Roskilde brænder! – ny spotudstilling åbner 18. juni på Roskilde Museum

20.03.2024

Branden på Lindenborg kro i 1967. Foto: Gorm Grove

I anledningen af Roskilde Brandvæsens 150 års jubilæum åbner spot-udstillingen ’Roskilde brænder!’ 18. juni i den gamle brandstation, som i dag huser Roskilde Museum.

Glæd dig til, i udstillingen og på sommerens byvandringer, at få indblik i de store by-brande, der hærgede Roskilde i byens ældste historie – og se hvordan brandvæsnet har udviklet sig fra sin oprettelse i 1874 frem til i dag.

Du kan komme tæt på brandmændenes dramatiske historie om indsatser ved store brande, som du måske selv kan huske: branden i Roskilde Domkirke i 1968 og Solum-branden i 2021. Hele sommeren er der aktiviteter for børn og nysgerrige voksne.

Grundet den store interesse for det forrige foredrag afholder vi nu endnu et foredrag, det finder sted 2. septemeber 19-21.

Her holder beredskabsdirektør Lars Robétjé foredraget ’Domkirken brænder!’ – om branden i Roskilde Domkirke i 1968. Omkring 250 mand deltog i slukningen af branden, herunder pensioneret vicebrandinspektør Ebbe Bødker. Under foredraget deler han sine personlige beretninger og minder om branden og om livet på brandstationen.

Foredraget udbydes i samarbejde med Roskilde Museumsforening.

Det finder sted den 18. juni kl. 19-21 på Roskilde Museum.

Læs mere og køb billet her

Lützhøfts Købmandsgaard tager en bid Roskilde-historie med til København

Af Lene Steinbeck

09.03.2023

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

26.05.2023

Et historisk teaterstykke udspiller sig på gårdspladsen et par gange i løbet af dagen, når Gl. Kongsgård fejrer begyndelsen på en ny sæson. Foto: ROMU

Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.

Gamle håndværk får et særligt fokus ved årets åbning. Her kan gæsterne opleve boder med salg af håndværksvarer og demonstration af b.la. plantefarvning, pilefletning, hørproduktion, båndvævning og produktion af strådyr.

”Der vil også være mulighed for at prøve kræfter med at slå med le og støbe sit eget lys. Så børnene kan få sig en sjov dag med gamle lege, og alle kan prøve lykken i en omgang hønsebingo. Det plejer at være ganske underholdende!” fortæller Maja Kvamm, der arbejder på Lejre Museum.

Gl. Kongsgaard er en fæstegård fra 1700-tallet, der ligger i hjertet af Gl. Lejre. Gårdens frivillige havehold, der hele sommeren holder gården åben med salg af kaffe og kage, vil vise rundt i den gamle gård med de smukke møbler og fortælle om den historiske have, som står med originale planter fra 1800-tallet. Hele dagen akkompagneres af lystig spillemandsmusik og et par gange vil et historisk teaterstykke udspille sig på gårdspladsen.

Lejre Museumsforening står for salg af sandwich, mens Gl. Kongsgårds frivillige sælger lækre kager og kaffe med på-tår.

Tag en dag ud af kalenderen og kom til en hyggelig sommerdag i Gl. Lejre.

”Vi glæder os alle sammen til at tage imod nye som gamle gæster til årets hyggelige sæsonåbning, og vi håber at gæsterne har lyst til at komme igen henover sommeren”, fortæller Else Kristiansen og Vivian Møller, der begge er medlemmer af det frivillige havehold.

Gl. Kongsgaard holder i sommersæsonen åbent torsdage og søndage kl. 13-16 i juni, juli og august med gratis adgang til det smukke stuehus og salg af kaffe og kage.

Tid, pris og sted

4. juni 2023, kl. 11:00-16:00

Gratis

Gl. Kongsgård, Orehøjvej 12, 4320 Lejre

OBS. Vær opmærksom på, at renoveringen af broen over Holbækmotorvejen (dvs. på Orehøjvej ved Gevninge) kan have betydning for din rute til Gl. Kongsgaard.

Roskilde Domkirke styrker formidlingen med ny guidebog

17.07.2023

Ny guidebog til Roskilde Domkirke gør det lettere for den besøgende at finde de mange kulturhistoriske og kongelige fortællinger i kirken, der er UNESCO verdensarv. Redaktør og formidlingsansvarlig Sara Peuron-Berg har samtidig sikret, at historier om vigtige kvinder har fået mere plads. Pressefoto/fondsorganisationen bag kulturarven, Roskilde Domkirke.

Sommerens mange besøgende i Roskilde Domkirke er blandt de første til at tage en helt ny guidebog i brug. Guidebogen giver mere plads til kvinderne i den kongelige danmarkshistorie, som domkirken er så rig på. Desuden er det gjort lettere for gæsterne at finde rundt og opdage de mange detaljer i kunsten og arkitekturen i kirken, der er UNESCO verdensarv.

Roskildes vigtigste monument, Domkirken, er fyldt med gode historier, som strækker sig helt tilbage fra vikingetiden og frem til nutidens monarki. En ny guidebog, som de besøgende får udleveret ved indgangen, skal hjælpe gæsterne til at få et bedre overblik over historierne og dermed en endnu bedre oplevelse, når de besøger kirken.

Den nye guidebog er fyldt med detaljerede billeder, som hjælper øjet med at finde rundt i kirkens mange seværdigheder. Sammen med billederne peger teksten på 10 udvalgte highlights, der fortæller historierne om nogle af de vigtigste, kongelige gravmæler. Men der er også lagt vægt på at præsentere nogle af de historier og personligheder, som hidtil ikke altid har fået spalteplads. Det gælder blandt andet dronningerne, som i den nye guidebog såvel som i den fysiske formidling i kirkerummet fylder mere.

Læs også: UNESCO Verdensarv på Kgs. Nytorv i juli – hvad rager det mig?

”Det har været et kritikpunkt, at kongerne har fyldt rigtig meget i formidlingen. Den kritik har vi imødekommet ved at sætte skilte med dronningernes historier op i kirken. Det er blevet taget rigtig godt imod, og derfor skal en markant og indflydelsesrig dronning som Dorothea, som var gift med Christian 1., selvfølgelig også fremhæves i den nye guidebog,” siger Sara Peuron-Berg, der er formidlingsansvarlig i fondsorganisationen bag Kulturarven Roskilde Domkirke.

Sara Peuron-Berg understreger, at man derfor med fordel kan genbesøge kirken, selv om man har været der før.

Her ses den nye visuelle guidebog, der bl.a. vil have større fokus på dronningernes historier gennem tiden. Pressefoto/fondsorganisationen bag kulturarven, Roskilde Domkirke

Hos menighedsrådet i Roskilde Domsogn har man drømt om en opdateret guidebog, og det vækker glæde, at det ønske nu er opfyldt. Det fortæller formand for menighedsrådet, Bjarne Hald:

”Vi ønsker jo, at folk får den bedst mulige oplevelse, når de besøger Roskilde Domkirke, og der spiller formidlingen naturligvis en væsentlig rolle. Som UNESCO Verdensarv er vi forpligtet til at formidle kirkens fantastiske historie. Den nye og gratis guidebog er overskuelig og brugervenlig, og med den i hånden er der rig mulighed for at møde de mange gode fortællinger, der knytter sig til Domkirken.”

Også katedralens smukke arkitektur både indenfor og udenfor på Domkirkepladsen er formidlet. Det er samtidig en god lejlighed til at opsøge de mange andre tiltag, som den historiske kulturby Roskilde kan byde på. Et kort bagerst i den nye guidebog viser vej til andre attraktioner i gåafstand såsom Vikingeskibsmuseet, Sankt Laurentius kirkeruin, Kreativt hus for børn og Roskilde Museum.

Læs også: Kulturens Analyseinstitut bliver en del af stærk kulturkoalition i Det Kongelige Palæ

Guidebogen fås på dansk, engelsk og tysk for at tilgodese de mange udenlandske besøgende, som udgør størstedelen af gæsterne særligt om sommeren. Lige som med den tidligere guidebog, som blev udleveret gratis sammen med en billet til Domkirken, er man velkommen til at tage bogen med hjem. Men der er også mulighed for at aflevere den tilbage, så den kan blive brugt igen af en ny gæst i Domkirken.

Roskilde Domkirke havde 148.687 kulturhistoriske gæster i 2022. Den nye guidebog er udgivet af fondsorganisationen bag kulturarven ved Roskilde Domkirke, der har museumsorganisationen ROMU som operatør.

GUIDE TIL ROSKILDE DOMKIRKE

Redaktør: Sara Peuron-Berg
Ansv. udgiver: Morten Thomsen Højsgaard

Fonden til formidling af kulturarven Roskilde Domkirke

32 sider, hæftet.

Udkommer sommeren 2023 på dansk, engelsk og tysk.

Roskilde Domkirke har siden 1995 været udpeget som UNESCO verdensarv.

Flere oplysninger på formidlingsfonden.dk

Den spektakulære grav fra Trekroner-Grydehøj

21.06.2023

Af Cille Krause

Kraniet fra et af de øverste individer i graven. Kampestenen er efterfølgende lagt over den døde, eller den er væltet ned i graven, efterhånden som ligenes mange bløddele er gået i opløsning. Foto: Birgitte Borby Hansen, ROMU.

På Køge Museum udstilles ”Vølvens grav”, det er en rekonstruktion af den spektakulære vikingegrav, der blev udgravet af ROMU’s arkæologer i 2005 i Trekroner Øst. Flere genstande fra graven befinder sig i dag i Roskilde Museums udstilling.

Graven, der kan dateres til vikingetiden, indeholdt flere individer samt en hest, hunde og dele af et får eller en ged. Graven var fyldt med flere store kampesten, og det hele var forseglet med en stor mængde flintknolde, kalk- og marksten. Ville man ikke have, at graven blev forstyrret, eller var man monstro bange for, at en person ville gå igen?

Hovedpersonen i graven var en ung kvinde på mellem 25-30 år. Blandt de genstande, hun er blevet gravlagt med, er et objekt, som mest af alt ligner et specialiseret værktøj med form som en stor ”pilespids”. Den er mestendels fremstillet af bronze, men selve spidsen er af jern, og denne er smedet på. En materialekombination der er højst usædvanlig og sjælden. Den modsatte ende af objektet slanker til, og spor af trærester og kobberbånd vidner om, at den har været monteret på en træstav. Genstanden tolkes derfor som et ceremonielt objekt, der måske blev brugt i forbindelse med udøvelse af sejd. I de islandske håndskrifter berettes om stave i forbindelse med vølver, der udøver sejd. Udøvelse af sejd var en kvindelig aktivitet – det var en særlig form for magi, vi kun kender lidt til.

Spidsen af vølvestaven. Foto: Cille Krause, ROMU.

Det var arkæolog Birgitte Borby Hansen fra Roskilde Museum, der var daglig leder af udgravningen i Trekroner Øst i 2005. Assisteret af to arkæologistuderende fra Københavns Universitet, registrerede de den komplekse grav i flere niveauer med mange tegninger. Det var et forløb, der tog flere uger, da dokumentationen var vigtig for at forstå hændelsesforløbet:

Den unge kvinde blev lagt i bunden af en større nedgravning på ca. 180×280 cm. Ved hendes hoved blev der sat en spand (i nutiden repræsenteret ved en jernhank). Ud for højre arm blev et træskrin (repræsenteret ved øskner, nitte og lukke) og en rund træbeholder, samt dele af jernknive placeret. Ved højre underarm lå det specielle objekt af bronze og jern, og ved højre skinneben lå en kraftig jernkrog. Ved bækkenområdet lå en tredje kniv, og spredt på kroppen lå nogle små jernnitter. Ved kvindens fødder blev der lagt en hund af mellemstor race. Den blev lagt på højre side i en bagudvendt og vredet positur, desuden lå der dele af får/ged. Ved hundens hals lå en jernkæde – måske dens halsbånd? Oven på hundens bagkrop var sat en sten. Derpå blev en hest placeret langs kvindens venstre side. Den hvilede på bugen med bøjede ben, og med hovedet lagt på venstre side hen over hundens bagparti, bag om stenen. Hesten blev lagt ind over størstedelen af kvinden. Bag kvindens hoved, samt langs med og tildels oven på hestens krop, blev derpå sat fire store kampesten. Oven på det hele dumpedes en stor mængde kraftige flinteskærver samt mindre marksten som tildækning. Under og mellem stenene fandt man knogler fra en mand og en kvinde samt dele af endnu en hund. Det ene menneskekranie var kilet ind under én af de store kampesten. Det viser, at de øverste to individer i graven er anlagt inden kampestenene blev sat. Efterhånden som ligenes mange bløddele i graven er gået i opløsning, er stenpakningen sunket, og kampestenene er væltet ned i graven, hvor knogler er blevet skubbet til. Hele gravhændelsen kan således have foregået på én gang.

