okt 11, 2021 | Artikler, Nyheder, Roskilde
Børneskeletter fra oldtiden er et sjældent fund. Så ROMUs arkæologer løftede øjenbrynene, da de for nyligt fandt fem børneskeletter under en udgravning forud for udvidelsen af grusgrav ved Hedehusene. Hver gang børnegrave bliver fundet, rejser spørgsmålet sig på ny: Hvor er alle børnene blevet af?
feb 1, 2021 | Artikler, Nyheder, Roskilde
Hvad var der på middagsbordet hos den kirkelige elite i middelalderen? Og hvornår begyndte vi at spise eksotiske varer som agurk og figner her i Danmark? Svarene skal vi ikke lede efter i de skriftlige kilder, men i affaldsbunker og 1000 år gamle latriner.
jan 29, 2021 | Artikler, Nyheder, Roskilde
Det er stadig muligt at få kulturhistoriske oplevelser under nedlukningen. For selv om Tadre Mølles butik og café er lukket, flokkes cyklister, hundeluftere og friluftsmennesker stadig til området omkring den historiske vandmølle.
jan 27, 2021 | Artikler, Nyheder, Roskilde
Lejre Museum lancerer nyt og gratis digitalt nyhedsbrev om Danmarks forhistorie. Første udgave udkommer 5. februar 2021.
jan 21, 2021 | Artikler, Nyheder, Roskilde
2020 blev et år, hvor ROMU – som alle andre – blev udfordret af COVID19, der i perioder har lagt besøgsstederne øde. Men læserne på romu.dk er heldigvis fortsat med at række ud efter historien. Læs eller genlæs ROMU’s største hits fra 2020.
maj 15, 2020 | Artikler, Frederikssund, Lejre, Roskilde
Skibe, skibe, skibe. To vidt forskellige perioder i oldtiden – bronzealder og yngre jernalder – havde noget særligt til fælles: De var fyldt med skibssymboler. Men skibene har jo været vigtige, så længe der har været mennesker og vand at sejle på, så hvorfor havde folk så travlt med at bruge dem som symboler i netop de to perioder? Få historien om, hvordan fortidens magthavere funderede deres magt med skibssymboler – og tag selv ud og oplev et par af dem.
BEGIVENHED
20.03.2024
Branden på Lindenborg kro i 1967. Foto: Gorm Grove
I anledningen af Roskilde Brandvæsens 150 års jubilæum åbner spot-udstillingen ’Roskilde brænder!’ 18. juni i den gamle brandstation, som i dag huser Roskilde Museum.
Glæd dig til, i udstillingen og på sommerens byvandringer, at få indblik i de store by-brande, der hærgede Roskilde i byens ældste historie – og se hvordan brandvæsnet har udviklet sig fra sin oprettelse i 1874 frem til i dag.
Du kan komme tæt på brandmændenes dramatiske historie om indsatser ved store brande, som du måske selv kan huske: branden i Roskilde Domkirke i 1968 og Solum-branden i 2021. Hele sommeren er der aktiviteter for børn og nysgerrige voksne.
Grundet den store interesse for det forrige foredrag afholder vi nu endnu et foredrag, det finder sted 2. septemeber 19-21.
Her holder beredskabsdirektør Lars Robétjé foredraget ’Domkirken brænder!’ – om branden i Roskilde Domkirke i 1968. Omkring 250 mand deltog i slukningen af branden, herunder pensioneret vicebrandinspektør Ebbe Bødker. Under foredraget deler han sine personlige beretninger og minder om branden og om livet på brandstationen.
Foredraget udbydes i samarbejde med Roskilde Museumsforening.
Det finder sted den 18. juni kl. 19-21 på Roskilde Museum.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I DIN INDBAKKE
BEGIVENHED
Af Lene Steinbeck
09.03.2023
Et museum er langt fra kun udstillede genstande. Det ved museumsinspektør Jakob Caspersen, der vil gøre sit for, at den autentiske stemning fra Lützhøfts Købmandsgaard følger med ind på standen til Historiske Dage. Her kan man besøge butikken til en snak om det gode købmandskab, de historisk korrekte varer, og hvad man ellers kan vende over en købmandsdisk. Foto: Martin Harvøe Kristensen/ROMU
I marts åbner Lützhøfts Købmandsgaard for en kort bemærkning en filial i hovedstaden. Det lille Roskilde-museum er nemlig for første gang med, når festivalen Historiske Dage bliver afviklet i Øksnehallen den 18.-19. marts. Her kan historieinteresserede fra hele landet få et indblik i livet bag disken i Roskildes gamle købmandsgård for 100 år siden.
En mobil købmandsdisk, et klingende kasseapparat, bunker af bolsjer og al den stemning, der overhovedet kan opdrives. Sådan lyder pakkelisten, når Lützhøfts Købmandsgård i marts tager på et lille, udenbys weekendophold. Museet skal deltage ved Historiske Dage i København, og her kommer festivalens besøgende til at kunne opleve en fuldt udstyret købmandsbutik med historisk korrekte varer fra 1920’ernes Roskilde.
”Kommiserne står klar bag disken til at demonstrere det gamle købmandshåndværk, mens vi fortæller gode historier om varerne, butikken og livet på Købmandsgården for 100 år siden. Der er smagsprøver på snapse og likører, som var populære på den tid, og man kan købe bolsjer i håndfoldede kræmmerhuse, som bliver vejet på en gammeldags vægt og slået ind på et gammelt kasseapparat. Vi indretter vores stand, så den minder så meget som muligt om butikken hjemme i Roskilde,” fortæller Jakob Caspersen, der er museumsinspektør i den gamle købmandsgård, som er et besøgssted under museumskoncernen ROMU.
En bid af Roskildes historie
Festivalen samler over en weekend en række kulturinstitutioner, der beskæftiger sig med historie, og på fem scener afvikles hele weekenden et program med samtaler og oplæg fra blandt andet forfattere, historikere og journalister. Det er første gang, Købmandsgården deltager på festivalen. Men det er lidt en drøm, der går i opfyldelse, når museet tager en del af Roskildes historie med rundt på turné.
”Vi har den her dejlige købmandsdisk på hjul, og den vil vi gerne bruge meget mere. Det her er en oplagt mulighed for at lave en sjov og anderledes stand. Jeg tror ikke, at de andre museer på samme måde kan tage så stor en del af deres udstillingsoplevelse med på festivalen. Vi håber, det kan være med til at skabe opmærksomhed om os selv som et lille museum, men også om Roskilde, og hvad den som by har tilbyde for historiske interesserede,” siger Jakob Carstensen.
Museet i Ringstedgade holder lukket den 17. og 18. marts for at gøre klar og lave pop up-butik i København. Kan man ikke undvære sine bolsjer og sin likør, er der råd for det: Tag en tur på Historiske Dage og oplev en lille bid af Roskildes historie i helt nye rammer.
Det er Folkeuniversitetet i Aarhus, Emdrup og Herning, der står bag Historiske Dage. Festivalen afvikles i Øksnehallen den 18.-19. marts. Man kan se programmet og købe billet på www.historiskedage.dk
BEGIVENHED
26.05.2023
Et historisk teaterstykke udspiller sig på gårdspladsen et par gange i løbet af dagen, når Gl. Kongsgård fejrer begyndelsen på en ny sæson. Foto: ROMU
Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.
Gamle håndværk får et særligt fokus ved årets åbning. Her kan gæsterne opleve boder med salg af håndværksvarer og demonstration af b.la. plantefarvning, pilefletning, hørproduktion, båndvævning og produktion af strådyr.
”Der vil også være mulighed for at prøve kræfter med at slå med le og støbe sit eget lys. Så børnene kan få sig en sjov dag med gamle lege, og alle kan prøve lykken i en omgang hønsebingo. Det plejer at være ganske underholdende!” fortæller Maja Kvamm, der arbejder på Lejre Museum.
Gl. Kongsgaard er en fæstegård fra 1700-tallet, der ligger i hjertet af Gl. Lejre. Gårdens frivillige havehold, der hele sommeren holder gården åben med salg af kaffe og kage, vil vise rundt i den gamle gård med de smukke møbler og fortælle om den historiske have, som står med originale planter fra 1800-tallet. Hele dagen akkompagneres af lystig spillemandsmusik og et par gange vil et historisk teaterstykke udspille sig på gårdspladsen.
Lejre Museumsforening står for salg af sandwich, mens Gl. Kongsgårds frivillige sælger lækre kager og kaffe med på-tår.
Tag en dag ud af kalenderen og kom til en hyggelig sommerdag i Gl. Lejre.
”Vi glæder os alle sammen til at tage imod nye som gamle gæster til årets hyggelige sæsonåbning, og vi håber at gæsterne har lyst til at komme igen henover sommeren”, fortæller Else Kristiansen og Vivian Møller, der begge er medlemmer af det frivillige havehold.
Gl. Kongsgaard holder i sommersæsonen åbent torsdage og søndage kl. 13-16 i juni, juli og august med gratis adgang til det smukke stuehus og salg af kaffe og kage.
Tid, pris og sted
4. juni 2023, kl. 11:00-16:00
Gratis
Gl. Kongsgård, Orehøjvej 12, 4320 Lejre
OBS. Vær opmærksom på, at renoveringen af broen over Holbækmotorvejen (dvs. på Orehøjvej ved Gevninge) kan have betydning for din rute til Gl. Kongsgaard.
Vild med sagnkonger, vikinger og jernalderarkæologi? Skal du være med til at få Lejre tilbage i danmarkshistorien?
Så skal du tilmelde dig Lejre Museums nyhedsbrev, hvor du månedligt vil modtage artikler, nyheder og spændende historier.
maj 26, 2023 | Artikel, Begivenhed, Gl. Kongsgaard, Nyheder
Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.
maj 25, 2023 | Artikel, Begivenhed, Det sker
På Grundlovsdag den 5. juni inviterer Roskilde Museum til hyggeligt samvær og fællessang, hvor vi med historiefortællinger og nærværet til Roskilde by omfavner grundloven gennem tale fra ROMUs direktør Morten Thomsen Højsgaard og musik akkompagneret af Line Rosenlund.
maj 4, 2023 | Artikel, Begivenhed, Det sker
Ved du, hvor Harald Hildetand eftersigende er begravet? Eller kender du historien om gudinden Nerthus i Herthadalen? Lejreområdets naturskønne landskab er sprængfyldt med fascinerende historier – og hele sommeren kan du høre nogen af dem, når Lejre Museum i samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske forening og lokale lodsejere inviterer på gratis historiske vandreture i lejreområdet.
BEGIVENHED
22.04.2024
Af Lene Steinbeck
Arkæolog Ole Kastholm har tidligere selv været skipper på en række traditionelle nordiske både og rekonstruerede vikingeskibe og har en praktisk forståelse for vikingernes sejlads. Den, kombineret med eksperimentelarkæologisk data, har han brugt til at udregne den ideelle rejsetid for sagnkongernes sørejse mellem Uppsala og Lejre. Foto: Trine Sejthen. ROMU.
Arkæolog Ole Kastholm har lagt sig i slipstrømmen på vikingernes skibe. Målet var at kortlægge rejsen fra sagnkongernes Lejre til de svenske naboer, Ynglingerne i Uppsala. Samtidig har Kastholm kigget på betydningen af både rejsen og sejlet, når kongernes skibe kløvede bølgerne op langs Sveriges østkyst.
I dag kan man køre fra Lejre ved Roskilde til Uppsala nord for Stockholm på omkring 8 timer. Der er motorveje og bro, og der er ingen umiddelbar grund til at frygte bagholdsangreb.
Knap så luksuriøs var rejsen for 1500 år siden. Ikke desto mindre kan man læse i sagnlitteraturen, at konger fra Skjoldungeslægten i Lejre og fra Ynglingeslægten i Uppsala foretog rejsen for at besøge hinanden. Men hvor lang tid brugte de på at nå fra det ene kongesæde til det andet? Og hvad betød rejsen for kongerne?
Det satte Ole Kastholm, der er arkæolog og seniorforsker ved ROMU, sig for at undersøge som en del af det store, tværnordiske projekt ’Viking Dynasties’, der er udviklet af KrogagerFonden. Her har arkæologer fra Danmark og Sverige i samarbejde undersøgt kontakten mellem de to mytiske kongeslægter på hver sin side af Øresund.
”Det svarer lidt til, at Dronning Margrethe ankom til en udstillingsåbning på cykel.”
I princippet kunne det meste af turen foregå over land, men den mulighed har Kastholm og hans kollegaer anset for så usandsynligt, at de har udelukket den.
”Det er en over 700 km lang strækning i fugleflugtslinje gennem et uvejsomt landskab. Det er ikke sådan lige at finde vej, det er bøvlet at have noget med og bøvlet at forsvare sig. Desuden er det ikke muligt for kongen at færdes standsmæssigt på den måde. Det svarer lidt til, at Dronning Margrethe ankom til en udstillingsåbning på cykel.”
Rejse med forhindringer
Derfor må turen være foregået til søs fra Roskilde Fjord og op til den østsvenske skærgård. Men den faktiske rejsetid er svær at udregne.
”Helt grundlæggende ved vi ikke, hvordan de gjorde. Skulle de ind undervejs for at besøge alliancepartnere? Var der områder med store religiøse tabuer, man skulle undgå, eller steder, man holdt sig fra, fordi andre kontrollerede farvandet? Rejsetiden bliver jo både defineret af ruten og af eventuelle stop undervejs. Men fordi vi ikke kender til den del, så er det taget ud af regnestykket.”
Det samme gælder materielle skader og dårligt rejsevejr. Et knækket ror eller en flænge i sejlet måtte repareres, før man kunne rejse videre, lige som vejret havde stor indflydelse på rejsen. Alle disse faktorer har Kastholm set bort fra for at udregne den ideelle rejsetid.
Den imaginære rejse, som Ole Kastholm har foretaget i et lige så imaginært vikingeskib, tager sit udspring i Lejre og altså Roskilde Fjord, som man må formode, at kongen selv kontrollerede. Op langs fjorden lå en koncentration af anløbspladser med maritime specialer, som vendte ud mod fjorden.
”Det er en form for indgangsportal til Lejre med en masse fund, som fortæller om vidstrakte netværk med tråde til Roskilde Fjord. Kongen har udnyttet landskabet til at kontrollere, hvem der kan komme ind, og derved gøre fjorden til et trygt rum. Det er umuligt at besejle for fremmede. Uden nogen ombord, der kender sejlrenderne, er du lost. Du kommer simpelthen ikke igennem,” forklarer Kastholm.
Et moderne vikingeskib på vej ned gennem Roskilde Fjord. Maritimt Forsøgscenters ”Aslak” er inspireret af det knap 22 m lange skib fra Ladbygraven på Fyn, som er dateret til ca. 925 e.Kr. Foto: Ingeborg Stenbæk Madsen.
På svensk udebane
Vel ude af den trygge fjord, ændrer rejsen karakter. Først venter det åbne Kattegat, som har været svært at kontrollere. Området ned til Øresundstragten har sandsynligvis til en vis grad stadig været kontrolleret af Lejrekongen og virket hjemligt. Men når man har rundet sydspidsen af Sverige, møder man op langs den svenske østkyst de fremmedartede klippekyster, som er helt anderledes at besejle. Omkring Stockholm er man tæt på målet, men her venter en sidste udfordring: En indsejling, der minder om den i Roskilde Fjord – men med omvendt fortegn. Her var Lejre-kongen på udebane.
”Uden nogen ombord, der kender sejlrenderne, er du lost. Du kommer simpelthen ikke igennem.”
”Det er et kontrolleret område, og du er afhængig af en ombord, der kan navigere. Det er en labyrint af små, granbevoksede øer, og man er absolut prisgivet i forhold til at finde vej. Man har også været afhængig af en form for beskyttelse – ellers har man været i en udsat position.”
Ole Kastholm har ud fra en masse eksperimentelarkæologisk data regnet sig frem til, at den ideelle rejsetid er 75 sømil i døgnet.
”Det tal ligner det vi ved fra rejsebeskrivelser fra middelhavsområdet. Men man skal tage det med et gran salt. Alle ved, at der kan være modvind, og at det kan tage en uge bare at komme ud af Roskilde Fjord. Eller at vejret er så dårligt, at du slet ikke kommer afsted. Men hvis du havde medvind, sejllykke og ikke stoppede, kunne du gøre det på syv døgn.”
Sejlruten mellem Lejre og Uppsala er ca. 500 sømil, hvilket svarer til ca. 900 km. Kort: Ole Kastholm, ROMU.
Rejse for syns skyld
Men hvad var egentlig kongernes incitament til de lange og potentielt farlige rejser? Det har Ole Kastholm også undersøgt. Blandt andet med baggrund i den amerikanske antropolog Mary Helms’ forskning i magthavernes rejser. For selvom vi måske har en tendens til at tro, at fortidens rejser altid måtte have praktiske årsager, som krig eller handel, så var der også dengang andet og mere på spil.
