Er du nysgerrig på Lejreområdets rige historie? Vil du høre fortællinger om Beowulf, Kong Hans’ hests gravsted eller gudinden Nerthus i Herthadalen? Så skulle du tage med på en historisk sommervandring! I samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske Forening og lokale lodsejere inviterer Lejre Museum til gratis historiske vandreture henover sommeren i det smukke Lejreområde.

Sommervandringerne finder sted hver torsdag og søndag i juni, juli og august med start kl. 11:00 ved Lejre Museum. Frivillige og lokale turguider vil tage dig med på tur forbi fortidsminder, gamle møller, landsbyer og majestætiske alléer, alt imens de deler deres viden om områdets historie med dig.

”De historiske vandringer er en unik mulighed for at lære Lejreområdet bedre at kende,” fortæller Maja Kvamm fra Lejre Museum. ”Her kan man blive klogere på alle de sjove historier, landskabet gemmer på, samtidig med at man kommer ud i naturen i godt selskab.”

Alle ture er mellem 2 og 9 km lange og har forskellige kulturhistoriske temaer. Du kan fx følge ”I vikingernes fodspor” gennem Lejre Ådal eller tage med på ”Rundt om Knapsø”, hvor ruten blandt andet går gennem den smukke Herthadal. Der er noget for enhver smag, og museet tør næsten garantere, at du kommer klogere hjem. Som noget nyt på programmet er der i år to vandreture, der starter med en kort bustur fra Gl. Lejre til henholdsvis Gevninge og Osted.

På Lejre Museums hjemmeside kan du finde en oversigt over datoer for alle vandreturene. Turene er åbne for alle og kræver ikke forudgående tilmelding. Efter hver tur har du mulighed for at nyde en velfortjent kop kaffe og hjemmebagt kage på Gl. Kongsgaard, der ligger i hjertet af Gl. Lejre.

Tid, pris og sted:

Torsdage og søndage i juni, juli og august. De fleste ture begynder kl. 11:00 foran Lejre Museum. Bemærk: vandreture med indledende bustur har andre mødetider, som fremgår af programmet.

Gratis

Lejre Museum, Orehøjvej 4B, 4320 Lejre

Har du spørgsmål, kan du besøge Lejre Museums hjemmeside eller kontakte museumsinspektør Maja Kvamm på majakv@romu.dk.

Læs mere om alle de vandretilbud som ROMU udbyder i Roskilde og Lejre hele sommeren her: Historiske vandreture med ROMU

Vanen tro fejrer ROMU, at vi i Danmark løser vores stridigheder med pennen og ordet. I år kan man være med til fejring af Grundlovsdag på Roskilde Museum og i Lejre, hvor Lejre Museum står for et arrangement ved de gamle skibssætninger. Årets taler kommer blandt andet til at handle om at navigere i en verden i forandring.  

Man kan i disse tider knap tænde for fjernsynet eller radioen uden at blive konfronteret med en verden, hvor ufred, konflikter og magtbegær truer det frie valg og demokratiet. Her i Danmark er vi enige om at bruge mere fredelige metoder og kan i år fejre Grundlovens 175-års fødselsdag. Traditionen tro stemmer ROMU i fejringen. I år ved to arrangementer med fællessang og perspektivrige taler, som både priser fortiden og taler ind i nutiden og fremtiden.

Roskilde Museum fylder den stemningsfulde gårdhave med fejring og fællessang, akkompagneret af guitarist og sanger Nikolaj Muldkjær. Det plejer at tiltrække mange mennesker, som kommer for at synge fra højskolesangbogen og høre årets grundlovstale. I år holdes den af rektor for RUC, Hanne Leth Andersen.

”I min grundlovstale vil jeg bl.a. tale om den vigtige rolle skolen, uddannelserne og kulturlivet spiller for demokratiet og den offentlige samtale. Det er afgørende, at vi giver de unge de bedste forudsætninger for at bidrage til en demokratisk samfundsudvikling i en verden, der deler og skaber konflikt så mange steder. De skal kunne navigere i en verden, hvor kunstig intelligens vinder indpas, og man ikke længere altid kan stole på det, man hører eller ser. Det store og helt centrale spørgsmål er: hvordan uddanner – og danner – vi til en fremtid, vi ikke kender, og som byder på udfordringer, hvad enten det drejer sig om den praktiske eller den akademiske vej,” siger Hanne Leth Andersen.

Også ROMU’s direktør, Morten Thomsen Højsgaard, ser uddannelse som en hjørnesten i demokratiet, og at institutioner som RUC fortsat vil være et af vores stærkeste kort på hånden i bestræbelserne for, at vi også om mange år kan fejre demokratiet.

”Det er en stor glæde, at Hanne Leth Andersen har sagt ja til at holde talen. Roskilde er en universitetsby med et levende forskningsmiljø, som RUC er en meget stærk eksponent for. Det er helt utroligt vigtigt, også for demokratiet, at unge mennesker søger viden og uddanner sig. Derfor er det fantastisk, at få en rektor, som repræsenterer den viden, uddannelse og forskning, til at tale for os på demokratiets festdag,” siger Morten Thomsen Højsgaard.

Fortid, nutid og fremtid mødes i Lejre

Lejre Museum fejrer Grundlovsdag ved skibssætningen i Gl. Lejre. Programmet starter kl. 10, hvor der er kaffe og kage til de første halvtreds gæster. Derefter kan man høre Grundlovstalen, som i år holdes af historiker Tobias Mortensen, der er leder af Lejre Bibliotek og Arkiv.

”Det er en stor ære for mig at skulle holde Grundlovstalen – og så lige her i Lejre, som er så vigtig en historisk lokalitet i vores Danmarkshistorie. Det er ingen hemmelighed, at jeg som middelalderhistoriker altid har interesseret mig for den spirende nationalfortælling, hvor Lejre står helt centralt. Så først og fremmest er jeg beæret – men der er også en vis ærefrygt forbundet med opgaven. Det var jo her, at Grundtvig holdt sin tale for 173 år siden, så da kan man virkelig tale om historiens vingesus.”

N.F.S Grundtvig stod i 1851 som taler ved selvsamme skibssætning i Lejre. Grundlovsfesterne blev indledningsvist afholdt her, men flyttede senere til Herthadalen tæt ved Gl. Lejre. Området har altså en lang historisk tradition for politiske folkefester. Og de er vigtigere end nogensinde, fortæller Tobias Mortensen:

”Der er et helt grundlæggende pres på de ting, vi tager for givet, og som Grundloven repræsenterer. Derfor er jeg glad for at være en del af den her tradition med at fejre folkestyret.”

Efter talen er der fællessang ved musiker Niels Muldkjær, og Morten Thomsen Højsgaard håber på vanlig stor tilslutning. I en tid, hvor krige og konflikter rydder sendefladerne, er grundlovsfejringen nemlig en kærkommen påmindelse.

