandoria Jørgensen /ROMU.

    Fejr Sankt Hans med familien i Færgegårdens have

    Søndag den 23. juni 2024 fra klokken 17.00 – 21.30 inviterer Frederikssund Museum, Færgegården, til Sankt Hans-fejring for hele familien.

    Billetter koster for voksne kr. 50,- plus gebyr. Børn har gratis adgang.

    Se mere, og bestil billetter lige her

    Program for Sankt Hans aften

    Kl. 17.00 – 21.00:                                    Picnic, musik og hygge i museumshaven. Salg af drikkevarer.

    Kl. 17.00, 18:00, 19:00 og 20:00:          Mission afværg det onde (varighed: 30-45 min.)

    Kl. 17.00 – 20.00:                                    Lav din egen magiske urtekrans.

    Kl. 17.00 – 20.00:                                    Plant din helt egen Sankt hansurt.

    Kl. 17.00 – 20.30:                                    Prøv en historisk dragt.

    Kl. 18:30                                                  Aktivitet: Lad det værste fra dit 2024 gå op i røg.

    Kl. 20.15:                                                 Båltale ved historiefortæller Pia Lindegaard Nielsen.

    Kl. 20.30:                                                 Midsommervise – Sankt Hans-bålet tændes.

    Kl. 21.30:                                                 Tak for i aften.

    TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
    – OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

    FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

    Færgegården inviterer til smagfulde naturoplevelser i skov og have

    Færgegården inviterer til smagfulde naturoplevelser i skov og have

    To lørdage i september arrangerer Frederikssund Museum, Færgegården sanketure i naturen omkring Roskilde Fjord. Med en naturvejleder og fortællinger om den spiselige naturs kulturhistoriske betydning, kan man få øjnene op for alt det smagfulde grønne, der gror lige uden for hoveddøren.

    Kom med tilbage til de brølende 20’ere

    Kom med tilbage til de brølende 20’ere

    Frederikssund Museum, Færgegården inviterer til jazz i museumshaven, hvor vi vil blive klogere på 1920’ernes dans, musik og mode. Det foregår 7. august.

    Færgegården går en livlig sommer i møde

    Færgegården går en livlig sommer i møde

    Frederikssund Museum, Færgegården byder indenfor – og udenfor – til en sommer med masser af aktiviteter for hele familien. Og med ambitionen om at bringe mennesker tættere på både fortid og fjord.

    Hold sankthans på Færgegården og udforsk traditionerne

    Hold sankthans på Færgegården og udforsk traditionerne

    Der vil være nye punkter på programmet, når Frederikssund Museum, Færgegården igen i år inviterer til sankthans i den stemningsfulde museumshave. Der er som altid lagt op til en hyggelig aften på picnictæppet med medbragt madpakke, bål og midsommervise, men som noget nyt skruer museet i år op for de kulturhistoriske fortællinger og aktiviteter. Og i år kræver arrangementet billet.

    Ingen heks og ingen midsommervise

    Ingen heks og ingen midsommervise

    Sankthans traditionen, som vi kender den i dag, har overraskende få ligheder med de sankthans skikke, vores forfædre havde for bare 200-300 år siden. Bålet var et vågeblus, som typisk blev tændt til Valborgsaften og ikke sankthans, der var ikke nogen heks på bålet, og man sang ikke midsommervisen. Til gengæld var naturens magi på sit højeste, mente man. Planter, luft, vand og dug kunne kurere alverdens skavanker.

    Skøn have for ingen penge? Her er 5 enkle tips fra gamle dage

    Skøn have for ingen penge? Her er 5 enkle tips fra gamle dage

    Vil du spare på havebudgettet? Eller er du måske nysgerrig på hvordan man skaber en bæredygtig have ved hjælp af genbrug og gør-det-selv? Så kan du læse disse fem tips fra havearkitekt Mette Rønne fra Frederikssund Museum, Færgegården.

    Heks, helgen og græsenke

    Heks, helgen og græsenke

    Mange af de traditioner og skikke, vi i dag forbinder med Sankt Hans aften, stammer oprindeligt fra den gamle Valborgsfejring, som lå om aftenen d. 30. april. Bålbrænding, hekse og social sammenkomst er derfor nogle af nøgleordene for denne mere eller mindre glemte højtid. Men det er vild ild, besvangrede græsenker og social udskamning imidlertid også.

    Påskeægget er symbol på livskraft og frugtbarhed

    Påskeægget er symbol på livskraft og frugtbarhed

    Påsken falder forskelligt fra år til år men altid i marts eller april, som også er forårstid – og det er ikke tilfældigt. Påsken har sine rødder godt plantet i den før kristne vårfejring. Efter en lang hård vinter, bliver dagene endelig lysere og længere. Have, marker og skov begynder at give nye lysegrønne spirer, grønt bliver igen en del af kosten, køerne begynder igen at give mælk og hønsene æg. Den levende periode afløser den døde. Det har været intet mindre end en magisk tid.

    post-19629

    Oplev Lejres smukke natur og spændende historie på gratis sommervandreture

    BEGIVENHED

    Oplev Lejres smukke natur og spændende historie på gratis sommervandreture

    21.05.2024

    Pressemeddelelse

    Foto: ROMU

    Er du nysgerrig på Lejreområdets rige historie? Vil du høre fortællinger om Beowulf, Kong Hans’ hests gravsted eller gudinden Nerthus i Herthadalen? Så skulle du tage med på en historisk sommervandring! I samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske Forening og lokale lodsejere inviterer Lejre Museum til gratis historiske vandreture henover sommeren i det smukke Lejreområde.