“Den, der besidder fremmed viden, som andre ikke besidder, får en særlig aura. Kongen opnår den her viden ved at rejse ud til steder, som andre måske kun kender på et mytologisk plan, og kommer hjem med nyt. Det er en måde at cementere sin magt på. Derfor er det rejsen i sig selv, der er kvaliteten. Det kan godt være, at man så etablerer handelsnetværk og derefter rejser primært for at handle. Men det kommer i anden række.”
”Jeg ser det som en markering af en elite. Det handler om at skille sig ud. Sejlet er noget eksotisk og fremmed, som må have virket næsten magisk i en rokultur.”
Ole Kastholm forestiller sig, at Lejrekongen har rejst med et mindre følge af skibe og selv ladet sig transportere i et skib, der kan minde om det, der er fundet i Ladby på Fyn. Samtidig har han nok ikke stået tilbage for at gøre brug af tidens revolutionerende nybrud: Sejlet. Det dukker op i Skandinavien omkring 600-tallet. Og det er ikke bare et heldigt tilfælde. For skandinaverne må have kendt til romernes brug af sejlet længe før. Hvis det var løsningen på et funktionelt behov, ville det være dukket op tidligere, mener Kastholm.
”Jeg ser det som en markering af en elite, en måde at skille sig ud. Sejlet er noget eksotisk og fremmed, som må have virket næsten magisk i en rokultur. Det er jo en helt tyst måde at bevæge sig på, at man kan få vinden til at bevæge båden.”
Søvejen fra Østersøen og ind til Uppsala er kompliceret. I yngre germansk jernalder (500-750 e.Kr.) kunne man sejle ind sydfra, men i vikingetiden (750-1050) lukker denne passage efterhånden til på grund af landhævninger, og man må i stedet sejle gennem Stocksund ved det nuværende Stockholm. Kort: Ole Kastholm, ROMU.
Sejlet som magtsymbol
Sejlet kommer til Skandinavien i en periode, hvor kongesæderne med monumentale byggerier og grave opstår i blandt andet Lejre og Uppsala. Teknologien omkring sejlet er en oplagt måde for en konge at spille med musklerne.
”Det er jo ikke bare at sætte en klud på en pind – der er et væld af specialviden i det at lave et sejl. Det kræver en dyb viden om samspillet mellem det aerodynamiske og hydrodynamiske. Hvad gør skroget, og hvad gør sejlet? Derudover er det en gigantisk investering i ressourcer at sætte sejl på skibene,” fortæller Ole Kastholm.
Andre steder i verden kan man se samme mønster. Sejlet dukker op med mange hundrede års mellemrum, men ofte i samme situation: I staters formative fase.
”Min tanke er, at der er en kobling mellem arkitekturen i kongemagten og sejlets indførelse. Der sker gerne der, hvor stater er ved at blive skabt. Der er et behov for at markere sig, så man bygger gravmonumenter, paladser og så videre. Og så kommer der altså sejl på skibene,” slutter Ole Kastholm.
Man kan altså roligt gå ud fra, at Lejre-kongen ankom standsmæssigt til Uppsala, og at det imponerende syn af et udspilet sejl gennem den drilske skærgård må have gjort indtryk.
Ole Kastholm er museumsinspektør og seniorforsker ved museumskoncernen ROMU. Artiklen ’The Dynasties at Sea in the Late Iron Age’ er publiceret i bogen ‘Viking Dynasties – Lejre and Uppsala between archaeology and text’, som udkommer i forsommeren 2024. Bogen markerer afslutningen på forskningsprojektet Viking Dynasties, der er et dansk-svensk samarbejde, som er udviklet og støttet af KrogagerFonden.
Følg artikelserien i foråret 2024
Danmarks statsanerkendte museer bidrager løbende til ny viden. I denne artikelserie fortæller højt specialiserede medarbejdere fra museumsorganisationen ROMU om deres aktuelle forskningsprojekter.
Alle artiklerne bygger på fagfællebedømte værker, der er udgivet inden for de seneste år.
Cirka hver 14. dag hele foråret 2024 udgives en ny artikel.
Følg med her
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
jun 16, 2022
Gennem hele sommeren byder Lejre Museum, Tadre Mølle og Gl. Kongsgård indenfor i en verden af oplevelser. Museet holder åbent hele sommeren, du kan komme med på historiske sommervandringer i det sælsomme landskab omkring Lejre, du kan nyde æblekagen på Gl. Kongsgård, og de mindste kan være med til at løse Kongehallernes mysterierLejre Museum søger 2-3 nye medarbejdere, fx studerende eller seniorer, der kan hjælpe med at løfte museet inden for formidling, salg og kommunikation
jun 10, 2022
200 meter fra Lejre Museum midt i landsbyen Gl. Lejre ligger Gammel Kongsgård, et bevaret stuehus fra en gård bygget i 1740
maj 27, 2022
I samarbejde med Lejre Historiske Forening og Lejre Museumsforening inviterer Lejre Museum igen i år til de populære, historiske sommervandringer i Lejreområdet
maj 16, 2022
I Lejre har rygterne i flere år gået på, at der for ca. 2000 år siden skulle have fundet et helt særligt fænomen sted i istidslandskabets skove. Fortællingen om en særlig gudekult. Men hvordan er den historie egentlig blevet til, og er der egentlig noget som helst bevismateriale for fortællingerne er sande?
apr 22, 2022
I Lejre har rygterne i flere år gået på, at der for ca. 2000 år siden skulle have fundet et helt særligt fænomen sted i istidslandskabets skove. Fortællingen om en særlig gudekult. Men hvordan er den historie egentlig blevet til, og er der egentlig noget som helst bevismateriale for fortællingerne er sande?
apr 19, 2022
I de senere år har vi omkring Roskilde Fjord oplevet en sand tsunami af gravfund fra den periode af oldtiden vi kalder romersk jernalder (fra år 1 til 375 e.Kr.).
apr 4, 2022
EN HISTORISK DAG MED HANDEL, OPLEVELSER OG HYGGE
I hjertet af Lejre åbner Gl. Kongsgård sommersæsonen den sidste søndag i maj med en historisk dag fuld af aktivitet, optrædener og boder.
feb 18, 2022
Beskidte vandrestøvler og tunge rygsække er måske ikke det der oftest forbindes med museumsbesøg. På Lejre Museum er der dog rig mulighed for at opleve Danmarkshistorien og få frisk luft på samme tid. Museumsmedarbejder Søren Stegger Søndergaard nævner i denne artikel 4 gode grunde til hvorfor, at Lejre tilbyder den perfekte kombination af kultur- og naturoplevelse
feb 9, 2022
Folkeuniversitet Skjoldungernes Land og Lejre Museum går sammen om ny foredragsrække, der dykker ned i Lejres verdenskendte sagnhelt, Beowulf.
jan 28, 2022
Lejre Museum inviterer indenfor i uge 7 til ’Konger og Kakao’ – en smags- og fortællingsoplevelse om de sagnomspundne Skjoldunger og de mytiske guder fra Asgård. Museet er naturligvis også åbent for almindelige besøg
BEGIVENHED
17.04.2024
Pressemeddelelse
Arkæolog Nadja Mortensen, der sammen med seniorforsker Lars K. Christensen, har været redaktør på ‘Nye tider’, ser årbogen som en måde at give et indblik i det museumsarbejde, der ikke nødvendigvis er synligt i ROMUs mange udstillinger. Foto og bearbejdning: Kristian Grøndahl /ROMU
Vanen tro gør museumsorganisationen ROMU status over det forgangne år. I seneste udgave af årbogen, der i år har fået titlen ’Nye tider’, kan man blandt andet læse om udstillinger, arkæologiske pilotprojekter og om andre højdepunkter fra 2023, som blandt andet har budt på et prominent farvel, en gudefigur i rummet og en genfødt øl. Årbogen kan købes fra og med 18. april.
Når man som gæst indløser billet til en museumsoplevelse, er man sjældent inviteret med helt ind i maskinrummet. Man ser måske en række genstande eller hører et foredrag og går derfra et stykke kulturhistorie rigere. Men bag hver udstilling, genstand og arrangement ligger et stort stykke arbejde og forberedelse, som hovedsageligt museets medarbejdere kender til. Det arbejde kan man komme tættere på, når ROMU hvert år udgiver sin årbog, der dykker ned i det forgangne år i museumsorganisationen.
Årbogens forside står ikke tilbage for temaet ’Nye tider’. Grafiker Trine Sejthen har skabt billedet ved hjælp af kunstig intelligens. På billedet er der blandt andet referencer til Roskilde Domkirke og til projektet Museumshackerne. Kendere vil måske bemærke, at computeren er af mærket Odin. Illustration: Trine Sejthen
”Årbogen er en glimrende måde at formidle det arbejde, så gæsterne kan lære lidt om, hvad vi gør os af tanker, når vi for eksempel skal lave en ny udstilling, eller hvad der er kommet ud af nogle af de udgravninger, hvor lokale og andre forbipasserende har kunnet følge med på sidelinjen. Det er jo ikke alt, som lige med det samme bliver formidlet i en udstilling, i en artikel eller en bog,” fortæller arkæolog og museumsinspektør ved ROMU, Nadja Mortensen.
Seniorforsker Lars Kjølhede Christensen er den af to redaktører på ROMUs trykfriske årbog ‘Nye tider’, der samler nogle af de vigtigste fortællinger fra ROMUs virke i 2023, i Lejre, Frederikssund, Egedal og Roskilde kommuner. Foto: Kristian Grøndahl /ROMU
Nadja Mortensen har sammen med ROMU-kollegaen seniorforsker Lars K. Christensen været redaktør på årbogen. Den har fået titlen ’Nye tider’ og bugner af eksempler på netop det.
”Dels sluttede året med en melding om et tronskifte, som jo i den grad er symbol på nye tider, men bogen omfatter også nye måder at tænke udstillinger, museum og formidling på. I forordet skriver vores direktør blandt andet ’I hver eneste artikel er der nyt at hente, nyt at forstå, nyt at tilføje til den kulturhistorie, som ROMU er sat i verden for at tage vare på.’ Det synes jeg egentlig er meget præcist formuleret,” siger Nadja Mortensen.
En drone sørger for at forevige en arkæolog i aktion. Udgravningen foregik i en højtomt i Egedal kommune, som hører under ROMU’s ansvarsområde. Det var også i Egedal, at et af årets meget omtalte fund blev gjort: Et moselig fra stenalderen. Foto: Martin Hamberg.
Nye metoder og oldgamle fund
Arkæologien er inde i en rivende udvikling, og de teknologiske fremskridt åbner for et væld af nye og spændende muligheder. Blandt andet har ROMUs arkæologer deltaget i et pilotprojekt i Lejre, hvor man ved brug af georadar-metoder kan undersøge jorden uden så meget som at løfte en spade eller starte en gravemaskine. Det kalder man en non-destruktiv metode, fordi man ikke, som man uundgåeligt gør, når man graver, ødelægger de arkæologiske lag, man undersøger. Det kan man læse om i artiklen ’Lejre uden for palisaden – forsøg med georadar’.
Men spaderne har også været i jorden på mere klassisk vis, og bogen indeholder en oversigt over alle de steder i Frederikssund, Lejre, Egedal og Roskilde kommuner, hvor ROMU som statsanerkendt museum har foretaget arkæologiske undersøgelser. Et moseoffer fra Egedal ramte forsiderne både herhjemme og internationalt, mens en tapkile, der dukkede op et usædvanligt sted, gav arkæologerne noget at tænke over. Den er for øjeblikket udstillet på Frederikssund Museum, Færgegården sammen med en række andre detektorfund.
Tapkilen her er fra yngre bondestenalder og fundet ved Jørlunde i Frederikssund Kommune. ROMUs nye årbog 2023 ‘Nye tider’ fortæller historien om, hvorfor stenredskabet er både usædvaneligt på Sjælland og endnu gådefuldt. Foto: Kristian Grøndahl /ROMU
Musik og krig på udstillingerne
På udstillingsfronten er der også afprøvet nye måder at arbejde på. Blandt andet i form af projektet Museumshackerne, som har til formål at knytte nye målgrupper tættere til besøgsstederne. I artiklen ”Da museumshacking rockede det kreative maskinrum” kan man læse om udstillingen LYT. LIKE. DEL, som en 8. klasse har været med til at lave om unges lyttevaner til Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK.
I 2023 åbnede Roskilde Museum den nye permanente udstilling “Roskilde mellem håb og frygt” – i de selv samme lokaler i Sankt Ols Gade, som under Første Verdenskrig husede soldaterhjem. Foto: Roskilde Arkiverne
Roskilde Museum i Sankt Ols Stræde har fået en spændende tilføjelse i form af den nye permanente udstilling ’Roskilde mellem håb og frygt’. Her kan de besøgende få indblik i fortællinger fra Roskilde i skyggen af de krige og kriser, der har præget det 20. århundrede. Det tæller blandt andet to verdenskrige, en kold krig og mere aktuelt coronapandemien, som lukkede Danmark ned for få år siden.
Øl, Lise og rumtrafik
I Roskilde Domkirke skal nye tiltag gøre formidlingen af Domkirkens 1000-årige historie lettere tilgængelig. Blandt andet så en helt ny guidebog til kirkens besøgende dagens lys i 2023, lige som en ny bog om de kongelige begravelser og gravmonumenter i kirken udkom. Også Lützhøft Købmandsgaard har fået en lille ny, som faktisk ikke er så ny. Det lille museum har genoplivet Roskilde Dom Øl, som er brygget efter en opskrift fra 1893 og er udstyret med en etiket fra det Roskilde-baserede F.R. Frederiksens Bryggeri. Øllen langes over disken i Lützhøfts Købmandsgaard i Ringstedgade.
I 2023 lancerede Lützhøfts Købmandsgaard med stor succes en historisk bitterøl, kaldet Dom-øl. Den populære øl kan kun købes i en radius af max 1 kilometer fra Roskilde Domkirke. Foto: Jakob Caspersen /ROMU
Vi slutter, hvor årbogen begynder, nemlig med bogens første artikel, som handler om Lise Nørgaard og den nordiske gud Odin. To ikoniske skikkelser med tilknytning til ROMU’s ansvarsområde i henholdsvis Roskilde og Lejre. Hver især har de præget Roskilde, både for 1000 år siden og de seneste 100 år. Det kan man læse om i artiklen ’Lise Nørgaard og Odin fra Lejre’. Førstnævnte mistede vi på årets første dag i 2023, og journalist og forfatter Lise Nørgaard blev mindet med både byvandring og en særudstilling på Roskilde Museum. Sidstnævnte var en tur i rummet. En kopi af den ikoniske Odin fra Lejre-figur var nemlig med i kufferten, da den danske astronaut Andreas Mogensen satte kursen mod det uendelige univers.