”Vi lever i en tid med store udfordringer, men vi har meget at være glade for herhjemme. Det skal vi huske, også når tonen kan blive en kende skrap. Vi har fredelige valg, vi har både nationalt, regionalt og lokalt demokrati. Og når vi kan samle tusindvis af mennesker til en Grundlovsdags-fejring, er det et klart symbol på bred folkelig opbakning. Det skaber i den grad glæde og optimisme, og det ser jeg meget frem til at være en del af og bidrage til,” siger han.

Både på Roskilde Museum og ved skibssætningerne i Lejre er det gratis at deltage.

Grundlovsfejring på Roskilde Museum:

Program:

12:30-12:45: Udskænkning af kaffe og kage til de første halvtreds deltagere

12:45-13:00: Grundlovstale

13:00-13:30: Fællessang med akkompagnement

Tid, pris og sted

Tid: 5. juni 2024, kl. 12:30-13:30

Pris: Gratis

Sted: Museumsgården, Roskilde Museum, Sankt Ols Stræde 3, 4000 Roskilde

Grundlovsfejring i Lejre:

Program:

10.00: Udskænkning af kaffe og kage til de første halvtreds.

10.15: Grundlovstale ved Tobias Mortensen.

10.30-11.00: Fællessang ved Nikolaj Muldkjær

Tid, pris og sted

Tid: 5. juni 2024, kl. 10.00-11.00

Pris: Gratis

Sted: Skibssætningen i Gl. Lejre. Følg grusstien fra parkeringspladsen ved Lejre Museum, Orehøjvej 4B, 4320 Lejre.

Udgravninger af jernaldergravpladsen Stålmosegård ved Vindinge nær Roskilde har været med til at nuancere opfattelsen af periodens begravelsesritualer. Samtidig har de givet forskerne noget nyt at tænke over. Undersøgelserne åbenbarede et grøftesystem på gravpladsen, og sådan et kender man umiddelbart ikke andre steder fra.

Stålmosegård er egentlig navnet på en gård i Vindinge, en lille landsby sydøst for Roskilde. Men siden man i 1970’erne fandt grave fra jernalderen på gårdens jorde, har gården måttet dele navnet med Sjællands største gravplads fra romersk jernalder – en periode, der i grove træk strækker sig fra år 0-400 e.Kr. Omkring 100 grave fra især den sidste del af perioden er med arkæologers mellemkomst gennem tiden dukket op. Det er piblet frem med genstande i gravene som tenvægte, knive og kamme, men også mere kostbare genstande som perler og dragtsmykker.

Sporene efter Vindinges fortid kan man læse om i udgivelsen ’Stålmosegård – En gravplads fra romersk og ældre germansk jernalder’, der netop er udkommet.

”Efterhånden ved vi, at Vindinge har været et vigtigt sted, især efter de seneste års mange nye fund af gravpladser og bopladser. Gravene afspejler et landbrugssamfund. Nogle af dem er særdeles rige og viser, at befolkningen har haft kontakter til de omkringliggende landskaber på Sjælland og måske videre,” fortæller Mette Høj.

Hun har som museumsinspektør ved ROMU været med på flere af udgravningerne og efterfølgende været ansvarlig for udgivelsen. Den er blevet til i samarbejde med en række institutioner og eksperter, som nøje beskriver fundgrupper, udgravningshistorie og arkæologiske fortolkninger af Stålmosegårdgravpladsen.

Nyt syn på gravskikke

I bogen kan man nærstudere de mange fund af blandt andet perler, lerkar og smykker, som er gjort på stedet. Men det er ikke kun de fysiske genstande, der kan fortælle noget om Vindinges spændende fortid. Det kan i høj grad også de arkæologiske tolkninger, som blandt andet handler om jernalderfolkets gravskikke i Vindinge.

”Vi kan se, at flere af gravene har været genåbnet, og at det må være sket forholdsvist kort tid efter, at de er anlagt. Man går meget direkte ned i gravene, specifikt omkring brystregionen på de gravlagte, så man har altså vidst, hvor og hvordan de lå. I nogle grave kan man se, at der er efterladt perler og nåle af guld eller bronze,” fortæller Mette Høj.

Tidligere har man troet, at genåbninger af grave var lig med, at gravrøvere havde været på spil. Men ofte ligger der fortsat kostbare genstande i grave, som har været åbnet. Derfor er man de seneste årtier blevet opmærksom på, at genåbningerne kan have været en del af begravelsesritualer. For hvor vi i dag betragter en begravelse som en engangsforeteelse, kan man godt forestille sig, at det så anderledes ud for 2000 år siden.

”Vi kan se, at man vendte tilbage til gravene. Måske for at tage noget op, som for eksempel knoglemateriale fra den døde. Men det kan også være, at man har hentet noget, der midlertidigt var blevet deponeret ved selve begravelsen. Uanset hvad er det en del af en rituel handling, som endnu ikke fuldt ud kan afkodes. Fænomenet kendes også fra store jyske, nordtyske og polske gravpladser,” siger Mette Høj og tilføjer, at emnet er meget aktuelt i den arkæologiske debat.

Et grøftesystem blandt gravene

Mens en del af ROMU’s forskning er med til at understøtte og nuancere eksisterende tolkninger, har Mette Høj og hendes kollegaer også gjort fund, der har givet anledning til helt nye grublerier. Blandt andet et grøftesystem, der er anlagt på gravpladsen samtidig med gravene, som grøfterne respekterer; de hverken krydser eller på andre måder forstyrrer gravene. Men hvorfor de er anlagt, kan Mette Høj ikke svare entydigt på.

”En mulighed kunne være, at grøfterne inddeler gravpladsen, for eksempel i familieenheder. Grøfterne er ikke ret dybe, og de er fornyet nogle gange. Men vi kan ikke se, om det er grøfterne i sig selv eller de volde, som den overskydende jord kan danne, som har udgjort markeringen. Vi ved det ikke, for grøftesystemet er så vidt vi ved unikt og kendes ikke andre steder fra.”

Samtidig åbenbarede grøfterne en anden type begravelser end de gængse jordfæstegrave.

”Der er fundet brandgrave, hvor de brændte knogler og gravgaver blev deponeret i nogle af markeringsgrøfterne. Og det er ret usædvanligt, for det er ellers jordfæstegrave, der er altdominerende i den her periode på Sjælland. Brandgravene er anlagt i pladsens seneste brugsperiode. En forklaring kunne være, at der er et trosskifte på vej, som indebar, at man nu brændte de døde. Der kan også være en anden mulighed, nemlig at disse grave rummer indgiftede kvinder fra områder, hvor brandgravskikken var fremherskende, og at man tog denne begravelsesskik med sig.”

