Dengang rockmusik hed pigtrådsmusik, var den i dag 80-årige Johnny Reimar både en af de allerstørste rockmusikere og som pladeselskabsmand med til at skabe en revolution i den danske musikbranche. Det fortæller museumsinspektør og musikekspert Rasmus Rosenørn om Johnny Reimar, der deltager i talkfestivalen ’Historien bag musikken’ på Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK.

Det er en fejltagelse, hvis man tror, at musikeren, sangeren og produceren Johnny Reimar udelukkende er lig med smølfehits og dansktopsange.

Sådan lyder det fra Rasmus Rosenørn, museumsinspektør på Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK, og ekspert i dansk musikhistorie.

”Johnny Reimar er nærmest en dansk rocks godfather”, siger han.

”Han var en af de allerførste, og han har på nogle tidspunkter i sin karriere også været en af de allerstørste”.

Som musiker brød Johnny Reimar i begyndelsen af 1960’erne igennem med The Cliffters, der blandt andet fik succes med debutsinglen, ’How Wonderful to Know’. Og med det instrumentale hit ’Django’ fik The Cliffters også et internationalt gennembrud.

”The Cliffters bliver virkelig, virkelig populære og er en af Danmarks første professionelle rockgrupper. Og de er de første, der rider på bølgen af rigtig guitardrevet rockmusik”, fortæller Rasmus Rosenørn.

”De havde en stribe af hits dengang, og i dag kender vi stadigvæk instrumentalnummeret ’Django’, som er et surfagtigt nummer med rigtig meget twang-guitar”.

Foregangsmand og revolutionær

Allerede tre år før debuten med The Cliffters var Johnny Reimar i gang med at lægge fundamentet for sin senere rockstjernestatus. Nemlig i 1957, da han var med til at danne Den Fynske Rockkvartet, som var en del af den allerførste bølge af danske rockmusikere.

Fra midten af 1960’erne, efter de succesfulde år med The Cliffters, skifter Johnny Reimar rockmusikerrollen ud med en rolle som pladeselskabsmand, producer og talentspejder med stor opmærksomhed rettet mod unge og spændende artister. Også her kommer han ifølge Rasmus Rosenørn til at spille en ikke ubetydelig rolle.

”Han var foregangsmand i en hel bølge i 1960’erne, hvor unge musikere selv begyndte at danne bands og slog igennem med deres musik”, siger han.

”Det var en revolution af musikbranchen, som han stod i spidsen for. For det med at rejse fra undergrund til stjerne eksisterede ikke på det her tidspunkt”.

Først med forandringen

I dag er det den naturlige fødekæde i musikbranchen, at unge musikere selv danner bands og forsøger at slå igennem med deres nye toner og visioner. Men sådan var det ikke, da Johnny Reimar var ung musiker i 1960’erne, fortæller Rasmus Rosenørn.

Dengang var professionelle sangskrivere ansat på musikforlag eller pladeselskaber, der så hyrede professionelle musikere til orkestre fra indspilning til indspilning. Og sangsolisterne var nogen, der blev udvalgt, og de valgte sjældent deres eget repertoire.

”Og der var Johnny Reimar en af de allerførste i Danmark til at forandre musikbranchen”, siger Rasmus Rosenørn om Johnny Reimar, der tog de erfaringer, han selv gjorde sig som ung musiker, der slog igennem med eget band, med om på den anden side af skrivebordet.

”Her banede han vejen for en masse unge talenter”

En magtfuld skikkelse

Et af de bands, han arbejde med, var The Hitmakers. Ligesom The Cliffters var de et populært pigtrådsorkester i 1960’erne. Med Johnny Reimar i kulissen skiftede bandet både navn og genre, og under navnet The Floor, udgiver de en af de første psykedeliske plader i Danmark.

Og det var ikke sidste gang, Johnny Reimar var med til at opdage og udgive nogle af de største danske pop- og rockartister, nogle af hvilke vi stadig hylder den dag i dag.

Hvem producerede for eksempel The Savage Roses debutalbum, ’The Savage Rose’, fra 1968, der siden kom på kulturkanonen? Det gjorde Johnny Reimar. Og i 1973 Gnags’ albumdebut, ’På vej’? Også Johnny Reimar.

”Ret hurtigt går han hen og bliver en ret magtfuld skikkelse i den danske musikbranche på det her tidspunkt”, siger Rasmus Rosenørn.

”Han har haft en kæmpestor betydning for udviklingen af rocken i Danmark. Så stor, at jeg næsten får lyst til at sige: uden Johnny Reimar – ingen dansk rockscene”.

Læs mere om og køb billetter til: Historien bag musikken med Johnny Reimar

Læs mere om: Historien bag musikken 2024

Lützhøfts Købmandsgaard var sidste år en regulær publikumsmagnet på festivalen Historiske Dage, så i år gentages succesen. Den 9.-10. marts kan man høre om livet i en købmandsbutik i 1920’ernes Roskilde, købe gode bolsjer i håndvredne kræmmerhuse og smage på en glemt klassiker: Glosuppen.

Igen i år triller den mobile købmandsdisk ud fra Ringstedgade, når der d. 9.-10. marts afholdes Historiske Dage i Øksnehallen. Her kan festivalens publikum møde en lang række kulturinstitutioner, som beskæftiger sig med historie. Blandt andet altså personalet fra Lützhøfts Købmandsgaard, der til dagligt driver museum i form af butik midt i Roskilde. Museet, der er en del af ROMU, er en fuldt udstyret købmandsbutik med historisk korrekte varer fra 1920’ernes Roskilde. Og for en kort bemærkning kan butikken altså opleves i København.

”Man kan besøge os på standen og få en snak med købmanden og kommiserne. Vi prøver at tage så meget som muligt af oplevelsen fra købmandsgården i Ringstedgade med til Øksnehallen, så vi fungerer fuldt ud som et museum, som man kender os fra Roskilde. Vi fortæller om købmandsgårdens historie, varerne og hverdagen, vi giver selvfølgelig en god og personlig betjening, og man kan selv prøve og smage en masse i butikken,” fortæller Jakob Caspersen, museumsinspektør i Lützhøfts Købmandsgaard.

Publikumsdarling med glosuppe

Sidste år var købmanden og hans stab med på festivalen for første gang. Det gik med Jakob Caspersens egne ord ”helt fortryllende godt.” Interessen fra publikum var enorm, og de kårede efterfølgende standen som festivalens bedste.

”Det er vi selvfølgelig rigtig glade for, det var meget opmuntrende at blive taget så godt imod. Jeg tror, vi lykkedes med at tage rigtig meget af publikumsoplevelsen fra museet med til Øksnehallen og at skabe et miljø, hvor man kan fornemme, hvad det er, vores lille museum kan. Derfor gør publikums anerkendelse os ekstra glade, for det betyder jo også, at museet har noget væsentligt at byde på,” siger Jakob Caspersen.