Arkæologer har mange forskellige metoder til at blive klogere på fortiden. Ikke alle indbefatter gravearbejde. I ROMUs nye årbog ‘Nye tider’ kan du læse om undersøgelser med georadar i landskabet i Gl. Lejre, hvor der gennem 500 år i jernalder og vikingetid var et magtcentrum. Foto: Ole Kastholm/ROMU
ROMU 2023 er på 180 sider og koster 75 kr. Årbogen udkommer den 18. april 2024 og kan købes i museumsbutikkerne på Roskilde Museum, Lejre Museum og Frederikssund Museum, samt på shop.romu.dk
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
jun 16, 2022
Gennem hele sommeren byder Lejre Museum, Tadre Mølle og Gl. Kongsgård indenfor i en verden af oplevelser. Museet holder åbent hele sommeren, du kan komme med på historiske sommervandringer i det sælsomme landskab omkring Lejre, du kan nyde æblekagen på Gl. Kongsgård, og de mindste kan være med til at løse Kongehallernes mysterierLejre Museum søger 2-3 nye medarbejdere, fx studerende eller seniorer, der kan hjælpe med at løfte museet inden for formidling, salg og kommunikation
jun 10, 2022
200 meter fra Lejre Museum midt i landsbyen Gl. Lejre ligger Gammel Kongsgård, et bevaret stuehus fra en gård bygget i 1740
maj 27, 2022
I samarbejde med Lejre Historiske Forening og Lejre Museumsforening inviterer Lejre Museum igen i år til de populære, historiske sommervandringer i Lejreområdet
maj 16, 2022
I Lejre har rygterne i flere år gået på, at der for ca. 2000 år siden skulle have fundet et helt særligt fænomen sted i istidslandskabets skove. Fortællingen om en særlig gudekult. Men hvordan er den historie egentlig blevet til, og er der egentlig noget som helst bevismateriale for fortællingerne er sande?
apr 22, 2022
I Lejre har rygterne i flere år gået på, at der for ca. 2000 år siden skulle have fundet et helt særligt fænomen sted i istidslandskabets skove. Fortællingen om en særlig gudekult. Men hvordan er den historie egentlig blevet til, og er der egentlig noget som helst bevismateriale for fortællingerne er sande?
apr 19, 2022
I de senere år har vi omkring Roskilde Fjord oplevet en sand tsunami af gravfund fra den periode af oldtiden vi kalder romersk jernalder (fra år 1 til 375 e.Kr.).
apr 4, 2022
EN HISTORISK DAG MED HANDEL, OPLEVELSER OG HYGGE
I hjertet af Lejre åbner Gl. Kongsgård sommersæsonen den sidste søndag i maj med en historisk dag fuld af aktivitet, optrædener og boder.
feb 18, 2022
Beskidte vandrestøvler og tunge rygsække er måske ikke det der oftest forbindes med museumsbesøg. På Lejre Museum er der dog rig mulighed for at opleve Danmarkshistorien og få frisk luft på samme tid. Museumsmedarbejder Søren Stegger Søndergaard nævner i denne artikel 4 gode grunde til hvorfor, at Lejre tilbyder den perfekte kombination af kultur- og naturoplevelse
feb 9, 2022
Folkeuniversitet Skjoldungernes Land og Lejre Museum går sammen om ny foredragsrække, der dykker ned i Lejres verdenskendte sagnhelt, Beowulf.
jan 28, 2022
Lejre Museum inviterer indenfor i uge 7 til ’Konger og Kakao’ – en smags- og fortællingsoplevelse om de sagnomspundne Skjoldunger og de mytiske guder fra Asgård. Museet er naturligvis også åbent for almindelige besøg
BEGIVENHED
15.04.2024
Restaureringen af Øm Jættestue er gået igang. Her er det ROMUs arkæolog, Emil Struve, som bryder væggen ind til jættestuen ned. Foto: Kristjan Løk /ROMU
Med sit omtrent syv meter lange kammer er Øm Jættestue et af Danmarks største og mest imponerende fortidsminder fra stenalderen. Siden 1832, hvor jættestuen blev genopdaget, fredet og åbnet for offentligheden, har gæster valfartet til fortidsmindet, der ligger naturskønt mellem Lejre og Øm.
Tidens tand har sat sine spor på gravhøjen, og i august 2020 blev anlægget lukket på grund af fare for sammenstyrtning. Sten i gærdet omkring anlægget og i stykket mellem jættestuegangen og gærdet var løse, og en enkelt sten var allerede væltet ud.
Således har jættestuen i næsten fire år været lukket af, og udsigterne til en genåbning har været lange. Lige indtil november 2023, hvor Kulturministeriet bragte den glædelige nyhed, at restaureringen af Øm Jættestue var på finansloven for 2024.
”Der har i en årrække været stor lokal interesse for jættestuen, som har stået stille hen. Derfor er det igangværende restaureringsarbejde både glædeligt og fagligt interessant. Det bliver tydeligt, at vi har at gøre med et af Danmarks bedst bevarede fortidsminder fra stenalderen, der med denne istandsættelse igen kan åbnes for offentligheden til glæde for både lokale og det brede kulturpublikum,” udtaler arkæologisk chef ved ROMU, Julie Nielsen.
Restaureringen af Øm Jættestue udføres i april og maj – og falder dermed sammen med årets fortidsmindeweekend. Søndag d. 21. april kl. 11.00-12.30 inviterer Slots- og Kulturstyrelsen og ROMU til åbent hus ved jættestuen, hvor besøgende kan høre om restaureringsarbejdet.
Derudover er jættestuen afspærret under restaureringsarbejdet.
Øm Jættestue, der ligger naturskønt mellem Lejre og Øm, er en af Danmarks bedst bevarede jættestuer fra stenalderen. Nu har Slots- og Kulturstyrelsen i samarbejde med ROMU iværksat en omfattende restaurering, der vil sikre det populære fortidsminde for fremtiden. Foto: Kristjan Løk / ROMU
Læs mere på Lejre Museums hjemmeside
Fortidsmindeweekenden er et initiativ, som Slots- og Kulturstyrelsen introducerede i 2016 for at sætte fokus på vores fælles kulturarv. Formålet med denne dag er at øge kendskabet og interessen for Danmarkshistorien.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
jun 16, 2022
Gennem hele sommeren byder Lejre Museum, Tadre Mølle og Gl. Kongsgård indenfor i en verden af oplevelser. Museet holder åbent hele sommeren, du kan komme med på historiske sommervandringer i det sælsomme landskab omkring Lejre, du kan nyde æblekagen på Gl. Kongsgård, og de mindste kan være med til at løse Kongehallernes mysterierLejre Museum søger 2-3 nye medarbejdere, fx studerende eller seniorer, der kan hjælpe med at løfte museet inden for formidling, salg og kommunikation
jun 10, 2022
200 meter fra Lejre Museum midt i landsbyen Gl. Lejre ligger Gammel Kongsgård, et bevaret stuehus fra en gård bygget i 1740
maj 27, 2022
I samarbejde med Lejre Historiske Forening og Lejre Museumsforening inviterer Lejre Museum igen i år til de populære, historiske sommervandringer i Lejreområdet
maj 16, 2022
I Lejre har rygterne i flere år gået på, at der for ca. 2000 år siden skulle have fundet et helt særligt fænomen sted i istidslandskabets skove. Fortællingen om en særlig gudekult. Men hvordan er den historie egentlig blevet til, og er der egentlig noget som helst bevismateriale for fortællingerne er sande?
apr 22, 2022
I Lejre har rygterne i flere år gået på, at der for ca. 2000 år siden skulle have fundet et helt særligt fænomen sted i istidslandskabets skove. Fortællingen om en særlig gudekult. Men hvordan er den historie egentlig blevet til, og er der egentlig noget som helst bevismateriale for fortællingerne er sande?
apr 19, 2022
I de senere år har vi omkring Roskilde Fjord oplevet en sand tsunami af gravfund fra den periode af oldtiden vi kalder romersk jernalder (fra år 1 til 375 e.Kr.).
apr 4, 2022
EN HISTORISK DAG MED HANDEL, OPLEVELSER OG HYGGE
I hjertet af Lejre åbner Gl. Kongsgård sommersæsonen den sidste søndag i maj med en historisk dag fuld af aktivitet, optrædener og boder.
feb 18, 2022
Beskidte vandrestøvler og tunge rygsække er måske ikke det der oftest forbindes med museumsbesøg. På Lejre Museum er der dog rig mulighed for at opleve Danmarkshistorien og få frisk luft på samme tid. Museumsmedarbejder Søren Stegger Søndergaard nævner i denne artikel 4 gode grunde til hvorfor, at Lejre tilbyder den perfekte kombination af kultur- og naturoplevelse
feb 9, 2022
Folkeuniversitet Skjoldungernes Land og Lejre Museum går sammen om ny foredragsrække, der dykker ned i Lejres verdenskendte sagnhelt, Beowulf.
jan 28, 2022
Lejre Museum inviterer indenfor i uge 7 til ’Konger og Kakao’ – en smags- og fortællingsoplevelse om de sagnomspundne Skjoldunger og de mytiske guder fra Asgård. Museet er naturligvis også åbent for almindelige besøg
BEGIVENHED
12.04.2024
Af Lene Steinbeck
Historien om Gudmes imponerende fortid har gennem flere årtier været en del af Palle Østergaard Sørensens arbejde. Han har skrevet om, udgravet og opdateret oplysningerne om det rige jernaldercenter siden han afleverede sit magisterspeciale i slutningen af 1980’erne. Nu har han udgivet bogen ”Gudme: Iron Age Settlement and Central Halls”, som han betegner som en grundbog om Gudmes spændende fortid. Foto: ROMU
På det sydøstlige Fyn ligger den lille landsby Gudme, der med sine knap 1000 indbyggere ikke umiddelbart gør meget væsen af sig. Men arkæolog Palle Østergaard Sørensen, der i dag er ansat i ROMU, har i mere end 30 år haft blikket rettet mod den lille fynske plet. Gudme har nemlig – ligesom for eksempel Lejre på Sjælland – en langstrakt og vægtig fortid som magtcentrum og førkristen kult.
Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det. Og det gjorde man i mange år ikke. Man havde måske en anelse om, at området omkring Gudme på det sydøstlige Fyn engang var noget, man kunne fortælle historier om. Stednavne som Gudme, Gudbjerg og Gudmeløkke antyder, at stedet måske havde været noget nær guddommeligt.
Det er alment kendt, at Lejre blev betragtet som hjemsted for den mytologiske kongeslægt, Skjoldungerne. De dukker op i de skriftlige kilder omkring 4-500-tallet, og man hører blandt andet om dem i sagnene om Beowulf og Nibelungens Ring. Men når det kommer til Gudme, er der ingen hjælp at hente i gamle kilder. Ingen har skrevet krøniker eller besunget stedets helte.
”Bebyggelsen her har ligget samme sted omkring 600 år. Så min hypotese er, at det altså ikke var jorden, der betød noget.”
Men faktisk er Gudmes historie mindst lige så imponerende som Lejres. Det mener i hvert fald arkæolog Palle Østergaard Sørensen, museumsinspektør hos ROMU:
”De bebyggelser, som vi har fundet i Gudme fra jernalderen, adskiller sig fra andre lignende fundsteder, fordi man typisk flyttede, når marken var udpint. Bebyggelsen her har ligget samme sted omkring 600 år. Så min hypotese er, at det altså ikke var jorden, der betød noget.”
Flere af hans kollegaer i ROMU har i årevis gravet i Lejre. Men Palle Østergaard Sørensen har siden sin studietid i 1980’erne og efterfølgende hos Nationalmuseet været med på udgravninger i Gudme. Og interessen i det sydfynske slaraffenland har holdt ved i årevis.
Smykkeproduktion og handel ved vandet
Siden 1833, hvor den imponerende Broholmskat dukkede op af mulden, er flere fund gjort i området. Guld, smykker, glasperler, ornamenteret keramik. Og ikke mindst bygninger, der peger på, at Gudme gennem mange hundrede år var et særligt sted.
Præcis hvad man gennem næsten fire årtier har opdaget, kan man læse i udgivelsen ”Gudme: Iron Age Settlement and Central Halls”. Her samler Palle Østergaard Sørensen trådene om alt fra de utroligt mange genstandsfund til kronologien for stedets langstrakte bebyggelse.
Det, vi i dag betegner som Gudme-bebyggelsen, ligger omkring 10 kilometer fra vandet og anløbspladsen Lundeborg, hvor der er foregået udveksling af varer med handelsmænd og rejsende fra ind- og udland. Selve bebyggelsen var omkring 15 kilometer i diameter og koncentreret omkring ca. 60 gårde. Men man har altså ikke ernæret sig som bønder.
”Der må være nogle andre, der brødføder dem, når de tilsyneladende ikke selv gør. Man kan forestille sig, at maden kommer fra andre gårde, der ligger i periferien af Gudme-bebyggelsen. Til gengæld er der tegn på, at smedehåndværket med fremstilling af for eksempel smykker har været i fokus her. Altså, noget man kunne tjene penge på. Vi har fundet rigtig meget romersk materiale, der er kommet hertil for så at blive smeltet om til noget andet. Måske lokale former for smykker,” siger Palle Østergaard Sørensen.
Kultstedet i centrum
Men det var heller ikke smykkeproduktionen, der gjorde Gudme til et magtcenter i jernalderen. I stedet peger arkæologen på nogle af de tidligste fund, der er gjort ved de arkæologiske udgravninger: To mindre haller, som udgør et kultsted eller et tempel.
”Jeg vil påstå, at det er religionen, der er anledningen til Gudme. Kultstedet er noget af det første, der bliver bygget. Derfra udvikler det sig hurtigt, men til noget andet end det, vi ellers ser af bebyggelser fra jernalderen. Og så ender det med meget store religiøse haller – det er den sidste del af det, vi kan kalde en førkristen kultur,” fortæller Palle Østergaard Sørensen.
”Man kan forestille sig, at en rig mand prøver at få magt over druiderne”
Det lille religiøse tempel eller kultsted er fra omkring år 200 e.Kr. Det bliver genopført og repareret i mange faser, så det altså ligger på samme sted gennem flere århundreder. Kort derfra er på et tidspunkt opført en lidt større residensbygning, og den ser Palle Østergaard Sørensen som en indikation af, at nogen har prøvet at få kontrol over stedet.
”Der er nok en slags konge eller stormand, der med sin magt har forsøgt at koble sig på. Man kan forestille sig, at en rig mand prøver at få magt over druiderne, eller hvem der nu er, og hvad de nu laver der. Men den store bygning forsvinder efter ganske kort tid, mens den første fortsætter. Efter min mening er den første bygning altså temmelig usædvanlig.”
Bogen er yderst veldokumenteret, fordi Palle Østergaard Sørensen har samlet al sin viden om Gudme i én bog. Derfor kan man både læse om ornamenteret keramik, om glas, romersk sølv, huskronologi i jernalderen og meget mere. Alt sammen baseret på fund fra Gudme og Sørensens efterfølgende arbejde med materialet.
En grundbog over Gudme
Det er sådan, Palle Østergaard Sørensen forestiller sig det. For som sagt ligger der ikke en oprindelig manual et sted og giver svarene. Men med Sørensens udgivelse om Gudme har vi faktisk en slags grundbog over al den arkæologiske forskning, der er lavet i Gudme.
”Men også en grundbog i huskronologi i jernalderen, vil jeg sige. Hvordan udvikler huse og gårde sig i jernalderen fra omkring år 0 og frem til vikingetiden? Det er jo ikke specifikt for Gudme, men her er vi bare heldige, at vi har dem oveni i hinanden i et langt forløb. De mange stolpehuller, vi har på samme sted, og den kronologi, man kan få ud af det – det ville også være vigtigt uden alle blærefundene.”
”Det er jo nok det, der får folk til at spærre øjnene op.”
For ham er de mange fund, som indikerer stedets overvældende rigdom, egentlig bare en krølle på historien.
”Det er jo nok det, der får folk til at spærre øjnene op.
Ligesom religionen var begyndelsen for Gudmes storhed, bliver det også afslutningen. Det samme sker på en række andre lokaliteter, der lige som Gudme er koncentreret om en førkristen kult.
”De forsvinder alle med kristendommen. Da kirkerne kommer, bliver ”kultcentrene” flyttet andre steder hen. Og alle spor efter, at der har været andre religioner før den kristne, bliver fuldstændig udraderet,” slutter Palle Østergaard Sørensen.
Palle Østergaard Sørensen, arkæolog og museumsinspektør på ROMU, står bag udgivelsen ”Gudme: Iron Age Settlement and Central Halls”, som udkom på Oxbow i 2022. Stoffet er primært hentet fra Sørensens magisterspeciale i 1989/90 og er skrevet igennem flere gange siden, eftersom der sideløbende blev gjort flere fund og udgravninger. Men nu ligger den færdig som en slags grundbog til Gudme i jernalderen.
Følg artikelserien i foråret 2024
Danmarks statsanerkendte museer bidrager løbende til ny viden. I denne artikelserie fortæller højt specialiserede medarbejdere fra museumsorganisationen ROMU om deres aktuelle forskningsprojekter.
Alle artiklerne bygger på fagfællebedømte værker, der er udgivet inden for de seneste år.
Cirka hver 14. dag hele foråret 2024 udgives en ny artikel.