Den komplicerede grav, med de mange døde mennesker, dyr og ikke mindst flere lag af sten, tog lang tid at dokumentere og udgrave. Sidst i forløbet deltog arkæolog Jens Ulriksen fra Roskilde Museum. Jens er i dag forskningsleder på Museum Sydøstdanmark og det er på hans initiativ, at vølvegraven nu er blevet genfortolket, rekonstrueret og udstillet på Køge Museum. Vi ønsker dem tillykke med udstillingen.

Ovenfor ses rentegningerne af arkæologernes dokumentation af graven. Niveau 1 var det ”billede” der først mødte dem, mens niveau 3 er bundniveauet i graven med den gravlagte vølve. Illustration: Cille Krause, ROMU.

Undervejs i udgravningen af graven. Hestekraniet i den sydlige ende af graven. Foto: Birgitte Borby Hansen, ROMU

Ildsjælen Vibeke har hjulpet flere tusind borgere i Egedal

15.06.2023

Af Søren Møgelvang Nielsen

Vibeke Holm Wismer retter på en af de dragter, som hendes kursister har syet til rennæssancefestivalen Svenskeslaget, hvor drabelige slag fra 1600-tallet genopføres. Foto: Søren Møgelvang Nielsen /ROMU

Jobbroens Vibeke Holm Wismer, der gennem 16 år har hjulpet borgere i Egedal på rette spor i jobjagten, går nu på pension. Hun ser tilbage på et rigt arbejdsliv, hvor hun blandt andet har bidraget til levende formidling af Egedals historie.

”Nu skal I bare afbryde, hvis der er noget af det danske, I ikke forstår,” siger Vibeke Holm Wismer med et stort smil til Nazira fra Makedonien og Karamjeet fra Indien, der sidder og syr.

Vi er i Jobbroens værksted i Ølstykke, der er et stort lokale med diverse arbejdsstationer, symaskiner og kreative projekter fordelt i hjørnerne. Og selvom Vibeke skal give interview om sin karriere i Jobbroen, så ser hun først og fremmest interviewet som en oplagt mulighed for hendes kursister til at styrke deres danske sprog.

Efter 16 år stopper ildsjælen Vibeke Holm Wismer som projektmedarbejder i Jobbroen i Egedal for at gå på pension til august. Jobbroen er et tilbud til borgere i Egedal, der ønsker at komme i arbejde, men som har brug for støtte. Fokus er på faglig udvikling og arbejdsprøvning samt udvikling af personlige kompetencer, f.eks. at blive bedre til at bruge det danske sprog i praksis.

Hun har ikke et præcist tal på, hvor mange borgere hun har hjulpet gennem årene, men som hun selv siger, med et smil, ”det er i hvert fald flere tusind mennesker.”

Vibeke, der oprindeligt er uddannet håndarbejdslærer og tidligere har arbejdet på teater, er dygtig til kreative udfordringer, og så elsker hun at hjælpe mennesker.

”Jeg elsker at tage udgangspunkt i den enkelte borgers behov, så vi sammen kan finde projekter, hvor de kan udvikle sig og blive en succes. Mulighederne i Jobbroen er mange – her er det stort set kun fantasien, der sætter grænser,” siger hun og nævner diverse aktiviteter, herunder værkstedsarbejde, systue, køkkenarbejde, rengøringsprojekter, vedligehold af grønne arealer samt håndtering af frugtordning i kommunen.

Men det handler ikke kun om udvikling af faglige kompetencer. Et vigtigt fokus hos Jobbroen er personlig udvikling.

”Vores mange kursister har forskellige personlige udviklingsbehov. Det kan f.eks. være mennesker, der er på vej tilbage på arbejdsmarkedet efter psykisk sygdom. Det kan også være nydanskere, der har brug for sproglig udvikling, og som har kulturelle spørgsmål. Det er blandt også derfor, at jeg har hængt store landkort op på væggene. Så er det for eksempel nemmere at snakke om, hvor vi er fra, hvor byerne i Danmark ligger osv.,” siger hun og spørger med det samme Karamjeet fra Indien, om hun ikke kan udpege sin hjemby i Punjab-regionen på kortet.

Nazira fra Makedonien får instruktion til symaskinen af Vibeke Holm Wismer. Syning er blot en af en række aktiviteter som Jobbroen tilbyder sine kursister. Foto: Søren Møgelvang Nielsen /ROMU

Jobbroen er vigtig for den historiske formidling i Egedal
Jobbroen tilbyder foreninger og organisationer i Egedal at hjælpe med kreative ønskeprojekter. Børnehaver har fået udarbejdet hjemmelavede legetårne, polstrede bogstaver, mv., og Skenkelsø Mølle har fået en hjemmelavet nisse i menneskestørrelse samt en middelalderhest, som de besøgende kan ”ride” på.

Endelig har Vibeke og kursisterne på Jobbroen også været med til at sætte præg på den årlige renæssancefestival Svenskeslaget, der afholdes i Smørum.

Rolf Kjær-Hansen, Arkiv- og Museumsleder i Egedal Kommune, der er med til at arrangere Svenskeslaget, hvor danske og svenske tropper blandt andet genopfører drabelige slag fra 1600-tallet, har været meget begejstret for Vibeke og Jobbroens hjælp:

”Vibeke og hendes kursister har været helt fantastiske til at hjælpe med at udarbejde kostumer, så vi kunne gøre Svenskeslaget endnu mere levende. Det er vigtigt element i vores historieformidling, at de besøgende ikke kun får fortalt, hvordan tingene var engang. De må også meget genre kunne fornemme historien rent fysisk, og der har Jobbroen været en uvurderlig hjælp,” siger han.

Karamjeet fra Indien finder sin fødeby på et af den mange landkort, der hænger i jobbroen, som bliver brugt til samtaler med kursisterne om geografi og meget mere. Foto: Søren Møgelvang Nielsen /ROMU

Stopper efter 16 år
Vibeke Holm Wismer har været en del af Jobbroen siden dets opstart efter kommunesammenlægningen i 2007. Hun siger selv, at hendes mange år i projektet har været kendetegnet ved stor frihed, spændende projekter og mennesker, der har gjort indtryk.

”Noget af det, jeg sætter allermest pris på, er, når tidligere kursister kommer forbi for at hilse på. Jeg har mødt så mange dygtige og varme mennesker, der blot har haft brug for lidt støtte, inden de skulle videre. Og det er fantastisk at få besøg af dem og høre, hvordan det er gået dem, siden de kom hos mig,” siger hun.

Og så er der ét helt specielt besøg, som Vibeke tænker tilbage på med en vis stolthed.

”For nogle år siden besøgte Hendes Majestæt Dronning Margrethe Jobbroen. Og hun endte med at bruge al sin tid i vores kreative værksted, fordi hun var så interesseret i vores projekter. Det var en sjov dag for mig og mine kursister,” siger hun med et stor smil, mens hun finder billeder frem fra besøget.

Og Vibeke er slet ikke nervøs for, hvad hun skal få tiden til at gå med, når hun stopper i Jobbroen.

”Jeg vil helt sikkert komme til at savne Jobbroen, men jeg har så mange projekter, som jeg glæder mig til at give mig i kast med. Hvilke projekter jeg starter med, finder jeg ud af til den tid. Lige nu har jeg fuldt fokus på at få mine sidst kursister godt i mål,” siger hun, netop som hun får øje på, at Nazira har spørgsmål til symaskinen, hun sidder ved.  

Børn lærer billedkunst på Lejre Museum: “Alt var glædesfuldt”

Af Linda C. Jensen

08.06.2023

Klara fra 2.v. fra Kirke Hyllinge Skole tegner med kuglepen på sit maleri, hvis penselstrøg er med pigmentmaling, som vikingerne lavede den for 1000 år siden. Foto: Linda C. Jensen/ROMU

Alle 2. klasser i Lejre Kommune får to dages undervisning i billedkunst og historie på Lejre Museum. Børnene er vilde med forløbet – for her er kreativitet, historie og ikke mindst børnenes eget udtryk i højsæde.

I en rundkreds sidder børnene fra 2.v. på Kirke Hyllinge Skole musestille på plankegulvet i et lokale på Lejre Museum. Alle har en sten i hånden. Næsten alle har lukkede øjne, mens andre kigger lige ud i luften eller op i loftet. Astrid Randrup har bedt børnene om at være helt stille og mærke stenen, helst med lukkede øjne.

“Hvad mærkede du?” spørger billedkunstneren en dreng.

“Den er skarp, så tænkte jeg på at sejle en speedbåd ind på en kirkegård.”

Nu stikker flere børn fingrene i vejret. De vil fortælle, hvordan de oplever stenen uden at kigge på den. Og hvis en siger noget lidt fjollet med en skør mimik, så kvitteres der med glade børnefnis – på en bekræftende måde, ikke dømmende.

Inden øvelsen har billedkunstner Astrid Randrup nemlig understreget over for børnene, at ingen måtte kommentere eller rette hinandens historier.

“Alle historier er lige gode, for de kommer indefra,” fortalte billedkunstneren.

Billedkunstner Astrid Randrup sætter kreative og skøre lyde på børnenes streger. I samarbejde med Lejre Museum underviser hun alle 2. klasseselever i Lejre Kommune i at udtrykke sig kreativt i projektet Dronten. Foto: Linda C. Jensen

Alle børn i Lejre Kommune skal lære om kunst

Den grundtanke, at udtrykket er personligt og derfor er præcis, som det skal være, er netop pointen med det kunstneriske kulturforløb Dronten, som Lejre Kommune sender alle kommunens børn – fra vuggestue til 9. klasse – afsted på.

Kommunens 2. klasser skal ud af klasserummet og ind på Lejre Museum, hvor billedkunstner Astrid Randrup og omviser Marie Hesse henover to dage underviser børnene i primært billedkunst, men også i en stor bid historie.

Sonja Eliasen er projektleder på Dronten for Lejre Kommune. Også hun er optaget af projektets kunstneriske afsæt:

“I Dronten er kreativiteten omdrejningspunktet, så børnene skal skabe noget og bruge deres fantasi. Det er vigtigt, at der ikke er et rigtigt eller et forkert svar, men at det er deres egen mening, der er gældende,” siger hun og peger på en anden vigtig pointe: Kunstforløbet er obligatorisk, ikke valgfrit:

“Det er simpelthen en politisk beslutning, at alle kommunens børn får involverende møder med kunst og kultur.”

Børnene lærer billedkunst og historie samtidig

Forløbet strækker sig over to dage, og dagen forinden havde børnene malet abstrakte, bølgende linjer med pigmentmaling, som vikingerne lavede den. Sammen med omviser Marie Hesse vandrede ungerne ud i det smukke, grønbakkede landskab til resterne af den tidligere 100 meter lange skibssætning. Her hørte eleverne fortællinger om, hvad danskerne i vikingetiden og jernalderen havde af forestillinger om livet efter døden – eksempelvis at den døde blev sejlet til dødsriget og derfor skulle begraves i en elipsefomet cirkel af sten, som var det et skib.

Louise Dahl Christensen er museumsinspektør med ansvar for undervisning og læring og har udviklet forløbet sammen med Astrid Randrup.

“Det fungerer godt, at der hele tiden er forbindelser mellem museet og billedkunsten. Der er hele tiden variation i opgaverne – og da forløbet varer to dage, får eleverne mulighed for at falde til ro på stedet og åbne sig op.”