    Sommervandringerne finder sted hver torsdag og søndag i juni, juli og august med start kl. 11:00 ved Lejre Museum. Frivillige og lokale turguider vil tage dig med på tur forbi fortidsminder, gamle møller, landsbyer og majestætiske alléer, alt imens de deler deres viden om områdets historie med dig.

    ”De historiske vandringer er en unik mulighed for at lære Lejreområdet bedre at kende,” fortæller Maja Kvamm fra Lejre Museum. ”Her kan man blive klogere på alle de sjove historier, landskabet gemmer på, samtidig med at man kommer ud i naturen i godt selskab.”

    Alle ture er mellem 2 og 9 km lange og har forskellige kulturhistoriske temaer. Du kan fx følge ”I vikingernes fodspor” gennem Lejre Ådal eller tage med på ”Rundt om Knapsø”, hvor ruten blandt andet går gennem den smukke Herthadal. Der er noget for enhver smag, og museet tør næsten garantere, at du kommer klogere hjem. Som noget nyt på programmet er der i år to vandreture, der starter med en kort bustur fra Gl. Lejre til henholdsvis Gevninge og Osted.

    På Lejre Museums hjemmeside kan du finde en oversigt over datoer for alle vandreturene. Turene er åbne for alle og kræver ikke forudgående tilmelding. Efter hver tur har du mulighed for at nyde en velfortjent kop kaffe og hjemmebagt kage på Gl. Kongsgaard, der ligger i hjertet af Gl. Lejre.

    Tid, pris og sted:

    Torsdage og søndage i juni, juli og august. De fleste ture begynder kl. 11:00 foran Lejre Museum. Bemærk: vandreture med indledende bustur har andre mødetider, som fremgår af programmet.

    Gratis

    Lejre Museum, Orehøjvej 4B, 4320 Lejre

    Har du spørgsmål, kan du besøge Lejre Museums hjemmeside eller kontakte museumsinspektør Maja Kvamm på majakv@romu.dk.

    Læs mere om alle de vandretilbud som ROMU udbyder i Roskilde og Lejre hele sommeren her: Historiske vandreture med ROMU

    TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
    – OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

    FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

    Færgegården inviterer til smagfulde naturoplevelser i skov og have

    Færgegården inviterer til smagfulde naturoplevelser i skov og have

    To lørdage i september arrangerer Frederikssund Museum, Færgegården sanketure i naturen omkring Roskilde Fjord. Med en naturvejleder og fortællinger om den spiselige naturs kulturhistoriske betydning, kan man få øjnene op for alt det smagfulde grønne, der gror lige uden for hoveddøren.

    Kom med tilbage til de brølende 20’ere

    Kom med tilbage til de brølende 20’ere

    Frederikssund Museum, Færgegården inviterer til jazz i museumshaven, hvor vi vil blive klogere på 1920’ernes dans, musik og mode. Det foregår 7. august.

    Færgegården går en livlig sommer i møde

    Færgegården går en livlig sommer i møde

    Frederikssund Museum, Færgegården byder indenfor – og udenfor – til en sommer med masser af aktiviteter for hele familien. Og med ambitionen om at bringe mennesker tættere på både fortid og fjord.

    Hold sankthans på Færgegården og udforsk traditionerne

    Hold sankthans på Færgegården og udforsk traditionerne

    Der vil være nye punkter på programmet, når Frederikssund Museum, Færgegården igen i år inviterer til sankthans i den stemningsfulde museumshave. Der er som altid lagt op til en hyggelig aften på picnictæppet med medbragt madpakke, bål og midsommervise, men som noget nyt skruer museet i år op for de kulturhistoriske fortællinger og aktiviteter. Og i år kræver arrangementet billet.

    Ingen heks og ingen midsommervise

    Ingen heks og ingen midsommervise

    Sankthans traditionen, som vi kender den i dag, har overraskende få ligheder med de sankthans skikke, vores forfædre havde for bare 200-300 år siden. Bålet var et vågeblus, som typisk blev tændt til Valborgsaften og ikke sankthans, der var ikke nogen heks på bålet, og man sang ikke midsommervisen. Til gengæld var naturens magi på sit højeste, mente man. Planter, luft, vand og dug kunne kurere alverdens skavanker.

    Skøn have for ingen penge? Her er 5 enkle tips fra gamle dage

    Skøn have for ingen penge? Her er 5 enkle tips fra gamle dage

    Vil du spare på havebudgettet? Eller er du måske nysgerrig på hvordan man skaber en bæredygtig have ved hjælp af genbrug og gør-det-selv? Så kan du læse disse fem tips fra havearkitekt Mette Rønne fra Frederikssund Museum, Færgegården.

    Heks, helgen og græsenke

    Heks, helgen og græsenke

    Mange af de traditioner og skikke, vi i dag forbinder med Sankt Hans aften, stammer oprindeligt fra den gamle Valborgsfejring, som lå om aftenen d. 30. april. Bålbrænding, hekse og social sammenkomst er derfor nogle af nøgleordene for denne mere eller mindre glemte højtid. Men det er vild ild, besvangrede græsenker og social udskamning imidlertid også.

    Påskeægget er symbol på livskraft og frugtbarhed

    Påskeægget er symbol på livskraft og frugtbarhed

    Påsken falder forskelligt fra år til år men altid i marts eller april, som også er forårstid – og det er ikke tilfældigt. Påsken har sine rødder godt plantet i den før kristne vårfejring. Efter en lang hård vinter, bliver dagene endelig lysere og længere. Have, marker og skov begynder at give nye lysegrønne spirer, grønt bliver igen en del af kosten, køerne begynder igen at give mælk og hønsene æg. Den levende periode afløser den døde. Det har været intet mindre end en magisk tid.


    post-49

    Arkæologi

    ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

    post-49

    Vores viden

    I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.