Følg med her
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
jun 16, 2022
Gennem hele sommeren byder Lejre Museum, Tadre Mølle og Gl. Kongsgård indenfor i en verden af oplevelser. Museet holder åbent hele sommeren, du kan komme med på historiske sommervandringer i det sælsomme landskab omkring Lejre, du kan nyde æblekagen på Gl. Kongsgård, og de mindste kan være med til at løse Kongehallernes mysterierLejre Museum søger 2-3 nye medarbejdere, fx studerende eller seniorer, der kan hjælpe med at løfte museet inden for formidling, salg og kommunikation
jun 10, 2022
200 meter fra Lejre Museum midt i landsbyen Gl. Lejre ligger Gammel Kongsgård, et bevaret stuehus fra en gård bygget i 1740
maj 27, 2022
I samarbejde med Lejre Historiske Forening og Lejre Museumsforening inviterer Lejre Museum igen i år til de populære, historiske sommervandringer i Lejreområdet
maj 16, 2022
I Lejre har rygterne i flere år gået på, at der for ca. 2000 år siden skulle have fundet et helt særligt fænomen sted i istidslandskabets skove. Fortællingen om en særlig gudekult. Men hvordan er den historie egentlig blevet til, og er der egentlig noget som helst bevismateriale for fortællingerne er sande?
apr 22, 2022
I Lejre har rygterne i flere år gået på, at der for ca. 2000 år siden skulle have fundet et helt særligt fænomen sted i istidslandskabets skove. Fortællingen om en særlig gudekult. Men hvordan er den historie egentlig blevet til, og er der egentlig noget som helst bevismateriale for fortællingerne er sande?
apr 19, 2022
I de senere år har vi omkring Roskilde Fjord oplevet en sand tsunami af gravfund fra den periode af oldtiden vi kalder romersk jernalder (fra år 1 til 375 e.Kr.).
apr 4, 2022
EN HISTORISK DAG MED HANDEL, OPLEVELSER OG HYGGE
I hjertet af Lejre åbner Gl. Kongsgård sommersæsonen den sidste søndag i maj med en historisk dag fuld af aktivitet, optrædener og boder.
feb 18, 2022
Beskidte vandrestøvler og tunge rygsække er måske ikke det der oftest forbindes med museumsbesøg. På Lejre Museum er der dog rig mulighed for at opleve Danmarkshistorien og få frisk luft på samme tid. Museumsmedarbejder Søren Stegger Søndergaard nævner i denne artikel 4 gode grunde til hvorfor, at Lejre tilbyder den perfekte kombination af kultur- og naturoplevelse
feb 9, 2022
Folkeuniversitet Skjoldungernes Land og Lejre Museum går sammen om ny foredragsrække, der dykker ned i Lejres verdenskendte sagnhelt, Beowulf.
jan 28, 2022
Lejre Museum inviterer indenfor i uge 7 til ’Konger og Kakao’ – en smags- og fortællingsoplevelse om de sagnomspundne Skjoldunger og de mytiske guder fra Asgård. Museet er naturligvis også åbent for almindelige besøg
BEGIVENHED
19.06.2023
Over fire søndage i juli inviterer Tadre Mølle børn og deres familier til spændende aktiviteter. Kreative naturkunstværker udformes, naturen skal udforskes og brød skal bages i den gamle stenovn.
Sommer og søndag er i hvert fald på plads. Om der også kommer sol til de, der finder vej til Tadre Mølles alsidige og hyggelige ferieaktiviteter, må tiden vise. Men næsten uanset vejret bliver der gode muligheder for at få sig en feriesøndag fyldt med fælles oplevelser på tværs af generationer ved den kulturhistoriske perle i Elverdamsdalen.
Kreativt naturværksted
På det kreative naturværksted på Tadre Mølle skal børn og deres familier slippe deres indre kunstner løs og lave flotte kunstværker af de naturmaterialer, der findes rundt om møllen.
”Kyndige krea-vejledere vil hjælpe de besøgende med at skabe smukke kreationer af naturens materialer. Kun fantasien sætter grænser, når de besøgende gennem denne kreative aktivitet kommer tæt på naturen og skaber hyggeligt samvær,” siger museumsmedarbejder Maja Kvamm.
Det kreative naturværksted finder sted den 2. juli fra klokken 12:00-15:00.
Naturdage
Hele familien er inviteret, når Tadre Mølle holder naturdag i den smukke Elverdamsdal. Kyndige naturvejleder fra Nationalpark Skjoldungernes Land vil udstyre børn og deres familier med grej til at gå på opdagelse i naturens liv omkring den gamle vandmølle.
”Den kulturhistoriske perle Tadre Mølle ligger omgivet af smuk natur i Elverdamsdalen, og denne dag er der ekstra mulighed for at komme helt tæt på det krible- krablende liv, der findes ved møllen,” siger Maja Kvamm.
Naturdage på Tadre Mølle finder sted søndag den 16. juli og 23. juli fra klokken 11:00-14:00.
Bagedag
Den, der kommer først til mølle, får først malet melet. Korn skal kværnes til mel, og brød skal bages i Tadre Mølles gamle stenovn, når der inviteres til bagedag for hele familien.
”Oplev naturens kræfter, når den gamle vandmølle forvandler korn til mel. Få hænderne i dejen og mærk de gamle traditioner på egen krop. Der vil være forskellige aktiviteter på dagen, så alle familiens medlemmer kan sætte sanserne i brug,” siger Maja Kvamm.
Bagedagen på Tadre Mølle finder sted søndag den 20. juli fra kl. 12:00-16:00.
Billetter til alle arrangementer kan købes i Møllecafeen. Børn er gratis.
MERE INDHOLD FRA TADRE MØLLE
jun 6, 2023
Søndag den 25. juni inviterer ROMU i samarbejde med Tadre Mølles Venner til en herlig markedsdag på den gamle møllegård. Kom og vær med, når den danske sommer står i pragt, og nyd den dejlige sommerstemning i Elverdamsdalen.
jun 5, 2023
Alle er velkomne når DSI Tadre Mølle og Nationalpark Skjoldungernes Land i samarbejde med ROMU lørdag den 10. juni inviterer til genåbning af Danmarks eneste åbne kildekalksbrud og til indvielse af en ny kildekalksrute ude på Tadre Mølles enge.
nov 23, 2022
Alt er ved det gode gamle, når Tadre Mølles Venner sammen med museumsorganisationen ROMU igen i år inviterer til julemarked ved den historiske og smukke vandmølle søndag den 4. december klokken 10-16.
BEGIVENHED
22.04.2024
Af Lene Steinbeck
Arkæolog Ole Kastholm har tidligere selv været skipper på en række traditionelle nordiske både og rekonstruerede vikingeskibe og har en praktisk forståelse for vikingernes sejlads. Den, kombineret med eksperimentelarkæologisk data, har han brugt til at udregne den ideelle rejsetid for sagnkongernes sørejse mellem Uppsala og Lejre. Foto: Trine Sejthen. ROMU.
Arkæolog Ole Kastholm har lagt sig i slipstrømmen på vikingernes skibe. Målet var at kortlægge rejsen fra sagnkongernes Lejre til de svenske naboer, Ynglingerne i Uppsala. Samtidig har Kastholm kigget på betydningen af både rejsen og sejlet, når kongernes skibe kløvede bølgerne op langs Sveriges østkyst.
I dag kan man køre fra Lejre ved Roskilde til Uppsala nord for Stockholm på omkring 8 timer. Der er motorveje og bro, og der er ingen umiddelbar grund til at frygte bagholdsangreb.
Knap så luksuriøs var rejsen for 1500 år siden. Ikke desto mindre kan man læse i sagnlitteraturen, at konger fra Skjoldungeslægten i Lejre og fra Ynglingeslægten i Uppsala foretog rejsen for at besøge hinanden. Men hvor lang tid brugte de på at nå fra det ene kongesæde til det andet? Og hvad betød rejsen for kongerne?
Det satte Ole Kastholm, der er arkæolog og seniorforsker ved ROMU, sig for at undersøge som en del af det store, tværnordiske projekt ’Viking Dynasties’, der er udviklet af KrogagerFonden. Her har arkæologer fra Danmark og Sverige i samarbejde undersøgt kontakten mellem de to mytiske kongeslægter på hver sin side af Øresund.
”Det svarer lidt til, at Dronning Margrethe ankom til en udstillingsåbning på cykel.”
I princippet kunne det meste af turen foregå over land, men den mulighed har Kastholm og hans kollegaer anset for så usandsynligt, at de har udelukket den.
”Det er en over 700 km lang strækning i fugleflugtslinje gennem et uvejsomt landskab. Det er ikke sådan lige at finde vej, det er bøvlet at have noget med og bøvlet at forsvare sig. Desuden er det ikke muligt for kongen at færdes standsmæssigt på den måde. Det svarer lidt til, at Dronning Margrethe ankom til en udstillingsåbning på cykel.”
Rejse med forhindringer
Derfor må turen være foregået til søs fra Roskilde Fjord og op til den østsvenske skærgård. Men den faktiske rejsetid er svær at udregne.
”Helt grundlæggende ved vi ikke, hvordan de gjorde. Skulle de ind undervejs for at besøge alliancepartnere? Var der områder med store religiøse tabuer, man skulle undgå, eller steder, man holdt sig fra, fordi andre kontrollerede farvandet? Rejsetiden bliver jo både defineret af ruten og af eventuelle stop undervejs. Men fordi vi ikke kender til den del, så er det taget ud af regnestykket.”
Det samme gælder materielle skader og dårligt rejsevejr. Et knækket ror eller en flænge i sejlet måtte repareres, før man kunne rejse videre, lige som vejret havde stor indflydelse på rejsen. Alle disse faktorer har Kastholm set bort fra for at udregne den ideelle rejsetid.
Den imaginære rejse, som Ole Kastholm har foretaget i et lige så imaginært vikingeskib, tager sit udspring i Lejre og altså Roskilde Fjord, som man må formode, at kongen selv kontrollerede. Op langs fjorden lå en koncentration af anløbspladser med maritime specialer, som vendte ud mod fjorden.
”Det er en form for indgangsportal til Lejre med en masse fund, som fortæller om vidstrakte netværk med tråde til Roskilde Fjord. Kongen har udnyttet landskabet til at kontrollere, hvem der kan komme ind, og derved gøre fjorden til et trygt rum. Det er umuligt at besejle for fremmede. Uden nogen ombord, der kender sejlrenderne, er du lost. Du kommer simpelthen ikke igennem,” forklarer Kastholm.
Et moderne vikingeskib på vej ned gennem Roskilde Fjord. Maritimt Forsøgscenters ”Aslak” er inspireret af det knap 22 m lange skib fra Ladbygraven på Fyn, som er dateret til ca. 925 e.Kr. Foto: Ingeborg Stenbæk Madsen.
På svensk udebane
Vel ude af den trygge fjord, ændrer rejsen karakter. Først venter det åbne Kattegat, som har været svært at kontrollere. Området ned til Øresundstragten har sandsynligvis til en vis grad stadig været kontrolleret af Lejrekongen og virket hjemligt. Men når man har rundet sydspidsen af Sverige, møder man op langs den svenske østkyst de fremmedartede klippekyster, som er helt anderledes at besejle. Omkring Stockholm er man tæt på målet, men her venter en sidste udfordring: En indsejling, der minder om den i Roskilde Fjord – men med omvendt fortegn. Her var Lejre-kongen på udebane.
”Uden nogen ombord, der kender sejlrenderne, er du lost. Du kommer simpelthen ikke igennem.”
”Det er et kontrolleret område, og du er afhængig af en ombord, der kan navigere. Det er en labyrint af små, granbevoksede øer, og man er absolut prisgivet i forhold til at finde vej. Man har også været afhængig af en form for beskyttelse – ellers har man været i en udsat position.”
Ole Kastholm har ud fra en masse eksperimentelarkæologisk data regnet sig frem til, at den ideelle rejsetid er 75 sømil i døgnet.
”Det tal ligner det vi ved fra rejsebeskrivelser fra middelhavsområdet. Men man skal tage det med et gran salt. Alle ved, at der kan være modvind, og at det kan tage en uge bare at komme ud af Roskilde Fjord. Eller at vejret er så dårligt, at du slet ikke kommer afsted. Men hvis du havde medvind, sejllykke og ikke stoppede, kunne du gøre det på syv døgn.”
Sejlruten mellem Lejre og Uppsala er ca. 500 sømil, hvilket svarer til ca. 900 km. Kort: Ole Kastholm, ROMU.
Rejse for syns skyld
Men hvad var egentlig kongernes incitament til de lange og potentielt farlige rejser? Det har Ole Kastholm også undersøgt. Blandt andet med baggrund i den amerikanske antropolog Mary Helms’ forskning i magthavernes rejser. For selvom vi måske har en tendens til at tro, at fortidens rejser altid måtte have praktiske årsager, som krig eller handel, så var der også dengang andet og mere på spil.
“Den, der besidder fremmed viden, som andre ikke besidder, får en særlig aura. Kongen opnår den her viden ved at rejse ud til steder, som andre måske kun kender på et mytologisk plan, og kommer hjem med nyt. Det er en måde at cementere sin magt på. Derfor er det rejsen i sig selv, der er kvaliteten. Det kan godt være, at man så etablerer handelsnetværk og derefter rejser primært for at handle. Men det kommer i anden række.”
”Jeg ser det som en markering af en elite. Det handler om at skille sig ud. Sejlet er noget eksotisk og fremmed, som må have virket næsten magisk i en rokultur.”
Ole Kastholm forestiller sig, at Lejrekongen har rejst med et mindre følge af skibe og selv ladet sig transportere i et skib, der kan minde om det, der er fundet i Ladby på Fyn. Samtidig har han nok ikke stået tilbage for at gøre brug af tidens revolutionerende nybrud: Sejlet. Det dukker op i Skandinavien omkring 600-tallet. Og det er ikke bare et heldigt tilfælde. For skandinaverne må have kendt til romernes brug af sejlet længe før. Hvis det var løsningen på et funktionelt behov, ville det være dukket op tidligere, mener Kastholm.
”Jeg ser det som en markering af en elite, en måde at skille sig ud. Sejlet er noget eksotisk og fremmed, som må have virket næsten magisk i en rokultur. Det er jo en helt tyst måde at bevæge sig på, at man kan få vinden til at bevæge båden.”
Søvejen fra Østersøen og ind til Uppsala er kompliceret. I yngre germansk jernalder (500-750 e.Kr.) kunne man sejle ind sydfra, men i vikingetiden (750-1050) lukker denne passage efterhånden til på grund af landhævninger, og man må i stedet sejle gennem Stocksund ved det nuværende Stockholm. Kort: Ole Kastholm, ROMU.
Sejlet som magtsymbol
Sejlet kommer til Skandinavien i en periode, hvor kongesæderne med monumentale byggerier og grave opstår i blandt andet Lejre og Uppsala. Teknologien omkring sejlet er en oplagt måde for en konge at spille med musklerne.
”Det er jo ikke bare at sætte en klud på en pind – der er et væld af specialviden i det at lave et sejl. Det kræver en dyb viden om samspillet mellem det aerodynamiske og hydrodynamiske. Hvad gør skroget, og hvad gør sejlet? Derudover er det en gigantisk investering i ressourcer at sætte sejl på skibene,” fortæller Ole Kastholm.
Andre steder i verden kan man se samme mønster. Sejlet dukker op med mange hundrede års mellemrum, men ofte i samme situation: I staters formative fase.
”Min tanke er, at der er en kobling mellem arkitekturen i kongemagten og sejlets indførelse. Der sker gerne der, hvor stater er ved at blive skabt. Der er et behov for at markere sig, så man bygger gravmonumenter, paladser og så videre. Og så kommer der altså sejl på skibene,” slutter Ole Kastholm.
Man kan altså roligt gå ud fra, at Lejre-kongen ankom standsmæssigt til Uppsala, og at det imponerende syn af et udspilet sejl gennem den drilske skærgård må have gjort indtryk.
Ole Kastholm er museumsinspektør og seniorforsker ved museumskoncernen ROMU. Artiklen ’The Dynasties at Sea in the Late Iron Age’ er publiceret i bogen ‘Viking Dynasties – Lejre and Uppsala between archaeology and text’, som udkommer i forsommeren 2024. Bogen markerer afslutningen på forskningsprojektet Viking Dynasties, der er et dansk-svensk samarbejde, som er udviklet og støttet af KrogagerFonden.
Følg artikelserien i foråret 2024
Danmarks statsanerkendte museer bidrager løbende til ny viden. I denne artikelserie fortæller højt specialiserede medarbejdere fra museumsorganisationen ROMU om deres aktuelle forskningsprojekter.
Alle artiklerne bygger på fagfællebedømte værker, der er udgivet inden for de seneste år.
Cirka hver 14. dag hele foråret 2024 udgives en ny artikel.
Følg med her
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
nov 13, 2019
Hurraaa – Tadre Mølle er netop blevet nomineret til kåringen af “Danmarks Smukkeste Vandmølle”
Synes du også den gamle vandmølle i Elverdamsdalen er landets smukkeste? Så klik her og stem på os.
BEGIVENHED
17.04.2024
Pressemeddelelse
Arkæolog Nadja Mortensen, der sammen med seniorforsker Lars K. Christensen, har været redaktør på ‘Nye tider’, ser årbogen som en måde at give et indblik i det museumsarbejde, der ikke nødvendigvis er synligt i ROMUs mange udstillinger. Foto og bearbejdning: Kristian Grøndahl /ROMU
Vanen tro gør museumsorganisationen ROMU status over det forgangne år. I seneste udgave af årbogen, der i år har fået titlen ’Nye tider’, kan man blandt andet læse om udstillinger, arkæologiske pilotprojekter og om andre højdepunkter fra 2023, som blandt andet har budt på et prominent farvel, en gudefigur i rummet og en genfødt øl. Årbogen kan købes fra og med 18. april.
Når man som gæst indløser billet til en museumsoplevelse, er man sjældent inviteret med helt ind i maskinrummet. Man ser måske en række genstande eller hører et foredrag og går derfra et stykke kulturhistorie rigere. Men bag hver udstilling, genstand og arrangement ligger et stort stykke arbejde og forberedelse, som hovedsageligt museets medarbejdere kender til. Det arbejde kan man komme tættere på, når ROMU hvert år udgiver sin årbog, der dykker ned i det forgangne år i museumsorganisationen.