Opskriften har vist sig at være en succes, for somme tider kan eleverne slet ikke få nok, fortæller Louise Dahl Christensen:

“Ofte vil børnene vide, om de også gerne må komme på museet med deres forældre, eller om de kan holde børnefødselsdag her. Og dét er den ultimative succes for os, hvis vi kan vække børnenes interesse for og lyst til at gå på museum og lære om historien.”

Liv fra 2.v. på Kirke Hyllinge Skole er stoppet op ved en af montrerne på Lejre Museum for at tegne en model af kongehallerne fra vikingetiden, hvis stolpehuller er fundet i landskabet lige uden for museet. Foto: Linda C. Jensen

Børnene elsker at være kreative

Efter øvelsen med stenene skal børnene i gang med det kreative arbejde på egen hånd. De går rundt på museet med et tegnebræt, papir og blyant og tegner former og mønstre fra de udstillede genstande.

Under Astrids Randrups vejledning former børnene ståltråd til fantasifulde former.

Til sidst indgår ståltrådsfigurerne i et fælles kunstværk, hvor de placeres symmetrisk på en halvanden meter høj dinglende ståltrådsform – som var den en kæmpe drømmefanger. Kunstværket har i øvrigt form som en sten fra skibssætningen.

Da de to dages forløb er slut lyder dommen fra Klara fra 2.v. på Kirke Hyllinge Skole:
“Det var sjovt, alt var glædesfuldt. Jeg kunne især godt lide det med maling og ståltråd – og det med sten og stenudstilling.”

Norah fra klassen bakker op:
“Det var mega godt. Jeg elskede at tegne mønstre, og historien om Rolf Krake var spændende og uhyggelig.”

Lejre Museum holder fernisering den 16. juni kl. 10.00 for alle kommunens 2. klasser. Derefter kan deres familier – og andre interesserede – komme forbi Lejre Museum og opleve kunstværkerne.

DRONTEN

• Dronten er Lejre Kommunes børnekulturindsats, som har eksisteret siden 2018.
• Dronten består af i alt 13 forskellige kultur- og kunstforløb pr. år. Tre forløb i
  dagtilbuddene og ti forløb i skolerne inden for musik, scenekunst, billedkunst, litteratur,
  arkitektur, film og kulturhistorie.

4000 børn og unge deltager hvert år i Drontens kulturforløb.

Kulturens Analyseinstitut bliver en del af stærk kulturkoalition i Det Kongelige Palæ

Af: Lene Steinbeck

08.06.2023

1. juli flytter Kulturens Analyseinstitut med Esben Danielsen (tv) i spidsen midlertidigt ind i portnerbygningen til Det Kongelige Palæ. For tiden står bygningerne tomme, og Morten Thomsen Højsgaard, direktør for museumskoncernen ROMU og for fondsorganisationen bag kulturarven ved Roskilde Domkirke, ser frem til, at endnu en kulturel samarbejdspartner tager plads i huset. Foto: Kristian Grøndahl/ROMU

Den 1. juli flytter Kulturens Analyseinstitut ind i portnerboligen i Det Kongelige Palæ og kommer til at have sin hverdag tæt på arbejdsgruppen bag det kommende Roskilde Domkirke Verdensarvscenter. Begge parter glæder sig til samarbejdet, som de forudser kan gavne både instituttet og centret, men i særdeleshed kulturen generelt.

Det Kongelige Palæ, der er en del af Roskildes levende kulturstrøg, får en ny lejer, når Kulturens Analyseinstitut flytter ind i nogle ubenyttede lokaler i det historiske hus. Instituttet blev sidste år nedsat af Kulturministeriet til at analysere og levere viden om kulturområdet i Danmark. Fra den 1. juli får instituttet, som er politisk bestemt til at høre hjemme i Roskilde, for en midlertidig periode kontorer i den gamle portnerbygning, som er en del af Det Kongelige Palæ. Her skal de blandt andet dele hverdag med arbejdsgruppen bag det kommende Roskilde Domkirke Verdensarvscenter.

Hidtil har Kulturens Analyseinstitut holdt til på Vækstfabrikken i det boblende startup-miljø på Musicon, og det har givet den helt rigtige energi til instituttet, der selv er en startup-virksomhed.

”Nu skal vi til at tage næste step. Vi rykker ind i palæets gamle, historiske rammer, samtidig med at der bliver arbejdet på at skabe fremtidens bud på formidling af verdensarv. Vi får nogle naboer, der har fokus på det nationale, og som også arbejder med kulturarv på den helt store klinge. Det bliver fantastisk i den kommende periode at komme helt tæt på den del af vores virke,” siger instituttets direktør, Esben Danielsen.

Læs også: Roskilde Domkirke Verdensarvscentret og Kongernes Samling i stort samarbejde

Stærkt kulturelt samarbejde

Også for kræfterne bag det kommende verdensarvscenter er det en god nyhed, at Det Kongelige Palæ fortsat kommer til at dirre af kultur i samtlige lokaler. Og der er masser af synergi at hente i samarbejdet mellem instituttet og arbejdsgruppen bag det nye Verdensarvscenter, siger Morten Thomsen Højsgaard, direktør for museumskoncernen ROMU og for fondsorganisationen bag kulturarven ved Roskilde Domkirke.

”Det er et kæmpe plus, at nogle af landets bedste kulturanalytikere nu rykker tættere på. Det skaber attraktive muligheder for samarbejde, inspiration og deling af viden om kulturliv og kulturarv med et nationalt og ambitiøst sigte. De kongelige rammer kalder på, at der her skabes noget, som skiller sig ud, og som rigtige mange borgere fra hele landet og turister med vil sætte pris på”.

I forvejen rummer bygningerne blandt andet biskoppens bolig, Roskilde Kunstforening og stiftets administration. De nye kontorfæller skriver sig derfor ind i en stærk kulturel koalition. Netop samarbejde og interessefællesskab er essentielt for de kommende års arbejde med det nye Verdensarvscenter, fortæller Morten Thomsen Højsgaard.

”Der findes kun få lokaliteter i Danmark, som er udpeget som verdensarv. Roskilde Domkirke hører til den fine og udvalgte kreds. Også derfor er det kommende verdensarvscenter noget, der kun kan blive stort og godt, hvis mange institutioner og mennesker arbejder sammen om det. For nogle måneder siden trådte Kongernes Samling ind i kredsen af samarbejdspartnere, der i forvejen tæller Slots- og Kulturstyrelsen, Roskilde Kommune, domsognet og andre museer. Og nu udvides kredsen yderligere. Det er, sagt på en varm sommerdag, ganske enkelt en ren solskinshistorie.”

Roskildes kulturliv som live-lab

At lande midt i det kulturelle Roskildes centrum og få en hverdag omgivet af kultur er noget af det, Esben Danielsen ser mest frem til. Det Kongelige Palæ er en del af Roskilde Kulturstrøg, som tæller otte kulturinstitutioner midt i domkirkebyen.

”Vi drømmer om, at Roskilde Kommune og byens kulturliv kan være et slags live-lab for os, så vi benytter vores hjemkommune til at prøve os frem i forhold til, hvordan man ser analytisk på kulturlivet. Det samarbejde, der er mellem ROMU, byens kulturstrøg og kommunen, bliver sindssygt spændende at være en del af,” fortæller Esben Danielsen.

I øjeblikket består medarbejderstaben i Kulturens Analyseinstitut udover Esben Danielsen og analysechef Jens Christian Nielsen af en stab på syv projektansatte, som er instituttets ”prototype bemanding”, og som året ud skal afprøve, hvilke kompetencer og indsatser instituttet skal være klar til at gennemføre. Det er disse ni, som får deres dagligdag i portnerboligen i Det Kongelige Palæ.

Kulturens Analyseinstitut skal levere struktureret og empirisk funderet viden om kulturområdet og dets dynamikker. Bestyrelsen er udpeget af kulturministeren og sammensat, så den repræsenterer kompetencer inden for ledelse, økonomi, dansk og international kulturpolitik, kultur- og kunstfaglighed, viden om psykologi, sociologi og lignende, forskning samt statistik. Derudover er det hensigten, at mindst et af medlemmerne repræsenterer et af de øvrige nordiske lande.

Roskilde Domkirke Verdensarvscenter, der efter planen skal åbne i 2027, skal formidle historien om domkirkens unikke arkitektur, om den kongelige danmarkshistorie og om ritualerne, der vedrører de kongelige begravelser. Centret skal bo i dele af bygningskomplekset med Det Kongelige Palæ, der ligger umiddelbart ved siden af Roskilde Domkirke. Fondsorganisationen bag Kulturarv Roskilde Domkirke står overordnet for processen og realiseringen af Verdensarvscentret, og museumskoncernen ROMU skal stå for driften.

Oplev sjove sommersøndage for hele familien på Tadre Mølle

19.06.2023

Over fire søndage i juli inviterer Tadre Mølle børn og deres familier til spændende aktiviteter. Kreative naturkunstværker udformes, naturen skal udforskes og brød skal bages i den gamle stenovn.

Sommer og søndag er i hvert fald på plads. Om der også kommer sol til de, der finder vej til Tadre Mølles alsidige og hyggelige ferieaktiviteter, må tiden vise. Men næsten uanset vejret bliver der gode muligheder for at få sig en feriesøndag fyldt med fælles oplevelser på tværs af generationer ved den kulturhistoriske perle i Elverdamsdalen.

Kreativt naturværksted

På det kreative naturværksted på Tadre Mølle skal børn og deres familier slippe deres indre kunstner løs og lave flotte kunstværker af de naturmaterialer, der findes rundt om møllen.

”Kyndige krea-vejledere vil hjælpe de besøgende med at skabe smukke kreationer af naturens materialer. Kun fantasien sætter grænser, når de besøgende gennem denne kreative aktivitet kommer tæt på naturen og skaber hyggeligt samvær,” siger museumsmedarbejder Maja Kvamm.

Det kreative naturværksted finder sted den 2. juli fra klokken 12:00-15:00.

Naturdage
Hele familien er inviteret, når Tadre Mølle holder naturdag i den smukke Elverdamsdal. Kyndige naturvejleder fra Nationalpark Skjoldungernes Land vil udstyre børn og deres familier med grej til at gå på opdagelse i naturens liv omkring den gamle vandmølle.

”Den kulturhistoriske perle Tadre Mølle ligger omgivet af smuk natur i Elverdamsdalen, og denne dag er der ekstra mulighed for at komme helt tæt på det krible- krablende liv, der findes ved møllen,” siger Maja Kvamm.

Naturdage på Tadre Mølle finder sted søndag den 16. juli og 23. juli fra klokken 11:00-14:00.

Bagedag
Den, der kommer først til mølle, får først malet melet. Korn skal kværnes til mel, og brød skal bages i Tadre Mølles gamle stenovn, når der inviteres til bagedag for hele familien.

”Oplev naturens kræfter, når den gamle vandmølle forvandler korn til mel. Få hænderne i dejen og mærk de gamle traditioner på egen krop. Der vil være forskellige aktiviteter på dagen, så alle familiens medlemmer kan sætte sanserne i brug,” siger Maja Kvamm.

Bagedagen på Tadre Mølle finder sted søndag den 20. juli fra kl. 12:00-16:00.

Billetter til alle arrangementer kan købes i Møllecafeen. Børn er gratis.

Roskilde Domkirke styrker formidlingen med ny guidebog

17.07.2023

Ny guidebog til Roskilde Domkirke gør det lettere for den besøgende at finde de mange kulturhistoriske og kongelige fortællinger i kirken, der er UNESCO verdensarv. Redaktør og formidlingsansvarlig Sara Peuron-Berg har samtidig sikret, at historier om vigtige kvinder har fået mere plads. Pressefoto/fondsorganisationen bag kulturarven, Roskilde Domkirke.

Sommerens mange besøgende i Roskilde Domkirke er blandt de første til at tage en helt ny guidebog i brug. Guidebogen giver mere plads til kvinderne i den kongelige danmarkshistorie, som domkirken er så rig på. Desuden er det gjort lettere for gæsterne at finde rundt og opdage de mange detaljer i kunsten og arkitekturen i kirken, der er UNESCO verdensarv.

Roskildes vigtigste monument, Domkirken, er fyldt med gode historier, som strækker sig helt tilbage fra vikingetiden og frem til nutidens monarki. En ny guidebog, som de besøgende får udleveret ved indgangen, skal hjælpe gæsterne til at få et bedre overblik over historierne og dermed en endnu bedre oplevelse, når de besøger kirken.

