aug 21, 2023 | Artikler, Lejre, Nyheder
Den danske astronaut Andreas Mogensen tager en kopi af en unik Odin-sølvfigur fra vikingetidens Lejre med på sin kommende rum-mission. Figuren, der er en af flere danske kulturgenstande med ombord, symboliserer jagten på ny viden og skal øge kendskabet til Danmarks og Lejres spændende vikingehistorie.
jul 17, 2023 | Artikler, Begivenhed, Nyheder, Roskilde
Sommerens mange besøgende i Roskilde Domkirke er blandt de første til at tage en helt ny guidebog i brug. Guidebogen giver mere plads til kvinderne i den kongelige danmarkshistorie, som domkirken er så rig på. Desuden er det gjort lettere for gæsterne at finde rundt og opdage de mange detaljer i kunsten og arkitekturen i kirken, der er UNESCO verdensarv.
jun 21, 2023 | Artikler, Nyheder, Roskilde
Køge Museum åbner ny udstilling med 3D genskabelse af den spektakulære Grydehøj, der blev udgravet af ROMUs arkæologer i 2005, i den østlige del af Trekroner. Flere genstande fra graven befinder sig i dag i Roskilde Museums udstilling.
jun 8, 2023 | Artikler, Begivenhed, Lejre, Nyheder
Alle 2. klasser i Lejre Kommune får to dages undervisning i billedkunst og historie på Lejre Museum. Børnene er vilde med forløbet – for her er kreativitet, historie og ikke mindst børnenes eget udtryk i højsæde.
jun 8, 2023 | Artikler, Nyheder, Roskilde
Den 1. juli flytter Kulturens Analyseinstitut ind i portnerboligen i Det Kongelige Palæ og kommer til at have sin hverdag tæt på arbejdsgruppen bag det kommende Roskilde Domkirke Verdensarvscenter. Begge parter glæder sig til samarbejdet, som de forudser kan gavne både instituttet og centret, men i særdeleshed kulturen generelt.
jun 7, 2023 | Artikler, Begivenhed, Nyheder, Roskilde
Sankt Laurentius, der ligger lige ved Roskilde Domkirke, rummer både unik, underjordisk kirkeruin og tårn med udkig og fangeceller. I år fylder kirkeruinen 900 år, og det fejrer Sankt Laurentius med åbent hver dag hele sommeren og gratis introduktioner hver time i åbningstiden.
maj 30, 2023 | Artikler, Begivenhed, Nyheder
På grundlovsdag den 5. juni fejrer ROMU demokratiet i Lejre og Roskilde – med fællessang, godt til ganen og overraskende, væsentlige lokalhistorier. Roskilde var det danske demokratis vugge, og i Lejre blev der holdt gigantiske folkefester til ære for grundloven. Dét bliver afsættet, når ROMU markerer dagen med to gratis arrangementer.
apr 27, 2023 | Årbøger, Artikler, Nyheder
ROMUs fagfolk er konstant på jagt efter ny viden. I årsskriftet ”Jagten” fortæller de passioneret om de vigtigste opdagelser og resultater fra 2022. ”Jagten” kan købes i ROMUs museumsbutikker og i webshoppen fra 28. april
mar 29, 2023 | Artikler, Begivenhed, Nyheder, Roskilde
En netop indgået samarbejdsaftale sikrer, at Kongernes Samling skal være med i udviklingen af det kommende Roskilde Domkirke Verdensarvscenter. Bestyrelsesformand for fonden bag centret, Morten Langager, betragter partnerskabet som en blåstempling af visionerne og ser store muligheder for at skabe en helt unik besøgsoplevelse.
mar 17, 2023 | Artikler, Begivenhed, Egedal, Nyheder
I 30 år fik en hel landsby lov til at gå under radaren, mens de snød, stjal og til sidst endte med at dræbe en familie. Mordet fik Venslevs forbrydersyndikat til at kollapse, og i alt 43 mennesker fra den lille by blev dømt for alt fra tyveri til mord. Journalist og forfatter Søren Møgelvang Nielsen opruller historien om Venslevrøverne til et foredrag på Egedal Rådhus.
mar 9, 2023 | Artikler, Begivenhed, Lützhøfts Købmandsgaard, Nyheder, Roskilde
I marts åbner Lützhøfts Købmandsgaard for en kort bemærkning en filial i hovedstaden. Det lille Roskilde-museum er nemlig for første gang med, når festivalen Historiske Dage bliver afviklet i Øksnehallen den 18.-19. marts. Her kan historieinteresserede fra hele landet få et indblik i livet bag disken i Roskildes gamle købmandsgård for 100 år siden.
mar 1, 2023 | Artikler, Nyheder
Else M. Sørensen var selv meget bekymret for, hvad der ville blive af hendes arbejde med barndomshjemmet, når hun ikke var her mere. Hun kom selv på ideen om, at det kunne udstilles, og inden Else M. Sørensen gik bort i marts sidste år, var de indledende snakke med Ledøje-Smørum Historisk Forening taget for at overlevere dioramaerne.
feb 7, 2023 | Artikler, Begivenhed, Nyheder
Vinterferien står for døren, og nu er tiden der endelig til at være sammen med familie og venner. ROMUs publikumschef Isabella No’omi Fuglø opfordrer til, at man bruger pausen fra hverdagen til at hente energi i tankevækkende og vedkommende kulturoplevelser på et af Roskildes museer.
jan 19, 2023 | Artikler, Begivenhed, Nyheder
På trods af, at coronaens skygger strakte sig ind i begyndelsen af 2022, endte besøgstallet for museumsorganisationen ROMU næsten på niveau med rekordåret 2019. Faktisk er det organisationens tredjebedste år nogensinde, flere besøgssteder har sat publikumsrekord, og initiativer for at nå især de unge og nye målgrupper har båret frugt.
maj 16, 2022 | Artikler, Nyheder, Roskilde
Efter halvandet års forberedelse kan museet endelig udstille det enestående Ely-håndskrift, som omtaler Roskilde for første gang, og som er kilden til Roskilde Stifts 1000-års jubilæum. Borgmester Tomas Breddam og biskop Peter Fischer-Møller deltager ved åbningsreceptionen den 19. maj på Roskilde Museum. Det mageløse håndskrift kan opleves af alle i museets udstilling fra og med den 20. maj.
maj 16, 2022 | Artikler, Egedal, Nyheder, Roskilde
Det er tid til at slibe sværdene, støve kampornatet af og skrue tiden 350 år tilbage. Efter to års ufrivillig pause vender Egedals historiske festival, Svenskeslaget, tilbage. Og gæsterne kan godt begynde at glæde sig. I år er der nemlig gjort ekstra meget ud af oplevelsen.
apr 12, 2022 | Artikler, Nyheder, Roskilde
Lejre Museum inviterer til foredrag om jernalderens og vikingetidens samfundsforhold på Sjælland. Ph.d. Trine Borake tager afsæt i nyere interessante fund fra Boeslunde syd for Slagelse og en helt særlig sølvfigur, som dukkede op i 2020, og som kaster nyt lys på Lejres Odin-figur
mar 30, 2022 | Artikler, Nyheder, Roskilde
Lützhøfts Købmandsgård slår porten op til dage, hvor små og store sammen kan lege sig gennem gamle påsketraditioner i omgivelser, der emmer af historie. Det sker i de tre hverdage op til påske. I påskeugen har Købmandsgården desuden åbent for almindelige besøg alle dage fra mandag den 11. til og med lørdag den 16. april.
BEGIVENHED
20.03.2024
Branden på Lindenborg kro i 1967. Foto: Gorm Grove
I anledningen af Roskilde Brandvæsens 150 års jubilæum åbner spot-udstillingen ’Roskilde brænder!’ 18. juni i den gamle brandstation, som i dag huser Roskilde Museum.
Glæd dig til, i udstillingen og på sommerens byvandringer, at få indblik i de store by-brande, der hærgede Roskilde i byens ældste historie – og se hvordan brandvæsnet har udviklet sig fra sin oprettelse i 1874 frem til i dag.
Du kan komme tæt på brandmændenes dramatiske historie om indsatser ved store brande, som du måske selv kan huske: branden i Roskilde Domkirke i 1968 og Solum-branden i 2021. Hele sommeren er der aktiviteter for børn og nysgerrige voksne.
På åbningsdagen fortæller beredskabsdirektør Lars Robétjé kl. 19-21 om branden i domkirken i 1968 og giver et indblik i brandvæsnet dengang og i dag. Omkring 250 mand deltog i slukningsarbejdet af branden – hvoraf pensioneret vicebrandinspektør Ebbe Bødker på foredragsaftenen vil dele beretninger og minder fra branden og livet på brandstationen.
Læs mere og køb billet her: Foredrag: Domkirken brænder! v/beredskabsdirektør Lars Robétjé | Billetter | Roskilde | Samfund & Kultur | Billetto — Denmark
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I DIN INDBAKKE
BEGIVENHED
Af Lene Steinbeck
09.03.2023
Et museum er langt fra kun udstillede genstande. Det ved museumsinspektør Jakob Caspersen, der vil gøre sit for, at den autentiske stemning fra Lützhøfts Købmandsgaard følger med ind på standen til Historiske Dage. Her kan man besøge butikken til en snak om det gode købmandskab, de historisk korrekte varer, og hvad man ellers kan vende over en købmandsdisk. Foto: Martin Harvøe Kristensen/ROMU
I marts åbner Lützhøfts Købmandsgaard for en kort bemærkning en filial i hovedstaden. Det lille Roskilde-museum er nemlig for første gang med, når festivalen Historiske Dage bliver afviklet i Øksnehallen den 18.-19. marts. Her kan historieinteresserede fra hele landet få et indblik i livet bag disken i Roskildes gamle købmandsgård for 100 år siden.
En mobil købmandsdisk, et klingende kasseapparat, bunker af bolsjer og al den stemning, der overhovedet kan opdrives. Sådan lyder pakkelisten, når Lützhøfts Købmandsgård i marts tager på et lille, udenbys weekendophold. Museet skal deltage ved Historiske Dage i København, og her kommer festivalens besøgende til at kunne opleve en fuldt udstyret købmandsbutik med historisk korrekte varer fra 1920’ernes Roskilde.
”Kommiserne står klar bag disken til at demonstrere det gamle købmandshåndværk, mens vi fortæller gode historier om varerne, butikken og livet på Købmandsgården for 100 år siden. Der er smagsprøver på snapse og likører, som var populære på den tid, og man kan købe bolsjer i håndfoldede kræmmerhuse, som bliver vejet på en gammeldags vægt og slået ind på et gammelt kasseapparat. Vi indretter vores stand, så den minder så meget som muligt om butikken hjemme i Roskilde,” fortæller Jakob Caspersen, der er museumsinspektør i den gamle købmandsgård, som er et besøgssted under museumskoncernen ROMU.
En bid af Roskildes historie
Festivalen samler over en weekend en række kulturinstitutioner, der beskæftiger sig med historie, og på fem scener afvikles hele weekenden et program med samtaler og oplæg fra blandt andet forfattere, historikere og journalister. Det er første gang, Købmandsgården deltager på festivalen. Men det er lidt en drøm, der går i opfyldelse, når museet tager en del af Roskildes historie med rundt på turné.
”Vi har den her dejlige købmandsdisk på hjul, og den vil vi gerne bruge meget mere. Det her er en oplagt mulighed for at lave en sjov og anderledes stand. Jeg tror ikke, at de andre museer på samme måde kan tage så stor en del af deres udstillingsoplevelse med på festivalen. Vi håber, det kan være med til at skabe opmærksomhed om os selv som et lille museum, men også om Roskilde, og hvad den som by har tilbyde for historiske interesserede,” siger Jakob Carstensen.
Museet i Ringstedgade holder lukket den 17. og 18. marts for at gøre klar og lave pop up-butik i København. Kan man ikke undvære sine bolsjer og sin likør, er der råd for det: Tag en tur på Historiske Dage og oplev en lille bid af Roskildes historie i helt nye rammer.
Det er Folkeuniversitetet i Aarhus, Emdrup og Herning, der står bag Historiske Dage. Festivalen afvikles i Øksnehallen den 18.-19. marts. Man kan se programmet og købe billet på www.historiskedage.dk
BEGIVENHED
26.05.2023
Et historisk teaterstykke udspiller sig på gårdspladsen et par gange i løbet af dagen, når Gl. Kongsgård fejrer begyndelsen på en ny sæson. Foto: ROMU
Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.
Gamle håndværk får et særligt fokus ved årets åbning. Her kan gæsterne opleve boder med salg af håndværksvarer og demonstration af b.la. plantefarvning, pilefletning, hørproduktion, båndvævning og produktion af strådyr.
”Der vil også være mulighed for at prøve kræfter med at slå med le og støbe sit eget lys. Så børnene kan få sig en sjov dag med gamle lege, og alle kan prøve lykken i en omgang hønsebingo. Det plejer at være ganske underholdende!” fortæller Maja Kvamm, der arbejder på Lejre Museum.
Gl. Kongsgaard er en fæstegård fra 1700-tallet, der ligger i hjertet af Gl. Lejre. Gårdens frivillige havehold, der hele sommeren holder gården åben med salg af kaffe og kage, vil vise rundt i den gamle gård med de smukke møbler og fortælle om den historiske have, som står med originale planter fra 1800-tallet. Hele dagen akkompagneres af lystig spillemandsmusik og et par gange vil et historisk teaterstykke udspille sig på gårdspladsen.
Lejre Museumsforening står for salg af sandwich, mens Gl. Kongsgårds frivillige sælger lækre kager og kaffe med på-tår.
Tag en dag ud af kalenderen og kom til en hyggelig sommerdag i Gl. Lejre.
”Vi glæder os alle sammen til at tage imod nye som gamle gæster til årets hyggelige sæsonåbning, og vi håber at gæsterne har lyst til at komme igen henover sommeren”, fortæller Else Kristiansen og Vivian Møller, der begge er medlemmer af det frivillige havehold.
