ARKIV

Museum artikler

D-A-D klar med jubilæumsplade til oktober

D-A-D klar med jubilæumsplade til oktober

2024 tilhører i den grad D-A-D, som både med musik og en udstilling på Nationalmuseet markerer deres 40-års jubilæum. Lørdag d. 23. marts løftede forsanger Jesper Binzer sløret for bandets kommende udgivelse til talk-festivalen ’Historien bag musikken’ på Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK. Pladen udkommer 4. oktober.

læs mere
Smørum Gamle Skole skyder året i gang med lydfortællinger

Smørum Gamle Skole skyder året i gang med lydfortællinger

I travle perioder kan det være svært for de frivillige på Smørum Gamle Skole at nå at vise alle gæsterne rundt. Derfor har de opsat QR-koder, så man kan udforske udstillingerne på egen hånd. Som noget nyt er teksterne fra det historiske museum også blevet indtalt som lydfortællinger.

læs mere
Roskilde Museum udstiller uvurderlig kulturarv – oplev Roskildes dåbsattest

Roskilde Museum udstiller uvurderlig kulturarv – oplev Roskildes dåbsattest

Efter halvandet års forberedelse kan museet endelig udstille det enestående Ely-håndskrift, som omtaler Roskilde for første gang, og som er kilden til Roskilde Stifts 1000-års jubilæum. Borgmester Tomas Breddam og biskop Peter Fischer-Møller deltager ved åbningsreceptionen den 19. maj på Roskilde Museum. Det mageløse håndskrift kan opleves af alle i museets udstilling fra og med den 20. maj.

læs mere
Tril dem, farv dem, find dem, spis dem!

Tril dem, farv dem, find dem, spis dem!

Lützhøfts Købmandsgård slår porten op til dage, hvor små og store sammen kan lege sig gennem gamle påsketraditioner i omgivelser, der emmer af historie. Det sker i de tre hverdage op til påske. I påskeugen har Købmandsgården desuden åbent for almindelige besøg alle dage fra mandag den 11. til og med lørdag den 16. april.

læs mere
EN MORDGÅDE, EN VILD HALSRING OG FORTÆLLINGER OM AFFALD I SKOLERNES VINTERFERIE

EN MORDGÅDE, EN VILD HALSRING OG FORTÆLLINGER OM AFFALD I SKOLERNES VINTERFERIE

Der bliver mange gode veje til en vinterferie fuld af historie og hyggeligt samvær for børnefamilierne i Roskilde og omegn. Alle hverdage i uge 8 kan børn og voksne være med til at løse et mordmysterie under Stændertorvet. På Roskilde Museum kan man få et nyt blik på sit affald i museets særudstilling. Og så er Lützhøft Købmandsgård altid et stemningsfyldt besøg værd

læs mere
X
post-8565

Roskilde brænder! – Roskilde Museum hylder brandvæsnet og mindes byens brande

BEGIVENHED

Roskilde brænder! – Roskilde Museum hylder brandvæsnet og mindes byens brande

13.06.2024

I spotudstillingen ’Roskilde brænder!’ bliver branden i Roskilde Domkirke i 1968 mindet med et rigt fotomateriale, avisartikler og dokumentaroptagelser. Foto: Roskilde Domkirkes Arkiv

Med spotudstillingen ’Roskilde brænder!’ og byvandringer fejrer Roskilde Museum det lokale brandvæsen, der fylder 150 år i 2024. Kom tæt på byens brande og brandfolkenes indsatser. Mærk museumsbygningens fortid som brandstation.

Brand er ofte forbundet med svidende røg, tab og tristesse. Men når spotudstillingen ’Roskilde brænder!’ åbner på Roskilde Museum den 18. juni, er anledningen heldigvis mere festlig:

”Udstillingen er en del af fejringen af Roskilde Brandvæsen, der fylder 150 år i 2024. Gennem fotos, dokumentarfilmklip, nyt og gammelt brandmateriel sætter vi spot på Roskilde Brandvæsens vigtige rolle i byens historie,” siger museumsinspektør ved Roskilde Museum Dorthe Godsk Larsen.

Derudover kan besøgende glæde sig til byvandringer om Roskildes brande og de mindste kan tage brandhjelmen på og selv slukke brand i museets børneområde. Åbningsdagen for udstillingen markeres med foredrag om branden i Roskilde Domkirke i 1968.

Det vakte opsigt, og folk stimlede sammen på Stændertorvet, da Roskilde Domkirke brændte i 1968. Nu mindes branden og brandfolkenes indsats i spotudstillingen ‘Roskilde brænder’ på Roskilde Museum. Foto: Roskilde Arkiverne

Fra brandstation til museumsbygning

Spotudstillingen sætter et særligt fokus på bygningen i Sankt Ols Stræde, der i dag rummer Roskilde Museum. Her lå nemlig Roskilde Brandstation fra 1909 og frem til 1984.

”Mange husker stationens centrale placering i byen; den fortælling er oplagt at gøre til en del af besøget på Roskilde Museum,” uddyber Dorthe Godsk Larsen.

Fra den 23. juni og sommeren over får et helt særligt køretøj plads som en del af udstillingsoplevelsen. Da vender drejestigen ”S.1.”, som brandinspektøren anskaffede i 1937, nemlig for en tid ”hjem” til den gamle brandstation. Den vil holde i museumsgården, der engang var ramme om brandøvelser og klargøring af brandmateriel. Drejestigen er en af Danmarks ældst bevarede og vedligeholdes i dag af Roskilde Stigeholdere.

Mange voksne og ældre roskildensere husker brandstationen i Sankt Ols Stræde, som i årene 1909 – 1984 havde til huse i en af de bygninger, der i dag rummer Roskilde Museum. Foto: Gorm Grove

Brandmuseum genopstår

Da museumsbygningen husede Roskilde Brandstation, lå her et lille brandmuseum med materiale, som brandmændene selv havde samlet gennem årene – materiale, som museet nu har lånt af brandstationen, så det igen kommer frem i lyset.

”Et rigtigt godt og tæt samarbejde med og lån af materiale af Roskilde Brandvæsen, Roskilde Stigeholdere og tidligere vicebrandinspektør Ebbe Bødker danner grundlag for udstillingen. Det glæder os som museum, at de har gemt og indsamlet så meget fint materiale, så vi kan fortælle deres historie,” siger Dorthe Godsk Larsen.

Fra 23. juni til og med 1. uge af september kan den originale brandbil, drejestigen ”S.1.” fra 1937, opleves i gården på Roskilde Museum som en del af spotudstillingen ”Roskilde brænder!” Det er foreningen Roskilde Stigeholdere, som vedligeholder og passer på det flotte køretøj, der kendes fra den årlige juletræstænding på Stændertorvet. Foto: Gorm Grove

Borgervæbningen holdt udkig efter brande

Udstillingen giver også et indblik i tiden før vedtægten i 1874, der banede vejen for brandvæsnet: I 1700-tallet var det borgervæbningen, der slukkede brandene i byen.

”Borgervæbningen havde mange opgaver, der omhandlede byens beredskab, herunder at slukke brande og holde udkig efter ildspåsættelse. Den var en stor del af gadebilledet: Når dens medlemmer spillede det nye år ind på deres trommer, gik de parade i deres flotte uniformer,” fortæller Julie Borg Jensen, der er udstillingsassistent på ’Roskilde Brænder!’

Hun opfordrer museumsgæsterne til også at besøge tårnet i Sankt Laurentius på Stændertorvet og se den store klokke, der blev brugt som brandalarm fra middelalderen og frem til 1933.

Det lille brandmuseum lavet af brandmændene i anledningen af brandvæsnets 100 års jubilæum i 1974 i den gamle brandstation genopstår i ny form i udstillingen Roskilde brænder! Foto: Gorm Grove

Domkirkebranden er aktuel

I spotudstillingen kan gæsterne komme tæt på branden i Roskilde Domkirke i 1968.

”I lyset af den nylige brand i Børsen i København står domkirkebranden særligt stærkt i folks bevidsthed. Mange lokale drager parallel mellem de to brande. Spotudstillingen åbner med et foredrag om domkirkebranden, og i udstillingen mindes vi den med et rigt fotomateriale og sjældne dokumentarfilmoptagelser,” røber Dorthe Godsk Larsen.

Spotudstillingen ’Roskilde brænder!’ åbner tirsdag den 18. juni på Roskilde Museum.

Med brandstationen på Sankt Ols Stræde fik brandfolkene helt nyt udstyr. Her ses deres første brandbil, Trianglen, som de indkøbte for 100 år siden, i 1924. Foto: Roskilde Brandvæsen.

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV 
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I DIN INDBAKKE

post-2255

Lützhøfts Købmandsgaard tager en bid Roskilde-historie med til København

BEGIVENHED

Lützhøfts Købmandsgaard tager en bid Roskilde-historie med til København

Af Lene Steinbeck

09.03.2023

Et museum er langt fra kun udstillede genstande. Det ved museumsinspektør Jakob Caspersen, der vil gøre sit for, at den autentiske stemning fra Lützhøfts Købmandsgaard følger med ind på standen til Historiske Dage. Her kan man besøge butikken til en snak om det gode købmandskab, de historisk korrekte varer, og hvad man ellers kan vende over en købmandsdisk. Foto: Martin Harvøe Kristensen/ROMU

I marts åbner Lützhøfts Købmandsgaard for en kort bemærkning en filial i hovedstaden. Det lille Roskilde-museum er nemlig for første gang med, når festivalen Historiske Dage bliver afviklet i Øksnehallen den 18.-19. marts. Her kan historieinteresserede fra hele landet få et indblik i livet bag disken i Roskildes gamle købmandsgård for 100 år siden.

En mobil købmandsdisk, et klingende kasseapparat, bunker af bolsjer og al den stemning, der overhovedet kan opdrives. Sådan lyder pakkelisten, når Lützhøfts Købmandsgård i marts tager på et lille, udenbys weekendophold. Museet skal deltage ved Historiske Dage i København, og her kommer festivalens besøgende til at kunne opleve en fuldt udstyret købmandsbutik med historisk korrekte varer fra 1920’ernes Roskilde.

”Kommiserne står klar bag disken til at demonstrere det gamle købmandshåndværk, mens vi fortæller gode historier om varerne, butikken og livet på Købmandsgården for 100 år siden. Der er smagsprøver på snapse og likører, som var populære på den tid, og man kan købe bolsjer i håndfoldede kræmmerhuse, som bliver vejet på en gammeldags vægt og slået ind på et gammelt kasseapparat. Vi indretter vores stand, så den minder så meget som muligt om butikken hjemme i Roskilde,” fortæller Jakob Caspersen, der er museumsinspektør i den gamle købmandsgård, som er et besøgssted under museumskoncernen ROMU.

En bid af Roskildes historie

Festivalen samler over en weekend en række kulturinstitutioner, der beskæftiger sig med historie, og på fem scener afvikles hele weekenden et program med samtaler og oplæg fra blandt andet forfattere, historikere og journalister. Det er første gang, Købmandsgården deltager på festivalen. Men det er lidt en drøm, der går i opfyldelse, når museet tager en del af Roskildes historie med rundt på turné.

”Vi har den her dejlige købmandsdisk på hjul, og den vil vi gerne bruge meget mere. Det her er en oplagt mulighed for at lave en sjov og anderledes stand. Jeg tror ikke, at de andre museer på samme måde kan tage så stor en del af deres udstillingsoplevelse med på festivalen. Vi håber, det kan være med til at skabe opmærksomhed om os selv som et lille museum, men også om Roskilde, og hvad den som by har tilbyde for historiske interesserede,” siger Jakob Carstensen.

Museet i Ringstedgade holder lukket den 17. og 18. marts for at gøre klar og lave pop up-butik i København. Kan man ikke undvære sine bolsjer og sin likør, er der råd for det: Tag en tur på Historiske Dage og oplev en lille bid af Roskildes historie i helt nye rammer.

Det er Folkeuniversitetet i Aarhus, Emdrup og Herning, der står bag Historiske Dage. Festivalen afvikles i Øksnehallen den 18.-19. marts. Man kan se programmet og købe billet på www.historiskedage.dk

post-6205

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

BEGIVENHED

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

26.05.2023

Et historisk teaterstykke udspiller sig på gårdspladsen et par gange i løbet af dagen, når Gl. Kongsgård fejrer begyndelsen på en ny sæson. Foto: ROMU

Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.

Gamle håndværk får et særligt fokus ved årets åbning. Her kan gæsterne opleve boder med salg af håndværksvarer og demonstration af b.la. plantefarvning, pilefletning, hørproduktion, båndvævning og produktion af strådyr.

”Der vil også være mulighed for at prøve kræfter med at slå med le og støbe sit eget lys. Så børnene kan få sig en sjov dag med gamle lege, og alle kan prøve lykken i en omgang hønsebingo. Det plejer at være ganske underholdende!” fortæller Maja Kvamm, der arbejder på Lejre Museum.

Gl. Kongsgaard er en fæstegård fra 1700-tallet, der ligger i hjertet af Gl. Lejre. Gårdens frivillige havehold, der hele sommeren holder gården åben med salg af kaffe og kage, vil vise rundt i den gamle gård med de smukke møbler og fortælle om den historiske have, som står med originale planter fra 1800-tallet. Hele dagen akkompagneres af lystig spillemandsmusik og et par gange vil et historisk teaterstykke udspille sig på gårdspladsen.

Lejre Museumsforening står for salg af sandwich, mens Gl. Kongsgårds frivillige sælger lækre kager og kaffe med på-tår.

Tag en dag ud af kalenderen og kom til en hyggelig sommerdag i Gl. Lejre.

”Vi glæder os alle sammen til at tage imod nye som gamle gæster til årets hyggelige sæsonåbning, og vi håber at gæsterne har lyst til at komme igen henover sommeren”, fortæller Else Kristiansen og Vivian Møller, der begge er medlemmer af det frivillige havehold.

Gl. Kongsgaard holder i sommersæsonen åbent torsdage og søndage kl. 13-16 i juni, juli og august med gratis adgang til det smukke stuehus og salg af kaffe og kage.

Tid, pris og sted

4. juni 2023, kl. 11:00-16:00

Gratis

Gl. Kongsgård, Orehøjvej 12, 4320 Lejre

OBS. Vær opmærksom på, at renoveringen af broen over Holbækmotorvejen (dvs. på Orehøjvej ved Gevninge) kan have betydning for din rute til Gl. Kongsgaard.

Vild med sagnkonger, vikinger og jernalderarkæologi? Skal du være med til at få Lejre tilbage i danmarkshistorien?
Så skal du tilmelde dig Lejre Museums nyhedsbrev, hvor du månedligt vil modtage artikler, nyheder og spændende historier.

FLERE NYHEDER OG ARTIKLER FRA LEJRE MUSEUM

Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Det angelsaksiske kvad om helten Beowulfs strabadser er kendt i hele verden. Det inspirerede Tolkien til Ringenes Herre og Hobbitten, og har stået på pensumlisten for mange engelske skolebørn gennem generationer. Herhjemme er det derimod næsten ukendt. Og det er egentlig mærkeligt. For selv om kvadet ikke konkret kan fortælle om livet i vikingetidens Lejre, så knytter det sig tæt til stedet – og rummer nøglen til en forståelse af Lejre som et mystisk og sagnomspundet sted.

læs mere
[{ _i=”0″ _address=”4.0.0.0″ /]

post-20027

Roskilde Dom Øl

BEGIVENHED

Roskilde Dom Øl

04.11.2024

Af Jakob Caspersen

Fig. 1. Etiketten til Roskilde Dom Øl. Kunstner: ukendt.

”Giv mig en Bajer! Jeg vil berømme det ravgule Øl fra Fad. Det er isafkølet, og det fraader af Kulsyre, Død og Djævel, hvor mine Tænder længes efter det!”

Det er vist en mild underdrivelse at konstatere, at digterjeget i Johannes V. Jensens klassiske digt Ved Frokosten fra 1906 var svært begejstret for øl. En begejstring, han ikke var alene om. I årene omkring 1900 drak hver dansker i gennemsnit 100 liter øl om året. Selvom nationen fortsat er glad for øl, så var tallet faldet til 65 liter i 2021.

Det har let kunnet mærkes, at ølbegejstringen stadig er stor i Lützhøfts Købmandsgaard, hvor der er langet hundredvis af øl over disken i 2023. Og ikke en hvilken som helst øl, men en gammel nyskabelse: Roskilde Dom Øl.

Øllen er brygget efter en opskrift fra 1893 og er udstyret med en etiket fra F.R. Frederiksens Bryggeri, der lå i Roskilde. Øllen er brygget lokalt hos Himmelev Bryghus efter traditionelle metoder. Som med butikkens andre varer er ambitionen at komme så tæt på den historiske oplevelse som muligt, i smag, udseende og produktionsmetode.

Her kan du læse historien om det bryggeri, der oprindeligt bryggede øllen, og om hvordan museet har forsøgt at genskabe den.