Viden til glæde for alle

Bogen om Stålmosegård-gravpladsen er første bind i en planlagt trilogi om ’Jernalderens Vindinge’. De næste to udgivelser kommer ligesom den første til at omhandle gravpladser, men i tilgift også to bopladser, som er fundet tæt på Stålmosegård.

”Først og fremmest er det vigtigt for os at komme ud med al det materiale, som vi ligger inde med, så andre kan få mulighed for at arbejde videre med det. Vi er selv dykket ned i det materiale, der ligger fra Nationalmuseets udgravninger i 1970’erne. Blandt andet havde de ikke registreret genopgravninger, men ved at gennemgå gammelt tegningsmateriale og gravebøger, har vi kunnet omtolke en del af gravene som genåbnet,” forklarer Mette Høj.

Hun håber, at oplysningerne fra Vindinge på samme måde kan hjælpe forskere videre med tolkningsprocessen fra andre udgravninger.

Hvad betyder stil for optrædende kunstnere? Og for deres fans? Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK, dedikerer en aften til det univers, der opstår omkring bands og solister. Mød blandt andet D:A:D og en superfan, der har fulgt bandet fra cowpunk og skinny jeans til folkelighed og joggingbukser, og det kompromisløse stilikon Pernille Rosendahl.

D:A:D er her, der og alle vegne. I år kan bandet fejre 40-års jubilæum, og det markerer de blandt andet med en ny udgivelse, en jubilæums-tour og endda en udstilling på Nationalmuseet i København. Den 23. maj er halvdelen af det ikoniske band på scenen, når Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK inviterer til Frontstage – et arrangement om stilikoner og fankultur.

For ud over bandets markante position i dansk rockhistorie siden 1980’erne, er D:A:D ikke til at komme udenom til et arrangement, der handler om rockens kompromisløse udstråling både på og foran scenen. Det fortæller museumsinspektør på rockmuseet, Anders Haahr.

”De har altid været utroligt stilbevidste og har kaldt sig selv et krydsfinerband. Den første Molly (ko-kranium, som er bandets maskot, red.) lavede medlemmerne selv i et eller andet sløjdværksted. Det er selvfølgelig blevet mere professionaliseret efterhånden, men den der DIY-tilgang til at lave ikonografi har virkelig kendetegnet D:A:D. De er meget bevidste om deres måde at gå ud i verden og præsentere et univers for deres fans.”

Bandets guitarist, Jacob Binzer, og trommeslager, Laust Sonne, vil sammen med sangerinde Pernille Rosendahl og kunstner Torleif Hoppe, være på scenen til arrangementet Frontstage, hvor musik- og kulturjournalist Niels Fez Pedersen er vært for en samtale om kunstens udtryk.

”Vi skal dykke ned i identitetsmarkører på begge sider af scenekanten. Det kommer til at handle om at beskue dem, der performer. Hvor meget og hvor bevidst tænker man over sin egen stil? Hvor stor indflydelse har man selv, og i hvor høj grad er man prisgivet pladeselskaberne? Både D:A:D og Pernille Rosendahl har i den grad formået at bibeholde det, de står for, og at være tro mod deres stil,” fortæller Anders Haahr.

Kompromisløst stilikon

Pernille Rosendahl, solokunstner og forsanger i Swan Lee, er kendt for at tage bladet fra munden, når det det kommer til udseende og forventninger til især kvindelige kunstnere.

”Rosendahl har efterhånden været i gamet i mange år, og et gennemgående træk for hendes karriere er, at hun aldrig er gået på kompromis med sin stil eller sit udtryk. Hun har tværtimod insisteret på, at den danske musikscene skal kunne rumme alle typer og alle aldre. Hun er et kæmpe stilikon, og hun har en form for aktivistisk tilgang til at være det,” siger Anders Haahr.

Selv om D:A:D efterhånden skifter til bløde bukser, når rampelyset slukker, er stilen intakt, og de kan stadig få fanhjerter til at banke hårdt. På den anden side af scenekanten står publikum og fans som Mai Barslev. Hun har fulgt D:A:D i tykt og tyndt gennem mange år og blandt andet selv lavet det merchandise, hun syntes manglede. Den resonans, som bandet møder i superfans som Mai Barslev bliver også et omdrejningspunkt for samtalen, ligesom RAGNAROCK’s egen museumsinspektør og popforsker Rasmus Rosenørn vil være med til at brede samtalen ud. DJ på aftenen vil være Rachel Phoebe Davis.

Tid: Torsdag den 23. maj, 19-22 (dørene åbner kl. 18.00)

Sted: RAGNAROCK, Rabalderstræde 16, 4000 Roskilde

Entré: 175 kr.

Læs mere og køb billetter her.

Er du nysgerrig på Lejreområdets rige historie? Vil du høre fortællinger om Beowulf, Kong Hans’ hests gravsted eller gudinden Nerthus i Herthadalen? Så skulle du tage med på en historisk sommervandring! I samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske Forening og lokale lodsejere inviterer Lejre Museum til gratis historiske vandreture henover sommeren i det smukke Lejreområde.

Sommervandringerne finder sted hver torsdag og søndag i juni, juli og august med start kl. 11:00 ved Lejre Museum. Frivillige og lokale turguider vil tage dig med på tur forbi fortidsminder, gamle møller, landsbyer og majestætiske alléer, alt imens de deler deres viden om områdets historie med dig.

”De historiske vandringer er en unik mulighed for at lære Lejreområdet bedre at kende,” fortæller Maja Kvamm fra Lejre Museum. ”Her kan man blive klogere på alle de sjove historier, landskabet gemmer på, samtidig med at man kommer ud i naturen i godt selskab.”

Alle ture er mellem 2 og 9 km lange og har forskellige kulturhistoriske temaer. Du kan fx følge ”I vikingernes fodspor” gennem Lejre Ådal eller tage med på ”Rundt om Knapsø”, hvor ruten blandt andet går gennem den smukke Herthadal. Der er noget for enhver smag, og museet tør næsten garantere, at du kommer klogere hjem. Som noget nyt på programmet er der i år to vandreture, der starter med en kort bustur fra Gl. Lejre til henholdsvis Gevninge og Osted.

På Lejre Museums hjemmeside kan du finde en oversigt over datoer for alle vandreturene. Turene er åbne for alle og kræver ikke forudgående tilmelding. Efter hver tur har du mulighed for at nyde en velfortjent kop kaffe og hjemmebagt kage på Gl. Kongsgaard, der ligger i hjertet af Gl. Lejre.

Tid, pris og sted:

Torsdage og søndage i juni, juli og august. De fleste ture begynder kl. 11:00 foran Lejre Museum. Bemærk: vandreture med indledende bustur har andre mødetider, som fremgår af programmet.

Gratis

Lejre Museum, Orehøjvej 4B, 4320 Lejre

Har du spørgsmål, kan du besøge Lejre Museums hjemmeside eller kontakte museumsinspektør Maja Kvamm på majakv@romu.dk.