Den nye guidebog er fyldt med detaljerede billeder, som hjælper øjet med at finde rundt i kirkens mange seværdigheder. Sammen med billederne peger teksten på 10 udvalgte highlights, der fortæller historierne om nogle af de vigtigste, kongelige gravmæler. Men der er også lagt vægt på at præsentere nogle af de historier og personligheder, som hidtil ikke altid har fået spalteplads. Det gælder blandt andet dronningerne, som i den nye guidebog såvel som i den fysiske formidling i kirkerummet fylder mere.

Læs også: UNESCO Verdensarv på Kgs. Nytorv i juli – hvad rager det mig?

”Det har været et kritikpunkt, at kongerne har fyldt rigtig meget i formidlingen. Den kritik har vi imødekommet ved at sætte skilte med dronningernes historier op i kirken. Det er blevet taget rigtig godt imod, og derfor skal en markant og indflydelsesrig dronning som Dorothea, som var gift med Christian 1., selvfølgelig også fremhæves i den nye guidebog,” siger Sara Peuron-Berg, der er formidlingsansvarlig i fondsorganisationen bag Kulturarven Roskilde Domkirke.

Sara Peuron-Berg understreger, at man derfor med fordel kan genbesøge kirken, selv om man har været der før.

Her ses den nye visuelle guidebog, der bl.a. vil have større fokus på dronningernes historier gennem tiden. Pressefoto/fondsorganisationen bag kulturarven, Roskilde Domkirke

Hos menighedsrådet i Roskilde Domsogn har man drømt om en opdateret guidebog, og det vækker glæde, at det ønske nu er opfyldt. Det fortæller formand for menighedsrådet, Bjarne Hald:

”Vi ønsker jo, at folk får den bedst mulige oplevelse, når de besøger Roskilde Domkirke, og der spiller formidlingen naturligvis en væsentlig rolle. Som UNESCO Verdensarv er vi forpligtet til at formidle kirkens fantastiske historie. Den nye og gratis guidebog er overskuelig og brugervenlig, og med den i hånden er der rig mulighed for at møde de mange gode fortællinger, der knytter sig til Domkirken.”

Også katedralens smukke arkitektur både indenfor og udenfor på Domkirkepladsen er formidlet. Det er samtidig en god lejlighed til at opsøge de mange andre tiltag, som den historiske kulturby Roskilde kan byde på. Et kort bagerst i den nye guidebog viser vej til andre attraktioner i gåafstand såsom Vikingeskibsmuseet, Sankt Laurentius kirkeruin, Kreativt hus for børn og Roskilde Museum.

Læs også: Kulturens Analyseinstitut bliver en del af stærk kulturkoalition i Det Kongelige Palæ

Guidebogen fås på dansk, engelsk og tysk for at tilgodese de mange udenlandske besøgende, som udgør størstedelen af gæsterne særligt om sommeren. Lige som med den tidligere guidebog, som blev udleveret gratis sammen med en billet til Domkirken, er man velkommen til at tage bogen med hjem. Men der er også mulighed for at aflevere den tilbage, så den kan blive brugt igen af en ny gæst i Domkirken.

Roskilde Domkirke havde 148.687 kulturhistoriske gæster i 2022. Den nye guidebog er udgivet af fondsorganisationen bag kulturarven ved Roskilde Domkirke, der har museumsorganisationen ROMU som operatør.

GUIDE TIL ROSKILDE DOMKIRKE

Redaktør: Sara Peuron-Berg
Ansv. udgiver: Morten Thomsen Højsgaard

Fonden til formidling af kulturarven Roskilde Domkirke

32 sider, hæftet.

Udkommer sommeren 2023 på dansk, engelsk og tysk.

Roskilde Domkirke har siden 1995 været udpeget som UNESCO verdensarv.

Flere oplysninger på formidlingsfonden.dk

Den spektakulære grav fra Trekroner-Grydehøj

21.06.2023

Af Cille Krause

Kraniet fra et af de øverste individer i graven. Kampestenen er efterfølgende lagt over den døde, eller den er væltet ned i graven, efterhånden som ligenes mange bløddele er gået i opløsning. Foto: Birgitte Borby Hansen, ROMU.

På Køge Museum udstilles ”Vølvens grav”, det er en rekonstruktion af den spektakulære vikingegrav, der blev udgravet af ROMU’s arkæologer i 2005 i Trekroner Øst. Flere genstande fra graven befinder sig i dag i Roskilde Museums udstilling.

Graven, der kan dateres til vikingetiden, indeholdt flere individer samt en hest, hunde og dele af et får eller en ged. Graven var fyldt med flere store kampesten, og det hele var forseglet med en stor mængde flintknolde, kalk- og marksten. Ville man ikke have, at graven blev forstyrret, eller var man monstro bange for, at en person ville gå igen?

Hovedpersonen i graven var en ung kvinde på mellem 25-30 år. Blandt de genstande, hun er blevet gravlagt med, er et objekt, som mest af alt ligner et specialiseret værktøj med form som en stor ”pilespids”. Den er mestendels fremstillet af bronze, men selve spidsen er af jern, og denne er smedet på. En materialekombination der er højst usædvanlig og sjælden. Den modsatte ende af objektet slanker til, og spor af trærester og kobberbånd vidner om, at den har været monteret på en træstav. Genstanden tolkes derfor som et ceremonielt objekt, der måske blev brugt i forbindelse med udøvelse af sejd. I de islandske håndskrifter berettes om stave i forbindelse med vølver, der udøver sejd. Udøvelse af sejd var en kvindelig aktivitet – det var en særlig form for magi, vi kun kender lidt til.

Spidsen af vølvestaven. Foto: Cille Krause, ROMU.

Det var arkæolog Birgitte Borby Hansen fra Roskilde Museum, der var daglig leder af udgravningen i Trekroner Øst i 2005. Assisteret af to arkæologistuderende fra Københavns Universitet, registrerede de den komplekse grav i flere niveauer med mange tegninger. Det var et forløb, der tog flere uger, da dokumentationen var vigtig for at forstå hændelsesforløbet:

Den unge kvinde blev lagt i bunden af en større nedgravning på ca. 180×280 cm. Ved hendes hoved blev der sat en spand (i nutiden repræsenteret ved en jernhank). Ud for højre arm blev et træskrin (repræsenteret ved øskner, nitte og lukke) og en rund træbeholder, samt dele af jernknive placeret. Ved højre underarm lå det specielle objekt af bronze og jern, og ved højre skinneben lå en kraftig jernkrog. Ved bækkenområdet lå en tredje kniv, og spredt på kroppen lå nogle små jernnitter. Ved kvindens fødder blev der lagt en hund af mellemstor race. Den blev lagt på højre side i en bagudvendt og vredet positur, desuden lå der dele af får/ged. Ved hundens hals lå en jernkæde – måske dens halsbånd? Oven på hundens bagkrop var sat en sten. Derpå blev en hest placeret langs kvindens venstre side. Den hvilede på bugen med bøjede ben, og med hovedet lagt på venstre side hen over hundens bagparti, bag om stenen. Hesten blev lagt ind over størstedelen af kvinden. Bag kvindens hoved, samt langs med og tildels oven på hestens krop, blev derpå sat fire store kampesten. Oven på det hele dumpedes en stor mængde kraftige flinteskærver samt mindre marksten som tildækning. Under og mellem stenene fandt man knogler fra en mand og en kvinde samt dele af endnu en hund. Det ene menneskekranie var kilet ind under én af de store kampesten. Det viser, at de øverste to individer i graven er anlagt inden kampestenene blev sat. Efterhånden som ligenes mange bløddele i graven er gået i opløsning, er stenpakningen sunket, og kampestenene er væltet ned i graven, hvor knogler er blevet skubbet til. Hele gravhændelsen kan således have foregået på én gang.

Den komplicerede grav, med de mange døde mennesker, dyr og ikke mindst flere lag af sten, tog lang tid at dokumentere og udgrave. Sidst i forløbet deltog arkæolog Jens Ulriksen fra Roskilde Museum. Jens er i dag forskningsleder på Museum Sydøstdanmark og det er på hans initiativ, at vølvegraven nu er blevet genfortolket, rekonstrueret og udstillet på Køge Museum. Vi ønsker dem tillykke med udstillingen.

Ovenfor ses rentegningerne af arkæologernes dokumentation af graven. Niveau 1 var det ”billede” der først mødte dem, mens niveau 3 er bundniveauet i graven med den gravlagte vølve. Illustration: Cille Krause, ROMU.

Undervejs i udgravningen af graven. Hestekraniet i den sydlige ende af graven. Foto: Birgitte Borby Hansen, ROMU

Ildsjælen Vibeke har hjulpet flere tusind borgere i Egedal

15.06.2023

Af Søren Møgelvang Nielsen

Vibeke Holm Wismer retter på en af de dragter, som hendes kursister har syet til rennæssancefestivalen Svenskeslaget, hvor drabelige slag fra 1600-tallet genopføres. Foto: Søren Møgelvang Nielsen /ROMU

Jobbroens Vibeke Holm Wismer, der gennem 16 år har hjulpet borgere i Egedal på rette spor i jobjagten, går nu på pension. Hun ser tilbage på et rigt arbejdsliv, hvor hun blandt andet har bidraget til levende formidling af Egedals historie.

”Nu skal I bare afbryde, hvis der er noget af det danske, I ikke forstår,” siger Vibeke Holm Wismer med et stort smil til Nazira fra Makedonien og Karamjeet fra Indien, der sidder og syr.

Vi er i Jobbroens værksted i Ølstykke, der er et stort lokale med diverse arbejdsstationer, symaskiner og kreative projekter fordelt i hjørnerne. Og selvom Vibeke skal give interview om sin karriere i Jobbroen, så ser hun først og fremmest interviewet som en oplagt mulighed for hendes kursister til at styrke deres danske sprog.

Efter 16 år stopper ildsjælen Vibeke Holm Wismer som projektmedarbejder i Jobbroen i Egedal for at gå på pension til august. Jobbroen er et tilbud til borgere i Egedal, der ønsker at komme i arbejde, men som har brug for støtte. Fokus er på faglig udvikling og arbejdsprøvning samt udvikling af personlige kompetencer, f.eks. at blive bedre til at bruge det danske sprog i praksis.

Hun har ikke et præcist tal på, hvor mange borgere hun har hjulpet gennem årene, men som hun selv siger, med et smil, ”det er i hvert fald flere tusind mennesker.”

Vibeke, der oprindeligt er uddannet håndarbejdslærer og tidligere har arbejdet på teater, er dygtig til kreative udfordringer, og så elsker hun at hjælpe mennesker.

”Jeg elsker at tage udgangspunkt i den enkelte borgers behov, så vi sammen kan finde projekter, hvor de kan udvikle sig og blive en succes. Mulighederne i Jobbroen er mange – her er det stort set kun fantasien, der sætter grænser,” siger hun og nævner diverse aktiviteter, herunder værkstedsarbejde, systue, køkkenarbejde, rengøringsprojekter, vedligehold af grønne arealer samt håndtering af frugtordning i kommunen.

Men det handler ikke kun om udvikling af faglige kompetencer. Et vigtigt fokus hos Jobbroen er personlig udvikling.

”Vores mange kursister har forskellige personlige udviklingsbehov. Det kan f.eks. være mennesker, der er på vej tilbage på arbejdsmarkedet efter psykisk sygdom. Det kan også være nydanskere, der har brug for sproglig udvikling, og som har kulturelle spørgsmål. Det er blandt også derfor, at jeg har hængt store landkort op på væggene. Så er det for eksempel nemmere at snakke om, hvor vi er fra, hvor byerne i Danmark ligger osv.,” siger hun og spørger med det samme Karamjeet fra Indien, om hun ikke kan udpege sin hjemby i Punjab-regionen på kortet.