Gl. Kongsgaard holder i sommersæsonen åbent torsdage og søndage kl. 13-16 i juni, juli og august med gratis adgang til det smukke stuehus og salg af kaffe og kage.
Tid, pris og sted
4. juni 2023, kl. 11:00-16:00
Gratis
Gl. Kongsgård, Orehøjvej 12, 4320 Lejre
OBS. Vær opmærksom på, at renoveringen af broen over Holbækmotorvejen (dvs. på Orehøjvej ved Gevninge) kan have betydning for din rute til Gl. Kongsgaard.
Vild med sagnkonger, vikinger og jernalderarkæologi? Skal du være med til at få Lejre tilbage i danmarkshistorien?
Så skal du tilmelde dig Lejre Museums nyhedsbrev, hvor du månedligt vil modtage artikler, nyheder og spændende historier.
maj 26, 2023 | Artikel, Begivenhed, Gl. Kongsgaard, Nyheder
Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.
maj 25, 2023 | Artikel, Begivenhed, Det sker
På Grundlovsdag den 5. juni inviterer Roskilde Museum til hyggeligt samvær og fællessang, hvor vi med historiefortællinger og nærværet til Roskilde by omfavner grundloven gennem tale fra ROMUs direktør Morten Thomsen Højsgaard og musik akkompagneret af Line Rosenlund.
maj 4, 2023 | Artikel, Begivenhed, Det sker
Ved du, hvor Harald Hildetand eftersigende er begravet? Eller kender du historien om gudinden Nerthus i Herthadalen? Lejreområdets naturskønne landskab er sprængfyldt med fascinerende historier – og hele sommeren kan du høre nogen af dem, når Lejre Museum i samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske forening og lokale lodsejere inviterer på gratis historiske vandreture i lejreområdet.
BEGIVENHED
15.04.2024
Restaureringen af Øm Jættestue er gået igang. Her er det ROMUs arkæolog, Emil Struve, som bryder væggen ind til jættestuen ned. Foto: Kristjan Løk /ROMU
Med sit omtrent syv meter lange kammer er Øm Jættestue et af Danmarks største og mest imponerende fortidsminder fra stenalderen. Siden 1832, hvor jættestuen blev genopdaget, fredet og åbnet for offentligheden, har gæster valfartet til fortidsmindet, der ligger naturskønt mellem Lejre og Øm.
Tidens tand har sat sine spor på gravhøjen, og i august 2020 blev anlægget lukket på grund af fare for sammenstyrtning. Sten i gærdet omkring anlægget og i stykket mellem jættestuegangen og gærdet var løse, og en enkelt sten var allerede væltet ud.
Således har jættestuen i næsten fire år været lukket af, og udsigterne til en genåbning har været lange. Lige indtil november 2023, hvor Kulturministeriet bragte den glædelige nyhed, at restaureringen af Øm Jættestue var på finansloven for 2024.
”Der har i en årrække været stor lokal interesse for jættestuen, som har stået stille hen. Derfor er det igangværende restaureringsarbejde både glædeligt og fagligt interessant. Det bliver tydeligt, at vi har at gøre med et af Danmarks bedst bevarede fortidsminder fra stenalderen, der med denne istandsættelse igen kan åbnes for offentligheden til glæde for både lokale og det brede kulturpublikum,” udtaler arkæologisk chef ved ROMU, Julie Nielsen.
Restaureringen af Øm Jættestue udføres i april og maj – og falder dermed sammen med årets fortidsmindeweekend. Søndag d. 21. april kl. 11.00-12.30 inviterer Slots- og Kulturstyrelsen og ROMU til åbent hus ved jættestuen, hvor besøgende kan høre om restaureringsarbejdet.
Derudover er jættestuen afspærret under restaureringsarbejdet.
Øm Jættestue, der ligger naturskønt mellem Lejre og Øm, er en af Danmarks bedst bevarede jættestuer fra stenalderen. Nu har Slots- og Kulturstyrelsen i samarbejde med ROMU iværksat en omfattende restaurering, der vil sikre det populære fortidsminde for fremtiden. Foto: Kristjan Løk / ROMU
Læs mere på Lejre Museums hjemmeside
Fortidsmindeweekenden er et initiativ, som Slots- og Kulturstyrelsen introducerede i 2016 for at sætte fokus på vores fælles kulturarv. Formålet med denne dag er at øge kendskabet og interessen for Danmarkshistorien.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
jan 1, 2022
Det er næppe gået hen over hovedet på den, der færdes i området ved Lejre Ådal, at der i de sidste mange måneder har foregået et større ledningsarbejde langs åen. Det er HOFOR A/S, som lægger vandledninger ned mellem vandværket ved Lejre og et nyt værk, der opføres ved Gevninge.
jan 1, 2022
I første afsnit af ”Spøgelsesskibet” hørte vi om, hvordan man ved et gravearbejde i ådalen i 1930’erne var stødt på et muligt skibsvrag fra vikingetiden. Men det er aldrig lykkedes at finde skibet. Og i andet afsnit blev der kastet lys over, hvorvidt åen var sejlbar i jernalderen. Det var den ikke. Her, i tredje og sidste afsnit, undersøger vi, hvad det mon så kan være for en trækonstruktion, der blev fundet i ådalen, når nu det ikke kan være et skib.
dec 13, 2021
Året er ved at gå på hæld, og her på Lejre Museum glæder vi os til at se, hvad 2022 kommer til at bringe.
Før vi springer ind i det nye år, vil vi dog kigge tilbage på hvad der rørte sig i løbet af året her i Lejre, det danske kongeriges vugge.
nov 16, 2021
I DR2’s nye historiske serie ”Gåden om Danmarks første konge” rejser historiker Cecilie Nielsen rundt i kongeriget for at blive klogere på, hvorfor kongerækken ser ud, som den gør. Jagten fører hende i sidste afsnit til Lejre Museum, hvor en lille figur udfordrer den nationale selvforståelse – og viser, at der har været en kongemagt i Lejre før kristendommens indtog i Danmark
nov 12, 2021
Gl. Lejres skibssætning blev fredet for 100 år siden og står i dag som et af vores fornemmeste fortidsminder fra yngre germansk jernalder og vikingetid. Hvor meget ved du om det imponerende spor efter Lejres vikinger? Tag miniquizzen og find ud af det!
nov 12, 2021
Få den dramatiske historie om, hvordan den store skibssætning i Gl. Lejre blev reddet fra en bondemands pulveriserende dynamit. Og få endnu mere at vide ved et online-foredrag den 24. november om skibssætningen og dens dramatiske og mystiske historie.
nov 11, 2021
I første afsnit af ”Spøgelsesskibet” hørte vi om, hvordan man ved et gravearbejde i ådalen i 1930’erne var stødt på et muligt skibsvrag fra vikingetiden. Vi hørte også om, hvordan museumsfolk såvel som den lokalhistoriske forening i 1980’erne forsøgte at genfinde skibet – med georadar, boringer og prøvegravning. Men der blev ikke fundet noget skib, og til slut lød spørgsmålet: Kunne man overhovedet sejle på åen dengang?
okt 8, 2021
Bemærkede du ATV’en, der kørte rundt i Lejre for et par uger siden? Over to dage i slutningen af september har et pudsigt syn præget to særlige områder i Gl. Lejre. Ved kongehalsområdet vest for landsbyen og omkring skibssætningen øst for landbyen kørte en ATV med et fladt påhæng møjsommeligt rundt på hele overfladearealet.
okt 1, 2021
Guldfundet fra Lejre er netop blevet undersøgt af en hollandsk forsker. De foreløbige resultaterne sætter skatten i nyt perspektiv og viser igen, hvordan vi hele tiden bliver klogere på fortiden i nutiden
sep 28, 2021
Tag med denne artikelserie med på en opdagelsesrejse i tre dele, hvor vi kaster os over spørgsmålet: Kunne jernalderens og vikingetidens folk sejle ind til kongesædet i Lejre? Rejsen hen over Roskilde Fjord til Lejre Ådal byder på tiders forskningsresultater, overraskende opdagelser og et spøgelsesskib
BEGIVENHED
Pressemeddelelse
15.04.2024
Foto: ROMU
Kom og vær med, når ROMU i samarbejde med Tadre Mølles Venner inviterer til traditionsrig forårsfejring med majstang, musik og fest den 30. april, Valborgsaften, på Tadre Mølle.
Valborgsaften er altid den 30. april, aftenen før Valborgsdag, den 1. maj, hvor Sankt Valborg blev kåret som helgen i år 870. Tidligere var det udbredt i hele Norden at holde en forårsfest med vågeblus denne aften og nat, for b.la. at markere overgangen fra vinter, goldhed og mørke til sommer, frugtbarhed og lyst.
Tag blomster med til pyntning af majstangen, som vil blive rejst. Der vil være spillemandsmusik, foråret synges ind, og der fortælles om både majstangstraditionen, vågeblus og hekse.
Medbring selv en madkurv. Det er muligt at købe kaffe, kage og drikkevarer i Café Maries Minde.
Program
Hele aftenen kl. 18.00- 21.00:
Kl. 18.00-19.00: Majstangen pyntes. Tag gerne blomster og blade med hjemmefra.
Kl. 19.00: Majstangen rejses. Vi synger sange og danser om majstangen.
Kl. 21.00: Tak for i aften
Tid, pris og sted:
30. april, kl. 18.00 – 21.00
Entré: Gratis
Tadre Mølle, Tadre Møllevej 23, Hvalsø
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
jan 1, 2022
Det er næppe gået hen over hovedet på den, der færdes i området ved Lejre Ådal, at der i de sidste mange måneder har foregået et større ledningsarbejde langs åen. Det er HOFOR A/S, som lægger vandledninger ned mellem vandværket ved Lejre og et nyt værk, der opføres ved Gevninge.
jan 1, 2022
I første afsnit af ”Spøgelsesskibet” hørte vi om, hvordan man ved et gravearbejde i ådalen i 1930’erne var stødt på et muligt skibsvrag fra vikingetiden. Men det er aldrig lykkedes at finde skibet. Og i andet afsnit blev der kastet lys over, hvorvidt åen var sejlbar i jernalderen. Det var den ikke. Her, i tredje og sidste afsnit, undersøger vi, hvad det mon så kan være for en trækonstruktion, der blev fundet i ådalen, når nu det ikke kan være et skib.
dec 13, 2021
Året er ved at gå på hæld, og her på Lejre Museum glæder vi os til at se, hvad 2022 kommer til at bringe.
Før vi springer ind i det nye år, vil vi dog kigge tilbage på hvad der rørte sig i løbet af året her i Lejre, det danske kongeriges vugge.
nov 16, 2021
I DR2’s nye historiske serie ”Gåden om Danmarks første konge” rejser historiker Cecilie Nielsen rundt i kongeriget for at blive klogere på, hvorfor kongerækken ser ud, som den gør. Jagten fører hende i sidste afsnit til Lejre Museum, hvor en lille figur udfordrer den nationale selvforståelse – og viser, at der har været en kongemagt i Lejre før kristendommens indtog i Danmark
nov 12, 2021
Gl. Lejres skibssætning blev fredet for 100 år siden og står i dag som et af vores fornemmeste fortidsminder fra yngre germansk jernalder og vikingetid. Hvor meget ved du om det imponerende spor efter Lejres vikinger? Tag miniquizzen og find ud af det!
nov 12, 2021
Få den dramatiske historie om, hvordan den store skibssætning i Gl. Lejre blev reddet fra en bondemands pulveriserende dynamit. Og få endnu mere at vide ved et online-foredrag den 24. november om skibssætningen og dens dramatiske og mystiske historie.
nov 11, 2021
I første afsnit af ”Spøgelsesskibet” hørte vi om, hvordan man ved et gravearbejde i ådalen i 1930’erne var stødt på et muligt skibsvrag fra vikingetiden. Vi hørte også om, hvordan museumsfolk såvel som den lokalhistoriske forening i 1980’erne forsøgte at genfinde skibet – med georadar, boringer og prøvegravning. Men der blev ikke fundet noget skib, og til slut lød spørgsmålet: Kunne man overhovedet sejle på åen dengang?
okt 8, 2021
Bemærkede du ATV’en, der kørte rundt i Lejre for et par uger siden? Over to dage i slutningen af september har et pudsigt syn præget to særlige områder i Gl. Lejre. Ved kongehalsområdet vest for landsbyen og omkring skibssætningen øst for landbyen kørte en ATV med et fladt påhæng møjsommeligt rundt på hele overfladearealet.
okt 1, 2021
Guldfundet fra Lejre er netop blevet undersøgt af en hollandsk forsker. De foreløbige resultaterne sætter skatten i nyt perspektiv og viser igen, hvordan vi hele tiden bliver klogere på fortiden i nutiden
sep 28, 2021
Tag med denne artikelserie med på en opdagelsesrejse i tre dele, hvor vi kaster os over spørgsmålet: Kunne jernalderens og vikingetidens folk sejle ind til kongesædet i Lejre? Rejsen hen over Roskilde Fjord til Lejre Ådal byder på tiders forskningsresultater, overraskende opdagelser og et spøgelsesskib
BEGIVENHED
24.03.2024
Af: Lene Steinbeck
Jesper Binzer var afsluttende hovednavn i årets ”Historien bag musikken” på Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK. Sammen med Clement Behrendt Kjersgaard skabte han to timers stærkt underholdende musikhistorisk fortælling om bandet, der i 2024 kan fejre rubinbryllup. Foto: Kristian Grøndahl /ROMU
2024 tilhører i den grad D-A-D, som både med musik og en udstilling på Nationalmuseet markerer deres 40-års jubilæum. Lørdag d. 23. marts løftede forsanger Jesper Binzer sløret for bandets kommende udgivelse til talk-festivalen ’Historien bag musikken’ på Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK. Pladen udkommer 4. oktober.