Mange af de gode erfaringer fra sidste år vil blive gentaget. Men i år vil der være endnu flere ting at prøve og smage. Blandt andet en ret, som var stor i 1920’erne, men som nu er glemt af de fleste.

”Mange kender nok udtrykket at få glosuppe til middag. Det hentyder til sagosuppe – en sødsuppe med sagogryn. Grynene kan godt minde lidt om små øjne, og derfor bliver den kaldt glosuppe. I år serverer vi smagsprøver til de interesserede. Man kan også købe ingredienserne, så man kan lave sin egen røde glosuppe til familien derhjemme.”

Scenesnak om købmandshistorien

Udover de mange forskellige stande kan publikum på festivalen møde et spændende program på festivalens fem scener. Her kan man i løbet af weekenden opleve samtaler og oplæg fra blandt andet forfattere, historikere og journalister. Og i år kan man også opleve Jakob Caspersen på scenen i samtalen ’Kaffemøller, kræmmerhuse og kandis’. Her taler han med ROMU’s direktør, Morten Thomsen Højsgaard, om købmandsgårdens historie – og ikke mindst forvandlingen fra lukningstruet butik til blomstrende museum med flotte besøgstal og en stærk profil.

Det foregår på festivalens Rød Scene lørdag den 9. marts kl. 11.20 og varer en halv time.

På grund af festivalen holder Lützhøfts Købmandsgaard i Ringstedgade lukket fredag den 8. og lørdag den 9. marts. Butikken holder som sædvanligt lukket søndag, mandag og tirsdag, men er igen åben for gæster onsdag den 13, marts.

Historiske dage afvikles i Øksnehallen den 9.-10. marts i et samarbejde mellem Folkeuniversitetet i Aarhus, Emdrup og Herning. Hele programmet for festivalen kan ses på www.historiskedage.dk, hvor man også kan købe billet.

Jernbanens indtog herhjemme revolutionerede folks opfattelse af tid, tempo og afstand. I Roskilde Museums nye spotudstilling mærker du suset fra lokomotivet Odins jomfrutur på den første jernbanestrækning i det nuværende Danmark. Christian 8. indviede strækningen mellem København og Roskilde i 1847.

En banebrydende begivenhed. Sådan karakteriserer museumsinspektør ved Roskilde Museum, Dorthe Godsk Larsen jomfruturen med lokomotivet Odin på den første jernbanestrækning i det nuværende Danmark, mellem København og Roskilde. I den nye spotudstilling, der kan opleves på Roskilde Museum fra den 17. februar, kommer gæsterne med tilbage til den første togtur i 1847.

”Den nye måde at transportere sig på ændrede totalt folks opfattelse af afstand, fart og tid. Pludselig kunne man rejse længere i et højere tempo,” betoner Dorthe Godsk Larsen.

Kongen havde skepsis i maven

Den 26. juni 1847 indviede Christian 8. banen ved at køre med toget fra København til Roskilde.

”Begivenheden blev fejret med festivitas,” gengiver Dorthe Godsk Larsen og føjer en spøjs krølle til historien:

”En karet ventede på kongen i Roskilde og kørte ham retur til København. Det siger en del om den skepsis, han og mange andre mødte toget med.”

Jernbanen præger alt

Inspiration til udstillingen har Dorthe Godsk Larsen fået fra bogen ’Danmark set fra en togkupe’, som professor i litteraturvidenskab og moderne kultur ved Københavns Universitet, Martin Zerlang, udgav i 2023.

”Han skildrer hvordan jernbanen har sat sit præg på alt: økonomi, politik, kunst, litteratur, musik og sprog i det moderne Danmark. Det interessante er, at oplevelsen på mange måder var den samme i 1800-tallet som i dag: Du løser en billet. Du sidder i en vogn tæt på andre passagerer. Du kigger ud ad vinduet og kan føle, du ser en film, når landskaberne flyver forbi,” beskriver museumsinspektøren.

Toget knytter os sammen

Samtidig er toget et transportmiddel, vi alle kan relatere til:

”Små børn lærer at sige ’futtog’ som noget af det første, og voksne kan sidde på gulvet i timevis og bygge avancerede modeljernbaner. Alle har prøvet at køre med et tog; alle har en erindring om den rejseform. Netop det oplevede perspektiv formidler vi i udstillingen,” siger Dorthe Godsk Larsen.

Se H.C. Andersens kuffert

I sine dagbøger har digteren H.C. Andersen sat maleriske ord på sine togrejser i ind- og udland. Lokomotivet kaldte han for en ’dampdrage’. På én gang følte forfatteren fryd og nervøsitet, ja nærmest en form for kontroltab, når han satte sig ind i et tog.

”Den fornemmelse, H.C. Andersen udtrykker, er et vigtigt tidsbillede,” siger Dorthe Godsk Larsen og fremhæver en særlig genstand på spotudstillingen:

”Det er en kuffert, som efter sigende har været med H.C. Andersen ude at rejse.”

Roskildes stationsbygning spiller med

Roskildes stationsbygning spiller en væsentlig rolle på spotudstillingen.

”Den er landets ældste og står her stadigvæk. Så hele fortællingen om det nuværende Danmarks første jernbane er en vigtig del af Roskildes historie,” pointerer Dorthe Godsk Larsen.

Arrangementer for børn og voksne i forbindelse med spotudstillingen

Foredrag danner optakt

Som optakt til åbningen af spotudstillingen ’Da toget kom til Roskilde’ holder professor i litteraturvidenskab og moderne kultur ved Københavns Universitet, Martin Zerlang, tirsdag den 6. februar kl. 19.00 – 21.00 foredraget ’Danmark set fra en togkupe’ – baseret på sin bog af samme titel. Foredraget finder sted på Roskilde Museum.

Billetter kan købes her.

Vinterferieaktiviteter for børn i togets tegn

I skolernes vinterferie i uge 8 krydres spotudstillingen på Roskilde Museum med toglege og -aktiviteter for børn.

Tirsdag, onsdag og torsdag i uge 8 er der fortællinger om Danmarks første tog og andre toghistorier. Det sker kl. 12 og kl. 13 (hver session varer ca. 30 minutter).

Børn gratis/ voksne 60 kr.

Spotudstillingen er for hele familien, mens aktiviteterne henvender sig primært til børn i alderen 6-10 år og deres voksne.

Læs mere her.

Unges musik har alle dage været en torn i øjet på deres forældre. I spotudstillingen LYT. LIKE. DEL. undersøger Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK, unges lyttekultur. For hvordan opdager unge musik i en verden, hvor teknologi og platforme er i konstant forandring? Måske er de slet ikke så forskellige fra deres forældre og bedsteforældre. Måske ville Beatles også have været kæmpestore på TikTok.