Nazira fra Makedonien får instruktion til symaskinen af Vibeke Holm Wismer. Syning er blot en af en række aktiviteter som Jobbroen tilbyder sine kursister. Foto: Søren Møgelvang Nielsen /ROMU

Jobbroen er vigtig for den historiske formidling i Egedal
Jobbroen tilbyder foreninger og organisationer i Egedal at hjælpe med kreative ønskeprojekter. Børnehaver har fået udarbejdet hjemmelavede legetårne, polstrede bogstaver, mv., og Skenkelsø Mølle har fået en hjemmelavet nisse i menneskestørrelse samt en middelalderhest, som de besøgende kan ”ride” på.

Endelig har Vibeke og kursisterne på Jobbroen også været med til at sætte præg på den årlige renæssancefestival Svenskeslaget, der afholdes i Smørum.

Rolf Kjær-Hansen, Arkiv- og Museumsleder i Egedal Kommune, der er med til at arrangere Svenskeslaget, hvor danske og svenske tropper blandt andet genopfører drabelige slag fra 1600-tallet, har været meget begejstret for Vibeke og Jobbroens hjælp:

”Vibeke og hendes kursister har været helt fantastiske til at hjælpe med at udarbejde kostumer, så vi kunne gøre Svenskeslaget endnu mere levende. Det er vigtigt element i vores historieformidling, at de besøgende ikke kun får fortalt, hvordan tingene var engang. De må også meget genre kunne fornemme historien rent fysisk, og der har Jobbroen været en uvurderlig hjælp,” siger han.

Karamjeet fra Indien finder sin fødeby på et af den mange landkort, der hænger i jobbroen, som bliver brugt til samtaler med kursisterne om geografi og meget mere. Foto: Søren Møgelvang Nielsen /ROMU

Stopper efter 16 år
Vibeke Holm Wismer har været en del af Jobbroen siden dets opstart efter kommunesammenlægningen i 2007. Hun siger selv, at hendes mange år i projektet har været kendetegnet ved stor frihed, spændende projekter og mennesker, der har gjort indtryk.

”Noget af det, jeg sætter allermest pris på, er, når tidligere kursister kommer forbi for at hilse på. Jeg har mødt så mange dygtige og varme mennesker, der blot har haft brug for lidt støtte, inden de skulle videre. Og det er fantastisk at få besøg af dem og høre, hvordan det er gået dem, siden de kom hos mig,” siger hun.

Og så er der ét helt specielt besøg, som Vibeke tænker tilbage på med en vis stolthed.

”For nogle år siden besøgte Hendes Majestæt Dronning Margrethe Jobbroen. Og hun endte med at bruge al sin tid i vores kreative værksted, fordi hun var så interesseret i vores projekter. Det var en sjov dag for mig og mine kursister,” siger hun med et stor smil, mens hun finder billeder frem fra besøget.

Og Vibeke er slet ikke nervøs for, hvad hun skal få tiden til at gå med, når hun stopper i Jobbroen.

”Jeg vil helt sikkert komme til at savne Jobbroen, men jeg har så mange projekter, som jeg glæder mig til at give mig i kast med. Hvilke projekter jeg starter med, finder jeg ud af til den tid. Lige nu har jeg fuldt fokus på at få mine sidst kursister godt i mål,” siger hun, netop som hun får øje på, at Nazira har spørgsmål til symaskinen, hun sidder ved.  

Børn lærer billedkunst på Lejre Museum: “Alt var glædesfuldt”

Af Linda C. Jensen

08.06.2023

Klara fra 2.v. fra Kirke Hyllinge Skole tegner med kuglepen på sit maleri, hvis penselstrøg er med pigmentmaling, som vikingerne lavede den for 1000 år siden. Foto: Linda C. Jensen/ROMU

Alle 2. klasser i Lejre Kommune får to dages undervisning i billedkunst og historie på Lejre Museum. Børnene er vilde med forløbet – for her er kreativitet, historie og ikke mindst børnenes eget udtryk i højsæde.

I en rundkreds sidder børnene fra 2.v. på Kirke Hyllinge Skole musestille på plankegulvet i et lokale på Lejre Museum. Alle har en sten i hånden. Næsten alle har lukkede øjne, mens andre kigger lige ud i luften eller op i loftet. Astrid Randrup har bedt børnene om at være helt stille og mærke stenen, helst med lukkede øjne.

“Hvad mærkede du?” spørger billedkunstneren en dreng.

“Den er skarp, så tænkte jeg på at sejle en speedbåd ind på en kirkegård.”

Nu stikker flere børn fingrene i vejret. De vil fortælle, hvordan de oplever stenen uden at kigge på den. Og hvis en siger noget lidt fjollet med en skør mimik, så kvitteres der med glade børnefnis – på en bekræftende måde, ikke dømmende.

Inden øvelsen har billedkunstner Astrid Randrup nemlig understreget over for børnene, at ingen måtte kommentere eller rette hinandens historier.

“Alle historier er lige gode, for de kommer indefra,” fortalte billedkunstneren.

Billedkunstner Astrid Randrup sætter kreative og skøre lyde på børnenes streger. I samarbejde med Lejre Museum underviser hun alle 2. klasseselever i Lejre Kommune i at udtrykke sig kreativt i projektet Dronten. Foto: Linda C. Jensen

Alle børn i Lejre Kommune skal lære om kunst

Den grundtanke, at udtrykket er personligt og derfor er præcis, som det skal være, er netop pointen med det kunstneriske kulturforløb Dronten, som Lejre Kommune sender alle kommunens børn – fra vuggestue til 9. klasse – afsted på.

Kommunens 2. klasser skal ud af klasserummet og ind på Lejre Museum, hvor billedkunstner Astrid Randrup og omviser Marie Hesse henover to dage underviser børnene i primært billedkunst, men også i en stor bid historie.

Sonja Eliasen er projektleder på Dronten for Lejre Kommune. Også hun er optaget af projektets kunstneriske afsæt:

“I Dronten er kreativiteten omdrejningspunktet, så børnene skal skabe noget og bruge deres fantasi. Det er vigtigt, at der ikke er et rigtigt eller et forkert svar, men at det er deres egen mening, der er gældende,” siger hun og peger på en anden vigtig pointe: Kunstforløbet er obligatorisk, ikke valgfrit:

“Det er simpelthen en politisk beslutning, at alle kommunens børn får involverende møder med kunst og kultur.”

Børnene lærer billedkunst og historie samtidig

Forløbet strækker sig over to dage, og dagen forinden havde børnene malet abstrakte, bølgende linjer med pigmentmaling, som vikingerne lavede den. Sammen med omviser Marie Hesse vandrede ungerne ud i det smukke, grønbakkede landskab til resterne af den tidligere 100 meter lange skibssætning. Her hørte eleverne fortællinger om, hvad danskerne i vikingetiden og jernalderen havde af forestillinger om livet efter døden – eksempelvis at den døde blev sejlet til dødsriget og derfor skulle begraves i en elipsefomet cirkel af sten, som var det et skib.

Louise Dahl Christensen er museumsinspektør med ansvar for undervisning og læring og har udviklet forløbet sammen med Astrid Randrup.

“Det fungerer godt, at der hele tiden er forbindelser mellem museet og billedkunsten. Der er hele tiden variation i opgaverne – og da forløbet varer to dage, får eleverne mulighed for at falde til ro på stedet og åbne sig op.”

Opskriften har vist sig at være en succes, for somme tider kan eleverne slet ikke få nok, fortæller Louise Dahl Christensen:

“Ofte vil børnene vide, om de også gerne må komme på museet med deres forældre, eller om de kan holde børnefødselsdag her. Og dét er den ultimative succes for os, hvis vi kan vække børnenes interesse for og lyst til at gå på museum og lære om historien.”

Liv fra 2.v. på Kirke Hyllinge Skole er stoppet op ved en af montrerne på Lejre Museum for at tegne en model af kongehallerne fra vikingetiden, hvis stolpehuller er fundet i landskabet lige uden for museet. Foto: Linda C. Jensen

Børnene elsker at være kreative

Efter øvelsen med stenene skal børnene i gang med det kreative arbejde på egen hånd. De går rundt på museet med et tegnebræt, papir og blyant og tegner former og mønstre fra de udstillede genstande.

Under Astrids Randrups vejledning former børnene ståltråd til fantasifulde former.

Til sidst indgår ståltrådsfigurerne i et fælles kunstværk, hvor de placeres symmetrisk på en halvanden meter høj dinglende ståltrådsform – som var den en kæmpe drømmefanger. Kunstværket har i øvrigt form som en sten fra skibssætningen.

Da de to dages forløb er slut lyder dommen fra Klara fra 2.v. på Kirke Hyllinge Skole:
“Det var sjovt, alt var glædesfuldt. Jeg kunne især godt lide det med maling og ståltråd – og det med sten og stenudstilling.”

Norah fra klassen bakker op:
“Det var mega godt. Jeg elskede at tegne mønstre, og historien om Rolf Krake var spændende og uhyggelig.”

Lejre Museum holder fernisering den 16. juni kl. 10.00 for alle kommunens 2. klasser. Derefter kan deres familier – og andre interesserede – komme forbi Lejre Museum og opleve kunstværkerne.

DRONTEN

• Dronten er Lejre Kommunes børnekulturindsats, som har eksisteret siden 2018.
• Dronten består af i alt 13 forskellige kultur- og kunstforløb pr. år. Tre forløb i
  dagtilbuddene og ti forløb i skolerne inden for musik, scenekunst, billedkunst, litteratur,
  arkitektur, film og kulturhistorie.

4000 børn og unge deltager hvert år i Drontens kulturforløb.

Kulturens Analyseinstitut bliver en del af stærk kulturkoalition i Det Kongelige Palæ

Af: Lene Steinbeck

08.06.2023

1. juli flytter Kulturens Analyseinstitut med Esben Danielsen (tv) i spidsen midlertidigt ind i portnerbygningen til Det Kongelige Palæ. For tiden står bygningerne tomme, og Morten Thomsen Højsgaard, direktør for museumskoncernen ROMU og for fondsorganisationen bag kulturarven ved Roskilde Domkirke, ser frem til, at endnu en kulturel samarbejdspartner tager plads i huset. Foto: Kristian Grøndahl/ROMU

Den 1. juli flytter Kulturens Analyseinstitut ind i portnerboligen i Det Kongelige Palæ og kommer til at have sin hverdag tæt på arbejdsgruppen bag det kommende Roskilde Domkirke Verdensarvscenter. Begge parter glæder sig til samarbejdet, som de forudser kan gavne både instituttet og centret, men i særdeleshed kulturen generelt.

Det Kongelige Palæ, der er en del af Roskildes levende kulturstrøg, får en ny lejer, når Kulturens Analyseinstitut flytter ind i nogle ubenyttede lokaler i det historiske hus. Instituttet blev sidste år nedsat af Kulturministeriet til at analysere og levere viden om kulturområdet i Danmark. Fra den 1. juli får instituttet, som er politisk bestemt til at høre hjemme i Roskilde, for en midlertidig periode kontorer i den gamle portnerbygning, som er en del af Det Kongelige Palæ. Her skal de blandt andet dele hverdag med arbejdsgruppen bag det kommende Roskilde Domkirke Verdensarvscenter.

Hidtil har Kulturens Analyseinstitut holdt til på Vækstfabrikken i det boblende startup-miljø på Musicon, og det har givet den helt rigtige energi til instituttet, der selv er en startup-virksomhed.

”Nu skal vi til at tage næste step. Vi rykker ind i palæets gamle, historiske rammer, samtidig med at der bliver arbejdet på at skabe fremtidens bud på formidling af verdensarv. Vi får nogle naboer, der har fokus på det nationale, og som også arbejder med kulturarv på den helt store klinge. Det bliver fantastisk i den kommende periode at komme helt tæt på den del af vores virke,” siger instituttets direktør, Esben Danielsen.

Læs også: Roskilde Domkirke Verdensarvscentret og Kongernes Samling i stort samarbejde

Stærkt kulturelt samarbejde

Også for kræfterne bag det kommende verdensarvscenter er det en god nyhed, at Det Kongelige Palæ fortsat kommer til at dirre af kultur i samtlige lokaler. Og der er masser af synergi at hente i samarbejdet mellem instituttet og arbejdsgruppen bag det nye Verdensarvscenter, siger Morten Thomsen Højsgaard, direktør for museumskoncernen ROMU og for fondsorganisationen bag kulturarven ved Roskilde Domkirke.

