Dengang rockmusik hed pigtrådsmusik, var den i dag 80-årige Johnny Reimar både en af de allerstørste rockmusikere og som pladeselskabsmand med til at skabe en revolution i den danske musikbranche. Det fortæller museumsinspektør og musikekspert Rasmus Rosenørn om Johnny Reimar, der deltager i talkfestivalen ’Historien bag musikken’ på Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK.

Det er en fejltagelse, hvis man tror, at musikeren, sangeren og produceren Johnny Reimar udelukkende er lig med smølfehits og dansktopsange.

Sådan lyder det fra Rasmus Rosenørn, museumsinspektør på Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK, og ekspert i dansk musikhistorie.

”Johnny Reimar er nærmest en dansk rocks godfather”, siger han.

”Han var en af de allerførste, og han har på nogle tidspunkter i sin karriere også været en af de allerstørste”.

Som musiker brød Johnny Reimar i begyndelsen af 1960’erne igennem med The Cliffters, der blandt andet fik succes med debutsinglen, ’How Wonderful to Know’. Og med det instrumentale hit ’Django’ fik The Cliffters også et internationalt gennembrud.

”The Cliffters bliver virkelig, virkelig populære og er en af Danmarks første professionelle rockgrupper. Og de er de første, der rider på bølgen af rigtig guitardrevet rockmusik”, fortæller Rasmus Rosenørn.

”De havde en stribe af hits dengang, og i dag kender vi stadigvæk instrumentalnummeret ’Django’, som er et surfagtigt nummer med rigtig meget twang-guitar”.

Foregangsmand og revolutionær

Allerede tre år før debuten med The Cliffters var Johnny Reimar i gang med at lægge fundamentet for sin senere rockstjernestatus. Nemlig i 1957, da han var med til at danne Den Fynske Rockkvartet, som var en del af den allerførste bølge af danske rockmusikere.

Fra midten af 1960’erne, efter de succesfulde år med The Cliffters, skifter Johnny Reimar rockmusikerrollen ud med en rolle som pladeselskabsmand, producer og talentspejder med stor opmærksomhed rettet mod unge og spændende artister. Også her kommer han ifølge Rasmus Rosenørn til at spille en ikke ubetydelig rolle.

”Han var foregangsmand i en hel bølge i 1960’erne, hvor unge musikere selv begyndte at danne bands og slog igennem med deres musik”, siger han.

”Det var en revolution af musikbranchen, som han stod i spidsen for. For det med at rejse fra undergrund til stjerne eksisterede ikke på det her tidspunkt”.

Først med forandringen

I dag er det den naturlige fødekæde i musikbranchen, at unge musikere selv danner bands og forsøger at slå igennem med deres nye toner og visioner. Men sådan var det ikke, da Johnny Reimar var ung musiker i 1960’erne, fortæller Rasmus Rosenørn.

Dengang var professionelle sangskrivere ansat på musikforlag eller pladeselskaber, der så hyrede professionelle musikere til orkestre fra indspilning til indspilning. Og sangsolisterne var nogen, der blev udvalgt, og de valgte sjældent deres eget repertoire.

”Og der var Johnny Reimar en af de allerførste i Danmark til at forandre musikbranchen”, siger Rasmus Rosenørn om Johnny Reimar, der tog de erfaringer, han selv gjorde sig som ung musiker, der slog igennem med eget band, med om på den anden side af skrivebordet.

”Her banede han vejen for en masse unge talenter”

En magtfuld skikkelse

Et af de bands, han arbejde med, var The Hitmakers. Ligesom The Cliffters var de et populært pigtrådsorkester i 1960’erne. Med Johnny Reimar i kulissen skiftede bandet både navn og genre, og under navnet The Floor, udgiver de en af de første psykedeliske plader i Danmark.

Og det var ikke sidste gang, Johnny Reimar var med til at opdage og udgive nogle af de største danske pop- og rockartister, nogle af hvilke vi stadig hylder den dag i dag.

Hvem producerede for eksempel The Savage Roses debutalbum, ’The Savage Rose’, fra 1968, der siden kom på kulturkanonen? Det gjorde Johnny Reimar. Og i 1973 Gnags’ albumdebut, ’På vej’? Også Johnny Reimar.

”Ret hurtigt går han hen og bliver en ret magtfuld skikkelse i den danske musikbranche på det her tidspunkt”, siger Rasmus Rosenørn.