DAMPBRYGGERIET PÅ ALGADE

Mens Johannes V. Jensens digterjeg hylder det ravgule øl, der omtales som en bajer – altså bajersk øl – så var det mørke hvidtøl noget mere udbredt. Modsat den undergærede bajerske pilsnerøl krævede den over gærede hvidtøl nemlig ikke køling under produktionen. Det gjorde fremstillingen meget lettere, og landet over fandtes der 387 bryggerier i 1903. De fleste producerede udelukkende hvidtøl.

En af de større spillere i den sammenhæng var F.R. Frederiksens Bryggeri
i Roskilde.

Bryggeriet lå på Algade som baghus til den bygning, der i skrivende stund huser restaurant Bryggergården. Fra den store gård i byens centrum blev der fra 1863 drevet købmandshandel, talgsmelteri, lysstøberi, handel med skind og huder – og altså også bryggeri.

“Men i 1904 blev bryggeriet ramt af en stor ulykke: en voldsom ildebrand, der gav genlyd i aviser landet over.”

Bryggeriet gik støt frem og kom i 1897 under ledelse af den driftige brygmester Hans Christiansen, der havde overtaget tøjlerne efter F.R. Frederiksens tidlige død i 1897. Ejeren var Frederiksens enke, Tekla Langreuter.

I 1903 nåede bryggeriets årlige produktion op på ca. 10.000 tønder eller omkring 1,3 mio. liter – lige under 1 % af den samlede danske produktion af skattefrit øl.

Men i 1904 blev bryggeriet ramt af en stor ulykke: en voldsom ildebrand, der gav genlyd i aviser landet over.

Branden blev opdaget af den årvågne overkelner Sørensen fra nabobygningen, Hotel Prindsen. Havde det ikke været for ham, havde ilden måske spredt sig yderligere. Den var ellers slem nok, som det var.

Både byens og domkirkens brandkorps kæmpede en brav kamp for at få ilden under kontrol. Da det så værst ud, tilkaldte de assistance fra København.

Fig. 2. F.R. Frederiksens Bryggeri efter genopførelsen i 1905. Fotograf: ukendt, ROMU.

Ulykken var stor, men ikke fuldstændig. Der var tegnet en god forsikring, og dele af bygningerne overlevede. Bryggeriet kunne reetablere sig, og allerede et år efter branden blev der igen brygget øl på Algade – endda i mere tidssvarende rammer.

”DE SMUKKE MONUMENTALE BYGNINGER ER EN PRYD FOR
VORES BY”

Den udsendte medarbejder fra Roskilde Avis var så absolut imponeret over det nyindrettede bryggeri, som han mente måtte være det største hvidtølsbryggeri i Danmark uden for hovedstaden. Det skortede da heller ikke på praktiske mekaniske nyindretninger.

Den lokale Maglekilde Maskinfabrik havde leveret en dampmaskine på hestekræfter til at hjælpe kornet på vej gennem de forskellige etager med elevatorer og fødesnegle. Kornet vandrede på den måde fra kælder til kvist ”uden at berøres til det havner i Kælderen igen som Øl.”

Kapaciteten var også vokset betragteligt, fra 10.000 til 18.000 tønder øl – en mio. liter øl mere om året. Alt dette kunne klares af 12-14 arbejdere. Nybyggeriet stod i 100.000 kr., svarende til 7 mio. kr. i 2024, når der justeres for inflation.

Det var alt i alt et betragteligt foretagende. Det er næppe helt forkert, når den begejstrede skribent kalder bryggeriet for ”det største Hvidtøls-
bryggeri heri Landet udenfor København.”

Det topmoderne bryggeri kom hurtigt i gang igen og leverede snart alle de samme ølsorter til Roskilde og omegn som før branden. Og i december 1905 kom der en nyskabelse til bryggeriets sortiment: Roskilde Dom Øl.

ROSKILDE DOM ØL

Bryggeriet havde efter eget udsagn arbejdet på den nye ølsort i lang tid. Det var en rigtig luksusøl af typen dobbeltøl, som man ”anbefaler til Publikums Velville”.8 Det var altså ikke det billigste sprøjt, man havde opkaldt efter byens vartegn.

Fig. 3. Reklame for den nye øl. Efter Roskilde Avis d. 6. feb. 1906, 4.

Navnet dobbeltøl kommer af, at man oprindeligt brugte dobbelt så meget malt som til de billigere bryg. I en betænkning fra 1673 kan vi læse, at man kun fik 5 tønder dobbeltøl ud af 4 tønder malt, mens man kunne lave hele 10 tønder skibsøl på samme mængde malt.

Dobbeltøllen havde en kraftigere smag og aroma og i reglen også en højere alkoholstyrke end de andre hvidtølstyper. Roskilde Dom Øl holdt sig dog under 2,25 vægtprocent alkohol, der var grænsen for skattefrit øl.

Øllen var noget anderledes end bryggeriets almindelige dobbeltøl. For mens dobbeltøl oftest var til den søde side, så var Roskilde Dom Øl ikke ”i Besiddelse af den stærke Sødme, som kendetegner dette Øl.”

Der har altså været tale om en mere bitter udgave af dobbeltøllen – formentlig en dobbelt bitterøl; en øltype, der er gået i glemmebogen.

“Det var altså ikke det billigste sprøjt, man havde opkaldt efter byens vartegn.”

Bitterøl var en meget udbredt øl op gennem 1800-tallet og nød fortsat en vis popularitet i den første del af 1900-tallet. Det var en øl med en udpræget bitterhed, som den fik fra en større mængde humle end de andre øltyper.

Imidlertid havde den fået hård konkurrence fra den nye undergærede bajerske pilsnerøl. Nogle bryggerier havde stor nedgang i salget af bitterøl allerede fra 1870’erne, og nogle bryghuse lod den udgå af sortimentet, da ølskatten kom i 1891. Som en lagret øltype blev bitterøl ofte for stærk til at undgå en beskatning, en udfordring, der også gjorde sig gældende for dobbeltøl.

En dobbelt bitterøl hørte ikke til blandt de mest almindelige øl på det danske ølmarked i 1905. Måske var Roskilde Dom Øl et tiltag fra F.R. Frederiksens Bryggeri, der skulle fastholde nogle af de pilsner-tørstige ølkunder, der måtte gå forgæves i bryggeriets sortiment efter undergæret øl?

Bryggeriet forsøgte sig også med, hvad de kaldte en pilsner, men da deres udgave af den populære øltype har været overgæret, må det så absolut betegnes som en tilsnigelse at give øllet det prædikat.

DEN GENSKABTE ØL

På Lützhøfts Købmandsgaard skal gæsterne opleve at blive sat tilbage til en købmand i tiden omkring 1920. Nogle varer skal se fremad og vise, hvor detailvarerne var på vej hen, og andre skal kigge mere bagud. De fleste varer kan dateres til perioden 1915-1925.

Det har ikke været muligt at finde ud af, hvornår Roskilde Dom Øl gik ud af produktion igen, men i de omfattende etikettesamlinger fra bryggeriet er der ikke eksempler på Dom Øl-etiketter, efter at bryggeriet skiftede navn til Roskilde Bryggerier i 1916.

Roskilde Dom Øl skal i butikken fungere som et kig tilbage på et mangfoldigt, lokalproduceret øludbud, der gradvist var ved at forsvinde i tiden omkring 1920. Det blev erstattet af et mindre antal produkter, der blev til på store fabrikker.

“På den måde repræsenterer Roskilde Dom Øl en parallel til nutidens righoldige udbud af lokalt produceret håndværksøl.”

På den måde repræsenterer Roskilde Dom Øl en parallel til nutidens righoldige udbud af lokalt produceret håndværksøl. I postnummer 4000 findes der i skrivende stund seks bryggerier af varierende størrelse. Øllen er også i mere end én forstand en del af den tendens, da den er brygget på det lokale Himmelev Bryghus.

Her fik brygmester Per Rosen udarbejdet øllen på baggrund af en historisk opskrift. Da opskrifterne fra F.R. Frederiksens Bryggeri ikke er bevaret, måtte vi finde en tilsvarende fra et andet bryggeri. Valget faldt  på en Dobbelt Bitterøl fra Bryggeriet Rabeshave. Det lå på Christianshavn og var i lighed med F.R. Frederiksens Bryggeri et moderne dampbryggeri.

Opskriften er fra 1893 og lister kun de vigtigste elementer i brygget. Samtidig har f.eks. gærtyperne undergået en udvikling, og der er også sket ændringer på det hygiejniske område. Derfor har det været nødvendigt at komme med kvalificerede gæt og tilnærmelser for at få en anvendelig opskrift.

Fig. 3. Reklame for den nye øl. Efter Roskilde Avis d. 6. feb. 1906, 4.

Hvor det er muligt, er de traditionelle metoder blevet bragt i anvendelse. Således er der knap så meget kulsyre som i en moderne øl, da den ikke er tvangskarboneret. Øllet er en anelse uklart, da det ikke er chokkølet
lige efter brygningen. På grund af den forbedrede hygiejne er det heller ikke nødvendigt at pasteurisere øllet længere. Da pasteuriseringen ændrer smagen, er dette trin fastholdt.

Til gengæld er alkoholstyrken justeret op i forhold til den oprindelige øl for at gøre den lidt mindre fremmed for nutidens øldrikkere.

Brygget gør det imidlertid ikke alene – udseendet må også være som dengang.

Etiketten var en vigtig ingrediens i et produkt, der slog på det lokale vartegn i markedsføringen. Imidlertid har arkiver og museer kun i begrænset omfang indsamlet de ret undseelige sodavands- og øletiketter. De gemmer på et lille stykke kulturhistorie, der både vidner om det store udbud af lokale drikkevarer og om store og små industrielle foretagender.

Lykkeligvis kom museet i forbindelse med Bo Petersson, der er ivrig etikettesamler. Blandt de utallige Roskilde-etiketter var også etiketten fra Roskilde Dom Øl i samlingen.

Med den store hjælp er det blevet muligt at skåle i et lille stykke Roskildehistorie igen

EFTERSKRIFT

F.R. Frederiksens Bryggeri opkøbte i 1916 den lokale konkurrent P. Nielsens Bryggeri og skiftede i den forbindelse navn til Roskilde Bryggerier. Men tiden løb fra hvidtølsbryggerierne, og i 1941 flyttede bryggeriet til Københavnsvej 26 og skiftede navn til Roar. Det er tvivlsomt, om der blev brygget øl her. Det lukkede i 1952.

Bryggeriet var fra 1914 ejet af journalist og lokalhistoriker Arthur Fang (1882-1973). Den genskabte Roskilde Dom Øl er dedikeret til hans datter, arkivar og lokalhistoriker Lotte Fang (1940-2020).

Fig. 5. Den genskabte Roskilde Dom Øl. Foto: Jakob Caspersen, ROMU.

Følg artikelserien fra ROMUs Årbog 2023

Danmarks statsanerkendte museer bidrager løbende til ny viden. I denne artikelserie vil artiklerne, der indgår i ROMUs Årbog 2023, løbende blive udgivet ca. hver 4. uge.

Følg med her 

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

En vandmøllekanal fundet i Lejre Ådal

En vandmøllekanal fundet i Lejre Ådal

Det er næppe gået hen over hovedet på den, der færdes i området ved Lejre Ådal, at der i de sidste mange måneder har foregået et større ledningsarbejde langs åen. Det er HOFOR A/S, som lægger vandledninger ned mellem vandværket ved Lejre og et nyt værk, der opføres ved Gevninge.

Spøgelsesskibet i Lejre Ådal – Del 3

Spøgelsesskibet i Lejre Ådal – Del 3

I første afsnit af ”Spøgelsesskibet” hørte vi om, hvordan man ved et gravearbejde i ådalen i 1930’erne var stødt på et muligt skibsvrag fra vikingetiden. Men det er aldrig lykkedes at finde skibet. Og i andet afsnit blev der kastet lys over, hvorvidt åen var sejlbar i jernalderen. Det var den ikke. Her, i tredje og sidste afsnit, undersøger vi, hvad det mon så kan være for en trækonstruktion, der blev fundet i ådalen, når nu det ikke kan være et skib.

ÅRETS MEST POPULÆRE ARTIKLER PÅ LEJREMUSEUM.DK

ÅRETS MEST POPULÆRE ARTIKLER PÅ LEJREMUSEUM.DK

Året er ved at gå på hæld, og her på Lejre Museum glæder vi os til at se, hvad 2022 kommer til at bringe.
Før vi springer ind i det nye år, vil vi dog kigge tilbage på hvad der rørte sig i løbet af året her i Lejre, det danske kongeriges vugge.

DR2 JAGTER DEN FØRSTE DANSKE KONGE – OG SPORENE ENDER PÅ LEJRE MUSEUM

DR2 JAGTER DEN FØRSTE DANSKE KONGE – OG SPORENE ENDER PÅ LEJRE MUSEUM

I DR2’s nye historiske serie ”Gåden om Danmarks første konge” rejser historiker Cecilie Nielsen rundt i kongeriget for at blive klogere på, hvorfor kongerækken ser ud, som den gør. Jagten fører hende i sidste afsnit til Lejre Museum, hvor en lille figur udfordrer den nationale selvforståelse – og viser, at der har været en kongemagt i Lejre før kristendommens indtog i Danmark

HVOR MEGET VED DU OM SKIBSSÆTNINGEN I GL. LEJRE?

HVOR MEGET VED DU OM SKIBSSÆTNINGEN I GL. LEJRE?

Gl. Lejres skibssætning blev fredet for 100 år siden og står i dag som et af vores fornemmeste fortidsminder fra yngre germansk jernalder og vikingetid. Hvor meget ved du om det imponerende spor efter Lejres vikinger? Tag miniquizzen og find ud af det!

Spøgelsesskibet i Lejre Ådal – Del 2

Spøgelsesskibet i Lejre Ådal – Del 2

I første afsnit af ”Spøgelsesskibet” hørte vi om, hvordan man ved et gravearbejde i ådalen i 1930’erne var stødt på et muligt skibsvrag fra vikingetiden. Vi hørte også om, hvordan museumsfolk såvel som den lokalhistoriske forening i 1980’erne forsøgte at genfinde skibet – med georadar, boringer og prøvegravning. Men der blev ikke fundet noget skib, og til slut lød spørgsmålet: Kunne man overhovedet sejle på åen dengang?

ET PILOTPROJEKT: GEORADARUNDERSØGELSER OM KONGESÆDET I LEJRE

ET PILOTPROJEKT: GEORADARUNDERSØGELSER OM KONGESÆDET I LEJRE

Bemærkede du ATV’en, der kørte rundt i Lejre for et par uger siden? Over to dage i slutningen af september har et pudsigt syn præget to særlige områder i Gl. Lejre. Ved kongehalsområdet vest for landsbyen og omkring skibssætningen øst for landbyen kørte en ATV med et fladt påhæng møjsommeligt rundt på hele overfladearealet.

NYE RESULTATER OM NY KONGSGÅRDSKATTEN

NYE RESULTATER OM NY KONGSGÅRDSKATTEN

Guldfundet fra Lejre er netop blevet undersøgt af en hollandsk forsker. De foreløbige resultaterne sætter skatten i nyt perspektiv og viser igen, hvordan vi hele tiden bliver klogere på fortiden i nutiden

SPØGELSESSKIBET I LEJRE ÅDAL

SPØGELSESSKIBET I LEJRE ÅDAL

Tag med denne artikelserie med på en opdagelsesrejse i tre dele, hvor vi kaster os over spørgsmålet: Kunne jernalderens og vikingetidens folk sejle ind til kongesædet i Lejre? Rejsen hen over Roskilde Fjord til Lejre Ådal byder på tiders forskningsresultater, overraskende opdagelser og et spøgelsesskib

post-20304

Årets Lysfest sætter mørket på pause og lyser på kulturens forbindelser

BEGIVENHED

Årets Lysfest sætter mørket på pause og lyser på kulturens forbindelser

04.11.2024

Traditionen tro vil et festligt optog bevæge sig langs Kulturstrøget. I år får det lysende optog selskab af Roskilde Garden. Foto: Simon Fogh Karlshøj/ Havblaa Media

Den sidste fredag i januar iklæder Roskilde sig Lysfesten og fejrer, at lyset snart vender tilbage. Aftenen byder på smukke lysværker, det ikoniske optog med live musik og masser af muligheder for selv at lege med lyset.

Januar kan føles som en lang, mørk tunnel – men bare rolig, der er et lys for enden. Fredag den 31. januar fortrænges mørket for en aften, når Roskildes bymidte bades i Lysfest. Det er traditionen tro Kulturstrøget, der står bag arrangementet. Og netop Kulturstrøget, som strækker sig fra Byens Hus til Bibliotekshaven, bliver lyst op af små og store lyskunstinstallationer. Samtidig har kulturinstitutionerne denne ene aften udvidet åbningstiden, så man helt til kl. 21 kan komme ind og opleve aktiviteter særligt til Lysfesten. I år med udgangspunkt i temaet ’Forbindelser.’

”Det skal handle om, hvordan kulturen og lyset binder os sammen. Lyset selvfølgelig som samlende element til selve Lysfesten. Kulturen og Kulturstrøget forbinder os mennesker med hinanden året rundt, men forbinder os også med fortiden og bærer os ind i fremtiden. Det er alt det, vi vil lyse på til Lysfesten,” fortæller projektleder Sif Vincent Brunemark.