Engang var det radioen og musikblade, der var katalysatorer for ny musik, og som kunne afgøre unge kunstneres skæbner. I dag slås algoritmer på alle platforme om vores opmærksomhed – også når det kommer til musik. Hvordan opdager man ny musik og bliver en del af et musikalsk fællesskab, når mulighederne nærmest er uendelige?

Det sætter hele Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK, fokus på i udstillingen LYT. LIKE. DEL., som åbner for publikum den 19. januar. I et sanseligt og levende generationsmøde med video, lyd og billeder kan de besøgende fortabe sig i fortællinger om musikalsk nysgerrighed og fællesskab og gå på opdagelse i hitlister, fanmerch og musikafspillere. Alt sammen i et tidsspænd fra dengang unge fik deres musikfix fra Radio Luxembourg til i dag, hvor TikTok er en uundgåelig del af musikformidlingen.

”Vi ville gerne undersøge, hvordan unge opdager og bruger musik i dag, så den viden har vi indsamlet og integreret som en del af udstillingen. Det har vi koblet med et historisk lag, hvor vi ser på tidligere generationer af unge – hvilke medier de brugte, hvordan de fik musiknyheder og hvordan de brugte musikken,” fortæller Tine Moberg, der er projektleder på RAGNAROCK.

Fællesskabet er stadig afgørende

Selv om TikTok i høj grad har overtaget den musikalske førertrøje fra Radio Luxembourg, er de bagvedliggende mekanismer slet ikke så anderledes. Som en del af udstillingen har museet indsamlet personlige genstande, som for unge i dag repræsenterer deres forhold til musikken. Og ting som koncertbilletter, festivalprogrammer, autografer og pit-armbånd peger i høj grad på en fankultur, som flere generationer kan spejle sig i.

”I vores samlinger har vi mange lignende genstande, hvor principperne bag – trods tidsforskellen – jo er det samme som i dag. Det handler om at opdage musikken i fællesskab, det handler om musikken som samlingspunkt, og det handler om personlige anbefalinger. Selvom medierne og teknologien har ændret sig, er de unge generationer i dag faktisk ikke så meget anderledes end de foregående,” forklarer Tine Moberg og tilføjer:

”Hovedrysten over de unges vaner og medieforbrug er slet ikke et nyt fænomen – tværtimod.”

En bouillonterning af identitetsskabelse

Udstillingen er en del af projektet Museumshackerne, et samarbejde mellem RAGNAROCK og kulturhuset INSP. Projektet er støttet af Slots- og Kulturstyrelsen, og formålet er at gøre rockmuseet mere relevant for dem, som RAGNAROCK i høj grad handler om: de unge.

”Godt nok er vi et kulturhistorisk museum, som i mange henseender kigger bagud. Men for at være relevante og fremadrettede skal vi også kigge ind i fremtiden og se på, hvordan tingene udvikler sig. Det er fortiden, der møder nutiden og peger ind i fremtiden,” siger Isabella No’omi Fuglø, publikumsansvarlig hos museumskoncernen ROMU.

Derfor har museet i løbet af efteråret afholdt fem workshops med en 8. klasse fra Østervangskolen i Roskilde. Elevernes tanker og ideer er i samarbejde med RAGNAROCK’s garvede udstillingsfolk blevet omsat til LYT. LIKE. DEL, som kan ses frem til efteråret.

”Normalt er vi selv eksperter på ungdomskulturen og på rock- og pophistorien, men her låner vi nogle andre ind og får viden ud af dem. Vi er gået på opdagelse sammen med de unge og har sammen med dem indsamlet ny viden, som vi kan sætte i perspektiv og ind i en kulturhistorisk kontekst.”

Hun kalder udstillingen et generationsmøde, som – selv om den er lavet i samarbejde med unge – i høj grad taler bredere end blot til dem, der har en profil på TikTok.

”Teenagere som fænomen er jo en bouillonterning af identitetsskabelse. De har alle dage været kendetegnet af, at det er her, det nye og de skelsættende forandringer begynder. Så selvom fokus er på de unge, repræsenterer de noget, vi alle tapper ind i. Vi har flere gange snakket om i den her proces, at hvis det havde været en mulighed dengang, ville Beatles have været kæmpestore på TikTok.” slutter Isabella No’omi Fuglø.

LYT. LIKE. DEL. kan opleves på Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK, fra 19. januar.

Dengang rockmusik hed pigtrådsmusik, var den i dag 80-årige Johnny Reimar både en af de allerstørste rockmusikere og som pladeselskabsmand med til at skabe en revolution i den danske musikbranche. Det fortæller museumsinspektør og musikekspert Rasmus Rosenørn om Johnny Reimar, der deltager i talkfestivalen ’Historien bag musikken’ på Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK.

Det er en fejltagelse, hvis man tror, at musikeren, sangeren og produceren Johnny Reimar udelukkende er lig med smølfehits og dansktopsange.

Sådan lyder det fra Rasmus Rosenørn, museumsinspektør på Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK, og ekspert i dansk musikhistorie.

”Johnny Reimar er nærmest en dansk rocks godfather”, siger han.

”Han var en af de allerførste, og han har på nogle tidspunkter i sin karriere også været en af de allerstørste”.

Som musiker brød Johnny Reimar i begyndelsen af 1960’erne igennem med The Cliffters, der blandt andet fik succes med debutsinglen, ’How Wonderful to Know’. Og med det instrumentale hit ’Django’ fik The Cliffters også et internationalt gennembrud.

”The Cliffters bliver virkelig, virkelig populære og er en af Danmarks første professionelle rockgrupper. Og de er de første, der rider på bølgen af rigtig guitardrevet rockmusik”, fortæller Rasmus Rosenørn.

”De havde en stribe af hits dengang, og i dag kender vi stadigvæk instrumentalnummeret ’Django’, som er et surfagtigt nummer med rigtig meget twang-guitar”.

Foregangsmand og revolutionær

Allerede tre år før debuten med The Cliffters var Johnny Reimar i gang med at lægge fundamentet for sin senere rockstjernestatus. Nemlig i 1957, da han var med til at danne Den Fynske Rockkvartet, som var en del af den allerførste bølge af danske rockmusikere.

Fra midten af 1960’erne, efter de succesfulde år med The Cliffters, skifter Johnny Reimar rockmusikerrollen ud med en rolle som pladeselskabsmand, producer og talentspejder med stor opmærksomhed rettet mod unge og spændende artister. Også her kommer han ifølge Rasmus Rosenørn til at spille en ikke ubetydelig rolle.