Læs mere om alle de vandretilbud som ROMU udbyder i Roskilde og Lejre hele sommeren her: Historiske vandreture med ROMU

Vanen tro fejrer ROMU, at vi i Danmark løser vores stridigheder med pennen og ordet. I år kan man være med til fejring af Grundlovsdag på Roskilde Museum og i Lejre, hvor Lejre Museum står for et arrangement ved de gamle skibssætninger. Årets taler kommer blandt andet til at handle om at navigere i en verden i forandring.  

Man kan i disse tider knap tænde for fjernsynet eller radioen uden at blive konfronteret med en verden, hvor ufred, konflikter og magtbegær truer det frie valg og demokratiet. Her i Danmark er vi enige om at bruge mere fredelige metoder og kan i år fejre Grundlovens 175-års fødselsdag. Traditionen tro stemmer ROMU i fejringen. I år ved to arrangementer med fællessang og perspektivrige taler, som både priser fortiden og taler ind i nutiden og fremtiden.

Roskilde Museum fylder den stemningsfulde gårdhave med fejring og fællessang, akkompagneret af guitarist og sanger Nikolaj Muldkjær. Det plejer at tiltrække mange mennesker, som kommer for at synge fra højskolesangbogen og høre årets grundlovstale. I år holdes den af rektor for RUC, Hanne Leth Andersen.

”I min grundlovstale vil jeg bl.a. tale om den vigtige rolle skolen, uddannelserne og kulturlivet spiller for demokratiet og den offentlige samtale. Det er afgørende, at vi giver de unge de bedste forudsætninger for at bidrage til en demokratisk samfundsudvikling i en verden, der deler og skaber konflikt så mange steder. De skal kunne navigere i en verden, hvor kunstig intelligens vinder indpas, og man ikke længere altid kan stole på det, man hører eller ser. Det store og helt centrale spørgsmål er: hvordan uddanner – og danner – vi til en fremtid, vi ikke kender, og som byder på udfordringer, hvad enten det drejer sig om den praktiske eller den akademiske vej,” siger Hanne Leth Andersen.

Også ROMU’s direktør, Morten Thomsen Højsgaard, ser uddannelse som en hjørnesten i demokratiet, og at institutioner som RUC fortsat vil være et af vores stærkeste kort på hånden i bestræbelserne for, at vi også om mange år kan fejre demokratiet.

”Det er en stor glæde, at Hanne Leth Andersen har sagt ja til at holde talen. Roskilde er en universitetsby med et levende forskningsmiljø, som RUC er en meget stærk eksponent for. Det er helt utroligt vigtigt, også for demokratiet, at unge mennesker søger viden og uddanner sig. Derfor er det fantastisk, at få en rektor, som repræsenterer den viden, uddannelse og forskning, til at tale for os på demokratiets festdag,” siger Morten Thomsen Højsgaard.

Fortid, nutid og fremtid mødes i Lejre

Lejre Museum fejrer Grundlovsdag ved skibssætningen i Gl. Lejre. Programmet starter kl. 10, hvor der er kaffe og kage til de første halvtreds gæster. Derefter kan man høre Grundlovstalen, som i år holdes af historiker Tobias Mortensen, der er leder af Lejre Bibliotek og Arkiv.

”Det er en stor ære for mig at skulle holde Grundlovstalen – og så lige her i Lejre, som er så vigtig en historisk lokalitet i vores Danmarkshistorie. Det er ingen hemmelighed, at jeg som middelalderhistoriker altid har interesseret mig for den spirende nationalfortælling, hvor Lejre står helt centralt. Så først og fremmest er jeg beæret – men der er også en vis ærefrygt forbundet med opgaven. Det var jo her, at Grundtvig holdt sin tale for 173 år siden, så da kan man virkelig tale om historiens vingesus.”

N.F.S Grundtvig stod i 1851 som taler ved selvsamme skibssætning i Lejre. Grundlovsfesterne blev indledningsvist afholdt her, men flyttede senere til Herthadalen tæt ved Gl. Lejre. Området har altså en lang historisk tradition for politiske folkefester. Og de er vigtigere end nogensinde, fortæller Tobias Mortensen:

”Der er et helt grundlæggende pres på de ting, vi tager for givet, og som Grundloven repræsenterer. Derfor er jeg glad for at være en del af den her tradition med at fejre folkestyret.”

Efter talen er der fællessang ved musiker Niels Muldkjær, og Morten Thomsen Højsgaard håber på vanlig stor tilslutning. I en tid, hvor krige og konflikter rydder sendefladerne, er grundlovsfejringen nemlig en kærkommen påmindelse.

”Vi lever i en tid med store udfordringer, men vi har meget at være glade for herhjemme. Det skal vi huske, også når tonen kan blive en kende skrap. Vi har fredelige valg, vi har både nationalt, regionalt og lokalt demokrati. Og når vi kan samle tusindvis af mennesker til en Grundlovsdags-fejring, er det et klart symbol på bred folkelig opbakning. Det skaber i den grad glæde og optimisme, og det ser jeg meget frem til at være en del af og bidrage til,” siger han.

Både på Roskilde Museum og ved skibssætningerne i Lejre er det gratis at deltage.

Grundlovsfejring på Roskilde Museum:

Program:

12:30-12:45: Udskænkning af kaffe og kage til de første halvtreds deltagere

12:45-13:00: Grundlovstale

13:00-13:30: Fællessang med akkompagnement

Tid, pris og sted

Tid: 5. juni 2024, kl. 12:30-13:30

Pris: Gratis

Sted: Museumsgården, Roskilde Museum, Sankt Ols Stræde 3, 4000 Roskilde

Grundlovsfejring i Lejre:

Program:

10.00: Udskænkning af kaffe og kage til de første halvtreds.

10.15: Grundlovstale ved Tobias Mortensen.

10.30-11.00: Fællessang ved Nikolaj Muldkjær

Tid, pris og sted

Tid: 5. juni 2024, kl. 10.00-11.00

Pris: Gratis

Sted: Skibssætningen i Gl. Lejre. Følg grusstien fra parkeringspladsen ved Lejre Museum, Orehøjvej 4B, 4320 Lejre.

Udgravninger af jernaldergravpladsen Stålmosegård ved Vindinge nær Roskilde har været med til at nuancere opfattelsen af periodens begravelsesritualer. Samtidig har de givet forskerne noget nyt at tænke over. Undersøgelserne åbenbarede et grøftesystem på gravpladsen, og sådan et kender man umiddelbart ikke andre steder fra.

Stålmosegård er egentlig navnet på en gård i Vindinge, en lille landsby sydøst for Roskilde. Men siden man i 1970’erne fandt grave fra jernalderen på gårdens jorde, har gården måttet dele navnet med Sjællands største gravplads fra romersk jernalder – en periode, der i grove træk strækker sig fra år 0-400 e.Kr. Omkring 100 grave fra især den sidste del af perioden er med arkæologers mellemkomst gennem tiden dukket op. Det er piblet frem med genstande i gravene som tenvægte, knive og kamme, men også mere kostbare genstande som perler og dragtsmykker.