”Det er et kæmpe plus, at nogle af landets bedste kulturanalytikere nu rykker tættere på. Det skaber attraktive muligheder for samarbejde, inspiration og deling af viden om kulturliv og kulturarv med et nationalt og ambitiøst sigte. De kongelige rammer kalder på, at der her skabes noget, som skiller sig ud, og som rigtige mange borgere fra hele landet og turister med vil sætte pris på”.

I forvejen rummer bygningerne blandt andet biskoppens bolig, Roskilde Kunstforening og stiftets administration. De nye kontorfæller skriver sig derfor ind i en stærk kulturel koalition. Netop samarbejde og interessefællesskab er essentielt for de kommende års arbejde med det nye Verdensarvscenter, fortæller Morten Thomsen Højsgaard.

”Der findes kun få lokaliteter i Danmark, som er udpeget som verdensarv. Roskilde Domkirke hører til den fine og udvalgte kreds. Også derfor er det kommende verdensarvscenter noget, der kun kan blive stort og godt, hvis mange institutioner og mennesker arbejder sammen om det. For nogle måneder siden trådte Kongernes Samling ind i kredsen af samarbejdspartnere, der i forvejen tæller Slots- og Kulturstyrelsen, Roskilde Kommune, domsognet og andre museer. Og nu udvides kredsen yderligere. Det er, sagt på en varm sommerdag, ganske enkelt en ren solskinshistorie.”

Roskildes kulturliv som live-lab

At lande midt i det kulturelle Roskildes centrum og få en hverdag omgivet af kultur er noget af det, Esben Danielsen ser mest frem til. Det Kongelige Palæ er en del af Roskilde Kulturstrøg, som tæller otte kulturinstitutioner midt i domkirkebyen.

”Vi drømmer om, at Roskilde Kommune og byens kulturliv kan være et slags live-lab for os, så vi benytter vores hjemkommune til at prøve os frem i forhold til, hvordan man ser analytisk på kulturlivet. Det samarbejde, der er mellem ROMU, byens kulturstrøg og kommunen, bliver sindssygt spændende at være en del af,” fortæller Esben Danielsen.

I øjeblikket består medarbejderstaben i Kulturens Analyseinstitut udover Esben Danielsen og analysechef Jens Christian Nielsen af en stab på syv projektansatte, som er instituttets ”prototype bemanding”, og som året ud skal afprøve, hvilke kompetencer og indsatser instituttet skal være klar til at gennemføre. Det er disse ni, som får deres dagligdag i portnerboligen i Det Kongelige Palæ.

Kulturens Analyseinstitut skal levere struktureret og empirisk funderet viden om kulturområdet og dets dynamikker. Bestyrelsen er udpeget af kulturministeren og sammensat, så den repræsenterer kompetencer inden for ledelse, økonomi, dansk og international kulturpolitik, kultur- og kunstfaglighed, viden om psykologi, sociologi og lignende, forskning samt statistik. Derudover er det hensigten, at mindst et af medlemmerne repræsenterer et af de øvrige nordiske lande.

Roskilde Domkirke Verdensarvscenter, der efter planen skal åbne i 2027, skal formidle historien om domkirkens unikke arkitektur, om den kongelige danmarkshistorie og om ritualerne, der vedrører de kongelige begravelser. Centret skal bo i dele af bygningskomplekset med Det Kongelige Palæ, der ligger umiddelbart ved siden af Roskilde Domkirke. Fondsorganisationen bag Kulturarv Roskilde Domkirke står overordnet for processen og realiseringen af Verdensarvscentret, og museumskoncernen ROMU skal stå for driften.

19.06.2023

Færgegården inviterer til sort magi og finurlige dyr i sommerferien

Foto: Trine Sejthen, ROMU

Alle sanser skal i brug, når Frederikssund Museum, Færgegården, inviterer børn og deres familier til at gå på opdagelse i naturen både til lands og til vands i sommerferien. I museumshaven kan man gå på jagt efter naturens magi og den ”sorte bogs” magiske trylleremse. Derudover skal fjordens dyr både røres, lugtes og smages. 

Magiske planter og trylleformularer skal findes, når besøgende får udleveret en Sort Bog i museumsbutikken. Herefter kan de begive sig ud på jagt i museumshaven, hvor de med bogen i hånden, vil blive udfordret med fem opgaver, der skal løses, før de finder den magiske trylleremse. Løser man den sorte bogs opgaver, får man en lille belønning.

”En sort bog var en håndskreven magisk bog, som engang var udbredt blandt kloge koner og mænd. Bøgerne var fulde af viden om planter, naturens magi og onde væsner, og de indeholdt hemmelige opskrifter, trylleremser og gode råd til at opdage tyve, kurere sygdomme, afværge hekseri og meget mere,” fortæller vikarierende museumsinspektør Maja Kvamm, og fortsætter:

”Med vores sjove sommeraktivitet genopliver vi den sorte bog, og sender børn og deres familier på en spændende jagt efter magiske planter og beskyttende trylleremser i Færgegårdens eventyrlige museumshave,” siger hun.

Ifølge Maja Kvamm gik der, særligt i 17- og 1800-tallet, rygter på Frederikssundegnen om, hvem der mon ejede sådanne sorte bøger. Folk var både bange for dem – men også nysgerrige på den store magi, bøgerne indeholdt.

Besøg museumsbutikken på Færgegården i åbningstiden for at få udleveret alt, hvad der skal bruges. Børn kan deltage gratis i aktiviteten, mens voksne betaler almindelig entré til museet.

Mød dyrene i fjorden

Alle sanser får motion, når børn og deres familier skal røre, prøve, lugte, se og smage sig igennem fjordens maritime historie i sommerferien.

Lige siden jægerstenalderen har nærheden til fjorden og dens dyreliv formet den måde, mennesker har levet, tænkt, talt, troet og spist på. I sommerferien inviterer Færgegården til hyggelige og sanselige aktiviteter i museumshaven, hvor de besøgende har rig mulighed for at udforske fjordens historie og myldrende dyreliv. Familierne kan gå på opdagelse i de mange akvarier, hvor fjordens smådyr kribler og krabler frem fra alle afkroge.

”Der er rejer, søpunge, krabber, rurer, sandkutlinger, tangnåle, hundestejler, brødkrummesvamp og mange flere. Man også prøve at bøde sit eget fiskegarn som i 1800-tallet, lave en vandkikkert og udforske fjordens mest gådefulde fisk: ålen. Der er også mulighed for selv at hoppe i fjorden med net og spand og fange de mange spændende smådyr,” fortæller Museumsinspektør Maja Kvamm.

Museets formidlere fortæller i strandkanten og sørger for, at de besøgende får deres rejefangst med tilbage på museet, hvor de kan tilberede dem på gammeldags manér. Til sidst kan de konkurrere mod hinanden i årets store åledyst, hvor de prøver ålens fascinerende evner af på egen krop.

Dagen igennem vil der blive fortalt sjove og forunderlige historier om alle dyrene.

”Ikke mange ved, at krabben tisser ud gennem øjnene, eller at man i 1500-tallet mente, at tangnålen kunne forudsige vejret,” siger Maja Kvamm.

Den sorte bogs hemmeligheder
Aktiviteten finder sted fra den 24. juni – 11. august. Åbningstiderne er tirsdag- søndag kl. 11-15.

Mød dyrene i fjorden
Aktiviteten foregår tirsdag, onsdag, torsdag og fredag i uge 27 og 31. Alle dage kl. 11:00-15:00. 
Børn under 18: gratis, voksne: 50 kr. (+ billetgebyr). Tilmelding er nødvendig. Tilmelding via Billetto. 

Læs flere nyheder og artikler her.

Eller besøg Frederikssund Museum, Færgegården her.

FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE

Roskilde Domkirke styrker formidlingen med ny guidebog

17.07.2023

Ny guidebog til Roskilde Domkirke gør det lettere for den besøgende at finde de mange kulturhistoriske og kongelige fortællinger i kirken, der er UNESCO verdensarv. Redaktør og formidlingsansvarlig Sara Peuron-Berg har samtidig sikret, at historier om vigtige kvinder har fået mere plads. Pressefoto/fondsorganisationen bag kulturarven, Roskilde Domkirke.

Sommerens mange besøgende i Roskilde Domkirke er blandt de første til at tage en helt ny guidebog i brug. Guidebogen giver mere plads til kvinderne i den kongelige danmarkshistorie, som domkirken er så rig på. Desuden er det gjort lettere for gæsterne at finde rundt og opdage de mange detaljer i kunsten og arkitekturen i kirken, der er UNESCO verdensarv.

Roskildes vigtigste monument, Domkirken, er fyldt med gode historier, som strækker sig helt tilbage fra vikingetiden og frem til nutidens monarki. En ny guidebog, som de besøgende får udleveret ved indgangen, skal hjælpe gæsterne til at få et bedre overblik over historierne og dermed en endnu bedre oplevelse, når de besøger kirken.

Den nye guidebog er fyldt med detaljerede billeder, som hjælper øjet med at finde rundt i kirkens mange seværdigheder. Sammen med billederne peger teksten på 10 udvalgte highlights, der fortæller historierne om nogle af de vigtigste, kongelige gravmæler. Men der er også lagt vægt på at præsentere nogle af de historier og personligheder, som hidtil ikke altid har fået spalteplads. Det gælder blandt andet dronningerne, som i den nye guidebog såvel som i den fysiske formidling i kirkerummet fylder mere.

Læs også: UNESCO Verdensarv på Kgs. Nytorv i juli – hvad rager det mig?

”Det har været et kritikpunkt, at kongerne har fyldt rigtig meget i formidlingen. Den kritik har vi imødekommet ved at sætte skilte med dronningernes historier op i kirken. Det er blevet taget rigtig godt imod, og derfor skal en markant og indflydelsesrig dronning som Dorothea, som var gift med Christian 1., selvfølgelig også fremhæves i den nye guidebog,” siger Sara Peuron-Berg, der er formidlingsansvarlig i fondsorganisationen bag Kulturarven Roskilde Domkirke.

Sara Peuron-Berg understreger, at man derfor med fordel kan genbesøge kirken, selv om man har været der før.

Her ses den nye visuelle guidebog, der bl.a. vil have større fokus på dronningernes historier gennem tiden. Pressefoto/fondsorganisationen bag kulturarven, Roskilde Domkirke

Hos menighedsrådet i Roskilde Domsogn har man drømt om en opdateret guidebog, og det vækker glæde, at det ønske nu er opfyldt. Det fortæller formand for menighedsrådet, Bjarne Hald:

”Vi ønsker jo, at folk får den bedst mulige oplevelse, når de besøger Roskilde Domkirke, og der spiller formidlingen naturligvis en væsentlig rolle. Som UNESCO Verdensarv er vi forpligtet til at formidle kirkens fantastiske historie. Den nye og gratis guidebog er overskuelig og brugervenlig, og med den i hånden er der rig mulighed for at møde de mange gode fortællinger, der knytter sig til Domkirken.”

Også katedralens smukke arkitektur både indenfor og udenfor på Domkirkepladsen er formidlet. Det er samtidig en god lejlighed til at opsøge de mange andre tiltag, som den historiske kulturby Roskilde kan byde på. Et kort bagerst i den nye guidebog viser vej til andre attraktioner i gåafstand såsom Vikingeskibsmuseet, Sankt Laurentius kirkeruin, Kreativt hus for børn og Roskilde Museum.

Læs også: Kulturens Analyseinstitut bliver en del af stærk kulturkoalition i Det Kongelige Palæ

Guidebogen fås på dansk, engelsk og tysk for at tilgodese de mange udenlandske besøgende, som udgør størstedelen af gæsterne særligt om sommeren. Lige som med den tidligere guidebog, som blev udleveret gratis sammen med en billet til Domkirken, er man velkommen til at tage bogen med hjem. Men der er også mulighed for at aflevere den tilbage, så den kan blive brugt igen af en ny gæst i Domkirken.

Roskilde Domkirke havde 148.687 kulturhistoriske gæster i 2022. Den nye guidebog er udgivet af fondsorganisationen bag kulturarven ved Roskilde Domkirke, der har museumsorganisationen ROMU som operatør.