”Han var foregangsmand i en hel bølge i 1960’erne, hvor unge musikere selv begyndte at danne bands og slog igennem med deres musik”, siger han.

”Det var en revolution af musikbranchen, som han stod i spidsen for. For det med at rejse fra undergrund til stjerne eksisterede ikke på det her tidspunkt”.

Først med forandringen

I dag er det den naturlige fødekæde i musikbranchen, at unge musikere selv danner bands og forsøger at slå igennem med deres nye toner og visioner. Men sådan var det ikke, da Johnny Reimar var ung musiker i 1960’erne, fortæller Rasmus Rosenørn.

Dengang var professionelle sangskrivere ansat på musikforlag eller pladeselskaber, der så hyrede professionelle musikere til orkestre fra indspilning til indspilning. Og sangsolisterne var nogen, der blev udvalgt, og de valgte sjældent deres eget repertoire.

”Og der var Johnny Reimar en af de allerførste i Danmark til at forandre musikbranchen”, siger Rasmus Rosenørn om Johnny Reimar, der tog de erfaringer, han selv gjorde sig som ung musiker, der slog igennem med eget band, med om på den anden side af skrivebordet.

”Her banede han vejen for en masse unge talenter”

En magtfuld skikkelse

Et af de bands, han arbejde med, var The Hitmakers. Ligesom The Cliffters var de et populært pigtrådsorkester i 1960’erne. Med Johnny Reimar i kulissen skiftede bandet både navn og genre, og under navnet The Floor, udgiver de en af de første psykedeliske plader i Danmark.

Og det var ikke sidste gang, Johnny Reimar var med til at opdage og udgive nogle af de største danske pop- og rockartister, nogle af hvilke vi stadig hylder den dag i dag.

Hvem producerede for eksempel The Savage Roses debutalbum, ’The Savage Rose’, fra 1968, der siden kom på kulturkanonen? Det gjorde Johnny Reimar. Og i 1973 Gnags’ albumdebut, ’På vej’? Også Johnny Reimar.

”Ret hurtigt går han hen og bliver en ret magtfuld skikkelse i den danske musikbranche på det her tidspunkt”, siger Rasmus Rosenørn.

”Han har haft en kæmpestor betydning for udviklingen af rocken i Danmark. Så stor, at jeg næsten får lyst til at sige: uden Johnny Reimar – ingen dansk rockscene”.

Læs mere om og køb billetter til: Historien bag musikken med Johnny Reimar

Læs mere om: Historien bag musikken 2024

Lützhøfts Købmandsgaard var sidste år en regulær publikumsmagnet på festivalen Historiske Dage, så i år gentages succesen. Den 9.-10. marts kan man høre om livet i en købmandsbutik i 1920’ernes Roskilde, købe gode bolsjer i håndvredne kræmmerhuse og smage på en glemt klassiker: Glosuppen.

Igen i år triller den mobile købmandsdisk ud fra Ringstedgade, når der d. 9.-10. marts afholdes Historiske Dage i Øksnehallen. Her kan festivalens publikum møde en lang række kulturinstitutioner, som beskæftiger sig med historie. Blandt andet altså personalet fra Lützhøfts Købmandsgaard, der til dagligt driver museum i form af butik midt i Roskilde. Museet, der er en del af ROMU, er en fuldt udstyret købmandsbutik med historisk korrekte varer fra 1920’ernes Roskilde. Og for en kort bemærkning kan butikken altså opleves i København.

”Man kan besøge os på standen og få en snak med købmanden og kommiserne. Vi prøver at tage så meget som muligt af oplevelsen fra købmandsgården i Ringstedgade med til Øksnehallen, så vi fungerer fuldt ud som et museum, som man kender os fra Roskilde. Vi fortæller om købmandsgårdens historie, varerne og hverdagen, vi giver selvfølgelig en god og personlig betjening, og man kan selv prøve og smage en masse i butikken,” fortæller Jakob Caspersen, museumsinspektør i Lützhøfts Købmandsgaard.

Publikumsdarling med glosuppe

Sidste år var købmanden og hans stab med på festivalen for første gang. Det gik med Jakob Caspersens egne ord ”helt fortryllende godt.” Interessen fra publikum var enorm, og de kårede efterfølgende standen som festivalens bedste.

”Det er vi selvfølgelig rigtig glade for, det var meget opmuntrende at blive taget så godt imod. Jeg tror, vi lykkedes med at tage rigtig meget af publikumsoplevelsen fra museet med til Øksnehallen og at skabe et miljø, hvor man kan fornemme, hvad det er, vores lille museum kan. Derfor gør publikums anerkendelse os ekstra glade, for det betyder jo også, at museet har noget væsentligt at byde på,” siger Jakob Caspersen.

Mange af de gode erfaringer fra sidste år vil blive gentaget. Men i år vil der være endnu flere ting at prøve og smage. Blandt andet en ret, som var stor i 1920’erne, men som nu er glemt af de fleste.

”Mange kender nok udtrykket at få glosuppe til middag. Det hentyder til sagosuppe – en sødsuppe med sagogryn. Grynene kan godt minde lidt om små øjne, og derfor bliver den kaldt glosuppe. I år serverer vi smagsprøver til de interesserede. Man kan også købe ingredienserne, så man kan lave sin egen røde glosuppe til familien derhjemme.”

Scenesnak om købmandshistorien

Udover de mange forskellige stande kan publikum på festivalen møde et spændende program på festivalens fem scener. Her kan man i løbet af weekenden opleve samtaler og oplæg fra blandt andet forfattere, historikere og journalister. Og i år kan man også opleve Jakob Caspersen på scenen i samtalen ’Kaffemøller, kræmmerhuse og kandis’. Her taler han med ROMU’s direktør, Morten Thomsen Højsgaard, om købmandsgårdens historie – og ikke mindst forvandlingen fra lukningstruet butik til blomstrende museum med flotte besøgstal og en stærk profil.

Det foregår på festivalens Rød Scene lørdag den 9. marts kl. 11.20 og varer en halv time.

På grund af festivalen holder Lützhøfts Købmandsgaard i Ringstedgade lukket fredag den 8. og lørdag den 9. marts. Butikken holder som sædvanligt lukket søndag, mandag og tirsdag, men er igen åben for gæster onsdag den 13, marts.

Historiske dage afvikles i Øksnehallen den 9.-10. marts i et samarbejde mellem Folkeuniversitetet i Aarhus, Emdrup og Herning. Hele programmet for festivalen kan ses på www.historiskedage.dk, hvor man også kan købe billet.

Jernbanens indtog herhjemme revolutionerede folks opfattelse af tid, tempo og afstand. I Roskilde Museums nye spotudstilling mærker du suset fra lokomotivet Odins jomfrutur på den første jernbanestrækning i det nuværende Danmark. Christian 8. indviede strækningen mellem København og Roskilde i 1847.