Årbogens forside står ikke tilbage for temaet ’Nye tider’. Grafiker Trine Sejthen har skabt billedet ved hjælp af kunstig intelligens. På billedet er der blandt andet referencer til Roskilde Domkirke og til projektet Museumshackerne. Kendere vil måske bemærke, at computeren er af mærket Odin. Illustration: Trine Sejthen
”Årbogen er en glimrende måde at formidle det arbejde, så gæsterne kan lære lidt om, hvad vi gør os af tanker, når vi for eksempel skal lave en ny udstilling, eller hvad der er kommet ud af nogle af de udgravninger, hvor lokale og andre forbipasserende har kunnet følge med på sidelinjen. Det er jo ikke alt, som lige med det samme bliver formidlet i en udstilling, i en artikel eller en bog,” fortæller arkæolog og museumsinspektør ved ROMU, Nadja Mortensen.
Seniorforsker Lars Kjølhede Christensen er den af to redaktører på ROMUs trykfriske årbog ‘Nye tider’, der samler nogle af de vigtigste fortællinger fra ROMUs virke i 2023, i Lejre, Frederikssund, Egedal og Roskilde kommuner. Foto: Kristian Grøndahl /ROMU
Nadja Mortensen har sammen med ROMU-kollegaen seniorforsker Lars K. Christensen været redaktør på årbogen. Den har fået titlen ’Nye tider’ og bugner af eksempler på netop det.
”Dels sluttede året med en melding om et tronskifte, som jo i den grad er symbol på nye tider, men bogen omfatter også nye måder at tænke udstillinger, museum og formidling på. I forordet skriver vores direktør blandt andet ’I hver eneste artikel er der nyt at hente, nyt at forstå, nyt at tilføje til den kulturhistorie, som ROMU er sat i verden for at tage vare på.’ Det synes jeg egentlig er meget præcist formuleret,” siger Nadja Mortensen.
En drone sørger for at forevige en arkæolog i aktion. Udgravningen foregik i en højtomt i Egedal kommune, som hører under ROMU’s ansvarsområde. Det var også i Egedal, at et af årets meget omtalte fund blev gjort: Et moselig fra stenalderen. Foto: Martin Hamberg.
Nye metoder og oldgamle fund
Arkæologien er inde i en rivende udvikling, og de teknologiske fremskridt åbner for et væld af nye og spændende muligheder. Blandt andet har ROMUs arkæologer deltaget i et pilotprojekt i Lejre, hvor man ved brug af georadar-metoder kan undersøge jorden uden så meget som at løfte en spade eller starte en gravemaskine. Det kalder man en non-destruktiv metode, fordi man ikke, som man uundgåeligt gør, når man graver, ødelægger de arkæologiske lag, man undersøger. Det kan man læse om i artiklen ’Lejre uden for palisaden – forsøg med georadar’.
Men spaderne har også været i jorden på mere klassisk vis, og bogen indeholder en oversigt over alle de steder i Frederikssund, Lejre, Egedal og Roskilde kommuner, hvor ROMU som statsanerkendt museum har foretaget arkæologiske undersøgelser. Et moseoffer fra Egedal ramte forsiderne både herhjemme og internationalt, mens en tapkile, der dukkede op et usædvanligt sted, gav arkæologerne noget at tænke over. Den er for øjeblikket udstillet på Frederikssund Museum, Færgegården sammen med en række andre detektorfund.
Tapkilen her er fra yngre bondestenalder og fundet ved Jørlunde i Frederikssund Kommune. ROMUs nye årbog 2023 ‘Nye tider’ fortæller historien om, hvorfor stenredskabet er både usædvaneligt på Sjælland og endnu gådefuldt. Foto: Kristian Grøndahl /ROMU
Musik og krig på udstillingerne
På udstillingsfronten er der også afprøvet nye måder at arbejde på. Blandt andet i form af projektet Museumshackerne, som har til formål at knytte nye målgrupper tættere til besøgsstederne. I artiklen ”Da museumshacking rockede det kreative maskinrum” kan man læse om udstillingen LYT. LIKE. DEL, som en 8. klasse har været med til at lave om unges lyttevaner til Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK.
I 2023 åbnede Roskilde Museum den nye permanente udstilling “Roskilde mellem håb og frygt” – i de selv samme lokaler i Sankt Ols Gade, som under Første Verdenskrig husede soldaterhjem. Foto: Roskilde Arkiverne
Roskilde Museum i Sankt Ols Stræde har fået en spændende tilføjelse i form af den nye permanente udstilling ’Roskilde mellem håb og frygt’. Her kan de besøgende få indblik i fortællinger fra Roskilde i skyggen af de krige og kriser, der har præget det 20. århundrede. Det tæller blandt andet to verdenskrige, en kold krig og mere aktuelt coronapandemien, som lukkede Danmark ned for få år siden.
Øl, Lise og rumtrafik
I Roskilde Domkirke skal nye tiltag gøre formidlingen af Domkirkens 1000-årige historie lettere tilgængelig. Blandt andet så en helt ny guidebog til kirkens besøgende dagens lys i 2023, lige som en ny bog om de kongelige begravelser og gravmonumenter i kirken udkom. Også Lützhøft Købmandsgaard har fået en lille ny, som faktisk ikke er så ny. Det lille museum har genoplivet Roskilde Dom Øl, som er brygget efter en opskrift fra 1893 og er udstyret med en etiket fra det Roskilde-baserede F.R. Frederiksens Bryggeri. Øllen langes over disken i Lützhøfts Købmandsgaard i Ringstedgade.
I 2023 lancerede Lützhøfts Købmandsgaard med stor succes en historisk bitterøl, kaldet Dom-øl. Den populære øl kan kun købes i en radius af max 1 kilometer fra Roskilde Domkirke. Foto: Jakob Caspersen /ROMU
Vi slutter, hvor årbogen begynder, nemlig med bogens første artikel, som handler om Lise Nørgaard og den nordiske gud Odin. To ikoniske skikkelser med tilknytning til ROMU’s ansvarsområde i henholdsvis Roskilde og Lejre. Hver især har de præget Roskilde, både for 1000 år siden og de seneste 100 år. Det kan man læse om i artiklen ’Lise Nørgaard og Odin fra Lejre’. Førstnævnte mistede vi på årets første dag i 2023, og journalist og forfatter Lise Nørgaard blev mindet med både byvandring og en særudstilling på Roskilde Museum. Sidstnævnte var en tur i rummet. En kopi af den ikoniske Odin fra Lejre-figur var nemlig med i kufferten, da den danske astronaut Andreas Mogensen satte kursen mod det uendelige univers.
Arkæologer har mange forskellige metoder til at blive klogere på fortiden. Ikke alle indbefatter gravearbejde. I ROMUs nye årbog ‘Nye tider’ kan du læse om undersøgelser med georadar i landskabet i Gl. Lejre, hvor der gennem 500 år i jernalder og vikingetid var et magtcentrum. Foto: Ole Kastholm/ROMU
ROMU 2023 er på 180 sider og koster 75 kr. Årbogen udkommer den 18. april 2024 og kan købes i museumsbutikkerne på Roskilde Museum, Lejre Museum og Frederikssund Museum, samt på shop.romu.dk
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
nov 13, 2019
Hurraaa – Tadre Mølle er netop blevet nomineret til kåringen af “Danmarks Smukkeste Vandmølle”
Synes du også den gamle vandmølle i Elverdamsdalen er landets smukkeste? Så klik her og stem på os.
BEGIVENHED
15.04.2024
Restaureringen af Øm Jættestue er gået igang. Her er det ROMUs arkæolog, Emil Struve, som bryder væggen ind til jættestuen ned. Foto: Kristjan Løk /ROMU
Med sit omtrent syv meter lange kammer er Øm Jættestue et af Danmarks største og mest imponerende fortidsminder fra stenalderen. Siden 1832, hvor jættestuen blev genopdaget, fredet og åbnet for offentligheden, har gæster valfartet til fortidsmindet, der ligger naturskønt mellem Lejre og Øm.
Tidens tand har sat sine spor på gravhøjen, og i august 2020 blev anlægget lukket på grund af fare for sammenstyrtning. Sten i gærdet omkring anlægget og i stykket mellem jættestuegangen og gærdet var løse, og en enkelt sten var allerede væltet ud.
Således har jættestuen i næsten fire år været lukket af, og udsigterne til en genåbning har været lange. Lige indtil november 2023, hvor Kulturministeriet bragte den glædelige nyhed, at restaureringen af Øm Jættestue var på finansloven for 2024.
”Der har i en årrække været stor lokal interesse for jættestuen, som har stået stille hen. Derfor er det igangværende restaureringsarbejde både glædeligt og fagligt interessant. Det bliver tydeligt, at vi har at gøre med et af Danmarks bedst bevarede fortidsminder fra stenalderen, der med denne istandsættelse igen kan åbnes for offentligheden til glæde for både lokale og det brede kulturpublikum,” udtaler arkæologisk chef ved ROMU, Julie Nielsen.
Restaureringen af Øm Jættestue udføres i april og maj – og falder dermed sammen med årets fortidsmindeweekend. Søndag d. 21. april kl. 11.00-12.30 inviterer Slots- og Kulturstyrelsen og ROMU til åbent hus ved jættestuen, hvor besøgende kan høre om restaureringsarbejdet.
Derudover er jættestuen afspærret under restaureringsarbejdet.
Øm Jættestue, der ligger naturskønt mellem Lejre og Øm, er en af Danmarks bedst bevarede jættestuer fra stenalderen. Nu har Slots- og Kulturstyrelsen i samarbejde med ROMU iværksat en omfattende restaurering, der vil sikre det populære fortidsminde for fremtiden. Foto: Kristjan Løk / ROMU
Læs mere på Lejre Museums hjemmeside
Fortidsmindeweekenden er et initiativ, som Slots- og Kulturstyrelsen introducerede i 2016 for at sætte fokus på vores fælles kulturarv. Formålet med denne dag er at øge kendskabet og interessen for Danmarkshistorien.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
nov 13, 2019
Hurraaa – Tadre Mølle er netop blevet nomineret til kåringen af “Danmarks Smukkeste Vandmølle”
Synes du også den gamle vandmølle i Elverdamsdalen er landets smukkeste? Så klik her og stem på os.
BEGIVENHED
12.04.2024
Af Lene Steinbeck
Historien om Gudmes imponerende fortid har gennem flere årtier været en del af Palle Østergaard Sørensens arbejde. Han har skrevet om, udgravet og opdateret oplysningerne om det rige jernaldercenter siden han afleverede sit magisterspeciale i slutningen af 1980’erne. Nu har han udgivet bogen ”Gudme: Iron Age Settlement and Central Halls”, som han betegner som en grundbog om Gudmes spændende fortid. Foto: ROMU
På det sydøstlige Fyn ligger den lille landsby Gudme, der med sine knap 1000 indbyggere ikke umiddelbart gør meget væsen af sig. Men arkæolog Palle Østergaard Sørensen, der i dag er ansat i ROMU, har i mere end 30 år haft blikket rettet mod den lille fynske plet. Gudme har nemlig – ligesom for eksempel Lejre på Sjælland – en langstrakt og vægtig fortid som magtcentrum og førkristen kult.
Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det. Og det gjorde man i mange år ikke. Man havde måske en anelse om, at området omkring Gudme på det sydøstlige Fyn engang var noget, man kunne fortælle historier om. Stednavne som Gudme, Gudbjerg og Gudmeløkke antyder, at stedet måske havde været noget nær guddommeligt.
Det er alment kendt, at Lejre blev betragtet som hjemsted for den mytologiske kongeslægt, Skjoldungerne. De dukker op i de skriftlige kilder omkring 4-500-tallet, og man hører blandt andet om dem i sagnene om Beowulf og Nibelungens Ring. Men når det kommer til Gudme, er der ingen hjælp at hente i gamle kilder. Ingen har skrevet krøniker eller besunget stedets helte.
”Bebyggelsen her har ligget samme sted omkring 600 år. Så min hypotese er, at det altså ikke var jorden, der betød noget.”
Men faktisk er Gudmes historie mindst lige så imponerende som Lejres. Det mener i hvert fald arkæolog Palle Østergaard Sørensen, museumsinspektør hos ROMU:
”De bebyggelser, som vi har fundet i Gudme fra jernalderen, adskiller sig fra andre lignende fundsteder, fordi man typisk flyttede, når marken var udpint. Bebyggelsen her har ligget samme sted omkring 600 år. Så min hypotese er, at det altså ikke var jorden, der betød noget.”
Flere af hans kollegaer i ROMU har i årevis gravet i Lejre. Men Palle Østergaard Sørensen har siden sin studietid i 1980’erne og efterfølgende hos Nationalmuseet været med på udgravninger i Gudme. Og interessen i det sydfynske slaraffenland har holdt ved i årevis.
Smykkeproduktion og handel ved vandet
Siden 1833, hvor den imponerende Broholmskat dukkede op af mulden, er flere fund gjort i området. Guld, smykker, glasperler, ornamenteret keramik. Og ikke mindst bygninger, der peger på, at Gudme gennem mange hundrede år var et særligt sted.
Præcis hvad man gennem næsten fire årtier har opdaget, kan man læse i udgivelsen ”Gudme: Iron Age Settlement and Central Halls”. Her samler Palle Østergaard Sørensen trådene om alt fra de utroligt mange genstandsfund til kronologien for stedets langstrakte bebyggelse.
Det, vi i dag betegner som Gudme-bebyggelsen, ligger omkring 10 kilometer fra vandet og anløbspladsen Lundeborg, hvor der er foregået udveksling af varer med handelsmænd og rejsende fra ind- og udland. Selve bebyggelsen var omkring 15 kilometer i diameter og koncentreret omkring ca. 60 gårde. Men man har altså ikke ernæret sig som bønder.
”Der må være nogle andre, der brødføder dem, når de tilsyneladende ikke selv gør. Man kan forestille sig, at maden kommer fra andre gårde, der ligger i periferien af Gudme-bebyggelsen. Til gengæld er der tegn på, at smedehåndværket med fremstilling af for eksempel smykker har været i fokus her. Altså, noget man kunne tjene penge på. Vi har fundet rigtig meget romersk materiale, der er kommet hertil for så at blive smeltet om til noget andet. Måske lokale former for smykker,” siger Palle Østergaard Sørensen.
Kultstedet i centrum
Men det var heller ikke smykkeproduktionen, der gjorde Gudme til et magtcenter i jernalderen. I stedet peger arkæologen på nogle af de tidligste fund, der er gjort ved de arkæologiske udgravninger: To mindre haller, som udgør et kultsted eller et tempel.
”Jeg vil påstå, at det er religionen, der er anledningen til Gudme. Kultstedet er noget af det første, der bliver bygget. Derfra udvikler det sig hurtigt, men til noget andet end det, vi ellers ser af bebyggelser fra jernalderen. Og så ender det med meget store religiøse haller – det er den sidste del af det, vi kan kalde en førkristen kultur,” fortæller Palle Østergaard Sørensen.
”Man kan forestille sig, at en rig mand prøver at få magt over druiderne”
Det lille religiøse tempel eller kultsted er fra omkring år 200 e.Kr. Det bliver genopført og repareret i mange faser, så det altså ligger på samme sted gennem flere århundreder. Kort derfra er på et tidspunkt opført en lidt større residensbygning, og den ser Palle Østergaard Sørensen som en indikation af, at nogen har prøvet at få kontrol over stedet.
”Der er nok en slags konge eller stormand, der med sin magt har forsøgt at koble sig på. Man kan forestille sig, at en rig mand prøver at få magt over druiderne, eller hvem der nu er, og hvad de nu laver der. Men den store bygning forsvinder efter ganske kort tid, mens den første fortsætter. Efter min mening er den første bygning altså temmelig usædvanlig.”
Bogen er yderst veldokumenteret, fordi Palle Østergaard Sørensen har samlet al sin viden om Gudme i én bog. Derfor kan man både læse om ornamenteret keramik, om glas, romersk sølv, huskronologi i jernalderen og meget mere. Alt sammen baseret på fund fra Gudme og Sørensens efterfølgende arbejde med materialet.
En grundbog over Gudme
Det er sådan, Palle Østergaard Sørensen forestiller sig det. For som sagt ligger der ikke en oprindelig manual et sted og giver svarene. Men med Sørensens udgivelse om Gudme har vi faktisk en slags grundbog over al den arkæologiske forskning, der er lavet i Gudme.
”Men også en grundbog i huskronologi i jernalderen, vil jeg sige. Hvordan udvikler huse og gårde sig i jernalderen fra omkring år 0 og frem til vikingetiden? Det er jo ikke specifikt for Gudme, men her er vi bare heldige, at vi har dem oveni i hinanden i et langt forløb. De mange stolpehuller, vi har på samme sted, og den kronologi, man kan få ud af det – det ville også være vigtigt uden alle blærefundene.”