Optog, live musik og smukke værker

Igen i år vil et festligt optog følge lyset rundt i byen med flotte kostumer, musik og dans. I år flankeres optoget af Roskilde Garden, som giver en musikalsk live oplevelse på ruten.

Der er rig mulighed for selv at deltage i Lysfesten. Blandt andet i optoget – med eller uden dragt. Op til selve aftenen vil der være workshops, hvor man kan man lave sin egen lysende kreation. Det foregår fire torsdage i januar på INSP! og er gratis, men kræver tilmelding via Kulturstrøgets hjemmeside.

”Alle kan være med, det kræver ingen særlige forudsætninger, for vi har allieret os med dygtige tøjdesignere fra Amager Heick Productions, som kan hjælpe med, at man kommer i mål med sin kreation. Jo flere vi er, jo flottere ser det ud – og så er det jo bare sindssygt fedt at være med,” fortæller Sif Vincent Brunemark.

Som sædvanligt lyses bykernen op af store og små lysværker. Blandt andet vender kunstnerkollektivet Båll & Brand tilbage til Lysfesten med et værk, der tager beskueren med ned under havets overflade. Bibliotekshaven vil være badet i smukke lyssætninger, og ved Roskilde Kloster kan man opleve Jakob Fälling og Ole Samsøes værk ’Krig og kærlighed’. Det består af reportagetegninger om kærlighedsskæbner fra det krigsramte Ukraine.

Alle kan være med

I Kreativt hus for børn opstår et magisk univers for børn og barnlige sjæle, og også Stændertorvet vil ulme af lys og sjove projekter. Dansestudiet Casa Bailar byder op til festlige, lysende danse, som kan jage januarkulden ud af knoglerne, og Orange Makers står for sjove, naturvidenskabelige aktiviteter – og her må man for en gangs skyld godt lege med lyset.

”Vores primære aktivitet er en sandkasse, hvor vi laver noget augmented reality – altså, en slags virkelighed med et computer overlay. Her kan man komme og bygge søer, dale og bjerge i sand, og så har vi en projektor, der oplyser højdekurverne. Det landskab, som projektionen skaber, ændrer sig alt efter, om folk former søer eller bakker. Det er nørdede forsøg og installationer, som sammen med vores formidling gør, at man kan blive lidt klogere på naturvidenskaben,” fortæller Bo Hagensten Møller fra Orange Makers.

Praktisk information

Al praktisk info om programmet samt tilmeldinger til workshops sker på Lysfest 2025 – Kulturstrøget (roskilde.dk)

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

En vandmøllekanal fundet i Lejre Ådal

En vandmøllekanal fundet i Lejre Ådal

Det er næppe gået hen over hovedet på den, der færdes i området ved Lejre Ådal, at der i de sidste mange måneder har foregået et større ledningsarbejde langs åen. Det er HOFOR A/S, som lægger vandledninger ned mellem vandværket ved Lejre og et nyt værk, der opføres ved Gevninge.

Spøgelsesskibet i Lejre Ådal – Del 3

Spøgelsesskibet i Lejre Ådal – Del 3

I første afsnit af ”Spøgelsesskibet” hørte vi om, hvordan man ved et gravearbejde i ådalen i 1930’erne var stødt på et muligt skibsvrag fra vikingetiden. Men det er aldrig lykkedes at finde skibet. Og i andet afsnit blev der kastet lys over, hvorvidt åen var sejlbar i jernalderen. Det var den ikke. Her, i tredje og sidste afsnit, undersøger vi, hvad det mon så kan være for en trækonstruktion, der blev fundet i ådalen, når nu det ikke kan være et skib.

ÅRETS MEST POPULÆRE ARTIKLER PÅ LEJREMUSEUM.DK

ÅRETS MEST POPULÆRE ARTIKLER PÅ LEJREMUSEUM.DK

Året er ved at gå på hæld, og her på Lejre Museum glæder vi os til at se, hvad 2022 kommer til at bringe.
Før vi springer ind i det nye år, vil vi dog kigge tilbage på hvad der rørte sig i løbet af året her i Lejre, det danske kongeriges vugge.

DR2 JAGTER DEN FØRSTE DANSKE KONGE – OG SPORENE ENDER PÅ LEJRE MUSEUM

DR2 JAGTER DEN FØRSTE DANSKE KONGE – OG SPORENE ENDER PÅ LEJRE MUSEUM

I DR2’s nye historiske serie ”Gåden om Danmarks første konge” rejser historiker Cecilie Nielsen rundt i kongeriget for at blive klogere på, hvorfor kongerækken ser ud, som den gør. Jagten fører hende i sidste afsnit til Lejre Museum, hvor en lille figur udfordrer den nationale selvforståelse – og viser, at der har været en kongemagt i Lejre før kristendommens indtog i Danmark

HVOR MEGET VED DU OM SKIBSSÆTNINGEN I GL. LEJRE?

HVOR MEGET VED DU OM SKIBSSÆTNINGEN I GL. LEJRE?

Gl. Lejres skibssætning blev fredet for 100 år siden og står i dag som et af vores fornemmeste fortidsminder fra yngre germansk jernalder og vikingetid. Hvor meget ved du om det imponerende spor efter Lejres vikinger? Tag miniquizzen og find ud af det!

Spøgelsesskibet i Lejre Ådal – Del 2

Spøgelsesskibet i Lejre Ådal – Del 2

I første afsnit af ”Spøgelsesskibet” hørte vi om, hvordan man ved et gravearbejde i ådalen i 1930’erne var stødt på et muligt skibsvrag fra vikingetiden. Vi hørte også om, hvordan museumsfolk såvel som den lokalhistoriske forening i 1980’erne forsøgte at genfinde skibet – med georadar, boringer og prøvegravning. Men der blev ikke fundet noget skib, og til slut lød spørgsmålet: Kunne man overhovedet sejle på åen dengang?

ET PILOTPROJEKT: GEORADARUNDERSØGELSER OM KONGESÆDET I LEJRE

ET PILOTPROJEKT: GEORADARUNDERSØGELSER OM KONGESÆDET I LEJRE

Bemærkede du ATV’en, der kørte rundt i Lejre for et par uger siden? Over to dage i slutningen af september har et pudsigt syn præget to særlige områder i Gl. Lejre. Ved kongehalsområdet vest for landsbyen og omkring skibssætningen øst for landbyen kørte en ATV med et fladt påhæng møjsommeligt rundt på hele overfladearealet.

NYE RESULTATER OM NY KONGSGÅRDSKATTEN

NYE RESULTATER OM NY KONGSGÅRDSKATTEN

Guldfundet fra Lejre er netop blevet undersøgt af en hollandsk forsker. De foreløbige resultaterne sætter skatten i nyt perspektiv og viser igen, hvordan vi hele tiden bliver klogere på fortiden i nutiden

SPØGELSESSKIBET I LEJRE ÅDAL

SPØGELSESSKIBET I LEJRE ÅDAL

Tag med denne artikelserie med på en opdagelsesrejse i tre dele, hvor vi kaster os over spørgsmålet: Kunne jernalderens og vikingetidens folk sejle ind til kongesædet i Lejre? Rejsen hen over Roskilde Fjord til Lejre Ådal byder på tiders forskningsresultater, overraskende opdagelser og et spøgelsesskib

post-20293

Lejre Museums nye foredragssal er bæredygtig og anvendelig med respekt for historien

BEGIVENHED

Lejre Museums nye foredragssal er bæredygtig og anvendelig med respekt for historien

28.10.2024

Efter et par generalprøver og efterfølgende justeringer kan gæster nu glæde sig til oplevelser af høj kvalitet i Lejre Museums nye foredragssal, Guldfaxe. Navnet stammer fra en konkurrence blandt modtagere af museets nyhedsbrev. Den lidt mindre sal, som også er klar til at blive taget i brug, får navnet Sleipner. Sleipner og Guldfaxe er også navnene på Odins og Thors søn Magnes heste fra den nordiske mytologi. Foto: Henrik Bo Jenvall

Hvordan renoverer man en gammel bygning, så den lever op til moderne standarder – uden at huset mister sjælen? Etableringen af en ny foredragssal på Lejre Museum har ikke været uden knaster og kompromiser, men nu står en smuk, brugbar sal klar.

Da Andreas Mogensen den 29. oktober besøgte Lejre Museum, foregik det i museets spritnye foredragssal. Guldfaxe, som salen er blevet døbt, har plads til dobbelt så mange siddende gæster, som den tidligere. Publikum kan også glæde sig til bedre akustik og et optimeret indeklima. Samtidig har museet fået en lille ny: salen Sleipner, som kan huse skoleklasser og foreninger i mindre forsamlinger. Henrik Bo Jenvall, der er chef for teknik og bygninger på ROMU, har stået i spidsen for at renovere de gamle bygninger. Målet har både været at øge kapaciteten og at energioptimere med respekt for den historiske bygning.

”Vi har en gård, som måske går 300 år tilbage i tiden. Det skal man forsøge at værne om. Så mit mantra har været at lave en grøn omstilling af bygningen, uden at man kan se det. Den skal leve op til moderne normer, og vi har forsøgt at gøre det på en måde, så folk, der bruger huset, oplever at vi ikke er gået for meget på kompromis med husets udtryk,” fortæller Henrik Bo Jenvall

Og det har ikke altid været uden krumspring. For eksempel havde de originale døre med smukke messingbeslag en væsentlig ulempe: højden.

”Jeg er 1,93 m høj og har slået hovedet flere gange. Det kan også nemt ske for vores gæster. Så når vi i dag laver en moderne foredragssal, kan vi ikke bevare de gamle, lave døre. Jeg fandt faktisk nogle, der svarede til de gamle, men af brandsikkerhedsmæssige årsager valgte vi alligevel at gå med nogle andre, nyere døre, som vi har fået lakeret.”

Nyt look og bedre funktioner

Ud over at være højere og mere brandsikre har de nylakerede, antracitgrå døre givet bygningen kontrast og et andet look. Og det er faktisk ikke et dårligt bytte, mener Henrik Bo Jenvall.

”Hvis det nye skal ligne det gamle fuldstændigt, bliver det meget kostbart. I stedet for en hvid dør, som måske havde været det HELT rigtige, har vi nu for en fjerdedel af prisen fået gode branddøre, der ser godt ud. Nu har huset lidt mere karakter. Så kan man sige, at det er bygningen med de flotte, grå døre.”

Også indvendig er der sket forandringer for både øjne og ører. Det nye loft er hævet 10 cm og har synlige bjælker. Guldfaxe har plads til 80 gæster, og det sætter sine krav til akustikken.

”Når gulvet har blank overflade, så får du en resonans, som er dårlig for folk, der ikke hører så godt, eller for en skoleklasse, der larmer. Derfor har vi valgt et loft, som dæmper lyden. Akustikken er ekstrem vigtig i en foredragssal.”

Selvom der er sket forandringer, har ROMU ifølge Henrik Bo Jenvall været så tro som muligt mod det prospekt, som arkitekter forud for projektet har udarbejdet. Han fremhæver især samarbejdet med lokale håndværkere, der har leveret et flot, solidt stykke arbejde, som en af de vigtigste årsager til, at resultatet er faldet så godt ud.

Initiativ fra museumsforeningen

Det var Lejre Museumsforening, som i sin tid var initiativtagere til at få lavet en ny foredragssal, siger formand for museumsforeningen, Hans C. Kongsgaard Nielsen. Han er stolt af foreningens evne til at påpege et behov, som nu er blevet til virkelighed.

”Det kneb gevaldigt med at være der, for der var plads til 40, og vi var gerne i hvert fald 50. Vi snakkede om mulighederne for at gøre noget ved det, og så besluttede museumsforeningen at give 50.000 kroner til at sætte gang i en proces,” siger han.

Efterfølgende har Lejre Kommune medfinansieret, så foredragssalen kunne blive realiseret.

Lejre Museum bliver drevet af ROMU, men bygningerne er ejet af Den Selvejende Institution Hestebjerggaard. Her er Hans C. Kongsgaard Nielsen formand, og også i den rolle ser han frem til, at husets kapacitet er dobbelt op.

”Det er en stor, stor glæde og en gevaldig opgradering af bygningernes værdi. De bliver mere anvendelige for en bredere vifte af mennesker, for stort set alle typer af kulturelle foreninger kan benytte sig af lokalet. Det er et vældigt plus. Det giver jo nogle utidssvarende landsby-bygninger en anden funktion, og det er med til at styrke fællesskabet og det kulturelle liv på Lejre-egnen”, forklarer Hans C. Kongsgaard Nielsen.

En fremtidssikring af bygningerne

Udover de synlige forbedringer er der alle de usynlige. Blandt andet er isolering og elinstallationer blevet udskiftet for at optimere energiforbruget og højne brandsikkerheden. Og der er mere i ærmet, for Henrik Bo Jenvall har haft det langsynede blik på i processen. I budgettet, der af al sin væsentlighed er overholdt, var der ikke plads til alle forbedringer på én gang, men forberedelserne til at gøre Lejre Museum mere bæredygtigt er gjort. For eksempel kan det tørstige oliefyr relativt ukompliceret udskiftes med en mere energivenlig varmepumpe, og alle de indledende øvelser er gjort, så der nemt kan opsættes ladestandere til elbiler.

Men i første omgang kan museet og dets gæster se frem til at bruge den smukke, nye foredragssal. Og det glæder direktør for ROMU, Morten Thomsen Højsgaard.

”Vi har fået en pragtfuld foredragssal med dobbelt så stor kapacitet som tidligere. Den opfylder et ønske om bedre forhold for publikum ved større arrangementer – og især foredragene, som er meget populære og velbesøgte. Men den kan også bruges som anslag til udstillinger og til at være med til at vise vejen til den fantastiske kulturhistorie i Lejre. Derudover har vi med ombygningen fået bedre forhold for skoleelever, en ny ankomst og i det hele taget bedre faciliteter for publikum. Det glæder vi os utroligt meget til at tage i brug.”

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

En vandmøllekanal fundet i Lejre Ådal

En vandmøllekanal fundet i Lejre Ådal

Det er næppe gået hen over hovedet på den, der færdes i området ved Lejre Ådal, at der i de sidste mange måneder har foregået et større ledningsarbejde langs åen. Det er HOFOR A/S, som lægger vandledninger ned mellem vandværket ved Lejre og et nyt værk, der opføres ved Gevninge.

Spøgelsesskibet i Lejre Ådal – Del 3

Spøgelsesskibet i Lejre Ådal – Del 3

I første afsnit af ”Spøgelsesskibet” hørte vi om, hvordan man ved et gravearbejde i ådalen i 1930’erne var stødt på et muligt skibsvrag fra vikingetiden. Men det er aldrig lykkedes at finde skibet. Og i andet afsnit blev der kastet lys over, hvorvidt åen var sejlbar i jernalderen. Det var den ikke. Her, i tredje og sidste afsnit, undersøger vi, hvad det mon så kan være for en trækonstruktion, der blev fundet i ådalen, når nu det ikke kan være et skib.

ÅRETS MEST POPULÆRE ARTIKLER PÅ LEJREMUSEUM.DK

ÅRETS MEST POPULÆRE ARTIKLER PÅ LEJREMUSEUM.DK

Året er ved at gå på hæld, og her på Lejre Museum glæder vi os til at se, hvad 2022 kommer til at bringe.
Før vi springer ind i det nye år, vil vi dog kigge tilbage på hvad der rørte sig i løbet af året her i Lejre, det danske kongeriges vugge.

DR2 JAGTER DEN FØRSTE DANSKE KONGE – OG SPORENE ENDER PÅ LEJRE MUSEUM

DR2 JAGTER DEN FØRSTE DANSKE KONGE – OG SPORENE ENDER PÅ LEJRE MUSEUM

I DR2’s nye historiske serie ”Gåden om Danmarks første konge” rejser historiker Cecilie Nielsen rundt i kongeriget for at blive klogere på, hvorfor kongerækken ser ud, som den gør. Jagten fører hende i sidste afsnit til Lejre Museum, hvor en lille figur udfordrer den nationale selvforståelse – og viser, at der har været en kongemagt i Lejre før kristendommens indtog i Danmark

HVOR MEGET VED DU OM SKIBSSÆTNINGEN I GL. LEJRE?

HVOR MEGET VED DU OM SKIBSSÆTNINGEN I GL. LEJRE?

Gl. Lejres skibssætning blev fredet for 100 år siden og står i dag som et af vores fornemmeste fortidsminder fra yngre germansk jernalder og vikingetid. Hvor meget ved du om det imponerende spor efter Lejres vikinger? Tag miniquizzen og find ud af det!