Sporene efter Vindinges fortid kan man læse om i udgivelsen ’Stålmosegård – En gravplads fra romersk og ældre germansk jernalder’, der netop er udkommet.

”Efterhånden ved vi, at Vindinge har været et vigtigt sted, især efter de seneste års mange nye fund af gravpladser og bopladser. Gravene afspejler et landbrugssamfund. Nogle af dem er særdeles rige og viser, at befolkningen har haft kontakter til de omkringliggende landskaber på Sjælland og måske videre,” fortæller Mette Høj.

Hun har som museumsinspektør ved ROMU været med på flere af udgravningerne og efterfølgende været ansvarlig for udgivelsen. Den er blevet til i samarbejde med en række institutioner og eksperter, som nøje beskriver fundgrupper, udgravningshistorie og arkæologiske fortolkninger af Stålmosegårdgravpladsen.

Nyt syn på gravskikke

I bogen kan man nærstudere de mange fund af blandt andet perler, lerkar og smykker, som er gjort på stedet. Men det er ikke kun de fysiske genstande, der kan fortælle noget om Vindinges spændende fortid. Det kan i høj grad også de arkæologiske tolkninger, som blandt andet handler om jernalderfolkets gravskikke i Vindinge.

”Vi kan se, at flere af gravene har været genåbnet, og at det må være sket forholdsvist kort tid efter, at de er anlagt. Man går meget direkte ned i gravene, specifikt omkring brystregionen på de gravlagte, så man har altså vidst, hvor og hvordan de lå. I nogle grave kan man se, at der er efterladt perler og nåle af guld eller bronze,” fortæller Mette Høj.

Tidligere har man troet, at genåbninger af grave var lig med, at gravrøvere havde været på spil. Men ofte ligger der fortsat kostbare genstande i grave, som har været åbnet. Derfor er man de seneste årtier blevet opmærksom på, at genåbningerne kan have været en del af begravelsesritualer. For hvor vi i dag betragter en begravelse som en engangsforeteelse, kan man godt forestille sig, at det så anderledes ud for 2000 år siden.

”Vi kan se, at man vendte tilbage til gravene. Måske for at tage noget op, som for eksempel knoglemateriale fra den døde. Men det kan også være, at man har hentet noget, der midlertidigt var blevet deponeret ved selve begravelsen. Uanset hvad er det en del af en rituel handling, som endnu ikke fuldt ud kan afkodes. Fænomenet kendes også fra store jyske, nordtyske og polske gravpladser,” siger Mette Høj og tilføjer, at emnet er meget aktuelt i den arkæologiske debat.

Et grøftesystem blandt gravene

Mens en del af ROMU’s forskning er med til at understøtte og nuancere eksisterende tolkninger, har Mette Høj og hendes kollegaer også gjort fund, der har givet anledning til helt nye grublerier. Blandt andet et grøftesystem, der er anlagt på gravpladsen samtidig med gravene, som grøfterne respekterer; de hverken krydser eller på andre måder forstyrrer gravene. Men hvorfor de er anlagt, kan Mette Høj ikke svare entydigt på.

”En mulighed kunne være, at grøfterne inddeler gravpladsen, for eksempel i familieenheder. Grøfterne er ikke ret dybe, og de er fornyet nogle gange. Men vi kan ikke se, om det er grøfterne i sig selv eller de volde, som den overskydende jord kan danne, som har udgjort markeringen. Vi ved det ikke, for grøftesystemet er så vidt vi ved unikt og kendes ikke andre steder fra.”

Samtidig åbenbarede grøfterne en anden type begravelser end de gængse jordfæstegrave.

”Der er fundet brandgrave, hvor de brændte knogler og gravgaver blev deponeret i nogle af markeringsgrøfterne. Og det er ret usædvanligt, for det er ellers jordfæstegrave, der er altdominerende i den her periode på Sjælland. Brandgravene er anlagt i pladsens seneste brugsperiode. En forklaring kunne være, at der er et trosskifte på vej, som indebar, at man nu brændte de døde. Der kan også være en anden mulighed, nemlig at disse grave rummer indgiftede kvinder fra områder, hvor brandgravskikken var fremherskende, og at man tog denne begravelsesskik med sig.”

Viden til glæde for alle

Bogen om Stålmosegård-gravpladsen er første bind i en planlagt trilogi om ’Jernalderens Vindinge’. De næste to udgivelser kommer ligesom den første til at omhandle gravpladser, men i tilgift også to bopladser, som er fundet tæt på Stålmosegård.

”Først og fremmest er det vigtigt for os at komme ud med al det materiale, som vi ligger inde med, så andre kan få mulighed for at arbejde videre med det. Vi er selv dykket ned i det materiale, der ligger fra Nationalmuseets udgravninger i 1970’erne. Blandt andet havde de ikke registreret genopgravninger, men ved at gennemgå gammelt tegningsmateriale og gravebøger, har vi kunnet omtolke en del af gravene som genåbnet,” forklarer Mette Høj.

Hun håber, at oplysningerne fra Vindinge på samme måde kan hjælpe forskere videre med tolkningsprocessen fra andre udgravninger.

Hvad betyder stil for optrædende kunstnere? Og for deres fans? Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK, dedikerer en aften til det univers, der opstår omkring bands og solister. Mød blandt andet D:A:D og en superfan, der har fulgt bandet fra cowpunk og skinny jeans til folkelighed og joggingbukser, og det kompromisløse stilikon Pernille Rosendahl.

D:A:D er her, der og alle vegne. I år kan bandet fejre 40-års jubilæum, og det markerer de blandt andet med en ny udgivelse, en jubilæums-tour og endda en udstilling på Nationalmuseet i København. Den 23. maj er halvdelen af det ikoniske band på scenen, når Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK inviterer til Frontstage – et arrangement om stilikoner og fankultur.

For ud over bandets markante position i dansk rockhistorie siden 1980’erne, er D:A:D ikke til at komme udenom til et arrangement, der handler om rockens kompromisløse udstråling både på og foran scenen. Det fortæller museumsinspektør på rockmuseet, Anders Haahr.

”De har altid været utroligt stilbevidste og har kaldt sig selv et krydsfinerband. Den første Molly (ko-kranium, som er bandets maskot, red.) lavede medlemmerne selv i et eller andet sløjdværksted. Det er selvfølgelig blevet mere professionaliseret efterhånden, men den der DIY-tilgang til at lave ikonografi har virkelig kendetegnet D:A:D. De er meget bevidste om deres måde at gå ud i verden og præsentere et univers for deres fans.”