Det er nok gået de færreste musikalsk interesseredes næse forbi, at D-A-D i år kan fejre, at der er gået 40 år siden deres første koncert. Det markerer de blandt andet med jubilæumskoncerten ”Celebrating 40 Years” i Royal Arena i København den 1. november 2024, lige som man kan opleve bandet som hovednavn på Nationalmuseet i udstillingen ’Danmark After Dark’.
Men jubilæet skal selvfølgelig også fejres med ny musik. Fans kan glæde sig til første smuglyt i maj og en hel plade i oktober. Det fortalte D-A-D-forsanger Jesper Binzer lørdag, da han gæstede talk-festivalen ’Historien bag musikken’ på Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK.
”Jeg kan sige, helt fra hjertet, at det er den første gang i række D-A-D-plader, hvor jeg virkelig har været glad og stolt. Den kommer den 4. oktober, præliminært tituleret ’Speed of Darkness’, og vi er så fucking stolte,” lød det fra Binzer i samtale med aftenens vært, Clement Behrendt Kjersgaard.
Næsten 200 havde købt billet til Historien bag musikken med Jesper Binzer, og foyeren i Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK var pakket tæt, da talk-festivalens afsluttende hovednavn tog publikum med ind i øveren, helt tæt på det slidsomme arbejde med at fastholde den musikalske gnist gennem 40 år i samme band. Foto: Kristian Grøndahl /ROMU
To singler ude før sommerens koncerter
Første pip fra pladen kan høres til maj, fortalte Binzer, da en gæst blandt rockmuseets publikum ville vide, om man kunne høre numrene live før jubilæumskoncerten til efteråret. Og det ville han godt løfte lidt mere af sløret for, sagde han, og annoncerede en helt frisk meddelelse fra førerbunkeren.
”Vi udgiver to singler på Norges nationaldag (den 17. maj, red), så vi kan tage dem med ud at spille live. Det har vi brug for, det bliver dejligt. De er ret forskellige. Det ene er en pisseflot, stort popslasker af P4-format, så man tror, det er løgn. Rumklang, gåsehud og alt hvad den kan trække. Den anden er en lille knallert-rocker, der bare bider fra sig,” fortæller Jesper Binzer.
De to singler illustrerer fint det, som forsangeren kalder D-A-Ds skizofrene karriere.
”I Danmark er vi mainstream, i Skandinavien er vi et stort rockband og i resten af verden er vi et gammelt, gement band. Og vi kan ikke komme ud med en flot, luftig middle- of-the-road-ting i resten af verden. Vi er nødt til at vise os fra vores mest bidske side derude, for den sætter de pris på,” fortæller Jesper Binzer om pladen, som han kalder en klassisk D-A-D-udgivelse.
”Jeg synes, der er store, flotte, alvorlige klodser, virkelig skræmmende klodser plus en masse følsomhed. Så det er… det er jo bare en D-A-D-plade.”
Specifikt fortæller han om nummeret Ghost, hvor begyndelen af omkvædet lyder I’ll wrap my arms around a memory/And I’ll be sleeping with the ghost. Sangen handler om en god ven, som døde af et forstørret hjerte. Han var ude at løbe med sin kone, da han faldt om. Pladen bliver bandets 13. udgivelse siden den første, Call of the Wild, i 1986.
Efter pausen fik publikum mulighed for at stille spørgsmål til Binzer og sætte deres præg på Historien bag musikken 2024. Alle festivalens talks bliver optaget så de tilsammen over tid væver videre på en mangefacetteret fortælling om dansk musiklivs betydning: Historien bag musikken – musikken bag historien. Foto: Kristian Grøndahl /ROMU
Historien bag musikken:
’Historien bag musikken’ er en årligt tilbagevendende talk-festival, som bygger på et samarbejde mellem Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK, og historiemagasinet ÆRA.
Journalist og tv-vært Clement Kjersgaard er vært, når museet sætter nogle af de seneste årtiers mest toneangivende danske musikere stævne til en samtale om deres arbejde med musikken. Tidligere gæster er blandt andre Steffen Brandt, Annisette Koppel og Annika Aakjær.
Programmet for 2024 bød på samtaler med Peter Sommer, Søs Fenger, Johnny Reimar, Jesper Binzer og Anne Dorte Michelsen & Maria Bramsen.
Der er allerede begyndt at dukke navne op til næste Historien bag musikken 2025, heriblandt Hanne Boel og Michael Falch. Læs mere om Historien bag musikken 2025
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
jan 1, 2022
Det er næppe gået hen over hovedet på den, der færdes i området ved Lejre Ådal, at der i de sidste mange måneder har foregået et større ledningsarbejde langs åen. Det er HOFOR A/S, som lægger vandledninger ned mellem vandværket ved Lejre og et nyt værk, der opføres ved Gevninge.
jan 1, 2022
I første afsnit af ”Spøgelsesskibet” hørte vi om, hvordan man ved et gravearbejde i ådalen i 1930’erne var stødt på et muligt skibsvrag fra vikingetiden. Men det er aldrig lykkedes at finde skibet. Og i andet afsnit blev der kastet lys over, hvorvidt åen var sejlbar i jernalderen. Det var den ikke. Her, i tredje og sidste afsnit, undersøger vi, hvad det mon så kan være for en trækonstruktion, der blev fundet i ådalen, når nu det ikke kan være et skib.
dec 13, 2021
Året er ved at gå på hæld, og her på Lejre Museum glæder vi os til at se, hvad 2022 kommer til at bringe.
Før vi springer ind i det nye år, vil vi dog kigge tilbage på hvad der rørte sig i løbet af året her i Lejre, det danske kongeriges vugge.
nov 16, 2021
I DR2’s nye historiske serie ”Gåden om Danmarks første konge” rejser historiker Cecilie Nielsen rundt i kongeriget for at blive klogere på, hvorfor kongerækken ser ud, som den gør. Jagten fører hende i sidste afsnit til Lejre Museum, hvor en lille figur udfordrer den nationale selvforståelse – og viser, at der har været en kongemagt i Lejre før kristendommens indtog i Danmark
nov 12, 2021
Gl. Lejres skibssætning blev fredet for 100 år siden og står i dag som et af vores fornemmeste fortidsminder fra yngre germansk jernalder og vikingetid. Hvor meget ved du om det imponerende spor efter Lejres vikinger? Tag miniquizzen og find ud af det!
nov 12, 2021
Få den dramatiske historie om, hvordan den store skibssætning i Gl. Lejre blev reddet fra en bondemands pulveriserende dynamit. Og få endnu mere at vide ved et online-foredrag den 24. november om skibssætningen og dens dramatiske og mystiske historie.
nov 11, 2021
I første afsnit af ”Spøgelsesskibet” hørte vi om, hvordan man ved et gravearbejde i ådalen i 1930’erne var stødt på et muligt skibsvrag fra vikingetiden. Vi hørte også om, hvordan museumsfolk såvel som den lokalhistoriske forening i 1980’erne forsøgte at genfinde skibet – med georadar, boringer og prøvegravning. Men der blev ikke fundet noget skib, og til slut lød spørgsmålet: Kunne man overhovedet sejle på åen dengang?
okt 8, 2021
Bemærkede du ATV’en, der kørte rundt i Lejre for et par uger siden? Over to dage i slutningen af september har et pudsigt syn præget to særlige områder i Gl. Lejre. Ved kongehalsområdet vest for landsbyen og omkring skibssætningen øst for landbyen kørte en ATV med et fladt påhæng møjsommeligt rundt på hele overfladearealet.
okt 1, 2021
Guldfundet fra Lejre er netop blevet undersøgt af en hollandsk forsker. De foreløbige resultaterne sætter skatten i nyt perspektiv og viser igen, hvordan vi hele tiden bliver klogere på fortiden i nutiden
sep 28, 2021
Tag med denne artikelserie med på en opdagelsesrejse i tre dele, hvor vi kaster os over spørgsmålet: Kunne jernalderens og vikingetidens folk sejle ind til kongesædet i Lejre? Rejsen hen over Roskilde Fjord til Lejre Ådal byder på tiders forskningsresultater, overraskende opdagelser og et spøgelsesskib
BEGIVENHED
15-03-2024
Af Lene Steinbeck
Foto: Cille Krause /ROMU
Sporene efter fortiden findes over alt, hvis man har øjnene med sig. En ny spotudstilling på Frederikssund Museum, Færgegården anerkender dem, som frivilligt går med næsen i jorden, metaldetektoren i hånden og nysgerrigheden uden på tøjet. For uden dem ville en stor del af vores fortidsminder sandsynligvis gå tabt.
Et lille bip fra en metaldetektor eller en undren under en oprydning. Fortidsminder kan dukke op mange mere eller mindre overraskende steder. Og hvis finderen holder fast i sin nysgerrige undren og afleverer fundet til et museum, kommer genstandene os alle til gode. Det vil ROMU gerne sætte fokus på med spotudstillingen ’Fantastiske fund og fascinerende fortællinger’ på Frederikssund Museum, Færgegården. Her kan man fra lørdag den 23. marts se en række fund, der i datering strækker sig helt tilbage til stenalderen og frem til tiden under 2. verdenskrig.
”Alle genstandene her i udstillingen er noget, som private har indleveret til os. De er meget vigtige og en stor del af det brændstof, der giver liv og fremdrift i historiefortællingen og et rigtig godt indblik i vores fortid. Det kan ikke siges højt nok, så vi vil rigtig gerne hylde deres indsats,” fortæller Cille Krause, der er arkæolog og museumsinspektør ved ROMU.
Nogle af fundene stammer fra dødsboer og fra oprydninger på lofter. Som for eksempel et par medaljer, der er fundet i et dødsbo, og som har en sjov sammenhæng med et københavnsk slot. Historierne om fundene er i mange tilfælde lige så gode som fundene selv, og de er også en del af udstillingen.
Sværdet fra bunden af graven
Størstedelen af genstandene er dog indleveret fra detektorfolk, som bruger timer på marker med blikket stift rettet mod jorden. I udstillingen kan man blandt andet se et særligt, ottekantet bronzealdersværdgreb, som er fundet med detektor på en mark i Hornsherred. Og netop den slags skatte fra bronzealderen ser man efterhånden jævnligt på museerne, hvor sådanne fund skal indleveres.
”Sværdet har nok ligget i en grav under en høj, som for længst er pløjet væk. Den kontinuerlige pløjning på stedet betyder, at man nu er kommet så langt ned, at man har ramt de gravgaver, som lå i bunden af graven. Derfor ser vi også flere fund fra bronzealderen, fordi de nu kan blive fundet med metaldetektor,” siger arkæolog og museumsinspektør ved ROMU, Palle Østergaard Sørensen.
Bronzealdersværdet er medtaget efter pløjningen og udstilles derfor i flere dele.
Flere entusiaster giver flere fund
Det ødelagte sværd eksemplificerer meget godt fortidsmindernes skæbne, hvis de ikke bliver fundet. Derfor glæder arkæologerne sig over, at antallet af entusiaster med en metaldetektor er eksploderet de seneste år. Modsat arkæologerne, der oftest graver efter en bunden opgave, vælger detektorfolkene selv, hvilke steder de gerne vil udforske.
”Det her er genstande, som vi ikke var kommet i nærheden af, hvis de ikke havde brugt alle de timer ude i marken. Det er dejligt, at der er så mange, som er med til at gøre det her store stykke arbejde. De går her jo af interesse, og når de finder noget, sætter vi en prik på kortet, så vi kan være opmærksomme på, hvor der måske kunne være mere. Jo flere prikker, jo klogere bliver vi. Og i den sammenhæng er detektorfund meget vigtige,” fortæller Cille Krause.
Udstillingen ’Fantastiske fund og fascinerende fortællinger’ kan ses på Frederikssund Museum, Færgegården fra museet slår dørene op for sæsonen lørdag den 23. marts til den 31. oktober.
Fyraftensomvisning
Få alle de gode historier bag den nye udstillings fascinerende genstande.
Færgegården inviterer til spændende fyraftensomvisning i museets nye spotudstilling. Hør museets inspektør og arkæolog Palle Østergaard Sørensen fortælle fascinerende historier om de fantastiske fund.
Tid: 3. & 24. april kl. 17:00-17:45, samt 15. & 29. maj kl. 17:00-17:45
Pris: 75 kr. (+billetgebyr)
Kød dine billetter via billetto.dk
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
jan 1, 2022
Det er næppe gået hen over hovedet på den, der færdes i området ved Lejre Ådal, at der i de sidste mange måneder har foregået et større ledningsarbejde langs åen. Det er HOFOR A/S, som lægger vandledninger ned mellem vandværket ved Lejre og et nyt værk, der opføres ved Gevninge.
jan 1, 2022
I første afsnit af ”Spøgelsesskibet” hørte vi om, hvordan man ved et gravearbejde i ådalen i 1930’erne var stødt på et muligt skibsvrag fra vikingetiden. Men det er aldrig lykkedes at finde skibet. Og i andet afsnit blev der kastet lys over, hvorvidt åen var sejlbar i jernalderen. Det var den ikke. Her, i tredje og sidste afsnit, undersøger vi, hvad det mon så kan være for en trækonstruktion, der blev fundet i ådalen, når nu det ikke kan være et skib.
dec 13, 2021
Året er ved at gå på hæld, og her på Lejre Museum glæder vi os til at se, hvad 2022 kommer til at bringe.