Spøgelsesskibet i Lejre Ådal – Del 2

Spøgelsesskibet i Lejre Ådal – Del 2

I første afsnit af ”Spøgelsesskibet” hørte vi om, hvordan man ved et gravearbejde i ådalen i 1930’erne var stødt på et muligt skibsvrag fra vikingetiden. Vi hørte også om, hvordan museumsfolk såvel som den lokalhistoriske forening i 1980’erne forsøgte at genfinde skibet – med georadar, boringer og prøvegravning. Men der blev ikke fundet noget skib, og til slut lød spørgsmålet: Kunne man overhovedet sejle på åen dengang?

ET PILOTPROJEKT: GEORADARUNDERSØGELSER OM KONGESÆDET I LEJRE

ET PILOTPROJEKT: GEORADARUNDERSØGELSER OM KONGESÆDET I LEJRE

Bemærkede du ATV’en, der kørte rundt i Lejre for et par uger siden? Over to dage i slutningen af september har et pudsigt syn præget to særlige områder i Gl. Lejre. Ved kongehalsområdet vest for landsbyen og omkring skibssætningen øst for landbyen kørte en ATV med et fladt påhæng møjsommeligt rundt på hele overfladearealet.

NYE RESULTATER OM NY KONGSGÅRDSKATTEN

NYE RESULTATER OM NY KONGSGÅRDSKATTEN

Guldfundet fra Lejre er netop blevet undersøgt af en hollandsk forsker. De foreløbige resultaterne sætter skatten i nyt perspektiv og viser igen, hvordan vi hele tiden bliver klogere på fortiden i nutiden

SPØGELSESSKIBET I LEJRE ÅDAL

SPØGELSESSKIBET I LEJRE ÅDAL

Tag med denne artikelserie med på en opdagelsesrejse i tre dele, hvor vi kaster os over spørgsmålet: Kunne jernalderens og vikingetidens folk sejle ind til kongesædet i Lejre? Rejsen hen over Roskilde Fjord til Lejre Ådal byder på tiders forskningsresultater, overraskende opdagelser og et spøgelsesskib

post-20286

Oplev Poul Krebs helt tæt på

BEGIVENHED

Oplev Poul Krebs helt tæt på 

21.10.2024

Poul Krebs gæster Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK i novembermørket til en særlig artist talk, hvor den erfarne sanger og sangskriver vil se tilbage og i den grad også frem på et nyt års komme

En aften med Poul Krebs er altid noget særligt. Den garvede musiker har efterhånden brugt 45 år på landevejene, og denne aften vil stifinderen fra Aarhus dele ud af anekdoter fra sin imponerende karriere. En karriere, der tæller 25 albumudgivelser med store radiohits som ‘Sådan nogen som os’, ‘Morgendagens tåber’ og ‘Johnny han var lige ved at blive sindssyg’.

I 2023 samlede Poul Krebs sine erindringer i coffee table-bogen ‘PK Scrapbog’ med afsæt i de 25 tidslommer, som hver af hans album-udgivelser repræsenterer. Det var en god øvelse for sangeren til at huske sig selv på at se tilbage og nyde sin karriere, der stadigvæk kører for fuldt blus i både radioen og tourbussen.

“Jeg er ikke god til at gemme ting, men nu var der en god anledning til at gøre det. Min manager Poul Martin Bonde havde skrevet på en biografi, og da han så desværre gik bort, lå der det her lange skriv, som vi gerne ville bruge. Så jeg gik i gang med at stykke brikkerne sammen, og jeg er meget taknemmelig for den karriere, jeg kan se tilbage på,” fortæller Poul Krebs.

Et hav af anekdoter

Manageren Poul Martin Bonde endte med at spille en væsentlig rolle i at skrive teksten til et af Poul Krebs’ allerstørste hits – sangen om at være sådan én, der har brug for en kæreste. Men den historie må man vente med at få fortalt til den 14. november på rockmuseet. For det er ikke ligefrem anekdoter, der mangler i Poul Krebs repertoire som historiefortæller efter sine 45 år som udøvende musiker. Han har set og oplevet meget – særligt i en musikbranche, der konstant ændrer form og teknik, fortæller han:

“Vi var blandt de første, der skulle indspilles på det her fine digitale udstyr, der var kommet til Danmark i et studie i Hellerup. Men det virkede bare ikke. Til sidst bliver der så fløjet tre japanere ind. De skal lave mixerpulten, og de tre går ind og siger ikke et ord.  Den forreste filmer bare omgivelserne med et kamera. Så går nummer to hen og løfter op i en flig af gulvtæppet, og da han slipper det, kommer der en kæmpe støvsky op. “That’s why!” lyder det så tørt. Og ganske rigtigt, da det gulvtæppe var væk, så virkede det sørme,” griner Poul Krebs.

Den rette vej rundt om jorden

Poul Krebs har mange minder fra sine indspilninger, der er foregået over hele verden.

“Jeg undgår tit almindelige studier for at få den rigtige vibe. Jeg går mere op i stemning end teknik og blev især i firserne, hvor jeg ikke havde så meget tålmodighed, meget hurtigt rastløs i studiet. Så jeg har indspillet i alt fra bittesmå sommerhuse ved Mariager Fjord til Los Angeles og New Orleans,” siger Poul Krebs.

På den måde er Poul Krebs en mand, der konstant er på farten. Han har da også efterhånden udtømt Danmarkskortet for områder, han endnu ikke har set og underholdt i:

“Vi er som de sidste handelsrejsende herhjemme, der kommer rundt i alle kroge. De fleste vil helst spille store koncerter i arenaen, men jeg vil stadigvæk helst ud i landet og se, hvor forskelligartede egnene er. Der er gode folk alle steder. Det er den skole, jeg er gået igennem, hvor din succes var baseret på at komme rundt i landet. Så tog du tilbage til de steder, hvor der var en god stemning i håb om, at der næste gang ville stå en tredjedel flere,” siger Poul Krebs.

Ind i et nyt år

Poul Krebs gæster rockmuseet i Roskilde i en af sine få perioder med ro på, lige inden han endnu engang sætter GPS’en på overarbejde på sin nye ‘Ind i det nye år’- turné.

Denne gang bliver det udelukkende landets kirker, han optræder i. En speciel oplevelse for sangskriveren på grund af kirkerummets særlige lyd, der bliver forstærket af den specielle stemning, et årsskifte bringer med sig.

“Når vi kigger ind i et nyt år, så ser vi også altid lige bagud og vurderer det gamle år. Måske var 2024 ikke det fedeste i verden, men lige dér lever håbet om, at det nye år bliver bedre. Det sætter stemningen. Derfor er det altid en gave for mig at spille i starten af året, for det bliver noget helt andet stemningsmæssigt end at være på sommerturné,” siger Poul Krebs.

Du kan opleve Poul Krebs se tilbage og frem på Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK i Roskilde den 14. november klokken 18.30 – 21.00.

Billetter kan købes på Billetto.dk.

Vil du se, hvad du ellers kan opleve på hele Danmarks rockmuseum?

Læs om udstillinger, arrangementer og muligheden for at holde dit næste møde i unikke omgivelser.

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

En vandmøllekanal fundet i Lejre Ådal

En vandmøllekanal fundet i Lejre Ådal

Det er næppe gået hen over hovedet på den, der færdes i området ved Lejre Ådal, at der i de sidste mange måneder har foregået et større ledningsarbejde langs åen. Det er HOFOR A/S, som lægger vandledninger ned mellem vandværket ved Lejre og et nyt værk, der opføres ved Gevninge.

Spøgelsesskibet i Lejre Ådal – Del 3

Spøgelsesskibet i Lejre Ådal – Del 3

I første afsnit af ”Spøgelsesskibet” hørte vi om, hvordan man ved et gravearbejde i ådalen i 1930’erne var stødt på et muligt skibsvrag fra vikingetiden. Men det er aldrig lykkedes at finde skibet. Og i andet afsnit blev der kastet lys over, hvorvidt åen var sejlbar i jernalderen. Det var den ikke. Her, i tredje og sidste afsnit, undersøger vi, hvad det mon så kan være for en trækonstruktion, der blev fundet i ådalen, når nu det ikke kan være et skib.

ÅRETS MEST POPULÆRE ARTIKLER PÅ LEJREMUSEUM.DK

ÅRETS MEST POPULÆRE ARTIKLER PÅ LEJREMUSEUM.DK

Året er ved at gå på hæld, og her på Lejre Museum glæder vi os til at se, hvad 2022 kommer til at bringe.
Før vi springer ind i det nye år, vil vi dog kigge tilbage på hvad der rørte sig i løbet af året her i Lejre, det danske kongeriges vugge.

DR2 JAGTER DEN FØRSTE DANSKE KONGE – OG SPORENE ENDER PÅ LEJRE MUSEUM

DR2 JAGTER DEN FØRSTE DANSKE KONGE – OG SPORENE ENDER PÅ LEJRE MUSEUM

I DR2’s nye historiske serie ”Gåden om Danmarks første konge” rejser historiker Cecilie Nielsen rundt i kongeriget for at blive klogere på, hvorfor kongerækken ser ud, som den gør. Jagten fører hende i sidste afsnit til Lejre Museum, hvor en lille figur udfordrer den nationale selvforståelse – og viser, at der har været en kongemagt i Lejre før kristendommens indtog i Danmark

HVOR MEGET VED DU OM SKIBSSÆTNINGEN I GL. LEJRE?

HVOR MEGET VED DU OM SKIBSSÆTNINGEN I GL. LEJRE?

Gl. Lejres skibssætning blev fredet for 100 år siden og står i dag som et af vores fornemmeste fortidsminder fra yngre germansk jernalder og vikingetid. Hvor meget ved du om det imponerende spor efter Lejres vikinger? Tag miniquizzen og find ud af det!

Spøgelsesskibet i Lejre Ådal – Del 2

Spøgelsesskibet i Lejre Ådal – Del 2

I første afsnit af ”Spøgelsesskibet” hørte vi om, hvordan man ved et gravearbejde i ådalen i 1930’erne var stødt på et muligt skibsvrag fra vikingetiden. Vi hørte også om, hvordan museumsfolk såvel som den lokalhistoriske forening i 1980’erne forsøgte at genfinde skibet – med georadar, boringer og prøvegravning. Men der blev ikke fundet noget skib, og til slut lød spørgsmålet: Kunne man overhovedet sejle på åen dengang?

ET PILOTPROJEKT: GEORADARUNDERSØGELSER OM KONGESÆDET I LEJRE

ET PILOTPROJEKT: GEORADARUNDERSØGELSER OM KONGESÆDET I LEJRE

Bemærkede du ATV’en, der kørte rundt i Lejre for et par uger siden? Over to dage i slutningen af september har et pudsigt syn præget to særlige områder i Gl. Lejre. Ved kongehalsområdet vest for landsbyen og omkring skibssætningen øst for landbyen kørte en ATV med et fladt påhæng møjsommeligt rundt på hele overfladearealet.

NYE RESULTATER OM NY KONGSGÅRDSKATTEN

NYE RESULTATER OM NY KONGSGÅRDSKATTEN

Guldfundet fra Lejre er netop blevet undersøgt af en hollandsk forsker. De foreløbige resultaterne sætter skatten i nyt perspektiv og viser igen, hvordan vi hele tiden bliver klogere på fortiden i nutiden

SPØGELSESSKIBET I LEJRE ÅDAL

SPØGELSESSKIBET I LEJRE ÅDAL

Tag med denne artikelserie med på en opdagelsesrejse i tre dele, hvor vi kaster os over spørgsmålet: Kunne jernalderens og vikingetidens folk sejle ind til kongesædet i Lejre? Rejsen hen over Roskilde Fjord til Lejre Ådal byder på tiders forskningsresultater, overraskende opdagelser og et spøgelsesskib

post-3000

Oplev sjove sommersøndage for hele familien på Tadre Mølle

BEGIVENHED

Oplev sjove sommersøndage for hele familien på Tadre Mølle

19.06.2023

 Foto: ROMU

Over fire søndage i juli inviterer Tadre Mølle børn og deres familier til spændende aktiviteter. Kreative naturkunstværker udformes, naturen skal udforskes og brød skal bages i den gamle stenovn.

Sommer og søndag er i hvert fald på plads. Om der også kommer sol til de, der finder vej til Tadre Mølles alsidige og hyggelige ferieaktiviteter, må tiden vise. Men næsten uanset vejret bliver der gode muligheder for at få sig en feriesøndag fyldt med fælles oplevelser på tværs af generationer ved den kulturhistoriske perle i Elverdamsdalen.

Kreativt naturværksted

På det kreative naturværksted på Tadre Mølle skal børn og deres familier slippe deres indre kunstner løs og lave flotte kunstværker af de naturmaterialer, der findes rundt om møllen.

”Kyndige krea-vejledere vil hjælpe de besøgende med at skabe smukke kreationer af naturens materialer. Kun fantasien sætter grænser, når de besøgende gennem denne kreative aktivitet kommer tæt på naturen og skaber hyggeligt samvær,” siger museumsmedarbejder Maja Kvamm.

Det kreative naturværksted finder sted den 2. juli fra klokken 12:00-15:00.

Naturdage
Hele familien er inviteret, når Tadre Mølle holder naturdag i den smukke Elverdamsdal. Kyndige naturvejleder fra Nationalpark Skjoldungernes Land vil udstyre børn og deres familier med grej til at gå på opdagelse i naturens liv omkring den gamle vandmølle.

”Den kulturhistoriske perle Tadre Mølle ligger omgivet af smuk natur i Elverdamsdalen, og denne dag er der ekstra mulighed for at komme helt tæt på det krible- krablende liv, der findes ved møllen,” siger Maja Kvamm.

Naturdage på Tadre Mølle finder sted søndag den 16. juli og 23. juli fra klokken 11:00-14:00.

Bagedag
Den, der kommer først til mølle, får først malet melet. Korn skal kværnes til mel, og brød skal bages i Tadre Mølles gamle stenovn, når der inviteres til bagedag for hele familien.

”Oplev naturens kræfter, når den gamle vandmølle forvandler korn til mel. Få hænderne i dejen og mærk de gamle traditioner på egen krop. Der vil være forskellige aktiviteter på dagen, så alle familiens medlemmer kan sætte sanserne i brug,” siger Maja Kvamm.

Bagedagen på Tadre Mølle finder sted søndag den 20. juli fra kl. 12:00-16:00.

Billetter til alle arrangementer kan købes i Møllecafeen. Børn er gratis.

    MERE INDHOLD FRA TADRE MØLLE

    Tadre Mølle kåret til  Danmarks næstsmukkeste vandmølle

    Tadre Mølle kåret til Danmarks næstsmukkeste vandmølle

    TUSIND TUSIND TAK
    Vi er så overvældede og glade for al den opbakning Tadre Mølle har modtaget i forbindelse med kåringen af Danmarks smukkeste vandmølle.
    Efter et meget tæt løb landede vi en flot andenplads– og det kan vi være rigtigt stolte af!

    Stort tak til alle jer der har stemt

    Tryk og læs Dagbladet Roskilde, Lejres fine artikel om afstemningen.

    BLIV FRIVILLIG PÅ TADRE MØLLE

    BLIV FRIVILLIG PÅ TADRE MØLLE

    På Tadre Mølle har alting udviklet sig de sidste på år. Det betyder at vi har rigtig meget brug for flere hænder i vores café, haver og mølle.

    post-20027

    Roskilde Dom Øl

    BEGIVENHED

    Roskilde Dom Øl

    04.11.2024

    Af Jakob Caspersen

    Fig. 1. Etiketten til Roskilde Dom Øl. Kunstner: ukendt.

    ”Giv mig en Bajer! Jeg vil berømme det ravgule Øl fra Fad. Det er isafkølet, og det fraader af Kulsyre, Død og Djævel, hvor mine Tænder længes efter det!”

    Det er vist en mild underdrivelse at konstatere, at digterjeget i Johannes V. Jensens klassiske digt Ved Frokosten fra 1906 var svært begejstret for øl. En begejstring, han ikke var alene om. I årene omkring 1900 drak hver dansker i gennemsnit 100 liter øl om året. Selvom nationen fortsat er glad for øl, så var tallet faldet til 65 liter i 2021.

    Det har let kunnet mærkes, at ølbegejstringen stadig er stor i Lützhøfts Købmandsgaard, hvor der er langet hundredvis af øl over disken i 2023. Og ikke en hvilken som helst øl, men en gammel nyskabelse: Roskilde Dom Øl.

    Øllen er brygget efter en opskrift fra 1893 og er udstyret med en etiket fra F.R. Frederiksens Bryggeri, der lå i Roskilde. Øllen er brygget lokalt hos Himmelev Bryghus efter traditionelle metoder. Som med butikkens andre varer er ambitionen at komme så tæt på den historiske oplevelse som muligt, i smag, udseende og produktionsmetode.

    Her kan du læse historien om det bryggeri, der oprindeligt bryggede øllen, og om hvordan museet har forsøgt at genskabe den.

    DAMPBRYGGERIET PÅ ALGADE

    Mens Johannes V. Jensens digterjeg hylder det ravgule øl, der omtales som en bajer – altså bajersk øl – så var det mørke hvidtøl noget mere udbredt. Modsat den undergærede bajerske pilsnerøl krævede den over gærede hvidtøl nemlig ikke køling under produktionen. Det gjorde fremstillingen meget lettere, og landet over fandtes der 387 bryggerier i 1903. De fleste producerede udelukkende hvidtøl.