En banebrydende begivenhed. Sådan karakteriserer museumsinspektør ved Roskilde Museum, Dorthe Godsk Larsen jomfruturen med lokomotivet Odin på den første jernbanestrækning i det nuværende Danmark, mellem København og Roskilde. I den nye spotudstilling, der kan opleves på Roskilde Museum fra den 17. februar, kommer gæsterne med tilbage til den første togtur i 1847.

”Den nye måde at transportere sig på ændrede totalt folks opfattelse af afstand, fart og tid. Pludselig kunne man rejse længere i et højere tempo,” betoner Dorthe Godsk Larsen.

Kongen havde skepsis i maven

Den 26. juni 1847 indviede Christian 8. banen ved at køre med toget fra København til Roskilde.

”Begivenheden blev fejret med festivitas,” gengiver Dorthe Godsk Larsen og føjer en spøjs krølle til historien:

”En karet ventede på kongen i Roskilde og kørte ham retur til København. Det siger en del om den skepsis, han og mange andre mødte toget med.”

Jernbanen præger alt

Inspiration til udstillingen har Dorthe Godsk Larsen fået fra bogen ’Danmark set fra en togkupe’, som professor i litteraturvidenskab og moderne kultur ved Københavns Universitet, Martin Zerlang, udgav i 2023.

”Han skildrer hvordan jernbanen har sat sit præg på alt: økonomi, politik, kunst, litteratur, musik og sprog i det moderne Danmark. Det interessante er, at oplevelsen på mange måder var den samme i 1800-tallet som i dag: Du løser en billet. Du sidder i en vogn tæt på andre passagerer. Du kigger ud ad vinduet og kan føle, du ser en film, når landskaberne flyver forbi,” beskriver museumsinspektøren.

Toget knytter os sammen

Samtidig er toget et transportmiddel, vi alle kan relatere til:

”Små børn lærer at sige ’futtog’ som noget af det første, og voksne kan sidde på gulvet i timevis og bygge avancerede modeljernbaner. Alle har prøvet at køre med et tog; alle har en erindring om den rejseform. Netop det oplevede perspektiv formidler vi i udstillingen,” siger Dorthe Godsk Larsen.

Se H.C. Andersens kuffert

I sine dagbøger har digteren H.C. Andersen sat maleriske ord på sine togrejser i ind- og udland. Lokomotivet kaldte han for en ’dampdrage’. På én gang følte forfatteren fryd og nervøsitet, ja nærmest en form for kontroltab, når han satte sig ind i et tog.

”Den fornemmelse, H.C. Andersen udtrykker, er et vigtigt tidsbillede,” siger Dorthe Godsk Larsen og fremhæver en særlig genstand på spotudstillingen:

”Det er en kuffert, som efter sigende har været med H.C. Andersen ude at rejse.”

Roskildes stationsbygning spiller med

Roskildes stationsbygning spiller en væsentlig rolle på spotudstillingen.

”Den er landets ældste og står her stadigvæk. Så hele fortællingen om det nuværende Danmarks første jernbane er en vigtig del af Roskildes historie,” pointerer Dorthe Godsk Larsen.

Arrangementer for børn og voksne i forbindelse med spotudstillingen

Foredrag danner optakt

Som optakt til åbningen af spotudstillingen ’Da toget kom til Roskilde’ holder professor i litteraturvidenskab og moderne kultur ved Københavns Universitet, Martin Zerlang, tirsdag den 6. februar kl. 19.00 – 21.00 foredraget ’Danmark set fra en togkupe’ – baseret på sin bog af samme titel. Foredraget finder sted på Roskilde Museum.

Billetter kan købes her.

Vinterferieaktiviteter for børn i togets tegn

I skolernes vinterferie i uge 8 krydres spotudstillingen på Roskilde Museum med toglege og -aktiviteter for børn.

Tirsdag, onsdag og torsdag i uge 8 er der fortællinger om Danmarks første tog og andre toghistorier. Det sker kl. 12 og kl. 13 (hver session varer ca. 30 minutter).

Børn gratis/ voksne 60 kr.

Spotudstillingen er for hele familien, mens aktiviteterne henvender sig primært til børn i alderen 6-10 år og deres voksne.

Læs mere her.

Unges musik har alle dage været en torn i øjet på deres forældre. I spotudstillingen LYT. LIKE. DEL. undersøger Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK, unges lyttekultur. For hvordan opdager unge musik i en verden, hvor teknologi og platforme er i konstant forandring? Måske er de slet ikke så forskellige fra deres forældre og bedsteforældre. Måske ville Beatles også have været kæmpestore på TikTok.

Engang var det radioen og musikblade, der var katalysatorer for ny musik, og som kunne afgøre unge kunstneres skæbner. I dag slås algoritmer på alle platforme om vores opmærksomhed – også når det kommer til musik. Hvordan opdager man ny musik og bliver en del af et musikalsk fællesskab, når mulighederne nærmest er uendelige?

Det sætter hele Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK, fokus på i udstillingen LYT. LIKE. DEL., som åbner for publikum den 19. januar. I et sanseligt og levende generationsmøde med video, lyd og billeder kan de besøgende fortabe sig i fortællinger om musikalsk nysgerrighed og fællesskab og gå på opdagelse i hitlister, fanmerch og musikafspillere. Alt sammen i et tidsspænd fra dengang unge fik deres musikfix fra Radio Luxembourg til i dag, hvor TikTok er en uundgåelig del af musikformidlingen.

”Vi ville gerne undersøge, hvordan unge opdager og bruger musik i dag, så den viden har vi indsamlet og integreret som en del af udstillingen. Det har vi koblet med et historisk lag, hvor vi ser på tidligere generationer af unge – hvilke medier de brugte, hvordan de fik musiknyheder og hvordan de brugte musikken,” fortæller Tine Moberg, der er projektleder på RAGNAROCK.

Fællesskabet er stadig afgørende

Selv om TikTok i høj grad har overtaget den musikalske førertrøje fra Radio Luxembourg, er de bagvedliggende mekanismer slet ikke så anderledes. Som en del af udstillingen har museet indsamlet personlige genstande, som for unge i dag repræsenterer deres forhold til musikken. Og ting som koncertbilletter, festivalprogrammer, autografer og pit-armbånd peger i høj grad på en fankultur, som flere generationer kan spejle sig i.

”I vores samlinger har vi mange lignende genstande, hvor principperne bag – trods tidsforskellen – jo er det samme som i dag. Det handler om at opdage musikken i fællesskab, det handler om musikken som samlingspunkt, og det handler om personlige anbefalinger. Selvom medierne og teknologien har ændret sig, er de unge generationer i dag faktisk ikke så meget anderledes end de foregående,” forklarer Tine Moberg og tilføjer:

”Hovedrysten over de unges vaner og medieforbrug er slet ikke et nyt fænomen – tværtimod.”