Før vi springer ind i det nye år, vil vi dog kigge tilbage på hvad der rørte sig i løbet af året her i Lejre, det danske kongeriges vugge.
nov 16, 2021
I DR2’s nye historiske serie ”Gåden om Danmarks første konge” rejser historiker Cecilie Nielsen rundt i kongeriget for at blive klogere på, hvorfor kongerækken ser ud, som den gør. Jagten fører hende i sidste afsnit til Lejre Museum, hvor en lille figur udfordrer den nationale selvforståelse – og viser, at der har været en kongemagt i Lejre før kristendommens indtog i Danmark
nov 12, 2021
Gl. Lejres skibssætning blev fredet for 100 år siden og står i dag som et af vores fornemmeste fortidsminder fra yngre germansk jernalder og vikingetid. Hvor meget ved du om det imponerende spor efter Lejres vikinger? Tag miniquizzen og find ud af det!
nov 12, 2021
Få den dramatiske historie om, hvordan den store skibssætning i Gl. Lejre blev reddet fra en bondemands pulveriserende dynamit. Og få endnu mere at vide ved et online-foredrag den 24. november om skibssætningen og dens dramatiske og mystiske historie.
nov 11, 2021
I første afsnit af ”Spøgelsesskibet” hørte vi om, hvordan man ved et gravearbejde i ådalen i 1930’erne var stødt på et muligt skibsvrag fra vikingetiden. Vi hørte også om, hvordan museumsfolk såvel som den lokalhistoriske forening i 1980’erne forsøgte at genfinde skibet – med georadar, boringer og prøvegravning. Men der blev ikke fundet noget skib, og til slut lød spørgsmålet: Kunne man overhovedet sejle på åen dengang?
okt 8, 2021
Bemærkede du ATV’en, der kørte rundt i Lejre for et par uger siden? Over to dage i slutningen af september har et pudsigt syn præget to særlige områder i Gl. Lejre. Ved kongehalsområdet vest for landsbyen og omkring skibssætningen øst for landbyen kørte en ATV med et fladt påhæng møjsommeligt rundt på hele overfladearealet.
okt 1, 2021
Guldfundet fra Lejre er netop blevet undersøgt af en hollandsk forsker. De foreløbige resultaterne sætter skatten i nyt perspektiv og viser igen, hvordan vi hele tiden bliver klogere på fortiden i nutiden
sep 28, 2021
Tag med denne artikelserie med på en opdagelsesrejse i tre dele, hvor vi kaster os over spørgsmålet: Kunne jernalderens og vikingetidens folk sejle ind til kongesædet i Lejre? Rejsen hen over Roskilde Fjord til Lejre Ådal byder på tiders forskningsresultater, overraskende opdagelser og et spøgelsesskib
BEGIVENHED
14-03-2024
Af Malene Jensen
Pressefoto redigeret af Kristian Grøndahl /ROMU
Dengang rockmusik hed pigtrådsmusik, var den i dag 80-årige Johnny Reimar både en af de allerstørste rockmusikere og som pladeselskabsmand med til at skabe en revolution i den danske musikbranche. Det fortæller museumsinspektør og musikekspert Rasmus Rosenørn om Johnny Reimar, der deltager i talkfestivalen ’Historien bag musikken’ på Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK.
Det er en fejltagelse, hvis man tror, at musikeren, sangeren og produceren Johnny Reimar udelukkende er lig med smølfehits og dansktopsange.
Sådan lyder det fra Rasmus Rosenørn, museumsinspektør på Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK, og ekspert i dansk musikhistorie.
”Johnny Reimar er nærmest en dansk rocks godfather”, siger han.
”Han var en af de allerførste, og han har på nogle tidspunkter i sin karriere også været en af de allerstørste”.
Som musiker brød Johnny Reimar i begyndelsen af 1960’erne igennem med The Cliffters, der blandt andet fik succes med debutsinglen, ’How Wonderful to Know’. Og med det instrumentale hit ’Django’ fik The Cliffters også et internationalt gennembrud.
”The Cliffters bliver virkelig, virkelig populære og er en af Danmarks første professionelle rockgrupper. Og de er de første, der rider på bølgen af rigtig guitardrevet rockmusik”, fortæller Rasmus Rosenørn.
”De havde en stribe af hits dengang, og i dag kender vi stadigvæk instrumentalnummeret ’Django’, som er et surfagtigt nummer med rigtig meget twang-guitar”.
Foregangsmand og revolutionær
Allerede tre år før debuten med The Cliffters var Johnny Reimar i gang med at lægge fundamentet for sin senere rockstjernestatus. Nemlig i 1957, da han var med til at danne Den Fynske Rockkvartet, som var en del af den allerførste bølge af danske rockmusikere.
Fra midten af 1960’erne, efter de succesfulde år med The Cliffters, skifter Johnny Reimar rockmusikerrollen ud med en rolle som pladeselskabsmand, producer og talentspejder med stor opmærksomhed rettet mod unge og spændende artister. Også her kommer han ifølge Rasmus Rosenørn til at spille en ikke ubetydelig rolle.
”Han var foregangsmand i en hel bølge i 1960’erne, hvor unge musikere selv begyndte at danne bands og slog igennem med deres musik”, siger han.
”Det var en revolution af musikbranchen, som han stod i spidsen for. For det med at rejse fra undergrund til stjerne eksisterede ikke på det her tidspunkt”.
Først med forandringen
I dag er det den naturlige fødekæde i musikbranchen, at unge musikere selv danner bands og forsøger at slå igennem med deres nye toner og visioner. Men sådan var det ikke, da Johnny Reimar var ung musiker i 1960’erne, fortæller Rasmus Rosenørn.
Dengang var professionelle sangskrivere ansat på musikforlag eller pladeselskaber, der så hyrede professionelle musikere til orkestre fra indspilning til indspilning. Og sangsolisterne var nogen, der blev udvalgt, og de valgte sjældent deres eget repertoire.
”Og der var Johnny Reimar en af de allerførste i Danmark til at forandre musikbranchen”, siger Rasmus Rosenørn om Johnny Reimar, der tog de erfaringer, han selv gjorde sig som ung musiker, der slog igennem med eget band, med om på den anden side af skrivebordet.
”Her banede han vejen for en masse unge talenter”
En magtfuld skikkelse
Et af de bands, han arbejde med, var The Hitmakers. Ligesom The Cliffters var de et populært pigtrådsorkester i 1960’erne. Med Johnny Reimar i kulissen skiftede bandet både navn og genre, og under navnet The Floor, udgiver de en af de første psykedeliske plader i Danmark.
Og det var ikke sidste gang, Johnny Reimar var med til at opdage og udgive nogle af de største danske pop- og rockartister, nogle af hvilke vi stadig hylder den dag i dag.
Hvem producerede for eksempel The Savage Roses debutalbum, ’The Savage Rose’, fra 1968, der siden kom på kulturkanonen? Det gjorde Johnny Reimar. Og i 1973 Gnags’ albumdebut, ’På vej’? Også Johnny Reimar.
”Ret hurtigt går han hen og bliver en ret magtfuld skikkelse i den danske musikbranche på det her tidspunkt”, siger Rasmus Rosenørn.
”Han har haft en kæmpestor betydning for udviklingen af rocken i Danmark. Så stor, at jeg næsten får lyst til at sige: uden Johnny Reimar – ingen dansk rockscene”.
Læs mere om og køb billetter til: Historien bag musikken med Johnny Reimar
Læs mere om: Historien bag musikken 2024
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
jan 1, 2022
Det er næppe gået hen over hovedet på den, der færdes i området ved Lejre Ådal, at der i de sidste mange måneder har foregået et større ledningsarbejde langs åen. Det er HOFOR A/S, som lægger vandledninger ned mellem vandværket ved Lejre og et nyt værk, der opføres ved Gevninge.
jan 1, 2022
I første afsnit af ”Spøgelsesskibet” hørte vi om, hvordan man ved et gravearbejde i ådalen i 1930’erne var stødt på et muligt skibsvrag fra vikingetiden. Men det er aldrig lykkedes at finde skibet. Og i andet afsnit blev der kastet lys over, hvorvidt åen var sejlbar i jernalderen. Det var den ikke. Her, i tredje og sidste afsnit, undersøger vi, hvad det mon så kan være for en trækonstruktion, der blev fundet i ådalen, når nu det ikke kan være et skib.
dec 13, 2021
Året er ved at gå på hæld, og her på Lejre Museum glæder vi os til at se, hvad 2022 kommer til at bringe.
Før vi springer ind i det nye år, vil vi dog kigge tilbage på hvad der rørte sig i løbet af året her i Lejre, det danske kongeriges vugge.
nov 16, 2021
I DR2’s nye historiske serie ”Gåden om Danmarks første konge” rejser historiker Cecilie Nielsen rundt i kongeriget for at blive klogere på, hvorfor kongerækken ser ud, som den gør. Jagten fører hende i sidste afsnit til Lejre Museum, hvor en lille figur udfordrer den nationale selvforståelse – og viser, at der har været en kongemagt i Lejre før kristendommens indtog i Danmark
nov 12, 2021
Gl. Lejres skibssætning blev fredet for 100 år siden og står i dag som et af vores fornemmeste fortidsminder fra yngre germansk jernalder og vikingetid. Hvor meget ved du om det imponerende spor efter Lejres vikinger? Tag miniquizzen og find ud af det!
nov 12, 2021
Få den dramatiske historie om, hvordan den store skibssætning i Gl. Lejre blev reddet fra en bondemands pulveriserende dynamit. Og få endnu mere at vide ved et online-foredrag den 24. november om skibssætningen og dens dramatiske og mystiske historie.
nov 11, 2021
I første afsnit af ”Spøgelsesskibet” hørte vi om, hvordan man ved et gravearbejde i ådalen i 1930’erne var stødt på et muligt skibsvrag fra vikingetiden. Vi hørte også om, hvordan museumsfolk såvel som den lokalhistoriske forening i 1980’erne forsøgte at genfinde skibet – med georadar, boringer og prøvegravning. Men der blev ikke fundet noget skib, og til slut lød spørgsmålet: Kunne man overhovedet sejle på åen dengang?
okt 8, 2021
Bemærkede du ATV’en, der kørte rundt i Lejre for et par uger siden? Over to dage i slutningen af september har et pudsigt syn præget to særlige områder i Gl. Lejre. Ved kongehalsområdet vest for landsbyen og omkring skibssætningen øst for landbyen kørte en ATV med et fladt påhæng møjsommeligt rundt på hele overfladearealet.
okt 1, 2021
Guldfundet fra Lejre er netop blevet undersøgt af en hollandsk forsker. De foreløbige resultaterne sætter skatten i nyt perspektiv og viser igen, hvordan vi hele tiden bliver klogere på fortiden i nutiden
sep 28, 2021
Tag med denne artikelserie med på en opdagelsesrejse i tre dele, hvor vi kaster os over spørgsmålet: Kunne jernalderens og vikingetidens folk sejle ind til kongesædet i Lejre? Rejsen hen over Roskilde Fjord til Lejre Ådal byder på tiders forskningsresultater, overraskende opdagelser og et spøgelsesskib
BEGIVENHED
19.06.2023
Over fire søndage i juli inviterer Tadre Mølle børn og deres familier til spændende aktiviteter. Kreative naturkunstværker udformes, naturen skal udforskes og brød skal bages i den gamle stenovn.
Sommer og søndag er i hvert fald på plads. Om der også kommer sol til de, der finder vej til Tadre Mølles alsidige og hyggelige ferieaktiviteter, må tiden vise. Men næsten uanset vejret bliver der gode muligheder for at få sig en feriesøndag fyldt med fælles oplevelser på tværs af generationer ved den kulturhistoriske perle i Elverdamsdalen.
Kreativt naturværksted
På det kreative naturværksted på Tadre Mølle skal børn og deres familier slippe deres indre kunstner løs og lave flotte kunstværker af de naturmaterialer, der findes rundt om møllen.
”Kyndige krea-vejledere vil hjælpe de besøgende med at skabe smukke kreationer af naturens materialer. Kun fantasien sætter grænser, når de besøgende gennem denne kreative aktivitet kommer tæt på naturen og skaber hyggeligt samvær,” siger museumsmedarbejder Maja Kvamm.
Det kreative naturværksted finder sted den 2. juli fra klokken 12:00-15:00.
Naturdage
Hele familien er inviteret, når Tadre Mølle holder naturdag i den smukke Elverdamsdal. Kyndige naturvejleder fra Nationalpark Skjoldungernes Land vil udstyre børn og deres familier med grej til at gå på opdagelse i naturens liv omkring den gamle vandmølle.
”Den kulturhistoriske perle Tadre Mølle ligger omgivet af smuk natur i Elverdamsdalen, og denne dag er der ekstra mulighed for at komme helt tæt på det krible- krablende liv, der findes ved møllen,” siger Maja Kvamm.
Naturdage på Tadre Mølle finder sted søndag den 16. juli og 23. juli fra klokken 11:00-14:00.
Bagedag
Den, der kommer først til mølle, får først malet melet. Korn skal kværnes til mel, og brød skal bages i Tadre Mølles gamle stenovn, når der inviteres til bagedag for hele familien.
”Oplev naturens kræfter, når den gamle vandmølle forvandler korn til mel. Få hænderne i dejen og mærk de gamle traditioner på egen krop. Der vil være forskellige aktiviteter på dagen, så alle familiens medlemmer kan sætte sanserne i brug,” siger Maja Kvamm.
Bagedagen på Tadre Mølle finder sted søndag den 20. juli fra kl. 12:00-16:00.
Billetter til alle arrangementer kan købes i Møllecafeen. Børn er gratis.
MERE INDHOLD FRA TADRE MØLLE
jun 6, 2023
Søndag den 25. juni inviterer ROMU i samarbejde med Tadre Mølles Venner til en herlig markedsdag på den gamle møllegård. Kom og vær med, når den danske sommer står i pragt, og nyd den dejlige sommerstemning i Elverdamsdalen.
jun 5, 2023
Alle er velkomne når DSI Tadre Mølle og Nationalpark Skjoldungernes Land i samarbejde med ROMU lørdag den 10. juni inviterer til genåbning af Danmarks eneste åbne kildekalksbrud og til indvielse af en ny kildekalksrute ude på Tadre Mølles enge.
nov 23, 2022
Alt er ved det gode gamle, når Tadre Mølles Venner sammen med museumsorganisationen ROMU igen i år inviterer til julemarked ved den historiske og smukke vandmølle søndag den 4. december klokken 10-16.