    En af de større spillere i den sammenhæng var F.R. Frederiksens Bryggeri
    i Roskilde.

    Bryggeriet lå på Algade som baghus til den bygning, der i skrivende stund huser restaurant Bryggergården. Fra den store gård i byens centrum blev der fra 1863 drevet købmandshandel, talgsmelteri, lysstøberi, handel med skind og huder – og altså også bryggeri.

    “Men i 1904 blev bryggeriet ramt af en stor ulykke: en voldsom ildebrand, der gav genlyd i aviser landet over.”

    Bryggeriet gik støt frem og kom i 1897 under ledelse af den driftige brygmester Hans Christiansen, der havde overtaget tøjlerne efter F.R. Frederiksens tidlige død i 1897. Ejeren var Frederiksens enke, Tekla Langreuter.

    I 1903 nåede bryggeriets årlige produktion op på ca. 10.000 tønder eller omkring 1,3 mio. liter – lige under 1 % af den samlede danske produktion af skattefrit øl.

    Men i 1904 blev bryggeriet ramt af en stor ulykke: en voldsom ildebrand, der gav genlyd i aviser landet over.

    Branden blev opdaget af den årvågne overkelner Sørensen fra nabobygningen, Hotel Prindsen. Havde det ikke været for ham, havde ilden måske spredt sig yderligere. Den var ellers slem nok, som det var.

    Både byens og domkirkens brandkorps kæmpede en brav kamp for at få ilden under kontrol. Da det så værst ud, tilkaldte de assistance fra København.

    Fig. 2. F.R. Frederiksens Bryggeri efter genopførelsen i 1905. Fotograf: ukendt, ROMU.

    Ulykken var stor, men ikke fuldstændig. Der var tegnet en god forsikring, og dele af bygningerne overlevede. Bryggeriet kunne reetablere sig, og allerede et år efter branden blev der igen brygget øl på Algade – endda i mere tidssvarende rammer.

    ”DE SMUKKE MONUMENTALE BYGNINGER ER EN PRYD FOR
    VORES BY”

    Den udsendte medarbejder fra Roskilde Avis var så absolut imponeret over det nyindrettede bryggeri, som han mente måtte være det største hvidtølsbryggeri i Danmark uden for hovedstaden. Det skortede da heller ikke på praktiske mekaniske nyindretninger.

    Den lokale Maglekilde Maskinfabrik havde leveret en dampmaskine på hestekræfter til at hjælpe kornet på vej gennem de forskellige etager med elevatorer og fødesnegle. Kornet vandrede på den måde fra kælder til kvist ”uden at berøres til det havner i Kælderen igen som Øl.”

    Kapaciteten var også vokset betragteligt, fra 10.000 til 18.000 tønder øl – en mio. liter øl mere om året. Alt dette kunne klares af 12-14 arbejdere. Nybyggeriet stod i 100.000 kr., svarende til 7 mio. kr. i 2024, når der justeres for inflation.

    Det var alt i alt et betragteligt foretagende. Det er næppe helt forkert, når den begejstrede skribent kalder bryggeriet for ”det største Hvidtøls-
    bryggeri heri Landet udenfor København.”

    Det topmoderne bryggeri kom hurtigt i gang igen og leverede snart alle de samme ølsorter til Roskilde og omegn som før branden. Og i december 1905 kom der en nyskabelse til bryggeriets sortiment: Roskilde Dom Øl.

    ROSKILDE DOM ØL

    Bryggeriet havde efter eget udsagn arbejdet på den nye ølsort i lang tid. Det var en rigtig luksusøl af typen dobbeltøl, som man ”anbefaler til Publikums Velville”.8 Det var altså ikke det billigste sprøjt, man havde opkaldt efter byens vartegn.

    Fig. 3. Reklame for den nye øl. Efter Roskilde Avis d. 6. feb. 1906, 4.

    Navnet dobbeltøl kommer af, at man oprindeligt brugte dobbelt så meget malt som til de billigere bryg. I en betænkning fra 1673 kan vi læse, at man kun fik 5 tønder dobbeltøl ud af 4 tønder malt, mens man kunne lave hele 10 tønder skibsøl på samme mængde malt.

    Dobbeltøllen havde en kraftigere smag og aroma og i reglen også en højere alkoholstyrke end de andre hvidtølstyper. Roskilde Dom Øl holdt sig dog under 2,25 vægtprocent alkohol, der var grænsen for skattefrit øl.

    Øllen var noget anderledes end bryggeriets almindelige dobbeltøl. For mens dobbeltøl oftest var til den søde side, så var Roskilde Dom Øl ikke ”i Besiddelse af den stærke Sødme, som kendetegner dette Øl.”

    Der har altså været tale om en mere bitter udgave af dobbeltøllen – formentlig en dobbelt bitterøl; en øltype, der er gået i glemmebogen.

    “Det var altså ikke det billigste sprøjt, man havde opkaldt efter byens vartegn.”

    Bitterøl var en meget udbredt øl op gennem 1800-tallet og nød fortsat en vis popularitet i den første del af 1900-tallet. Det var en øl med en udpræget bitterhed, som den fik fra en større mængde humle end de andre øltyper.

    Imidlertid havde den fået hård konkurrence fra den nye undergærede bajerske pilsnerøl. Nogle bryggerier havde stor nedgang i salget af bitterøl allerede fra 1870’erne, og nogle bryghuse lod den udgå af sortimentet, da ølskatten kom i 1891. Som en lagret øltype blev bitterøl ofte for stærk til at undgå en beskatning, en udfordring, der også gjorde sig gældende for dobbeltøl.

    En dobbelt bitterøl hørte ikke til blandt de mest almindelige øl på det danske ølmarked i 1905. Måske var Roskilde Dom Øl et tiltag fra F.R. Frederiksens Bryggeri, der skulle fastholde nogle af de pilsner-tørstige ølkunder, der måtte gå forgæves i bryggeriets sortiment efter undergæret øl?

    Bryggeriet forsøgte sig også med, hvad de kaldte en pilsner, men da deres udgave af den populære øltype har været overgæret, må det så absolut betegnes som en tilsnigelse at give øllet det prædikat.

    DEN GENSKABTE ØL

    På Lützhøfts Købmandsgaard skal gæsterne opleve at blive sat tilbage til en købmand i tiden omkring 1920. Nogle varer skal se fremad og vise, hvor detailvarerne var på vej hen, og andre skal kigge mere bagud. De fleste varer kan dateres til perioden 1915-1925.

    Det har ikke været muligt at finde ud af, hvornår Roskilde Dom Øl gik ud af produktion igen, men i de omfattende etikettesamlinger fra bryggeriet er der ikke eksempler på Dom Øl-etiketter, efter at bryggeriet skiftede navn til Roskilde Bryggerier i 1916.

    Roskilde Dom Øl skal i butikken fungere som et kig tilbage på et mangfoldigt, lokalproduceret øludbud, der gradvist var ved at forsvinde i tiden omkring 1920. Det blev erstattet af et mindre antal produkter, der blev til på store fabrikker.

    “På den måde repræsenterer Roskilde Dom Øl en parallel til nutidens righoldige udbud af lokalt produceret håndværksøl.”

    På den måde repræsenterer Roskilde Dom Øl en parallel til nutidens righoldige udbud af lokalt produceret håndværksøl. I postnummer 4000 findes der i skrivende stund seks bryggerier af varierende størrelse. Øllen er også i mere end én forstand en del af den tendens, da den er brygget på det lokale Himmelev Bryghus.

    Her fik brygmester Per Rosen udarbejdet øllen på baggrund af en historisk opskrift. Da opskrifterne fra F.R. Frederiksens Bryggeri ikke er bevaret, måtte vi finde en tilsvarende fra et andet bryggeri. Valget faldt  på en Dobbelt Bitterøl fra Bryggeriet Rabeshave. Det lå på Christianshavn og var i lighed med F.R. Frederiksens Bryggeri et moderne dampbryggeri.

    Opskriften er fra 1893 og lister kun de vigtigste elementer i brygget. Samtidig har f.eks. gærtyperne undergået en udvikling, og der er også sket ændringer på det hygiejniske område. Derfor har det været nødvendigt at komme med kvalificerede gæt og tilnærmelser for at få en anvendelig opskrift.

    Fig. 3. Reklame for den nye øl. Efter Roskilde Avis d. 6. feb. 1906, 4.

    Hvor det er muligt, er de traditionelle metoder blevet bragt i anvendelse. Således er der knap så meget kulsyre som i en moderne øl, da den ikke er tvangskarboneret. Øllet er en anelse uklart, da det ikke er chokkølet
    lige efter brygningen. På grund af den forbedrede hygiejne er det heller ikke nødvendigt at pasteurisere øllet længere. Da pasteuriseringen ændrer smagen, er dette trin fastholdt.

    Til gengæld er alkoholstyrken justeret op i forhold til den oprindelige øl for at gøre den lidt mindre fremmed for nutidens øldrikkere.

    Brygget gør det imidlertid ikke alene – udseendet må også være som dengang.

    Etiketten var en vigtig ingrediens i et produkt, der slog på det lokale vartegn i markedsføringen. Imidlertid har arkiver og museer kun i begrænset omfang indsamlet de ret undseelige sodavands- og øletiketter. De gemmer på et lille stykke kulturhistorie, der både vidner om det store udbud af lokale drikkevarer og om store og små industrielle foretagender.

    Lykkeligvis kom museet i forbindelse med Bo Petersson, der er ivrig etikettesamler. Blandt de utallige Roskilde-etiketter var også etiketten fra Roskilde Dom Øl i samlingen.

    Med den store hjælp er det blevet muligt at skåle i et lille stykke Roskildehistorie igen

    EFTERSKRIFT

    F.R. Frederiksens Bryggeri opkøbte i 1916 den lokale konkurrent P. Nielsens Bryggeri og skiftede i den forbindelse navn til Roskilde Bryggerier. Men tiden løb fra hvidtølsbryggerierne, og i 1941 flyttede bryggeriet til Københavnsvej 26 og skiftede navn til Roar. Det er tvivlsomt, om der blev brygget øl her. Det lukkede i 1952.

    Bryggeriet var fra 1914 ejet af journalist og lokalhistoriker Arthur Fang (1882-1973). Den genskabte Roskilde Dom Øl er dedikeret til hans datter, arkivar og lokalhistoriker Lotte Fang (1940-2020).

    Fig. 5. Den genskabte Roskilde Dom Øl. Foto: Jakob Caspersen, ROMU.

    Følg artikelserien fra ROMUs Årbog 2023

    Danmarks statsanerkendte museer bidrager løbende til ny viden. I denne artikelserie vil artiklerne, der indgår i ROMUs Årbog 2023, løbende blive udgivet ca. hver 4. uge.

    Følg med her 

    TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
    – OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

    FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

    Ingen resultater fundet

    Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.

    post-20304

    Årets Lysfest sætter mørket på pause og lyser på kulturens forbindelser

    BEGIVENHED

    Årets Lysfest sætter mørket på pause og lyser på kulturens forbindelser

    04.11.2024

    Traditionen tro vil et festligt optog bevæge sig langs Kulturstrøget. I år får det lysende optog selskab af Roskilde Garden. Foto: Simon Fogh Karlshøj/ Havblaa Media

    Den sidste fredag i januar iklæder Roskilde sig Lysfesten og fejrer, at lyset snart vender tilbage. Aftenen byder på smukke lysværker, det ikoniske optog med live musik og masser af muligheder for selv at lege med lyset.

    Januar kan føles som en lang, mørk tunnel – men bare rolig, der er et lys for enden. Fredag den 31. januar fortrænges mørket for en aften, når Roskildes bymidte bades i Lysfest. Det er traditionen tro Kulturstrøget, der står bag arrangementet. Og netop Kulturstrøget, som strækker sig fra Byens Hus til Bibliotekshaven, bliver lyst op af små og store lyskunstinstallationer. Samtidig har kulturinstitutionerne denne ene aften udvidet åbningstiden, så man helt til kl. 21 kan komme ind og opleve aktiviteter særligt til Lysfesten. I år med udgangspunkt i temaet ’Forbindelser.’

    ”Det skal handle om, hvordan kulturen og lyset binder os sammen. Lyset selvfølgelig som samlende element til selve Lysfesten. Kulturen og Kulturstrøget forbinder os mennesker med hinanden året rundt, men forbinder os også med fortiden og bærer os ind i fremtiden. Det er alt det, vi vil lyse på til Lysfesten,” fortæller projektleder Sif Vincent Brunemark.

    Optog, live musik og smukke værker

    Igen i år vil et festligt optog følge lyset rundt i byen med flotte kostumer, musik og dans. I år flankeres optoget af Roskilde Garden, som giver en musikalsk live oplevelse på ruten.

    Der er rig mulighed for selv at deltage i Lysfesten. Blandt andet i optoget – med eller uden dragt. Op til selve aftenen vil der være workshops, hvor man kan man lave sin egen lysende kreation. Det foregår fire torsdage i januar på INSP! og er gratis, men kræver tilmelding via Kulturstrøgets hjemmeside.

    ”Alle kan være med, det kræver ingen særlige forudsætninger, for vi har allieret os med dygtige tøjdesignere fra Amager Heick Productions, som kan hjælpe med, at man kommer i mål med sin kreation. Jo flere vi er, jo flottere ser det ud – og så er det jo bare sindssygt fedt at være med,” fortæller Sif Vincent Brunemark.

    Som sædvanligt lyses bykernen op af store og små lysværker. Blandt andet vender kunstnerkollektivet Båll & Brand tilbage til Lysfesten med et værk, der tager beskueren med ned under havets overflade. Bibliotekshaven vil være badet i smukke lyssætninger, og ved Roskilde Kloster kan man opleve Jakob Fälling og Ole Samsøes værk ’Krig og kærlighed’. Det består af reportagetegninger om kærlighedsskæbner fra det krigsramte Ukraine.

    Alle kan være med

    I Kreativt hus for børn opstår et magisk univers for børn og barnlige sjæle, og også Stændertorvet vil ulme af lys og sjove projekter. Dansestudiet Casa Bailar byder op til festlige, lysende danse, som kan jage januarkulden ud af knoglerne, og Orange Makers står for sjove, naturvidenskabelige aktiviteter – og her må man for en gangs skyld godt lege med lyset.

    ”Vores primære aktivitet er en sandkasse, hvor vi laver noget augmented reality – altså, en slags virkelighed med et computer overlay. Her kan man komme og bygge søer, dale og bjerge i sand, og så har vi en projektor, der oplyser højdekurverne. Det landskab, som projektionen skaber, ændrer sig alt efter, om folk former søer eller bakker. Det er nørdede forsøg og installationer, som sammen med vores formidling gør, at man kan blive lidt klogere på naturvidenskaben,” fortæller Bo Hagensten Møller fra Orange Makers.

    Praktisk information

    Al praktisk info om programmet samt tilmeldinger til workshops sker på Lysfest 2025 – Kulturstrøget (roskilde.dk)

    TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
    – OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

    FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

    Ingen resultater fundet

    Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.

    post-20293

    Lejre Museums nye foredragssal er bæredygtig og anvendelig med respekt for historien

    BEGIVENHED

    Lejre Museums nye foredragssal er bæredygtig og anvendelig med respekt for historien

    28.10.2024

    Efter et par generalprøver og efterfølgende justeringer kan gæster nu glæde sig til oplevelser af høj kvalitet i Lejre Museums nye foredragssal, Guldfaxe. Navnet stammer fra en konkurrence blandt modtagere af museets nyhedsbrev. Den lidt mindre sal, som også er klar til at blive taget i brug, får navnet Sleipner. Sleipner og Guldfaxe er også navnene på Odins og Thors søn Magnes heste fra den nordiske mytologi. Foto: Henrik Bo Jenvall

    Hvordan renoverer man en gammel bygning, så den lever op til moderne standarder – uden at huset mister sjælen? Etableringen af en ny foredragssal på Lejre Museum har ikke været uden knaster og kompromiser, men nu står en smuk, brugbar sal klar.

    Da Andreas Mogensen den 29. oktober besøgte Lejre Museum, foregik det i museets spritnye foredragssal. Guldfaxe, som salen er blevet døbt, har plads til dobbelt så mange siddende gæster, som den tidligere. Publikum kan også glæde sig til bedre akustik og et optimeret indeklima. Samtidig har museet fået en lille ny: salen Sleipner, som kan huse skoleklasser og foreninger i mindre forsamlinger. Henrik Bo Jenvall, der er chef for teknik og bygninger på ROMU, har stået i spidsen for at renovere de gamle bygninger. Målet har både været at øge kapaciteten og at energioptimere med respekt for den historiske bygning.

    ”Vi har en gård, som måske går 300 år tilbage i tiden. Det skal man forsøge at værne om. Så mit mantra har været at lave en grøn omstilling af bygningen, uden at man kan se det. Den skal leve op til moderne normer, og vi har forsøgt at gøre det på en måde, så folk, der bruger huset, oplever at vi ikke er gået for meget på kompromis med husets udtryk,” fortæller Henrik Bo Jenvall

    Og det har ikke altid været uden krumspring. For eksempel havde de originale døre med smukke messingbeslag en væsentlig ulempe: højden.