GUIDE TIL ROSKILDE DOMKIRKE

Redaktør: Sara Peuron-Berg
Ansv. udgiver: Morten Thomsen Højsgaard

Fonden til formidling af kulturarven Roskilde Domkirke

32 sider, hæftet.

Udkommer sommeren 2023 på dansk, engelsk og tysk.

Roskilde Domkirke har siden 1995 været udpeget som UNESCO verdensarv.

Flere oplysninger på formidlingsfonden.dk

Den spektakulære grav fra Trekroner-Grydehøj

21.06.2023

Af Cille Krause

Kraniet fra et af de øverste individer i graven. Kampestenen er efterfølgende lagt over den døde, eller den er væltet ned i graven, efterhånden som ligenes mange bløddele er gået i opløsning. Foto: Birgitte Borby Hansen, ROMU.

På Køge Museum udstilles ”Vølvens grav”, det er en rekonstruktion af den spektakulære vikingegrav, der blev udgravet af ROMU’s arkæologer i 2005 i Trekroner Øst. Flere genstande fra graven befinder sig i dag i Roskilde Museums udstilling.

Graven, der kan dateres til vikingetiden, indeholdt flere individer samt en hest, hunde og dele af et får eller en ged. Graven var fyldt med flere store kampesten, og det hele var forseglet med en stor mængde flintknolde, kalk- og marksten. Ville man ikke have, at graven blev forstyrret, eller var man monstro bange for, at en person ville gå igen?

Hovedpersonen i graven var en ung kvinde på mellem 25-30 år. Blandt de genstande, hun er blevet gravlagt med, er et objekt, som mest af alt ligner et specialiseret værktøj med form som en stor ”pilespids”. Den er mestendels fremstillet af bronze, men selve spidsen er af jern, og denne er smedet på. En materialekombination der er højst usædvanlig og sjælden. Den modsatte ende af objektet slanker til, og spor af trærester og kobberbånd vidner om, at den har været monteret på en træstav. Genstanden tolkes derfor som et ceremonielt objekt, der måske blev brugt i forbindelse med udøvelse af sejd. I de islandske håndskrifter berettes om stave i forbindelse med vølver, der udøver sejd. Udøvelse af sejd var en kvindelig aktivitet – det var en særlig form for magi, vi kun kender lidt til.

Spidsen af vølvestaven. Foto: Cille Krause, ROMU.

Det var arkæolog Birgitte Borby Hansen fra Roskilde Museum, der var daglig leder af udgravningen i Trekroner Øst i 2005. Assisteret af to arkæologistuderende fra Københavns Universitet, registrerede de den komplekse grav i flere niveauer med mange tegninger. Det var et forløb, der tog flere uger, da dokumentationen var vigtig for at forstå hændelsesforløbet:

Den unge kvinde blev lagt i bunden af en større nedgravning på ca. 180×280 cm. Ved hendes hoved blev der sat en spand (i nutiden repræsenteret ved en jernhank). Ud for højre arm blev et træskrin (repræsenteret ved øskner, nitte og lukke) og en rund træbeholder, samt dele af jernknive placeret. Ved højre underarm lå det specielle objekt af bronze og jern, og ved højre skinneben lå en kraftig jernkrog. Ved bækkenområdet lå en tredje kniv, og spredt på kroppen lå nogle små jernnitter. Ved kvindens fødder blev der lagt en hund af mellemstor race. Den blev lagt på højre side i en bagudvendt og vredet positur, desuden lå der dele af får/ged. Ved hundens hals lå en jernkæde – måske dens halsbånd? Oven på hundens bagkrop var sat en sten. Derpå blev en hest placeret langs kvindens venstre side. Den hvilede på bugen med bøjede ben, og med hovedet lagt på venstre side hen over hundens bagparti, bag om stenen. Hesten blev lagt ind over størstedelen af kvinden. Bag kvindens hoved, samt langs med og tildels oven på hestens krop, blev derpå sat fire store kampesten. Oven på det hele dumpedes en stor mængde kraftige flinteskærver samt mindre marksten som tildækning. Under og mellem stenene fandt man knogler fra en mand og en kvinde samt dele af endnu en hund. Det ene menneskekranie var kilet ind under én af de store kampesten. Det viser, at de øverste to individer i graven er anlagt inden kampestenene blev sat. Efterhånden som ligenes mange bløddele i graven er gået i opløsning, er stenpakningen sunket, og kampestenene er væltet ned i graven, hvor knogler er blevet skubbet til. Hele gravhændelsen kan således have foregået på én gang.

Den komplicerede grav, med de mange døde mennesker, dyr og ikke mindst flere lag af sten, tog lang tid at dokumentere og udgrave. Sidst i forløbet deltog arkæolog Jens Ulriksen fra Roskilde Museum. Jens er i dag forskningsleder på Museum Sydøstdanmark og det er på hans initiativ, at vølvegraven nu er blevet genfortolket, rekonstrueret og udstillet på Køge Museum. Vi ønsker dem tillykke med udstillingen.

Ovenfor ses rentegningerne af arkæologernes dokumentation af graven. Niveau 1 var det ”billede” der først mødte dem, mens niveau 3 er bundniveauet i graven med den gravlagte vølve. Illustration: Cille Krause, ROMU.

Undervejs i udgravningen af graven. Hestekraniet i den sydlige ende af graven. Foto: Birgitte Borby Hansen, ROMU

Ildsjælen Vibeke har hjulpet flere tusind borgere i Egedal

15.06.2023

Af Søren Møgelvang Nielsen

Vibeke Holm Wismer retter på en af de dragter, som hendes kursister har syet til rennæssancefestivalen Svenskeslaget, hvor drabelige slag fra 1600-tallet genopføres. Foto: Søren Møgelvang Nielsen /ROMU

Jobbroens Vibeke Holm Wismer, der gennem 16 år har hjulpet borgere i Egedal på rette spor i jobjagten, går nu på pension. Hun ser tilbage på et rigt arbejdsliv, hvor hun blandt andet har bidraget til levende formidling af Egedals historie.

”Nu skal I bare afbryde, hvis der er noget af det danske, I ikke forstår,” siger Vibeke Holm Wismer med et stort smil til Nazira fra Makedonien og Karamjeet fra Indien, der sidder og syr.

Vi er i Jobbroens værksted i Ølstykke, der er et stort lokale med diverse arbejdsstationer, symaskiner og kreative projekter fordelt i hjørnerne. Og selvom Vibeke skal give interview om sin karriere i Jobbroen, så ser hun først og fremmest interviewet som en oplagt mulighed for hendes kursister til at styrke deres danske sprog.

Efter 16 år stopper ildsjælen Vibeke Holm Wismer som projektmedarbejder i Jobbroen i Egedal for at gå på pension til august. Jobbroen er et tilbud til borgere i Egedal, der ønsker at komme i arbejde, men som har brug for støtte. Fokus er på faglig udvikling og arbejdsprøvning samt udvikling af personlige kompetencer, f.eks. at blive bedre til at bruge det danske sprog i praksis.

Hun har ikke et præcist tal på, hvor mange borgere hun har hjulpet gennem årene, men som hun selv siger, med et smil, ”det er i hvert fald flere tusind mennesker.”

Vibeke, der oprindeligt er uddannet håndarbejdslærer og tidligere har arbejdet på teater, er dygtig til kreative udfordringer, og så elsker hun at hjælpe mennesker.

”Jeg elsker at tage udgangspunkt i den enkelte borgers behov, så vi sammen kan finde projekter, hvor de kan udvikle sig og blive en succes. Mulighederne i Jobbroen er mange – her er det stort set kun fantasien, der sætter grænser,” siger hun og nævner diverse aktiviteter, herunder værkstedsarbejde, systue, køkkenarbejde, rengøringsprojekter, vedligehold af grønne arealer samt håndtering af frugtordning i kommunen.

Men det handler ikke kun om udvikling af faglige kompetencer. Et vigtigt fokus hos Jobbroen er personlig udvikling.

”Vores mange kursister har forskellige personlige udviklingsbehov. Det kan f.eks. være mennesker, der er på vej tilbage på arbejdsmarkedet efter psykisk sygdom. Det kan også være nydanskere, der har brug for sproglig udvikling, og som har kulturelle spørgsmål. Det er blandt også derfor, at jeg har hængt store landkort op på væggene. Så er det for eksempel nemmere at snakke om, hvor vi er fra, hvor byerne i Danmark ligger osv.,” siger hun og spørger med det samme Karamjeet fra Indien, om hun ikke kan udpege sin hjemby i Punjab-regionen på kortet.

Nazira fra Makedonien får instruktion til symaskinen af Vibeke Holm Wismer. Syning er blot en af en række aktiviteter som Jobbroen tilbyder sine kursister. Foto: Søren Møgelvang Nielsen /ROMU

Jobbroen er vigtig for den historiske formidling i Egedal
Jobbroen tilbyder foreninger og organisationer i Egedal at hjælpe med kreative ønskeprojekter. Børnehaver har fået udarbejdet hjemmelavede legetårne, polstrede bogstaver, mv., og Skenkelsø Mølle har fået en hjemmelavet nisse i menneskestørrelse samt en middelalderhest, som de besøgende kan ”ride” på.

Endelig har Vibeke og kursisterne på Jobbroen også været med til at sætte præg på den årlige renæssancefestival Svenskeslaget, der afholdes i Smørum.

Rolf Kjær-Hansen, Arkiv- og Museumsleder i Egedal Kommune, der er med til at arrangere Svenskeslaget, hvor danske og svenske tropper blandt andet genopfører drabelige slag fra 1600-tallet, har været meget begejstret for Vibeke og Jobbroens hjælp:

”Vibeke og hendes kursister har været helt fantastiske til at hjælpe med at udarbejde kostumer, så vi kunne gøre Svenskeslaget endnu mere levende. Det er vigtigt element i vores historieformidling, at de besøgende ikke kun får fortalt, hvordan tingene var engang. De må også meget genre kunne fornemme historien rent fysisk, og der har Jobbroen været en uvurderlig hjælp,” siger han.

Karamjeet fra Indien finder sin fødeby på et af den mange landkort, der hænger i jobbroen, som bliver brugt til samtaler med kursisterne om geografi og meget mere. Foto: Søren Møgelvang Nielsen /ROMU

Stopper efter 16 år
Vibeke Holm Wismer har været en del af Jobbroen siden dets opstart efter kommunesammenlægningen i 2007. Hun siger selv, at hendes mange år i projektet har været kendetegnet ved stor frihed, spændende projekter og mennesker, der har gjort indtryk.

”Noget af det, jeg sætter allermest pris på, er, når tidligere kursister kommer forbi for at hilse på. Jeg har mødt så mange dygtige og varme mennesker, der blot har haft brug for lidt støtte, inden de skulle videre. Og det er fantastisk at få besøg af dem og høre, hvordan det er gået dem, siden de kom hos mig,” siger hun.

Og så er der ét helt specielt besøg, som Vibeke tænker tilbage på med en vis stolthed.

”For nogle år siden besøgte Hendes Majestæt Dronning Margrethe Jobbroen. Og hun endte med at bruge al sin tid i vores kreative værksted, fordi hun var så interesseret i vores projekter. Det var en sjov dag for mig og mine kursister,” siger hun med et stor smil, mens hun finder billeder frem fra besøget.

Og Vibeke er slet ikke nervøs for, hvad hun skal få tiden til at gå med, når hun stopper i Jobbroen.

”Jeg vil helt sikkert komme til at savne Jobbroen, men jeg har så mange projekter, som jeg glæder mig til at give mig i kast med. Hvilke projekter jeg starter med, finder jeg ud af til den tid. Lige nu har jeg fuldt fokus på at få mine sidst kursister godt i mål,” siger hun, netop som hun får øje på, at Nazira har spørgsmål til symaskinen, hun sidder ved.  

Børn lærer billedkunst på Lejre Museum: “Alt var glædesfuldt”

Af Linda C. Jensen

08.06.2023

Klara fra 2.v. fra Kirke Hyllinge Skole tegner med kuglepen på sit maleri, hvis penselstrøg er med pigmentmaling, som vikingerne lavede den for 1000 år siden. Foto: Linda C. Jensen/ROMU

Alle 2. klasser i Lejre Kommune får to dages undervisning i billedkunst og historie på Lejre Museum. Børnene er vilde med forløbet – for her er kreativitet, historie og ikke mindst børnenes eget udtryk i højsæde.