”Han har haft en kæmpestor betydning for udviklingen af rocken i Danmark. Så stor, at jeg næsten får lyst til at sige: uden Johnny Reimar – ingen dansk rockscene”.

Læs mere om og køb billetter til: Historien bag musikken med Johnny Reimar

Læs mere om: Historien bag musikken 2024

ROMUs besøgssteder byder i påskeferien på sjov med æg, sæsonåbninger og aktuelle udstillinger. Et museumsbesøg kan skabe minder på tværs af generationer, siger ROMUs publikumschef.

Påskeferien er om hjørnet. Som optakt til højtiden slår flere af ROMUs museer og besøgssteder dørene op for en ny sæson, og flere steder er der udstillinger og aktiviteter for små og store.

Museumsbesøg knytter os sammen

Et museumsbesøg er en oplagt familieaktivitet i påskeferien, hvor mange i forvejen er samlet, fremhæver ROMUs publikumschef, Isabella No’omi Fuglø:
”I den sociale ramme, museet sætter, kan vi gå på opdagelse i udstillingerne, dykke ned i påskens kulturhistorie og lave aktiviteter sammen. Museumsbesøget skaber fælles minder på tværs af generationer,” siger publikumschefen.

Påskevejret har mange luner
En uforudsigelig faktor er påskevejret, påminder Isabella No’omi Fuglø.

”Lyset er tilbage; det er skønt, og det driver os ud. Men på den her årstid ved vi aldrig helt, om vi bliver overdænget med blød tøsne, eller solen bager ned. Derfor er det fedt, at ROMUs udstillingssteder har så mange forskellige kulturoplevelser at byde på, både indendørs og i det fri.”

Lejre og Færgegården åbner for sæsonen

To af ROMUs besøgssteder, Lejre Museum og Færgegården i Frederikssund, slår dørene op til en ny sæson. Begge steder sker det lørdag den 23. marts.
Færgegården fejrer sæsonåbningen med den nye spotudstilling ’Fantastiske fund og fascinerende fortællinger”, der viser nogle af de særlige genstande med spændende historier, som årvågne mennesker har indleveret til museet.

Overvind hekse, og styrk helsen
I Færgegårdens have er der fokus på fortidens påsketraditioner og –skikke og udfordringerne, der knyttede sig hertil: Beskyt jer mod hekse, og spis jer sunde i nikålssuppe tilberedt af ni af årstidens planter fra haven.

Mærk bruset fra Tadre Mølle

Det udendørs museumsrum ved Tadre Mølle sprudler af aktivitet: Skærtorsdag indtager en flok kåde køer den grønne eng. I påskeværksteder kan man dekorere naturpåskeæg, lave uld-lam og filte.
Det adventure-prægede ’æggerafting’ ned ad Taderød Bæk er åbent for alle interesserede påskedag og anden påskedag. For fuld skrue drejer også det store møllehjul, der ved vandets kraft maler korn til mel.

Farv æg, og nus med nyklækkede kyllinger
Historisk er påskeægget forbundet med mange aktiviteter. Besøg Lützhøfts Købmandsgård, og dekorér æg med naturens egne farver. Gå på jagt efter æg i den gamle gårds krinkelkroge. Eller hils på levende høns, og hold en blød, nyklækket påskekylling.

Oplev historisk jernbane

På Roskilde Museum kan togfans hoppe ombord i spotudstillingen om indvielsen af den første jernbane i det nuværende Danmark – med lokomotivet Odin i front. Kong Christian 8. indviede i 1847 togstrækningen, der løb mellem København og Roskilde.

Bliv skarp på unges musikvaner
Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK, udfolder i spotudstillingen LYT. LIKE. DEL. de unges musikvaner: Bliv skarp på, hvordan unge i dag danner fællesskaber omkring musikken. Og få indblik i, hvordan de i deres måde at lytte til og dele musik på stiller sig på skuldrene af de ældre generationer.

Byd ind med en museumstur

Overordnet sætter museet rammen om oplevelser, vi kan dele i påskeferien, siger Isabella No’omi Fuglø.
”Der er noget smukt ved at træde ind i museumsrummet sammen – på tværs af aldersskel. Og museumsbesøget går jo fint i spænd med skovturen, havearbejdet, påskefrokosten eller cafébesøget.”
Så grib muligheden, opfordrer publikumschefen:
”Tag beslutningen. Byd ind med en museumstur i påskeferien, og stik snuden ind på et af besøgsstederne, som er åbne i ferien.”