    ”Jeg er 1,93 m høj og har slået hovedet flere gange. Det kan også nemt ske for vores gæster. Så når vi i dag laver en moderne foredragssal, kan vi ikke bevare de gamle, lave døre. Jeg fandt faktisk nogle, der svarede til de gamle, men af brandsikkerhedsmæssige årsager valgte vi alligevel at gå med nogle andre, nyere døre, som vi har fået lakeret.”

    Nyt look og bedre funktioner

    Ud over at være højere og mere brandsikre har de nylakerede, antracitgrå døre givet bygningen kontrast og et andet look. Og det er faktisk ikke et dårligt bytte, mener Henrik Bo Jenvall.

    ”Hvis det nye skal ligne det gamle fuldstændigt, bliver det meget kostbart. I stedet for en hvid dør, som måske havde været det HELT rigtige, har vi nu for en fjerdedel af prisen fået gode branddøre, der ser godt ud. Nu har huset lidt mere karakter. Så kan man sige, at det er bygningen med de flotte, grå døre.”

    Også indvendig er der sket forandringer for både øjne og ører. Det nye loft er hævet 10 cm og har synlige bjælker. Guldfaxe har plads til 80 gæster, og det sætter sine krav til akustikken.

    ”Når gulvet har blank overflade, så får du en resonans, som er dårlig for folk, der ikke hører så godt, eller for en skoleklasse, der larmer. Derfor har vi valgt et loft, som dæmper lyden. Akustikken er ekstrem vigtig i en foredragssal.”

    Selvom der er sket forandringer, har ROMU ifølge Henrik Bo Jenvall været så tro som muligt mod det prospekt, som arkitekter forud for projektet har udarbejdet. Han fremhæver især samarbejdet med lokale håndværkere, der har leveret et flot, solidt stykke arbejde, som en af de vigtigste årsager til, at resultatet er faldet så godt ud.

    Initiativ fra museumsforeningen

    Det var Lejre Museumsforening, som i sin tid var initiativtagere til at få lavet en ny foredragssal, siger formand for museumsforeningen, Hans C. Kongsgaard Nielsen. Han er stolt af foreningens evne til at påpege et behov, som nu er blevet til virkelighed.

    ”Det kneb gevaldigt med at være der, for der var plads til 40, og vi var gerne i hvert fald 50. Vi snakkede om mulighederne for at gøre noget ved det, og så besluttede museumsforeningen at give 50.000 kroner til at sætte gang i en proces,” siger han.

    Efterfølgende har Lejre Kommune medfinansieret, så foredragssalen kunne blive realiseret.

    Lejre Museum bliver drevet af ROMU, men bygningerne er ejet af Den Selvejende Institution Hestebjerggaard. Her er Hans C. Kongsgaard Nielsen formand, og også i den rolle ser han frem til, at husets kapacitet er dobbelt op.

    ”Det er en stor, stor glæde og en gevaldig opgradering af bygningernes værdi. De bliver mere anvendelige for en bredere vifte af mennesker, for stort set alle typer af kulturelle foreninger kan benytte sig af lokalet. Det er et vældigt plus. Det giver jo nogle utidssvarende landsby-bygninger en anden funktion, og det er med til at styrke fællesskabet og det kulturelle liv på Lejre-egnen”, forklarer Hans C. Kongsgaard Nielsen.

    En fremtidssikring af bygningerne

    Udover de synlige forbedringer er der alle de usynlige. Blandt andet er isolering og elinstallationer blevet udskiftet for at optimere energiforbruget og højne brandsikkerheden. Og der er mere i ærmet, for Henrik Bo Jenvall har haft det langsynede blik på i processen. I budgettet, der af al sin væsentlighed er overholdt, var der ikke plads til alle forbedringer på én gang, men forberedelserne til at gøre Lejre Museum mere bæredygtigt er gjort. For eksempel kan det tørstige oliefyr relativt ukompliceret udskiftes med en mere energivenlig varmepumpe, og alle de indledende øvelser er gjort, så der nemt kan opsættes ladestandere til elbiler.

    Men i første omgang kan museet og dets gæster se frem til at bruge den smukke, nye foredragssal. Og det glæder direktør for ROMU, Morten Thomsen Højsgaard.

    ”Vi har fået en pragtfuld foredragssal med dobbelt så stor kapacitet som tidligere. Den opfylder et ønske om bedre forhold for publikum ved større arrangementer – og især foredragene, som er meget populære og velbesøgte. Men den kan også bruges som anslag til udstillinger og til at være med til at vise vejen til den fantastiske kulturhistorie i Lejre. Derudover har vi med ombygningen fået bedre forhold for skoleelever, en ny ankomst og i det hele taget bedre faciliteter for publikum. Det glæder vi os utroligt meget til at tage i brug.”

    TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
    – OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

    FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

    Ingen resultater fundet

    Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.

    post-20286

    Oplev Poul Krebs helt tæt på

    BEGIVENHED

    Oplev Poul Krebs helt tæt på 

    21.10.2024

    Poul Krebs gæster Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK i novembermørket til en særlig artist talk, hvor den erfarne sanger og sangskriver vil se tilbage og i den grad også frem på et nyt års komme

    En aften med Poul Krebs er altid noget særligt. Den garvede musiker har efterhånden brugt 45 år på landevejene, og denne aften vil stifinderen fra Aarhus dele ud af anekdoter fra sin imponerende karriere. En karriere, der tæller 25 albumudgivelser med store radiohits som ‘Sådan nogen som os’, ‘Morgendagens tåber’ og ‘Johnny han var lige ved at blive sindssyg’.

    I 2023 samlede Poul Krebs sine erindringer i coffee table-bogen ‘PK Scrapbog’ med afsæt i de 25 tidslommer, som hver af hans album-udgivelser repræsenterer. Det var en god øvelse for sangeren til at huske sig selv på at se tilbage og nyde sin karriere, der stadigvæk kører for fuldt blus i både radioen og tourbussen.

    “Jeg er ikke god til at gemme ting, men nu var der en god anledning til at gøre det. Min manager Poul Martin Bonde havde skrevet på en biografi, og da han så desværre gik bort, lå der det her lange skriv, som vi gerne ville bruge. Så jeg gik i gang med at stykke brikkerne sammen, og jeg er meget taknemmelig for den karriere, jeg kan se tilbage på,” fortæller Poul Krebs.

    Et hav af anekdoter

    Manageren Poul Martin Bonde endte med at spille en væsentlig rolle i at skrive teksten til et af Poul Krebs’ allerstørste hits – sangen om at være sådan én, der har brug for en kæreste. Men den historie må man vente med at få fortalt til den 14. november på rockmuseet. For det er ikke ligefrem anekdoter, der mangler i Poul Krebs repertoire som historiefortæller efter sine 45 år som udøvende musiker. Han har set og oplevet meget – særligt i en musikbranche, der konstant ændrer form og teknik, fortæller han:

    “Vi var blandt de første, der skulle indspilles på det her fine digitale udstyr, der var kommet til Danmark i et studie i Hellerup. Men det virkede bare ikke. Til sidst bliver der så fløjet tre japanere ind. De skal lave mixerpulten, og de tre går ind og siger ikke et ord.  Den forreste filmer bare omgivelserne med et kamera. Så går nummer to hen og løfter op i en flig af gulvtæppet, og da han slipper det, kommer der en kæmpe støvsky op. “That’s why!” lyder det så tørt. Og ganske rigtigt, da det gulvtæppe var væk, så virkede det sørme,” griner Poul Krebs.

    Den rette vej rundt om jorden

    Poul Krebs har mange minder fra sine indspilninger, der er foregået over hele verden.

    “Jeg undgår tit almindelige studier for at få den rigtige vibe. Jeg går mere op i stemning end teknik og blev især i firserne, hvor jeg ikke havde så meget tålmodighed, meget hurtigt rastløs i studiet. Så jeg har indspillet i alt fra bittesmå sommerhuse ved Mariager Fjord til Los Angeles og New Orleans,” siger Poul Krebs.

    På den måde er Poul Krebs en mand, der konstant er på farten. Han har da også efterhånden udtømt Danmarkskortet for områder, han endnu ikke har set og underholdt i:

    “Vi er som de sidste handelsrejsende herhjemme, der kommer rundt i alle kroge. De fleste vil helst spille store koncerter i arenaen, men jeg vil stadigvæk helst ud i landet og se, hvor forskelligartede egnene er. Der er gode folk alle steder. Det er den skole, jeg er gået igennem, hvor din succes var baseret på at komme rundt i landet. Så tog du tilbage til de steder, hvor der var en god stemning i håb om, at der næste gang ville stå en tredjedel flere,” siger Poul Krebs.

    Ind i et nyt år

    Poul Krebs gæster rockmuseet i Roskilde i en af sine få perioder med ro på, lige inden han endnu engang sætter GPS’en på overarbejde på sin nye ‘Ind i det nye år’- turné.

    Denne gang bliver det udelukkende landets kirker, han optræder i. En speciel oplevelse for sangskriveren på grund af kirkerummets særlige lyd, der bliver forstærket af den specielle stemning, et årsskifte bringer med sig.

    “Når vi kigger ind i et nyt år, så ser vi også altid lige bagud og vurderer det gamle år. Måske var 2024 ikke det fedeste i verden, men lige dér lever håbet om, at det nye år bliver bedre. Det sætter stemningen. Derfor er det altid en gave for mig at spille i starten af året, for det bliver noget helt andet stemningsmæssigt end at være på sommerturné,” siger Poul Krebs.

    Du kan opleve Poul Krebs se tilbage og frem på Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK i Roskilde den 14. november klokken 18.30 – 21.00.

    Billetter kan købes på Billetto.dk.

    Vil du se, hvad du ellers kan opleve på hele Danmarks rockmuseum?

    Læs om udstillinger, arrangementer og muligheden for at holde dit næste møde i unikke omgivelser.

    TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
    – OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

    FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

    Ingen resultater fundet

    Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.

    post-5656

    Færgegården inviterer til sort magi og finurlige dyr i sommerferien

    BEGIVENHED

    19.06.2023

    Færgegården inviterer til sort magi og finurlige dyr i sommerferien

    Foto: Trine Sejthen, ROMU

    Alle sanser skal i brug, når Frederikssund Museum, Færgegården, inviterer børn og deres familier til at gå på opdagelse i naturen både til lands og til vands i sommerferien. I museumshaven kan man gå på jagt efter naturens magi og den ”sorte bogs” magiske trylleremse. Derudover skal fjordens dyr både røres, lugtes og smages. 

    Magiske planter og trylleformularer skal findes, når besøgende får udleveret en Sort Bog i museumsbutikken. Herefter kan de begive sig ud på jagt i museumshaven, hvor de med bogen i hånden, vil blive udfordret med fem opgaver, der skal løses, før de finder den magiske trylleremse. Løser man den sorte bogs opgaver, får man en lille belønning.

    ”En sort bog var en håndskreven magisk bog, som engang var udbredt blandt kloge koner og mænd. Bøgerne var fulde af viden om planter, naturens magi og onde væsner, og de indeholdt hemmelige opskrifter, trylleremser og gode råd til at opdage tyve, kurere sygdomme, afværge hekseri og meget mere,” fortæller vikarierende museumsinspektør Maja Kvamm, og fortsætter:

    ”Med vores sjove sommeraktivitet genopliver vi den sorte bog, og sender børn og deres familier på en spændende jagt efter magiske planter og beskyttende trylleremser i Færgegårdens eventyrlige museumshave,” siger hun.

    Ifølge Maja Kvamm gik der, særligt i 17- og 1800-tallet, rygter på Frederikssundegnen om, hvem der mon ejede sådanne sorte bøger. Folk var både bange for dem – men også nysgerrige på den store magi, bøgerne indeholdt.

    Besøg museumsbutikken på Færgegården i åbningstiden for at få udleveret alt, hvad der skal bruges. Børn kan deltage gratis i aktiviteten, mens voksne betaler almindelig entré til museet.

    Mød dyrene i fjorden

    Alle sanser får motion, når børn og deres familier skal røre, prøve, lugte, se og smage sig igennem fjordens maritime historie i sommerferien.

    Lige siden jægerstenalderen har nærheden til fjorden og dens dyreliv formet den måde, mennesker har levet, tænkt, talt, troet og spist på. I sommerferien inviterer Færgegården til hyggelige og sanselige aktiviteter i museumshaven, hvor de besøgende har rig mulighed for at udforske fjordens historie og myldrende dyreliv. Familierne kan gå på opdagelse i de mange akvarier, hvor fjordens smådyr kribler og krabler frem fra alle afkroge.

    ”Der er rejer, søpunge, krabber, rurer, sandkutlinger, tangnåle, hundestejler, brødkrummesvamp og mange flere. Man også prøve at bøde sit eget fiskegarn som i 1800-tallet, lave en vandkikkert og udforske fjordens mest gådefulde fisk: ålen. Der er også mulighed for selv at hoppe i fjorden med net og spand og fange de mange spændende smådyr,” fortæller Museumsinspektør Maja Kvamm.

    Museets formidlere fortæller i strandkanten og sørger for, at de besøgende får deres rejefangst med tilbage på museet, hvor de kan tilberede dem på gammeldags manér. Til sidst kan de konkurrere mod hinanden i årets store åledyst, hvor de prøver ålens fascinerende evner af på egen krop.

    Dagen igennem vil der blive fortalt sjove og forunderlige historier om alle dyrene.

    ”Ikke mange ved, at krabben tisser ud gennem øjnene, eller at man i 1500-tallet mente, at tangnålen kunne forudsige vejret,” siger Maja Kvamm.

    Den sorte bogs hemmeligheder
    Aktiviteten finder sted fra den 24. juni – 11. august. Åbningstiderne er tirsdag- søndag kl. 11-15.

    Mød dyrene i fjorden
    Aktiviteten foregår tirsdag, onsdag, torsdag og fredag i uge 27 og 31. Alle dage kl. 11:00-15:00. 
    Børn under 18: gratis, voksne: 50 kr. (+ billetgebyr). Tilmelding er nødvendig. Tilmelding via Billetto

    Læs flere nyheder og artikler her.

    Eller besøg Frederikssund Museum, Færgegården her.

    FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
    FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE

    FLERE ARTIKLER OG NYHEDER FRA FÆRGEGÅRDEN

    Hold sankthans på Færgegården og udforsk traditionerne

    Hold sankthans på Færgegården og udforsk traditionerne

    Der vil være nye punkter på programmet, når Frederikssund Museum, Færgegården igen i år inviterer til sankthans i den stemningsfulde museumshave. Der er som altid lagt op til en hyggelig aften på picnictæppet med medbragt madpakke, bål og midsommervise, men som noget nyt skruer museet i år op for de kulturhistoriske fortællinger og aktiviteter. Og i år kræver arrangementet billet.

    læs mere
    Ingen heks og ingen midsommervise

    Ingen heks og ingen midsommervise

    Sankthans traditionen, som vi kender den i dag, har overraskende få ligheder med de sankthans skikke, vores forfædre havde for bare 200-300 år siden. Bålet var et vågeblus, som typisk blev tændt til Valborgsaften og ikke sankthans, der var ikke nogen heks på bålet, og man sang ikke midsommervisen. Til gengæld var naturens magi på sit højeste, mente man. Planter, luft, vand og dug kunne kurere alverdens skavanker.

    læs mere

    post-20027

    Roskilde Dom Øl

    BEGIVENHED

    Roskilde Dom Øl

    04.11.2024

    Af Jakob Caspersen

    Fig. 1. Etiketten til Roskilde Dom Øl. Kunstner: ukendt.

    ”Giv mig en Bajer! Jeg vil berømme det ravgule Øl fra Fad. Det er isafkølet, og det fraader af Kulsyre, Død og Djævel, hvor mine Tænder længes efter det!”

    Det er vist en mild underdrivelse at konstatere, at digterjeget i Johannes V. Jensens klassiske digt Ved Frokosten fra 1906 var svært begejstret for øl. En begejstring, han ikke var alene om. I årene omkring 1900 drak hver dansker i gennemsnit 100 liter øl om året. Selvom nationen fortsat er glad for øl, så var tallet faldet til 65 liter i 2021.

    Det har let kunnet mærkes, at ølbegejstringen stadig er stor i Lützhøfts Købmandsgaard, hvor der er langet hundredvis af øl over disken i 2023. Og ikke en hvilken som helst øl, men en gammel nyskabelse: Roskilde Dom Øl.

    Øllen er brygget efter en opskrift fra 1893 og er udstyret med en etiket fra F.R. Frederiksens Bryggeri, der lå i Roskilde. Øllen er brygget lokalt hos Himmelev Bryghus efter traditionelle metoder. Som med butikkens andre varer er ambitionen at komme så tæt på den historiske oplevelse som muligt, i smag, udseende og produktionsmetode.

    Her kan du læse historien om det bryggeri, der oprindeligt bryggede øllen, og om hvordan museet har forsøgt at genskabe den.