I en rundkreds sidder børnene fra 2.v. på Kirke Hyllinge Skole musestille på plankegulvet i et lokale på Lejre Museum. Alle har en sten i hånden. Næsten alle har lukkede øjne, mens andre kigger lige ud i luften eller op i loftet. Astrid Randrup har bedt børnene om at være helt stille og mærke stenen, helst med lukkede øjne.

“Hvad mærkede du?” spørger billedkunstneren en dreng.

“Den er skarp, så tænkte jeg på at sejle en speedbåd ind på en kirkegård.”

Nu stikker flere børn fingrene i vejret. De vil fortælle, hvordan de oplever stenen uden at kigge på den. Og hvis en siger noget lidt fjollet med en skør mimik, så kvitteres der med glade børnefnis – på en bekræftende måde, ikke dømmende.

Inden øvelsen har billedkunstner Astrid Randrup nemlig understreget over for børnene, at ingen måtte kommentere eller rette hinandens historier.

“Alle historier er lige gode, for de kommer indefra,” fortalte billedkunstneren.

Billedkunstner Astrid Randrup sætter kreative og skøre lyde på børnenes streger. I samarbejde med Lejre Museum underviser hun alle 2. klasseselever i Lejre Kommune i at udtrykke sig kreativt i projektet Dronten. Foto: Linda C. Jensen

Alle børn i Lejre Kommune skal lære om kunst

Den grundtanke, at udtrykket er personligt og derfor er præcis, som det skal være, er netop pointen med det kunstneriske kulturforløb Dronten, som Lejre Kommune sender alle kommunens børn – fra vuggestue til 9. klasse – afsted på.

Kommunens 2. klasser skal ud af klasserummet og ind på Lejre Museum, hvor billedkunstner Astrid Randrup og omviser Marie Hesse henover to dage underviser børnene i primært billedkunst, men også i en stor bid historie.

Sonja Eliasen er projektleder på Dronten for Lejre Kommune. Også hun er optaget af projektets kunstneriske afsæt:

“I Dronten er kreativiteten omdrejningspunktet, så børnene skal skabe noget og bruge deres fantasi. Det er vigtigt, at der ikke er et rigtigt eller et forkert svar, men at det er deres egen mening, der er gældende,” siger hun og peger på en anden vigtig pointe: Kunstforløbet er obligatorisk, ikke valgfrit:

“Det er simpelthen en politisk beslutning, at alle kommunens børn får involverende møder med kunst og kultur.”

Børnene lærer billedkunst og historie samtidig

Forløbet strækker sig over to dage, og dagen forinden havde børnene malet abstrakte, bølgende linjer med pigmentmaling, som vikingerne lavede den. Sammen med omviser Marie Hesse vandrede ungerne ud i det smukke, grønbakkede landskab til resterne af den tidligere 100 meter lange skibssætning. Her hørte eleverne fortællinger om, hvad danskerne i vikingetiden og jernalderen havde af forestillinger om livet efter døden – eksempelvis at den døde blev sejlet til dødsriget og derfor skulle begraves i en elipsefomet cirkel af sten, som var det et skib.

Louise Dahl Christensen er museumsinspektør med ansvar for undervisning og læring og har udviklet forløbet sammen med Astrid Randrup.

“Det fungerer godt, at der hele tiden er forbindelser mellem museet og billedkunsten. Der er hele tiden variation i opgaverne – og da forløbet varer to dage, får eleverne mulighed for at falde til ro på stedet og åbne sig op.”

Opskriften har vist sig at være en succes, for somme tider kan eleverne slet ikke få nok, fortæller Louise Dahl Christensen:

“Ofte vil børnene vide, om de også gerne må komme på museet med deres forældre, eller om de kan holde børnefødselsdag her. Og dét er den ultimative succes for os, hvis vi kan vække børnenes interesse for og lyst til at gå på museum og lære om historien.”

Liv fra 2.v. på Kirke Hyllinge Skole er stoppet op ved en af montrerne på Lejre Museum for at tegne en model af kongehallerne fra vikingetiden, hvis stolpehuller er fundet i landskabet lige uden for museet. Foto: Linda C. Jensen

Børnene elsker at være kreative

Efter øvelsen med stenene skal børnene i gang med det kreative arbejde på egen hånd. De går rundt på museet med et tegnebræt, papir og blyant og tegner former og mønstre fra de udstillede genstande.

Under Astrids Randrups vejledning former børnene ståltråd til fantasifulde former.

Til sidst indgår ståltrådsfigurerne i et fælles kunstværk, hvor de placeres symmetrisk på en halvanden meter høj dinglende ståltrådsform – som var den en kæmpe drømmefanger. Kunstværket har i øvrigt form som en sten fra skibssætningen.

Da de to dages forløb er slut lyder dommen fra Klara fra 2.v. på Kirke Hyllinge Skole:
“Det var sjovt, alt var glædesfuldt. Jeg kunne især godt lide det med maling og ståltråd – og det med sten og stenudstilling.”

Norah fra klassen bakker op:
“Det var mega godt. Jeg elskede at tegne mønstre, og historien om Rolf Krake var spændende og uhyggelig.”

Lejre Museum holder fernisering den 16. juni kl. 10.00 for alle kommunens 2. klasser. Derefter kan deres familier – og andre interesserede – komme forbi Lejre Museum og opleve kunstværkerne.

DRONTEN

• Dronten er Lejre Kommunes børnekulturindsats, som har eksisteret siden 2018.
• Dronten består af i alt 13 forskellige kultur- og kunstforløb pr. år. Tre forløb i
  dagtilbuddene og ti forløb i skolerne inden for musik, scenekunst, billedkunst, litteratur,
  arkitektur, film og kulturhistorie.

4000 børn og unge deltager hvert år i Drontens kulturforløb.

Kulturens Analyseinstitut bliver en del af stærk kulturkoalition i Det Kongelige Palæ

Af: Lene Steinbeck

08.06.2023

1. juli flytter Kulturens Analyseinstitut med Esben Danielsen (tv) i spidsen midlertidigt ind i portnerbygningen til Det Kongelige Palæ. For tiden står bygningerne tomme, og Morten Thomsen Højsgaard, direktør for museumskoncernen ROMU og for fondsorganisationen bag kulturarven ved Roskilde Domkirke, ser frem til, at endnu en kulturel samarbejdspartner tager plads i huset. Foto: Kristian Grøndahl/ROMU

Den 1. juli flytter Kulturens Analyseinstitut ind i portnerboligen i Det Kongelige Palæ og kommer til at have sin hverdag tæt på arbejdsgruppen bag det kommende Roskilde Domkirke Verdensarvscenter. Begge parter glæder sig til samarbejdet, som de forudser kan gavne både instituttet og centret, men i særdeleshed kulturen generelt.

Det Kongelige Palæ, der er en del af Roskildes levende kulturstrøg, får en ny lejer, når Kulturens Analyseinstitut flytter ind i nogle ubenyttede lokaler i det historiske hus. Instituttet blev sidste år nedsat af Kulturministeriet til at analysere og levere viden om kulturområdet i Danmark. Fra den 1. juli får instituttet, som er politisk bestemt til at høre hjemme i Roskilde, for en midlertidig periode kontorer i den gamle portnerbygning, som er en del af Det Kongelige Palæ. Her skal de blandt andet dele hverdag med arbejdsgruppen bag det kommende Roskilde Domkirke Verdensarvscenter.

Hidtil har Kulturens Analyseinstitut holdt til på Vækstfabrikken i det boblende startup-miljø på Musicon, og det har givet den helt rigtige energi til instituttet, der selv er en startup-virksomhed.

”Nu skal vi til at tage næste step. Vi rykker ind i palæets gamle, historiske rammer, samtidig med at der bliver arbejdet på at skabe fremtidens bud på formidling af verdensarv. Vi får nogle naboer, der har fokus på det nationale, og som også arbejder med kulturarv på den helt store klinge. Det bliver fantastisk i den kommende periode at komme helt tæt på den del af vores virke,” siger instituttets direktør, Esben Danielsen.

Læs også: Roskilde Domkirke Verdensarvscentret og Kongernes Samling i stort samarbejde

Stærkt kulturelt samarbejde

Også for kræfterne bag det kommende verdensarvscenter er det en god nyhed, at Det Kongelige Palæ fortsat kommer til at dirre af kultur i samtlige lokaler. Og der er masser af synergi at hente i samarbejdet mellem instituttet og arbejdsgruppen bag det nye Verdensarvscenter, siger Morten Thomsen Højsgaard, direktør for museumskoncernen ROMU og for fondsorganisationen bag kulturarven ved Roskilde Domkirke.

”Det er et kæmpe plus, at nogle af landets bedste kulturanalytikere nu rykker tættere på. Det skaber attraktive muligheder for samarbejde, inspiration og deling af viden om kulturliv og kulturarv med et nationalt og ambitiøst sigte. De kongelige rammer kalder på, at der her skabes noget, som skiller sig ud, og som rigtige mange borgere fra hele landet og turister med vil sætte pris på”.

I forvejen rummer bygningerne blandt andet biskoppens bolig, Roskilde Kunstforening og stiftets administration. De nye kontorfæller skriver sig derfor ind i en stærk kulturel koalition. Netop samarbejde og interessefællesskab er essentielt for de kommende års arbejde med det nye Verdensarvscenter, fortæller Morten Thomsen Højsgaard.

”Der findes kun få lokaliteter i Danmark, som er udpeget som verdensarv. Roskilde Domkirke hører til den fine og udvalgte kreds. Også derfor er det kommende verdensarvscenter noget, der kun kan blive stort og godt, hvis mange institutioner og mennesker arbejder sammen om det. For nogle måneder siden trådte Kongernes Samling ind i kredsen af samarbejdspartnere, der i forvejen tæller Slots- og Kulturstyrelsen, Roskilde Kommune, domsognet og andre museer. Og nu udvides kredsen yderligere. Det er, sagt på en varm sommerdag, ganske enkelt en ren solskinshistorie.”

Roskildes kulturliv som live-lab

At lande midt i det kulturelle Roskildes centrum og få en hverdag omgivet af kultur er noget af det, Esben Danielsen ser mest frem til. Det Kongelige Palæ er en del af Roskilde Kulturstrøg, som tæller otte kulturinstitutioner midt i domkirkebyen.

”Vi drømmer om, at Roskilde Kommune og byens kulturliv kan være et slags live-lab for os, så vi benytter vores hjemkommune til at prøve os frem i forhold til, hvordan man ser analytisk på kulturlivet. Det samarbejde, der er mellem ROMU, byens kulturstrøg og kommunen, bliver sindssygt spændende at være en del af,” fortæller Esben Danielsen.

I øjeblikket består medarbejderstaben i Kulturens Analyseinstitut udover Esben Danielsen og analysechef Jens Christian Nielsen af en stab på syv projektansatte, som er instituttets ”prototype bemanding”, og som året ud skal afprøve, hvilke kompetencer og indsatser instituttet skal være klar til at gennemføre. Det er disse ni, som får deres dagligdag i portnerboligen i Det Kongelige Palæ.

Kulturens Analyseinstitut skal levere struktureret og empirisk funderet viden om kulturområdet og dets dynamikker. Bestyrelsen er udpeget af kulturministeren og sammensat, så den repræsenterer kompetencer inden for ledelse, økonomi, dansk og international kulturpolitik, kultur- og kunstfaglighed, viden om psykologi, sociologi og lignende, forskning samt statistik. Derudover er det hensigten, at mindst et af medlemmerne repræsenterer et af de øvrige nordiske lande.

Roskilde Domkirke Verdensarvscenter, der efter planen skal åbne i 2027, skal formidle historien om domkirkens unikke arkitektur, om den kongelige danmarkshistorie og om ritualerne, der vedrører de kongelige begravelser. Centret skal bo i dele af bygningskomplekset med Det Kongelige Palæ, der ligger umiddelbart ved siden af Roskilde Domkirke. Fondsorganisationen bag Kulturarv Roskilde Domkirke står overordnet for processen og realiseringen af Verdensarvscentret, og museumskoncernen ROMU skal stå for driften.