En bouillonterning af identitetsskabelse

Udstillingen er en del af projektet Museumshackerne, et samarbejde mellem RAGNAROCK og kulturhuset INSP. Projektet er støttet af Slots- og Kulturstyrelsen, og formålet er at gøre rockmuseet mere relevant for dem, som RAGNAROCK i høj grad handler om: de unge.

”Godt nok er vi et kulturhistorisk museum, som i mange henseender kigger bagud. Men for at være relevante og fremadrettede skal vi også kigge ind i fremtiden og se på, hvordan tingene udvikler sig. Det er fortiden, der møder nutiden og peger ind i fremtiden,” siger Isabella No’omi Fuglø, publikumsansvarlig hos museumskoncernen ROMU.

Derfor har museet i løbet af efteråret afholdt fem workshops med en 8. klasse fra Østervangskolen i Roskilde. Elevernes tanker og ideer er i samarbejde med RAGNAROCK’s garvede udstillingsfolk blevet omsat til LYT. LIKE. DEL, som kan ses frem til efteråret.

”Normalt er vi selv eksperter på ungdomskulturen og på rock- og pophistorien, men her låner vi nogle andre ind og får viden ud af dem. Vi er gået på opdagelse sammen med de unge og har sammen med dem indsamlet ny viden, som vi kan sætte i perspektiv og ind i en kulturhistorisk kontekst.”

Hun kalder udstillingen et generationsmøde, som – selv om den er lavet i samarbejde med unge – i høj grad taler bredere end blot til dem, der har en profil på TikTok.

”Teenagere som fænomen er jo en bouillonterning af identitetsskabelse. De har alle dage været kendetegnet af, at det er her, det nye og de skelsættende forandringer begynder. Så selvom fokus er på de unge, repræsenterer de noget, vi alle tapper ind i. Vi har flere gange snakket om i den her proces, at hvis det havde været en mulighed dengang, ville Beatles have været kæmpestore på TikTok.” slutter Isabella No’omi Fuglø.

LYT. LIKE. DEL. kan opleves på Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK, fra 19. januar.

Dengang rockmusik hed pigtrådsmusik, var den i dag 80-årige Johnny Reimar både en af de allerstørste rockmusikere og som pladeselskabsmand med til at skabe en revolution i den danske musikbranche. Det fortæller museumsinspektør og musikekspert Rasmus Rosenørn om Johnny Reimar, der deltager i talkfestivalen ’Historien bag musikken’ på Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK.

Det er en fejltagelse, hvis man tror, at musikeren, sangeren og produceren Johnny Reimar udelukkende er lig med smølfehits og dansktopsange.

Sådan lyder det fra Rasmus Rosenørn, museumsinspektør på Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK, og ekspert i dansk musikhistorie.

”Johnny Reimar er nærmest en dansk rocks godfather”, siger han.

”Han var en af de allerførste, og han har på nogle tidspunkter i sin karriere også været en af de allerstørste”.

Som musiker brød Johnny Reimar i begyndelsen af 1960’erne igennem med The Cliffters, der blandt andet fik succes med debutsinglen, ’How Wonderful to Know’. Og med det instrumentale hit ’Django’ fik The Cliffters også et internationalt gennembrud.

”The Cliffters bliver virkelig, virkelig populære og er en af Danmarks første professionelle rockgrupper. Og de er de første, der rider på bølgen af rigtig guitardrevet rockmusik”, fortæller Rasmus Rosenørn.

”De havde en stribe af hits dengang, og i dag kender vi stadigvæk instrumentalnummeret ’Django’, som er et surfagtigt nummer med rigtig meget twang-guitar”.

Foregangsmand og revolutionær

Allerede tre år før debuten med The Cliffters var Johnny Reimar i gang med at lægge fundamentet for sin senere rockstjernestatus. Nemlig i 1957, da han var med til at danne Den Fynske Rockkvartet, som var en del af den allerførste bølge af danske rockmusikere.

Fra midten af 1960’erne, efter de succesfulde år med The Cliffters, skifter Johnny Reimar rockmusikerrollen ud med en rolle som pladeselskabsmand, producer og talentspejder med stor opmærksomhed rettet mod unge og spændende artister. Også her kommer han ifølge Rasmus Rosenørn til at spille en ikke ubetydelig rolle.

”Han var foregangsmand i en hel bølge i 1960’erne, hvor unge musikere selv begyndte at danne bands og slog igennem med deres musik”, siger han.

”Det var en revolution af musikbranchen, som han stod i spidsen for. For det med at rejse fra undergrund til stjerne eksisterede ikke på det her tidspunkt”.

Først med forandringen

I dag er det den naturlige fødekæde i musikbranchen, at unge musikere selv danner bands og forsøger at slå igennem med deres nye toner og visioner. Men sådan var det ikke, da Johnny Reimar var ung musiker i 1960’erne, fortæller Rasmus Rosenørn.

Dengang var professionelle sangskrivere ansat på musikforlag eller pladeselskaber, der så hyrede professionelle musikere til orkestre fra indspilning til indspilning. Og sangsolisterne var nogen, der blev udvalgt, og de valgte sjældent deres eget repertoire.

”Og der var Johnny Reimar en af de allerførste i Danmark til at forandre musikbranchen”, siger Rasmus Rosenørn om Johnny Reimar, der tog de erfaringer, han selv gjorde sig som ung musiker, der slog igennem med eget band, med om på den anden side af skrivebordet.

”Her banede han vejen for en masse unge talenter”

En magtfuld skikkelse

Et af de bands, han arbejde med, var The Hitmakers. Ligesom The Cliffters var de et populært pigtrådsorkester i 1960’erne. Med Johnny Reimar i kulissen skiftede bandet både navn og genre, og under navnet The Floor, udgiver de en af de første psykedeliske plader i Danmark.

Og det var ikke sidste gang, Johnny Reimar var med til at opdage og udgive nogle af de største danske pop- og rockartister, nogle af hvilke vi stadig hylder den dag i dag.

Hvem producerede for eksempel The Savage Roses debutalbum, ’The Savage Rose’, fra 1968, der siden kom på kulturkanonen? Det gjorde Johnny Reimar. Og i 1973 Gnags’ albumdebut, ’På vej’? Også Johnny Reimar.

”Ret hurtigt går han hen og bliver en ret magtfuld skikkelse i den danske musikbranche på det her tidspunkt”, siger Rasmus Rosenørn.

”Han har haft en kæmpestor betydning for udviklingen af rocken i Danmark. Så stor, at jeg næsten får lyst til at sige: uden Johnny Reimar – ingen dansk rockscene”.