    DAMPBRYGGERIET PÅ ALGADE

    Mens Johannes V. Jensens digterjeg hylder det ravgule øl, der omtales som en bajer – altså bajersk øl – så var det mørke hvidtøl noget mere udbredt. Modsat den undergærede bajerske pilsnerøl krævede den over gærede hvidtøl nemlig ikke køling under produktionen. Det gjorde fremstillingen meget lettere, og landet over fandtes der 387 bryggerier i 1903. De fleste producerede udelukkende hvidtøl.

    En af de større spillere i den sammenhæng var F.R. Frederiksens Bryggeri
    i Roskilde.

    Bryggeriet lå på Algade som baghus til den bygning, der i skrivende stund huser restaurant Bryggergården. Fra den store gård i byens centrum blev der fra 1863 drevet købmandshandel, talgsmelteri, lysstøberi, handel med skind og huder – og altså også bryggeri.

    “Men i 1904 blev bryggeriet ramt af en stor ulykke: en voldsom ildebrand, der gav genlyd i aviser landet over.”

    Bryggeriet gik støt frem og kom i 1897 under ledelse af den driftige brygmester Hans Christiansen, der havde overtaget tøjlerne efter F.R. Frederiksens tidlige død i 1897. Ejeren var Frederiksens enke, Tekla Langreuter.

    I 1903 nåede bryggeriets årlige produktion op på ca. 10.000 tønder eller omkring 1,3 mio. liter – lige under 1 % af den samlede danske produktion af skattefrit øl.

    Men i 1904 blev bryggeriet ramt af en stor ulykke: en voldsom ildebrand, der gav genlyd i aviser landet over.

    Branden blev opdaget af den årvågne overkelner Sørensen fra nabobygningen, Hotel Prindsen. Havde det ikke været for ham, havde ilden måske spredt sig yderligere. Den var ellers slem nok, som det var.

    Både byens og domkirkens brandkorps kæmpede en brav kamp for at få ilden under kontrol. Da det så værst ud, tilkaldte de assistance fra København.

    Fig. 2. F.R. Frederiksens Bryggeri efter genopførelsen i 1905. Fotograf: ukendt, ROMU.

    Ulykken var stor, men ikke fuldstændig. Der var tegnet en god forsikring, og dele af bygningerne overlevede. Bryggeriet kunne reetablere sig, og allerede et år efter branden blev der igen brygget øl på Algade – endda i mere tidssvarende rammer.

    ”DE SMUKKE MONUMENTALE BYGNINGER ER EN PRYD FOR
    VORES BY”

    Den udsendte medarbejder fra Roskilde Avis var så absolut imponeret over det nyindrettede bryggeri, som han mente måtte være det største hvidtølsbryggeri i Danmark uden for hovedstaden. Det skortede da heller ikke på praktiske mekaniske nyindretninger.

    Den lokale Maglekilde Maskinfabrik havde leveret en dampmaskine på hestekræfter til at hjælpe kornet på vej gennem de forskellige etager med elevatorer og fødesnegle. Kornet vandrede på den måde fra kælder til kvist ”uden at berøres til det havner i Kælderen igen som Øl.”

    Kapaciteten var også vokset betragteligt, fra 10.000 til 18.000 tønder øl – en mio. liter øl mere om året. Alt dette kunne klares af 12-14 arbejdere. Nybyggeriet stod i 100.000 kr., svarende til 7 mio. kr. i 2024, når der justeres for inflation.

    Det var alt i alt et betragteligt foretagende. Det er næppe helt forkert, når den begejstrede skribent kalder bryggeriet for ”det største Hvidtøls-
    bryggeri heri Landet udenfor København.”

    Det topmoderne bryggeri kom hurtigt i gang igen og leverede snart alle de samme ølsorter til Roskilde og omegn som før branden. Og i december 1905 kom der en nyskabelse til bryggeriets sortiment: Roskilde Dom Øl.

    ROSKILDE DOM ØL

    Bryggeriet havde efter eget udsagn arbejdet på den nye ølsort i lang tid. Det var en rigtig luksusøl af typen dobbeltøl, som man ”anbefaler til Publikums Velville”.8 Det var altså ikke det billigste sprøjt, man havde opkaldt efter byens vartegn.

    Fig. 3. Reklame for den nye øl. Efter Roskilde Avis d. 6. feb. 1906, 4.

    Navnet dobbeltøl kommer af, at man oprindeligt brugte dobbelt så meget malt som til de billigere bryg. I en betænkning fra 1673 kan vi læse, at man kun fik 5 tønder dobbeltøl ud af 4 tønder malt, mens man kunne lave hele 10 tønder skibsøl på samme mængde malt.

    Dobbeltøllen havde en kraftigere smag og aroma og i reglen også en højere alkoholstyrke end de andre hvidtølstyper. Roskilde Dom Øl holdt sig dog under 2,25 vægtprocent alkohol, der var grænsen for skattefrit øl.

    Øllen var noget anderledes end bryggeriets almindelige dobbeltøl. For mens dobbeltøl oftest var til den søde side, så var Roskilde Dom Øl ikke ”i Besiddelse af den stærke Sødme, som kendetegner dette Øl.”

    Der har altså været tale om en mere bitter udgave af dobbeltøllen – formentlig en dobbelt bitterøl; en øltype, der er gået i glemmebogen.

    “Det var altså ikke det billigste sprøjt, man havde opkaldt efter byens vartegn.”

    Bitterøl var en meget udbredt øl op gennem 1800-tallet og nød fortsat en vis popularitet i den første del af 1900-tallet. Det var en øl med en udpræget bitterhed, som den fik fra en større mængde humle end de andre øltyper.

    Imidlertid havde den fået hård konkurrence fra den nye undergærede bajerske pilsnerøl. Nogle bryggerier havde stor nedgang i salget af bitterøl allerede fra 1870’erne, og nogle bryghuse lod den udgå af sortimentet, da ølskatten kom i 1891. Som en lagret øltype blev bitterøl ofte for stærk til at undgå en beskatning, en udfordring, der også gjorde sig gældende for dobbeltøl.

    En dobbelt bitterøl hørte ikke til blandt de mest almindelige øl på det danske ølmarked i 1905. Måske var Roskilde Dom Øl et tiltag fra F.R. Frederiksens Bryggeri, der skulle fastholde nogle af de pilsner-tørstige ølkunder, der måtte gå forgæves i bryggeriets sortiment efter undergæret øl?

    Bryggeriet forsøgte sig også med, hvad de kaldte en pilsner, men da deres udgave af den populære øltype har været overgæret, må det så absolut betegnes som en tilsnigelse at give øllet det prædikat.

    DEN GENSKABTE ØL

    På Lützhøfts Købmandsgaard skal gæsterne opleve at blive sat tilbage til en købmand i tiden omkring 1920. Nogle varer skal se fremad og vise, hvor detailvarerne var på vej hen, og andre skal kigge mere bagud. De fleste varer kan dateres til perioden 1915-1925.

    Det har ikke været muligt at finde ud af, hvornår Roskilde Dom Øl gik ud af produktion igen, men i de omfattende etikettesamlinger fra bryggeriet er der ikke eksempler på Dom Øl-etiketter, efter at bryggeriet skiftede navn til Roskilde Bryggerier i 1916.

    Roskilde Dom Øl skal i butikken fungere som et kig tilbage på et mangfoldigt, lokalproduceret øludbud, der gradvist var ved at forsvinde i tiden omkring 1920. Det blev erstattet af et mindre antal produkter, der blev til på store fabrikker.

    “På den måde repræsenterer Roskilde Dom Øl en parallel til nutidens righoldige udbud af lokalt produceret håndværksøl.”

    På den måde repræsenterer Roskilde Dom Øl en parallel til nutidens righoldige udbud af lokalt produceret håndværksøl. I postnummer 4000 findes der i skrivende stund seks bryggerier af varierende størrelse. Øllen er også i mere end én forstand en del af den tendens, da den er brygget på det lokale Himmelev Bryghus.

    Her fik brygmester Per Rosen udarbejdet øllen på baggrund af en historisk opskrift. Da opskrifterne fra F.R. Frederiksens Bryggeri ikke er bevaret, måtte vi finde en tilsvarende fra et andet bryggeri. Valget faldt  på en Dobbelt Bitterøl fra Bryggeriet Rabeshave. Det lå på Christianshavn og var i lighed med F.R. Frederiksens Bryggeri et moderne dampbryggeri.

    Opskriften er fra 1893 og lister kun de vigtigste elementer i brygget. Samtidig har f.eks. gærtyperne undergået en udvikling, og der er også sket ændringer på det hygiejniske område. Derfor har det været nødvendigt at komme med kvalificerede gæt og tilnærmelser for at få en anvendelig opskrift.

    Fig. 3. Reklame for den nye øl. Efter Roskilde Avis d. 6. feb. 1906, 4.

    Hvor det er muligt, er de traditionelle metoder blevet bragt i anvendelse. Således er der knap så meget kulsyre som i en moderne øl, da den ikke er tvangskarboneret. Øllet er en anelse uklart, da det ikke er chokkølet
    lige efter brygningen. På grund af den forbedrede hygiejne er det heller ikke nødvendigt at pasteurisere øllet længere. Da pasteuriseringen ændrer smagen, er dette trin fastholdt.

    Til gengæld er alkoholstyrken justeret op i forhold til den oprindelige øl for at gøre den lidt mindre fremmed for nutidens øldrikkere.

    Brygget gør det imidlertid ikke alene – udseendet må også være som dengang.

    Etiketten var en vigtig ingrediens i et produkt, der slog på det lokale vartegn i markedsføringen. Imidlertid har arkiver og museer kun i begrænset omfang indsamlet de ret undseelige sodavands- og øletiketter. De gemmer på et lille stykke kulturhistorie, der både vidner om det store udbud af lokale drikkevarer og om store og små industrielle foretagender.

    Lykkeligvis kom museet i forbindelse med Bo Petersson, der er ivrig etikettesamler. Blandt de utallige Roskilde-etiketter var også etiketten fra Roskilde Dom Øl i samlingen.

    Med den store hjælp er det blevet muligt at skåle i et lille stykke Roskildehistorie igen

    EFTERSKRIFT

    F.R. Frederiksens Bryggeri opkøbte i 1916 den lokale konkurrent P. Nielsens Bryggeri og skiftede i den forbindelse navn til Roskilde Bryggerier. Men tiden løb fra hvidtølsbryggerierne, og i 1941 flyttede bryggeriet til Københavnsvej 26 og skiftede navn til Roar. Det er tvivlsomt, om der blev brygget øl her. Det lukkede i 1952.

    Bryggeriet var fra 1914 ejet af journalist og lokalhistoriker Arthur Fang (1882-1973). Den genskabte Roskilde Dom Øl er dedikeret til hans datter, arkivar og lokalhistoriker Lotte Fang (1940-2020).

    Fig. 5. Den genskabte Roskilde Dom Øl. Foto: Jakob Caspersen, ROMU.

    Følg artikelserien fra ROMUs Årbog 2023

    Danmarks statsanerkendte museer bidrager løbende til ny viden. I denne artikelserie vil artiklerne, der indgår i ROMUs Årbog 2023, løbende blive udgivet ca. hver 4. uge.

    Følg med her 

    TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
    – OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

    FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

    Naturen gækker os, så vi gækker hinanden

    Naturen gækker os, så vi gækker hinanden

    ”Skynd dig afsted til kræmmeren knægt, vi mangler en rugbrødsforlænger.” ”Det brænder, det brænder! Åh nej kirken brænder! Skynd dig at løbe derover.” Sådan kunne en aprilsnar lyde i 1700-tallet, når folk forsøgte at gøre hinanden til nar. Det at narre hinanden på udvalgte dage er noget, man har gjort i hele Europa og på flere forskellige tidspunkter af året. Skikken har især været knyttet til vigtige skift i naturens cyklus, hvor naturen selv driver gæk med mennesket.

    Forevigede fortidsminder myldrer ind på Færgegården

    Forevigede fortidsminder myldrer ind på Færgegården

    På Frederikssund Museum, Færgegården er man klar til at slå dørene op for gæster. Indenfor venter en udstilling med lokales egne billeder af områdets fortidsminder. Og faktisk er samlingen vokset, mens museet har været lukket, så der er gode grunde til at slå vejen forbi.

    Vidste du det? Lollikhuse var et af jægerstenalderfolkets yndlingssteder

    Vidste du det? Lollikhuse var et af jægerstenalderfolkets yndlingssteder

    Lige nord for Selsø Sø, på en mark der i dag ligger flere kilometer fra Roskilde Fjord, lå engang jægerstenalderbopladsen, som i dag betegnes Lollikhuse. Mange fund fra bopladsen tyder på, at stedet har været en populær jagt- og fiskeplads. Fordi kulturlagene på pladsen er meget tykke, har man under udgravningerne fundet store mængder af flintaffald og redskaber samt sjældne spor af hyttetomter.

    post-20304

    Årets Lysfest sætter mørket på pause og lyser på kulturens forbindelser

    BEGIVENHED

    Årets Lysfest sætter mørket på pause og lyser på kulturens forbindelser

    04.11.2024

    Traditionen tro vil et festligt optog bevæge sig langs Kulturstrøget. I år får det lysende optog selskab af Roskilde Garden. Foto: Simon Fogh Karlshøj/ Havblaa Media

    Den sidste fredag i januar iklæder Roskilde sig Lysfesten og fejrer, at lyset snart vender tilbage. Aftenen byder på smukke lysværker, det ikoniske optog med live musik og masser af muligheder for selv at lege med lyset.

    Januar kan føles som en lang, mørk tunnel – men bare rolig, der er et lys for enden. Fredag den 31. januar fortrænges mørket for en aften, når Roskildes bymidte bades i Lysfest. Det er traditionen tro Kulturstrøget, der står bag arrangementet. Og netop Kulturstrøget, som strækker sig fra Byens Hus til Bibliotekshaven, bliver lyst op af små og store lyskunstinstallationer. Samtidig har kulturinstitutionerne denne ene aften udvidet åbningstiden, så man helt til kl. 21 kan komme ind og opleve aktiviteter særligt til Lysfesten. I år med udgangspunkt i temaet ’Forbindelser.’

    ”Det skal handle om, hvordan kulturen og lyset binder os sammen. Lyset selvfølgelig som samlende element til selve Lysfesten. Kulturen og Kulturstrøget forbinder os mennesker med hinanden året rundt, men forbinder os også med fortiden og bærer os ind i fremtiden. Det er alt det, vi vil lyse på til Lysfesten,” fortæller projektleder Sif Vincent Brunemark.

    Optog, live musik og smukke værker

    Igen i år vil et festligt optog følge lyset rundt i byen med flotte kostumer, musik og dans. I år flankeres optoget af Roskilde Garden, som giver en musikalsk live oplevelse på ruten.

    Der er rig mulighed for selv at deltage i Lysfesten. Blandt andet i optoget – med eller uden dragt. Op til selve aftenen vil der være workshops, hvor man kan man lave sin egen lysende kreation. Det foregår fire torsdage i januar på INSP! og er gratis, men kræver tilmelding via Kulturstrøgets hjemmeside.

    ”Alle kan være med, det kræver ingen særlige forudsætninger, for vi har allieret os med dygtige tøjdesignere fra Amager Heick Productions, som kan hjælpe med, at man kommer i mål med sin kreation. Jo flere vi er, jo flottere ser det ud – og så er det jo bare sindssygt fedt at være med,” fortæller Sif Vincent Brunemark.

    Som sædvanligt lyses bykernen op af store og små lysværker. Blandt andet vender kunstnerkollektivet Båll & Brand tilbage til Lysfesten med et værk, der tager beskueren med ned under havets overflade. Bibliotekshaven vil være badet i smukke lyssætninger, og ved Roskilde Kloster kan man opleve Jakob Fälling og Ole Samsøes værk ’Krig og kærlighed’. Det består af reportagetegninger om kærlighedsskæbner fra det krigsramte Ukraine.

    Alle kan være med

    I Kreativt hus for børn opstår et magisk univers for børn og barnlige sjæle, og også Stændertorvet vil ulme af lys og sjove projekter. Dansestudiet Casa Bailar byder op til festlige, lysende danse, som kan jage januarkulden ud af knoglerne, og Orange Makers står for sjove, naturvidenskabelige aktiviteter – og her må man for en gangs skyld godt lege med lyset.

    ”Vores primære aktivitet er en sandkasse, hvor vi laver noget augmented reality – altså, en slags virkelighed med et computer overlay. Her kan man komme og bygge søer, dale og bjerge i sand, og så har vi en projektor, der oplyser højdekurverne. Det landskab, som projektionen skaber, ændrer sig alt efter, om folk former søer eller bakker. Det er nørdede forsøg og installationer, som sammen med vores formidling gør, at man kan blive lidt klogere på naturvidenskaben,” fortæller Bo Hagensten Møller fra Orange Makers.