Bandets guitarist, Jacob Binzer, og trommeslager, Laust Sonne, vil sammen med sangerinde Pernille Rosendahl og kunstner Torleif Hoppe, være på scenen til arrangementet Frontstage, hvor musik- og kulturjournalist Niels Fez Pedersen er vært for en samtale om kunstens udtryk.

”Vi skal dykke ned i identitetsmarkører på begge sider af scenekanten. Det kommer til at handle om at beskue dem, der performer. Hvor meget og hvor bevidst tænker man over sin egen stil? Hvor stor indflydelse har man selv, og i hvor høj grad er man prisgivet pladeselskaberne? Både D:A:D og Pernille Rosendahl har i den grad formået at bibeholde det, de står for, og at være tro mod deres stil,” fortæller Anders Haahr.

Kompromisløst stilikon

Pernille Rosendahl, solokunstner og forsanger i Swan Lee, er kendt for at tage bladet fra munden, når det det kommer til udseende og forventninger til især kvindelige kunstnere.

”Rosendahl har efterhånden været i gamet i mange år, og et gennemgående træk for hendes karriere er, at hun aldrig er gået på kompromis med sin stil eller sit udtryk. Hun har tværtimod insisteret på, at den danske musikscene skal kunne rumme alle typer og alle aldre. Hun er et kæmpe stilikon, og hun har en form for aktivistisk tilgang til at være det,” siger Anders Haahr.

Selv om D:A:D efterhånden skifter til bløde bukser, når rampelyset slukker, er stilen intakt, og de kan stadig få fanhjerter til at banke hårdt. På den anden side af scenekanten står publikum og fans som Mai Barslev. Hun har fulgt D:A:D i tykt og tyndt gennem mange år og blandt andet selv lavet det merchandise, hun syntes manglede. Den resonans, som bandet møder i superfans som Mai Barslev bliver også et omdrejningspunkt for samtalen, ligesom RAGNAROCK’s egen museumsinspektør og popforsker Rasmus Rosenørn vil være med til at brede samtalen ud. DJ på aftenen vil være Rachel Phoebe Davis.

Tid: Torsdag den 23. maj, 19-22 (dørene åbner kl. 18.00)

Sted: RAGNAROCK, Rabalderstræde 16, 4000 Roskilde

Entré: 175 kr.

Læs mere og køb billetter her.

Er du nysgerrig på Lejreområdets rige historie? Vil du høre fortællinger om Beowulf, Kong Hans’ hests gravsted eller gudinden Nerthus i Herthadalen? Så skulle du tage med på en historisk sommervandring! I samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske Forening og lokale lodsejere inviterer Lejre Museum til gratis historiske vandreture henover sommeren i det smukke Lejreområde.

Sommervandringerne finder sted hver torsdag og søndag i juni, juli og august med start kl. 11:00 ved Lejre Museum. Frivillige og lokale turguider vil tage dig med på tur forbi fortidsminder, gamle møller, landsbyer og majestætiske alléer, alt imens de deler deres viden om områdets historie med dig.

”De historiske vandringer er en unik mulighed for at lære Lejreområdet bedre at kende,” fortæller Maja Kvamm fra Lejre Museum. ”Her kan man blive klogere på alle de sjove historier, landskabet gemmer på, samtidig med at man kommer ud i naturen i godt selskab.”

Alle ture er mellem 2 og 9 km lange og har forskellige kulturhistoriske temaer. Du kan fx følge ”I vikingernes fodspor” gennem Lejre Ådal eller tage med på ”Rundt om Knapsø”, hvor ruten blandt andet går gennem den smukke Herthadal. Der er noget for enhver smag, og museet tør næsten garantere, at du kommer klogere hjem. Som noget nyt på programmet er der i år to vandreture, der starter med en kort bustur fra Gl. Lejre til henholdsvis Gevninge og Osted.

På Lejre Museums hjemmeside kan du finde en oversigt over datoer for alle vandreturene. Turene er åbne for alle og kræver ikke forudgående tilmelding. Efter hver tur har du mulighed for at nyde en velfortjent kop kaffe og hjemmebagt kage på Gl. Kongsgaard, der ligger i hjertet af Gl. Lejre.

Tid, pris og sted:

Torsdage og søndage i juni, juli og august. De fleste ture begynder kl. 11:00 foran Lejre Museum. Bemærk: vandreture med indledende bustur har andre mødetider, som fremgår af programmet.

Gratis

Lejre Museum, Orehøjvej 4B, 4320 Lejre

Har du spørgsmål, kan du besøge Lejre Museums hjemmeside eller kontakte museumsinspektør Maja Kvamm på majakv@romu.dk.

Læs mere om alle de vandretilbud som ROMU udbyder i Roskilde og Lejre hele sommeren her: Historiske vandreture med ROMU

Vanen tro fejrer ROMU, at vi i Danmark løser vores stridigheder med pennen og ordet. I år kan man være med til fejring af Grundlovsdag på Roskilde Museum og i Lejre, hvor Lejre Museum står for et arrangement ved de gamle skibssætninger. Årets taler kommer blandt andet til at handle om at navigere i en verden i forandring.  

Man kan i disse tider knap tænde for fjernsynet eller radioen uden at blive konfronteret med en verden, hvor ufred, konflikter og magtbegær truer det frie valg og demokratiet. Her i Danmark er vi enige om at bruge mere fredelige metoder og kan i år fejre Grundlovens 175-års fødselsdag. Traditionen tro stemmer ROMU i fejringen. I år ved to arrangementer med fællessang og perspektivrige taler, som både priser fortiden og taler ind i nutiden og fremtiden.

Roskilde Museum fylder den stemningsfulde gårdhave med fejring og fællessang, akkompagneret af guitarist og sanger Nikolaj Muldkjær. Det plejer at tiltrække mange mennesker, som kommer for at synge fra højskolesangbogen og høre årets grundlovstale. I år holdes den af rektor for RUC, Hanne Leth Andersen.

”I min grundlovstale vil jeg bl.a. tale om den vigtige rolle skolen, uddannelserne og kulturlivet spiller for demokratiet og den offentlige samtale. Det er afgørende, at vi giver de unge de bedste forudsætninger for at bidrage til en demokratisk samfundsudvikling i en verden, der deler og skaber konflikt så mange steder. De skal kunne navigere i en verden, hvor kunstig intelligens vinder indpas, og man ikke længere altid kan stole på det, man hører eller ser. Det store og helt centrale spørgsmål er: hvordan uddanner – og danner – vi til en fremtid, vi ikke kender, og som byder på udfordringer, hvad enten det drejer sig om den praktiske eller den akademiske vej,” siger Hanne Leth Andersen.

Også ROMU’s direktør, Morten Thomsen Højsgaard, ser uddannelse som en hjørnesten i demokratiet, og at institutioner som RUC fortsat vil være et af vores stærkeste kort på hånden i bestræbelserne for, at vi også om mange år kan fejre demokratiet.