BEGIVENHED
15.04.2024
Restaureringen af Øm Jættestue er gået igang. Her er det ROMUs arkæolog, Emil Struve, som bryder væggen ind til jættestuen ned. Foto: Kristjan Løk /ROMU
Med sit omtrent syv meter lange kammer er Øm Jættestue et af Danmarks største og mest imponerende fortidsminder fra stenalderen. Siden 1832, hvor jættestuen blev genopdaget, fredet og åbnet for offentligheden, har gæster valfartet til fortidsmindet, der ligger naturskønt mellem Lejre og Øm.
Tidens tand har sat sine spor på gravhøjen, og i august 2020 blev anlægget lukket på grund af fare for sammenstyrtning. Sten i gærdet omkring anlægget og i stykket mellem jættestuegangen og gærdet var løse, og en enkelt sten var allerede væltet ud.
Således har jættestuen i næsten fire år været lukket af, og udsigterne til en genåbning har været lange. Lige indtil november 2023, hvor Kulturministeriet bragte den glædelige nyhed, at restaureringen af Øm Jættestue var på finansloven for 2024.
”Der har i en årrække været stor lokal interesse for jættestuen, som har stået stille hen. Derfor er det igangværende restaureringsarbejde både glædeligt og fagligt interessant. Det bliver tydeligt, at vi har at gøre med et af Danmarks bedst bevarede fortidsminder fra stenalderen, der med denne istandsættelse igen kan åbnes for offentligheden til glæde for både lokale og det brede kulturpublikum,” udtaler arkæologisk chef ved ROMU, Julie Nielsen.
Restaureringen af Øm Jættestue udføres i april og maj – og falder dermed sammen med årets fortidsmindeweekend. Søndag d. 21. april kl. 11.00-12.30 inviterer Slots- og Kulturstyrelsen og ROMU til åbent hus ved jættestuen, hvor besøgende kan høre om restaureringsarbejdet.
Derudover er jættestuen afspærret under restaureringsarbejdet.
Øm Jættestue, der ligger naturskønt mellem Lejre og Øm, er en af Danmarks bedst bevarede jættestuer fra stenalderen. Nu har Slots- og Kulturstyrelsen i samarbejde med ROMU iværksat en omfattende restaurering, der vil sikre det populære fortidsminde for fremtiden. Foto: Kristjan Løk / ROMU
Læs mere på Lejre Museums hjemmeside
Fortidsmindeweekenden er et initiativ, som Slots- og Kulturstyrelsen introducerede i 2016 for at sætte fokus på vores fælles kulturarv. Formålet med denne dag er at øge kendskabet og interessen for Danmarkshistorien.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.
BEGIVENHED
Pressemeddelelse
15.04.2024
Foto: ROMU
Kom og vær med, når ROMU i samarbejde med Tadre Mølles Venner inviterer til traditionsrig forårsfejring med majstang, musik og fest den 30. april, Valborgsaften, på Tadre Mølle.
Valborgsaften er altid den 30. april, aftenen før Valborgsdag, den 1. maj, hvor Sankt Valborg blev kåret som helgen i år 870. Tidligere var det udbredt i hele Norden at holde en forårsfest med vågeblus denne aften og nat, for b.la. at markere overgangen fra vinter, goldhed og mørke til sommer, frugtbarhed og lyst.
Tag blomster med til pyntning af majstangen, som vil blive rejst. Der vil være spillemandsmusik, foråret synges ind, og der fortælles om både majstangstraditionen, vågeblus og hekse.
Medbring selv en madkurv. Det er muligt at købe kaffe, kage og drikkevarer i Café Maries Minde.
Program
Hele aftenen kl. 18.00- 21.00:
Kl. 18.00-19.00: Majstangen pyntes. Tag gerne blomster og blade med hjemmefra.
Kl. 19.00: Majstangen rejses. Vi synger sange og danser om majstangen.
Kl. 21.00: Tak for i aften
Tid, pris og sted:
30. april, kl. 18.00 – 21.00
Entré: Gratis
Tadre Mølle, Tadre Møllevej 23, Hvalsø
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.
BEGIVENHED
24.03.2024
Af: Lene Steinbeck
Jesper Binzer var afsluttende hovednavn i årets ”Historien bag musikken” på Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK. Sammen med Clement Behrendt Kjersgaard skabte han to timers stærkt underholdende musikhistorisk fortælling om bandet, der i 2024 kan fejre rubinbryllup. Foto: Kristian Grøndahl /ROMU
2024 tilhører i den grad D-A-D, som både med musik og en udstilling på Nationalmuseet markerer deres 40-års jubilæum. Lørdag d. 23. marts løftede forsanger Jesper Binzer sløret for bandets kommende udgivelse til talk-festivalen ’Historien bag musikken’ på Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK. Pladen udkommer 4. oktober.
Det er nok gået de færreste musikalsk interesseredes næse forbi, at D-A-D i år kan fejre, at der er gået 40 år siden deres første koncert. Det markerer de blandt andet med jubilæumskoncerten ”Celebrating 40 Years” i Royal Arena i København den 1. november 2024, lige som man kan opleve bandet som hovednavn på Nationalmuseet i udstillingen ’Danmark After Dark’.
Men jubilæet skal selvfølgelig også fejres med ny musik. Fans kan glæde sig til første smuglyt i maj og en hel plade i oktober. Det fortalte D-A-D-forsanger Jesper Binzer lørdag, da han gæstede talk-festivalen ’Historien bag musikken’ på Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK.
”Jeg kan sige, helt fra hjertet, at det er den første gang i række D-A-D-plader, hvor jeg virkelig har været glad og stolt. Den kommer den 4. oktober, præliminært tituleret ’Speed of Darkness’, og vi er så fucking stolte,” lød det fra Binzer i samtale med aftenens vært, Clement Behrendt Kjersgaard.
Næsten 200 havde købt billet til Historien bag musikken med Jesper Binzer, og foyeren i Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK var pakket tæt, da talk-festivalens afsluttende hovednavn tog publikum med ind i øveren, helt tæt på det slidsomme arbejde med at fastholde den musikalske gnist gennem 40 år i samme band. Foto: Kristian Grøndahl /ROMU
To singler ude før sommerens koncerter
Første pip fra pladen kan høres til maj, fortalte Binzer, da en gæst blandt rockmuseets publikum ville vide, om man kunne høre numrene live før jubilæumskoncerten til efteråret. Og det ville han godt løfte lidt mere af sløret for, sagde han, og annoncerede en helt frisk meddelelse fra førerbunkeren.
”Vi udgiver to singler på Norges nationaldag (den 17. maj, red), så vi kan tage dem med ud at spille live. Det har vi brug for, det bliver dejligt. De er ret forskellige. Det ene er en pisseflot, stort popslasker af P4-format, så man tror, det er løgn. Rumklang, gåsehud og alt hvad den kan trække. Den anden er en lille knallert-rocker, der bare bider fra sig,” fortæller Jesper Binzer.
De to singler illustrerer fint det, som forsangeren kalder D-A-Ds skizofrene karriere.
”I Danmark er vi mainstream, i Skandinavien er vi et stort rockband og i resten af verden er vi et gammelt, gement band. Og vi kan ikke komme ud med en flot, luftig middle- of-the-road-ting i resten af verden. Vi er nødt til at vise os fra vores mest bidske side derude, for den sætter de pris på,” fortæller Jesper Binzer om pladen, som han kalder en klassisk D-A-D-udgivelse.
”Jeg synes, der er store, flotte, alvorlige klodser, virkelig skræmmende klodser plus en masse følsomhed. Så det er… det er jo bare en D-A-D-plade.”
Specifikt fortæller han om nummeret Ghost, hvor begyndelen af omkvædet lyder I’ll wrap my arms around a memory/And I’ll be sleeping with the ghost. Sangen handler om en god ven, som døde af et forstørret hjerte. Han var ude at løbe med sin kone, da han faldt om. Pladen bliver bandets 13. udgivelse siden den første, Call of the Wild, i 1986.
Efter pausen fik publikum mulighed for at stille spørgsmål til Binzer og sætte deres præg på Historien bag musikken 2024. Alle festivalens talks bliver optaget så de tilsammen over tid væver videre på en mangefacetteret fortælling om dansk musiklivs betydning: Historien bag musikken – musikken bag historien. Foto: Kristian Grøndahl /ROMU
Historien bag musikken:
’Historien bag musikken’ er en årligt tilbagevendende talk-festival, som bygger på et samarbejde mellem Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK, og historiemagasinet ÆRA.
Journalist og tv-vært Clement Kjersgaard er vært, når museet sætter nogle af de seneste årtiers mest toneangivende danske musikere stævne til en samtale om deres arbejde med musikken. Tidligere gæster er blandt andre Steffen Brandt, Annisette Koppel og Annika Aakjær.
Programmet for 2024 bød på samtaler med Peter Sommer, Søs Fenger, Johnny Reimar, Jesper Binzer og Anne Dorte Michelsen & Maria Bramsen.
Der er allerede begyndt at dukke navne op til næste Historien bag musikken 2025, heriblandt Hanne Boel og Michael Falch. Læs mere om Historien bag musikken 2025
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.
BEGIVENHED
15-03-2024
Af Lene Steinbeck
Foto: Cille Krause /ROMU
Sporene efter fortiden findes over alt, hvis man har øjnene med sig. En ny spotudstilling på Frederikssund Museum, Færgegården anerkender dem, som frivilligt går med næsen i jorden, metaldetektoren i hånden og nysgerrigheden uden på tøjet. For uden dem ville en stor del af vores fortidsminder sandsynligvis gå tabt.
Et lille bip fra en metaldetektor eller en undren under en oprydning. Fortidsminder kan dukke op mange mere eller mindre overraskende steder. Og hvis finderen holder fast i sin nysgerrige undren og afleverer fundet til et museum, kommer genstandene os alle til gode. Det vil ROMU gerne sætte fokus på med spotudstillingen ’Fantastiske fund og fascinerende fortællinger’ på Frederikssund Museum, Færgegården. Her kan man fra lørdag den 23. marts se en række fund, der i datering strækker sig helt tilbage til stenalderen og frem til tiden under 2. verdenskrig.
”Alle genstandene her i udstillingen er noget, som private har indleveret til os. De er meget vigtige og en stor del af det brændstof, der giver liv og fremdrift i historiefortællingen og et rigtig godt indblik i vores fortid. Det kan ikke siges højt nok, så vi vil rigtig gerne hylde deres indsats,” fortæller Cille Krause, der er arkæolog og museumsinspektør ved ROMU.
Nogle af fundene stammer fra dødsboer og fra oprydninger på lofter. Som for eksempel et par medaljer, der er fundet i et dødsbo, og som har en sjov sammenhæng med et københavnsk slot. Historierne om fundene er i mange tilfælde lige så gode som fundene selv, og de er også en del af udstillingen.
Sværdet fra bunden af graven
Størstedelen af genstandene er dog indleveret fra detektorfolk, som bruger timer på marker med blikket stift rettet mod jorden. I udstillingen kan man blandt andet se et særligt, ottekantet bronzealdersværdgreb, som er fundet med detektor på en mark i Hornsherred. Og netop den slags skatte fra bronzealderen ser man efterhånden jævnligt på museerne, hvor sådanne fund skal indleveres.
”Sværdet har nok ligget i en grav under en høj, som for længst er pløjet væk. Den kontinuerlige pløjning på stedet betyder, at man nu er kommet så langt ned, at man har ramt de gravgaver, som lå i bunden af graven. Derfor ser vi også flere fund fra bronzealderen, fordi de nu kan blive fundet med metaldetektor,” siger arkæolog og museumsinspektør ved ROMU, Palle Østergaard Sørensen.
Bronzealdersværdet er medtaget efter pløjningen og udstilles derfor i flere dele.
Flere entusiaster giver flere fund
Det ødelagte sværd eksemplificerer meget godt fortidsmindernes skæbne, hvis de ikke bliver fundet. Derfor glæder arkæologerne sig over, at antallet af entusiaster med en metaldetektor er eksploderet de seneste år. Modsat arkæologerne, der oftest graver efter en bunden opgave, vælger detektorfolkene selv, hvilke steder de gerne vil udforske.
”Det her er genstande, som vi ikke var kommet i nærheden af, hvis de ikke havde brugt alle de timer ude i marken. Det er dejligt, at der er så mange, som er med til at gøre det her store stykke arbejde. De går her jo af interesse, og når de finder noget, sætter vi en prik på kortet, så vi kan være opmærksomme på, hvor der måske kunne være mere. Jo flere prikker, jo klogere bliver vi. Og i den sammenhæng er detektorfund meget vigtige,” fortæller Cille Krause.
Udstillingen ’Fantastiske fund og fascinerende fortællinger’ kan ses på Frederikssund Museum, Færgegården fra museet slår dørene op for sæsonen lørdag den 23. marts til den 31. oktober.
Fyraftensomvisning
Få alle de gode historier bag den nye udstillings fascinerende genstande.
Færgegården inviterer til spændende fyraftensomvisning i museets nye spotudstilling. Hør museets inspektør og arkæolog Palle Østergaard Sørensen fortælle fascinerende historier om de fantastiske fund.
Tid: 3. & 24. april kl. 17:00-17:45, samt 15. & 29. maj kl. 17:00-17:45
Pris: 75 kr. (+billetgebyr)
Kød dine billetter via billetto.dk
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.
BEGIVENHED
14-03-2024
Af Malene Jensen
Pressefoto redigeret af Kristian Grøndahl /ROMU
Dengang rockmusik hed pigtrådsmusik, var den i dag 80-årige Johnny Reimar både en af de allerstørste rockmusikere og som pladeselskabsmand med til at skabe en revolution i den danske musikbranche. Det fortæller museumsinspektør og musikekspert Rasmus Rosenørn om Johnny Reimar, der deltager i talkfestivalen ’Historien bag musikken’ på Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK.
Det er en fejltagelse, hvis man tror, at musikeren, sangeren og produceren Johnny Reimar udelukkende er lig med smølfehits og dansktopsange.