Læs mere om og køb billetter til: Historien bag musikken med Johnny Reimar

Læs mere om: Historien bag musikken 2024

Lützhøfts Købmandsgaard var sidste år en regulær publikumsmagnet på festivalen Historiske Dage, så i år gentages succesen. Den 9.-10. marts kan man høre om livet i en købmandsbutik i 1920’ernes Roskilde, købe gode bolsjer i håndvredne kræmmerhuse og smage på en glemt klassiker: Glosuppen.

Igen i år triller den mobile købmandsdisk ud fra Ringstedgade, når der d. 9.-10. marts afholdes Historiske Dage i Øksnehallen. Her kan festivalens publikum møde en lang række kulturinstitutioner, som beskæftiger sig med historie. Blandt andet altså personalet fra Lützhøfts Købmandsgaard, der til dagligt driver museum i form af butik midt i Roskilde. Museet, der er en del af ROMU, er en fuldt udstyret købmandsbutik med historisk korrekte varer fra 1920’ernes Roskilde. Og for en kort bemærkning kan butikken altså opleves i København.

”Man kan besøge os på standen og få en snak med købmanden og kommiserne. Vi prøver at tage så meget som muligt af oplevelsen fra købmandsgården i Ringstedgade med til Øksnehallen, så vi fungerer fuldt ud som et museum, som man kender os fra Roskilde. Vi fortæller om købmandsgårdens historie, varerne og hverdagen, vi giver selvfølgelig en god og personlig betjening, og man kan selv prøve og smage en masse i butikken,” fortæller Jakob Caspersen, museumsinspektør i Lützhøfts Købmandsgaard.

Publikumsdarling med glosuppe

Sidste år var købmanden og hans stab med på festivalen for første gang. Det gik med Jakob Caspersens egne ord ”helt fortryllende godt.” Interessen fra publikum var enorm, og de kårede efterfølgende standen som festivalens bedste.

”Det er vi selvfølgelig rigtig glade for, det var meget opmuntrende at blive taget så godt imod. Jeg tror, vi lykkedes med at tage rigtig meget af publikumsoplevelsen fra museet med til Øksnehallen og at skabe et miljø, hvor man kan fornemme, hvad det er, vores lille museum kan. Derfor gør publikums anerkendelse os ekstra glade, for det betyder jo også, at museet har noget væsentligt at byde på,” siger Jakob Caspersen.

Mange af de gode erfaringer fra sidste år vil blive gentaget. Men i år vil der være endnu flere ting at prøve og smage. Blandt andet en ret, som var stor i 1920’erne, men som nu er glemt af de fleste.

”Mange kender nok udtrykket at få glosuppe til middag. Det hentyder til sagosuppe – en sødsuppe med sagogryn. Grynene kan godt minde lidt om små øjne, og derfor bliver den kaldt glosuppe. I år serverer vi smagsprøver til de interesserede. Man kan også købe ingredienserne, så man kan lave sin egen røde glosuppe til familien derhjemme.”

Scenesnak om købmandshistorien

Udover de mange forskellige stande kan publikum på festivalen møde et spændende program på festivalens fem scener. Her kan man i løbet af weekenden opleve samtaler og oplæg fra blandt andet forfattere, historikere og journalister. Og i år kan man også opleve Jakob Caspersen på scenen i samtalen ’Kaffemøller, kræmmerhuse og kandis’. Her taler han med ROMU’s direktør, Morten Thomsen Højsgaard, om købmandsgårdens historie – og ikke mindst forvandlingen fra lukningstruet butik til blomstrende museum med flotte besøgstal og en stærk profil.

Det foregår på festivalens Rød Scene lørdag den 9. marts kl. 11.20 og varer en halv time.

På grund af festivalen holder Lützhøfts Købmandsgaard i Ringstedgade lukket fredag den 8. og lørdag den 9. marts. Butikken holder som sædvanligt lukket søndag, mandag og tirsdag, men er igen åben for gæster onsdag den 13, marts.

Historiske dage afvikles i Øksnehallen den 9.-10. marts i et samarbejde mellem Folkeuniversitetet i Aarhus, Emdrup og Herning. Hele programmet for festivalen kan ses på www.historiskedage.dk, hvor man også kan købe billet.

Jernbanens indtog herhjemme revolutionerede folks opfattelse af tid, tempo og afstand. I Roskilde Museums nye spotudstilling mærker du suset fra lokomotivet Odins jomfrutur på den første jernbanestrækning i det nuværende Danmark. Christian 8. indviede strækningen mellem København og Roskilde i 1847.

En banebrydende begivenhed. Sådan karakteriserer museumsinspektør ved Roskilde Museum, Dorthe Godsk Larsen jomfruturen med lokomotivet Odin på den første jernbanestrækning i det nuværende Danmark, mellem København og Roskilde. I den nye spotudstilling, der kan opleves på Roskilde Museum fra den 17. februar, kommer gæsterne med tilbage til den første togtur i 1847.

”Den nye måde at transportere sig på ændrede totalt folks opfattelse af afstand, fart og tid. Pludselig kunne man rejse længere i et højere tempo,” betoner Dorthe Godsk Larsen.

Kongen havde skepsis i maven

Den 26. juni 1847 indviede Christian 8. banen ved at køre med toget fra København til Roskilde.

”Begivenheden blev fejret med festivitas,” gengiver Dorthe Godsk Larsen og føjer en spøjs krølle til historien:

”En karet ventede på kongen i Roskilde og kørte ham retur til København. Det siger en del om den skepsis, han og mange andre mødte toget med.”

Jernbanen præger alt

Inspiration til udstillingen har Dorthe Godsk Larsen fået fra bogen ’Danmark set fra en togkupe’, som professor i litteraturvidenskab og moderne kultur ved Københavns Universitet, Martin Zerlang, udgav i 2023.

”Han skildrer hvordan jernbanen har sat sit præg på alt: økonomi, politik, kunst, litteratur, musik og sprog i det moderne Danmark. Det interessante er, at oplevelsen på mange måder var den samme i 1800-tallet som i dag: Du løser en billet. Du sidder i en vogn tæt på andre passagerer. Du kigger ud ad vinduet og kan føle, du ser en film, når landskaberne flyver forbi,” beskriver museumsinspektøren.

Toget knytter os sammen

Samtidig er toget et transportmiddel, vi alle kan relatere til:

”Små børn lærer at sige ’futtog’ som noget af det første, og voksne kan sidde på gulvet i timevis og bygge avancerede modeljernbaner. Alle har prøvet at køre med et tog; alle har en erindring om den rejseform. Netop det oplevede perspektiv formidler vi i udstillingen,” siger Dorthe Godsk Larsen.