Lützhøfts Købmandsgaard var sidste år en regulær publikumsmagnet på festivalen Historiske Dage, så i år gentages succesen. Den 9.-10. marts kan man høre om livet i en købmandsbutik i 1920’ernes Roskilde, købe gode bolsjer i håndvredne kræmmerhuse og smage på en glemt klassiker: Glosuppen.

Igen i år triller den mobile købmandsdisk ud fra Ringstedgade, når der d. 9.-10. marts afholdes Historiske Dage i Øksnehallen. Her kan festivalens publikum møde en lang række kulturinstitutioner, som beskæftiger sig med historie. Blandt andet altså personalet fra Lützhøfts Købmandsgaard, der til dagligt driver museum i form af butik midt i Roskilde. Museet, der er en del af ROMU, er en fuldt udstyret købmandsbutik med historisk korrekte varer fra 1920’ernes Roskilde. Og for en kort bemærkning kan butikken altså opleves i København.

”Man kan besøge os på standen og få en snak med købmanden og kommiserne. Vi prøver at tage så meget som muligt af oplevelsen fra købmandsgården i Ringstedgade med til Øksnehallen, så vi fungerer fuldt ud som et museum, som man kender os fra Roskilde. Vi fortæller om købmandsgårdens historie, varerne og hverdagen, vi giver selvfølgelig en god og personlig betjening, og man kan selv prøve og smage en masse i butikken,” fortæller Jakob Caspersen, museumsinspektør i Lützhøfts Købmandsgaard.

Publikumsdarling med glosuppe

Sidste år var købmanden og hans stab med på festivalen for første gang. Det gik med Jakob Caspersens egne ord ”helt fortryllende godt.” Interessen fra publikum var enorm, og de kårede efterfølgende standen som festivalens bedste.

”Det er vi selvfølgelig rigtig glade for, det var meget opmuntrende at blive taget så godt imod. Jeg tror, vi lykkedes med at tage rigtig meget af publikumsoplevelsen fra museet med til Øksnehallen og at skabe et miljø, hvor man kan fornemme, hvad det er, vores lille museum kan. Derfor gør publikums anerkendelse os ekstra glade, for det betyder jo også, at museet har noget væsentligt at byde på,” siger Jakob Caspersen.

Mange af de gode erfaringer fra sidste år vil blive gentaget. Men i år vil der være endnu flere ting at prøve og smage. Blandt andet en ret, som var stor i 1920’erne, men som nu er glemt af de fleste.

”Mange kender nok udtrykket at få glosuppe til middag. Det hentyder til sagosuppe – en sødsuppe med sagogryn. Grynene kan godt minde lidt om små øjne, og derfor bliver den kaldt glosuppe. I år serverer vi smagsprøver til de interesserede. Man kan også købe ingredienserne, så man kan lave sin egen røde glosuppe til familien derhjemme.”

Scenesnak om købmandshistorien

Udover de mange forskellige stande kan publikum på festivalen møde et spændende program på festivalens fem scener. Her kan man i løbet af weekenden opleve samtaler og oplæg fra blandt andet forfattere, historikere og journalister. Og i år kan man også opleve Jakob Caspersen på scenen i samtalen ’Kaffemøller, kræmmerhuse og kandis’. Her taler han med ROMU’s direktør, Morten Thomsen Højsgaard, om købmandsgårdens historie – og ikke mindst forvandlingen fra lukningstruet butik til blomstrende museum med flotte besøgstal og en stærk profil.

Det foregår på festivalens Rød Scene lørdag den 9. marts kl. 11.20 og varer en halv time.

På grund af festivalen holder Lützhøfts Købmandsgaard i Ringstedgade lukket fredag den 8. og lørdag den 9. marts. Butikken holder som sædvanligt lukket søndag, mandag og tirsdag, men er igen åben for gæster onsdag den 13, marts.

Historiske dage afvikles i Øksnehallen den 9.-10. marts i et samarbejde mellem Folkeuniversitetet i Aarhus, Emdrup og Herning. Hele programmet for festivalen kan ses på www.historiskedage.dk, hvor man også kan købe billet.

Jernbanens indtog herhjemme revolutionerede folks opfattelse af tid, tempo og afstand. I Roskilde Museums nye spotudstilling mærker du suset fra lokomotivet Odins jomfrutur på den første jernbanestrækning i det nuværende Danmark. Christian 8. indviede strækningen mellem København og Roskilde i 1847.