Sådan lyder det fra Rasmus Rosenørn, museumsinspektør på Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK, og ekspert i dansk musikhistorie.
”Johnny Reimar er nærmest en dansk rocks godfather”, siger han.
”Han var en af de allerførste, og han har på nogle tidspunkter i sin karriere også været en af de allerstørste”.
Som musiker brød Johnny Reimar i begyndelsen af 1960’erne igennem med The Cliffters, der blandt andet fik succes med debutsinglen, ’How Wonderful to Know’. Og med det instrumentale hit ’Django’ fik The Cliffters også et internationalt gennembrud.
”The Cliffters bliver virkelig, virkelig populære og er en af Danmarks første professionelle rockgrupper. Og de er de første, der rider på bølgen af rigtig guitardrevet rockmusik”, fortæller Rasmus Rosenørn.
”De havde en stribe af hits dengang, og i dag kender vi stadigvæk instrumentalnummeret ’Django’, som er et surfagtigt nummer med rigtig meget twang-guitar”.
Foregangsmand og revolutionær
Allerede tre år før debuten med The Cliffters var Johnny Reimar i gang med at lægge fundamentet for sin senere rockstjernestatus. Nemlig i 1957, da han var med til at danne Den Fynske Rockkvartet, som var en del af den allerførste bølge af danske rockmusikere.
Fra midten af 1960’erne, efter de succesfulde år med The Cliffters, skifter Johnny Reimar rockmusikerrollen ud med en rolle som pladeselskabsmand, producer og talentspejder med stor opmærksomhed rettet mod unge og spændende artister. Også her kommer han ifølge Rasmus Rosenørn til at spille en ikke ubetydelig rolle.
”Han var foregangsmand i en hel bølge i 1960’erne, hvor unge musikere selv begyndte at danne bands og slog igennem med deres musik”, siger han.
”Det var en revolution af musikbranchen, som han stod i spidsen for. For det med at rejse fra undergrund til stjerne eksisterede ikke på det her tidspunkt”.
Først med forandringen
I dag er det den naturlige fødekæde i musikbranchen, at unge musikere selv danner bands og forsøger at slå igennem med deres nye toner og visioner. Men sådan var det ikke, da Johnny Reimar var ung musiker i 1960’erne, fortæller Rasmus Rosenørn.
Dengang var professionelle sangskrivere ansat på musikforlag eller pladeselskaber, der så hyrede professionelle musikere til orkestre fra indspilning til indspilning. Og sangsolisterne var nogen, der blev udvalgt, og de valgte sjældent deres eget repertoire.
”Og der var Johnny Reimar en af de allerførste i Danmark til at forandre musikbranchen”, siger Rasmus Rosenørn om Johnny Reimar, der tog de erfaringer, han selv gjorde sig som ung musiker, der slog igennem med eget band, med om på den anden side af skrivebordet.
”Her banede han vejen for en masse unge talenter”
En magtfuld skikkelse
Et af de bands, han arbejde med, var The Hitmakers. Ligesom The Cliffters var de et populært pigtrådsorkester i 1960’erne. Med Johnny Reimar i kulissen skiftede bandet både navn og genre, og under navnet The Floor, udgiver de en af de første psykedeliske plader i Danmark.
Og det var ikke sidste gang, Johnny Reimar var med til at opdage og udgive nogle af de største danske pop- og rockartister, nogle af hvilke vi stadig hylder den dag i dag.
Hvem producerede for eksempel The Savage Roses debutalbum, ’The Savage Rose’, fra 1968, der siden kom på kulturkanonen? Det gjorde Johnny Reimar. Og i 1973 Gnags’ albumdebut, ’På vej’? Også Johnny Reimar.
”Ret hurtigt går han hen og bliver en ret magtfuld skikkelse i den danske musikbranche på det her tidspunkt”, siger Rasmus Rosenørn.
”Han har haft en kæmpestor betydning for udviklingen af rocken i Danmark. Så stor, at jeg næsten får lyst til at sige: uden Johnny Reimar – ingen dansk rockscene”.
Læs mere om og køb billetter til: Historien bag musikken med Johnny Reimar
Læs mere om: Historien bag musikken 2024
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.
BEGIVENHED
19.06.2023
Foto: Trine Sejthen, ROMU
Magiske planter og trylleformularer skal findes, når besøgende får udleveret en Sort Bog i museumsbutikken. Herefter kan de begive sig ud på jagt i museumshaven, hvor de med bogen i hånden, vil blive udfordret med fem opgaver, der skal løses, før de finder den magiske trylleremse. Løser man den sorte bogs opgaver, får man en lille belønning.
”En sort bog var en håndskreven magisk bog, som engang var udbredt blandt kloge koner og mænd. Bøgerne var fulde af viden om planter, naturens magi og onde væsner, og de indeholdt hemmelige opskrifter, trylleremser og gode råd til at opdage tyve, kurere sygdomme, afværge hekseri og meget mere,” fortæller vikarierende museumsinspektør Maja Kvamm, og fortsætter:
”Med vores sjove sommeraktivitet genopliver vi den sorte bog, og sender børn og deres familier på en spændende jagt efter magiske planter og beskyttende trylleremser i Færgegårdens eventyrlige museumshave,” siger hun.
Ifølge Maja Kvamm gik der, særligt i 17- og 1800-tallet, rygter på Frederikssundegnen om, hvem der mon ejede sådanne sorte bøger. Folk var både bange for dem – men også nysgerrige på den store magi, bøgerne indeholdt.
Besøg museumsbutikken på Færgegården i åbningstiden for at få udleveret alt, hvad der skal bruges. Børn kan deltage gratis i aktiviteten, mens voksne betaler almindelig entré til museet.
Mød dyrene i fjorden
Alle sanser får motion, når børn og deres familier skal røre, prøve, lugte, se og smage sig igennem fjordens maritime historie i sommerferien.
Lige siden jægerstenalderen har nærheden til fjorden og dens dyreliv formet den måde, mennesker har levet, tænkt, talt, troet og spist på. I sommerferien inviterer Færgegården til hyggelige og sanselige aktiviteter i museumshaven, hvor de besøgende har rig mulighed for at udforske fjordens historie og myldrende dyreliv. Familierne kan gå på opdagelse i de mange akvarier, hvor fjordens smådyr kribler og krabler frem fra alle afkroge.
”Der er rejer, søpunge, krabber, rurer, sandkutlinger, tangnåle, hundestejler, brødkrummesvamp og mange flere. Man også prøve at bøde sit eget fiskegarn som i 1800-tallet, lave en vandkikkert og udforske fjordens mest gådefulde fisk: ålen. Der er også mulighed for selv at hoppe i fjorden med net og spand og fange de mange spændende smådyr,” fortæller Museumsinspektør Maja Kvamm.
Museets formidlere fortæller i strandkanten og sørger for, at de besøgende får deres rejefangst med tilbage på museet, hvor de kan tilberede dem på gammeldags manér. Til sidst kan de konkurrere mod hinanden i årets store åledyst, hvor de prøver ålens fascinerende evner af på egen krop.
Dagen igennem vil der blive fortalt sjove og forunderlige historier om alle dyrene.
”Ikke mange ved, at krabben tisser ud gennem øjnene, eller at man i 1500-tallet mente, at tangnålen kunne forudsige vejret,” siger Maja Kvamm.
Den sorte bogs hemmeligheder
Aktiviteten finder sted fra den 24. juni – 11. august. Åbningstiderne er tirsdag- søndag kl. 11-15.
Mød dyrene i fjorden
Aktiviteten foregår tirsdag, onsdag, torsdag og fredag i uge 27 og 31. Alle dage kl. 11:00-15:00.
Børn under 18: gratis, voksne: 50 kr. (+ billetgebyr). Tilmelding er nødvendig. Tilmelding via Billetto.
FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER FRA FÆRGEGÅRDEN
jun 19, 2023 | Begivenhed, Mød dyrene i fjorden
Alle sanser skal i brug, når Frederikssund Museum, Færgegården, inviterer børn og deres familier til at gå på opdagelse i naturen både til lands og til vands i sommerferien. I museumshaven kan man gå på jagt efter naturens magi og den ”sorte bogs” magiske trylleremse. Derudover skal fjordens dyr både røres, lugtes og smages.
mar 30, 2023 | Arkæologi, Artikel, Begivenhed-lokal, Nyheder, Udstillinger
”Manden med ørnehjelmen” og mere end 400 andre genstande af guld, sølv og bronze er dukket op på en mark i Hornsherred og har fået ROMUs arkæologer til at spærre øjnene op. Fundet viser, at stedet – der ikke hidtil har påkaldt sig arkæologisk opmærksomhed – har haft en stor betydning i jernalder og vikingetid. Gennem mere end 1000 år.
jan 27, 2023 | Artikel, Begivenhed, Nyheder
I vinterferien kan hele familien tage på fastelavnsoptog i Færgegårdens have og være med til at dyste, lege og smage sig gennem fastelavnens mange skægge traditioner.
nov 23, 2022 | Artikel, Begivenhed, Nyheder
Til Jul på Færgegården kan du opleve julen, som den har føltes, duftet og smagt før i tiden. Lørdag den 10. og søndag den 11. december inviterer Færgegården nemlig til et par hyggelige juledage i idylliske omgivelser.
okt 5, 2022 | Artikel, Begivenhed, Nyheder, Rundvisninger
Allehelgen truer lige om hjørnet, og de mørke kræfter ligger på lur. Heldigvis kan man på Frederikssund Museum, Færgegården, ruste sig til kamp mod det onde. I efterårsferien kan store og små lære tips og tricks til at holde naturens grumme væsner fra døren. Hvis man altså tør.
jun 16, 2022 | Artikel
Rør, prøv, lugt, se og smag jer igennem fjordens maritime historie i sommerferien med Frederikssund Museum, Færgegården
BEGIVENHED
15.04.2024
Restaureringen af Øm Jættestue er gået igang. Her er det ROMUs arkæolog, Emil Struve, som bryder væggen ind til jættestuen ned. Foto: Kristjan Løk /ROMU
Med sit omtrent syv meter lange kammer er Øm Jættestue et af Danmarks største og mest imponerende fortidsminder fra stenalderen. Siden 1832, hvor jættestuen blev genopdaget, fredet og åbnet for offentligheden, har gæster valfartet til fortidsmindet, der ligger naturskønt mellem Lejre og Øm.
Tidens tand har sat sine spor på gravhøjen, og i august 2020 blev anlægget lukket på grund af fare for sammenstyrtning. Sten i gærdet omkring anlægget og i stykket mellem jættestuegangen og gærdet var løse, og en enkelt sten var allerede væltet ud.
Således har jættestuen i næsten fire år været lukket af, og udsigterne til en genåbning har været lange. Lige indtil november 2023, hvor Kulturministeriet bragte den glædelige nyhed, at restaureringen af Øm Jættestue var på finansloven for 2024.
”Der har i en årrække været stor lokal interesse for jættestuen, som har stået stille hen. Derfor er det igangværende restaureringsarbejde både glædeligt og fagligt interessant. Det bliver tydeligt, at vi har at gøre med et af Danmarks bedst bevarede fortidsminder fra stenalderen, der med denne istandsættelse igen kan åbnes for offentligheden til glæde for både lokale og det brede kulturpublikum,” udtaler arkæologisk chef ved ROMU, Julie Nielsen.
Restaureringen af Øm Jættestue udføres i april og maj – og falder dermed sammen med årets fortidsmindeweekend. Søndag d. 21. april kl. 11.00-12.30 inviterer Slots- og Kulturstyrelsen og ROMU til åbent hus ved jættestuen, hvor besøgende kan høre om restaureringsarbejdet.
Derudover er jættestuen afspærret under restaureringsarbejdet.
Øm Jættestue, der ligger naturskønt mellem Lejre og Øm, er en af Danmarks bedst bevarede jættestuer fra stenalderen. Nu har Slots- og Kulturstyrelsen i samarbejde med ROMU iværksat en omfattende restaurering, der vil sikre det populære fortidsminde for fremtiden. Foto: Kristjan Løk / ROMU
Læs mere på Lejre Museums hjemmeside
Fortidsmindeweekenden er et initiativ, som Slots- og Kulturstyrelsen introducerede i 2016 for at sætte fokus på vores fælles kulturarv. Formålet med denne dag er at øge kendskabet og interessen for Danmarkshistorien.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
mar 26, 2021
”Skynd dig afsted til kræmmeren knægt, vi mangler en rugbrødsforlænger.” ”Det brænder, det brænder! Åh nej kirken brænder! Skynd dig at løbe derover.” Sådan kunne en aprilsnar lyde i 1700-tallet, når folk forsøgte at gøre hinanden til nar. Det at narre hinanden på udvalgte dage er noget, man har gjort i hele Europa og på flere forskellige tidspunkter af året. Skikken har især været knyttet til vigtige skift i naturens cyklus, hvor naturen selv driver gæk med mennesket.
mar 25, 2021
På Frederikssund Museum, Færgegården er man klar til at slå dørene op for gæster. Indenfor venter en udstilling med lokales egne billeder af områdets fortidsminder. Og faktisk er samlingen vokset, mens museet har været lukket, så der er gode grunde til at slå vejen forbi.
mar 24, 2021
Lige nord for Selsø Sø, på en mark der i dag ligger flere kilometer fra Roskilde Fjord, lå engang jægerstenalderbopladsen, som i dag betegnes Lollikhuse. Mange fund fra bopladsen tyder på, at stedet har været en populær jagt- og fiskeplads. Fordi kulturlagene på pladsen er meget tykke, har man under udgravningerne fundet store mængder af flintaffald og redskaber samt sjældne spor af hyttetomter.
mar 16, 2021
Hans-Jørgen Mølstrand er født med mekanik i blodet og har altid været fascineret af historie. Som frivillig i ROMU får han mulighed til at dyrke begge dele, når han undersøger og dokumenterer historiske tårnure.
mar 4, 2021
Læs her alt, hvad du behøver vide for at få en vellykket påske – hvis du altså spørger dine forfædre fra 1800-tallet.
feb 23, 2021
Græse Å løber ind i Frederikssund Kommune fra den udtørrede sø, Lange Sø. En gammel stenbro henover åen fortæller historier fra fortiden, og arkæologerne arbejder på at få mere viden om stedet
feb 22, 2021
Det skabte en del opmærksomhed, da ROMUs arkæologer i foråret 2020 overtog en sag fra Nordsjællands Politi. Menneskeknoglerne, der var dukket op på en sommerhusgrund, viste sig heldigvis at være af noget ældre dato end først frygtet. Arkæolog Jens Winther Johannsen fortæller her, hvad han og de andre arkæologer nu ved om ’sagen’.
feb 10, 2021
Bag om traditionerne med Færgegården: Denne gang om Fastelavn.
feb 2, 2021
Bag om traditionerne med Færgegården: Bliv klogere på Kyndelmisse
jan 19, 2021
80-årige Keld Fuhr er frivillig i ROMU som formand for Færgegårdens Venner. Nu træder han ind i ROMU’s bestyrelse, hvor han vil trække på sin ledelseserfaring fra byggebranchen.