”Det er jo nok det, der får folk til at spærre øjnene op.”
For ham er de mange fund, som indikerer stedets overvældende rigdom, egentlig bare en krølle på historien.
”Det er jo nok det, der får folk til at spærre øjnene op.
Ligesom religionen var begyndelsen for Gudmes storhed, bliver det også afslutningen. Det samme sker på en række andre lokaliteter, der lige som Gudme er koncentreret om en førkristen kult.
”De forsvinder alle med kristendommen. Da kirkerne kommer, bliver ”kultcentrene” flyttet andre steder hen. Og alle spor efter, at der har været andre religioner før den kristne, bliver fuldstændig udraderet,” slutter Palle Østergaard Sørensen.
Palle Østergaard Sørensen, arkæolog og museumsinspektør på ROMU, står bag udgivelsen ”Gudme: Iron Age Settlement and Central Halls”, som udkom på Oxbow i 2022. Stoffet er primært hentet fra Sørensens magisterspeciale i 1989/90 og er skrevet igennem flere gange siden, eftersom der sideløbende blev gjort flere fund og udgravninger. Men nu ligger den færdig som en slags grundbog til Gudme i jernalderen.
Følg artikelserien i foråret 2024
Danmarks statsanerkendte museer bidrager løbende til ny viden. I denne artikelserie fortæller højt specialiserede medarbejdere fra museumsorganisationen ROMU om deres aktuelle forskningsprojekter.
Alle artiklerne bygger på fagfællebedømte værker, der er udgivet inden for de seneste år.
Cirka hver 14. dag hele foråret 2024 udgives en ny artikel.
Følg med her
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
nov 13, 2019
Hurraaa – Tadre Mølle er netop blevet nomineret til kåringen af “Danmarks Smukkeste Vandmølle”
Synes du også den gamle vandmølle i Elverdamsdalen er landets smukkeste? Så klik her og stem på os.
BEGIVENHED
19.06.2023
Foto: Trine Sejthen, ROMU
Magiske planter og trylleformularer skal findes, når besøgende får udleveret en Sort Bog i museumsbutikken. Herefter kan de begive sig ud på jagt i museumshaven, hvor de med bogen i hånden, vil blive udfordret med fem opgaver, der skal løses, før de finder den magiske trylleremse. Løser man den sorte bogs opgaver, får man en lille belønning.
”En sort bog var en håndskreven magisk bog, som engang var udbredt blandt kloge koner og mænd. Bøgerne var fulde af viden om planter, naturens magi og onde væsner, og de indeholdt hemmelige opskrifter, trylleremser og gode råd til at opdage tyve, kurere sygdomme, afværge hekseri og meget mere,” fortæller vikarierende museumsinspektør Maja Kvamm, og fortsætter:
”Med vores sjove sommeraktivitet genopliver vi den sorte bog, og sender børn og deres familier på en spændende jagt efter magiske planter og beskyttende trylleremser i Færgegårdens eventyrlige museumshave,” siger hun.
Ifølge Maja Kvamm gik der, særligt i 17- og 1800-tallet, rygter på Frederikssundegnen om, hvem der mon ejede sådanne sorte bøger. Folk var både bange for dem – men også nysgerrige på den store magi, bøgerne indeholdt.
Besøg museumsbutikken på Færgegården i åbningstiden for at få udleveret alt, hvad der skal bruges. Børn kan deltage gratis i aktiviteten, mens voksne betaler almindelig entré til museet.
Mød dyrene i fjorden
Alle sanser får motion, når børn og deres familier skal røre, prøve, lugte, se og smage sig igennem fjordens maritime historie i sommerferien.
Lige siden jægerstenalderen har nærheden til fjorden og dens dyreliv formet den måde, mennesker har levet, tænkt, talt, troet og spist på. I sommerferien inviterer Færgegården til hyggelige og sanselige aktiviteter i museumshaven, hvor de besøgende har rig mulighed for at udforske fjordens historie og myldrende dyreliv. Familierne kan gå på opdagelse i de mange akvarier, hvor fjordens smådyr kribler og krabler frem fra alle afkroge.
”Der er rejer, søpunge, krabber, rurer, sandkutlinger, tangnåle, hundestejler, brødkrummesvamp og mange flere. Man også prøve at bøde sit eget fiskegarn som i 1800-tallet, lave en vandkikkert og udforske fjordens mest gådefulde fisk: ålen. Der er også mulighed for selv at hoppe i fjorden med net og spand og fange de mange spændende smådyr,” fortæller Museumsinspektør Maja Kvamm.
Museets formidlere fortæller i strandkanten og sørger for, at de besøgende får deres rejefangst med tilbage på museet, hvor de kan tilberede dem på gammeldags manér. Til sidst kan de konkurrere mod hinanden i årets store åledyst, hvor de prøver ålens fascinerende evner af på egen krop.
Dagen igennem vil der blive fortalt sjove og forunderlige historier om alle dyrene.
”Ikke mange ved, at krabben tisser ud gennem øjnene, eller at man i 1500-tallet mente, at tangnålen kunne forudsige vejret,” siger Maja Kvamm.
Den sorte bogs hemmeligheder
Aktiviteten finder sted fra den 24. juni – 11. august. Åbningstiderne er tirsdag- søndag kl. 11-15.
Mød dyrene i fjorden
Aktiviteten foregår tirsdag, onsdag, torsdag og fredag i uge 27 og 31. Alle dage kl. 11:00-15:00.
Børn under 18: gratis, voksne: 50 kr. (+ billetgebyr). Tilmelding er nødvendig. Tilmelding via Billetto.
FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER FRA FÆRGEGÅRDEN
jun 19, 2023 | Begivenhed, Mød dyrene i fjorden
Alle sanser skal i brug, når Frederikssund Museum, Færgegården, inviterer børn og deres familier til at gå på opdagelse i naturen både til lands og til vands i sommerferien. I museumshaven kan man gå på jagt efter naturens magi og den ”sorte bogs” magiske trylleremse. Derudover skal fjordens dyr både røres, lugtes og smages.
mar 30, 2023 | Arkæologi, Artikel, Begivenhed-lokal, Nyheder, Udstillinger
”Manden med ørnehjelmen” og mere end 400 andre genstande af guld, sølv og bronze er dukket op på en mark i Hornsherred og har fået ROMUs arkæologer til at spærre øjnene op. Fundet viser, at stedet – der ikke hidtil har påkaldt sig arkæologisk opmærksomhed – har haft en stor betydning i jernalder og vikingetid. Gennem mere end 1000 år.
jan 27, 2023 | Artikel, Begivenhed, Nyheder
I vinterferien kan hele familien tage på fastelavnsoptog i Færgegårdens have og være med til at dyste, lege og smage sig gennem fastelavnens mange skægge traditioner.
nov 23, 2022 | Artikel, Begivenhed, Nyheder
Til Jul på Færgegården kan du opleve julen, som den har føltes, duftet og smagt før i tiden. Lørdag den 10. og søndag den 11. december inviterer Færgegården nemlig til et par hyggelige juledage i idylliske omgivelser.
okt 5, 2022 | Artikel, Begivenhed, Nyheder, Rundvisninger
Allehelgen truer lige om hjørnet, og de mørke kræfter ligger på lur. Heldigvis kan man på Frederikssund Museum, Færgegården, ruste sig til kamp mod det onde. I efterårsferien kan store og små lære tips og tricks til at holde naturens grumme væsner fra døren. Hvis man altså tør.
jun 16, 2022 | Artikel
Rør, prøv, lugt, se og smag jer igennem fjordens maritime historie i sommerferien med Frederikssund Museum, Færgegården
BEGIVENHED
22.04.2024
Af Lene Steinbeck
Arkæolog Ole Kastholm har tidligere selv været skipper på en række traditionelle nordiske både og rekonstruerede vikingeskibe og har en praktisk forståelse for vikingernes sejlads. Den, kombineret med eksperimentelarkæologisk data, har han brugt til at udregne den ideelle rejsetid for sagnkongernes sørejse mellem Uppsala og Lejre. Foto: Trine Sejthen. ROMU.
Arkæolog Ole Kastholm har lagt sig i slipstrømmen på vikingernes skibe. Målet var at kortlægge rejsen fra sagnkongernes Lejre til de svenske naboer, Ynglingerne i Uppsala. Samtidig har Kastholm kigget på betydningen af både rejsen og sejlet, når kongernes skibe kløvede bølgerne op langs Sveriges østkyst.
I dag kan man køre fra Lejre ved Roskilde til Uppsala nord for Stockholm på omkring 8 timer. Der er motorveje og bro, og der er ingen umiddelbar grund til at frygte bagholdsangreb.
Knap så luksuriøs var rejsen for 1500 år siden. Ikke desto mindre kan man læse i sagnlitteraturen, at konger fra Skjoldungeslægten i Lejre og fra Ynglingeslægten i Uppsala foretog rejsen for at besøge hinanden. Men hvor lang tid brugte de på at nå fra det ene kongesæde til det andet? Og hvad betød rejsen for kongerne?
Det satte Ole Kastholm, der er arkæolog og seniorforsker ved ROMU, sig for at undersøge som en del af det store, tværnordiske projekt ’Viking Dynasties’, der er udviklet af KrogagerFonden. Her har arkæologer fra Danmark og Sverige i samarbejde undersøgt kontakten mellem de to mytiske kongeslægter på hver sin side af Øresund.
”Det svarer lidt til, at Dronning Margrethe ankom til en udstillingsåbning på cykel.”
I princippet kunne det meste af turen foregå over land, men den mulighed har Kastholm og hans kollegaer anset for så usandsynligt, at de har udelukket den.
”Det er en over 700 km lang strækning i fugleflugtslinje gennem et uvejsomt landskab. Det er ikke sådan lige at finde vej, det er bøvlet at have noget med og bøvlet at forsvare sig. Desuden er det ikke muligt for kongen at færdes standsmæssigt på den måde. Det svarer lidt til, at Dronning Margrethe ankom til en udstillingsåbning på cykel.”
Rejse med forhindringer
Derfor må turen være foregået til søs fra Roskilde Fjord og op til den østsvenske skærgård. Men den faktiske rejsetid er svær at udregne.
”Helt grundlæggende ved vi ikke, hvordan de gjorde. Skulle de ind undervejs for at besøge alliancepartnere? Var der områder med store religiøse tabuer, man skulle undgå, eller steder, man holdt sig fra, fordi andre kontrollerede farvandet? Rejsetiden bliver jo både defineret af ruten og af eventuelle stop undervejs. Men fordi vi ikke kender til den del, så er det taget ud af regnestykket.”
Det samme gælder materielle skader og dårligt rejsevejr. Et knækket ror eller en flænge i sejlet måtte repareres, før man kunne rejse videre, lige som vejret havde stor indflydelse på rejsen. Alle disse faktorer har Kastholm set bort fra for at udregne den ideelle rejsetid.
Den imaginære rejse, som Ole Kastholm har foretaget i et lige så imaginært vikingeskib, tager sit udspring i Lejre og altså Roskilde Fjord, som man må formode, at kongen selv kontrollerede. Op langs fjorden lå en koncentration af anløbspladser med maritime specialer, som vendte ud mod fjorden.
”Det er en form for indgangsportal til Lejre med en masse fund, som fortæller om vidstrakte netværk med tråde til Roskilde Fjord. Kongen har udnyttet landskabet til at kontrollere, hvem der kan komme ind, og derved gøre fjorden til et trygt rum. Det er umuligt at besejle for fremmede. Uden nogen ombord, der kender sejlrenderne, er du lost. Du kommer simpelthen ikke igennem,” forklarer Kastholm.
Et moderne vikingeskib på vej ned gennem Roskilde Fjord. Maritimt Forsøgscenters ”Aslak” er inspireret af det knap 22 m lange skib fra Ladbygraven på Fyn, som er dateret til ca. 925 e.Kr. Foto: Ingeborg Stenbæk Madsen.
På svensk udebane
Vel ude af den trygge fjord, ændrer rejsen karakter. Først venter det åbne Kattegat, som har været svært at kontrollere. Området ned til Øresundstragten har sandsynligvis til en vis grad stadig været kontrolleret af Lejrekongen og virket hjemligt. Men når man har rundet sydspidsen af Sverige, møder man op langs den svenske østkyst de fremmedartede klippekyster, som er helt anderledes at besejle. Omkring Stockholm er man tæt på målet, men her venter en sidste udfordring: En indsejling, der minder om den i Roskilde Fjord – men med omvendt fortegn. Her var Lejre-kongen på udebane.
”Uden nogen ombord, der kender sejlrenderne, er du lost. Du kommer simpelthen ikke igennem.”
”Det er et kontrolleret område, og du er afhængig af en ombord, der kan navigere. Det er en labyrint af små, granbevoksede øer, og man er absolut prisgivet i forhold til at finde vej. Man har også været afhængig af en form for beskyttelse – ellers har man været i en udsat position.”
Ole Kastholm har ud fra en masse eksperimentelarkæologisk data regnet sig frem til, at den ideelle rejsetid er 75 sømil i døgnet.
”Det tal ligner det vi ved fra rejsebeskrivelser fra middelhavsområdet. Men man skal tage det med et gran salt. Alle ved, at der kan være modvind, og at det kan tage en uge bare at komme ud af Roskilde Fjord. Eller at vejret er så dårligt, at du slet ikke kommer afsted. Men hvis du havde medvind, sejllykke og ikke stoppede, kunne du gøre det på syv døgn.”
Sejlruten mellem Lejre og Uppsala er ca. 500 sømil, hvilket svarer til ca. 900 km. Kort: Ole Kastholm, ROMU.
Rejse for syns skyld
Men hvad var egentlig kongernes incitament til de lange og potentielt farlige rejser? Det har Ole Kastholm også undersøgt. Blandt andet med baggrund i den amerikanske antropolog Mary Helms’ forskning i magthavernes rejser. For selvom vi måske har en tendens til at tro, at fortidens rejser altid måtte have praktiske årsager, som krig eller handel, så var der også dengang andet og mere på spil.
“Den, der besidder fremmed viden, som andre ikke besidder, får en særlig aura. Kongen opnår den her viden ved at rejse ud til steder, som andre måske kun kender på et mytologisk plan, og kommer hjem med nyt. Det er en måde at cementere sin magt på. Derfor er det rejsen i sig selv, der er kvaliteten. Det kan godt være, at man så etablerer handelsnetværk og derefter rejser primært for at handle. Men det kommer i anden række.”
”Jeg ser det som en markering af en elite. Det handler om at skille sig ud. Sejlet er noget eksotisk og fremmed, som må have virket næsten magisk i en rokultur.”
Ole Kastholm forestiller sig, at Lejrekongen har rejst med et mindre følge af skibe og selv ladet sig transportere i et skib, der kan minde om det, der er fundet i Ladby på Fyn. Samtidig har han nok ikke stået tilbage for at gøre brug af tidens revolutionerende nybrud: Sejlet. Det dukker op i Skandinavien omkring 600-tallet. Og det er ikke bare et heldigt tilfælde. For skandinaverne må have kendt til romernes brug af sejlet længe før. Hvis det var løsningen på et funktionelt behov, ville det være dukket op tidligere, mener Kastholm.
”Jeg ser det som en markering af en elite, en måde at skille sig ud. Sejlet er noget eksotisk og fremmed, som må have virket næsten magisk i en rokultur. Det er jo en helt tyst måde at bevæge sig på, at man kan få vinden til at bevæge båden.”
Søvejen fra Østersøen og ind til Uppsala er kompliceret. I yngre germansk jernalder (500-750 e.Kr.) kunne man sejle ind sydfra, men i vikingetiden (750-1050) lukker denne passage efterhånden til på grund af landhævninger, og man må i stedet sejle gennem Stocksund ved det nuværende Stockholm. Kort: Ole Kastholm, ROMU.
Sejlet som magtsymbol
Sejlet kommer til Skandinavien i en periode, hvor kongesæderne med monumentale byggerier og grave opstår i blandt andet Lejre og Uppsala. Teknologien omkring sejlet er en oplagt måde for en konge at spille med musklerne.
”Det er jo ikke bare at sætte en klud på en pind – der er et væld af specialviden i det at lave et sejl. Det kræver en dyb viden om samspillet mellem det aerodynamiske og hydrodynamiske. Hvad gør skroget, og hvad gør sejlet? Derudover er det en gigantisk investering i ressourcer at sætte sejl på skibene,” fortæller Ole Kastholm.
Andre steder i verden kan man se samme mønster. Sejlet dukker op med mange hundrede års mellemrum, men ofte i samme situation: I staters formative fase.
”Min tanke er, at der er en kobling mellem arkitekturen i kongemagten og sejlets indførelse. Der sker gerne der, hvor stater er ved at blive skabt. Der er et behov for at markere sig, så man bygger gravmonumenter, paladser og så videre. Og så kommer der altså sejl på skibene,” slutter Ole Kastholm.