En banebrydende begivenhed. Sådan karakteriserer museumsinspektør ved Roskilde Museum, Dorthe Godsk Larsen jomfruturen med lokomotivet Odin på den første jernbanestrækning i det nuværende Danmark, mellem København og Roskilde. I den nye spotudstilling, der kan opleves på Roskilde Museum fra den 17. februar, kommer gæsterne med tilbage til den første togtur i 1847.

”Den nye måde at transportere sig på ændrede totalt folks opfattelse af afstand, fart og tid. Pludselig kunne man rejse længere i et højere tempo,” betoner Dorthe Godsk Larsen.

Kongen havde skepsis i maven

Den 26. juni 1847 indviede Christian 8. banen ved at køre med toget fra København til Roskilde.

”Begivenheden blev fejret med festivitas,” gengiver Dorthe Godsk Larsen og føjer en spøjs krølle til historien:

”En karet ventede på kongen i Roskilde og kørte ham retur til København. Det siger en del om den skepsis, han og mange andre mødte toget med.”

Jernbanen præger alt

Inspiration til udstillingen har Dorthe Godsk Larsen fået fra bogen ’Danmark set fra en togkupe’, som professor i litteraturvidenskab og moderne kultur ved Københavns Universitet, Martin Zerlang, udgav i 2023.

”Han skildrer hvordan jernbanen har sat sit præg på alt: økonomi, politik, kunst, litteratur, musik og sprog i det moderne Danmark. Det interessante er, at oplevelsen på mange måder var den samme i 1800-tallet som i dag: Du løser en billet. Du sidder i en vogn tæt på andre passagerer. Du kigger ud ad vinduet og kan føle, du ser en film, når landskaberne flyver forbi,” beskriver museumsinspektøren.

Toget knytter os sammen

Samtidig er toget et transportmiddel, vi alle kan relatere til:

”Små børn lærer at sige ’futtog’ som noget af det første, og voksne kan sidde på gulvet i timevis og bygge avancerede modeljernbaner. Alle har prøvet at køre med et tog; alle har en erindring om den rejseform. Netop det oplevede perspektiv formidler vi i udstillingen,” siger Dorthe Godsk Larsen.

Se H.C. Andersens kuffert

I sine dagbøger har digteren H.C. Andersen sat maleriske ord på sine togrejser i ind- og udland. Lokomotivet kaldte han for en ’dampdrage’. På én gang følte forfatteren fryd og nervøsitet, ja nærmest en form for kontroltab, når han satte sig ind i et tog.

”Den fornemmelse, H.C. Andersen udtrykker, er et vigtigt tidsbillede,” siger Dorthe Godsk Larsen og fremhæver en særlig genstand på spotudstillingen:

”Det er en kuffert, som efter sigende har været med H.C. Andersen ude at rejse.”

Roskildes stationsbygning spiller med

Roskildes stationsbygning spiller en væsentlig rolle på spotudstillingen.

”Den er landets ældste og står her stadigvæk. Så hele fortællingen om det nuværende Danmarks første jernbane er en vigtig del af Roskildes historie,” pointerer Dorthe Godsk Larsen.

Arrangementer for børn og voksne i forbindelse med spotudstillingen

Foredrag danner optakt

Som optakt til åbningen af spotudstillingen ’Da toget kom til Roskilde’ holder professor i litteraturvidenskab og moderne kultur ved Københavns Universitet, Martin Zerlang, tirsdag den 6. februar kl. 19.00 – 21.00 foredraget ’Danmark set fra en togkupe’ – baseret på sin bog af samme titel. Foredraget finder sted på Roskilde Museum.

Billetter kan købes her.

Vinterferieaktiviteter for børn i togets tegn

I skolernes vinterferie i uge 8 krydres spotudstillingen på Roskilde Museum med toglege og -aktiviteter for børn.

Tirsdag, onsdag og torsdag i uge 8 er der fortællinger om Danmarks første tog og andre toghistorier. Det sker kl. 12 og kl. 13 (hver session varer ca. 30 minutter).

Børn gratis/ voksne 60 kr.

Spotudstillingen er for hele familien, mens aktiviteterne henvender sig primært til børn i alderen 6-10 år og deres voksne.

Læs mere her.