    Praktisk information

    Al praktisk info om programmet samt tilmeldinger til workshops sker på Lysfest 2025 – Kulturstrøget (roskilde.dk)

    TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
    – OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

    FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

    Naturen gækker os, så vi gækker hinanden

    Naturen gækker os, så vi gækker hinanden

    ”Skynd dig afsted til kræmmeren knægt, vi mangler en rugbrødsforlænger.” ”Det brænder, det brænder! Åh nej kirken brænder! Skynd dig at løbe derover.” Sådan kunne en aprilsnar lyde i 1700-tallet, når folk forsøgte at gøre hinanden til nar. Det at narre hinanden på udvalgte dage er noget, man har gjort i hele Europa og på flere forskellige tidspunkter af året. Skikken har især været knyttet til vigtige skift i naturens cyklus, hvor naturen selv driver gæk med mennesket.

    Forevigede fortidsminder myldrer ind på Færgegården

    Forevigede fortidsminder myldrer ind på Færgegården

    På Frederikssund Museum, Færgegården er man klar til at slå dørene op for gæster. Indenfor venter en udstilling med lokales egne billeder af områdets fortidsminder. Og faktisk er samlingen vokset, mens museet har været lukket, så der er gode grunde til at slå vejen forbi.

    Vidste du det? Lollikhuse var et af jægerstenalderfolkets yndlingssteder

    Vidste du det? Lollikhuse var et af jægerstenalderfolkets yndlingssteder

    Lige nord for Selsø Sø, på en mark der i dag ligger flere kilometer fra Roskilde Fjord, lå engang jægerstenalderbopladsen, som i dag betegnes Lollikhuse. Mange fund fra bopladsen tyder på, at stedet har været en populær jagt- og fiskeplads. Fordi kulturlagene på pladsen er meget tykke, har man under udgravningerne fundet store mængder af flintaffald og redskaber samt sjældne spor af hyttetomter.

    post-20293

    Lejre Museums nye foredragssal er bæredygtig og anvendelig med respekt for historien

    BEGIVENHED

    Lejre Museums nye foredragssal er bæredygtig og anvendelig med respekt for historien

    28.10.2024

    Efter et par generalprøver og efterfølgende justeringer kan gæster nu glæde sig til oplevelser af høj kvalitet i Lejre Museums nye foredragssal, Guldfaxe. Navnet stammer fra en konkurrence blandt modtagere af museets nyhedsbrev. Den lidt mindre sal, som også er klar til at blive taget i brug, får navnet Sleipner. Sleipner og Guldfaxe er også navnene på Odins og Thors søn Magnes heste fra den nordiske mytologi. Foto: Henrik Bo Jenvall

    Hvordan renoverer man en gammel bygning, så den lever op til moderne standarder – uden at huset mister sjælen? Etableringen af en ny foredragssal på Lejre Museum har ikke været uden knaster og kompromiser, men nu står en smuk, brugbar sal klar.

    Da Andreas Mogensen den 29. oktober besøgte Lejre Museum, foregik det i museets spritnye foredragssal. Guldfaxe, som salen er blevet døbt, har plads til dobbelt så mange siddende gæster, som den tidligere. Publikum kan også glæde sig til bedre akustik og et optimeret indeklima. Samtidig har museet fået en lille ny: salen Sleipner, som kan huse skoleklasser og foreninger i mindre forsamlinger. Henrik Bo Jenvall, der er chef for teknik og bygninger på ROMU, har stået i spidsen for at renovere de gamle bygninger. Målet har både været at øge kapaciteten og at energioptimere med respekt for den historiske bygning.

    ”Vi har en gård, som måske går 300 år tilbage i tiden. Det skal man forsøge at værne om. Så mit mantra har været at lave en grøn omstilling af bygningen, uden at man kan se det. Den skal leve op til moderne normer, og vi har forsøgt at gøre det på en måde, så folk, der bruger huset, oplever at vi ikke er gået for meget på kompromis med husets udtryk,” fortæller Henrik Bo Jenvall

    Og det har ikke altid været uden krumspring. For eksempel havde de originale døre med smukke messingbeslag en væsentlig ulempe: højden.

    ”Jeg er 1,93 m høj og har slået hovedet flere gange. Det kan også nemt ske for vores gæster. Så når vi i dag laver en moderne foredragssal, kan vi ikke bevare de gamle, lave døre. Jeg fandt faktisk nogle, der svarede til de gamle, men af brandsikkerhedsmæssige årsager valgte vi alligevel at gå med nogle andre, nyere døre, som vi har fået lakeret.”

    Nyt look og bedre funktioner

    Ud over at være højere og mere brandsikre har de nylakerede, antracitgrå døre givet bygningen kontrast og et andet look. Og det er faktisk ikke et dårligt bytte, mener Henrik Bo Jenvall.

    ”Hvis det nye skal ligne det gamle fuldstændigt, bliver det meget kostbart. I stedet for en hvid dør, som måske havde været det HELT rigtige, har vi nu for en fjerdedel af prisen fået gode branddøre, der ser godt ud. Nu har huset lidt mere karakter. Så kan man sige, at det er bygningen med de flotte, grå døre.”

    Også indvendig er der sket forandringer for både øjne og ører. Det nye loft er hævet 10 cm og har synlige bjælker. Guldfaxe har plads til 80 gæster, og det sætter sine krav til akustikken.

    ”Når gulvet har blank overflade, så får du en resonans, som er dårlig for folk, der ikke hører så godt, eller for en skoleklasse, der larmer. Derfor har vi valgt et loft, som dæmper lyden. Akustikken er ekstrem vigtig i en foredragssal.”

    Selvom der er sket forandringer, har ROMU ifølge Henrik Bo Jenvall været så tro som muligt mod det prospekt, som arkitekter forud for projektet har udarbejdet. Han fremhæver især samarbejdet med lokale håndværkere, der har leveret et flot, solidt stykke arbejde, som en af de vigtigste årsager til, at resultatet er faldet så godt ud.

    Initiativ fra museumsforeningen

    Det var Lejre Museumsforening, som i sin tid var initiativtagere til at få lavet en ny foredragssal, siger formand for museumsforeningen, Hans C. Kongsgaard Nielsen. Han er stolt af foreningens evne til at påpege et behov, som nu er blevet til virkelighed.

    ”Det kneb gevaldigt med at være der, for der var plads til 40, og vi var gerne i hvert fald 50. Vi snakkede om mulighederne for at gøre noget ved det, og så besluttede museumsforeningen at give 50.000 kroner til at sætte gang i en proces,” siger han.

    Efterfølgende har Lejre Kommune medfinansieret, så foredragssalen kunne blive realiseret.

    Lejre Museum bliver drevet af ROMU, men bygningerne er ejet af Den Selvejende Institution Hestebjerggaard. Her er Hans C. Kongsgaard Nielsen formand, og også i den rolle ser han frem til, at husets kapacitet er dobbelt op.

    ”Det er en stor, stor glæde og en gevaldig opgradering af bygningernes værdi. De bliver mere anvendelige for en bredere vifte af mennesker, for stort set alle typer af kulturelle foreninger kan benytte sig af lokalet. Det er et vældigt plus. Det giver jo nogle utidssvarende landsby-bygninger en anden funktion, og det er med til at styrke fællesskabet og det kulturelle liv på Lejre-egnen”, forklarer Hans C. Kongsgaard Nielsen.

    En fremtidssikring af bygningerne

    Udover de synlige forbedringer er der alle de usynlige. Blandt andet er isolering og elinstallationer blevet udskiftet for at optimere energiforbruget og højne brandsikkerheden. Og der er mere i ærmet, for Henrik Bo Jenvall har haft det langsynede blik på i processen. I budgettet, der af al sin væsentlighed er overholdt, var der ikke plads til alle forbedringer på én gang, men forberedelserne til at gøre Lejre Museum mere bæredygtigt er gjort. For eksempel kan det tørstige oliefyr relativt ukompliceret udskiftes med en mere energivenlig varmepumpe, og alle de indledende øvelser er gjort, så der nemt kan opsættes ladestandere til elbiler.

    Men i første omgang kan museet og dets gæster se frem til at bruge den smukke, nye foredragssal. Og det glæder direktør for ROMU, Morten Thomsen Højsgaard.

    ”Vi har fået en pragtfuld foredragssal med dobbelt så stor kapacitet som tidligere. Den opfylder et ønske om bedre forhold for publikum ved større arrangementer – og især foredragene, som er meget populære og velbesøgte. Men den kan også bruges som anslag til udstillinger og til at være med til at vise vejen til den fantastiske kulturhistorie i Lejre. Derudover har vi med ombygningen fået bedre forhold for skoleelever, en ny ankomst og i det hele taget bedre faciliteter for publikum. Det glæder vi os utroligt meget til at tage i brug.”

    TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
    – OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

    FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

    Naturen gækker os, så vi gækker hinanden

    Naturen gækker os, så vi gækker hinanden

    ”Skynd dig afsted til kræmmeren knægt, vi mangler en rugbrødsforlænger.” ”Det brænder, det brænder! Åh nej kirken brænder! Skynd dig at løbe derover.” Sådan kunne en aprilsnar lyde i 1700-tallet, når folk forsøgte at gøre hinanden til nar. Det at narre hinanden på udvalgte dage er noget, man har gjort i hele Europa og på flere forskellige tidspunkter af året. Skikken har især været knyttet til vigtige skift i naturens cyklus, hvor naturen selv driver gæk med mennesket.

    Forevigede fortidsminder myldrer ind på Færgegården

    Forevigede fortidsminder myldrer ind på Færgegården

    På Frederikssund Museum, Færgegården er man klar til at slå dørene op for gæster. Indenfor venter en udstilling med lokales egne billeder af områdets fortidsminder. Og faktisk er samlingen vokset, mens museet har været lukket, så der er gode grunde til at slå vejen forbi.

    Vidste du det? Lollikhuse var et af jægerstenalderfolkets yndlingssteder

    Vidste du det? Lollikhuse var et af jægerstenalderfolkets yndlingssteder

    Lige nord for Selsø Sø, på en mark der i dag ligger flere kilometer fra Roskilde Fjord, lå engang jægerstenalderbopladsen, som i dag betegnes Lollikhuse. Mange fund fra bopladsen tyder på, at stedet har været en populær jagt- og fiskeplads. Fordi kulturlagene på pladsen er meget tykke, har man under udgravningerne fundet store mængder af flintaffald og redskaber samt sjældne spor af hyttetomter.

    post-20286

    Oplev Poul Krebs helt tæt på

    BEGIVENHED

    Oplev Poul Krebs helt tæt på 

    21.10.2024

    Poul Krebs gæster Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK i novembermørket til en særlig artist talk, hvor den erfarne sanger og sangskriver vil se tilbage og i den grad også frem på et nyt års komme

    En aften med Poul Krebs er altid noget særligt. Den garvede musiker har efterhånden brugt 45 år på landevejene, og denne aften vil stifinderen fra Aarhus dele ud af anekdoter fra sin imponerende karriere. En karriere, der tæller 25 albumudgivelser med store radiohits som ‘Sådan nogen som os’, ‘Morgendagens tåber’ og ‘Johnny han var lige ved at blive sindssyg’.

    I 2023 samlede Poul Krebs sine erindringer i coffee table-bogen ‘PK Scrapbog’ med afsæt i de 25 tidslommer, som hver af hans album-udgivelser repræsenterer. Det var en god øvelse for sangeren til at huske sig selv på at se tilbage og nyde sin karriere, der stadigvæk kører for fuldt blus i både radioen og tourbussen.

    “Jeg er ikke god til at gemme ting, men nu var der en god anledning til at gøre det. Min manager Poul Martin Bonde havde skrevet på en biografi, og da han så desværre gik bort, lå der det her lange skriv, som vi gerne ville bruge. Så jeg gik i gang med at stykke brikkerne sammen, og jeg er meget taknemmelig for den karriere, jeg kan se tilbage på,” fortæller Poul Krebs.

    Et hav af anekdoter

    Manageren Poul Martin Bonde endte med at spille en væsentlig rolle i at skrive teksten til et af Poul Krebs’ allerstørste hits – sangen om at være sådan én, der har brug for en kæreste. Men den historie må man vente med at få fortalt til den 14. november på rockmuseet. For det er ikke ligefrem anekdoter, der mangler i Poul Krebs repertoire som historiefortæller efter sine 45 år som udøvende musiker. Han har set og oplevet meget – særligt i en musikbranche, der konstant ændrer form og teknik, fortæller han:

    “Vi var blandt de første, der skulle indspilles på det her fine digitale udstyr, der var kommet til Danmark i et studie i Hellerup. Men det virkede bare ikke. Til sidst bliver der så fløjet tre japanere ind. De skal lave mixerpulten, og de tre går ind og siger ikke et ord.  Den forreste filmer bare omgivelserne med et kamera. Så går nummer to hen og løfter op i en flig af gulvtæppet, og da han slipper det, kommer der en kæmpe støvsky op. “That’s why!” lyder det så tørt. Og ganske rigtigt, da det gulvtæppe var væk, så virkede det sørme,” griner Poul Krebs.

    Den rette vej rundt om jorden

    Poul Krebs har mange minder fra sine indspilninger, der er foregået over hele verden.

    “Jeg undgår tit almindelige studier for at få den rigtige vibe. Jeg går mere op i stemning end teknik og blev især i firserne, hvor jeg ikke havde så meget tålmodighed, meget hurtigt rastløs i studiet. Så jeg har indspillet i alt fra bittesmå sommerhuse ved Mariager Fjord til Los Angeles og New Orleans,” siger Poul Krebs.

    På den måde er Poul Krebs en mand, der konstant er på farten. Han har da også efterhånden udtømt Danmarkskortet for områder, han endnu ikke har set og underholdt i:

    “Vi er som de sidste handelsrejsende herhjemme, der kommer rundt i alle kroge. De fleste vil helst spille store koncerter i arenaen, men jeg vil stadigvæk helst ud i landet og se, hvor forskelligartede egnene er. Der er gode folk alle steder. Det er den skole, jeg er gået igennem, hvor din succes var baseret på at komme rundt i landet. Så tog du tilbage til de steder, hvor der var en god stemning i håb om, at der næste gang ville stå en tredjedel flere,” siger Poul Krebs.

    Ind i et nyt år

    Poul Krebs gæster rockmuseet i Roskilde i en af sine få perioder med ro på, lige inden han endnu engang sætter GPS’en på overarbejde på sin nye ‘Ind i det nye år’- turné.

    Denne gang bliver det udelukkende landets kirker, han optræder i. En speciel oplevelse for sangskriveren på grund af kirkerummets særlige lyd, der bliver forstærket af den specielle stemning, et årsskifte bringer med sig.

    “Når vi kigger ind i et nyt år, så ser vi også altid lige bagud og vurderer det gamle år. Måske var 2024 ikke det fedeste i verden, men lige dér lever håbet om, at det nye år bliver bedre. Det sætter stemningen. Derfor er det altid en gave for mig at spille i starten af året, for det bliver noget helt andet stemningsmæssigt end at være på sommerturné,” siger Poul Krebs.

    Du kan opleve Poul Krebs se tilbage og frem på Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK i Roskilde den 14. november klokken 18.30 – 21.00.

    Billetter kan købes på Billetto.dk.

    Vil du se, hvad du ellers kan opleve på hele Danmarks rockmuseum?

    Læs om udstillinger, arrangementer og muligheden for at holde dit næste møde i unikke omgivelser.

    TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
    – OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

    FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

    Naturen gækker os, så vi gækker hinanden

    Naturen gækker os, så vi gækker hinanden

    ”Skynd dig afsted til kræmmeren knægt, vi mangler en rugbrødsforlænger.” ”Det brænder, det brænder! Åh nej kirken brænder! Skynd dig at løbe derover.” Sådan kunne en aprilsnar lyde i 1700-tallet, når folk forsøgte at gøre hinanden til nar. Det at narre hinanden på udvalgte dage er noget, man har gjort i hele Europa og på flere forskellige tidspunkter af året. Skikken har især været knyttet til vigtige skift i naturens cyklus, hvor naturen selv driver gæk med mennesket.

    Forevigede fortidsminder myldrer ind på Færgegården

    Forevigede fortidsminder myldrer ind på Færgegården

    På Frederikssund Museum, Færgegården er man klar til at slå dørene op for gæster. Indenfor venter en udstilling med lokales egne billeder af områdets fortidsminder. Og faktisk er samlingen vokset, mens museet har været lukket, så der er gode grunde til at slå vejen forbi.

    Vidste du det? Lollikhuse var et af jægerstenalderfolkets yndlingssteder

    Vidste du det? Lollikhuse var et af jægerstenalderfolkets yndlingssteder

    Lige nord for Selsø Sø, på en mark der i dag ligger flere kilometer fra Roskilde Fjord, lå engang jægerstenalderbopladsen, som i dag betegnes Lollikhuse. Mange fund fra bopladsen tyder på, at stedet har været en populær jagt- og fiskeplads. Fordi kulturlagene på pladsen er meget tykke, har man under udgravningerne fundet store mængder af flintaffald og redskaber samt sjældne spor af hyttetomter.


    post-49

    Arkæologi

    ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

    post-49

    Vores viden

    I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.