Man kan altså roligt gå ud fra, at Lejre-kongen ankom standsmæssigt til Uppsala, og at det imponerende syn af et udspilet sejl gennem den drilske skærgård må have gjort indtryk.
Ole Kastholm er museumsinspektør og seniorforsker ved museumskoncernen ROMU. Artiklen ’The Dynasties at Sea in the Late Iron Age’ er publiceret i bogen ‘Viking Dynasties – Lejre and Uppsala between archaeology and text’, som udkommer i forsommeren 2024. Bogen markerer afslutningen på forskningsprojektet Viking Dynasties, der er et dansk-svensk samarbejde, som er udviklet og støttet af KrogagerFonden.
Følg artikelserien i foråret 2024
Danmarks statsanerkendte museer bidrager løbende til ny viden. I denne artikelserie fortæller højt specialiserede medarbejdere fra museumsorganisationen ROMU om deres aktuelle forskningsprojekter.
Alle artiklerne bygger på fagfællebedømte værker, der er udgivet inden for de seneste år.
Cirka hver 14. dag hele foråret 2024 udgives en ny artikel.
Følg med her
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
aug 12, 2021
To lørdage i september arrangerer Frederikssund Museum, Færgegården sanketure i naturen omkring Roskilde Fjord. Med en naturvejleder og fortællinger om den spiselige naturs kulturhistoriske betydning, kan man få øjnene op for alt det smagfulde grønne, der gror lige uden for hoveddøren.
jul 13, 2021
Frederikssund Museum, Færgegården inviterer til jazz i museumshaven, hvor vi vil blive klogere på 1920’ernes dans, musik og mode. Det foregår 7. august.
jul 8, 2021
Hans Herman Olander Jensen er med i den lille gruppe af frivillige, som har hjulpet ROMU’s arkæologer i Frederikssund med udgravninger, lige fra stenalderbopladser til renæssance-kældre.
jun 14, 2021
Frederikssund Museum, Færgegården byder indenfor – og udenfor – til en sommer med masser af aktiviteter for hele familien. Og med ambitionen om at bringe mennesker tættere på både fortid og fjord.
jun 11, 2021
Der vil være nye punkter på programmet, når Frederikssund Museum, Færgegården igen i år inviterer til sankthans i den stemningsfulde museumshave. Der er som altid lagt op til en hyggelig aften på picnictæppet med medbragt madpakke, bål og midsommervise, men som noget nyt skruer museet i år op for de kulturhistoriske fortællinger og aktiviteter. Og i år kræver arrangementet billet.
maj 30, 2021
Sankthans traditionen, som vi kender den i dag, har overraskende få ligheder med de sankthans skikke, vores forfædre havde for bare 200-300 år siden. Bålet var et vågeblus, som typisk blev tændt til Valborgsaften og ikke sankthans, der var ikke nogen heks på bålet, og man sang ikke midsommervisen. Til gengæld var naturens magi på sit højeste, mente man. Planter, luft, vand og dug kunne kurere alverdens skavanker.
maj 21, 2021
Somme tider skal der iltflasker, dykkermasker og specialudstyr til, når arkæologer leder efter spor fra fortiden. I udstillingen på Frederikssund Museum, Færgegården kan du opleve nogle helt særlige fund fra bunden af Roskilde fjord ved øen Blak – som gav navn til en særlig periode i stenalderen.
apr 27, 2021
Vil du spare på havebudgettet? Eller er du måske nysgerrig på hvordan man skaber en bæredygtig have ved hjælp af genbrug og gør-det-selv? Så kan du læse disse fem tips fra havearkitekt Mette Rønne fra Frederikssund Museum, Færgegården.
apr 22, 2021
Mange af de traditioner og skikke, vi i dag forbinder med Sankt Hans aften, stammer oprindeligt fra den gamle Valborgsfejring, som lå om aftenen d. 30. april. Bålbrænding, hekse og social sammenkomst er derfor nogle af nøgleordene for denne mere eller mindre glemte højtid. Men det er vild ild, besvangrede græsenker og social udskamning imidlertid også.
mar 26, 2021
Påsken falder forskelligt fra år til år men altid i marts eller april, som også er forårstid – og det er ikke tilfældigt. Påsken har sine rødder godt plantet i den før kristne vårfejring. Efter en lang hård vinter, bliver dagene endelig lysere og længere. Have, marker og skov begynder at give nye lysegrønne spirer, grønt bliver igen en del af kosten, køerne begynder igen at give mælk og hønsene æg. Den levende periode afløser den døde. Det har været intet mindre end en magisk tid.
BEGIVENHED
17.04.2024
Pressemeddelelse
Arkæolog Nadja Mortensen, der sammen med seniorforsker Lars K. Christensen, har været redaktør på ‘Nye tider’, ser årbogen som en måde at give et indblik i det museumsarbejde, der ikke nødvendigvis er synligt i ROMUs mange udstillinger. Foto og bearbejdning: Kristian Grøndahl /ROMU
Vanen tro gør museumsorganisationen ROMU status over det forgangne år. I seneste udgave af årbogen, der i år har fået titlen ’Nye tider’, kan man blandt andet læse om udstillinger, arkæologiske pilotprojekter og om andre højdepunkter fra 2023, som blandt andet har budt på et prominent farvel, en gudefigur i rummet og en genfødt øl. Årbogen kan købes fra og med 18. april.
Når man som gæst indløser billet til en museumsoplevelse, er man sjældent inviteret med helt ind i maskinrummet. Man ser måske en række genstande eller hører et foredrag og går derfra et stykke kulturhistorie rigere. Men bag hver udstilling, genstand og arrangement ligger et stort stykke arbejde og forberedelse, som hovedsageligt museets medarbejdere kender til. Det arbejde kan man komme tættere på, når ROMU hvert år udgiver sin årbog, der dykker ned i det forgangne år i museumsorganisationen.
Årbogens forside står ikke tilbage for temaet ’Nye tider’. Grafiker Trine Sejthen har skabt billedet ved hjælp af kunstig intelligens. På billedet er der blandt andet referencer til Roskilde Domkirke og til projektet Museumshackerne. Kendere vil måske bemærke, at computeren er af mærket Odin. Illustration: Trine Sejthen
”Årbogen er en glimrende måde at formidle det arbejde, så gæsterne kan lære lidt om, hvad vi gør os af tanker, når vi for eksempel skal lave en ny udstilling, eller hvad der er kommet ud af nogle af de udgravninger, hvor lokale og andre forbipasserende har kunnet følge med på sidelinjen. Det er jo ikke alt, som lige med det samme bliver formidlet i en udstilling, i en artikel eller en bog,” fortæller arkæolog og museumsinspektør ved ROMU, Nadja Mortensen.
Seniorforsker Lars Kjølhede Christensen er den af to redaktører på ROMUs trykfriske årbog ‘Nye tider’, der samler nogle af de vigtigste fortællinger fra ROMUs virke i 2023, i Lejre, Frederikssund, Egedal og Roskilde kommuner. Foto: Kristian Grøndahl /ROMU
Nadja Mortensen har sammen med ROMU-kollegaen seniorforsker Lars K. Christensen været redaktør på årbogen. Den har fået titlen ’Nye tider’ og bugner af eksempler på netop det.
”Dels sluttede året med en melding om et tronskifte, som jo i den grad er symbol på nye tider, men bogen omfatter også nye måder at tænke udstillinger, museum og formidling på. I forordet skriver vores direktør blandt andet ’I hver eneste artikel er der nyt at hente, nyt at forstå, nyt at tilføje til den kulturhistorie, som ROMU er sat i verden for at tage vare på.’ Det synes jeg egentlig er meget præcist formuleret,” siger Nadja Mortensen.
En drone sørger for at forevige en arkæolog i aktion. Udgravningen foregik i en højtomt i Egedal kommune, som hører under ROMU’s ansvarsområde. Det var også i Egedal, at et af årets meget omtalte fund blev gjort: Et moselig fra stenalderen. Foto: Martin Hamberg.
Nye metoder og oldgamle fund
Arkæologien er inde i en rivende udvikling, og de teknologiske fremskridt åbner for et væld af nye og spændende muligheder. Blandt andet har ROMUs arkæologer deltaget i et pilotprojekt i Lejre, hvor man ved brug af georadar-metoder kan undersøge jorden uden så meget som at løfte en spade eller starte en gravemaskine. Det kalder man en non-destruktiv metode, fordi man ikke, som man uundgåeligt gør, når man graver, ødelægger de arkæologiske lag, man undersøger. Det kan man læse om i artiklen ’Lejre uden for palisaden – forsøg med georadar’.
Men spaderne har også været i jorden på mere klassisk vis, og bogen indeholder en oversigt over alle de steder i Frederikssund, Lejre, Egedal og Roskilde kommuner, hvor ROMU som statsanerkendt museum har foretaget arkæologiske undersøgelser. Et moseoffer fra Egedal ramte forsiderne både herhjemme og internationalt, mens en tapkile, der dukkede op et usædvanligt sted, gav arkæologerne noget at tænke over. Den er for øjeblikket udstillet på Frederikssund Museum, Færgegården sammen med en række andre detektorfund.
Tapkilen her er fra yngre bondestenalder og fundet ved Jørlunde i Frederikssund Kommune. ROMUs nye årbog 2023 ‘Nye tider’ fortæller historien om, hvorfor stenredskabet er både usædvaneligt på Sjælland og endnu gådefuldt. Foto: Kristian Grøndahl /ROMU
Musik og krig på udstillingerne
På udstillingsfronten er der også afprøvet nye måder at arbejde på. Blandt andet i form af projektet Museumshackerne, som har til formål at knytte nye målgrupper tættere til besøgsstederne. I artiklen ”Da museumshacking rockede det kreative maskinrum” kan man læse om udstillingen LYT. LIKE. DEL, som en 8. klasse har været med til at lave om unges lyttevaner til Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK.
I 2023 åbnede Roskilde Museum den nye permanente udstilling “Roskilde mellem håb og frygt” – i de selv samme lokaler i Sankt Ols Gade, som under Første Verdenskrig husede soldaterhjem. Foto: Roskilde Arkiverne
Roskilde Museum i Sankt Ols Stræde har fået en spændende tilføjelse i form af den nye permanente udstilling ’Roskilde mellem håb og frygt’. Her kan de besøgende få indblik i fortællinger fra Roskilde i skyggen af de krige og kriser, der har præget det 20. århundrede. Det tæller blandt andet to verdenskrige, en kold krig og mere aktuelt coronapandemien, som lukkede Danmark ned for få år siden.
Øl, Lise og rumtrafik
I Roskilde Domkirke skal nye tiltag gøre formidlingen af Domkirkens 1000-årige historie lettere tilgængelig. Blandt andet så en helt ny guidebog til kirkens besøgende dagens lys i 2023, lige som en ny bog om de kongelige begravelser og gravmonumenter i kirken udkom. Også Lützhøft Købmandsgaard har fået en lille ny, som faktisk ikke er så ny. Det lille museum har genoplivet Roskilde Dom Øl, som er brygget efter en opskrift fra 1893 og er udstyret med en etiket fra det Roskilde-baserede F.R. Frederiksens Bryggeri. Øllen langes over disken i Lützhøfts Købmandsgaard i Ringstedgade.
I 2023 lancerede Lützhøfts Købmandsgaard med stor succes en historisk bitterøl, kaldet Dom-øl. Den populære øl kan kun købes i en radius af max 1 kilometer fra Roskilde Domkirke. Foto: Jakob Caspersen /ROMU
Vi slutter, hvor årbogen begynder, nemlig med bogens første artikel, som handler om Lise Nørgaard og den nordiske gud Odin. To ikoniske skikkelser med tilknytning til ROMU’s ansvarsområde i henholdsvis Roskilde og Lejre. Hver især har de præget Roskilde, både for 1000 år siden og de seneste 100 år. Det kan man læse om i artiklen ’Lise Nørgaard og Odin fra Lejre’. Førstnævnte mistede vi på årets første dag i 2023, og journalist og forfatter Lise Nørgaard blev mindet med både byvandring og en særudstilling på Roskilde Museum. Sidstnævnte var en tur i rummet. En kopi af den ikoniske Odin fra Lejre-figur var nemlig med i kufferten, da den danske astronaut Andreas Mogensen satte kursen mod det uendelige univers.
Arkæologer har mange forskellige metoder til at blive klogere på fortiden. Ikke alle indbefatter gravearbejde. I ROMUs nye årbog ‘Nye tider’ kan du læse om undersøgelser med georadar i landskabet i Gl. Lejre, hvor der gennem 500 år i jernalder og vikingetid var et magtcentrum. Foto: Ole Kastholm/ROMU
ROMU 2023 er på 180 sider og koster 75 kr. Årbogen udkommer den 18. april 2024 og kan købes i museumsbutikkerne på Roskilde Museum, Lejre Museum og Frederikssund Museum, samt på shop.romu.dk
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
aug 12, 2021
To lørdage i september arrangerer Frederikssund Museum, Færgegården sanketure i naturen omkring Roskilde Fjord. Med en naturvejleder og fortællinger om den spiselige naturs kulturhistoriske betydning, kan man få øjnene op for alt det smagfulde grønne, der gror lige uden for hoveddøren.
jul 13, 2021
Frederikssund Museum, Færgegården inviterer til jazz i museumshaven, hvor vi vil blive klogere på 1920’ernes dans, musik og mode. Det foregår 7. august.
jul 8, 2021
Hans Herman Olander Jensen er med i den lille gruppe af frivillige, som har hjulpet ROMU’s arkæologer i Frederikssund med udgravninger, lige fra stenalderbopladser til renæssance-kældre.
jun 14, 2021
Frederikssund Museum, Færgegården byder indenfor – og udenfor – til en sommer med masser af aktiviteter for hele familien. Og med ambitionen om at bringe mennesker tættere på både fortid og fjord.
jun 11, 2021
Der vil være nye punkter på programmet, når Frederikssund Museum, Færgegården igen i år inviterer til sankthans i den stemningsfulde museumshave. Der er som altid lagt op til en hyggelig aften på picnictæppet med medbragt madpakke, bål og midsommervise, men som noget nyt skruer museet i år op for de kulturhistoriske fortællinger og aktiviteter. Og i år kræver arrangementet billet.
maj 30, 2021
Sankthans traditionen, som vi kender den i dag, har overraskende få ligheder med de sankthans skikke, vores forfædre havde for bare 200-300 år siden. Bålet var et vågeblus, som typisk blev tændt til Valborgsaften og ikke sankthans, der var ikke nogen heks på bålet, og man sang ikke midsommervisen. Til gengæld var naturens magi på sit højeste, mente man. Planter, luft, vand og dug kunne kurere alverdens skavanker.
maj 21, 2021
Somme tider skal der iltflasker, dykkermasker og specialudstyr til, når arkæologer leder efter spor fra fortiden. I udstillingen på Frederikssund Museum, Færgegården kan du opleve nogle helt særlige fund fra bunden af Roskilde fjord ved øen Blak – som gav navn til en særlig periode i stenalderen.
apr 27, 2021
Vil du spare på havebudgettet? Eller er du måske nysgerrig på hvordan man skaber en bæredygtig have ved hjælp af genbrug og gør-det-selv? Så kan du læse disse fem tips fra havearkitekt Mette Rønne fra Frederikssund Museum, Færgegården.
apr 22, 2021
Mange af de traditioner og skikke, vi i dag forbinder med Sankt Hans aften, stammer oprindeligt fra den gamle Valborgsfejring, som lå om aftenen d. 30. april. Bålbrænding, hekse og social sammenkomst er derfor nogle af nøgleordene for denne mere eller mindre glemte højtid. Men det er vild ild, besvangrede græsenker og social udskamning imidlertid også.
mar 26, 2021
Påsken falder forskelligt fra år til år men altid i marts eller april, som også er forårstid – og det er ikke tilfældigt. Påsken har sine rødder godt plantet i den før kristne vårfejring. Efter en lang hård vinter, bliver dagene endelig lysere og længere. Have, marker og skov begynder at give nye lysegrønne spirer, grønt bliver igen en del af kosten, køerne begynder igen at give mælk og hønsene æg. Den levende periode afløser den døde. Det har været intet mindre end en magisk tid.
BEGIVENHED
15.04.2024
Restaureringen af Øm Jættestue er gået igang. Her er det ROMUs arkæolog, Emil Struve, som bryder væggen ind til jættestuen ned. Foto: Kristjan Løk /ROMU
Med sit omtrent syv meter lange kammer er Øm Jættestue et af Danmarks største og mest imponerende fortidsminder fra stenalderen. Siden 1832, hvor jættestuen blev genopdaget, fredet og åbnet for offentligheden, har gæster valfartet til fortidsmindet, der ligger naturskønt mellem Lejre og Øm.