”Det er en stor glæde, at Hanne Leth Andersen har sagt ja til at holde talen. Roskilde er en universitetsby med et levende forskningsmiljø, som RUC er en meget stærk eksponent for. Det er helt utroligt vigtigt, også for demokratiet, at unge mennesker søger viden og uddanner sig. Derfor er det fantastisk, at få en rektor, som repræsenterer den viden, uddannelse og forskning, til at tale for os på demokratiets festdag,” siger Morten Thomsen Højsgaard.

Fortid, nutid og fremtid mødes i Lejre

Lejre Museum fejrer Grundlovsdag ved skibssætningen i Gl. Lejre. Programmet starter kl. 10, hvor der er kaffe og kage til de første halvtreds gæster. Derefter kan man høre Grundlovstalen, som i år holdes af historiker Tobias Mortensen, der er leder af Lejre Bibliotek og Arkiv.

”Det er en stor ære for mig at skulle holde Grundlovstalen – og så lige her i Lejre, som er så vigtig en historisk lokalitet i vores Danmarkshistorie. Det er ingen hemmelighed, at jeg som middelalderhistoriker altid har interesseret mig for den spirende nationalfortælling, hvor Lejre står helt centralt. Så først og fremmest er jeg beæret – men der er også en vis ærefrygt forbundet med opgaven. Det var jo her, at Grundtvig holdt sin tale for 173 år siden, så da kan man virkelig tale om historiens vingesus.”

N.F.S Grundtvig stod i 1851 som taler ved selvsamme skibssætning i Lejre. Grundlovsfesterne blev indledningsvist afholdt her, men flyttede senere til Herthadalen tæt ved Gl. Lejre. Området har altså en lang historisk tradition for politiske folkefester. Og de er vigtigere end nogensinde, fortæller Tobias Mortensen:

”Der er et helt grundlæggende pres på de ting, vi tager for givet, og som Grundloven repræsenterer. Derfor er jeg glad for at være en del af den her tradition med at fejre folkestyret.”

Efter talen er der fællessang ved musiker Niels Muldkjær, og Morten Thomsen Højsgaard håber på vanlig stor tilslutning. I en tid, hvor krige og konflikter rydder sendefladerne, er grundlovsfejringen nemlig en kærkommen påmindelse.

”Vi lever i en tid med store udfordringer, men vi har meget at være glade for herhjemme. Det skal vi huske, også når tonen kan blive en kende skrap. Vi har fredelige valg, vi har både nationalt, regionalt og lokalt demokrati. Og når vi kan samle tusindvis af mennesker til en Grundlovsdags-fejring, er det et klart symbol på bred folkelig opbakning. Det skaber i den grad glæde og optimisme, og det ser jeg meget frem til at være en del af og bidrage til,” siger han.

Både på Roskilde Museum og ved skibssætningerne i Lejre er det gratis at deltage.

Grundlovsfejring på Roskilde Museum:

Program:

12:30-12:45: Udskænkning af kaffe og kage til de første halvtreds deltagere

12:45-13:00: Grundlovstale

13:00-13:30: Fællessang med akkompagnement

Tid, pris og sted

Tid: 5. juni 2024, kl. 12:30-13:30

Pris: Gratis

Sted: Museumsgården, Roskilde Museum, Sankt Ols Stræde 3, 4000 Roskilde

Grundlovsfejring i Lejre:

Program:

10.00: Udskænkning af kaffe og kage til de første halvtreds.

10.15: Grundlovstale ved Tobias Mortensen.

10.30-11.00: Fællessang ved Nikolaj Muldkjær

Tid, pris og sted

Tid: 5. juni 2024, kl. 10.00-11.00

Pris: Gratis

Sted: Skibssætningen i Gl. Lejre. Følg grusstien fra parkeringspladsen ved Lejre Museum, Orehøjvej 4B, 4320 Lejre.

Udgravninger af jernaldergravpladsen Stålmosegård ved Vindinge nær Roskilde har været med til at nuancere opfattelsen af periodens begravelsesritualer. Samtidig har de givet forskerne noget nyt at tænke over. Undersøgelserne åbenbarede et grøftesystem på gravpladsen, og sådan et kender man umiddelbart ikke andre steder fra.

Stålmosegård er egentlig navnet på en gård i Vindinge, en lille landsby sydøst for Roskilde. Men siden man i 1970’erne fandt grave fra jernalderen på gårdens jorde, har gården måttet dele navnet med Sjællands største gravplads fra romersk jernalder – en periode, der i grove træk strækker sig fra år 0-400 e.Kr. Omkring 100 grave fra især den sidste del af perioden er med arkæologers mellemkomst gennem tiden dukket op. Det er piblet frem med genstande i gravene som tenvægte, knive og kamme, men også mere kostbare genstande som perler og dragtsmykker.

Sporene efter Vindinges fortid kan man læse om i udgivelsen ’Stålmosegård – En gravplads fra romersk og ældre germansk jernalder’, der netop er udkommet.

”Efterhånden ved vi, at Vindinge har været et vigtigt sted, især efter de seneste års mange nye fund af gravpladser og bopladser. Gravene afspejler et landbrugssamfund. Nogle af dem er særdeles rige og viser, at befolkningen har haft kontakter til de omkringliggende landskaber på Sjælland og måske videre,” fortæller Mette Høj.

Hun har som museumsinspektør ved ROMU været med på flere af udgravningerne og efterfølgende været ansvarlig for udgivelsen. Den er blevet til i samarbejde med en række institutioner og eksperter, som nøje beskriver fundgrupper, udgravningshistorie og arkæologiske fortolkninger af Stålmosegårdgravpladsen.

Nyt syn på gravskikke

I bogen kan man nærstudere de mange fund af blandt andet perler, lerkar og smykker, som er gjort på stedet. Men det er ikke kun de fysiske genstande, der kan fortælle noget om Vindinges spændende fortid. Det kan i høj grad også de arkæologiske tolkninger, som blandt andet handler om jernalderfolkets gravskikke i Vindinge.

”Vi kan se, at flere af gravene har været genåbnet, og at det må være sket forholdsvist kort tid efter, at de er anlagt. Man går meget direkte ned i gravene, specifikt omkring brystregionen på de gravlagte, så man har altså vidst, hvor og hvordan de lå. I nogle grave kan man se, at der er efterladt perler og nåle af guld eller bronze,” fortæller Mette Høj.

Tidligere har man troet, at genåbninger af grave var lig med, at gravrøvere havde været på spil. Men ofte ligger der fortsat kostbare genstande i grave, som har været åbnet. Derfor er man de seneste årtier blevet opmærksom på, at genåbningerne kan have været en del af begravelsesritualer. For hvor vi i dag betragter en begravelse som en engangsforeteelse, kan man godt forestille sig, at det så anderledes ud for 2000 år siden.