BEGIVENHED
Pressemeddelelse
15.04.2024
Foto: ROMU
Kom og vær med, når ROMU i samarbejde med Tadre Mølles Venner inviterer til traditionsrig forårsfejring med majstang, musik og fest den 30. april, Valborgsaften, på Tadre Mølle.
Valborgsaften er altid den 30. april, aftenen før Valborgsdag, den 1. maj, hvor Sankt Valborg blev kåret som helgen i år 870. Tidligere var det udbredt i hele Norden at holde en forårsfest med vågeblus denne aften og nat, for b.la. at markere overgangen fra vinter, goldhed og mørke til sommer, frugtbarhed og lyst.
Tag blomster med til pyntning af majstangen, som vil blive rejst. Der vil være spillemandsmusik, foråret synges ind, og der fortælles om både majstangstraditionen, vågeblus og hekse.
Medbring selv en madkurv. Det er muligt at købe kaffe, kage og drikkevarer i Café Maries Minde.
Program
Hele aftenen kl. 18.00- 21.00:
Kl. 18.00-19.00: Majstangen pyntes. Tag gerne blomster og blade med hjemmefra.
Kl. 19.00: Majstangen rejses. Vi synger sange og danser om majstangen.
Kl. 21.00: Tak for i aften
Tid, pris og sted:
30. april, kl. 18.00 – 21.00
Entré: Gratis
Tadre Mølle, Tadre Møllevej 23, Hvalsø
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
mar 26, 2021
”Skynd dig afsted til kræmmeren knægt, vi mangler en rugbrødsforlænger.” ”Det brænder, det brænder! Åh nej kirken brænder! Skynd dig at løbe derover.” Sådan kunne en aprilsnar lyde i 1700-tallet, når folk forsøgte at gøre hinanden til nar. Det at narre hinanden på udvalgte dage er noget, man har gjort i hele Europa og på flere forskellige tidspunkter af året. Skikken har især været knyttet til vigtige skift i naturens cyklus, hvor naturen selv driver gæk med mennesket.
mar 25, 2021
På Frederikssund Museum, Færgegården er man klar til at slå dørene op for gæster. Indenfor venter en udstilling med lokales egne billeder af områdets fortidsminder. Og faktisk er samlingen vokset, mens museet har været lukket, så der er gode grunde til at slå vejen forbi.
mar 24, 2021
Lige nord for Selsø Sø, på en mark der i dag ligger flere kilometer fra Roskilde Fjord, lå engang jægerstenalderbopladsen, som i dag betegnes Lollikhuse. Mange fund fra bopladsen tyder på, at stedet har været en populær jagt- og fiskeplads. Fordi kulturlagene på pladsen er meget tykke, har man under udgravningerne fundet store mængder af flintaffald og redskaber samt sjældne spor af hyttetomter.
mar 16, 2021
Hans-Jørgen Mølstrand er født med mekanik i blodet og har altid været fascineret af historie. Som frivillig i ROMU får han mulighed til at dyrke begge dele, når han undersøger og dokumenterer historiske tårnure.
mar 4, 2021
Læs her alt, hvad du behøver vide for at få en vellykket påske – hvis du altså spørger dine forfædre fra 1800-tallet.
feb 23, 2021
Græse Å løber ind i Frederikssund Kommune fra den udtørrede sø, Lange Sø. En gammel stenbro henover åen fortæller historier fra fortiden, og arkæologerne arbejder på at få mere viden om stedet
feb 22, 2021
Det skabte en del opmærksomhed, da ROMUs arkæologer i foråret 2020 overtog en sag fra Nordsjællands Politi. Menneskeknoglerne, der var dukket op på en sommerhusgrund, viste sig heldigvis at være af noget ældre dato end først frygtet. Arkæolog Jens Winther Johannsen fortæller her, hvad han og de andre arkæologer nu ved om ’sagen’.
feb 10, 2021
Bag om traditionerne med Færgegården: Denne gang om Fastelavn.
feb 2, 2021
Bag om traditionerne med Færgegården: Bliv klogere på Kyndelmisse
jan 19, 2021
80-årige Keld Fuhr er frivillig i ROMU som formand for Færgegårdens Venner. Nu træder han ind i ROMU’s bestyrelse, hvor han vil trække på sin ledelseserfaring fra byggebranchen.
BEGIVENHED
24.03.2024
Af: Lene Steinbeck
Jesper Binzer var afsluttende hovednavn i årets ”Historien bag musikken” på Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK. Sammen med Clement Behrendt Kjersgaard skabte han to timers stærkt underholdende musikhistorisk fortælling om bandet, der i 2024 kan fejre rubinbryllup. Foto: Kristian Grøndahl /ROMU
2024 tilhører i den grad D-A-D, som både med musik og en udstilling på Nationalmuseet markerer deres 40-års jubilæum. Lørdag d. 23. marts løftede forsanger Jesper Binzer sløret for bandets kommende udgivelse til talk-festivalen ’Historien bag musikken’ på Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK. Pladen udkommer 4. oktober.
Det er nok gået de færreste musikalsk interesseredes næse forbi, at D-A-D i år kan fejre, at der er gået 40 år siden deres første koncert. Det markerer de blandt andet med jubilæumskoncerten ”Celebrating 40 Years” i Royal Arena i København den 1. november 2024, lige som man kan opleve bandet som hovednavn på Nationalmuseet i udstillingen ’Danmark After Dark’.
Men jubilæet skal selvfølgelig også fejres med ny musik. Fans kan glæde sig til første smuglyt i maj og en hel plade i oktober. Det fortalte D-A-D-forsanger Jesper Binzer lørdag, da han gæstede talk-festivalen ’Historien bag musikken’ på Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK.
”Jeg kan sige, helt fra hjertet, at det er den første gang i række D-A-D-plader, hvor jeg virkelig har været glad og stolt. Den kommer den 4. oktober, præliminært tituleret ’Speed of Darkness’, og vi er så fucking stolte,” lød det fra Binzer i samtale med aftenens vært, Clement Behrendt Kjersgaard.
Næsten 200 havde købt billet til Historien bag musikken med Jesper Binzer, og foyeren i Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK var pakket tæt, da talk-festivalens afsluttende hovednavn tog publikum med ind i øveren, helt tæt på det slidsomme arbejde med at fastholde den musikalske gnist gennem 40 år i samme band. Foto: Kristian Grøndahl /ROMU
To singler ude før sommerens koncerter
Første pip fra pladen kan høres til maj, fortalte Binzer, da en gæst blandt rockmuseets publikum ville vide, om man kunne høre numrene live før jubilæumskoncerten til efteråret. Og det ville han godt løfte lidt mere af sløret for, sagde han, og annoncerede en helt frisk meddelelse fra førerbunkeren.
”Vi udgiver to singler på Norges nationaldag (den 17. maj, red), så vi kan tage dem med ud at spille live. Det har vi brug for, det bliver dejligt. De er ret forskellige. Det ene er en pisseflot, stort popslasker af P4-format, så man tror, det er løgn. Rumklang, gåsehud og alt hvad den kan trække. Den anden er en lille knallert-rocker, der bare bider fra sig,” fortæller Jesper Binzer.
De to singler illustrerer fint det, som forsangeren kalder D-A-Ds skizofrene karriere.
”I Danmark er vi mainstream, i Skandinavien er vi et stort rockband og i resten af verden er vi et gammelt, gement band. Og vi kan ikke komme ud med en flot, luftig middle- of-the-road-ting i resten af verden. Vi er nødt til at vise os fra vores mest bidske side derude, for den sætter de pris på,” fortæller Jesper Binzer om pladen, som han kalder en klassisk D-A-D-udgivelse.
”Jeg synes, der er store, flotte, alvorlige klodser, virkelig skræmmende klodser plus en masse følsomhed. Så det er… det er jo bare en D-A-D-plade.”
Specifikt fortæller han om nummeret Ghost, hvor begyndelen af omkvædet lyder I’ll wrap my arms around a memory/And I’ll be sleeping with the ghost. Sangen handler om en god ven, som døde af et forstørret hjerte. Han var ude at løbe med sin kone, da han faldt om. Pladen bliver bandets 13. udgivelse siden den første, Call of the Wild, i 1986.
Efter pausen fik publikum mulighed for at stille spørgsmål til Binzer og sætte deres præg på Historien bag musikken 2024. Alle festivalens talks bliver optaget så de tilsammen over tid væver videre på en mangefacetteret fortælling om dansk musiklivs betydning: Historien bag musikken – musikken bag historien. Foto: Kristian Grøndahl /ROMU
Historien bag musikken:
’Historien bag musikken’ er en årligt tilbagevendende talk-festival, som bygger på et samarbejde mellem Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK, og historiemagasinet ÆRA.
Journalist og tv-vært Clement Kjersgaard er vært, når museet sætter nogle af de seneste årtiers mest toneangivende danske musikere stævne til en samtale om deres arbejde med musikken. Tidligere gæster er blandt andre Steffen Brandt, Annisette Koppel og Annika Aakjær.
Programmet for 2024 bød på samtaler med Peter Sommer, Søs Fenger, Johnny Reimar, Jesper Binzer og Anne Dorte Michelsen & Maria Bramsen.
Der er allerede begyndt at dukke navne op til næste Historien bag musikken 2025, heriblandt Hanne Boel og Michael Falch. Læs mere om Historien bag musikken 2025
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
mar 26, 2021
”Skynd dig afsted til kræmmeren knægt, vi mangler en rugbrødsforlænger.” ”Det brænder, det brænder! Åh nej kirken brænder! Skynd dig at løbe derover.” Sådan kunne en aprilsnar lyde i 1700-tallet, når folk forsøgte at gøre hinanden til nar. Det at narre hinanden på udvalgte dage er noget, man har gjort i hele Europa og på flere forskellige tidspunkter af året. Skikken har især været knyttet til vigtige skift i naturens cyklus, hvor naturen selv driver gæk med mennesket.
mar 25, 2021
På Frederikssund Museum, Færgegården er man klar til at slå dørene op for gæster. Indenfor venter en udstilling med lokales egne billeder af områdets fortidsminder. Og faktisk er samlingen vokset, mens museet har været lukket, så der er gode grunde til at slå vejen forbi.
mar 24, 2021
Lige nord for Selsø Sø, på en mark der i dag ligger flere kilometer fra Roskilde Fjord, lå engang jægerstenalderbopladsen, som i dag betegnes Lollikhuse. Mange fund fra bopladsen tyder på, at stedet har været en populær jagt- og fiskeplads. Fordi kulturlagene på pladsen er meget tykke, har man under udgravningerne fundet store mængder af flintaffald og redskaber samt sjældne spor af hyttetomter.
mar 16, 2021
Hans-Jørgen Mølstrand er født med mekanik i blodet og har altid været fascineret af historie. Som frivillig i ROMU får han mulighed til at dyrke begge dele, når han undersøger og dokumenterer historiske tårnure.
mar 4, 2021
Læs her alt, hvad du behøver vide for at få en vellykket påske – hvis du altså spørger dine forfædre fra 1800-tallet.
feb 23, 2021
Græse Å løber ind i Frederikssund Kommune fra den udtørrede sø, Lange Sø. En gammel stenbro henover åen fortæller historier fra fortiden, og arkæologerne arbejder på at få mere viden om stedet
feb 22, 2021
Det skabte en del opmærksomhed, da ROMUs arkæologer i foråret 2020 overtog en sag fra Nordsjællands Politi. Menneskeknoglerne, der var dukket op på en sommerhusgrund, viste sig heldigvis at være af noget ældre dato end først frygtet. Arkæolog Jens Winther Johannsen fortæller her, hvad han og de andre arkæologer nu ved om ’sagen’.
feb 10, 2021
Bag om traditionerne med Færgegården: Denne gang om Fastelavn.
feb 2, 2021
Bag om traditionerne med Færgegården: Bliv klogere på Kyndelmisse
jan 19, 2021
80-årige Keld Fuhr er frivillig i ROMU som formand for Færgegårdens Venner. Nu træder han ind i ROMU’s bestyrelse, hvor han vil trække på sin ledelseserfaring fra byggebranchen.
BEGIVENHED
15-03-2024
Af Lene Steinbeck
Foto: Cille Krause /ROMU
Sporene efter fortiden findes over alt, hvis man har øjnene med sig. En ny spotudstilling på Frederikssund Museum, Færgegården anerkender dem, som frivilligt går med næsen i jorden, metaldetektoren i hånden og nysgerrigheden uden på tøjet. For uden dem ville en stor del af vores fortidsminder sandsynligvis gå tabt.