Tidens tand har sat sine spor på gravhøjen, og i august 2020 blev anlægget lukket på grund af fare for sammenstyrtning. Sten i gærdet omkring anlægget og i stykket mellem jættestuegangen og gærdet var løse, og en enkelt sten var allerede væltet ud.
Således har jættestuen i næsten fire år været lukket af, og udsigterne til en genåbning har været lange. Lige indtil november 2023, hvor Kulturministeriet bragte den glædelige nyhed, at restaureringen af Øm Jættestue var på finansloven for 2024.
”Der har i en årrække været stor lokal interesse for jættestuen, som har stået stille hen. Derfor er det igangværende restaureringsarbejde både glædeligt og fagligt interessant. Det bliver tydeligt, at vi har at gøre med et af Danmarks bedst bevarede fortidsminder fra stenalderen, der med denne istandsættelse igen kan åbnes for offentligheden til glæde for både lokale og det brede kulturpublikum,” udtaler arkæologisk chef ved ROMU, Julie Nielsen.
Restaureringen af Øm Jættestue udføres i april og maj – og falder dermed sammen med årets fortidsmindeweekend. Søndag d. 21. april kl. 11.00-12.30 inviterer Slots- og Kulturstyrelsen og ROMU til åbent hus ved jættestuen, hvor besøgende kan høre om restaureringsarbejdet.
Derudover er jættestuen afspærret under restaureringsarbejdet.
Øm Jættestue, der ligger naturskønt mellem Lejre og Øm, er en af Danmarks bedst bevarede jættestuer fra stenalderen. Nu har Slots- og Kulturstyrelsen i samarbejde med ROMU iværksat en omfattende restaurering, der vil sikre det populære fortidsminde for fremtiden. Foto: Kristjan Løk / ROMU
Læs mere på Lejre Museums hjemmeside
Fortidsmindeweekenden er et initiativ, som Slots- og Kulturstyrelsen introducerede i 2016 for at sætte fokus på vores fælles kulturarv. Formålet med denne dag er at øge kendskabet og interessen for Danmarkshistorien.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
aug 12, 2021
To lørdage i september arrangerer Frederikssund Museum, Færgegården sanketure i naturen omkring Roskilde Fjord. Med en naturvejleder og fortællinger om den spiselige naturs kulturhistoriske betydning, kan man få øjnene op for alt det smagfulde grønne, der gror lige uden for hoveddøren.
jul 13, 2021
Frederikssund Museum, Færgegården inviterer til jazz i museumshaven, hvor vi vil blive klogere på 1920’ernes dans, musik og mode. Det foregår 7. august.
jul 8, 2021
Hans Herman Olander Jensen er med i den lille gruppe af frivillige, som har hjulpet ROMU’s arkæologer i Frederikssund med udgravninger, lige fra stenalderbopladser til renæssance-kældre.
jun 14, 2021
Frederikssund Museum, Færgegården byder indenfor – og udenfor – til en sommer med masser af aktiviteter for hele familien. Og med ambitionen om at bringe mennesker tættere på både fortid og fjord.
jun 11, 2021
Der vil være nye punkter på programmet, når Frederikssund Museum, Færgegården igen i år inviterer til sankthans i den stemningsfulde museumshave. Der er som altid lagt op til en hyggelig aften på picnictæppet med medbragt madpakke, bål og midsommervise, men som noget nyt skruer museet i år op for de kulturhistoriske fortællinger og aktiviteter. Og i år kræver arrangementet billet.
maj 30, 2021
Sankthans traditionen, som vi kender den i dag, har overraskende få ligheder med de sankthans skikke, vores forfædre havde for bare 200-300 år siden. Bålet var et vågeblus, som typisk blev tændt til Valborgsaften og ikke sankthans, der var ikke nogen heks på bålet, og man sang ikke midsommervisen. Til gengæld var naturens magi på sit højeste, mente man. Planter, luft, vand og dug kunne kurere alverdens skavanker.
maj 21, 2021
Somme tider skal der iltflasker, dykkermasker og specialudstyr til, når arkæologer leder efter spor fra fortiden. I udstillingen på Frederikssund Museum, Færgegården kan du opleve nogle helt særlige fund fra bunden af Roskilde fjord ved øen Blak – som gav navn til en særlig periode i stenalderen.
apr 27, 2021
Vil du spare på havebudgettet? Eller er du måske nysgerrig på hvordan man skaber en bæredygtig have ved hjælp af genbrug og gør-det-selv? Så kan du læse disse fem tips fra havearkitekt Mette Rønne fra Frederikssund Museum, Færgegården.
apr 22, 2021
Mange af de traditioner og skikke, vi i dag forbinder med Sankt Hans aften, stammer oprindeligt fra den gamle Valborgsfejring, som lå om aftenen d. 30. april. Bålbrænding, hekse og social sammenkomst er derfor nogle af nøgleordene for denne mere eller mindre glemte højtid. Men det er vild ild, besvangrede græsenker og social udskamning imidlertid også.
mar 26, 2021
Påsken falder forskelligt fra år til år men altid i marts eller april, som også er forårstid – og det er ikke tilfældigt. Påsken har sine rødder godt plantet i den før kristne vårfejring. Efter en lang hård vinter, bliver dagene endelig lysere og længere. Have, marker og skov begynder at give nye lysegrønne spirer, grønt bliver igen en del af kosten, køerne begynder igen at give mælk og hønsene æg. Den levende periode afløser den døde. Det har været intet mindre end en magisk tid.
BEGIVENHED
12.04.2024
Af Lene Steinbeck
Historien om Gudmes imponerende fortid har gennem flere årtier været en del af Palle Østergaard Sørensens arbejde. Han har skrevet om, udgravet og opdateret oplysningerne om det rige jernaldercenter siden han afleverede sit magisterspeciale i slutningen af 1980’erne. Nu har han udgivet bogen ”Gudme: Iron Age Settlement and Central Halls”, som han betegner som en grundbog om Gudmes spændende fortid. Foto: ROMU
På det sydøstlige Fyn ligger den lille landsby Gudme, der med sine knap 1000 indbyggere ikke umiddelbart gør meget væsen af sig. Men arkæolog Palle Østergaard Sørensen, der i dag er ansat i ROMU, har i mere end 30 år haft blikket rettet mod den lille fynske plet. Gudme har nemlig – ligesom for eksempel Lejre på Sjælland – en langstrakt og vægtig fortid som magtcentrum og førkristen kult.
Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det. Og det gjorde man i mange år ikke. Man havde måske en anelse om, at området omkring Gudme på det sydøstlige Fyn engang var noget, man kunne fortælle historier om. Stednavne som Gudme, Gudbjerg og Gudmeløkke antyder, at stedet måske havde været noget nær guddommeligt.
Det er alment kendt, at Lejre blev betragtet som hjemsted for den mytologiske kongeslægt, Skjoldungerne. De dukker op i de skriftlige kilder omkring 4-500-tallet, og man hører blandt andet om dem i sagnene om Beowulf og Nibelungens Ring. Men når det kommer til Gudme, er der ingen hjælp at hente i gamle kilder. Ingen har skrevet krøniker eller besunget stedets helte.
”Bebyggelsen her har ligget samme sted omkring 600 år. Så min hypotese er, at det altså ikke var jorden, der betød noget.”
Men faktisk er Gudmes historie mindst lige så imponerende som Lejres. Det mener i hvert fald arkæolog Palle Østergaard Sørensen, museumsinspektør hos ROMU:
”De bebyggelser, som vi har fundet i Gudme fra jernalderen, adskiller sig fra andre lignende fundsteder, fordi man typisk flyttede, når marken var udpint. Bebyggelsen her har ligget samme sted omkring 600 år. Så min hypotese er, at det altså ikke var jorden, der betød noget.”
Flere af hans kollegaer i ROMU har i årevis gravet i Lejre. Men Palle Østergaard Sørensen har siden sin studietid i 1980’erne og efterfølgende hos Nationalmuseet været med på udgravninger i Gudme. Og interessen i det sydfynske slaraffenland har holdt ved i årevis.
Smykkeproduktion og handel ved vandet
Siden 1833, hvor den imponerende Broholmskat dukkede op af mulden, er flere fund gjort i området. Guld, smykker, glasperler, ornamenteret keramik. Og ikke mindst bygninger, der peger på, at Gudme gennem mange hundrede år var et særligt sted.
Præcis hvad man gennem næsten fire årtier har opdaget, kan man læse i udgivelsen ”Gudme: Iron Age Settlement and Central Halls”. Her samler Palle Østergaard Sørensen trådene om alt fra de utroligt mange genstandsfund til kronologien for stedets langstrakte bebyggelse.
Det, vi i dag betegner som Gudme-bebyggelsen, ligger omkring 10 kilometer fra vandet og anløbspladsen Lundeborg, hvor der er foregået udveksling af varer med handelsmænd og rejsende fra ind- og udland. Selve bebyggelsen var omkring 15 kilometer i diameter og koncentreret omkring ca. 60 gårde. Men man har altså ikke ernæret sig som bønder.
”Der må være nogle andre, der brødføder dem, når de tilsyneladende ikke selv gør. Man kan forestille sig, at maden kommer fra andre gårde, der ligger i periferien af Gudme-bebyggelsen. Til gengæld er der tegn på, at smedehåndværket med fremstilling af for eksempel smykker har været i fokus her. Altså, noget man kunne tjene penge på. Vi har fundet rigtig meget romersk materiale, der er kommet hertil for så at blive smeltet om til noget andet. Måske lokale former for smykker,” siger Palle Østergaard Sørensen.
Kultstedet i centrum
Men det var heller ikke smykkeproduktionen, der gjorde Gudme til et magtcenter i jernalderen. I stedet peger arkæologen på nogle af de tidligste fund, der er gjort ved de arkæologiske udgravninger: To mindre haller, som udgør et kultsted eller et tempel.
”Jeg vil påstå, at det er religionen, der er anledningen til Gudme. Kultstedet er noget af det første, der bliver bygget. Derfra udvikler det sig hurtigt, men til noget andet end det, vi ellers ser af bebyggelser fra jernalderen. Og så ender det med meget store religiøse haller – det er den sidste del af det, vi kan kalde en førkristen kultur,” fortæller Palle Østergaard Sørensen.
”Man kan forestille sig, at en rig mand prøver at få magt over druiderne”
Det lille religiøse tempel eller kultsted er fra omkring år 200 e.Kr. Det bliver genopført og repareret i mange faser, så det altså ligger på samme sted gennem flere århundreder. Kort derfra er på et tidspunkt opført en lidt større residensbygning, og den ser Palle Østergaard Sørensen som en indikation af, at nogen har prøvet at få kontrol over stedet.
”Der er nok en slags konge eller stormand, der med sin magt har forsøgt at koble sig på. Man kan forestille sig, at en rig mand prøver at få magt over druiderne, eller hvem der nu er, og hvad de nu laver der. Men den store bygning forsvinder efter ganske kort tid, mens den første fortsætter. Efter min mening er den første bygning altså temmelig usædvanlig.”
Bogen er yderst veldokumenteret, fordi Palle Østergaard Sørensen har samlet al sin viden om Gudme i én bog. Derfor kan man både læse om ornamenteret keramik, om glas, romersk sølv, huskronologi i jernalderen og meget mere. Alt sammen baseret på fund fra Gudme og Sørensens efterfølgende arbejde med materialet.
En grundbog over Gudme
Det er sådan, Palle Østergaard Sørensen forestiller sig det. For som sagt ligger der ikke en oprindelig manual et sted og giver svarene. Men med Sørensens udgivelse om Gudme har vi faktisk en slags grundbog over al den arkæologiske forskning, der er lavet i Gudme.
”Men også en grundbog i huskronologi i jernalderen, vil jeg sige. Hvordan udvikler huse og gårde sig i jernalderen fra omkring år 0 og frem til vikingetiden? Det er jo ikke specifikt for Gudme, men her er vi bare heldige, at vi har dem oveni i hinanden i et langt forløb. De mange stolpehuller, vi har på samme sted, og den kronologi, man kan få ud af det – det ville også være vigtigt uden alle blærefundene.”
”Det er jo nok det, der får folk til at spærre øjnene op.”
For ham er de mange fund, som indikerer stedets overvældende rigdom, egentlig bare en krølle på historien.
”Det er jo nok det, der får folk til at spærre øjnene op.
Ligesom religionen var begyndelsen for Gudmes storhed, bliver det også afslutningen. Det samme sker på en række andre lokaliteter, der lige som Gudme er koncentreret om en førkristen kult.
”De forsvinder alle med kristendommen. Da kirkerne kommer, bliver ”kultcentrene” flyttet andre steder hen. Og alle spor efter, at der har været andre religioner før den kristne, bliver fuldstændig udraderet,” slutter Palle Østergaard Sørensen.
Palle Østergaard Sørensen, arkæolog og museumsinspektør på ROMU, står bag udgivelsen ”Gudme: Iron Age Settlement and Central Halls”, som udkom på Oxbow i 2022. Stoffet er primært hentet fra Sørensens magisterspeciale i 1989/90 og er skrevet igennem flere gange siden, eftersom der sideløbende blev gjort flere fund og udgravninger. Men nu ligger den færdig som en slags grundbog til Gudme i jernalderen.
Følg artikelserien i foråret 2024
Danmarks statsanerkendte museer bidrager løbende til ny viden. I denne artikelserie fortæller højt specialiserede medarbejdere fra museumsorganisationen ROMU om deres aktuelle forskningsprojekter.
Alle artiklerne bygger på fagfællebedømte værker, der er udgivet inden for de seneste år.
Cirka hver 14. dag hele foråret 2024 udgives en ny artikel.
Følg med her
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
aug 12, 2021
To lørdage i september arrangerer Frederikssund Museum, Færgegården sanketure i naturen omkring Roskilde Fjord. Med en naturvejleder og fortællinger om den spiselige naturs kulturhistoriske betydning, kan man få øjnene op for alt det smagfulde grønne, der gror lige uden for hoveddøren.
jul 13, 2021
Frederikssund Museum, Færgegården inviterer til jazz i museumshaven, hvor vi vil blive klogere på 1920’ernes dans, musik og mode. Det foregår 7. august.
jul 8, 2021
Hans Herman Olander Jensen er med i den lille gruppe af frivillige, som har hjulpet ROMU’s arkæologer i Frederikssund med udgravninger, lige fra stenalderbopladser til renæssance-kældre.
jun 14, 2021
Frederikssund Museum, Færgegården byder indenfor – og udenfor – til en sommer med masser af aktiviteter for hele familien. Og med ambitionen om at bringe mennesker tættere på både fortid og fjord.
jun 11, 2021
Der vil være nye punkter på programmet, når Frederikssund Museum, Færgegården igen i år inviterer til sankthans i den stemningsfulde museumshave. Der er som altid lagt op til en hyggelig aften på picnictæppet med medbragt madpakke, bål og midsommervise, men som noget nyt skruer museet i år op for de kulturhistoriske fortællinger og aktiviteter. Og i år kræver arrangementet billet.
maj 30, 2021
Sankthans traditionen, som vi kender den i dag, har overraskende få ligheder med de sankthans skikke, vores forfædre havde for bare 200-300 år siden. Bålet var et vågeblus, som typisk blev tændt til Valborgsaften og ikke sankthans, der var ikke nogen heks på bålet, og man sang ikke midsommervisen. Til gengæld var naturens magi på sit højeste, mente man. Planter, luft, vand og dug kunne kurere alverdens skavanker.
maj 21, 2021
Somme tider skal der iltflasker, dykkermasker og specialudstyr til, når arkæologer leder efter spor fra fortiden. I udstillingen på Frederikssund Museum, Færgegården kan du opleve nogle helt særlige fund fra bunden af Roskilde fjord ved øen Blak – som gav navn til en særlig periode i stenalderen.
apr 27, 2021
Vil du spare på havebudgettet? Eller er du måske nysgerrig på hvordan man skaber en bæredygtig have ved hjælp af genbrug og gør-det-selv? Så kan du læse disse fem tips fra havearkitekt Mette Rønne fra Frederikssund Museum, Færgegården.
apr 22, 2021
Mange af de traditioner og skikke, vi i dag forbinder med Sankt Hans aften, stammer oprindeligt fra den gamle Valborgsfejring, som lå om aftenen d. 30. april. Bålbrænding, hekse og social sammenkomst er derfor nogle af nøgleordene for denne mere eller mindre glemte højtid. Men det er vild ild, besvangrede græsenker og social udskamning imidlertid også.
mar 26, 2021
Påsken falder forskelligt fra år til år men altid i marts eller april, som også er forårstid – og det er ikke tilfældigt. Påsken har sine rødder godt plantet i den før kristne vårfejring. Efter en lang hård vinter, bliver dagene endelig lysere og længere. Have, marker og skov begynder at give nye lysegrønne spirer, grønt bliver igen en del af kosten, køerne begynder igen at give mælk og hønsene æg. Den levende periode afløser den døde. Det har været intet mindre end en magisk tid.
I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.