”Vi kan se, at man vendte tilbage til gravene. Måske for at tage noget op, som for eksempel knoglemateriale fra den døde. Men det kan også være, at man har hentet noget, der midlertidigt var blevet deponeret ved selve begravelsen. Uanset hvad er det en del af en rituel handling, som endnu ikke fuldt ud kan afkodes. Fænomenet kendes også fra store jyske, nordtyske og polske gravpladser,” siger Mette Høj og tilføjer, at emnet er meget aktuelt i den arkæologiske debat.

Et grøftesystem blandt gravene

Mens en del af ROMU’s forskning er med til at understøtte og nuancere eksisterende tolkninger, har Mette Høj og hendes kollegaer også gjort fund, der har givet anledning til helt nye grublerier. Blandt andet et grøftesystem, der er anlagt på gravpladsen samtidig med gravene, som grøfterne respekterer; de hverken krydser eller på andre måder forstyrrer gravene. Men hvorfor de er anlagt, kan Mette Høj ikke svare entydigt på.

”En mulighed kunne være, at grøfterne inddeler gravpladsen, for eksempel i familieenheder. Grøfterne er ikke ret dybe, og de er fornyet nogle gange. Men vi kan ikke se, om det er grøfterne i sig selv eller de volde, som den overskydende jord kan danne, som har udgjort markeringen. Vi ved det ikke, for grøftesystemet er så vidt vi ved unikt og kendes ikke andre steder fra.”

Samtidig åbenbarede grøfterne en anden type begravelser end de gængse jordfæstegrave.

”Der er fundet brandgrave, hvor de brændte knogler og gravgaver blev deponeret i nogle af markeringsgrøfterne. Og det er ret usædvanligt, for det er ellers jordfæstegrave, der er altdominerende i den her periode på Sjælland. Brandgravene er anlagt i pladsens seneste brugsperiode. En forklaring kunne være, at der er et trosskifte på vej, som indebar, at man nu brændte de døde. Der kan også være en anden mulighed, nemlig at disse grave rummer indgiftede kvinder fra områder, hvor brandgravskikken var fremherskende, og at man tog denne begravelsesskik med sig.”

Viden til glæde for alle

Bogen om Stålmosegård-gravpladsen er første bind i en planlagt trilogi om ’Jernalderens Vindinge’. De næste to udgivelser kommer ligesom den første til at omhandle gravpladser, men i tilgift også to bopladser, som er fundet tæt på Stålmosegård.

”Først og fremmest er det vigtigt for os at komme ud med al det materiale, som vi ligger inde med, så andre kan få mulighed for at arbejde videre med det. Vi er selv dykket ned i det materiale, der ligger fra Nationalmuseets udgravninger i 1970’erne. Blandt andet havde de ikke registreret genopgravninger, men ved at gennemgå gammelt tegningsmateriale og gravebøger, har vi kunnet omtolke en del af gravene som genåbnet,” forklarer Mette Høj.

Hun håber, at oplysningerne fra Vindinge på samme måde kan hjælpe forskere videre med tolkningsprocessen fra andre udgravninger.

Hvad betyder stil for optrædende kunstnere? Og for deres fans? Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK, dedikerer en aften til det univers, der opstår omkring bands og solister. Mød blandt andet D:A:D og en superfan, der har fulgt bandet fra cowpunk og skinny jeans til folkelighed og joggingbukser, og det kompromisløse stilikon Pernille Rosendahl.

D:A:D er her, der og alle vegne. I år kan bandet fejre 40-års jubilæum, og det markerer de blandt andet med en ny udgivelse, en jubilæums-tour og endda en udstilling på Nationalmuseet i København. Den 23. maj er halvdelen af det ikoniske band på scenen, når Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK inviterer til Frontstage – et arrangement om stilikoner og fankultur.

For ud over bandets markante position i dansk rockhistorie siden 1980’erne, er D:A:D ikke til at komme udenom til et arrangement, der handler om rockens kompromisløse udstråling både på og foran scenen. Det fortæller museumsinspektør på rockmuseet, Anders Haahr.

”De har altid været utroligt stilbevidste og har kaldt sig selv et krydsfinerband. Den første Molly (ko-kranium, som er bandets maskot, red.) lavede medlemmerne selv i et eller andet sløjdværksted. Det er selvfølgelig blevet mere professionaliseret efterhånden, men den der DIY-tilgang til at lave ikonografi har virkelig kendetegnet D:A:D. De er meget bevidste om deres måde at gå ud i verden og præsentere et univers for deres fans.”

Bandets guitarist, Jacob Binzer, og trommeslager, Laust Sonne, vil sammen med sangerinde Pernille Rosendahl og kunstner Torleif Hoppe, være på scenen til arrangementet Frontstage, hvor musik- og kulturjournalist Niels Fez Pedersen er vært for en samtale om kunstens udtryk.

”Vi skal dykke ned i identitetsmarkører på begge sider af scenekanten. Det kommer til at handle om at beskue dem, der performer. Hvor meget og hvor bevidst tænker man over sin egen stil? Hvor stor indflydelse har man selv, og i hvor høj grad er man prisgivet pladeselskaberne? Både D:A:D og Pernille Rosendahl har i den grad formået at bibeholde det, de står for, og at være tro mod deres stil,” fortæller Anders Haahr.

Kompromisløst stilikon

Pernille Rosendahl, solokunstner og forsanger i Swan Lee, er kendt for at tage bladet fra munden, når det det kommer til udseende og forventninger til især kvindelige kunstnere.

”Rosendahl har efterhånden været i gamet i mange år, og et gennemgående træk for hendes karriere er, at hun aldrig er gået på kompromis med sin stil eller sit udtryk. Hun har tværtimod insisteret på, at den danske musikscene skal kunne rumme alle typer og alle aldre. Hun er et kæmpe stilikon, og hun har en form for aktivistisk tilgang til at være det,” siger Anders Haahr.

Selv om D:A:D efterhånden skifter til bløde bukser, når rampelyset slukker, er stilen intakt, og de kan stadig få fanhjerter til at banke hårdt. På den anden side af scenekanten står publikum og fans som Mai Barslev. Hun har fulgt D:A:D i tykt og tyndt gennem mange år og blandt andet selv lavet det merchandise, hun syntes manglede. Den resonans, som bandet møder i superfans som Mai Barslev bliver også et omdrejningspunkt for samtalen, ligesom RAGNAROCK’s egen museumsinspektør og popforsker Rasmus Rosenørn vil være med til at brede samtalen ud. DJ på aftenen vil være Rachel Phoebe Davis.

Tid: Torsdag den 23. maj, 19-22 (dørene åbner kl. 18.00)

Sted: RAGNAROCK, Rabalderstræde 16, 4000 Roskilde

Entré: 175 kr.

Læs mere og køb billetter her.