Et lille bip fra en metaldetektor eller en undren under en oprydning. Fortidsminder kan dukke op mange mere eller mindre overraskende steder. Og hvis finderen holder fast i sin nysgerrige undren og afleverer fundet til et museum, kommer genstandene os alle til gode. Det vil ROMU gerne sætte fokus på med spotudstillingen ’Fantastiske fund og fascinerende fortællinger’ på Frederikssund Museum, Færgegården. Her kan man fra lørdag den 23. marts se en række fund, der i datering strækker sig helt tilbage til stenalderen og frem til tiden under 2. verdenskrig.
”Alle genstandene her i udstillingen er noget, som private har indleveret til os. De er meget vigtige og en stor del af det brændstof, der giver liv og fremdrift i historiefortællingen og et rigtig godt indblik i vores fortid. Det kan ikke siges højt nok, så vi vil rigtig gerne hylde deres indsats,” fortæller Cille Krause, der er arkæolog og museumsinspektør ved ROMU.
Nogle af fundene stammer fra dødsboer og fra oprydninger på lofter. Som for eksempel et par medaljer, der er fundet i et dødsbo, og som har en sjov sammenhæng med et københavnsk slot. Historierne om fundene er i mange tilfælde lige så gode som fundene selv, og de er også en del af udstillingen.
Sværdet fra bunden af graven
Størstedelen af genstandene er dog indleveret fra detektorfolk, som bruger timer på marker med blikket stift rettet mod jorden. I udstillingen kan man blandt andet se et særligt, ottekantet bronzealdersværdgreb, som er fundet med detektor på en mark i Hornsherred. Og netop den slags skatte fra bronzealderen ser man efterhånden jævnligt på museerne, hvor sådanne fund skal indleveres.
”Sværdet har nok ligget i en grav under en høj, som for længst er pløjet væk. Den kontinuerlige pløjning på stedet betyder, at man nu er kommet så langt ned, at man har ramt de gravgaver, som lå i bunden af graven. Derfor ser vi også flere fund fra bronzealderen, fordi de nu kan blive fundet med metaldetektor,” siger arkæolog og museumsinspektør ved ROMU, Palle Østergaard Sørensen.
Bronzealdersværdet er medtaget efter pløjningen og udstilles derfor i flere dele.
Flere entusiaster giver flere fund
Det ødelagte sværd eksemplificerer meget godt fortidsmindernes skæbne, hvis de ikke bliver fundet. Derfor glæder arkæologerne sig over, at antallet af entusiaster med en metaldetektor er eksploderet de seneste år. Modsat arkæologerne, der oftest graver efter en bunden opgave, vælger detektorfolkene selv, hvilke steder de gerne vil udforske.
”Det her er genstande, som vi ikke var kommet i nærheden af, hvis de ikke havde brugt alle de timer ude i marken. Det er dejligt, at der er så mange, som er med til at gøre det her store stykke arbejde. De går her jo af interesse, og når de finder noget, sætter vi en prik på kortet, så vi kan være opmærksomme på, hvor der måske kunne være mere. Jo flere prikker, jo klogere bliver vi. Og i den sammenhæng er detektorfund meget vigtige,” fortæller Cille Krause.
Udstillingen ’Fantastiske fund og fascinerende fortællinger’ kan ses på Frederikssund Museum, Færgegården fra museet slår dørene op for sæsonen lørdag den 23. marts til den 31. oktober.
Fyraftensomvisning
Få alle de gode historier bag den nye udstillings fascinerende genstande.
Færgegården inviterer til spændende fyraftensomvisning i museets nye spotudstilling. Hør museets inspektør og arkæolog Palle Østergaard Sørensen fortælle fascinerende historier om de fantastiske fund.
Tid: 3. & 24. april kl. 17:00-17:45, samt 15. & 29. maj kl. 17:00-17:45
Pris: 75 kr. (+billetgebyr)
Kød dine billetter via billetto.dk
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
mar 26, 2021
”Skynd dig afsted til kræmmeren knægt, vi mangler en rugbrødsforlænger.” ”Det brænder, det brænder! Åh nej kirken brænder! Skynd dig at løbe derover.” Sådan kunne en aprilsnar lyde i 1700-tallet, når folk forsøgte at gøre hinanden til nar. Det at narre hinanden på udvalgte dage er noget, man har gjort i hele Europa og på flere forskellige tidspunkter af året. Skikken har især været knyttet til vigtige skift i naturens cyklus, hvor naturen selv driver gæk med mennesket.
mar 25, 2021
På Frederikssund Museum, Færgegården er man klar til at slå dørene op for gæster. Indenfor venter en udstilling med lokales egne billeder af områdets fortidsminder. Og faktisk er samlingen vokset, mens museet har været lukket, så der er gode grunde til at slå vejen forbi.
mar 24, 2021
Lige nord for Selsø Sø, på en mark der i dag ligger flere kilometer fra Roskilde Fjord, lå engang jægerstenalderbopladsen, som i dag betegnes Lollikhuse. Mange fund fra bopladsen tyder på, at stedet har været en populær jagt- og fiskeplads. Fordi kulturlagene på pladsen er meget tykke, har man under udgravningerne fundet store mængder af flintaffald og redskaber samt sjældne spor af hyttetomter.
mar 16, 2021
Hans-Jørgen Mølstrand er født med mekanik i blodet og har altid været fascineret af historie. Som frivillig i ROMU får han mulighed til at dyrke begge dele, når han undersøger og dokumenterer historiske tårnure.
mar 4, 2021
Læs her alt, hvad du behøver vide for at få en vellykket påske – hvis du altså spørger dine forfædre fra 1800-tallet.
feb 23, 2021
Græse Å løber ind i Frederikssund Kommune fra den udtørrede sø, Lange Sø. En gammel stenbro henover åen fortæller historier fra fortiden, og arkæologerne arbejder på at få mere viden om stedet
feb 22, 2021
Det skabte en del opmærksomhed, da ROMUs arkæologer i foråret 2020 overtog en sag fra Nordsjællands Politi. Menneskeknoglerne, der var dukket op på en sommerhusgrund, viste sig heldigvis at være af noget ældre dato end først frygtet. Arkæolog Jens Winther Johannsen fortæller her, hvad han og de andre arkæologer nu ved om ’sagen’.
feb 10, 2021
Bag om traditionerne med Færgegården: Denne gang om Fastelavn.
feb 2, 2021
Bag om traditionerne med Færgegården: Bliv klogere på Kyndelmisse
jan 19, 2021
80-årige Keld Fuhr er frivillig i ROMU som formand for Færgegårdens Venner. Nu træder han ind i ROMU’s bestyrelse, hvor han vil trække på sin ledelseserfaring fra byggebranchen.
BEGIVENHED
14-03-2024
Af Malene Jensen
Pressefoto redigeret af Kristian Grøndahl /ROMU
Dengang rockmusik hed pigtrådsmusik, var den i dag 80-årige Johnny Reimar både en af de allerstørste rockmusikere og som pladeselskabsmand med til at skabe en revolution i den danske musikbranche. Det fortæller museumsinspektør og musikekspert Rasmus Rosenørn om Johnny Reimar, der deltager i talkfestivalen ’Historien bag musikken’ på Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK.
Det er en fejltagelse, hvis man tror, at musikeren, sangeren og produceren Johnny Reimar udelukkende er lig med smølfehits og dansktopsange.
Sådan lyder det fra Rasmus Rosenørn, museumsinspektør på Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK, og ekspert i dansk musikhistorie.
”Johnny Reimar er nærmest en dansk rocks godfather”, siger han.
”Han var en af de allerførste, og han har på nogle tidspunkter i sin karriere også været en af de allerstørste”.
Som musiker brød Johnny Reimar i begyndelsen af 1960’erne igennem med The Cliffters, der blandt andet fik succes med debutsinglen, ’How Wonderful to Know’. Og med det instrumentale hit ’Django’ fik The Cliffters også et internationalt gennembrud.
”The Cliffters bliver virkelig, virkelig populære og er en af Danmarks første professionelle rockgrupper. Og de er de første, der rider på bølgen af rigtig guitardrevet rockmusik”, fortæller Rasmus Rosenørn.
”De havde en stribe af hits dengang, og i dag kender vi stadigvæk instrumentalnummeret ’Django’, som er et surfagtigt nummer med rigtig meget twang-guitar”.
Foregangsmand og revolutionær
Allerede tre år før debuten med The Cliffters var Johnny Reimar i gang med at lægge fundamentet for sin senere rockstjernestatus. Nemlig i 1957, da han var med til at danne Den Fynske Rockkvartet, som var en del af den allerførste bølge af danske rockmusikere.
Fra midten af 1960’erne, efter de succesfulde år med The Cliffters, skifter Johnny Reimar rockmusikerrollen ud med en rolle som pladeselskabsmand, producer og talentspejder med stor opmærksomhed rettet mod unge og spændende artister. Også her kommer han ifølge Rasmus Rosenørn til at spille en ikke ubetydelig rolle.
”Han var foregangsmand i en hel bølge i 1960’erne, hvor unge musikere selv begyndte at danne bands og slog igennem med deres musik”, siger han.
”Det var en revolution af musikbranchen, som han stod i spidsen for. For det med at rejse fra undergrund til stjerne eksisterede ikke på det her tidspunkt”.
Først med forandringen
I dag er det den naturlige fødekæde i musikbranchen, at unge musikere selv danner bands og forsøger at slå igennem med deres nye toner og visioner. Men sådan var det ikke, da Johnny Reimar var ung musiker i 1960’erne, fortæller Rasmus Rosenørn.
Dengang var professionelle sangskrivere ansat på musikforlag eller pladeselskaber, der så hyrede professionelle musikere til orkestre fra indspilning til indspilning. Og sangsolisterne var nogen, der blev udvalgt, og de valgte sjældent deres eget repertoire.
”Og der var Johnny Reimar en af de allerførste i Danmark til at forandre musikbranchen”, siger Rasmus Rosenørn om Johnny Reimar, der tog de erfaringer, han selv gjorde sig som ung musiker, der slog igennem med eget band, med om på den anden side af skrivebordet.
”Her banede han vejen for en masse unge talenter”
En magtfuld skikkelse
Et af de bands, han arbejde med, var The Hitmakers. Ligesom The Cliffters var de et populært pigtrådsorkester i 1960’erne. Med Johnny Reimar i kulissen skiftede bandet både navn og genre, og under navnet The Floor, udgiver de en af de første psykedeliske plader i Danmark.
Og det var ikke sidste gang, Johnny Reimar var med til at opdage og udgive nogle af de største danske pop- og rockartister, nogle af hvilke vi stadig hylder den dag i dag.
Hvem producerede for eksempel The Savage Roses debutalbum, ’The Savage Rose’, fra 1968, der siden kom på kulturkanonen? Det gjorde Johnny Reimar. Og i 1973 Gnags’ albumdebut, ’På vej’? Også Johnny Reimar.
”Ret hurtigt går han hen og bliver en ret magtfuld skikkelse i den danske musikbranche på det her tidspunkt”, siger Rasmus Rosenørn.
”Han har haft en kæmpestor betydning for udviklingen af rocken i Danmark. Så stor, at jeg næsten får lyst til at sige: uden Johnny Reimar – ingen dansk rockscene”.
Læs mere om og køb billetter til: Historien bag musikken med Johnny Reimar
Læs mere om: Historien bag musikken 2024
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
mar 26, 2021
”Skynd dig afsted til kræmmeren knægt, vi mangler en rugbrødsforlænger.” ”Det brænder, det brænder! Åh nej kirken brænder! Skynd dig at løbe derover.” Sådan kunne en aprilsnar lyde i 1700-tallet, når folk forsøgte at gøre hinanden til nar. Det at narre hinanden på udvalgte dage er noget, man har gjort i hele Europa og på flere forskellige tidspunkter af året. Skikken har især været knyttet til vigtige skift i naturens cyklus, hvor naturen selv driver gæk med mennesket.
mar 25, 2021
På Frederikssund Museum, Færgegården er man klar til at slå dørene op for gæster. Indenfor venter en udstilling med lokales egne billeder af områdets fortidsminder. Og faktisk er samlingen vokset, mens museet har været lukket, så der er gode grunde til at slå vejen forbi.
mar 24, 2021
Lige nord for Selsø Sø, på en mark der i dag ligger flere kilometer fra Roskilde Fjord, lå engang jægerstenalderbopladsen, som i dag betegnes Lollikhuse. Mange fund fra bopladsen tyder på, at stedet har været en populær jagt- og fiskeplads. Fordi kulturlagene på pladsen er meget tykke, har man under udgravningerne fundet store mængder af flintaffald og redskaber samt sjældne spor af hyttetomter.
mar 16, 2021
Hans-Jørgen Mølstrand er født med mekanik i blodet og har altid været fascineret af historie. Som frivillig i ROMU får han mulighed til at dyrke begge dele, når han undersøger og dokumenterer historiske tårnure.
mar 4, 2021
Læs her alt, hvad du behøver vide for at få en vellykket påske – hvis du altså spørger dine forfædre fra 1800-tallet.
feb 23, 2021
Græse Å løber ind i Frederikssund Kommune fra den udtørrede sø, Lange Sø. En gammel stenbro henover åen fortæller historier fra fortiden, og arkæologerne arbejder på at få mere viden om stedet
feb 22, 2021
Det skabte en del opmærksomhed, da ROMUs arkæologer i foråret 2020 overtog en sag fra Nordsjællands Politi. Menneskeknoglerne, der var dukket op på en sommerhusgrund, viste sig heldigvis at være af noget ældre dato end først frygtet. Arkæolog Jens Winther Johannsen fortæller her, hvad han og de andre arkæologer nu ved om ’sagen’.
feb 10, 2021
Bag om traditionerne med Færgegården: Denne gang om Fastelavn.
feb 2, 2021
Bag om traditionerne med Færgegården: Bliv klogere på Kyndelmisse
jan 19, 2021
80-årige Keld Fuhr er frivillig i ROMU som formand for Færgegårdens Venner. Nu træder han ind i ROMU’s bestyrelse, hvor han vil trække på sin ledelseserfaring fra byggebranchen.
I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.