Se H.C. Andersens kuffert

I sine dagbøger har digteren H.C. Andersen sat maleriske ord på sine togrejser i ind- og udland. Lokomotivet kaldte han for en ’dampdrage’. På én gang følte forfatteren fryd og nervøsitet, ja nærmest en form for kontroltab, når han satte sig ind i et tog.

”Den fornemmelse, H.C. Andersen udtrykker, er et vigtigt tidsbillede,” siger Dorthe Godsk Larsen og fremhæver en særlig genstand på spotudstillingen:

”Det er en kuffert, som efter sigende har været med H.C. Andersen ude at rejse.”

Roskildes stationsbygning spiller med

Roskildes stationsbygning spiller en væsentlig rolle på spotudstillingen.

”Den er landets ældste og står her stadigvæk. Så hele fortællingen om det nuværende Danmarks første jernbane er en vigtig del af Roskildes historie,” pointerer Dorthe Godsk Larsen.

Arrangementer for børn og voksne i forbindelse med spotudstillingen

Foredrag danner optakt

Som optakt til åbningen af spotudstillingen ’Da toget kom til Roskilde’ holder professor i litteraturvidenskab og moderne kultur ved Københavns Universitet, Martin Zerlang, tirsdag den 6. februar kl. 19.00 – 21.00 foredraget ’Danmark set fra en togkupe’ – baseret på sin bog af samme titel. Foredraget finder sted på Roskilde Museum.

Billetter kan købes her.

Vinterferieaktiviteter for børn i togets tegn

I skolernes vinterferie i uge 8 krydres spotudstillingen på Roskilde Museum med toglege og -aktiviteter for børn.

Tirsdag, onsdag og torsdag i uge 8 er der fortællinger om Danmarks første tog og andre toghistorier. Det sker kl. 12 og kl. 13 (hver session varer ca. 30 minutter).

Børn gratis/ voksne 60 kr.

Spotudstillingen er for hele familien, mens aktiviteterne henvender sig primært til børn i alderen 6-10 år og deres voksne.

Læs mere her.

Unges musik har alle dage været en torn i øjet på deres forældre. I spotudstillingen LYT. LIKE. DEL. undersøger Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK, unges lyttekultur. For hvordan opdager unge musik i en verden, hvor teknologi og platforme er i konstant forandring? Måske er de slet ikke så forskellige fra deres forældre og bedsteforældre. Måske ville Beatles også have været kæmpestore på TikTok.

Engang var det radioen og musikblade, der var katalysatorer for ny musik, og som kunne afgøre unge kunstneres skæbner. I dag slås algoritmer på alle platforme om vores opmærksomhed – også når det kommer til musik. Hvordan opdager man ny musik og bliver en del af et musikalsk fællesskab, når mulighederne nærmest er uendelige?

Det sætter hele Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK, fokus på i udstillingen LYT. LIKE. DEL., som åbner for publikum den 19. januar. I et sanseligt og levende generationsmøde med video, lyd og billeder kan de besøgende fortabe sig i fortællinger om musikalsk nysgerrighed og fællesskab og gå på opdagelse i hitlister, fanmerch og musikafspillere. Alt sammen i et tidsspænd fra dengang unge fik deres musikfix fra Radio Luxembourg til i dag, hvor TikTok er en uundgåelig del af musikformidlingen.

”Vi ville gerne undersøge, hvordan unge opdager og bruger musik i dag, så den viden har vi indsamlet og integreret som en del af udstillingen. Det har vi koblet med et historisk lag, hvor vi ser på tidligere generationer af unge – hvilke medier de brugte, hvordan de fik musiknyheder og hvordan de brugte musikken,” fortæller Tine Moberg, der er projektleder på RAGNAROCK.

Fællesskabet er stadig afgørende

Selv om TikTok i høj grad har overtaget den musikalske førertrøje fra Radio Luxembourg, er de bagvedliggende mekanismer slet ikke så anderledes. Som en del af udstillingen har museet indsamlet personlige genstande, som for unge i dag repræsenterer deres forhold til musikken. Og ting som koncertbilletter, festivalprogrammer, autografer og pit-armbånd peger i høj grad på en fankultur, som flere generationer kan spejle sig i.

”I vores samlinger har vi mange lignende genstande, hvor principperne bag – trods tidsforskellen – jo er det samme som i dag. Det handler om at opdage musikken i fællesskab, det handler om musikken som samlingspunkt, og det handler om personlige anbefalinger. Selvom medierne og teknologien har ændret sig, er de unge generationer i dag faktisk ikke så meget anderledes end de foregående,” forklarer Tine Moberg og tilføjer:

”Hovedrysten over de unges vaner og medieforbrug er slet ikke et nyt fænomen – tværtimod.”

En bouillonterning af identitetsskabelse

Udstillingen er en del af projektet Museumshackerne, et samarbejde mellem RAGNAROCK og kulturhuset INSP. Projektet er støttet af Slots- og Kulturstyrelsen, og formålet er at gøre rockmuseet mere relevant for dem, som RAGNAROCK i høj grad handler om: de unge.

”Godt nok er vi et kulturhistorisk museum, som i mange henseender kigger bagud. Men for at være relevante og fremadrettede skal vi også kigge ind i fremtiden og se på, hvordan tingene udvikler sig. Det er fortiden, der møder nutiden og peger ind i fremtiden,” siger Isabella No’omi Fuglø, publikumsansvarlig hos museumskoncernen ROMU.

Derfor har museet i løbet af efteråret afholdt fem workshops med en 8. klasse fra Østervangskolen i Roskilde. Elevernes tanker og ideer er i samarbejde med RAGNAROCK’s garvede udstillingsfolk blevet omsat til LYT. LIKE. DEL, som kan ses frem til efteråret.

”Normalt er vi selv eksperter på ungdomskulturen og på rock- og pophistorien, men her låner vi nogle andre ind og får viden ud af dem. Vi er gået på opdagelse sammen med de unge og har sammen med dem indsamlet ny viden, som vi kan sætte i perspektiv og ind i en kulturhistorisk kontekst.”

Hun kalder udstillingen et generationsmøde, som – selv om den er lavet i samarbejde med unge – i høj grad taler bredere end blot til dem, der har en profil på TikTok.

”Teenagere som fænomen er jo en bouillonterning af identitetsskabelse. De har alle dage været kendetegnet af, at det er her, det nye og de skelsættende forandringer begynder. Så selvom fokus er på de unge, repræsenterer de noget, vi alle tapper ind i. Vi har flere gange snakket om i den her proces, at hvis det havde været en mulighed dengang, ville Beatles have været kæmpestore på TikTok.” slutter Isabella No’omi Fuglø.

LYT. LIKE. DEL. kan opleves på Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK, fra 19. januar.